Acerca de este libro

Esta es una copia digital de un libro que, durante generaciones, se ha conservado en las estanterías de una biblioteca, hasta que Google ha decidido
escanearlo como parte de un proyecto que pretende que sea posible descubrir en línea libros de todo el mundo.
Ha sobrevivido tantos años como para que los derechos de autor hayan expirado y el libro pase a ser de dominio público. El que un libro sea de
dominio público significa que nunca ha estado protegido por derechos de autor, o bien que el período legal de estos derechos ya ha expirado. Es
posible que una misma obra sea de dominio público en unos países y, sin embargo, no lo sea en otros. Los libros de dominio público son nuestras
puertas hacia el pasado, suponen un patrimonio histórico, cultural y de conocimientos que, a menudo, resulta difícil de descubrir.
Todas las anotaciones, marcas y otras señales en los márgenes que estén presentes en el volumen original aparecerán también en este archivo como
testimonio del largo viaje que el libro ha recorrido desde el editor hasta la biblioteca y, finalmente, hasta usted.

Normas de uso

Google se enorgullece de poder colaborar con distintas bibliotecas para digitalizar los materiales de dominio público a fin de hacerlos accesibles
a todo el mundo. Los libros de dominio público son patrimonio de todos, nosotros somos sus humildes guardianes. No obstante, se trata de un
trabajo caro. Por este motivo, y para poder ofrecer este recurso, hemos tomado medidas para evitar que se produzca un abuso por parte de terceros
con fines comerciales, y hemos incluido restricciones técnicas sobre las solicitudes automatizadas.
Asimismo, le pedimos que:

+ Haga un uso exclusivamente no comercial de estos archivos Hemos diseñado la Búsqueda de libros de Google para el uso de particulares;
como tal, le pedimos que utilice estos archivos con fines personales, y no comerciales.
+ No envíe solicitudes automatizadas Por favor, no envíe solicitudes automatizadas de ningún tipo al sistema de Google. Si está llevando a
cabo una investigación sobre traducción automática, reconocimiento óptico de caracteres u otros campos para los que resulte útil disfrutar
de acceso a una gran cantidad de texto, por favor, envíenos un mensaje. Fomentamos el uso de materiales de dominio público con estos
propósitos y seguro que podremos ayudarle.
+ Conserve la atribución La filigrana de Google que verá en todos los archivos es fundamental para informar a los usuarios sobre este proyecto
y ayudarles a encontrar materiales adicionales en la Búsqueda de libros de Google. Por favor, no la elimine.
+ Manténgase siempre dentro de la legalidad Sea cual sea el uso que haga de estos materiales, recuerde que es responsable de asegurarse de
que todo lo que hace es legal. No dé por sentado que, por el hecho de que una obra se considere de dominio público para los usuarios de
los Estados Unidos, lo será también para los usuarios de otros países. La legislación sobre derechos de autor varía de un país a otro, y no
podemos facilitar información sobre si está permitido un uso específico de algún libro. Por favor, no suponga que la aparición de un libro en
nuestro programa significa que se puede utilizar de igual manera en todo el mundo. La responsabilidad ante la infracción de los derechos de
autor puede ser muy grave.

Acerca de la Búsqueda de libros de Google

El objetivo de Google consiste en organizar información procedente de todo el mundo y hacerla accesible y útil de forma universal. El programa de
Búsqueda de libros de Google ayuda a los lectores a descubrir los libros de todo el mundo a la vez que ayuda a autores y editores a llegar a nuevas
audiencias. Podrá realizar búsquedas en el texto completo de este libro en la web, en la página http://books.google.com
614055/ С
l ß `. ‘ъ _

_ M_. y,
:à
Iч .‚

, l. ‚15‘?
l* "
'3f'
SPANSK-NORSK 0G NORSK-SPANSK

.Ш
in'
Ю%@@ё
UDARBEIDET EFTER DEN AF

п. NUÑEZ ш тмзомм
О

UDGIVNE

„Mmme
ESPAÑOL-FRANCES Y FRANCES-ESPAÑOL“
AF

G. Frellsen.

Farste Deel. Брат]: Norsk.

www

> BERGEN.
PAA U'DGIVERENS новые
тшгкт AF J. C. HAGEN.
1859 .

'n /\__ ..._-kY

 DICCIONARIO
DE LAS LENGUAS

Española, y Noruega
EN EL CUAL ч ` -

se ha seguido la nueva ortografía. sancionadaJ por la.

real academia española desde e1 año de 1815.

por

G. Frellsen.

Tomo primero.

трибы—Мотора.

BERGEN.
1859.
 Abreviaturas.

Adj. por ad'etívo; adv. por advcrbio, conj. por conjuncf'on;

fam. por familiar; fig. pox' figurado;_ gram. por gramatical; interj.
por (питаемая; part. por participio; pl. por plural; prep. por pro
posicion,- pron. pox` pronombre; ш. рог masculino; f. por feminíno;
comp. por comparativo; sup. por superlative; v. a. por verbo activo;
v. n. рог verbo neutro; v. r. por verbo recíproco; p. a. por partí
cipío activo; p. p. por particípío pasivo; V. por vease.

fi ¿é М 8412.
 Il
l.. ‘ «lull-.ll- -I- l див
 A SU ALTEZA REAL
Don MMM@ iiiäzëilllililäüil délääïß,
Príncipe de Asturias!

îles grandes progresos, que el comercio y la navegacion

de España para con Noruega han hecho durante los últimos
veinte años, me han, hace tiempo, convencido de que una obra,
que pudiera contribuir á facilitar la adquisicion del idioma es
pañol en este pais seria aceptada con buena voluntad y aprecio,
particularmente en los parages, donde el bacallao y los otros
productos de Noruega para la importacion en España se producen`
Como oficial de aduana en el punto central de este trafico,
he estudiado y procurado de hacerme dueño del idioma es
pañol, no solamente por causa de mi situacion de aduanero,
sino tambien porque he creido poder ser útil tanto à los comer
ciantes y navegantes españoles como á mis propios paisanos
con la composicion de un diccionario en los idiomas de los
dos paises, que à lo menos en parte pudiera remediar los deseos
existentes en este respecto.
¿Y! á quien mejor dedicar semejante obra que no á su
Alteza real, Don ALFONZO FBANSISCO d'ASSIS, principe de
Asturias, venidero soberano del Reyno español, quien (cuando
algun dia por la voluntad de Dios el cetro real pasará de la
mano de su sublime y sabia Señora Madre su Magestad cató
lica, presente Reyna de España, Doña Isabella segunda,) indu
dablemente sabrá aprovechar sus excelentes disposiciones en
beneficio de su nacion, en todos los respectos, que presuponen
su progreso tanto intellectual como material?
Permítame pues, sublime principe! dedicar esta obra á su
Alteza y dignàme recibirlo como una insignificada prueba del
homeuage, de la veneracion у de la sumision, que un súbdîto
de un pais estrangero debe al Regents venidero de una nacion
grande`y excelente.
Su muy obediente y humilde
Autor.
esund en Noruega al 30de Junio 4860.
 .LTA

АВА‘ >ABA

А Talbogstav, som betegner 500 og Abajeza, f. V. bajeza.

3. I 5000. Abajo, adv. ned, nederlander,
. А ргаэр. на, шаг, pan, melt, hen' Abaìado, da, adj. huttet, blöd,
ива, ved. шатры. `
Ababa, f. V. amapola, Улита. А1)а1ап2аг v. а. bringe iLigevœgt;
АЬаса, f. Stags Натр fra Phil hasta, stynge.
lipineme. Abalanzarse (à) v. r. поем sig,
Abaccria, l'. поит: hoor der swt» svinge sig op, laaste sig heftigen
ges Olie, ваше, Grönsager, tör over Noget.
Fisk og deslige. Abnldonar, у. а. V. abandonar;
Abacex'o, ra s. En, der handler melt giöre foragletig4
Levnetsmidlcr. Abalenr v. a. traste, reuse Korn,
Abacial, adj. m.1'. Nogal, der' oed ага/“го.
kommer енот tílkò'rer en Abbed Abalizar v. a. шт жжем Söen.
гнет Abbodissa. Aballar v. а. nedstaae, откупе.
Abad, ш. лыжа, Forstander for Aballeslar v. а. hate, trœkkcc' Тонус.
ct Abbeali otter Kloster. Abanderizaulor, m. enOp'rürer, en
Abadejo, m. Stokftsk; Gjerdcsmutte, Comptotmager. ’‘
(Fugl); врат-1: Flue. Abanderizar v. a. sœtte i Ветв—
Abndengo, ga, adj. V. abacial. gelse, спишет, slifte Portier.
Abndengo, ш. en Bcsidtler afEt Abandonar v. a. fortade, орудие,
endomme under et Abbedie. afstaae. ' '
Abades, m. pl. V. canlàrida —— Abandonarse v1" l'. ov'ergíve sig,
spanske Fluer, ~ tube Modet; [отваге sig.
Abadesa, f. en Abcdisse, Forstan Abandono m. Артист, Overgs'
derinde for et Kloster. volse, паштет af Eiendoms
Abadía, f. Abbedi, 0n Abbeds el retten.
ler Abbedisses травами, Retlíg Abanicamiento, m. Идеи.
heder, Eiendomme, Privilegim'; et Abanicm' v. a. отв, frcmbringa
Kloster, белуга: af en Abbed el Vind med en Vífte.
ler Abbeda'ssc; on „шпарит-а. Abanico m. en Угла.
Abajar, v. a. lade gaae ned, lade Abaniqueo, m. V. abonicamìento.
synke, тёте lavere. Abaniquero m. en припадет, en
Abajarse v. r. bh've lavoro, synke; som sœlgcr Viftev'.
lpg.) neflladesíg, fomech sig, yd Abanto m. cn Fugl, som tigner
myge sig. Bögen. У ‘ '
~ 4
 ABA
Abaratar v. a. падшие iPriis, ned
slemme, forrínge.
Abarbetar, v. a. binde, surfe fasi,
. (bruges meest i Sömandssprogcl),
Abarca f. Fodlb'i af ulilberedte Оте—
luder (bruges af de spanske Вбл—
der.
Abarcadura f. Omfavnelse.
',Abarcar v. a. оттоле.
АЬагсоп m. en Jernring, der for
bínder Vogndragel med Vognen.
Abarloar v. а. surfe, binde to Far
lò'ier sammen ved Siden af hin
anden.
Abarrancadero m. Precipice, Af
grund, Slyrtm'ng; (fig.) Vanskclig
hed, Foi'legenhed.
Abarancado, part. d: adj. sandig,
sandet. Bruges {зап- от Skibe,
som sidde fast paa Sandbanker.
Abarrancar v. a. grave, giöre Hul
ler og Fordybninger i Jorden.
Abarrancarse v. г. falde i en Grav
слег anden Fordybm'ng ; (fig.)
bringe sig sel'v i vanskelige Slil
linger, i Forlegenhed.
Abarrotar v. а. snb'rc, binde sam
men, knevle; gjöre fast (от Ski
be); мание, nedslue Varerri el
Skib.
Abastadamente, `adv. overflo'digen,
rígeligen.
Abastaute adj. nl. f. V. bastante,
nok, lilstrœkkelig, [Urlœrer deres Henning.
Abastecedor m. Leverandeur af Abejorro, m. Trœorm, Trœborer.
Levnelsmidler. Abertura, i'. Aabnen, Aabníng, Spal
Abastecer v. a. orsyne med Lev
>nelsmidler og andre Fornödenhe
der, proviantere.
Abastecimiento, m. Proeíanlen'ng,
Forraad.
Abastionar v. a. Vopkasle Bastio
нет, bygge Bolvœrk.
Abasto m. Forraadshuw, Oplags
sled for Levnetsmidler.
Abastanarv. a. egenll, lrœde, lryk
ke; deraf valke, stampe Klœde
eller andre Töier.
Abate m. Abbed.
Abate, interj. af Veien! varskof
Abatidamente, adv. paa груши,
lampen, nederdrœgtig Maude.
Митю part. ша}. ту.) lav, feig,
2 ABI f
foragtelig; i Düdvande, (om Ski
be som vanskelig kunne klare Ky
slen formedelsl Strb'm ellei­ Vind
stille).
Abatir v. a. slaae ned, kaste til
Jorden, стыд/где, ödellegge; (/tg.)
ydmyge, forskrœkke.
Abatimiento m. Nedslyrlen, öde
lœggelse; Атм/г {от Skibe som
Slrb'm og desl, har bragl ud af
Санузел.)
Abatirse, v. i'. blive nedslagen, for
sage; drive af (om Skibc).
Abceso, m. Byld.
Abdicacion f. Frasigclse, Afkald,
Nedlœggelse af en Vœrdighed.
Abdicar v. a. frasige, фате Af
kald,nedlœgge en Vœrdighed, af.
staae fra en Retlighed.
Abdomen m. Underliv.
Abecé, rn. Alphabet, Abebog.
Abedul, m. Birk, Birketrœ.
Abeja, f. Bi, (et Insect, som pro
ducerer Honning og Vom).
Abejar, m. Bislade. w
Abejarron, m. Нише, Humlebi.
Abejaruco, m. Ilvepserede, belg/der
душа Bisluger, en Fugl, der öde
lœgger Bienne`
Abejero, m. Den der har Arbeidet
med Biculluren о. s. v.
Abejon, m. Gedehams , Slags
ног Flue, der forfölger Bierne og
te, Revue; (fig.) Ligefremhed, 0p
riglighed, Simpelhed.
Abestiar, v. а. forblö/fe, [оп-[тупа
Abeto, m. Gran, Grantrœ.
Abiertamcnte, adv. (fig.) шиши,
ligefrem, oprigtig, naiv.
Abierto, ta, part. ôz adj. (fig.) op
riglig, simpel, aaben, ligefrem.
Abigarrar, v. a. udmaie, udpynle,
gjo're brogel, spragIet.
Abigeo, m.` en Quœglyv.
Abismar, ша. omstyrle, [ату/пе;
forvirre, slyrte iFordœrvelse, yd
«myge
Abismo, m. Afgrund, Svœlg. `|-!‘_
l
Abispado — da, ­adj. mislroisk, mis
tœnkelig, klog, belœnksom.
 ABI
Abispon, m. Gedehams, Hveps.
Abitones, m. pl. Beding (lil at bygge
Skibc pau).
Abjuracion, f. Afsvœrgelse.
Abjurar, v. a. afsvmrge, lilbnge
kalde. . - Abolicion, f. Мига/Теше, 0phœvel
Ablandamiento, m. вытащите,
ту.) Blödagliggiörelse.
Ablandar, v. а. blödgjò're, röre,
'bevœge, тёте Ыбаауиу (fig), for
milde,
Ablandar. v. n. Шве mildere, f.
Ez. om Veírligf'l, об; Kulden о. s. v.
Ablativo, m. Атаки. ­ `
Ablegacion, f. Bmuœltelxo, идиш:
al“ Ранен. п re, der arbeide i орите! зет; fol
Abnegacinn f. туг-пешем, For
sagelse.
Abnegar, v. a. fornœgte, forsqge,
тиши give Afkald раа .vine Оп—
sker снег Tüböieligheder.
Abobar, v. а. giöre slöv, dum,
tosse! - derslgggelighed, [ай ' Gjerníng.
Abohado, da, adj. Den som liar
et dumt, тяге: (Штате; сага
abobada, атм, s'melsigende .An
sigl. ' ~ " Abonahzar, v. n. лапта, blive mild,
Abocado, part. впав]. delicat, be
hagelig, ism“ naar Talen er om
Viin.
Abocar, v. a. bringe en Sammie
island, (bruges ogsaa om Skibc
som haies imi a' en Hmm eller
indou/'or en Havnedœmning).
Abol'arse, v. r. nœrmc sig for at
afhandlc en Sag mundtlig, 'ales
ved, tale nml hinanden.
Abochornar, y. a. frembringe en
slœrk Наде; (fig), at [aac En ш
al rú'rlme af Skam, хите, for
nœrme.
Abovhornarse, (de) v. r. œrgre sig,
opirre sig, bringe xig sein i-‘Vredvy
rödme af Skam, skamme sig.
Abol'ellar, v. n. hlœsc Ань-бую! op,
putte Шумим op; сушку от
Klmder, som bru-se meget.
Ahofeteador, ra., ‘En 'som slaaer
en Anden, giver en .inzien Ого/Едет
Abofelcur, v. а. give Отв/тет, starre.' Ahorrccido, part. ik adj., som er
Abogacia, f. Шабаш-си; (мы i
Procesfüren.
Abogado, щ- en Advocat.
3 _ АВО
Abogamiento7 m. Forsvar, Defen
затеи. т
Abogar (рог) v. n. formare for
Rellen; bede, gjöre Forbò'n for Eni
Abolengo, m. Staagtregisler."
se, ' Eftergivelse.
Abolir, v. a. атм/Гетман, ef
tcrgive, индюшат, cassere.
Abolladura, f, en Pukkel,I Bute;
Stags ophöíel Arbeide, Relief.
Abollar, v; а. slaae Bader; (MI)
типе, kjede. ­`
Abollon, m. Knop, Бите/тор.
Abollonar, v. u. от Mendarbeíde
de Linned.
Abolsado. da., adj. „мы:
АЬотйпаЫе; adj. m. f. afskgelíg.
Abomiuablementc, adv. afskyeli
gen, vederstyggcligen.
Abominacion, f. Аптеками, Уо—
Abominar, v. a. авт/в, gyse for.
Abonado, part. &adj., ту, afnseat.
Abonador, ra, m. f., Синеют“.
(fomemmclig mn Ките, Storm og
Uveir).
Ähonar,v v. a. befuldmœglige; fm@
bedre; ставшем; camionero, .gade
i Bergen for. '~ ­‘
Abundancia, f. воет/шатуны.
Ahonüar, V. abundar, v. а. forsyne
overflò'díg.
Abono, m. Anlagelse, lndrò'mmclse,
Ален-делает; Befuldmœgligeke;
Forbedring;y Caution; Модеста!—
sesbeviis. '
Abordar, v. h. (om Skibe) nœr'me
sig, lfm/fe, хите sammen; gaas
ila-nd fra 0L Рант, lande, lœgge
т Land. ~ 4 1 7- '
Abordage, m. Landing, Lœggen ш
Land; Skibes Entring, Sammen
stò'd, Paaseih'ng.4 \
Aborrecer, ­v.­'.a. afslrye, hade.
Aborrecihle (à), adj. шпат, af
skyet. 1 p
Готам, som man ШИН/656 Omit.
A
Aborrccimieuto, ш. Afsky, ша,
Uvenskab. . /
 ABR
Aborregarse ,. v. r. [Шее ума
(bruges от Ilimmclen, naar den
overtrœkkds med Sky/er).
Aborrible, adj. m. f., V. aborrccible.
Abortar, v.a. [öde for плит (bru
ges dog meest от Dyrene).
Aborto, m. fm' n'ng masa my.;
en besynderlíg, диеты-детку Ting.
'Abosar, y. a. stoppe Ankertouget,
euer Kjeltingen, шаге summe fast
naar Анион! er i Blinden.
Abotagarse, v. n. blmse sig op,
gjöre sig vígtig.
Abotonar, v. n. knappe, tilknappe,
bre'nge Knappe» i Knaphuüet.
Aboyar, v. a. lette, losse ud (от
Skíbe); ту.) lrösle.
Abra, f. Söhmm; татарах.
Abrahonar, >v. а. omfavnc, таяние
med Armeno.
Abrasadamente, adv. ivrigen, hid
жут, med Varme, med Нашими.
Abrasador, ra~, s. ятями/т,
Mordbrmndcr.
Abrasamiento, m., лает-ат, [lds
„мае.
Abrasar- v. а. bramde, (гниение,
.nette Hd pau, (И) ödelœgge sin
Formue.
Abrasarsefen) v. r. ammndm, пи!—
Abrojin, m. ct Stags Snegl med
-te 11d a', forln'œndc,»blive opflam
met af en eller anden нашить, Ниш (Mush'ng).
nbrasarse vivo: дине-[опалы af Abrojo т. Iïdsel.
en heftig таит. Abromado, part. à adj. тау/ед
Abrazadel'a, l'. Ring, Krampe;Klam
mer (i Водим-летно). ‘ slüle Бейте lil Vinden,
Abrazur v. а. omfavne, душ,
отзшив med Armene som Tcgn
paa Venskab; щепы/м, шиши.
Abrazo, m. Om/avnelsoe,
Abrevadero, m. en Уши/розе, Vand
kumme, Vandestod for Qoœg. .
Abrevar, v. а. give (Юту щ drik
lae, vande; fuga, шепнет/атм.
Abreviacìon, f. Afkorlm'ng.
Abreviar, v. а. afkorle, forkorte;
.skynde paw, drive paa.
Abreviatura, f. Forkorlelsa.
Abribonarse, v. г. _quae og drive,
owre doven og щадит:
Ahridero, m. et Slags Fcrsken.
Abridor, m. en Podekniu.
Abrigada, f. Ly, Skjerm mod Уайт
4“ ABS
Идет, Tüfluglssled.
Abrigado, part. 61 adj. beslag/uct,
мат/скос; foret med Pelsvœrk mod
Нише.
Abrigaño, m, H_f/rdehyue, som lig
ger i L_I/ for Víndcne.
Abrigar, v. а. bringe iLy; (fig.)
forsvare, beskyue, give cf т
ßugtssted.
Abrigo, m.Ly; газам, der erbe
skytlet mod Vind, Киша og Regn;
(fig) Forsvar, Вежа/010130, Til
fluglssled.
Abril, m. April (Машем).
Abrillantar, v. a. slíbe татам“,
Abrimiento, m. Aabm'ng.
Abrir, v. а. aabne, bryde, фет—
nembryde; klöve, dele, лаз/сбив;
springe ud (om lllomsler); (fi-g.)
heyy/nde,
Abrirse (con), v. r, aabne sig,aab­
nes, gaa-e op; штат sig ш En.
Abrochar, v. a. knappe, “Испар—
pe, ‚туго, hefte summer», (излёте.
Abrogacion, f. Afska/felse, Шёп—
tetgjörelsa, Tilbagekaldelse, Uu
dertrykkelse.
Abrogar, v. a. afská/fe, vla'lb¢rgelr.al
de, ophœve, штифт, under
lrykke.
Abroquelar, v. a. brasa шаг,
Abrumar, v. a: мат/Мес, under
trykke, overvœlde, belg/nge, over
lmsxe.
Abrutado, da, adj. души, ufo"
skammet, fßfornuftíg, gal.
Absceso, m. Byld.
Absolucion f. ишемию, Synds
forladelse, Absolutâon.
Absolutamente, adv. pau en шм
skrœnket Maude, uden Modsigel
se, uafhœngig. `
Absoluto, ta, adj, шпат-мига,
uafhœngíg.
Ahsolvedor, m. Der» som medde
ler Syndsforladelse (bruges Xjel
dent). o
Absolver, v. a. frikjende, туша,
 ABU I 5 АСА
give тут-тает. Abuñuelar, v. a. stege _nggekage
Absorver, v. a. давшие, fraskille. Aburrido, (de) part. dz adj. trœt,
Absorversc, v. г. adskille sig, fra kjed af. ‘
skille sig; (/tg.)for1mdre sig, blivc `Aburrimiento, m. Lede, Kjedsom
overrasket. melighed, Misfornöielse. '
Abstemio, mia, adj. afholdende, Aburrir, v. a. kjede,gíò`re misfor
som ткет/аи stœrke Drikke. nò'ict, fortrœdige; voce Penge i
Abstenerse (de) v. r. afholde sig Haal) от Gevinst.
fra, beröve sig, vogte sig for. Abusar (de) v. n. gjò'rc slet Brug
Abstenido, p. p. afholdcn. af, misbruge.
Abstinencia, f. Afl: oldenhed, Младе— Abusivò, va, adj. imod den rette
hold, ‚втиснули. , Brug, игумену, lovstrillig.
Abstinente, p. a. af abstinerse; Abusivamente, adv. paa'cn mis
атташе, som afholder sig. vbragcmle Маши, lovslridigen.
Abstinentemente, adv. afholdende, Abuso, m. Misbrug, slet Brug (af),
med Afholdenhed, med Maade Bedrageri;' U01-den.
hold. Acá, adv. her; aca у aculla: her
Abstraccion` f. Afsondring, Ad og der.
skillelse; Abstraction, abstract Be Acabado; part.. dr adj. fuldkom
greb. ‘ ' men; opp/tdt, tilendebragt, fuld
Abstractivamente, adv. afsomlret, fò'rt. l
adskilt; paa en abstract Maade, Acabador, ra s. Den, som тенде—
i og for sig. bringer cller fuld/Íò'rcr Noget.
Abstracto, part. ó: adj. abstract; Acabalar, v. a. lavoro Resten af
afsondret, adskilt. noget Мстислав, complettere,
Abstraer, v. a. afsondre, лазьте, фоте faldslœndig. ' "
fraskille; лаз/сбив iTanker'ne, ab Acaballar, v. a. bedmkke (от Heste
strahere. og жжет),
Abstraer (do.) v. h. forbigaae med Acaballerado part. «Sz adj. œdel,
Tails-hed.
udmœrket ved sine Handlinger og
Ahstl'aido, part. di adj. trukken sit Vœsen. '
tilbage, adskill sig (fra Selska
Acabalierar, v. выйти/се, frem
bet). hœve, lade En vise sig/i et for
Abstruso, sa, adj. апатита, пощадит Lgs.
forbeholden, vanskelig at шеп— Acabamiento, m'. Fuldfürelse, Til
nemskue, dyb.
endebringelse, штатам.
Absurdidad, i'. Urimelighed. Acabar, v. a. [им/“те, tilende
Absurde, da, adj. urimelig. bringe; afgjò'rc, npfglde; (fig.)
Absurdo, rn. Urimelighed, Taabe plage, pine, forurolíge, bedröve. Y
ligherl.
Acabarse, v. r. V.; acabar; des
Abubilia, Т. Hœrfugl; Fugletop. нагл ogsaa Betgdning af at ud
Abuela, i'. Bvdstcmoder. aande, Шов til Inlet, tage af,
Abuelo, m. вылетает. blive яму; vœre ade mcd, шике '
Ahultar, v. a. [атм/оттого v. n. mod Enden. »
tillage; come, formeres.
Acabosito, adv. det er foi-bi.
Abundancia f. Overflödighed. Acachetear, v. a. give Ото-Мец
Abundante, part. 6: adj. overflo give Prg/gl med Hœndeme.
щ. . ' Acacia, f. Асами (Trœ).
Abundantemente, adv. over/lodi Acacia vera, f. Cassia-Tra (Cal
gen. . жест-шаг).
Abundar (de, en) v. n. have Ovar Academia, i'. Akademie, Universitat.
мазута af; ahundar cn su sen Académico, m. Akademiker, Med
tido, hulde fast paa sin Mening. I lem af et Akademie.
 АСА
Academico, adj. akademisk.
Acaecer, (a, en) v. n. heendes,€nd­
trae/fc, komme uformodet.
Acaecimicnto, m. Hœndclse.
Acallar, v. а. berolige, папахе Taa
rerne, fornemm-elíg om Börn; og
saa stille tilfreds, formílde.
Acalorado, part. A'adj. varm, ud
mallet af Hede.
Acaloramicnto, m. Opbrusning, le
vende Bevœgclse, Ophidselse.
Acalorar, v. a. bede, орите; ор—
irre, ophidse; saette Mod i; (fig.)
underslötte, hjelpe, basin/lle, be
gunstige.
Acalorarse, (en, con) v. г. (М)
blive армады, ордгт sig setv (i
en Dispul снег Samtale).
Acamado, da, adj. liggende, for
nemmelig от Кот eller Grass,
som er пентана! nf Vind eller
Regn. . gelig.
Acampamcnto, щ Leir.
Acampar, v. n. «ì v. а. leíre sig, slaae
Loir. ' Acceso, m. Adgang, Tilgung; bru
Асатро, ш. Havnegang for Kren
гагат.
Acanalar, v. a. шиит, rifle, gra,
ve, give Form af ел Canal,- före
{шепнет en Canal. ‚ Accidental, adj. m. f. lilfœldig.
Acanìllado, da, adj. шесть for
nemmelt'g от Täler, som ere slet
mevede.
Acantarar, v. a. таит med Pot~
le», eller Kandemaal,
Acantonamienlo m. (Jmoloneri'ngy
(Trappers Forlœgning i Stœ-der
0g Цен/(Шут).
Acantonar v. a. cantonnere.
Acañonear, v. Aa. ‚самолет, sky/de
med Кинолог.
Acaponado, adj. [спринт-Ы, сах—
ireret.
Acardenalar v. a. queeste, saure,
slò'de, `mgl/’rde
Acariciador, ra, ven .Smigrer, on
Caressßurî.>
Acariciar, v. a. 4vmfigre, earessere.
Acax'rarse, v. г. begivesig iSkgg
. gen, í Ly for Solon (bruges басе)“
от Faarene). ‚ Acedera, f. Буга (Url)
Acarreador, m. Vognmand, Fragt
kudsk.
6 ACE
Acarrear, v. a. kjò're, transportere
Vm'cr tilvogm; (fig.) foranledige,
vmre Aar-sag til.
Acarreo, m. Kjò'rsel, Transport.
Acartonarse, v. г. blive mager.
Acaso, ш. Tilfœlde, Skjœbne.
Acaso, adv гас/шит, lílfœldigviis;
там/сев.
Acatamiento, m. Agtelse, /Erbö
dighed, Höíaglelse, Á‘Ere/‘rj/gl.­
Acatal'. v. a. agie, hmdre, (ere,
vise .Erbödighed
Acaudaladc, part. à adj. riig, riig
pau, Penge.
Avaudalar, v. a.r dynge Penge op,
залив Rigdom.
Acaudillar, v. a. styre, regiert',
commandere, anföre Soldaten
Acceder (a), v. n.~ lilla'œde Noget,
f. en Overeenskomsl.
Accesible (à) adj. m. f. “тщи—
Accesion, f. ñltrmflelse ‚ Sam
tylcke.
ges meest iForbindelse med Adè Y
jeeliverne fácil & dif icil om Per
soner, der ere [elle eller питие—
lige at рте i Tale.
Accidentalmente, adv. lilfœldigviis.
Accidente, m. тес/ища.
Accion, f. Handling, (ушибла;
ШНтту, Syssel; ngtning, Traff
m'ng; Tillale, Sag imod Nogen;
Actie —- Anpm't — i el Forem
gende.l < ‚
Accional', v. n. gestículere, атм
mange Gebœrder, lcdsage sin Taï
le med Miner og (lebwrder.
Accionisla,-m. Actionair, en som
har Andeel i el Eoretagemle.
Acebo, m. Palme (Trœ).
Accchador, ra. m. f. Spion, Litrer.
Acechar, v. a. ваше pau Luur,
spionerc, lylte. -
Acecho, m. Spioneri, Lytton.
Acecinar, v. a. röge Kjò'd.
Acedar, v.- a. gjöre suur; (fig.)
forbitlre.
Acedia f. Syrlighed, Bitterhed i
Sindet. `
 ACE
Acedo, da, adj. suur, syrlig; (fig.)
от Personer, uomgjœngclig, van
skelig at omgaaes.
Aceite, m. Olie, Olivenolie.
Aceitera, f. Oliekrukke.
Aceitero, ra. s. Oliesœlger.
Aceituna, f. Oliven, Fragt af Olie
trœel. i I
Aceitunado, da, adj. olivenfarvel,
af Udseende som Oliven,- уши og
mörkladen (solbrœndl).
Aceleracion, f. Forögolse af Hur
lighed, Fremskyndelse.
Aceleradamenle, adv. hurligen., mcd
tillagende Hu-rlighed.
Aceleramiento, V. aceleracion.
Acelerar, v. a. fremskynde, forb'ge
Ilurligheden, paaskynde, drivepaa.
Acelga, f. Purrelb'g, Риме, (Kjök
Капищ.
Acémila, f. Lasldyr f. Ew. Hest.
Acemllería, Г. Slald for Lasldyr,
IlesleslaldA
Acemila, f Bröd, blandel med Klid.
Acendrar, v. a. reuse, фате fiin;
luvllre, Tense Metaller.
Acento, m.Accenl, Tone, Beloning;
Sprogs Udlale; Eflerhyki Udtalen.
Acentuacion, f. Aecmlueríng, Maa;
den al belone.
Acentuar, v. a. accentuere, anbringe
Tonetegn; (i gramnmlikalsk Be
титла), udlale Ordena som de
skulls udlales.
Aceña, f. Vamlmölle.
Aceñero, m. Möller.
Acepcion, l. el от; Bemœrkelse,
Mening; acepcion de personas,
Persons Anseelse; el vist Нему/п, en
vis Aglelse, som man har for en
kelle Personer mere and for andre.
­ Acepillar` v. a. паж,- (fig.) фат:
En beleven, (laune, forskaffe En
mere Pla' (масонах Dannelse).
Aceplable, adj. m. Г. modlagelig,
anlagelig, en som kan modlages,
sam er vœrdig lil al modlages.
Aceptacion, f. Modlagelse,
Aceptanle, nl, Den som aaceplerer
(en Ужа).
Aceptar, v. a. modlage, oplage i,
lil, tilslœde; aceptar personas:
udmœrke onkelle Personer fremfor
l
7 ACH
Andre; aceptar una letra (de cam
bio) пологие еп Veœel.
Acepto, la, adj. behagelig, velkom
men, 'modlagel med Рот-„660130.
Aceguia, f. Canal.
Acera, f. 'eb Forlofug, Trolloir.
Acerbamenle, adv. alvorligen,
slreng, haa/rd. > л
Acerbidad, f. знатью, Raahed;
Haardhed, SI1-engined.
Acerbo, ba, adj. skarp, haard,
streng.
Acerca, adv. V. cerca, Acerca de:
med Hensyn lil, i Belraglning af. `
Асегсаг, v. a. merma, bringe mer
mere, sœtle lil hina-nden.
Acercarse, v. r. merma sig, komme
vnaermere hen HLEu for at tale
med ham.
Acerico, m. Naalepude; Мел Но—
vedpude.
Acero, nl. Slaal.
Acérrimamcnle, adv. livligen, то—
digen, alvorligen, med Kraft og
Strenghed. “
Acérrimo, ma, adj. sup. mcget
livlig, mollig, alvorlig, slreng.
Acertadamenle, adv. med Орши!—
somhed , имиджа, Dyglighed,
heldigen.
Acerlar, (a, con) у. a. berò'rc, naae,
naae Maal og Oiemed, lrœffe del
Rette; giœlle, finde, forklare [ища
der er пиши eller skjull.
Acerlar, `v. n. komme over тети,
overraske; (fig.) have Held, lykkes.
Acertijo, m. Gaude.
Acervo, m. Dynge, Hob.
Acetre, m. YVandspaml.
Achacar, v. a. lilskrive, tillœgge.
Achacoso, sa, adj. sygelig.
Achaque, m. Sygelighed.
­Acharolar, v. a, lakere, fernissere.
Achel-fr, v. a. slaa flad, фате flad.
Achicar, v. a. formindske, gjöre
штате.
Achichal'rar, vTa. koge, siege, bru
ne, brune i Smò'r.
Achicharrarsè, v. n. brœnde sig,
i Sole», blive solbrœndl.
Achicoria, s. f. vild Cicozie.
Achispar, v. a. Канта, bringe en
til al Мое beruset.
 AGL 8 AGO
thuèhar, v. a.- staao ‚ша, for lig o_m Hönscne; (fig.) ногтю sig
krötle, ‚сливе. ш Urkeslo'shod, fore et uvirksomt
Aciago, ga, adj. шутку, Sorg Liv, dovne sig.
modig, molankolsk. » Acobardar, v. a. betage Model, afl
Aciano, in. Kornblomst. Магма/се, giò'ro Геба.
Acibarrar, v. a. more suur, (fig) Acocour, мн. spœmlo, staae büg
forstyrre en Fomöielse, [аз—шита. ud,`(om Hoste); (fig.) fornœrme,
Acic-alado, part ói adj. (/ìg.) bro beskjœmme, trœde under Fo'dder,
‚дог, udmaiet, sminkct, плато-ед. foragte.
Aciealodor, m. Poterer; Pudsholt. Acocharse, v. r. sidde paa Hug.
Acìcaladura, f. Potering. Acochinar, vv a. slagtes, om et
Acical'ar, v. a. potere, glatte; (fig.) Sm'iu; (fig.) neddysse (en Sag);
«Штабе, pynte. столпы-е, fornœwne; behandle En
lQrzidez, f. Syrlighed. ­ som Cajonr
Acido, da, adj. suur. Acodalar, v. а. understöttc, bsfœste.
Acidular, v. a. gib'ro syrlig. Acodillar, v. a, büie; gfo're Сайте
Acidulo, la, adj. syrlig. i L’hombre.
Acierto, m. heldigt Udfatd, Frem Acodo, m. Aflœggor (om Blomster.)
gang; (fig). Forsigtighod, Klag Acoger, v. a, тамаде, lig/dv oel
skab, Sikkcrhed, Behœudighcd i lcommen, lage velimoit; ту.) bc
All [или] man forctager sig; Til skytto, [од-знаю.
fwtfïe, stampen-af, Наш. Acogerse, v. r. (ti) /tygte bort,
_ Acijado, da, adj. sort, mò'rk. lrœlcke sig titbugc i затмит,
Avion, f. задушит-ст. tage sin Tit/Lugt til En ; gaae over
‘ Accionero, m. Sattclmager. til on Andens Mening ; зиме,
Acipado, du, adj. samfmenpakkot, hmlmmtighotdo.
sammenklomt; шт (от ТЫ) Acogeta, f. Undvigelse, Flugt; Paa
Acirate m. Сметка; Jordvotd for skud, шлиф.
at нашла Markemc, Нади, Acogida, f. Morltagelse; Beskyttcke,
Gjerde. Forsvar; Младшим.
Acitara, f. танкетки, Sleitlcvœg Acogollar, v. афиша/ага fine Pla»
af Muurstcen. т for al дела/не dom mod le'ir.
Acitron, ш. syllet Citron. Acogotar, v. a. [споете Nakken pao
Aclamacion, f. Bifaldsraab. En, drœbe.
Aclamador m., ‘som tih-aaber т Acolohado, m. Pude, Matras, Hyn
fald, udstò'der Gtœdcsskrig. dc i en Vogn.
Aclamar, v. a. tilraabe ваша; Acoichar, v. a. stoppe, vattero.
proklamerc, нажиме, ЬеЩепш— Acúlito, nl. Medhjetpcr ved Atte
gjò're. rct, Chordreng. ' ‘
Aclarar, v. a. втуза, illuminer-0;' Acollarar' г. а. Iœgge Halsbaand
(fig.) forklare, bringe'Kmrhed i pas et Dyr.
‚ en eller anden Sag. Acollonar v. a. behandte En paa
Aclarar, v. n. opklares (om Luf en grov og former-melig Maude.
ten og Veirct). Астре, adv. saasnart som.
Acclimatacion, f. Acctimatisering, Acometedor, m. Angriber.
Посетит ш Ktimatct. Acometer, v. а. fornœrmc, ang-ribe,
Acclimatar, v. а. vœrme til Kli anfalde; begynde, vovo.
тат. Acometimiento, m. Атм, Ан
­Acclimanarse, v. r. ногтю sig tit greb, Fomœrmelse.
Ktimatet. Aoomoduble, adj. hvad der kan
Aclocado, da, adj. som attid siddcr bilœggcs, afgiò'res витаминам. L.‚`ьh.;_ —.-
bag Kakkolo'vncn, on doven Егор. Acomoilacion, f. Overeenstgomst,
Aclocarse, v. r. ruga, bruges egent l Lampen after, Tillunpen.
 ACO.
Acomodadamente, adv. lempeligen,
passende, paa en beqvem Maude.
Acomodamiento, m. Bilœgning, Af
giörelse i штатами, Tillempen,
штамму.
Асошоааг, v. a. indrelte lil Be­`­
qvemmelighed, betjene, “Петре,
tilslelle, arranger-e; bilœgge, af
атм en Traetle' i Mindelighed.
Acomodar, v. n. eues, komme over
сем от; convenere, falde beleils'g.
Acomodarse, (à con) v. r. foie sig
efter,­ rette sifefter, beqvernme sig
(il
Acòm'odo минута; slitting,- Ве
qvemmelighed, Overeerisslemmelse.
Acompañado, m. Medlem, Com
pagnon, Medhjœlper.
Acompañamiento, m. Ledsagelse,
Fölgeskab; Understò'ttelse i Musik,
Medspit, Medsang.
Acompañar, v. a, ledsage, gjo're
Fb'igeskab; gaae i Compagni med
En; accompagnare med et Instru
тем; (fig) forene, forbinde.
Acompañarsejcon, de) v. r. for
ene sig med, -give sig i Selskab
med; aecompagnere sin ege» Stem
me med et Instrument.
Acompasado, da, adj. taktmœssig,
afmaalt. ‘ med, эта-спае til.
Acomplexjonado, da, adj. Вежа/Ь
fen; forbindes altid med bien, el
ler mal, og bruges meest от Tem
peramenlet eller Sindsbeskaffen
heden,
Aconchar, v.a. (от Skibe)¢'stand­
scelte, udbedre, udrusle.
Aconchar, v. n. lübe pad, seile
рею, от Skibe som sto'de mod
Klipper', Skjœr eller Bunker.
Acondicionado, adj. som altid for
bindes med bien eller mal og
bruges от Ting, der ere af en
god eller slet Beska/fenhed.
Acondicionar, v. a. forsyne (No
get) med behò'n'ge Egenskaber.
Acongojur, v. a. forurol'îge, amg
ste, [отлуп-е, „отгулы, under
trykke.
Aconsejar, v. a. raade, give Raad.
Aconsejarsc, (con, de) v. r. raad
fò're sig med, hante Raad af, от.
АСО.
Acopiar, v. a.samle,ophobe,sam­
тент/луг.
Acopio, m. Рогатину; Opdyngen.
Acoplar, v. а. samle, foret/te, forbin
de, binde sammen, sœlle summe".
Acoquìnar, v. a. betage моды,
skrœmme, forskrœlcke.
Acorar, v. а. qvœle,~fœngste, for
aarsage Iljerteangesl, Hjerlesorg.
Acorchado, ndj. trœvlet, blöd,
шатре: (от Planter og Frugter);
машин, indskrumpet.
Acorcharse, vA r. om Planter og
Frugler, der blive trœvlede, blöde
гнет svampede.
Acordar, v. n. afgiöre, erltlœre,
beste/mme (враг at have samlet
Stemmer) ; bevilge, tilstaae; erindre
En om Nagel; stemme Instrumen
ter sammelt. '
Acordar, v. n. Мое enig, stemma
sammen; komme ud af en Vild
farelse; vaagne op, komme nl sig
selu igien.
Acordnrsv, (con) v. r. blive enig
med, falle en Bestemmelse, enBe
sluming (слег moden Overveielse);
(de) erindre sig от, kalde tilbage
i sin Hukommelse.
Acorde, adj. overeensstemmemle
Acorde, m. en Accord (i Musik).
Acordelar, v. a. opmaale (elStykke
Land).
Acordemente, adv. eenslemmig,
overcensstemmende, enige-n.
Acordonamienlo, m. Omringelse
af el Land eller en'Grœndse med
Trapper; Darmelse af en Troppe
cordon.
Acordonnr, v. a. omringe med
Trapper, trœkke Cordon, angribe
en fast Plarls.
Accordonarse, v. r. omringe sig,
omgivc sig med en Cordon af
Trapper; sno, suur-re sig sammen
som en T'raad. ‚
Асогпеаг, v.`a. slange 'med Horn.
Acorralar, v. n. {Мозга-пас (Юту;
gjò're bange, forblö/fe, belage
Mollet, bwöve En al Udvei, bringe
i Knibe.
Acorlamienlo,I m. Afkortning, For
1* f
 ACR 10 ACU
mimiskelse` ’ Acriminador, m. en Anklager.
Acortar, v. a. атоме, formindske, Acrilninar, v. a. beskylde, ank-lage
acortar vela, mindske Seil (Söc Acrimonia, f. Skarphed, Billerhed.
udtr.). . вшита, Heflighed.
Acorlarse, v. r. formindskes, blive Acrisolar, v. a. тете, lultre.
наметшие af; fowirres, мате, Acl'istianal', v. a. абы.
blive ska/mfuld; (i Ridekunslen) Acrobato, m. Linedandser.
böie sig tilbage. Actas, f. pl. Acter, Вешает:
Acosador, m. en Forfölger. Actitud, f. элиту, Holdning.
Acosamiento, m. Forfölgolse. Activamenlc, adv. virksom, driftig.
Acosar, v. a. jage, forfölge, (fig.) Actividad, f. Virksomhed, Driflig
slò'de, fornœwne, lrœlle, udmatte. hed.
Acostar, v. a. lœgge ned, bringe Activo, va, adj. virksom, driftig.
til Sengs. Acto, m. Handling. -
acostarse, v. r. lœgge sig, gaae lil Actor, m. Acteur, en der [отели
Sengs; bò'ie sig forever; inerme ler en anden Person paa el The
sig (en Kysl). ater, Sk-uespiller; Anklagcr.
Acostumbrar, v. a. ватт: En til, Actriz, Г. Actrice, Skuespillcrinde.
lade En antage en Vane; v­ n. Actuado, adj. брег, шт.
have for Vane,l pleie.
Actual, adj. m. f. virkelig, lits/ede,
Acostumbrarse, (à) v. r. шиит tilstedevœremle.
sig lil, anlage en Vane, .en Skik, Actualidad, f. пышет-те, Vir
blive fortrolig med. . kelighed; en Sags virkelige Til
Acotacion, f. атланты, (ftg.) stand.
Магию i e» Bog, Note. Actualizar, v. a. udfo're, realiser-e,
Acotar, v. a. begrwndse, sœlle udfb'rc i штифте».
Graendsemœ'rkar, afmœrke, be Actualmente, adv. nœrvœrende,
юане, beslemme, anbringe Mœrlter virkelig.
i en Bog, giò're Anmœrkninger i Actual', v. а. пиетет, belœnlte.
Randen. Actuarse, v. r. (de, en) undef-retta
Acotar, (con) v. n. lage lil Vidas. sig от, sœtle sig ind i.
Acotarse, v. r. flygte, lage sin Til Actuario1 m. Notariaat, Relsskriver.
/lugt lil, gica sig under en Andcns Acuadrillar, \'. a. samle summon.
Beskyltelse. Acuartelar, v. a. fordele Trapper
Acotillo, m. en Hammer, slor Smed i Qoartereme, сметет.
паштет. . Acuchillador, m. En, som slikker
Acre, adj. m. f. skarp, маете, med Кий) cller Kaarde, Rover.
streng, spydig. Acuchillar, v. а. nedsable, Slikke
Acrecencia, f. Forögelse, Tilvœœt. ` med Kniv eller Китае.
Acrecentar, v. a. formare, foröge, Acucliillarse, v. r. slaaes med
forslò'rrc. ' Китае, Sahel elle?­ Knie.
Acreditar, v. a. bringe i Anseelse, Acudir, v. n. gaae, kom/me, lobe,
skaïe Tillid; впишете; befuld ile til Hjelp.
mœglige. ‚ Acueducto, m. Vandledm'ng,`
Acreditarse, (con, para con) v. r. Acuerdo, m. Raadslagning, Over
ska/fe sig ниш, Anseelse. eensslemmelse, Велит-ну, Bestem
Acreedor, m. Creditor. твид.
Acribar, v. a. sigle (om Korn ag Acular, v. a. bringe i KnibeA
Meel). _ Acullà, adv. der. _
Acribillal', v. a. giennembore; over Acumulacion, f. Ophoben, Opdyngen.
vœlde, fm'nœrme, forfölge. Acumulador, m. En som зашит,
Acriminacion, f. Beskyldm'ng, An opdynger. `
klage. Асити1аг, v. a. ophobe, opdynge.

щёт
 ADE il ADI
Acumularsc, v. r. samtes, ophobes, (тет, befordre; give Forskud (от
орду/пуп, voœe, formeres. Penge); (fig.) forbedre, forò'ge, dd
Acuñar, v. a. slaac нут, mynte strœkke, forstò'rre.
Penge, prœge. Adclantarsc, v. l'. gaae from, kom
Acurrucarse, v. r. sidde pda Hug, me frem, gjo're Fremgang, vinde
krybe sammen. Forsp'ring.
Acusable, adj. m. f. som kan (т— Adelante, adv. frem, fremad.
klages. Adelanto, m. Forskud, Betaling för
Acusacion, Vf. Anklage, Beskyldning. Лаги.
Acusado, m. en Anklaget. Adelfa, f. Laurbœr-Rose, Oleander.
Acusador, m. Anklager. Adelgazar, v. a. giò're tynd, for
Acusar, (de) v. a. anktag'e, beskglde. tynde, gföre mere fly/dende.
Acusarse, '(de.) v. r. anklage sig, Adelgazarsc, v. r. btive tynd, ma
titstaae sine Forbrydetser for sin ger; (fig.) btive 'mere dannet, mere
Sjœtesörger, erlfjende sig skyldig. poleret.
Acusalivo, m. Aecusativ. Adcman m. Gebœrde, Mine, Gri
Acústica, f. Lœren om Lyden. mace; ydre Hotdm'ng.
Adagio. adv. (mns) Adagio, sagte, Ademas, adv. foruden, desforuden,
btidt. ' впали.
Adamado, adj. qoindagtig. Adentellar, v. a. bide.
Adamarse, v. n. btiue qvindaglig, Adentro, adv. inde, ind, der
faao et qvindagtigt Udseende. inde.
Adan, т. Adam. Adentros, m. pl. den indre Dom
Adaptable, adj. m. f. разгону, an stol, Sanwittighedens Stemmo.
vendelig. Adi-pto, m. en Indviet, Adept.
adaptacion, f. et Ords eller викт Aderezar, v. a. ordne, pryde, smyk
sleds rette Anvendelse. ke, forskjònne, forbedre, island
Adaptar, v. a. passe, anoende, an sœtte; tilberede (Spis'e).
bringe paa sit rette Sled. Aderezo, m. Anretning; Prydelse,
.Ad-argo, f. Vaabenskjold. Fm°slcj6nnelse.
Adargar, v. a. bedœkke med Skjold. Adeslrar, v. a. före, fölge, tedsage;
Adarguero, m En som forfœrdiger vise titrette, lœre, wndervise, щите,
Vaabermkjolde. afrette.
Adalar, v. a. före Regnskab. Adestrarsc, v. r. бое sig (i Nagel).
Adecenar, v. a. юты, ordne, op~ Adeudado, adj. готами.
slitte Folk med ю i hoer Afdeling. Adeudar, v. a. skytde Penge, vœre
Adecuacion, l. Tittempen, Inddeling, i Gjeld.
Sammenpassen. Adeudarse, v. г. sœtte sig ваша.
Adecuadamente, adv, тушат, Adherencia, f. Forbindelse, Stœgt
passetigen, paa enpassende, rigtig skab.
.Heade . Adherir, (à) v. n, hœnge ved; sam»
Adecuado, adj. samstemmig, pas tykke, med
holde шагеet pad
Parti.Parti med
sende, skikket til, beqvem.
Adccuar, v. a. ordne, stilte sammen, Adhesion, f. Vedhœngen; вами,
passe sammen. Medhotd.
Adefueras, m. f. pl. omliggende Adicion, i, Addition, Tillœgning,
Egne (til et Stcd), Omegn. Sammenregnen.
Adclmsm', v. a. forandre en vAger Adicional, adj m. f. som er tilföiet,
lil Grœsgang, lœgge 'ud tit Eng som bò'r etlcr kan шаге lilfò'iet.
land. Adicionar, v. a. addere, затее,
Adelanlado, adj. тазу maden; dri summers, regnc sammen.
stig, frœk. ' Adicto, ta, adj. hengioen til, “РОГ—
Adelantar, v. a. framing/nde, rykke ret for. _‚
 ADM 'I2
Adinerado, da, adj. riig (раса
Penge). « .
A-Dlos, farvel (0rd al tage Af-
, sked med).
Adil', v. a. bruges kun i „adir la
herencia“, modlage Arve», sœtle
sig i Летите af Arven.
Adive, m. Schakal (Батут),
Adivina, f. Spaaqvinde.
Adivinacion,« f. Spandomskunsl,
Spaadom.
Adivinador, m. Sandslger, Spaa
mand.
Adivinar, v. a, spaa, forudsige
lilkommende Ting.
Adivino, m Sandsiger, Spaamand,
Adjetìvo, m. Adjectiv.
Adjudicacion, l. lovlig платите,
Tilslag ved en Auction.
Adjudical', v a. lillrjende, overgive
paa en lovlig iVaade, give Tilslag
ved en Auction.
Adjudicarse, v. r. tilegne sig, lll
slaa sig en Ting.
Adjunto, ta. adj. vedlagl, lilfa'iel;
la adjunta carla, uedlagle Brev.
Adjulorio, m. Hjœlp. ‚ vaardig.
Administracion, l'. Beslgrelse, For
vallning.
Administrador, m. Вези/тог, For
vallei'.
Administrar, va. bestgre, dirigere,
forvalle.
Admin'ßtralivo, va, ndi. admini
stratie, som angaaer Beslyrelsen.
.Admirable, adj. m. ypperlig, be-`
undringsvœrdig.
Admiracion, l. I!eundring, Forun
dring.
Admirado, part. di adj. formidrelA
Admirador, m. Be-undrer.
Admirar, v. a. beundre, belragle
med Foruntlring.
Admirativo, va, adi. beilndrings
vaardig, som „тут:- Веипш‘бпу.
. Admisible, adj. in. f. anlagelig,
gyldig.
Admision, s. Tilstedelse, Anlagelse,
Tilladelse.
Admilir, v. a. anlage, modlage,
gunstigl oplage. y Aduanero, m. Toldo/ficiant.
Admonicion, l'. Erindring, Paamin
delse, Irellesœtlelse. . yArabere; Zigeunerleir.
ADU
AJmósfern, f. Atmosphœre, Dunst
kreds. >
Adobar, v. n. indrelle, ordne; an
rette, lilberede, krydre.
Adohvria, I'. Teglvœt'k.
Adobo, m. Istandsœllelse, Ordning,
штамму; Tilbercdelse, Krydren
(от Spisew.
Adooenar, v. a. ordne dusinviix.
Adolecei', v. n. inve syg, vœre sgg.
Adolecel', (dv) v. а. bevirke, for
aarsage Sygdom.
Adolocienle, part. d: adj. som lider
af Sygdom, sygelig, lidende.
Adolescencia, f. Ynglingsalderen`
Adolescenle, m. Yngling,
Adonde, adv. haar, hvorhen.
Adopcion, f. Oplagelse, Anlagelse
i Barns Sled.
Adoptar, v. u. opta-ge iBarns Sled;
(fig.) belraglo som sit egel; anlage,
‚ billige.
Adoptivo, va, adj. som er oplagen
i Barns' Sled, ­
Adoquier, adv. overall.
Adorabiè, adj` m. f. lílbedelses
­ .
Adoracion, Г. Tilbedelse.
Adoradol', ra, s. Tilbeder.
Adorar, v. a. lilbede, (fig.) elske
med Lidenskab. .
Adormeccr, v. a. dysse i вбил,
Adormecerse, v. r. falde i Sövn, (fig.)
stille lilfreds, berolige.
Adornado part di adj. prydet, руп—
lel.
Adornar, v. a. pryde, рулю, for
skjo'nne.
Adorno, m. Pryrlelse, Pynl, For
skjönnelse.
Adquirir, v. a. opnaae, vinde, la- .
kjöbe, erhverve, anlage..
Adquisicion, ff. вшиты.
Adrede, adv, шпор, udlrykkeligen,
med Flid, med Overlœg.
Adriatico, adj. ói s. m. del adri
aliske Hav.
Aduana, l'. Toldbod. „ ~
Aduanar, v. a. udfüre Toldforret
ninger.
Aduar, m. Horde, en Sa-mling af
‘ ‚
 _ AFA
Adulacion, f, Smiger. . -..­­`
Adulador, m. Smigrer.
Adular, v. a. smigre. ч „ -
Adulear, v. n. skrige днищ Hals.
Adulteracion, f. Forfalskning. -
Adulterador, m. Falskner.
Adulterar, v. a. forfalskc, begaae
el Faiskncrie; begaae двустиш
brud. y ,.
Adulterio, m. Шип-Кейс af ¿5g
lexkabel.
Adultero, rags. En som krœnkeif
ngleskabel.
Adulto, ta, adj. vossen, mandbar;
voxen Мама.
Adustible, adj. m. f. fui-brœndelig,
brœndbar. ' sen.
Adverbial, adj. m. f. латыш,
sam hörer lil Adver-biel.
Adverbia'lmente, adv. adverbiali
ler. l sine Handling/cr og i sin Tale.
Adverbio, m. Атм—этими.` › Мессе, m. залитым/гамм, и—
Adversamente, adv. mollsal, paa
en modsal Mande, modsigende.
Adversario, m. шалаши.
Adversidad, f. Ulykkc, Gjonvor
daybed, „lyk/feng swung.
Adverso, sa, adj. ugwislig, щук
kelig.
Advertencia, f. Undewelning, Raad,
Undewiisning; Paamindclse, For
mailing; Oprnœrksomhed, Be
lragtning.
Advertir, v. a. (тангенс, forbe
годе, raade, formane; bemœrke 2
belragle.
Advertirse, v. r. mœrke, iagllage,
passe paa, va're paa sin Post,
unden'elle sig от.
Adviento, m. Advent, de fire sid
sle Uger för Juul.
Aecbar, v. a. reuse Korn, Чаше
Korn (med en Skovl).
Afabilidad, f. Venlighed i Tale, Ned
ladenhed.
Afable, adj. m. f. venlig,forekom­
mende, blid, behagelig.
Afan, m. Sorg, Engstelse, Ведут—
ring; Arbeide, Icgemlig Anstren
_ gelse. ‚ » Afinacion, f. Fuldlcommenhed, Fuld
Afanadamenle, adv. med Sorg,
med жмите, mcd Bekgmring.
Afanador, ra, s. Den som mislren
i
18 AFI
ger og udmalter аду—[отведете
el ‚Мите. . ‘
»Afanan v. n. arbeids [си-твин,
plage sig fm'meget ved el Arbeide.
Afanarse, v. г. udmallo sig, an
slrengc sig formegel ved el Afr
beide. '
Afanoso, Ísa, adj. anstrengende,
udmallcnde, möisommelig.
Afear, v. a. gjò're styg, hœslig.
Affecvion, f. Tilböielighed, Щадя—
lighed ; den шлам, i hvilken man
befludcr sig ved el aller стае:
Indiryk. v / ­
Afectacion, f. Affectation, ‚тихие:
млад-шит szen, paalaget Vœ
j
Afectar, v. a. a/feclerß, paalage
sig el kunïllel unalurligl Vœsen
snavel i sine Bevwgelser som i
denskab, штанами, Kjœrlighed ;
heftig! gribende [пат/1.2 `
Afecto ­-. la, adj. наметила, ò'm;
tilböielig lil, beslemt lil. ­
Afectuoso, sa, adj. неженатым,
ò'm, fölso'm, hjerlelig. ‘
Afeital', v. a. barber-c; pynle,pry­­
de, sminke.
Afeminacion, f. Quindaglighed.
Afeminar, v. a.r фоте qvindagtig,
forkjœle, svœkke.
Aferljadamente, adv. af fulllHals,
af alla Катает. -.
Aferral', v. а. lage, gribe, binde,
gjöre fast, fœngsle; ogsaa v. n.'
Afcrrarse, (en) v. r. liœngc sig fast
i, klamm sig fast i en ling; haan»
ge fast i Младше" (от 2 Skibe).
Aiianzar, v. a. атташе for, cau
lionere. y
Aficionar, v. a. behagc, indgydc
Kjœrlighed, fœngsle. . \
Alìcionarse (à, de) v. r. ybinde sig
lil, olsko, have ' Venskab, Напад—
venhed for En.
Añlar, vv a. жуете, slibe.
Afìlon, m. Staal al skjœrpe рва.
endclse (от el Arbeide); Stem
ning (om Inslrumenler).
Afìnador, ra, s. En, som giör en
 AGA
mg [ald/:ommen fœrdig; en som
stemmer instrumentar.
Afinar, v. a. fuldende, faldkom
mengjò're, lœgge den stdsle Haand
paa et Arbeide; stemma et ln
эпитет.
Alinarse, v. r. darme sig, ska/fe sig
mere Pli.
Atìnrable, adj. m. f. del somman
(inslter og som man eflerstrœber
af al Magt.
Alìnidad, f. Slœglskab, Svogerskab;
va'eensstemmelse.
Afìrmacion, f. Bekrœftelse.
Allrmar, v. a. bekrœfte, forsikre,
ту.) attestere, underskrive.
Атташе (оп), v. r. bestyrkes, bli
ов vedholdende iNoget eller i det
man engang har bekrœftet.
Afliccion, f. Веду/типу, Tröstes
löshed, Sorg, Nedslagenhed.
Atligir, v. a. матов, ska/fe Sorg,
gäó're miströstig.
Afligirse, v. r. bedrb'ves, [отго—
tige-s, blive гоминид, udbryde i
Klager. ­ Отвод-9.
Allojar, v. a. gib're stapt, lösne. ,
,Aflojarlg v. n. beroliges, formildes.
Ailuencia, f. орет/штифта; 0rd~­
striim. ‹ [paa от
Alluente, adj. m. f. аист/шагу; n'ig
Моют, v. a. maale, отмели.
Afol'rar, v. a. fordoble, fore, ud
fore (am Klœder).
Aforrarse, v. a. pakke sig vel ind
(i Klœder).
Afrancesal', v. a. anlage, [отшив
framk Tone og Manerer.
Afrenta, f. Vanœre, зимами, Skam.
Afrentar, v. a. fornmrme, пашете,
Атташе; v. r. rödme, inve skam
fuld.
Africa, f. Africa. ’ Agiotar, v. a. handle, speculere i
Afuera, adv. ad,ude,udenfor; of
fentlig, aabent.
Afueras, s. m. pl. Omega, Ontgi
' velser.
Aga, f. anennepeber.
Адам-Нате, v. г. krgbe i Skjal,
skjule sig.
Agalla, f. пастью.
Agarradero, m. Ankßrplads; et Sled
bequem# ш at kaste Anker.
14 AGL
Agarrar, v. a. tage, fange, gribe
med Haanden.
Agarrar, v. n. om Ankeret, som
griber i Banden.
Agarrarsc, v. r. klamre sig fas-l,
holde sig fast. '
Agar-rotar, v. a. dreíe sammen.;
snú're sammen; binde от Hamder
og Fò'dder.
Agasajar, v.a. modtage med Vet
villie, tage vel imod En ; traktere,
forœre.
Agasajn, m. Forekonnnenhed, god
Modtagelse, Begegnelse; Forœring,
'Gave
Agata, f. Agat (kostbar Steen).
Agavillar, v. a. binde Korn, binde
Neeg; sœtte Kom i Stak.
Agavillarsc, v. a. (lig.) (lokkes, flokke
sig ватты.
Agazapar, v а. tage, gribe, fange.
Agazaparse, v. r. bukke sig ned,
зале sig paa Hug.
Agencia, f. Agentur, en Agents Не—
stilting og Embcde; Virksomhed,
Agencìar, v. a. forskaffe, Шведа—
bringe; шит virksom, ivrig.
Agencioso, sa, adj. tjcnstfœrdig;
virksom, ivrigA
Agenjo, m. Манит.
Agente, ш. Agent, Befuldmzegliget.
Agil, adj. m. f. hartig, behœndig,
smidig.
Agilidad, f. Hurtighed, Behamdig
hed, Lethed, Smidighed.
Agilitar, v. а. oplifve, lette; giöre
smidig.
Agilmente, adv. hurligen, smidigen,
behœndigen.
Agiotage, nl. Handel med Stats
papirer og Veœter; Veœelrenle.
Stalspapirer og Vexter.
Agilacion, l. heftig Bevœgelse, Stö
den, Rysten; Sindsuro, замш—
vœgelse. ­ . `
Agilar, v. a. bevœge, тут, stöde;
foiwotige, opröre; Yagitar lmn
cuestion, opkaste et Spb'rgsmaat,
drò'fte.
Aglomerar, v. a. samle i Hob, dgnge
op (bruges аута reciproquo). »
 AGR
Agnacion, i. выдашь paa Fœ
dreneside.
Agnado, da, s. Afkom, Slœgtning
paa Fœdreneside.
Agnicion, f. вкладышем.
Agobiar, v. a. böie, nedh'œdc, ned
lrykke; undertiykkc, ovomœlde.
Agolar, v. a. gjöre Seilene fast.
Agolparse, v. r. sa'mle sig, [or
samle sig.
Agonia, i'. Dù'dskamp.
Agonìzar, v. a. hjelpe en Döcnde
under )Mds/rampen.
Agronizar, v. n. шатре mcd ”Мел,
drages med Dò'dßn, ligge pau sit
chrsle.
Agoslar, v. a. Мадриде, lürre (om
Solheden paa Planter og Gi'œs).
Agostero, m. Höstmand, нам/сам.
Agosto, m. .'iugusl Maafned.
Aguiar, v. a. udlömme, udlörre.
Agotablc, adj. m. f. udtú'lmnelig.
Agraciado, adj. smuk, ynrlig, be
hageliy, fore/commande.
Agraciar, v. а. begunslige; giöre
упаду, bchagelig. ` Agrio, ria (à) adj. sum', skarp;
Agradable, (a) adj. m. f. behage
lig, smak, упаду, forekomme-nde.
Agradablemente, adv. d. s.
Agradar, v, a. behage, i-mltage; an
slaae; lil/redsslille.
­Agradeccr, v. a. erkjendc en Vel
gjerning, en Tjenesle; takke, be
ridne sin штампами.
Agradecimiento, m. Taknennnelig
hed, Erkjendtlighcd.
Agrado, ш. Blidhml, Глас, Ven
пума, Forbiudllighed, forckom
rnende Газон.
­\gramar, v. a. hmgle Liin eller
Натр.
Agramilar, v. a. strgge, male cn
Muur, som om den var gjort af
Mum-steen.
­Agrandar, v, a. forögc, forsto'rre,
gjíìre större.
Agravar, v. a. шаге tung, svœr;
gy'öre тетю, overdrive,~ bebgrde,
ophidse; overbgde.
Agraviar. v. a. fornœrme, behandle
ilde, snare, gjò're Uret.
Agraviarse, (de) v. r. foruœrmes,
saares, tilföios Uret; föle sig for
15 AGU
пакты, tage ilde op.
Agravio, m. Forml'rmelse, Be
skjœmmelse, Uret.
Agrazar, v. a. (iig.) mishage, for
aarsage Sorg. '
Agregacion, f. Optagctsei ensam
ling; Sammouhobcn.
Agregado, n1. Indbegrcb af [lere
ng, som ikke slaac i egentlv
Sammenhœng; Samling, Sammen
hobcn af enkelte Ting aller Dele.
Agregar, (à) v. a. забит, forcne,
sammenllobe. ~
Agreste, adj. m. lamllig, они ; grou,
bondcagtig.
Agriamente, adv. fortrœdelíg, bit
ter, med billre от.
Agriar, v. a. giò're saam', (/lg.) [от—
biltre, ophidae, bringe i en m'ger
lig Stemning.
Agricola, ш. Landmand.
Agi-icnltor, m. Jorddyrkcr.
Agricultura, i'. .lorddyz-kning.
Agridulce, adj. m. f. bittersöd.
Agrimensor, m. Landmaalcr.
skjò'r, зрит (om Metaller); (fig.)
uomgiœngclig.
Agronomia f. ` .lorddyrkmings
Theorie.
Agnlmarse, v. r. [бое sammeln.
störknes, blive Митры.
Agrura, i’. зашит (от Иди).
Agia, f. Vaud.
Aguacero, m. Skylregn.
Aguada, l'. Sled, h-vor Vaud плат
lil Skibe; Vanllbcholdning; Vaud
farvc (om Maler-ier).
Aguador, m. Vandbwrer.
Aguaducho, m. Skylregn.
Aguamanil, m. Vaskc/ad.
Aguamanos, m. Vaskevand.
Aguantar, v. a. гит-е, Iide, tuale,
палате; aguantar burlas, far
staae Spò'g.
Aguante, m. Kraft, Mod, Modstand,
Udholdenhed; Taalmodighed, Over
bœrclse.
Aguar, v. a. blanda гам: sa-mmcn
mcd et шиш Fluidum.
Aguardar, v. a. Мише, vente; ligge
paa Luur.
Aguardenteria, f. Brœndeviinsbutik.
 АНО
Aguardentero, m. диапазоны—
handler.
Aguardienle, m. 1h­œndeviin
Aguatocha,
Aguazal, lm. f.Morada',
Шашни-бас.
Pyl.
Agudamente, adv. livligen, hur
tigen; pludselig, ufomdseet, overnet.
Agudeza, f. гамма. 1 = Allorcar, v. a. Menge (en Forbry
Agudo, da, adj. skarp, spids;‘(fig.)
fiin, aundrig, gjennemtrœngcnde.
Agüera, f. lVamlrende (lil Eng
папашу).
Agnerrir, v. a. hœrde, vœnne ш
Krig og dens Anstrœngelser.
Aguijar, v. а. slikke, spore (med
Sparer); (lig.) drive, ophidse, lil
skynde, opmunlrc, широте,
Aguijar, v., n. жути sig, удав
hurlig, ile. ­
Aguijon, m. Spyd, Landse, Pig;
Braad.
Aguijonear, v. a. Slikke, (fig.) ор—
hidse, tirre, stimulere.
Aguila, f. От (Roofugl).
Agujar, v. a. Slikke med'en Naal,
sye.
Agujerear, v. а. bore, gjcnnembore,
giöre Huller.
Agujero, m. Naalemager; Hul,
Aalming.
Aguzar, v. a. stibe, skjœrpe; (fig.)
ophidse, lirre, anspore, tilslcynde.
Ah! тег]. som bruges _til al ш
kjendegive (Пегас, Smerle, Sorg,
Beundring yc.
Aherrojar, v. a. lœnko, lœgge i
Llenker. « Airoso, sa, adj. luftig, vindig.
Ahi, adv. der.
Ahijar, v. a. adopter-e, anlage i
Söns Sled, ту.) tilskrive, beskglde.
Ahilarse, v. r. bewime. t ‚
Ahilo, m. Besvimelse, Afmagt.
Ahincadamente, adv. med Ап—
strengelse, таи Iver, Eflertryk.
Allinco, m. Anstrengelsc, Virksom
hed, Iver; heftig! Önske, indu-len
gende Bò'n, i Ajo, m. Hvidtò'g.
Ahiiar, v. a. overlœsse, ansirenge
Maven ved overdreven Spise.
Ahito, m. Ufordöielighed.
Ahogar, v. a` амина; qvuele.
Ahogarse, v, r. мните sig; qvœles.
Ahogo, m. тат, Qvœlen;
16 AJO
‚Идущие, Kummer.
Alloguioml. Trangbrystighcd, Van
skelighed for at drago Auntie.
Allondar. v. audhule, grave, gjò're
dyb; lrwngc душ intl.
Ahora, adv. nu, strax, рад Öie
blikket. ­
diff).
Ahorcarsc, v. r. (fig.) blive be
агат, mau/mollig, vred.
Ahormar, v. a. passe, afpasse efter
. Münster eller Model, трале, dunne,
lildannc.
Ahorrar, v. a. spare, уме spar
soml гашиш, oeconomisero.
Ahorro, m. Sparsormnelighed.
Ahoyar, v. a. grave, grave Huller
i Jorden.
Ahuchar, v. a. ватаг, b'evareSlwt
te; фетиш sine Pongo.
Ahuecar, v. a. graue, hule, шишка
Áhuecarse, v. r. blive по“, blœse
sig op.
Ahumar, v. a. röge.
Ahuyentar, v. a. jage, foijage,
«Moe pan Flugl.
Airadamente., adv. ined Vrede,
Airarse, (con) v. r. vredes, blive
opbragt.
Aire, m. Luft, (fig.) Mine, Hold
ning, Marmer.
Airear, v. a. ‚совпав ud шипел,
udlufle, нажав for Luften.
Ail-earse, v. r. шуте sig ud Нм,“—
ten, мню frisk Luft.
Aisladamenle, adv. one, consom.
Aislar, v. a. isolere, afsondre.
Ajamiento, m. Skamplcl, Beskjœm
melse; Ford-unkling.
Ajar, v. а. egenll. [оная-е, bn'nge
til at vis-ne, fahne; (fig.) nedslaae,
beskjœmme, brœndemwrkc.
Ajarse, v.'r. viene, falmc; be
skjœ'mmes.
Ajolio, m. Hvidlò'gsauce (af Ulis
og Hvidlò'g).
Ajonge. у ajonje, т. Fugleliim."
Ajoqueso, m. en Ret af Hvidlò'g
og 0st.
Ajordar, v. n. skrige sig hœs.
 ALA
Ajornalm', v. a. lele til Dagarbeide.
Ajuar. m. Medgifl, Udslyr (il en
Brul!A
Ajuiviar, v. n, moflnes (om For
standen); blive klog.
Ajustudamente, adi'. rel/'zerdìgenI
rigtigeu; paa en пупу Meade.
Ajustar, v. a. ordne; beslemmc en
Loom-egel: благ-еле, а/‘ра33е; b1’
lmgge _en This! ,' llquöre en [legni/lg.
Мамане, (con à) eues om Nngel.
forliges; relie sig врет, Murad@
Ens Mening. ‘ glijdemle (от Jem).
Ajusle, m. Overeenskomsl, For
eníng, Pagt.
Ajusticiar, vA а. udò've [ты/табу
hed, henrelle en Роют/дог.
Ala, f. Пуще: Flanke (ofen Armee).
Alahndol', ra, sA En som raser,
praler.
Alubal', v. à. rox-e, prise.
Alabarse, (de) v. r. rose sig af,
prall’.
Alabarda, f. Hellebarde.
Alahardero, m. Нелишним.
Alabastro. m. Alabast.
Alacran, m. Skorpion.
Меда, f. Vingeslag (тик F-uglen
{Ig/ver).
Alambicar, v. a. дох/теге; (fig.)
undersögc niiiaglig, gramlske el
Spò'rgsmaal for al uvdflnde den
гене Mening.
Álamo, m. Poppellrœel.
Alamparse, (de, por) v. l', gabe,
spile Mumien op; have slor Lysl
lil Nogel, {отступала ш щ spíse
гнет drill-ke. ‘ '
Alamud, m. Vinduesskodde afJern.
Alancear, v. a. slò'dc, gjennembore,
шаге med Landse.
Alarde, m. Parade, Mynsln'ng.
Alargar, v. a. forlœnge, наливки-а,
[orò'ge, траве; lrœkkei Lanydrag;
give едет, forsage, арии“ fra.
Alargarse., v. r. borl/jerne sly; тоже,
lülage (um Dago og Nœlter).
Alarida, f. Larm, Speelakel, Klum-'
» marie,- Släi af [lere Stemmer pau
engang. ' Alcahaz, m. Fuglebuur, Dueslag.
Alarido, m. Slo'ien, Skrigen, Hylen.
Alarífe, m. Architect, Bygmester.
Alarma, f. Slo'i, Skrig; pludselig
17 ALG
Skrrek; Alarmsignfal.
Мал-шаг, v. a. тёте Stò'í; kalde
til Vanben; slaae, blœse Alarm.
Alba, f. lllorgendœmríng, Dag
brfekning (betyder ogsaa en (nog
hvid Kjole .vom de ehalolske 60131—
lige iff'ires).
Albacea, m. Testaments Fuldbyrder,
executor testamenti. "
Albalâ, f. Privilegium, Patent, Be
villing. '
Albando, ад]. Ьпвпдепде; hvídt
[Cloak
Albañnl, m. Rende, Rendesleen,
Albañil, m. Murcr.
Albarda, f, тамады, Paksadcl.
Albardon, m. Sadelpude. `
Alharicoquc, nî. Aprieos.
Albal'rada, f. Slecnmu-ur, Винта-—
mng.
Albéitar, m. Dyrlœge. _
Albeiteria, f. Veterinairoidenskaben.
Alberca, l. Bassin, Dam; Неиде—
steen, Cloak. '
Albergar, v. a. herbergea'e, moll
tage En i Logis.
Albergue, m. Auberge, 611231911)“—
sled; Tíl/lleglssled, Skjulesled mod
vilde Буг. '
Alborada,‘f. Morgenröden, Dag
brmkningen. [Dag.
Alborear, v. n. begynde at blive
Alhorotar, V. а. forstyr're, [Oruro
Iige; oprò're, фея-е oprú'rsk.
Alborolo, m. Slöi, Opro'r, Alarm.
Alboroznr. v, a. munt're op, frem
ln'inge (Люде og lllunlerhedA
Alborozo, m. Glœde, Manier-hed,
Henryk-ifelse.
Albricim', v. n. give N_v/taarsgave,
give Forœríng [or èn eller anden
ooerbragl god Efterrcming.
Albricias, f. Fol'œ1‘inger. '
Albufera, f. Indsò'e. '
Albuhera, f. Dam. ‘
Alcacel, m. Víkker eller Korn def
afslrjœres som Grün/‘oder for Cre
aturer.
Alcachola, f. Erteslcolc. `
Alcahazar, v. a. «шиты-с Fugle
i Buur (el/er 011031119)...
Alcalde, m. Byfoged, отупев—
2
 ALÈ 18 ALH
person i el vist District. Alegria f. Mantellini, (Паше, Lg
Àlcali, m. Ludsatt, Polaske. замет.
Alcance, m. Debat; liest pau Alojar, (de) v. a. bortů'erne (тете
Mellemvœrende ; Skudvidlie. brugeligl som reciproqve Ver-bum).
Alcanfor, m. Campher. Alelarse, v. r. tabe sin Livlighed,
Alcanzar, v. a. пиле, indhenle, slo'ves.
gribe; erhotde, erhverve. Alemania, f. плитам.
Мавры-га, f. Capers (Fragt). Alemanisco, m. Damaskarbeide,
Alcazar, m. befœstet Slot. Damas/:münden Damask.
Alep, ш, Etsdyr. Monial', v. n. «анис, drago Aande.
Alqoba, f. Alkove, Kammer, Seng Alentar, v. a, ophidse, sœlte Mod
kammer. ‚ i, фате diíslig.
Alcohol, m. Alkohol,` теса/всем: Alero, m. Skjœrmtag. [lig.
spiŕilus vini. Alerta, adv. aarvaagen, paapasse
топот, v. а. rectificar-o Spiritus; Alertar, v. a opmimtre, titskynde
oplo'so, deslillere; pulverisere gan En lil at vœre opmœrksom, aar
ske flint. vaagen, paapassvlig.
Alc'oran, m. Alt-ordnen, Атлант! Мече, adj. ш. f. lrolò's, forrœdersk.
danernes Bibel. ‚ Alevosia, l'. Wallis-hed, Forrœderie.
Мсопюцие, m. Korkelrœ. Alevoso ­- sa, adj. lrolös, for»
Метит], f. Muurhammer. rœdersk. ­
Alflaba` f. Ittirhmmner; знати, Alfaboto, ln. Alphabet.
Slade, Bom for en Dür. Alfange` m. kort Sabel.
Aldea. f. Landsbye. Alfaroria, f. Poltemagerie.
Aleacion, f. Мешает Blauding. All'arero, m Pottemager.
Alvar, v. a. blando, forbintlc Me Alferecia, l'. Epilepsie (faldemle
taller. 81/90)
Alear, v.`n. slaae med, be'vœge Alfoli` ш, h'oi'iiloft, Kornmagazi-n.
Ищете: bevwge, illlslrœkkc Ar Allombrar, v. a. tapetsere, betr-wk
тепв (от smaa Röm); komme ke; beklœdo mod Topper.
sig, friskes op едет e» Anstrengelse. Alforja, f. Handset.
Alebl'arse, v. r. (шике sig ned, Algaida, f. Smulhob.
krybe i вши]; /fìgj blive modlös. Algarada, f. Krigsslcrig.
Alechugar, v. a. folde, тиха (Lin Algarero, ra, s. Skriger, Skrighals.
ned ela). Algebra, f. Algebra. ‚
Alegacion, [Аи/“агаве, Citering af Algcoeria, l'. шиты-ас.
et Sled; en Advocals Foi'svarslale. Algo, pron. «Si adv., vogel.
Alegar, v. a. anföre, сист, frem Algodon, m. Bomuldstrœ.
före Grunde. Algodonoro, m. En som handler
Alegoria, f. Allegorie, Sindbittede, med Вашим.
i шашни og bildende Kunsten Alguavil, m. Retsbeljen-t.
Alegorizar, v. a. udtrykke sig al Alguarin, m. Meeltragt i enMölle;
legorisk, liguclsesviia'. Iidet Forraadskammer.
Alegrar, v. a. „мае, fornöie, op Alguion, pron. von, ringen.
тиши. Algun, pron. (ты-лот: for alguno)
Alegrarse, (de) v. r. glœde sig, л een,.riogvn.
[отбив sig; blivc henry/kt over en Alguno, na, adj. oogen; alguna
Ting; drikke sig вп Ruus. vez. adv. under-tide", standom,
Alegre, a_dj. m. f. munter, glad, engang.
fomöiel; opvakt, livlig; lyslig (af Alhaja, f. Javea-I, Шепота, kostbart
Drikkevarers Ngdclse). Slykke (Мс-14081).
Alegremente, adv. paa en lystig Alhajar, v. a. meublere, forzire.
Maude. Alheli y aleli,­ ш. Nelliketrœ, Nel
 ALL 19 ABS
пилит. ' jevne; (fig) overvinde en Vanske
Aliado, adj. allieret; forenet med lighed, en Hindrêng; lette, fors/¿af
en Anden ved Sla'glskab, Svoger fe Midler til at opnaae Noget.
skab. Allanarse, (à) v4 r. underkaste sig,
Alianza, f. Alliance, [гм-шт; Pagt,` give sig tabl; ванну/Мю, `fò'ie sig
Overeenskomst; Forem'ng eed Лбу— efler. [таз/шла.
teskab. Allegado, m. Stœgtning, Ven, For
Aliarse, v. r. for-ene sig, slulte Рит. Allegamicnto, m. Forsnmling, For
АНсаШО -—‹1а, adj. золу, nedsta ening.
gen. Allegnr, v. a.samle,forsarnle; op
Alicante, m. en meget giftig Stange. hobe, opdynge.
Alicantina, f. List, Foi'slagenhed. Alli, adv. der, paa det Sled der
Alieates, m4 pl. Tœnger, Kníbtœnger. /henvisemte til el bestemt Sled).
маете, m. A11-nde; (fg.) Mod, Kraft, Alma, f. Sjœl; (fig.) Person, Indi
Aandskraft ‘ vid; Livlígherl, на, Kraft.
Aligacion, f. Blending af forskjel Almaren, m. Magazin.
[ige Substancer. ~ Almacenar, v. a. lœgge pau Ma
Aligamirnto, m. Forening, Forbin gazin.
delse, Sammenblanding. Almanaque, m. Almanak.
Aligerar, v a. lette, trösle, bero Almendra. f, Mandel.
lige; fremskynde, ранят/пае. Almete, m. Hjelm. ~
Alijar, v. a. lette et Skit: ved at Almiharar, v. a. sylte Frugter i
losse Ladm'ngen. Sirup.
Alimentacion, f. Ernrrring, Under Almidon, m. Slivelse.
holdning. Almidonar, v. a. зное To'i.
Alimenlar, (de, con) v. a. were, Almilla, f. Halvskjorte, Krave.
underholde, forska/fe del Метит— Almiranta, I'. Admiral-Skib.
dige lil Ens Орлом. ' Almirante, m. Admiral.
Alimento, m. Nœring, Nœringsmid Almizcle, m. Mosehus (Stags 'Me
del, Underholdningsmiddel. diein). [dig
Alindar, v. а. begrrmdse Almo - ma, adj, лету, œrvœr
Alindv, m. Folie, Gtasfolie. Aimohada, f. Hovedpude. ­
Alinear, v. a. annuale efter Snor, Almohazar, v. a. strigle (Heste).
relle efter Linie. Almoneda, f. Auction.
Aliñador, m. En som pynter , Almoncdear. v. a. sœlge ved Auc
prg/der, forskjò'nnfer. tion. `
Aliñar, v. a. руд/е, pry/dc', [отв/(Юрта. Almorzar, v. a. spise Frokost.
Aliño, m. Reenlíghed, Nethed,Ziir­ Almuerzo, m. Frokost.
ligherl i Klœderlrngt. Aloclrcion, i'. Tate, пище.
Alisador. m. Polerer; Instrument Aloe, m. Aloe' (li'œl.
for Ilogb'índere. Alojamiento, m. Logis.
Alisar, v. a. potere, glatte, gior-e en Alojar, v. a. borlleie, give Logis;v.
Ting glat pua Overflmlen. n. boei et Haus; alojar tropas
Alislar, v. a. registrere, тая/тов, en vasemas: сметет, imiqvar
fo're рас Liste; indrullere {Sol tere.
dater); forberede, anordne, сиде Alon, днищ. velan.
redeA Aloque, adj. lys, klar (от Viin).
Aliviar v. a. formilrle, tröste. Alpiste, m. Canarifrö.
Alivio, m. Lindring, Formildelse, Alqueria, f. Meierie, Avlsgaard.
Trlisl. Alquil'ol` m. Btg-Mine.
Aljaba, t'. Pilekogger. Alquilador, m. en lf'dleier, en
Allin, adv. der. som har Noget at leie bort, en
Allanar, v. a. planere, jeune, ud som udleier Hoste og Vogne. »
 ALU ' 20 АМА
Alquilar, v. а. leie nd. Alud, ni. Sneeskred.
Alquilarse, v. r. fœsle síg догм/Чж— Aluilir. v. n. шаге Ilentydning til.
hyre sig. Alumbrado, m. Illumination.
Alquiler, m. Leicsum, Lo'n. Alumbrar, v. a. lyse, ори/хе, illu
Alquimia, f. Alehgmie. minore; (fig.) oplyse, inslruere En,
Alquimista, m. Alchymist, en som bringe En ud af Vild/arelse.
beslijre/’tiger sig med itlelallernes Alumbrarse, v. r. (лапше sig.
Forvandling; Gilldmagcr. Alumbrc, m. Alun.
Alquitran, m. Пот-е. Alumno, ua, Eleve, Dis-cipal.
Alquitranar, v. a. ljœre, indsmöre Alusion, f. 0rds Henlydning;1`0r­
med Tjœre. bindelse, Sammenhœng (mettent to
Altamente, adv. [nld/comment, nd Ting).
mœrket, ypperligl. Alustrar, v. a. give Glands.
Altancria, f. Slollhed, Hovnwdighed. Aluvion, m. U'versvömmclse.
Altar, m. Alter. Alveo, m. Flollseng.
Alterable, adj. m. f, huacl der kan Alzaprima, f. Bl'œkstang, Kobeen.
for'andres, fomnderligA Alzaprimar, v. a. lò'fle med Breek
Alteracion, f. Регата-дну; Веше— stang. ­
gclse, Uroe (om Pnlsen); Sindst Alzar, v. a. lo'fle, have; lage af,
vœgelse, Bcslyrlelse, Skrwk. помрет (i lim'lspíl); bygge, op
Alterar, v. a. forandre, [игуана bggge; borllage, 'slja'le
-. ske, forfalslœ; forurolige, bedrij Alzarse, v. r. reise sig, summe»,
не, giò'ra beslyrlet, bringe iOprO'r. томе sig, дли-с Opstand; gjäre falsk
Altercacion, f; Trwlla, Skjœnderi. Батиста. [Amma
Altercador, m, 'Is'jevler_. Skjende Ama, f. Hunsmoder ; Madame, Frue ;
gjest, Disputalor. Amabilidad, f. Elslwœrdighed.
`Altet-car, v. а. Maule, li'telle, dis Amable (il, de) adj. ш. f. els/wan'
putere, skjende. . . аду, ' ­
Alternaciou, f. Отпишу, Afveae Amablemeßte, adv. elsk'vœrdigen,
ling, Omskiflning. Amador, ra, s. Elsker, Elslcerinde.
Alternar, v. a. &n.veacle, skifleslü. Amaestrar, v. a. vise, имеют,
Allcrnativa, f. Апатит“, ‚Отпет— lrerc, darme.
ling, Valg imellem to ’l`ing. Amagar, vl a. lò'fte Haanden, Ar
' Alternativo, va. adj. (доедете, men eller nagel шиш for attrae,
slriftende. _ ‚‘ : (me.
Alternativamente, adv. skifteviis. Amago, m. Mine til at ville slaae
Altlvcz, f. Stollhed, Hovmofl. En, Trudsel, lruende Bevœgelse.
Altivo, va, adj. stoll, подпишу. Amaiuar, v. a. mindske Seil; (fig)
Alto, ta, adj. ho'i, opllöíet. i reciproqne Bel. жую sig, mode
Alto, adv. hò'it, med ln'ii Rost, f. rerc sig, formildes.
EL'. hablar alto, tale hait. Amaitinar, v. a. lglte, spionere.
Alto, m. Etage ooenpaa; Etage i Amamantar, lv. a. die, opalmne.
el Haus; Лёше. Amanceliado, adj. forelsket, готы.
Altozano, m. et lidcl Bjerg, en Ilöi.v Amancebamiculo, m. Conculzinat,I
Altura, Г. Höide, Opho'ielsc, Udslrœk Amancebarse, (con) v. r. leve i `
j ning iHöíden; tomar altura, tage Concubinal,l forlibesig. ‚
нате (Söudlt'ylf). Amancillar, V. a. pleite, besmù're;
Alucinacion, f. щадите, Feilta (fig) {ordini/tlc, besmille, beskjwm
getse, Forseelse, Misgreb. . f me, vantare.
Aluciuar; v. a. Ишиас, bringe paa Amanecer, v. impA bem/nde al da«
gal Vei, forföre, bedrage. ges, al blioe Dag; art/famme lil
Alucinarse, v. r. blfendes, forfo'res, et Sled i Dagbrwlmingen; vise sig
bedrages, [отход sig. i Dagbrœkningen.
 AMB
Amansar, v. a. lamme (om Буг);
(fig.) berolige, formllde.
Amante, m. Elsker.
Amanuense, m. Amamiensis,Skri­
verkort, (.‘ontoirbetjent; Medhjelper.
Amañar, v. a. indrette, отце.
Amañarsc, (a) v. r.' forska/fe sig
Midler for letleligen at naae el
Маш; vœnne sig lil at handle med'
Lelhed og Hm'tighed.
Amaño, m. simpelt мнит til en
Ting: Ullfò'relse.
Amapola, f. Valmue.
Amar, v. a. atake; agie. are; amai'
extremadamente; tilbede.
Amargamenle, adv. (fig.) bitterli
gen, smerteligen.
Amal-gar, v. n. vœrc bitter.
Ainzxrgar, \'. a. foraarsage Bitter
им, bedrò'oe, paa/‘ò're Sorg.
Amargo, ga, adj. bitter; (fig). bit
ter, bedrüoet, sò'rgmodig, «erger
lig, ster.
Amargor, m. нит-лее (i ege-nfl.` вылетают i Vœsen.
og fig. Forstamt).
Amaricado, da, adj. quindagtig.
Amal'illear, v. n. have gaulagtig Ameno, na, adj. behagetig for Oiet;
Faroe, gaine, blive glqu og bleeg.
Amarillecer, v. n. V. amarillear.
Amarillez, l'. gunt Ansigtsfsrve, Bleg
hed (om Mennesker).
Amarillo, lla, adj. gaat.
Amari-a, f. Toug, Kabeltoug, Trasse. América, f. Amerika.
Amarradcro, ш. Skibes Ankren, Amiga, l. Ventnde; Pigeskole.
Forlo'ining; Forto'inings Stolpe, Рая. Amigable, adj. m. f. eenskabelig.
Amarrar, v. a. binde, гашише, ша—
re fast enten med Тону etlerlijœt
ting (fornemmelig om Skibe).
Amarlelar, v. a. coztrtlsere, alike.
Amartelarse, v r, forlibe sig.
Amartillar, v. a. stade med en Ham
mer; spamde Hanan paa e; Gamer.
Amasadera, f. Deigtrug.
Amasador, m. En som sœtterDeig.
Amasar, v. a. stette Deig.
Amasijo , m. Deigsœtning; Deig;
Muurkalk; Sled haar ,man steli/er
Веду. `
Ama'lona, f. Amazone, Qvinde med
krigersk Mod.
Ambagioso, sa, adj. тещ/Ну.
Ambar, m. Ambra (Stags кадет).
Ambal'ar, v. a. ro'ge med Ambra.
21 AMO
Ambicion, f. ‚шея/тет, ./Ergier
righed.
Ambicionar, v. a. iorigen, begiœr
ligen tragte efter Nagel.
Ambicioso, sa, adj. alrgjerrig.
Ambìgú, штата, beslaaende af
kolde og varme Retter, som frem
swlles paa engang.
Amhigiìedad, f. Tvetydighed.
‘.Ambigilo, gna, adj. teetydig.
Ambito, m. Omrids, Umfang.
Amblar, v. n. gaae Pasgang (om
- Hesle). о
Ambo, m. Ambo (i Lotteri).
Ambos, bas, adj. begge.
Amedrentar, v. a. forskrœkke,gjö­
re bange. ' ‘
Amen, Amen.
Amenaza, f. Trudsct.
Amenazador, m. En som traer. >
Amenazar, v. a. trae, gjb're Trud
ster.
Amenidad, f. Behagelighed, Ymte;
Amenizar, v. a. frembringe Ynde;
gjiire Stilen, Talen behagelig. _.
smak, yndlg, blomstrende.
Amerar, v. a. blonde Valid i Viin,
elter andre stœrke Drikke.
Amerarsc. v. г. trmklce Vand i sig
(om­ .Iorden naar den er lò'r).
Amigo, m. Ven. ‚
Amilanar, vra. belage Model, for»
slcrœklce. .
Amillarar, v. a. гимне et Bidrag,
en Ska-t i Forhold til en ladlœgl
'etler Formue af 1000. `
Amistad, f. Venskab, плетеную:
for en Anden.
Amistar, v. a. [стопа/отит Folk,
som have vreret Uvenner (bruges
ogsaa reciproqve).
Amnistia, f. Amnestie; Glemsel, Til
givelse (for Oprörere ellcr Deser
leurer). y
Amo, m. Huusfader, Hans/terre,
Amodorrar, v. a. amodorrarse v. r.
(lamme, stille; dysse i Sövn; drum»
pe sig, moderere sig; tœgge sig
 AMP
lil al sore, indslumre.
Amohinar, v. a œrgre, bedröve, op
hidse, fornmrme.
Amojonar, v. я. begr-œndse; sœlle
op Grrrndseskjel.
Amoladeru, f. Slíbesleen.
Amolador, m. зим-шьет
Amolar, v. a. slibe, Литве.
Amoldar, v. a. slöbe, forme.
Amonedar, v. а. mynte, prmge Mynl.
Amonestacion, f. Нина, Advarsel,
Paa-mindelse, Ireltesœllelse.
Amonestador, m. En, som giver
Raad ус.
Amonestar, v. a. fot'ekomme, tm
derrelle, raade, paarninde, irel
lesœlle.
Amontar, v. n. amonlarsc, v. r.
gaae bert, ile borl, пушистых.
Amontonar, v. a. samle, opdynge.
Amontonarse, v. r. blive ered, hid
sig, apirre sig selv, устам: i en
heftig Vrede. ‚ fallende, udförlig.
Апюггт. Щт'щупед, Tilbüielig
hed, Elslcov. [гит
Amorosamente, adv. штифт
Amoroso, sa, (con) adj. ‚дан-1:9,
ò'm, forlibl.
Amon-ar, v. n. hœnge med Hove
det, suur-mule, smtte sarl Ansigl
op.
Amortajar, v. а. indhylle et dò'dl
Lege-me i Liiglöiel.
Amortecerse, v. r. besvime, fable
i Afmagt, daane.
Amorterimiento, m. Resvimelse.
Amortignar, v. n. (Петре, sly/re,
moderere; egentl. lade som dò'd
(bruges ogsaa reciproque).
Amortizacion, f. тише/„теша,
Udsleltelse af en Gjeld ved sac
cessiv Afbelalíng.
Amortizar, v. a. пшене, tilintet
giöre en Gjeld. ‚ mod el physisk ell. moralsk (мае,
Amoscar, v. а. jage Fluer bart.
_Amotinado, m. insurgent, Oprb'rer.
Amotinador, m. Oprb'rer.
Amotinamiento, m. Oprör, Myt
terie.
Amotinar, v. a. gjù're орто-515 ор—
hidse lil Oprör; bringe iOprb'r
(nm Fb'lelserne).
’lmparador, ra, s. Forwarer, Be
22 ANA
skyller.
Amparar, v. a. Без/супе, forsvare,
hjelpe, begunslíge.
Ampurarsv, (do) v. r. give sig nn
dar Ens Век/сунет; forsvare sig
mod, ongle, sikkre sig for.
Amparo, m. Gunst, Beskyllelse,
Slò'lle, Forsvar, Under'slöltelse.
Ampliacion, f. Udslrœlming, Til
шпаг, Forò'gelse.
Ampliador, ra, s. En som foröger.
Ampliar, v. a. forslò'rre, foi-(ige,
udslrkake, ztdvide,
Amplialivo, va, adj. udvidende, som
adslrrr'kker videre.
Amplilivaoion, f. Fm'ögelse, Til
швам, Formeiíng, Forslön'else.
Amplificador, ra, s. den, som ud
Мгла/слет, fm'öger.
Amplilirm', v, n. V. ampliar.
Amplio, ia, adj. viid, slor, lang,
мази-„1:1; (fig.) riig, rige/ig; от—
Amplitnd, l'. Viddc (af кивает,
Vt'dllüflighed, Udstrn'km'ng.
Ampo, m. пошива, (bruges Irun
от Sneon) ,blanco como el ampo
de la nieve: hvid som Sneen.
Ampolla, f. Vandblrere; liden Fla
ske; Vandblemme (i Hœndemek
Ampolleta, f. dim. de ampolla, Ti
meglns paav Slcíbe; liden Fla-ske.
Ampulacion, l’. Ampnlation, Lems
Afstellelse. ` '
Amputar, v. a. sœlte af el Lem.
Amuehachado, adj. bamlig, barn
aglig.
Amugerado, adj. qvíndagtig.
Amugronar, v. a. [атташе ved „
Aflœggere. ‚
Amuleto, m. Amulet, magisk Lm
gedornsmiddel, sam overtroiske el
ler Ietlroende Folla [лете hos sig
Amnnicionnr, v. a. forst/ne med
Ammunition (Krigsfornödenheder).
Amurcar, v. n. Stange (med Harn).
Ana, f. Alen, (Паи!) I 2 Fod I
24 Tommer; Tegn, sam Lœgerne
anbringe paa Rereplerne for at
anlyde Qvanlilels- Forholdet af
Lœgem-idlerne.
Anabaptista, m. Gjendöber.

ANC
Anacarado, da, adj. heid som Pei*
lcmoder. ` Anclar, v. n. ankre, kaste Anker.
Anacoreta, m. Eremil, Eneboer.
Anacronismo, m. Anachronisme;
т: i Angivelsen af Tiden.
Anade, m. t'. And (Vandfugl).
Anadear, v. n. gaae som en And,
w'alle [slaeomsœlning
Anagrama, f. Anagrama, Bog
Analisis, f. Analyse, Sönderlem
nielse, Oplb'sning.
Analizar, v. a. analysere, oplöse.
Analogia, f. Analogi; Lighedsfor
hold, 00m"eenssle­mmelse.
Analogismo, m. Slulning af Ana
iogien.
Ananas, m. Ananas (Frugl).
Anaquol, m. Пуще, Boghylde, Hyl
de i el Skab.
Anarquia, f. Anarchie: el Lands
Tilsland nden Love eller Over
lioved. [bandelse
Analeina, ni. f. Ilan, Kirkeban, For
Analematismo, m. Forba'ndelse.
Analematizar, v. a. banlgse.
Anatomia, l'. Anatomie, Sünder
lemmelseskunsl, nöie Undersb'gelse.
Anatomico, m. Analomist.
Anatolnizar, v. a, analmnere, sb'n»
ишемию et Legeine og nò'ie ип—
dersb'ge de forskjellige Dele.
Anca. f. Ryg, Bagdeel, Krydsel paa
en Hest og andre Пут.
АпсЬатете, adv. over/ib'digen,
bred, маца/159.
Ancharia, f. Винта (pan Tb'i).
Ancho, elia, (de) adj. viid, bred,
slor; (fig.) apblœsl, slolt, Мото—
dig.
Anchoa, f. Ansievis (Fisk).
Anchura, f. l'idde, Bredde, Ud
slrœkm'ng.
Ancianidad, f. Alderdom; Forlrin
едет Alders», Embedsalder.
Anciano, na, adj. gammel.
Anciano, in. питу; авт /Eldsle
elle:` en af de ‚шале i ешСот—
типе.
Anvla, i, Anker (Skíbsanker).
Ancladero, ш. Anker-grund, Аи—
kerplads.
Anclage, m. Anci-age, Ankren, Ап—
kerplads, el beqvemt Sled lil ш“
I
23” ANE
ankre.
l
Anclote, m. Varpanker, mindre
Anker. [Bugt, Rhed.
Ancon, m. Hann, mindre Havn,
Ancora, f. V. ancla, Ancora de la
esperanza: Haabels Anker; An
ker, som man beljener sig af som
den sidsle Til/tagt, (fig.) sidsle Haab,
sidsle Hjelpemiddel.
Ancorerìa, f. Ankei'fabrik.
Ancorero, In. Anke'rsmed.
Andaderas, f. pl. Gangslol (for
Börn til al lœre al gaae i).
Andado, part. ,ói adj. slagen; (от
en Vei) banet; forgangen (от Ti
den).
Andamio, m. Slillads.
Andante, p. a. de andar «Si adj.
gaaende, omlöbende, omvandrende.
Andar, v. a. giennemlöbe, Щеп—
nemslreìfe.
Andar, v. n. gaae, bevœge `sig fra
et Sled lil et andei; gaae ‘maar
Talen er om Maskinef', som et
Uhr, en Molle); forgaae, bortrin
de (om Tiden).
Andas, f. pl` Ban'ebaar.
Anden, ш. Hylde; Forlog, Пологи
Andito, in. Troltoir, Forlog (Vei
for Pbllgy'œ-ngere); fremspringende
Gallerie от en Bygning.
Andorrear, v. n. 'slryge omkring,
Inanke mnkring fra el Sled lil el
andel; gaae og komme uden no
gcl beslemt (Метод.
Andorrero, ra, s. Landslryger ,
Landslrygerske.
Andrajo, m. Шип; (bruges ogsaa
af Foragl om Personer og Ting).
Andi-ajoso, sa, adj. pjallel, fillet.
Andrńmina, f. Lögn, Fabel, Skrò'ne.
Andullo, m. Rullobak, en Rulle То
bak.
Ancar, v. а. maale med Ale».
Ани-дота, f. Anecdot.
Anegar, v. a. dmkne, overseöm»
me; mere brugeligl reciproun;
anegarse en llanto: henflyde, op
lò'ses, (druknes) i Taarer.
Anejo, n1. Annex (Sogn).
Anemometria, f. Maat af Vin
dem' Hufrlighed og Relning.
 ANI
Anemónletro, mf Instrument lil al
тащи Vindens Hurtighed og Rel
m'ng.
Anemone, f. Анатоме (lilomst).
Anoxar y anojar, v. a. lilföie, til
lœgge, forene.
Anexo y anejo, m. Annem, Sogn, Kir
lce sem ligger under Hevedlcirken.
Aniìbio, bia, adj. ampliibisk, som
le-ver bande paa Laml og i Vand.
Anfion, m. Opium.
Anfiteatro, ru. Amphitheater.
Angarillas, f. pl. Bœrebaar.
Angol, 1n. Engel.
Augoslar, v. a. шаге smalere, sneu
rere.
Angostarsv, v. r. ШЕИ smal, snever.
Angosto, ta, adj. smal, sneoer,
ситу (om en Vei).
Angostura, i'. Smalhed, Sneverhed;
Pas (sinful Vei {теист lo Bjerge).
Angular, adj. m. f. нами; piedra
angular: Hjörnesleen.
Angulo, ш, Vinkel; Шато paa eny
Bygning.
Angustia, f. Sorg, Smerte, Шик!—
somhezl , Urolighed, Веги-600138 ,
.Engstelse Angesl, Опа].
Augustiar, v. а. plage, foi-urolige,
œrgre,­bedröve. y Anoiar, v. a. anmmrke, gjöre Ве—
Anhelar, (a, por) v. n. ö-nslce nml
Begjferlighect, хитов effe/r, Штабе
efler. __
Auhvlo, m. brandende Uns/re. hef
tig Allraae; llegjtvrlighed, Graa
dighed.
Anidnr, V. п. by/gge Rede (от Fug
lene); (fig.).logere, bo.
Anidar, v. a. (fig.) herbergere, mod
tagey lios sig; [отит-с, beskylte.
Anillo', m. Ring»
Anima, i. Sjœl, Aand.
Animacion, f. Besjœlelse, Войне!—
se, Oplivelse.
Animal, m Луг.
Animal, adj. ш. f. аут/с.
Animar, v. a. belive, орите, gjo're
dristig, stette Mod i, tilskymle.
Animo, m. Sjaal/land; (Fg.) Plan
Hensigt, Viltie; Танка; Mod, Tap-J
решал. [perll
Animosamnnœ, adv. шпинат, tap
Animosidad, i'. впишем, Mod,
24 ANT
Tapperhed. [tappen
Animoso, sa, adj. modig, dristig,
Aniñarse, v. r. орг/“те sig som et
Barn.
Aniqnilacion, f. штифтам.
Aniquilar, v. a. индюшат.
Anìquilarse, v. r. цитатам sig,
o'delœgge sig (naar Talen er om
Formue elter Sundhedj.
Anis, m. Anis (Plante).
Ano, m. anpehul.
Anoche, adv. sidste Nat, i Gaar
Aftes. [таты
Anochecer, v. n. blive Nal, blive
Anomalia, f. Afvigelse fra Regelen,
Uregelmœssighed med Hensyn til
Ordi­ Conjugalion, Declination og
Derivation,- Uregelmœssighed i Fe
ber, P-uls No.
Anomalo — la, adj uregelmœssig.
Anonadar, v. a. нищеты-е, öde
lœgge; (jig.) fm'mindske meget.
Anonadarse, v. r. hline lit Inlet;
b'delœgge sig; (jig.) [отваге sig,
ydnzgge sig.
Anonimo, ma, adj. anonym, (som
er uden Nava) om Рог/“аист.
Anotacion, f. Anmœrkning, Re
mavrltning, живу/вето, Note.
nner/ming; smite Миш-1:0 i en Reg,
notare.
Ansar, m. Gaas.
All/sia, f. Андах], Urolighed, Forle
genhed, lldmaltelse; Beg/(erlighed
efter at besidde ‚ту/ел.
Ansiar, v. a. битв begjœrligen.
Ansiosalnonte, ladv. begiœrligen, li
denskabeligen, heftigen.
Ansiofso, sa, adj. begjœrtig; sò'rg
modig. ›
antagonista. m. Mods-lander,
Antaño, adv. iFjor, i forrigeAar:
Auto, ш. Rif/fel, Оже, Elsdgr eller
штате Dyr af saadan Stör
relsr'; Bö/fellfeder.
Ante, prœp. for, foran, i Миг—
vœrelse.
Anteanteanoohe, adv. Nal til i
Furgaars, i Forgaarsnat.
Anleanteaycr, adv. for 5 Dago
siden.
Anleayer, adv. i Forgaars.
"T
ANT 25 APA
Antecama, f. Tappe fora» Sengen. `Antojero, m. штат. "“
Antecámara, f. Forvœrelse. `Anual, adj. m. aarlig." ' 'I
Antecedente, part. óz adj. fore Anualmente, adv. aarligen. ­
gaacnda; s. den, del Foregaaende. Anublado, part. dt adj.’ Лгут; 'if4
Antedatar, v. a. anfo're et œldre, Anublar, v. a. bedœkke `»ted Sky
et lidligere Datum end dat rette. er, ormò'rke. " ‘ ‘*““­ Ч‘
Antemano, adv. forud. Anu ar, v. a. ‚тупа, binde, fœs
Antenoche, adv. i Forgaars Af te, gjöre en eller лете Кушаем
tes ell. Nat. _, Anular, v. a. annulere, ` erklare for
Anteojo, m. Oieglas (Lorgnette), ugyldig, ophœve. ‘“
Kikkert, pl. Briller. ' Anunciar, v. a. melde, lade vide,
Antepagar, v. a. betale fomd. bekjendtgjöre, forudsige.
Antepasado, da, adj. forbígangen, Anuncio, m. Anmeldelse, Bekjendt
forlò'ben (om Tiden). giò'relse; Forudsigelse.
Antepasados, m. pl. Forfœdre. Anzuelo, m. Fiskekrog, Angel.
Antepecho, m. lav Muur ,'­‘Arm Añadir, v. a. tilföie, foro'ge, for
pude; Brgstbom paa en Vœvslol. sto'rre; lœgge til (i en Fortœlling).
Anteponer, v. a. forelrœklce, give Añejar, v. a. giò're 'gammel
yFortrin. [Skjœfmbrœt Añejarse, v. r. blive gammel (one
Antepuerta, f. Forhœng for enDb'r, шт). » - :I

Anterior, adj. m. f. foregaaem'le, Añejo, ja, adj." gammel. '

Ilidligere. " Año, m. Aar. ‘ \
Antes, prœp. for, för, förend; in Aojar, v. a. foiblínde, гати/Ив?
den, foran; adv. tilforn, forhen; forheme (ved штамму.) fur
heller; Em. antes morir que ser ' девица.- ‘
traidor à su patria: heller dò'e, Aojo, m, комитете; Portryllelsa
0nd forraade sit Fœdreland; — (med Облет)" -’
forud, fremfor alt. Poco ántes: onado, adj. oval. ч"
for ikke lœnge siden, for kort si Apabilar, v. a. prœparere en Vœge
den. (Sal). i et Lys for at den skal brœnde
Antesala, f. Foreœretse (for en ‚ bedre. ’ """'“'! 4
Anti, prœp. i sammensalle 0rd: Apacentador, m. Нута. "="!' ”
imod, for, fora». f п »~ Apacibilidad, f. Mildhed долота]:—
­anticipac-lon. f. Forudlagelse, Fbr teren; Ynde, Elskvœrdighed.
„автомат; Forekommen; Borl Apacible, adj. m. f. mitd,­blid, be
tagelse forud, [пат-ед; con an hagelig. l J» Il’
ticipacìon: Гоша, i Forveien. Apacignar, v.` a. stifle Fred, stille
Anticipadamente, adv. forud. ' tilfreds, berolige, formilde. ' 'L
Anticipar, (à) v. a. modtage for-L Apadrinador, ra, s. Затащи;
ud, borttage forud; forekomme; Vidne ved en Duel; Beskytter,
giöre lndgrcb; bruges ogsaa re Ромашек -' "\
ciproque). -' fr' ‘ ‚Арадгйпаг, v.~ a. поэте Sekundant,
Anticuado, da. adj. готам, gam» Vidne ved Dueller; beskytte, for
mel, ubrugelig. l ware. ‘ »I \\ “
Anticnarìo, m. Oldgrandsker. Apagar, v. a. цикле, adslakke;
Antignalla, l'. Antike, Antiquitet;l dœmpe, вшита; midenrykke, til
Kunstreliqviefra отцам. - ' intetgiöre. ` ' h» -
Antigüedad, f. амид, Oldsager, Apalancar, v. a. дате op, пупе
Oldkyndighed. med en Löftestang, Brœkslang.
Antiguo, gua, adj. antik, gammct, Apa'lear,` v. aislaae med Stok;
som er til fra gammel' lid. штатив Klœder; sku/fe, lempe
Antipara, m. Kakkelovnsshjœr'm. Korn. '"
Antipatia, f. Modbydelighed. '"5'v «Apandállańv a. darme, stifle Par
зли
*L
 APE 26 APL
tier; vœkke тосты, Forvirring. ne; v.- n. hagle stœrkt. Il
Apañar, v. a. griba, tage med Ham Apedrearse, v. r. blive beskadiget
авт; (fg, stjœle. ved Hagel (om Viinstokken). ‚д
A añarse. v. r. underkaste sig; for Apego, m. Hengivenhed, Titböie
erede sig til at giò're nogei, be lighedA
qvemme sig til noget. Apelar, (de) v. n. appelere en
Aparador, m. Skjenkebord, Buffet. Dom; (a) tage sin Tilflugl til.
Aparar, (en)v. a. udstrœkke Нат— Apelmazar, v. a. trykke; тёте
derne, Hutten, et Lommetörklœde haard, tœt, compakt.
eller deslige forat modtage nagel. Apénas, adv. neppe, vanskelig.
Aparatado, da, adj. foi-beredt, skik~ Aperador, m. Forpagter.
kei (forbindes iAlmindelighed med Apel'cibir, (à, para) v. а forbere
adv. bien öl mal). de, tilberedc; underrette; erindre;
Aparato, m. Forberedelse, Tiibere (de) [откупе med, udruste med.
delse;P1‘agt, Pomp; Udseende. Apercibirse, (a, para) forberede
Aparearse, v. r. forene sig, gaae sig; (de) forsyne sig mcd, for
to og to. ska/fe sig.
Aparecer, v. n.; aparecerse (à, en) Aperdigar, v. а. gjò're ниш, hvidte.
v. r. vise sig, fremstille sig uventet. Aperrear, v. n. slide og slœbe; v.
Aparecido` m. Gjengangcr. а. hidse Hit/nde paa En. „
Aparejador, ra, s. En som forbe Apertura, f. Aabning. y'
теист, tilbereder, ordner. Apestar, v. a. forpeste.
Aparejar, (para) v. a. forberede, Apetecer, v. a. ò'nske meget, söge
tilberede, аптеки, giò're skikket. heftig, med Lidenskab, begiœre,
Aparejo, m. Forberedelse, Tilbere strœbe едет, gjò're Paastand paa.
delse; Udrustning (om Skibe). Apetecible, (à) adj. m. f. ò'nske
Aparentar, v. a. forestille, lade som, lig, ò'nskvœrdig.
foregive, opdigte. Apetencia, f. Appetitmaturlig Hang ,
aparente, adj. m. f. öiânsynlig, syn Begiœrlighed, Lgst til Noget.
lig; skikket, passende. Apeiito, m. Appetit, Spiselyst.
Aparicion, f. Syn, Aabenbaring. Apicararse, v. n. btive fordœrvet,
Apariencia, f. уме Udseende; Skin, blive et slet Mmineske.
задатками pl. Веса/гаком! Apilar, v. a. opdynge, ophobe.
paa et Theater. Apiñar, v. а. sammenstille, sam
' Apartar, v. a. допустив, adskille. menstilte fiere Ting gruppeviis.
Apartarse, (de, á) v. r. [ломаете Apiñarse, v. r. stilte sig sam/men,
sig, afsondre sig, :kille sig fm. gruppere sig. [stere En.
Aparte, adv. afsides. w' Apiolar, v. a. (fam.) gribe, сите——
Apasionado, adj. наметку, ед— Apisonar, v. a. ram/mc Рази ned med
skovsfhld, готы. en Rambuk, (ogsaa om Brostene).
Apasionar, v. a. giöre готы, for Apitonar, v. n. spire, bryde ud,
elskei, opvœkke en Lidenskab. bryde frem (bruges meest om
Apacionarse, (á, de, por) v. r. for Hornene paa wage Dyr).
elsk'e sig, blive indtaget i En ell. Aplacar, v. a. berolige, formilde,
Модемы; т stille tiifreds. ‘i l
Ароаг. (de) v. a. kuste af Hesten, Aplanar, v. a. slaae лад; jeans.
1 lade En stige ned afHesten,l tò'fte Aplaudir, v. a. give Bifald, klappe.
en Kanon af Lavetten. Aplauso. m. Bifald, Армии/‚ау
Apearse, v. r. stige af Hesien. Aplicable, adj. m. f. anvendelig.
Apechugar, (con, por) v. n. tryk Aplicacion. f. Anvendelse ,­ Flid, Op
ke Bryst mod Bryst; (fig.) fore mœrksomhed, Stadighed f. Ex. i
tage noget med Iver. ‚м заманивает. ~ g. « д
Apedrear, v. a. haste Stene; ste Aplicar, (â) v. a. штате, afpas~
s ц д? . s
‘l a'.
 APO
se, bestemme; f. Em. aplicar á Apostrofar, v.- a.I дышится
alguno à una profesion: be
stemme En til et Huandvœrk; Apoyar. v. a. stöttó, апатит}
aplicar el oido: höre opmœrk
somt efter.
Aplicar-se. (à) v. r. бег/тю sig paa,
hengive sig ш.
Apocar, v. a. fomindske, тэта”
ke, fowinge, fot-kleine; (fig.) be
tage Modet.
Apocarse, v. r. [отваге sig, ned
vœrdige sig.
Apoderarse, (de) bemœgtige sig,
sœtte sig i Besiddelse af noget.
Apodíctico, ca, adj. bestemt, af
gjort, uimodsigelig.
Apoltronarse, v. r. före et ò'rkes
lò'st Liv, lœgge sig paa Ladsiden.
Apoplegia, f. Apopleœie (Slag).
Aporrear, v. a. pfrygle, slaac.
Aporrearse, v. r. hengive sig iv
rigen til noget, f. Ex. Staderin
ger о. s. v.; aporrearse en la
jaula: pine og plage sig unyttigen.
Aportar, v. n. komme ш Land,
löbe ind i en Hav».
Aportillar, v. a. gjäre en Aabning
i en Muur for at kunne komme
ind; bryde, aabne, adskille.
Aposentar, v. a. give Logis; v. r.
indlogere sig.
Aposento, m. Logis, Gjœstgiversted,
Auberge; Loge i et T'healer.
Aposesionar, v. a. sœlteEn i Вв—
siddelse af noget; aposesionarse,
v. r. ваше sig i Besiddelse; sik
kre sig, gribe noget som om man
havde Ret dertil.
Aposta, adv. nelop, udtrykkeligen,
med та.
Apostador, m. En som vœdder,
som ища er fœrdig til atvœdde.
Apostar, (a) v. a. vœdde; adfor
dre; stille En paa et Sled.
Apostarse, v. r. rivalisere, kappes.
Apostasía, f. Frafald fra en Re
ligion for at gaae over lil en an
den
Apóstata, m. onFrafalden, en som
forsager sin (Religions) Troe.
Apostatar, v. n. falde fra, forsage
sin Religion.
Apóstol, m. Apostel.
27 APR
med Heftighed ш En.
(fig.) hjœlpe, шумите, ledsage
beskylte, Мите.
Apoyar, (en) v. n. Mile рад, (Ио-4
¢ get).
Apoyarse, v. r. гите sig, under
slölte sig; apoyarse sobre una
palanca: зато sig paa en Löf
типу.
Apoyo, m. Stätte; (fig.) апатита
lelse, Gunst, Шаги), Beàkyttelsè, Bi
sla/ad.
Apreciable, adj. mp1. Mad der
kan штатах, hvad der er сита
at питаете; agwœrdig, Meurer
dig.
Apreciar, v. a. „маете, anslaae,
sœtte Priis paa.
Apreoio, m. Vut-dering, Татами,
Vœrdsœttelse. " y
Aprehender, v. a. gribe, атом,
arrestare; шьете sig, tœnlce, for
mene.
Aprehensivo, va, adj. som let begri
ber, fatter; frygtsom uden Grund.
Aprehension, f. Frygt ; Anelse, Ind
bildning; Paagribelse, Fastholden.
Apremiar, v. a. nöde, tvinge, for
pligle, drive til.
Apremio, m. Толпу.
Aprender, v. a. lœre, lœre идти.
Apreusar, v. a. Мути.
Apresador, m. Kape'r (som Ватагу—
tiger sig et „тату: Skib). о!
Apresamiento, m. Bytte, Prise. ‘
Apresar, v. a. tage, атом-е; gidre
Priser.
Aprestar, v. a. forberede, tilbere
de, тати, udruste.
Apresto, m. Forberedelse, Tilbeo'e
delse, Indretning, Ud'rustning.
Apresurar, (a, por) v. a. skynde
paa, drive paa, fremskynde.
Apresuradamente, adv. lustigen, .
Apretadamente, adv. trangt, tœt,
fast, indskrœnket.
Apretar, v. a. trykke fast sammen,
knuge; (fig.) bedrò've, шуте, plage.
Apretura, f. Ti'œngsel.
Apriesa, adv. hwrtigen, velan!
Aprisa, adv. ищут, snart.
 APU
Aprisionar, v. a. lœnke, sœlle i
Fœngsel.
Aprobacion, f. Bifald, Samlykke.
Aprobar, v. a. billige, give Bifald
til, samlykke i.
Aprobarse, (en) v. r. lade sig an
lage i, oplage i; godlgjöre sin
Adkornsl, Rel til.
Aprontar, v. a. forsyne, [отд/щ
litberede [i en Hast og paa Sle
del).
Apronto, m. Forsgning, Titberedel
se, Udrustning (i en Hast).
Apropiadamente, adv. reenligen,
nel, paa en anstœndig, passelig
Maade.
Apropiar, v. a. indrette tilpas, af
passe; give lil Eiendom.
Apropiarse, v. r. tilegne sig, an
masse sig.
Aprovechable, adj m. f. fordeet
agtig, nyllig, heldig, passelig.
Aprovechar, v. u. рта/Пете, vœre
nyttig, vœre heldig; (en) gjöre
Fremskridl i.
Aprovechar, v. a. spare, anvende
paa on nyllig, fordeelagtig Maude.
Aprovecharse, (делу. г. drage
Ford el, Nytle af nogel, anvende
lil sin Fordcel.
Aproximacion, f. Nœi'melse, lit
nœrmetse. [nœrmere
Aproximar, v. a. nœrmed bringe
Aptamen“ adv. passeligen, belei
ligen, be', emmeligen-.
Aptitud, 1'. Beqvemhed, nalurligl
Anlœg. -bi [selig, dygtig.
Apto, ta (para) adj. bequem, pas
Apuesta, f. Vœddemaal.
Apulgarar, v. a. tryltke (med Ton.
melñngeren.
Apuntacion, f. Anmœrlming, An
notation; Anbringelse af el Mœrke.
Apuntalar, v. а. sœlle Stoller un
der, slotte, understo'tle
жители“, v. a. mœrlce, sœtle Mœr
‘er, пасете; pege med Fingeren
eller med nogel andel paa en Per
son eller Ting.
Apuntar, v. n. bril/lle ud, brgde
freni; begynde al vise sig (br-u.
ges isœr om Dagbrœkningen som
“тает [rem og om Blomsler, som
e.
Ч—
28 ARA
begynde al springe ud).
ApurA шве, v. r. blive suur (bra
ges om шт). "
Apunte, m. Sigten med Каталог;
Nolils over nagel; apuntes, pl.
historiske Fortn'llinger.
Apuñetear, v. а. give Nœveslag
hartig paa hinanden og med for
doblet Kraft. wir «nl
Apuradamonte, adv. punklligt. я:
Apurado, da, part. dz adj. blottet
for Alt, faltig, lrœngende.
Apurador, m. En som renser, som
anderso'ger All nöie. va,
Apuramienlo, m. Rensning; Under
sò'gelse; Bekrœftelse.
Apurar, v., a. теме, lutlre; om
hyggetig undersöge, opklare, kom
me paa del Rene med; afhandle,
amio're el Spo'rgsmaal; stalle et
Regnskab ; udto'mme, udlò'rre, for
tœre. а 'i
Apurarse, v. r. bedröves, udmaltes,
Apuro, ш. Mangel; Angost, Кит—
mer, Bedrövetse.
Aquejar, v. а. bedro've, foraarsa
ge .Ergrelsa Kummer. ,1
Aquel, lla, llo, pron. dem. пап,
hiinl, denne, delle“,
Aquese, sa, so, pron. dem. den
ne, delle. .n (nu.
Aqui, adv. her, her paa delle Stell.;
Aquiescencia, f. шиш, Indullgetse.
Aquietar, (en) v. а. berotige. p
Aquilalar, v.,i a. probere еще: ell.
Sölv. ч 2
Ага, l'. Alter (Slags Bord bestemt
_lil Ofringer); hellig, indviel Sleen.
Arabe, in. Araber; adj,1n. f. ara'
bisk; del arabis/le Sprog. ­
Arabio, bia, adj. arabisk; Arabia,
I'. Arabien.
Arada, f. opplöielAgerland; Ager
dyrkm'ng. ­ n' V
Arado, ш. Ploug. д . „агаты.
Arador, ш. Landmand. 1'» "f '
Aradura, l'. Plot-ning, Arbeide pao.
Jorden.
Arandela, Г. Piben i en Lyseslage
(hoor Lysel stelles); rMastkrave
paa el Sleib. д. « «auf .am
Araña, l'. Edderkop; Lysekrone. ‘
Arañai', v. a. leradse imed Nagle-h
 ABG
ne, klare.
Arar, v. a. plò'ie.
Arbitrable, adjA m. f. vilkaarlig.
Arbol, m. Trœ. п Argüir, v. a. ¿l n. argumentere, bevise
Arbolado, m. Skov af Trœer.
Arbolar, v. a. opreise noget (som
Flag, Fane); пене Mast i et Skib.
Arbollon, m. Canal, Rende, Gröft,
Sluse.
Arca, f. Kasse,>Kuffert.
Arcabucero, m. Soldat, bevœbnet
med Flint (Gevœr). » Aritmética, f. Arithmetik.
Arcabuz, m. Gevœr.
Arcaduz, m. Canal, гаммами.
Arcano, na, adj. skjult, hemme
agrees/fata.
Arcano, m. à Arcanidad, f. dyb
Hernmelighed. [ветвь
Archero, m. Bueskytte; Retstjener,
Arcilla, f. Leer, Leerjord.
Arco, m. Bue; Violinbue; Топае—
baand; Bue over et Vindue ell.
Dör.
Arder, v. n. brœnde; (en) (fig.)
brœnde af Kjœrlighed eller af an
dre Lidenskaber.
Arderse, (en) v. r. foretage sig,
indlade sig paa; arderse en
pleitos: indvikle sig formeget i
Processer.
Ardid, m. List, Krigslist. « Armiño, m. Hermelin, Röskat.
Ardido, da, adj. dristig, тому,
uforsagt. [de
Ardiente, part. dr adj. brœnden
Ardimiento, m. Mod, Uforsagthed.
Ardor, m. Hede, Vat-me; (fig.) Iver,
Hidsighed, Livlighed; en el ardor
de la batalla: i Kampens Hede.
Arduamente, adv. med Möie, van
sketigen. [sornmelig­
Arduo, dua, adj. vanskelig, тоб—
Arelar, v. a. sigte gjennefm et Sold;
фантоме.
Агепа, f. Sand; arena movediza:
Flgvesand; arenas, pl. Nyresteen.
Arenal, m. sandet Strandbred, san
det Jordbunct, Sandflade.
Arcnga, f. Tale, Samlate. - Arquear, v. a. lara/mme ; maale (om
Arengar, v. a. tale, holde en Tale
offentlig. [med Sand.
Arenoso, sa, adj. зашептали:
Arenque, m. Sild. [kalk.
Argamasar, v. a. banke Leer, Mawr
29 ARQ
Argolla, f. Waring; Halsjern, Ga
bestok.
Arguello, m. Mager-hed.
med Grunde; paavise, lade see;
be'vise, statte.
Argumentacion, f. Beviisförelse.
Argumentar, v. n. bevise.
Argumento, m. Beviis.
Arido, da, adj. tör, fortò'rret, ma.
ger, ufrugtbar.
Arlequin, m.. Harlekin, Bajas.
Arma, f. Vaaben, arma arrojadi~
za, Kastevaaben; arma de fuego,
Ildvaaben.
Armadijo, m. Fœlde, Snare, Slynge.
Armadura, f. Harnisk, Rustning.
Armamento, m. Krigsrustning, Ud
rustning, Eqvipering.
Armar, v. a. bevœlme. ›
Armarse, (de) v. r. vœbne sig, be
vœbne, forberede sig ткну; ar
marse de paciencia: ewbne sig,
(smo're sig) med Taalmodighed. .
Armario, ш. Skab.
Armella, f. Krampe; Skruering.
Armería, f. Arsenal. ,a
Armero, m. Vaabensmed, Vaa
benhandler.
Armonia,~ f. Harmonic, _Samklang,
Vellyd; Enighed, Goereensstem
тазе. [Vaaben/rustning.
Arnes, m. Harnisk, fuldstœndig
Aro, m. Ring, Cirkel; (bet. ogsaa
Töndebaand).
Aroma, m. Vellugt; Rögelse.
Aromatizar, v. a. rüge, идише
Vellugt, gjöre vellugtende.
Arpa, f. Harpe.
Arpar, v. a. sò'nderrioe.
Arpeo, m. Entrehage.
Arpia, f. Harye, (fabelagligt Uhy
re); (ng.) .gridsk Person, arrig
Qvinde. , [red.
Arpíllera, f. Paklœrred,Sœl:kelœr-­
Skibe). _ [bren
Arqueo, m. Skibsmaaling ; Maele
Arquimesa, f. Skriverputt.
Arquitecto, m. Architect, Bygme
ster. а
 ABR
Arquitectura, f. Bygm'ngskunsl.
Arrabal, m. Forstad.
Arracada, f. Örendabbe,
Arracimarse, v. r. samle sig i
Grupper. ШЕЮ.)
Arraigadas, f. pl. Уши {paa el
Arraigar, v. n. radfœste sig.
Arraigarse, v. r. nedsœlte sig, boe
sœtle sig.
Arramblar, v. a. fylde, opfylde
(fomemmelig am Oversvo'mrnel
ser, naar Markerne ved disse op
fgldes med Sand, som Vande! fò'
rer med sig); före bart med sig
med Magt. [рощ Dyr.
Arrancadera, f. Koebjelde, )Gekke
Arrancar, v. a. afn've, rive las.
Arrancharse, v. r. gjöre Kamme
ratskab, boe sommen (от Sol
dater). (mappe, sljœle.
Arrapar,v. a. bortföre, rave, bart
Arrapiezo, m. Lap, Pjall.
Arras, s. t'. Fœslepenge; Penge vlpda
Haanden, Haamlpenge.
Arrasar, v. а. jevne, живом, V.
rasar.
Arrasar, v. n. opklarne (om Luf
ten, som er bedœkket med Sky
er); arrasarse los ojos: have
Taarer i Oinene, Oinene falde af mishage, [отит-те.
Taarer. [sig). Arrendable, adj. m. f. som kan
Arrastrar, v. a. шике, slœbe (med
Arrastrarse, v. r. trœkko sig frem,
slœbe sig frem, krybe.
Arrebatar, v. a. bortföre, raue,
(ftg.) henrykke, giöre henrykt.
Arrebatarse, v. r. lade sig hen/ri
ve af Vrede; blive henrykt, be
geistrel.
Arrebol, m. Rödl, та Faroe; Smin
ke; den rò'de Faroe pad ниши
för eller едет Solnedgang.
Arrebolarse,v. r. sminke sig (med
Вам).
Arrebujar, v. a. kro'lle, bringe Tò'i
i Uorden, lœgge reenvasket To'i
halter til butter.
Arrebujarse, v. r. pakke Klœder
от sig iSerlgen for ikke at fryse.
Arreciar, v. n. tage lil i Kraft,
age paa, blive stœrkere (bruges
naar Talen er от Vind, Storm,
ogsaa om Feber).
30 ABR
Arrecir, v. a. giöre stia (Отти—
den).
Arrecirse, (de) v. r. blive stia,
stione af Киша .
Arregazar, v. a. орите, opfœste,
opskjo'rle, орите.
Arreglar, v. a. bringe i Orden,
ardue, матем; forordne, befale.
Arreglarse, (a) v. r. indrelle sig
efler, folge, befölge.
Arreglo, m. Regel, Reglement, Be
faling, Anordning. Con arreglo:
i Overeensslemmelse med, tfa'lge,
efter. [Щ], от.
Arregostar, v. a. lokke, trœklte til
Arregostarse, (à) v. r. Ioklces, ш
trœkkes, vindes. fi d”
Arrellanarse, v. r. sœtte sig be
quemt; (fig.) beßnde sig ватаг,
leve fornöiet i sin Stilling.
Arremangar, v. a. V. arregazar.
Arremangarse, v. r. bestatte sig
til, beslemme sig til; gribe enSag
an med Alvor. [dem
Arremango, m. артистами
Arremeter, (a, con, contra) v.„a.
angribe, overfalde. 'A v
Arremeter, v. n. falde pludselig
over E», pludselig overfalde; (fig.)
borlforpagtes.
Arrendar, v. a. borlforpagte, bart
leie; efterligne, efterabe.
Arrendatario, m. Forpagter.
Arreo, m. Prydelse; arreos, pl.
Toiletstads.
Arrepentimiento, m. Anger. "
Arrepentirse, (de) v. r. angre, be
klage, fo'le airkelig Anger over at
have giort noget.
Arrestar, v. a. arrestere, fœngsle.
Arrestarse, (a) v. r. vove, foi-dri
ste sig til, modigen faretage nagel.
Arresto, m. Arrest; этими, Вв—
stemthed.
Arriado, adj. affiret (om et Tang).
Arriar, v. a. ftre, agire (от Таи
ge), stryge Seil, strgge Flag.
Arriba, adv. ovenpaa, derouer; til
017878.
Arribada, f. Landing, Ankomst; et
Skibs Indseiling i en Haan. ‘
 .ARO 31 ART
Arribar, (à) v. n. ankomme, löbe' Arromadizarse, v. r. btiae far
ind i en Haan, lande, lœgge sig kjölet, faae Snue.
for Anker. Arropar, v. a. klœde, bedœkke
Arriba, m. Ankpmst. med Klœder.
Arriesgable, adj. m. f. vovelig, Arroparse, (con) v. r. bedœkke sig
farlig. med Klœder, klœde sig. .|
Arriesgar, v. a. rave, risquere, Arropea, f. Lœnker (som bruges til
udsœtte for Fare. ‚ at lœnke Födderne paa Forbrg
Arrímar, v. a. nœrme, bringe nœr dere). n
тете; lœgge нише, bartbringe. Arrostrar, (á, can) v. n. vise Оп—
Arrimarse, (á) v. r. sto'tte sig til; ske after nagel; trodse.
give sig under en Andens Be Arrostrarse, v. r. vende sig imod
skyttelse; statte sig til Andre. sin Fiende, angribe ham [от/та,
Arrinconar, v. а. stette tilside. byde ham Spldsen.
Arrinconarse, (en) v. r. trœkke sig Arroyada, f. Regnbœ-k (Oversizò'm
ud af et Selska-b, flye Andres Sel melse af Snee- eller Regnvand.
skab, saette sig bart i en Krog. Arroyar, v. a. rive bart, rive med
Arriscadamente, adv. dristigen. sig, före, med sig (om Overwinn
Arriscado, adj. dristig, витан— melse).
stig, forvoven, uforsagt. Arroyo, m. liden Bœk.
Arrizar, v. a. rebe Seil, tage Reb Arroz, m.Riis (Plante), Risengrg/n.
i Seilene (alm. reve). Arrozal, m. Riismark.
Arroba, f. Vœgt af 25 Pand. Актива, f. Rgnke, Fold (i Ta'i.) ..
Arrobamiento, m. Henrykketse, Arrugar, v. a. rynke, фате Ryn
Gtœde. [kelse ker paa Klœder; arrugar la frenr
Arrobarse, v. r. falde ¿Henryk te: rgnke Panden, see farnœrmet,
Arrobero, m. Bager. ‚ vred ud. j
Аггосего, m. En sam handler med Arruinado, adj. ödelagt. .
Riis, Risengiyn. [el Skjold. Arruiuar, v. а. a'delœgge, [отгул
Arrodelarse, v. r. bedœkke sig med re, hœrge, omstyrte, sönderknuse.
Arrodillar, v. n. knœle. Arrulladorra, s. egentl. en, som
Arrodillarse, v. r. lœgge sig pan bugger Bam,- (fig.)Smig1-er, For
Knœe. ‚ fürer, en som bwger sò'de 0rd.
Arrogacion, f. .Anmasselse Arrullar, v. a. vugge; (fig.) synge,
Arrogancia, f. Stolthed, Ногтей. bysse. j .
Arrogante, adj. m. f. slolt, пое— Arrullo, m. Vuggen; (fig.) Sang
modig. for al faae, Bò'rn til at so-ve. о
Arroganìv. a. tildele en Anden Arrumar, v.` a. stave метит i
hvad der ikke tilkoinmer ham. et Skib.
Arrogarse, (à) v. r. anmasse sig, Arrumage, m. Bortsuwning, Staa
tilegne sig, titlœgge sig. q, ning af en Ladning i et Skib.
Arrojadamente, adv. dristigen. *ArsenaL m. Vaabenhuus.
Arrojar, v._ a. kaste, stò'de; от .Arsénico, m. Arsenik (giftigl Mi
Lyset, som udbreder, kaster neral), помет-ш.
Straaler. Arte, m. ô: f. Kunst; Kunstgreb;
Arrojarse, (à) var. kaste sig over, List, Fiinhed, Intrigue. v
stgrte sig over, тете sig; (fig) Arteria, f. Pnlsaare.
vove, [ordr'iste sig til noget «den 'Artesa, f. Deiglrug; Slags Baad
Overlœg. has de Vilde (pirogue).
Arrojo, m. Dristighed, Uforsagt Artesano, m. Kunstner, Hamid»
hed, Dumdristigltcd. «жег/сет.
Arollar, v. a. ratte, органе, sam Arteson, m. Trag,- ogsaa Plat
menrulle. ,. . fond i enBygning, Loft i et Vœ
 Asc r 32 ASB
rslse mad Malerier ella* andre ~ dò'mne, Magi, Jndflf/dalsef
Prydelser. „ Asconcion, f. Орхидеи, 'Opgang,­
Articulaciou, f. Lemmernes Sam bruges om Christi Himmelfart.
mensœtlelse; tydelig UdtaleA Ascenso, m. Fŕemgang, Befor~.
Articuladamente, adv. lydeligen амид, Ophò'iclse lil et Embede,
идти. en Vœrdighed.
Articular, v. a. udtale Отделе гу— Asceta, m. Ascqt, som opa/frei’ sig
deligt; sammensœtte Ledene, for til aandelige Ovelser, en Andœg'
ene et Been med et andet. lig. ’
Articulo, m. Artikel, Led, Punkt, Asco, m. Орегоне, Vœmmelse.
Afdeling, Slykke. Ascua, f. Glò'd, glò'dende Kul.
Artifice, m. Kummer; (fig.) en Aseadamente, adv. reenligen, net.
som er listig, snedig, dyglig til at Aseado, da. adj. recnlig, elegant.
iid/inde Midler for at opnaae Asear, v. a. pryfle, smykke, pynte.
hvad han önsker. Asechanza, f. Baghold, Snare. "
Artiíiciai, adj. m. f. kunstig. Asechar, v. а. sœtte Эпитет op,
Anificio, m. Kunst, kunstig 0p spionere, lylte.
маем,- Kunstgreb; List, Sne Asedado, da, adj. blöd som Silke. ‘
dighed. Asediador, m. Вето-ст. l' ‚
Artiñcioso, sa, adj. kunstig, gjort Asediar, v. a. beleire. '
efle'r Kum-tens Regler. Asedio, m. ‘Beleiring ­ “' '
Anigar, v. a. rydde Land op. Asegundar, v. a. gientage, kom- '
Artillal', v. a. bcvœbne et Skib, me tilbage, begynde `ренту. 'l
{шхуне el Skib med Kanoner. Asegurador, m, En som assurel
Artillería, f. Artillerie, Shydekunst, rer, forsikkrer en eller anden
svœrl Skyts, Kanonen Cuerpo Gjenstand. с
de artillería: Artillericorps. Aseguramiento, m. Assurance, тэт— .
Artillero, m. Атлеты, Kanoneer. sikkring; Befœstigelse. .
Artista, m. Kunstner; ogsaa Hamid Asegurar, v. a. assurei-e, [отт—
vœrker. > kre en Ting; bekrœfte, bem'dne,
Arveja, f. Удине; (Plante). forsikkre, ищете, lovel inde
Asa,` f. Hank, Ore (рощ e» Роне). slaae for. а U ‘L
Asado, m. Steg,'Kjöd туг paa Asegumrse, (de) v. r. {Мите sig
Spid. а от, forlade sig pau, звене Lid til,
Asador,'m. Slegespid. Asemejar, v. a. фоте läg. ч
i Asadura, f. Indmad (af et Dyr). Asemejarse, v. r. Нут, теге liig.
Asaeteador, m'. Bucskglle. Asenderear, v. а. forfälge; uab
Asaetear, v. a. skyde `mod Bue, ne en nge Vei ell. Bane. "‘
gjermemboi'c med Pile. Asenso, m. Samtykke.
ksalariar, v. a. lönne,'give Län.' Asentar, v. a. sœtte ned, sœtte paa
Asaltador, ln.»Angriber; en som Un Slol, lœgge, stille pau, et Sled; _
löber Storm. f forudsœtte; forsikln'e; indgaae en
Asaltar, v. а. hngribe,­'anfalde Overeenskomst; notera, влажное
цветы, pludseligcn; löbe Storm. i Register. ' ‘д .l »z
Asamblea, f. Forsamling. Asentar, v. n. ones, komme over“A i
Asar, v. a. 4stege paa Spid, pau eens от, passe for, поете passe-Ír
Rist eller i en Paride, тю. lig for; sœtte sig. "" ' j
А5агее, (де) v. r. [отдав af Не— Asentarse, v. r. sœite sig ned. '
de; (fig.) brœnde, fortœres arfLi Asentir, v. n. затею/тис, шуте af
demkabernes Ild; asarse vivo: summe Mening, спев, komme over”
sieges af Solen. eens mad En. ` > "
Ascendieme, m. f. эмиттер— Aseo, m. Reenlighed; пешее i Klœ~ u
Stigende Linie; Myndíghed, Herrc 'der.lragt,­ con aseo: reenligen. >
. 1
I
.f«~
 ASI 33 ASO
Asequible, adj. m, f. let al erhol Mand.
de, mulig. Asistencia, f. Hjœlp, Bisland, Be
Asercion, f. Bekrœflelse. skyttclse; asistencia á un enfer
Aserradurn, f. Saugnìng (Sagning). mo: Plaie, som ydes en Sgg; asi'
Aserrar, v. a. sauge (sage), skjœre stencias, pl. Nœring, Underhold
med en Saug (Sag). ning, Bidrag lil saadan.
Asesar, v. n. blive fornuflig, klog. Asistente, p. a. en som gaaer til
Asesinan', v. a. drœbe, myrde; haande; m. Mcdhiœlper.
drœbe i Baghold, paa en [оттав— Asistir, (a, en) v. a. hjœlpe, staae
dersk Maade efler en tagt Plan; bi, gaae tilhaande; understelle,
(fig.) bedrage, forraade En. begunstige, beskylte.
Asesinato, m. Snigmord, Mord; Asnilla, f. Stelle (ved en Bygning,
(fig.) Forrœderie, Troleshed. et Stillads).
Asesino, m. Marder; (fig.) For Asno, m. Asen, ¿Esel
rœder. Asobarcar, v. a, lafte nagel fra
Asesor, m. выдает, Assessor. Jordan og tage det under Armen.
Asestar, v. a. tage Sigle (med Sky Asociacion, f. Selskab, Forening,
devaaben). Forbindelse med el Samfwnd, 0p
Ascveracion, f. Bekr'œflelse. tagelse i et Sam/‘und
Aseverar, v. a. bekrœfle, [от]:— Asociado, m. Medlem, Compag
kre, bevidne (ved sit Udsagn). non, Handelsfœlle.
Asi, adv. saaledes, allsaa; asi, asi: Asociar, v. a. forene, declagtig~
saa nogenledes; asi como: saa giere, optage som Medlem.
tedes snm; asi que: saasnarl Asociarse, (á, con) v. r. forena
som; como asi? hoorll'des? asi sig mcd en anden, darme el Sam
mismo: ligesaa; asi pues: da, fund, give sigl iSelskab med an»
мание: da; es asi: nu, nu da, dre.
mi vel, men nu, altsaa. ‚ Asolador, m. Ödelœgger.
Asidero, m. Tag, Greb, Hank; (ng.) Asolar, v. a. ndelœgge; degrade
Antellning, Все/вашим, Paaskud. . re, fornedre; plyndre.
Asiduo, dna, adj, vedholdende. Asolarse, v. r. forœdles, blive klar
Asiento, m. Slot, Sade; Sœde i en (meest om Vine).
Forsamling; Fod, Bund lil el Kar; Asolear, v. a. нашла nogel for
Bund/ald. Salen. [solbrœndt
Asignacion, f. Anviisning (paa Pen Asolearse, v. r. blive braun, blioe
ge); Bestemmelse lil noget. Asolvamiento, rn. Forslimelse, Fof
Asignar, v. a. give Anoiisning til stoppelse. `
Belaling, angive, beslemme. Asomar, v. n. spire, bryde freni,
Asilo, m. Asyl, тянущим, Fri begynde at vise sig.
sled; Havn for Skibe. Asomar, v. a. vise, lade see;
Asimilar, v. n. ligne, were liig. asomar la cabeza à la ventana:
Asimismo, adv. ligesaa, paa sam slikke Hooedel ud igjennem Vin
те Maade. шт. '
Asimplado, da, adj. som er sim Asomarse, (à, por) v. r. vise sig,
pei, eller som secr simpel ud i lade sig see; asomarse ála ven
sit Vœsen. tana: sœlte sig ved шпицев.
Asir, v. n. slaae Redder. Asombrar, v. a. skygge, frembringo
Asir, v. a. tage, gribe; asir Ia oca Skygge; forskrœkke, glare bangs,
sion porlos cabellos: gribe Lei skrœmme. к
ligheden ved Haarel. Asombro, m. Frygl, Skrœk; For.
Asirse, v, r. hœnge sig ved, hol undring, Oeerraskelse, , _
de sig til; asirse a un poderoso: Asomo, m. Mœrke, Tegni Mís
holde sig til en riig, en mœglig tanke, Gisning. ~ '
 ASU 34
Asonancía, f. Samlyd, Samktang
(om Toner).
Asonar, v. n. vœre samstemmig.
Aspador, m. Hœspetrœ, Garnvinde.
Aspecto, m. Syn af nagel, Syns
punkt, Udseende.
Asperamente, adv. haardt, skarpt,
strengt; med raat Vœsen.
Aspereza, f. Skarphed, Raahed,
,Haardheth Strenghed. '
Aspero, ra, adj. (a) skarp, haard;
ujevn.
Aspiracion, f. Aandedrag; Aspire
reren i Udtalen.
Aspirante, m. En, som atlraaer
et Embede eller Bestilling.
Aspirar, v. а. aande, indaande;
(à) tragte efter, фате Paastand
paa noget, enske noget.
Asquei'osidad, f. Ureenlighed.
Asta, f. Horn; Skafl paa et Spyd.
Astil, m. Skafl paa en Landse, en
Hellebarde.
Astilla, f. Splint, Trœsplint.
Astillar, v. a. bryde istykker, dele
i Splinter.
A'stillero, m. Varft, Skibsvœr'ft,
Beding, Kielhalingsplads.
Asti-ingente, p. а. de astringir,
sammensnerpende, stoppende, bin
dende; ogsaa adj. m. f. og an
dertiden Substantiv.
Astringir, v. a. (lidet brugeligt)
sammensnerpe, stoppe, binde,
sammenlrykke.
Astro, m. Stjerne (bruges sjelden).
Astrologia, f. Stjernetyderie, af
Stjernerne at kunne see ind i
Fremliden. [den
Asrólogo, m. Astrolog, Stjernety
Astronomia, f. Astronomie, Kund
skab om Himmellegemerne.
Astrónomo, m. Astronom.
Astucia, f. List, Svig.
Astutamente, adv. listigen, seig
agtigen.
Astuto, ta, adj. listig, svigagtig.
Asubiar, v. n. beskytte sig mod
Regn.
Asueto, m. Skoleferie, Ferier.
Asuncion, f. Jomfra Marias
Himmelfarl ; Ophaielse til en Vœr
dighed.
ATA
Asunto, m. Gjensland, Thema, Ma
terie lit at skrive eller tale over.
Asurarse, v. r. brœndes (om Spi
ser som sieges).
Asurcar, v. a. fare, драге Furet".
Asustar, v. a. forurolige, forskrœk
ke, skrœmme, indjage Frygl.
Asustarse, v. r. form-eliges, [or
skrœkkes, blive skrœmt.
Atacado, part.. «Sz adj. (fig.) ube
stemt, vaklende, nelende.
Atacar, v. a. angribe, overfalde.
Atadero, ш. Baand, Snor, Rem (tit
at binde fast med). l
Atado, adj. indskrœnkel, forlegen,
som let bringes ud af Fatning.
Atado, m. Bundt, Knippe, Pakke.
Atadura, f. Faslbinden, Fastknyl
ten; Baand, Knude.
Atafagar, v. a. qvœle, bedeoe, be
reue Sandsernes Brug; (/lg.) Не
de, lrœtte.
Atajadizo, m. Skillevœg.
Atajar, v. а. opholde, slandse, af
skiœre Veien, lebe i Veien for
En, spœrre Veien for En.
Atajar, v. n. tage en anden, en
kortere Vet'. ‚
Atajarse, v. r. reame, blive red
af Skam, blive, synes forlegen;
blive staaende i Talen. .
Atajo, m. Sli, Fodsli; Afkortning,
Afdeling.
Atalaya, f. Udkigspost, Vagttaarn.
Atalayar, v. a. staae paa Laar,
slaae paa Udkig, staae Skitdvagl
paa el Vagtlaarn.
Ataque, m. Angreb, Anfald.
Маг, v. a. binde, snare, titsnere,
binde sam/men, befœste; opholde,
standse.
Atarse, v. г. (fig.) foruirres, sœttes
i Forlegenhed, indvikles i; (a) binde
sig lil, forbinde sig lil.
Atarazar, v. а. bide, senden-ive
med Tœnderne.
Atarear, v. a. paalœgge, overlœsse
med Arbeide.
Atarearse, v.1‘. hengive sig ganske
til noget, til et Arbeide, til Stu
deringer.
Atarugar, v. a. tilspundse; шкив,
klemme sammen med Kiler, til
 ATE
skrue. [staaende i Talen.
Atarugarse, v. r. forvirres, bliee
Alasajar. v. a. skjœre istykker (от
Шва, som skal salles). ‚ Atenuar, v. a. forlynde; afkrœfte,
Alascadero, m. Sump, Mo-rads;
(fig.) Forlegenhed, Hindring.
Atascar, v. a. stoppe, лине, stoppe
til med Vœrk (I)rev); (fig.) hindre,
opholde, forhale.
Atascarse, v. r. blive siddendei
el Потап, i Dynd; forstoppes
(om en Vandledning); (fig.) for
virrcs, blive staaende i sin Tale.
Ataud, m. Liigkiste.
Ataviar, v. a. pynte, pryde, for
знание.
Atavio, m. Вари, Prydelse.
Atediar, v. a. kjede, mishage.
тема, 111. Atheist., en som ikke
traer paa Guds Tilvœrelse, Gads
fomegter.
Atemorizar, v. a. forurolige, for
skrœkke, skrœm'me.
Atemorizarse, (de por) v. r. for
uroligcs, for-skrœkkes, blive bange
for. [mildelsel
Atemperacion, t'. Maadehold; For
Atemperar, v. a. holde Maade,
slyre, formilde; ordne en Sag for
en Anden. [ende Tœnger.
Atenacear, v. a. knibe med glo
Atencion, f. Opmœrksomhed, Slu
deren, Flid; Hensyn (til); en aten
cion à. i Betraglning af; sin Atestar, v. a. fylde, stoppe, fuld
atencion: af Vanvare, af Uagt
somhed.
Atender (a) v. n here efter,skjen
ke Opmœrksomhed; теге op
mœrksom paa; tage i Betragl
ning, have Hensyn til, passe paa,
tage sig i Agt; have Omsorg for
noget. [beraabe sig paa.
Atenerse (á) v. r. henholde sig til,
Atentacion, f. Attentat, Voldsgier
ning, Forgribelse mod Lev og Ret.
Attentado, m. V. atentacion.
Atentamente, adv. opmœrksom.
Atentar, v. a. udkasle en Plan til
el Forelagende mod Lovene; be
gaae en Voldsgierning, forgribc
sig paa En.
Atento, ta, adj. (con) opmœrk
som, opvakt; atento à que: i
35 -ATI
Betragtning af.
Aténuacion, f Fortyndelse; Afkrmf
telse, Formindskelse.
formindske; (hg.) formilde, unfl
skylde, fremstille noget'i et mil
dere Lys.
Aterciopelado, da, adj. fleielsagtig.
Aterido, adj. stiv af Ките.
Aterimiento, m. Stivnen af Kuldc.
Aterirse, v. r. stivne, тете stiv af
Ките.
Aterrado, part. ¿l adj. (liggende)
ved Land, nœr Land (om Skibe),
Aterrar, v. a. kaste lil Jorden, ned
slaae; шаге modlas, forskrœkke,
opfylde med Skrœk.
Aterrarse, v. r. nœrme sig Land,
drive i Land (от Skibe); begra
ves, opsluges (om Stœder, Hase).
Aterrorizar, v. a. forskrœkke, for
aarsage, indgyde Skrœk.
Atesorador, m. En som samler
Skatte.
Atesorar, v. a. samle Skatte.
Atestaclon, f. Yidne, Vidneforkla
ring; Attest, skriftligt Vidnesbyrd.
Atesladamente, adv. af fuld Hals.
Atestado da, part. 6: adj. haard
nakket, cgensindig. ~
Atestadura, f. Fyldntng, Stoppen,
Opfyldning
likke (от Viinfouslager, som
ere fyldte).
proppe; fylde Viinfoustager; vid
ne, bevidne, bekrœfte.
Atestarse, v. r. faldsloppe, fuld
proppe sig (spise over alMaade).
Atestiguacion, f. Vidneforklaring,
Forklaríng af Vidner for Retten.
Atestiguamiento, m. V. atestigua
cion. ‘
Atestiguar, (a, con) v. a. vidne,
tjene som Vidne, bekrœfle ved sit
Vulnesbyrd.
Atelar, v. a. give Die, lade patte
(bruges meest от Dyrene.
Atezado, da, part ói adj. sort,sort
farvet.
Atezamìento, m, Svœrten.
Atezar, v. a. svœrte, male sort.
Atiborrar, v. a. udstoppe; atiborrar
og sœdvanligere atiborrarse, fuld
3*
 t
ATO
proppe sig med Mad.
Atiesar, v. a. harde, фате haard.
Atigrado, da, adj. spettet som en
Tiger.
Atildadura, f. Interpunklion; Pynt,
Pynten, Smykken.
Atildar, v. a. intefpunktere; pyme,
smykke, pudse; critisere en Anden,
vœre небе opmœrksom paa en An
dens Handlinger.
Atinadamente, adv. paa en hen
siglsmœssig Маши.
Atinar, (a, con) v. п. итог/Те (et
Мал!) ved Skyden; (fig.) trasf
fe det Rette, finde hvad man se
ger.
Atincar, m. Boraœ.
Atiriciarse, v. r. faae Gualsot.
Atisbador, m. Paapasser, Spion,
en som staaer рае Luwr, som Atrafagar, v. n. метане sig.
lytter og neie iagltager Alt.
Atishadura, f. Spionering.
Atisbar, v. a. spinner-e, lytte, staae
paa Laar.
Atizar, v. a. rage op i` Ilden for
at faae den til at brœnde bedre, Atraidorado, da, adj. foi-rœdersk,
blœse i llden, holde den vedlige;
(fig.) antœnde Lidenskaberne.
Atmósfera, f. Almosphœre, Dunst
kreds,
Atoage, m. Vaipm'ng (om Skibe).
Мозг, v. a. varpe et Skib.
Atocinar, v. a. kleve et slaglet
Sviin i to Dele.
Atollar, v. n. falde i en Sump, Руд.
Atolondramiento, m. Ubesindighed;
Forundring, Beslyrtelse; Bede* Atrapar, v. a. fange, faae fat i,
valse.
Atolondrar, v. a. bedeve ; forbaase.
Atomo, m. Atom.
Atondar, v. a. give (en Hest) Sporen.
Atónito, ta, adj. forbauset, for
andrei.
Atontadamente, adv. атм.
Atontamiento, m. Dumhed, Ве—
slyrtelsc.
Atontar, v. a. фате dum, тете
bestyrtet.
Atormentadamente, adv. med
Smerte, sergeligen.
Atormentar, v. a. pine, plage; (fig).
bedreve, таит, qvœle.
Atortolar. v. a. foroirre, forskrœkke.
36 ATB
Atosigador, ra, s. Giftblander.
Atosigamiento. m. Forgiftning.
Atosigar, v. a. forgifte; bringe i
Knibe, harcellere.
Atracadcro, m. Landkiending;
Ankerplads.
Atracar, v. a. holde under Land
(от Skibe); slyre hen mod et an
ее: Skib; (fig.) fytde med Mad,
stoppe med Mad, overvœlde.'
Atracarse, v. r. (от Skibe) тёт—
.me sig hinanden; (fig.) fyldc sig,
overvœlde sig шее! Mad.
Ati-accion, i'. lill-rœkkende Kraft,
Tillrwkm'ng.
Atractivo, ra, adj. tiltrœkkende;
(fig). forferende, henrykkende.
Atraer (a) v. а. liltrœkke; (fig.) bin
de En lil sig, vinde En.
Atragantamiento, m. Плазма.
'Atragantarsrg v. r. blive hœs; (fig.)
forvirres, standse i Talen.
Atraidoradamente, adv. [оттав—
dersk.
som handler som en Fori-teder.
Atrampar, v. a. foi-stoppe.
Atramparse, v. r. fanges i en Sna
re,- fo'rstoppes (om Rar); ту.)
standses, komme i Forlegenhed
ved en Маш/Ген Hindring eller
Vanskelighed.
Atrancar, v. а. afspœrre, мэрам-
те en Der ell. Vindue; gaae med
lange Skridt; bringe til al тике.
gribe (om en, som flygter eller
gaaer hurtigt). ‘
Atras, adv. tilbage, bagefter; far,
tilforn (от liden); hacerse atras:
gaae tilbage; hacia atras: bag
lœnds, omvendt, тентов; que
darse atras: slaae alliage, for
staae mindre and en anden; vol
verse atras: gaae fra sit 0rd.
Atrasar, v. a. lade En bag sig;
(fig.) opholde, forsinke; edelœgge
en anden eller bid'rage еще; ind
stille, opsœtte, f. Eœ. en Reise;
atrasar el relox: stille Uhret til
bage.
Atrasarse, v. r. blive лишае, ш—
 ATR
ve, nele; restera (om Betaling).
Atraso, m. Nelen, Opsœtlclse, For
‚типу; Tab, Skade, For'mindskel
se af Eiendom.
Atravesar, v. a. gaae igiennem,
giennembore; kry/dse, шт: i Vei
en, hindre.
Atravesarse, v. r. lœgge sig imel
lem, blando sig i enSag og vœre
lil Hinder.
Atreguado, adj. gal, rasende.
Atreverse, (à. con) v. r. voue, be
stemme sig ш, fordrisle sig til.
Atrevidamente, adv. dristigen, for
vovent, modigen, uforsagt.\
Atrevido, part. 61 adj. твид, for
vovcn, modig, uforsagl.
Atrevimiento, m. Dristighed, For
vovenhed; pl. altfor store Frihe
der, som man lager sig med En.
Atribucion, f. hvad der lillœgges;
lilegnen; Tilskrioen. ~ Aturdir, v.
Atribuir, (a) v. a. lillœgge, Шут
ve, beskylde, give, paalœgge, til
regna.
Atribuirse, v. r. tillœgge sig, til
egne sig, bemœglige sig.
Atribulado. part. óz adj. bedrevet,
sorgfuld. [Kummen
Atribular, v. a. foraarsage Sorg,
Atribularse, (en, con) v. r. bedre
ves, blive sorgfuld, œrgre sig.
Atributo, m. Egenékab, Sœrkjende,
Siadbillede.
Airil, m. Skriverpull.
Atrincherar, v. a. forskandse.
Alrincherarse, v r. forskandse sig.
Atrio, m. Hvœlving, Hal, Seilagang.
Atrochar, v. n. gaae рва Gang
stier; gaae paa Omfveie.
Atrocidad, f. Afskyelighed, Gru
somhed. {uoverlagL
Atronadamente, adv. taabeligen,
Atronar, v. a. gjare Allarm (liig
Томен).
Мгопегаг‚ v. a. aabne Skydehul
ler i en Muur.
Atropamiento, m. Tillob, Oplob.
Atropnr, v. a. foraarsage Opleb,
samle Folk ломит og uden Or
den.
Atropellar, v. a. „ватаг, over
fuso, [отпал-те, vise Foragt, trœ
_37 AUN
de under Fedder.
Atropellarse, (en) v. r. stgrte sig
over, skynde sig med at udföre
noget; tale altfor hurtigt.
Atroz, adj. m. f. afskyelíg, gru
som, uivienneskelig;Í uhyre.
Atrozar, v. a. sœtte en Raae op
paa et Skib.
Atrozmente, adv. grueligen, uman
neskeligcn, afslag/eligen; uher`
Atufadamente, adv. vredagligen.
Atufamìento, m. Egensindighed,
Halsstarrighed.
Atufar, v. a. bedreve, œrgre.
Atufarse, (en, por.) v..r. битвах,
rergres, [пузе af Vrede.
Aturdido. part. ak adj. forskrœk
kel, forbaaset, [отит-гс.
Alurdimiento, m. Forslerœkkelse,
Forbauselse, Forundring, Over
i'nskelse.
a. bedeoe; forbause,
forvirre, bringe ad af Fatning.
Alurrularse, v. r. blioe forvirret,
komme ud af sin Fatm'ng.
Atusar, v. a. klippe. klippe Haar.
Atusarse, v. r. (fig.) indretle sig,
рулю sig med formegen Kunst
(med Affectation).
Audacia, Г. Dristighed.
Audax, adj. m. f. drislig, forvoven.
Audlencia, f, Audients, Академг—
oœrelse.
Auditorio, m. Heresal, Lœresal,
Retssal; Forsamling af Tilherrere,
Aula, f. Sal, Classe; Palads, Hof.
Augusto, adj. hm', opheiet, harder
oœrdig, majestœtisk.
Aullar, v. n. hyle (от Ulve og
Hunde).
Aullido, m. Hylen, Hyl.
Aumentable, adj. m. f. som kan
forages.
Aumentacion, f. Foregelse.
Aumentar, v. a. forage, formera.
Aumentar, v. n. поте, tillage.
Aumentarse, v. r. blíve forvoœen,
vente „на: ad; forages, formeres.
Aumento, m. Foregelse, титан.
Aun. adv. endnu, ogsaa, dog, а!—
ligevel, ikke deslomindre.
Auna, adv. tillige, paa eengang, i
Forening, efter Overeenskomst.
 AUX
Aunamiento, m. Forening, Forsarn
ling; Complot.
Aunar, v. a. forene, forsamle.
Аипагзе, (con) v. r. forene sig;
rianne Complot.
Aunque, adv. uagtet, endskjonl,
ihvorvel, om endog. [skinl
Aureola, f. Straaleglorie, Helgen
Auricular, adj. m. f. testigo `auri
cular, Brevidne.
Aurora, f, Morgenreden.
Ausencia, f. Fravœrelse.
Ausentarse, (de) v. r. bortfjeme
sig fra el Sled, absenter@ sig,
femme, gaae i Landflyglighed.
Ausente, adj. m. f. fra-vœrende.
Auspicio, m. Varsel; pl. Beskytlel
se, Gunst, Undersloltelse.
Austeramente, adv. strengl.
Austeridad, f. Slrenghed, Haard
hed; Alvor, Strenghed i Grund
sœtm'nger. [vorlig
Austero, ra, adj. streng, haard, al
Austria, f. @sterrige “
Auténtico, ca. adj. mgle, gyldig,
lrovœrdig. ' [trovœrdig
Autenticar, v. a. bekrœfte, фате
Autenticidad, f. Lovmœssighed,
Trovœrdighed, жатва.
Auto, m.Acl, Forhandling, Beslut
ning, Paakjendelse, Befaling, Dom;
auto de fe; Auto-da-fe: Offenl
lig Fuldbyrdelse af Inquisitionens
Dedsdom. х
Autocracia, f. uindskrœnkel, des
potisk Regjering. [hœndig
Autógrafo, fa, adj. skrevel egen
Autómato, m. Automat, Kunst
vœrlc, som bevœges ved Медали:
for al eflerligne el levende Vœsens
Bevœgelser.
Autor, ш. Forfalter; Ophavsmand.
Autoridad, f. Magl, Myndighed,
Anseelse; Vidnesbyrd (af el Slcrift).
Autorizacion, f.\ Bemyndigelse,
Fuldrnagt, Tilladelse. Hjemmet.
Autorizar, v. a. befutdmœglige, be
myndige, lillade, billige.
Autorzuelo, m. Skribler, skrive
[умет Person. ‚ Bem lil Лит/га Maria.
Autumnal, adj. m4 f. hvad der
herer lil Efteraaret, hostagtig. '
Auxiliador, m. En som lvjœlper,
38 AVE
Hjœlper, Understelter.
Auxiliar, v, a. hjœlpe, begunstige,
understelle; bercde en Doende.
Auxilio, m. ijlp, llistaml, Be
skyllelse. Mande.
Avahar, v. a. opvarmc med sin
Avahar, v. n. oplesas ved Damp,
fordampe.
Avalar, v. n. skjwlve (om Jordon).
Avallar, v. a. forsllandse med Pa
тат, befœste.
Avalo m. Jordskjœlo; let Sled.
Avalorar, v. a. пашете, sœtle Priis
paa en Ting, (fig.) sœlte Mod i,
opmuntre. [Priis
Avaluar, v. a. bestemme en vis
Avaluo, m. Vurdering, Taxering.
Avance, т.‘ Fremrykken; Angreb.
Avante, adv. frem, fremad.
Avantren, m. Forslel lil en Vogn,
ogsaa til en Kanonlavel.
Avanzado,` part. ¿i adj. fremrykkel.
Avanzar, v. а. rykke [тет (ogsaa
reciproquc).
Avanzar, v` n. angribe; staae til
Rest (om el Belob).
Avanzo, m. Balance, Bilance (i
Handelssproget): Opgjerelse af
Indtœgt og Udgifl.
Avaramente, adv. gjerrigen.
Avaricia, f. (напалм.
Avarîento, ta, adj. gjerrig.
Avaro, ra, adj. gierrig,
Avasallar, v. a. uadertvinge, under
kaste, beherske, bringe under sin
Magl.
Ave, f. Fugl; aves, pl. Fjœrkrœ.
Avecindarse, v. г. nœrme sig, sœlle
sig nœrved; (en) bosœlle sig paa
et Sled. [oph-aiet Arbeide.
Avegìgar, y avejigar, v. a. udfare
Avejentarse, v. r. blive gamme
fer Tiden. .
Avellana, l. Hasselnad.
Avellanarse, v. r.L krympes sam
men, blive ler som en gammel
Ned.
Avellano, m. Hassellrœ._
Ave-Maria, f. Ave-Marie, надел,
Avena, f. Havre.
Avenar, v. a. give stillcslaaende
Vand Afleb. „ f
 AVI 39 AY
Avenencia, f. Accord, Overeens Frœkhed, Uforskammenhed.
komst; Overeensstemmelse i Tan Avillanar, v. a. bringe sommen
ker og Felelse. med slette Folk.
Avenida, l', Vandflom, Oversvem Avillanarse, v. r. omgaaes med
metse; Sted ‚шт-{шепнет man slette Folk, givre sig foragtelig
kommer, Indgang. ved slet Selskab.
Avenir, v. a. udjevne, bringe i Avinado, da, adj. som smager al
god Forstaaelse igien, forene. Ier lugter af Viin.
Avenirse, (con) v. r. indrelte sig Avinagrado, part. 6: adj. suur, som
efter, komme overeens med, enes smager af емкие; (fig.) sœr,raae,
med, passe lil hinanden. _ uomgjœngelig.
Aventado, part d: adj. bortluftet, Avinagrar, v. a. фате suur.
bortdunslet; ([lg.) letsindig, ustadig. Avinagrarse, v. r. blive suur (om
Aventajadamente, adv. heldigen. Viin).
Aventar, v. a. lufte, hœnge ud i Avio, m. Tilberedelse; avios, pl.
Luften, lafte ad; fylde, brase ‚шаг alle de forskjellige nedvendige
(от Seilene). Ting, som behaves f. Ew. til en
Aventarse, v. r. pakke sig, trœkke Reise; ogsaa Krydder, Tilsœtnin
bort fra et Sled, Луне; fytdes (от ger til forskl. Spiser.
Seilene рои et Skib). [Eventyn Avis-ado, part. dz adj. klog, be
Aventura, f. Hœndelse, Tilfœlde, tœnksom, forstandig, snild, listig;
Aventurar, v, a. поте, risquere.
Aventurarse, v. r.Y vove sig, sœtte mal avisado: ubetœnksom, indis
cret. '
sig i Fare, risquere; aventurarse Avisar, v. a. underrette, give Un
mucho: spille heit Spil. derretning, raade, advare.
Aventurero, m. Lgkkeridder, Even Aviso, m. Efterretning, Underret
lgrer, Landstrygcr, Vovehals. ning; Aarvaagenhed, Отвагу;
Avergonzar, v. a. bringe En til at Fm'mam'ng, Iretteswttelse ; Aduar
radine, beskjœmme. sel; aviso, ó navío de aviso: et
Avergonzarse, (a, de) v. r. rod Sltib, der iKrig er bestemt til at
me, blive skamfuld. bringe overordentlige Tidender.
Averia, f, Havarie. Avispa, f. Hvœps (Insect).
Averiarse v. r. tage Skade, blive Avispar, v. a. spore (om Нет).
fordœrvede (от Varer). Avisparse, v. r. foruroliges.
Averiguar, v. a. bekrœfte, godl Avistar, v. a. opdage langt fra.
gjore, bevise Sandheden (af'noget). Avistarse, v. r. stede sammen, ta
Aversion, i'. Modbydelighed, Щет— le med hinanden. [netsmidletz
melse; Uvillie, Had. Avitnallar, v. a. forsyne med Lev
Avestruz, m. Struds. Avivadameute, adv. livligen, med
Aviador, m. En, som forbererler Livlighed.
sig til Reise. [til en Reise. Avivar, v. a. opvœkke, opmuntre,
Aviar, v. a. trae/fel Forberedelser sky/nde paa; antœnde (om ltd);
Aviarse, (de) v. r. forsyne sig med opfriske (om Farver); avivar el
Klœder. pa'so: fordoble sine Skridt, skyn
Aviejarse, v. r. blive gamfmel. de sig; avivar el ojo: vœre paa
Aviesamente, adv.'paa en laste sin Post. [ske sig op.
fuld Maude. Avivarse, v. r. munlre sig op, fri
Avieso, sa, adj. fuld af Omsvob; Avocacion, f. Indstœvning for en
(fig.) and, slet, unrdenllig. heiere Ret.
Avigorar, v. a. befœste, gjm'e stœrk, 'Avocar, (à) v. a. indstœvne.
(fig.) npmuntre, tilskynde. Axioma, n1. Grundsœtning.
Avilzwtez, f. Drislighed, Durndri Ay, interj. Ak! oh! ay de mi:
slighed, Forvovenhed, Hovmod, Ak! hav Medlidenhed med mig.
 AZO 40 BAB
Aya, f. Оршу-пегие for Bern, Bar valse (foraarsaget af Hovedpi-ne).
nepige. Azorrarse, v. r. blive bedavet og
Ayer, adv. булат. ввиду {bevirket ved Hovedpine). .
Ayes, m. pl. .SmertesskrígA Azotado, m. Forbryder, som of
Ayo, m. Huuslœrer, Hovmesler; fenllíg er рык/саг, kagstregen.
andar sin ayo: поете sin egen Azotamiento, m.y Рыжем, Kag
Нате. slrygm'ng. [Bygrleuœgten
Ayuda, f. Hjœlp, Bístand, Under Azotapérros, m. Stodderkonge.
лепет, Beskyltelse; ayuda de Azotar, v. a. pidske, kagstryge;
cámara. Kammertjener; con give Bem Riis.
la ayuda de: ved Hjœlp af; Dios Azotazo, m. Slag af en Pídsk.
у ayuda: med вши Hjœlp. Azote, rn. тж, Riis; Pidskeslag;
Ayudador, m. En som hjœlper, (fig.) Revselse.
Веет/Нет; Overhyrde. . Azucar, m. Sukker. [ker i.
Ayudante, m. Adjutant. Azucarar, v. a, sukre, komme Sak
Ayudar, v. а. hjœlpe, bistaae, un Azucarero, m. Sukkerkop, Suk
derstene, beskyue. kerdaase.
Ayudarse, v. r. sage passende Azud, f. Sluse. [Svovldamp.
Midler for al naae el Maal. Azufral', v. a. svovle, „ажио for
Ayunar, v. n. faste. holds Fasle. Azufrß, m. Svovl.
Ayunas, Ien) adv. fastende. Azufroso, sa, adj. svovlholdig.
Ayuno, m. Faste. Azul, m. Blaat, blaa Farue,
Ayuno, na, adj. fastende. Azul, adj. m. f. blaa,
Ayustal', v. a. splidse (Tong). (ning). Azulado, adj. blaaagtig.
Ayuste, m. Бритта, (alm. Spleís Azular, v. a. farve blaat, give
Azada, f. Spade. -blaa Farve. [щите blaaaglig.
Azadon, m. Наше '(G'rœv). Azular, v. n.. falde i del Шил,
Azadonar, v. а. spade, hakke (Jor Azumar, v. a. farne Haarel (ísœr
den. sort).
Azafata, f. Pynteflame. Azuzar, v. а. aphidse, opirre, hid
Azafran, m. Safran. se pau (от Hunde).
Azafranar,v. a. Гите Imed Safran;
blanda med Safran. (Queeg).
Azagador, m. Gangstie, (isœr [рт В.

Azagaya, f. Kastespyd. .
Azahar, m. отметите. , Baba` f. Saul, зшт, Fraáde (over
Azar, m. Ulykke, Uheld; tener azar flßdigt Spyt som flydevr ud af Mun
en alguna cosa: have Ulykkc i den); klœbrig Saft, влет som [ln
en Eng. des paa Snegler og декаде Цуг.
Azarbe, m. Graft (ìsœr i Hauer). Babada, f. Lam-been.
Azaroso, sa, adj. шутку, ulyk~ Babador, m. Hagesmœkke (bru
l kebréngende. ges af Bern) Sikleklud, Saule-~
Azófar, m. Messing. I smekke. тату.
Azogadamente, adv. hastigen, hur Babalicon, m. ung Person, Fleas
tigen, med Hurlighed. [Speile). Bábara, f. Caleschevogn.
Azogamiento, m. Foliering (om Ватин, f. V. Baba. [лежа
Azogar, v. a. falíere, saette Folie Babazorro, rn. Telper, gravi Men
paa Glas. l Babear, v. n. fr_aade, sikle; lade
Azogue, m. Qvikselv. flyde Spyt, Sliim, Fraade af Мин—
Azoramiento, m. Skrœk, Angest, den.
Роют-ту. (то, Готтэ'те. Babera, f. Hagerem (рад en Iljelm-l
Azorar, v. a. forskrœklce, skrœm Bahiecu, rn. Klodn'an, Tosse.
Azorramiento, m. вами, Bede-` Babor, m. Bagbord (om vendre
 ВАЗ 4i BAL
Side ombord iet Skib, naar man Bajamar, f. Lavvande.
staaer ved Agterenden og seer Bajamente, adv. laat, pad en ne
forud.) ' drig Maade.
Babosa, f. Snegt uden Haus. Bajar, v. n. falde, stige ned; ta
Babosear, v. a. spy/tte, overspgtle, ge af, farmindskes.
bespytte. . Bajar, (à, de, hacia) v. a. bringe
Baboso, sa. adj. En som spytter ned, gjere lavare, formindske, ned
meget; ogsaa sam Slammer. sœtte (om Prisen).
Babucha f. Stags Teffel (i @star Bajarse, v. г. baie sig, bukke sig;
tandene). bajarse de la querella: afstaae
Babuino, m. Bavian, (Abe). fra sine Fordringer, apgive dem.
Bacallao, m. Torsk; bacallaa ее Bajel, m. Skib` stort Skib.
со; Klipftsk. (Backus. Bujelero, m. Skibsreder.
Bacanales, f. pl. Fest til /Ere for Bajeza, f. Nederdrœgtighed, Lav
Bachilleria, f. Stadder. hed, skjœndselsfuld Handling.
Bacia, f. Bœkken, Vandfad. Bajillo, m. Viinfad, Faustage.
Bacinera, f. Almissesamterske. Bajío, m. Skjœr, Sandbanke.
Baco, m. Backus, (Viinguden). Bajo, ja, (de) adj. lav; por bajo,
Baculo, m. Stok, Spadseerstok. adv. under, nedenander.
Badajo, m. Klokkekneoel. Bajo, adv. under, nedenunder, ned;
Badana, f. Faareskind (lilberedet V. abajo, debajo.
og farvet brunt til Brug for Bag Bajoca, f. Snitbenne.
bindere). [Regn Bajon, m. Fagot (musikalsk In-'
Baden, m. Graft, Hut, udhalet ved strnment); Fagolist, Fagotblœser.
Badìl, m. Itdsku/fe. ~ Bajonista, m. Fagotisl, en sam blœ
Badina, t'. Ушам/г, Sawmill/ncl. ser ран Fagat. «
Badomía, t'. Dumhed, dum Streg. Bala, f. Kngle, saavel Gevœr- som
Bagage, m. Bagage, Tai o. s. o. Kanankugle; Balle, Pakke; bala
Вадима, f. Bagatelle, Бит-щиту, - enramada: Lœnkekugle; bala ro'
Ubetydetighed. ja: glaende Kngle; como una
llagazo, m. del lilooersblevne af bala'. som et Gtiml, meget hartig.
udpressede Frugler, Bundfald. Baladi, adj. m. f. let, ubetydelig,
Balúa; f. Bugt, Haat/ngt, Viig. inletsigende, af ringe l'œrd, Ge- ч
Bahorrina, i'. Bund/‘ali Grans, halt.
Sky/llevand. [talig Baladre, m. Laurbœrrase, Neri
Bahuno, na, adj. lav, lstel, forag um, Oleander (Plante).
Bailador, ra, s. Dandser, Dand Baladron, m. Pralhans, Skrgder.
seiinde. llaladronada, f. Pratcrie, Skryderie.
Bailar, v. n. dandse. Baladronear, v. n. prole, skryde.
Bailarin. na, s. Dandser, Dand Bálago, m. Halm, ttughalm.
serinde. Balance; m. Balancebag over Ind
Baile, n1. Dands, Bal, Forsamling tœgt og Udgift; Resultat af et
for at dandse; .tmtmand Handelshaus@ »Activa 0g Passiva;
Bailete, m. Ballet. et Skibs .Sting1-en.
Bailiage, Amt, Amtmandskab. Balancear,l (à. en) v. n. vakle;
Bailio, m. Amtmand, egentl. Star slingre (om Skibe); (fig.) tvívle,
ofjîceer i Maltheserordenen. vœre nais, саже nbestemt, raad
Bailotear, v. n. hoppa, dandse. vild.
Baivel, m. Vinkethage. Balancear, v. a. holde i Lígevœgt.
Baja, t. Prisons Sgnken, Falden. llalandra, f. Sl-up, Jagt (Fartei ined ‘
Baja, m. Pascha (lg/rh'isk Titel). een Mast). '
Bajada, t. Nedstigen; den Vei pau Balanza, f. Vœgt; Vœgtskaat.
hvilken man stiger ned. Balar, v. n. brœge.
 BAN
Balaustrar, v. a. шике. prg/de med
Rœkvœrk. [Ню/споет.
Bala`ustrc, m. Pille, Stelle llaa el
Balax, m. blegmd Rubin.
Balhucem'ia, f. Slammer».
Balbucicnte, adj. m. f. stammende.
Balcon, m. Allan.
Baldaqnin, ш. Tronhimmel.
Baldar, v. a. Iemlmsle; фате щит
staendig (ved at borltage nagel,
som herer sanmgen).
Ваше, m. ~Vandspand; Камеры.
Balde, (do) adv. for Intel, gratis.
Balde, (en) adv. forgjœves, lil in»
gen Ny/lle, unyllig. [spyle
Bnldear, v. а. giere el Sltib reenl,
Baldonar, v. а. fornœrme, krasn
ke paa en o/fenllig Maade,
Balero, m. Поэтов-Кис.
Balija, f. Vadsœk, Randsel.
Balisa, f. Tende, Boje, Mœrke i'
Seen, for at vise Grunde elle'r
Skjœr, eller ogsaa lndseilifng lil
en Havn.
Ballena, f. Hvalfìsk.
Ballestera, f. Skydeskaar, Skyde
hul i en Muur.
Balou, m. Balle, Рад/се.
Balsa, f. Sump, Пупа, Vandpyt.
Balsamo, m. Balsam, vellugtende
Olie, Balsamurt. _
Balsear, v. а. sœtle over en Flod
paa en Flaade. [Veld
Baluarte. m. Skandse, Bolvœrk,
Balumba, l'. Pakke, Byldt.
Bamba, f. Gynge.
Bambolear, (en)v.r. dingle, sling
rc med Kroppen, slingre fra den
ene Side til den andenpgynge sig.
Bamboleo, m. Slingren, Gyngen.
Bambú, m. Bambus-rar, Slolc af
Bambus.
Banasta, f. slor langagtig Karo.
Banaslo, m. slor rund Кит.
Banca, f. Bamk, liden Blank.
Bancal, m. Terrasse, .lordforhei
ning. шали.
Bancaroltn. f. Hankerot, Орша,
Banco, m. Blank; Bank, offentlig
Kasse; Hovelbœnk; Bœnk paa en
Galleì.
Banda. f. Baand, Snor, Skjœrf;
Sider: рад el вид; Jernring от
42 . BAR
et Hjul; Bande, Trop, Parti, For
Сита. ‘
Bandada, f. Trop, Skare; banda
da de aves: Flok af Fugle; á
bandadas: skareviis.
Bandarría, f. Hammer, Mukkerl.
Bandearse, v. r. forslaae at lrœk
ke sig ad af en Sag; forslaae al
slnae sig шепнет Verden.
Bandeja, f. Presenleerbakke, The
brœt. ‚
Bandera, f. Fane, Flag.
Ba'ndcrilla, f. Spyd, prydet med et
lidet Flag, som man kas-ter efler
Tyre»Í ved Tyrefœglninger.
Banderim, za, adj. oprersk.
Bandido, m. Bandit, Slralenraver,
Slimand.
Bando, m. o/fentlig детенышем
Befaling, Lov; Parti, Sammenrot
lelse.
Bandola, f. Sldgs или он, Cilhar.
Bandolel'a, f. Bandeleer, Patron
давнего-т, Slculderrem.
Bandolero," m. Stralenraver, Sli
типа (som oflest ш Hest).
Bandolin, m. Mandoline, Slags
Guitar.
Bandullo, m. Indvolde (af Пут).
Banquero, m. Banquier, Banker,
Vervelerer, en som driver Penge
Forretninger i del Store; en som
holder Bank ved Hazardspil.
Banquete. m. Banket, prœgligt
Maallid, stort Festmaaltid.
Вант, m. Brodeerramme.
Набат), m. Kammerpotte, Nat
polie.”
Aañador, m. En, som holder Ba
dehmls, Bademesler.
Bañar, (en) v. а. bade; vœde, over
skylle med Vand; glacere (om
Sukkertai).
Bnñero, m. V. bañador.
Baño, m. Bad, Badning; det Sled
hoor man bader sig; Badehmls,
Badelcar ; Sukkermasse lil al gla
eere (overtrœklfe) Bagoœrk med.
Hnos, m р]. Dwksbjellcer /iSkibe).
Raqueta. f. Ladestok; Trommestolc;
вторят; Spidsrod. '
Baquelear, v. a. lade lebe Spidsrod.
Bnruhunda, f. Slm', Forvirring; en
 BAR
Forsamling Мог Alle tale paa
eengang.
Bnrajar, v. a. blande Kort; (pg.)
bringe i Uorden, forstyrre.
Barandilla, f. Rlekoœrk paa Trap
per,_Altaner og dest.
llaratijas, f. pl. Bagateller.
Baratillero, m. Marchandiser, en
som .handler med ga'mle Klœder.
Baratillo, m. Handel med gamle
Ktmder; del Sled hvor saadan
Handel foregaaer.
Barato, ta, adj. billig, godtkjebs,
som sœlges under almindelig Priis.
Barato, adv. godtlg'ebs, billigt.
Baraunda, f. Allarm, Stai, Forvir
ring.
Barba, f. Hage; Skjœg.
Barbar, v. n. begynde at faae
Skjœg; beggnde at sœlte Redder
(от Planter).
Barbaramente, adv.barbarisk, gru
somt; paa en grob, pebelagtig
Maade.
barbaridad, f. Barbarie, Grasomhed,
Vildhed, Umenneskelighed; Dum
dńslighed, Foroovenhed;\ Raahed,
Mangel_ paa Dannelse og 0p
dragelse; Frœkhed.
Barbarie, f. Mangel paa Dannelse;
Raahed, Grovhed.
Bai'barismo, m. Sprogfeil, Feit mod
Sprogcts Reenhed.
Barbaro, ra, adj. barbarisk, gra
som, umenneskelig; dristig, dum
drislig, for'voven; vild, uvidende,
raae, udannet. » Barrancoso, sa, adj. bullet, fuld
Barbechár, v. a. plaie Brakland.
Barhecbera, t'. Bral-land. ­ Barraquilla, l’. dini. de barraca:
Barbecho, m. del ferste Arbeide Hytte.
som lœgges paa Brakland; del Bai-rate, m. liden Bjelke.
upleiede Brakland selv.
Barbarie, l'. Barbeerslue. . overslryge, u'dslette, ndstryge.
Barbero, m. Barbeer. [Haai:
Barbicano, na, adj. som har graae
Barbiespeso, adj. m. som har
lykt Slrjœg. [barbereL
Barbihccho, adj, m. som nglìg er
Barbilampiño, adj. m. som har
tyndt Skireg. jSkjœg.
llarbinegro, adj. som har sort
Barbotar, v. а. munite, tale i Skjœg~
get.
43 BAR
Barbullar, v. a. tale utgdeligt og
alt for hurligt (tildeels lmed en
skrigende Stemme).
Barca, f. (ladbundet Baad, Fœrge.
Barcada, f. Baads ell. Fœrges Lad
ning.
Barcage, m. Fœrgelen.
Barco, m. Baad, lidel Fartei.
`Bardal, ш. .Iordvold, lndhegning
(beplantet med Tornebaske).
Bai-doma, f. Skarn.
Barga, f. steil Flodbred.
Barjulcta, f. Vadsœk, Handset.
Barloar, v. n. lœgge низшая, giere
et Skib fast til et andel.
Barloventear, v. n. lavere, krydse,
boule.
Barlovento, m. Lueen (af Vinden);
ganar el barlovento: lage Luven.
Barniz, m. Fernis; Bogtrykker
soœrle. .
Barnizar, v. a. fernissere, over- ,
trœkke med Fernis.
Barómetro, m. Barometer.
Barquero, m. Baadferer, rFaarge
mand­
Barra, l’. Slang, .lernstang; Skodde,
Bom, Skranke; Sandbanke [oran
Indlebet til en Haan; Guld- og
Selvbarre.
Barraca, f. Baraqve, Soldaterbolig;
Bod, Fjœlebod. I
Barranca,l f. Greft, Hul (foraar
saget ved Regn). ‘
Barranco, m. (fig.) Vanskelighed,
Hindring i et Foretagende.
af Fordybninger (om .lm'dbnnden).
Barrear, v. a. tilspœrre, forskandse;
Barrena, f. Bor; Minebor.
Barrenar, v. a. bore; gy'ennembore
med Bor; barrenar un navío:
bore Huller i etSkib for at ned
sœnke del.
Barreno, m. stort Bor, Naber;
Minebor (til Minering), Ногти,
Minehlll. [rine.
Barreño, m. Fad, Suppeskaal, Ter
Barrer, v` a. feie, fete ad, givre
 44­
BAS
том; skrubbe et Skib.
Barrera, f. Leergrav (hvor Leer tages
til Pollemagerarbeide) ,­ Brgstvœrn,
Forskandsning; Skranke, hvor
Tyrefœgtninger holdes.
Barretear, v. a. styrke, forsyne,
beslaae med .Iernbaand eller andet
Jernarbeide (f. Em. en Kasse,
[Си/Ген og destige).
Barriada, Г. Naboelaag; Qnarteer
i en Bye.
Barrica, f. Fad, Foustage.
Barricada, f. Gadespœrring, For
skandsning.
Barril, m. Tende, Foustage.
Barilero, m. Вед/св):
Barrio. m. Oaarteer (Deel af en
Bye, som indbefatter et vist An
tal Gader og Hase).
Barro, m, Leer, blad Leerjord.
Barros, m pl. rode Finner iAn
sigtel. [med Leer.
Barroso, sa, adj. leret, bedœkket
Barrote, n1 Jernstang (for Vinduer
eller Dore), Bom, Skodde, Tver
bjelke.
Вагшесо, rn. skjevrund Perle —
ikke fuldkommen rand Perle.
Barrumbada, f. taabetig Udgift paa
Grund af Forfœngetighed eller
blot for Fornaietses Skyld.
Barruntamiento, m. Forrnodning,
Gisning.
Barruntar, v. a. forudsee, gjette,
spaae, formode; were paa Spor
efter.
Barzonear, v. n vandre hid og
did uden noget bestemt Bianca,
spadsere, drive omltring. [tag.
Basa, f. Basis, Fundament, Grund
Basca. f. Опыта.
Bascosidad, f. Ureenltghed.
Basquear, v. n. fate Qvalme.
Basta, f. Trokling (forelebig Sem
med lange Sting); Sliki en Matras.
Bastante, adv. nok, tilstrœkkelig;
bastante bien: temmetig vel, pas
selig. [keligL
Bastantcmente, adv. nok tilstrœk
Basta-r, v. n. шаге nok, were tit
strœkkelig. —
Bastarda, t. flin Fiil (til Pulering).
antardear, v. n. напишут.
BAT
Bnńardia, f. uœgle Fedsel; (fig.)
Handling ell. Tale, sem nedoœr
diger En; Fordœrvelse; Lampen
hed. [slœgtet
Bastardo, da, adj. udartet, van
Bastardo, m. Bastard, umgte Barn,
fndt uden/'or lovligt ‚нашить.
Bastear, v. a. trokle (sge forets
bigen); gjennemstikke en Matras.
Bastidor, m. Brodeerramme.
Bastilla, f. 50m, Kant. (om Tai,
for at del ikke skal lrœvles op).
Bastimentar, v. a. forsyne med
Leimetsmidler.
Bastimento, n1. томам, Forraad,
Forsyning af Levnelsmidler.
Basto, m. Klevsadel; bustos, p1.
Klaver (en af Faroerne i Kort
spil). [(fig.) raa, udannet.
Basto, ta, adj. lyk, grou, plump,
Baston. m. Stok, Spadseerslok.
Bastonazo, m. Slag af en Stok.
Bastonero, m. Batdireeteur, Dand
sedireeteur; Arrest/’ervaren Slut
ter.
Basura, f. Feieskarn; Hestegiedsel.
Basurero, m. Gadefeier, Skam
lrjerer, Gjadselkjerer.
Bata, t'. Kjole; Stobrok; bata acol
chada: Stags Damekaabe.
Batahola, f. Stei, Allarm.
Batalla, f. Bataille, Trœfning’.
Batallador, m. Kriger.
Batallar, (con) v. n. slaaes, kom
me i Haandgemœng; fœgte for
ßvelses Skyld.
Batallon, m. Bataillon (en lnd
deling af Trapper).
Batan, ш. Stampemelle.
Batanear, v. a. slaae, give En
degli!! Pri/.ql
Batauero, m. En, som bestyrer en
Stampemelle. '
Batata, f. Potetes.
Baten, f. Thebrœt, Presenteerbakke;
Trag; Trœtrug.
Bateria, f. Batterie (Antal af [lere
Kanoner, opstillede i creeis Ur
den); Stedel hoor el Batterie er
opstillet.
Batero, m. Skrœdder.
Batida, f. Ktapjagt; Ptadskregn.
Batir, v. a. slaae, give Slag,- ned
 BEL
Лапе, rie-drive, edelœgge; stede
[om Vinden); udgyde, kuste fra
oven (f. Ex. lsasle, slaae Vand
ned fra et Vindue).
Batista, f. Balisl, flint Linned.
Batuda, f Spor, Fodspor.
Baturrillo, m. Miskmask, шпата;
(fig.) Forvirring, forvirrede Sager,
urimelig Snail, Tav.
Ван], m. Kuffert, Kasse.
Baupres, m. Bougsprgd (тише).
Bautismo, m. Daaben.
Bautizar, v. a. debe.
Bautizo, m. Daabshandliug;
Baya, f. Bœlg, Skal, (от Planter).
Bayoneta, t'. Bajonet.
Bayuoa, l. Kroe, Vm'tshuus.
Bazo, m. Milt. v Bellaqneria, l'. Betlerie; Tyverie,
Bazo, za, adj. bruun, kastaniebrun.
Bazotla, г. Leaning (after едим:
tid). [oprare; omrare; blande.
Bazucar, v. a. bevœge hid og did;
Beatitud, l'. Lyksalighed; Salighed.
Bebedero, m. Vandkum, тушим.
Bebedero. ra, adj. drikkelig.
Bebedizo, za. adi. от Vend, som
er godt at также.
Bebedizo, m. Drik, Lœgcdrik.
Bebedor, ra, s. Dranker.
Beber, v. a. drikke.
Bebida, f. Drik.
Bebido, adj. beskjœnlcel, berusel.
Beborrotear, v. n. nippe.
Beca, i'. Kunt nedenom en Kappe.
Becerro, m. Kalv (аута añejo);
becerro marino: Huvkalv (Ат—
phibie).
Bedel, ш. Pedal.
Befa,­f. Gn'mase, Spotterie, Lat
ter, Fm‘haanelse.
Befar, v. a. tee ad, dritte, givre
Nar af, spalle, forhaane.
Begin, m. Vrantning, Sœrling, en Benignamente,
som bestandig gaaer og sltjœnder,
Grinalus; Barn, som bestendig
grœder.
Beldad, f. Skjenhed.
Bello, fa, adj. en ined ster Un
dertœbe. : Berbiqui, m. Vindetbor.
Belllez, f. Viin- eller Oliekrukke.
Bélico, ca, adj. krigersk.
Belicoso, sa, adj. krigersk, kri
gersk sindel.
.45 BER "~
beligerante, adj. m. f. krigfarende.
Belitre, adj. m. f. slet, kjeltrings
agtig, skurlmgtig, (Мету.
Belitrero, m. Kjellring, som be
stjœler sine Kammerater.
Bellacada, f. Kjelliingstreg, Skurke
streg, Tyvekneb.
Bellacamente, adv. slrg'œndigen,
skammeligen, skurkagligen.
Bellaeo, ca, adj. kjellringsagtig,
lyvaglig, slet, спазмы/им; listig,
flin.
Bellamente, adv. vel, ypperligen,
fortrœffeligen, fuldkom'men, vid
underligen, udmœrket.
Bellaquear, v. n. Шато Kjellringe
streger, fare el liderligt Leonel.
Skilrkeslreger.
Belleza, f. Skjenhed, Behagelighed,
Ynde; decir bellezas: tale med
Ymte, sige smakke Ting. l
Bello, lla, adj. smuk, behagetig,
fuldkommen, fuldendt.
Bellota, f. Olden, Egened.
Bellotear, v. n. spise Egenedder
(om visse Буг f. Ear. Sviin).
Bendecir, v. a. velsigne, prise, op
hoie med Hoes eg Lovlaler.
Bendicion, f. Velsignelse.
Benetìcìacion, f. гематит,
Benetlciar, v. а. glare vel, vœre
relgiarende.
Beneficio, m. Velgjerning.' Bevil
ling, Frihed, Fordeel, Forreltighed.
Benéñco, ca, (a, para) adj. vel
gjerende. [tient
Benemérito, la, adj. vœrtlig, for
Beneplâcito, m. lndvilgelse, Sam
tykke, Titladelse, Bifald.
Benevolencia, f. Gunst, Velvillie.
Benévolo, la, adj._velvillig.
adv. velvilligen,
gunstige».
Benignidad, f. Godhed, утешу
hed, Venlighed, Mildhed.
Benigno, na, adj. velvillig, venlig,
blid, kjœrlig, god.
Bel-gants, m. Skurk, Slyngel, Heuer.
Bergantln, In. Brig.
Berlina, f. Berliner, flirhjulet Vogn.
Bermejizo, za, adj. redlig, redagtig.
 BIE
Bermejo, ja, adj. red (om Ansigts
farven).
Bermellon, m. Zinober.
Bernegal, f. Slags Drikkebœger.
Berrear, v. n. brele (om Dyr).
Berreguetar, v. n. bedrage i Spil.
Berrido, m. Brelen.
Berro, m. Karse.
Век-гида, f. Vorte.
Berza, f. Kaal. `
Besador, m. En som фоте kysser.
Besar, v. a. kysse.
Besarse, v. r. stede Hovederne
sammen uden at ville det (om
to Per-sorter).y
Beso, m. Kgs, Kgssen.
Bestia, f. Fœe, Dyr; bestia de
carga: Lastdyr.
Bestialmente, adv. dgrisk, dumt.
Besucador, m. en Kysser, en som
ßnder Behag i al give og mod
lage Kgs.
Besucar, v. a kysse ofte.
Betun, m. Jordbeeg.
Bezar, f. Uezoarsleen.
Bezazas, t'. ‘pL Reisetaske.
Bezo, m. lyk Lœbe. [Liebert
Bezudo, da, adj. soin har lykke
Biblia, f. Bibelen.
Biblioteca, f. Bibliothek.
Bibliotecario, m. Bibliothekar.
Bicerra, f. Stengjed.
Bichero, s. m. Baadshage.
Bicho, m. lidel Dyr (isœr om ln
seclerne). .
Bielda, f. Rivei
Bieldar, v. a. rage (med Rive).
Bien, m. et Gode, Vel, Velfœrd,
Nytte, Held, Fordeel; hombre de
bien: en redelig Mand; manar
en bienes: svemmei Overfledig
hed; bienes, pl. Formue, Rigdom.
Bien, adv. vel, godi; meget, gierne,
sikkert; bien, bien: det er godt;
no bien: neppe; está bien: det
er vel, det er godi; bien poco:
tem/melig lidet. . Bipedal, adj. m. f. som har etMaal
Bienal, adj. m. f. sont varer to Aar.
yBien-amado, da, adj. heitelsket.
Bienandanza, f. Lgklce, Velgaaende.
Bienaventuradamente, adv. lykke­­
ligen, lylckeligviis, efter еще.
Bienaventurado, adj. lykkelig.
46 BIR
Bienaventuranza, f. Lgkke, Held;
gLyksalighed, evig Salighed.
Bienestar, m. Velstand, Velbefln
dende.
Bienhablado, da, adj. vellalende;
lalende paa en heftig Maade.
Bienhecho. cha, adj. velgjort; s.
ln. Velgjerning.
Bienhechor, m. Velgierer.
Bienio, m. Tidsrvm af to Aar.
Bienqueriente, p. a. adj. bevaagen.
Bienquisto, ta, adj. vel lidt, aglet
og elsket af Alle, атом.
Bienvenida, f. Velkommen (Lyk
anskning over en lykkelig An
komst).
Bigamia, l'. ./Egteskab med to Per
soner paa engang, dobbell Аду—
teskab.
Bigamo,'m. som lever i dobbelt
Aigleskab, (en Mand med to Ko
лет). [udsvœvende Levnet.
Bigardear, v. n. fere el lidderligl,
Bigardia, f. Bedrageri, Forstillelse.
Bigardo, m. Spidsbub, Galgenfugl
(bruges meest om Geisllige, der
fare et uordenllig Liv).
Bigarro, m. slor Havsnegl.
Bigornia, f. Ambolt.
Bigote, m. Knebelsbarl.
Bills, f. Galde.
Billa, f. Biltardkugle.
Billar, m. Billard, et Slags Spil;
del Bord hvorpaa man spiller.
Billete, ш. Billet, kort Brev, Sed
del; billete amatorio: Kjœrlig
hedsbrev.
Binar, v. a. omspade, omhakke et
Stgkke .lord anden Gang.
Binazon, f.Bearbeidelse eller 0m
hakning af en Mark for anden
Gang.
Biografia, f. Levnetsbeskrivelse.
Biógrafo, m. En, som for/‘aller Lev~
netsbeskrivelser, Biograph.
Biombo, m. Skjœwnbret.
af to Fod. [lo Fedder.
Bipedo, da, adj. som gaaer paa
Birar, v. a.A vende etSkib, styre en
anden Cours; hive lmed Spille! (i
Skibe). [gehœng
Biricú, m. Sabelgehœng, Kaarde

BIZ 4t
Birla, f. Kegle.
Birlar, v. a. slaae Kegler; ned
skyde, drœbe med Skud.
Birlocha, f. Papirdrage.
Birlon, m. den midterste Kegle i
et Keglespil (Kongen).
Birola, f. ./ernring, Jeriibaand.
Birreta, f. Barret, red, (lad Hue,
Cardinatshuc.
Birretinn, l'. (ìrenadeer'ltue.
Bisabuelo, m. Oldefader
Bisagra, f. Dorhœngsel.
Bisanuo, nua, adj. to-aarig, (om
Planter.
­ Biseccion, f. Daling i to tige Dele.
Bisel, m. sieben skraa Kant pau
Glas. K ojos en blanco: lade see det Hvi
Bisiesto, (año) adj. Skudaar.
Bisojo, ja, adj. skeeleiet.
Bisonte, m. Bisonoaze, vild Owe.
Bisoño, adj. nybagt (bruges egenl
lig om Soldater eller Rekruter,
der ere i Tjeneste); (fig.)- uerfa
ren, enfoldig. [Instrument.
Bisturi, m. Slags Kniv, chirurgisk
Bisunto, la, adj. fuld af Fitlt, ski
den, smudset. [feldannet
Bisurcado, da,adj.to­grenet, gaf
Bitâcora, f. Nathuus (det Sted vom
bord i Skibe hvorl Compusset er
anbragt).
Bitas, f. pl. Pullerter (o'mbord i
Skibe, for at gjere Teuge fast).
Bitoque, in. Svik (paa et Fou
stage).
Bivac, m. Bivouac, Feltvagt, Sol
daters Natteleie under aaben Him-'
met. ‘ Blandearse, v. r. svœvc (i Uvis
Bivacar, v. n. bivouakere, tilbrin
ge Nutten under aaben Himmel.
Bivalvo, adj. m. toskallet (om Frugt
og Skaldyr).
Bivio, т. Skillevei, Korsvei.
Bizarramente, adv. frisk, utvungen ;
galant, modigen, œdel, ridderlig.
Bizarrear, v. n. vise Kraft, Mod,
‚истощит, ridderligt Sind (i
alle sine Forelagender).
Bizarria, f. Mod, Stgrke, Tapper
hed, fEdelmodighed, Galanterie.
Bizarro, ra, adj. modig, stœrk,tap­
per; œdclmodig, bonnet, galant.
Bizazas, f. pl. Randsel.
»l
BLA
Bizco, ca, adj. skeeleiet, skelendc.
Bizcochadn, f. Suppe af Bred og
Melk (Biscuit og Melk).
Bizcocho, m. Biscuit (haardt Ное—
debred).
Шиша, f. Voœsalve, Voreplaster.
Biznieto, la, s. Sennc- eller Dat
tersens Sen eller Datter.
Bisquéar, v. п. skeele.
Blanca, f. змее (Skjœive) (Fugl).
Blanco, ca, (de) adj. lwid. blanca
como una nieve: huid som Snee.
Blanco, ш. hvid Рите; Skive at
skyde tilmaals efter; Blanket, от
tering, livori Мити staaer in
blanco; huid Slninke; poner los
dei ßinene; dal' en ol blanco:
finde head man soger: dejar en
blanco' alguna cosa: forgternme
en Ting; no distinguir lo blanco
de lo negro: ikke skille пиши fra
sort, тете dum, uviflende, ikke
forstaae de simpleste Ting.
Blalncura, f. „шиш.
Blandales, m. pl. visse Slags Skru
er ombord i Skibe, Vantskruer.
Blandamente, adv. bleftagtigen,
einflndlligen, blidt, flint, lem/'œi
digt.
Blandear, v. n. blive bled, mang
le Kraft, give efter, vige, vakle.
Blandear, v. а. svinge, шине iBe
vœgelse, oprere; blandcar la lan
za: svinge Landsen; (fig.) lvinge
nelle; bevirke al En skifter Me
ning. [Лещ oakle).
Blandii', v. a. svinge (naar der ta
les om en Landse eller en Kaar
de). [hid og did.
Blandirse, v. r. svinge sig, svinge
Blando, da, (de) adj. bled, blid,
einflndtlig; yndig, behagelig; tiem
po blando: mildt Veir; holn
bre blando: qvindagtig Person,
som ikke duer til Arbeide; blan
do de boca: slatlderaglig (den
som vanskelig kan bevarc en Hem
melighed); siges egentl. om He
ste, som ere lesimtndede.
Blandura, f. Bledagtighed, Mild
hed, ваша; hvid Sminke; Te
 BOA 48
voir; bledgjerende Omslag paa
Bylder og Saar; Courmagerie,
Gatanterie, Elskvœrdighed.
Blandurilla, f. Pomade.
Blanqueadura, f. Hvidtning; Repa
ration med Leer og Kalk.
Blanquear, v. a. liviflle (med Kalk);
reparer@ en Muur med Leer og
Kalk. [ve hvid.
Blanquear, v. n. see hvid ud, bti
Blanquecer, v. a. afpudse (Me
taller).
Blanqueoino, na, adj. hvidagtig.
Blanqueo, m. Hvidlning; lltegning
(om hier).
Blanqueria, f. Blegedam (del Sled,
hoor man bleger Ktœder), Ble
gevold.
Blanquete, m. hvid Sminke.
Blanquizal, adj. m. f. fwidagtig
(om .lord eller Leer).
Blasfemar, (de) v. n. bespolte Gud;
forbande, enske (та: over en An
den, sige ondl от, bagtale enAnden.
Blast'emia, f. Gmlsbespotlelse, ugu
delig Tale om Guddommen; grov
Fornwrmelse mod En; Forban
delse, Slcjœldsord.
Blasfemo, ma, adj. di s. gndsbe
spotlelig; (ludsbespotler.
Blason, m. Vaabemlg'old; Heral
dik, Vaabenkunsl, Vaabenl'ynrlig
hed.
Blasonar, v. `a. идти el Vaa
ben, [orklarc del efler Kans-lens
Regler.
Blasonar, (de) v. n. rose sig af,
prale lmelt nagel; blasonar del
arnes : prale af sine Ilellebedn'fter.
Blindes, m. pl. poner blindes:
bedœkke Lobegravene (med Trte
vœrk, низ Ко. blindes).
м Blonda, l'. Blonde (Knipling).
Blondo, da, adj. hvidguut, blond,
lyshaaret.
Blondina, f. smal Blonde.
Bloquear, v. a. btolcere, afspœrre,
indslutle.
Bloqueo. m. Blokade, lndslutning.
Boa, f. Stange, Kjœmpeslange.
Boato, m. Pragl, malerisk Dragt;
Bifaldsskrig, Skrig af flere Per
залет paa engang, Stai, Allarm.
ВОС
Bobamente, adv. enfoldigen, paa
en dum Маши. `
Bobatioo, ca, adj. dum, tosset (om
Tale og Handlinger).
Bobenr, v. n. drive dam Speg,
giel-e dumme Streger, fjase, giere
Loier.
Bobex-ia, t'. Enfoldighed, Damhed,
Taabetighed; boberias, pl. Slad
der, Vaas.
Bobo, ba, adj. dum, enfotdig.
Boca, f. Mund; Svœlg (hos Буте—
ne); Munding i en Kanon; Aab
ning til en Havn, Skibshaun.
Bocaoalle, f. Aabning til en Gade.
Bocacaz, m. Vandremte.
Bocaci, ш. grovl Linncd; Sœkke
lœrred.
Bocadear, v. a. dele en Rel(Mad) _
i smaa Dele, Iœgge for ved Bor
del.
Bocado, m. Mundfuld; estar con
el bocado en la boca: gaae fra
Spisebordel; dar un bocado à
alguno: give el Stykke Mad til
En af Barmhjertighed; no tener
para un bocado: ikke have Mad
til Manden, ikke have noget at
spise; bocados, pll sgllede Frug
ter, som Pan-er, Астат o. s. v.
Bocage, m. Lund, Lystskov.
Bocal, m. Rieger, Pokal; [ищем
til en Нам: Mundstykke til et
Blœse-lnstrument. '
Bocanada, f. SturtdafDrildsevarer).
Bocatéjas, m. Tagstecn.
Bocha, f. Kugle (af Trœ); Fold
paa en Klœdning.
Bochar, v. a. ktove; i el Stags
Kuglespil stede Modstanderens
Kngte fra Maalel.
Bochorno, m. Hette, HedeiKrop
pen; Redmen i Ansigtel, bevirkct
ved Vrede, Skam eller Undseelse;
Krœnkelse, Bedrvvelse, Sorg, som
man [oraarsager En ved Bebrei
delser.
Bochornoso, sa, adj. beskjœm
mende, теплоте.
Bocina, f. Trompet, Horn, Vald
пот; Raabert (отбит i Slribe).
Boeinero, m. Hornblœser.
Bocon, m. egenll. den, som har
 ВОН Щ BON
en star Mund; Pralhans,­ SkrgF Bolinga,->i.­- Topseil.` , y[plat
der, втащены ‚ш .mr Bolingrin, f. indhegnet Plaats, (irais
Boda, f..Bryllup.­ „м nimh. Bolladura, f. Bute. .,. .
Bodega, f. Kjelder; Skibsrum: . . . Bolo, m. Kegle, (fig.) dum, tosset,
Bodegon, m. Vœrtshuus, „Капе, ношение Person. , _„. _
KÍPP0­ \ u». Ем: Ем; l' Bolonia, (es un) I(fig.) det er _en
Bodegonear, v. ‘а. spise, ,bomen `Tasse, Dumrian, идеи/пед 4liter»
Marketenwf, spire slm drivel-am neske. , ‚ , ‚., „ »
Í ШИН. ‘. ,.'m'LAi Bolsa, f. Pengepwng; Portefeuille;
Badegonero,m. Marketenter,.Skjœn~ Fodpose; Violinkasse; bolsa de
kevœrt, slet Kok. « pistolas: Pistalhylster. „` ‚ д
Bodeguero, m. ,Opsynsmand ,fil en Bolsieo, mindim. `de bolso; mg.)
Viinkjelder). ~ ., ‘ „и... Range, Forme, Capital.
Bodijo, m. .uligeldîgteskak .Mes Bomba, f. Skibspampe; Bombe.
altiance; hacer unbodijo: фате Bomba marina: Skypompe; bom
et slet Parti. u.,­“_\,.~ . ‚ ..„ х ba de obus: Granat; dar a .la
Baies, m. pl. Lange af.0xe,.Kalv, lbomba.: pompe` (ombord i Skibe),
Faar og andre шалаше `spise Bombarda, l'. Stags gammeldags
tige. Нут; echar los.bol`es; (fig.) Канон; Bombardeerskib. ‚ д
tabe Aanden, vœre meget udma! Bombardear, ­v. a._ kasle Bomber,
tet, anstrœnge . sig .meget,­ , вязке skyde med Bomber, bombardere.
heftigen. l vl", ‚ \\.~„ . Bombardeoù Bomben, m..Bom
Bofetada, ДОМ/щепу dar'unabof intimement.. д .. ц: . `
fetadaz. give.. en ..9reftgeri;„ (fig.) . Bombardero, m. Bombarderer, ,en
krœnke, fornœrane Ещчфетие En som skyder Bomber ud.
en Eiendom og give dem tit en Bombasi, m. ВотЬаздп,($1ау$‚Теё)ь
Вова,
Anden. ‚т, g., |,l ‚ч! Ир m, Bombazo, m. Den Stai, запища—
f. Seiten, «Ranma (am .el ‚ res, naar en, BombeI springer„_ _ ,
Farias’ aller Baud) „Rg/,g Anseelse; Bombear, v. a.,bombarder.e. ‚ ,
estar en boga` algunaioosa: vœre B0uachon„;m. god, œrlig ,Manni
i Anseelse, vœrei жидами, ' en Maud uden сладким
Bogador, m. Roerskart, .il Bonancible, adj. stille, тещ, паш
Bogar. v. maan; hogar, ¿trauer+ der ytales om Veiret. ‚ ‚и
telesr roe ‚сдержит, ‚„ -„ ‚ч Bonanza, f. затее-кацапы, (bru
Bogar, v. a. styre en Baad .med ges meestaom Havet, naar det er
Ааэ'еп. .\\ ц\ l`|i л и“ stille); ir en bonanza: have god
Boga vante, m. Formanden afRoersf Í Vind;` Seitemed gunstig Vind.
karlene (den forreste i Binden).` Bonazo, za, adj. god, V. bonachop;
Bojar, v. a. тише Ondtredsen om' .es un Ьопагошш ритма?
en Не; отвешивает l чл»! Мам, detçer en `god Drang, det
B018, Г..Киу18.‚„ м nw», и er en fertig-.,Djœvel. , . \­
Balada, l'. à Balsa), ‚ш. задами Bondad, f., аванса, Hjertens Gad
en Kugle, enten i Billard plier, hed, Blidhed, Elskvœrdighed; bon
andet Kuglespil. „на j .jspand Bondadoso,
dad naturaloßwimadiyhado
sa, adj. `blid, „ш;
.
Balea, f. Drag„til~.\en..Voam'~ vFaia
Boleta, f. Billet; Adressekort;,Aa+ fuld af Дойдет , ‚ 5
it ‚с. .nq im ­i\ '| Bonetada„ f. Hattens eller,Huen
Boletar, v. a. gjaro .smaa Palt-` Aftagetse foret. Шве, dyb Hil
ker Твое]: for at sœlge dammi xsen, ,Compliment._i,_\. \ ‚‚, ‚да.‘
Boletim m...V. vBalata. „i i , ._ Bonetasmtf. pL,.smaa Seil,A som
Boliche, m. SlagsSpü .medlKaglen sœttes tit de sterre, naar Vinden
Bolina,..f.~. Dybslod," Routine (anni.I малец, Bannetter. . _ ._..,.,;
bord i Skibe).­­ „м а (HUH ; Вштедт. .Ние,„Ншие.‚ „Быт i
l»
 BGR' Ю НОС
Bonbteria, f. Наводит; Шатун йод: bouw. '
Haandvœrk. {Ьтттеп Bordon, m. темнит; Вш—
Bonetero , _m. Настают, -Hue strengen paa et шпицем.
Bonîcamente, adv. tem/melig godi.
Bordonerla, f, et onmankende o_q
Bonificar7 v. a. фате мандатоттянете Ш). '
giare; мумие т Regnmg for Boreal, adj. m. f. nordlig.
gylâig, тестем. [иди Boreas, m. потешил.
Bonitamente, adv. этим, педаг— Вены-т. ж, Quast.
Bonito, ta, adj. smak, nel, beha; Borneadizo, za, adj. beielig.
gelig. ‘ Bornear, v. a. snee, шиит, baie,
Boñiga, f. Канту; dreie, vende.
Boqueada, `f. Suk, вешнее: sid Bomearse, v. г. kasles ned,
ste Suk; (egentl. Митинг Aab baies ned (bruges om Trœerne i
nfen). "l- ï Sûoven, som тат mier ned);
Начнет, v_'.n.A мате 'Hunde-n; “Лешие sig мм Trœmaœriulier).
~­udaande sil хите Suk, doe. Borra, f. aarsgammeîl Fam'.
Boquear, v, a. тише nogle от. Borracheŕaf ‘f-. Вишню, Raus,
Boquera, f. Aßedningsgro/I. Dfíkfœòdigùßd, тишь.
B0que1‘on,~m. star Aabìüng; Sings Borracho, cha, 'adj шиши,
ватине sterre emi -de alum-L hemmt. ‘ ­ ‘ ~ M
delige. ‘ ~ Bon'ar, `»1n “вежде, Audsleuey
Начнете, т: Вч'еяспе; НИ, мопеду; overstryge, (ßg.) foo-dunkle.
sneoer Машину lil en Salmo». Botvastza, l'. UveirySlorm/.f ­ _
Boquiabîerm, sa, adj. уедете,” Borrasooso'», -' sa, adj. ‘ stervende,
som holder Manden ладен. ' ­ stemmer, som-www for Storm
Boquinncho, aha; ад]: -som `har en „og Borrasquero,
.va_. шт ra, adj.“и.
&s. «ddp/dsk,
bredL Mund. " ' {тупим
Boquiconejuno, na,4 adj; harc Borrax, m; Штат} ' ï [Faun
Boqnirolo. la, adj.'s1adderagtig.` напевами. Plek euer штанг
Boquirubio, bia, udj.- ива-гати, Borrego, вар 5. Lam, «ngt mar.
dum, ta'abeh'g,v let at "narre,y at Borrico,~1n. Esel, Авт; my.) Tos
bedrage.` ' ' [шью se, Dumrùmz- "\ ­ v v'
Borbollar, n. " koge (om Vaud), Borrîßqnem; ma явными.
Borbollon, штамм, Кogen ,~ (figl) Воггоп, т. Blœllplel, Klat paa
Опа-пешим, ЭИ-ет af от, ‘ud 'Pupày -. ‘\'\ ч. l; l .
‘ мне med storlHuwighea; va bor Boscage, m. Lumi, Lyslskov. »1^
bollones'. лжи-идеи, over Hüls og Bosqúe, m. Slew, Landi* чт‘ - fl
Попей. ‘ I v ‹ л и немеют, '(de) v. n. gabe. \‘ в д
помада; 'l'. Boul `{от вып, som Qassam, ш. Gebe». мим
'R11/dse; file! шунт Vlei der' ш Boca, f. зажег Ищи. - и
bagelœgges i"'h'ver Boul); ­" 'L Botafuego, m. Lunte, lnmtßslok. `
Bordador, sla, As. Brederer, Brel» Бостон, m. жмшчбот, ogsaa
Mme. \­~~A ч в =\ll \ ,‘z".\.1\ l'.
Bordado, шуб! вжав-„гид f. Шт— Botánica, f. Botanik.' " и"
devie, мазуту, y ­ “Шиши. Botanîsul,` m.“ водителем y ›'‹
Bordage, m, Sk'ibslolœdmmg {uden Bdtar," v. -a. дайте, ywhsle; ‚шиш
Батат, (ее, поп)“ v5 а: тет, et Fartai paa Vandel, шее -üet
udsye темы, -Salv aller ‘Siate lobe вратами f` ` › ‘
Borde, m. Камилла; Strandbv'ed. Botar, v. r, spńuge, Нор.
Bol-dear; v; n. krydse, boule. мг: ‘ Botasela, f.' Signal ed тигре!
Bordo, m. Side» af el Slcib;y ir al naar ‘Rg/xterm- ’sìeuüe Шуе Hest.
bordo: gaae отвага: ‘ез'аР‘ё‘ 8056, П). Мамаша; ЧЁМ Вида.
bordo: were штыка; гааг borL 1 Botella, f. Bouteille, то. ч
l
 BBA 51 BBI
Botica, f. Apothek. i -. Bravura, f. Vilde hos el Пут;
BoLicarlo, m. Apotheker. Mod, Tappevrhed; (underliden Ье—
Botija, f. Flasks, Krukke (Диет). lyder del Trolls).
Botijon, m. suor Learkrukke. Braza, f. Fapn (5 Alert); Bras от—
Boto, ta, adj. slav; enfoldig. bord i el Skib. [Armen­
Вою, m. Освети", fyldl med Блюд: Brazal, adj. m. f. som vedkowmer
Boton, m. Knap iKlœder; Blom Brazal, m. Armäkùme ; впишет-те
slerknop, Bladeknop; boton de Brazalete, m. Armaand; Spil i et
fuego: Hrœndejern (chir. Instr.) Slu'b ш at hœve Анкете! op med.
Botonero, m. Knapmager. ­ Brazo, m. Arm.
Bovedilla, f. Slags Hvœlm'ng iol Brea, f. Tjœre.
Vœrolse arbeidel i (Нее. Brear, v. a. ljœre, smare lmed Пап-е.
Box, m. Bumbom; (Папин for Brebage, m. Lœgedrilc. [Muur
Skomagere. [Fiskegam­ Brecha, f. Brosche, Aabning i en
Boya, l'. Алкаши, Витю! paa Brega, f. эта, levende Disput
Boyante, adj. ведете med god мелет [lere Personer; (fig.) Spay,
Vind (от Skil/e); [lj/dende; (M.) Bregar, (con) v. n. brydes, Ища,
lykkeüg, heldig. stride, u'œlles; (fig.) теще Fares'.
Boyar, v. n. (аде sig op, svomme Bregar, v. a. œlle Веду.
wenpaa; [lg/de, blive jle! iden Breve, adj. m. г. kort,- adv. kort,
(om змее). hurtigl; en breve` snart, от kort
Воуега, Í. Owtald. Tid. [Hurlighed, Korlvaaighed.
Boyero, m. отжег, Коагбиегщ Brevedad, I'. [Ст-Мед, Raskhed,
Braceage, m. Кущ. ' Brevemente, adv. korteligl, тет,
Braeear, v. n. bewege ‚птенец hurtigen. [Lommebog
brase Seilene pau al Skîb. Breviario, m. Вытащу; Dagbog,
811100, т. Jagthund, Штампа; Виши, m. Lynghede.
M Brezo, nl. Lyng.
Bragueta, f. Buœesplíl. Briba, f. матрицу, Dovenskab.
Bramer, v. n. brœge, betale, ske-ige. ` Bribon, na, adj. bedragersk, руи—
Bramido, m. Beelen; Зайцев (от agíig, doven, Мету.
en af Vrede орбита Person). Bribona, f. gemeen! Fruenlinmwr.
Brandales, т. pl. Vani (amb. i Bribonada, f. Bedrageric, chríg
'et Skib). hed, Skmíceslregw', мат-пума.
Brandis, œ.Reisekfule, slm* Kappe. Bribonear, v. n. drive om `i Ledig~
Branque, m. Forstanm. gang; слете МИ‘ауегвк, mdrig,
Brasa, f. Glad, glomde Kul. lampen, gemeen.
Bravamenie, adv' vappet'l. Briboneria, f. ,el Liu {или а/‘Ве
Bravata, f. Trods; Pralenïe. dmgerie, шатуна о. s. v.
Braveador, m. Pralhans. Bricho, m. Paillelle.
Bravear, v. n. агаве, true; prale, Brida, f. Tam/me, Визы.
bruge store ОМ. Brigada, f. Afdeling af Krigxfolk,
Brnvera, f. lidera Aabnŕng; Trœklml делала/пае af Пете Underafde
i en Ост. linger. [gade, Brigadechef.
Brivio, adj. наш, vred, .folkexkye Brigadier, m. Anfaner for en Bn'
(bruges шиши от Memcsker som Brillante, adj. brillant, glimrendc,
om Буг; grou, bondeaglig. prasgll'g.
Bravo, va, adj. .lappen Nodig; Brillmte, m. Brillant (Diamant).
ша, _r/rusom, „Метит (om 190-— Brillar, v. n. glimre, плате, funkle;
rene); mfng (от kuet). my.) vise sig, frcmvise sig, ud
Bravo, interj. bravo, al »Gnd man mœNfe sig.
beljener sig af for at удиви/Ша Brillo, m. Glands, Glìmren.
ищете, fmttne/j'eh'gl! berligl/ ­ Brincar, v. n. springe, «hamm (Ma)
¿au
 BRO
foŕbigaae ‘med гашиш, ‘ springe
mlm'. v ’ ' ` ~ ‘
Brinco, ш. Hop, Spring. ‘­ ­ .
Brindar, (à) v. n. drikke »Ens Skaai;
driklte pau En.: Зашита; (con)
джип/де lil, opmunt/re lil, opfordre
til; brindar 'à la salud de alguno:
` drikke'paa Ens Зашита.
Brindar, v.­ a. » tilbyde, ­ [Рати/де,
indbydc. ~ ­­ ч‘ f
Brindis, m. Skaal, som мат-туп.
Bl'ingabala, f. Pompestang.
Brinquillo. m. Legetßi.
Brio, m. Styrke, Kraft; (fig.) Ta/p
perhed, Mod; cdwhrio: Ватт-д
gen, djœrvt. [шеф Sèisivog.
Briol, ‘т. Line ш at бежите Soil
Briosàmente, adv. modigen, kraf
tigen. ‚ 1 f « l
Bridso,~s3, adj. тещ, kraftig;
Brisa, l'. Brise, [Иве-Инд.
v Bl'iscar, v; a. strikke, udsye med
Сит-да Silke. ~ ~ ч
Broca, f. ‘Vawerspolm Вот-фот.
Brocado, ‘­m. Brokade, Tol ind
lvowel med Silke, (mld ellerSalv.
Brocha, f. Malerpansel; falsic Ter
ning. 1 ‘ [fg/ld.
Broma, f. Taagc; I'fyldcgruntsVVei»
Bromar, v. a. hule, Шалит/адом
(bruges nicest om Orme, som bore
sig Aiml i Skibena). - Bruto, m. umœlendc Буг; ldumt
Bromear, v. n. „пас i минету,
gaaò pad Sommers, fore ct ud
svœvcmle Leonct. - - =
Brdmista, m. Dagenicht, Dagdriver.
Bronce, m. Bronce, штампу af Bucear, v. n. бутса,- gaae til-L
' Kbbber, -Tín ‘0g andre Metaller;
tener un corazon de' bronce:
have et Steenhjèrle,f'l>œre ufolsom. Вис1е, m. Haarlok. I о .‘l­ '~ y
Bronoear,`«­v­. ~a.­ bronoera, `male Buen, adj. V. bueno. ‘1 Buen bruges
'mail 'Bronce/‘arno dnbringe For
mringer »of Bronce.y
Bronoista,­ -m.­‘ en Broncearbeider.
Bronoo,'ca, adj. raaf, ìwirbeidet» .
Bronquina, f. Slrid, Trœtle, Stags»
maal.
Broquel, mJSkjold; (fig.) Statie,
Forsaar, Beskyltelse.
Broquelero, ~ m. Slrjoldmager,
Skjolddrager ; Spelctakelmager,
Slagsbroder. »v '
Brotar, v. n. spire (om Planter).
52 BUE
Brote, m. Knop.` ` ~~ Ч
Broza, f. штиле, A/fald af lTrauer;
«шути Skralv.> = ‹ i
Brucero, m. Borsten'binder.
Bruces, (a, де) adv. liggende тем”
siglet mod Jorden, baiet; 'kv'mnmetl
Вишь-1. Natugle; Hear, Troldqvinde.
Brujear, v. n. (Мое Troldkunster,
идти: Hemeria.` и и
Brujeria, f. Troldom, Heœerie.
Brujo. m. Troldmand, Hememesterf.
Brújula, f. Compas; Sigle pau. et
Gmm'r. ' ‹'
Вгп101е, m. Brander.
Brumal, adj. m; f. vinteragtig.
Brumoso, sa, adj. laagst.
Bruno, na, adj. braun. г -
Bruñido, m. Polaring, Slibm'ng;
Glands paa del," som er poleret.
Bruñidor, m. Polerer, Sliber; Ро—
leert'rœ, Poleersteen.
Bruñidura, f. V. Bruñido.
Bruñir, v. a. polare, slibe.
Brusca, f. Kjalhaling, ‘Kal/'atring.=
Brusco, ca, adj. opfarende, frem
fusende,~raa. ш - [ra-a.
Brutal, ‘adj m.- f. дутые brutal,
Brutalidad, f. Raahed, Telpcrag
tighed. I ч!
Brutalmente, v.paaen {штатам
telperagtig Maude. «L» :
платеже. v‘
Bubon, m. Byld. »
Buboso, sa, adj. попоны, som har
den veneriskefSyge. '
bunds, -for .at lage ‘noth op af
Vandct. v \ л » ‹ л '
kun [отл Substantiver а/ Mascul.
som: buen'pueblo, buen gobierno
islcdetfor bueno pueblo ,'­ lbueno
Igobierno; buen varon : п brav
Mund; buen hombre, pero mal
sastre:'det erensnild Mami, men
det ver аута-Шам- -
Buenamente, adv. godi, simpelt;
paa en redelig, oprigtig-Maade.
Buenaventura, f. Lyltke,v Held, V1.
ventura.
Bueno, na, (de, чрага) adj. god,
 BUR 53 BUS
[тет/Гану; godlroende; simpel; хрюшка, Formu'olse. „l
behagelig. Buenos dias: godÀ Bureocracia, I'. Bureaucratie, {ату
Dag; buenas tardes: god Aften; lnd/lydelse som шишки пешки
buenas noches: godNat; Мще— Igliel‘ingsburm'uernes ‘Еог‘смие. ~
nas: фате. Bourgomaestre, m. Borgermesler.
Bueno, iuterj. godtl deter godt/ Buriol, adj. ‚т. f. Отшив], rod,
bueno, adv. nok, швы-шинели. « тащит. .. \ v- w'
Buenpasar, m. гашиш; Velbo Burilar`
Buril, m.v. Gravslikke.
задающие. . ‚‚ - › . ¿
flndende. ­
Buey, m. Owe. . Burjaca, f. Риму, Pose, Madpose.
Bufar, v. n. blœse Kinder'ne op; Burla, f. Spot, Skjemt, Speg, Вт“—
skumme,.fnyse af Vrede, Raserie. Ierie: hablar ф; burlas: spago,
Bufete, m. Skriverbord (Sekrelœr). drille; hombre de burlas: Spage~
Buíido, m. Braten, Skrig; [Музеи fugl; noÁ ser hombre _de burlas;
af Vrede. ‘ ó amigo de burlas: ikke forstaac
Bufonear, v. n. тоге Abekalstreger, Бред, ikke уже Spay.
фате Skjelmstykker. _ Burlador, ra, s. Spotter, Spegefugl,
Bugo,v ш. ./етп1спитч›е‚` Jernring Spasmager. -f ‚ l ‚
paa` et Vognhjul. Виг1аг, v. a. bedrage, sku/fe, вреде
Bugeria, f. nydelige Smaaling; med, drills, girare lalterlig. « ‘
Ubelg/deligheder, Bagateller. B11rlarse,l(de)v.r. gjore sig lysllg
Bugeta, fA ¿Esino af Buœbom. over, spatie, drille. v ,-.
Bugia, f. Voœlys, Voœstabel; Lyre Burlería, f. Sm'g, Sku/Telse, Spot,
plade. Spay, пните; Ammesluesnak.
Buharda, f. Tagluge; Tag. Burlescamente, adv. [апатиею
Buho, m. Ugle, Nalugle. Burleson, ca, adj.' шлему, comísk,
Buhonero, m. Krœmmer, Bisse вреде/им, ридзеетйу.
krœmmer. Burlon, m. Spotter), Driller, Spas-
Buitre, m. Grib (Нов/луг). mager. - ~ ~
Bula, f. Bulle, ранена: Brou. Bul-ra, f. Asem'nde. »
Bulla, f. Stai, Allarm; Sammen Burrajo, m. Gjedsel (som terres
slimlen, Sammenlaben af {Lerc for at anvendes ¿il Brœndsel).
[Henneska­ ‘ Burrero, m. лающим.
Bullage, m. Trœngsel, Sammen Burro, m. Asen; (fig.) dum, uvi
slimlen og derwf opslaaemle For dende Person; utrœttelig Arbeider.
virring. ­ Burujou, m. Вин: ŕHovedet, be»
Bullicio, m. Allarm, Steh“ en For Busca,
m'rket f.
«edSegen,A
Sled. Eftersegníng.
х , _ .w .
samlíng; Пошел, Forvirrlng; Ор—
rar, Oplab. х ‘ Buscar, v. usage, eflersggeybus
Bullicioso, sa, adj. overdreven liu car á tienta: bufale, Гати iMmfke;
lig, urolig,sleiende; oprarsk; be buscar rodeos: sage Ответ;
vœget, орган (от Havet). buscar quimera, camorra: sage
Bullir, v. n. Каре; vœre urolig,y Suid, Паше; quien buscaballa:
vœre i портика Bequgolse. hoo som Seger-,Than finden.4
Bulto, m. Umfang, Storrelse; Бум, Buscamídos, maTraalte/cjœrßlrjen
Svulsl; Büste.; Радовали фетиш, emsom Seger Sm'dv . '
Buñuelo, m. Pa-ndekage. [гей Buscavidas, m. Nysgierrig (after
Buque, m. Skibsskrog, Skib, Far 'al wlforslte And-res (Мытищи—
Burdas, f. pl. Slag (отбегал Skibe). heder). ~ д . „
Burdcl, m. gemeenl, offenllígl Ниш, Buscou, na, adj. ö: »som задет,
Нотепищ. Haier). som leder efler nogal; .(fig;)«,Tyv,
Burdo, da, adj. lykA4 grou (om behœndig Tye. . ,. .. д ‚ '
Bureo, m. Domstol; Contoír; Afl-. Busilis, m. Клише, Yamkelíghed;
 CAB 54
ahi está el busilis: see der er
Knuden.
Busto, m. Büste (Brystbillede).
­Butifarra, f. Medislerpelse; Slrampc,
som шпаг Folder.
Buzo, ш. Dykker.
Виши, m. Kanal til at udtamme
en Dam; Нина i en Brevkasse;
Spands ш оп Tende.
С.
Cabal, adj. m. f. Пулу; heel, fuld
stœndc'g, faldkommen
Cabala, f. Cabale, Rœnke, hemme
llg Forbíndelse, Sammensvwrgelse.
Cabalgada, f. Opng tilHest, Rifle
кош, Bldeselskab.
Caballada, f. Flok Hesle.
Caballería, l'` тати; Cavalleria,
Rytterie, Hob Ryllere; тает-ад,
Rlddervm'dlghed.
Caballeriza, f. Намети.
Caballerlzo, m. Staldmester.
Caballero, m. Ridder, Adelmund;
Cavalier.
Caballerosamente, adv. cavaller
mœssigl; slandsmœssigt, paa en
ridderlig Maade.
Caballeroso, sa, adj. Мену, ют
har Sœder og Maneror som en
Cavalier.
Caballete, m. Tagslol; Po'nebamk;
затеи for мате.
Caballo, m. Hes».
Cabalmente, adv. -med штанами,
bestemt пустая, fuldkommenl,
мадам.
Cabaña, f. Нута, Bondehylte; slor
Faarehjord; Madportf'on for en
Нута.
Cabecear, v. n. туже med Ниши,
nikke amem; ryste paa Hovedet
som Tegn paa Misbülígelse. Cabìztuerto, m. Hymer.
Cabecear, v. a. blanda ung Vil» Cable,m.1bu (Tou жившем).
med gammel.
Cabellera, f. Hovedhaar; Komels
Hale; Trœemes Lev; falskl Haar.
Cabello, m. Haar.
Cabelludo, da, adj. динамит.
Gaber, (en, de) v. n. мамаше,
lndbefam i el um Rum, have
CAB
Mads святая; lìlslade, hœnde,
{пастве/га.
Cabestante, m. Spil (Haskins til
al heise med отдам i знаю).
Cabestrar, v. a. Iœgge Grime, og
saa Mandkurv paa Буг.
Cabestrear, v. n. lade sig fare
uden Maasland ved en Gríme
(от Dyrene).
Cabestreria, f. Reberbane.
Cabestrero, m. Rebslager.
Cabestro, m. Grime; tam Оше, som
gaaer fora." Hjorden.
Cabeza, f. Ноша, aversle Plads;
Overhoved; Heide; Top; Spids;
encajarse alguna cosa en la 0a
heza: sœtte sig noget l Hovedel;
en cabeza de: {Паст af; cabeza
de la iglesia: Kirkens Overhaved
(Решет cabeza de monte ó sierh
ra: Tappan af el Bjerg; cabeza
de casa: Overhoved i el Ниш;
tener mala cabeza: have el лес
Hoved; (fig.) сите ubeslndlg.
Cabezada, f. Slag med Hoveaet;
Hovedlag ш c» Hest; (Метам
paa эхом; et Slabs Зашел i
Seegang.
Cabezal, m. Новейшие, lang smal
Matras; Роте! ш en Vogn.
Cabezo, m. Topper» af el Bjerg,
тиграм. [коим
Cabezudo, da, adj. haardnakket,
Саша}, m. Caviar, salut Rog» af
Stm-en (Slags Fisk).
Cahida, f. Rummelighed, шиши
ning, малом.
Cabidad, f. V. cabida.
Cabildo, m. Capilel, Domcapílel;
Commun/:raad , Formandskab ;
Forsamling af амида.
СаЫо, m. тете: eversre og ne
derste Deel af en Dar- снег
Vinduesmnwne.
Cabo,m.Forb эту; depaa nagel;
Тому, Taugvœrk.'
Cabotage, m. Kyslfarl.
Cabra, f. (нм.
Cabrahigo, m. вши Figemrœ. '
Cabrero, m. Gjedehgmle.v [m'ngl
Cabria, f. Vinde, эйнштейн—
 CAD 55 -CAl
Cabrio. m. Титане. Caldera, f. Воде; silla de caderas.:
Cabriola, l’. Luftspvîng (диет í Lamestoel. ‚
hands). y Cadete, m, Cadet. \ [kenne
Самом, v. n. sgm'ngagbowe, Сайд m. Cadi, Dominar has Tyr-,
сшиты, фоте Luftspring. в Cadillo. m., Skrœppe, Borre
СаЬгоп, m. gammel Gjodebuk. (итал). \
Caca, f. Shar-n. ‘. . Caducamente, adv. wagt, [ст/шт.
Cacao, m. Cacao, Cacqobelme..\. Caducar, v. n. шине, lave, makke
Cacarear, v. n. kagle, klukke, gale hen c' Taagel (forncmmelig om
(om Hananvog Нот"). . Folk, der ere s-vœkkede afAlder
Сасагео‚.\ т. Kaglen, „Питии, dom); знаю, forfalde,sleves (от
Galen. ' ‘ ' i. . ‘п Ting) - - .
(lacera, f. Canal ­(lil Engvandíng). Caduceo, m. ‚Медалями. „{
(lacci-ia, I. Jagt, мутит; Jagt Caducidad, f. втиснули, Ар
.uykke (mala ell~ шанса). fœldighed (baadc om Регхопет og
Cacerola, f. Casserole, Катит. Tang). . ‚ __ . ‚.
Caceta, f. lider:y Kobberpande. ц Caduco, ca, adj. skrellelag,y af
Cacha, f. ‘Knívskafh .j[Hvalßsk. решу; breslfœldig, ниту.
Cachalote, m. Стадам, Slags Caduquez, f. fremrykkol Alder,
Cachamarina, f. Lugger (Slags Farhei Alder, Aldeïdomssvaghcd. \
tai. .\~ [Tet Санта, za, adj. ‚Низшие, afm
Cachemira, f. Kaschmir, отлит: ‚ fœzdig. .» f
Cachera, f. grov штампу. Caedurayí. Alfaldń Утекшие.
Cachete, m. Kind; хмелем, Эге Caer (a, наша, de, en,~p0r,sobre)
мы. - - v,: n. falde, гетто; .tabc,sig,
Cachetero, m. en bred.,y Iam-l gg afluge,l dee; шалаш, 'made (En
:nagel spíds Km'v. ­ . nogal). ` ,i ‚ . и
,(lafé,l m. Caffe; Ca/fehums.l
Cachetudo, da, адъшшцщс,
ел «ned store Kinder. ‘ Cafetera, f. Ca/Tekande. _,
Cachiporra, f. lyk Stok, Кабина. Cafetero, m. En som )par стоит.
Cachivache, m. Polleshaar. ` Cńfìla, m. Share, Trop; Formm
Cacho, m. Мес Stg/Icke, Deel, ­ ling (meest af gemene Folk).
Cachones, m. pl. Brœndingm' (i Саши, m. (Та/“щи, lyrkisk Ишачи—
Seen). ‚ dragt. -. . ‚ ч ›
Cachulera, f. Наде, Slçiulesled. ..\ Cagada, f. Slolgang; Flueslawn.l
Caohumbo, m. Slags Kokasmu. (давшего, ш: Pn'vel, Lamm.
Cacique, m. вшить Prinds. Cagafìerro, m.»Ha4mnerskjœl, Smid
Caco, m. ишемию Туи; гебшМоп cinder. [мент Цуг).
neske.­­ Cagajon, m. злит, Meg (af forf
Cada, adj. m. f. ‚тет, lwerl; à Cagalar, ш. Eudelarm. ­
cada paso: ved heeft ЗИМ; Cagalera. f. Шаг-глав, Mavesyge.
cada voz ma», cada .diai mas: Cagar, v. a; sklde, фате sil Fm'
mere og mere; cada vez peor: nadne; давили. fordœrve en Ting.
vœrre og uœrre; cada une, cada Cagarruta, f. стадам Á
cual: animer. ­_\ l \ Cagatnrio, m. Privel, Loçwn. д
Cadalso. “т. Shafol.A ~ ‘ [шуте Cagon, na, s. eg. оп, som ofte maa
Cadáver, m. Cadaver, Шт, dßdl gaae ш SKINS; (На) madlpxl,
Cadejo, m Bund# Gam ell ТУШИ. feigl Момент. . , [Squppen
Cadena. f. Lanka; (pg.) Saverio; Cahiz, vm, Maul, отит ma“ 42
тошнит Tilbvielighed; кит, Cahizada, f. “вдул/свищ, тют
Forplìglelse. — .-­ . ,f \ pau man kan маем: Cahiz med
Сдает. adj'. Am. f. Годами; som Kon». \_\ ‘ . ' ПИШИ.
truer med at falde, faldefœrddg._ Caiman, ш. Caiman, Slag; ,Kro
 CAL 56 CAL
Caida, f. еще; ‘b1-‘dt ` Hœlding, Í Calamita, L"Magnetnàal, Magnet.)
Skraaning af et Bjerg,`enBakke; i Calamitosarnente, adv. выпадут,
Heide paa et Forhœng, et ватт. ulykkeligen. ' Пату.
Caídos, m. pl. tilbageslaaende Ren! Calamitoso, sa, adj. elendig,~ulyk-‘
ter, Ileslancer (som ere forfaldne). Calandrajo, m. en tide» Halt; `viar
Caique, m. Jelle (liden Вам). agtig, ‘latterlig Рота”..-г .f .Hdl
Cairel, m. falskt, forlorent Haar; Calandria, f. Rutte-‘(for- ai .glare
Fryndser paa en Klœdning; Этил: Klœder og Tai slet', jevnt), Шеде—
under Neglene. Hille. “‘ f r l; « .
Caja, f. Eske, Kasse, Etui, шу Calar, v> a. “туре Seit; vœde, gjen
kiste; caja de anteojos: Brille nemlrœnge; om 'Fugtighed ;4 « (lig.)
fouteral; caja de violin: Violin trœnge ind i Sindet. i
Calarse, v.l r. nedslaaes, местам“,
kasse; caja de Cochet Vognkujïert.
Cajon, m. stor Kasse, Pakkasse; falde pludsuligen'; (de) шипеть
Dragkiste. trœnges, gienhemblades- (om' Fug
Cajoncito , m. dim. de Cajon: tighed, Regn o. s: v.); skaffeisig
Skuffe (i en Disk ell. Dragkiste `Indgang et Sled, -trœnge sig ind.
og desl.).> ‘ ' у Calar, adj. f. m.-f.‘lcalleaglig.
Calavera, Hjemeskal. »n п '
`(Zahl. Kalk. f .
Cala, f. Viig, Havn, som er i Ly Calaverada, f. dum Streg,­ ‘Ubee
for Uveir; Blglod 'paa Fiskesne'ret; sindighed, Taabelighed. `
ngde i et Skibsrum; Sonde, Calcar, v. -a.'«‘eft'ertegi\e, copiare
chirurgisk Instrument for dt un Trœk for Trœk.‘»‘ .
dersege^ngden af et Зим; Snit Calcareo, rea, adj.~ kalkagtíg.'
i en Frugt; Skive afFrugt; Aab Calce, m. Hjulskinne, füulring.: e
‘ ning, som gjeres i en Muur vfor Calces, m.> Tap iV et yTapliul (til
undersege dens Tykkelse. Temmerarbeide); Bjornene paa en
Calabacera, f. Grœskar, Vand этими;l at anderstette Метем.
melon. ‘ ‘ ~ Calceta, f. Fodlamke (til Forbry
Calabacino, m. Calebasse; Grœs`­ dere); Strempe; pl.`Slwgs-'Tortur.
kar, Flaske deraf, Drikkekar Calceton,‘ m.­ Strempe.1 ` ‘ '
deraf. ` ’ ' f Calcina, f. ‘Stags Cement; Катя
Calabaza, f. Grœskar, Cdleb'ass'e. material til ` Mdurarbeida» »l ­»..' ­
Calabóbos, m. ‚то, vedholtlende Calcinacion, f. Calm'nering, For
Smaaregn. д гид“ kalkniny. ­ ‘ " «nur»
Calabozo, n1. Cachet, trangt-’Log Calcinar, v'. впишите, fortlalk'e.
merkt Fœngsel under Jordon; Calco,` ‘т. Copiel af en Tegning,
Gartnerkniv. Afin/lc.' ' - - Hader sig .beregne
Calabrote, m. ' Kabeltoug. ` Calculable, adj. m. f. hvad der
Calado, m. Broderie, 'Udklipning; :Calculan v; a. bereme, givre over»
1
udskaaret Arbeide i На; eller - slag, udregnen ' ­ ‘.{Overslag
'Metal; Vands Dybde for 'at et Cálculo,` ‘nr ' Beregumg, ` Udregwing,
‘ Skib kan flyde; calados, pl. ‘Knip Calda, f. stark-11e; ‘awaiting
lings-Besœtning. ` ч` ' шиш-ш. ‘verme Bad.. v.-. . s .
Calafate, m. Kalfatrer, en som Caldear, v. a. фатеттвишмае;
kalfatrer Skibe. ’ ’ varme, bi'œnde`[dm Salen) 'og'da
Calafateria, f.`Kal`fatring.‘ ‘ recipr'. ` \`­ "­ ' ж ~ “
-Caldfatear, v a. kalfatre. rf" Caldera, f.'Kjedel. ‘V f' » ‘luïi
Calafateo, m. V. calafatériaìl* ’ Calderara, m. Kebbersrned.` »in` '
Calamaco, m." Kalamanley (Toi): Baldero, m. liden Kjedel, Thekjedel.
Calambre,A m. Krampe (Sygdom). Calefaccion; f. -0phedning; 0p
Caldo, m. Kjedsuppe.
Galamidad, f. Ned, Ulykke, I.liteit-
dignes; и i я сантиму.` l ч . ”в \ ' ­
 ß'Ab 5? FAL
Calendario, m. Calender, Almanak. holdende .„. ‚„. ,..,‚_ . .„ 1
Calendula, i'.y Ringblomst, Mor Callada, f. Gjœstebud, eg._,Maa,ltid
gen/rue (med gute..Ii'lotmsterït` у af tiibereclet (talun.v „ « \
Calentador, m. Varmebœkken, Var Calladamente, adv. hemmeligen,
meflaske. ­ н ‚ . Callado, adj. taus,l titbageholden;
Calentamiento, m. Opvarmen. рт, forsigtig, forslilt, indsluttet,..,
Calentar, щ a. varme, opvarme; Callar, (a, de, por)` v. а. tie, skjule,
(fig.) opmunlre, tiiskynde ш . Virk undlade, delge. _ t,
somhed, anspore. Callarse, v. r. tie.; ,quien .calla
Calentarse, (a) v. r. var-me ,.si'g,y otorga: den, .som tier, sanitykker,
opvarme sig. Calle, nl. Galle. l I. „
Calentito, adv. nyligen, for. ganske Callear, ша. give beherigt Mel
kort Tid siden. _ . lemrum (isœr твист Viinstokkene
Calentura, f. Faber.. . i Viingaardene). „ , `‚
Calera, l'. Kalkovn, Kalkbrœndeiie. Callejear, v. n. slide Broslenene,
Calero, m. Kalkbrœnder.\` „_.. :lebe Gade op og Gade ned.`
Calesa, i. Calesche„(l­'o.gn). . › Callejero, m.Dagdriver, Gades-liber.
Calesero, m. Kudslr. . [vagin Callejo, m. Ulfvegrav, Grav tit at
Calesin, m.rlet Vega, Enspœnder fange Vildt ­i. `
Caleta, f. Viig, Bugt` .(1alleion,.m` Allee, ,tige Gade, lrang
Calibrar, v. a. maale yCatiberet af Vei тонет Bjergene.
en Kanon elleraudet Skydevaaben. 7 Callejuela, f. Tvergade, Strade.
Calibre, m. Vidde {чел Kanon el Gallo, nl. haard Hud i, Handerne
ler andet Skydevaaben; enKugles 0g under Решите; Ligtorn.
Sterrelse; (fig.) Charakteer; ser Gallosìdad, l'. Hudforhœrdelse,
una cosa de bien ó.malcalihre,; haard Hud. y ‘_ ,_ , (bildet.
теге af en god eller. slet Caliber., Calloso, sa, защищенным, lyti-l
vœre af en god elter slet Qvalitet. Calma, ‚Г. Slithed, Rolighedp Hav
Calidad, f. Egimskab,~ Beska/fenhed, blik, умевшие. , ‚_ ,
Ovalitet, Art, Anlœg, Stilling; `en Calmar, v. a, berolige, formillde,
calidad de: i Egenskab af.. ...i stille tilfreds; (bruges ogsaa regi
Calido, da, adj. varm. ,.,_ . proque). v_» n.. bliveïstille,l
Calmar,` , ' lblivje
`
Caliente, `adjA m. Брит; en oa
liente, adv. straat, paa Идейным; . rolig, ,lœgge _sig `(,bruges от Vind
caliente como lun demonio : .djœv og Storm og flgurligt om Liden
leblœndt hedt, метатез- varmt. skaberne). ,À ,. ‚ „‚ -,
Calificacion., f. Benœvnelse, Titel, Calmoso, sa, adj. `stille, «rolig,_
Betitlen; Dom over Nagel; Due Calofriarso, v. r. have Febergys
“удод. ; '. "1719811 “М д ! uit, . I,
Calificado, adj. fornem, af Stand, Calol'ri_o,. tu., Febergysen, Slg'iœlven
anseelig, штаты. ‚ af Kulde, .<»‘Qin_,gaaer,y forud'for
Calificar, (de) v.-a. ,erklœre for, Faber., , , ,_
benœvne, give Titel eller Prœdicat Calm', m.4lj"ar1ne, Hede; Hidsigh'ed,
af; billige, anerkjendep (ßg.) :bei Opbrusning; (fig.) Livlighad,` Virk
myndige.' дентина. j " › \ .soniJied
sœtte ModIveri.­; darpalor
„ _ : _opnçitntra
' ‚ .
Caliñcarse, v. r. give sig. `ud for,
skaffe Beviser for at man er` af Calórico,..rn. Varmestoj'` y ­.
adelig Herkomst. . „ ~ Calumnia, f. Bagtalelse, Paadiglelse
Caligrafo, m. .Skjenskriver . Calumniador, ra, s. пищит,
Galina, f. lyk Taage, шит Taage. ISkumler.~
Calumuiar, ­„ a.. bla-gime.,v saure
(dç)\_v.
Cáliz, m.. Kalk (ved Altertjenesten) ,­
Blomsterbœger. .s , „ . Ens .ti-jre .og >Naim ved lfalslje
Calizo, za, adj. çkalkagtig, inde Beskyldninger. д .. . . ‚ .
 CAM 58 CAM
Calumniosamente , adv. pau on Саммита, `ш. En som er lisvig,
bagtalersk Маши. underfundég, lrœdsk.
Calumnioso, sa, adj. bagtalcrsk. Cambalache, m. Bytle, повинится.
Caluroso, sa, adj. гуду, van", Cambalacheár, v. a. bym.
brœndende, hidsig. ' Cambalachero, m. En, som handler
Calva, f. den Deel afHovedet, som med Химии“, Materie# og des).
er skaldet, som er uden Haar; Cambaleo, m. Skuespilì'ertrop.
Skaldepande. [HovedeL Cambiable, adj. m. f. som kan
Calvatrueno, m. skaldet paa hele byttes. ~
Galvez, f. Skaldethed. ' Cambiar (de, por) v. a. bytte, от—
Calvo, va, adj. sli-alaaf, bar,- т, bytte; веже Реп9е; flytla fra et
fortewet, mager, пришит ‘(от Stad т et Мог.
Jordan). Cambija, f. Удлините:
Calzada, f. Chaussee, ophalet kum СатЫо, m. Bytte, Отпишу;
stig Landevez'. ‘ Vea-elbank, Veœvlcontoir; Bars,
Calzado, m. Гошей; calzados, pl. Opgiœld.
Strampcr og Strempebaand. Cambista, m. Vexelerer, Витает.
Calzar, v. а. trœkke Skoc og Stram Cambux, m. Ватным. ‘
per paa; beslaae Hjul (eg. gjarc Cameleopardo, m. Kamelpmder'.
den падете Deel af en (Немеет: Camella, f. HunëKameel; Kar ш
stœrkere). “ at mathe Катит i.
Calzoncillos, m. pl. шлемами. Camellero, m. Kameeldn'ver."
Саша, f. Seng, Sengested,‘ Songe Camello, m. Han-Kamel. `
lclœder, Leia. Camellon, m. Havebed; тиска
Camada, l'. Tyvebande, Roverbande. kar', Мыши; for Бутане.
Саша}, m, (гите; Lœnke. “` Camel'oœ, ym. Kamelot (Stags Toi).
Camaleon, m. Cameleon, et Stags Camilla, f. dim. de cama: Seng.
Fiirbeen, som skifter Fame. Caminador, m. Fodgiœnger.
Camáudula, f. Помню-(таз. Caminar, (à, para, por) v. n. дам,
Camanduleria, f. Hyklerie, Skin reise, шпате; (fig.) gaas fremad,
Jìwlh'gìwni. выплавку. have Frcmgang; caminar dere
Camandulero, ra, adj. Нута-Нс, cho: gaae шепнув Vai,- caminar
Camara, f. Kammer, Уди-те, Sal; en ¿a virtud: gim'e Fremgang i
Kahyt i et вы; Krudtkammer s' Dy .
et Gevœr. ' l , Caminata', f. даму Spadssrerow';
Camarada, m. Kammerat,` шаш kort Reise forForneíelses Sky/ld.
broder, Ven, Selskabsbrroderjßted Camino, m. ‘Уед, ‘Reim Middel,
hjœlper. Handlemaade; torcer4 el camino :
Camaranchon, m. Loftkammer, vende от; perder el camino:
Qvîstkammer, Tagkammer; Af {омыв sig,- camino de ruedas:
lukkc, Pultcrkammer. Щит-воен ir` fuera de camino:
Camarera, f. Kammerpige. [отбыв sig; lir su camino :ï gaa@
Camarero, щ. Magazinforvalter; sin egen Voi (egà og 1193.“ ч
Kammerherre; Kammertjener. Camisa, f. Skjorte, Зет. ‘
Camarilla, f. dim. dey Cámara: Camisilla, f. Киша, Haloshqicmß.l
`Ca'misola7 i'. Skjorte med Катег
[Щеп Kammer. _
Camarlengo, m. ватты,- som er kryds. [Задушить
` Pfœsîdem f' det apostolìske Kam Сашогга, f. Stai, Trœlte, Езда,
er. Camorrista, ш. En som er стис—
Camaro“, m. Krabbe, Taskekrabbe. kjœr, дот gjeme' „и have гнида,
camarote, m. Kahyt. ' Slagsbmder. ` l' ' "
Camasquince, m. ngnabnrudfm Campana, f. квот. ‘
»ogen денет: Belydńìng. , Gampanada`,“\­f. 'ì Нападавшим,
 `(FAN 59 CAN
Klokkeslag. [порежете Cancelar, *vf a. швеи-уф, overslvyge,
Campanario, m. Klokketaam, штатам, annulere; afslalte et
Campanear, v. n. ringe med Klokke. Regnskab.
Campaneo, m. каолинита med Cancelario, ’ т; Kantsler.
fordoblede Slag, шт Ringen. Cáncer, xn. Krebs; Krœfl (Sygdom);
Campanero, m. Ringer,- Klokke Sq'ernebillede~(l{robsen). i ' ‘
slebe'l'. [lidera тетю. Caiimërarse,`v.> r. тете angrebel
Campanilla, г. dim: de campana: af Krœfl. ’ ‘
Campaña, f. Mark, Land, гит Canciller, Ylin. Камне); Seglbevarer.
Land; Feltlog; batir ó correr la Cancion, f. Sang; Slags Dígl. "~
campaña: streife om, recagnoscera. Cancion'cilia, f. dim. de cancion:
Campar, v. n. V­ acampar, орет— nden те, „ben/delig sang. i
gaae, udmœrke sig; campar con Cancioneró, m.l Víseèligler; Visebog.
su estrella: (fig.) vœre щеколд, Candadojm. Hœngelaas. ’
have en god Sljerne. ' Cunde, adj. снимаете: (от Sakker).
Campeche, m. Kampeschetrœ. Candela, f. Lys, V. velarl `
Campeon, mA зачитана, Hell, Cahdelabro, m. Armlyscslage.
Forsvarer. ` Candelero, m. лизание, ogsaa
Campesino, na, adj4 landlíg. Lyseslaber. »
Campesino, m. Bande, Landmand. Candelica; f. dim. de candela:
Campiña, m. slor adm-akt Mark Bougie (отнимем Instrument).
tjenlíg ш Dyrlcm'ng, "‘Brakmarlg Candente, adj. m. f. brandende,
Hvileland. gledende._
Campo, m. Ayer, Land, Mark; Cándidammte, adv. oprigligen, af
Loir; campo de batalla: Slag el тест Hjerte, uden Falslfhefl._
mark. Candidato, m. Candidat. '
Camuesa. f, стене, Slags иЕЫе. Cándido, da, adj.\­hvld; aabon
Canal. f. Kanal, Vandlednlng, Rende,
hjertig, opriglíg, ligefrem.
Vandrende, Vandgrav. Candil, m. Lampe, simpel Hcenge
Canalera, f. Tagrende. [canal). lampe. l ` ‘
Canalita, f. Мел Kanal (dim. de` Candonga, f. yszmülllelse, List ,
Canalizo, m. dim. de canal. нет Smiger; Speg, вьют.
Kanal mellem lo Нет ellcr Holme. Candongo, ga, adj. blöd, behagelig,
Camilo“, m. Tagrende; Vaskerende
i el Kjekken. v forferlsk, smigrende, иену;
C_andongucar, v; a. spege, alejarme.
Canaluza, f. Pak, емкие af Pebelen. Canecillo.4 m. 'Comala (пае: Bord
Canana, f. Herwefńcassée." ander ее“ врет-“ауте Sletleïfo'r
Canapé, m. Canape', Sopha, Lei en Karnìs); Бенине. ‘ ’ '
bœnk. Canela, f. Каме}, Kaneelbark'.
Canaria, f. Kanan'fagl (Han), Canelo, m. "Kaneeltrœ.
Canario, m. Копай/цуг (Han). Gange, m. Udvewlîng af Fanger. '
Canasta, f. Кит ,­ Mers paa en Mast. Cangear, y'. a. машет ranger.
Canastilla, f. [iden Kur-v, dim. de Cangilon, m. Kruk-lee, тигра/па.
canasta. Cangrejo, m. Krebs. ¢
Canastillo, tn. V. Canastilla. Caligrafía, f. Каштана.
Canastron, m. slor Кит. Cangroso, sa, adj/‘sam h_ar Kold
Cancamusa, f. List, som anvendes атм. д “‘ [Monneslœœden
for al наш в: Bedragerle." Санта], ‘ m. Cannibal, Итоги.
Cáncana, f. Вши/с, владеете, Canicńlä, f. Huridesljemen:
Cancel, m. зим-тете; For-der. Canijc, _ ja, adj; assel, mager, sygelig;
Cancelacion, f. 62 canceladura, f. Сайта. 1'.“‘ег“Вееп=б Fer-Armen
Udstrygm'ng, ишемии” (af eller Faden; Slt-f'rmebeen;y Tap c' en
мае: som er skrevet). ' lande.; шиит/пе].
 GAN 60 CAP
Canoyina, adj. hvid (от Haaret); Canutillo, m. Flatte, Skalmeie. ,._
hviat,l детки med Snee (от Caña, f. Rar, Siu; ,spansk Rar tit
Bjergene). Stoklte.,. ,
Canoa, l'. Canot, Baan has m Cañada, f. Dal; Ver' melt. to Bjerge.
Canon, nl. Canon,
dianerne. п Kirkelov, Regel; Canal. ш. Riisfletm'ng; Afledm'ngs
canal (Indretning til Fiskefangst).
Liste, Fortegnelse, Catalog; ,cáno Cañamar, an. Hampager.
nes pl: den ranoníske Ret. _ Caûamiza, f. Hampestœnget.
Canonitzo, m. Батист-т. „ . . Cañamo, m. Hama.
Canonlzacion, f. Canonisering, Op Cañamon, m. [lampe/ree.
tagelse blandt Helgenerne. _ Cañazo, m. Slag af et liar снег
Canonizar, v. а. canonisere, erklœre Rarstok. _ ‚
for Helgen, oplage, татам blandt Cañería, t". Vandledning (af Rar).
Helgenerne; (ng.) bifalde en Ting. Сайт), m. Riis/teming.
Canoso, sa, adj. haidhaaret, graa Caño, m. Rar; Bœk, Canal; Gang
haaret, Ниш af/Alder. t
tv, ander?v Jorden.
Cansadamcnte, adv. aforskammet, Cañon, m. Kanon; Geuœrleb.
kjedeligt, paa en besvœrligfaldende Cañonazo, m. Капот/ша.
Maade. Сайопеаг, v. a. kanonere, skyde
Cansancio, m. Trœthed, Udmattelse. med Kanoner. .
Cansar„.v. a. t/rœtte, admatle, kjede, Cañonet'a, l'. Slfydehul, Skydcskaar;
uleilige, besva-re. Telt for »Kaaonererna
Cansarse, (de, con, en) v.r.trœt Cañoneo, m. Kammade.
tes, mlmaltes; blive` lejed af. >Cañutìllo, m. Cantille, fila Guld
Cantablo, adj. ш. f. let- at synge. ellcr Selvtraad. , f \
lCantada, f.. Cantate, Sgngedigtisœr Cañuto, rn. liar, Tabus af Metal,
til lcirlteligt,Brug.t , Trœ, Glas ус. ,
Cantar, In. .SangV Cáos,'_ m. Chaos, Foruirring.
Cantu;
Camara, v.f. ‘11.также.
sgnge. › Capa, l'. Kappe, Kaabe; Overtrœlt,
Omslag. [hue
Cantarcito, m. ‘.dim. de ,pantarz Capacete, Jn. Stags Hielm, Pikkel
liden Sang, Vise. Capacho,_ m. Kara, Frugtleurv;
Cantárida, f.. Spanskfl'ue;> spans/t Taske. . i
flaeplaster. „ » , , Capacidad, f. Rummalighed,.Drœg
Canturilla, t". liden Krul-cke. tighed; (fig.) Duelighed; beleilig
­\(`.antax‘ina, f. offentlig Sangerinde. Tid, Stad ус. ' f
Camaro, ym..\Krakke, Vandspand. Capadura, f. Kaslren'ng, анашу.
Cantatriz, f. Sangerinde. . Capar, v.. a. kastrere, gilde; be
Cantera, f. Steenbrad.; (lig.) Anlœg skjœre, bortskjœre; forringe, smelt-
Genie, Dggtighed, Talent, ­ ke; capar un gallo: kapunere.
Canteria, f. Steentwggerkunst. Caparazon, ш. Hesledœkken.; Ska
C'anterito, m. Brsdskorpe... beral.; .
Cantero,.fm. Steenbryder, Steen Capel-rosa, f. Vitriol. (brita.
Cantidad,
hugger. f. Qualitaet, Starrelse,
., Capataz, rn. Opsynsmamt `i en Fa
Capaz, (de, para)adj..m. f. iStana
Mœngde, AntalßMaal. . , til, duelig,.sltikket til; star,y rum
Cantimplora; ~ f. Tragt ; Нашем. melig„, . . [Duelighed
Cantina, f. Kjalder;. Flaskefoer; Capazmente, adv. dueligen, med
Markelcnterie (füllen) meest pl. (lapazo, nl. Karo, Sivkurv.
Самыми, f. liden Visa. , ., Capciosamonte., adv. . bistigen,
Canto, m. ldang,- Киль, Bord; TyIc-« “мы; .underfundigem '
kelse, Vidde. v \ .­\., Capcioso, su, adj. listig, treads/t,
Cantor, ra, s. Sanger,- Затейте. forferisk. ` ~
 ’ CAP 81 GAR
Capeador, m. Тут), Spidsbub: n.' Capote,\ m. Kappe; (V. тсара).
Capellan, m. .Capellan. -\. Capricho, m. ­Egensímligheil,y Ind,
Capellanin, t’. Capellam'e. . ­ i атм, Lune, Nyleke. . ­
Caperoles,` m. pl. Rœli'ngen. paa Caprichosamente, ladv. мне/“им,
et Skib. y egensindt'g, тину, paaxlaaelig.
Caperuza, f.­& Сараи-пион, т. Hue, Caprichoso; sa, adj. lanefuld, egen
Hœtte; Kappe ell. Kaabe (med A>simllg, paastaaelig. .4 ‚. r
Capialzado,
Hœtte). m. Немота
« (isœr over Capricorniofm. тележки (Him
телеф.) : i и г
Dare og Планет. ш Cupsula, if. Kapsel, \Frehuusi; : ‚Кит
Capigorron, m. Dagdriver. af Porcellaa'n едет .Glas (tillßrug
Capilla, f. Capel; Наше paa en ved спетые Ориентует).
Kappe. .m [водит Captaeion, f. List, Kanslgreb, lmet’A
СарШег, mKIokker, Degn, Kirke med man jager eflermfoget., t
Capillo, m. Hue, Halle; yNathalie,b Captar, v. a. tilsm'ge sig med List,
Bemekappe. -g il. f . Captura,
Мамане, f.juge
Будде,-
after.
ожидает,
.. . Сои—
Capitacion, f. Кореша.
Capital, adj. rn. fA hovedsagelig,` fiscal-ing, Arreslering.. „Iii fr
fornemst, vigtigst. „ь Capucha , а . vf. (летит/аж (acento
Capital, mA Capital, А Pengesum; circunllejo). .\\» “t „
Новейшим et Land ellet` Parovinds. СарисЫпо, Б Capuciner-dlank. ~
Capitalism. m." Capitalist; . Capuoho, m. Munkehtelte. -‚ т
Capitalizar, v. а. udbringe Renter СариеЬоп, m. Munkehœtle.
og andre машут ш Capitaler. Capullo, "ш. Skal. „витамине
Capitalmente, adv. haardeligen, Pappe; Rosenknop. .^\
sum-ligen, dadeligen. Cara, f. Ansigt,i Мазут л .. i
Capitan,` m. Capitaine, Anfere'r for Caraba, f. Kuper, Kaperskib.
et CompagnieFodfolh, Compag Carabelai f. et Slags Рамы. ‚‚;...
театр ‘ ч .t f n» ‚ Carabelon,­ mi V. bergantin. »n
Capitani), tf мутишь. .‹ '« Carabina, f. Катает, Iii/fel, kort
Capitanear, v. a. соттапаете. en Skydegevœr, >der btvuges paeest af
Deel Trapper, anfet'e; befaledem. yCavallßfm'vl; ums" \'\\.­ ­.‘ Лет,
Capitanía, f. ‹ Capilainsgrad.- : Carabinero, m. Кишмиш let l[lyt
Capitulacion, f. Forlig от en Stads Caracol, m. .Vindeltmppe э
ell. Fœstnings Overgivelse.~ ' Caraoólßs, «interj »for ел , Uli/klee;
Capitulante, adj. ест capitulerer; l gid Du [дав-зет! , .
den, .so-m har Stede og­Slemme il Caracolear, v.\n. glare, Spring;
et Capital. ~ . I l lumle Heslen, gim'eCaprioler. '
Capitular, adj. mi’ till-som .tto/rer Caracolen, m.. Volle, Krumspaing,
til et Stift eller Capital. -r Tumlen- 'med .Heslem hartig »Ven
Capitulal'lcon) v. a. сорбит-е, ding med Husten. . .. .
parlemenlere, underltandle от en Carácter, m.- Gharacleer, Amid,
Overgivelse, blive ‘em'gy от темени/ша, Anndsbesbaßenhed;
Capitulation. ‘ . г - Метис, . Kjehdelegn; ‚Уст-Шума,
Capitulo, m. ­Capitel,sgeistlig~ › For Titel, Rang; Mine,.\Ud.s-eende, Ud
samling;‘Cupi¢el i en Bog; Ап lryk (i жатве). ‘ [швед
klage, Klagepumkt. till. Garacteristico, `ее, adj. characterh
Capon, m. Карат. t ц caracterizado, apart; à adj. ud
СаропсШо, m. dim. deGapon; mœrket ved sin Characleer,;'sin
ung Карма. “и, t Vœwlighed, sit Embede.
Caponera, `f. yskjult Gang` i Labe Caracterizar, vv. a. belegne, from»
gravene; Hensehuus, Buur for stille, . .Medal/re; vise t Character-.eng
Capuner. ‘ ч. ' \ beskikke t'l en Ушедшее, udtmvr
 (IAB 62 CAR
ke ved 1Ere, vadíghed, Títol ус. carcajada `tendida: `lee af гит
Cnrado, da, adj. bruges alena i Hals.
felgende Talemaade: >bien ú mal Carcamal, ш. >Bgenavn pau gam-f
curado: som hav-.fel тати р1-‹ le unige Fruenlirmfner; mager
ler slygt Amig?, godi ell. slet Ud Skindmœ-r.
wende. - . Carcasa, f. Slags Bombe.
Caramba, птаха. for en Оша, Carcax, m. .Pilelwggen
gid Du [шт от Slcafml ­ Cárcel, m. Fœngsel, Arresthuus;
Carámbano, m. тише/се, Iismp. Skrueklemmc for Заветы-е; рог—
Cal-ambola, f. Cm‘a.mbolage,«i Bil tero de cárcel: Arreslforvarer;
таят: шпаг/Те lo Kugler мг poner en la cárcel: sœtlei Рету—
Sled; (fig.) Puds man Vspille? En. sel.
Carambolear, v. nf .cammbolem Carcelage, m. Peuge- som betales
Маг/Те to Kugler i et Slml. ш Arrestforvœreren af den, der
Caramelo, m. Стати/сиг, Ьггврш диатез af датам.
Sukker, мутным Kaye af Carceleria, f. V. prision: Arrest.
Sukker og Машем. , Carcelero, m. Fangevogœr, Armst
Caramillo, m. Hymaflaz'le. ` «f fanmar. .
Caramamaulu f. Papirmask'e.; Mps» Carcoma, l'. Trœorm; (fig.) hem
ligt Ansigl. y . melig «agende Kummer.
Caranmña,= f. темам, тел wget Сак-сошел; v. a. vfoi-Irene, утюг.
рулю: Fruewlimmcr; maranfoñas Cal-comerse, v. r. (‚Еде ormsmk
pl. вешают, w/federel. Winsen, `kan, Годами. ' =
.hacer carantoñas: giove sig leashy CardaJ'. Karte, шалаш.
ker, coquettereu ‘пм . ч - Cnrdador, m. llldkaróer.
Carantoñero, mi En som фат ив; Cardamomo, m. Cardemomme.
ner, coq'uetlorer, gjm“ sig шита ` Cardan', v. a. lame, karte ша.
Carapacho, m. Krebsskal, {hun Carrdenal, m. Стадия]. _ рта.
'merskalç Skal pau-andre lSkul Cardenalato, m, Cardinalsvœndig
аут. ‹ х .. . Cardencha f. V. Garda.
Carátula, f. Mule, Змий; п Slags Cnrdenillo, m. Spanskgrent; Fao'
Maske, som Damer bams for al и som штат deraf.
beskytle sig mod Защитит; Ma Càrdeno, nu, adj. violet.
ske af вши—ш: »for ~al1mdgaae Cardero, m Kartemager.
Inscrtemes Slik; интима Ма— Cal-diaco, on, adj. «herende lil НМ—
ske for al {Магде sig. ц сед, irœr от Sygelomme og мш
Сагаш1его‚ m. Маше/“идти”! el Ierne dem'mod.
ler Maskvhandlur. -~ п‘ Cardialgía, f. Hjerlesling.
Caravana, f». столпе, Selskubwf Cardinal, adj. m. f. ‚Штаты, Но—
ßene`Personen шт reise sam ved- (f. nga).
men for замените Slcyld` ' » Cardizal, m. Steily begroet med
Camvauero, ты lKameelfeiw ‘ved 1 Tidsler. - v
env Сатина.
Cambon, "1
m. „нажимании del Cardo, m. шт. [Kam
Carducha, f. el Slags Kane, slur
piedra: шмыг мы " ' g Сидите, cardúmen, m. Fiske
Carbonada, f. кипит. . . slim, star Samling af Fiske.
Cavbonerla, if; китам ВАМ Carear, v. a. Confronleife, stille Vid
hum* дает sœlges ‘Kulm nu" ner sammen, sammenholde dere:
carbonero, meulsvier, Катит!— .Fm'klaróigen »
lerA ‘ ' v Carearse, v. г. Копию Summen
Carbunclo, 1n, Хат/атм), впиши. feral `talles ved, foral tale med
Митю, m. YV.y carblmmlo. Мутят. [paw
Camajada f. Skaggewallerk; .reir ‘ à Carecer. (de) v. n. тати, feile
 ешь 63. can
Сагепа, f. Kjalhaling, .\\ . Cariancho, cha, adj. som har el
Carenar, v. a. Метит... ...,I bred! „Атм. -
Carenero, m. кишащими-г Cariarse, v. r­.` тайне,
Carencia, f. Mangel; Bbotldse, Be Caribe,y m. Menneskeœder, grusoml
ravelse; вытащит, Eiendigherl. Menneske.
Camo, m. Cowromation,w Sama Caricatura, f. Caraicalw', salirisk
штат af Vidneforisluringer. Overdrùieise (i Tegníng og deel.)
Carero, ra, adj. dyr, son holder Caricia, f. Kjœrlegn. _.
haie Priser. Caridad, f. Kiœrlighed, Menneske
Carestía, f. Nad, Hamel; щит, Mœrlighed, Barmhjerlighed.
Hwngersnad; hai Рт: paa Varer. Cáries, m. Beeuedder.
Carel1 m. вытравив. f Garifruncido, da, adj. som har et
Careta, f. V. mascara, mascarilla: rynket Ans' t. .
Maske for ul beoogde питай т Carigordo, a, adj. тихими.
secters Slik. -r Carillo, lla, dim.;,de car-o:
Careto, ta, ndj. -bwgmomm Hest, kjœr, elsket,.fl_u/rebar,
med ‚ищи теч. ‚ . „ч Carilucio, ia, adj. som har en тж
Сагеу, m. Sla'lpaddeskal. Hudfarve, Amigtsfawei „ч
Carga, f. Byrde, Ladning, Lues; Carinegro, gra, adj. som har `«en
(fig.) Kors, Ulykke, Bekymring, mark, sort ‚(падут/атм
Отвагу; Ladm'ng i enKmion el CariñO, im. Tilbaielighed, embed,
ler пуще: Skydevauben. Kjœrlighed, Venskab. n.
Cargadero, m. Losse- ag Lade Cariñosamenœ, adv. ülbaieügen,
‚наш. - amt, kjœrligen.
Cargador, m. Алиби, Bofragler. Cariñoso, sa, adj. heef/mn, am,
Cargamento, m. Lœdning, Skills-l ky'œrlighedxfuld.
метну. Cariraido, da, adj.> freek, ufor
Cargar, v. а. lade, даете, paa skammet. [тиши Amigt.
lœsse; lade en Kanon, et (Зевает; Cariredondo, da, adj. sam kar et
paalœggc, beleg/rde, besarme; (Fg.) Carisma, n. Naade, Штате Gave.
oise godl блюд, understatm; `be Саша, f. dim. de cara: gamke
skylde, lilregne. smukl Атм. f
Carganv. n. ¿legge рас, iwile'paa, Caritativameute, adv. решетом
[туш pau en Ting;l (мы рад-ь kfœrligen, ушли“; теддиптше—
tage sig en Отвагу, for. nagel.; lig Kjœrlz'ghed, Ватт/деталей.
cargar con alguna lpersona »ó Carnativo, va, adj. Mœrlig, med»
cosa: «funge sig en Persan eller lidende, штатами, behjœlpelig,
щ; cagar demasiadovspise og датам. Y.
drücke formeget ; cargar sobre al Carlanca, f. Halsbaand ш Hunde,
guno: тете msvarlig foren «(п-ь beset med 1етптбпуе(ншэе); (fig.)
dens Opfersel; irœnge heftig ind List, Битва. Ми.
пот. .all
Carlançon, m. En som er, ищу,
paa En, bestorme kann med lian
l '
Carlear, v. n. V. jadear, шифре
Сатане, v. n. fare i Наташу; efler Veirel, щеке гтапуйтузш. .
hulde щ den сие Side (от Le Carlinga` f. пышет (pau виде).
дети); bie,y vente; cargarze de СаппеШп, m. ¿z f. Сит/‚пещер
годов: write med Taalmodighell. munk, Carmelilcrnonnc. ­
Cargazhn; lf. вышита. Carmelo, m. Carmel (Щепа a' Pa-­
Cargo, m. Embede, Вези/Ила; Paa lœstina). [melilerordanem
lœg, Ноет, жми, Еотрншше. Carmen, m. [шин/[азам af 'Car
Cariaconœcido, da, adj. «argom-‘ Carmeuador, m. шамот. у .
аду. - .. мед. Carmenar, v. a. .karte Uld; ту.)
Caninlegre, adj. m. f. „шталм— обиде аде Репуе fra en Атм]
 GWR’ 64а (МВ)
Spil, plukke En, «шике ‚Еппрры В Snedkerarbeide. ­ щ ' -iw i
Carmes, carmesi,jm. Caawnosin.Á` Carpintero, ­ m. Temmermand;
Carmin, m. Carmiawwd Рита « Sneaker; earpinteroi de blanco:
Carnada, f. иле/юта, „ниту; Sneaker; corpimero de obras de
Agn, Fiskeagn. ' ’afnera'x Шииты-топа,- carpintero
Carnage, mr ванты (saltel Kjed de` Carretas, `carpintero de prieto :
som Provianl этом l' Skibe); Hjul/mager, -Vognmager;' carpin
(/lg.) Neder-lag, Bloclbad двигает-а тего-` de ribera: „вышита-4
`lnëag: ‘ ““ ‘i ‘ 'u l' [selig: mand. .. . -
Carnal1 adjnmŕf. kjedelig, `Savill Garpo, muHaandled. .'l 'L rn i
Carnal, m. dem т da del er» til-1 Carraca, f. Ski-allie. . ~
‘ladl de Calholskelal »wise'Kjedë Cari-aco, ca, adj.' gammel, sygeh'g,
Carnalidad, f. шатун}; Sandse slirebeliq.l . . ‚ n «vi-i l
нулём-ъ! \`­“. 1W и“ Н` [seligenL Carral, m. Slags у Viinfous'lage.
Garnalmento; adv. kjedeligen, sand Carrasca, f. Steeneeg. .\
Carnaval ‚ m.- »\ Faslelaerislial,­y V. СагВазсащ-›ш:цЕуез!соо. .
camestolendas’.
Спта2_а, \ нмсити!
f.- Kjatlsiden paa и Carraspera, f. Hœshed. »
Carrasqueño, ha, adj. (fig). haard'.
l»aller el Sklml.“­ л ­ л - Carrera, fi Labebane, Vei; фетиш-х
Carne, f. Kjeaj carne salada; sal wb, Levend, вышла, Веди/г,
`tet­ Kjrrdy carnesde plumasîFug Haamivda'k; Решится, Lide»
lekj@d_ »itâ ’ e \\‘i“‘ .v1.11
skabernes .fn'e Lab; (fig.) «Solens
Cal-mero, m. Paar Wieder); Fna#- , ogiMaa/nens Венам «mi» А -
rel-jed, Faareskind. Cari-eta, f. Kjœrre. . .\
Carneslolendas,l i. pl. Carneval, Carretada, f. Штатские ; (тиары:—
den Till der er bestem! »lil Fm' fladighed; a ‘.carretadasi; `adv.
neielser- imelle'm Heilig Ив Коп— overfledigen, im i ‘
-‘ gers Fest »og Askeonsdag -og oed Carrelage, m. крип. "ь ›
'* vare- i »Almimlelíghefloi y5 1Dage. ~ Carrete, ­1n. `Vawerslicyllel;l Naal. .li
Carniceria ‚Й f. Бшфетиивгх (fig.) мы binde пашут med.y y nu.,
ÁBlodbad, ‘Slagierie i=Krig. ‚ниш, Carretdal“,­ v.'i » a.- Мат; >mmxporlere
Carnicero, mA Slagteryi (Маме: Varer pau Шантаж... ‘ и ‚
‘утзотс, blolltm'stigl Afinnmaske. l Carretera, f; Kjereeeiv. . 4 ч .
Carnicol,\­ ma Hoi: тюлений, Ow Carretenia, f. Hjulmagerarbeide.
eii og ‘Ilign'endeïïDyi'zßv \ » I l im Carretero, m. Уоуптстщ Kudsk;
сит-туша; ra, adj. имамами. :inlllmageß и i ~ ..
Carnoso; sa.. ‘allj- метну;- = -\› ­ Carretilla ‚И f. din1;»,de carreta:
Carnudo, da, adj. kjedfuldi. IGinigfstol ‘ for Bera.; Наташке,
‘1barnosbl ­‘.\­ м...“ : 'HMH . :Trilleber­ f i, ч .\.\..
Сито, га, adj; agr, kostbar; 'zi/yve Carreton„ m. ‚кашне; Hamid
'bar, kjœr; adv, аут; kostbart.\ kjœr're;ïBei­nwogn. . ~
Caroca, » f» Coquellerie,~a#ecterel Carriegm m. dobbelc Kum». ‚
Velsen. “я": э .’ .п f aiml Carril, m. Hjulspor; smal Vei;
Cardnada, "f: Carroaadc, 'Slags Faire.“ ` . [Уоущ Kimi.
Кгщгт‘таа‘Шёву.’ъ l :ii-iii* Carrillo, m.­«dim.» devcarroz' шеи
Carótidas1 Г.‘ pl: Palma/remera' Carriola,"f.~
Carrizo, m. lidel ¿elf Щетина“
зимние, blaaeLI'lie.
‘ V И“ --L (‚Мини
Carpa, f. Кате (Изюм iam-'r Carro, ma Yoga; ‘Forspandfon .en
Carpeta, f. y--Teppe, Bordwppe; Vogn. \i\h\v.“­‘. ­\)')\\. \ «i .› ‚ i
Skoivemappè, Ответа, Omslag Carrooinfm. итал. ' n »m
til et Brev.'\ . .l -i- = :.‚ » Carromatero, ml- Kjœrrekuilsk.x . i
Carpintear, v» h. tilhugge,~»um­`~ Carromato, m. [Наго-те. „ъ
je, ‘gjere Temmermańdsarbeide, Gai'roña;\\frAadsel ; ъЬваштец yma;`
 CAS
dent Шва.
Carroñar, v. а. bruges om Skab
syge hos Faarene (roña).
Carroño, na, adj. [отдавить be
давшее, raadde», stinkende.
Carroza, l’. ртами Vogn.
Can-nage, m. Kföretai af alle Slags.
Carmagero, m. Vognmand.
Carta, f. Brev, вышке, Skrift;
Паштет; Grundlov; Kort, Spil
lekorl, meest c' pl., Adressekorl;
Decret . Beslulm'ng , Anordning ;
carta de credito: Стати; carta
de dote: Gavebrev; carta blanca:
Fuldmagt, fri Raads'ghed.
Cartabon, m. Finkel, Vínkelhage
(for Muurmeslme og Temmer
тата). [vild Safran.
Càrlama, l. cartamo, m. Saflor,
Cartapacio, m. Hefte. Skrivebog.
Canapartida, l. Certeparli, Fragt
Contract, Fragtbrev.
Самары, m. gamle fuldskrevne
инд/Шуе Papirer, Мастит,
Krœmmerhuuspapir.
Cartazo, m. Bree fuldt afhaarde
Hettesœllelser. -’
Cartel, m` Placat; Forlig om Fan
gers Udueœlíng; Udfordrt'ngsbrev.
Cnrtela, f. Annotationstavle; Con
sole, шт Bord under et Sped.
Carlelon, m. Placal.
Cartera, f. тешат, Tegnebog,
Portefeuille; carteras, pl. Acter,
Ранее Acier, вылет.
Cartera, m, [Эк-шатает, Postbud.
Cartilago, m. Brush.
Cartilla, l. dim. de carla: ABC
Bog. [omtrykt Blad.
Carton, m. Pap, Pappapér; Mappe;
Cartonero, m. Paparbes'der.
Cartucho, m. Kanonpalron, Gevœr
patron.
Cartu'o, m. Kaz'tkcusermunk.
Cartu ina, f. Slyka Kort ell. Pap
lwo maa vikles гримас: Silke, Guld
eller Selvlraad. [el Saar.
Carúncula, f. Kjerlel; Skorpe paa
Carvallo, m. Slags Eeg.
Carvi, m. Кате (Plante).
Casa, m. Haus,- Раньше; Huus
таим; Handelshaus.
Спаса, Í. лжецом.
65 CAS
Casaeion, l. Ophœvelse, Udslet
шве, Tlllntetgierelse; Cassen'ng,
Embedsforvisning.
Casacon, m. V. casaca.
Casadero, ra, adj. узде/штабу.
Casamata, f. Casemalle, Пташка
under Volder» e' en Fœslm'ng.
Casamentero, ra, s. En, :om тег
for en Anden.
Casamiento, m. жмешь, Bryllap.
Casapuerta, f. Vestibule, For-gaard,
Forsal, ster Forslue.
Casaquilla, f. kort Overkjole.
Casar (con) v. a. œglevie, то sam
men, forene ved Штамб; [ог—
ene, sammenfeie; штифте, an
nulere.
Casar, v. n. casarse, vr. gifle sig.
Casca, f. Garverbark; Bundfald
едет Druepresningen.
Cascabel, m. Вите.
Cascabelear, v. a. индус, inddysse;
smígre; afspíse med lom/me Lef.
ler; v. n. handle ubesindt'gl, frem
fusende, uoverlagl.
Cascaciruélas, m. Slundeslas.
Cascada, f. гала/ат.
Cascado, part. di adj. afkrœftet,
svœkkel; estar cascado: шито
casseret. [вшить
Cascadura, f. Саввы—ту; Istyldter
Cascajo, m. groot Grams, Smaa
sleen. [Smaasleem
Cascajoso, sa, adj. [ша агаты,
Cascamajar, v. a. knuse, stede
istykker.
Cascamiento, m. Knusen, Sender
stoden, Islykkerslaaen.
Cascanuéces, ш. Neddeknœkker.
Cascar, v. a. stede istykker, lauwe,
brœkke , senderb'ryde; slaac,
И319“
Cascarse, v. r. gaae istgkker; Мое
casserel; bla'oe afkrœftet.
Càscara, f. Skal, Bark, Skorpe.
Cascaras, interj. for en Ulykkel
Cascaron, m. ./Eggeskal.
Cascarria, f. Gadeskarn,
Cascarron, na, adj. haard, sharp,
streng.
Casco, m. Hjelm; Slykke af en
sprœngt Bombe eller Steen; Hes
гати; Sadelbom; Halteform;
ö
 CAS
casco> de una casa, de un navío:
Ornfang, Rumi et Huus, iet Skib;
quitar ó raer del casco: bringe
En nagel ud af Hovedel.
Cascos, m pl4 (fig.) Hjerne, For
stand; tener los cascos a la
gineta: vœre ufornuflig, vœre
vaktende, abesteml; tener malos
cascos: have liden Forstamt, li
den Dem'mekraft.
Cascote, ш. Muursteensgruus.
Cascudo, da, adj. man siger det
om Dyrene. som have ymeget haar
de og tykke Hove, (Hover).
Caseoso, sa, adj ostagtig.
Casera, f. Huusholderske.
Caseramente, adv. huuslig; uden
Ceremonia, uden Omslœndigheder,
familiœr. [Bondegaard
Casema, f. Meien'e, Landsgaard,
Caserío, m. Samling, Klgnge af
Нике i en Lands-bye eller Bye.
Caserne, I'. Caserne (Logis for Sol
dalt/Y).
Casero, ra, s. Huuseier, en som
borlleier Hase; V. habitante, mo
rador. `[simpel
Casero, ra, adj. haastig; ligefrem,
Caseta, f. dim. de casa: lidet
- Hurts.
Casi, adv. naasten, nœrved; casi
casi, casi que: meget тет derved;
casi contrato V. cuasi contrato.
Casina, illa, f. dim de casa:Hylte.
Casilla, l. Zelle i en Bikube, hvor
Bierne lœgge Умеем
Casiller, m. En af de simpleste
Tjenere i et kongl. Palais.
Casillo, m. dim. de caso, bruges
ironis/c om et mindre vigligt Til
faalde.
Casimiro, m. Casimir (Slags Tai).
Casina, f. Stags Theplanle.
Casis, f. Solbœr; Brœndeviin deraf;
Solbmr-Liqneur.
Casita. f. dim. de casa, V. casica.
Caso, m. Tilfœlde, Omstœndighed,
Hœndelse; caso de menos valer:
mindre hœderlig Sag, Tilfœlde
eller Handling; caso que: iTil
fœlde af,- en todo CaSO: батист!
Fald; dado caso, demos caso:
fomdsat at; de caso pensado:
66 CAS
med velberaadt Hu: es caso
negado: del er nœsten umuligt;
vamos al caso: til Sagen!
Casobar, m. Kasuar (Fugt).
Casorio, m. uforsigtigt, ubetœnk
somt indgaaet /Egteskab
Caspa, f. Haarflas, Slags Smuds,
som sidder ved Haarredderne.
Casperá. f. Kam til at borttage
Haarsmuds, Flas af Наш-ее.
Caspita, interj. for en Ulykke/
Caspitura. mterj. V. caspita.
Casquetazo, m. Slag med Hovedel.
Casquete, m. Hue, Kasket; Plaster
for Skurvede.
Casquijo, m. Smaastenetil at ud
fylde Hutter med (ved Muurar
beide/,' Sand og Steen lil Veifyld.
Casquilla, f. Zelle i en Bikube.
Casquillo, m. dim. de casco: Ве—
slag paa en Stok, en Landse;
.lern- ell. Slaatspidsen paa en рт.
Casqmlucio, cia, adj. opvakl, lystig,
munter, sorgenfri.
Casquivano, na, adj. som har el
vindigt, ют: Hoved.
C Asta, i. Race, Slœgt, Kaste; Slags,
Egmiskab; v. especie, calidad;
de buena casta: af god Race.
Castamentc, adv kydsk.
Castaña, f. Kastanie; stor Flaske
eller Krukke: Nakkehaar hos
Damer; peinado en castaña: op
satHaar; castaña apilada ó pi
Копна: ter Kastanie; castaña ге
goldana: vild Kastanie
Castañal, castañar,’m. Sled, hoor
Kastanier voœe.
Castañero, ra, s. En, som handler
med Kastanier.
Castañeta, f. Castagnette; ogsaa
den Stai som фате: ved at smelde
lmed Fingrene for at efterligne
Castagnetter; et Slags Silketei.
Castañetazo, m. augm. de casta
ñeta: del Smeld eller Knald som
en Kastanie frembringer, naar
den blister i Ilden; Slag, Smeld
med en Castagnette.
Castañeteado, m. Castagnetmelodie
at dandse efter.
Caslañetear, v. n. spillemed Ca
stagnetter; klappe med Hœnderne,
 CAS 6711' CAT
smelde med Fingrene; klukke (som lo castizo: reen, correct Stiil.
Hensene). тете. Gasto, ta, adj. kydsk, reen,~tugtig,­
Castañeteo, m. Klapren med Toen fuldkommen i sit Slags; (om Stilen
Castaño, m. Kastanietrœ. V. castizo). -
Castaño, na, adj. kastam'ebruun. Castor, m. Bœver; Stags uident Tai.
Castañuela, f. ранению; Castag Caslorcillo, m. Slags „тет Tei.
nette; estar como una castañue Castóreo, m. Bœvergjœl.'
la: vœre munter og glad; casta Castra, f. Trœers Beskjœren.
ñtlelas, f. pl. visse Huller ved Castracion, f.- V. castradura.> - '
Stormasten, Halshuller. Castradera, f Km'v som anvendes
Castañuelo, la, adj. kastaniebruun. ved Biavlen.
Castellan, m. Gouverner i et fast Castrado, m. Castrat.
Slot, Slotsforvalter. Castrador, m. Gilder, en, som'
Castellano, m. det eastilianske castrerer.
Sprog; en gam-mel Guldmynt, hvis Castradura, f. Castrering; det Saar,
Vœrdi var forskjellig under de' som bliver tilbage efter Castre
forskjellige Konger. ringen. ~ 'l (элиту.
Castellano, na, adj. castiliansk, fra Castrametacion, f. en Leirs Af
Castl'ar, v. a. castrere,l gilde ; rense
Caslitien; la castellana: efler
castiliansk Skik, Mode. ' et Saar; beskjœre Trteer.` ’
Castidad, f. щемит; castidad Castrense, adj. militair, hvad
conjugal: œgteskabelig Troskab. der herer til Krig og Krigsku/nst.
Castiñcar, v. a. фате kydsk, be Casual, adj. m. f. tilfœldig. '
vœge til Kydskhed. Casualidad, f. надвинута, Hœn
Castigacion, f. Rettelse, Correctur delse. ­
V. castigo. Casualmente, adv. lilfœldigviis.
Casligadera, f. Rem, hvori Klok Casucha, f. lidet, usselt Huus, Hytte.
keknevelen hœnger paa de Klokker, Casuista, m. Casuist. f
der anbringes om Dyrenes Hals. Casulla, f. Messehagel.
Castigadamente, adv. correct, feil Casullero, m; En, som arbeider
frit [V. castigo. Messehageler og andre kirk-elige
Castigamento у castigamiento m. Prydelser.
Castigar, v. a.'revse, stra/fe, rette; Cata, f. Forseg, Preve.
forbedre; krœnke, saare, bedreve. Catàbulo, m. Stald. ‘ J
Castigarse, v. n. forbedre sig. Catacaldos, m. Slughals.'"‘ ' 'ï '
Castigo, m. Revselse, Straf,- (fig.) Catador, m. En, som smager, for
Com'ectur af en Bog, et Skrift; seger, som prever noget.
sin castigo: ustraffet. Catadura, t. Forseg, Smagen paa
Castillejo, m. dim. de castillo: lidet nogel. _
Slot; Gangstol for smaa Bern. Catafalco, m. Katafalk'. ‘
Castilleria, f. Skat, som betales en Catalan, na, s. Catalonier,»­‘ fra`
Slotsherre for Gjen/nemgang over Catalonien. ' ` -
hans Gebet; Slotscommandanls Catalejo, m. Kikkert.` ‘
Embede. Catalina, f. Slags Papegeie.
Castillete, m. dim. "de castillo: Catálogo, m. Katalog, Liste, For
lidet Slot. tegnelse. “ '
Castillo, m. Slot, Citadel; Taar Catalpa, l. el Slags amerikansk-Trœ.
net i Sehakspil; Zelle, i hvilken Cataluña, f. Catalonien, spansk
Bidronningen lœgger sine /Eg; Provinds.
castillo roqnero: Slot, byggetpaa Catana, f. Y. catalina. ' _
en Klippe; hacer castillos -en cl Cataplasma, i'. bledgjerende Omslag.
aire: byggel Lufteasteller.- ` ` ’ Catapocia, f. Pille forsege;
(Lœgemiddel).
Cater, v. a. smag'e, undef-'-­
' Castizo, za, adj. af god Race; esti
5*
 CAS 68 CAS
sage, впопад; lœnke, Мое, тем; l Calodon, m. Sings Иными.
saga, индус, cfierstrœbe, tragic Católinumenle, adv. штат.
aller; ваше Ргйз pda, Медиум; Catolicismo, m. Calliolicismus, den
calholske Religion.
vatai' en lit-‘z slirrc рад; cuando
no se cata: naar man minds! Católico, ст, adj. calholsk.
maken' рас dei Católico. m. Caiholik.
Catarata, l’. Stair. Обещает; Catóptrica, l’. Doel af Optiken.
Cataract, Vandfald. Cataratas, Catorce, adj. num. [jor-tm
pl. Мамку“. Batir las cala Catorceno, na, adj. 0rd. депеше.
rnlas: bardage Stœr; tener cala Catorzavo, m. Ejoriendedcel.
ratas: (fig.) ikke sae kim-l, ikke C tre, m Галину.
indsee. Catricofre, m. Siagbœnk, Sovebamk.
Cataribei'a, m. Jaeger шлем, sam Cauce, m. Canal. [holden
шлет efler de jagende Falke. Cauchil, m. Vandledning, Идите
Catan'. l, adj. m. f. готам, мы Cancion, í. Caution, Burgen.
af Зина. (немке. Caucionar, v. a. шпионы-е, gaae
Catarriento, ta, adj. udsal for For i Borgen for.
Catarro, m. Эти. Forkjaieise. Caudal, m. Eiendom, Formue, Rig
Catarroso, sa, adj. [orkjelet, [ша (Ют; Ovorflodighed.
af Smic. Китае. Caudalosamenle, adv. iMœngde,
C.­tártico, on, adj. гетто, af мегаватт.
Catasta, f. Stags Hnebœnk. Caudaloso, sa, adj. om Полет,
Calaslro, m. Skatleragisleo'. som ere vandrige, falde af Vand.
Catástrofe, l'. Catastrophe, пыт Caudillo, m. Chef, Anfefrer for en
gelse, Tilfœlde ; Vendepunkl. Hœr eller Afdeling Soldalar; Over
Cataviemo, m. Flai, шпалы pau hoved, Formand for en Corpora
Skibe. tion elle#` Commune.
Catavino, m. Kar, Glas for at Caudon. m. Slags Fugl ш Lokken.
prove Viin i Kjalderen; lidel Ни! Cauro` m. Vestenvind.
som anbringes ovenpaa at Fou Causa, f. Aarsag, All, som frem
slage for at smage Удиви; Viin bringcr en Virkning; Grund, Be
prevcr (стыду Bcslilli'ng), (fig.) vœggrund; Sag, Handling hvori
En som driver om рва Viinliuse. man lager Deel; Relssag, Proces.
Catear, v. a. sage, оленем. Causa impulsiva ó motiva: Be
Catecismo, m. Catechismus. vœggrund, som bestemmer ш al
Cátedra, f. вашим; ophaietPlads handle; causa pública: одежку
for en Lœrer; Professor-Embeda; Sag; [шиш Interesse.
den apostoliske Slol, St. Peders Causador, ra, adj. den, som er
Stol. [vedkirke. Aarsag lil nagel.
Cadedral, (iglesia) adj. & s. Ho Causal, f. Grund, Bevœggnmd.
Categoria, f. Categorie; Klasse; Causalidad f. Forhold mellem Aar
Rang, апатит, Onistœndighcder. sag og Virkm'ng.
Categoricamente, adv. calhegorisk, Causal', v. а. швге Awrsag lil, for
bestemt. [beste/mt. aarsage, bevirke, foranledige.
Categorico, ca, adj categovisk, Causidico, m. Advocat (bruges
Catequista, m. En som cathechiserer. sjelden.
Catequizar, v. a. сад/несшим, iin Causon, m. Slags hidsig Feber.
атм iReligionen; 719.) bevœge Cáustico, ca, adj. kaustisk, Мап—
En til at foretage nogel ellerind dende, forlœrende; bruges ogsaa
vilge i noget. som этими». [Forsiglighed
Caterva, f. Hob, мадам Cautamentß, adv. forsigligen, med
Camo, Va, s. V. cautivo. Cautela, f. Forsigliglied, Versam
“то по. japmisk та. hed; List; Klogskab, Finesse.
 CAZ
Cautelar, v. a. V. prevenir, pre
ca\ er [нажмут
Cautelarse, v. r. anuencia Fors-'grig
Caulelosamcnte, adv. belœnksomt,
med Forsigllghcd; lästigen.
Cauleloso, sa, adj. klog, forsiglig,
баталист, varsom; jtm, Лену.
Cauterio, m. [шалаше Lœgemlddel;
lapis infernalis og dens Arwen»
деве verl Saar; (fig.) Forehyg»
gelsesmiddel mod en Last, м la caza: (fig.) даете den Гите lil
Lidemrkab. [Baan
Caulerizscion, f. Brœnding pda
Cauterizar, v. a. brœnde Saar.
Cautivar, v. a. lage tilfange.
Cautiverio, m. Fangenskab, Sla
verle.
Cautivo, va, s. Fango, Slave.
Canto, ta, adj. Itlog, forsiglig, be
стат. _ шиш; cazador mayor: Over
(Zava` f. Viinslokkena Omhuggen,
шплинт; Kjelder. [aura
Cava, adj. haul; cava vena: Haul
Cavador, m. En, som graver i
Jorden, opkasler Jordan.
Cavadura, f. Udgravning, opgrav
nlng. [grave
Cavnr, v. a grave, орущие, ud
Cnvar, v. n. шпиле, статуе dybl
м, gimemlrœngv, (fig.) (en)
fordybe sig, Ища dgbl ind i
noget, астмы nale.
Caverna, f. Hale; Hui, Fordybning
i Kjvdol eller en Byld eli. шт.
Cavemilla, f. dim. de caverna:
“den Hale. мыт.
Cavernoso, sa, adj. гам агНиИвг;
Cavidad. f. Hale, Wilbe, Рому!)—
щ; Udlmlning, Нити.
Cavilacion, f. акцептами.
Cavilar, v a. braga вращению
lieder (for at отделе Sandhsden).
Cavilosamenle, adv. раа en :pide
ßndig Maude.
Cavilosidad, f. V. cavilaclon.
Cdviloso, sa, adj. ерша/Вишу, ш
baielig ш at omgaae og fordreie Gazon, m. Star тяп); Нишыаз.
Sandheden ved вреде/апатита.
Gayador, m. Кутаиси); шторм
slav; тушами.
Cms, m. pl. Klipper, smaa Ber
затмит i Havel.
Caz, m. um Canal, Утилиту.
69 CAZ
Caza, f. Jagt; det Уши, зет er
under Forfalgelse; caza mayor:
Jagt offer slam Нут, .som Iljorz,
Vildsviin yc.; caza menor: Jagt
efter mindre Пут; aves de cuna:
Falkejagl; dar caza: фате lagl
after el Skib, [erfolge del, тис
влет del; ponerse en сям: Ine
rede sig lil Hagi, naar* ми bliver
jagel af el amm Skib; levantar
ас тешим nogal; andar à enza
de gauges: (fig) drive отита
uden Maal, uden Пупе.
Cazadero, m. del Sled hoor man
jager, hoor так opholder sig.
Cazador, m. тает; cazador de
тога: Jœger, som jager med
Hun е euer Gam og «me skyaeriïf
jœgermester; casador lurtivo:
Krybskylle, таим.
Cazar, v._ a jage; (fig.) орта
nogal ved пептидами; cazar
ratones: неуда bom; cazar con
perdigomes de plata: Моде та:
og foregive, al man saw har
Леши del; cazar moscas: башне
sig med Возрастет.
Cazcalear. (де) v. n. тете ug agnes
увешан/ну. таим have »ngel al
givre.
Cazcarrln, f. sumas, Snam (Сет
магнат Klœderne).
Cazcarrivnto, la, adj. ‚тещ.
Cazo,m. Сшитые, Panda; Yami
ase.
отпер, f. dim. de вашем: Fang
hulspande paa в: Gevœr; “den
Casserole.
(Запоют, f. dim. de Cazuela:
Fœnghulspande; Parderplade рас
en хвате; Knop paa et Skjuld.
Cazohlla, f, dim. идеи Casserole.
Снизит. ш. augm. de cazuela:
slor Casserole.
Cazudo, da, adj. sigas от on Кто
med bred Hyg.
Сашей, f. Uassel'ůle, Paride; Ca
zuela carnleerat Лафита,
Kjedgrgde.
Cazumbron, ш. dekm
 CED
Cazurro, rra, adj. lamsk, тенте:
i sig solo. .
Се, interj. Har! ih/ her! por ceo
por be; paa den ene eller anden
Meade.
Cea, f. V. cia: Hoflebenel.
Cebada, f. Byg.
Cebadal, m. Bygmark, Bygager.
Cebadera, f. Foderpase.
Cebadero, m. Gjedning, Fedm'ng
for Creature, del Stad, hvor
man lœgger Lokkemad ud for
vilde Буг; en som handler med
Byg, Kornhandler...
Cebadilla, f. Nysepulver.
Cebador, m. En, som gjeder, feder
Creature.
_ Cebar, v. a. fodre, give Fader;
­"' giede, opfede;` lokke ved Forfa
relser; have Fœngkrudt paa et
Gevœr; amœnde et Fyrvœrkerie;
(fig.) поете, орлаттв Lidenska
berne.
Cebar, v. n. trœnge ind, gribe fat
(om en Spiger eller Skrue).
Cebarse, .v_ r. (fig.) finde. Fornai
else i noget, beskjœftige sig ivrig
dermed, теге. forhippet paa nagel.
Cebellina, f. Zabel, гаммам.
Cebo, m. Fader, Fourage til Dyr,
til deres Gjadning, Fedning; Lak
kemad for vilde Dyr; Fœngkrudl;
Nœring for Lidenskaberne.
Cebolla, f. Lag (Plante), Oliehuus
paa en Lampe. .\ . "l
Cebollerq ‚ га, s. Leghandler, ‚д.
Cebolleta, f. Chalotlag.
Cebon, m. giath Soiin eller Отв.
Cebra, f. Zebra.
Cecíal, m. Stokflsk.
Cecina, f. сане: eller tarret Kjed;
(fig.) mager, tar Person.
Cedaeero, m. Siemager, Haarsie
mager (Haarsiilmager).
Cedazo. m. Sie `(Siil), Haarsie;
Sígt, .Ieelsigt, Sold.
Ceder, (à) v. a. overlade, over
give, overdrage.
Ceder, (en) v. n. vige, overgioe
sig, give efter, underkaste sig; synsmand; Inspecteur ved Offenl
vfelge, adlyde; here едет, sam- д lige Skater.
tylcke i; ceder de su~derechoz> Celage, m. Straalebrœkning iSky
afstaae fra sin Ret.
70 CEG
Cedilla, f. lidet Skrifttegn, sam man
sœtter under с foran a, o ag u,
foral titlfjendegive, at det skal ud
нив: som s.
Cedlza, adj. man bruger del от
Kjed, som begynder at bedœrves.
Cedria, f. Gummi, Harpiae af Ce
derlrteet.
Cedride, f. Fragt af Cedertrœet.
Cedrino, па, adj af Cedertrœ.
Cedro, m. Cedertrœet, Ceder.
Cédula, f. Seddel, Billet; cédula
de cambio: Veaeel; cédula de
loteria: Lotterieseddel; cédula
real; kangeligt Patent.
Cefálica, f. Aare i Hovedet.
Celìro, m. Zephyr (mild Vind).
Cefo, m. Slags Abe.
Cegado, adj. sandet, opfyldt med
Sand (man bruger dei от en
Haan, en Brand ya).
Cegajoso, sa, adj. som har 1in-
dende еще.
Cegal', v. а. giare blind, bereue
Synet; opdgnge, apfylde en Brand,
en Grav, en Hav», (fig.) blœnde, far
blinde (от Lidenskaberne); cegar
los conductos: tilstoppe Cana
ler, Rareneien Vandledning; се—
gar los caminos: зреет-те Veiene.
Cegar, v. n. blive blind, tabe Synet.
Cegarrita, m. Nœrsynet.
(legato, ta, adj. nœrsgnet.
Ceguedad, f. Blindheit; (fig.) For
blindelse.
Ceguera, f. @imag/galore; Blindhed.
Ceja, f. Bienbryn; Tappan af et
Bjerg; Samling af Skyer paa
Toppen af et Bjerg; cejas cerdas:
tykke 0ienbryn.
Cejar, v. n. gaae tilbage (om en
Vogn); drive for Ankeret (от
Skibe); vige tilbage (от en Krigs
лает); (hg.) give efler, vige.
Cejo, m. Skye, теги Taage.
Celada, f. Hielm, Pikkelhue; (fig.)
Snare, List foral bedrage En;
Baghold.
Celador, ra, s. Opsynsmand, Til
lorne _og de forslqj'ellige Farver
 GEL 7l
som fremkomme derved; Gitter
vindue; (fig.) Forttdsigelse, For
betydning, Forkyndelse.
Celar, v. a. vaage over, passe
paa, fore Opsigt over; skjule en
Hensigl; udspionere Ens Opfersel
eller Handlinger; gravere i Metal.
Celda, f Celle.
Celebracion, f. гимну Heitidelig
holdelse; Bifald, Bifaldsklap; en
Forsamlings Varighed. Vedvaren.
Celebrador. m. Ensom raser, som
giver sit Bifald tilkjende.
Celebrar, v.a. rose, opheie, prise;
haitideligholde en Fest; give sit
Bifald пашете.
Célebre, adj. m. f. bereml.
Celebremente, adv. beremt; pad
en пептид Maade.
Celebridad, f. Beremthed; Hei
lidelighed.
Celebro, m. тете; (fig.) Forstand,
Klogskab, Viisdom.
Celeridad, f Hurtighed, Hastighed.
Celeste, adj. m. f. himmelsk.
Celestial, adj. m. f. himmelslt; (fig.)
[питие/Гену, fuldkommen, yunder
fuld.
Celestialmente, adv. pda en gad
dommelig, himmelsk, faldkommen
Maude.
Celibato, m.- ugift Stand.
Célibe, ш. ugiftMandsperson, Pe
bersvend.
Сета, f Slags stor Fisk, som fan
ges.meest ved Gibraltar.
Cellenca, f, offentligt Fraenlimmer.
Cellenco, ca, adj. gammel, aflagt;
zldlevet.
Celo, m. Iver, Отлив; celos, pl.
Skinsyge, Jalousie; dar celos: op
vœkke Jalousie. ' [jalons-ie.
Celosamente, adv. skinsyg, med
Celoso, sa, adj skimyg, som fryg
ter en Rival; rankt (от letlastede
Skibe). [jalousie
Celosia, f. Vinduesramme, Утаив—
Celsltud, l'. Ypperlíghed, Slorhed,
Нашей, Fortrœ/felighed.
Célula, l. liden Celle; Hale, For
dybning; lidel Kammer.
Celular, adj. m. f. celleformig.
Celuloso, sa, adj. man siger del
CEN
om Frugter, hvis Indre er deelt
i fiere smaa Celler.
Cementeriai, adj. hvad der herer
lil en Kirkegaard.
Cena, f. Aftensmaaltid.
Cenacho, m. Slags Fraglkurv.
Cenàculo, m Spisesal
Cenagal. m. Sump, Pel, Morads,
Vandpyt.
Cenagoso, sa,adj. sumplg, dyndet,
areen, mudrel.
Cenar, v. a. spise til Aften.
Cenceño, na, adj. tynd, smal,
smœkker. _
Cencerrada, f. Katlemasilc, Stai.
Cencerrear. v. n. gjere Stai, op
fare Kallemusik, charivari.
Cencerreo, m. Stai, Allarm med
Klokker og andre Instrumenten
Cencerro, m. Klokke, Bjelde; ustemt
Instrument; cencerro znmbon:
Klokke eller Bjelde, som hœnges
om Halsen paa det Dyr, der skal
vœre Forer, Veiviser for de andre
Dyr, Koebjelde.
Cencerron, m. Klase af enkelle,
smaa Druer som hœnge tilbage paa
Viinstokken efter Indhasttiinqen.
Cenere, m. lang, meget супа Stange.
Cendal, m. Stags flint Tai af Silke
og Liin.
Cendra, f. Composition, bestaaende
meest af Aske, til at rense Me
taller.
Cenefa. f. Rand, Bord, Kant, Krands
til Pynl paa. Sengomhœng, Gar
diner.
Cenicero, m. Askekar.
Ceniciento, ta, adj. askefarvet,
askegraae.
Cenit, m Zenit, Issepunkl.
Ceniza, f. Авив; Slev, Aske, sidsle
Levm'ng af et Menneske.
Cenizal, m. V. cenicero.
Cenizo, m. Pebermynte (Plante).
Cenizo, za, adj. V. ceniciento.
Cenizoso, sa, adj. гиде af Ат.
Cenobiarca, m. For-slander, Prior
for Manke (i et Kloster).
Cenogil. In. Strempebaand.
Censo, m. Henle; censo de por
vida: Livrente.
Censor, m. Censor, Kritiker, lle--`
 CEN 72 GER
dommer. Cenzalo, ш. Mgg (Insect).
Селена], adj. m. f. hvad der har Ceñar, v. n. тушке bienbryme
Hensyn til Renter. [Renter ell. Panden som Tegn paa Vrede
Censualmente, adv. med Rel til aller Mishag.
Censura, f. Отит, Bedvmmclsa. Ceñidor, m. Belta.
Censurable, adj. m. f. bedammel Ceñir, ша. omgivo, штате, от—
sesvœrdig, som forljener Ceasar; giorde; omfalte, be se, im!
Мишу. slutle; afkorte, таз œnke; ceñir
Censurador, m. Kritiker. la plaza: beleire en там.
Censurar, (de) v. a. сетями, Ceñirse, v.r. мазь-мм sig (i sine
kritieere, bedmnme; foretage Fol шуты); (á) lade sig »aie med.
ketœlling. Ceño,m. пои, alvm-iig.Mîne; Ryn
Centella, f. Gnist, Funke; Lynglimt, ker i Panden, Sammentrœkken af
Lynstraale; vivo como una cen титулом; sorgeligt, этом ш
tella: hartig :om Lynet. gydende Aasyn.
Centellante, p. а. V. cenœllar: Ceñudo, da, adj. alvorlig, merk
funklende. имеете, тете, 6 slet Humeur.
Centellar, v. n. V. centellear. Ceo, m. Slags Fisk.
Centellear, v. n. Мю, kaste Fun Cepa, f. Slammer» af et Рта (вусм
ker; динам, lyse, skinne, slraale. lig Stubbe» af et afhugget Trœ);
Gentelieo, m. Funklen, Straaten. Viinslok; Pille i en Hvœlvíng;
Gemona. f. et Hundreds. Broepille; (fg.) Slamtavle.
Centenadas, adv. (à) hundredeviis. Cepilladuras, f. Нитриты
Centenal, m. кишат, Rugager. Cepillo, m. Haul; Bersle.
Centenar, m. Et Мише; V. Cepo, m. Blok, Trœklos; Раздав;
centena. Ktrkeblok; серо del ancla: Ап—
Centenario, ria, adj. палантина. kerstok.
Centeno, m. Rug. {таи Rug. Cepon, m. augm. de cepa: stor,
Centenoso, sa, adj. som or blandel slœrk тиши.
Centésimo, ma, adj. den, del hun Ceporro, m. gammel [отит-та:
drede. [‘/100 af en Franc. Viinstok.
Céntimo, m. centime, рать Mynt, Cequi di coquin, m. [ведём шум).
Centinela, f. Skildvagt; (fig.) en Cera, f. Vom. Vomlys; ceras, pl.:
som lylter, spionerer, Spion. Cellerne i enBistade, i твист.
Canton, m. тет: af grovt Toi Cerapez, f. Упавшие.
over Kvigsmaskiner. Cerasta, f. ceraste, m. cerastes, pl
Central, adj. m. f. hvad der м m. Slags Stange med to Horn.
ßnder sig i Middelpunktet, central. Corato, m. V. cerapez.
Centrifugo, ga, adj. haar! der sogar Cerbatana, f. Blœserer; Raabert.
at Пете sig fra умирании. Cerca, adv. поет, l' Nœrheden; V.
Centrina, f. Stags вышина. асегса.
Centripeto, adj. пива der метит Cerca, f. Indhegning, Muur, Наум
sig Vllliildelpunlllst all. sogar at cercas, pl. de Gjenstande, der
nœrme sig det. pao el Malaria ere детищем
Centro, m. Centrum, Middelpunkt; i Forgrunden.
Grund, Dybde; Мам, Gjenstand, Cercado, m. V. cerca.
Sled Мот! man strœber; estar Cercador, m. Belelrer.
en su centro: vœre paa et Sled Cercanamente, adv. nœr, меде!
hoor man ensker at иже, hoor nœr; ganske for kort Tid side»,
man feter sig lykkelig. nyligen.
Centuplicado, adv. hundreds Gan Cercania, f. Nœrhed, Nabosllab.
ge saameget. [drede Gange., Cercano, na, adj. naar, nœrliggende,
Centuplicar, v. a. gientage hun штамм.
 CER >12». CER
Cercar, v. a. omgwe,omringe, ind passer pao. Ceremoniernes Ud
slulte; belcire. farelse; som фат mange Cere
Cercenadamenle, adv. med Ind monier og Complimenler.
skrœnkning. Ceremoniosamento, adv. med Ce
Cercenadura, f. дентину, Af remonle, ceremonlell.
skjœring; местным. Ceremoniátìcamente, adv. ifalge,
Cercenamiento, m. местным, efler Ceremonierne, i Overeens
en Tings гонителем stemmelse med disse.
Cercenar, v a. beskjœre, beklippe; Cerco` m. Vomtrœ.
indskramke, formindske, inddrage, Cercria, f. l'oœfabrik; Voœboutik.
afkorle; afskjœre Haaret (рая Cerere, m. Voœlysslaber; En, som
Forbrgdere). nin. . driver hid og did uden Bcskjœf
Cercera, f. Lufihul; Kjelderaab tigelse, en Dagenleht, Dagdrlver.
Cerceta, f. Kn'kand; cercetas, pl.: Cereza, f. Kirsebœr.
Homene paa en to-aarig Hjorl. Cerezal, m. Kirsebœrhave.
Cercha, f. Passer, Vinkelhage. Cerezo, ш. Kirsebœrlrœ.
Cerchar, v. a. forplante ved Aflœg Cerllla, f. lyndt Усадив til Vox
gere. пашет; Sminke; ßrevoœ.
Cerciorar, v. a. forslkkre, bekrœfle. Cermeña, f. Muskatpœre.
Cerco, пью-ваз, Omkreds, Omgi Cermeño, m. Muskatpœrelrœ.
velse, магами, Ring; Beleiring. Cernada, f. Ludaske(Aske, som er
Corcopiteco, m. Slags Abe med koglLud pao); Plasler for Hesle;
lang Hale. Blandlng af Aske og Liirn ш at
Cerda, f. Hestehaar, Tai af Hesle-. indsœlte Lœrred lil Malerier,
haar; utœrsket Kom; uhœglel Cei-nadere, m. groot Linned, som
Натр eller им; ganado de cer» bruges over Begekarret.
da: Svineflok. Cernedero, m. Forklœde, som bru
Cerdàmen, m. Pakke Heslehaar ges af den, der sigler Meel.
eller Vildsoinebarsler. Cernejas, f. pl. Haardusk рае Bag
Cerdear, v. n. hinke, halle (от delen af Пене/одел.
Dyrene); slaae en Tone falsk an; Cerner, v. a. sigle Meel.
ту.) undvige, unddrage sig en Cerner, v. n. blomstre (om Vlin
Ban, en Begjœring, sage Udflugler, ranken, Kornet); regno flint,
впавшее sig med lemme Paaskud. smaaregne.
Cerdo, m. Sviin (bruges ogsaa som Cernerse, v. r. kasle Legemel from
Skjœldsord); cerdo de muerte: og tilbage under Gangen; шагов
slagtefœrdigl Sviin; cerdo de vida : (от Fuglene).
Livsviin (Sinin, som :kal leve). Cernidillo, m. flint og behageligt
Cerdoso, sa, adj. bedœkkel med Smaaregn; Legemels Bevœgelse
Hestehaar енот Svinebarster. frem og tilbage, hid og did under
Cerdudo, da, adj. haarrig (om Gange".
Mennesker). Cernido, m. siglet Meel.
Cerebelo, m. den lille Hjeme, del Cernidura, f. Siglen; cerniduras,
маете af errnen. pl.: head der blioerlilbageiSig
Ceremonia, f. Ceremonia( de for ten efter Siglningen, км.
skjellige Betydni
Ceremonial, er.
m. nClaremoriiel, Ве— Сего, m. Nul.
Ceroferario, m. Kirkeljener.
siemmelser med Hensyn til Cere Cerollo, lla, adj. om Korn, som
тотеме. ikke er fuldmodent ved темя
Ceremonial, adj. ceremonial, head ningen.
der angaaer Ceremonia». Ceromancia, f. Spaadom ved Шатёр
Ceremoniàtico, ca, adj. V. cere af Voœ/lgurer.
monioso, sa, adj. en, som :wie Ceron, m. den умеете Deel, Bund
 CER
fald af Vom.
Cerote, m. Skoeoœ.
Сеют, m. Vozplaster.
Cerquillo, m. dim de cerco: Ind
fatning i en Ring; Slag: Tonsur
for Munkene.
Cerquita, adv. dim. de cerca:
megel nœr; s. f. liden tillukket
Indhegning.
Cerrada, f. Hilden paa Dyrenes Hyg.
Cerradero, ra, adj bruges om All,
som tjener til at lukke med.y ‚
Cerradero, m. Der/trampe, Laas
kram-pe, Slatstykke i en Der.
Cerradizo, za, adjA head der kan
lakkes, lillukkes.
Cerrado, adj. taus, for-borgen, ind
sluttet i sig selv, hemmelighedsfald;
uti/delig, uforstaaelig.
Cerrador, m. Partner.
Cerradura, f. Laas; тишину;
Hegn, Gjerde om en Mark; ind
hegnel Stykke Jord, Park.
Cerraja, f. Laas.
Cerrajear, v. n. arbeide i Laase
smedshaandvœrlc.
Cerrajeria, f. Laasesmedarbcide,
Laasefabrik, Laasefvœrksted.
Cerrajero, m Laasesmed.
Cerramiento, m Tillakning, Laas
ning; Indhegning om en Mark;
simpel Skillerumsvaeg; Tag, Tagn
dœkning paa en Bygning.
Cerrar, v. a. шике, tillukke; om
give, indhegne; (fig.) ende, fuld
ende; slutte en Rœkke, vœre den
Sidste; lilstoppe; forbyde, for
hindre; angribe, kommei Наста—
gemœng.
Cerrar, v. n. (con) falde over En,
»angribe En, komme i Haandgc»
mamg mcd En.
Cerrarse, v. n. (lig) holde fast
ved, vedblive, ikke give efler;
blive sinalere7 kryinpes ind; oer
rarse de campiña: holde fast,
staae fast paa sin Mening; cer
rarse el cielo: bedœkkes med
Skyer (om Himlen); cerrarse t0
das las puertas: finde alle Hjœl
pekilder tilstoppede, alle Udveie
шлите.
Cerrazon, f. Merke, som opstaaer
74 CER
forinden et Uveir udbryder.
Cerrejon, m. liden Hei.
Carrero, ra, adj. vandrende fra
Hm' til Hei.
Cerril, adj. ш. Став, ujevn (naar
dev` tales от Jordvei); vild, nimm
mel (om Dyr); raae, udannct (om
Sreder); puente carril: liden Bro
over ‚штат Ovœget gaaer.
Cerrion, m. listap.
Cerro, m. Hei, Heide; Hals, Nakke,
Ryg, Lœnd (paa Dyrene); hœglet
Натр eller Liin; en cerro, adv.
simpel, reen, bar, ligefrem,
Cerrojo, m. Skodde, Slaae.
Cerrou, m. Stags groot Liintai.
Cerlero, ra, adj. som sigter, trœf
fer godt.
Certeza, f. Vished, Sikkerhed.
Certificacion, f. Attest, skrifttigt
Vidnesbyrd. тещ.
Certificado, m. Vidnesbyrd, Certi
Certiñcar, v. a. forsikkre; bevidne
Sandheden om noget, bekrœfte
noget enten skriftligt eller типа:—
ligt.
Certificar, v. n. beslemme, angive,
betegne paa en bestemt Maude.
Certificatorio, ria, adj. som tjener
til at forsilclcre, som er gyldigt
til Forsikkring, til Bekrœftelse.
Cerúleo, lea, adj. himmelblaa,
blaaagtig.
Cerusa, f. Blaaveis (Blomst).
Cerval, adj. m. f. som herer til
Hjort.
Cei-vario, ria, adj. V. cerval.
Cervato, m. ung Hiort med de
fersle Horn.
Cervecería, f. ищите.
Cervecero, m. ßlbrygger.
Cerveza, f. ИЛ.
СегИсаЬга, i. Raagied.
Cervical, adj. m. f. hvad der herer
til Halsen, til Nakken.
Cervigudo, da, adj. om de Dyr,
som have en lyk, feed Nakke.
Cerviguillo, m. stor, tylt, feed Nakke.
Cervillo, m. Raabukskind (tilbe
redt).
Cervino, na, adj. V. oerval,
Coi-viz, f. Hals, Nakke; ser de
dura cerviZ-2 vœre trodsig, afor
 CHA
bederlig; bajar la cervìz: ydmyge
sig; levantar la cerviz: slaaepaa
Nakkep, blive stall.
Cervuno, na, adj. от Heste, hvis
Farve lígner Hjortens.
Cesacion, f. Opher, Afbrydelse.
Cesamiento, m. V. cesacion.
Cesar, v. n. орите, slandse; sin
cesar: uden Opher, welvarende;
no cesar de llorar, de hablar:
¿lice holde ap at grœde, al tale.
César, m. Cœsar, Keiser.
Cesarea, adj. f. (operacion) Kei~
sersm't.
Cesáreo, rea, adj. som henharer
ш Keiservœrdigheden.
Cese, m. Note, Anmœrkning.
Cesible, adj. hvad der kan afstaaes.
Cesion, f. Afstaaelse, Frast'gelse.
Cesionario, m. den, som afslaaer
nagel ttl En; den, [тет nagel
afstaaes ш.
Césped, m. Bark, sam bedœkker
de Indsm't, der gjeres i Viinslak
ken; Grensaœr; Тот.
Cesta, f. Karo, Vidíekurv (af Лаг]:—
kede Орше).
Cestería, f. Kurvmagervœrksted.
Cestero, m. Kurvmager.
Cestillo, m. Hankekurv (med Laag).
Cesto, ш. Kurv, Vidt'ekurv (af
u/lœkkede, uafbarkede Qvisle).
Ceston, m. augm. de cesto: Skand
sekurv; simpel, star Kurv.
Cestonada, f. Forskandsning lmed
Skandsekurve.
Cestonar, v. а. forskandse med
Skandsekurve.
Cetaceo. cee, adj. лица/щадит
s. Fisk af Hvalslœglen.
Celi, m. Slags meget heid Silke.
Cetra. f. Sla-gs этом af Lœder.
Cetreria, f. Kunsten at afrelle Falke
lil Jagt; Falkejagl.
Cetrero, m. Falkejœger.
Cetrino, na, adj. eitronfaroet; ’(ßg.)
sargmodig, bedrevet.
Cetro, m. Scepler.
Cevadera, f. V. cebadera: Stags
Seil pda Bougsprydet.
Cha, m. The.
Chabacanada, f. Uhefltghed, Grov
hed, Pebelagtighed. ì
75 CHA
Chabacanamente, adv. pad en
grav, uheflig- Maade.
Chabacanería, f. V. chabacanada.
Chabacano, na, adj. aha/lig, grav.
Chabasca, f. гула Green, Рыж.
Chabeta, l'. Мел Skrue; Stopper
i en Lads,
Chaborra, f. ung Pige.
Chabrana, f. Darramme.
Chacal, m. Schakal. [den
Cháchara, f. unyttíg Passiar, Slad
Chacharear, v. n. lade Manden
lebe, sladdre, slaclclre, oaase.
Chacharería, f. Sladder, Sludder,
Tav. [mund, Teuer.
Chacharero, m. Sludrer, Sladder
Chacho, ш. Vole i L'hombre (alle
Sli/c); Kjœlenavn for Bern; cha
cho mio: min sede lille о. s. v.
Chacina, f. панки Земства (ш
Pelser.
Chacoli, m. lynd, svag Viin.
Chacolotear, v. n. (om Hesteskoe)
теге lese, oœre pad Vel til at
falde af. [Hesleskoe
Chacoloteo, m. Klappren af en les
Chacota, f. larmende, stm'ende
Glœde og Munterhed, Latter af
Folk, som [отваге sig; hacer
chars-ata de alguna cosa: tage
en Sag paa en spasende Maade,
gime sig lyslig over en Sag.
Chacotcar, v. n. spage, more sig,
forneie sig paa en steiende Meade.
Chacotero, ra, adj. lystig, munter.
Chacra, f. [паштету/Не.
Chafado, da. adj. som er bragt
ud af Falning.
Chafaldetes, l. pl. Merseilsgielouge.
Chafallado, adj. forfasket, slet ar
beidel. [фото Fuskarbeide.
Chalallar, v. a. leske, arbcide slel,
Clial'allo, m. Laparbeide, Fuskdr
beide.
Chafallon, na, s. Fusker.
Chafar,l v. a. senderlcnuse, ved
Trykm'ng eller Klemmen edelœgge
noget, fordœrac.
Chefin-ate,` m. Sahel.
Chafarrinada, f. Plet, Flek.
Chafarrinar,vv, а. beplelte, besmudse.
Chafarrinon, m. V. chafarrinada:
y echar un. chafarrinon:_ beplette,
 СНА
tílsmudse :it Navn ved en slet
Handling.
Chanan, m. Blix рае en Hest.
Chaflanar, v. a. ишиас Kanter,
afslibe Kanter paa noget.
Chal, m. Schavl (Тет-Мази).
Chalon, na,s. Kjebmand, som for
staae'f at trœkke Kunder til sig.
Chalanear, v. а. forslaae den
Kunst at trœkke Кидает til sig.
Chalaneria, f. Kunst at lrœkke
Капает ш sig.
Chaleco, m. Vest.
Chalota, f. Chalotlag.
Chalupa, f. Baud.
Chamarasca, f. Вити Lynda Grens.
Chamaríllero, m. En som handler
med gamle Meubler, Malerter.
Chamarillon, m. slet врат.
Chamarreta, f. kort Орет/“тенге.
Chamberga, f. Slags Kappe.
Chambergo, ga, adj. bruges om
Hatte med opbrœltet Skygge.
Chambon, m. V. chamarillon.
Chamelote, m. Kamelot.
Chamicera, f. Skovbrand.
Chamizo, m. Brand, штатам,
et brœndende Stykke Traa.
Champurrar, v. a. [от/2115160 Viin;
talc et uforstaaeligt Sprog; tale
et Sprog slet.
Chamuscado, adj. som hatl en liden
Ruus; beruset af en Lidenskab;
behaftet med en Last.
Chamuscar, v. a. еще, holde nœr
ш llden.
Chamusquina, f. Заде”, Brœnden;
man siger det ogsaa от enStrid
eller Trœtte, der synes at ville
komme ttl Slagsmaal.
Chancear, v. n. y chancearse
(con) v. r. spago. drive Spag med.
Chancero, ra, adj. вреде/“ша, mun
ter; s. m. Spasmager.
Chancita, dim. de chanza.
Chanclo, m. Galeone.
Chanfaina, f. Frikassee; (/tg.) ва—
gatelle, Smaating, штат Ting.
Chanilon, na, adj. slet bygget, slet
skabt.
Chanza, f. Speg, Later, Вещие.
Chanzoneta, f. liden Изв.
Chapa, f. эрстед af Metal; Blad,
76 СНА
Skive, Plado af Metal; det Rede
i Klndeme; rod этике; hombre
de chapa: forslandig, fortjonst
fuld Mund. [вить
Chapadanza, t. Spot, Решаемые,
Chapalata, f. Klap, Ventil..
Chaparra, l. Slags пот lav Vogn.
Chaparral, m. Skov, Вне/сам, Lund.
Chaparro, m. ртам, Krotsltov;
Steeneeg. [regia
Chaparron, m. Pladskregn, Styri
Chapear, v. a. plettere.
Chapear, v. n. V. chacolotear.
Chaperia, f. pletteret Arbeids.
Chapela, f. dim. de chapa: liden \
матрице; flygllg Redman pau
Kinderne.
Chapin, m. Тег/тег, Domela/fel.
Chapinazo, ш. Slag med Тез/шеи.
Chapineria, f. гематит, Ts/fel
fabrik.
Chapinero, m. геммами, Tof
тет/имеем.
Chapitel, m. pyt'a/mideformtg
Tammpids. [pe Trœer.
Chapodar, v. a. девяти, beklip»
Chapotear, v. a. befugte.
Chapotear, v. n. pladska i Van
det, gaae t Vandot, еще mod
Hœnderne i Vandal.
Chapucear, v. а. fuske, jaska.
Chapuceramente, adv. groot, ar
beidet uden Kunst, fusket, joaket.
Chapuceria, f. Fuskurbelde.
Chapucero, m. Kloinsmed, Splger»
этой, Semsmed; ту.) Fusket'.
Chapucero, ra, adj. slet фоте, slet
m'beidet.
Chapurrar, v. a. tale at Sprog slet.
Chapurriar, v. а. шедшим et
Sprog.
Chapuz, m. Dukm'ng, Howden
Neddukken under Уста; etSlyk
ko Trœ eller Kila, der tiener til
at где/швее Masten t et Skib.
Chapuzar, (en) v. a. аниса Hove
det under Vaud; (ьтув: оузаа
n. og r.) _.,
Chaqueta, m. Slags Trate.
Charanguero, ra ‚ adj. broget,
spraglet. [4, тиши.
Charna, г. Dam ш at мили Ума
Charco, m. Pel, Руд, Sale.
 CHI
Charla. l. ЗИМ“, Разбит.
Charlador, ra, s. этапами.
Charladuria, f. V. charla.
спетые, m. V. charlador.
Charlnntin m. V. charlador.
Charlar, v. n. шиш-е, passiaro.
Charlatan. na, s. Charlatan, Ovak- l Galanleríe (mod Damar).
saluer, Prumager, Praler.
Charlataneria, f отыщите.
Charlería, f. Sladder, Passiar. ì Chicole, ta, s. en meget ung, men
Charnela, f. Отмени/1, Sammen
гамму med en Slifl.
Charol, m. Slags Решая.
Chawlar, v. а. ferm'sswe, lakorc.
Charolisla. m. Fernissercr, Lakerer.
Charpa, f. Skulderrem.Bœlle, Ge
hœng (lil al еще Vaaben i).
Chai-rada, l. Grovhed, Pebelagh'g
Md. [agligL
Charramente, adv. grovl, talper
Charreria, l’. V. charrada.
Charretera, f. Knœspœnde, Stram
pebaand; Epaule! for Militaire.
Charro, rra, s grov Bondclammel.
Chasco, m. Slreg, Pads, som man
spiller En; Enden pau en 81971
94! eller Svßbo; Ulykkv, илом,
пите: Hœndelse.
Chasqueado, adj. пап-ы, mysliß
cerel.
Chasque/ar, v. a. smœlde med en
Зови; narre, bedrage. »
Chasquear, v. u. Image, km'rke
(bruges om den Lyd, som heres
naar Trœvœrk terres).
Chasquido, m. Smelden med cn
Svabe; Knagen, Knirken af Trœ
отд, som terres; Хиппи, Зрю—
9еп af nagel, som brandon'.
Chino, la, v. Диатез“.
Chia, f. Slags Sergekappe.
Chiba, f. Gjed.
Chibalete, m l Boglryklcen'eme de
Kasser спет Rum Typerne ligge i.
Chibata, f. Hynieslav.
Chibalo, m. 1mg Gjed.
Chibo. m. стем.
Chicha, f. Slags Diik af Mais.
Chichzirron` m. каш, smellellsler.
Chichisvear, v. n. сшитого, шв
re Cour.
Chichon, m. Bale i Panden.
Мопед-а, f. Наша: for Bem.
77 CHI
Chico` ca. (de) adj. Мм; ту.)
«den Undlagclse.
Chico, ca, s. V. niño, muchacho:
Barn, Dreng. [tigheden
Chicolear, v. n. siga Ватина Аг—
Chicoleo, m. медлил, Smiger,
Chicoria, i'. Cichorie.
Chicorrolin, m. lidel Bam.
slœrk og „шлам Person; Toug
ende. [Bogbindeme bruge.
Chifla, f. Pibe; Slags КМ), som
Chifladura. f. Рант.
сынам. n. afkradse; spalle, «d
lee, фате Nar af.
Chiflar, v. n. pibe; пупе Glas ef
ler Glas s’ sig (af Viin ya).
Chille, m. Нее, Lokkepibe til at
fange Fugle.
Chiflido, m. Piben, Sled LenPibe.
Chile, m. храпа]: Peber.
Chilindriua, f. Smaals'ng, Bagatelle.
Chilla, Í. Lokkepibe; Bogbinder
presse.
Chillar, v. n. pibe, skrige; lokke
(med Lokkepibe); pibe om Щи—
1епе paa en Vogn.
Chillido, m._ gjmmemlrœngenda,
skarpl Skrig eller Lyd.
Chillo, m. Lokkepibe.
Chillon. m. Skraalhals; o/f'entlig
Udraaber.
Chimenea, f. Skorsleen, Kamin.
China, f. China; Мел Kieselsleen;
сшита; chinesisk Porcellain;
Slags Linncd aller Канте.
Chinal'ro. m. slof Kieselsleen.
Chincharrazo, m. dybl Kaarde
slik eller Sabelhug.
Chinche, f. Vœggeluus4
Chinchoso, млад. lrœllende, kje
dende, uforskammet.
Chinela, f. юлы.
Chinesco, ca, adj спасаешь.
Chiquero, m. Заметим; Slags Ii
dcn Slald for Gjeder om Nauen.
Chiribitil, m. lidel Kammer.
Chirigaita, f. Slags Vandmelon;
Grœskar.
Chirimin, f. Oboe; Clarinet.
Chirinola, l'. Slags Keglespil.
Chirlador, m. Skrighals.
 CHO
Chìrlar, v. n. skrige, tale hait og
hurtigt. [i Ansigtet.
_Chi'rlo, m. Skramme, langt Saar
Chirriador, rn, adj. тип—те,
knagende, sprudende.
Chirriar, v. n. gnistre, knittre; pi
be om Vognhj-al, der ikke ere
smarte; skrige om Fuglene; synge
falskt; (flg.) drikke i lange Drag.
Chirrido, m. ubehageligt Skiig af
forskjellige Fugle.
Chirrio, m. skarp og ubehagelig
Stai af Vognhjul, som mangle
Smering.
Chirrion, `m. stor Skarnkjœrre,
hvis Hjal pibe; slet Violinspiller.
Chischas, m. Vaabenklirren.
Chisme, m. Opspind, Bagvaskelse
for al vœkke Splid og Uenighed;
chismes, p1. Bagatellcr, Smaating.
Chismear, v. a. fare med Slad
fler, tale med Ondskab, vœkke
Splid.
Chismoso, sa, adj. der farer med
Sladder for at vœkke Splid og
Uem'ghed.
Chispn, f. Funke; kort Gevœr; 11—
den Diamant; smaa Regndraa
ber; (fig. Ild, Livlighed, levende
Indbildningskraft.
Chispas, inlerj for Fanden!
Chispear, v. n. kasle Funker,
fankle, glindse; smaaregne.
Chispero, m. Smed, som forar
beider Ildsku/fer og lldtœnger.
Chisposo, sn, adj. siges om Alt,
som kaster Funker, som gnistrer
i Ilden.
Chistar, v. n. mamie, шаге Mine
til at ville tale.
Chiste, m. Speg, vittige Indfald.
Chistera, f. liden Кит; Fiskekurv.
Cliistosnmente, adv. lysligen, paa
en spegefuld Maude.
Chisloso, sa, adj. spegefuld, mor
som, som [лает En til at lee.
Chita, Г. lidet Been, som bruges
i et Stags Spil; el Stags Toi af
Linned. [at tie.
Chiticalla, m. En', som [оттает
Chito, inter-j. stille! roligl tys!
Chocador, m. Angriber.
Chocar, v. n. (a, con) stede {ты};
78 CHU
komme i Haandgemœng.
Chocar, v. a. stade, fornœrme,
mishage; udfordre, angribe.
Chocarrear, v. n. фате Leier, Nar
restreger. [restregen
Cliocarreria, f. Laier, Speg, Nar
Chocarrero, ra, s. Spagefugl.
споет, f. Sneppe, Beccasin.
Chochoar, v. n. vaase, tale i
Barndom.
Chochez, f. Vaas, Tav; den Til
stand en Olding e1' i, naar han
gaaer i Barndommen.
Chochos, m. pl. Bonbons, Gatter.
Chocolate, m. Chocolade. [kant.
Chocolatero, m. Choeoladefabri­­
Chol'es, m. pl. Langer; V. botes.
Cholln, f. Hjerneskal; (fig.) Aand.
Chopa, f. Stags Fisk; Styrmandens
Капу/1 eller Kammer i et Skib.
Chopo, m. Slags Poppetlrœ; El
letrœ. [Kamp, эта.
Choque, m. Sled; Sammensted;
Choquezuela, f. Knœskal.
Chorlito, m. Вши/“091.
Chorrear, v. n. lebe af, rinde bort
(om Vand).
Chorrera, f. Duschbad, vSl_1/rtebad,­
(fig.) Ordensbaand.
Cliorretada, f. Fremsprudlen.
Chorrillo, m. dim. de chorro; Af
leb, Vands langsomme Bortrinden;
(ng.) vedvarende og tilvant Udgift.
Chorrito, m. Brand, som giver
lidet Vand.
Chorro, m. Fremsprualen, Udlab,
Aflab af noget Flydende.
Chorron, m. to Gange hœglet Hamp.
Cliotuno, na, adj. bruges от cn
ang Gjed, som endnu dier; svag,
syg (om Lam).
Choza, f. Hylte. [Hg/lle.
Chozuela, f. dim. de choza: liden
Chozil, m. lidet usseltHaus; Skil
derhuus, Vœgterhuus.
Chubasco, m. Skylregn.
Chucero, m. Hellebardist.
Cliuchear, v. n jage med Garn,
med Lokkepibe, og paa andre
Maader; lwiske i ßret.
Chucheria, f. Ubetydeliglied, Ting
af ringe Vœrd, men dog smuk;
let og behagelig Spise; Jagtmed
 CHU 79
Garn, Pa'be o. s. v.
Chuchero, m. Fuglefœnger.
Chuchumeco, m. lidel иуда, lal
тку: og sledse uraligtMenneske
Chueca, l'. кишки.
Chulleta, („маете Spot, Spay.
Chuíletear, v. n drive Speg.
Chuílelero, ш. Spotter, Spasmager.
Chulada, f. Ynde, Behagellghed,
штанами; Drengestreger, ge
meen Tale.
Chuleador, m. Spotter, Spasmager.
Chulear, v. а. spago paa en be
hagelig Maade.
Chulearse, v. r. drive Speg paa
en anstœndc'gMaade [от al сивые
Latter; more, forneíe sig salu og
Andre ved Speg.
Chuleta, f. Kjedbolle, Fricadclle.
Chulla, f. Skive Skínke, Slykke Flesh'.
Chulo, la, s. En, som er behageh'g
og anxlœndíy i Vœsen og Tale;
Spasmager, Spegefugl.
Chungn, f. bruges kun i falgende
Talemaade: estar de chungn:
vm'e Iyslig, fornm'el, i godl Lune.
Chunguear, v. n. lege, fjase, spege.
Chupa, f. Jakke, Treie.
Chupudo, da, mager, lm-,uds-uget.
Chupadura, f. Dien, Udsugning.
Chupar, v. a. sage, udsuge; chu
par la sangre á alguno: udsuge
En lil Marv og Been.
Chupete, m. bruges kun i felgende
Talemaade: ser alguna cosa de
chupete, foral диктанте at
»ogel er velsmagende og lœkkerl.
Chupetear, v. a. sage hyppigt.
Chupelin, m. Vest.
Chupon, na, adj­ & s. ту.) Blod
igle, en som [оттает paa en
listig Maade og на: after им al
махнув en Anden, at ber-ave ham
hans Eiendom.
Chuponu, f. uanstœndigt Fruen~
timmer, som udsugcr sin Elsker,
som berevcr ham haus Eiendom.
Churlo, m. Saal:r ш at fare og [ю—
vare Синее! i.
Churre, m. Sved, fìdlagtig Uni
dunstm'ng hos Буг. ч Cid, mV arabisk Ord, som belyder
Churriburrl, m. Pebcl; pebelagligl
Квит/св.
CID
[Sued
Churriento, tn, adj. dryppende af
Churrillero, ra, s. Pralmager; De
serleur. V desertor.
Churrupear, v. n. nippe ш Glasset.
Churrusvarse, v. г. brœnde, begynds
al brœndes (om Bred, om Spise).
Churrusco, m. halvbrœndl Brad,
Brad, som er formeget slegl.
Churumbela, f. Skalmeie, Hyrde
flaite. .
Churumo, m. Saft; poco churu
mo: liden Gehalt, liden Forsland,
liden Formue.
Chus, adv. bruges kun s' felgende
Tulemaade: no decir Chus ni
mus'. ikke aabne Manden.
Chuscnda, il Speg, Lafer.
Chusco, cn, s & adj. тяну, риа—
sig; Ly;.igfœller, бреде/ту].
Chusma. f. Forsamlmg af Pebel.
Chuzo, m. Springslok; рш, Kaste
spyd. [fugL
Chuzon, na, s. Iistig, willig Spotle
Chuzonu, I. Sladdcrsßsler.
Cia, f Hoflebenel.
Cincicurre, ciaescurre, m. Bugs@
ring.
Cial'. v. n. roe baglœnds, skaade;
(fig.) opgive en Sag, give Slip paa.
Слыша, f. Gigl i Нелегка.
Ciberu, l'. Korn, all Slags Korn,
ljenligl lil Nœring for Menues/cene.
Cibica, f. y cihlcon, m Jernslang.
Cicalear, v. n. lcm'be, spare, почте
gnieraglig, ‚самбу.
Cicateriu, f. Клали-Ев, G-nieraglig
hed, Karn'ghed.
Cicatero, ra, adj. gm'eragtig, киту.
Cicatriz, f. Ат, Slcramme.
Cicatrizar, v. a. give Ar.
Ciclada, f. Slags Morgeńkjole for
Damcr.
Ciclo, m. Суши.
Ciclope, m. Cyklop (after Fabel
lœren en Kjœmpe med eel 01's
mídl i Panden). `
Cico, m. lider» Grœshoppe.
Cicuta, l". Skarnlyde (gi/‘lig Plan
le), Нута/19510.
Auferer, Chef og anvendes som
Тащит ш beremle spanske Halte;
 l8()
Cl".
es un cid: han er tapper som
Стат.
Cidra, f. Stags Orange. Шаг.
Cidro, m. V. cidra, Stags Orange
Cidronela, С Cilronliqueur.
Ciegamente, adv. blindt hen, uden
Overlœg, hen i Taagel, i Blinde.
Ciegas, (à) adv. V. ciegamente.
Ciego, ga, adj. à s. Blind, berevel
Synel; (fig.) blind for cn Liden
skab; lilsloppet om en Kanal, en
Vandledning; ciego de naci
miento: blindfödl.
ì Cielo, m. Himmel.
Cien, adi. num. V. ciento: hun
drede; bruges sledse [отл
Substantiv.
Ciencia, f. Videnskab, Lœrdom.
Cieno, т. 8/шгп. ‘ Cimbel, m. Lokkefugl; den Snor,
Cientiñcamente, adv. pau en m'
denskabelig Mande, шашкам
ligen.
Cientifico, ca, adj. eidenskabelig.
Ciento, adj. num. hundreds.
Ciento, m. Et Tal af Интима;
cientos, pl. et Paalœg af 4 “/„
paa visse Varer, som sœlges.
Cierra-España, Kn'gsskrig hos de
gamle Spanier.
Cierro, m. Lukning, патенту.
Ciertamente, adv. sikkerligen.
Cierto, ta, adj. vis, ватт, lilfor~
ladelig, ulvivlsom.
Cierto, adv. V. ciertamente.
Cierva, f. Hind.
Ciervo, m. Hjorl.
Cierzo, m. Nordenvind.
Cifra, LZi/fer, Tegn, Tal; en cifra:
paa cn dunkel, hemmelighedsfuld
Maade; kort, korteligen.
Cifrar, v. а. belegne med Zi/fre;
slm've med Zi/fre; afkorle.
Cifrarse, (en) v. r. {мистике sig
til, bestaae alene af.
Cigarra, f. Grœshoppe.
Cigarrel'o, ra, s. Cigarhandler, en
som sœlger Cigarer.
Cigarrista, m. En som ryger meget
Tobak eller Cigarer.
Cignrro, m. Cigar
Cigoñal, m. anrlslang.
Cigoñino, m. Stork (ung Stork).
Ciguatera, f. Битов.
CIN
Cigüeña, f. Stork,- Vinde; Наипа—
9геЬ раа Maskiner.
Cigüeñar, v. n. Нарта (den Lyd,
som Starken frembringer med
Nœbbel).
Cilantró, m. Coriander.
Cilicio, m. Haarskjorte, Poem'
lenlseskjorle.
Cilindro, m. Cylinder, Valse.
Cilla, f. Kornlofl, Kornbod.
Cillerero, m. Kjeldermcsler.
Cilleria, f. Kjeldermcsler-Beslillíng.
Cima, f. Toppen af et Bjerg, en
Klippe, et Trœ; (fig.) Fuldendelse,
heiesle Fuldkom-mcnhed.
el Cimarron, на, adj. опа.
Cimbalillo, ш. liden Klokke.
Cimbanillo, m. V. cimbalillo.
hvorpaa Lokkc/'uglen er befœslet.
Cimhorio. m. Kuppel.
Cimborrio, m. V. cimborio.
Cimbra, I’. Hvœlving af Trœ (Но—
del) hvorover Stcenhvœlm'nger
mures.
Cimbrar, v. a. svínge en Pidsk, en
Seabe: cimbrar à alguno: give
En et Rap.
Cimbreño, ña, adj. baielig, smídig.
Cimbros, m. pl. Cimbrerne, et
gammelt Folkcslag, som beboede
del щиты“: Chersonex (ved del
serle Hav).
Cimentar, v. a. gmndlœgge, lœgga
Grundlag til en Bygning; reuse
Guld; befœste, begrunde.
Cimenterio, m. Kirkegaard.
Cimento, m. Cement, Slags Muur
kalk.
Cimera, f. Ziral paa en Hjelm.
Cimero, ra, adj. head der ligger
ovenpaa en hei влет ophaiet (Неп—
stand.
Cimiento, m. Grund, Ожидает,
Planen'ng ш en Bygm'ng.
Cimitarra, f. Sabel.
Cinabrio, m, Zinnober; Drageblod.
Cincel, m. Meisel.
Cincelador, m. Ciseleur.
Cinceladura, f. udgraverelArbeide
i Metal; свищ.
Cincelar, v. a. ciselere, arbeids
med Meisel cller Ставшие, ud
 ЦЕН '.8'1 .GlS
gra-vere i Metal. стишки. ndi( затея/щ.
Cincelito, m. Gravslilcke. ' Circulo, m. Cirkel, щ
Cinclia, f. (Нота, Sadelgjprd. Circuncidar, v. a. {ли/сжат, шт
Cinchar, v. a. omgj'orde, зацепив sigiœre; идише, borlslv'œre; .farv
Sadelgiord om, spande Belle рае. ringe.
Cincho, m. метле. Cincuncision, if. Отметим.
Cinco, m- Гет (Тише). Circundar, v_. a. We, ow'inge.
Cinco, adj. num. ¿l ord. fem, Circunferencia, f. Отстав, От?
den fome. fang.
` Cißcomesino, na, adj. som or fem Cirounferenejalmenœ, adv. efter
Наливает [femdeade wefe»19et,­la~edsformig. (cent).
Cincuenta, adj. num. еще. feintt, Circunflejo, adj. Ciruumfleœ (Ас—
Ciacuentena, f. Tal af fende'. Circunloeucion, i. ответите wf
Cincuenteuo, na, adj. bestaande ОМ. [begramdse (наденете.
af tema'. [ved Комета. Circunscribir, (à) v. а. indslutte,
Cineracion, f. Готовите til Aske Círcunscripciog, f. Вершина.
Cingulo, m. Livgjord, Belle. Circunsarl'ptivo, va, adj. [или der
Cinico, ca, adj. ¿l subst. стаж, шлицы, глашатаи:
(lyriker ,' туи ukydsk, frealitmjforq Circunspeccion, i. гашише,
skammet, gemeen` ‘Gmtanka диетами; Vœrdighed
Cinooelalo. m. Stags Abe мщение. i Vossen, >i Tale, i Handling.
Cinosura, -f. den МИДИИ (396?— .Circunspeetol la. adj. {шиши
nebillede). lœnksotn; alvorlig, vterdig.
Cinta, f. Ranald, Rem, »Belle Circunstancia. f. отпадут.
Cintcado, da, adj beset телам. - _Ciudunstanciad9, da, omslaan
сыт, m. Baandfabrikaot,emsam` delig.
steiger Baard; шире. Circunstanûiadmwnte. ladv. ont-f
СШЫПО, ш. Падает-пе, Hangmat', вычитанием, рад en ‚шиншиллу
Guld- eller Selva-ring besat tried Maade, tiled alle Отыщите“.
‚Идемте. Circunstante, adj. m. if. ,som ‚ее!
Cinto, in. Linder-belle. Nштат; Фпвивапнцюв, pl. Per»
свищ], m. лишат, Maalewor. soner, som ere гит-ищете, От—
Cintura, f. Belle, выдачей. staaende. д
Cinturon, m. Kaavfdegehatng. ШкипчаЪасюп, f. @mgtth Отч
Cinzolino, adj. vaf ‚ее; rodlig ma» v ringen, шедшим; Qmskandsning.
lat Бате. ' Circunvaler, van. @meine штанг,
Cipolino,.m. Stags агата хетты: l .1'anth дебета. [ваше
Cipres, ‚ш. Cypreslraael. @_i
Circunvecino, na, ,adj тупица—
Cipresino, na, adj. ‚щи! vder СЁХ‘ЪЫ. nl. Мог lwpßjagelóïaw {by-NQ
»er Сурка. ‚ч ее: i ЖМИ)- .l .„. .
Ciquirieata, .f. тенета. Cirineo, m. Hjœlper;Sekandant.
(limo, in. лещ Шуе тешат). Cirio, m. ‚Умеете, _Kiel-olga..
Circuito, ш. iOmkreds ; circuitos, Cirio, Ш. еще. .
pl. Опавшие, Udflugter дот. r Cirilo, nu. жив `Tidsel.
Circulacion, т. Omleb, ждешь; спшъа, f. yBlomme; ciruela pasa:
Bevœgelse. шт Blomme; ciruela de yema i»
Circular, adj. шейх/171711129, rund. стащите.
Circular, v. n. bevœge sig >i en Ciruelo, m. Blommolrœ. [kunst
Kmds; om ‚Реже, som eirkulere, Cirugia, f. Chirurgie, Saarlœge
som gaae Fra den une Пшик! .i Cirujano, m. Chirurg, Saarlœge.
den anden; circular .ln sangre: CLsca, f. Slags Вт‘ eller Sie ,til
Blodet стишки; ша. omgive, lTagtoelcning. ‚ .
omringe. . « Ciscar, v. a. Мг”, жми. -
 CIZ
Ciscarse, v. r. giere sig reen, gjm'e
sit Fornedne.
Cisco, m. Kulstav. [hed.
Cisma, f. Schisma, Splillelse, Uenig
Cismático, ca, adj. Schismatiker;
urolig, oprersk, opsœtsig (bruges
ogsaa substantivisk).
Cisne, m. Svane.
Cisterna, f. Cisterne, Vandkumme.
(lisura, f. Aabning, som gjeres i
en Aare, naar En skal aarelades;
Indsm't.
Cita, f. Citering af et эта/авт;
Indslœvníng ; Indbydelse til en Sam
menkomst.
Citacion, f. V. cita.
Citador, ra, s. den som пиетет;
indstœvner; тащат-ш en Sam
menkomsl.
Citar, v. a. citare, anfere el Skri/'t
sled; lilslaae en Sammenkomsl,
тат/де ш en Sammenkomsl ,' ind
stœvne.
(тат, f. Cithar, musikalsk Instru
ment; Muur af een Sleens Ty -
kelse.
Citarisla, m. Cilharspiller.
Citerior, adj. m. f. som er paa
denne Side, som er nœr En.
(тот-едете, adv. lettroende.
Citogala, f. Blandìng af @Il 0g
Melk, Blast.
Ciudad, f. Stad, Bye.
Ciudadano, na, s. Borger, Ind
vaaner i en Bye, Stadsborger.
Ciudadano, na, adj. borgerlig.
Ciudadaza, f. liden og slet bygget
Bye, Landsbye.
Ciudadela, f. Citadel, Fœstm'ng.
Ciudadela у ciudadita, f. meget
liden Bye.
Civico, ca, adj. borgerltg.
.Civi|, adj. m. f. borgerlig, hvad
der angaaer Boi-gerne, Indvaa
лете og Staden; heftig, artig.
’(Iivilidad, f. Heflighed, Arlighetlf
Civilizacion, f. Civilisation, Oplys
ning, Sœdernes Forbedrelse.
Civilizar, v. a. civilisere, витает,
darme, forbedre Sœderne.
Civilmente, adv. hefligen, arligen.
Civismo, m. Borgerdyd, patriotisme.
Cizalla, f. Fiilspaan,Mclalspaaner.
82 CLA
Cizaña, f. Инте, (Ukrud).
Cizañar, v. a. шаг Klínle.
Cizañero, ra. adj. ту.) som ypper
Splad.
Clamador, m. En, som skriger;
Udraaber, Opraaber.
Clamar, (à) v. n. paakaldeßnraa
be, forlange paa en indtrœngende
Allaade med Skrigen; тат, be
halve, trœnge, skrige efter; este
delito está clamando por el cas
tigo: denne Forbrydelse raaber
om Hœvn. [Veklaga
Glamor, m. зиму, Raab, Klage, -
Clamorear, v. a. bede, banfalde, an»
raabe paa en indtrœngende Maude.
Clamorear (por) v. n. ringe (med
Klokker) for deDede.
Clamoreo, m. Klokkeringen for
Afdede.
Clamoroso, sa, adj. klagende.
Clandestinamente, adv. paa. cn
‚гетману, skjult Maude.
Clandestinidad, i'. Hemmelighed,
Forborgenhed.
Clandestino, na. adj. hemmellg,
skjult, fordœgltg, forborgen. [pet­
Clangor, m. skarp Lyd af en Trom
Clángnla, f. Stags Trœkfugl.
Clara, f. Opklarning (от Luften,
som bliver klar efter llega eller
Uveír;) clara de huevo: /Egge
hvide; a la clara, à las claras:
aaben, o/fenllig.
Claramente, adv. klart, шагнут.
С1агеа, f. Drik af Нищим, Suk
ker, Honning og Carieel.
Clareal', v. n. begynde at dages,
at blive lyst.
Clarearsè, v. r. yvœreg1'ennemsiglig.
Clarete, adj. blegrecl (от Viin).
Claridad, f. Klarhed, Lys, Glands;
Gjennemsigtighed, Tydelighetl ; con
claridad: tydeligen; dar clari
dad: opklare (rioget).
Clariñcacion, f. Afklaring, Renselse.
Clarificar, v. a. afklare, reuse, фате
klar. [senda
Clarifico, ca. adj. skinnende, унт—
Clarilla, f. Lad (lil Vaskm'ng).
Clarin, f. Trompet; Trompelblœser,
Clarinero, m. Trompetcr.
Clarinete, m. Clarinet.
 CLA
Clarion, m. тещ, hvídt Krídt til
at tegne med.
Claro, ra. adj. klar, lys, glindsemie,
lysende, tydelig, oiensyntig; (fig.)
gjenne mtrœngendе, skarpsindig (om
Forstanden); claro está: det er
tydeh'gt, det [оттает sig; ser
tan claro como el agua, como
el sol: vœre klart, шагнув som Clave, m. Сюжет, V. clavicol'dlo.
Dagen; vamos claros: lader os ‘Clavel, m. Netlikß (Blomst).
forstaae lu'nanden; â las claros: Clavera, f. Jem med Hutter, ttl at
шт, tydeligen, aabent, uden 0m
sveb, uden Udflugter.
Claro, m. AabningienMuur,rundt
Vindue; tom Plads c' et Skrift;
del Klare og Lyse c’ et Materie,
som frcmstítler Dagen; Rummel
imellem to Stetter, {теист to
Rœkker Soldater; pasar de claro
en claro: фетишем-е ganskc;
pasar la noche de claro en claro:
надув
et Bie; den
por hele Nat, Aklart,
lo claro: ikke шике
гу—
deligen, uden Omsvob.
Clase, f. Klasse, Rang, Orden,
Grad, Stand.
Clásico, ca. adj. ktassisk,udmœr­­
kel, fortn'nlìg, sto1‘;som har Auc
lorítet li en m's Materie (naar Ta
ten er om en Forfatter).
Clasificar, v. a. klassifwere,ordne
едет Klasser. . Clericalmente, adv. geisttìgen, ef
Claudicar, v. n. пане-У. cojenr,
(fig.) halte, шт, vœre ген/ша,
mangelfuld.
Claustral, adj. klosterlig.
Claustro. m. Kloster.
Cláusula, f. Clausul, sœregen Be
stemmelse ved en 0vereenskomst.
Clausular, v. a. ende, bringe en
Periode tilendc.
Clausura, f. Mum', [па/шунту от
et Kloster; den Forpligtelse, som
Perso/wr i et Kloster paalœgge
sig ikke at gaae идеи/“от Klosteret.
Clava, f. Kelle, knudret Stok; Эру—
gat paa et Skib.
C'avado, adj. besa! med Nagler;
bestemt, prœcis, punktlíg.
Clavar, v. a. nagle, tilnaglc, fast
nagle, fornagle; (fig.) bedrage;
clavar la artillería: fomagle Ka
mmer,- clavar el corazon: (lig.)
83 CLI
giennembore Hjertet, senderríve
Hjertct.
Clavarse, v. r. egenth' gspc'ddes, шт
sat paa Spill; (fig.) forlobe sig i
sin Tale.
Clave, f. Slutsteen lit en Hewl
ving; Nagle i Musikern; Nagle ш
en Ilemmetighed,
slaae Hoved paa Som; Naglehul,
Spígerhut ; Blomsterbed melt Nel
тает.
Clavero, ra. s. Den, hvem Nogten
til et Sted er beta-oet.
Clavetear, v. a. beslaae med Nagter.
Clavicordio, m. Ctaveer.
Clavìcula, f. Noglebenet.
Clavijo, f. Nagle, Tap af Trœ eller
Jem.
Clavo. m. Nagle, Sem, Spiger;
Charpi реи et Saar; Roer paa
et Slcib; тут) Kummer, Sorg, Be
dravetse.
Clemencia, f. младое, Naade.
Clemente, adj. mild, мату.
Clementemente, adv. med Mild
hed, med Меняешь-Иудеи.
Clerecia, f. Geistlighed.
Clerical, adj. geistlíg.
ter geistlig Orde».
Clericato, m, geisttig Stand, Vaar
тупее.
Clericatura, f. V. clericato.
Clérigo, m. en Geisttig, Prœst,
Abberl.
Clerizon, m слот-вид.
Clero` m. Prœsteskab, G'eisth'ghed.
Cliente. m. Client, en, som беднеет
sig under eh Andens Beskyttelse.
Clientela, f. den Beskyttelse, som
man tìlstaaer en Anden.
Clima, f. Clima, Jordstreg, Шт—
melegn ; LuftbeskalTenh ed, ísœr Imed
Hensyn til Temperaturen.
Climace, m. Climace, Stigen a' Ta
len. [ríabel
Climático, ca, adj. ubestandig, va
Clinica, f. Clinik, den Kundskab i
Medicinen, som faacs ved анш
dere Sygdommen ved Sygesengen.
бак
 COB
(Швеи. m. карет, Lavement.
Cloaca, f. Kloak, Itenrlesteen, Af
lebsrende for Ureenlighed.
Cloque, m. тимус. [sena
Cloquea'r, v. a. kagle, (om Hen
Cloqueo, m. Kaglen.
Cloquera, [Жид/ту, (наш` Ножи
ligger paa /Eg forat klœklie.)
Clueco, ca. adj. »a/f'œldig, song
(med Hensgn til Alder).
Coaccion, f. Tvang, Magi.
Coaotivo, va. adj. som. har Magl,
Ret til at tvinge.
Coacusado, da, adj. medanklaget,
о som er anklagel sammeitmed Fiere.
Coadjutor, m. En, som er satved
‚ Siden af en Anden til Hjœlp, Med
hjœlper.
Coadjutoría, f. Medhjœlp.
Coadministrador, ш. Generalvica
rius for en Iìiskop.
Coadyuvar, v. a. hiœlpa, bislaae.
Coagulacion, f. Sammenlaben (om
/lydende Sager); Starkiiing,
Coagular, v. a. lade lebe sammen
f. Ew. Melk; bringe til at зет-{те
Coagulo, m. sterknet Bled.
Coalicion, f. Forening, Forbund.
' Coarrendador, m. Medleier, Med
forpagter.
Coartada, f. Alibi: Beviis .for at
'at man har vœret fravœrende
naar en vis Foinrydelse er be
gaaet.
Coartado, adj. bruges от de Le
sepenge for en Slave, ‚штат
man er kommen overeens og hoor-af
en Deel allerede er betalt.
Coartar, (à) v. a. begrœndse,find
тат.
Coautor, m. Medarbeider.
Caballo, m. Kobalt (Мели).
Cobarde, adj. feig.
Cobardememe, adv. paa en feig
Maude, med Feighed.
'Cobardia, f. Feighed, Modleshed.
Coben-tera, f. Pandelaag, Grgdela'ag.
Cobertizo, ш. Skuur, Skjermlag.
Cobija, i'. krum Tagsteen. ` alguna cosa: vœre flink, fuld
j Cobijar, v. a. шитые, tilsloppe.
'Cobradoig m. ladsamlerßoltecteur.
Cobranza, f. Indsamling, межве—
à ring.
84 COC
Cobrar, v. a. (de) магмы, hidcas
sere; erholde tilbage; vinde, er
теги.
Cobrarse, v. r. komme til sig sete
igien; [alte sig.
Cobre, m. Kobber; Kobb'erkm' iet
Kjekken. [smigna
Cocar, v. n. шаге Grimaser;(}ig.)
Coccion, f. Kogen.
Coceadura, f. Slaaen bagud; (от
Hoste).
Cocear, v. a. slaae bagud (om Hes
te).
Cocedero, ra, adj. sam er let, saar
til at koge.
Cocedero, m. det Sled, ‚шаг man
koger noget, Kjeklccn; V. cocina.
Cocedura, f. Kogan.
Cocer, v. a. koge; bage.
Cooer, v. n. koge, зуде, skyde
Bohlen',- флаге, brasa.
Cocerse, v. r. forgaae af Smme,
fortœres af Smerte.
Cochambre, m. en skiden og stin
kende Ting.
Cochambreria, f. Dgnge af stin
kende Sager.
Cochambroso, sa, adj. skiden ‚
ureen, stinkende.
Cocharro, m. Trœfad, Trœskaal.
Coche, m. Vogn paa .fire Hjul.
Cochear, v. n. kjere en Vogn.>
Cochera, f. Vognakuur; Konan til
en Kudsk.
Cochero, m. Kudsk.
Cochifrito, m. Lammeragout.
Cochina, f. Grisesoe.
Cochinamente, adv. svinsk.
Coohineria, f, Ureenlighed, Soineric.
Cochinilla, f. Cochenille.
Coohino, na, adj. tween, smudsig,
svinsk. [erco.
Cochino, m. Soiin, от V. pu
Cochinote. adj. 61 s. sm-udsigt,
yareenl Может.
Coohiquera, I'. Svine'haus.
Cochura, f. Kogan, Bagen.
Cocido, da, adj. estar cocido en ,
kommen i noget. `
Cocimiento, ­m. V. cocçion; De
ooct af Urler.
Cocina, s. f. Kjekken; Suppe .af
 COB
(Нептун. п Coeslado, m. bruges ma; Ove»-4
Cocinar, v. a. Кода, bessrge Kjek
kenct, aurelie de forskjellige Hel
ter; (fig.) Маше: blando sig i
Andres Sager.
Cocinero, ra, s. Kok, Коте/сове.
Cóclea, f. Archimedesskrue; Эту!
uden Ниш.
Сосо, т. Kokostrœ; Kokosnad;
Огт, som ettelœgger Frugter.
Cocodrilo, m. Krokodil; (fig.) fatstct,
(гадов! Mimrwske.
Сосозо, sa, adj. отнимет, be
dœfrvet (om Frugter).
Сода], m. Armskinnepaa de G amies
Вынимает; Мец cod:1les,~ pl.
Vinkelmaat foi' макете, Тат—
mcrfollc og Мигом; codalesV de
sierra: Grind tit en Saug, (Sag
grind).
Codal, adj. m. f. halvanden, Fort
hai allor tang; i Form af en
Albue. ' Cogedor, m. En, som pluk-kar.
Софию, m. Вашим, Stitk paa
et ЕШЬ, Bagsimmtrœ.
Codazo, m. Albuaslad. у
Codear, v. n. give Álbwestad; be
vœge Albuerne питу og hyppig.
Codera, f. Phat, Skab.
Códice, m. Register, Samling uf
mœrkelige Ting.
Codicia, f. Bugiœräghed, Grue»
(кума, biœndenda Attraae, F01'
tangende, Июле, Torst after nagel.
Codiciable7 adj. вяжет-ту.
Codiciador, m. En, затаи/“на еп—
sker aller begiœrer.
Codiciar, v. a. ivrig amine, heftig
begiœre.
Codinilar, adj. m. f. Май der inele
holdes i el Codicil(Titlœgsbestsm-­
vmetse til et Testament).
Codicilo, m. Codicil, Tittœg icl Cogerse, v. г. indlade sig раю,
Testament.
Codiciosamente, adv. begiœrtigen. Cogin, m. Pude, Поищите.
Codicioso, sa, adj. begiœriig,graa­
dig.
Código, m. Cadeau: Запишу af
Loon, Anordningeo', Rescripter etc.
Codo, m. Albue.
Com-cion, f. Примет, Iïtbage
holden, Foi'hind/ren-fra at теге
nagel, som er imod Риф og Rel.
85 GOG
herredemmet over твид er deelt.
Coeláneo, nea, adj. samtidig.
Coevo, va, adj. V. coetaneo.
Coeterno, na, adj. tige evig, tige
evigvarendc.
Coexislencia, f. samtidig Шаш—
relse, от en Tilvœretse,'som deles
med en Anden. '
Cosxtenderse, v~. г. также sig,
шлют sig paa sammc ш
som ¿manden Щетина.
Cofa. f. Mers (paa et Shih).
{Дате-п.
Golia, f. Haamel; Haarpyrll for
Сайт), m. Кита.
Cofrade, m. Collega, Каттегщ.
Cofradía, f. Broderskab, Forming,
звать, Forsamling.
Соте, m. Кал/Ген, Kasse, Sku/fe.
Cofrero, m. Kuffertmager (Sa/del
muger). i
Cogedura,` f. plukken.
Совет, v. a. gribÍe, tage med
Нацмен; oplage i sit Sldßd (от
Jorden); finde, Мета, stede рва;
overfalde, атташе (om Nutten,
Regn eller Uveiv'); (Мише, sentie
sig l Besiddelse af ci Slyklça lord;l
plukke, samle, opsamle, basic, af
hoste; тесте sig vcd Баптист}
hed, vinde ved Битва, List; ср—
ger laureles: samle qubœr;
coger la delantera: vinde Наг—
spring; coger una enfßvmßdßdl
~ overvinde en ‚За/Мот; nogal' il
deseo: oprima@ ‚ища man атлет;
coger'el sol, frio, calor: fvle
Ките, Verme; coger en шеп—
lirn: g-ribo (En) i Lago.
Coger, v. n. мамаше, меде/шее.
indvíkle sig i.
Cogitabundo, da, adj. адекват—
» kende, wervelende.
Cogitativo, va, adj. (шпили.
Gogìte, „ne har jeg Digi“ bruges
for al amg/cle, at man har [пасе
En til at titslaae, )wad hanl hid
tit har nœgtel. .
Cognacion, f. Slasglsísabr
l
 СО]
Cognado, da. s. Slœgtning pao
medrene Side.
Cognático, ca, adj. head dei-hen
herer til Slœgtskabet paa »ledrene
Siden.
Cognomento, m. Binaim, Tilnavn.
Cognoscitivo, vn, adj. som kan
kjende, erkjende.
Совете, т. Baghoved.
Cogucho, m. Sukker af daarlig
Sort.
Cogujon, m. Hjmet рае en Pude,
en Matras.
Cohabitacion, f. Sammenboen.
Cohabitar, v. n. leve sammen, boe
sammen som ./Egtefolk.
Cohechador, m. Beslikker, For
farer.
Cohechar, v. a. forfare, bedrage,
bestikke. [ltelse­
Cohecho, m. Forforelse, Воз/Пс—
Coherredero, ra, s. Medarving.
Coherencia, f. Sammenhamg, For
bindelse.
Coherente, adj. m. f. sammen
hœngende, forbunden. [hœng
Cohesion, f. Legemernes Sammen
Cohete, m. Raket.
Cohetero, m. Fyrvœrkcr.
Cohol, m. V. Alcohol: rectificar-et
Spíritus. [seng
Cohombral, m. Ag-urlcbed, Agurk
Cohombro, m. Agurk.
Cohonestar, v. а. give en Hand
ling, en Sag, etfordeelagtigt, an
, stœndigt Udseende.
Coi, m. Hœngekeie.
Coima, m. head man betaler Ver«
ten i Spillehusene for Kort ye.
Coime, m. Spillehuusvœrt.
Coimero, m. V. coime. [Те/195.
Coincidencia, f. Sammeutrœf, to
Coincidente, adj. атлета sam
тел.
Coincidir, v. n. став/Те sammen,
modes til samme ш.
Cointeresado, m. Метит-влет,
Actionair, som har Actie.
Goito, m. Samleie (coims.)
Cojear, v. a. halte; (fig.) handle
uden Oprigtighed, ikke тете som
man ber поете.
Cojera, f. Halten.
86 COL
Gojìnlranco, ca, adj. haltende, hin
kende urolig om fra et Sled til
et andet.
Cojo, ja. adj. halt (от Mennesker
og Dgr); om en Bœnk, el Bord
о. s. v. рае hvilke den ene Fod
er kortere end de andre.
Cojo, m. Tide".
Cojon, m. Testikel.
Cojudo, adj. m. om Dyrene, som
ikke ere castrercde, som ere
издаете, som have Teslikler.
Col, f. Kaal.
Cola. f. Hale.
Colacion, f. Salmnenligning; to
Skriflers Sammenholden, Confe
rering; let Maaltid; .lulegave af
Frugter og Sukkertm' til Tjenerne.
Colacionar, v. a. conferere, sam
шепнула.
Colada, f. den Handling, at lade
Luden gaae over de Klœder, som
vaskes э: Begm'ng; Vei for Krea
ture станет to Jorder, Fœgade.
Coladera, f. у. colader0,m.Der
slag, Sieklœde (тешу); Filtrecr
pose,- lige, ret Vei, lrang Gjen
nemgang.
Colador, m. Derslag,l"illreerpose.
Coladura, i'. Gjennemsiening, Fil
lrering.
Colanilla, f. Vinduesskodde.
Colapez, Í. Fiskeliim, Husblas.
Colapiscis, f. V. colapez.
Colar, v. a. filtrare, sie, giennem
sie; drücke; gierenembore med
Kaarden; colar la ropa: bege
Klœder, (som skulle oaskes).
Colar, v. n. gaae igjermem et trangt
Sled; passere for godt og ret
uden at vœre del; lykkes.
Colm-se, v. r. snige sig ind, sm'ge
sig forbi, шепнет.
Colcha, f. stukket Sengeteppe.
Colchado, adj. vatteret.
Colchadura, f. Vallen'ng, Slopning.
Colchar, v. a. vatte-re,sloppe Ma
trasser. ­
Colchon, m. Matras, Hynde.
Colchonero, m. Matrasmager.
Coleada, f. Slag med Halen.
Colear, v. n. bevœge Halen, logre
med Halen.
l
 ACOL
Coleccion, f. Samling.
Colecta, f. Collect, lndsamling af
Penge.
Colectìvamenle, adv. i collectie
Betydning.
Colectivo, va, adj. collectie, sam
lende, fœlleds; istand lilatsamle.
Coleotor, ш. Indsamler.
Colega, m. Collega, Embedsbroder.
Colegatario, m. мытым.
Colegial, m. En, som har Sti
pendium, вершат; adj. hvad
der har Heasyn lil Collegierne.
Colegialmente, adv. in согрето,
almindelig. ‚ Colirio, m. Slags 9maand.
Colegialura, f. Stipendium.
Colegio, m. Collegi-um; Opdragel
sesanstalt, heiere Underoiisnings
anstalt.
Cólera, f. Galde; Vrede; montar
en cólera: kome i Vrede, ge
raade i Vrede.
Colérico, ca, adj. colerisk, hidsig,
tilbeielig til Vrede; ser colerico:
have ищет Blod, теге eolerisk,
тете af eri vredagtig Nalwr.
Colela, f. kort afskaaret Haari
Nakken.
Coleiero, m. En, som forfœrdiger
09 sœlger Lœderkellerter.
Coleto, m. Lœderkellert, Varas eller
.lakke uden ./Erfmer.
Colgadero, m. Krog, Hage hoor
paa noget hœnges; Line, Шаше—
snor til at тещ/е Tei paa.
Colgadizo, m. Skjermtag.
Colgadura, f. Tapet lil Vœrelsers
Bet'rœkning; colgadura de cama`
Sengeomhœng.
Colgajo, m. Lapper расе en 100211—
ning, Filler, som hœfnge ned paa
en Klœdm'ng.
Colgar, v. a. hœnge, ophœnge;
betrœkke et Vœrelse medTapeler.
Colgan', v. n. hœuge, поет op
hiengt. _'
Colibri, m. Colibri (Fugl).
Cólica, f. Кош: (Sygdom).
Cólico, m. Kolilc;v ogsaa adj. 09
da zinderforstaaes dolor: Кота
smarte.
Colicuacion, f. Smeltníng.
Colicuar, v. a. smelte, gjere fly
87 COL
dende, (bruges'sjelden). ‚
Coliflor, f. Blomkaal. a,
Coligacion, f.« Ligue, Forbu-nd,
Complot; Forening.
Coligado, da, adj. allieret.
Coligar, v. a. ~stifle готам, ind
gaae Alliance.
Coligarse (con) v. r. forbinde sig,
[arene sig, alliere sig.
Colilla, f. dim. de cola: Slœb реи,
en Damelqiole.
Colina, f. Hei, Bakke; Каш/те.
Colina, m. Kaal, som впали ‚Пс/се
er udplanlet, Kaalplante.
Coliseo, m. Coliseum 5110111; Тле—
ater, Skuespilhaus.
Colision, f. Sam'mensted, Collision.
Collado, m. V. colina.
Collar, m. Halsbaand; Hals
kjœde al bœre Ordenslegn i;
Jerm'ing om Halseri paa For-bry
dere.
Colleja, f. Loveland (Plante).
Collera, f. Slags Bœrepude for
Hesle; Lœnke til Galeislaver.
Collon, m. Cajon, feigt Meimeske.
Colloneria, f. Cujonerle, Feighed.
Colmadamente, adv. over/ledi
digen, i Ooerflod.
Colmado, da, adj. орд/1111, over
fyldt; colmado de gloria; straa
lende af Hœder; colmado de
lgozo: slraalende af Glœde.
Colmar, v. a. fylde, сеет/”9100,
overvœlde. .
Colmena, f. Biekube.
Colmenero, m Opxynsmand over
Biekuberne.
Colmillo, m. Huggetand; mostrar
colmillos: oise Tœnder; tener
colmillos: теге forsiglig, klog,
oanskelig at bedrage.
Colmo, m. Topmaal (от Кот ya);
heieste Vœrdighed, Grad, (/lg.)
heieste Тор.
Colocacion, f. Indrelning, Ordning,
Opstilliag, Opstt'llon.
Cololar, v. a. stille, opstille,siette~>
paa sin Plads, ardue.
Colodra, f. »Melkespanm Trœf
lil Viifn. Y
Colodrillo, m. Baghovedet.
 GOM 88 (ЮН '
v Comandancia; f, Mmmm.
Colofonìa, f. фирмами, Hm.
Colonia, f. Colonia. i Comandante, m. Commandant.
Colonn, m. Стоны. Comandar, v. a. V. mandar.
Coloquio, m. Smale, пилотном Camorra, f. Eg», Шинам.
m'ng. Comarc no, na, adj. ожидаете
Color, m. то; colores. pl. Ца tilgrœndsende, отмщение.
, lerfarver. Сотвгснг, v. в. grœwdao ш.
Coloracîm'l, f.отомщу. Enmarcar, v. a. мата Allcer.
Colorado, da. adj. Md, панда. Comba, l'. Наташу; Kmmnmg.
Còlûrnr, v. а.догмате, рте; ту.) Combar, v. a. baie, krumme, ш
give en slez Sag eistngs Faroe, krwm.
вишу: лишу df поре: ваш. Combatse, v. t. bado sig, krumm@
Colorear, v. n. тише; змием“ sig.
Rmilige.v combine, m. Kamp. mand.
Colon-ew, т. rad шишке. Combatidor, m. Kjœmpor, шише
Colon-ido, m. Colom, Fav-ve; (fig) Combatierrte, m. V. oombatldor.
Аисту, man giver an Sag. Combatir, v. a. у н. kjœmpe, b»
Golm-ir, v. a. смоют, [амми— Метра, stride Mod, bestfidc.
vende Рати С и имена Combes, m. Fordœk, (paa 0I эта).
сытые, m. мат, mm Amada Oombińab'le, adj. )wad der lade-ŕ
папин-т м им рамам, мн: slg тише, formo'.
Ammer' Mr e» Mja» воют. Combinacion, f. штате, For
Со|оза1, ad'. m. f. kolossalsk, af enmg, Combination.
анатомам)! ì вяжем. Combinado, da, adj. forenel, sam
Goloso, ш. los, Запеленали of mcmat, f. Ex. ehm-nwe, ct Skibs
e» штампу Вешние. mandshab, som er sammemat,
. СЫишШаг, v. a. шов oder, ор— som bestaan' of forskjollige Na»
daga langt bone; (fig) forman, Honey’.
тонне. Combinar, (con) v. a. combinare,
Columna, f. Seile, Pille. Statie. (отеле, sammensœlto; summe»
Columnatn, f. (тамаде, мы af нуле.
орбиту отита шт, Заш— Combo, ba. adj. баш, krummet.
«шкив. Combos, m. pl. Bœnho, hvorpaa
Columpiaŕ, v. à. дупле, hwskc, disse штампует ore орите i Kjel
l en ауте. ‘ '­‘ deren, шатает. [brœndelig.
Columpiarse, (en) v. r. gynge 39g Combustible, adj. татами for~
i en Gynge, рощ е! Toug; ту.) Comedero, га, adj. выведу. ври.
slœnge mod Шерри». Comedia, f. Оптовое; Lystspil, Sime
Columpio, m. Gynge. Comedianla, s f. y comediante,
collision, i. »einmalig кантате s. m. витражами, втирают.
мент ю гнет лете ртом. Gomedldamente, adv. pao c» an
Coma, f. шиит; Зав D662 al" ат stœndig, heftig, beskvdenMaade.
Tone (mus. (ЛЕНИ). ,Comedidm da, adj. штамму,
Qomadre, f, апатии; Ammo, heftig, дев/гейш, sœzlelig.
(имамом. Comedlmiento, m. Artighed, An
Comadrear, v. n. hom'Slaoldev» stœndighcd, Haflighed, Haskerlan
зима „штат-пе; поте „от hed.
Naboeskab. Comedio, m. Centrum, Middel-î'
Coŕñàdŕèŕa, l'. Sìůddmasteŕ. punktet af et Riga, en нотах.
Comadrerias, pl. f, витых Cotnedirso., (en) v. r. holde xíg
00Шчбгег0, mA зимним. tilbage, sly/re sig, rette sig 67207,
Comadron, m. Accouche-uŕ, Fed* 111710148 xìg Ми.
selshjœlplhk Comedoŕ, m. mr врат, дает.
 GOM 89
Comensual, adj. di s, Bofdgjœsl,
som spieler ved sam/me Bord som
en Anden. ШИЛ.)
Comeniador, m. Farlolker (af el
Comentar, vv a. forlollee.
Comentario, m. Fortollming, For
klaring. ' retm'ng.
Cemento, m. V. comentario.
Comenzar (a) v. а. begynde.
Comer, v. a. арт; spise lil Mid
dag; (jig.) spise op, fortœre, forßde.
Comerse, v. r. forlœres; comerse
de envidia: [оного-аз af Misun
лет.
Comerciable, adj. m. f. hvad der
kan llene lll Glensland for Han
del; selskabelig, hyggellg i Om
gang.
Comercial, adj. m. f. так; der
herer til Handel.
Comerciante, m. Handlende, Han
delsmand.
Comercial', v. n. handle, drive
Handel.
Comercio, m. Handel.
Comestible, adj. m. f. spiselig.
Comestibles, m. p1. Levnelsmidler.
Cometa, m. Comet; Papiirdrage.
Cometer, v. a. begaaa, bedrive;
overdrage, belroe, anbelroe.
Comezon, f. Klee; зашитым,
Lysl lil nogal.
Comìcamenie, adv. komisk, paa
en komisk Маши.
Comico, ca, adj. komisk.
Comico, ca, s. V. comedianto.
Comida, f. Nœring, Spise,Levnels­
таил; Middagsmaalh'd.
Comido, da, adj. тещ.
Comiliton, m. Snyltegjœst.
Comiiltcna, f. Fraadselag.
Comilon, опа, s. Fraadser.
Comilona, f. V. comiiitonn.
Comino, m. Кате.
Comisar, v. a. старшем, lœgge
Beslag рт, anholde.
Comisaría, f. Commissariat.
Comisario, m. Commissarius; co
mism-io de guerra: [Музеем—
mii-mir.
Comision, f. Commission, Hverv,
Paalœg (at gjere nogel).
Comisionar, v. a. армад med el
COM
Ноет, en Commission, deputate.
Comisionado, m En, som er over
draget nogal, Depuvterel.
Comisionado, m. V: comisionado.
comisionista, m. Commissionaiŕ, en y
som man har overdraget en For
.
Comiso, m. сантима”, Beslag
lœggelse, Anholdelse af [отцам
Varer; de anholdlo Varer salu.
Comitiva, f. Felge, Ledsagelse.
Cómiire, m. Opsynsznand over Ga
leislaverne.
Como, adv. ligesom, saasom,som,
saaledes som; еда-ад, da; [отап—
vidi som, eflersom; hvorledes, i
hvilken Form, paa hvilken Maude;
шамот: som; tanto uno como
otro: saavel den ene som den
anden; la virtud es tan heimosa
como el vicio es feo: Dyden er
ligesaa smak som Lasten er af
экз/вид; sin saber como ní cu
ando: uden at vide ‚вредит hoor
for eller может ; como ciego:
som blind.
Cómodn, f. Commode (Meubel).
Cómodable, adj. m. f. som kan
adlaanes, borllaanes.
Cómodamente, adv. beqvemt, ma
geligt.
Comodidad, l'. Beqvemmelighed;
Nylte, Fordeel.
Cómodo, da, adj. beqvem, lei,
passelig.
Como-quiera, adv. hvordan del
end er, pda hvilken Maude dei
end e1'.
Como-quiera-que, adv. наугад,
endskjendl, ikke deslomíndre.
Compacto, ta, adj. fast, ша, lyk.
CompadecerseI v. r. have Medli
denhed meri, rares, bevœges lil
штамма; enes med, komme
overeen.: med.
Compadrar, v. n. omgaaes for
мн” med En; мине Venskab
med En.
Compadrazgo, m. Faddcrskab.
Compadl'e, m. Faddcr.
Compadroria, f. мы der imeliem
Venues* bliver готами, hvad der
passerer шепот Vermer.
 СОМ
Compage, m. y. compaginacion,
f. Sammenfoining, Forening, Sam
menfœldning, Sammenlijœdm'ng.
Compaginador, ш. En som sam
menfeier, forener, fœlcler зат—
men, kjœder, lœnker sammen.
Compaginar,.v. a. sammenfeie, for
ene i en vis Orden, fœlde sam/men.
Compañero, ra, s. Compagnon,
Kameral; Embedsbroder, Medar
beider, Ligemand, Medspiller.
Compañla, f. Setskab, Samfund;
Handelseompagm'e; Skaespiller
selskab; Compagnie af Soldater;
compañía de la legua : vandrende,
reisende Skuespillerselskab.
Comparable, adj. m. t'. hvad der
kan sammenlignes; ser compa
rable: ligne, vœre liig.
`Comparacion, f. Sannnenligning,
Lighed; en comparacion de: i
Lighed med, i Sammenligníng med,
med Hensyn til.
Comparar, v. a. sammenligne, sam
теплоте.
Comparativamente, adv. summen
lignelsesvîis, lignelsesvíis.
Comparativo, va, adj. :ammen
lignende, hvad der (jener til at
sammenlignes; comparativo, s. m.
Comparativ, Sammenligningsgrad i
Grammatiken, Mellemled intellem
Positiv og Superlativ. [len­
Comparecencia, f. Meden for Ret~
Comparcccr, v. n. [тешила sig
for Retten, made for Rellen.
Compareciente, m. En, som frem
stitter sig, som afgiver Mede for
Retten.
Comparando, ш. Comparicion, f.
V. comparecencia, Indslœvning tit
at mede [or Rellen.
Compartimiento, ш. Inddeling, For
deling; Afdeling, Afmaaling.
Compartir, v. a. inddele, fordele;
afdele.
Compas, m. Passer (math. Instr.);
Reltesnor, Maat; Takt i Musiken.
Compasadamente, adv. влет Maat,
efter beslemte Regler.
Compasar, v. а. maale med Pas
ser; (fig.) afcirkle, nete afmaale;
anmœrke Tempo (i Musiken); bin- l Complacencia, f. Fe'ielighed; Smag,
90 СОМ
de, tvinge, node.
Compasion, t'. Medlidenhed; tener
compasion: beklage.`
Compasivo, va, adj. niedlidende.
Compatibilidad, f. Forenelighed,
Overeensstemmelse, Samslemmlg
hed.
Compatible (con) adj. m. f. for
enelig, samstemmende.
Compatriota, s. m. ¿t t. Landsmand.
Compeler, v. a. tvinge, nede, drive,
forpligte. [tog.
Compendiado, adj. forkortet, i Ud
Compendiador, m. En, som udgi
ver en Bog i Udtog.
Compendiar, v. а. forkorte, kor
tetigen gientage.
Compendio, m. Forkortning, kort
Begreb, Uatog, Compendium.
Compendiosamcnte, adv. i For
korlelse, summearisk, udlogsviis.
Compendioso, sa, adj. forkortet,
kortfattet, i Udtog.
Compensacion, t'. Vederlag, 0p
reísning, Erstatning, Godtgierelse.
Compensar, v. n. tjene som Gjen
gield, som Vederlag.
Compensar, (con) v. a. erstatte,
vederlœgge, holde skadesles.
Conpensarse, v. r. holde sig ska
destes.
Competencia, f. Competence, Be
feielse, Ret; Rettighed, Adkomsl.
Competente, adj. ш. f. compe
tent, hvem det tilkommer, som
er skikket eller berettiget lil at
fœtde Dom, at afgjere en Sag.
Competentemente, adj. pa-a en
competent Mande.
Competer, v. n. tílkomlne,tithere.
Competidor, ra, s. .lledansegen
Concurrent, Rival.
Competir, (con) v. n. sage, ansage
sammen med en Anden, concarrere,
rivalisere, kappes.
Compilacion, f. Samling, Sammen
skrivning, Uddrag af andres Skrif
tel'.
Compilar,v. а. sammenskrive,samle,
gjare Uzldrag af andres Skrifter.
Compinche, ш. Ven, Kainmerat;
Medskyldig.
 СОМ
Forneielse, тир-везли.
Complacer, v. a. «vise sig feielig,
relle sig едет en Andens Smag,
дикие, Lune for al behage ham.
Complacerse, v. r. synes 37046 от
sig solo; complacerse de, en:
поэте henrykl over, finde Bohag
(i nagel.)
Complaciente, adj. feielig, oelm'l
lig, tjenslfœrdig.
Complemento, m. Рим/”тет,
Fuldendelse, sidsle Haand pao el
Arbeide.
Completamedte, adv. [отцветает
gen, fuldkomment.
Completar, v. а. giare [шепт
dig, fuldende, _qiero complet.
Completivamentß, adj. V. comple
tamente.
Completivo, va, adj. еще der
шатает lil at тете nogal fuld
slœndigt og co'mplel.
Completo, ta, adj. complet, fuld
endl, fuldstœndig, fuldtallig.
Complexion, f. Legems Вежа/геп
had, medfedl Anlœg.
Complexionado, da, adj. beskaf
fen.' bien ó mal complexionado:
som har en god eller slel Legems
beskaffenhed. f
Complexional, adi. m. f. som har
Hem-yn til Legemsbeslca/fenh-eden.
Complexo. m. Sammensœtning,
Forming, Forbíndelse af lo eller j
[lere Ting, Sammenslilling; [ml ' Comprobacion, f. Stadfœstelse, Be
begreb.
Complexo, ха, adj. sammensal,
som omfalter fiere Ting, farviklet. Comprobar, (con) v. a. bekrœfte,
Complicacion, f. тешит, For
vikling; [па/шпалу.
Complicar, v. a. метис, farvi/ile,
forvirre, sammensœlle, шттеп—
blonde med andre Ting.
Complice, m. ôz f. Medskyldig,
Medvider.
Complicìdad, t'. Medskyldighed, Comprometerse, v. r. (con) ufor
Deelaglighed i en штамму.
Componible, adj. ш. f. hvad der
kan bilœgges, afgieres i метем—
hed.
Comparta, f. Bœrekurv.
Compocìsion, f. Sammensœming;
Composition (i Ментол); Bilœg
91 СОМ
gelse af ‘en Sag iMindelighed,
Fo-rligelse, Рот-зонту; Beskeden
hed, Tilbageholdenhed; пите”
Indrelning, Forfm'ning.
Compositor, m. Componist, Tone
digter.
Compota, f. syltet Frugl, Compol.
Compra, f. Kjab, также; dogligt
Indkjeb af Levnelsmidler ш en
Huusholdning.
Comprador, ra, s. Kjebe'r, Ind
kjeber, Huushovmesler.
Comprar, (à, de) v. a. швы.
Comprehender, v. a. omgive, om
falle, тем/"шт; indeholde, inde
slulte; begribe, falte, forslaae.
Comprehensible, (à) adj. m. f. for
staaelig, fatlelig, begribelig.
Comprehension, f. Falteevne, Рот—
stamt; Erlcjendelse, таит; От—
fallen, [мое/“англ.
Comprehensivo, va. adj. som
kan falle, forslaae,indsee, begribe.
Compresible, adj. m. f. som kan
sammenlrykkes.
Compresion, f. Sammenlrykning,
Tryk, Qvœlen; Klemmen.
Compresivo, va, adj. hvad der
ljener lil at sammenlrykke.
Comprimente, adj. V. compresivo.
Comprimir, v. а. sammentrykke,
sammenklem-me, lrykke med Hef.
нута, med Void; opholde, holde
tilbage, standse.
krœflelsc , Ваше; rellig этапы—
tolse.
sladfœste, beoise. '
Comprometcr, (en) v. a. komme
overecns om al bruge Voldgifls
mœnd; paalœgge en Forpliglelse,
тете ansvariig; павшие [от For
lrœdeligheder гнет Skam, sœlte i
Forlegenhed.
sigligen udsœtle sig for Forme
deligheder, Ubehagelzgheder og
Skam, sœtle sin Aire pao Spil.
C0mpromisario,m. Voldgiflsmand.
Compromiso, m. en Sags Over
givelse ш Voldgiflsmœnd.
Compuestamente, adv. med An
 COM
stand, mad Beskedeahed, med 0r
den. [затмении Ting.
Compuesto, m. Sammenswtning,
Compuesto, adj. (de) mmm-ense
af, beslaœende af. ‘ oerens Nydelse; comunion de la
Compulsa, f. Copie, Атм-т.
СошрШзат, v. a. tage Afskm'ft.
Compulsion, L retlíg T'vang.
Compuncion, f. Anger', Hjertets
Senderkmiselsv.
Compungirse, v. r. fete Батт—
tigherlsnag, fele Anger.
Compungiva, va, adj. bidende,
slikkemle, pirrende, nagende.
Compurgacion, Г. Retfrerdiggjwelse.
Compurgar, v. a. reuse sig ved
Eed; retfœrdiggiere sig mod en
Beskyldriing ved Eeds A/lœggelse.
Computacion, f. Beregni/ng, Over
slag.
Computar, v. a. tœlle,regno sam
тел (bruges meest om nden); be
fogne. [мутит Bcregning.
Computo, m. Tœlling, Sammen
Comulgante, m. Commwiicant, en
som gaaer til Alters.
Comulgar, v. a. тамаде Nadoeren.
'Comulgar, v. n. gaae til Alters,
nyde Alterens Sacraments.
Comun, Iadj. m. f. гадит, almin~
delig, sœd'vanlig, simpel, almeen.
Comun, m. Commune, ищут,
Indvaanerne i en Bye eller paa
Landet.
Comunal, m. штата, Commune.
Comunalmente, adv. V. comun
mente.
Comunero, ra, adj. populair, som
er elsket af Folkel, som har Fol
‚т: Tillifl.
Comunero, m. Modeler.
Comunicable, adj. m. f. тешив—
lig, som kan maddales: selskabe
lig, omgíœngelig. tilgjœngelig,mcd«
‚летит.
Comunicacion, f. Medaolelse; 0m
gang, Forbindelse; коптящим.
Comunicar, (à) v. a. тестем.
Comunicar, (con) v. n. have От—
gang med; conferere, тащите
med En om Nagel.
Cemunicarse, v. r. тестем sig.
Comunicativo, va, adj. тщету,
92 (ION
meddeelsom.
Comunidad, f. Memghed, Commune.
Comunion, lì Deellagclse; Melide
lelse, Omgang; Communion, Nad
Iglesia: Kirkens Бит/“ила.
Comunmenle, adv. almindeligen,
efler almindelig Vlis, вшить“—
gen, ofte.
Con, prœp. med; vcd, eftcr. paa.
Conato, m, Amtrœngolso, Forsog;
Bestrœbelsc, Iver.
Concas, f. pl. Qrehuulheden.
Concaptivo, va, s. Medfange.
Concatenacion, f. Forming, For
bindelse; Sammenhœng, Баттеп—
ljœdning, Sammenlœnkníng.
Concatenar, V. encadenar.
CÓncava, f, Fordybning, lndhulning.
Concavidad, f. Hvœloing, Hulning,
Huulhed. топот.
lCóncavo, va, adj, haul, жилищ
Concavo, m` V. concavidad.
Concebir, v. a. (fig.) begribe, for
заме
Concebir, v. n. and-fange.I
Conceder, (a) v. a. bevilge; ind
ramme, tilstaac. ”втащила.
Concejal, m. Medlem af en Raads
Conccjo. m. Byraad, Formand~
stab,- Кишмиш, Communelokale.
Concento, m. Concert.
Concentracion, f. (Ioneentrering,
Sammenlrœngning, Samlingi eller
til el Middelpunkt.
Concentrar, v. a. concentrare, sarn
mcnlrœnge, samle, forme.
Concepcion, f. Undfa'ngelse.
Conceptear, v. n. sige щиплет,
have montre магам. /
Conceptista, m. En, som sigcr Vit
tighedcr, som пси-тешите марш.
Concepto, m. Forestilllng, Вот-ед,
Mening; тегам, Vittighed; Dom;
Idea, Tanke; perder el concepto:
taba sit Renome'e, forspilde sin
Agtelss (has Andre).
Conceptual' (de, por.) v. a. `dom
me, tœnke om, mene.
Conceptuosamente, adv. paa en.
тема, aandrig Maladie.
C0nceptuoso,sa, adj. lrererig, опа/
fende, sindrig; fuld afvitligelmlfald.
 CON 93 » CON
Concernir, v. info шуте, ved Concilietivo, va, adj. En sem er
'komme [i Orden. skikket til at fovlige, lil at bringe
Concertadamente, adv. med Orden, For-lig island.
Concertador, m. женатым, Concilio, m. Kirkeforsamting, Oen
Volägiftsmand. rilium; Forsamh'ng.
Concertar (сон) v. а. ordne, bringe Concinidad, f. иммунитето
i Orden, дадите; komme over Tale, гамме i шит.
eens, btive enig omPrisen; завт— Concisamente, adv. рае en kort
me отеле от noget; brŕnget men денет! Meade; томит,
Оеетеетзшшпще med hinanden mmenerœngt.
(от Personer og Ting); stem-me Concision, f. Korthed, Sammen
[изб/‚тмин; sammenlz'gwe, sam trœngthed (om Stilen), -ngutighed.
тетюше; bringe Отд i gnam Concise, sa, adj. kort. summen
matikalsk Orden og Samuwntwmg. Натур
Concertar, v. n. passe затмил, Concìtacion, f. пышет, 0p
stemma avere-ens. Mltselse, Аней/10138; (bestand, ’0p
Conoesion, lf. Bevilgning, [патет rer, арию.
melse, штаммами. Concítador, m. (lprersstŕfterl
Concesionario, m. En som har Concitar, v. a. орта“, opœgge,
faaet en Bem'lgntng, et Prŕm'tegium. tilskynde, drive, opmuntre, van
Concha, v. f. Mustingskalßnegte spm'e; отметке llroelighed, stl/te
haus; Ankerplads i enHavn. ­ @pren
Conohabar, v. a. Мате forskjet Concitativo, vn, adj. som Aerskík
lig Utd summon, naar Nazarene ket til at иве/две Uroelighed, stifle
kläppes. Oprer.
Conchabarse, v. 1'. foreuesa'g, isœr Conoiudadano, m. Meltbov'ger.
for at 'begaae en slet Handling. Conclave, m. Conclave, ¿For
‘Conohilla, f. dim. de concha: li samling af Cardinaler for at lvastge
den Питу. en Pave; Forsamling (i Atm).
Conchudo, da, adj. bedœkket med Concluir, v. a. statte, ende, гиде
Muslínger ; ту.) flin, listig, behem епде; giere en элиту; over
bem'se, tvinge En til -at шпате
Conciencia, f. Samvittighed. noget.
Concienzudo, da, adj. зашедшу Conclusion, l'. Tilmdebrlugelse,
hedsfuld. m. Anordning, Indret-v винту; Felge, endeh'g Beslot
Concierto, m'ng; en conclusion, adv. »med let
ning; Шагает/соты, Fertig, Over» . Отд, kort.
eensstemmelse; Concert; de con Conclusivo, va, adj. hvad der en- `
cierto: 1' аттестуют/тазе. der, slutter, Slutning indeholdenrle.
Conciliálmlo, in. Шведу Forsam Concluyente, р. а. де ‘coneluir,
ling. bevisemle, наитие.
Conciliablc, ndj. m. f. forenelíg. `Сопс1|1уетошепте, adv. 'alamy/1r
Conclliacion, l'. Forem'ng; Over h'gen, Удине/ел; pda en bevìsende
eonthemmelse Степень; Venskab, ‘ uimodsigelíg Maade.
Gunst, Beskyttotse. Concolega, m._ Skolekìzmerat.
Conciliador, m. En, som forliger, Concnmerse, ч. r. trœkke Ipaa
som bringer s' Overeemstemmelse, Skul'drene. [d/rene.
Fredsmœgter. Concomio, чл. Trœkken тезы:—
Conciliar, v. a. forene, bringe i Concomiento1 m. V. concomio.
Overeensstenwnelse, идеале; er Concomitancia, f. Ledsagelse.
hverve, [ММ/[е sig Gunst, Ag Concordable, adj. m. f. forenctig.
Шуе; bortfjerne lasl Stags Mod Concordancia, Т. Overeensstem
панд og минует. molle; Harmonie i llfwn'k.v
 CON
Concordar, v. a. Im'nge sammen,
bringe i Overeensstemmetse, i
Samklang, i Harmonie.
Concordar (con) v. n. stemma
ooereens, komme ooereens.
Concordarse, v. r. eues.
Concordato, m. Ттсч imettem
en Pave og en verdslig Magt.
Concorde, adj. m. f. overeensstem
mende, eenstemmig, af samme
Mening.
Concordemente, adv. paa en over
eensstemmende Maade, eenstem
mig.
Concordia, i'. Eendrœgtighed, Over
eensstemmelse, Samktang: Over
eenskomst imeltem to Parler;
Overeenskomst, Contract; de con
cordia: i Overeensstemmelse, een
stemmig.
Concubina, f. миг.
Concubinato, m. stadig Forbimielse
imellem to Personerudenfor /Eg
teskab.
Concúbilo, m. Samleie.
Concuñado, da, adj. dobbelt be
svogret.
Concupiscencia, f. sandselig Be
giœrlighed, kjedelig Lyst.
Concupiscìble, adj. m. f. sandselig,
begiœrlig.
Concurrencia, f. Sa'mmentrcef, Me
de; Tilstremmen af Personer;
Sammentrœf af Begivenheder;
[паст/ген af to Feste paa sam
me Tid.
Concurrir, (à) v. n. trae/fe sammen
til somme т; bistaae, hjœlpe;
bidrage til.
Consursar, v. a. сайте Concurs
over en Debitors Foi-mue.
Concurso, m. Sammentrœffen af
flare Personer paa et Steal; Bi
stand, Hjœlp; Concurs over еп
Debitors Boe.
Concusion, f. Stad, Rystelse, Be
vœgelse; Udpresning, Udsugelse af
Penge, foretaget af en Overordnet
hos en Underordnet.
Condado, m. Grevskab; Greoes
Vœrdighed.
Conde, m. Greve.
Condecente, adj` m. f. V. conve
94 CON
niente, correspondiente.
Coudecoracion,' f. Erestegn, Or
denstegn.
Condecorar, v, a. smykke med
Ordenstegn; udmœrke med Aires
Сеул.
Condena, f. [ИЩИ-ау af en For
demmelses-Dom.
Condenable, adj. m. f. fordemme
lig, fordemmelsesvœrdig; straf
штабу, strafskyldig; daddelvœrdig.
Condenacion, f. Foi'demmelse,
Dom; Straf, Revselse; enig For
dewwnelse.
Condenado, da, adj.; condenado
à ser multado: Шее mulcteret,
авт! tit en Pengebod; s. Fотдать
Condenador, ra, s. Dommer, For
dummer.
Condenar, (à) v. a. fordemme;
domfœlde, domme til; bebreide,
dadle, misbillige; condenar à pa
gar multa: demme til at betale
en Миш; condenar en las costas:
domme til at betale Sagsomkost
ninger.
Condenarse, v. r. tilstaae, at man
er skyldig; domme, fordemme
sig selv til виду Fordemmelse.
Condenatorio, ria, adj. [стат—
melig. -
Condensabilidad, f. Egenskab at
lade sig fortœtte.
Condensable. adj. fortœltelig.
Condensacion, f. Fortœtm'ng, Con
densering. ì [темп/Нее.
Condensar, v. a. fortœtte, sam
Condensativo., va, adj. som kan
forlœtte, som har den Egenskab
at kunne fortœtte.
Condesa, f. стенде.
Condescendencia, f. Faielighed,
Eftergivenhed; Nedladenhed.
Condescender (a, con) v. n. feie
sig, give едет, lœmpe sig eftoren
Andens Villie; nedlade sig.
Condescendiente, adv. feielig, ef
tergivende ; nedladende.
Condestable, m. Feltherre i Frank
rig, Connetable.
Condicion, f. Forfatning; Stand
тащат: ; Egenskab, Веет/Теплей
Herkomst; >LeoemaadeI Opfersel;
 CON - 95
Tjeneste; Betingelse; Charakteer,
Sind, задающими; con соп
dicion que: under Betingetse af,
saafremt som ; tener condiciones :
have Lunar, vœre lanefuld.
Condicionado, adj. V. acondicio
nado. ­ [sesviis
Condicionalmente, adv. betingel
Condicional, adj. betingetpander
kastet Vitkaar.
Condicionar, v. n. passe til hin
anden, stemme med hinanden.
Condicionarse, v. r. vœre апат
те Natur, af summe Вежа/Теми.
Condicioncilla, cita, f. dim. de
condicion: haardt Gernyl. raae
Charakteer.
Condignamente, adv. iForholdtil
Fortjeneste, lits-varende lil.
Condignidad, v. f. Forhold imei
lem Fortjeneste og Belenning.
Condigno, na, adj. efler Fortjene
ste, vœrdig til.
Condimentar, v. a. krydre, tilbe
rede, givre velsmagende.
Condimento, m. Krydren, плю—
redelse; Krgderie.
Condiscipulo, m. Meddiscipel.
Condolerse (de) v. r. vœre med
lidende, rares, deeltage i en An
dens Sorg, fete Medlidenhed.
Condonacion, f. Titgivelse, Be
naadning.
Condonar, v. a. tilgive, benaade.
Condor, m. Condor (Fagt).
Conduccion, f. Ferìng, Transport;
Ledsagelse; Leie, Forpagtning.
Conducente, adj. som ferer til
Maalet.
Conducir (a) v. a. fare, bœre,
transporters; lede, ledsage; leie,
forpagte; komme overeens om
en Pn'is.
Conducir, v. n. fare til Maalet,
тете passende, пата egnet tit.
Conducirse, v. r. opfere sig, vise sig.
Conducta, f. V. conduccion: Trans
port; Anfersel, Ledning, Styretse;
Ad/œrd, Opfersel; Overdragelse at
hverve Trapper; Uvereenskornst
mcd en Lœge om at behandte de
Syge i et vist District.
Conductivo, va, adj. som forstaaer
CON
at fere, at lede, at styre.
Conducto, m. Vandledning; (fig.)
Canal, Middel, Vei, Organ (som
man betjener sig af foral drive
noget шепнет).
Conductor, m. Ferer, Veiviser.
Condutal, m. Vandrende, Tagrende.
Conejo, ja, s. m. & f. Kanin.
Conejero, ш. Kaninjœger, Kanin
handler.
Conejuna, f. Kaninhaar.
Conexion, f. Forbtndelse, Зат—
menhœng.
Conexo, xa, adj. [оттащит—
menhœngende med . . . .
Conexivo, va, adj,` head der er
` skikket til at faae en Forbindelse
island.
Confabulacion, f. fortrolig' Passiar.
Confabuiar (con) v. a. passiare
fortrotig.
Confalon, m. Kirkefane (isœr om
den pavelige Fane i Rom).
Confeccion, f. Sammensœtning af
Lœgemidler, Мани.
Conl'eccionar, v. a. sa/mmensœtte
Lœgemidler.
Confederacion, f. Forbindelse, For
ening, Alliance, Ligue. [eret.
Confederado, ш. Forbanden,Atli­
Confederar, v. a. stifle en Con
federation, en Forening, Alliance.
Confederarse, (con) v. r. forene
sig, atliere sig.
Confederatlvo, va, adj. henhorende
tit et Forband.
Conferencia, f. Sammenkomst,
Samtate, Raadslagning, Fo-rhand
ling; conferencia á solas: Sam
tale under риге eine.
Conferenciar, v. a. conferere om
noget, raadslaac, samtale, for
handle.
Conferir (con) v. a. sammenligne,
шаг/теплоте; raadslaae, over
veie, sa/mtale om; overdrage, be-,
vilge, titslaae, give.
Confesantc, m. En, som tilstaaer
skrifler sine Symler for Prcesten'`
Bodfœrdig. те, skrifte.
Confesar (à) v. a. tilstaae,bekjen
Confesarse, v. r. erkjende sig, er
klœre sig sleyldig (a, con, de) skrifte
 CON ‚96 CON
sine Булат" for Prœsten. Confìscaoion, f. защищает, Ал—
Confesion, f. питает, Вещем— holtlelse.
delse, Skrifte; den Ait/:lageaes , Confiscar, v. a. confìskere, lœgge
Soar i et For-hm'. Beslag щ anholde. ­
Confeso, sa, adj. En, хот/штш— Conlltar, v. a. «bedœkke med Sed;
slaaet Alt for Rellen. ker, [блате Sultkerlei.
Сетевых m. Skrißïefader. Confite, m. у confites, pl. Suk
Confìadamente, adv. ниш/ш. kertoi, Bonbons; Prygl, Низ, вот
Conñado, da, adj. stelt, dristig, et Barn fader, Шве: eller Risk»
for-voren, som sœtler Шее tilu'g som bruges lil Straßen.
selv; letlroende, lel- «12 шт. i Confiteor, ш. Bon [стаи вед-ше—
Conñador, m. Medcautiom'st. maalet.
Confianza, f. Fortrolighed, Наде, Confitera, f. Bonbonœske.
Tiltroe; ламами, ludbildsklaed; Confitería, i’. Conditmie, Сожалет—
Selvtillid; hemmelig Overeens kunst, Conditorbutik. [qm:
‘komst; Hemmeligheds Anbelroelae. Coniileio, m. .Conditon витиев
Confìar (à) v. a. anbetroe ш .Ens Confitui'a, m. Confeetuner, ind
Troskab, Bevoglm'ng, Hemmelig bagle Frugter, Sula/cargada
машет, Omsorg; migre En med Conilaoion, f. вшита, вшита.
Наше. Conflicto, m. Conflict, Sammen
Confiar (en, de) v. n. betroeisig sted; Haandgemœng, Strid; Mod
til, fatte Tillt'd til, slok! pau. или; (fig.) Sorg, Bedravelse,
Conñdencka, f. V. confianza. Kummer, темпе: Kamp. .
Confidencial, adj. ш. f. iFontro Conflueneia, f. wende Finders,
ligherl sagt eller giort. марш. Stremmes Затмившее.
Confidencialmente, adv. тато Confluente, adj. sammenflydende,
Confidente, m. Fortrolig, den boem (от ЗтаеКеррете)‚
man betroer sine Hemmelighedor. Coníluir, v. n. ‚руде sommen.
Confidente, adj. m. f. Поездки“. Conformar, v. а. rianne, фате
Conñdentemente, adv. i Fortro ееегвепезветтепеефтщеё Oner
lighed; troeliyen, med Traskab. eensstemmelse.
Configuracion, f. убив Fam, vBe Confol'mar, v. `n. stemme eveneens,
ska/Tenhed. passe; uœre af samme Mening.
Conformaßee (con) v. r. rene sigŕ
Configurar, v. a. give ее Gjen
stand en 'vis Form. едет, llore едет, overgive sig, re
Confin, m. Grœndse. sagnere, еще sig.; bonfonnarse
Confm, adj. m. f. V. confinante. con la voluntad de Dioszunaer
Coníìnanle, р. а. deconfìnnr: adj. «kasle sig Guds Villie.
штатами“, Nabne. Conforme (a, con) adj. m._f. over
Confìnar (con) v. `n. утешаю-ш. Keemslemme/‘nde med, passende;
Confirm' (á) v.>­a. fm'eise, jage i harvendesamme Mening; resigneret.
Laudflygtighed. Conforme, adv. i Overeenstem
Confirmacion, f. Bekrœflelse, Stad мене med.
‚ fœstelse; Confirmation. Conformemente. adv. eensle-mmig.
Confinnadamente, adv. завет, sik~ Conformidad, f. Overeensstemmelse;
wilgen, med salama, med Til виднее, god Forstaaolse, ng
forladelighed. ff» metrie, godl Летает; noie For
Confirmador, ш. En, som Ьектагдт‘. bindelse, Venskab ; Resignation,
Confirmar, (en) v. a. stadfœste, `Heugivelse, Underkastelse; de con
дешевле; сап/Итоге (udfere Con lformidad : eenstemmigç- en confor
Yfâ/raeaallonshcmdli'i'tgm). midad: efler,.~if.alge, falgalég, dette
Confìscable, '.adj. m. f. сап/Шт— forudsat. „тиши, »Styrianing
еещпеадаетйеп1ш99е$Везге9.раа. Gonfortacion, f. ‘leœrloaùigßw
 CON
Соню-саг, v. a. styrke; ampare,
oplive, opmuntre, sœtle Mod i.
Confraccion, f. Brad (et).
Confraguacion, f. Mela/ters For
, отита, Blanding.
Confricacion, f. Gm'dnmg.
Confricar, v. a. gnide.
Confronlacion, f. Sammenstillen,
Sainmenholden; confrontacion de
testigos: Confrontation af Vidne
forklaringer ; Sympathie ,» Over
eensslemmelse i Falelser o. s. o.
Confrontar (con) v. a. sommen
- stille, stille ooerfor hinanden; sam
menholde Vidne/‘orklan'ngerx
Confrontar, v. n. stomme overseas
i Felelser, sympathisere; grœndse
lil, шит Naboe til.
Confundir, v. a. sammenbla-nde,
foroir-re, forfveœle; bringe ud af
Falning, bringe i Uorden; beskjwm
me, bringe til Taushed.
Confundirse (de) v. r. tabe sin
Falnlng, forvirrcs ; redme afSkam,
blive здешний; ydmyge sig, for
nedre sig. l [delig
Confusamente, adv. foroirret, aty
Confusion, f. Foroirring, Horden,
Sammenblanding; Uroe, Forlegen
hed, Forbleffelse; Ulydelighed,
Uklarhedi lllaaden at [от-Мате
sig paa; Ydmygelse, Skam, Be
sljœrnmelse.
Confuso, sa, adj. foroirret, sam
menbla'ndethastet halter til bul
ter; uiyaeug,uk1a/r; forlegen, for»
blaffel; _i/dmyget, beskjœmmet;
bragt ad afFatning; en confuso,
adv. ulg/delig, foroirret.
Coni'iltacion, f. швы/тет.
Confiltar, v. a. giendrioe. [fryse
Congelable, adj. head der han
Congelacion, f. Frysen, Silonen.
Congelamiento, ш. V. congela
cion. [til lis.
Congelar, v. a. fryse, stm-kno, blive
Congelarse, v. r. Пухе, (fele Kul
de, Frost).
Congelalivo, va, adj. som let ffii/ser.
Congeniar (con) v. n. slemme
орете/ас (med en Anden) i Cha
rakteer og andre Бурятии“.
Congénito, ta, adj. feat шутит
BV CON
med, kommet til Verden sommen
med, paa summe Tid som . . . .
Congen'e, f. Пунш», Hob, Masse.
Congestion, f. Samling af Гага
sker, Saminenhobm'ng (isœr nm
Blodets Stlgen til Hooedel).
Conglobacion, f. Hob, Bauke, Sta
bel (i en rund Form); my.) Sam
ling, Forening af Hemer, Grunde,
0rd о. s. o. .
Conglobar, v. a. затмением,
danne en rund, leugleformig Hob
eller Bauke. [ophelie
Conglomerar, v. а. sammenlœgge,
Conglutinacion, f. Sammenlimeing,
Sammenfeining.
Conglutinar, v. a. sammenlime,
sammenfaie.
Conglutinalivo, va, adj. мету.
Conglulinoso,sa, adj. V. congiu
tinativo.
Congoja, l. Angest, Sorg, Bedrevelse.
Congojar, v. a. V. acongojar.
Congojosamente, ad v. med Augen,
Sorg, Bedreoelse.
Congojoso, sa, adj. ищут, sorg
мы, bedrevet.
Congraciar, v. a. sage at „тает
Andens Gunst; smigre.
Congratulncion, f. лишним
Gratulation. [ske til Lykke.
Congratular, v. a. gratale're, атм
Congratularse (con, de) v. r. угадав
sig med En over den bym, han
har `gjort, beeêdne ham sin Deel
tagelse derooer.
Congregacion, f. Forsamling; For
ening, gelstllg Отдам—Бобом,
geistligt тешить.
Congregante, m. l'. Medlem арен
oerdslig Forsamling wider Ile
styrelse af en Geistllg. »
Congregar, v. a. forsamle,farene,­
smnmenkalde.
Congreso, m. Congres, Forsamling.
Congrio, m. Aal.
Congruencia, f. Оплатившим,
t'igligt Forhold, Ligedanhed.
Congruente, adj. m. f. overeens
stemmende, passende, i Forhold.
Congmentemente, adv. pea en
passende, semmelig Maude; rig-v
tigen.
а
 CON
Congruo, grua, adj. V. congruente.
Cónico, ca, adj. kegleformig,
Conjetura, f.v Formodning, Gisning.
Conjeturable, adj. m. f. som kan
formodes, gjœlles.
Conjetural, adj. m. f. som alena
er grunde! paa Formodninger,
paa степу. Шут
Conjeturalmente, adv. [оттает—
Conjeturar (de, por) v. a. фит,
formode, domme efler Gism'nger,
врет Formodm'nger.
Conjuez, m. Meddommer, Med
domsmand.
Conjugacion, f. Conjugation.
conjugar, v. а. conjugere.
Conjuncion, Г. Forem'ng, Forbin
delse; Conjunclion, Bindeord.
Conjuntìvo, va, adj. гематоме.
Conjunto, ta, adj. forbunden, staa
ende i Forbimlelse med; шт be
slœglel, пабе forenet ved Siœgt
skabs eller Venskabs Вещий.
Conjunto, m. Hob, Ophoben, For
em'ng af [lere Ting; Blanding.
Conjuracion, f. Sammensvœrgelse.
Conjurado, da, s. Sammcnsvoren.
Conjurador, m Aandemaner, Aan
debesvœrger.
Conjurar, v. n. sammcnsvœrge sig,
anslifle en Sammensvœrgelse.
Conjurar, v. a. besvœrge, borlmane,
afwade ved Besvœrgelser; bede
indstœndigen. [manca
Conjuro, m. Besvœrgelse, Aande
Conllevador` m. Medhjœlper i et
Arbeids.
Conllevar, v. а. hjœlpe en Andeni
et Arbeids, al bœre en Byrde.
Conloar, v. a. leie sammen.
Conmemoracion, f. Omlale, Er~
тайну; Mindefest.
Conmemorar, v. a. erindre, каше
tilbage i sin Hukommelse, omlale.
Conmensal, m. Bordgjœst.
Conmensalia, f. Selskab, som spi
ser sam/men ved eet Bord, Bord
selskab. - nocer la cara al miedo ó à la
Conmensuracion, f. Maal, rigligl
Forhold, Jevnmaal.
Conmensurar, v. a. afmaale rig
Цуг, neiagtigt.
Conmigo, adv. med mig.
?
98 CON
Conmiliton, m. Vaabenbroder.
Conminacion, l'. Trudsel, Advarsel.
Conminar, v. a. true (isœr for at
[отшив en Anklaget ш at sige
Sandhed).
Conmiseracion, f. Mediidenhed.
Conmistion, f. Blanding; Mixtur.
Conmìsto, ta, adj, Макет.
Conmixtion, f. V. conmistion.
Conmixto, ta, adj. V. conmisto.
Conmocion, f. Bevœgelse, пушке,
Stad; Opfer.
Conmover, v. a. bevœge, rysle,
rare; ophidse, lilskynde, bringe til
Орт-ат.
Conmovido, adj. bevœgel, rari.
Conmutahle, adj. m. f. som kan
forandres, som kan œndres (om
en Straf). f
Conmutacion, f. Strafs Рогатину
ш en ri-ngere; Ombylm'ng,
Conmutarl(con, en) v. a. faran
dre, ombyile; forandre en Straf
lil en ringere.
Connatural, adj. m. f. nal-urligA
Connaturalizacion, f. Naluralise
rmg.
Connaturalizar, v. а. naturaliserc
o: give en Fremmed Indfedsret.
Connaturalizarse, s. r. щите sig
til nogcl; nedsœtle sig i et frem
'med Land for der ai nyde de
samme Reltigheder, som de 1nd
fedtc.
Connivencia, f. Overbœrelse, Ef
tergivenhecl, Skaansomhed.
Connotacion, f. Bibetgdning; Heri
syn, Forhold ш .\. .
Connotar, v. a. beraabe sig pau,
slaae i Forhold т.
Connubial, adj.m. f. œgteskabelig.
Connubio, m. живать, Вгунир.
Cono, m. Kegle.
Conocedor, ra, s. Kjender.
Conocer, v. a. кусте, erkjendo;
conocer alguno su pecador'er
kjendc, lilstaac sin Synd; no co
necesidad: ikke kjende Frygt eller
Mangel. [Щ], eiensynlig.
Conocidamente, adv. klar, tyde
Conocido, adj. kjendt, anerkjendt,
udmœrket ved Fedsel, Lœrdom
 CON 99 CON
Embede og deslige. Consentiente, p. a. de consen
Conocido, da, s. Bekjendt. tir: samlykkende, som samlykker
Conocimiento, m. Kundskab, Er i noget.
kjendelse; Bekjendlskab. Consentido, da, adj. fordœrvet (от
Conque, adv. endelig, вняла, nu, Bern); om enMand, som хват ng
da, едет, derefler. laaler sin Kones Ulroskal» или:
Conquista, f. Erobring. at sigo noget derom.
Conquistador, m. Erobrer. Consentidor, ra, s. En, som sam
conquistar, v. a. стойте. tykker. [идем
Сопгеаг, v. a. V. binar. Consentimiento,m. Samlykke, Ind
Conregnante, adj. m. f. medregie Consentir (en) v. a. samlykke, ind
rende (Medregenl.) vilge; lroe, haabe al nogel vil
Conreinar, v. n. regiere ампел lykkes; tuale, lillade.
skab med en Anden. ' Conserva, f. Sukkertei, syllede ter
Consabido, da, adj. опции, en, re Frugter; Convoi (af Skibe).
som der er Tale eller Spergs Conservacion, f. Vedligeholdelse,
maal om, (bruges ogsaa subslan Opbevarelse, Bevaring.
livísk). ‚ Conservador, m. Bevarer, иши
Consabidor, m. Medvíder. [else geholder, Conservator.
Consagracion, f. Indvielse, Hellig Conservar, v. а. opbe'vare, forva
Consagrante, m. En, som indvier. re, bevare fra atfordœrves, ved
Consagrar, (à) v. a. indole, vie; ligeholde; sylle tarrede Frugler
salve, krone (от Fyrster); con i Sukker.
sagrar la vida, el tiempo à al Conservativo, va, adj. conservata).
guna profesion, ciencia &c. hel Conservatorio, m. Skole, Lœrean
lige sit Liv, sin ш til et Наши!— stall for Musik, Maling o. s. v.
vœrk, til en Videnskab ус. Considerable, adj. m. t'. belydelig,
Consanguineo, nea, adj. beslœglel. viglig, anseelig, vœrdig til Belragl
Consanguinidad, f. Blodsforvand ning, mœrkelig.
skab, Slœgtskab. Петя. Considerablemente, adv. атави—
Conscripto,adj.conscriberel,índrul­ уеп, betydeligen.
Consecracion, f. V. consagracion. Consideracion, f. Belraglning;
Oveweielse ; Anseelse , Viglighed ;
Consectario, ria, adj. folgende, head
der er en nvdvendig Felge af en consideracion: i Belraglm'ng
noget. [delse af, med Hensyn til. .
Consecucion, f. Opnaaelse, Erhol Consideradamente, adv. forsigtigen.
Consecuencia, f. Felge, Slutning, Considerado, da, adj. klog, for
Virkning ; Vigtighed; en, por con siglig, belœnksom, laits.
secuencia: felgeligen.> Considerado; ra, s. En, som over
Consecuente, m. Consequens, Fel veier, som er belœnksom.
ge, Felgesœtning; Felgeslutning. Considerar, v. a. betragle, over
Consecuentemente, adv. falgeligen. lœgge, overveíe; tage i Belragl
Consecutivamente, adv. folgende ning. .i
efler hinanden, i Rœklce folgende. Consie'rvo, m. Medslave. [oagl.I
Consecutivo, va, adj. efter hinan Consigna, f. Instruœ for en Skild
den folgende. [naae Consignacion, f. Oplegnelse; For»
Conseguir7 v. a. erholde, faae, op varing; Varers Tilsendelse lil E05'
Conseja,f. Fabel, lœrerig Fortœl handling; Deponering. ‚.^
ling; latterligt Eventyr. 'v_ Consignador, m. En Handelsnzand,
Consejero, ra, s. m. di f. Raadgi som afsender Varer lil en Anden
ver, Raadgiverinde; Raadsherre, lil Forhandling.
Slalsraad, Slatsraadinde. [ling Consignar, v. a. deponere; beteg
Consejo, m. Raad'; Raadsforsam ne, штате el Sled til VarersMod
7a
 CON 100 CON
tagelse; afsende Varer til en An En, som sti/’ter et Complot.
den til Forkandling. Conspirar (contra) v. n. sommen
Consignatario, m. En, som har ta svœrge sig; (en, a) [orene sig, bi
get nagel i Forvaring: Commissio drage, medvirke til Noget.
шт for en Anden ved Varers Constancia, f. Standhaftighed, Be
Forhandli . standighed.
Consigo, аж. mcd sig. Constante, adj. nl. f. standhaftig,
Consiguiente, adj. m. f. hvad der bestandig, fast, beslemt. uforan
fatger af noget, consequent. ° dertig, vedvarende; utvivlsom.
Consiliario, m. V. consejero. Constante, m. En som viser Stand
Consistencia, f. Fasthed, Beslan haftighed, Bestemthed o. s. v.
dighed, Varighed; (fig.) Soliditel, Constantemente, adv. med Bestan
solid Charakleer. dighed, standhaftigen, fast, ufor
Consistente, adj. m. f. fast, sikker, anderligen.
beslandig, solid. Constat (de, por) v. n. imp. vœre
Consistir, (de, en) v. n. bestaae of, i. vist, теге oíensyntigt, vœre ktart;
Consistorial, adj. m. f. hvad der (de) vœre sammensataf, bestaae af.
harer til Consistoriet; casa соп— Constelacion, f. зажмут,
sistorial: Raadhuus. Stjernebiltede. умеет.
Consistorio, m. Consistorium, For Consternacion, f. Bestyrtelse, For
samling af Paven og Cardinaler Consternar,v. a. forfœrde, bestgr
ne; Byeraad, Magistratsforsamling. te, фоте bestyrtet saa att Mod
Consocio, m. Compagnon, Colle vtger.
ga, Kammerat. [stes Constipacion, f. Porernes Titstop
Consolable, adj. m. f. som kan tre pen; Snue; Forstoppelse.
Consolablemente, adv. paa enitras Constipar, v. a. bevirke Snue; stop
tefuld llfaade.4 pe, forstoppe. `
Consolacion, f. Trost. Constitucion, f. Beska/fenhed; 1nd
Consolador, ra, s. Trester, Tra retning; Grundlov , Constitution ‚
sterinde. [ke, opmuntre. Statsforfatning; Lov, Forordning;
Consolar (con) v. a. traste; styr Livsbeska/fentled , Temperament;
Consolatorio, ria, adj. trostende, midlertidigAnsœttelse i et Embe
troslelig. de som Constitueret.
Consolidacion, f. Befœstelse. Constituir, v. а, indswtte i et Em
Consolidar, v. a. befœste, grunde, bede, i en Vœrdighed, сошедшем;
sikkre. beslutte, forordne; darme etHeelt;
Consolidarse, v. r. befœste sig. constituirse en obligacion de al
Consonancia, l'. Samlyd, Samstcm guna cosa: forpligte sig tilNoget.
mighed. Constitutivo, va, adj. som mesent
Consonante,` adj. m. f. medlydende, ligen udgjar noget, vœsentlig.
samstemmende, eenslydcnde. Constituyente, m. Constituent, Med
Consonante, m. Самокат. lem af Nationalforsamlingen.
Consonantemente, adv. iSamklang Constreñidamente, adv. med Tvang,
med, i Overeensstemmelse med. ined Vold; strœngeligen.
Consonar, v. n. stemme sammen Constreñimiento, m. Tvang, Vold.
(om musikalske Instrumenter); Constreñir, v. a. tvinge, bruge Tvang.
stemme overeens, passe sammen. Constriccion, f. Sammentrœkning.
Consorcio, m. Selskab, Forening, Constrictivo, va, adj. sammentrœk
Forbindelse. kende, som sam/mentrœkker.
Consorte, m. Deeltager, Compagnon. Constringente, adj. m. i'. V. con
Conspiracijon, f. Sammensvœrgelse, strictivo.
Complot. Construccion, f. Bygníngsmaade,
Conspirador, m. Sammensooren, Ordning, Antag; Grundrids,' 0p
 CON
наз; Construction, Ord/alge.
Constructor, m. Skibsbygmester.
Construir, v. a. bygge, a-nlazgge;
construere (i grammatikalslc Ве—
tydning).
Construpar, v. a. voldtage.
Consuegro, gra, s. Svigerfader,
Svigermoder.
Consuelo, m. Trost; sin consuelo:
uden Maade, uden Grœndser.
Consuelo, m. Зои/Паш ved et The
ater. [sœdvanlig
Consuetudinario, ria, adj. m. f.
Cónsul, m. Consul.
Consulado, m. f. Consulat, Consuts
тьме.
Consular, adj. m. consularisk, hvad
der vedkommer Consulembedet.
Consulta, f. Overlœg, Raadslag«
ning; Consultation , Raadforsel ;
Betœnknlng.
Consultante, adj. m. f. ogsaa s.
madgivende; Consulent; raad
spsrgende; ministro consultante:
foredragende Minister.
Consultar, (con) v. a. raadslaae;
bede om Raad, sparge lilraads;
raadfere sig.
Consultor, ra, s. Raadgiver.
Consumacion. f. Fuldendelse, En
de, îïlendebringalse.
Consumadamente, adv. gans/ce,
fuldkommen, тщеты, faldendt.
Consumado, da, (en) adj. fuld
kommen, admmrket, fuldendt i
noget. [lon
Consumado, m. Kraftsuppe, Bouil
Consumador, ra, s. En, som til
endebringer, som fuldender nogel.
Consumar, v. a ende, fatdende.
Consumicion, f. Fortœring, For
brug, Udgift. ` betragteride.
Consumido, da, adj. adtœret, та—
ger: тщетно, sergmodig, bedre
vet over All; som er islet H11/mear.
Consumidor, ra, s.- Consument,
Fortœrer.
Consumimiento, m. Fortœring;
6delœggelse, Udtemmelse, шиш
ring. [edelregge; udtatre.
Consumir, v. а. fortœre, forbruge;
Consumirse, v. r. forlœres, hen
tœres, forgaae i Sorg og Smarts.
101 CON
Consumo, m. Vsoonsumimiento.
Consuncion, f. Hentœren, Krœf
ternes Forsvinden.
Contacto, m. Bererelse.
Contado, da, adj. sjelden V. raro;
de contado, adv. strax, paa
Qieblikket, uopholdelig.
Contador, m. En, som tœller, теу—
`ner; Casserer, Incassator; Regn
skabsferer, Skattefoged, Kœmner.
Contaduría, 1'. Conlm'r т. v. for
en Casserer eller Regnskabsfarer.
Contagiar, v. a. besmitte, forpeste;
(fig.) fordœrve, forpesle.
Contagio, m. Smilte, smitsom Sy
ge, Pest; (fig.) Smitte, Forferelse.
Contagioso, sa, adj. smitsom, smit
tende (ogsaa метну arwendt).
Contaminacion, t. Plet,_Skamplet;
Vanhelligelse; Besrm'ttelso.
Contaminar, (con) v. a. bepletle,
besadle; vanhellige; smilie, for
pesle; (fig) forfere, fordœrve.
Cantante, m Contant, rede Penge.
Contar, v. a. tœlle, regne, bringe
i Begnskab, holde Regnskab; an
see for; fortœlle; contar con а]—
guna persona ó cosa: stole pao
en Person eller Ting; contar con
alguna persona: erindre sig En.
Contomperante, adi. furmildende;
tempererende.
Contemplacion, f. Bcskuelse, Be
tragtning, Anskuen; Artighed, Haf
lighed.
contemplar, v. a. beskue, betrag
te, (танце; vise sig artig, lia/lig,
forekommcnde; smigre.
Contemplativamente, adv. med Ве
tragtning, belragmingsfuld.
Contemplativo, da, adj. beskuende,
Contemplativo, m. En, som an
stiller Betragtninger, Grandsker;
et arlìgt, hoflígt, forekormnende
Menneske.
Contemporaneo,ea, adj. samtidig.
Contemporizar (con) v. n. отв
artig, he/îig; rette sig едет Aa
dres Lune, Villie.
Contencioso, sa, adj. stridig, strid
bar, trœttekjœr; еще der kan be»
strides eller hood der ьшшев.
 CON
Contender (con) v. n. strides, шлет—
ре, slaaes; (con, sobre (ng.) dis
putare, trœlte med En om noget.
Contendiente, m. у contendor, m.
En, som Strider med en Anden;
Medanseger, Concurrent.
Cohtener, (en) v. a. indeholde, ind
befalle; tilbageholde, underlrykke,
indskrœnlce, underltue.
Contenerse, v. r. holde sig, holde
sig tilbage, styre sig, beherske sig.
Contenido, da, adj. m. t'. mande
holden, tilbageholden, forsigtig.
Contenido, m. Indhold.
Conteniente, p. a. de contener:
indeboldende, som indeholder.
Contenta, f. Gave, Forœring; Vid
nesbyrd, Attest, Skudsmaal.
Contentadizo, za, adj. tilfredsslil
lelig; bruges ikke uden med Ad Continental, adj. head der herer
' Iverbierne bien eller mal; bien oJ Continente, m. телом. af et Kar,
mal contentadizo: let ellervan«
shelig at tilfredsslille.
Contentamiento, m. тир-ватаг,
Glinde, Forneielse.
contentar, v. a. formate, tilfreds
stille, y(Mahage. . (med.
Contentarse, v.._r. lade sig neie
Contentible, adj. m. f. foragtelig.
Contentivo, va, adj. indeholdende.
Contento, m. Tilfredshed, Glœde,
Forneielse: a contento: til Til
fredshed.
Contera, f. Dupskoe pau en Sabel
eller Kaardeskede; Knappen ран
en Kanon; por contera: endclig,
kort; echar la contara: ende,
fuldende.
Conterráneo, nea, s. Landsmand,
Landsmandinde.
Contestacion, f. ,Slrid, Disput ; Svar
pau et Bree; Vidnesbyrd; Ud
sagn; Forsvar for Retten; sin con
testaclon: uden Тибр], bestemt,
uden Modsigelse.
Contestar, v. a. bevidne, for-klare
del summe, som en Anden hdr
фон; bekrœfte, bevise; (a) beware
et Brev.
Contesta, adj. m. f. som-vulner,y
forkla'refr del summe som en Anden.
Contexto, m. вашем, Затмен—
hœng (i en Tale). « Continuo, nua, запишите, som
102 CON
Contextura, ‚Г. Sammenvœvning,
Sammenlœnkcn ; Sammenfeielse ,
Forbindelse.
Conticinio, _m. Den Tid af Nullen,
da del er meest roligl.
Contienda, l. Strid,Disput, Trœtte.
Contignacion, f. Bjelkevœrk, Sam
mensœlning af Bjelker i en Byg
ning, Bjelkelag. ч
Contigo, adv. med Dig. .
Contiguamente, adv. tœt ved, nœr
ved, umiddelbar.
Contigüidad, f. Tilgrœndsen, Sam
menhœng med. . .
Contiguo, gua, adj. lilsledende, til
grœndsende,sarnmenhœngendemed.
Continencia, f. Afholdenhed; Kydsk~
hed; Maadehold; Udslrœkning i
Hum. [til миланцев.
Fad, Foustage,­ Ydre, ydre Udse
ende, Vœsen, Holdning; Continenl,
Fasllandet i. Modsœlning til Berne.
Continentementc,~adv. med Afhol
denhed, med Maadehold.
Contingencia, f. Tilfœlde, Tilfœl
dighed. ‚
Contingente, adj. m. f: lilfœldig.
Contingenlementeßdv.tilfœldigviis.
Contingiblemente, adv. V. contin
gentemente.
Contino, na1 adj. V. continuo.
Continua, (à, la) adv. V. continua
mente. [varenhed Vedbliuen.
Continuacion, f. Forlsœtlelse, Ved- '
Continuadamentej/ad v. oedvarende,
bestendig; uden Орле”, uden Af
brydelse.
Continuador, in. Fortsœtler, en som
vedbliver, som 'fortsœtler et paa
begyndt .Alrbeide, Vœrk.
Continuamente, adv. vedvurende,
bestandig, uden Opher, uden Af
brydelse. ­
Continuar, v. a. fortfare, forts-ante.
Continuar; v. n. vedvare, vedblive,
h-olde ved. \ _ [lœnges
Continuarse, v. r. f'ortswttes, for
Continuidad, f. Uafbrudt Sammen
hœng, bestandig Fortsœltelse, VedÀ
vareuhed, Stadighed. .
 CON 103
ikke opherer; flittig, stadig, ved
hotdende. Швеи.
Continuo, m. Et sammenhœngende
Continuo, de continuo, adv. лед—
varende, uden Afbrydelse.
Contouearse, v. r. slœnge med Krop
pen; vœre affecteret i sin Gang.
Contpneo, m. a/fecteret Gang.
Contorcerse, v. r. snee, dreie, vende
sig, holde sig tit Siden. ' ning i Lasterwnmet (af et Skib).
Contornear, v a. dreie (paa en
Dreierbœnk); dreie omkring, tumle
enHest; уюте Omrids.
Contorno, m. Omega; Umfang,
Omrids, Contour.
Contorsion, f. Fordreielse,Forori­
деде; Lemmernes heftige Beoœgelse.
Contra, prœp. mod; ligeoverfor;
en contra: modsat, i Modsœtning
til, i modsat Retning af.
Contras, f. pl. .Urgelpiber [ral
Contra-almirante, m. Contreadmi
Contraaproches, m. pl. Mod-Le
begrave.
Contraastucia, i. Modtist.
Contraataques, m. pl. Mod-Angreb;
Forskandsninger; V. contraapro
ches. j Contraluero, m. Tab af et Privi
Contrabaja, f. Bas i Orgelspil.
Contrabajo, m. Contrabas.
Contrabalanza, f. Modvœgt.
Contrabandista, m. Smugler.
Contrabando, m. Vare, hais Ind
farset og Satg er forbuden, Smug
handel. ‚ ‘ [et Batterie.
Contrabatir, v. a. skyde рад, тод
Contrabraza, f. Bras (paaetSkib).
Contracalle, f. Sideallée.
Contracambio,m. Opgjer» педиат—
mende en protesteret Veœel; V.
recambio.
Contracanal, m. Aftednings-Canal.
Conti-acanto, ш. forgytdt Snitpaa
en Bog.
Contraccion, f. Sammentrœkning.
Contracosta, f. Kyst, soml ligger
tige over for en anden.
Contractil, adj. sammentrœkkelig,
som har den Egenskab at trœkke
sig sammen. Шунт.
Contractilidad, f. Sammentrœkke
Contradanza, f. Contradands:
Comradecir, v. a. modsige.
CON
Contradiccion, f. Modsigelse.V.opo­
sicion; envolver ó implicar con
tradiccion: indeholde Modsigelse.
Contradictor, m. Modsiger, Mod
stander. [modsigende Maade.
Contradictoriamente, adv. рад ел.
Contradictorio, ria` adj. modsigende.
Contradurmente ó contradurmi
ente, m. Garnering, indre tte/closel-­
Contraemboscada, f. Baghold.
Contraer (a) v.'a. bestemme Me
ningen af et Forslag, en Sœtning
о. s. o.; sammentrœkke,indskrœn­
ke; slutte, indgaae, vontrahere.
Contraerse, v. r. sammentrœkke
sig; trœkke sig tilbage.
Contraescotin, m. Tougvœrk от
bordi Skibe, sont henherer til
Merseìlsskjederne. ~
Contraescritura, f. skriftlig Protest.
Contrafactor, ш. Eftertrykker.
Contrafallar, v. а. stikke over, (i
Kortspil).
Contrafìrmar, v. a. tilbagekaldeen
Dom ; srette eni Besiddelse af No
get ved en Dams Tilbagekaldelse.
[суш/т. f
Contrafuerte, m. En Fœstning, som
ligger tige веет/"от ел anden.
Contraguardia, f. Forskandsning.
Contrahacer. v. a. eftergiere, ef
terligne (fig.) efterabe, for at
фате Ел latterlig.
Contrahacerse, v. r. forstille-sig.
Contrahecho, cha, adj. sty ,van
skabt (om Mennesker).
Contraindicar, v. n. yttre sig рад
ел anden Maade end tidligere '
Symptomer ha/vde ladet formode
(om Sygdomme.)
Contralor, m. Controleur.
Contralto, m. Tenor, Tenorstemme.
Contramaestre, m; Opsynsmand,
Formand i enFabrik; Heibaads
mand (ombord i Skibe). '
Contrainallar, v. a. gjere dobbelte
Masker (i et Garn).
Contramandar, v. a. tilbagekalde
en udsledt Ordre.
Contramarca, f. Contramœrke.
Contramarcar, v.­‘a. paasœtte et
 CON
andet Stempel.
Contramarchu, f. Titbagemarsch.
Contrarnarchar, v. n. фате Tilbo
gamarsch; trœkke sig тщит—
retage en anden Marsch. [mina
Contramina, f. Modmine, Contra
Contraminar, v. а. ronlraminere,
aotœgga Contraminer.
Contramnralla, f. Biomur.
Contramuro, m. Штат:
Contranatural, adj. m. f. «umm-lig.
Contraórdcn, m. Contraordreße
fittings активам. [каши
Contraordonado, da, adi.'títbage­
Contrapnsar, v. n. deserto-e, gaae
over til Fíenden.
Contrapaso, m. Titbageskridt; зим:
som e1` modsat et впав: forlien
giort.
Contrapelo, m. Модесту i Наше];
à conu'apelo, adv. mod Нашем,
bagvendt, [отнес-н, i modsatlìet
ning.
Contrapesar, v. а. (fig.) bringei hilsen ved Salutering.
Ватт, opveie, затянут len' Contrasellar, v. a. рамп/тес Bisegt.
Zing med enY anden. Contrasello, щадит.
Contrapesar, (con) v. n. Моле som
Modvœgt.
contrapeso, m. .'tlodvœgt; Balan
ceerstang for Liniedandsere.
Contrapeste, m. Мощи/ъ. Middel
mod Pest.
Contraponer (a) v. а. stilte for
skjoilige Gjomtanrle over for hin
anden for at sammenlignß dam,
V. oponer.
Contraposicion, t. Sammenstitteo
af forskjetiige (Цветами: for at
Мм sarmnenligne dem; Modsœt
щ, Соната, Fwskjettighed.
Contraprueba, t. endet Ату/с af
et Skrift, et Kobberstik.
Contrapunteado, du, adj. toi-frm'
mët, щи, opifvet, vred.
Contrapuntear, v. a. веде E» bi
атм от, фото Ел imod, mod
sige.
старцами-ее, v. r. sige hin
anden imod med маете, for
»œnmtige от.
Contrapunto, m. Contrapmtkt, har'
mom'sk Com/position.
Commuiile, t. Щеки” n' et вши.
104 CON
Conti'are'plica, t. лирик, Som-paa
en Керн/с.
Contrarestar, v. a. modsœtta sig,
modstaae.
Contrari-esto, m. Лактат, Mod
sigelsc', Opposition. ‚
Contra revolucion, t'. Modrovolution.
Contrariamente, adv. imodsat Ret
iring, i modsat Forstand; V. en
contrario, en contra.
Contrariedad, f. Fors/rjettighed,
Uovereensstemmetse; Modsœtning ,'
den винту, to uligc Gjemtande
komme i ved Sammenligning.
Contrario, nl. Modstander, Fiende;
Medbeiler, Concurrent.
Contrario, ria, adj. imod, modsat;
(fig.) imod, хлама; al contrario,
por el contrario, adv. штата;
еп contrario, adv. imodsat Ret
тау, i modsat Forstand; de lo
contrario: allers, anderledes.
Contra-salva, i". Сожжены, Gjen
(гам.
Contraseña, f. Lesen, Parole, Fett
Contrastar, v. a. mortsœtte sig;
modstaae; _qiero Fienden Mod
шиш. `
Contrastar, v. n. modstaae, lmmf
sœtte sig, тете imod, handle imod.
Contraste, ш. Controleur, for at
undersage Gehalten af Ниш og
Solv; en, som prever Vœgt og
Maat,- (ftg.) эта, Disput; Con
trast, Modsœtwiog ,' Forskjeliighed _;
„тату, Vamkelighed; pludsetig
Modvind. [pligtolse
Contrata, f. Contract, skriftlig For
Contratacion, f. Handel, Tra/tlc.
Contratante. m. Нашедший.
Contratar, v. a. handle, drive Han
ftel; indgaae'Contr-act. ~
Contratiempo, m. Мету: Titfœtde,
теме! Hindiing; Modgamg, Utykke.
Contrato, ш. Contract, rettig Over
eenskomst.
Comratreta, f. Мосты.
Contratrinchera, f. Modtranrhee,
Labegrau, sont alt/mes moet Ве—
leirende.
Contravalacion, f. ¿lied-lforslwnds
 _ CON
ning, en Fœslnings мышата ved
Skandser og Grave.
Contravalar, v. n. влезшие en Fœsl
ning, lralkke Indslalningslinier.
Contravencion, f. Overtra'detse,
Handlen imod en Lou, en Contract ,
Brad panv en Overeensltomst.
Contraveneno, m. Modgifl.
Contravenir, (a) v.' n. handle imod,
ooertrœde en Lov; modsœlle sig.
'Contraventana, f. Vinduesskodde.
Contraventor, ra, s. Overlrœder.
Contravidriera, f. решившие.
Contraviento, m. Vindneslem.
Советуете, adj. ói s. contratie
rende, som indgaaer en Overeens
komsl; Gonlrahent.
Contrayerba, f. Plante i Amerika,
der tiener lil Modgift.
Contribucion, f. Bidrag.
Contribuidor, m. En, soml giver
тату, som солидные/г.
Contribuir (á) v. a. bidrage, con
lribuere, betale ватными.
Contribuyente, m. V. contribuidor.
Contricion, f. Anger, Forlrydelse.
Contrincante, m. Medbeiler, Med
anseger, Concurrent.
Contristar, v. a. givre sergmodigL Convalecer (de) v. n. „медвед
штат, bedraue.
Contrílo, la, adj. angerfuld.
Controversia, f. эта, Siridighed;
Meningsslrid, isœr i Troessager.
Controversista, m. En, som af
handter Stridspankteri Troeslœren.
Controvertible, adj. m. f. som kan
шиитов.“
Controvertir, v. a. stride om en
tvivlsom Sag, тете af forslfjellig
Mening.
Conlubemio, m. Sammenboen,
Sambo, Воду шттсп med en
Anden.
Contiimacia, f. Нашем/октава,
lS'tivsindethert; Egensindighed.
(Iontumaz, adj. m. f. 61 s. haard
„щи, sliosindet; en Аид-шум,
som ikke „втайне? sig for Ret
len, враг at теге xlœvnet.
Conmmazmenle, adv. haai-duale
kel` ‚штамп.
Comumelia, l. Stia-m, штаны,
Beskjœmmetse.
105 CON
Contumeliosamente, adv. рва, en
fornœrmende, beskjœmmendeMaa
de.
Contumelioso, sa, adj. fornœr
mende, beskœrmnende; En, som
fornœrmer, beskjœmmer.
Contundente, adj. m. f. saarende,
frembringends Contastoner nden
al gjennernbore eller Slikke, f. Em.
med en Stok, en Kelle ye.
Conlundir, v. n. V. maguilar, gol
pear.
Conlurbacion, f. Urolighed, For
virring, indre Bevœgelse.
Conturbado, da, adj. forvirrel,be~
nœgel, bragl i Beoœgelse.
Couturbador, m. Rotighedsfbrslyr
rer, Fredsforslyrrer, Opmrer.
Conturbar, v. a. {от/тонус, stifle
Uroe, Bevœgelse; bringe i Uorden;
forskrœkke. [Оптика
Contusion, f. Slag, Sled; Saar,
Contuso, adj. qvœslet, saarel.
Contutor, m. Medforrnynder.
Convalache, m. Метал/им, Bag
hold for at шуте. .
Convalecencia, f. Bedring едет
Sygdom.
ring; ту.) komme sig after et
Uheld, blive lykkelig igjen.
Convaleciente, m. En, som eri
Bedring. ‚
Convecino, па, adj. lilgrœndsende,
i Naboelag. ‘ч
Convelerse, v. r. trœlckc sig sam
men, (om Nerverne).
Convencedor, ra, adj. dz s. over
bevisende; En, som er island lil
al overbevises.
Convencer (de) v. a. overbeoise,
overly/de; bringe En lil Taashed
ved (Hunde, ved Beviser.
Convencible, adj. m. f. som`lltan
overbevise. [ning
Convencimiento, m. Overbeviisf
Convencion, f. Goereenskmnsl.
Convencional, adj, m. f. head der
er besleml ved антисемит“;
Convencionalmeme, adv. i Felge
en Overeenskomst; eftcr штат.
Convenible, adj. m. f. omgœngelig.
conveniencia, l'. Пупе, Fardeel;
 CON
Liighed, Overeensstemmelse; For
Леш, Passelighed; Bequemmelig»
hed, V. comodidad; convenien
cias, pl. lndkonnster,Gratifcatio­
нет. ч Convcxidad, f. тщету.
Convenientc, adj. m. t. forhotds
mœssig, passende; nytta'g, fordeel
. aglig; passelig, semmelig.
Convenientemente, adv. samme
ligen, passeligen; pda en forholds
mœssig. passendeMaade.
Convenio, m. Overeenskomst.
Convenir (con, en) v. n. ones,
komme overeens om; tilstaae;
kom/me sommen, trae/fe sammen
med en Anden; passe for.
Convenir, v. imp. шаге nyllig,
тете nedeendig, vœre sig magt
paaliggende (at noget skeer).
Convenirse, v. r. komme over
eens, indrelte sig efler, enes.
Conventiculo, m. hemmelig og
ulovlig Forsamling.
Conventillo, m. uanstœndigt Haus.
Convento, m. Kloster.
Conventual, adj. m. f. kloslerlig.
Conventual, m. Munk.
Conventualidad, f. Munkenes Sam
liv i et Kloster. ' skytlende Felge.
Conventualmente, adv. едет Ще—
sterlivets Skik. ^ til Beskyttelse.
converger, v. n. (отшивает) trae/fe
sammen i et Punkt.
Conversable, adj. m. f. отшат—
gelig; meddeelsom.
Conversacion, f. Samtale, Under
holdm'ng; Omgang, Forbindelse,
Selskab.
Conversante, adj. underlwldende.
Conversor (con, en) v. n. samtale,
underholde sig med; boe og leve
sammen med; stomme overeens
med En; have Omgang med En.
Conversion, f. Foreandliug, For
andring; Omvendelse; Vending,
Svìngning ved militaire ßvelser.
Converso, sa, adj отрезки .(ire
ligieus Henseende.
Convertible, adj. m. f. forander
lig, sorn kan forandres, [отпала—
les.
Convertir (en) v. a. forandre, for
vandle; omvende; give noget en
106 C00
anden Beslemmelse, vende det til
el andet Maal, besluttc.
Convertirse, v. r. ['orandre sig,
forvandles, идее anderledes.
Convexo, xa, adj. «fon/veer», тиши
ophniel, betet ud ad, bugel, hotel
vet. `
Conviccion, Г. Over-beviisning.
Conviotorio, m. Seminariunt for
Jesuiterne, Pensionsanstalt.
Convidado, m. Gjœst.
Convidar (a) v. a. щи; ту.)
drive, tilskgnde, oprmmtre.
Convidarse (à) v. r. шум sig.
Convincente, adj. overbevisende.
Convite, m. Indbydelse ; Fest, Gjœ
stebud (hvortil man er indbuden).
Convocacion, f. .Sammenkaldelsa
Indkaldelse. l.
Convocar (a) v. a. sammenkalde;
шалаше; udraabe , bekjendlgiere,
proklamere. ‚
Convocatoria, f. lndkaldelsesskri/'L
Convocatorio, ria. adj. summen
kaldende, som sammenkalder.'
Convoy, m. Convoi, Ledsagelse
af Krigsskibe ш Besk-yllelse; be
Convoyar, v. a. eskorlere,ledsage
Convulsar, v. n. sammentrœkke
sig (от Newerne).
Convulsion, f. Conoulsion, 'l'rœk
ning, Krampe. [krampeagtig
Convulsivo, va, adj.`convulsivisk,
Convulso, sa, adj. зет har Con
oulsioner, som lider af Krampe.
Convusco, adv` med Eder.
Conyugal, adj. œgteskabelig.
Conyugalmente, adv, paa en ‘wg
teskabelig Maude, œgteskabeligen.
Conyuges, m, pl. /Egtefolle
Cooperacion, f. Medvirknáng.
Cooperador, ra, s. Medarbeider.
Cooperar, (con, е) v. n. тетке.
Cooperario, m. V. cooperador.
Cooperativo, va, adj. ntedvirkende.
Coopositor, `m. Medbeiler, Med
anseger, Concurrent. [skab.
Cooptacion, f. Oplagelse i et Sel
Coordinacion, f. Ordnen, lndret
к ning.
 „ сов 107
Coordinadamente, adv. niedor
den, efter en ois Indretning.
Coordinar, v. a. ordne, indi-ette,
sammenstille, sammensœlte.
Copa, l'. Glas, Dńkkeglas; Томит
paa el Trœ; Hatteblok; copas,
pl. Hjerter, Faroe i Kortspil.
Copado, da, adj. tœt beleoet (от
Trœer). . Ьапшвг.
Copal, m. Slags Gummi.
Copelar, v. a. revise Metaller.
Copera, f. Skjamk, Skabtilatsœtte
Drikkeglas i.
Copero, ш. Mundskjœnk.
Сереге, m. Haardusk, Toupel,
Hanekam; Overlœder paa en Skoe ;
Topper» af et Bjerg; hombre de
eopete: Мат af Vigtighed, af
Anseelse.
Copia, f. Overfledighed, Mœngde;
Afskn'ft, Copie; Copie af el Ma
terie диет Tegm'ng.
Copiante, m. Сорт, Afskrioer.
Copiar, v. a. copiare, afskrioe;
copiere et Malerie eller Tegning,
efterligne disse.
Copilador, m. En, som gior Ud
drag af Skrifter.
Copilar, v. a. gjore Uddrag af
вылет.
Copiosamenle, adv. o'ver/ledigen,
rígeligen, iMœngde.
Copiosidad, f. stor Mœngde, Over
нащупал.
Copioso, sa, adj. overfledig, rigelig.
Сорта, m. V. copiante.
Серпа, f. dim. de copa: lidet
Glas [Sang v
Copla, f. Couplet, Versa-fsnit, Strafe,
Coplear, v. n. farfalle, synge eller
тщете Sange. _ tynd Snor; (ng.) Speg, Spas.
Coplero, m. >Visemagerl Visesœlger.
Серо, m. Spinderok.
Copra, f. Kjerne i Kokosnodden.
Copula, f. Ваша, Forbindelse;
Samleie.
Copulaliva, adj. di s. ватта.
Coi-acero, m. Kyrasseer.
Coracha, i'. Lœdersœk.
Союзе, m. Mod, Tapperhed; Vre
de, вшита, Opbrusen.
Corajudo, da, adj. opbragl, ered,
rasende.
_COR
Coral, m. Koral; corales, pl. Наи—
baand af Koraller, ogsaa Arm
baand.
Coi-alero,l m. Koralfìsker.
Coralino, na, adj. koralfaruel.
Coi-ambre, f. Hader, Skind. saavel
garvede som ugarvede.
Corambrero, m. Garber, эмпи
.
Coraza, f. Kyi-ads, Pantser.
Corazon, m. Hjerte; (flg.) Mod,
Tapperhed; Sjœl; Mtddelpunkt; ту.)
Veloillie, Tilbeielighed, Kjerlighed ;
de corazon: af Hjertet, opiigtigen.
Corazonada, f. Hjertets lndskydelse.
Corbata, f. Halsbind,Halslarklœde.
Corbatin,. m. simpelt Halsbind.
Corbato, m. тщета for Brœnde
viinsbrœndere. .,._
Corbeta, f. Соте! (Krigsskib). ­
Corcel, m. Stridshest.
Corche, m. Slags Skoe, Sandal.
Corchete, m. Krog, Hage.
Corcho, m. Kork, Korketrœ; Kor
keprop; Kasse af Korkelrœ.
Corcova, f. Pakket.
Corcovado, da, adj. pukkelrygget.`
Corcovear, v. n. фате Luftspring,
Caprioler (om Dyrene).
Corcovo, m. Capriate, Luftspring.
Corcusir, v. a. stoppe, tappe, flikke.
Cordage, m. Tougoœrk.
Cordal, f. Viisdomstand.
Cordato, ta, adj. klug, oils, for
nuftlg.
Gordel, m. Snor; estar à cordel:
шею snorlige; echar el cordel:
trœkke efter en Snor. [Snor
Cordelado, da, adj. flettet som en
Cordelejo, m. dim. de cordel,
Cordeleria, f. Reberbane.
Cordelero, m. Rebslager. .
Corderia, f. alt Slags Tougoœrk;
Beberbane.
Corderillo, f. Lammeskind, tilberedt
med Uld paa.
Coi-derina, f. Lammeskind.
Cordero, ra, s. Lam; beredt Larn
meskind; (fig.) sagtmodigl Men
neske.
Corderuna, l. Lammeskind.
Cordial, adj. ш. f. hjertelig, tijer
 СОВ
te kende.
Cor ial, m. Hjerleslyrkm'ng (М).
Cordialidad, f. Hjertelighed; op
пупу, inderlig штатива.
Cordialmente, adv. hjerleligen, op
rigtigen, inderligen.
Cordillera, f. Bjergkjœde.
Cordoban, m. ожившим.
Cordobana, f. bruges kan saa
ledes: andar á la cordobana:
gaae, мате ganske negen, blotlet.
Cordojo, m. Angesl, Sorg, Всам—
volse. ` [агата
Cordojoso, sa, adj. затмит, be
Cordon, m. Snor ; Militair-Cordon;
cordones, pl. выжатыми.
Cordoneria, t. Possemenlmager
„или, Possementfabrik, Posse
menlhandel.
Cordonero, ra, s. Possemenlmager.
Cordura, t'. штат, Klogskob, For
stand.
Coreado, da, adj. música corea
da: Chm'almusik, Kirkemusik.
Corear, v. a. componere Kirke
musik.
Coregenoia, f. подоить, som
beslaaer af fiere Personer.
Coregente, m. Medregenl.
Сох-тю, m. ,Cheron/‘erw` i de Corporalmente, adv. legemligen.
дать: grœskn Tragedier; An/örer `Corporeidad, ‚г. V. corporalidad.
for et Parli, en Mening Кг.
Corista, m. спать
Corito, m. Slakkel, Usling.
Coriza, f. Snue, Мне/1011; -Slags Corpulenlo, la, adj. for, тещ.
Borderline.`
Corladura, f.‘Slags Ритм.
Сог|еаг‚ v. a. fernisere, overtrœkke Соггеа, f. Lœderrem; el Legems
Salo med Fernie, (corlad\ii'a),hvor- ‘ Baielighed, E'laslicilel.
оса del erholder Faroe som Bald.
Corma, f.|Fodblok.
Cornada, f. Steamed Horn: el Stags
Sled i Раулем/‚шел.
Corna), m. Nakkere'm paa Trœkoœer.
Cornamenta,f. Hornene pda el Пут.
Córnea, f. Hornhnden i Biel.
Corneador, m. Dyr, .vom strenger.
Cornear, v n. slange.
Corneo, ra, adj. hornaglig.
Corneta, f. Horn, Valdhom;Slags
Fane ; Fanebœrer,Eslandm-lj1mker,
Cornel. [af el _Hom`
Cornia), ­adj. ni. l'. 'som har Form
108 COR
Cornijal, m. Krog, Vinkel, Hjarne.
Comijon m. тете: paa elHnus.
Cornisa, f. везёт: раа en ng
m'ng.
Cornucopia, f. Overfladighedshorn
Cornudo,` da, adj. hornet, behornol.
Coro. m. Chor. [Land
Corografia, f. Beskrivelse over el
Corona, f. Krone. [Fuldendelse
Coronacion, f. Krom'ng; el Vœrks
Coronado, part. &adj.;coronad0
de gloria: straalende af Hœder.
Coronador, m. Den, som kroner.
Coronamiento, m. V. coronacion.
Coronar, v. a. krone, sœlle Kronen
paa En; (fig.) fuldende, Гит/те;
omgioe, omringe; fylde el Kar
lige lil Randen. [lil Kronen.
Coronario. щей]. hvad der herer
Coronel, m. Oberst.
Coronela, f. Oberstinde.
Coronilla, f. Нитраты,- Isse.
Corporacion, f. Corporation, Lang,
Forsamling, Samfund, Selskab.
Corporal, adj. m. f. legemlig.
Corporal, m. og atm. corporales,
pl. таит Allerdug.
Corporalidad, f. All, hvad der har
el Legems Ватт-пива.
Corporeo, rea, adj. m. f. legemlig.
Corps, m. Corps.
j Corpulencia, f. Ferhed,Fyldighed.
Corragero, m. Sadelmager.
Corral, ш. indhegnet (Замах-шт.
Correal, m. Hiorlelœder.
Correar, v. a. giere ша smidig og
baielig, titberede Utd, karte Utd.
Correazo, m. Slag, Rap med en
Rem.
Correccion, f. Вещем, îuglotse,
Irettesœtlelse, Straf; Foi-bearing,
Rettelse. ' Штабные.
Correocional, adj. m. f. теизма,
Correctamente, adv. correct, гадит. '
Cori'ectivo, va, adj. рыдает,
som har den Egenskab at forbe
dre; m. I'brmitdelse, МЫШИ“ at
forbedre.
 COR 109
Corrector, m. En, som reiter; Iret
tesœtler, Tuglemester; en, som
lœser Correcluren i et Bogtryk
kerie; Pedel paa de starre Skoler.
Corredera, f. Flynder paa en Log
line, som bruges ombord i Ski
bene for at erfare Skibets Fart;
Ridebane; lang og bred Gade.
Corredizo, za, adj. lebende, naar
der tales om en Knude,Lebeknu­
de, Rendesnare.
Corredor, m. En, som leber hartig.
Corredor, ш. Corridor, bedœkket
Gang; Mœgler; bedœkket Vea'.
Correduria, f. люфт/оттенит,
Mœglercourtage.
Correeria, i'. liernarbeide, Sadel
magerarbeide. ` [magen
Correero, m. Remarbeider, Sadel
Corregibilidad, f. Lœrvillighed, Lysl,
Villie til al forbedre sig.
Corregible, adj. m. f. forbederlig.
Corregidor, m. Corregidor, Magi
stratsperson i Spanien; en, som
relier, som forbedrer.
Corrwimiento, m. en Corregidors
Embede, Vwrdighed.
Corregir, v. a. oorrigere, borttage
Fell; revse„ rette, irettesœlte;
straffe, tagte; formilde, forbedre.
Correialcion, t'. to Tings Forhold
lil hinanden, gjensidigt Forholcl.
Correlativo, va, adj. sigtende til
hinanden, staaende i indbyrdes
Forhold, veœelviis afhamgende af
hinanden. ' Corriente, adj. m. f. lebende, fly
Correncia, i. теплее.
Correntia, f. kunslig Oversvam
melse paa en Mark египтянки
ningen.
Correnton, na, adj. lystig, артели;
en, som snnser meget Tabak.
Correo, m. Coureer; Post, Post
haus. [beielig.
Con-coso, sa, adj. myg, smidig,
Correr, v. n. lebe, rende; flyde;
seite; lebe omkring; skynde sig,
ile; forfelge, jage; slrœkke sig;
vœre i Omleb; lebe paa.
Correr, v. a. lobe; jage; forfalge;
kaste sig over En forat arrestare
ham; correr los negocios: ex
pedere sine Forrelninger med Hur
CGR
tighed; correr monte: jage, уши
paa Jagt.
Correrse (de) v., r. radine over
Noget, vœre ered, fortrydelig over
Noget. '
Correria,i`. Indfald paa et {leadt
ligt Geheel. Streiftog.
Correspondencia, f. Overeensslem­
melse; Forbindelse, штата Tje
nesle; Correspodenee, Brevveaz
ling, Meddelelse imellem Ferret
ningsmœnd; Symmetrie, Forhold.
Corresponder (a) v. a. komme,
stomme overeens, svare til, med
Hensyn lil Felelser, Handlinger;
fere Brevveœling; mede.
Corresponder, v. n. lilhore, hen
here til, tilkomme, angaae, ved
komme.
Corresponderse (con) v. r. slaae
i Brevveazling med; els-ke (hinan
den) giensidig.
Correspondiente, adj. tilsfvarende,
overeensstemmende, passende, af
maalt; s. m. Correspondent.
Correspondientemente, adj. рае
en passende, semmelig Maude;
forholdsmœssigen. .,
Corretage, m. Mœgler- Courtage;
Mœgler-Forretning. .
Corretear, v. a. lebe omkring, dri
ve omkring. _
Corricorriendo, adv. iLeb, iHast.
Corridamente, adv. V. corriente
mente.
dende, let; brugelig, sœdvanlig,
saaledes som Verdens Gang fe
rer det med sig; dar por corri
ente: udgive Noget som vist, som
sikkert. [sig.
Corriente. adv. ‚дает; det foistaaer
Corriente, m. f. Vandets, Fleder
nes Leb; Strom, Stremning `ilia
vet; (fig.) Verdens Gang; irse con
Ia corriente ó tras la corriente:
felge Strammen.
Corrientemente, adv. let, hartig,
med Lethed. [vera
Corrillero, m. Vagabond, [тушей—`
Corillo, m. liden Forsamling, Com
milee.
Corineho, m. Pebelforsamling.
 CGR 110 COR ‘
Corro, m. Forsamling af Menne el agua, las ondas: kleve Van
sker, Kreds, Cirkel. det, Bolgerne; cortar el hilo de
Corroboracion, . f. Forstœi‘ketse , la vida: bereue En Livet, af
Bekrœftelse. . slrjœre hans Livs Traad; cortar
Corroborar, v. a. forstœrke, be el naipe: tage af i Kortspil, cou
fœste; 019.) bekrœfte, stadfœste. pere,- cortar una lengua: tale et
Corroer, v. а. œde op, gnave istyk Sprog godt; aire que corta: skjœ
ker. ` [dœr'ver­ rende Vind (bidende Vind).
Corrompedor, ra, s. Forforer, For Cortarse, v. r. forvirres, blive staa
Corromper,v. a. for/"ere, fordœr ende i en Tate; cortarse las uñas
ve, bestikke. con alguno: forberedeV sig til
Corromper, v. n. stinke, forgifte. Kamp med En.
Corromperse, v. r. fordœrves, for Corte, m. 0d, Eg, det Skarpe paa en
fares. Kniv; Snit, [ndsnit,­ Afskjœren,
«Corrompidamentm adv. paa en lndskjœren, Sanderskjœren; Hyl
forfarerisk, lastefuld Maade. ding, Àirefrygt, som vises En; Hof,
Corrompimiento, m. Forferelse. Hoffen, Seite; тещу: Middel ш
Corrosion, f. Opœden, Fortœren. at ende en Strid; donde esta el
Corrosivo, va, adj. hvad der op rey esta'la corte: Kongen bliver
œder, forlterer ; bruges ogsaa som altíd den Fornemste, (hoor Kon
Subst. [Rynkning gen er, der er Hoffet).
Corrugacion, f. Sammentrœkning; Cortes, f. pl. Rigsstœndernes For
Corrumper, v. a. V. corromper. samling i Spanien, Cortes.
Corrupcion, f. Fordœrvetse; For Cortedad, f. Ubetgdelighed; (/tg.)
raadnelse. [pidamente Frygt, Feighed, Forlegenhed, Man
Corruptamente, adv. V. corrom gel paa Opdragelse, paa Talent;
Corruptibilidad, f. Fordœrvelighed. Cortedad de medios: Mangel
Corruptible adj. ш. f. fordœrvelig.' рае Midler.
Corruptivo, va, adj. som kan for Cortejador, m. Hofmand.
dœrve, forfora, bestikke. Cortejar, v. a. фате Cour; smigre
Corruptor, In. Fordœrver, Forfa for at erholde Noget; courtisere.
rer ; som fordœrver Sœderne, god Cortejo, m. Felge, Suite; Gave,
эту, o. s. v. Forœring; Courtiseur, Elsker, Ga
Corsario, m. Corsar, Soerover. lan. `
Corse', m, Snerliv. Cortes, adj. m. f. dannet, heftig,
Corsear, v. a. krydse едет fiendt artig, galant, behagelig snavel i
liga Skibe; seite omkring for at sit Vœsen, som i sine Handlinger
giare Priser; drive Seereverie. og Tale.
Corso, m. Krydsning efter ftendt Cortesanamente, adv. реи en hef
tige Skibe for at tage dem; See lig, artig, galant Maude.
raverie. ' Cortesania, f. Hoflighed, Artighed,
Cortador, m. Slagter. Behagelighed i Tale og Vœsen.
Cortadura, f. Snit, Indsnît; ‚За/093!— Cortesano, m. Hofmand.
ning, Forskandsning. Cortesano, na. adj. klog, Ми, hen
Cortafuego, m. Brandrnunr. horende til' Hofpersonal'et. ‘
Cortamente, adv. korteligen; tar Cortesia, f. Compliment, som man
velígen, paa en oekonomisk Maude. gjor for at hilse; Heftighed, Ar
Cortante, m. Slagter. tighed, Fiinhed; Gave, Forœring;
Cortaplumas, m. Pennekniv. Gunst, Gunstbeviisning; volver la
Cortar. v. a. skjœre, sonderskjtere, cortesia: besvare en Hilsen.
afskjœre, gjennemskjœre; hugge, Cortesmente, adv. heftigen, arti
afhugge, afbryde; standse, holde gen. l
tilbage; агу/те, bilœgge; cortar Corteza, f. Bark; Skorpe paa 0st
О

COS
ell. Bred; (fig.) Grovhett, Raa
hcd i Sœder.
Cortezudo, da, adj. som har tgk
Bark eller Skorpe; (fig.) udan
nel, raae, uheflig, bondeagtig.
Cortijo, m. Meierie, Forpagter
gaard.
Cortillero, m. Quaksalver.
Cortina, f. Forhœng, Gardin; Ster;
Courtine, Muur imellem to Ba
stioner.
Cortinage, m. Alt hvad der kan
henfores lil Sengeomhœng ell. Gar
diner.
Cortinal, m. indhegnet Stgkke же,
som lilsaaes )wert Aar. ‚ Kyst; Skomagerlœst; à toda costa:
Согю, ta, adj. kort, af litten Ud
strœkm'ng; af liden Varighed;
frgglsom, feig; indskrœnkel i For
stamt; gjerrig, karrig, gniclsk;
corto de vista: kortsynet; corto
de manos: seen i sit Arbeide; á
la corta ó à la larga: tidlig el
ler seent. ` Costalerofm. Drager, Sgouer.
Corvadura, i. Krumning; Bue i en
Hvœlving.
Corvo, va, adj. kram, kru/mmet.
Corzo, za, m. f. Raabuk,Raagjed.
Cosa, f. Sag, Ting; cosa de ver:
seevœrdig Ting; cosa de risa: lat
terlig Ting; cosa raral det erover
ordentligtl del er mœrkvœrdigt!
no es cosa: del ernogetafringe
Vœrd, det har Inlet at betyde;
n0 vale cosa: del har Intel at
siga, det er ubelgdeligt; cosas,
pl. Forrelninger,
yCosario, Affairer. Vogn
m. V. corsario:
mand, Fœrdesmand; Jœger af
Profession. [en ’ Saerecer.
Cosario, ria, adj. som aedkommer
Coscojo, m. Stags Cochenille.
Coscorron, m. Contusion i Hove
del; Bredskorpe.
Coscurro, m. Bredskorpe.
Cosecha l’. Hest, Indhestníng; de
Su cosecha: af egon Opftndelse,
едет egel Hoved.
Cosechar, v. a. h'esle, indheste.
Cosechero, m. Den, )wem Hesten
lilherer.
Cosedor, m. Syer, en som .sg/er.
Coser, v. a. sye; forbinde ; coserse
l cos
111
la boca: holde'reen Mund, lie.
Cosetada, f. Lab, hartig Gang.
Cosica, f. dim. de cosa: Sag af
ringe Vigtighed.
Cosicosa, f, V. quisicosa, Gaade.
Cosmogl'ai'la, f. Verdensbeskrivelse.
Cosmologia, i'. Lœren om Verden
og dens Love (physiske.)
Coso, m. indhegnet Plads til Fo
«restillinger for Publikum; Ride
bane, Amphiteater, Circus. ‘
Cosquillas, f. pl. Kildren.
Cosquilloso, sa, adj. шее”.
Costa, i.~Priis, Tings Vœrdi; 0m
kostning, Udgift; Меде, Arbeide;
á tout prim.(til enhver Priis).
Costado, m. Side (of del menne
skelige Legeme); Flei, Flanke af
en Armee; Siden pao etA Skib.
Costal, m. Sœk; en Sœks Indhold.
Costalada, f. Fald paa Ryggen
eller рае Siden. '»
Costar, v. a. koste. j
Coste, m. á coste, ó à costo y
costas, adv. til lndltjebspriis, uden
Fordeel.
Costear, v. a. даете Omkoslninger;
sœlge til lndkjabspriis; faae sit
Udlœg igien; seite langs Купец.
Coste-ño (barco) adj. Kystfarer,
Kystfarlei.
Costera, f. Fiskekurv; Siden paa
en Vareballe, paa en Ките.
Costero, m. et tykt Brœt, Planke.
Costilla, f. шьет; Тепипет i et
Skib; (rtg.) Skuldre, Ryg.
Costillar, m. Ribbeen i et
Costiller, m. Kammerherre, Kam
merjunker.
Costilludo, da, adj. bredskuldret;
grov, udannel.
Costo, m. Priis; (fig.) Moie,Arbeide.
Costosamente, adv. dyr, kostbar.
Costoso, sa, adj. dyrt,kostbart,­(ftg.) s
meisommelig, besvœrlig, vanskelig.
Costra, 1`. Skorpe; Bark; Skal.
Costrada, f. Kage, bedœkket med
en glacerel Skorpe af Sucher т. т.
Costroso, sa, adj. som har Skorpe
Bark.
Costruir, v, a. V. construir
 CRA 112 one
Costumbre, f. Vane, Brug, завис; Crascitar, v. ask-rige (som en Raon).
Sœdvane, sam har Loos Kraft; Crasicnto, ta, adj. feed.
saber de toda costumbre: have Crasitud, f. Fei-kerl, Ратуша.
Erfaring, have Verdens- og Men Craso sa, adj. lyk, feed, fer,- plump,
neskekundskab; costumbres, pl. grav; inßoraneia crasa: lyk Шё—
Sœder. denhed, grav, plump Uvidenhed.
Costura, f. Syening ; Splidsm'ng, Creacion, f. Skabelse; Opreltelse,
to Touges Forening ved Enderne (f. Ere. af »ye витает).
(Spleisning). [Syepige. Crear, v. a. skabe; органе nye
Costurera, f. Syei-ske, Syekane, Embeder) ; crear una renta: [asl
Costurero, m. Skrœdder V. sastre. sœlte en yHenle.
Costuron, m. grav Sem med lange Crecedero, ra, adj. sam Идиота.
Sting. Crecer, v. n. voœe, tillage iSler
Cota, f. Pantserskjorle. \ relse, blive sterre.
Сатаны-а, f. Sladderkjœlling, een Crozes, f. pl. Tilvœact, Foregelse,
:am leber rundt fra Ниш ш Haus. Formerelse; Overmaal.
Cotejar (con) v. a. sammenligne, Crecida, f. Устаем Varen, Stigen.
sammenhelde, canferere, cimfron Crecidamente, adv. aver/iedigen,
tere. ' [frontalion i ‚Папуас, i Tiluœxt,i Sligen (om
Cotqjo, m. Sanwnenligning, Con Vendel). [stolz
Coú, ш. Bolster, Bolstervaar. Crecido, da, adj. oigtig, «машу,
Cotidiana, ua, adj. daglig. Creciente, m. en Flods Stigen,
сыта, f. Snerliv. Vazen; creciente de la luna:
Cotin, m. Slag med Baghaanden. tiltagende Maane; creciente de
Coto, m. indhegnet Stykke Jard; .la mar: Haven Stigen, Flod.
Grandsesteen', Priisbestemmelse Crecimiento. m. Voxen, тиши,
теист Kiebmœnd; Kirkegaard; Faragelse, Formerelse.
Landsbye, Flekke. Credencia, f. .Sltjœnkeboi-d.
Comu, m. Kailua (Slags Tei). Credibilidad, f. тающим.
Cetorra, t'. Slags Papegoie; Skade Crédito, m. Tilgodehavende; Tra,
(Fuga. ŕ Tiltra, шиш; Credit; Anscelse;
Cotorrera, f. Sladderlçjœlling. carta de eredito: Crediliv; credi
Cotorreria, f. Sladder. tos, pl. Elfecter; Slatspapirer.
Cotral, in. ватта, udtjent Owe. Credo, m. Troesbelq'endelse.
Cotufa, f. Slags Fragt,- ту.) Graa Credulidad, f. Интима.
_dighed . Crédulo, le, adj. letlroende.
Сотню, n1. Slags gammeldags >Creedero, ra, adj. trooœrdig.
Fodbedœkning (has Gv'œkerne). Creencia, f. Trae.
Covacha, f. liden Grotte; Hunde~ Creer, v. a. trae, mene, hulde for.
hum. ' Creible, adj. m. f. trovœrdig.
Coyunda, f. Item lilat fœsle Omer Creiblemente, adv. saMsynlígviis.
.lil Aaget; (fig.) Baand, Aigle Crema, f. Flade; Crème, Het af
skabsbaand; Magt, Anseelse. Наде, Sukker, Saft о. s. o.
Coyuntura, l'. Comunclur, Leilig­ Cremer, m. det Вещие, detFinesle
падла: Omstœndigbed, ш: af Noget. [гепатиту
fof-hold. Crepuscolo, ш. Morgen eller Af
C01., m. Slag 'ined Faden, Bagad Cresa, f. имам; Mak, Marki
slaaen (om Haste); Stad, sam et 0st eller Kjed.
Gevœr giver eed мутят; Crespo, pa, adj. krusel, пенек;
_Kolben рва et Gevœr; tirar co» (fig.) ymer/t, штампами (от
ces: statul .lulng vise sig gian Stilen).
stridig. Crespon, in. Krep (Stags Toi).
Craneo, rn. шишки. j Gresta, f. Kam pea Hauer ag andre
 CRI'v 113 GEO
Рите. ‚ штат. dring i enSygdom; Tilfœlde, som
Creston, m. det overste paa ,en фат Пешауоцтоаеи Паш от
Crétaceo, cea, adj. lrridtagtig. en Sag.
I Crisol, m. . к
Cretoso, sa, adj. V. cretâceo. Stiteltedi'gel. .
Ci'eyente, m. Troende. _ ‚ Crispatura, f. Nervemes elim-Musk
Cria, f. ниш, Unger, som ere ferite, ternes Sanmeritrœlcriing. ,
til Verden paa eengarig слетит Cristal, m. Krystal; Krystalglas;
Fugle, :om have udklœkket dem cristal taitaro: lCremer tartan',
paa eengang; Barn, som er убое: теще: Vla'nsteen (Slags Модест).
til en Атте; D_I/rwige, som dier; Cristalino, na, adj.­~ krystalagtíg,
Qvœgavl. ­ klar, gjennemsigti'g som Krystal,
Ci'iada, f. Tjenestepi'ge, Kamnwr Cristalino, m. _ Krystallindsc i Biet.
pige,- Banketrœ. . CriStalizacìon, f. Krystallisering.,
Criadero, in. Намети; веса; Cristalizar, v. a. krystallisere, darme
hoor Dyr opdrœttes. til Krystaller. ..,. ­ i
nl', ‘
Criadero, ra, adj. fmgtbar.» Cristel, m. V. clister, Klyster
Criadîlla, f. Testiket (pau Dyr). Cristianamente, adv. paa en chri
Criadita, f. img_Kammerpi'ge. stelig Maude. _. , ~
Criado, adj. (bien ó mal)v уши Cristiandad, . f. стащили, de
eller slet opdraget; godtellerslet ваттах Land; ,Chri'stemlloivi..l y
opfedt. . . ,i Cristianego, ga,­,adj. `head der
Criado, m. Tjener. oedkommer ел, Christen. [Daad
Ci'iador, ra, s. En, som артист,
Cristianismo, m. Christendom.,
som opdrager. „щ „ ‘
y Cristanizar, v. _a..bringß,i 011er.
Crianza, f. налета, ‚шаман атлетами при den cliristeláge
Opdragelse. ‚ - Religion aller Rt'tus. .I
Criar, v. 3. шага; {ТОПФФ‘ЁША Cristiano; im, «bretaña» \ f:
opamme, optrœkke, тете; врат-т Cristiano, na, s Christen, дот
ge; ране Aarsag til; органе nye: [зашедшим] ‚ш den chr-'isteli'ga
Впиши; (мы baskylte En. Religion. ­­ ­ _ „_“ -. ,
Criarse, v. глазом. U. Cristo, m. Christus. i _. -„ t i
Criatura, f. вшитая MaJ-Crew Criterio, .mt Cimiilwm, ubcdr е—
iw’. валют er >bßguiiattgat. list M12er elle?. шиит? #fer
Crìazon, 1mm (Машут Formsi'alse.. Sandheden af_ Negen .W
(li-iba, f. Sold, Stgt. .,»„, . `. Critica, .fi Kritik Memmvtmßam
Ciibar. ar. .a sigle ¿nimm et Sold. , ‚стоите, @dil т. f. зет-{тип
Crimen. im, Forbrgdelso. ­ щ Кишат, ДЬМ‘ЙЁЗмН ц „д
Criminal, adj. m. f. щтммтг- î Criticador, m. Худшие, видит
meìfofbfmäkrt -- п‘ять-ч i ' laster, somdßdqurpAlt, ‚ ,1. jv
Criminalidad. f. Mind darm, Винопитие. lirttisvrß.; шипит
en Handling .sminrbrmlse:, „те ‘et .Kwik тег Кгцдсвлс Reg
Шаг и Handling {отыщет r » ler; ¿ladies-“i _, „с
(li-iiniiwlista,l im. . квасим. затеет CriticmA mi Kritiker; limiteur
щ“ Ö тишайшим. iw: af et Veerle; _, \ .n . ._i
Criminalmente, adv. .me im f '-i Critico., Ca» замши, теддеат
Маш]; шведа. ц: ii'i :#132 ' synL ш мамиными Неп—
сшитые, sa, alerting/dusja». Iry» Щ wi шт i. 'en Saddam
Фит/детям. ’.п ‚ v.im : Í гита. \\.~,\:«
Crin, f. Crimes, pl..Hßa¢ahaar, ligar Critican, m. Dadler, штаммы
We and“ давшим шиш та g Crocodilo, m.,Kr0kndiL limi. .
Hester» og Lem. -~i ’ Спето, m». Штат; ,Stags-.Mail
crime. dai adi. @ma . ...i l (дм ufgfirvm', Щит/июнь . .
Crisis, f. Crisis, pludseli'g ‘Entrant-4 'Q'onicav-f. ».Oltrmsüm гнета: i
 CHU
Баш—деп.
Crónico, ca, adj. chronisk, om
Sygdom, som vareri lœngere т.
Cronologia, f. Tidsregning.
Cronólogo, m. Chronologist, som
har studeret 09 underviser i Chro
notogien. ' Cuaderna, f. кием Forbindelse
Cronómetro, m. ‘ See-Uhr, at
тише Tide» med, Tídsmaaler.
Crótalo, m. Ktapperstange.
Crotorar, v. n. klapre med Nœb
bet (om Starken), knebbre.
Crucero. m. Kors, Korsgang i ‘en
'Kirke ` Cuadra, f. Sal, Selskabssal; Hes
Cruciata, I'. Gentian (Plante).
Cruciferario, т. Korsbœrer, Kors
drager.
Crucifero, m. V. crucìferario.
Cruciñcado, m. Den Коте/живее.
Cruciñcar. v. a. korsfœste (fig.)
plage, Меде, pine, uteilige.
Cruciñjo, m. Croci/tre.
Crucifìxion, f. Korsfœstelse.
Cruciforme, adj. m. f. korsda-nnet.
Crudamente, adv. strengt, haardt,
grusomt.
Crudeza, f. Strenghed, Haardhcd.
Crudo, da, adj. raae, umoden,
gran; haard, ufordßielig; (fig.)
grusom, haard, uden Medlidenhed.
Cruel, adj. m. f. grusom, штеп—
neskelig, barbarisk, blodterstig.
Crueldad, f. Grusomhed, Umerme
skelighed, Vildhed.
Cruelmente, adv. med Grusomhed.
Cruentacion, f. Besudlen med Blod.
Cruentamente, adv. blodigen, med
-' Blodsudgydelse.
Cruento, ta, adj. blodig.
Crugia ó crujia, f. Corridor, dœk
ket Gang, Gallerie; Gang imellem
Sengene paa et Hospital.
Crugido ó crujido, m.Knirken,
Knagen, Bragen; Raslen.
Crugir ó crujir, v. n. knirke,
knage, braga; hakke Tœnder.
Crustáceo, ea, adj. bedœkket med
Skal.
Cruz, f. Kors.
Cruzada, f. Korstog.
Cruzar, v. a. lœgge overkors;gaae
toers over enVei; giennemkrydse;
cruzar en el mar :_kryds (om Skibe);
114 (ША
cruzar la cara a alguno: give
En et Sabelhug теге over An
sigtet.
Cruzarse, v. r. ruste sig tit Kors
tog; krydse hinanden (от For
relai-nger).
med Forstavn og Agterstavn (Se
udtryk). .
Cuademal, m. Tallie med Btokke
ombord i Skibe.
Cuaderno, m. Hefte; Цветами—
bog, Journal o. s. v.; et Spit Kort.
tostald. t
Cuadradamente, adv. passatig:
fuldkornmen.
Cuadrado, m. Fiirkant, Qoadrat.
Cuadragenario, ria, adj. 40 Aar
gammel.
Cuadragésimo, ma, adj. den, del
40de.
Cuadrangular, adj. m. f. fii-rkantet.
Cuadrante, m. Quadrant, mathe
matisk Instrument ; Solskive.
Cuadrar, v. a. giare штаты,
give en fìirkantet Form; passe,
passe til; шаге et Stykke Trœ
[lirkantctg qvadrere et Tat э:
nmltiplicere det med sig selo.
Cuadralura, f. Qoadratur (i Geo
metrie» 09 Astronomien); lnd
holdsbestemmelse af Flader; to
Ptanetcrs Afstand fra hinanden.
Cuadricular, v. a. inddele en Teg
ning, et Materie i Fiirkanter for
at kunne afcopiere del alter en
mindre Maalestok.
Cuadrienio, m. Tidsrum af же Aar,`
Cuadriga, t’.` Forspand afflre Heste.
Cuadril, m. Hoftebenet.
Cuadrilla, f. Trop, Skare, Forsam
ling anennesker; Opleb, tumul
tuarisk og u-lovlig Sammenstrem
men af Folk.
Cuadrillero, m. Medlem af et Bro
derskab eller Forening (St. Her
mandad) til Forfalgelse og Ud
ryddelso af Stratenrevere.
Cuadrilongo, m. langagtig Рт
kant, Parallelogram.
Cuadrilongo, ga, adj. langagtig
flirkantet.
 (ЮЗ ‘H5 Gli-A
Cuadriple, adj. тут-те IGange, cuantitativayvà, “щ. цветам),
firedobbellï imminende 'en иммунитетах
Cuadriplik'ballo,l da,‘ ' "adj. фетиш
"
gelig for en Mœngdeffwänliletjï
[tre Gange'.l ` '­ ` ‘ ' cuanta, is, adj. зот‘ Молодежь}.
Cuadnvio, ‘т. Fersen, haar [tra “Мщпуде. ysom er madtagellg fai \
Gader' aller Veie' stede Summen. f en' Машут; san meg'et'jnst' sa
Cuadriy'ugo, m. Vogn­ xined nre `megel, correlativ afтуда? naar;
Hesle. m. Fiirkanl,
Cuadro, " обдает:
"‘ 'ret megel, штате, haar tlg/fl,- haar
star,~ пытал star; ’ Уют-ел!“ l "Ц"
vinklel Parallelagram; Materie; Cuanto ó en cuantof; adv. ime
ßirkanlet `Blamslerbeìlí `Hamme, `­ dens al,`~paa den Tidv al; cuanto
lnd/‘atl'u'nà1.lál, adj;
Cuadrupe у " \ ` ‚
flirfeddet.’f"­l ' antes: s'lram, saasnart sam '11m
­‘ligl, snarl; cuanto mast saameè
Cuadrúpede,` adj. m'.‘f.'y Quadral ‚ст тете som, jb more; desto; Ese'.
pedo, da, adj. ‚тщанием ‚ 'т-‘ ' 1 j шато »ùn'e "es mas решение
Cuadruplicacion, l'. тетивами ‚ debe socorrermnslì »je хасиды
Cuadruplojpla,
'med` re. _, `ad.'|`.‘V'.­ qdadiíjile,
_l j ` En er, 'jo (desto) ’Merebariman
шаре itam," 'en l'caranto ­ àl: ‘head
Cuajar, v. a. lade lebe ‘samnien >d'e't ‘angadeà ‘if ‘Betraglning df,” èn
(от Melk), bl-ive Щ‘ Ostmdnbrinl cuanto: i наметив til; ‘porci ,
ge Broderie paden' lœdning¿ - 'ant'ot тамаде тет рот" -ler-’
bringe Nagel щиты; beha Cnarenta,
di, da; hvorfor,
mX'ÁFyrgelyóH.
сад/пикету;
-""““‘~f" l
ge, givre sig» утес. ` ' ,_ " \
Cuajaron, т. Ktump меткие! Blo'd.' unerfahrenen;- Амил aille; raste
Cuajo,
Melk.
m. Матрасы
v ,
sammenlebel
. .':i'l'll: Un.)
tiden for Paaske; „мамаши
Cnaresmsyfnyresl en, «теща
Cual, pron." f. штаммы; `спдг65таЖЧШдФМЗЁеД "` "
den еле,”
Cual, den ande
adv."­`s`onj, ‘ ' ‘,‘ yanni'
denneftŕŕŕŕnl
‘ilerjjl Cuartanfjf Щи шпагат-щ ‘Magi
a“‘»Vœgl;l. “ L, ‚
huarledè'sl"A ‘ ,f ‘had’ вещим. Мандат; v; sf _dem file nini
Cualidad, ‘Г.’ ‘ У. Baliddd'f’ вежа;
Cualquierâ;'\p n. ш‘.’ l.’ ‘ en; negen;
.aggirarereinar. .e
‚шевельнет д _ellhvën "haan ‘del 'cuidense те ищите)»:
Cuan, ad'v.' haar,
end er. , паштет;
` `hva"ŕ­¿ “жмет; е: ‘neural-essen. ‘r H
cuartel, ‘nx -ni anaemia ‘ef
meget; ша, ligesaajy cori'elàllv lal a „en 0,-Qvarlëe
-'per,"fíbgi?,‘y Г",—
"feitltliiei{l'foílmsîgfn
af tan, Saa) ‘ikke тифе; р'Ешё
tan hermosa cuan ili'glata': sda', "Pardon мот ’slljòèilkes ‘dewblŕfl
ikke тешим/шк ‘and штат; питие. j Y ‘\i\.~\\i\\> r
ligesaa smak somïiskjansom. 5`-' пишете: ш! soldat, ‘son serge)
Сиапдо adv. da, naar; naar-“lil - aileron;
C ‘­ левитам-т штат:
т.‘ Fb'erdeìieel,`üerdè­­
hvilken Tid; i тлеют}: der
som; om endog; cuando mas, »ó “deels Rand; [паштет i Indien1
cuando muchoj Vliet hailssligl шедших; термиты ;-\
cuando `menos :' i' del“ yininllsll'; ‘e le'. „Миш: дум Il.,

aide» braken?`
Cuandoff
¿de cuando. iTid 'da?
мамам i’
‚тащу
naar Cuarzo, ' alarmant“ ngen
’ дети то; аварий; Legis ‘ for
en Familie§H`Kllmmerf enanos
rmmi'ïwuighaar »n .n."lltil ‘ apaga, шум; движением
cuanilaylvarœngda- штатах " ker' af` „тьмы-шее ` òrbry'dèr;
Cuantioso,
СиапйЬваШеЩе,‘адУ:
sa, вешаем:
man Мг "immane pira’ еп; та kan ‘Pär
sor; (ogsaa paa впавший; ат),
seelig, talrig,`¥" тетей?” (Ша la; la, визжат; ведают
8*
 52116
1 @mj-„adv ‚ sie”. »willed-„l и
al@ WE
gcsnped Роте/еще og som евпат—
Gunner“lám??-2 Атм!!! те. Ш 9ез т ed Prœmier; (/ìg.)F0rdcßI, зет
Сщи‘ед‘о,‚т. vœgiyv. ` орпшдез mad ringe щей.
_Cuatroi [идёте (Miam),- рощ-се: Cucañero, m. En, som {оттает
,(i Musik). , факте. at [мзда/Те sig Forqealmcd` ringe
Циан-о iemps, las, ­adj. дате/ще— yMßii? xeller paaAndres Bekgslning.
Cuatro omar, v. a.; детдоме fire Спешка, f. Skee.
„Сете; мес в! Та! те Сенег Cucharada, f. Slceefuld.
Cuatrotantp , ,m.„Betali»g ад, den Cucharetcar, v. n. тетеет тел
”темени Uganda', `som Straf. ее Skec. m. stm'Skee, Foi-(irg
Cuchapon,
Cuba, f. Fousmge, Тепае, Pibc,
Шёл/ее; (ее дат) теми. Cuchichqu,_ y.. n. пешее i ,0MM.
gcresn, Potageskcc.
С" его, m. ‚Введет. [Fausta e.
QtW еъа, f. Adim. de cuba: li ,en Cuchicheo, т.,Нт›5з1сеп.` „I '
внеш, щ, [Шее Пишущим. Cuchìchexîo, щ. En., зет hvjsker.
семо, ca,I adj., иным. ` ‚ Cuchichiarf, 'v. n. slçrige (опишет—
Cubierta, î, „еще `jaaa el Skib; (fig.) hensene). [knipl
рыжее; cubierta de едите: Cáu Cuchilla, f. qukkcnlmiv, Hakke
‘иен, Convalut;` `cubierta de mesa: Cùèhilláda, f. KnivslikJ Kaardeslik.
liqrdteppe, Borddug. . Cuchilladas, pl, Sli-id, Klammeriv,
Cubiertamentß, adv. he'mmexligafn, „Slagsmqah .Kaardeklirççm ,
рае en simili Милее. , Qucshillazo1 ш. qugm. держите:
Cubierto, La, adj. детеныши; Km'vstilc; stm' Kniv. -
barco cubierto : имевшее, Wks Cuchillejo, m. dim,l de спешно;
liden Kyiv., f.y тешьте; Kniv
Cuchilleria,
j; Сено, m.130rddug_,l¿Cx етшщ
ш“ ` Tagßzxïdigkjret
et Bord; Legis, ` " ` squliaanqwœńc; 09149 af Kni've.
\ ASuzd ; „ Вотфзетебее ; «_pqnersè , à СифШед‘о, т, Кидезтеф. ‘
cubierto: sœtte sig i шита. CUO .'illo, на. ‚16950: (fig-1 Mag@ Afi
СЩШ, . Hula', прет ваш: Дум; see е; cuc "По de тощими:—
apholde,sig._ „ v v kniv; «31thva de plumazPegmç­
Cubilete, m. Kageform; Brikke тайн Cuchillo? y, PL ИМ!- :
‘bgìzgqn еще: Kjed til,Posŕgiçf; Cuchuchear, v. ln. V; quçhjc'hear:
liden Ка9еьдеЦет Postei; Дагуег, fare med змеем.
чет Dls-kwil@ шт «4 Фе— Cuchuñeta,> („чаще quldi 130"
lr §` wn) ­ “и mqts, Spé .à Ú . „A
v на], adj. ¿sgmfcr Pl, Кое lang. Снопа, f, `
‚560, m. dim. di;à` cubo: _lidßt диатез im) « Si . .Wa
“пат"- . . „дыши 'Baghme'w' (от 'Dl/Te” (im ты
сею, m., Calm. i светится „ее СисШ10‚ m. Gjeg (Fugl .
Álgebra; Увидал, Уплата, CucQ,..m. .0rm, зет holder sig parz
Уепфепебаег; Trug манить Fmgttrœeme; brujmhwgzsfa rw,
‘ [теле „514195 Kor-Mu.' (шт); -\‘ “(Нм
ста-азот; .Bädme (ел ду Севана, f. Hœue. 'Y шт
спадам,» mYKuï/uf
С rlr, v, ¿gabe l ’A е‚„ тёще, Cuçurucho, ‚ешь gw
m. Krçymgïhmis.
l e тег-ток al SWIM NOW@
sigg@ Leda;ka forsvare елеем; Cuelga, f. Quiet, Gre” ’ ЕМ
Макет (от Печет), ‘ л на щ- pau; Faqseisdags-f lwinning.
ситцем r- (малейшим Cuello, m. Ища; y`Hals pan en
еще: sig. `’jmd Шведом Flaw-7;. Падшие; свело. де са—
@web ; Макеты sig, xœtlerHauen misa : ,$1с]опе1е‘аце;. „levantar el
llaa. .XM Кщстезгамугцзежй
Сисайа,“й y . . bru сцене; едете i смутна знати.
Cuenca, f. Trœslwa. ` .
 CUE il? CUE
Cuenco, m. Skadll"Kumn`le, Ter Cuadra; t. 'mage там '=­í‘=î»' '
rin af вишу, Leerfal'," r Cuervo, ‚шпат ”Иди.“ ’ ‘f'“_
Calenda. f. Feddebaand feerraad Cuesco, ш; -щ9щ‹еть. "М "ЧП"
som ‘sammenholder e`t lid/ndt Сам)! Cuesta, f. Stahl; пегматиты
Cuenta, l'. Regning, Regnerljlllegn над-м ваш, el=ejtrgt~­ 'of'
sk_ab; à la cuenta, por la Cuestión, f; s'ì»m­gsma'ol,“` Smil
cuenta, adv.: запаздывает: ' " Tvíst ,~ Strldsspergsmaal ,‘ ' "МИМ
buena cuenta, à cuenta, en tzu i Algebra. [тешить
onta: гит-ад paa тешит; Cdestîohable. adj'. miur. wie:an
à cuenta, adv. рампы; oglÉŕe; Cuestionar, v. :lilopltasle àlSpe -
maal; dra/le,m.
рог mi cuentaz`for штатам, Cuestionario, интимным
Sammy d 'l
under min Garantie; echaŕ“'lá
cuenta;, calculere; hombre de эрмитаж, ' а! «шумами
cuentá:"'3,l'ànd af Be distilled', 'fòŕl'kjetlige Gjenstandle;` " ‘Y
-Distinelionì' tener cueua: glee стеснят, ria, IML-jtdbïitigblide'
Agt paa Nogal; teuer cuenta lil тащат. И _ _ eye .
guna cosa: b'œrè пущу, foräeel Ctitístùoso , sa ,'_ adj'ffllldbñhgltlille
¿gustatgmar
angtig; ,­ cuenta stl-' com, f.; deze; 4emitir;’fitjtalorf
.у‚ razonfore
en cuenta:
Hoelang; Что,- ‘Оршшмтм
stenta amistad: odl Re heb vilrle Буг; cueva de дадим:
фот gode Уста: est n s à 'Reverhule ‘ ' «Hof
cuentas:eiferslaaemnandenoetl? спет, ш: Kar ш щ “армады
Cuentísta, m. Sladderhank. ' y arbeids (мы. - ‘ ‘ ‘ “­ `
Cilento, in enZMilllon; Ende, Spills ­ gwada, f. метка (Fuglj. I' 1
pda en Ldndse; JEventyr, каш: ' ," ll ‘El Früehtírń'ńter, ¿.961?th
Historie, Fortœlling for at ska el Opsynet over Élevernê le» Flye
Forneielse; этапа, Sladde'ŕ fdr skole elle# Pensionsallslalt. 'f' j
а! slt/lb интрига; эта, типе. cuidado, кпд-штату: embeddin
Klammen'e; ese esel спеты; ”ищущим, opmarmlvelml
del er' ютам en facili-cuento:I reeling, ‘ Sag." noo muwjlńaa
i culvert Feld,- oner en cuen-l sarge,_hbllloeh’munihäŕ­` n l
to'sz' bnnge.,`l'ffare; es шпане: si ; Frygt, ”Не; .-»Ei ‘ "J l
cuentoi liet' er aegee, ,del er en; alla. l ' ‚и :Il 1'."
e. „а g., „ саявьадфааш‘гщттщштм
сцен-‚33,
Klo eslr f. ; eline, atraiga
am'_“dar' ner : 'negó джигита,
‘s' ',l Magellan-“H”
нитке едим. l, ' ç Статьёй; sa,j‘adjà films' " d
Cuerdas, . installes-peil etsen..A opmœrllsommnihyyyedggp; pás
Cuerdamëllt ,advlklogetigen,for-’ '-‘setidIW’ ~' " ' ' "‘»"­“‘
steffen/omettere". _ . ‚ cuidar, we» ‘serge 'elsalng
Cue-rdn, _ du, adj. dálgog, ffòrsiglllg, llave Tor, ' ""‘
Cuerna, f. Kar
forimflig, af Hom
[этом . ' Valdllorn.
' cuidapůnp.
Vgende ai de; anim: de.
_ òl*g'föf‘,"besër alf '
Cuemecíllo, m. Мс!“ Hdrn'; pl.l 'Cuidar alè) v'. n."an farle»
Cuomo,
Felehorńm.(pad
НМ; Insecterl
Felellol'n;
' äde;
' ’ ' зато. -' ß ' [met `italianmix».
evitado,
страдающим:
da, eej-j-pdv.
uwelier“
j med ,_
Horn, lnstrwrnent.v` _ ‘ l ‘,
Cuero, m. SMM, Had’ Lieder): ‘Lth ’ 'non ysbfgïhm, имидж): ‚
ms .lilly (и ‚от,
del-flasks ш' Viin, ода-ш. "‚"' -' i
Cuerpo, m. Legame;l Klrop' Civil, ' f: ‘_ s enamel/leeglaundeme.
_ i,'l
Corps, Foreńing защищу. Нот“ _cu атю‘ _mi-"càriandeŕpmna: ’
al »tür .-
@Jij-ZAK? mi Cantal attentato»,
iëtlgìuahj „щ
grund; Bagsœdet рт "VDM
 CUL 118 CUO
Culatada, l. Titbagested (алеть Culto, adv. med ,Omhylggetigheca
mer ved Afskydningen). ‘ штифта, Correcthed; ogsaa med
Шпагат, m. V. culatada. Affectation, . ,
Culebra, f. Snog, Stange. , Culturaml'. Dyrkning, Cultur, Y.
Culebrear, v. п. kry/be, зное sig, , cultivo Сов-гостей ‚ Ziirlighed ,
‘(двинув sig sont en Stange. Elegance (om Stilen).
Culebrina ,. f. Fettstange, `Stags Cumbre, f. Тор af et Шагу; (fig.)
,Kanon ­ , ­ Top, Spídse, ‚заделе Punkt.
Culebron, m. sta, tistig, rœnkefutd Cumpleaños, m. Fedselsdag.
Mund; stor, tyk Stange. Cumplidamente', adv.fatdkommen, j
Calero, m. Barnebleie. .. fatdstœndigen, ganskc.
Culo, m. Rampe, Bag; Ватт. Cumplidero, ra, adj. развалу, nyt
Culpa, f, Feit, Brede; Forbrydelse; .,tig, жижа, bequem.
llret; Skytd. ,. _ [ski/tdig. Cumplido,­da, adj. futdk'ommen i
yatte Dele (fr. comme il faut);
Culpable. наб]- m- Wfl/Mig. straf
Culpablemente', adv. paia en шаг-— over/ledig; мм; stoof; [Магнетит
yskytdigJifaade.Y е [mente artigI4 beskeden, heftig, Ортик—
_Culpadamente,_adv. V.. culpable-` `som. е ‚ _ ‚ ,_ , `
сжатых, adj. ‘(сушим _straf Cumplido, m. yHeftighed,:Artighed;
».Culpar
,t (de) v. a. beskytdeœnlctiçge. д .Tjenstfœrdighed; Compliment,I .j
Cumplidor, m. En, som bril `er
`Cultaxruente., adv. rqenmziirligm noget til Eatdendetse, ‘ щ Falli/cl _—
med Elegance ; (iron.) ‚ ‘шеста, menhed. а „.,f' ‘u „J „m _',
med Maletin-«ui .. .:...‚‹ Cwuplìmentay _, щ a, cd timoniere,
штифт „мкм стремиш мы; enske En titLg ‘e,` феш—
" " ` 4` ну" \\
„я“ .Complimeniero , ra, a', Compli
\' -\.‚‚‘
WTA-am» . o тещу/шут‘, som фат mangeCom
içulhçrñnojrI-ßl ' э
щит-щи, .m„„En, „som ferer. ' pti ter, som finder Behagderi.
‚‚ «штт'ошйтшщтртуд Cninp injjento, , m. „ Ещбцгаедёе,
¿gdm me. ША‘ quinua-‘1., j Y Ежи/ауте!“ ,-.f сотритщдедед
нит шт:
Cultivar, ауте, имейтеI dried, ортщщтреа: ЗАгиупед;
v. a.levees/«kam
. .-eremonimümstœnqßabeder;Fuld
'mediterranean o, u tir kommenhed; шатает.
„пищит; @MaglieЖмёте; yCum ir, V, a. . fyldëffúlfdfßŕt.
hans Атм, Royston д og gege, . ‚У (т е. ,sig„fra„` fere;_ _serge for
hggnltiirarala amistad : ‘еще. ,em-l ‘l ns Fornedenheiier; ,cumplir la
„щи-днищ «дышишь im@ ‚ palabras.. hulde От; èumplir . IsuY
Aanden; сипи/ат las artes., _lasy ' deseo: тещи man'enskeri,
menciones/rtw Kwëtmyïden Cumplir, v. n, шт biglia,`> ver@
skaber ; дышат lagí aguas.: аут ,Gyçedoondigistrletplçe tit.,` ’ _ .
- Иётшмдтм там . úmulo, m. Эмме, Hob, Opdyngen;
Cultivo ,.Defknnesmet~ifetv. (Придумав;
м. de. .. дуете-вши.
„i
„тиф: w10» den опишет
omda-mim.-
` ` . Jer Cundir, ­v. n. ad дню, 4 ltdbrede
for at` ауте
дм, тощая шитья‘ s.' и‘; sie; гашиш sigg“,~ .titt'agel ‘t Ster
­~ шита"
‚ . mi _ . и «ifelse
„ ', retse, boxe. , ‘ ‚
‘(акаций "`\6‘щещ‘?р’пащ Списал затаив-лW ‚
Culto, , adj. reen, ¿errentÍ (om Cunera,»,f. mma, Barnepige.
www), .meenemen-.fom , Telf, Сидит.‘ lem'K .,. .. .
Stat,` xqgsaiamn ,Pei-sown),- cattu-> счбаза,
__ ' ` Svigerinde.
d k. и
-mßß @widmen Porsonqtler i е.uëado,
а elia.. Е’. defsтрат;
infisvílilgar; a
АЖИО und зав-щ.“ ",‘­, н

\
 CUR
Cuño. m. Myntstempel.
Cuociente, m. Quotient.
Cuotidianamenle, adv. dagligen.
(Iuotidiano, na, adj. dagtig.
Cúpula, f. Kupel; Hjelmtag.
Cura, m. Prœsl.,
Cura, f. Cuur, Helbredelse, Behand
иду af en Sygdom; cura de a1
mas: Sjœlepleie; tener cura: at
kunne bliue helbredet; no es tan
pronta la cura como la herida:
Helbredelsen kommer ikke fuldl
saa ‚пи-Ну som Saaret.
Curahle, adj. m` l. helbredelig, som
kan helbredes; curabel.
Curacion, l'. Helbredelsc, Cuur ,
тебе, Bchandling.
Curadillo, ш. Stok/tsk; V. abade
jo, bacalao. [жилет
Curado, da, adj. hœrdet, stœrk; for
Curador, ra, s. En, som har От—
sorg for nagel; Curator; Lœge;
en, som bleger Lœrred; som ter
тег og rayer Fisk og Kjed.
Curaduria, f. Formynderskab.
Curandel'o, m. Qvaksalver.
Curar (de) v.a. делами, helbre
de en Sygdom; pleie en Syg; be
sm'ge All hvad der cr пациенту:
for den Syge; terre, rage; blege;
(fig.) befríe for en Lidenskab; af
hjmlpe et Onde.
Curar (de) v. n. komme sig, hel
bredes V. sanar. n Cutáneo, nea, adj, henherende ш
(lurarse, v. r. helbredes, komme
sig; give sígi Cuur; lade sig pleie
for at blc've frisk;curarse en sa
lud: (/lg.) trœ/fe Forholdsregler
for medeude Tilfœlde.
Curalela, f. V. curaduria.
Curativo, va, adj. let, женки, be
чает lil al helbredes.
Curato, m, Prœstekald.
Cureña, f. Капитаны; á cureña
rasa: uden Brystvœrn.
Curia, f. geistlig Ret; Duelighed i
Forretningern,
Curiul, adj. m. f. duelig, expedil.
Curiosamente, adv. nysgjerrigen,
af, med Nysgjerrighed; omhygge
tigen, med Flid V. diligentemente;
nel, reenligen, propre.
Curiosidad, l, Nysgierrighed; От
119 D
hyggelíghed, Fls'd; Иоанну/два.
Curioso, sa, adj. nysgierrig; reen,
propre; omhyggelig.
Currutaoo, m. Sp1-adebasse. ‚
Cursado, da, adj. vant ш, indovel
ш, i.
Cursante, m. Student. v
Cursar, v. a. besege et Sled ofte;
gjore nagel om igien; opholde sig
ved стенает.
Curso, m. Lab, Lebebane, Voi, Le
пеней; (fig.) Tídens nalurlìge Gang;
Forrelningernes Gang; Cursus ved
Universitetet, Forelœsm'nger og den
т i huílken disse holdes; Seme
ster.
Curtxdo, da, adj. barkelg' estar cur
tido: vœre вое: i Nogel; estar
curtido del sol: тете forbrœndl
af Salen. [ler Huder.
Curtidos, m. pl. barkede Skind el
Curtidor, m. Garver.
Curtiduria, f. Garoerie. [m'ng.
Curtímiento, m. Бит/ситу, Garv
Curtir, v. а. barke, garve; hœrde
til el Arbeide, lil en Haandlering.
Curuja, f, Nalugle.
Curva, f. [тет Linie.
Curvatul'a, f. Krumm'ng, Вадиму.
Curvo, va, adj. krum.
Cusir, v. a. sye угон Sam.
Custodia, f. Vagl, Bevoglm'ng.
Custodio, m. Vœgler, Vogler.
Hoden. ш ‚
Cuti, m. Bolsler, Bolstervaar.
Cutir, v. а. slaae, banke.
Culis, ш. Hude» paa del menne
sketíge Legeme; Hudfarvc. _.‚_;
Cutre, m. стерта, Gjerrig.
Cuyo, ya, pron. rel. huis, af huil
ken, af прилег, hvoraf.
Cuyo, m. Elsker, Kiœrcste.
Czar, ш. Keiser (russísk). y
Czarina, f. Keiserínde (russisk).
DI
D, del ¿de Bogslav i Alphabetel.
Del belyder Don naar del заи—
les [отл et Fornavn, D. PedrOS
Don Pedro, D. Antonio: Don Ап—
tonio; som Talbogxtav belyder det
 DAM ‘ по DAR
500ъ og hed' ~en­ [Мел Streg от
Damisela, f. ung, smak. PIge, der
forcsliller Dame; Шале, Slfjagc.
DD. Forkortclse forDoctores;Doc~ Damnablc, adj.' nl. f. ‘fordemme-i
wref. [at чьи/т: lig, slmfv'àerdig. ­"‘" '
Паше, adj. ш. f. фигу, maag, ze: Damnaci'on, `f. Fordemmelse V.
Dacìon, f. Given, den Handling at condenacion (виду Fordemmelse).
lìqíue. f _ " f "[sprogel. Dglinnar, v. a. V. condenar. “‘
aaiiiogia a d'acaloua, f; туи:
Dactilonoìtlia,y f. детищ] ратушу Dam'nîûcador, ra, s. En, som зи—
der, s'om'lílfeîer Skade.
rene, 4Taelling paa также. Damnificar, v. a. skadc; [оттени
Dadero,`r_a,`a`dj'. som kan lelle» ber formermc, were Uret.
А ' .­ п ‚1
Danubio, ш.‘ Вопли/[одет
Dàdiif'a'; f. еще, Ротттд.‘ Danza, i'. Bands, Bal; Dandsek'ùnsi;
выпытать, adv'. liberal, тщ ‘(flg.)‘Slrid, Klammerie, Мой devâ
modig, датам, татами. - trœkkes Kaarder; danza hablada :
Dadivosidad, f. сантима, /Edelf Pd'ntomíme; lande la дата! leve
madighea;l1;wemzuei.­~ ­ т" Glœden.' Áhumm"[_1/stig! ` ,
Dàdiv so, Sa, adj.` son» Meme gi Dànzador; ra, s'. Dandscr,“'lï7and~
* wr; фианитами пьет. serí'nfde. ""‘­ '
Dädö; m.‘Teming. , ‘ f ‘ Danzante. La, s. jForda'nds'elj ved
Dador, m. Giver; дн som' тете Feste; lf'indbeutef, Spm'äebasäel '
giver; den ,s'töfé'ßivei- ­'-'­# Guti; Danzar, v.' n. dandse'jA 's' inge, Шт—
"Намет; ВЬ-еЬЬФгег. ' ~ " pe откину; 'Sacar И ànilir: т
Паве, f. пот. ‘ ‘ I ч `“'~_' _qagere til Bands“ Y ' `
Haifa, f. Maitresse, Concubíné. "‘f Danzar'in, m.Dands'er,‘ тешат;
вата, г.-*'неме Pumpemndet Вабадог, га; s, шедшими: f
отбит i Skíbe, Spygat. > ` Dañar, v. a. ‘ àk'aäe, ’foruŕ'elte 'fdr-`
Dale, ìnterj. „ш мани! пеший! детище Ышде,‘ труда от; for
Нате bola: nvm» меломан ‘ тетю," дотсзгслеммеьтъпчпуе N ­
Dallador, щ. HestkarI,Kornskjœrc'1-. gol; sawrc,Y fòrńterfińe,» "
Dalle, nii, Zee;y qu (Лад). -‘ , Пампе) па;"ад]. slc'aáeh'g.
Dama, Е‘Щте; Но „терпим Dañp, m. Shade, гарь-тотеме:
i Konami; immmg'i senden; Dañosamente,se, Um; mem;-dv'f'pawт ' én' гашу, I'
spil; выдут; винит Damapíl,l
ser muy dama: mareûmegel I зыаеншмйшге: 7_{' г f" f
рае Het, üœre-‘megçî"vâns'7cel¢ .'"f Dañoàò', “за, adj.' хит/Мёд, farligA
Damasco , m.' Витая]; (Sla'gs Тёщ Dar (à) ‘fv. a’. умерит be, over
Stays" Артем ‘og Aprikoshœ. " l ‘d1‘age;' Шлаге; _erklœr , щтев Ibi',
Damasina, f. -Slags' ваты, men forklare; нише, slaue“_tit,' give Slag ,f
simplere _og {Шее шатает: som anlage, мнимые; buero; ‘ frem
”шут Ватазк.”д' f ‘ bringe, kaste àf ‘sig (рт '.Iorden');
Damasquillo, театежегег To@ „настало ysig ," 'dn Jerhinge ; gite
af Silke' og' Uhl ener ma' шале. ‘ Lauf had туб е; òpó 'régi ‘da’
Damaza, f.'au_gm. de dûmàli smak a“ alguno: метет) finden@
Qvinde; пед, шлет, irîœgtigj'Dá'me. dit; dar á, correr: шита ш ¿it
Dame, zeden Person i Imperativ lebe," дм ешеьдёг; 'gíve‘gt‘foi'­-'
af Verbe! dar, Íñlagl det person stage; darvà la bombaz' ритм
lige Pronomen me og belg/der: dal" a la banda? ‘llág'ëLet-“Skiâ
душ ту!“ {bruger underlideli pda
d'm" aSide", for“ 'ätlà' ka
’ la plaza',A fdŕì'c'“`rl¢t;'
iglesia : gaàe
'-àom зима)“ ' ' '
пшена, f. Ymte, упаду! menno И! Madsen, tf'lKrrïceW; dar alma:
'gët co uct' Щегол" hos Вите)"; opulumrç; dar al “Цех strande,
тат; Mig' действие, Snerpo'ñe. штампам туре (от еще; 3
 DAR
dar à luzzfede, bringeltt Verden,
dar asalto: ebe Storm; dar'bien o
mal el uaìpè: spille heldigt'eller u
heldigt; dal' boi-dos: kry/dse, boule',
dar cabo i1 alguna cosa; bringe . de en Sag; dal' fiador Ó fianza:
Nogal lilcnde,fuldfere Nogal; dar
calda: (fig) тетю ‚Етез/еюбзе,
vœkke Kappelyst, egerill. ophcde
Jem; darl con alguna persona en
tierra: sl'aae En til Jorden; dar
con ­la de rengo.: opliolde En mcd
lemme Ethaab'ningcr; dar con
la entretenida: оттает/доте En
med smukke 0rd; dar conlapuerta
en los ojos : smelde'Dpreni forv Nw
sen рае En; dar contra una es
quina: lade sig lhem-tueaf Vrede,
saa.` man bliver halvtosset; dar coz
ó coceszlslaaeßagud; spcende,
stede (от etheoœr); dar cré
dito: ”ведшие Troe lil; dar cu
erda: trœklte en Sag ijLan'gdrag;
dar cuidado: bjjinge i шее, ‚аш
culpa: ‚фате Uret; dal' de cogo
te: falde baglœnfd's; dal' 'de Yc0
mer al (дарю: give штатам
get at Година; gjere en slet Sti-eg;
dar de pié ó con el pié: treads>
under Fodder, forka'sle med For
agt og Vrede; dar de решай gi
ve Stokkeprygl, dar el alma: ор—
удие Aanden; dar el alma al `ami
go: тете alt hvad man kan foi1
en Ven; dar el brazo, la mano
¿i alguno: understelte,hiœtpe En;
dar el costado el navío: V. dar
à la banda; dal' el espiritu: op
убое Aancten,` dee; dar el para
bien: lykenske; dar el si: sam
lgkke; dar el último vale: tage
Afskeed, doe; dar en blando: fin
de En tilbeielig lil al gjor'e, hvad
man forlanger; dar 'en duro: sle
de paa l'aitslzelighedei' verle! Fo
retagentie; daran la mucca; gian
nemsltue 'Ens Plan, фене _Ens
Hemmelighed; dar en manosl de
alguno: v‘falde i [hendel-ne )ma Darse,
dar puntuda;
En; dar enl u'n ham-.orslede рад
Grund (от el Блиц; dar ‚ espa,-r
cio: give Tidßdar espera: for
lœnge en Termingçlar esperan
zas': give тащат ejemplo: gi
‘121 DAR
_ve Eœempell; dar expediente:` ex
pedere; dar fama: bringe i An
sèelsc; den' favor: beskylle, jle
gunslige; darlin a ~una cosa: en
stille Caution; dal; fondo: ankrc;
(laiyfuegorgive не, зиме; dar
garrote: шлею; dar gatlrl'lazo:
findensig lsltgffet i sin Dont om
En; отдают; hredre; _dar gol
pes' de pecho: slaae sig forBry
ste! af Sorg, af Forteivtelse;y dar
gracias; takke; dar grima; ,for
ищете, dar lado: begunstige,
iinäèr'stalte; dar las espaldas:
vende Ryggen, fig/gtejdarlef, dar
se u'n arie .äuotroz tigne'En; dar
танцу palabra: loue med Vis
нефти ‚тес! Haand хау Mund;
-dár nombre: фате beremt,_,ska)j’e
.-1nseelse ;` dar oidos; kllaan@ Cre;
daix por Concluido algunnego
cip.; `ansee en Sag som атом;
дат pimms шепот tot@ ее
Mundi dar razon: gje're'chn
skab ;_ darH recado : , finrslçaffel 4dat
)Nedvemtigœ ` dar recado's: тете
Compliñwnler, sige siìiuldce y`Ting;
dar risa: nari-e „titl al [седен
saliòs de alegria ó de contento:
hoppe of Glade', dal*` ,sobre iìno;
ovorfalde En; dal-.tiempo ath,-s
empo;` _see Tidenan; `dartorrneln-E
to:I lage-,(¿dar tratamiento: lie,
hàn le En едет hans Нише}
una alnieiidrada: smigre Ищете
nogal som sfmjgrer En;`ldâr'l'u_ija
vista' y dar una ojeada;` убое};
Uiekast", dar unbajtaca'zo: falde
sad. lang man er' _ dar con el culo
e`n las goterasr. bliue fattig for
medelsl slet Opfo`i‘selj`.dai" venta-_
nazodtv slaat:` Vinduet i fòrNo se?
part" Eil; dariapatetas; hoppa. a
stette, ¿man en, dares` y фота;
les.: милее _sig t ‘string t щет
тте’дд ftn'de 'Bellay dei-„fijo
vmr.. hytde
ingen
en Antlens
Vet Me;
ning, underltlaste sig cn Анат;
Villie, overgive sig; hengive sig
идущим е siga/'terpr
обеде; таль “Tilgung” fà'áte '015W9~
 DAR 122 DEC
fledighed; darse à entender.' I mee; lndlagelse af en Bye; Er
метис; darse à la vela: gaae obríng af et Шуе, ел Provinds.
under Seil; darse á partido: Debelar,
vinde en v.Armee,
a. tilinletgiare,
yerobre el over
Шуе,
_u'nderkasle sig under fordeel
agtige Betingelser; give eller for en Proeinds, indlage ель Bye.
en Amiens Mening; darse à per Deber (à) v. a. skylde,vwre plig
ros: [пухе afliaserie; darse buen tig, теге skylclig; have al lakke
tiempo: give sig god т; darse for; maalle.
de las asias: komme i Насте! Deber, m. Pligt, Forpliglelse, Skyl
‘уетшпу; darse el último abrazo : dighed; (деля; cumplir con su
sige Farvel; darse una vuelta: deber: теге sin Strg/(dighed.A
beti'agte sig selv, see paa sine Debidamentc, adv. tilbertigl, ret
аут: Feit; darse por vencido: mafssigen ,~ fuldkommen , ganske ,
tilstaae, erklrere sig overvunden; fuldslrendigen.
no darse manos á una cosa: Debidor, m. V. deudor.
have Hœnderne falde af Arbeide; Débil, adj. m. f. svag, ‚ст/“наз;
no darse por entendido: ikke frygtsom.
lade sig mwrke med; no se me Débile, adj. m. l'. V. debil.
da nada: jeg bryder mig ikke Debilidad, f. Svaghed, saavel le
derom, del vedkommer ikke mig; gem-lig som aandelig; Kraftlashed,
no te dé cuidado: vœr kun ro Mangel рад Energie, Frggtsom­~
lig, Du skal nok betale mig det hed, Feighed.
med Renter. Debilitacion, f. ' Svœkkelse, Afkrœf
Dardada, f. Sled, Slik af el Spyd. telse; V. debilidad.
Dardo, m. Kastespyd; Stags Karpe Debilitar, v. a. svœkke, afkrœfte.
‚тезы. Debilmente, adv. svag, kraftlas.
Dargadandeta, f. 0genavn, som Débito,’ m. Gjeld; débito conju- ­
gives en faltig men derhos stell, gal: œgteskabelig Pligt.
' ho/fœrdig Pige. Decadencia, f. Forfalden, A/ïagelse;
Darsena, f. den indre Deel a/ en Begymlelse til @delœggelse
Ниши. ­ Decadente, adj. forfatiten, afla
Data, f. Datum. gende.
Datar, v. a. datare. Decaer, (de) v. n. forfatde: (om
Datil, m. Daddet (Stags Fragt). Биде) (Иве, komme fra sin Cows
Datilado, da, adj. som ligner Вад— Decálogo, m. de li Guds Bud.
del (Trœet eller Frugten). Decampar, v. a. bryde op med en
Daiivo, m. Dativ. Leif, afmarschere.
Datos, m. pl. Data, Beviser. Decanato, m. V. deanato.
Dea, f. (poetisk) Gadinde. Decano, m. Весами.
Dealbaoion, f. chemisk Operation Весапъасйоп,‘ f. Afklaii'ng _fet Flui
hoorved Sort forandres til Hvidt dums). .
ved Hjelp af Ilden. Decantar, v. a. bekjendtgjere, ty
Dean, m. Вешние. . delig kundgjare; rose, ophoie;
Deanato, m. Decanus-Vœrdighed. afklare.
Debajo, adv. under, nederlander; Decapitacion, f. Halshugm'ng.
debajo de mano: underhaanden, Decapitar, v. a. halshugge.
y hemmeligen ; quedar debajo: ligge Decena, f. Antal af ti.
under, битве under. Decenal,' adj. tiaarig, sont eurer
Debate, n1. Kiv, ответы; For >li Aar eller kommer lilbage heeft
handling, Discussion, Debat. tiende Aar.
Debatir` v. a. debatterc, discutere, Deconario, ria, adj. besiuaende af
fm'handle; bestride. ti; hvert tiende Aar.
Debelacion, f. Nedertag af (МА); Decencia, f. Velanstœndighed, Sum

l
 DEG
melighed, god Opfersel, Beske
denhed.
Decenio, ш. Tidsr-um af IOAar.
Dec-eno, ua, adj. tiende.
Decentar, v. a. skjmre ct Stykke
af, фате ladsm'l i; begynde at
tabe head der мат e-r bwaret,
f. Ew. Sundhed; miste f. Em. et
Lem ved Afhugaing o. s. v.
Decentarse, v. r. blive hudles ved
lang Sengeliggen (om Syge)'
Весенне. adj. m. f. anslœndìg,sœ­
delig, beskeden, semmelig.
Decentemente. adv. anstœndigen,
paa en sœdelíg, beskeden, зет—
melig Maade.
Dechado, m. Monster, Model.
Decible, adj. m. f. )wad der kan
sçges. , _
Decideras, l. pl. Vettalcnhcd, Let
hed i at udwyklçe sig. _ ` ‚ ‚
Decidero, ra, adj. head der kan
_siges uden Skade.. _ Лишает.
Decidir, v. a. штате, Ьезгшпте,
Decidirse,_ v. .xxy bestemme sig, be
slulte sig till И decisivo: afgjerende Stemme, en
Decidor, m. En, som siger Воп—
mots, som har минув Indfald.
Décima, f.Á Tiendedeel, Tiende.
Decimal, adj. m. I. decimal. ‚ Declamacion, f. Dcvlamation, Tale;
Décimo, ma, adj. 0rd. tiende (0r
demtal).
Decimoctavu, va, adj. ord, allende.
Decimocuarto, ta, adj„.qrd. Lier
tende. ‹ .
Decimonono, na, adj. ord. m'ttenda.
Decimoquinto, ta, adj. 0rd. fem
temie. г [syltende
Decimoséptimo, ma, adj. ord.
Decimosexto, ta, adj. 0rd. sea:
tende. [tende
Decimotercio, cia, adj. ord. tret
Decir (à) v. a. sige, [remsigc,
udsige; шипе, benœvne;. ud
lalc offenllíg, tale; lilkjcnde
give, melde, angive, цитате;
crklœre, forklare for Retten; de
cir algunas cosas entre burlas
y veras: [тет/ат kramkemle 0rd
under вши af Бред; decir bien:
tale godi for: sig, tale mcd Упав;
decir de по: швам, afslaae; de
cir de si: bekrœfle;tilstaae.ind­
123 DEG
ттте En Noget; deci(` el sueño
y., la soltura: tiltale En Мат
Skaam'el; decir повез ó denu
nes: sige Нажмите, undslaqç
sigfor, afslaan; decir por decir:
tale Lest og Fast, ¿ale paa Kryds
og Трепм tale op og ned; decir
cuantas ,son cinco: LœseEn Tea:
ten; no decir si ni пожав heer
ken .la ellerl Nel; dizque, del
ватта som dicen que: man sigev
at; el lo dirà: `vii-«aille see, det
vil nel: vise sig; ño decir malo
ni bueno: ikke avare; no tener
que decir: ikke have mere at sige,
l at мате; по saber decir de no;
ikke karine afslaan Nogel.
Decir, ó decires, 'm. Udsagn, Yt
тав; Bagvaskelse, ondskabsfald
Tale. „ .
Decision, f. Afgieralse, вышита;
Kjendelve; Paalijcndelse, Dom.
Decisivaniente, adv. afgjerende,
paa en afgiarende Листе.
DecisivoA va, adj. afgjerendc; voto
Stemma, s'om gier павшим.
Decisorio, ria, adj. атташе (i
Retssagerj. ‚ . '
шиш, Udfalfl mod En.
V. Declamador,m Declamator, Taler.
Declamar, v. n. declamere; givre
Udfald mod En.
Declamatorio, ria, adj. flee-lama
torislc. "
Declaracion, f.` Erkl/army, Far
kyndelse, Forklaringy Oplysm'ng';
I'idnesbg/rd , ['dsagn , Angivelse ,
Anklage. '
Declaradamente, adv. tydeligea, aa#
ben, uden Forbehold; afgjarendo.
Declarar, v. a. erklaere, 'forkynd6,
forklarc, oplyse; blotte„ angive ,
anklage for' yRetten ,' afgiere, dem
me; declarar la guerra; erklœre
Krig;declarar su corazon, su pe
cho: aabne sit Hjerte. `
Declararse (a) v. г. erklmre sig,
forklare sig, give sig шитые.
Declarativa, l'. Lelhcrl i at udlrykke
sig ymed Klarhcd og гей-пума.
Declaratcriç', rial,` 'adjì forklarende,
 DEC {'24 ПЕР
"apli/sende.` ~ ' ` Renter, Restaneer.
Declinable, adj. уm. `f. hrad der Decurso, rn. Tidens Gang.
'kandeclineres
Dedal, m. целителен ` ‘Ё
Declinncion, f. Helden, ‘Helding, Dedicacion, f. ‘en Kirsz [лампад
l Skraantng ;_ Anagen, I'Íorfalden; aarlŕg Indvíetsesfe'st; Inscription ц
Declination i Grammatîken; De sont angtver' , Danton fer' en md
“самим iAstronomien : en Stjer lnielse af en Юте, _Aller о. s.' o.
nes `Afstand fra Equator; el Skies Лепёшки, `те9тт et выдр,
Declinantc,"
‚ Áfoige'lse fra
adj.
'Cours'eìn
afoígende. ее Vrerlt._ '_ - ‘ - "
Dedicar, (à) v. a. медитации
Declinar, vr vfleetinere (grani). lige, o/jre; tilegne'; шести lil.
Declinar (à, hacia) v. „(лете til: Dedicarse (à) v. i".I от? s't'g ‘tit en
forfalule, tatieI sig, tage af; (en) .Sa , overgìve sig дамы tit'den.
рани/жгут, ntlarte ; t Astronomien: De catoria', f. темен. ’ ‘ ‘
.artne- .: “ ‘- ' ‘ D`edígnàr," v. a. ringeagtejforugtk'.
Dedil, m. Sgering;v Бушмен I
Неон/е, lńl`,Skrn'ánîng.
De lividad, f. declivilohrn. Dedo m. Finger; dedo annlatŕì
.,cave,y ' ' " ` V. de Rtngfthgeren; deddßaúi'iculan'dé-î
Decoccîon, f. Kogning;`­Fordelelse. do meñi не: Диегъпуетеп; de'do
Decomisar, v. :L gribe, тише, commi, edo en! medio, еще
`lœgge,Beslag part.` ц ‘ ’y ’ " V del 'corazom L ` путем ;‚ Мс
Decoracion, f. нарушим, Udzl ' gordo, dedò plägarŕ таурина/011
' ring, Forziringßy отшить,- Th'e-l ` geren,- dedo indice, dedo lsalti
alterelecoration,` ' I . dador ó mostrador: тете eren"
Decorar, y. a’. “десант prde "cos-far por insumos :are: ш;
трупы, forskjenne; ' fremstge Fingrene; el dedo`dè` ШК): z" Grids
. Ыоуе! ndenad.' ‘ ` y 'Y mgm ьаыаг j сов ausw; een,
ecoro, mi Eresbetiiisnirig, Ágtetse, befale med лишаем #had ‘Ar
„Шт/“туш; ¿Erbarhetl Velàrtstœn-I roganed; llenar á"`un0 >'la cara
dighed ; Alnórlighed ,à зависшим, 'mor'dérse
dc dedos@los’
grue
dedos:
'ErvenМинут
Semmeligheçl; sin decoro'ì uan
тешат. ` ' ` ' ' Гдпутепр, btiye rasende; ратн- el
Docorosamente, adv. 'amttenlílgen,
dëdòlen n газеты, пижмы
„semmeiigen . „_ ‚ I, ,1 maloé' "dedos "para" “ метем.
Decoroso, sa,v adj. sommellg, an Úeduccion, при:Tin ,'Рв19е':':4!ь
_ikke due tilnogêtn . ""
‚замша, bestreden, sœdetig,` ,M d
Decremento „ m. , гимназию, ''wanten' Агата, Hd ` t: " ` ­ b`
Fremalìlling.
..4ftage1t; decremento de una en
fermedad: 'en Sygdoms ‘Aftagem e'ducir, v.'` _'ar."rledttee1"e,stnttë, nd'
Dieclgcpitacipn, Knittren, Spragejr. lede "af, l"rarè*'grur,` 'frátrœkke;
Decrepìtar, v. дыша-е, sprage.' frembringe, orebringe sit Firmar,
Decrepìto, tà, adj. gammel, тещ. sm Нате:- ggjer'ene fenomeen?,
опыт от: 09 'bi-edt. ‘ i “И
Decre nud, ŕ. хитина местом.
.Decretar.,`lv.v
A/fœlgìgítedjtet elder., _» ' educirse,` у г.—"’{019е af )vegen
a, бедняге; afgjorep opstnae. ~
. Идемте, {т‘отпец Д)”, ‚ ._ ', ' De facto, adjélhfììktiskßam er деть
del рее KJ цэттщещг-х- ’
Decretèro, rn. Listelpa'ftt Anklagede
,for en_ Domstol; „Samling af De, ‚немцам. же) ш‚1}."„ют
Dèfectîblc, adj.y ‘darmen kan ‘
.,creter.l . ‚ .Í j .
angle. `
Decreto, m. Веет; Forordntrigj. ßìgfecti'vo', v à, adj'. ‘ vm`tmj<jetfet¢1,
Beslntning; .ilcning,_liaad. '
anzustellen', тщетны: «
Еёс11р10,_р1а‚.,аа].,‚на eben. ‚ ,F ‚ вето;
ecursas, f. рт. ш ages'taaeń'de . Hengel; т; Unnau
 DEF
kqnweßhedmmdefemoz мш
иеЪиЛ ­ ч л „ [Гей/‚яте
ЩГееШозатепю, adv. mangelfuld,
Defectuoso, „за, adj. таща/“инд
fes'lf'giid..4 „ ‚ .
1),»:fendßrÁ (de) v.4 a, [отваге be
“уме, undef'siaite, задет; hindi'e,
‚Гагауде; forsvare foi' елки, fare
en Proces, . Deforme, adj. m. f. штатами.
DefensaJ („Катит Vaaben,1wor­
med man fenfsvarer sig; Basi-:yb
lelse, Statie. Ledsagelse; Fammi"
[or Retten; готы“: ; Relfœrdiggia
reise; Ванта]: paa et Slcib; de
fensas, pl. Fwnflerc, Friholt @z
Tauge aller-Traesiykker, som 'ud
hœages paa eL Skibs Sider ,fer` щ
bevare dem for Skam/ìlingafßaa
de eller Кутежи. . .
Defensablc, adj. m. f. som kan faz'
svares; en ш Forsvar [павшим
kel Stilling. . _
Defensive, f. ,Defensivem
nerse sobre la defensiva:
sig ¿il Defensiveu (sage at
шаге sig 'uden ад удав angrebs
víis fram). ‚1
Defensive, val adj. мы де]: ¿je
ner ¿ii Forsvar, beskyitende, for
svarende. ­ ‚ ‘
Defensivo, m. ii'orsvar,y шашни,
Forebyggeisesmiddel. ‚
Defensor, га s.y Farsvarer, „som
forsvamr, beakyner, andai-statief,
Defensorio,„m, Вопит—ржут. - .‚
Deferencia, f. Ff'gu'qligìled.v Efm'gi
милей. - . i.. . .
Deferente, adj. т f. foielig, едет—
Мете- , /› л ~ I ц
ВеГеНц. ш щ штатив; шалаш,
-liliq'ende ,m
Deferir, ”штилем [аде sii/ruige
for en, Andens Mening, пишет
он _. ' впав: Welches пед Атташе;
пепсаепщ ani». m. f. игшакоттащ
mangelfuid,¿ ‚‚- - дум
Definicion, f. ­ Defining», нагим
то; Мише. Kjwçiclw; deti
nicioneâ, Пишите, fm". Müll»
‚шатен. a . .
Definir, v. a.. атлет, Миш;
итоге. afgivc кипдщзалшщш
то; тише, `¿fugge den sidsu
'1225 . DEG
~Haand пешее Materie.. . „
Deñnitivamente, adv. definiiiui, be
stemt.
Definitivo, va, adj. a/gjerende, ел,—
delig. ‚ ‚ -3
Deformacion, f. Forandring “ё‘ог
men; Изданием, Stg/glieli,1:14424“`
.Lighei ‚ ` - » .
Deformemente, adv. hœsligt, pqa
спец/у Maude. ‚ . з
Deformidad, f. Misdannelse, Sig/wA
hed, Hœslighed; (fig.) grav шеф
farelse, Feillagelse. у »,w
Defruudacion.~ f. . Ведтуте, ; l ,im
masselse, Шведу Bemœgtigeism .u
Defraudador, m. - Beáîvigeo; Bed/rare
Defnaudar (de) v. а.­ tillage
ger, Usurpateur. , . pg,
и
bemazgiige sig >med Шел, besvige,
bedrage, bereue; (fig.) [акт-акт,
» foruifre, фате farlegen,. furstyrre
po. Ensl Коттедж, стае.
holde ВеГиегщ adv.4 Aid, аде; udefm;
for идеи/“от, udenom. ‚ ga'ng.
Degeccion, f. Udtemmelse, Stal-ß
Degeneracion, 'I'. шалит, Van
slcegtning. ­ ­ .
Degenerar (de) v. n. udarlefvam
slœgte; fordœrves, fanfaide.. ~
Deglucion, f. Nedsvœigning, Ned
slugning. . ,y ‚ ' ‚ц
Dßgollacion, f. кандидату.
Degallndem,­, m. den Деве af
Haisen haar Hugget [шаек ved
Haisimggiing; Slagterhuusi . ~\‘ v\
Degollado, da, adj. halshœgget..
Degolladur, шведам, Skarpretien
Невода dura, г. Saar' paa Helsen;
Fuge станет Мишзгееп.
‚с. ­ . Degollar, lv. a. lullirhugge;­ sleale
(от Бутан);- тумтгугт, eda
‘iœggm отце/где; degoìlm- á san
degolkarßlgun cuento; «almas
En i метавшие; esta persona
me degüella: деп-пе Реп-оп .piner
mig, Меди mig iiißade. ‚ч . :
Degradacion, .f. Eomednrelne, Ned
тише, Веупадшёоп; vamœrendc,
Вешает «effen Vrmfdighed «lier
Капу ‘i щ- М
Degradar, v. a. вещает, пед
 DEJ 126 DEL
saette, „валуна; 'afsœtte [те et ophare та;- standse med Nogal.
Embede, en Vœrdighed,"en Rang Dejarse, v. г. vœre efterladen,‘skja­
med visse Ceremoniei", (fig.) [от desles med sig selv og Awie АР
педте, пашете, nedorerdige, fairer; орудие en Sag, afstmie [т
Degrnnlnrse, v. г. fornerlres, ned en fatlet Beslemmelse, Plan; de
oœrdige sig, [от/мае. А jarse de voces: tie, here едет,
Degüello, m. den smaleste, tynde шуте lydig; dejarse decìri lade
ste Deel af et Kastespyd eller af et uforsigtígt Отд falde; `dejarse
andre Iígnenvde Vaaben; Hatshug en manos de. otro: overgive sig,
ning. . \'­ ' Vl ‘U anbetroe sig til en Amiens Con
Dehesa, l'. Grmsgang, Grœsni/ng." дине; dejarse llevar: falgeStrem
Dehesar, ‘v_r a. udiœgge f .figerland men; dejarse vencer: give едет
tit Gwesgang, .til Неон-тащу for for en Amiens Villíe; dejarse lle
Creaturer. (hed. var de la alegria, de la cólera:
Deidad, f. Отдает, Guddommelìg ooerlade sig til Glœde, til Vrede;
Deiflcacion, l'. Forgudelse. ‹ ‘ dejarse gobernar: adlyde.
Deifìcar, v. a. ‘Гот9ш1е. "'­| Dejo, m. Ende, Slutm'ng; Dover»
Deifìco, са, adj. gudo'mmelíg. \"\‘ ешь, Ligegyldighed;
Deiforme, adj. m. f. ‘V. deiíìeo­ Dejugar, v a. идиш/Нее, udklem
Deismo, m.` I)eisterie, Ттое‘ paa me Saft. ' '
en Gnd af Forn/uftsgrunde. \‘ Delacion, f. Angivelse, Anklage.
Deism, m. -En зет‘гтоет paw een Delante (de) adv. for, for-an, lige
` Gud, alene -af Fornuftsgrunde. over for; delante de Dios у de
Deja, f. fremstaaendc менту, todo elmundo: i шт 09 hele
-»Gab, Sprœkke. YH"- ‘ Verdens Paasyn; D_ios delante:
Dejacion, f Afsked fra et Embede med еще Hiœlp; ir delante: {еще
eller Basti/ling; Aftakkelse, Af« Forspring, vinde Forspring. ­
staaelse, Frasigelse; Opgivetse. Delantera, f. det Forreste; Forst-J
Dejadez, l'. Trœthed, Mathed; Ef дел af e» Kjole,Vest; Fremsi
lerladenhed, щитами, Mlm-l den, Façade; Forspring (pau en
gel реза Omsorg. и“! ‘М Vai) for an Anden. ' v ’ ч
Dejado, da, adj.svag, теснее, do Delantero, ra, ádj. fowest,ŕsom er
ven, skjedesles, ligegyldig; mat. eller gaae? formt. A l"
Dejamiento, m. V. dejacion: Skje Delantero, m. FeV-rider, Forleber.. `
`desleshed, Lígeggldighed, Svaghed, Delastrar, v, a. kaste, «kg/de Ballast.
Efterladenhed; Nedslage'nhed, For Delateble, adj. m. ­f. шутку, som
ste'mthedl' т ‘. kan eller barangives, angivelses
Dejar, v. а. lade, v-forlatiefopgive; oœrdig. л ‘ """’*
unfdlade, udelade, forbigaae; ikke Delatante, p. & s. m. амфот—
[от-Меди: , tillade ;- frembringe ; де; Angiver, Anklager; V. delator.
overlade, aftrmde, frasige sig; an Delatar (à) v. a. angine, anklage.
befale; -udnœvne, тазике; lade i Delate, m. .Stratenravem (bmge
Fred, ikke fmurolíg'e; indsœtte чешет). ' ' А“. “‘ '
ved Testament, testamenten; те— Delator, m. Angìver,~ Ankláger.
полет :pau Ens тетиве; dejar Delectación, f. V. deleite.v Ml
‘a parte:` stette tilside;"­ dejar se Delectar, v` a. deleitar.'“‘« w `
'\g\uro: berolige; dejar elfjcamino Delegacion, f. Ooerdragelse, Оиетц
recto: fbriade'den liga Het“, skeie дт9е1зе af Fuldmagt ; Beskikkeìse.
‘urli dejar feo à alguno: зешпе Delegado, rn. Befuldmœgtiget, som
En, baglale En; dejando burlas har modtaget en Overdragetsè,
à parte: Spag, “Шее. ‘ ‘ Delegaret.“ л [5, m. (допишет!
Dejar (de) v. n. furbi/adres fra., for- Delegante,‘p. 6r а. overwegende;
summe, undlade at givre Nogal; Delegar, v. a. overdrage, give En
 DEL
Mage Lil al handle, ипаегзауи gfcî;
`befuldmœglige­ "' ' '
Deleitable, adj. m. l. [от-пайку.
Deleitablemente, adv. V. (Шепо—
samenle.
Deleitacion, l'. Рот-пешка.
Deleilamiento, m; Решайте.
Deleitar, v. a. {отпей}, slm/fe me
gan Forneiclsc. v [sig.
Deleitarse (con, en) v. г. fornale
Deleite, m. Fm'ńaíclsc; Lysl, Fryd,
Glœde, Behagelighed; sandselig
Fornaiclse. [med Glmde.
Deleitosamenle, adv. med Lysl,
Deleitoso, sa, adj. behagclig, koste
lig.
Deletrear, v. `a. stave, boystavere;
(fly.) formode,` фене, gjereSlul
ninger, under-sage, sondere.
Deleznable, adj, m. l'. glat,sllbrig.
Déllico, ca, adj. delphisk, som har
Hensyn til del delphiske Orakel
aller ogsaa lil Byen Delphi.
Delfin, m. Marsviin,'Delfln Wish);
Kronprinds s' Ринит)”. (wider
Kongcdemmet); Nordstjm'nen. у `
Delgadez, f. Tyndhed; наплел;
Skarpsindighcd.
Delgado, da, adj. гула, flin'; lynd,
mager; liden, let; зримым,
opflndsom. [Sted.
Delgado, m. встав, Раз, 'snevert
Deliberacion , f. Raadslagníng ,
Overveielse ; Beslulning; Raad
[отвел [lœg, forsœtligen.
Deliberadamenle, adv. med Over
Delibear (sobre) v. n. raadslaae,
overveíe, deliberare, undersege.
Deliberar, v. a. давшие, bestemà m'ng,­ Eflerforskníng.
me. п Demandador, m. En,som [orlan
Delicadamente, adv, тещ, kos ger, ‘som fordrér, som fremsœller
юная, udmœrket flint, delicat.
Delicadez, f. Finhed, Svaghad;
Felsomhed; Lœkkerhed; нюанса,
Bladagtíghed ; Yndighed, внушит.
Delicadeza, f. Modtagclighed, 9m
hcd; Blídhed, Sedhed; тётей;
Livlighed ; 'Skarpsíndíghed, [lin
Forstand.
Delicado, da, adj. delical, навет,
kostelíg, behagelig a meag ; заштр—
síndig; snag, blid, am, falsom
bledaglig; vanskelig at Готам,
127 DEM
at- впишете; skjàn упаду,
skjaflmsk. ­ ‘
Delicia, f. Glœde, Комитет, Lyslí
Deliciosamente., adv. koslelígen,
метут, paa en Лету Maude.
Delicioso, sa, adj.'kostelig, herlig,
frydefuld; udmœrkel behagßlig.
Delincuente,l m. d: f. Forbryder,
Delinqvent.' [Skizzen
Delineacion, f. Отпав, Udkasl,
Delineamento у delineamiento, m.
V. delineacion.
Delinear, v. джипам, gjerc far
ste Udka-sl. ’
Delinquir, v. n. begaae For-bry
delst­ handle mod Lovcn, over
trœde Lovbud.
Deliquio, m. Afmagt, Svaghed.
Delirar, v. n. vœu' паутину; phan
газете, tale [отойти Знал. `
Delirio, m. Vanvid, Phantaseren;
ту.) Overspœndhed; Горой-тег
Snak.
Delito, m. Brede, Forbrydelse;
авто de lesa Magestad: Majo#
швах Forbrydelse. ' .
Dello у della: Sammenlrœkning
af Prœposîlionen de og ello у
ella: af denne, af delle, af лете.
Delusoriamente, adv. bedragerísk,
рад en falsk, bedragerísk Маше.
Delusoria, ria, adj. bedragerslc.
Demagogía, f. Folkepartie, Folke
„шепну.
Demagogo, m. Anferer for et
Folkepartie.
Demanda, f. Spargsmaal;Forlan¢
gende, Begjœrlng, Ban; Eftersag
en relmœssig Fordrlng; Tigger,
Baller; en, som indsamler Al
misse. `
Demandal',> v. a. fordre, Гоните;
bede, штате; zmske; фате,
fremkomme med en retmœssig
Fordring.
‘ Demarcacion, l`. Стишата.
Demarcador, m. En som пышет
en G'rœndseliníe. '
Demarcar, v. а. trœkke 'en атта—
selim'e; afmœrkß paa el Звеном
 PEN 128 BIEN
et тимуса: ватта. отпивает. [ooerbevisenda
Demas, V. ademas. , ` ` Demostralivo, va, adj. bevisende,
догнав, adi- formt .vwd Artik Dende, adv. fra den Tid, siden
lerne lo,l 1а, ‚105, las дар/аспиде den Tid. .
Ewige, de oorige, de andre; por. Denogacjon, f. Naglelse, Vlegrìng,
lo demas, adv.; foravrïigl.î . Afslag; Benœgtetse, Frogaaen. _
Demases, m. pl. stor (loerflgdig-i Denegar, v. a. теще, идише,
had (af Eiendom, IRigdorn). j. benwgte. , .
Demasia, f. Overinaal, Over/to-, Denegrocer, v. a. soœrtc, фоте sort.
dighed; Norden, wamvelse; Dri? ; Dengue, m. Coquetterie, Smigre
"$сбу7ъса‚‚ _ Forvovenlied, шевелит; rie, Affectation; Stags Damekaobe.
еп demasía, adv. formegel, .mier Denígracion, f. Svœrlen.
Demasiadamenie,
maade. ~ adv. allforïniel-i Denigrar, v. a. знаете, giore sort;
forringe Ens Agtelse, Vœrd, bag
getl overmaade, overdreeel. паз/се. j .
Demasiado, Одев]. очвгтаасщ Denigrativamente, adv. paa4 en
over/lodig, nnytlig ;. Idristig, fruit, vbagvaslœnde Maude. ‚ y .
uforslfamniet. „_„f _ l[mandar Denigralivo, va. adj. bagvaskende,
Demasiado, adv. (аи/отпели, онег— œrererig,_œreslü'ende1'sk. '
Demencia, . f.. Afrinl'dighedl, Galskab. Denodado, da, adj. mollig, агата,
Demenytar, у. a. bereue ,Foi-slan ‘Могшуд, uforfœrdet. .l
den, grimeoanvlillig. ' , _, Denominacion, f. Benœonelse.
Denicntc, adj. m. f. vanvitlig, toèset. Denomidanamente, adv. navntigen.
Demérito,
Demision, m. Uvœrdiglied. ,Qi/díg-L
f. IUnlderkaajlelse, „ Denominar,.v. a. nœvne,benœpno,
nanngiue. [щита
Democracia. f„Foll„jare
hed, Ydmyghed. , erjng.-y
ъ ‚ ‚ Denominativo, va, adj. sóm be
Denostadamente, ' ady. slcnmmelir
Deanvràlicqmente', .` .a v.l детд gen, paa en vanœrendenMaade.
Маш]? ' - f' Denostador„ m. n, ioni [Отит-Т
Democratico, ca, a ‘. детищ: mer,_§om (тай ег med зима:
iisk, som herer til einokraliel. ord. ‘ . .‚
ПетоПсщйд‘
Demoler, v. a.l. nedrioe,
мешает, двум
Sloiß Úenostar, v: a. [отит , Ьвзшгвшг
те. МИФа-теч видном, »lw
ning ` j ,_ hanâle medylëorggl. _ - '.
Demoniaco...oa, adjr лампады, Вешал v. a. belegne, anew, an
besal af en Djœve, _ "параде, Densamente,
tyde' ‹‘‚adv.,
-IÉ tal, compaq,
.fit ,
Цетощоьт- Djœvel. ать. .. ‚;.
Demonio, interi. for, Fanden! . paa en s mmmtrqangl Maude.
Demonstradorl m. demostrador. Densidad, flatbed, Faslhed, Ситу
Demonstraiî, v. a. „v_ densioßrrarny paclhed; (fig.) пикета, Шу—
Demoñuolo, ‚ш. dini. de demonjp: defend» д ‚ .
{Щеп Штифт] .j , 'ÉVORS te qe. Пенза, sa. adi. miek, rommel;
Demora„`f. Ophold, ,omini-Laxe, у! »l элитными. qw“ Mtn'
Demorar, v. n. slandse, oline-lill „qu; си...” . щ . ï
,.qu „вас ‚И Stv/.1; .f тётя. Sla Delitti ‚ In _flikker (штату:
та @flea dj fl .. ¿bell мантии шитая; „1 ‚шт
gemoîägblemente
beoiislig
em' . Машу?
е.а. 350291192;
{паду},gef'. (Идет ; n и‘ И ' ‘d’ «Ц ‘
Ёпъаащагд Tandy/elche. . - д
entar, v. a. forsyne et ищет
рдщрыщфщ,‘
leise. стар,Í .. addio. . 1W тес! аТщтдт «I ‘ - u
l! Dem“, manine# fanden" (реп
Dempëirnr. vra-_. 7480580 klar“ . .JMW Yf-.ßndenleßßr- x.
Demoaralivaliielnß. ша. .démo Demand» van ill.. „чтением
 DEP 129 DEP
Dentelado, da, adj. takket, [оту— Depender (de.) v. n. afhœnge, роете
nel med Tœnder, tandformig. afhœngig of; beroe pau, hidrare
Dentellada, f. Bid, Hug mcd Tren fra.
derne; Klappren inert Tfenderne. Dependiente, m. Bestillingsmand,
Dentellado, da, adj. Vrdontolado. lfndorordnel 'ved en offend/ig Inf’
Denterllar, v. a. klappre med Тит retm'ng, Betjent ved et privat Линз,
dei'ne, hakke Tœnder. Commis. _ [gen
Dentellear, v. a. bide. Dependientemente, adv. afhœngi
Dentera, f. Tœnderlws Afstump Deplorable, adj. m. f. beklagelig,
ning; (fig.) Skirwyge, Jalousie; V. beklagelsesvœrdig.
envidia. Deplorablemente, adv. b_ektageti
Denticion, i'. Tœndernes Frembrud. gen, beklagelsesviix, pau en be
Denticular, adj. m. t. tandformig. klageltg Maude.
Dentista, m. Dentist, Tandlœge. Deplorar, v. a. beklage.
Denton, na, adj. som har store Deponente, p. a. de deponer: 'vid-_
Render. [ling (Skaldyr) пепле, en, .vom afgiuer Forklaring
Demon, m. Tandskjtel, Stags .ilus for Retten; перепет: ГегЬит
Dentrámbos, Sammenlrœtming af med passiv Form, activ Hetydning.
отеле de entrmnbos: af Legge. Deponer, v. a. aflœgge, nedtœ'gge,
Dentro (de) adv. dert, inde, i; de forlade, gaatI fra; (delafsœtte
dentro, á dentro, por dentro.- i, fra et Embede, Bestilti'ng; afgive
indem', шепнет. Forklaring for liet/en, rit/lle.
lDentudo, da, adj. som har шеи Depopuladol', rn. H/erger. ßdelœg
ne Tœnder. [fœrdethed ger.
Denuedo,m. Tappet-hed, Mod, Ilfor Deportacion, l'. Lands/‘m'viisning til
Denuesto, m. Bestritemmolse, grow el besleml Sled, for der at ud
Fornœr'melse. slaae Straf for en hegaaet For
Denunciable, adj. n1. f. som kan brydelse.
olive anklaget, angivet. Deportar, v. a. [швах/огнём.
Denunciacion, f. Anklagetse, Ап— Deporte., m. Решайте, Tids/‘or
givelxe; Anviisning, Efterrt'tniug, drie, Adspredetse.
L'nderretning. Deposicion, if lfdsagu, Forklartng
Denunciador, mmh-lager, Angiver, som el Vidne afgiver for Retten;
Denunciar, \'. n. anquge, angine; Forsikring, Erklœring; Afxœttelse
melde, underfette; fortrynrte, теге fra en Post, Degradcring.
offentlig bekjendt. Depositador, m. En, som depone
Denuncintorio, ria, adj. lwad der rer Nagel hos en Anden, som an
staaeri Forbindelse ymed Anklage". betroer En Nagel.
Deogrâcias, en никем, som bruge.\­ Depositar, (en) v. а. deponere, an
i Spanien naar man trœder ind betroe ; bisœtte et Liig ; beware, be
i el Hum, Guds Fred! skytte; indestutle, indehotde.
Deparar, v, а. tübytle, give, sende. Depositaria, f. Depot, Opbevarings
Departamento, ln. Departement, sled, Foroaringshnus, Magazin.
Deel af Administrationen,
ringsafdeling. i ~ Пеше Depositario, ria, adj. head der ved
tpommer et Depot; туники! der
Dependencia, f. A/‘tnungighetl, Un indehotder Nagel, indeslutter No
dergivenhed, Umlerordning; For _qel i sig.
bindelse ved Шагу/хлад снег Ven Depositario, m. En, som lager No
skab, Slœgtskabs- Venskabs-For get i Forvaring, som anbetroes
hold, Forrelm'ng, Commission; Nagel, Веры/отшив); Magazin
dependencias, pl. Titbehar, ttt/:e [ошалел [Depot
rende Leitigheder, Bequemmelig Depósito, m. betroet Gods, ogsaa
мат: Depravacion, f. Fordœrvetse, Usce
9
 DER
дедами. [Пут
Depravadnmente, adv. [отшт
Depravado, da, _adj­ [ordm-vel,
„маем. [ferm
Depravador, m. Fordœrver, For
Depravar, v. а. fordmrve, [от/“иге.
Deprecacion, f. Ban, Ван/атм,
lndlfœńgende Begiœring, For-ba».
Deprecar, v. a. bede, bede índ
stœnda'g, banfavlde.
Deprecauvo, va, adj. y дерн-еса
torio, ria, adj. som тащили,
som опа/шлет en índlrœngendv Bon,
banfaldendo.
Depresion, f. Пласт-утюг, Рот—
nedrelse, Ydmygelse. ~ spn'nge af, nedelamme fm.
Depresor, m. Пилат/Мест, en som
[отшив som ydmyger; Muskel
iLegmnet, som trœkknr el Lem
маца.
Deprimir, v. n. nedwykke, formad
те, nedslaae, ydmyge.
Depuracion, f. Afklarëng, (el Flui
. dums).
Depurar, v. а. afklare, Tense.
Depuratìvn, va,' adj. тотеме.
Deputar, v. а. V. diputar.
Derecera, f. lige Гей, som [тег Ic'
gefrem ш el Маки.
Derecha, f. Ней-е, hairs Нашла,
haire Side.
Derebhamente, adv. liga, [буе/“тот,
i [буе Linie, i lige Relning; ту.)
klogeligen, введут; гуаеиуещ
uden Omsveb.
Derechera, f. V. derecera.
Derechero, m. Oppebarsclxbetjenl.
Derecho, cha, adj. tige; lodret ; rel
mœssìg, billig; hairs, i Миазм—
ning til пеленг; aaben, [буе/"тет;
à derechas: ret, ríglêg,godl; an
dar derecho ó à derechas (fig.)
gaas sin egon líge Vm'; á la йе—
recha: heim от (i Milìtaírearer
cils); â las derechas: riglig, ret,
godt; ser hombre de bien à las
derechas: vœre en mldkommm
тикали Mund.
Derecho, m. Rel, lov, angivning;
Hemghed ; Lmrkyrulŕghed ; A/gífl ,
Paalœg, Skal, Told; derecho no
escrito: Нита; estar à doreclm:
vare i sin godo Bel; nbrnr соп—
130 DER
forme à derecho, segun вете
cho: handle after Лег/тащит,
Billígheds Regler.
Derecho, adv. lige, liga ш, ad der»
[тише Vea’.
Derechorero, ra, adj. V. derecho.
Dereclmra, f. lìge I'eí; en dere
chura, adv. lige, ligcfrem, дать-е
liga, штате, uden al папахе.
Deriva, f. Sln'bs Агаты.
Derivacion, f. Антипа, Медиат—
men., Udspring; Afledníng for
Гит], Forandring i dats Lob.
Derivar, v. n. drive (от Skibe);
(de) udlede af, komme af, ud
Derivar, v. n. aflede Vaud, borl
lede del fra dels Lnb.
Derivativo, va, adj. ‚мамам; afle
del, udledet.
Derogacion, f. Атташе, Optre
lvelse; Formìmlskelse, Fm'n'ngnlse.
Derogar, v. a. ордами, afslcaffe (en
Lov, en Звание/ушным Na
get som er modsal ‚или! der for
lpar beslemt; fol-andre; Mäntel
giefre, omstyrle. [et Цуг,
ВеггаЬаг, v. a. «Пандус Halen рад
Веггата, f. Paalœg, Skat (bruges
meest i Pluralis).
Derramadamente, adv. ткнут,
overfledigen, вазон; unrdentlo'gen,
taileslest.
Derramador, m. Решает, шагам.
Derramamiento, m. l Иду/авт, Ud
ßselse; Fomdelse; el Folks, en Fa
milies Adsproden; паштет,
Ryggeslashed, Мету: Levnet;
derramamiento de sangre: Шва:
udgydelxe.
Derramar, v. а. gyda, udgyde; ad
xprede; (fig.) udbrede, штатам:
[огвдщ bonedsle; dewamar 1351-5
mas: fœlde Tanrm'; derramar la
hacienda: звене overstyrFormum.
Dermmarse, v. r. [Маше sig, spre
de sig ud lil ‚чл-щепа,” Kamm'
(от Folk),- [юз/е sig ud (om Flo
der,A .vom lebe wl i Haan v' en
[лазая снег en anden Flori); mw'
svmnmv, Магде om' sine m'rddm' ;
(fig.)overgì1\c sig Nl (жжет. Ш
‚ваш/кед og Пакт/пиетет.
 DER “ЕЁ ‘1 'DÈS
Derrame, m.Det som дунет nvm' Кита; Samling af Seekarten'.
et vist Maat; Fordybning i en Derrubiar, v. a. ‘undergrave Bred
Muur, Vinduesfordybning, Dor den af en Flod, en Elv; lade Bred
aabning; Skraaning paa Marken, derne falde ned verl Vandals Ind
hoor Vandet rinden' Lœkkngè'; skjœren _paa- disse.
derrame de sangre: Blodlab. Derrubio, m. Nedsynken, Neil/'ui
Derramo, m. V. derrame. den (om Bredder-ne af en Flod,
Derredor, m. Omkreds; al derre Elv, faraarsaget 'ved Vandals Un
dor, en derredor, adv. omkring, dergraven),
i Omkredsen, i Omegnen. ` Derrnir, v. a. „ватт, edelteggr.
Derrenegar (de) v. a. &v. n. af Derriml'badero,m. Afgrund, Klip
skye, hade, gyse for. pekleft, Precipice; ,f L) Fare.
'Derrengadm l’. Variation i en Палех. Derrumbamienlo, m. . ’edstg/rtiiing,
Derrengado, adj. slijten, krum, for Nedfalden. '
uoren, gebrœklig. Derumbar, v. а. _styrte ned. ,
Dei-rengar, v. a. Ладе, a skge. Desabarrancar, v. a. hjœlpe ml af
Derretido, adj. (fig.) for вы, fpr Sli-arnet; (fig.) drago En ud af
elsket, smœgtende. en farlig, en uanskelig Slitting.
Derretimiento , m. Smeltning; Desabaslecer, v. a. undlade at [or
Smœgten, heftig Fbrelslrelse. купе En med Fornedenlieder, hin'
Derretir, v. а. smalle, тете [ty/ dre En fra al giet-e del.
dende; verle Penge; (fig.) ode Desabejar, v. а. loge Bim-ne nda
Imgge, bortedsle sin Formue. en Bikube. [loi (for Пишет.
Derretirse, v. r. op/lammes, отти— Desabillé, m. Morgendragt, Nat
de, forgaae afElskov, blivt' hur-I Desabollar, v. a. starre Bulm- ud
tig таты. a-f Metaller. `
Derribar, v. a. nedrive; kasteltil Desabono, m. Forureltelse, Skade
Jordaan; o'mkasle, rive отита; som tilfeies En pmt Aire, gode
bereue, omstgrte Ens Agtelse; _Naim og Ilygle. [Smog
undertrykke ‘Lidenskaberne ‚ Desaborido, da, adj. smagles, uden
Derribarse, v. r. hasta sig ned pao Desabotonar, v. a. knappe op._
Joi'den. _ Desabotonar, v. п. springe uit (от
Derribo, m. Nedriven, @delœggel Blo'msterknopper). '
se; (trims of en шатает Byg Desabolonarse, v. r. opknappes.
ning. Desabridamente, adv. МПа-тут.
Derrochador,m. Foi-ader, @datand haardeligen, strengeligen.
Derrochar, v. a. [erede sin For Desabrido, da, adjsmagles; haard,
тие pau en taabelig Meade. bitter, streng; uvenlig, uelshvœr
Derrota, f. El Sl'ibs Fart paa Па— dig; haardt at afskgde og derfor
wt; den Vei det har at tilbage slœrkt sledende (от et (levier).
_Irrgge; stagne Trappers Flugt; Desabrigada, f. aaben тлен. _
l'orden i Forrelnìnger, i Formu Desabrigadamente, adv. uden Lye, '
esforfalning. ` aaben. ` `
Derrotar, v. a. bringe et Sitib ud Desabrigado, da, adj. (fig.) forladt,
af Courson; borlodsle, edelœgge, hjœlpeles, uden Веет/110130; udsat
bringe til Ballets-laren; нише paa for alle Stags Vind, aaben; 14110141—
Flugt, hugge sender' og sommen bar (от _en militair Pesi/inn som
(от ее Агтее). ikke kan forsvares). '
Derrotal', v. n. komme i en daar Desabrigar, v. a. borltage Althuad
Iig Forfalning ; Icom me pria Afueie; der kan ljene til Lge, тоне, stille
blive slagen (om en Armee). blot.
Derretero, m., El Skills Vei, Route, Desabrigo, nl. Negenlied; Blottelse,
saaledes som den er aftagt pau Rlolslillen; (fig.) Forladllied, Hjœl
9*'
 DES
peloshed.
Desabrimìento, m. Smaglashed,
.Wanget рад Smeg med Hensyn
ш Spise ye.; ту.) Haardhed,
Strenghed, Bitterhed i Gemyl;
лаз/отвык, Util/redshed, [Er
grelse, Lede; Sled, som вдающ
giver ved Afskydningen.
Desabrir, v. а. gjere паи, vœm
melig; (fig.) opvœkke Mishag, œrgre,
фиг Afsmag for, betage Lysten.
Desnbrirse, (con) v. r. :Prg-re sig,
зил/Го sig Ubehageligheder.
Desabmchar, v. a. opknappe, op­~
hœgte, opspœnde, Юте.
Desabrocharse, v. r. opknappes;
(fig.) aabne sit Hjerte, tale [rit
fra Leveren.
Desacabalar, v. а. V. descabalar.
Desacalorarse, v. r. a/‘kjele sig;
(pg.) berolige sig, blire тону, blive
stille.
Desaçatadamenie, adv. „геншт
met, “потуги, grav, [ответив
¿igen, uden Agielse, uœrbadigen.
Desacatar, v. а. undtade at vise
Agtelse, /Erbadighed for En, som
iilkommer saadan.
Desacalo, т. Uforskammenhed,
l'œrbadighed, Mangel paa Aglelse.
Desacerbar, v. a. formilde del
Вбит, dei Skarpe ved Noget.
Desacerladameme, adv. uden Han Grœsgang; afska/ï'e et Paalœg.
зуд, «den Опишу, nbeleiligen. Aen Skal; Иуде en Handel, en
Desacertado, da, adj. uoveriagl, Overeenkomst; ophœve Regler og
иди-369069, ubesindig.
Desacertar, v. а. tage feil,begaae
et Misgreb. . [шт-ее
Desacierto, m. Vildfarelse, Feit,
Desacobardar, v. а. мене Mod i,
шаге modig, дамы-т.
Desacollar, v. а. ophalrke .lorden
om Viinstokken forni oplage og
beholde Yandel.
Desacomodadamente, adv. ube
qvemmeligen, paa en метит
Maude.
Desacomodado, da, adjubeqvem;
ubemidlei, som manglar deiFor
nadne; nden Веяние/Луизе, uden
Emploi.
Deseicomodar, v. a, besvœre, ulei
' bereue de [стиле Beqvem
132 DES
meligheder.
Desacomodarse, v. r. tabs sin Ве
ибтпу, sii Embede, vœre uden
Beskjœfiigelse.
Desaconsejado, da, adj. «lover-_
lagl, uklog, som handler uden ai
here Andres Raad.
Desaconsejar, v. а. fraraade.
Desacoplar, v. a. skille ad.
Desacordadamenle. adv. unver
lagi, uforsigligen.
Desncordado, da, adj. om et Ma
terie, huis Dele ikke ere overeens
stemmende indbyrdes.
Desacordar, v. a. forslemme e!
тиши]: Instrument.
Desacordarse, v. r. forgiemme;
ikke stemme overeens.
Desacorde, adj. m. f. som ikke
stemmer; чету.
Desacorallar, v. а. lade Hjorden
slippe ud paa Marken; slippe
Tyren ud af sii Алине, naar
den ш: kjœmpei Tyrefœginingen.
Desacostumbradamente, adv. mod
al Skik og Brug.
Desacostumbrado, da, adj. ubru
getig, som er mod Skili- og Brug.
Desacostumbrar, v. a. afvœnne,
menne af med.
Desacotar,­v. а. ophœve et For
bud; nedtage Gjerdet om en
Betingelser for el Spil, amiulere
dem.
Desacoto, m. Ophœvelse af et Fur
еще o, s. v. V. desacotar.
Desacredìtar, v. а. bringe i Mis
eredil, bagvaske: bereue En hans
Kandel'.
Desacuerdo, m. Forskjellighed,
Mangel paa Overeenssteimnelse,
paa Enlghed; Twist, Uem'ghed;
Vildfarelse, Misgreb.
Desacuñador. m. Instrumente' Bog
lrykkerierne lil al drive Kilerne
ud med, кишит:
Desaderezar, v. n. Iii-ingei ['orden.
орлан, forrykki', bringe af Lave.
Desadeudar, \‘. н betale Ens
Gjeld, befrie En for ерш.
 DES 133 DES
Desadorar, v. a. ophereattilbede, geligen. [abehagelig­
nœgte, fersage штате. Desagradar, v. a. mishage, vœre
Desadormecer, v. a. eœkke, vaagne Desagradecar, v. a. шли-е atak
op; ту.) bringe et Lem, somso nernmelig, aerkjendtlig.
ver, ttl sin forrige Smidighed og Desagradecidamente, adj. atak
Bevœgelighed; vœkke Aanden. nemmeligen, uden Erkjendtlighed.
Desadornar, v. a. bereue Noget Desagradecido, da, adj. ига/тет—
dels Prydelser. melig, aerkjendtlig.
Desadorno, m. Mangel paa Ynde, Desagradecimiento, m. тащат
paa Prydelser, paa Pynl, рта melighed, Mangel paa напела:
Udsmykkelse. lighed. .
Desafecto, ta, adj. пептидам Desagrado, m. Mangel paa Ven»
stig, modsat, imod. lighed, paa Упав; метнул, fra
Desafecto, ш. «gunstig Stemning,_ ' startende Vœsen; Ubehagelighed,
Fiendslmb, Modvillie. шва/мазью, Misforneielse; con
Desalerrar, v. a. lette Анкет/швы desagrado: uden Ynde.
los; (fig.) bringe En til at skifte Desagraviar, v. а. givre en For
Mening, fraraade. [Tag. гит-теме, en трат Uret god еще”;
Desaferrarse, v. r. slippe les, slippe give Satisfaction.
Desafiador, m. Udfordrer, Duellisl. Desagravio, m. Opreisning for en
Desaûar, v. a. adfordre til Тис Fornœrmelse, for en Form'eltelse,
kamp,- opfordre En til al giere Satisfaction.
Nagel. Desagregar, v. a. adskille, afsondre.
Desaiìcionar,v. a. indggde En Af Desaguadero, m. Vandrende.
skye, bringe En lil al opgive det Desaguar, v. a. adtemme Vandet
Venskab, den Hengivenbed, som han paa et Sled, фате el Sled tert.
har for en Anden. Desaguar, v. n. admande, kaste
Desañnar, v. a. 61 n. spille etln sig ud i (от en Flod, en Ele,
strumenl falskt; ikke stomme. som leber ud i Havel).
Desalio, m. Нит-ату ш Tve Desaguarse, v. l'. udtemme sig.
kamp; Opfordring. Desaguazar, v. a. udterre et Sled,
Desaforadamente, adv. тотеми— befrie del for Vand.
gen , umaadeligen , overdreven; Desague, m. Udterring; en Flods
dristigen, dumdristigen, fervoven, Udleb i Havel.
frœkl. [overdreven, teilesles. Desaguisado, m. Uret, Uretfœrdig
Desaforado, da, adj. umandelig, had, Fornœrmelse.
Desaforar, v. a. handle imod Ens Desahijar, v. a. skille et Dgrs Un
Rettigheder, bereue En hans Ret, ger fra Medef-en.
hans Forrellighed. Desahogadamente, adv. frit, nden
Desaforarse, v. r. forglernme sig, Tvang; nœsviisl, uforskammet.
blivo rasende, gaae fra sig selu af Desahogado, da, adj. aforskammet,
Vrede og Raserie. frœk, nœsviis.
Desaforrar, v. a. tage Foderet af Desahogar, v. a. traste, готам,
en Klœdning. ‘ Ens Sorger; befrie Sjœlen for en
Desafortunado, da, adj. ulykkelig. Sorg.
Desafuero, m. тег/штамм, Ind Desahogarse, (con, de) v. г. kom
greb i en Andens Rettigheder. me sig igjen efter en Anstrœngel
Desagarrar, v. a. leslade'. se; befrie slg for Gjeld; aabnc
Desagraciado, da, adj. uden Ynde. sil Hjerte' for En; -sige ligefrem
Desagraciar, v. a. bereve Ynde, til En head man har imod ham;
gjere hœslig, stgg. шаге sig del beqvemlúzed at af
Desagradable, adj. abehagelig. kaste Klœder ya.) _4,
Desagradablemente, adv. nbeha Desahogo, m. Vederqvœgelso тег
 DES 134
Arbeide; Lcllelse for Sorg og Kum
mer; Hjcrlels Udgydelse; Шот—
skammenhed, Frœkhed; vivir con
desahogo: leve som man onsker,
шит lilfreds i sin винту.
. Desahuciar, v. a. for-wilde, орудие
all Ниц; opgive Пап/ш! от en
Syg; opsige cn som тег.
Desahucío, m. Opsigelse lil en Leic
lager, en Forpaglcr. ' Desalojamìento, m. Udkaslm'ng af
Desahumado, да, adj. uddanslel,
uddampdl (от Viin og desligc).
Desahumar, v. а. fordrivc Reg.
Desairadamenle, adv. «den Ymte.
Desairado, da, adj. uden Глас, идеи
Став, keilel, udarmel; (fig.) fm'
agtcl, lilbagcsal, [o1'bigaael, Slßl.
belennel; fornœrmel, bcskjœmmcl.
Desairar, v. a. foraglc, жив lil
bage, ringcagle, fornœrmc, фоте
ulilfreds.
Desail'e,m. Mangel рае lec, slcl
Anstand; Foragt, Tilbagesœllelse,
Ringeaglelse, Formel-"wlw, Вен
skjœmmelse. ' sker merc, som har гпритч: at
Desajustar, v. n. ikke stemma over
eens, were forskjclliy. '
Desajuslarse, мг. b1’de en Ilan
del, en Отстегну/соты.
Ве5а1адатете, adv. mcd Iver,
hurligenf, heftigen. l bor'lù'erne.
Desalar, v. а. rive Vingerne af an
Fugl; arlvande salt Mad. i
Desalarse, v. r. labo lil mad aali
пе Iirme. I д
Desalenlar, v. a. were татом
Desalfombrar, v. a. opfl-elle.4 .;
Desalforjarse, v. r. (kg.) opknap
pe sine Klœcler (тоге sig del be-t
qveml). l Iighed, som ikke kjender Шпаг—
Desalienlo, m. мамаша, Nellsla-`
умнее, Forsaglhed.
Desaliñadamente, adv. щитом.
Desaliñax'., v. а. forslyrre Nagel,
bringe Nagel ud af sin Orden.
Desaliño, m. Mangel paa (идее,
paa Pads; этажами, Mangel
реи. Stel, paa Omsorg for sine
Ting. _ »
Desalivar, v. n. spyllc, друид megel.
snlmadameule, adv. псдетдгшу—
­algen, forbryclcrsk, ondskabsfuldt;
радел amennoskelig, штутга—
›
DES
hedslas Maude. .
Desalmaldo, da, adj. опд, ител
neskelig, forbrydersk, samvz'llig
hedslos.
Desalmamienlo. m. L'momleskelig
hed, слышь, Samvillighedsles~
had.
Desalmarse,v. r. емко nogal »ned
Наташа, "led slochgjœrlighed.
el Haus, Flylnlng, l.'d/lylníng.
Desalojar, v. a. {агат-Бос [ra et
Sled lil el andet.
Desalojar, v. n. flylle [lj/lle ud af
el Haus. - (У. desalojar.
Desalquilar, v. a. forlade el Logis,
Desalumbradamente, adv. blindl
he», hen i Taaget, iBlihde.
Desalumbrado. da, adj. ила/тем
da, forvirret, forblindel.
Desalumbramiento, m. wld/'aral
se, Forvirring, Blindhed.
Desamable, adj. m. f. uclskvœu-digA
Ненавидит, m. En, sam, ikke el
clske. I
Desamar, v. a. орите al els/fe;
hada, afs/cya, gysc for.
Desamarl'ar, \'. а. lese, gjm-e las;
(fig.) типе, slippe, fordr'ive,
Desalnistal'se, v.1'. bryde med En»,
. blive Спел mcd En.
Desamoldar, v. a. ту.) formare,
vanskabe. о
Desamor, m. Киша, Mangel рае
Kjœrlighed, paa Vonskab; Had,
шлешь.
Desamorado, da, adj. uden Kjœr
lighcd.
Desamorar, v. а. тем sin Шпаг—
lighed for En, ордена al elske.
Desamoroso, sa, adj. Кош, kjœr
наладит, som ikke Мандат Цвет—
lighed. .
Desamortajar, v. a. Laga el Liig
ud af Lagoneme, af Liigleiel. ‘
Desamotinarse, v. r. blive года,
ophßre al поет blandt Opmrere,
ven'de liìbage lil sin риал.
Desamparadamente, adv. given lil
Priis. ; Ц,
 DES 135 DES
Desamparado, da, adj. копим, berave, рапиде, bardage.
hjœlpeles; ode, udyrket, ubsboet. Desaparecimìento, m. Forsvinden.
Desamparador, m. En som forta Desaparejar, v. a. tage Sadelen af
der, lader en tilbage uden тир. et Пищите! elim' en Hest; af
Desamparar, v. a. forlade, едет— takle et Skib. '
lade uden Hjœtp; forlade et Stad, Desaparejo, m. Aftakting. Шеи.
fjerne sig dcr-fra. ­ Desaparicion, f. ptadselig Ротат
Desamparo, m. [аз—[иди hjœtpelos Desapasáonadamente, adv. uden
тешат; Forladen, Borlfjemeise. патио, uinteiessereret, араг—
Desamueblar, v. a. трупе, bort tisk. [scret, upartisk.
tage Meubter. Desapasionado, da, adj. шит-аз—
Desancorar, v. a. lette Anker. Desapasionar, v. a. наг—удав ea
Desandal', v. a. gaae tilbage, ven Lidenskab.
de “Надув Ш summe Sted, man Desapegarse, v. r. (pg.) [отце
har forladt; ту.) Ьеуупдв рац— sig fra en Person eller Noget,
"ye, уюте et люта om igien. som lman hai` haut Tilbez'elighed
Desandrajado, da, adj. [bri-even, ш.
ртам. [BladenDesapego, m. Hortfjmvietse; Lige
Desangramiento, m. Foi'bledning, gyldighed ; Modbydeiighed, Afskye.
Desangrar, v. a. tage Btod af En, Desapercebidamente, adv. aven
aareiade En indtil Afmagt. ind ш, uden at еже forberedt.
trœdur; udtappe, udtarre en Desapercebido, da, adj. avefntet,
Myi'; adsage En, фото Ел [ату uforbm'edt.
trœkke En op. - Desapercibidamente, adv. цвета,
Desauidar, v. a. tage ad af et Re~ uden ai mere forberedt.
de; (fig.) fmjage, juge bort. Desapercìbido,\ da, adj. тент,
Dasanidar, v. n. forlade sit Rede uforberedt; V. desapercebido.
(om Римские). Desapercibimiento, m. Den винту
Desanimadamente, adv. мю dvd at vœre i, naar man er aforbev
af Frygt, uden noget Mod, medias. redt, 'naar Noget indti'œ/fer uuentet.
­ Desanimar, v. a. bereue Livet, див Desapestar, v. a. бете for Pest,
be; (MI-2 bereue Маки, givre reuse fm шипа Luft (om pest
medias. ' befœngt'e Зевает).
Desanudar, чин. lese op en Knu Desapiadadamente, adv. нешт
de; (lig.) Гоните, oplese, орите hje'rtigen, paa en grusom, amen
Noget, som er dunkelt,»utydeligt. шкалу Meade.
Desañudadul'a, i'. Opiesning af en Desapiadadof da, adj. ubarmtuer
Kunde. tig, grasom, umeimeskclig.
Deslñudar, v. а. V. desanudar. Desaplicacion, f. Uopmœrksomhed,
Desapacibilidad, f. та: szen, попадать, Skiedeslashed.
Haardhed, Uveniighed. Desaplicadamente, adv. морщит?
Desapacible, adj. m. f. haard, mae, somt, slçiedeslest, uden Flid.
streng, шепну. _ Desaplicado, da, adj. uopmœrk
Desapaciblemente, adv. „пишут, som, doven, skjedesles.
Ми en haard, streng Maade. Desaplicar, v. а. bortdi'age Enfra
Deâapadrinal', v. a. (fig.) dadte, 0pmœrksomhed; hindre En fra
misbiltiga, modsige. at advise Ftid.
Dßääparear, \'. a. skills lo Ting ad Desapoderadamente, adv. heftigen,
80m нафта et Par, f. Ex. Strain» pad en mende Maade, uden at
P6", Пашки. luawe sig sel» mœgtig.
Desaparecer, v. nA [па-шила; v. г. Desapoderado, da, adj. газете.
цпддтуе sig, gaae bari. Desapoderalniento, m. Heftighed,
Desaparecer, v. a. lade Гоните, навет, Voldsomhed.
 DES
Desapoderar', v. a. skille En ved
en Eiendom.
Desaposent'flr, v. a. drive ad af
. et Logis, af et Уегте1зе;(/19.) juge
borl, borlfjernc fra sig.
Desaposesionar, v. a. forrtrive En
fra Eiendoni, before ham h'vad
hanv eier. [laget til Noget.
Desapoyar, v. a. omstyrte Grund
Desapreciar, v. a. ringcagte, an
зее Noget under sin Vœrdi.
Desaprender, v. a. glemme hvad
man har lœrt.
Desaprensarse, v. r. (fg.) trie/:ke
sig ud af en Km'be, Klemme.
Desapretar, v. а. 1ез1дде, leseN —
get, зет ет sat fast.
Desaprisionar, v. a. leslade, sœtte
i Frihed, stippe uit af Fœngsel.
Desaprisionarse, v. r. tgkkeligen
lrœkke sig ud af en Fortegenhed,
af en vanskelig Stilling.
Desaprobacion, f. Misbittigetse, For
kastelse, Dadel. “сане, dadle.
Desaprobar, v. а. misbillige, for
Desapropiamiento, m. Afstaaelse
af Eiendom. [fra sin Eiendom.
Desapropiarse (de) v. r. afstaae
Desapropio, ш. Afstaaelse af Ei
endom.
Desaprovechadamente, advA [ет—
gjœees, frugtestest; рад en for
fœngelig, anyttig Maade.
Desaprovechado, da, adj. for/'œu
gelig, yurl_i/ltig, fr'ugtesles; зет
Ьот11шз1ег sin ш uden at gjm-c
Fremski'irlt. [рад Fremskridt.
Desaprovechamiento', m. Mangel
Desaprovechar, v. a. anoerirle sin
Tid slet, borlkasle den.
Desaprovechar, v. n. ingenFrem
skridl „фате, ikke фате Fremgang,
blive staaende tilbage.
Desapuntar, v. a. tabe Sigle, holde
op al sigle; sprette op en Sem;
nedspœnde Hanan рад е1 Genfer.
Desarbolar, v. и. str1/ge Ftaget;
kappe Masten.
Desarenar, v. a. bortskct/ï'e, bort
Гите Sand fra el Sled. [стегали
Desermador, m. Aflrykkeren paal
Desarmadura, f. Afuœhni'ng.
Desarmamìento, m. V. desarma
136 DES
dura.
Desarmar, v. a. afvœbne;
at luv/'e AVaaben; tage et forbyde
Gevœr
[ra hinanden; afskedige Tropper;
ncdspmnde Hamm рад et Свету:
Desarme, m. Afvrrbning (om блате).
Desarraigar, \. а. oprylcke med
Redderne; (/lg.) udrgdde; for
drive En [ra hans Fœdreland;
forvise En i Land/lggtighed.
Desal'l'aigo, m. Орт/Месть med Rod.
Desai-rallado, da, adj. forreven,
pjaltet.
Desarrebozar, v. а. (fig.) opdage
Nagel, gjere del bekjendt, [от——
kgnde del.
Desarrebujar, v. н. oprutle, ор—
vikle; (fig.) »dvi/de, /orkla1‘e,op
lgse.
Desarregladamentc, adv. limitent
ligen, uden Отдел eller' Regel.
Desai-reglado, da, adj. штамму,
udsfvwvende.
Desarrcglar, v. a. bringei Uorden.
Desarreglul'se, v. r. komme ud af
god Orden, Шее uordenllig.
Desai-regle, m. L'orden, метет—
ligt Leonel, Udsoawelse.
Desarrimar, v. а. bortfjerne; (fig.)
fraai-aude.
Desarrimo, m, .llangel paa Stelle,
paa Understettelse.
Desarollar, v. a. oprulle, opvikle;
(fig.) идете, foi-klare.
Desarronladizar, v. a. [отстое
Hœshed.
Desarropar, v. a. afklœde, blotte.
Desarrugar, v. а. glatte Путает;
iîdslryge Folder. [Ha-nk.
Desasado, da, adj. hanketes, uden
Desaseadamente, adv. skiden, uor
dentlig. _ [lig, svinsk.
Desaseado, da, adj. skiden, ureen
Desasear, v. а. giere skiden,ureen.
Desasegurar, v. а gjei’e»usikker,
bereue Sikkerheden.
Desasentarse, v. r. reise sig op
fra sit Sœrte. [Ureenlighed
Desaseo, m. Skidenfœrdighed, _
Désasimiento, m. Lesladelse; my.)
Uegennyttighed, Lígegyldighed for
jordiske Gorter. .
Desasir, v` a. tostada.
 DES 137 DES
Desasirse, v. г. skille sig fra, fra Skal; give den ud, adelœgge den.
sige sig. [belig Desalienlo, m. Aandsforvirring,
Desasociable. adj. m. f. uselska Vanvid.
Desasosegadamenle, adv. paa en Desatinadamenle, adv. paa ’en
urolig, eoldsom Maade. uoverlagl, lankeles Maade; uden
Desasosegado, da, adj. m'olig. Maade, overdreven; haardnalmel.
Desasosegar, v. a. bringe i Uroe, Desatinado, da, adj. uoverlagt,
for'urolige, фате foreirrel. lankeles; del er ogsaa Subsl.i
Desasosiego, m. тонами, For denne Betydnifng; overordenllig,
virring, Sindsbevœgelse. overdreven. —
Desastradamente, adv. ulykkeligen, Desatinar, v. а. l'orvirre Hoveclel
paa en uheldbringende Maade. paa En, bringe En lil at taba
Desastrado, da, adj. игу/жену, Forslanden; forvirre, bringe En
uheldbringende, sargelig, elendig. ud af Coneeplerae.
Desastre, m. Ulykke, Uhelcl, Tab. Desatinar, v. n. fare afornaflig Tale.
Desastrosamente, adv. aheldigen. Desatino, m. mimelig, uvillig Saale,
Desalacar, v. a. lasne, oplose en Dumhed; Vaklen. [Skarnel.
Knade, givre las; desastacal' la Desalollar, v. :n lrœkke En ad af
escopeta: lage Ladningen ud af Desamlondrar, v. a. bringe En til
el Gevœr. sin Samling igien; del er ogsaa
Desaladamenbe, adv. fril, uden aL recipr.
felge negen Regel eller Orden. Desatontarse, v. r. komme sigigien
Desatadura, f. Oplosen, Oplesmîng. efler en Bedavelse.
Desatancar, v4 a. rense el Rar, en Desatracar, v. а. forhale el Skib
Canal. _ fra del Sled ‚тог del var gjorl
Desalar, v. a. oplose, giel-e las; fast lil et шиш Sled; flyth el Skib.
oplose i el Питает; (fig.) adskllle. Desatrampar, v. а. renseel Rar,
Desalarse, v. r. (fig.) oplrres, fare en Canal.
op; tale frit og uden Overlœg; Desalrancar, v. a. aabne,lukke op.
lage Mod lil sig, drisle sig til. De'salul'arse, v. r. berolige sig.
Desatascar, v. а. trfekke ud af Desaturdir, v. a. eœkke En op af en
Skarnet; rense el Rar, en Canal. Войдите. [lorilet, paa Anseelse.
Desataviar, v. a. bringe i Uorden, Desauloridad, ш. Mangel paa Au»
tage Prydelser borl, vanzire. Desautorizar, v. a. bereve EnAuf
Desatavio, m. Потоп, Ureenlighed. toritet, Anseelse. [Laflen
Desatencion, f. Uopmfvrksomhed, Desavahar, v. a. lufte, adsœlle for
Sandseslashefl; иле/идиш. Desavaharse, v. r. forneíe sig,
Desatender, v. а. ikke arlvende vederqvœge sig, adsprede sig.
0pmœrksomhed, шпаге sandseslßs; Desavecindado, da, adj. @defor
forsemme, vœre efterladen; for шаг (от et Haus, en Bolig).
agle, ringeagle. Desavecindarse, v. r. forlade en
Desatentadamente, adv. paa en Bopœl; {lg/tte.
uoverlagl, ubelœnlcsom Maude. Desavenencia, f. зрят, Tvist, зим,
Desalentado, da, adj. (MJ tan Uem'ghed.
keles, ubelœnksom; overdreven. Desavenir,v. а. givre uenig, шк
Des-atentamente, adv. uhefligen, ke эры; del er sœdvanliglreci
paa en uhaflig, raae Maade. proque, desavenirse (con) blioe
Desatenlar, v. a. fornirre For uenig тег! Ус.
slanden, fordreie Hovedet. Desaventajadamente, adv. paa ea
Desatento, la, adj. udarmel, глав, [Мес fordeelaglig _Maade, afor
uhaflíg; порти/азот, sandsesles ; deelagligen.
kan ogsaa bruges som substantie. Desaventaiado, da, adj. mindre
Desatesorar, v. a. oplageenskjult ‚отстану, ufordeelaglig, af
 DES 138 DES
Mge Ужа. - [losbarsten v. a. edelœgge, brakke
Desaviar, v. n. lede, fereEn она, istykker, bringe i Uorden, от
fere En fra den rette Vei; afslaae styrte, Ратуше; nedbugge, tit
del som er iledvendigt for at feie el Neder-tag (от Агтвег);
udfere Noget. bortedste sin Formas.
Desavio. in. Vitdfarelse fra den Desbaratarse, v. r. tabe Forsten»
rette Voi; Mangel pao. de nod den, btive gat af Vrede, af Raserie.
vendige .llidter til ('d/'eretsen al' Desbarato, m. Omstyrtmi,Forstyr
.Vogell Mende, yilfm'standig. reise, 0detœggetse; en AArmees
Desavisado, da, ladj. uktog, uvi Nedertag; Вот-талон, ûdselhed.
Desavisal', v. a. fraraade; give el Desbarbado, adj. ш. skjœgtes.
endet, el тома! [laad mod [Ог— Desbarbar, v, a. barbero; beskjœre,
hen; afbestitte, give Centrum-dre. bektippe, titpndsc, гашиш.
Desayudar, v. а. spille En eands, Desbarrar, v. n. ту.) komme paa
tjenc lm pna en 310Н!аш1е‚31саае. Afoeie, [отбив sig ,' glide, glide ud.
Desaynnni'sc, v. r. spise Frokost; Desbarrigar, v. a. skjwre Maven ‘
desayunarse con о de alguna op, tage Ind'votdene ad.
nohria o especie.: erholde den Desbarro, m. Vitdelse, Утюги,
fers-te Underratning om Noget. Рпатшогап, dumt, tossst Зла/г.
Desayjmo. m. Frokost. Desbaslai', \. a.formindske,wœk­
Desazonado, da, adj. от enMark ke; (fig.) afhevte, glatte, potere.
som er udyrkel etler nskikket tit Desbaste, m. Hevli-ng, Afhevting.
at dj/rkes; [инв/им, nforskammet, Desbastesido, da, adj. som танд—
noentig, utaatelig (от Mennesker). ter Levnelsmidter.
Desazonai', v. a. bereve En Sma Desbautizarse, v. r. (fig.) yvredes,
gsn, givre En Лам, eœmmetig; bringes tit Vrede, til Вадиме, ор—
(fig.) mishage, forslmnme, giere hidses. [deL
твои, «orgie ­ Desbeber, v. n. nrinere, lade Рая-1
Desazonarse, v. г. fete sig tornar Desbooadamente, adv. nden Tem
met; fete sig alberi-vent, upassetig. то, uden Titbagehotdenhed, uden
Dcsbagal', v. a. ndbanke им og Hensyn. `
Hemp, shake. ^ Desbocado, da, adj. om en Ka
Desbalijar, v. a. тушит-е. non, ют har sterre Aabningi
Desbancar, v. a. lage bort Вот— Mnndingan end i Lebel; afstam
kene (To/'terne рощ en Galei); pet om et Instrument; (lig.) tei
. sprœnge Banken (i Spit); fortrœnge lestes, uden Titbageholdenlwd. i
En fra et Embede lil Gunst for Taten. .
sig selv, for setv at bemœgtige Desbocamienlo, in. Uforskammen»
sig del. hed, уткам, Uanstœndighed.
Deshandar, v. a. tese el Bind, Desbocar, v. a. brakke Hatson pan
tage af en Bandage. en Flos-ke, .labningen рае et Kar.
Deshandarse, v. i'. adsprede sig, Desbocai'so, v. r. (fig.) шлам,
fortade Fa-nerne (ont Soldater). Fornœwnetser, витают uden
Desbarahuste, m. Uorden, For Тitbageholdenlied; ylebe Iebsk (от
щиту. - IIeste).
Desharatadamonte, adv. om hin Desbonibai', v. a. udpumpß Vaud.
eenden,l uden Отдал, loroirrct. Deshoi'dar, v. n. trœdc over
Desliaratado, da, adj. leitesles, ud ltredderne , over Handen (om en
svœvende, nsœdelig. -Ftod No.)
-Desbal‘a'tad0i', m. En soin bringer Desbragado, da, adj. Mattel.
i Uorden, forslyrrer All. Desbravar, v. n. slitta sig нишах,
Deebarataniiento, n1. Uorden, For berotigc sig, styro sig.
„'ll'1`¢’lg.
Desbrazarso, v. r. надставки Аг—
 DES 139 DBS
mene megel. [(om Viin). Krœfternes Павшая; Modi“
Desbrevarse, v. r. labo sin Slyrke hed , Nedstagenhed ,­ Forfalden,
Desbriznar, v. a. hak/ce i злит завидует.
Slykker. Descalabazarse (en) v. r. пашете
Desbrozar, v. a. opryflde udyrkel sig, anstramge Hovedet.
Land, plaie [erste Gang; rense Descalabrado, da, adj. шатуна,
Мат/сете for Blade, Gi'ene og an ouerilet, штамму, uooerlagl.
det Affald. . Descalabradnra, l'. Slag i Hovedel,
Desbuchar, v. а. ptudre ud .-lll Conluston;. Мите, Ar efter el saa
head man veed, sladre, leve. мам Slag.
Desbullar, v. a. aabne влет. Descalabrar, v. a. шаге, stede Ho
Descabal, adj. ш. Г. u/uldstoendig. oedet; angribe Ens gode Navn og
Descabalado, da, защемит, en Rygte; шкиве-зима, foraarsage
ketl. .Ergrelse ; (fig.) bryde Hovedel med
Descabalar, v. a. давшие (от el ‘ Nogel. '
Par), фате ufuldstœndigt, ucom Descajahro, nl. Щук/се; Tab, Skade.
plct; borlskjœre, indskrœnlce, for Desca Cañar, v. а. trœde Steoene
mindske. . ned paa Heeten».
Desoabalgar, v. n. stigc af Hesten. Descalcez, f. Barfodethed; (ng.) en
Descabelladamenle, adv. paa en Mankeorden, der gaaerfmed bare
naragtig, lattertig, uot'denllig Fedder. [ral-se.
.Vaude Destialorarse, v. r. V. desacato
Descahellado, da, adj. (fig.) uri Descalzar, v. a. lrœkke Skoe og
melig, naraglig, lallerlig; frem Stramper af; desoalzar las bo
fusende, haardnakkel, »egensindig,~tas: trœklce Stavlerne af.
voldsom, ulaalelig. Desc-alzarse, v. r. descalzarse de
Descabellamiento, ш. Urimetighed risa: lee al' гит Hals; descalzar
i Tale, Uforskammenhed, Latter se. loel guantes: lrœkke Hand
lighed. skerne af. [benet.
Descabellar, v. a. lese op Haarel, Descalzo, za, adj. bar/edftel, bar
bringe Haai-et i Uorden. Descaminadamente, adv. uden
Descabezado, da, adj. штат, атм, w'imeligt; gans-ke i Utide.
uden Ovorlœg, uden Demmekrafl; Descaminar, v. a. бога/уста, fer6
uordentlig, тети/Ну, udsoœven En fra den rette Vei; fare En
de; hovedlos. „на; (fig.) bringe En fray Pliglens
Descabezamiento, m. Hatshugning. Veí, for/"ere En; anbolde forbudne
Descabezar, v. a. a/"httgge Hove Varer.
det, halshugge; (fig.) overvinde, Desc-amino, ш. Anheldelse af for
beseirc Vanskelt'gheder; begynrte, badne Varer, Vareme'selv; For
skride til Nogal. vildelse, Borlfj'ernelse fra den rette
Descabezar, v. n. lobe ud, той. emle, Vel.
stede lil (om en Grund, en Platls). Descamisado, da, adj. fattig. щук
Desoahezarse, v. r. (en, con) bry kelig, trwngende, manglende del>
de Hovedel [oral adfare Noget; Ailernod'vetldigsle.
falde ud, af (oanornet, som [al Descampado, da, adj. fled, jeun,
der ad af Awel). aaben (om el Land, Landskab).
Descabullirse, v. r. undflyo pau, en Desoansadamente, adv. ткут,
hemmelig .llaade,'_ ztndgaae en uden Anstrtengelse; (fig.) uden
Vanskelighed, en Hinflring. ‚Гит/вещное, sikkert, ganstce ba
Descaeoer, v. n. aftage, шпана sternt, nlvivtsmnl. Шина.
skes lidl after lldl, forfalde. Descansadero, m. Sled bcqeeml til
Descaeoimiento, ш. Svaghed, ти Descansar, (de) v. n. heile, нама
hed, Магма, Mangel рае Kraft, le, lage sig Haile, vederqvœge sig;
 DES 140 DES
aabne sit Щепа, meddete sin Sorg, bage, орлы-а at vise тишину
sin Kummer lil Andre; save; des hed for En.
cansar en paz: мне ¿Fred1 ny Descarnado, da, adj. lar, mager.
de den evige Haile. Descarnador, m. Instrument, som
Descanso, m. Huila, Vecterqvœgel Tandlœger'ne bruge for at [это
se, Roc; tomar algun descanso: Tandkjadet.
huile sig. Descarnar, v. a. лазили; Kjedel
Descantillar, v. a. afbrœkke Nagel fra Benenc; fannindske Fedme;
fra (тет/шаги paa an Gjensland; lese Tandkjadet; (fig.) nedtrykke.
(de) идише/св, fralrœlrloe, farmind amslyrle, nedslaae; vttmtersege en
ske', gjare Skaai` i Nagel; [ог Sag noie. [adsle sin Formate.
minds-ke Ens Anseelse, Magi, Credit. Descarnarse, v. r. ndelœgge, barl
Descañonar, v. a. также (Fugle); Descaro, m. Uforskammenhed,
(fly.) trœkke En op i Spil. Frœkhed, Dumdrislighed.
Descaperuzarse, v. l'. lage Hallen Descarriar, v. a. lede paa ИШ—
af, blolle Havedel. spar, fare paa gal Vai; (fig.) far
Descaradamente, adv. uforslfam dœrve, farfare.
mel, мы, dumdristigen. Descarrial'se, v. r. farvilde sig,
Descarado. da, adj. приз/ватты, fjerrw sig fra den` rette Vei.
frœk, dumdrislig, skamlas. Descarrio, m. Foraildelse, Vildfa
Descararse, v. r. lala uforslmm relse; Fjernelse fra denretle Vei.
mel, frœkl, paa en потупит; Descartar, v. a. (figlbartfjerne,
skamles, ubltle Maade. bartkasle; сизого, bol'ljage en
Descarga, I’. Lasning, Udtosniug, А! Soldat af et Corps,
lœsuing; Affyring af el Skydevaa Descartarse, (de) v. r. (fig.) und
ben; descarga de muchos caño slcylde sig, retfœrdiggjare sig.
nes: Salve, Glallag. Descarte, m. (fig.) Barlfïernen fra
Descargadero, m. Losseplads. sig, For'lcaslelse, нажмите; Und
Descargado, da, adj. tom, ledig. skytdning, Retfœrdiggierelse.
Descargador, m. En, som udlos Descasar, v. a. erklœre el /Egte
ser; Opsyrismand ved Udlosning. skab for uggldigt; stifle Нету
Descargar, (de) v. a. lasse ,­ befrie for hed meller ta Persaner; [отпуг—
en Anklage; trœkke Ladm'ngen ud re den Orden, den Overeensslem
af el Geaœr; afskyde et видав melse, der finder Sled 'iblandl
шшЬеп ; descargar la mano sobre visse Ting,
alguno: lœgge Haandeu paa En, Descascal'se, v. r. brœlckes islyk
reuse, stra/fe En korporlig; des ker, gaae istylcker.
cargar el ánima de alguno: ud Descascarado, da, adj. afskallel.
fare Ens‘sl¢lsle Villia. - Descascarar, v. a. afskalle, tage
Descargar, v. n. udgyde sig (от Skallen af; (fig.) prate.
Floder, Elbe). ' Descascararse, v. r. afskalles.
Descargarse (de) v. г. reuse sig; Descaudalado, da, adj. faltig, uden
retfœrdiggiere sig for en Beskgld Penge; En, som hm­ tabl sin For
ning; nedlœgge et Embedc: skille mue.
sig fm en Forretning og растут Descender (à) v. n. nedslige; (de)
de en Anden den. vœre udsprungen, nedslamme fra;
Descargo, m. Lell'else; an Нута; fare, lebe ned (am Baade langs
Aflœggelse ; Qvillering; Relfœrdig Strammfen); synke, tabe sig (от
giarelsa; Lindring for Sanwillig1 (fl-edil, am Anseelse, Agtelse) ; kom
heden; en descargo de mi con me fra, hidrare fra; влетает—
ciencia: for al befrie min Sant den komme lll den Gjensland,
минута, ‘ hvorom man ail tala.
Descariñarse, v. r. trœkke sig lil Descender, v. а. nedlage, nedlade,
 DES 141 DES
tage ned, ваше ned, sœlle lavere. Descolado, da, adj. uden Hale,
Descendiente, s. m. y. 1'. Едет— med afskaaren Hale.
kommer, Покатает. Descolar, v. а. afskjœre, afhugge
Descendientes, adj. ш. f. пейза— Halen рае et Вут; afl-'lippe En
gende, udsprungen fra, som har den paa et Stykke Tai.
si» Opríndelse fra. Descolchar, v.a. dreíe op et Toug,
Descendimiento, m. Nedstigen. opplukke, oppille et Slg/like Топу.
Descension, f. V. descendimiento. Descolgar, v. a. tage ned, head
Descenso, m. Nedslígen ; den витае— der ет ophœngt.
m'ng, ad hvilken man жует ned; Descolgarse (de, por) v. r. lade
Fald [та en ордам Stelling, fra sig glide »ed 'langs et Tong; ту]
en heiv Rang е11ет Vœrdíghed. slyrle ned (от en Bœk).
Desceñir, v. a. lese Bellet; без— Descolladamente, adv. 'med Smar
cenir la espada: lœgge Kaarden raadighed, med Bestemlhed; риа
fra sig, desarmere sig. en sloll, hovmodig Maude.
Descepar, v. a. rykke op med Rod; Descollar (sobre) v. a. Метла sig
sisi/e en Bygning, edelœggc den over.
fra Grunden af. Descollarse, v. r. rage дат over,
Descercndo, da, adj. aaben, uden overgaae, темпе/Те.
Muur, uden lndhegm'ng (om en Везсо1таг, v. a. slryge el Коти—
Bye). [шунту maal, ее Sallmaal; (fig.) [от—
Descercar, v. a. тает/де en Ind míndske. .
Descerrajado, da, adj. loileslas, Descolorar, v. a. belage Farmen,
патенту, liderlíg. giere bleg, ему, udviske Farven.
Descerrajar, v. a. хите Skodden Descolorido, da, adj. bleg, теу—
fra (en Der); lage Laasen fra en laden, mal,- ponerse descolorido:
Der. [lœses, lœselfgl. bllve bleg, blegne.
Descifrable, adj. m. 1. hvad der kan Descolorir, v. a. фате en Farve
Descifrar, v, a. dechifrere, [отта— svag, bleg, mat. ­
re et Skrífl, som er skïevet med Descombrar, v. a. V. escombrar
Chiffre; пне slel, именует/1. rydde, rgdde op ; (fig.) ¿1f/vise, vise
Desclavar, v. a. lrœkke Nagler ud, borl (fra et Нине). ‘
lasne )wad der var lílnaglel; bo're Descwomedídamente, adv. реа т
Nagler ud af fornaglede Kano uheflíg, grav, uforskm1mwl,uan­­
ner. завишу Maade.
. Descobijar, v. a. Мене, afklœde Descomedido, da, adj. иле/119,
En, lade En vœre „еще [от Veir grav, “дамы, uanstœndig; итал
Iiget; теге bekjendl, kundgjare. delig. [Hrovhecl
Descocadamente, adv. диктат Descomedimiento. m. ила/ведьм,
las, uforskammel, «blue Descomedìrse, v. r. forglemme sig,
Descocado, da, adj. рт, skam undlade at vise den sh'yldige Ag
les, ublue, ufm'ska'mmet. [orme lelse, IIa/lighed.
Descocar, v. v. reuse for Kaal Descomimiento, m. paalagen For
Descocarse, v. r. vise sig и/“от— agl for Noget, som man батут
skammer, tale med Frœkhed, for ет1сет.
glemme den Aglelse man skylder Descomodidad, f. Mangel реи Ве
Andre. [телом qvemmelíghed; Uleilighed, 'Foru
Descoco, m. также, 1/[отз1сат— retlelse, Uheld.
Descoger, v. а. udfolde, орт/Пе, Descompadrar, v. a. bringe Ue
udstrœkke det, som hurvœrel sam тупее! mellem Personer.
menlagl. Descompadrar, v. n. y. descom
Descogerse, v. l'. bryde ud, sprin padrarse
Ьвте v. r. b1yde
al тете Venskab,l ор—
Venner.
ge ud, udfolde sig (от Blomster).
 DES
Descompasadamenle, adv. ` тют—
maade, overdreven. [ven
Descompasadn, da, adj. overdre
Descompasarse, v. r. gaae for vidi,
overdrive, overskride Grmndser
ne for hva dm'errimeligt, for
nu/iigt. _ dragt, Modsigetse, Modstand.
Descomponer, v. a. bringe i llor
den, forstyrra, stifle llenighed.
Descomponerse, v. r. fordœiws,
forstyrres," (con) fare op, blive
heftig, drives uden/‘or Fermi/lens
A Grœndser; forandres, fm'vrerres
(от Tidei-ne); foi-wirres (om Но—
vedel).
Descomposicion, f. Adskillelse, 0p
Iesning isine Dele; Uorden, For
Игр-дну, Forslgrrelse.
Descompostura, f. Horden; Skje
«lesleshed iPaaklœ-dning; heftigt
tldbrud al' Vrede; Overilelse nied
Forfmrrinelser og Skjœldsord.
Descompuestamenle, adv. иши
geholdent, frœkl, uforskammet.
Descompuesto, ta, adj. frmk, ufor
skammet, ubeskeden.
Descomunal, adj. m. f. amande
lig, «туга slor, skrœkkelig, fryg
` felig.
Descomunalmente, adv. ран en
meget overdreven Maade.
Desoncertadamenle, edv. unrelent
ligen, uden Sammenhœng, confus.
Desconcertado, da, adj. потем
lig, skjedesles. › Desconocido, da, adj. (a) щад—
Desconcertador, m. En, som brin
ger Noget i Ilm-den. [егю
Desconceriadura, f. V. desconci
Desconcertar, v. a. forstyrre, brin
ge i Horden, farvirre; (fly.) gjere
forvirret, [акта/Тег, bringe ud af
Falning.
Desconcertarse, v, r. 'ii/ere wenig
от Prisen paa Noget; теге af
forskjellig Mening; skitle sig fra,
trœkke sig 'ad af; i от etlefrHan d
linger gaae uden/‘or en Везти!
Regel, Plan eller Orden; теге i
Um'den (om Maven), have Diarrhoe.
Desconcharse, v. r. mbe sine Siml
let` (om Skaldyrene).
Desconcierto, m. Uorden, Forvir
yring, Forstyrrelse, Confusion; Ube
142 DES
штамма, Mangel pau Гамбу—
tigherl, Letsindighed; вывесим
hed, Mangel paa 0mhue,~0mtan­
ke, раа Takt i Forret-ninger; Di
arrhne.
Desconcordia, f. l'enighed, Тив—
4
Desconfiadamente, adv. med Mis
troe, Imed Mistillid.
Desconfìado, da, adj. mistroisk,
mistœnkelig.
Desconfianza, f Mislroe, Mislillid,
Frygt, Mixtanke; Jalousie.
Desconfìar, (de.) v. n. ikke troe En.
falte Mistroe, Mislillid til En, fry/g
te, mistœnke.
Desconformar, v. n. vœre uenig
om Noget, vœre af forskjellig Me.
ning.
Desconfornie,fadj. т. f. som ikke'
Лет/тег заттеп, passt?? Sa "1711?",
forskjellig, modsal, „Луг.
Desconformidad, f. UovereensstetrtL
melse, Ulighed ; гонцами ,
Uem'ghed.
Desconocer, v. a. ikke kjende
igien, ikke erkjende, типу/е, vœre
uvidende; lade som man er uvi
dende om Noget; desconocer el
beneficio: vœre uerkjendtlig, utak
nemmelig for en Velgjerning.
Desconocidamente, adv. uden Ens
Vidende, uden at man har Kund
skab derom; utaknennneligen.
nernmelig, uerkjendtlig; forstilt,
hemmeliîg, skjalt; subst. m. f. llbe
kjendt. [tud
Desconocimienio, m. V. ingrati
Desconsentir, v. a. ikke indvilge;
vœre нету, ikke Шее enig, were
af forskjeltig Mening.
Desconsiderado, da, adj. unver
lagt, ubetœnksom, uforsigtig.
Desconsideramente, advmbelœnk»
somt, uforsigtigen.
Desconsolaeion, t. Bedrevelse .
Trestesleshed, Sorg,
Desconsoladamente ,_ adv. kum
merfuldt, bedreveligen, .vergeli
gen, lresteslest.
Desconsolado, da, adj. метры,
lreslesles, seminadig..>
‚
 DES
Descensolar, v. a. belli-mm, misA
traste, фате mod/es, sorgfuld.
Desconsolarse, v. r. bedreves,
mistrestes.
Desconsuelo, m. Bedreeelse, Tre
steslashed, Serginodighed; des
consuelo del estomago: Svag
hed, Uorden i Maven af Mangel
pad beherig Nawing.
Descontagiar, v. a. betage Smitte,
revise fra usnnd, forpestet Luft.
Descontar (de) v. a. regne fra,
trœkke fra en Salm, afkorlc, dis
contere ; (fig.) nedstemme sine Tan
ker eller sin Mening med Hensyn
til den Forljenesle man hande Ш—
lagt en Person.
Descontenladizo, za, adj. панте—
lig, som gier mange Vanskelig
heder, let at gjere misforneiet,
‚тет Intel behager.
Descontentar, v. afgjere misfor
neiet, utilfreds, mishage, foi-terne,
œrgre. [atilfreds­
Descontento, ta, adj. misforneiet,
Desconlento, m. Misforneielse,
Utilfreclshed; Misforneielse isœr
med Нефти, med Stalsforfat
ning.
Desconlinuar. v. e. ophere, ikke
eedblioe, ikke [отшив el paa
begyndt Arbeide.
Descontimio, nua, adj. usam
menhœngende, afbrndl, ikke fort
lebende i Rœkke.
Desconvenible, adj. m. f. sem ikke
passer', stemmer ’med nogel An
del; som gier Vnnskeligheder.
Desconveniencia, i'. Mangel paa
Overeensstemmelse : Iмедиума,
Skade, Шьем, Uenighed, Тиши-пуд
Splid. ’ Descosedura, f. отводе! Sem pea
Desconveniente, adj. ikke stem
тещи med типам, ikke pas
sende sammen.
Desconvenir, v. n. ikke slemme
sammen, ikke петлю eeereens,
ikke were enig; ikke passe sam
nien.
Descnnvidai', v. а. afsige En, som
er таится; tilbagekalrle, tilbu
gelage et Tilbud, el givet Leflf.
Descorazonadamente, adv. feigt,
МВ DES
nden Mod, 'uden Courage.'
Descoraxcnado, p. р. ‘de desen
razonar ; ser descorazonado жмете
hjeweles. .
Descorazonar, v. a. gieremodles,
indjage Skfœk. —
Descorchar, v. a. /lœkke Ватт
af Korketrfeel; knuse, slaae itar
en Kit/few, en Kasse foratstjœle
índhelden..
Descordar, v. a. lage Strengene
af et Instrunmnt.
Descorderar, v. a. afeœnne Lam
mene fra nl* die.
Descornar, v. a. africa, aflmgge; ­
afbrœkke Hornene pan. rl Dyr.
Descorregido, da, adj. uforbeder
lig, um'dentlig, liderlig.
Descorrer, v. n. rinde, дуде, lebe
(mn Fluide); упав tilbage. vende
tilbage, komme tilbage summe Vei;
descorrer el velo: (lefte Щиты),
afslere, opdage noget Skjult; des
eorrer la cortina: trœkke For- ‚
hœngel (сшиты, 0mkmngel)til­­
bage.
Descartes, adj. Vm. f. Иго/Ну, угон,
udannet, nanstœndig.
Descortesia, f. Uheflighed, Mangel
paa Dannclse, Grovhed, Патети—
dighed ; Mangel paa Opinœrksom
hed.
Descorlesmeiite, adv. ntie/ligen,
groot, aanstœndigen.
Descortezadura, f. Barkflœkning.
Descortezamiento, m. V. desver
tezadura.
Descortezar, v. а. flœkke [lark af
Trœerne; skjœre Sharpen af Bred:
(fig.) bibi-inge En en. (тата Leve~
nmade, Opfersel.
en Klœdning. ч
Descoser, v. a. opsprctte (en Sem),
{fig} bryde Venskab, („его uenig;
no descoser la boca, loslabios:
tie ganske stille, ikke aabne Mun­ »
den.
Descoscrse, v. r. (fig.) раа en
моим-[иуд Маадв udbasnnere head
der barde holdes hemmeligt.
Descosidamenle, adv. (fig.) unnam
rleligen, оная-атеизм. -
 DES
Descosido, p. p. de descoser; со
mer como un descosido: spise
som en Varulv.
Descostillar, \'. а. broek-ke Rygra
den paa En, титаны En; ud
brœkke, udrifve Ribbenene paa En.
Descostiliarse, v. r. falde (илу!
paa Ribbenene (рва Siden) eller
paa Ryggen med Fare for al
brœkke Ribbenene eller lig/graden.
Descostrado, da, adj. uden Skorpe.
Descuslral', v. а. afskjœre Skor
реп; lage `ìlfal af, afskjmlle, af
skalle. [Sllallenel
Descostrarse, v. r. afskalles, cabe
Descoyuntamiento, m. el Lems
Рати-банту; (fig.) Smerle, Mal k Descubiertamente , adv. aabenl ,
hed, „деде/тати i hele Legemel.
Descoyuntar, v. а. forvride el Descubiel'to,la, adj. шпат, есл—
Lem, el Been; (fly.) plage, trg/like, soul; andar descubierto: lrœde
машине, ооегапятелуе.
Весоуншагэе. v. r. form'ide,gaae
af Led (от el Lem, et Been; des
coyuntarse de risa: апачи af
Latter, lee af [ша Hals.
Descrecer, v. n. aflage, formánd
skas; lage af, blíve kortere (om
Dagene); falde, blive [avere (om
Yandel); v. а. forringe.
Descrecimiemo, m. Aflagen, For
mindskelse.
Descrédilo, m. Aflagen, For-mind
skelse af Credit, af Anseelse, Mis
credit.
Desrceido, da, adj. шиит, .vom
fallas den enesle samle Tra.
Descrestar, v. n. afskjœre Kam
тет, Fjœrbuslfen eller Плати
sken (paa Dyrene).
Descriarse, v. r.> forgaae af Be
giœ-rlighed, af Ulaal'lnodighed,
forlœres af ßnsker, идете/(ей af
Sorg.
Describir, v. а. legne, afbl'lde,
”отшив; beskrive ved Talen,
omslœndelig airfare, forlœlle Nagel.
Descripçion , l’. Вези-диет, Sklld
ring; Forlegnelse ; Afblldning, Teg
nung.
Descriptiva, va, adj. beskrívende,
skildrende, fremstillende,
Descrismarse, v. r. blive gal, bllve
lrasende, gaae ud af slt gode Skind.
144 DES
Descuadernar, v. a. lage Bindel af
en Bog, lage en шиши Bog
islykker og skille Bladene ad;
(fig.) bringe i Uorden1 [отшить
Descuadrillado,da, adj. som [jer
ner sig [ra el Selskab (egenll. Qua
атм, en Slags Dands).
Descuarlizar, v. а. parlere s' fire
Dele, hugge Kjad i Stg/kker, шиш
Kjad.
Descuajar, v. а. giore Nagel, som
er frossel eller starknel, flydende
igien; oprydde наутек Land;
фате modlos, belage Model, ned
шпате. [kel Mark.
Descuajo, m. Oprydning af идут—
гм, utilslßrel, offenlllgen.
ind med ubedœkkel Поиск]; al
descubierto: aabenl; estar ó que
dar descubierto: теге udsal for
grove og «vel/‘orljenle Вот-виш
ser; estar ó quedar en descu
bierto; blive staaende som De
bílor l el Regnskab; en todo lo
descubierto: i den hele bekjendle
Verden; quedarse al descubierto:
Шов udsal for If'eirligel; á pe
cho descubierto: „машины, и—
beskyllel, uden Forsvarslvaaben;
aabenhjerlígen.
Descubierto, m. шипит af del
hellige Sacrament; Rest paa et
Beleb, som 'man skylder.
Descubridero, m. орите: Sled,
Мот/т haves en „на Udsigl.
Descubridor, m. opdager, en som
opdager, som giur en Opdagelse;
en, som opdager nogal Skjult
(bruges meest om En, som op
dager el ubekjendl Land); Skib,
som sender ud paa Opdagelses
Reise.
Descubrimiento , m. .0pdagelse,
Op/ìndelse; Afsleńng; Opdagelse
'af el fremmel Land, del ор—
dagede Land зет; descubrimi~
emo del pecho: Щепы: Udgy
delse. '
Descubrir, v. a. opdage, фате
synllg, glare bekjendt, aabenbare;
 HES M5 »BBS
afslore )wad dei' var сими; Desde, prœp. siden, fra; deg ey
ордауе, finde head der [отел entonces: fra den Kid, [т
-var „детищ elle" ‚эти; fra en ‚едете af; desde que: ma «i
Heide udspeide det Indre af en Tsd,- desde elprincipio: ilia
Ритму; descubrir el cuerpo: ч gyndelsen, farsi; desde ahoga:
blotte sig formeget ien Fœgtning, strax paa Qieblikket; desdeñlijwo:
give sig tit Priis for sin шахт straw, pda. AStedet. ­ .
Ydei',A descubrir su 4pisello: y«mime Desdevir, y. n.- (М) И мг 319
sit Hjerte; descubrir tierra ó .ter fra, ikke stemma med, i epasse
reno: smtdere Terrainet; (fig.) tit; идите, vanslœgte; ‚Тащите;
udforske en Andens Planer og tabe Ligevœgten. l
Tanker. Desdecirse, (de) v. г. tage „ш
Descubrirse, (con) v. r. blotte sig, Ord titbage, titbagelçqlde дп туф
vise sig som man er. . 'en Anden идиш Beskyldriing.
Descuello, ш. Fremmgen iHeide, Desden, m. Гагат, Haan, Unep
i Эпитет fremfor .nagel Andel; lighed; den вишни En er i, sqm
(fig.) Overlegenhed, Орт-там; ikke er vansteemìig paalçtœdt; `es
Howland, Stotthed, statt Ушел. щ а1 desden: теге i Negligá..
Descuento, m. Afdrag, метит; Desdentado, da, adj. щит.
ту.) Udsoning, Satisfaction. ­ Вездетаг, v. .a. жившее Тащит
Descuernacàbras, m. kotd Norden- ‘ Desdeñar, v. a. foragte, [утками
vind. [тампона гбпуеауи. ‚ _A1
Descuemo, m. Formfmelse, Be Desdeñarse, (de) v. r. ¿Useer
Descuidadamente, adv. skjedes dige, ikke ansee sig Шишу.
lest. Desdeñosameme, adv. pag enfer
Descuidado, da, adj. skjedestes,j agtelig, ringeagtende MaadeHmpd
doven, uopmœrksom; щадит i Гагат, med Ringeggt. ¿
sit Ydre, i v.sinn. Paaiclœdning.
Descuidar, теге slcjedesles,Á Desdeñoso, sa, adj. Мишу, En,
som foragter, somgttrer тешит.
ikke anvende den [отдам-Отец Desdicha,_,f. Ища, and Signaling,
hyggeb'ghed; Vdescuidar en algu Uheld, Tmng, Батист. ‘
no: .Stole paa En, forlade sigpaa лезвием тьме. ш. iai-ear
En. gen, aly keligviis.
Descuidar, v. n. befníe En .for .en Desdichado, da, yadj. ¿i s. Ul Ic,
Sorg: .gjere En затыкая, dusss/En kßlig. Elmer; es un desdiqh =
i Smm; [атташе En fra aiutare det er en god шиш, ‚ел [гиду
рт sin Ран. . 'œaeL
Descuidarse (de, en.) v. г. .(ßg'.) Desdoblar, v. a. adb-rede, арками,
[отметите eig, .ikke разве «те udstrœkke head der шлама; egg»
Ting. . ‚ men.
Ввэсийдо, m. вызвавшим, Ef Desdorar, v. a. tage Рота/шмя—
тщета, штатив Отвагу; ai" .ef Neuem. tiled {щит
Пауватмд, Forglemmetse, Udp. Aire», Bemmmeisen. ‚
mœrlcsomhed; анаши ; daddl- Í Desdoxo, ш. .www лакеи—та
стаду, slqiœndig ‚Намибии; ацт— Beremmelsen. „i
1138108 Dragt; con Deseeble. adi m. цитата. i
descuido:
шедшая , `med задетыми ;. шашист, .adv- .easkvemiiyt
al descuido, adv.: af шпате, ‘ .med Quake. Может.
af L'agtsomhed; mdforsliitpaa Везеаёог, ш. E». smemkemew
tagen Ligegyldighed, som ат [яг— Везти, v. amßnske, ‚ишаке, 4fm'
tet var passerai. lange.
Desdar, v. a. dreie_baguendt,.farr­ Шестов, f. тешатс- г
Щеп (Udtryk for танцуете). «m» Imran»
 v’DES 146 DES
forterret. stag), give fri Raadighed over
Desecamlento, m. Udterring. Nogct.
Dcsecante, p. а. de deseoar,adj. Desembargo, m. Ophœvelse af en
udterrende, som шиш-тег; adj. Embargo, Seqvester (Beslag), som.y
som er skikket til atudteiremg er lagt paa Nogal. Tilladelse til
saa subst. at disponere over summe efterat
Desecar, v. a. udterre, giere ter. Embargoen er hœvet.
Desecativo, va, adj. som udterrer, Desembarque, m. V. desembarco.
som er skikket til at at udterre. Desemburrar, v. a. [еде bortSkarn.
Desechado, da, adj. elend-ig,usset, Desembaular, v. a. tage ud al' en
slet beska/fen, i en daar/ig For Килем; (fig.) tage Noget bort fra
fatning. et Sled, hvor det har теге: ned
Desechar, v. a. foragte,ringeagte; шиш: udese sit Hjerte.
forkaste, bortkaste, aflœgge (от Desenxbehecerse, v. r. komme til
Klœder); afslaae et Embede, en sig зет igien, faae sine Sandsers
Vœrdighed; borlfjerne en Frygt, Brug tilbage. [sig selv igjen.
en Mistanke, banlyse en saadan. Deselnbelesarse, v. r. komme tit
Desecho, m. Udskud, Vraggods, Desembocadoro, m. Mundingen
Skramlerie. [SegL af en Ftod, en Canal. .
Desellar, v. a. bryde Seglçï aflage Desembocadura, l. V. desembo
Desemhalar, v. a. udpakke en Balle. cadere.
Desembalage, nl. Udpakning. Desemhocar, v. n. (om Skibe) gaae
Desembanastar, v. a. tage ad af ud af en trang Aabni-ng, en ('a
en Kurv; (fig.) trœkke blank; nal; (от Trapper titlands) kom
lade Munde" lebe, sladre, sqva me ud af et trangt, snevert Pas,
dronerc. Defìlée; (om Floder) kasle sig i,
Desembanastarse, v. r. rive sig udgyde sig i Havel; (om Gader)
les, lebe bort, (om Dyr som ere stede til, grœndse til. [.Uaalet.
indspœrrede). Desembochar, v. a. ß'erne fra,
Desembarazadamenteadv. tet,aden Desembolsar, v. а. punge ud;
Vanskelighed, uden Hindring. tage Penge af Pun-gen for at be
Desembaruzado, da, adj. fri, „пт tale. [skud
dret, let, utmmgen. Desembolso, ш. Uitbetaling, For
Desembarazar, v. a. rydde af Veien, Desemborrachar, v. а. gjm-e œdru.
bortrydde Hindringer; gjere et Desemboscarse, v. r. gaae ad af
Sled ryddeligt. el Baghold. [fra Ansigtet.
Desembarazarse (de) v. r. (fig.) Desembozar. v. a. tage Kappen
befrie sig fra Hindringer, rydde Desembravecer, v. a. tœmme.
af Veien saadanne. Desembravecimiento, m. Тает—
Desembarazo, m. Fri/led. tet, те1зе, Tœmmen [bon-achar.
frit, ugenerel Vœsen; Lethed, Fri­~ Desembriagar, v. а. V. decem
hed i Sang, i Foredrag; con de Desembrollar, v. a. bringe i Orden.
Sembarazo: let, uden Меде. Desembuchar, v. a.
mere; (fig.) fare kastc op,Snak.
yubesindig vo
Desembarcadero, m. Losseplads.
Desembarcar, v. a. losse. Desemejante, adj. ml'. ulig, for
Desembarcar, (de) v. n. lande, skjellig. [skjeltighed
gaae i Land; foretage en Land Desemejanza, f. Ulighed, For
gang, givre et flendtligt шагам. Decemejar, v. n. ikke ligne, теге
Desembarco, m. Landing, низка; ulig. [kelse, gjere ukjendetig.
ning; Afsals paa en Truppe; Desemejar, v. а. forandre Skik
[lendtligt Indfald. Desempacar, v. a. udpakke (Varer.
Desembargar, v. a. bortrydde Desempachar. v. a. adtemme, renie
Hindrínger; hœoe Embargoen (Be Maven.
 4DES 147 DES
Desempacharse, v. r. (fig.) blive vrang, forudfattet Mening ud af
dristig, aflœgge Fryglsomhed og Hovedet paa En.
Undseelse. Desencarcelar,v. a. befrie af Fœng
Desempnlagar, v. а. borttage мысе]— sel, sœtte i Frihed; (fig.) befrie
hed, vœkke Appetit. [Pakke for Kummer.
Desempapelar, v. a. lese op en Desencarecer, v. a. nedsœtte In i
Desempaquetar, v. a. V. desem sen; v. n. falde i Priis.
papelar. [et Par). Desencarnar, v. a. afvœnne Hunde
Desemparejar, v. a. skllle ad (om fra at opspise Vildlet.
Desempatar, v. a. ophœve Lig Desencastillar, v. а. udjage Be
hed; ophœve Stemmers Líghed. sœtningen af en Fœstning; bringe
Desempedrar, v. a. opbryde en. en Favorit i Unaade; ту.) aa
Steenbroe, an Broelœgning. be-nbare, opdage.
Desempeñar, v. a. indlese etPant; Deseneerrar, v. a. skjœnke Frihe
betale Gjeld for en Anden; hjelpe den til En, som har vœret inde
En шаг en slem Sag. spœrrel; (fig.) opdage, opklare,
Desempeño, m. Indfrielse af el aabenbare.
Pant; Betaling for en Anden; 0p Desencintar, v. а. lese Baandene,
fyldelse af el Lefte; el Vœrks som ere bundne om Noget.
Fuldendelse. к Desencoger, v. a. oprulle.
Desemperezar, v. n. overvinde Desencogerse, v. r. blive drislig.
Dovenskab, blive лету. Desencogimiento, m. Dristighed,
Desempolvorar, v. a. feic Stm: bort. frit ngeneret Vœsen.
Desemponzoñar, v. a. helbrede for Desencolar, v. a. afrive, lesne head
Gift; (fig.) helbrede for en Liden der er klistrel eller limet.
skab. Desencolerizarse, v. г. berolige sig.
Desempotrar, v. a. borttage No Desenconar, v. a. forrnindske eller
get, som er indmu/ret i en Muur. fordrive en Inflammation i et Saar;
Desenamorar` v. a. ophere at elske, (flg.) forrnilde Vrede, beroligc.
bevirke, at Kierligheden taber sig. Desenconarse, v. r. formildes, op
Desencabalgar, v. a. demontere here at тете i slet Humeur.
Skyls. Desencordar, v. а. lage Strengene
Desencadenar, v,. a. aftage Lœn af et Instrument.
ker, befrie fra Lœnker; (fig.) bryde Desencorvar, v. a. rette, beielige.
Venskabs Baand. Desendiosar, v. a. ydmyge.
Desencajamiento, ш. Forvridning; Desenfadado, da, adj. lystig, mun
Adskillelse, Fraskillelse. ter, uden Sorg, som Inlet bringer
Desencajar, v. а. forvride el Lem', nd af Falning; rummelig, они.
et Been; adskille, fraskille. Desenfadar, v. a. forjage Kjed
Desencalear, v. a. lesne, lesgjere. somhed ; formilde Vrede, ./Ergrelse.
Desencallar, v. a. фате el Skib Desenfadarse, v. r. ту.) forneie sig.
flot igien. Desenfado, ш. Ligefremhed, Fri
Desencallar, v. n. blive flot igjen. тощим, fril, ugeneret Vœsen;
Desencaminar, v. a. fare En fra frœkt, nforskammet Vœsen._
den rette Vei. Desenfardar, v. a. oplage, ордам
Deseucantar, v. a. frie fra vTrol en Balle. [Вали
dom, паюс Tryllerie. Desenl'ardelar; v. a. udpakke en
Desencanto. m. Troldoms Fordri Desenfarda, m. en Pakkes, Balles
velse, Trylleriets Ophœvelse. Oplesning og Udpakm'ng.
Desencapotarse, v. r. see munter Desenfrenadamente, adv. teileslest.
ad; desencapotarse el cielo: Desenfrenado, da, adj. teilesles.
Hímmelen bliver klar, opklares. Desenfrenamiento, m. V. desen
Desencaprichar, v. a. faae en freno. 'n ‘i
40*
 ш ж ‚ ‘DÈS
везением, v. ъ. Mmmm-‘af `Bescrífoc'ar,Nuvi.
тщанием; тату: Myne ned fra en
Hoste.
Dèsënfrënaréç (en) и. (рус) пти Desenrollado, da, adj, omnitel.
'give sig ш шут dg Бум; ‘tà Desenroscar, “у. а. opmkle.
be Koldblodigheden, Мате Qig ‘be Desensebar, v. n. blìve mager; (fig.)
‘hersïŕe 'af ‘Vrèfde о тает. ' 'aflsprëde sig for at впадине Kjed
Deseufrenoy и. даты Рве— „ зомана.
‘дег; Üpbméen, тау М. ` Descnscmblar, v. a. шмели шт,
Desengañzrdàmèûle, ММ. штат, som ere гашише, шито en
иаьдм, fŕlmodcgen Met, отзыв: Forsamlmg.
. ш _ Desvnsiñar, v. a. afsadte.
зейвыаааодаэ, aai. ver, and. ‚ Descntnblar, v. a. bringe i Harden,
шпагат, foragïeäg; Мити "тел (eg. mrmkaße Bord og Паштет.)
“Нёп n ‘til Verden og авт (те; ‘Вгзетепаегзв, lv. падшие sig
‘дег, ‘aa ‘af т'егаепз‘шжтшг. можете, som om man ‘Intel {ог—
'Dëseñäañah та. forjnge вши/газе, Slaaeî".
Blœndvœrk, aabne @mene pau En, ‘Desentbndidq da, adj. тщета.
biìe ‘den тег/“Мета En eri, trœk» D'esentermr, v. а. grave op 'affian
ke En ud af тащите”. den; opdage hvad der var вши.
Desengaño, m. верти 'fra en Desenmnacion, f. falsk Топи.
Ундины, Ъ: Blœndvœńc; 'Bb' `Desentonadàmentc, adv. med )m
ьм else, валами, наши ‘uden _ falsk Тот.
Skaansel. Вёзетопаг, v. ‘п. kanrm'e ud “df
xDesemgasïary v.a. ta'ge en лгат аеп’тепв ‚отв; hœve Stemmen,
steen ud 'af паштеты. те мнет та `nadvemiigt,` ned
‘Desbn'gfasàrj v. a. Пизе ‘fo'r шт stemma Tonen, ydmyge sig. ~
` фиат“. _ [Вт ИМИ”. Desenmnaì-se,"v. r. еще ‘fòr шт,
'Desengrudar,“v.­h.` Mme “Мам kder шт i en нед Tone, “шинам.
Desenhebrar, v. ‘ag „те та D'esemdno, «mf fdisk Tone; mg.)
`¿len 4af т 'Sg/naal; (fig.) Uilm, hoi, атому, vredkzgtig Tone.
ОРИ/88, щит, fo`ŕk7àra ‘ Desontornillar, v. 51:31:11“: op. тис
Dësenlàzado, da, v`adj. ‘bp'kjuyttetJ fra. [lesleshed i Lemmefne.
oplost, opvíklel. ì " Desenîm'p'ccer, v. а. мы” ’Fv
DeSehläzar, `v. -а‚ opmere, tese, “Desentorpeccrse v. г. uphorc at
lesne; *öpînse Aet видимым. merg:V faleslas; тамаде Skìk paa
Шёёпшящш. у Неэешаиашштщ sig, Шуе more Unimet. ` '
"fnl U Helse af en Snare; едет]. Desentrañar, v. a.‘udlagc lIndi/‘ol
Oplas ing, дриад/пел. dene ; ту.) udgrans'ke Noget тё—
‘Desënhìtär v. 4a. 'kaste "So'rg. agligcn. ’ Y
-Desëmńarëñan vm. ‘bringe @rden Desentrañars'e, v. r'. Ys'hïlle ’sig «ed
амида; (ё "eg. у ‘fig Bel.) “ Alt xhva'd ~man 'eier til'FbYdeel
en Anden.
Dèsenmohecer, v. a.`rense for Bust.
'Desëńmuüecen v. ya. lese Tungen. Desèrîtristec'er, v. a. [отпаиват
Desenkhuüecer, ‘v.‘n. туша Taus тошу‘ьеи, dpmùntre, ‘were у: d.
nem„,'~wze. » - д Desentronizar, v. a. 'berbve En An
'Desênojan v. a. afvœbh'e ‘Vreäej заем, шуте ‘ham -M"f‘ŕa'
"’bslâmîse Ergrelse, 'fó'rmüäe иен. Heide, hvoŕpa'a шутит шпаге.
”давешние; v. r. ausprede seg, ap-î 'DesenvaimxrI "v.\a.~‘t¥œkke"Kuavden
mwntreäkŕg, Готам ­sig. ud afSkeden; ордам; aaben'baf
Ьёзёнтёааыч.шутим д '4mm ‘reg “mls'lrœléke Киста ; lœgge s1'
igièn. ' " МГ en гиганта. ;пе Fohlserßïheïàńkër'fbv треп.
Шзёт‘еаагзе, v,'1‘. что 'sig Везеш'айпагж; патина sig; be
Desenredo, m. напалма, ‘Oplos "slultc ` sig' til ’at пите ltig.
«s
`
 /

щ на DES».
Отчете, ша. klemt. Sail.an с 513mmqrdragt4` f -h
e( Skib. åDesestimacio'n, f. Foragt, машет
Без/штат, v. a_. tage et Bind af. digelse; daarlígflredíl, ingen т,
Desem'enenar, v. а. trække Gift ml seelsç:v Måge.
Desenve al*` v. a, kaste Зените Desastimar., v. а. foragle, пшик—
газ fra averne. Desl'ajar, v. a. aftage et Bind.
Desenvoltuva», L шитью, Erl fDesfaLcar, (de) v. a. [тащит [щ
пса. Ligefremltezl;` Uforslcammen en 814ml. ' „ч
hed, Frækhed; helhed iat tale; темам, m. Fradrag. ' .
vel fn', altfor fri Тат og Стати]. IDesfalleçer, v.. e. selekng K@- _
Desenvolver, v. a, армад, bmn'lçfY Desfallecimientttm- Svaghi?. l
le; (fig.) afslare, opklare. . hed, Hensqinden, Afleqelseí rw; —
Бежать/еще, v. r. (flng bler tar; Afzmgl.' [der 4. tm
«Магда; taba sin Ног-климат bh'. Desfavorecedor, m, En,Å spm. x -
ve fræk. (le. Desfavorecer. v.` ад шт um@ 'q
Desenvuelta, f. frækt skamlps Qui», imod. отваге маштцжд «И 129
Deænvueltamemq. adv. med Ufor slsytte; tilbagevise En, 1 y (ç, mød,
Slwwmwhed, Emmeli- , шах—2 щи; Tjenester; фонде, тока-3
Desenvueltq, ta, adj., sdm har et sætte sig, Маше imoq.
frit, шпинат: Væsen; liderlig. Desfavorecido. p, p.. de цезия)—
Deseo, m. Ønske, Re Éærlng; .à racer; dasfavorecido dg. la па,—
medida del deseo.; _r отеки turaleza. Q.(1ela(or£;1n ; www
пшено. агу. adi. beylwrlia. шиш, чуши“ t MMM et af Ale,
Desequídc;` d adj, tar, udtørret. turen е! er Ly km .
Ццаегс' f. wertig”, Ватина. Dres шатен, f. Forandring af
Веэетп del v. и. цитат! for' Sla' ' else saaledes al man щит
[дав 'encuen eller sm Poslincleø; ulden-Mia- . [mch
AISI@ р . Desfiggramiento, m. V. dg?, 1V;
Desserter, щ. Deserlaur; (швед-юг Deâůgwïar, v. a. [отдай er l_l (—
enemigo: Overlaber. надзе‚голч1гебе‚шпз1ш1щ mm
DesewisioW ць Tromsth med sig лице, forstille, fremstå le @gaat
Mgmt. y 4 Andel, md det virkelig min; ffl?!-4
Deservìdor, m. _Forbryder gled hindre at man .er 'gig риге—
d
tigre; En
En,har
samtor l' tel sl tfV ç;
«gng så; Tje lige Former; oms alle, шут-эфа.
Desfigumrse. v- n, ,l forandre
uasle mm en slet agde. r ‘_ Anstgtslrækkem;| som; alg@ дну; —
Desespaldar, v. а. forvríde Slug Иве Siwsbwæaszlst i . . ~
deràenel. ` Пятью, v. a, løsne (ша; [щ det
Desesperacion, f. Forwivlelse; hef Ste , hvor ale] var fasmicgrjç.l д .
u'g Vrede, Вшегбе. шатает m- гтпд‘ Метр,
Вщзварегадащете, adv. fortvivlet. Desfilar,v. n. жмете, gang. Мам
Dwesperado. da, vdi- 'www à [оп Mand, marschere mindre
10 desesperado: ma т ГОНЩИ Rækker. _ l
lvl, desperat Maade. Destloracwn. fr y, deällïmmiçu
Петиции, (de) v. р. famme, to, m- e" Pim Kræmst т
щи; flaaàat. ærelse. ` ` _
De# eral', Y. a. barque Ел. Haa Штат. v. а- бете et det;
ш; тащат, сит ferlvlvlet малышами,
Glandägmßœre- 1511-
.en lg. детищ
Desesperars . v.. г. formule, blive
mme; i атташе агат Ал— Desfosanv-s- sl all@ И
greh paa-sit eget Liv. это; iv@ sin rede, sim' Kia,
bese-slew, mt, t. в Минет а! ger Lu t; dæmpe. sin таким.
Gulvet; hylle жестами med mmm m- _Vradewßm går'
 DES
ladelse af sin Har'me, sin /Erg
relse.
Desfondar, v. a. knuse Banden af
el Kar; giennembore Banden paa
el Skib, kmtse, sanderbryde Bun
den paa el Skib.
Desfruiar, v. a. samle, modtage
Frugtarne af en Are; udpiske en
Jordbund uden al dgrke den or
dentligen; have Brug, Nydelse og
Besiddelse af Nagel; udsuge el
Land ved Paalœg, Shatter.
Desfrute, m. Brug, Ngdelse ag Be
siddelse af Nagel.
Desgajarse, (de) v. r. (fig.) lrœk
ke sig ud af el Sclskab; sender
rive sine Klœder, шаге sil Legame.
Desgaire, m. paalagen Skjedesles
hed i Ydre, i Gang; foraglelig
Mine; al desgaire: med affecte
rel Slg'edesleshed, med Faragt.
Desgalgar, v. a. lilhugge; slgrle
ned, kaste ned fra en Heide.
Desgana, f. Mangel paa Madlysl;
Afsmag, Ulgsl, Modaillie mod No
get. [Trœer.
Desganchar, v. a. lzfngge Grene af
Desgañifarse, v. r. skrige sig haas.
Desgañitarse, v. r. V. desgañifarse.
Desgargolar, v. a. banke (skake
Натр. \ Desguindar, v. a. stryge Seil.
Desgaritarse, v. r. komme af Cours
(om Skibe); (fig.) farlade sin fer
ste Bestemmelse. , Deshabitar, v. a. forlade el Hau-s,
Desgarradamente, adv. ufarskam
mel, frœkl, drisligen. ` '
Desgarrado, da, adj. asœdelig, tei
lesles, liderlig. [дм/тег.
Desgarrar, v. a. sanderrive, rive
Desgarrarse, v. г. (fig.) fjerne sig Deshacer, v. a. omslyrle, edelœg
fra En, skye hans Selskab; over
giee sig til Liderlighed.
Desgarro, m. Rift, Brad; (fig.) Ufer
skammenhed, Frœkhed, Teilesles
hed; Pralerie; Hiekast, smœgten
de Blik, man lilkasler En.
Desgastar, v. a. forlœre, edelœg
ge на: after lidt; fardœrae.
Desgobernar, v. a. отцу/Не, for
slyrre god Orden, god Beslyrelse;
ikke passe Harel (ombord i el
Skib) styre slet. ' enredo,
lWesgobierno, m. stel Вези/таза,
150 DES
Mangel paa Orden i Forretnin
gerne. [andern
Desgonzar, v. а. skille fra hin- .
Desgorrarse, v. r. blotle Hovedel.
Desgracia,f. Unaade, Ulykke, Uheld,
Marlgang; Tab af Gunst, af Be
skyllelse; Simpelhed i Утащит
gel paa Anstand; correr con des
gracia: have Ulgkken med sig;
por desgracia: ulykkeliguiis.
Desgraciadamente, adv. ulykketi~
gen, ulykkeligviis ; ubehageligen ,
рад en mindre behagelig Maade.
Desgraciado, da, adj. ubehagelig;
uden ydre Anstand, keitet.
Desgraciarse, v. r. brgde med En,
paadrage sig Ens Unaade; ikke
befinde sig vel, шаге upasselig;
vanslwgle, udarle, labe sin forhen
haate Duelighed, eœre uheldig i
sine Forelagender.
Desgreñado, da, adj. sergmodig,
melankalsk; med udslagel flag
rende Haar, med Haare! i Uarden.
Desgreñar, v. a. lese Haaret, lade
del {Буев uordentligl от.
Desguarnecer, v. a. tage Prg/del
serne af Nagel; svœkke en beffe
stel Plads, bereue den dens For
svarsmidler.
Desguindarse, v. r. slige ned, fire
sig ned, едет et Тону.
et Land, aphere al boe der.
Deshabituacion, f. Aflœggelse af en
Vane.
Deshabiiuar, v. а. menne fra, af
aœnne; aflœgge en Vane.
ge; forandre, fordœree head der
er фон; udslelle, udslrgge; tilfeie
en Armee el Nederlag; adelœgge
sin Formue; afskaffe en Lav, en
Vedlœgl ; brgde en Overeenskomst;
formindske, form'nge; oplase en
Hœr, afskedige Trapper; desha
cer agravios, tueries: henne en
Fomœrmelse, en tilfeiel Urel;
deshacer un engaño: lrœkke ud
af en Vildfarelse; deshacer un
ó embuste: opdage et
Ваш-ауте; deshacer un yerro:
 DES 151 DES
фате en Feil god igien. Deshollinador, m. Skorsteensfeier.
Deshacerse, v. r. bedraves, pla Deshollinar, v. a. fete en Skor
ges, forlœres af et даже, af sleen: фате reent hvad der er
Kjœrtighed; ищи/суме sig, ret smudsigt; (fig.) bytte Klœder;ud­­
fœrdiggiare sig; gjm-e Noget med spionere, give Agt pad Alt.
Iver; smelte, tabe sin Fasthed, Deshonestamente, adv. paa en
oplßses; forsvimle, borldunsle; ангелах, skjwndig, frœk, uforskam
deshacerse como el humo: for met Maadé. —
svinde som Rag; deshacerse со— Deshonestar, v. a. vanœre, be.
то la sa] en el agua: smelte skjœmme, bringe islet Rygte, bag-­
som Salt i Vaud; deshacerse de vaske. —‹
carnes: blive mager. Deshonestidad, f. Utugtighed, U
Deshalajamiento, m. Borttagelse, дутым, uhevisk, gemeen Tale.
Udflylning af Meubler. Deshonesto, la, adj. uanslœndig,
Deshalajar, v. a. udflytle Meubler. ulugtig, ukydsk, gemeen.
Desharrapado, da. adj. гашу, pjal Deshonor, m. Skjœndsel, Админ—
Let. hed; Та!) af Aire, af Agtelse;
Desharrapamiento, m. Elendig Skam, Beskjœmmelxe, œrererig
hed, Fattigdom; skiden, pjaltet Fornœr'melse.
Paaklœdm'ng. [af Deshonra, f. Skam, Skjœndsel, Van
Deshebìllar, v. a. opspœnde, spœnde œre, Ereleshed; „гигиену От
Deshecha, f. Udflugt, (мажут gang med et Fruentimmer; Krœn
ning. (rie, Troldom. kelse, tilfeiet en uskyldig Pige,
Deshechizar, v. a. befrie /or Heme Vanwre.
Deshecho, cha, adj. heftig, stœrk, Deshonrabuénos, m. Bagtaler; En,
voldsom, rasende (om stormen). som er vanslœgtet fra sine For
Deshelar, v. а. optee hvad der er fœdre. '
/rosset, s'melle; (fig.) opmuntre, Deshonradamente, adv. pan. en
opvœkke Model. Ат. vanœrende, skjœndelsfuld Mande,
Desheredacion, f. Udelukkelse fra Deshonradar, 1n. En, som натв—
Desheredar, v. a. шаге arveles; rer, beskjœmmer, som beraver En
(fig.) unddrage En sin Gunst, sin Affen. ‚д
Bcskyttelse. Deshonrar, v. a. штате, bereue
Desheredarse, v. r. (fig.) yvanslœgte En fEre, gode Navn og Rygte;
fra sine Forfœdres Dyder. beskjœmme, behandle En pda en
Deshermauar, v. a. bringe Uenig foragtelig, fornedrcnde Mande;
hed imellem Bredre; (fig.) for vanœre et anstœndigt, œrbart
styrre den Lighed, den Overeens Fruentimmer.
stemmelse, der finder Sled imellem Deshonroso, sa, adj. skjœndig, van
eiskalte Gjenstande, теме, skjœndselsfuld.
Deshemxanarse, v. r. many/e bro Deshora, f. Utide; ádeshora, adv.
derlig Kjœrlighed, ikke handle i Utidc.
broderligl. [fra Lœnker. Deshorado, da, adj. ulykkelig, u
Desherrar, v. a. befr-ie en Fange heldig; som kommer i Utide.
Desherrumbrar, v. a. Tense for Deshornar, v. a. lage ud af Ovnen.
Rust. Dehuesar. v._.a. lage Been ud af
Deshielo, m. Teveir. Kjed eller Fisk.
Deshilachar, v. a. opplukke Toi, Deshumedecer. v. a. terre, шлеме.
plukke Charpie. Desiderable, adj. m. I'. omkvœrdig.
Deshilar, v. a. opplukke Toi. Desidia, f. Dovenskab, Выжми,
Deshilarse` v. r. oplese .sigi Traa Trœghed, Uvírksomhed, Skjades
de, удав lmadviis fra hi-nanden. lashed. .
Deshojar, v' a. aflave Tragen .. Desidiosamente1 adv, - вшита“,
 BÈS
pad en мы, еще, егеря там.
Desidìoso, sa, adj. dov , dors-k,
ми, slrjedeslbs,y тешат.
Desieŕto, m. mice», идет)“, ube
folket, edc, [этюде Sled.
Desierto, la, adj. ede, ububaet, ubc-J
‚шт. [nœvnelsa
Designacion, f. высунет; Ud»
Dèäignar, v. a' bes'lemmv,belegné;
штат на el' тьме.
Designativo, va, adj. belegnonde.
Desigñio, m'. Hohsigl, Formel, Be
жмет, Bestçmmelso, Plan.
вещим, ddj. m.' f. “Ну; Щит
(от en Vel); ту.) vanskelíg, far
ну, джиу; fol-andeŕllg, uboslmw
ту.
Dësìgúäìar, v. a. штифте den
шума, som [Идея ¿mem lo
mg щадит; аазмие my, ют
же ватта”. ` [Anch-e.
v aime, v. r. дате sig over
DIM пятна, f. индиец; Forskjel
lo' hed; имущими, Fora-ndeŕ
hed; из, Uretfwrdîghed.
магнитами. adv. пнув, pda en
вдув Maadc; grusomt.
Dèsimaginar, v. a. шиш df Tan
MM, af впишут; fraraade.
Denmagmar, v. nl. шиитами
Maa der fm-egaaer, ikke fore
мене sig, ikke Сто.
Везйшргеэмш, т. а. bmg@ mi
ay тетиве.
размещают, v. ивами: svg,
’ на ff а.
вшитым, v. а. шлет шить, _
tilínletgiere Indicier. [джазе
штамм. f. нотам гм Smm,
Decinfìcionär, v. a. Pam-e et шве
fór annule, berm for Реве. - у
Desinflamar, v. a. hœve, шатен
штаны.
Desintbfeè, m. шушутупеи.
Delmìèŕèshdámèhte, adv. awel-‘-A
шатун, ‚шут en.
Desinteresado, da,- а j». ампулу.
Mmmm, m. Amman fm
»lb mma. \ at have .dire deraf; smaglés, ниш
Помет, v. n.yv. атм
Delhbònar; à. `:Mlleвы
im тут.
Шт!—
ж”,
t' adваш y ("g .) ad.
Led for Led;
{52 DES
Deslabonarse, v. r. (pg.) lrœkke
sig “Шуе fm ш Omgang, fra
Ens Venskab. [Pra el Sled.
Deslamar, v. a. бонуса/Го Skam
Выдает“, v. a. [шт Ballast.
De'sîavar, vA a. иже зш, halv
иже. m'ng.
Deslazamiento, m. отдам, Oplos
пищат, v. a. lese op, ‚тупо op.
Desleal, adj. ш. f. шт, lrolas,
шпагат. [trolas Маши.
Deslealmente, ndv. trolest, шеи
Deslealtad, f. Utrosllab, Повели;
Forrœderie.
Desleir, v. a. орта, гамма.
Deslenguamiento, m. (fly.) Baym
lelsc. [Tungìm
Deâlenguar, v. a. аддитивное
Deslenguarse, v. r. (руд lala и—
fnrskammet, fremkomme med Pbr
„твин.
Desliar, v. a. lese op en Balle, en
ют, „ерша en Balle.
Desligadura, f. Oplesen, ампуле».
Deslìgar, v. a. омеге, opknyue;
ту.) газе, fm'kláŕé, шиш; nf
tage am Bandage. [МИД
Deslìndado, da, adj. opklarel, ud
Deslindar, v. a. витке Grœndser
for en Mark, орите атти—
stone. `
Deslinde, m. GrœMsesœtlen, ор
sœlníng af Grœndseslene; Land
maallrig. ‘
Desliz, m. видел (med Найдете,
» . f. Em. pda ум! Из); 09.) Fell
trín, Рам.
Dahlizadizo, za, adj. уши, хиту.
Deslmlmiento, m. V. агат.
Deslizar,v. n. glide; (jig.) slgè ест
givre Nogal шатание, ьеуаав
et Родин”.
Deslomm', v. a, brœkko Hygmden.
Deslucidnmente, adv. uden Упав;
pia, еж mindre лимиту мим.
Deslncido, da, adj. som вежде
ger sin Forme Md, еп “три,
везет маме, udén Glands, мои
Ynde, simpel'.
Dèslucimiento, митинга, ob
è .
scur Stilling, Mangel pau' Glands,
paa Opsígl, pan тещи; Van
 DES 153 DES
ат, Sham. tethed; Dovenskab, Туфта:
Deslucir, v. a. мамина, bere'ee Desmarrido, da, adj. тау; ты;
Glands; (fig.) fordunkle Ens H'œ'd sergmodig, Бот/тес.
der, svœrte Ens gode Navn 0g Desmayadameme, adv. веет,
Rygte. ` krafteslese, mat'; запишете:
Deslumbramiento, m. Blœnden, Desmayado, da, adj: bleg, svag, met.
Forblindelse; (fig.) foradfaltet He Desmayar, v. a'. bevirke en Afi
ning, Fordern, Аллах-гашише, magt; nedslawe, gjere’ таким.
Ferri/killed, Daarskab. Desmayar, v. nu mangle Mod og
Deslumbrar, v. a. blœnde,forblißnáy ` Kraft, fele sig modles, kraflesles.
(И; та.) gjere En tvivlraadîg, Desmayarse, v. r. falde iA'fmagt,
ubestemt, [are En' paav gale Veie; - Besvimelse. '
henrykke, forlrylle. 3Desmayo, m. Afmegl, Beseimelsd;
Desiuslr'ar, v. a. тающим j Modteshed, магнатам,
Glands; (fig.) fordunkle Ens An ‘Desmazaladm da. adj. (fig.) snag,
seelse, bringe En i slet Rygle. ' modles, veemodig; bragt ad af
Deslustre, m. ритма, Mangel Falning. -
pda Glands, готам/силу af lire, Deamedidafmente, adv. overmaade.
af Beremmelse; (fig.) Plet,Skarn-­ Desmedido, da, adj. overmaade,
piet paa Щит. ahyre.
Desmadejado, da, adj. song, bled Desmedirse, v. r. blies udsvœvende.
agtig, trœg, feig„kreflles, nden Desmedrado, da, adj. aftaget, som'
Уме i Ydre. er bleven meutre, nanseeligere.
Deämadejamiento, m Mathed, Desmedrar, v. a. forvmrreßrlage
Sva'ghed, Trœghed; daarlig An i Aftagen. jgere.
stand. Desmedrar, v; n'. aftage, шт rin
Desmaflejar, v. a. svœkke. Desmedro, ma. Aftagen, Formindh
Desman, m. uordentligt Lio, Ud skelse.
svœvelse, Ulykke, Uheld. " Desmejorar, v. a. foreawre, ned
Desmdndado, da, adj. tilbdgekaldt; sœlte, gjere slettere, ringere.
uordentlig; `nlydig. Desmelancolizar, v. a. армию,
Dcsmandamiento, m. Погаси, U forjage Sergmolh'gheden.
lydighed; Contraordre. Desmelar, v. a. tage Henning af
Desmandar, v. a. tilbagekalde en Biknberne.
Ordre; forandre en сшит: i et Desmelenado, da, adj. med nor
Testament. dentligl Haar, med flagrende Haai'.
Desmandarse, v. r. bliee намаз— Desmelenar, v. a. bringe Haar-et
vende; forlade Fanen (от Solda l Uorden, ордами Haarel. '
ter); skille sig' fra Шатен (от Desmembra cion, f. эпитетами;
Оша). [el Instru/ment. ` Udstgjkning.
Desmangar, v. a. tage' Эли/"М af Desmembramiento, m V. des
i/~ ч
Desmanotad'o, da, adj. feig, bled membracion.
agtig; deven, ubehœndig. Desmembrar, v. a. senderlemme;
Desmantecar, v. a. sknmme Fidt af. adskille; adstykke, ndpareellere.
Desmantelado, da, adj. forladt, Desmemoriarse, v. r. glemme,tabe
ede, дюна: for Meabler,aordent­ Hakommelsen, gaae af Gimme.
ligt (от et Haas) ; afmastet, aftak Desmentidor, m. En, som, фат en
Iet (ont Skibe). Anden til Legner. '
Desmantèlar, v. a. bri/de’ Marone Desmentìr, v. а. giere tit Legner.
ned (om Fœstning'soœrker); for giendrive; (fig.) skjule, delge, la
lade, lade ede (ат Hase); af de som; desmentir el camino:
masle, aflakle (om Skibe). slaae ind paa en. anden Vei for
вшита, f. штата, Копь dl lede dem paa if'ildspor, som
 DES
for/'algo En.
Desmenuzar, v. a. skjœre, rive,hakke
i smaa Slykker; ту.) undersege
пабе, i mindsle Detail widersege.
Desmeollar, v. a. lage Нагое»,
Kiœrnen ud;lage Krummen ud af
el Brad. ' sig selv.
Desmerecer, v. a. handle saaledes,
al man taber Andres Agtelse og
Ушице, gjare sig uvœrdig.
Desmerecimiento, m. Mangel paa
Forljenesle.
Desmesura, f. татами, Over
maal, Umaadelighed, Mangel paa
Maul og Forhold; Uforskamrnen
hed.
Desmesurndamenlc, adv. over
maade, umaadeligen, uden Maul;
paa en frœk, uforskammel Maude.
Desmesurado, da, adj. 14h-gre,
kjœmpemœssig, colossal.
Desmesurar, v. a. bringe i Uur-’
den, forvirre, forslyrre.
Demesurarse, v. r. forglemme sig,
lale og handle nden Tilbagehol
denhed, med Frœkhed.
Desmirriado, da, adj. mager, nd
lœrel; lrisl, melankolsk.
Desmocha. f. Afskjœring.
Desmochar, v. a. afhuggc, afskjœre,
forkorle.
Desmoche, m. V. desmocha.
DeSmûchO, m. Affald, afskaarne
Grene. [nene paa Hjorlen).
Desmogar, v. n. falde af (от Ног
Desmogue, m. A/falden (от Hjo-r
lens Horn).
Desmontar, v. а. oprydde ndyrlcel
Land; kasle en Ryller af Sadlen;
afrive den доте Deel af en Byg
ning; plaie en Ager fersle Gang;
nedspœnde Hanen paa el Gevaar.
Desmontar, v. n. slige ned af en
Hest, ud af en Vogn, slige af.
Desmoralizacion, f. Demoralisallon,
таты: FordœrveLse, Sœdernes
Fordœrvelse. [darne
Desmoralizar, v. a. [ordm-‘ve Sre
Desmoronadizu. za,ndj. guirlande.
DeSmOronar, v. а. yilnrlergrave;
fordœrve lirll едет lidl.
Desmostarse, v. l'. gjwre (um Viin).
Desnarigado, da, adj. som engen
154 DES
Nrese har eller som har en gan
ska liden Nœse, slumpnœsel.
Desnarigar, v. a. afskjœre Nœsen
paa En.
Desnatar, v. a. afskumme Fladen
af Melk; (fig.) lage del Bedsle for
Desnaturalizacion, f. Berevelse af
Borgerrel; Landsforviisning.
Desnaturalizar, v. а. fralage En
Borgerrel; landsforvise. [bage.
Desnegarse, v. r. kalde sil 0rd lil
Desnevado, da. adj. sneeles.
Desnevar, v. a. borlska/fe Snee; la
de Sneen smalle.
Desnevar, v. n. smelle (от Sneen).
Везли/01,11]. Holding, djeun Grund.
Desnivelado, da, adj. skjœu, ikke
lodrel.
Desnoviar,v. a. skille Nygifle ad;
bevirke Opsœllelse af el ‚шиши
Bryllup. [Ем
Desnucar, v. a. brœklce Nakken paa
Desnudamente, adv. negen, in na
luralibus; lydeligen, klarl, aabenl.
Desnudar, v. a. afklœde; (fig.) af
lage det, hvormed en Gjensland
har vim-el bedœkkel; blolle, be
тов del Nedvendigsle.
Desnudarse, v. r. klœde sig af;
(de) (fig.) apo/fre sin Formue, af
lœgge,v forsage en Lidenskab, en
Mening.
Desnudez, f. Nagenhed.
Desnudo, da, adj. negen, afklœdl;
slel, aanslœndigl klœdl; (fig.) blo¢~­
tel, berevel del Nedvendigste; klar,
lydelig, швец/аду.
Desobedecer, v. a. отв ulydig.
Desobediencia, f. Ulydighed.
Desobediente, adv. ulg/dig.
Desobedientemeute, adv. ulg/digen.
Desoblignr, v. a. bcfrie En for en
Forpliglelse; vise Uheflighed mod
En, шаге En imod. {sloppelse.
Desobstruente, adj. som hœver For
Desobstl'uir, v._ a. hœve Forslop
pelsc.
Desocupadamente, adv. рт, 'uden
Forlegenhed, uden Hindring, uden
lleslfjœfligelse.
Desocupada, da, adj. ledig, efkes
las, штатам; tom, тещ. „
 DES
Desocupar, v. à. gjere fri, tem
yme, lade Noget vœre ubesat, vœ
re ledigt.
Desocuparse, v. r. gade ledig;
trœkke sig ud af Foi-retuinger.
Desojarse, v. r. a'nsl-rœnge @mene
for at see en jSnstand.
Desolacion, f. @delœggelsœ Tre
steslashed, Bcdravelse.
Desolado, da, adj. bedrevet, utre
stelig; adelagt, hœrjet.
Desolar, v. a. hœrje, adelœgge.
Desoldar, v. a. tage Lodningen op.
Desollada, f. Landslrygerske.
Desolladamente, adv. frm-kl, afor
skammet. [met.
Desollado, da, adj. frœk, uforskam
Desolladura, f. Flaaen, Hurlens Af
lrœkning (af Путем).
Desollar, v. a. flaae итал, af et
Буг; (fig.) Лице, lade En betale
vmeget dyrt.
Desollinador, m. Skorsteensfeier.
Desollinar, v. a. feie Skorstenen.
Desopilar, v. a. hœve en Ротор—
pelse. [dertrykkelse­
Desoprimir, v. a. befrie for Un
Desorden, m. óf f. Потоп; Ud
svœvelse.
Desordenadamente, adv. uden 0r
den, med Uorden, патентует
overdreven, overmaade.
Desordenado. da, adj. adsplittet,
oplest, (om en Armee).
Desordenar, v. a. bringe i Uorden,
afstedkomme Forvirring.
Desordenarse, v. r. komme {Нот—
den, i Forvirring; blive мотает—
lig, udsvœvende.
Desorejar, v. а. skjœre @rene af.
Desorganizacion , f.4 Forslyrrelse
al’ Orden. [dem
Desorganizar. v. a. [ответ-гс Or-i
Desortijar, v. a. hakke .lord om
Planter, hyppe. [Шеф
Desosar, v. a. lage Benene ud af
Desovar, v. n. gyde Rogn (рт Fi
skene). [Fiskene gyde Наум.
Desove, m. Fiskerogn ; den Tid da
Despabiladeras, f. pl. Lysesaw.
Despabilado, da, adj. munter, vaa
gen, livlig, opvakt.
Despahilador, ш. Lysepudser.
1 55 DES
Despabiladura, f. Tande (dat som
gaaer af Vœgen ved Pddsm'ngen).
Despabilar, v. a. pudse Lysei; ta
ge del Overfledige bort af Noget;
blive hastig fœrdig med oget;
(fig.) швы-е, gjere livlig, munter,
opfriske; draebe` ombringe paa en
hartig Maacle.
Despabilarse, v. г. (fig.) туже Sev
nen af sig, vaagne op, Шее тип—
‘ ter; despabilarse los ojos: were
pava sin Post.
Despacha, interj. velan, hurlig, ge
svindt!
Despachaderas, f. pl. grav, haard
Maade at svare pad.
Despachador, m. En, som expe
derer sig hurtig. ‘
Despachar, v. a. eœpedere, ати
dige, fuldfere; givre enEnde рт
Noget, endelig beslutte ; afsende en
Coureer; snelge sine Varer i en
Fart; (fig.) ombringe, drœbe.
Despacharse, v. г. lasrive sig fra
Noget, фате sig fri; ile, skynde
sig.
Despacho, m. Depeshe, Ефрейт
on; A/fœrdigelse, Beslutm'ng; Ви—
reau, Ewpeditionsloeale; Patent,
Eneretsbevillmg; hurtig A fsœtm'ug;
skriftlig Ordre.
Despachurrado, p. p. de despa
churrar: Es un despachurrado:
del eren latterlig, foragtelig Mand.
Despachurrar, v. а. slaae fladt,
knuse, slaae islykker; (hg.) svare
En. saaledes, at han intel Щеп
.war kan hitte.
Despacio, adv. lidt влет lidl, lang
somt, sagte, uden at поете sig;
i lang Tid; interj. зашит ikke
saa hurtigt! ацетат Eder ikke!
ìVamos despacio!V saa впиши
stop lidt!
Despacito, adv. meget langsonlt.
Despajar, v. a. skille Kornet fra
Halmen.
Despaldillar, v. a. forvride Skal»
deren, Skulderbenet.
Despalmador, m. вышита.
Despalmar, v. а. kjalhale et Skib.
Despanado, da, adj. bradles.
| Desparpajado, da, adj. lystig, mun
 DES f5b` DES
ш, opvald; шахтой, omstrael. i de, Reseña; Sarg., Китаем
Desparpajan, v. а. kasse от Мл— Hazzrdhod, ёмкостей, Streng
amlcm; отита; (fi/g.) разят—с hed; Malhed, видим; Uforsloam
от Ingsnlíng. fsm. mhd/l, Frœlehed; Ulykke, плащ,
Desparpajo,m.lef, щипает Vœ- ‘ Spot, Bespoólvlsa; á despecho,
Выраггатадо da, adj. brad, ал— ‚ adsv. ш. Trods for.
деп, ulòd; лапают ш Fammi» ’Despechugnß v. а. skjœre Bry~
зет, forfalden lil milled. stel af el Slykke Fjœrkxœ.
Besparramadm, па, s; @darmi Despechugm'se, v, n gaae mcd
Desparramamiento, m. Edelman, Mattel. шаткие: Brysl.
“Ответам. Despedazamiento, ш. Sanderslqiw
Везраггатаг, v. a. straf, пакете, тещ Sendai-riva», Senderslideu.
omslreo; (fig.) (‚отшив sin El» Нагребаем, v. а. затекание,
endom. sandorslide; despedazarse de п
Desparramarse, v. n. «librada sig sa.: rean af шик.
fordelc sig; (Wg.) опиуме sig til Despedida, f. Afskedtagen, (Пума;
Fumaůelsor, more sig over nl la. postrera; dßsped'xda: del sid
Maade. [sn-aan. ste Fal-vel.
Desparrame, m. сшитом. 0m» Despedido, da, adj. агавами.
Desparlidor, m. пташек, en, Despedimienm, m. ‚шиш.
som deler, {тщета {отбит Despedir, v. a. Вши, afskyde; af
Despartir, v. а. dele, талые, [br skedige; felge E-n ud (ш Deren),
dele; давшие Ваш, som вишня, таща; (ßg.) {отшив Ест; ucl
‘sti/ln Fred {шепот dm; lame, brede Гаити, udbrede Lys; af»
стаде. [ьщ forbòoß'e. зама, убив Afslag. [ya Fal-val.
, Desputarrar, v. a. bringe til Tann Dewedirse, v. r. lage Afsked, si,
Despatarrarse, v. r. forstumw;. Despedregar, v. а. reuse en Mark
bli'vo ubevœgclíg af Forbauselse. for Same. v [шея af.
Despatillar, v. a. haute. Despegable, a'dj. aflaselig, som kan
Despavílad'o, da,adj. V. безрам— Вещюваа imeuxe. adv. med Haard
lado. ш; wenligen., haanlígeu.
Despavoridamente,ndv. „лазить. Despegado, da, adj. mae, haard,
Despavon'do, da, adj). forsk'rmlalcet. шина, vanskelig а: omgqaes.
Despavorìr, v. n."vœre [отит-ш]: Despegar, v. a. Issue ‚ища der cr
kol (bruges kun пищи og Par Итог.
ticip passiv). Despegalxse, v. r. жажде sig lil
Despavońvse, v. r. гаммам baga fra En, bryde med ham.
Despeadura, I'. y despßamiento, Варево, m. Вдали, Haardharl i
m. Smerle i Решите altar al Characteren; Ките i Реж/‚заём
have удав! meget eller langt, Smer Вши! Этаном Устюг.
te ved al шву-е saarbcnet. Despeinar, \'. a. bringe Haufe! à
Везреагзе, v. г, blive sam'bcn-ol. Lím-den. « merel.
Despechadamente, adv. «впускн— Despejadamente, adv. fm'll uga
gen, wed, ulaalmodigcn. Despejado, da, adj. fri for» Hin
Despechador, m. haard, тут driuy; klar, тее-щыщ; fri, aa
' hjertlg Машинист; en, sum be ban, «general {Ищет livlig, upf
пишет. vala. хитам; Шаг. java.
lDespechm-1 v. а. bem-svn, выше, певшим, v, a. borlryclde Hiudriu
gjare ища/тешу, gjore [отшт— «gen фате fri, saba», rydde, хит
let ; paalmggc, ovarlœs'sß med Byr bot".
der, Skalier. Шарфик, v. n. famme el Stad,
Despecharse, v. r. [отшибе готам егзсщ, ватт dettami
Despacho, m. heftig Шпунт, Уко— og fra. «m» ‚
 CURS ’1*5'7 DES
щадит, тещ. Pines.' Pleas 'new Desperdiciador, m. адепта.
Despejarse, v. r. more sig, adspre yDesperdieiar, `v. a. Ежи-юане, for
‘de sig; 'anlage en eis Frmd, Yen mte. `[arden
'vis *Ugenerlhed i Omgang. ‘Desperdiciq m. Borledslen, 'For
Despejo, m. Бог-шепнет af Hin >Desperdigar v. a. skillc, dele, brin-
ürînger, Rgddiggiaretse af el Stell; ge fra hinanden, adsprede.
livüghedjbelrageligt, мутит 'Vle- _ Despel'ecerse, v. r. enske mad Hof
sen; Drislighed, готов/шва. tighed, for-gade af Begjœrlighed
Despellejar, v. a. [lane Hnden af. yafter noget; desper-ecerse lde ri»
Despelotar, v. a. bringe Haaret lij sa: reune af Latter.
Uorden. ' Desperezarse, v. r. strœldœ sig `af
Despeluzar, v. a.' 'V. despclotar. Trnelhed eller afLyst ш atV sove.
Despeluzarse, v. т. ‘reise sig 71nd De'épemade, da, adj. trœt, имм
Народе: (om Нити); l iel >
Despenar, v. а. Ьете En foerum Despertar, v. n. опиуме op, vaag
mer, for Ned. ne; blive lclogere, forsigtigere, for
Despendedbr ra, владеют. nit/ligera.
Веврепдец v. a. odelœgge, borl Despertar, 1v.-a. шкив; ту.) op
edsle sin Eiendom; (fig.) bort-‘ ите -Tankerne, kalde `tilbage i
vdsle Tiden. Tankerne, iE'rindringen; trœloke
Despensa, l'. Spiiskammer, ‘Mad-j nel af `en ила/агат; uœltlce af
bod; Marivarer,`Forraad afLee-’ Uvirksomhed, af Dorskhed.
nelsmidler; despensas pl. (Мути: ! -Despìeaxg v. -n. `neem: sig for en
Despensero, ra, s. Iluushoomesler, Fernœrmelse. [vœre fornœrmet.
Vaart, Vœrtinde, ’en, тот fore# \Despícarse, v. r; (de) ophere >at
slaaer Bestyrelsßn af et Haus og Desplertamente, adv. [дерзнут ‚
‘hvad Aderlil avrei'. forstandigen, рт en этажу Maa
Despéñadamemé, îadv. inver ‘Hals )He` . .
og Hoved, iHasl, paa en forvo Despierto, ta, adj. vœkkel, арочные: ;
een Maude. yaarmagen; »opvnœrlasom Wampas
Despeñadero, m. Afgrand; (fig.) selig; tiellèg, opvakt, тиф/19.
jlfgrund, Ulykke, Fare. . ‘ ‘Despillarradamente, adv. I'pam »en
Despéñamie'nto, m. Nerim/rien, грусти, forreven Maude.
(fig.) hastigl, фишку: Fald. Despillarrado, е da, adj. мани.
Despeñar (de)^v."‘a. пупе Noyet -Despilfarnam v. a. fordœrve, ‘for
ned. ‘ -’ " "' styrre; фашизм, тати. ч
Despeñarse, v. г. (fig.) sig/rte sig -Desjiilfarm1 m. Misbrug; Ureenlig
i en Afgrund, нажив sig [МИМ-1 ’wed ; 'ßdslenfßdsethedvßortadslem
re, sty/rte sig-i 'et ‘Svcelg af Lal -Despinlan vnu. шинами der
тет, ile sin пищит imede. er'malet; '(fôg.) forantlre, bringe
Despeño, m. NedfaIden, Nedslg'r-l len ‘Sag i Howden.
len; (fig.) hastigl, тишину: 'Fard Despintar, v. n. udarle.
Tab af AAnseelse, )Ere усы; Un-v 'Despinlarse, 1v. r. trœkke [eil -i
стужу. ‘ ~ Kortspil, ddspille ethft тщес
‘Bespepitarse,­ v. г. Менуе «sig Ähas, ‘forvel endet.
(fig.) `lale идиотии, ‘uden EY' “парторг, v. а; luse, "'Itœmme Lans;
'terlanke i (fig.) drage En ‘ad afililendighad.
Despercudlr, v.- а. теме, щите Незрячие, m.y Heen, Satisfaction
Nagel, som lœnge'har Юте! паша; for en Fornfermelse.
sigt. ‘ ' Бытием, У.’ а. b'rœklae тушит,
Desperdiciadamente, adv. paa^en slaae ismaa Stykleer, нише.
elisel, жившему-Маши. " д Despimwe, v. r. y(fly.) патлами
Dasperülciádn, дама]. Мать al sin Omsorg, al sin Flid paa
 DES
Noget. [ша/наша.
Desplacer, m. Misforneielse, Sorg,
Desplacer, v. a. inishage.
Desplatar, v. a. adskilte Sete fra
andre Metaller (lwormed det har
vœret btandet).
Desplayar, v. n. trœkke sig tilba
ge fra Bredderne (om Havel).
Desplegar, v. a. наглые, udbrede
Noget, som har merel summen
lagt; (fig.) forktare, udvikle, op
Маге; desplegar las velas: завис
Seit til (udfotde Seilcne); no des
plegar la boca ó los labios: ik
vke titkke Manden op, tie ganske
stille.
Desplegarse, v. r. springe ud (om
Blomster); desplegarse las tro
pas: udfolde sig (om Trapper),
deployere, opmarsohere.
Desplomado, da, adj. skjœv (ikke
todret).
Desplomaŕ, v. a. bringe ud af Lod.
Desplomarse, v. r. tabe sin lod
rette Stitling, hœnge over til den
ene Side, (fig). falde sammen, 31уг
te sammen (от en ngning).
Desplome, m. Mangel paa _lodret
sealing.
Desplumar, v. а. plukke Fjœr af;
(fig.) plgndre En, udplyndre.
Desplumarse, v. г. miste Fjœrene
(от Fuglene), skifle Fjœr, туи.
Despoblacion, f. Mangel paa lie
folkning, Btottelse for lndeaanere.
Despoblado, da, adj. blollet for
Folk, ede, ubeboet. [Stad Despl'eocupar, v. a. belage En en
Despoblado, m. отел, ubeboet
‘Despoblan v. а. blotte for Folk, Desprevencion, f. Mangel pad For
фате ade; (fig.) blotte, formindske. sigtighed, paa Omsorg, paa For
Despoblar, v. n. forlade et Land,
gaae derfra.
'Despoblarse (de) v. г. btottes for
Indudanere, blive ede.
Despojar, v. a. bereue, plyndre, Desprevenido, da, adj. blottel for
ved Vold Ieller List bemœgtige Desproporcìou, f. Misfarhold.
sig en Andens Eiendo'm.
yDespojarse,v. г. afktœde sig; op
give sin Mening.
Despojo, m. Afktœden; Rov, Byt
te; Eflerladenskab, aflagte Klœ
der; despojos, pl. Levm'nger .ef
ter et Maaltid. ,., .‚
158 DES
Despolvar, v. n. также, afrysle
Slee.
Despolvorear, v. a. V. despolvar.
Desposado, da, adj. som har
Haandjern paa Hœnderne.
Desposar, v. a. forlove; gifle bort.
Desposarse, (con) v. r. gifte sig.
Desposeedor, m. Rever, Rans
mand, en, som berover enAnden
hans Eiendom. [han eier.
Desposeer, v. а. bereve En hvad
Desposorio. m. Forloeetse, Aigle
skabslefle; Bryltup.
Déspota, m. uindskrœnket Her
sker, Despot. j
Despóticamente, adv. paa en vit
kaarlig, despotisk Maade.
Despótico, ca, adj. despotisk, ита
skrœnlcel, vilkaarlig.
Despotismo, m. Despolisme, vit
kaarlig uindskrœnket Magi, Ud
avetse af et despotisk Попадет—
me. uden Eftertanke.
Despotricaxj, v. a. tale uoverlagt,
Despreciable, adj. m. f. foragte
ligI stel, elendig.
Despreciar, v. a. foragte, падшег—
dige, nedsœtte; vise fra sig med
Uventighed, med Haardhed.
Desprecio, m. Forage, Haan; Af
slag. [lade
Desprender, v. a. lesne, skilte, les
Desprenderse (de) v. r. lesrive sig,
falde fra; (fig.) lesrive sig fra М)—
get, a/holde sig fra Noget. .
Desprendimiento, m. A fstaaelse fra.
forudfattel Mening.
beredelse. '
Desprevenidamente , adv. uden
Omsorg, uden Forberedelse, aven
ш. [Forberedelse, for Omsorg.
Desproporcionadamente, adv. u
forholdsmœssigen.
Desproporcionar, v. a. giere afor
holdsmœssig; berefve del rette For
hold.
Despropositado, da, adj. инте
lig, шину, ,upassende, naragtig.
 DES 159 ‘ DES
Despropósìto,` m. . Urimclighed, Desrizar, v. a. bringe Haarpynlen
Damhed, asammenhœngende Snak; i Uorden.
frœk Fornœrmelse mod En. Destacamento , m. Delachement ,
Desproveer, v. а. berave En head en Afdeling SoIdater.
der er nadvendigt lil hans Un Destacar, vv. a. detachere, afsende
derholdm'n'g. endeelSoldaler bort iet 12585850—
Desproveldamente, adj. uforbe med. [men
redt, ufor-udseet, uventet. Destajador, m. Slags Smedeham
Despueble, m. V. despoblaclorì. Destnjar, v. a.»overtage eller over
Despues (de) adv. влет, siden. drage et Arbeids paa Accord;
Despulsarse, v. a. komme i en hef fastsœtte Priis og Betingelser for
tig Sindsbevœgclse; (fig.) vœre li et Arbeide.
denskabclig машут, forets/:et iEn. Destajero, m. Entrepreneur, en, som
Despumacion, f. Aris-kammen. overlager et Accordarbeide.
Despumar, v. a. afskumme, Destajo, m. Accord , Overeenskomst
Despuntar, v. asafbrœkke en Spids. om el Arbeides Udferelse; ven
Despuntax', v. n. selle omkring et der por destajo: sœlge i Detail.
Forbjerg; (fig.) vise Skarpsindig Destapar, v. a. aabne, lage Prop
hed, Aamt; springe ud (om Шот— pen af, tage Spandset af.Á
slerknopper); bryde [тат (от Da Destaparse, v. r. tage Slerct bort
gen); despuntar el dia: Dagen fra Ansiglet, [еле sit Ster,
bryder frem, gryer. Destarar, v. a. trœlcke Thara fra.
Despunlarse, v. r. baie sig (от Destartalado, da, adj. uordentltg.
en Spids). Dastazador, m. Slagterknœgt.
Desqniciar (de) v. a. tage en Der Destazar, v. a. dele, hugge i Styk
af Hœngslerne; (flg.) ryste, brin ker (om Kjed). [Hu/us.
gei Uorden, lesne. Destechar, v. a. tage Taget af et
Desquijarar, v. a. slaae Kjœvebe Destejar, v. a. tage Tagstenene af
net af Led. et Haus ; (fig.) lade En теге uden
Desquilatar, v. а. nedsœlle Galdels Forsvar.
Vœrdi; formindske Vœrdicn af Destello, m. et Flaidums Udflyden
Noget, nedsœlle Prisen. draabcviis; Funklen, Glands.
Desquitar, v. a. vinde tilbage hvad Destempladamente, adv. mien Ог—
man har tabt z'- Зри; g-iere En den, uden Regel. [udsvœvende.
god igjen. Destemplado, da, adj. uordentlig,
Desquitar, v. n. & desquitarse, Deslemplama, f. Uorden, Udsvœ
(de,) v. r. henne sig, tage Revan velse; Usœdelighed; Uregelmœs
che; vinde tilbage hvad man har` sighed i Veirliget; Ubestandighed
мы i Spil. i Characleren, шла/щами; Uro
Desquite, m. Opreism'ng, Gjener» líghed, stœrk Bcvœgelse 1' Pulse".
holdelse af det yman har tabt i Destemplar,v. a. bringe i Uorden,
Spil; Неон, Revanche; en des [омуте Overeensstemmelseßam
quite: lil Gjengjeld. klang, Enighed; ордам i noget Fly»
Desx'abar, v. a. afhugge Halen paa dende; forstemrne ct Instrument;
et Dyr. berove et Instrument sin Skarp
Desranchar, v. n. y. desi-unchar hed, giere Staal bladt.
se, v. r. даяние: (от Kamme Destemplarse, v. r. overskride
тают, som likke ville boe sammen Maadeholdhed ens Grœndser, fare
lœnger). op, giere sig skyldig i Eœcesser;
Desrazonable, adj. агата/Ну. have et let Anfald af Feber; til
Desreglado, du, adj. nordentlig, lid be sin Skarphed [от Зшаш).
dertig. Destemple, m. falsk Accord, Dis
Desreglarse, v. r. blive uordentlig. sonants; Uorden1 Rystelse i змеи
 ш '160 DES
ellerLegems Вежа/Гашиш; Over поэтам, v. a. lese Hunde af
ilelse; let Upasselighed. KabbeIel.
Desbeñir, v. a. betage Рите, blege. Destral,m. вазе (lil Veedhugning).
Deslernillarse, v. r. brœkkes, len-uses Destrenzar, v. a. oplese en Ftelle.
(от lirusk); deswrnillarse de ri Destreza, f. Duelighed, Behamdig
sa: lee af [ш Hak, тете af hed; Fœglekunst; List, Kunstgreb.
Latter. [flyglighed Deslripar, v. a. шара Indvoldcne;
Deslerrar (de) v. anjage i Land (fig.) aabne, udvide; lrœde ип—
Desœrronar, v. a. slaae дотащит der Fedder. шиитами.
per islykker. Destripalerrónes, ш. Bagle-nner,
Desietar, v. a. щите fra Brystel; Destripular, v. a. aflakle al Skib.
(fig.) sende Bern ud fra Fœdre Destrizarse (à, de) v. r. ту.) far
nehusel blandt Fremmeda. tœres af fErgreLs'e, Grœmmelse.
Destetarse, v. г. bereve sig en Far Destrocar, v. a. ophœve .en Tusk
naielse; opgive en stem Vane. handal, el Bylle, bylle am igien.
Немые, ш. Afvœnnen fra Brgslet. Bestron, m. En, som leder en Blind.
lDestierro, m. Landsforviisning ; de Destronar, v. a. dethronisere, sle
stierro de un año: Fmiiisning de fra Thronen.
paa el Aar. Destroncar, iv. a. afhugge el Trte
Destilacion, f. Destillation, Filtre ved Stemmen; Wig.) afbryde en
ring, draabeviis Udflgden. Tale, en гашиша; giemaemskue
Destiiadera, f. Deslileerkolbe. Ens Planer og hindre dem Ud
Destilador, m. Deslillaleur; sto»` ferelse. ‘
Marler af Sandsteea lil at film Destrozar, v. a. knuse, brœklse Шун—
re шт; Deslilearkalbe. ker, edelœgge; lilfeie en Armee
Витал v. a. 6r n. deslillere, fill ~el Nederlag, jage den pad Flugl;
rore, идише, falde Deaabe for (fig.) forede sin Eiendam.
Draabe Destrozo m. Kansen, Заметьт—
Destinacion, f. Bestemmelse. den, 0delœggalse; enAmlees Ne
Destinar, v. a. beslernme. derlag, Bladbad.
Destino, m. Skjœbne, Lad, Beste1n­­ Desiruccion, `f. lolal erlelœggelse,
inelse; en Tings eller Persons Ве— Udelœggelse i Bund ag Grund.
slenwnelse lilNoget; Stilling,Ern­ Desir-activamente, adv. _aaa en ede
bede, Plads. lœggende Mande.
Destitucmn, f. Afsœltelse. Destructìvo, va, adj. edelœggende.
Desiituido, da, adj. afsat, berevel Deslrueque, m. Ophœvelse af Tusk
al Hjœlp, hjœlpeles. handel, af Bytte. [lœgges.
‘Deatituie v. ya. afsœlte, bereue En Deslruible, adj. m. f. som kan ede
Embed@ впишу, fralage et an Destruidor, ra, s. Hdelœgger;
[этого Hoera. Destruir, v. a. edelœgge; farede,
Destacar, v. a. отдав Haaret, borledsle sin Eiendom; (fig.) от—
\bringe [Миру/от: i Пете”. slgrle el System; adclœgge En,
Deatoroer, v. a. dràie op, atlete op; bereve ham Midler til al kunne
ту.) breige i Orden шел. leve.
Demorcerse, v. r. drive, homme i Desubstanciar, v. a. svœkke.
Drivt, i дуть {от Skiùe). Desucacion, f. Udpresning vaf щ.
"Destomülar, Av. a. врат en Skrue. Desuellacaras, m. grovl, uforsktmi«
mstornillarse', v. lr. handle, tale met Menneske.
„шиит. Desnello, m. Flaaen; (fig.) Ufer
Destoiro, ytra: `Samrnenlrœkning af skammanhed, Frœkhed; es un de
Ordene -de este-otro, de esta otra suello: bruges »am ',Falk,»dar .taf
aller de esto otro: frafdenne, ge for heie Priser aller afpres
anden. se Penge рва en .ubmmhjeßtig
 DES
l
161 DES
Maade. [Brug eller Sœdvane. baden, (men senere tilladt).
Desuetud, f. Авт/рт af en вши, Desvedar, v. а. hreve et Forbud.
Desunidamente, adv. adskilt. Desveladamente, adj. omhgggeli
Desunion. f. Adskillelse; (flg.) Ue gen, med Opmœrksomhed, aar
nighed, Splid. eaagent. f
Desunir, v. a. adskille; (fig.) gia Desvelado, da, adj. aarvaagen.
re`uenig, slif'te Splid, Uenighed. Desvelar, v. a. holde vaagen, hin
Desuñar, v. a. afrive Neglene. dre fra at save. '
Desuñarse, v. r. (fig.) overgive sig Desvelarse; v. r. (flg.) eœre aar”
ganske til en Last eller slem Vane. vaagen, omhyggelig, 4opmœrksom,
Desusadamente, adv. mod Skil.' wrig.
og Brug. Desvelo, m. Sevnleshed.
Desusado, da. adj. ubrugelig. Desvencijar, v. a. adskille hvad>
Desusar, v. a. ногтю af med. der ber vœre forenet.
Desvaido, da. adj. lang, mager, Desvencijarse, v. r. givre sig ster
tynd, spœd, smallivet. Umage, anstrœnge sig overmaade.
Desvalido, da, adj. forladt, hjœl Desvendar, v. г. tage el Bind af.
pelas, beravet al Hjœlp. Desventaja, f. Uheld, Skade, For
Desvàlimiento, m. Forladthed, urettelse. [fœlde
Hjœlpeleshefl. [mer. Desventura, f. Ulykke, Ulykkestil
Desvan, m. Tagkammer, Loftkam Desventuradameute, adv. шут
Desvanecer, v. a. oplese, fordele, , ligen, ulykkeligviis, paa en игу —
lade forsvinde; adsprede, ede kebringende Maade.
Iœgge; (fig.) gjere slolt, forfœn Desventurado, da, adj. ulykkelig;
gelig; desva'necer su pena, su dum, indskrœnket, enfoldig; gier
cólera: uddunste sin Sorg, sin rig, karrig. к
Vrede, lade disse forsvinde. Desvergonzadamente, adv. paa en а
Desvanecerse, v. r. „данные, op uforskammet, frœlc, skamles Maa
lese sig iDimeter, gaae op i Reg, de. [met, frœk, skamles.
forsvínde ; blive wimmel, blive af Desvergonzado, da, adj. uforskam
mœgtig. ‘ Desvergonzarse (con) v. r, mangle*
Desvanecidamente, adv. stolt, hov Respect, tale, handle paa en ufor- '
modigen, forfœngeligen. skammet Meade, frenz/‘ere Gror
Desvanecido, da, adj. forfœngelig, heder mod En.
stolt, hovmodig, opblœst. Desvergoñadamente, adv. V. des
Desvanecimiento, m. Forfœngelig vergonzadamente.
hed, Stolthed, Hovmodighed; Ho Desvergüeuza, f. Uforskammenhed,
'vedsvi-mmel, Afmagt. [Skibe), Frœkhed, Skamleshed; uforskam
Desvarar,v. n. blive flot igien (от met frœk Tale eller Handling.
Desvarìadamente, adv. taabeligen, Desviado, da. adj. skjœn, helden
abeleiligen, urimeligen. ~ de ,­ fjernet,`afsondret.
Desvariado, da, adj. letsindig, taa Desviar (de) v. a. Пете, bringe
belig, ubesindig, urimelig; (flg'.) En fra den rette Vei; (/lg.) brin
som fjerner sig fra Regel, fra ge En fra enMenlng, fra et be
Orden. stemt Forsœt, fraraade; pa
Desvariar, v. n. tale eller forefa rere, afbede et Stad, et Hug (i
ge sig urirnelige Tingpforlange, Fœgtekwnsten).
foreslaae nnget Uforwuftigt. Desvío, m. den Omstœndighed at
Desvario, m. Улита, Phantaseren, тете kommen fra sin Vei, at vœ
Overspœndthed, Urimelighed; U re ffiernet, тете bragt fra sin Vei;
lighed i Charakteer, Ubestandig (fig.) Foragt, Haan, Uvillíe.
hed, Lunefuldhed. Desvirar, v. a. beskjœre en Sko
Desvedado, da, adj. forhen for saale.
11
 DBS 162 DBV
Desvirtuar, v. a. витые, bereue иене", fordœwe.
Nagel del: Kraft, dels Virksomhed. Deleriorarse, v. г. forvœrres, bli
Desvivirse (por) v. r. due af Kjœr ve змием, forfaldo. [rioraciom
Иудей, forlœres af Begjœrlighed, Deterioro, m. Forvœrrelse. V. dele
Ишиас af Ulaalmodighed. Deterniinacion, f. Bestemmelse, Ве—
Desvolvedor, m. Skruejerng Skyne slulning, Paalgendelse; Mod, Dri
Mgle. His); Тварей”. зимы, Bestemlhed, Элем-шт—
Desyelo, m. Opleen, Smells» (om hed.
Помост: v. a. [отита Fade». Determinadameme, adv. besten». _
Deszumar, v. a. "ушиба/«т ud mollig/en, днищам; paa rm be
af Nagel. лепи, “щиту ИМ.
Deuil (en) adv. жуёт—пей, шеи. Determinado, da, adj. besleml., ri»
Detalillgai', v. n. givre Анкетки solul, твид, madly, [опишет
gel last. ` Delenainarjà) v.a. bestemme, (щ—
Detallai', v. а. detaillers, fui-ladle, slnlte, гашиш; skielno, were Fur
Vbereue muslœndelige». щи, erkjemte; afghan, dumme,
Пешие, ш. Detail, (hast ` le afgive en тщетными.
derne, alle Enllalllwderne ved м Determinativo, va, adj. bestemmenA
Sog. I de, “устные.
Вешаем", г. Upsœuslse, Umm Detersion, f. погашение, Renselse.
lelse, llensland; Arrest рад Gods', Delersorio, ria, adj. del, som уют
pau Personer. тает; revisende (от et Saar).
Detener, v. а. uplwlde, Мишке; aa-­ Наевшись, adj. ш. Г. af'skyelig, w
тщете; holde lilbage; тестю: детищ/ужу.
vedla'gelwlde. Detesìableniente, adv. afskyelígen,
Detenerse, v. r. stamlse, nele, op pao, en vederslyggelig Maude.
­ hulde sig, komme [от заем; ту.) Deteslacion, f. Afskye, Vederslyg
blive Slaaende [ил-а: bele'agle No gelighed; Forbandelse.
gel; (en) slamlse i sin Tale, blŕve Detestar, v. a. дыша, have Af
forlegen. [заем skye for ; fo'rbaœde.
Detenidamente, adv. жуют, Detraccìon, f. Baglalelse, Внуш—
Detenido, da, adj. seen, langsam, skelse; Adskillelse, Ватты-пазе.
ubesleml, «паштета; anholdl [от Delractor, m. Baglaler.
el Toug ombofd l Skiba, som un Detras (de)adv. bag влет; i Fra
der Heùm'ngen kasles om en Slap vœ'relse. [чтите
per for at holde an, for al slop ВеШшепЮ, m. Tab, Shade, For
pe Leberen i Heiselah'eis); ту.) Deuda-,L Сдан; Sky/ld, Радж/яд:
warrig, karrig, smaalig. contraer deudas: komme гадом.
Delentation, f. Tilbageholdelse af Deudo, da, s. Мушку, Paare-
_ en Авдея: Eiendom. rende,
Delentador, m. En, som штуд Deudo, m. вдавить.
holder Andres Gods рае en иге!— Deudol', m. Debs'lor, Skyldner.
mœssíg Meade. Devalar, v. n. drive (от el ЕМ).
Паштет, v. a. beholde en Anden.: Devannr, v. a. baspo af, vinde авт;
теплот, tilbageholde шрам en omvikle, neste; devanar las Ш—
welmœssig Manda. pas: Меде, смуте En, gian En
Detergente, adj. m. f. тщете (om ulaalmodig.
el Saar, som maa помад reeel. Devanesr, v. n. makke i Taagel,
Deterior, adj. m. f. slcllere, af en ритмам, tale вин1`отешув sig
dam'ligere Опиши. un'melo'ge Ting, уадв fra For
Deterioraeion, f. Катюше, for standen.
ищите! Tдивна, forríngel Уши“. Devaneo, m. Vaas, w'ivlwligl Slick,
Deteriorar, v. a. [отит-щ giura Садки, Мажазегт.
 ША 165* Ш‘А
Devantal m. Forklœde. l Dag; día critico : afgierendo, far'
Devastacion, f. Hœrjen, Udplyn lig Dag; bello dia: пашет Dag;
dring, @delœggelsq ‘ dla corto: kort Dag: de dia en
Devastado, da. adj. давшее, hœljet. dia: fra Dag ш Dag; de día à
Devastador m. Bdelœgger. dia: fra den ene Dag til den an
Devastal', v. a. hœrje, adelœgge, den: dia de feriad02Frz'dag; día
plyndre. de trabajo: Arbeidsdag; el primer
Devengado, da, adj. гигиена. albor de dia: delferste Glimt af
Devengar, v. a. forljene ved Ar Dag; dia de hacienda: Arbeids
beide Kc. dag; dia de años: Geburtsdag;
Devocion, f. Fromhed, Gudsfrygl, día del dicho: Forlovelsesdag;
Gudsdyrkelse, Andagt; Hengivenf dia de sufrir: uheldig Вид, pag
hed for En; estar á la dev_ociou :waken Au miszykkes; dia' pardo:
de alguno: lamère En hengíven. merk,
туямиsk etag;Dag;_ dia dia:
diav pox` pesado:
heer
Devocionero, ra, adj. from, an»
dœgtig, умру/9:59, som viser Dag, daglíg; entre día: íDagens
Fromhed, Andagt i sit Ydre. Leb; á día prefijo: pad e» бе—
Devolucion, f. Hjemfald, Eiendoms slemt, aflaltDag; el día de hOY,
Overfm'else Hl en Anden, som for hoy en día, hoy dia: iDag; en
hen har­ yvœret Besidder. dia de Dios: aldríg; en dias de
Devoluto, ta, adj. Memfalden. vivos: saalœnge som Verden
Devolver (Щи а. give tilbage, er налет; hacer del dia noçhe у
statte; afvise en Retssaglil en fo de la noche dia: фате Dag т
regaaende Instants ш nye og_ be~ Nat og Nat til Dag; manana
dre Behandlîng. - sera otra dia: iMorgen er det
Devolverse, v. r. vende tilbage', fal ogsaa en Dag едет т i Morgen
de tilbage щ den ferste Besidder, kan meget fol-andre sig; salir del
(om Lehn диет Patronatsretlighe dia: trœkke sig, i атташе [от
der). ßieblikket, ud af en Forlagenhed
Devorador, ra, s. En', som slager, for at vinde Tid; su dia: [уме
[отдаете-г; fuego devorador: for lig Dag for En; dias ha: de: er
tœrende Ild. НМ). lang Tid siden, del er [lere Dage
Devorar, v. a. sluge; fortœre (от siden; dias y ollas: med Tid og
Devotamenœ, adv. from, med Taalmodighed faaer man All; dar
Fromhed, andœgligen. los dias: вязке e» lœdel'ìg Fest;4
Devoto, ta, adj. from, som ориг]:— buenos dìaszrgod ау! de dia:
ker til Gudsfrygt; hengiven. det er nage» id змеи; todos los
Devuelto, p. p. de irr. verb. de~ dias: daglígen.; dar los buenos
volver,adj. forkaslet, lilbageviisl. dîas': enske god Dag; en dias de
Dezmar, v. a. betale Tiendeyîlœ Dios: амид; еп los dias >de mi
ve Tiende; decimal-e, udtage hem' vida: aldw'g; en cuatro dias: i
tiende Мата (ш Afslraffelse). A leert т; yendo dias у шлешь
Dezmeria, f. et District, Мот Тё do dias: тщета, l Mellemlíden.
enden lilherer Kirken слег en pri 'Diabéticm f. Sygdom,lhvorved «man
vat Person. f _l ikke kan ломе Úńnén'.
Dezmero, m` En, som betaler Ti Diabla, f. аптеку Mœvel, Djœ-`
ende; Tíendeforpagter. vels Qvìnde,`megef slam выпад
Dia,m. Dag; dia aciago: ulykke á la diabla, adv. slet щам, ud#
lig, „пемзу Dag: dìa adiado,` dia fart uden mindsle Отлив. ‚ __ ‘
diado: besteml Dag, Ганза! Dag; Diabledad, .f. Djœvelskab. . r -
día artificial: Dag, Tide» imellem Diammomydim de сизыми“
Solens Opgang og Nedgangsdîa 4 Djœvel ; ((ng Iistíg, rœnkefuld Perf. l
claro: klar Dag; (flgi) lykk'elìg son; omit, meget маску: hdet'Bam.
H
 DIA 164 DIC
Diablo, m. Djœoel, Dœmon, ond i forskjellige Betydninger.
Aand, ond Engel; (fig.) stel Men Dialogizar, v. n. samtale, indklœ
neske; flirt, listig, ondskabsfuld, de i Samlaleform.
rœnkefuld og derhos styg Person; Diálogo, m. Dialog, Samtale.
diablo cojuelo: den listigste af Diamante, m. Diamant, [Edelsteen ;
Djœvlene (et Menneske, som зал! (flg.) Наш-диод, Fasthed; dia
ter Splid iFamilierne og som se mante brutof raae Diamant.
gur at bringe L'lykke over Alle); Diamantista, m. Diamantstiber,
el diablo predicador: bruges om Diamanthandler.
et Menneske, der taler godt for Diametral, adj, m. l. diametral,
sig, giver gode Raad, men hand som henharer til Diameteren, феи
ler selv meget slet; ahi será el «nemskjœrende
diablo: (fig.) just da kommer det Diametralmente, adv. tvers igien
vœrste, just da vit del vœre far nem, fra den ene Ende af Dia
Iígst; como el diablo: det vor meteren —— Gjennemsnittet — tit den
som Djœvelen; es un pobre di anden.
ablo: del er en [ату [уже]; Diámetro, Diameter, Gjennemsm'l,
no ser muy diablo: ikke have (en ret Linie trukken fra et Punkt
opfundet Krudtet; quebrar el ojo i Periferie» til et шиш igiennem
al diablo: forhindre on Forbry Cirkelens Centrum).
delse, en Ulykke; que diablos! Diana, f. Diana, fabelagtig Gud
hvad Шедшие!!! inde; Morgenreveille, Trommeslag
Diablura, f. djœvelsk 0ndskab, Dri ved Daggry; tocar la diana: slaae
slighed, Forvovenhed. Reveillen.
Diabólicameute, adv. paa en djœ Dianche y diantre, ш. Djœvel.
velsk Maude. Diapalma,`f. Stags Plaster (bled
Diabólico, ca, adj, djœvetsk. giarende). [sìk).
Diacono, m. Diaconus (девиц; Diapente, m. Quint (Streng i Mu
Vœrdighed. Diaprea, l'. rad-violet Blomme.
Diacústica, f. Lydlœre, Tonelœre eI Diariamente adv. dagligen.
ler en Deel af denne. Diario, ria, adj. daglig.
Diadema, m. f. Diadem, kongeligt Diario, m. Dagbog; daglig [ldgi/t;
Hovedsmykke; Krone, Kongeoœr ~ Journal, Ugeskrift, Dagblad.
dighed; Helgenskin, Glońe. Diarista, m. Journalist.
Dial'anidad, f. Gjennemsigtíghed. Diarrea, f. Diarrhoë (Mavesyge).
Diafano, na, adj. giennemsigtig. Diatriba, f. bitter Critik.
Diafragma, m. Mellemgulv (i Ma Dibujante, m. Tegner.
ven),- Skillevœggen i Nœsen. Dibujar, v. a. tegne; (fig.) beteg
Diagonal, adj. m. f, diagonal, om rie, beskrive.
en Linie, som gaaer fra den ene Dibujo, m. Tegning, Skizze; Teg
Vinkel til den anden щелкнет Сеп— nekunst; (fig.) mundtlig Beskri
trum af en rettinet Figur; tajo oelse. ,
diagonal; et vist Hug i Fœgte Dicacidad,f. Hang til Spng, Spot,
kunsten. Skjemt; satirisk Lune, satirisk
Diagonalmente, adv. i en Diago Vid.
nallinie, diagonalt. Diccion,f. 0rd, Udtryk; Talemaa
Diográlica, f. Tegm'ng, Skizze. de, Maude at udlrylcke sig pau,
Dialéctica, l'. Dialectík, Disputeer Foredrag.
kimst. Diccionario, m. Ordbog.
Dialecticamente, adv. efter Dia Dicha„ f. Lykke, Lyksalighed, lyk
leclikens, Logikens Regler. [от. keligt Tilfœlde, Begivenhed; por
Dialecto, m. Dialect, Mundart ; Idi dicha, à dicha, adv.: tilfœldigviis.
Dialogia, f. Gjentagelse ìaf et 0rd Dichas pl. Fomßielser, Eresposter
 DIE 165 DIF
Rigdom, Vœrdigheder, All, som lest-enter for hver Dag. .
kan фате Livel behageligl. Dietas, m. pl. levende вишу, som
Dicharacho, m. usœdeligl, uan--y bringes ombord рад Skibe til Nw
stœndigt Отд eller Tale. ring for Mandskabel.
Dicho, m. Tankesprog, Sentents, Diez, s. m. & adj. num. Ti, li
mœrkvœrdigt O_rd; Vidneudsagn ende.
for Retten; Egteskabsbñe; Be Diezmar, v. a. decimere, udlage
retning, Forlœlling; dicho satiri hoer 10de Mund (fomemmelig for
во: vittigt Indfald; dicho gordo al ига/Тез); betale eller твое Ti
ó colorado: uanstœndig Tale, ende. [opkrœver Tiende.
Tvelydighed; dicho agudo: Bon Diezmero, m. Tiendeyder; en, som
mot, vittigt Indfald. А Diezmo, m. den tiende Deel. '
Dicho, p p. de werb. irr. decir: Difamacion, f. /Ereskjœndem Bag
dicho y hecho: paa Stedel, uden lalelse. [talen
Ophold; lo dicho dicho: hvad Difamador, m. Afî'lreskjaander, Bag
der er sagt, er sagt; (det bliver Difamar, v. a. bagtale, berave En
ved hfvad der er sagt). hans gode Navn og Iig/gte, œre
­ Dichosamente, adv. lykkeligviis. skjœnde.
Dichoso, sa, adj. lykkelig. Diferencia, f. Forskjel , Ulighed;
Diciembre, 1n. December. Uenighed, Tvist; con corta dife
Dictado, m. теша; Äïrestitell rencia: omtrent, paa lidt тег;
Dictamen, m. Mening, Raad; Sam diferencias, pl. Variationer over
vittighedens Stemme; Indskydelse. el Musiknnmmer.
Dictar, v. a. dictere, foresige 0rd Diferencìar, v. a. skjelne, givre
for 0rd; indskyde, inspirere; dic Forskjel; uariere, afveœle med.
tar la ley: foreskrive Loven. Dìferenciarse. v. r. mere forskjel
Dicterio, m. bidende Speg, „ниш, lig, ulig; adskille Vsig fra Andre,
ondskabsfuldt Indfald. udmœrke sig fremfor Andre.
Diente,m. Tand; Tand i en Saug, Diferente, adj, m. f. forskjellig, uligI
et нм; hablar ó decir entre di forskjelligartet; es cosa diferen
entes: lale imellem Tœnderne te: det er en anden Sag.
(тати iSkjœgget); mostrar di Diferentemente, adv. forskjelligt,
entes; vise Tœnder, tamke рад рад en anden Maade.
al givre Modstand; à regaña di Diferir (à, para) v. а. opsœtle, ud
entes: glidende рад Bagen. sœlte. [ve efter.
Diestra, f heire Haand, heire Si Diferir, v, n. тете forskjellig; gi
de; Gunst, Beskyllelse, Understet Dificil, adj. m. f. vanskelig, besvœr
leise, Statie; juntar diestra con lig. ‚ [svcerligen
diestra: slutte Venskabsforbwnd. Dilicilmente, adv. vanskeligen, be
Diestramente, adv. рад en let, be leìculiad, f. Vanskelighed; Hin
hœndig Maade, dueligen, raskl. dring, Besvœrlighed; dificultades,
Diestro, tra, adj. Лейте; behœndig, pl. 'Vanslceligheden Indvendinger,
rask, duelig; fiin,lislig, bedrage Tvivl, Ophœvelser.
risk; gunstig, bevaagen; à dies Dificultar, v. a. givre Vanskelig
tro y à siniestro: i Kryds og heder; sage Vanskeligheder, Hin
Toers; el mas diestro la yerra: dringer der, Мот ingen ere.
den Klogeste kan ogsaa lage Feil. Difioultosamenle, adv. vanskeligt,
Diestro, m. duelig Радуют; Gri med Meie, med Besvœrlighed.
me, Mundknrv, Bidsel.' Dificultoso, sa, adj. лимиту, be
Dieta, l'. Шт, Orden i Mad og svœrlig; vanskabt, hœsligt (om An
Drikke ; Rigsdag; Dagsreise; Gод:— sigtet).
gierelse for Forrelningsmœnd рад Diiidencia, f. Mistroe, Mangel paa
Reiser; Mad, som gives Несолид Tiltroe; Utroskab, Troleshcd.
 DIL 166 vDIL
Diñdente, adj. m. i'. [orrraederslf` Dilapidador, ш. @deland
troles, шт. Dilapidar, v. a. forede, bortedsle.
D_ifìnicion, f. Definition, Forklaring. Dilatable, adj. m. f. som kan ud
Difìnir, v. a. делаете, forklare. strœkkes, udvides.
Diíìnitivalnente, adv. afgjort de Dilatacion, f. Udstrœkning, Udvir
finitivi, paa en bestemt Maade, delse; (fig.) Hjertets, Sjœlens Ud
ved en endelig Beslutning. gydelse; Nervernes Udspœ-nding.
Diñnitivo, va, adj. атом, head Dilatadamente, adv. нашим, vidi.
der er besleml ved en endelig Be Dilatado, (la, adj. talrig; m'id,V vidt
slutning. Лету; meget udstrakt, vidtsvœ
Difundido, da, adj. udgydl, udest; vende. j
(fig.) bekjendtgjorl, publiceret. Dilatar, v. a. strœkke, шитые,
Difundir, v. a. udgyrle, нате; (fig.) udvide; opsœtte, urlsœtte, forhale,
шли-вас, bekjendlgierc, publieere. _ forlíenge til en Лет Tid; (fig.)
Шиши, m. en Атм, Hedenfaren, udbrede Beremmelse, Roes over ‚
iig. [den/‘aren Noget они og bredt; lette, ud
Difnnw, ta, adj. ded, агава, he gyde Hjertet, skaffe Sfœlen Tresi;
Dîfusamente, udv. paa en vidt (иврите Nernerne formeget.
leflig, langtruklcen Maude. Dilalarse, v.­ r. u'dbrede sig vidi
Difusion, f. Udbredelse, Udgydel lefligl om Nogal, gaae i Detail
se; Vidlleflighed i Skrivemaade len; dilatarse en largos discur
gg Tale. sos, en cumplimientos: udbrede
Digerible, adj. m. f. fordaielig. sig i lange Taler, i mange og lan
Digerir, v. a. fordeie; (fly.) male, ge Complimenter.
med Taalmodighed bœre, гите sig Dilatativo, ve, adj, som er дешев:
i, f. Ex. en Ulykke, Modgang; un til al udslrœkkes, udvides.
dersege, пабе overveie; ordne. Dilaturia, f. bruges meest i pl. di»
Diges, s. m. pl. Juveler, Smykker. latorias: Opsœltclser, Udsœtlelsm'.
Digestible,adj, m. f. fordeielig, let Dileccion, f. Kjœrlighed, Hmhed,
м fordeie. Velvillie, Hengivenhed.
Digestion, f. Fordeielse. Delecto, ta, adj, elsket, mnt elskel.
Digestivo, va. adj. som befordrer Diligencia, f. Flid, Virksomhed, Nei
Fordeielsen. agtighed. Iver, Omhyggelighcd;
Dignamente, adv. vœrdigen, едет ertighed; Forretning, Beskjœfti
Farljeneste, paa en vœrdig Maade. gelse; Fornedenhed, Nedlerft; Di
Dignarse, (de) v. r. vœrdige, от; ligence, Slags Befordńngsmiddel
af den Godhed, ville, nedlade з” ; for Reisende; con diligencia: hur
(bruges от den Haiere i Forho d ligl, uden Stands.
til den Lavere
Dignidad, i Rang, Forljene
f.l Vœrdighed, знати). Diligenciar, v. a. arbeide paa no
gel, offre en Forrelning Flid og
ste,l Anseelse; Opheielse, Udmœr Отлив. l
kelse, betydningsfuld Slilling, Щ— Diligente, adj. ш. f. (liltig, opmœrk
respost. _ som , omhyggelig , tjenslfœrdig;
Dignifìcante, adj. m. f. som gjm; virksom, жрет, hurtig; andai'
uœrdig (bruges om den guddom diligente: slaynde sig.
. melige Naadejj Diligentemente, adv. (Einigen, med
Digne, na, adi. шепну. ~ i Flid, Omhu, Iver. ` [lol/ming.
Digi'esion, f. Afvigelse fra Sagen. Dilucidacion, f. Forklaring, For
Dilaceracion, f. Senderslidelse. Dilucidador, m. Fortolker.
Dilacion, f. Opsœltelse, Udsœltelse, Dilucidar, v. a. forklare, fortuike,
Forlœngelse, Forhaling. giere mere forstaaeligt.
Dilapidacion, i'. Feredelse, Bort Dilucidario,m. Commentaar, For
adslen.' . . tolkningsskrift. .
 DIE 167 DIS
Dilucnte, adj. m. i. oplosenda, [nr ningen af dores Breve) ; Dios sea
tyndonde. en esta casa: Gad vœro i delle
Dilnicion, f. Oplesníng. Ниш! (Slags from нами) ; á Dios:
Diluido, da, adj. oplest; diluido farvel; aDios: Alt er tabl, far
en agua: oplost i Vand. vel/ anda con Dios: gaae iFrcä;
Diluír, v. a. oplese. como Dios es servido: son Gad
Diluviano, na, adj. head der ved oil,- el hombre pone o propone
kommer Syndfloden. y Dios dispone: Menneskel spaaer,
Diluviar, v. n. à imp. styrlregne. men Gad reader; en nombre de
Diluvio, m. Бум/1011, Oversvam Dios: i Gads Nava; tomarse con
тазе. [sende Dios: kjœmpo mod Gnd; valga
Diluyente, p. a. de diluir: ople me Dios! Gnd staae mig bi! vi
Dimanacion, f. Nedslammen. ve Diosl voto à Dios! saa `«amil
Dimanante, adj. m. f. felgende, Gad lever! (Slags Suœrgen).
[lg/dende af, resulterende. Diosa, f. Gndinde.
Dimanar, v. n. udspńnge fra (от Diploma, f. Diplom, Patent.
Elue, Floder); (de) (fig.) komme Diplomacia, f. штатив; Kund
fra, nedstamme fra, have sin 0p skab om de forskjallige Landes
rindelse ha, felge, resultare af. МВт-доз Forhold.
Dimension, f. Dimension, Udstra'k Diputacion, f. Deputation, Afsen
ning ; Maul. . delse af Depnterede; Капитану
Dimidiar, v. a. dele i to Halvdele. af Вершите. ч“
Diminucion, f. Formindskelse, Af Diputado, m. Берты-ее, Afsendl.
tagen; ir en diminucion: aftage. Diputar,v. a. afsende Вершите;
Diminutamente, adv. шеи, i De advœlge, betegne, beslemme en
tail ; ufìllstœndigen. [faldstœndig Person lil et Ноет.
Diminuto, ta, adj. mangelfald, u Dique, m. Dige.
Diminutivo, m. Diminnlie, For Direccion, f. Raining; модему; et
mindskelsesord (grammatikalsk Legems Stilling; Bsslyrelse.
Udlryk. ‚ Directamente, adv. tige, i Iige Ll
Dimision, l. Nedlœggelseaf el Em nie, i lige Retning.
bede; haeerdimision: indgive sin Directe ni indirecte: heerkon di
Dimission,da,nedlœgge
Dimitido, sit Embede.
adj Nogal,y som man recte eller indirecte. '
Directo, ta, adj. туз Raming, head
har forsagel, renonceret рва. der gaaerligeflre'm; lydelig, klar,
Dimitir, v. a. frasige sig, give Slip uden Отшиб, etensynlig.
paa, renoncere paa; nedlœgge el Director, m. Directeur.
Embede. Dirigir, v. a. lede, fare; vise Vai,
Dinamarca, f. Danmark. hindre En fra апатит sig; le
Dinamarques, sa, adj. ózs. dansk; de en Forrelm'ng, give Forskrif
Indvaaner af Danmark. ler, inslrnere; adressera, sende.
Dinastia, f. Dynastie, Regentfami Dirigirse,v. 1'. henoende sig lil En,
lie, som har regieret i et Land. tage sin Til/Lugt lil En.
Dinerada, f. slor Sam Penge. Dirimente, p. u. de dirimir, adj.
Dinerista, m. Pengepuger. {опишите (bruges om de Hin
Dinero, m. Penge, alle Slags. dringer, sont lmgges i Velen for
Dios, m. Gad; Dios dará: derfor et ‚пушкам Fnldbyrdelse).
vil Gnd nok serge; Dios dijo lo Dirimir, v. n. тыла, forhindre,
que será: Gad alene veed del; орало, ophœve; dirimir el matri
Dios es testigo: Gad er mit Vid monio, el contrato: erklœre осяду—
ne; Dios guarde o que Dios teskab for цуг/111191; ende en Тайм;
guarde: Gnd bwarel (denne For beffa.
mel bruges af Spanich i Slut Discantar, v. a. synge, [romige Vars»
 DIS
tale oidt og bredt om en Ting.
Discante, m. Stags Guitar; Con
cert, fornemmelig med Strg/gende
Instrumenten
Disceptacion, f. Strid, Disput om
en Lœresœtning.
Discernimiento, ш. Бытие/стал,
Indsigt, Bedemmelse, Afgjerelse.
Discernir (de) v. a. gjere Forskjel,
domme, afgiore.
Disciplina, f. Diseiplin, Underviis~
ning, Opdragelse, Dannelse ; Kunst,
Videnskab ; Mandstngt, Orden; For
skrifl, Opfersel; Stags Pidsk.
Disciplinable, adj. ш. f. tœrvittig,
nem. .[sciplin, med Малыш/‚91.
Disciplinadameme, adv. med Di
Disciplinado, da, adj. broget, 3111-119—
let, stribet, (bruges meest om Blom
ster f. Ew. Netliker).
Disciplinar, v. a. vœnne titMands
tugt, undervise, danne, optugte.
Discipulado,m. Forsamling af Sko
teungdom; Undereiisning, Opdra
gelse, Dannetse.
Discipulo, m.Discipel, Lœrling, Elev.
Discolo, la, adj. nlœrviltig, nro
lig, vanskelig at tœmme, 111011312:
sig, haardnakket. [hœngende
Discontinuo, nua, adj. usammen
Discordancia, f. Uenighed, Dishar
monie, Fm‘skjcllighed i Meninger,
Opposition.
Discordante, adj. m. f. ikke har
monerende, nenig, af forskjellig
Mening; som ikke stemmer (i Mu
siken).
Discordar, v. n. were af forskjet
lig Mening, ikke slemme overeen“,
vœre modsat; ikke stemma (om
Dlnstrnrnenteij. [cordante
Discorde, adj. m. l'. astemt V. dis
iscordia, f. Uenighed, Tvedragt;
DForskjellighed i Meninger.
iscrecion, f. Ktogskab, Forstand,
Dammekraft; Livlighed, Fiinhed,
Aandskraft; ftin Speg, Vittighed,
darse, ó rendirse a discrecion:
give sig paa Naade og Barmhjer­­
tighed.
Discrepancia, f. Ulighed, Forskjel
tighed, Mangel paa Enighed, pad
Overeensstemmelse.
168 DIS
Discrepar, v. n. vœre utige, for
skjeltig, ikke passe sammen, vœre
uenig.
Discretamente, adv. pad en ktog,
гати/119, forsigtig, tilbageholden
Maade.
Discretear, v. n. vise Forstand 09
Vidi sin Tate; tale vieille/ligen
om, udgive sig for Skjenaand.
Discreto, ta, adj. klog, [ау-319119,
forstandig; aandrig, lveltalende,
fiin, pittig. [diggierelse
Disculpa, i'. Undskyldm'ng, Retfœr
Disculpable, adj. m. f. undskyl
delig, sont kan retfœrdiggjere sig.
Disculpablemente, adv. paa en
undskyldetig Meade. _
Disculpado, da, adj. тес/штатом.
Disculpar, v. a. undskytde, retfœr
diggiere.
Discurrir. v. n. lebe frein-og til
bage; tale, snakke vidtleflígt от
Noget.
Discurrir, v. a. finde, opfinde; un
dersege, overveie, vele Grundene
for og irnod, uddrage Felgerne,
raisonnere; ¿quien tal discurriera?
Поет skulde troe det.
Discursìvo, va, adj. en, som rai
sonnerer, demmer rigtigt, i sit
Raisonnement felger Logikens 1109—
s ler og rigtigen udleder den ene
Staining af den anden; eftertœnk
som, fordgbet i Tanker.
Discurso, m. Tale; Betragtning,
Formodning; Brug af Fornnften;
Demmekraft; Gang, Vei, Leb. .\
Discusion, f. Undersegelse, Draft
ning.
Discutir, v. a. undersege, drafte.
Disecador, m. En, som anatomerer.
Disecar, v. a. senderlemme, ana-_
temere. `
Disecoion, f. Senderlemmelse.
Disector, m. V. disecador.
Diseminar, v. a. udstree.
Disension, f. (fig.) Uenighed, Teisl;
Forskjellighed i Meninger, Орро—
sillon; Aarsag, Bevœggmnd til
Uenighed.
Disenso, nl. Forskjetlighed i Me
ninger, Opposition.
Disenteria, f. Blodgang.
 DIS 169 DIS
Disentimiento, m. V. disenso. Disimulado, da, adj. forstilt.
Disentir (de) v. n. vœre af en Disimular, v. a.forslille sig; зиме
modsat Mening. sine Felelser, Tanker og Planer;
Diseñador, m. Tegner. ' lade som man ikke mœrker no
Diseñar, v. a. tegne. А get; fremstille en Sag anderledes
Diseño, m. Tegm'ng; Отпав/‚81:12— end den er; skjule, “тупите,
ze; (fig.) Beskrivelse, этажу. tillade, undskylde.
Disertacion, f. lœrd Afhandti-ng; Disimulador, ra, s. En, som for
Dreftelse af et Stridsspargsmaal. sliller sig.
Disertar, v. a. afhandte, drafts. Disimulo, m. Forstillelse, falskt
Disfamacion, f. Bagtalelse; Aire, Foregivende, Forbehold.
forkleirielse. Disipable, adj. m. f som lol kan
Disfamador, ш. Bagtaler. foredes. j
Disfamar, v. a. bagtale. _ Disipacion,f. Formues Bortedslen,
Disfavor, m. Foragt, Haan; Ugu-nst. Foreden, total Adspliltetse; 0p
Disforme, adj. m. f. vamslcabtv styg, lesning„ Forslyrrelse. к
Disformidad, f. Misdarmelse, Styg Disipado, da, adj. adspredt; for
hed; ahyre Sterrelse. stgrret, oplost, adelagt; beskjœf
Dish-accion, Г Straalebrydning. tiget med Forneielser og Adspre
Disfraz, m. Forktœdning,' Maske delser.
radedragt; (fig.) Forstitlelse, falskt, Disipador, ra, вделана.
lis-ligt Foregivende. Disipar, v. а. adsprede, oplese,
Disfrazar, v. а. forklœde,` gjere lade gaae op i Reg; sœtte over
ukjendelig; (fig.) skiale, нише, styr, forßde.
bedœkke; fremslille Noget ander Dislate, m. Dumhed, Daarskab.
ledes end det i Virkeligheden er. Dislocavio'n, f. et Lems Form-id
(Disfrazarse, v. г. (fig.) forstille sig. ning.
Disfrutar, v. a. have Nydelse af Dislocadura, f. V. dislocacion.
Noget. Dislocar, v, а. vride et Lem af
Disgregacian, f. Adskillelse; Ly Led.
sets Adspredelse; Штате. Dislocarse, v. r. vrides af Led,
Disgregar, v. a. adskille; adsprede .forvrides (om et Lem); skilles ad,
Lysstraalerne. ‚ begive sig fra hinanden (от en
Disgusladamente, adv. med Vœm Forsarnliag.)
melse, med Modb'ydelighed. Disminucion, f. Formindskelse.
Disgustado, da, adj. kjed af. Disminuir, v. a. formindske, gje
Disgustar, v. a. foraarsageâikel re mindre, nedsœtte, forringe;
hed, фате шее]; (fig.) fvrnœrrne, formitde, lindre et Onde, en
œrgre, givre imod. Ulgkke. .
Disgustarse, (de, con.) v. г. bryde Disoluble, adj. m. f. optasctig.
med hinanden, blioe dertig. Disolucion, f. Oplesning;(fìg.) Ud
Disidencia, f. Adskiltalse; Afvig'else, svœveise, Liderlighed; Ophœveise'.
Uenighed. Disolulamente, adv. paa en ud
Disidente, adj. m. f. afvigende: svœoende, liderlig Maade.
som bekjender sig til en fra den Disolutivo, va, adj. oplesende, som
herskende Religion afvigende Lœre. har den Egenskab at kunne op-â
Dìsímil, adj. m. f. иду. lese. [dertig
Disimilar, adj. m. f. forskjelligartet. Disoluto, ta, adj. udsvœvende, li
Disimiiitud, f. Ulighed, Forskjel Disolvente, adj. V. disolutivo.
lignea. . Disolvenle, m. Diss'oloens, som har
Disimulacion, f. Forstitletse. Kraft til at oplase.
Disimuladamente, adv. med For-_ Disolver, v. a. oplese, adskille;
stillelse. oplese enKnude; skille ad, briigge
 DlS
fra Maanden; afbrydo.
Dison, m. Гам: Tone (i Musiken).
Disonancia, l'. Mislyd, Dissonanls;
Uovereensslemmclse, мартом ‚
Modsigelse; hacer disonancia:
vare тол, modsige.
Disonante, adj. m. f. falsk, mis
lydende; ту) forskjcllig, modsal,
modsigende.
Disonal', v. n. klinge, lydev газы,
ikke slemme; (fig.) ikke komme
пиетет ; vœre Стам, modsige, for
œrmo, saam.
Dlsono, na adj. V. disonante.
Dispar, adj. m. f. ulig.
Dispai'adamente, adv. V. dispa
raladameuœ.
Disparar, v. a. afslag/de el Gevœr,
skyde en реи fra en Bue, kuste
et Kaslespyd.
Disparar, v. n. my.) leve, „гаме,
komme med dmnl, lossel Snak.
Dispararse, v. r. slappes (om en
Springfjedery lobe las paa, нут
sig over, пупе lospad.
Disparatadamente, adv. paa en
dum, lossct, smagles Mande.
Disparatado, da, adj. Мести/скот,
ufornuflig, som handler uden
Overlœg, som [Щеп Vind og Voir.
Disparatar, v. n. tale eller fore
taga sig urimelige Ting.
Disparate, m. Dunihed. Вшить.
Disparatorio, m. ватине, Tale
fuld af Daarskab og Dumhed.
Disparidad, f. Forskjellighed, Ullg
hed.
Disparo, m. el Gevœrs Afslcydm'ng.
Dispender, v. a. forode, borladsle.
Dispendio, m. Foraden; (fig.) Шиш,
Skade. « ord-nendo.
Dispendioso, sa, дамами; beko
stelig.
Dispensa, f. Dispensalion, Пища;
gelse fra en Regel, en Loo, Frí
-lagelse `for Nagel,- Spiskommer,
наша.
Dispensable, adj.`m. f. som' kan
стратегов, v/lergives.
Dispensacion, l'. Dispensation, Fri
tagelse for Nagel; yUddeling, For
аспид, Distribution.
“спешат, v. a. Mago for den
170 DIS
almindeh'ge Regel, авариям-а ; ud
delo, give, fordele. ­
Dispensativo, va. adj. som frita-
ger, eller som kan frílage.
Dispersion, l. Adslcíllelse, Adspre
delse.
Disperso, sa, adj. «азы, ad
spredt, нате: lil alle Sider.
Displicencia, f. Misforneielseyœm
molso, AErgelse, Kjedsomhcd, Sorg.
Displicente, ndj. m. fmwdbydelig,
nbchagelig, lcjedelig; haard, bdrsk,
шепну, i slet Lune.
Disponer, v. a. ordne, bringe i
~ Orden, indrelle, arrangere; [ле
slulle, anordne; disponer sus
cosas: bringe sine jordiske An
liggender i Orden, givre sil Tos
lament.
Disponer, v, n. (тронете over en
Person eller-en Ting, raads шлет,
skalle og valle.
Disponerse, (á) v. г. giere sig skill
lcel lil, forberede sig til, хате sig
island lil.
Disponible, adj. m f. disponibel,
Nogel hvorover man kan тише.
Disposicion, f. Orden, Indrelm'ng;
Anlœg, Slemning, Tilbeielighod lil
Nogel; Swndhedslilsland; Воз/пилу, .
Anordning, Forholdsregel; Magt,
Myndighed til al kunne dispone
те, raade over Noget; шпана,
винту, Basica/fcnhed; Virlcsomhed,
Iver; estar ó hallarse en dispo
sicion: vœre island lil, vœre fœr
dig, beredl т.
Dispositivamente, adv. paa en pas
sende Maade, med Orden.
Dispositivo, va, adj. forberadande,
f
Dispuesto, la, p. 'p. irl'. disponer:
adj. smull, мимы, velklœdl, paa
lclœdt med Smag; bien ó mal
dispuesto: ved god eller slet Sund
hed, имеете sig vel aller пае.
Disputa, f. Toisl om el Spergsmaal;
пиршествами over el. тегам
Emme; эта, Twello, Kit», Díspul.
Disputable, adj. ш. l'. hvad der
kan тете Gjensland for Dispul.
som впали er штата, proble
matisk. ,
 DIS 171 DIV
Disputar, v-. a. stride, disputare, mœrlisomhed, Uagtsomhed; Fri
begmnde, forsvare en Sag; trast hed, Teilesleshed i Opfarsel.
le, kwes; giere stridig, опиши; Distraer (de) v, a. adsprede, то—
disputera. holde Dispulationsevel re, afvende Opinœrksomheden fra,
ser. Dette Verbum er underli afholde fra; fordœrve, forfare.
den neutrum og daforbindes det Distraidameute, adv. frit, tuiles
med prœp. sobre, de, acerca de: lest, paa en uordentlig Маше;
disputar sobre un cabello, sobre adspredt, paa en uopmœrksom
una nada: stride om en Bagatel Maade. [svœvende
le, от Ingenting. Disti'aido, da, adj, fri, teileslas, nd
Disputativamente. adv, i Form af Distraimiento, m. V. distraccion.
en Disputats; med Strid, med Kiv. Distribucion, f. Inddeling, Forde
Disquisicion, f. naiagtig Underse ling; Deling` llddeling.
gelse foral faae Sandheden frem. Distribuir, v. a. uddele, fordele;
Distancia, f. Frastand, Afstand, )lel inddele, opstille, ordne.
lemrum; Forskjel; à larga dis Distribuidor, In. En, sont uddeler Ко.
tancia: i ster Afstand fra hin Distributivo, va, adj. uddelende,
anden. [Петей fordelende. ‚ .
Distante, adj. fjernt bortliggende, Distribuyente, p. a. de distribuir:
Distantcmente, adv. langt borte, fordelende, uddelende.
langtfra. Distrito, m. Gebet, шпаны-секту,
Distar (de) v. n. сдаете borlß'ernet Egn; District.
fra, vœre langt fra; (fig.) vœre Disturbado, da, adj. forstyrret,
forskjellt'y. . forwroliget, urolig. [rolige.
Distincion, f. Adskillen; Forlrin, Disturbar, v. a. forstgrre, forn-I
Forrettighed, паштет; Indde Disturbio, ш. Uroe, Uenighed, Mis
ling, Fordeling, Orden, Tydelig forslaaelse, Splid.
hed; Forklaring, Fortolkning; il Disuadir, (de) v. a. fraraade.
distincion: med den Forskjel; Disuasion, f. Fraraaden.
hombre o persona de distin Disuasivo, va, adj. fraraadelig.
cion : Maud af Distinction, udmœr Disuelto, p. p. irr. disolver, adj.
het ved Fedsel, eed Vœrdigheder; oplesl, smeltet, gjort flydende.
'ved Forljeneste. Disyuncion, f. AdskilleLse.
Distinguido, da, adj. anseelig, ud Disyuntivamente, adv. sœrskilt,
mœrltet,­ fornem.
afsides, alene, enkelt.
Distinguir, (de) v. a. adskille, skjel Disyuntivo, va, adj. adskillende.
ne, kjende; angive, betegne For Dita, t. Sikkerhed, Pant, Hypothek.
shy'ellen; foretrœkke, udmœrke [rem Diurno, na,.adj, daglig.
for Andre; tildele en Vœrdighed; Diutin'nidad, f. Tids Lœngde, Va
no distinguir 10 blanco de i0 righed.
negro: ikke лает Haire fra Diuturno, па, adj. lang, langvaiig.
Venslre, щите meget twidende Divagar, v. In. gaae fra Sagen,
(egentl. ikke kjende Hm'dt fra Sort). skeie ud.
Distinguirse, v. r. udmœrke sig. Divergencia, f. Divergens, to Li
Distintamente, adv. tgdeligen; paa niers Fjernelse fra hinanden.
forskjellig Maude; peenl, klart, Diversamente, adv. forskjelligen j
reent. [skjeL paa forskjellige Maader.
Distintivo, va, adj. som фат For Diversidad, f. Forskjel, Forslçiel
Distintivo, m. Udmœrkolse, Deco lighed, Ulighed ; Samling, Sammen
ration, Ordenslegn. шт, Ooerfledighed af forskjelli
Distinto, ш, adj. [отделит tytle ge, aligeartede Ting.
lig, klar, forslaaelig. Diversiñcar, v. a. forandre.
Distraccion, f. Adapredelse, Нор Diversion, f. Adspredelse, Fornai
 DIV
else, Tidsfordriv; Angreb fra fiere
Sider, Diversion (i Krigskunslen).
Diverso, sa, adj. forskjellig, ulig;
diversos, pl. Fiere, Forskjel
lige.
Divertido, da, adj. munter, opremt,
elskvœrdig; топот, fuld af Spag,
underholdende; adspredt, uop
mœrksom.
Dlvertir, v. a. afvende Opmœrk
somheden fra; adsprede; орнит
tre, forskaffe Fornoielse, Adspre
delse.
Divertirse, v. l'. adsprede sig, for
neie sig; divertirse á costa de
alguno: more sig paa en Amiens
Beltostning.
Dividendo, m. Dividend.
Divididero, ra, adj. delelig.
Dividir (de) v. a. dele, adskille,
fordele ; (lig.) skille ad, фате afor
ligl, opvœkke Uenighed; dividere,
regne Division.
Dividirse, v. г. bryde med E», op
give hans Venskab, halls Omgang.
Dividuo, dua, adj. delelig, deelbar. Dix, m. Reliqoie, Amulet, Lœge
vrDivinamonte,
Divieso, m. Blodbyld.
adv. рад en goddam-v
lmelig Mande, med Gads Krafl,
med биде Magt; (fig.) guddom
meligen ; paa en fuldkommen Maa
dr.
Divinalorio, ria, adj. divinalorisk,
head der har Hensyn lil Spaa
domskunslen; vara divinatoria:
Trylleqvisl, @riskeqvist
Divinidad, f. Guddoms Vœsen, Gud
dom; (fig.) Ovinde af overordent
lig Skjenhed.
Divinizar, v. a. forgade; yvise gad
dommelig Dgrkelse.
Divino, na, adj. gaddommelig; (fig.)
ypperlig, fuldkommen i sit Slags.
Divisa, f. Arvedeel;Sindbillede, Valg
sprog, Devise.
.Divisal’, v. a. eine svagl, плетне
langt fra, [пае @ie paa; see i
Forbigaaende.
Divisibilidad, f. Delelighed, Deel
barhed. . [ban
Divisible, adj. m. i. delelig, deel-,` marchas: foi-doble sine Skridl,
Division, f. Deling, Inddeling, Ad
”îllelse; ту.) Uenîghed, Mis/‘01'
172 DOB
slaaelse; Division i Arilhmeliken:
Division, Afdeling af en Armee.
Diviso, sa, adj. p. p. irr. dividir:
uenig, uovereensslemmende, af
forskjellig Mening.
Divisor, m. Divisor, Tal hvormed
man dividerer el andel Tal.
Divorciar, v. a. skille ad (om As'g- —
tefolk). '
Dlvorciarse, v. г. skilles ad, se-`
parere 'sig (от Aigle/blk.)
Divorcio, m. Egleskabs златые,
Separation; (fig.) Uenighed, Brad
imellem Venner.
Divulgable, adj. m. l'. som kan
ofenlliggieres.
Divulgacion, l'. штифты“,
О/Темиуфт'ещ. '
Divulgador, ш. En, som udbreder
Noget, Sladderhank.
Divulgar, v. a. тип/годе, bekjendl
giare, publicara; fare med Slad
der.
Divulgarse. v. r. фате sig bekjendt,
ыюе publik.
domsmfiddel, som hœnges om Barns
Hals. `
Dobladamenle, adv. dobbell.
Dobladillo, lla, adj, dim. de do
blado, lyk og kort, undersœtsig.
Dobladillo, m. Sem, (paa Tai);
Strompegarn.
Doblado, da` .adj dobbelt; under
sœlsig; (flg.)loelangel, falsk, for
rœdersk.
Dobladura, f. Fold; Reservehest i
Feilen; Slags Faareragoul.
Doblamientó, m. Fordobling.
Doblar, v. a. fordoble,folde, sam
menlœgge, krumme, baie;'lilskyn~
de, forlede, bevœge lil;.ringe for
Liig; doblar la cabeza: dee;
doblar la cerviz: baie Nakken,
ydmyge sig ,­ doblal' la hoja: af
bryde en Forrelning, opsœlle den
lil en anden Tid; doblar la ра—
rada: fordoble Indsatsen i Spil;
_qiero Overbud; doblar la rodilla:
baie Kaw, ‚сите; doblar las
skynde sig.
Doblar v. n. (fig.) unddrage sig
 DOC
мнит, bort/fiernesig.
Doblarse v. r. underkaste sig en
Amiens Viltie; skifte Mening, lade
sig bestikke (от en Dommer.)
Doble, adj. m. Г. dobbelt; sterre,
slœrkere; ~In'edskuldret, stœrk,
итал/ша; (fig.) tvetunget, falsk,
forrœdersk; al doble, adv. dob
belt.
Doble, m. Ringning for Liig.
Doblegable, adj. m. f. beielig.
Doblegadizo, za, adj. som let kan
foldes. ‘ Doctrinar, v. a, lœre, undervise.
Doblegar, А а. baiekrnmme; (fig.)
vinde for sig, overtale, beseire
Ens Mening og Paaslaaelighed.
Doblemente, adv. med Falskhed.
Doblete, m. falsk,eftergjort/Edel­
steen. ’
Doblez, m. Fold, Lœg, Ryn/ce (paa
Klœder; (fig.) Tvetungelhedjalsk
hed, Troleshed; con doblezzlis
tigen, falskt; sin doblez: paa en
simpel, "щиту Maude, uden
Falskhed, nden Kneb.
Doblon, m. Dublon, spansk Guld
тут.
Doblonada, f. slor Mœngde Penge.
Doce, adj. тип. {от1 den tolvte.
Doce, m. Taltet 42, del Ziffer, som
foresliller tolv Eenheder.
Docena, t'. Dusin, Antal af toto;
media docena: et ha'lvt Dusín;
à docenas, por docenas: dusin
viis. ` [duodecimo.
Doceno, na, adj. den tolvte V.
Docientos,`tas, adj. tohundrede.
Dócil, adj. m, f. lœrviltig; lydig; let
at behandte, at bearbeide (om Me
taller elle-r Steno); poner dócll:
lœmme.
Docilidad,`f. штанами; Lydig
hed, Smidighed. [digen
Dócilmenœ, adv. lœrvilligen, ly
Doctamente, adv. paa en lœrd
lltaade` ` cabeza: have Hovedpine.
Docto, ta, adj. lœrd.
Doctor, m. Doctor; En, som har
erholdt Doctorvœrdigheden ved et
Unioersitet; atm. Benœvnelse for
en Lœge.
Doctorado, m. Doctorvœrdighed.
Doctoral, adj. щ f, som vedkom
173 DOL
mer Doetorvœrdigheden.
Doctoramiento, m. Optagelse i
Doctorvœrdigheden.
Doctorando, m. En, som er i Be
greb rned at bliue Doctor.
Doctorar, v. a. meddele Doctor
vœrdighed.
Doctorear, v. a. tale i en afgie
rende Tone.
Doctrina, t. Lœrdom, Videnskab;
Lœre, Underviisning.
Doctrinador, m. Lœrer.
Doctrinero, m. En, som forlflarer
eller tœrer den christelige Reli
gion, Geistlig, Priest.
Documento, m. Underviisning, Be
tœrelse, Forskrift; Document, Akt,
Skrift. ' [merz
Dodrante, m. Maal pda или Тот—
Dogal. m. Strik/ee; estan­ con el
dogal á la garganta: have Strik
ken от Halsen, vœre i storFor"
legenhed, i орет/целуете Fare.
Dogma, f. Lœresœtningi Religionen.
Dogmatico, ca, adj. dogmatisk,
lœrende. Y
Dogmatizador, m. En, som lœrer
falske Lœrdomrne; en, som taler
i en afgierende Tone.
Dogmatizar, v. a. [тет/ат en falsk
Religionslœre.
Dogo, m. Dogge, Stags stor Hund.
Doladera, f. Badkerkniv, Ватт—
knie.
Dolajel ó duelaje, m. запишу (от
Viin, som trœnger ind i Trœet i
Foustaget) китов ogsaa dolage
o' duelage.
Dolar, v. a. heele.
Dolencia, f. Upasselighed, Sygetig-.
hed, Svaghed.
Doler, v. n. fele Smerte, have от“;
oœre bedrevet over, oœre вт—
ftndtlig over; dolerle à uno la
Dolerse (de) v. r. теге bedrevet,
теге fortviolet over; foie Medli
denhed med en Andens Ulykke,
beklage; beklage sig. ­
Doliente, adj, m. f. upasselig, sy ,
lidende.
Dolo, m. List, Rcenke, Bedrage'rie,
 DOM 1711 DON _
Dolor, m. Smerle, мате (äœls Dominar, herske, have шимми
og Legems); Котят/авт, Anger; kel Magi og Myndíghed; (fig.) ип—
‘ V'rede, Raserie, Misundelse; Gru dm-tvínge, beherske.
somhcd, Slrenghed. Dominar, v. n. rage op over, bc
Doloridv, da, adj. sergmadig, be herslce Udsiglea (om heit liggen
итоге. ' de Sleder, lavar/'ra man har Ud
Dolorosamente, adv. smerleligen, sigl lil lavere liggende).
med Smerte, smenefvldt. Domingo, m. Sendag. ^
Doloroso, sa, adj. smertefuld, be Dominguillo, m. Nisse, (Slags Le-r
dravet, beklagclsesvœrdig; bedra gelei). = l
стае, foraarsagende Smerle, Be Dominicano, m. помешают/тешили:
drovelse. ,Dominica m. V. dominicanoY ‘
Dolosamente, adv. раа en ищу, `»l)ominio, ш. Magi, Myndighed,
bedragerslc Maude. Herredamme; Domaine, Jorda
Doloso, sa, adj. listig, rœnlrefuld, gods, Arvegods, Krongods. \
bedragersk. Dominó, m. Slags lllaslèeradt/’dmgl,l
Наташе, adj. m. l’. som kan lvm- Slags Spil. ’
yds, som kan lœmmes. Don, m. Gave; Talent, Кашта—
Domador, га‚ s. Tœ-mmer, Belem ve; Beqvemhed, Duelighed ш Na
ger, Underwinger. ’ ‘ get; Don,­ ,/Ereslitell ‘som bruges
Шшадига, f. Tœmnìng, Tœmmen, i Spanien og anvendes bestandig
Undmvingelse. ' ' foran Debenavnene, aldrig formi
Domar, v. a. belvinge,vndea'lvlnge, Familienavnen'e, f. Еж. Don Car
lœmme. ”отшив. los, Don Pedro, Don Juan.
Domeñar, v. a. rare, bebœge, baie, Donacian, f. Gave, (Gave ved el
Domesticable, adj, m. f. sem er offenlligt Document eller Gave
let al tœmme. ‘ brev). `
Domesticamente , ' adv. Минут, D'onador, ш. Giver, den, som gí
paa en дышлу Maade, efler huus- , ver, som [отжег Noget тел/ш
lig Skils. l[lam den.
Domesticar. v. а. lœmme, gjere Подайте, m. Ynde, Behagelighed
Doméstico, ca, adj. питии; tam ved hvad man taler og фат; vil
(om Нимф/геле) . ligt Indfald, behagelíg Speg; de
Doméstico, m. Tjener, Ватт, Do ­ cir donai'rcs: were villig.
тахта. Donairosamente, adv. paa en be
Domestiquez, 'i'. Blidhed, Venlig` hagelig, munter Maude, med Yn
hed, (el шт: Dyrs.) de, tœkkeligl.
Domiciliado, da, adj. basal. Donairoso, sa, adj. munter, vittig,
Domiciliario, m. Indvaaaer af en ­ elskvœrdig, behagclig, tœkkelig.
Bye. Donar, v. a. give, gjere En e-n Ga.
Domiciliarse, v. r. дожив sig. ve paa твид Maude.
Domicilio, m. Bolig, Варю). Donatario, m.' den, som faaer en
Dominacion, l’. Ilerredamme, Over 5 Gave eller) giver en saadan.
lierredainnie, lzo'íesleMagl сутул—
Donativo, m. тонну Gave, s_om.Y
тупей. gives til Kongen ander lrœßgen
Dominado, da, adj. behersket. de Omstœndigheder.
Dominador, m, Hersker, Magma Doncella, f. Jomfrue, MeefKam- s’
ver. merpige. „ ` «
,D0minante, adem. f. domineren Doncelleja, f. dim. de doncella:
de, herskende, udovende Маш, Fruenlimmer af lav Stand og _af
Herredemme over Andre ; herslfe el. lvelydil Rygle; 1mg Dame;
зуд, hovmodig, anmassende, ind mandbar' ige'. ` ’ ‘
bildSÄ', fremherslŕeade. ' ` поте,“ adv: Мог; de donde', hiver
 DOT О?! DUC
fra; por donde, hoor-hen, hoor running; Alt, hvad der er ned
fo'r, nf hvilken Grund; hacia don vendigt til Forsvar for en fast
de, Мате», ш huil/tet Sled. Plads. [sliget, begaeet.
Donìltero, m. Bedrager i Spil. Dotado, da, adj. udruslet; begun
Donosamente, adv. artigen, hefti I)otar, v. a. udslyre, give Udstyr;
gen, med Ynde/ udsœtte en Capital, sikkre en ois
Donoso, sa, adj. yndig, nydetig, Indtœgt; bestemme en Pension for
net, bekageli'g, artig, lie/lig. En; (fig.) begunstige, uti/ruste med,
Donosura, f. Wide/munten Vœ pryde med (om de Gamer, de Ta
sen, Behagclighed, Artighed. lenter som et Menneske er идти—
Don-Simon, m. Stags Vogn, samt slet med af Naturen).
Kadsken, soin leerer den. Dote, 1n. ô: t'. Udstyr; vist Antal
D0ûa,f. /Erœtb'tek som gives Da Jetons, Spillepenge; Naturgave.
тете i Spanien og anvendes li Dotar, m. Doctor, Lœge.
gesom Don besta-Mig foi-an Da Dozavo, adj. tolvte (Ordenstal). 4
Dracma, l'. Drachme, '/,s af en Um.
benavnene, f. Вт. Doña Luisa,
Doña Maria, Doña Elvira; - Dragoman, m. Tolk i Tyrkiet.
doñas, pl. Bi'yllatpsgaeo. Dragon, n1. Drago; Piet i бы;
Dońear, v. п. sage атташе, Dragon, Stags Rytler.
desitage i Вылет: Fornaietser. Drama, t'. Drama, Skuespil.
Dorado, da, adj. forgyldf. Dramática, l'. dra malisk Kunst; For
Dorador, ш. Forgylder. fattcrslcab.
Doradura, t'. Forgyldning. Dramatico, ca, adj. шатание.
Doran“, v. a. forgylde; (fig.) шиш, Dramaturgo, m. Skuespitdigter.
basing/like Feit. Drino, m. Stags meget gif/ig Stange.
Bormida, f. Seem. Driva, f. et Skibs Afdrivt. l
Dormidelas, f. pl. нажимаю tit Driza, f. Fald (Тону at heise Seil
Seen, Savesyge, Lethed for at kwa med). [Skimv
ив falde i Soon. Drizar, v. a. heise Карте (paa et
Dormidero, ra, adj. покинут— Droga, t. Apothekervav'e; (fig.) Be
де, saondyssende. dragerie, List.
Dormidor, m. En, som дуете so Droguerie, f. alle Stags Specerier,
ver, Syvsover. Ingredientser, Apothekervarer; Ud
Dormiente, adj. m. f. sovende. salgsbod for saadarme Утюг.
Dormilon, na, s. V. dormidor. Droguero, m. En, som разжует,
Dormir, v. n. me; dormir como som handler mad Specei'ier og
una piedre: save som en Steen, Apothekervarer.
dormir sobre ello; зоне pmt en Droguista, m. Drogist, V. drogu
Ting, tage защитите; a du ero; (fig.),Legner, Bedrager.
erme y vela: masten imtsavnet, Dromedario, n1. Kameel.
паю раауеп, halo варение. Drope, nl. foragteh'gt Немеет.
Donnirse, v. r. sooo ind. Dubio, m. tviolsom Sag, тента:
Dormitar, v. n. slumre. [del Tilfœlde.
Dormitivo, ш. Souedrik, Sonemid- ‘ Ducado, in. Hertugdemme, Her
Dormitorio, m. Sovevœrelse. tugtitel.; Duaal, Stags Myne.
Dornajo, m. Trug. Duaal, adj. m. f. hertugctig.
Dorso, m, Ryg. Ducho, cha, adj. vant til; дышу.
Dos, adj. num. to. Dix-cientos, tas, adj. tohundrede.
Dos, m. To. Tallet 2. Ducil, rn. Bierhane', Tap i en Твида.
Doscientos, tas, adj. pl. tohundrede. Ductil, adj. m. l'. smidig, хаты-е
Dossi, m. Throuhimmel. lig, som kan udstrœklœs.
Dósis. f. Dosis, Опишем, llaal. Ductilídad, f, (гигантами, Smi
Dotacion, f. идем; et Skibs Ud aigue.
 DUP
Duda, f. Том, Uvished; sin dn
da: utvivtsoml, sikkert.
Dudable, adj. m. f. tvívlsom, wis.
Dudado, p. p. de dudar, adj. head
der betvivles. ­ Dúplice, adj. m. f. dobbell.
Dudar, (de) v. a. lvivle; no hay
que‘dudar: her er ¿ngen Туш;
det er uomtvistelig ‚идиш.
Dudosamente, adv. tvivtsomt.
Dudoso, sa, adj. wis, идеями;
tvivlsom, usikker, problematisk.
Duela, f. Tendestav.
Duelista, ш. Duetlist, Stagsbroder.
Duelo, m. Duel, Tvekamp; Sorg,
Bedrevelse; Liigbegiœngetsev; dne
los pl. Sorg, Smerte, Ulyklre. '
Duena, f, Gave.
Duende, m. Spegelse.
Duenderia, f. Spegerie.
Duendo, dl, adj. lam; (bruges meest
от Duer).
Dueña, f. Duenna, Hofmesterinde.
Dueñisima, f.gammel, stall, her
skesgg Quinde.
Dueño, m. Herre, Eiendomsbesidder.
Dueto, m. Duo, Duet (Musik,
Sang for to Slammer.
Dulce, adj. m. I'. sed, blill, mild,
behagelig. [fecL
Dulce, m. Sylletei, Sukkel-lei; Con
Dulcemenle, adv. blillt, med Blid
hed, med Mildhed; elskvœrdigen.
Dulcifìcar, v. a. forsode, sedgjere;
formilde. шиты. Durmiente, p. a. de durmir: so
Duliman, in. Stags tyrkisk Klœ
Dulzaina, f. Slags Fleite. ‚
Dulzura, i'. Sedhetl, Sadme; (fig.)
Ynde, Behagelighed; Glœtle, For
. neielse. [Skarphed
Dulïurar, v. a. фате sad, betage
Dunas, i. pl. Sandbanker i Havel
eller langs Ha/vkysten.
Duo, m. V. dueto. [tolvle mynt. _ _
Duodecimo, ma, adj. ord. den Dux, m. Doge, Overhoved for Re
Duodeno, m. Tolvßngertarmen.
Duodeno, na, adj. ord. V. duo
decimo.
Duomesino, na, adj. `to Maaneder
gam-mel, fra, siden to Maaneder.
Dllplicacion, f. Fordobling.
' Duplicndamente, adv. dobbett, pau
to Mander. , seat Ea, ánimo! Velan/ fn'skt
Duplicado, da, adj. dobbelt, tal
176 EA
rig, i Mœngde.
Duplicado, m. Duplikat, Авт/1.
Duplicar, v. a. fordoble, gjentage.
sige eller дуете nogel to Gange.
Duplicidad, i. Fordobling; Falsk
hed, Bedragerie, List.
Duplo, la, adj. dobbelt Пру-111, erg!
eller Indhold.
Duplo, ш. det Dobbelte.
Duque,m Hertug; vivir à lo du
que: leve рощ en {отлет Fad,
leve som en stor Нет-е. [р ..
Duquesa, i'. Hertuginde; Slags So,
Durable, adj. m. f. varig.
Duracion, f. Vedvarcnhed.
Duraderamente, adv. vedvarendc,
i lang Tid, varigt. [rig
Duradero, ra, adj. ведет-виде, va
Duramente, adv. haardt, slrengl.
Durante, p. a. de durar: эвдиа
rende.
Durante, prœp. imedens, medens.
Durar, (por) v. n. vare, vellum-e,
bestaae; como te curas, duras:
som man reder, saa ligger man.
Durazno, m. Slags Fersken (Fragt).
Dureza, f. Haardhed, Fasthed, Va
righed; Strenghed, Haardhed, U
fulsomhed, Forfœrdelse ; Modsland;
(fig.) Haardhed i пишете; du
rezas, pl. Hœuelse, Gevœxter,
Haardhed .i Надел. [vende
Duro, ra, (de) adj. haard, fast, ea
n'g; haard,` grusom, vanskelig at
bœre (om Skjœbnen, om Tilskik
kelser); haard, streng, grusom af
Gemyt; egensindig, haardnakket;
à duro: ranskeligen, nappe, med
stor Меде.
Duro, m. Pjasler, spansk Solv
_
pnbliken Venedig.
E.
\
Ea, Ещё}. friskt Mod, velan! ea
pues,fnu, velan, m' ville engang
Mod/
 ECH 1’7'7 ECH
Eal, m.‘Slags Flodhest (med Horn). v ala piedra: sœtte el Barn ud;
Ebaniñcar, v. a. givre sort og glind echar a mal: foragte; echar an
sende som l'benholl. coras: kasle Anker; echar de la
Ebanista, f. Snedker, som arbei gloriosa: rose sig af sin Fadsel,
der i Ibenholt. [Farfvel af sine Веди/Тет; echar de ver:
Ebanizar, v. a. give Trœ Ibenholts see, bet-regte; echar el pecho al
Ebano, ш. Ibenholt. agua: (тянут sige sin Mening;
Ebrioso, sa, adj. гашетку til Drík; modigen kasle sig ind i el Fore
отыщу; s. шитьем. tagende, uden at beregne Felger
Ebullícion, f. Kogning. ne ; echar el sello : fuldende, brin
Ebúrneo, nea, adj. af Elfenbeen. ge nagel tilende; echar el resto:
Echacantos, m. Ринит, Pralhans. фото sine 'sidsle Anslrœngelser;
Echada, f. Kasten, Kast. echar espumarajos por la boca:
Echadillo, m. Hiltebarn. skumrne af Raserie; echar cor
Echadizo,l m. V. echadillo. tadillos: ¿ale med Affectation;
немое. p. p. de echar; niño echa echar el agraz en los ojos: for
do: Hittebarn; echada esta la su nœrme En ved al.’ forfœgle sin
erte: Loddet er kastet (Beslui Mening; echar margaritas à pu»
ning er fattel). ercos: капе Perler for войн;
Echamiento m. Kasten. echar rayos, centellas , - fuego:
Echar (aen, por, de) v. a. kaste; sprwle Ild oy Lne, тете forbit
forjage, forkaste, Tornade; af ст; echar roncas: true; echar
sœtle fra et Embede, en Vœrdíg el cuerpo fuera: toe sine Нет—
hed; sœtle Knopper, springe ud der, ikke 4ville отв deelaglig i
(om Blomster, тщету-юно, leeg et Forelagende; echar el punto:
ge, раме sammeln (om Путем); тати: paa'Kor-tet рощ hellket
paalœgge euskal, en Afgift;> tale Sted et Skib antages »at „его;
megel,­‘lale i Kryds ‘og Тост; echar juicios: for/mode; echar la
tale heit og tydeligt, declamere, cuenta: смеши-е; echar la ‘lla-ß
fremstille; lilskrive, tillœgge; hel ve: lnkke Deren for En, afslaae
de til, baie hen imod; give, lll-è En nagel; echar las armas: over-I
dele, fordele; bekjendlgiere, kund убое sig; echarlo todo à rod ar: от—
gjare, publicere; foreslaae, gjere slyrle All, kasle All overende;
et Forslag; vœäde, opfordre til echar ­la voz: synge af fuld Hals;
Vœddemaal; slaae ind paa en echar leña al fuego: gyde Olie i
Vei ; -­ echar sat тошнит med Ilden; echar tierra â alguna cof
visse Substantiver штатным sa: bringe iForglem/melse, выше;
ningen af de fra Hoeedordeneud echar una albarda: overlœsse;
ledede eller analoge Tidsord, f. echar un borron: жив en рт
Ere. echar maldiciones V. malde paa sit Rygle; echar un granito
cir: enske Ondt over En, {отбит de sal: spœkke sin Tale med et
de En; ­- echari Forbindelse med eller andet villigt шагаю; echar
el [лапши og Prœpositionen a be~ un jarro de agua: stoppe Mun
lyder underliden „begynde“: f. den paa En; echar cartas: шито
Ear. echar à correr: begynde at island til al эти-ерш; Alt; echar
lebe; underliden belyder det og-l yvon: udbrede Stai, stele; echar
saa „van-e Aarsag til“: f. Ею. alte ó tan alto: foragle; echar
' echar á perder: vœre Aarsag til por arrobas, por quintales: over
Tab,4 fordœrve; echar á fondo, á drive; echar por echar: tale.
pique: bore i Gru/nd; echar a Echarse, v. r. vlœgge sig, gaae lil
galeras: лете ш Galeierne; sengs; lœgge sig efler Noget,y op»
echar en cara: bebreide; echar offre sig for Noget,'beskjœflige sig
à perros: фате slet Brug ,­ echar med Nogal; шпатом 1hr Sorg,
42
 DE!
tabe Model; echarse a dormir:
шпалам sine A/fairer mcd Skja
desleshed, ikke bekynwe sig om
Noget; echarse a la brida: lœg`
ge sig paa Ladsiden, gaae paa
Tiggerie; echarse a morir: for
tvivle; ingen Udvei have влет/т—
de; echarse el navío sobre su
ancora: drive for sit Anker (om
et Skib); echarse los` vientos:
Vinden stiller af, lœgger sig;
echarse en tierra ó a los pies:
[caste sig Ined, bede om Naade.
Eclipsar, v. a. formarke, [этил]:—
le, opfange Lyset.
Eclipse, m. Formarkelse, Merke.
Ecliptica, f. Solens Bane.
Eco, m. Echo, теща; ашшешг—
indring om en forbigangen Be
givenhed; hacer eco’. passe til
wget, stemme overeens, vœre mer
dig Opmawltsomhed,A vœre тает]:—
vaardig; ser alguno el eco de
otro: vœre Ens Echo, gjentage
head en Anden har sagt.
Economia, l'. Oeconomie, Orden i
Huusholdnirigen, Sparsemmelig
hed; fama/'tig тщету af Tiden.
Economicamente, adv. med 0e
co'nomíe. [lig. huusholderisk.
Economico, ca, adj. sparsomme
Economista, m. Oeconom.
Ecuahie, adj. m. f. lige, ligeformig.
Ecuacion, f. ¿Equatiom Forslcjel
~imellem sand ш og Middeltizl;
Ligm'ng i Algebra.
Ecuador, m. Equator, Linien.
Ecuanimidad, f. Sjœleroe, uforan
dret жилищам.
Ecuestre, adj. m. f. ridderlig.
Edad, f. Alder, Menneskealder; Tids
aider; Tidsrum, спаде/шт биде!—
1ет to bestemte Tidspunkter.
Edecan, m. Adjutant.
Edema, m. Byld. [Bog.
Edicion, f. Udgave, Оршу (af en
Edicto, m. Edict, Lou, Forordning.
Edificacion, f. Byggen; (fig.) 0p
byggelse, godt Emempel.
EdlfìCador,.m. Bygherre, en som
bygger. ‚.
Edificar, v. a. bygge; (fig) орт/дуг.
Edlfìcativo, va, adj. opbyggelig.
i
178 EJE
Editicio, m. Bygm'ng.
Editor, m. Udgiver. ,
Educacion, l'. Opdragelse.
Educador', m. Opdrager.
Educar, v. a. opdrage.
Educir, v. a. uddrage, udlede.
Efe, f. Navnet paa Bogslavet F i
det spanske Sprog.
Efectivamente, adv. virkeligen, i'
Virkelìgheden.
Efectivo, va, adj. virkelig.
Efecto, m` Virkning, Resultat; Na
,tur, Вежа/Теплей, Vœrd; Ud
fald, Ende; en efecto: virkelíg, i
штифт; i Felge af; efectos,
pl. E/fecter, Gjemtande, Sager,
Lasere.
Efectuar, v. a. effectuere, udfare
i limelight-den, bringe ш Шага
relse.
Efemérides, f. pl. Dagbog;` efemé
` rides astrónomicas: aslronorm'ske
Tabeller, som for hver Dag be
stemme Planeternes Stilling.
Efervescencia, f. Opbrusning, hef
tig Bevœgclse.
Eficacia, f. штатива.
Eficaz, adj. m. f. virksom.
Eficamlente, adv. рад en cirk
som Maade.
Eficiencia, f. штатива, Kraft til
al frembringe e» Virkning.
Eficicnte, adj. m. f. hvad der frem
bringer en vis if'irkni'ng.
Eticientemente, adv. virksom, paa
en Maade, som frembringer en
Virkning. [Portrait
Efigie, f. Billede, Skikkelse, Figur,
Efimera, f. Feber, som ватт" een
Dag.
Efimero, ra, adj. ephemerisk, som
kun uarer een Dag.
Efluvio, m. Udstrernning.
Ei'ugio, ш, Ud/lugt.
Efusion, f.> Udgydelse; (fig.) Щет—
iets Udgydelse.
Eje, m. Vognaœel.
Ejecucion, f. пишущие, Ivœrk
sœttelse; Easecution; Henrettelse;
Iudfersel. .
Ejecutable, adj. m. f. ivœrksœttelig,
hvad der` kan udferes, fuldbyr
des.
 ELA
Ejecutar, v. a. udfere, fuldbyrde,
fuldfere,ivœrksœlte; henrelle; eene
qvere, lœgge Beslag paa, udpante.
Ejecutivamente, adv. paa en hur
tig, ewpedit Maade.
Ejecutivo. va. adj. hurtig, rask,
uopsœttelig.
Ejecutor, m. En, som fuldfarer,
fuldbyrder , udferer , Executor;
ejecutor de la justicia: Beddel,
.Skarprettern
Ejecutoria, f. retslig Fuldrnagt;
Eœecutors Bestilling.
Ejecutorio, ria, adj. emecutorisk,
som kan eweqveres, som har exe
cutiv Magi.
Ejemplar, adj. m. Г. ewemplarisk,
som giver Еще—тред som kan tje
ne tit Ewernpel, til Меняет.
Ejemplar, m. Мешают, Model, Eze
empel; Eœemplar af en Bog, et
Vœrk; sin ejemplar: uden Eœern
pel, eœempelles.
Ejemplarmente, adv. ememplan'sk,
pda en opbyggelig, menstervœr
dig Maude. ' Elefanciaco, ca, adj. spedalsk.
Ejemplificacion. f. Oplysm'ng, For
klaring, Beviis ved Emempler.
Ejemplitîcar, v. а. forklare, bevise
ved Ezempler.
Ejemplo, m. Eœempel; dar ejem
plo: vœre Exempel; por ejem
plo, adv.: for Exempel.
Ejercer, v. a. eve, eve i Noget,
магов.
Ejercicio, m. диет; Udevelse, Ar
beide, Beskjœfligelsc, Haandtering;
Legemsbevœgelse; militair Exer
eits. ~\ [wel
Ejercido, p. p. de ejercer, adj.
Ejercitar, v. а. forrette, udeoe et
Haandvœrk, en Kunst; ave, ind
вое, undervise, darme, afrette.
Ejercitarse, v. r. eve sig, lœgge
sig efter, beflitte sig paa.
Ejército, m. Hœr, Armee.
El, articel, m. 6: pron. den; han.
Elaboracion,f. Forarbeidelse, Fuld
ferelse. f heiet Maade.
Elaborar, v. а. arbeide med Flid,
med Отлив, fuldfere et Arbeide.
Elacion, f. Hovmod, Stolthed, Ar
rogance; Sjœlsstorhed, Heimodig
179 ELE
hed; Svulst i Stilen, forskruet
Skrivemaade. [kraft­
Elasticidad, f. Elasticitet, Spœnd
Elastico, ca, adj. elastisk, som har
Spœndkraft. [sin Troe.
Elche, m. Apostat, Frafalden frn
Ele, f. Navn paa Bogstavet L i det
spanske Spi-og.
Eleccion, f. Valg; Frihed til at
handle, overveie og beslutte.
Elective, va, adj. hvad der skeer
ved Valg. »
Electo, m. Valgt, en, som erud
valgt til ‘en Vœrdighed. -
Elector, m. Vœlger, Valgmand;
Churfgrste. ` .
Electorado, m. Churfyrstendemme,
Churfyrstevœrdighed.
Electoral, adj. m. f. churfyrstelig.
Electricidad, l'. Electricitet.
Eléctrico, ca, adj. electrisk.
Electriz, f. Churfyrstinde.
Electrizacion, f. Electrisering.
Electrizar, v. a. electrisere.
Elefancia, f. Spedalskhed.
Elefanta, m. Elephant.
Elegancia, f. Elegants, пап/ша i
Sprog; flirt Smag i de skjanne
Kunster'; Ynde, fiinAnstand,srnag­
гите Ydre.
Elegante, adj. m. f. elegant, ‚Ил;
smuk, velskabt, klœdt med Srnag.
Elegantemente, adv. med Eleganls,
med Ziirlighed, рт, net.
Elegible, adj. m. f. valgbar.
Elegir, v. a. vœlge, udvœlge.
Elemento, m. Element, Grundstof;
elementos, pl. Elementer, Gril/nd
sœtninger for en Kunst, en Vi
denskab. тет.
Elenco, ш. Catalog, Liste, Forteg
Elevacion, f. Opheielse; Opleftelse
(от Идите, Hovedet); oplwiet
винту; Sjiels Opleflelse, Henryk
kelse; Opheielse, Udnœvnelse til
en Vœrdighed. . ­
Elevadamente, adv. paa en op
Elevado, da, adj. hei, opheiet, stor.
Elevamiento, m. Aands Opleftelse,
Henrykkelse, Begeistring,
Elevar, v. a. oplefle, живее; (fig.)
4

EMB 180
' have ш en [дебете Vœr'digh'edf
Elevarse (a, hasta; de) v. r. (M.)
пат henrykt, иже ш[е af sig solo
af Напишете; ту.) blive пои,
hovmodig. - Embaldosado,m. тощим meri
Elidir, v. a. wœkke, forringe, lade
noget forsvinde, шипе.
Elijar, v. a. [соус Urter (i Apothe
AIcerne).
Eliseo, m. Elysium (efter Mytho
logie-n Helles og dgdige Menne
skers Opholdssled.
Elixir, m. Elixir, везете.
Elocucion, f.` Udlale, Рог-ватаг], Ш—
lrykmaade. л Embalumarse, v. r.' (fig.) befalle
Elocuencia, f. Vellalenìied.
Elocuente, adj. ш. f. поищете.
Elocuentemenle, advA med Vella
lenhed.
Elogiar, v. a. mee.
Elogio, m. Rees, Lovlale.
Elongaciou, f. Elongalion, en Pla
nels relative Afstand, seel fra Jor
den. ‘ Embarazar, v. a. bringe i'Forle
Elucidacion, f. Forklaring, Орти—
ring of del, som er ulg/deugt.
Eludir, v. a. eludere, фате anyt
ligl, undgaae, sníge sig fra, om
gaae.
Ella, pron, pers. hun.
Elle, f. Benœvnelse paa ll (L doble)
í del spanske Бреду.
Ello, pron. del, delle. jspring.
Emanacion, f. Udslrvmm'ng, Ud
Emanante, p. а. de emanar, adj.
flydende af, hidrorende fra.
Emanar, v. n. идет-Еще, flyde af,
маете fra. '~
Emancipacion, f. Emancipation,
Lbsgivelse, Lasrivelse, Befríelse.
Emancipar,v. a. emancipere, gie
re myndig, losgive, frígivc.
Embaidor, ra, s. Bedrager, Skjelm,
en, -som foresnakker, smigrer en
Anden for al opname sin Hensigl.
Embaimienlo, m. Forfarelse, Flor
ledelse; Gjeglerie, Smiger; List,
Bedragerie.
Embair, v. a. ‚тешите, forfora,
— fwlokke, bedrage.
внимаем. Gesandlskab, en Ge
sandls Embede, Vœrdigh'ed; Bud
Skllb. ч—ч ' som besorger минимум.
`
EMB
Embajador, m. Ambassadeur, Ge
.td/ndt.
Embalage, m. теракту.
Embalar, v. a. таран“.
зет (Fliser):= -
Embaldosar, v. a. brolœgge med
pude Stena. v- [sel
Embnlijar, v. a. амарант i en Rand
Embalsadero, m. Гамм/с, Samp.
Embalsamar, v. a. balsomere.
Embalsar, v. a. laaste i en Vand
WL
Embalumar, v. a. laisse знает рад.
sig med vanskelige Sager, som
let kan bringe En i Forlegenhed.
Embanastar, v. a. lœgge i en Кит.
Embarazada , f. fruglsommeligl
Frue'ruimmer. [gen
Embarazadamenle. adv. vans/:eli
Embarazadorfm. En, som biínger
en Anden i Forlegenked. '­
gmhed, еще lil Hinder, hindre.
Embarazarse,v. r. bringe sig зет
iForlegenhed, indoikle sig i Vall
skeligheder, i en vanskelig Stilling.
Embarazo, m. Forlegenlwd, Hin
dring, Vanslcelighed ; Soangerskœb i
Fruglsommelighed. ~`. .i
Embarazosamenle, adv. med Van
skelighed.
Embarazoso, sa, adj. som [отт—
sager Vanskelighed, som lœgger
налету“: Velen, som bringer
En i Forlegenhcd.
Embarbascar, v. a. [сане nogal i
Vendel for al bedooe Fiskene;
(fig.) fowir're, gjere шумку, ind
viklel.
Embarbascarse, v. r. звене sig (из:
i Redder ‘(от Plovjemel); (15g.)
komme iForlegefahed, [томе sig
i Vanskeligheder.
Embarhecer, v. n. begynde at vi
se sig, komme from (от Skjœg).
Embarcacion, f. Skib, Farini; Ind
skibning; Skibsfarl, Seillads, Reise.
Embarcadero, m. Нами, Sled, hoor
[изымут foregaaer.
Embarcador, rn. Commissionair,
 EMB 181 EMB
Embaroar, v. < n. тише; ту.) i en Kn/fert (пат); ту.) spise
drage Eri-ind i en foruiklet Sag. umaadeligt. 'i
Embarcarse, (en) v. r. мажем sig, Embausamiento, `m. Forbauselse.
gade ombnrd pda et Skib; (fig.) Embazadura. f. dunkel, mark Far
тише sig i en Sag, мешки sig be eller Farvning; (fig.) Farbun
i en Forretning; embarcarse con selse, Fornndring, Bennet/ring.
poco bizcocho: ешьте sig uden Embazar, v. а. male, farne med ~
Biscuit (Впав); ту.) paatage sig en niark. dunkel Farbe; (ng.) fer
Noget uden at haue de fornodne bause, bringe i Bestyrtelse, brin
Midler til at udfere _detmed Held. ge ш! af Катала; hindre, for
Embareo, m. Indskibning. hindre; oplwlde, bringe i Fortes
Embargador, m. En som lœgger устава.
Beslag pad en `Andens Eiendem. Embazar, v. n. (hg.) «даете grebeu
Embargar, v. a. lœgge Beslag paa af Beundring, af Forundring, af
Ем топает, sequestrere; (MJ Forbauselse. «
bringe iForlegenhed, hindre, 0p Embazarse, v. r. kjede sig; пат:
holde; henrykke, 'vœkke Beumlring. greben af Forbauselse. ­
Embargo, m. Beslag paa en An Embebecerse, v. r. blifve hemrght,
dens Шамот, Udpantning; For forbauset, blive тешит af Be
bud med at [отчие enHavn (om slyrtelse.
Skibe); sin embargo: шуме, Embebecidamente, шутит! т
leads; sin embargo de amber~ dum, enfoldig Forandring; ст”?!—
gos: trods alle Hindringer. digen, ' taabeligen. ­
Embarnecer, v. n. blive feed. Embebecimiento, ш. Forbaaselse,
Embarnizador, m. идет. Forundring, Benndring, Bestgr
Embarnizadura, t'. Lakering. telse. .
Embarnizar, v. a. lakere. Embeber,v. а. trcekke Fugtighed ‘
Embarque, m. У. embareo. sig; indeholde, тестю; indfatteI
Embarrar, v.a. huidte en Maw; indpasse; klemme, пущ Nagel,
(fig.) fordœree, giare en Sag mere for at det skal tage mindne Pieds;
гашиш `end den fer var. opblade, gjere bled (i et Flui
Embarrillar, v. а. lœgge i et Fon dum); аут, oeerggde так“,
stage. Tai med Van/.1. l l
Embßstanv. a. stücke Madrasser; Embeber, v. r. krgbe, bliae kar
сие med lange Sting, trokle. tere, krybe stammen (om Kинее,
Embaâtßcerse, v. r. blive feed. sem oeerdynkes med Vaud, som
Embate,m.Belgernes Ruilen, Slag - lwympes). ~ ..»,„ .
ined en Klippe, eller mod en Bred; Embeberse, v. r. (fig.) stette sig
frisk, kjelig Vind om Sommere-n grundigen ind i Noget.. .
ved Havkysten; heftigt Angreb; Embelecador, ra, s. Smidsker, en,
embates, pl. та.) Skjœbnens Slag. sont besnœrer med smukke Ord.
Embater, v. n. slaae атм, bryde Emi/alecm', v. а. smidske, {оно/с—
¿mod (om Задаете). ke, Готам, bedrage ined srnakke
Embaucador, m. Forferer, Bedra Ord. [gorie
ger, sem lekker Folk til sig, foral Embeleeo, in. List.` Reinke, Bedra
тетю dem op. ~ Embeleñar, v. a. dysse i „Segm
Embaucador, ra, adj. fatele, шиш (fig.) теге forbattset. .
bedragersk. Embelesar; v. a. henrykke, “что
Embaucamiento , , m. [Тег/агаве , forundret, forbausel, opvœkkaße
Lokken, Bedragerie. undring. . ' ­
Embauoar, v. a.= lekke, forfora, Embcleso, ш. Henry/ckelse, En,
агаве ‚ш sig fprat днищ/е. thusiasme, Beslyrtelse, Forbatt- `
Ешщшг. Y, l. ‚тачек inde/dim selva Brandner; wie,..va

EMB 18 ‚и
kende Gjemtand.
Embellecer, v. a. forskjanne.
Embermejar, v. a. уюте redt, far
va redt.
Embermejecer, v. a. farve, male
redt; bringe til al redme, lil at
blive skamfuld.
Embermejecer,v. n. у ешЬегте—
jecerse, v. 1'. blive red, radme,
skamme sig, blive skamfuld.
Embcslida, f. Angreb, Anfald, Storm;
Tiggerie, Betlerie; Paalrœngenhed.
Embestidor, m. Tigger, Better.
Embestir, v. a. angribe, anfalde,
lebe Storm; tigge, overhœnge En,
belle. [Beeg, med Нагрев.
Embetunar, v. a. overslryge med
Embicar, v. a. tappe Rœerne (отд.
i et Skib).
Embigotar, v. a. surre et Skib fast
til Land, gjere fast ved en Bryg
ge ye. [nober.
Embijar, v. a. male redt med Zi~
Embizarrarse, v. r. prale over
drevent.
Emblandecerse, v. r. (fig.) rares,
have Medlidenhed, bevwges _: give
efter, afstaae fra sine Fordringer.
Emblanquecerse, v. a. blive ища.
Emblema, f. Emblem, symbolsk Fi
gur. [Forbauselse
Embobamiento, m. Forundring,
Embobar, v. a. фате fomndrel,
forbausel, bestyrtet.
Embobarse (con, de, en) v. r. bli
ve henrykt af Beundring, btive
fuld af Forbauselse; staae og gloe,
gabe. ° [dum
Embobecer, v. a. фате enfoldig,
Embobecerse, v. r. blive enfol
dig, dum.
Embobecimiento, m. Du/mhed, En
готами; Gaben, Gloen (om los
sede, enfoldige Mennesker, naar
de see nogel Usœdvanligl).
Embocadero, m. жилету, Aab
ning; estar al embocadero: vœre
paa Tapelet til at faae et Em
bede. Пот Viin).
Embocado, da, adj. velsmagende
Embooadura, 1'. god, {Ни Smag (om Emboscada, f. Baghold.
Viin).
Embocar, v. a. stikke Nagel i Mun
l)
ЕМВ
den; Iœgge, stikke, drive Noget
igiennern et lranngled; binde En
Noget paa Az'rmet, папе, bedra
ge; blokere (i Billardspil).
Embocarse, v. r. trœnge sig фел—
nem el sneverl Sled; udmunde,
руде ud i Havel [от en Flod).
Embodarse, v. r. gifle sig og selv
bekosle Bryllupet.
Embolar, v. o. forsyne Hornene
paa Omerne med Trœknapper for
at de ikke slculle фате 81шде; an
bringe Grundfarbe paa en Gjen
stand, som skal forgyldes.
Embolismador, га, adj. & s. Uro
Stifter, Uenighedsslifter.
Embolismar, v. a. sti/te Uenighed.
Embolismo, m. (fig.) Forvirring,
‚Потап, Forvilding i Forretninger.
Embolo, m. Pumpestok, Emmer i
en Pumpe.
Embolsar, v. a. lœgge Penge бит—
уеп; belalelilbage,godtgiare, er
statte.
Embolso, m. Penges Nedlœggelse
i Fangen; Tilbagebelaling af en
[отел modtagen Sam. [Skib.
Embonada, f. Kalfatring (paa et
Embonar, v. a. forbedre, island
sœlle Beklœdningen рад et Skib.
Embono, ш. Stelle, Understettelse,
Forstœrkning ; Forstylming paa en
Klœdning, for at шаге den stœrk.
Embornal, m. Spygal (paa et Skib.)
Emborrachador, ra, s. еще]. Ве—
ruset; som bemser, berasende.
Emborrachar, v. a. дешев (fig.)
dgsse i Smm, bedeve, givre for
virrel.
Emborracharse, v. г. Ьешее sig;
emborracharse de cólera? over
lade sig til blindl Raserie.
Emborrar, v. a. udstoppe; karte
Uld anden Gang.
Emborrar, v. n. drikke sig fuld;
proppe sig fuld af Mad. j
Emborrazar, v. a. spœkke en Fugl,
som skal stages. [ste Gang.
Emborrizar, v. a. kar-te Uld fer
Emborrullarse, v. r. skrige, trœtte.
Emboscadura, f. V. emboscada.
Emboscar, v. a. bringe i Baghold ;
 EMB 183 ЕМВ
(fig.) skjule. Embriagarse, v. r. bernse sig.
Emboscarse (en) v. r. lœgge sig i Embriaguez, f. Runs, Beruselse;
Baghotd, skjule sig (f. E03. i en (fig.) Henrykkelse, Begeistring.
Skov). Embrollador, ra, s. En, som frem
Embotadura, f. Afbrœkning af en bringer Forstyrretse, Uorden; uro'd
ligt Hoved, Ophidser, Ueni'gheds-­vr
Spids paa et Instrument.
Embotamiento, m, V. embotadura. stifter. .
Embotar, v. a. afbrœkke Spidsen Embrollar, v. a. frembringe For
paa et Instrument; (fig.) svœkke, styrretse, Forvirring, Uorden;
afkrœfte; gjere traggiare dum. oœkke Splid 09 Uenighed.
Embotarse, v. r. trœkke Steeler Embrollarse, v. r. forvirres, kom
paa. - [skein me iForlegenhed, indvikles iNo
Embotellar, v. a. fylde paet'Fla--` ' get; b_live nenig. ‘
Emhotijar, v. a lœgge Fyld under Embrollo, m. Forvirring, Uorden,
et Gulv for at borttage Fugtighed. Forstyrrelse; Strid, Uenighed ‚
Embotijarse, v. r. (fig.) blœse sig Spectakel.
op, blive stolt; hovne op af Vre Embromador, ra, adj. ¿l s. sont
de, harmes, btive œrgerlig. ‘ opvœkker Uorden, Forvirring;
Embozar, v. a. skjule det Halve Bedrager, som lekker, besnœrer
afAnsigtet; (fig.) skjule sine Tan med sede 0rd. ì
ker, skjule sin sande Mening ved Embromar, v. а. 'stifle Uro, frem
Hjœlp af tvetgdige 0rd. kalde Uorden, Forvirring; bedra
Embozo, m. den Deel af AKappen ge, besnœre, lokke med sede от.
hvorrned Ansigtet skjnles; ,Dame Embrujar, v. a. готам.
sier; (fig.) kunstig Vending i sin Embrutecer, v. a. фате 'dum‘, steve.
Tale, Литва den rette Mening Embuchar, v. а. spise graadigen,
btiver skjult; hablar con embo sluge Madera.
zo: tale tvetydigt; hablar sin em Embudar, v. a. fylde en Foustage
bozo: tala aabenhjertigt; quitar ved Hjœlp af en Tragt; (flg.) be
se el embozo: frit ndtat'e hvad drage; anstitle Klapjagt efter vit
man-tœnker. ` de Dyr.
Embudista, m. Bedrager, Skjetm.I
Embravecer, v. a. bringe i Vrede,
фате rasende. Embudo, m. Tragt; (ng.) List, теп
Embravecerse, v. r. blive vred, ke, Bedragerie; ver el cielo por
opirres, blive rasende. embudo: see Himlen giennern en`
Embravecìmiento, m. heftig Vre­'l Tragt: befinde sig pda et mege
de, Raserie. trangt 09 merkt Sled., ”
Embreadura, f. et Skibs Tjœring, Emburujar, v. a'.' opdynge, opstable
Overstrygning med Нате; Ijœre. uden Orden.
Embrear, v. a. tjœre (et Skib). Embus'te, m. legnagtig Tale, li
Embregal'se, v. r. bldnde"sig i stig Legn, List, Redrageriej em
Stridigheder ; trœttes, kives, strides. bustes, pl. `.moeten “
Emhreñarse, v. r. skjule sig, for Embustear, v. n. tyve hyppigt, be
dybe sig i et Buskads, ien Krat drage, smede Leghe.
skov. Embustería, f. Bedragerie.
Embriagadamente, adv. i Druk Embustero, ra, s. Legner, Bedragg
kenskab; (fig.) med Hem'ykkelse, ger, Hykl er. ­
med Enthusiasme. Embusteron, опа, s. augm. de
Embriagado, da', adj, beruset; (fig). embustem: storLegner. ‘ ­ ­ ‘
henrykt, ude af sig sete af . . . . . Embutidera, f. Ambott (for Kob
Embriagar, v. a. beruse; V. em bersmede). ‚ '
borrachar, (fig.) herwykke, 'be Embutìr (de, en) v. a. 'sœtte, tryk-‘
geistre. ч 4ke noget ind; udfere штамп
 EMP 184 EMP
beide; belœgge, indfatle, indlasgge Empadx'onar, v. а. udfœrdige For
med Salo; (fig.) spise gr'aadigl. legnelse over de Skallepliglige.
Eme, n1. Benœvnelse paa Bogsta Empalagamiento, m. Overmœllel
vel M. se, ‚Битва for Mad.
Emendable, adj. m. f. fol-bederlig. Empalagar, v. a. bevirke ‚влетел;
Emendacion, f. Forbedn'ng; For (flg.) kjede, lrœlle, bevirke Kjed
andring i el Lovudkasl. somhed.
Emergencia, f. Tilfarlde, piudselig Empalagarse, v. 1*. blive eikel over
Hœndelse. Nogel, [аде Afsmag for Noget;
Emergente, adj. m. f. opslaaende, (fig.) kjede sig.
udspringende, fremkommende af Empalago, m. V. empalagamiento.
nagel Andel. [Soldal.) Empalagoso,sa, adj hvad der vœk
Emérito, adj. m. “(Щепа (от en ker Modbydelighed, kjedsommelig.
Emético, ш. Brœkmiddel. Empalamiento, m. Spidden (Slag
Emigraoion, f. Udvandring. Dedsslraf). .
Emigrado, da, adj. advandrel. Empalar, v. a. spidde.
Emigrar, v. n. udvandre, forlade Empaliada, f. Tapeler, Tapelserie.
sit тащат for at nedsœlle sig Empalizada.f. Palissade, Pœleveerk.
i el andet Land. Empalletado, ш. Skandsekiœd-ning.
Eminencia, f. Heide, opheielSled; Empalmar, v. e. splidse (spleise).
(lig.) Aandsforlrinlighed, Ypper Empalomar, v. a. sœite Liig i Seil
напел; Erestilel for Cardinaler (sye Tauge fasi тиши от 885102).
ne, Eminenls. Empanada, f. Posteg, (Розга) Tœrte.
Eminente, adj. m. f. ophaiel, lwit; Elupandar, v. a. dreie, зное, baie.
(fig.) ypperlig, fortrinlig, fortrœf Empantanar, v. a. sœlle el Slykke
felig. [i heiesle Grad. .lord under Vaud, oversvamme;
Eminentemente, adv. forlrinligen, kasle En дышит; (flg.) standse
Emisario, m. Udsending i el hem en Sag l' Farley».
meligt fErende, Emissair; Dam Empantanarse, v. r. хуже ned i
luge (Lem til at slippe Vaadet el Мотив; (fig.) indvilcle sig i en
igiennem fra en Dam eller Slase). vanslcelig Sag. [агаты
Emoliente, adj. m. f. bledgiarende. Empañado, da, adj. mal, uden
Emolumento, m. Fordeel, Пупе, Empañar, v. a. svebe et Barn; gie
Forljeneste. ге mat, bereve Glands; (fig.) svœr
Empacarse, v. r. fœnge lld; Мое te, bagtale.
vred, forbiltrel. ‘Empañarse, v. r. blive mal, labo
Empachado, da, adj. forlegea, Glands, anlebe.
frygtsom; estar empachado un Етрараг, v. а. opblade, gjere bled,
navío: bruges om el Skib, som lade blades i et Fluidum, give el
er гашише fra albegynde lnd Opkog.
ladm'ngen. Empaparse (en) v. r. blades; (fig.)
Empachar, v. a. forhindre; over' overgive sig тешите til en
lœsse Maven; skjule, питие,- (fig). Videnskab, vœre тешите be
forvirre, фате forlegen, фото skjœftiget med en Idee, en Tanke.
skamfuld. Empapelar, v. a. indvilcle i Papir;
Empacharse, v. r. forvirres, red skrive uoplwrligen, «rade i Papirer.
me af Skam, af Uadseelse, kom Empaque, m. тракту.
me ud af Coneepterne. Empaquetar, v. a. {парик/се.
Empacho, m. Forlegenhed, Frygl Emparamentar, v. a.. pryde, pyme.
Isomhed, Forvirring, Skamfuldhed; Emparar, v. a. seqveslrere, beslag
Hi'mîring, Vanskelighed. lœgge.
Empadronamiento, m. Skaltelisle, Emparchar, v. a. iœgge Plaster рад.
FOfingiu over de вытравим. Emparedor, v. а. indespm-re.
 EMP 185 Ш
Emparejar (con) v. a. parre, treg ket, med Haardnakkenhed, тед
ge parviis, фате tige, ищете. Paaslaaelighed. [forgjeldet.
Emparejar, v. n. indhente En, som Empeñado, p. p. de empeñan', adj.
er gaaet i Forveien; were liig, Empeñar, v. a. panlsœtte; node,
here sam/men, danne Par. beslemme, toinge lil at фате -no
Emparentar (con) v. n. besvogre get; besteimne, tvinge lil at gjere
sig, forene sig, indtrœde ien Fa nogel; [отдав En til at vœre
тше. lling. ngler. Talsmand for at Noget
Empatadera, f. Opsœltelse, Indstil kan lykkes; empeñar la palabra:
Empatar, v. a. givre Stemmerne give sit 0rd, stette sit Ord iPant.
[буе ved en Valgforretm'ng; op Empeñarse, v. r. komme i (Наш;
holde, opsœtte, indslille en Sag; (en) were paastaaelig, blive haard
afbryde en Tale. nakket ved for at Шершень/иге no
Empate, m. Stem/meligth ved e7» get; (por) interessere- sig for En,
паштету; en Sags Орши“— anbefale En; trodse Farer, Hin»
se, lndstiliing. .. dringer, byde dem modigen Spid
Empavesada, i'. Skandsektœdning'. $6".
Empavesar, v. a. anbringe Skand Empeño, ш. Panlsœltelse, Pant;
sektœdning lpau et Skib. Forpligtelse at betale; Forplig
Empecatado, da, adj. trœttekjœr, lelse, som ‚Ем, Заташду’юд ei
ildesindet. [тушение ler lignende. Bevteggrimd [ата—
Empecible, adj. met'. skadolig, skriver os; bramdende @visite ef
Empedernido, da, adj. ту.) haard, ter at komme i Besiddelse af en
ubsielig, ufolsom. ‚ Gjemtandßjerwtandenselv; Stand
Empedernir, v. a; ‚нигде, giere `haftighed i at forfelge en Plan;
haard; forstene. i . Beskytler, Velynder; con empeño,
Empedernirse, v. r. туф-швов adv. med Livlighed, med Ild; en
haard, ufoLsom, ubeielig, умеет, empeño: forpantet, pantsat.
ubarmhg'ertig. ' ' Empeorado, da, adj. тете bleven
Empedrado,m. brolagl еще, Vei. vterre, фото oœrre. {нате
Empedrador, m. Brolœgger, .Steen Exnpeorar, v. а. фате vœrre, for
sœlter. ­. Empeorar, v. n. blive rœrre.
Empedrar, v. a. brolœgge, steen Emperador, m: Kaiser.
sœtte; (fig.) орд/[де en Flade med Emperatriz, f. Keiserinde.
Ujevnlieder, med Hindringer. г. Emperchar, v. а. ophœnge рад en
Empega, f. Весу. [Весу Slang; нажат cl Stykke Toi
Empegar, v. a. bege, indsœlte med рад eller med en Slang.
Em peine, m. Underlivet ,1. Blomst Emperegilar, v. a. pynte, smykke
af Bonmldstrœel; Нема/ша; Skab, En med Omhyggelighed. \­
Fnat; empeine del pié: Vrist (рад Emperegilarse, v. r. pgnte, шву/с—
Foden). ke sig med Omhyggelighed.
Empeinoso, sa, adj. skabel, fnattel. Emperezado, da, adj. шиты af
Empellar, v. n.- stade. (Linder. Dovenskab.
Empellejar, v. а. ouertrœkke med Emperezar, v. n. l'orsemme nagel
Empeller, v. n. stede V. empellar. fm'medelst Dovenskab, еще do
Empellon, ш. Stad, Steden, Skump ven; (ßg). шлам, opsœtte нага.
len; à empellones, adv. med Vold relsen af en Forretning.
somhed, haardt, med Pujfen ау Emperezarse, v. r. blive doven.
Staden. [нету Empericado, da, adj. som bœrer
Empelotarse, v, .r. strides, шее falskt Haar.
Empenachado, da, adj. som bœ Emperifollarse, v. r. pynte sig pad
тег en Eiœrbwk; stribet, spraglet. en naragtig Maade. .~|- '~'
Empeñadamente, adv. Матки: Empemar, v. a. spigre, [азарте
 EMP 186 EMP
fastnagle. Fjœr. ~
Emperrarse, v. r. btive rasende Empobrecer, v. a. шаге fattig.
som en galH-und, ikke ville vige. Empobrecer, v. n. blive fattig.
Empezar, v. a. begynde. Empobrecimiento, m. Forarmetse.
Empicotadura, f. Hœngm'ng, 0p Empodreeer, v. n. fordœrves,
hœngen i en Galge. raadne.
Empicotar, v. a. hœnge, hœngo En Empollado, p. p. de empollar, adj.
an Galge. [else En, som sjelden gaaerud, som er
Empinadura, f. Forhaietse, 0111191 mcget hjemme.
Empinamiento, m. V. empinadura. Empollar, v. a. ligge paa /Eg, ru
Empinar, v. a. giere haiere, for ge; (bruges ogsaa reciproque).
haie; (fig.) drikke megct Viin; Empollar, v. n. lœgge /Eg (om Bi
empinar el puchero: eœre i god еще).
Forfatning, staae sig godt. Empoltronecerse, v. r. btiee (eig,
Empinarse, v. r. rette sig paa Taa doven, slqadeslas, efterladen.
spidsen for 111 see sterre ud 01-— Empoltronecido, da, adj. som er
ler for bedre at kunne see; stei bleven feig,l doven, efterladen.
le (om Heste); hœve sag over, ra# Empolvado, _da, adj. stevet.
go op over (om Bjerge, Taarne, Empolvar, v.' a. besteve, tilsteve,
Trœer (ya.) bedœlcke med Slee; puddre.
Empingorotar, v. a. breve en Gjen Emponzoñador, ra, s. вершинам,
stand ved at sœtle den ovenpaa Giftblanderske.
en anden. Emponzoñamiento, m. Forgiftning.
Empino, m. коптит, Heide. Emponzoñar, v. a. forgifte; (fig).
Empizarrar, v. a. tœkke et Tag fordazrv'e, stuitte. skidne.
med Skifersleen. i Emporcar, v. a. titse'le, tilsmudse,
Emplastar, v. a. lœgge Plaster paa; Empozar, v. а. kaste i en Brand.
(fig.) sminke, bruge Sminke; stand Emprender, v. a. foretage, 12051111—
se en Sags Fremgang. u ‘f le sig til at foretage noget.
Emplastarse, v. r. tilsmudse sig paa Empreñar, v. ‘besvangra
Hœnder eller Fedder. Empresa, f. Foretagende.
Emplasto` m. Plaster. Emprestar, v. a. laane.
Emplazador, m. Retsbud, Bytjener. Empréstito, m. Laan, det Laan-te;
Emplazamiento, m. Fremstitten, 'Paalœg, Skal, Told. ‘
Made for en Ret. . , Emprimerar, v. à. anvise Eresplads.
Emplazar, v. a. stille for Retten. Empuchar, v. a. lude Garn for
Empleado', p. p. de emplear: bien det bleges.
empleado, ó bien empleado le Empuèsta (de) adv. bagfra.
está: 1101 er ganske i sin Orden, Empujar, a. stede, bortstede,
han hande saaledes fortjent det. bortdrive; (fig.)jage, drive En fra
Emplear (en) v. a. anvende, give hans Plads, fra hans Bestilling;
Beslqi/rftigelse; bruge; `fortœre sin opnmntre, древнее, sœlte Mod i.
Formue, edelœgge Tíden.' Empuje, m. Stad, Puf; Titbagested
Empleo, m. Anvendelse, Brug, De»` ‚ fra et elastisk Legeme. -
stilling, Embede, Ansœttelse, Be Empujon, In.' voldsomt4 Stad.
skjœftigelss; (ng.) "Gjenstand for Empulgar, kf. a. spelende en Bue.
vare Husker, vore Beskjœftigel Emp'uñadura, f. Kaardehefte ; (fig.)
ser gc. ­Begyndelse paa en Tale, en For-`
Emplomador, m. Blytœklcer. tœlling.
h
Emplomar, v. a. lœklce med Bly. Empuñar,v. agribe, tage [at med
Emplumar, v. a. [ступе med Fjœr. y Haanden; (fig.) erholde en' Post,
_ Emplumar, v. n. bedœkkes med Fjœr. en Bestilling'; empuñar el baston:
Emplumecer, v. n. begynde at faae faae Commandoeni, tage Дот
 , ENA 187 ENC
mandoen. [skibs. entimrner forlibt i sig.
Empuñir, v. a. hale Skjederne (til Enamoramiento, m. For-libelse.
Emulacion, f. Kappelyst. Enamorar,v. a. фате f'orlibt; gie
Emulador. m. Medbeiler, Rival. те Cour, vœre forlibt.
Emular, v. a. kappes, rivalisere. Enamorarse, v. r. forlibe sig.
Emulo, la, adj. fiendsk, fiendtlig, Enamoricarse, v. r. forgabe sig i
imod, modsat. [stander. En.
Emulo,m. Medbeiler, Rival, Mod Enano, ш. Пасту.
Emulsion, f. kjelende Drik. Enano, na, adj. dvergagtig.
En, praep. i, Ew. en invierno: i Enarbolar, v. a. plante, opptante
Vinter; en el' cuarto: 'iKamrne (en Fane, et Flag).
ret; en betyder andei=tiden„paa" Enardecer, v. a. opfiamme, (111—
А
(sobre), Ew. dormir en el su tœnde (от en Lidenskab).
elo: sove paa den haarde, negne Enardecersc, v. r. opflamrnes (af
Jard. Forenet med Prœs. part. Vrede eller anden L-idenskab).
betyder del l,.i'aasnarl.“ som” (luego Enarenacion, f. Blending af Kalk
que, despues que) Em. en poni og Sand, Kalkmaterial til Muur
endo el general los pies en la arbeide.
playa, dispara la- artillería: saa Enarenar, v. a. bestree meri Sandi
snart som Generalen betrœder Ky ‚Епагтопаг, v. a. opreise, reise i
sten, {_1/rer Artilleriet. Veiret. [Hest
Enagenable, adj. m. f. a/hœndelig, Enarmonarse, v. r. steile (от en
som kan sœlges. Enastar, v. a. stette Skaft paa (en
Enagenacion, f. Afhœndelse, Salg; Landse), skœfle et Gevœr, en Pi
(fig.) Foru/ndring, Adspredelse, stot; opreise, орде/11
Аллах/тишине; Uenighed, Bmd Encabalgar, v. a. [откупе Caval
теист Уеппет, Kulde. leriet rned Heste. [Dg/rl
Enagenado, da, adj. Нет-ум, be Encabestrar, v. a. lœgge Бейте paa
geistret. Encabezamiento, m. Skatteliste,
Enagenamienlo, m. V. enagena Fortegnelse over­ Skattepligtige,
cion; Sindsforviwing, Galskab; Skatlebeleb, som Enhvei" er ilignet.
(fig.) Henrykkelse, Begeistring. Encabezar, v. a. fare Liste over
Enagenar, v. a. afhœnde, sœlge; de Skattepliglige.
(fig.) henrykke, begeistre En. Encabezarse, v. r. blive enig om
Enagenarse,v. r. blive мету, bry at afbetale Afdrag paa (Нем;
de med En; tabe Forstanden, vœre tilfreds over at have lidt et
blive tosset; (de) bortffierne sig minare Uheld оу der-ved undgaa
fra. et et sterre.
Enaguarchar, v. a. отлет/311110 тес1 Encabriar, v. a. opsœtte, opreise
Vand (bruges sœdvanlig от Ma Temmervœrket til et Tag.
ven). - Encabritarse, v.'1‘. steile (om Hes
Enaguas, f. pl; птицам. tene).
Enalbardar, v. a. lœgge Sadel paa. Encadenamiento, m. Saminenkjœd
Enalienable, adj. ш. f. nsœlgelig, ning; Sammenhœng, Forbindelse,
uafhœndelig. Felge; (fig.) Felge, Afhœngighed,
Enalmagrado, da,` adj. & s. œreles. Замша-„Машем
Enamoradamente, adv! kjœrligen , Encadenar, v. a. sanwnenlg'œde,
amt, paa en forlibt Maade. forbinde med en Lrenke; (fig ) lieg
Enamorado, da, adj. henrykt, for ge i Lœnker, fœngsle.
tryllende, "' Encaje, f. Haandtryk. п. -
Enamorador, m, En, som er for Encajadhra, f. татами; (от
libt, som giur' Com' til et Fru Edelsteine).
eminmer eller som giur el Fru Encajar, v. а. inclfatte; drive ind
 ENC 188
med Magt; indi-lutte.' sammenfeie,
forbinde; (fig.) шато, rige Noget
ubeleiligt; bedrage, диадема En по—
get; stette, lœgge imeilem; afs-ky
de (et Gevœr) ; encajar bien: kam
me beteiligt; encajar la suya: fin
de en gunstig Leilighed; encajar
las barbas à uno: tage En i
Skngget af Foragt; encajar las
manos: стук/ю En i Haanden df
Venskab.
Encajarse (en, por) v. r. stücke sig
ind, trœnge sig ind рва et trangt
-Sted; trœnge sig [rem (тети uden
at vœre katdet; encajárseie a uno
'alguna cosa en la cabeza: siet-I
te sig туг! iHovedet, hotde fast
pad sin Mening.
Encaje, ш. Indfdtnirig; Sammen
Afainting, Forbindelse; den Aabm'ng
hvori Noget er indfattet, indfagat;
Kant, Knipling; машу: Arbeide.
Encajera, I'. Kniplerske, En, som
giur, som vawer Kniplinger.
Encajonamiento, m. Indpakning (i
Kasser, -Kister ус.)
Encajonar, vA a. indpakke.
Encalabrinar, v. a. besvœre Ho
vedet med ubehagelige Dunster.
Encalabrinarse, v. r. (fig.) saette
sig Noget iHovëdet, were haard
nakket i at paastaae noget.
Encaladura f. Blegning med Kalk.
Encalar, v. a. blege med Kalk.
Encalladero, m. Sandbank, Шили}
1i Havel.
Encaliadura, t. et Skibs Steden mod
en Grund, en Bauke, Stranding.
Encallar (en) v. n. stede. stranda,
senderslaaes (от et Skib); (fig.)
standses i et Foretagendei, . ikke
kunne komme videre.
Encaliecer, v. n. [щи Trailer (haard . og sygt ved at give del daarlig
Had) i Hœ'ndeme. -- i Melk.
Encaiiecidn, p. p. de encailecer:I Encanijarse, v. г. btive aflwœftet,
encailecido en astucias: gam mager (omßern, ‘sam {всю sietw
MOL slue Наги.
Encalmadura, t': телес: i Lem
тете efter Anstrœngeise.
Епса1шагзедь г. blive stiv (agenti.
om Haste, som have haat загонят
Arbeide). [blive skaldet.
Encalvecer, v. n. miste Hadrat,
ENC
Encaniarar, v. n. армаде Korn
pua et Korntoft )br at фиата det.
Encamarse, v. r. lœgge sig, gaae
titsengs paa Grund al Sygdom;
lœgge sig, шиш sig tilbage tit
sin Haile (om Путем.
ЕпсашЬгаг, v. a. V. enoamarar.
Encambronar, v. a. i-ndhegne en
Jord, et Jurdstykke med Hagelorn;
(fig.) beslaae `med Jem, givre адаж—
kere. '
Encaminar, v. a. vise Vet', fare pad
ret Vei; (fig.) bane Veien, indie
de, stgre, bringe i Gang for at
naae et bestemt Maul.
Encaminarse, v. r. begivc sig pad
Veien. [nem Candler.
Encanaiar, v. a. lede Vaud Шеп—
Encanalizar, v. a. V. encanalar.
Encanastar, v. a. lœgge Noget i
en Kurv. [af Kms/t.
Encancerarse, v. r. btive angrean
Encandecer,v. a. фото Jorn gie
dende.
Encandecido, p, p. de eucaude
cer, adj; gledende, лишающие.
Encandelar; v. n. btomstre (om
Trœer, isœr om Nedde“ og Ca
stanietrœer), \
Encandiladera, f. Riß/ferrite.
Encandiladora, t’.l V. encandiia~
dera.
Encandilar, v. a. btœnde; (fig.) for»
blinde, sku/fe, bedrage.
Eucandilarse, v. r. glindse, skinne,
. lyn-e (om Идиом).
Епсапесег, v. n. `Islive graat, bh'
ve hvidt (om Hadrat); тащим.)
fade megenErfaring. ' . v
Encanijamiento, m. Svaghed, Af
tage-n al' Krwfter (hos Barn).
l Encanijar, v. a. фат еггВатп. svagt
»
Nœrùigsvnidier). д ,. ­
Encaniliar, v. a. spate. f
Encantado, р. р. de encantan-,adj
henrykt, begeistret, fortrytlett
Encantador, ra, s. Ростка/и“, en,
wm hem/kben тащит; та.)
'Forfereram ' „a -.
 EUC
meantamlento, m. Fortrylietse,
Trylterie, Нету/[сите
Encantar, v. a. адепт/те, fortryl
le; (fig.) henrive til Beundring.
Encanto, m. Fortrgllelse, T11/lle
На; ту.) Henrgkloelse;l es un en
canto: det er et lïnder (vidan
мтуч. — i
Encantusar, v. n. smigre, forfere
ved Smiger, besnakke.
Encañado, m. Canal, штамма.
Encañar, v. a. lede Vandet igien
nem Canaler eller Rar; spate, af
Мэра, hœspe Gama' м - [net.
Encañar, v. n. skyde Ae: (om Kor
chañonar, v. n. begyndetat {пае
тег (om Higiene).
Encañonar, v. a. folds, lœggo i
Folder; spele Garn, позере.
Encapado, da, adj.' Муле: i en
Kappe. ‘ = ' Encarnado, m, Kjadfarve.
Encapotar, v. n. туш i enKappe.
Encapotarse, v. r. (pg.) holde Ho
vedet for гам (om Hoste); over
lrœkkes ined Skyer, formerkcs
(om Шатен) : - encapotarse el ros
tro: rynke Panden, antage en tru
виде Mine.
Encapricharse, v. r. scelte sig No
get i Hovedet, enske heftigen og
mf Lime, ville have sin Villie gen
neme.
Encarado, p. p. -de encarar: bien
ó mal encarado: smul: ellerhœs
lig af Ansigt.
Encaramar, v. a. forheie, gjare
heiere; (fig.) армию lil en slor
Vm'rdighed.
Encnramarse (en, por, sobre) v.
r. stette, stille sig paa et opheiet
Sled.
Eucarar (a, con) v. n. stille sig
ligeover for En, see hamy ligei
Ansigtet, stirre paa ham.
Encarcavinar, v. a. begr-ave En;
udbrede en slam Lugt.
Encarcelacion, f. Fœngsllng.
Encarcelar, v. а. fœngsle.
Видал-сеет, vra. готам ртеп,
fordyre; (fig.) overdrive, rose mcd
Overdrivelse.
Encarecidamente, adv. {упивавши—
gen, туфами“; med Over
189 EUC
ампегзе. л 'h
Encarecimiento, m. Forheielse af
Priis; Overdrivelse; con encara»
ч cimiento: indslœndig. »
Encargado, p. p. de encargar, adi.
overdraget med, aalbefalet lil.
Encargar, v. a. overdrage, anbe
fale, give Ordre lil, give i Com
mission; encargar la conciencia:
llegge En noget paa Samvittighc
den; encargarse de alguna cosa:
paatage sig ndget.
Encargo, m. Byrde, Paalœg,/Hverv.
Encariñar, v. a. gjere bevaagen.
Encarnacion, f. Christi Медтехн—
skebliven, Incarnation; Kjedfarve
paa Malerier.
Encarnadino, na, adj. kjadfarvet. .
Encamado, da, adj. red, Ajedfar
vet.
Encarnadura, f. Kjed, шедшие af
del menneskelige Legeme; стык—
hed (om Hunde, som тат paa
Vildtel).
Encarnar, v. n. blive шва, blive
Митоз/се (от Guds Sons Men
neskebliven); faae nyt Kjed (от
et Saar); gy'ennemborc, indtrœnge
i Kjedet (om et Spyd, en Kaar
de); (fig) фига levende Ind'tryk
paaAanden; forfolge med Glubsk
hed (om Hunde, som have faaet
Smagen af Kjed).
Encarnar, v. a. gjere Hunde giub
ske ved at give dem fers/'tt Kjed.
Encarnarse, v. r. (fig.) blanda sig,
forbinde sig mcd, indlemmes, ind
forlioes i.
Encarnizado, da, adj. red, inflam
meret (bruges meest om (Листе).
Encamizamiento, m. Slu-genhed;
(fig.) Forbittrelse, Rasen mod En.
Encarnizarse` v. r. vœre begiœr
lig, gaae les paa sit Bglte, sit Rev
(от Ulv og andre Dyr); (/lg.)
forfelge En med Hidsighed.
Encaro, m. Slirren i Ansigtet paa
En,l Antœg med et Gevœr, Sig~
ten; Carabine (Slags lidet Gevaar).
Encarillar, v. a. kjere en Vogn;
(flg). bringe en Sag. en Роте!
ning ignng.
 DES ` 190
Encarillarse, v. r. foreikle sig, bli
ve uklar (om Toagene i et Tak
kel). ч bledkogt (от zEg).
Encarlar, v. a. уюте fredlos, dom
me En for Udeblivelse fra Mede
(domme i Faldsmaal); indsleone
for Rellen; oplage En som Com
pagnon i en Handelsforrelning;
opfere En paa Listen over Skat
lepliglige.
Encasamiento, m. Istamlsœltelse
af el Hans, Reparation.
Encasar, v. a. ‚пекле et Lem iLed.
Encasquelar, v. a. lrykke Hallen
ned i ßinene; (fig.) indbilde En
nagel.
Encasquelarse (en) v. r. sœlle sig
nogal i Hovedel, lukke @rene for
enhver Grund, der er modsal den
engang faltede Mening. [race
Encastar, v. a. forbedre en Dyr
Encastillar, v. а. befœsle.
Encastillarse (en) v. r. indslulte sig,
trœkke sig tilbage i en Borg, et
Slol og befœste sig; ту) lrœlckc
sig lilbage, flygle ind iblandl Klip
per og Bjerge for at undgaae
Forfelgelse; blive staaende fast,
urokkelig pda
Encavarse, sin Mening.y
v. r. skjule sig l en Hale. У
Encefalitis, f. Hjernebelœndelse.
Encelarse, v. r. blive jalouœ.
Encenagado, da, adj. snmpig, sla'
den, smudsig. [hed
Encenagamiento, m. Skidenfœrdig Encina, f. Eeg (Trœ).
Encenagarse (en) v. r. kaste sig i Encinar, m. Egeskov.
Skarnet, lvœlle sig i Skarn; (fig.) Encinta, adj. f. frugtsornmelig, sean
styrte sig i Laster.
Encender,­ v. a. antœnde, sœlle не
рад; warme, gjere varm, brœn
de (en) (fig. ophidse, opflamme,
opmunlre, (del bruges ogsaa re
ciproque);lœgge frisk Ild lil, op
pusle (om Stridigh-eder).
Encendidamente, adv. (fig). hid
sigen, ierigen; livligen, 'med Var
me.
Encendimiento, ш. Ildebrand.
Encenizar, v. a. bedœkke med Aske.
Encentador, m. Begg/nder.
Encentadura, f. Begyndelse, for
sle Forsog. [ste Redder.
"deeper, v. n. slaae Redder, fœ
DES
Encerado, p. p. de encerar, adj.
voœfarvel; гам, tylc, fast; blad,
Encerado, m. Voœdug, Удали/2,
Toi og Papir indsat med Vom.
Enceramionto, m. Indsœlning med '
Vow.
Encerar, v. a. nome, indsœlte med
Vom; beplelte med Voœ (lade
dryppe af Vowlys).
Encerotar, v. a. соте Traad.
Encerrado, p. p, adj. kort, kort
fallel.
Encerramiento, ш. Indslalning,
Fœngsel, Fangenskab.
Encerrar, v. а. lukke, indelukke;
indsœlte, indspœrre; omgive; (fig.)
indeholde, omfalle.
Encerrarse (en) v. r. мешаете
sig lil; forlade Verden, trœkke sig
tilbage til Klosterlivel.
Encerrona, f. frivillig Tilbagetrœlr
ken, Afsond'n'ng, Eensomhed.
Encestar, v. a. lœgge, beoare i en
Kuro. . и...
Enohanclelar, v. a­. lage Teiler paa.
Encia, f. Tandkjed.
Encierro,m. Indspœrren; Eensom
hed, Afsondeing fra Verden; Fœng
sel.
Encima, adv. paa, over, ovenpaa;
heil, падете, paa den heiesle Top;
desfornden; lo­ de encima: den
eure Deel.
[gert
Encintar, v. a. pynle med Baand;
kasle en Rendesnare от Halsen
paa Dyr foral fange dem.
Enclaustrado, da, adj. indeslutlel
i et Kloster.
Enclavar, v. a. fastspigre, fast
nagle; fornagle en Kanon; gian-
nembore; (fig.) bedrage, narre.
Enclavijar,v. a. заметен/обе, for
ene, forbinde; sœlle Stenwneskrue
paa el Instrument, . . ».
Enclenque, adj. m. f. afkrœflet,
slaag, af en vaklende Sandbed.
Enclocar, v. n. lcagle, klukke (om
Нашем). , ‹
Encobar,..v. n. ­y encobarse, v. r.
 ENC
lœgge sig pea )Eg for at klœkke
(от anle).
Eucobrado, da, adj. kobberholdig.
Encoclar, v. n. V. enclocar.
Encoger, v. a. sammentrœkke, for
korte; (fig.) nedslaae Model.
Encogerse, v. r. uœre frggtsom,
mangle Mod, Bestefmthed; ту.)
farnedre sig, ydmyge sig; enco
gerse de hombros: ikke snare,
trœkke рад Skuldrene. [feigt.
Encogidamente, adv. frygtsomt,
Encogido, da, adj. bange, feig.
Encogimiento, ш. Sammentrœkning,
Sannnenskmmpning; (fig.) Frygtf
somhed, Feighed/ Nedslagenhed,
Underkastetse, Overgivelse.
Encojar, v. a. gjere halt (det er
ogsaa reciproque). ч Encorar, v. a. overtrœkke med
Encojarse, v. r. blive sgg; (fig.)
forestille sgg.
Encolar, v. a. lime, fastiime; klistre.
Encolerizar, v. a. opirre, ophidse,
gjare vred.
Encomendable, adj. m. f. anbefa
lelig, som kan overdrages En, an
befales En.
Encomendar (à) v. a. .anbefale,
overdrage, anbetroe til Ens 01n
sorg. Meur.
Encomendar, v. n. blive Comman
Encomendarse (à) v. r. anbefale
sig til Ens Beskytlelse, штанге;
giere sine Complimenter, vise sin
/Erbadighed for En.
Encomendero, m. Commissio
nair, en, som man har anbetroet
en Forretning tit, Faktor, Beljent.
Encompadrar, v. n. blive мат;
(fig.) blive Ens Ven, Kammerat.
Enconamiento, m. Betœndelse, In
flammation i et Saar.
Enconar, v. a. hidse et Saar; (/tg.)
ophidse, œrgre, krœnke, forbittre.
Encono,m. Vrede, Forbiltrelse, Had.
Encontrado, da, adj. stiltet lige
over for, vis-á-vis.
Encontrar, v. n. medes, stade paa.
Encontrarse, v. r. vœre hinanden
modsat, modsige hinanden, skade
hinanden; modes, vœre sammen,
befinde sig sammen; encontrarse Encrespado, da, p. p. adj. friseret.
con los pensamientos: madexi Encrespador, m. Kreltang.
191 ENC
Tankerne, have samme Tanker,
­. samme Mening, safrnme Plan; en
contrarse en los opiniones: vœ
re af forskjellig Mening; encon
trarse los afectos, los volunta
des, los genios: sympathisere,
have de samme Tilbeieligheder,
den samme Villie.
Encontron, m.> Mede, Sammen
эта (med Armene etler Skul
drene).
Encopetado, p. р. adj. [от/авиао—
lig, stotl, hovmodig, amnassende.
Encorajar, v. a. indggde Mod, sœtte
Mod i; fortarne, opirre, фате ra
sende.
Encorajarse, v. r. ophidses, opir
res, blive rasende' [Lœder.
Encorar, v. n. faae ny Had (от
et Saar). . ‘
Encordar, v. a. sœtte Strenge paa
et Instrument; fastbinde, .su/rre med
et Toug. ,
Encordelar, v. a. forsyne med Tou
ge ; surre fast med Tonge.
Encordonar, v. a. besœtte med Sno
rer; binde fast, tithe/te med Snorer.
Encorecer,v. n. V. enoorar, v. n.
Encornudar, v. n. faae Horn (от
Dyr).
Encornudar, v. a. sœtte En Horn.
Encorralar, v. a. indsœtte Qvœg i ‚
Staldene.
Encorvada, f. Legemets Beining,
Krummen ;. Stags uanstœndig
Dands.
Encorvadura, f. Beining,1\'r­u.mmen.
Encorvar, v. a. baie, ‚ищите.
Encostradura, t'. Skorpe paa en
Kage.
Encostrar, v. a. tœgge Skorpe paa
en Kage; bedœkke noget med Skor
pe for at bevare det.
Encovar, v. a. lœgge i Kjœlderen;
(fig.) впавшие, beware: indstœnge
En, teinge En til at skjule sig.
Encovarse. v. г. stige ned i en
Kjœlder; (fig.) skjule sig.
Encrasar, v. а. besmere'med Fidt,
tilsmudse.
 DES 192 DES
Encrespadura, f. Frisering. Linie, paa lige Vei. [Omvei
Encrespar, v. a. kruse, krelle Haa Enderezadera, i'. lige Vei, uden
ret, frisere. Enderezador, m. En, som leder,
Encresparse, v. r. kro-se sig, skam slyrer en Familie, el Haus, en
me (om det органе Havs Bal Commune; En, som opreltervOr
ger); reise sig, btive heftige (om den; ту.) som gior en tilfoiet
Lidenskaberne). [sloll Uret god дудел, som hevner Рот—
Encrestado, p. p. adj. hovmodig, nœrmelser. A~\­ д
Enca-ucijada, f. Skillevei, Кокера. Enderezar. v. а. rette igion, уюте
Епсшдесег, v. o. hidse el Saar; tige (ogsaa recipr.); (fig.) op
(fig.) opiri'e, tirrenfrgre; hwirke hjrelpe, bringe en Sag i Orden
en Ufordoielighefl. igen,- lede. едут, faro; adressere,
Encruelecer, v. а. тете grtlsom.` tilegne. [etsleds hen.
Encuadernadon, 1'. lndbindm'ng Enderezar,v. n. gaae den tige Vei
(Begers). ' Enderezarse, v. т. holde sig tige,
Encuadernador, ш. Bogbinder. rette sig op igjen; rette sit Blik
Enouadernar, v. a. темнее Bager. . lil рад elbesteńàt Maat; sœtle `sig
Encubiertamente, adv. петти fast paa et Sled, oprette .sin Cre»
gen; lisligen., paa en bedragersk dit, sin Anseelsv.
Maade. v Endiabladamentc, adv. djœvelsk.
Encubrielor, m. Hœler. Endiablado, p. p. dz adj. (jig.) af
Encubrimiento, m. Skjulen, Til-' skyelig, hœslig, skrœkkelig, djœ
dleklwn. ‘ velsk, ond, ondskabsfuld, basal af
Encubrir, v. а. skjule; hœte. ч Djœvelen. [1)jœvelen.
Encuentro, ш, Sam/mensted, Sam-‘ Endiablarse, v. г. шита l bœal af
mentrœlfen.(om Ting); Made, Sam Endilgar, v. a. slgre, lede, bn'nge
тенета (om Personer); Hindring, paa rette Vei, fuldfere.
Vanskelighed, Modstand. . Endioeamiento, m. Stollhed, Hav»
ЕпситЬгадо, да, adj. hav', opheiet. mod, Anmasselse; Henrykkelse,
Encumbramiento, m. Opheielse s Begeistring. '
Forheielse, Heide. Endiosar, v. a. forgude.
Encumbrar, v. а, opheie, forhaie, Endiosarse. v. r. ту.) blive stall,
sœlte, stille, lœgge tuviere; op blœse sig op, blive henrykt.
haie (til fEresposter, падете Em» Endosar, v. а. endossere.>
beder). ­ ' Endoso, m. Endossement.
Encumbrarse, v. r. hœfve sig me Endragonarse, v. r. gebœrde sig
get, slige op til en anseelig Hm' som en Rasende, blive vred, ra
de (om Bjerge ya); шее sloll. sende. "’
Encunar, v. a. lœgge el Barn i Endrina, f. Stags Blomme.
Vuggen. ­ и ч Endulzal', v. a. forsede, gime sed;
Encurtir, v. a. sylte i Edikke. (fig.) formilde, moderare.
Endeble, adj. m. f. svag, kraft Endurador, m. En, som er gjer
les, viager, ter, ufrugtbar (om rig, kalvig; huasholderslt,` ера/г—
Jordon). sommelig.
Endemoniado, p. p. 61 adv. be Endurecer, v. a. merde, шаге
ш af Djœvelen; meget and, ond haard; (fig.) giel-e haard, slm-k,
skabsfuld. ’ vœnne til Arbeids.
Endemoniar, v. a. drive Djwvelen Endurecerse, v. r. bllve grusom5
ind i Ens Legeme; (fig.) ophidse. utilgjœngelig for Medlidentwd, [От—
.bringe til Raserie, уюте En til en hœrde sit Hjerte. y
sand Djœoel. [Tœnderz Endurecidamente,adv. inedHawrd
Endenleoer, v. n. begynde nt faae hed, med Haardndkkewhed. х d
Enderezadamente, adv. liga, i tige i Ene, f. Benœvnelse pda Bogstavel
 ENF 193 ENG
N i detœpanske \Sprog. hed; (fig.) Uorden, Skade, Fare.
Enebrina, f. Enebœr. ' Enfermería,«f. Sygehuus.
Enebro, m. Ener, Enerbush. Enfermero, ra, s. Sygevogter, Sy
Enejar, v. a. liegge Amel ander len gevogterske. ‚
Vogn. Enfermîzo, za, adj. sygetig; wund,
Enemiga, f. V. enemistad: Fiend 'skadelig for Swndheden.
skab; Qvinde, som man elsker, Enfermo, ma, adj. syg, upasselig;
uden at blive gienelsket. (fig.) fordœrvet; usund, skadelig '
Enemigablemente, adv. fiendtligt, for` Sundheden.
som Fiende. jflendtligt. Enfervorizar v. a. широт, ор—
Enemigamente, adv. som Fiende, mimtre, srette Mod i. .
Enemigo, ш. Fiende; Fadernior Enfìelar, v. a. bringe i Balanoe
der; Djœvet; ser enemigo de al (om en Vingt). [Linie
guna cosa: ikke synes.om en Ting, Enfìlay, v. a. opstitte i Rœkke,'i
ikke finde Behag deri. Enllaquecer,~v. a. udmagre; (fig.)
Enemigo, ga, adj. flendsk, flendttig, svœkke. > , '
[iendtligsindet Enflaquecer, v. n. blive mager.
Enemistad, l'. Fiendskab. . Enflaquecidamente, adv. suagt.
Enemìstar, v. a. Шато tit Fiende, Enilaqueeido, p. p. di adj. лапшу.
forvandle.tit Fiende. . ret, sfvœkket, ndtœret.
,Enemistarse, v. r. blive fiendsl', Enflaquecimiento, m. Udmagring,
rabe 'Venskab for En, bryde «ined Magerhed. к
\ En, blive uenig. Enilautado, da, adj. opblœst.
Energia, f. Kraft, and, Energie. Enflautador, ra, f s. Forferer, For
Enérgicamcnte, ad v. kraftigen, med fm'erske. [forfe-re.'
Energie. _ Entlautar, v, a. [urteile til Omit,
Enérgico, ca, adj. жгут, kraftig. Enfoscado, p. p. di adj. {отита—
Energúmeno, па, adj. hesat (af let, formarket; [oi-virret, forlegen.
Djœvelen). ~ ' Enfoscarse, v.' г. blive œrgerlig,
Enero, m Januar. komme i slet Lune; fordybe sig i
Enervar, v. a. afkrœfte, жите; en Sag; formamos,h overtrœkkes
ту.) svœkke Grunde, Argunienter. med Skye'r (от Him/meten).
Enfadadl'zo, так“. coterislc, has Enfrascar,­ v. a. fylde рад Flasher.
tig tit Vrede. Enl'rascarse (en) v.,r. indeikte sig,
Enfadar, v. a. фате ered, forter hcenge sig fasti Tornekrat; (fig.)
ne, œrgre; lcjede,'trœtte, nteilige. /fordybe
`
sig i, udelukkende beslg'œf- ›
Enfado, m. Kjedspnnnelighed, ‘./Er tige sig ined Noget.
gretse. ’ [ligenç Enfrenar, v.4 a. tœmme en Hest,l
Enfadosamente, adv. Метис/тем (fig.) holde tilbage, holde i Tenente.
Enfadoso, sa, adj. kjedelig, œrger Enfrente, adv. ligeover, ligeoverfor..
lig, trœttende. [skjerte op. Enfriadera, f. Kiele/ad.
Enfaldarse, v. r. te/te op Kjolen, Enfriar, v. а. afkjele. а;
Enfardar, v. a. fordele Byrden, paa Enfundar, v. a. stikke iSkede, lœg
tœsse. I факту. ge iFoderal; fylde, opfylde, ud
Enfardeladura, f. Embaltering, Ind ' stoppe. [sende
Enfardelar, v. a. emballere, ind Enfurecer, v. a. ophidse, gjere ra
pakke. y _ Enfurecerse, v. r. (fig.) bryde tes,
Enfàticamente, adv. med Eftertryk. ‚ rase, (от Vind, от Storm).
Enfermar (de) v_ n. blive sgg, fat Enfurruüarse, v. r. vredes, olive
de i Sygdorn. ' l opbragt, steie, kaste 09 slaae от—
Enfermar, v. a. gjere sgg, рад/ат kring sig. ' `
en Sygdom; gig.) svœkke; skade. Engace, m. (fig.) Forbindelse,­ For
Enfermedad, f. Sygdom, 5990119— ening, Sammenlœnken.'_V-. engel-oe.
i
' 43 ’
 l

ш т! ` EW
ландыш; vz „new „negre ee Engaslar, v‘. al* ma» я пыж er
dr e {от—те; шиш. Ier Solv. `
Ещё-Ё“? L v. a'. fbrslliimme, pry Engastei, f. ш/штпу.
'slńwŕliiây
de et slib. Skand
e „нуждами-луг [li-er. штат, v. a. bedrage pau en lle
шпиц, lislig маме.
En al вант, m. катет af riun Erlgl ат, v, n. пешие med .lem
ЕВ d', v. а: лат шт (mnbf титр”. j
ve ').` ' l Y А Engatusar, v. a'. ved r, ved
Engallado, p. p. 6r adj! rel; llge,I г метан lekke og be _ .
прил, 'med` ‚орите! Hoved (som ling'endrar. v. a. aule, frenilñ'inge;
paa (т Ham'. Isig. (fig.) foraarsajqe, Нетто, frem
Bd Штате,“ г. brysle Isig, [жоп [ватта med. j ­
E hhchgdor, m. Штат. Engendro, m. Миозит, Faster
Rngänc'hamiento, m. llverening; ‘fedi for штук; ту) Degenikr. `
Прошедшие, J-laandpe'n'ge'. ` I-lngergaqv. a. штанине, le
Enganchar, v. a. hage fast, tage de, beslemme en Гоп-типу. ‚
fai` med en Hage; ту.) „тике Engolfar, v. n. komme i кит See.
lil m'y, foe*esna1ŕke,ferfm­e; ‚тег- Engolfarse, \‘. r. (fig.) lade sig ind
ee med Lisi. vikle i en [ату Sag, lade eig
Enganche, m. V. engahchamiento. hen/rive al' en Тетке.
виданные, m. Fryndse, Tread lil Engollêtarse, v. r. blive steli. ‚
Fryndser. Engolondrinaese, \'. r. решите s_íg
En añaböbos, ш. lis-ligL Bedragen en fornem Mine; [отметите sig.
Eri ëñadiio., Za, adj. sem er le! Engolosinar, v. yin. lekke lil sig,
at bedrage, ellersom har lel fer lrœleke lil sig ved Ноу-пиетет, se
al Неф-цв en Anden. de 0rd yc.
Eńßůñ'ador, m. дойдут; so laf Engolosinarsc, v. r. vœnne sig (il,
killen» ra'zon lempece el engaña мае Forneielse i nagel.
dor :'- ‚ Bedragere'n brager лит Engordar, v. a. wnœslce, душе. А
также 0rd for at opname sin Engorro, m. тащит Yami-.elig
Нимф. А I пей. e
Enseñar, v. a. bedrage, шт, for Engorroso, sa, adj. „шкалу.
деде; lekke, irœkke lil sig for­ at Engbznar, v. a. smile Hœng'sler pad
bedrage;` s`er Ä malo de engañar: оп Der. _
allee рамкам al bedrage. ‘ Engrandecer, v. а. хотите, шт
~ niguna-se, и. eed-rege sags/«nf starre; (M.) rose „шум; over
\ e si , vandre i Уайт-тещ. (hive.
' "fà, f. пупу: Bedragerie. Engrandecimiento, m. Катушке,
ö, el. Beer' rie. ~ For'merelse; my.) Оптимум.
нажмите ау. paa en li Engraherar, v. a. oplœgge Korn
slig, bedragersìc Мате. v ‘paa el Котлас/с. {Кот}
Engñañoso, этап]. имущими, Eligra'nujarse, v. a. skyde Ale (от
т g; homie. . [en Krog. Engrapa'r, v. a. тете fas'l med
ЩШЁЪЁЦ v. a. lage' ш sig'med .Krampelx ‚
Blìgäŕahatarse, v. r. blive lemm ЬЪЁСВБШ', v. а. идемте, штат
ваш {öm en Krog, en Haye). lmed Fidi; mœske, glade.
Eñkmbñaivse,. v.v г. еще; ищи-ад Engreido, da, ad'. потри—[туе- ‘
о , таймы“;- ‚ эаттшщ‚ lig, opblœst, avende.
,áuam sanmmankeng; (pg.) Engreimienin, m. Рог/шумит,
агент, v. а. beklœde Ankerel» Siolthed, Hovmod, Opbktsthed.'
(tikkibs._ „ тётей, v. a. givre stelt.
`
Eńfe v v. a.
l', мы (med el» Штате (con) v. r. bliee stelt;
щи), fiom fast. ­ руша sig mee назад: М
а

w
 ШЬЛ 196 ЕМ
Engrudamiento, ш. Klistren. Enjundioso, sa, adj. feed,y
Engrudar, v. a. klistre. Enlabiador, ra, s. Затем, sont,
Engrudo, m. кладет. taler en Anden efter man,
Engmmeoerse, v. r. шве klumpet. Enl'ace, m. вышлете, Fbresigg.
Enguantado, da, adj. med Hand Enlaciar, v. 'n. шт vissen, sogg,
sker pau Hamderne. . met [Stemware
Enguízgar, v. а. drive, утрате. ` лишенные, m. Brolœgning, uf
Engullir, v. a. slugc. Enladrillar, v,. a. шатает, tim,-`
Engurruñarse, v. r. шит sergmo 'lœgge 'med- Ладе Зюзи (Rlisor.)
dig, melankolsk, grœmme sig. Eulamar, v. a. bedœklre Marken
Enharinar, v. a. bestree med Meel. m-ed Пупа (efter enI Оиетретт
Enhebrar, v. a. trœde en Truarti melse.) . ' [ket таим.
en Naal; (fig.) желе, bringeNo­ Шападо, da, adj. щам, beding,-`
get i тетю. [Hoe Enlaramiento, m. [налегайте], Som
Enhenar, v. a. indvücle, таран“: i menlœnkning, Farming,
Enherbolar, v. a. forgifte (om de `Enlazar (con) v. a. бед/шее, be.'
Pile, som bruges af de Vilde og. fœste med Забит; fleue iA hia
som ere cig/ppedel iSaften al“ vis шеи; befœste, Img/tta Stumm
se giftige Urlerj. [tige op. (fig.) forbinde, forme, summen
Fahestar; v. a. лапе, sœtte, holde lœnlet’.
Батат, v. a. trœde enr Traad igien Enlodar, v. a. “гетто, litsele;
nem et Naaleeie eller igjennem en ` (fig.) svœrte, bagtule. '
“Репа; (fig.) paubegynde en kjed Enloquecer, v. a. gieregal, пата
sowwnelig Passia/r udennogeïn Me Аатау Ш at En toben Forem
ning; bringe Orden i en Tale. den `
Enhorabuena, f. L_i/kanskning. Enloquecer, v. n. еще gat, tube
Enhornar, v. a. stette биении, lœg- _ Forstanden; Мне ufruglbam 09:—
ge i Орта. ' here al haireFimgLer (от ТИФ“);
Enjabonar, v. a. indsaibe; (fig.) vas Enlpqueoixniento, m. Отдад
[се Hovedetpuu En, шаманизме En Enlosar, v. a. V. enladrillar.
‘1ng Enlucir, v. а. теще, 956m тат
Enjalegar, v. a. пиши en Muur. glut. ‘
Enj'ambrar, v. n. хат-те» (от Bi Enlutar, v. a. даете med sort
orne). Tei,‘(Tegn pau Sorg); (fîg.) for
Enjambrazpn, tsunami, Шалаши. тете.
Enjambre, m. V. enjambrazon. Enminìerar,l v. a. ponete.
Enjarciar, v. a. идите; tiltukle Enmagrecer, v. a. gieren
et Skib. ‹ Enmagrooer, v. n. Шве magen.
Enjwlar,v. a. stette i Buur,- (fig.) Enmagrecido, p. р. di adj. тау—
kuste i Frrngsel. _ ret, www.
Enjoyar, v. a. smykke medi ДМИ— Enmaleoer. v. n. Miva зуд, Гм“
stene; (lig.) smykke, prydc, give s s 'WWK
Glands. Enmanlar, v. a. дадите тещ; et
anuagar, v. a. ski/lle Мише/ь. Башмак-ее, v. r. were4 MME
Enjugar, v. a. torre, адепт: (f. (om Fuglene) вши. ‘ _ ‚
BYE. Баш, v. a. legate поищет
Enjugurse, v. r. mugres,blive tar, fugte Зайдет (for at de We
надует, indskrumpe. simile trœkke).
Enjuiciar, v. а. indlede en Sagitil Bnmarañar, v. a. ,bringe i Urede
Dom; tale, forsvare en Sag р» om Haar, Garn, Trentin; (MJ
Retten; dome, afsige, Dom. ferviente, bringe' Uorden i M_Sßl
вшиты, f. Fidi, (fig.) List, lia Eumex-arse, v. r. ganel Aileen.
im. vinde rum Sea. ‚к .
43
 ENO 196 ENR `
Витал-Шаг, v. n. gifle sig. delig; afskyelig, uharl.
Enmarillecerse, v. r. gaine, blegne. Enormemente, adv. uhgre.
Enmaromar, v. а. binde, faslbinde Enormidad. i'. uliyre Sterrelse:
med et stœrkt Тону (isœr от (fig.) Арт/090119101! , overdreven
Oxer og andre starke Dyr.) Ondslmb.
Enmascarar, v. a. nmskere. for Enquiciar, v. a. luenge en Der. et
Iclœde. Vindue рая sine Hœngsler.
Enmelar, v. a. beslryge, besmare Enquillotrarse, v. r. blive slott,
med Ilmming; fremllringe Hon Мате sig op; {fi-g.) foi-libe sig.
ning (om Bierm'); (fng Гор-511110. Enramada. l'. Louvœrk; Lovin/tte.
Enmendacion, l. Колют-5119, For Hnramado, p. p. de enramar: bola
andring tit del Ilerlra . enramada: lnnkekugte.
Enmendar> (de, en) \'. arene, for Enramar, vfa. berlœklre med gren
andre til del Bedre; erstatte, hottie ne' (irene, med Levvœrlt.
ждавшая; tilintetgiore, лишаете Enraneiarse, v. r. blive harsh'.
en Dom; enmendar la vida: for Enrarecer, v. а. forty-nde, klare.
bedre sig, [отпад-0 Levemaadc. Enrasado, p. p. de enrasar: pu
Enmienda, l’. Forbedring; Erl-jen ertas enrasadas: simple here.
delse om sine Fell, med ßnske uden -Fyldingen
om штату; Belenning, (11011 Enrasar, v. n. have summe Heide.
gield, Skadeslasholdelse; Hemelse, lin'rayar, v. n. [101110 Hjulegerne
Straf. _l lung. ind i et Hjul. I
»Enmocecelg v. n. forynges, blive Enl'edar, v. а. fange i Garn,ind­­
Enmohecer, v. n. og sœdvanligere~ hylle i Garn; (con, en) [аз-011010,
enmohecerse.` v. r. (armste, bltve indvilrle, foruirre; stifle Ueníghed
'fskimlet, muggen. [hnielse теист Уеппег; bringe Horden i
Enmontadura, f. Ретинит, 0p cn Sag. '
Enmordazar, v. a. kneble. Enl'edar, v. n. more sig, formait
Enmudecer, v. n. bllve slum;(/lg.) sig, adsprede'sig; wrre uroli'g,
tie. ' 1 marke. (isœr от Bern.)
Ennegrecer, v. а. svœrle, (fig.) for Enredarse (con, en) v. г. in'dvikle
Ennoblecer, v.` а. 111110, ophele í sig i en Affaire. \
` Allemand, (fig.) pry/de, ' [от/011711— Enredo, m. мамкину, Forvikting.
ne; forœdle. ' , Forvirríng; Urolighed (hos Bern ;)
Enoblecimiento, m. Adler», Ophal Intrigue, Knude i e't Skuespil ,­ (fig.)
etse i Adelslanden; ту.) Нетт Bedragerie, listig Lag», sam for
melse, Hœder, ‘Glands . aarsager Uenighed. `
Ennoviar, v. n. gifle sig, índlrrede i `Enredoso, sa, adj. vanslcetig, ind
душами. . viklet, fuld af Hindrínger, 1119110—
Enojadameme, ­adv. med fErgr-else, lig, dunkel. -
med Vrede, Uvillie, Kjedso-mhed. Enrejado, m. сит-шт; Net (fi­~
Enojadizo, za, adv. vredagtig, saar leret eller lzœklet af Gullit-raad _.
lil' Vrede, colerisk. Salvtraad 09 Silke).
Enojar, v. a. œrgre, forlerue, kjede. Enrejar, v. a. mngíve med вши-
орёт-0, bringe i Vrede. nœrk. `
Enojarse, v. r. (lig.) nare ответ, Enriar, v. a. udblade, (ugte Hump,
rase, (om Havel, stormen). Län. ' [i Barrel’.
~ Enojo, m. (Ед—917130, Vrede, Kjell-y Enrielar, v. а. smette Guld; Solv
somhed. [mente Enriqùecer, v. a. berige; (fig.) for`
Enojosamenle, adv. V. `enojada ~ sltjanne. I
Enojoso, sa, adj. hjodsommelig, Enriquecer, v. n. berige sig; (bru
œrgerlig, ubehagelig; skadelig. 1 ges i Almindelighed recip.) j
Fnoi'me, adj. m. f. плуга, amaa Enriscado, p. p. dz adj. итогам,

l \
 ENS › 197 ­ ENS
bjergfuld. Ensalobrarse, v. r. шт stinkende
Enriscar, v. a. отшив, ,opstille pau (om stitlestaaende Vand).
Toppen af etBjerg; (ng.) орите, Eusalzador, rn. штат, en, som
lofte ’til Торре)». raser, beremmer.
Enriscarse, v. r. /lygte ¿nd mellem Ensalzamiento, `m.» Opheielse, Til
Klipperne, op paa Iljergene.` meat, Forstarrelse ‚ Formerelse ;
Hnrislrar, v. a. nedtlegge идти, Rees, overdreven Hoes, Bemm
(fig.) gade lige рисе Мамы; шиш m-else, Hœder.
Maule! trods alle Vans/celigheder; Ensalzar, v. a..foruge, forstem'e;
binde Leg i Handler, Knipper. rose, армаде, opheie 'ined Rees.
Erlrizamiento, m. Frisering, Fri Ensamblador, ш. Snedker.
sur, Haarpynt. Ensambladura. f. Sarnmenfeining
Enn'zar, v. a., Ищет, krelle. l af forskjellige Styltker, (теша
Enrobustecer, v. а. giere stier/f, ‘henherer til Snedkerprofessionen).
befœste. ‘ «le sam/menfeiede Stykker sete.
Enrodado, ш. factbrœkket, (en, sont Ensamblage, т. у. ensambladura.
har ndstaaet den Straf at rad Ensamblar, v. a. sannnenfaie, sam.
brœkkes). -mensœtte; ind/‘age
Em'odar, v. a. radbrœkke. Ensancha, f. dal' ensanchas: give
Enrodrigggonar` v. a. vpsœlte Pw En for ster Frihed; dal' ensan
levœrk. chas algun negocio: тьме Mid
Enronquecer, v. a. фате hws, (bra ler, Udveie for at bringe en Sag
vges mere reciproque). i Orden. [forsterrei:
Enroñar, v, a, smilte r«neri Skal; Ensanchador, m. En, som ndvider,
(Fnat). ' j - Ensanchamiento, m. V. ensan
Enrosar, v. a. larve rosenradt. che. ç
Enroscar, v. a. krumme, baie, sam Ensanehar, \'. a. [nrs-terre, ndvi
‚пептид i en Ring (ogs-aa reci de, adstrœkke; ensanchar el co
proque. razon, aabne sit Hjerte.
‘ЕпшЫаг, v. a. [тис lysegult. Ensancharse,_ v. r. vrvre .'vigtig,
Enruinecer. v. n. шт тишину, paatage sig en yvigtig, тащил
lav, nedrig, nederdrœgtig. Мм.
Ensabanar, v. a. indsvabe i et La Ensanche, nl. Iforsterrelse, Udvi
gen. ' ист, Udstrœk-ning; lndlœg pda
Ensacar, v. a. lœgge i en. Stek. кишел [dig, forrykl.
Ensalada, f. Salat; (fig.) `Sarmnen Ensandecer, v. u. bllue лишаетс—
blanden af Alslags, Miskmask, Ensangostar, v. а. l(gare trangere,
. , Potpourri. ' . smalere.
Ensaladera, i'. Salatfad. Ensangrcmado, p. p. or adi. blo
Ensaladilla,‘f. Blanding индюк/е!— ‘ dig, bledende, besmiltet, beplettct
lige terre Conditorsager ; Klem med Blvd. . '
die, Smykke, ~ bestaaende af' for Ensangrentar, v. a. домам med
slejellige Slags A@Edelstenen Blod; (fig.) fm'vœrre, givre en
Ensalmar, v. a. trœkke Lemmer i Forbrydelse strafvœrdigere.
Led; helbrede lved Troldo'm, ved Ensangrentarse, v. r. btive hidsig
Lœsen, ved Heweformularer ; agu i en Dispul i den Grad, at vman
ja de ensalmar : Sadelmagernaal, siger hinanden Grovheder ; ensan
Тrœknaal, Palma-al. „ grentarse contra alguno: handle
Ensalmo, m. overtroisk Mande al grasomt. nmemwskcligt mod En.
helbrezle paa veil Troldom, Lœ Ensañar, v.- a. ophidse, орете ш
sen _ifa samt dei-hos brnge for Vrede. til Raserie.
skjellige '.Wedicanlenler'; Troldom, Ensartar, v. a. trœkke pua en 'naad
Нежна. f. Ew. Perm.
 ma ` `f98 DIF
‘Ehiàmrse v. r. тиши sig i ы Штат/ша; Sjœis тешим.
trangt шт, затирал/се sig. ‘Епвпсйаг, v. a. давшие, boplmc; .
типам, m. „выжмет ved - (fig.) besudie жми, bepiette Ag»
Мути, ищущим. telsen ved Laster, ved vForbry»
“Мяу", `v. a4 fforsege, iprobere; deiser.
дети, еда, dudervise ; hoide Pra Eusuciarso, v. r. давшие sig, be
ve (jim. ma for an аист ya.) smwlse sig; (мнит; sig шиш:—
probare Child, Salvia/0. ‘kc ved Gaver.
{Шахты (a, ` para, en) v. r. 'pr-a Entablado, m. Gata.
‘ee " шпателем sig. Entablatmento, lm. Bordtag.
Ensa e, mi Forseg, Wwe, Under 'Entablan v. a. мамке, bektœde
‘sbg e;`Preve for т Ctmeertig'c. med Bord, Brwdder; Mg.) отца.
‘Eńsehaig v` a. overstryge med Talg. forberodc, tilbererle; hagynde, 'fo
ensenada; f. ‘auge ' wig. _ retage.
Eńßènar, v. a. skjuie'i Harmen; Entablillar, v. a. paatœgge Skin
шастать bdgsere'ind t en Bugt. ner paa. et` Been, enulwnywm
'Meñtidòr ,' ra, s. yLafrer , А [Мг-— er bmkket. [en Vogn.
' inde. Entalamadura, i. Символа `pau
”шаманами m. VtMdertfètsm'ng. ' Entalegar, v. a. также, рикше eu
“надевание, t. 'V. enseñamiento. "Зое/с. ‘
mehr, v. a. [шедшими- 064 Entalingadura, i'. Fastgioren nf et
“за," то; paapegc; ‘ enseñar a ‘Tng i ‘Aalter-ringen. ' ­
"Hg, 0‘\la puerta dela calle: vi Entaiingar, ‘v_ a. “were "Merton
‘se 'En Deren ,'\ laaste ‘» ‘En’ ш. «get рт" iii ‘Ankerringem
’Bñ'sëilarze v5 r. штатами. Entailador, ш. Graveur, кишм
Enseñorear, v. a. herskl, byde,"be­ замы. ‚ `
"fate [biive Herve over. 'Entaliar v. 'a9 graver-v, "туда,
'Ehsiáño'roarse, ­v. r. ­ минуте ‘ sig, udslcjœre. _ »
Enserar, v. a. titdœteke`med Siv Entallar, v.- n. sidde godt ешь-шт.
«штат. ` passe elier likke "passe (om ten
“ваш, ш.- pi, 'iqevmmwaren «Штамм;
Enserpentado, da, adj. ramde, Entapizal', v. a. тратите.
"шпаг. . - "Епштавсац v. a. overiœsselEn med
` “Шлем, v. a. Sadie, „Маше. Pyut og Prydelser, udmaie.
‘Ehäòberbecer, v. а. giere Мli, k,l:`.nt,ariniar, v. a. lœgge'Gatv.
“трещала. r ~Enta`rquinar, v. aßgíedsie ‘en-wart.:
'»Eusvberbeeerse, v. г.‘ my.) rake med D_tfnd, машет; bedœkke meri
(от Havet); bitve steli. . [leer Луна. ‘i »[‘sbu
,"Eüs ' arìvra. ‘omme"mëdf$fik­ Ente, m. Vœsen; en фанату Per
'Eäàtíp г, v.‘a."biede“Dfàd` i'A Viin, NEntelerido ‚та ‚ adj. i heftig 'r1/stel
elier i et andet пить. "af шлаг, af кишащем; fm'
"Машем, v. н. b'edbve. ' bausei, ритмы.
“Enä'œdecen v;n. biiveůdev; (fig.) in'EfitetládO,
Entena, i'. 'Raafpaa et Skib).
‘da ,‘ s. SMM, ‘Sient
, {штат ‘man’ er Мути.
‘.ïEhsbrdebimiento,'m.=i17vt>hed. "или“. .
“Ешбшйшйещо, m. ‘FNsòring теменны- `(de) v. a, `y"or‘.\ti'aa«e,­' гаме,
‘,Wfüjaävl al тещ тушим *begŕibex 'irbe,’~tœitke, ‘mene ,‘ be
Ус? ‘ muß.’ 'ringfwwagt;<ensani ' mœrke, ордам, b`iive от; here,
“jar-fins manos:` мае Мате “fornemme _: i:iiie,"haee центом;
‘ а! ' штатив; души. башне "cada ‘une se entiende: Enhver
` renderne med то: . need ‘ яма lum> lhar ‘afgjare ;` 'dar
[Skov
отчие!" v. r. "lbrdçybewig ien Y~en`fque entendervgiveäßw et
Ensuclamiento, mn-wbenwghea, at падшее paa, gjere Едим
 г
I 119.9
МИГ
тощие”; но .Se @allengs .280 Ктщщдще j lig.'!’018 ‚д, t
conmigo: del kont/mer i к `e mig
ved; ¿rmi einander: «тащит: щит. . .
метла ; entender a alguno : , gian ‚Епрегцадрг. ш. Graver.
nemskue En, kjende `Ens Planer; Enten-amianto, m'. Grau, ритм.
ч entienden-_en „alguna cosa: .be ljlnterxzar, \v. .aïjbegtrave Joigd'f Ile;
¿kie/’tige sig тес! nogal; ya telen ‚ют Snell: we Ё”
.liendoz jeg forstaar, jeggíel-ler Vleve¿_¿E_'n; enterrar .en el,olv o:
« Din flan. . .regine защитит; {внег
„Eluenderse v. r. {дующие sig selv; rprse .en . vida : a Дедушек „levende
.Mende ‚ sig . ‚сею; меттеоивкеепэ @r'uges ¿im dem, som lrçelçkcîsig
med „дн; .have sine `Grunde for' `tilb`agc fra` erden og gaaf .
at _gierig noget ; entenderse h,tilgu джипах). ' ` `
штамп на. шиш, гите,
да .cosa ,que nose expresa: yun
.dr'ffm'sleaw entenderse что: щите __sliv, щам. Q
цтге negen [grund for at., \ le (мыши, Iv. а. д _le _(,brugesäog
„дна ст vis “Маме; yente ,arse sea. тефтели“,- ‘ 'fie ­
con .alguna ó `con alguna awr Entibiarse, v.` r. ',afkjele lsig, J`_af
щ . х - штате,. т. , детищ”: мат
v mßuàjdò, da, р. р. _.ů; adj. er Бита: »binnengaan «life
. Бит”, лигу; `(lease porentén lllhga '
`,q.i,`§4;io:,lncvi.se ved elleryïyed Х `ntmar, vu a.,[,'arve.
VTegn, „at man er ,pao l.detmljlene ntiznar, v. а. Ьезтаге d;
med _en дну; .darse . osnogarse l(gig.) somete, ford-ankle ,Uns , n ­’
\ ,por entendido: îscare godleller ifenmielse, aïe. ‘
.-sletwmmdwllvf, тщете. ' ‚выждав, ¿ai '.ì elle, диетет
- Entendimiento, m. Forsland, 4Dem sminamento, .mv «ïng.
'rvk'fefü .illneliehrd ­ миазм; Шиши”; «.v .bede идёт“
Talent. ‚титле. ¿med утратой; betgilclce, „tapet->
Ещщергецег, v. a. [bagagli e, for ‚чаге „(от Kirker.)
.. *Interamente . ad“ .fywkvtl :fald датчане. »V- l'. так) „overtrek
.щтддат'ч ‚ zwssfeneses (тишины).
.amera (de. атм шпагате, ор 'Entonaci0n,` l. „iSngipels'ey offene,
то. иттеищшт‘ФМФШ Inloneljing.y ’ l `
die. ‚ etere à. .betale
_ гетеры.
. „ \ ‚фортели, дн. pjonacjor..
Emmen, llplçlstœndjglted, ’E ld ,s ` tonal', навещаем j gaat; ngc
kanmlwwd,.ßsl¢¢d¢\-.Til§tßed ik.. el' _After Kwnlcnsltlîgler: `l im
œl
выплавляемым; senaat , Wemmel, тешат
' ‚ e,_. y)onen
.
«.-. „гид; Щит @entertainer
, hed; хиту .lagttagelse „af i Ищете ш, einem '
lin; шефами; тети =Е ses». edv. fla» devenu '
corporal;,ful/,illerrijrum,i _, ч ed, ,. mehr, `v. a. fglde pw'J-qwe,._
\ 11е9ет1эухтп. A dig. чжгтт- антител, ‚тэ—
дающим `«ffii-l »renske .Midslan 0 9. ’ .are .
~.Enterneoer. v- ишемии tiled. < дающее“, ' '
v. п.i' мере
lli"
„из;n,.-L n—
, ‚(мы raw“ glare faisant. то т. validi.e"
Enterneqidagimte,.adv. `med, ,Qm- .
died; mrt, metil Bevœgelse. `_be ,,l‘;\t_1_t01¿¢.:l}a|_‘k v. a.1 „предмет, т
ищем I ' . „.‚тшжттцщ в о"
«,làìternecimiento, mullet-else; ,Qui ц ш etallraad. "‚ .
Епцц-раг, v. ,-.a._'._ dr e,4 джигита.
маг-тещ. jflenljods ‚Едкие.
„Матча. _ l-jmemlmggmm" Шутит”; v. am, где?) рт: el- ‘
„доминами-„ежу «щ er Ringe. f l ­ д “отжил.
* 1 ' к
х
 DNT
Entorpecer, v. a. bedove.
Entorpecimiento, m. Bede-velse,
Falesleshed; Dorskhed, Slovhed.
Entortar, v. a. фате kram, krum
me; уюте eenaiel. - noget; anfalde, angribe; udmun
Entrada, i'. Indgang, таи-шт;
Indlog (i en Bye), лишаем Mod
fagelse; (fig.) Frihed, Tilladelse
rtil al handle, virke,forrette; Til
lob, Sanding af Menneslcer; Be
_gyndelse; Adgang i et Haus, i en
Familie; tilslrœkkeligt Antal Kort
foral [свите paabeggnde el .Spil ;
Indtrœdelsespenge; Ferret ved et
_ Maaltid; Introduction (i musikalsh~
Betgdning; entrada de mes, año,
invierno: Begyndelsen af Maane
den, Aaret, Vinleren.
Entrámbos, has, pron. pl. beggr.
Entramiento, m. bruges atene i. fel
gende Talemaade: entramiento
de bienes: Arrest, ­Beslag paa
' ` Formue.
Entrampar, 'v a. fange (i en Sna
re);’(/lg.) bedrage paa en lislig
Maade; lœgge Hindringer i Vei
V en for en Sag; фате Gjeld.
Entramparse, v. r. stette sig i Gjeld.
‘Entrante p. a. de entrar, indad
gaaende, indgaaende, sont gaaer
ind; entrantesysalientes; Gaa
ende og Kommende, om Folk, som
gaae ind og ud i El vak.
Entraña. f. Indvold; bruges mere
i pl. entrañas, (fig.) del IntlersteI
raf .Iorden, Middelpunkt; Fo'lèlse,
Medlldenhed, Kjœrlighed ; en Per
sons (ndre, Charakleer, Naturel;
esto me llega à las entrañas:
delle skjœrer mig i Hjertet.
Entrañable, adj. m. f.' hjerlelig, in
derlig. ‘ [inderligen­
Entrañablemente, adv. hierleligen,
Entrañar, v. n. статуе rij/bt indi
I_ïjerlel, rare.
Entrañarse, v. r. [отита sig noie,
inderligzmed En. ` por las puertas de uno: [таг
Entrapajar, v, a. forbinde et Saar,
lœgge Bandage paa el Saar.
Entrapar, v. a. puddre Haaret.
Entraparse, v` r. blíbe stevet (от
Klœde eller andre Тибет, der let
fange Sten).
i
‘20e ENT
Entrar, v. а. indbringe, indfere, ind
stikke, indlœgge.
Entrar (en) v.n. gaae, [тише ind ,
begynde; overtagc, paatage. sig
de, udgyde sig (от Floder); be
gire sig paa Vei; tage Deel i Spil; ‘
istemme en Sang; (fig.) trœnge ind.
i Hjertct (om en Lidenskab), та—
re Indtryk; {Дате Indfald i el fi.
endlligl Land; indtage, bemœgti
ge sig. erobre en Fœslning; lirid
henle et Skib, sont man farfel
ger; trœde i Rœkke, bliue regnet
med; тете nedvendigl, gaae med,
blive brugt (от Toi til enKlœd
ning); tiltrœde en Post, Embede,
Bestilling; trœnge ind, ‚Летет—
trœnge; komme i Rang, faae sin
Tour. Entrar i Forbindetse,med ­
et [пр/„то af et Yerbum, tilkjen
deginer Begyndelsen til en Hand
ling, so'm Verbel метет; Еж`
entrar a reinar: begynde at re
gjere. l Forbindelse ’med Рта:—
positionen en ‘eg el Substantial,
иди/[Лит del „blando sig i", f.
entrar en cuentos, en disT
putas: blando sig iSladder,iDi
spul; entrar à la parte: tage Deel ,:
‘ entrar en si mismo: gaae i sig
sete,- entrar en cierto número de
años: тише op til et'vist Antal
Aar; entrar on consejo: under
sage naad man ber givre ; entrar
en cuentas consigo: gjere sig
то Regnskab for sine Handlinger;
eiitrar en edad: blive garmnel;
entrar en los usos, modas: fel
'ge Skik og Brug; entrar en su
erte: tra-.Icke Lod; entrar alguno
cosa por un oido y salirse por
otro: gaae ind af едите .Ore
ng ud af del andet, (fig.) ikke bru
ge Opmœrksomhed; ahora entro
yo: nu er del min Tour; entrai-se
de ind i et Ниш nden at vœre
[шиш eller indbuden; entrarse
de rondon: gaae ind uden at
banke paa: enlrarse por un libro,
historia: sludere, giennemlœse en.
Bog, en Historie; entrar de guar
 _ ENT ' 201 ‚ ENT ‘
día: trœkke paa Vugt. .sammenbtande med Andre.
Emre, prœp. imellem,iblalndt`, hos, Entremeterse (en) v. r. ukaldet,
i; entre dos luces: imellem to нор/Маге: blande sig i Nagel.
- Lys: i Dwmríngen; entre año: i Entremetido, p'. р. de. entreme
Aare-ls Lab; entre dientes: imel тег, adj. пешее/ша, som blander
lem Tœndeme (om пашен, тат `rtg i A-ndres'Sager; s. m. Иши—
den ikke er reen og tydetig); entre kesmed, тли-едет. ‚ '
dos aguas (fig.) eg. mellem to Entremczclar, v.. a. blando imel- `
Vaud: med Ubeslemthefl, med lem, blande Summen med Andre.
"l`¢ń1,~h'aadighed ;' yentre tanto: i Enu'enzar, v. a. flette Baand, Sno4
пиетет; corre una voz entre тет, sly/nge, gjere Snot-er.
el pueblo: der [едем/ют“) Stel Entreoir, v. а. here есаул—(Авт
[Маши Fol/fet; truer il uno entre hatvt). Min, ttiiddetsgod.
dientes: eg. ban'e En {телеги Entreordinarío, ria, adj. middels
Tamderne: tale Ondt om En. Entrepanes, m. pl. udyrkede Mar- f
Entreabrír, v, a. ‚затопите, aabne ker imellem афише,
lidt. ‚ [haaret 'Entl-cpgn'no. m. Бег/умет, злее,
Entrecano, na, adj. graae, stikkel Hylde i et Skab; Rum Меде-т
Entrecavar, v. 1a. omgrafve Over РЩег og Seiler.
fladew at et Slg/Icke .lm-fl, ор— Entreparecerse, v. r. Syrie.; hate,
5раде. „ 'ufuldkommen [ads/title.
Entrecoger, v. a. plukke her og Entresacar, v. а. vœtge, udsege,
der; ту.) omringe, m'restere En Евы-весит, га: adj. пиетет. ч
iblamlt Fiere. Entresijo, m. (fig.) ЗИМ“, ‚гетте—
Entredjcho, m. Fm'tmd _: Inlerdict, \lig Vei og Omvei, Krumrńng.
’et Stags Ki'rkeban. Entl-esuelo, m. Mezaninelage.
Entrefìno, na, adj. middel.)- рт. Entresurco, nl. Rum ¿mettent to
Entrega, fl Overleverelse, Udteve Ржет.
relse. ^ Enlretulladura, f. Ламе/фойе! Bil
Entregar (à) v. a. teven, пшене— ledhuggerkunsl, Has-relief.
re, ожидаете, онегфие, duer Entretallar, v. а. gjare, ищет hate
rœkke. ~ y орите: Billedhuggm'arbeíde, Bas
Entregarse, v. r. overgi've sig til relief, udhugge iSteen; iltdskjcere,
En; paatage ~sig noget, offre sig udskjœre, udtunge (от Toier); (fig.)
for en Sag; bemœgtige sig, мене afskjœre Veien; span-re If'eieu.
sig i Besiddelse; entregarse cn Ели-вши, Г. `Pyletlemfoůer (Feder,
brazos de alguno: kaste sig i ~Foer mellem тет-деде! og det
Агтепе paa En, ganskeiouergi egentlige Fader). HodenY
ve sig til En, betrof: sig til Én. Entretelar, v. u. aubringe .Vellem
Entrcjuntar, v. a. sammelt/'aie de Enlretener, 11.31. шит/юта panl
eri/celte Dele af forskjeltige
ter Sm:dkerarbeiml Sor
V(f. Еж. Веге,
Г
en behagelig Meade, тоге; faf
тёте, maderera; аресте, opbe
Vínduer. [flotte sem/men. vare; отшив, udsœtte; under
Eutrelazar, v.I а. summenslynge, Миле, under/lulde, holde el Fru
Entremedias, adv. тещ ib'lamit. entimmmz `
Entremes, m. Mellemspit, Imer Entreteneœe, v. r. шьем/юта sig,
mezzo. [типов Tidem med Spit; spege,
Enlremesear, v.a. give ем [fotte i drive Speg, тоге sig; lebe hid
et Mellemspil, i штаты-350. og did, be/atle sig med ala-lags
Entremesista. m. Acteur i et Met Bagateller.
lemspil, [догмат- af et Монет— Entretenido, da, adj. lìmcterheldlm
'xpiL de, morsom', lystig, граде/им;
Entremeter, v. a. blande imeltem; muger entretenida: vlllaitrersareu.
\
 ENT 202 ENJV
Entretenido. m. Surmmwraír, .Sum blivve орган. (от Havel.)
ikke ег дышите: i Nummer. ‚ Entumecmlienw, m. Sliuhad LLam
`Entretenimismo'J m. lf'mlerlmld meme. .
ning, Комоде/ее, Tillsfurrlriv; 0p-A Pîmmnirse, v. r. hline sliv, lab@
kold, сотовое; Spog, Spas. Falaise, bh'vc ligesom lam, (om е!
Entretiempo, m. Юта:— оу Hvsl. Lem.)
Entrevcnursv, \'. г. дгптуе еду im! Enturbiar, v. а. for'virreq gian:
-i Aaremc. [отбиты ту.) [отбдсде ¿ulivi/fle,
Émrew'entarla», I'. Кцнпне! {плед/ом bringe i Ь'огдеп.
lo `Víncluery Vinduesposl. Enturbiarse, v. 1'. fowlwes. brin
Entreyer, v. u. scc игом/сотовым, уех i Uol'den, оное v¿mim'lclel
д’юдод, все i Forbigaacnde. lintllsiusmar, v, а. unlike-Begeist
Entreverado, надо]. [mit оу ша— yring. begoislŕe. _
уеН: от Мпотдеп (от Kjod). lìntusiasmn, m. Ниш/Мате, вВе—
'Entx'everal'7 Av. а. bhuule sammeln, уеёетпу; mderlig Лидсе, .-Idße:
blande от hinanden. Запишет:
Интима, f. Safumwulwmsl. Entusiastu. m. E'nlhuslast.`
*Entripadm m. ту: мех/штат, Euumerucion, 1'. Ортеуввдзе.
Егугедее, Uvillie. Had, som man Еппшщ'аг, v. а. ортеупе, отшив.
er под! ш at shjule. -F-nunci acion, ~` f. Udlryk, Forvdmg.
'Entristeocly v. a. bedmva; give Enunciar, v. a. lunitn/Icke,forldlwe;
Nogal (Тдееепдо af Traurighafl. полетите.
Entristecerse, `v. г. Ьвдтоее, ‘ ЩЕ— Епиайпаг, v. а. ешдсе .Kaarde-n i
vc traurig; «mu-islecerse las plan злодеи; (fig.) ‘envaine- Ude be
' tas: едете, жетон-ее, иддое (от тонут Вот! Методу.
Planlo'mej. ` Envauecer, v. а. gjare ‚вши, for
‘Enll'ojaujy v. lwgge Кот up, ophe linvaramiento, ш. Krampe, :Ner
еал‘е дед рои Хотим/дед. ` .vmws Sammenümkken.
"Entroncar, v. -a.'be1}ise Ens Slwgl Еве/агат, v.> a. ¿dare el >Lem slim,
skab lil en Штабе vvd Dolm lam». ' '
menter. ‚ ' -Envasadon ш. En, som fyldepqpaa
‘Етгопсаг, v. n. тоге о! somme ' el Fouslage ved Hjœlp af on' Tragt:
Familie _som enÁndcm, педедат— Magi. ‚ ч
mefra штте dit. ‚ ­ Envasar, v. u. ‚уши .pau-en Tende;
Eutronizagion, l". Ophvielse рад dri/cke megel; envasal' à uno:
Thronen . v' slikke Kaal-den mers igienneńl
"'Entronizar. v. ai» swlle pau Thro Livel parly En. ` `
nen , (‚Зуд ophuia lm lil el vigllgl Envedijarse, v. г. indvíkles. um«
Embede; lndsœlle, тише. еп-Вд— vimos; ту.) п'шие 11e/#gewag
‘Shop у е flúœsl, едоддг деграо lade del komme bilde
‘Elm'onizarsc1 v. r. ту.) оное ор gemamg ell. Slagsmaal. '
‘Ештопцце , ‚ 1n. f Slœglskabsfor­~ Envejeccr. \ . .а. .giura gammel; v.
‘Мд, N'ezlslawwnen fm он Familie. n. œldes. _
' >­I'Zim'uclmda,I` f. hemmelige inslag, Envejeceruu, v. r. оное gai то!
List, l"í/'. Кого. Men). af Вту, bruges, отжимными
~\1Entruchon, I'. vInmga-ul (bruges уед— lœnge. {Бы-[шк
‹`?Е°пп1егдов, m. plÍ Efteweer. ' Envejecido, da, adj. оамдфшшпс,
“Enthllecelz ‹ v.« (fig.) opholdc, Ешепепадог, m. вашими.
“видео," afòryde. ­
Envenenamiento, Y m. Forgiftelw.
Entullecido. fla, Aadj. lam. Envenenmî. v. а. forgé/lc; жму.)
îENumeccr, v. u. “фото sli@ (om шддтууе, formare @maden тет—
en виде: eller Наведи), еде Mamie, {же
Entmnecerse, v» г. губу.) Ьтее„ \Envendener, v. кодифициро
\
 ENC `203 ‚ »EQU
Envel'gar, v. a. stade Seil yunder invite, m. Liaoning of: el @it amg.)
Ищете. lndbydelse, тома. [lEnke
Envergues ш. pl, Liner liver-med Enviudar, v. n. btiee Enkemand,
Seilene giores fast ш 4lfiœerne, ‘Envolturas, t'. pl, Barnesveb.
Raabaund. — Envolver, v. n. апатию, тише,
Enves, m. Vrangen paa Tai; Hyg. ,indhg/lle; envolver a “полита—
Envasado, da, adj. som viser zones, en textos, (fig.)l forvirre
Vrangen. Á `­En, bringe En ud af Coneepteme.
En\'eslidu ra, I'. шашлыка i et Em Envolverse, v. r. (fig.) тише sig
bede; Fortehm'ng. i en Sag, имевшему i enlSa'g;
Envestil'; v. a. indswtte. fortehne; томате sig i en Kjœrlighedsin
bedœkke, ktœde, ‘ тише. lrig'ue; komme i Haandgemœng.
Envestirse, v. r. trœnge sig ind, `Euyesadura, l'. Gibsning.
snïigevsig ind.' Enyesar, v. a. gibse.
Enviado, m. Gesandt; намотка. Enzamarrado, da, adj. bedœkket
Enviar (à) v. a. sende, afsende,. ined en Гааге/сем. `
oversende, никакие. Enzarzado, р. р. öl adj. Шпиц/ст!—
"Enviciar, v. a. [отшив (от Laster.) tet (от Haar). À -
ïEaniciarsf-,J v.‘ r. hengive sig tit N - -Enzarzai‘, v. a. kuste ind y‘btcm'dt
тес. » Warne; (fig.) -stifte' Uenighed.
‘Btivfidan v. a. nahm', begynde et Enzarzarsc, v. r. foivikle sig Мити
Spil om en vis`~`Sam, opfordreltil Тата; (fig.) ¿navette sig i шп
‘at beide, at givre тающим.) skelige Sager.
titbgde uden at have Lyst til at Epicedio, m. Liigtale, Ser'gedigt.
'give'Noget ; envidar el resto : spil 'Epíceyo,‘y m. V. epicedio.
le отказавшими Penge; gie Epidemia, t'. smitsom Sggdom, Epi
' re sin щуке ‘.iristrœngelse. demie, „ни-маслу herskende' Syg
"Envidia, f. `Mùundelseg Jalousie; doin.
yilé'dppelgst. Epidemic-0, ca, adj. epidemisk, som
"Envidiäble,“adj. m. l'. misundelses >henherer til Omgangssgge, ismit
’ n'œrdig; enskoœrdig, onskelig.l som.' '[ge.
’Envidìan v. a. misande; (lig.) en “Epilepsiaj ¿Epilepsia fatdendò'ßy
ske, begíœre, attitude. > v[sy/g. rEpilogar, v.- a; gíenlage.
Envidioso, sa, adj. misnndelig, skin Epilogismo, m. Overregning, ’Ite
Envilecer, v. a. gjere stel, forag regning, Doorslag.l '
telig, fornedre, nedvœrdige. j'Epllo'gogm. Epilog, ySt'alvúng af' en
Envilecerse, v. 17. giore sigjorag Tale; Slutningstale.
мну, nedvœrdige sig, fornedre sig, Epistola, f. Bree, `Seitdem-ev; Ерши.
Menslage'.V ~Epistolar. v. at shrine Breve.
Envileciim'enlo,` wn. чтит-ведет. ­ Epistolario, m. ‘Brevsantting; Dog,
Envinado, da, adj. ‘ smagende, tng som {телами de ' Epistler, Ider
tende "а!” Viin. messes i Kirkerne. "
‘Ellvihar',‘ v. а.“ «gg/de' шел i'Vand._ Epitafiò, m. отошел, jko'rte.
Enviperado, da,a`dj. rasende, [br Epitomar, v.l a. фат Uddrag, fiar
‘biltreL \ Epitome, m. Uddrag, Udtog.
Enviscamiento, mi Liimpinde, Lieu Epoca, f. Epoke, Tidspnnlrt. _ _
‘sl'ang (abfange Fagte тбш);1 Over Equidad, 1':‘Bittighed,' ваг/тиши,
sm/gning mád- ngletiim рт en Retska/ï'enhed ,' hombre \ de` glàñde
задать Этну.
‚ Enviscar, Уха. ov'erstrgg" med Fug- l equidad: en Мама afprevet'ftet- '
жители. '
мнят; ту.) aphidse, givre vred. Equilibrar, v. a bringe i Ligemegc.l
Envîecarse,«v. |'.‘hœnge sig Àfast i Equilibrio, m. Ligevœgt. ‚ .
“Regnum ,l Equinoccio, m. Jeendegn.

t
\
 ERG ‘204 Esc д
Equipage, ш. Tai, Tilbeher; Hesle Erguirse, v. r. (ng.) blive _sloll4
og "Vogn ; Equipage; Шагает, Кlœd ­ bryste sig.
iúngsslykker: Skibsbeslelning, Erìal, adj. mfl'. à s. brak, udyr
Equipar, \'. a. eqwipere, adr-aste, kel; Brakmark. — ‚
{ступе med alle Fornedenheder. Erig'ir, v. a. отеле, opreise; heilige.
-Equiparaeion, l'. Sammenligning, Шато, da, adj..bedœkkel med
Parallel. . Pigger, Bae-stm' (om Planler).
f Equiparar, \­. a. .wlńtmenligne swt El'izo, ш. Pindsviin; Skal pim (Ja-
te i Parallel. stanier. ‘ [Land §12
Equipoleneia, l. ‚лад/ша i Herd. Firmar. v. a. ode/legge en Bye, el
Equiponderante/ adj. [iig i Vœgl, Ermita. l'. Eremitage, Eremilbolig.
af lige Tgngde. (Vingt. Ermitaño, m. iz'remil, Eneboer.
Equiponderar, v. n. were af lige Erodio, m. Ileire (Slags Fagl).
Equis, f. lfenœvnelsen jaaa` Beg Erradamenve, adv. af Vildfarelse,
stavel .\’ i »del .spans/:e это“. feilagligen, falskeligen.
Equitacion, 'l'. наделами. Erradizo, za, adj. onwankende, om
Equitativo, va, adj. billig, щит-аду. flalflsende. ~
Equivalencia, I'. Liighïed i Нега. lirrar, v. и. have en~feilaglig Me
Equivalente, adj. m. f. al lige Herd. ning, lage Feil; for/‘elle Maalet;
Equivalentemente. ladv. paa en /orneerme En; errar el golpe;
Maude, der lilbyder штанину, forfeile sil Maal; errar el cami
’ Equivalent. no: lorvilde sig.
Equivaler, v. п. have lige l'œrd, lil-rar, v. n. vanke om, /lakke om;
œqm'valere. begane en Forseeise, Feil.
Equivocacion. l. Тиамина/‚мез lin-ata, f. Tryk- eller этими.
forslaaelse, lrring. Erre, l'. Benœvnelse рад Bogstavel.
Equivocadamente, adv. iFolge en . к i del spanske Sprog; erre que
‘.Misforstaaelse, en lrring: fais/re erw, adv. slandhaftig, haardnak
ligen, uden Grand. l ` kel. [/‘arende Maade.
Equivocanlentc.adv. рам en lee Erróneamente, adv.\paa en vild
_ tydig Maude. ` Erroneo, nea, adj. vildfarende falsk.
iEqivocarjeon, an) v. a. у equi Error, ш. Ига/“агаве, [aisle Me
vocarse, v. r; lage fell, forvea'le. ning; ту.) Feil, Mangel; Feilta
Ecúívoco, ea, adj. lvelydig. gelse. › Y
Equívoco, m.` T'velydighed. Eructo, In. Кают, Rab, (Opsla
Equivoquillos, n1. pl. dim. de equi delse fra Maven) f
voco: стр“, Rebus, Slags Ord lil-udicion, l'. Lœrdom. (dem.
spil, hvor, Figurer eller тише: lìruditamente, adv. lœrd, med Lœr
sœlles штати- .0rd, Ualembowŕ. lìrudito, ta, adj. leerd.
Eta, lì Aira, Tidsregm'ng ,' Tidsram: _El*uginoso, sa, adj.P forrustel.
era cristiana: den christelige Tids Erupcíon, l". Udbrud, Frembrud.
I м regning. Erutacion, f.' Rœben, Raben.
Erar, v. u. anlcegge en Have, ind lisbatimenta'r, v. a. anbringe Skyg
dele den i Senge, i (lvarlerer. .ger i el .llalerie .
E1'eecion,l', оргазму, Opífetning, Esbatimentar, v. n, kas-le Skygger
Reisning. lfra sig (i el Malerie). Пейс.
Erector, m. Grandlœgger. Esbatímenlo, m. Skygge l el Ma
Eremitico, ea, ailj. eens-wn, ene Esbelleza, l'. rank, fîin вышину.
boende. [ster sig. ЕзЫэПо, ta, adj. let, fri, atvungen.
Erguido, da, adj. opblœst,'som bry-` rank, elega (от Legean Figu
Erguir, v. a. relie, heide lige, hol-` renl. î и
de i Veirel (bruges mit Hovedel, Esca, Neering, Spise; Lekke/nad.
Halsen). Escabechar, v. a. mwrinere, ned
\
 ESG' 205 ESC
lœgge, sytte Fisk for at bevare escalonps; trappe/artis, trappe/“0r
den. flage. nu'g; nlìge. med _»ifsatser.
Escabeche, m. Stags Lage, Sall l'lsnamn. l’. ЖМИ/фаз].
Escabel, m. Fodskammet. Езсашаг, у. а. afskrabe Fiskeckjœt;
Escabioso, sa, adj. faattet. skabbet. (fig.) матов, /ormerme En.
Escabro, m. Stags Ska-ll hos Fam'.A lîscamarse, \'. г. [Лёша vred рад
Escabrosamente, adv. -paa en шт— En., бот/устье sig fm. En., (som
знеИу, farlig Maaate. ha-r gjort Skade).
Escabrosidad, Г. Ujevnhed рт en Escamel, ш. Instrument, som bru
Veil (fig.) Raahed. i Charakteren. ges' ved Poterinfgen af Катает.
Escabroso, sa, adj. шеи, fartig, Escamoc-llo. m. Leaning/er af Spi
vansketf'g; haard, wild, faae, streng. se og Цуг/те. ~
Escabullìrse, v. l'. slippe ud af Escamonda, I'. Tfrwers Titslçiœrmg'.
”(влагу-пе; (fig.` sm'ge sig ham Escamondadura, m. Степа, Qvi
meligt, ubemœr 'et доп, титле ste efter T1'œslly'œrïng, лугам.
xig, sm'ge sig тешит. Escamondar, v. а. beskjœre el Trœ,
Escala, f. Truppe, Stiga, Fakte ту.) forklare с! Skrift; bortfjer
rebstrappe (Leider) отдам iSki ne alt Unyttigt.\'. r.r scelte et шт:
Escamonearse,
be ; Maalestok; Tonastige, Scala;
Saehavn, Skibshavn; Liste, Rutte Ansigt op, зим/тине.
«mer Militaire едет Grad 0g An Escamoso, sa, adj. вышит.
ciennitet ; escala franca: Frihavn. Escamotar, v. и. lade Noget fm'
Escalada, f. Storm pan. en Ffm-l~ svinde i en Haandewnding (от
m'ng udfa'rt med" Stormstiger. ` Taskenspillefe). ’
Escalado, da, adj. opgjm't, renset Escampar, v. n. [юта пр at reg
‘om Fisk, som aabnes og жалея ne; (fig.) standse med et .^lrbez'de,
ved Indma'der» [arend dan saltes). fortade et paabegy'ndl Рогат—
Escalamo, m. Tolle, Tollegavng par'. gende. l [усах
en Baad. . Escampar, \'. а. bortlede Шпаги;
Escaldada, adj. f. так, skamlas Escampo, ш. Ophar, всапазпту
(от Fruentìmmer). af Regn. \ '
Escaldar, v. a Skoldc, overase med Escancian', ü. a. tappe,- fytde Иди
` kogende Vaud; glade Jem; op fra et Foustage paa et andet;
blade, mlblade Nagel i warmt skiœnlqe Иди; v. n. лгите Viin.
там. Escanda­, f. Stags reen og godeede.
Escaldrante, m'. титр, Nagle Escandalar, m. Паст/‚из, hvor Сот—
(Koffitnagte) ttt at gjarc Беляши passet er ombord paa et Skil).
dame fast med. Escandalizar, v. a. foral'ge, vœkke
Escaleno, na, adj'. utigesiae-t (от Foo'argelse, Scandal.
en Triangel). Escandalizarsc,A v. r. fora-rges, sta
Escalera, f, Trappe, Stige; escalera «Ies over, blive~fomœrmet over.
de nabo, ó de ojo: Vindettmppe. Escandalizativo, va, adj. scanda
Escalfador, 4m7 Thekjedel; Нут/“аи. las, forargelíg.
Escalfarotes, m. pl. Damestavter, Escandallar. v. a. undersage Van
[атеисты todne виста ell. Potts dets Dybde ved Lodder.
vœrk. [Skibe). Escandallo, m. Dybslod.
Escalimarse, v. r. blive тж (от Escándalo, m. Scandal Forargelse;
Escalio, m. Brakmark. ‚ Uroe, Stai, Allarm, . pektakel.
Escalofrio,m. Kuldegysen, Feber Escandalosamcnte, adv. paa en
gysen. fora-rgetíg Маше, scandalasr.
Escalon, m. Trin, Trappctrin; (fig.) Escandaloso, sa, adj. forargetig,
‚ Trin til Forfremmetse; escalon som [отита-авт Forargelse.
de clavija: Trin i en Stige; en Escandecencia, f. heftig Vrede, Ор—
 ESE 206 т
fam; prmsen. Bsoarcha, I'. Riùn,’Rñmfro§t.
Escandeeer. v. a. aphids@7 opi-rre Esoarchar. v. n. sœue Räm, [туи
ш Vrede. Escharcho, m. Катей, Stombid;
Escuñn, m. Вши]: med дудит. Havkaf. [bek
Escapada, f. [тент/сути Flugl, `Escarcina,‘ г. Slags Комитет Sa
for at'u-ndgaae en Fare; Bort Escarda, f. llakke, at vrydde Tìds
leben; nouw-Jagt, „такт/(хот Ier bart тов; Udryddeìsc af
ЗИ‘еу. Шиши. -
Escapar, v. а. redde, доте. Escardadura, f. V. escardn.
Езсараг (do) v. n. „нашит, Луа— Escnrdar, v. u. mlm/dde` ты."
м; redde sig: hortfjome sig, li 0g anda! Ulfruvdl: {jig} пагоде,
sle sig bart .uden at bla'veopdagel. vœlge. ' [паша
l Escapnr, v. imp. forsvinde af Hu.EscardiHo, m. туфа-п: тюле
kommelsen; escapúrsele à uno al Езсагбайог, m.- Dn'lbor.
guna cosa: siga Моле: uden Over Escariíicacion, Г. Kopsœminy.
ту; esclgpársele à uno alguna ’Escariiicadol', m. Koppesnepperl,
palabra, ó especie: [тушите Escarilicar, v. а. kopsœtte.
sag, обета sig i Talen. Escarìzar, v. a. V. весах-тент.
Взирают, f. шлиф. Escarlala, f. выплат, megcl
Escape, ш. l'ndvigelse; (тете! stan-k rad` Рите; ЗКагшут:
Flugt for al umlgaac еп Fare; Klœdc, (та: Klœde.)
‚Митинги paa Неважен Escarlatin, m4 Slags Skarlagen af
Escapular, v. а. seíle mn п! For en simpler-e Fan-e. f
bjerg, en Bjergpynt, Odds. Escarlatina, f, Skarlagens Faber.
' Escara, f. Skov-pc pau at Saar. Escarmenar, v. a. bamke (вилам)
Escarabajear, v. n. gaae som ел Натр; (ng.) тете, хит/Га.
Skarnbasse, kry/be; (fig.) slcnîvc slel, Escarmenarse, v. г. faae himm
male Kragßtœer; (fig.) have Kum deu fat ved Нашем.
mor, Sorg, „ив/тет. Escarmentado, da, adj. som cr
Escarabajo, lm. Skambassv, Tor амнезии, stra/fet щади-видим,
bisl; ту.) liden, налету Mami; Escarmentar, v. ‚а. Меняют, rev
Aabnënger, Fail. vvd зимние” se med знают.
i en Kanon. Escarmemar (de, con) v. n. bh've
Escaramuza, f. зимним. fama/Iig, Шоу, forbedre sig, bh'
Escaramuzar, v. п. skje'rmydsle. ve cr/'aren ved egen og Andres
Skade. v \ ­
Escarapela, f. Trame` Disput, der
udartm' lí! Этапная]; fomrde. Escarmiento, m. Emempel, som
Escarapelzw7 v. n. типе, hives, man lager, Erfa'ńng, .vom «man
'n've hinanden i Ham-ene, ‚(тазе ватт- paa ege» og- Andr-œ Be»
, hínanden (klare), 'bruges mest om kostm'ng; haard Straf, streng Rm
Frnenlímmer. salse.
Escarbn, f. ‘Forbindclsc, Sammen Escarnecedor, ra, s. вратам;
/bim'ng af to тал/гм udmbords Spotl'ofugl, Spa-smager. ‘
paa et Skíb. ’ \ _Escarnecer, v, a. spalte, шит sig
' Escarbadiéntes, m, Tandstikker. душу paa Ens kaostm'ng, p'em- \
l Escarbadura, f, Skrwbenz Кинжал hulde» Latter авт/ног; behandlc
(от 19er En med Гагат, fo/rhaam», bv
Escurbaorejas, m. Oreskee. skjœmme.
Escarbar, v. n. skrabe, krallse (med Escamecidamente, adv раза на
Лафет, mcd Klee-mm) (jig-Jun spottendc, fòragtelig, haanlig, be.
dmvge. едет/отит. cmg/»dige slqiœmmenda, щиту Maude.
sig от. Escarnecimianw),` y.
Esńarbo, m. V; escal'hadul'a. Est'ìmio, m. Spot, Haan,~ юты—
\
 Еве т EN
tielse ; àescamió; en escarnio, por scelse, Berenimelse. „
escarnio: игры-ат; af. Hmm. Esclavitud, l.' Slaverie, Fangen
Escarola, l`. сведет. skab; Trreldom, Under-kastelen:
Escarpa, f. Sle'raaning рад т Veld, Esclavizar, v. a. _qiero tit Slave,
Вити, Bakkehelding. ту.) underlies/0. .
Escarpado, da, adj, steil, хита. Esclavo, va,` s. Slave, этими;
Евсаграбнт. f. fielding` ser un esclavo: помету: vare
Escarpar, v. a. mspe, glatte, potere. ‘ hesltjaifligel, van-e en Slave af? si
квотам, т. [именитым ;~ ne Pligter. .
тир. _ . Esclusa, l.` Бито. [et Skib).
Escarpiado, da, adj. ‚штамбо Escoa, ff Enden )mit et Spent (i
ret, sendeirevet, martret, qvalt. ,Escriba f. таты щ“ sin; Slags
Escal'pidor, т. stm“ Kam med lan Plante. Мот! таи gior Foie/soste.
ge Tœnder. v Escohafla. l'. Feien; Slag med en
Escarpin, m. sok, Коша: nf Fili. Escobajo,
Hefe/gust. m. „шиты, ndstidt Feie
НМ ellet'anllet Tai; let Skoe med
при! Saule, Напевая/сое. ‘Escoban v. a. foie, ищем, bort
Escasamente, adv. maadeltoldent, fet'c Stau. Smuds med~ en Feie
spdrsommeligenl, Штамм; med - Imst.
Maïs, vanskcligen; km'rigen, gnidslt. Escobazar, v. a. sqvœtte Vaud
Escasear, v. a. give ticlet og ищете. med en Feiekost, dynke.
ЕзсаЗеэг, \. n. aflegt', ‚юз-там Escohazo, m. Slag med en Feie
skits, ыюе sjeldnere. _‘ 'kost f
Escascz, l". Karrighed, overdreven Esvobcnes m. pl. .lnlferltll/ds.
Sparsomhed, Gjerrigherl, стаж Escotilla, f. Hörste. ч
hed, Knilieńe; Sjeldrnhed, Мат Escohillon, m. Kanvnvisker.
gel, Nell. « Escobina, l'. Spaan efter Borna).
Escaso, sa, adj. (de) knap, ringe, Escobo, m. Lgng, Krat.
i liden Mœ-ngde, nfnldstœndig, utli Escoscr, v. a. яте, smerte, brœn
strcekkelig; karrig, giet-tig, днищ vsage
de.; (fig.) tergre, [ют-от, forder
Smerte.
- dltfm“ sparsam. ‘
e Escatimar, v. a. ‚тет, gnie, vœre Escocerse, v. r. stades, cargo-es,
Киту: fordreie .Meningen i en мюоны: over Noget. ­
Tale, i et Skri/t. Escoda, l. A"teenhuggerhanuner. ~
Escava, f. Graft атм-ту et Tran Escodar, v, a. tilhugge Этне.
foi` at hulde "ат! i. Escolìar, v. a. prgde, рулю med
Escavar, v. a. grrwe, палит. Haarnet.
Escena, f. Scene, Skneplads i et Escolina, f. Низу, Fiil.
Theater; OptrinT Deel af et Skue Escolinar, v. a. тавро, file. . l
spit; Levhytte, Leie af Blade og Escoger, v. a. vmlge, gjere Valg.
-Grene Escogìdo, da, adj. ée s. rodea.ng
Escénico, ca, adj. ветвь, thea beslemttìl .Er/r, Hinder; den Ud
tralsk, som herer til Semen, til valgte.` ’
Theatret. Escolar, m. Student, studerende.
Eschelìn, m. Shilling (engelsk Selv Escolimado, da. adj. sggelig.
тупв). . Escolimoso, sa, adj. vanskelig, sœr,
Esclar'ecer, v. a. oplyse, belyse; af slet Humeur, haard. пот—
gjœngelig, underlig. I
opklare; (fig). gjare beremt, фа
re ameligere. ESCOIIO, m. Klippe, Skjmr 'i Ila-`
Esclarecidamente, adj. mail Glands, vet; (fig). Klippe, faz-lig for Dy
med зги—мл, med' „атташе. ш. .
ту.
Esclarecimle'ntb,m. тата, Lys, Escolta, f. Escorts, Felge, Redak
SMU; (M.) (Цапф, Кладет, An Escoltar, v. a. eseortere, Iedsage,
 ESC 208 ` ESC.
шике. [rem Escoria, f. Метит, Stagg.
Escombra, l'. Oprydden, Reengin Escoriacion, f. Ищем Affiven, Af
Escombrar, v. a. густа op7 фате [тает .
тет. » ‘ Escorpion, m. Skorpion.
Escombro, ш. A/faid af Brœnfde: lîscotado,da, adj. afskaaren, for
Fliser; Мат?! (Fisk). \ korlet.
Escomerse, v. r. af'bßnyitos, ор— Escolar, v. a. afskjœre, givre en
bmges, biive brug:J (om Sterne, K/œrluing kortere, betale sit Bi
Мотив? Ко.) draggïudtappe, идеал Vnmiet i
Esconce, m. Krog, lf'inkal. en Все/с, i en Elo.
Escondedero, m. (Негритят, Escoteras, I. pl. Blokker, faille`
Зтитщ. (ото. i ct Skib). I *
Es'conder (en, de) у. a. выше, Escotilla, f. вшита.
gjemme; (М) indeholde; ind ìscotines m. pl. star?! Матвеем—
sluitc; [тащит forklmde. y Skjedcr.
Escondidamente, adv. hemmeiigen. ‘,Escozor,\m. Smerie, Soie; (fig.)
Escondidas (à) adv. Iwmmeligen Samviilighedsnag, levende, bitter
pan, en [отошел Maude, „Ienli Anger.
gen, yi Lendom. Escribania, f. Notariat, en Notars
Escondido, p. p. de esconder: Embedc; en Notars Conloir, Skri
escondido en la tierra: .sl-'juli verbord, Skrivepuli. —
_under Jordan, 'begraven en es Escribano, m. Notar-ius, Bgskifiver;
condido, V. escondidamente., á escribano publico: Natarius Pub»
escondidas. lieux.
Escondimiento, m. вишен, Fortieu. Escribiente, ш. Skriver, Afskri
Escondite, ш. Skjul, Gjemmeslell; 4ver, Сэры, (Iontoirbeijent.
зимами (Leeg), А Escl-ibex'. (a) v. a вине.
Escondxjijo, m. зим, выще Escribirse, \'.|'. такт-див sig, ia
sied, (ïrjermmestcd4 de sig kvm-ve.. ч `
Esconzado, da, adj. kamel. Esoriño,m. Siags Кит) af Simac.'
Escopero, m. Hœrekost. Escrito, m. Skrifi, Vœrk, Bog; Aki;
Escopeta, f. Свит; a tiro de 'P1‘eveskrifl¿ ,por escrito, adv. -
; escopetaì Ai el Gevœrskuds А/‘м skrifiligl.
stand. ' Escrit01'\ m. Рог/инв):
Escopetar, w'. a. шутов Jordan i Escritorio, m. этими, Skrinc-~
Guidminerne og bringe den dcr bord; Contoir; Slags Skranke;
/'ra. ч Escritura, f. Skrivning; offentlig
Escopetazo, ’n1 Gevœrskud. Akt; Skn'fi, Vœrk, Bog; den hel
Escopefear, v. а. slcyde fiere' Ge lige Skrift, Bibelen.
vœrskud after Миллион. Escriturar, v. ‚а. forfarle Retsdo
Escopetearse, v. r. „еще Штат cumenier. ` ‘
skud med- листаж; (fig.) dis# Escrófula, m. „Щетки.
putere med Vai-me uden at ville Escrofuloso, за, adj. fuldyaf Щен—
vige for hifmzrideu.> ier, lfjerielsvagA ' . д
* ’ Escopeteo, m. Свит-зато. Escroto, m. Testikelpung,
Eseopetero, m. Muskeleer. Escrupuliàar, v. n. have Затаи—
1- Escoplear, v. а. hugge Huiy med tigheds-Slarupler; have Шуя! lil
et Siagíern, Намет. at gime Nogei.
Escoplo, m Slagjem, Пишет, Escrúpulo, m. мы, Велит/денди
Тати-п. l had, Samvittigheds-SkrupeL
‚Евсогаг, v. a. фот fasi , surfe Escrupulosamenle, adj. sam/vil
fast med et Toug. iighealsfulalt,` megcl потянут.
Eworbuto. m. Skjerbug. Escrupulosidad, t'. Samvitfigheds
 Esc Í209
M ESC
fuldhed, Neíaglighed, пабе Iagt
lagelse.
Escrupuloso, sa, adj. затрату—
hedsfuld, meget neiagtíg, œngstelig.
Escrutiñio', m. Eflersegmng, Едет
forskning, retslig Undersegelse;
Valg ved hemmelíg Stemmegív
m .
Escuadra, f. Vínkelhage, Vinke!
maal; Antal Soldater under en
Corporals Comm-ando; Personer
' i el Lyslparli ; (fig.) Escadre, Flaa
deafdeling; à excuadra: гетте—
let.
Escuadrar, v. a. tilhugge Штаты.
Escuadron, m.Afdeling af Caval
lera'e, Escadron. [шатуны
Escuadronar, v. a. орите esca
Escuba, f. Safranbrœndeviin.
Escucha,'f. Skildvagt, Манера—
trouille, Recognosceringspal'rouílle;
Lyllekrog, Убийце med Jalousier;
pieza de escucha: Pigekammm',
Alcove.
Escuchar, v. a. here, lylte.
Escucharse, v. r. here, [уме спет
sine egne от, maia passe paa
sin egen Tale. '
Escudar, v. a. beskylte, forsuare,
bedœkke med et Skjold; (fig.) be
skylle, lbevare [or en Fare.
Escudarse, v. r. ту.) betjene sig
af Ens Understellelse og Heskyl
lelse for al komme ud af en
Forlegenhed.
Escudero, m. Vaabendrager, Tjener.
Escudilla, f. Spelkum, Spilkum.
Escudillal', v. a. ese Kjadsuppe i
Spalkummer; (fig.) give Верши—
уег, skalle og valle som Her/re.
Escudìto, m. Slags сметут.
Escudo, m. Skjold; Slags Mynt;
Compresse after en Aareladm'ng;
(fig.) Beskyllelse, Forsvar, Skjerm.
Escudriñador. ш. Grandsker, For
sker, som udforske'r Шиш; Nys
gierrc'g, som seger at статуе ind
i Andres Hemmeligheder.
Escudl'iñamiento, m. Едет/ат]:—
m'ng, retslig Undersegelse, Едет—
segm'ng.y
Escudriñar, v. a. eflersege, едет— Escurrirse, v. r. andflye, smutle
forske, undersago, негатив, ш1—1 borl, enige sig bart.
grandske.
Escuela, f. Skole; den Падет/Из—
m'ng, som faaes i en Skole; Sko
le, Lœre, Sect efler en Из For
fatter ellef­ Philosoph; Methode,
Lœremaade.
Esc'uerzo, m. Skrubtudse.
Escueto ta, adj. fri, uhindrel.
Escullido, p. p. de esculllrse, adj.
udgleden, falden. A
Escullirse, v. r. V. escabullirse.
Esculpir (en) v. а. hugge, udhug
ge i Sleen.
Escultor, m. Billedhuggcr.
Escultura, f. Billedhuggerkunsl.
Escupidera, f. Spyllebakke.
Escupidor, m. эра/нет,“ en, som
ofte spylter.
Escupidura, f. Spyt.
Escupir, v. а. spytte; (fig.) [атав—
le, tilbagevise med Foragt; for
s'maao; kasle ud, slœnge fra sig;
udspye (от Ladm'ngen af et Ge
шит, еп Kamm); udslynge Lyn
(от en Skye); escupir à uno:
spylte En i Ansiglet.
Escural', v. a. Tense for Fidi, be
[Не for Fidtplelter.
Escuras (a) adv. uden Lys, i Mer
ke; (fly.) тише, blindlhen; de
jar ll una a escuras: sku/Te En i
hans Forhaabninger, lade En gaae
med en lang Nœse; quedarse à
escuras: Шее sku/fede i sine
Forvenlninge1',faae en lang Nœsc.
Escul'ridizo, za, adj. glal, этапу;
som undslipper, som sníger sig
bort i Этну; lazo escurridízo:
Rendesnare.
Escurriduras, f. pl. de Draaber,
der ere tilbage i et Glas едет at ‚
man har drukket; llegar à las
escurriduras: komme for silde.
Escurrir, v. а. adtemme, tamme
питие Draabe; escurrir la bo
la: gaae sin Vei uden at вдув Far
vel, tage Flugten, tage Faden paa
Nakken, smere Навел
Escurrir, v. n. dryppe, falde draa
bevie's; glide, glide ud; tage Flug
ген, undflye.
 2 п` l
ESF . «и n
‘3io
_ .\. м : .h =
ES'M
.
Едете, ,f. Птицам“, _V. excusa. Esgrima, f. Fœglekunst.
Бестия ó escutillas, f. pl. Skibs Esgrimidor, m. Fo_egler.„~
-Iuger-i'i nl; мы: „и ‚И. grimir, v. а. fœgte, ave sig i
Ese L. Bummeln pad Водите: Fœglen; slaaes, (змием, med
S i del spanske Sprûgi Lfd i Aen , Kaarde. kan vade igiennem.
Ankekaœßlißg.,som har Рота!!! S» Esguazable, a ‘. m. f. som man
Ese, esa, eso, pron. dem. denne, Esguazar, v. a. rade теплот.
.Alami- . ,»~. , .1... . Esguazo, m. Vadested; Gjennem
Esencia, f. Vossen; Essenls; quinta vaden, Biden, Gaaen over el Va
esencia: ‚отменных, Kjerne, det desled.
маме; ser `do ose cia, de .alguna Esguin, m. ung Law.
cosa: шито vœsentig nedvendig Esguince, т. AL_egemels Beoœgelse
00d 0" Заем ц .ш ‚ for at undgaae et Slag, .fi/'pare
Esencial,. adj. m. f...vœse_nllig; for ту, Afvœrgning; Mine, hvorved
trinlig, дат/щ nodvemlig;l esen man viser Haan, Foragt, Misneie.
„стае, р|._Аг(›вбдет‚ ищи, der I:`.,slal;\0n,A m. Lcd af en детке, af
ere vœsentlig nadoendige til en en Павшие; Fyrstaal; Эти-ре—
Fœslnings Beskyllelse og_Forsvar. staal (lil at ,hvœsse paa); Slags
Esencinlmcnte, adv.. щиплют. meget giftig Skorpion ,j Spq1,_Syg
Esenciarse, у. l'. forms., .forbindes dom hos Невесте (i Fedderne).
pan den, шатает _ Maude. Eslabonar, Y._a. sammenlamke Led
Esfacelo, im. Кишмиш. „ деле, i en Kjœtting; '(flg.) sdmle
Elfen, f...Glob,«SI Наде. Himmel Tankerne. _ ,
«ieller- тащат: Sphwre, Stand, Eslingua, f. lLœnge ,(Slags Тому til
встану, Virkekreds: esfera ier al lœgge om Var-er, der skulle
- :estre ó terraquea; ~.lomlefl„.|lem ,heises op af et Skibsrum).
af Land og Vand beslaaende Jord Eslora, f. el Skibs, Lœngde ‚раа
„щи. „ . Dœkkßl; esloras, pl. Skanddœk;
Esféricamente,.adv. pea en yspine- Livlçoller.
risk Maude, kuglerund, i kugle Esmaltador, m. Emailleur.
», rund Form. . ‚ . Esmaltar, v. a. emaillere, pryde
.Esfericidad, f, Напишу. „ . med, anbringe Emaille; (fig.) be
Еыегйсо, ca, adj., sphœrisk,. kug . male med forskjellige Farver; pry
lemnd, [щи/жид. [gelse. de, smykke med Blomsler af forsk.
Esforzadamenœ, adv. ymed Ansinn Farver.`~>
,Esforzadd da, adj. modig, tapper, Esmalte, m. Email, Composition
„ММ-„н, Ж: ‚у идет, Salte og Metaller an
Esforzador, m. En, som sœtter Mod vendt lil Prydelse paa Метит—
фисташки, tüakyeder en Anden beider;,Smellevœrk, Glasur; email
Бегом“,- `v. а. ‚ шит, sœtte leretArbeide; Azur, himmelblaae
...Mud i, тетю. ig; бегите be Faroe; ([lg.) Glands.y
slyrke, statte En ved. Raad., Esmarchazo, m.> Slagsbroder.
‚вмещают, иду. `anstrenge sig, Esmerado, p. p. de esmerar, adj.
шатаю ,sig-an, beslrœbe sig for; fuldemll, [штамп/тещ; udsagt, [lin
баста sig til En, „и. I Esmeralda, f. Smaragd (/Edelsleen).
Esfuerzo., In. .11011,> ~Tapperhed, Esmerar, v. a. poles-e, reuse, gjere
Kraft; Авантаж, Bestrœbelse; glindsende. ­
`­~„1‘iltroeÍ . НМ; Hjœlp, Understa Esmerarse, ‚у. , r. „(en) anstrenge
lelse, Щетка; echar el último sig meget for al теге paapasse
esfuerzo, hacer el último esfu lig og naiaglig og for al over
erzo: умеете sidsle Anstren .yaae Andrei Et eller Andel.
gelser, anstrenge sig ш det Yder Esmeril, ш. Smergel. _
Esmerilar, v. a. рот-е med Smergel.
 ° ESB `211 ESP
Esmero, m. Отпав, Omsorg, Flid lardqneue ; stor Naal, Kappenaal,
for at givre Noget saa fuldkom som bruges af Frnentirnmer til
ment som muligt. at fœste Hovedpynten med.
Esmoladera, f. Slibesteen. Espadillar, v. a. V. espadar.
Esmuciarse, v. r. slippe ud af Haan Espadin, _m. Slags I нет ` Kaarde.
derne paa En, sm'ge sig bort fra Espadon, m. augm. de espada:
et Sted. lang Kaarde; салату, Eunuch.
Esófago, m. Mavepibe, Canal fra Espalda, f. Skulder; espaldas, pl.
Manden til Maven, ,Spiseraix Hyg, Bagsiden afNoget; (fig.) Un
Esotro, tra, pron. dem. Sammen derstattelse, Beslcyttelse; à espal
trœkning af ese otro, esa otra, das: bag >Ryggen paa En; á es
eso otro: ni por esotras: рае, paldas o a espaldas vueltas: bag
ingen Maade, aldeles ikke. fra, paa en forrœdersk Macu/e;
Espabiladeras, f. pl. Lysesaœ. dar las espaldasi vende Rgggen,
Espabilar, v. a. pudse et Lys. flygte ; hacer espaldas: tide, tuale.
Espaciamiento, m. шит/темпу, Espaldarazo, ш. Slag рае Ryggen
Udvidelse. af den flaele Klinge. ` ‘
Espaciar, v. a. udstrœkke, udvide, Espaldar, m. Rygpaa enStol; Hyg,
udbrede; udsprede, belgendtgjare, Skulder; Giltereœrk, Spalier.`
publicere. Espaldera, f._ Gittervœrk, Spalier,
Espaciarse, v. r. vederqvœge sig, Rœk'uœrk.
oplive Aanden; (fig.) dvœle lœnge Espaldilla, f. Skulderblad,
ved Betragtningen af Noget, give Espalditendido, da, 'adj. liggende,
sin Indbildningskraft frit Spille udstrakt реи Ryggen. '
rum. " Espaldon, m. Brystvœrn.
Espacio, m. Rum, Udstrœkning af Espalduçlamente, adv. paa en grov,
Sled; Till, Udslrœkning af Till, ‘ubelwvlet Maude. “
Tidsrum; Dvœlen, Ophold, Lang Espaldudo, da, adj. bredskaldret.
somhed; Vederqeœgelse, Adspre Espalera,f. Spalier, Rœkvœrk, Traa-
delse; espacios imaginarios: tom er, adspilede langs en Haveinunr.
me Indbildninger, Drommerier, Espalmar, v. a. идите, rense en
Syner, Phantasiefostre. Heslehov. `
Espaciosamente, adv. rummeligen. Espantable, adj. m. f. forskrœk-v
Espaciosidad, f. Vidde, Udstrœk kelig; beundringsvœrdig, «тети
ning, Rummelighed. vaardig.
Espacioso, sa, adj. тттеИу,‘ af Espantahlemenie, adv. forskrœk
stor Udstrœkning; langsam, seen, keligen, frygteligen. ’
koldblodig. Espantadizo, za, adj. skye, frygt
Espada, f. Kaarde, Svœrd; en, som som, mistroisk. [skrœkker.
ferer en Kaarde godt; Spadar Espantador, ra, s. En, >som for
Es iKortspil Spaderfaree iKort; Espantajo, m. Skrœkkebillede.
Svœrdflsken; sacar la espada: Espantar, v. a. forskrœkke.
trœkke Kaarden. Espantarse (de) v. r. forundre sig.
Espadachin, m. Slagsbroder, V. Espanto, m. Skrœk; Trudsel ; For
esmarcllazo. undring, Beundring.
Espadar, v. a. banks (skalce) Hamp. ‘Езрапсозатете, adv. forskra'ir
Espadarte, ш. Svœrdfisk. keligen, frygteligen; med Foren-
Espaderia, f. Svœrdfegerbalik. dring.
Espadero, m. Svœrdfeger. Espantoso, sa, adj. forskrœkkelig,
Espadìlla, f. dim. de espada: li frygtelig ; mwrkvœrdig, forundef
den _ Kaarde; Instrument til at líg. ‘
, hnuse (skake) Натр og Liin; Stags España, f. Spanien. ‘
Roer paa Baade ; Spader-Es; Bil Español, la, adj. враг/151; á la es»
Ц
 ESP
pañola: efler spansk Skik, Sœd
vane, рад spansk Maude.
Español, m. Spanier; del spanske
Sprog.
Españolado, da, adj. som har an
lage! spunsk Tone, Mine, Hold
»ing og Manerer.
Españolizar, v. a. give el Отд en
spansk Raining, en spansk Endelse.
Españolizarse,v. r. anlage spansk
Tone, Holdm'ng og Manerer.
Esparamarin, m. Kaslespyd; Slan
ge, еот fra Trœerne kasler sig
ned рад Byltel.
Esparcido, da, adj. munter, fri,
uluungen i Selskab.
Esparcilla` f. Klaver (Grœs).
Esparcimiento, m. Udslreen, Ud
ертедеп, Ндуудеп; (fig.) Frihed,
Ulvimgenhed, Dríslighed; ¿Edel
modighed, Haimodighed.
Esparcir, v. a. udbredo, udgyde,
udslrae; (fig.) udbrede, gjere be
дуем: iblandl Folk, publicere.
Esparcirse,v. r. adsprede sig, for
neie sig. [Asperges­
Esparragar, v. a. dyrke, slikke
Espárrago, m. Asparges.
Esparraguero, ra, s. En, вот sœl
ger Asparges.
Esparranoarse, v. r. идерагтте Ве
пепе for meget, skrœoe.
Espasmo , m. Krampetrœkning,
Krampe.
Espaviento, m. Skrœk.
Espavorido, da, adj. forskrœkkel.
Especeria, f. Speceriebulik, Urte
krœmmerbod;Specerier. [sœregen.
Especial, adj. m. f. special, sœ'rdeles,
Especialidad, f. Speeialilet, Sœr
deleshed, Sœregenhed.
Especialmente, adv. sœrdeles, рад
en speciel Maude.
Especie, 1. Slags, Ан; Slœgl; Bil
деде, Forestilling; lndbildm'ngs
kraflen solo; sœregenl Tilfœlde;
Stof,Gjensland;Bevœggrund,sœre­
ge'nt Paaskud; Stad i Fœglen;
especies, pl. de forskjellige Ton
arler i el Musiknummer.
Especiero, m. Speceriehandler.
Especificacion. f. Forlegnelse.
Especiñcadamente, adv. paa en
212 ESP
egen, sœregen Maade.
Especificar, v. a. speci/leere, ор—
tegne, beskrive lydeligen; angive,
beslemme lworlil Nogel skal hen
feres. [dommelig
Especificativo, va,adj. еуеп, eier»
Especifìco, m. egel Lœgemiddcl for
еп m's Sygdom og af hvilkel Mid
del Virkningen ет ufeilbar.
Espécimen, m. Preve, Mœrke, Tegn;
Mensler, Model.
Especiosamenle, adv. eiensynli
gen, paa e» synbar Maude
Especioso, sa, adj. skjen, udmœr
kel, fuldkommen; sandsyulig.
Espectáculo, m. Skuespil; Syn..
Espectador, m. Tilskuer.
Espectro, ш. Зроуедее.
Especulacion,f, Grandskning, Be
traglning, Iagllagelse; Beregm'ng
over el Handelsforetagende, Spe
oulalion.
Especulador, ra, s. Grandsker, Be
дтаудет, 1ауддаует; Speculanl.
Especular, v. a. iagllage, betrag
le тед 0pmœrksomhed; efler
lœnke, gruble over Nagel; specu
дете, Ьетеупе Handelsforelagemler.
Especulatîvamenle. adv. med 0p
mœrksomhed, Omhue, Flid, Ef
terlanko.
Especulativo, va, adj. iagllagen
де, cflerlœnkende, grublende,
grandskenclc, philosophisk.
Especulativo, m. V. especulador.
Espejeria, f. Speilhandel, Speil/‘a
brik. [fabrikanL
Espejero, m Speilhandlw, Speil
Espejo, m. Spell.
Espejuelo, m. dim. de espejo: li
del Speil; lerl, glaccrel Snicker
lei; espejuelos, pl. Brilleglas.
Espeluzar, v. а. lage Haarpynlen af.
Espeluzarse, v. r. reise sig (om
Haarel).
Espeluznarse, v. r. reise sig (от
Наатед); have oplasl, flagremle
Haar.
Espéque, m. Haandspage.
Espera, f. Forvenlning, Надо; Slags
Kanon; Henslaml, Udsœllelse;
estar en espera: деое 1" Надоел;
slaae рад Luur; ser hombre de
 ESP 213 ESP
espera, ó tener espera: vœre en Espiar, v. a. belure, udforske, spio
Мат! med Mod og Beslemthed. nere; bringe flot et Skib, som er
Esperanza, f. Haab. kommet paa Grund.
Esperanzar, v. a. give Haab. Espiga, l". Aw, Котлас; Tap i et
Esperar. v. a. haabe, have Haab; Taphal; Spiger uden Hoved ; Brœn
vente; esperar en alguno: have der, Brandrer i en Bombe.
Tiltroe til En. Espigar, v. a. sanke Am; give Bryl
Esperezo , m. den Handling at lapsgave til en Brad; for/'œrdige
strœkke sig enten af Trœthed el Tapper, Trœtapper (Dublinger) til
ler af Lyst til at sove. Sarnmenfeiningen af Planker el
Espergesia, f. Udlydning, lydelig ler Temmer.
Forklaring over Noget. Espígar, v. n. skyde Aaa; (fig.) bti
Esperìega, f. Rainelœble. ve stor (от Mennesker).
Esperiego, m. Rainetœbletra». Espigon, m. Spidse, Spids, Top.
Esperma, f. dyrisk Sled; esperma Espina, f. Torn, Tornebask; Ryg
ceti ó de ballena: Hvalrav. rad; Been i en Fisk; (fig.) Tvivl,
Espernada, f. den sidste Ring i en Mistro, Mistanke.
Lœnke, dannet til en Krog. Espinaca, f. Spinat (Plante).
Esperon, m. Gallien paa et Skib. Espinar, v. a. stikke, saare med
Espesado, da, adj. trgkket, presset. Torne ; (fig.) saare, fornœrme, stede.
Espesar, v. a. фоте lyk. gru/inse, Espinazo, m. Rygraden.
фате uklar (от Viin eller andre Espinilla, f. Skinnebeen.
Flaida); lrykke, presse (om Teier), Espino, m. Hagetorn.
stampe, valke, leve. Espinoso, sa, adj. lornet, torne
Espesarse, v. r. blioe lyk (om Viin); fuld; (fig.) vanskelig, farlig, mistig.
lrykkes, presses (om Teier), slam Espion, m. Spion.
pes, valkes, leves. Espirable, adj. m. f. som kan aan
Esposo, sa, adj. lyk, mindre klar de eller som aander.
(om Fluida); trgkket, presset. tœt Espiracion, f. Aanden, Aandedrœl;
(om Teier); hyppig, gjentaget, Udaanden.
jevnlig; (fig.) skiden, areen. Espiradero, m. Luflhul.
Espesor, m. Tykkelse, Tœlhed. Espiral, adj. m. f. snegledannet,
Espesura, l'. Tykhed (omet Flai spiral.
лит); Tœthed, Fasthed; (fig.) U Espiral, f. Snegtelinie, Spirallinie,
reentighed, Snavs. ` Espirar, v. a. tage Tappen af en
Espetar, v. a. saette paa Stege Tende; ими/те; begeistre.
spid; giennembore ganske; (hg.) Espirar, v. n. adaande, dee; aan
fortœlle; espetar a alguno: stik de, drage Aande; blœse, шла
ke Kaarden toers igjennem En. теша (от шпат); ту.) uetebe,
Espetarse, v. r. blive opblœst, stolt, ende, gaae irnod Enden, tage Ende.
paatage sig en viglig, frœk Mine; Espiratado, da, adj. besat af en
stikke sig ind, trœnge sig ind paa ond Aand; (fig.) opirret, rasende
et trangl Sled. , som en Besat. [мам
Espetera, f. Kjekkenlei; Indretning Espiritar, v. a. (ng.) opirre, op
med Kroge til at ophœnge Vildt ус. Espiritarse, v. r. vœre besat af en
Espeton, m. lang Kaarde. Rap ond Aand.
pier; Stegespid; lyk, lang Naal.Espiritosamente, adv. modigen.
Espia, m. Spion; Undersegelse af Espiritoso, sa, adj. modig, lapper;
Havels Dybde ved Dybslod; Varp, aandrig.
Varpelrosse; espia doble: dob Espiritu, m. Aand: Sjaal; Dyd; Mod;
belt Spion, som tjener to Parlier; Tapperhed; Kraft, Energie; ond
echar una espia: kaste Varpan Aand, Djœvel; Fatteevne, For
ker. stand; Vid, Nemme; Gemyt, Sind;
 ESP
espiritu maligno: and Aand, Djœ
vel; espíritus, pl. de flyglige Dele
af el Legame; espíritus vitales:
Livsaander.
Espiritual, adj. m. f. aandelig,
aandrig, spirituel.
Espiritualidad, f. Aandrighed; Aan
delighed, aandelig Natur.
Espiritualizar, v. a. giare aande
lig, фате from; forvandle lil Spi
rilus.
Espiritualmente, adv. aandrigen.
Espita, f. Bierhane; (fig.) Druk
kenbolt. [Tande.
Espítar, v. а. sœlte Bierhane i en
Esplendente, p. a. de esplendor:
glimrende, glindsende, funklende.
Esplender, v. n. glindse, skinne.
Esplendidamente, adv. paa en
,gllm/rende Maude.
Esplendidez, f. Glands, Pragl.
Esplendido, da, adj. glindsende,
prœglig; funklende, glimrende.
Esplendor, m. Glands, Klarhed,
Lys; (fig.) stor Anseelse, Hœder,
/Ere, Berarnmelse.
Esplinque, m. Slags Snare lil Fug
lefangsl. _ skumrne af Raserie.
Espolada, f. Slik af en Spore;
espolada de vino: en Slurk Viin.
Espoleado, da', adj. (fig.) ophidsel,
ansporel. ` j
spolear, v. a. give af Sporen;
(jig.) opmuntre, anspore, хате
Mod i. I , y .
Espoleta, f. Brandrar i en Bombe.
Espolon, m. Spore paa en Ila-
nefod.
Espolvorear, v. a. afslave; feie
ASlav ; beslrae, overdrysse.
Esponja, f. Seamp; Pimpsteen.
Esponjadura, f. Opsvulmen, 0p
‚пошел.
Esponjar, v. a. lade opsvulrne (от
svampaglige Legemer, sem dgp
pes i Vaud).
Esponjarse, v. r. (fig.) opblwses,
opsvulme af Slollhed, blive stelt.
lìsponjoso, sa, adj. svam/paglig.
Esponsales, m. pl. Forlovelse.
Espontáneamente, adv. fi-ivilligen.
Espontaneidad, f. Frivillighed.
Espontáneo, nea, adj. frivillig; na
214 ESP'
‘ lurlig; selvfalgelig.`
Esponton, m. Spyd.
Esportillero, ш. Lasldrager, Sjouer.
Esporton, m. Kurv. [bnl/dere).
Esposas, i’. pL Haandjern (for For
Esposayas, f. pl. Forlovelse.
Esposo, sa,s. Maud og Копа for
enede ved ‚вшить, Шую/9115.
Espuela, f. Spore; (fig.) Tilskyn
delse, Opmuntren, Ansporen; sen
tir la espuela: [ale Braadden,
forslaae Bebreidelsen; poner es
puelas: anspore, opmuntre, sœtle
Mod i, lilskynde.
Espuerta, f. liden Kun) af Sie.
Espulgar, v. a. luse, befrie for Luus;
(fig.) rense, wndersage naie.
Espuma, f. Skarn; Fraade hos Dy
rene; (fig.) Havel, de skummende
Balger (poelisk).
Espumadera, f. Slcumskee.
Espumante, p. a. de espumar:
_skummende
Espumar, v. a. afskumme.
Espumar, v. n. skumme. и
Espumarajo, m. Skum, Fraude;
echar espumarajos por la boca:
Espumero, m. del Sled, hvor Sall
vandel opsamles, bringes lil ai
starkne og siden ergstalliserer sig.
Espumoso, sa, adj. skummende,
(„ш af Skum, bedœkket med Skum.
Espurio, ria, adj. шпаге (Ват);
ту.) fordœrvet, vanslœglel, for
falslcel, uœgle.
Espurriar, v. a. .befugle, besprœn
ge med Vaud, dynke.
Espurrir, v. a. udslrœkke Fadderne ;
(bruges ogsaa reciproque).
Esputo, m. Spyt.
Esquebraiar, v. a. hugge Veed,
Brœnde; (mere brugl som reci
proque).l
Esquela, f. Seddel, Billet; esquela
amorosa: Kjœrlighedsbrev.
Esqueleto, m. Skelet; (fig.) el me
gel 'magert Menneslce.
Esquena, m. Rygraden.
Esquero, m. Lœderpung.
Esquiciar, v. a. skizzere, glare el
Udlcast ш el Malerie.
Esquicio, m. Skizze.
 WT., 2k? ЧЁБ
Esqqiî'ar,L v.I a. матче et Skib. (мы trœde i Skranken, indftnde
Es ‘йге, ‘mi www.'an Вам.“ sig, театры; шагах Duel" be
ЕЕ; а; f. Koébjeldò', “лишившие, I stmte' тещ" quedar' en' îa"estàí
St' детищ. " " ' [ют сват" Ыбив paa Pladsbn',‘ buite
Esqìxilado, >da, adj. шерри '(ot» I агавы t en Duw.“ т пьёт 'Ml
Esquilaf, v. a. Марш Faar'. Est'acar, v; ‘affœäte en Pœl ¿Jor
Esqtñlço, m. Faareklipning; Tí den og binde et Пут ш dan.
Вегу; naàr denne" foi-etages. `Estachhtì; ff Тону, hvbrtü Натри-—
Esquilirńoso,sà,adjl Манну, for hè» er fastgjórt ved'Hvatftske
идиша," en ',' som тащат, ringe fàngsten. W' ‘ П" *f*
аут. ` » ‘ ' "W Estácim'x, f. элиту, Tilstand; Aars
Esquälmar, v. а. hastal indhqste. па; Tíd, rette ш щ et 'Forem
Esqù'llmó," m. Hest,­ таланта; geììde; Station. d' ‘ i' "ч
Esquilon, m. ИМ `Kl0`lék'61 "" Estàdà, f. Орлом, den ш man boer,
Esquina, I'.~ 'Kro ‚ Vinke?) opholèler sig paa et Stad. "" '~"‘
Estadistica, f.v Statistik, выжила
Es'qúiŕjadq, daJ adj. vînkeldarmet.
skb" * ‘ \~\n'. ­. .NI «HQ-l
атм-зав, v. àl шью T'Form'àf
он идиш.“ ‘ [mg Estadizo, za, adj. stillestaaende.
Esq'uipàzo', щ. Hjeme af en Byg Estado,' m.“ Stand, татам,» Stit
Esqilirgçhpia, f. Hdls'bïnde.' " lt'ng, Вежа/Теплей; Slat', Rigs, Не
Esqtïiñzar, v. a; луже :ller шум giering; Slab; estado тауовг Ge
и tu Fabrikatth af­ Рарт‘ч“ nératstab; poner' а uńbf'm вы»
Esquivär, v`. `a'."áh`ty'el undvige,'ûnd lado: etablere En‘, даме `Erf от,
haa?. \ .‚ Ц '\
bosœtte Evt; 'reo Be estado: Stats-1
ESt'gûiYarse, v. r. fofsmaae, for fange, шаг/ММ. М т" ’
'a-gìë, тат sig tilbagçf'fjernçï sig Estafa,Í f.l Нежат, Optrœkken'e.
mad пище. " " 'f ‘ ' Estafador, т; отжимаю ' ­ "
Esqlìiveî, Y. Eoragt, Haan. Estafar, v. a. snydeymzrre, op
Esqtïìvo,4 va, adj. ‚шайку, forag 'trœkke, алые, fŕavendefpaaïn
tettg; ила/ну; "bank: rasend», гашу Maddo.' ‘ ‘ "\
тушу.“ " ' '[dfghea. Estafeta, f. Stafet, Саше“; Post
Estabilidad, f. Ушам, Везти huus, Postcontotr. “" ' ` "
Está'ßl'e; эф. m. f." fast; vurig, ‘QL Estafetero, m.. Brevdrager, Postbud.
ständig. f ‘ ‘ Estagnacion', `f. Stillestaaen y(om
Establëär, v. a. тетю Qvœg ш Vaud). " ' п "-“ Ч
‘at gaa@ ma t зашел, ' “ Estaìero, m. Entrepreneur.
Establécer', v. a. befœsté, фат fast, Estalactita, f. Dryps'leen."
лещ fast,- органе; ińdstt е; от Ватт, Vf a.` springe méd et киша;
пе, indrvtte. ’ [от tare sig. ЧМ.) 'br-iste wf Жгуты!" af Ja?
Eétablecerse, v. r. помёте sig, lousie. ‘" д
Estáblecińńento, m. 'Lov,` Statut; Estallido, m. Киша. .
Jnds'tifïelse;'Úŕgmdlœggelsa "q Estambor, m. Bá'gstuvn рва et Skib.
Eátablemème; `ай92`1кш "en fast, Estaìnénara, тушит; ' "
паду, bestandíg'Maääd. "' ‘ Матрац f: Kobbmmmftrylç; my.)
Establo, т. Slald. """‘ Munster, Foröillede,'0ńginal;‘dar
Estaba, 1.‘ Рт)" Tngle; Stok; а- 1a estampa? щами; интуи
kam ч“ (ц :v if* “по \’\ ‘n .„.
@star à 1a, estaca; ‘vmwßunuem
ôârè qfhàngüff'egtaêtíá; pf. Töl Eàtampado, gn. Tryk paa Tai.
ter i еп Едва.
Eiftacada, "‘
f. галечник, Pallisade; Estampaŕ'ïen) v. a."uflŕgi1ke‘, ‘1mg
ge, натри; trykkb 'Figuŕer“pàa
Мапуту; Маме, statt," tw Tet; mg.) тамаде, шртета s’
stemmït' en шаг: spairrmg for Aanden. 'W “ ё "
“Шиши; ищи 'en Iâ евьасааа;
М и "ŕ то. \‘ щ ­"' 0 тип
шатром, t. дурам Vœrlt
: ”Ч” ;'\..\‘1 l! . я ' ' Г")

EST
sled for Kobberstikkere.
Estampero, m. Kobberstikker, Bil
ledhandler. [plosion­
Estampido, m. Knald, Smeld, Ea:
Estampilla, i'. lidet Kobberstik ; Sig
net med Navnetrœk.
Estancado, da, adj. stillestaaonde.
Estancar, v, a. stan.de Vandets
Leb; forbyde 'visse Varers Salg;
(fig.) opholde en Sag, standse dens
Fremgang. . por og et Infiniliv anlgder del,
Estancia, f. Ophold paa ct Sled'
_Sal, Stue, Kammer; Landsted,
Estanco,ca, adj. им (от et Skib).
Estanco, m. Sled hvor privilege
rede Varer sœlges; Depot, Ar
chiv; Ophold paa el Sled.
Estandarte, m. Fane, Standart (for
Cavalleriet).
Estanque, m. Dam.
Estanquillero, m. En, som sœlger
Tobak i Detail.
Estanquillo, ш. .Tobaksbulilc.
Estante, m. Boghglde.
Estantigua, f. Spegelse; (fig.) hœs
lig eller paafaldende naraglig
klœdt Person*
Estantio, tia, adj. slillestaaemle (om
Vaud); (fig.) feig, kraflles, skjß
desies, trœg.
Estanza, f. Ophold.
Estañador, m. Fortinner. l .
Estañadura, f. Fortinning. .|54
Estañar, v. a. fortinne. ­\.‘l
Estañero, m. V. estañador. „l
Estaño, m. Tin.
Estaquillador, m. Syl, Pindesyl.
Estaquillar, v. a. plygge (om Skoe,
Steeler).
Estar (à, de, en, para, por) v.­ n.
шуте, befinde sig рощ et Sted.
Ester med Prœpositionen à belg
der „at щите fœrdig, beredl", En
estar á cuentas, áexamen: vœ
re швеи til at aflœgge Regnskab,
vœre fœrdig ш at tage Examen.
Med Prœpositionen de, betyder det
„теге beskjœftigel med”, stade i
Begreb med, Em. estar de viage:
шита iBegreb med al forelage `en
Reise. Med Prœp. en bet. det
„beslaae i, уже. Aarsag til”, Ex,
en eso está la diíicultadî Van
2156
EST
skeligheden bestaaer heri. Estar
belyder ogsaa “koste”, naar Prœp.
en felger efter, Ex. este caballo `
está en cincuenta doblones: den
ne Hest koster hundrede Dobloner.
Med Prœp. para og et Infiniliu
belyder estar „идете paa Vei lil,
vœre beredt lil, тете paa Point
til”, Ex. estar para morir: vœre
paa Point til at doe. Med Prwp.
at den ved Verbet шип/‚ив Hand
ling endnu ikke er [шагать Ex.
estar por escribir: vœre for at
skrive о: blive tilbage for at skri
ve. Undertiden udtrykker det og
saa Hvœre nœsten beslemt paa”`
Ex. estoy por irme á pasear:
jeg er nœsten bestemtpaa at gaae
ud for at spadsere. l Foi-bin
delse med et Part. act. bruges
estar som Hjelpeverbum uden at
faie noget til Betydningen, Ew.
estoy estudiando: jeg sluderer;
estaba comiendo: jeg spiste til
Middag. Estar à punto: поете
fœrdig; estar bien, maló mejor:
passe, anstaae godl, slet, bedre;
estar con su alma en su hilo:
тете greben af Frygl; estar de
buena ó de mala: vœre i godt
eller slet Humeur; está de Dios:
Guds Villie skee; estar de es
cuina ó esquinado: vœre som
: Hund og Kat, som Ild og Vand,
" ikke kunne fertiges; estar de va
gar: vœre ledig; estar en alguna
cosa: forstaae, falle Noget, vœ
re overbeviisl om en Ting; estar
en mano de uno: afhœnge af
En; estar en todo: vœre op
mœrksom рад All; estar mano
sobre mano: vœre erkesles; es
tar para ello: lvœre tilbeielig til;
estar por alguno: beskylte En;
estar por`las armas: vœre un
der Vaaben; estar sobre si: шв—
re paa sin Post, vœre Мат! for
sin Hat.
Estarse, v. г. opholde sig, standse,
dvœlc; estarse en sus trece; (/ìg.)
тете ‚раазгааеиш estarse muri
endo: vœre paa Point til at dee,

EST
ligge for Deden.
Estática, f. Statik, Ligevœgtslœren.
Estatua, f. Statue, Billedstette.
Estatuario, ria, Bllledhugger; Bil
ledhuggerkunst. [bestem'me
Estatuir, v. а. fastsœtte, anordne,
Estatura, f. Legemssterrelse, Vœwt.
Estatuto, m. Statut, Lou, Regel.
Estay,m. Stag (ombord i etSkib).
Este, esta, esto, pron. dem. den
ne, delle.
Estela, f. Kjelvand (влет et Sltib).
Estera, f. Straamatte.
Esterado, da, adj. vinterklœdt.
Esterar, v. n. (fig.) ifare sig Vin
terklœdning for tidligt.
Esterar, v. a. bedœkke med Straa
matter.
Esteroolar, v. a. giedsle, fare Gjed
ning, Gjedsel ud рад Marken.
Estercolar, v. n. kaste sit Skal-n
(от Dyr).
Estereotipar, v. a. stereotypere,
trykke med faststaaende Skrift (Ty
per). [tehandlerr
Esterero, m. Mattefabrikant, Mat
Estéril, adj.n1. f. ufragtbar; (fig)
mager, ter (om Jordan).
Esterilidad, f. Ufrugtbarhed; daar
lig Hest.
Esterilizar, v. a. gjare afrugtbar.
Esterilla, f. smal Guld- eller Selv
lresse. k Estipulacion, f. Overeenskomst, Be
Esterlin, m. Olmerclug, Slags Tai.
Esterlina, f. Sterling, engelslc Mynt.
Esternutatorio, ria, adj. som frem
‚ bringer Nysen, s. m. Nysepulver.
Estero, m. Udbredelse af Matter
paa et Gulv; Aarstiden hertil.
Esterquilinio, m. Gjedselbinge.
Estevado, da, adj. kalvbenet.
Estibio, m. Antimoniam, Spids
glands.
Estiercol m. Meg, Gjedsel.
Estilado, da, adj. destilleret.
Estglar, v. n. plete, have en Vane,
Skik.
Estilo, m. Отд/Тег; Still, Skrive
maade; Kunst, Maneer (i Male
rier); Tap, Spids i Compasset
hvorpaa Magnetnaalen dreier sig;
Skilc, Sœdvane, Mode; Viseren
paa en Solskive; Tidsregning i
ESTv
217
, Almanaken; estilo antiguo: gam
mel Still; estilo nuevo: nye Stiil.
Estima, f. Agtelse, Heiagtelse; den
Beregm'ng, sont en Styrmand шаг
for at bestemme det Punkt, Мог
et Skib beflnder sig _ Gisning.
Estímabilidad, f. Agtvœrdighed.
Estimable, adj. m. f. agtvœrdig.
Estimacion, f. Vurdering; Mening,
som man har от en Person; es
timacion propia: Egenkjœrlighed.
Estimador, m. Vurderingsmand.
Estimar,v. a. vœrdsœtte, питаете;
agte hait, фате Vœsen af, ansee
for; mene, troe, agte; erlcjencle en
Tjeneste, en Velgierning.
Estimativa, f. Demmekraft, Instinct
hos Dyrene.
Estimulante, p. a. de estimular:
pirrende, ophidsende; subst. Pir
ringsmiddel.
Estimular, v. а. stikke med Pig
ger; (fig.) anspore, opmuntre,til
skynde.
Estio m. Sommer.
Estipendiario, ш. En, som tjener
for Sold. [ling.
Estipendio, m. Sold, Gage, Beta
Estiptico, ca, adj. sammentrœk
kende , blodstillende , stoppende;
(fig.) gierrig,karrig, gm'dsk; van
skelig, seen, trœg.
stemmetse, fastsat Betingelse, Clau
sul. `
Estipular, v. a. fastsœlte, betinge
sig, enes om, trœ/Te Aftale om. `
Estira, f. Valtseknio (sont Gar
vere bruge).
Estirado, da, adj. udmœrket, œdel;
futdkommen, fortrœ/Telig; (ftg.)
a/fecteret i sit Vœsen.
Estirar, v. a. trœkke, slrœkke, ud
нитке, forlœnge; estirar à uno
el pescuezo: tilsnere Halsen paa
En, hœnge En; estirar la barra:
anvende de yderligste Anstren
gelser for at naae Maalet; esti
rarla ropa: trœkke Klœder (reen
vaskel Tai).
Estirarse1 v. r. rre/cke sig efter,
strœkke sig for at naae Noget;
anlage en stolt, vigtig line.
 Ш: 318 Чёт:
Eâtxmmm. надет/нация), sifiqli- smet Mae).
key», Tem.~ Esirgda, r. bmiagç. т, Chaussée...
ESQPPGI f- Slœg(I` Siamme, Herkomst.' Eäirado,`m. Fo'rhaíng'ngve 'el 172357
Шт, f. Bellasi. ‚щ мае до! мы“); Торре щ,
Estlvadìol'A m. Знают (Sider) от: ai bedielçlpe den ruled,"Forhe'iiiińg,1
bofd. l Skfbc. [Sammel-eh. Мысы med Tapper, hvor Th'r'œ
ESthäL adj. щ. f. som лет Щ пепцпдгтусз;е$$габц5,р1.пааазт
ЕЁЩ’Щ, _V.~ а. boristupe Ladningeu, foi-samlingsmweis'e.V` '
‘ el Sklb; тарные Uld­ i Sœkke., Estrafaláriumente,`adv. latteriigen;
EStD, 1717011. 111. den, define, den- EstrafaÍa/rio, ria, adj."uog'dehtli ,'
ne -hen Феде her.
Езюсада, f.Y Kadrdesied. ureenli'g, (fig.) latteMig,Í шт ig,
Estocolmo, m. Stockholm. [Оптим '
Едина! f` Broderie i Relief; Stof, Estragadamenie, adv. потели:
О'ШЩОЁ; hombre de estofa : Madd gen, p a erelid lig Мате. `
af Anseelse Езвгада‘ o, du, а 'i (отжег, li-_­
Esmapv. а, bredere e Relief (i deriig. [ œgger, давим.
ордене: Arbeide). Estragador, m. Fofdaàrver, 9de
Eslqkdez, f. ритма. Estragar, v. a.' fordmrve; adelaig
ge, [Мета '
155501160, da, adj. dem, сел/01459. Estl'ago, nl. @deiœggeise Hœrjing
Estomagar, v. a. штуке, Iq'ede.
Esiqmago, m. Маше (fig.) IEr- ‘ (Даши); Шедший; Shade, Undefi
gïßlße, Kjede, Misheie; Tapper~ ga`ng ; (fìgf) Udsvf'euelàe, "Дает;—
hed, Mod; estómago aventurero: hed, Sœdernes Fordœrveièë. `
Sngiiegjœst; no retener nada ец l Estrata ema, f. Kri УЖЕ” 7:69:—
el estomago:
/ ikke kunne bevqreY ЗЩ; ( у) List i ilsîiñdeläqhèä,
en Hemmelighed; quedar algo, ó Bedragerie. ` '
от; Cosa en elv estóma о; ikke Estrave,'m. Forstdvn pda et' Skill.
siga Alt hvad man vee ; tener EStraza, l". Lœwedslàp, ‘Laerr'edv
buen esióm введшие en god Ma.
y “И; (MIJ зётргё “Wwf-3; ”И:
не, ту.) have M_od og Besiemi Estrechaniente, àdv. trd;1 }‘ мы,
hed. рщтКШуеп; slrengt; skafpf; gie#
Estomaguero, In. Mavebeiie. rigen, sparsommelìigeh,
Estrechar, v. a. шаге 'ka'rr'igeri.
tràŕigeŕeí
Едшшапдаь m. f. maveslyr- защита; fofkofie, атоме? ind
kende. Мишке; фу.) dede, mirage,
выдра, Г. Vœrk, Drev, op yiiikllceç Eetrec arse, v. r. Муз iî'dhgere,
gmmell Tougvrerk til d tœ'fte штифте; (en) (fig.) ’in_dgkfœ'hk'ç sig
(сдаю) Skibe med. (i sine [тушат]; (сон) oŕ`ëne sig
Estopon, m. Paklœrred. идете med (от Уст. ijf For
Esioque, m. Китае. [_Içqqrde. bund ye.);e$trecl1arse (юг! что:
Еащчиедг, у. а. siede pied en tale i'Fortroiighed @ed Pri?,- ‘es’
Estoraque, rn, Бита: (Sie. ь; Дщ— treçllarse de ánimo: tdbe qd.
pid). d heide. Estrechez, f. D'befgdelighed, hipg
giprbar, y. а. hindre, forl indre, hed. защит; lider» stlirçeknihg
äjprbo. m- (Нафта, штифта. aflfum. all?? Ш; КОТЁМ'Ёёг Е'т'т ­
„сто; al',
матч afp,у. р. Histoqiogïqph.
nysç. bindeise
tim Forbìaidelse,
`ere Venskaö;
буддист ‚в; gig,
Еафдшиар, m. Музеи. irœngende Ned; щиту Ьеивщяа—
EsiplroJra, гоц. dem. ngmen- de; шимми, Meegel gdä del
Иве/ситу
og а; esteanden
otra: denne og (3ro,
er.' esta Nedveridìgste.
Estrecho, che, ad'. irq” _, smal,

Egtovar, a. stugge (ged, Fiek, душит“, "ipiüe'hl'gg'iz 'ndlçlçmh

тётя тешит °e­ were' ,lame яте
 EST» т Ю'Ъ
maiaglig, punktlìg; (fill) {оттени Estreñimiento, ш. Forstappetse.
inderlig forenel; faltig i Aanden; Estreñir, v. a. forstoppe.
mager ,­ ufrugtbar (om Jorden); Estreñirse, v. r. (a) (figg тазиков-ъ—
[allig, trœngende; kraftig, тату; ke sig til.
dristig; estrecho de medios: vœ Estrépito, m. Slm', Allarm, Balder.
re t Knibe, mangle Midler til sin= Estrepitoso, sa, adj. впадете.
Underholdning. Езц'йаг; v. a. udloile, фате плес.
Estrecho , m. Slrœde, Havbugl; (от Seiler).
Bjergpas; Trang, paatramgende Estriarse, v. r. bliue при.
Fare,­ al estrecho: nedlidende, Estribadero m. Understetlelse.
fattig; poner à uno en estrecho Estribar (enl v. n. holle, ligge, stel-.
de hacer algo: tvinge Enì til- at te sig pad; (fig.) statte sig til, be.
шаге Nogel. grunde pad.
Estrechura, f. trangt Sled, Rum; Estribar, v. a. presse Utd i en Sœk';
Trang, Ned; Afsondring fra Ver stette, befœste.
den. Estribo, n1. Pille, Stalte i en Huœl
Estregar, v. a. skure, vaske. ving; внушив; Vogntrin ,' Refrain.,
Estrella, f. Stjerne; (/lg.) Skjœbne, Gjemagelsen af en Strafe, et Vers,
Bestemmetse; tener buena estrel Jernki'ampe, Ring. pda Kanon
la: шлете fedt under en lyklcelig-` Lavetten.
Stjerne ; tomar estrella: tage Hai Estrihor, m. Styrbord, den traire
der» (0bservation); poner á une,l Side af авто (naar mam.l задает
ó alguna cosa sobre las estrel» agter оу seer forud).
las: lefle En lil Skyerne (rose En Estricote (al) adv. forulrret, i Uor­­
ell. Noget ooermaade). der», halter til butter.
Estrellado, da, adj. bestjernet, over Estvictamente, adv. pao. en streng;
saaet, besat med Stjerner; ca neiagtig ¿Meade
ballo estrellado: en blisset Hest; Estricto, ta, adj. strung, Мат,
huevos estrellados: Speilœg. knap, noie. [trœngende Stai.
Estrellar (en,â, contra) v. a. knu Estridor, m. skarp og шепнет—
se, senderslaae, senderbrœkke. Estrofa, f. Strafe, Vers.
Estrellon, ш. augm. de estrella: Estropajear, v. m skura med en
kunstig Stjerne, Stjerne i et Рут д Skwreklud, Strawńsk.
vœrkerie. [stade fEstropajo, m. эмитент, Уаажвч
Estremecer, v. a. ryste, bevœge , |¿ klud; (fig.) vœrdiles Ting.
Estremecersè, v. r. gyse, skjœlve, ~`Estropajosamente, adv. paa en
bœve. stammende, hakkende Maude (от
Estremecimiento, m. Gysen, Skjœl Udtalen).
ven, Bœven, Bestyrtelse. Estropajoso, sa, adj. som stam
Estrena ó estrenas, f. Nylaarsga mer; (fig.) sendeweoe-n, типы,
ve eller Gave ved visse Атеи— skiden; bedœkket med Pjalter, fai
ninger; ferste Brug af en Ting; tig, elendig; смуту; ш Hinder.
Handset. Estropear, v. a. титле; Мата
Estrenar, v. a. give Nylaarsgaoe; Sand med Kalk.
' give Handsel; bruge Noget [er Estrovito, ш. dim. de estrovm
ste Gang. [Щеп Strop.
Estrenarse, v. г. tiltrœde et Em Estrovo,m.Strop i en Blok; Sirop
bede, begynde Embedsforrelninger. от Aarem i Tollegangen (paa en
Estreno, m. ferste Brug, [типе— Ваша).
delse i et Embede; Handsel. Estructura, f. Bygning, Bygm'ngs
Estrenque, m. Sivtoug. maade; (fig.) Orden i en Tale.
Estreñido, da, adj. [дм-Ну, gier Estruendo, m` stœrk Ster', Allarm,
rig, унии/с. Knagcn og Braga», Киша; (MJ
i
\
 EST
Forvirring, Tumult, Oplab; Pragt,
Pomp; Beremmelse, Anseelse.
Estruendosamente, adv. med Stai,
Opsigt, Pragt.
Estruendoso, sa, adj. steiende, bra
gende; praagtig, herlig, kostbar.
Estrujar, v. n trykke, klemme, pres
se sammen, udpressa; estrujar á
uno: bringe En i Klemme, mis
handle En; estrujar el dinero:
holde fast pda Редуте, vœre ш)“—
lig til at betale.
Estuche, m. Federal, Bestik; Kam.
Estuco, m. Stuk, Stags Gibs, sam-»
mensa! af Kalk og [iinstedt Mar
mor.
Estudiador, m. en Lœrd.
Estudiante, m. Student; Viden
skabsmand; opmœrksom Iagtta
ger. Eternizar, v, a. forevige, gjere sted
Estudiar, v. a. studere; lœgge sig sevarende.
efter Kundskaber, after Lœrdom; Eterno, na, adj. виду.
lœre udenad; efterforske Noget, Ética, f. Sœdelœren.
тете sig bekjendt med Noget, ef Etimologia, f. Etymologie, Ordenes
tertœnke, overveíe.
Estudio, m. Studering, videnska
beligt Arbeide, Anstrengelse; Skri
verstue; Undervœrelse; Maler- og
Billedhugger Atelier; estudio ge
neral: Universitet; hacer estudio
de alguna cosa: handlemed Over
[агу og Varsomhed; Estudios, pl.
Vœrker; Skrifler.
Estudiosamente, adv. flíttigen, med
Omhue, med Flid.
Esbudìosidad, f. Lyst til Staderin
ger, [ver for at lœre.
Estudioso, sa, adj. flittig i Stude
ringer; (pg.) omhyggelig.
Estufa, f, наметил; Dampbad,
Svedestue; Badstue , Terreovn;
тешите Vogn; Fyrfad.
Estufero, m. Ovnfabrikant.
Estupefaccion, f. Bedaeelse.
Estupefacto, ta, adj. bedevet, be
styrtet, forbauset.
Estupendamente, adv. beundrings
uœrdigen, forbausende.
Estupendo, da, adj. шипом—туз
vœrdig, prœgtig, тащит.
Estupidamente, adv. paa en dum
Maade.
Estupidez, f. Dumhed.
220 EVA
Estupido, da, adj. dum,
Estupor, m. Beslyrtvlse; (fly.) For
undring, Beundring.
Estuprar, v. а. krœnke en Pige,
tage tiende med Magt, voldtage.
Estupro, m. Voldtœgt.
Estuquel'o, m. Slukaturarbeider.
Estuquísta, m. V. estuquero.
Etapa, f. Oplagssled, Magazin, De
'pot; daglig Ration til Tropper.
Etele, Ia,lo, adv. der er han, hun,
det.
Éter, m. Himmelluft, AEther; Viin
geist, fuldkommen renset.
Etéreo, rea, adj, œtherisk.
Eternamente, adv. evig, uden Be
gyndelse eller Ende; (fig.) i lang
ш.
Eternidad, f. Evighed, ue'ndelig ш.
отливке, Aftedm'ng; Ordforsk
m'ng.
Etiqueta, f. Etiquette, Hofskik.
Eucaristia, Í. den hellige Nadvere,
Eufonia, f. Velklang, Vellyd (от
Stemmen).
Eunuco, m. анашу, Kastrat.
Europa, f. Europa.
Európeo, ca, adj. e'uropœisk.
Eutropelia, t. Maadehotd i For»
neielse-r og Adspredelser.
Eutropelico, ca, adj. maadehotden
i Forneìelser.
Evacuacion, f. Udtammelse.
Evacuado, da, adj. svag, svœkket.
Evacuar, v. a. udlomme, affare;
evacuar la plaza: ramme en
Ракиту, lade Garnisonea mar
ehere ud i Henhold til Overeens
komst eller Capitutation.
Evacuatívo, va у ‚ evacuatorio, ria,
adj. udtemmende, afferende; eva
cuativo, subst. afferende Middel.
Evadìr, v. a. undslippe, титане,
undflye.
Evangelicamente, adv. evangelislc,
paa en med Evangelierne stem
mende Maade.
Evangelico, ca, adj. evangelisk.
 ЕХА
Evangelio, m. Evangelium.
Evangelista, m. Evangelist.
Evangelizar, v. a. prœdike, for
kynde Evangelium. '
Evaporable, adj. m. f. som kan
bortdunste. jdunslning.
Evaporacion, f. Fordnnstning, Ud
Evaporar, v. n. fordunste, uddunste.
Evaporar, v. a. lade uddnnste, for
drive paa en wnœrkelig Maade.
Evaporarsejv. r. gaae ud, forsvin
de, udslukkes, forgaae.
Evasion, i'. hemmetig Flugt, Und
vigelse.
Eventual, adj. m. i'. eventual, som
er indretlet paa eller kan beroe
paa uvisse Tilfœlde, lilfœldig.
Eversion, f. ßdelœggelse, тете:
gierelse (af et Rige, en Bye).
Eviccion, f. losmœssig Udstedelse,
Fordrivelse. fra et Gods, en Вв
siddetse; Skadeslasholdelse.
Evidencia, f. ßiensynlighed, Vished,
klar, aabenbar Sikkerhed.
Evidenciar,v. a. bringe tit aaben
bar Vished, фате evident.
Evidente, adj. m. f. aiens'ynlig, sik
ker, aabenbar.
Evidentemente, adv. eiensynligen,
paa en aabenbar, klar Maade.
Evitable, adj. m4 f. undgaaelig.
Evitar, v. a. undgaae, skye, und
flye, undvige.
Eviterno, na, adj. evig, uden Ende,
som aldrig faaer Ende, uagtet
der dog har тете! en Begyndelse
(theologisk Udtryk). [Ende
Evo, m. Evighed, Vedvaren uden
Evocacîon, f. Fremkalden; 1nd
stevning for en Ret.
Evocar, v. a. [тет/гаме, kalrle lil
sig, for sig; рае/ваше, anraabe
от Щт1р.
Evolucion, f. Evolution, тётен- Ве
vœgelse, ßvelse, Trappers Sving
ning, Vending. |vœret.
Ex, adv. forhen, forduni, som har
EX. m. Ame.
Err-abrupto, adv. heftigen, paa en
voldsom, uregelmressig Maude;
vilkaarligen.
Exaccion, i’. Oppebersel af Stats
indtœgter; Inddrivelse af Skatter
221 EXC
paa en streng Maade, Udpres
ning. [hidse.
Exacerbar, v. а. œrgre, opirre, ор—
Exactamente, adv. neiagtigen.
Exactitud, f. Naiagtighed, Punkt
lighed, Omsorg, Flid.
Exacto, ta, adj. neiagtig.
Exageracion, f. Overdrivelse.
Exagerador, m. En, som overdri
ver. ­
Exagerar, v. a. overdrive.
Exagerativamente, adv. рае en
overdreven Maade.
Exaltacion,f. Opheielse, Forfrem
melse til ,/Eresposter.
Exaltar, v. a. hœve, орите; (fig.)
орт/те med Rees, prise, beremine.
Examen, m. Examen, Prevelse;
Undersegelse, neiagtig оу omhyg
getig Efterforskning.
Examinador, m. Eœaminator, som
prever, ewaminerer, underseger.
Examinando, m. Eœaminand, som
skal eœamineres.
Examinante, m. V. examinador.
Examinar, v. a. eœaminere, preve,
afhere; neiagtig nndersege; exa
minar testigos: modtage Vidne
forklaringer.
Exangue, adj. m. f. uden Blod. som
har мы alt Bled,- ту.) s-vag, af
k'rœftet, mat.
Exanimacion, f. Berevelse af Livs
aanderne,Livsfunctionernes Stand
sen.
Exanime, adj. m. f. modlas, be
styrtct, ‚тетки; ded, berevet
Liv, livlas. [Sleen
Exarar, v. a. gravere i Metal, i
Exasperar, v. a. hidse, irritere et
Saar; (fig.) `ophidse, opirre en
Person. [раст].
Exasperarse, v. r. blive ophidset
Excavacion, l'. Udgravning, Udhnl
ning. [givre huul.
Exeavar, v. a. udgrave, udhule,
Excedente, adj. m. f. overdreven,
nmaadelig.
Exceder, (a) v. n. overgaae, rage
over, vœre sterre;' overskride,
gaae over Grœndserne; excederse
à si mismo: overtrœjfe sig selv.
Excelencia, f. Fortrinlighed, For
 EXC 222 ’EXE
„штифт, Ypperlíghed; Titel Excogitabte, adj. m. f. lœnkelig,
for haie Vœrdigheder, Excel oplœnkelig.
tence. Excogitar, v. a. tœnke, optœnke,
Excelente, adj. m. f. fortrœ/felig, udtœnke; dybl eflerlœnke, grable
megel udmœrket. over.
Excelentemente, adv. forlrœ/feli Excomulgar, v. a. sœtle i Kir-keus
gen, ypperligen. Ban; (fig.) behandle En ilde med
Excelsamente, adv. paa en hei, Ord, med beskjœmmende Tale.
opheiel, overlegen ‘Meade Excomunion, f. Kirkeban.
Excelso, sa, adj. hai, opheiel. Excoriacion, l'. Hudens A/flaaen,
Excentricidad, f. (i Aslronorm'en) Afskuren, Afriven.
Afstanden mellem Centrum og Excoriar, v. a. lage Huden af.
Ellipsens Brœndpunkl. Excrecencia, f. даты (af Kjed).
Excéntrico, ca, adj. excentrisk, Excrecion, f. Afsondring, A/fering.
som har forskjelligl Middelpunkl Excrementar, v­ a. udlemme Ureen
(om Cirkter). lighederne paa den sœdvanlige
Excepcion, f. Undlagelse; Indoen Maade.
ding, Udflugl; á excepcion de: Excremento, m. naturlig Ureen
undiagen, med Undtagelse af . . . tighed, Skarn, som udkastes af
Excepcionar, v. a. giere Indsigel Dyr og Mennesker.
se, anfere [ndvendinger imod. Excrescencia. f. V. cxcrecencia.
Exepto, adv. andlagen, med Und Excretar, v. a. udlemme, V. ex
lagelse; med Forbehold. crementar.
Exceptuacion, f. Undlagelse. Excursion. f. [паша i el {деши—
Exceptuar (de) v. a. ила/аде, ude ligt Land, Streiferie ; палит, Lyst
lakke. Шоу.) reise.
Excerta, l'. Uddrag, Udlog (af en Excusa, f. Undskyldning.
Excesivamente, adv. nmaadeligen, Excusable, adj. m. f. undskyldelig.
overdrevent. [dreven Excusadamente, adv. uden Nad
Excesivo, va, adj. umaadelig, over vemlighed, unyltigen.
Exceso, m. Overmaat, Overflod; Excusado, p. p. de excuser, adj.
Yderlighed; IOmiskab ; cometer fritagen for al betale Skal; over
'algun exceso: begaae en For fladig, смуту; ubenyllet tagt lil
' ‘btydelse [орта side; ikke nedvendig; hemmelig,
Exciter, v. а. opvœkke, opmunlre, эти.
Excitativo, va, adj. ói s. opvœk Excusali, m. идея Рог/стае.
kende, opmantrende, optivende; Excusar, v. a. пищите, retfœr
s. Pirremiddel. diggiere; (de) undgaae, forhindre;
Exclamacion, f. Штаб, Beun vœgre sig for al giere Nogel; fri
drings- Overraskelses- Glœdes tage En for al betale Skal eller
raab. [raabe Paalœg.
‘Exclamar, v. n. skrige, raabe, ud Escusarse (de) v. r. имущие sig,
Excluido, p. p. de excluir: bar frilage sig for at фате en Ting,
co excluido: kasserel, condemne dispensers sig derfra; (con) und
' rel, abandonneret Fartei; excluido skylde sig med.
de' eleccion: ikke valgbar. [stede Excusion, f. relslig Undersagelse
Excluir (de) udelnkke, forkasle, ad og Vurdem'ng af en Debilors Ei
Exclusion, f. Udelukkelse. endom.
Exclusivamente, adv. med Ude-1 Execrable, adj. m. f. afskyelig,
‘Iukkelse af ; павшим, forbigaael. skrœkkelig, hœslig.
'Exclusive adv. V. exclusivamente. Execracion, f. Afskge, Gra; For
"Exclusivo, va, adj. som 'udelukker bandelse. [forbande
eller'kan идемте. ‘ ­ Execrar, v. a. have Afskye for;

Ейепсйоп,‘ f. t тащат, Forskha»
. и du». \ „А. e „я.
nelge.„.. ‚\ ..
Exe eme, adv. med Früagelse
for; klar, tydeh'gen. Existencia, f. Tilvœŕelse,Emis'lènts.
Exentor, v. а,- тише, [orâkgane 'Existente, p. а, de existir: тще—
Ex`enta1‘§e,v. r. frißage sig for,
Aaîg'spensere sig. _ n
Exèntofp. p.¿irr. v. eximir,4 adj.
fri, fritV beliggende [om enßyg
туи (М) дм МПа-шпагу; т,
drislig, som ikke ySkym- Noget.
Exento, fm, ÁGefreider.
Exquias, f. pl.Líigbeäiœngelsé med
Pomp. PMM . Exoneracion, f. Вашем, Lettelse,
Exe'quible, adj. ш. f. udferzig.
Exhalacion, f. Uddunstm'ng; (fig.)
ouerordenllig пашут, Hurtig
`hed.
Exhalar, v, a. штаты; exhaiar
‚ den,y
el alma,
dee.ó el espiritu:
_ орудие Aan
Exhalarse, v. r. fm'flunsle, oplese
sign' Dunster; udmatte sig ved
Arbeide, ved` Anstrengclse; ‘ud
[ага Noget'nwd Iver, drive paa;
`exhalayse por alguna cosa: el
ske, enske Noget heftigen.
Exhausto ta, adj. идиш, шпат—
‚ ret, forterret. ,J
Exheredaeion,` fe шашкам [т Expansibìlidad, f. шашлыками,
Exheredar, v. a. ‚Летающая.
Exhibicioii, f. Fojemviisning;
lœggclse vfor Мет
Retten (от _Docu
menter). [for Retten.
Exhibirjv. a. frenwise; fremlœgge
_E'xhol'tacion'I f. Formaning.
Exhortar(á) v. a. [штат (lil No
get) ; ортшш'е, j lilskynde.
Exhu'macion, f. Liîgs Opgïavelse.
Exhumar, v. a. 'opge-ave ct Lidy.
Exigencia, i'. (fg.) Цементит,
Fornedenhed; V. exaccion.
Exigible, adj. m. f. som kan ‘ind
krœves, inddricges.`
Exigir, уС а. krœvc,`inâdrive; Тот—
dre, forlange; муфтам tiringe,
v forpligte,
Eximiamençe, 'adv. paa yen утюг
lig, fum дттеп Maude.
Eximio. mia, adj. y`pperlgig,r for
lrœ/felig, плитке: fv'emfor `An­
dre.
Ezimir (de) v. a. frítage, for
‘\\'\
ÉXP
“.L., L .
`skaáne, widtage.
Exinanîciou, f. Udmattelse, total
Mangel paaÍKrœfter.
rende, som virkelig er til, er for
haanden.
Existimacion, f. Mening, Dom.
Existimar, v. a. ansee for, tree,
tœnke.
Existìr, v. n. vœre ш, bestaae,
тете ш i штампами, emistere,
leve.
Aftagelse, (af en Byrde).
Exonerar (de) v. а. befrie for en
Буме, {тауе for en Forplìgtelse.
Exo'rbitancia, >f. Осетию], som
отжимает alle Gfœndser.
Exorbitantemente; adv. overmaade.
Exorbitante, adj. overordentlig,
overmaade. Y
Exorcismo, rn. Besvœrgelse.
Exorcista, m. Besvœrger.
Exorcizar, v. а. besvœrge, drive
onde Aander ud.
Exornacion, f. Tales Udsmyknmg.
Exótico, ca, adj. fremmed, uden
. l Are. landsk, (от от, Нашел-Пут.)
Udvidelses` Eene.
Expansion, f. Наташе.
Expansivo, va, adj. som har an
udm'dende, udspœndende Kraft.
Expatriarse, v. r. шпинате, emi
grere. [mœrkvœrdig
Expectable, adj. m. f. ansèelig,
Expectacion, f. Рот-пептид от
at en Bègivenhed жал indtrœ/fc;
hombre de expéctacion: en vig
tig, ved Egenskaber og Talenter
цапнет/се! Mund.
Expectativa. f. Udsigt, gründet
\ Haab; Expectance, Lefte pua et
Embede l [Shim
Expectoracion, f, Befrielse' for
Expectorante, adj. brystrensende.
Expectorar, v. a. ophoste, opkasle
Sliim.
Expedicion, f. Virksomhed; Hur
пунш; Везгтегхе, A/fœrdígelse,
I Udfœrdigelse; krigersk Епгпа—
gende, Felttog.
 EXP ~ 224
Expediente, m. Raad, Udves', Mid
del ш at rede sig ud af Noget.
Expedir, v. a. expedere, gjare
snart тазу; атташе, udfœr
dige, udstede.
Expeditamente, adj` пик, hurli
gen, empedit.
Expedito, a, adj. rask, hartig, ea;
pedit, forretníngsdygtig.
Expeler (de) v. а. uddríve, forjage,
udstade.
Expendedor, ra, s. давший; En,
som udgivcr falske Pengc,
Expender, v. a. Agive Penge ud,
sœtle Penge overstyr paa Noget.
Expensas, f. pl. Udgiftc'r, Omkosl
m'nger.
Experiencia, f. Erfaríng; Experi
тет, Forseg; hombre de expe
riencia: en erfaren Maud; tener
experiencia: have Erfaring, шв—
re erfaren.
Experimentado, da, adj. forsagt,
erfaren; no experimentado: uef
Дятел.
Experimental, adj. m. f. grundel
paa Erfaring. \
Experimentalmente, adv. ved E1’
faríng, ifelge Erfaring, едет Er
faring.
Experimentar, v. а. foe-sage, an
stille Forseg; samle штампу, faae Exposicion, f. Udstillìng, Fremslil
Erfaring. [тень _ ling; Forklam'ng, штату.
Experimento, ш. Forseg,Eœperi Expresamente, adv. udtrykkeligen,
Expertamente, adv. paa cn klog
Maade, duelíg, erfaren,
Experto, ta, (en) adj. kyndig, due
lig, erfaren, avet.
Expl'acion, f. Forsoning, Afsom'ng.
Expiar, v. a. afsone, bede for.
Expiatlvo, va, adj. som forsoner,
forsonende.
Expiatorio, ria, adj. V. expiativo.
Explanacion, f. Forklaring, шну
delse.
Explanad'a, f. bedœkkel Vei, Un
детищ for Kanonerne i el Bat
гене.
Ехр|ауаг‚ v, a. udvide,udslrœkke,
udbredc.
Explayarse, v. r. (fig.) udslrœkke
sig, udbrede sig; adsprede sig,
[стаде sig.
EXP
Explicahle, adj. m. f. forklarlig.
Explicacion, f. Forklaring, Udly
delse, Udtydm'ng, Fortolkníng.
Explicaderas, f. pl. Lelhed for at
наш/Нее sig.
Explicar,.v. a. forklare, udlœgge,
udtyde, forlolke;udlœgge, give at
forstaae. [adlrykkeligen
Explicilamcnte, adv. tydeligen,
Explicito, ta, adj. tydelig, klar,
beslemt, udtrykkelig.
Exploracion, I'. Undersagelse, Ef
lerforskning, Eflerspergsel, Ud
spelden.
Explorar, v.A a. undersege, udfor
ske, едет/“отец eftersparge, ud
speide.
Explosion, f. Knald, Smeld, Ea:
plosion, pludseligl og нету! Ud
b'rud mcd юта.
Exponer, v. а. udslille, lœgge lil
Skue, fremslille; forklare, идей:—
le; низшие for Fare, stille blot.
Exponerse, v. r. нашла eig (for
Fare, for Ubehagelíghed ya); ex
ponerse ё exámen: underkasle
sig Examen, fremstc'lle sig ш Ea'a
тел.
Exportacion, f. Udfersel.
Exportar, v. a. udfere (Varer af
et Land.)
med Ord.
Expresar, v. a. udlrykke, sigely
денди lœgge Udtryk ietMalerie.
Expresion, f. Udlryk, Маше at
udtwkke sig paa; Udlrykke'n,
Udpressen; Gave, Skjœnk; ex
presiones, pl. Anbefalinger, Hef
lighedsbevíser, Complimenter.
Expresivo, va, adj. fyndig, едет—
tn/kkelig.
Expreso, p. p. irr. v. expresar,
adj. udlrykkelíg, lydelig, beslemt,
udtryksfuld.
Expreso, m. Expres, el egel Bud.
Exprimido, da, adj. (flg.)ler,ma­
ger, afkrœflet.
Exprimìr, v. apressc, trykke ud;
afpresse E» Penge; bevise, udlede,
яте.
 EXT 225
Expugnacìon, f. Indtagelss med
Storm (om en Bye, enFœstning.)
Expugnador, m. En, som таш
ger en Bye, en Fœstning mcd
Storm.
Expugnar, v. a. indtage mcd Storm.
Expulsion, f. Udsteden, Uddriveri,
Udjagert, Fordrivelse.
Expulso, p. p. irr. v. expeler,
adj. forjaget, fordreven.
Expurgacion, i. Rcengjerelse,
Rensen.
Expurgar, v. a. renso, reongjare.
Exquisitamente, adv. paa en ud
segl Maude. {ми/тещ.
Exq'uisito, ta, adj. udsegl, for
'Exlasi, m. Henrgkkelse, Eœlase.
Extasis, m. V. extasi.
Extemporáneamente, adv. aven
tet, uformodet, straw, straw paa
катышки.
Extender, v. a. udbrede,udstrœk­
ke, forlœnge, forage, forslerre,
udvide: udbrede (om Meninger,
Nyheder: extender una escritu
ra, un auto, un despacho: op
sœtte, skrive, udfœrdige et Skt-ift,
en Act, en Пережив; extender
la comision: overskride Fuld
magten; extender las velas: (ftg.)
gaae for falde Seil; extender las
velas del discurso: (fig) орду
de hele sin Vetta-leaked.
Extenderse, v. r. udbrede sig,
udslrœkke sig, „аист; vœre
штату (i Tale, i Skrivemaa
de); udbrede sig (om Meninger,
Sœdvaner; opblœses, blive sloll;
forgrene sig (om Trœcr, om Aarer
i Bjergene.) v Extrangero, ra, adj. fremmed. _
Extendidamente, adv. vidtleftigen.
Extendido, da,adj. udslrakt, viid,
rummetig, vidtlaftig.
Extensamente, adv. V. extendi
damente. [delse­
Extension, f. Udslrœkning, Udvi
Extensivamente, adv. rummeligen;
vidtlefligen.
Extenso, sa, adj. она, rammelig,
vidtleflig, af stor Udstrœkning;
рог extenso: vidtlaftigen, omstœri
delige».
Extenuacion, f. Afkrœftelse.
EXT
Extenuar, v. a. afkrœfte, svœkke
lidt eller lidt, udtœre.
Extenuativo, va, adj. afkrœ/tende
этикете. ’
Exterior, adj. m. f. ydre, udvor
tes; obras exteriores: Штутг
ker til en Fœstrting. '
Exterior, m. Ydre, ydre Udscende.
Exteriormente, adv. yderligen.
Exterminador, ra, s. 0delœgger,
Udrydder. [udn/dde.
Exterminar, v. a. (fig.) edelœgge,
Exterminio, m. Landsforviism'ng;
Udryddelse, ßdelœggelse.
Externo, na, adj. udoendig, ud
vorles; fremmed.
Extertor, m. Hallen (for Brystet).
Extincion, f. Udslukm'ng; Ophœ'vel
se, Udryddelse ; Udslettelse af Gjeld;
Uddeert af en Slœgl, Familie.
Extinguible',l adj. m. f. som kan
„диатез,
Extinguir, v. a. slukke, udslukke
Ila; tilintetgjare, edelœgge; (fig.)
dœ'mpe, svœkke; udslelte en Gjeld.
Extirpacion, f. Udryddelse (bruges
meest i flgurlig Betyd-ning).
Extirpar, v. a. ‚над—удав. [se
Extorsion, f. Udpresm'ng, Udsugel
Extraccion, f. Udtrœlming, Uddrag
ning’ (i Chemieu); Herkomst, Ea;
traclion; Trœkrting (i et Lotte
rie); Udfersel, Exportation.
Extractar, v. a. uddrage,v extra
here, gjere Udtog af en'Bog.
Extracto, m. Udlog afen Bog;`Ud-­
drag, kort Indhold, Compendium;
Extract, frembragt ved en Оргаз—
ning; Gevinst i et'Lotterte.'
Extrangero, m. en Fremrm'nl.Í ­
Extrañamente, adv. paa en be
synderttg, медицину/Наше, over
ordentlig. ming.
Extrañamiento, m. Landsforviis
Extrañar, v. a. Вот/Зета fra sig,
bortstade, младше som Fiende,
som Fremmed; jage i Landflyg
иудеи, landsforvise; beundre, for
undre sig over; ‚мае besynder
lig, usœdvanlig; dadle, iretlesœlle. ‘
Extrañarse, v. r. wndslaae sig for ;
bryde med En, blive uenig.
45
 1“ .§00 «'

vii.“ 'w . r
‚Ыт
.n ‚п .v . uml.' "2'26m ? “"VWWÜ. i .IN-IDRÍIÍEAI L7."
Extrañeza , Ь `Qieldenhed, Везун— y4me Шеи—идиш demanden; lle
двотиупвд; Uenighed, Misfarstaa gar al extremo: ‚Мазила-ас:
elsè. Ydersle; con, en, d: por extremo,
ff“le
Estrañowña» adj.~ щите; ‚вт adv.: yderst, overvœtles. .
den,` везущие ‚ q overerdentlig; `Extriumanamente; adv. шлют”.
underlig, usœduanlig„ forskruet; Extrinseco, ca, adj. udvortes, ud
‚ swimmer/serle extraña 'wl оешйу. ‚ с. "wringt
guno algunav .eosa :volere ч .frem IEmilaerancia, f. for stortûvefflod.
_ .mcd iNoget, ikke have sat sig Exuberante, p. a.»«~.de»exuberar:
‘j ,rigtig ind i en Sag. i \ >over/ledig, meer end overflodig;
` Exuaordinagiamenw, adn-overar rigelig. _ \«.,~
„мамаш, wœdvanliglmaieldew. Exulceracion, f. Begyndelse Диву!—
Extraordinario... mie , adj. л ovemr `der og Saar-„Overgang lil-Saur.
_ l«der'tllágwusasdvanlig, sjelden, be Exuleerar, v. a. bevirke Soul (Этил),
synderlig. . „mn“ ­ `foraarsage Bylder.: _.. 'anu '
,Extras m. щита „татам. U' Exultacion,.tf. Jubel, slor Glœde,
Extnayngancia „с Daarskab, dri Hoppen af Glœde.
твид: A.Vlesen og Handling, Ube
sindiglwnd.A ­ 5 ‚ . А!

v.Iilxtrawagente, adj. m. f. аптеку, Fl `

besgnderlig, ubesindig, underlig, ­ -. и“ .a - Heimat/rl

„диктант, overdreven. ­ „г F, det sjette lìogstaa~ i Alphabelel.
travasarse., v. -r.~(om Bladel) I det храм/со Sprog bliverndel
`\\" удали! af Blodkarrene. ofte anvendi штат: H, Мот—
, Extraviar, v. а. fore fra Velen, for лете 0rd iy deltefSprog uden
lede наш. « „м ' Танце! skrives med beggar-._ disse
Y Extraviarse,~ их. .forandre Levef у Волжанина. - ,v [Топа-виден.
‚ mande, `olive- udsuœvende. t ` Pa, m. Fa eller F, дате Node pea
Extraño, m. Forvildelse frat,Y ret Fehler, ,v. a. =Vt - ЬаЫащм Wm“
Veignqlg.) Udsvœeelse, мотает-— Fabrica, f. Fabrik ,l Forfœrdigelse;
diet Мопед. . щ ‚миг ч . х yFab rikbygní/ng ,j - prœglig Bygning ;
Extremadamente, adv. [Мешот— Idee, Grille; hombre. de fabrica:
men, overordenllig vel, overer Rœnkemager, штат. и ‚1.
denllígh, ._ ,_ . ‚ ,a Fabricador, m. Fabrikant; Всеп
‚хЕхй‘ещаф“ da). ‘,adj.. ¿forlrte/jüelig; kesmed, .senr opspinder Legne;
; гтшсотттз Штате!- ~ godi; .Oplmesmand, Aarsag. -, и;
.7e апартеид, i.godl,Humenr. Fabricante, m.v Fabrikant, .Fabrik
Ex remamente, adv. ydersl, over-« » eter; Opsgnsmœnd `eed en Fabrik.
WGW-»w n1 .o-'orw'n "l Fabricar, v. a. fabrikereïforfœr
Extramarse„ “юг. диадема; sig til dige; души @pbs/gee; (de) 0e
Y„piet Удачи/тостами дм от - y к finde. ­" н f .om “47:5
дают: .udinmrke :sig, ouergaae sig Fábula, f. Fortœlling, Радий Епгп—
‚в ele; bort/jerne sig; дальними „1ут; ‚темы: Opdigtelse, Кабеле—
biivevhaardnakket staa we; Historie, opdigtet Fortœlling
лает ved. dem .n » for at "топ; Stof til»` et“ ерша
` Extremjdadmljßnde, ydersle En Digt; estar hecho, fábula de to
>\ '.Ydßrugkeds w'. “U dos: тете til Spot forAlle.
4Extremo, ma,l adj. den,y det y'si-dsle, Fabu-Lacion;y f. Fabel, Ежи/т;
„же. „да ydersle; overordentlig, Fahnlador, m. Fabeldigler, Even
пометами-ю- -‚ m~­­ м. . lgr/orlœller. 'v my. ­
» - Extmmoń m. »End уделю. Ende ; Fabulista, m. Fabeldigter.. ‚щ
Штата.) íI‘.~.­ó.y peset“, de Fabulosamente, adwqfabelagtig.
un extremo á otro: gaae fra den Fabuloso, sa, adj. fabelaglig, ор-`
 u se
71
Bëër JML
»3F ‚
ат?”- \ „и ,
. . 'Facil-Italiaïia “a eltñlèpjíltöád
Еассюц, Èfëmgsbedri/l, Heltedaad;
der hei-er tilflanëäfîlńïst, ‘en `v`#Vi
Parti ; мемуарам ; qulc ` Folle denskab, et темы. '
j);l?f__"samme "flaandvœrk; Ansigt; 'Facultati'_\ffo,‘_m. Prgfesàßr, ` x n" Vi
_ _igur;_ faccion de testamento, Lœrer ved ‘et Faèultet, i
_Ret til at oprette Testament; fac denskabfen Kunst. `, '_
ejońes, pl. Ansigtstràak, Lineamen Facundia, f., Veltalenlted, Lettieri, i
1011 . депутат; сад гасишь; rijd@
.Faceionariq ш. Partigiœnger. en veltalende `Maade. _
_Eaçoiosa sa,"adj. oprorsk. Facundo, da, adj. "дышите. _
acer, v. a. V. hacer. M, Fadado,',pA p._ :de` ‘fedeli-'_'ßïën ‘ó
Façeta,_t`. Side eller Flade paa en lkelig.
mal fadado шутку_ 'eller"ulûk
_ _ __
. 4tijdje» Steen.
' Pacha, f. Ansigt, Aasyn; Liggen bi, Faena, f. Matroslj te"`l_1_znl)ììrd i
_ (qm et sgat). _ et skit ,- f. Ea; жгу ¿L Рт;
H_tchadaß. [Та/ради af en Bygning; _ized almane'vi'er o Seien' усы
fig.) _tj/kt, bredt, anseeligt Udeortes. , elhvert зшгщш е.
achenda, adj. m. t'. шиш/идее, I_"agí'nah 1_'. дриад.
_srna_z_1_l_tu'_qget,_Feed;` __ wd» en
b_ebyrdel med Ferretninger (bra
l_ges
`hed om,_En,_„_sorn af Forfœngelig
llader sont `hanl er overúœl Trompet „не: aŕsig ‘Didn
lieder, tosset Ёрш. _ _, n..
‚ det ined Farr'etningerl~ ,___ Faginada, ГЦ Hob .ßßehiiien _Be- ‚
Faoliendear,_v,_ n.,__lade som 'man fœstning Faschiner.
har fmkeget,` at,__b'eslille_. _ _ _ Faisan, m.` Рант; ., , ._ „al
Facil (de) adj.__|n. f. “Щ; eftergi man: _eine (Steamer afiœfièd);
vende; feielig, зет ilcke kan' 'mod Belle; (fig.)f. Jçrdbe'lte,
Fajaduras, ' _
`p|. г Belt'lìeììning'nom
_ taaeffisœr _ern Fraentimnter);
skrabelig, let, uden Fasthed, Va T_ougeœrk. _ __ ____ __i _.,_
righed. Eajamieuto, uk. ,finlœg af Bind, Índ
Facilidad, {МЫШИ ,1 Eœrdighed i _ snering ined Bi
_deerglse g" {altfor st'or
Fajaj', vr a.' oijb'inde„mdst
Vhint, Feielighed. _ Eftergiven
_ lbinde, omsnáre,`fi мьгг'теа et
,I_"acilitaj',` v._ a. gierelet, lette. Bind. _ _ ..
- Facilmgnte, задам, тщеты. Fajero, m, _Barnesvga
ЁЭсЁпегоедю'р, adj.` ond, forbry _ Fataeia, , f. дикарем.
detekteawïa „ . „ гыаи, adjm.“
Fa`balà m. r. starà’
щит l,"lgsk.
”и , _'n
„Еафппогоерь sa, adj. V. facineroso. 'pta ,-„aitgaekâawfñiëßaï
Fàco, ш. adj.
. Factible, МедmHest._
f. 'gjerligl _, ._
„зет Gemine .. .
Facticio, cia, adjefteŕgiort, 16ans Fal'cado, da, ad'. худеете
lFalcáta_,_adj. ведущему .aa
, lag . . _ _
Façtoría , f.` "Гасли-де, Kjeöinands nen i 'dens `Tiltàgeri,"seg атм.
Couloir, hvor en Kiebmands Fuld Falce, f. Segl, Lee. _____ ,J mm
_mgegtig eller Factor driver For Falda,
kjole; if,yS'Íòleslcjem'
leg paden' тиши er
en ¿_ Ц.)
, _retningerne _ _ Deel _a etV _'erg Gr' _ „til
Factura, f, Vareregning. ___ _ den haîlue` Äide;ûig>rtalf_lçaî7ás:
facultad, f. naturlig Kr j?, Eene,
Egenskabj Yidenslcalî, ¿_i/nsti - tale еще от En; perŕiilo`de al
-` си!“ @ved et _Universitat j Ret, _Magn да; оп: jadehund.,_
„(М д? .t хит! пл; ‚тата Faldellìû; m`~` штифт. „И
„дезз. а вяже- . тетям „Рашящ
‚ ‚ .ef'ße
ШСЁЁЩ f1? ¿"9
dom, eqnemmpliglzeder; Aands Falencia, f. ита, Úifor ade
gaver. пунш. "
45*
 FAL
Falibilidad, l'. `Mangel рад Vished,
228
paa Sandhed, рая Grundighed,
paa Tilforladelighed.
`Falible, adj. m. f. feilfald, man
gelfuld, som let kan fcile.
Falidamente, adv. falskeligen, uden
Grund.
lFallar, v. a. soige Couleur, ikke
felge Faroe i Kortspil.
Falleba, f. Vinduesslang af Jem.
Fallecedero, ra, adj. forgjœngelig,
` skrebelig, ubeslandîg, brestfœldig.
Fallecer, v. n. feile, mangle, biioe
Ende paa; dee.
Falleciente, p. a. di adj. doende.
Fallecimiento, m. Hedenfarl, Dad.
Fallo, m. Renonce
4sager); Dom (isœr i Criminel
i en Farbe­ (i
;\__Kortspil); echar el fallo: udtale
en Dom ; (fig.) орудие en Syg, for
udsige hans Ded.
Fallo, 11a, adj..som erRenonce i e
Faroe (i Kortspil). ‘ gnidsk, gierrig; falto de juicio,
Falsamente, adv. fals'keligen.
Falsariu, ria, adj. ói s. Forfalsker,
Falskner; en, som eroant til at lyve,
lil al bryde sil от, en Legner,
Falseador, m. Forfalsker.
Falsear, v. a. forfalske, влетите,
foroandske; beie en Kaarde, slaae
Buler ien Kyrads; falsear la lla Famélico, ca, adj. hungrig.
, vez giere /alsk Nagel; falsear las Familia, f. Familie; Hans. Slœgl,
"’ guardas ó centinelas: beslikke - Полет/сад.
Vagten, Skilduaglen. ` ‘l
Falsear, v. n. seœkkes, bliue _sva
gere, aftag'e; vare избит: (от et
Instrument). ' ` gjœngelig, tienslfœrdig, nyliig.
Falsedad, f. Falskhed; Legn,"ÍI-'~
sandhed, Hyklerie. ' à
Falsete, m. falsk Discant, Falset';
‘Soik paa et Fouslage; venir de
` falsete: handle med Falskhed, bru
ge Falskhed. _ 3
Falsificacion, f. Forfaiskning.
Falsificador', ra, s. Forfalsker.
Falsificar,f. Liniebrel
Falsilla, v. a. forfalske.
(lil ­al skri
ve влет).
Falso, sa, adj. falsk, usand; нагу—
te, eftergiort, forfalskel; гонят,
bedragersk, forrœdersk; de falso
adv. lfalskl, falskeligen; en falso,
vsobre falso: гаме.
ш
Falta, f. Feil, Mangel, Trang, Ned;
(/lg.) Mangel af Betaling, Gjeld;
Underoœgl (om Mynter); falta de
salud: Mangel paa Sundhed;
falla de hábito: Uvane; falta de
limpieza: Skidenfœrdighed; falta
de sal: Smagleshed; por falta
de: i Mangel af; hacer falta:
feile, mangle, ikke vœre for-haan
den; ikke oœrc tilslede til rette
Tid; caer en falta: feile, begane
Feil. ` '
Faltar, v. п. mangle, feile, faites;
tage af, ende; undlade at gjere;
ikke holde el Lafle, forglemme.'
feile, begaae Feil; forlade En i
Nad, ikke bistaae ham; lide Man
gel paa Nagel; klikke (om Ge
vœi'er).
Falto, ta, (de) adj nedlidende, trœn
gende, fatlig, деп—тег, blottet; man
gelfuld, ufaldstœndig; karrig,
eller blot falto: naragtig.
Faltrero, m. Lommeiyo. v
Faltriquera, f. Lem/me. [lukke
Falúa ò faluca, f.Slags Ваш! (Fe
Fama, f. Rye, Rygte, Anseelse; dar
fama: bringe i Rye, bringe i An
scelse.
Familiar, adj. m. f. hvad der he
rer lil en Familie; betroet, for
trolig, tilvant; bekjendt, god; от—
Familiaridad, f. Fortrolighed, for
trolig Omgang. ` .
Familiarizar,v. а. oœnne til; gjere
fortrolig med.
Familiarizarse, v. r. blive [опто—
lig, gfere sig forlrolig med; vœu
' ne sig til.
Familiarmente, adv. med Fortro
lighed, [от-оку; haaslig, haus
oanl. ` ‘
Famosamente, adv. roesvœrdigt,
ypperligl, paa en fortrœ/Telig, ud
mœrket, beremmelig Maade.
Famoso, sa, adj. beremt; faldendt,
fuldkommen; штативе ved sine
Egenskaber, sine Talen-ler.
 FAR
Fàmulo, m, Famulus, Betjent.
Fanal,m Skibstggte; Slags Haand
lygte; Fyrtaarn; (fig.) En, som op
klarer Noget, som forktarer no
get Vansketigt.
Fanatico, ca, adj. fanatisk, som dri
oer Religions Iver. lil Yderlighed,
svœrmerisk.
Fanatismo, m. Sfoœrmerie.y
Fandango, m. spansk Dands.
Fanega, f. Korn- оу Saltmaal, om
trent в/в Tende.
Fanfarria, f. Praterie.
Fanfarron, m. Prater.
Fanfarronada, f. praterie
Fanfarronear, v. n. prato.
Fanfarroncria, t'. Vane og Fœrdig
hed i at prale, Pralerie.
Fanfarronesca,f. Opfersel, Adfœrd
(hos Pralerej.
Fanfurl'iña, f. Vrede, heftig Forbit
tretse af en ringe Grund.
Fangal, m. Pel, Sump, Vandpyt.
Fango, m. Dynd, Mudder.
Fangoso, sa, adj. души, mudret.
Fantasía, Г. Indbildningskraft, Phan
tasie; тегам, Lune, Grille; Stott
hed, Ilovmod, Indbildskhed ; Pragt,
Praterie, Storagtighed; vittigt Ind
/atd, Tanke; Begeistring, Henryk
ketse , Fyrigherl; Composition i
Musiken. [Perlen
Fantasías, f. p1. Halsbaand af œgtc
Fantasma, f. Spegetse, Skyggebil
lede, Hjernefosler, Grille.
Fantasma, m. (fig.) forfœngeligt,`
stelt, hovmodigt Menneske.
Fantasmagoria, f. Phantasmagorie,
den Kunst ved et oplisk Bedra
gerie at kunne fremslille Aande
sgner. [tastisk Maade.
Fautàsticamente, adv. paa en phan
Fantàstico, ca, adj. phantastisk,
indbildsk; sloll hovmodig, forfœn
уеду.
Paquin, f. Lastdragcr.
Fara, f. Slags Stange.
Faraohar, m. Forbjerg. тут.
Farallon, m. liden Не, steil Bjerg
Faranlullu, f. Forvirri'ng; Bedrage
где; List; Lapperie,ßagatct; 108—
sel Saale, Siadder.
Faramalla,'m. Sladderhank, Stad
229 ` FAB '
dermund. _
Faramallero, m. Spradebasse ; Stad ­ '
dermund; en., som Slammer. ‚
Farándula, f. Skuespitterstand;
I Skuespillersetskab; List, Bedrage-`
пе. . ‘ ~
Farandulero, m. Skuespilter, Gjeg
ter, Bajas; (fig.) Sladdermumt,
Spradebasse, Bedrager. ‚
r Faraon, m. Pharaospit (Hazardspit). j
Faraute,m. Afsending, Bud, Com
missionair; Tolk ;. en, som (oder,A
bestyrer en elter anden Forret
ning i et Ниш, Fastotum. ~
Farda, f. Skat, Paatœg, Afgift (som,
ertœgges for Enguanding);­ en vis
Afgift, som Fremmede betale il
Spanien. y `
Fardage,|n. ó fardago, m. Reise
tei, Reisekost, Niste. _ ’x I
Fardar, v. a'. eqoipere, forsyne med'
Klœder og reent Linned (til enReise).
Fai-del, m. Mantelsœk, Handset.
Fardo, m. Balle, Pakke. _ ‘_
Fares, m. pl. Merke. ‘[der.
Farfalá, f. et Stykke Tei, tagt iFot-4
Farfanton, m. Prater. ' '
ц',"
Farfantonada, f. Pralerie. ,
Farfantoneria, f. V. forfantonada.
Farfulla, m. En, som stammer.
Farfulladamente, adv. stammende.
Farfullador, m, V. farfulla.
Farfullar, v. n. stamme; (fig.) ar
beide for hurtigt, fuske.
Fargallon, m. Fusker; en, som er
skiedesles og weentig i sin Paa
ktœdning. ‚
Farillon, m. steil Klippe снег“ li
den @e i Havel.
Farina, f. Meel.
Farinaceo, cea, adj. metet.
Faringe,m. Svœtg (Aabning i Hat
sen). '
Farisáico, sa, adj. pharisœisk.
Farisaxsmo. m. den pharisoeiske.
Lœre; (fig.) Hykterie. '
Fariseo, m. Pharisœer; (fig.) Men
neske med et ubehageligt Ищет;
haardt, ubarmhjertigt Menneske.
Farmacia, f. Pharmacie.,v Ароте—
kerkunst. ` ‘ I
Farmacopea, f. Pharmacopée, om'
Lœgemidternes Tilberedetse. `
 ‚ n
Frà/54 Едут:
Faro, m. Fyrtaarn. Fastos, 19„ pl., de garnie Rome ‘L.
F`iaiëçiiajlzio:
,l .M` fbslanterng.
те, Ly te'y Гаш
" ' res Calender; (fg. ч Ёг
im.
ë.‘Ф. и?
Annuler; Historie." _ l
до? .liti--
Far 0 '31,». Пепси 80"” ,Lyдёш
‘Ч. Lygtem'ager te Fastosamente. adv. pea en stelt,
prœgtig Maude. ' ‘in’ 1"" "`
Lyg e, for at ly'se for sin Herre; Fastosp, sa, adj. stelt, hovmodigé
s 4‘t u ver, Gadelygterne. МЫШИ, prunkende. ' " " fi" '
Fg'ê'êlgïï[15s
kerI отвала?jkl, men {мщени
’ Fastuoso, sa, adj. . fastoso.
Fa „Д S "ws pad en` Furie. Fatal, adj. m. f. uheldb'rinjgende,y
Faiägämdâijçj, ûwÍkuáreçfï ерш ulykkelig; uundgaaeli . ' """'
Faialidad, f.` Unete, „меду: т
seg, ` `` [Икота fàlde, Ulykke, uundgafaellig
Fêtes?? fa. Hab.' шпаг Kram' ne. I
Farragul tav'. m, стащат, pedan Fataimentc, adv. paa en ubeld-‘
«Ia 0a(ada:
Farm. "a ‘ButtiTW»
Мщение, «itykkçlig Maude,” '
Fatidico, ca, adj. forudlsigetttle., _
F rsañ
` Д. Corded
J ie' Farce. Fatiga, f. Anstreníqelse', truet-V
arsante, ta, s.' Situespiller, Skue-j le'nde Arbeide, Trfgtl'ij'd; Amitié;
штат; (ш Riegler» Mart? og'Legems Basecat',l` "" ' " `
тык l~ v
skrsger. ' ^ ' ‘ " Fatiga amrnte,`adv. » = mg- ‘gtâ'ât
Fpräetp, m.` Traje, Yams, somy мг— meisommeligt. L ч
”ё .in aange...
Fas,4 Жатва Ёфвггке? ret, retfçer Fatigar (de, en, por) v. a. tratte',
штанг; kjedë, faja@ besvœ'rtìd;
digt, rig igt (bïuge§,k'14n i, felgen hœrje, edelœgge et'Ldnd'f tati' аг'
dex` Talemaadçl;` por 'fasi ó por las hijadasf` drive enA Hest
,A ast: fue@ Inet elimine?. S 'orern-e. "' .
Fa'scmacìon, f Èienforblmßetŕfg, .Faiigarsq v. r. ile, skynde sig
Trytlen'e, читаете.
Гаъсёндшхц, ' _т""
Ъа, s. ‘Taskf u'
#fihi-k; . .ined ‘at’ udfare` Noget, `udmatte
si?, Ätrlœjtles.
~ Hemgmegj' , en',
e t
'slom'fbr .Fa igosamente, adv. paa en trœt-,
Fascinar,­
Ёдщ v, af: (fig.) blœnde, , ~ teride, anstrengende Maude,
Fati pso, sa, adj'. trastienda, bre
ЩИ Рдч75019дёъега/‘иетгейд’ ' it». seç'e lig. f ‘`
п ` `
LgsforvandÈg/igädfbgse, ‚о . Fatuidad, f. Flou/ted, Taabeligçed,
Fq l d h’ d: Y -. мы
‚ты _,. ‚ Damned, виршами; unmet
‚с, ñ,
d’ V 'i f6?
ч д t : 3
hed..- ‘ ` тщету.
Fátuo, tua, adj. Леш, lapset; dum,
/ втетдщщтще шеей)??? Fences., f, pif Seœlg.
œrgre, e, merel’ i Faufah, m. Шубу Mine, eigtig Tone.
nœrme. ` am
Faiisto; m. Pr'agt, Pomp, ‘forfafin
Fastidio, ` . ‚Ешь?! Уштжёщ g'éli 'l Pralerie." ' ` '"
Ё’Ёп me" f _) ‘di astidxo:
e'dÍl noiqińiiar relse’ ed'-` Fairs o', taf, adj, lykkelig, heldig,
ikke
glug, щит. ' "И" [Ham
plagesy а Me амида, ют .sofa Fau'tòr, ta, s. Beskytler, Forfœgter;
‚же 'age ' Мёд от Att. ' Faiitoría, f.> Begunstigelse. ' '
Fastlöiosameqië, а‘ v. ' pda ea Favila, f. gledende Aske, gledendc
k“ om` ligfl'artŕggil тёще; Askehob. ‘ " Ш“ ““"
@día
Fast;i ióêS, ‘sp l a äjfhïìgegwënftfe — wijntje' Favonio, m. Vesteuvind, Zephyr.
‘ ­" a t дат??? t" ,t от " Раб/613, щ. Guust, Hjœtp, Beskyt
telse,' U `derstattelse;` тат; 'Vet
тег. " uillie, velgjer'tiin'g, щита, For
Fasto,
-fp m.
к: - Stotthed
‘z im," Hovmod
пиф An
‘ч; баламут; Gunstbeiziisning, For
’metta @da " ' шута;
'­‘ ‘
a i favor ‘de
‘
. .' . Щ For
. липе
 12130, 2a ‚ l. FE
deel, til Gnnst«.’ foei;
».l" i Betragtningl А L» i
lar a fecha: hei,:}reriirykketAlder.
af;»hagame Umd. el favorfdeîi F вычла. типами/"еде Щи,
gfer туши ‘Ferneiels'e atjftëä' ”Шт? Ьм , 110 .a .v дверцу!
neva su favor a uno:I have En, Fecha, p. p. irr. v. жаждущих
pad sin Side, paa sit Решаю ‘-= Fechoria, f. slet?llflwnliiing,I
Favores, pl. Venskabsbeviser." ‚ hed,\Bedragerie,sIet Нажмем”?
Favorablev (a, parayiadjim. Глуша Ёеспийа;.‘1' i-V: fechorías)ln ШШ‘ЧО
stig, `bevaagen;fò'1deelaglig, Лешу. Feculemo, «ш, .adje ` ‚т:
ёси|в‚‘г..Ви‹пи1Гашп so'm- lsœtter
‘ ­ ’
Favorablemenle, adv. gunstigt. '
Favorei-tedor,l 1ra, s. .Beskzgttem f ‚ итдшрхш п .. . mijn.
Favorecer,‘v. а. begunstige, hjœl Febhndaleinnß {НМ/тушек). 1:16
pe,ì beskgtte, anderslatte,Á f низшие; Fecun'damente, ' advms институт;
tjene,'vise Tjeneste, vise Velgien ` paa en fmgtbai' штамп anla-“Hl
ning; understette et Anlœg) пут liecundar,l 'nl'. naar ьерщщ уюте I
enßlMening'; тише En en Битву) fraglbdr.l \ v " H' шатуном:
(от ваттметра х n* Fecmididad, f. тщгьтьщошд‘
Favorecerse-ide alguno): benytte Feeundizaryv. asv; шепнет-ш" »
sig af Ens Gunst, Anseelse -for Fecuiido'pda, adj. [тафты v
at тике“ муже al"v 'en farlig Federativa, va, *ladjfvïbede'ratid
винту. . , ,. forenet. ‘­ ‚ «sa .v .wm
Favorito; ta, adj. di s. Yndling, Felicidad, f. Lgkke, Lyksaliglied; -
Favorit; adj. kjœr, yndet,sifore Felicitaciun; s'k ‘fliLykeruimingnn
”076160155 0. 1"» Jb" I’|"i.'| Ming. вентили а. lykenske. кипишь
Fa'fallmâ;A f. темп, wiki-er Эта Feligres,\ sa, a. MandwKone fra
Раз; f.' Ansigt, Aasyn; ‘Façade pwd Lawdet'.; (figs) Hausvenjansen"l
en ‘ngningwden rette ‘Side 'puo'. ofte kommer i et Haas. \\\ fait
Toi; la» ’mima fazì" ved"1fei‘ste Рентный \f. illáirkesogn, wPrœste# `
емким, ved ferste Blik.‘ »l ' тот; ‘Ь um ‚ш аП’НП'Ш’:
Fé,"t'.'*' Troc," таит-в; god' Mening; Feliz, adj. m. f. lykleelig, lyksalig,4v`
тине ‚ Trovœrdighed ,\ Trok'kab ; Felizmeute, adv. души, муть;
Vidnesbyrd, ‘Beviis ‘Troskabslafïe; liguiis,\godt.'»\ .in .ilm ,so'ia'fl
a fé ШИН pda min Trae, ved' Felonia, f. ­ en Vasals Utroskaby
min Traer а. fé de' 4cliristianaz-î Fornœderie, теизма ; свет «œ 'l
затаив: Jbg er I»en Christen; áhla felon-iev Igivre sig-skyldig\i Нам
buenafié: oprigtigt, af ‘er rede forrœderie. .ée ‘ab’ «giving i .mtv
ligal Щетка; aria-ie: i‘­ Задание; Felpa, f. Plyds (Slags-Tai)..|\î "i:
buena fé: 0priglighed,Ligeffrem-‘ Felpilla, if. :Chenille äQSlagn Silke
hed, месите; ida! шьет-сапе Мата?“ 01M'Bamid)tr ‚мы.
Sandhedem af\ Noget', чтите; Felpado, da, adj. todden; ‘fleíets
gavaritere >for4 Noget. « г ugti'g.:«\\ mi. vil; ,uli _rh [dgti'gf'l
Fealdad, f. Hœslighed; (fig.) Skjœnd Решет], adj. m. f. qvindelig, уже»
sel) телегу Handling." ‚ тэта] Femenilmeute, ada. qoindagtigen)
Ъ‘еэтепщ"а‹1у. 'hœsligt, skjœndi qvindetig,paa en qvindagtig Maude.
gen;r pad en ‘skamrnelig' Maude;l Femenina; лама]. gòiidelig, quifm'lw'.
Feble, adjl m. f:svag';"undervœg agtig. 'fl\‘\'.`l 'pi Ыгк‘
lig (oni-‘itlynteny J fr' [gen.'
Femeutidamente, adv. paa en'
Feblemeniefnudv. svagt, „чешуей faàskçwtro'les, {штате Meade;
Febrero, m. Februar мамаш-«ц. med Uredelighed, »medf'Ti'oieshedl
Febrleitante, a'd'j'. som hìxr lFeber, Feme'ntidlou,y \ dan вшитых; ‘прте‘!
Fellwpalient. их . 1 мы holden, тешим, штаты.
Ро1›г1|‚ adj. ln. f. fcbrilsk, feberagtig. l Panda; f. Spree/cke iaTveen 11 или
Fecha; f. Datum; dela cruz ala Fendiente, sam' di adj. klevende,
fecha : frar ‘Begyndvlsew til Enden; spaltende (om et Sabelhug 'fifa
­\'\'|(» Hu n?. алыми › am д! [D kind ¿u- 1 .l мы П‘Ч

FER 232
oven, der klever,spaller); Spalte.
Fenecer, v. а. ende, fuldende,
faldfere; feuecer una cuenta:
afslulle en Regning.
Fenecer, v. n. ende, lage Ende,
ophere, dee, ophere at leve.
Fenecimiento, rn. Ende, вшита.
Рео, ea, adj. hœslig, styg, fœl, af
sllyelig; usemmelig, laslefuld,
skjœndig;sumamente feo: djœvelsk
Slyg.' feo como un demonio:
hœstig, slyg som Fanden.
Feracidad, f. Frnglbarhed.
Feraz, adj. m f. fraglbar.
Féretro, m. Liigkisle, Liigbaare.
Feria, f. hver Dag i Ugen undia
gen Leverdag og Sendag; Mar
ked, Markedsgave.
Feriar, v. a. sœlge, kjebe, tuske;
give En en Markedsgave.
Fermentacion, f. Gjœring.
Fermentar, v. a. bringe i Gjœring,
sœtle Suurdeig lil en Deig.
Fermentar, v. n. gjœre (от Deig,
Viin, Ш.)
Fermentativo, va, adj. gjœrende.
Fermento, ш. Gjœr, Gjleringstof.
Ferocidad, f. Vildhed, Grusomhed,
Umenneskelighed.
Feroz, adj. m. f. vild, grusom,
umenneskelig, abarmhjerlig.
Ferozmente, adv. med Vildhed,
paa en grasom, umenneskelig,
ubarmhjerlig Maade. .í\
Ferrada, f. Jernkelle.
Ferreo, rea, adj. som indeholder
Jern, som er af Jern; (fig.) haard,
nbeielig. [Jern.
Ferreteado, da, adj. beslaael med
Ferretear, v. a. slemple, тщете,
brœnde med Jern; beslaae Imed
Jern.
Ferrion, m. heftig Bevœgelse, Ud
brad af Vrede.
Ferro, m. Anker, Skibsanker; le
var el ferro: hive Ankeret op,
lette Ankerel.
Ferropea, f. Lœnker (som paalœg
ges Forbrydere) Fodbeiler.
Ferrugìnoso, sa. adj. jernholdig.
Fel-til, adj. m. f. fruglbar (ogsaa
fly-2 .
Fertilidad, f. Fruglbarhed.
д: ‘
FIA
Fertilirar, v. a. givre fruglbar.
Fémla, f. Svebe,Pidsk; Ferlc, som
brugesi Skolerne lil at stra/fe
Diseipleme med (fig.) Ireltesœllelse,
Straf.
Ferviente, adj. m. f. kogende, sg
dende; (fig.) hastig, opbrusende,
hidsig.
Fervorosamente, adv. med Iver.
Fervoroso, sa, adj. fgrig, brœn
dende, heed, glodende; hidsig, hef
tig, ivrig. [tjener.
Festejador, m. Hofmandâ @ien
Feslcjar, v. a. bevœrte, tra/etere
En godt; gjere Cour til en Dame.
Festejo, m. Fest, Selskab, som man
gjer for En; Cour lil en Dame ,
festejos, pl. o/ïenltige Feste.
Festin, m. Gjœslebnd.
Festinacion, l". lil,` lilfœrdighed,
Travlhed.
Festivamente, adv. lystigt, питием.
Festividad, f. Lgstighed, Manter
hed, behagelig Speg ; Fest, Festlag.
Festivo, va, adj. lyslig, munter,
glad, spegefuld, skjemlende; dias
festivos: Fesldage.
Feston, m. Krands af Levvœrk
og Blomster. [lons
Festonear, v. a. pryde med Fes
Рею, m. Foster, (Embryo).
Feudo, m. Lehn, Lehnsgods.
Fiado, p. p. de fiar, adj. al ûado,
adv. paa Borg, paa Credit; en
liado: med Caution, under Ga
rantie.
Fiador, ra, s. Caulionist; salir ña
dol': gaae iBorgen for En, cau
lionere; dar fiador: give Sikker
hed.
Fiambrar, v. a. koge Kiad og la.
de del blive koldl fer del spises.
Fiambre, adj. di s. koldl kogl Kjed;
forœldet; Ивы pda Credit.
Fíambrcra, f. kold Spise, koldt
Kjed, пшеном; Dumhed, Flau
hed, Grovhed.
Fianza,f. Bergen, Sikkerhed, Cau
tion; fianza de [lanza: Contra
caulion.
Flai-hv. a. gaae i Bergen, cautio
nere; sœlge paa Credit; betroe sig
lil En ; anbetroe En Noget, over
 FIE
lade Nogal til Ens Omsorg; fiar
cl pecho: aabne sit Hjerle.
Fiar (de) v. n. haabe, sœtte sin
Тiltroe, sin Tillid til En.
Fibra, f. Muskelstreng; Trevi.
Fibroso, sa, adj. trcvlet.
Ficcion, f. Opdiglelse; Forstillelse;
Grimasse, Ansigtets Fordreielse.
Fice, m. Hvilling, Hvitling /Slags
Fisk). [Jeton
Ficha, Г. Regnepenge, Spillepenge,
Ficticio, cia, adj. cftergjort; op
digtet.
Picto, la, adj. opdigtel, forslilt;
forfœngelíg, unyttig, forgiœves.
Fidedlgno, na. adi. trovœrdig.
Fideicomiso, m. eg. betroet Gods,
Arvegods, som falder tilbage til
en Anden, uden at kunne afhœndes.
Fidelidad, f. Troskab, Trofasthed,
Sanddruhed; сталагмитами:
lighed, Naiagtighed.
Fideos, m. pl. Nudler.
Fiebre, f. Feber.
Fiel (à, con), adj. m. f. ста, op
rigtig, trofast, retiroende.
Fiel, m. Veier og Maaler; Kamp
rlomme'r; Tungen i en Vœgt ; Mynt
vœgt; de forskjellige Dele af et
Gevœrlaas; en fiel bruges от en
Vœgt, der er i fuldkommen Ba
lance. [stillingg Sikkerhed.
Fieldad, f. Veier- og Maalerbe
Fielmente, adv. trofast, oprigtigt,
med Troskub.
Fieltro, m. Fill; Regnkappe.
Fiera, f. vildt Dyr, Vildt.
Fieramente, adv. grusomt, unten
neskeligt, med Vildhed.
Fiereza, f. Grusomhed, Umenneske
lighed, Vildhed; Ilœslighed.
Fiero, ra, adj. grusom, umenneske
lig, vild, ubarmhjerlig; hœslig,
styg; raae, ujevn, [суш/Мес, stor,
“дуге; , fig.) skrœkkelig, forfœrde
lig. [mende Pralorie, Trodsen.
Fieros, m. pl. Trudsler, [отшт—
Flerro, m. V. hierro.
Fiesta, f. Fest, Festdag, Festlighed;
fiesta de pólvora: Fyrvœrkerie,
Fest med Fyrvœrlcerie; (fig.) over
не: og unedvendig Udgift; estar
de fiesta: шаге fomeiet, glad;
233 FIL
fiestas, pl. Paaskefesten; no es
tar para fiestas: шито i slet Hu
meur, ikke тете oplagt.
Figon, ш. Spiseqvarleer, Restau
ration. [teur:
Figonero, m. Trakteur, Restaura
Figura, f. Figur, Skiklcelse. Udse
ende, Billede, Ansigt, Afbildning;
hacer figura: were Figur, spille
en Rolle i Verden; hacer figuras:
gjere Grimasser, latterlige Gebœr
der; tomar figura: forklœde sig.
Figura, m. vigtig, affectcrctMand;
hœslig, latterlig, vanskabt Mand.
Figurahle, adj. ш. i'. som kan af
bildes.
Figurada, f. u/orskammel Opfer
sel, affectcret og latlcrlig Mine.
Figuradamente, adv. figurligt, paa
en billedlig, forbIornmet Maade.
Figllrado, da, adj. figurlig, billed
lig, uegenllig, forblommetß
Figurar, v. a. afbilde, forestille,
tegne. ‚
Figurarse, v. r. indbilde sig, forc
stille sig. tœnke sig, troc.
Figurativamente, adv. figurligi.
Fijzuraiivol va, adj. figurligt.
Figurilla, f. dim. de figura: latter
ligl, hœsligt Menncske.
Figuren, m. augm. de figura: En,
soin spiller den store og mœglige
Mand uden at vœre nogel.
Fija, f. Vindueskrog, Krog pad en
Der.
Fijacion, f. Fastsœttelse, Bestem
melse, Tilsœtm'ng, Tilferelse; Fast
gieren ; Styrknen, om flyde-nde Ting,
som gieres faste (i Chemien).
Fijamentc, adv. fast, ubevœgeligt.
Fijar (en) v. a. stikke ind, inddri
ve, indramme, gjere fast; fast
sœtte, bestemme; giere sliv, fast
(i chemisk Betydníng); tilfßic en
Clausul; bestemme forud; fijar
los ojos: fœste этапе pad . . .
Fijarsò, v. r. nedsœlle sig; sœtte
sig fast; beslutle sig, bestemme
sig til noget.
Fijo, ja, adj. fast, ubevaigelig; vis,
bestemt, fastsat.
Fila. f. Rœklce, Rad, Geleed; cabo
de fila: Fleimand; en Шапки,
 FIL, 2
rtrkkeviis. A I Uêofal: de Vises'Steen; (fig.) en
Filamento, m. дм Тгеи!‚ ­ I vatlskeligßpgam Nagel; вот-панд
Filantropia, f. темноватым. 15139159 маге. “« М'“ »­HÍ'I‘ '
Filántropo, m. Menneskeven. И“ 'i Filosdîhryv. a. philosophere, шт—
Filarete', m». эпитетам (paa '7;‚ og tale grundighov'er рыть
at ïSkíb). .i Ш" д s: г-тже Мыши: agere Lœrd «dei»v
Fliâstïca, f._ Kabelgarn. Y.. уже (165! i“ ~’» J- n" УШИ
Filatelia, f. unyttíg Stmk, Passíar. Flosoñn, f¢‘\Philosophíe.
Filafero,‘m. Ргагтауе‘к‘" ‘ ‘›"›=’ Нешто, ca, на}; philosophísk.
Filaudia, f. шепни-иудеи. Filo'sofo,«m. Philoxophí i fning.
Fi'leiio, na', adj! oiled," Медиум], Fíliraeibn, f. Filtrering, Silea, ’Sie
Filete,
qoindegtt'g.
m. мыН"Spil »""
(ombord‘ ­ iSki
“l гимн ,v9-*a fil!1'ereg"sile}\síe. Ii»
Fll'ro, m5 Sie, эдаким '(Sileklud),
be); Руна )'Srìoŕer, Каштана fftil F""re.rpapir, Fillrcrpose; K L»
Шагает, Listoïerk i сит/тет; "\ дышат: i' ' ‚аи
1'­`ilńte.".“r;y v.’ á; тете! Snorer: ' Рй.п‘›гйа‚*‘|’$‘ Bord,­ Угу/пазе.
Filiacion, f. el Barns Herkomst; Fimo, m. zMenneskeslmrn. ‘
вашим: [ndrallermg og 'Signa Finmx. Мертвы, - Biennali, Hen
lement ; Adoption, Oplagelîse* i Barns sigl; OplssníngyUdfald, нашему;
m* `\ i"‘\l‘ i ._lulln'lp :'l',
poner. fin: спаем/“угон; dar fin
Filial'adj. m; f. barnlig. à` algunaioosa: fatal/“are Noget'y
Filiar,\v. ‘a beets/eis?" Herkomst. dar fin de alguna'coéarforlan'è;
Filibote, m. Aet ши- Favtm'v ikke odelœgge Nogal gamine; зеетЕпь
overfloo lenderssmrrelsex» г den pad det;“‘al 'Iin‘ se cantam
Filigrano, f, Traadarbeide i Gala;­ glorin : naar man ‘har венскими
All '-‘llvad der“ 'er f flint, nel' og'l nyu miem Maìe1VioloNiaNal>fìm еде—ч
delìgt wrbeídet.'vv П
' ~" '­ ‘ “Y” delig,­ env'íìnfpor Íih ¿o por iin
Fililiyril. теплее, Nydelighecl, Ymte. y postre: endelig, sluttelìgew tile'
Filis, m. Мчат, 'danneb vVues-en, вши; con el`fin\: ‘fwat'g've'fdeh
ìŕ'rille,"'Snu'rg'ïv A" Миш man ‘ta­~ Herìsígt all т М“ ‘7l \9~[Dedle?
ler og foretager “у: Slags Legami. Finado, lda; adj. & s. егерем
Filisleo, lea, adj. Шаг; umaallelíg,` Final, adj-"m, Методу, 'elidtelùj
sdm ‘ maar,l Sluiter. .Hmm
притрите, legi/lefmp'emoessîg.l`
Fillos, m. "pli Swgs fPamleltage. Final;l m.'\\Ende, вшита; 'por fi
Filo, ‘ш. 1.5пде‘еие7‘1дипт, som cle-f nali: -endeligç‘~>.‘~Jlu,t¥ell"y“Vi en'afìn: '
ler en Gjenslarld t' lo lige вещ Finalizar, V. a. endegsltltte; .fluw
Líg'evœgl 1À идем; Eggen раннем впав. ai', ч r а "., ‚ш _ „мы
Каате ;"31г1дпфеп‚‘ Showing?? ‘dar Finalizar, v. n. ende, lago Ende.
unfiloá'lä'lefngna, ту.) шут—х Finalmente; adv. стенды, уже.
le; emh'ovar 1‹›$‘1-пШоэ:›Ьешуе teligen, шиши“ тип Мн
S'karplve'deìtî, slave; my.) тата Рйпатеатейдщ paa en лён, net,
Waiver-'og “техотдел. ‘ nydelig Madden* atitìytygalalnt. ч
Filologiaf'f. шт i de тетю V1' РШШЁ‘Ч’Е Ш‘дге. ‘VN . . П и
деткам, Philologie узртукътеь F-inarse, v.“r.‘\begiœre, еще hef
«_,­\­­\
sltab; отлаживаете. ` tigt, dee af Вмещает палит
Filomena; f. Налетай-д omkom'me, 'romane' мету: ’fw ч и
Filonio; m. владеющие; sevnbrtn Finoawfn Hypothek, ‘Pana-1
Wd@ Мщдддчм ‘п ‘l r 01.1"' ‘ ратью, а'дгг‘тпдгд'зот oirkelig
Filopo's,ń1. Ы;'11аусуат, udspœndte m' tt'l, fnrhaanden. V l МИН
rœkkeoiis for at fange- шиш гм ГНШг‘а’, 1? атм; Fuldkommen
Р11ове‹1а,“г. 'Slags Halosilketßi. had; nadeligth ;"'Ver`|„1katìsbeeŕ¿s­­
Filosofal, adj. m. f.'bruges~'kuïn i m'ng, Smtgerj кинет: тетива,
увидели; Ta't'emaadle :"p'iedra Ifilo- ‘i Шумитеу'тдеф Игната, диете
ъ lll .|:` :www: Щ ‚Ш el.“ шт; и
,.f' .гщ . .n'r :im i’. но
\
 “ё: 2äës
Fisico, ca, ad'. мути. ‚
Heftighed,"
galante fît-rilievemaad
Manerer' Gage F НЁМ! t,
Изгочовяаг гд'йудгд-гдда Кидать
Gunstbeviisrtin .` " ` ` ' дм ‘ det’ organiste». Legemes тещ
Fingid*'m‘ènte, абак. paa ea for Fis`o`nómia,
Bèskrivelsa, f.lLaird
Physionomie,
лег-от.“ ' An
ат} ngeret Mda'de. ` ‘ "" ` `
Fingidor. m. En, som forstiller sig. sigtsdattrìelse ; Künsten' af Атташ
trœkketie `­at famme ЩИ: de Beskajtd-I
Fingimiento, m. мнимом
Fingir, v".v a. тиши; sig, (ихние fenheden af el Menneskes таты"
sig'som; foregivè", opdigte;` op Fisohomista, ail тратты, ‘am
‚мае, opspinde (вп Usaŕtdited); ef som" [оттает at «шум лизать:
tergjai'e, врет пе. " ` ` ' trœkkene. " “’"
Finîquito', m. Afs щиту af en RegT Fistol, m. aygtig, behœndig Spiller.
nin j штату Qaitteriag. у Fístoia, f. Slags`Saul,'Saar, тлен
Fi nga, ad'. lilgrœndsende. Fistliia, t'. Ref; Ctmàl; тираде;
п" Ёмч'
Fi Ai_to,'ádj.'eruit, летела!) tile'ndc «i Нута/Шт," V. fistota.
bragt, bestemt. ' ' ' Fito, m. ставите: Grtendseskjel.
Fino, па, adj. [tim tynd; Ми yp Fiàcaniente, adv. svagt, мы Kraft.
‘perltg i sesta ‘s’; шалит; Мид— Flaco, ca„adj. mager, tet*,’afg?il­`i
фёёп,‘
dàńñe't, staadlta
gallant, lig, ` змеи,“ trae; g let-1 (fig.) .mag .èmœgtenrte, ade»
treflìigfforbindtlig, Kraft , ski'obelig `,"""mdrigelñ1ldí
fgrekom'mende. ’ ‘ "" 'ufrugtbar _'ont Jordaan), shaikk'tf't,
F' ma, стащил, Firma; Friv soigteade (от НийбттеЬеЮГЬё
щде1зе„(!от‘2\тг›дщё’ трат, Ещё. e'e'tf un Heco servicidf" gjere En
Fjrmatn'ento, d m. Himmelhvœtuirtg, eri’sletßfjeneste.` ' ` ‘ "‘
Firmamentet; Шиит; ’Para'diis ,­ Flageläcion, f. Kagstrggning, Piate _’
Statie, `Ur'tderstette'lse.` ' тау:- ‘ - ' тамаде.
Firmante. 4p. ’ ä." Fl'dgelo, m. PidsltA Soebe; {fig} Lä'n»‘­'
derskrivende, den,de firmar: un
'sömvunde'rskri
Flngicioso', è'a. ‘tidjßi'astefuld for’
ver. "" ` " brydersk.' ` " " '"1' [de
Firmar, v. a. underskrive, under Flagrante, adj` glimrende, faaktert-‘t
tegne; факт/те; n`0` estarmp'ara НЕЁ-Ы: v. n. ума/щ типе/мне;
firmar: ikke vœre istanti` til.’ ‘atl Наташе? зажимами, шин
underskrive; (ft .) eœr'e `b_er1_tïs`et.'I . ‘ м i. ` ‘,i' НЧ“,

Firme, adj. т. fast, s'tœrk’,"'sfo­­ Flar'near, v. n. skjevre (om Seil

mz,- Мата,
haflig, maig;l
urokke at; уestar
my.;)firinet
Эмме Flämul'a,l
sdm ikke lìaòe faageleintQ. “5, _
i'. Vimpel."
modstaae: estar firme en: «Bière Flanco, m. Siae, тетке; fiancoè,
bestemt paa. " p`lT §ideme pact et
ту), "Fl'anquéa'r,"‘\"t."àiì Stab. Или.
best'rgge, aœkke
и

Firmemente, ady. fast, нашла/

Firmeza,'f. шиш, Solidiiet, 'Va fra' Sider't [am 'Fœstnir'tgsvœrláe
мани; Bestemth'ea, этана/Вду Flanquèàr'se, v1 r.' диатез sig,'fo'r­~
ded, Sikkerhed,l firrneza de áni ` хвате sig peaèlpi'is (om Fœstrtipgsà
vœlrkèyvn i ­ . i .t ,m1 l.
mo: гамму. d
Fiscal, m. ’Statsanklagem en.,` som Flaqlleär, V. n. blive snag;
сметут en Адам
‘ i
ïòr`. t en
‚и
slet
~ i’
tatie sit Mod; valélefmartg'le
eige ade# `Modstand; 'ölive“eftfér`l
tilt
andlin'g.
rigenera, f Stags Hyatftsk. laden; 'skjedc'sle'sf sòœkkesf fdtdçì,
Fisga,'f. Sags Harjmn; ‘(fig.) Gri ‘ alive afmœgtig. ‘~""".
I"isg`a'dor,
masse. sa, s. Spotter,
’ ` ' Броне/"цуг. Fiaqueza, f. Magerhed, Svaghed
ЦЕНЕ/16136; Skräbeligltcd, ' ‘Hari .
Fisgar, v. a. spotte, [отплата " tit от onde,- `Ufo't»sk'ttmmenviar’
Paatrœrtgenhed, Lyslv lit штате ;
Fis'gon, na, s. fjsgadòr." "
Пара}; рифт. ‘,w’ ‘ " ‘ " (fig.) Elendighed, купцу, Ifl'oïlj
 FLO
no mostrar flaqueza: ikke oise
Svaghed; sacar fuerzas de fla
queza: gjare enDyd afNedven
dighed. _ [ven).
Flatulencia, f. Opblœsm'ng (i Ma
Flauta, f. Waite; Stags hottandsk
Skib.
Flautado, m. Fteitetoner i et Orgel.
Flautero, m. Fleitcnist; топе/а—
brikant.
Flautista, m. V. [lautero
Flevo, va. adj. gunt.
Flébil, adj. m. f. sergmodig, lrist.
Flebotomar, v. a. ,aarelade
Flebotomia, f. Aaretadning.
Flecha, f. Pitt; (fig.) Uroe, Smerte.
Flechador, m. Вин/купе.
Flecliar, v. a. skyde med Bue; (fig.)
forurotige, skaffe Sorg.
Flechastes, m, pl. Vevlinger (i Van
terne paa et Skib).
Flechazo. ш. Pileskud, Skud med
en Bue. ' [forfœrdiger Pile,
Flechero, ш. Bueskgttc; en som
Песо, m. Frgndse. [.lern.
Шевели. Tendebaand af Trœ ett.
Flegma у Flema, m. stimet Vœd
ske, Sliim; Rotighcd, Kotdbtodig
hed, Phlcgma.
Flematico, ca, adj. slimet, forsli
met ; (ftg.) phtegmatisk, rolig, kold
blodig, langsam i sine Foreta
gender. [мы
Flemoso, sa, adj. stiimaglig, slim
Flemudo, da, adj. bled, btodagtig,
tangsom, doven.
Fletador, m. Befragler.
Flctamenlo, m. Befragtning; carta
de fletamento: Certepartie, Fragt
brev, sont indehotder Belingetser
ne for en Fragtslutning.
Fletar, v. a. befragte el Skib.
Flete, m. Fragt, Fragtbeteb.
Flexibilidad, Г. Baietighed,
Flexible (à) adj. ш. f. boietig; (fig.)
eftcrgivende, foielig, smidig, tjenst*
vittig.
Flexion, f. Raining. [toi.
Flibote, m. V. ñlibote,Stags Far
Flibuster, m. Seerever.
Посадит, f. Besœtning af Ртуть
ser. . Floretista, m. Fœgter, ngternester,_
.Flogisto, m. Brtendstof.
236 FLO '
Flojamente, adv. tangsomt, trœgt,
skjedestest.
Flojedad, f. Svaghed, Langsomhed,
Trœthed; ту.) Skjedestoshed, Do
venskab.
Flojo, ja, adj. beietig, stap, bled;
svag, uden Kraft (om Viin); (fig.)
skjedestas, Iigegytdig, kotd, abe-
kymrel, doven; vientos flojos:
(lau, штабу Vind.
Floqueado, da, adj. besat med
Fryndser.
Flor, m. Btomst; (/tg.) det Redste,
det Forste, Kjernen, det Udvatg
te; Uskyldtghed hos Fruentimmer;
List, Rœnke: Bedragerie i Spit;
Glands, Pragt; ­Galanterie, Smi
ger; flor de mano: kunstig (for
fœrdiget) Btomst; perder la flor:
ишемию; quitar, llevarse la
flor: lage det Bedste af Noget;
á flor de: horizontal; estar en
flor: staae i Btomst; tener por
Лог: have for Vane; caer en flor:
doe i den btornstrende Alder. j
Florear, v. a. pryde, pynle med
Blomster; svinge Kaarden {Наст—
den, som om man vitde stode tit;
binde sin Modstanders Kaarde
(Fœgterudtryk).
Florearse, v. r. bruge Omsveb,
nndslaae sig.
Floreccr, v. n. btomslre, stade i
Btomst; (flg.) поете iAnseetse, ше
rei Vœlten; vœre kraftig, have
Energie.
Floreciente, adj. (fig.) btomstrenvde,
som er i Anseelse, i Vœtlenf.
Floreo, m. Svingen mcd Kaaran
iHaanden; (fig.) Tidsfordriv; Smi
ger.
Floresta, f. Lund, Skov, Lystskov;
yndigt, behagetigt Sled; (fig.) Mas
se af behagetige, впишите Ting.
Florestero, m. Forster, Skovfoged.
Florete, m. Ftoret, Slags Kaarde
forsynet med en Knap paa Spid
sen )warmed man lœrer at fœgte;
Fœgtning med Floret; et Slags
Líintei. [sler.
Floretear, v. a. smykke med Blom
Floridamente, adv. blomstrende,

FLU
paa en pragtfuld, brillant Maade.
Florido, da, adj. blomstrende; ud
segt, udvalgt, ypperlig; (fig.) klar,
mild (от en smuk Dag); elegant,
hei, blomslerprgdet (om en Tale);
dinero florido: klingende Mynt;
pascua florida: Palmesendag.
Florista, m. f. Blomsterhandler,
тетям/«штат, Blomstertegner.
Florin, m. Gylden (Slags Mynt).
Flota, f. Flaade, Samling af Ski
be; (fig.) Overfledighed, Mungde.
Floladura, f. Gnidning, Friction.
Flotante p. a. adj. flydende.
Flotar, v. a. gnide.
Flotar, V. n. flyde.
Flole, m. V. flotadura; à flote:
flydende.
Flotilla, f. liden Flaade, Flotille.
Fluoluacion, f. Belgernes Ветв
gelse; (fig.) Ubeslernthed, Vahlen.
Fluctuante, p. a. dr adj. urolig (от
Bolgerne); (fig.) ubestemt, vak
lende. -
Fluctuar (en, entre) v. n. vœre от—
tumlet afBalgerne, kastet hid og
did; vakle, true med Fald; (fig.)
поете ubestemt, va're vaklende,
vaklc.
Fluctuoso, sa, adj. urolig, [отто—
liget, bevœget hid og did, omtum
let af heftige Bevœgelser.
Flueco, m. Fryndse; fluecos, pl.
@ienbetœndelse " Folladas, f. pl. Kager i Form af
Fluidez, f'. jlydende Tings Beskaf
fenhed.
Fluido, da, adj. flydende, rinden
de; (fig.) flydende (от Still, Skri
vemaade).
Fluir, v. n. дуде, rinde; (fig.) rin
de, henrinde (om Tiden).
Flujo, m. Flod, Ha'vets Stlgen;
flujo de palabras: Strain af 0rd
(gode Talegaver); flujo de risa,
de reir: Lyst, Vane til at lee,
Skoggerlatter; flujo de sangre:
Btodstyrtning; flujo у reflujo del
mar: Flod og Ebbe i Havet.
Fluvial, adj. ш. f. af ferskt Vand,
som herer til Flodvand, Stram
папа. [Korl).
Flux, m. Felge, Rœkke, Suite (om
Fluxibilidad, f. V. fluidez.
vFOL
23,7
к;
Fluxion, f. Flyden, Binden,
Foca, f. Sœlhund; Havkalv.
Foco, m. Brœndpnnkt, Focus; Fok,
(Slags Seil); Taphul i Tammer,
Trœ. [poreus.
Fofo, fa, adj. bled, svampagtig,
Fogata f. klar, lysende Ild; (fig.)
Hede, Brœnden i Ansigtet efter Ny
delsen af stœrke Drikke.
Fogon, m. [lds-ted, Slcorsleen; Fœng
hul paa et Gevœr; Skibskabysse.
Fogonadura, f. Sled paa et Dœk,
lwor Masten sœltes, Fisken; Ud
fyldning med Klamper eller Ki
ler rundt ontkring Masten foral
den kan stade slet.
Fogonazo. m. Flammen af Fœng
krudtet paa et Gevœr, som af
skydes. [hed, Opfarenhed.
Fogosidad, f. Hidsighed, Heftig
Fogoso, sa, adj. (fig.) hidsig, hef
tig, voldsom, opfaremle.
Fogote, m. Rriisknippe.
Fogueacion, f. Folketœlling.
Foguear, v. a, afskyde et Gevœr,
en Kanon, [отв rense den; op
varme ved varme Omslag.
Folgo. m. Fodpose. Шоу).
Foliar, v. a. foliere, paginere (en
Foliculo, m. Freehuus.
Folio, m. Blad, Side i en Bog:
Pagina; al primer folio: ved fer
ste Hiekast.
Blade af Tœrtedeig, af Butter
deig.
Foliage, m. Lev paa Trœer; Lev
vœrk i Billedhuggerarbeide; (fig.)
Flitterguld , falskt Skin, falsk
Glands.
Follar, v. a. blœse med en Blœse
bœlg, udskjœre iForm af et Blad.
Follarse, v. r. slippe en Vind uden
at det heres.
Follero, m. Blœsebœlgmager.
Folleto, m. Pakke Breve; Bulletin;
Flyeeskrift, kort Skrift uden stor
Vœrd.
Follon, na, adj. erkeslos, doven,
skjßdesles; listig, bedragersk, feig.
Follon, m. Ila/fet, som springer
uden Knald; Vind, soin slippes i
Slilhed; nyt Skud paa et Trœ.
 Kl ’ j'.

F0‘N 1 îëäs ‘Ьб'н

Folloneria, f. List,
` Skjelmstylkke,
‚ .f l. .
' Fontanche, ‘,m. Baandsleife ‘paa
slet ‚ Opfarsel. ì Damers Hovedpynl.
-Fomentacion f. Omslag. lFontaneria, f. Vandledningskunst.
Fomentar, v. a. varme, holde farm; Fontanero, m. Vandlednings In
„щите, styrke ved Omslag, (fig.) specteur. , . ‚‚ _ [xpryáeL
umlerholde, pleie, begunstige, be Foque, ш. Fok (Seil ved, Boug
skylle, understolte, opmunlre, sœtle Foragido, da,I adjelom En, sont re
Mod i'. h ver i Bjergene; (fig.) forbrydersk,
Fomento, m, Varme, sommari [ат/ш. _ к rentmed.
„тащи, Skjuirm, Ly/e,., дохну:— Foranoo, nea, adj. ,n амины,
».telse, sow maag/der; Nœring, son; Forastero, \a, adj._ тащишь,
„шиш-‚Лёт; som underholder en fremmed; fig )` sontstaaer,_uden­
‚Шашни (fig.) Statie, Beskyt for en_Sag, er ubekjendt med en
l vielse, Opmuntring. , Forastero,
Sag; ikke m.
henherende
Udlœnding,
til en
Frem
Fómcs, m. head der (эр/липнет,
...amparan iüskynder; fómes pcc „щ d. , ‚ „. ,
ußati: naturlig Hang til Ondt, lil For ante, m. Seerever.
‚ш, onde Begjœrligheder, Forcejar, vv. n. anstrenge sig Ifor
Fonda, f. Vœrlshuus, Кадета“, `at forsoare sig, for al slippe les
: Hoiel. . д ‚. _ [grandes: (fra el Slagsmaal); (fig.) mod
Fondable, adi. m. f. som lkan ud „завис sig heftig, modsige.
Fondeadero, m, Ankergruna. _Forcejo, m. Anstrengelse.
Fondear, v..,.a.\,kasle ngsioçl iHe Forcejon, m. stor Anstrengelse.
..oet, for al undersege1)ybden; ,in Forccjudo, da, adj. нищим/ну,
„Чите, efiersee el видит/т; орт haandfast. \ ‚ ,
tage af Vandet, hvad „denhar Forja, lf. Ilflsted
“паштет; Smedenfor en Guldsmed;
v(lîhvlndling at
v „мате: nedsunket; (fig.) undersege
ne marie` grundigl. l , _ Учгдад‘ш
smede). ты ЗИМЫ К.
__ .t"
Fondear. v. n. kaste Anker, .ankre
Fondeo, m. Varers Bortsluoning, ,nen Ophavsmand, Opßnder, ar
„Flytning i et вышит for at зад‘ . im n 3 `
kunne inquirere Китаец, Inqoi» Forjar, v_. a. Swede,- ту.) opdigte,
ojo/inde, opiœnke ‚ paadigte.
ì, sition, (som foretages af Тещи—
—\ИЩ3)-‚ ï.. х \‘\\ :Forlon, m. en шиш Vogn. Ш
\\ их; ,Heur
Fondista, m. Hoteloœrl, Выдать Forma, t". Form, Skikkelsehßigur,
Fondo, m., Шпиц Grund;,.ngde.; „Джаз gw Model ,­ Skrivemaade ,
штатами И! щит; ‚Вила! i ‚дымит/г, Haand; hombre, de
„Тег; души-щита “Ат Fer* forma: Maud af Anseelse, af Be
stand, iVidenskáber ombre-l de „тащу, ofFortjenesle; no ,hay
Arionda),- Репаезтщ еще; .Ede forma ,defvivir cop ,este hom
,am штанам, .et Corpss Heide , ‚те: del. er ikke ',maligt at Illeve
. ища! адГоЦс); dar fondo; laaste ¿ned gelte Мышцы, der' , eg, jin
Anker, ankre; echarUà Hfondo: „igen Udkomme med dette AMenne
bore i Grzmdi, «à londmady„anun-4 `skel .‘‚ . \' l . ‘Il

туг. днище. .f #www Ергшасйощ- .f­ ‚Цитат; .FefÍm ‚

„мы fondo: gaae tilbunds, syn ‚мешает. таит; Алеше. Соп
ke (от selbe). ._...Iaap зггиссбор.‚ u д . _
Home, adj.._m. f. bled, suamget, ,FermaL ашшщг f», Готтяёдумдд
.EçpiL,.m`,Trn§L iii. at [уме ,Yami -_t_rykkelig„ bestond; alvorlig, ikke
щ gaayandfadeae отита ‚@ etSkib. .Formalidadni
__’..lt'lbeielig ‚Минами. . Neiße
til Spay.
Èoneado, m. Gro/legraoning, Graef
‚чеканить . lill йодом, ' .Hofmeïelßtmálnrmrie f
Fontanal, m. kizàè'rigt"sièd. ‘ Alvorligked; Rettergangspraœis,
 tra
»du .rikimilsvu 'n". sa i .
est“,
‘Í 1 ‚ ч '5M
«AÈÉA n
,
к ‘ns-i'

_1. Femenina-_ »ed Rettergang.; щ Fortachon, na.,` adj. 6r .s~. шт,

Formaliznr, v. а. убое Noget ­Form, haandfast; slœrk, ltaandfast Мата.
«Skiltketaer bringe Nogel til Fuld Fortalecer, v. a. styrlce, forstœrke;
­ -kemmenhed` ‚ » , Aq, »I befœste (en Bye, en.Fœstning_g¥e.);
Formalizarse, v. r. opholde sig t over шире, „ bistaae , beskytte; . traste,
Nagel, tage ilde op, blive stadt saette Mod i. [Befœstm'ng
01101’ МЮ“- \r ‘sr-.Auf su Fortalecimiento„~ m. Ferstœriming,
Eœmalmente,..adv. типами,“— Fortaleza, fwKraft, Styrke; Magt,
trglckeligt, tydeligt; efter Formen, Vold; Mod; Fasthed (om en ,-Fœst
[огтеш ‚ Щ. Ш .o 1:"1' ning, en Bye, en Plads, som `ved
‚ Formar, v. a. formeVdanne; sam Betiggentzeden er gjert „слаще
..m&n§œtla, bringe доте”; frem- м lig),;»,Fœs-tnmg, „бедные: Slot.
bringe, skabe, give Tilvœrels'e,\ for Fortcpiano,m‘Fortepiano, Piano
«чтим; твид, indiens.; (tiendan forte (mus. Instr.) .. . , ъ ..
же, „тимус, anderoiseay formar Fortiñcacion, i..,Be/‘œstning; Невзг—
А 1анн.‹205шщЬкеэ z. darme Задаете, ningsvœrlt; Bcfœstningskunst; Stet
, ._‚ forbedre dem; formar queja; brin ie, Understettelse ;. .fortiûcacion de
. geen Klage fornrRetten; formar . campaña: Befœstningaf en Leir.
аммиак: tate lydetigt., ' Fortificar, v., a. styrke, befœste.
F ormejar, v. a. bringe мы Orden, Forlifìcarsc, (en) v. r. befœste sig,
y,lminge enhoer Tingpaa sin Ptads . forskandse sig. м _ ‚
v (bruges-meest om Skibe). л ц Fortin, m. liden Skandse. ‚
Formidable, adj. m. f. frygtetig; Eortuitamente, adv. titfœtdigniis,
“$107”, lyk, ийуо'е. l »‘,;j\'­(;'| uventet. [tet, nformodet.
Fmämidoloso , Asa , adj. -tfrygtsom , FFortuito, ta, adj. тлеют, шлеп—
\ bange; frygtelig, forfœrdelig. Fortuna, f. Lykke; Slçiœbne; H_eld;
Фетиши, nhHugiern, Slagjem. имение: Tilfeelde, Lykkatrœf; Held
Fórmula, f. Formel, Formular, Re i Spit; ­hombre de. fortuna.: en
gel, Forskrift. , и, ‚4 Manel, som Lykken har hœveti
.Fornelm fm. Кишат, ,Eyrfad „Veiret; lance yde fortuna: Lyle
Fernicacion, f. Utugt, Hoer, Ho ketrœf; por fortuna.: tykkeligviis:
..«eeria,«,­ i, .­ . probar fortuna: friste Lyklcen.;
Fornicador, ш. Настигли Eorzadamente, adv. med Kraft,
А Еошйсаг, v. a. bedriee Heer. «1. . ‚тещ Votd.
Furuìoario, ria, adj. utngtig, Formado, m. Gateislaoe.. n.
ukydsk. ­ ч nlfast. Рощи, v. ai ищущими, .op
Fornido, da, « adj,y Istante, “щепа `brrelske med Void; indtage enPlads
Fomitura, f. Fernand af Typer i med Magi, med Storm, traenge. ind,
.et Bogtrglslcerie; Ammunition', for ­ t-rœnge igjennemwoldtage en Quin
. „ш Soldat` ;,Krudthorn,»l тащат. дерму.) nede, tvinge.
Forzosa,` f,~ Nedvendighed..` „м .
Foro, m. Retslocale, Retsslcranke.
l’ol1'age„­.m.­ AFormage, iFolter, for
Рогтэатете, adv. nedvendigeiis,
ату :núms Hosted Имеющему; aandgaaeligen. ...‚ [gaaelig
(fig.) Overfledighed, Щетину i Forzoso, sa, adj. подведет, 'aand
Quan-(lod af, отдает Tine... . 'Forzudo, da, adj. stœrk, haandfast.
штаты. падала paa Foura Fos-ar. v..a. grave, opkaste en Grao,
n ватт. дети: Родам «m- .-„ omgive med en Grad,... „[geme.
Een-rar, v-...a t fore, ела/ать, (от Fósforo, m. Phosphor, tysende Ц—
-.Kiœder;) forrar un navío: gar Foso,m. Grao, Grube,.Hule; Graft;
nere,­.et .Skibf!\(beklœde et Skib Grao, opfyldt med Vand, Morads,
indoendig med Planken) ‚ › Sump; Fœstningsgrao. w.
Form, mi \Faer;,.(lnderfoenn f Gar Егасазаг, и. п.„у‹ше istyklser, knu
nering (Beklœdning) i et Skib. ses; (fig.) forsvinde, forgaae.
 FRA
Fracaso, m. Fatd hvorved Noget
gaaeristykker; (fig.) Uhetd, Ulyk
ke, Undergang.
Fraccion, f. Bryden, Sonderbryden;
Brok (i Regning).
Fractura, f. Opbryden; Brad, Been
brud; Indbrud.
Fracturar, v. a. brœkke, фате, be
virke et Brud, Beenbrud.
Fragancia, Г. Forbrydelse, som op
dages under Udferetsen, frisk
Gjerning,
Fragante, adj. ш. l. veltugtende;
coger en fragante: gribe En i
frisk Gjerning (in flagranti).
Fragata, f. Fregat (Krigsskib).
Fragatin, m. tide» Fregat.
Frágil, adv. mf. skrabelig, let at
bryde, brœkke i Stykker; (fig.)
henfalden, forfalden; uvarig, ube
standig.
Fragilidad, f. Skrebelighed, Skjer
hed; Svaghed, Hang til Synd, til
List; Forgiœngelighed, Ubestan
dighed.
Frágilmente, adv. skrobeligt, for
giœngeligt, ubestandigt. [ment
Fragmento, m. Brudstykke, Frag
Fragosidad, f. Ujevnhed (от en
Vai), Tykningen i en Skov.
Fragoso, sa, adj. ujev'n, bakket;
brusende, steiende.“ [Ну/9:3.
Fragrancia, f. Vettugt; (fig.) godt
Fragrante, adj. m. t'. vettugtende.
Fragua, f. Smedie; (fig.) et Sted,
hvor man forarbeider, smeder No
get; volver una obra a la fra
gua: (fig.) omgjere et Arbeide.
Fraguador, m. Smed (fig) Rygte
smed. [op/‘inde
Fraguar, v. a. smede; ту.) opdigte,
Fraguar, v. n. forene sig, forbín
de sig (om Kalk, G-ibs ya.)
Fraile, m. Munk, Geistlig.
Frambuesa, f. Itringebœr.
Francamente, adv. œdelmodigt, ri
geligt, oprigtigt, aabenhjertigt.
. Francatura, f. Contrasignering.
Frances, adj. & s. m. fransk;
Franskmand; det franske Sprog;
á la francesa: efter fransk Mode.
Francia, l'. Frankrig. [rig.)
Franco, m Franc (MyntiFrank
h
240 РВА
Franco, ca, adj. œdetmodig, libe
ral; fri, befriet for; oprigtig, li
gefrem, frimodig.
Franela, f. Flonet (Stags uldent Tei).
Frangente, m. uheldigt Titfœlde,
Hindring.
Frangible, adj. m. f. skrebelig, tet
at brœkke, let at knuse. ~
Frangollar, v. a. (fig.) faske, giere
Noget slet. y
Frangole, m. Balle, Pakke.
Franja, f. Fryndse.
Franjear, v. a. besœtte med Frynd
Set'. '
Franquear, v. a. undtage, befrie
En for Noget, forskaane for; give
Forrering; bortrydde Hindringer;
titstaae, indvilge paa en liberal,
œdelmodig Maade; teslade, skjœn
ke en Slave тише”; Ггапчиеаг,
las cartas: frankere Breve.
Franquearse, v. r. let og gjm-ne
feie Andre i dores anker; (con)
aabne sit Hjerte (for En).
Franqueza, f. Fritagelse, Frihed;
/Edelmodighed , Rundhaandethed;
(fig.) Ligefremhed, Oprigtighed,
Frimodighed , Aabenhjeriighed;
con franqueza: frimodigt, aabent,
aabenhjertigt.
Franquia, t. bruges kan i felgen
de: poner en franquia, estar en
franquia: gjere sig seil/œrdig, vœ
re seilfœrdig.
Franquicia, f. Fritagelse for et Paa
lœg; Fristed for Forbrydere (isœr
i en Kirke).
Frasca, f. Blade og Grene, som
falde af Trœerne. [horn
Frasco, m. Flaske, Bouteille; Krudt
Frase, m. Phrase, Talemaade, Sœt
ning.
Frasquera, f. Flaskefoder.
Frasqueta, f. For'mramme for Bog
trykkere.
Fraterna, f. streng Irettesœttelse.
Fraternal, adj. m. f. brodertig.
Fraternallnente, adv. brodertigen.
Fraternidad, f. Broderskab, bro
derligt Fat-hold, broderlig Enighed.
Fraterno` na, adj. broderlig.
Fratricidio, m. Brodermord.
Fraude, m. List, Bedragerie.
 PHE ЕЁ?! 'Pill
Fraudulencia, tlv; fraude'. "ё madsœtfe ' -
Frandulentamente , a'dv. pau en Frente, adv. v. en trente. ‚ ‘ ‘
bedragersk Maude; Frescachon,
Fresa, f. (оп/“30971`
Frentero, m.' m.Pardth
[risk-Brise,
" " так:
(for y
Fraudulento, ta, adj. bedragsrsk.
Fraustinaf, f. Истребите, Намети.
Frazada , f. Sengeteppe, j театре. Ргезсатепш, adv. Мену, ,‘
Frecuencia, i. Gjentagelse, Hyp ‚ nyligi; (тешит, fungi, ne" ' stel:
pigheet. ,Fresca ca, муфт lqblig; frisk,
’
Frecuentacion, f. джиу Отушву ‚ nye;‘(ßg.`) {Не , пот‘ Ud
med En, 'ligppigt Вашу hos En; i seende); munter, opreint, душу;
hyppig Gjentagelse, ‚се/рту: Brug. .f nbehagelig, modbgd, ; rede ,
Frecuentador, ra, 5.1%, som hyp- -‚ rolig; beber fresco: мы ‚
pig beseger ‘en Anden, som ‘hm’ 1 ту.) leve' sorgfrit, uden al' теме
jevnlig Omgang med выпав”. paa Fremtiden; _dinero fresco: '
_1"ге01ютаг, v. a. besagte,` besage Contant. _ [La t;
ofte; omgades jevnh'gt med вп; ‘Fresco, т; Xjelighed, [risk: [da у
komme ofte pau et Sled; gion Frescos, nu, adj; fris'kt, sumti' (enr
tage flore Gange. y Udseende). I
Frecuente, adj. ш: il." one, орете, Frescura, f. Шалфей, ;
Ьуррёу; gjenlaget. A' ’ тэта; Lwnghee i' Pam; Ilot` _l
Frecuente, adv. V. irecuentemente. машут, канут, surgiesen,
Frecuentemente, adv. ofte, hyppi ту). ulvungent, frit Vœsen; М—
gen. ' ‘- ­ hed, Ритм, Ufbrskamnieniied;
Fregado, `m. Щемит“! Vaak вершине, ETlerladenhed'.
пену, Opeask; летнее Handel. Fresno, m. Asketrœ. l
Fregar, v. ­a. sluwe; vas e, opues Fresqaiee, m. s. dim. de liesse;
ke Kjokkentßiet. ` Мэн Mee. _ ' ' "
Fregatriz, i’. Регионе, Vaskepi-i певцам, adv. genetic „укус, for
ge, Kjakkenpige. ' \‘ ganske kort siden'.
Fregona, F. V. Нефти. f-_» Premi, f. Meg; Врат af пыж-“1 l
Freidure, f. Stegnnig. т \ 'n Frezar, v. ai. (от Dyr)l ‚еще s'it
Freir, v». a.sle'ge; fraise-de caber: Steam. “i [sig ритм-е:
omkomme» af Hede; freirseln a Friable, adj. m. f. sont let lader
alguno: spille En e0 Pieds: _ Frialdad, i. Kulde, Кит i [де/Реп;
Frendiente, adj:` m. ñ ту.) sven kate aniighed ищут): ту.)
Кишат, brydw; brœklter август. Kulde, Ligeg ММ, Lim snm',
Frenesl, m. жившее; 019.) м hed, lil'ang4 vpaa Yirk'so led',l
serie. "" ­ д‘ Dumheólflllforskœnmenited, mail
Franetico,~ ea, adj. тонну. '3 hed; flaue, dumme Indfalili.'
Frenillo, тж Tungeûaand', Mind Нижнее, ‘advjpßgj воща; lige
kurv. ggldigt, внушите, daim, litt
Freni», m'. теме, Твтте, Teile; leriigt’. j
poner tiene: lœgge Temme pea, Friatico, ca, adj. kuldskjœr; Mg.)
titbageholde, ниш-жуем. f dum, между, леи. h' '
Frentaza, i. stor, bred Pando. Fricneíonl;ч яm.Emitting,
Fricandó, Ret af^kalvalfjed
Frente, i. Pme; Роет, юта";
Front (nn'ilt.I пищи); Forsiden,
Hanlon veine»Bastien; frente dc Friega,
Pedavena. , ' ~
Fricasé, f.m.MMM
тщете.med' ткет
‘
batalla: артист Ч Stagorden;
frente por frente, en frcnteblltge Friet-a, :fanatisme Fiordi/ia; '
over пи, visv-"ai- vis; Мера reigned; r; v. Маша. ­
frente: мнут Ш‘ Ans-igt; haue! Pelo, nl. Kulde, Frost; “тётей—
frente: byde Spidscn, тише, царевен/тщась! l
16
 FRU
Frio, ia, adj. kold; koldsindig, li
gegyldig; sont mangler ltd, Aand,
faleslas; (fig.) latterlig, dum, flau, Fructilìcacion, f.Befrugtning,Frugl­
uduelig, uskikkel.
Frioleuto, ta, adj. kuldskjœr.
Friolera, f. Lapperie, Bagatelle..
Friolero, ra, adj. V. lriolento.
Frisar,v. n. ligne, vœre liig, pas
se sammen; (con) nœrme sig, be
rare, slreife. 4 Fructuoso, sa, adj. frugtbar, ngt
Frisuelos, m. pl. Stags hvide Ben
ner,- Slags Pandekage.
Fritada, f. stegl Fisk, tte. enhver
stegt Ret.
Frivolamente, adv. paa en lelsin
dig, tom, intelsigende Maade.
Frivolo, la, adj. forfoengelig, илу:—
lig, tom, lelsindig, ubetydelig.
Froga, f. llluursteensarbeide.
Frondosidad, f. Lev pad el Trœ;
(fig.) Overfledighed af от, Ord
fylde.
Frondoso, sa, adj, tœt, tykt besat
med Lav (om Trœer); (fig.) riig,
overfledig.
Frontal, m. Foi-siden af et Aller.
Frontalera, f. Udsmykning med
Fryndser paa Forsiden af et Aller.
Frontera, f. Grœndse. Y ре sammen.
Fronterizo, za, adj. lilgrœndsende;
beliggende ligeoverfor.
Frontero, m. Gouverneur, Comman
dant ien Grœndsefœstning; Fald
hal for Bern.
Frontero, ra, adj. lige` over, lige
averfor beliggende. , Frustrarse, v. r. stade feit, glippe,
Frontero, adv. V. en frente.
Frontil, m.` Stags Bterepude for
Lastdgr. с ‘ ч
Frontino, na, adj. mœrket i Ho
vedet, >blisset (от en Hest med Blis).
Fróntis, m. Forside, Façade af el
Hams. „t
Frontispicio, m. Forsiden af en
Bygm'ng; Titelbladel paa en Bog;
`Ansigt, Aasyn. V
Frontudo, da, adj. med en ster,
bred Pande (от Dyr).
Frotacion, f. Gnidning.
Frotadura, f. V.,frotacion. „к
Frotar, v. a. gnidengrovslibe en
Edelsteen. [gende
Fru ­'iferamenle „х: adv. frugtbrin
242 FUC
Fruotlfero, ra, adj. som bœrer Frugt,
fruglbm'ngende.
bringen, Fruglbœren, Blomstens
i og Frugtens Udvikling.
Fructifìcar, v. a. bœre Frugt, frem
bringe Fragt; opbygge, give el
godl Eœempel, lede til Dyd.
Fructuosamente, adv. med Nytle.
tig, indbringende.
Frugal, adj. m. f. 4neisorn, maade
holden, tarvetig, sparsam-melig ,
simpel.
Frugalidad, f. Neisomhed, Maude
hold, Tarvetighed, Sparsemmetig
hed.
Fruicion, f. Nydelse, Forneielse;
Smag, Tilfredshetl.
Fruitivo, va, adj. sont forskafïer
Nydelse, Nylte, Brug (af en Ei
endom).
Fruncil', v. a. falde, теге Folder,
(fig.) indtroekke, indskrumpe; ly
ve, skjule Sandheden; anlage, af
feclere Beskedenhed, Tilbagehol
denhed, Frygtsomhed.
Fruncirse, v. r. blive rynkel, krym
Frusleria, f. Ubelydelighed, Ussel
hed, Bagatel, Lapperie, Speg.
Frustraneo, nea, adj. forgjœves,
unytlig.
Frustrar, v. a. sku/fe; bereve En
hvad han tilkommer.
ikke lykkes, faae et Utl/"ald, mod
sat det, man havde ventet.
Fruta,_f. Frugt, Trœfrugt; Frugler
(Dessert). fruta nueva: nge, frisk
Frugl; fruta seca: ter Frugl,
Nedder, Valnedder tto. [Frugtlrte
Frutal, adj. fruglbœrende & s.
Frutero, ra, s. Frugthandler, Fragt
handlerske.
Fruto,m. Frugt; Jordens Frugler;
Nytle, Fordeel; frutos, pl. Frug
ler, alle Stags, som Hesten brin
ger; lndkomster af en Landeien
dom.
Fu, interj. som lilkjendegiver Vrede.
Fucar, m. (fig.) overmaade riig
Mand.
 \

FUE 2ì18 FUL

l
Fuego, m. на, Ildsted; Ildebrand; Privilegier for en Bye, en Pro
Skud af et Gevœr, Kanon yc.; vinds. ­
Glands, Skin; (fig.) Hidsighed, Hef Fuerte m. Fort, Skandse.
tighed; som Interjection lilkjende Fuerte (de) adj. m. f. stœrk, fast,
giver fuego Forundring,. Beun istaml til at modstaae; stœrk",
(ищи. fuego de Dios! fuego kraftfuld; haard, vanskelig at ar
de Cristo! А fuego lento: ved en beide; stœrk, (om Viin); tung (um
sagte на; (fig.) langsomt, efter Mynt eller Penge, som ere over
haa/nden, uden at forhaste sig; vœgtige); (/lg.) mollig, behjertet;
hacer luego: gjere (give) Ild, an stor, mœglig, anselig; ltaardnak
gribe Fienden; tañer á fuego: kel , egensindig ; overbevisende ,
ringe med Stormklokken ved Il cnergisk (om et Foredrag); ha
debrand; dar fuego: give lld cerse fuerte: forskandse sig; (fig).
(sky/de); echar fuego por los ojos: holde sig, ikke vige; jugar fuerte:
шито Fyr og Flam/me (af Vrede); spille манера; tener fuerte: hol
echar leña al fuego: (fig.) gyde Olie de Stand.
iltden; fuegos, pi. nattige Signa Fuerte, adv. stœrkt ; i Musiken forte.
ler med Ild, Lanterner life. Fuertemente, adv. stœrkt, heftigt,
Fuelle, m. Blœsebœlg; Angiver, An efterlrykkeligt; ubeieligt, stiut,
klager; Calesche paa en Vog». Fuerza t'. Kraft, Styrke; Mod, Fast
Fuente, i'. Kilde; Springvand; (fig.) hed; Magt; Aandsstyrke, Dggtig
Kilde, Udspring, Oprindelse, Aar lied, Duelighetl; Kraft, Styrkci
`fag; Bassin, Vandbeholder; Fon Foredrag; Teang, Void; etLa'nds
tenelie; tantas veces va el cán Krigsmagt; (fig.) befœstet Stad,
taro a la fuente que una se quie Bye; en Kaartleklinges Styrlceçi á
bra: saalœnge gaaer Krulcken til fuerza de: ved, formedelsl; a
vands indtit den kommer hanke fuerza de armas, pon fuerzal de
las hjem. armas: med Vaaben l Haoud, med
Fuera (de) adv. ud, udc, udenfor; aabenbar Vold; á fuerza de hom
(interj.) bortl bort herfra! fuera bre de bien: som en œrlig, ret
de camino: uden Ret, uden Grund; зла/гоп Mand; à viva fuerza: med
fuera de trastes: tverlimod, for aabenbar Void; eu fuerza de:
keert, uden Orden; estar fuera eed Hjœlp af; sacar fuerza'- de
de juicio: vœre udenfor sund flaqueza: gjere en Dyd af Ned
Sands, tale eller foretage sig uri vendighed; 'dal' fuerzas: styrke,
'melige Ting; estar fuera de si: отв befœste­
ude af sig selv; de fuera, de fu Fuga, f. Ftugt; Fuga i Musik; Stet
era parte: yderligt; estar fuera te, Pille; (/lg.) Tidens hurtige Gang.
de Dios: vœre forladt af Gud; Fugacidad, f. Korthed, kort Va
ir fuera de camino: forvilde sig; righed, Vedvaren; Hidsighed, Hef
por fuera: desforuden; fuera de: tighed; Hurtighed. п
med Undtagetse af: fuera de eso: Fugada, f. Kastevind.
desforuden; fuera de tiempo: ef Fugaz, adj. m. f. ftygtende; (/ìg.)
сет gjort Gjerning'; fuera de de forgjœngelig, af kort Varighed.
bajo: Afveienl Varskol Fugible, adj. m. f. som man bar
Fuero, m. Lov, Anordning, Sœd skye, flygte for.
vane; Domstol, Ret; fuero de la Fugitivo, va, adj. flygtende; figg
­ conciencia: Samvittighedens Dom tig, af kort Varighed; (flg.) for
stol; a fuero: ifelge Landets Lo falden, skrßbelig, forgjœngelig.
ve; al fuero: efter de gjœldende Fugitho, m. Flygtning, Deserteur.
Anordm'nger i en Provinds; de Fuidizo, za, adj. ftygtenda~ '
fuero: efter det, som Loven` by Fuina, f. Maar, lider. f» ‘
der; fueros, pl. Forrettigheder, Fulano,na, s. Den og Den; `en Vis,
46*
 FUN
E».
Fulgecer, v. n. skinne, glindse.
Fulgente, adj. m. f. летите,
glindsende.
Fúlgido, da, adj. glimlsende.
Fulgor, m. Skin, Glands.
Fulgurante, p. a. skirmende.
Fulgurar, v. a. slcinne, glindse, lyse.
Мышцам star Bedrager iSpil.
Fulleria, f. Bedragerie, Риз]: i Spil;
(pg.) Bedragerie i Alfmindelighed.
Fullero,m.Badrager i Spil, Filar.
Fullet, m. Saug for Kammagere.
Fullona, f. forstilt Smid, Trœtte.
Fulminaclon,f. Lynstraalens Glands.
Fulminado, da, adj. дины, slagen
af Lym'ld.
Fulminante, p. a. tordnemle, lynende.
Fulminar, v. ­a. nedslaae, adelœg
ge med Lynild, (ßg.) heftig beskyde
med Kanoner; skjemle heftigt, were
lvred, were i Fyr og Flamme, rase
Мите. [wende
Fulminoso, sa, adj. шипение, ly
Fumada, f. Mundfuld Tobaksrag,
som udblœses ved hvert Drag.
Fumadero, m. Vœrtshmts (liver man
kan ryge Tobak efter Behag).
Fumar, v. n. ryge, ryge Tobak.
Fumarado, f. Pibe Tabak (del (loan
lum, som behaves til en Pibe;)
hoer Past Reg, som gaaer ud af
Manden.
Fumigacion, f. Regaing. тег.
Fumoso, sa, adj. гудение, som ry
Funàmbulo, m. Liniedamlser.
Funcion, f. Forretning, Heere, Ве—
stilling, Ешьте, Funktion; Hoi
tidelighed, o/fentlig Ceremonie;
Compliment, Haflighedsbeviser ,
Eresbeviisning; Fœgtning , Тегов/—
ning; (fig.) Antal Memesker, for
samlede i et Haus штампу af
en Fest; funciones, pl. Livsvirk
somhed, Livs-Furaktioner.
Funda, f. Foderal, Skede, Etui,
Knappeform. [панд].
Fundacion, f. Stiftelse, (минету
Fundadamente, adv. med Grund,
med Sikkerhed.
Fundador, ra, s..Stifter.
Fundamental, adj. m. f. sam ha
rer til Grunde», tiener щети
244 FUR
void. [gem afgjort, niet.
Fundamentalmente, adv. grundi
Fundamentar, v. a. lœgge Grun
de» til en Bygning; (ßg.) befœste,
were fast og вину.
Fundamento, m. шалаш til en
Нут; Grimd,Aarsag, Вещев—
grund; (fig.) Underlag, Оттаву;
Grundbegreb; тине: i en Уши.
Fundar, v. a. lœgge Grund til еп
Bygning; grunde, stifle, operette;
opfore, орите, statte рая; fun~
dar su opinion: begrwzde sin Me
ningÍ sin Dom paa Nagel.
Fundenia, f. Staberie, Smeltehylle.
Fundible, adj. m. isa/m kan smelv
tes.
Fundicion, f. Smeltning, зевоту.
Fundidor, m. Smelter, Steber.
Fundir, v. a. этот, siebe; (fig.)
omarbeide gamke.
F undo, m. момент, lord, Grund.
F únebre, adj. som horer til Liig
fwrd, sorgelig, merk.
Fúnebremenle, adv. paa еп .sa-r
gelig Maade, paa en lil Liigfœrd
passende Маши.
Funebridad, Г. Sammensted af 0m
stamdigheder, so m gjor Noget зет—
geligl, trist. (dal.
Funepéndulo, m. Perpendikel, Pen
Funeral, adj. m. t”. hvad dei­ ho
rer lil- en Liigbegjœngelse.
Funeral, m. Liigbegjœngelse (b1-a
ges ofte i Pluralis).
Funerario, ria, adj.V. funeral, adj.
Funestamente, adv. sorgeligl.
Funesto, sta, adi. sorgelig, игу]:
kelig, 'alykkebri-ngencle. [peL
Fungoso, sa. adj. svampaglig, svani
Furente, adj. m. f. rasende.
Furia, f. Raserie, heftig Bevœgelse,
Hidsighßd; (fig.) Furie, шт, ra
sende O'vinde; Slormens Rasen.
Furias, f. pl. Furier.
Furibundo, da, adj. rasende.
Fnriosamente, adv. газете, med
RasefrieY
Furioso, sa, adj. rasemle; bragt
ud af sig selv al' Vrede, Hidsig
hed, Raserie: hidsig, heftig, vold
som; (fig.) overordentlig, overdre~
ven, vidunderlig, идут. -

G .
Furor, m. Ищите, Gatskab, Van-l
от; heftig Vrede, nlœmmelig Hid
sigheel. [desudbrud
Furrieta, f. Trodsen, шине, Vre
Furtadamente, adv. hemmeligen, i
Змия.
Furtible, adj. m. f. som kan stjœles.
Furoivamente, adv. V.‘furtadamente.
Furtivo, va, adj. hemmelig, som
gieres -i Skjul, i Smag.
Fusca, f.- Slags гашиш. itaden.
Fusco, ca, adj. merk, braun, вот:—
Fusible, adj. m. f. som kan smeltes.
Fusil, ш. Gevwr..
Fusilazo, m. агитки.
Fusileria, f. Hasketeeromps; Ge
uœrsalve.
Fusilero, m. Mnsketeer.
Fusion, f. antettning. ’ nistŕe; hemmeligt Statsraad.`
Fustq, T. langt, шт Fшт ,' Smaa
veed, Статуи; Slags шита
Fusie, m. Skaft разв en Landse;
Fodstykke til en Seite; Sadat;
"Стишата, Houedtanke for en
Tale; Рыж, Stok; hombre de
Íuste: Mami af- щита, af An
seelse; cosa de -fustez vigtig Sag.
Fustete, m. galt Farvetne, Geel
holt. ’ den, betet; sombrero gacho: Hal
Fushina, f. Smeltehytte, Staberie.
Fusto, m. Fodstykke til en Seile.
Fútil, adj. m. f. nbetydelig, ringe,
anyttig. . Gachonería, f. Ynde, Yndighed, Til
Futilidad, i'. Ubetydelighed, Ussel
hed; штамм, Svaghed iet Rw
sonnement. [Embede
Futura, f. Eœpectanse, щи: paa
Fnturario, ia, adj. sont vedkommer
метит; som har Lefte paa et
Embede, en Besttlling. [tillen
F uturicion, f. “тошнота; Frem
Futuro, ra, adj. titkornrmmde, frem
talig.
Futuro, m. den tilkommcnde Tid,
Fata/runat' Grammatiken.
\ Sportler ved et Embede ya.; ga
G.
G, dei syvende Водит: i (Израи
ske Alphabet. l œldre Tider var
det et Talbogstav snm betegnede
al Tal af £00 og mcd’ en ¿iden
l
245 GAI
horizontal Streg over betegnede
det et Tal af i000. {ша
Gabaoho, cha, s. smudsigt Monne
Gaban, m. Stags Kappe af'Filt el
ler groot Tai.
Gabardina, f. Stags Treie влепит.
Gabarra, f. Stags flaabandet Farini.
Gabarro, ш. Bgld paa Hestens Been;
(flg.) Last, Tyngde, Besvœrlighod;
Feil i Regning.
Gabata, f. мытые, Maaskant for
Soldater og Matroser.
Gabazo, m. del adpressede Suk
kmr.
Gabela, f. Salttold; frit, aabent Sled.
Gabinete & Gabinete, ш. Cabinet;
Toilet'vœrelse; Shrnlingsvœrelse for
en Fyrste og dert/aes [отметив МЕ—
Gaeela, f. Gazelle, Stags vila std.
Gaceta, f. trykt Tidende, Avis.
Gachas, f. pl. Velling af Meel og
Honning; маете, bled Веду;
ánimo à las gachas! Velanl man
ter! immer lystig!
Gacheta, f. liden Doritrampe, lieten
Krampe i en Laas. ,
Cacho, cha, adj. дельте: mod Jor
med nedslaaet Skygge.
Gachon, na, adj. smak, artig, ny
delig, henrivende. ,[lokkeise.
Gaditano, na, adj. óz s. fra Cadix.
Gafa, f. kroget .lern til at splende
en Flitsbue; Maskine (тиши:
ved Billardle lil at lœgge Оценен
paa); gafas, pl. Briller; Anker
fly, Ankerkloe.
Gafedad, f. Stags Udslel, Эрмита
hed; Nerfvernes Summentrœkning.
Gato, fa, adj. spedalsk ; en hvis Ner
тет ere sammentrukne.
Gage, m. Pant, Underpant; Lan,
Sold; gages, pl. Eaetraindtœgter,
ges del oficio, empleo: Ubeqvem
metigheder, Besoœr'ligheder, som
ere {отбытие med et Embede.
Gaita, f. Sœkkepibe; Oboe; Lire;
Orgel.
Gaiteria, f. broget Dragt.
(Затею, ra, adj. munter, Zielig',
 GAL
skinnende, iainefatdendc; s. Stek
_ kepibebtœser, Lirendreier.
Gejo, m. afskaaren Green, Vin
druektase; Green med Frugt.
Gala, f. Gattaktœdning; ftin An
stand. net, tet Vœsen; Fest ved
Ho/fet; (fig.) detBedste, det meest
Udsagle afNoget; de /Eresbeviis
ninger, man viser En, det лагам,
man skjœnkcr En; dia de_ gala:
Festdag; hacer de gala: gjere
sig slor a/‘Noget_, prole med No
get; hacer gala del sambenito:
prato med Noget, som cr vanœ
rende; llevar la gala: fortjene den
o/fenttige Agtetse.
Galafate, m. en behœndig Туи; <ga
lafates, pl. Retsbeljente, Beddel;
Drager, Lastdrager, Sjoner.
Galan, adj. smak, velskabt, med el
behagetigt Vœsen; riigt, prœgtigt
ktœdt.
Galan, m. Galan, Frier, Tilbeder;
et mod Damer sœrdetes galant
Menneske: en som spiller Elsker
Roller ved Theatrene. [flint
Galanamente, adv. galant, artigt,
Galaneete, m. Spradebasse, Petit
maitre.
Galano, na, adj. smak, nydetig, yn
dig; vettalende, aandrig; (fig.) op
fìndsom, vittig, betœnksom.
Galante, adj. m. f. godgjerende,
œdetmodig; (ftg.) smak, artig, рт,
behagetig. ~. [inde
Galanteador, ra, s. Elsker, Elsker
Galantear, v. a. gjere Cour tit Da
mer; (fig.) smigre, besnakke, [еле
for.
Galantemente, adv. vetgjerende,
rigetigt, galant, artigl, мм.
Galanteo, m. Cour tit en Dame.
Galanteria, f. Отлив som vises Da
mer, Galanterie, [tin Levemaade,
Heftighed, Artighed; Vetgjerenhed,
Edelmadighed; (fig.) Ynde, beha
getigt szen. |Zirat.
Galauura, f. Prydelse, Udsmykning,
Galápago. m. Skitdpadde; Stags
Blok ombord iSkibe; Stags Ban
dage; Slags Saar paa Hestens
Fodder.
Galardon, m. Belenning, Priis, Len.
246 GAL
Galardonar, v. a. betenne, gjen
тете.
Galavardo, m. tang, mager, smœk
ker, feig, doven Kart.
Galhano, m. Stags Gummi.
(laldrope, m. Roertatje; [lattine
(pad et Skib).
Galeaza, f. Stags lGatei (Рапид).
Galena, f. Btg/glands. \
Galeo, m. Svœrdftsk.
Galeota, f. Stags Fartei, Gatiot.
Galeote, m. Galeistave.
Galera, f. Galei, Slags ltoe- og
Seil-Farteí; tukket Vogn, Tugl
huus; Rœkke Senge i et Hospital;
Indretning for Sœtteren i et Bog
lrgkkerie; galeras, pl. Gateistraf.
Galerero, m. Kudsk, Vognmand.
Galeria, f. bedwkket Gang, Gallerie,
Corridor; bedœkket Gang iFœst
ninger; Gang imettem Roerbœn
tiene pda en Gatei.
Galerita, f. Slags Lœrke.
Galerno, m. Nordvestvind.
Galfarro,m. Tyveknœgt, Bedrager.
Galga, f. Hanmynde; en nedrul
tende Steen; Mellesteen i en Olie
matte: Stags Fnat, Udslet om Hat
sen; Haandspage (titskibs) ; Varp
anker; Stags Liigkiste for Fattigc.
Galego, m. Mynde, Hanmynde.
Galibo, m. Model tit et Skib.
Galice, m. venerisk Syge.
Galieoso, sa, adj. venerisk.
Gallen-damente, adv. med Ymte,
elegant. -
Gallardear, v. a. visell'mte, nd
fere Noget med Ynde og Elegants.
Gallardete, m. Stander (Slags Flag).
Gallardeton, m. V. gallardete.
Gallardia, f. Ynde, Anstand, elegant
Vœsen; Mod, Bestemthed; ¿Edel
modighed, Uegennyttighed; (fig.)
Aands-Livtighed, Skarpsindighed.
Gallardo, da, adj. smak, velskabl,
шт af Ynde, elegant; velgjeren
de, œdelmodig; tapper, modig;
(fig.) stor, fortrœffetig, udmœrket
i sit Slags.
Gallareta, f. Slags vitd Ftodand.
Gallaron, m. Stags Trapgaas.
Gallaruze, f. Regnkappe med Hœt
te; gente de gallaruza: Bender.
 GAM
Gallear, v. a. vine, trœde en He
ne (om Hanen); (fig.) skrige, hre
ve Stemmen.
Gallear, v. n. bryste stg, kroe sig,
ville overgaae Andre.
Gallego, ga, adj. dz s. gallieisk,
fra Galicien; Galicier.
Galleta, f. haardt Bred, Kjœks,
Biscuit; Kobberflaske til Viin med
lang Hals.
Gallicinio, m. den Tid om Natten,
naar Hanen galer.’
Gallillo, m. Drevlen i Halsen. _
Gallina, f. Hane; (fig.) feigt Men
neske, Hare. sekrœmmer.
Gallinero, m. Hensehuus; Han
Gallito, m. dim. de gallo: ung Ha
ne; (fig.) dristig, uforskarmnet
Fruentimmer-Jœger.
Gallo, m; Hane.
Gallofa, f. et Stykke Brad, som gi
ves til en Better; alt Slags Kjak
kenurter, Suppegrent; ßrkeslest,
omflakkende Liv; liden Fortœlling,
Eventgr.
Gallofear; v. n. belle, tigge, fare
et erkeslest, omvankende _Liv.y
Gallofero, ra, s. Better, Landstryger.
Gallofo, fa, adi. bettende, omvan
kende.
Galocha, f. Galosche; Trœslcoe.
Galon, m. Galen, Tresse.
Galoneadura, l. Galonering. _
Galonear, v. a. galonere, besœtte
med Galoner og Tresser.
Galopada, f. Galopering.>
Galopar, v. n. galopere.
Galope,m. Galop; (fig.) Hast, lil
fœrdighed; á galope, de galope:
i Hast, meget hurtigt.
Galopeado, da, adj. gíorti en Hast.
Galòpear, v. n. galopere, ride i
Galop.
Galopin m. Skibsdreng; Kokkedreng;
[iden skiden, pjaltet Dreng, rGa
dedreng; liden listig Skjœlm.
Galpito, m. mager Hane.
Galvanico, ca, adj. galvanisk.
. Galvanismo, m. Galvanisme.
Gama, f. Tonestige, Scala.
Gamarra, f. Springrem (paa Haste,
for at de ikke skulle steile). _ la mano: kom/me E_'n (Конфета.
­ Gamba, f.' Been, Fed; guarda la Ganarse, `v. r. erhve'rve sig. `
'247 GÀN ‚
-п..\
gamba! Varskol Afveien!
Gambeta, f. Krumspring i Dands
(Entrechat); (fig.) affecteret Tale
og Gang. [om Heste.
Gambetear, v. a. gjare Caprioler
Gambeto, m. Slags kort Kappe. _
Gamela, f. Slags Kurv. `
Gemella, f. Trug' for Dyrene at
spise af; Madbakke ombordi Skibe.
Gamo, m. Daadyr. j
Gamonito, m. nyt Skud paa ‘et Trœ.
Gamonoso, sa, adj. fuld af Skud
(от et Trœ). `
Gamucero, m. Feldbereder, som
bereder Semslœder.
Gamuno, na, adj. afDaadyr (Skind),
Gamuza, f. Gems'e, Slags vild Gjed;
semsket Skind af Gemsen. _
Gamuzado, da, adj. chamoisfarvet,
guulagtig.
Gana, f. ßnske, Lyst, Begjœrlighed.
Ganadero, m. Qvœghandler. `
Ganado, m. Hjord; (fig.) Hob Men
nesker; Utei. `_
` Ganador, m. Vinder, en som vin
der Slag, som vinder i Spil.
Ganancia, f. Gevinst, Fordeel, Nytte.
Gananciero, ra, adj. en, sont ar
beider for at fortjene. '
Ganancioso, sa, adj. indbringende,
fordeelagtig. [Видимый
Ganapan, m. Lastdrager, ‘Sjoue'n
Ganar, v. a. vinde, fortjene, have
Fordeel af; _ bemwgtige sig,4 фате
sig tilHerre over ,­ vinde over En',
albinde En Nagel.; erhverve, op
naae, erholde,naae; ganar aini
gos, у dineros:
For-deel; ganarl elvinde Ere og
barlovantc:I
vinde Fordeten af Vinden, vinde
Luven; (fig.) tage Fordelen fra
En, vinde over En; ganar viento:
stgre saaledes at Vinden er god,
holde fuldt Seil ; ganar enemigos:
шт; sig Uvenner; ganar la bocáz'
overtale, overbevise, vinde_ for sin
Mening; ganarla fortuna: ,have
Lykken med sig; ganar tierra à ha
ve Lgkke i et Foretagende; ganar
la voluntad
Venskab og de alguno :_ganar
Velvitlie;­ vindeEns
poi`
 GAB 248 GAB
Ganchero, щ. To штофа: ._ garalialos, pl. slet skreone llag
Gànohoaallage, (Шире, ’1139, staver, Kragotœer; (jig.) latter
умет; en, sont [отведет at lige Bevœgelser med Haendeme` og
jure Анапа?) paaenAnden; Kob Fingrenc. _ . . ._ ,[dig.
er; Hoerver. , Маш. Garabatoso, sa, adj. henrieende, yn
Ganchotio, so, adi. kram, траве, Garabito, m. liden ротации Клит
Gandaya, Г. @iikesleshem Dovere» bod. . .
skab; andará a andaya, ó cor Garambaina, f. overdadig, штабу
ner la ‚тщета: yere et темен, Pynl; gai-ambainas, \pl_. ‘latteriige
omstreifende, lgndstrygersk Lie; Gebœrdcr og Grimaser'; Krage
n yas, l. aarnet. . Gal-andar,
lœer (om v,зил).
n. заметят.
‚ . fare. el
l êàdglâo, езда} bedragel, [от/ан.
Ganfalanero, m. Fam-bauer. onwardceftde Liv. ‚ . _
(Затона, ш, adj. ligger-agli' , и Garante. m. Caulionist. _ 1_
derlig, slet. [sera snee` ende. Garantia, Г. Garantie, Caution.,
‘angosol sa, adj. som taler Шт, Garantir, v. a. garanlere, сапёр:
gassrena', f.' Koldbrand. nere. И , __ '1.
Ga grenarse, v. r. [gaa Комы-ада. Garuñon, m. da,
Hingsli, (fig.) Hoer,
Garapiñado, adj. fz'osset...ß
Gж«je[ЁОКО
so dbrand,J
sa., a '.som`
soin4arштат
Ud
Garapíñar, v. а. gjor'e et тащит
.,seeride lil al bliue Koldbraml. , [ressent paa en kunslig Amada,
Ganguear, v. nf snede, tale igjen Garapiñera, [_ Kar, i пите: man '
new Nasen. lader Nagel fryse. .
Gangueo, m. Snevlen. . Gal‘apita,¿f. fiinrnasket Fiskegae'n.
G il, in. sto" пилотам; Garatura, f. Vallsekni'v (Горим:—
u. «таты . ­ vere). ‚ ‚д! . ш
Genese. sa.. @de детина. Garba, f. Neeg, wxh; M
GaùsaJ. Gaas,.__ ‚ ` _ Garbanzo, vш.a Erl.
Gelbillar sigle Kor „u“"e
Gansaron, mM, .Gálaseungeg lang, ‘ ‘ , . . ' „. n. ‹ ‚‚
шт. М ‘m .
тэта \ Gasse (Научит); ту.)
Garbin,m.]1aarnel.'
Garbino, ш. Sydoesloind`„ (iy Mid»

'V'. _gansaroni` ien andeny Belga-_ delhavet). „ч. „д

n@ . „_.~ .„ дает, ре! eraglig. Garbo, In. godi Ydre, fiiri¿Anstand,
газа, sa? ,ondßqatfdfplllfovf Ynde, Galanlarie; (fig.) lid, Lio
4a Га f. lin* ‚ Dirrík щ щ од— lighed i Foredrag. _
>dirk@ Lease; lislig, u nkl щи, Garbosamentc, "adv,v galant, , artigl,
Slim {отчисление 40 течи Лёт; eelgjerende, redelrnodigen,_,.
skt'le Twig? -.,.,.,..„,y Garboso, sa, adj. ушка, lrekkelig.
Gañan', aglanner; (ngJÁ grav Garbqllo,_ 1. steiende Rozaamling.
‚(тещ ищет. . l ­' Garcela, f. andehaar. (hos Hamer);
Баба , '3,- f, Flok af Daglennere. Kabelgarn. ‚ . ' :.»
Gam' 0,111. Hundeskri ‚ Handeliyt. Garau'ña, f. Vase, шаг, Мат.
Gůñlr. 'v. n. истце, hy e. afee (от Garduño, m. lis-tig, for-slagen Tye,
ими); orare hais.
Gallia@ т- шт; Surely.` Slm Garfa, f, Kloe paz. el. Буг; 514193
Skat; echariagarl'a.; gribe, med
öe: „aaa давайте. д. ` . Klemmen мы; . .
СдгаЪасё Р, И п. kasle en На e, Garfada yf дай/”ада, s. f. Tag. med
eaH n: for атлас мзда. Идете; Slag med Шести _
gif; „S lille Kragelœmg' ‚еще Garfear. у, a. koste, en Krug yfoyl
ад“ ‘ › WMSWÀÍI Sig for ÍVogel. al gribe Nagel.v>y “ш, ‚
Gîfßbë 01m Кит de, argan, -Garfggajearí v. a.,_spyl,l,e. . .
ч ülrwllïlßndqägìäëäli 3 его. ‚ища; Gargajleln D, sornger, no'dt, lil
mozo de g i. ШИРИ:- лишит remweg.allfnfule...«„
 GAR ‘249 GAS
Gargajo, m. Sitter; (fig.) 'rtg/gt, stel ‘Garrapatearpw п. shrine slet.
зшд Вам. Ч ‘ Ситара“), m. Mot; garrapatos,
Garganta, l'. Strobe, Вишу; Hats. lnl. Kragetœen, slet зим/”с.
snevert [ИШЬ Щ en Haan; (fig. Ganan-v. n. шкив Ankerel fra sig
Vrist; тез-увит; Bjergpas, Klip (om это). ' -› ' ` ч
решат; hacer de ван-вата; ó Garmcha,f.
Garrido, da, Stags
adj. smak,
Kastespyd, som
tener'linda garganta: synge be
hageligt; toner Abuena ‘garganta : \ bruges ved Tyrefœgtninger.
have en god Stemma (ti-l Sang). Garrochon, m. einen Landseysom
Garganteador, ra, s. Sanger, San bruges eeft Tgrefœgminger.
gerinda, som syngewmed Routar (Зап-оп, m. Spore pala Hanan: Fael.
der, TriMer.vvv “­ и [en Blok. Gal-role, m. kort Stok,` Knippet;
Gargauteaduras,\f. pil. Strap -om Instrument af Jer» til at уши“
Garganteargvv: n.l staae Tritter i Forbrydere med.
Залу. ' n ‘ ' ~ Garrotillo, m. Halsln'ynde; Illals- ‚
Gargantéo,.m. Trillas Leb (i Sang). syge for Hesle. -.
Gargantilla, f. Halsbaandfor Barner Garrucha, l'. витым, Talje; gaf
Gal-gara, l'. Gurglen; Gurglevand. ruchas pl. Bougline, Slags Tang
Gal'garizar, v. nt, gary/e sig., › i Liget paa et Seil. ‘ \
Gurgola,-f.. Таджики; Lünfrec. Garruchos, s. m. p1. Brassisinlder
Gargotero, nl. [fis-sekrmmmer. (omo. i et Skib). lgod Klo.
Gargllero, m. Stmbe, Soœlg, Luft Сатин), da, adi. мнут: med on
ют. у Башни, f. Flok Pebel; campar de
Garita, f. Skilderhuus; Loge, Port garulla: stole pda Pebetens Bi
nerhuus; Skilderhuus'pwa en Fœst sland, rose sig dern/l .,
ning; Grœndseskjel. i Garullada, l. PebetàKjettringpak.
Garitero. un. жившими; Spil Gai-zo, za, adj. som har btaae el
ler af Profession. -v ler graae от ; gre/tagtig, seegren.
Garito, m. Spiüehmts; Fernleneste, ‘Garzonenn v._ n villa etere gngre
lGevinst veel штате et Spille end man er. ‚ч
haus. [dertaske Gesa,
Gas, m. щади
Gas. (Stags Tei). -
Garlador, ra, s. вылетам, Slad
Garlar, v. a. gaae med Sladdert». Gaseoso, Sa, adj. gasarlig.
Garlito, m. Slags Fiskegarn: (jig.) Gasometro у mv Gasometer, Gas
Snare, Baghotd, Fœlde. « maaler. ­ .\ . .' '
,Garlopa, f. златом, Iiiinheul. (instable,
Gason, tu.adj. m. f. som kan for
Grœslorv.
Garnaclla, ш. Ratsperson ; ‘ Emile
og Dragt for en Hetspe'rson. tœres, edetœgges, depenseres. '
Garra,. f. Klo ; (lig.) Математикам. Gastaderu, m. (Шуб/2, Bekostning.
Garrafa, ~f.» Kara/fel. ‚ . - Gastador, ra, s. Oakland; Votar
Garrafal, adj. `m. f. tyk, лает/с. beider , Sltandsegravel` , Sapeur; ;
Garratiñar, ‘v_ a.. neven rive ud al’ Tjener, Upoarter paa et Krigs
Hœnderne. .en .'.W skib; Galeislave.“ г .
Garrafon, mt,- stor. .Kam/fet. Gustar, v. a. udgioe, borterlsle Pen
Garrama, f. Slags Tribut; (fig.) Tg ge; albengtte, forda/Irve, fortœre,
г verie, ` y Plymdning. . f . . ­ jorringe ,"­ orage,` anvende, . betje'ne
Gan-amar, v. a. (ng.) stjœte med sig af, forbruge; Гоши/те; дав
List og .,Behmndighed. l ~ lregge, tilintetgjere; таща; ga
Garrancha, f. ­Ima/rde. star buen humor: bestandig'vœre’
Garranc.ho,.m.y en afbrfe/»fket Green, i goftt Humeur; gastar el tiem
Stub af et Tra'. po: anoende sin ш godin едет
Garrapata, l". Наш-сите; Bets/je tabe den; gastar ilema: метело—
ner,- (fig.) pasting, tide» Mond. een, нагие seen; gastarpalabras,
 GAT
ó saliva: tate unyttigt; gastar
salud : n_l/lle en fuldkommen Sund
hed; gastar el calor natural en
alguna cosa: anvende mere Op
mœrksomhed paa en Ting end den
fortjener; gastar alegremente la
hacienda: edelœgge sin Formue
paa en- taabelig Maade; gastar
almacen, ó mucho almacen:
gjere megen Stai for Ingenting.
Gastarse, v. r. blive solgt, finde
hartig Afsœtning.
Gasto, m. Udgift; gastos, pl. 0m
kostninger, Bekostninger.
Gástrico, ca, adj. gastrisk, som ved
komme-r Underlivet.
Gastritis, f. Mavebetœndetse.
Gastrónomo, m. Gastronom, Elsker
af god Mad og Drücke, Lœkker
mnd.
Gata, f. Hunkat; Mers paa Fokke
masten ; Katblok, Ankerhage; Taa
ge, som dunner sig om Toppen
af et Bjerg; gata parida: en ud
magret Person; gatas, pl. Bord
tag til Bedœltning for Skandse
утрет; andar á gatas, ponerse
de gatas: krybefpaa alle Fire.
сынам, Kloring, Slag, Hug med
en Klo; (fig.) listigt Tyverie;
Skjelmsstykke.
Gatatumba, f. forstilt, paataget
Vœsen, Hyklerie.
Gatazo, m. stor Kat, Hankat; (fig.)
Bedragerie, Optrœkkerie.
Gateamiento, m. Kloring, Rift,
Skramme.
Gatear, v. n. klattre med Hœnder
og Fedder; klore (om Katte); (fig.)
stjœle. - Gazapela, f. Strid, Traette, Slei,
Gatera, f'. Kattehul i en Der.
Gateria, t'. Forsamling' af Katie;
Hykterie. paataget Увезет; (ftg.)
тмин. affecteret Lydighed for at
naae sit Maat; Forsamting af Men
nesker, der ere komne sammen
for at lœgge op onde [laad og
udeve stette Handlinger. ­ Gazmiar, v. a. stjœte оу spise Slik'
Gatero, ra gatesco, ca, adj. hen
harende tit, uedkommende Katie.
Gato, m. Hankat; Pengepung, Pen
gekat; Plyndrer, Rever, en, som
фото griber tit ; Vinde, Kran, Spil ;
` J
250 @AZ
skjult Skat; gato montes: Vitd
kat; caer de pies como gato:
med Lethed trœkke sig ud af" en
Forlegenhed; comprar gato en
saco: kjebe Katten i Stukken.;
como perros ygatos: som Hund
og Kat, uden at kunne fertiges;
de noche todos los gatos son
pardos: iMerke ere alle Kattc
grade.
Gavanza, f. vild Rose, Hybetornrose.
Gavanzo, m. vild Hosenbusk.
Gavasa, f. offentligt Fruentimmer.
Gaveta, f. Sku/fe, Trœkasse.
Gavia, f. Mers, Mastkure; gavias,
pl. Seilene paa Stormasten.
Gaviero, m. den Matras, sont har
Vagt i Merset.
Gavieta, f. Mers paa Fokkemasten.
Gaviete -de- las-lanchas, m. Kran
bjelke.
Gavilla` f. Arfmfuld skaaret Korn,l
(fig.) Flok Folk af de lavere Klas
ser; Opleb. [Hat
Gavion, m. Skandsekurv; (fig.) stor
Gavota, f. Gaootte, Stags Dands.
Gaya, f. stribet Tai med forskjel
tige Couteurer.
Gayadura, f. broget Blanding (om
Besœtningen pda Ktœdet' af forsk.
Fareer).
Gayar, v. а. blande sammen for
skjellige Farver og besœtte, pynte
Klœder dermed.
Gaza, f. Strop om en Blok.
Gazafaton, m. Damned, Uforskam
menhed, enfoldig Tale.
Gazapa, f. Legn, Bedragerie.
Gazapaton, m. V. gazafaton.
Slagsmaal.
Gazapera, f. Kaninhut, Opholds
sted for' Kaninar.
Gazapina, f. Forsamting af stette,
tiderlige Menńesker.
Gazapo, m. Каш, ung Kanin;
(ftg.) sla, listig Karl. [kerien
Gazmiar,v. n. gazmiarse, v. r. be
ktage sig, vise sin Fortrydglse, sin
Uvillie.
Gazmoñerla, t'. Hyklerie. [Hg/klei'.
Gazmoñero, ra, adj. & s. hyklersk;
 GEN
Gazmoño, ña, s. Hykler.
Gaznate, m. Strube, Svœlg, штат.
Gaznaton, m. Slags Kaye, /Eble
skive; Slag paa Halsea med Haan
Gazuza, f. [отяжелев Hunger.
Geera, f, ищете! Sump,
Gefe, m. Chef, Anfarer.
Gelasino, na, adj. bruges от den,
som viser Tœnder verl al lee.
Gelatina, f. tyk, зил: Saft, Gelée.
Gelatinoso, sa, adj. geléeagtig.
Gélido, da, adj. fressen.
Gema, f. Bjelke med Bark рае;
Steensalt.
Gemecer, v. n. sukke, slerme.
Gemelos, m, pl. Tvlllirlger; Klam
рег, Kiler om en Mast.
Gemido, m. Sukke», Slmmerl, .lam
ren; Duers Karren, Vindens Pi
ben, Havels Brusen.
Gemidor, m. En, som sukker.
Géminis, m. Tm'llirtgerne i Буте—
kredsen; Slags bledgjerende Pla
ster.
Gemir, v. n. sukke, пепле, jamre
мутит, (от Vinden), brele, brusc
(om Havel,') (fig.) leurre (om Du
erne). Пот Temmer).
Gemoso, sa, adj. med Bark paa
Genciana, f. Entian (Plante).
Gendarma, m. Gendarme, Slags
Krs'gs'mand. [mer.
Gendarmería, f. Corps af Gensdar
Genealogia, f. Slœgtsregistar, Stam
taule.
Generacion, f. Aeling; Frembn'n
gelse; Slœgt, Afkom; Folk, Nation;
Slœglsfelge, Menneskealder.
General, m. General, Feltherre;
Generalmarsch; general de la
frontera: Grœndsecommandanl ;
general en gefe: General en Chef;
generales,1)l. Ветви/лете for visse
Stad i Fœgtekunslen.
General, adj. m. f. almindelig, fœl
leds; en general, adv. i Штеп—
delighed, overhoued.
Generala, f. Generalmarsch (рад,
Ттоттеп). ‘ baja: simpelt Fol/c, Smaafolk;
Generalato, m. свит-анимации.
Generalidad, f. Almindelighed; Af
gift, Told.
251 GEN
Generalisimo, m. Generalissimus,
@verslcommanderende
Generalizar, v. a. уюте almindeligt.
Generalmente, adv. паштеты,
overhovecl.
Generativó, va, adj. som kan, som
er island til at frembringe, avle.
Genéricamente, adv. i Аттес
Иудедц
Genérico, ca, adj. som angaaer
Цепная, belegner ватта.
Género, m. Щеп, Genus, Slœgt;
Art, Maade, Stags; géneros, pl.
Fedevarer, Kjabmandsvarer.
Generosamente, adv. œdelmodigl,
gavmildl.‘
Generosidad, 1. Adel, adelig Евд
sel; .Edelmodighed Haimodighed;
Velgjerenhed, Godhed, Fortrœf
felighed; Mod, Beslemlhed, Ufor
fœrdethed. \
Generoso, sa, adj. adelig; œdel;
Лету , forlrœlïelig; heimodig,
~œdelmodig, velgjarende; fyrig, be
hagelig (от Vita).
Gengibre, m. [пут/(рт. .
Genial, adj. m. . overeensstem
mende med Natur, Anlœg, Aand,
Smag, шишками.
Genialidad, f. Vane, som er over
eensstemmende med Aand, Smag.
Genialmente, adv. paa en. med
Aand, Smag overeensstemmendo
Maade.
Genio, m. Genius, Aand, Skyls
aand; Tilbaielíghed, папину: Ап—
Iœg, Characleer, Новее; Genie,
Natur, Aand; genio festivb: ly
stigl, питает: Temperament.
Genital, adj. m. f. som herer ш
Avling.
Genitales, m. pl. Testilcler.
Genol, m. Knœ af Tëmmer (i
Skibe).
Gente, f. Folk; en отсел Person,
Natíon; Hœr, Armee, Trapper;
Folle, som here til samme Parli;
Familie, Paarerendß; gente ba
huna'. Bœrmea af Folkcl; gente
gente de bien: œrlige, retskafne
Folk; gente de la hampa: slet,
uordcntligt Folk, Spidsbuber; gen
 GER
'tn de modo, o detraze: anstan
dige Fol/f; gente de trato: Han
вышит; gente principal: Folk af
Stand, afAnseelse; hacer gente:
hverve Folk; ser gente. ó gen
tes: vœre af udmœrltel Forljene
ste, Vœrd. ' Geringar, v. a. змейке.
Gentil, m. тату
Gentil, adj. m. f. smak, nin, ‘ny
ату, behagelig: идиот, livlig;
gpperlig, fiortrœffelig i sit Stags.
Gentileza, l'. Fiinhed. anle, An
stand, Bebagetighed, Forekom
menhed, udsegt Smeg, Eleganlse;
“ушатом, Dggtighed, Dmlig
hed; Pragl i Klmder; Нелады,
Geänderte.
Gentilhombre, m. Adelsmand; Per
son afstand, af Ansoelse; Kam
merherre, Kammerjunker.
Gentilico, ca, adj. hedensk.
Gentilidnd, f. Hedenslcab,A den he
ишке Nation.
Gentilismo, m. V. gentilidad.
Gentilizar, v. n` iagtlage de he
denske Skikke.
Gentilmente, adv. artigt, этим;
after Метис Viis.
Gentio, m. Trœngsel, Hob, Share
af Mennesker. « drevel ud, vœre i godl eller slet
Gentualln, f. Вагу-тел af Folket,
Pak, Pebel.
(Вещица, f. Pak, gemen Pebel.
Genuflexion, f. Kneebeining, Knœlen.
Genuine, na, adj. sand, œgte, veen,
uforfùlsitet, ubtandet.
Geodesia. t'. Landmaalingskunst.
Geografia, f. Jerdbeskrivelse.
Geologia, fame от Jordkloden, ‚беге, ш. Stel Seil (Ш et Skib).
dens Олимпе. ‘ Getudo, da, adj. lgklcebet.
Geomanoia, l'. Punkteerkunst.
Geometria , ‚г. Geometrie , Maa/le
kunst. л Gibado, da, adj. рант-„удел.
Geometricamente, adv. efter Geo
metriens Regler, geometrisk.
Geœtàtica,-f. dm Deel af Metca
„им, soin отпиши faste'Le
gamers Ligevœgt.
Gerapellina, f. усните], sonderre
wleœdning, sont hœnger i Pjal
ter.
Gerlgonm. l'. Jargon, Kauder'vetsk,
Tywsprog; Naragtighed, Urime
252 GIG
lighert i Tale og Handling: 1tinn
ket, uti/delig Sag; Wok `ligen/nere,
Tyvebande; andar en вытоп—
zas: sage, braga Udflugter; hacer
gerigonzas: gjere Grimasser.
Geringe, f. Spreite.
Germacion, f. Spiren.
Germania, i. Tgwsprog, Zigaener
nes амплитуд Sprog.
Germen,m. Spire, Sœdspire; (fg.)
Oprindelse, Kilda, Udspring, Aar
sag. ' ­
Germinacion, f. Spire».
Germinar, v. n. spire.
Gerrioote, m. Stags Mandelsuppe.
Gerundio, m. Geruan (i Gram
matiken). [entimmen
Gestora, f. имидж, Mragligt Fru
GcStero, ra, adj. som gior mange
Gebœrder.
Gesticulacion, f. (testicular/ion,
overdrevne Gebœrder.
Gesticular, v. n. gestieulere, дуг-го
mange Gebœrder.
Gesta, m. Gebœrde, Mine, Bevee
gelse; Slitting, Slemm'ng, Ausku
else, Udseende; estar de buen, ó
de mal gesto: see glad eller be
Humeur; `.poner gesto: stette el
suurt Fjœs op; ponerse »à gesto:
pudse sig, pgnle sig; hacer ges
tos: gebœrde sig рам e» latter
lig Maade; vise доту! over,
spotte En, spotle Noget.
Gata, f. lyk Lœbe; Sende, Mute
(pan Буг).
Giba, f. Pakket: (tig.) /Ergretxa
Kjedsomhed.
Gibar, v. a. mg.) imite, ijede, invase.
Gicara, f. отстают.
штамм. Stad af enfSlaglerrkm'v.
Gileria, f. Stngtenkaandvœrk.
Gifero, m. Slagtertmiv; Slagter.
Gigante, m. Kjœmpe'; Маше/ю.
som overgaaer Andre «i Буи. i
Mader. [allg/re ster.
Gigante, sa, adj. kjfempemwaxig,
Giganteo, toa, adj. kjœmpeagtig,
 GLA' 253 GMI
Ag'annjnammisty,` [ning Glôndula, i’. liden K_ieatel.` [lei:l
Gigantez, f. kjœmpemwssig Skab Glanduloso, sa, adj. sont har Щеп
Gijona, l. Stags штыке: Heede. Glase, m. опус: glinilsen'de Tai.
Gilbo, bs, adj. rad, redguutfom Glaseado, da, adj. таре: gliml
Haaret). i ' [Skole sende.
Gimnasio,` m. Gymnasium, лает Giobo,m. Kugle; Jordkugte, Ver
Gimnastica, f. Gymnastik, Legems denskugle, Himmelkugle.
вовне. ~ Globoso, sa, adj. sphwrisk, kug
Gimotear,v. a. klynke, klage (uden teformig, kugledannet. . - ‘
nògen egantlig Grund). Gloria, f. Aire, Aglelse, hei Anse
Gimoteo, m. Klynken, Klagen.I else; enig Lyksalighed: kaieste
Ginebra, f. litten Foustage. Lykke, sterste. Forneielse-, Salty-
(Наша, f. Stags шт Kat. I hed; Herlighed, Glorie.; Slm
Ginete„m..’Stags let, bevœbnet ligt glmdaende og gjennemsigtigt Toi;
ter; on godt bereden Лупи. dar gloria: forherlige; estar en
Gingiar, v. n. gjore Soingninger la gloria: leve rotig, titfreds, nden
(om-en Nadal); slingre hid og Sorger; estar en sus glorias: uae
did, vakle. re- der hoor man heist m'l уже.
Gipsoso, sa, adj. gibsagtig. Glorias-se (de) v. r. gjere sig en
Gira, f. Stgkke afskaaret Tet, Stu/mp /Ere af; rose sig af, prale mcd;
Tai; Fest, Lag ibland't Устюг; sage Roes, Aire, -den heieste For-`
stoiende Selskab. \ neielse og Lykke i Noget'. ж
Girafa, f. Giraf. Glorifìcacion, f. Forherligelse, For
Giralda, f. Veirhame, Flai. j klarelse. `
Giraldilla, f. V. giralda. ‘.Glor-ificar, v. a. forherlige, for
Gimndula, f. Springoand; ищи ч klu/re; этике med /Ere ogBe
ved Pyt'vœrkerier. « remmelse.
Girar, v. n. dreie sig runat, gaa l.Glori-lìcarse, v. r. V. gloriarse.
omkring, lobe omkring, rundt om g Gloriosamente, adv. beremmeligen.
Noget; girar à ‘cargo dealguno: Glorioso, sa, adj. bero/mmelig, glov
t-rassere en Verset paa En. vœrdig; serefuld, berentmetxss
Girel, m, Hestedœkkea. `, van-dig; salty., deetagtig i deacon?
Giro, m. Omleben, Omkringlaben, ge Salz'ghed; таланту, ferfœnge
4 Bevœgelse i en Kreds; Afregning; ' lig, stelt. '
~ Ansigtet;
Umfang, Trodsen,
Omkreds; Skramme i ;Glosa, f. Glose, Forktaring, For
Pralerie; tomar l
tolkning, Udtgdning af »et dun.
otro giro: forandre sin Bestut- ­ kelt- 0rd; Note i en Regnskubs
ning, tage ,en anden. Bestenimelse. bog; Variation over en Arie.
Giste, m. Skum paa 0L `Glosar, v. a. skrive Glaser,l fbr
Gitanada, f. Ziguencrstmg. y klare, udtyde Noget; ophowieisig
(ìltanameute, adv. fìint, listigt, be- , over Noget,­ gjere An-mœrkninger,
hœndigt. dadle; gjore korte Bemœrkm'nger
Gitanear,v. a. (fig.) smigre, smid- i ved Noget; variere en .brie ; glo \
ske-for at lait/mw bedrage. sar un cuento, una noticia: ud
Gitaneria, f. Smigrerie, этажа smykke en штату, en Nyhed.
for at kunne forfere, bedrage En. Giese, m. V. glosa;
Gitano, na,s. Ziguener, Ziguener Gioton, m. Slughals, .Fra/11mm, et
inde; (fig.) listigt Метатезис; stedsk Menneske som spiser меде: og
Bedrag-er. [Haai: graadigen. [graadigem
Glabro, bra, adj. glut, jeun, uden Glotonear, v. u. spise meget og
Glacial, adj. m. f. iiskold, meget Giotoneria, f. Graadighed. »
ш Glúteu,l ш. Liion. Шлюшки.
Gladiator, m. Gladiator, Fœgter. Шиыпоэщ sa, adj. klœlm'g,Iliniet,y
 GOL 254' СОВ
Gnómon, m. Viser paa en Solskive. Golosina, f. Fraadserieä Lœkker
Goa, f. титр smeltet Jem. heder, lœkre Spiser; (fig.) uor
Gobernacion,­ f. V. gobierno.
dentlig, gemeen Begjœrlighedì go
Gobernado, p. p. de gobernar; losinas, pl. nœringsles Mad; (fig.)
estar bien gobernada la tierra, tamme Forhaabm'nger.
el campo: vœre godt dyrket, om Golosismo, m. Smag for lœkre
Jordon eller Marken. Spiser, Gastronomie.
Gobernador, m. Gouverneur, Stat Golosmear, v. a. spise Lœkkerier,
holder i en Provinds, i en Bye , naske Lœkkerier til sig i Этну;
som regierer, foreslaaereller be udsege de bedste Slykker.
styrer Noget. Goloso, sa, adj. graadig, lœkker
Gobernalle, m. Roer. mundet.
Gobernante, m. En, som blunder Golpe, m. Stad, Slag, Hug, Slik,
`sig i en Sag, der ikke vedkom Snit; Hut i .lorden lil Free; de
mer ham, ‘ skjonneste, meest udmœrkede Ste
Gobernar, v. a. regiere; styre, le der iet Aandsprodukt; Riegel i
de, forestaae, fore Opsigt med. ел Laas; Klo/Ten paa en Lom
Gobierno, m. Statholderskab; Re те: Slik i Kortspil; ту.) Tilleb,
giering, Bestyrelse; Regierings- » Skare, Hob lllenneskerà Ulykke,
form. _ {дот}, Besiddelse. ulykkelig Hœndelsei golpe de
Goce, m. Nydelse (af en Eten mar: heftigt Stad af en Belge;
Gofo, fa, adj. grov, raae, dum, golpe de pechos: Slag for Bry
tolperagtig. stet; golpe de fortuna: lykkeligt
Goja, f. Ките) til al opsanke Aw. шлете; а golpe seguro: sik
Gola, l". Svœlg, Strube, Madrer; kert, vist, ufeilbarligtî de golpe:
Indgang, Aabning paa en Bastion. pludseligti de golpe у zumbido:
Goldre, s. m. Pilekogger. ' lige til, lige рад, uden Вешние
Goleta, f. Slags mindre Fartei, л m'ng og uforsagt: de un golpe:
Skonnerl. strax, i forste Angreb.
Golfo, m. Havbugt; Havel i dels Golpeadura, f. Slaaen, Slag.
hele Udstrœkningr bruges
dog Golpear, v. a. slaae.
sjeldent; ту.) Forvirring, Chaos, Goma, f. Gummi. [edelamL
Afgrund; golfo de penas, de des Gomia, f. Fraadser, StughaLs; (fig.)
dichas: Mœngde, Masse af Li Gomosidad, f. Klœbrighed.
delser og Ulykker. Gomoso, sa, adj. gummiagtig
Gollete, m. den evre Deel af Hal Gonce, m. Hasp; Darhœngset.
sen; Нашел paa en Flaske; estar Gondola, f. Gondol, Slags Baud).
hasta el gollete: vœre dreven til Gol-dal adj. m. f. stor, lyk, feed;
det Yderste. (fle) идут.
Golondrina. f. Svale; una golon Gordo, m. Fidt (pau et Dyr);
drìna no hace verano: een Fedme.
Scale gior ingen Sommer. Gordo, da, adj. feed, lyk,- stor,
Golondrino, ш. Svale; (fig.) De stœrk.
затмит; et Menneske, som be Gordura, f. Fedme, Embonpoínt.
standig er i Virksomhed, som Gorgear, v. a. ny-nne; slaae Tril
[веет uophorlig frem og tilbage. ,ler (от Fugle).
Golondro, m. Низ/се, Lyst, Be Gorgeal‘se.v. r. stamme, talle (om
gjœrlighed efter Nagel; camper Born, som begynde at tale).
de golondro: leve paa en An Gorgeo, m. Куплен; Triller i Sang;
dens Bekostning`; andai' en gO stammen, Lullen, Pludren (on:
londros: bygge Luftcaslelter. Bern@ Fuglenes Triller.
Golosamente, adv. graadigen, д Gorgerla, f. et Barns [erste Lallen
Golosazo, ш. stor Fraadser Pludren. I
 GOZ 255
Gorgojo, m. Kornorm; svag, sy
getig Dreng. [Sang
Gorgoritear, ­v. n. slaae Trilter t
Gorgorotada, f. Slurk, Mundfuld
Viin, @l yc.)
Gorgotero, m. Bissekrœmmer.
Gorguera, f. Halskrave (for Damer).
Gorra, f. Hue; Grenadeerhue; (fig.)
Besag af en Snyltegiaast; Snylte
gjœsten sete; andar de gorra: gaae
omkring som Snyttegjœst.
Gorrero, m. Huefabrikant, Hue
sœlgerl Snyltegjœst.
Gorretada, f. Huens Aftagen for
atfbiise. [hue
Gorrilla, f. liden Hue, Calot, Heg
Gorrionera, f. Tilholdssted far li
dertigt Pak. . berstikkerkunst.
Gorrista, m. Sngltegjœst.
Gorrito, m. Barnehue.
Gorro, m. rund Hue; gorro de
dormir: Nathue.
Gorron, nl. stor Нив; en Student
som lever paa en Andens Bekost
ning'- Tap i et Hjut; rund, gtat
Steen; lidertig Person.
Gorrona, fjtidertigt, offentligl Fru
едим/тег.
Gorrouear, v. a. tigge, betie af
Dovenskab og Leddiggang.
Gorullo, m. Klump i Utd, -Klump
i Deig ifa [Tougvœrk
Gorupos, m. pl. sammenspleiset
Gota, f. Draabe; Podagra, Gigt:
gota á gota: draabeviis; gota co
ral, gola садист faldende Sygel
gota serena: den sorte Stœr (6i
ensygdom); no dará una gota de
agua: han skat ikke rœkke En et
Glas Vand (от den Gjerrige):
no ver gota: ikke see det Rin
geste. . gracias.' takkeâ dar _gracias por
Goteado, da, adj. spaltet, spraglel.
Gotear, v. n. dryppe. falde draa
beviis; (fig.) give Lidet hver Gang,
give nedigt.
Gotera, f. Tagrende; Hut, Sprœk
ke i et Tag, hvorigfennem Wan
det diypperâ Aabm'ng, Tud paa
en Tagrende; Sengeomhœng. Graslosamente, adv. naadigl, eisk
Gotoso, sa, adj. giglisk, ptaget af vœrdigt, artigt; umsonst.
Gigt og Podagra.
Goznr (de) v. r. пуда; gozar del
GRA@
tiempo, ó de la fortuna: benytte
Tid (Leilighed) og Omslœndigheder.
Gozarze, v. r. forneie sig, gjere sig
lystig. [hœngseL
Gozne, m. Derhœngset, Vindues
Gozo, m. Glœde, Lyst, FornaietseV
Gozosameute, adv. lysl'igt, lyste
ligt. `. [glad, titfreds.
Gozoso, sa, adj. forneiet, lystig,
Grabado, m. Gravering; Комет
stikning.
Grabador; m. Graveur.
Grabadura, f. V. grabado.
Grabar, v. a. gravare, udgrave,
stikke, udskjœre; (/lg.) indprente
i Hukommelsen i sine Tanker.
Grabazon, m. Graveurkunst; Kob
[gefuld.
Gracejante, p. a. di adj. lystig, spe
Gracejar, v. n. spege, spase, ha
ve lystige Indfald.
Gracejo, m. Behageighed i Sam
tale, Ynde i Sprog, Lystighed,
Munterhed, Spegefutdhed.
Gracia, f. Ynde, экран/ша, vel
skabt Figur, эти/с Iloldning, Gra
tie; Medlidenhed, Tilgivelse, Naa
de, Pardon; Gunst, Bevaagenhed;
Btidhed i Charalcleer, Venlighed;
Behagetighod, Ynde i Tale; lysti
ge Indfatd, munter Spag; Er
kjendtlighed , Taknenimelighed;
Naade (Снах); de gracia: om
sonstl caer de la gracia de al
guno: falde i Ens Gunst; no estar
de gracia, ó para gracia: ikke
vœre i godtHumeur; con gracia:
med Lune, humoristtsk; con ро
ca gracia: paa en ubehagetig
Маше, „летун gracias pl. Tak,
l'akstgetse; Ynde, Yndighed; dar
agravios: gjengfelde Ondt med
Godt, decir dos gracias; sige En
Sandheden lige i Hinene; mil gra
cias, шк, jeg lakker Dern.
Graciable, adj. m. f. naadig, elsk
vœrdig, huld, venlig, oelgjerende;
feietigâ titgivelig.
Graciosidad, f. Elskvœrdighed,
Skjenhect, Fuldkommenhed; Ynde
 GRA 251? om“
i Au hund тат sigarng form» Gramatical, adj. m.A f. фетиши
ум во. ‘ kalsk. [татом Regler.
Gracioso, sa, adj. yvzdig, мы, Gmmaticalmente. adv. e .er Gram
ЬвЬауеНу; lyslig, munter, spuge Grar'náuico, m.~Grama ' r, Sprag
fußd'. штатами, tilbec'elc'g til kyndig.
Velgy'erm'nger; frivith'g, ufomjem; Gramatista, m.y диетами:
anfoldig, тешу, smaglas. Gran, adj. story bruges leur» i 5511—
Grada, f. Trappelrin; Talegittor gularís og /bran et вещании;
(i Mostre); Fodskammell [му— V. grande; Em. gran empeño:
mae i en кувшин gradas, ph stor Forph'gwlsc; »gran hacenda
Dommerstol; de lrappeviìs ап— do: den мот Godsbeaidder; gran
bragle Ватт i et Пинцет6 picaro.: swr щит, Erkeskjelm.
Gradatim, adv. итоги, @flea-huaw Grana, f. Sœdokom, Sami; Tf'dcm
den, нш after lädt. naar Kornet har жид: Ат; Skur
Gradería, f. ‘Amal Ватт, som транзите; (fig.) den rede Far
staae тётю over Шпинат. ‚ . ое pad Kinder og«Lœber.'
Gradilla, f. Form ¿it Mum-suena Granada, f. Стишата:
Метание". Granadçro. ш. Grénadeer.
Grado, m. Twin, Grad Адгезии, Granadilla, я. Pamiunsblomst.
Vœrdighedsmn, god инее, Ус!—
Granado, m. Gramürœc.
ЩШе; Grad, Vaardigth ved et тащат, v. a. baire Sad, [то Кот.‘
Universitat; de grado, ó de» suy Granate, nl. (Наложим. HH-y
grado: adv. дуете, пашут, god Этими, f. Мёртвые а/Кот,
тянут; de gradoen grado adv.: ’ Kmmœdalw этим-Роет аут—
trinviis, eflerhaandm; en grado danhe'o). \ ч‘; .
superlativo: i имеете Grad; mal Grande,
Granbestia,
adj,f. mi f. swr. »­='yl*If \|y
шиш.
de -su grado: атм ham Willie;
ná grado ni gracias.' man bruf Grande, ó grande de España, m.
у“ denne Тибет/шпаг for ж ud spam Grande (шина идей.
t'nykke, at man` тогда мы er бгапаешвще; adv. pau ieri-svor,
»ogen Tak skyldig. w. щ шпате: lMamßßjì* ` ‘ш
шащасйоп; f. жадеит ‘1' Grader; Grandeza', f. Storhed; шалм
Maddelelsc af en Grad ved Uni jesáœt, Нищим, Hm'hed, 'Vig'
versitaet, Hang, Grad, Утону— пума: ат грив]: типаж lfœr
med, ‚Египет. aighed. I т . v
Gradual, adj. m. f. тишь блате:— Grandmsaniente , adv. vprazgtígvt,
tet, som gaan’ (Миш, grada herligt, ‚севшим, grandiost.
m'is орла]. „[deviis. Gwandioso, sa, adju` prmgßig, her
Gdadualmentœ, ат. trin'váis, gm Iíg, kostbar, орлы“, grandios."
Guadunr {dm} v. тешат, afdblc Grandor, ma Starrelsa (om et Le
und Grader;- тлевшего en akade game). ' <
Amq'sk Wœrdighedß; bemande-med .rm Graneado, da. adj. kamel. \­
militair Grad; baste-1an Мати— Graneadon, m. Instrument for Gra
en, ведшие cnvis Рта, liílwgge veurer, Намети/теге»! л: `
an ans/mb. чй‘ --f f Цветы, и. а. saws, besarla.’ рин—
Gràñcamente , adv. pau-'4m шин parere en Kobberpladeïßt ать
Миаае. ‘ l. : . в. 'mj à ‘Huh ‚
Gráñcu,\ ca, adj. штабу. у, (патента Hill?, MmsoKomç bm
Grafómetro, m. Vin'ltehsr'lìaahw;u . gus )um шалаш.- mgl-and, ‘ho
Отжег}. f.` Sukhmimgler, :mmmT bcm'i's, ‘n ~ ‹ ‘­ г
SukkerloiL-h . y _ „ 'v ‘ Gn-nnerm, nv.4 Коты;- ‚Котов:
Graisdm. m3»‘i'ìocrjńmldy un... ‚т (fig.) Korn/eammvrwom ее {Мух
(Y "анимизм: Г: втоптали-чьим .'патща).ъьв„ък .1 .v wh; 'n.„mh
 GBA 257 GBA
Gfangear, v. a. dgrke, орду/Нее et nis; Smuds pas Шагает; Twisk.
Land; vinde, sante, erlwerve; Grasera, f. шатрами; (ют an
(jig.) vinde шить, Ntlrlelnlne ved bringes under et шедевры, for at
мы. j fortjene. opsamle теса).
Grangearse, v. т. 4erluterve aig,_ Ginseza, l. Fedme.
Grangeo, m. душу; Gevmst, Gi'asiento, щ, adj. feed, [Mld uf
Fortjenesl-e, Enha'ervelsei : Fidi, ет-цдвб(l . \
Grangeria, f. ампер, Komeet. _: седана, tsandamk, Slags ‘iwa
Grangero, ra, s. Farpagler, For-L en' aller HRW, Опишем.
pagterske, Нападавшим: Kunst Graso, sa, ‚щ, оищщ.
handler. Guaso, m. Fidi, Fadme.
Выпив, m. Gmail (Statua/N). Grasones, m. pl. Slags гашише.
Granizada, f. Haglskuur, Hagi Gratamente, adv. predigt, pau ten
hyge; ту.) Reg» Шалая! mail упаду, шиш Maude.
`Hagi Циник, v. .a. polare Formung;
Granizar, v. n. laagle; (fig), Inde “терпит \Мутш At'baidf’.
falde en .si/or Магадане af Nogal Gratas, f. Instrument til at potere
med Stai, lade falde en-Hagl Forgg/ldning; Вата Ш ш Мг
uf; granizar menudo: evaluating Graveww'beidß. [MJ
le, [aide тату. “панд, ш. Seining, ‚нашит (ш—
Granizar, v.a. adetnegge ved Наш. Gratificacion, f. Мотивам, Ба—
Granizo, m. Nett Biet; (fig.) Rega, ve, lie/arming.
Hagl, their; granizo menudo: Gi'atificar, v. a. give (larve, Manne.
Snaahagl; camo шаман: i Graw, „шлеп, lingen, Виден
ster Mœngde. af et Seil.
Granja, l'. Avlseam'd. Gratis, adv. for ш, ‚отгона.
Grano, m. Korn, Заедают; Ниша— Gratlsdato, la, adj. give! «for мы,
kopper, mamme; ­ Gram (Slags omsenst. Шатуны.
Уют): Stykke Melel, sum smilies Gaatitnd, yl'. Tnknennndighed, Er
i et for stort Fœnglnd; Nonnen Graw,.ta,.adj. тушу, bild, «n
paa Lieder; apartar el gram! de dig; тиши.
ln paja: skills кишел ./ra 111M Gratuitamente, adv. yndigt, Á„inde
den; .if al grano: komme Ида fmldt: gratis, отвели; afNaade.
gen; hacer grano de :una »casar Gratuito, ta, adj. jtrivülig, gratis,
haste Fordeet af Nagel; con lsu uden tardent; машу.
gram -de sul: medittpmruiiœom Gratulacion, l. Lyleaaelom'og.
hed, Eflertanke, Опишу. (Этим, v. a. „шишка, gratulere.
YGrmwso, sa, adj. допишу. Gravamen, m. ‚вжав, tbipligtelse,
Granugienta, te, adj. kurnniig. Gravar,
Тесту, v. a. «тетушке. Мига,
Granuja, l. l'iindrueltjœrne.
Granujado, da, adj. Лапта. наметшие, anteilige, Феи/где
Gmnujo, m. Finne, dilemme (i Hu Grave, adj. m. t. пищат», plump,
den). мог, svœr; оно/гну, giritsiqtig;
Granujoso, sa, adj. Vgranugieoto. ушедшими «ved sin штат,
Granuloso, sa, adj. finaal, [им .af '_ agtvœrdigi sin Stitting; stelt, hov
Blemmer. ‘ modig; моду, anaeelig; dub .low
Ytïrnannas, f. pl. Slt-nm af enaettetlcy Tonen); ,juntarse game: anlage
Metaller ; Bundfald, Smuds. en alvorlig, en viglig Mine.
Grmmoso, sa, adj. Islet ‚гелю! (сот1 (ìi'avedad, ff. Шпатели; MW
Korn). hed ; этими, Navmed; Iyngde,
(inno, an. (‚атм ¿andi/wssted. вшита; ш .(om' томи).
Grapa, Г. Jernkrampe; Hamam. Gra-vamente. adv. dwalingen,
Grasa, t'. М (Walla/nene); .lier `uitnvadeliga», шагает. .
i7
 GRI
Gravitacion, f. Iyngdekrafl.
Gravitar, v. n. Муки-в let раа N ­
get; Мути mod el vist Punkt for
medelst sin Tyngde.
Gravoso, sa, adj. besvœrlig, bg/r
rlefultl­ lung, инфанту/‚ишиас, tuin
услав. [хот en Gaas.
Graznar, v, n. skrige som rn Raon,
Graznido, m. Ravneskríg, Gnasc
skn'g; ubehagolig Sang.
Greca, f. á la greca, adj. paa
grœsk Muneer.
Grecia, f. оттает.
Grecisco, adj. (luego): den уте—
ske па, (som endog brœnder un
der Vandal og bruges tif at ор—
brœnde Skibe mod).
Greda, f. Leer, Kridt. [ату
Gredal, adj. m. f. Мазилу, leer
Gredoso, sa, adj. af кти, кти
holdig, leerholdig.
Gre al, m. Nordost Vind (i Mid
del avet). [ша
Gregal, adj. m. Il skarevf's's, hobe~
ìregalìzar, v. n. afvìge mod N. 0.
(от Magnetnaalen).
Gregario, ria, adj. af samme так,
af sam/me ваять.
Gregoriano, na, adj. grogoriansk
(bruges meest от Tídsregningen).
Gregorillo, m. Slags Halsterklœde.
Greguerìa, f. (orvirret Skríg, Stai
af mange Stemmer, som skrigc i
Manden paa hinanden.
Greña, f. штампу Haarpynl; for
víklet, атташе: Sag.
Greñudo, da, adj. som har :tor
детищ, uredt Haar.
Gresca, f. Larm, Skrig, Stai, Ти
mult; TroetteI Stríd, Disput.
Grey, f. Hjord af smaat (Юту;
(fig.) Troßnde, Hjord af Trosnde.
Gribar, v. a. drive. drive af, fal
de af (om Skibe. som komme mi
af Coursen).
Gridelin, adj. m. f. harfarvet.
Grieta, f. Карие. Sprœkke: Rift i
Hude».
Grietoso, sa, adj. типы, яро-итоги,
гит af Renner, шлет.
Grifo, m. ать (fabelagtlgt (туго);
et henvmelighedsfuldt Forslag;
grifos, pl. пометит, upyntet
258 GRU
Haar. (aand.
Grifon, m. татам, Tap i cl Sprüng
Grillal', v. n. grillarse, v. r. dri
не, spire (от Planter oy Korn).
Grillero, m. Fangevoglm' (сдвину
den, som paalœgger og aftagvr
Lamkeme af Fangerae).
Grillete, m. Fodlamke.
Grillo, m. Faarekylling (тещ;
Spirc,Plantesps‘re ; gńllos pl. Fod
lœnker for Forbrydere; andar a
grillos: бюджету: sig med Ba
gateller. [kalm
Grima, f. Skrœk, бухт, ForskrrPI-‘
Grimpola, f. lang Vímpel.
Grimpolon, m. Flor' paa en Mast.
Gris, m. dan grua Faroe; Graa
vœrk; merkt, koldt, sarl Voir.
Gris, adj. m. l'. graa.
Griseta, f. Stags гущи graal Sil
ketm'. ~
Grita, f. Skrig, Raab: штук, (or
vovent Anfald med. Raab, Skrig
og Stai," dar grita: skrige, фате
Allarm, Spektakel. так.
Gritador, ra, s. этапам, Skv'an
Gritar, v. n. skrige, skraale; gri
tar como un furioso' skrige som
an Ilesat. Harm.
Gritel'ía, f. Skn'gen, Slt-malen, AI
Grito, m. Slm'g, Skrígen.
Griton, na, s. винами, Skraalhalx.
Gromo, m. Knop, Spire, Skud.
Gropos,m. pl. Bomuld, som Iœg
дев б et Blœkhuus.
Grosca, f. Slags meget giftig Stange4
Grosella, I`. Ribs. '
Groseramento, adv. угоне, bonde~
agts'gt, talperagtígt, plumpt.
Grosería` f. тата. Talparag
иудеи, Plumphed.
Grosero, ra, adj. grav, lyk, tung,
plump; grou, bondeagtig, шииты.
Groso, adj. угар (bruges alone om
угон skaaren Tabak).
Grosor, m. Tykhed.
Grosura, f. таи hos Dyrena; Ind~
mad med тьмы af et slagta!
Оршу; día de grosura: Laverdag.
Groto, m. Pelikan (Fugl).
Grua, f. Kran (Heiseíndretning);
Trane (Fugl).
(Эк-пегая, f. pl. Voìvo'sorblokke (for
 GUA
del lebende Tougvœrk ombord i
et Skib.
Gruesa, f. Gros (tolv Busin).
Gruesamente, adv. tykt.
Grueso, sa», adj. гул, star; ту.)
plump, klodset (om Forstamlen),
grueso de ingenio: som har en
tyk Forstand, som er dum.
Grueso, m. Tykhed, Tylckelse; den
stersle Deel; det Vígts'gste, Vœ
sentligste.
Grugidor, m, Redskab for Glas
mestere ш at afbrœkke Glas i
Kanternfe. ‚ en Label.
Gruir, v. n. skríge (от Tranen).
Grulla, Г. Trane (ant).
Grumete, m. Skibsdreng.
Grumo, m. Klump starlmet Blad
eller Melk; Hob, Ranke, тазе,
Drueklase; Knop, Skud, .Qm'su
grumos,.pl. Enden paa Fugle­­
vingernc. [af Ktumper.
Grumoso, sa, adj. klumpet, гит
Gruñido, m. Grynten.
Gruñimiento, m. V. gl'uñidò.
Gruñir, v. а. gryntc; grine (от en el guante à otro: kaste lHand
Der, som gaaer langt paa Hœngs- ч sken, udfordre En; salvo el gu
lerne); pibe (от et Шт, som
manglar Smurm'ng); (fig.) brum
me, knarre (om En, som er sœr
внеэ- misfornoiet); nlamary gru
ñir: bruges om En, som aldrig er
litfreds, hvor godt man end те
retter Alt for ham.
Сигара, f. Krydset paa en Hest, Hyg.
Grupada, f. Vindstad; Pladskregn,
Regn- og Haglbyge; Spring (af
en Hest). I [Hest).
Grupera, f. Svandsrem (paa en
Grupo, m. Gruppe (Hob af for
skjcltige Ting).
,Gruta f. Grotte, Hale.
Grutescb, m. Grotesque (overdre
ven, bizar Prydelse).
Guacamayo, m. Slags ster Papegeic.
Guaohapear, v. n. slœnge, klappc
(om Hesteskoe, som ere lese).
(шатаю, га, adj. & s. Klynker,
Klager, En, som bestandig жуп
ker og grœder; sygelig, isœr от
en Vattersottíg.
Guacia, l'. Acacíetrœ.
Guadafìones, m. pl. тающее, Fad
259 GUA
baand for Heste.
Guadamacil, m. forgyldt Lœder.
Guadamacilero, m. Lœderforgylder.
Guadaña, f. Segl, Lee, Sigd.
Guadañero, m. Метит! (en, som
meier Korn).
Guadarnes, m. Sadellcammer.
Guadramaña, f. listigt Bedragerie.
Gualda, f. Van (Plante, so'm bru
ges ш at farbe galt); blegt, ma
gert Ansigt.
Guald'ado, da, adj. guulfarvet.
Gualderas, f. pl. Sidestykkerne ш
Gualdo, da, adj. gaat.
Gualdrapa, f. Skabrak, Hestedœk
lcen; Stykker, Pjalter af en sen
derreven Klœdm'ng.
Gualdrapazo, m. Seilenes Slag ved
Vindstille. [let klœdt.
Gualdrapero,u1.En, som er та!—
Gualdx'ines, m. pl. blinde, (falske)
Kanonporte.
Guantada, f. @re/igen.
Guante, ш. Handske, Haand ; echar
ante: nden Ceremonie, sans fa
çon; guantes, pl. Gave, Belanning,
Gratiftcation (Drilckepenge).
Guanteria, f. Handskefabrilc, Hand
skebutik.
Guantero, m. Handslcemager.
Guapamente, adv. dristigen, то—
digen, tappert, behœncligt.
Guapear, v. n. prale med sit Mod;
'vœre forfœngelig af sin, Pynt, sin
Stads.
Guapeza, f. Mod, Tapperhed, Dri
stighed; Forfœrßgelighed, Pralerie.
Guapo, pa, adj. tapper, dristíg,
тому; smak, vellclœdt, af godt
Udseende; galant, forliebt.
Guarda, m. Vagt, Opsigt; Forna
ring, Bewaring, Opbevaring; Over
holdelse af en Lou; guarda ca
denas: Rost (paa et Slab),- —
guardas, pl. [ndretninger i en
Laas.
Guarda, s. m. & f. Vogter, For
varer, Beskytter, Vogterske, Vaa
gekone; guarda almacen; Maga
zínforvaller; guarda del monte:
I7*
 (ША
Skovf'ogod; guarda urbana: Bor
_qi-wagt, Nationalgarde: guarda
nacional: Nationalgarde.
Guardabrazo, m. Armslcinne.
Guardacabo, m. Kaas (i Seil, о.
Toagvœrk). [Skib).
luardacadenas, f. pl. Rest paa et
Guardacalada, f. Tagm'ndue.
Gnardacartuchos, m. Amunitions
kasser ombord i Krigsskibene.
Guardacóstas, m. Kystvogter.
Guardadamente, adv. med Отшив,
med Sikkerhed.
Guardador, ra, s. Vegter, Forca
rer; Overholder af en [опишет
rigt, karrigt Menneskc, смерды.
Gnardafréntes, m. Hœksbjelke (рае
et Skib).
Guardainfante, m. Hskebeensskjert.
Guardpjoyas, m. Opsynsmand over
Kron-Jwvelerne; Opheearingssted
for disse. [ya
Guardalado, m. Rœlwœrk om Broer
Guardamancébos, m. Pert, (Toage
under падете ш at stade paa,
naar Seilene skulle leses eller
fastgieres).
Guardamano, rn. Pareerptade paa
en Kaarde. [uœrlaas
Guardamonte, m. Fjeder i en Ge
Guardapies, m. апатит.
Guardapolvo, m. Skuur, Skjœrmtag.
Guardar, v. a. bevare, [отит-е,
giemme, орденам; vedtigeholde,
bibehotde; overholde, iagttage (en
Рапид); bevare i Erindringen;
beskytte, forware; siklcre, bevat-e Gnarnecer (con, de) v. a. omgi
mod; guarda! Varskot Aßieien.'
atdeles ikke, рва ingen Maade;
guardar consecuencia: еже con
sequent,- guardar el santo, ó las
Vueltas: тете paa sin Post; фате
Noget pan en hemmelig Meade;
guardar la cama: ломе Sengen
(vœre syg); guardar la copa:
passe sine супе Sager; guardar
la cara: skjute sit Ansigt for ikke
at btioe kjendt; guardar la boca:
vœre tous, kunne tie tit rette Tid; ~
guardate del diablo: tag Dig i
Agt for mig!
Guardarse (de) v. r. vogte sig,
tarte sig i Agt for: passe sig, af
260 (ША
hotde sig fra; штатам a al
guno: (fig.) have et Horn i Si
den para En. [deskammer
Guardaropa, f. Garderobe, Klo»
Guardaropa, m. Garderobeinspec
teur.
Guardaséllos, m. Storsegtbevarer.
Guardatimones, m. de аут-ям
Kanoner paa et Skib.
Guardavela, m. Giloug, Семёну
paa et Mersseil).
Guardia, f. Vagt; Skitdvagt; Gar
ат, Gardesoldat; Vagt tit змея.
Guardian, na, s. Vogler-Minardi
an; Opsynsmand ved Seearsena
lerne.
Guardilla, f. Tagvindae, Tngtuge;
Loftkammer, Taglrammer, Ouist
kammer. Nine.
Guardines, m. pl. Roertah'e, Rat
Gnardoso, sa, adj. sparsommetig,
oekonomisk; gjerrig.
Guarecer, v. a. understette, for
scare, befrie; bevare, орденам.
Guarecerse, (de) v. r. tage sin
Tilftugt til, sage sig et Fristed.
Guarescimiento, m. Helbrertelse,
Cuur.
Guarida, f. Hate for vitde DW;
(fig.) Titftugtssted, Fris-ted, Asyl;
et Haus, som man лету: besager.
Guarin, m. Sviin.
Guarismo, m. Tatrœkke, Progres
sion; Ziffer: no tener guarismo:
were utœllelígt, тете uberegne
ligt.
ve med; anbringe Besœtning paa
en Klœdning, gamere; ind/‘atte i
Guld; forsyne en Рите, еп Fœst
ning med Krigsfornodenheder;
(fig.) pryde, forskjenne.
Guarnes, m. ` Sadelkammer.
Guarnes, m. pl. Tougene от el
Vindehjul, L en.
Guarnicion, f. гашиш; Udpan
ning, Besœtning; lndfatning; Pa
reerplade; Garnisoni en Fœst
ning; (Eg.) Prydetse; guarnicio
nes, pl. Vaabenrustning.
Guarnicionero, m. Sadetmager.
Guarnicl, m. Pengepung af Lœder.
Gnaya, i. Klage, VektageJavm'en;
 GUI
hacer la guaya: beklag@ sig, jam
те sig. [gjeringens Hjelp.
Gubernativamente, adv. ved Re
Gubernativo, va, adj. som herer
til Regierlngen. Нет.
(}11Ь1а, f. huult Hugiern, Skulp
Guedeja, f. Pandehaar, Forhaar;
Manko (рае en Leve); tener al
guna cosa por la guedeja: gri
be Leiligheden'ued Haarene.
Guerra, t'. Kríg, эта; Krigskunsi;
(fig.) Modsigelse, Oppositéon; U
eníghed, IJi/Terents; guerra de
entendimiento: Modsígelse, l" —
skjelllghed i Meninger: buena
guerra: god Kríg, Krlg som bli
ист fert efter Krígsloven ; guerra!
guerra! til Vaaben!
Guerroador, m. Krlger, Krigsrnand,
Krigshell.
Guerreante, adj. krigferende.
Guerrear, v. n. fare Krig; (jig.)
kjœ-mpe; forurolige, plage.
Guerrero, m, Krlger, Krigsmand,
Soldat.
Guerilla, f. Slreiferie; Slags Fri
korps i Spanien; ту.) lel, [тещ
ubetydellg Тот.
Guia, f, Veivlser, Farer; Veíleder;
Pas, Passeerseddel, Toldseddel;
en, som ferrer op en Dands; For
sanger; guias, pl. Labeild; For
spandsheste; Тет/тет, Kjere Guiñar, v. a. blinks; skele, skotte;
lemmer; Fískebeen i el Snarllv.l afvige fra Coursen (om et Skib).
Guiado, da, adj. fart, ledel, мы Guirnalda, f. Guirlande, Blomster
rette Veí.
Guiador, ra, s. Veioiser, Farer.
Guiar, v, a. 'vise Vei, lede, fare,
звуке; foregaae rned et godl Ea'
empel; (fig.) sœlte sig i Spidsen
for el Forelagende, lede, slyre en
Sag. [et Maak)
Guiar, v. n. gane, fore, lede (ш
Guiarse, (por) V., r. lade sig lede,
styre, fare.
Guija, 1. Kleselsleen.
Guijarral, m. stemt же, (Agerf
land [или af Stene.)
Guijarro, m. Kleselsteen.
Guijarroso, sa, adj. fuld af Kie
selstene.
Guijeño, na7 adj. haard, glal som
en Sleen,- ту.) haard, ufelsom.
261: GUI
Guijo, ш. Hob Kieselstene (samlet
ш Velfyld.)
Guilla, f. n'ig Hast.
Guillame, m. lang Haul, знатны.
Guillote, m. Ledlggiœnger, Dag
drc'uer, Degem'cht.
Guillotina, t', Guillotine, Henrellel
sesrnaschine.
Guillotinar, v. a. gulllotinere, af
hugge Неваде: med Guillotínen.
Guimbalete, m. Pwmpem'k, Рит
pestang.
Guinchar, v. a. stikke.
Guincho. m. Maage, (Fugl),­ Splds,
Torn, Spore.
Guiuda, l'. Slags Kirsebœr; Hei
den paa en вшитая.
Guìndaleta, f. Slags Toug afmld
dels Tykkclse; Slang al hœnge
en Иву: paa.
Guindaleza, f. Takkel at heise med.
Guindamaina, f. Signal атеист
lo змее, som medes i Seen.
Guindar, v. a. heise, ophelse; er~
holde, отшив en элиту, sont
var eflerlraglel af Andre.
Guindastes, ш. р1. Heiselakkel.
Guindola, f. Kran, Vinde, Heise
indrelníng. [mg/nl).
Guinea, f. Guinee (engelsk Guld~
Guiñada, f. Blinken med Шлем,
ßíekasl; el Skibs Afdrs'ul.
krands, Festen.
Guisa, f. Vlls, Skík, Maude, Art.
Guisado, in. Slags Ragout; en al
mœrkvœrdige Omstœndz'gheder led
saget Handling.
Guisador, ra, s. Kok, Kokkekona.
Guisandero, ra, s. V. guisador.
Guisantes, m. pl. Erter.
Guisar,v. a. tilberede Spíser, [студ
те; (fig.) tilberede, темпе, ат—
rangere.
Guiso, m. Tilberedelse, Krydren..
Guita, f. Snor. '
Guitarra, f. Guitar.
Guitarrear, v. а, spille paa Guitar.
Guiton, na, s. Dagdrz'ver, Land
stryger, Baller.
Читает. v` а. шт [от дует Маца:
 GUS
Der istedelfor at arbeide, slryge
Landal runat. [ger-liv.
Guitonel'ía, f. Betlerliv, Landstry
Gula, f. Fraadserie.
Gulloría` f. Fraadserie; (fig.) Lyst,
Begiœrlíghed efter Noget.
Gúmena, f. tykt, stœrkt Тону, Ап—
kertoug.
Gumia, f. Slags Dolk.
Gurbion,m. Slags flin Snor; Slags
stribet живете.
Gurrar, v. n. Пете sig fra etSkib
for ikke at mede det.
Gurrufero, ш. liden, daarlig Hest.
Gurrumina, f. overdreven Eftergi
` venhed, Feielighed, Underkastel
se, (om en Мета m-ed Hensyn lil
Konen). те, feíelig Mami.
Gurrumino, m. altfor eftergiven
Gurrulada, f. Skare, Selskab af
Venner.
Gurvio, via, adj. krummel, kram.
Gusano, m. Orm, Mark, Mak; gu
sano de la conciencia; Samvit
tighedens nagende Orm; gusano
de seda: Silkeorm.
Gusarapo, m. Slags Insect eller
Vandorm. {Ш Smagen.
Gustahle, adj. m. f. som henherer
Gustadura, f. den Handling at sma
ge, Smagen.
Gustar, v. a. smage paa, forsege,
kjende paa; enske, elske, have
Smag for; ртам, forsege, giere
Forseg med; vœre едет Smag,
finde Behag i, smage.
Gustar (de) v. n. finde Smag og
Behag i.
Gusativo, s. & adj. som harer til
Smtagen, Smagsnerve.
Gustillo, f. Eftersmag. Omit 09 Godt i dette Lid; (del
Gusto, m. Smag; Forneielse, Gunst; gaaer op og ned Vi dette Liv).
Naade, Tjenstagtighed; Saarhed; Haber, v. auxil. have.
Tilbeielighed, Ниже; Villie, Lune;
(fig.) Smag, Valg, Bedemmelse;
sobre gusto no hay disputa: om
Smagen kan man ikke disputere;
tomar el gusto à alguna cosa:
finde Smag i Nogal; gusto im
perfecto: Forsmag; con gusto:
meget gjerne, Mertelig gjerrie; dar
gusto: anslaae, behage, vœre til
Behag; везите de. el gusto:
262 HAB
фат mig den Fornaieke.
Gustosamente, adv. gierne, med
Forneíelse. `
Gustoso, sa, adj. (fig.) glad, lyslig,
forneiet; munter, behagelig; vel
smagemle.
Gutagamba, f. Gummigut.
Guiural, adj. m. f. som наплыву
ш Struben, som kommer derfra
(от дуй). [Lydlb
Guturalmente, adv. af Straben (om
Guzman, m. Seekadet (isœr af
Adelstamlen).
н.
H, del attende Bogstav ¿Alphabe
tet. Fordam var det et Talbog
stao og betegnede Tallet 200 og
med en Streg over 200000.
На! interj. Hal ak! ei! ak des
vœrrel
Haba, f. Benne; Seul, Byld.
Habana, f. Havanna.
Habar, m. Bennemark.
Haber, v. a. have, besidde; »iod
tage, eppebœre, hœve (Penge, Skat);
haber à ìas manos: finde head
man seger; no haber p01` enojo:
ikke tage ilde отчётов finde slet.
Haber, v. imp. gives, have, еще,
vœre til, existera; hay gentes
que: der gives (der er) Menne
sker, som yc.; hubo cien mu
ertos: der gaves (der vare) hun
drede Dade; uo hay nacion que:
der gives (der er) inge» Nation
som yc.; hay sus altos y ,bajos
en esta vida: der gives (der e-r)
Haberse, v. r. opfere sig (godl el
ler slet). [mue, Rigdom.
Haber, m. Eiendom, Besiddelsc, For
Haberias, f. pl. Gage, Апатит;
Fordeel, (тат; Eiehdom, For
mae. ‚ [skaber.
Haberio, m. vAgerdyrkrúngs Red
Habichuela, f. Beane.
Habil (en) adj. m. f. жиже: til,
амид; klog; hurtig, жрет, flink.
 HAB 263
Habilidad, f. Duelighed; Bequem
hed, erdighed, Behœndighed,
Hurtighed; Instinkt hos Dyrene;
habilidades, pf. Kunststykker;
hacer sus habilidades: anvende
hele sin Behœndighed for at naae
Maalet. [diggjerelse
Habilitacion, I'. Dueliggiarelse, Myn
Habilitado, m. Regimentsqvarteer
mester.
Habilitar (en, para) v. a. gjere due
tig, bequem til; фате yrm/ndig; for
syne med.
Hábilmente, adv. dueligen.
Habitable, adj. m. f. beboelig.
Habitacion, f. Bolig, Борщ; den
beboelige Deel af~el HuusßHuus
beqvenvmelighed.
Habitador, ra, s. Beboer ; Indvaaner.
Habitante, m. f. V. habitador.
Habiter, (en, con) v. a. boe, beboe.
Hábito, m. Klœdning; Uniform; Va
ne, Skik; Fœrdighed.
Habltuacion, f. Vane, Sœdvane,
Habitual, adj. m. f. hvad der er
bleven til en Vane, indgroet. «
Habitualidad, f. fast indgroet Vane.
Habitualmente. adv. af Vane, jean
ligen, sœdvanligen.
Habituar, V. a. vœnne, til'vœnne.
Habituarse,(á, en) v. r. vœnne sig tit.
Habitud, f. Hensyn, Betragtning,
Forhold (en Tings til en anden).
Habla, f. Sprog; Tale; 0rd; estar
en habla: теге i Sanitale; estar
sin habla, o perder el habla: nti
ste Mœlet; were pad Vei til at dee;
negar o quitar el hablaz'ikke
ville tale til En, med hvem man
er bleven ueens.
Hablado, adj. bien o mal habla
do: forsigtig etleruforsigtig i sin
Tale.
Hablador, ra, s. Sladdermund, Pra
ter, Sltryder, Sladdertaske.
liabladuria, f. Sladder, Prulerie;
anstedende, gemeen Tale; habla
durias, pl. Sladder, Prat, Byslad
der.
Hablar, v. a. tale, sige, snakke;
hablar à horbotones, a chorros,
ó a chorretadas: tate megethur
tigt, stam/me, [темнит/те Orde
HAB
ne; hablar a coros: tale епи
Tour; hablar a destajo: tale op
og ned af Vœggene (ikke vide hvad
man siger); hablar al alma: tale
aabenhjertigt; hablar a la mano:
falde ind i Talen, afbtyde; hablar
al aire: tate iVind og Veir, uden
Grund; hablar al caso :x sigo no
get Trœ/j'ende; hablar a un bar
co: praje et Skib; hablar bien:
tale reent og flydende; hablar cla
ro: sige reentud hvad man tœn
ker; hablar con Dios: bede til
Gud; hablar con los ojos: tale
ined Ginette, фате Hiekast; hablar
de la шаг: tate от unwlige et
ler ubegribetige Ting; habla;` de
talanquerä: spille den Tapre, naar
man er i вшита; hablar de
veras: tale aluorligt; hablar de
vicio: tale uden Efterlanke, blot
af Vane; hablar por detras, о à
las espaldas: tale slet om En i
hans Fravferelse; hablar por la
mano: tale med Tegn, med Fing
-rene; hablar por las narices:
simule; hablar recio: tate hoitog
tydetigt, uden at tage Hensyn tit
Nagel; hablar por boca de gan
so: gientage head en Anden har
sagt, тете en Andens Echo; hab
lar por boca de otro: ikke tale,
ikke фате Noget uden efter en An
dens Vitlie; hablar por los co
dos: late for meget, squadronne
re; hablar tartamudo: лапше;
hablar con ceceo: lœspe; hablan
las paredes: Vœggene have og
saa aren; de la abundancia del
corazon habla la boca: .afmer
tets Fylde taler Manden; no de
jar que hablar: bringe En til
Taushed; mas vale buen callar
que mal hablar: del er bedre at
tie end at tale slet; hablarse al
guna cosa: btive bekjendt, kom
те ud iblandt Folk, (f. Ex. et
Rygte); hablárselo todo: ikke la
de Andre komme til Orde; hab
larse de gorra: hilse med Hatten
eller Huen uden at sigo Noget;
.no hablarse: ikke tate, sum-mute
лаже stadt. . -.
 НАС
Hoblillü, f. opdigtet насте.
Hace, f. lido» Hest; que Мяса mo
rena! дин/ст Figur! hvillcen ny
delig Person! )willem herlig Ting.
Hacedcro,ra, adj. тати”, let ud
гена”.
Haoedor, m. Opluwsmand; Agent,
Fuldmœgtig, Connnissinnair, Be
stgrer; лапы, empedit Menneske.
Hacendado. da, adj. .vom er i Be
межа af et lordegods, Proprie
ta'ir. › 1 Forbindelse med Ordene chun
Насопдаг, v. a. form-e, ‚шитье,
overdrage et матом til Elem
dom.
llacendorsc, v. r. kjobe ./ordegods
elsteds for siden at nedsœlte sig
der. [sparsommelig
Hacendm'o, tu, adj. huusholderisk,
Hacendoso, su, adj. wirksam, ar
ветхом.
Hacer, v. a. фате. frembringe, ska
be; балле, [abtikerasammensœl
le; сиг/его en Handling, begaae
en Forbrydelse; skabe, fremavle
en Idee; faldende, тщете; hand
le, virhe, (ждете, vœre шивш
get; vom, tillage, nœrme sig Fuld
kommenhed; bide-age ш, vmre af
Vigtigheö; gjore, indvilge hvad der
bliver forlangt, give,- holde, inde
holde, теннис: fot-aarsage, be
атм, foranlodige; beslatte, af
giare, beste'mme; ordne, anord
no; domme, troe, belwnke; for
bedro , fuldkmnmengï'ere; зиме
for, passe for, vwre overeenestem
mende med, stade i Forhold til;
sainte, sommen/saldo; vœnne, til
„шипе (i den. sidste Весу/альт bru
ges едете hacerse); фате, lade
blivo til. Hacer med et тризна
after “(шелестит „пэдо“, Ew.
hacer venir: небе til at lkomme;
„vare Aarsag tu", Ew. hacer reir:
oœre Aanleg til Latter. I М—
bindelse lmed visse Substantiver
лишает hacer Betydningen af de
Verber, der ere допито af saa
еще Subst. Ew. hacer estima
cion: agie, зашит; hacer gas
tos: forœre, give ud Penge, de
решете. Forbumlen med Prœp.
284 ВАС
ь vg el Substantio, udtrgkker ha
cer Ániœg, Tilboielighod til al rm
tage hvad dar ved dette Ord an
tydes: Ere. hacer in todo: were
beredt lil at modtage Alt. Med
Prtep. por, para og et Infinitiv ud
[туй/сет haci-r Ornsorg, Flid for al
udfore hvad Verbe! tilkjendegiver,
Em. hacer por llegar, hacer para
salvarse: anstrenge sig for al
komme from, for at redde sig. —
ga, clxacota, chanza,lmrla, fiesta
belg/der hacer forugle, ringeagte
Naar Отделе la gata, la guaya,
la de rengo,la encorvada,ln se
ralìca, la turca, felge efter hacer,
betyder det at [шефов en Syg
dom, at give sig Имеете щ“ at
vœ-re iBesiddelse a/` en hyd, som
man ikke har. Hacer alarde: hol
de Ыжтпд; hacer alto: фото
lluldt, slandse, afbrydc en Sag;
hacer à pluma у a pelo: vare
beredt ш at tage, til at antage
Alt; hacer armonia: (fig.) vœkke
Forundring; hacer aire: (fig.) an
gribe, ska-de eller stra/fe; hacer
bodoqucs: щите begraven; hacer
buena la venta: indestaae for det,
som man sœlger; hacer buena,
`ó mala harina: tale, handle godi
eller slet: hacer buenas o malas
migas: staae i god eller slet For
sraaelse med En; hacer correrias:
l«'g'ore Streiftog (i et депеша: Land);
hacer costilla: tide taalmodigen,
[inde sig i sin Skjœbne; hacer de
las suyas: ищете en af sine seed
vanlige Streger; hacer del ladron
Не]: anbetroe sig til En af Nod,
af Mangel pan nogen Bedre; ha
cer de tripas corazon: anstren
де sig for at skjule sin Frygl el
ler overvinde en Vansleelighed;
hacer el pico, el plato, et popo:
forst/ne Ни med Levnetsmidler tit
Huusbehov; hacer estrados: give
.1udt'ents; haccr honras: more den
.ridato Skgldighed for en Afded:
hacer hora: oppebie det beteiligt'
Hiebltk; hacer humo: foraarsage
Rag; hacer juego: {типе Spil
 \

НАС 265 НАС

Iel; hacer la harha: (lig.) were mmrksom paw Nagel; hacer a
en патио; hacer la costa: :lr hn lade: smltc тешь, flylle bwl;
heide lil an Anderns Fordeel; ha hacer mal uso: ‚лифт-машинны—
cer la rosca del galgo: орите la: forsammc sine Pligler, ikke
sil Напоминает pau del [erste were ш de gode Tanker, шт
del bedsle Sled; hacer la vista har от os; hacerle mai 3! вх—
gorda: lade som man illico kan cusarlo peor: gjm-e en Unef
sec,- hacer mal a alguno: зиме, skyldning der er carre and Fcl
for/"alge En; hacer mansion: ор— len; ci que me la hace me la
ломе sig; hacer noche: зашит paga: den som .sl/.caer выжив
/oml lllöringe Nullen; hacer, ó ilu, han maa betale dem; dan
hacerse del> ojo: gjere Hicken; som spiller mig el Рит, slcal be
hacer, ó hacerse noche: [отходи— tale del.
(le, тётю borlc (от stjaalna Sa Hacer, v. n. come, tillage; caniste
ger); hacer orejas de mercader: re i штифтам; som препон
spille den Deve; hacer a dos ma ligt Verbum, шито, del er: Ex.
nos: (fi-g.) pac een Gang ljene to hace i'rio: del c-r Коша; hace
Неттет hvls interesser ere for buen tiempo: del er godl Voir.
skjellige;hacer barato: sœlge lil Hacerse, v. r. blivc, gjere sig til;
lav Рта; hacer plegarias: bede, hacórsela: bedrage, narra; ha
‘ Взятие; hacer por hacer: gje cérsele de mal:gjare Nogal ímod 1
re en Ting uden патентами; sin едет» Vlllìe; hacerse atras:
hacer pucheros: giereMine lil al Irœkke (sig) lilbage; hacerse
grœde; hacer punta: томате adelante: avancere; hacersev de
sig Ens Planer; hacer cuarto: noche: [o1-seine, Мое usynlz'g;
slaat: fast pea sine Been; hacer hacerse del ojo: aflale Nogel
cuartos, ó dineros: ska/‘fe Penge, eed Tegn; hacerse a las armas:
ved at sœlge sineMaublei-og ап— alarme sig ш Vaalmene; (fig.)
dre Effccler; hacer que: днище тете en D_v/d afNedveudíg/ieden;
sig, фате som om; hacer que ha hacerse atras, a un lado: тж—
cemos: have del mcgel [тати [от kc sig tilbage, {тог/Ню sig тэта;
Ingenlŕng al шаге; hacer raya: hacerse de algo: kjebe, имам;
фате sig bemœrkel; hacer rela hacerse de manga: gaae l' Led
cion: тете Henlydning; hacer tog med En for al bedrage en
ruido: gian Slei og Allarm; ha Anden; hacerse de nuevas: la
cer sudar: bringe lil al scade, de som тат [тес/откинет; ha
forska/fe En megan Anm-engelse cerse de pencas: lade som man
og Mele; hacer su hecho: паст afslaaer Nogel, som man визит;
sílMaal; hacer su negocio: ат— hacerse de rogar: lade sig bede;
beíde lil sin egen Fordeel; hacer hacerse famoso, о memorable'
su oficio: opfylde sine Pligler; gjere sig bermnl; hacerse la
hacer su papel: spille sin Rolle boca agua: finde Fomßielse i
уши; hacer testigos: bem'se, be Nogal; hacerse lenguas: rose
krœflc ved troevœrdlge Vidner: med Overdrivelse; hacerse lugar:
hacer torres de Меню: bggge штаты: sig; hacerse ojos: be
штангист: ¿hacemos algo? l'ragle »led Opmaarksomhell, vœ
Nil, штат der Nagel nf del? no ' те ganslre Обе; hacerse tortilla:
hay que hacer, ó eso no tiene ‚тихи; hacerse sal yagua: {от—
que hacer: Летит! er lagen Van svinde, gaae op i Reg (от Рот—
желудю; que haces? mira lo тие, Rigdom); hacerse una ha
que haces: Head gjm' De? vogl rina: «landse med ищет slm’
Dem for head De giur; hacer Voldsomhed; hacerse de oro:
alto en alguna cosa: тете op beríge sig; hacerse unas gachas:
 PON ' 266 FOR
af жадное lilslaae En Nagel, Dunst, Uddlmslning. ‘n
som man havde жгут en .4n Hallar (en) v. afi/nde, lrœfïe, пш—
de-n; рог mas que yo haga: jeg de; идя/пае, opfinde; see, finde,
har godl for at gjore; jeg kan iagllage, bemœrke, befinde, mene.'
шаге som jeg finder for Godl. hallal' рог bueno: finde godl,
Haces, f. pl. Balaljo'ner,Eskadro­ holde for godl; hallal' que cen
ner QT. Trapper. surar: finde Nagel al павшие;
Hacha, f. Fakkel ; Owe, Ifile; hacha quien busca halla: den, soms@
de armas: Slridseœe. ger, han flnder,
Hachear, v. a. hugge med еп Иже, Hallarse (a, en) v. r. lrœffes,me
afhugge, sanderhugge. des el Sled; indfimle sig uvenlel;
Hachear, v. n. slaae med en им. finde .sig lilfreds paa el Sled;be­
Hachero, m. Fakkelslang, Mar .finde sig, fele; hallarse bien con
xchal; Vagl, som anlœnder тих alguna cosa: теге fornaiet med
lil Signaler; Temmermand. Nagel, мае sig lilfreds damned;
Hachon, ш. Heeg/hkkel; Hegelse hallarse con alguna cosa: тете
kar. iBesiddelse af Nagel; no hal
Hacia, adv. imod, пептид, lil, larse: ikke finde sig lilfreds pau
отлет: ¿ hacia donde? fra el Sled.
h'vilken Side? hacia arriba: op Hallazgo, ш. Finden, Fund; Fin
efler, opad; hacia abajo: „вала; delen; Opdagelse, омлете.
nedad Floden, nedall Slremmen. Halo, m. Ring om Maanen eller
Hacienda, f. Mark, Land, Jard, Ar Salen..
vegods, Gods, Besiddelse, Godser, Halon, ш. V halo. [kale
Rigdom, Formue ; Besiddelse i Hamaca, f. Hœngemalle, Hœnge
Свитер-пе, Plantage; Arbeide, Hambre, l'. Hunger, Ilungersned;
Forreming, huuslig Syssel. heftig втащили, brœndemie
Hacina, f. Hob Neeg; (fig.) Dynge, .0»ske: coger por hambre: (fig.)
Hob af forskjellige Ting. benylle sig af Ens Ned og Man
Hacinamìenlo, m. Opslablen af gel for al tuinge kam lil Nagel.
Neeg;A (flg.) Пум/е, Hob, Opdyngen. Hambroar, v. а. udhungre.
Hacinar, v. a. saale Neeg l Hob Hambrear, \'. n. hungre, sulle;
(sœlle Korn i Slak, paa Sten) belle for al stille sin Hunger.
(pg.) ophobe, opdynge. Hambrienlo, ta, adj. udhungrel,
Надо, ш. Skjœbne. ¿'grerske. [отыщет (flg.) begiœrlig.
Halagador, ra, s. Smigrer, Smi Hambron, na, s. En, som er hungrig.
Halagar, v. a. smidslce [влепит-е. Hampa, l'. Pralerie, Squadronering;
Halago, m. Smiger, Caressering. geule de la hampazliderliglPalf,
Halagüeñamentq, adv. шедшим, Pabel.
med Caresser og Smiger. Halnpesco, ca, adv. лат-129, slel.
Hálagüeño, na, adj. indsmigrende, Hampon, na, adj. forfaengelig, hov
fledsk, lekkende, forferisk, имаж тешу, slorlalende, pralende.
kende. lSkib. lla/ragen, na, s. Dagdriver, Ledig
Halar, »_x-a. тис i lknlge (amb. 1 gjœnger, Dagem'chl. [skab.
Halcon, m. Falk (Rovfagl.) Haraganamenle, adv. ,med Doven
Halconadu, da, adj. falkearllg, `som Haraganear, v. n. leve i Dovenskab
henherer lil Falken, Falkeslœglen. og ßrllesleshed, шаге Dagdriver.`
Halconeria, l", Falkejagl. Haraganeria, l. Dovenskab, Ledig
Halconero, m. Falkoneer, Falke gang, .Dagdriverie
jœger. [lœrred. Harapo, ш. Lapper,Fllle1-,Pjaller.
Halda, f. Зад/с af Решет-тел, Pak Haraposo, Sa, adj. fillet, pjallel.
Halieto, ш. Havm'n. Haré-bueno, m. Accepl. Атм:
Шато, ш. Aande, Puel, .landedrœl; ning, Ordre lil Betaling, .
 HAZ
Haren` m. vHaremA
Harina, f. Meel. [bod­
Harinero, m. Meelhandler; Meel
Harínoso, sa, adj. тет, melagtig.
Нашего, m. Sold, Sigt.
Hartar (de) v. a. mœtte; tilfreds
stille Ens Behav; give Afsmag,
фате œkel; med et Subst. og
Prœp. de antager det Substanti
vels Betydning, Eze. hartar de
palos: gjennemprygle En; hartar
de injurias: [ответе Ел, ud
skjelde En dygtigt.
Hartazgo, ш. Mœttelse, Mœthed;
darse un hartazgo: spise sig
rigtig mœt. [ouei-fladigl.
Harto, ta, adj. mœt; tilstrœkkeligt,
Harto, adv. nok, tilstrœkkeligt.
Hartura, f. Mœttelse, Mœthed; Over
fledighed. ~ der, sce her, see der.
Hasiz, m. Opsynsmaml.
Hasta, prœp. тещ; endog; hasta
no mas: saameget, тещ at man
ikke kan mere.
Hastio, m. Afsmag, ландшафту.)
Afskye, Vœmm-else. [hedl
Hastiosamente, adv. med ,Ekel
Hataca, f. Trœslev; Tœ'rtekjœvle.
Hatajar, v. a. dele en Hjord i smaa
Afdelinger.
Hatajo, m. Deel af en Hjord;
Skare, Hob, Mœngde.
Hatear, v. n. pakke sin lfandsel
(om en Reisende.)
Hatero, е m. Hyrde, som гнетет Mad
til sine Kammeratm'.
Hato, m. Garderobe, All hvad der
henfherer til Klœdningsstykke'r;
Hjord; Selskab, Forsamling; stort
Antal, Mœngde; Nístemad, Mund
[отпад for Путает; traer el hato
á cuestas :fare et omvankende Liv,
uden at have noget fast ареоме—
sied.
Haya, f. Bag, Begelrœ.
Hayal, m. Вздох/909.
Haz, f. Retten paa Tai; Jordens
Overflade; Skare; en haz у еп
paz: врет hoer Mands Smag; en
haz, o en la haz: for, {Метит—
relse af; ser de dos haces: вдув
Nagel, som man ikke mener; cara
de dos haces: Матвеев med to
267 'HEC
Ansigtor (Dobbeltansigt, .so-m for
andres efìefr Lune влет Omstœn
digheder); à sobre haz: Overfla
disk.
Haz, m. Вити, Knippc.
Haza, f. Mark гит af skaarne Korn
лесу; et Stykke dyrkba'rt Land.
Hazaña, f. Helledaad.
Hazañeria, f. paatagen Urolighed,
lEngstelighed.
Hazañel'o, ra, adj. жилету.
Hazañosamente, adv. топтал, paa
en heroisk Maade.
Hazanoso, sa, adj. tappm', modig,
uforsagt; hellemœssig, heroisk.
Hazmereir, m. latterligt Menneskß.
llazteallá, m. Menneske med ct fra
stedende Ansigt.
He, i Forbindelse aqui, alli belg
He, interj. Hvorledes, nu, hvad
slaaer paa.
Hebdomada, t'. Uge.
Hebilla, f. Spœnde.
HebraI f. Traad; Trœvl; Gang,
Aal'eiErts, Ertsgang; Beielíghed
(ved Тет); cortar la hebra de la
vida: (fig.) afskjœre Livets Traad.
Hechiceria, f. Hexerie, Troldom;
(fig.) Ynde, Fortryllelse.
Hechlcero, ra, s. 61 adj. Heeroma
ster, Troldmand, Hem; (fig.) en,
som [шт/Нет; fortryllende, hon
rykkende, yndig. [henrykka
Hechizar, v. a. forheœe, form/lle,
Hechizo, m. Troldom, Hexerie, For
tryllelse, Henrykkelse; (fig.) Упав,
henrivende Skjenhed; Vederqvœ
gelse, Tidsfordriv.
Hecho, p. p. irr. hacer; hecho y
derecho: sandt, „стада.
Hecho, m. Gjerm'ng, Handling;
гаснет ‚ Begivenhed, Наташе;
Heltcdaad, Krigsbedrift; a nuevos
hechos, nuevos concejos: andre
Tidei', andre Sœder; cn hecho
де verdad: патент, sikkert, til
fm'ladeligt; hechos pl. Helleng
nínger. ‘
Неспига, f. Udferelse; Уют, Skab
ning; Dannelse, владеет, Byg
ning; Arbeidslen; (lig.) en, som
skylder en Anden sin Lykke, Стоит.
 HEM
Heder, v. п. „то, ingle иве; (ßg.)
тис, kjede, amro lilik/1de; йе—
der la ­vida: мате lil Нута (от
Livet); no hagais cosa que hie
da: gior ikke hvad der ikke ber
`(gares.
llodiomlamente, ­adv. med Slank.
Ilediondez, f. Sta-nk, ond Lugt; (fig.)
Last. [besvœrlig, lijedelig.
Hediondo, da, adj. stinkende; (fig.)
Hedor, m. Stan/c. {regning
Hegix'a, l. Mahomedaner-ues Tids
Helable, adj. m. f. froslbar, som
kan fryse. [Iissprœlcke
Helado, i'. Frost, Itiim; Frostreene,
Heladìzo, sa, adj son» tet (тупо):
Helado, da, adj. {тигр}; а sangre
helada: med koldt Шва.
Helado, m. det Frome, head der
y er frosset, f. Em. P'rngter, fly/den
de Sager; (bruges i denne Belyd
ning mere i Pluralis). '
Helamicnto, ш. Fryseu, Styrknen,
Frost.
Helar, v. a. bringe til at fryse, la
de fryse, udsœtte for Frost, for
>dœr've ved Froxl; foraarsage Kul
de, фате kold, rise'Kulde; ту.)
forskrœkke, betage Mod.
Helar, v. n. fry/se, [rj/se til, ind
fryse.
Helarse, v. r. Луза; (fig.) olive for
baaset, Мое stir, abevœgelig af
Skrœk Iyc.; helarse la sangre en
el cuerpo: Bladel эпилог i Le
увит (af Skrœk).
Helgadura, f. Ujevnhed i Tœnderne.
Belice, f. den store Bjern (Stjer
nebillede); Spirallinie.
Helicoide, adj. ш. f. хите/мчит.
Hetiómetro, m. Solmaaler.
Helioscopio, m. Solkiklcerl. Solglax.
Helietropio, m. ватт (Btonwt).
Helmintìco, s. m. d1 adj. Middel
mod Orm; ormdrivende.
Hembra, f. ‚ Qoinde; Hun, lwad
der harer til Hunkjen (om Пут,
Planter ya); (fig.) [angl Haal“,
Fruentimmerhaar; en Sag, hvori
en Anden indblancles; hembras,
pl. Потом, Roerbeslag.
Hemeplexia, f. Lamhed (Stag) paa
» den ene Side af Legemet.
268 Ш
Hemiciclo. m. Halvcirkel.
Hemina, f. Stags Maat, 1/а af en
fanega.
Hemisferio, m. Halekagle (Joe-dew).
Hemoptisia, f. Blodspytning.
Hemorragia, f. Blodslymning.
Hemorroidas, f. pl. gyldne Aare.
Harmon-holder.
Hemosiasia, f. томи Standsm'ng.
Hemostatico. ca, adj. Машинам,
blodstillende Middel. '
Henar, ш. Haeslette.
Henchimiento, m. Fylde, Оптим;
Fylde», щитам.
Henchir (de) v. a. `fylde, opfytde,
гит/1116, fylde гит.
Hendedor, ra, s. En, som spaties',
klaver.
Hendedura, f. Spalte, Revue, Kluft.
llender, v. a. dele, Мене, spalte;
sanderhugge, sprœnge, glimmen
skjœre. [ste
Henderse, v. г. spaltes, revues, bri
Hendidura, f. Spalte, Beane.
Hendimiento,m. вшита, Klev
ning.
Hendrija, f. lider» Spalte, Rift.
Henil, m. Helade, Heloft.
Heno, ш. Hee.
Heñir, v. a. lmee, Шедшие Deig
(arbeide Deig med Hœnderne).
Heráldica, f. Vaabmknnst, Horat
clik.
Heráldico, m. Vaabenkyndig.
Heraldo, m. Herold. [tez:
Herbage, ш. alleslags Grans, Ur
Herbajar, v. а. lade Qeœget grœsse.
Herhajar, v. и. grœsse (om Qvœgel).
Herbar. v. а. garve.
Herbario, m. этим af tarrede
Planter.
Herbazal, m. Grœsgang, Eug.
Herbecer, v. n. begynde at spire
(от Grues.)
Herbivoro, га, adj, & s. grœsœ
dende; Dyr, som мате sig med
Grœs.
Herholado, da, adj. forgiftet med
Urter, Planter; (om de Vildes Pile
og andre Vaaben, der ere for
„тем ved Saften af giftige Plan
ler).
Herbolario, m. вышит, Plante
 HER 269 HER
Мишу. отдает Maude, òrolertigen.
llel'hm'izacíon, l'. -Ptantesamtem I'lermanar, v. а. el'kjende sont .Bro
Herborizador, m. Plantesamtm', Во— der; anlage i Bruders Ñed;(00n)
tanilcer. bringe sam/men head der passer,
Herborizar, v. n. botanisare, ind sorter-e.
samle Urter, Planter. llermanar, v. n. tene Монету:
llerboso, sa, adj. begroet med tilsammen; [отеле sig, шьет:
Grœs, grœsriig. sig, шт sammen.
Бегство, lea, adj. подшит. Hermandad, f. Broderslfab, bro
Hércules, m. fehlende Sli/ge, Epi тащи Forlmtd; (ìvereenssiem
tepsie; Hen-ales (Натура!) ; Stjer~ metse, Santslenmiigleed, Eníglwdi
небные. (lptagelsei et „томить, i et
Heredad, l'. Ат), Arvegorls. идиш Foi-buurt; (fig.) [топоту
Heredado, da, p. р. de heredar: ltníghed, imterlíyf, intim F0re~
estar heredado: поэте танкист ning.
se, пуле уош afsine Напишите. llermanear, v. n. жите Bruder,
Heredar, v. a. aree; (‚ч-[роще »ved (‚е/шпаге хот, ille'bder.
Testament; give Ewen (Изо/Щеб— `l'lerrnano, na, ш. 81 l'. Bruder, Зе—
endom tit Gelet og Eie for sig og ster; Sauger; medio hermano:
Arm'nger; (fig.) aree sine For Jlalnbroder; her-manos gemelos:
fœdres vHyder оу Laster. ’l'iiiltingbrndre
Heredero, ra, s. Arving; затиш— Herméticameme, adv. поэтам:
ter, avler meget Viin; heredero (lu/ttomt, lnfttœl.)
forzoso: retmœssig Arving. lier'melico, ca, adj. heini/elisir, шт
Hereditario, ria, adj. arvelig. lukkel., Питает.)
Herege,m. & l'. Kjœtter, Клещ-тиса. Hermosamenle, adv. .vm/nld., утонул
ileregia, f. Kirrtterie; (fig.) имме— ilermoseadm', ra, m. 61 l'. Den,
tigt Forstag, [отита-тещ, Tate. sont forskjenner. [p3/nte.
Herencia, l’. Are, Arvepant, Ат— Hermosear, v. a. [пишет/те, ор—
uegods, Arvetod, Arveret. ’ [ne llermoso, sa, adj. хит; behage
Heresiarca, f. Stifter af et [фише— Ну, fortrmffelig. [Fmentinunen
Her-etico, ca, adj. lfjœtterst'. Hermosura, l'. теплее; `еще»:
Herida, f. Saar; (fig.) Krœnleelse, Hernia, f. Brok, Tarmebrok.
Bedrevetse. Héroe, m. Holt. Идемте.
Herido, p. p. de herir; (fig.) (de) Heróicamente, adv. hettemmssigen,
adj. sau/ret, fwnœrmet. Нет-обещай, f. Heroisme, Налетал.
Herir (en) v. a. шаге; (fig.) slaae; Herńico, ca, adj. bereist-._ helle
{откате gjere Shade, kranke, mœssig.
same; туже, поте, bevœge, тете Heroiamo, m. V. heroicidml.
lndtryk paa; begr/nde at 'adbrede Herpes, m. pl. Stags (шипе.
sig (от smitsom Sggdom; herir Hei-rada, f. Vandaar.
de agudo: Мате `vect et Slik; Herradura, f. Hesteslco.
(fig.) antaste Aire 0;/ Rygtel he Herrage, m. Jernbestag; „Estes
rir Dios á alguno: шее strafïet Slconing; Laasesmedarbeiate.
af Gad; herir de punta у ta Herramienta, f. летками; :lern
lpon:.st1'klre og hagge. beslag; Hornene paa en Оше, en
Herir, v. n. zittre, skjmlve, have Hjort; (fig.) Tœnder.
heftige Krampetrœlc. Herrar, v. a. bestaae (med Jaw)
Herirse (de) v. rA уюте smittet af bestaae, slco en Hest; титле,
(bruges шанс! i менту, som fi ' brœndemœrlce (med уютнее an.)
gurlc'g Bolydning.) Herren, m. Gren/alter, Vitrine/oder
liermanable, adj. m. (‚тает-Ну. for Haste'. j
ИегтвпаЫетете, adv. paa en Herreñar, m. Vikkeager.
 ' HID
Herrería, f. Smedjo, Smedevœrk
sled; Smedehaandvœrk; (fig.) stor
Stai, Allarm.
Herrero, ш. Smed; herrero de
grueso: (lrovsmed.
Herren-on, m. `rlet, dadi-lig Smed.
Herrete, m. Dap paaenSnorlidse.
Herretear, v. a. paasœtte Dapper
paa Snerliclser. [et Jorn.
Неполная, heftig! Stay (som med
Herrumbrarse, v. r. [aan Jorn
smug (om Гам.)
Herrumbrr, f. шт; Jernsmag.
Herrunlbroso, sa, adj. raster.
Herventar, v. a. lade [соус lidl;
skolde.
Hervidero, ш. Bohlen (от Vand,
som koger); Нанси i Halsen ; (fig.)
Mœngde, Overfledighed.
Hervir,v. n. hoge, зуде; ту.) vœ Hidrometro,m. Vandmaaler (Instr).
те kogende, тете meget ватт; Hidromiel, m. Mind.
vn'mle, поэте Overfladighed af; Hidropesìa, f. Vattersot; (fig.) umaa
hervir la mar: koge, bruse (om
Haoets Bulger); hervir el Заг
banzuelo: vœre i stedseoarende
Bevœgelse, гтете urolig.
Hervor, m. Винт, Sprudlen, Bob
'len; Hedc, Ild, Iver, Livlighed.
Hesitacion, f. тег, Ubestemthed,
Vaklen, Tvivlraadiqhed. '
Hespero, m. Aftenstjemen.
Heterodoxo, xa, adj. afvigende i
Troe, vrangtroemle, wanglœrende.
Heterodoxia, f. vrang Trae eller
Lœre.
Heterogencidad, f. Forskjellighed
i Art, Uligearlethed.
l Heterogeneo, nea, да]. al' forskjel
lig Art, штатив, uligeartet, he
ter-ogen.
Bélica, f, Svimlsol. [reL
Hético, ca, adj. штамму; udtœ
Hez, f. Воетте; Bundfald; heces
pl. Eœcrementer. [ищете
Hibernal, adj. m. f. som horer til
Hihìerno, m. Vinter.
Hidalgamente, adv. adelígt, som
enAdelsmand; (заел, paa en шее]
Maade.
Hidalgarse,v. r. give sig Udseen
. de af at тете en Adelsmand.
Hidalgo, ga, s. левитам, Adels
dame.
270 ША
Hidalguia, f. Adel, Adetskab; (fig.)
Edelmodighod, Haimodîghed.
Hidalguejo, ói hidalguillo, m. Straa
шт.
Hidra, f. Vandslange; шатуна:
Uhyre; Stjemebillede.
Hidráulica, f. штатами“,
Hydraulik.
Hidria, f. Krukke, Vandkrukke.
Hidrocéfalo, m. Vattersot i Hovedet.
Hidrodinámica, f. талант/ища
Hldrofobial, f. Vandskrœk (Sygdom).
Hidrofobo,ba, s. En, snm lider al
Vandskrœk. ‘
Hidrogogia, l'. Niuelleringskunst.
Hidrografia, f. Beskrivelse over Van
det, Havel.
Hidromancia, f. Spaadom af Vaud.
Hidromelria, f. Vandmaalingskunst.
delig Torst едет Rigdomme.
Hidrópico, ca, adj. vattersouig;
ту.) gian-ig, vindesyg,umœttelig.
Hidrostâtica, f.-­Videnskab от fly
dende Legemers Tyngde og Lige
„туг, Hydrostatc'lc,>
Hidrostàtico, ca, adj. hydrostatisk.
Hidrotecnia, f. Vandbygningskunst.
liidrótico, ca, adj. seeddrivende.
Hiel, f. Galde; (fig.) Had, Vrede ‚—
no hay miel sin hiel: der gives
ingen Roser uden Тотпе (авт gi
ves ¿ngen тееп, ublandet Glœde);
hacer, echar la hiel: œrgre, kram
ke, гнет overvœlde med Arbeide;
no tener hiel: ikke have Бате
(vœre af et blidt, fredsommeligt
Gemyt); echar hecho de hieles:
sidde paa Gleder (forgaae af
Utaalmodighed: darà beber hie
les: udtamme Kalken ш sid
ste Draabe
Hielo, m. lis; Frost; (fig.) Ките,
Ligegyldighed; estar hecho un
hielo: еже kold som lis.
Hiemal, adj. ш. f. om Vinteren,
som herer til Vinteren; тщету.
Hiena, f_. Hyœne.
Hierogliñco, ca, adj. hieroglyphisk.
Hieros, m. pl. Slags ткнет.
Hiarosolimitano, na, adj. fra .1е
 HIL
rusalem. ‘ Hilo, m. Traad, Garn ; Metaltraad;
Ilierro, m. Jorn; Mœrke, som man
gjarmed et gledende Jern; Spid
sen рва. en Landse, (fig.) Kaar
ас, Dolls, Sahel, Knie; hierros,
pl. Lœnker.
Iiiga, i'. Amulet, Tryltemiddel; (fig.)
Spot, Foragt; dar higa: также
(от et Gevœr.)
Hígado, m. Lever; (ng.) ‚Мой,
Tapperhed, Bestemthed, Aands
nœrvœrelso; malos higados: stel
Hjerle; echar los higadns: (fig.)
arbeide med hier, med Anstren~
gelse.
lligo, In. Figen.
Higrómelro, m: Instrument lil at
maale Luftens Fugtighed
Terhed.
Higuera, f. Figenlrœ.
Hijo, ja, s. San, Dauer, Barn;
hijo adoptivo: allopteret San;
hijo bastardo: uwgle Son; hijo
de la piedra: Hiltebarn;hijo de
bendicion: rotmavssig Sen; hijo
de ganancia: uœgte San; hijo
mayor: типажи, farstefodte
Sen; hijo segundo: yngste Sen
(af lo); hijo de su padre, de. su
madre: Barn, som ligner Fader
eller Mader; hijo póstumo: Sen,
som er fedi efler Faderens Dad.
llijuelo, la, s. dim. de hijo: -liden
Dreng, liden Pige.
Hila, f. Traad; tynd Traad; (Jhar
pie; Spinden; a la hila: rakke
viis, den Ene efter den Anden;
hilas, pl. Charpie.
Hilacha,f. det 0plrœvlede (‹1/' Tui.)
|li1ada,t". Itad af'Slene i en Muur,
skirt [del
Hilado, ш. All hvad der er' spun
Hilador, ra, s. Spinder, Spinderske.
Hilandero, ra, V. hilador.
liilar, v. a. spinde: hilar largo:
тэта bortfjernet, шаге fravœrende.
Hilaza, Г. lyk, grov, ujevn Traad.
Hilera, f. Rad, Ватке; Geleed;
Guldlrœkker-Instrument; ir en
hilera: gaae i' Rœkke, gaae En
едет en Anden; hilera de arboles:
Allée.
Hilero, m` толщу.
_--.‚_ д ._ .
`271 ШР
рт Vandslraate; (fig.) Traad i
Tale; a hilo: efter hinanden, u
den Afbrydelse; de hilo: tige, i
líge Linie. [mening
Hilvan, m. Trek/en (paa Dansk
Hilvanar, v. a. tro/cle (рад Dansk
rie); (fig.) ski-ive i Hast, gjere et
last Udkasl.
Ilimeneo, m. ‚вшить, Hymen.
Himno, ш. Hymne, Loosang.
llimplar, v. n. skrige, hyle.
Hin, m. t'rinsken, (lleslens.)
Hincadura, f. талант, lndrlriven,
Indrammen.
Hincar, v. a. indslaae, тайное;
hincarse de rodillas: knale; (fig.)
og underkaste sig.
Hincha, l. Ilad, тешить.
Нйпспааатепш, adv. stall, hoo-mo
digen.
Hincliado, da, adj. forfœngelig,
hovmodig; suulstig (om Stilen.)
IIinchar. v n. opblœse, oppuste;
oppuste Kinder-ne; (fig.) фате
opblœsl, slotl.
Hincharsc, v. a. epson/me; (fig.)
blive oplwst. stolt, hovmodig.
Hinchazon, l". Svulst, llœvelse; (fig.)
Svutst (i Stilen); Slotthed, Hov
mod.
Hincon, ш. Forlainingspwl.
Heniesta, t'. Stags пат spansk
Hest.
Hinnible, adj m. l'. vrindskende.
Hintero, m. Trug til at salle Deia
i, Bagertrug.
llipar, v. n. 1111с1се;111111се;1м„-е ud
matlet a] Anstrengetse, ils/re for
нише mere; pusle, .snappe efter
Veiret, (fig.) [oi-lange, begjiere,
anske med Heftighed.
Hiper-hole, m. Описи-доже, 111—
perbol.
Hiperbólicamente, adv. paa en
overdreven Маши, med Over
drivelse.
lliperbóreo, rea, adj. nordlig.
Hipiátnca, t'. Kunsten al kunne
lœge IIeste.
Hipnal, m. giftig Stange, hvis Bid
foraarsager en dyb Seen.
liipo, ш. Hikke; (fig.) brandende
 IUS
же, Memkab; Vrede,
Hipoeampo, m. Парит.
Hipooondria, t’. Sglgdmli i Mil
len, Нише]: ondríe , штатами.
Hipecresín, f. иуд—ют. Skinheltig
hed
Hipócrita, m. Hykler.
троек-патенте, adv. par: en hylc
lersk Meade. [heilig = Hita, t'. fiii'l'anlet .lernnagle «den
llipócritn, la, adj. душен/г, эти—
Hipócriton, im, s. slm“ lli/Her, ily/k
Ierske.
Hipódl'onm, m. “Метит,
Hipoglosos, ni, pl. llungmwrweme.
Hipopiiiumo, ш. `\'ilhf'st. Flori/:esl
Hipoìeea, t'. Paul, “урод/лед:
Hipotec. r, v. n. ранили/н.
Hipotecario, rin, adj. sont liar ell.
giver l'anlerv't lil т h'iemlom-;
vom lmrer lil Pauleretlen; stm
er grunde! pau. en Paule/hrslm
lids".
Hipótesis, f. If'orudsuflning, Stet
ning, der anlage.: fm' sand, Hy
pothexe.
llipotélico, oa, mij. щитам:
ют ver Wandel paa Hypothesen
Hipoti'piisis, t'. livlig татарам,
levende выпит, Fre-insulting.
Шта, f. -K/mdeslixl, List, Kil-nl а/' Haciendo, da, adj. spidssnudel (lig).
Klmle.
Hirsuto, ta, adj. haarrig, stivhaa
т, shirllmarel, [мыть Hoeino, m. (дегенерата); Bjerg
Hisca, i'. Fuglelilm.
Швеи], ш. Sivleug.
Hisopear. v. n. bexprrenge lmed
Vand, «lj/nm. [kost
Hisopo, m. liep (Mante), Nynke
Hispànico, (т, adj. зрит/с.
Hispanismo, m. врат]: Sp-rog-;
‘ Egenhed.
Histéricn, ua, adj. l. лужи-щ.
llisterotomia, f. Кахетии.
Histiodromia, l'. .Navigationskunst
IHistoria, f. Historie; штанам;
Hidragelse; Катюши; Seria ,
Tvist; meterse en historiaszlblan
de sigi Sager, `mlm italie for
stuaer og snm ilrlce ved/femme En.
Historiador, ra, s. Historieskïiver.
Historial, adj. m. l'. 'historiek
Historialmenle, adv. paa Aen ln's- . et воет efler Lœngden; vine de
Atim'slc Маше. I tres, cuatro Модны: VViin af tlm,
272 "О!
> Historial', v. n. skrive Шиш-де;
udfm'e мытые ищет:
Histórico, m. „штамма
Histórico, ca, adj. Мнил-5515.
Historieta, i'. dim. de. historia : Fur
helling.
Historiógratb, ш. штампам.
Histrion, m. Gjoglm', Comedian.
Налей.
Нйщш, adj. sort (fornenrmelig am
Нема); li hito, advA ткни, «been -
- gelig; mirar en hito, mirar de
hito «n hito: .we stiel/,med @efra
vnmlte Ulm', slim-u fast {рва En
eller Nagel).
Hite, in. Отщипните], Gmunden.
Маш, üiemed; Ките, Hma
vanskelighed; dan' en el hito : ¿rinf
~ fe «let Вене, тише rlet'vamlmäg
.ete l’urikl.~41illilai­fli­ hito: “еще
Pla-ds.
-Hobachon, na, adj. way, slap,
шт, дети, tung.
Hocicar, v. a. ende (um Seinem);
(fly.) begane yen Feit, ginie -en Bak.
hocico, `m. Этим, -Trg/ne; (fig)
Mund (hns en tykleeliel Шар-хоп];
lirimase yined Manden..
en, sem giarßrimasser mil Mun
den. “юз, Kloft.
Hogaño, adv. i delle Aar.
Hogar, m. Ниши, Skom'teen; (jig.)
Ame, Атакам, Huss og Щеп.
Нодаиад'. Ursel, som er Метит—
bagt; Hondeln'ad, Igrant ltrml.
lloguern, lidar, [увит на; ‘Glat
девам.
Hoja, f. Blad af et Trae, af en
lttomsl; гула Melalplade, Blik
plade;>1(linge, лишаи; Ват
/lei (den eiskalte (Deel af en дой
`[mit Der, ligesua «af et Пиано);
Blad afVen Bog, Papirblail; Brul.'
mark i el Aar; Лишает: wften
яшма ovenfra nedad; hoja lbnr
henisca: штифте, blaming
blik; ‘hoja de papel: жал ¿Pa
.pir; lhoja .de itocino: падшие af
ч.

HOM
af fire Blade, treaarig, fireaarig
Viin; volver la hoja: skifle Me
ning,«bryde Отд, sadle om.
Hojalatero, m. Blilckenslager.
Hojaldrar, v. а. lilberede Butler
deig (i Form af Blade.
Hojaldre, f. Bullerdeig, Tœrledeig,
(i Form af Blade.)
HoialdrisLa, m. Posteibager, Kage
bayer.
Hojarasca,­ f. Blad (ют Гамег af
et Trœ); ив: Lav; (fig.) идут”:
Snak, lamme Lafler; Квате—
klinge (Пиратам-уж.) `
Hojear, v. a. giennemblade en Bog,
blade i en Bog.
Hojoso, sa, adj. bladrig, levrig.
Hola, interj. Holla! her! (naar
man kalderpaa En); hvad! )wor
lèdes.’ ah! (naar man blivef for»
wndret eller overrasket ved Nagel.)
Holanda, f. Holland.
Holandes, m. del hollandske Sprog.
Holgadamente, adv. rummeligl,
rigeligen, over/ledigt.
Holgado, da, adj. rammelig, bred,
viid; (fig.) lilfreds, velhavemle;
andar, ó estar holgado: шлете
_ bemidlel, шато velslaaende, riig.
Holganza, f. Sindsroe; Fornaielse,
Vederqvfrgelse, Adspredelse.
Holgar, v. n. ‚шаг, adhvilc sig;
(con, de) glœde sig, vœre lil
freds; forneie sig. [leligL
Holgarse, v` r. glœde sig relhjer
Holgazan, na, s. Lediggjœfiger,
Degem'cht, Landslryger.
Holgazanear, v. n. gane og drive,
gaae ledig. . Мстислав; Mami af ufordeelag
Holgazaneria, f. Lediggang, Do
пептид, Dagdriveric.
Holgorio, m. l<`orneielse,1"orlys
lelse, lidsfordriv.
Holgura, f. If'orlyslelse, Gilde, Lysl
tour; Vidde, Bredde.
Hollar, v.` а. trœde anderFedcler;
(fig) nedslaae, svœklce, ydfmyge.
Hollin, m. Sad.,
Holliniento, ш, adj. fuld af Sud,
bedœklcel med Sad. [Mand.
Hombracho, m. slor, сотрите
Hombre, m. Матвеем; Mand,
Mandsperson, диетам; L’hom­
HONv
273
bre, Slags Катера; es hombre:
del er en Mand af Forljenesle;
no tener hombre: тете uden
Вези/Нет, uden Stelle; ser hom
bre para todo: тете beredl til
All, теге ved Haanden; ser muy
hombre: тете ел modig, en bc
sleml Mami; hombre де hecho:
en теста/Ген Mami; (fig.) т i
en Videnskab erfaren Maud; elV
hombro propone y Dios dis- ч
pone: Menneskel spaaer og Gad
пишет; по es hombre de bur
las: han forslaaer ikke Spng.
Hombrear, v. n. lrœklfe pad Skald
rene; rœkke sig i Veirel, slrœk»
ke sig for at see sterre ud end
man ег; (fig.) ville шлете .Ievnlige
med En, som er mœgligere eller
fornemmere; ville agere Voœen
(от Barn.) `
Hombrillo, m. Epaulelle.
Hombro, m. Skalder. -
Hombron, m. slof, slœrk, kraft-
falli Maud; (fig.) en Mami, ud
mœrkel veel sine Рог/успевает,
sine Talcnler.
llombruno, на, adj, mandlig; som
henherer til Skaldrene.
Нош'есШо, т. Fiendska-b, Had ,
Slrid. [дог/шкиве.
Потепще, m. Hglding, (fig.) Un
Homicida, m. ¿i f. Marder, Mor
derske.
llomicida, adj. m. f. тог-догм:
Homicidio, m Mord, Drab.
Homilía, f. geisllig Talo,1’rœdiken.
Hominicaco, m. et feigl, modlasl
ligt Ydre. l
Homogeneidad, f. Ligearlelhed.
Homogéneo, nea, adj. ligearlel.
Honda, f. Kanonslopper отдан”
el Ski ; Slynge.
Hondnmente, adv` dybl.
Hondarras, f. pl. Вина/“ат, Grams.
Hondear, v. a. udlosse en Deel af
el Skibs Ladm'ng; kasle D_v/bslod.
Hondero, m. Slyngekasler.
Hondo, diy, adj. dyb.
Ilondon, m. Bund af el Kar;
Huulm'ng, IIa-allied; Naalem'e.
Hondonada, i'. Hale, Grube, For
18
 HON 274 HOB
dybm'ng. Hopear, v. n. bevœge Halen, (fig.)
Hondllra, l”. Dybde. lebe hurtigt.
Honestado, da, adj. undskyldt, be Hopo, m. Hate (Dyrenes.)
smyklcet. [pau en œrlig Maude. Hora, f. Time; Tid; Ktokksslat; á
Honeslamente, adv. anstœndigen, buena hora: til rette Tid; à ka
Honesìar, v. a. œre, holde i Aire; hora: strax; sea en buena ho@
undskytda, Мету/[две (Nogal.) ra: tad dei saa тете, godt, for
Honestidad, f. /Erbarhed, Шту— mig gicrne; à hora de esta ó á
hed, Redelighed; Kydskhed; An la hora de ahora: i delle камыш,
slœndighed. nu; media hora: [да-[и Time.
Honesto, la, adj. fertig, тети/ил; Hora, adv. nu,stma:, i dette Bie
anstœndig, œrbar, kydsk. blik.
Hongo, m. Champignon (контр-— Horadaoion, f. Gjennomboren.
agtlg Plante); Trwsvamp. Horadar, v. а. gjennembore.
Honor, m. Aire, Anseetsß, Ветет— Horado, m. Hut, som gaaer wars
melse; Ждет-пед, Kydslched; Иег [метит en Gjonstand; Grotte,
dighed; honores, pl. Erestilter, underjordisk Hide.
fErcsposter. Мету. Ногса, f. Gatge; Heega/fet.
Honorable, adj. ш. f. сете/им, hœ Horcado, da, adj. gaßelformíg.
Honorablemente, adv. paa en œre~ Horco, ш. Knippe Leg.
futd Maadc. Horizontal, adj. horizontal.
Honorario, ria, adj. wrefuld, be Horizonte, m. Horizont, Synskreds.
remmelig; som kun har Hire og Horma, f. Skomagertœst, Нане—
Titel af et Emballc. form; Muur af [етте Stone (uden
Honorario, m. Betaling, Honorar. Katlcmaterial.
Honorificamente, adv.œrefutdl, med Hoi-mica, f. Knapform.
Ere. [Метлу]. Hormiga, f. Муте (Insekt.)
Honoriiicencia, f. /Erey/Eresbe Hormigos, m. pl. grovtMeel, КМ.
Honorifìoo, ca, adj. œrefutd, somHoi-migueamiento, m. Klee.
bringer Aire. Hormiguear, v. n. klee; bestandig
Honra, f. Aire, Airesbeviisning;` тете i Bevœgelse. [emo
Agtetse, Anseelse; /Erbarhed, Hormigueo, m. V. hormigueami
Kydslched; Naade, Gunst, Velgje Hormiguero, m. Myretue; (fig.)
renhed; honras, pl. Liigbegjœn Wim/mel af Mennasker.
gelse, sidsta Airesbe'viisning for Hoi-milla, f. V. hormica.
en Afdad. lHoi-nabeque, m. Hornvœrk (forti
Honradamente, adv. œrefutdt, med fìkatorislc Udtryto.) (kul.
ÄEre ; шит, „шеи/‚ем, redetigen. Hornaguear, v. a'. udg-rave.Steen­
'-Honradez, f. Ere, Alrlighed, Ret Hornaguera, f. Steenkul.
ska/Tenhed. ' Hornaza, f. 01m for Guldsmade;
Honrado, да, adj. дате/им, berein Masse, Blanding til Glasur рае
melig; тегам/Ген, redeltg. Pottemagerarbeidc. ` [vœrk.
Honrado, n1 En af де meest an Hornear, v. n. drive Bagerhannd
seede Borgaro рад et Sled, гну, Homeria, f. Bagerhaandvœrlc.
fornem, имеет; Indvaaner. Hornero, m. Bager.
Honrar, v. а. œre, holdei Aire; Hornija, f. smaahugget Voed,
begunstige, beslcytte; ophoier lit on Brœnde. [et Duestag.
Erespost. Hornilla, f. Kogeovn; Hut, Tud рае
~H0nrilla, f. fatsk Eresfelelse. Hornillo, m. Stvgeovn; Mine.
Honroso, sa, adj. œrba/r, сету, Horno, m. Ovn.
redeltg, anstœndig, dydtg; skin Horóscopo, m. Natloiletsstitting,
syg рва sin Aire, sin Anseetse. Spaado'm, af Ptaneternes Stilting.
Hontanar, n1. киев. Horra, adj. тушат (от {ат/ед—
 " nos 275
dode Пут.)
Horrendamente, adv. forsk'rœkke
ligt, afslcyelígl, gyseligl.
Horrendo, da, adj. forskrazlckelig,
gysßlig, gruelig, afskyellg, [туше
lig; overordenllig.
Hdl-rep, m. Kor-nood. f som er штаб for Regn, Slow-m
Horribilidud, f. Egenskab @ed del,
som er slcroelrlceligt> ус.
Horriblemenle, ndv. V. horrendo
mente.
Hdl-rido, da, adj. V. horrendo.
Horripilacion, f. Fcbergysß-n.
Ногго, ш. Frihod.
Ногго, га, adj. fri, befriel, fri for.
Horror, m. (швеи, вить, For
skrœkkclse. Поищите.
Horrorizar, v. а. opvœllleß Gysen,
Horrorizarse, v. г. have Afsky [or
Nagel.
Hori'orosamcnte, adv. med Сути,
med Afslag; skrœlclwligt.
Horroroso, sa, adj. skrwkkelíg,
grmsselig, [от/штату, gyselig,
afskyelíg.
Ноп'ига, Г. Smuds, Slsarn; Tyle
ning i en Skov. [ll-agar,
Hortaliza, f. Kjvkkenurler, Gron
Hortelano, ш. Gartner.
Hortera, Г. Trœfad, Trœkop; Han
delsbeljenl. 1 ngar, v. a. rode (от Somone.)
Hosco, ca, adj. bru'ufn, af merk
Faroe; merk, indslultet c' sig зет,
laas, шпат, шт; forfœngelig, вши.
Hoscoso, su, adj. таи, haard, штату.
Hospedador, ra, s. Vaart, en som
modtager Reisende, Vœrlánde.
Hospedage, m. Giœstfrihed, Gjœste
I venskab; желтит, Gjœslglver»
guard.
Hospedar, v. а. bevœrlc, herberge
re, modtage i Logis.
Hospedero, m. Vœrl, Hotelvœrl.
Hospital, m. Hospital, Sygehuus,
Fattighuus, Щебет/Шее.
Hospitalero, т. Hospilalsdírecteur.`
Hospitalidad, f. стяните.
Hospitalmente, adv. med Gjœst
frihcd. [тлеть
Hostelero, m. Herbergerer, Hotel
Hosterero, m. Spisevœrt, Restau
raleur.
Hostería, f. Vœrtshum Howl.
HUE
Hostia, f. Отступ Hustle (Brad
som uddeles ded Nydelsen af Al
lere-ns Sakramente.)
Hostigar, v. а. straffe, гите; be
svœre, aar-gra, plage, uleilige.
Hostigo, m. Deel af en Muur,
ya.; Sky/lregn, som fm'dœrver en
Muur.
llostil, adj. m. f. skadelig, репа:—
Hostilidad, l'A дышащее, магам,
Skade, /braarsaget ved Krig.
Hostilizar, v. a. mler денату—
lieder. [Manda
Hostilmenœ, adv. paa en flendlls'g
Ноу, ndv.i Dag; hoy en dia.'
mi, strax; hoy por hoy: nu, i
Dag; ántes hoy que. mañana:
heller i Dag end iMorgcn, итал),
uden Opswltelsc; de hoy en а
delante, ó de hoy mas: [лете/ют,
1' Fremlide», змеи.
Hoya, f. Grao; Grube.
Hoyada, f. ниш, dyb летим.
Hoyo, m. Hal, Grube; Koppear;
Grau.
Hoynso, sa, adj. тратта; ‚шиш.
lloyuelo, ш. Hal i Hagen; Hdl i
киваете, Smilehul. ,
Hoz, f. Sagl, зада, Les; Метрах.
Hacha, f.’ Brodlm'sle; Sparcbossc;
Sparepenge.
Huchear, v. a. bespolle, forhaane,
behandle med Foragt.
Нивы-его, ш. Plougkarl.
Hueco, m. Hul, Лимита.
Нпесо, adj. haul; forfamgelig, 1:01)—
modig, opblœst,slolt; voz hueca;
дуб, grou Slemme.
Huelga, f. Huile, Opher med Ar
beide; Vederqvœgelse, тащите;
Holle for lorde» (Вт-пинта.) '
Huelgo, m. Aande, Pusl,Aandedrœl.
Huella, f. Spor, Fodspor; Trœden
med Fadderne; Fodskammel.
Huello, m. Grunden paa шлет
man ygaaerrì мщение; Slcridt,
Gang.
Huerco, m. Манишка, som be
slandig er батат, bestandíg
fœ'rdíg til at graadc.
Huérfano, па, adj. fader- ауто—
48*
 HUM 276
derles (bruges ogsaa som Subsl.)
Huero, ra, adj. ubefruglet (от А‹2у;)
(fig.) tom, uden малом, uden
Substants; sygelig og авт/"от
holdende sig hjemme, skranlen.
Huërla, f. Fruglhave, Kjokkenhave.
Hueso, m. Been,Knokkel, Frugl
kjœrne; Slykke ulœdsket Kalk;
(pg.) unyllig Ting; meisommeligl
Arbeide, Anstrœngelse.
Huesoso, sa, adj. benet, beenhaard.
Huésped, da, s. Vœrl, Ищите;
Holelvœrl, Herbergerer.
Huesle, f. Аттее, Hœr, Humectacion, f. Befugtning.
Hueva, f. Rogn. (tamb. huevas, pl.) Humectar, v. a. befugle, тузе.
Huevar, v. n. lœgge Eg, vœrpe Humedad, f. Fugtighed, Vœde.
(om Fugle.) Humedal, m. fugtig Jordbund.
Huevera, f. /Eggeslok (hos Hanan); Humedecer, v. a. befugle, тете
Mggekop, /Eggeglas (tilbledkogte
/Eg.)
Huevo, m. /Egg huevo en agua,
ó huevo pasado por agua:
blodkogl dig; á huevo1 adv. те
get billigt, for Inlet.
Huidizn, zagadj. flyglig; flyglende.
Huir (de) v. n. {lg/gte; undvige,
skille sig fra, bortfjerne sig; (fig.)
flygle, ile, forsbinde (om Tiden.)
Huir, v. a. flye, undgaae, afholde
sig fra, skye, undvige; huir el cu
erpo: undeige et Slag pad en be
hœndig Маши; huir el rostro, la
cara: undgaae Ens Nœrvœrelse,
undgaae al mede, attrœ/fe sam
теп med En.
Huirse, v. r. imdflye, undlebe, le
be borl, redde sig.
Hula. m. Vomdug; Slags Gummi.
Humanamente, adv. pad menne
skelig Viis; menneskeligt, menne
skevenligt, menneslcekjœrligt.
Humanar, v. a. уюте menneskelig,
sœdelig; gjere feieligere, civili
sere.
Humanarse, v. a. blive mere hu
man, mere гимну, тете venlig.
_Humanidad, f. Menneskelighed,
` Mermeskennlur; Menneskeslœgt;
Menneskekjœrlighed, Mermeskeven
lighed ; Kjedels Skrebelighed,
Hang lil Utugt; Hang lil foi-fwn
gelige Forlystelser; ту.) Blidhed,
Godhed.
MUM
Humanidadas, pl. Humaniora, Sko
levidenskaber.
Humanista, m. Humanist, en, som
har sluderel og underviser i Hu
maniora, Skolevidenskabeme.
Humano7 na, adj. menneskelig;
(fly.) menneskelig, blid, семгу.
Нитагеда, f. Mœngde af Rag; (fig.)
Forvirring, Forstyrrelse, Uorden.
Humeàr, v. n. ryge; give Reg;
(fig.) bi'œnde (om Lidenskaberne);
blusse op igien (от Slrid som
ikke ет dœmpet.
стад.
Húmedo, da, adj. fuglig, шиш;
subst. m. Fugtighed, Vœde.
Нашего, m. Kakkelovnsrer, Ка—
minrar.
Humidad, f, V. humedad.
Humildad. f. Yflmyghed; Under
kaslelse; Sjœls Lavhed, Ringhedi
Stand eller Herkomst.
Humilde, adj. m. f. ydmyg, under
danig; ringe, simpel, af lau Her
komst; krybende (от Stilen.)
‘Humildemente, adv. ydmygt, шт
bedigen.
Humildoso, sa, adj. V. humilde.
Humillecion, f. Ydmygelse, Under
kaslelse; Krœnkelse, Underlryk
kelse, Fornedrelse,
Humilladero,m. Bedehuus, Capel.
Humillar, v. a. nedslaae, nedkaste,
певшие; ту.) ydmyge, underli'yk
ke, fornedre, nedvœrdige, under'
kue.
Humillarse, v. r. ydmyge sig, baie
sig med Ydmyghed for del haie
ste Vœsen; (fig.) give едет, iin
derkaste sig; [отлейте sig, krybe;
humillarse á otro: krybe lil Korset.
Humo, m. Reg, Damp, Dunst;
Sergeflor; à humo de pajas:
letsindigt, uformifìigt; irse todo
en humo: gaae op i Reg, for
svindeä humos, pl. Ildsleder,
Himsholdninger; (fig.) Tegn paa
вшита, Forfœngelighed.
 HUB
Humor, m. Fugtighed, Vœdske (i
det menneskeligeLegeme)1 Sinds
sternm'ng, Sindsbeska/fenhed, Cha
rakteer; (fig.) Blidhed, Villighed,
Venlighed; buen humor: godi,
munterl Lune; hombreI de hu
mor: (fig.) munten, lystigt Men
neske.
Нпшогада, f. Lystighed, Мите?“—
hed; шлете: Indfald; humora
das, pl. sede Dremme.
Humorazo, m. meget lysligt, mun
ген Lane.
Humorosidad, f. Overfledighed af
Vœdsker i Legemet.
Hnmoso, sa, adj. rygende,fuld af
Reg; fuld af Dunster.
Humúscula, f. Seeravn.
Hundimiento, m. Fordybning,
Synkning, Synken; Indslaaen,
Indsteden, Indbrœkken.
Hundir (en) v. a. stede ind, slaae
ind; sœnke, nedsœnke; overvœlde,
nedslaae, kaste til Jorden (saavel
i egentl. som fig. Betydning); (fig.)
штанами, odelœgge; bringe
Forvir'ring i en Disput.
Hundil'se, v. r. slyrte ind, synke,
l- falde sammen; (en) fordybe sig i;
forsvinde, gaae borl.
Huracan~ m. Orkan.
Hurañeria, f. Mistro, Foragt, Haan.
Hurañia, f. V. hurañeria.
Huraño, ña, adj. mistroisk, mis
tœnkelig, vranten, egensindig, и
selskabelig.
Hurgar, v. a. omrereì (fig.) wek
ke Uroe, stifle Slrid.
Нит-доп, m. Brandfork, Ovngaffel
(джипу); Kaardestad.
Hurgonear, v. a. rage om i Ov
nen, i Идет; stede med Kaardc.
Huron, m. Vœsel, (Slags лат/ва
del Буг) Speider, [летел Opstever
Huronear, v. a. eg. те med Vœ
sel; (fig.) gjennemrode,efterspore,
eflerforske.
Hurraca, f. Skade (Stags Fugl.)
Hurtndillas (á) adv. pda en hem
melig, skjult, forborgen Maude.
Hurtador, ra. s. Туи, Plyndrer.
Hurtar, v. a. stjœle,rßve,plyndre;
sœlge med fatskt Maat og Vœgt;
277 ICO
adgrave Jorden (om en Flod,
Elv); ту.) tilegne sigAndres Tanker,
plagiere, begaae literairt Tyve
rie, падем.
Hurtarse, v. r. bortfjerne sig, und
drage sig, snige sig bart.
Hurto, m. Tyverie, Reveria; Ty
vekoster; Plagiat; en underjor
disk Gang i Bjergvœrkerne ved
Siden af den aabne Vei; á hur
to: hemmeligt, рае ел forborgen
Maade; coger à uno con el hur
to en las manos: gribe En i Gier
ningen (in Ílagranti.)
Husada, f. en Snelle fuld (af Garn,
Traad.)
Húsar, m. Husar.
Husillo, m. Skrue i ел Presse, i
ел Pressemaskine.
Husmear, v. а. lugte, spore, have
Spor; (fig.) efter/brske, feige
Sporet, udspionere.
Husmear, v. n. begynde at stinke.
Husmo, m. Lugt af Kjed, som er
begyndt at raadne, Stank; estar
al husmo: (fig.) passe paa den
gunstige Leilighed; venìrse ó
andarse al husmo: efterspore
for at opdage huad der foregaaer,
Huso, m. Snelle; Jernteen i en
Vœverspole; Filetpind.
Huta, f. .lœgerhytte
Нита, f. indians/c Rotte.
I.
I, det .9de Bogstav i det spanske
Alphabet. Naar dette Bogstav
staaer alene er det en Forkor
leise af [lustrisimo (Titel.)
Ibis, f. Ibis (Fugl.)
Icneumon, m. Pharaosrotte, Ich
neumon (lidet лаг/ада“ Dyr fra
/Egyptem [Bygning.
Ignografia, f. Grundrids til en
Iconologìa, f. Billedlœre, пасуе
ning af Billeder.
Iconoclasta, m. & Iconómaco,m.
Billedforstyrrer, Billedstormer.
Icor, m. Edder, Materie i et
Saar; skarp, vandagtig Vœdske
iBlodet.` ` 5 - „
ì
 IDO
icoroso, sa, adj. {ша af Edder,
af Materie. ' iglesia, t'. Kirke'; Geistlighed; Me
ictericia, f. Gaulsot.
Ictericiado, da. adj. guulsottig.
Aicterico, ca, adj. som fordrieer
Guulsot. [жене
ictiologia, f. Beskn'velse over Fi
ida, f, Gang, Vei, Reise; Udfald
(under en Fœgteovelse); (fig.)
Heftlghed, лишавшее, Ubetœnk~
somhed; Spor (om Уши.)
idas, pi. hyppige Нету, som man
afìœgger i et Ниш.
Idea, f. Idee, Foi-estiling, Begreb;
Billede, Erindring, мате, Plan;
Tauke, Udkast; Maat, тетей, Re
gel, Menster; Blaabœr.
ideal, adj. m. f. idealsk, тиши.
idealmente, adv. i Tankerne.
idear, v. a. (alte Idee om Udfa
rotsen af Noget, lœnke paa Midler ` foldig Maude.
lil at udfere det,- (мы have Ignorar, v. a. ikke vide, vœre aviu
Griller; skabe sig »Grillen
Idénticamente, adv. мастик, eens.
idéntico, ca, adj. медиан, eens,
af samme Natur og Vœsen, som
kan bringes under eet Begreb.
Identidad, f. Eenhed, fuldkommen
Liighed, fuldkommen Overeens
“отмена, Identitet.
Identificar, v. a. bringe to Ting
under eet Begreeb, identificere.
Idioma, f. тёти, Mundart, Dia
lect.
idiota, m. Tosse, Ватман, Idiot.
idiotez, f. Uvidenh'ed.
idiotismo, m. Sprogegenhed, egen
Talemaade, egel шиты et Sprog;
Forsamling af Idioter; Dumhed,
Um'denhed.
ldóiatra, m. Afgudsdyrker;‘ adj.
afgudisk; forelslcet.
Idolatrar, v. a. bedrioe Afguderie;
(tlg.) готам.
Idniatria, f. Afgudsdyrkelse, Af
guderie; overdreven Kjaerlighed,
Forgudelse.
idolo, m. Afgud, Afgudsbíllede;
(pg.) lGjenstimden for en lidere
‚ skabelig Kjœrlighed. “три «и.
idoneidad, f. naturltg Bequemhed,
Dualighed til Noget.
idóneo, nea, (para) adj bequem,
278 ПА \
знати, passelíg.
níghed; F'risted (i enkelte Lande
Ret for Forbrydere at benytte Kir
kerne som Tilflugtssted).
igneo, nea, adj. ildagtig; ага/атм.
ignicion, f. Glade» (om Metaller).
ignicola, m. нанимает,
ignifero, ra, adj. ildsprudende.
Ignivomo, ma, adj. Мэру/впав.
ignominia, f. Skam, Skjœndsel,
Vamere.
Ignominiosamente, adv. skjœndigt,
skjœndselsfuldt, skammeligen.
ignominioso, sri, adj. днищ,
skanvmelig, vanœrende. ‚
Ignorancia, f. Uvidenhed, Vankun
dighed. [ел/011159.
ignorante, adj. uvidende; dum,
ignorantemente, adv. раст, en еп
[dende om.
igual (á, con) adj.m. f. ту; дуе—
formig; jean; ligedannet; eens,
bestendig den samme; ai igual:
just saa, paa samme Maade; en
igual ó ai igual de: istedetfor.
igual, adv. eens, ligedan.
iguala, f. Overeenskomst i Handel,
Handel; Vater-pas; Rettesnor.
Igualacion.f. Lígegjeren, ngesœt
len , Ligestillen; Overeenskomst ,
Forliig; штату; Lígning (i Al
gebra).
igualado, da, adj. tige, jaen.
igualar (à, con) v. а. 'gjere tige;
gjere jevn, jeune; sammenltgne;
vurdere paa tige Maade; holds i
Ligevceg't (om Lidenskaberne); kom
те overeens, blive enig.
igualar, v. n. теге liig.
Iguaiarse, v. r. ligne, Sammenlig
ne sig med, sœtte sig i Lighed
med; forene sig med, forbinde sig
med; blive enig om en vis Beta
ling for Noget; holde Ligevœgt.
igualdad, t'. Lighed, Ligedanhed;
(Jvereensstemmrlse, Forhold i de
enkelte Dele af et Неси.
Igualmente, adv. “минуса, tige,
eens, paa tige Maude. igen.)
ijada, i'. Slden paa et Dyr (Svan
Ijadear, v. n. paste, рта: (отш—
 ТЫ] — 279
ste); gispe, мирра efter \Veiret.
Ilacion, f. Staining, Felge.
Ilegal, adj.m. f. ulovlig, lovstridig.
ilegalidad , f. Utovlighed, Lov
stridighed. [dig Maade.
Ilegalmente, adv, paa en tovstri.
ilegible. adj. m. f. utœselig.
'Ilegitimamente adv. paa en m'et
mfrssig Meade.
Ilegitimidad, f. Uretmœssighed.
Ilegitimar, v. a. gjere uret/mœssig.
Ilegitimo, ma, adj. шестами,
utilladetig, uretfœrdig, щиту;
uœgte.
Iliberal, adj. m. f. lidet frisindet,
imdelmodig, наш liberal.
ilícitamente, adv. paa en utilla
deI/ig Maude.
Ilícito,.ta, adj. „гетману, forbaden.
Ilimitado, da, adj. ubegrœndset,
„тщетны;
Iliq'uido, da, adj. utiqvideret (от
et Regnskab, en ерш), aberigtiget.
Iliterato, m. En, som er ustuderet.
iluminacion, f. festtig Oplysning,
illumination; illumineret Arbeide
f. Ew. et Landkarts Udmaling med
Farver. « hed.
~ Iluminar, v. a, optyse, illuminare;
illuminere, colorere (en Tegning).
Iluminativo, va, adj. ощутив.
Ilusion, f. Skuffelse, Blœndvœrk;
Bedrag, falsk темнит; Ьдаеп—
de Ironie. [жить
IIuso, sa, adj. bedragen, btœndet,
Ilusor, mf Bedrager; Spotter.
Ilusoriamente, adv. рад en, bedra
gersk, вылете Meade.
Ilusòrio, ria, adj. fatsk, bedrage­
risk, ska/fende.
Ilustracion, f Optysning, Forkla~
ring; Glands, Hœder; (утапт—
melig) Aabenbaring, Inspiration.
Ilustrar, iv. a. арбузе, орта/те;
forktare, indgive, inspirere; giere
bemmt. Цену, hartig.
Нише, adj. m. f. beremt, Гетти—
Iluslremente, adv. ¿una en bei-am
metig, fortrœffelig Maaate, med
Glands.
Ilustrisimo, m, fErestitel for Ш—
shopper og andre heitstaaende
Personen
IMP
Imagen, f. Billede, Afbildning, Fo
restilling; (fig.) smukt Ansigt (isœr
om Fruentimmer).
imaginable, adj. m. f. optœnlselig,
tœnkelig.
Imaginacion, f. Indbildning, Fore
stilling; Indbildningskraft, Phan
tasie; [па/ат, Grille.
Imagínado, p. p. de imaginar, adj.
indbildt.
Imaginar, v. a. & v. n. optœnke,
opfìnde, adtœnlce, udßnde; таш
de sig, tœnke sig, forestitle sig,
troe. [bildt Maade.
Imaginariamente, adv. paa en ind
Imaginario, ria, adj. тешат.
Imaginario, m. Billedhugger; Ma
ler, Kobberstilclcer.
Imaginativa, In. Indbildningskraft.
Imaginativo, va, adj. opfindsom.
Iman, m. Magnet; mahomedansk
Prœst. [svag, kraftles.
Imbécil, adj, m. f. taabelig, сшит;
Imbecilidad, f. Svaghed; Enfol
dighed, Dumhed.
lmbibicion, l’. Tiltrœkning af Fug
tighed, Modtagelighed for Fugtig
Imbiernó, m. Vinter. _
Imbornales, m. pl. Spygatter (рва
et Skib). V. embornales.
Imborrable, adj. m. f. nudslettelig.
Imbricado, da, adj` vatret, flammet.
Imbuir, v. a. tilskynde, raade, over
tale, instrnere; drive, lede til . . . .
Imitable, adj. m. f. eftertignetig,
som kan efterlignes.
Imitacion, f. Efterlignelse; a imi
taoion: efter метре! . . . .
Imitador, га, s. Efterligner.
Imitar, v. a. eftertigne.
Imitativo, va, adj. eftertignende.
Impaeiencia, Г. Utaalniodighed.
Impacientar, v. a. gjere шпато
dig, forarolige, уюте fortvivlet. "
Impaciente, adj. m. f. utaalmo~
dig; grmtten, orante-n.
Impaeientemente, Митей Utaal
тощим. [fetbar.
Impalpable, adj. m. f. ufelelig;a«
Impar, adj. m. f. ulig, ulige (от
Tal); nmage.
Imparcial, adj. ш. f. «время; теп—
 IMP 280
neskcsky, som uhdgaaer Selskab
med Andre.
imparcialidad, f. Upartiskhed.
lmparcialmente, adv.paa en apar
tisk Маши.
lmpartible, adj. ш. f. темпу.
Imparlir, v. a. paakalde Hjœlp,
Bistand.
Impasibilidad, f. Ufolsomhed.
impasible, adj. m. f. ufnlsem; som
.líder med et Mod, der synes at
фате En faleslos.
Impávidamente, adv. med Щет
sagthed.
Impavidez, f. Uforsagthed.
Impavido, da, adj. uforsagt.
lmpecabilidad, s. I'. Frihed for Synd.
Impecable, adj. m. l'. uden Synd,
som el kan synde.
impedido, da, adj. lam.
Impedidor, ra, s. Den eller det,
som forhindrer.
Impedimiento, rn. налет-ту, For
híndring ; Omstmndlghefl, som hin
drer et Шутишь ellcr gjm’ det
ugyldigt.
impedir, v. a. Мише, forhimlre.
Impeditivo, va, adj. hinder-lig, for
hindrende.
Impeler, v. a. stede, drive, sœtte
i Завидует; (fig.) tilskynde, op
muntre, drive til.
Impenetrabilidad, f. Uigjennefm
trœngelighecl; Uudforskelighed.
impenetrable, adj. m. “шепнет—
trœagelig; audforskelig, ищущи
delig. [Forhœrdelse i Synd.
Impeuitencia, f. том/штамм,
Impenitente, adj. m. f. идее/“шт—
dig; [отита б, Ondt.
lmpensadamente, 'adv'. жившее,
иоттоаесдишпш. к [modeL
lmpensado, da, adj. uventet, afor
Imperar, v. n. herske, regiere;
‘were Keiser.
lmperar, v. a. give Befaling med
мулаты, foreskrive Love.
Imperativamente, adv. paa en
bydende, befalende Маши.
imperativo. m. Imperativ (Modus.)
Imperativo, va, adj. befalende,
буфете.
Imperceptible, adj. m. f. тлеет— Impetrar (de) v. a. opmae, ет—
IMP
kelig: ufattelig, vanskelig at for
staae.
Imperceptiblemente, adv. Yaimer
keligl; paa en umœrkelig Maude.
Imperfeccion, f, Ufuldkommenhed.
lmperi'ectamente, adv. „манат
ment. [it/"aldemllî`
Imperfecto, ta, adj. ufuldkommen;
Imperfecto, ш. lmperfeclum
(Gram.) .
Imperial, adj. m. f. keiserlig;stor,
udmœrket i sit .Slags.
Imperial, f. Himmelen Vpa.a en
гид-кед Vogn.
Impericia, f. Uerfarenhed.
Imperio, m. Magt, Herrcdemme,
Myndighed; Kcíservœrdighed, Re
gjering; Keiserdemme, туг; me
ro imperio: uindslirœnket Herre
demme.
Imperiosamente, a'dv. будете;
paa en herskesyg, stolt Маши,
Imperioso, sa, adj. herskesyg, by
dende.
Imperitamente, adv. med Uviden
hed, som en Uvidende, Uerfaren.
Imperito, ta, adj. шагаете, нет:
faren.
Impermeable, adj. m. f. uigjen
nemtrœngelig. ..
Impermeabilidad, f. Uigjennnsm
trœngelighed. Мету.
Impermulable, adj. m. f. uforan~
Impersonal, adj. apersonligt (от
Гетйит.) [talelig.
Impersuasible, adj. m. f. nover
Impertérrito, ia, adj. aforsagt.
Imperiinencia, f. Ubeskedenhed,
Uarlighed, Uf'orskammenhed; slet
Lune, som er utilfreds med All;
Paatrœngenhed; altfor stor Nei
agtighed og /Engstelighed (i sine
Forelagender.)
impertinente, adj. m. f. ниту,
ubeskeden, u/orskammet, nœsviis,
grov, besvœa'lig, paatrœngende.
Impertînentemente, adv. paa en
нашу, uforslmmmet Maude.
lmperturbable, adj. m. f. som ik
ke kan [отлуп-ж; urokkelig.
Impetracion, f. Erholrlelse; Op
тщете.
 IMP
holde (eed Barmer ellerpaa ап—
den Maade.)
Impetu, m. Heftighed, Voldsom
hed, heftig, Livtighed
uoldsorn Anstreengelse,~
Heftighed,ŕ i Charalde
ren, Firenifusenhed. [voldsomt
Impetuosamente, adv. heftigen,
Impetuosidad, f. Heftighed V. im
petu. [som
impetuoso, sa, adj. heftig, vold
Inipiamente, adv. ,ubarmhjertigen
Impiedad, f. Ubarmhjertighed,
Ugudetighed. _
Impio, pial adj. g'rusorn, ubarrn
hjertig; forbrydersk,
Implacable, adj. m. t'. uforsonlig,
ubenlwrtig.
Implacablemente, adv. paa en
uforsonlig, ubenharlig Maade.
Implaticable, adj. nl. f. uomgiœn
gelig; ugjerlig, uudfarlig.y
Implicacion, t'. [ndvikting i en
Forbrydelse.
Implicancia, f. V. implicacion.
Implicar, v. a. foreirre, forfvikle,
ind'vikle i en Sag. jgelse.
Implicar, v. n. infleholdev 11101131
Implicito, ta, adj. indbefattet, un
derforstaaet.r [detse
Imploracion, f. Anraaben, Paakal
Implorar, v. a. anraabe, paakal
de, bede og benfalde paa den
meest ydrnyge og indstœndigsle
. Maade.
Implume, adj. m.- f. ubefíedret.
Impolitica, f. upolitisk Handling,
Feit mod Politiken; Uheflíghed.
Impolítico, ca, adj. aha/lig, u
dannet; upolilisk. [skrioelig
Imponderable, adj. uudtalelig, ube
Imponer (à) v. a. paalœgge en
Bod, en Forpliglelse, paabyde;
beskylde, anklage paa en uret
frerdig og falsk Maude; (en) un
derrette, undervise, instruere; be
drage, sku/fe, narre; paalœgge
Straf.
Importacion, l. lndforsel (Varers.)
Importancia, t'. Vigtighed.
Importante, adj. m. f. oigtíg, be
tydetig.
lmportantemente, adv. paa en
nyttig, fordeelagtig og indbrin
281 IMP
gende Maude.
Importar, v. a. indfare frernmede
Varer.
Importe, m. Beteb, Sum.
Importunacion, f. Paatrœngenhecl,
Oeerhœng.
lmportunamente, adv. paa en be-.
soœrlig, paatrœngende Maade;
ubeleiligt.
Importunar (con) v. a. falde be
svœrlig, uteitige, trœtle,overhœn­
ge, overlebe. [0n.
Importunídad, f. V. importunaci
Importuno, na, adj. besvœrlig,
poalrœngende; head der skeer i
Utide, ubeleilig.
Imposibilidad, f. Umulighed.
Imposibilitar, v. a. gjere umulig.
Imposible, adj. m. f. umulig.
Imposiblernente, adv. umuligt,
med Urnutighed.
Impocision, f. Paatœgning (Нат—
dernes); Paalœg (Skatiers.)
Impostor, ra, s. Bedrager, Skjœtrn,
Legner.'
Impostura, f. Bedrageri, Legn;
Bagvaskelse, falsk Beskyldning.
Impotencia, f. Uformuenhed; U
dygtighed til at aule Bern.
Impotente, adj. m. f. afmmglig,
u-formuende, uden Kraft; udyg
tig, impotens.
Impractieable, adj. m. f. ugjerlig;
uudferlìg; (fig.) ufremkommelig
(om en Vei.) [Hnske
Imprecacion, f. Forbandelse, ondt
Imprecar, v. a. forbande..
Impregnarse, v. r. gjennemtrœnf
ges af. j [kerkunst.
Imprenta, f. Bogtrylekeri,Bogtryk-« ­
Imprescindible, adj. m. f. nad
skiltelig.
Imprescriptible, adj. m. l". som'
ikke kan uindes Наша paa, som
ikke kan prœseriberes. '
Impresion, f. Indtryk; Tryk, Af
tryk; Boys Trykning, ' Udga'ue;
(hg.) lndvirkning, Vir/ming.
Impresionar, (contra, de, en) v. a.
indprente i Aanden. ,j n, ~
Impreso, m. trykt Skrift.
Impresor, m. Boglrykker.
Inlprestable, adj. ш. l'. вот ikke
 IMP 282
kan laanes, bm'tlaanes.
Imprevisto, ta, adj. uforuflseel,
uventel, uformodel. рте.)
Imprimacion, f. Grund (i el Ma
lmprimir (en) v. a. рамп/Иго,
prœge; aftryklae, [туй/се; (fig.)
indprenle, {паз-Шьете.
lmprobabilidad, f. метящим,
Forkaslelighed; Usandsynlíghed.
Improbable, adj. m. f. ubeviislig;
типам/11119. ‚ Impulsion, f. Sled.
lmprobablemente, шумливые-
synlighed, uden Grund.
Improbar, v. a. misbillige, dadle.
Improbo, ha, adj. ond, шпагат,
fordœrvel; forgjœves, илу/1119.
Improperar, v. a.'bebreide.
Improperio, m. fornœrmelìg Be
breidelse, Beskjœmmelse, Former
melse.
Impropiamente, adv. uegentlig.
Impropiedad, f. Uegentlighed, del
Uegenllíge.
Impropio, pia, adj. uegenllig; u
austœndig, upassemle.
Improporcion, f. Uforholdsmœsslg
hed, Misforholrl.
Impróvidamente, adv. uden For
siglighed, uoverlagl. jklog.
Impróvido, da, adj. uforsiglig, u
Improvisamente, adv. uforudseet,
uformoilet, uventet.
Improvisar, v. a. improvisere,
farfalle Vers og [remsige dem
рад staaende Fod.
improviso (de) adv. V. improvi
samenle.
Improvisto, ta, V. improviso; à
la improvista,V. improvisamente.
Imprudencia, f. Uklogskab, Ufer
sigtighed, Ubetœnksomhed.
Imprudente, adj. m. l. uklog, afor
sigtig, ubetœnksom.
Imprudentemente, adv. uklogt,
uforsigtigl, paa en ubelmnksom
Маши. тащит.
Impúber, adj. m. l'. umyndig; ikke
Impudencia, А f. Uforskammenhed ,
Frœkhed, Sli'amlesheclA
Impudente, adj. m. f. „гонит
met, frœk, ublu. [tigL
ц
Impúdieamente, adv. „ку/аж, ulug
n: Irmudicicia, f. штамма, Utugt. inadvertidameute, adv. med 11091—
INA
Impúdico, ca, adj. uleydsk, utugtig.
Impuesto, m. Paalœg, Skat.
lmpugnable.v adj. m. f. hvad der
kan bestrides, forfœgtes.
lmpugnacion, i'. Modsigelse, Be
slriden, Forfœgten, Indsigelse, 0p
position.
Impugnar (à) v. a. forfœgte, be
stria'e, modsige, stride ¿mod (om
Метлу”).
Impulsivo, va, adj. атоме, til
slfyndende.
Impulso. m. Stad; ту.) Tilskyn
delse, Opnzuntring, Raad, Impuls.
impune, adj. m. f. штата.
impunemente, adv. astra/fet, идео
net.
Impunidad, Г. Strafe Eftergivelse,
Frítagelse, Udeblivelse af Straf,
Strafleshed.
Impuramente, adv. шест.
Impnreza, f. Ureenhed; (fig.) U
lcydskhea; impureza de sangre,
(fig.) Skamplet paa en Familie.
Impuro,ra, adj. ureen; (fig.) „куш.
Imputabilidad, f. Tilregnelighed;
Beskyldm'ng.
imputable, adj. m. f. {Но-тещ,
som En kan beskyldes for.
Imputaoion, f. Afregning; Tilreg
nen, Вези/Шишу.
lmputador, ra, s. falsk Anklager,
falsk Anklagerske.
Imputai' (à) v. a. таим, lilreg
ne, beskylde.
Inacabable, adj. m. f. som ei kan
tilendebringes, fuldferes.
inaccesible, adj. m. f. atilgjœnge
lig (om Personer, som man van
skelig falter Adgang til); ufatte
lig, uforslaaelig.
Inaccesiblemente. adv. рею en'util
gjœngelíg Maade.
lnaccion, f. Uvirksomhed. [ligV
lnadaptable, adj. in. f. министе
Inadeeuado, da, adj. ufuldstœmlig,
ulilstrœkkelig.
inadmisible, adj. m. f. „аптеку,
uantagelig, som` ikke kan 111310—
des (Adgang). ,
lnndverteneia, f. штатива.
^ —
 INA
somh'ed, paa en aaglsom, uop
mœrksom Maade.
Inadverlido, da, adj. ubetœnksom,
щетина, моет-шаг; som man
ikke har seel eller bemœrket, over
seet. [Affectation
Inafectado, da, adj. naturlig, uden
Inagenable, adj. m. I'. uafkœndelig.
Inagorable, adj. rn. f. imdtemmelig.
Inaguantable, adj. m. f. utaalelig,
midslaaelig.
Inalienablc, adj. m. f. еда/“питае—
lig (som ikke kan sœlges eller
bortskjedes).
Inalterabilidad, f. Uforandeo'lighed.
[nalterable, adj. m. f. aforanderlig.
Inalterablemente, adv. aforander
ligen. hiforfalslcel, afordœiwet.
Inalterado, da, adj. aforandret;
Inamisible, adj. n1. i'. amislelig.
Inamovibilidad, f. Uafsœtlelighed.
Inamovible, adj. m. f. aafsœllelig
(fra el Embede, Beslilling).
Inanicion, f. Afkrœftelse, Kraftles
hed (af Mangel paa Fede).
Inanimado, da, adj. «Sz inanime,
adj..m. Í. ubesjœlet, livles; ikke
zielig. jug. Incensurable, adj. m. i. штампу.
Inapagable, adj. m. f. „макинто
Inapeable, adj. m. f. som ikke kan
were lave-re (om en Bygning) ; (fig). lokkelse.
ubegribelig; haardnakket, ubeie
lig.
Inapelahle (de) adj. m. f. астре!—
label, som ikke kan iadstœvnes for Incesablemenîe, adv. aopherligl.
en падете Ret.
Inapetencia, f. Mangel paa Appetit. Incesantemenie, adv. V. ineesab
inaplicable, adj. m. f. uanvendelig.
Inaplìcacion, f. Uagtsomhed, Man
gel paa Flid.
Inaplîcado, da, adj. laagtsoifn, ef
lerladen, doven. [lig
Inapl'eciable, adj. m. f. uskatleer
Inaptitud, f. Udaelighed, Общест—
hed, Udygiighed. Паи.
Inarticnlado, da, adj. ul delig ш!—
Inaseqnjblc, adj. m. f. rholdelig.
Inalacable, adj. m. f. aangribclig.'
inaudito, ta, adj._uherl (overer
лепту).
Inauguracion, f. Indvielse, пейте
lig ladsœllelse i et Embede.
Inaugural', v. a. ind/vie, (падшие i
283 INC
et Embede; spade, forudsige No
get af Fagleaes Flugt.
Inaveriguablc, adj. m. f. hvad der
ikke kan bevises, bekrœftes.
Incansable (en) adj. m. f. шт:
lelig, uforli'eden.
Incansablemcnte, adv. ali'œtteligen,
aforlredenl. Лид.
Incapacidad, f. Uduelighed; Dum
Incapaz (де) adj. m. f. udaelig; dam.
Incasable, adj. m. f. som ikke kan
gifle sig.
Incasto, ta, adj. мед/еж, utuglig.
Incautamente, adv. ubetœnksomi,
Widen» Forsiglighed. [sigtig.
Incanto. ta, adj. ubelœnksom, afor
Incendjar, v. a. sœtte ltd pda, af
bramde.
Incendiario, ria, s. Mordbi'œnder,
Mordbi-œnderske; adj. томит
ders/c; орган]; (от Skrifter, Me
ninger).
Incendio, m. Настала.
Incensacion, f. Паутина (i Kirken).
Incensar,v. a. rege, adbrede Re
gelse; (fig.) smigre, rose, lovp'rise.
fnseneario, m. Regelsekar.
Incentivo, ш. Брате, Tilskyadelse,.
Drive/jeder; (fig.) Lokkemad, Til-J
[платите
Incertidumbre, f. Uvished, мы,
Incesable, adj. m, f. uopherlig,
welvarende.
incesante (en) adj. m. f. V. incesable.
lemente'.
Incesto, m. Blodskam.
Incestuoso, sa, adj. skyldig iBlod
skam.
Incicatrizable, adj. m. f. usaarlig.
Incidencia, i'. Tilfœlde, Hœndelse;
Biomstœndighed; por incidencia:
ved Leilighed, som Bisag.
Incidente, m. V. incidencia.
Incidentemente, adv. ved Leilighed.
[nadir-jen) v. n. falde, forfalde,
ywere forfalden. [Smigen
Incienso, m. Hegelse;{fîg.) Raes,l
Inciertamente. adv, wist, ткет—
ladeligl, usikkert. Y ‘
1пе1егш, ta, adj. avis, гниют;
 INC
foranderlig, ubestandig.
Incineracion, f. Forbrœndelse til
Asks.
Incinerar, v. a. forbrœnde ш Ashe.
Incipiente, adj. m. t. begyndende;
s. m. dz f. Begynder, Begynder
inde.
Incirconciso, sa, adj. uomskaaren.
Incircunscripto, ta, adj. uendetig,
ubegrœndset.
Incision, f. Indsnit.
Incisivo, va, adj. indskjœrende.
Inciso, m. Comma. [деде
Incitacion, f. Opœggelse, Titskyn
Incitador, ra, s. Аншлаг, Oprors
stifter. [gelse
incitamento, m. Anstiftelse, Opœg
Incitamiento, m. V. incitamento.
Incitar (contra, á) v. a. titskynde,
drive, opœgge, fanspore; anstifte,
ophidse. [œggende
Incitativo, va, adj. ophidsende, op
Incivil, adj. m. f. ndannet, Мету,
uanstœndig, grou.
Inclemenoia. f. Haai-dhed, Streng
hed, Ubarmhjertighed; (fig.) пыш
hed (от Veirel, Aarstiden); à la
inclemencia, adv. under fri Hirn
met, идем for Veir og Vind.
Inclemente, adj. m. f. grusom,
haard, ubarmhjertig.
Inclinacion, f Tilbeietighed, Hen
givenhed, Kjarlighed; Hœtdning,
Beinlng; Buk, Hitsen med Hove
det; (fig.) Hang, Drift.
Inclinado, da, adj. [легенд (til Incomodar, v. a. falde besvœrlig,
Nogal); bien, ó mal inclinado:
som har gode eller` stette Titbeie
ligheder. . hed; Besvœrlighed, Uleitighed,
inclinar (à) v. a. baie то’д, hœtde tit ;` Fortegenhed; Upasselighed, Ilde
vinde en Amiens Gunst, штиль,
(fig.) vende sine Titbeieligheder incómodo, da, adj. ubeqvem, ube
til det Gode eller Onde.
Inclinar, v. n. ligne, vœre ttig.
Inclinarse, v. r. have плетену
hed, fete Kjœrlighed for En; bete
sig, bukke sig som Tegn рад Ag
telse; vœre hunden ved en eller
anden Grund til at hylde >Ens
Mening. [dig, . œdet.
Inclito, ta, adj. beremt, navnkun
Incluir (en) v. a. идемте, ind
.befatlez anlage, give Andeel i en
284 м:
Forretm'ng.
inclusa, f. Hittebamshuue; Ind
stuttet, det Indstuttedo (f. Ew.)
Brau,- hijo de la inclusa: Hitte
barn.
lnolusero, ra, s. Hittebarn.
Inclusion, f. тешим, Indbefat
ten; lndgang, Adgang, Omgang.
Inclusive, adv. inclusive, меш
fattet, iberegnel. _
Inclusivo, va, adj. som indbefat
ter, som kan indbefalle.
Incluso, p. p. de irr. incluir; adj.
indsluttet, vedlagt.
incluyente, p. a. de incluir: ind
befattende, indsluttende.
[ncoativo` va` adj. begyndende,
som иди-утюг Begyndelsen tit
Nagel.
Incobrable, adj. m. f. som man
ikke kan [аде titbage.
Incognito, ta, adj. ubekjendt.
Incognito, adv. ukjendt, uden at
теге kjendt; de incognito.
Incoherencia, f. Mangel рад Sam
menhœng.
Incoherente, adj. m. f. миттел—
hren-gende. ­
lncombustibilidad, f. Uforbrœnde
lighed. [brœndelig
Incombustible, adj. m. f. nfor
Incòmerciable, adj. m. f. som
man ikke kan drive Handel med.
Incómodamente, adv. ubeqvemt,
paa en ubeqvem Maude.
uleitige.
Incomodidad, f. Ubeqvemmelig
beflndende.
hagetig, ubeleilig, besvœrttg; sgg.
Incomparable, adj. nforttgnetig.
Incomparablemente, adv. uden
Sammenti ning, ulige.
lncompar le, adj. m. f. som ik
ke kan deles i tige Dele.
Incompasivo, va, adj. ubarmhjer
tig, uden Medlidenhed.
Incompatibilidad, f. Ufordragetig
ged, Uforenlighed.
Incompatiblelcon) adj. m. f. u
 INC
fordragelig, uforenelig.
lncompetencia, f. Ubefeielhed,
Mangel paa Autoriteit (lil at kun
ne afgive Dom ус.
Incompetente, adj. m. f. ubefaiet,
ucompelent; метана, i инее.
Incompetentemente, adv. uden
Competence. ' Incongruente, adj. m. f. V. in
Incompletamente, adv. paa en
ufuldslœndig Mande.
incompleto, ta, adj. „гигантам,
ufuldtallig.
Incomplexo, ха, adj. usammensal,
enkelt, simpel. [enelig.
Iocçmponihle, adj. m. f. ufor»
Incomportable, adj. m. f. ufor»
dragelig, uudslaaelig, utaalelig.
Incomposibilidad, f Umuelighed i
at kunne vœre ved Siden af hin
anden, vœre sammen, Uforen
lighed. [ponible.
Incomposible, adj. m. f. V. incom
Incomprehensibilidad, f. Ubegri
belighed. ‚ vindelig, uinrltagelig; ubenherlîg.
Incomprehensible (á) adj. m. l'.
ubegribelig, ufatlelig, ufo'rstaaelig,
uforklarlig.
Incomprimible, adj. m, f. head
der ikke kan sammentrykkes.
Incompuesto, ta, adj. simpel.
lncomunicable, adj. m. f. som ei
kan meddeles.
Incomunicar, v.,a. fœngsle En paa
hemmelig Maade (Bruges sjeldent.)
Inconcernente, adj. m. l'. uegent
lig, ikke tilherende, ikke passende
ш, ikke супе: til, ubeleilig (ogsaa
inconcerniente.)
Inconciliable, adj. ш. f. uforenelig.
Inconcusamente, adv. ubeslridelig,
uomtvisteligt, ulvivlsomt.
Inconcuso, sa, adj. штаммом
wistelig, utvivlsom.' v lig, letsindig.
Inconducente, adj. m. f. upassen
de, ubeleilig.
Inconexion, f. Mangel paa Зат
menhœng, paa Forbindelse.
’ 1псопехо, ха, adj. usammenhfen
gende; uafhœngig.
Inconl'eso, sa, .adj. bruges om en
Forbryder, som endnu ikke har
шпане: for Rellen.
Inconfìdencia, f. Utroskab (взлет
285 INC
mod sin Fyrste.)
Inconñdente, adj. m. l'. ulro.
Incongruamente, adv. paa en u
passende, asemmelig Maade.
Incongruencia, f. Mangel paa 0
vereensstemmelse, paa Ligedanhed;
Usemmelighed.
congruo.
lncongruentemente, adv. ader»
Overeensstemmelse, uden Lige
danhed.
Incongruo, grua, adj. uforholds
mœssig, ulige; upassende, plump;
imod Gramalikens og Logikens
Regler, шунт.
Inconmènsurabilidad, f. Umaale
Inconmensurable, adj. umaalelig.
Inconmutable, adj. m. f. uforan
derlig.
Inconmutablemente, adv. paa en
uforanderlig Maude, urokkeligl. '
Inconquistable, adj. m. f. порет—
Inconsecuencia, f. urigtig Felge
slutning, Modsigelse, Inconseqvents.
Inconsecuente (en) adj. m. f. V.
inconsiguiente.
Inconsideracion, i’. Ubetœnksom
hed, Uforsiglighed, Uagtsomhed. '
Inconsideradamente, adv. pau en
ubetœnksom, letsindig Maade.
Inconsiderado, da, adj. ubetœnk
som, ‘uoverlagt, uforsigtig, ufor
nuflig. l [sequent
Inconsiguiente, adj. m. f. incon
Incosolable, adi. m. f. штату.
Inconsolablemente, adv. штапе—
ligen. ` [Usladighed
Inconstancia, f. Ubeslandighed,
Inconstante (en) adj. m. f. ube
slandig, usladig, foranderlíg, flyg
туг.
Inconstantemente, adv. ubesta'n
Inconstitucional, adj. m f. неоп—
slilutionel (som er {той den an
tagne Forfatm'ng,) forfamings
slridig. [plettet.
Incontamìnado, da, adj. reen, u
Incontestable, adj. m. f. „теша.
Incontinencia, f. [га/пометы,
Ukydskhed.
Incontinente, adj. m. f. царю!—
 ING 286
den, ukydsk. [ищут
incontinente, adv. штат, aieblik
Incontrastabie, adj. m. f. nover
sligelig, uove'rvindelig, тушуе
lig, капут-доеду.
Incontrovertible, adj. m. г. иот—
tvislelig, klar, eiensynlig.
Inconveniencia, i. иве/‚адептам,
slem Felge, Hindring, идеи; U
sammelighed, Ulilborlighed.
inconveniente, adj. m. t'. usam
melig, ulfilberlig.
inconveniente, m. Ubeliagelighed,
Hindring, Uheld.
Inconvertible, adj. m. i. «faran
derlig. Ide i Lysken.
Incordio, m. venerisk Bgld, Knu
Incorporacion, i. Indlemmelse.
Incorporalmenl e, adv. uden Legame.
Incorporar (a, con, en) v. a. ind"
lemme, forene.
Incorporarse,v. r. [отеле sig med,
indlemmes i; ogsda strœkke sig,
sidde opreisl (i Sengen).
Incorporeidad, f. Ulegen'llighed.
Incorpói'co, rea, adj. ulegemlig.
Incorpore, m. V. incorporacion.
Incorreccion, f. Urigtighed, Unai'
agtighed. ­ [тем
incorrecte, ta, adj. uriglig, som har
Incorrégibilidad, f. Uforbederlighed.
Incorregible, adj. m. f. uforbeder
lig. к incumbencia, f. Embede, Pligl,
Incorrupcion, f. Ufordœr'velighed,
Uforkrœnkelighed; (fig ) Sœdernes
Reenhed. ’ me, eedkomme, angaae, belrœ/fe.
Incorrupta, Г. reen Jomfru.
Incorruptameute, adv. pad en nfor
dœrvelíg, pad en ubeslikkelig
Maade. ‚ hed, Mangel рая Omsorg.
Incorruplibilidad, i'. Uforkrœnlte
lighed; Ubestikkelighed.
Incorruptible, adj. m. f. ufordwr
иену, uforkrœnkelig; ubestikke
lig.
Incorrupto, la, adj. uferdœreet;
(fig.) ubeslikkelig, redelig, тети/"—
en
Incrasar; v. а. fortykke (от Blo
`del og andre Vœdsker iLegemel).
Increado, da, adj. мимы.
Incredibilidad, f. Utrolighed.
incredulidad, i. Vanlro.
, mn
Incrédulo, la, adj. vanti'o.
Increible (à, para) adi. m. f. stro-
lig; overeœltes, uhert.
increiblemente, adv. pda en utro
lig Маши. [relse­
incremento, m. Тащит, Forme
inci'epacion, f. streng lreltesœttelse.
Incruenio, ta, adj. ikke blodig..
inci'ustar, v.a. beklœde (en Muur)
med Marmorplader; beslaae (en
Muur) med Gips eller Kalk.
Митю, m. Mare, Marenidl.
inculcar, v. a. indskjaarpe7 ind»
preme; sœlle Tgperne for tœlved
hinanden (от Boglrykkerne).
Inculcarse, v. r. тешите sig,
indprenle sig dybere og dybere.
inculpable, adj. m. i’. udadlelig,
uskyldig, ulaslelig. skyldfri.
inculpablemente, adv.paa en ulas
telig Mande.
Inculpacion, f. Вези/Шишу.
incillpadamente, adv. uskyldigen:
inculpado, p. p. de inculpar. adj.
ula-sleiig, мята/Гену. `
incultamente, adv. simpel, uden
Prydelse.À [kan dyrkes.
incultivable, adj. m. I'. som ikke
lnculto, ta, adj. udyrket; simpel,
uden Prydelse; (fig.) udyrket,
udannet (om Aan-den, om For
standen).
Forpliglelse, Forretm'ng, Function.
Incumbir (in) v. n. шпате, tilkomf
incurable, adj. m. f. ulœgelig; (fig.)
uforbederlig.
incuria, t. Sorgleshed, Skjedesles
incurioso, sa, adj. skjedesles, lidel
omsorgsfuld. l
incurrir (en) vyn. paadrage sig,
lrœkke sig Noget pda Helsen ,­ for
tjene. [ßendlligl Land.
Incursion, f. Indfald, Streiftog i et
Indable, adj. m. f. head der ikke
kan gives. [forskning
Indagacion, f. Eflersegiiing, Ffter
Indagadoi', ra, s. En, som едет—
forsker med Omhue.
indagar, v. a. sage onthyggeligen,
eflerforske af штатами
 IND 287 IND
indebidamente, adv. pad ел ша. ` Independiente adj. m. f. лапал
berlig, weimœssig Maade. gig, som ikke Stader under No
indebido, dâ. adj. hvad man ikke gen; hacerse independiente: af
er skyldig, som ikke behever at ryste Aagetf gjere sig wafhœngig.
betales; (fig.) uretmœssig, utilla lIndependïientemente, adv. «af
delig. hœrigig.
lndecencia, f. Uanstœndighed. Indoscifrable, adj. m. i. som ikke
Indecente, adj. m. f. шиншиллу. ` kan dechifreres; dunkel, ulœselig;
Indecentemente, adv. paa en uan ubegribelig. - [laselig
stœndig Maade, uansltendigen. Indescomponible, adj. m. f. лор—
Indecible. adj. m. f. „шаману, Indescribible, adj. m. f. ubeskri
usigelig. velig.
lndeciblemente, adj. paa ел und Indesignable, adj. m. f. шиш! der.
talelig Maude. ikke kan betegnes, bestemmes.
Indecision, f. Raadvildhed, Недв— indestructible, adj. m. f' hvad der
hed, Tvivl. ikke kan edelcegges.
Indeciso, sa, (en) adj. aafgiort, lndeterminable, adi. rn. Г. ube
ivivlraadig; ubestemt, avis. stemmelig; avis, usikker.
Indeclinable, adj. m. f. fast, urok Indeterminacion, f. Raadvildhed,
иену; som ikke kan deelineres (i Uvished. "
Gramaiiken.) Indeterminadamente, adv. ube
Indecoro, m. Uanstœndighed, Man sleml, paa en ubestenil lllaade.
gel paa fErbadighed. indeterminado, da, adj. ubestemt,
lndecorosamente, adv. paa en uafgiort; raadvild, avis; feig.
миндалину Maude. Indevocion, f. Uandœglighed; Rin
Indecoroso, sa, adj. uanstœndig. geagt for Gudsljenesten.
lndefectibilidad, f. Uopharlighed. Indevotamente, adv. aandœgtigen.
Indefectible, adj. m. i. uopherlig. Indevoto, ta, adj. uandwgtig; En
indefectiblemente, adv. лорнет— lidet hengiven, lidet bevaagen, li
gen. уедете .
Indefensable, adj. m. f. som ikke India, f. Mœngde, Hob af Rigdom
kan forsvares (f. Een. en Fœslning.) те, af kostbare Sager.
indefenso, sa, adj. oœrgeles. Indiana, I. Sirts (Tai.)
Indeñnible, adj. m. f. som ikke India'no, па, adj. indiansk; riig,
lader sig defi-nere, щетину. титулу. [Kjendetegn.
Indeñnido, da, adj. ubesteml, eng. Indicacion, f. Anviisning, Tegn,
Indefinitofta, adj. uendelig (ma indicante, m. Теул, Kiendetegn,
inemaiisk пастухе.) Symptom i en Sygdo'm.
Indeleble, adj. m. f. uudslettelig. indicante, adj. m, f. ищется:—
Indeleblemente, adv. рае en aad vende, betegnende.
slettelig Maade. Indicar, v. a. angive. lilkjendegive,
Indeliberacion, f. Raadvildh ed; vise, paapege, anvise.
Uagtsomhed. Indicativo, va, adj. V. indicante.
Indeliberadamente, adv. 'uden Ef Indicativo, m. Indicativ (i Gram.)
tertanke, uoverlagl. Indice, m. V. indicio; Uhrviser;
Indeliberado. da, adj. unveriagt. en Boys Register; Pegefinger.
indemne, adj. skadesles. Indiciado` da. adj. mistœnkt for
Indemnidad, f. Skadeslesholdelse. en Forbrydelse, En mod hvem
Indemnizacion, f, V. indemnidad. man har Beviser.
Indemnizar, v. a. holde skadesles. Indiciar, v. a. 'ved Beviser (lndicier)
Independencia, f. Uafhœngighed. komme рае, Spor og opdage; gi
independante, adj. m. V. inde ve, ska/‘fe Beviser (lndieier.)
pendiente. Indicio, m. Tegn, Mœrke, Anviis

IND
ning, Underretning.
Indico, m. Indigo.
indiferencia, i. Ligegyldighed.
Indiferente, adj. m. f. ligegyldig.
Indiferentemente, adv. ligegyldigt,
uden Forskjel.
indiferentismo, m. Indi/ferentisme.
Indigena, m. f. Indfedt, lndlœn
ding; adj. также, indenlandsk.
indigencia, f. Mangel, Trang, Stor
Fattigdom. [fallig
indigente, adj. m. f. trœngende,
Indigestible, adj. m. f. ufordeielig.
indigestion, f. Ufordoielíghed; Raa
hed i Sœder, l' Charakteer,
Indigesto, ta, adj. ufordeielig;
„готами haard, raa, uomgjœn
gelig, vanskelig; (fig.) forvirrel,
slet ordnet. [Harme
Indignacion, f.Forlrydelse, Uvillie,
Indignamente, adv. uvœrdigt, paa
en ufvœrdl'g Maade.
Indignar, v. a. opbringe, орт-е,
vœkke indignation, œrgre, oprere.
Indignarse (con, contra) v. r.
blive ered, harmes, oprores.
indignidad, f. Uvœrdighed; Skjœn
dlghed, Afskyelighed, uvœrdig Be
handling; (fig.) Uvillie, Vrede.
indigno, na, adj. uvœrdig; apas
sende; skammelig, fordemmelig;
lav, foraglelig, nederdrœgttg.
indigo, m. Indigo.
Indilígencia, l". Efterladenhed, Man
gel paa Flid.
Indirecta, f. middelbar Sœt-m'ng;
Onwei, forborgen Tale for alud- . kommer en enkelt Person, enkelt.
forske Nagel, for at eflerspore individualidad, f. Individualitet,
Nogel.
indirectamente, adv. ikke lige lil,
' ad Om'veie, paa en forborgen
Maade.
Indirecte, adv. V. indirectamente.
Indirecto, ta, adj. ikke tige lil,
middelbar, skjult, forborgen,krum.
indisciplina, f. Mangel paa Tugt,
ypaa Mandstugl, Mangel paa Dis
ciplin.
Indisciplinable, adj. n1. i.uregjer­­ individuo, dua, adj. enkelt, шаг——
lig, gjenslridig, ubehœndig.
‘Indisciplinadm da, adj. udiscipti
neret, uden Mandslugt, toileslas.
indisorecion, f. Ubelœnksomhed,
\
288 IND
_ I/besíndighed; Raben af Hemme
ligheder, Sladderagtighed.
Indiscretamente, adv. “бегаете
somt, ubesindigl; paa en sladder
agtig Maude.
indiscreto, ta, adj. ubelœnksom,
uforsigtig, ubesindig, ubeskeden;
som ei kan lie, sladderagtig.
Indiscuipabie, adj. m. f. uund
sky/ldelig.
indisolubilidad, Г. Uoploselighed.
indisoluble, adj. in. f. uoplesetig.
indispensable, adj. m. f. импи—
gaaelt'g, sont lman ei kan skaanes
for. f
Indispensablemente, adv. шта
gaaellgen, neduendigviis.
Indisponer (con) v. а. sœtte ud
af Stand til, gjere udygtig til;
gjere uvillig med, misforneiet,
œrgre“, gie/re sgg.
Indisposicion, f. Udyglighed, U
dnelighed; Upasselighed, Sygelig
hed.
indispuesto, р. р. de irr. indis
poner: adj. sat ad af Stand til,
giort udygtig til; apasselig, sygelig.
indisputable, adj. m. i'. ustridig,
uomtm'stelig. [gen
Indisputablemente, adv. 'ustridi
indistintamente, adv. umœrkeligt,
ulydellgt.
Indistinto, ta, adj. 'utydeligl umœr
kelig, forel'rret, sammenbtandet,
sont ikke er adskl'lt.
Individual, adj. m. f. som ved
Eiendornrnelighed, sœregen Ве—
skafenhed,
individualmente, adv. enkelt, ster
skilt, for en, .Enkelt belragtet,
sœregen.
Individuar, v. a. behandle стынет
Ting sœrskllt, gaae i det Enkel
te, beskriee omstcendeligt hoer
Ting for sig. f Person.
Individuo, m. enkeIt Ting, ширм,
skilt; udeelt, „легенд.
Indivisamente, adv. udeleligt.
Indivisibilìdad, f. Udelelighed.
indivisible, adj. m. f. udelelig.
 IND 289 INF
Indivisiblemente, adj. V. indivi strie; vindskibelig, driftig.
samenle. Industriar, v. a. afrette, undervi
Indiviso, sa, adj. udeett; por in se, lœre, danne.
diviso: i Fœlledsskab, fcelteds Industriosamente, adv. paa en
(Retsadlryk.) [gjertig. behœndig Maude; vindskibeli ­
Indócil, adj. m. f. utœrvitlig,nre­ gen, driftigen.
Indocilidad, f. Ulœrvittighed. Industrioso, sa, adj. behœndig,
Indocto, ta, adj. uvidende, utœrd. kunstfœrrlig, opftndersk; pittig,
Indole, f. Gemytsbaslca/fenhed, Cha driftig, vindskibelig.
rakteer, lnebriativo, ya. adj, berustende.
Indolencia, f. Felesleshed; Lige lnedia, f. Diaet, Af'hnlrlenvhed fra
gyldighed; Skjedesleshed; Trœghed. Nœring. [уйма
Indolente, adj. m. l'. tigegyldig, Inédito. la, adj. мату/М, ikke ud
slcjedestas; dorsk; trœg. Inefable, adj. m. Г. mtdlatelig, u
Indolentemente, adj. tigegyldigen udsígetig.
ус. [wregjertig Inefablemente, adv. paa en nud
Iudomable, adj. m. Г. ustyrlig, talelig Маше.
Indomado, da, adj. utœmmet, „не. ineficacia,` f. Uvirksmnhed.
Indomesticable, adj. m. f. шант— lnefìcaz, adj. m. f. метнет,
melig. [met. frugtesles.
I_udoméstico, ca, adj. обитает— Inefieazmente, adv. fruglestesl.
Iudómito. ta, adj. ustyrlig, ntie/m Inelegante, adj. m. t'. штуки,
met; (fig.) modstridig, opresk. uziret; uskjen. sont manglerEle
lndubitable, adj. m. f. upaatviv gants.
lelig, vis. [tilforladeligt, vist. Inepeia, f. Dumhed, Urimeliglted,
lndubitablemente, adv. uden Tvivt, tosset Vœsen.
Induccion, f. Titskyndelse, Over Ineptamente, adv. paa en [отв
taletse; Felgeslutning (i Logiken.) enfoldig, urimetig Maade.
Inducia, f. Frist, Hensland (for Ineptitud, f. Urtygtighed, Udue
en Debitar.) tighed. [ud-actig.
Inducidor, ra. En, som farle Inepto, ta, adj. nskiklcel, иду/уму,
der, titskynder, overtaler; An Inercia, f. Trœghed, Dorskhed;
Stifter. Uvirksomhed. [ Vaaben.
lnducimiento, m. Fortedetse, Tit inerme, adj. m. f. afvcelmel, nden
skyndelse, Over-talelse, Anstiftelse. Inerrable, adj. m. f. ufeilbarlig.
Inducir, (á) v. a. [из/сути, lede, Inerrante, adj. m. f. ubevœgelig.
forlede tit; foranledige; маме, fast (bruges meest naar Taten er
statte af. om Fiœstjernerne.)
Indulgeneia, f. Overbœrelse;Skaan Iuerte, adj. m. l'. trœg, dorsk;
sel, Eftergivelse; Aflad. uvirksom. [skelig
lndulgente, adj. m. f. overbœren Inescrutable, adj. m. f. ttudfor
de, skaansom. Inesoudriñable, adj. m. f. V. ines
Indultar (de) v. a. titgive; efter erutable.
give en fortjent Straf. inesperadamente, adj. uventet.
Indulw, m. Tilgivelse, Amnestie; inesperado, da, adj. nventet, u
Told i Spanien paa amerikanske forudseet.
Varer. [gisk Udtryk' inestimable, adj. m. f. uskatertig.
Induracion, f. Forhœrdelse (chirur Inestimado, da, adj. som ikke er
Industria, f. Behœndighed: Vind sat den rette Priis paa, som ik
зла/ведьм; I)riftighed­, Кит/ш, ke er питаете: nok.
lndustrie. Inevitable, adj. m. f. uundgaaelig.
Industrial, adj. m. f. sont herer inevitablemente, adv. nundgaae
tit, som er frembragt ved Indu ligen, nedvendigviis.
. / 19
 ШТ 290 INF
inexactitud, f. Uneiaglíghed. Infanzon, m. Adelsmand.
inexacte, la, adj. uneiaglig. infanzonazgo, m. Adelsgods.
inexcusable, adj. m. f. uundskyl Infanzonia, f. Adel, Adelstand.
delig. jskyldning. infarto, m. Forstoppelse i en Са—
inexcusablemente, adv. uden Und nal, et Rar. [ел/отстаёт.
inexhausto, ta, adj. uadlemmelig. infatigable (en) adj. m. f. ulrœttelig,
inexorable, adj. m. f, abanherlig. Infatigabiemente, adv. utrœlleligen.
inexperto, ta, adj. uerfaren. Infatuacion, f. Forgabelse, latter
inexpiable, adj. m. f. som ei kan lig og overdreven lndlagelse (for
adsones. (lig. Nagel.) [tagen
inexplicable, adj. m. f. uforklar infatuado, da, adj. forgabel, ind
inexpugnable. adj. m. f, имет infatuar, v. a. indtage En paa en
gelig, aovervindelig. llatterlig, overdreven Maude for
Inextenso, sa, adj. som er uden \ Nogen eller Nogel, bedaare.
Udslrœkning. [kelig infatuarse, v. r. forlibe sig, for
-inextinguible, adi. ш. f. uudsluk gabe sig paa en laabelig Maude.
infaiibiiidad, f. Ufeilbarhed. Infauslamente, adv. „гудящим,
infalible, adj. m. f. ufeilbar,sikker. paa en ulykkelig Maade.
Infaliblemente, adv. ufeilbarligt, Infauslo, ta, adj. ulykkelig, иле!
sikkert, ulvivlsoml. [melse dig, sergelig.
Infamacion, f. Baglalelse, Beskjœm infeccion, f. Stank; Smitle.
infamador, ra, s, Baglaler, Bag infectar, v. a. opfylde med Slank,
lalerske. [dig, vanœrende. forpeste.
infamante, adj, œrerarig, skjœn infecto, la, adj. stinkende, fordœr
infamar, v. a. svœrle. bagtale, for vel, forraadnet; smittet.
mindske Ens Anseelse og Aglelse. Infecundidad, f. Ufruglbarhed.
Infamativo, va, adj. vanœrende, Infecundo, da, adj. ufruglbar.
œrcrerig. infelicidad, f. Ulykke, Ulyksalighed.
infamatorio, ria, adj. œrererig. infeliz, adj. m. f. algkkelig.
infame, adj. m. f. œreles, skjœn infelizmente, adv. ulykkeligcn, и
dig, skammelig; œrererig, панаг— lykkeligviis.
rende. inferencia, f. Felge, вшита.
Infamemente, adv. paa en вете— Inferior, ra, nedre, nederste, lave
les, skjœndig, feig Maade. re, ringere, штате; anderordnet,
infamia, f. ¿frenesia-ed, Slçiœndsel; undergive-n.
Skjcendselsgjerning, feig, skamme inferioridad, f. ringere Stand, rin
lig Handling; Skam, Beskjœm Ygere Grad, underordnel Forhold.
melse, Vanœre; nota de in inferiormente, adv` paa en ringe
famia: Skamplel; refundir infa re, sleltere Маши, ikke saa godt.
mia: bedœkke med экипаж. inferir, (de, por) v, a. slalle af,
Infancia, f. Barndom; (fig.) Be обеднеете, udlede af.
gyndelse. .[ven. inferirse,`v. r. opslaae, fremgaae.
lnfancino, m. Olie af grenne Oli Infernado, da, adj. fordaml; ту.)
Infanta, f. `Infantínde (kongl. Prind forui'oligcl.
sesse i Spanien og Portugal); li infernal, adj. ш. f. djœvelsk, hel
den Pige indlil syv Aars Alderen. vedes, som ‚метет ш Helvede.
Infante, m. Barn indlil en Alder infernalmenie, adv. djœvelsk.
af syv Aar; Infant erngl. рте: Infernar, v. a. fordemme til Hel
i Spanien og Portugal.) vede: (fig.) gjere rasende, qvœle,
Infanteria, t. Infanteri, Fodfolk. plage, pine. jgelse.
Infanticida, m. Barnemorder. lnfestacion, f. Hœrjing, @deling
Infanlicidio, m. Barnemord. Infestar, v. a. edelœgge; plage,
infantil, adj. m. f. barnlig. forurolige.
 INF 2'91
Inficionar, v. a. opfylde med Stank,
forpeste, forgifte, smilie, fordœrve.
Infidelidad, f. Utroskab, Troleshed,
Forrœderie; Vantro.
lnfidencia, f. Mistro.
Infidente, adj. m. f. utro, trotes.
Infiel (à) adj. m. I'. utro, troles,
vantro. [Maade
Infielmente, adv. paa en trates
Infierno, m. Hetvede.
Infinio, ma, adj. den, del nederste,
sidste. ‚ lnfortiiicable, adj. m. f. som man
Infinidad, f. Uendelighed, stor
Mœngde, stort Antal.
Intìnitamente, adv. uendeligt, uden
Maat, uden Grœndse.
lnfìnitivo, m. Infinilio (Gram.)
Infinito, ta, adj. uendelig; utatlig;
umaadetig.
Infinito, adv. uendeligt, meget,
overordentligt.
Inflacìon, f` Hœoelse, Ophooning;
(fig.) Stolhed, Forfœngelighed.
inflamable, adj. m. f. antœndelig,
brœndbar. [delse
Inflamacion, f. Antœndetse; Ветви—
Inflamar, v. a. antœnde, sœtte Ild
i; opflarnme, ophidse.
Inflamarse, v. r. blive тратте
merel, упав i Betœndelse (от et
Saar.) [re stell.
Inflar, v. a. oppuste, opblœse;g`je­
Inflexibilidad, f, Ubeielighed.
Inflexible, adj. m. f. ubeielig.
Intlexiblemente, adv. ubeieligen.
Inflexion, f. Baining; Buk; Beie
lighed (Legemets, Stemmens.)
Inflictivo, va, adj. paalagt (от
Straf.) y .
Inflicto, ta. adj. V. inflictivo.
Infligir, v. a. paalœgge (en Straf.)
Influencia, f. Ind'ftydelse.
lnfluir, v._ a. induirke paa, have
Indflydelse; anvende, bruge Ind
маете. r indgydt (i Sjœlen af Gud.)
Intlujo, m, Indflydelse.
Informacion, f. Erkyndigelse; Un
derretning', Undersagelse (rel'állg.)
Informalidad, f. Uformelighed; U
sammelighed ; Uredelighed.
Informar, v, a. udgjore el Lege
тез Form; give Materten Form;
(de, sobre) anstitle en retslig Un
ING
dersogetse; underrette en Dom
mer от en Sag.
Informarse, v. r. ватка/1111190 sig
(hos En om Noget.)
Informativo, va, adj. lœrerig, be
lœrende.
Informe, fn. Erkyndigelse, retslig
Undersagelse; en Advoeals For
searstale for Retten,
Informe, adj. m. «Г. uforntelig,
formlos; ildedannet, nanskabt.
ikke kan befœste. [ne
Infortuna, t'. Ulykke, uheldig 91111211—
Inforiunadamente, adj. ulylclcelig
ons. y
Infortunado, da, adj. utykkelig'.
Infortunio, m. Ulykke, Uheld.
lnfosura, f. Ufordeieligherl (ont
Dyrene.)
Infraccion, l'. Brud, Beenbrud;
Overtrœdelse, Krœnketse (af en
Pagt, en Lou.)
Infractor, ra, s. Overtrœder.
Infructifero, ra, adj. ufrugtlìar;
(fig.) frugtesles, forgjœoes, unyttig.
lnl'ructuosamente, adj. frugteslest,
forgjœues.
Infructuoso, sa, adj. ufrug'tbar;
unyttig, som ikke lenner, frugtes
les, forgjœees,
Infulas, f. geistligl Hovedsmykke;
grundel Haab om aterholde No
get, som man ensker; (fig.) Stott
hed, Forfœngelighed 'ved at ville
synes mere end man er.
Infundible adj. m. f. usmelteiig.
Infundir (à, en) v, a. bringe ind,
fore ind, lade trœnge ind i: op
btade; (fig.) indgyde, indblœse,
indskyde.
Infusion, f. Indgydning, Paagyd
ning, Fugtníng, Indspreitning.
Infuso, sa, adj. indgivet, meddelt,
Ingeniar, v. a. opftnde (Noget)
paa tn sindrig Maade.
Ingeniarse, v. г. udtœnke Midler
tit at drive Noget igjennem.
Ingeniatura, f. den Kunst l at
kunne udfinde Midler for at dri
ve Noget igjennem.
Ingenieria; f. lngenieurkunst.
49*
 INH 292 lNJ
Ingeniero, m. Ingenieur. Iuhabilidad, f. Uduelighed, Udyg
Ingenio, m. nalurligt Anlœg, Nem lighed. [Inhabitilel
та, Geni; Geni (Person, udrus lnhabilitacion, f. Erklœring om
let med store Aandsevner); Mid Inhabilitado, da, adj. erklœrel el
del, Udvei; Krigsmaskine; Bog , ler giort inhabit.
binderpresse til Begers Beskjœ Inhabilitar, v, a. giere, erklœre in
ring; ingenio de azúcar: Suk habil; bereue En Midler lil al
[ат—тоне; ingenios de pólvora: gjere Noget.
Fyrvœrkeri. Inhabitable, adj. m. f. ubeboelig.
lngeniosamente, adv. paa en sind Inhabitado, da, adj. ede, ubeboel.
rig, opfindsom Maade. lnherencia, l. Vedhœngen, Sam
lngeniosidad, t". fiin, skzrpsindig menhœng med. .
Aand. / Inherente, adj. m. l. vedhœngende,
Ingenioso, sa, adj. sindrlg; skarp uadskillelig forbunden med.
sindig; kunslig, snildl udlœnkl. lnhibicìon, i'. Forbud, Slandsm'ng.
Ingénito, ta, adj. nalurlig medfadl. Inhibir (de, en) v. a. forbyde.
ingenuamente, adv troskyldigt, standse (Retsspr.) 1
oprigtigt; med Naivelet. Inhibitorio, ria, adj. forbydende.
Ingenuidad, f. Trohjertighed, 0p Inhonestamente, adv. uanslœndigt,
rigllghed, Naivetel; Frihed, fri mod Velanslœndighed.
baaren Stand. Inhonestidad, l. Uanstamdighed,
lngénuo, nua, adj. aabenhjerlig, Mangel paa Velanstœndighed.
oprigtig, ligefrem; fribaaren. lnhonesto, ta, adj. uanslœndig.
Ingerimiento, m. Podeqvist, Ind skjamdig.
podm'ng (skr. ogsaainjerimiento.) Inhospitable,»adj. m. f. ugjeslfri.
ingerir y injerir (en) v. а. ind lnhospitalidad, f. Mangel paa Gjest
`raalte, indslikke, indfere, марше. frihed. [lig
lngerirse у injerirse, v. r. ind Inhumanamente, adv. umenneske
blande sig i (Noget.) Inhumanidad, i". Umenneskelighed.
ingerir y injerir, v. a. pode, ind lnhumano, na, adj. umenneslcelig,
pode. , плоде, grusom, ubarmhjertig.
Ingertar у injertar v. a. pode, ind iniciacion, f. lndvielse (i Nagel).
Ingerto, ta, injerto, ta,_adj. podet. Inicial, adj. begyndende (bruges от
Inglaterra, f. England. de Bogsla/ver, der begynde et от,
Ingle, f. Lysken. Begyndelsesbogstaver, Initialbog
Ingles, sa, adj. engelsk; s. m. di f. sta-ver).
` Englœnder, Englœnderinde; s.m. Iniciar, v. a. indole i, oplage i.
det engelske Sprog; â la inglesa: Iniciativa, va, adj. som gier Be
efler engelsk Skik og Brug. gyndelse.
Ingobernable, adj. m.` f. uregjer Inieuamenteyadv. paa en ubillig
lig, vuslyrlig, modslridig. Maade.
lngratamente„ adj. utaknemmeligt, Inicuo, cua, adj. ubillig,' urelfœrdig.
med Utaknemrnelighed. Inigualdad, l. Ulighed.
lngratitud, f. Utaknemmelighed. inimaginable, adj. m. f. щетину.
Ingrato,ta, adj. (a,con) utaknem Inìmitable, adj. m. f. uefterligne
melig; ubehagelig; (fig.) ufrugl lig.
bar, som ei Юннат; haard, skarp lninteligible, adj. m. f. uforslaaelig.
for Bret. [slanddeel­ Iniquicia, f. Uretfœrdighed, Uret.
Ingrediente, m. Ingredients, Be Iníquidad, f. V. iniquicia.
Ingreso, in.lndgang, Enlre'e; 0p Injuria, f. Fornœrmelse; Skjœlds
tagelse, Indferelse, Introduction. ord, Grovhed.
inhábil, adj. m. f. uduelig; udyg Injuriar, v. a. fornmrme, ждете
tig, uskikket, ubehœndlg; inhabit. ud; jere Urol.
 INM 293 ты
injuriosamente, adv. paa en for inminente, adj. m. f. тет fore
nœrmelig, œrererig Maude; foru staaende, overhœngende.
i'etlende. Inmoble, adj. m. f. ubevœgelig;
Injurioso, sa, adj. fornœrmelig, (fig) fast, slandhaflig, ui'okkelig.
œrereńg , beskjœmmende ; foru-` Inmoderacion, f. Mangel paa Maa*
~ rettende. [ubillig. dehold. [ligen overdreven.
in ustamente. adv. uretfœ'rdigen, Inmoderadamente. adv. umaade
In usticia, f. Uretfœrdighed, Uret. lnmoderado, da, adj. wnaadelig,
ln"ust0, ta, adj. uretfœrdig, нишу. overdreven.
In egible, adj. ш. f. ulœselig. Inmodestamente, adv. ubeskeden.
inllevable, adj. m. f. utaalelig. inmodestia, f. Ubeskedenhed, Пап—
inmaculadamente, adv. reen, plet slœndighed.
fri. . Inmodesto, ta, adj. ubeskeden, маг-—
Inmaculada,` da, reen, plelfri. lig, uanstœndig. [dreven­
Inmanejable, adj. m. f. head dei’ Inmodico` cá,adj. umaadelig, over
ikke kan haandteres; vild, ure Inmolaeion, f. Offring.
gjerlig. f Inmolador, m. Offerprœst.
inmarcesible, adj. m. f. uvisnelig. inmolar, v. a. отита.) apo/Tre.
inmaterial, adj. m. f. ulegemlig Inmortal, adj. m. f. udedelig.
(som ei beslaaer af Materie). lnmortalidad, f. Udedelighed.
Inmaterialidad, f. Ulegemlighed. Inmortalizar, v. a. фоте udedelig,
Inmediacion, s. f. umiddelbar Til forevige. [delig Maade.
grœndsen, Sammenhamg med. Inmortalmente, adv. рае en ude
Inmediatamente, adv. шлемами; lnmortiiicado, da, adj, aomvendl
(ют ikke har dannpet,v деление:
strax едет, umiddelbarl after.
inmediato, ta, adj. umiddelbai'; sine Begjerligheder og onde Li
llegar à las inmediatas: lage sin denskaber paa en tilsli'œkkelig'
Tilflagt til de ydei'sle Midler. Mande). [vœget.
inmedicable, adj. m. f. ulœgelig. Inmoto, ta, adj. ubevœgelig; ube
inmemorablemente, adv. fra umin Inmovible, adj. m. f. ubevœgelig.
delige Tidei` af, efler Skik og Brug inmovilidad, f. Ubevœgelighed; (fig.)
fra umindelige Tider. Fasthed, Standhaftighed.
'Inmemorial, adj. m. f. umindelig. Inmndable, adj. m. f. V. inmutable.
Inmemorial, m. Skik, Brug, Besid Inmueble, adj. dz s. ubevœgelig,
delse fra> umindelig Tid. wertig; ubevœgeligt Gods (faste
inmensamente, adv. umaaleligt, Eïendomme).
uendeligt, grœndseslesl. Inmnndicia, f. Ui'eenlighed, snails,
inmensidad, i. Umaalelighed, Uen Skarn; (fig.) Ureenhed, Ulugl,
delighed; stort Antal, иду/те Mœng Ukydskhed. '
de. ` [delig Inmundo, da, adj. ureen (bruges i
inmenso, sa, adj.- umaalelig; uen den heilige Skrift til at betegne
lnmensurable, adj. m. f. amante den­ onde Aand). -
lig. [ljenl Maade, ufoi'skyldt. inmune, adj. m. f. befriet, fri for.
lnméritamente, adv. paa en nfor inmunidad, f. Befrielse for Pa`a­­`
lnmérito, adv. paa en „готам, laag, for Afgifter.
uretfœrdig Maade, uforskyldt. Inmutabilidad, f. Uforanderlighed.
inmérito, ta, adj. uforl-jent, nfor inmutable, adj. m. f. ufo'ra'nderlig.
skyldt. inmutacion, f. Forandring, For
Inmeritorio, ria, adj. ufortjensllig. vandling.
Inmersion,f Neddyppen, Nedduk Inmutar, v. a. forandre, forvand
ken (i Vand); en Planets Indiriz le; bevirke Forandring.
rlen i en Andens Skygge; Bled innato, ta, adj. medfedt, nalufrlig.
ning, Opbiedm'ng.
Innavegable, adj. ni: f.­ швами
 1N() 294 INS
~(om еще, кот man ikke uden lnquìetamente, adv. med Uro.
Fare kan bruge tit Seittads). inquietar, v. a. forurolige, for
innegable, adj. ш. l'. unœgtetig, styrre; œrgre, plage, pine.
Шишу. * inquieto, ta, adj. urolig.
lnnoble, adj. m. f. nadelig; шв— inquietud, f. Uro; Sindsuro);A Be
del, lav, gemeen, nederdrœglig. kymring.
inuominado, da, adj. ubenœvnt. inquilino, m. Leier, Leietager.
innovacion, f. Forandring, 1nd inquina, f. Afsky, Had.
feretse af Nyt, af nge Skikke. inquirir, v. a. едет/отеле, under
innovar, v. a. indfere Nyt, fornye. rette sig om, udsperge.
Innumerabilidad, f. Uendelighed inquisicion, f. Efterforskning, Un
af Tal, Utatlighed. [utallig dersegetse; Inqeisitionsret; dei
innumerable, adj. m. f. nendelig, Huus [тот denne Ret har sit Sœ
innumerablemente, adv. Машут de; inqvisitionsfœngsel.
iunupto, ta, adj. пуд/“А. inquisidor, m. lnqv'gitor, Kjœuer
lnobediencìa, l'. Ulydighed. dommer, Domme»` ved Inquisi
inobedìente, adj. m. f. nlgdig; (fig.) tionsretten.
rebelsk, oprersk, gjenstridig, van Insaciabilidad, f. Umwltetighed.
skelig щ faae Нит med. insaciable, adj. m. f. umœttelig.
lnobservable, adj. m. f. som man Insaoiabiemente, adv. umœttetigen.
ikke kan iagttage. insalubre, adj. m. f. шипа, ska
inobservancia, f. Uaglpaagivenhed; delig for Sundkede'n.
Overtrœdetse (af Lovene); Uefter insaiubridad, f. Usundhed.
rellelighed. lnsanable, adj. m. f. ulœgelig.
inobservante, adj. m. f. som ikke insano, na, adj. naragtlg, vanvittig.
holder sig Loveno cfterrettelig. inscribir, v. a. anbringe en Ind
inocencia, f. Uskgtdighed; Troskyl skrift; beslm've en Figur inden i
dighed. en Anden.
innocente, adj. m. f. uskyldig; [то— inscripcion, f. тезы/с ; Paaskrift;
skyldig, enfoldig; uskadelig. Overskrift, Titel.
inuooentemente, adv. paden nskyL inseocion, f. 1ndsnit.
dig Maade. [ning insecto, m. Insekt.
inoculacion, f. Kokoppe-indpod Insensatez, f. Ufornuft, Daarskab,
inocuiador, m. Vaccinateur. Dnmhed.
inocular, v. a. vaccinere, [лешие Insensato,ta, adj. uformlftig, nar
Kapper. дуну, tossel, fjantet.
inofìciosidad, i. nretfcerdig, ubitinsensibilidad, f. Ufelsomhed.
lig Arvetesgjerelse. insensible, adj. ш. f. ufetsom, [е—
lnoficioso,sa, adj. hvad der skeer laslas ; umœrkelig; (fig.) (á) haard,
udenfor den i Leven foreskrevne ubarmhjertig, hvem Intel rarer.
Tid eller mod selva Levens Be insenciblemente, adv. nformœrket,
stemmelse, som uden Grund фат lidt efter tidl.
arveles. inseparabiiidad, f. Uadskittelighed.
Inopinable, adj. m. f. overrasken inseparable, (de) adj. m. f. nad
de, uventet; utrolig. Skß'llelig. [tigen
Inopinadamente, adv. uuenlet, n inseparablemente, adv. мазиле
forudseet. insepuito, ta, adj. ubegraven.
Inopinado, da, adj. nventet, nfor insercion, f. Indsaitning; Indryk
udseet, uformodet. Моет. ning; lndferelse.
inoportuno, па, adj. ubeleitig, ube Insertar (en) v. a. indsœtte, дид—
inordenadamente, adv. uordent rykke, fare ind. /
ligen, рае en uordentlig Maade. inservible, adj. m. f. ntjentig.
Inordenado, da, adj. wordentlig. insidia, f. listig Efterstrœbetse, Snare.
 INS 295 INS
insidiar, v. a. opstille Snare for` Grovhed; Hovmod, Overmod.
En; (fig.) bedrage En paa en li Insolentaer. a. щите uforskam
stig Maade. [Maade met, opermoclig. jdig.
Insidiosamente, adv. paa en listig Insolentarse, v. r. blioe overmo
insidioso, sa, adj. lamsk, listig, ef insolente, adj. m. f. uforskammet,
terstrœbende. overmodig; ny, usœdvanlig.
insigne, adj. m. f. fortrinlig, ud insolentemente,l adv. uforskam
mœrket, mœrkvœrdig. met, paa en overmodig Maade.
Insignemente, adv. paa en ud Insólidum, adv. solidarisk, Een
mœrket, mœrkvœrdig Maade. for Alle og Alle for Een.
Insignia, f. Mœrke, Kjendetegn, Insolubilidad, f. Uopleselighed.
A/Erestegm [виднее insoluble, adj. m. l". uopleselig.
Insignifìcacion, f. Ubetydelighed, insolvencia, f. Uformnenhed til at
Insignitìcado, da, adj. ubetydelig, betale.
ringe. insolvente, adj. m. f. insolvent,
insinuacion, f. Indsrm'grsn; let hen som ei kan betale.
kastet Yttring med Hensyn til et insomnio, m. Sevnteshed.
aller andet 0nske; Indferelse ien insondable, adj. т. f. uudgrunfle
Protocol. lig (bruges meest om Havel, naar
insinuar (a) v. a. paa 'en behten man med Dybsloddet ikke kan
dig Maade indbringe, indstikke, finde Bund); (fly.) uudforskelig,
indskyde; give al forstaae, lade ubegribelig. [undstaaelig
et Ord leilighedsviis falde; give insoportable, adj. m. f. utaalelig,
sine Иле/сет, sin Villie тщете insostenible, adj. m. f. som ikke
paa en indirecte Maade, uden at kan forsoares; utaalelig.
gaae ligefrem tiloœrks. Inspeccion, f. Besigtigelse, Efterà
insinuarse (con) v. 1'. trœnge sig syn, Opsyn, Inspection.
ind, indsmigre sig, paa en be inspeccionar, v. a. besigtige, efter
hœndig Maade tiloende sig Ens see; have Opsyn med.
Gunst og Bevaagenhed. inspector, m. En, sont ferer Op
Insipidamente, adv. smaglest, flaut. syn med, Inspecteur.
insipidez, f. Smaglßshed, Flauhed. inspiracion, f. lndskydelse, Tilskyn
Insipido, da', adj. smagles, flau. delse, Raad, Inspiration; Indaan
lnsipiencia, f. Uvidenhed. ding, Indaanden шепнет Lun
Insipiente, adj. m. f. ueidende. gerne.
insistencia, f. indstœndig Атома;— inspirado, p. р. de inspirar, adj.
se; loer, Standhaftighed i at an indgivet, indblœst; inspireret, be
holde, trœnge рад. geistret.
insistir, v. n. stette sig paa; uop inspirar, v. n. blœse mildt (от Vin
harlig a/nholde, trœnge paa, bli den); indaande (Lu-ft), aande.
ив ved at bede, at forlange. inspirar, (ajv. a. indgiee, indblœ
insito, ta, adj. naturlig, той/вас. se; indskyde, begeistre.~
Insociabilidad, f. Uselskabelighed. instabilidad, f. Ubestandighed, Usta
lnf'ociable, adj. m. f. uselskabelig. dighed. f [dig.
insolacion, f. Udsœtten for Selen; Instable, adj. m. f. ubestandig, lasta
Solstik. Instalacion, f. Indsœttelse i et Em
insolar, v. a. stille i Solen. bede.
insoiarse, v. r. blive sgg af al Instalar, v. a. тазовые i etEmbede.
eœre urlsat formeget for Selen. Instancia, f. indstœndig Anholdelse,
lnsoldable, adj. m. f. t som ikke Ben, Begjœring, Ansegning; ny
kan loddes; uaflljœlpelig, uerstat Вермут/та, Indlœg; Instants.
teiig, uoprettelig. instantaneidad, f. et ßiebliks Ved
lnsolenola, f. Uforskammenhed, oaren. '
 INS 296
Instantáneo, nea, adj. aiebtikkelig.
Instante, m. Идет/с; al instante:
paa ßieblikket, straw; cada in
stante: hvert вдавил, meget ofte;
eu un instante: i et 9iebtilc,me­
get hurtigt; por un instante: for
et теша; ácada instante: uop
harlig; por instantes: bestandig.
Instante, adj. m.adv.v
Instantemente, f. ,indstœndig.
indstœndigen.
Instar, v. a` anholde indstœndig,
trœngc рва; fare en nye Beviis
gru/nd, fremlœgge nyt Indlœg.
Instar, v. n. have Hast, pressere.
Instauraoion, I'. Istandsœtlelse.
instaurar, v. a. sœtteiStand igjcn',
bygge op paany.
Instigacion, f. lndsltydelse, Tits/cyn
delsc. - ­
Instigador, ra, s. Anstifter.
lnstigar, v. a. tilskynde, œgge, an
stifte. таз.)
Instilacion, Г. lnddryppen (атам—
InstiIar, v. a. índdryppe draabe
aiis; (fig.) bibringe, indgyde.
Instinto, 1n. Instinct, Naturdrift.
Institor, m, Agent, Befuldmœgtiget,
Commissionair.
Institucion, f. Stiftetse, Anstalt;
Oprettelse, Indsœttelsq, Ind/erelse;
Underviisning, Opdagelse; institu
ciones, pI. den [erste Underviis
ning i en Kunst eller Videnskab.
Instituidor, m. Stifter.
Instituir, v. a. indsœtte, anordne,
oprette, Stifte; undervise, lœ'ro;
indsœtte som Атома.
Instituto, m. Leveregel; Stiftelse,
Anstalt, Institut; Maul, ßiemed.
instruccion, f. Underviisning, Un
derretning; Forholdsregel, For
skrift, Instruw. . som ikke kan komme til at sœtte
Instructivamente, adv. paa en {аг—
rerig, belœrende Maude.
Instructivo, va, adj. тещ, be
lœrende. ` [за-иене.
Instruclo, ta, adj. underrettet, in
lnstructor, ra, s. Lœremester, Lœ»
rerinde. ­
instruido, da, adj. V. instructo.
Instruir (de, en) v. a. „наитие,
undervisv, гите, give Efterretning
om, фате бетона: med.
INT
Instrumental, adj. m. f. затис—
ner tit Redskab. `
Instrumentista, m. Must'kus
Instrumento, m. тетиве, Redskab,
Instrument ; Middel , Leilighed;
musikalsk Instrument; o/fenttig
Document, Beviisskrift. ‚
Insuave, adj. m. f. ubehagclig.
Insubsistencia, f. Mangel paa Fast
had, pau, Bestandighed.
Insubsistente, adj. m. I'. som ikke
kan bestaae, велит-е; som mang
ler Grund, Grundlag.
Insubstancial, adj. m. f. uvœsent~
lig, gehaltlas, ubetyflctig, ringe.
Insuficiencia, f. Utilstrœkketighed;
Udygtighed.
Insuficiente, adj. m. f. шиит]:
kelig; udygtig, uditelig. ‘
Insufrible, adj. m. f. ufordragelig,
uudstaaelig. l
Insuiriblemente, adv. pau. en u
fordragelig, uudstaaelig Maadc.
Insulsamente, adv. modbydetigen,
plumpt, paa en plump Maude.
Insulsez, f. Smagleshed.
InsuIso, sa. adj. smagtas, llaa,
ту.) modbydelig, plump, grov.
Insultador, ra, s. Fornœrmer.
InsuItante, p. a. de insultar: for
nœrmende.
InsuItar, v. a. angribe med Hef
мама; fornœrme, forhaane.
Insulto7 m. heftigt eller uformo
det Angreb; den Slcade og Urct \
sopt er foraarsaget ved ct saa
dant Angreb; Fornœrmelse, For
haanelse.
lnsuperable,adj. m. f. пошатнув—
lig, uovervindelig; uudslukketig.
Insupurable, adj. mA f. om Saar,
Vœrk, suppurere (medioinsk Ud
lryk.)
Insurgente, m. Oprerer, insurgent.
Insurreccion, f. Opstand.
Intanto, ta, adj. шеи, uskadt.
Integracion, I'. Beregning ved In
tegraler.
Integrar, v. a. finde Integrated.’ (ma
thematisk Udtryk.)
Integridad, f. uskadt Tits-tand,
Fuldstœndighed; Redelighed, ube
 INT
slikkelig Relskaffenhed; Sœder
nes Reenhed; Uskyldighedv (has
ел Mee.)
integro, gra, adj. ganske fnldstten
dig, uskadt; (fig.) redelig, retskaffen.
intelectivo. m. Forstamt. Intendencia, i'. Farvaltning, Besty
Intelectual, adj. m. f. sam herer reise. Overopsyn; Distrikt for en
lil Forstanden; aandig.
intelectualidad, i. Aaandsdz/gtig
hed, Aandsvirksomhed, Aands
kraft.
inteligencia, f. Forstand, Indsigt,
Kundskab; Farslaaelse, Enighed,
Overeenstemmelse; hemmelig Med
delelse; Venskab, Enighed; inle
lecluelt, aandigl Ушел; Mening,
Betgdm'ng af et Sled (i en Bag);
en inteligencia: vel forstaaet.
Inteligenciado, daadj. vel under
retiet (om Nagel), som erpaa det
Rene med Noget.
inteligente, adj. m. f. farstandig,
indsigtsfuld, klog.
inteligible, adj. m. i. fattelig, ty
delig; farstaaelig.
inteligiblemente, adv. рае ел fat
lelig, forstaaelig Maade.
intemperancia, f. Umaadelighed.
intemperie, f. Uarden i Legemets
Vœdsker; Usladighed i Veirligel.
Intempesta, f. den dybeste Nat.
lntempestivamente, adv. i Utide.
intempestive, va, adj. utidig.
intencion, i. Hensigt, Mening, Tan
ke, Forehavende: Instinct has Dy
rene; primera intencion: Aaben
hjertighed, Frimadighed; segunda
intencion: Tanke, Mening, Hen
sigl, som man beholder for sig
selv; con intencion: med Forsœt,
med Flid; hombre de intencion:
del Menneske, sam ved sine Hand
linger altid har en skjult Hensigt; lœgge Farben, tale for En; mœgle.
llevar segunda intencion: arbei
de ш et ganske andet Maal end
del man synes at have foresat
sig.
intencionadamente, adv. med Hen
sigt, i en eller anden Hensigt.
intencionado, da, adj. bruges kan
i Farbindelse med bien eller mal:
bien ó mal intencionado: som
har gade, eller slelte Hensigler.
297 INT
intencional, adj. m. f. sindet, til
sinds.
intencionalmente, adv. ved ел be
stemt Handling, sont Virkning el
ler Felge af forstandigt Overlœg.
Intendant; Inlendantembede, In
tendantskab._
intendente, m. Overapsynsmand;
Farvalter, Intendant.
intensamente, adv. starrkt, heftigt,
ivrigen, hidsigt. .
intension, f. indre Kraft, Styrke;
Virksomhed i haiesle Grad; Ild,
Iver, Driflighed.
Intenso, sa, adj. som har- megen
indre Kraft; heftig, slœrk.
intentar, v. a. lragle,sege, beslrœ
be sig for, lade sig vœre magl
paaliggende; have til Hensigl; for
sege, prees, begynde en Proces
ined En.
inIento,m. Hensigt, Mening, Maat,
Biemed; con intento: foral, pda
del at; de intento: forsœtli-g, med
Flid. .
inlentona, f. forvovent Forehaven
de, overdreven naragtig Plan.
intercadencia, f. Afbrydelse; Ure
gelmœssighed (om Pulsen); ту.)
Ustadighed, Lelsindighed.
intercadente, adj. m. f. farander
lig; uregelmœssig (om Pulsen).
intercadenlemente, adv. рад ел
foranderlig, uregelmœssig Maude.
Intercaiacion, f. Indskydelse: Ind
rgkkelse. [tel-calar: Skuddag.
intercalar, adj. indskadt; dia in
interca'ar,v. a. indskgde; indryk
ke; (bruges isœr от Skuddagen.)
interceder (con, por) v. n. ind
interceptar, v. a. opfange, op
snappe.
intercesion, f. Farben; Mœgling.
intercesor, ra, s. Talsmand, Magier;
interdiccian, f. Ophœvelse; Farbud;
Suspension.
Interes, m. Fai-deel, Nytte; Inte
неведении; Алдее!;11ел!ег, Vaar
di, Preis; intereses, pl. Effecter.
Interesadamente, adv. egennyttigeß.
 INT
Interesado, da, adj. egennyttíg; sm»
har Deel i en Sag og har Haab
om Fordeel.
Interesante, adj. m. f. interessant,
шаткими,— vigtig. [NogeL
Interesur, v. n. тетю Fordeet af
Interesar, v. a. bevœge En ш No
get ved Haab om, ved Udsigt ш
Fordeel; _qjere En Ítil Deeltager i
Noget; bringe En paov sin Side,
vinde En for Nagel; vœkke Deel
tagelse hos En, bevœge, rare.
Interesarse, v. г. ancage sig En,
шепнет sig for En.
Interesencia, f. Nmrvœrelse, Bí
vaanelse.
Interesente, adj. m. f. падшем-еп
de, bivaanende. [vísorisk
interim, adv. midlertidigen, pro
Interìnamente, adv. тщета;
midlertidigt, provisorisk.
Interino, na, adjv som bestyrer et
Embede midlertidigt.
Interior, m. det Indre, Indoor-tes.
Interioridad , f. Indre; Skjulen ,
Hem/meligholdolse. [indoortes
Interiormente , adv. indvendigt ‚
Interjeccion, f. Interjeclion, Ud
тащат (gram. Udtryk).
Interlineal, adj. m. f. skrevet imei
lem to Le'm'er.
Interlocucion, f. Samtale, Dialog;
Mellemkomst, Mœgling.
Interlunio, m. den Tid, da Maa
nen ikke viser sig.
Intermedim', v. n. lœgge sig ìmolr
tem, mœgle.
Intermedio, m. Mellemspil, Inter
mezzo; Mœgling.
lnterminable, adj. m. f. sont ei kan
штатами, иве/шику.
IntermisionJ f. Afbrydelse, Udsœt
telse.
Intermitente, adj. m. f. somy afnew
ler, standse'r; uregelmœssîg (om
Pulsen, Febefr).
lnfernacinn, f. тевтонцам.
Internar, v. a. trœnge ind, ind-.
trœnge, fordybe sig.
Internarse (con) v. г. indsmigre ­
еду, insinuare sig.`
Internacion, f. Blodbad, Nedsa-bling. ' Intersticio, m. титла, Meltem
ITW' па, adj. дефициту, ешь] rum.
298 INT
попав. _ [уеду Gesandt.)
Íntcrnuncio, nl. lnternunliufs, (pa
lnterpelacion, f. Opfordring ш at
besvare og oplyse Noget, som er
tuívlsomt.
lnterpelar, v. a. opfordre til at
fremkomme med Oplysning om
Noget. [запишу
lnterpolacion, s. f. минует, Til
Interpolar (con) v. a. таз/суде, til
xœtte; тат/яке Noget i et Skrift
og de'rved forfalske det; afbryde.
Interponer, v. a. lœgge eller stille
inteltem, blanda; цвести sin Ап
seetse, bruge sin иуд/„шума; op
, sœtte, afvise.
Interposicion, f. Mellemkomst,
Mœgling; Metlemtíd.
Interpretacion, f. штампу, For
klan'ng, Fortolkning. l
Interpretador, m. Fortolker.
Interpretar, v. a. udtyde, готам,
1011се,/`опоисе‚ oversœtte; commen
tere, udlœgge (til det Onde едет
Gode)._
Interpretativamente, adv. pan en
oplysende, forklarende Maude.
Intérprete, m.f. Отпадает, Tolk,
Forklarer, Fortolkerf
interpuesto, ta, adj. sammenblandet.
Interrogante, p. a. de interrogar,
spargende, 'u/dspargende ; Эре-гуз—
maalstegn. [forhere
interrogar, v. а. sparge, кадры—ус,
Interrogativamente, adv. som
Spergsmaal , med Spergsmaal,
spergende.
Interrogativo ,_ va, adj.. tjean tit
at sparge; Interrogativ t' Gram
matiken.
interrogatorio, m. мину: Forhm.
Interrumpidamente, adv. med Af
brydelse.
Interrumpi'r, v. а. afbryde, standse,
гаммам fm at vedblive, [от—
styr're.l ming.
Interrupcion, f. Afbrydelse, Stands
Intersecarse, v. r. slcjœre, over
skjœre Шпинат (от to или;
geom. Udtryk).
Intex-seccion, f. Overskg'œńngspunkt.
 INT
Intervalo, m. Менингит, Meltem
м, interval.
intervencion, f. Mellamkomst, Mœg
ling, Intervention; en Tredies Ind
blandingi c» Sag, i еп Рто--
ees.
Intervenir (en) v. n. {летнее i en .Intrigar, v. n. apspinde Катает,
Fawetm'ng sam Deeltager; (con)
blanda sig i, oplrœde sam` Mœg
еет, епеетеепетв; vœretl'lslede so-m
Папе. [(afdad). Intrincacion, f. Sammenblanden,
Inlestado, da, adj. 14de? Testa/ment
Intestino, m. Татт.
Intestino, na, adj. indaorles.
intimacion, f. Forkyndelse, Stœvning. Intrincado, da, adj. sammenviktet,
intimamente, adv. inderligen, med
статуе Venskab,
Intimar, v. а. forkynde, тандеме. Intrincar, v. a. blanda, sammeln
Intimidad, f, Forlrolighed, Змеег— ' blonde, farvikle; foraiwe Тап—
ligt Venskab'. [s/.vrœmme
intimidar, v. a. indjage змеек,
Intimidarse, v. r. blive bange, ha
ve Frygt.
intimo, ma, adj. темнит, ind
varles; inderlig (отмену, intim.
Intitular, v. a. змее Titel paa en
Bog, betitle, anbringe en Paaskrift.
штата, f. Tilulering, Titel pau
en Bag.
intolerable, adj. m. t”. щам/туе—
lig. utaalelig, ulidelig.
Intolerancia, f. Ufordragelighed,
lnlalerants.
intolerante, adj. m. f. intolerant,
som ei taaler Religionsfarskjellig
hed.
Intonso, sa, adj. „шерри; (fig.)
dum, enfoldig," uvidende.
Intramuros, adv. i det Indra af
en Bye, ее Sled.
intransitable, adj. n1. f. „нешт
gelig, может (от en Vei); u
igiennemlrœngelig (от en Skov);
uoversligelig (от ее Bjerg.)
lntransmutabilidad, f. Ufo'rwnder
lighed.
Intratable, adj. m. f. uregjerlig,
uo/mgiœngelig, опа; haard, spred
(от Metaller); uaeisam; util
gjœngelig.
lntrépidamente, adv. uforfœrdel.
Intrepidez, f. Ufarfœrdelhed, иго/с
keligt Mod,- Штатным.
299 INU
Intrépido, da, ан]. dristig, ufar­~
sagt, uforfœrdet; dumdl'istig, fof
voven. [Web
Intriga, f. телеса, lisligt Kunstî
intrigante, p. a. de intrigar, adj.
rœnkefuld, ‚тешу, snit.
Cabaler, intrigere.
Intl-incahie, adj. m. f. Sammen
blandet, farviklet, [шей-тес.
Faraiklen, Farvirren.
intrincadamente, adv. paa en
form'rl'ct, forvílclet Maude.
sammenblandel; indviklet, {отойт
тег.
kerne.
intrincarse, v. 1'. induikle sig i
Nagel, bringe sig salvi Forle-«
genhed.
intrinseco, ca, adj. шепоте“, мн
сете; vœsentlig; (fig.) (тез, skjult,
теснины, forborgen, hemmelig-i
hedsfuvld.
Introduccion, f. теги-сева, lnd
b/rifngelse ; мамашу ‚ Fortale ;
Adgang i ее Huus.
Introducir, v. a. {па/отв, indbrin
ge, ska/fe Афину-методиста.
introducirse (con) v: r. indsmigre
sig, indlrœ'nge sig, тащите sig
i Nagel som ет Enuuedkalmnena­
de, insinuare sig.
introito, m. [Мул/ну, Begyndelse,
Debut.
Intrusion, f. lndtrœngen i et Em
деде, en Bestilling (mod al Ret).
Iniuioion, f. Beskuelse.
intuito (por) adv. med Нету” ш,
i Betragtning af.
Inulto, ta, adj. uheanel.
inundacion, f. Oversvmnmalse.
inundar, v. a. оттянет/те.
inurbanamente. adv. uhafligt, grav,
udannet.
inurbanidad, f. платью, Grou-J
hed, Telperaglighed.
Inurbano, na, adj. иле/еду, grav,
bondeagtig. [Brug
Inusitadamente, adv. mod ySkil: og
 _ INV
inusitada, da, adj. ubrugelig, u
sœdvanlig.
inútil, adj. m. f. unyllig, [rugtas
les, farfœngelig.
inutilidad, f. Ungltighed, Кот/ат—
gelighed; Frugteslashed.
inulilizar, v. a. giare unyllig.
inutilmente, adv. unglligen, for
g1œves. ‚ _ haus
invadir, v. a. gjere тегам i el
fiendlligl Land.
Invalidacion, f. den Handling al
фате Nagel ugyldigl; ulovligt 1nd
greb i Andres Retlighede'r.
inválidamenle, adv. paa en ugyl
dig Маше. [hwve
invalidar, v. a. уюте ugyldig; op
inváiido, da, adj. (de, por) adj.
ugyldig, uden Virkning (Retsspr.)
kraflles. мы.
inválido, m. Invalid, (udljenl Sal
invariabiiidad. f. Uforanderligded.
invariable, adj. m. f. uforanderlig.
invariablemente, adv. uforander
ligen.
invasion, f. flendtligt Ind/‘ald i el
Land; Begj/ndelse af el Feber
anfald.
invasor, l'a,.s. sam gjar flendlligl
Indfald i el Land og bernœgliger
sig Nage-l med aœbnel Haand.
Invectiva, f. nœrgaaende 0rd, For
nœrrnelse, graal Udfald (mod En.)
invencible, adj. m. f. uovervindelig.
Invenciblemenle, adv. uovervinde
ligen. i »
Invencion, f. оттает; Opfmd
samhed, отпишите; 0p
diglelse, Legn; opdiglel Forlœl
ling, Fabel; hacer invenciones:
фате sig lfrkker, coquellere.
Invencionero, ra, s. Отпадет, 0p
метке; indsmigrende sledsk Be
drager , Bedragerske; a/fecleret,
naragligl Menneske, Coquette.
invendible, adj. m. f. usœlgelig.
Inventar, v. a. opfinde, udlœnke,
0pflnde._ [venlariurnslisle
inventarlar, v. a. farfalle en In
Inventario, m. [диетами/т.
inventiva, f. Opflndelsesevne, 0p
fî/ndelseskrafl, Genie.
inventiva, va, adj. apflndsom, op
300 INV f
масти.
inventor, ra, s. Opfinder. Орди—
derske; En, зет ind/‘aref’ en nge
Mode eller Skik; Opdigler af en
Historie, en Fabel. j ту.
inverisimii. adj. rn. f. usandsgn
invirisimilitud, f. Usandsynlighed.
invernàcuio, m. Vœwlhuus, Drie
invernada, f. Ищете.
invernadero, m. Vinlerqvarteer;
V. invernàculo.
invernar, v. a. overvinlre, шейп—
уе Vinteren paa. el Sled.
invernizo, za, adj. head der ha
тет lil Vinleren. ~
inversion, i'. Ordenes Forandring,
Omsœlning; Anlœg, Anvendelse af
Penge i en Forrelning.
invertir, v. a. forandre, omsœlle
(от, Bogslaver); beni/lle, anuen
de Midler-lil el andel Brug end
[отпел besleml. Иду.
investigable, adj. m. f. uudforske
investigacion, f. Undersegelse, Ud
forskning, Eflerforskning.
investigador, ra, а. Forsker,
Grandsker. [after-femke.
investigar, v. a. forske, udforske,
inveleradamenle, adv. paa en ind
утес, radfœslel Maude.
invelerarse, v. r. forœldes, indgroe.
invictamenle, adv. uovervindeligen.
invicto, la. adj. uovervindelig.
Invierno, m. Vinler, Vinlertid.
invigilar, v. n. vaage over Nagel.
inviolabilidad. f. Uforkrœnkelighed.
inviolable, adj. m. f. uforkrœnke`
lig; ubredelig.
lnviolablemenle, adv. uforkrœn
keligl; ubredeligl.
invisibilidad, f. Usynlighed.
Invisible, adj. m. f. usgnlig; en
un invisible: iel завыла, i at
Nu. .
Invisiblemenle, adv. 'usynligem
invocacion, f. Paakaldelse.
invocar, v. a. paakalde, anraabe,
bade banligen, begjcere {папаш—
digen. [uvilkaarlig­
involuntariamente, adv. ufrivillig,
involuntariedad, f. uvilkaartig
Handling, Handling, зет maa
 IRA 301 IRR
udferes mod Ens Villie. Iracundia, f. voldsom, overdreven
involuntario, ria, adj. uvilkaarlig. Vrede, eller Vrede, som er ble
lnvulnerable, adj. m. f. usaarlig, ven ш en Vane.
som ei kan saares. Iracuudo, da, adj. ered, vredag
Inyeccion, f. [Март-винту. tig, lilbeielíg til Vrede. ,
inyectar, v. a. inpspreíte. Iris, m. Iris, Regnbuen; Svœrdlilie.
lpecacuana, f.«Brœkrod (medic. Ironia, f. Пот, Spot.
Plame.) Irónicameute, adv. ironislr, spot
lr (a, hacia) v. n. gade, gaaelmrt, lende. д.
reise; поете; vœdde; bestaae, af~lrónico, ca, adjíronlslr, spuitende.
hoerige; vœre af палата, inle lrracional, adj. m. f. Могли/“Ну,
ressere; vœre forskjellig, поэте fuma/llas, fornuflslridig, uden
лазил; bestemme sig, ори/[те Fornufl; som ikke giver Fornuf
sig for en вишни; fare hen, len Geher; irralional, (i math.
grœndse щ; handle, gaae; gaae Bel.) som ci kan maales med en
med, spille med; gaae efler, con vis Eenhed. ­
jugercs, deklineres (gram'malikalsk irracionalidad, f. Ufornuft, Mangel
Udlryk.) Ir i,Forbindelse med pda Рати/"г. '
el Adj. udlrykker Maaden al Irracionalmente, adv. paa en afor
gaae ellcr vœre; Eat. ir caballe питу Maade, uformlfligl.
ro: ride; ir bien puesto: lmare lrradiacion, f. Straaten.
godt placeret, sidde godl. ' Ir por lrradial', v. a. eplyse med sine
agua: gaae at heme Vaud; ir a Straaler.
la mano a alguno: opholde, lil Irrazonahle, adj. mA f. u-retfmrda'g,
bageholde En; ir por el albarillo: abillig, aret.
handle paa en Мог-питу Maade: lrrecnnciliable, adj. m. f. afor
¿quien va? quien vaalla? поет sonlig.
der? sin`irle, sin venirle: uden Irrecuperable, adj. m. f. som man
al det i тетям Maade ушлют—— ikke kan faae lilbage.
mer ham; vaya: nu vel! lad del lrrecusable, adj. ш. Г.и/“ог1саз[вНу.
saa vœre, jeg\ samtykker: vaya lrredimible, adj. m. f. som man
Umd.` con Dios: гати, Gad vœ ikke kan kjebeigjen eller laskjebe.
re.med Dem! bueno va: saale irreducible, adj. m. f. „шпагу,
des er del godi; por mal que aregjerlig, atœmmclig, halsstar
vaya: i vœrste Tilfœlde. rig, haardnakket. f
lrse, v. г. gaae bort, reise; gaae he lrreflexion, l'. Mangel paa Едет—
­ den, udaande, dec; lebe ud, borl tanke. Мету.
dunsle (om Пиши) fordferves, [ггеГогшаЫе, adj. m. f. uforbe
bliveswar; forgaae, blive ubrugelig ; Irrefragable, adj. m. f. aimodsi
irse al cielo: dee; irse la cabc gelig, aomstadelig. lügen.
za: blive svim'mel; irse los ojos: Irrefragablcmente, adv. uimodsige
heftig begjœre, allraae; irse por Irregular, adj. ш. f. wegelmœssig,
pies: lebe derfra; irse. a leva у патенту; asœdvanlig, шабашу.
тете: undslippe, lisle sig доп; Irregularidad, f. Uregelmœssighed,
irse de boca: tale megel og uden U0rden,\ Regelleshed.
Overlœg; irsela boca donde esta irregularmente. adv. uregelmœs
el corazon: af Hjerlels Fylde leber sigen; uordenlligl. j
Manden over. Irreligion, f. Ringeagt for Religio
Ira, f. Vrede, heftig Bevœgelse, nen, Ugadelighed.
llidsighed; ишиас, Harme; (fig) Irreligiosamente, adv. mod Reli
Elementernes Rasen; ira de Dios! gionens Forskrfifter, agudeligen.
Udraab af Forungring eller Be Irreligiosidad, I”. V. irrelígion.
undríng. ,marga Irreligioso, sa, adj. тандем,

l
 IRR 802
ugudelíg, som handler ¿mod Re
ligionens Forskrifter, фаз/019011011.
irremediable, adj. m. som 01 kan
raades Bod paa, uafhjœlpelig.
Irremisible, adj. m. f. utilgivelig.
Irremisiblemente, adv. utilgíveltgt.
Irreparable, adj. m. f. uerstatte
lig, uoprettelig.
Irreparablemente, adv. paa en
uerstatte'lig Maade.
Irreprehensible, adj. m. f. ustraf
felíg, ulastelíg. “0119011.
Irreprehensiblemente, adv. ustraf
Irresistible, adj. m. Г utmodstaaettg.
Irresistiblemente, adv. uimodstaae
ligt.
Irresoluble, adj. m. t". uopleselig.
Irresolucion, f. нашедшее, Ube
stemthed, Tvivtraadighed, Van
kelmodighed.
Irresoluto, ta, adj. abestemt, avis,
tvivlraadig, raadvild.
Irreverencia, f. Uœrbedighed; Ufer
skammeuhed, Grovhed.
irreverente, adj. m. f. uœrbedig.
Irreverentemente, adv. uœrbedi
gen. [hed.
Irrevocabilidad, f. Utgjenkaldelig
Irrevocable, adj. m. f. uígjenkal
delig. [1101191
Irrevocablemente, adv. uigienkal
Irrisible, adj. m. f. tatterlig, som
fortjener at udlees,
lrrision, f. Latter, haanlig Spot.
Irrisoriamente, adv. mcd Spot,
med Foragt.
irrisorio, ria, adj. tattertig.
Irritabilizlad, f. Pirrelíghed.
Irritable, adj. m. f. ptrrelig (af
Зету/1), amftndtlig, let at op
9990. ` ske Alphabet; det er en. Consen
Irritacion, f. Pirring, Ophtdselse,
Opirrelse; heftig Vrede, Forbt't
trelse.
Irritamenle, adv. ugyldigt.
шт, v. a. tirre, opœgge, aphid
Íse; pirre, irritere; erklœre for
ugyldig, ophœve, annulere.
Irritarse, v. r. vredes, blîve vred.
[тж-110, ta, adj. ugyldig, nel og тет;
Irrogar, v. a. foraarsage, faran
ledige. [Indbrud.
{шпроты}, f. fiendtltgt- [па/“0111;
~ ЛАВ
Isla, f. Не; (fig.) afsidesliggende
Sted; Quartal 1 en Bye.
lsleño, adj. dz s. som метет til en
0e, som boer paa en 9e; 0eboer.
Isleta, f. litten Не.
Islica, Islilla, Islita, dim. de isla.
Islilla, f. Siden, Tyndsiden af el
Dyr.
lslole, m. líder» ubeboet.ße.
‚ Istmo, m. Landtunge.
Italia, f. Italien
Italiano, na, adj. & s. italiensk;
Italiener, Italienert'nde.
Item, adv. lat. ligeledes, 012010100
rc (man bruger dog mere aimin
deligt item mas.)
Itèrado, р. р. de iterar; adj.
gjentaget. -
Itinerario, m. Reiseroute; Marsch
route for Soldater.
Ixia, fA Stags Fugletiim.
Iza, f. Rœerrtes Opheism'ng ombord
1 Skibe. [310 1 Overflod.
Izaga, f. Sted, 11001в der maar
Izar, v. a. heise, hisse (Задним-911.)
Izquierdear, v. n. hœldetilvenstrc,
gaae tilvenstre, ikke gaae den li
90 Vet“ (bruges baade 1 0901111.
09 fig. Betydm'ng.)
Izquierdo, da, adj. шпате; á la
izquierda: 111 Venstre, paa ven
stre Haand, forkeert; echarló t0
do à mano izquierda: adlœgge
Alt pa'a en galMaade.
Izquierdo, da, adj. keithaandet.
J.
J, det tiende Bogstav 1 det spaw
пат, som med en Strubclyd ad
tales paa samme Maade som G
udtales foran e og i.
Jabalconar, v. a. opreise Tagvœr­­
kel 111 01 Tag.
Jabalcones, m. pl. Tagspœrref.
Jabalí, m. Vildsviin..
Jabalina, f. So, (Нит-ел lil Vitri
sm'net); lídet Kastespyd.
Jabalon, m. Tagspœrre.
Jabolrmar, v. a. V. jabaleonm'.
Jabardear, v. a. seœrme (от Bi- '
 IAD 303
eme.)
Jabardillo, m. Kippe, Vœrtshuus.
Jabardo, m. Svœrm (Bisvaarrn),l
(/lg.) Flok Pebel, gemeent Pak.
' Jabeca, f. Fiskegarn, flore шт—
menbundne Fiskegarn, Fiskelœnke.
Jabeque, m. Schebektce (Stags
Fermi.) , Jaldado, da, adj. forgyldt eller
Jahle, m. indvendig Fuge i Sta
vernelpaa el Foustage, for at
hotde Banden: Log, Krydsning.
Jabon, m. Sœbe. [жива
Jabonado,m. Vask, Vaslming; Va
Jabonadura, f. Vaskning.
Jabonar, v. a. vaske med Sœbe,
indsœbe.
Jaboncillo, m. Sœbekugle.
Jaboneria, f. Sœbesyderie.
Jabonero, m. Sœbesyder.
Jabonete m. Sœbekugle; jaboneteI
de olor: vclluglende Sœbe.
Jabonoso, sa, adj. sœbeagtig.
Jacara, i. Stags Sang med Dands;
Flok ange Mennesker, som med
Stei trœkke igjennem Gaderne
от Natten syngende jácaras; no
estar para jácaras: ikke have Lyst
lil Dands, тете _i slet Humeur.
Jacarear, v. n. syngeqacaras; lrœk
ke igjennern Gadcrne rned Slei
og Spektakel; tratte, Меде ved
sit Snak.
Jacarero, m. En, som trœkker
igjennem Gaderne med Sidi gef;
lystigt, godt Humeur.
Jácaro, m. Pralhans, Storskryder;
á lo jacaro: med Pralerie.
Jacilla, f. Spor, Fodspor. .
Jacinto, m. Hyacinth (Btomst.) ­
Jacio, m. fuldkommen Vindstille.
Jactancia, f. Pralerie.
Jactanciesamente, adv. med Pra
lerie. (pratende.
Jaciancioso, sa, adj. forfœngelig,
Jactarse (de) v. r. rose sig selv,
prale.
Jaculatoria, f. Hjerlesuk, andœglig
Ben, som kommer fra Hjertet.
Jadear, v. n. paste, snappe efler
Veiret.
Jadeo, m. Vanskelighed ved al
drage Aande тег/юл ved over
dreven Anstrœngelse; surl Arbeide.
JAR
- Jaez, m. Hestedœkken.
Jaharrar, v. s. gipse, rappe, be
slaae en Muur.
Jaharro, m. Gipsning, Вадиму.
Jalbegue, m. Kalksuppe (Kalk,
udrert i Vand lil Hvidtning); hvid
Sminke. [guulmalel.
Jalde, adj. m. f. guul.
Jaldo, da, adj. V. jaldc.
Jalea, f. Gelée, lyk, sliv Frugtsaft
indkogt med Sukker.
Jaleo, m. Jagtskrig for at opmun
tre Hunderte.
Jaletina, f. Stags Gelee.y
Jalmero, m. Arbeider hos Halle
magere (den son»l staar Utden
-med Hattemagerbuen.)
Jamas, adv. aldrig, ingensinde.
Jamba, f. Vinduespost, Derposl.
Jambage, s. m. Grundmuur.
Jamerdar, v. a. lage Indvoldene
ud af stagtede Dyr og gjere dem
rene; (fig.) vaske slet.
Jamon, ш. Skinke (salte: og regel.)
Jamuga, f. Fruenlimmersadel.
Jangada, f. Temmerflaade af Vrag
slumper efler el forlist Skib. `
Jantoline. f. акте/“те.
Jaqueca, f. Hovedpine.
Jaqueta, f. Stags kort Kjole, Bonde
ko/te. [Praler.
Jaqueton, m. slor, „не Kjole;
Jaquima, f. Grimc.
Jara, l'. Pors (Рите): Stags рт
eller Kaslespyd med nieget tg-nd
og skarp Spids.
Jarabe, m. Sirup; (fig.) ethvert
meget sedt Fluidum eller sed Saft.
Jarana, f. Stai, Trœtle, Intrigue.
Jarazo, m. Pileskud, Pilekast.
Jarcia, t'. Pakke; uordenltig Hob,
Dynge; Takkelage ombord i el
Skib (i denne Betydning bruges
Ordel meest i Pluralis); Fiskered-d
skaber.
Jardin, m. Hauge.
Jardineria, f. Gartnerie, Hauge
vœsen, Haugearbeide, Gartner
kunst,
Jardinero, m. Gartner.
Jareo, m. munter, men noget fri
Fest med lignende Dands.
 JOB
Jareta, f. Slags Bedœkning ombord
i Krigsskibe, bestuaende af Mat
ter af Tougvterk, til Beskyttetse
under Fœgtningen, Entrenet.
Jarilo, fa, adj, pyntet, smag/utdt
paaktœdt.
Jaropar, v. a. give, anordne for
megen Medicin. . das: gaae Sk-ridt for Skridt (i en
Jarope, m. kjelende Drik, Mia-tur;
(ng.) bitter, itdesmagende Drik.
Jarra, f. stor lf'andkrukke med to
Hanker; en jarra eller enjarras:
adv. med begge Hœnder i Siden.
Jarrero, m. Pottemager, Pottehand
ler.
Jarretar, v. a. afkrœfte, svœkke.
Jarrete, m. Knœhœse.
Jarretera, f. Strempebaand.
Jarrillo, m. liden Pelle.
Jarro, m. Potte, Krukke med een
Hank; dar para tripas al [аи-го:
give I)rikkepenge;'echarse el jarro
a pechos: dri/cke overdreven;te­
ucrjarro de plata: gjœlde for riig.
Jaspe, m. Jaspis.
Jaspeado, da, adj. spettet, stribet.
Jaspear, v. a. male med speltede,
stribede Figurer. ' joyas, Brudegave, Udstyr.
Jastial, m. Paklœrred.
Jato, ta, s. Kalv. V. becerro.
Jaula, f. Fugtebuur; Buur for
vilde Dyr i et Menagerie; Buur,
Celle for Vanvittige i et Galehos
pitat.
Jauria, f. Kobbet Jagthunde.
Javeque, m. Stags Roe- og Selt
fartei.
Jayan, m. stor, stœrk Mand.
Jayanazo, m. Mand af overerdent
tig Sterretse og Legemsstyrke.
Jazmín, m. Jasmin.
Jefe, m. V. gefe, Chef, Anferer.
Jesucristo, m. Jesus Christus.
Jesuita, m. Jesuit.
Jesus, m. Jesus.
Joa, f. Spantenes {lndtenwnernes}
Forlœngetse tit fast Bolvœrk i et
Skib.) ` [gefuld Maade.
Jocosamente, adv. paa en spe
Jocosidad, f. Брод, Spas.
Jocoso, sa, adj. spegefutd, mun
ter. ' [steen l(uden Kalk.)
Jorfe ó jofre m. Muur af Graa
304 .IUD
Jornada, f. Dagsreise; den Tidsom
er arwendt paa en Reise; Vei;
Fetttog, Fellstag; Livsvandring;
Livets Varighed; Antal Ark, som
kan trykkes рае вел Dag; à gran
des ó á largas jornadas: i store
Dagsreiser; caminar por jorna~
Sag), handle med Overlœg.
Jornal, ni. Dagten.
.lol-nalero, m. Daglenner.
Joroba` f. Pakket; (fig.) Paalrœn
genhed, Overhœng.
.loi-obar, v. a. kjede, lrœtte, falde
besvaertig,` overhœnge.
Jostrado, da, adj. rund, afrundel.
Jota, f. J, Bogstav i det spanske
Alphabet; den mindste Deel al'
Noget; spansk Sang og Dands.
Joven, adj. in. t'. 61 s. ung; un
jóven: en ung Mandsperson; una
jóven: et ungt Fruenlimmer.
.ioviai, adj. m. f. munter, moer
som, spegefuld, joviatsk. [тети
Jovialidad, f. Munterhed, godt Hu
Joya, f. Ktenodie, Juveel, Smykke;
Erkjendttighedsgave ; Praemie ;
Joyante, adj. .glindsendeg poivora
joyante: )tint Gevœrkrudt.
Joyeria, f. Juveteerarbeide, Juve
leerbutik.
Joyero, ш. Juveleer. '
.iuanete, m. Bramseit.
Jubeteria, i'. Marskandiserbulik.
Jubilacion, f. Jubel, Gtœdeskrig.
Jubiiar, v. n. jubte, gtœde sig, for
neie sig.
Jubileo, m. Jubetaar, Jubilœum;
Jubetfest; por jubiieo: sjetde-nt.
Júbilo, nl. Jubel, Gtœde, Lgst,
Forneielse.
Jubon, m. Treie, Undertreie, Vams.
Judáico, ca, adj. jedisk.
Judaísmo, m. Jededom.
Ju aizar, v. a. vœre Jede, felge
Jedernes Skikke. `
Judas, m. Judas; Forrœder.
Judía, f. Benne.
Judicatura, f. Dornrner-Embcde.
Judicial, adj. m. f. som lie-rer tit
Retten, retstig, lovformetig.
Judicialmente, adv. relligen, i rels
 JUM 305 JUR
lig Form. [indel Jumento, m. Asen; Lastdgr; (fig.)
Jndio, día, adj. jodisk. s. Jade, .Ied Tosse, Dumrian.
.luegu,m. Spil; Speg, Leeg; Mid Juncal, Juncar, m. Sted, bevoœet
del, som er anvendt for` at kom med Sie.
me til et foresat Maat; 0rdspil; .lunoìana, f. Pralerie.
Spillekort. Junco, m. Sie. {аут
Juéves, m. Torsdag; juéves san Juncoso, sa, adj. fnld afSiv; sio
to: Skjœrtorsdag. Junio, m. Juni Manned.
Juez, m. Dommer. Junta, f. Junta (Forsamling, Сот
Jugador, m. Spider; jugador de mitee); Samling, Hob, Ophoben;
manos: Taskenspiller. Sœde, Tid ihvilken en saadan
Jugar (à) v. n. spille; spege, lege, Junta er forsamlet.
more;narre, bedrage; taba iSpil; Juntamente, adv. forenet sommen,
spille (от Kanoner, som a/fgres); med hinanden til 'samme Tid.
тете duelig i Spil; (fig.) lœgge sig Juntar, (a, con) v. a. for-binde, foie
imellem, lage Deel i en Sag; ju sammen; bringe sammen, for
gar del vocablo: bruge Ordspit; samle.
jugar el lance: lede en Sag med Juntarse, v. r. forbinde sig, [отеле
Forstand; jugar fuerte ó grueso: sig, forsamle sig; sammenfoies;
spille heit Spil; jugar las armas: trœ/fe sommen, nœrme sig, give
fœgte [отстое/Генуя; jugar la voz: sig iSelskab med; have uanstœn
synge til Fuldkommenhed; jugar dig Omgang med et Fruentimmer.
los años: spille lavt til Tidsfor Juntera, f. Heet.
driv; jugar con alguno al abe Junto, adv. тет eed, газе deroed,
jon: fbragte En. ganske поет ved.
Juglar, m. Gjagter, Taskenspiller. Junto,_ta, adj. forbunden, forenct;
Juglaresa, f. Gjegler'ske, Tasken por junto ó de por junto, adv.`
spille'rske. i det Store.
Jugo, m. Saft; (fig.) del Bedste, Juntura, f. Led, ватты/щиту;
det Nyttigste, Hovedsagen. Fuge; Samling, Hob, Орлом".
Jugoso, sa, adj. saftig; ngttig, for Jura, f. Eed, Troskabseed. Питу.
deelagtig. Jurado, m. Eedsvoren, Паштет i
Jugue, m. Fidi, Smuds. Jurador, ra, s. Bander, Svœrger.
Juguete, m. Speg, Spas; munter, Juramentar, v. a. tage i Eed, М—
spagefutd Sang; Legetei; por ju de En aflœgge Eed.
guete: for Spag. Juramentarse, v. r. forptigte sig
Juguetear, v. n. spege, spase, ha ved Eed.
ve tit Bedste. Juramento, m. Ева, Eedsaflreggel
Juicio, m. Dom, Kjendelse; Me se; Banden, Forbandelse.
ning; Demmekraft; Domstol, Het, Jurar, v. a. svœrge, besvœrge, be
Forsamling af Dommere; perder krœfte med Eed; bande, bespotte.
el juicio: tabe Forstanden, blive . Jurgìna, f. Heze.
henreven af Beundring. к Jurídicamente, a'dv. jaridislr, lov
Juiciosamente, adv. forstandigen, ligen, retligen. _
klagt. _ [Гоши/“Ну. Juridico, ca, adJ. retlig.
Juicioso, sa, adJ. капищ, klog, `JuriaconsultoI m. Retslœrd.
Julepe, m. kjelende Drik. _‹ Jurisdiccion, `f. Jurisdiction; Dom
Julio, m. Juli Manned. stol; District; Magt, Myndighed.
Julo, m. Vœdder,`\0œe, Muulœsel, 'Jurisperitq m. V. J'urisoonsulto.`
som gaaer iSpidsen forHjorden. Jurisprudencia, f. Lookgndighed.
Jumelas, f. pl. Sidestykker paa Jurista, m. Jurist,- Retslœrd.
en Presse. . . Juro, m. Ret, stedsevarende Het
Jumento, f. Aseninde. over sin Eiendom; de juro: af
20
 JUZ
uomgiœngelig шашиста; ned
luungen.
Jusello, m. Stags Kjedsuppe.
Justa, f. Lamlsebrydr'n til Hest,
Tournering.
Justadnr, m. Dystlober, Kjœmper.
Justamente, adv. med Rette; just.
Justar, V'. a. bryde имам.
Justedad, f. Retfœrdighell, Rel, .Ius
tits, (ant. V. justicia).
Justicia, f. Ret; Retfœrdighed (den
guddommelige); Ret, тщета;
Hetspersonale , Dommer, Justíts ;
offentlig Straf, Afstra/felse; justi
cia de Dios, interi. тег/"штате
Gud! d'e justicia, adv. rel, med
Hette; ejecutor вешнею: Bed
del. _ Kisto, m. Шьете, blœredannet Hw
Justiciero, ra, adj. som etsker Ret
fœrdighed.
Jllstiñcacion, f. Het, Billighed ,­ Ret
fœrdiggjerelse.
Justificadamente, adv. ret, mail Не!
og Billighed.
Justíiioado, da, adj. ret, billig; ret
fœrcliggjort.
Justifìcar, v. a. retfœrdiggjere; fri
kjende, erklœre uskyldig; bevise
for Retten; forbedre en Handling,
gjere Noget goflt igjen.
Justiticarse, (de) v. r. retfœrdig
gjere sig, forsvare sig.
Justiñcativo, va, adi. som tjener
ш Retfœrdiggjaretse.
Justillo, m. Vest, Brystdug.
Justipreciar, v. a. agte, skatte ef
ter sit Vœr'd.
Justo, ta, adj. тес/штабу; rigtig,
billig; ret, пабе, knap; al justo,
adv. рад det падало; noie; just Laboratorio, m. Laboratorium
saa, just. (chemisk Vœrksted.)
Justo, adv. ret, пущи; trangt,
knapt.
Juvenil, adj. m. f. som harer til Laborioso, sa, adj. мигают, - flit
Ungdommen; any.
Juventud, f. Цитат, Ungdoms
aar, Ungdomstid: unge Folk.
Juzgado, m. Domstot, Retslocate,
Ret; Donmierembede.
angar, v. a. «Sz n. dumme; ansee,
trae, tœnke; paakjendc'. damme,
bedemme, sige sin Mening; índ
bilde sig, formode, statte.
306 DAB
и.
К ——- dette Rogstav bruges пае: i
det spmiske Sprog, da С eller О
trœder i dets Sled.
Karmes o Kérmes, m. Skar
lagbœr, uœgte Cochem'lle.
Keratoglósis,m. Muskel i Tungea.
Kilógramo,.f. Va'gt paa 4000 Gram
тег, omtrent 2 Pund »ors/t' Vœgt.
Kilolitro, m. Maat af 4000 Litres.
Kilómetro, m. Maat paa 4000 Me
tres. [kisk Have.
Kiosco, nl. Stags Pa'villoni en tyr
Kirie, m Kirkesang, ишиас; ki
ries, pl. lang Битве af Мешот—
melige 0g sergelige от.
velse med Materie.
L.
La, art. I`. den, det.
Labia, I'. blid, overtalende, indsmig
rende Veltalenhed.
Labio,m.Lœbe; Rand om et Saar,
Saarlœbe; labia belfo: tyklœbet,
tyk Underlœbe.
Labor, f. Arbeide,Maie, Anstrœn
gelse; Vœrk; Ordning, Symmetrie;
iilarkarbeide, Havearbeide; Sy
sltole; labor blanca: fferdigt Va
sketei; ir à la labor: gaae iSy
skole; labores, pl. Broderier.
Laborable, adj. m. f. pleielig, be
arbeidelig (от Jordan); naar der
kan arbeides, Sagnedag (under
forstaaes dia, Dag).
Laboreo, m. Bjergvœrksarbeide.
Laboriosidad, f. Ftid, Arbeidsomhed.
tig; meisommelig.
Labrador, m. Agerdyrker, Agro
nom; Eier af Jordegods, Pro
prietair.
Labrador, ra, s. Bande, Bondekone.
Labrador, ra, adj. dyrkbar.
Labradoresco. oa, adj landlig;
bondeagtig.
Labrantio, tia, adj. dyrkbar,_ be
l.
 LAD
qvem til at dyrkes.
Labranza, f. Agerdyrkning; Mark
arbeide, saasom Pleining, Harv
ning ул; dyrkbar Mark.
Labrar, v. a. arbeida; dyrke .lor
den; bggge, opfare Bygninger; ar
beide med Nadien, sye, stoppe,
brodere; krwnke, fora arsage Kum
mer, Sorg, /Ergrelse, Меде; (/lg.)
afretle, dunne; ardue, rette, fald
kommengjere.
Labret', v. n. gjere Indlrgk pau,
rare, rysle; теге paafaldende.
Labret-0, m. Fískaliim, Huusblus.
Labricgo, in. Bande, Landmand.
Labrusca, I. Slags vild Viindrue.
Laca, f. Lak; Lakfernis.
Lacayo, m. Lakei, Tjener.
Laceracion, f. Senderrivelse.
v v-«1.4» Lacerado, p. p. de lacerar, adj.
ulykkelig, elendig. » un lado: уюте Plads; ir lado a
Lacerar, v. a. senderrive; sender
slaae, knuse ; vise Karrighed, Gjer
righed.
Laceriu, i'. Armed, Trang, Elen
dighed; Spedalskhed.
Lacerioso, sa, adj. trœngende, fat
tig, elendig.
Lacie, cia, adj. visnct; svag.
Laeónicamenle, adv. kort, i [ли
от, lakonisk.
' Lacónico, ca, adj. kart og fyndig,
tydelig, lakam'sk.
Laconismo,m. kort, fyndig, after
trykkelig Tale.
Lacra, i'. Mœrke, Теул paa el Saar,
Ar; (fig.) Last, Feit.
Lacrar, v. a. skade Била/седел;
швге skadelig; (fig.) formelle.
Lacre, m. Forseglingslak.
-Lacrear, v. a. forsegle.
Lacrimosa, sa, adj. grmdende. V.
lagrimoso.
Lactanle, m. Diebarn, Pattebam.
Lácteo, tea, adj. som ligner Melk,
тет/агаве, melkaglig.
Lacticinio, m. Melkemad ; Spise til
beredet af Melk eller Ftede, f. Eœ.
Ost, Этот y'c.
__ 'adeamientm m. Undvigen med Le
4" устав, Raining lil Siden.
Ladear (à) v. a.'"'bevœge Legemet
fra den one Side til den anden,
\
307 LAG
baie tit Siden. [naaien}.
Ladear, v. n. afvige (am Magnet
Ladearse. v. r. baie, vende, злое
sig fra den еле til den anden Si
de; (fig.) heide til Ens Mening;
ladearse con alguno: фате sig
forlrolig med En, behandte denne
som sin Liga.`
Ladera, f. Heldingen af et Bjerg.
Ladinamente, adv. med Битва,
List, Hehœndighed.
Ladino, na, adj. ‚Пл, listig, slu.
Lado, m. Side; Sled, Deel af No
get; Madden al siga eller теге
Nagel; (fig.) Kammerat, Selskabs
broder; Egn, Parli; Beskylter; al
lado: ved Siden, ganske nœr; à
un lado! Plads.’ gier Рит! en
я trar por un lado: snige sig ind
рад ел lis-tig Maude,- hacerse à
lado: удав Side от Side; de uno
у otro lado: her og der; lados,
pl. Siderne af en geom. Figur.
Ladra, f. Gjeen, Bjœffen, Hunde
glam. ­
Ladrar, v. n. gjee (от Hunde);
(fig.) true, skrige efler En, skjœnde.
Ladrido, ш. Gjeen; ту.) Ski-ig,
Klage, Veektage. (daria.
Ladrillal, m. Teglvœrk, Teglbrœn
Ladrillero, m. Teglbrœnder.
Ladrillo, m. Teglsteen; Chocolade
kage.
Ladron, na, s. Tyv, Tyveqvinde;
“дел Canal, Sluse; Туи i Lyset.
Ladronamente, adv. (fig.) hemme
lig, paa en fari/orge», гати:
Maude.
Ladronera, i. Opholdssled for Ту
ve, Reverhule; Hang lil Tyverie,
Bedragerie.
Ladronicío, m. Tyverie.
Lagaña, f. Vœdske, som rinder af
Binene; Sygdom, som foraarsa
ger delle.
Lagañoso, sa, adj. шлют, sam
har bestendig rindende Bine.
Lager, m. Viinpresse.
Lagarero, m. som bestyrer Viin
presm'ngen; en, som udprasser
Olie.
Lagarto, m. Fiirbeen.
20*
 и
LAM 308 LAN
Lago, m. See, [плющ lago do le Laminar, v. a. Slikke, opslikke, af
ones: ‘anehule. Slikke.
Lagotear, v. n, smigre, kjœle for, Lamiscar, v. a. slikke i en Hast.
smídske Гак. ‘ Lamoso, sa, adj. skiden, [ат af
Lagoteria, f. Smiger, Smidsken. Smuds.
Lagotero, ra, s. Smigrer, en, som Lampacear, v. a. kalfatre et Skib,
smidsker, kjœler for En for at som ikke er tœt.
naae sit Haal. Lampara, f. lysende Legeme; Lam
Lágrir'na, f. Тат-е; Draabe. ре: Olioplet; lílmpnras,pl. Trœer
Lagrimear, v. n. grwde billerligen. eller (Ёж-пе af Trmer, som an
Lagrimoso, sa, adj. grœdende. hen. bringes pau derlil beslemte Ste
/lydende i Taarer, laareìiœdel. der, Идёте, Maistang.
Laguna, f. liden See; Vandpyt, Lamparero, m. Lampepudser.
Dam; Aabning i Texten af el Lamparon, m. Kjertelsyge.'
Vœrk. Lampazo, m. Borre, Skrmppe'
Lagunajo, m. Morads, Sump. ` Ukrud); Soabert (ombord i Ski
Lagunar, In. Paneelvrerk, (Рим), Loft be); lnmpazos, pl. Pletter i An
iet Vœrelse. 4 , [pig. siglet. Лез, skaldet.
Lagunero, ra, adj. moradsi'g,A sum Lampiño, na, adj. skjœglas; haar
Lagunoso, sa, adj. V. Iagunero. Lampíon, m. Lampe, Lygte, Lan
Laical, adj. rn. f. lœg, verdslig. terne.
Laja, f. flad og glat Steen; bred, lLamprea,
Lampo, m. Blink, hastigt Skin.
f. Lamprel, Negenauge
Дай, Klippe, lavis Overflade staaer
i Vandskorpen. ` (Fisk.)
Lama, f. Dynd, Skarn; Slmm pda L'ampsana, f. шт Kaal.
шиит ell. Seen едет et Uveir. , Lampuga, f. Slags stm` ваты,
Lambriía, f. tymlt, smalt, magerl som ligner Hummer.
[dynge Lana, f. Uld, Faareuld; uldne Va
Menneske.m. Pyt, витрине, Skal-n-l
Lamedal,
rer; lana en rama: uspanden НМ.
Lamedor,.ra, s. Slikmfund; Slags­ Lanada, f. Kanonvisker.
Brystsukker; Loleltemad, >Lekke Lanar, adj. som har Uld, som hn
fugl. ' ‘ 'rer til Uld.
Lamedura, f. Slikken. Lance, m. Kasten, Kast; Held,
Lamentable, adj. m. f. beklagelig, lyltkeligt Udfa-ld; цвете! Tilfœlde;
jammerlíg, ynkvœrdig. ' эта, Toist, som tilfœldigvìis op
Lamentablemente, adv. i en be staar; Lykkelrœf, gunstig Leilig
klagelig, ynkelig Tone. hed lil at kjebe Noget under dets
Lamentacion, f. Beklagelse, плен, Vœrdí; Overslag, Beregning i Spil
Jantien, Klageskrig. [grade (for at vinde); Kastevaaben ; Knu
Lamental', v. a. beklage, уже, be den iet Skuespil; lance de for
Lamentar, v. n. beklage sig, jam tuna: Lykketrœf; de lance: @ed
re, sukke. Tilfœlde; à pocos lances: i kort
Lamento, m. V. Iamcntacion. Tid eller med liden Grund. ,
Lameplât'os, m. Lœkkermund; Tal Lanceur, v. штате med Landsen.
lerkonsliklcer (ßgenavn paa 0p Lancera, f. Knagrœkke i Vaglhu
‚ vartere ved Spisebordene). sene til at ophœnge Landser og
Lamer', v. a.` Slikke; (fig.) Ièerere ` Ge-vœrcr.
let, ooerfladisk. _Imanfh Lancero, m. Landseneer, Soldat,
Lameron, m. желатина, Gour som er bevœbnet med Landse;en,
Lamía, _t'z o/fenlligl рюшами. som forfzerdiger Landser.
Lámina, f. tynd Metalplade, Blik Lanceta, f. Lancet (chir. Instr.)
pladc; Kobberslik ; Malerie pau en
Ville: Materie pau Kobber.l
Lancetada, j'. Slik med en en Lan
cet.
 LAN ‚ .309 LMl
Lancetero, m. сыт-уезд вши; enl _Fisk for at salte den. _ .
mad Lancettel'. Lapa, f. `lgnd Had, Hinde, som
Lancha, f. lynd, ad. ag glalSleen.; задает sig рае jViin ag andre [ty
.dende Valet'. я -
lidert Ваше; are til at fange
Agerhens; lancha cañonera': Ka ЪарасЬаг, ш._ Pyt, Suntphul.
nonbaad. Lapicero, ш. Неуипеерещ Ridse
Lanchon, ш. slor Ваше, Barke, fjeder. , j ` [Монет
Barkasse. Lapida, i'. Steenlavle (tit Inscrip
Lancurdia, I'. Forelle (Fisk.) Lapidaria, f. Sleensliberkumt, .lu
Landre f. Slags Kjertelhœvelse, veleerkunsl. '
Svul. Lapidario, m. наметим, Steen
Landrecillas, f. pl. Kjerller. sliber, Juveleer; /Edelsleenshand
Landi-ero. га, s. Better, Tigger, еет. _ [aglig, stattet.
Tiggerske. Lapideo, dea, adj. af Steen;staen­
Laneria,.f. Uldbutik. [zia Lapidiñcar, v. a. [желтеет Slaan,
Lanaro, m. Uldhtmdler; Uldmaga farstenc. . . к
Langaruto, ta, adj. lang, mager., Lapidifìco, ca, adj. fofstenende.
Langosta, f. Grœshoppe; Hummer ; Lapidoso, sa, adj.'ste`net„, {шее laf
(/Lg.) Lommetyv, Spitsbub, Film', Steen. _ ‚ ; . _
listig Bedrager. в Lapislázuli, m. Azur; Lazursteen
Lauguidamente, adv. mal, kraft (kostbar щавелем.) ‚
lßs; paa en smœgtende Maade. Lapis, m.. ветлами; Btg/ant.
Languidez, f. Mathed, Saug/ted; Lapizar, v. `a. legnamed Blyanl.
(fig.) Nedstemthed, Nedslagenhed. Lapiz-plomo, Jn. Blyant.
Lànguido, da, adj. mat, snag, Lapo, m. Slag med den дискете.
kraftles; (fig.) smœglende, [шпу— Lapso, ш. Tidsforleb. ` .
вещим. Luque, In. Leber (/omn en [умее—
Lanifero, ra, adj. uldbazrertde, ul» lig Vaga.) V. volante.
den (от Вутепе.) Lal', xn. en Vandfugl; lares pl.
Laniiìcio, m. Kunsten at bearbei Huusguder; Haus, Botig.
de, al tilberede те. Lardar, v. a. bestç'yge med Flask,
ЬапШа, f. Slags @inv Сатееое; overgyde Kjed, sam Skal stages,
Slags Sminke. ». ­ ‚ med Olie aller теме/ш, sœtle
Lanteja, f. Lindse. рае, Spid; ту.) Aaergre, mishandle,
Lanudo, da, adj. щепу, ищем. stra/fe. Мг.
Lanuginoso, sa, adj. utden. Lardo, щ. Flask; Fidt paa Dym
Lanza, i. Landse; Vognstang. - Lardosico, ca, adj. лете, skidetp,
Lanzada, f. Landsestad. weer». i
Lanzadera, f. Vœvskyllel; {ln Lardoso, su, adj. утес. ‚
slr. for Умеете.) Largamonte, adv. 1‘igeligcn,_ overg
Lanzamiento, m. Kast; Lœngdeyz пашут; het'modigen, œztetmodi-Í
рва ее Skib fra Forstamt ищу уеп; i lang Tid. _
ter-smv”. н ‚ Larger, v. а. eftergiae, tada зебр;
Lanzar (a, contra) v. a. kasle, ре; slippe los, give after, Slikke
slg'nge, skyde; juge, bortjagc, fori Тону; largar las velas:lade Sei,
skyde, afskedige; kuste op, braak lene skyde for farai gaae under
ke (sig); give Penge ud, дерете— Seil, for at seite; (fig.) впитав
те; sœtte sig i Besiddelse af en sig i lang Tale. _ ., . 1
Andens Eiendam. _ Largarsc v. r. gaae tilsees, sli/ske
Laña, I'.»Jernkrampe til at sammelt- tilsaes, Нате sig fra Land.> j
balde to Bjœlker;grant Cat-asma. Largas, f. pi. отшили, Udhaten,l
Lañar, v. a. forbinde l_med Jern+ Forhalinggrum See; ir à Ial'gasq:
метет; фате атташе), леске vinde rum See. „
l
 LAS 310 LAT
Largo, ga (de) adj. lang; [risin Laslar, v. а. betale; (fig.) tide [or
del; rigelig, aver/ledig; hartig, ew Andre.
роди; largo como 'pelo de hue Lástima, I'. женатые, Forbur
vo: gjerrig, kurrig; largo de melse; Gjenslunden for Medliden
lengua: uforskammel, frwk i sin hed; Klage, Suk, Veekluge; lásti
Tale; largo de manos: dristig, ma ó la mayor lástima es: del
dumdrislig; largo de uñas: lang er Skadei de lástima: uf Med
flngret, som er lyvaglig; largo lidenhed; llorar lástimas: aver
de vientre: Slarœder; largo y drive sine Lidelser.
tendido: rigelig, i Overflod; á Lastimar, (con, en) v. a. saure,
largo andar: шлам; a lo largo: mishandle; тете, bevœge шмы
едет Lwngden; vestido de lar lidenhed; irrilere (i medieinsk
go: med lange, slœbende Klœder; Belydm'ngj; (fig.) fornœrme, saa
por largo: i del Неделе, зет ra ved sin Tale. \
Maximum; a la larga: i Lœng Lastimarse, v. r. have Medliden
den, med Tiden, langsoml,sugle had mcd En; beklage sig.
ligen; à la larga, ó a lo largo: Lastima-ro, ra, adj. klagende, som
rigeligen; a largo paso: med sto idelig klager, ynkelig, bedrevelig,
re Skridl; à largo tiempo: sjel vecmodig.
den, eflcr lang т: Forlab; à lo Lastimosamcntc, adv. beklageli
largo: langtfra; de largo á lar gen, paa en ynkelig, ynkvœrdig
go: fra den ene Ende lil den Maude.
anden; gastar largo: depensere Lastimoso, sa, adj. beklagelig.
Penge i rigeligl Maul; hacerseà beklugclsesvœrdig, ynkvœrdig.
largo: бете sig fra hinunden, Lasto, m. `Skadeserslalning (som
gaue langt fra hinunden; pasar kan [ordres af En, der har be
de largo: blive ved al guae, fall for en Anden.)
forlsœlte sin Gang uden al stund Laslrar, v. a. forsgne el Skibmed
зе, uden al lœgge Mœrke lil No Bullusl; (fig.) belœgge Nagel med
get; sacar largo: overdrive. en sau slor Tgngde, al del lig
Largo, adv. rigelìgen, over/lodigen. gel~ fast. [Bevœggrund
Largor, m. La'ngfle. ‚ Lastre, m. Ballast; (ng.) Grund,
Largueado, da, adjslribet (от Tai.) Latas, f. pI.ADœksbjœlker i et Skib;
Largueros, m. pl. Derkurin, Vin Tagspœrrer, Tagbjœlker.
dueskurm. Latamente, adv. viid, viid og bred,
Largueza, l'. Lwngde; влетаете. vidllefligen.
Largura, f. Lœngde. Lateral, adj. m. f. som herer lil
Larva, I’. Larve. Siden, Side . . . .; (fig.) harende lil
Lasamento, m. Trrelhed. Sidelinien, beslœglel pau Sidelini
Lasaña, f. Stags Pandekage` erne (i Arveanliggender.)
« Lascar, v. a. slippe, lese, kasle les Lalido, m. Hjerlebunkenä Slikken,
et Тону, ßrc lungsoml. Banken i el Saar, en Svul гнет
Lascivamente, adv. pua en` lel pau et andel Sled af Legemet;
fœrdig, utuglig Maude. Gjaen, Hundeglam.
Lascivia, f. Lelfœrdighed, Hang lil Latigazo, m. Svobeslug eller Smeld
Vellgsl; fhg.) slœrk Begjœrlighed med en Svabe; (fig.) тешим
спет Nagel. _ el en Anden uforudseel.
Lascivo, va, adl. [ее/штабу, vel Laligo, m. Saabe; Huttefjœr.
lyslig, ukgdsk. Latiguear, v. n. smelde med en
Lasitud, f. Trœlhed, Udlamrnetse Svebe. [bemager.
af Krœ/ïerne. ~ Laliguero, m. Svebehundler, Sva
Laso, sa, adj. стр, udmaltal, Latin, m. Latin, del latinske Sprog:
svag. saber muchg latin: (fig.) vœre
 LAV
lislig, slu.
‘Lalinamenle adv. paa Latin.
Lalinear, v. a. give en lalinsk Eri
dolse. [vemaarle
4Latinidad, l'. Latin, шипы: Skri
Latinismo, m. latinsk Talemaade.
Latinizar, v. a. lalinisere, give el
0rd lalirisk Endelse.
Latino, na, ladj. latins/c; vela la
tina, lalinsk Seil, (Slags Baad
sell.)
Latir, v. n. slaae, banke, pikke,
slikke (от Hjerlel,Aarerne eller
en aller anden sgg Deel af Le
gemel); bjœ/I'e, шее, give Hals
(от Ниша)
Latitud, f. Bredde; Sleirelse, Ud
slrœkníng, Umfang; Bredde;
(en Sljornas Afstand fra Sol
banen); Bredde (el Sleds Af
stand fra quvalor.
Latitudinal, adj. ш. f. митк—
kende sig i Bredden.
Lato, ta, adj. almindelig; ln'agl
i almindelig Betydm'ng (от от.)
Laton, m. Messing. _ den ene Haand vasker den ать-5
Latonero, ш. Arbeider i Messing.
Latrocinìo, m. Ravel-ie, Tyverie.
Laud, m. Luth; Slags Farlei.
Laudable, adj. ш. f. roesvœrdig.
Laudablemente, adv. roesvœrdigt.
Laudano, m. Opium-Extract.
Laudaloria, f. Roes, Lovtale.
Laudatorio, ria, adi. lovprísende,
som ljener т Loulale.
Laude, f. Grav, farsi/nel med
тащит; landes, pl. en Deel
af den offentlige Gudstjenesle.
Launa, l. lyml Metalplade, Kaar
deklinge; Slags Leer hvoraf for
fœrrliges Tagslene.
Laul'ear, v. a. bekrandse, krone
med Laurbœr'; meddele En en
alcademisk Vœrdighed; (fig.) be
leime, hœdre.
Laurel, ш. Laurbœrtrœ, Laurbœr;
(fig.) Priis , Krone , Krands,
.Era Triumph.
Lauréola, i. ’Laurbœrkrone; Hel
genskin, Slr'aalekrone,
Lauro, m. (fig.) Seier, Летите!
se; Priis, Triumph.
Lava, l'. Metalvaskning ved Bjerg
311 LAZ
уют/сете.
Lavacâras, n1. Smigrer.
Lavacias, f. pl. Skyllevaml, Va
skevand; так, hvori der er kom-k
met formegel Уши].
Lavadero, m. Vaskersled, Vasker
haus; Blegm'ng, Blegedam, Ble
geveld.
Lavado, ш. Vaskning, Vask.
Lavador, ra, s. Vasker, Vasker
kone, Vaskerpige; (levœrkradser.
Lavadura, f. Vask, Vaslming,Blog
ning. [leplads
Lavajo, ш. Vaskeplads, Skyl
Lavamános, m. Vaskebwkken, Vas`
kefad.
Lavanco, ш. Vildand.
Lavaudera, f. Vaskerkone, Vas
kemn'ge. ~
Lavandero, m. Vasker, Bleger. _
Lavar, v. a. vaske, afvaskc, op»
vaske, afskylle; (fig.) reirse for-ì
en Mislanke om en Forbrydelse,­
lavo mis manos: jeg luer mine
Hœnder; una nlanoìlafva la otra':
den. jKlysleerspraile.
Lavativa, l'. Lavemenl, Klysleer;
Lavatoria, f. Vaskning, (Мот/суд
ling.
Laxaciou, f. Loslallen; EflergivenA
Laxamiento, m. V. laxacion.
Laxanie, adj. ó: sV ш. lesnendeI
атлета; a/forende Middel. `
Laxar, v. a. givre slapt, lesne,
slippe les, lade les, lade fare,
give slip. y
Laxativo, va, adj. a/farende.
Laxilud, f. татами; Egenskab.
Laxo, xa, adj. slap, les; eftergi
ven, lidel streng.
Laya, f. Едет/сад, Beslca/Tenhed,
Ага, Slags, Natur, Stof; Slags
Hakke, Ryddehakke, (1r/ev.
Lazada, l'. Hendeknude, Rendesnare.
Lazareto, m. Sygehuas, Lazaret.
Lazarillo, m. Юге—ну, som leder
en Blind.
Lázaro, m. Ваш-г, fatligl pjaltel
Mermeske; bchœndigl, lisligl Men
neske.
L_azo, m. Snare, Rendesnare, Slgn-,
y ge; Slrikke til at hœnge med; (fig.)
l
 LEC
Snare; Baghold, гашиша;
Venskabsbaand; roer el lazo:
undgaae en Fare, trœkke sig ud
af en stem Sag; tener el lazo à
la garganta: have Strikkert om
Halsen, vœre í en overhœngende
Fare; lazos, pl. kunstige Sving
ninger i Dands, kunstig Skrift
med mange Slyngni'hger og Sving
ninger. Пату.
Lazrar, v.' n. vœre elendig, ulyk
Leal, adj. m. f. tro, œrlig, rede
lig, темна/Ген, lojal.
Lealmente, adv. lojal, redeliger».
Lealtad, f. Lojalitet, Troskab, Re
delighed, Retska/fenhed; (fig.) Нип—
des og andre Dyrs Troskab.
Lebrada, i'.l Hareragout.
Lebraston, ш. (fig.) tis-tig, sla
Person, gammel Raw.
Lebrato, m. umg Hare.
Inbrel, la, s. Mynde (Stags Hund.)
Lehrero, ra, adj. afrettet til Ha
rejagt. ‚ Pligters Opfyldelse.
Lebrillo, m. Terri» af Steentei.
Lebron, m. stor, пошел Hare;
(fig.) feig, feighjertet Person,
Сифон.
Leccion, f. Lœsm'ng, Lœsen; Lec
tie, Opgave; Underviisning, Fore
lœsm'ng, Lœretime, Time; Lœse
maade; (fig.) Lœre, Anviisníng,
Forskrift.
Lechada, f. Muurkalk; Meike i
Fisk; Deíg, Suppe af Kinde/til
Papirfabrikationen. [tig.
Lechal, adj. af Melk, Melk-melkag
Leche, m. Melk.
Lechera, f. Melkekone, Melkesœl
gerske. . [sœlger
Lechero, m. Melkehandter, Melke
Leehero` ra, adj. melkagtig.
Lecheron, m. Utdsveb, Uldskjœrf.
Lechigada, f. Lœg, Кит Unger af
en Hund, Kat, Grits Qro. (fig.)
Bande Skjœlmer og Spitsbuber.
Lechino, m. (титле (for Saar.)
Lecho, m. Seng; Grund, Basis;
Flodseng; Hvileseng, (Stags So
рт); ту.) Egteskab; lechos, pl.
Leie, Lag, Gang, Aare (Bjerg
vœrksudtijyk.)
Lechon, m.. Sm'in; (fig.) smudsigt,
312 LEG
m'ee/ntigt Merneske.
Lechona, f. So (Hundsviin.)
Lechoso, sa, adj. melkagtig, ,
Lechuga, f. Salat, alm. Havesalat.
Lechuza, f. Natugte.
Lechuzo, m. левша, Retstjener,
Bytjener; Skattekrœver, (i spot.
Betydm'ng).
Lector, m. Lector, адепту Lœrer;
Lœser, Forelœser.
Lectoria, f. Lectorembede.
Leer, v. a. lœse; lœre offentligen;
forktare, furtollce en Text.
Lega, f. Lœgsesler.
Legacia, f. Gesandtskab.
Legacion, f. V. legaoia.
Legado, m. Gesandt, Ambassadeur;
решена Statholder eller Gesandt,
Legat,­ Gave ved Testament, Le
gat.
Legajo, m. Раиса Skrifter, Acter.
Legal, adj. m. f. lovlig, lovmœs
sig, legal; tro, neiagtig i sine
Legalidad, f. Troskab, Punktlighed
isine Pligters Орд/1016136; Lov
mœssighed, Loulighedl
Legalizacion, f. lovlig, retslig Be
krœftelse. ‘
Legalizar, v. a. erklœre authen
tisk, retslig stadfœste.
Legalmente, adv. lovligen, tov
mœssigen. [skaber.
Legamente, adv. ulœrd, uden Kund
Légamo, m. Dynd,Mudder,Skam;
tyk, slimet 5иЬз1ап1зНотеп;/‘азг
Grand, paa hvillcen man bygger.
Legamoso,sa,adj.dyndet, muddret.
Legar, v. a. sende, afsende; testa
mentere; sende som Gesandt.
Legatario, m. En, som Noget te
stamenteres. [ning
Legia, Lejia, f. Lud,Udludning, Beg
Legible, adj. m. f.~lœselig. [de­
Legion, m. Legio-n; (fig.) stor Мщ—
Legisllcion, f. Lovgivning.
Legislador, m. Lovgiver.
Legislar, v. a. give Love;(fig.) dadle
(en Amiens Handlinger.)
Legislativo, va, adj. lougivende.
Legislatura, f. lovgivende Forsam
ling, lovgivemle Маш. [dig
Legisperito, m. Retslœrd, доступ
 [LEM 813
Legista, ma Retslœrd, Lovkyn'dig.
Legitima, i'. en ved Leven tilsikkrel
Arvedeel.
Legitimacion, i. Fremlœggelse og
Anerkjendelse af Fuldmagl, Gyl
dighedserktœring, Beviis for en
Tings Gyldighed.
Legitimamente, adv. relmœssigen.
Legitimar, v. n. godtgiere sin Ad
komsl, Ret (lil Noget); forska/fe el
Barn Besiddelsen af sine lovlige
Rettigheder, legitimere.
Legitimidad, f. Relmœssighed, Le
gilimitel; Fedsels /Egthed
Legitimo, ma, adj. retmœssig; ret,
billig; sand, sikker, lilforladelig.
Leg0,m. Lœgmand; Uvidende, en,
som er uden Kundskaber.
Legracion, f. Trepanalion (chir.
ища/е).
Legrar, v. a. lrepanere, bore Hjer
neskallen; udvirke Hoven paa en
Hest. '
Legl'on, m. Virkejern (forSmede).
Legna, f. мы.
Legumbre, f. Great, Grensager.
Leible, adj. m. f. lœselig.
Leido, da, adj. belœst, dannel.
Lejano, na, adj. fjern, bortfjernet.
Lejedumbre,m. Ureentighed, Smuds.
Léjns, adv. langt, fjernt; muy léjos
de: ymeget langl fra; á lo lejos:
i del Fjerne, langt borle. ` `
Lejos, m. det Пете, Frastaml;
buen lejos: siges om en Gjenstand,
som lage-r sig bedre ud et Stykke
fra end i Nœrheden.
Lejos, jas, adj. V. lejano.
Lelo, la. adj. enfoldig, dum.
Len, adj. slet lvundet (om Garn,
Traad. [Lœrredshandlerke.
Lencero, ra, s. Lœrredshandter,
Lenceria, f. Lœrredshandet, Lœr
redsbulik. . bugger.
Lendrera, f. Fiinkam.
Lengua, i. Tunge; Sprog; Tolk;
Klokkeknevel; Tungen i en Vœgt;
lengua materna: Modersmaal;
mala lengua: ond Tunge, hagla
lersk; lengua de tierra: Land
tunge; media lengua: stammen
de; poner la lengua en alguno:
щади En; tener algo en el pi
LEN
со де |а1епвиа:›1шее Nogelpaa
Tungen, (vivre paa Vei lil at er
indre, til at komme efler Noget,
som man vil sige;) vaciarse por
la lengua: рад en ubetœnksom
Maade udtale All hvad man tœn~
ker; teuer lengua gorda: vœre
berusel.
Lenguage, m. Sprog, Twngemaal;
Tale, Talemaade.
Lenguaraz, adj. m. Мот erhjem
me i frentmede Sprog, som taler
disse godi; som gjerne later ilde
om Nogent, bagtalersk.
Lenguaz, adj. m. t'. sladderagligt
Lengiìela, i'. Dreblen iHalsen; Spid
sen paa en Piil; Tangeien Vœgl;
Beskjœrerkniv for Bogbindere;
Klappen paa et Blœseinstrument.;
Stopper рад et Spil (Pal).
Lenidad, i. Blidhed, Mitdhed.
Leniente, adj. dz s. m. lindrenda,
formildende; lindrende Middel.
Lenifìcar, v. a. lindre.
Leniiicativo, va , adj. 'f lindrende,
smerlestillende.
Lenitivo, m. lindrende Middel;
Lindring; (fig.) Middel, som an
vendes for at formilde, beie, rare.
Lenitivo, va, adj. lindrende, smer
testillende.
Lenizar, v. a. lindre, foi-milde.
Lentamente, adv. la-ngsomt.
Lente, f. Lindse, Lindseglas.
Lenteja, f. Lindse (Bœlgfrugl, Stags
Ert). ’
Luntic-ular, adj. m. f; lindseformig.
Lentitud, 1'. Langsornhed. jrig.
Lento. ta, adj. langsam, seen; klœb
Lento, adv. tangsomt (largoiMu
siken). ` .~ -
Leña, f. Bi'œndeveed, Veed.
Leñador, m. Brœndahugger,t Voed
Leñar, v. a. fœlde Trœer (tit Veed.)
Leñera, f.Brœndeskuur, Veedskjul.
Leñero, m. Brœndehandler.
Leño, f. en {шиш og afgrenel Trœ
stamme; Stags Fartei; el enkelt
Stykke Veed, Veedtrœ; (fig.) Klo
drian, Klods, dumt Menneske.
Leñoso, sa, adj. trœet, trœagtig.
Leon, m. Leve; Leven (et Stjer
/
 LET
nebíllede); por` la` uña se saca
el leon: paa Kloon kjender man
Leven4
Leona, I'. Levinde.
Leonado, da, adj. bruunguul.
Leonera, l'. Lovehuus, Levebuur,
(lig.) Spillehuus.
Leonel'o, m. En; som passer Le
ver; Spillehuusva'rl. ­ med en m'glig Mine, dum Slreg.
Leopardo, m. Leopard (ниш Dyr.)
Lepada, f. el vist Forbud for en
slœrk Storm, (bekjemll тати Sa
folk.)
Lepra, f. Spedalskhed.
Lepreria, l". Sygehuus for Spedalske.
Leproào, sa, adj. spedalsk.
Lerdamente, adv. pau en plump,
dum Maude.
Lerdo, da, adj. plump, lung, do
ven (isœr от Вутеле); (fig.) dum,
стаду, klodsel.
Lesion, f. Saar, Brud; Urel, Kram
kelse; (fig.) Skade, Foruretlelse.
Lesivo, va, adj. skadelíg.
Lesna, f. Syl, Skomagersyl.
Lesnordeste, m. О. N. 0.—Удлд
(Ost-Nord-Ost.)
Leso, sa, adj. маты, beskadigel;
forvírret (от Hovedel, Fm'slamllen);> Levantado, da, adj. орлят; op
(fig.) forurellcl, fornœrmel.
Leste, m. ‚Озгеледлд.
Lesueste, m. O. S. 0.-Vind (Ust
Syd-0st.)
Letal, adj. m. f. dadelíg.
мата, f. Lílanie.
Letárgico, ca, adj. sovesyg. _ fordring.
Letargo, m. Sovesygo; ту.) ига:
so'mhed, Dorskhed, Trœghed.
Letífero, ra, adj. dedbringende.
Letra, f. Bogslav; Skrifl, Tryk,
Теул; Haandskrífl, Наалд; Mol
to; Тет Ill ел Melodie, ел Ми—
sik; Veœel; Тем, bogslavelig Be
tyndm'ng; á la letra: bogslavelig,
punkllig, neiaglig; letras, pl. Ví
denskaber, Lœrdom; де skien
ne Vídenskaber; letras huma
nas: Skolevidenslcaber, Literatur,
skjanne Videnskaber; letras divi
nas ó sagradas: den hellígc Skrifl,
Studium af denne, Theologie;
hombre de letras: шт, viden
sknhelig dannet Mami4
314 LEV
Letraderia, f. ел med ел viglíg
Mine наши Dumhod.
Letrado, nl. en Lœrd; [дети-а;
Nar, opblœsl Виттдап, дег taler
med om All; En, `vom ikke for
slaaer тете end at skrlve sil
Nava.
Lelraduria, f. Dumhed, идти
Lelrinn f. Privet, Locum.
Leudnr, v. a. gaac op, gaae (om
belg); gjœre. [gjm-et.
Leudo, da, adj. [менее (от Веду);
Leva, f. Afreise, Afsos'ling (om en
Панда, ед Skill); Udmenslring af
Safolk, Presníng af Matroser;
Hverm'ng, Soldaters Udskrc'vning;
Anfald, нагим д Fœglm'ng; pieza
de leva: Afskedssalut fra el Skib,
som afxeilcr; levas, pl. List, Kunst
greb, Knob. [Fœglning
Levada, f. Anfald, Udfald (д ел
Levadizo, za, adj. hvad der kan
ha:ch og igjen дшдшдвз; puele
levadiza: Vímlebroe.
Levadnra, f. Suurdeig.
Levantadamente, adv. med 0p
haielse, med Орт/дел.
reisl, oprelslaacnde.
Levantador, s. nl. отелей/”сет;
ел, som приедет, ортедзет, lafler
д Уедтег.
Levantamiento, m. Forheíolse, 0p
laflelse; Oprar; Opheielsc, Be
_
Levantar (à, de, en) v. a. пат,
oplefle, [инее i Heiden; apr-aise,
органе; Ьуууе, opbyggc; couper-e
д Котгерд; sœllo Mod д; ортге,
_qiero oprmsk; llllœgge, tilskrive
тед Ural; beskylle, forsuare;
lefle op Ел, som ет falden; op
деде, befordre; opleflc, rose, pri
se; opvœkke, opmunlre, иешдуе—
holde;levantar à uno tan alto o
hacia arriba: drive En ш det
Ydersle; levantar de cascos:
givre мол, forfœngols'g; levantar
de punto: rose overdreven; le
vantar el espiritu: opreíse, styr
ke Model; levantar el precio:
[отлове Prisen;­ levantar fuego:
 LEY
antœnde lid; (fig.) vœkke Strid;
levantar la casa: [lg/lle, forandre
Вороги levantar la mano: голе
Hau-nden, true; (fig.) opgive el
Forehavende; levantar velas:
ваше Seil lil, reise; levantar ban
dera: (fig.) звене sig iSpidsen for
el Parli; levantar la сет/52: laf
te Nakken; (fig.) blive stall; le
vantar la mano de algun nego
cio: (fig) ufstaae fra Noget, re
помосте; no levantar la cabeza:
were megel beskjœftigel; no le
vantar los ojos: ikke Iofle Hi
пепе, vœre ydmyg, beskeden.
Levantar. v. n. vowe, blive slar
те, tillage; levantar el tiempo:
blive там, stille, уши Voir.
Levantarse, v. r. slaae op, reise
sig af Sengen; дате sig, opslaae,
bryde les (от Storm 0g Uveir);
slaae op (от Salen); (fig.) staae
op, [сопим op igjen едет Syg
dom, komme sig {фен efter el
Tab; levantarse à mayores:rei­
se sig mod sine Overmœnd, 15555
desceth den Agtelse, den Lgdig
hed man skylder dem; levantarse
con estrellas: slaae tidligt op;
levantarse los cabellos.' reise sig
(nm Haarene paa Hovedel.)
Levante, m.0pgang (Solens), Изгои;
Levante», 95terlandene; Hsien
vind; estar de levante: vœre fœr
dig, were betœnkt paa Afreisen.
»Levantisco, ca, adj. fra Levanten;
oprarsk.
Levarse, v. r. gaae under Seil.
Leve, adj. m. f. let; (fig.) let,ube­
tydelig. [намедни
Levedad, t'. (fig.) тупим-а, Ube
Levemente, adv. let; деканата.
Léxico, m. Ordbog.
Lexicógrafo, m. Forfatter af en
Ordbog.
Ley, f. Luv, Lovbud, Bud; Tro
skab, кивнули; Overeensslem­
meLse med Комитете (от Fa
ать og andre Varer); Gulds
og Selvs Gehalt ; Kampregel,
Spilleregel: à toda Icy: влет alle
Love; 059.) 5 ethoertTilfœlda, un
der alle Omstœndigheilerl.
315 LIB
Leyenda, f. Lœsen, Lœsning; det
Lœsle, Lecture. f [Siu
Lia, f. lyndt Топу af Sit', Line af
Liar, v. a. bimlc, befœsle, binde
fast, binde lil; liarlas: liste sig
hemmelig bort.
Liarse, v. r. slulte Forbwul, ind
gaac Forbindelse,
Liharion, f. ото/тег (hos de gam
le Потею) [Asien.)
Libano, m. Libanon (el Bjerg i
Libar, v. a. suge, indsugc; offre;
bringe et тую/Тет; smage paa
et Шиши)".
YLibelar, v. a. opsœlle et Klage
skrifl; opsœlle en Forlœlling, en
Bereining skriftligen,
Libclo, m. Amegm'ng, Henskrift;
Skamskrift, Pasqvil.
Liberal, adj. m. f. gavmild, œdel
mollig; ‚талии, fordringsfri;
taalsom, overbœrende; rask, cœ
pedit.' artes liberales: de fric
Kunsler.
Liberalidad, f. Gavmildhell; fri,
œdel Tœnke- og Handlemaade,
Frísindelhed.
Liberalmente, adv. утесами; pall
en hastig, empedil Maude.
Libertad, f. тема; Uafhœngighed;
Umlla-gelse, Fritagelse, Privilegi
um, Befrielse for; шиш, Ulvun
genhed (i Ушел); Frihed, Tilla
delse: Drislighed; libertad de
conciencia: Samviltigheds Fri
hed и: Tilladelse til al kunne be­
kjende den Religion man vil; for
dœrvede Задает, Tnileslesked; li
bertad de estado: fri Stand (om
Ugifle og Saadanìie, der inlet
'klosierlígt Lefle have afilagt.)
Libertadamente, adv. fril.
Libertado, dn, adj. uforskammel,
frœk.
Libertador. га, s. Befrier.
Libertar (de) v. a. befñe, sœltei
тиса, udfrie; befrie for Gjeld;
bevare mod, redde for.
Libertinage, m. Udsvœvelse, Li
derlighed, Ryggeslashed; Fritœn
kerie.
Lìbertino, f. Sen af en Frigiven,
Libertine, na, adj. d: s. usœdelig,
 LIG 31'6 _LIG
tiderlig, ryggesles. Licenciarse, v. r. blive нахватал
Liberto, ш. En Frigiven (en Slave de, liderlig; blive altfor fri, frœk.
som har faaet Friheden) Licenciosamente, adv. attfor fri;
Libidinosamente, adv. paa e" udsuœvende.
vellystig, ulcgdsk Маши. Licencioso, sa, adj. uordentlig,
Libidinoso, sa. adj. utugtig, щади. udsvzevende, liderlig; alt/or fri,
Libra, f. Рит. frœk.
Libracion, f. et Legemes sew Lichera, f. Sengeteppe.
vende Beuœgelse indtil det kom Licitacion, f. Fastsœttelse af' Priis
mer i Ligevœgt, Dingle-n, Svaien. ved o/fentligt Bud eller Anbud.
Librador, m. Befrier. Licitamente, adv. lovligt, tittadt.
Libranza, I. Befrielse; skrifligt Do Lioitar, v. a. sœtte i Priis, fast
cument, Anoiisning, til at дате sœtte Priis ved offentligt Bud el
Penge рад. ler Anbud (for en Leuerance е11.
Librar (de) v. a. befrie, redde, trœk for’ Udferetscn af Noget).
ke ud af Fare; udfœrdige en Ап— Lioito, ta, adj. lovlìg, .tilladt
viisning; give en Befating; over Licor, ni. eg. ethvert Stags Flui
drage, anbetroe; bestemme, fastb (Шт; Drik, stœrk Drik., fìint 117911
sœtte, afgjere; librar bien, ó mal: ret Brœncleviin. ' Y
trœkke sig godt eller slet ud af Licoroso, sa, adj. sed, sedagtig,
en Sag; à buen, ó à bien Ii stœrk (от Viin).
brar: 51111 90111 del kan lade sig Lieuable, adj. som kan smeltes,
gime, paa bedst mutige Maade. gieres flydende.
Librarse, v. r. undgaae, redde sig Licuacion, f. Smeltm'ng.
fra. Licuar, v. a. smette, gjere ftydende.
Libre, adj. ш. f. fri, uafhœngig; Licuor, m. Drik, Fluidum, Liqueur.
befriet, fri for; uskyldig, fri for Lid, f. Kamp, Fœgtning; (fig.) lœrd
Brede; utvungen, aaben ; ubunden, St-rid. ‘
иуд/2; frtmoaig; 'fi-œk; гтзшавпае Lidiador, m. Kjœ'mper, залатала.
(от en Hyg-ning); aI que no tie Lidiar, v. n. kjœmpe, ffegte; (fig.)
ne el rey lehace libre: der stride, disputare; have Noget at
lwor [тег er har Капут tabt bestille med En, hvis Charakteer
sin Ret. . er vanskelig og saaledes bestan
Librea, f. Livrée, Liberi (Dragt dig ligge i Strid med denne.
for Tjenere.) Lìdiar, v. a..bekjœmpe 'uilde Dyr.
Librear, v. a. afoeie after Pand, Liebre, f. Hare; (fig.) feigt Men
sœlge pundeuiis. neske.
Libremente, adv. frit. Liento, ta, adj. fugtig, ktam, oaad.
Libreria, f. Boglade, Boghandel; Lienzo, m. Lœrred, Liinlœrred;
Bibliothek. Lommeterklœde; Lœrred, paa
Librero, m. Boghandler. hvilket mem maler og ¿Materiel
Libro, m. Bog; libro de asiento: selv; Façaden af en Bygning;
Dagbog; libro de mano: Manu Vœg i et Vœrelse; Mellemvold,
script. Courtine (i en Fœstm'ng).
Licencia, f. Tilladetse; for mogen Liga, f. Strampebaand; Fugleliim;
- Frihed; Licentiatgradea; Afskeed; Катит, Ligue ; Metallernes Sam
licencia poètica:­ штамм Fri menblanding ved Smeltning. „I
hed, Digterfrihed. Ligacion, f. Forbindelse, Forening.
Licenciado, m. поедим. › Ligadura, f. Bind, Bandage,- Skibs
lieenciamiento, m. Licentiatgrad. Femmine: (fig-J Forms/ng, Enig
Licenciar, v. a. aftakke Soldater, hed, god Forstaaetse.
zfskediget meddele Licentiatgm цветёт, f. Slags Gummi eller
0'.- ' . д . Harpia: ;` Нотйпуащ;`
 LIM 317
Ligamento, m. Виана, Bind; Baand Limitadamente, adv. paa en ind
som [оттает Legemels Dele, Sane.
Ligamiento, m. Binden, гаммам;
(fig.) паштет, Venslcab.
Ligar (con) v. a. binde, forbinde,
[от-вис, sammenblande .llelaller,
legere, (fig.) besvœrge.
Ligarse, v. r. -forbinde, [отеле sigl
(fig.) forbinde, forpllgte sig til. "
Ligazon, m. Forbindclse, Forming,
Sammensvœrgelse , Forstaaelse ;
Samling og Foren-ing af alle de
lil el Skib напишете Dele.
Ligeramente. adv. hui-ligt, mcd
Hurlighcd; let, тик“; letsindigt,
uoverlagt.
. Ligereza, f. Lelherl, этажами; Hur
lighed, Raskhed, ветлами; (fig.)
Lclsindighed, Ustadighed, Flyglig
hed, Ufovrsiglighed.
Ligero, ra, (de) adj. let; let, hun
“у, fœrdig; lelsindig, ustadìg, /lyg
tig; let at udfere; de ligero: lel
-sindig, nbclœnksom, uoverlagl.
Ligero, adv. V. ligeramente.
Ligula, f. Dreblen i Halsen.
Lija, f. Slags Haífîsk (Han) og dens
Skind.
Lijar, v. a. polare med Skindet af
lìja, mcd Haaskind.
Lilailaç f. en Slags let ищет Tai;
Вадим, Lappen'e. [Inria
Lilao, m. forfœngeligl, lomt Pra
Lima, f. Fill; Limon, Slags sad
Citron, Limontrœ; (ng.) sidstc Аг—
beide paa et Уют; Tidan og All
del, som langsomt, man sladlgl
fortœrer og edclœgger.
Limadura, f. Fiílspaan.
Limar, v. a. file; (ng.) fortœrc, bra
ge на: efler пси; lœggc Fill paa
et Vœrk, rette адепт! Omhygge
щит, bringe del lil den starsl
mulíge штаммами.
Limazo, m. Snegl uden Haus.
Limbo, m. Randen paa Sol~ og
Maaneskiven.
Limera, f. На! til Roerpinden.
Limero, m. Limonhandler; Limon
trœ.
Limeta, f. liden отлит.
Limitacion, Г. Indskrœnkning, Be
grœndsgníng.
LIM
skrœnlcet, begrœndset Maude. `
Limitado, da, adj. indskrœnkel, хот
har liden Forsland; begi'œndset.
Limitáneo, nea, adj. tilgrœmisende.
Limitar, v. а. begrœndse, indslcrœn
ke; give med Karrighed. ­‘
Limite, m. Спиши (i egentl. og
fig. Forsland.)
Limitrofe, adj. m. l'. tilgrœndsen
de, nœ'rliggemle.
Limo, m. Dynd, Skarn.
Limon, m. Citron; (Затопит; Li-I
mones, pl. Vpgnstang, выгон
Drag lil en Vogn.
Limonada, i. Limonade.
Limonera, f. Drag lil en Eenspam-~
dervogn. [питием
Limonero, m. Отошла; (Штоп
Limosidad, f. Egenskab ved del,
som er dyndel eller mudflrel.
Limosna, f. Almisse.
Limosnero, m. Almissesa'mler.
Limosnero, ra, adj. velgjaw'ndc mod
.de Fattige. ` i
Limoso, sa, adj думы, muddretî
Limpia, f. Визиту, Reengjarelse.
Limpiadera, f. Ваше.
Limpiadiéntes, m. ’Fa-ndslikker.v ‹
Limpiador, ra, s. En, som ren-sar,
som gjar тет.
Limpiadura, i'. Smuds, Ilmcnlig-`
had (som borllages af del, som
gjercs rennt). l
Limpianienlc, adv. шепнул, nent,
­(fig.) frimodigen, aabenhjarligenf,
пае/“тет. '­ - ' ‘
Limpiamiento, m. V. limpiaduru.
Limpiar, v. a. reuse, фате reenti,
pndse; borllage Plelter; (fig.) ren
sc, lnlre; befrie el Land for Rar“
ocre, Tense Havel for Seravere;
limpiar las chimeneas: [еде Skor
slcnen; limpiar la conciencia:
skrifte for'Prœsten. ‘
Limpiarse, v. r. lrense sig, vbefrie sig
for cn Anklage. Wand.
Limpido, da, adj. reent, там (от
Lxmpiedad, f. V. limpieza.
Limpieza, f. двинули, Nelhedf
(fig.) Reenhed iSœder, кушали;
Redelighed,
pieza Uegennyltighed;
de bolsa: lim
Mangel pan Pen-y
`
 LlN
ge (tom Pung).
Limpio, pia, adj. reen, net; (fig.)
reen med Hensyn til Klœdedragl,
net antrukken, ordentlig klœdt;
гей/‚1, uplettet; limpio de manos:
ту.) sont har rene Htender, rel
skafïen, шпилю/щ ; jugar limpio :
spille aabenl Spil (uden al be
drage); poner en limpio: bylle
reent Toipaa el Barn; ту.) brin
ge en Sag pava del Rene; tierra
limpia: el jevnt, Даш Land.
Limpion, m. Rensning, Reengiarel
se; en, som feier (Jaden, Kirkon;
Afstevning, .»tfpudsning; dar un Linterna, l. Lanterne, Lygle.
Iimpion a los zapatos: дотла Linternero, m. Lygtemager.
Ska.
Linage, m. Sllegl, Stamme,Fami
lie; ту.) Sort, Stags; linage hu
mano: Menncskeslœglen.
Linajudo, m. En, som roser sig
af sine Forfœdres Adel; en, som
befaller sig med at штат Slœgt
registre.
Linar, m. Liinager.
Шпага, I'. Län/‘ra
Lince, m. Los; (fly.) Menues/fe som
har el meget skarpl Syn.
Lindamente, adv. smukt, artigt,
gmligt, nel, nydeligl.
Lindar, v. a. afsliklfe, beslemme
Grœndsen for en Mark. .
Líndar, v. n. grœndse til.
Linde, m. f. Grœndso, Skil/euri
mellem lo Eiendomme.
Lindero, ra, adj. tilgrœndsende.
Lindero, m. Grœndse, V. linde;
linderos, pl. Mœrker, Tegn.
Lindes, ln. pl. gdersle erndser
af en Mark. jgance.
Lindeza, l'. Skjonhed, Упав, Ele
Lindo, da, adj. skjan,nydelig,net,
упаду, beh-agelig [or НМ; (fig.)
god, fuldkommen, udsagl.
Lindo, m. qvindagtig Mandsperson,
Straajunker, Spradebasse.
Linea, f. Linie, Streg;Rœl.'ke; Rad;
Grcendse,v Ende; (fig.) Classe, Slmgl;
Slags.
Lineal, adj. m. f linieformig, linie
rel; som gaaer [тет i lige Linie
(om Arvefolge).
Lineamiento, m. Ansiglslrœk.
318 LlS
Linear, v. a. пупе, aflegne, стаи
med Linier.
Linfa, l'. deske, Blodvaml.
Linfùtico, ca, adj. lymphatisk,som
har Ilensyn lil Vœdske ellei` Biod
vaml i del memeskelige Legeme,
(medioinsk шиты [Птуеоь
Lingual, adj. m. f. som herer til
Lìnguete, ш. Stopper iet Spil, Pal;
(Зашла/16.) [slag.
Linimcnto, m. lirtdrendeSalveom­
Linimiento, m. V. linimento.
Lino, m. Liin, Her; Tai af Liin.
Linou, m. Linon, (Stags ‚им Тай)
Lio, m. Pakke, Balle, Вити.
Lipotimia, f. Besvimelse, Afmagt.
Liquefaccion, f. Smeltm'ng.
Liquelactible, adj. m. l'. som kan
smeltes. [factible
Liquidabfc, adj. ш. i'. V. lique
Liquidacion, f. Iiegnings Slulning,
Afregning, Afgjorelse.
Liquidamente, adv. “уделив, paa
en flydende Maude.
Liquidar, v. а. givre {lj/dende,
smells; (fig.) givre Riglighed, li
qvidere, quitte.
Liquidez, Г. /lydcndc TiLstand.
Liquido, da, adj. flydende; ту.)
rígtig, klar, reen, els (om Gjelds
fordring.) [ńngsmidlen
Líquidos, m. pl. /lydende Na»
Lira, f. Lyre (mus. Instr.)
Lirico, ca, adj. lyrisk (Poesi, Sang
diglm'ng.)
Lirio, m. Lilie.
Liron, ш. Murmeldyr, (Stags Rolle.)
Lirondo, da, adj. reen, ublandel;
mondo y lirondo, adv. „матем
Lisamente, adv. simpel, [буе ш,
uden Omslœndigheder, uden 0m
svob. I [for:
Lisiado, da, adj. lemlœstet, van»
Lisiar, v. a. lemlœsle, gjare lil
Krabling. n `
Liso, sa, adj. jeun, lige;(ftg)sim­
pel, Lydelig, uden Vanskelighed,
[буе/тет; hombre liso: aabeu`
frimmlig, [буе/“тет Мала; liso у
llano: uden Vanskelighed, [буе til.
Lisonja, f. Smigre-ri, Hoes; Rude
 LIT 319 LLA­
skjœo Fiirkant (i Vaaben.) Litografia, f. Beskrivelse ovm'I Steen
Lisonjear, v. a. smigre, rose. artene; Steenlryk, Lilhogra/ìe.
Lisonjerameute, adv. med Smigei'. Litógralo, m. Sleentrykker.
Lisonjero, ra, adj. smigrende, ind Litotomia, l. Sleensm'l.
smigrende, behagelig. Liturgia, f. Ritual, Kirkeanordning.
Lisonjero, ra, s. Smigrer. Livianamente, adv. uanslœndigen,
Lista, f. smal Strimmel af Tai, af ulugligen, vellysligen, ukgdsk.
Papir; Slribe i.Tei,iPapir,~ For Liviandad, f. Lelhed; (fig.) шт.
tegnelse, Catalog, Liste. dighed, Flggtiglted; L'tugl, ngdsk
Listado, m. змию, del Slribede. hed (isn-r naar Talen erom Fru
Listado, da, adj. slnbet. entimmer.)
Listeado, da, adj. V. listado. Liviano, na, adj. let (om Vœgl,om
Listel, m. List, Kant, liorlle lil en Byrde); usladig, letsindig, /lyg
Prydelse. . tig; ringe, ubelydelig, uaigtig;
Listelo, m. V. lislei. ukydsk, uanslœndig; mager, ter
Listo, ta, adj. ski/:kel lil, vant, be (ont Jorden.)
hœndig, virksom, hartig; listo! Livido, da, adj. (от lluden)
hurlig, gesvindt! braun og blaa, gran og guul,
Liston.'m. bred зиме; Slags Sil gu'ulbleg.
ketei; Trœ lil 'induesrammei'; Lixiviacion, I'. Udludning.
Garn, Nel; liston de madera: Lixivial, adj. m. l. ludel, udladet.
.Vuurarbeideres Vaterpas. Liza, l'. Ridebane, Hendebane, Kamp
Listonero, m. Baandfabrikanl. plads, Tourneerplads.
Lisuru, f. Битва; (/tg.) Opriglig Lizo, m. Rending i en Van), Ilen
hed, Ligefremhed, Aabenhjertig dingsgarn.
hed. Llaga, f. Saar; Fuge i en Muur;
Litacion, f. dat for Guddommen (fig.) Sorg, Bedravelse.
velbehagelige Offer. Llagar, _v_ a. saare.
Litar, v. а. bringe Gaddornmeu- et Llama, f._ Flamme; Lidenskabs
velbehageligl Offer. Heftighed, ltd; Kjœrlighedsflamme;
Lite, m. Proces. salir de llamas y caer en las
Litera, f. Bœrestol. . brasas: komme al’ Regnen ind i
Literal. adj. m. i. bagsltwelig. Tagdr'yppet.
Literalmente, adv. bogslaveligen. Llama, t'. Lama, Slags Faar.
Literario, ria, adj. literair, lœrd. Llamada, i. Kalden, Raaben; Til
Literato, ta, adj. lœrd, sluderet. bagevisning, Henvisning i en Bog;
Literato, m. Literatas, шт. Sammenkaldelseslegn ved Trom
Literatura, f. Literatur, Цитат, me снег Trompet (Appel); for
Videnskab. j slilt singlet), Diversion.
Literero, m. Tiener, som ladsager Llamador, in. Kramboddreng, som
en Bœrestol. raabei~ ind de Forbigaaende for
Litigador, m. En, sont gjerne fe al faae dem lil al handle; Der
rer Proses. hammer; En, som maber.
Litigar, v. a. [are I'ioces. Llamamiento, m. Sammenkalden;
Litigio, m. Strid for Retten, Proces. тащите tit Medal-ving (am en
Litigioso, sa, adj. stridig, lrœlle Person, som after Testament var
kjœr, begiœrlig спет al fare Proces. мышам fra Ат); (fig.) мазку
Litisexpensas, f. pl. Sagsamlfost delse, indre Каш. Inspiration.
ninger. Llamar, v. a. kalde; sammenkalde,
Litispendencia, f. den Tid en Pra índslœvne; nœvne, belegne; [отит—
ces, vedvarer; en Sags Anhœngig sage Tvisl; kalde, lade En hente,
hed for Rellen. lade En komme,- lokke (am Dy
Litócola, l. Sleenkil. rene); indsœlte En som Medal“,
 LLE 320
ving, der efter Lav спет Тема-3
ment cui' ubereltigel: lrœkke lil
sig; anruube, puakalde. [syn lil.
Llamar, v. n. saure til, have Hen
i.iamarada, t'. en slur, hartig op
blussende men ligesuasnarl adde
ende Flamme; (fig.) heftig Веше
gelse, Opbrusen, Hidsighed.
Liamativo, va, adj. pirrende, pi
kant (om Spise og Drikke.)
Liamazar, m. moradsig, sumpig
Jard, Jordbund.
Liana, f. Maurskee; Side, Paginai
en Bog. ' gar a oir, a entender: beggnde
Llanada, f. Sleite.
Llanamente, adv. aabenhjerligt,
frimodigt, uden Omsveb; simpell,
uden Affectation.
Llaneza, f. Uhaflighed, .Mangel pau
Opmœrksomhed, pau Aglelse; Sim
pelhed, Ligefrernhed.
‘ Llano, m. Stelle.
Llano, na, adj. лее, jevn; blid,
venlig; uhe/lig, grav; simpel, li
gefrem; simpel (от en Klœdning);­
klar, tydelig; af Almuen, bor
gerlig; tel, fig/dende; a la llana:
uden Omslœndigheder, .lige lil,
simpel, naturlig.
Llanta, f. Stags Kaul; iianlas, p1.
Jernskinner от el Hjul.
Llanto, m. Graad, Veekluge, Tua
rer, Sukken.
Llanura, f. Stelle; Egenskab ved
en' fiad, jevn Gjenstand.
Liares, m. pL Kjedelkrog, Gry/de
‚ст-ау.
Llave, ждете; Skruenagle; Bier
hane; Gevaerlaas; Stemmeham- ’ . llenar la luna: vœre [ша Maane;
meri Aflrykkeren pau en Fillsbue;
Uhrnegle: Slutsleen i en Heel
ving: (fig.) Nagle lil en Hemme
lighed, til en Viu'enskubiv llave
maestra: Hovednogle; llave falsa:
lfalsk Nagle, Diriki tras llave:
under Laus og Lukke, dag bru
ges тете аитпе'енш: debajo de
llave.`
Llavero, ra, s. Den, som er anbe
lroel Naglerne; Naglering, Neg
lehunk, Nagle/frog.` I skubsriig Mund.
Песо, ca, adj. nyl,abrngl, uplolel
(от el Agerland, son: aldrig har
LLE
еще: oplaget eller beurbeidet,
от Nyland.)
Llegada, f. Ankomst.
Llegado, da, adj. bien llegado:
velkommen.
Llegar, v. n. ankomme, komme
lil el Sled; тете, vedvure i en
besteml Tidä тьме, nœrme sig et
Maul; felge pau hinunden, kom
'me efler sin Tour; hœve sig lil,
komme til, opnuae sin Ilenrigt,
slrœkke lil, were lilstrœkkelig;
gaae, rœkke lil, stige op lil; lie
al here rel, ul forslaue; si al
canza no llega: dersom ikke delle
slrœkker til, sua manglar der
kun Lidel; llegar a las aceitu
nas: komme :il Deserlen; llegar
à las manos: komme i Haund
gemœng, slanesi llegar la hora,
su hora а alguno: dee.
Llegar, v. a. bringe Nagel nœrmere
заттеп.
Llegarse, v. l'. gaue lil el nœrlig
gende Sled, nrt-rma sig, komme
nœrmere sammen, [отеле sig.
Llena, f. Vandels Voelen, Tiltugen,
Sligen, Oversvomrnelse.
Llenamente, adv. rigelig, [цитат
теп, over/lollig, i fuldt Maul.
Llenar, v. a. fylde, opfylde; iid/‘yl
de, indtage sin Plads pua en vœr
dig Maude; behage, lilfredsslille;
opfglde el Rum, completlere; mœtte;
(fig.) overvœlde med Velgiernin
ger, med Fornœrmelser; ilenaria
esperanza: sce щетке opfyldt;
llenar el número: complettera.
Lienarse, v. r. overvœlde sig med
Spise;iienarse de ira, de colerazî
(fig.) еще œrgerlig, tube Taal
modigheden. « [men.
Llenero, ra, adj fuldendt, fuldkom
Lleno, m. Overflad; Fuldkommen
hed; [ша Muane.
Lleno, na, adj. fuld, apri/tdt; de
lleno, en lleno: ganske, гите;
hombre lleno: (fig.) авт, kund
Lleta, f. Zvibelslœngel.
Lleudar, v. a. lader en Ведущим,
 LLE 321
hœve sig. . sig bemœrket; llevarse el día, la
Lleva, i. Bœren.
Llevada, f. Bortskaffen, Вопит—
gen, Borlbœrea, Transport.
Llevadero, ra, adj. (Магадану.
Llevador, ra, s. En, som bearer,
bringer fra el Sled ш et шт
Llevar (a) v. a. biere, slraffe, brin
ge, fere fra el Sled til et undef,
lransportere; hœve, incassere (от
Skatler, Told, Paalœgy bœre, frem
bringe'» afhagge, omlmgge; have
Ротик, overgaa e; ladle, lide, barre,
udslaae i fare hen lil, lede lil; vin
de yfor sig, for sin Meaing;styre,
lride en Hest efler Капают Reg
. ler; beskytle, begunstige; шагам
(Еж); anderstelle En; erholde, er
‚тете, opname; besidde, komme
i Besiddelse af; Шуе renset, sla-af
fel, bebreidel; have i Mente (от
Tal i en Regm'ng;) Llevar med el
derpaa folgende Partieipium ¿il
kjendegiver, alman allerede i Fer
oee'an had` фот: hvad Parl. ad»
trykker, Ere. ‘llevar estudiado: i
`Forveien 4have шт, forud have
sluderet. Med Prœp. por og et
Subst. ‚платами `del en mod
Subst. lilsvarende Handling: lle
vai'peœlterua: handle афишами»
щит; llevar adelante: ‚мрет
,Beslutning шамот, ikkeafst'aae
fra sit Forsœt; llevar la cuenta:
,fm тащите; Лежат 10 me
. jor: faae, have 'Overhaanda Ílle
varal cabo б ibasta-eleabozdri
ve Noget igjemem матем! мш
mand; llevar el agua àfsu moli
no: .kan tandiœgpœa sigmlvmar
ge for sig -selv (шипе; Маг la
,pluma a alguno: яств head en
Anden dielerer; no llevarlas «to
das» consigo: ikke vœreisitretie
Шато, frygie; ir llevandonaale
en Andens Fell, bœre over /med
en Anden.
Llevarse (de) v. r. lade sig Mn
rive «if Vrede gie. `llevarse bien
о mal: leve godt aller slel sam
тет .llevarse el dia: have Held
med sig; llevarse losiojos: trœkke
Gponœvksomhedmmaa sig, were
LOG
noche en alguna cosa: anvende
Dagen og шлеп ш at лад/"ат
Noget.
Llorador, ra, s. En, sem упадет.
Lloraduelcs, m. En, som bestan
.dig grœder og beklager sig over
sin Ulykke.
Llorar, v. n. grœde, udgyde Taa
rer; anstille sig fallig, elendig;
(fig.) jamre, klage; llorar lasiimas,
miserias, pobreza: overdrive sin
Ulykke, Elendighed og Faltigdom.
Lloriquear. v. n. anslille sig som
man .grœdeiz
Lloro, m. Graden, Taarer.
Lloron, na, s. En, sem Agrœder
over All, som bestendig уповает.
Llorosameme, adv. med Таити,
under Taarer.
Llamo, sa, adj. grœdende, Мн—
fig/dende i Taarer. .
Llovedizawadj. (agua) Вадима.
Llover-,v .n. regne (ogsaa figuri);
llover sobre mojado: ¿comme
Slag i Slag (am vaklwaûilfœbie).
Llovioso, sa, adj. туману, yrege-
fare.
Llovizna, f. Зашивая. ‚ °
Lloviznar, v. n. этикет, regna
flint, yslevregne. -
Lluvia, f. Regn.
Lluvioso, sa, `>adj. тафта.
Lo,v art. mut. `del.
Loable, adj. m. i". raesvœrdig.
Людьми, adv. `шахматами.
Lombarde. En, som rosea', som
holder ‚Мише.
Маг, v. щ. rose.
Loha, f. Шахте; цел opkaswde
.lard mellem to Farer; en Slags
дебиту Dragt.
Lobato, m. fUlvunge.
Lobezno, ш. ang Ulv.
Lobo, ш. we.
тёмно, ga, adj. merk, dunkel
(pg.) sergmodig, sygelig, melan
cholsk. [blive Nal.
Lobleguecer, v. n. blive merkt,
Lobreguez, f. Merke.
Lobuno, na, adjalvaglig; минута.
Locacion, f. пашен, Farpaglm'ng.
Local, щит. i. son@ ткет ш el
21
 LOM 322
‚ Sled, local.
Localidad, f; Steds Beska/Tenhed.
Locamente, adv. taabetigen; (fig.)
overordenttigen, overdreven.
Locarias, f. Nar.
Locion, f. Vaskm'ng, Hensning.
Loco, ca, adj. naragtig, taabetig;
uktog, ubetœnksom; tettroende, en
foldig; indtaget af, bedaaret.
Locomocion, f. Forandring af Sled.
Locuaoidad, f. Snaksomhed.
Locuaz, adj. ш. f. snaksom.
Locucion, i. штук, Talemaade,
Foredrag.
Locura, f. Naragtighed, валишь,
Afsindighed, Vanvid; Taabetighed;
Urimetighed.
Locutorio, m. Tatevœrelse iKtostre.
Lodazal, m. Morads, Sump, Skarn
dynge.
Lodo, m. Ska/rn, Morads, лишает;
ропег de lodo: overstœnke med
Ska/m; (fig.) fornœrme, beskjœm
me
Lodoso, sa, adj. smadsig, skiden.
Logaritmos, m. pl. Logarithmer.
Logia, f. Tate, Afhandling.
Lógica, i. Logik, Fornuftlœre.
Lógicamente, adv. logisk, i Over
eensstemmelse med Logiken.
Lógico, ca, adj. logisk, efter Lo
gikens Regler.
Lógico, s. m. Logiker.
Logomaquia, f. Ordstrid.
Lograr, v. a. erholde, opnaae, er
пите, vinde; drage Fordeet af,
“benytte; trœffe det rette Maat (i
egentt. og fig. Betydning).
Lograrse, v. r. naae sit Maat, see
sine Forhaabninger opfytdte.
Logreria, f. Aager. [list.
Logrero, m. Aagerkart; Monopo
Logro, m. Gevinst, Nytte, Fordeel;
Besiddelse, Nydelse afNoget; Ren
ter af ladtaante Penge, Aager;
dar a logro: laane paa Aager
renter.
Loma, f. Hai, Bakke.
Lombriz, f. Orm t Indvoldene;
lombriz solitaria: Bœndelorm.
Lombrizal, adi. m. ormdannet.
Lomear, v. n. bagage, туш Но..
yid“ (bmges iSœr от Heste).
LOZ
Lomo, m. Lœnd; Ryg paa en Bog,
paa en Kniv; Vrangsiden paa
Tet; den opkaslede Jord metten:
to Furer; a lomo: рад Ryggen;
jugar de lomo: отец/Шумит?
i godt Humeur.
Lona, f. Seildug.
Lóndres, m. London.
Londrina, f. Stags „тет Tet.
Londro, ш. Stags Skib.
Longa, f. паю Taktnorte (mus. Udt.)
Longanimidad, f. Langmodighed.
Longànimo, ma, adj. taalmodig,
standhaftig i Ulykken.
Longaniza, f. Stags Kjedpßtse et
ler Medisterpetse; (fig.) All, head
der er langt som en Petse og har
Lighed med en saadan. `
Longitud, f. Lœngde (geographisk).
Longitudinal, adj. m. f. ndstrak!
efter Lœngden. [Lœngden
Longitudinalmente , adv. efter
Longuera, f. et langt og fladt Sty/k
ke Land, Slette.
Lonja, f. Bars; Krambod, Batik;
Forgaard eller Plaats foran en
Kir-ke; smal Lœderrem, Snor;
Skive af en витке; Utdmagazin.
Lonjista, m. Urtekrœrnmer, Spe
ceriehandter. [Лета
Lontananza, t. lang Udsigt i del
Loquear, v. n. tale eller foretage
sig urimetige Ting; (fig.) fiase,
spege, gjere Leier.
Lóriga, f. Pantser; Pantserskjorte;
.Iernbaand, Jernring.
Lorigado, da. adi. bepantsret.
Loro, m. Papegaie.
Loro, ra, adj. galt, gyldent, guld
gutt (om det тайне Korn paa
Marken); mark, sortagtig.
Losa, f. Steenflise, ветрище; Fug
tesnare. [ Vaaben.
Losange, m. Rude, Fürkant i' et
Losar, v. a. brolœgge med Steen
fliser.
Lote, m. Gevinst i et Lotterie.
Loteria, f. Lotterie.
Lotero, m. Lotteii-Cotlecteur.
Loza, f. жесты, Fajance; ande
la loza! (fig.) leve Glœdenl
Lozanamente, adv. med Kraft,
винта, Skjenhed; гит: afLev
 LUC
(om Trœer).
Lozanear, v. n. forlysle sig, op
ymurttre sig, more sig ; drive nyt
lige Skud og (Irene (от Trœer
og Bus/ce).
Lozanecer, v. n. hovmode sig.
Lozanía, l'. Grant, grant Lev; Шаг—
de, Munterhed, godt Hu/meu-r;
Kraft, Livlighed, Sundhed.
Lozano, na, adj. gre», нес belo
vet; munter, lystig; fris/c, lívlig,
xlœrk, sund.
Lubricidad, f. Geilhed, Vellysl,
I/kydskhed, Uafholcleriherl; Slib
righed.
Ll'lbrico, — ca, adj. glal, вишу;
geil, utugtig, vellystig,
Lubrificalivo, va, adj. som gjm'
glut, slibrig.
Lucero, m. Morgenstjernen; enhver
klartskinnendc Stjernc; (fig.)
Glands; Skje'nhed.
Lucha, `f. Bryden, Kamp; ту.)
indre Kamp.
Luchador, m. Kjœmper.
Luchar, (con) v. n. brydes; (fig.)
Шатре en indre Kamp.
Lúcidamente, adv. pda en gliml
sende, prœgtig Maade.
Lúcido, da, adj. lysende, glindsen
de, klar; glimrende, prœgtig.
Lucidura, l. Kalkm'ng, Hvidtm'ng.
Luciente, p.-a. де lucir, adj. glind
sende, lysende.
Luciérnago, & ga, s. m. f. St.
Ilansorm (Insect.)
Lucifer, m. et stolt, vredagtigt og
ondt Menneske.
Lucifugo, ga, adj. lyssky,
Lucilio, m. Líigkisle af Sleen, Grau. Lúgubre, adj. m. f. sergelig, be
Lucimiento, m. Skin, Glands; (pg.)
Pragt, Herlighed.
Lucio, cia, adj. glindsende, 51:01—
пепде, (isœr om 'visse Dyrs Skind).
Lucìr, v. n. skirmc, lyse, udbrede
Lys; (fig.) udmœrke sig, brillare.
Lucirse, v. r. руша sig, pudse sig.
Lucrativo, va. adj. indbringende,
fordeelagtig.
Lucro, m. Gevinst, Fordeel, Profit.
Lucroso, sa, adj. V. lucrativo.
Luctuosamente, adv. sargeligen,
med Taarer, under Taarer.
323 LUJ
Lucluoso, sa, adj. beklagelsesvœr
dig, erbarmelig, sergelig.
Lucubracion, f. et Arbeide, som
har kostet megen Studering om
Natte», mange шитые Nœller.
Ludihrio, m. Spil, Skjemt, Spot.
Ludímiento, m. -Sammenstml (ю
Legemers).
Ludir, (con) v. n. gnide, rive, slaae
mod, stade sammelt med.
Luego, adv. strax, paa Шашис—
kel; derefler, herefter, siden; alt
saa, felgelig; desde luego: strax,
gjerne, тед Forneielse; luego à.
luego, ó de luego aluego: рад
ßieblikkct, straat; luego que: saa
зпагс ЗО’ПЪ.
Luengo, ga, adj. del Fornemste,
det Fortrinligste.
Lugar, m. Sled, Plads, Rum ,' Lands
lbye; Aarsag , Leilighed , Grund,
Middel; passelig Tid; ту.) Stil
ling, Forretnfing, Rang, Vœrdig
hed; en lugar: istedetfor, iFra
vœrelse af; hacer lugar: gjere
Plads; en primerlugar: i Be
gyndelsen, farsi; hacerse Jugar:
(fig.) 'udmœrke `rig ved sine For
tjenester; lugar religioso: Grav
sled.
Lugar! lugarl interj. Plads! Plads!
Lugareiro, ra, adj.` landsbymœssig;
s. m. f. Landmand, Bande, Воп—
dekone. [gareira
Lugareño, ña, adj. & s. V. lu
Lugaron, u1.augm. de lugar: star
Landsbye.
Lugarteniente, m. Lieutenant.
Lugre, m. Lugger, Stags Fat-lei.
dravelig.
Luir, v. n. skamflles (от Teuge om
bord i Skibe, som ved Slitage ede
lœgges.) [strœkkem
Lujacion, m. Foruridriing, For
Lujarse, v. r. forvrides, forstrœk
kes, komme af Led (om et Been,
et Lem.)
Lujo, m. Overdaadighed, Luxus.
Lujososo, sa, adj. overdaadig,
pragtelskende.
Lujuria. f. Lelfœrdighed, ngdsk
hed, Партита, Geithed; Ud-‘
2l*
 LUQ 324 MAC
svœvelse, Liderlighed. Lusco, ca, adj. [шлаг/лег, skeeleiel,
Lujuriar, v. n. оеетудое sig lil Vel eenoiel.
lysl, lil Ulcydskhed; parrc sig (om Lustrar, v. a. идеале, rense ved
Dyrene). [дешевеют/е; give Glands (om
Lujuriosamente, adv. рад ел vel Taler); oppudse.
lyslig, щам, лдшшеелде Maade. Lustre, m. Glands, som bevirkes
Lujurioso, sa, adj. uluglig, ukydsk,l ved Politur yc.; Polering, Poli
geil. [star lid. tur; ту.) Glands, Pragl.
Lumbrada ó Lumbrarada, f. ел Lustrina, f. Slags chinesisk Silke
anbre, f. [ld (saaoel den lysen юс; Ьуздтдлу. [Lustrum
de som varmende); Gnisl, Funke; Lustro, m. Tídsrum af fem Aar,
(fig.) Glands, Pragl; Oplys-ning, Lustrosamente, adv. paa ел bril
штат; lumbres pl. Fyrtm", lant Maade. 'med Glands, med
/Eslce lil Fyrtei. Pragt.
Lumbrera, i. et lysende Legeme; Lustroso, sa, adj. glindsende, вот
Tagvindue, Tagluge, Luge; (fig.) har Glands.
Lys, Genie, Universalge'nie. Luteranismo, m. Luthers ива-е.
Luminar, m. Ilimmellgs, lysewuzle Laterano, па, adj. drs. шлите:
VHimmellegeme; ту.) Lys, Genie, Lulheraner.
Menneske, udmœ'rkel ved sin For Luto, m. Sorg, Sergeklœdning.
sland 0g Talenler. Luz, m. Lys, lysende Materie,
Luminar, v. a. lyse, ори/ее, illu Slof; Lys, (Voœlys, Talglys yc.)
minere. Dagslys, Dag; (lig.) Lys, Орду;—
Luminaria, l'. Illumination ved ел ning, Indsigl, Erkg'endelse, Ind
о/гетну Fesl ; Lampe,­ som [тел— skydelse; Opklaring over Nogal;
der Dag og Nat i Kirken [отел Glands; Fyrtaarn; luces, pl.
del helligc Sacrament; Vindue. Aabninger (Vinduer) i ел Вуу—
Luminoso, sa, adj. lysende, klar. ning hvorigiennem Lysel Падет;
Luna, l'. Maanen; Speilglas, Bril luz de luz: falskt Lys (del Lys,
leglas; Maanens Virkm'ng рад som meddeles fra del еле Vœ
Sindssyge; luna llena: fuld Maa relse tildetandelç) a buena luz:
ле; luna nueva: луе Маале; lu .vmed Opm/erksomhed, Belœnksom
na menguante: aflagende Maa hed eller med Kjendskab lil No
ле; media luna: tillagende Maa get; a primera luz: д Daggrye;
ле, —— halo Maane. sacar a luz: bekjendlgiere, ud
Lunacion, f. Maanens Gang, dens give (ел Bog); á dos luces: for
Af- og Tiltagen. virrel, meal Tvetydighcd, i dob
Lunado, da, adj. maa/neformig. bell Belydning; a todas luces:
Lunar, m. Ред/[ел (Marke, Piet, fra alle Sider eller рад eniwe'r
som En har fra Fedseleny (fig.) Maadc; hacer dos luces: втуза,
Plel рад Rygte, Skamplot. belyse to Stader pava omgang;
Lunar, adj. vedkommende Maanen. entre dos luces: д Skumringen.
Lunario, m. Maanekalendor.
Lunataico, ca, adj. maanesyg.
Lúnes, m. Непалу. Il.
Luneta, f. Ноешдлу med Атт
ует for al indlade Lyset; Orche M, lretlende Bogstav д лимиты,
ster i Theatrene; Hieglas. де: ет el Talbogstao, som [авгу—
Lupanar, m. Horehuus. дет 4000.
Lupia, f. Bgld. Maca, f. Qvœslen, Sled, som til
. Lúpulo, m. Humle. faias Frugler, der falde af; Plel;
Luquete, m. Skive Cilron- eller Mangel, Lyde, Lasl; (fig.) Bedra
Pomeranls, som lœgges д Viin. geríc, Soig.
 RIA()
Macaca, f. Abehun, Штабе.
Macana, f. de Vildes Mordaaahen,
(Tomahavk, Stags Stridseme.)
Macarena, ш. Prater.
Macarron, m. Macaroni, itatienske
Nudler.
Maoarse, v. r. [отлил-осе (от
Frugter, som ere beskadigedeaed
Nedfalden)
Macear, v. а. slaae med ел Trae
kalle; (fig.) Шато Hoaedet kru
set paa En, farairre En.
Maceracion, f. Bledgjeren; Ud
bledning; Kjedets Spa'getse aed
Fasten.
Macerar, v. a. blade, opblede, blad
тете; spœge Legemet.
Macerina, f. Under-kop, Thefad.
Maceta, f. Blomsterpotte; en med
Blomster smyklcet Green; Blom
steraasc til kunstige Btomster;
знал, Haandlag рае Vœrktei;
den tgkke Ende paa en Billard
queue; Enden af' ltygraden paa
et Faar; macetas, pl. Trœktubbe.
Machaca, f. trœttende, kjedsomme­
ligt Menneske.
Machaoadera, f. Morterstader.
Machacar, v. a. stampe. stede smaat
i en Marler, knuse, stade istyk
ker; (ftg.) aœre paatrœngende,
trœtle, falde besaœrlig.
Machado, m. еще.
Macha-martillo (a) adv. fast, so
lid, beregnet рае Varighed; med
тете Solidttet end Упав.
Machetazo, m. Sabethug.
Machete, m. Stags kort og bred
Sobel. [Trœer.
Machetero, ш. Ел, som fœlder
Machihembrar, v. a. feie lo Styk
ker Trœ sam/men.
Macho, m. Dyr af Нил/иен; Миш—
œsel; Bult; Pille (architekt. Ud­
trgk); spamde, Hage, Hœgte; тук:
uldent Торре, som tœgges paa
Syge for at bringe dem i Saad;
Deel af en Maskine, som griber
ind i en anden; star Smedham
mer; Smedebœnk; Stags пташ—
let Ambolt; Breng; (ftg.) et stœrkt,
mandhaftigt, haandfast Menneske;
et Menneske med tykl (loved, Durn
325> MAD
lian; macho rome: etMuutœs-el,
sam er avlet af en Hest 0g en
Aseninde; macho cargado de le
tras: en, som erskikket til sit Fag,
men (arresten ikke daer til Noget.
Macho, adj. mandig, stœrk, kraf
tig, haandfast.
Machorra, f. ufrugtbart Faar (bru
ges ogsaa om andre ufrugtbare
Dgr).
Machete, ш. Stor Trœkelle.
Machucadura, f. chestelse, Sled.
Machucamiento, m. V.machuca­
dura.
Machucho, cha, adj. sat, rotig,`
sindig, farstandig, ktog, betœak
som.
Machuca, ca, adj. V. machucho.
Macicez, f. Fasthed, воланы.
Macilento, ta, adj. mager. шиш
ret, bteg; visnet, falmet.
Macis, f. Muskalblormna.­
Macizamente, adv. fast, solid, va
rig.
Macizar, v. а. lukke, tilstoppa, ш
proppe, tilspœrrepaa en tiet, fast
Maude; (fig.) styrke, befœste en
Mening bed (Hunde.
Macizo, za, adj. massiv, fast, sik
ker, vam'g; airkelig, sand, œgte.
Macona, f. Stags Kara uden Hank.
Macuca, f. Stags Pœretrœ.
MáCula, f. Plet (egentl. og fig.)
Macular, v. a. platte, beplette (agent.
Og ña)
Madama, l. Madame, Frac.
Madamisela, f. et Fruenttmmer,
der aed udsßgt Рул! vil give sig
Mine af at тете Готеттете end
hun airkelig er.
Madeja, t', Вило! Garn, Dukke
Traad; (fig.) Haarflette, Haarlak;
trœgt, (louent, feigt, krafttest Мел—
neske.
Madera, f. Trœ, Temmer, Hyg
ningstemmer; umoden Fragt.
Maderada, f. Temmerflaade.
Maderúmen, m. det tit ел Bygm'ng
nadoendige Temmer.
Maderero, m. Temmerhandter;
Temmer/teder.
Maderico, illo, ita, m. lieten Bjœlke.
Madan-isla, m. Temmerfteder.
 MAD 326
Madero, m. Bjœlke, Тет/010131011,
tyk Planke.
Madrastra, Г. Sled-moder, ond Sled
moder; 019) ufordeelagtig, ska
delig Ting.
Madre, f. Mader.
Madreperla, f. Perlemoder (stoi
Perlemusling); sterste Perle i en
Perlemusling.
Madriguera, f. Kaninhul; 019.) 0p
holdssted, Tilflugtssted for Tyve
09 Revere.
Madrina, f. Fadder, Fruentim
mer-Fadder, som bœrer Barnet,
der skal debes; ([tg.) Beskytter
inde; Pille, Stelle; Snor, Rem.
Madrona, f. den alt/'or отте Mo
ller, som fordœrver sine Bern.
Madroñal, m. Sted beplantet med
Jordbœr.
Madroño, m. Jordbœrbusk; Jord
bœr; 019.) red Faroe.
Madrugada, f. Dagbrœkm'ng; tid
lig Opstaaen om Morgenen; de
madrugada: i Dagbrœkningen,
ved Daggry. ‘
Madrugador, ra, s. En, som staaer
tidligt op, Могут/1191.
Madrugar, v. n. staae tidligt op;
019.) forudsee, forekomme Hin
dringer.
Madrugon, m. den tidlige Opstaa
en; den som staaer tidlig op ; dar un
madrugon: lade En staae 111111
gere op end nedvendigt.
Maduracion, f. Мосте”, Modenhed
(om Frugter, Foretagender, 17111—
ner); Middel, huorved man brin
ger en Byld cller Seul til Moden
hed. [hyggeligt.
Maduramente, adv. modem, om
Madurante, р. a. de madurar, mod
nende, som modner.
Madurar, v. a. modne, bringe til
Modenhed; 019.) benj/tte de for
nedne Midler for at et Foreta
gende kan lykkes.
Madurai', v. n. modnes, btive ,mo
Шт; ту.) modues (om Forslan
den). I Mágico, m. Magiker, Hexemester.
Maduralivo, va, adj. modnende,
lindremte (om enkelte Medicamen
ter.
MAG
Madurativo, m. Middel,soin anuen
des for at naae et Abestemt Maat;
(ng.) Trest, Lindring, Lettelse;
poner un madurativo: (fig.) be
seire en Persons Stivsind, bringe
ham til at give sit Samtykke (til
Noget.) [skab.
Madurez, f. Modenhed; (fig.) Klog
Maduro, ra, adj. maden (om Frug
ter); 0113, klog, [огни/119; (fig.)
i en fremrykket Alder, tilaars.
Maestra, f. Lœrerinde; en Lœrers
Hustrue. [119
Maestral, adj. m. f. skolemesterag
Maestralizar, v. n. afvige Ámod Vest
(от Magnetnaalen i Compasset).
Maestre, m. Stormester for en Rid
derorden; Skibscapitain.
Maestrear, v. n. agere Lœrd; tale
i en afgierende Tone.
Maestrear, v. a. snitte, tilskjœre en
Viinstok; bringe en Muur i Va
ter; [от/1113110.
Maestresala, ш. Huushovmester.
Maestria, f. Lœre, Underviisning;
Kunst, Behœndighed, Duelighed;
alvorlig, 019119, gravitetisk Mine
og Holdning (Embedsmine.)
Maestro, m. Lœrer; Meste-r; Ma
gister; Eqvipagemester (amb. i et
Orlogsskib); Stormasten i et Skib.
Maestro, tra, adj. fortrinlig, ud
mœrket; Master i; (jig.) afrettet
(om Путем.) [non
Magaña, f. Krndtkammerien Ka
Magarza, f. Kamilleblomst.
Magencar, Vv. a. omhakke Viin
stokken.
Magestad, f. Majestœt, Keiser- og
Konge- Vœrdighed.
Magestuosamente, adv. 111010310;
tisk, med stor erdighed.
Magestuosidad, f. Majestœ-t, Stor
hed, Herlighed, Pragt; 171011119—
hed, majestœtislt Mine og Iloldning.
Magestuoso, sa, adj. majestœlislf,
œdel, ster, opheiet; al'vorlig, 0121—
dig.
Magia, f. Magie, Troldom, Trgllerie.
Magico; ca, adj. magisk, fortryt
lende.
Magisterio, m. en Lœrers Embe
о
 HAH 327
de; Magistervœrdighed; Mester
skab, Mestervœrdighed (blandt
Haandvœrkere); (flg.) Абиту—
hed, Viglighed, pautagen viglig
Мбпе.
Magistrado, ш. Dvrighed, Magi
strat, Magistratvœrdighed; @orig
hedsperson.
Magistral, adi. ш. i'. herreaglig,
skolemesteragtig.
Magistralmente, adv. skoleme
steraglig.
Magistratura, f. @vrigheds Em
bede, Vœrdighed. [gen
Magnanimemente, adv. heimodí
Magnanimidad, f. Heimodighed.
Magnanimo, ma, adj. heimodig.
Magnate, m. Magnat (Stormand.)
Magnesia, f. Magnesia, Bitterjord
(flin Kalkarl). y melse; majaderías,
Magnético, ca, adj. magnetislc.
Magnetismo, m. Magnetisme, mag
netisk Kraft.
Maguetizar, v. а. inagnetisere,
gjere magnetisk, frembringe mag
шиш Virkninger.
Magniûcamente, adv. prœgtigen,
hei-ligen, kosteligt.
Magnificar, v. a. rese, prise.
Magniñcencia, f. Pragt, Herlighecl.
Magnifico, ca, adj. prœglig, her
lig, kostelig.
Magnitud, f. Storhed; (fig.) Heihed,
Ypperlighed, Herlighed, opheiet
Vœrdighed.
Magno, na, adj. stor (meest bru
geligt от Tilnavne, f. Ex. Alej
andro magno, .Maandla- den`
Store.
Mago, ga, adj. magisk, fortryllende.
Magra, t". Skive af en Skinke.
Magro, gra, adj. mager.
Magro, m. kdet Magre (от Щей);
10 magro: magert Щей.
Magnjo, m. Slags Hage, som bru
ges ать. i Skibe ved Kalfatring.
Magullamiento, m. Qvœstelse, Saar
af Hug eller Slag; Ovœsten.
Magullar, v. a. & n. qvœste, saa
re; quœstes, klennnes, trg/kkes (от
Frngter).
Mahometìsmo, m. den тщате—
danske Troeslœre.
MAL
Mahometizar, v. n. bekjende sig til
den mhamedanske Troeslœre.
Mahon, m. Nankin (Slags ehinesis/c
Tai.)
Mahona, f. Slags tyrkisk Fartei.
Maido, rn. Шиит (от Kalte).
Maimoneles, _n1 pl. Veivisertrœ
(anbragt omkríng Masterne iSki
be). [vœrk til en Trappe.
Mainel, ш, Trappegelœnder, Вагн
Maitines, m. pl. Morgemnesse. ­
Maiz, m. Mais (Slags Korn).
Maizal, m. Maisager.
Majada, f. Faarestie; Skœferie;
Hyrdehytte.
Majadear, v. n. tilbringe Natlen
рад et Sled (от Hjorden).
Majaderia,f. Uanstœndighed, Grov
hed, Uforskammenhed, Fornar
pl. тещ:
Speg; gemeen, fornœr/melig Tale.
Majadero, m. (fig.) титр: Men#
neske, Telper. [Stampem
Majadura, f. Steden, Sendersleden;
Majagrànzas, m. титул, telper
agtlgt Menneske. [skjel).
Majano, m. Steenhob (til атти—
Majar, v. a. stede, stede iStykker,
kn'nse, stampe; (fig.) vœre paa
trœngende, falde besvœrlig.
Majo, m. Prater, Pralhans, Stor
taler; Elsker, Galan.
Majo, ja, adj. zirlig, net, elegant,
af et rel elegant` Ydre.
Majuela, f. Slcorem.
Majuelo, m. angl Trœ, ung Viinstok.
Mal, ш. Onde, от; Uret, знала:
Tab; Smerte, Sygdmn; Fell, Last.
Mal, adj. ond, slet; (bruges be
slanclíg iSing. og foran et Subst.
masc.)
Mal, adv. slet, paa en slet Maa
de; lidet, meget lidet; mal que
bien: saa saa, ligesaa slet sam
godt; poner mal ó en mal: nd
saae Splid, gjere Folk uenige med
hlnanden; a mal andare#­ vœrsle
мы; та1 de mi grado„mal de
tu .gi-ado, mal de su grado: ¿mod
min, din, hans Villíe. ­
Mala, f. Raadsel, Vadsœk. „1
Malachia, m. Taskenspiller, (Нау—
ler, Harlekin.
 MAL
Найдено, cha, adj. syg.
Malacostrumbrado, da, adj. slet
Шиши.
Malactico, adj. dr s. m. blodgjo
rende; bladgjeremie Middel.
Malaouenda, f. groet Liinlœrred,
Paklœrred. . [Peber).
Malagueta, f. Paradiskorn (Stags
Malamente, adv. slet, paa en slet
Maude.
Malandrin, na, s. Rover, Bandit,
Stralenraver; Skurk, Kjeltring.
Malavenido, da, adj. trœttekjœr,
splldagtig, uroligt Hoved, som er
oanskelig at omgaaes.
Malaventura, f. Ulykke, Uheld.
Malaventurado, da, adj. ulykkelig.
Malbaratador, ra, s. давшие.
Malbaratar, v. a. Basle, borlvdsle,
шин Penge overstyr; bringe i
Потап, foroirre.
Malcasar, v. a. bortgifle slet (от
Forœldre med Нету/п lil deres
Barn).
Malcaso, m. Fowœderie,Hei/”orrw­
derie, Majestœtsforbrydelse.
Malcocinado, m. Indvotde, Katun
(hos Dyrene).
Malcomido, da, adj` hungrig.
Malcontento, ta, adj. ulilfrods.
Malcriado, da, adj. slet opdragen,
udannet. - heden.
Maldad, f. Ondsltab, Nederdrwg
lighed; ondsltabsfuld Sli'eg, vder
spilles En.
Maldecir, v. a. foi-bande, onsite
Ondt over; tale ilde от En, bag
tale.
Maldiciente, adj. dz s. m. f. ond,
bidende, щите; Bagtaler, Bag-.
vasker, Satiriker.
Maldicion, f. Forbandelse; Guds
Forbandelse, Straffedom, Reusel
se, som Gnd sender.
Maldita, f. (fig.) Тимус; soltar la
maldita: tale uden наемном,
uden Tilbageholdenhed.
Maldito, ta, part. & adj. forban
det; ond, afskyelig, besat, rasen
de; fordemt, foi-baudet (af Gull).
Maleabilidad, f. Udstrœkkelighed
ander Hammeren; (Bequemhed lil`
at kunne smedes).
328 MAL
Maleable adj. m. f. som lader sig
smede. [falsken
Maleante, part. 61 adj. som for
Maleante, m. Dogem'eht; en som
[от/атм Ungdommcn.
Malear, v. а. forfalske; (fig.) for
dœroe, for/‘ore [sletlere
Malearse, v. r. диатез,- blwe
Malecon, f. Dam, витает, Dige
(mod Oversvemmelser).
Maledicencia, f. Bagtalelse, Bag
vaskelse. [deiag
Maleíìcencia, f. Ondskab, от“ Sin
Malelìciado, da, adj. forlryllel, for
hemel.
Malelìcìar, v. a. Пищите, for
vandle, fm'qvaklc, foi'falske; for
trylle, forhexe.
Malefìcio, m. Tryllerie, Tralltom,
Невесте, Skade, som pau/'ores der
Ived; Giftblanden'e, Forginelse.
Maléfìco, ca, adj. ond, падаем;
ond, af ond Virkning, af ond lnd
flydelse.
Maleta, f. Raadsel, Vadsœlt, liden
навеки/ген; hacer la maleta;
snare sin Randsel sammen, gjere
sig [штабу lil al reise.
Maletero, In. En, som forfœrdiger
Randsler.
Maletia, f. Skadelighed for Sund
шиши.
Malevolencia. f. подышали, Had,
Malévelo, la, adj. наезжая, mod
нашу.
Malgastar. v. a. идут Penge til
L'nytte, i Utide, sœtte Penge over
stgr, ваш.
Malhablado, da, adj. som taler u
den Skam, uden Tilbagcholrlenlled.
Malhecho m. Ugjerning, Udaad.
Malhechor. m. Misdœder, Пуш
ningsmand. [saareL
Malherido, da, adj. soœrt, farligl „
Malhcrir, v. a. шаге soavlfarligt.
Malhumorado, da, adj. som har
usunde Vœdsker; som er i slet Hu
meur. -
Malieia, f. Ondskab, Tilboielighed
til at gjare (мае; Mislœnkelighed;
List, Forstillelse, Foi'slagenhed; ,
душицу, Falslme'rie; Neder
drfrgtighed; falsk, атеизма
 MAL
Farklaring.
Maliciar, v. a. l'ordœrae, [ervand
ske, forfatske.
Maliciar, v. n. frembringe Mistan
ke, tœgge (мах/ш!) for Dagen, ud
lœgge All paa en slet, andskabs
futd Маши. [andskabsfutdt
Maliciosamentc, adv. af Ondskab.
Malicioso, sa, adj. ondskabsfatd,
nederdrœglig, tistig; ond, mislœn
kelig; sont tœgger All ad tit del
Vœrste.
Malignamente, adv. ondskabsfatdt.
Malignarse, v. r. fordœrves, btive
vœrre, шт steltere.
Malignidad, I'. Ondskab.
Maligno, na, adj. ond, onctskabs
шт; skadetig, af ond Virkning.
Malisimo, ma, adj. sup. do malo:
meget slet, meget ondskabsfutd.
Malla, f. Maske (i et Garn tifa.)
Ringe af Staattraad tit Panlser;
cota de malla: Panlserskjorla.
Mallero, m. Forfœrdiger af Pant
serskjarter.
Mallo, m. Trœkette.
Malmandado, da, adj. alg/dig.
Malmeter, v. a. opmuntre, litskgn
de, fortede tit at begaae stette Hand
tinger. (nel, aopdragen.
Malmirado, da, adj. uheflig, udan
Malo, la, adj. and, slet, ondskabs
futd; fordœrvel, fervorpen; tistig,
forstagen; syndefatd; sgg, vans/te
lig; do mala: af Ondskab, and
st'absfutdl;mala ventura: Utgkke,
Uhetd; andar ú ir á malas con
alguno: ikke Avtere enig, ikke staae
paa den bedste Fod med En.
Malo! adv. desto stemmers; saa
meget ocurra. ‚ Mama, f. Brgsl.
Malograr, v. a; fol-styrre, tttintel~
gjßre en Plan, Ens Forhaabnin
ger.
Malograrso, v. r. eed Deden bti
oe slandset i sine Planel's Udfe
r'etse, i sine Onslcers тратт
letse.
Malogro, m. daartigt Held, Titia
telgjorelse af .('Insker og Forhaab
ninger.
Malparado, part. & adj. befinden
de sig i en slet Tilstand.
329 MAM
Malparar, v."a. bringe i en slet
Titstand, [tere
Malparir, v. a. forte iUtide,abor-­
Malparto, m. [or tidtig Nedkomsl.
Malquerencia, l'. Had, ишиас.
Malquistado, part. 6.' adj. «lenig
med, farhadl.
Malquistar, v. a. udsaae Toedragt,
Sptid, foraarsage Uenighed.
Maiquistarse (con) v. r. шт ae
nig med, giere sig forhadl.
Malquisto, ta, adj. ikke gjerne saet,
forhadl; aenig med.
Malrotar, v. a. Гетто, forstgrre,
adetœgge, sœtle sin Formue over
styr.
Malsano, na. adj. usand.
Malsin, m. Urostifler, Udspreder
af fatske Eflerretninger og Вау—
tatelser, Ophidser, Opvigter.
Malsinar, v. a. bagtate, bagvaske.
Maltratamiento, ш. Mishandling,
slet Behandting.
Maltratar, v. a. mishandte, [отшт
oe, beskadige, rive otter lrgkke
istgkker.
Maltrato, m. stel Behandting, Вс—
skadigetse, Trykken, Islykkelwven. ‘
Maluco, ca, adj. skranlen, sauge
lig, sggelig, udtœrel, mal.
Malvadamente, adv. and, af 0nd
skab.
Malvado, da, adj. ond, stem, for
varpen, forbrydersk.
Malvasia, f. Matoasierviin.
Malversaoion, f. Underslœb, et Em`­­
bedes utro Eoroattntng.
Maversador, m. En, sont gjer Un
derstœb. [i sil Embede.
Malversar, v. n. gjere Undarslœb
Mama, f. Mama, Mader.
Mamacállos, m. simpell, enfatdigl
.ilenneske
Mamada, f. den т el Barn dier.
Mamadera, f. Paltoglas.
Mamaluoo, m. Tosse, Dammi»,\
титр: Menues/te.
Mamar, v. a. palle, die; spise med
Graadighefl, stage Marlen. .
Mamario, ria, adj. som hef-er til
Brgstel eller Brgslerne; circulo
mamario: Ring от Brystvorlm.
 . MAN 330
Mamarrachada, l. broget Blending;
slet Malerie.
Mamarracho, m. lidel, meg/el Лаге—
ligt Menneske.
Mamilar, adj. m. f. V. mamario.
Mamon, na, s. En, som dier og
lever alene af Bryslfmelk lister
dersom han eller hun ет bleven
voœen); (fig.) et voœent Mermeske
som har el Barn-s Smag оу Ma
nerer. [отец].
Mamotrelo, ш. 1)agbog,Annolatí­
Mampara, f. Vinduesskodde, Sìajerm
brel. [Skodder i et Skibsrum.
Mamparns, m. pl. Skillevœgge,
Mampirlan, ln. Tmppelrin.
Mamporro, ru. Slag som ikke gjm'
meget от“.
Mampostear, v. a. Шуе, udfuge
(en Muur med (lement eller Fu.
gekalk.)
Mamposleria, f. Muur al“ mae, u
tilhugne Slene: et forskandset
Sled, диет/та c» levende [ld (Ka
nonade) vedligeholdes.
Mampresar, v. a. begyndeatlœm
те Hoste.
Mampuesto, in. Malerialíer til en
grou Muur; mae Stene, Fyldeste
ne, Píndeslene (lil en Gmasleens
muur.
Maná, f. Manna.
Manada, l. Faarehjord ; Падла/им.
Manadero, га, adj. fly/dende, rin
dende, \ '
Manadero, m Kilde; Hyrde.
Mananle, part. dz adj. fly/dende,
rindende.
Manantial, m. Kilde. [dende
Manantial, adj. m. f. fiydende,rin­
Manar, (de) v. n. [lj/de, rinde,
nedflyde; {lj/de i Магнетит?”—
те lil; (fig.) fremkomme, [Iyde
af, hidrere fra.
Manca, f. venstre Haand. [шее
Mancado, da, adj. bleven евпат—
Mancarńiento, m. Mangel.
Mancar, v. a. givre eenarnœl; ту.)
уюте uskiklcet til at fol-etage Noget.
Manceba, f. Maitresse. Fri/le.
Mancebia, f. o/fentligt IIorehuus.
Mancebo, ba, s. илу: Мала/от,
щс Fruenlimmer; Ilaanduœrker,
MAN
Haandvœrkssvend; [аз/сет. Galan.
Mancer, ш. Barn til et адепту!
Fruenlimmer.
Mancera, f. Plougstjerl, Slyreska/t.
Mancerina, l'. Underkop, Thefad.
Mancha, l. Plel, Flek; et med Skov
og Buskc bedœkket Sty/Icke .lord ;
(fig.) Skamplet. ,
Manchado, part. & adj. расист,
spraglet.
Manclmr, v. a. bepletle, besudle,
tilsinudse; fordele Lys ау Skygge
iellllalerie; (fig.) lilsale, тэта
ré; svœrle, bereue Hœder og Aire.
Маш-Ша, Г. liden Plcl i Diaman
ter; manchitas, pl. Pletter i Biet.
Mancia, l'. Spaddom, Forudsigelse.
Mancilla, f. рт.
Mancipar, v. a.underkaste, under
синус, gjere til Slave; (bruges
ogsaa recipr.)
Manco, (‘а (de) adj. som kun har
een Плати! ell. Arm, eenarmet;
(fig.) mangelfuld. ufuldkommen.
Mancomun, m. bruges alene ad
verbìaliter saal: de mancomun:
едет Aflale, eenslemmig, enig.
Mancomunarse, (con) v. >r. [тигле
sammen, forene sig ined, handle
i Overeensstemmelse. .
Mancomunidad. i'. Forening, For
hindelse til et Foretagende.
Manda, f. тише, Lefte; Testament.
Mandadero, ra, s. Afsending, Bud,
Commissionair; Daglenner, Last
drager.
Mandado, ш. Befaling. Paalmg,
Ordre, Budskab, Erìnde, Сот—
mission; hacer de una vía dos
mandados: llid/“ere lo Ting paa
een Gang, (slade lo Fluor med eet
этом.)
Mandado, part. & adj. befalet, paa
шут; mal mandado: som skiller sig
slet elle" рае en skjedeslas Maa
de fra en Commission.
Mandamiento, ш. Befaling, Lov,
Forskrifl, Bud, Ordre: en Dom
:ners Forordning, Forfaíning:
mandamientos, pl, de li Guds Bud.
Mandantc, part. & adj. befalende,
som befaler.,
Mandar (á) v. a. befale, byde ; beor
 MAN
dre, forordne; commandere, an
fere, have Commando; have Myn
rlighed 161 at Ifefale, herske; 161—
byde, love; testamentere; sende,
skikke.
Mandarse, v. г. have frit uhindrel
Brug af sine Lemmer; have 0m
gang med, staae 6 Forbindelse med.
Mandarria, f. Klaphammer (161 Kal
falring paa Skibe.)
Mandatario, m. Befuldmœgtiget.
Mandato, m. Бег/1116119, Bud, For
skrifl, Fnldmagl.
Mandil, m. Forklœde; Hestedoek
ken, Sadeldœkken.
Mandilejo, ш. grovlForklwde, Kjek
lcenforklœde.
Mandillon, ш. dam 09 [069 Mand.
Mando, m. Magl, Herredemme,
Myndíghed; Regjering, Вези/10180.
Slalsforvaltning.
Mandoble, m. Sabelhag givet med
begge Hœnder: (fvg.) alvorlig Be
breiflelse, streng Irellesœtlelse.
Mandon, na, s. En, som byder 09
befaler med overdreven Slolthed
og Hovmod. [have
Mandrachero, m. Vœrl 601 Spille
Mandracho, m. Spillehuus.
Mandria, f. feígl Menneske, rluml,
enfoldigt, tossel Menneske.
Manducatoria, f. Mad, Nwring for
Mermesker, Levnetsmîdler.
Manea, f. Fodbaand, Forllœnke til
Heste.
Manear, v` a. lœgge Fodlœnke, Fod
baand paa en Hest.
Manecilla, f. liden nydelig Haand;
Beslag, Spœnde paa en Bog:
Haandtag, Haandgreb _paa Ma
skiner; Haandjern; Viser paa el
Uhr; haandformigt Tegn iAviser
for al lœgge Mœrke 161 Noget.
Manejable. adj. m. f. handelig,
haandlerlíg, smidig, beielig.
Manejado, part. ôz adj. om Male
rìer som ere udforte med Fuld
kommenhed, som ['remslìlle Щеп—
slandene Saavatnrtroe, al man
`\­ynes at kunne tage og [ele paa
dem.
Manejar, v. a. tage paa; felepaa;
haandlere; styre, ride en Hest ef
331 MAN
ler Rideku/nslens Regler; (/lg.) sly
re, lede, forvalte.`
Mancjarse, v. г. bevœge sig [rit
09 ugeneert.
Manejo, m. Falen, Felenpaa,Be­
falen; Ih'debane, Rideskole; Ride
kunsl; Smidighed, listig, bekam
dig Meade al komme [rem paa;
(hg.) Forvallning, Slyrelse, Всту
relse.
Maneota, f. V. manca.
Manera, f. Maade, Skik, Vane,
Sœdvane;
de manera,Maneer (от Ма1от6ег);
de manera que, por l
manera: Saa al, saaledes at,paa
den Maade.
Мапего, га, adj. hvad man kan
holde, beere 6 Haanden, handler
169, handelîg.
Manga, f. A¿Erme рад, en Kla'd
ning ; Slags Raadsel; Flei af en
Trop Soldaler; Iiœkke Folk, som
drivev Klapjagt; et pungformíg;
Fiskegarn, Kalven ¿en Nod;Fíl
treerposc; Bredsiden af et Skib;
Slag/pompe.
Manganesa, f. Braunsleen.
Mango, m. Skaft. Fœste, Наипа—
greb paa el Redskab;Halsenpaa
en ‘Gailarv en Violin, Gribebret.
Mangonear. v. n. blanda 369010
get, som ikke vedkommer En.
Mangorrero, ra, adj. &s. omslreí
fende, Omstreifer, Landslryger.
Mangnal, т. Stridskelle.
Mangueras, f. pl. Spraileslange
paa Skibe, Slags Skibspompe.
Manguilla, f. Bœlgvanle, Lovevan
te, Vanle uden Fingre eller kun
med en eller lo Fingre.
Manguitex'o, m. Maffefabrikant.
Manguito, m. Maffe; Halvhandslce.
Manía, f. Afsindighed, Galskab; ra
sende Lysl, overdreven Hang 161
Noget ; Kjephest, Manie; ту.) For
dom. Egensíndighed; sœregen, be
synderlig Smag.
Maníaco, ca, adj. klodscl, dum,
som ih'lfe daer til Noget;afsíndíg,
rasende, besat.
Maniatar, v. а. 1111990 Haandjern
paa, binde Hœ'ndeme.
Maniático, ca, adj. rasende, basal,
 MAN ‘ 332
afsindig; (fig.) indtaget i Noget
indlil Ras-eric.
Manicorlo, ta, adj. som er lidet
gavmitd, gjcrrig, karrig, gnidsk.
Manida, f. Botig, Opholdssted.
Manido, part. d: adj. ankommen
(от Sager som begynde at for
dœr'ues; f. Em. Kjell.)
Manifacero, ra, adj. rœnkefutd, in
trigant, som btander sig i Alt.
Manifactura, f. Мани/21011”, ,Fa
brikhuus. [kjendtgjerelse
„Manifestaciom t'. Aabenbaring, Be
­Manifestador, ra. s. En, sam aa
benbarer, som bckjendtgjar.
Manifestar (a) v. a. vise, frein'vise,
aabenbare, bekjenrltgiere, Offenl
tiggjare.
Manifestarse, v. r. vise sig, aaben
bare sig, btive bekjendt, komme
for Lyset. [gen, klart.
Maniñestamente, adv. aabenbarli
Manifiesto, ta, adj. klar, lydetig,
aabenbar, bekjendt: poner de ma
nifiesto: gjere bekjendt, 91010011
tertigt.
Manifiesto, ш. Manifest, 0110111
119 Kundgjeretse udstedt af Не—
gjeringen; Udstitting af dethelli
ge Sacrament.
Maniguetas, f. pl. Storseilsskjeds
klamper (Seudtr.)
Manija, f. Greb paa et Redskab,
Hefte paa 'en Kaarde; Fod
tœnke, Fodbaand til en Hest;
Jernring, Klemme ; Haandgreb ,
Haandtag, Skruestikke.
Manijero, m. Upsynsmand 004.41
beidsfolk. [ge Hœnder.
Manilargo, ga, adj. som har lan
Manilla, f. Armbaand; Haandjern
for en Fange.
Maniobra, f. Haandarbeide; Во—
hœndighed, Duelighed i sine For
retninger; Manoeuvre tilskibs; Tak
ketage, Tougvœrk.
Maniobrar, v. a. arbeide med Haen
derne; ndfare Haandarbeicte;
manoeuvrere ymed Tonge og Seit
paa et Skib; manoeuvrere (om
Trapper tiltands); (fig.) smcde
Rœnker, 120990 Planer, sage Midler
for at naae et Maat.
MAN
Maniobrista, m. Baadsmand, due
lig Matras (som forslaaer Manoeu
Werne.)
Manipodio, m. Kabatmagerie, hem
metige Rœnker, Intrigue, hemmetig
Handel. [paa en Hest.
Maniota, f. Fodlœnke, Fodbaand
Manipulacion, f. eg. en Gjenslands
Bearbeidning, Behandling, Haend
tering med Haanden. А
Manipular, v. a. slyre, lede Sager
ne, Anliggenderne рад sin Maa
de; brnge Intriguer og Катит
for at kunne drive en Plan igien
nem paa en hemmetig Maade.
Manir, v. a. yjere куда тете el
ler lade Kjed blive inert (f. Ea.
lved at lade del hœnge en Tid);
(fig.) afbenytte, fordœrve ved
Brug.
Maniroto, ta, adj. edsel.
Manjar, m. Mad, Spise, Nœrings
midler, Retter,- manjares, pl. de
fire Farver i Korlspit.
Manjorrada, f. воет/100191, rigeligt
Maaltid. [del Кв.
Manlevar, v. a. statte Fertig, Han
Mano, f. Haand; Haandfutd; Sna
bel paa Elephanten; Наши], Si
de, Ez. a mano derecha, a ma
no izquierda: paa heire, paa
oenstre Haand (Side); en i Надна
arbeide behœndig Person; Viseren
paa el Uhr; Rutte, Valse i Ca
caomeller; Forhaanden i Kort
spil ; Magi, Myndighed; indgangen
Forpligtetse, givet Ord; [101103001
telse, Straf ; Bog Papir; Bandi Sil
ke; Ftok afHastfotk, Markarbeidere;
Stik i Kortspit; Middel; Arbeid
somhed, Vindskibetighedi Gunst,
Beskyttetse: Hjoetp, Understettelse,
Bistand; mano a mano: med
det Gode; med Fortrotighed, Li
gefremhed. 09 Frihed'. tige om
tige; under fire Bine,- oon larga
mano: œdalmodigen; libro de
mano: Manuscript; llevar la ша
по blanda: behandle med Mitd
hed; meter la mano: lœgge Haan
den- paa, bemœgtige sig Nagel, see
sit Snit veel Noget; meter mano:
trœkke Каштан; poner mano:
 MAN
(fig.) lœgge Haand pau Vœrket;
sentar la mano: (fig.) behandle,
reuse, stra/fe slrengt; tener bu
ena manozvazre behœndig; tener
de su mano: (ng.) have paa sin
Side, kunne stole pau? tenerla
mano: (fig.) oplrœde som Mœg
ler i en эта; tener mano: (fig.)
vœre Herre over, have Вези/Те!
sen over el Foretagende; tengale
Dios de su mano! (fig.) Gad be
skytte ham, vaage over ham,
holde sin Haand over ham! to
mar la mano: trœnge ind, sœlle
sig ind i en Sag, paabegynde med
eengang; bajo mano, ó debaìo
de mano: u'nderhaanden, hem
meligl; dar la última mano: lœg
ge den sidste Haaml (рад Vœr
kel), a mano: ждет-Мандат a
mano ó a la mano: ved Haan
den, beredt til; andar de mano
a mano: gaae fra Haand til
Hound; buena mano: Trœf, lyk
keligl Valg; manos, pl. Наипа—
arbeidei atar las manos: binde
Hœndeme paa En: ,manos a la
obra, ó a la labor! til Arbeide!
(Maude at oprnuntre til Arbeids);
a dos manos: Мета, med Fore
kommenhedä caer en buenas
manos: falde i gode Hœnder.
Manobre, m. Haandlanger.
Manobrerc, m. en Arbeider, der
er anbetroet Renselsen af Candler.
Manojear, v. a. dele iHaandfulde.
Manojo, m. Haandfuld.
Manopla, f. Pantserhandske (af
Jern); Syhandske; Suabe.
Manosear, v. a. fele; befele, tage
pau med Hamden. °
Manoseo, m. Befelen.
Manotada, f. Slag med Hamden,
Hrefìgen; et vist Sled i Fœgte
kunsten.
Manotazo, m. Slag med Haanden.
Manotear, v. a. slaae med Haan
деп, give Bre/igen.
Manotear, v. n. gesliculere, bevœ
ge Hœnderneog Armenehidogdid.
Manoteo, m. Gesliculation, Bevoe
gelse, Gebœrder med Hœnderne.
Mannion, m. Slag тед Haanden.
383 MAN
Manqnedad, f. Berevelse afHœm
dernes og Armenes Brug; (fig.)
Mangel, Ufuldkommenhed.
Mansamente, adv. sagte, там,
blaat. [Vetealsghea
Mansedumbre, l'. внеш, Godhed,
Mansejon, na, adj. megel tamlom
Dyr.)
Mansion, f. Ophold рта, et Sled;
Sovekammer; Vaaning, Bopœl,
Logis. _ `
Manso, sa, adl. blid, mild; rolig,
stille; a lumbre mensa: ved en
langsom Ild.
Manso, m. del Нут, (Отв, Buk,)
som gaaer i Spidsen for Hjorden.
Manta, f. Uldleppen; Sengeteppe;
Hestedœkken; Tapet; (fig.) Antal
Stokkeprygl; mantas, pl. Энту—
fjœrene рад Rovfuglene.
Manteable, adj. m. f. vippevœ'rdig;
V. mantear.
Manteamiento, m. Vippen, Hirn
melsprel.
Mantear, v. a. vippe i Veirel, gi
ve Himmelspret (hvilkel skeer
ved al lœgge den, der skal vip
рез, pau el slœrkl Teppc, som
fastholdes i alle fire Hjerner ag
derpaa pludselig lilslrarnmes,
hvorved den Liggende vippes heit
op i Veirel.)
Mantear,v. n. gane ofteud, bestandig
vœre ude af Husel, (от Fruen
lirnmer, som tilbringe den mesle
Tid med at gaae i Huusbeseg.)
Manteca, f. вотще, Ister, Smell
(Smult); Smer; Penge; (fig.) .All
hvad der er fedt, olieagligl; man
teca де azahar ó de otras llores:
velluglende Pomade.
Mantecon, m. Lœklcermund.
Матвеем, sa, adj. feed, olieaglig,
besmurt.
Manœleria, l'. Dœkkelei (Богдану,
Servieller.)
Manteles, m. р]: Damask, Dreiel
lil Dœkketai; Borddug; Alber
dug,- poner los manteles1dœkke
Bordet; levantar los manteles:
dœkke af Bordet.
Manteleta, f. Stags Kappe.
Mantellina, f. Slags Damelcaabe.
 MAN 334 MAN
Mantener, v. a. stelle, understatte Manual, adj. m. f. som [шт-вне:
med Maanden“, fede, underholde; med „Мета; let at haandlere,
vedls'gehalde, bevare i samme at bearbeide; tet at фате, sim
Stand; fortsœlte, vedblive; under pel; huuslig, интим; lœrvillig,
stelte, forsvare en Mening; be ventig, omgiœngelig ; let al forslaae.
holde, bevare som Besiddelse, Manual, m. Ilaandbog; Dagbog
haanhhœve; mantener su pala for Kjebmœnd, Kladdebog.
bra :' holde sit Ord. Manubrio, m. Skaft paa et Red
Mantenerse, (en) v. r. holde sig, skab.
holde sig i en vis SlillingiSam Manucodìata, i. Paradiisfuglen.
fundel; holde fast paa en .lle Manuella, i'. пощада.
ning, en Plan, et Forehavende; IManul'acturar, v. а. forarbeide,
(fig.) holde ud (i en элиту.) forfœrdige.
Mantenicnte, m. Slag med begge Manumision, f. en Slaves, en Liv
Hœnder og af al Magt; à man egens Frigivelse.
teniente, adv. med al Kraft, af Manumiso, part. ¿t adj. шпат,
al Magt, med begge Hœnder. frigiven. |19slade.
Mantenimiento, m. Underholdning, Manumitir, v. a. sœtte i тиса,
Livsophold , Livsfomedenheder; Manuscrito, m. Haandskrifl, Ma
Mundforraad. _ nuskript; adj. haandskreven.
Manteo, m. Prœslekjole. Manutencion, f. Rellens Forsvar
Mantequera, f. Smerkjerne; Smar med Hensyn til en Besiddelse; en
balle. Loos Oprelholdelse,llaandhœvelse.
Mantequero, ra, s. Smwhandler, Manzana,f. fEble; Gruppe af Hu
Smarhandlerske. se; manzana de la reina: Rai
Mantera, f. Fruentimmer, som for netœble. [have
fœrdiger Damekaaber, Modehand Manzanal ó Manzanar, m. Albla
lerinde. Manzano, m. Eblelrœ.
Mantero, m. Teppefabrikam; en Maña, f. гам-шума, Dygtighed,
som sœlger Uld- og Bomulds Duelighed ; List, зима; slet, las
lepper. tefuld Vane; Bundt Hamp eller
Mantilla, f. Slags Damekaabe, Har; darse maña: anvende Flid,
Manlille; Skaberak, Sadeldœkken ; passe Leiligheden; ma's quiere
Slykke Tai eller Fill som anbrin maña que fuerza: Behœndighed
ges i Bogtrykker-Pressen; man formaaer mere end Slyike.
tillas, pl. Saab, Barnesveb. Mañana, l'. Morgen; mañana por
Mantillo, n1. Gjedningsjord, Сот— la mañana: iMorgen tidlig; pa
post. [klœdt. sada mañana: iOvermorgen; de
Mantillon, na, adj. ureenlig, slet mañana: tidlig,meget lidlig, aarle.
Manto, m. langt , sort Star, Mañana, adv. imorgen; snart, om
som de spanslce Damer bruge; kort ш; fa imorgen (en Maude
lang Kjole, lang Klœdning; lcon al afslaae Noget); (/lg.) lilkom
gelig Kappe; (fig.) Kappe, Ster, mende ш, Fremtiden.
Alt hvormed man kan bedœkke Mañanar, v. n. komme en anden
eller skjule Noget; manto de hu Morgen, homme nœste Dag.
mo: Slags Sergekappe, Serge Mañanear, v. n. staae meget tid
kaabe. lig op.
Manton, m. augm. de manto: Mañanica, ita, f. Dagbrœkningen.
slor Kappe, Mantel; mantones, Mañear, v. a. drive, lede, slyre en
pl. Slags paasyet Pynl, Besœtning Sag med Duelighed, Intel forglem
paa Dameklœder. me for at bringe den til en hel
Manuable, adj. m. f. handelig,haand dig Ende.
fertig, head der let kan Managem, Mañero, ra, adj. шлют, ждеш
 MAR
som, flittig; behœndig, skikket,
fluelig; let, haandterlig, let at
bearbeide, at udfere.
Mañosamente, adv. skikket, {titti
gen, duetigen, paa en opftndsom,
kunstig Maade; med Omlskab, med
List.
Mañoso, sa, adj. tistig, тике/ша,
behœndig, opftndsam, лицу.
Mañuela, f. List, зима, Forsta
genhed; mañuelas, pl. listigt, for
slagent Menneske, som forstaaer
sig godt paa sin egen Fordeel,
(som farstaaer at mele sin egen
Kage). l Maravillarse, v. r.' farundre sig,
Mapa, f. Landkort; kort Beskriael
se; sjelden, nge, udmœrket, for
тег/Гену Ting; llevarse la mapa:
have Fortrin for Andre, overgaae
Andre.
Марена, f. Hyrdehytte.
Mapamundi,m. Verdenskorl, Kort
over Jordens` 2de Halakugler.
Maquila, l. Matepenge (ced en Мг!—
!е), Meltertotd.
Máquina, f. Mas/cine, mekanisk
Kunstaœrk; Mœngde, Hob; stor,
pragtfulcl Bygning; (fig.) Kunst
greb, List, tistigt Middel.
Maquinacion, f. hemmetig Anstif
telse, listigt Anslag.
Maquinador, m. lntrigant, Op
spinder, Anstifter. ` Marcador, m. Stempter; Mar
Maquinal, adj. m. f. maskinmœssig.
Maquinalmente, adv. рае ел ma
skinmœssig Maade.
Maquinar (contra) v. a. pense paa
(noget Ondt), opspinde, stifte Par
tier, anstifte.
Maquinaria, f. Mekanik.
Maquinica, f. Mekanik.
Maquinista, m. Maskinist, Maskin
rnester, Maskinbygger, Opftnder af Composition; Glœdesild; sobre
Maskiner.
Mar, m. 61 f. Hav; See; (fig.) Hav, agt, t Hast.
star Overfledighed.
Marana, f. Lyng, Buskads; Urede,
Forstyrrelse (залив! egent. som
руд; Intrigue (Knude) i drama
tiske Vœrker; offentligt Fruen
tim/mer.
Max-añado, part. 6: adj. мешает,
foraiklet, foruirret.
335 MAB
Marañero, ra, adj. óxis. nrostif
tende; uroligt Hoaed, Ophidser.
Marañoso, sa, adj. V. marañero.
Marasmo, m. Saindsat, Tœring.
Maravilla, f. Under, Underaœrk,
Miraket; à maravilla: ganske for
trœ/fetigt; la flor de la maravil
la catala muerta, catala viva: en
Talemaade, som bruges for at
antyde de jordiske Tings Ubestan
dighed; por maravilla: sjeldent,
aansketigen, som ved et Under;
à las mil maravillas: beundrings
aœrdig (skjent, godt ya.)
forbaases. [dringsvœrdigt
Maravillosamente, adv. beun
Maravilloso, sa, adj. beandrings
aœrdig, aidwnderlig, forunderlig,
overraskende, henrgkkende, for
tryllende.
Marbete, m. Mœrke, Etiquette, som
viser Priis, Qaantitet og Qaalilet
af et Stykke Tai og deslige.
Marca, f. Mark, Grœndseproainds,
Grœndsegebeet; Egenskab, Maat,
Skikketse; Mœrke, Tegn, Kienzle
tegn; Prœg, Stempel, Aftrgk; Ind
trytc; Myntstempet; de marca,
adv. stor, mœrkaœrdig,
Marcado, part. dz adj. tegnet, тает—
ket, marqueret. [quear.
ved Billardspil; Jasteerntester.
Marcar, v. а. tegne, betegne, an
tegne, mœrke, sœtte Mœrke paa;
nummerere, mœrke med Tal; pra
ae og stemple Maat og Vœgt, ju
stere; mœrke, afstikke (om Jard).
Marcha, f. Marsch, Afmarsch, 0p
brad, Tegn, som Tambou/ren gi
aer dertil; Marsch, musikalsk
la marcha: iForbigaaende, hur
Marchamar, v. a. forsyne Varer
med Totdstempel i Bly, plombere.
Marchamo, m. Toldstempel i Bly,
Plomberingsstempel.
Marchante, m. Kjebmand.
Marchante, adj. m. f. som erGjen
stand for Handel; god, af god
отжег; navío marchante; Kor-_
 MAB
гадать. ' . Marga, f. grovt Paktœrred; Mergel.
Marcher, v. n. gaae, marschere.
Marcharse, v. r. gaae bort, reise,
begioe sig bert, tage Afsked.
Marchazo, m. liever, Snigmorder.
Marchitabic, adj. m­ f. som tet vis
мг, let taber sig (bruges snavel
egentl. som fig.)
Marchitamiento, m. Visnen.
'Marchitan v. a. giere vissen; (/ìg.)
svœkke.
Marchitarse, v. r. aisne, fat-me.
Marchitez, f. Visnen, Fatmen.
Marebito, la, adj. vissen, mat, ded.
Marcial, m. veltugtende Pulver.
Marcial, adj. m. f. krigersk, mar
tialsk; af et œdett, imponerende,
majestœtislc Ydre.
Marcialidad, f. Skjenhed, Ynde, im
ponerende Ydre.
Marco, m. Ramme, Indfatviing;
Normatvœgt; Maat for Skoma
gere; Instrument tit at maale Van
(lets Heide.
Marea, f. kjelig Vind fra Havel;
. Ebbe og Ftod.
Mareado, da, part. à adj. fordœr
vet, beskadiget, (om Varer, som
have faaet Skade under Reisen);
fortist.
Mareaje, m. Skibsfarl, Navigation.
Mmieamiento, m. Sesyge.
Mareante, m. duelig Navigateur.
Marear, v. a. stgre et Skib, navi
gere; (fig.) trœtte En, falde En
besvœrlig; sœlge offentligt.
Marearse, v. r. тете sesyg; blive
«beskadigede fordœrves (от Va
rer paa Skibe ander Reisen).
Marejada, f. svœr Segang efter en
Storm, `liuul See; hastig, hartig
вешаете Ebbe og Ftod.
Marengo, m. Sesmag, Selugt.
Maren, ш. Sesyge; Kjedsomhed,
JErgrelse. [Налим
Marero, ra, adj. hvad der herer .til
Маша, f. Havets Sligen ved Flod.
Лактат, ш. Belgernes Brydun.
Marfaga, I'. Sengeteppe.
Marfega, f. Straasœkafgrovt Pak
{штоф [Elfenbeen.
Marfil, m. uforarbeidet Elfenbeen;
Marñleño, ña, adj. af Elfenbeen.
336 MAR
Margar, v. a. gjedsle med Mergel.
Margarita, t'. Perle.
Margen, tBred, Strandbred; Rand.
Margen (рва en Bog, skreven eI
ler lrykt); Ватты metlem Lini
erne; dar margen: give Leilig
hed til, vœre Aarsag tit; andai-so
por las márgenes: (fig.) ikke gane
tige til Maalet.
Margenar, v. a. V. marginar: smt
te Band (Margen) рва et skiz
vet eller (туш Blad.
Marginado, part. 61 adj. anmœr
ket i Margen.
Marginal, adj. m. f. som er skre
vet i Margen.
Marginar, v. a. notere, ante-gne i
Margen; afpasse Margen i en Bog
Marguera, f. Mergelgrube.
Maricon, m. qvindagtig Mandsper
Son, feig Spradebasse.
Maridable, adj. m. f. œgteskabelig,
som titkommer en IEgtemand.
Maridablemente, adv. som fle! en
./Egtemand anstaaer.
Maridage, m. A/‘1<.'gteskab, ./Egte
stand, œgteskabelig Forbi'ndetse;
(flg.) indertig Forening; Over
eensstem-melse, Enighed.
Maridanzn, f. den tyklcetige гит"
uli/kIcIige Tilvœrelse eller птица,
som Konen ved sine gode elter
stette Egenslfaber bereder sin
Mand. [sig, gifte sig.
Maridar, v. n. forene sig, binde
Maridar, v. a. forene, forbinde.
Maridillo, m. stgg, foragtelig ¿Eg
temand; Fyrfad.
Marido, m. /Egtemand
Marimacho, m. mandig, machtig
Kane, soin har Manerer som en
Мама.
Marimorena, f. Strid, Tvist, Trœtte.
Marina, f. Sekgst; Зашивая, Se
magt, Marine; Sematerie.
Marinage, m. Kundskab i Заш—
sen, Naeigationskunst, Stg/miands
kwest.
Mariner, v. a. bemande, forsyne et
Skib :ted Matrosen“,- uiŕruste el
Skib ined alle Рог/паштет;
sylte, titberede Fia'emed тушат;
 MAR
marinere.
Marinear, v. n. seilemed Skib ef
ter Navigationens Regler.
Marineria, f Styrmandslcnnsl, Na
vigation: All hvacl der herer
til et Skibs Udrustning; Sag, Fo
retagende, hvorved man saetter
sin Formne paa Spil.
Marinero, m. Semand, Matras;
duelig Slyrmand, Navigateur.
Marinero, ra, adj. fœrdig til at
gaae tilsees (om Skibe.)
Marinesco, ca, adj. som har Hen~ Marregon, m. Straasœk.
syn til Setjeneste;âla marinesca: i Marro, m. Onwei (som gjeres for
paa Semœnds Viis. [Seen
Marino, na, adj. som henherer til
Marino, m. Semand.
Marion, m. Hœgte. [vœge
Mariposa, f. Sommerfngl; литре—
Mariscal, m. Marschal (hei, mili
tair Vœrdighed); Smed, Grou
smed.
Mariscalia, f. Marschalsvœrdighed.
Mariscal', v. a. samle Maslinger.
Marisco, m. Mnsling; Sesmag, Se
туг. [mer en Egtemand.
Marital, adj. mandlig, som vedkom
Maritimo, ma, adj. som herer lil
Seen, som grœndser til Seen, som
boer ved Seen, Havel. [timmer.
Maritórnes, f. stygt, smndsigt Fraen
Marjal, m. Morads, Sump, snm-
pig Eng.
Marmita, f. Gryde. [gerdreng
Marmiton, f. Kokkedreng; Ba
Mármol, m. Marmor; Arbeide i
Marmor; Seite.
Marmoleño, ña, adj. af Marmor,
marmoragtig, liig Marmor.
Marmolista, m. som arbeider i Mar
mor.
Marmoreo, rea, adj. 61 marmoroso,
sa, adj. V. marmoleño, ña.
Maroma, f. пущ Tong af Натр el
ler Sie.
Marques, m. Marquis (Adelstitel).
Marquesa, f. Marquise; ogsaa et
Slags Gardin udenfor Vinduerne
til Beskytlelse mod Salen.
Marquesado, m. Marquisat, en Mar
guis's Vœrdighed og Besiddelser.
Marquesita, f. Svovlln'is.
Marqueteria, f. indlagt Arbeide,
337 MAS
Mosaik; Kunsten at" forfœrdige
saadant
Márraga, f. Sorg, Sergeklœdning.
Marrajo, ja, adj. flin, listig, fi/fig.
Marrana, f. So (Hnngn'is).
Marrano,m. Orne, Galle, (Hangriis).
Marrar, v. n. klikke (om Slag/dege
eœrer); (fig.) Лета sig fra den
rette Vei.
Márras, adv. fordam; la noche de
marras: den forgangne Nat, den
sidste Nat.
at liste sig bert; (fig.) Udebli'velse
af Noget, hvorpaa man ламе
gjort Regnlng.
Marroqui, m. Slags, StL/Tian.
Marrotar, v. a. ford'œrve, edelœgge.
Marmleria,‘f. List, Kneb, bedra
gerske Kjœrtegn.
Marrullero, ra, adj. listig, som kjœ
ler for En for at bedrage.
Mársopla, f. Marsniin, Delphin.
Мат-газ, f. pl. Pelsvœrk af Maar;
Maarslcind.
Martelo, m. Kjœrlighed, Tilbeielig
hed, giensidig 9mhed; Sorg, Uro
lighed, Griller.
Martes, m. Tirsdag.
Martillada, f. Hammerslag.
Martillar, v. a. hamre.
Martillo, m. Hammer: Sternmeham­
mer; Паштет/шк; a martillo: med
Hammerslag; marti’lo con оге—
jas: Knibtang; martillo de her
rador: Smedhammer.
Martina, f. Slags Hanaal.
Martinete, m. Tangent i et Kla
neer; Stampe i en Papiirmalle;
Papiirmelle. -
Mártir,m.yf. Martyr; (fig.) Per
son, som lider meget.
Martirio, m. Martyrded (Dad, som
lides for Troen); (fig.) Marler,
Pine, Qual.
Marlirizar, v. a. giere til Martyr;
plage, pine, martre grasomt.
Marzo, m. Marts-Maaned.
Mas (de) adv. meer, mere; conj. men;
mas si: maaskee at, hvem veed
om; Ex. mas si habra llevado
el dinero: maaskee han har ta
22
 MAS
gel Pengene; ¿mas si piensa en
gañarme? hvem voed от han ikke
lvil bedrage mig? alo mas: i det
lieieste, heistens; a mas: desuden;
a mas correr: lebe saa hurligt
man kan; à mas tardar: i det
seneste; no mas: ikke mere; mas
bien: bedre, mere fuldkomment;
mas mal: uœrre; amas de esto:
desforuden; lo mas, todo lo mas:
i del haieste; tanto mas, cuanto
mas: saameget mere; ni mas ni
menos que: hverken meer eller
mindre end; los mas, las mas:
den sterste Deel, del Мент; lo
mas antes: det tidllgsle; poco
mas ó menos: omtrent; no hay
mas: ikke mere, det er det Hele;
cual mas ó menos: omtrent.
Masa, f. Deig; Muur/talk; Masse,
Formue; Masse, Dynge, Hob;
Gods, Aroegods, Jordegods; (fig.)
Naturel, Gemylsbeskaffenhed, Cha
rakteer. [pagtningsgods
Masada, f. Meierie, Aolsgaard, For
Masadero, m. Forpagter.
Masai', v. a. saette Deig, œlte Веду.
Мазсадигадг. Tyggen.
Mascar, v. a. tygge; (fig.) sluge
Ordene i sig, ikke tale reent Sprog;
mascar tabaco: skraa, tygge То—
bak.
Máscara, f. Maske; maskerel Per
son; Deel maskerede Personer,
Maskerade, Maskebal.
Mascarada, f. Maskerade, Maskebal.
Mascarero, m. Maskehandler.
Mascarilla, f. .IIalvmaske.
Masoujar, v. a. tggge med Van
skelighed; udtale Ordene med
Besvœrlighed.
Masculino, na, adj. тамаду,
Haukjennet. jme.
Mascullar, v. a. slug@ Ordene, slam
îdllaseja, f. Deigtrug.
asila,v f.
skate.) Sto f (til KalМrin.g
Mason, m. Stags Tœrte.
Mastelero, m. Mersestang.
Masticaoion, t”. Tyggen.
Masticar, v. a. tygge.
Mástil, m. Mast i et Skib; Stelle,
Sende/“otk Вот/“од.
338 MAT
Mastin, m. Hund (сантима,
Slagterhund, Filehund 0.5.11. ту.)
slœrkt, pluim, bondeagligl Men
neske. ,
Mata, f. lidet Trœ, Basle-,- Blom
slerplante, Stamgel; Hœk, Heya;
ту.) Haardot, Haardusk.
Matacandélas, f. pl. Lysedœmpei',
Lgseslukker.
Mataehin, m. Gjegter; matachi
nes, pl. Slags Gjegledands, Buf
fodands, Narredands, Bajasdands.
Matachinada, f. Gjaglerier, Narre
streger.
Matadero, m. Slagterhuus; (fig.)
Arbeids, Mete, Besvœrlighed.
Matador, m. Marder,- Matadorer
i Kortspíl. [ddrisk
Matador, ra, adj. mordersk, mor
Matadura, f. Sadelbrud рад Hes
tens Ryg; (fig.) et paatrœngende,
besoœrligt Menneske.
Matafuégos, m. Brandspraite;
Spreitefolk.
Matalon, m. Hest, som sander;
Skindmœ'f'`
Matalotage, ш Skibsprovision;
(fig.) Hob af forskjellige Tim;`
Mutante, part. & adj. drœbende,
kiedende, lrœttende.
Matanza, f. Drœben, Slagter» (Фат
от Satin); Slagterie, Blodbad.,
Nedsabling; (fig.) Paastaaelighed,
Haardnakkenhed.
Matar, v. a. drœbe, дети Livet,
ombninge; slukke en па, udsluk
ke et Lys; bryde (om en Sele
eller Sadel); (dg.) falde [жеват—
lig, plage, qeœle.
Matarse (à) v. r. austrœnge sig,
plage sig, arbeids til Dade); ту.)
af œrgre sig over at Noget ikke
lykkes; matarse de hambre:
nœgte sig det Allemadvendigsle
paa Grund af Gjerrighed.
р aa Matarite, m. Slagter. [im
Matasanos, ш. Qvœksalver, Charla
мытые, m. Slagswoder, Stal»
skryder. {Kom}
Matearse,v.r.vome, (мое tykl (om
Matemática, f. Mathematik.
Matematicamente, adv. влет Mu
[изгнанием Regler.
 MAT
Matematico, ca, adj. mathematisk.
Matematico, m. Mathematiker.
Materia, f. Materie, Stof, Legame;
Gjensland; Materie, Edder i el
Saar; entrar Ven materia: lrœnge,
ваше sig ind i Materien.
Material, adj. m. f. materiel, le
умну; МС) Plum@
Materiai, m. og sœdvantigere ma
teriales, pi. Materialier, mat Stof,
Fornedenheder tit et Arbeides Ud
ferelse.
Matcrialidadf. Legemlighed; Plump
hed, Tykhed (от Forstanden).
Materialmente, adv. pda. en ma
teriel Maade.
Maternal, adj. ш. f. modertig.
Maternidad, f. Moders Egenskab,
del at onere Mader.
Materno, na, adi. moderlig.
Matiz, m. Sehattering (i Faraer),
Skyggeblanding.
Matizar, (con, de) v. a. scholiere,
vœlge og forene de forskjeltige
Slags Батат; (fig.) udsmgkke en Maximamente, adv. fornemmetig.
Tale med титле Figurer. Maxime, adv. isœr, fornemmetigen,
Matan, m. Slagsbroder, Marder.
Масоны, m. Hedeegn, Lgughede,
en med Buskvœaeler bevoœet Mark.
Matraca, f. Skralde; Skjeml, Speg;
(ng.) paastaaetigt, egensindigt
Menneske.
Matraquear, v. a. slikte paa En,
уюте En шину.
Matras, n. hesitlleerkar.
Matrero, ra, adj. рт, tistig, for
Matriclda, m. & f. Madermarder,
Mardermorderske.
Main'cidio, m. шамот.
Matricula f. Matricul, Liste, Far
legnelse; [тишину af Matro
sen tit Se- eller Krigstjeneste.
Matricular, v. a, indskrioe i Ma
tricul, indskriveMatroser til Tje
neste.
Matrimonial, adj. m. витамину.
Matrimonialmente, adv. œgteska
beligl, i œgteskabelig Henseende.
Matrimonio, m. Egt'eskwb, Aigle
вшита, Giftermaal'.
Matriz, t. Manieren; Fermr hvari
Тураг stebœ ; Sinne-matter, Maurik
339 MAZ
Matrona, t'. Matrone, gam/mel, hœ
dertig Qoinde; Gjordemoder.
Matute, m. Contrabande, farbudne
Varers Indferset; Varerne seta.
Matutear, v. a. indfere farbudne
Varer.
Matutero, m. Smugter.
Машина]. adj. m. f. som henke
rer til Morgenen.
Mau, m. Mjauen (от Kalle).
Маша, f. Hillegods; List, Kneb;
Drikkepengei stel Belater; Dege
nicht.
Mauleria, f. Batik, hoor der sœt
ges Slamper af al Stags Tai;
List, Kneb.
Maulero, m. En, som handler med
Sturnper; Bedrager.
Maullar, v. n. mjaae (som Kalte),
Maul-lido, m. V. man, Mjauen.
Maullo, m. V. mauiiido.
Mausoleo` m. prœgtigt Gravsted.
Maxima, f. Massime, Regel, Grand
sœlning; Idee, Tanks, Indfald.
navntigen.
Maximo, ma, adj. sup. meget star,
meget udmœrket, Мишу.
Maxmordon, m. plumpt, атм Men
neske; ft/fig, stu Knegt.
Mayar, v. n. mjaue; V. maullar.
Ma'yo, m. _Mai-Maaned; Mailrœ.
Mayor, adl. m. l. sterre; overle
gen, overordnel,~mgndig; la ma
yor parte: del Meste, Slerstepar
ten; levantarse à majores: sœtle
sig op imod sine Foresalle.
Mayor, m. Major; mayores, pl.
Forfœdre.
Mayoral, m. Опер-повеет, Farslander;
Itelsbetjenl, Potitiassistenl; Magi
stralsperson; Overhyrde. ller.
Mafyordomo. m. Overhuushoames­
Mayoría, f. Farlrœ/felighed, For`
имиджа, Farlrin; hei, fremrgk
kei Alder; Fteerhed, Majoritet (de
гите Slammer ved en Ste/mme-­
gianing).
Mayoridad, f. Overlegenhed, For
trin for . . . .
Mayormente, adv. fortrinligl.
Maza, f. Stridskolte ; Rmnbuk; Cere
22*
 MEC
moniestav; kjedsommeligl, plu/mpi
Menneske (Klods).
Mazada, f. Slag med en Strids
kelle, -med en Rambuk: (fig.) bi
dende, krœnkende Anmœrkm'ng,
Stiklerier. [тьме
Mazamorra, f. Stykker af Skibs
Mazapan, m. Marcipan (Slags Ka
ge).
Mazar, v. a. slaae med en Kelle.
Mazo, m. Trœklubbe; Jomfru, In
strument ved Steensœlning; Pak
ke, B11/ndt.
Mazoneria, f. .lluurarbeide
Mazorca, f. Garnvinde fuld af Garn;
Blomsterkoslä Bundt Redder.
Mazorra, l. stor Trreklubbe.
Mazorral, adj, m. f. grov, bonde
луну, plump.
Mazorralmente, adv. grovt, plumpt.
Me, pron. pers. mig,
Meada, f. Pissen; соитие! Urin,
som lades рае eengang.
Meados, m. pl. Urin.
Meadura, f. lidel, usselt Springvand.
Meal', v. a. pisse, lade sit Vand.
Mecanica, f. Mekanik: lav, skjœn
dig Handling.
Mecanicamente, adv. efter Maka
-nikens Regler; paa en nederdrœg
tig Maade.
Mecanico, ca, adj. mekanisk;
haandoœrksmmssig; gemeen, slet,
lav. [Lavhed, Skjœndighed.
Mecaniqnez, f. Nederdrœglighed,
Mecanismo, m. Mekanisme (en
Maskines Indrelning, kunslige Sam
mensœtning).
Mecedero, m. Vugge, Barnevugge;
Gynge, Huske (i Reb, i Тону).
Mecednra, f. Gyngen, Vuggen; От—
reren i el Fluidum.
Mecer, v. a. тете от nagel Fly
dende; vugge; slingre med Krop
pen.
Mecha, f. Vœge til en Lampe, ш
et Lys; Dol Charpi lil Saar;
Lunle; Slrimmel Flesk tilSpœ-k
ning.
Mechar, v. a. spœkke Kjed.
Mechera, f. Spœkkenaal.
Mechon,m. stor Vœge; Dusk, Dot
Haar, Uld, Silke. „ Medio, dia, adj. halv,halvt,iFœl­
340 MED
Medalla, f. Medaille, Skuemynt
Airepenge. [breddenl
Médano, m. Sandhob (ved Hav
Media, f. Strempe; Pœgl Viin.
Mediacion, f. Mœgling, Менст—
komst. [mand
Mediador, ra, s. Mœgler, Hellem
Mediana, l: Merbraden рае et
Slagt; Slags утеса Bred.
Medianamente. adv. middelma
digen; passeligen.
Medianero, ra, s. V. mediador.
Mediania, f. Maadehold, Maade.
Mediano, na, adj. middelmaadig.
Mediante, adv. formedelst, ved, med.
Mediar, v. n. vœre i, komme, поев
til Midten; trœdeimellem, оттае
de som Mellemmand; тете imel
lem to. [vœre Mœgler.
Medial', v. a. (con, por) mœgle,
Mediatamente, adv. middelbart.
Mediato, ta, adj. middelbar.
Medicable,
Iges. adj. m. f. зет kan ldel.
lœ
Medicamento, ш. Middel, Lœgemid
Medioar, v. a. give Lœgemidler.
Medicastro, m. 'Qvaksalven
Medicina, f. Lœgekunst; Lœgemid
del, Mediein.
Medicinable, adj. m. f.helbredelig.
Medicinal, adj. m. f. lœgende,hel­
bredende.
Medicinar, v. a. give Lœgemidler.
Médico, m. Lœge; médico de ca
becera: Himslœge; mal médico:
Ovaksalver.
Medida, f. Мал]; Udmaaling, Maa
ling; Forholdsregel, Forhold; (fig.)
Tanke, Omtanke ; Forxiglighedsre­
gel; á medida: eflersorn, i For
hold til; medidas, pl. Foranstalt
ninger for at bringe en Sag til
Ende; tomar sus medidas,- (fig.)
lage sine Forholdsregler.
Medidamente, adv. med Maade. ~
Medido,
Mediero,part.m.­еще], maalt, afmaalt,
Strempehandler,
Strempefabrikant.
Medio, m. Midte, Midten.' Mid
delvei, Middel, (fig.) шлам; me
dios, pl. Midler, Eiendom, For
mue, Formuesomslœndigheder.
 MED 341
ledskab, hver det Halve;imellem,
i Midten; Mellem-` Middel-: à
medio camino: halvveis; ha dado
la media: den (Klokken, Uhret)
har staaet 11010; media cama: en
Seng, som alene bestaaer af en
Madrasse, en Hovedpude, et Lagen
og et Tappe; ogsaa Seng, som man
'deler med en Anden; media no
che: Midnat; en medio: midt i
btandt; en medio de: 009101, end
skjant; ponerse de por medio, oY en
medio: tœgge sig imellem, optrœ
de som Mellemmand i en Strid;
en medio de: ibtandt, t,imellem,
midt iblandt; medias palabras:
tvetydige от; рог medios sini
estros, ó malos: paa en nrigtig,
skjœv, falsk Maa-de. '
Medio, adv. halv, nœsten; llialvt,
'hver det Halve. ' Mejorar, (110)\/, а. forbedre, [ore-
Mediocre, adj. m., f. middelmaa
dig, middels.
Mediocridad, i. Milldel-maadighed.
Mediodía, l'. Middag.
Mediopaño, m. Tai af Utd iFor
bindelse med ltomuld, Halvutdtei,
Haloklœde.
Medir, v. a. maale, udmaale, af
madle; strœkke 369 paa Jorden i
sin falde Lœngde; medir el tiem
po: (fig.) passe Tiden (ikke edsle
‘ med den); medir las armas:
maale Vaaben med En, slaaes.
Medirse (en) v. r. (lig.) styre sig, д
moderare sig; (con) maale sig
med En.
Meditacion, f. Eftertœnkning, Be- I
tragtning, Overveietse; stille Ben.
Meditar, v. a. eftertamke, overveie ,
Noget, anstitle Betragtm'nger over "
Noget; bede [or sig selv, opsende
en stille Ban. Melaza, f. Sirup.
Mediterráneo, nea, adj. imellem lMelena, f. Pandehaar, Forhaar;
[tere Lande beliggende (om et Hav.)
Medra, f. Fremgang, Tilvœxt, For
egelse.
Medrado, part. 61 adj. munter,
frisk, opvakt; bien medrado : stelt
al' sine Rigdomme.
Medrar (en) v. n. 00100, forages,
droge Fordeel af, gjere Fremgang.
Medrosamente, шит/913010, med
MEL
Frggt.
Medroso, sa, adj. frygtsom, ban
90; forfœrdelig, frggtelig.
Médula, f. Marv. [тат/071019.
Medular, adj'. m. f. marvagtig,
Meduloso, sa, adj. тати/0111.
Megano, m. Sandhob, Sandbanke,
(langs Kgsten.) А
Méjico, m. Mexico.
Mejor, adj. m.`f. bedre; lo mejor:
det Bedste.
Mejor, adv. bedre; va ó esta me
jor: han beflnder sig bedre; à
mas y mejor: paa det Hedste,
001131; lo mejor seria no hablar
de eso: det 061110 vœre det Bed
ste ikke at tale noget derom.
Mejora, t'. Forbedring, Tiltagen,
Fremgang; Рот-090130.
Mejoramiento, m. Forbedrmg.
ge; (en) begunstige En ved Te
stament, give En Forskud paa
Are; mejorar la apelacion: ap
peltere tit en heiere Instants.
Mejorar, v. n. bedres, komme sig
efter en Sggdom;­ blive bedre (om
Veirliget.)
Mejorarse, v. r. opnaae en heiere
Post, svinge sig i Veiret, gjere
Lykke.
Mejoria, f. Forbedring,Befordring,
Foregelsei Indtœgteri Lindring,
Formindskelse af Lidelser og U
lykke; Overlegenhed, Fortrin.
Melado, da, adj. harming/awel,
guulbruun (om Heste.)
Melancolia, l'. Melankolie; Tung
sindighed. [tungsindig
Melancólico, са, adj. melankolsk;
Melanoolizar, v. a. bedre've, gjere
tungsindig.
aordentligt, uredt Haar; traer à
la melena: trœkke efter Haarene,
tvinge, nede.
Meleno, m. Telper.
Melenudo, da, adj. haarrig.
Melero, m. Honningsœlger ; det Sted
hvor man opbevarer Henning.
Melifero, ra, adj. honningsed, som
indenolder Henning.
 MEM
Melilicar, v. a. afsœtte, (lœgge) Hon.
ning (om Bierne.) [hed
Mclifluamente. adv. sedt, med Sed`­
Melitluidad, f. Sedhed, Sedme.
Meliiluo, flua, adi. honningsed; (fig.)
behagelig.
Melindre, f. Stags Pandekager af
Meel og Henning; Yndighed,Ng
delighed, paataget Fiinhed; meget
smatt Sitkebaand; con melindre:
nydetig, atlerkjœrest, paa en n1
delig Maade.
Melindrear, v. n. gjere sigtœkker,
paatage sig en tattertig, narag
tig Fiinhed. [qaet.
Melindrero, ra, adj. affecteret, co
Melindroso, sa, adj. nydelig, gndig,
som paatager sig et tattertigl, fiint
Vœsen.
Mella, f. Hak, Skaar i en Kniv,
en Kaarde; Aabning, Hate; hacer
mella: (fig.) givre Indtryk (om en
Bebreidetse, en Irettesœttetse) ; no
hacer mella: bede Hforgjœves.
Mellar, v. a. giere ak i enKniv,
i en Kaarde ya.; stade Kanten af
et Bord eller andet штамму.)
saare En paa /Ere, gode Navn
og Rygte. [til Fakkel.
Mellon, m. Bandi Straa antœndt
Melodia, f. Melodie; Tone, Vetktang,
behagelig Stomme.
Melon, m. Melon.
Melosidad, f. sed Saft, som rinder
af Henning; вата, Sedme.
Meloso, sa, adj. honningsed; (jig.)
sed, (a/fecteret sed.)
Melsa, f. Mitte; (fig.) Trœghed,
Langsomhed.
Membrana, f. Hinde; tynd Had.
Membranoso, sa, adj. falct af Hin
der, hindeagtig.
Membrete, m. Blad Papir, Anno
tationsbog; Indbydelseskort, Ind~
bydetsesskrivetse. ‚ menear las manos: arbeide med
Membrudamente, adv. med Kraft,
Styrke, med Eftertryk.
Membrudo, da, adj. stœrk, stor,
grovtemmet.
Memo, ma, adi. dum, tosset, en
fotdig; hacerse memo: agere dam,
spille den Damme. [dig
Memorable, adj. m. f. mindevœr
842 MEN
Memorando, da, adj. mindevœrdig,
erindringsvœrdig.
Memorar, v. a. отпив en Ting,
лиги-е, erindre.
Memoria, f. Erindring, Никотина!—
se, Minde; Mindesmœrke; Iter
mœle, det gode eller stette Миш
et Menneske efterlader sig efter
sin Ded; from Stiftetse; Regn
skab over Udgifter; Codicit, An
hang til et Testament; Forteg
nelse, Erindringsliste; de ше
moria: adenad; memorias, pl.
Mindeskrifter; Anbefatinger, Com
plimenter.
Memorial, m. Erindringsbog, Dag
bog, Memorial (hos Kjebmœnd);
Ansegning, Benskrift.
Memorion, m. god, tykketig Ha
kommetse. [god Hukommelse.
Memorioso, sa, adj. som har en
Mena, f. Stags Sardelle (Fisk.)
Menage, m. Haasholdning, Vœrt
skab. [Anmeldetsa
Mencion, f. Omtale, Beretning,
Mencionar, v. a. omtate, anfwe.
Mendicacion, f. Betten.
Mendicante, adj. dz s. bettende;
Better; mendicantes, pI. Better
munke.
Mendicidad, f. Betlerie.
Mendigante, part. ôz adj. V. men
dicante.
Mendigar, v. a. belle, tigge, trygte.
Mendigo, m. Better, Tigger.
Mendiguez, i. Betten, Bellerie.
Mendosamente, adv. feilagtigen,
slet. [дед/им.
Mendoso, sa, adj. feilagtig, man
Mendrugo, m. Stykke Brad, som
man giver en Fattig, en Better.
Menear, v. a. bevœge, refe, ryste,
ftytte fra den ene Side til den an
den; lede, fare, styre en Sag;
Virksomhed, med Raskhed; (jig.)
komme i Haandgemœng, slaaes.
Menearse, v. r. rare sig, sky/nde
sig, ite; (fig.) gribe sig heftig an,
gjere sig megen Моде.
Meneo, m. Legemets eller et Lems
Bevœgetse, Rysten, gc.
Menester, m. Кашалот“, Ned
 MEN 343
vendighed, Ned; Embede, Bastil
ling, Embedsforretning; ser me
nester: vœre nedvendig, nedig;
menesteres, pl. Naturens Forne
denheder; Redskaber, Vœrklei (lil
el Haandvœr'k.) [traangende­
Menesteroso, sa, adj. нашедшее,
Menestra, f. Suppe; tilberedle Gren
sager. I Menstruar, v. n. have den maa-y
Menestral, m. Haandvœrker.
Mengajo, ш. Fille, Lap afensen
derreven Klœdning.
Mengua, f. Feit, Mangel; Faltig
dom, Armed; Afgang, Tab; (ng.)
Vanœre, skammelig Feighefl.
Menguadamente, adv. skjœn-digen,
skammeligen.
Menguado, ран-1.61 adj. feig, feig
Шт; dum, enfoldig; gierrig,
karrig, gnidsk.
Menguante, f. Vandets, Vandslan
dens Aflagen; Maanens Aftagen;
(fig.) Aflagen, Forfalden, Helding
mod Enden. [skes, mangle.
Menguar, v. n. aftage, formind
Menor, adj. comp. mindre; min
dreaarigypor menor: i Detail,
omslœndelig.
Menorete, adv. ideimindsle.
Menoría, f. ringere Grad, ringere
Stand; menoria de edad: Min
dreaarighed.
Menos (de) adv. mindre; undla
gen, fraregnel, fralageli alo mé
nos, ó por lo ménos: idelmind
ste; mucho ménos: megel min
dre; ni mas ni ménos: hverken
meer eller mindre; a menos de,
à ménos que: medmindre at;
naar ikke; no menos: ligesaa
meget, desuden; nada ménos: in
tet minare; poco ménos de: om
trent, pau Lidet nœr. [sle.
Ménos, m. delRingeste, del Mind
Menoscabar, v. a. forringe, ned
sœtle, fomindske, [отдаете
Menoscabo, m. Skade, Forringelse,
коттедж, Fordœrvelse; lnd
greb. [ForagL
Menospreciadamente, adv. med
Menosprec-iado, part. di adj. for
agtet. ­ Menudear, v. a. gjentage fiere Gan
подвергает, v. a. foragta, ned
MEN ' ­
sœtle, nedvrerdige.
Menospreciarse, v. r. nedvœrdige
sig, fornedre sig, ydmyge sig.
Menosprecio, m. Foragl, Haan.
Mensage, m. Budskab.
Mensagero, ra, s. Bud.
Menstruacion, f. Blodafsondring
ved den -maanedlige Rens-else.
nedlige Renselse.
Menstruo, m. maanedlig Renselse.
Mensual, adj. m. l'. maanedlig.
Mensualmente, adv. maanedligen.
Mensura, f Маш. [meules
Mensurable, adj. m. f. som kan
Mensural, adj. m. f. som ljener lil
al maale.
Mensurar, v. a. maale, afmaale,
udmaale; (fig.) domme, overveie.
Mentado, da, part. ¿l adj. beremt,
sont har faaet et Navn, navn
kundig. _ [kerne
Mental, ад). m. f. som skeer i Tan
Mentalmcnte, adv. stilliende, i Tan
kerne. [tale anfere.
Mentar, v. a. naw-ne, melde, от
Mente, f. Forsland, Fornuft, Dem
mekrafl; Mening, Belydning af
Nagel; Tanke; de buena mente;
gjerne. [Daarskab.
Menteeateria, f. Galskab, Dumhed,
Mentecato, ta, adj. ufornuftig, nfor
slandig, losset.
Mentir, v. n. lyve; ikke slemme
overeens; bedrage, sku/fe (от et
falskl Haab).
Mentira, f. Legn, Usandhed, legn
agtig Tale; Skrive- eller Tryk
feit. .
Mentirilla, f. dim. de mentira: li
den uskyldig Legn, Skrene; de
mentirillas: for at spege, for Spags
Skyld. [legnagligeml
Mentirosamente, adv. fatskeligen,
Mentiroso, sa, adj. legnaglig; falsk,
bedragersk; feilfuld.
Mentor, m. Mentor, Ferer, Ledsa
ger, Hovmester. '
Menudamenlc, adv. lmeget omstœn
delig, med de mindste Omslœn
digheder. -
ge, omgiere.
 I
MER'
Menudencia, f. Lidenhed, Smaa
пед, Fiinhed, Tyndhed; (fig.) den
til den neieste Detail gaaende
Opmœrksomhed og Undersegelse;
menudencias, pl. Bagateller, Lap
perier, unyttige Ting.
Menudo, da, adj. tiden; lidet vig
tig, uvigtig, som fortjener liden
Opmœrksomhed ; smaalig, som beî
latter sig med Lapperier, som er
samvittighedsfuldt neiaglig тат
Overdrioelse; à menudo: ofte,
vedvarende, gientagende; hombre
menudo: gjerrigt, karrigt Men
neske; por menudo: i Detail,
omstœndetig;menudos, pl. Smaa
penge.
Meñique, m. lille Finger; bruges
ogsaa som adj. dedo meñique.
Meollar, ш. Skibmandsgarn..
Meollo, m. Marv V. médula; no
tener meollo: (fig.) тете uden
Hjerne, ingen Forstand have.
Meramente, adv. reent, simpelt.
Merar, v. a blonde et Fluidum
med et andet, opblande Viin ymed
Vand.
Mercachifle, ш. Bissekrœrnmer.
Mercadante, m. Kjebmand.
Mercadear, v. n. drive Handel.
Mercader, ra, s. Kjobmand, Kjeb
mandskone.
Mercaderia, f. Varer, Handelsvo
rer ,: Handel, Handelsforrelning.
Mercado, ш. Marked; Markeds
plads. ‘ _
Mercancía, l. Handelsoarer; Handel.
Mercantil, adj. m. f. som henherer
lil Handelen, merkantil, kjob
mandsmœssig. [sigem
Mercantilmenle, adv. handelsmœs
Mercar, v. a. kjebe.
Merced, f. Len, Lonning, Dag
pen е; Naade; Forneietse, som
man forska/fer, Tjeneste, som
gjores En; Viltie, Velvillie; Titel,
Benœvnelse, som Spanierne afHaf
lighed give den lil поет де tale:
vuestra merced, Eders Мише,
men som forkortes ш Umd. i
Skriftsproget og udtales Usted;
muchas mercedes: tustnde Tak.
Merceria, f. Kramvarer, Kram.
344 MER
Mercero, m. Detailhandler.
Merchante, ш. Krœmmer, som in
gen fast Butik har (bruges ogsaa
mal-chante.)
Mercurial, adj. qoiksalvagtig, som
indeholder Qvikselo.
Mercurio, m. Merkur (Рима);
Qviksßlv.
Merdellon, na, adj. smudsig, ureen,
(isœr om Пение.)
Мегдово, sa, adj. skiden, snavset.
Merecer, (à, con, де) v. a. for
tjene, vœre енот—фате sig oœrdig
til; gjœlde, теге vœrd, indbringe,
kuste af sig.
Merecidamente, adv. med god
Ret, med Rette, efter For-tjeneste.
Merecido, m. forljent Straf etler
Betonning; dar su merecido:
straffe, belemne.
Merendar, v. n. spise Mellemmad;
udspionere hvad en Anden gjer
eller skriver; kige i Kortene hos
de Medspillende; komme En i
Forkjabet, opnaae hvad Andre
have gjort Begning рад.
Mercadona, f. o'verfledig, prœgtig
Mellemmad. `
Mergansar, m. Stags Vildgaas.
Meridiano, m. Middagskreds; ше
ŕidiano primero: ferste Meridi
an, den fra hvilken man begyn
der at regne Lœngdegraderne.
Meridional, adj. m. f. sydlig, som
vender mod Syd.
Mel'ienda, f. Mellemmad (tel Maal
tid mellem Middag og Aftensmad).
Merino, ш. Amtmand; Overopsyns
mand over Hjorderne, som anviser
de for dern' bestemte Grœsgange.
Merino, na, adj. omvankende (om
Hjorder, som луне fra et Sled
tit et andet); Carnero merino: Me
rinosfaar ; lana merina: Merinos
uld. [Rette
мел-пашете, adv. med Ret, med
Merilar, v. a. fortjene.
Mérito, m. Fortjeneste; méritos
del proceso, de la causa: Bevi
ser i en Proces, Prœmisser lil
en Dom.
Meritorio, ria, adj. fortjensttig.
Merlan, ш. Hvitting, Hvilling (Fisk.)
 MES 345 ' MET
Merlon, m. det faste Rum тонет Mestizo, za, s. Mestiz (Barn af
to Skydeskaar paa et Brystafern. en .Europœer og en Indianerinde
Merluza, f. Stokßsk. elter afen Indianer og en Europœer
Merma, f. Afgang, Forfalden, Tab. inde; bruges ogsaa am Unger` der
Mermar, v. n. aftage, forfatde. ere aatede af forskjetlige Stags
Mermelada, f. indkogt Saft af Dyr. [og Rug.
Frugter, Syltetei, Marmelade; Mestura, f. Blandkorn af Heede
brava mermelada: slet Streg, Mesturar, v. a. blande, rabe en
uforskammet, tosset Tale, latter Hemmelighed. [Al'vortighed
lig Fordring. M esura, f, Beskedenhed, ./Erbarhed,
Mero, ra, adj. reen, ubtandel, Mesuradamentc, adv. beskedent,
uforfalsket. [ring œrbart, med Betœnksomhed.
Merode, m. Marodering, Plynd Mesurado, da, part. ô: adj. beske
Merodeador, m. Marodeur, en den, œrbar, ataorlig, bclœnksom.
Soldat, som hemmelig gaaerl ud paa Mesurar, v. a. aise en alaorlig, œr
Plgndring, Landstryger. bar Mine; afmaate sine Ord, sine
Merodear, v. n. marodere, gaae ‹ Handlinger, handle og tale med
nd paa. Plyndring uden Titladetse. Alvarlighed og Omtanke.
Merodista, m., Marodeur. Meta, f. Grœndse.
Merria, l. Slœde. Metafisica, f. Metaphysik, Viden
Mes, m. Maaned; maancdlig Ren skab от de aversandsetige Ting.
selse; Maancdsgage; meses ma Metafora, f. Metapher, Меда/от,
yores: de sidste Maanedar af billedtig, figurtig Tatenta-ade, Lig
Svangerskabet; den Maaned, som netse.
umiddetbart gaaer forud for 1nd Metagoge, f. rhetorisk Figur, haar
hestningcn. aed man tillœgger li'vlose Ting
Mesa, t'. Bord, Spisebord, Taffet; Feletser.
Maaltid; Herrens Bord haar Sa Metal, m. Metal, Malm; (fig.) den
kramentet nydes; Trappeafsats; rene Klang af Stemmen; Egen
Тел/Гены, cubrir
Billard; Service.'
la Billard, Parti
mesa: lalœkke skab, Stags, .Beska/fenhed.
Metalario, m. Metalarbeider.
Bordet; levantar la mesa: dœkke Metálico, ca, adj. metallisk, `me­
af Bordet; dar mesa: hotde aa talagtig, af Metal, [Meu/tl.
bent Ta/fel. [nedsgage Metalifero, ra, adj. som indeholder
Mesada, f. Maanedspenge, Maa Metalla, f. Blad af Bogguld.
Mesana, f. Fokkemast (paa et Skib.) Metalurgia, f. Metallurgie, Kundskab
Mesar, v. a. afrive Haarel med om Metaller og Ertser samt deres
Hœnderne. [Haarene. Behandling, Scheidning, Puk'ning,
Mesarsc, v. r. faac птицам ved ya.
Mesero, m. Arbeider, 'Haandvœr Metamorlósis, f. Forvandling.
ker, som arbeider for en vis Be Metánea, l'. Farbedring, (rhet. Figur.)
taling om Maaneden, Metastasis, t.l en Sygdoms Over
Meseta, l. Afsats i en Trappe. gang lit cn anden, (Stags Crisis.)
Mesilla, t. dim. de mesa: tidet Meteduria, f. Srnnghandet, [па/вт
Bord; Bebreidetse, Dadel, udtalt sel af forbudnc Varer.
i en spagende Tone. Metemuertos, m. Палат, Haand
Meson, m. Gjœstgiversted, Hotel. tanger ved Maskineriet рои Thea
Mesonero, m. Gjœstgiaer, Hotel tre; Mellcnnnand i uanstœndige
шеф. Planer, Kobter.
Mesonista, m. ljener i et Hotel. Mcteoro, m. Luftsyn, Phwnomen,
Mesta, t'. Forsamling af vageiere. som viser sig i Luften.
Mestal, m. adyrket, ufrugtbart Meteorologia, i, Lœren от Mete
Land. orer, om Luflsyn og от Veirtiget.
 MET f 346 Ш
Meter, (en) v. a. sœtte, lœgge, stille, verfalden af Nutten.
bringe ind i, indstutte i; drive Metódicamente, adv. methodtsk,
Smughandet; forantedige, foraar- - regelmœssig.
sage; fortede, drive til; indvikle Metódico, ca, adj. methodisk.
i et Foretagende; satte Trumf i Método, m. Methode, Lœremaade;
(i Kortspil;) sœtte ind Penge, gie egen Maude, Viis, Skik.
те Indsats (i врёт narre, faae Metralla, t’. Att Stags gammelt
En tit at troe Noget; trykke, klem Jern, Sem ус. som indlades i Ka
me, sœtte mange Ting sammen noner, Kartetscher.
paa et trangt Rum; spise; dukke, Metresa, f. Kjœreste, Dame, Fru
dukke under Vandet; meter en entimmer, til hvem der gjeres
calor: opmuntre, tilskynde; meter Cour. (maat.
en fuga: bringe t Gang, sœtte Métrica, f. Mettiti, Lœren om Verse
.Mod i; meter enla cabeza : sœtte Metriticacion, f. Versiflcation, Vers
En Noget i Hovedet, averla-le; ше— bygning. [binds
ter la espada hasta la guarnici Metrópoli, f. Hovedstad i en Pro
on: (fig.) stede Kaardcn ind li-~ Metropolitano, m. Erkebisp.
ge til Heftet; (flg.) ovm'bevise En Meya, t". Stags Krebs.
ved Grunde, tvinge ham lil at Mezcla, f. Btanding; Foi-skjettighed
give ты; meter priesa: frem i Farver. [des
-skynde en Sag; meter cizaña: Mezclable, adj. m. I’. som kan blan
udsaae Splid og Uenighed; meter Mezcladamente, adv. blandet om
ripio: (flg.) btande gode og stette hinandon.
Ting sammen; no me meto en Mezclado, part. 61 adj. blandet.
nada: jeg biander mtg ikke (Ieri. Mezclador, ra, adj. En som blan
Meterse (à) v. г. btande sig i No der; Udbreder af fatske Rygter;
get; trœde i Forbindetse med En; en som seger at gjere Folk ue
ndgyde sig (от Ftoder, зашита) nige. [винам
styrte sig ind i Laster; komme ud Mezcladura, f. mezelamiento, ш.
i et Morads, blive sidddende i Mezclar (con) v. a. blanda, sam
Dyndet; kaste sig lmidt ind ibtandt menblande; (fig.) vœkke Uenighed
Fienderne; meterse con alguno: ved Udbredelsen af tegnagtige
bryde lmed En, ’sage эта; meter Fortœtlinger.
se donde no le llaman: blande sig Mezclarse, v. r. gifte sig under sin
‚ i Noget som ikke vedkommer En; Stand; (en) ukatdet blanda sig i
meterse en medio, ó de por me. Neger. [get Blending.
dio: lœgge sig ijnetlem, optrœde Mezcolenza, f. besynderlig, bro
som Meltemrnand i en Strid; me Mezquinamente, adv. gjerrigen,
terse en vidas agenas: udspio karrigen.
nere, skaffe sig Underretning om Mezquindad. f. Fattigdom, Armed;
en Анат: Opfersel og Handtinger; Gjerrighed, Gnieragtighed.
meterse en la trampa: tage Feit, Mezquineria, f. Karrighed, Smaa
btive bedragen; meterse de gor lignea.
ra: vœre Snyttegj'œst, leve paa en Mezquino, na, adj. fattig, nedli
Andens Bekostm'ng; meterse en dende; gjerrig, gnieragtig, kay-rig.
1m pantano: indvikte sig i en slet Mezquita, f. Moskee, (Идиомат
Sag; meterse `de mogollon: snylle; nernes Tempel.)
no saber adonde meterse: ikke Mi, pron. pers. mig.
vide hvor man skal skjule sig. Mi, pron. poss. sammentrukket for
-Metidd part. ¿z adj. estar muy mio, mia og bruges [отл Selbst.
metido en alguna cosa: vœre og Adj. f. mi padre, mi bu
' vritteget interessereti en Sag ;me ena madre: min Fader, min go
tido en la noche: overrasket,o de Moder. '
 MIL
Mia, ‘pron poss. min, mit.
Miaja, f. Bredkrwmme.
Miasma, m. Smittestof, Uddunst
ning af bedœrvede Sager.
Miau, m. Шалит (Ka-ttens Skrig.)
Micalete, m. Bandit, Rover i de
pyrenafiske Bjerge.
Micho, cha, s. Kattekilling, Kalnnge.
Mico, m. Slags langhalet Abe.
Microscopio, m. Mikroskop, For
sterrelsesglas. [slor Frygt.
Miedo, rn. Frygt; miedo cerval:
Miel, f. Henning.
Mielga, f. Rive; Klevergrœs.
Miembro, m. Lem; Medlem; Deel.
Mientras, adv. imedens, imedens at.
Miércoles, m. Onsdag.
Mierda, Г. Menneskeslcarn; Smnds
paa Klœder.
Mies, f. Host, Hesttid; Sœd, Udsœd.
Miga, i'. Bredkrumme; Deel, Styk
ke; fornemste, eœsentligste Ind
пом af Noget; hacer buenas mi
gas: Маге i god Forstaaelse med En.
Migaja, l. Kramme, liden Deel, lidet
Stykke. [ges af et Bord.
Migajas, f. pl. Levninger som ta
Migajon, m. Slyklce Krnmme af
et Brad nden Skorpe; Stof, det
Vœsentlige, Substanls, Kjerne.
Migar, v. a. smnldre Bred, bryde
Bred i smaa Stykker.
Migraña, f. Нажатие,
Mijo; m. Hi-rsekorn; Mais, V. mais.
Mil, m. Tusinde. [rakel
Milagro, m. Under, Vidnnder, Mi
Milagron, m. Udraab.
Milagrosamente, adv. anderbar,
paa en vidnnderlig Maade.
Milanes, m. Pistol, V. pistoleto.
Milésimo, ma, adj. den, det lusin
de, tasindedeel.
Milésimo, m. Aarslal paa Мути.
Miliarca, m. Milepœl.
Milicia, f. Krigsvœsen ; Krigsfolk,
Trapper; milicia urbana: Bor
Vgergarde; milicias, pl. Landevfrrn.
Militar. adj. m. f. som henherer
til Krig eller Krigsfolk,_militœr;
s. m. Krigsmand, Soldat.
Militar, v. n. tjene (i Инден); ше
re 'KrigsmanlL vœre Soldat; (fig.)
stride for, imod.
347 ' ‘MIN
Militarmente, adv. after Krigsbmg.
Militaron, m. en adtjent, gammel
Soldat eller Krigsmand.
Milla, f. миг.
Millar, Tnsinde; millar de cuen
to: tusinde Millioner.
Millarada, f. fiere Tusinde; (fig.)
et meget stort Antal; echar mil
laradas: prale af sine Rigdomme.
Millon, m. Million,- hombre de
millones: Millionœr.
Millionarib, ria, s. Millionœr.
Mimar, v. a. smigre, smidske for,
kjœle ­for, forkjœle.
Mimbre, m. Piletrœ.
Mimbrear, v. a. svinge en Pidsk.
Mimico, ca, adj. mimisk, som nd
trykker sig red Tegn og Gebœr
. der.
Mimo, m. Gebœrdekanstner, Mi
miker; Mimik; Sinigrerie, Cares
seren; Fiinhed, Pertentlighed, af
fecteret Vœsen.
Mimologia, f. Efterabelse af An
dres Stemme og Gebœrder.
Mimoso, sa, adj. ftin, pertenllig,
affecteret; fordœrvet (om Веги)
Mina, f. underjordisk Gang til Уста-—
ledning; Krudlmine, Mine; Erts
grabe, Grube, Bjergvœrk; Gang,
Gran, Lebegrav; (fig.) Galdmine.
Minador, m. Bjergmand, Grube
arbeider, Minerer.
Minar, v. a. minere; grave en
underjordisk Gang; (fig.) sage at
ndgrnnde Noget; omstyrte, un
dergrave en Statsforfatning.
Minerage, m. Bjergbygm'ng, Bear
beidning af Miner.
Mineral, m. Mineral; Kilde; (fig.)
Udspring, Oprindelse.
Mineral, adj. m. f. mineralsk.
Mineralizacion, f. Foroandling til
Erts, Forertsm'ng.
Mineralizar, v. a. forerlse, for
vandle ttl Erts.
Mineralogia, f. Mineralogie, Viden
skab eller Lœre om Mineralier.
Mineralogo, m. Mineralog, Bjerg
kyndig.
Minero, m. Mineral; Bjergmand;
(fly.) Kilda, Udspring, Oprindelse.
Minlar, v. a. punkten (i Malerin.
 MIR
Miniatura, f. Mm'aturmaterie, Ma
terie i fvrmindsket Starretse.
Miniaturista, m. Miniaturmaler.
Mínimo, ma, adj. meget liden, den,
det mindste.
Ministerial, adj. m. f. en Minister
vedkommende, ministeriel, embeds­
mœssig.
Ministerio, m. Ешьте; Embeds f Mirador, ra, s. Titskuer; Sted, hvor
forvattm'ng , Tjeneste; Stats/‘or
yvalming; _i!inisterium, Statsraad; Miradura, f. Beskuetse.
Haandarbeide, lieskjœftigetse.
Ministrador, m. Beslyrer, Forvat
ter; Leverandear.
Ministrar, v. a. forvalte et Embe
de, en Bestitling; give, forshfa/fe. tit Hensigt; foresœtte sig; belure,
Ministri), m. underordnet Minister;
Musikas, sont spitter paa Blœse
instrumentar; тающем; minis
triies, pl. Blœseinstramenter.
Ministro, m. Minister; Gesandt;
Prior for et Kloster; Haaclstu-tje
ner, Retsbetjent.
Minoracion, f. mild A/fming; Far
vers Jevning i Materier.
Minol'ar, v. a. formíudske, [опт
ge; forkteine, ned'vœrdige.
Minoridad, f. Mindreaarighed.
Minucia, f. S'maating, Bagatet.
Minucioso, sa, adj. som befatter
sig med Smaating, med Bagatel
Лег; attfor „еде, att/'er œngstetig.
Minué, m. Menuet, Slags alvortig
Danas.
Minúscula, f. tidet Bogstav.
Minuta, f. Udkast, Concept, Origi
nal; Register. ‘ por lo que mira à: head det wn
Minutar,v. a. givre Udkast tit, op
sœtte, eoncipere et Skrift.
Minutero, m. Minutviser.
Minuto, m. Minuit, '/M, a-f en Time.
Miñoneta, f. Reseda (Plante).
Mio, mia, pron. kpossA min, mit;
es muy mio: det er min intimeA
Ven; lo mio: mit, som titherer
mig; soy mio: jeg er mi» egen
Herre.
Miope, m. f. En, som er поступи.
Miopia, f. Nœrsynelhed, Kortsynet
hed.
Miquelito, m. Tiggerai'eng.
Mira, f. Sigte (Kom) paa Skyde
gevœref; (ML) Maul, тетей, Неп—
348 MIR
ii sigt; poner la mira: have iSig
i
l te, have en Hensigt med En сист
l
i Noget.
Mirada, f. Biekast, Blik.
Miradero, m. Stad, hoor/‘ra der
er smch og ваш Udsigtë Udkigs
post.
Mirado, part. & adj. klog, forsigtig.
fra mn har en smuk Udsígt.
Miramiento` m. Beskuen, Betrag
ten; Hensyn, Agt, Betragtniag.
Mirar, (il) v. a. betragte, beskue,
undersege; tage Hensyn ш; have
ltdspionere en Amiens Handlinger;
skatte, agte, влив Priis paa; be
tragte neie,stirre paa; have От
sorg for, beskgtte; sage at opda
ge, ska/fe sig Underretning om;
(fig.) overlœgge, overveie, under
sege; mira! giv Agi! har engang!
komI hid! mirar à las manos ó
las manos: fœste Birrerie paa En,
(have E-n iKikkerten), vaage over
hans Opfersel; mirar de traves:
see skjœvt (tit En); mirar por en
cima: andersege saa leseligen,
kaste et /lygtigt Blik (paa Noget);
mirar con ceño: see stivt paa
En, trodse En ; mirar como quien
no ve etler mirar de rabo de ojo:
фен store Bine; mirar con des
precio: see med Forage.
Mirar, v. imp. angaae, betrœffe;
gaaer, iBetragtning af, med Hen
syn tit; mirar por alguno: dra
ge Omsorg for En.
Mil-arse, (en) v.r. beskue, betragte
sig selv; mirarse al espejo: see
sigiSpeit; mirarse á la sombra:
have alt for god Mening от sit
Yare; mirarse a los pies: Щеп—
de sine Feit; mirarse á si: erin
dre sig hvem man er; mirarse
unos á otros: betragle hinanden,
staae stumme af Forundring.
Mirlamiento,m. vigtig Mine, aITec
авт Alvvrlighed.
Mirlarse,v. r. paatage sig en vig
tig, atvortig Mine. '
 MIS
Mirlo, m. viglig Mine.
Miron, na, s. opmœrksom Tílskuer,
nysgjerrig Iagtlagcr.
Mirto, in. Myrthelrœ.
Misa, f. Messe. [sin ferste Messe.
Misacantano, m. Prœsl, som ива/“тег
Misal, m. Messebog.
Misanll'opía, f. Mennaskehad.
Misanlropo, m. Menneskehader,
Menneskefiende.
Miscelanea, f. Mísceller, blandede
Forlœllínger.
Miserable, adj. m. I'. elendig, уп
kelig; mal, svag, krafllßs; gjer
rig, karrig. ['Gjerrighed.
Miserablemente, adv. elendíg;med
Miseramente, adv. V. miserable
mente.
Miserear, v. n. anstille sig elendig.
Miseria, f. Elendighed, Ned; Gjer
righed, Karrighed, Bagatel, vaardi
les Ting, miserias, pl. Ulylcke, U
lykkeslílfœlde.
Misericordia, f. Barmhjertighed,
Forbarmelse, мишенью; Naade.
Misericordiosamenle, adv. afFor
barmelse, af Barmhjerlighed.
Misericordioso, sa, adj. barmhjer
tig. [avariento: втерта.
Misero, ra, adj. стаду; misero
Mision, i. Sendelse, Mission; Mis
sionsvœrk; Udgifter, Omkoslninger.
Misionario, m. Missionœr, Udsen
ding for at udbrede den christe
lige Religion.
Misionero, m. V. misionario.
Misiva, f. Sendebrev, ogsaa carla
misiva. [bliver sendt.
Misivo, va, adj. som sen/les, som
Mismo, ma, pron. selv, den sam
тв, dal summe; eens, liga; lo mis
mo como: ligesaavel som; á un
mismo tiempo: paa summe Tid; Mochada, f, Stangen (mcd Horn.)i
en el mismo tiempo: i samme Mochazo, m. Kolbeslag.
ш; lo mismo que: “униато— Mochil, m. Haandlanger.
­get sam; ahora mismo: straw;
a la hora misma: strax, paa
влети; рог lo mismo: derfor,
allsaa; el mismo: ham selv;del
mismo modo: ligesaa.
Mislela, f. Slags Drílc af Víin, Vaud,
Sukker og Cancel.
Misterio, m. Hemmelíghed, Myste
349 MOC
Нит; hablar de misterio.' tale
hemmelighedsfuldt.
Misteriosamente, adv. hemmelíg
hedsfuldl. [fuld, forborgen. ,
Misterioso, sa, adj. hemmeligheds
Misticamente, adv. mystisk.
Mistico, ca, adj. тугим, )lemme
lig, dunkel, ulg/delig, uforklarlig
(isœr Religionssager bclrœffende.)
Misticon, m. Mystiker.
Mitad. f. Halvdeel, det Halve; ту.)
/Eglehalvdeel
Mitigacion, f. Lindring, For-mildelsc.
Miligar, v. a. lindre, formilde.
Mitigalivo, va, adj. lindrende.
Mitologia, f. Mythologie, Gudelœre.
Milon, m. Halvhandske.
Mitra, f. Biskophue; den biskoppe
[буе Vœrdighed.
Mitrar, v. n. erholde el Bispedem
me. [dem
Mixtion, f. Blanding, Sammenblan
Mixto, ta, adj. blandet.
Mixto, m. Blanding.'
Mixlllra, f. Lœgemidlers Sammen
blanden, Mixtur; Bred af for
skjelligl Slags Meel. [blanda
Mixturar, v. a. blanda, summen
Mizo, m. En, som Imm har een
Arm; En som er keithaandcl.
Mon, ш. Mynt, Smaapengc.
Mobiar, v. â. meublerc.
Mobie, adj. m. f. bevœgelig.
Mocadero, m. Lommetarklœde.
Mocador, m. V. mocadern.
Mocedad, i. Ungdom, штанина;
unge Mermesker; Ungdoms Ube
замедлю, Galskab; Mangel ран
Erfaring.
Moccro, m. Fruenlimmerjœger. y
Moceton, na, adj. илу: Mermoske,
med smuk, velskabt Figur.
Mochila, f. Skabralc, Sadeldœk
ken,- Tornisler (for c» Батат
Randsel.
Mocho, cha, adj. om en Ome, en
Ko, yc. som man har afslumpet
Hor'ncne раа; klippel (om Haar ;)
beskaaret (om Trœer;) afslu/mpel
(от Seiler.)
 MOD
Mochuelo, m. Homagle; ту.) Tosse,
Dumrian.
Mocion, f. Bevœgelse, Монет/ЭНД,
Tilbeielighed; (fig.) guddommelig
Indskydelse. [Pige
Mocito, ta, adj. ung Dreng eller
Moco, m, Snot; Skimmel; Hat,
Тати paa en Lyseoœge; Talg,
som n'nder ned over et Lys оу
bliver siddende; Slagg, Spaa
ner som springe af Jern vedv
Hamringen.
Mocoso, sa, adj. slimet, snoltet;
uvidende; foragtelig.
Moda, f. Mode.
Modal, adj. m. f. eiendommelig.
Modal, m. Eiendommelighed; шо—
dales pl. Manerer.
Modelar, v. a. modellare, danno,
forme, efterliguei Vox, Gips, Leer
o. s. v.
Modelo, ш. Model, Menster.
Moderacion, i. Maadehold, Tilba
geholdenhed, Beskedenhed; For
mindskelse i Priis.
Moderadameute, adv. maadehol
den, med Maade; „медитацию.
Moderado, part. di adj. maade
holden, moderat, beskeden, нее
geholden, stille, sindig.
Moderador, na. s. Bestyrer, Styrer;
Moderar, v., a. holde Maade, ind
skrœnke, styre; farmindske, ned
sœtte Prise». ‘ Moga, f. Penge.
Moderarse (en) v. r. slyre sig,
moderare sig.
Modernamenlie., adv. ngi, пулу.
Moderno, пажа]. modern, ny, ef
ter пуще Mode.
Modeslamente, adv. beskeden.
Modestia, f. Beskedenhed, Sœdelig
hed. [lig
Modesto, la, adj. beskeden. sœde
Modificacion, f. nœrmere Bestem
melse; штатам; Modifica
tion ~ Mogrollo, m. Энд/нефти; Bonde
Modificar, v. a. formilde, ind
skrœnke, anderledes bestemme,
lompe, modifleere.
Магией, ш. Modelierre, som fol
gee' alle Mader.
Modo, m. Mande, Skik, Vane,
Muneer; Maadehold, гамма:
350 MOH
denhed; Heflighed, Velanstœndig
hed; Charakteerbeska/fenìwd, som
gjer En uœrdig ш Aglelse, 1Ете;
Handlemaade; Modus (i Gram
matiken); Tonart, cada uno tiene
su modo de matar pulgas: en
hver handler едет sin Skils.
Modorra, f. Seen, dyb Soon.
Моет-гав, v. a. gjere, seom'g, 'md
dysse.
Modorrarse, v. r. oisne, forten-es,
begynde al fordœrves (om Frug'ter.)
Modorro, rra, adj. indsavnet, seo
nig, seondrukken; enfoldig, dum,
taabelig. я. [Tosse
Modrego, m. Damria-n, Kluis,
Modulacion, f. Tonefald, Stem
mens Stigen og Falden, Modulation.
Modular, v, n. modulere, synge
ha/rmonisk, lade Stemmen :tige
og falde едет Неу1ете for Mo
шалом.
Módulo, m. Forholdsmaal; Gjen
nemsnit; harmonisk Sang, Melodie.
Mofa, f. Spot, Bespoltelse, Lauer,
Forhaanelse.
Molador, ra, s-. Броне/цуг.
Mofadura, f. Spot, задет;
Mofar (dejv. n. hulde sig op over
Eny eller Noget, уюте Nar af,
drive Skjemt med. ­
Moiletudo, da, adj. пультам,
pluskjœvet.
Mogate, m. Glasur paa Sleenteè.
Модем), m. Hykler.
Mogeles, m. pl'. Skibsbloklee.
Mogicon, ш. Nœveslag i Ansigtet,
Ntesestyoer.
Mogigaiez, l. Hyklerie.
Mogigato,ta,s. Hykler, Hyklerske.
Mago-Hon, m. Snyltegiœst;4 Snyllen
Mogote, m. et enleelt staaende
Bjerg huis Top er дай; Sand
banke ved Kgsten.
lemmel.
Mohada, f. Anknrgrund.
Moharrache,m. e1: рае en hater
lig Maade тщета Penson'L li
den, namelig Мат.
Mohecer, v. a. givre muggen.
meterse', v. 1r. Miva: muggen;
 MOL
актах. [muggen
Moliecido, part. ¿if adj. skimlet,
Mohina, f. Штатив, slet Humeur.
Mohino, na, adj. œrgerlig, vreet.
Moho, ш. Mos; Skimmel; (fig.)
Dovenskab, тать ved Ledig~­
gang
Mohoso, sa, adj. skimlet.
Mojada, f. Vœden, Fugten,. Be
stœnken; Saar, tilfeiei med et
spids Vaaben.
Mojadura, f. Va'den, Dynken, Онег
dgnken, Besprœngen (med Vand.)
Meier-(en) v.a. vœde, тую, stœn
ke, overstœnke, gyde Vancl over,
overgyde; have Deel i Noget (i
enForbrydetse, en Sammensvœr
gelse.)
Mojarilla, i. det sorglese Menneske,
som altid er i godi Humeur.
Mojon, m. Grœndse, Grœndse
skjel; Hob. s seer i stœgelse: piedra de mo
Mojonar, v. a. opsœtle Grœndse
stene, Grœndseskjel.
Moldar, v. a. stebe, forme, af
trgkke; фате Carnis-Gesimsewrlc.
Molde, m. Model, Form, Stebeform;
(pg.) Menster,l Eœempel, som man
ber felge.
Moldear, v. a. V. moldar.
Moldura, f. Garnis, Gesims, Lisbvœrk.
Mole, f. stof, tung Masse.
Mole, adj. m. f. bled; qvindagtig,
feig, kraftles.
Moledura, i. Farvers Knusning,
вшита; Mating (Korus).
Molendero, m. Moller.
Moler,v. а. male, ‚сите, tive; be
пупе, fordœrve, adelœgge; ‚тазе
med Tœnderne, tygge ; slaae, ban
ke. «ii/glie almuemvrygle (lig-l
trœtte, Mede, falde besvœrlig.
Molero, m. Mellesteenskandler.
Molestador,ra,s. besvœrligt, paa
trœngende Menneske.
Molestamente, adv. рад en be~­
svœrlig paatrœngende Maade.
Molestar (con) v. a. uleilige, pla
ge, fortrœdige, falde besvœrlig,
яга/Те Airgrelse.
Molestia, f. Hinweise, Forternelse,
Uleilighed, Fortrœdelighed.
Мю, tala) adj. bewœrlig, paa
351 MOM
trœngende, kjedelig, штату,
trœttende.
Moleton, m. Multum (Slags Tai.)
Molicie, t'. Bledhed; Biedagtighed,
Svaghed, Mangel ,aa Sjœlsstyrke.
Molido, part. & adj. (de) ты,
udmattet, trœt af.
Molienda, f` Mating (рад. Meile);
Qvantitet Korn, som males pal
engang; Trœthed, Udmattelse,
Kjedsomhed og hvad der er Aar
sag hertil. [bini
Molifìcar, v. а. bledgjare, фата
Molinero, ra, s. Mellor, Минет/сот.
Molinete,m. dim de molino: liden
Melle, Qvœrn; Vinde, Spil, Kran.
Molinillo, m. Kaffemelte, Kaffe
qvœrn.
Molino, m. Meelmelle, тишь,
Vind­, 0lie~, Papir-, Krudtmella;
(fig.) uroligt Menneske, der sted
lino: Mellesteen; molino de san
gre: Haandqvœrn.
Mollar, adj. ш. f. bled, seag, let
at bryde, at brakke ¿sty/cker: tet
troende, eftergivende'» (fig.) {М—
bringende og lidet besvœrlig (om
en Bestilling, et Embede.)
Mollear, v. n. blŕve bled; (ßg.)
give after paa en altfoar villig
Maade.
Mollera, f. Isse; Forhoved.
Molleta, f. Lysesazv.
Mollete, m. Hvedebrad; тенета,
pl. tgkke, runde Kinder.
Mollina, i'. Smaaregn, flint, mildi
Regn. (regna.
Molliznar, v. n. rfegne ‚шт, этим
Molondro, ш. Lediggiœnger, Dag
driver, feig, doven Knegtì Пши—
nan.
Moluscos, m. pl. Sliimdyr.
Momentaneamentc, adv. eiebtik-,
kelig. Rig.
Momentaneo, nea, adj. жмет.
Momento, m. ûieblik; Vigtighed;
à cada momento: hoer: взошел,
uopherlig; en el momento: straw:
al momento: paa ßiebliklcei; por
momentos: hvert .6ieblik, bestan
dig. [Maskeradm
Momeria, l'. Mummei'ie, готами;
 MON
Momìa, f. Mumie, indtarret og bat
sameret Liíg.
Momio, mia, adj. tor, mager.
Momo, m. Gebœfde, Grimase.
Mona, Í. Hunabei Dmkkenskab,
Drukkenboltì Person, som bestan
dig efteraber Andre; (fig.) affec
зет Qoinde, Coquette, Pyntedukke.
Monacalmente, adv. paa Manke
viis.
Monacato, m. Munkestand.
Monada, f. Abestreger, Abespil,
Narrestreg; Mummerie, Forklœd
m'ngi monadas, pl. morsomme
Barneslreger.
Monaqnismo, m. Munkevœsen.
Monarca, m. Enehersker, Monarlc.
Monarquía, f. Eneherredemme,
Манит/еде.
Monarquico, ca, adj. ‚лопаткам.
Monasterio, m. Kloster.
Monasticamente, adv4 едет Klo
slerreglor.
Monastico, ca, adj. klosterla'g.
Monda, f. Trœers Beskjœren; den
Tt'd, som er bequem авт]; Ren
sen, Rensclse; mondas, pl. visse
Feste til /Ere fot` den helltge
Jomfru.
Mondadiénles, m. Tandslikker.
Mondadura, f. Renselse, Reengje
ren; mondaduras, pl. Noddeskat
let“, /Ebteskrœlttnger ус.
Mondaoréjas, m. Ureskee.
Mondar, v. a. tage Skallen af
(Nadder, /Ebler, (ya), klippe Haar;
(fig.) plu/:ke En, berovc En hans
Penge.
Mondarse, v. г, bortfjerne siga' Hast,
gaae bort, lebe sin Vet'.
Mondo, da, adj. afskallet: reen, net. lMonstruosidad , f. Vanskablhed,
Mondonga, l. Kammer/‘rum шеви—
ligt, sktdenfœrdigl Fruentimmer.
Moneda, f. Муж; Penge; moneda
' suelta: Smaapenge.
Monedage, ш. Myntning. \
Monedar, v. a. mynte.
Monedero, m. My-ntner; monede
ro falso: Falskmyntner.
Monerin, f. Abespíl, Abestrege'r;
uvigtig Sag, Bagatel, Lapperie.
Monelario, ш. Myntcabtnet.
Monge, m. Munk.
352 MON
Mongil, ш. Лопнет-луг: Enkedragt,
Sargeklœdníng.
Mongio, m. Nonnestandâ Iforelse
af Staret, Indklœdníng som Nonne.
Monicaco, m. злу/трет, Usling.
Monicion, f. @oríghedens Advarsel,
Paamindelse; Ts'tlysm'ng ш /Eg
teskab.
Monigote, ш. verdslíg Munk,
Lœgbroder; et i sit Fag пошел
de Mermeske.
Monipolio, m. Monopol, Enchan
delè V. monopolio.
Moniloria, m. Formam'ngsbrev.
Monja, l. Nonne; monja lega:
verdstig Nonne, Lœgsester.
Mono. na, adj. smuk; nydelig, реп;
munter, spegefuld.
Mono, m. Abe, Мот Аде: (fig.)
Menneske, som efteraber en Anden.
Monoceronte, m. Seeenhjerning,
Narhval.
Monocerote, m. Eenhjerm'ng.
Monóculo, la, adj. eeneiet.
Monólogo, m. Monolog, Enetale.
Monomaquia, f. Toekamp, Duet.
Monopolio,m. Monopol, Enehandcl.
Monopolisla, m. En, som driver
Enehandel, Eneberetttget.
Monote, m. Stags stor Abe.
Monotonia, f. Enstom'ghed i Sang
eller` Tate; Ensformighed.
Monotono, na, adj. monoton, be
standigi samme Tone; ensformíg,
Monseñor, m. (Адгезии!) naadige
Herre.
Monsinr, ш. Herre, min Herre.
Monstruo, m. Uhyre; Vans/cabning.
Monstruosamente , adv. uhyrc,
oidunderlig, afskyelig.
Uformelt'ghedi Beskall'enhed ved
dct, som er uhyre (bruges snavel
сует]. som fig.)
Monstruoso, sa, adi. идут, van
skabt: afskyelig, [сближает-Ну, over
ordentlig; (fig.) laste/‘nld indtíl
chrlighed.
Monta, f. Вето, Sum; "штаб,
Priis; Trompetsígnal for at stig?
til Hest; Bedœkning (om Haste);
Hedœkm'ngstid.
Montada, m. Rytter, Soldat til Hest,
 MON
Cavallerist;' den opsadlede Hest.
Montador, m. Berider; Staldmester.'
Montadura, f. Ridelei,
Montage, m. Kanoners Opstillen Montería, f. Jagt, Jagtvœsen.
paa Lavetter; montages, pl. La
vetter. [beljenll yor: Overjœgermester.
Montanero, m. Skovfoged, Forst
Montano', na, adj. som henherer
lit Bjerg, Bjerg. _
Montantada, f. Pralerie, Pragt, Monton, in. Hob; (hg.) Menneske,
Bram; Antal, Mœngde.
Montante, т. stort Svœrd til at
hugge med med begge Hwnder,
Pallask; Stags Fyrvœrkerie.
Montantear,v. r. hugge med Pal
lask; (fig.) paatage sig en Her
skermine, ville spille Mester over
sine,Lige.
Montaña, f. Bjerg.
Montañeta, t". Hei, lidet Bierg.
Montañoso, sa, adj. bjergig, klip
pefuld.
Móntar, (en) v. n. д: а. stige,stige
op, (isœr til Hest, og deraf ride);
stige op til, belebe sig lil (omen
Sum); (flg,) тете af Vigtighed,
vœre maglpaaliggbnde; montar
el arma de luego: spœnde et
Gevœr; montar en cuidado: for
doble sin Omhue; montar la ar
tillería: bringe Skytset paa La
vetterne; montar la brecha: stor
mc, foretage Storm; montar la
guardia: trœkke paa Vagt; mon
tar un relox: trœkke et Uhr op;
montar mal à caballo: sidde
daarligt lilhesl, ride slet; mon
tar а la gineta: ride med korte
Sligbeiler; montar en pelo; ride
uden Sadel; montar en cólera:
blive ered, blive hidsig.
Montaraz adj. & s. m. vild, som
lever i Skoven; Bjergboer; Skov
foged.
Montos, adv. om endog.
Monte, m. Bjerg; Skov; lloved,
besat med tykt Haar; (fig.) Hin
dring; Stamlne, Stok (af Kort,
som bliver lilbage efler al man
har givet.)
Montea, l'. Steenhuggen, Steenhug
gerkunsl; Rids, Tegning lil en Hyg
ning; Bue i en Hvelving.
353 MOB
Montear, v. a. jage едет Vitdl i
Bjergene; фоте Rids til en Byg
ning.
Montero, m. Jaeger; montero ma
Montes, adj. m. f. vild, som lever
i Skoven, рад Bjergene.
Montesino, na, adj. V. montes.
som ikke диет lil Noget, som og
saa er skident og ureent; de mon
ton, ó en monton: om hinan
den, i Uorden; por montonzun
der Eet, en bloc; venderó comp
rar al monton: sœlge eller 190
be under Eet, (en bloc); à mon
tones: hobeviis, dyngeviis.
Montuoso, sa, adj. bjergfuld, ujevn.
Montura, f. пут, man rider paa;
Skjœfle til el Gevœr; en Krigers
Rustning og Beklœdning.
Monumento, m. Monument, Min
desrnœrke, Gravmœle, Mindestette.
Monzon, m. Passatvind.
Moña, f. Pynteblok for Modehand
lerinder; Mismod, Bedrevelse,
Sorg; Beruselse, Ruus.
Moño, m. Haartop (от Fruentim
mernes opsatte Haar;) Haarpidsk
(рад Mandfolk;) Top (paa Fugle.)
Moñudo, da, adj. toppel (isœr om
Hens.)
Moquear, v. n. snyde sig.
Moquero, m. Lommeterklœde.
Moquete, m. Эге/шеи, Kindhest,
Nœsestyver.
Moquetear, v. n. snyde sig ofte.
Moquelear, v. a. give Nœsestyver.
Moquetearse, `v. r. slaae hinanden
med Hœnderne, pu/fes, give hin
anden Nœsestyver.
Moquifero, ra, adj. snottel.
Moquita, f. Draabe, som rinder aÍ
Nœsen.
Mora, f. Opsœttelse, Udsœtlelse;
Morbœr.
Moracho, cha, adj. merk-violet,
nœsten sort.
Morada, f. Huus, Bolig, Opholdssted.
Morado, da, adj. merk-violelfarvet.
Morador, m. lndvaaner.
Moral, m. Morbœrtrœ; Moral, Sœ
23
 MOR
delœre.
Moral, adj. m. f. moralslc.
Moraleja, f. Moral (af en Fabel ya.)
Moralidad, f. Моющее, moralsk
Charakleer; Moral (i en Fabel,
en Fortœlling yc.)
Moralista, m. зятем, som af
handler Sœdelœren. -
Moralizador, ra, s En, som allíd
morallse'rer.
Moralizar, v. a. тающего, атгше
moralske Betragtningcr.
Moralmente, adv. жатые, efler
Moralens Regler; efler en i Al
mindelighed anlagen Mening, ri
жнут.
Могаг,(еп) v. n. opholrle sig, boe.
Moratoria, f. Frist, Anstand, Hen
наш; Ophold, Bolig.
Mórbido, da, adj. syg,sygelig; u
sund. [gef` Sygdom.
Morbifìco, са, adj. som [отита—
Morbo, m. Sygdom.
Morboso, sa, adj. шипа, som be
virker Sygdom.
Marcella, f (мы, Funke.
Morcilla, f. Blodpelse.
Mordacidad, f. маете, cetsende
Skarphed; ту.) bidende, skarp
Baglalelse.
Mordante, m. Klemme lil at fast
holde Manuskrlplel paa Tenaklet
(i et Bogtrykkerie).
Mordaz, adj. m. f. bidende,skarp;
bidende (om став.)
Mordaza, f. Knebel.
Mordazmente, adv. paa en bidou
de Maude.
Mordedura, f. Bid.
Morder, v. a. bide;œlse,œde;gri­
be ind i.' утюг, fortœ're lidtefler
lidt; laste, edelœgge Ens gode
Nava og Rygle.
Mordicar, v. a. stildce (от en sharp
Vœdske;) bide, œde, œlse.
Mordicanle, part. & adj. dz шог—
dicativ0,va, adj. теме; œden
de, sharp (om Vœdslcer.)
Mordido,m.Bíd, et afbidt Slykke.
MQrdiente, m. Ромб: til Forgyld
nmg. `
Mordimiento, m. Biden, Bid.
Mordiscar, v. а` bide.J
864 MOR
Mozdisoo, m. Bid; del щъше
Slykka. .
Mordiscon, m. Bid.
Morena, f. sort Bred.
Moreno,na, adj. ушами”, brunt,
som gaaef` over i Sort, sortbrunt
ponerse moreno: blive Миши
(ved Solvarmen.) [delig syg.
Moribundo, da, adj. doende, da
Morigeracion,f. гоню-т for go
de Задает, god Opfer-sel,
Morigerar, v. а. opdrage, optugte
ш gode Sœder, шпате at Сор/"у!
de sine Pligler.
Morir (de) v. n. des (ogsaa fig.)
надев, sldkkes (om Planter, от
Ild;) (fig.) dee, lide megel; dea (af
Hunger, af Lyst til Моден) шо—
rir de risa: qvœles af Latter;
morir de amor: fortœres af Kjœr
идиш; morir en el lecho de ho
nor, con gloria: dee paa /Erens
Mark; morir sin decir Jesus: dee
pludselig; morir vestido: de en
voldsom Dad.
Morirse (de) v. r. dee, blive fales
last (om et Lem;) ligge for Da
den; morirse por alguno: vœrc
dedelíg готы i En.
Mormullo, m. Knurren, Mumien,
Brummen; Surfen, Rislen (om
Ушла).
Mormuracion, f. Murren, Knurren.
Mormurador, ra, s. En, som mur
тет (mod Foresatle.)
Mormurar, v. а. knurre, marre.
Mormurarse, v. г. marre om {om
пне, udbrede) om Hem/meligheder,
om en aller anden Nyhed.
Mormúreo, m. V. mormullo.
Morocada, f. en Vœders Stangen
(Stad med Homme.)
Morondo, da, adjA шерри (от el
Menneske;) afbladet (om el Trœ.)
Morosamente, adj. рад en lang
som Maude. [telse, шпат.
Morosidad, f. Langsomhed, Opsœt
Moroso, sa, adj. langsam, seen,
seendrœgtig.
Morra, f. Hjerneskal.
Morrada, f. Sled med Hovedet.
Morral, m. Foderpose til Heste;
Torm'ster for Soldator.
 MOB 355 НОВ
Morralla, f. Dynge, Hob, Шалашу Moscatel, m. Минами”; (ßg.) et
af mange unyttige Ting. «usd sin отделит trœttende, Шеф
Morriña, f. epidemisk Sygdom, D0 sommeligt Mermeske.
delighed; Sorg, машине. ~Moscella, f. Gnist, Funke.
Могго, rra, adj. bruges om den Moslemo, ш. Muselmand, (Mrk.)
Lyd, som Katten frembringer, Mosquear, v. a. jage Ftuar bart;
naar den mater (fm/uwen) poner (fig.) blive stadt, шаге i en for
la bandera al morro: heise Fla nœnmet Tone.
get sammenratlet. Mosquearse, v. r. unddrage sig,
Morron, m. Flag samenmtlet. .l Пете sig fra on Hindring.
(opheiset i Knude.) jTaphul; Mosqu eruelas, f. ‚р1. Muskatelpœrer.
Mortaja, f. Sueddug; медлите; ~Mosquetazo, m. ликами.
Mortal, adj. öl s. dadetig, en Da Mosquete, m. Musket.
delig; som ded, halvded, daende. Mosqueteria, f. Trop Musketerer;
Mortalidad f. Dadetighed. Parterre, Tilskuernc i Parterrct.
Mortalmeute, adv. dedelig. Mosquetero, m. Muslieteer; Til
Mortecino, na, adj. ded on natur skuer som sidder i Parterret.
tig Dad; beredt til агаве; svag, Mosquito, m. Myg.
krafttes; hacer la mortecina: an Mostacho, m. Knebelsbart, Skjœg
stille sig som ded. under Nœsen; Plet, Ar iAnsigtet.
Mortero, m. Mortar; Morser; til Mostachoßo, adj.. ш. som har store
beredt Maurkatk; Pumpestok, Ind Knebelsbarter.
ratning ifen Skibspumpe; [ущип Mostacilla, f. Blyaske.
dersœtsigt Мама/от. Mostaza, f. ветер (Рите); шье
Morticinio, m. Dyr, som er dad . radet Замер; (fig.) Haget (tit at
вп natu/rlig Dad. slcyde med).
Mortifero, ra, adj. dodbringende, Mostazo, m. Sennop.
dadelig. . Mostear, v. n. give Most fra sig
Mortíficaciou, f. Kjedets Зрителю; (om Druer); {уме Most pau F -­
Lidenskabcrnes Dœmpetsc; Krœri- ~ stager; blanda lilostv (ung Ибо)
ketse, Gjerwordighad` ' sammen med утята!- Viin. f
Mortiiìcante, part. «Sz adj. lrœtten Mostela, f. Bundt Qvisie af Viiv»
de, Медики, besuœrlig, draf-ben ranker. ‘\ ­
de; krœnkenda. Mosto, m. Most (Viifn, som ikke
Morlifìcar, v. a. spœge Kjadet; шь-т har gjœret); Viiri.
dertrykkc, dœmpe Lidenskabeme; Mœtrable, adj. m. f. som [сап/гет
шатаю, krœnke; _qiero Шва mart visos; beviistig, som kan bavises.
etter lade dat blive mort; ту.) ‘Mostradnr, ra, s. Lœrer, Lœrer
trœtte megßt, drœbe. inde; Viser paa et Uhr; вы,
Mortifìcarse, v. r. spœge sig, диат hvor~_ Kjebmamd udhœnge stier
pe sine Begirartigheder og Lyster; орите de Varer, som have.: til
blive mart (от куда.) Saly. «, .
Mortuorio, m. Jordfœstetse, Begra Mostrar, щ а. vise, frvrrwise, lade
velse. ‘ see; give “Лиепае, lade skue; (fig.)
Morueco, de more: kort Frist. I balise.“ foregive, арабам; mostrar
m. Vœdder.
Morula, f. dim
enfado: vise методе; mostrarel
Morusa, l'. Penge. V. dinero. camino: visa Vei, gaae i Эридан,
Mosca, f. Fine; Муж, Зтаатутг sœtte sig азиат for et »auske
(fig.) решившие, uforskammet Men ligt Foretagimde; mostrar dientes
лез/се; Sorg, levende Urolighed; o los dientes: m'se Темам, sœtte
moscas, pl. Gnister, som falde sig vp mod En.
ud af Ilden. Mostrarse, v. r. lade sig sea, vise
Moscada, f. Muskained.. . ; sig efte'r sin Вина. Sin вишни (ifo.
23*
 MOV
Mostreuco, са, adj. uuidende, ma,
ubehovlet ; (fig.) ontvankende, land
Strg/gersk, (sont ikke har Huus el
ler Hjem).
Mote, ш. duukell, tvetydigt от,
som tiltrœngm' Forklaring; Til
navn, 9genavn.
Motejador, ra. s. Spoltefugl, Spotter.
Motejartde) v. n. spolle over No
get, giere sig lystig derover, lee
derover, spege dermed.
Motilar, v. a. klippe, skjœre Haaret.
Motin, m. Opstand, Oplab, Opfer.
Motiv-ado, da, part, y' adj. stattet
ved Grunde, motiveret.
Motivar (con) v. a. begrunde,
anfere Grunde eller Aat-sager,
motivere; give Foranledning til,
vœre Aarsag til.
Motivo, m. Bevœggrund, Grund,
Aarsag, Foranledning; de. su m0
tivo: af ege» Drift; con motivo
de: i Betragtning af, med Hen»
syn til.
Moliv0,va, adj. som beoœger, som
sœlter i Bevœgelse.
Motolito, ta, adj. enfoldig, dum,
let at bedrage.
Motones, m. pl. Skibsblokke.
Motril, m. Bondedreng.
Motu proprio, adv. med egen Вв
vœgelse, af agen Drift.
Movedizo, za, adj. bevœgelig, les
(bruges meest om Flyvesand); (fig.)
letsindig, flygtig.
Movedor, ra, s. som замет i Ве—
vœgelse; Ophavsmand, Anstifter.
Mover, v. а. bevœge, flytte fra et
Sled til et andet; тете, ryste;
rare, bevœge Hjertet; fede for
tidlig; (fig.) sœtte i Gang, opmun
tre, lilskynde, фате virksom;
mover à piedad,á dolor, западн
mas: opvœkke Medlidenhed, for
aarsage Sme'rte, afpresse Taarer.
Moverse, v. r. bewege sig, sœtte
sig i Bevœgelse, тете vírksom.
Movible, adj. m. f. bevœgelig; fm’
anderlig; fiestas movibles: Feste,
hvis Heitideligholdelse forandres
hvert Aar med Hensyn щ Tiden_
Movilidad, f. Befuœgelighed; Ube
stnndighed, Ustadighed.
356 MUC
Movimiento, m. Вождем; 0p
sland, Opror, Urolighed blandt
Folket; Titskyndelse; (fig.) Frem
gang, Fremskridt; primer movi
miento.' det fersle Sled, Impuls
til en шаткие
Моуо, ш. Maal for flydende Va
тег, som indeholder omtrent 280
Kanzler.
Moza, f. ungt Fruenlimmer; Parli
i Billardspil og andre Spil (naar
Parliet ет udc); Tjenestepige; moza
de cámara: Kammerpige; moza
de fortuna. Glœdespige.
Mozalbete, m. lidet илу! Menne
neske; ung, velklœdt Mandsper
son, Spradebasse, Courlisew'.
Mozallon,m. ung, stœrk, итал/„ш
Mandspcrson, dygtig Arbeider;
Daglanner, Lasldrager.
Mozo, za, adj. ung. V. jóven.
Mozo, m. Tjener, Opvarter; Dreng,
overhoved enhver ugift Mandsper
son; Lastdrager; Bankett-œ, (som
bruges til at banke Vasketei);
mozo de cámara: Kammerlje
ner; mozo de tienda: Krambod
dreng; mozo de cocina: Kjek
kendreng; mozo de cordel, ó de
esquina: Lastdrager, Daglermer;
mozo de paja yoehada: Slald
drang i et Hotel.
Mozilela, Г. Tjenestepige fra Landal.
Muchachada, f. Barnestreg.
Muehachear, v. n. фате Barne
streger.
Muchacheria, f. V. muchachada:
en Flok Bern, som gjer Stai.
Muchachez, f. Barndom; Bat-nag
tighed.
Muchacha, cha, adi. у s. (bety
der egentlig et Barn, som ligger
ved Brystel, men i denne Веша—
m'ng bliver del lidet brugt); liden
Dreng, ¿iden Píge; Kahytsdreng
ombord i Skibe.
Muchedumbre, f. Mœngde.
Muchisimo, ma, adj. sup. de mu
cho : meget tulrig, meget overdadig.
Mucho, cha, adj. over/ledig, tal
rig; muchas veces: ofte; mu
chos, pl. Mange, Fiere.
Mucho, adv. meget.
 MUE
Mucilaginoso, sa, adj. slimet, slim
agtig.
Mucilago, m. Sliim, slimet Vœdske.
Mucoso, sa, adj. slimet, slimagtig.
Muda, f. Forandring, Afveœling;
Aflßsning (en Skildvagts); Ombyt
ning af Linned, af Klœder; Slags
Sminke; Fuglenes Fjœrfœlding,
Tiden dertil; Falkerede; Stemme
skiften; estar en muda: tie; mu
da de la voz: Stemmeskiftning.
Mudable. adj. m. f. foranderlig,
ubestandig.
Mudado, part. & adj. forbedret,
som har forandret sin Leoemaa
de til. det Bedre.
Mudamente, adv. slum, taus, uden
at sige et 0rd.
Mudanza, f. Forandring; Flytning
fra et Sled til et andet; Varia
tion, ny Touri en Dands; Атеи—
ling, Omveœling; Ubestandighed,
Flygtighed, Foranderlighed.
Mudar (à) v. a. forandre, gjere an
derledes, afveœle, ombytte; for
vandle; skifte Stemma ; bytte Fjœr; Muerto, part. 61 adj. ded, afded;
mudar de consejo: skifte Me-' muertos, pl. Slag, som man gi
ning; mudar de semblante, ó co
lor: skifte Faroe (om Ansigtet);
mudar de tono: skifte Tone, tale
mindre heit; mudar la voz: for
andre Stemmen; mudar hito: bytte
Plads; mudar de vida: forandre
Levemaade, Opfersel.
Mudnrse (de) v. r. forandre sig,
forbedre sig, forandre sin Leve
maade, prersel; bylte Linned,
bytle Klœder; ombytte Bolig, Lo
gis; forlade et Selskab.
Mudez, f. Stumhed.
Mudo, da, adj. stum, taus; quedar
mudo: blive stum.
Mueble, adj. 61 s: m. bevœgelig,
rarlig (om Gods, Eiendom); be
oœgeligt Huusgeraad, Meubel;
muebles, pl. Huusgeraad, Lese
re, Meubler.
Mueca, l`. Gebœrde, Grimase, For
dreining af Ansiglstrœkkene; Tegn
paa Spot eller Foragt.
Muela , f. Mellesteen; Slibesteen;
del nadnendige Vand til at drive
enMelle; liden Hei, Bakke; Kind
357 MUG
tand; muela cordal: тента;
muela de juicio: Viisdomstand.
Muelle, m. Fjeder, Staalfjeder,
Spœndfjeder; Dœmning, Haene
dœmning; Brygge, Quai; muelles,
pl. store Tœnger af Jern.
Muelle, adj.m. f. bled, svag, flin,
qvindeagtig.
Muellemente, adv. bledagtig.
Muermo, m. Snive (Sygdom hos
Hesle.)
Muerte, f. Dad, dedelig Afgang;
Mord, Drab; muerte premedita
da: Drab efter overlagt Plan;
estar enfermo de muerte: шато
dedelig syg; aborrecer de muer
te: мае dedeligt; muerte civil:
borgerlig Dad (Berevelse af alle
borgerlige Rettigheder); (fig.) elen
digt, sergeligtLiv; es una muer
te: det er en stor Elendighed;
hasta la muerte: til Deden; 1u
char con la muerte: kjœmpe med
Deden.
Muerto, m. den Dade, Liig.
ver En.
Muesca, f. Taphul; Fuge, Indsnit.
Muestra, f. Munster, Preve af No
get; Form, Model; Monstring af
Tropper; Hundes Standsning, naar
de ere komne paa Spor efter Vild
tet; Uhrskive; Lommeuhr; ud
hœngt Skildt paa et Etablisse
ment; (flg.) Tegn, Mœrke, Anoiis
ning, dar muestra: oise; pasar
muestra: passere Revue,
Muga, f. Grœndse, Grœndseskjel.
Muger, f. Kane, gift Kone; muger
de gobierno: Huusholderske.
Mugeriego, ga, adj. qvindelig; hen и
given til Fruentimmer (om en
Mandspenson. [entimmer.
Mugeriego, ш. Forsamling af Fru
Mugeril, adj. qeindelig, qvindagtig.
Mugerilmente, adv. paa Quinde
maneer, qeindagtig.
Mugido, m. Braten (от Omens og
Koens Sltrig); (fly) Brusen.
Mugir, v. n. brele (om Qvœg); (fig.)
bruse.
Mugre, l. Smuds (paa Kwder).
 MUN
Mugl'le'nto, ta, adj. skieen, этом. Mundo, m. Verden; Folk ;=` Menne
Muharra, f. Jernspids paa en Рапс.
Muir, v. a. melke, malke.
Mula, f. Muulœsetinde: mozo de
mulas: Muulœseldriver.
Muladar, m. тату, Gjedselbin
ge; (fig.) All lwad der “сыпет,
besmudser.
Mulatero, m. Muulœseldriver.
Malato, ш, s. Metal, мшистые,
adj. meget merk (af Ansigt), sort
braun.
Митю, т. maleta, f. ungt Maut
eesel, umg Mmlœsetinde.
Mula-tada, f. Flok Mualœsler.
Mullir,"v. a. givre bled, smidig,
haandteerlig, bearbeidelig; sam
menkalde, til/calde, indbyde; om
graveon Viinranke; (fig.) anve'n
de do Midler, der ere meest pas
sende for at naae et bestemt Maat.
Мню, т. Muulœsel. [Mulct.
Multa, m. Pengebod, Pengestraf,
Multar, v. a. paalœgge en Peuge
bod, domme tit en Pengestraf,
Mulet, шатен.
Multiplicable, adj. m. í. som kan
multipliceres.
Multiplicacion, f. Formerelse; Mul
tiplication (l Regnekunsten).
Multiplicadbr, ra, s. den, som for
Immer,` som fordobter; импри
eater, det Tal, hvormed et andet
Tal mullíplieeres.
Multiplicando, m. Mulriplieand, дел
Tat, som мы multiplieeres. w“
Muklplicar, v. a. formera; „шт
plieere.
Multiplicar, v. 'n. formere sig.
Multiplica, adj. mange Gange; Tal
som тылами et andet flare
Gange. [angde
Multiplicid'ad , f. Mangfoldighed ,
Multiplica, m. V. multiplication;
Multitud; f. Мотаем, тетей, -An
tat,"stvrt Tal." ' Bagtlater.
Мшшапо; na, adj'. штамм Ver'
den til, verdstig, som elsker Ver
den og dem Foifwngetighed altfor
megel; ' `~
штатом, v. a. reuse.
Mllndifìcativo, va, adj. rensende (от
lfwemidleryuqm Тише Saar). ‘
868 Ш
skenes Sœder, Skikke og Vaner;
de verdslige jordiske Ting og de
res Forfœngelighed ; Verdenskwßd
shab (Menneskekundskab).
Municion, f. Krigsfornedenhed,
(Krudt og Kugler); Ladning til et
Gevœr: alteslags gammelt Jern
skrab; de municion, adv. har
tig! og slet giort.
Municionar, v. a. forsgne (en Fœst
ning) med Krigsfornedenheder.
Mnnicionero, m. Províantforvalter.
Municipal, adj. m.
Lands- eller f. som som
Stadsret, hererLantit
gaaer en Commune, communal.
Municipe, m. Indvaaner i en Bye,
Borger.
Munitlcencia, f. Gavmildhed.
Munifico, ca, adj. gavmild.
Munitoria, f. Befœstningskwnst.
Muñeca, f. Haand, Nueve; Kryder
pose; Barnedakke; menear vlas
muñecas: (fig.) rare Hœndórm,
arbeids med Iver.
Muñeco, m. Dakke, наст зауу‘мшш
etler Dreng; Legetei.
Muñequera, f. Armbaand.
Muñequeria, f. overdreven Руне.
Muñir,‘v.'a. sammenkalde, тьме.
Muñon, m. stor Muskel paa Ar
men ; Stump (af et (штате! Lem) ;
muñones, pl. Tapper paa en Ka
non.
Muralla, f. Muur.
Murar, v. а. tilmure, omgive med
Mare.
Murciélago, m. Ftaggermuus.
Murana, t'. Negeneie (Fisk).
Muriato, m. Sau-rsalt. [sagte
Мин-шпат, v. a. (fig.) mamie, tale
Murmullo, m. Tilskueres tarmende
lli/ald. ‘ [tatelse
Murmuraeion, l'. Bagvaekelse, Bag
Murmurador, ra, в. Видами,
»
Murmurar, (de) v. a. Еже, brum
те, bekiage sig, skjœnde; sufre,
riale (от' Утес]; `taie Ша от
Fravœrende; там, snakke )ost
(гуаши, tale uden Nbagehoßden
e . t ­
Murmureo, m. Vi* пышными. ‘
 MUT 359 NAC
Murmurio, m. Vandets Rislen; Bag Mutualmente, adv. gjensidigen.
talelse. Muiu0,tua, adj. фетиш. indbyr
Muro, m. Muur. des.
Múrria, f. Tunghed i Hovedet, Но— Muy, adv. meget. Muy forenet
vedpine; et Slags Middel (af Haid med Positiv danner Superlativ.
leg, Eddike og Salt) mod For I Conversationssproget udtrylckcr
raadnelse. det dog noth mindre end Зарег—
Múrrio, ria, adj. sorgmodig. lativ, f. Ew. muy ilustre er en
Murta, f. Myrthe. Innere anœvnelse end ilustrisimo.
Musa, f. Muse, Digtekunst, роет]: Endnu lavere staaer muyi Brav
Geist, Begeistring; musas, pl. Mu stilen lwor muy Señor mio bru
serne, de skjonne Videnskabers ges af Personer af tige Stand, ja
Beskytterincler; entender la musa: bruges ofte af Heiere til Lavera.
kjende en ‚шт Streger, Planer, Muy, adv. meget, V. mucho.
sletle Hensígte'r. [nefast
Musculado, da, adj. muskules, se
Múeculo, m. Muskel. N.
Musculoso, sa, adj. V. musculado.
Muselina, f. Musselin (Slags Tet). N, det [дотами Bogstau i det span
Museo, m. Museum, Кита/ватта. »site Alphabet.; ñ udlales som nj.
Musei-ola, f. Nœserern paa et Bidsel. Naba, f. Slags huid Rae.
Música, f. Musik, Toneltunst; (fig.) Nabato, m. Rygrad.
foretrret Slot og Allarm; segun Nabina, f. Нарзан}.
música: paa. en musikalsh Maa Nabo, m. V. naba; Spiral i en
de, таты; con buena música Vindeltrappe.
se viene! (ftg.) et herligtForslagl Nacar, m. Perlemusling.
no entender la música: ikke ville Nacen-,v n. fades, komme til Ver
here. den,- begynde at spire, fremspire
Musical, adj. m. f. musikalsk. (om Planterne); (fig.) krybe ud,
Músico, m. Tonekunstner, Musiker. b_e'gyndc at vise sig; skrive sig
Músico, en, adj. танкам, fm, have sin Oprindelse fra; have
Musitar, v. n. mumle, tale mellem sit Udleb fra (om en Elv, Flod);
Tœnderne. felge af, hidrere fra; staae op
Muslo, m. Laar (pao, Пут); mus (om Selen), vise sig (om Dagen,
los, pl. Beenklœder, Busser. som gryer); vœre opdragen i en
Mustiamente, adv. sergelig, sarg god eller slet Vane; nacer á,
modig; slev, skjedesles. ó para: vœre fedt til, отв af
Mustio, tia, adj. sergmodig, ned Naturen bestemt til; nacer de
slagen; skjedesles, eflerladen; pies: (ftg.) vœre et sandt Lyk
vtsnet, forterret. kensbarn (for hvem Alt щит);
Musulman, m. Tyrk, Muselmand. уо naci primero: jeg er œldre
Muta, f. Kobbel Jagthunde, vnd Dem; nacer en las malvas:
Mutabilldad, f. Foranderlighed, теге af simpel Herkomst.
Ubestandighed, плагиата. Nacerse, v. r, поте af sig selu (om
Mutacion, i'. Forandring; Theater Planter, som fremspire, uden at
coup; Theaterefect; mutaciones, der er saaet i Foweien.
pl. Forandrirtgeri Decorationerne Nacido, part. 6x adj. палату, med ~
pda et TheatersForandringer af fedi: af Naluren знати til Noget.
даты, af Luft. Nacido, m. Seul, Svulst, Начато;
Mutilacion, f. Lemlœstelse. nacidos, pl. alle indtil nœrvœrende
Mutilar, v. a. lemlœste; kastrere. Hieblik fadte Monnesker.
Mutual, adj. m. f. gjensidíg, ind Naciente, part. & adj. el naciente:
byrdes. \ den opstaaende Sol.
 NAL
Nacimiento, m. Fedsel; Адепт,
Slfegt, Herkomst ,' Begyndelse, 0p
rindelse; Solens Opstaaen; Da
gens Frembrud; ciego de naci
miento: blindfedt; sordo de naci
miento: devstum (fra Fedselen). Nansa, f. Fiskedam.
Nacion, f. Nation, Folk, Folkeslag; Nantar, v. a. forege, forslerre,
Fremmed, Udlœnding; Fedsel; de
nacion: af Fedsel; derecho de
las naciones: Folkeret.
Nacional, adj. m. f. national, som
ет eiendommelig for en Nation.
Nacionalidad, f. Nationalitet, et
Folks eiendommelige Charakteer,
Sœder og Skikke.
Nacionalmente, adv. nalionall.
Nada, f. Intel; nada menos, ó
nada menos que eso: Intetmin
dre end det; шаг vale algo que
nada: Noget er bedre end Intet;
nada se me da: det gier Intel
lil Sagen, det er mig ligegyldigt;
en nada de tiempo: i et 9ieblik,
i el Nu.
Nada, adv. pda ingen Maade, in
genlunde, aldeles ikke; lidet, me
get lidet. f Deel paa forskjellige Gjensta-nde;
Nadaderas, f. pl. Sbemmeblœre
(Soemmebelte for at lœre Seem
ning ved). ‘ [steil
Nadadero,m. Badested, Svemme
Nadador, ra, s. Зонт/тет.
Nadarlen) v. n. soemme; едете for
„ее (от en Klœdning); (fig.) seemY
me (i Overflod); nadar en sudor:
(fig.) dryppe afSeed.
Naderia, f. Ubetgdelighed, Bagatel.
Nadir, m. (i Astron.) Fodpankt,
lmodsat Zenith.)
Nado, m. bruges kan i adverbial
Form; à nado, adv. seem/mende,
ved Svemmen; echarse a nado:
vove sig ad, kaste sig ind i oo
velige Foretagender; salir a nado:
redde sig ved Soemnt'ng; (fig.)
med Besvœrlighed trœklce sig ud
af en stem Sag.
Nafta, f. Naphta (mineralslc Olie).
Naife, m. raa, usleben Diamant.
Naipe, m. Kort, Spillekort; tener
huen ó mal naipe: тете heldig
eller uheldig i Spil.
Nalga, f. anpebal.
360 NAS
Nalgada, f. Skinke; Sted med Ba
gen.
Nalgatorio, m. Rampen, Bagen.
Nalgudo, da, adj. storrumpet, som
har en stor Bagdeel.
Nao, m. Skib, Fartei.
Naranja,f. Pomerants, Orange; en
liden Kanonkugle af Slerrelse som
en Pomerants; naranja de la
China: Apelsin. [skaller.
Naranjada, f. syltede Pomerants
Naranjado, da, adj. orangefarvet.
Naranjero, m. Orangetrœ; Oran
gehandler. [trœ.
Naranjo, m. Orangetrœ, Pomerants
Narcótico, ca, adj. narkotisk, sean
dyssende, bedeoende.
Nardo, m. Nardus (oellugtende
Plante).
Narigal, m. (fam.) Nœse, V. nariz.
Narigon, m. stor, uhyre Nœse; Men
neske med en Stor, uhyre Nœse.
Nariz, f. Nœse; Nœsebor paa Пут;
ту.) Lugt ; Spids, fremstaaende
dar en la nariz: lugte; (fig.) lugle
Lenten, gjennernskue en Andens
Planer; dejar con un palmo de
narices: (fig.) lade En faae en
lang Nœse; hincharse las narices:
(fig.) geraade i en heftig Vrede;
hablar con las narices 1, змеев;
‹1аг papirotes en las» narices:
give Nœseltnips, Nœseslyvere.
Narizado, de, adj. som har en stor
eller lyk Nœse.
Narracion, f. Fortœlling.
Narrador, A1'a, s. Fortœller, For
tœllerske. _ -
Narrar, v. а. fortœlle.
Narrativa, f. Kunsten atfortœllegodt.
Narrativo, va, adj. fortœllende.
Norratório, ria, adj. V. narrativo.
Narria, f. Slœde; (fig.) tyk, feed
Korte.
Narval, m. Narhval, Seeenhjerning.
Nasa, t'. Fiskeruse.
Nasal, adj. m, som udtales gjen
nem Nœsen; som hererlil Nresen.
Nascencia, f..V. nacimiento.
Naso, m. Nœse; V. nariz.
 NAU
Nata, f. den tyklte Substants, som
svemmer paa Overfladen af for
skjellige flgdende Sager, Flede ye.
(fig.) del Bedste, Qviutessentsen.
Natal, m, Fedsel; Fedselsdag.
Natal, adj. m. f. som vedkommer
Fedselen, Fede- Fedsels
Natátil, adj. m. f. svammende.'
Nateron, m. 0st, tilberedet af u
skummet Melk.
Natillas, m. p1. Creme (Stags Ret).
Natio, ш. Fedsel (isœr om Plan
terne).
Natividad, f. Fedsel (isoer omChrisli).
Nativo, va, adj. indfedt; medfedt,
naturlig; fedl (hvor man er fedi).
Nato, ta, adj. fedt (i Foro. med
en Vœrhighed, en Ret).
Natron, m. Natron, minei alsk Lud
salt.
Natura, f. Natur V. naturaleza.
Natural, m. Natur, naturlig Egen
skab, Naturgave; Sindsbeslcaffen
hed, Gemyt, Charakteer.
Natural, adj. m. f. naturlig; шит:
let, utvungen, uforfalsket; simpel,
ligefrem, aaben; som ligner Na
turen fuldkommen, naturtro; al
natural, adv. naturlig, ukunsllet.
Naturaleza, f. Natur, naturlig Be
skaffenhed ; Naturfrembringelse ;
naturlig Tilbeielighed, Hang, Drift;
Instinkt (hos Dyrene); Naturens
ату efter almindelige, naturlige
Love; Legems Beska/fenhed, Sinds
beska/fenhed, Temperament; la
costumbre es otra naturaleza:
Vanen er den anden Natur.
Naturalidad, f. Indfedsret; natur
lig Orden, Overeensstemmelse med
Naturen; Naturlighed, Ligefrem
hed, Simpelhed, Oprigtighed.
Naturalista, m. Naturkyndig, Na
turforsker.
Naturalizacion, f. Meddelelse af
Indfßdsrel, Naturalisation.
Naturalizar, v. a. meddele en Frem
med Indfeds'ret, naturalisere.
Naturalizarse, v. r._ oœnne sig til,
gjere sig fortrolig med; lade sig
meddele Indfadsrel.
Naturalmente, adv. nalurllg.
Naufragar, v. n. tide Skibbrud, for
361 NAV
lise; (fig.) slaae feil, glippe (om
en Plan, et Foretagende).
Naufragio, m. Skibbrud, Forliis;
(fig.) Tab, Ulykke, ßdelœggelse.
Naufrago, ga, adj. skibbrudden.
Nausea, f. Qvalme, Vœmmelse.
Nauseabundo, da, adj. œkel.
Nausear, v. n. have Qvalme.
Nauseativo, ra, adj. & nauseoso,
sa, adj. V. nauseabundo.
Náutica, f. Skibsvœsen, Naviga
tion, Seemandskunst, Kunst at
navigere.
Nautico, ca, adj. nautisk, som hen
herer lil Skibs- eller Seevœsenet.
Nautico, m. Skipper, Seemand,
Seekyndig.
Nava, f. det (lade Land, Slette.
Navaja, f. Lommekniv; Barbeerkniv.
Navajada, f. Saar, gjort med en
Lommekniv el. anden sharp Kniv.
Navajero, rn. Barbeerelui.
Navajo, m. Pyt (af Regnvand).
Navajon, m. Stags Dolk.
Naval, adj. m. f. som angaaer Skibe.
Nave, f. Skib, Fai-tei; Skibet i en
Kirke.
Navegable, adj. m. Г. seilbar.
Navegacion, f. Navigation, Styr
mandskunst; Seilads, Skibsfart.
Navegante, part. 'öl s. seilende; Na
vigateur.
Navegar, v. n. slyre el Skib, seite,
fare tilses; (fig.) fare fra Kyst til
Kgst for at drive Handel; nave
gar costa à costa: scile langs
Kysten.
Naveta, f. Regelsekar (i Kirkerne).
Navichuelo, m. dim. de navío:
lidet Skib.
Navidad, f. Fedsel, (V. nacimiento,
natividad): isœr om Christi Fed
sel og svarer da til Juul.
Navideño, ña, adj. som herer til
Juletiden. ‚
Naviero, m. Skibsrheder.
Navigacion, f. V. navegacion.
Navigar, v. n. V. navegar.
Navío, m. Skib; navío de linea:
Linieskib ; navio de guerra: Krigs
skib; navío armado en guerra:
Skib, udrustet som Krigsskib; na
vio de mercadurias ó mercantil,
 NES 362 NEG
`6 mercante: Handelsskib, Kjeb den stante помадам og Nad.
mandsskib, Koßardiskib; navío Necesitar, v. a. тёщи, node.
de carga: Skib med Ladning, til Necesitar, v. n. have nedig, behave.
ladet, lastet Skib; navío de fue Neciamente, adv. af Uoidenhed;
go: Brander; navío de la pri af Uforsigtighed; af Dumhed.
mera hilera: вы, Liníesktb af Necìo, cia, adj. uforsigtig, ube
ferste Rang; navio de tres puen tœnksom, uotdende; dum, enfol~
tes V. navío de linea: uavio dig, tosset.
de aviso: Avisoskib; navío de Necrologla, l. тают]: Beretm'ng
transporte: Transportskib; navío eller Optegnetse om en Afded,
particular: Handelsskíb ; navio que Nekrolog.
'está a la cargaszibunder Lad Néctar, m. Nectar, Guded'rìk.
m'ng, (som впали ikke er шага Nefandamente, adv. paa en ond,
det.) [met Melk. afskyelig Maade.
Nàzula, f. 0st, tilberedetaf изжит Nefando, da, adj. ond, skjœndig,
Neblina, f. lyk, lav Taage; (fig.) afskyelig.
Urede, Uorden, Forvirring i en Nefario, ria, adj. afskyelig, hœs
Sag. lig, onskabsfutd.
Nebriua, f. Enebœr. Nefas, adv. (lat.) por fas ó por
Nebuloso, sa, adj. sky/et. nefas: med Ret eller med Uret.
Necear, v. n. drive dumt Spag, Negable, adj. m. f. `:om kan nœg
opvarte med flanc, nœsvíse Dam вез, `ют kan fragaaes.
heder; blíve haardnakketoed i et Negaciou, f. Nœgtelse.
Foretagende. Negado, dn, part. «Si adi. aldeles
Necedad, f. lyk, grov Uvidenhed; наивна, udygtig; nœgtet, afvist,
Нита Speg, Damned, Nœsvished; afslaaet med Skaansel.
Uforsigttghed ‚ Ubetwnksomhed, Negar, v. a. nœgte; afslaae; hin
Ubesíndt'ghed. ` иге, forhindre, forbyde; forglem
Neeesaria, f. Locum, Privel. me, ringeagte En, som man for
Necesariamentemadv. nedvendig, agtede; ”шаге, fragaae, ikke til
патентует, af метавшие; staae en Forbrydelse, benœgte;
ufeilbarlígen, sikkert, skjule, fordelge; handle mod Pligt,
Necesario, >ria adj. noduendig, undlade at vise Erkjendtlighed.
uwndgaaelig; [отпадет es ne Negarse, v. r. unddrage sig No
cesario: del er „застает. gel; nœgte sig hjemme.
Necesidad, Г. Nedvendighed ; Ned Negativa, f. ngtelse; Afslag. V.
tarftighetl, Nod, Mangel; Forna negacion.
denhed; Trang; de necesidad Negativamente, adv. nœgtende.
absoluta: absolut „заветам, af Negativo, va, adj. nœglende, som
paatrœngeude Nedvendighed; de nœgter.
'hecesidadz „запишут; рог Negligencia. f. Skjedesleshed,\Ef-,
necesidad.' af питаемое; ha» terladenhed, Forsemmelse.
blar sin necesidad: tala uden Negligente, adj. m. f. вратам,
Nedoendighed, uden Grand. tale forsommelig.
mere end man barde givre; ha» Negligentemente adv. skjedeslest.
cer de la necesidad virtud: gia Negociacion, f. Handel, Handels
re Пуд af патентам; nece тет; Underhandltng.
sidades, pl. Iegemlige Fornodere Negociado'r, m. Hantlelslrml-ndl Un~
~ neder. derhandler.
NèB'eéitddò, part. `& adj. пеки, Negociante, m. Handelsmand,
`типам», nodtowrigen; Попадете, Handlcnde; Kjobmfm'd, V. nego
nedtìdenïde; ' `hombre muy nece ciador.
sitado: автомат, der lever i Negociar, v. á. handle# drive Han
 NEU `NIN
del' ; underhandle; готами; for sag. jus rimane.
fere, (ved Gaver), besttkke. Neutralidad, f. Neutralilel, parti
Negocio, m. Forrelning, Beskjmf Nevada, f. Sneernœngde, sum fial
tigelse, Beslilting; politisk Antig der paa вандала. y
gende, Slatssag; Handel; Gevinst Nevado, part. adj. hvld som
af Handelen. Snee, sneehvid.
Negocioso, sa, adj. omhyggelig, Nevar, v. a. /ftg ) gjere hvid.
y flittig, agtpaagivende. Nevar, v. n. snee, falde Snee.
Negrear, v. n. faldei det Sorte, Nevasca, f. Sneeveir, Sneefog, Snee,
synes sort; blive bruun. som falder i Stormveir. ' l
Negrecer, v. n. blive sort. Nevera, f. Iiskjœlder; (fig.) el me
Negreguear, v. n. faldei del Sorte. get koldt Vœrelse. l
Negregura, f. Sorthed. Nevero, rn. Iishandler. _
Negro, gra, adj. sort; sortagtig; Nevisca, f. Iisslag.
dunkel; (ng.) merk, traurig; ulyk Nevcso, sa, adj. sneefuld.
kelig; ond, afskyeiig; lislig, тат— Nevrologia, f. Lœren om Nerverne.
kefuld. Nexo, m. Baand, Knude. ’
Negro, m. Sort, sort Farve; Neger. Ni, conj. hverken, eller; ni uno,
Negrura, i'. 'Sorthed ni otro: hverken den Ene eller
Negruzco, ca, adj.I sorlladen. den Anden, Ingen af Begge.l „
Nema, f. Segl (paa et Brev;) for Nicho, m. Nische, (Fordytming 'i
dum brugtes en Traad deriil. en Vœg ell. Muur).
Neóñto, m. en пупу omvendl Chri Nicociana, f. Tobak, (Plante).
sten, Nyomvendt. [Brug Nidada, f. Rede fuldl (af /Eg ell.
Neologia, l’. nye Ords Dannelse og Unger). j
Neologismo, rn. Begy'œrlighed ef Nidal, m. Rede; Redeœg; (fig.)
ter at finde nge 0rd. Grund, Grundlag; Sled, hvor lman
Neologo, m. Neolog, som gjer nge skjuler sine Penge, Tilflugtssled,
Forandringer i Sprogel, som dan hvor man skjuler sig selv.
‘ner en ny Relskrivnlng. Nidiñcar, v. n. bygge Rede.
Neomenia, f. Ngrnaa'ne. Nido, m. Fuglerede; Rotlehul.
Nepote, m. Neveu, Brodersen el Niebla, f. Taage; Skye for Biet;
ler Seslersen. Stags Skum, Smuds, som sœtler
Nervio, m. Nerve; (fig.) Kraft, sig pda Urin; Meeldug; (fig.) For
Drivefjeder; Streng paa et In slyrrelse, Forvirri-ng, Uorden, Dun
strumenl. kelhed. {ler Solv.
Nervosamente, adv.' med Kraft, Niel, m. drevet Arbeide iGuld el
Eftertryk, Virksomhed. Nielar, v. a. gravere, udarbeide
Nervosídad, f. Nervestyrke; (fig.) med Meisel.
Kraft, andighed i el Raisonne Nieto, ta, s. Sennesen, Senne'da-t
ment; Metallers высадит, Smi ler; Dattersen, Datterdatler.
_ dighed. Nieve, f. Snee. [Kunst
Nervoso, sa, adj. fuld afNerver, Nigromancia, f. Aandemanen, sorte
nerveus, nervesvag; (fig.) stœrk, Nigromante, m. Sorlekunstner,
'kraftig [slœrke Nerver. Troldmand, Heœemester.
Nervudo, da, adj. som har gode, Nimiamente, adv. for meget.
Nesciencia, f. Uvidenhed, Udue Nimiedad, f. Overmaat, Overflod.
lighed, Udgglighed. Nìmio,mia, adj. overmaade, over
Nesgas, f. pl. Bredden paa Toi. vielles. [smuk Pige,
Neto, ta, adj. лужиц-тел, reenlig. Ninfa, f. Nympho, Hatvgudinde;
Neutral, adj. n1. f. neutral, `ют Ninfo, ш. ung, pgnlel Herre, Straa
ikke lager Parti, som hverken er junker, шатает, Spradebasse.
klœrer ‘sigmed ell. 'mod negen Ningun, adj."i`ńgen ’(bruges foral?
 NOB
Subst. masc.
Ninguno, na, adj. ingen;inlcl: en
ninguna manerazpaaingen Maade.
Niña, f. ßieœble, Шелест.
Niñada, f. Barnestreg.
Niñear, v. n. givre Barnesleger,
bœre sig ad som et Barn.
Niñera` l. Barnepige.
Niñeria, f. Barnaglighed, bai-nag
tigt Vœsen; Sma'iting, Bagatel;
inletsigende Snak.
Niñero, ra, s. Horneven.
Niñez, f. Barndom.
Niño, na, s. Barn.
Nioto, m. Huusblas.
Niquel, m. Nikkel (Mineral.)
Nítido, da, adj. skinnende, gliml
sende, blank. ` den, шипа.
Nitral, m. Sled, hvor Salpeter dan
nes.
Nitreria, f. Salpetergrube.
Nitro, m. Salpeter.
Nitroso, sa, adj. salpeleraglig, sal
peterholdig.
Nivel, m. Valerpas; horizontal
Flade (som er i Valen) à nivel,
adv. lige med, horizontal med, i
samme Heide som, i Vater med.
Nivelacion, f. Nívellering, Afmaa
ling efler Vaterpas.
Nivelador, m. Nivelleur, en som
afmaaler efler Valerpas.
Nivelar, v. a. nivellere, lrnaale ef
ter Valerpas; bringe i Ligevœgt;
maale Heiden eller Skraaheden
af et Slykke Land.
No, partv neg.nei;ikke; no decir.
ó no responder un si ni un no:
ikke svare heerken .la eller Nei;
no mas : ikke meer; no sino : der
som ikke, undtagen at; decir de
no: síge Nei; pues no? hvorfor
ikke? no quiero: jeg vil ikke;
no obstante: uagtet, endskjent;
no ha mucho: for ikke lœnge
side», for kort siden; diga Umd.
si ó no: siig Ja aller Nei.
Nobiliario` m. adeligl Slœgtregisler.
Noble, adj. m. f. adelig; œdel, her
lig, udmœrket i sit Slags; паз—
derlig, aglvœrdig; estado noble.'
Adelstand. [œdel Maude.
Noblemente, adv. œdell, paa en
364 NOM
Nobleza, f. Adel, лазить, Adel
sland; de Adelige;(/tg.) del Edle,
det Opheiede i Tanker og Felelser.
Noche, f. Nat; (fig.) Dunkelhed,
Merke, Forvirring; Sorg: Gra
vens Nal, evig Nat, Dad; de no
che, por la noche: om Nallen;
à boca de noche: i Skumrin
gen1 toda una noche: en heel
Nats Arbeide; noche buena: Ju
lenatten; noche toledana: saun
los Nat; noche y dia: Nat og
Dag, uopharlig, bestandig.
Nochizo, m. Hasselnad.
Nocion, f. Begreb, Forstandsbegreb.
Nocivo, va, adj. skadelig; nocivo
à la salud: skadelig for Sundhe
’
Noctámbulo, ш. Sovngiœnger.
Noctiluca, f. Sl. Ilansorm.
NocturnalI adj. m. f. natlig.
Nocturnamente, adv. nallig; om
Natte».
Nocturno, na, adj. natlig, tilbage
holden, sergmodig, traurig. ‘_ Y
Nocturno, m. natllg Messe. „ ,y
Nodriza, f. Amme.
Nogado, m. Mandelkage. .fürч
Nogal, m. Neddetrœ.
Noguera, f. V. nogal.
Noguerado, da, adj. neddefarvel,
neddebruun.
Nómade, adj. m. f. omflakkende.
Nombradamente, adv. navnlig.
Nombradia, f. Beremmelse, godi
Nava og Rygle.
Nombrado, part. d: adj. beramt.
Nombramiento, m. Udnœvnelse.
Nombrar, v. a. тете, benœvne;
omtale, nœvne En paa en hœder
lig Maade; udnœvne En lil et
Embede, en Bestilling; vœlge, be
legne; kalde paa, nœvne "ted
hai Stemma; nombrar heredero:
udnœvne En lil sin Arving; no
me le nombre: tal ikke mere til
mig om ham. „f
Nombre, m. Миш; Rygle, Anse
clse; Ügenavn; Fellraab; Ti~
dende, Eflerretm'ng, Rygle; nom
bre de pila: Dahenavn.
Nomenclatura, f. Navnelisle.
Nomia, f. Lov, Forskrifl, Regel.
 NOT
— Nómina, f. Navneregister, Navne
liste.
Nominacion, f. Udnœvnelse.
Nominar, v. a. V. nombrar.
Nominativo. m. Nominatie (Casus.)
Nómìno, m. En tit et Enibede
также: Mand, som er duelig nok
for al udnœvnes dertil.
Nomparel, f, Stags fiin Skrift
(TS/P912)
Non, m. utige Tal; quedar de
non: blive atene, adskitt (fra en
Anden); andai' de nones: vœre
uden Emploi, uden Beskjœftigelse.
Nonada, f. Lidet, Noget.
Nonagenario, ria, adj. nitiaarig,
90 Aar gammel.
Nonagésimo, ma, adj. den niti
еще, den hatvfemsindstyvende.
Nono, na, adj. den, det тете,
Noque, m. Garverkar, Мог Hu
der og Skind opbledes.
Noquero, m. Garver. [horabuena
Norabuena, f. Lykemskning; V. en
Noramaia, f. noramala vayas: gaae
Pokker i Votd/
Noray,m. Fortoíningsring for Skibe.
Nord, m. Nord, Nordenvind.
Nordest, m. Nordost, Nordost (Vind.)
Nordovest, m. Nordvest, Nordvest
(Vind.)
Norma, f. Vinkelrnaal; (fig.) Leve
regel, Rettesnor (for Ens Opferset.)
Nornordeste, m. Nor-daordost og
Vinden fra den Kant.
Norte, m. Nord; Norderwind; (fig.
Veiviser, Ferer, Compas.
Norveste, m. Nordvest, Nordwest
vind. [adj norsk.
Noruega, f. Norge,- noruego-ga,
Nos, pron. pers. vi, os.
Nosotros, tras, pron. pers. vi.
Nostalgia, f. Hjenwee.
Nota, f. Tegn, Mœrlceleg-n; Anmœrk
ning, Note; kort Bemœrkm'ng; Kri
tik, Dadel, Censur; Stiil, Skrive
maade; Notits, som man tager af
Noget for at erindre det Skam
ptet; hvad der dicteres, det Die
terede; autor de nota ó de bu
ena nota: bekjendt, beremt For
fatter; notas, pl. Nader, Musi
kalier.
365 NOV
Notable, adj. m. f. mœrkvœrdig;
anseelig, fortrinlig, udmœrket.
Notable, m, forelebig Bemœrkning.
Notablemente, adv. betydeligt,
mœrkeligt, anseeligt.
Notar, v. a. тете, anmœrke;
tegne, anlegne, optegne; gjore No
ter, Anmœrkninger ved et Arbei
de; tage Notits af Noget for at
erindre det; dictere; censurere,
lcrilisere; giere œrelos, paasœttc
en Skamplet.
Notaría, f. en Notars Embede;No
tars Arbeidsvœrclse, Contoir.
Notariato, m. V. notaría.
Notario, m. Notarías,- Skriver,
Betjent, поет man dicterer.
Noticia, f. Kundskab, Forstand; Ef
terretm'ng, Nyhedâ Notits, Udtog,
Eœtract (af en Sag;) Underret
ning; Forklaring, Opklaren afdet,
som er dunkelt: noticias, pl.
Kundskaber, Lœrdom.
Noticiar v, a. give Underretning,
lade vide. t
Noticioso, sa, adj, underrettet, som _
har faaet Kundskab om (Noget;)
tœrd.
Notificacion f. lovtig Tilkjendegi
valse, Melding, Bekjendtgierelse.
Notificar, v. а. give Underretm'ng,
фате belcjendt med.
Noto, m. Syd, Sondenvind.
Noto, ta, adj, bekjendt, notorisk.
Notoriamente, adv. aabenbart, vit
terligtA
Notoriedad, f. almindelig Bel-jena!
gjorelse, Kundbarhed, Viltertighed.
Natorio, ria, adj. notorisk, behjendt.
Novacion, f. Fornyelse (af en Con
tract, en Obligation; Omdannelse,
Forandring.
Novar, v. a. fornye en Contract,
en Obligation. [nihundrede.
Novecientos, tas, adj. pl. num.
Novedad, f. Nyhed, Nyt, nge Ting;
Fornyelse, Forandring, Indferelse
af Nyt; Nyhed, [тяге Efterrelning.
ferste Rggte om Noget; (fig.)
Overraskelse, Beundring ved Sy
net af noget Nyt, noget (hierar
dentligt.
Novel, adj. uerfaren.
 NUB
Novela, f. Fortœlling, Novelle; Ор—
digtelse, Logn.
Novelador, m. Novelleforfatler.
Novelar, v. n. digtc Noveller;sœtle
Historier затеи og uflbrede dem.
Novelero, ra, s. Elsker af Nyhe
der; Nyhedskrœmmer, adj. lelsin
dig, flygtig, ustadig.
Noveno, na, adj. mende.
Noventa, m. num. Nili, Halo/‘em
xindslyve. [femsindslyve
Noventeno, adj. num. „ш, halv
Noventon, m. dz adj. nitiaarig
Mund, niliaarig.
Novia, l'. nygi/t Korte; Brud.
Noviciado, ш. Noviciat, Prevelid; Nuégados, ш. pl. Slags .Mandel
Нине, hvor Novicerne opholde Nuera, f. Svigerdatter.
sig; Prevetz'd, Lœrelid, Lœre.
Novicio, cia, adj. :Si s. Novice,
Munk ellcr Nonne, som udstaaer
Prevetidcn; uerfaren, novel.
Noviembre, m. November (Maa
ned.)
Novilla, l. ung Koe, от.
Novillada, f. Hjord; Tyrefœglning
med unge Tyre. , Nuevo, va, adj. nge, пуд, friskt;
Novillo, m. ung Owe.
Novilunio, m. Nyfmaane.
Novio, m. Bmdgom; ung /Egte
mend, Nygift; (fig.) En, som ny
lig har tillraadl et Embede.
Nubada, f. Pladskregn; (fig.) Sam
menslimlen, Mœngde, Overfledig
hed. schalleret (om Tai.)
Nubado, da, adj. valret, Hummel,
Nubarrada, t'. Pladskregn, Skylregn.
Nubarron, m. star enkcll Skye.
Nube, Г. Skye; liden hvid Plelpaa
Biel; Plel i en Edelsteen; (fig.)
Slevskye; poner Ó levantar sobre
las nubes: (ng.) lefle En til Sky
erne, rose En overvœttes ; cubierto
de nubes; bedœkket med Skyer.
Nubil, adj. m. f. тащили:
Nublado, ш. Skye, Uveirskye, (fig.)
Nagel som gjor traurig, som for
u/rolt'ger.
Nublar, v. a. bedœkke med Skyer,
former/w, фате merk.
Nublarse, v. r. vistas, for-larres, doe
(от Planter; ту.) forsvt'rule, soig
te (om Haabel)
Nublo, bla, adj. mark.
366. NUN
Nubloso, sa, adj. bedœkket med
Skyer, skyfuld, formerket ved
Skyer; uheldig, ulykkelig.
Nuca, f. Nakke.
Núcleo, m. Neddekjerne; Kier
ne, Centrum, Midle. [frem.
Nudamente, adv. oprigligl, lige
’ Nudo, m. Ките, Sleife; Knasl,
Qvìsl, Green paa et Tне; Afsals,
Led paa el Halmslraa; Finger
knoge; (fig.) Knude, del Vigtigste
ved en Sag; Forbindelse, Непут—
venhed, Tilbeielighed.
Nudoso, sa, adj. knuddl'et, (‚шт
(от Trœer.) Usage.
Nuestro, tra, pron. adjoor; nues
tros, pl. vore, som here til samme
Partie, som drive samme Наипа—
lering som vi. [ning от Noget.
Nueva, f. Nyhed, [erste Efterret
Nuevamente, adv. пуд, nyligt, paa
ny, aller. [Ni, nt'.
Nueve, s. m. & adj. m. t. num.
fornyel,gjentageti nyl, forskjelligl
fra del, man vidsle eller kjendle
for; nykommen, nysankommen;
ung (om Dyrene;) coger de nu
evo: synes nye, overraske ved
sin Nyhed: de nuevo: расту, ад
ter; nuevos reyes, nuevas leyes:
nge Konger, nye Love.
Nuez, f. Ned, плюш Adamsœble;
nuez moscada, ó de ‘especia,'
Muskatned; nues moscada: syl
tet gron Nad (i den granite Skal);
nuez vomica: Brœkned; nuez
indica: Cokosned;mas es el rui
do que las nueces: mogen Staa'
for Ingenting. ‚
Nugatorìo, ria, adj. bedragersk;
skuffende, вот skuffer os i vare
Forventninger.
Nulamente, adv. ingenlwtde, al
еще: ikke.
Nulidad, f. Ugyldigherl, Nullilet;
Mangel, Foil, Som nedsœtter For
ljeneslen, forringer Prisen.
Nulo, la, adj. туш, inlet; тени
las, тушу, ugyldig.
Numerable, adj. m. f. som kan tœlles.
 NWI' , 367 08D
Numeracion, f. Nnmereren, Tœllen. 0.
Numerado, part. & adj. talt, op
гад; nummererel; sat iNummer, О, interj. oh! o que hermoso
betegnet med Tal. ,templo: oh! h'vilken эти]: Kirke.
Numerador, m. Tœller i en Brak. 0, conj. eller. jdelse.
Numeral, adj. ш. f. som betegner Obcecacion, f. Blindhed, Forblin
et, Tal. Oboecado, da, adj. forblindet, blen
Numerar, v. a. tœlle, optœlle, reg det.
ne, фоте Overslag; nummerere, Obedeoer, v. a. lyde, adlyde; gio
betegne med Tal; regne blandl. efter for; baie sig. «
Numerario, ш. rede Penge. Obedecimiento, m. Lydighed.
Numéricamente, adv. efter virke Obediencia, f. Lydighed Leeroil
, ligt Tal; hvad Tallet angaaer, lighed; a la obediencia: til De
numerisk. res Befaling, til Deres Tjeneste.
Numérico, ca, adj. numerisk, hen Obediente, part. & adj. lydig.
herende til, angaaende Tal;hen Obedientemente, adv. med Laar
horende til en enkelt Gjenstand; villighed, med Lydighed.
individuel, egen for et enkelt [n Obelisco, m. Obelisk, Slags Pyra
. divid. _ mide; Henvisningstegn i en Bog.
Número, m. Tal; Eenhed; Ziffer; Obenques, m. pl. Vant paa et
Antal, Mœngde; bestemt Antal af Skib.
Personer, som udgier et Corps Obesidad, f. Legemets Fedme.“
ge.; Velklang; Numerus; Nunn Obeso, sa, adj. lyk, feed.
rner, Mœrke, som sœttespaa No Obice, m. Hindring.
get. Obispado, ш. Bispedenzme; Bi
Numerosamente, adv. i stort An speoœrdighed.
tal, talrigti oelklingende, harmo Obispal, adj. m. biskoppelig.
nislc. [de. Obispar, v. n. blive Biskop, er
Numerosidad, l. talrig, stor Mœng holde et Bispedemme; (fig.) labe
Numeroso, sa, adj. talrig; velklin hoad man vari Витает af
l gende. eller havde Haab om at komme
Numo, m. myntede Penge. i Besiddelse afi dee.
Numulario, m. Veœelerer, Banker. Obispo, m. Biskop.
Nunca, adj. aldrig; nunca jamas: Objecion, f. Indvending.
aldrig i Eoighed. Ohjetar, v. a. indvende, шаге М
Nuncio, m. Bud, Udsending; pa sigelse.
velig Gesandt. objetivamente, adv. objectivt, med
Nuncupativo, va, adj. Imundtligt ` Hensyn til Objee'tet, iobjectiu Hen
(om Testamenter, som ikke ere seendei hvad som angaaer Gjen
udfœrdigede skriflligt.) standene udenfor os.
Nupcìal, adj. m. f. som herer til Objetivo, va, adj. objectio, som
Bryllup, bryllupsmœssig ус. hat­ Hensyn til Objectet, som an
Nupcias, f. pl. Bryllup. gaaer Gjenstandene udenfor os.
Nutrin, t". Fiskodder. Objeto, m. Gjenstand, тетей, Hen
Nutricio, cia, adj. nœrende. sigt, Маш.
Nutricion, l'. Nœring. Oblacion, f. Offer; O/fring.
Nutrimental, adj. m. l. nœrende. Oblata, f. Viin- og Bredpenge ш
Nutrimento, m. Nœring. Kirkerne; `Vinen og Bredet for
Nutrir, v. a. nœre, erncere; (fig.) lndvielsen. I. i
forage Krœfterne, give nye Krœf Oblea, f. Slags Krumkage, Oblat.
ler. . Oblicuamente,adv. skjœvt, skraat.
Nutritivo, va, adj. nœrende. Oblicuidad, f. Skjœvhed, Skraahed.
Nutriz, f. Ammo, Diaamme. Oblicuo, cua, adj. жми, skjœv. l
 ОВВ
obligacion, l'. Forptigletse, For
bindttighed; Forskrivelse, (ijetds
brev; obligaciones, pl. Familie,
Barn yc. som en Mond er for
ptigtet at underholde.
Obligado, m, Leverandeur, som con
tractmœssig har forptigtet sig lil
at forsyne en Stad med Levnets
midler; Caution, Borgen.
Obligamiento, m. V. obligacion.
Obligantc, part. &adj. heftig, for
bindttig, tjenstfœrdig.
Obligar, v. a. forbinde, forpligte,
nado, tvinge (En til Noget;) vise
Понеже, givre tit Behag; for
pligte En ved et offenttigt Docu
ment.
Obligatorio, ria, adj. bindende.
Oblongo, ga, adj. allang, langagtig.
Oboé, m. Hobo (Btœseinstrument.)
Obra` f. Vœrk, Arbeide; Vœrk,
Skrift (en Forfatters Arbeide;)
Middel, Kraft, Magt; Arbeide, 0m
hue, Tid, som er anvendt paa
Noget; den omtrenttig bestemte
Mœngde, Sterretse, Afstand, f, Eze.
Paris dista de Leon obra de
cien leguas: Paris er fjernet от—
trent 400 Mite fra Lyon; obra de
cien libras: omtrent 400 Pund;
poner por obra: tœgge Haand
paa Vœrket; obras de misericor
dia : Barmhjertighedsgjerninger;
en buen dia buenas obras: Hit
sen, som svarer til: god Dag!
sign Arbeidel
Obrada, f. een Dags Pleietand.
Obrador, ra, s, Arbeider, Kunst
ner; Vœrksted.
Obrage m. Teifabritcation; Fabrik.
Obragel'o, m. Opsynsmand i en
Manufactur-Fabrik.
Obrar, v. a. arbeide, forfœrdige,
fabrikere, lilvirke ; udave, ищем-е ;
virke (om et Lœgemiddet.)
Obrepcion, f. Titsnigetse.
Obrepticiamente, adv` paa en un
derfundig Maade.
Obreplicio, cia, adj. titsnegen (om
Noget, som man har opnaaetpaa
Snigveie under Fortietse af den
virkelige Sandhed.)
"` пана, l'. en Haandvœrkers Ar
.n
368 . овз _
beide. А М »2 »uw чел
Obrero, ra, s. Arbeider, Kunstner;
Dagtormer, Haandtanger; (fig.)
Missionœr.
Obrizo, adj. bruges om det rene
ste, flneste Guld.
Obscenamente, adv. paa en utug
tig Maade.
Obscenidad, f. Uanstœndighed,
Utugtighed, Gemeenhed.
Obsceno, na, adj. utugtig, uan
stœndig, gemeen, smudsig, som
saarer Blafœrdigheden.
Obscuramente, adv. dunkett, uden
­ Klarhed ,' шумит, forvirret, ufor
staaetigt; tavt, uanstœndigt.
Obscurecer, v. a. formerke, for
dnnkte; anbringe Skygger i et
Materie; (fig.) betage Glands, for
dunkte, gj'ere utydelig ; obscurecer
á alguno: (fig.) fordunkte En,
stille En i Skyggeu.
Obscurecerse, v. r. forsvinde; ob
scurecerse el dia: Dagen(Tiden)
forsvinder; formerkes, forvirres,
svœkkes,tage af (om Synet), ob
scurecerse la vista.
Obscurecimiento, m. Formerketse,
Lysets Aftagen.
Obscuridad, f. Merke; (fig.) Ring
hed (lav Fedset;) Utydetighed,
Uforstaaelighed, Forvirring, Uor
den; Ukjendskab tit Fremtiden.
Obscure, ra, adj. merk; (fig.) ube
kjendt, af lav Fadset; utydetig,
forvirret, uforstaaelig; andar à
obscuras: (fig.) gaae i Blinde.
Obseouente, adj. m. f. tydig, un
derdanig. [Но/"тала.
.Obsequiadon m. heftig Tjener,
Obsequiar, v. a. gjare Opvartning,
sage at behage.
Obsequio,m. Lydighed, Underdo
nighed; Nedtadenhed, Tjenst/‘œr
dighed, Opvartning.
Obsequiosamente, adv. heftig, for
bindtlig, tjenstfœrdig; med Lydig
hed, med Underdanighed.
Obsequioso, sa, adj. underdanig,
heftig, tjenstfœrdig, tjenstviltig, op
mœrksom, forekommende.
Observacion, f. Iagttagetse; An
mœrkning, Bemœrkning, Levens

OBA n 369
ETterlevelse. mit'
Observador, ra, s. Iagllager; en,
som efterleuer Lonen, holder sig
dens Bogstao eflerreltelig; en
som betragler Sljernerne og Him
melen, Observator.
Observancia, f. Airesbeviisning, som
vises En; Lovens Efterlevelse; Or
densreglernes Iagtlagelse (for
Geistlige), Observants.
Observar, v. a. give Agt paa, iagt
dage, betragle, lœgge Mœrlce til;
holde sig Lonen efterrellelig; be
tragte Stjernerne.
Observatorio, m. Obsei'oatorium,
opheiet Sted, Taarn lil astrono
miske Iagttagelser. [Playern
Obsesion, f. Overhœng, Paahœng,
Obstaculo, m. Hindring, Vanske
lighed.
Obstante (no) adv. uagtet, танцем.
Obstar, V. n. forhindre, modsœtle
sig, Jœgge Hindringer iveien.
Obstìnacion, t. Haardnakkenhed, E
gensindighed, Halstarrighed, Mod
sœtsighed.
Obstinadamente, adv. haardnak
kel, egensindigen, halstarrigen.
Obstinado, da, part. di adj. haard
nakket, egensindig, trodsig, hal
starrig.
Obstinarse, v. r. bliue haardnak
ket, egensindig slaaende fast ved
sin Beslutning.
Obstruecion, t'. Forstoppelse.
Obstructive, va, adj. forstoppende.
Obstruir, v. a. lorstoppe, stoppe.
Obstruirse,v. r. forstoppes, шинк
kes (от en Aabnirig, f. i et
Her, en Canal.) и . .
Obtencion, f. Erholdelse.
Obtener, v. a. erholde, faae head
man forlanger;1 have, eie, besiddc.
Ohtuso, sa, adj. slump; uden Sharp
sindighed, dum, enfoldig.
Chus, m. Haubits, (Skydeoaaben.)
Obvencion, i'. lilfœldig Gevinst, Bi
indtœgt.
Obviar, v. a. forekomme, forebygge.
Obvio, via, adj. nœrvœrende, for
Bie.
Oca, f. Gaas.
Ocasion, f.- шлама; Anledning,l
»,
'0m '
Foranledning, Aarsag; dei gunsti
ge, beieilige,` rette Hieblik;-1Fare;
la ocasion hace al ladron: Lei
ligheden gjor Tyveiponer en o
casion: sage en Anledning, et Paa
skud, gribeLeilighedeni en ocasi
on: tit rette Tid, til den fore
skre-vne Tid; si se presenta la
ocasion: dersom Leiligheden til
byder sig; ponerse en ocasion:
sage Fare, udsœtle sig for Fare.
Ocasionado, da, adj. trœltekjœr,
uroligt Hoved, splidagtig.
Oeasionador, ra, s. Urostifter,
Skjœndegjœst. [штата
Ocasional, adj. m. t'. tilfœldig; for
Ocasionalmente, adv. ved Leilig
hed, leilighedsviis.
Ocasionar, v. a. fora-niedige, give
Anledning til; beuœge, минуте;
bringe i Fare.
Ocaso, m. en Stjernes, Solens Ned
gang. [ Vesten.
Occidental, adj. ш. f. vesllig,mod
Occidente, m. Occident, Vesten,
det Sted paa Напишем, hvor
Solen tilsyneladende gaaer ned.
Occipucio, m. Baghoved.
Occision, yf. Mord, Drab. "и.
Oeciso, sa, adj. drœbt, myrdet.
Océano, m. Ocean, Verdenshavet)
(fig.) Afgrund, Umaalelighed,stor,
talles Mœngdß.
Ochavo, m. spansk Mynt.
Ochenta, adj. di s. ш. i'. mlm.
Olli, (ftirsindstyve). т.
Ocho, s. m. di adjÉ num. Otte.
Ochooientos, tas, adj. & s. num.
pl. otte Hundrede. . `
Ocio, m. Huile, шиш, Urkesltes
hed; Bequemmelighed, bequem
титла; entregarse ó darse al
ocio: overgioe sig платонизма.
Ociosamente, adv. erkeslost, paa
en erkeslos Maude; unyttigt, frug
leslßst.
Ociosidad, t'. штатами, Ledig
gang; Frugterne af samme; la
ooiosidad es madre de todos
los vicios: Lediggang er Mader
til alle Laster. .
Ocioso, sa, adj. erkesles; тушу;
frugtesles.
24
 OCU
che, m. Oker (Stags Mater-fame.)
Octante, m. Octant (aslr. Instr.)
Octava, f. otledags Fest; Octao i
Musiken. [et Instrument.
Octavar, v. a. tage Octaverne paa
Octavo, va, adj. ord. ottende; li
bro en octavo: Bogioetao For
mat. [al et Неси,
Octavo, m. Ottende, ottende Deel
Octentésimo, ma, adj. ord. otti
ende, (fiirsindstyvende).
Octil, adj. m. f. bruges i Aslr. om
el Afsnit af 45 Grader.
Octuagésimo, ma, adj. ord. otti
ende, (flirsindslgvende).
Octubre, m. October (Maaned.)
Octuplar, v. a. gjentage olle Gan
l 'ge'
Octuplo, la, adj. otlegange.
Ocular, adi. m. I'. sont herer til
ßinene; ßieglas i en Kikkert; le
stigo ocular: Шведам.
ОсШагшете, adv. eiensynlig.
Oculista, m. Обвитие.
Ocultacion, f. Skjulen.
Ocultamente, adv. hemmeligt, for
borgen, paa en skjull, forborge-n
Maade.
Ocultar, (à, de) v. a. skjule, und
drageisynet; tie.
Oculto, ta, adj. skjult, forborgen.
Ocupacion, f. lndtagelse, Ветаау
ligelse; Arbeide, Forretning, Be
skjœftigetse; Bestilling, Embede,
Vawdighed.l
Ocupado, da, part. di adj. fuld,
ganske opfyldt; beskjœftiget ; muy
ocupado: meget beskjœftiget; ocu»
рада: fruglsommelig.
Ocupador, ra, s. En, som bemœg
tiger sig, gjer sig til Нетто over
Noget; en som tagger Beslag pad Ofension, f. Fornmrmelse, Udskjel
Noget ved Retiens Middel.
Onupar, v. a. indlage, bemœgtige
sig, besœtte; erholde, forvalle, be
styre et Embede; opfglde, udfgl- . tjener til al angriùe; guerra ofen
de et Rum; beboe et Hou ; be
skjœftige, give at bestille, forskaffe krig, Angrebsvaaben.
Arbeide,' hindre, f'orhindre, op
holde; (fig.) drage Opmœrksomhe
den paa sig, tiluende sig Agtelse. Ofertorio, m. Tilbud; Offersang,
Ocuparse, (en) v. r. beslcjœftige
sie med; ocuparse en frioleras: . Oficial, m. Arbeider, Kunstner; Mes
в:
870 . OFI
more sig med lngenting.
ocurrencia. f. Leilighed, Tilfœlde,
Medea Tanks, магмы.
Ocurrir v. n. gaae i Mede; tilbg
de sig for Tanken, for [паша
ningskra/ten, falde (En) вшита
trœ/fe, от en Fest, som folder
ind рае samme Dag som en an
den; begive sig hen et Sted;for­
skaffe, komme til Hjœlp, bistaae.
Odalisca, f. Odaliske, Sultanens
Favorilinde.
Odiar, v. a. kade.
Odiarse, v. l'. уюте sig forhadt.
Odio, m. Had.
Odiosamente, adv. hadsk, bade
fuldt; paa en afskyelig Маши.
Odiosidad, f. Afskye.
Odioso, sa, adj. гашиш, ondskabs
fuld, a/Ís'kgelig.
Odonlalgia, f. Tandpine.
Odorato, m. Lugt. «
Odoriiero, ra, adj. oellugtende.
Odre, m. Lœdersœlc, Skind huori
fgldes Viin eller andre flydende
Varer.
Oesnorueste, m. Vestnordvestvind.
Oeste, m. Vestenvind: Vesten.
Oesudueste, m. Vestsydvestvind.
Ofendedor, ra, s. Fornœrmer.
Ofender, v. a. fornœrme, saare,
stede, tilfeie En Uret; (fig.) mis
handle, beskadige; ofender a Dios:
fornœrme Gnd, synde; ofender
con la vista: besvœre leed sin
Nœrvœrelse, were til Uleilighed.
Ofenderse (con) v. г. tage ilde
op, [обе sig fornœrmet, blive sledt.
Ol'ensa, f. Fornœrmelse; Synd,
Brede; alvorlig, grou Forgribol
se mod Lovene. [dem
Ofensivamente, adv. angrebsviis,
offensivi.
Ofensivo, va, ад]: angribende, som
siva, armas ofensivas: Angrebs
Oiensor, ra, s. Fornœrmer.
Oferta, f. гиена, Lefle.
Oflerpsalme.
 ÖFB . sii
темпа (som „мы цене от Шв—
ven Mester); Onweer; Ватт;
Skarpretter; Sla ш; es buen
oficial: siges от n som er due
lig i sit Fa . i*
Oñciala, f. ruentimmer, som be
skjœftiger sig méd et енот andet
тьма eller Haandvœrk, Arbei
derslte.
l Oficisiazo, m. duelig Arbeider.
Oficialía, t'. Secretair-Embede.
Oficial“, v. a. forrette Gudstjeneste.
Oficina, f. Krambod, Vati-lasted, La
boratorium; Krigs- Finants-Bu
reau; (fig) Sled, hvor man af
gjer en Sag, eller bliver enig om
etForetagende; oficinas, pl. Spi
sekammev; Vœrelse, hoor Bord
lei og ткнет opbevares.
Oficinel, adj. m. f. отстал (om
Lœgemidter i et Apothek.)
Oficio, m. Pligt, Skyldighed, For-_
pligtelse; Embede, Tjeneste, Func
tion; Haandvœrk, Forretning; Bi
standì Gudstjeneste; Skriverstue,
Arbeidsvœsetse for en Notarios;
embedsmœssigt Brea, Depeche;
correr bien ei officio: шт ind
bringende, meget fordeelagttg (om
et Haandvœrk, en Forretning’ ge.)
' de oficio: pligtmœssig; meterse
en oficio ageno: blando sig t en
uvedleommende Sag; santo oficio:
манившим; tomarlo por oficio:
фате Noget meget hypptgt; oti
cios,pi. Gudstjeneste; pasar oti
cios.' meddele, give Instructioner
(bruges fornemmelig mod Hensyn
til de защитите meddelte
lnstruwer).
Oficiosamente, adv. paa en ljenst
fœrdig Maude. ­ Ojalá, шеек]. Gud give!
Oñciosidad, f. Flirt, Virksomhed;
Tjenstfœrdighed. . Ktœdning.
Oñcioso, sa, adj. m-beidsom, ите
som, flitlig, ivrig, мглу, strab
somä heftig, tjenstfœrdig.
Ofrecedor, ra, s. En, som фат Tilbad.
Ofrecer (à) v. a. love, give Lofts;
нищие, byde; presentare, frem
шин, oise; tilegne, heilige; offre.
Ofrecerse (à) v. r, tilbyde sig, frem
„же sig, vise sig; шпиль, tit
OIE
stede. ~[Tttnke,»lndfttlti.
Ofreoimiento, m. таим: Leftb:
Ofrenda, t'. Offer, Gave. ­ ч ^
Ofrendar, v. a. от'в tit Guti; bi
атм med Ponga itt et Pentel
gende.
Oftalmia, f. тешу dom. ‘i’ v
Ofnscamiento, m. landen, For
blindelse (тати); ту.) Amids
тетива, Adndssvœkkelse. _ '
Ofusoar, v. a.' {отними [отшт—
ke, foreirre: Миши; betage Ud
sigten; ofuscarse la vista: Sgnet
fordu-nkles.
Ogro, m. Vittime/nd (Skrœmsel).
Oh! interj. oh!
vOidas (de) adv. efter Rygte; after
hvad man har fortuit.
Oido, m. Herein; .Ore (Organ for
Наташи): abrir tanto el oido:
(jig.) типе Bret ttt, here opmœrk
somt efler; por un oido se еп
tra, y’ por otro se sale: der gener
ind igiennem det ene Bro og ud
-aj' det andes; taparse los oidos:
(pg.) stoppe Инне, ikke ville he
re; der oido: штатами, he
re efter. A
Oido, da, part. di adj. hert; jamas'
visto ni oido: som man амида
har sost aller-hert; ser bien oi
dor blies Мирры for, шип ap
plattderet. '
Oidor, m. Нант, Tilharer; Raad,
Bisilider i en лопните Ret.
Olr, v. a. here, here pau, {шве
Opmaarks'omheden таи head der
siges; here (en Professor, en щ—
rer); entere,- undersege, вжим—
ncre; bankers (en Redonda).
Ojal, m. Knephul.
Ojalar, v. a. худ Knaphwlter t en`
- ­ `\
Ojeada, f. вдеть Blik.
Ojear, v. a. bewegte opmœrltsomf,
fœste @inane зим paa Noget,l
gjennemstreife Нашем (нам man
er paa Jagt) for at drive Маш
op; (fig.) forskrwkke, bringe til
at ftygte.
Ojeo, m. Klapjagt. '
,Ojeriza, f. Had, Nag, пешее. --l"
2li*
 OLA
Ojete, m. Snare/iut.
Ojetear, v. a. gjere Snerehuller.
Ojialegre, adj. m. f. som har le
vende, spillende Bine.
jSmel, m. Отд/тег, Blanding af
Henning og Edike.
Ojinegro, gra, adj. sortaiet.
Ojizaino, na, adj. skeeloiet, skelende.
Ojizarco, ca, adj. blaaaiet.
Ojo, m. ßie, Organ for Synet;
Syn; Naaleeie; Bue under en Bro;
Ilul i en Hammer, hvor Skaftet
sœttes; (fig.) Opmœrksomhed, 0m
sorg, Omhue'- jojo! interj, pas
paal her efter/ ojo de amura:
Tougstrop; echar el ojo à alguna
parte: gwc аде/шеи; escalera de
ojo: Vindeltrappe; hacer, hacer
se del ojo: giere Tegn (til hin
anden) med Binche; (fig.) vœre
af summe Mening; tener sangre
en el ojo: vare en также”,
hœderlig Mund; traer sobre ojo:
have @inane fœstede pa-av En (pas
se paa En) forat drage Fordeel
af hans Feit; á cierra ojos: med
tillukkede Bine, blindlhen, uden
Ooertœg; bajar los ojos: slaae
@inerte ned; a ojos vistos: of
fenlligen, for hele Verden; con
otros ojos; med andre @ine (med
andre Tanker, Meninger); dar de
ojos: falde med Nœsen paa Jor
(деп; те En Ansigt til Ansigt;
delante e los ojos: midt for
Binene, i Nœrvœrelse af; en un
abrir y cerrar de ojos: i et @ie
blik; mas ven cuatro ojos que
dos: (fig.) fi/re Bine see bedre end Olleria, f. Potternagerfabrik, all
to; poner los ojos: betragte op
mœrksomt, slirre; fatte Tilbeielig
hed for En; tener malos ojos: Olmo, m. Elmetrœ ell. Almetrœ.
bringe Ulykke over det, man seer Olor, m. Lugt; Tegn,Mœrke; (fig.)
paa; traer entre ojos: (fig.) have
@ie med En, ikke tabe ham af
Sigte; ver con muchos ojos: vœ
те ganske Bie, skjamke hele sin
Opmœrksomhed; volver los ojos:
vende Шнапс, skele; kaste @ine
ne paa, betragte; en un volver
de ojos: i en Haandevending.
Ola, f., Belge.
Olage, m. Belgegang.
372 OLV
Oleada, l'. stor Belge; en Folke
forsamlings lievœgelse, Frein* og
Titbagegaaen; riig Otiehost; ole
adas, pl. (fig.) Lidenskabernes hef
tige Opbrusen.
Oleado, da, part. di adj. som har
modtaget den sidste Olie; estar
oleado: (fig.) vœre fortvivlet, vœ
re i en redningsles Forfatning.
Oleaginoso, sa, adj. otieagtig.
Oleandro, m. Laurbœrrose, Ole
ander. [te Olie.
Olear, v. a. give en Syg den sids
Oledero, ra, adj. lugtende.
Oleo, m. Olie.
Oleosidad, f. Olieagtighed.
Oleoso, sa, adj. olieagtig.
Oler, v. a. lugte; ту.) opdage hvad
man troede skjutt; erkyndige sig.
Шаг (за) v. n. lugte, haveLugt; (fig.)
ligne, synes, have Udseende af.
Olfato, m. Lugt; Spor, Fœrl (om
Hunde).
Oliera, f. Oliekrukke.
Oliscar, v. a. lugte, belugte, be
snuse, sage al opdage ved Lug
tenâ (fig.) eftersege, efterforske.
Oliscar, v. n. begynde at Iugle ilde,
at fade en slem Lugt.
Oliva, t'. Olietrœ, Otiventrœ.
Olivera, f. V. oliva.
Olivo, m. V. oliva.
Olla, f. Gryde, Роне til at koge
Kjed i'» del Kjed, som koges deri;
(fîg.)Mave; ollas, pl. Stromhvirvler.
Ollar, adj. m. f. piedra ollar: Gryd
steen, Klœbersteen. Y
Ollaza, f. stor Jydepotte, Kjadpotte.
Stags Pottemagerarbeide.
Ollero, m. Pottemager.
Grund til at haabe, at formode,
at mistœnke; agua de olor: vel
lugtende Vand.
Oloroso, sa, adj. vellugtende.
Olvidadizo, za, adj. glemsom.
Olvidar, v. a. glemme; glemme,
ophere atelske, forsemme, neg
ligero, ikke have den [отшив
Omsorg for.
Olvidarse (de) v. r( glemme, und
 OND 373 OPI
мае Noget; forglemme sig, vœre Oneroso,
Onirocricia,
sa, f.adj.
Dremmeudtydwińg.
штуку;
lidel agtpaagivende om sig selv;
fùnsemme sine раут, slappes i Onza, f. Unze (2 Lod;) Unze,Slags
Udevelsen af sine Pligter. . . Onzavo,
Pantherva,
Шут.)
adj4 ord. den, шт;
Olvido, ш. Forglemmelse, Щет—
somhed; Ките, Ligegyldighed (i Onzavo, m. Ottende, ottende Deel.
Venskab og Kjœrlighed;) Skjedes Opacamente, adv. dunkelt, merkt.
lashed, Mangel paa Omhu;echar Opacidad, f. Uigjennemsiglighed.
al alvido ó en olvido: bringe i Орасо, са, adj. uigjennemsigtig;
Forglemmelse; no tener el olvi dunkel, merk; (fig.) traurig, serg
do: have Aandsnœrvœrelse. ,modig­
Ombligo, m. Midten, измотаны; Opalo, m. Opal, (Edelsteen.)
Navlen; et Риме: i Midten af ,0pci0n, f. Valg, гм: Valg.
et Skjold. [n1/faille Bern. Opera, f. Opera, sterre Sgngeslykke;
Ombliguero, m. Navlebind for vanskelig, besvœrlig Sag.
Ombria, f. Sled, hvor Selen ikke Operable, adj. m. f. som kan ud
skinner, SkyggeA fßresì som kan vifke, virksom.
Ominar, v. a. forudsige, drage Operacion, f. Virksomhed, Fo'rret
Forbetydning ud af Моден“ ning; Krigsmanevre, Krigsopera
Omìnoso, sa, adj. af slet Forbe lion; (fig.) Virkníng af et Lœge
tydm'ng. middel; operaciones, pl. lgode
Omìsion, f. шатает; Skjades eller slette Handlinger; Forstands
lashed, Mangelpaa Отлив; Ude evelscr, Aandsbeskjœftigelser. «т
ladelse, Forbigaaelse. Operar, v. п. у а. vifke, isœr от
Omiso, sa, part. & adj. udeladt, Lœgemidler; bevirke, forrette; о
forbigaaet; efterladen, skjedesles. Ретете. “'10
Omitir, v. a, undlade; „лешие, Operario, ria, s. Arbeider, Kunstw
forbigaae med Taushed. ner, Haandvœrker; P'rœst, Missio
Omniciencia, f. Alvidenhed. „шт. :MSX
Omnimodamente, adv. paa en Operativo, va.. adj. пышет. “И”
Alt omfattende Maade. Орегозо, sa, adj. arbeidsom, тад—
Omnímodo, da, adj. Alt omfattende. sommelig.
Omnipotencia, f. Almagt. Opiata, f. Opiat, Sovemiddel sam
omnipotente, adj. almœgtig. mensat med Opium.
Omnipotentemente, adv. paa en Opilar, v. а.f. forstoppe.
Opilacion, Forstoppelse. дм“
almœglig Maade. [get klog.
Omniscio, cia, adj. alvi'dende; me ’ ,Opilativo, va, adj. fersteppende.
Omoplatos,m. pl. Skulderbladene. Opimo, ma, adjmiíg paa,frugtbar,
Once, adj. 61 s. m. f. card. elleve. overfledig. [lematisk.
Oncear, v. a. veie eller give unzeviis. Opinable, adj. m. f. tvivlsom, prob
Oncejera, f, Garn, Net til Fagle Opinar, (en sobre) v. n. notera,
fangst. [р1. slemme, sige sin Mening, give sin
Oncejo, m. Gartnerkm'v, у oncejos. Stomme, «за
Onceno, na, adj. ord. den, del _ Opinion, f. Mening ,f Stem/me, Dom;
даете. Rygte; andar en opiniones: taba
Onda, f. Belge; Kruusning paa sit gode Rygte, sin Anseelse; re
Vandetf (fig.) Gjenskin. cibir y seguir opiniones: gaae
Ondeado, da, part. ¿y adj. belget, over til (Andres) Meninger og an
мат, flammet (от Tai.) lage disse som sine egne. ЧМ:
Ondear, v. n` belge (от Havel); Opio, m. Opium, Valmuesafl. ‘ji/Q“
blive bortrevet af Belgerne, fly/de; Opíparo, ra, adj. praagtig, glim
(М) паут rende (от en Fest). “i
Ondearse, v. r. плута, vaie. Opitulacion, f. Hiœlp, Stette, Un
 OPT 874 ORB
петицию. Opuesto, ta, part. ¿Y adj. mods-at,
Oponor, v. n. stille imod, нагие лопат.
imod; indvende, fov'ekaste; stills Opugnacion, f. votdsom, beowbnet
tigeoverfor, bringe i Opposition. Мафии; Angreb. Storm; Ind
Oponerse,w'. r. modsœtte sig, orare vending. Modsigetse.
imodi givre тандема, modsige; ‘Opugnadolg ra, s. Angviber.
шаге af modsat Mening, stride Opugnar, v. a. modaœtle sig ated
imod, [от/шут, forsvara sin Me Magt, med vœbnet Haand; ап—
ning. gríbe; modsige.
oportunamente, adv. ощути, pau Opulencia. f. Higdom, (ют-лещади.
en bequem Maade; beteiligt, tit Opulentamente, adv. rigetigen, i
rette ТЮ, lilpas. [Leilighed. Over/lad.
Oportunidad, f. bequem, gunstig Opulento, ta, adj.` падшим, riig.
oportuno, ns, adj. beqvam, balai Opúsculo, m. tidet Vœrk, пае:
lig, gwdg. amelie Skrift.
OposiGÍOIi, i'. Maasland, ‚Подеш Oquedal, m. heistammet Skov.
telse, Hindring; Indsigelse, Mod Oqueruela, f. tiden Knude (ран
sigelsei шарит; Planetars 0p Тгшт, Silke yc.)
‚ position (задниц; tige аист/от ми Ora, adv. tad saa etere, dat were
anden). sautedes; Ear. ora leas, ora es
Oposito, m. Opposition, Modstand, cribas: det vœre saatedes som Du
машет, Hindring; al oposiio, тог, som Du skriver.
adv. ligaouwfor. Oracion, f. Ban tit Gud; Tala; Загс
Opositor, ra,- в. Modstanfter; Med» ning, hvorved man benoegter at
mager, Concvrrent. ‘ lor bekrœfter Noget.
Opresion, f. Trykken, китаец; Oracional, m. Bennebog.
Undertrgkkelse, Underkuen, Elimv Oráculo, m. Отит], Svar af'> et
Шиш, Lidelse. [trykkelse Orakel, Spaadom; (fig.) Person,
Opresivamente, adv. med Under» som er udmœrket ved sine 1nd
Opresivo, va, adj. trykkendq, unf sigter, sin t/iisdom; palabras de
oráculo: dwnkle, tvetydige Soar.
Opresor, ra, s. Undertrykker. Ovada, f. шт. [Prœst
Орет! (non) v. a. -undartryklce Orador, m. Taler, o/fentlig Taler,
med Void; trykke, Штате, trgklçe Orage, m. Навет.
sammen. .„~ Oral, adj. ш. f. mundttig.
Oprobio, m. жатве], Skam, Вон, Orar, v. n. hotde en Tale, tate of
sliiœmmdse; Skamptet. ­ fentligt; bede; bede, benfalde.
Oprobiouo, sa, add.. паштета, Orale, m. Nar, Tosse, Ушица;
ЗИМ casa de oral-es: Dadrekiste.
Отаг (à) v. а. aœlge. Oratoria, f. Tatekimst, Rhetorik.
Optativo, m. dan атлет“ Modus, Oratoriamente, adv. oratorisk, ef
‚Стадо (i Grain.) ст" Talekunstens Regler.
Optica, f. Optik, Lœren от Lysets Oratorio, m. Bedevœrelse; Stags
‚щит eg шиши, титаны: ветрами
Орше. пажити. шт formaa Oratorio, ria, adj. oratorisk, som
ОМЕ; En ‚ют forfœrdíger арт livrer ш ТаИйшъшп
Orbe, m. Bundling. Krects,­ (Zirkel,
»ice Instrumento'.
Optimale. adv. maget godi. нищем; Verden, шиитами,
‚ Гищотщп вош Himmelkuglen; en Planets Bane.
Орппщша. :di sua туги ‚щ Отмены“ adj. m. t’. татами,
[ИДТИ/ГМ “dmarket isitS gs» ища. ~ -
Opuestamente, adv. paa т mod.. Orbicularmente, adv. ka'edsfonnig.
@Meade ` Y \.'
„ | Ц... r i Orbita, f. en Planets Bano.
 OBE\
,
Orden, m. l". Orden; Befating, Ord
re; Orden, Rœkke, Felge, Elter
felge, Arvefatge; Orden, geistligt
задашь, Broderskab; Overeens
stemmelse, Forhold; Rad Strenge
paa et Instrument; a la órden, ó
a las órdenes: til Deres Tjeneste
(Hafligheds-Udtrgk); en órden:
ifßlge Orden, i Henseende til, i
Henhold til; poner en órden:
bringe i Orden; por su orden:
едет Tour, едет hinandea, rœk
ke'viis; con orden: regelmœssigt.
Ordenacion f. Indretning, Anord
типу; Forordning, ‚Не/вину, For
faining; Ordre; Ordination, Praz
steindvielse.
Ordenadamente, adv. med Orden,
i rigtigt Forhotd. [ning
Ordenamiento, m. Lov, Forord
Ordenando, m. Geistlig, som strat
ordineres, indvies ш et geistligt
Embede.
Ordenante, m. den ordinerende ВЕ
lakop, Biskop eller anden Geistlig,
sont indvier En til Prœst.
Ordenanza, f. Orden, Indretning;
Befaling, Anordning, Lou ; Opret
telse, залет; Ordonnaan (Sol
dat, snm [падет en отсвет).
Ordenar, v. a. ordne, anordne,
bringe i Orden; befale, forordne,
foreskrive; ordinare, таща til
Prœst, indsœtte w' Prœstestanden;
ordenar su testamento: giere sit
Testament. (Иже.
Ordenarse, v. r. lade sig танго til
Ordeñadero, `m. Malice/"ad, Melke
kolte. д ardue; indrette, bringe i Orden;
Ordeñar, v. a. тете, malke; (fig.)
indsamie Frugter lidi едет lidi.
Ordinal, adj. número ordinal: Or
denstal. на » ­ ‘-'
Ordinariamente, adv. almindeligen,
sœdvanligviis; grou, udannet.
Ordinario, m. det Sœduaniige, вше
vez/ne; den ordinaire Past; Post
bud; sœdvaniig Middagsmad, dag
lig Kost.
Ordinario, ria, adj. sœdenlig; al
ymindelig; ordenttig; de ordinario:
латышам, sœdvanliguiis.
Orear, v. a. Шале, forfriske, Mete
375 f ÍORI
(om Vinden); lufte, adm/‘tai w».
Orearse, v. r.' trœkke тж Luft.
Oreja, f. ere, Organ for Harel
sen, Harelse; Geber; forskjeliige
Ting, som have Lighed med et Bre,
f. Ew. @re (Hank) paa en Kruk
liej, Ore pda. en Skoe ya. (fig.)
Oretuder, sont finder Fornoielge'i
at opdigte usandfœrdige-»Histori
er; tirar las orejas ó la oreja:
spille Kort; dar orejas:v tœgge
Bret til, here opmœrksomt едет;
poner las orejas ooloradas: brin~
ge En ш at redmei tige tit Ите—
пе; repartir orejast- freinstilie
falske, beslukne тлен ж!“
Orejeado, da, adj. underrellet, in
ищете: i Forueien.
Orejear, v. n. bevœge @rene (от
Dyr); (fig.) фате Noget med Uoil
lie, “фоте Ieren.
Orejudo, da, adj. som har lange
Oreo, m. kjetig Luft, initd Vind.
Orl'andad, f. den Тамада, lwori
en Fader- og Moderlas. befinden’
sig; (fig.) den Stilling Eabefinder
sig i, som har tabl sin Bestia/Iller'.ì
Orfanidad, f. V. orfandad.
Orfebrería, f. вышитыми,
Gutdsmedprofession. .
Organero, m. Orgelbygger. ' ‚П
Orgánico, ca, adj. erganiskyhar­
monisk. . . {si-piller.
Organista, m. f. Organist,` Orgel'
Organizacion, i. Organisation, Egg-i
ning, Indretning; Legemsbggning,
Legernsdannelse. ‘i _mit
Organizar, v. a. organisere, dunne,
, stemme el Orgel. ..
Organo, m. Orgel; Organ. ‘ - э
Orgullo, m. Stolthed, Forfœngelig
hed, Настой; loer, Baskhed, Virk
somhed. '
Orgullosamentu, adv. paa- en statt,
hovmodig Meade. .d . - .
Orgulloso, sa, adj. stelt; tivlig,
rask, virksom. ­ if
Oricalco, m. Messing.­ :uur ._,r'n
Oriental, adj. m. f. estiig; ester
Iandsk. '
Oriente, m. Osten; Интим; Stad
paa Hinten, haar Sole» “дум
 ORN
ladende staaer op; Begyndelse, Ud
spring; Perlernes hvide Glands,
heide Far've; (fig.) Ungdom, Li
-vets Morgen, Livels Vaar.
Orifice, in. Guldsmed, Guldarbei
der.
Oriiìcia, f. Guldsmedkunsl.
Origen, m. Oprindelse, Begymlelse;
Herkomst; Fœdreneland, Fede
sled; (fig.) Kilde, farste Орлан
Original. m. Original, угодные,
Gru/ndskrift, lfrvœsen; oprindeligt,
` eiendammeligl Vœsen.
Original, adj. m. f. aprindelig, ari
ginal; pecado original: Arvesynd.
Originalidad, l'. ощутите, oprin
delig, eiendammelig Egenskab.
Originalmente, adv. aprindeligen,
naturligen.
Original', v. а. vœre Aarsag, 0p
rindelse, Begyndelse tit Naget, vœ
re Grund til Nagel, foranledige.
Originarse, v. r. nedslamrne fra,
have sin Herkomst fra.
Originario, ria, adj. udrunden, ned
stammende.
Orilla, f. Hand; Kant, List paa Kiw
de; Bred, Strandbred; Fortog i.
en Gade; kold, bidende Vind; (fig.)
Ende, Grœndse, Bestemmelse.
Orillar (аи. п. lande; (i denne Be
tydning `bra/,ges det ofte recipro
qile, orillarse.)
Orillo, m. Klœdeslisl.
Orin,m. Rust рае Jern; (fig.) Plet,
Mangel, Feit, Ufuldkomrnenhed.y
Orina, f. Urin.
Orina'l, m. Kammerpotte.
Orinar,v. n. urinere, lade Vandet.
Orinque, m. Boiereeb.
0riundo,­da, adj. nedstammet fra;
fedt.
Orla, f. каждым, Kant) Sem.
Orladura, f. Bord, Sem (paa en
Klœdning).
Orlan, m. Batist, ‚вшиты.
Orlnr, v. а. besœtte, sœtle Bard
(paa en Klœdm'ng). Í*
Omadamente, adv. med Prydelse,
smykket.
Ornamentar, v. а. pryde.
Ornamento, m. Prydelse, Forskjen
nelse;4 ornamentos, pL гагат, For
376 OSAI
zin'nger. '
Ornar, v. а. pryde.
Ornato, m. Ziir, ат, Forziring;
prœsteligt Отпад; Farskjennelse,
Prydelse.
Ornitologia, l'. Naturhistorie, sont
afliandler Fugiene.
Oro, m. Guld; Rigdam; Klenadier,
.Invelem ого en pasta y en te
jas: еще iBarrer; oro amone
dado: myntet Guld; oro en pol
vo: (магии; no es oro todo
lo que reluce: det er ikke еще
Alt,` sam glimrer; oro coronario:
flint, reentGuld; oro.de copela:
renset Gold; prometer montes de
Ого: lave Guldbjerge, lave mere
end man kan holde; siglo de oro:
Guldalderen.
Oropel, m. Flitterguld, Flitterstads;
Ting uden Vœrd, to-mt intetsigen
de Snak; falsk Titel; gastar mu
cho Oropel: (fig.) vise en latter
lig Pragt, leve over sine Билет;
oropeles, pl. vittige,rnent Grun
den intelsigenrle lndfald.
Orozuz, m. Lakrits.
Orquesta, i’. Orchester.
Orto, m. en Sljernes Opstaaen paa
Horizonten. [forfalsket Lœre.
Ortodoxia, Г. Retlroenhed; reen, u
Ortodoxa, xa, adj. reltroende, or
lhodaae.
Ortogralia, f. Retskrivning.
Ortográfìco, ca,«adj. arthographisk.
Ortopedia, f. Orthopœdie, Kunsten
at rette eller forebygge Skjœvhe
der i Legemsbygningen (Lsmr has
yngre Falk).
Oruja, m. Bundfald af Viin.
Orza, f. Syltekrukke; Svœrd (en
[ndretning sam anbringes paa Si
den af Skibe, isrer рад, holland
ske, for at forhindre dem fra at
drive); orza de la sal: Saltkar.
Osa, f. Hunbjarn, Binde; osa ma
yor, menor: den stare, den lille
Bjorn — Stjernebillede.
Osadamenle, adv. dristigen, nfor
sagtâ paa en ufornuftig, ubesin~
dig Maade.
Osadia, f. Dristighed, Ротовы—
hed; Iver, Ivrighed.
 ОТВ \ _ 377 PAG
Osado, da, part. d: adj. dristig, ` derskríve жди-‚255958588 for en
тому, bestemt. Notarías eller for Retten.
Osamenta, f. Skelec. Otramente, adv. anderledes, рае
Osar, v. п. voue, driste sig 555, ha en anden Maude.
ve Dristighed; indbílde sig, нише. Otro, tra, adj. en anden, et andet;
Osarìo, m. Beenhuus. en anden ganske liig, Пупе/пае.
Oscilaoion, f. Svinglni'ng (Реплик Otrosi, adv. desforuden.
Bevœgelse), Dinglen. Uva, f. Tang, Segrœs.
Oscilal', v. n. svinge, теге 8515529— ,Oval,adj.m. f. aflang,r­zmd,oval.
v
, ninger. Ovalo, m. aflang, rund Figur, Oval.
Osculo, m. Kgs. Ovar, v. n. lœgge Аду.
Oseo, sea, adj. ввел/ша. Ovarios, m. pl. ./Eggcstok.
Osera, f. Bjornehule, Bjarnehíe. Oveja, f. Faar.
Osiücarse, v. l'. forbene sig, blive Ovejero, m. Faarßhyrde.
555 Been. Overo, ra, adj. blegguul, blakket
Osifraga, f. Навет, Seeern. (om Couleuren paa Нема).
OSO, m. Щит. Overo, m. Due.
Ososo, sa, adj. benet, beenfuvld. Ovest, m. Vest, Vestenvind.
Ostaga, f. tykt Toug. Ovillar, v. n. hœspe af, vinde af,
Ostensible, adj. m. f. шиш der kan neste. [(fìg.) Klwmp.
forevz'ses. Ovi'llo, mf Nesta (dansk Nagle);
Ostension, f. Visen, Fremvisen. Oviparo,­ ra, adj. som lœgger Eg.
Ostentacion, f. Visen, Fremm'se'n, Ovoso, sa, adj. шалаша med Tang.
Stillen 555 Skuc; Pralmw'e, Skryde 0xicrato,m. Dn'k af Edike og Vaud.
rie; Ho/fœrdighed. Oxido, m. Oxyd, Metalkalk, 'med
Ostentar, v. a. vise, lade see. Suurslof forbundet Metal.
Ostentar,v..n. pralc, vise sig, ro Oxígeno, m. Suurstof, 155.
se sig af. , Oxigonio, adj. spidsvinklet.
Ostentosamente, adv. med Pralerie. Oximel, m. Oœymel, Blanding af
Ostentoso, sa, adj. prœgtig, her Напишу 09 Edíke.
559, seevœrdig. . Ох5е, intetj. lvogt Dig! pas paal
Osteologîa, f. Lœren от Been. Varskol
Osliario, m. Portfner (isœr 5 Klostre). Oyeme, part. ¿l s. Herer, Tilherer.
Ostiatim, adv. fra Der 555 Пат.
Ostra. f. @sters ‚
Ostro, m. V. ostra. Р.
Ostugo, m. Spor.
Osudo, da, adj. som har store Pabellon, m. Telt; Lysthaus, Pa
Beenknolcler. villon; Flag, Папе; Omhœng; Kro
Oteador, ra, Брешет, Spion. nen 5 en slcben Diamant.
Otear, v. a. врете, iagttage Noget Pábilo, m. Lysevœge.
fra en Heide; belure, udspíonere. Pàbulo, m. Nœring, Nmringsmiddel.
Otero, m. Heide, Hai. Paca, f. Pakke, Balle; Slags Roue.
Oto, m. Trapgaas. Pacato, ta, adj. blz'd, rolig, stille.
Otoñada, f. Hest; Hestu'd. Paccíonar, v. a. slutte en Page, et
Otoñar, v. n. теге Hastveir; ноте Forbumi.
от Hester» (om Grœs, Grœsgang). Pacedura, f. Grœsgang.
Otoño, m. Hest. вшита, Tilla,
Otorgamiento,m.l Pacer, v. a. grœsse (от Dgrene);
œde, ужасе, fortœreì lade Qvœ
delse; en for Notarías indgaaet get grœssc. `
Forplígtelse. . Pachon, m. trœg, seen, phlegmrb
Otorgar, v. а. bevilge, щите, 555 tisk Person: Fuglehwad.
lade; indgaae en Contract, ип Pachorra, f. Trœghed, Seendrœg
 PAD 378 PAI
9
tighed, Dorskhed, Phtegma. Padrinazgo, m. Fadderskab.
Pachorrudo, da, adj. trœg, lang Padrino, m. Fadder; Засыпает;
вот, seen. (fig.) Beskgtter. ‘
Paciencia, l'. Taatmodighed; Seen Padron, m. Liste, Fortegnelse over
drœgtighfed, Trœghed, Phlegmal Indvaanerne i en Bye; offentlig
paciencia, interi. Taalmodighed! Mindestette; en Fader, som for
bi kun! tentar la paciencia: stette dœrver sine Barn; (fig.) offenttig,
Taatmodigheden paa Preve. vanœrende Straf.
Paciente, adj. m. f. taatmodlg. Paflon, m. Loft i et Vwretse.
Pacientemente, adv. med Taat Paga, l. Belating; Erstatning, 0p
modighed. reisning, Skadeserstatning; den
Pacificacion, f. Fredsstiftelse, Fre Sum, som betates; Sold, Leaning;
dens Gjenoprettetse;­ Fred. Gjentjzmeste,y Erkjendtltghed.
Pacificador, m. Freds'stifter. Pagadero, ra, adj. som er til at
Pacificamente, adv. fredetskonde, betale, betalbar, forfatden.
fredetigen. Pagado, part. & adj. tannet; pa
Pacificar, v. a. stifle Fred, gjen. gado de si: indtagen i sig selv,
oprette Fred; (jtg.) berotige, bi hovmodig; estamos pagados: vi
tœgge. ereqvit nu.
Pacificar, v. n. arbeide рам at Pagador,rn, s. Betater; Udbetater.
gjenoprette Fred; indlede en Un Pagamento, m. Betaling; V. paga.
derhandting til .»lfgy'oretse i Min Paganismo, m. Hedenskab.
азиата. ' Pagano, na,s. Landmand, Bonde;
Pacifico, ca, adj. fredelskende, fre Hedning; en, som betaler, som bi
detig, fredsommelig; stilte, rotig; drager tit Noget.
som ingen Нажата, ¿ngen Mod Pagano, na. adj. hedensk.
sigetse Ender. Pagar (con, en) betale, afgjere en
Pacotilla, f. Smaating, som Sefotk ерш; (fig.) undgietde; behage, an
’ fare med sig til egel Brug ett. Satg. staae; afbetate, udbetate; pagar
Pactar (con) v. a. Stifte et Fer en dinero: betale med klingende
bund, gjere en Overeenskomst. Mynt; pagar de contado, ó real
Pacto, m. Forbund, Overeenskomst, sobre real: betale contant.
Contract, Accord. ­ Pagarse, v. r. givre sig botatt.
Padecer, v. aßtaate tide; tide en Pagaré,m. Anviisning (pda et vist
Formerrnetse; (fig.) vœre adsat Beteb).
for Skade. [Bagerovn Page, m. Page (angl adetigt otter
Padilla, l. liden Pande; Stags fornemt Menneske i Tjeneste hos
Padrastro, ш. Stedfader; Heide, en Fyrste); Skibsdreng; pages, pl.
som behersker en Bye, en Plads; Pidsk, som man giver Skolebam.
Negleredder, ­som foraarsage Página, f. Side i en Bog.
Smerte; ту.) Hindring. Pago, m. Betaling; Lan, Belen
Padre, m. Fader; (fig.) Aarsag, Ud neng.
ариат; en, som trader i Faders Pago, ga, adj. betalt.
Sled, som drager Omsorg for en Pagote, m. En, рад hvem man
Anden; Forfatter, Opftnder; padre skyder at Skytd, [pande
de familia: Famitíefader, Ниш— Рана, l'. Kar tit Fodbad; Stege-
‘ fader; padre de pobres: Fader Paires, v. n. fame Stitle (om Stei-~
for de Fattige (nieth godgjere-n-­ be, som seite).
de Mund); nuestros primeros Pairo, m. Stille, Vindstitle, Btilc- ~
padres: voro ferste Forœtdre. stille. Havbtik. f
Гааге“, v. n. ligne sin Fader; Pais, m. Land; Landskab.
formere sig (om Бутане). Paisage, ш. Landskab; Landekabs
Padx'ina, f. апатии“. materie. ­
 PAL 379 PAL'
Paisanage, m. Indbgggere i et Land; sikkring; Ordet, Guds Son: ‘_Tale,
Landsmandskab. ' Sprog; Lignelse, Ordsprog, Para
Paisano, na, s. Landsmand, Lands bel; palabra de Dios, ó divina:
mandinde; e-n ikke militair 1nd вши Ord; palabra de matrimo
vaaner af en Landsbye. nio : /Egteskabsleftu palabra oci
Paja, f. Slraa; Halmslraa; bus osa: шута. frugtesles Tale;
car la paja eri el oido: sege palabra pesada: haardt, sledende
Klammeri; no pesar una paja: Ord,- palabra por palabra: Ord
шито let som et Halmstraa, ikke for от; de palabra en palabra:
lwie meget; (hg.) vœre af [iden Ord til andet; faltar a la pala
Itetydning; echar pajas: trœkke bra: svigte, bryde sit 0rd; faltar
Strade. palabras: mangle Udlryk; pala
Pajada, f. Hakkelse. bras! interj. Har, et Ord! am De
Pajado, da, adj. штативами! behager! `
loguul. ‘ Palabrada, f. grou, uanslœndig Tale.
Pajar, m. Hal'mloft. Palabrimuger, m. en Hand, som
Pajarear, v. n. gaae paa Eagle har en рт Fruentimmorstemme.
jagt.; (fig.) fore et Dagdriver-Lio. Palabrita, f. dim. de palabra: be
Pajarera, f. stort Fuglebuur; (lig.) , tydningslast, intelsigende Ord, Ta»
Бред, lystige [па/ат. le; fornrermelig Tale. ‘l
Pajarero, ш. Fuglsfœnger, Fugle Palacio, m. Palads, kongeligt Slot;`
handler; (fig.) Dagdriver. prœgtigl Haus.
_Pajarero, ra, adj. munter, топот, Palacra, f. Stykke gedicgent Ould,
lystig. ‘ saadant som del andes i Guidi-‘
Pajaril, m. Seilskjed: hacer paja minerne.
ril: gjere Skjedet fast. _ Palada, f. en Sku/fe fuld.
Pájaro, m. Fugl, isœr en liden Fugl; paladar, m. Gane; (fig.) Smag;
listigt, rœnkefuldt Menneske; Roo Lyst, днищ Tilboielighed. _
fugl; (fig.) en amreel Maud; mas Paladear, v. a. hœlde S-ukkervand
vale pajaro en mano que buitre iMunden paa et nyfedt Barn foriy
volando: een Mgt i Haanden er at bringe del til al tage Brystot;
bedre end ti paa Taget. give En Smag, Tilbeielighed for
llajarota, f. falsk Tidende, Едет— Noget; v. n. bruges fom ngfodtbl
retning. Bern, som ved Bevœgelsen af Lœ
Pajaza, f. Streelse (for Heste, Qvœg). berne vise, at de forlange B11/stel:
Pajero, m. Straahandler. Paladearse, v. r. sinage paa, пуда
Pajizo, za, adj. giort af eller be' Paladeo,
langsomt.m. Smagen; Bemisgelse4
_ I
шике: med Straa; straafarvet,
paillegwul. ‘ med Lœberue hos nyfedte Вт;
Pajoso, sa, adj. af Slraa. som ville die. _j
Pajuz, m. Затем. Paladinamente, adv. o/fenlligt. '
Pala, f. Skuffe; Ildsku/fe; Aareblad; Paladino, na, adj. адепту. " 1
Одетые:- paa Skoe'» Skrabehnio; Palafren, m. именем for Damerl’
den лам Fremside af Тибете; Palafrenero, m. Ridelene t. `
(fig.) List, Kunstgrob, Fif: Вопит Palanca, f; Leftestang, алкаш—4
dighed, рудами; meter pala: ge; Slang for Lastdragere; Pa
(fig.) indvikle En рва en делат lissade. [шлам
dig Maude i en Sag; meter su Palangana, f. Vaskebalje; Barbeer
media pala: (fig.) tage Deel i et Palanquera, f. Bom, вашими;
Pbretagende; corta pala: lidet er Ртйтштк.
faron, lidet hjemme ienSag; pa Palanquin, rn. Lastdrager; Taille
las, pl. Fortœnderne рт en Hest. at heise med. [til en Laas.~
Palabra, f, Ord; 0rd, Lofts, For Paiastro, m. Реж-Натри; Sleitstgfklœ`
 PAL
Palazun, т. Tamnwroœrket i el
Skib.
Palco, m. Loge i е! Theater; Stil
lads, зет opreíses for Tílslcuerne
ved offenllige Feste.
Palenque, m. Skranke от en Ri
debane, en Circus; Bord- eller
Plankegulv, зет ved enkelte An
ledm'nger anbringes for al идете
Затеи i Theatre.
Paleta, f. lidera Sku/fe, [твин/Те;
Farvebret, Palet; вшитым;
Muurskee; Spalel; en dos pa
/lctasz панду! е!!. uden Mele.
Paleto, m. Daadyr, Daa; (fig.)
grov, штиле! Bande.
Paleton, m. Negelkam, Negleskjag
(den Deel af Neglen, som op
lukker Laaser».
Paleto que, m. Paletot (Slags Kappe.)
Paliacion, f. Besmykkelse; Indhyl
ling, Indsvebning.
Paliadamente, adv. med Forstíllelse.
Paliar (con) v. a. еще, undskyl
de, besmykke; indhylle, тазовое.
Paliatorio, ría, adj. om et Lœge
middel, зет kanliadrer, ikke hel
breder grundígt, Palliativmiddel,
Palliativ.
Palidez, f. Bleghed. bleg Farve.
Pâlido, da, adj. bleg: ponerse pà~
lido: blegne.
Palique, m. Saak, Passiar om li
det betydende Gjenslande.
Palitoque, m. Trœslykke, uarbel
del Stykke Trœ.
Paliza, f. Stokkeprygl.
Palizada, f. Pœlevœrk, Palissade,
Palma, f. Pal'melrœ; Palmegreen,
Palme; Palmeblad; den flade
Пацанам/Фу.) Seier, Triumph; an
`dar en palmas: vœre elsket af Alle.
Palmada, Г. Slag med den flade
` Наста; palmadas, pl. Bifaldsklap.
Palmar, adj. m. f. en Наши! !апу,
et Spanlfe'ngde; klar, lydelig, ai
ensynlig.
Palmar, v. n.l crepere, dee.
Palmario, ria, adj. klar, tydelíg.
Palmear, v. п. з!аае med den flade Pampano, m. Viinranke med sine
Haand; klappe i Hœnderne lil f Blade, Víi-nlev.
Bifald. Pampauoso,sa, adj. bedœkket med
IW чего, m. en Pilegrim, som „en_ Pan, m. Brad; Веду til Bagvœrk;
380 PAN
der lilbage fra del hellige Land.
Palmela, f. Pidsk (som bruges i
Skalen til al stra/fe Ветепе med.)
Palmo. m. Span, Lœngden af en
Haarld (Slags Maal); Slags Spil.
Palmoteo, m. Haandklap; Slag
med den flade Haand.
Palo, m. Stok, Stau; Ттее; Slag
af en Stok; Blanchet (Blanskjet)
af Fiskebeen eller Trœ, зет Da
тетпе bruge i S/nerlivel; Galge;
enhver af lle дте Farver ¿Kort
зри; Stilk paa Frugterî palos,
pl. Master paa et Skib.
Paloma,f, Due; palomas, pl. hvi
de, skumbedœkkedc Bulger, зет
зеез i lœngere Afstand 0g ere For
bud paa en sig nœr'mende Storm.
Palomaduras, f. pl. Sam paa Seil
dug til Seil, Seilnader.
Palomar, m. Daeslag.
Palomear, v. n. gaae paa Daejagl.
Palor, m. Bleghed.
Palotada, f. Stokkeslag.
Palote, ш. Trommeslikke; liden
Stok; palotes, pl. Línier at skri
ее едет.
Paloteo, m. Klirren af Vaaben.
Palpable, adj. m. f. felbar; (fig.)
haandgribelig, klar7 суету.
Palpablemenle, adv. haandgrlbe
lt'gt, klarl, tydeligt.
Palpamiento, Вететеп, Befelen.
Palpar, v. a. Ьетете, befele, tage
l'Haande'n, планшете; (flg.) see,
тат klart og tydeligen., lage pan
med Fingrene; erkgende.
Pàlpebra, f. ßienlaag.
Palpitacion, i'. Hjerlebanken.
Palpitar, v. n. banke (isœr om Щет
tels uregelmœssige Banken).
Paludoso, sa, adj. sumpig.
Palurdo, da, adj. grou, plump, bon
deaglig. [lœndL
Palustre, adj. m. f. sumpaglig, myr
Palustre, m. Маш-злее.
Pamena, f. Lapperie, Ubelydelighcd.
Pampana, f. Viinranke, унты,
som sídder fast ved en Green.
[Идущим
 PAN 381 PAN
Korn, som bruges til Bred: Korn Ven.
ша: Bred (i Saeramentetß (fig.) Panico, ca, adj. panisk (Skrœk.)
Nœring, Underholdningä pan de Paniego, ga, adj. sont spiser me
municion: Commis - Bred; lpan get Bred; от Jord, som frem-I
por pan, »vino por vino: klart, bringer meget Korn.
tgdeligt, uden Udflugter; no со Paniego, m. Kulsœk.
шег е1 pan de balde: fortjene Panificar, v. a. opdyrke en Jard.
sit Bred ved sit Arbeide. Panilla, f. Maal for Olie, indehol
Pana, f. Bomuldsfteiel. dende ‘/4 Pund.
Panadear, v. a. bage Bred af Pantalla, t". Lgseskjerm, Kakkcl
sit eget avlede Korn, for at sœl ovnsskjerm; (fig.) en Person, som
ge det. , handler for en Anden, laaner sil
Panaderia, t". Bagerhaandvœrk; Navn bort til en Anden.
Bagerie; Bagerbutik. » Pantalon, m. Slags Klœdning af eet
Panadero, m. Bager. Stykke, Narredragl; Beenklœder.
Panel, m. Honningskive. Pantano, m. Morads, Sump; (fig.)
Panarra, ш. enfoldigt, dumt, plumpt Forlegenhed, man har Vanskelig
Menneske; Fraadser. hed at komme ud af.
Pañatica, f. Bredforraad. ‘ Pantanoso, sa, adj. sumpig, то—
` Pancada, t. Sled, Spark, Spœnd radsig; vanskelig, besvœrlig, fuld
med Foden, Salg en gros. af Hindringer.
Pancarpia, t'. Krands af forskjel Pantera, f. Panther (vildt Dgr.)
lige Blomster. Pantógrafo, m. Storksnabel, Instr.
Pancho, m. Bug, Vom, Move. til at tegne med.
Pandear, v. n. kaste sig, slaae sig, Pantómetra, f. Vinkelmaaler.
(om Meubler.) Pantomima, f. Pantomime, Gebœr
Pandeo, m. Beining, Krumning desprog, stumt Tegnsprog.
(paa et Meubel, som har Ica-slet sig). Pantomimo, m. mimisk Skuespil
Pandilla, f. Forening, Complot for ler, som udlrykker All med Ge
at bedrage En. bœrder, med Pantomimer.
Pandillista, m. Rœnkemager, Com Pantorrilla, f. Lœg.
plotmager. Paniorrilludo, da, adj. tyklœgget,
Pando, da, adj. beiet, krum; lang som har tgkke Lœgge.
som, ikke hurlig, (от en Flod, Pantufio, m. Te/fel.
en Strem;) rolig, phlegmalisk (om Panza, f. Mave, Bug, Vom; panza
et Menneske.) al trote: Snyltegj'œst.
Pandorga, Г. Concert af forskjelli Panzudo, da, adj, tykmavet.
ge Instrumenten; lyk, feed Kane; Pañal, m. Barnesveb.
Comet. [lidet Bred. Pañero, m. Klœdehandler.
Panecillo. cito, m. dim. de pan: `Pañetes, m. pl. Underbeenklœder.
Panegirico, m. Panegyrik, Lovtale. Paño, m. Klœde; Bredde pau Tai;
Panera, f. Kornbod; stor, Bred Tapet, Tapetserie; Stykke Tai af
eller Meelkiste. Bomuld, af Liin; Fede/lek; Plet .
Panetela, f. Bredsuppe. i Giet; Plet i et Speil,ien Afdel
Paneteria, f. Hofbagerie. steeni Skibsseil; paño de manos:
Panetero, m. Opsgnsmand ved Hof Haandklœde; paño de mesa:
bageriet. ‚ Borddug, paño de tumba: Liig
Pánfilo, m. langsomt, seent, trœgt, klœde; paños, pl. Klœder, Klœd
dorskt Menneske; Stags Leeg med ningsstykker.
et Voœlys, som skal udblœses sam Pañol, m. Proviantkammer i et
tidig som Ordet pànfìlo udtales. Skibsrum; Krudtkammer. ›
Paniaguado, m. Bordgjœst; (fig.) Pañoso, sa, adj. klœdt i Pjalter.
Kammerat, Setskabsbroder, intim Pañuelo, m. LommeterklaadeÍ
t
 PAR 382 PAA а
Papa, m. Pave; Papa, Fadwzpn- I fordi; para i Forbíndetse 'med
pas, pl. Stags Potetes; Veiling, con antgder en Sammenligning,
Материи Em. ¿quien es Umd. para comni
Papada, f. Dobbelthage. go? поет er De iSummentigntng
Papado, nl. pavelig Voerdighod, med mtg? ¿para que? паштет?
Pavedomme. af hvitken Grund?para siempre:
Papngayo, ш. Papegeie. for bestandig. [lation­
Papahigo, m. Hrelap pda en Hue; Parabien, m. Lykenskning, Gratu
Bramseil. Parabienero, m. Den, som gratu
l
Papallna, l. Orehue. terer. [Keglesm't
Papar, v. a. spise (uden at lygge) Parabola, f. Lignetse, Lignelsestate;
f. Ex. Suppe; give lidet Agt pau ,Paràcletq m. Tresteren (den hell.
Ting, som [отеле at beskues, Aand.)
neppe see paa dem. Parada, l. Opholdssted, Sled hoor
Paparo, m. Tosse, Dumrian. ' man standseri Ende, Maat, Grœnd
Paparrucha, f. Enfoldighed, Dum se; Pause, isœr i Musiken; Sled.
hed. hvor Hjordene samles; Ombyt
Papasal, m. Dagdriver. ning af Heste paa en Station:
Papel, m. Papir; Skrift, Brev, Sed Dam, Malledam: Sum, som man
del. Billet; Omslagspapir; Holte sœtler pda et Kort; Stads, Prunk'
i en Comedie; papeles, pl. Ge Pragl; Fjœlebod, simpel Krambod;
bœrder, Minespil. Parade, Vaglparade; Standsning,
Papelejo, m. lidet Skrift, Brochure. Anholden, Parade (med en Hest,
Papelera, f. Paptrskab, Seoretair. som tilrt'des.) »
Papelera, m. Papirmager, Papir Paradero, m. Sled, hoor man
handler. standser; (hg.) Ende, Grœndse,
Papelina, f. Under-kop, The/‘atl The Maul.
skaal; Halvsilkelai. Parado, da, prt. ,ôz adj. dorsk,
Papera, i'. Gevœast pad Halsen. trœg, seen, doven; erkeslas, uvirk
Papilla, f. Suppe, Velling for Born', som. ’
(hg.) List, Kunslgreb, Smidsken. Parador, ra, s. En, som standser
Papirotada, f.- Slag ined den flada og staaer stilte ved et givet Tegn
Haand i Ansigtet eller i Nakken. (bruges isœr i denne Betydning
Papirote ш. Nœsestyver. om Heste); Spiller, som vouer sto
Papo, ш. Underhage, den kjadrige re Summer i Spil; stort Vœrts~
Deel under Hagen; Gevœœt paa huus, Hotel.
Halsen; Fuglekro; Doglap paa Paradura, f. de underste штати—
Qvœg; pupo de viento: i Se ge Plan/cer paa et Skib. »
mandssproget, naar man seiler Parafrasear, v. a. omskrive.
med smaa Seil for sterre Sikker Parafrasis, f. Omskrívning, mere
heds Skyld; papos, pl. Besœtning udstrakt Forklaring end Texten
pda Dameklœder. indeholder.
Paqnebote, m. Paketskib, Резюме. Parage, m. det Sled, hoor et Slab
’ Paquete, m. Pakke. beflnder sig i Seen; Sled, Bolig
Par, m. et Par, lo Ting af summe genhedi en Tings шпана, Stilling.
Slag-fi [Ветрам Pair, Vœrdighed Parágrafo, m. Paragraph, Afde
i England og Манту: sin par: ling, Afsm't i et Slcrift. '
uden Lige, med lhvem der [Метан Paraguas, m. Parapluie.
sammenlignes. Paraiso, m. Paradiís.
Par, adj. in. t'. tige, ту; effen. Paralaxe, f. Parallaœe, (astr. Ud
Par, adv. tœt ved, ganske ша: ved. lryrk,) Forskjel mellem en `äer
»Pamilìl'œlh für; formedelst: mod, nes sands og dens tilsyneladendé
¿mods ш; hvad видит-ъ far. at, Standpunkt.
 PAR
paralela, f. Parallellinie; Lebegrav.
Paralelo, la, adj. parallel, ligele
bende. ‘ Parasol, ш. Parasol, налетит.
Paralisis, f. Lamhed i Lemmerne.
Paralilicado, da, adi. lam, от de
Dele, de Lemmer, der ere angreb
ne af Lamhed. [vœrlcbru-den,
Paralilico, oa, adj. paralylisk,lam,
Paramentar, v. a. pynle, p11/de,
smykke.
Paramenio, m. Prydelse, Комета;
Hesledœkken, Skaberak l para
mentos sacerdotales : geislligl
Отпад.
Páramo. m. ede, udyrkel Land
skabì (fig.) ubeboel og koldt Sled.
Parangon, m. Mensler, Sammen
ligning.
Parangonar, v. a. sammenligne,
slille ved Siden af hinanden.
Paranza, l. .lœgerhylle lil at ligge
paa Lum' i.
Parapetarse, v. r. krybe, skjule
sig under Jorden.
Parapeto, m. Bryslvœrn; Rœkvœrk.
Paraplejia, f. Lamhedi Lemmerne.
Parar, v. a. opholde, slandse, hol
de tilbageâ forberede, indretle;
mishandle; punclere, sœlle paa
Kort (i Spil); heide an en Hest;
parar la consideracion: fœsle
sin Opmœrksomhed paa Nogal,
lœnke derover.
Parar (á, en) v. n. slandse, slaae
stille; rœkke lil, komme lil, naae
el Maal, en Bestemmelse; falde i
Ens Magl eller lrœkke sig ud af
denne; lage en anden Vending
end man havde lœnkl; no sé en
que parará ó vendra à parar
este negocio: jeg veed ikke hvad
Enden skal blive pea all delle;
parar en mal, o no parar en bi
en: ende slel, faae en daarlig En»
de; no parar: handle harligl: sin
parar: paa едем/акт, uden 0p
hold, strax.
Parar, interj. Heldl/ Slap lidl!
Pararayo, m. Lynildafleder.
Pararse (a, con, en) v. r. шпа—
se; befinde sig i en anden 8261—
ling end den man far var i; (fig).
vœre ubesleml, vakle.
383 о PAR
Parasceve, m. Langfredag.
Parasite, m. Snyllegjœsl,
Parasismo, m. Parowgsme (for
slœrkel Anfald af en Sygdom.)
Parauso, m. Drilbor.
Parcamente, adv. sparsoml, gjer
rigen. У
Parche, m. Plaster; Trommeskind.
Parcial, adj. m. f. parliel, som er
en Deel af el Heellì parlisk, som
aabenl erklwrer sig for en Per
son, for el Parli,- ту.) inderllg
forlrolig Ven; selskabelig.
Parcialidad, f. Forhold, hvori en
Deel slaaer lil del Hele; Paniek-
hed, Hengivenhed, Interesse for en
enkell Person eller` el visl Parli;
Forening, Forbindelse, Parli; in
dei-lig Forbindelse, fortroligl Ven
skab; Venlighed, Selskabelighed.
Parcializar, v. a. hœnge ved et Parli.
Parcialmente, adv. venskabeligl.
Parcidad, f. Sparsomhed.
Parco, ca, adj. sparsam, karrig;
maadeholden, larvelig.
Pardal,m. Spara; Tiger; kameel»
parder. [fl/fig.
Pardal, adj. m. f. landlig: lislig,
Pardear, v. n. see graa ud; теге
dunkel, mark.
Pardiez, ìnlerj. paa miny ¿Frei
Sanrlhed.
Pardo, т. Tiger. f
Pardo, da, adj. grau; merk (om
en Skye, от Dagen); pardo cla
ro: graahvidl.
Pardusco, ca, adj. Iysegraa,
Parear, v. a. parra, sœlle, lœgge
Nogel parviis; bringe lo og to
sammen.
Parecer, m. Mening, Skjan, Skjan
ne; Anseen for; Mine, Physiogno
mie; al parecer: sandsynligen.
parecer (en) v. п. vise sig, lade
sig see; synes; i denne Belgdning
er del impers); komme lilsyne
(om Nagel, som er tabl); ligne,
поете liig; alo que parece: e/ler
al Sandsynlighed, sandsynligviis.
Parecerse, v. r. lade sig see, vise
sig; ligne, шаге liig.
Pared, f. Muur; (fig.) Ilœk i en

PAR о 384
Have; pared en medio de: gan
ske nœr ved.
Paredaño, na, adj. imeltem,i Midler».
Pareja, l'. Par.
Parejo, ja, adj. tige, tiig.
Parejura, i. Lighed.
Parentacion, f. Liigbegjœngetse.
parentela, i. Slœglskab.
Parentesco, m. Stœgtskab; For
bindelse, Overeensslemmelse.
paréntesis, f. Parenthese; .llet
temsœlning.
Рагео, m. Sammenparring, Par
ring, Sammenstilten, Sortering.
Paricion, l'. Barnefadset, ушками;
Barsatseng.
Parida, i. Barsetkone.
Paridad, f. Liighed.
Paridera, adj. f. frugtbar (om
Fruentimmer og Hundyr.)
Paridura, l'. Ilarselseng.
Pariento, ta, adj. bestœgtet; (fig.)
liig, tignende.
Paritìcar, v. a. be'vise, втуза, for
ktare ved en Sammenligning et
ter et Eœempel.
Pariguela, l. Bœrebaare.
jarir, v. a. fede, kommeiBarset
seng, nedkomme; kaste Unger (om
Путем); tœgge Alg, aœrpe (om
Fuglene); gyde llogn, tege (om
Fiskene); forktare sine Tanker
tydetigl; (fig.) frembringe, give
Liv; vise, frematse.
Parlador, ra, s. Sladdermnnd, Slad
dertaske.
Parlamentar, v. n. late, converse
re, passiare; parlamentare, un
derhandte om Nagel.
Parlamentario, m. Medlem af et
Parlamenti Parlementair, Under
handler.
Parlamentario, ria, adj. parlamen
tarisk; underhandlende. i.
Parlamento, m. o/fenttig Tate; Par
lament, Rigsforsamting (i England.)
Parlar, v. a. tale (isœr om dem,
som tale 'ineget uden at tœnke
over del de sige); late tast og
fast, rabe en Hemmetighed.
Parlatorio, т. Underholdm'ng, Con
ретинол; Taloamrelse i et Kto
rter.
l
PAB
Parleria, f. Sladderagtighed, Bag
taletse; Fuglenes Sang.
Parlero, ra, adj. ¿l s. sladderagtig;
Sladdermund, Staddertaske; Ud
spreder af falske, tagnaglige Hyg
ter; quiddrende (от Fugtene).
Parlotear, v. n. sladdre, passiare
for at fordrive Titten.
Parodia, f. Parodie, Iatterlig Ef
!erlignelse. .i
Parola, l'. Vettatenhed; Snak, Slad
der; Passiar om inletsigende Gjen
stande. , '-
Paroli, m. Paroli, fordobtet Ind
sats i Spit; ~(i Pharospit).
Paroxismo, m. V. parasismo.
Parpadear, v. n. btinke med 9i
nene.
Parpado, m. ßienlaag.
Parpar, m Gaaseskrig.
Parque. m. Park, indslultet Sled
med Lyslskov g'c.;parque de ar
tillería: Artilleriepark, del hete til
etArmeeorps horende grove Skyds.
Parquedad, f. Sparsomhed.
Parralo,m. Paragraph; nge Linie.
Parricida, m. & i'. Fadermorder,
Modermorder, Fader- etler Mo
dermorderske; Mordor elter Mor
derske af en Slœgtning.
Parricidio, m. Fader- elter Mo
dermord.
Parro, m. Gaas; V. ganso.
Parroco, m. Prœst.
Paroquia, f. Kirkesogn, Prœste
gjetd; Sognekirke.
parsimonia, f. Sparsomhed.
Parte f. Deel; Andeel, Part; Sled;
Deel af en Bog;Deettager; Part,
Modpart i en Sag, i en Proces;
Rollei et Skuespil; Parti: por
olra parte.' ellers desuden; de
otra parte: ellers, fra en anden
Side (betragtel); ir a la parle:
gaae pad Part, vœre Halvt i en
Sag; por mi parte ó de mi par
te: for mit Vedkommende, hvad
mig angaaer, fra min Side; de
parteI a parte: paa begge Sider.
Parte, adv. for en Deel, litdeels.
Partear, v. a. fortese, hjœtpe en
Qoinde i Barnsned.
Partencia, f. et Skib_s, en Flaades
 Pan . ш
Afuilingi «l t
partera, f. Gjordemodor.
Partero, m. Accuuuhear, гаши
hjœlper.‘»'.
Partiblo, adj. m. f. deletig, deelbar.
Particion, f. Daling.
Participable,adj.m. f. теизму.
Participar-.mmh Deeltageise, Deel
agtighed; Meddelelse. . ven fault; (fig.) Афиш-тешьт
Participar, (a) v. a. meddete.
Participar (de) v. n. have Deel,
tage Deel; modtage, Щадя: sig.
Participe, adj. m. f. deeltagende,
актам i.
participio, m. Participanten.
Panicula, f. dim. de parte: liden
Deel; штат, Partikel. .a
Particular, adj. m. f. besynderlig,
sœrdeles, eialmindelig,egen; pri
щ; en particular: atene, mr
;ßilt. медли; Fortrolighed.
штатива, f. sœregen omstan
ршошаггш, v. a. fortœlle, frem
siille имеющим; udmœrke.
Pettioùlarizarse, (con) v. r. ad
marke sig, ville were sig (ветш
ieet eed Weder og Besgnder
ligbaer i Vœsen og Homilemaade.
Padawan-mente, adv. managen,
«if i Записали ; udferligt, ontstan
декад. -
Partida, f. Afreise; Dad; Parti, An
tal Trapper til en Expedition;
Regnskabspost; бездетно Qvantittt
Varer, Vareparii; Parti i Spil,
spiliepem; partidas, pl. menti
ge Egenskaber, Anlœg, Talenter;
Мишу.
Partidamente, adv. atene, шиши;
deelm'it, i Dele.
partidario, ш. Partigjtenger; Til
hœnger ш et vist Parti.
Partido, m. Parti; Held, Forette
(i Spil); AUidveí,.lliddek Overeens
komst, Forem'ng; Eg», Gebet, Di
иши; вшиты; tomar рат
do: lage et Parli, bestemmc sig.
Partido, de, part. dr adj. вишь
тег, gavmild. wr
Pmrtìja, Г. particion.
Partir (en, een, amro, por) vr a.
dele; spalte, klem, brakke; dell,
uddele; лазит; пнуть-‚пупе
l
` ­
PAS
las pas; (1ng машинам, bt
slutte sig, bestemme sig. ш,
Partir (à) v. n. reise, тет. i
Partirse, (de) v. r. up*er Маше
sig pan Velen; (M) awaits for
siqjellige Manin er. wi
Parto, m. Ne omst, штампу,
Barneftedsol; det Barn, sam er ble
gelse, Aandsfoster; mal parto:
for Нашу Петли; feliz patte:
heldig Forlesning.
Parúlis, n1. Tandbgtd.
rarvedad, r. постигшим.
Parvo, va, adj. litten; V. pequeño.
Pasa, i. Resin; Trœkfagienes Ora
gen fra et Stad tit et andai; Ь—
meas, pl. Negernes Миш Haar.
Pasacaballo, mi знают, K181
патентами.
Pasada, f. Gang, таинствам,
Fœ-rdset; Spillepartiâ Адам,
Fiemgangsmaade; de pasada: i
Forbigaaende. [росте
Pasadero, ra, adj шиш. smn kan
Pasadas? f. dei умы—{иуд ш Ы
vets ушастыми.
Pasadizo, mi агата Gang, Corridor,
Gatter-i; qty.) Overgang fra El
til Andel.
Pesage, m. Филимону, Gjennem
гам, Glennemreíse; Oberfari, 0m'
gang; морща, Fm'ng Pas
sage сюит; Stedienng; Mod!
tagelse, Behandling en Rei-Sende
weer; Sundhedwileinnd.
Pasagem, m. Reisende, Passagen?.
Pasagero, ra, adj. forgiwageüg,
имитации, liver Mange passare.
Pasamanaria, i. эмитента“—
haanduœik og Атом
Pusamanero, m. Mamentmager.
Pasamano, in. Внешний piu en
Troppe; Bord, Kant, Suonimrfkd.
Pasaporte, m. Pls, Reisepax.
Paesi-(ir, de, entre) por) v'. n. me,
drage, reise, passere.; M, reise,
fare, ride, strage, {Ешь тиши;
gaae forud, gam i Meios; over
game, ovenraag'e; витым ант—
stige; gaae штат, pasten! Gru“
`авто; термина/атм Ti
eten); “М sig fra «Sted- tit
’ 25
 PAS ’ 386
et andet (от Pest); forandre sig,
amvende sig; vanslœgle; gaae,
gjelde (от Varer); overgaae lil,
forandre Eier; gaae for, vœre
anseet for; tjene, due tit; vare,
vedvare; ophere, standse, gaae
aver; fuldfare et Sludieeursns;
gaae deres Gang (от Tingene i
Verden); passe i Spil; dee, ad
aande.
Pasar, v. imp. hœndes, skee, fare
gaae, passere.
Pasar,v. a. fare, bœre, bringe fra
et Sled til el andet; averskricle
Grœndserne; giennernbore, gjen
nemtrœnge; taale, udholde'» til
bringe Livelâ stage, nedsluge; tie,
farbigaae med Taushed; skjule,
ikke lade sig mœrke med, frem
hykle Uvidenhed; lœse over sin
Leclie; giennemlobe en Bog; lade
terre i Luften, i Salen.
Pasarse (a) v. r. gaae over tit et
andet Parti; forgaae, vphere,
ende; (de) gaae ud af Нашат
melsen, blive farglernt; ndslakkes,
(от Ilden); smelte (от Sneen);
dampe bart (от Vandet); over
skride Grœndserneî gjennernsie,
filtreres; bestaae en Eeeamen;
have for meget Spillerum (am
Maskiner elter Dele af disse).
Pasatiempo, m. Tidsfordriv.
Pasavolante, m. Ubesindighed, dum
Streg. \ Paso, interj. sagte! stille!
Pascua, f. Paaskefesten, Paaske.
Pase, adv. gadt/ lad saavœre, jeg Pasquinada, f. V. pasquin.
samtykker dert.
Pasear, v. n. spadsere; v. a. fare
amkring, lade gaae откину.
Pasearse (por) v. r. gaae at spad
чете, spadsere; (fig.) lade sine
v Tanker vandre omkring; vandre
hid og did; тете erkeslas.
Paseo, m. Spadseren, Spadseer
ату; Spadseerplads, Spadseer
vei, Promenade,
Pasibilidad, f. den Egenskab at ku/n
ne bœre Lidelser.
Pasible, adj. m. f. skikket tit at tide.
Pasion, f. Lidelse (isœr от Christi
Паше); Passiomprœdiken; Li'
шитыми; Lidenakab;Sinds­
PAS
lidelse; Lidelse, Smerler i en vis
Deel af Legemet.
Pasito, adv. Skridt for Skridl; Fad
for Fad; sagte, uden Stei.
Pasivamente, adv. lidende.
Pasivo, va, adj. lidende, passiv.
Pasmar, v. a. bevirke Krampe; stiv
ne, gjere sliv af Ките; (fig.) sœlte
i Forundring.
Pasmar, v. n. vœre ade af sig selv
af Forundring.
Pasmarse, v. r. falde i Afmagt;
(fig.) forandresig.
Pasmo, m. Afmagl, Besvirnelse:
(fig.) Forbauselse; Forundri-ng;
Under, Vidunder. [ring
Pasmosamente, adv. med Farand
Pasmoso, sa, adj. henrivende, hen
rykkende, underbar.
Paso,m. Skridt; Trin i en Trap
pe; Gang, Maude at gaae pda;
Pas, Sled hvorigjennem man gaaer,
Skridt, sam man forelager, Maie,
som man anvender for en Sag:
Spor; Tilladelse til at spadser(l
uden Hinder; Tilfœlde, Hœndelse;
Frernslm'dti Videnskaber og Kun
ster; Overgang fra dette Liv til
el andet, Dad; pasos, pl. Adfœrd,
Fremgangsmaade, Levesœt; andar
en buenos ó malos pasos: op
fere sig godi eller slet.
Paso, sa, adj. forbigangen.
Paso, adv. sagte, let.
Pasquin, m. Skandskrift.
Pasta,l f. Deig; (fig.) C'harakteer,
Gemyt.
Pastar, v. a. fare paa Grœsgang.
Pastar. v. n. grœsse.
Pasteca, f. Blok (til Skibsbrug).
Pastel, m. Pastel; Stags Bolwerk;
Pastelfarve; Blœkklat; (fig.) en hern
melig, ulovlig Forsamling.
Pastelería, f. Pasteibagerie; Bag
vœrk. .
Pastelero, m. Pasteibager.
Pasto, m. Grœsning; Grœs; Nœ
ring, Fedemiddel, Fader; à pasto,
adv. i Overfledighed.
Pastor, ш. Hyrde, Faarehyrde
Sjœlesarger, Prœst.
 PAT 38.7
Pastora, f. Hyrdinde. Skibsrœr dreier sig paa. к,
Pastoral, adj. m. f. hyrdemœssig; Patino, m. V. patico.
geistlig. Patio, m. Gaardsrum tit et Haus;
Pastorear, v. a. fare paa Grais
gang; (fig.) serge for de Enanbe
troede Faar paa en en Нута vœr
dig Maade (om Prœster, от Geist
tige).
Pastosidad, f. Bladhed.
Pastura, f. Feder, Nœring for Dyr.
Pastnrage, m. Grœsgang;den Be
taling som ertœgges for denne.
Pata, l“, Fod, Pate, Ktoe, Beenpaa
forskjettige Dyr; Gaas; Kta/'paa
en Lomme.
Patada, f. Skridt; Fodspor. ‚
Patagalana, f. cn Halt, en Hattende.
Patalear, v. n. trippe med Fed
deme; stampe, trampe 5 Jordan.
Pataleo, m. Stamper., Trampen;
Trippen. . Patrimonialidad, f.- en lndfedts
Patan, na, s. Bende, Bondetammel.
Pataneria,t. Grovhed, Bondeagtig
hed; Enfoldighed, Uvidenhed.
Patarata, f. Legn, nsandfœrdig For
tœtting; Skrene; affecterte Comf
plimenter. [Skib.)
Patarraez, nx. Storstag (отд. 5 et
Patata, i”. Potetes, Karte/fet.
Pateadura, f. V. pataleo.4
Patear, v. a. stampe, trarnpe ; spœn
de; trave от, trippe om. lebe;
(hg.) ото-е meget opirrat, stampe
i Jordon af Vrede. .
' Patente, adj. ш f. aaben, frits-taa
ende, syntig; (ng.) tydelig, atar,
aiemyntig.
Patente, l'. Patent, Bevitting, Di
plom, Bestattung, Fribrev.
Patentemente, adv. offentligt, syn
tigt, tydetigt for Altas Bine.
Paternal, adj. m. f. fader-tig.
Paternalmente, adv. faderligen.
Paternidad, f. Paternitet, Fader
vœrdighed.
Paterno, na, adj. fadertig.
Paternoster, ni. Fader-vor; tyk, fast
Knude.
Palibulo, m. Gatge.
Palico, m Gaaseange.
Patiestebado, da, adj. krumbenet,
hjutbenet.
Patilla, f. Roertap, Tap, ,som -et
PAU
Parterre i Theatre.
Patitieso, sa, adj. sindsforvirret;
forundret, forbauset; stivbenet.
Patituerto, ta, adj. щиты; krum,
skjœv, (isœr от Skrift).
Patizambo, ha, adj. hjutbenet.
Pato, m. Gasse (Hangaas.)
Pato, ta, adj. tiig, tige (isœr iSpit.)
Patochada, f Dumhed, tossetSnak,
Grovhed, Pebetagtighed.
Patologia, f. Pathologie, Lœren om
Sygdomrnc. {tœlting.
Patraña, l. fatsk, usandfœrdig For
Patria, f. Fœdretand.
Patriarca, m. Patriarch.
Patrimonial, adj. sont herer tit Fœ
drenearv.
Stand‘og Rettigheder.
Patrimonio, m. Fœdrene- е55ег Me
drcnearv; Arvegods. [ven.
Patriota, m. Patriot, татами:
Patriótico, ca, adj. patriotisk.
Patriotismo, m. Patriotisme, Faz
drenetandskjœrtighed.
Patrocinar,v. a. beskytte,forsvare.
Patrocinio, m. Beskyttelse, Under
stettelse, Gunst. _
Patron, m. Patron, Beskytter;
Skytshctgeni Hurra; Skibsferer;
Model, Munster, Form.
Patronato, m. Beskyttetse, Patro
nat; Rettighed tit at bortgive Pra
stekald.
Рановато, m. V. patronato.
Patrulla, f. Patrouitte, omgaaende
etler omridende Vagtmandskab.
Patrullar, v, a. patrouittere, фате
Rande, foretage en Patrouille.
Pausa, f. Pause, Орлом, Stands
ning; Heitei Langsomhed i Hand
len. [at skynde sig.
Pausadamonle, adv. tœngsonu, uden
Pausado, adv. tangsomt (Adagio
i: Musiken.) [atvorlig
Pausado, da, adj. sat, adstadig,
Pausar, v. n. gjere en Pause,
решете.
Pautar, v. a. liniere Papirâ (lig.)
give Leveregter, Кочет“.
25
/
 PEG 388 PED
Pavesada, f. вышитым. Pecador, ra, s. maar, шт.
Pávìdo, da, bangs, идиот. pecadora, f. o/fentttgt Fruenttmmer.
Pavo, va, s. ‚титле/с Hane, Hime. Pecaminosamente, adv. [атм-у
Pavon, m. Paafugl. f dersk, paa en forbrydersk Mundo.
Pavonada, f. kart Spadaoretotn'; Pecaminoso, sa, adj. som lsdorlíl
Fornvtelse af kort Varighed; (ßg.) Synd, syndt'g, кущами.
Prank.:l ‚ [btaat. Pecar (contra, de, eu, por) v. n.
Pavonar, v. a. lade .lern anlebe synde; [от/шаг Ш Udsvœvolser;
Pavonazo, m. bmnrad Рите. rose sig selv, prale; fatte вине/
Pavonear y pavonearse, v. n. 61 tig, voldsom Tilbm'elighed ш N0
v. r. gaae, marschere gravítetisk, get; givre sig {отцом ш Straf.
brykte sig, lmet'se. Pece, m. ' (Haste.
Pavor, m. Frygt. Peceño, na, adj. beegsort, (ísœr om
Pavorde, m. Proust. Pacha, f. Риту, Skat, Afgift.
Pavordia, f. Prousteoœrdighed, Pechar,v. a betale Paalœg, Skal.
Provstt'. Pechazo, m. augm. de pecho:
Pavorido, da, adj. гоп/стенка. Mod, Uforfœrdethed.
Pavorosamente, adv. med Skrœk. Pechera, f. Brystharnisk; Ваш.
Pavoroso, sa, adj. skrœkketig, fryg Pecheria, f. Betaling af Paalœg
tels'g. eller Forpligtelse til at betale dem.
Pavura, f. V. pavor. Pechero, ra, adj. skatteptôgtíg.
Payaso, ш. Bajas. Pecho, m. Bryst; Bryster; Hjerte,
PayO, уа, adj. bondeagtíg; grav, эта; Tiltro, Agtelse; (fig.) Mod,
plump, telpemgtig. Tapperhed, Smarraadighed.
Paz, f. Fred, Sjœlero; Fred, den Pechuguera, f. Hoste.
Stilltng et Land, et Folk eri, naar Pecinal, m. Pyt, Sump.
деткам i Krt'g; Em'ghed, Sam Pecorea, f. Maroderíng, Plyndring.
drœgtighed (om Familien) blid, Pectoral, adj. m. f. som herer tt!
rotig, fredso'mmelig Sindsstemning; Brystet. [Канва/гиде.
Fredstractat metter» to Mugler; Peculado, ш. Svig, утаишь,
paz, interj. stille! rolígl Á la paz Peculiar, adj. m. f. дед/пасту,
de Dios: Adieu! Gud шита med ogen. ~
Demi paz sea en esta casa:Fred Peculiarmente, adv. besgnderligen.
vœrei dette Ниш! (Hílsen ved Peculio,
Formue.ш. eget Gods, erhvewet
A[ter:
Indtrœdelsen t et Haus.)
Pazguato, ta, adj. enfoldtg, «lu/m, Pecunia, f. myntedc Penge, Myn
som seer paa Alt og forundrer Pecuniario, ria, adj. som вешает
sig over Alt. mer Penge, pecwm'œr.
Peage, m. Bompenge, Bropenge. Pedage, m. V. peage.
Peagero, m. Bommawd,som tagel Pedagógo, m. Lœrer, Skolemester.
ôrnod Bompenge. Pedante,m. Pedant, stiv, smagtas.
Peal, m. den гите Deel af en Stram enstd'ty Person.
ре; arm, etendíg вилка, Tigger. Pedanterla, f, Реакцией. '
Penna, f. Skammcl (суша peaña.) Pedazo, m. Styldœ; à pedazos, ú
Pebete, In. Regelse; ond Lugt; Lunte. en pedazos: i Styleke'r`
Pebetero, m. Regelsepande, Regel Pedernal, m. Flintasteen.
saltar. Pedestal, m. Fodstykke maier vn
Pebrada, f. иски-р, pebret Sauce. Statue; (fig.) Grund, атаману.
Pebfe, ш. Pebera V. pebrada. Pedestre, adj. tilfods.
Poca, f. Plet i Ansígtet. Pedicox, m. Hop paa een Fod.
Pßßablß, adj. m. f. som kan душе, Pedido, ш. Skat, Paalœg.
вот kan give Антанту tit Synd. Pedidura, f. Fordring.
Pecado, ш Зупагиазшише. Pediluvios, m. pl. яшма
 me I 389
Pedimento, ш. Y. peticionY
Pedir (á, con, contra, de, en, ррг)
v. а. bede; fnrlange; anske; be
gjœre; Готам.
Pedo, m. Vind, Fjert.
Pedrada, f, Stsenkass; Cocarda for
soldaten my.) slikpizze.
Pedrea, f. Sleenkaslen; Kamp med
Stefne.
Респ-ввоза, sa, adj. зажег, steen
тю; зуу df Steensmerle.
Pedrera, f. Sleenbmd.
Pedreria, f. Äîdolstone.
Pedrera, m.~ Steenhugger; Sleen
sliber. [Hagel
Pedrisco, m. Hagel af Steno; винт};
Pedriza, f. V. pedrera.
Peer, v. n. lade en Vind gade,
Herta.
Pega, f. Forbindelse (от ю Ting,
sam ere sammenklialrede); темам,
Liim; Glasur pda Leones'.
Решите, za, adj. ‚стыду; ЗИЛа-е
tende.
Pegado, m. Plaster, Omslag.
Pegaduva, f. ИНЫМИ, Lime».
Pegajoso, sa. adj. мама, smit
зот; (fia) Mid, bähßgvlig. Рот”
risk, tiltrœkkende.
Pegar (á, con, contra, en)v. а. и
те, klíslre, дайте, ищете; рац—
lime, гашению; Тотем, готам Pelago, f. Нашем Farvs; (fig.)
затерта, slaae; шедшие. udbœedv
en» жженом Sygdvm; pegan fueT
go: шт На pda.; (fig.) шика
ерш. ‚ Pelairia, f. Uldnevarer, Arbeida i Uld.
Pegar, v. n. slime Redder (от Рт”—
ter); falte, fœnge (от Ilden); vir
во, sdm ММ; anfaëde ап—
grìba; stride, визига; grœndse til;
бета at save ind; 039-) We
Sukpiuefp '
Pegarse, v. r. menge sig ind, sm"
ge sig ind ‚тот man ikke or be
тату“ til al kam/mo; [тьме sig,
fac-ene sig med,- от“; шизоид
hed for, finde Змия i; adelœgge
en Deel af sin Forme for an. An
den; (fig.) lndsmigre sig; ревёт
sela à alguno: bedrage En mad
лущат; pegarse como ladilla:
hœnge sig ved En somhans вкус
M falde hem щадит.
PEL »
Pegata, fÃStreg, Малыш man.
spiller En. '
Pegepalo, ypejepalo m. зимы,
mere атаманы: pez-palo).
Pegote, m. Bsegplasler.
Резист, m. Beeghandlef.
Pegunta, f. Sviemœrke pda Qvœg.
Peguntar, v. a. sœtte Svíemœrko
paa Quœg.
Peinada, f, Юта/топ.
Peinado, m. det vel Матч/таки
Haar; Haarpynl,
Peinador, m. Friseur, Haarslqiœ'rer.
Peinadura, f. Египту.
Peinar, v. a. kjœmme, rede Нац—
785; ту.) руш
Peinazo, m. Петит, Vindw
karm (den @verste Deal «fde
Peine, m. Kam. ­
Peineria ‚ f. Kamagervœrksted,
Udsalgssted for Kammagerarbsíde.
Peinero, ш. Kammager.
Peje, m. V. pez.
Pel, f. НМ.
Pelada, f. Намет Мешая.
Peladillas, f. piA штамм.
Peladura, f. златая, Afskellen, Af
slwœllen. .
Pelafustan, m. Lmduryger.
Pelagállos, pelagátos, ш. fattiga, ~
elendigt Menneske, uden Arbeide.
Façon рт ст Klœd'nùog.
Pelaire, ш. Uldarbeider, кидат
brikant.
Pelambre, m. Harz/r рад de for
skjellige Dele af Legamet; Haar,
som Gawan have отцам агнц
der og Skind; Hua/flashed, Skal
dethed; Garverkalk.
Pelambrera, m. Намети.
Pelamhrero, ш. Garner.
Pelar, v. a, aftage Hearst, skolde;
plukke (от Fugle); skrœlle, af
Нигде, afskalla; (fig.) „шике En,
bereue harm hens Шамот.
Pelarse, v. r, tabe, miste Намаз.
Pelaza & pelazga, f. Strid, Trœtte.
Peldaño, m. Trie pad au Sligo,
Stiga.
Pelea, f. Kama, Рифма, Slag;
эта, Тмин; (мы indre Kam;
 PEL 390
Arbeide, Меде, Besvœrlighed.
Peleador, ra,'s. Kjœmper, этаз
mand.
Pelear, v. n. kjœmpe. slaaes; trœt
te, stride, bestride; (fig.) stride
imod, kjœmpe imod (Lidenskaber
ne); arbeide mad.
Pelearse, v. r. slaaes med твисте.
Pelechar, v. n. faae Haar, Fjœr,l
(fig.) begynde al blive riig, begyn
de al faae sin Helbred tilbage,
begynde at rette paa sine Sager.
Peleona, f. эта, Trœtle.
Peleteria, f. Bundtmagerhaandvœrlr;
Udsalgssted far Pelsvœrk.
Peletero, m. Bundtmager.
Peliblanco, ca, adj. hvidhaaret.
Peliblando, dn, adj. som har bledl,
flint Haar. [Alderdom).
Pelicano, na, adj. hvidhaaret (af
Peligrar (en) v. n. саже i Fare,
lebe Fare.
Peligro, m. Fare; de peligro: l'arligt.
Peligrosamente, advA med Fare,
рва en farlig Maade,
Peligroso, sa, adj. farlig.
Pelilargo, ga, adj. langhaaret.
Pelillo, m. kort Haar; (fig.) ube
tydelig, ringe Aarsag lil Slrid.
Pelìnegro, gra, adj. sorthaaret.
Pelirojo, ja, adj. radhaaret.
Pelirubìo, bia, adj. lyshaarel.
Pella. f. Neste Garn, Traad'` Klamp;
Bold; Masse, Hob raal Metal;
Isterklump; ту.) en stor Sum Penge.
Pellejeria,f. Udsalgssted, Vœrksled
for Feldberedere.
) dom.
Pellejero, m. Feldbereder.
Pellejo,m. Skind, Had af el Dyr
Skínd at bevare Viin i; ту.) Druk
kenbolt. [Skindfeld
Pellica, f. Sengeleppen af Skind,
Pellico, m. Skindklœdning.
Pelliquero` m. Skindfeldmager.
Pellizcar, v. a. knibe (i Skindel);
(fly.) sljœle paa en behœndig Maa
де; spise lidet, kun rare ved Ma
den; tage Noget af en Ting, af
knibe.
Pellizcarse, v. r. (fig.) gmk@ sig No
get med Iver og Begiœrlighed.
Pellizco,m. Kniben ; blaa Plet, Masr
t'ka efter Km'ben; liden Deel, Prí
PEN
se, (Prise Tabak); Bid, звуки som
afbides; (fig.) Samvittighedsbid.
Pellon, m. Pels (med Foervœrk).
Pelmacerìa, f. Langsomhed, Seen
drœglighed i Foretagender.
Pelmazo, m. lung, ufordaielig Spise.
Pelmazo, za, adj. (fig.) langsam.
seen, doven.
Pelo, m. Haar, Hovedhaarl Виши
paa Fuvgle; мае Silke; Plet i en
Diamant: Luv paa Klœde.
Pelon, na, adj. Юту; (fig.) gierrig.
Pelona, f. Haarels Affalden.
Peloneria. f. Falligdom, Elendighed.
Pelonia, l'. V. pelona.
Peloso, sa, adj. haarrig.
Pelota, f. Bold (lil Boldspil); Ka
nonkugle, Gevœrkugleä Boldspil.
Pelo'.e,m. Haar til at stoppe med.
Nedhaar.
Pelolear, v. n. spille Bold,- (fig.)
disputera от Noget.
Pelotearse,v. r. lrœltes, disputera.
Pelotera, f. Trœlle, KlammeńeI (mel
lem Fruenlim'mer).
peloton, m. star Bold; Rode, Pe
lalon (af Saldater); Haardot.
Peltre, f. Blanding af Tin og Шуе.
Peltrero, m. Tinslaber.
Peluca, f. Paryk.
Peludo, da, adj. haarrig.
Peludo, ш. Sivmalle.
Peluqueria, f. Parykmagerbutik.
Peluquero, m. Parykmager.
Pelusa, f. Daun, Uld pa-a Fragter
og Blade; Luv paa Klœde; Haar
paa enkelle Dele af Legemel; Rig
f
Pena, f. Straf; Mele, Sarg, Gram
rnelse,Y Kammer; Anstrœngelse,
Vanskelighed, Arbeide; Smerte, Li
delse.
Penacho, m. Top paa Fugle;
Hjelmbusk; (fig) Farfœngelighed,
Hovmod, Slollhed.
Penadamente, adv. besvœrligen,
maisommeligen.
Penado, da, adj. meisommelig, be
svœrlig; trang(om el Kar, Kruk
ke med traag Aabm'ng.
Penal, adj. m. f. stra/fende, Straf
underkastet.
Penalidad, f. щам, Smerte, Qval.
 PEN 391
Penal“, v. a. stra/fe.
Penal', v. n. tide, have Kummer;
sukke, lœnges efter Noget, емко
med Begjœrlighed; penar de a
mor: smœgte af Kjœrlighed; pe
nal' por una dama: sukke for en
Dame, (ikke kunne leve uden hende.
Penarse, v. r. grœmme sig, œrgre
sig, harme sig.
Penates, m. pl. Huusguder, Penater.
Penca, i'. Blad med Pigge, Tidsel
blad; (fig.) Pidsk, som Baddelen
bruger til Forbrgdere.
Pencar, v. a. pidske en Forbrydef.
Penoazo, m. Hudstrggning, Kag
strygning. l ч [топ
Pendanga, l. offentligt Fruentim
Pendenoia, f. Strid, Trœtte, Kamp.
Pendenciar, v. n. trœttes, dispu
tere.
Pendenciero, ra, adj, lrœttekjœr.
Pender (de) v. n. hœnge, hœnge
op; hœnge ned; (fig.) yvazre ube
stemt, vakle.
Pendiente, m. Skraam'ng, Helding;
_ 0rering, ßredobbe.
Pendil, m. Damekaabe.
Péndola, l'. Рамы; Spindel li et
Uhr; Pennefjœr. [Bedragen
Pendolista, m. Afskriver, Copist;
Pendon. m. Fane, Standart.
Pendura, f. Vagt, ~Nattevagt (omb.
i Skibe.) [lighed
Penetrabilidad, f. Gjennemtrœnge
Penetrable, adj. ш. f. gjennemtrœn
gelig; (fig.) begribelig, forstaaelig.
Peneti'acion, f. Gjennemtrœngen;
Skarpsindighed, giennemtrœngen
de Forstand. v»
penetrante, part. & adj. giennem
trœngende; dgbt (om et Saar);
skarp (om Stemmen.)
penetrar, v. a. & n. giennemtrœn
ge; indtrœnge; giennembore; gaae
tvers igjennem; trœnge шепнет
(от en Vei paa lwitken der frem
stiller sig Eindringen) (fig.) rare,
bringe i en levende Bevœgelse;
fatte, gjennemskue, forstaae tyde
ligen, fuldkomment.
Penetrativo, va, adj. giewnemtrœn
gende, indtrœngende.
решившим. Haleee.
PEO
Penitencia, f. Anger, Ittuaise;v Bod,
Straf: Faste. [fentlig Bod.
Penitenciar, v. a. paalœgge enof
Penitente, ta, s. Bodfœrdig.
Penoles. m. pi. Haanokker (See
udtryk.) ' `
Penosamente, adv. meisommeligen,
besvœrligen, piintigen. v "
Penoso, sa, adj. meisommelig, be
svœrlig; streng, som udfordrer
meget Arbeide. ­ ь
Pensamiento, m. Forstand, For
nuft; Tanke; Hensigt, Plan; (fig.)
overordentlig Hurtighed, щипает
hed; en un pensamiento: meget
hurtigt, i et .éìieblik,l iet Nu.
Pensar (en, sobre) v. а. iœnke;
betœnke, overiœgge; mene, troe,
demme. :
Pensativo, va, adj. tankefuld, dyb
sindig, grublende; "
Pension, f. Kostpenge,. Pengelen
aarlig Gratification, Pension.
Pensionar, v. a. give Pension.
Pensionario, m. En, som ngder
Pension, Pensionist. '
Pensionista, m. V. pensionario.
Pentecostes, m. Pintsefesten.
Penúltimo, ma, adj. nœstsidste.
Penumbra, f. Halvskggge. ‚к!
Penuria, f. Mangel paa de ned
vendigste Ting, Armed, Fattig
dom. , .o
Peña, f. Klippe, Fjeld.
Peñasco, m. Klippe, Fjeld; Stags
Silketei.
Peñascoso, sa, adj. klippefuld.
Peñedo, m. V. peña.
Peño , m. Raanok.
Peñon, m. meget heit Fjeld.
Peon, m. Fodgjœnger; Daglenner;
Infanterist; à peon, adv. tilfods; '
Peonada, t'. en Arbeidsmands Ar
beide for en Dag. [fads
Peonage, m. Hob, Skare Folk til
Peonza, f. Top (Legetei for Bern.)
Peor, adj. comp. m. f. отоше
ог está que estaba: det ervaar
re nu end fer! lo peor de todo
es que: det Vœrste af Alt er
ai . . . .
Peor, adv. vœrre.
Peoria, f.1For,vœrrelse, Fomingelse,
 PER 392 PBR
Мигание, Shade, дававшие. forgtemmer sig Щи, (kan vs"le
Doorman“, adv. от"; fowar passe sine Sager.) 42»
rende. Perderse (de, en) v. r. labo sig:
Pepino, ш. Agurk. [are ша, gaae ша, ikke finde
Pepita, 1. Kjem, Fruglkjerne; Syg, Удел; bäve forloren; gaae til
dom hos Hensene, Pip. Gnade, пути sig i Fordœrvetse;
Papon, ш. Vandmeton. forgaae, forsvinds; foer afHu
Pequeñamente, adv. lidt, en Smute; ko mmelsen; шиш sig for en truen
‚шиит, med Smaaligked. deFare,sœtte sit Liv paaSpii;blive
Pequeñez, f. Ubetydetighed; (fig.) ‚отойти, miste Forstanden ,­ ophef@
Barndom, den unga Alder, Bar at vœre i Mode, gane af Brug:
neatder; Smaalighed, Шва. tide Tab, tide Shade; perderse
Pequeño, ña, adj. liden, щи en de vista: forsvinde for Synet, bli
M'Alder; ту.) ubetydeiig. ш borte; ту.) overgaae Alt Mad
Para, f. Pœre; вару weder Hagen; man kan tanks sig. IIL-.M
(fig.) Sum Ponge. Perdicion, f. Forstyrretsel Ротам
Parada, f. Syltetai af Pœrer. uetse, Bdelœggeise (isœr от Шеп—
Peraile, m. Utdurbeidor; V. pe douuneä) Tab, Shade, Рыжими;
laire. Udsvœvelse; teileslos идеям.
Penal, t. Pmtrw. Kjœrlighed; evig Fordemmatse.
Percances, m. вещающим Pérdida, i". Tab, Fortiis, Shade;
Pornstar, v. n. панде. betragte, о— Paid, For/uitten, Витает; de
vernet.; lee .lig for, vogte sig. pérdida, adv. med Fare for at
Percebimiento ,' m. готовили, tabe. 'AW
Florsyning, Ритм. Perdidamente, adv. отшив
Percebir, v. a. V. percibir. heftigt, yderst, i неделе Grad; u
Pemepcion, f. год-вящему, Begreb. ngttigt. v ~
perceptible, adj. m. f. штыку, Perdidißo, ze, adj. taht med Hen
kjendelig, Mttslig. sign, eller, som man [отгадает al
Perceptiblomenle, adv. pau en have tabl. щ .um a»
mœrkeüg Maude. Perdido, da, parl. «Si adj. мы, for
Parche, f. Slang; Наше tit at ham tabt; es un perdido: det or en
ge Klœder paa. давшие; gente perdida: gemeen:
Percibir, v. a. maillage, hœve (om Pak (Folk ют farer et liderligt
ватт, Afgifter); begfibe, fatte, Leonel),- muger perdida: отт
forstaae; opdage, blive uw, thr tigt Рецепт”; perdida cosa,
nemme. .z'i' o cosa perdida: bruges om el
Percucienle, adj. m. f. падежи. коттедж er fortabt, der fe
Percudir, v. a. [питание Gtandsen. rer et liderligt og udsoœvsnde
Percusion, f. Slag, Stad, Sammen Levœet og er uforbederlig; andar
stad. perdido: [отдав sig, komme paa
Polder (da) v. l. tabs, miste; spil Afveie (om En, soin slaaer ind
de, Медиум. anvande slet; for pau Lastens Выпады; [tabm
spilde, fordœrve; vœdde, parere; Perdidoso, sa, adj. tabende, som
tide FabiK/n'g; {отрыв sin Сит майдан, m. Agerhenehglling; ungt
ш, nin Amedeo; puder la noa-i Menneske,som _ ein For
sion: lade Lailigheden удав uba-f Perdigones,
тие щ spit.m. pl. Fuglehagel.
пупе: bert, ikke passe den; pw
наш и. paciencia: fare opi Vrede Perdiz, t. Agerhene. nuff-an
(гущи. tube Tualmodighedanj; ры Perdon, m. гамме, madning,
der la batalla: tabe Slaget, Мёда Pardon; con perdon, adv. md
overvunden; perderti ` : ikke Deres танцами, ми! Tilladetse.
:paw im; по se perderá: han Perdonable, adj. m. f. tägivctig,

w.. l
 PER - 393
undskyldelig.
Perdonar, v. a. benaade, give Par
don; andlage, frilage, befrie for,
skaane.
Perdonarse, v. r. wndslaae sig for,
undskylde sig med, vœgre sig.
Perdularlo, ria, adj. skjedesles, ef
terladen.
perdurable, adj. m. f. som varer
lœnga; som varer beelandig, sled»
sevarende.
Perdurablemente, adv. beslandig,
stedsdvarende, evi'gl.
perecear, v. a. opsœlle, forhale af
Doven-skab eller Skjedesleshed.
Perecedero, ra, adj. forgjœngelig.
Perecedero, m. Elendighed, Trang,
Amped.
perecer (de) v. n. forgaae, lage
en Ende; lide den heiesle Ned,
omkomme af Hunger; dee al’ Be
gjœrlighed efler Noget; gaae un
der, gaae lil Grunde; slgrle (sig)
i evig Fordemmelse.
PerecerSe (por) v. r. sukke efler,
жив heftigen, dee af Begjœrlig
hed; vœre foruroligel afan vold
som Mdcnskab. [dergang
Perecimiento, m. Отдадите/ъ, Un
Peregrinacion, f. Reise, Vandring
i fremmede Lande; Valfarl, Рё—
legrimsvandring.
Peregrinamente, adv. paa en sjei
den, pad en besynderlig og over
ordenllig Meade.
peregrinar, v. a. reise ud af sit
Fœdreland, reise borl; valfarle.
peregrino, na, adj. reisende, paa
Reiser; «alfa/Mende (Soni Pilegrim)
(fig) sjelden, overordentlig.
Perendeca, f. отчету: Fruenlim
mer, Hore.
Perendengue, m. @rearing
Perennal, adj. m. f. vedvarende
(от en Valwillig, som intel lysl
@deblik har).
.Perennalmente adv. vedvarende.
perenne, adj. m. f. vedvarende, be
slandig, nadadelig, aapherlig ; ved
holdende.
Pewnnemente, adv. vedvarende,
имидже, uopherligen, beslan»`
digen.
PER
Perennldad, f. Vedvaren, Vadim--y
den, Uopharlighed.
Perenloriamente, adv. paa en af
gjerende, endeli Maade.
perentorio, ria, a j. afgierende, en
delig, peremlorisk.
Pereza, f. Dovenskab, Skjedesles
hed, Mangel paa Omhue: Traag
hed, Dorskhed, Seendrœglighed;
Ladhed. ‘
Perezosamente, adv. med Skye
desleshed, med Dovenskab gc.
perezoso, sa, adj. doven, skjedes
les, eflerladen; traag, dorsk, seen;
lad, som slaaer silde op og har
endl for al гамме Sengen.
perfeccion, f. Fuldkommenhed.
perfeccionar, v. a. ende, lilende
bringe, lœgge den sidsle Наста
paa, фате fuldkemmen.
perfectamente, adv. faldkemmenl.
perfective, va, adi. faldkommen»
gjerende, Faldkommenhed given
de eller meddelende.
Perfecto, la, adj. faldendl, fuld
slœndig, fuldkommen; smuk, vel-L
skabt; duelig, indlagen af sin
Kunsl, besjœlel af Lgsl og [ver
for sil Kald, forlrinlig, ypperlig,
Perñciente, adj. m. f. [щекот
теп prende.
Peril amente, adv. lrolesl, paa en
lroles Maade. [гашиш
Perfidia, f. Troleshed, Ulroskab,
périido, da, adj. utro, lroles, forf
rœdersk, falsk. "
Perfil, m. Profil, Tegning i (Неп—
nemsnil; en Gjenslands АЛИ:
ning fra een Side.
perfilado, da. adj. bruges от el
velskabl, smukl Ansigl. `
Perfiladura, f. Omrids af en Fli
gar; Tegning af samme.
Perñlar, v. a. legne Omrids af Nagel.
Perñlarse, v. r. vise sig fra задел;
vise sig i Profil.
Perfumador, ra, s. En, som lilla-_
ver eller sœlger- velluglende Sa
ger, Parfumerier; Regelsekar.
Perfumar (con) v. a. тете vellag
tende, rege, udbrede Vellugl ; .)
ndbrede, uddunste god eller sel
Lugt. "‘
 PE 394.
Perfume, m. тифа; Regelse.
Perfumero, ra,s. En, som tillaver
og sœlger velluglemle Sager, Par
fumeur.
Pergamino, m. Pergamenl.
Pergeñar, v. a. anordne, arran
gere aller штате med Daclighod.
Pergeño, m. Duelighed i Anord
ningen, i Udferalsen af Nogel.
Pericarpio, m. Frehaus, Fredœk
ke, Frekapsel.
Pericia, f. Kundskab, Duelighed,
Dyglighed, Erfaring.
Pericráneo, m. Huden over Hjer
neskallen.
' Periferia, f. Peripheri, Omkreds.
Perigeo, m. Sled, hvor Planelerne
ere Jordan mœrmesl.
Perihelio, m. en Planets slersle
Nœrhed ved Solen.
Perilla, f. dim. de pera: liden Pœre;
Knap pau en Mast; de perilias,
adv. til гене Tid, beleiligt.
Perillan, m. Deganichl, Батут).
Perilustre, adj. m. f. megelberemt.
Perimetro, m. Umfang, Omkreds.
Perineumonia, f. Lungesyge. '
Periódico, ca, adj. periodisk, af
решете.
Periodo, m. Periode, Tidsrum; en
Planets Omlebslidn Afsnit, som
dunner en fuldstœndig Sœtning;
en Sygdmns Stadium.
Perito, ta, adj. klog, duelig, er
faren. - gan Umage for en Ting, vœre
Perjudicar, v. a. фате Afbrœk,
skade, forurette, твид for тет.
perjudicial, adj. m. f. skadelig,
nœrgaaende.
Perjudicialmente, adv. рад en
skadelig Maude.
Perjuicio, m. Shade, Farweltelsß,
Afbrœk.
Perjurador, ra, s. Meeneder.
’ Perjurar, v. n. & perjurarse, v. r.
aflœgge гаме Eed; bryde sin Eed;
svœrge, bande megel.
Perjurio, m. Meeneed, falsk Eed.
Per'uro, ra, adj. meenedersk.
Per a, f. Perle,- de perlas, adv.
fuldkommen. >
Perlesia, f. Lamhed; Paralysie.
Perlongar, v. n. упав til Sees (om
PER
Skibe.)
Permanecer (en) v. n. blive ved
i summe Slilling, fremlure, ved
blive med del engang Ведущие,
vœre fast, sladig, vedblivendei
Summe. [varen
Permanencia, f. Vcdblivan,k Ved
Permaneme, adj. m. f. vedbliven
de, permanent.
Permisible, adj. m. f. lilgivelig,
som kan lilgives.
Permision, f. Tilladelse, штате,
Frihed; Indmmmelse (темны:
Figur.)
Permisivo, va, adj. som indenni-_
dei~ Tilladelse ус. \
Permiso, m. Tilladelse.
Permitir, (à) v. a. нише, lilslede,
foruncle; give fri, lilstaae Frilid,
give Permission, permittere, ind
remme.
Permitirse, v. r. lade sig see, vise
sig lilgiœngelig, bevaagen, lade
En uden штанами faae Ad
gang til sig.
Permixtion, f. Blanding (isœr om
flydende Sager.)
Permuta, f. Bytle, Ombytning.
Permutacion, f. V. permuta.
Permutar (con, por) bylte, ombylte.
Pernada, f. Spœnd med Faden;
Krumspring, Luftspring.
Pernear, v. n. bevœge Fedderne,
were Krumspring; фате sig me
meget geskjœflig; (fig.) blive шеф
trampa med Faddeme af F01'
bitlrelsc og Vrede.
Perniciosamente, adv. skadeligen.
Pemicioso, sa, adj. skadelig, far
lig, fordœrvelig.
Pernil, m. Skinke. [лог Spiger.
Pernio, m. Vindueshœngsle, Nagle,
Perniquebrar,v. a. дивна: Benene.
Pernoctar, v. n. минув Natten «den
Sav», vœre радует от Массе",
Pero, conj. men.
Perol, m. Syltekjedel.
Perone, m. Lœggebeen.
Peroracion, f. вшита paa en Tale.
Perorar, v. n. endo en Tale; lala,
hulde en Tale; (fig.) bede instam
digi.
 PER
Perpendicular, adj. rn. f. lodret.
Perpendiculo, m. lodret Linie; Per
pendikel i et Uhr.
Perpetracion, f. Udfarelse af en
Forbrydelse.
Perpetrar, v.`a. штате, begaae
en Forbrydelse.
Perpetua, f. Evighedsbtomst.
Perpetuacion, f. Vedblioen, педиа—
rende Fortsœttelse.
Perpetualmente, adv. bestandig,
uopherlig. ­ Persiana, f. Stags Silketoi; Vindu
Perpetnar, v. a. bestandig ophal
de, vedligeholde, fortsœtte; for
plante; forevige.
perpetuidad, f. uaf'brudt Vedva
ren, Vedvaren uden Ende.
Perpetuo, tua, adj. sledsevarende,
bestandig, uopherlig. [telse.
Perplejamente, adv. med введут—
Perplejidad, f. Ubestemthed, Uvis
hed, Tvivlraadighed, Bestyrtelse.
Perplejo, ja, adj. штат, ubestemt,
raadvild, bestyrtet.
Perque, m. œrererigt Skandskrift.
Perquirir, v. a. sage med Omhyg
gelighed. ‚ son, Menneske; Personnage (i for
Perra, f. Tispe, Tœvehund.
Perrada, f. Kobbel Hunde.
Perramente, adv. meget slet.
Perrazo, m. stor Hund, Fœhund,
Slagterhund.
Perrengue, m. et Menneske, som
tet bliver ered; en Neger.
Perrera, f. Hundestald; slet og li
det indbringende Haandoœrk;
daarlig, mager Hest, Skindmœr.
Perreria, f. Flok Hunde; Samling
of Kjœltringer og lidertigt Pak;
Fornœrmetse, Beskjœmmelse.
Perrero, m. Handeliebhaber; Hun
dedriver, Hu/ndetjener.
Perrillo, m. Hanen paa el Geoœr.
Perro, m. Hund.
Persecucion, f. Forfotgetse; Pla»
gen, vedvarende og lrœttende O
verhœng." è r. ­ï.‘.“‘
Pei-seguidor, ra, s. Forfelger.
Perseguimiento, m. V. persecu
cion. 'mit
perseguir, v. a. forfolgc, stette ef
ter, lebe едет, jage efter, felge
overall, vœre bestendig i Hœlene
° 395 PER
efter; plage,­ overhœngo med Ban
ner og Begiœringer.
Perseverancia, t'. шедшими;
Stadighed, Standha/tighed, Ud-`
holdenhed; Varighed, Vedvaren.
Perseverantemente, adv. папаши
tigen. т
perseveranza, f. V. perseverancia;
Perseverar (en) v. n. eedblive;
holde ved bestendig; fremlure,
holde ud, oedvare. [esskjœrm
Persico, m. Fersken.
Persignarse, v. r. gjere Korsets
Tegn; vœre forundret, forbauset;
faae Handset, begynde at handle.
persistencia, l. Paastaaelighed,l
вашем. ‘
Persistir, v. n. vœre paaslaaelig
i Noget, vœre fast i sin Mening;
loare, vedvare i lang Tid.
Persona, f. Person; de persona
á persona:under fire Bine, per
sonlig.
personage, m. Person, Mond; be
synderlig, egen, ubekjendt Per
agtetig Betydning).
Personal, adj. m. f. personlig.
Personalidad, f. Persontighed.
Personalmente, adv. persontig, i
egen Person.
Personero, m. Befuldmœgtiget,
Fuldmœgtig, som har Fuld/magt
til at handle for en Anden.
Personilla, f. liden, ubetydelig Per
son.
Perspectiva, f. Perspectiv; Fjern
synslœre; Prospekt, Udsigt i det
Fjerne; en perspectiva :i del Fjer
ne. [(fìg.) Skarpsindighed.
Perspicacia, f. stœrkt, skarpt Syn';
Perspicaz, adj. m. f. som har et
godt, skarpt Syn, som seer langt;
skarpsindig.
Perspicuidad, i'. Klarhed, Reenhed,
Gjennemsigtighed; (fig.) ngelighed,
Forstaaelighed (om Stilen.)
Perspicuo, cua, adj. klar, reen,
' giennemsigtig; (fig.) tydelig (om
Stilen. ‘
Persuadir (à) v. a. overtale, over
tyde, overbevise; bringe En til
 PER
м trae Nagai; [отпада En til Na
gel. [trae
Persuadirse (a) v. r. шьете sig,
Persuasible, adj. m. f. som lader
sig aver-tale, overtalelig.
Pemuasiun, f. Overtalelse; Over
beviisning. [Overtalelseskmish
Pemuasiva, f. Overtalelsestalent,
Pensuasivo, va, adj. overtalende,
averbevisende. [here til.
Pertenecer (à) v. n. шлет: hen
Pertenenoia, ‚Г. Eiendamsret; det
Gebeet, som tilharer En; шьет.
Portion. f. Maat paa 40 Fad.
Péniga, f. en lang ag ret `Slang.
Péńigo, m. Vognstang.
Pertiguero, m. Kirketjener.
Pertinacia, l. Haardnakkenhed,
левитами, Trodsiglted.
Perinaz, adj. m. l. haardnakket,
halstarrig, stivsindet.
Pertinazmente, adv. med Haard
nakkenhed.
Pertinente, adj. m. f. tilharende;
тлеют, passende.
Pertinontemente, adv. ТОМ/“9,
tilbarlíg, passende.
Pertrechar, v. a. befœste en Plads;
forsyne med det Nedvendige af
Klœder, щ“ Toi; (fig.) forberede
Alt til et Foretagende.
Pertrecharse, v. r. {ступе sig.
Pertrooho, m. Krigsfornedenheder,
Krigsfarraad; Udrustning af et
кишит; petrechos, pl. Midler,
bestrumenter, Vœrktei til et Fa
retagendes Udforelse.
Perturbable, adj. m. f. sam kan
forslyrnes.
Perturbaeion, f. Sindsara, Frygt,
Farstyrr-else, Uarden.
Perturbadamenta, adv. med Far
stynrelss. med Uorden.
Perturbador, ra, s. Farslyrrer,
Rolighedsforstyrrer, Fredsforstyr
. rer.
perturbar, v. a. forstyrre, foru
rolige, forvirre; afbryde En, som
taler. [andskabsfuldt
перетащите, adv. med Ondskab,
Perversidad, i. Vanart, Ondsltab,
www“, диатез Fordœrvelse,
‘ Регистровый.
396— PES
perversion, i'. гетмана, For
aœrrelse; Sœdernes Метем.
Perverso, sa, adj. идти-Ну, far
dœrvet, шаге/ша, ond.
Pervertidor, ra, s. Fardœraer, Far
faretti Rafferńe, Kablerske.
Pervertir, v. a. fardœrve, farfare.
Pervertirse, v. г. blive fardœrvet.
Pervigilio, ш. Savnleshed.
Pesa, f. Vœgt.
Pesadamente, adv. младшем,
med Ulyst; haardt; langsomt.
Pesadez, i. Tyngde, Vœgl; Lang
somhed, Seendrœgtigbed; Расти
genhed, Overhœng; overdreven
Ferlighedâ (дум) Kummer, Sarg.
Pesadilla, f. Мат-тис.
Pesado, da, part. Ar adj. paalrœn
gende, averhœngende, besvœrlig;
haard, maalelig, heftig, жижу;
tung, som падет meget : sean, lang
sam; feed, lyk; sueño pesado:
dyb, tung, men urolig, «внятна
Sevn; chasco pesado: Angestsved.
Pesador n1. Veier.
Pesadumbra, l'. Tyngde, Vœgt;
Treette, Klammerie, sam [тат—
sager Sorg; Uralighed, Sorg, Кит—
тет. ‚
Pésame, m. Condoleneeoampliment.
Pesar, m. Kammer, Sorg; Anger;
à pesarde: til Trods for, nagtet;
a pesar: ugjerne, mod. ат Villie.
Pesar, v. a. 61 n. veia, тащиш
re af Vœgt, af штамма; bakt-age,
angre; pasarle á una en el alma:
falo en dyb Anger.
Pesaroso, sa, adj. ond, œrgertig,
fartrœdelig; angerfuld, Matig.
Pesca, f. Fiskerie.
Pescada, f. terret og занес Fisk.
Pescaderia, f. Fiskemarked.
Pescadero, m. Fiskehandler. ‚
Pescado, m, Fisk; Torsk, Stok/tsk.
Peseador,ra, s. F'isker, Fiskerkone.
Pescar, v. a. ша; gribe En рае
frisk Gjerning; gribe, fange; (jig.)
opnaae, erholde hvad um en
slter; pesoar a rio revuelto: [i
ske i тет: Vand.
Pescuezo, m. Hals; Nakkg; Bam
(рад et Fruentimmer;) ту.) Statt
ми. Haunted. мышцы; an
 PBS ~œ7
dar al pescuezo: komme iHaa
rene paa hinandlm, slaaes.
Pesebre, m. Krybbe.
Pesebron, m. Banden 5 en Vogn.
Pésete, ш. Banden, Svœrgen.
Pesga f. Vœgt; V. pesa, peso.
Pesillo,m. dim. depeso: Galdvœgt.
Pésimamente, adv. sup. de mal:
meget slet.
Pésimo, ma, adv. sup. de malo:
'meget ond, 'meget slet.
Peso, m. Voegt; Tyngde; Vœgt,
Vœgtskaal ; Pjaster, Selvmynt (pe
soduro) I 20 Healer (Bvd):
415 Skilling norsk; (dg.) Kraft,
Vigtighed af et Raisonnemenl
Tgngde i enkelte Dele af Lege
met; Byrde, Forpligtetse; hombre
de peso: Mend af Anseelse (som
har en vœgtig Stemrne.)
Pespuntar, v. a. (om Sem) stikke,
sye med Agtersting.
Pespunte, m. Stikning.
Pesquera, f. Fiskerie, Sted haar
man [lsker, Fiskeplads.
Pesqueria, f. Fiskerie; Fiske/"angst,
Fiskehandel.
Pesquisa, t'. Едет/053515509, Efter
segning, retslig Uizdersegelse.
Pesquisar, v. a. eftersege, едет—
forske.
Pesquisidor, ra, s. En, som 0553555
te-r Eltersagninger, Efterforsknin
ger.
Pestaña, f. Hienhaar; List paa
Klœde, Klœdeslist; (pg.) Fryndser,
Besœtninger paa en Klœdning.
Pestañear, v. n. blinks med ßinene.
Pestañeo, m. Blinker» med тигле.
Peste, f. Pest; Fornœrmelse, Ве—
skg'œmmelse, Trudsel; (fig.) Alt
head der i sit Slags er slet, ska
deligt, farligt; Sygdom, som uden
at were smitsoni, bortrykker Man
ge ,­ Sœdernes Fordœrvelse; over
ordentlig, alle Grœndser 000535555
dende 008515055; echar pestes:
state, larme, rase, holde et for
fœrdeligt Haus, spye llrt og Flam
me (af Vrede og Raserie.)
Pestiferamente, adv. paa en ska
delig, fordœruelig Meade.
Pestifero, ra, adj. юрты, smit
PIA
ют. pente.
Pestilemcia, f. Smitte, Peri, V.
Pestilencial, adj. m. f. зэк/5530155.
Pestilente, adj. m. f. forpestet,
штат.
Pestillo, m. Skodde; Derklinlœ.
Pestorejo, m. Naklce. t
Pesuña, f. Klo eller Hoo .pau
Dyrene.
Petaca, f. Ku/fert, Вешними.
Peticion, f. Ben, Begjœring, Fw
dring; Benslcrift.
Petimetre, tra, s. Spradelvasse,
Laps; Modella/me.
Petitorio, ш. latterlig og ofte gj-en
lagen Ban eller Begjœring.
Peto, m. Harnisk; Snerliv.
Petreo, ea, adj. steenagtig.
Petrera, t". Kamp med звене. med
Steenkasten; Trœtte, машут uf
Skrig 09 Stei.
Petrifìcacion, f. Forstening.
Petrifìcar, v. a. forstene.
Petriñcarse, v. r. forstenex.
Petrina, f. Bette.
Petrisca, f. V. petrera.
Petróleo, m. Steenotie.
Petulancia, f. Heftighed, opfarende
Vœsen. {çpfarende
Petnlante, adj. m. f. frœk, htdsig.
Pez, m. Fisk; Hob Korn; Hamiœ;
(fig.) nyttig, fordeelagtig Gjenstand.
Реши, m. пиетет, Bladstillc;
Brystvorte; Ende paa en Valtse,
en Aœe; (fig.) Forbjerg.
Pezonera, f. живите paa et
Нм. [Нева
Pezuña, f. Hoo pau en Ome, en
Piada, f. Skrig af Kgllinger.
Piadosamente, adv. тешите;
fromt.
Piadoso, sa, adj. menneskekjœńig,
medlidende, дат-555155769; forbar
melsesvœrdig, ynkelig, jammerlig;
meadeholden, fornuftig.
Piamente, adv. V. piadosamente;
Pian-pian, adv. лишае; sagte,
langsomt.
Pian-piano, adv. ста-Маши,
55555 efter tidt, gamlce sagte.
Piano, pianoforte, m. V. fol-tepi
ano.
Piar, v. n. pibe (от Kyltinger);
.i
 PIC
ту.) sukke, lœnges efter Nogel,
‚ skrige for at komme i Besiddelse
af Nagel.
Piara, f. Hjord, [I 115 Sk. n.
Piastra, l'. Pjaster, spansk Selvinynt
Pica, f. Pike, Spyd. [ved en Pike.
Picada,
Picadero,ŕ f. Stik, Saar, som Lagtrœ
m. Ridebanef. giares
(til at Iœgge Foustager paa).
Picador, m. Berider; Huggeblok,
Hakkebrœt.
Picadura, l', Slik; udstukket, ull
hugget eller udklippet Arbeide (paa
Baand og lignende Sager.)
Picante, part. & adj. stikkende,
skarp, spids; (fig.) bidende, sie
dende, krœnkende. ' fuld; munter, spegefald, lystig;
Picante, m. Pig, Braad (paa Plan
ler); Braad i en Satire.
Picaño,`ña, adj. skurkagtig, kjœl
tringsaglig.
Picaño, m. Lap paa en Ska.
Picapedrero, m. Sleenhugger.
Picapol'te, m. Klinke paa en Der.
Picar, v. a. stikke (шаге med et
skarpt Instrument; ogsaa om
Slangers, lnsekters Slik); hakke,
hakke smaat, i Slykker; hakke
med Nœbbet (от Fuglene); bide
paa Krbgen (от Fiskene);smage,
give Smag for Nogel; opmantre,
tilskynde; saure, stede, fornœr
me; smage paa en Ret, spise;
dressere, tilride en Hest; (fig.)
begynde at komme i Skuddet (от
Kjebmrend, Kunstnere og desl.),¿fj
begynde at blive felelig (от 011
Sygdom); have en опер/1011131;
Kundskab i Nagel; give en Hest
Sporen; œrgre, gjere utaalmodig,
qrœtten, (isœr i Spil); [от/0190
Tiende-n; picar el sol: шаге stik
‚лети (от Salen); vœre meget
»i gbvarm; picar el vienlo: vœre
gunstig (om Vinden); (/lg.) vœre
t god Gang (om en Sag.)
Picarse, (de) v. r. днищем, bli
ve 'W'ed (isœr i Spil); tage No
get ¿tde Op.; begynde at blive be
012708110?” Kjvd, Frugter og desl.) ;
sur-ne (0m Víin); saette sin Alre,
sin Forfœngelîghed i Noget; gie
теотзюг af Новее, mabulle sig
@it
398 PIC
al vœre noget Stort. tigt.
Picaramenle, adv. af Ondskab; lis
Picardear, v. n. lege, spege, fjase;
oœre udsvœvende; fraadse.
Picardia, f. nedrig, lav, gemeen
Handling; Ondskab, List, Rœnke,
Forstillelse; uanstœndig Tale el
ler Handling; Skare liderligl Kjœl
tringepak; Spillopper, stygge, uur
tige Slrcger af Barn.
picaresca, f. Hob Skurke 0910181—
tringer; Kjœltringehaandvœńc. ~
Pical'esco, ca, adj. skurkagtig; spa
gcfuld.
Picaro, ra, adj. & s. farlig, ska
delig, ondskabsfuld; listig, yrœnlte
Skurk, Degenicht, liderlig Knegt;
picaros, pl. Kokkedrenge. nimmer.
Picarona, 1. Slcjage, liderligt Fruen
Picarote, s. m. & adj. star Be
drager; falsk, bedragersk.
Picatoste, m. rislet Bradskive.
Picaza, f. Skade, Skovskade (Fugl).
Pichel, ш. Tinkande.
Pichelero, m. Tinkandefabrikant.
Pico, in. Fugleneb; Pig, Jempig;
Taden paa en Напас; meget heil
Bjerg med spills Top; (fig.) Alt
head der ligner etw Neb, rager
[rem so-m et Neb; f. Ew. Spidsen
paa en Pen, Snuden paa entre
kantet Hat; Hak/ce, Steenhakke og
des-tige; Veltalenhed, Lethed for
at udlrykke sin Mening, Snak
somhcd; perder por el pico: ska
de sig selv 'ved sin Tunge (tale
for meget 09 ikke altid vel over
veiet); buen pico: от En, sont
taler godt for sig ogÍ ferer et
dannet Sprog.
Picon, ш. Speg, Stikpille, bidende
Skjemt. _
PÍCOSO, Sa, adj. kupari'et.
Picota, f. Galge: den гите Deel
af en Slabs-Pumpe; (fig.) Торре"
af el Bjerg, Spidsen paa et Taarn.
Picotear, v. a. pik/se, hakke med
I_Vebbetî (fig.) pludre, plapre.
Plcotearse, v. r. slikte paa hin
anden. 'im ‚т ш [1се1уз1еп.
Р1001ег0, га, adj. snaksom, snak
Ple, m. Fod;uFodstykke, hvorpaa
 PIL *399*
"­ Noget hvileri Forskrift, Regel,
Skik; Grundvold, Basis; Stammen
paa et Trœ; Maat: l/2 Alem (fig.)
Bundfald af et Fluidum: Stikord
i en Replik; Baghaand i Spil: Aar
хау, Anledm'ng, Grandi Enden pad
et Vœrk, et Skrift: Fod paa et
Meubel: Grundvold til en Byg
m'ng; pié adelante: Skridt frem
ad (от de щетина: En gior);
pié atras: Skridtlilbage, Tilbage
skridti al pié de la obra: hur
tig, uden Opholdâ pie de Carnero:
Dœksstolpe (med 1ndhugninger,)
` som tjener til Slige i et Skibsrum.
Piedad, f. Fromhed (Рифт/"туф;
barnlig Kjœrlighed, Medtidenhed;
Barmhjertigherls- Kjœrlighcds
Gjerninger.
Piedra, f. Sleen; Ftintosteeni Nyre
eller Illœresteenä grovt Hagel?
Sled, hvor man udsœtter Bern,
(Hittebarn); (/lg.) Haardhed; pie
dras, pl. Spillepengc, Jettons.
Piel, f. Skind, Hud (ран Путём—
beredßt Skind, Lœder.
Piélago,m. Hav, aaben Seel (fig.)
utaltig Mœngde.
Pierna, f. Been; Laar, Bagů'erding
(af Нут); Ulìghed i Bredden paa
Klœde, Tai; (Fjerdedelen af en
Frugt, f. Ex. Aïble.
Pieza, f. Stykke, Deel af Nogelì
Pengestykke; Stykke Meubel; Styk
ke Klœde: Kammer, Vaerelse;
Stykke Skyts, Kanon: Hofnar;
Tidsrum; Slykke Vildt'ä pieza de
examen: Mesterstykke afen Haand
пат/сет, som agter at btive Mester);
pieza por pieza: stykkeviis, iDetail.
Plezgo, m. Halsen paa en Lœder
flaske; Latderflaske selv.
Pigmeo, mea, adj. в: s. dvœrgag
tig; Dvœrg.
Pila, f. Trug’. Dabefad: Stabel,
Bunke, Hob; (fig.) Kirkesogn;
nombre de pila: Debenavn; sa
car­ de pila: hfolde et Barn over
Daaben.
Pilar, m. Vandkumnzc; Pille, Stol
pe, Stette; (fig.) Understattelse.
Pilastra, f. )iirkantet Pille.
Píldora, l. Pille (Medikament i Form
PIN
afsmaa Kugler; (fig.) (Pille, For
nœrmelse.
Pileo, m. Cardinalshat.
Pillada, f. Leier, Puds.
Pillador, ra, s. Plyndrer.
Pillage, m. Plyndring.
Pillar, v. а. plyndre, stjœle; tage,
gribe, bortfare; pillará uno: be
drage En, narre En.
Pilon, ш. augm. de pila: star
Vandku/mmef Vandpost; этикет
lop. [krœftet.
Pilongo, ga, adj. mager, ter, af
Pilolage, m. Styrnlandskunst; Pœ
levœrk, Bolvœrk.
Piloto, m. Styrmand. [me
Pimentero, m. Роди-110330 ; Радет—
Pimenton, m. heelt Peber; stadt,
sort Peber. “t
Pimienta, f.Peber. [spanskPeber.
Pimiento, m. Pebertrœ, Peberbusk;
Pimpollo, m. Eftert'œœt (ien влет)
Skud, Ovist paa et Trœ; Blom
sterknop; (fly.) smukt, vetskabt,
velklœdt Menneke; smak nydelig
Ting.
Pina, f. kuglefo'rmig Grœndsasteen;
pinas, pl. Muurtinder „181181131—
dehuller; Eger, Fœlger i cl Hjul.
Pinàculo, m.' Tintle, det @verste
paa en Bygm'ng.
Piual, m. Fyrreskov.
Pinaza, f. Pinasse, Slags Roe- og
Seilfartei, lidet letseilende Fartei.
Pincel, m. Pensel,
Pincelada, f. Pensetstrag; dar la
última pincelada:­ lœgge den sid
, ste Haand paa et Arbeide.
Pincelero, m. Penselmager; Ber
stenbinder; En som handler med
Pensler og Berstenbinderarbeide.
Pincerna, m. ¿t f. Mundskjœnk.
Pinchadura, f. Slik. ч
Pinchar, v. a. stikke, saare mcd
et skarpt Instrument.
Pinganello, m. listap (som hœnger
ned af et Tag.
Pingüe, m. Slags rwndgattet Skib.
Pingüe, adj. m. f. lyk, feed; fruth
bar, орет/101119.
Pingiiedinoso, sa, arlj. feed, fidlet.
Pingüedo, m. Fidt.
Pino, m. Куп-огне, Fun'u; (fig.)
 PIO
эмират, adv. nud alle Klok
ker (ringe.)
Pinta f. Ar, Skramme; Fadeflek i
Ansigtet; Marke (paa этажом);
Draabe; Pinte, (Viinmaal omtrent
en Kande; (fig.) ydre Mœrke, som
viser en _Tings gode eller stette
Bes-kaffenhvd; pintas, pl. rade Pipiar, v. n. pibe (am Рифе.)
Hunde (Stags Sggdorn.)­l
Pintar, v. и. male; afmale, be
skript; анаша: sig, lanka, fo
mstille sig; udsmykke, overdrive;
anlage Faroe, begynde at madne
(om Frugter); give Tegn pall.
fremstille head man er; afstutte
Regníng, betale.
Pintiparado, da. part. ¿i adj. fuld
kommenliig, fuldkommen tignende.
Pintìparar, v. a. sammenligne.
Pintojo, ja, adj. pietlet, flekket;
тратте.
Pintor, ra, s. Maler, pintor en
miniatura: Miniaturnmler.
pintoresco, oa, adj. тайными:
toresk.
Pintorrear, v. a. male med bro
уже Famer, gior@ plettet.
Pintuna, f. Malen, Malerkunst;
Hazme; (fig.) Бытием, вш
dring.; pintura alfreseo: Freew
malerie; pintura alólio: отта—
lerie; pintura al temple: Malerie
. i Vandfarve; pintura al incans
to, pintura cerilìca: Voœmaterte;
pintura à la aguadaznqoaieb
‚ L Materie.
Pinzas, f, pl. Pawel, tideu Tang,
(chirurgisk Instrument).
Pinion, m. Бомжа (Fagt).
Pinzolo, m. Roerpind.
Piña, f. Fyrrekongle; Ananas.
Piñata, f. Мерине (Kogelear.).
Piñon, m. атташе; Dńvhjnl
3.6 en Павшие; Knap paa en Ge
vœrlaas.
Пода, adj. from, gadfryytig; твид
lidende, barmhjertíg'.
Pio, m. Piben, вату af Kydinger.
Piojento, ta, adj. lmet, som har
Luus.
Piojleria,
штатива, f'. Mœngde вши; (fig ,l
Armed, Trang.
Piojo, m. шиш.
im' РЕ
Piojoso, sa, adj. мы, feld af
qus; (fig.) шепчу, выступу.
Pipa,i'. Pibe (Foastage); Pibe, То—
bakspibe; ngdepibe, штабе;
Brandrer i en Bombe.
Pipar, v. n. туг Tabak.
Pipero, m. Badker.
Pipote, m. liden Pibe, mindre Fou
stage, liden Tende.
Pique, m. Nag, Forbittrelse, Had;
Grand, Bund; echar a pique:
bore i Сита.
Piqueta, t". Hakke, Steenhakke, .lord
hakke.
Piquete, m. let Skib; lidet Hut
paa Ktœder'. Stok til Mœrke;
Landmaalerpœl; Рит, Piketeagt.
Pira, f. Baal.
piramidal, adj. m. i'. pgramidefor»
mig.
Pirámide, f. Pyramide.
Pirata, m. Sees-aver.
Piratear, v. n. drive Seereverie.
Pirateria, f. Затащив.
Piropo, m. Kar/Hinkel, Rabin.
Pirotecnia, i". Fyrvœrkerkanst.
Pirueta, f. Dreining рт een Fad i
Bands, pirouette.
Pisa, f. Trœden, Nedtrœde'n med
Faden.
Pisada, f. Spor efter Faden, Fad»
spar; Stad, Slag, Зреет! med Ро—
den
Pisar, v. a. traido, nedtrœde, ned-`
trykke; trœde ander Fodderne,
nndertrykke; бете, vœre тег
ved, stede paa; stamps «finden
fast med en Нити]: (‚тиф-и);
(fig.) foragte, [отдадим
Piscina, f. гашение, Hyttefad.
Piso, m. Etage, жившие; Loft,
Adskitlen mettem Etagerne.
Pison, m. Haandrarnbuk, лифт.
Pisoneax', v. a.- stede Brolœgningen
fast med en Jomfru.
Pisotear., v. a. trœde, лит-саде,
blive ved al нигде.
Pisoteo, m. Trœden, Nedtrœáem.
Pista, f. Spor.
Pistar,v. a. stede вырыт, kmœe.
Pisto, m. Saft nf Kjell; à pistas,
adv. lids тат ttdt, тег-‚шипит.
 PLA 401 PLA
Pistola, l. Pistol. haard, streng.
Pistoletazo, m, Pistolskud. Plan, m. Plan, Tegnlng, Udkast;
Pistolete, m. Lommepistol. Flade, Grund; Banden i et Skibs
Pístura, f. Steden, Knusen.. rum; Liste, Overslag over Stats­.
Pilar, v. n. pibe, blœse i en Pibe; lndtœgter og Udgífter, Budget.
udbetale Lemning. Plana, f. Muurskee; Side ien Rog:
Píto, m. Pibe (til at blœse i). Slettez plana mayor, ó primera
Pitorra, f. Sneppe (Fugl). plana: Generalslab.
Pituita, Í'. Slilm. Plancha, f. [Чаде af Metal; Strg
Pituìtoso, sa, adj. sllmet, forslimet, gejern. [gejern. t
slimfuld. Planchar, v. a. stryge (med Stry
Pixide, f. 'Compasdaase; инв/ее, Planchear, v.a. beslaae med Me
hvon' Bradet til Nadveren opbe talplader; plettere; stryge Klreder.
varcs. ‘ Plancheta, f. Maaleborrt (for [ат]—
Pizarra, l'. Skifer, Skifersteen. maalere); Planchette (i Злата),
Pizarral, m. Skiferbrutl. atm. Blanslqiet.
Pízca, f. Smale, Bid, lidetStg/klce, Planes, m. pl. Bundspunter i et Skil).
Prise (saameget som lmn tages Planeta, m. Planet, Vandrestjernr.
mellem to Fingre). ' Planicie, f. Slette. [Ftada
Pizcar, v. a. km'be. Plano, m. Plan, kids, Udlcast: jenn
Pizpereta, adj. l'. siges от en liv Plano, na, adj. lige, jeun, ‚ша;
líg og aandrig Dame. де р|апо: ganske; caer de pla
Pizperinauf. det нигде, opremte, no: falde ша lang man et'.
lystîge Fruentimmer. ' Planomelria, f. Fladers Udmaaling.
Placabilidad, f. Lethed l at lade Planta, Г. Plante; Planter, Blom*
sig berolige, stille tilfreds. sterplanter, Kaalplanter o. s` n.;
Placable, adj. m. Г. tet at berotige. Planteskole, Trœslcole; Planten ,
Placear, v. a. {от/суше, тете of штамм; Bids til en Egg-ning;
fentlig bekjendt, publieere. Fedzlernes Stilllng i en Рапиде, ì
Placel, m. Балабан/се, [lad Baillie en Fœgteslcole; plantas, pl. Ргл
(i Seen) ameaasteen, og of stor lerie, Skryderie.
Udstrœkm'ng. ` Plantacion, f. Planten, Раритет.
Pláceme, m. Gratulation, Lykonsk Plantador, ra, s. Planter, (ìarlner,
ningseompliment. [tigt Plantepiml.
Placenteramente, ad v. muntert, tys Plantar, v_ a. plante; stette, Slikke.
Placentero, ra, adj. munter, glad, stille Noget i Jordon; (ng.) sœtte
spagefuld. Noget рае sin rette Plads: slaae,
Placer, v. imp. behage, паи-е tílpas. give En et Slag: sœtte,stille, lœg
Placer, m. Forneielse, Glœde, Til ge, gjemme Noget paa et Sled; '
f'redshed. y udfnre en Plan, et Forsœt; [шу—
Placeramente, adv. o/l'enttigt. ge fra sig, gaae bart fra, forlade.
Plàmdo, da, adj. stille, rolig` fre Plantarse, v. r. stille sig ret part
rlelig. ' Велела, staae tige; komme, an
Plaga, f. Himmelegn, Egn, Clima.; lcomme for end sœdmnligt, mede
(fig.) Saar; Plage, Ulykke, Eten frein fer end man pteier at gjere.
dighed, Sygdom; Bedrevelse, Sorg, Папин-50, m. Ptanteskole, Trœslcole.
Fortvivlelse; plagas, р|. Vinel Plantear, v. a. giere et Kids, et
stregerne paa Compasset. G-rumlrids; фате et Udkast, ud
Plagar, v. a, opfylde med, bedœk lcaste en Plan.
ke med, paalœgge, ратуше slet Plantel, m. Trœskole; ‘rugthave
te og skadelige Ting (det er жва— Plantifìcacion, f. Plan, нате.
vanligst reciproquel. Plantiûcar, v. a. udfm'e en Plan.
Plagoso, sa, adj. saarende; таи, et Forsœt; тише Breftgen, og
26
 PLA 402 PLE
saa Spark med Faden. Playa, f. lang, Лад, jean Strand
Plantillar, v. a. saale, forsaale. kant, Havbred, Kyst.
Plantio, m. Planten, Plantm'ng. playero, m. Fisker, som bringer
Plantio, tia, adj. beplantet eller fersk Fisk til Torvs.
skikket til at beplantes. Plaza, f. Plads, Sled, Rum; of
Plantista, m. Praler, Skryder. fenllig Plads, Markedsplads; be
Planto, m. Klage, Sukke”, Bekla fœstet Plads, Fazstning; Embede,
gelse. Betjening; ladrullering, Hvervm'ng
Planten, m. angl Тпе (som er (от Krigsfolk); Anseelse, Куше;
skilckel til al omplantes). Bars; plaza de mercado: Mar
Plañido, m. Graad, Klage, Be kedsplads; pasar plaza de vali
klagelse. s | ge sig. ente: haoe Отд for at vœre tap
Plañir, v. n. grwde, klage, bekla рог; plaza de armas: Ewerceer
Plasmador, m. Pottemager. plads, Paradeplads; Krudtkam
Plasmar, v. a. (lande, tildanne. mer i et Krigsskib; plaza fuerte:
Plasta, f. Deig af Leer, Pottema Fort, Fœstning, Skandse; plaza!
gerleer; Alt head der er bladt plaza! Plads! gjarP/ads!af Vei
som en Веду. en! Varsko!
Plástica, f. Plastik, Kunsten al то— Plazo, m. Termin, Frist, Гати:
dellere i Gibs, i Leer ya, Tid; Rendebane, Tourneerplads,
Plata, f. Solv; en plata, adv. (fig.) Kampplads.
kort, kortelig. Pleamarj f. aaben See.
Plataforma, f. Platform, opheiet, Plebe; f. Pebel.
jelm Plads hoor i Alm. Kanoner Plebeyo, ya, adj. af Almuen; bor
epslilles. gerlig, nadelig.
Platea, f. Parterre i el Theater. Plebezuela, l. Вам-тел af Folkel.
Plateado, part. & adj. selvfar'vet; Plectro, m. Bae lil Stryge-Instru
forsalvet. menter.
Plateadura, f. Forselvning. Plegable, adjm. f. beielig, smidig.
Platear, v. a. forselve. Plegadamente, adv, uordentlig, for
Platero m. ватта. virret, hulter til batter.
Platica, f. Underholdning, Samtale; Plegadera, f. Falsebee'n (for Bog
Tale, Conference; Praϒs. `bindere); Brevslryger.
Platicable, adj. m. f. V. practi Plegadura. l. Falsen, Falsm'ng.
cable. Plegar, v. а. lœgge sammen, fol
Platicar, v. a. tale, underholde sig, de; false Papir (om Bogbindere);
fere en Conversation; practisere. rullg Tai om en Вот, от evi Vœ
Plático, ca, adj. erfaren; avet. oerbom.
Platiñcar, v. a. forvandle til Solv. plegarse, v. r. have Folder; (fig.)
platillo, m. lider» Tallerken, Assiette , baie sig, ydmyge sig. i
(fìg.) Bagtalelse; hacer platillo: Pleita, l'. Sivfletning lil Sivmaller.
bagtale En. Pleiteador, m. En, som ferer en
Platina, f. Platt/na (Metal). Sag for Retten; en Trœttekjœr,
Plato, m. Tallerken; almiudelig Ordfordreier.
Hverdagsmad; poner el plato: Pleitear, v. a. fare en Sag for Ret
mg.) give Anledning til, mere Aar ten, plaidere.
sag ш. [stœndigt, sommeligt. Pleitista, s. m. & adj. Procesma
Platónicamente, adv. kydsk, an ger, Trœltekjœr; strldig (Гетти
Plausibilidad, l. Sandsynlíghed, Ri , ten), som ikke vil indi-@mme No»
melighed; Antagelighed. get, Chicaneur.
plausible, adj. m. f. sandsynlig, Pleito, n1. Proces, девицу; Sm'd.
rimelig, bifaldsaœrdig, antagellg. som afgjeresved Vaaben; Trœt
Plausíblemente, adv. sandsynligen. te, Dispute; mas vale mal aju
1
\
 PLU
ste que buen pleito-z en daarlig
Afgjerelse i штамм er bedre
end en god Proces.
Plea-amar, f. V. pleamar.
plenamente, adv. гит, fnldkom
men, ganske.
Plenario, ria, adj. fuld, fuldkom
men, малышу, [menta
Plenariamente, adv. V. plena
Plenilunio, m. гаммам.
Plenipotencia, f. Faldmagl.
plenipotenciario, m. Befaldmœg
ligel; befuldmœgtigel везите.
Plenitud, f. Fylde, Overflod, Ud
fyldning, Fuldferelse af NagelA
Pleno, na, adj. хим; V. lleno.
Plea, ea, adj. ‚им; V. lleno.
Plétora, f. Fuldblodighed.
Pletórice, ca,Sidesling.
Pleuresia, Yf. adj. fnldblodig.
megel befolket.
Pliego, m. el Blad Papir; (fig.) Pobre, adj. 6r s. m. f. Гита; as
Bree, Pakke Breve, Бережно.
Pliegue,m. Fold, Rynke, Leeg (paa
катет.)
Plomada, f. Шут/г, Blgant-spen;
Blylod, Lodline; Blysleen paa el
Решето; Kal (Tamp' med- nere
Strenge, og ‚тег Streng [отл/лег
med el Stykke Bly i Enden.)
Plomar, v. a. магнию el Blgsegl,
plombere; цап/те, ildfore, детд
ge med Bly.
Plombagina, l’. Bly/mine.
потеют. Blyarbeider, тупым.
Plomizo, za; adj. (‚ц/гита, blgag
ag, blyhelaig.
Plomo, m. Bly; Blyvœgl; Шуму—
le; à plomo: lodrel; pludselig,
paa eengang.
Plemoso, sa, adj. Vl plomizo.
Pluma, f. Шт; Pennefjœr; (fig.)
Formac, Rigdem; pluma deV som
brero: Hattefjœr, пиши.
Plumado, da, adj. шуты, fuld
af тет-
plumage, m. en Filgls Fjœre;
Haltefjœr, Fjœrbusk.
Plumagero, m. Fjœrhmdler; en
sem farfœrdiger Fjœrpynl.
Магнат, m. Myne, Pads med Шт
fgld. Моют.
Plúmbeo, bea, adj. af Bly, bly-h
Нашего, m. вшитыми Fjœr;
403 PGD
Fennel, Роте/одеть
Plumon, m. Daun; Штат.
Plnmoso, sa, adj. bedœkkel med
Fj'œr. [ртам
Plural, adj. i Fleerlal; s'. Fleerlal,
pluralidad, f. тете, Mœngde.
pluvial, adj. af Regn; aguas pril
viales: ввалила.
Pluviosa, sa, adj. regnfald.
P'oblacho, m. Pebel. [mœngde
Poblacion, f. Befolkning; Falke
Poblado, m. befolkel Sled, Colonie,
‘Вув, Landsbye. [Colonie
Poblador, m. Grundlœgger af en
-Poblar (de) v. a. befolke, coloni»
зета, anlœgge en Colonie; сэр/у!
de, indlage; яте, springe tid
(om Trœerne.)
Poblazo, m. Bye, Stad, som er
sel, elendig; ulgkkelig, bedrevet,
sergmodig; faltigt (от Spreget);
los pobres: Fattigfolk, Fdllige.4
Pobreria, f. Flok Tiggere, Надет—
раж. [вшита
Pobrete, m. fallig Djœvcl, шпат
Pobretei'ia, f. зета Falligfolk;
битума. ~
pobreza,f. Fatœgdom, Ned, Man»
gel, Trang; (hg.) Mangel paa Mod.
Pocero, m. Brendgrwver. .
Pocho, cha, adj. „гита; affareel;
bleg, falmel. °
Pocilga, f. вотще. «
pócima, f. шедшие.
Poco, ca. adj. kort, визитам
begrœndsel.
Poco, adv. lidel, Ml; poco a
paco: lait отлит og диетам
som Inlerjection: sagte! smalti.'
saa этим!
Poculo, ш. Drill. _
poda, f. Trœers Beskjlrring.
. Podador, га, s. en, .vomA мыть
тет Trœer. `
Podagra, t. Рощи, Gtgl i’ )fadà
derne.
Podar, v. a. beskjœre Trœer;kap­­
pe, afhugge Trœer lige lil Roden.
Ритм, т. Sagferer, Prerw'a-L
lor. ч
Poder, m. Permite, 6iene, Magi,
2
 POL 404 PAL
Magl, Kraft; Krigsmagt: Krigs Policia, f. Politi; Haflighed, Ar
hœr, Trapper, som enFyrste kan tighed ; Rcenlighed, Nethed iKtœ
stille i Marken,- Fuldmagt lil at der ag Pynt.
kunne handle i en Andens Navn; Policitacion, l'. Lefte, Titsagn
virkelig, lovmœssig Besiddelse. Poligamia, i. Fleerkonerie,/Egteskab
Poder, v. a. kunne, formaae; have med mere end een Kane (paa een
Magl, Evne til; have Myndighed yang).
til; have Kraft tit; have Lethed Poligono, nl. Mangekant; adj. man
for, have Tid lil; no poder mas: gekanlet. [hennnelige Teg».
ikke formaae mere. ikke have Tid, Poligrafia, Г. Kunst at ski-ive med
Kraft eller Evne til at [им/“ага Polihedro, m. Mangekant.
Nagel.' no poderver à uno: ikke Polilla, l”. Mel (Insect.)
kunne taale at see En, afskye Polimalia, l. udbredtKundsknb ide
En. meest forskjellige Grene.
Poder, v. imp. vœre muligl. Pólipo, m. Patyp (andgevœasl) V.
Poderio, m. Magi, Myndighed; For pulpo. [Stavelser­
mue, Eiendomme, Rigdamme. Polisilabo. ba, adj. som har mange
Poderosamente, adv. med Magi, Politecnico, ca, adj. polytechnisk,
med Kraft; kraftigen, rnœgtigen, ют omfatter mange Kunster ag
Poderoso, sa, adj. mœgtig, nig; Videnskaber. [kelse.
star. prœgtig, ypperlig; virksamt Politeísmo, m. [lere Gaders Dyr
(om et Middel.) ' - Politica, l'. Politik, Slatskunst, Re
Podon, m. Gartnerkniv. gjeringskunst; Heftighed, Fiinhed.
Podre, m. Edder, Materie, sam er Politicamenle, adv. рощам, efter
i et Saar. Politikens Regler; artigt, flint, haf
Podrecerse, v. r. raadne, blive ligt.
raaden. Politioo, oa, adjpolitisk, statsktog,
Podrecimiento, m. Farraa-dnelse. statskyndig; listig, slit, forslagen.
Podredumbre, f. Raaddenhed, Far Póliza, I'. Уже]; Forsamling af
raadnelse; (fig.) Sorg, Grœmmelse. flere Folk, som anderhalde sig
Poema, m. Digt. med hverandre; Police, Farsik
Poesía, f. Diglekunst. rings-Document.
Poeta, m. Digter. Polizon, m. Gadedreng.
Poética, f. V. poesia. Polla, i'. ung Hene; den hele Ind
Poetica, он, adj. рот/с, diglerisk. sats i Kortspis; (fig.) ung, smak,
Poelisa, f. Digterinde. velskabt Pige.
Poetizar, v. a. gjere Vers. Pollazon, f. Rede, fuldt af Hensœg.
Poinos, m. pl. Lagtrœ, Underlag Pollera, f. Вши-ш Kyllinger, Hen
for Foustager. sebuur; Gangstal for Bern.
Polacre, m. Slags Seitfartei (шт Pollero, m. Намедни; — en, sum
rigget omtrent sam en Brig.) handler med Fjœrkrœ.
Polaina, f. Kamasche, Stevlet. Pollico, ca, Kylling. ’
Polar adj. m. f. som herer~til Po Pollina, f. Aseninde.
lerne. ` Pollino, m. Asen, Asenfal.
Poles, f. Blokskive; Skibsblok. Pollilo, m. dim de pollo: (fig.)
Polémica, f. Fcide, эта от viden­~ : Diebarn, Pattebarn, egentl. liden
skabelige Gjenstande, Polemik. Kylling.
Polémico, ca, adj. patemisk, siri Pollo, m. Kylling.
dende, stridslysten. ‘ Polo, m. Pol; (fig.) Tap, hoor-om
Polenta, i'. Velting. Noget dreier sig; de polo á polo
Poleo, m. Pralerie; paataget stall adv. fra Pol til Pol; i “дуге Af
Vœsen'» ‚сот Vind. stand.
Pólice, m. Tommelftnger. Poltron, na, adj. di s. feig, feig
 PON 405 PON
Щепы; trœg, doven, dorsk; let, seen, doven.
beqvem, som befordrer og begun Poncil, m. Slags Citron, huis Skal
'stiger Dovenskab og Ladhed. i Almindelighed syltes.
Poltronear, v. n. dovne, were Dag Ponderable, adj. m. f. som kan
driver, tilbringc sit Liv i Doven veies; mœrkvœrdig, beundrings
skab. vœrdig, roesvœrdig, opheiet.
Poltroneria, f. Dovenska-b, Dorskhed. Ponderacion,f. Veining; Opmmrk
Poltronízarse, v. r. hengioe sig til somhed, Eftertanke, Overlœg; Over
Dooenskab og атташе. drivelse.
Polucíon, f. legemlig Fail влет Man ponderado, part. мы]. stolt, hov
gel; Besmittelse, Smdens Udgy madig, som altid taler med Over
delse i Saone. атом; egentl. избег.
Poluto, ta, adj. besmiltet, {ответы Ponderar, v. a. небе; undersege,
Polvareda. t'. Steoskye. ­ betragte med Opmawksomhed,
Polvifìcar, v. a. pulverisore, givre overdrive. [шт j
lil Pulver. Ponderativo, va, adj. som overdri
Polvillo, m. [tint Steo. Ponderosamente` adv. med Over
Polvo, m, Stev; polvos, pl. Pulver. lœg; opmœrksomt, omhyggeligt.
Pólvora, f. Krudt; Fyroœrkerie; Ponderosidad, f. Tyngde.
mg.’ Grund, Aarsag lil Vrede; Ponderoso, sa, adj. tung; klog,
Livlighed, Virksomhed, Hidsìghed. forsigtig. тешу.
Polvorear, v. a. puddre', bestree, \Ponedero, m. Rede for Hens; Ile
overdrysse. Poner, v. a. lœgge, sœtte, stille;
Polvoriento, ta, adj. stevet. bringe, stille i Orden; regna, be
Polvorin,m flint Fœngkrudt; Ктит летите, paalœgge; sœtte, anlage,
horn. forudsœlte; vœdde, parere; for
Polvorista, m. Krudtmeller, Ктит— pligte til; напоите, vœlge: an
fabrikant; Fyrvœrker. fere et Eœempel, enAuctoritet som
Polvorizar, v. а. V. polvorear; Веет; skrive едет Dictat; lœgge
pnlverise're. [Eg (om Fuglene); beslemme til
Polvoroso, sa, adj. V. polvoriento. en Forretning, anbringe i et Наипа—
Poma, l. /Eble; Rogepande, Ra vœrk; gjere Indsats i Spil; ar
gelsekar. beide, vifke; павшие foren Fare;
Pomada, f. Решив, Haarsalve. [отжиг/Те, forsyne, тете deelagtig
Pomar, m. Fruglhave (isœr med i, contribuera; lœgge Noget til en
латыши). Fortœlling. Poner med a og et
Pomo, m. Flaske, Flacon til lug [плите efter, “Ливневую“ Ве—
tende Vand; Blomsterbouquet; gyndelsen til en Handling, Em.
Knappen paa en Kaarde. poner à asat: sœtte рае Spiddet,
Pompa, l. Pragl, Bram, Pomp; begynde at stage. I Forbindelse
Prale'rieî Skibspompe V. bomba. med à og nogle Substantiver be
Pompear, v. n. fremtrœde med гудит ропег „а! ndsœtte for",Ew.
Pragt, vise sig med et talrigt Folge. poner al sol, al aire: udsœtte for
Pompearse` v. r. oise sig, opfere Solenîs, for Luftens Paavirkníng.
sig med Forfœngclighed og Stott Naai` Prœpositioneni por og et Sub
лее, lade sig [слюде af et tal stantio felge-r едет, betyder poner
rigt Felge. „аппетит, betjene sigaf, bruge.” I
Pomposamen'te, adv. med Pragl. Forbindelse mcd nogle Substan
Pomposo, sa,ad|. prœgtig, лету; Цвет hat~ (let samme Betydning
soulslig (om Stilen); opblœst, stolt4 som ‘,foraarsage, foranledige,” Een.
Poncela, l. Mee. poner miedo: foraarsage Skr/rk.
Panche, m. Punsch. Med Ordene: gusto, felicidad yc.
Poncho, cha, adj. slap, dorsk, штуки poner enbestezntsmag,
 POP 406 РОВ
et beslemt Fartrin, elter at man vise tydelige Tegn ран Foragt;
saluer sin Fornoielse ell. sin Lykke klappe med den fladeHaand. kjœle.
iNagel. Poner нетто: afgjere Popeses. m. pl, Stag paa Fokke
en Sag, стащите en Sag; po~­ тиши, Fokkestag.
ner limites á sus gustos: sœtte Populacho, n1. наше af Folkel,
Grœndser for sine Fornaielser ell. Pebel.
Lyster; poner manos â. la obra: Popular, adj. ш. l'. sam oudkom
lœgge Нашла pau Vœrket, beggn тет Folkßl, Almuen; folkelojœr,
de at arbeide; poner los pies „вешаете; elsket af Рота: pa
en el suela: staae op, gaae u-d pulair; - aura popular: Folke
af виден; poner nombre: (fig.) gmt.
sœtte Priis рас, agie, те; ро— Popularidad, l. Gunst, Yndest, Ag
ner por tierra: kaste lil Jordan, telse has Folket.
отец/Пе. Popularmente, adv. pad en рот
Ponerse (a) v. r. lœgge, stille, swt pulair Malade.
te sig; lœgge sig efter, beskjœf'tige Populazo, m. V. populacho.
sig med, arbeide paa; modsœtle Populoso, sa, adj. befalket, falke
sig, modelage, Мате Madstaml: rug.
forandre sig, Мое anderledcs; Poquedad, l. liden Mœngde, [iden
begive sig lien et Sled, ankomme et Qvantitet; Feighed, Mangel paa
Sled; gaae ned (om Salen); po Mod.
nerse à la disposicion de otro: Paquito, ta, dim. de poco: svag
anbefale sig; ponerse de acuerda. af Aand og Legeme.
kanime til тупее; ponerse en Por, prœp. for, formedelst'- ved;
la cabeza, en la ima nacion: (шепнет; от (naar der tale»` от
satte sig i Hovedet, ind ilde sig; den kommende Tid): med; med
ponerse en la calle: vise sig of Hensyn til, iEgenskab af; — iste
fentligta no ponerse cosa рог lletfor; foral ; por ahora: for тет-—
delante: avereinde alle Hindrin vtm'ende, hvad den nœrvœrende
ger, alle Vamkeligheder. Tid angaaer; por ce o por be:
Poniente, m. Vesten; Vestenvind. рад den ene eller anden .llaade
Ровнее, ш. Bropenge. por cierto: i Sandhed; por en»
Pontificado. m. yppersteprwslelig cima: i Farbigaaende, averíladisk,
aller pavelig er ‘ hed og Re i Hast; por mi: hvad mig an
giering; den Tid en ave regjerer. gaaer, ined Hensyn lil mig; de
Pontifical, in. Oreal for en Yp por si: afsides; sin que, ni por
persleprœst, .en Biskap. que: uden Grund, uden Aarsag;
Pontifical, adj. m. l. yppersteprœ si, por cierto: ja sikkert! ganske
s ш.ig. sikkert.
Pontífice, ш. Yppersteprœst, Pave, Porcelana, l'. Parcellain.
Biskop. Porcino, m. пав: Sviin; Bale ilia
Panton, m. Prem, Bro/'arles' tit vedet.
Sltibsbro; liden Bro af Trœ. Porcion, f. Deel, Andeel, Led, Portion.
Ponzoña, f. Gift. Pordiosear, v. n. betle.
Ponzoñoso, sa, adj. giftig. Pordioseria, f. Betlerie, Tiggerie.
Pepa. f. Bagstavn naa et Far Pordiosero, ra, s. Baller, Tigger.
ißi. el Skib; de popa a proa: Porfia, f. Тише, Strid, Dispute:
(MJ fuldkommen, ganske; viento Paastaaelighed , оптимума ,
en popa: витка Vind; (‚29.11.3115— Haardnakkmhed, Halsstarrighed;
k6, Held, Paatrœngsnhed, O_verhœng.
Popamiento, xu. Kjœlen, Klappen Porfìdamente, adv. haardnakket.
med Hamon. Portìado, part. öz adj. egensindig,
Ponar, v. a. {отита vise Feragt, впитает, haardnaklset, пашт
 POR 407 Pos
rig. Porron,m. Vandkrnkke; dorsk,do
Porñador, ra, s. stivsindet, hals ven Person,
starrigt og trœttekjwrt Menneske. Portacartas, m. Postvœske.
Porñar (con) v. n. strides, trœttes Portada, f. Forsiden af en Bygning;
med Haardnakkenhed; modsœtte Titelblad paa en Bog. [ger­
sig, stride imod af alle Krœfter; Portador, ra, s. Bœrer, Overbrîn
trœnge heftigen paa, falde besvœr Portal, m. Forsal, Forhal tit en
lig ved sin Paatrœngenhed. Bygning; Hal, Seilegang; bedœk
Pórfido, m. Porphyr, Slags Mar ket Gang? Stadspart. i
mor. Portaleña, f. Skydeskaar.
Рогов, m. pl. Svedehnller, Porer. Portalero, m. Portvagt (ved 1nd
Porosidad, f. Svannzagttghed, Po gangen til en Bye.)
rositet, Mangel paa Fasthed, Tart Portalo, m. Faldereeb (paa et Skib.)
hed; - Svedehutler i et Legame; Portamanteo, m. Randsel, Man
den Vœdske, Fugtighed, som trœn telscek.
ger ud igiennem disse. Portante, m. Pasgang (om Heste).
Poroso, sa, adj. pores, fuld af Portañolas, f. pl. Kanonporte paa .
Svedehnller; fnld af smaa Aub- et Skib.
ninger, svarnpagtig, les, ikke сот— Portarse (con) v.` r. opfere sig;
pact. [Гоп gjere Figur, leve paa en hei Fod,
Porque, conj. fordi, f'ordi at; hvor spille en stor Rolle i Verden.
Porque, m. Aarsag, Grand, Be Portátil, adj. m. f. som let kan
vœggrund. bœres. '
porqueria, t'. Ureenlighed, Skiden Poltazgo, ш. Bompenge, Hropenge.
минут; uanslœndig, nsernrnelig Pol-tazo, m. Smetd af en Der som
Handling; Grovhed, Uhe'flighed, falderi af sig selv, eller som
Pebelagtighed; Ubetydelighed, Lap lukkes haardt til; en Ders Til
perie, Bagatelle. lukkelse, Tilsmelden for Nœsen
Porqueriza, f. Svinehuus. paa En.
Porquerizo 61 porquero, m. Svi Porte, m. Daglen, Bœrelen, Fragt,­
nehyrde. [deL Opfersel, Levemaade; Holdning,
Porqueron, m._Retsbetjent; Bed- . Vœsen; Drœgttghed (от et Skib);
Porquezuelo, m. lidet Sviin; ski Bœrepenge (for Breve.)
den, ureenlig Person. VPortear, v. a.' bœre, fere, trans
Porra, f. Kelle, Knippet; tyk Knor portere; slaae tit, smelde i (от
testok; dovent, dorskt Menneske; Vindner og Derre).
Spilleri Baghaands ту.) For Portearse, v. r. begive sig fra et
fœngelighed, Pralerie, Stolthed; Sted til et andet.
Опа/дату, Paatrœngenhed; hacer Pol-tento, m. Besynderlighed, mœrk
porra:
ville stette
gaae freinsigeller
imod, hverken
tilbage.y vœrdig Ting, Under, Vidunder.
Portentosamente, adv. vidanderligt.
Porrada,£ Slag med en Kelle et Portentoso, sa, adj. besynderlig,
ler Knippel; Nœveslag; (fig.) overordentlig, „тишина.
Dumhed, Uforskarnmenhed. Porteria, f. Hovedder; Partnerbe
Рои-ат, m. Slag ined en Kelle stilling. [Portnerske.
og averhoved ethvert Slags Slag. Portero, ra, s. Partner, Dervogter,
Porreria, f. Dumhed, Telperagtig Portico, m. Hal, Buegang, Portieas.
hed. Portillo, m. Aabning, Spalte, Bres
Porreta, f. grant Pwrreblad; en che i en Muur; Laage, Luge paa
porreta, adv. ganske negen. en Der; Revne, Spalte; (fig.) Ud
Porrillo (a) adv. i Overflod. sigt, Middel for at naae etMaal.
Porriua, f. gren Kornsœd. Pos (en) adv. bag, efter.
Porro, rra, adj. duin, tosset. Posa, f. Ringen med [По/скота for
ì
 а

POS 408. P_OS

posponer, v. a. lstille efter, sœue
de Агава/3. '
Pos-ada, f. ’Haus1 Bolig, Logis; efter, sœite bag едет, slcgde tilside.
tijœsigiversted, Hotel; Reiseetui Posta, f. Post; Postskifte, Poststa
med Slcee, кто 09 Gaffel; posa- ‚ tion; Afstand fra ertStation til en
das, pl. Vœrelser for det qvinde anden; Postfarer; Stykke, Skive
iige Tjenestetyendei del kortge (Kjell, Fisk;} Natpost; Sltildva-gt
lige Slot. \ \ рада en Post om Nutten; lndsats
Posaderas, l. pl. Rumpeballer. pau et Kort.
Posadero, th. Gjœstgiver,Hoieivœrl. Poste, in. Seite, Pille, Statie; oler
Posar, v. n. lagere, boe i ei Hotel; el poste: ane en Fare.
sœtte sig ned,hviie sig; slaae ned Postema, f. Byld.
(от Rovfuglene); lœgge, stette en Postemero, m. Km'v til ai aabrte
Byrde fra sig for at hvile sig. Bylder med, Bistouri (chir. Instr.)
Posdata, f. Posiseriptum, Efterskrift Posteramente, adv. efter den Tid,
pda et Brev. bagefter. [lade
Poseedor, ra, s. Besirtder. Postergar, v. a. lade tiibage, едет
Poseer, v. a. besidde. Posteridad, i'. Efterverde-n.
Poseido, da, part. 61 adj. besat Posterior, adj. m. l. yngre, nyere,
(af en and Алла), rasende. senere, som kommer едет.
.Posesion, i. Besiddelse. Posterioridad, f. Plads, Rang, Gang
Posesional, adj. m. f. som ушлют efier Andre; senore Voeren.
mer Besiddeise. {потея}. Posteriormente, adv. efter den Tid,
Posesivo, va, adj. possessiv (Pro bagefter.
Posesor, ra, s. Besidder. `Postigo, m. Bagdor; enkeit Der;
Posesorio, ria, adj. efter Besiddei Lem, Luge til en Kartonport pad
sesret. et Skib; Luge, Laage, Vind/ae;
Posfecha, l'. sildigere I)atum‘ end Postigos, pl. Бег/606; Vindues
der» virkelige. sitodde.
Posibilidad, f. Mulighed; Foi-mue, Postilla, l'. Skorpe pda et Saar.
Eiendom, Midler. Postillon, m. Postkarl, Postiilon;
Posibilitar, v. a. gior-e vitally, lette mager Hest, Skindmœr,
Udfereisen (af Nogei). Postilloso, sa, adj. besat med Skor
Posible, adj. In. l'. mutig. pe (om et Saar.)
Posible, m.. V. posibilidad. Postizo, ш. Paryk, [швы Наши?“
Posiblemente, adv. paa en ymatig Postizo, za, adj. falsk, uœgte.
Maude. Postracion, t. Nedfalden, Knœien,
Posicion, f. Stetten. Stillen, Lœg Knœfald.
gen; Stiilingâ Spargsmaai og Saar Postrar, v. a. ydmgge, underkasle,
i et Forhor. ` undertvinge; nedslaae, omstyrte,
Positivamenle, adv. sikkert, 'lafor edelœgge; svœkke, afkrœfte.
ladeiigt, bestemi. Postrarse, v.r. kaste sig ned, fal
- de til Fode, knœle (som Tegn pda
Positivo, va, adj. vii'kelig, vis, be
потер positiv; de positivo, adv. dyb Agtelse).
sikkert, bestemt. Postre, adj. m.l l’. den, det sidste
Pósito, m. опишу: Korrmiagazin I V. postrero; a la postre: ende
i en Bye; Depot, Opbeudririgssted. lig, til Sluining.
Positura, i'. Stiiling, Legemssiilling, Postres, ш. pl. Efierret, Dessert.
Holdnmg, Anstand. ._ Postreramente, adv. tilsidst; ende
Posma, f. Langsomhed; Кашта— j ligen.
dighed. \ Postrero, ra, adj. den, det sidste;
Pos0,m. Вила/аи, Bœrme; Hvile. den, som kommer sidsi.
Pospelo (a) adv. bagvendt, iUtide. Postrimeramente, adv. endeligen.
Pospierna, f. Laar. «_ Postrimerias, f. pl. Менделеев sid-.

‘A .
‚ `A~A
 POS . 409
ste Endeligt.
Postrimero, ra, adj. den, det sidste.
Postumo, ma, adj. [оси efter Fa
der-ens Ded; obras postumas: ef
terladte Vœrker (от Vœrker sont
ere udgivne e/'ter Forfatterens
Dod.)
Postura, f. Legemsstitling, Hold
ning; Stillingi Plantning; Taœt
paa`Levnetsmidler; Bud ved en
Auction; Overeenskomst, Accord;
Vœddemaal; Sminke (for Damer);
posturas, pl. Planter, som skulte
omplantes, isœr unge Trœer.
Potable, adj. m. f. drikketig, som
kan drikkes.
Potador, m. Dranker.
Potage, m. Suppe; Ragout, Fri
cassee; Gransager, tilberedtc og
utilberedte; Drik, Drikkeoarer
(sammensatte); (fig.) forvirret
Blanding af unyttige Ting.
Potageria, f. Grensager al' alle
Slags, brugelige til Suppe; 0p
bevaringssted for disse,
Polar, v. a. dri/cke; ртов Maal
og Vœgt.
Potasa, f. Potaske.
Роге, m. Роне, Leerpotte, Steen
teispotte; Blomsterpotte; Preve
maal, Normalvœgt; beber á po
te: drikke soin en Svamp.
Potencia, f. Magt; Myndighed ; Mu
Highed; Forplantningsevne, Aule
kraft.
Potencial, adj. m. l'. indsluttende
en skjult Kraft isig, wirkende paa
en 1011119 Maade (от Midler).
potencialidad, f. Egenskab, Bestraf
fenhed ved Magten; Egenskab,
Вите til at уже a( samme Vœr
di, som nogetAndet, til at trœde
i en Anden? Sled, til at give [3/1—
destgjerende Erstatning for Noget.
potencialmente, adv. af lige Vœrd;
kraftigen, virksomt.
Polentado. m. Potentat, Regenti
en mœgtig Sta-t, Magthaver.
Potente, adj.m. l'. mœgtig, vœldig;
stœrk, kraftfuld.
Polentemente. adv. mœgtigen.
Postestad, l'. Magt кушали; Pro
dukt af et med sig selv multipli
i
PRE
ceret Tal, Potents.
Potisìmo, ma, adj. besynderlig,
sœrdeles.
Potra, f. Brok, Tarmebrok.
Potranca, t'. Норм/01,
Potro, tra. s. Fole (Hest under [tra
Aar).
Poza, f. Vandgrav.
Рога], ш !/'аш13рат1.о
Práctica, f. Praœis, Uderelse af en
Videnskabs, en Kum-ts Regler;
Brug, Sœdvane, Skik; [agltagelse
af en Regel. [farlig.
Practicahle, adj.m; f. gjarlig, ud
Pràcticamente, adv. praktisk; af
Erfaring, ved Нише.
practicante, m. Lœge, som prak
tiscrer under en œldre Lœges Til
syn, Volontair.
Practicar, v. a. тактам; udave
en Kunst elle" Videnskab.
Practico, m. Lods.
Práctico, ca, adj. praktisk; avet,
erfaren. [Мг/тезке.
Practicon, m. et рикши, erfarent
Pradera, f. Eng.
Prado, m. Eng; en offtmtlig ined
Trœer beplantet Spadseergang,
Prado (f. Ez. iMadrid og Wien).
Pravedad, f. Ondskab, Forvorpen
hed, Fordœrvelse.
Praxis, f. Praxis V. practica.
Pre, m. Lenning (for Soldater).
Preámbulo, in. Fortale, lndledning.
Prebestad, prebestadgo y prebo
stazgo, s. Provstevœrdighed, Prov
sti.
Preboste, m. Proust.
Precariamrnte, adv. рая en usik
ker, avis Maade.
precario, ria, adj. tiltryglet,
som man kun har afNaade; af
hœngig, usikker, avis, vaklende.
Precnucion, f. Forsigtighed, Var
somhed.
Precautelar, v. n. sikkr'c sig imod,
bruge Forsigtighed, trie/fe Forsig
tighedsregler. f
Pi'ecavcr, \'. a. forebygge Utykkes
tilfœlde, som kunne indtrœffe.
Procedencia, f. Forudgaaen, For
angaaen; Forsœde, Forrang, For
trin.
 PRE 410, PRE
Preceder, v. a. gaas foi-ud, gaae lighed.
ferait; overgaaa, have Farsœcle, Preciso, sa, adj. neduendig, шта—
Forrang, Fortrin. gaaelig; bestemt, punkttig, noie
Precepto, m. Lœre, Underviisning; angivet, пабе fastsat.' kort, tyde
Regel, Forskri/t, Bud, Befating. lig; abstrakt, afsondret.
Preceptor, m. Lœrer, Lœremester. Precito, ta, adj. forskudt, fordemt.
Preces, Г. pl. Benner. Preclaramente, adv. paa en œdet,
Preciado, da, part. мамаши, slor, hartig Maade.
_i/pperlig, hf stor Vrerdis stolt, Preclaro, ra, adj. stor, beremt.
havmodig. were, Preconizar, v. a. lovprise.
Preciar, v. a. sœtte Priis padaw Preconocer, v. a. foradsee, kjende
Preciarsc, v. r. rose sig af, were i Forveien.
stall af. Precoz, adj. m. l'., tidtig maden;
Precio, m. Vœrdi, Priis; Priisbe (fig.) tidtig ndoiklet (om Forstan
tanning; (fig.) Ypperlighed, For den. `
tjeneste. Precursor, m. Forleber.
Preciosanienle, adv. amhyggetigt. Predecesor, ra, Forgjœnger,
preciosidad, f. Yppertighed, For Formand (i et Embede).
выпишем. Predecir, v. a. forudsige, Spaae.
Precioso, sa, adj. kostbar, dyre Predeiìnicion, f. Forudbestemmelse.
bar, vœrdifutd, gpperlig; elsk Predefinir, v. a. bestemme den Tid,
vœrdig, aandrig. i huitken de skabte Ting og Уш—
Precipicio, m. Afgrund, brat Sled, sener skulte have deres Тата—
Styrtning. relse. - [seâ Naadevalg.
Precipitacion, l'. atterslerste Hast, Predestinacion, l'. Fomdbestemmel»
Iilfœrdighed, Paaskynden; (chem.) Predestinar, v. a. Гоша bestemme;
Bundfœtdning. udvœlge. [melse
Precipitadamente, adv. overilot, i Predeterminacion, l'. Forudbestem
Hast, nden Overlœg. Predeterminar, v. а. forudbestemme.
precipitado, da, part. &adj. frem Prédica, f. Praadiken.
fnsende, ubesindig. Predicacion, f. Prœdiken; den Hand
Precipitar, v. a. styrte, nedstgrte; ling at prœdike.
(fig.) udsœtte for en lruende Fare, Predicador, m. Prœdikant ; Lovtaler.
for ensikkerûdelœggelse; (chem.) Predicante, m. Prœdikant. е
frembringe Bandfald. Predicar, v. a. forkynde; prœdike;
Precipitarse, v. r. пут sig ned, rose, beremme; (/tg.) reuse, iret
slyrte sig i; skynde sig 'med den tesœtte. [dom
slerste Hast og Iilfœrdighed. Prediocion, f. риф-матем, Spaa
Precipiiosamente, adv. V.l preci Predileccion, f. Forkjœrlighed.
pitadamenle. l ’ I Predileclo, ta, adj. fortrinsviis et
Precipitoso, sa, adj. steil, haar sket.
man leber den smrste Fare for Predio, n1. Jordegods, Landgods.
at styrte ned ; (fig.) abetœnksom, Predominar, v. a. herske, have Her
ooerilet; V. precipitado. redemme, spille Master; (fig.)
Precipuo, pua, adj. fornemst, yp-4 ooergaae i Heide.
ранг. [tvungem Pre-dominio, m. Magt, Herreríam»
precisado, da, part. à adj. nedt, me, Оттава/па, Overmagt.
Precisamente, adv. bestemt, nei Preeminencia, f. FortrinL Overle
agtigt, rigtigt, netop; nedvendigt, genhed. [ophaiet
unndgaaeligt, nedtvungent. ~ Preemmente, adj. ш. f. ‚шт-мну,
Precisar, v. a. nazie, ища. Preexcelso, sa, adj. star, ophaiet.
Precision, f. Tvang, пытают; Preexislencia, f. tidttgere Titvœrelse.
Neiagtighed, Bestemthed, Punkt- Prefacio, m. Formia, Indledning.
 PRE 411
Prefacion, f. V. prefacio.
Preferencia, f. Fortrin, Foi-rang.
Prel'erir, v. a. foretrœklte.
Preferirse, v. r. tilbgde sig [ти
lig (til Noget.) [forme
Prefìgurar, v. a. modellen, dame,
Prefìjar, v. a fastsœtte, beslemme
forud, i Forveien.
lk'efijo, part. & adj. fomdbestemt,
fastsat, berammet.
Prefìnir, v.a. bestemme, fastsœtte,
bara/mme forud. [sende
Prefulgente, adj. m. f. megetglind- ‚ de Smag i, have Tilbaielighed for.
Pregonar, v. a. bekjendtgjere, pub-
licere рае en, offentlig Maade.
Pregunta, f` Spergsmaal.
Preguntador, ra, s. En, som sper
ger, som overhœnger og plager
En med Spergsmaal.
Pregunton, na, s. 61 adj. V. pre
guntador. '
Prejudicial, adj. 1n. f. forelebig.
Preladon, f. Forlrin. '
Prelada, f. Abbedisse, Priorinde.
Prelado, m. Prœlat, Biskop, Ab
bed; Prior for et Klostsr.
Preliminar, adj. m. f. forelebig,
foregaaende; iadledende; prelimi
nares, pl. Prœliminarier, Freds
prœliminarier, Forseg, Forhand
linger som ere смените i For
седел f [Glands fra sig.
Prelucir, v. n. freins/firme, kaste
Preludio, ш. Forspil ; Indgang, lnd
tedning, Begyndelse.
Prematuro, ra, adj. fremskyndet,
for tldlig (at iuœrltsœtte); for tid
lig moden. . se, rulle от Tel.
Premeditacion, f. foregaaende
Overveielse, Betœnlcning. `
Premeditar, v. a. overlœgge i For
veien, betœnke forucl.
Premiar, v. a. belenne.
Premio, m. Belenning, Priis, Prat
mie; Len; Straf, Revselse.
Premioso, sa, adj. затмением;
œrgarlig, form/delig.
premisa. f. Forsœtm'ng, nogatFor
udsat, Prœmisse; Tegn, Mœrke,
Anviism'ng.
Premocion, l. Foradbestemmelse.
Prenda, f. Pant; Meubel, o/fentlig
udstillet til Salg; Venskabspant;
PHE
en emt elsket Gjenstand; ту.)
Preve, Beviis, Forsikiing; dar
prenda: give Penge paa Haan
den; hacer prenda: tage Pant;
prendas, pl. gode Egenskaber,
Naturgaver, Talenter ; meterpren
das: tage Andeel i, interessare
sig for en Sag. е
Prendar,v. a. modtage Pant, lade
sig give Pant. [падающие
Prendar, v. n. vinde Kjœrlighed,
Prendarse, v. r. hengioe sig til, fin
Prendedero, m. Hage, Spœnde,
Krampe, Hœgte; Baand til atop
binde Haaret.
Prender, v. a. tage, gribe; holde
fast, tage tilfange, fœngsle; smyk
ke, pryde (om Fruentimmer); bin
de, гипотез, forene to Ting sam
men; (fig.) holde tilbage, beholde
hos sig, intlbyde tilat spise о. s. v.
Prender, v. n. slaae Redder, tri
ves, kom/me sig, (от Planter);
fœnge, udbrede sig (от Ilden.)
Prenderîa, f. Marchandiserbulik.
Prendero, ra, s. Marchandiser.
Prendido, m. Pynt (for Damer)
isœr Наш-руле; Brodeermenster.
Prendimiento, m. Tilfangetagelse,
Fœngsling, Arrestering.
Prenotar, v. a. forudbemœrke.
Prensa, f. Presse, Bogtrykkerpresse;
Bogtrykkerie; dar a la prensa:
lœgge under Pressen, lade trg/Icke.
Preasaduraç f. Pressen.
Prensar, v. a. presse, tœgge iPres
[kerierne.)
Prensista, m. Trykker (i Bogtrgk~
Prenunciar,v. a. forudsige, spaae.
Prenuncio, m. Forudsigelse, Spaa
dom; Forkyndelse, Anviisning.
Preñado, da, adj. bruges i egent
lig Betydning kun i fœm. om et
Fruentimmer, som er svangert og
et Dgr som er drwgtigt; (fig.) Гит,
op/ylolt af, overlœsset med.
Preñado, m. Svangerskab (om Отп
der.) Drœgtighed (от Dyr.)
Preñez, f. Svangerskab; (fig.) For
airring, Потап, Foroikling.
Preocupacíon, f. Bemœgtigelse i
Forueien; готами Mening, Far
 PRE
dom. . Idem.
Preocupadamenle, adv. med For
Preocupar, \'. a. bemœgtige sig i
Forveien, gribe, tage i Besiddelse
for en Anden; (fig.) forud india
ge En, bibringe En en falsk Me
ning, eœkke Fordom hos En.
Preocuparse, v. r vœre forud Prescito, ta, adj. [отдать
indlagel mod En, have Fordom Prescribir,v. a. foreskrive; erhol
mod Noget. i
Preordinacion,f. Forudbestemmelse.
Preordinar, v. a. forudbestemme
fra al Em'ghed af (theol. ищи/к.)
Preparacion, l. Forberedelse, Til
beredelse, Tillavning, Sammen
sœlning.
Preparamient0,m. V. preparacion.
Preparar, v. a. bei-ede, шеи-те,
forberede; “Палю, sammensœlt-e;
udruste, forsyne med del Nad
vendige, eqvipere.
Prepararse, v. r. forberede sig,
фате sig skikket lil.
Preparativo, m. Tilberedelse, Ud
rustning.
Preponderancia, f. Overvœgt (i
Myndighed, i Anseelse.)
Preponderar, v. n. veie mere;
(fig.) «теге overveiende, overgaae,
have Fortrin. ­ Bestilling.
Preponer, v. a. foretrfekke.
Proposicion, f. (Gram). Prœposi-i
tion.
Prepósito, m. Provst; Prior, Su
perieur for en geistlig Orden.
Prepositura, f. Pravsli; Provste
vœrdighed.
Prepósteracion, f. Ornstyrtelse,
Kuldkastelse (af god Orden.)
Prepósteramente, adv. uden Orden.
Prepóstero, ra, adj. топ paa en
forkeert Maade eller i Utide.
Prepotencia, Г. heiesle Magi.
Prepotenle, adj. m. f. meget mœg
tig.
Prerogativa, l. Fortrin, Forret.
Presa, f. Tagen; Fangsl, Пупе,
Prise (om Skibe sam tages fra
Fienden; (hg.) Gevinst, Fordeel,
Nylte, Fortjeneste; presas, pl.
Hugtœnder hos visse Dyr.
Presagiar, v. a. нате forud, be
И“: foïmige» Sandsige, spaae.
412 PRE
Presagio, ш. Varsel, Fm'uarsel,
Forudanelse.
Presagioso, sa, adj. varselsfuld.
presbítero, m. Prœsl.
Presciencia, f. Forudviden, (Guds.)
Prescindir, v. a. skille, dele; af
trœkke, fratrœkke, abstrahere.
de Reltigheder ved Наша; ту.)
labe sig, forgaae (om Ting), for
's1/‘inde svigte (от Haabet).
Pres'cl'ipcinn, f. Befaling, Lov, For
skrift: Indledning, Fortale, Motto
til et Skrift; Наша.
Prescriptible, adj. nl. l'. som kan
faaes Hœvd paa.
Prescriptivo, va, adj. begrœndsen
de, indskrœnk'ende.
Presea, f. Juveel, Clenodie; For
œring af kostbare Ting. ­
Presencia, f. Nœrvœrelse, типе
devœrelse; presencia de animo:
Besleinthed, Faslhed i VCharakte
ren ; precencia de espíritu: Aands
nœwœrelse, Koldblodighed,
Presencialmente, adv. persenligen.
Presentacion, f. Forestilling, Frem
stilling; Foreslaaen til et тьме,
Presentáneamente, adv. straw, paa
ßieblikket. [отцом
Presenlánec, nea, adj. hartig, rask,
Presentar, v. a. forestille, frem
stille; tilbyde, frembyde; forœre;
indslille til et Embede. '
Presentarse, v. r. fremstille sig for
Retten; tilbyde sig.
Presente m. Gave, Forœring.
Presente, adj. m. f. nœrvœrende,
lilstedevœrende; al presente, ó
de presente: for nœrvœrende Tid,
nu; por la presente: for Bie
blikket.
Presentemenœ, adv. for immuni'-v
стае Tid, nu.
Presentimiento, m. Forudanelse,
Anelse, Forudfelelse.
Presentir, v. a. ane, forndfele;
forudsee.
Preservacinn, f. Forenring, Beva
ring; Opbevan'ng.
Preservar, v. a. forvare, bevare
 ,~ PER
mod; beskylle, {ответе sikkro.
Preservativo, va, adj. forebyggen
de; bruges ogsaa som Subst.; Fo
rebyggelsesmiddel, Preservatif).
Presidencia, t'. Forsœde, Prœsidenl
4plads. Штрих.
Presidente, m. Prœsidenl, Formand,
Pre'sidiar. v. a. lœgge Garniso» i
en Plads.
Presidio, m. Garnísoa, Beswl-m'ngì
(fig.) Век/купоне, 111041).
presidir, v. a. were Prœses, have
Forsœdel, prœsidere.
Presion, t', Tryk. ~ Presupuesto, m, Bevœggmmd, Aar
Prestacion, f. догмате, Betaling,
chlse, Pliglydelsc.
Prestado, da, part ¿i adj. laanl.
prestador, ra, s. En, som [ваяет
Репуе ud.
Prestamente, adv. harlígen, raskt.
Préstamo, m. Laan.
Prestancia, t'. Forlrinla'ghed, Yp
perlighed. . forlangeä фате. Paasland paa,
Prestante, adj. m. f. forlrinlig.
Prestar, v. а. laune, ‚ил/лапе, hjœl
pe; give, тешат; prestar paci
encia: (ide, шиш, мае sig med
нашедшее ìNogel; ogsaa gi»
'ue Tid, vente.
Prestar, v. n. ¿jene lil Nogel, тете
nyllig lil Nagel; give едет, taie
sig, slrœkke sig (om Tai о. s. v.)
Preste, m. Риги (chalolsk), som
fm'retlm* Gudsljeneslen.
Prester, m. Orkan.
Presteza, f. Нит-Иудее, Raskhed,
Gesm'udlhed.
Prestigiador, ra, s. Gjaglcr, Tas
kenspiller.
Prestigio, m. Koglerie, Hemeric.
Presto, ta, adj. hartig, таз/с, gc
svindl, стрела; frm'díg, bm'edl (lil
al forelage Nogal).
Presto, adv. hurligl, paa омыт
kel. штат.
Presumible, adj. m. t'. formodenl
lig, som kan f'ormodes.
Presumido, da, part. Et( adj. ind
bildsk, sloll, ”потому.
presumir, v. a. ритме, anlage,
lroe, lœnke.
Presumir, v. n. lillroe sig, have
haie Tanker om sig зет.
413 PRE
Presuncion, f. Formodning, Forud
sœtm'ng; монету ; Indbildskhed.
presunta, f. V. presuncion.
presuntamente, adv. formodcmlí
gen. [тощим].
Presuntivamentu, adv. ved For
Presuntivo, va, adj. formeenllíg,
for'modenllig.
Presuntuosamenle, adv. sloll, an
massendc. [mido.
Presuntuoso, sa, adj. V. presu
Presuponer, v. a. forudsœlle.
Presuposicion, I'. Forudsœlning.
sag, Ратуша.
Presura, f. paalrœngende Fare:
Angesl; Iver, штаты, Rask'
hed (i Handlinger).
Presurosamente, adv. питает,
raskt. таим.
Presuroso, sa, adj. hartig, frask,
Pretender, v. a. fordre, begiœre,
slrœbe едет.
Pretendiente, part. & adj. som
gie/r Fordring paa Nogal; s. nl.
f. Prœlendenl, Prœtendenlínde (som
gjm“ Fordríng ell. Paaslfmd pau.
en Ттопв). [Kran
Pretension, f. Fordring, Раис/та,
Pretensor, ra, s. V. pretendiente.
Pretericion, f. Forbigaaelse, Ude
ткнет l' el Tcxlamenl.
Preterir, v. a. forbígaae, идет]:
ke en relmœssîg Arvìng бег Tes'
lament.
Pretérito, ta, adj. forbigangrn.
Pretermitir, v. a. маме, forbi
gaae. Питу.
Preternatural, adj. m. t'. overna
Preternaturalmenle, adv. ima en
overmalurlîg Maude.
Pretextar, v. a. (отводов, beljene
sig af Paaskud, give ш Paasloud.
Prelexto, ш. Paaskad, Udflugl, Fo
revending; con pretexto: «тает
Paaskud af. [com
Pretil, m. Gelœnd ', Rœkvœrk, Bal
Pretina f. Belle, Замешал.
Pretinilla, f. dim. de pretina: Liv
baami, Belle (for Fraefuimmer).
Prevalecer, v. n. have Form'n for,
overgaae, теге overlegeni slaaa
 PHI
Redder, поте (от Planter); ту.)
vaœe, tillage.
Prevaricacion, f. Pligtforglemmelse,
Troleshed, Uredelighed i Embeds
bestyrelse.
Prevaricador, ra, s. (тет-[гадаем
en, som handlermad Embeds
pligl; Fordœrver, Forfarer.
Prevaricar, v. а. handle mod Tra
og Pligt i Embede, begaae Un
шить; forslyrre, [шт/сжав, от—
styrte al Orden; (fig.) омеге vsig
slet.
Prevencion, i'. Forberedelse, fare
labig Indretning; Mij/ndforraad;
Forsiglighed; Efterrelning, Under
retning, Kmdgjarelse; [ndgreb ,
Faregriben; á prevencion, ó de
prevencion: af Коттеджи.
Prevenìdamente, adv. Гоша, i For
veien.
Prevenido, party adj. farberedt;
forudseel; fared indtaget; Гошу—
net med, fnld af; forsigtig; an
derretlet от.
Prevenir, v. a. farberede, ~indrette
i Forveien; forndsee; forekomme,
komme i Forkjebel; nwde, fore
bygge, hindre; underrette (отд;
indtage, vinde; faregribe, gjere
Indgreb.
prevenirse, v; r. farberede sig for
ud, sikkre sig i Forveien; aver
tœulçe, lœgge Plan for` sin Opferset.
Prever, v. a. forudsee.
Previo, via, adj. foradgaaende,
forelebig.
Prevision, f. Farndseen (den gad
dammelige.)
Previsto, ta, part. @f adj. forudseet.
Prez, m. ‚те, Beremmetse.
Priesa, f. Iilfœrdighed, Hast, Iver,
аскет/идиш: Kamp, ' Fœglning,
Hamdgem/eng; Mœngde, Trœng
sel; andar de priesa: skynde sig,
arbeide med [ver og Hastvmrk;
dar priesa: drive _,paa, skynde
рва, twinge til at arbeide hurligi
eller angribe med Mod, Kraft og
l,lieste-mthed; darse priesa: sleynde
sig iv de priesa: i Hast, nden Over
lœg; a toda priesa: i sterste Hast.
Prieto, ta, adj. sortagtig.
414 PRI
Prima, f. Titien fra Klokken orte
от Aftenen tit Kl. гневе; Quint
paa et Strengeinstrument.
Primacia, f. everste Rang, Ногти;
­ Primas (everste Biskops) Embed@
og Vwrdighed.
Primado', m. overste Rang; Pri
mas, overste Biskop, Erkebiskop.
Primariamente, adv. fornemrnelig.
Primario, ria, adj. fornemst, gpperst,
betydeligst, Новее—Д.
Primavera, f. Foraar; Slags Toi,
indvœvet med Silkebtomster.
Primazgo, m. Fœtterskab.
Primer, adj. m. f. den, det farsi
V. primero. ’
Primeramente, adv. forst, aller
ferst, frernfar Alt.
Primeria, f. V. primacía.
Primerizo, za, adj. den, det fer
ste, den som indtager den ferste
Plads, den lwieste Rang.
Primero, ra, adj. den, det farste;
ypperst, fartrintigst; forelebíg,
sam bar vœre sagt, gjort, under
sagt i Forveien.
Primero, adv. ferst; fer.
Primigenio, nia, adj. den {от-Те
fedte, œldste.
Primisimo, ma, adj. sup. де pri
mo: твое: smak, meget упаду,
meget behagelig iste, œldre.
Primitivo, va, adj. opńndelig, far
I’rimo, ma, adj’. den, del ferste;
duelig, dygtig i sin Bedrift; nd»
fert, ’forarbeidet med Kunst' og
Smag, yndig,smagfuld, ‚Пи, kun
sttg. [waist
Primogénito, ta, adj. forstefedt,
Primogenilura, i'. Ferslefedsel,
Fwstefedselsret.
Primor, m. Daelighed, Dygtighed,
Behœndighed; Skienhed, Fuld
kammenhed.
Primordial, adj. m. f. oprindetig.
Primorear, v. n. were ganske far
trinlig i en Kunst, udmœrke sig,
eœcellere (bruges шаг от Vir
luoser i Мидия.)
Primorosamente, adv. ‚шииты,
behœndigen, этим, fuldlnomment.
Primoroso, sag adj. smak, упаду,
деп, Макоттж [топит Фие—
 PRI
lig,` Мишу, erfaren.
Princesa, f. Prindsessv.
Principado, m. Fyratendemme;
Fgrstevœrdighed; (fig.) Foi-rang,
everste Rang.
Principal, adj. m. f. fornemsl,yp
perst, vigtigst, belydeligst '.udrnœr
kot ved sin Fedsel, sin Rang;
grundig, vœsentlig.
Principalmente, adv. hovedsageli
gen, fornemmeligen.
Príncipe. m Pn'nds, Fyrste; prin
cipes, pl. de Store i et Kenge
rige. [Веду/наше.
Principiar, v. а. begr/nde, фате
Principio, m. Begyndelse, Оргт
delse, Орлан; Стили, Grundsœt
ning; liestanddecl, Element; al
principio: i Begyndelsen; dar
principio: gjere Begyndelse, be
gynde; principio quieren las co
sas: der udfordres en Begyndelse
lil Alt; del principio al iin: fra
Веду/пашен til Enden; principi
os, p . Begyndelsesgrande; Fortale,
Dedication i en Bog.
Pringada, l. Bredskive, ristet iFidt.
Pringar, v. a. smere, indsmere,
besmere (med Fidi); saare blo
digen; ту.) have Deel i Noget;
шаге, skade Ens Rygte og An
scelse.
Pringarse, v.` r. givre Underslœb,
skaffe sig ulovlige Indtœgter ved
sit Embede.
Pringon, m. Решаем.
Pringon, na, adj. [шлем feed, be
smurt med Fidi.
Pringue, m. Fidt, som drypper af
Flesk eller Kjed, som sieges.
Prior, m. Prior, Klosteî'forstander.
Priora, t'. Prior-inde.
Prioridad, f. Priorilet, Fortrin,
som en Creditor Izar ved Pante
ret i en Eiendom.
Prision, f. Tagen, Griben, Велод
lœggelse, Tilfangetagelse; Рату—
sel; Fange; Bytte, Fangst for Fal
kene paa Jagten; (fig.) All hvad
der slandser, holder lilbage, Baand;
prisiones, pl. Lœnlrer, Haandjern,
Fodjer-n lil Fanger.
Prisionero, ш. Fange; (fig.) Slave
415 PRO
l af en Lidenskab; prisionero de
guerra: Krigsfange.
Pristino, na, adj. foregaaende, for
angaaende, gammel.
Privacion, i. Berevelse, Unddra
gelse; Mangel, Nad; Tab; Afsœt
telse fra et Embede, en Везт—
ling som Straf for en Forbrydel
se; Savn. .
Privada, f. Privet, Locura; Men
neskeskarn, som [indes gaa Ga
derne. [Идет
Privadamente, adv. privat, [artro
Prìvadero, m. Natmand.
Privado, m. Fortrolig, Прочту,
Favorit.
Privado, da, adj. privat, ikke of
fentlig ; besynderlig, sœrdcles, sar
egen.
Privanza, f. Fortrolighed.
Privar, v. a. boreve, skille ved;
fratage En en Bestilling; [отти—
dre, forbyde; bereue En Sands
og Samling; blotte, fratage En
det Allernedvendigste.
Privar, v. n. vœre i Gunst (hos en
af de Store og Mœglige.)
Privarse, v. r. berove sig, nœgta
sig, afholde sig frivilligen fra;
privarse con el vino: druknesén
Forstamt i Viin, tabe Forstanden
ved Drikfœldighed.
Privativamente, adv. uzleluklcende.
Privativo, va, adj. berevende, som
antgder en Berevelse; sœregen,
besynderlig, sœrskilt.
Privilegiar, v. a. unddrage den atm.
Regel, имела, meddele et Privi
legium, en Ferret, en детдом.
privilegio, m. Privilegiam, тиса,
liet, Forret, som er tilstaaet En
med Udelulckelse af Andreï Fri
hedsbrev. [af et Skib.
Proa, f. Forslavn, den for-reste Deel
Probabilidad, f. Sandsynlighed, Ri
melighed. филину.
Probable, adj. ni.- f. sandsynlig;
Probablemente, adv. запаху/пид—
viis. [(Noviciat.)
Probacion, f. Preve; Pravetid,
Probadura, f. Preve, For'seg.
Probanza, f. retslígt Beoiis, Slad~
[malaise for Retten.
 PBO
Probar, v. a. prove, [отведет-о
bere; passe summon; берёзе; sma
ge; probar la paciencia: мене
Taalmodighedcn paa Prove ; pro
bar las fuerzas: prove, тише
Krwfler; probar su inocencia:
bevise sin Uskyldighed, шкату
gjers sig for en Forbrydelse; pro
bar la coartada: skaffe Bcvils
for sin Ikkelilsledevawelse, (om en
Anklaget, som beviser sil alibi, al
denne paa den Tid en Forbrydel
se ет begaaet, har тете: paa et
andel Slerl)
Probidad, f, Redelighed, детище"—
псе, Ilelfœrdíghed, Troskab.
Problema, ш. tvivlsoml Брату;—
maal, Problem; Opgave.
Problemáticamente, adv. тешили,
problematisk. ’ Prodicion, f. Ретинит-дег
Problematico, ca, adj. штат,
uafgiort, problemalísk.
Procacidad, f. также, Uforslcam
menhed. х Prodigar, v. a. edsle,y borlodsle,
Procas, adj. m. f. fi'œlc, aforskam
met. [gangsmaade.
Proceder, m. Fœrd, Adfœrd, Frem
Proceder, v. n. таты-е, [comme
fra, udgaae fra, have sin Оргт—
delse fra; gaae, skride fre/m ion
vis Orden; opfere sig, forholde
sig; forfelge etFoi-etagende, forl
sœtle del; here lll, angaae, be
trœ/Te; procedere for Rellen.
lProoedido, ш. Product, V. producto.
Procedimiento, m. Udspring, Нет
komsl, A/lodm'ng; procedimien
tos, pl. Роет, Adfœrd, Frem
gangsmaade, Opfersel.
Proceloso, sa, adj. stonmende, som
truer med Uveir.
Prócer, m. slok, [отлет Нет-те.
Prócer, adj. m. f. hoi, ophaiel.
Procesal, adj' m. f. som hmm’ lil
Proces, твид, rells'g.
Procesar, v. a. anlœgge ел Sag,
fare en Proces, indlede en Sag
¿il Боте. [cession
Procesion, Г. heilldellgl Оршу, Рто
Procesionalmenle, adv. l Proces
sion. {зад
Proceso, m. Proces, наметать
Proclama, f. o/ïenllig Forkyndolse,
416 PBO
женатым, Varxel (i de off'. Blade.)
Proclamacion, f. V. proclama. Bi
fald, Bifaldsraab.
Proclamar, v. a. udraabe, bekjendt
gjare mcd hm' Stomme, ртути
рае. en o/fcntlig og тает;
Maude; udraabe til Regent.
Procreacion, f. Avl, Avling; Fod
sel (Barns). ‚
procrear, v. a. a'vle Bern.
Procuracion, f. For'valtning, Вену
relse (for en Anden); Fuldmagl;
Sagfa'rers, Procurators Embede.
Pracurador, m. Зад/отец Procu
ralor.
Procurar, v. а. sage at crholde
Nogel for sig selv, forska/fe, ш
veiebringe Noget for en anden; be
Маше en Зад/"тет Embede ; mœgle.
Prodigalidad, f. 0dselhed; Over
падшим. ,
Pródigamente, adv. вазе“.
заме overslyr.
prodigio, m. Under, Vidander,
Jerlegn, Mirakel. j
Prodigiosamente, adv. теплеет
llgl, overordentligl, ищут; beun
andringsvœrdigl.
prodigioso, sa, adj. vidunderlig; be
undlingsvœrdig, fortrinlig, ypper
lig, ' urlmœrkel.
Prodigo, ga, adj. ваш.
Produccion, f. Frembringelse; Ud
lrylc, Рог-вату, Maude al шип/1:
kc sig pao.
Producir, v. a. frembringe; aule;
bœre, kasle af sig (от .lorden
og dans Frugter); fremlœgge (Do
aumentar); anfora, citare; (fig.)
foraarsage, foranledige.
Producirse, v. r. vise sig, komme
for Lysel.
Productivo, va, adj. productif),
[тетей/дуете, fruglbar.
Producto, ш. Indlœgt, Beleb, som
Nogal ‚шлет af sig; Vœrk, шт
ning, Fragt; Product, del ved Mnl
liplicatíon [шпане Tal.
Proejar, v. n. тое, selle mod Vind
eller Strom; (fig.) 'molligen [тет
ре mod Modgang.
 PBO
Proemial, adj. m. f. forelebig.
Proemio, m. Fortale, Forord.
Proeza, f. Heltegierning.
Profanacion, f. Vanhelligetse.
Profanador, ra, Vanheltiger.
Profanamente, adv. med Vanhet
ligelse; paa en verdslig, forfœn
gelig Maade. [cion
Profanamiento,s. m. V. profana
Profanar, v. a. vanhellige; beptette
besudte. vanœre.
Profanidad, if. Misbrug af det Hel
lige, Vanhelligelse; overdreven
Overdaadighed og Pragt.
Profano, na, adj. vanhellig; шпа
viel, verdstig; hengiven til Pragt
og Overdaadighed; soin ferer et
uordentligt, gudsbespotteligt Цеп—
net.
Profecía, f. Spaadomsgave; Spaa
авт, Prophetie, Forudsigetse om
Fremtiden ved Hjœlp af guddorn
melig Indkkydelse, (Inspiration.)
Proferir, v. a. frembringe (от),
tate. [Noget')
Proferirse, v. r. tilbyde sig (til
Profesar, v. a. drive enKunst,ud-­
eve et Haandvœrk; leere offent
tigt; offentlig bekjende sig (til en
Religion); aflœgge Klosterlefte.
Profesion, f. Troesbekjendelse: 0r
denslefte; Profession, Haendle
ring, Nœringsvei, Stand.
Profeso, sa, adj. di s. Ordensgeist
lig, som har aflagt sit Lefte.
Profesor, m. Professorl offentlig
Lœrer ved en Heiskole.
Profeta, m. Prophet.
Proféticamente, adv. prophetisk.
Profetico, ca, adj. prophetisk.
Profetisa, f. Prophetinde, Отпав,
som forudsiger Fremtiden ved
Hjœlp af guddommelig Inspiration.
Profetizar, v. a. forndsige, spaae.
Proticiente, adj. m. f. senil gjer
Fremskridt. [nyttig.
Profìcuo, cua, adj. fordeetagtig,
Protligar, v.' a. omstyrte, edelceg
ge, adsprede, jage paa Ftugt.
Prófugo, ga, adj. flygtende, om
vankende. [digL
Profundamente, adv. dybt, grun
Profundar, v. a. grave; trœnge
417 PRO
l dybt ind i; undersege omhggge
tigen.
Profundidad, f. ngde; Grundig
hed, Granskningsevne; Uigjennem
trœngelighed, Uudgrundelighed.
Profundizar, v. a. V. profundar.
Profundo, da, adj. dyb; dunkel,
skjult, uudgrundetig; ту.) bedre
ш, ' sergmodig. [edselt
Profusamente, adv. overfledigen,
Profusion, f. ßdselhed, overdreven
Overfledighed. .
Profuso, sa, adj. overfledig, rige
lig: edset, overdreven i sine Ud
gifter. (initie.
Progénie, f. Slœgt, Stamme, Fa
Progenitor,
lstemoder, ra, s. Bedstefader,
Stamherre, Bed
Ahnherre;
pl. Forfœdre.
Progenitura, f. V. progenie.
Progimnasma, i'. Begyndelse, For
seg, Preve.
Progresion, f. Fremskriden, Frem
skridt; Progression, fremskridende
Talrœkke (Math.)
Progresivamente, adv. paa en
fremskridende Maade.
Progresivo, va, adj. fremskridende.
Progreso, m. Frerngang, Frem
skridt.
Prohibicion, f. Forbud, Standsning.
Prohibir, v. a. forbyde, forhindre.
Prohibitivo, va, adj. forbydende.
Pl'ohibitorio, ria, adj. V. prohibi
tivo. [Sted, Adoption.
Prohijamiento,m. Oplagelse i Barns
Prohijar, v. a. anlage i Barns Sted,
adoptere; (fig.) tillœgge, tilskrive
En Noget, som han ikke har giort.
Proiza, f. Ankertougä Kabeltoug til
et Skibs Forteining forud.
Prolacion, f. Udtale. [Bern
Prole, f. Stœgt, Stamme, Адепт,
Prolifico, ca, adj. frugtbar, duelig
til at avle Bern. минету.
Prolijamente, adv. vidtsvœvende,
Prolijidad, f. Vidtleftighed (i Tale);
œngstelig, til det Yderste gaaende
Opmœrksornhed.
Prolìjo, ja, adj. vidtsvœoende, шаг
leftig; altfor omstœndelig, altfor
neiagtig ; besvœrlig, kjedelig, paa
trœngende.
27
 PBO
Prólogo, m. Prolog, гати, lnd
gangstale.
Prolongacion,_f. Forlœngelse, 0p
шпат.
Prolongadamenœ, adv. lœngere,
for langere Tid.
Prolongado, da, part. d: adj. lang
agllg; forlœngel. udsigelse; Forvarsel, Tegn.
[cion
Prolongamiento,m. V. prolonga prontamente, adv. ‚пи-Кус, gesm'ndt,
Prolongar, v. a. мышце; opsœlle, raskl.
Готам. [ Grundsœtning.
Proloquio, m. Regel, Mamime,
Prolusiou, f. штампу, Portale,
Капри.
Promediar, v. a. dele, tage Deel
s' Halvpartem; lœgge sig {мелет
for al штиле en Uovereensstem
melse. ' Pronto,m. питу одршщвщ; Вв
Promedio, m. Midle.
Promesa, f. Lafte, Tilsagn.
Promoter, v. a. love, give Lafle.
Premeterse, v. r. love sig, vente sig,
haabe; hellige, vie, lindvie sig ш
Моды; forlove sig.
Prometido,m. Lella, V. promesa,
Bud, som man gja'r ved enAuc
lion.
Prometimienm, m. V. promesa.
Prominencia, f. Prem/rage».
Prominente, adj. m. t' ордам,
fremragende, .vom overgaaor An
dra.
Promisouamenœ, adv. готами,
т hônanden, hallar ш Ьцпвг.
Promiscuo, cua, adj. blandet, sam
menblandet, [отойти wetydig.
Promision, f. Lafle, Forjœuelse;
tierra de promision: del [очам—
lede Land. [ler el Lßfte.
Штат), ria, adj. som» amfet
Promocion, f. Befordring, Орлеа—
ци- (ш en Имиджа.)
Promontorìo,m. Hjerg, Bjergkjœ
Фе, Forbjerg. [mani
Promotor, m. Befordrer, Ортог—
Promovedor, ra, s. Ophavsmand,
¿müßten Ophidser.
Promover, v. a, stede, slcyde, тушев
fremad; befordre, дата ш en
штатива, el Embede.
Promulgacion, f. ojTemllg Вещем:
Welse, Fofkyndelse.
promulgar, v. “тента belgiemit»
418 PBO
фен; udgive, фото belgium.
Proneidad, f. штамма. [И].
Prono, na, adj. heugiven, ишемия
Pronomhre, m. гогот, Frommen.
Pronosticacion, f. Forudsigelse.
Pronosticar, v. a. forudsige, Spaan.
Pronóstico, m. Mening fof-ud, For
Prontitud. f. Навыки], Hurlighed,
Illfœrdlghed; Aandslívlc'ghed ,
Aandsqvlkhed ; Рит/шепни, Hef
ligheâ.
Pronto, ta, adj. питу, raskfœr
dig, beredl; munter, glad, Лиду;
virksom, allld rede.
vœgelse; lndfald, Vitlíghed.
Pronto, adv. raslimrtigt; кант,
i karl ш.
Pronunciaciou, Í. паша, Foredrag.
pronuncian', v. a. наши, udsige;
ságe sin Мента, udtrykke sig be
stemt; afsigc, offenlliggiere en Dom.
Propagacion, f. Forplanlm'ng; Ud
bredelse. [planten
Propagador, ra, s. Udbreder; Рог—
Propagar, v. a. fowlante; udbrede.
Propalar, v. a. fortœlle, udbrede,
фате bakjendl Iwad deo` sknlde
holdes hemmelígt.
Propasar, v. а. overskride.
Propensamenbe, adv. med Hemg,"'L
med тающими.
propension, f. Hang, Tilbaialigked.
Propenso, sa, adj. lwnglven ш,
tllbeielig щ. [stand
Propìamente, adv. i адепту For
Propiciacion, Г. Handling, bola
gelig- for ш og bevirkende For
soning; Sono/fer.
Propiciamente, adv, рва en naa
dig, gunstig Maude.
Propiciar, v. a. фате gunstig, gjm?
noodig, formílde Ens Vrede.
Propicio, cia, adj.gunst¢'g,
Propiedad, f. Edendomsret; Elen
dom; Eganskab, Вези/72:81:64, Ei
ondommelighed; Overeemslaìn
тет, Forhold; мамку Hang,
Tilbaielighed; шума, fuldkom
'men Eflerllgning; Egenhed.
 PRO 419 PRG
Propietariamenœ., adv. ved Eier» Voldsomhed, med Нету/им; рю
domsret. rumpir en gemidos, en lagrimas:
Propietario, ria, s. Eier, штиле, bryde ud i Sukke o_q Усе/ступ,
Proprietair. briste i Graad.
Propincno, cua, adj. nœr. Prosa, f. Prosa, «banden Talo- og
Propio, pia, adj. egen, agensindig; заметал/ас ; lang og Медину Tale.
eiendommelig; passeh'g; ту, (ig Prosáico, ca, adj. prosaisk, .mm
встав. or i' Prosa.
Propio, m. жмут Egenskab, Be Prosapia, f. Slœgt, Stomme.
~\‘ìra/fer|ìied, Eíendommelighed. Proscribir, v. a. givre fredlas, [ofr
Proponer, v. a. foreslaae; джине, vc'so; падшие en Príis pad, Ens
fnxtsœno: foreslaae En ш et Em Houcd, domme til Doden uden
beds aller Bestilling; qpkaste, retslige Farmer; штифте, ud
fremstilte en Удивлена/ива, ел stette, edelœgge.
Hindring. ' Proscripcion, f. [джаз/отбит,
Proporoion, f. Forhold; Proportion. Banlysning, Кишмиш-3230, E1'
à proporcion: i Forhold ш. klœrs'ng for bodies.
Proporcionablemente y propor Prosecucion, f. den Handling мгн
cionadnmenle, adv. [отошлит— falge (en Sag), ведёте, formelle.
sigt. l Proseguimienio, m. V. prosecu
Proporcionado, ~da, part4 di adj. cion.
впиши, forholdsmœssig, разведу. proseguir, v. a. forfalge, сдайте,
Proporciona), adj. m. f. готам: forlswlte, drive videro; prose
mœssìg. — guir su tema: forfalge sin Plan.
Proporcionalidad, f. V. proporcion. Prósperamente, adv. lykkeligen,
Proporcionalmente, adv. [идет' mod Lykkv, after (Maske.
mœssig, forholds'víis. Prosperar, v. а. gjere, bem'rke at
Proporcionar, v. a. тати, af Noget [уши` hegunstíye, щите
passc forholdsviís, rette after. lykkelîg. '
proporcionarse, v. r. {пшене sí Prosperar, v. n. lykkes,t'ríoes,ha­
пв Foretagender after .vine Midler ne Fremgang, теге heldig, kom<
og eftm* sine Evne'rA me i gode Umstœndigheder.
Proposicion, f. Котят”; Smtníng; l Prosperidad, f. Lyklœ, Velgaaenda,
Opgave. штат, Valsland, Fromgang.
Propósito, 1n. Forslag, Tale, Щеп— f Prospero, ra, adj. мысу, уста-еду.
stand at tale om; вытащу; For . Prostitucion, f. статные Med
sœt; á propósito: т retto т, тет, Beskjœnunelse; “шуты, Lev
beleilígt,passonde; de propósito: ‘ net, Lesagtf'ghed ; приведу, usam
med Forsœt; fuera de propósito: ’ melig Fremgangsmaade.
i Utide, uden Aarsag, Prostituir, v. a. [отказ ш Utugt,
Propuesta, f. Forslag; комитет, ` beskjœmme, валюте; (fig.) fof
Udvikh'ng af Grunde. ‘~ (Зета, misbruge, givre гетману;
Propulsa y propulsion, f. ТИМ nedvœrdige. [man
gewaden, Tilbagekasden. Prostituta, f. отниму! тют
Prorata, f. den forholdsmœssige Afn Proteccion, f. Beslqjœrmelse, Bv
cleel, som Enhver [шьет efter ж f skynelse. (гоните.
Tilskud. . Protector, ra, s. Boskyuer, Вожу:
Proratear, v. a. dele on Sum [пт— Proteger, v. a. beskytte, beskjœr
holdsmœssigsn euer pro fruta. me, [от—зрите, oprelholáe, under
Prorogacion, f. пышным, та; stette.
Ргбзг. [en Termin. Protervamente, adv. мы, «for
Prorogar, v. a. opsœtie7 [минув skammet, ацетат.
Prorumpir, v. n. bryde ud med Protervia, f. Hovmodí*U/`ofrskam­
2
 РВО
menhed, Frœkhed, Overmod.
Protervidad, f. V. protervia.
Protervo, va, adj. hovmodig, frgek,
uforskammet, trodsig.
Protesta, f. Indsigelse, Protest; be
Мета Lefte, Forsiklm'ng, леш
delig Erklœring.
Protestacion, f. V. protesta; Trud
sler; proiestacion dela fé: Tro
esbekjendelse.
Protestante, m. f. Protestant, Рго—
testarm'nde.
protestar, v. a. gjere lndsígelse,
forbeholde sig sin Het, nedlœgge
Protest; love, forsikkre „шагнув ;
truc; aflœgge sin Troesbekjendelse.
Proiesto, m. V. protesta; en Vea;
els Protest.
Protocolar, v. а. ind/ere i en Pro
tocol, protocollere.
Protocolo, m. Proloroli Formular Provincia, f. Provínds, Landskab.
Titularbog. ' [OrigínaL Provincial, adj. m. il som er fra
Prototipo, m. Малые); Forbiltede, eller tilllarer en Prooinds, pro
Provecho, m. астме, For-deel, vincíel.
Nytle; Fremskrt'dt t' Videnskaber;
provechos, pl. Biindlœgter, Ас—
cidentser. [deelagtig
Provechosamente, adv. пущу, for
Pŕoveohoso, sa,adj. heldbríngen
de, пущу, fordeelagtig, тат-т—
gende.
Provecto, ta, adj. fremrykket (5.41
der eller i èn Videnskab).
Proveedor, m. Leverandeur.
Proveer, v. a. serge for Noget,
forsyne, готике; give Ordre tit
Noget, befale; bestem/me,bedem­
me, fastsœtte, beslutte.
Proveerse, v. r. forsyne sig med,
forskaffe sig del Nedvendígste;
gaae til Stats.
Proveido, m. Beslutning, Dom, Be
faling, Ordre.
Proveimiento, ш. Forsym'ng.
Provena, t'. A/lœgger.
Provenir, v. n. udsprtnge fra, пед—
stumme fra, have si@ Herkomst
fra. [sprog.
Proverbiador, m. Запишу af 0rd
Proverbial, adj. m. f. som inde
holdes i eller {будет et Ordsprog.
Proverbialmente, adv. ordsprogs
UMS. ` Prudencia, f. Klogskab.
420 РВИ
Proverbiar v. n. (этом sig те—
get af Ordsprog.
Proverbio, m. Ordsprog; 'arset,
Forbetydníng. [sp-rag.
Proverbios, m. pi. Salomons Ord-`
Próvidamente, adv. omhyggelig,
omsorgsfuldt.
Providencia, f. Forst'gtighed, От
sorg: Middel, Hiœlpe'middel, Red
m'ngsmiddeli det gzuidom/melige
Forsyn.
Providencial, adj. m. f. som ved
kommer Forsíglíghed eller Forsy
пес; som er bevírket ved Forsy
net eller ved dets Styrelse.
Providenciar, v. a. trœ/fe Forholds
regler, anvende Forsigtighedsreg
ler. [sigto'g.
Providente, adj. m. f. klog, for
Próvido, da, adj. V. providente.
[Kaldsrettighed
Provision, i'. Forraad, Prom'ant;
Provisional, adj. m. f. fmelabìg,
midlertidig, provisorisk.
Provisionalmente, adv. тиши
dig, provisorisk.
Proviso (al) strax рва Bieblíkket,
uden Ophold. '
Provocacion, f. Udfordring, Ud
reskning, Opœggelse, Ophidselse.
Provocador, m. штат, Ор—
мазет, Opr'ersstifter.
Provocar, v. a. «td/"ordre, opœgge,
ophidsei fornœrme; lette, hjœlpe;
bevœge, tilskynde, bringe щ.
Provocativo, va, adj. udfordrende,
opœggende, tirrende.
Próximamente, adv. nylig, for kort
Tid side». [nœrt Slœgtskab.
Proximidad, f. Nœrhed, Naboskab;
Próximo, ma, adj. mer;estarpróx~
imo à: шаге nœr ved, шит-е paa
Punkt lil . . .
Proyectar, v. a. lœgge Plan, шаге
Udkast, have i Sinde, forehave.
Proyectista, m. Projectmager.
Proyecto, m. Udkast, Anslag, Plan,
Project. [projectereL
Proyecto, ta, adj. gior-t шкал ш,
 PUE 421 PUJ
Prudencial, adj. m. f. forsigtig, Puente, m. f. Bro; Dœk paa et
betœnksom , ooereensstemmende Skib; Stol paa Strengeinstrumen
med Klogskabens Regler. ter; Bjœlke i en Muur.
Prudencialmente, adv. klogeligen, Puerca, f. So, Grisesoì Skrue
forsigtigen. [forstandig moder.
Prudenle, adj. l'. klog, forsigtig, Puercamente, adv. skidden, svinsk,
Prudentemente, adv. V. prudenci paa en ureenlig, skidenfœrdig
almente. Maade. [tet Flesk.
Prueba, f. Preve; Beviis; Forseg; Pueroo, m. Satin; Vitdsviín; sal
Pra-veaftryk, Correeturark; à Puerco, ca, adj. smudsig, skidden,
prueba, ó де ргиеЬа: prever, ureen; (fig.) grou, udannet, tel
god, paalidelig, stœrk. peragtig. [Aar.
Pruna, t'. Blomme. Puericia, f. Drengaalder indtil м
Pua, f. Spíds, Torn; Podeqvist; Pueril, adj. m. f. barnagtig.
(fig.) listig, forslagen Person. Puerilidad, f. Barnagtighed.
Pubertad, f. Mandbarhed, Puerilmente, adv. barnagtig, pad
Pubescencia, f. V pubertad. en barnagtig Maade.
Pubescer, v. n. opnaae Mandbar Puerta, f. Der, Port.
hed. jKundgjarelse. Puerto, m. Havn, Skibshavn; Bjerg
Publicacion, f. Belcjendtgiarelse, pas; Modermund; (fig.) Hvilested,
Públicamenle, adv. o/fentlig. Fristed; puerto de arriba: Anker
Publicar, v. a. bekjendtgjere, of» plads. ‘
fentliggjore, forkynde; publicarla Pues, adv. altsaa., felgelig, fordi,
guerra: erklœre Krig; publicar efterdi; ‚тот/от, hvorledes; ja,
un libro: udgiue en Bog. sikkert,síkkerlig, i Sandhed; pues
Publicidad, f. адептами, of interj. nu nel! velan/head staaer
fentligt Sted, offentlig Plads. ' pad? pues si: i Sandhed ja.
Publicista,m. publicist, Folkeskri Puesto, m. Sled, Plads; Krambod,
bent, Skribent over Folkeretten. haar der sœlges i Detail; Post,
Público, ca, adj. offentlig, almin Embede, Bestilling; (fig) den Stil
delig, bekjendt, ling hvori en Ting befinder sig. '
Público, m. Publikum, Folket. Puesto, ta, part. dzadj. estar pue-'
Puchada, l. Gradomslag. sto á: vœre udsat for; puesto
Puchera f. Gryde. en razon: fornuftig, after Fornuf
Puchero, m. Jydepotte, Kogepande. tens Regler.
Pudendo, da, adj. skjœndig, skam Puesto, adv. efterdi; puesto que:
melig; pudendas, в.‘ pl. Skam uagtet, omendskjent.
delene. [hed Pugil, m. Nœvekjœmper, Паше—
Pudicicia, f. Blufœrdighed, Kgdsk~ ` fœgter.
Pudingo, m. Budding (engl. Ret.) Pugilado, m. Nœvekanip.
Pudor,m. Blufœrdighed, Undseelse; Pugno, f. Kamp`
Pudricion, f. Forraadnelse. Pugilacidad, f. Haardnakkenhed i
Pudridero, ш. Sled, hoor man la Kamp. [fiendsk.
der Noget forraadne; Gjedsel Pugnante, part. di adj. modsat,
dynge. [lig. Pugnar, v. n. kjœmpe, fœgte; тете
Pudrigorio, ria, adj. skranten,sgge­ paaslaaelig i en Sag.
Pudrimiento, m. Forraadnelse. Puja, f. Overbud.
Pudrir, v. a. bringe til at raadne; Pujador, ra, s. En, der byder over
(fig.) шуте, bedreve. pda en Auction, Heistbydende.
Pujamiento, m Gjœring i Blodet.
Pudrirse, v. r. raadne (от et Liig);
pudrirse esperando: forgaae af Pu ante, adj. m. f. stœrlc, kraftig.
Utaalmodighed. [Folle Puanza, f. Styrke, Kraft.
Pueblo, m. Bye, Ftœkke, Landsbye; Pu ar, v. a. fordgre, фате heiore
 PUL 422 PUN
Bud, drive Prison op; have Van pulso: fete Pulsen; (fig.) sondere
skelighed for at udtrykke sig, ikke Terrainet. ‚ [rise/ring.
fuldfore head man ha/r begyndt; Pulverizaciou, Г. Knusning, Pulve
byde heiere i Spil, sœtte Ind Pulveriznr, v. a. knuse, stede щук
satsen heiere. ker. foreandle lil Pulver, pulve
Pujar, v. n. роте, tillage, skyde j iisere. [sag
Heiden; anstrœnge sig for at Рищ10иог,ш. Жги/теша, Aires
overuinde en Hindring. ledonoroso, sa, adj. emßndtlig
Pulcritud, f, Skjenhed. med Hensyn til ./Eresfelelsen, let
_Pulcro, cra, adj. skjen, udsegti at ophidse i Eressager.
sin Pynt. Pungimiento, m. Stik.
Pulga, f. Loppe (Insect.) Pungir, v. a. stikke.
Pulgada, f. Тоттв (et Maatz) Puuicion, l'. Straf, Refuselse.
Pulgar, ш. Tommelfi/nger. Punta, f. Spids, Braad; Pynt, Рог
Pulgarada, f. en Prise Tobak;5lag, ~ bjerg, Odde; liden Deel af No
Tryk med Tommelftngeren. get; .Iagthundens Standsning eed
Pulidamente, adv. kunstigt, nel, Synetaf Vildt; Preen, Stift; pun
flint. tas, pl. Takker, Spidseri Kan
Pulidez, f. Нит, Pads, Stads. ten af Ki'n'plinger; Hornene paa
Pulido, da, adj. skjan, net, nydelig. en Ome. [tion
Pulimiento, m. Politur, Glands. Punlacion. t'. Punktering; Mamani:
Pulimentar, v. a. potere, glatte. Puntada, f. Sting (i Sem); (fig.)
Pulir, v. a. potere, slibe, gjere glat Varsel, Nys.
og штамма,- (fig.) pryde, for Puntal, m. Stelle. [tere
skjenne. Puntar, v. a. рижане, interpunk
Pulirse, v. r. pynte sig, smykke sig; Puntear, v. a. spille Guitar; mar
danno, for/ine sine Sœder. ke, afmœrke, punktere; sye.
Ринг, l'. Skjeldsord; Stilcpille, bi Puuteria, f. Retten, Sigten (med en
dende Spot. Kanon).
Pulmon, m. Ltmge. Puntero, ш. Pegestikke; Meiset.
Pulmcnia, f. Lungesyge. Puntiagudo, da, adj. spids.
Pulpa, f. сут Kjell paa Цуг-сие; Punto, m. Punkt; Stykke, Sœtning,
(fig.) Kjed ell. Marv af Fragt ус. Afdeling, Afsnit, Artikel; Отмат
шею, m. Enden paa Finger-eu. dighed ved en Sag, Stilling; Maat,
Púlpito, m. Prœkestol. тети; Grad; /Eresfelelse V.
Рифом), sa, adj. kjedrig, тиши, pundonor; beleilig Tid, guns-tigt
bestaaende af жует Kjed, uden Bieblik; Punktum (i Gram); Sig
Вот _ [slag te, Korn paa Skydevaaben; Sting
Pulsacion, l'. Pulsens Banken, Puls i Sem; Note, Tone (i Mus); en
Pulsada, t. V. pulsacion. mal punto: iUtide; al punto:
Pulsar, v. a. rare, slaae,­ befele straw, paa Stand; a punto: tit
Pulce» pu en Syg; (hg.) under bestemt т; à punto fijo: afeit
заве, udforske. jPalsen.) bartig; en punto: netop, i dette
Pulsar, v. n. banke (om Hjertet, Bieblikphecer- punto: ende, fuld
Pulsàt-il, adj. in. f. gjenlydende, ende, slutte; hombre de punto:
klingende, Мамина (от Instru Hand af Anseelse, af Udmœrket
menten som give Resonnants.) se; punt-o ménos: paa ша nœr.
Pulsativo, va, adj. slaaende, ban neusten; à buen punto: til be
kende. stemt Tid, til rette гад; por pun
Pulso, m. Puts; Sled, Iwor так to general: i Atmindetighed; en
stuaer;}{raft, Styrke i Нашим; punto a: med Hensyn til; puntos.
ту.) Omhue, Opmœrksombedi á pl. Sting, for at [отеле Satwlœ
pulso: md Нашим; tomar el bome i et Saar; Нижние i en
 PUP
Strempe ,' @ins рае, Korl, рае, Тег
ainger'; Points, Antal for levert
Spil; por puntos: fra ш щ an
den, fra del ene' всеми: Ш del
andel. [punktioa.
Puntuacion, f. Panktering; Inter
Pnntual, adj. m. f. рапиду, nei
aglig; vis, зажег, utvivlsom; ijs»
lig, разведу.
Puntualidad, t. шампуни, Nai
aglc'ghed; Sildcerhed, тиса; Pas
мятое, Ovoremslem/malse.
Puntualizar, v. a. iadprœge аут i
Erindringen; lœggo den наш
Haaml paal, faldfere, faldende,
bringe til Faldlcommeahed.
puntualmente, adv. решит, ш
agligl; nale, neim'egnende, strengl,
едет Bogslaven. (lere.
Puntuar, v. a. ринит-е, титрим
Puntura, i. Slih; meel ондатр: тет.
Puuzada, f. Slik; Sorg, slor Кти—
тет; (fig.) heftig smarte.
Punzadura, f. Slik.
Punzar, v. n. stikke, gf'rmmmbore;
stikke, .mare med Spidsea af en Púrpura, f. Parpur, haired Кате;
Каюта; (fig.) badraue, paafare
Sarg og Kummer.
Punzou, m. Prem; Ставшие;
Maisel; Stempel.
Puůadn, f. Nœveslag.
Puñado, m. Haanclfuld.
Puñal, m. Dolls.
puñalada, t. Dollceslik.
Puñete, m. V. puñada.
Puño, m. Миш, Haœnd; Наста
ша; Haandlinning, Manschette;
Kaardegrebä a puño' cerrado:
med 1mg/liet Nœve, af al Негус;
hombre de puños: зевать, haarui
fasl Hand.
Pupila, f. Шепот.
Pupilage, m. Mindrsaarighed ; Kost
pango for en Elev i en Pensions
anslall; Pensionsanslalle» salu.
Pupiiar, adj. m. t'. som шлете:- оп
Myndling.
Pupiiero, ш. Forstanaer for en Реп
sionsanslall, Opdragelseswwlalt.
Pupilo, m. Myndling, Ponsionair,
Elev i en Updragelœsanslall.
Puposo, sa, adj. шит: mad
Skorpe.
423 PUT
puramente, adv. reen, имама;
kydsk.
Pureza, t'. ветви; Uggáläighed,
Kydskhod;Sœdernes Re ed;con
pureza : ` тату, mad вдавите.
Purga, f. Выжимаем, Alfa
ringsmidflel, Pargeermiddal.
Purgacion, f. hemelse, Бегите
for штате от en Рота/авт,
Relfœrdiggjerelse; A/fering.
Purgante, part. ё: adj. rensende;
affarencle.
Purgar, v. а. rma, танцуете,
lalre; adsone en Forbrydelse;
тог/штифте, тише; атом.
Purgarse, v. r. rense sig, Цитата;
029.) ‚детищу/ат seg for e»
Forbrydelse'. Wunde.
Purgativo, va, adj. тщете; af
Purgatorio, m. Skjœrsild.
Purificacion, f. Пишет, Rmvńng.
Puritìcnr, v. a. тете, шт.
Purismo, m. Sprogreenhed.
Puro, ra, adj. reen; виноваты
les; “рассеет; kydsk.
parparfarvel Tai; Негры-титул
(fig.) Parparkaabe, sum Togli pda
Kangevœrdighed eller смееш
vœrdighed.
Purpurado, m. Cardinal.
Purpurar, v. a. farve ритма:
eller balelœde med рифт/атоме
Klœder.
Purpurear, v. n. blive тратта.
Purpúreo, rea, adj. purpurförìüt.
Pur-utente, ta, adj. выступу, ell
derfald, blanda! mcd Materie
(от el Saar, en Bgld.)
Pus, m. Eddel', Materia.
Pusilänime, adj. m. f. forsagl,
"wales, кишат, fag.
Pusilanimidad, f. Fórsaglhed, Mód
тазе, Felghad, Mangel paw Mod.
Pústuta, f. Blegn,Koppe, Blemńiv,
Finne i Heiden.
Puta, i". lider-ligt Frumimmer.
Putaismo, m. ó putanismo, tn.
Skjorleunat, Horaria.
Putnñear, v. n. меде onwillige
Fraanliaaner, gaas paa Hora'
ниш, hare.
Putañero, такт-един
 QUE 424
Putative, va. adj. farmeent, holdt
for, anseet for, lndbildt.
Puteria, f. et o/Tentligl Fraentim
mers Liv og Haandtering; Hore
huus; Lefleri, Bolcri, Coquetteri.
Puto, m. Dreng, som man bruger
til Utugt.
Putrefaccion, f. Forraadnelse.
Pútrido, da, adj. raaden, [от—
raadnel.
Q.
Que, prom. rel. hvilken, hvilket,
som; hvad; hvori . ¿que es
del libro? hvor er Bogen? haar
er Bogen bleven af? de que:
hvaraf; ¿que hora es? hvad er
Klokken?
Quebrada, f. bakket, ujevnt med
Grave og Fardybninger gjennem
skaaret Land.
Quebradizo, za, adj. let at также
istykker; svag, sggelig, skranten;
beielig (om Stemmen); (fly.) skre
belig, lidet stœrk, uvarig.
Quebrada, m. Brak i Regning.
Quebrador, ra, s. En, som brfek
ker istykker; (fig.) Lovovertrœ
der.
Quebradura, l’. Brad. lento.
Quebramiento, m. V. quebrantami
Quebrantable, adj. m. f. som kan
sanderbrydes.
Quebrantador, ra, s. V. quebrador.
Quebrantadura, f. V. quebradura.
Quebrantamiento, m. Kansen, Зел
derbryden; Brad; Flugt, Undvi
gelse af et Fœngsel ved at щ
de sig ad med Void; overardent
lig Anstrœngelse, Udmattelse'» Ор—
hœvelse, Tilintetgjarelse af et Te
stament; ту.) Lovavertrœdelse.
Quebrantar, v. a. brgde, brœkke,
bryde istykkerl sprœnge; ryste;
stede smaat, knuse; overbevisc,
-avertale; beralige, stille til/reds;
rara, шаге Indtryk paa, bevœge
. til Medlidenhad; krœnke, vanhel
tige et indviet Sled; bryde Op
Fœngsler; trœtte, Меде; svœkke,
bereue Итог/287; ophœve, lilintet
QUE
теге et Testamentei (fig.) over
trœde, bryda en Lav.
Quebranto, m. Bryden, Sanderbrg»V
den ,­ Trœthed, Malhed, Udmattelse;
Medlidenhed; Gjenstand for Med
lidenhed; Tab, betydelig Skade;
Bedrovelse, Hjertesorg.
Quebrar, v. a. brœkke, senderbry
de, нише; kromme, baie; fermil
de, styre, lede; fordunkle; besaire,
overvinde, averstige; (fig.) bryde
Venskab, god Forstaaelse; krœnke,
overlrœde (en Lav.)
Quebrar, v. n. spille Bankerot,
fallere.
Queda, i'. _Tappenstreg
Quedada, l'. Bliven, Farbliven, Til
bagebliven.
Quedar, v. n. blive; blivelilovers;
mangle, vœre feilfuld; faae Til
slag vedenAuction; vœre; (i sid
ste Bet. forbindes quedar altid
med et Adj.); quedar por: gaas
for, vœre anseet for; quedar en
el sitio,en el campo: blive рад
Pladsen, blive drœbt paa Val
pladsen; quedar embargado de
dolor: vœre greben Iaf Smerte;
quedar absorto: vœre graben af
Foru/ndring; quedar debajo : buk ­
ke under, lade sig overvinde;
quedar bien ó mal: opfare sig
godt eller slet; trœkke sig gadt
eller slet ud af en Sag; quedar
por alguno: gaae i Borgen for
En, cautionere; quedar en: give
Lefte, Forhaabning от, komme
avereens от.
Quedarse, v. r. vœre kort i en Ta`
le; ophotde sig etsteds; quedarse
frio: blive sku/fel i sin Forvenl
ning. .
Quedito, adv. sagte. lidt efter lidt.
Quedo, da, adi. stille'y rolig, fre
delig.
Quedo, adv. sagte, med lav вдет—
те; lidt efter lidt, efterhaanden;
de quedo: smukt, blideligcn; à
pié quedo: roligt, let, uden at
genere sig.
Queja, f. Klage; Klage for Retten;
Forbittrelse over en lidt Uret;
Knarren, Misforneielse.
 QUl
Quejarse, v. r. beklage sig.
Quejicoso, sa, adj. klagende.
Quejido, m. Klage, Smertesskrig,
Ynken.
Quejosamente, adv. paa en kla
дети Maade.
Quejoso, sa, adj. misforneiet, som
ferer Klage over En.
Quema, f. Brœndeni Ildebrand,
Quemadero, m Sted, hvor For
brydere brœndes.
Quemador, ra, s. Mordbrœnder,
Mordbrœnderske, Brandstifter.
Quemajoso, sa, adj. lgsende, skin
nende, skarp, bidende, stikkende.
Quemar, v. a. brœnde; (fig.) for
styrre, edelœgge, зонде til en lav
Priis.
Quemarse, v. r. brœnde sig, brœn
desl steges vcd Sol eller Ild: (fig.)
opfla'mmes, brœnde af Kjœrtighed;
blive utaalmodig, komme i Vrede.
Quemazon, m. brœndt Saar; Brœn
den; stœrk Небе; Kleen, (fig.)
bidende Ord, Stikpille, Finte.
Querella, f. Klage; en Sens Klage
og Besvœring over at han ved
sin Faders Testament er фот: ar­
velas.
Querellarse, v. r. beklage sig; fare
Klage for Retten.
Querelloso, sa, adj. klagende; be
drevelig, veemodig, ynkelig.
Querer, v­ a. ville, enske; elske;
byde, befalei sage, strœbe efter,
paastaae; samtykke i, blive enig
от; vœre Aarsag til, foranledige;
behage, мае antageligt; гаме For- ` elsker naragtige, tamme, intelsi
neielse i; quien mas tiene, mas
quiere: den,som har Meget, en
sker Mere; sin querer: uden at
ville det, uden Plan eller Hensigt. Quimica, f. Chemie.
Quesear, v. a. tillave 0st, yste.
Quesera, f. Stad, hoor Oste laves;
Osteform. [brikant.
Quesero, m. Ostehandler, Ostefa
Queso, m. 0st.
Questa, f. Indsamling til Fattige,
Almisse, Collect.
Quicial, m. Derkarm, Vindueskarm.
Quicio, m. Derhœngsel.
Quidam, m. en vis Person, Nogen,
(huis Navn man ikke vil влет kan
4'25 QUI
nœvne), den og den.
Quiprocuo, In. Vildfarelse, Feilta
gelse, Misgreb, Forveœling.
Quiebra, f. Spalte, Коте, ЗртшЬ—
ke; Tab, Skade; Uorden, @deneg
gelse; Bankerot, Fallit.
Quiebro, m. Leb, Triller (i Sang),
Legemets Bevœgelse, Beining.
Quien, pron. rc1. hvilken, hvilket;
lwo, hvem.
Quietamente, adv. roligt.
Quietar, v. a. stille, berolige, for
milde.
Quiete, f. Huile, Ro.
Quieto, ta, adj. som er i Ro, sont
ikke rarer sig; rolig, stille; or
dentlig (i Sœder).
Quietud, t'. Ro; Sindsro.
Quijada, f. Kjœve, Kindbeen.
Quijal, m. Kindtand.
Quijoteria, f. latterligt Foretagen
de, latterlig Opfersel, latterlig Ad
fœrd.
Quilatador, m. Mynt- Gaardein.
Quilatar, v. a. твое, probere Guld.
Quilate, rn. Karat.
Quilla, f. Skibskjel.
Quillotro, tra, adj. denne anden,
dette andet.
Quilo, m. Melkesaft (tilberedet i
Maven), Nœringssaft, Nœringsstof
(Chg/lus). ŕ
Quimera, f. Strid, Trœtte; Lune,
Indfald, Chimaire.
Quimérico, ca, adj. forfœngelig,
opdigtet, indbildt.
Quimerista, m. Trœttekjœr; en som
gende Ting.
Quimerizar, v. n. forestille sig, ind
bilde sig umulige Ting.
Quimicamente, adv. paa en che
misk Maade, efter Chemiens Regler.
Químico, ca, adj. chemisk.
Químico, m. Chemiker.
Quina, f. Chinabark.
Quinario, m. Antal af fem.
Quincalla, f. Jerntei, Kobbertei,
Isenkram.
Quince, m. num. Femten.
Quinceno, na, adj. num. ord. den,
det femtende.
 QUI 426 BAC
Quindenio, m. Tidsrum af femlen Behœruù'ghed сист Lisi.
Aar. [di-ede. Qllilarse, v. r. afholde sig, твид
Quinientos, las, adj. pl. fem hun sig lilbage, дон/уста sig; befn'e
Quincuagenario, ria, adj. [вти— i sig [та Noget.
aarig. ffcmliende. Ё Quitasol, m. Parasol.
Quincuagésimo, ma, adj. den, del Quite.’ m. Hindriug.
Quinquenio, m. Ланит af fem Quito, ta, adj. qm't, fn', les, ledig.
Aar. ' Quiza, adv. maaske.
Quinta, f. Lamlsled, Villa; Valg l
l
af een blant fem; от: (i Mus), в
den femle Tone op fra Grand"E Во

lonen.
Quinlal,m. Centner = 100 Pand.
Quintañon, na, adj. handreaarig, .
Quinleria, l'. .lordegods, Ротамет— jkabanal, n1. Roeager.
guard, Avlsgaard.
Quintero, in. Forpagler, Jordbru» lì en Fruentimmerklœrlning).
ger; Bondeknegl, Daglonmn­ (ved l Rabear, v. n. ville, logre med Ha
Markarbaide).
Quinto, m. Fomledeel ’if el Heell. Babera, l'. Bagdeel.
Quinto, ta, adj. num. rlen, del
femle.
Quintuplo, pla, adj. femdobbelt.
Quiragra, Í. Chiragra, Gigt i Нат
derne.
Quiromancia, f. Kunst al spaae i
Hœnderne.
Quiroteca, f. Палате.
Quirurgo, m. Chirurg, Saarlœge.
Quisicosa, Г. Gaude; Spergsmaal,
vanskeligl al lese.
Quìsto, ta, adj. iAlm. [brenel marl
adv. bien ó mal og bel. velkom
men ellerneelkommen; тете el
ler ищете seal; golll aller stel
modlayen.
Quita, i'. Qoiltering.
Quìta! interj. Gad bovare mig der
for! langt авт/та!
Quitaoion, f. aarlig тегам, те
. komst.
Quitador, га, s. En, som lager,
витает, borltager Nagel for an
Anden.
Quitamiento, m. V. quita.
Quitapelillos, m. Smigrer.
Quitapesàres, m. f. Trost.
Quitar, v. a. lage, borMagc, afla
ge; мате el Paal; bereue, fra
tage med Magt; forhindre, afven
de; forbyfle; орите, afslw/fß el
Машу: afpa/rere et Hug, el Slik;
unddrage, borlsnappe, bereue ved
Rabadilla, f. nedersle Deel af Ryg
raden.
i Habanero, ra, adj. megel kort (om
len, svandse.
[lm-d.)
Rabi, m.Rabbiner азам Skriñ
Rabia, f. Raserie; babear de rabia:
Летите af Raserie.
Rabiar, v, n. rase, даете greben af
Raserie.
Rabican, adj. o rabicano (caballo):
stikkelhaaret Hest.
Rabicorto, ta, adj. комнат.
Rabieta, f. dim. de rabia; Vrede,
Ulaalmodiglwd. [Гиды
Rabihorcado, m. Леди/иуд (See
Rabilargo, ga, adj. туши.
Rabino, m. V. rabi. [гашиш
Rabiosamenle, adv. med Raserie,
Rabioso, sa, adj. тамаде.
Rabisalsara, adj. f. lielig, munter,
твид, frœk (от Fraentimmer.)
Вахта, f. Enden paa on Fiskeslang,
hoor Элите: ет befaixlel.
Rabo, m. Hale (рт Dyrene);(ßg.)
А1Меааавт_!ъшпует ned bag som
en Hale; ir al rabo: folge En. i
Hmlene overall; rabos, pl. Lap
per, Pjalter, Filler, som hang@
ned af en Klœdning.
Rabou, na, adj. afswmpet, арту—
gel (om de Пут, paa ‚щи/се Hm
len er afhaggel.)
Raboseada, I". Slœnll af Gadeskaru.
Rabosear, v. a. kasle Gadeskarn
paa En, шихты En dermed.
пашню, da, adj. langhalel.
Racha, f. Канты.
 ПА! 427 RAM
Ваейшо, ш. Мещане. fast E-iendom; Oprindelse, Begga
Racimoso, sa, adj. fuld af Viindraer. delse; Leoning af en шлепать:
Raciocinacion, f. Fornuftslulning, Rodtal', de raiz: fra Rollen af,
Beviisforelse; Dom; Raisonneren. ganske; à raiz: дат/се nœr, tat
Raciocinar, v. a. domme, slutte; eed, tilgrœnclsencte.
give Grunde, raisonnere. Raja, f. Trœsplint, Spaan, Fliis;
Raciocinio, m. Grund, зениту. Spalte, Klaft, Baone; (fig.) Duel,
Racion, f. Ration, daglig Portion af Andeel, Portion.
Maa og Drücke; Dagpenge til en Rajadillo, m. Slags Sglletoi af smaa
Heuer til hans Underholdning; знаете Mandler, indbagte ¿Suk
lndkomst af et geistligt Gods. ker. Morale.
Racionabilidad, f. Fornuftmœssig» Rajar, v. a. spalte, Мене; ту.)
hed. Rajarse, v. r. тёте sig тащим.
Racional, m. Fornuft. Rajeta, l". Stags лестниц Tai.
Racional, adj. m. f. [огни/Нумер Rajuela, f. dim, de raja: Идеи
holdsmœssig, rational (i Math.) Splint. [kom
Racionalidad, l'. Overeensstemmelse Ralea, f. Slœgt, Stamme, Race, Af»
med Гати/юн; Fornaft. Ralear, v. n., blive tgndere, напав
Racionalmente, adv. Гати/”169, for minare tat, mind/re tykt (bruges
standig. от Vindruerne, som hœnge for
Rada, f. Rhed. lœt paa hinanden.)
Radiacion, f. Udsletning, Udstrgg» Raleza, f. Tyndhed.
ning; Straalekastning, Straaleskin, Ralladura, f. Sli'ibe едет en лавр
Udstraalen. [glindsende el. Rivejern. ‘
Наташе, adj. m. f. straalende, Rallar, v. a. пире, rive need Hi
Radicacion, f. Rodfœstning; (fig.) oejern; (fig.) plage, тет, over-a
Fastsœttelse, Bestemmelse. hœnge.
Radical, adj. m. f. som angaaer Rallo, m. Rasp; Rioejarn; cam де
Roden, oprindelig; som skeer fra rullo: et meget koparret Ansigl.
Hoden af, grundig, шипит, Halo, la, adj. стен, tgnd, Мент,
radical. ikke tœt ved hinanden лапше.
Radicalmente, adv, oprindeligl, Вата, С Green; Jernramme, Рать-ч
grandigt, fra Hoden af. [den 'famme (i Води.)
Radicar, v. n. rodfœste, slaae Red Ramal, m. Tougende; Grime Щеп
Badicarse, v. r. 'rodfœste sig. Hest; Aare i et Bje'rgvœik.
Radio, m. en сети halve Diame Ramalazo, m. Slag med en Toug
tsr, Radius (i Geometrien.) виде; Striber, Mœrker efter Slag
Radioso, sa, adj. straatende. skin af en Tougemle; (fig.) Flœk, Plot
панде, glindssnde. i Ansigtet; pludselig og heftig
Raedera, f Skrabe, Skrabejern. Smerte; aoentet Kammer, Sorg.
Baer, v. a. skrabe, afskrabe. Rambla, l. Sandflade, sandig .lord
Raerse, v. r. blive luvslidt `(om en bimd; Klippehule.
Klœdning.) Remera, l. o/fentligt Fraentimmer,
Rafaga,f. Kasteoind, шпата; li Gadehore.
den Sky, som bebader Vein/'or Rameria, f. одежду: Horelmus, et
тщету. o/foutligt Fraentimmers Liv og
Raido, da, part. ¿z adj. s/crabet, Haandoœrk.
центом; ffig.) frœk, uforskam Ramificacion, l'. Fo-rgrening, De
met. [Tauch-od. ling i Grens, Greenspredning.
Raigon, m. stor og gummel Rod; Ramifìcalse, v. г. dele sig i Grone.
Raimienlo, m. .l/falfl efter Штаб- Ramillete , n1 . Шашни-бит;
ning, Raspning o. s. e. Frugtkammer: (fig.) Pyramide af
Raiz, f. Rod; Stamord; Ожидает; Frugter, Swmting af udsegte Sa
 RAN
ger, friske og syltede Frugler.
Ramilletero, ra, s. Blomslcrhand
ler,­ handlerske, Blomsterpige.
Ramilletero, m. Blomsleruase.
Ramiza, f. gran Green, Green, af
skaaren med sine grenne Blade.
Ramo, m. Green, (afhngget ива
vcd stammen); (fig.) Stykke, Deel;
Groen af en Videnskab, on For
rctning; Sygdom, Feil, som впали
ikke er деп/гм til noget beslemt
Slags; Departement, Administra
tionsgreen; Artikel (om forsk. Slags
Varer); tener ramo de locura:
дует]. have en Green af Galskab,
шаге en Smule gal.
Ramon, m. Lav, grenne Grene,
som afhugges ш Vinterfoder for
Creaturer, lsœr ш Faar.
Ramonear, v. a. lave, hugge Lav
ш Creaturerne; afgmwe, afbide
(isœr от Faar og Gjeder, som
afgnave Grenene paa Trœerne.)
Bamoso, sa, adj. granel, ‚ша af Barneslreg.
Grone» ­ Rapacidad, t'. Rovbegjœrlighed,
Rampojo, m. Druestœngel.: ' Gridskhed, Hang, Tilbeìelighed til
Rampollo, m. Podeqvist.
Bamujos, m. pl. отце, Affald.
Rana, Г. Fre, Padde, Frosk.
Ranacuajo, m. Rumpetrold, Fre
nnge.
Rancajada, f. Oprykken med Rod.
Rancajado, da, adj. saarel lved
en Splint.
Rancajo, m. Splint; Torn.
Ranchear, v. n. gjere Kammeral
skab.
Rancheria, f. Hytle, hoor лете fat
tige Mennesker boe og fare Huus
holdning sammeni Bolig i Colo
тете.
Ranchero, m. For-mand, Overha
'ved for et Kammeratskabä V. det
felg. rancho.
Rancho, m. Kammeratskab, Antal
Soldaler, som ere indqvarterede
aller boe sammen; Maaltid, som
Soldaterne holde sammen; fri
Gjennemgang , Gjennemmarsch ,
som Inlet hindrer; Forsamling af
Sammensvorne; Hylte, Воду for
de Vllde; rancho de Santa Bár
bara.' Krudtkammer ombord i
428 RAP
Skibe; hagan rancho! gjerer
Plads!
Ranoiadura, f. Harskhed.
Rancio, cia, adj. harsk.
Rancio, m. harsk Lugt og Smag
paa Flesk.
Rancioso, sa, adj. V. rancio, adj.
Randa, f. strikket, hœklet, таты,
vœvet Arbeide i Form af Net:
Slags smale Kniplinger, Blondar.
Bandage, m. этилена; Tricolage
Vœvning.
Randal, rn. neldannel Уши.
Rangifero, m. Rensdyr.
Наивна, f. Derhœngsel.
Ranquoar. v. n. halte; V. renquear.
Ranula, f. Hœvelse under Tungen
paa Qvœg.
Ranúnculo, m. Ranunkel (Blomsl.)
Ranura, f. Fuge, Fais.
Rapa, f, Olivenblomst.
Rapacejo, m. Fryndse, Bord, Kant.
Rapaceria, f. barnaglig Opfersel,
Tyverie.
Bapador, m. Barbeer.
Rapadura, f. Barbering.
Rapagon, m. Fladœkjœg, ung Dreng
som endnn ikke har faavet Skjœg.
Rapamiento, m. V. rapadura.
Rapar, v. a. barbere; stjœle, tage
med Magi, reve; klippe (Haar.)
Rapaz, za, s. liden Dreng, Мел
Pige. ту, rovbegjœrlig.
Карая, adi. m. f. reversk, rovgier
Rapazada, f. V. rapaceria.
Rape, m. Haars Afskjœring, Klip#
ning.
Rapé, m. Snustobak.
Rápidamente, adv. hurtigt.
Rapidez, f. Hurlighed, Hastighed,
семиты.
Rápido, da, adj. hastig, поете.
Rapiña, f. Rav, Квота, Plyndring;
(fig.) Godsers, Penges шашист,
Foradelse; ave de rapiña: Rov
fugl.
Rapiñar, v. a. rave, щам, това—
ele sig paa en urelfœ'rdig Maude.
Bapista, m. Barbeer.
Raposa, f. Неве); (fig.) lästig, be
 RAS
hœndig Person.
Raposear, v. n. bruge List.
Raposera, f. Rœvehule.
Raposeria, f. Rœvelistßœvestreger.
Паром, m. Вши.
Raposuno, na, adj. af Нага), sont
Лети til Ваш, Rœve :
Rapto, m. voldsom Borttagelse,
Bortferelse; Q'vindes Bortferelse;
Houedsvimmel, Redevelse, Besvi
melse.
Raptor, m. Qvinderever, Bortferer.
Raqueta, f. Slags Boldspil; Bold
net til Boldspil.
Raquitis, f. den engelske Syge.
Raramente, adv. sjeldenl.
Barefaccion, f. Fortyndelse.
Rai-effacer, v. a. fortynde.
Rareza, f. Sjeldenhed. Ваты; (fig.)
Besynderlt'ghed, Egensindighed ,
Sœrhed.
Raridad, f. Tyndhed; Sjeldenhed,
Kostbarhed, Raritet; Besynderlig
hed.
Raro, ra, adj. шла; sjelden, usœd
rvanlig; [отче/Гена, herlig, fuld
kommen i sit Slags; egen, egen
sindig, sœr, bcsynderlig.
Ras, m. glat, jevn Overflade; ras
con ras, ó ras en ras: i Lige
vœgt; fuldk. liig. [eller Saltmaal.)
Rasadura, f. Afslrygning (af Korn
Rasamente, adv. klart, tydeligt,
ligefrem; uden Omsveb.
Basar, v. a. skrabe. afskrabe; загу
ge, afstryge, (om Korn- eller
Saltmaaal); passere ganske nœr,
streife, berere, komme naar.
Rascador, m. Skrabe, Skrabejern,
падшими; Kappeltaal, Haarnaal
med Diamanthoved.
Rascal', v. a. klore (rive ’med Neg
lenei) kradse, opkradse.
Rascarse, v. r. klee sig, klare sig.
Rascazon, f. Klee.
Rasel, m. Stille i et Fartei (den
skarpeste Deel nœrmest Agler
stavnen.)
Rasero, m. Stryghalt (тмин Slyk
ke Trœ til at stryge Korn- og
Sallmaal); (fig.) fuldkommen Lig
hed.
Rasgadura, f. Senderrivelse.
429 RAS
Basgar, v. a. senderrive.
Rasgo, m. dristrigt, zirligt Penne
streg ; Trœk af Storhed, af /Edel
modighed, œdel Handling (i den
ne Bet. bruges det meest i Plinn);
(fig.) Opflndsomhed, nyt, herligt
магам.
Rasgon, m. Rift i Klœder, i Linned.
Rasguear, v. n. gjere zirlige Tfrœk
t’ `Skrift. [Guilat'.
Rasguear, v. a. klimpre paa en
Rasguñar, v. a. klore, rive 'med
Neglene; skizzere, фате падал
til en Tegning.
Rasguño, m. Klaren; Skizze, Ud
kast.
Raso, sa, adj. Лад, jevn, lige, glal;
simpel, uden Titel, uden Rang;
klar, mild (от Luften); korthaa
ret, kort afskaaret (om Ilaaret.)
Raso, m. glat Silkelei; lyst Sled,
Aabning i Skoven.
Rnspa, f. Skal от Кати; Spidser,
Snerp paa et Awf Been i Fisk;
Vindrueklase.
Raspadillo, m. Slags Fusk i Spil.
Raspadura, f. Skrabcn, A/kkraben,
A/fald, Spaan; raspet Bredskorpe.
Baspamiento, m V. raspadura.
Raspar, v. a. skrabe, afskrabe;
riveiHalsen (от stœrke также);
stjœle, fratage, unddrage; afraspe
Skorpen paa Bred; skrubbe, skra
be, oprive Huden.
Raspear, v. n. spreile, sprude, (от
en Pen) [skrabe.
Rasquetas, f. pl. Skibsskrabe, Baad
Rastillar, v. a. hœgle Hamp.
Rastra, f. Slœde; Slœben, Trœkken;
det, som trœkkes; Spor; Ledsager,
Veiviser; Harv. [smelde
Rastrallar, v. n. lade en Svebe
Rastrear, v. a. sege, felge i Spo
rene; eflerforske neie; undersege.
Rastrero, m. Opsynsmand ved Slag
lerhusene.
Rastrero, ra, adj. slœbende, kry
bende; lav, nedn'g, foragtelig.
Rastrillada, f. Rivefuld af Grœs,
Hee, Halm.
Rasirillador, ra, s. Hamphœgler;
en, som harver; en, som rage'r
Hee, Grœs (med Rive.)
 BAU 480 RAZ
Rastrillar, v. a. hœgle Ilamp, Lila; Baudo, da, adj. hartig, rivende,
rage Korn, Grœs; harfve. voldsom.
Rastrillero, m. Harvnŕng. Hanta, f. bruges kan t Farb. med
Rastrillo, m. Hœgle; Faldgitter; coger eller tomar; coger ó to
Rive; Pandedœksel paa et Gevœr. mar la гама: tage den Vet, stade
Rastro, m. Spor; Slœde; Slagter ind paa den Vei.
huus; Rive: (fig.) Tegn, Marke. Raya, f. Streg, Lim'e, Stribe ; Grœnd
Rastrojera, f. Brakmart: se; Rokkefish; pasar de гауа:
Rnslrojo, m. Halmstubbe,som зиме (fig.) gaae over Grœndsen; tener
igien par', _igeren едет/[истека— a raya: (fng holde tilbage, поте
ningen. ` [sk_iœrr'ng. indenfor de lilberlige erndser.
Basura, f. Bmf'berirtg,4 Haai-s Af Rayas, i'. pl. Striber (i Tai).
Rasurar, v. a. barbere'; skjœre Haar. Rayar, v. a. gjere Hidser, пазе;
Rata, f. Hunrotte; Slags stor Rotte; slribe, anbringe Stríber; under
Aadeel lil Enhver ved Daling. stryge, udstryge, udslette.
Batafìa, i'. Slags Brœndeviin, de Rayar, v. п. (fig.) udmœrke sig,
stitleret over [бювет-Меток) overgaae Andre.
Meer, v, а. formindske, aflrœltke Rayo, m. Straale, Lysstraale; en
orata; dele, uddele forholds'vtis; ret Linie; Radius; Hjulege; Lyn,
тубе, slœbe sig langs Jorden; Lynstraale; Retsljener; (fig.) Ild
«(ßg.) stjœle, raps@ Smaating med vaaben, Skydevaaben; Menneske
List og Behœndighed. med en levende, giennemtrœ-ngen
Ratto, m. forholdsmœssig Daling de Skarpsindighed og derhos hur
` (efterEnhvers Tilkommemte pro tig og heftig i alle sine Forcla
rata.) gender; Tordenslag, щитах-ее!
Bateria, f. Rapserie; listig Sljœlen Ulyklce; heftig Smerte; rayo tox
af Smaating; lav, nedrig Hamd torio: Vœuerskyt-tel; rayos, pl.
ling for etusselt, elendigt .Qiemeel вгпепе; echar rayos, (fig): Ноге,
Ratero, ra, adj. krgbemle; tyvag gjere megan Allarm.
нам/29.) uedrig, af en law Такт Raza, f. Slœgt, Slamme, ищит
kemaade. ving, (er Taten от Mennesker,
Rnißeacion, f. Vedtagetse, Stad har Ordet en mindre god Betyd
fœslelse, Bekrœflelse. m'ng); Lysstraale; Art, Slags (om
Batifìcar, v. a. rati/leere, gjere gyl Fjœrkrtee); (fig.) Egenskab ved en
dig, stadfœste. . Ting. '
Найдет, v. a. V. atar, asegurar. Razon, f. Рати/2, Forstand; Dem#
Radhabicion, f. вешает, Vedta mekraft; Rimelighed (от Priser
gelse, Stadfœstelse, нет-шлет. paa Varer); Regnskab, Uverslag.
Ratina, f. Stags ulclent Tee'. Boregning; Orden, Methode; Rat,
Rato, m. Roue; -Tidsrwm; Smag, Retfœrdighed , Billighed ; Grund,
Afsmag, Afskye; (i denne But. er Beviisgrund, Beviis; Ord, Udt'ryk;
` rato или format med Adj. bueno Forhold mellem Sterrelser; 0p
eller malo); de rato en rato: fra reism'ng; à razon de: paa Grund
Tid til anden,- rato ha, ó ya ha ¿ af, i Betragtriirig af; con razon.:
rato.' del er allende банде sident; i sin gode Ret, med Hefte; sin ra
pasar los ratos leyendo: наип ; zon: рая en ufornuftig Maade:
ge sin М med at lœse. i en razon de: iEgenskab af, med
Raton, m', s, Rotte; вытащим. j Hjemmel af.
Ratonar, v. a. gnaoe (от Retter). Razonable, adj. m. f. {эти/“Ну, bi1
Ratonera, f. пожелаете, Masef/etde. lig, rimelig; semmalig, anstœndig.
Шипы, ‘т. Strom. artig; tilstrœkkelig, godt nok.
Напишете, adv. md Hurtig Bazonablemente, adv. [огни/намаз,
hed, Мите. ’ ищут, rinialigviis, ye.
 REA 431
Razonamiento, m. Dom, Badem
melse; Betragtning, Fornuftslut
ning; Snak, Raisonneren.
Razonar, v. n. tale fornuftigt, dam
me, slutte; give Grunde, over
tœnlte, overlœgge; sige imod, ind
вежде, disputere; tale, snakke,
vease, ответ. [tion
Reaccion, f. Tilbagevirkning, Reac
Reacio, cia, adj. gjenstridig; (fig.)
gierrig, karrig, gnidslt.
Reacriminar, v. a. fremfere Con
traklager, Klage Imod Anklage
ren.
Reactive, va, adj. tilbagevirkende.
Reagradecer, v. a. шкив meget.
Reagudo, da, adj. overordentlig op
мы, opfindsom. ~ [ввез-е; slaae af, nedsœtle Prisen
Real, m. Leir for en Armee; Ho
vedqvarteer for en Konga eller
Одет/”вините; det hele Armee
corps; Real, spansk Зенит/па ::
circa 5”/4 Sk. norsk.
Heal, adj. m. f. virltelig; sand, op
rigiig, sikker, œgte ; kongelig; stor,
herlig, pragtfuld; œdel, œdelmo
dig.
Realce, m. ода/юга! Arbeide; Lys
e/fect i et Materie; (fig.) Glands,
All, sont tjener lil at hœve en Tings
Vœrd.
Realejo, m. Orgel, som kan bœ
res, Positiv, Lirekasse.
Ветви, Г. Pragt, Storhed, Her
lighed.
Realidad, f. Virkelighed, virkelig
Tilvœrelse, Уметь; Sandhed, 0p
' rigtighed; en realidad, o en reali
dad de verdad: virkeligen, iSand
hed. '
Realista, m. Rojalist, Kongeligsindet.
Realizar, v. a. пашете, virkelig
gjere, штате; omsœlte, giet-e i
Penya.
Realmente, adv. virkeligt, i Virke
ligheden; kongeligt, som en Konge.
Realzado, da, part. & adj. орите,
i oplieiet Arbeide.
Realzar, v. a. армаде, gjore падете;
forheie Glandsen, Lgse/feclen, gi
ve mera Lys (om Malefier).
Reamar, v. a. etske Nyt, elske For
шиит.
REB
Reanimar, v. a. optive, opmuntre,
opfrislce, sœtte Mod i.
Rearar, v. a. plaie реалу, plaie
om ‚шел.
Reasumir, v. а. gjenoptage, anta
ge igjen, beggnde paa ngt.
Reaslmcion, I'. Gjentagclse, Fore
lagelse расту. [bindem
Reatadura, f. Sanimenbinden, Fast
Beatar, v. a. binde Heste sommen
(ved Halerne); binde om igjen,
binde sammen paany; (jig.) sige
Ja til Alt. [Gang
Reaventar, v. a. kaste Korn anden
Rebaja, l'. Afslag, Formindskelse i
Priis, Rabat,
Bebajai', v. a. sœtte, stilte. lœgge
paa en Vare; lade afgaae, efter
give (af en Sum); gjere Нагрет—
ne svagere i et Materie; (fig.)
gjere foragtelig, fornedre.
Bebalage, m. Stre'mhvirvcl.
Rebalsa, i'. stillestaaende Vand,
Sump, Vandpyt; Ansamling al'
usunde Vœdsker i Legemet.
Rebalsar, v. a. standse Vandet i
dets Leb, gjere Vandelslillestaa
ende; (fig.) standse enForretning,
et Foretagende i dets Gang.
Rebanada, f. Bradskive о. s. «v_
Rebanar, v. a. skjœre iSkiver (isœr
от Bred); skjœre langs едет, fra
Ende til Ende.
Rebaño, m. Hjord (af Рант): Hob
af forsly'ellige Ting.
Rebasar, v. a. seite uden отдчтш
om et Skil), el Forbjerg, тиры,
hoorved en etter anden` Fare
fremstiller sig.
Bebastar, v. n. vœre ovenpaa,
мате i Besiddelse af mere end
det daglige Udkomme.
Rebate, m. Strict, Tvist, Тише.
Rebatimiento, in. Modstand.
Rebatir, v. a. drive titbage, slaae
tilbage; parere; holde tilbage (af
en Capital): drive bort, fordrive;
(fig.) undertrykke Lidenskabeme;
Bebato, m. pludsetigt, uventct An
greb, Одет/ат; Alarmsignal;
plu-dselig (skadelig) Forandring i
en Sygdom; (fig.) Шов, Ротат—
 REB 432
ring. [Daabm
Rebautizacion, f. Fornyelse af Rebotar v. a. slaae en Bold til
Rebautizantes, m. pl. Gjendabere.
Rebautizar, v. a. fornye Daaben,
giendebe.
Rebeber, v. a. drücke ofte.
Rebelarse, v. r. blive oprersk, gjare
Opstand, ваше sig op imod; blive
uem'g, bryfle med En; modstaae,
фате Maasland (om пшене Ting.)
Rebelde, adj. m. rebelsk, oprersk;
gienstrìdig, halstar'rig, trodsig;
som поедает atafgive MadeiRet
ten; ulg/dig; haard-nakket (om en
Sygdom. som er vanskelig at faae
Bug! med); (fig.) rebelsk (om Lz'
denskaberne.)
Rebeldía, f. haardnakket, рвало!—
dende Ulydighed; Медиана, Gjen
stridighed; Nœglelse at made i
Retten.
Rebelion, l'. Opstand, Oprar.
Rebellin, f. Наведи (Uderwœrkved
Fœstm'nger.) [(om Hesle.)
Rebelon, adj. шагу, gjenstridig
Rebencazo, m. Svebeslag.
Rebenque, m. Slags реж/с, Iwor
med Galeislaver stra/fes.
Rebeza, f. Forandring af Ebbe og
Flod, Forandring af Stremsœt
m'ng. [ket goat.
Rebien, adv. meget godt, udmœr
Rebirar, v. a. gaae Bout, vende Sla'
bet (give det en anden Retm'ng.)
Rebisahuelo, la, s. Tipoldefader,
Tipoldemoder.
Rebisnîeto, ta, s. Serme- eller
Встанет Зап eller Dauer.
Reblandecel', v. a. фате bledere.
Rebollar, m. Tammer af smaa Di
mensioner.
Rebollidura, l". Blœre, Fell i Stab
m'ngen af Kradtkammeret i en
Kanon.
Reboñar, v. n. standse (от en
Melle)paa Grund afformeget Vand.
Rebosadura, l'. Overleben, Guer
stremm'ng (от Vaud.)
Rebosar, v. n. lebe over, gaae o
ver, flyde over (om Vand); (fig.)
have Overflod af Noget,vœretil­­
ystede i Орет/год; give sine Me
ninger тщете 'ved Miner og Ge
BEC
bœrder. ~
bage igien (1" Boldspil); for-dm'
ves, svœklces, blive slettere; Мне,
klinke et Sam; springe tilbage,
gjere et eller fle're Tilbagesprŕng.
Rebotarse, v. l'. skifte Mening.
Rebate, m. Tilbageslag, Tilbage
sprang.
Rebozar, v. a. spœkke или med
Flask,- ту.) klœde, bedœkke, ind
луне, tilhylle.
Rebozo,m. V. embozo; (fig.) Ma
ske, Forklœdning, Paaskud; sin
l'ebozo: opriglz'gt, ligefrem, uden
Skaansel; de rebozo: hem/meligl.
Rebramar, v. n. skrige, brœge ofle
eller uden Opher.
Rebudiar, v. а. grp/nte (om ИИ
svinct). ч [trœ/felig.
Rebueno, na, adj. meget god, for
Rebujal', v. a. V. arrebujar.
Rehujo, m. тщету; Omslagmm
en Pakke); (fly.) Sler, Klœdm'ng
som bedœkkerHoved og det avm'
ge Legeme.
Rebullicio, m. stor Steal
Rebullir, v. n. bevœge sig, вата i
Bevœgelse.
Reburujar,v. а. skjule, lœgge i en
Pakke; отмыв, ombinde en Ринга.
Reburujon, m. Byll, Pakke.
Rebusca, f. Segen, Eftersegning;
Eflerhest i Viinbjergßne; Адам,
hvad der er зрит ус.
Rebuscador, га, s. Aœsarnler.
Rebuscar, v. a. sanke Druer after
Vínhesten; sanke Aa: efter Kom
indhestm'ngen; (fbg.) giermemrode.
sage overalt.
Rebusco, mA V. rebusca.
Rebuznar, v. n. skryde (om Asenet.)
Rehuzno, m. Skryden.
Recabar, v. n. erholde Noget ved
indstœndige Barmer.
Recado, m. Budskab; Compliment,
som 'man lader bringe En; For
œring, som sendas En; Forraad,
Fornedenheder til et Foretagen
des Udfarelse; Fornadenheder som
шитью ш dagligt Brug,- Alt
head der er nedvendo'gt for at
udfere Noget, f. Em. recado de
l
 BEC 433
escribir1hvad dei' ет nadoendigl
for at яств; Ooerflodighed; Pro-.
cesacler; Com/mission; a buen
recado: sikkert, afeilbarligl; ha
cer aigun mal recado: spille et Reoargar, v. а. lœsse paa igjen,
stel Spil.
Recaer, v. n. falde titbage igjen
(bi-ages meest i moralsk Belyd
ning); blioe syg дудеть, faae el Til
bagefald; komme i en Anciens
Magl расту.
Recaida, f. Tilbagefald (i таты:
Betydm'ng, ogsaa от Sygdom.)
Recalar, v. a. giennemtrœnge, теп—
nemblede (om Vaud); friske op
igjen (om Vinden, som begynder
al blœse едет Vindstille.)
Recalcadamente, adv. paa en sam
menpressel Malade, lœl sammen.
Recalcar, v. а. lrœnge, lryllke,
presse sommen, slappe, lilsloppe,
adsloppe, fylde.
Becalcarse, v. r. gientages, sige
fiere Gange om igjen.
Recalcitrar, v. n. slaae bag ad (от
Hesle); inodsœlle sig, sœlle sig op
mod Overordnede. ß hed; frygte, теще, have Mislillid.
Reealeutamíento, m. Opvarmen.
Recalentar, v. a. opvarme; (fig.)
opvœkke Kjœrlighed.
Recalzar, v. a. udslikke en Teg
ning ved Monster; afpadse med
Pimpsleen; islandsœlle en Maar.
Recalzo,­m. Islandswllelse af en
Maur. Couloir.
[Arbeit/le.
Recamar, v. a. brodere i opheiet Recaudador, m. Oppebarselsbetjenl.
‘Recamara, f. Klœdekammer, Gar
derobe; Reiseoogn, Reiseeqaipage;
Kradlkammer (i Skydeaaaben.)
Recambiar, v. a. forandre Bylte,
bylle от igien; lil/‘aie en ny Vem
elrel; glindse. ~ grave dybere.
Recambio, m. Ору/ат og Omkost
ninger ved en med Protest litba
gegaaende Veaeel, Ricambio-Iteg
ning ell. Beregning. [Still
Recamo, m. Broderie i opheiel
Recantaciou, f. offenllig Tilbage
kaldelse af sit 0rd.'
Recanton, m. Steen paa Gade
hjernerne, Afviser.
Recapacitar, v. a. gjenlage i sin
жилету, eflerlœnke, ei'indre sig
BEC
пом man har al sige eller giove.
Recapitulaeion, f. Gjenlagelse.
Recapitular, v. a. kortelig gjen
tage.
lade igjen; lœgge cn nye Forbry
delse til Last; holde en Fango
lœngere i Fœngsel paa Grand af
nge Beskyldm'nger; angribe paa
ny, уюте et ngt Angreb.
Recargarse, v. r. blive doven, sle
lves, доте lœnge ved el Arbeide.
Recargo, m. Ny Ladning; Be
skyldning for en ny Forbrydelse;
en Fanges Tglbageholdelse i Ат—
rest for nye Beskyldningers Skyld;
Foregelse af Feber.
Весна, f. gientagen Smagen.
Recatadamente, adv. klogeligen;
klagt.
Recatado, da, part. & adj. klog, ’
fm'siglig, beskeden.
Recatar,v. a. skjale med Omhy -
gellghedt smage paany.
Recatarse, v. r. tage sig i Agt,
vogle sig, handle 'med Forsigtig
Recatear, v. a. kjebslaae, handle.
Recato, m. Klogskab, Omtanke,
Forsiglighed; Hemmelighed; Und
seelse, Beskedenhed.
Recaton, m. Spidsen paa en Landse.
Recaudacion, f. Inddrivelse af en
Skat, Paalœg yc.; Oppebersels
Recaudamiento, m. V. recauda
cion: Oppeberselsbeljenls-Embede.
Recaudar, v. a. темпе Skaller ya.
Recaudo, m. V. recaudacion.
Вес-очаг, v. а. grave от igjen,
[en Kniv.
Becazo,m. Kaardefœsle, Ryg paa
ltecelar, v. a. frygle, mistœnke,
have мент lil. '
Receiarse, v. r.'forskrwkkes, blive
Летает: (isœr om Hesle.)
Receta, m. Mislanke, Miser, Frygl.
Receloso, sa, adj. bange, mislœn
kelig, mislroisk.
Recentadura, t". Saardeig, sam ор
Ьештез {т den ene Bagning til
den anden. >”
28
 REG
Весит", v. a. sœlte Suurdeig til
en Deig.
Recepcion, f. Modlagelse; Opta
gelse; Indsœllelse i et Embede.
Receptàculo, m. Samlingssted, Be
holdm'ngssted; Tilholdssted; Til
ftugtssled, Asyl. [ske
Receptador, ra, s. Hœler, Налет
Receptar, v. a hœle, зиме Tyve
koster.
Receptarse, v. r. trœkke sig шм
ge, flygte el Sled hen, sage et
Tilflugtssted.
Recepto, m. Tit/lugtssted, Fiisted.
Receso, ш. Tilbagegang, Tilbage
tog; afsides Sled, Afkrag, Smal
hul.
Receta, f. Recept.
Recetar, v. a. skrive en Recept,
forardne el Lœgemiddel; (fig.) far
lange, fardre.
Recetor, m. Skatmester.
Rechazar, v. a. tilbagestede, lil
bagedrive; (fig.) forkaste (etFar
slag).
Rechazo, m. Tilbagested.
Rechiilar, v. а. spalte, farhaane,
gjere latterlig. [ken
Rechinamiento,m. Knagen: Knir pompe).
Rechinar, v. n. skrige, haine, pibeReciprocamente, adv. gjensidigt,
(от en Hœngsel едет Vognawel); vetvelviis, indbyrdes инвазивные.
knage (am en Bjœtke); (ng.) sœlte Reciprocar, v. a. фате at lo Ting
et surl Ansigl op, suurmute.
Rechino, m. Knagen, Bra-gen, Km'r
ken. [i en Flad.
Racial, m. stœrk ag voldsom Strom
Reoiamente, adv. slœrkl, heftigt,
voldsamtì djœrvt, kraftigen.
Recibidero, ra, adj. antagelig, gyl
dig, lilladelig, som har Adgang.
Recibidor, m. Skattekrœver, Op
peberselsbeljenl.
Recibimiento, m. Modtagelse; god Recitativo, m. V. recitado.
Madlagelse, som bliver ndviist
mod En sam ankommer; Forvœ
reise, Enlreevœrelse.
Recibir, v. a. madlage; paalage
sig Nagel,- lide, taate, bœre, wd
staae; faae: gjennemtrœnges af,
indsluttei sit Bryst; anlage, bi
falde, finde godl; oplage i et Com
Wgnieskab; tage mod Besag, gi
rc Audients; gaaeEn Меда; re
434 Bm
cibir con los brazos abiertos:
modlage med aabne Anne.
Recibo,- m. Modtageise V. recibi
miento; Qoltlering; pieza de re
cibo: Visitaœrelse, Audientsvœ
relse.
Recien, adv. nytig, nys, for karl
Tid siden; bruges alena faran Par
ticipier, f. Em. recien nacido: ny
lig fedl; recien venido, recien
llegado: nylig kommen, nylig ar
riveret; recien casada: nylig gift.
Reciente, adj. m. г. nylig skeet,
ny, frisk; blodig (om en Far
nœrmelse). iden, »_i/ligt.
Recientemente, adv. for kort si
Recinto, m. Omkreds, Omfang, Ind
hegnîng. ~
Recio, cia, adj. stœrk, kraftfuld,
haandfasl; lyk, slor, amfangsriig;
haard, vanskelig al omgaaes; таи,
forlrœdelig, имиджу; sœr, streng,
vanskclig.
Recio, adv. slœrkl, heftigt, vold
somt: hablar recio: tale hait.
Recipe, m. Recept.
Recipiente, m. Modtager; Reci
pient, Glasklokke (ved en Lu/Z
slaae i et gjerlsidigt Forhold lil
hinanden.
Reciproco, ca, adj. gjensidig, vea:
elviis, indbyrdes afveazlende.
Recision, f. en Relshandtings 0p
пашете. mng.
Recitacion, f. Fremsigelse, Opties
Recitado, m. (mus.) Recitaliv.
Весит, v.ß. oplœse, fremsige, fo
redrage; opregne, fortœlle.
Reciura, f. Barskhed, Haardhed
(om Veirliget, om Climatel).
Reclamacion, f. Tilbagefardring;
lndsigelse, Protest, lovtig Paalale.
Reclamar, v. a. tilbagekalde; tit
bagefardre; gjare Indsigetse,pro­
testare; anraabe, bede indstœn
digi; ophœve en Contract.
Reclames, m. p1. вымыты.
Reclamo, m. [до/терм (tit al lekke
\
о.
 REC 435 REG
andre Fugle med). Aw; heute, indheste; hœve Bidrag;
Reclinacion, f. Helden, Lœnen, Hvi opfœste, opbinde hvad der er fal
len, Stetten (pan, noget). det ned.
Reclinar, v. a. Irene, heide, stette Recogerse, v. r. trœkke sig шеи
op imod. де, tage sin Tilflugt til; traikke
Reclinarse,v. r. tiene sig til, lœg sig ad af Omgang med Andre;
ge sig paa Siden. indskrœnke sig, (i sine Udgif
Reciinatorio, m. Stette for Armen, ter ;) begive sig hjom; samle sine
Armpade. Tanker (til Ben); recogerse à bu
Recluìr, v. a. indespœrre (isœr i en vivir: trœkke sig nd af Ver
Klostre). dens Tummel for at leve i Een
Reclusio'n, f. Indespœrring; Sted, somhed, '
hvor En er indespœrret. Recogimiento, m. Samting, Hob,
Recluso, sa, part. adj. indspœrret, Dynge; Til/lugtssted, Titflugt, Op
впавшим, indestœngt. hold ; Eensomhed ; Tankernes Sam
Recluta, f. Rekrat; Rekruten'ng. len (til Ben).
Reclutador, m. Hoerver. Recomendable, adj.m. f. anbefa
Reclutar, v. a. rekrutere, диете; lelsesvœrdig, roeseœrdig, agteœr
gjere faldstœndig, fuldtallig; (ng.) dig.
Recomendablemente, adv. paa en
erstatte, indsœtte i en Andens Sled.
Recobrar, v. a. faae igien, gjen anbefalelsesvœrdig Maade.
vinde, gjenfinde, komme i Besid Recomendacion, f. Алое/“липу: Ag
delse af paany. telse; head der er anbefalelses
Becobrarse, v. r. komme sig igjen vœrdigt, priisvœrdigt, agtvœrdigt.
efter et Tab, bringe sine Sager i Recomendar, v. a. anbefale, an
`Orden igjen; komme til sig selv prise; bede, anholde (til Gunst
igjen. [erobring for En).
Recobro, m. Gjenerholdelse; Gjen Recompensa, f. у recompensaci
Rccocer, v. a. koge igjen, opkoge; on, f. Erstatning, Vederlag; Be
' koge formeget. tanning.
Recocerse, v. r. (fig.) pine sig, Recompensable, adj. m. i. som
plage sig, geraade i Fortvivlelse. fortjener Erstatning, Belenning.
­ Recocho, cha, adj. for meget kogt. Recompensar,v. a. erstatte, gjm.
Recocido, da, part. di adj. erfa gjelde; belenne.
ren. Becompensarse, v. r. holde sig
Recodo, m. Beining, Krœmning, skadesles.
Hjerne; liden Виде, liden Hav Recomponer, v. a. sœtte sammen
bugt. ' igjen; bringe i Orden igjen.
Recogedor, ra, s. En, som anta Reconcentrar, v. a. trœkke sam
ger sig En, som giver En Huas men, forene paa eet Punkt.
lg, som forskaffer En et тег/шут: Reconcentrarse, v. r. звене sig fast
sted; Samler, Indsamlerì Flede iHovedet (от en Mening); iHier
skee, Skummeskee (hvormed Fle tet (от en Lidenslçab); i Legemet
den afskummes af Melken). (om en Vœdske).
Recoger, v. a. tage igjen, tage til Becoiicliiable, adj. m. t'. forsonlig.
bage; samle, indsamle; [тук/со, Reconciliacion, f. Forsontng, Ud
, klemme, snare sammen; таящ soning, Forligelse.
te, indspœrre, bringe iForvaring; Reconciliador, ra, s. Forsoner.
samle, opdgnge lidt efter lidt (isœr Reconciliar, v. a. farsene, forlige
om Penge); modtage, give Huus igjen, bringe til Enighed.
ly, skaffe Tilflagtssted; орлиное Reconciliarse, v. r. [orsoan igien.
en Skik, en Swdvane; gjere Ud Reconcomerse, v. r. klee sig.
отд af Vœrker, Beyer; santey Reconcomio, m. Bgavîgelu med
8
 REG
Ryg og Skuldre foranledigel ved
Klee; Mistro, мышами/ну At
traa, Begjœrlighezl влет Noget.
Recondito, ta, adj. meget skjult,
meget forborgen, hemmeligheds
fuld; vanskelig` al gjennemtrœnge,
at falle, dyb, dunkel.
Reconduccion, i'. Fornyelse af еп,
udleben Forpaglningsconlract.
Reconducir, v. a. fornye en ud
leben Forpaglningsconlract.
Reconocedor, m. Revisor.
Reconocer, v. a. giennemsee, un
dersage; erkjende en Velgierning;
beskue, belragtc; kjende, forstaae,
falle; gjcnkjcnde.
Reconocerse, v. r. gjenkjende sig
selv; gaae i sig selv, besinde sig,
komme til Erkjendelse, angre ; fele
sig, kjende sine Talenler, sine
Krœfler, sine Udsigler.
Reconocidamcnto, adv. paa en er
kjemltlig, lakncmmelig Maude.
Reconocido, da, adj. erkjendllig.
Reconocimiento, m. Erkjendttighed,
Talcnemmelighed ; Erkjendelse ,
Vedgaaelse; (Sjenkjendelsœ Under
kastelse, Afhœngighed; Underse
gelse, Gjennemsyn, Revision; skrifl
lig Tilstaaelse, Beviis (for en Gjeld.)
Recontar, v. a. tœlle om igjen,
ooerlœlle, cflerlœlle, efterregne;
fortœlle paany; undersege, criti
sere. [финише sin Helbred.
Reconvalecer, v. n. komme sig,
Reconvencion, f. Contraklage, Con
trasegsmaal.
Reconvenir, v. a. gjendrive; fera
Contraklage mod Klageren, reise
Contrasegsmaal.
Recopilacion, f. Gjenlagelse af Ind
holdet; Samling.
Recopilar, v. a. gjentage kortelig;
samle af Skrifler, gjere Uddrag.
Recoquin, m. lidel, umdersœlsigl
Menneske.
Recordacion, f. Erindring, Minde.
Recordar, v. a. [сама lilbage i
Hukommelscn.
Recordar, v. n. (fig.) vaagne op.
Recordarsc, v. r. витам- sig.
Recorrer, v. a. gjennemlebe;gien
nemblade (en Bog); „мед/‚е, д
436 REC
напавшие; rette, forbedre, gjen
nemgaae igien; gipse paany.
Recorrida, f. Islandsœltelse; recor
rida de los fondos: Kalfatring
(paa et Skib).
Recortar, v. a. beskjœre, afskjœre;
udskjœre, udklippe; lilskjœre, til
hugge paany; coupere om igjen
(i Kortspil);klippe Uld (af Faar);
borlskjœre Uren, Hale paa Huder
og Skind, som skulle garces.
Recoscr, v. a. sye шел, sye ращу,
Recosladero, m. Sovekammcr.
Recoslar, v. a, helde, baie, lœgge
раа Siden.
Recoslarse, v. r. lœggc sig for al
зоне; stalle, lame sig paa Siden.
Recova,f.1ndkjeb, Opkjeb, af dig,
Hens o. s. v. for siden at sœlge
dem igien: Kobbel Jaglhundc;
Slags Skjermtag.
Recoveco, m. Krumning, Omvei ;
(fig.) Omsveb, Ud/ìugt.
Recovcro, m. Opkjeber.
Recreacion, f. Vederquœgelse, For
friskning, Adspredelse, Oprmm
tring.
Recrear, v. n. bruges oflere som
v. r. recrearse: forfriske sig, ad
sprede sig; finde Behag, Fornai
else i.
Recrecer, v. a. come igjen, поте
paany; come overordentligl; lil
slede, kommeuformodenllig, Стог/“
fe ind, hœndes.
Recrecimiento, m. Vœœt, Tilvœazl,
Formerelse.
Recrementos, m. pl. Адам, Ме—
lalslium, Smedeskjœl, Slagger.
Recreo, m. V. recreacion; Sled,
Мот manta/ger hen for al re
етеете sig.
Recriminacion, f. Modbcskyldm'ng.
Recriminar, v. a. klage mod An
klageren.
Rectamente, adv. relfœ-rdigl, billigt;
paa en œrlig, redelig Maude.
Reclangulo,1a, adj. темным; s.
m. Reclangel.
Rectificacion, f. Berigtigelse; Ren
selse, Lutlrcn, Rectification (chem.
Proces.)
Rectiûcar, v. a. forbedre, rette;
/
 REC 437
щите, rense, reati/leere (destillere
gjentagne Gange).
Rectilineo, nea. adj. retlinet,
Bectitud, f. Retfœrdighed, Billighed;
Neiagtighed i sine Handlinger; Му
tig, uparlisk Dom.
Recto, ta, adj. lige, rei; (fig.) re
delig, retskaffen.
Rector, m.Forstander for et Uni
versitet, Bestyrer af en Skole,
Rector; Prœst.
Rectorado, m. Rectorat, Rectors
Embede, Vœrdighed; den т el
saadant Embed@ indehaves.
Beotorar, v. nt naae til at blive
Rector, blive Rector.
Rectoría, f. Prœstekald; Rectorat.
Recuento, m. Inventariam, Liste,
Fortegnelse; Optœlling.
Recuerdo, m. Erindring, Tilbage
erindring om noget Passeret.
Recuero, m. Muulœseldriver.
Becuesta, f. Ban, Benskrift, Вв—
giœring, Forlangende; Frierie.
Recuestar, v. a. (fig.) benfalde om
Kjœrlighed, Магде, smidske for,
sige smukke Ting til et Fruentim
mar. [gen af et Bjerg.
Recuesto, m. Heldingen, Skraanin
Reculada, f. Skridt tilbage for at
tage Tilspring. [tilbage
Recular, v. n. rykke, trœde. gane
Reculones (à) adv. baglœnds.
Recupel-able, adj, m. f. gjenerhol
delig, (isœr om udeslaaende Pen
ge, som man kan vente at Гале
tilbage.)
Recuperacion, f. Gjenerholdelse.
Recuperar, v. a. faae igien, er
holde tilbage, gjenflndc Noget, som
har итог tabt; recuperar el tiem
po perdido: indhente den for
ватт Tid. [opretteL
Recuperarse, v. r. faae sit Tab
Веста, f. Karrwnagerkaug. y bringe Noget.
Recurar, v. a. gjennemsauge en
Kam, gjere Tœnder i en Kam.
Recurrir, v. n. tage sin шлиф til Spiger; slaae an sammc Streng
En aller Noget. (pad et Instrument) lo Gange.
Recurso, m. Til/tagt; Tilbageven 'Re(loma, f. Glasflaske; Bryllaps­­
den til samme Sled.
Recusable, adj. m. f. strafvœrdig,
lastvœrdig, som fortjener Bebrei
BED
delse; forkastelig; som man kan
vœgre sig for.
Recusacion, f. Forkastelse; Afslag,
Undslaaen, Vœgring.
Recusar, v. a. forkaste, gjere Ind
sigelse mod, eœcipere; vœgre sig
for, afslaae.
Red, f. Net; netformigt Arbeids;
Talegitter i Klostrene', Jernbawr,
hvori Forbrydere тащим og
stilles lil Skuev; (fig.) Snare, List
Krigspuds; redes, pl. Fiskegarn,
Garn, Net til at fange Fugle.
Redactar, v. a. redigere, affatte,
samle, ordne.
Redaccion, f. Redaction.
Redactor, m. Redacteur. .
Redada, f. Kast, Sœtning med Garn.
Redaño, m. штанам: (i Maven.)
Redar, v. a. kaste, sœtte Garn.
Bedargucion, f. Tilbagedrivelso,
Gjendrivelse af en Beoiisgrund.
Bedargüir, v. a. giendnive En med
hans egne Grunde.
Redecilla, f. dim. de red, Haarnet.
Rededor, m. Omrids, Contour; al
rededor, adv. omkring, randt om.
Redencion, f. Gjenkjeb; Lesning,
Udlasning (af Fanger); Hjœlp, Un
derstettelse. [Christus]
Redentor, m. Gjenleser (om Jesus
Bedel-0, m. Garnbinder, Netmager.
Redicion, f. витает.
Redimir, .v. a. Меде igjen (Noget,
som man har solgt ferr); leskjebe
en Fange; bistaae, komme til
Шаги), befrie for Fare; redimir
la vejacion: leskjabe sig ved en
Pengesmn fra en abehagelig Sag.
Rédito, m. Indtœgt, Rente (af en
anbragt Capital.)
Redituable, adj. m. f. rentebœren-­
de, fruglbringende.
Redituar, vra. give Indtœgt, ind
[шиш].
Redoblado, da, adj. tyk, ~under
Redoblar, v. a. комдив; nine en
gave.
iìedomado, da, туману, sin,
trœdsk.
 RED 438
Redondado, da, adj. rund, afrlln
del.
Redondamenie, adv. rondt; op
n'gtigt, ligeframl.
Redondeamiento, m. Afrnnding.
­ ' Redondear, v. a. afrunde.
Redondearse, (de) v. r. rive sig
las fra, befrie sig fra.
Redondel, m. rand Gulumalle;
en Slags Kappe: Runding.
Redondez, f. Runding, Afrnnding.
Redondo, da, adj. afrandel, rand;
имамов, ubevœbnet; lyk, feed;
(pg.) adelig ; фиат, sorgles mias
telig, udadlelig; a la redonda:
i Kreds, шпаг, omkring; caerse
redondo: falde ‚этажная; еп re
dondo: om, omkring, там от.
Redondon, m. ster Kreds, slm'
Runding.
Redopelo, m. Slrygning (mod Haa
rene,mod Lnuenpaa Klœde о. s. QL);
Slrid, Trœlle; al redopeio: bag
vendl, forkeerl; traer al redope
lo: тиши, fareilde med, bo
handle med Foragl. х lagle eller forskudsviis udbetalle
Redor, m. rund Malla.
Redro, adv. bag, bag/"ra, bagud.
Reduccion, i. Tilbagebringelse i sin
foi-rige Tilstand; Formindskelse ;
Oplesm'ng, Защиту; Reduction,
Reducering {Mynters, Penges) ; For
4vandling; Underwingelse ; Отит
delse; Nsdsœllelse í Vœrd/i (Рот.
ges).
Reducible, adj. m. f. som kan re
duceres, som kan opleses i min
dre Dele; som kan bringes tilba
ge lil den forrige шпана; som
kan forringes.
Reducidamente, adv. ringe, mid
детище, i ringe Grad.
Reducir, v. a. задав tilbage paa
sin Plads, sit forrige Sled: brin
ge tilbage i sin forrige тихим;
formindske, indskrœnke, падшие;
underkasle, wedewvinge; bringe
ind under, henfare ш; forvandle,
reducer-e z sammenligne Haal, Myn
ter o. s. n.; overbeuise, overtale;
ответе Ш den rette Tio; redu
он? {1 1а razon: bringe ш Рот
nufl;reducir a la nada: reduce
REF
re ш Intel.
Reducirse, v. r. indskramke sig
(med Hensyn til Udgifler); тёса
nedl, Шов tvungen lil; beslutte
sig til; gaae ud fra, sigle til, re
ducere sig lil. .
Reducto, m. Redoute, Skandse.
Redundancia, f. Overfladighed;
Vidtleflighed i Tale, 0rdgyderie.
Redundantemente, adv. over/le
digi.
винтами/ран. & adj. overflo
dig, allfor vidtleflíg.
Redundar, v. n. lebe over, flyde
over; falde ud lil Fordeel eller
Skade.
Reduplicacion, f. Fordobling.
Reduplicar, v. a. fordoble.
Reedifìcaciou, f. Gjenopbyggelse,
Opbyggelse расту.
Reediñcar, v. a. bygge op igjen.
Reeleccion, f. Udnœvnelse paany.
Reelegir, v. a. vœlge от igjen,
vœlge paany.
Reembolsar, v. a. inddrage ud
Penge.
Reemplazar, v. a. erstatle; incl
sœlle i en Andens Sled.
Reemplazo, m. тащите ien An
авт Sled; Erstatm'ng.
Reemplear,v.'a. anvende, anbrin
ge paany, bruge igien.
Reencargar, v. a. lœsse paa igjen,
lade igien.
Reencuentro, m. Mede, Sammen
trœf; Sammensled; Fœglm'ng;
Tvekamp, Duel.
Reengendramiento, m. Gjenfedelse.
Reengendrar, v. n. gienfadßs; nd
springe af, fremkomme af.
Reengendrarse, v. r. fades, ned
stamme fra.
Reensayar, v. a. forsege рампу.
Reenvidar, v. a. byde Ищете iSpil.
Reenvite, m. ‚побеге Bild i Spil.
Reonsperar, v.a. have el godl og
fornyet Haab.
Reexaminacion,f. ny Undersegel
se; ny Preve.
Reexaminar, v. a. noie underse
ge, drefte paany. ‚
Reiaocion, f. let шиш ; Етащ.
 BEF 439 BBF
Refajo, m. Slags Skjert. flujo y reflujo: Flod og Ebbe.
Refalsado, da, adj. falsk, bedragerk. Refocilacion, f. Farneielse, Forlys
Refeocion, f. V. refaccion. tolse, Forfriskclse.
Refectorio, m. Munkenes Spisevœ Refocilar, v. a. vederqvœge, for
relse (i Klostrene). neie, forlyste; give Kraft, Styrke.
Referencia, f. Anmeldelse, Beret Refocilarse, v. r. forneie sig, fof
ning, Rapport; Forhold, Forbin lyste sig. ‘
delse', Sammenhamg. Refocilo, m. Forlystelse; Fornai
Referente, part. ¿l adj, som har else, som man finder i Noget.
Hensyn til, som staaer i Forbin Reforma, f. Forbedring, bedr@ Ind
delse med. retm'ng, Omdannelse.
Referir, v. a. bereite, fortœlie; ba Reformacion, f. Forbedring, V. re
ne Veien for, lede, styra, fare forma; Religionsforbedring, Kir
ш. keforbedring.
Reforirse, v. r. hen/"eres til, have Reformado, m. en Reformeret; en
Honsyn til; beraabe sigpaa, hen afskediget OjTicier.
vise til. . Reformador, ra, s. Reformator ,
Refìgurar, v. a. мыле sig paa Forbedrer. `
ny, lamke pda, erindre. Reformar, v. a. forandre, forbe
Refìnado, da, part. di adj. fiin, lis dre, rette, indrette bedre, refor
tig, durkdreven. mere; afska/Te, aftakke; forringe,
Refinador. ra, s. En, som renscr, nodsœtte til etmindre Antal; for
for/iner, raffinerer, Рот/тег, Raf klare, formilde et Udtryk, gjere
finader. det mindre stedende.
Reñnadura, f. Forfi/nelse, Rensm'ng; Reformarse, v. r. forbedre sine Sœ
Adskillelse, Scheidning `(om Me der, forandre Levemaade, Opfer
taller). set; теге tilbageholden, beskeden
Refinar, v. a. rense, luttre Metal i sine Yttringer.
ler; forftne, raffinare {Sukker og Reforme, ш. V. reforma.
desi.) Reforzada, f. Silkebaand (smalt);
Refino, na, adj. meget nin, maget Basstreng pda et Instrument.
reen, superftin. ' Reforzar, v. а. forstœrke, gjere
Reflectir, v. n. tilbagekastes, give stœrkere.
(Нетто: (от Lyset.) Reforzarse, v. r. komme sig igien,
Refleja, f. List, Kneb; skjull Plan; faae sine Krœfter igjen ; blive stœr
(fig.) ­Betraglning, Overvetelse. kere (om Viin).
Reflejar, v. a. drive lilbage, kaste Refoseto, m. liden Vandrende.
lilbage. ‚ Refraccion, f'. Straalebrydning.
Reflejo, m. суеты-п. Refractario, ria, adj. y s. ulydig,
Reflejo, ja, adj. overlagl, overtœnkt. gjenstridig, modsœtsig, opsœtsig;
Reflexion, f. Gjenstraalen, Gjen en, som ikke holder sit от; ild
skin; Eftertœnkning, Overveielse, fast, som modstaaer Ilden.
Overlœg. Refran, m. 0rdsprog.
Reflexionar, v, a. eftertœnke, over Refranillo, m. V. refran.
veie, overtœnke. Refregamiento, m. Gnidning, [Мс—
Reflexivamente, adv. med Over» tion.
_‚ veioise, med Overlœg. Refregar, v. a. gnide; sige En n0
Reilexivo, va, adj. tilbagekaslende, get Ubehageligt tigo i Ansigtel.
tilbagevisende, tilbagevirkende; ef Refregon, m. вшита, Friction;
„тщете, overveiende. Spor, Mœrke, som denne efterlader.
Reflorecer, v. n. blomstre igjen. Refrenamiento, m. Teilen, Holden
Reliuir, v. n. душа titbage. .i Tammo, Tœmmen. »
Кашпо, ш. тащит, Ebbe; Refrenar, v. a. tœmme med Tei
 REF
len; (fig.) [шт/те, stgre, under
trykke Lidenslcaberne.
Refrendar, v. a. contrasígnere;
(fig.) фате от igien, begynde paa
ny, gjentage.
Refrendata, f. Contrasignering. —
Sekretairens Underskrift.
Refrescar, v. a. forfriske, a/kjele;
(fig.)`begynde igjen, fornye; re
frescar la memoria: opfriske Hu
,kommetsen
Refrescar, v. n. afkjeles, blive kje
lig (om Luften); friske paa sig,
blioe stœrkere (om Vinden; (flg.)
udhvile sig, samle nge Krœfter.
Refrescarse, v. r. forfriske sig,
мы“; frislc Luft, udhvile sig.
Refrescativo, va, adj. forfriskende,
kjelende.
Refresco, m. Алушту, For/'risk
ning; Forsyning af ny Proviant;
de refresco: paa ng, endnu en
gang; refrescos, pl. Frugter, Syl
tetei, Viin, Liqueurer og deslige.
Refriega, f. Strid, Trœtte, Stags
maal, Haandgemœng.
Refrigeracion, Г. Afkjelen; Kjelig
hed. [Kjelekaiz
Refrigerante, m. kjelende Middel;
Refrigerante, part & adj. forfri
skende, kjelende.
Refrigerar, v. a. kjele, afkjele;
styrke; slulcke Terst.
Refrigerativo, va, adj. kjelende.
Refrigeratorio, m. Kjelekar; V.
refrigerante.
Refrigerio, -m. Afkjeling, Forfrisk
ning; Trest, Lettelsei let Maaltid.
Refringir, v. a. brgde en Lysstraale,
(bruges meest reciproque.)
Refuerzo, m. Forstœrkning; Hjœlp,
Statte, Understettetse.
Refugiar, v. a. give Til/lugtsted,
give Frihed, modtage hos sig.
Refugiarse, v. r. tage sin Tilflugt
ш. Штат, Regañar, v. n. knurre, vise Tœn
Refugio, ш. Tilftagt, Tílflugtsted.
Refulgencia, i. Glands, Skin.
Refulgente, adj. n1. f. glindsende,
skinnende.
Refundicion, f. Omsmeltm'ng.
Refundir, v. a. omsmelte; omar
beide.
440 REG
Refundir, v. n. (fig.) falde ad til
Skade eller Fordeel for En.
Refunfuñar, v. n. knurre, brumme,
núm-re.
Refutacion, f. Gjendrivetse.
Refutar, v. a. giendrive, modbevise.
Regadera, f. Havespreite, Vand
rende, V. l'eguera.
Regadero, m. V. reguera.
Regadura, f. Vending, Engvanding.
Begajo, m. stillestaaende _Va-nd,
Vandpyt, Sump.
Regada, f. Rœling paa et Skib.
Regalada, f. Stald for de kongl.
Heste. [fledigt; delicat.
Regaladamente, adv. rigeligt, over
Regalado, da, adj. rigelig, delicat,
fiinâ blid, behagelig, yndig.
Regalador, ra, s. œdelmodigt, fri
sindet, pragtelskende Menneske.
Regalar, v. a. bevœrte, traktere
рае en kongl. Maade; forœre;
ищи, caressere; modtage paa en
galant Maade; forneie, forlyste,
adsprede, more.
Regalarse, v. r. glare sig tilgode,
gjere et godt Maaltid, spise og
drikke godt; opteses, smette; for
kjœle sig, have megen Omsorg for
sig sete.
Regalicia, f. Lakrits. (ring.
Regaiillo, ш. Maffe; liden Forœ
Regalo. m. Gave, Forœring: Gjœ
stebud, Festmaaltid; Bequem/me
tighed; erkeslast, vellystigt, quind
agtigt Levnet; (fig.) Sorg, som
(‚ша sender dem, han vil prece;
con regalo: bledagtigt; caballo
de regalo: Paradehest. ‘
Regalon, na, adj. lœkker, krœsen,
slikoorren; fordœrvet (Barn.)
Regamiento, m. Vending.
Regañado, da, adj. tvungen, nedt
til mod sin Villie; givet med Uvil
lie, nedigen, ugierne.
der (om Hunde); vise /ErgrelseI
slet Humeur; skjœnde, brumme.
Regaño, m. suur, sœr Mine.
Regañon, na, adj-saar, vra-nten,
grœtten.
Regar, v. a. vande (Ager og Eng).
Regata, f. liden Vendre-nde til Eng
 о
REG
og Agervanding.
Regate, m. Bevœgelse med Lege
met for at undvige et Slag; (fig.)
Ud/lugt.
Regatear, v. a. kjebslaae, handle,
tinge om Prisen; andgaae, snige
«sig fra, narre; eludere (en Lou).
Regatear, v. n. bruge Krogveie,
betjene sig af Udflugter.
Regaieria, f. V. regatoneria.
Regatero, m. Heker, Smaahandter.
Regaton, na, s. V. regatero.
Regatonear, v. a. Меде i store
Pa/rtier for at udsœlge i Smaat.
Regatoneria, f. Hekerbutik.
Regazar, v. a. lefte op, 'binde op
(от Klœder.)
Regalo, m. Skjed. \ ‘~
Regencia, f. Regjering, 'Forvalt
ning; Regenlskab; Regents Vœr
dighed. i tagelse.
Regeneraciou, f. Gjenfedelse.
Regenerar, v. a. gjen/ede; rette,
forbedre.
Regentar, v. a. styre, regjerei
Egenslcab af Regent; lœre offent
ligt; (fig.) aille herslte, spille Me
ster, ,commandere
Regenta, f. Regentinde, Herskerinde.
Regente, m. Regent, Hersker; For
mand i en Forsamting; Lœrer,
Professor ved et Universitet.
Regiamenle, adv. kongeligt.
Regibado, da, adj. megel pukkel
Tyggeb ~ ‚
Regidor, m. Statholder, Gouver
neur ;Formandi Communen, Сот
munereprœsenlant.
Régimen, m. Regjeringsfor-m; (i
Grant.) det af et Verbum styrede
0rd. ' spil, Feste.
Regimiento, m. Regiering, Styrelse;
Leveorden, Di'rft; Communalbe
styrelse; Magistrat; Regiment,
(Soldater.)
Regio, gia, adj. ltongelig.
Reg-ion, f. Egn, Landsltab, Land
streg; Strag, Luftkreds, Region.
Regir, v. a. regjere, [штиле stgre.
Registrador', mrSynsmand, Stefans
mand; Protokolferer; Toldbetjent
wed lndgangsportene til Stœderne),
Visiteur. л
441 REG
Registrar, v. a. beskue, betragte;
undersege, visitere; fare til Pro
tokols; registrere, optage Liste /
over, indsltrive.
Registrarse, v. r. lade sig optage
i en Protokol, lade sig твисте.
Registro, m. Beskuelse, Underse
gelse; Register, Fortegnelse, Liste,
Protokol; Indskrivning; Register
ned Orgelspil; Pedal рае et Pi
anoforte; nysgjerrig Person, som
underseger Alt og opskriver Alt.
Regitivo, va, adj. regjerende.
Regla, f. Leveregel, Regel, Rette
snor, Forskrift; Orden; den maa
. nedlige Renselse; en regla: gyl
dig (efter Former-naß con regla:
paa en regelmœssig, bestemt Maa
de; no hay regla sin excepci
on: der eringen ‘Regel uden Und- -
Regladamente, adv. regelmœssigt.
Reglada, da, part. & adj. ordent
lig, tarvelig, neisom, maadehol
den.
Reglamento, m. Reglement, Anord
ning, Instruction,
f Reglar, adj. m. f. regelmœssig, or
dentlig, влет en vis Orden.
Regler, v. a. liniere,'trœkke Lini
er; indrelte, bestemme, ordne, an
ordne.
Reglarse, v. r. rette sig efter, ind
rette sig едет.
Regocijar, v. a. glœde, forskaffe
Glœde.
Recocijarse, v. r. glœde sig.
Regocijo, m. Glœde, Fryd, Jubel;
Forneielse, Forlystelse; `Tyrefœgt~­
ning; regocijos, pl. o/fentlige Skue
Regodearse, v. r. finde Forneiel
se, Lyst i, forneie sig; lade som
man forsmaaer Noget, som man
gjerne vil have, lade sig bede om
at modtage det; spege, raillere.
Regodeo, m. Forneielse; forstilt
Afslag, Forsmaaen, af Noget, som
man gjerne vil _have ; Speg, Spas,
Railierie. -
Regojo, m Style/:e Bred, soin bli
uer tilbage рае Bordet; Barn af
spœd Утюг.
 RRG 442 /
ВЕН
Regoldar, v. n. rœbe. for fremmede Bestanddele rense
Regolfar, v> n. flyde lilbage (om de Metal. [oven
Vandel.) [Havbugl. Regurgilar, v. n. flyde over, lebe
Begolfo, m. Ebbe, Tilbageflyden; Rehabilitacion. f. Gjenindsœltelse
Regona, f. Canal eller dyb Grau. i forrige Stand eller~ Retiigheder,
Regordete, ta, adj. nndersœlsig, Opreisning.
lyk og feed. Rehabililar, v. a. indsœlte En i sin
Regostarse, v. г. gjore om eller forrige Stand eller forrige Rel
gientage Nogel for Fornaielses ligheder.
Skyld, finde Smag dem'. Rehacer, v. a. ¿r n. gjere om, gjere
Regosto, m. Forneielse, Smag i paany, udbedre; gjere slœrkere,
Noget. faslere; tillage i Vœgl, Antal;
Begraciacion, f. Tala, Taksigelse. samle igjen, bringe sammen (от
Regraciar, v. a. takke. Trapper, som ere paa Fluglen);
Regresar, v. a. afslaae Nagel lil rette paa, istandsœtle, omgjm'e el
Fordeel for en Anden; (fig.) un Arbeide, som er feilfaldl.
derkasle sig en Andens Villie. Rehacerse, v. r. komme sig igjen,
Regresar, v. n. lillrœde, overlage komme til Krœfler igjen; samle
Noget igjen, som har vai-et af sig igjen (om adspredte Trop
staaet til en Anden; vende lilba per).
ge til del Sled, ‚тот man fer har Rehacimiento, m. Отшагав, Ud
vœret. bedring, выпавшем.
Regresion, f. Tilbagevenden, Til Rehacio, cia, adj. gjensl1idig,slw~
bagegang. dig (om Hesle).
Regreso, m. V. Regresion: Ind Reharlar, v. a. mœtle.
lesnëngsnet; Indirœden, Tillrœden Rehen, m. bruges meest i Plur.;
paany; Nedlœggelse, Afslaaelse, rehenes: Gidsler.
Frasigelse, Af/fald. Rehenchir, v. а. opfylde, fylde ígjen.
Regruñir, v. a. skjœnde meget. Rehendija, f. lider» Spalte, Revue.
Begüeldo,m. ять, Opsledelse fra Rehervir, v. n. koge igien; koge
Maven; (fig.) Pralerie. op igjen'` (fig.) opflammes af El
Reguera, f. Vandrende (lil Van skov, fare op af Vrede og Hid
ding i en Have). sighed.
Reguera, m. liden Bœk; Spor ef Rehervl'rse, v. r. gjœre, хите.
(от nogetFlg/dende, som er spildt. Rehilar, v. a. leinde Traad eller
Regulacion, f. Beregning, Over-slag; Garn formegel ander Spindingen.
Sammenligning. Rehilar, v. n. slingre, vakle.
Regulado, da, adj. regelmœssig. Rehilo, т. Slingren, Vaklen.
Regular, v. a. таща, afmaale, раз— Rebollar, v. a. trœde under Fadder.
se, sammenholde, sammenligne; Rehoyar, v. a. grave en Grao op
bringe i Orden. igjen, grave dybere.
Regular, adj. m. l'. regelmœssig; Rehoyo, m dyb Grao.
ordentlig i Sreder 0g Этапы; Behuida, f. Flugt, hastigt Tilbage
fœlleds, almindelig, naturlig; por log.
lo regular: almindeligviis, for dei Rehuil', v. n. Alreelflize sig lilbage,
Мене. bortfjerne sig “тушение; /lygle
llegularirlad, l. Regelmmssighed, Hals over Ноша; (fig.) forkasle,
Orden; alfmindellg Skill og Brug. Штатам, mis-billige; шиитов
Regularmente, adv. regelmœssigt, sig for, undslcylde sig, жгуте sig
едет Regler; sœdvanligl, aimin for al gjare Nogel.
deligt. Rehumlir, \'_ n: smile under Гана,
llégulo, m. Smaakonge, Konge over kaste lil Bands; omsmelle elale
et lidel Land, liden Konge; del lal; sœlle Penge overslyr, даме.
 s .
»

ВЕЗ 443 REL

Rehundir, v. n. соте, forage sig, spyd (lil Tyrfœgtninger); Stags
tillage. Dolk.
Rehusar, v. a. afslaae, nœgte al Rejonazo, m. Sled med en saa
modlage, forsmaae. dan Landse eller Вот, (rejon.)
Rehusarse, v. r. afholde sig fra, Rejoneador, m. Den, som kasler
forhindres fra, andslaae sig for. rejon efter Tyren (i Туга/“шути
Reible, adj. m. f. lallerlig. gen.) [ter Tyre».
Reidor, ra, s. En, som teer me Rejonear, v. a. kasle Landse-n ef
gel, Laller'mild. [lag. Rejonco, m. Kamp med Landse
Reimpresion, t. nyl Aftryk el. Op- ` (rejon.)
Reimprimir, ‘v. a. trykke paany, Rejurar, v. a. svœrge om igjen,
aflrykke igien. svœrge paany, gjentage en Eed.
Reina, f. Dronning. [tid Rejuvenecer, v. a. & n. forynge:
Reinado, m. Regjering, Regjerings forynges..
Reinar, v. n. regjere; herskei (fig.) Relacion, f. Forlœlling, Berelning;
vœre i Mode, шито i Skaddel,i Forhold, Forbindelse , Hensyn;
Velten, i Ry. (Feit. Foredrag, Referat; fjernl, 'vielle/"
Reincidencia, f. Tilbagefatd lil en ligt Slœgtskab.
Reineidir, v. n. falde lilbage til Relacionar, v. a. forlœlle, berelle.
en Feil. t Relajacion, f. Slappelse, Slappen,
Reincorporar, v. a. indlemme igjen. Lesnen; Formildelse; Forsemme
Reino, m. Kongerige. lighed, Skjedeslashed, Ryggesles
Reintegracion, f. Gjem'ndsœaelse i hed; Eftergivelse af el Lefle, en
'en Eiendom. l Eed; Roe, Vederqvœgelse, Huile.
Reintegrar, v. a. indsœtte igjen i Relajadamente, adv. ryggeslesl,
Besiddelse. lider-ligt, skjœndigl.
Reintegrarse, v. r. erholde lilbage Relajamiento, m. V. relajacion.
hvad man ламе tabl. Relajar, v. а. slappe, lesne; frita
Reintegro, m. V. reintegracion. ge for et Lafte, lese fra enEed;
Reir, v. a. lee. » overgive en, Forbryder lil den
Reirse, v. r. (fig.) begynde al gane verdslige Dommer; forlede lil Ud
islykker (om gamle, brugle Klas svœ'velser, forfere til Last og li
de); lee ad, lee over,udlee;reir­ dsrligl Leonel; (fig.) give Aanden
se à carcajadas; lee affald Hals, Roe og Hoile.
skoggertee. Relamerse, v. r. Slikke sig от Mun
Reiteracion, f. Gjentagelse. den; (fig.) sminke sig megel; for
Reiteradamente, adv. gientagende. tœlle sine Bedrifler med Pralerie.
Reiterar, v. a. gientage. Relamido, da. part. & adj. машу:
Revindicacion, f. Tilbagefordring i sin Klœdedragl, alfecterel i sil
af теплот. Vœsen.
Revindicar, v. a. lilbagefordre Ei Relampago, m. Lynild, Lyn; (fig.)
endom, уюте Paasland paa, er limt, Blink.
klœre for sin Eiendom. » elampaguear, v. n. lyne; (fig.)
Reja, f. Ploagjern; „тушат i fankle, lindre, gnisl're, (bruges
Vinduer. meest от ßinene.)
Rejado, m. .Ierngiller. Relance, f. el andel (fornyel) Кал
Rejero, m. Ploagsmed; Gitter med el Garn; nyl Forseg; шт:
smed. digt eller lvivlsoml Над/ага: Held
Rejo, m. Spids. Jernspids; Braad eller Uheld i Spil; de relance,
hos en Bi; .lembeslag рад Der- _ adv. lilfœldigviis.
re; Slyrke, Kraft. Relanzar, v. a. stede lilbage.
Rejon, m. spids, Jernslang; en Relapse, sa, adj. frafalden (i
Stags kort Landse eller Kaste Troessager.)
\
 BEL -444 REL
Relatador, ra, s. Fortœller, Beret syet Kant af Томаты.) `
ter, Referent, Rapporteur. Relingar, v. а. sœtte Liig paa Seil.
Relatar, v. a. fortœlle, bereue. Relingar, v. п. skjœvre (от Sei
Relativamente, adv. med Hensyn lene naar de slaae mod Master
til (noget Andet,) forholdsniis,re­ og Slœnger. [пеленге
lativt. Reliquia, f. Rest, det Tiloversblevne;
Relalivo, var, adj. relativ, staaen Rellenar, v. a. jevne paany, gjere
de i Forhold til, angaaende, sig дот igien.
tende, henvisende til. Rellanarse, v. r. jeunes, udjevnes,
Relator, m. Fortœller.
ryddes~­ tilside; sœnkes, blive la
Relavar, v. a. vaske от igjen,va­ vere. ' `
ske paany. [igjen Relleno, m. Afsats paa en Trappe.
Releer, v. a. lœse igjen, lœse om Rellenar, v. a. гуще anden Gang;
о
Relegacion, l'. Forviisning, Lands stoppe, proppe, fnldproppe med
forviisning. Spisei fylde (med Kjeddeig og
Relegar, v, a. fornise, sende i desl.) farcere; stoppe, udstoppe
Landflygtighed. (med Straa og Lignemle) ъ
Relejar, v. n. aftage i Tykkelse (f. Relleno,m. Farce, Fyldning (Mad,
Em. om en Muur.) l Deig, hvormed fyldes).
Relentecer, v. n. opbledes af Dug. Rellente, m. Bled-ning, Blodgieren,
Relentecerse, v. г. blive langsam Gjennemvœden ved Dug.
mere, sagtnes. .~ Rellentecer, v. n. V. relentecer.
Relevacion, f. Opreisning, Opbyg Reloco, ca, adj. meget naragtig.
ning рампу; Formindskelse af Relojeroy relogero, m. Uhrmager.
Byrde og Paalœgì Tilgivelse, Ef Relox, ш. Uhr, Lemmeuhr.
tergivelse. Reluchar, v. n. strides, brydes,
Relevante, adj. m. f. oph'eiet, ster, ` kjœmpe.
udmœrkel, fortrinlig. i . Relucir, v. n. skinne, glindse, тише.
Releval', v. а. formindske, lette en Relumbrar, v. n. straale, skinne,
Byrde,'el Paalœgâ hjœlpe, un glindse, funkle.
derstetle; tilgive, undskylde, fri Relnmbron, m. Glands, Lys, Skin.
kjende; нате, lefte, oplefte, rose; Remachar, v. a. niLte, klinke et Sem.
lese, fritage for en Eed, et LefteA Remador, m. Roerskarl,V. remero.
Relieario, m. Relìqnieslm'in4 Remaldecìr. v. a. bagtale, bagna
Relieve, m. Relief, opheiet Arbei ske igien.
de; Levninger едет et Maaltid. Remandar, v. a. befale paany,
Religar, v. a. binde sammeń igien; gientage samme Befaling flare'
sammenblande Metaller, legere. Gange.
Religion, f. Religion; видя/туш. Remanecer, v. n. komme tilsyne,
Religiosamente, adv. рад en re vise sig plusel-igt; blive tilovers.
ligies Maude. Remanente, m. Rest, Levning, del
Religiosidad, f. Gudfrygtighed, Tilov ersblevne. ‘
Fromhed, Religiasitet. Remangar, v. а. opstryge, operette
Religioso, sa, adj. gndfrygtig, from, (f. Ew. Аттепе paa en Kjgle о.
andœgtig, religies; samviltigheds s. v.)
fald. , [тает paany. Remanso, т. stillastaaende Vaud.
Belimpiar, v. a. rense igjen, тете Remar, v. n. тое. j
Relimpio, pia, adj megel net. Remarcar, v. a. mœrke, bctegne
Relinchar, v. n. vrinske (om Heste). paany~y bemœrke. lœgge Mmrke til.
Relincho, m. тих/сел. Rematadamente, adv. ganske, alde
Belindo, da, adjV meget smul/c, те— les. [endebringe­
get skjen. Rematar. v. a. ende, ‚Идете, til
Relinga,f. Liíy (paa Seil, enfast- Rematarse, v. r. ondes, tage en
l
 REM 445 REM
Ende, edelœgges, omkomme, gaae affecteret, coquettere.
lil Grunde. Remilgo, m. Coquetterie, agiectereh
Remate, m. Ende, Maat, Udfald, Vœsen. [bageerindring
Slutning; Titslag (ved en Auction) Reminiscencia, f. Erindring, Til
(il den Heislbydende; Afregning; Remirado, da, part. & adj. klog
de remate, adv. ganske, uden forsigtig. »
Udvei. Remirar, v. a. betragte igjen, paa
Remecer, v. a. bevœge, flytte. ny,undersege расту og omhgg
Remedar, v. а. efterligne, efterabe; geligt. [lest.
felge et Eœempel, gaae i Ens Remisamenle, adv. svagt, skjedes
Fodspor. Remisible, adj. m. l'. tilgivelig.
Remedial', v. a. afhjœlpe, raade Remision, f. Tilbagesendelse; Ef
Bod рад; bislaae, understelte; tergivelse, Tilgl'velse, Benaadning
befrie, bortfjerne fra en Fare; (for en Struf); Skiedesleshed,
bortgifte en Pige; forhindre fra Dorslched, Seendrcegtighed i sine
at gjere noget Skadeligt; island Foretagender ; Formindskelse, Af
sœtte, reparere. ‘ lagen i en Feber, Lindring i en
Remediarse, v. r. ska/fe Udvei, giere Sygdom. [doven, seen.
Udvei, bringe sine Sager iOrden Remiso, sa, adj. dorsk, skjedesles,
igjen. ' ч Remitir, v. a. sende, sende tilbage;
Remedio, m. Middel, Lœgemiddel, tilbagesende en Sag til den ferste
Hjœlpemiddel; Forbcdring; Ud Dommer tit ng Paakjendelse; o
vei, Til/lugt; no tener remedio: verdrage, titlœgge; indberette; ef
шлете aundgaaeligt; no tener, un tergive, tilgive, frikjende.
remedio: mangle All. Remitirse, v. r. slappes, svœkkes,
Remedir, v. а. maale om igjen, labe sine Krœfter, sin Virksom
op igien. ` [abelsel hed; holde, sig til, paaberaabe sig
Remedo, m. Efterlignelse, Efter Ens Dom, Ens Auctoritet.
Remendar,v. a. tappe, flikke, ud Remo, m. Aare (til at roe med).
bedre; udfylde, tilfeie det Mang Remocion, f. Bort/fiernelse.
lende; v(fig.) rette. Remojadero, m. Batje, Bette.
Rementir, v. n. lgoe meget. Remojar, v. a, laagge i Bled, ad
Remero, m. Roerskarl. vande. [banden
Remesa, f. Remisse, Pengeforsen Remojo, m. Lœggen i Bled, Ud
delse. [Нанта-пе. Remolacha, f. Redbede, Rankelroe.
_Remeszm v. a. afrive Haarene med Remolar, v. а. forfalske Terninger.
Remeson, m. Hand/ald afrevne Remplcar, v. a. bugsere.Í
Haar. Remolinar, v. a. dreie randt.
Remeter, v. a. lœgge, stille, sœtte, Remolinarse, v.r. dreie sig rundt;
bringe рои sit Sled igien; lœgge (fig.) sammenrotte sig.
ned; remcter el hombro: trœkke Remolino, m. нитяные; Hvirvel
Skuldrene en Smale tilbage, for i Haaret¢’(flg.) Hob, Skare Folk,
ikke atblotte sig for meget (Разд forsamlede paa Gaderne; Uro,
teradtrgk.) Bevœgelse,
Remieudo. m. Lap рае en istyk Remollar, v. a. fore, fore med
kerreven Klœdning; Forandring, Peltsvœrk, vattere.
Titsœtm'ng, Forbedring; let, sim Remolon, na, adj. doven, dorsk,
pel lstandsœttelse; a remiendos: trœg, feig.
stykkeviis, i forskjellige Gange. Remolonear, v. a. nele.
Remilgada, f. afj'ecteret, indbildsk Remolonearse, v. r. opsœtte, nele
Fruenlimmer. [tation af Dovenskab og Seendrœgtighed.
Remilgadamente, adv. med Affec Remolque, m. Bugsering: Bug
Remilgarse, v. r. gjere Miner, vœre seerteug.
 BEM
Romondar, v. a. afkáppe, tilskjœre
a et Trœ расту.
Remonta, f. Remonte, Forsgning
med nya Hesle (lil Krigstjenesten.)
Remonter, v. a. forskrœkke, for
jage Vildlet; forsyne med nye
Нет; opstoppe en Sadel igjen;
(fig.) tei-nge, nede En til а! bort
fjerne sig.
Remontarse, v.`r. наше sig, svinge
sig op i Luften, flyve meget heil
(om Fuglene); (fig.) have sig over
Andre.
Remonte, m. (fig.) Fuglenes hele
Flugt; Stigen, Hœven (over Andre.)
Remoque, m. Stikpille, Finle.
Неточные, m. Slag med knyttet
>Nœve; Tilbeielighed for el Fru
mlimmerä (fig.) Stilcpille, Finte.
Rémora, f. (jig.) Ophold, Sinkelse.
Remorder, v. a. btzle igjen, bide
paany; (fig.) foraarsage Samvit
tighedsnag.
Remorderse, v. r. lade sine Felet
ser kom/me lilskue. [nag.
Reniordimiento, ш. Samvitligheds
Remotamente, adv. fjernt, langt
borle, langt udc; (fig.) usandsyn
ligt.
Remoto, ta, adj. Пота, langt bort
liggende; usandsynlig.
Remover, v. a. bevœge, ftglte; fier
ne, borttage, borlska/fe (en Hin
ему, en Vanskelighed.)
Removimiento, rn. Bevcvgelse, Om
ftytning, Forandring af Sled; (fig.)
Aandsforvii'ring, Uro; Opstand i
en Stat. « . [forg/nges.
Remozar, v. n. blive ung шел,
Rempujar, v. a. stede, lilbageslede.
Rempujo,m. Sled, Fremsted, Tit
skyndelse, Impuls.
Rempujon, m. Sled.
Remudar, v. a. forandre paany;
bytte от igjen; ombylte, aflese
i Arbeidet.
Remuneracion, f. Betonning, Godl
gjerelse, Vederlag, Gjengjeldelse.
Remunerado, da, part. di adj. be
шиш, gjengieldt, erstattet.
Remunerador, ra, s. Betonner,
Gdengjelder.
Remunerar, v. a. бетоне, gjm
446 REN
gjelde, erstalle. [mislroisk.
Remusgar, v. n. mistœnke, шлете
Ren, m. f. Нута, V. riñon. '
Renacer, v. n. gjenfedes; поте
frem igien, komme frem igjen.
Renacimiento, m. сжигаете.
Renacuajo, m. Rumpelrold, Fre
unge; (fig.) liden, styg, kjedelig
Person. ‚
Rencilla, f. Strid, som efterlader
Had cller Nag.
Rencilloso, sa, adj. trœllekiœr ;
hadefuld.
Renco, ca, adj. lam, halll hoflelam.
Rencor, m. skjultogindgroet Had.
Rencorioso, sa, adj. hadefuld.
Rencorosamenle, adv. med Had.
Rencoroso, sa, adj. V.. rencorioso.
Rendage, m. Sadeltei; rendages,
pl. Теттет i et Bidsel.
Rendajo, ш. Spottefugl.
Rendicion, f; Overgivelse; тешат,
Indkomst.
Rendidamente, adv. paa en yd
myg, underdam'g Maude.
Rendido, da, part. 61 adj. ydmyg,
underdanig; lrœl.
Rendija, f. llevne i en Muur.
Rendimiento, m. Aftrœdelse fra el
Embede, Nedlœggelse af et Em
bede; Overgivelse, overlevering lil
en Anden; overordentlig Trœthed,
Malhed; Underkaslelses fuldkom
men Hengivelse ,til en Andens Vil
lie eller i en Amiens Tjenesle;
Indhomsl, Indtœgt; Forehommen
hed, Galanterie mod en Dame;
rendimiento diario: daglig Ind
lœgt. `
Rendir, v. a. underkasle, under
lvinge; overgive, udlevere; give
igien, give lilbage, afgive; ned`­
staae, overvœtde; kaste op (head
man har spitst.) Rendir i Farb.
med enkelte Subst. lilkjendegiver,
disses Belydning, f. Ew. rendir
gracias, respetos, veneraciones:
шит, а9!е, hœdre; rendir el alma
aDios: hengive sin Sjœl til Gud:
dee.
Rendirse, v. r. overgive sig af
Trœthed, af Маши; undertoth
sig; brœkkes, knuses. '
 REN
Renegade, da, s. Renegat, frafal
den Christen; adj. and, slet, for
dareet, gudsbespotlerslt.`
Renegador, ra, s. Renegat; Gads
fornœgter, Gadsbespouer. ` dre sin Mening, nedstemme sii
Renegar, v. a. nœgte besteml;for­
nœgte, fragaae, afsvœrge `sin Tro ;
svœrge, bespotle Gnd.
Renegar, v. n. afsvœrge, forsage
sin/ Religion; svœrge, bande;
afskye,
Rengifero, m. Rensdyr.
Renglon, m. Lim'e (i en Bog, i et
Brev): renglones, pl. Skrifler.
Renglonadura, Г. Liniering.
Rengo, ga, adj. V. renco.
Reniego, m. Fornœglelse; Forban
авт, Gudsbespottelse.
Renjtencia, f. Modstand.
Renitente, adj. m. f. modstaaen
de, modsat. [remt
Reuombrado, da, part. dz adj. be
Renombre, m. Tilmwn, Binnen;
Ну, Rygle, Navnkundighed.
Renovacion, f. Forngclse, Щепка—
gelse; Fornyelse (af et Lefte);
Forandring, Overgang fra en Stil
ling ш en anden mere [малот
men. , Reparable, adj. m. f. som kan
Renovar, v. а. fornyei sœtte i sin
forrige Stand нагие en Ting iste
detfor en anden; padse, руша,
rense, give sin forrige Glads; bytte
Gemmell med Nyt; renovar la
memoria: opfriske Hukommelscn.
Renovero,. ra, s. Kunsthandler,
Maleríehandleri Aagerkarl.
Renquear, v. n. halte.
Renta, f. Rente; aarlig Indlœgl.
Rentar, v. a. тат-туш (saa og
sea meget.)
Rentero, ra, s. Foipagter af Jord
gods; Finantsforpagter, som for
pagter o/fentlige (Мешает.
Renuencia, f. Uvillie til at handle,
Ítil at foretage.
Renuevo, ш. ngt Slcad, отл; ung
Trwplante; Trœskole, Planteskole.
Renuncia, f. Frasigelse, Afstaaelse. Orden.
Renunciabie, adj. nl. f, som kan Reparo, m. Udbedring, Giamp
frasiges eller afslaaes.
Renunciacion, f. V. renuncia.
Renunciamiento, m. V. renuncia.
447 BEP
Renunciar (de) v. a. dz n. frasi
ge sig, afslaae fra; afslaae, fer-1,
laaste; ikke bekjende, were renon
ce (i Kortspil); give after, faran
Fordringer. i
Renunci0,m. Renonce (i Kortspii)
Reñido, da, part. dz adj. uenig
(med En); i Tvist (med En.)
Reñidor, ra, s. Trœltelfjœr, Krang
ler, вытащим.
Reñir, v. a. «Si n. drafts et Spergs
maal; trœttes, skjœndes.
Reo, m. den Slcyldige: Felge, Fel
gerœklce; Slags Lamerred.
Reojo, m. bruges kun ifelg. Tale
maade; Mirar de reojo: betrag
te hemmeligt, kuste et stjaalet
Blik paa Nogetä see paa med
Foragt, med Haan.
Repadecer, v. n. lide meget.
Repagar, v. а. betale meget, be*
tale rundeligt.
Repantigarse, v. r. guae ledig,
vœre orkesles, strœkke sig i sin
Lœnestol (af Magelighed.)
Repabillarse, v. r. fnldproppe sig
med Mad.
gjenoprettes eller istandsœttes, er
stattelig, oprettelig; mœrkelig,
mœrkvœrdig.
Reparacion, f. Gjenoprettelse, 1—
standsœltelse; (fig.) Египту,
Opreisning; reparaciones, p1. Re
petition af Lectier.
Reparador, ra, s. Gjenopremr,
Istandsœtler; Dadler, Critilter.
Reparar, v. a. istandsœtte, repa
rereä rette, forbedre, жадеит; вг—
statte, godtgjere; betragte, under
sage med Opinœrksomhed; standse
i et Foretagende; afparera в:
Hag; vogte sig for, beskytte sig
mod.
Repararse, v. r. holde sig, passe
sig, styre sigi дуете Ud'vei, finale
Midler til at bringe sine Sager i
rettelse; Betragtning; Ортик—
somhed paa от og Gjerninger;
Teivl, Vanskelighed, Шишу;
 REP 448 ï REP
Forsiglighedsmiddel, Beskyllelses Repente, m. pludselig, uforudseel
д middel; Anmœrkning, Bemwrk Befvœgelse eller Begi'oenlted; un
ning. repentezlndfald, Svar, Digt, som
Reparticion, f. Fordeling, Uddeling. forfatles paa Stedet, uden For
Repartidor, ra, s. En, som fot-deler, beredelse, Improntplu: (fig.) frœk,
nddeler. _ uoverlagl Fornœr-melse; compo
Repartimiento,m. Fordeling, Ud ner versos de repente: impro
deling; Paalœg, Bidt'ag; Skatle visere; compositor' ó versiñca
liste; Andeel, Udbylle, Dividende. dor de repente: Improvisator;
Repartir (a, entre) v. r. fordele, de repente; V. repentinamente.
uddele; tilstaae Gunslbeviisninger; Repentinamente, adv. plndseligl,
ищите, ndligne Paalœg. uformodel; uforbe'redt.
Repasadera, f. Hevl (grov Heel, Repentino, na; adj. pludselig, u
Skrubhevl, Отлет). formodel, uforudseet.
Repasar, v. a. gjennemgaae, gjen Repentista, m. у f. Improvisalor,
nemsee paany; repelere sin Lec Improvisatrice (som har det Ta
tie; hœnge Tai for Ilden for at lent, paa Stedel, nden foregaaen
terres; overveie, eftertœnke; frem de Forberedelse, at kunne farfalle
sige, lade fremsige, oplœse head Vers over et орудие: Thema og
man har lœrl. recilere saadanne).
Repasata, f. lreltesœtlelse, Revselse. Repenton, m. uventel, uforudseel
Repasion, f. Tilbagevirkning. Tilfœlde; uoverlagt Handling.
Repaso, m. Gjenncmsyn, Gjen Repeor, adj. m. f. спать vœrre.
nemlresning; Irettesœltelse, Rev Repercudida, f. Tilbagekaslen, Til
selse; Paalœgning af nye Tag bageslag; Tilbageslraalen, Gjen
steen paa el Tag. skin. [Gjenskin
Repastar, v. a. lade grœsse anden Repercusion, Í. Tilbagelcasten,
Gang (pau den samme Grœsgang). Repercusivo, va, adj. tilbageka
Repasto, m. dobbelt Quantum Fon stende, tilbagedm'vende.
rage til Creaturerne. Repercutir, v. а. drive lilbage,
Repatriar, v. n. vende tilbage til v. n. vende tilbage.
sit Fœdreland. Repertorio, m. Repertorium, Sam
Repecho, m. steil Kyst, Skraaning. lingsbog, Sagregisler; Fortegnelse
Repelado, da, part. dr adj. Ensa­ over de Slykker, som skulle op
lada repelada: Salat af forskjel feres paa el vist Theater.
lige Slags Grant. Repesar, v. a. vete op igjen,­ef­
Repelar, v. a. rive Haaret af sig; terveie.
tage lidl efter lidtísmaa Portio Repeso, m. Eflerveining.
ner; afbide Toppen af Grœsset. Repetencia, f. Gg'entagelse.
Repeler, v. a. tilbageslede; forkaste. Repeticion, t'. V. repetencia.
~Repellar, v. a, gipse om igjen, Repetidamenle, adv. расту, gien
.gipse paany. . tagende.
Repelon, m. Haarels Afrivning; Repetidor, ra, s. En, som gjen
arepelones: lidl efter lidt, Slyk tager;vRepetent (eed de heiere
ke for Slykke; de repelon: let, Skoler).
i Hast, i Forbigaaende. Repetir, v. a. gjentage, repetere.
Repeloso, sa, adj. bruges egenll. Repicado, da, part. dr adj. d: s.
om Trœmaterialier, som ere fulde oelklœdt, pyntel Menneske, som
af Toerveed og saal. vanskelige al bestandig er godt anlrukket og
beat'beide; .forkeert; (fig.) soer, seer veltilfreds ud.
vanskelig at omgaaes, trœtlekjœr. Repicapunto (de) adv. лишит,
Repensar, v. a. lœnke dybt, over med den sterste Fuldkommenhed.
vete. Repicar, v. a. hakke smaal; slaae
 BEP
paa Klokken, kime. Hoposicion, f. Gjenindsœtlelse, Ind
Repicarse, v. 1'. gjere sig til af sœtten i sin forrige Stilling.
Noget, indbilde sig Noget, rose sig.
Repintar, v. а. male om igien.
Repintarse, .v. r. sminke sig.
Repique, m. Klokkelyd, Klokke
klang; (fig.) Strid, Trœtte.
Repiquetear, v: a. give Lyd med
en Klokke.
Repiquetearse, v. r. trœttes, stri
des, sige hinanden spydige og bittre Reprehension, f. Bebreidelse, Irel
Ord; modsœtle sig, svare sin Over
'mand med Dristighed og Stolthed.
Replecion, f. Overfyldning, Overlœs
ning (om Maven); Mœngtle, Over
fledighed af Vœdsker (i Lege-met).
Repleto, ta, adj. fuld af Vœdsker,
fyldig, tyk, feed.
Réplica, f. Svar, Gjensvar, Gjen
mœle, Replik; trie/fende og vit
tigt Svar; sin réplica: uden Mod
sigelse, uden Vanskelighed; répli
cas, pl. Vanskeligheder, Hindi-in
ger, Indvendinger.
Replicar, v. n. svare, besvare; ind
vende, fremkomme med Vanske
ligheder, фате Indvendinger.
Repodar, v. a. tilhugge anderledes,
om igien, расту.
Repollo, m. Hovedkaal.
Reponer, v. a. lœgge, stille paa sin
Plads igien; indsœtte i sin forri
ge Stilling; indsœtte i en Andens
Sled og Rettighederp bringe en
Sag (Proces) i sin forrige Stilling.
Reponerse, v. r. blive feed.
Reportaciop, f. Maadeholdì Tilba
geholdenhed.
Reportado, da, part. ахай]. maa
deholden; tilbageholden.
Reportar, v. a. standse, styre, hol
de i Tem/me, tœmme; erholde,
[отв/шт; sig.
Repertorio, m. V. repertorio; Ca
lender, Almanak.
Reposadamente, adv. roligt, slitte,
fredeligt. ' Representar, v. a. fremstille, ud
Reposar, v. n. hvile sig, tage Hoi
le,~ save; vœre rolig, fredelig;
reposar la comida: save efter
Middag, sove Middagssevn.
Reposarse, v. r. sœtte sig (om Viin
og andre flydende Varer). Representatse, (á) v.
449 REP
Reposo, т. Hvile; Rolighed.
Repregunla, f. nyt og gjentaget
Spergsmaal om samme Gjenstand.'
Repreguntar, v. a. sparge paany.
Reprehender, v. a. rette, reuse,
irettesœtte, dadle.
Reprehenslble,adj. m. f. lastvœr
dig, strafvœrdig.
tesœttelse, Dadel.
Reprehensor, ra, s. En, som be
breider, irettesœtter, dadler.
Represa, f. Standsen (bruges isœr
om Vand, som standses i sit Leb,
opdœmmes); Gjenerobring (om
Skibe, som ere gjorte til Priser
og alter tages tilbage); (fig.) Er
indring, Mindelse om Noget (isœr
Ubehageligt).
Reprcsalia, f. Gjengjeldelse, Ska
deslesholdelse, Repressalie (bru
ges meest i Plur; Repressalier,
Erstatning til den forurettede Part.
Represar, v. a. standse Vandet i
sit Leb, dœmme, opdœmme; er
obre et Skib lilbage; (fig.) slandse
Noget i Farten, undertrykke Li
denskaber, Felelser, o. s. v.
Represaria, f. V. represalia.
Representable, adj. m. f. som kan
fremstilles.
Representacion, f. Fremstilling,
Fremlœggelsc, Udstilling; Foreslil
ling paa et Theater; Afbildning,
Skildring; Anseelse, Vœrdighed,
Characteerbeskaffenhed; Forestil
ling, Prœsentation.
Representador, ra, s. Fremsliller,
Forestiller; Skuespiller paa et
Theater.
Representante, ta, s. Skuespiller,
Skuespillerinde paa et Theater;
Reprœsentant, Fuldmœgtíg, Be
fuldmœgtiget.
stille; fremlœgge, fremvise, fore
vise; afbilde, skiltlre, beskrive, af
male; forestille, fremstille, opfere
(paa el Theater); trœde i en An
dens Sled, reprœsentere En.
forestille
2 .
 'REP
sig, tœnke sig; fremstille sig, ind
' stille sig.
Representativo, va, adj. ferestit
lende, reprœsentativ, som reprœ
senlerer, som trœder i en anden
Persons eller Tings Sted.
Reprimenda, f. Irettesœttelse.
Reprimir, v. a. afvœrge, standse,
slyre, hem/me, holde tilbage, holde
i Tamme.
Reprimirse, v. r. lvinge sig, stgre
sig, holde sig tilbage, moderere sig.
Reprobable, adj. m. f. som fortje
ner Misbiltigelse.
Reprobacion, f. Misbilligelse, For
kastelse, Fordernmelse, Fordern,
melsesdom.
Reprobar, v. a. dadle, misbillige; Repullo, m. Anstrœngelse, Stad,
forkasle, fordemme; forkaste Rgsten for at befrie sig for Nogel;
en Lœre, et Forslag; repro Stags liden Piil eller Spyd; (fig.)
barse á si mismo: bebreide sig tydeligt Tegn paa ‚шути, Smer_f
selv, giere sig­ selu Bebreidelser.
Reprobo, ba, s. `Forkastet, For
авт: (af Gud). [sœttelse
Reproche, m. Bebreidelse, [rette
Reproduccion, f. Forplantelse,
Frembringelse paany, Reproduc
tion.
Reproducir, v. a. frembringe igjen;
(i Retssp.) fremfere nye Beviser
for Retten.
Reprornision, f. gientaget Lefte.
Reptil, adj. ш. f. di s. lcrgbende;
krybende Dyr, Krgb, (Orm, Stange,
Firbeen, Fra.) [Statsforfatning
República, f. Republik, Frislat; fri
\ Republicano, na, adj. óz s. repu
blikanslc, friborgerlig; Republika
ner, Friborger.
Repudiacion, f. Forskydelse, ¿Eg
teslcabsskilsrnisse.
Repudlar, v. a. forskyde (sin Huus
tro); gjere Afkald paa en Are.
Repudio, m. V. repudiacion.
Repudrirse, v. r. hentœres.
Repuesto, m. Forraad, Provient.
Repugnancia,­f. Молите, Mod
zydielighed, Afslcye, Ufordragelig
e .
Repugnante, part. ói adj. mod
strœbende; modbydelig.
Repugnantemente, adv. med Morl
sland; med Modbydelighed.
450 REQ
Repugnar, v. a. stride imod, тете
imod; modsige, nœgte, art/‘ere
Grunde mod; have Modbydelig
hed for, handle med Uvillie, med
Ulyst. „y '
Repulgo, m. Kant, Bord, Sem,
Fold (рад Tet); Rand omenPo
stei, en Tœrte.
Repulida, f. knibsk, kostbar, affec
teret, coqucl Dame.
Repulido, da, part. & adj. pyntet
paa en naragtig, плавает Maade,
Верит“, v. a. polere paany; pynte
рае en naragtig; affecteretMaa
de, udmaie.
Repulirse, v. r. pynte sig pad en
overdreven Maade, ~udmaie sig.
le, Sorg ag Forbittrelse.
Repulsa, f. Afslag, Vœgring.
Repulsar, v. a. Южане, afslaae.
Repulsion, .f. Tilbagesteden; V. re
pulsa. -
Repulso, m. Tilbagested.
Repunta, f. Forbjerg, Pynt, Odde;
Tegn paa ./Ergrelse, Vrede; (fig.)
Strid, Trœtte.
Repuntar, v.n. (om Havel) 00990
de at stige, (efler Ebbe).
Repuntarse. v. г. haste sig, bline
suur (om Уйти); oœre hinande-n
modsatte; begynde at disputare,
at sti/cle раст, hlnanden.
Repurgar, v. a. rense igjen, gjere
reent igjen; give en Syg et nyt
Afferingsrniddel.
lleputaoion, f. Rg, Rygle, Agtelse,
godt Navn og Rygte, Aire, Anse
else.
Reputar, v. a. agte for, ansee for,
`h0lde for; heiagte, sœtte Priis pan.,
œre.
Requemar, v. а. brœnde, lade lcoge
for stœrltt; svœkke, stove Sand
serne. [og Kummer.
Requemarse, v. r. fortœres af Sorg
Requerimiento, m. Begiœring,For
langende.
Requerir, v. a. tilkjendegice, be»
kjendtgiere; undersege, bekrœfte;

BES 451
bede от; sage, begjœre, Готам,
forlange; drage Omsorg for.
Bequeson, m. 0st (af slcummet
Melk.) [(om Melk).
Requesonarse, v. r. lebe sammen
Requìebro, m. Штифт-тще
ring. [sel.
Requisa, f. dagligt Besegi et Fœng
Ве uìsîto, m. Fornedenhed, Ned
о dighed.
Requisitorio, ria, adi. forlangt,segt.
Res, f. Qvœg, Stykke Qvœg.
Resaber, v. n. agere formeget Lœrd,
slaae for meget от sig med sin
детдом; v. а. forstaae grundigt.
Resabiar, v. a. antage en Last, en
siem Vane. [ered
Resabiarse, v. r. штуте sig, blive
Hesabio, ш. ubehagelig Lugt ell.
Eftersmag; (ng.) Last, Feil, slem
Vane.
Resaca, f. Brœnding (Напев Bryden
'mod et Skjœr, en Banke, et Land).
Resalir, v. n. springe [тещ spreile,
sprade over.
Besaltar, v.n. springe, зрите, spru
de ad; slcille sig fra, уе; (fìg.)
blœnde Hinene eed sin Glands,
skjœre i отеле.
Resalto, m. Tilbagespringen, Til
bageslag; fremspringende Deel af
en ngning, ’Udbygning
Resaludar, v. a. hilse igjen.
Besalutacion, f. Gjenhilsen.
Resarcimiento, m. Erstatnîng, Ska
вандалами”.
Resarcir, v. a. belenne, erstatte,
holde skadesles.
Resarcirse, v. r. holde sig skadeslas. vœrks,
Resbaladero, ra, adj. y resbala
dizo za, adj. glat, slibrig; (fig.)
farlig. ' т '
Resbaladura, f. Spor едет Glidning.
Resbalar (de) v. n. glide, glide nd; Reservado, da, part. «Si adj. for
(fig.) forlade Ph'gtens Vet', feile.
Resbalon, m. вношу.
Rescaldar, v. a. skolele, dgppei
kogende Vand/ overgyde, ооете—
se deemed. [bytte
Rescatar, v. a. девизов, udlese;
Rescate, m.` en Fanges Lesnŕng,
штамму; Dytte, изымает.
Rescindir, v. a.-'0phœve, erltlœre
, ‚ , С
RES
for ugyldig. [velse.
Rescísion, f. Retshandlings Ophœ- ’"
Rescribir, v. a. skriee igjen, slm“
ое от igjen; besvare et Bree.
Rescripto, m. Reseript, kongl. Be
faling.
Bescuentro, m. Erstatning, 0p
reísning, Vederlag.
Basecat', v. a. terre от igien.
Reseeo, ca, adj. 'meget tar og ma
ger (om Folk). ’
Reseco, m. Terhed, Terke.
Besegar, v. a. haste igien.
Reseller, v. a. prœge Mynt едет
et nyt Stempel. lier.l
Resello, m. Nyt Prœg paa Myn
Resembrar, v. a. saae от igien.
Resentimiento,m. Aabning, Spal
te, Revne, Sprœkke; (rtg.) Mindel
se af, вант/деве, Жтутегзе
over. [briste
Besentìrse, v. r. spalles, springe,
Reseña, f. Revu, Menstring af Trop
рет: nele Beskrivelse, Belegnelse
af Ens Person, Signalement; An
tydning, Varsel.
Reseñar, v. a. beskrive (едет Ud
vortes), tage Signalement af En.
Resequido, da, adj. ter, udterret,
forterrel.
Reserva, f. Forbeholdl Undlagelse;
Forraad for Nedstilfœlde; Reserve,
Reservetropper; (fig.) Yilbagehol
denhed, Forsiglighed, Forbehol
denhed, Varsomhed; sin reserva:
aabent, [буе/”тет, uden Omsveb;
andar con reserva: handle med
Forsigtighed, gade vaersomt til-k
Reservacion, t. Foo-behold, Belin
gelse, Reservation. `
Reservadamente, adv. med Fo'r
behold.
beholden; tilbageholden, forsigtig,
vaersom.
Reservar, v. a, forbeholde, holde
tilbage, lœgge нише; spare; op
sœtte, udhale; бете, undiage fra,
skaane for; slcjule, fortie; tilslere,
шит. _
Reservarse, v. r. forbehotde sig,
forud betinge sig; тешьте for' sig'
29
 ' BES 452
til en bedre Leilighed; oogte sig
for; opsœtle al. handle, al tale
lil en anden Gang.
Resfriado, m. Snue.
Resfriadura, f. V. resfriado..
Resfriamiento, m. Afkjeling: Kalde.Y de; no resistir: lyde, give efter,
Resfriar, v. a. afkjele, даете kold. beie sig.
Resfriar, v. n. blive kjeligt (om Resistirse, v. r. sœlle sig imod,
Veiret).
Resfriarse, v. r. forkjele sig, faae
Snue; (fig.) kjelnes, lage af (om
Virksomhed, om [ver i el Fore
tagende). [ Veirel).
Resl'riecer, v. n. blive koldt (от
Resfrio, m. Begyndelse til Ките.
Resguardar, v. a. beskytte, sikkre,
forsvare.
Resguardarse, v. r. vogte sig, ta
ge sig i Agt, passe sig.
Resguardo, m. Omhu, Opmœrk
somhed for en Tings Bevarelse
eller Sikkerhed; Beskyltelse, Til
flugl; Sikkerhed, Bergen, Caution;
Modtagelsesbeviis, Quitter-ing; Paa
passelighed og Aarvaagenhed.
Residencia, f. Ophold; Opholdssled,
Bopœl; Residents, Fyrsters Bolig,
Kongeswde.
Residencial', v. a. forlange Regn
skab aflagt for Beslyrelsen af et
Embede. [sandt.
Residente, m. Resident, Slags Ge
Residir (de, en) v. n. have sit Sœ
de, boe, residere.
Residuo, m. Rest, Leaning, Behold
ning; Bund/“ald ved Destillering.
Resigna, f. >Afstaaelse, Frasigelse,
Aftrœdelse; Embeds Nedlœggelse.
Resignacion, f. Hengivelse i Guds
Villie.
Resignadamenle, adv. med Hen
givelse i Guds Villie, med Rolig
hed, Underkastelse.
Resignar, v. a. afslaae, fralrœde,
frasige sig sit Embede til Fordeel
for en Anden.
Resignarse, v. r. hengive sig i
вши Villie; nnderkasle sig sin
Skjœbne med Taalmodighcd.
Resina, f. Harpiœ.
Resinoso, sa, adj. harpiacagtig.
Resistencia, f. Modsland.
Resistible, adj. m. f. modstaaelig;
RES
laalelig, udholdelig; som _kan for
svares, siges.
Resistir, v. n. modslaae, gjere
Modstand; lilbagedrive1 tilbage
holde, andertrykke; taale,udhol
forsvare sig; vise sig gjenstridig,
egensindig, lune/ald. ` ‹
Resma, f Riis Papir.
Resol, m. Solslraalernes Tilbage
kasten.
Resolano y resolana, m. i. Sled,
som er udsat for Solen.
Resolar, v. a. brolœgge paany.
Resollar,v. n. blœse, раме, sienne,
aande stœrkt, saa del heres; tale;
paste ad (efler et langt og tungt
Arbeide); giere en Stands, heile sig;
no resuello: jeg siger ikke et от
(egentl. jeg aander ikke.)
Resoluble, adj. m. f. som kan op
leses, opleselig.
Resolucion, f. Beslutning, Erklœ
ring, Resolution; Bestemthed, Mod;
Drislighed; Oplesningi en reso
lucion:endelig, kort, tilslut, naar
Alt er nel averveiet og dreftet.
Resolutamente, adv. aldeles be
stemt, raskt, kjœkl, modigen, V.
resueltamente.
Resolulivamente, adv. paa en op
lesende Maade.
Resolutívo, va, adj. oplesende.
Resolulivo,m.sidsteAarsag, Grand,
Princip, hvorpaa Noget er be
grundel.
Resoluto, ta, adj. bestemt, fast,
standhaflig, kjœk, dristig, snar
raadig.
Resolvente, adj. m. f. oplasende.
Resolver, v. a. beslutte, afgjere,
bestemme; afgiore Spergsmaal,
hœve en Vanskelighed; oplese.
Resolverse, (a) v. r. bestemme sig,
besluite'sig til; fordeles, gaas op
i Reg eller Dunster; indskrœnke
sig lil, oplese sig i, bestaae i; for
dele sig (от en Hœvelse); slandse,
ende [от en Sggdom.)
Resolviente, part. dx adj. ople
se-nde, fordelende (medic. Udt.)

RES
Resonacion, f. адепта, Gjenklang,
Eflerklang, Resonants.
Resonancia, f. V. resonacion.
Resonar, v. n. lyde, klinge, Щеп—
lyde.
Resoplar, v. n. dando stœrk og
hurtigt, drage Актов, pusle, lrœk
ke Veiret; blœse, pruste (om Hes
tene.)
Resoplido y resoplo, m. stœrkt
og hui-tigt Aandedrœt; Шанс”,
Prusten (om Hestene.
Resorte, m.Spœnd/jeder, Spœnd
ŕ
kraft; (flg.) Drivefjeder, Middel.
Respaldar, m. Skulder, Ryg; Hyg
уеп pad en Slol.
Respaldar, v. a. skrive paa Вау—
side» af en Vexel, endossere en
Vexel.
Respaldarse, v. r. lœne sig tilba
ge paa Stoleryggen.
Respaldo, m. Bagsiden a/ et Brev,
en Vezel; Endossement pau en
Vemel; Stoleryg.
Respectivamente, adv. giensidigt,
respectivt, med Hensyn til ved
kommende.
Respectivo, va, adj. gjensidig, som
har Hensyn til, vedkommende,
med Hensyn til hoer isœr, respec
liv, forholdsviis.
Respecto, m. Overeensslemmelse,
Forhold, Hensyn.
Respecto, adv. д Betragtning af,
i Sammenligning med, med Неп—
syn til, i Henseende til, iForhold
ш; respecto de:med Hensyn til ,
con respecto à: V. respecto de;
con este respecto: i denne Hen
seende, under dette (disse) Forhold;
al respecto de: i Forhold til.
Respetable, adj. ш. f. œrvœrdig,
agtvœrdig, anseelig.
Respetar, v. a. have ‚втащил
for, agte, же, holde д Ere.
l
Respetar, v. imp. ‘have Hensyn til,
vedkomme, angaae.
Respeto, m. Erbedighed, Agtelse,
Erefmgt;de respeto: af Prate
rie; for Ceremoniens Skyld; no
guardar ningun respeto: ikke
ринге, ikke spare; palos de res
peto: Reservemaxter.
ц,
453 RES
Respetosamente, adv. œrbedigen.
Respetoso у respetuoso, sa, adj.
agtvœrdig, hœderlig, anseelig ; œr
badig. [tosamente.
Respetuosamente, adv. V. respe~­
Réspice, m. Messeoffer.
Respigar, v. a. samle Аа: едет Ind
hestningen..
Respigon,m. Neglerod (ддп Trevi,
som lesner omkring Neglen оу
foraarsager megen Smerte).
Respringar,`v. n. slaae bagud (om
Heste) steile; (fig.) modsœtte sig,
sœtte sig op imod.
Respringo, m. Slaaen bagud (om
Heste); ту.) slet Humeur, Ueillie,
Modslaml.
Respirable, adj. m. f. som kan
aande, som kan indaandes, Цеп—
[ду til at indaandes.
Respiracion, f, Aandedrœt.
Respiradero, m. Luftrer; Lufthul,
Trœkhul, Kjœlderhul.
Respirar, v. n. aande, drage Aan
de; ту.) lage Hvile, vederqvœge
sig, forfriske sig; give Lugt fra
sig; no respirar: ikke sige et 0rd,
(eg. ikke claude).
Respiro, rn. Aanden; Huile, som
man lager sig едет Arbeidet for
alter at tage fat med friske Krœf
ter; Frist, Henstafnd, Respit (som
lilstaaes).
Resplandecencia, f. Glands, Skin.
Resplandecer, v. n. glindse, skinne,
lyse; (fig.) overgaae Andre, bril
lere. . А
Resplandeciente, part. ¿zadj glind
sende, funklende, straalende.
Resplandor, m. Glands, Skin; heid
Sminke.
Responder (à) v. a. n. svare,
svare paa; indvende, raisonnere;
svare, gientage Lyden (om Echo);
komme overeens, stemme med;
caulionere, gaae i Bergen for,
garantere; svare lil Forventm'n
` gen, уаае едет ßnske.
Respondon, na, adj. som svarer
bestandig naar noget bliver befa
let at slmlle gjeres.
Responsable, adj. m. f. ansoarlig.
Responsabilidad, f. Ansvarlighed,
 ` BES 454 me'
Ansvar. til det Sted, man har forladt. f
Response, m. Sang (i Kirken) for Resto, m. Rest, немыслима, det
de Dade. [messen Tiloversblevne; Indsats i Spil.
Responsorio, m. Sang ved Fro Restregar, v. а. slibe, polere en
Respuesta, f. Svar; Saarskrivelse; та Diamant. `
Gjendrivelse; (fig.) Knald af et Restriccion, f. Indskrœnkniny, Вв
Skydevaaben; Echo. grœndsning; Forbehold.
Resquebradnra, у resquebrajadu Bestrictivamente, adv. strengt, леев.
ra, f. Aabning, Kieft, Spalte, Restrictivo, va, adj. hemmande,
Sprœkke, Неона. indslcrœnkende.
Resquebrajar, v. a. kleve. Restrieto, ta, adj. indskrœnket.
Resquebrajo, m. V. resquebraja Restringir, v. а. trykke sammen,
dura. trœkke sammen, stramme; ind
Resquebrar, v. a. Мене, spalte. skrœnke, begrœndse. ‚
Resquicio, m. Aabning, Hul. Restrlñimiento, ш. ‚ Tilbagehoiden,
Resta,f. Oversknd, ßeholdning, Rest. Forholdelse, Standsm'ng; Forstop
Restablecer, v. a. ваше i Stand pelse. тете, standse.
igjen, sœtte i den forrige Stand. Restriñir, v. a.’holde tilbage, for
Restablecerse, v. r. komme i sin Resucitar, v. а. give Lio шея, ор
forrige Stand; komme sig байт vœklce fra de Dade; (fig.) fornya,
едет en Sygdom, едет et Tab oprippe. ч
o. s. v. Resueitar, v. n. opstaae шеи, le
Restablecimiento, m. Istandsœitelse, ve op теплеет/те tilbage til Li
Indsœttelse paa ny; Gjenerhol vet; (fig.) kom/me sig igjeu едет
dem. {Зрелое} en dedelig Sygdom. [ning
Bestellar, v. n. smelde (om en Resudaeion, f. Uddnnstning, Sved
Restante, m. Beholdning, Rest. Resudar, v. n. uddnnsle.
Restante, partnif adj. resterende, Resudor, m. let, mild Sued.
som er tiiovers. Resuello, m. Aande, Aandedrœt
Bestañadura, f. Standsníng (Bto {isœr siœrkt og huriigt): tenga
dets); Fortinning. Umd. ó sufra el resuello: vont
Restañar, v. a. standse, stille Blo et ИЕеЬШс, enSmule Taalmodighed/
det; fortinnc от igjen, paany. Resneltamente, adv. bestemt, dri'
Bestar (de) v. a. fratrœkke, sub stigt, kjœkt, med Uforsagthed.
trahereâhave tilovers, have i Be Resuelto, ta, part.&adj. fast, be
hold. _ stemt, твид; hurtig, eapedit.
Bestar, v. n. tnangle, телеге. Resulta, f. Tiibageslag, Tilbage
Restauracion, f. Gjenoprettetse; spring; Resultat, Vir-lining, Felge,
Istandsœttelse: Gienindsœttelse. Siutning, Udfald.
Restaurar, v. a. gjenoprette, gieri Resulta, v. imp. det synes, dei er
lydeligi. .
indsœtte;istandsœtte, bringe iden [sultat.
forrige Stand; vinde det Тише Resultado, m. Felge, Udfald, Re
ígjtm. о Resultancia, f. V. resulta.
s Restinga, f. Klippe, Skjœr i Напев; Result-ar (de) springe tilbage fra;
Sted, hoor Vandet er шт. felge af, дуде af, komme of;
`Везппеш‘дп. Sled fuldt af Skjœr. staae liibage at gjare, at indretie.
Restitucion, f. Erstaim'ng, Opreis Resúmen, m. Hovedindhold, kort
ning; Gjenoprettelsc, Gjenindsœt Indbegreb; en resúmen: kort, i
telse. faa Отд.
Restitllír, v. a. erstatte, give til Resumidamente, adv. kort sam
Ьеев; gienoprette, шаге i den far тещины, i Korthed, kortelig.
rige Stand; штатив: styrke. Resumir, v. a. gjentage i Комма.
детище. (а) v. r. vende щьаув Resumirse, v. tr. índehvldos i.
 , BET 455 RET
Resuncion, f. kort Gjentagelse. i Hukommelsen, huske.
Resurreccion, f. opstandelse. Retentar, v. a. true med et Til
Resurtida, f. Tilbagespring, Tilba bagefald (от en Sggdom).
gested. Retentiva, f. Evne, Egenskab at be
Resurtir, v. n. springe tilbage, kas holde, at huske; Ktogskab, For
tes tilbage. sigtighed.
Retablo, m. Malerie; Altertavle. Retentivo, va, adj. som holder lil
Rebacar, v. a. touchere sin Bal (i bage, tilbageholdende; beholdende,
Billardspil). , tro (от Hukommelsen).
Betaco, m. kort og let Gevœr; Beteñir,v. a. farve om igjen, op
Mas i Biltardspil. ' farve.
Retador, m. En, som udfordrer til Retesamienlo, m. Sammenleben
Duel; en, som anklager en An (om Melk).
den for Forrœderie, [garde Retieencia, f. pludselig men over
Retaguardia, t'. Itagtrop, Arriere lagt Standsning, Afbrydelse i en
Retahila, f. lang Всей/се af Folk; Tale; Fortielse, Delgsmaal.
Litanie. ' Retina, f. штанам i Biet.
Retajar, v. a. beskjœre, beklippej Retinte, m. Omfarvning, Opfarv
skjœre en Pen реалу. ning.
Retal, m. зги/трет (Tei), som bli Retintin, m. Gjenlyd, Sgngen for
ve tilbage efter Tilskjœring. ßrene; affecteret, forandret Stem
Retallar, v. n. «lm/uc, skyde nye me. (Farm.)
Skud (от Planter). Нетто, ta, part &adj. dunkel (om
Retapar, v. a. stoppe til igien. Retiñir, v. n. klinge (от Metal,
Ветре, m. Tilstopning. Glas ус.)
Retar, v. а. anklage En o/fentligt Retirada, f. Tilbagetog, Flugt z Hjem
for Forrœderieî udfordre lil Duel; gang. Tilbagegaaen; Afsondring
bebreide, irettesœtte. fra Verden, Ro, Eensomhed, Hoi
Retardacion, f. Sinkelse, Ophold, lestand; 1'ilflugtssted, Tilflagt, Шее!—
Forsinkelse, Forhaling; Seendrœg pekilde; Tappenstreg. jskjult.
tighed, Nelen. Retiradamente, adv. forborgent,
Retardar, v. a. forsinke, opholde, Retirado, da, part di adj. fravœ
opsœtte, udsœtte, forhale. rende, bortfjernet, afsidesi vida
Retardo, ш. Ophold, Sinkelse, Ud retirada: eensomt, indgetogent Liv;
sœttelse. hombre retirado: eensomtboende
Retasaciou, f. Omeardering, ny Menneske, som har trukket sig ad
Тат, Omtaeet. [пи/тете.af al Omgang med Andre; lugar
Retasar, v. a. sœtte ny Тот, om retirado : eensomt beliggende Sted.
Retazo, m. Stykke, Stamp (af Tai). Retiramiento, ш. V. retiro.
Rei-eger, v. a. швее jevnt og toet. Retirar, v. a. trœkke tilbage; fjerne,
Retejar, v. a. tœkke et Tag med nge forjage, bortdriee; unddrage (op
Stene; (fig.) reparere Ens Klœder. \here at hjœlpe, at understette);
Retejo,m. Tagtœkning, Istandsoet sœtte, stille, lœgge tilside
telse af et Tag. Retirarse ('a, de) v. r. trœkke sig
Retemblar, v. n. have gjentagne tilbage,' идее med En (blive
Hystelser, bœve, zittre, skjrelve Uvenner); afstaae fra et Forlan
ofte, dirre; vibrare. gende; sœtte sig i Sikkerhed; gaae,
Beten, m. dat til Nedterft opbe begive sig hjem; trœkke sig tilbage
varede Forraad; Reservetropper. til sine, Vœrelser.
Retencion, f. Tilbageholdelse; For Retiro, m. Tilbagetog; Ensomhed,
behold. afsides Beliggenhed, Ingetogenhed,
Retener, v. a. titbageholde; beva ртами; Brad, Uenighed.
re, аромате; forbehotde; beholde Reto, m. Anklage for Forœderie;
r
 RET 456 BET _
Udfordring; Trudsel. sende (pua en mindre anstœndig
Retocar, v. a. gjennemsee, rette, Maude).
fuldkommengiere; omgjere, island Retraccion, f. Tilbagevenden ; Musk
sœtle, gjenoprette. lernes Sammentrœkning eller For
Retoñar, y. u. springe ud paany korlning.
(om Vœœter), komme igjen (от Ud Retractacion, t'. Titbagekaldelse,
slet). Gjenkaldelse (af Yttringer).
Retoñecer, v. n. V. retoñar. Retractar, v. a. tilbagekalde, gieri
Retoño, m. et ngt Skud, от: kuldc (sine от). [tilbage.
(pau en Plante, el Trœ). Retractarse, v. r. tage sine 0rd
Retoque, m. sidste Haand som Retraer, v. a. tilbugelrœkke, tilbu
lœgges pau et Arbeide; Tilbage gelage; fraraude; bebreide расту,
fald af en Sygdom. oprippe noget Gemmell; ligne,
Retorcer, v. a. snoe, lvinde om vœre liig; i denne Bet. bruges 0g
igjen; giendrive En med de af hum saa retraerse: tilbagekaldes, for
selv benyttede Grunde. nyes i Frindringen (omet Billede,
Retorcido, m. el Stags Syltetai af en Figur, som ligner.)
forskjellige Frugter. Retraerse, (a) v. r. lrœkke sig til
Retorcimiento, m. Tvinden. bage, begive sig borl, absentere
Retórica, f. Talekunst, Lœren om sig; (de) trœkke sig lilbage fra,
Veltalenheden, Rhetorik. flygte fra.
Retóricamente, adv. efler Tute Retraido, m. En, der er flygtet
kunstens Regler. og har opsegt sig et Fristed (f.
Retoricar, v. a. tale, skrive efler Eat. en Kirke).
Rhetorikens Regler. Retraimiento, m. Tilbagetrœkning
Retórico, ca, adj. rhetorisk, efter fra Forretninger, fra Omgang
Talekunstens Regler. . med Mennesker; Tilflugtssted, Til
Retornamiento, m. Tilbagevenden. flugl.
Retornaryv. n. if a. vende от, Retratable, adj. m. f. tilbugelrœk
vende lilbuge; gjengjelde Lige med kende, tilbagekaldende.
Lige, tilbagcvise, tilbugegive, til Retratacion, t'. V. retractacion.
bagesende. Retratador, ra, s. Portraitmaler.
Retornelo, m. Forspit tit en Arie, Rctratar, lv. a. male En, aflage
quvœd, Ritornel. Ens Portrait; eflerligne, copiers;
Retorno, m. Tilbagevenden, Tilbu lilbagekalde hvad man har sagt.
gekomsl; Gjengjeldelse, Gjentje Retratarse, v. r. tage sine 0rdlil
neste; Bylte, Tuskhandel. bage.
Retorsion, f. Gjendrivelse. Retratista, m. Porlrailmuler.
Retorta, f. Kolbe, Retort, (Destil Retrato, m. Portrait, Billede.
tations-Apparat). Retreta, f. Tappenslreg (Signal for
Retortero, т. Dreining, Bevœgelse Soldater al begive sig i Qvurleer).
i en Kreds; al retortero adv. om Retrete, m. Privel.
kring, rundt om. Retribucion, f. Gjengjcldelse, Be
Retortijar, v. a. tvinde. leuning.
Retortijon, m. V. retorcimiento. Retribuir, v. a. belenne, фетву/виде.
Retozador, ra, s. Spegefugl. 'Retroaccion, f. Tilbugevirkning.
Retroceder (à, hacia) v. n. vige,
Retozar, v. n. lege, spege, fjuse;
шею (kilde) for at fuue En til gaae, trœde, vende lilbage; trœk
at lee. - ke sig tilbage, afslaue fra et Fo
Retozo,m.Hop, Spring af Glœde; rehavende.
Speg, Has, Leier. Retrocesion, f. Tilbugevigen о. s. v.
Retozon„ na, adj. hoppende, sprin Retrogradar, v, n. gaae tilbage.
gende а] Glœde; spegende, да. Retrogrado, da, adj. tilbageguaende.
 ‚ BEV 457
Retronar, v. n. begynde at tord
ne igjen.
Retrotraer, v. a. henfere Noget til
en tidligere Tid end den virkelige.
Retrovendendo, m. Gjenkjeb.
Retrovender, v. a. sœlge til den
forrige Eier eller Sœlger head
man har kjebt, nden at forandre
Pn'sen.
Retruco, f. Contrasted, Conlrakug
le (i Billardspil).
Retruéeano, m. 0rdspil.
Retruque, m. heiere Bud, 1nd
sals i Spil. [dende
Retumbante, part. 61 adj. gjcnly
Retumbar, v. n. gjenlyde (om en
klar, klangfuld Siemme.)
Retumho, m. Gjenlyd, Echo.
Reuma, f. Snne, Forkjelelsessyge.
Reumático, са, adj. rheumatisk.
Reumatismo, m. Rheamatisme.
Reunion, f. Gjenforening, Forening;
Trappers Samling; Sammenslim
len, Forsamling af Mennesker.
Reunir, v. a. gjenforene, forene;
samle, forsamle igien.
Reunirse, v. r. forsamle sig igjen,
forene sig igjen.
Revalidacion, f. Stadfœstelse, Be
krœftelse, Vedtagelse.
Revalidar, v. a. bekrœfte, siadfœ
ste, gjare gyldig.
Revelacion, f. Opdagelse, Afslerel
se, Oplysning, Aabenbaring.
Revelamiento, m. V. revelacion.
Revelar, v. a. aabenbare, oplyse;
forkynde, forudsige, u/nderrette
om.
Revellin, m. Udenvœrk ved Fœst
ninger, Forskandse, Ravelin,
Revendedera, f. Sœlgekone, Kurv
kone. [diser.
Revendedor, m. Heker,Marchan
Revender, v. a. scelge ad i Smaat
hvad 'man har kjebtisterre Par
lier.
Revenirse, v. r.' fortœres lidt efter
lidt, formindslces, bortlerres; sur
ne (om Vine og dest); (fig.) for
andre Mening, faae andre Tan
ker.
Reventa, f. Salg paany.
Reventar, v. a. beseœre, anstrœnge;
REV
overlœsse med Arbeide.
Reventar (de) v. n. revne, briste,
kleves; arbeide overdrevent; gje
re overord'entlige Anstrœngelser;
springe from, тете nd, opkomme
(om Vand); reventar de risa:
sprfekke af Latter, skoggerlee.
Reventarse, v. r. gjere sig stor
Umage, anvende de yderste An
strœngelserä gaae for vidt, over
drive.
Reventon, m. Kleven, Ветви,
Brislen ; Vanskelighed, Fare, Feil
trin; Anstrœngelse, Меде.
Bever, v. a. eftersee, undersege.
Reverberacion, f. Tilbagestraalen,
Gjenskin (от Lyset).
Reverberar, v. il. give Gjenskin,
tilbagekaste Slraaler, reflectere
(от Lyset). _,
Reverbero, m. V. reverberacion.
Reverdecer, v. n. blive granigien,
grennes pauw/_mamie nge Krœf
ter igjen.
Reverencia, f. Aglelse, /Erbadig
hed, Äá'frefrygt; Hilsen, Bakken,
Compliment; Velœrvœrdighed (Ti
tel for Geisttige).
Reverenciablc, шут. f. som er
vœrdig lil Agtelse, детищами
og Aïrefrygl.
Reverencial, adj. m. i'. som viser
‚штатива. [heiagte.
Reverenciar, v. a. hœdre, œre,
Reverendísimo, ma, adj. sup. de
reverendo: heiœrvœrdig (/Eres
те! for Geistlige).
Reverendo, da, adj. œrvœrdig, vel
œrvœrdig (Titel).
Reverente, adj. m. f. œrbedig.
Reversion, f. Tilbagefalden, Hjem
falden (en Eiendoms til sin for
rige. Eier). [Мути].
Reverso, m. Bagside, Revers (pad
Reverter, v. n, vende tilbage; /lyde
over, adgyde sig, trœde over Bred
derne. ~
Reves, m. Bayside; Slag med Bag
siden af Haanden; (fig.) Uheld,
Ulykkestitfœlde: Forandring afHu
mear, af зашит/гению; al
reves, ó del reves: bagvendt,
forkeert.
 REV tsss` REV '
Revesado, da, part. ôz adj. uro yectos en su imaginacion: rul
lig, nstyrlig, egensindig; merk, le store Planer om i sit Наем.
uforstaaelig. ‚ Revolver' (contra, hacia, sobre) v.
Revesar, v. n. kaste op, потею. n. у revolverse, житие, bort
Revestir, v. a. tage en Klœdning rnlle; dreie sig, vende sig; for
ovenpaa en ande/n
lsteornalet); (isœrforsyne
beklœde, om Prœen andre sig (om Tiden).
Revuelta, f. Opstand, Oprer; (Jp
Muur med Bord, Plan/ter eller sœllelse, Forhaling; Forandring,
Stene (lil Beskyltelse). Onteœltning; Strid, Trœlle.
Revestirse (de) v. r. forgabe sig Revueltamente; adv. uden Orden.
i; (fig.) blive stolt. Бешено, ta, part. у adj. ulg/dig,
Revezar, v. n. y revezarse, v. r. oprersk.
aflese (hinanden) efter Tour iAr Revulsion, f. Afledning, Fordeling
beide. (af nsunde Vœdsker i Legemet).
Revezo, m. Allesning (i Arbeide). Bevulsivo, va, adj. borlledende,
Reviejo, ш. ter og nnyllig Green. afledende, fordelende (om Lœge
Reviejo, ja, adj. megel gammel. midler).
Revîndicar, v. a. giere Paasland Rey, m. Konge.
paa, fordre Eiendom tilbage. Reyerta, f. Strid, Kamp, Trœtte.
Revision, f. Gjennemsyn, Едет— Reyezuelo, ш. liden Konga, Fyr
syn, Revision. v.ste over et lidet Land, Smaa
Revisor, m. en, som nndersoger, konge; Gjerdesmutte (anl).
giennemseer llegnskaber, Acier ус. Rezadp, m. Gndstjeneste.
Revista, f. Gjennemsyn, Eflersyn, Rezagar, v. a. lade tilbage, влет—
Undersegelse ; Menslring (af Trop lade. [tilbage
рог); Oversigt; pasar revista: Rezagarse, v. r. blive bagnd,blive
passere Revu. Rezago, m. Rest, Beholdning.
Revistar, v. а. gjennemsee, under Rezar, v. a. bede (til Gnd); felge
sege'» inspicere. Gudstjeneslen med Andagl; for
Revivir, v. n. leve op igjen. ndsige, spaae (isœr от Almana
Revocable, adj. m. f. gienkaldelig. ken); skjœnde, knurre, marre.
Revocacion, f. Tilbagekaldelse; Rezo, m. Ben; Gndsljeneste.
витамине, Ophœvelse. Вагон, m. Entrehage.
Revocar, v. a. tilbagekalde, gjen Rezongador, ra, s. Skjœndegjesl.
kalde (en Ordre, en Befaling),­, Rezongar, v. a. skjœnde, knnrre,
anslryge en Muur. britmme.
Revolcarse (en) v. r. шипе sig, Rezumarse, v. r. желе, snede ud
rnlle sig paa Jorden. (bruges om et Fluidum, sont Мат
Revolear, v. n. flyee hurtigt og i ger igjennem Slaverne af etFon
en Ring. ‚ .[Flugl. stage.) .
Revolteo, m. hartig, kredsformig Ria. f. Mandingen af en Flod.
Revoltillo, m. uordentlig Sammen-` Riada, f. Oversvemmelse, Trœden
lagt Pakke; (fig.) Uorden, For over Bredderne.
virring, Forstyrrelse. Ribaldo, m. Dagdriver, Dagenieht.
Revoltoso, sa, adj. nrolig, oprersk. Ribazo, ш. steil Havbred, Flodbred,
Revolucion, f. Omvœltning, Stats steil Skraaning af el Fjeld, en
onwœltning; Oprer, Opstand. Kyst.
Revolvedor, ra, s. Oprerer, Freds Ribera,­f. Flodbred, Havbred, Kysl.
forslyrrer. Riberiego, ga, adj. boende ved en
Revolver, v. a. omvœlte, omdreie; Strand, en Kyst, Strandboer, Кум
vœkke Uroe, stifle Oprer; gjare boer. _
Front mod Fienden; overveie, un Ribete, шпат, Kant, Besœlning,
dersege; revolver grandes pro Bord om en щиту; Foregel
 BIG 459
se, Tilvœazl; (fig.) Udpyntning i
en Fortœtling (med enkette in
teressante Omstamdigheder)`
Ribetear, v. a. kante, saette Frynd
ser og anden Pynt от en Klœd
ning; (fig.) forskjenne,pryde, ud
smykke.
Ricamcnte, adv. rigt, prœgtigt.
Ricazo, za, adj. augm. de rico:
meget riig.
Rico, ca, adj. adelig, детищ, af
foi-nem Stand; riig, mœgtig: riig
holdig, overftedig, frugtbar; kost
bar, udsegt, prœglig; futdkommen,
udmnlrket. [en latterlig Mantle.
Ridiculamente, adv. tatterligt, paa
Itidiculez, f. Laltcrlighed; attfo'r
stor отпишут.
Ridiculizar, v. a. spege med, spalle,
gjere latterlig.
Ridicule, la, adj. tattertig; lav, for
agtelig; underlig, egen, besynder
lig (от et Menneske, som er ble~
ven sœr for Ingenting).
Ridiculoso, sa, adj. tatterlig.
Riego, m. Vaoding.
Riel,m. Barre af Guld otter Selv.
Rienda, f. Temme.
Riesgo, ш. Fare, Voven, Vove
stykke; con riesgo: dristigen.
Rita. f Sti-id, Trœtte, Disput; Lotterie.
Rifadura, f. Lodtrœkning'. Spit i
Lotterie. jlerie.
Rifar, v. a. trœkke Lott, spille iLot
Rif'ar, v. n. trœttes, strides.
Rifirrafe, m forbtgaaende Strid,
Trœtte. . at ftske i rert Vand.
Rigidamente, adv. slrengt.
Rigidez, f. Strenghed, Haardhed.
Rigide, da, adj. streng, atvorlig,
sliv, haard, ubeielig; skarp, ube
hagelig, utaaletig.
lligor, m. Skarphed (om Kutden);
Strenghed, Haardhed, Stivhed;
overdreven Neiaglighed; Spren
ding, Stramm'ng (om Nerve/me).
Rigorosamente, adv. strengt, skarpt,
neieregnende.
Riguridad, i'. Strenghed, V. rigor.
Riguroso, sa, adj. skarp, bidende
(om Kимен); streng, haard; over
dreven neiaglig, neiesoende.
Rija, f. Strid, Trœtte.
RlS
Rija, f. Taarefistet (Uiensygdom).
Rijador, ra, adj. trœttekjœr.
Rijo, mf швеи, umaadelig Begjœr
Iighed, kjedelig Lyst.
Rijoso, sa, adj. trcelteltjœr; nelly
stig, ukydsk, utugtig.
Rima, f. Riimi Hob af visse {От—
den stiltede Ting.
Rimar,v. a. sege mod Omhue, ef
tersege, gjennemrode; rime, gjere
Vers.
Rimbombar, v. n. gientyde.
Rimbombo, m. Gjonlyd, Echo.
Rìmero, m. Stabat, Витю, Hob,
Dj/ngc.
Rincon, m. Hjerne, Krog;.afsides
Sled, Afkrog; afsidos beliggende
Huus; Jordplet.
Rinconada, f. шиш, som dames ‘
ved to Hase elter Voie.
Ringlera, f. Rœkke, Rad.
Ringiero,m. Linie (at skrive efter).
Rinoceronte, m. Rhinoceros (Dj/r).
Riña, f. Strid, Trœtte
Riñon, m. Nyre; (fig.) мамашам,
det Indre af et Land.
Riñonada, f. Nyredœkke; Sted, huur
Nyrerne sidde; Ilaguut, Ret af
Nyre etter Nyreslykker.
Rio, m. Flod; (fig.) Overflod; rio
navegable: seitbar Ftod; à rio
revuello: i Forvirring, iUorden;
rio arriba: op ad Floden; rio aba
jo: ned ad Flotten, ned ad Stram
mcn; a rio revuelto ganancia do
pescadores: det er fordeetagtig
--:
Riestra, f. Stelle i Tagvœrk.
Ripia, f. Lœgte. ‘- ‘
Bipio, m. Gruus, Veifytd.
Riqueza, f. Rigdom.
Risa, f. Latter; Noget, som орешн
ker Latter; ser la riza: пата
Gjensland for Latter; despore
cerse de riza: qvœtes af Latter,
skoggerlee; flujo de risa: Skag
gerlatter; risa sardónica: Kram
petatter.
Risada, f. Skoggerlatter.
Risco, m. steil ubestigetig Klippe.
Riscoso, sa, adj. ktippefuld.
Risibilidad, f. Lallermitdhed.
Risible, adj. m. f. lattermild; lat
 ROC
terlig. [tig Maade.
Risiblemnnte, adv. paa en latter
Ristra, f. Haandfuld Aas, Knippe,
/Rist), Leg; (fig.) Rœkke, Rad.
Risueño, na, adj. leende, smilende,
venlig, behagelig.
Rito, m. Kirkeskik, Ritus; Brug,
Skik, Sœdvane.
Rival, m. Medbeiler, Medanseger,
Rival.
Rivalidad, f. Kappestrid, Skinsyge.
Riza, f. ßdelœggelse; Btodbad.
Bizar, v. a. kruse, frisere Haar;
laagge i Folder (om Linned).
Rizo, m. Frisering; Foldelœgm'ng;
glal Fleiel; Rebhuller i el Seit;
coger rizos: rebe (reve), tage Reb
(i Seilene).
Rizo, za, adj. (af Naturen) krellet. Arbeidshest.
Roa, f. Forstavn paa et Fartei.
Rob, m. lyk, indkogt Saft (af elendig Hest, som bestaaer atene
Frugter).
Robado, da, part. ói adj. stjaalen,
revel; casa robada: slet meub
teret Huus; partido robado: uli
ge Parti (i Spil).
Robador, ra, s. Туи, liever.
Robar (à) v. a. rave, bortfere,ta­
ge med Magt; sljœle; bortfere el
Fruentimmer; tage af Stam/men,
kjebe Kart (i Korlspil); udplgn
dre, edelœgge; robar por las ma
res: drive Seereverie.
Robin, m. Rust. V. orin.
Roble, m. Stags Eeg.
Roblizo,za,adj. haard, fast, oarig.
Robo, ш. Tyverie, Tyvekoster; Plgn
dring, Udsugetse, Snyderie, 0p
' trœkkerie; Borlferelse, Roe.
Roboraute part. & adj. slyrkende,
(om et Lœgerniddel).
Roborativo, va, adj. styrkcnde.
Robrar, v. a. nitte, klinke et Sam.
Rohre, m. Steeneeg
Robustamente, adv. stœrkt.
Robustecer, v. a. slyrke, befœste.
Robustez, f. Kraft, Styrke, Haand
fasthed, Haardferhed.
Robusticidad, f. V. robustez.
Robusto, ta, adj. slœrk,haandfast,
haardfer; solid, sikker.
Robustocidad, f. V. robustez.
Roca, f. Ktippe, тещ, эллипс
460 ROD
cas, pl. Ktippestykker, Klippe
blokke.
Rocadero, m. Rokkehoved.
Rocalla, f. Gruus, Smaaslene.
Rociada, f. Bestœnlcelse, Overslœn
ken; Befugletse; Dug; duggel Grœs;
Seestyrlning; 019.) Hagelbyge;
Skjœnd, Irellesœttelse, Baglalelse.
Rociador, m. Slags Kost tit at be
stœnke (dynke) Klœder.
Rociadura, f. Beslœnkelse, (Dynk
ning).
Rocíamiento, m. V. rociadura.
Rociar, v. a. bestœnke, befugte med
Vand (dg/nice); 019.) bagtale [lere
Personer paa engang.
Rociar, v. n. smaaregne, falde Dug.
Rocin, m. simpel, daarlig Hest;
Rocinante, ш. Skindmœr, daarlig,
af Skind og Been.
Rocio,m. Dug; fiin, mild, kortoa
rig Regn; Vanddraaber, som ud
sqvœttes med en Kost; (pg.) gud
dommelig [твид/цене, Inspiration.
Rocio m. Slags Reisekappe.
Roda, f. Forstavn paa et Skib.
Rodada, f. Hjulspor.
Rodadero, ra, y rodadizo, za,
adj. letrullende.
Rodadura, f. Rutten.
Rodar (por) v. n. rulte, trille,
dreie, vœlte, balise; rullere (om
Penge).
Rodeado, da; part4 ¿t adj.; estar
rodeado de negocios :vœre over
vœldel af Forretninger.
Rodear (por) v. a. & n. gaae,
drive omkring; (con, de) omgive,
binde omkring, omgjorde; gaae
rundt i en Kreds; glare en 0m
vei; omringe, indeslulte en befœs
tel Plads; (fig.) bruge Omsveb,
Udftugler; plage.
Rodeo, m. Umfang, Откинь; 0m
vei; (fig.) Undskyldning,Paaskud;
Opsœtlelse, Forhaling, Hensland.
Rodete, m. Mellehjul; Hjulfœlge;
Sving paa en Vogn; Bœrering,
Bœrekrands (paa Hovedet); Slags
Pgnl, Besœlning paa ¿Ermerne
paa en Fruenlirnmerkjole.

ROM 461
Rodilla, f. Knœ; Viskektud, Ter
reklud, Skureklud, Vaskeklud; de
rodillas: adv. knœtende.
Rodillada, f. Knœbeining; Sled
med Knœet.
Rodillazo, ш. Sted med Knœet.
Badillo, m. Нине, Valtse, кипит
Rodomel, f. m.Gadehore.
­Rodona, Rosenhonnning.
R0drigar,v. а. stette Viinstokkene
med Pœle eller Slœnger; stœnge
Erter. [tœrem
Roedura, f. Gnavenßortœden, For
Roer, v. a. gnave, afgnave; for
даете, spise; (fig.) bagtale.
Rógacion, f. Ben.
Rogar(á) v. a. bede, benfalde, be
de til Gud. ' med En.
Rogativa, f. Beni Ansegning.
Rogativo, va, adj. bedende, anse
gende.
Rojear, v. n. redme.
Rojete, m. red Sminke.
Rojez, f. red Farve.
Rojizo, za, adj. redagtig.
Rojo, ja, adj. red; redguul.
Bol, m. Liste, Rutte, Fortegnelse.
Roldana, fA Blakskive: Btokhuus,
Blok uden Skive.
Rollizo, za, adj. rund, haard, fast; Boncador, ra, s. Snorker.
kraflfuld, stœrk, haandfast.
Rollo, m. Rulle, Valise, Sammen
rullet Matte; rund, glat Kisel
steen; Gabestok.
Rom, m. Rum (Stags Brœndeviin).
Bomadizarse, v. r. faae Snue.
Romadizo, m. Snue.
Romana, f. Bismer (Stags «Vœgt).
Romanar, v. a. vete med Bismer.
Romance, m. Stags Digt; roman
ces, pl. Udflugter, Kneb, Fif. f skjœndende; smigrende,smidsken­
Romancero, m. Samling af Ко— de; slet seitende (от et Skib.)
mancer. Roncha, f. Blemme (рае Hutten);
Ronlanear, v. a. V. romanar.
Romano, na, adj. romersk.
Romanzon, m. tang og trœttende
Romance.
Rombo, ш. ligesidet Fiirkant, med
skjœve Vinkler, Rude.
Romboide, m. Rhomboide, tang
agtig Fiirkant med skjœve Vink
ter.
Romería, f. Valfart.
i _
BON
Romo, ma, adj. stump, (ikke skarp,
ikke spids); stumpnceset.
Rompedor, ra. s. En som river,
brœkker, slider istykker, (bruges
fornemmelig от En, som slider
megethœder, som Intet varer for).
Romper, v. a. brœkke, bryde,knu­
se, slaae istykker; senderrive, sen~
derslide, senderbr'gde; opbryde,
aabne, saare, bibringe Saar; туд—
de Land 0p, (фоте dyrkbart); ba
ne Vei, Gjennemgang; begynde,
gjere det fersle Skridt; afbryde
(Tausheden)', trœnge igiennem
Skyer og Taage (от Selen); о—
uertrœde, overskride Grœndserne;
krœnke Lovene; afbryde Omgang
Romperse, v. r. dan/ne sig, anta
ge bedre Manerer, faae тете Pli.
Rompiente, m. Branding i Seen,
Vandets Brgden mod Klipper og
Skjœr i Seen.
Rompímiento, m. Opbryflelse, Ind
brud, Brud; Belgernes Brydning
mod Kysten; Senderrivelse; Rift,
Hut; (fig.) Uvenskab, Uenighed;
‘Spalte, Kieft, Aabning.
Ronca, f. Trodsen; Praten.
Roncamente, adv. plumpt, дате,
telperagtigt.
Roncar, v. n. snorke.
Roncear, v. n. nele; smigre; seile
yslet (от Skibe.)
Roncel'ia, f. Nelen, Seendrœgtig
hed, Langsomhed; Smigrerie; et
Skibs sletle Seillads.
Roncero, ra, adj. seen, langsam,A
seendrœgtig, doven; brummende,
(fig.) Bedragerie, Optrœkkerie.
Ronchar, v. a. lade knase under
Tœnderne, tygge saa det heres.
Ronco, m. Snor-ken.
Ronco, ca, adj, hoes.
Ronda, f. Runde, Nattepat-rouitle;
coger la ronda: gribe i Gjerm'n
gen, in ftagranti.
Bondar, v. n. gjere Runde: stryge
om i Gaderne om Natte», bestan
 PRO 462 PRO
dig lebe i Hœlene paa En, тат: Rosario, m. Rosenkrands, Pater
omkring En. nosterbaand.
Rondin, m. Runde, Nallepalronille Rosca, f.«Slcrae; Amboll.
i Fœstninger; Opsynsmand iMa Roseo, sea, adj. rosenred.
rinens Arsenaler. Rosicler, m. heired Faroe, Kjed
Rondon, m. bruges alene i ad farfve.
verbial Form; de rondou: paa Roso, sa, adj. red.
enga/ng, straw;
Ronquear,­ v. n. pladseligen.
поете hœs. Rosoli, m. Slags Liqueur.
Rostrado, da, adj. dannet, skabt
Ronquedad, f. Налёт. som et Fuglenœb.
Ronquera, l'. V. ronquedad. Rostrillo,'m. Slags Hovedpynt af
Ronquido, m. Snorken; hœs Tone; Perler (for Батат); Strikkeper
dump Allarm, ler, Brodeerperler. '
Ronzal,` m. Grime. Rostrituerto, la, adj. saar, sœr,
Ronaar, v. a. V. rouchar; stede " med et fortrœdeligt Ansigt.
smaat i en Marler; hœve med en Rostro, m. Faglenœb; Ansigl.; Gal
Leftestang, en Haandspage. lion paa et Skib; rostro á ros
Boña, f. Skab hos Faarene; (fig.) tro: Ansigt til Ansigt; à rostro
firme: med en bestemt Mine.I —
List, Rœnke, Bedragerie; Smuds;
Ureenlighed, som hefter ved Klee Rota, f. en Armees [нажат/пе Ne
derne; Lastvœrdighed. derlag, dens Adspredelse 0g aor
Roñeria, f. List, Rœ-nke, Falskhed; denllige Flugt; Vindstreg pad
Gjerrighed, Karrighed, Gnidsk Compasset.
hed. . Rotacion, i. Omdreining, Omleb,
Roñoso, sa, adj. skabbet, fnattet; Kredsleb. Мету.
skiden, ureen, fald af Srmlds; sla, Rotamente, adv. adsvœvende, li
listig; karrig, gjerrig, gnidsk. Rolo, la, part. dr adj. adsoœnen
Ropa, f. Ethvert Slags Tei eller de, liderllg.
Stof, sont kan anbendes til Nytle Rótula, f. Knœskal.
og Forziring i et Haus; Klœder, Rotular, v. a. give en Titel' (pda
Klœdningsstykker, Alt som llenar .en Bog); saette en Seddel (Eli
lil at bedœkke Legemet og beskytle qaetle) eller Overskrift pad Noget.
del mod Ките o. s. e.; ropa Rotulata, f. Etiquette, Vignette,
blanca: Linnedä ropa de mesa: Seddel, Mœrke. [kat
Dœkkelei; quitarse la ropa: klœ Rótulo, m. Titel paa en Bog; Pla
de sig af. Rotundidad, f. Randbed, Rnnding.
Ropage, m. Klœder, Klœdnings Rotundo, da, adj. rand.
stykker, Garderobe. Rotura, f. Brad, Indbrad, Opbry
Ropavejeria, f. Marchandiserhan delse; Aabning, Klefl, Hal; (/lg.)
` del, Marchandiserbulik. Udsoœvelse, Liderlighed, nordent
Ropavejero, m. Marchandiser» ligt Leonel.
Roperia, f. V. ropavejeria. Roza, f. Lugning (Rensm'ng for
Ropero, m. En, som handler med Ukrud); Stykke .lord fœrdigt til
nye fœrdiggjorte Klœder. Sœdens Modtagelse.
Ropilla, f. dim. de ropa: Pjalter. Rozagante, adj. slœbende (om en
Roque, m. Taarn i Schachspil. Klœdning som cr forsynet med
,Roqueño, ña, adj. klippefnld.` Slœb.) ~
Rorro, m. Svebebarn. Rozar, v. a. luge, rense for Ukrnd;
Rosa, f. Rose; Rosen (Hndsygdom); afspise Grœssel, grœsse (om Dy
Возы/"шин. ‘ rene); shy/le, тете Gangene i en
Rosado, da, part. 9 adj. rosen Have for Ugrœsjlet berere, be
red,` rosenfarvet. stryge; oprydde udg'rkeb Land.
Rosal, m. подшит, повыше. Rozarse, v. r. siryge sig (om Hes
 RUB
tene); blive staaende i Talen,
stamme, hakke. ' besagte en Sandhed med sit Blod.
Roznar, v. n. spise saa det heres,
lade knase under Tœmlerne; skry
de som et ./Esel.
Roznido, m. Lyd, som frembrín
ges med Тащите, naar et Пут
­ œder'» Skryden, Skrig af et /EseL
Rozno, m. /Eselsfal
Rozo, m. Smaaveed, Spaaner,
Heoel/liser; Mad; Lugning.
Ru, m. Sumak eller Smale, Slags
Farvetrœ. ­
Rua, t'. Gade (i en Bye); Kongevei.
Ruano, na, adj. graa- eller red
skimlet (om Haste.)
Ruar, v. n. rulle igjennem Gaderne
(от en Vogn) ; gjennemstreife Ga
идете for at уюте Соит til Da
mer. for at ledsage dem.
Rubeo, ea, adj. redagtig.
Rubeta, l'. Fra, Skrubtudse, som
opholder sig meest i Buske.
Rubi, m. Rubin (Edelsteen.)
Rubia, t'. Krap, Krapredt (Faroe
plante.) Heste.)
Rubican, adj. stik/celhaaret (om
Rubicundo, da, adj. rad, kobber
farvet, (om Anstgtsfarven.)
Rubiticar, v. a. farne red, male
red.
Rubin, m. Rust, V. robin.
Rubio, bia, adj. blond, guul, guld
guul.
Rubio, bia, s. Person med Мощи
Haar, med lys Ansigtsfarve.
Rublo, m. Rubel, russisk Selvmynt
2 ca. 85 Sk. norsk.
Rubor, ш. Radme (af Undseetse
og Blufœrdighed); Undseelse, Be
skedenhed; meget dunkel rad Faroe.
Ruborosamente, adv. med Rod
men; frygtsom, baskeden, undxelig.
Ruboroso, sa, adj. frygtsom, for
legen, skamfuld, undselig.
Rúbrica, f. redt Marke; Rubrik,
Opskrift, Paaskrift, Overskrift, Ti
tel ооет ct Afs-m't (ien Bog, twil
ket fordum blev trykt med rade
Bogstaver); rúbrica fabril: Rad
kridt.
Rubricar, v. а. mœrke med Redi,
parafere et Document (underskri
463 RUG .
ve),- forsegle en Depesche; (pg.)
Rubro, bra, adj. red; redagtig,
redguul.
Rucio, cia, adj. lysegraa (om en
Hest); graahaaret (от Folk) (naar
Haarot begynder at blive graal).
Rudamentc, adv. paa en grov,
plump Maade.
Rudern, f. Ruiner, Gruus, Stum
per, A/fald едет en Вуупдпу.
Rudeza, f. Haahed, Grovhed, Sim
pelhed , Plumphed ; Keitelhed ,
Dumhed.
Rudimentos, s. m. pl. Begyndol
sesgrunde, Grundtrœk.
Rudo, da, adi. таи, утош haard,
skarp; streng; plump, usleben, u
дампы; flu/in, tosset.
Rueca, f. Spinderok.
Rueda, f. Hjul, Cirkel, Runddeel;
Skive (af en Citron); Skjold; ru
eda dentelada: Kamhjul; rueda
de gentes: Forsamling, Selskab
(af Mermesker); haciendo rueda:
rœkkeviis, den,Enc едет den An
den.
Ruedo, m. Bullen; Kant, Bord om
en Ktœdning; rund Matte; à todo
ruedo: paa Stump, paa Lykke
оу Fromme.
Ruego, m. Ben, Begiœring, Andra
v gende` paatrœngende Ниже, For
langende, indstamdig Anmodm'ng.
Rufalandaina, f. Spag, Spas.
Rufalandarío, ria, adj. sletl ktœdt.
Ruíian, m. [дн/Тет, Ska/fer, Kobter,
Horevœrt.
Ruíianeria, f. Rafferie, Horevœrtskab.
Rufo, fa, adj. red, redhaaret'. kras
haaret; krallet.
Rufo, m. V. ruflan.
Rufon, m. Fyrslaal.
Ruga, f. Rynke; [iden Fail.
Itugar, v. a. туп/се. [oem
Rugido, m. Braten: Rumlen i Ма
Rugiente, part. у adj. bralende.
Rugimiento, m. V. rugido.
Ruginoso, sa, adj. rustet.
Rugir, v. n. brole (o'm Leveme);
gjere Stßi og Spektakel (om оте—
de Folk.)
Rugosidad, f. Rynlw'ng.
 RUM 464
Видом, sa, adj. rynket.
Ruibarho, m. Rhabarber (Plante).
Ruido, m. Stai, Allarm; Rislen (om
en Bœk); Strid, Trœtle, Spektakel;
(fig.) Nyhed, Tidende, Rygte, som Rupicapra, f. Gemse, шт Gjed.
udbredes. Ruptura, f. Brud, Beenbrud.
Ruidosamente. adv. larmende,mcd Rural, adj. m. f. landlig, педиат—
Stei, Tum/mel.
Ruidoso, sa, adj. sleiende, lar
mende; beremt, vœkkende Opsigt.
Ruin,­ adj. m. f. lav, nedrig, for
agtelig, nederdrœgtig, slet; daar
lig,‘ ussel, af ringe Vœrd; ond,
ondskabsfuld; gnieragtig, karrig,
gjerrig; lumsk, (оп) Вутепе); slyg,
hœslig.
Ruina, f. Forfalden, Undergang,
ßdelœggelse, Ruin; Nedfalden,
Nedstyrten; (fig.) Tab, fuldkom
men @delœggelse Bankerot; Hœrj
ning, Omstyrten, Tiiintetgierelse,
Undertrykkelse; ruinas, pl. Leo
ninger af en nedstyrtet Bygning,
Ruiner.
Ruinar, v. a. nedstyrle, omstyrte,
edelœgge, ruinere.
Buindad, f. lav, slet, nedrig, nc
derdrœgtig Handling; nœrdilßs
Ting; Gjerrighed, Gnieragtighed.
Ruinmente, adv. slet, nsselt, elen
digi.
Ruinoso, sa, adj. brostfœldig, fal
defœrdig; slet, nœrtliles; fordœr
velig, skadelig, edelœggende.
Ruiseñor, m. Nattergal.
Rular, v. a. тине.
Rulo, m. slor Kugle.
Rumbo, m. Vindstreg paa Сот—
passet; Vei, som man slaaer ind
paaâ Fragt, Prunki Fart, Seil
lads, Route (tilseesj; rumbo de
negocios: Forretningsgang.
Rumbosamente, adv. pragtfuldt.
Rumboso, sa, adj. prœgtíg, herlig,
pragtfuld.
Rumia, f. Drevtygm'ng.
Rumiadura, f V. rumia. . Sabatina, f. Gudstjeneste от Le
Rumiar, v. a. dravtyggeä (fig.)
df'ßfle, Метем, eftertœnke, pense,
grub”. [et Foustage.
Rumo, m. det overste Baand paa
Rumor, m. Skrig, Larm, этику,
Нута: Sum», naze»,- (да) enna Saber, m. Lœrdom, Kundskab.
о
SAB
Allarm.
Ванда, t'. Mœngde, Qvanlilet; Sui
te af Korti samme Faroe.
Runrun, m. V. rumor.
mende Landvœsenet.
Rusia, f. Rusland.
Rusticameute, adv. bondeagtigt,
plumpl.
Rusiioidad, f. Bondevœsen, Bonde
agtighed; Landlighed; титр/шей,
Raahed, Simpelhed, yLigefremhed.
Rústico, ca, s. Bande, Bende/cone.
Rústico, ca, adj. bondeagtig; land
lig; plump, klodset, таи, vild, u
dannet. [licidad.
Rustiquez у rustiqueza, f. V. rus
Ruta, f. Vei, Route; Reiseroute.
Rutilante, part. & adj. glindscnde,
glimrende.
Rutilo, la, adj. guldfarvet, forgyldl.
Rutina, f. Fœrdighed, Duelighed,
erhvervel ved lang og 'megan И—
nelse, Routine.
S.
Sabado, m. Leverdag; Sabbath,
Hoiledag (hos Jederne).
Sábana, l'. Lagen, Sengelagen;Al'­
terklœde.
Sabandija, f. Insekt, Orm.
Sabanilla, f. dim. de sábana: li
det Lagen, Lommeterklœde,
Haandklœde: Alterdug.
Sabañon, m. Frostbyld.
Sabatarios: m. pl. strenge Oner
holdere af Sabbathen (малине
derne).
Sabatino, ca, adj. som angaaer
Sabbalhen; año sabático: Sab
bath-Aar; (hvert syvende Aar hos
Идете).
verdagen (hos Идете).
Sabatino, na, adj. som angaaer
Leverdagen, Leverdags . . . .
Sabatismo, m. Helligholdelse af
Sabbathen, Huile fra Arbeide.
 SAC ’ 465
Saber, (a) v. n. have Smag, smage
af; (fig.) anstaae, behage, vœre
efter Ens Smag.
Saber, v. a. vide, kjende, forstaae,
kunne; erfare, ska/fe Erfaring;
underkaste sig, vœnne sig шта
ve Midler, have Udvei til; es à
saber, conviene á saber: det
ber man vide, det er godt at vi
de; hacer saber: lade vide, un
derrette om; no saber de sí: ik
ke have Tid til at tœnke paa sig
selv; no saber lo que se pesca:
(fig.) ikke vide Besked om sine
egne Sager; sabe su cuenta:han
forstaaer at passe sin Fordeel.
sabiamente, adv. paa en lœrd,
„из, klog Maade. [klog­
Sabido, da, part. д adj. lœrd,viis,
Sabidor, ra, s. V. sabio.
Sabiduría, f. Viisdorn, Klogskab;
Lœrdom, Kundskaber.
Sabiendas (a) adv. forsœtlig, med
Viltie og Vidende; hacer alguna
cosa a sabiendas: gjere Noget
med Forsœt.
Sabio, bia, adj. & s. viis, klog;
Person, som er viis og klog; Viis,
Viisrnand,
Sabiondez, f. Skarpsindighed, Klag
skab blandet med Slahed, List,
кладе.
Sabiondo, da, adj. dum, indbildsk,
som vil spille en Lœrd uden al
тете det.
Sablazo, m. Sabelhug.
Sable, m, Sabel.
Sabor, m. Smag.
Saborear, v. a. krydre, give Зтид,
sœtte Smag рае; vinde for sin
Mening, lokke, tiltrœkke.
Saborearse, v. r. smage, smage
рае, nyde langsomt, nyde rigtigt;
(fig.) finde Behag, finde Smag i.
Saborete, m. Marvbeen.
Sabrosamente, adv. med Smag;
velsmagende;
Sabroso, sa, adj. velsmagende;
упаду, behagelig; for megetsaltet. sacar de su paso: overdrive.
Sábulo, m. grov Sand. Saca-sillas-y-mete-muertos, m.
Sabuloso, sa, adj. sandig, шпата.
Saca, f. Transport, Udfersel af Sacatrapos, ш. Kradser, V. saca
Varer; Stags stor Sœk; Trœkken, Sacerdocio,m. Prœsteeânbede, Prass
SAG
Trœkning.
Sacabala, f. Kugletrœkker (chir,
Instr); Sacabalas, pl. Kradser
(til at trœkke Kugler af Skyde
uaaben).
Sacabocado ó sacabocádos, m.
Tilskjœrerkniv, Skomagerkniv.
Sacabuche, ш. Basbasun; выш
pumpe.
Sacacórchos, m. Korketrœkker.
Sacadinero ó sacadinéros, m. Flit~
ter, Flitterkram, Flitterstads.
Sacamiento, m. Trœkken, Udtrœk
ken, Fremtrœkken (fra et Sted).
Sacamuélas, m. Tandlœge, Tand
trœkker.
Sacanabo, m. Krog, Hage til at
‘udtrœkke Bomber af en Merser.
Sacapelótas, m. Udskud, Person
af den groveste Роде].
Sacar, v. a. trœkke, trœkke ud,
trœkke frern, tage ud, rive ad,
trœkke af; drage bort fra, drage
ud af en Fare; afpresse, fravris
te, tvinge En til at give; opirre,
ophidse; trœkke Lod; trœkke til
sig, samle; ndtrœkke, gjere АГ—
drag, afskrive; uddrage, udlede,
хите; skylle Klœder; sacar al
campo: udfordre, œske til Tve
kamp; sacar de entre las manos:
rive ad af Hœnderne (рае En);
sacar en hombros: bœre paa
Skuldrene; (fig.) drage ud af en
Forlegenhed, af en overhœngende
Fare; sacar fruto: erholde hvad
man enskede; sacar la espada:
trœkke Kaarden, trœkke fra Lœ
deret; sacar una duda: hœve en
Tvivl; sacar de la muerte: trœk
ke bart fra Graven (egentl. De
den); befrie fra en stor Fare;
decir mentira por sacar verdad:
lade som man veed Noget for at
faae En til at komme [тет med
Sandheden og rabe sin Hemme
lighed; sacar al público, a luz:
bringe for Lyset, o/fentliggiere;
Theatertjener. [balas­
0
 SAC
tedernme.
Sacerdotal, adj. m. f. prœstelig.
Sacerdote, m. Prœst.
Sachadura, f. Lugning.
Sachar, v. a. luge, oprykke Ugrœs,
rense for Ukrud.
Sacho, m. Lugejern.
Saciable, adj. m. f. зот kan maltles.
Saciar, v. a. mœtle.
Saciedad, f. Магией, Mœltelse.
Saco, m. Stek, stor Розе; (en
Stads) Plyndring.
Sacramental, adj. m. t. som un
gaaer Sacramenlerne, hellig, hei
tidelig.
Sacramenlalmcnte, adv. Стет
eensstern/melsemed Sucrumenterne.
Sacramentar, y. a. meddele Su
cramenlerne, beslyre dem v. n.
bande, svœrge.
sacramental-se, v. r. forvandte sig
lil Christi Legame og Blod (от
Bredel og Vinen, som gives iden
heilige Nad/vere).
Sacramento, m. Sacrament (isœr
Alterens); del Allerhelligsle; Eed;
sacramento del Altar: del helli
ge Sacrament.
Sacrifìcadero, m. Sled, bestemt tit
Offringer.
Sacrificador, m. Offerprœst.
Sacrifìcar (à) v. a. offre, opoffre;
indvie; udsœlle for en eiensyntig
Fare.
sacrificarse, v. r. hellige sig, ind
vie sig tit Gud; (por) opoffre sig for. ` Pile.
Sacrificio, m. Owing, Offer; Opof Saetera, f. skjutt bedœtckel Stcyde
fring.
Sacrilegamente, adv. ryggeslesl, Saetia, f. Trunsportfartei; Skyde
ugudetigt; vunhelligende.
Sacrilegio, m. Vanhetligetse, Guds
bespottelsel Kirkerun, Helligdom
mens Krœnketse.
Sacrílego,ga, adj. ryggestes,ugu­
delig, gudsforgaaen.
Sacristan, m. Kirkevogler, Klok
ker, Degn.
Sacristia, f. Sacristie, Prœstesue i
KirJœn, hoor tillige de Ting opbe
vares, der here til Gudstjeneslen.
Suerte, сга, adj. пеню, не!!!9е!‚ ем!
vie.
sacrosanto, ta, adj. V` Sagl-@_
466 SAG
Saoudida, f. Ryslen, Skumplen;
haard Irellesœttetse, Over-fasen.
Sacudidamente, adv. med Осет
fasen, pau enslreng,irettesœtlen­
de Maude.
sacudido, da, part. & adj. rystel,
omrystel, omstcumptel; haard,
vild, ustyrtig.
Sacudidura, f. Rysten, Banken (от
Ktœder, sont skutle be/'l tes for Slee).
Sacudimiento, m. Rysten; Forkas
ten, Forsmaaen, Foragl, Hinge
agt; ltystelse, Beeœgelse, Urolig
hed.
Sacudir, v. a. ryste, stede, strump
te, заме i en slœrk Bevœgelse;
banke Stm) af en Klœdning ; straffe,
tagte, sluue; bortstede, bortvise
med Foragl, forkusleà forjage,
sende tilbuge; sacudir el polvo:
staae Stev af En, give En Prggt;
sacudir el yugo: afrysle Aaget,
[тщете sig for Herredemmet.
Sacudirse, v. r. forsmaae, tilbu
gevise med Foragt; modsœtle sig,
svare sine Foresutte med Ufer
skanlmenhed.
Saculo, m. Ume, Estee, Pose til
at sanlte Valgstemmer i.
Saeta, t. Piil; Kastespyd; Viser
paa el Uhr; Compas; Skydehul
i en tttuur; echar saetas: give
Skoser, finte. ша.
Saetazo, m. Pilestcud, Saar af en
Saetear, v. a. saure, drœbe med
[het l en Mw.
Saetero, ш. Bueskylte. [hut
Saetilla, t. dim. de saeta: идеи
Piil; (fig.) Satire, Skose, Filete,
Stikpilte.
Saetin, m. Mellerende; Trœnagle,
Skopind, Stloplyg; Stags Silke
tei, Attusk.
Saga, t. Troldqvinde, Hex.
Sagacidad, f. то, skarp Lugt hos
Jagttiunde; Instinkt hos Dgrene
tit at forudfete, ahnc Fare; Skorp
sindighed, Klagt, Ktogskab.
Sagapeno, m. Stags Gummi.
Sagaz, adj. m. t. som har fin,
skarp Lugt (от Jugltmnde); som
 SAL 467
kan forudfele, alme en sig mer
mende Far'e (от Dyrene);skarp­
sindig.
Sagazmente, adv. slaarpsindigen.
Sagradamente, adv. med Agtetse,
Airefrygt.
Sagrado, da, adj. hetliget, indviet
til; a skyelig, гидами.
Sagra o, m. Fristed, Tilflagtssted
for Forbrydere (i en Kirke).
Sagú, m. Sago, Sagogryn.
Sahornarse, v. r. rive Heiden,` af
sig, [дав en Rift i Huden.
Sahorno, m. Rift i Hilden, Hu
dens Afrivning.
Sahumador, ra, s. En, som tilbe
reder vellugtende Sager, Parfu
meur; Regelsekar.
Sahumadura, f. Regning, (Немет—
duften med vellnglende Sager;
Regelse.
Sahumar, v. a. rege, udbrede Vel
lugt, parfumere.
Sahumerio, m. dz sahumo, m. Reg,
som opstiger naar man brœnder
Regelse.
Ваша, f. Transportfartoi.
Sain, ш. Fidi (af Буг); Skab, Fnat.
Sainar, v. a. giede Creata/rer.
Sainele, m. Stykke Fiat; delikat,
vclsmagende Bid, Мота/им, Leek
kerbidsken'» Krydring, pikant An
retning; Besœtning, Garnitarpaa
en кишмиша; Intermezzo, Meltem
act, Ballet; (fig.) pikant вишу,
[tin Lugt af en Ret; sainetes, pl.
alleslags Lcekherier, som eœltke
Appetit.
Saja, f. eller mere atm. ysajadu
ra, f. Indsnit, Snit i Haden,Rids­
ningi Hnden, Kopsœtning, (es
cariñcacion.)
Sajar,v. a. gjere Inclsm't i Huden,
' kopsœtte.
Sajonia, f. Sachsen (Kongeriget).
Sal, f. Salt, (fig.) Vid, Munterhed.
Sala, f. Sal, Salon, захватите;
Fest, Festlighed, Bal; sala de
baile: Dandsesal; sala de esgri ger til Frembringen, Dannelsen af
ma: Fœgtersal. Salt.
Salacidad, f. Vellystighed, ведьм; Salina, f. Saltvœrlc, hvor Salt til
Saladamente, adv. gndigt, beha virkes, Saltgrube, Saltsgderie.
geligt. f Salinero, m. En, som tiivirker Salt,
SM.
Saladar,m. Morads, Samp {frem
bragt ved salt Vands Indtrœngen).
Saladero, m. Saltebalje, Kar, lavori
man salter Kjed.
Salado, da, part. 6r adj. saltet; (fig.)
yndig, munter, vittig,morsom, in
teressant; carne salada: sal/wt
Kjad; pesca salada: saltet Fisk.
Salador, ra, s. En, som nedsalter.
Saladura, i. Nedsaltning.
Salamandra, f. Salamander (Slags
Fiirbeen).
Salar, v. a. salte, nedsalte.
Salaria-r, v. a. salarere, tenne.
Salario, m. Salarium, Aarslen, Len,
Gage. [atugtig, ukydsk.
Salaz, adj. m. f. vellystig, geil,
Salazon, f. Saltning; Saltmact; Sal
tvtid.
Salce, m. Piletrœ.
Salceda, f. Sled, beplantet med Pi
letrœer, Pileland. [Faschine
salchicha, f. Medisterpelse; Stags’
Saiehichon, m. V. salchicha.
Saldar, v. a. орудие og afslntte et
Regnskab.
Saldo, m. Saldo, Overskud efter
opgjort lìegning for den Ene ell.
Anden. [fremspringende
Saledizo, za. adj. frenwagende,
Salep, m. Salep, Plante, hois Rod
bruges til Medicin.
Salero, m. Saltkar.
Saleroso, sa, adj. шит, beha
gelig, munter, vittig.
Salida, f. Udgang, Udgaaen; Spad
seregang ndenfor en Bye; Udfald
fra en beleiretPlads; Opbrud (om
et Selskab); (fig.) Grande, Midler,
som anvondes forat kommendaf
en vanskelig Sag; primera sali
da: fersle Optrœden, Debat; esta
casa tiene salida a dos callos:
dette Hints har Udgang tit to Ga
der; la salida del sol: Solens
Оруапо.
Salidizo, za, adj. V. saledizo.
Saiifìcable, adj. m. f. som bid/ra
-‘
30
 SAL
Salthandler.
Salino, na, adj. saltagtig.
Salir (de) v. n. gaae ad; lebe ud;
reise fra, undslippe fra; komme
'ad af, gaae fri (for en Forlegen
hed, en Fare); trœde frem, 'vise
sig, komme tilsyne; gjare Frem
gang i en Kunst, en Videnslcab;
kom/me til Verden, fades; lasrive
sig, befri sig fra, slippe ud af et
Fœngsel, trœkke sig ad af en ube
hagelig Omstœndighed; Пете sig
fra, anddrage sig; fre'mstille sig,
tilbyde sig; overgaae, admœrke
sig, overtrœffe; koste, lebe op til
- (от Priis); lykkes, falde godt ad;
frembringes, produceres; salir à
luz: fades, komme til Verden; 'ad
gives (от en Bog); salir caro:
koste meget; salir con algo: op
naae head man anskede; salir de
este mundo, ó de la vida: dee,
salir de juicio, ó de seso: gaae
fra sig зет, tabe Forstanden;
salir una moda; begynde en ny
Mode; salir mal: mislykkesi sa
lir bien: lykkes.
Salirse, v. r. bryde en Overeens
kofmst, Contract, Handel; labe ad,
flyde ud, rinde ad, adgydes.
Salitral, adj. m. f. salpeteragtig,
salpeterholdig.
Salitral, m. Salpetergrube.
Salitre, m. Salpeter.
Satitrero, ra, s. En, som tilbere
der Salpeter, som handler der
med.
Salitroso, sa, adj. salpeterholdig.
Saliva, f. Spyt.
Salivacion, f. Spyttekuur.
Salival, adj. m. f. som angaaer
Spyt, Spyt = [lekuar.
Salivat, v. n. salivere, brage Spyi
Salivoso, sa, adj.som spytter meget.
Salladura, f. Lugning.
Sallar, v. a. lage,- rydde, oprydde
en Mark.
Sallo, m. Lugejern, Ryddehakke.
Salmear, v. n. synge Psalmer.
Salmista, m. Psalmist (bruges isœr
om Kong David).
Salmo, m. Psalme.
Salmodia, f. Psalmebog.
468 SAL
Salmodiar, v. n. V. salmear.
Salmon, m. Lax.
Salmuera, f. Saltlage, Lage.
Salobre, adj. m. f. som har salt
Smag.
Saloma, f. Matrosers Opsang om
bord i Skibe ander _ArbeideL
Salomar, v. n. synge Opsang ото.
i Skibe. [saltet Kjad.
Salon, m. Salon, star Sal; Stykke
Salpicadura, f. Overslœnken med
Gadeskarn.
Salpicar, v. a. overstœnke med Са—
deskarn; bestrae med Salt; (fig.)
skidne, tilrakke, fordœrve; sprin
ge fra et Capitel i en Bog lil et
andet; overspringe.
Salpicon, m. Slags Salat af koldt
Kjad, med Peber, Salt, Lag og
Edike. [ber og Salt.
Salpimentar, v. a. beslrae lmed Pe
Salpresar, v. a. nedsalte Kjad, lœg
ge en Vœgt derpaa for at det
bedre skal tage Salt.
Salsa, f. Sauce; (fig.) Alt hvad der
pirrer Smagen.
Salsera, f. Sauceskaal, Saue'eterrin.
Salsifrax, f. Steenbrœk (medicinalsk
Plante).
Saltahanco, m. Gjegler,Markskri­
ger, Qaaksaluer, Charlatan.
Saltabardáles, m. ung Spring/'yn
Saltabarráncos, m. Person, som
laber hid og did, uden noget be
stemt тетей, Vims.
Saltacion, f. Springen ,~ Happen,
Dandsen.
Saltadero, m. ophaiet Sled тют
fra man kan hoppa; Vandspring.
Saltar (de) v. n. hoppe, springe;
springe bort; springe over, for
bigaae; (à) falde i Итепе, giare
sig bemœrket; falde рои, komme
‚дли; hoppe og springe af Glœde;
udvœlde (om en Kilde); hoppe,
spœnde med Benene af zErgrelse,
trampe af Utaalmodighed; (fig.)
tale, spare i Vind og Voir; an
dar 3 1а que salta: vœre paa
Post, sage, gribe det beleilige @ie
blik.
Saltarelo, m. Slags spansk Dands,
Saltariu, na, s. Вопит, Dandser
 SAL 469 SAN
inde; (Iig.) туг, uroligt, steiende senteerbakke. [lighed
Menneske. Salvacion, f. Redning, Frelse; Sa
Saltatriz, f. Linedandserinde. Salvadera, f. Sandhuus (til Skri
Salteador, m. Stratenrever. vesand),
Salteamiento, m. Stratenroverie. Salvado, m. Klid (det groveste
Saltear, v. a. rave, plyndre paa Meel efter Sigtningen).
o entlíge Landeveie; (fig.) over-ras Salvador, m. Befrier, Frelser, For
ke, henrykke, fortrylle, indtage; leser; bruges om Jesus Christus,
gjere Noget stykkeviis; springe Salvage adj. m. f. vild; raa, u
Y fra en Gjenstand til en anden. vidende; s. Vild, Barbar.
Salteo, m. Rav, Plyndring; (fig.) Salvagemente, adv. som Vild, paa
Overraskelse, Henrgkkelse. Vitdes Maneer. [Du/mhed.
Salterio, m. Psalmebog; Rosen Salvageria, f. Raahed, Grovhed,
krands; Psalter (mus. Instr.) Salvagina, f. vildt Dyr, Vildt.
Saltero, ra, adj. fra Bjergene, bo Salvagina, adj. som smager af
ende i Bjergene, Bjerg = Vildt, (от Kjadet af vilde Dyr).
Salto. m. Spring, Hop; Sœt; Hœl Salvaguardia, f. Sikkerhedsvagt.
paa en Sko;,Tyverie, Rav, Plynd Salvamente, adv. uden Fare, sik
ring; Vandfald; Sted, som ikke kert.
kan overskrides uden ved et Hop, Salvamento, m. Redning ved egen
Spring elier Sœt; (ng.) Springen, aller-Andres Hjœlp: Tilflugt, Til
Overspringen i en Bog; Gang fra лишнее;
ksom Bjergning (om Sager
ere strandede).
een Gjenstand til en anden; salto
de corazon: Hjertebanken; salto Salvamiento, m. V. salvamento.
de trucha: Saltomortalspring; Salvante, adv. uskadt, uden Ska
salto mortal: halsbrœkkende de; med Forbehotd; undtagen.
Spring; de salto: pludsetigt; por Salvar (de) v. a. redde, frelse,
salto: stykkeviis; dar saltos de bjerge; forlese, forskaffe den evi
alegria, ó de contento: hoppe af ge Salighed; undgaae, undvige;
Glœde. fritage for, skaane for, spare for,
Salubre, adj. m. f. sund, gavnlig bevare for.
for Sundheden. Salvarse, v. r. redde sig fra en
Salubridad, f. Sundhed, Gavnlighed. Fare;frelse sin злы, opnaae Sa
Salud, f. Sundhed; Vel, Velfœrd; lighed.
Lyksalighed; Hitsen; beber á la Salvia, f. Salvie, (Plante).
salud de alguno: drikke paa Ens Salvilla, f. Prœsenteerbrœt, Prœ
Sundhed; de poca salud: зуде senteerbakke.
lig; en sana salud: fuldkommen Salvo, va, part. dz adj. reddet,
frisk; saludes, pl. Haflighedsbe uden Fare, i Sikkerhed; en sal
viser. vo: i Sikkerhed. I
Saludable, adj. m. f. helbredende, Salvo, adv. uskadt; med Forbe
gavnlig for Sundheden. пом; undtagen.
Saludablemente, adv. d. s. Salvoconduto, m. Leidebrev.
Saludar, v. n. hilse, salutere; lyk Sambeuito, m. Slags Kappe af
enske, complimentere. guult Tai med et redt Kors, huer
Saludo, m. Satutering, Salut; Hit- ‚ med de af lnqvisitionen demte
sen, Complimentering, Reverents. Forbydere ifertes; (fig.) Mœrke,
Salutacion, f. Hitsen. Tegn paa штамм.
Salutifero, ra, adj. V. saludable. Samblage, m. Sammenfßíning, Sam
Salva, f. Smagen (Forseg, som gie mensœtm'ng (om forsk. Slags Sned
res med Spise og Drikke); Salve kerarbeide).
(ved Gevœrers eller Kanoners Af San, adj. heilig, V. santa.
fyring); Underkop, Thefad; Pre Sanahle, adj. ш. f. helbredetig,
 SAN
som kan lœges. Sangual, m. Навет, Seeern.
Sanalotodo, m. Lœgemiddel for ySanguifero, ra, adj. indeholdende
alle Sygdomme, Universatmiddel. Bled.
Sanar, v. a. lœge, helbrede. Sanguijuela, f. Blodigle.
Sanar(de) v. n. gjeneinde sin Hel
bred, blive frisk.
Sanativo, va, adj. lœgende, hel
bredende. . Sanguinario, ria, adj. blodterstig,
Sancion, f. Sanction, Stadfœslelse,
Bekrœflelse, Meddelelse af Lovs
Kraft.
Sancionar', v. a. sanctionere, be
krœfle, give Loos Kraft.
Sancochar, v. a. stage eller koge
halvl.
Sanctasanctorum,m. det Allerhei
ligsle (i Templeti Jerusalem).
Sandalia, f. Sandal, Slags Sho.
Sandaraca, f. Operment (Farber
vare). [Naraglighed
Sandoz, f. Daarskab, Dumhed,
Sandia, f. Vandmelon.
Sandio, dia, adj. naragtig, laabe
lig, cnfoldig.
Saneamiento, m. Caution, Bergen.
Sanear, v. a. eaulionere, svare for;
титра, afbede; helbrede.
Sangradera, f. Lancet, (Instr. til
Aareladning); (fig.) Aflednings
grefl.
Sangrador, n1. Aaretader; sangra
dores, pl. Blodigter.
Sangradura, f. Aaretadning; (fig.)
Afledningsgrefl lil en Canal.
Sangrar, v. a. aabne en Aare, aa
relade; anordne en Aareladm'ng;
(fig.) aflede, afgrefle; lade En
blade, pumpe En for Penge (og
saa ng.)
Sangrar, v. n. blade.
Sangrarse, v. r. lade sig aarelade.
Sangraza, t. vandogtigt Blod.
Sangre, f. Bled; (fig.) Siwgtsloab,
` Herkomst.
Sangria, f. Aareladning; Alled
ningsgrafl.
Sangrientamente, adv. paa en bto
dig Maade.
sangriento, ta, adj. btodig, eœdet,
bestœnlccl mcd Bled; som [oran
lediger Blodsudgydelse ; (pg.) blod
.farben blodrad; blodgierrig,gru­
som.
47() SAN
­.
Sanguinarìa, f. Blodsleen, наитие.
Sangtiinariamente, adv. paa cn
blodterstig, умом Maude.
unlenneskelig, grusom.
sanguíneo, nea, adj. blodriig, sang
„тж; blodfarvel, blodred.
Sanguino, na, adv. V. sanguíneo.
Sanguinolento, ta, adj. blandet
med Bled, blodfarvet; blodig.
sanguinoso, sa, adj. af Btod,
Blod-; blodgjerrig, blodterslig.
Sanidad, f. Sundhed; (fig.) Орг-ду
lighed, Ligcfremhed, Redelighed.
Sanjuanada, f. St. Hansaften.
Sano, na, adj. тис, sund; fri for
Fare, sikker; sund, uskadelig, god
for Sundheden; oprigtig, redelig;
feilfri, fuldkommen; (fig.) klug,
forstandig.
Santa-Barbara, t’. Krudtkamrner
(amb. i Skibe).
Santamente, adv. sont en Hellig;
opri туг, ligefrem; uden Omslœn
digheder.
Santiamen, in. ßieblik.
Santidad, f. Helligkeit; .Erestltet
for Paven.
Santiticacion, f. Helliggiarelse.
Santificar, v. a. helliggjere, erklœ
re for hellig, hellige.
Santiguada, f. den Handling at
теге Korsets Tegn.
Santiguador, ra, s. Qoaksaloer,
Charlatan, som foregi'eer at kun
ne helbrede en Syg lved Korsets
Betegnelsc.
Santiguamiento, m. V. santiguada.
Santiguar, v, a. фата Korsels Тegn.
Santiguarse, v. r. gjare Korsels
Tegn, korse sgg.
Santiguo, m. V. santiguada.
Santo, ta, adj. heltig.
Santo, m. Helgen. [Hg/klar.
Santon, m. mahomedansk Munk;
Santuario, m. Helligdom, Sled i
Templet hvor Heialteret staaer.
Santurron, na, s. Hykler, Iig/kler
ske.
 SAB
Santurroneria, f. Hykterie, Skin-
helligked.
Saña, f. Vrede, liaserie, Hidstghed,
Opfarenhed.
Sañoso, sa, adj. rasende, opfa
rende, hidsig. [Raserie
Sañudamente, adv. med Vrede,
Sañudo, da, adj. rasendey V. sa
ñoso.
Заре, m. Skrubtudse.
Saponáeeo, cea, adj. sœbeagttg.
Береты-о, га, adj. velsmagende.
Saquear, v. a. plyndre, udplyndre,
(en Stad).
Saqueo, ш. Plyndring.
Saquillo, m. dim. de saco; liden
Sœk, Pose. y[miliebal
Saraguete, m. Familieselskab, Fa
Sarampíon, m. Mœslinger (Syg
dam).
Sarao, m. Bal, Pragtbat.
Sarcasmo,m. Skose, bitter, шеп—
de Spot, Sputteglose, Spgdighed.
Sarcia, f. Last, Byrde.
sarcofago, m. Sarcephag, Liigki
ste af Steen, Gravmœle, Grav
minde. ~ Satìrico, ca, adj. spodsk, skjem
Sarcoma, f, Kjedgevœœt.
Sardesco, m. lidel ./Eset.
Sardina, f. Sardelle (af Sildeslœg
ten).
Sardineta, i. dim. de sardina: li
den Sardêlle; Stykke afskaaret 0st.
Sardioôz sardo ш. Carniol (kjed
farvet Edelsteen).
Sardónico, ca, adj. risa sardoni
ca: Krampetatter; bitter, toun
gen Latter, Haanlatler.
Sardónix, f. Батат/ш (/Edelsteen).
Sarga, f. Sars ell. Serge (Slags
„шт Tei).
Sargazo, m. Segrœs, Tang.
Sargento, m. Underofficier, Ser~
geant.
Sargenton, ш. augm. de sargento:
Istort, stœrki, lmandhaftigt Fruen
­ timmer (sami Vœsen eg Mane
rer har meget tilfœlleds med en
Mandsperson).
Saŕjia. f. V. saja.
Sarmentar, v. a. samle Viinranker.
Sarmiento, m. Штате, Viinran
keqvíste og Grens.
471 SET
Sarna, f. Skab, Fnat, Udslet.
Sarnoso, sa, ­adj. skabbet, fnattet;
knudret. »
Sarpullido, m. Udslet, (Hudsygdom),
(ng).A Loppestik og Mœrkerne ef
ter disse.
Sarpullir, v. a. stikke (om Lopper).
Sarracina, f. Ka/mp, Said, Fœge
ning i hotlken Blad udgydes.
Sarria, f. Net af Sie.
Sarillo, m. Rallen, Dedsrallen.
Sarro, m. Viinsleen, som sœtter sig
paa Tœndernei (fig.) Belœg рва,
Tungen under Sygdom.
Sarten, f. Paride; Digel.
Sartenada, l'. en Pande fuld.
Sastre, m. Skrœdder.
Sastreciilo, ш. slet Skrœdder.
Sastreria, f. Skrœddervœrksted.
Satanas, m. Satan, Djœvelen.
Satélite, m. Drabant, beoœbnet Tje
ner.
Satira, f. Satire, Spotteskrift, Skjem
tedigl; livligt, opvakt men bittert
Fruentimrner. [Maude
Satiricamente, adv. pea en spodsk
tende, spottende, тщете.
Satirio, m. Vandrotte.
Satirizar, v. a. spotte, skri've Sa
tirer over; angribe, fornœrme
med Satirer, laste, dadle, for
dernme.
зато, m. Satyr, Skovgud`
satisfaccion, t. Tilfredsstillelse, Fyl
destgjerelse, Erstatning, Орта:
ning (iswr i Eressager); tomar
satisfaccion: he'vne sig, lage Нет.
Satisfacer, v. a. tilfredsstilte, stille
tilfreds; fyldestgiere, betale, er
statte, give Opreism'ng; (por) шаге
god igjen, afsane, udsone en Feit;
hœ've en ТОМ, lese en Vanske~
lighed; тщете Ens Tjenester;
(pg.) betvinge, шитье Lidenska
berne; stille Hungeren.
satisfacerse, v. r. giere sig be
tath ska/fe sig Heen; stille sin
Hanger; )de) lade sig overbeuise,
btive enig; (ng.) {отвёз sig.
Satisfactoriamente, adv. paa en
fyldestgierende Maade. i
satisfactorio, ria, adj. [умевше—
 SEC 472 SEC
rende, tilfredsstillende. Secarse, v. r. terres, udterres (om
Satisfecho, cha, part. & adj. lil Floder); visne, uddee (om Plan
freds, forneiet. ler); blive ter og mager; anlage
Sátrapa, m. Satrap, Slatholder; en kold Mine; vœre meget ter
gran satrapa: (fig.) gammelRœv,­ stig.
gammel, slu, lislig Knœgt. Seco, ca, adj. ter; udterret, for
Saturacion, f. Mœltelse. terret; mager, afpillet; (fig.) u
Saturnino, na, adj. merk, tungstn fruglbar (om Jorden); lidet for
dig, alvorlig. synet, blottet for det Allernedven
Saturno, m. Saturnus (Planet); Bly. digste; ter (om Stilen, om en
Sauce, m. Piletrœ. Opgave, en Materie); kotd, stads
Saucedal, m. Lund af Pilelrœer. (af Vœsen); a palo seco: for
Sauco, m. Hyld. Hyldetrœ. Toug og Takkel, (med alle Seil
Savana, f. Steppe (ster grœsriig fastslaaede, (Seeudlryk) ; en seco:
Sletle i Amerika). tert, uden Vand; uden Grund ell.
Savia, f. Saft af Trœer og Planter. Aarsag; pan seco: tert Bred
Saya, f. Fruentimmerklœdning; (ikke an-det end Bred); diversion
Overklwdm'ng, Kaabe (for Fru seca: ter (lidet behageiig) For
entimmer). ‚ neielse. [leise
Sayal, m. grovl Uldiei, Vadmel. Secrecion, f. Afsondring, Fraskil
Sayo, m. Slags viid vakjole uden Secreta, f. Privel, Locum (bruges
Knapper (bruges af de spanske meest i pl. secretas). ‚
Bender); eihverl Slags Klœdning secretamente, adv. hemmeligl;
eller Dragt. hemmelighedsfuldl.
Sazon, m. Aarsiid; rette Tid; Smag; Secretar, v. n. tale i Hemmelig
Krydder, Blanding af forskjellige hed med En (bruges isœr om
Slags Krydderier; es sazon: det Fruentimmer.)
er beteiligt, det trœ/fer godl. Secretaria, f. Sekretairpost; Sekre
Sazonadamente, adv. beteiligt. tariat, Expeditionscontor.
Sazonado, da, adj. trœffende, vit Secretario, m. Sekrelair, Skriver.
tigl (om en Bemœrkning eller el Secretillo, ш. dim. de secreto:
Soar). Hemmelighed af liden Belydning.
Sazonar, v. a. krydre; толпе; Secreto, ta, adj. hem/m'elig, skjult,
forborgen, lenlig. s
(fig.) gjere skikket lil, vœnne til,
hœrde. Secreto,‘m. Hemmelighed, Hem
Sazonar, v. n. 6r sazonarse, v. r. melighodsfaldhed, Hemmelighol
modnes, blive maden. delse, Taushed.
Se, pron. sig. Secta, f. Seel, Parti, Tilhœng.
Sebo, m. Talg; Fidi; (fig.) Rig Sectador, ra, s. y sectario, ria, s.
dom, Formue. ' Se'cterer, Tilhœnger af en Sect.
Seboso, sa, adj. fuldt af Talg; Sector, m. Sektor (i Math.) Ud
besmurt med Talg. snit af en Cirkel.
Seca, f. Terhed, Terke; Mynt (Haus Secuaz, adj. m. f. sont er Tilhœn
hvor Penge myntes); Byld, Svulst, ger af en Lœre.
(Svul),­ aaben Sandbank, liden ede Secuencia, f. den Deel af Messen,
6e. som udferes uden Sang.
Secamente, adv. tert; (fig.) i faa Secuestracion, f. Beslaglœggelse,
Ord, uden mange Omsveb; paa Arrestforretning; V. secuestro.
en raa, haard, udannet Maade. Secuestrar, v. a. lœgge Beslag
Secano, m. ter Jordbund. paa, giere Arrest i.
Secante, f. Skjœringslinie, Sekanl. Secuestro, m. en omtvistet Gjen
‘Secam v. a. terre, udterre. stands retlige overdragelse til
Secaral, m. ler, ufrugibar Jord. Trediemand; den til huem en 0m
 SAG
tvistet Gjenstand er overdraget; Seglar, adj. V. secular.
Voldgiftsmand; Beslag, Arrest. Seglarmente, adv. verdsligt, paa
Secular, adj. m. f. verdslig, ikke en verdslig Maade.
geistlig; head der skeer ell. ind
trœ/fer hvert 400 Aar, secular.
Secularidad, f. Verdslighed, nerds
lig Stand.
Secularizar, v. a. gjere verdslig.
Secundariamente, adv.for det andet.
Secundario, ria, adj. som indtager
den anden Plads ell. Rang, under
ordnet, af underordnet Betydning.
Secundina, f. Efterbyrd.
Secura, f. Terhed, Terke.
Sed, l'. Terst.
Seda, f. Silke ; Silkeleii Svineberster.
Sedadera, f. Instr. til at tilbere
de eller hœgle Натр.
Sedal, m. Fiskesnere; (chir.) Snor,
som anbringes i Saar for at hol
de dem aabne.
Sedativo, va, adj. smeriestillen
de, (med. Udtr.)
Sede, f. Bispedemme.
Sedear, v. a. rense Aidelstene,
Guldstads, Salutei o. s. v.
Sedeño. ña, adj. bled som Silke,
silkeagtig; berstagtig, stiv som
Barster. [Sitkebnlik
Sederia, f. Silkevarer; Silkefabrik,
Sedero, m. Silkafabrikant, Silke
handler.
Sedicion, f. Oprer, Opstand.
Sediciosamente, adv. oprersk.
Sedicioso, sa, adj. oprersk.
Sedientes, adj. dz s. m. pl. urer
lige; ubevœgeligt Gods; bienes
sedientes: faste Eiendomme.
Sediento, ta, adj. terstig.
Sedimiento, m. Bund/ald, Grums.
Seduccion, f. Forferelse.
Seducir, v. a. forfere, fortede.
Seductivo, va, adj. forferende,
forfererisk.
Seductor, m. Forferer.
Segable, adj. m. f. fœrdig (moden)
til at skjœres eller afmeies.
Segadera, f. Lee, Segl.
Segador, m. Meier, Hestkarl, en,
som skjœrer Korn, slaaer He.
Segar, v. a. skjœre Korn, slaae He.
Sagazon, ш. Meien, Afmeien, Skjœ
ren; Tiden, naar dette udferes.
473 SEI
Segmento, m. Segment (i Math.)
Afsnit af en Cirkel ell. Kugle).
Segregacion, t. Afsondring, Adskil
lelse.
Segregar (de) v. a. sondre, ad
skille, lœgge lil Side.
Segregarse, v. r. skilles ad.
Segri, ш. Slags tykt Silketei med
indvœvede Blomster оу desl,
Seguida, f. Felge; de seguida, ef
ter hinanden,iRad, i Felgerœkke.
Seguimiento, m. Efterfelgen ; For
felgelse; Sags Anlœg.
Seguir, v. a. felge, efterfelge, led
sage g forfelge; fortsœtte, vedblive;
rette sig едет, felge Ens Mening;
(fig.) felge Ens Ewempel, gaae i
Ens Fodspor, efterligne.
Seguirse (de) v. г. felge af, vœre,
enFelge af ; felge paa hinanden;
(fig.) nedstamme, have sin Her
komst fra.
Segun, praep. едет, ifelge.
Segunda, f. Interval д Musik; an
den Omdreining af en Nagle i
en Laas. [den Anden.
Segundar, v. n. gientage; vœre
Segundario, ria, adj. V. secundario.
Segundo, da, adj. anden, noeste.
Segundo, m. Sekund.
Segundogénito, ta, adj. yngre, yngst.
Segur, f. Иже.
Segurador, m. Forsikkrer.
Seguramente, adv. sikkert, tilfor
ladeligt.
Segurar, v. a. forsikkre, assurera.
Seguridad, f. Sikkerhed, Tryghed;
Caution, Bergen, Garanti.
Seguro, ra, adj. sikker, vis, til
forladelig; sikker, tryg, rolig, sorg
les: a buen seguro: sikkert, u
tvivlsomt; sobre seguro : dristigt;
à seguro: med Forsigtighed; dar
por segura una cosa: bekrœfte,
bevidne, attestare.
Seguro, m. Pas, Leidebrev; For
sikkring, Assurance (i Handels
sproget). * [Sewer:
Seis, m. Sere; seises, pl. Sea-tal,
Seisavo, va, adj. sjette.
 SEM
Seiscientos, tas, adj. num. sem
hundreds.
Seleccion, f. Valg, Udualg.
Selecto, ta, adj. ualgt, ndualgt.
Selenogralia, f. Maanebeskriuelse.
Sellar, v. a. forsegle, жене .Segl
for; prœge, indprœge, paatrykke;
ende, slulte.
Sello, m. Segl; Forsegling.
Selva, f. Skov.
Selvatiquez, f. Grouhed, Plumphed.
bondeagtigt Vœsen.
Semana, f. Uge.
Semanal, adj. m. f. ugentlig.
semblante, ш. Ansigt, Physiogno
mi; ydre Udseende,Holdning,An­
stand, Vœsen.
Sembradio, dia, adj. bequem, вы:
ltet til at blive tilsaaet (от Jordan).
sembrado, m. tilsaael Ager.
Sembrador, m. Saamand, Sœde
mand. [Тащат
Sembradura, I". Saaen, Udsaaen,
Sembrar, v. a. шве, Ьезаае, til
saae, udsaae. [Mœrke
Semeja, t'. Lighed; Anuiisning, Tegn.,
Semejable, adj. m. i. som kan
sa/mmenlignes.
Semejante, adj. m. t'. liig, ligne»
de, ligedan.
Semejantemente, adv. рад en tig
mnde Maude.
Semejanza, f. Liighed.
Semejar (a) v. n. ligne, vare liig.
Semen, m. Seed; Fre.
Semencera, f. V. sementora.
‘Sementan v. a. satte, идете, be
saae, tilsaae.
Заплаты-а, f. Saaen, Udsaaen;
введена; tilsaaet Mark, Ager; (/tg.)
Tuedragts Said.
Semestre, m. Tidsrum af sem Maa
neder, Semester; Пышме/Мед i
sea: Maaneder.
Semi, adj. halo, adv. паюс (bru
ges i Sammensœtning med andre
Отд).
Semicirculo, m. Halvcirkel.
Semidifunto, ta, adj. halvded.
Semidormido, da, adj. halvt ind
sovet, indslumret. ’ Senescal, m. Ouerhof'mester i et
Ё Semilla, f. Sœd, Fre.
t Semilunio, m. fame Отмени (i
474 SEN
Maaneskifte).
Seminario, m. Planteskole; Under
viisningsanstall, Seminarimn.
Seminarista, m. Seminarist, Lœr
‘ ling i et Seminarium.
Semiplena, adj. bruges om et Be
viis, der er utilstrœkkeligt, ufnld
komment, halut Beuiis.
Seniiracional, adj. m, f. dum, u
dannet.
Semitono, m. halv Tone (i Mns.)
Semivibraoion, t'. halv Suingning,
(om en Pendul).
Sémola, f. afskallet Huede; Stags
Nudler der ligne Korn.
Semoviente, adj. sont beuœger sig
af sig sete. Itei.
Sempiterna, f. Slags stœrkt Uld
Sempiternamente, adv. euigt.
Sempiterno, na, adj. evig, stentse
uarende.
Sen, f. Sennesbusk, Sennesblacle.
Sena, f. Sewer, sea: eine paa en
Terning.
Senado, m. Senat, Raad, Raads
forsamling; Stalsraad, Sted, hvor
Senatorerne samles.
Senadoconsulto, m. Raadsbeslut
ning.
Senador, m. Senator, Medtem af
et Raad, Raadsherre.
Senara, f. идеи Ager, Agerflœk.
Senarero, m. fattig Jorddyrker.
Senario, ш. Antal af seu.
Sencillamente, adv. simpell, lige
fremt, oprigtigt, troskyldigt, uden
гашиш.
sencillez, f. Simpethed, Орт-Суну
hed, Ligefremhed, Aabenhjertig
hed; Tyndhed, Smalhed.
Sencillo, lla, adj. simpel, [буе/“тет,
oprigtig, uden Ondskab eller Falsk
hed; smal, tynd.
Senda, f. Fodsti, Bane.
Senderar,& senderear, v. a. те
’enSti, eanne; lede, fare En ind
paa en Bane til et балете Maul.
Sendero, m. V. senda.
Sendos, adj. pl. enhuer enkell,
enlwer for sig.
kongl. Slot.
Senior, ш. Senior, Ждете.
 SEN 475
Seno, m. Brgst, Ватт; Skjed;
Fold; Hulning, Haulhed, Grabe
Fordylming; Havbagtä (fig.) Fri
sted, Tilflagtssted; Forstillelse, List,
Kneb; senos, pl. Afgranlle (от
Heluede, Skjœrsilden).
Sensacion, f. Felelse, sandselig
Fornemmelse, Indlryk.
Sensato, ta, adj. forstandig, for
nuftig, klog.
Sensibilidad, f. Felelse, Felsornhed;
Modlagelighed for Indtryk, .6m
findtlighed.
Sensible, adj. ш. f. felelig, »maar
kelig; falsom, emflndtlig, modla
gelig for Indtryk, .pirretig
Sensible, m. V. sensibilidad.
sensiblemente, adv. mœrkeligen,
feleligen, emfìndtligen.
Sensitive, va, adj. felsom, som
har Felelse, som kan fele, sand
selig, pirretig.
Sensual, adj. m. f. sandselig, Ilja
delig, vetlystig.
sensualidad, f. Sandselighed, Vel
Iystighed.
Sensualmente, adv. paa en sand
selig, vellystig Maade. ` Sentir, v. a. fete, fornemrne,mœr­­
Sentado, da, part. 61 adj. rolig,
kold, koldblodig. ­ erkjende; tide Sm erle, Trang, Ned;
Sentamiento, m. Sœde, Leie, Stil
ling.
Sentar, v. a. шаге, tœgge, stille:
fremsœtte el Forslag; ptanle; ind
skrive, anferc et Navn i en For
legnelse.
Sentarse, v. r. sœlle sig, tage Plads;
falde paa sin Bag; sentarse en
la conclusion: (fig.) vœre paa
staaelig, blive fast bestemt i sin
Mening.
Sentencia, f. Tankesprog, Sentents;
Mening, Domi Sœtning, Sats;de­
cir sentencia a alguno: sige for
nœrmelige Отд til En. '
Sentenciar, (à) v. n. demme, for
demme, adtale en Dom; bestem
me tit, anvende pao; afgy'ore, af
give sin Mening.
Sentenciosamenle, adv. pda en
sindrig Maade.
Sentencioso, sa, adj. lwreriig,lan­
keriig, fyndig, kjemefuld, sindrig.
SEN
Sentid'amente, adv. beklageligt,ser­
geligt; paa en felelig Maade.
Sentido, da, part. 61 adj. som in
deholder eller ddtrykker en Fe
lelse; felsorn, атташе, pirre
Iig, vranten; lidenskabelig; mis
forneiet, u-tilfreds ; sergmodig, be
drevet, senderknu-sti adsplittel,
spaltet; bragt i Uorden, [отдает—
vet.
Sentido, m. Sands; Felelse, Dom,
Mening; Forstamt, Betydning, for
питу Mening, Demmekraft; sen
tido comun: sand Fornaft, at
mindelig Menneskeforstand'. sen
tido contrario: vrang Mening.
Sentimental, adj. m. f. faisons',
svœrmerisk. "
Sentimiento, m. Felelse, Ротат
metse; Sands for; Mening, Tan
ke; Smerte, Bedrevelse; Fortry
delse, Uvîtlie, Nag.' Spalte, Reime
i en Muur. `
Sentina, f. Banden i et вышит
(langs Kjalsvinet); (fig.) Samlings
sled for allehaande Laster og
Forbrydelser. ~
ke; bemœrke, blive vaer, indsee,
tcenke, mene, demme; ali/ne, for
adsee; tagte, spore, (isœr om Dy
renes Instinkt.)
Sentir, m. Felelse, Fornemmelse;
Mening.
Sentirse (de) v. r. tide ved, fete
Smerte ved; briste, тетю, truea
med at nedstyrte; fele sig for-x
pligtet til Nogal. '
Seña, f. Tegn, Mœrke; Signal, La
sen, Feltraab, V. señal.
Señal, т. Tegn, Мате, Kjende
tegn; Grœndse, Grœndseskjel; Bil
lede, Symbol; Vink; Spor;Lesen,
Signal; Opgjeld ved en Handel;
Haandpenge. `
Señaladamente, adv. udtrgkkeligen,
navnligen, i Sœrdeleshed.
señalado, da, part. di adj. тм
kelig, ndmœrket, bereitet. '
señalamiento, m. Aftale til et
Mede, Forndbestemmelse af Dag
og Time dertil; амид Len, Be
 SEP 476 SER
taling for Udfarelsen af en For зопдте sig, fjerne sig fra, skilles,
rctning.­ Anviisning til Uitbetaling bryde med. .nf
af en Sum. Septenatio, m. Тане! зуо; е! Titis
Señalar, v. a. тщете, betegne; rum af syv Dago.
underskrive et Document; vise, Septenio, m. et Tidsrum af syv Aar.
antyde, give at /orstaae; sige url Septentrion, m. den store Bjorn
tiykkeligen i bestemte Udtryk; (е! Stjernebillede); Nord, Norden
fastsœtte Dag og Time til en Sam vind.
menkomst; give En en Skramme septentrional, adj. m. f. nordlig.
i Ansigtet; signalisere; foi'ctrœkke, Septiembre, m. September, V. se
admœrke. tiembre. [timo
señalarse, v. r. udmœrke sig, gjare Séptimo, ma, adj. syvende, V. se
sig beromt; tœlle i Spil, mar Septuagenario, ria, adj. '70-aarig,
quera (markere). V. setuagenario.
Señor, m. Нетто; min Herrc (i Septuagésimo, ma, adj. V. setu
Tiltale); Нетте, befalende Hcrre; agésimo. ' [dobbelL
stor, [отлет Нетто; Svigerfader. Séptuplo, pla, adj. syvfoldig, 3911—
Señora,f. Herskerinde; Svigermo Sepulcral,adj. m. f. som angaaer
der; Frue, о. s. v. (i Tiltale.) Graven е!!ет Begravelse.
Señorear, v. a. beherske, regjers; Sepulcro, m. Grav, Gravsted.
фото sig til Herre over, ander Sepultador, m. Graver.
lvinge; (fig.) bufale med Vigtig Sepultar, v. a. begrave.
had 09 Stolthed, spille en stor Sepultura, f. Begravelse; Gravsted.
Herres Rolle. Sepulturero, m. V. sepultador.
Señorearse, v. r. anlage cn star, Sequedad, f. Terhed, Terke.
[отлет Нетте3 Vœsen, тете oigtig. Sequedal у sequeral, m. ter,
Señoria` f. Herskab, Неттсдетте; ufrugtbar Jordbund.
Hertighed (Erestitel.) Sequeroso, sa, adj. ter.
Señoril, adj. m. f. herskabelig. Sequete, m. Stykke tert» Bred,
Señorío, m. Herskab; Неттедет (ftg.) koldt, frastedendc Vœsen.
те, Magi, Myndighed ; Неттедет Sequía, f. V. sequedad.
те, som En forstaaer at udove Sequillo, m. Kringle; апдес Ва9
over Andre; Негтедетте over vœrk i Form af Ringe.
Lidenskabernel (fig.) alvorlig, vig Sequio, m. tar Mark, Jordband.
tig, bydende Mine;` señorios, pl. Sequito, m. Felge, Saite; offent
Besiddclscr, Jordegods, Grundei tige Bifaldsyttringer, offentlig Hoes
епдотте тес! herskabelige Ret og Louprisning. ,
tighedei'. [Fi-aken. Sequizo, za, adj. tar. »uw
Señorito, ta, s. Нетто, Jomfru, Ser, v. n. тете: tjene til, тете
Señuelo, m. Lokkefugl. nyttig til; шлете; тете til, exis
Separable, adj. m. f. adskillelig, tere; gielde, тете i Priis; ser
deietig. de alguno.' vœre af Ens Parti;
separacion, f. Adskilletse, Skils ser à gusto de todos: тете ef
misse; Fjernelse, Afsondring. ter Alles Smag, u."
separadamente, adv. sœrskilt, hoer Ser, m. Vœsen; Tilvœrelse; en ser:
for sig. i Virkeligheden.
Saparar (de) v. a. skille, adskille, Sera, f. stor Karo.
\ dffle, afsondre; skills A/ngtefolk fra Seràñca, f. Hykter, Skinhellig.
hmanden; мене е!!ет lœgge tilsi Seráfìco, ca, adj. engletig, liig en
d? ГОТ Sig selv, fraskille, vastge; Seraph.
fleme, fratagv; anatomere, sen* Scrafin, m. Seraph, Engel; 019)
9 det'lemme et Cadaver. udrnœrket эти/с! Menneske.
à separarse, v. r. arlskittel sig, af Serañna, f. Stags aident Tai.
 SER 477
Serba, Г. Rognebœr (dansk Ren
nebœr).
Serbal, m. Rognetrœ (dansk Ren,
Rennetrœ).
Serenar, v. a. gjerc klar, opkla
re igien, klare, klarne (om fly
dende Varer). ' Serraduras.
Serenar, v. n. blive klarl, тещ:
(от Veiret), Мое roligl (om Havel.)
Serenarse, v. r. beroliges, fermil
des; blive klart, lyse op тел (от
Veirel); anlage en blíd, пеплу
Mine, opklares (om Ansiglel.)
Serenata, f. nallig Musik i гни/1,
Serenade.
Serenidad, f. Klarhed; Rolíghed,
Sindsro; Durchlaulighed (/Eres
те! for tydske Fyrsler); sereni
dad de ánimo: Koldblodíghed,
Aandsnœrvœrelse.
Sereno, m. Aflendug.
Sereno, na, adj. klar, reen, mild
(om Luflen); тону, ыш; al se
reno, adv. under aaben Himmel.
Seriamente, adv. alvorligen, med
Alvor,
Serie, f. Rœkke, Rad, Felge.
Seriedad, f. Alvorlighed; alvorlig,
streng Mine; Opriglíghed, Aaben
hjerlighed. ’ Мити.
Serijo, m. líden Figenkurv, Ртут—
Serio, ria, adj. alvorle'g; Шуму;
strong; орг-дуну, aabenhjerlíg, lc'
gefrem, sanddru.
Sermon, m. Prœdíken, Tale; Sprog.
Sermonario, m. Samling af Рт:
dikener, Postil.
Sermonear, v. a. prœke, leve, ломе
lange kjedelíge Foredrag.
Sermonizacion, f. offenllig Oplrœ
den for al holds Taler; Under
holdm'ng, Conversation.
Seroja, f. terre Grene og Blade,
som falde af Trœerne.
Serosidad, f. skarp vandaglig
Vœdske i Bladel.
Seroso, sa, adj. напав: (om Bladel.)
Serpa, f. Aflœgger.
Serpear, v. n. slynge sig, зное sig
s' Bugler, bugie sig.
Serpentaria, f. Slangerod (Plante.)
Serpentear, v. n. V. serpear.
Serpenticida, f. Slangedrœber.
SER ‘
Serpentin, m. Slags merkegren
Marmor ell. Talksleen; krumt
Нет раа en Brœnde'víínskjedel.
Serpenton, m. Serpent (mus. Instr.)
Serpiente, f. Slange. [skjœrer.)
Serrador, m. Sagskjœrer, (Saug
f. pl. Sagspaaner,
Злу/Из, (Saugflís).
Serrallo, m. Serail, Palads for
den lyrkiske Sultan; Harem.
Serranía, f. Bjergland.
Serrano, na, adj. som boer i Bjer
gene, Bjergbocr.
Serrar, v. a. sage (sauge), skjœre
med Sag, gjennemsage.
Serrijon, m. mindre Bjergkjœde.
Serrin, m. V. serraduras.
Serrucho, m. Haandsag; Sag for
Kammagere.
Servador, m.’ Vedlígeholder, Соп—
servalor.
Servible, adj. m. f. ljenls'g, пущу,
Servicial, m. Klysteer.
Servicial, adj. m. f. ljenslfœrdíg,
ljenstagtig.
Servicialmente, adv. d. s.
Serviciar, v. a. дате Told, Вот—
penge for Creaturers Gjennem
gang.
Servicio, m, Tjenesle, Gudsljenes
le; Krigstjenesle; Tjenslvíllighed;
Nytle, Gavn; Bordslel, Service;
estar al servicio: vœre ш Tjenesle.
Servidor, ra, s. Tjene-r, Beljenl,
Opvarler, Tjeneslepíge, Орша/мег—
ske.
Servidumbre, f. 1`jeneste,Tjenesle­
stand; Livegenskab, Trœldom, Sla
eerie.
Servil, adj. m. f. этаж, under
daníg; lav, foraglelig, krybende.
Servilleta, f. Serviel, Haanddug
ved Bordel. [Maude
Servjlniente, adv. paa en slaeísk
Servinla, f. Kranbjelke (paa et
Skíb.)
Servir (en) v. a. di n. ljene; be
tjene, орите; ljene ш noget,
anvendes; vœre underkastet En,
adlyde En, gjere hvad han be
faler; vdr@ skikket ш, due щ;
dyrke Сии; tjene, vœre ljenslag ф
tig; фоте Cour ш enDame; орт
 ' SEV 478 SIG
muestre, more, forska/fe Fornai alvorlig; punktlig, noiagtig. b2
eiser; udfore en Forreining for Sevicia,f. overdreven Grusomhed,
en Anden, vœreihans Sled; tjene, Umenneskelighed 1 Mishandling,
штате Krigstjenesie; varie op ved Haardhed
Huustro). , (af en Mund . '
Bordet, anrette, iœgge for, skjœre
for; para servir a Umd: til De Sexagenario, ria, adj. 60-aarig.
res Tjeneste (Hefiighedsudtryk). Sextimio,~ m. Tidsru/m af sew Aar.
Servirse v. r. [inde Behag i, an Sexo, m. Klan. »maia
see for godt, finde godt; (де) be Sexto, ta, adj. num. ord. sjette.
tjene sig af, bruge, gjere Brug af. Sextuplo, pla, adj. seœdobbeit. l#
Sesenta, m. di adj. Seœti; sexti. Si, adv. ja; conj. dersom, i Til
Sesenton, m. 60-aarig Mand. fwide af, зал/"тет: som, naar.
Sesera, f. Hjerne. @_i Si, pron. pers. sig; de por si:
Sesgadura, f. Skraasnit. sterskiit, hver Ting for sig. Юна
Sesgar; v. a. skjœre eiler dreie Sicofanta, m. 9ientjener, Angiver,
paa skraas; udhule. Bagialer, slet Persons ‘ ruud@
Sesgo, m. вещами, Skjœvhed. Sidéreo, rea, adj. som angaaer
Sesgo, ga, adj. skraa, skjœv; klar, Stjernerne.
roiig, stille; al sesgo, adv. skjœvi. Sidra, f. Pœre- eiier /Eblemost
Sesion, f. Session, Mede, Samiing, Siega, f. Hast.
raadsiaaende Forsamiing. Siembra, f. Saaning, Sœdeiicl: til
Зевс, m. Щетка; (fig.) Forstand, saaet Ager.
Demmekraft; Brandjern, Brand Siempre, adv. bestandig; para si
j fod i en Skorsieen. _ empre jamas: for evigt.
Sesquipedal, adj. m. f. halvanden Siempreviva, t. Huusieg, (Planta)
Fod lang. _ Evighedsblomst. .
Sestear, v. n. nyde Middagshvile, Sien, f. Tinding. .arg
sow Middagssevn. Siet'pe, f. Slanga; (fig.) overo'rdent
Sesudamente, adv. med Klogskab, ligt stggi, hœsligt Fruentimmer,
med Forstand. [vile Uhyre. Í; ’
Sesudo, da, adj. klog,.forstandig, Sierra, f. Sag, Saug; Bjergkjœde.
Seta, f. Svinebersier; store tykke Siervo, va, adj. dis. slavisk, Slave,
Laber,- Танец pad en Lysevœge; злите. »a ­ [rene
Sekt. wir Sieso, in. Rumpehul (isœr paa Dg
Setenio, m. Tidsrum af syv Aar. Siesta, f. Middagsro, Middagshtńia,
setecientos, tas, adj. dz s. syvj Middagssevn. . т
Hundrede. libelle. ‘ Siete, s. & adj. num. Syv. 5f"
Setena, f. Tailet syv; det syvdob- ` Sieteañal, adj. m. f. syvaarig,som
Setentrion, m. V. septentrion. тест/т hvert syvende Aar.
Seteno, na, adj. syvende: Sieteñal, adj. syv Aar gam/mel. В
Setenta, s. & adj. m. f. syvti,sytii. Sigi-lacion, f. Mœrke, Tegn.
Setemton, na, adj. ’TU-adrig. Sigilar, v. a. skjule, fordeige, for
Setiembre, m. V. septiembre. tie. 1110168
Seto, `m. indhegnet Plads, Have; sigilosamente, adv. hemmeligen.
Hag», Gjerde, Hœk. Sigiloso, sa, adj. hemmelig, tous.
Seva, f. Мешает, Dœmning. Siglo, m. Aarhundrede; Tidsaider;
severamente, adv. strengt. buen siglo: dei evige Liv. же!!!
Severidad, f. Strenghed, Haard Si nar, v. a. undertegne, under
hed, Skarphed; Aivoriighed; Punkt sërive. .a ,uw
lighed, Noiagtighed. not' Signal'se, v. r. gjare Korsets Tegn.
Severiaarse, v. r. anlage anaal Signatura, i. Underskrift, Мите;
* ноту Mine, et alvoriigt Идти. Signatur, Paaskrifl paa Medika
ч Severo, ra, adj. streng, skarp, haa/nl; mentèr; Arkemtat, Maumee pau
 81K
Arkene (hos Bogtrykkerne).
Signifero, ra, adj. sont bœrer et
kjendeligt Mœrke etler Tegn.
Signiñcacion, f. Betydning, Mening;
Betegnelse, Tilkjendegivelse.
Significado,m. den betegnede (Цеп—
stand.
Signiiìcador, ra, s. Belegner.
Signifìcar, v. a. betyde, antyde,
betegne, tilkjsndegive.
Signiiicativamente, adv. betegnen
de, шиши/шаг.
Significativo, va, adj. betegnende,
udtryksfuld;betydende, betydnings
futd. ­
Signo, m. Tegn, Мета, Kjende
tegn; Forbillede, Typus; Symbol;
Underskrift; Himmeltegn. ‘ наш, Overeensste'mmelse imeltem
Silaba, l'. Stavelse.
Silbar, v. a. а; п. pibe, udpibe;pi­
be (от Vind).
Silbato, m. Pibe; Spalte, Reime,
Sprekke , . hvorigjennem Luften
trœnger eli. noget flydende ud
rinder. ` Simiente, s. Í. V. semilla.
Silbido, m. Piben, Udpiben.
Silbo, m. V. silbido: (lig.) Vindens
Piben.
Sileneiario, ria, adj. шипение, laas;
s. den som kan bevare Taushed.
Silencio, m. Taztshed, впиши;
(fig.) затее; imponer silencio:
paalœgge Taushedj bringe tit al
tie.
silenciosamente, adv. stittiende.
Silencioso,sa, adj. taus, замша;
stille, rolig.
Silicua, i. Bœlg, Frehuus.
Silla, i. Stal, Lœnestol; Sadel.
Silleria, f. Hœkke Stole i et Vœ
relse; Stolemager- Vwrksted eller
Udsalgssted af Stole; Bygning af
tilhugne Stene. [gen
Sillero, m. Stotentager; Sadelma
Silleta, f. dim. de silla: liden Stal;
Bœkken i en Natstot, Stikbœkken;
Steen at rive Chocolade paa.
Silletero, m. зажгли/шт.
Sillon, m. Lœnestol; Damesadel.
Silo, m. Jordlfjœlder. д
silogismo, ш. Syllogisme, Sultnings~
rœkke.
Silogislico, он, adj. витает,
\
479 SIM
som angaaor едет er i Ют af
en Slutning. Шине.
Silogizar, v. n. gjare Slutninger,
Siluro, m. Star (Fisk).
Silvestre, adj. m. f. vild, udyrket;
plump, raa, grav.
Sima, f. Hule, dgb Grav, Afgrund.
Simbolico, oa, adj. symbolisk, bil
ledlig. '
Simbolizacion, i. Lighed, Overeens
stemmelsei billedlig Fremstitling.
Simbolizar, v. n. ligne, stemme
over-eens; [оплате ved Symboler.
Simbolo, m. Symbol, залетит,
Billede, Tegn, Vatgsprog; Trees
bekjendelse.
Simetria, f. Syrnmetri, rigtigt For
Delene og det Hete.
Simetricamente, adv. symnwtriek.
Simetrico, ca, adj. symmetrisk,sotn
har det rette Forhold, forholds
mœssig.
Simia, f. Hunabe.
Simil, adj. m. i. liig.
Simil, m. Liighed; Overeensxtem
melse. [dam
Similar, adj. m. f. eensartet, lige
Similitud, f. Liighed, V. semejanza.
Similor, m. Blanding af Kobber
og Zink, (ад/н. Semidor Каша).
Simio, m. Hanabe.
Simon, m. Нут-есаул; Hyrekudsk.
Simonia, f. Handel med geistiige
Embeder, Simoni.
Simpar, adj. m. f. uden Цуг.
Simpatia, f. Sympatlú, Мед/810136,
Deeltagelso; Overeensstemmelse c'
Titbeieligheder, i Sindsbeskafïen
hed.
simpaticamente, adv. sgmpathetisk.
Simpatico, ra, adj. sgmpatheûisk,
medfelende.
Simpatizar, v. n. have Medfalelse,
пат: Sympathi for; stemma over
eensi Tœnkemaade, Sindelag, Til
beieligheder ус.
Simplazo,za,s. augm. de simple:
meget enfoliligt, дат: Menneske.
Simple, adj. m. enkelt; simpel;
slet og ret, ligefrem ; jevn, akami
lets'enfoldig, taabelig; идти,
 SIN
usammcrisat , flau, smagles, kunst~­
les.
Simple, m. usammensat, ulilbere
det Lœgerm'ddel, Urt, Plante, Rod.
Simplemente, adv. simpelt, ukunst
let, slet og ret; enfoldigl, taabe
ligt; тает ud, [буе/“тет.
Simpleza, f.Enfoldighed, Taabelig
hed, Letlroenhed; Grovhed, Pa
belagtighed, uslebet Vœsen.
Simplicidad, f. Simpelhed, Enkelt
hed, usarmnensat Вежа/Генный.
Simplicista m. Urtesamler, Bota
níker, Urtekjender.
Simplificacion, f. Tydeliggierelse.
Simplificar, v. a. gjerc simplere,
шаге tydels'g.
Simplisimo, ma, adj. megel simpel,
meget enfoldig, meget taabelig.
Simplon, na, у simplonazo, za,
s. V. simplazo.
Simulacion, f. Forstíllelse, рама—
get Vœsen.
Simulacro. m. Billede; Hjernespind,
Grille, ют Inclbildriiny.
Simuladamente, adv. paa Штате,
med Forstillelse.
Simulado, da, pnrt. ¿I adj. for
зил, hylckelsk, falsk.
Simular, v. а. lade som, hykle, for
stille sig, foregive.
Simultad, f: Samtidighed.
Simultáneamente, adv. samtidigt,
paa een Gang.
simultaneidad, f. V. simultad.
simultaneo, nea, adi. samtidig.
Sin, prœp. uden, foruden.
Sinabafa, f. ubleget Liintei.
Sinagoga, f. Synagoge, Jadernes
Bedehuus. т do: han er ikke ‚шт, 'men (sna
SinceladorJ m. Gjertler, Graveur.
Sinceramente, adv. oprigligt œrligt.
Sincerar, (de) v. a. швах/суме, rel
fœrdiggiare.
sinceridad, f. Oprtglíghed, Шту
hed, Retsindighed.
Sincero, ra, adj. oprigtig, œrlig,
[буе/”тет, aabenhjerlig.
Sincopal, adj. ledsaget med Afmagt
og Besvimelsc (om Febre.)
sincope, m. Almagt, Besvimelse.
‘Sincopizar, v. a. bevirke Afmagt.
Smcoplzarse, v. r. falde i Afmagt.
480 SIN
Sindicar, v. a. anklage (for Bet
ten); mistœnke. rw qu
Sínfito, m. Benœvnelse paa ad
skillige saarlœgende Planter.
Sinfonía, f. egentl. Velklang, Sam
klang, Harmoni; Tonestykke for
mange Instrumenter. m...
Singladura, f. den Vea', som et
Skib tilbagelœgger eller kan ш
bagelœgge i 24 Timer.
Singlar, v. n. seile for falde Soil.
Singular, adj. m. f. enkelt; sœre
gen, sœrdeles, usœdvanlig, sjelden,
besynderlig; Singularis (i Gram.)
Singularidad, f. Sœregenhed, Be
synderlighed, Usœdvanlighed, Sjel
denhed.
Singularizhr, v. a. gjere Forskjel,
paa, udmœrke, “анаша, fremhœve.
Singularizarse, v. r. udmœrke sig
ved Sœrheder, ved Egenheder.
singularmente, adv. sœrdeles, for
nemmeligen; шиши.
Singulto, m. Hulken.
Siniestra, f. venstre Haand.
Siniestramente, adv.uheldígt, slemt;
paa en slet, ondskabsfuld Maade.
Siniestro, tra, adj. темпе; ond,
fordœrvet, lastefuld; ulykkelig,
uheldig.
Siniestro, m. Last, lastefuld Vane,
(bruges i Alm. i Plur.)
Sinigual, adj. m. f. uden Líge, ene
ste i sit Slags.
Sinjusticia, f. Uretfœrdighed.
Simúmero, f. utallig Mœngde.
Sino, conj. dersom ikke, undtagen
at, med mindre; men (men sna
rere); n0 es blanco, sino par
rere) graa.
Sinodo, m. Kirkeforsamllng, Sam
menkomst, Forsamling af Geist
lige, Synode.
Sinonimia, f. Anvendelsen af лете
eenstydende 0rd,- Eenstydighed,
Líghed i Betydnìng ell. Mening.
Sinónimo, ma, adj. synonym, eens
betydende.
Sinrazon, f. Uret, Uretfœrdighed.
Sinszlbor` m. Sorg, Kummer, Be
drevelse, Misforneielse, Ulyst.
Sintaxis, f. Отд/отёла, Syntaœ;
 SIT 481
Anordm'ng, [пат-едите.
Sintesis, t'. Sammensœtning, Ве
grebsforbindelse.
Sintoma, i. Symptom, Tilfœlde, Tegn,
Kjendemœrke (isœr om Sygdom.)
Sinuosxdad, f. Krumhed, buglet
Beska/j'enhed. [buet.
Sinuoso, sa, adj. bugtel, krum,
Siquiera, conj. idetmindsle; ni sì
quiera: ikke engang.
Sire, m. Sire, Majestœl (Tilel, ТШа1е
til Keisere og Konger.)
Sirena, f. Havnymphe, Havfm; (fig.)
Отпав med forfarisk Stomme.
Sirga, f. Bugserirtg, Bugseertoug.
Sirgar, v. a. bugsere.
Sirgo, m. wunder» Silke; Toi fa
brikeret лещ.
Sirguero, m. Slillids (Fugl.)
Siroco, In. Sírocco (Sydoslvindi
Middelhavel.)
sirviente, m. Tjener, Betjent.
Sisa, f. Det, som en Tjener stjœ Soba, i'. Tagen, Trykken, Klemmen
ler af de Penge, han skal gjare . med Hœnderne; Slaaen, Slag.
тать for; de Slykker af Tai Sobaco, m. Armhulingen under
til en Klœdning, som en Skrœdde'r Skulderen.
holder lilbage, Stumper, Klœdes
lapper; Grund lil Forgyldriing;
sisas, pl. Paalœg, Afgifler af Lev
ynetsmidler.
Sisar, v. а. _qiere Underslœb, be
drage, forurelle; skjule, пашет
bage (Andres Penge); нищие, ш—
klippe en клемму; paalœgge
Grund lil Forgyldning.
Sistema, f. System, Plan, Lœrebyg
" ning.
Sistemática, ca, adj. systematisk,
melbodisk, planmœssig.
Sistoie, f. Hjerlets Sammenlrœkm'ng.
Sitia, f.l Lœnestol; Tabouret (lav Stol
uden Rygslykke).
Sitiador, m. Beleirer.
Sitial, m. Sœcle for Конус)“, Fyr
ster ved offenllige Ceremonier;
Tabouret.
Sitiar, v. a. beleire en Stad; inde
slulie En paa alle Sider. ` kel, eneherslcende; (fig.) her-ligt,
Sitibundo, da, adj. lerstig.
Sitio, m. Sled, Plads, Rum, som
el Legeme indlager; Beleiring af
en By, en befœset Plads; Lys!
линз; sitio de recreo: Lystsled;
SEB
sitio de despacho: Наташей,
Markedsplads; bienes sitios:
Grundstykker, Jordeiendomme.
Sito, ta, adj. liggende, beliggende,
V. situado.
Situacion, f. Stillirig, Beliggenhed:
шпана, Vilkaar; Anviism'ng раи
Penga ш Udbelaling.
Situado, da, part. 61 adj. beliggende.
Situar, v. a. stille, звене, lœgge, give
Noget en bis Slilling; anvise en
Sum lil Udbelaling.
Situarse (en) v. r. bringe sig i en
Stilling, erhverve sig en Post, kom
me i Besiddelse af et Embede.
So, prœp. under. [terl
So-ari'endador, m. Under/“omag
So-arrendamiento, m. Underfor
paglm'rig. .
So-arrendar, v. a, give aller tag
i Underforpaglning.
Soasar, v. a. halvstege.
Sobado, m. y sobadura, f. Sammen
klemmen, Forkrellen. [dura.
Sobajadura, f. V. sobadoysoba
Sobajamiento, m. V. sobajadura.
Sobajar, v. a. klemme, lrykke haardt
med Hœnderne, haamllere ilde, ~
[отшив vcd at lage for haardl
рад, forkralle. [mem
Sobaquina, f. Svedelugl under Ar
Sobar, v. a. œlle (Deig), gior@ bled
(med Hœndeme); slaae, тую;
fordœrve ved Bererelse, klemme,
krelle.
Sobarba, f. Nœserem paa el Bidsel.
Soharbada, f. voldsoml Ну]: med
Tammer» (paa en Hest); (fig.)
streng Ireltesœltelse.
Sobarcar, v. a. bœre under Ar
men; slryge Kjolen op liga til
Armhulingen.
Soberanamente, adv. шпата”:
heist forlrœ/ïeligl, guddommeligt.
Soberanía , f. Ovorherredemme,
Enevoldsmagl, Souveraínilet ,­ Hov- _
mod, Slollhed. fnl.\
Soberano, na, adj. heirdlig, ypper
 SOB
perlig, heist fortrœjfelig, eneste
i sit Slagsî uindskrœnket, uaf
hœngig, fritherskende.
Soberano, m. Souverain, Lands
herre, uindskrœnkel Overherre,
Hersker, Regent.
soberbia, l'. Forfœngelighed; Ind
bildning от sig sel-u: Slolihed,
Hovmod; overdreven Prunk og
Pragt; heftig Vrede, Hidsighed.
Soberbiamente, adv. paa ensloll,
hovmodig Maude; (fig.) lmed Pragi.
Soberbio, bia, adj. stolt, haemo
dig; prœglig, herlig, anseetig;
stolt, vœlig, fuld af Ild (om Heste).
Sobina, f. Trœplug, Trœnagle.
Sobon, m. Lediggjœnger, Dagdri
ver. [fererske
Sobornador, ra, s. Forferer, For
Sobornar, v. a. forfere, under
kjebe, besiikke, forlede til ai handle
mod sin Pligt.
Sobornc, m. Forferelsa, Forle
delse, Bestikkelse, Underkjebelse;
Gave ved hviiken man underlcje
ber eller bestikker; (fig.) Ynde,
Tillokkelse. ' Sobrecargar, v. a. ooerlœsse, be
Sobre, f. Over/lod, stor Over/ledig
hed; de sobra: ост-двигал; so
bras, pl. Levninger (efler et Maal
на) ,­ entre sobras: uiydeligt, dan
keli; hemmeligt.
sobradamente, adv. overjtedigt.
Sobradol m. eversle Loft, Mark
lofl i et Haus.
Sobrado, da. adj. fervoven, dri
stig, frœk; riig, inœgtig. *Li
Sobrado, adv. nok, tilslrœkkeligt.
Sobrar.caro, adj. ledig, ubeskjœf
ligel, erkesles.
Sobrar, v. a. overskride,oeerstige;
have mere end man behever; ha
ve formeget, have lilovers.
Sobrasar, v. a. lœgge lid (gleden
(áe Kul) under Grgden eller Pan
En.
Sobre, prœp. pan, over; foruden,
desuden.- lider mere end,- hos, lœt
ved: sobre si: 'med Omhyggelig
heft. Рота/дума. Орши/светлее: ,­
fn' "Оттуда; estar sobre una
plaza: beleire en Plads_
Sobre, mnOmslag om et Brev,
\ f
L t' ­ if’ -.¿...`)_*
i482 SOB
Convolut.
Sobreabundantemente, adv. meer
end overfledigt, overordentlig rigl.
Sobreabundar, v. n. vœre over
jledig, vœre mere end nok.
Sobreagudo, m. heieste Tune (i
Musik.)
Sobrealiento, m. Stakaandethed.
Sobrealzar, v. a. forheie; forheie
Prisen.
Sobroañadir, v. a. tilfeie eveni
kjebet, lilfeie end yderligere.
Sobreañal, adj. m. f. som erover
eet Aar gl. (om Путаю).
Sobreasar, v. а. stege op igien,
siege paany. [ter Glas.
Sobrebeber, v. a, drilcke Glas ef
Sobrecama, t'. Sengetœppe.
sobrecarga, m. Supercargo, Fac
tor iden indislce Handel; 0p
synsmand over Varerne paa et
Skib.
Sobrecarga, l’. вот-дадим, ny
Byrde; Toug eller Snor, hvormed
en Byrde fastbindes; (fig.) ny
Gjenvordighed.
byrde over Eene.
Sobrecarta, f. Omslag om идти,
Convolut~1 ny, indskjœrpel SIe/11
velse fra en Overordnet til en
Underordnet. ~
Sobrecartar, v. a. indskjœrpe e-n
Befaling расту.
Sobreceja, f. Deel af Panden li-
geover ßienbrynene.
Sobrecejo, m. Dienbrynenes Ryn
ken eller Sannaentrœkning.
Sobrecincha, f. ysobrecincbo, m.
Sadelgjord, Dœkkengiord.
Sobrecoger, v. a. overraske.
Sobrecomida, f. Dessert.
Sobrecubierta, f. dobbelt Omslag
om el Brev.
Sobredicho, cha, adj. ovennœvnt,
omtalt, ovenfor anfert.
Sobrediente, m. Dobbeittand.
Sobreedìfìcar, v. a. bggge paa,
ovenpaa.
Sobreescribir, v. a. skrive uden
paa et Bree.
Sobreescrito, m. Paaskrift, Adresse
paa et Brev; (fig.) Physiognomi,
‚
 SOB 483 SOC
Mine. forskrœkke, indjagd Fifi/gt, ud
Sobreexcelente, adj. m. f. over brede Forvirring, forwrolige.
ordentlig, ypperlig, fortrœffelig. Sobresalto, m. pludselig Overras
Sobrefaz, f. Overflade. kelse, Forskrœkkelse; de sobre“
Sobrehaz, f. V. sobrefaz; Dœkke, salto: pludseligt, uventet, afor
Omslag. [neskelig beredt.
Sobrehumano, na, adj. overmen Sobresanar, v. a. helbrede over;
Sobrelleno, na, adj. for fuld, over fladisk; (fig.) besmykke.
fyldt. Sobresano, adv. overfladisk.
sobrellevar, v. а. lindre, lette, hu Sobrescribir, v. a. skrive Adresse
svale; fordele Arbeidet lidi едет paa et Brev.
lidi saaledes, at det Швеи-шлет; Sobrescrito, m. Adresse.
taale, lide. Sobreseer, v. n. opsœtte, udsœtt'e,
Sobremanera , adv. overmaade, udhale. {Sikkerhed
overordenttig. Sobreseguro, adv. i fuldkommen
Sobremesa, f. Bordtœppe; de so Sobreseimiento, m. Opsœttelse,
bremesa, adv. umiddetbar едет Frist.
Middagsmaallidet. Sobresembrar, v. a. besaae paa­.
Sobremesana, f. Krydsseil. ny, saae om igjen.
Sobrenadar, v. a. svemme oven Sobresolar, v. a. lœgge en ny
paa. [tm-lig. Saale udenpaa en gammel;lœgge
sobrenatural, adj. m. t’. overna et nyl Сиди ovenpaa etgammelt.
Sobrenaturalmente, adv. paa en Sobrestante, m. Opsynsmand ved
overnaturlig Maade. Bygninger.
sobrenombre, m. Binavn, Til Sobiesueldo, m. Godtgjaretse, Ga
пион: Spottenavn, Ogenavn. ve, Gratiflcation.
Sobrentender, v. а. underforstaae. Sobresuelo, m. dobbelt Gulv.
Sobrepeso, m. Overladning, Over Sobretaide, f. Aften, den т det l
last, Overvœgt. begynder at blive markt.
Sobreponer, v. a. lœgge, stille, Sobretodo, m. V.-sobreropa.
sœtte over, paalœgge. ‘ Sobretodo, adv. fornemmelig, ho
sobreponerse, v. r. stille, sœtte, vedsagelig.
hœve sig over. Sobrevenìr, v. n. komme uformo
sobreprecio, m. Forheielse i Priis. dentlig, indtrœ/fe, hœndes.
Sobrepuerta, f. Tapetder. Sobreverterse, v. r. lebe over (от
Sobrepujanza, f. overordentlig, u flydende Sager).
sœdvanlig Kraft, Stgrke. Sobrevesta, f. Slags Vest eller
Sobrepujar (en) v. a. overgaae, Treie uden firmer.
overtrœ/fe. Sobrevidriera,f. Staaltraadsjalou
Sobrequilla, f. Kjelsviin (i etFartei). sier (for Vinduerne).
Sobreropa, f. Overkjoie, Over Sobreviento, m. Bidevind.
frakke. Sobrcvista, г. Visir paa en Hjetm.
Sobresaliente, m. Piket, Piketvagt; Sobrevivir, v. n. overleve.
Overtallig, Surnumerair. Sobriamente, adv. mandehotden,
Sobresaliente, part. & adj. som œdruelig.
overgaaer, overtrœffer i Heide sobriedad, f. Maadehold, атте—
og Sterrelse; ypperlig; fortrœf lighed, TarvelighedA
felig. Sobrino, na, s. Neveu, Niece.
sobresalir (en) v. a. overgaae, Sobrio, ria, adj. maadeholden,
overtrœffe; тете heiere, rage œdruelig, сатану.
frem over Noget. Socaliña, f. Bedragerie, Optrœkkerie.
Sobresaltar, v. a. springe over, Socaliñar, v. a. snyde, пап-е, ор—
kaste sig, [нагие sig over; (de) trœkke: fratage, дети? paa en
3i
 SOC l484 SOC
> stu, listig Маши. Soda, f. Soda, Askesalt, Ludsalt.
Socaliñero, ra. s. Bedrager, Op Sodomia, f. Sodomilerie, отшит
trœkker, Gavtyv. lig Tilfredsstillelse af топающ
Заира, f. Paaskud, Skingrund. len.
Socarra, f. Flammen, Blussen, Ор— Sodomila,m. Sodomit, en som er
blussen. forfalden til Sodomilerie.
Socarrar, v. a. soie, holde over Soez, adj. m. `f. skiden, ureen,
Ilde'n. weenlig.
Socarrena, f. Dyb, Hale, Afgrund. Soezmente, adv. d. s.
Socarron, na, adj. реп, lislig,slu; Sofaldar, v. a. [от op, задет
indsluttet, hemmeligliedsfuld, {ог op (Klœderue.) [(om Klœdar).
still. Sofaldo, m. Opleften, Opheflm'ng
Socarronnmente, adv. med гип Sofìon, m. диет/"шея, slet Modta
had, List, Forstillelse. gelse1 haarde от, haanligt Afslag.
SOCarronm-ia, i'. пениса, List, Slu Soßsana, m. Sophisme, Spídsfìndig
hed, Forstíllelse. hed, falsk Sandheden fordreiep
Socava. Г. Graven, Udgraven, Un de Slulning.
dergraven, Underminering; От— ч Soñsta, m. верти, en som bru
gravniog от el Trœ (for at van ger Spids/ìndigheder og falske
de del). j Slulninger.
Socavar, v. а. grave, udgrave, Soñsteria, f. Sophisterie, Spidsfin
undergravo, underminere. dighed, Ordklaverie, Vrangslut
Socavon, m. „тщеты: Gang ning. [slutning
under et Bjerg, Minegalleri. Sofisticacion, f.Forfalslming, Vrang
sociabilidad. f. Selskabelighed, 0m Sofìsticamente, adv. sophistisk.
gjœngelighed. Soñsticar, v. a. indklœde en Tale
Sociable, adj. m. f. selskabelig, i falske Sluminger, bruge Spids
venlig, omgiœngelig, forenelig. ñndigheder, forfalske. [пища
Social, adj. m. f. selskabelig, от Soñstico, ca, adj. воришки, spids
gjœngelig; social, som angaaer Soñama, f. let Flamme, Blas; He
Зам/итог i Almindelighed. de, Пейте i Ansiglet; lisliqe, fal
Sociedad, f. вишь, Forening, ske 0rd i den Hensigt al forlok
Samfund. ke eller bedragei Drillerie, Spot.
Socio, m. Selskabsbroder, Kam Sofiamar, v. a. bedrage ved listig
тете, Deeltager; Associé, Com Tale; bringe En lil al тёте;
pagnon. drills, spotte.
Socollada, f. Seilenes Slag mod Soñamero, m. Bedrager; Spotter.
Master og Stœnger under Vind Sofocar, v. а. qvœle, V. sufocar.
stille. Sofreir, v. a. stœrkt
VS0i`renada,f. stege lindt, halvstege.
Ну]; med Tem
Socolor, m. Paaskud, Forevending.
Socorrer, v. a. штат-звене, bistaae, men; slrœng Ireltesœllelse; ту.)
hjœlpe, rœkke en hjœlpsom Haand; Sygdom, Sorg som bringer En til
betale Afdrag paa Gjeld. at gaaisig selv, ш at fele Anger.
Socorrido, da, part 61 adj.hjœlp­ Sofrenar, v. a. rykke stœrkt i Tam
som, tjenstfœrdìg; som gjerne for теп paa en Hest; irellesœtte
syner en Anden med Forneden strengt; fig. tœmme sine Liden
heder; forsynet med alle Nad skaber. [halvstegL
oendigheds-Artikler (от et Ud Sofrito, la, part. dz adj. let stegt.
salgssted, et Marked.) Soga, f. Sivtoag.
Socorro, m. Hjœlp, Bistand, Ua Soga! interj. [у] fy dal
dersteltelse; Undsœming, Hjœlpe Sogueria, f. Reebslagerhaandvœfrk.
tt‘01111611 Afdrag paa Gjeld; nu Soguero, m. Rebslager.
evo socorro: ny Proviantering. Soguilla, f. dim. de soga: tynd

О
 SOL
Haarfletning.
Sohez, adj. m. f. lav, nedrig;for­
agtelig, vœrdiles.
Sojuzgar, v. a. betvinge, ander
trykke, bringe under Aaget.
Sol, m. Sol.
Solado, ш. жесту/иго.
Soladura, f. Belœgning med Sleen
`flìser.
Solamente, adv. blot, kan, ikke
meer end, ikke videre end; no
solamante. . . . sino',eiengang,
ikke blot, men endog.
Solana, f. Sled, hvor Salen skin
ner; aabent Gallerie, hvor Spani
crne om Vlnteren nyde Solskin
nel.
Solano, m. влетела.
Solapadamente, adv. med List,
med Forstillelse.
Solapado, da, part. у adj. listig,
slu, forstilt.
Solapar,v. a. slaae over hinanden
(om Klœder); (fig.) skjalennder
Paaskad, forvandske, besmykke.
Solar, m. Jordband, Jord, Grund;
Stamme til et adeligt Haus eller
adelig Familie.
Solar, adj. m. f. som vedkommer
Soten.
Solar, v. a. belœgge med Steen
plader eller Steenfliser; forsaale
(Skotei).
Solaz, m. Lellelse, Lindríng, Ve
derq-vœgelse, Forneielse; à solaz,
adv. med Glœde, med Forneielse.
Solazar, v. a. glade, forneie, ve
derqvœgc. \ Nagel; ansege, bede indstœndigt;
Solazarse, v. r. glœde sig, forneie
sig, vederqvœge sig, recreere sig.
Solazo, m. brandende Solhede.
Soldada, f. Len (til en Tiener);
soldada de marineros: Matros
hyre.
Soldadado, m. afskedtget Soldat.
Soldadesca, f. Soldaler, Krigs
mœnd, Krigsfolk.
Soldado, m. Soldat.
Soldador, m. Arbeider, som lod
der; Loddebolt.
Soldadura, f. Lodning; Slaglod.
Soldar,v. a. lodde, (fig.) forbedre,
udbedre. ~ .
485 SOL
Solecismo, m. Sprogfeil.
Soledad, f. Eensoinhed; ede, ube
boet Sled, отсел. ` `
Solejar, m. aabent, for Salen ad
sat Sted.
Solemne, adj. m. f. heitidelig, fest
lig; munter, glad, forneiet; som
skeer aarligen. [festligen.
solemnemente, adv.4 пептида“,
solemnidad, f. Heitidelighed, Fest
lighed, Fest, Ceremoni (aarlig).
Solemnizacion, f. Heitidcligholdelse.
Solemnizar, v. a. heitideligholde,
feire; rose, opheie.
Soler, v. n. have for Vane, pleie.
Soleroia, f. Duelighed, Behœndighed.
Soleto, f. Saale, Strempesaale.
Soletar у soletear, v. a. forsaale
(Stremper).
Solevacion, f. Gjœring, Oprer.
Solevantar y solevar, v. a. gjere
oprersk, œgge til Oprer.
Solfa, f. Musik, Tonekanst; (fig.)
Harmoni, Overeensstemmelse, E
nighed; naturlig Sang; Dragt
Stokkeprygl.
Solfeador, ra, s. Masikus, Tone
kanstner; Masiklœrer, som angi
ver Takten eed en Concert.
Solfear, v. a. synge Noderne til
en Sang (nden Text): slaae Tak
ten.
Solicitacion, f. indstœndig Ben,
Begjœring, Ansegning.
Solícitamente, adv. med Bekym
ring, med Omhyggelighed.
Solicitar, v. a. drage Omsorg for
strœbe efter, sage at erholde.
Solicito, ta, adj. omhyggelig, flitlig,
opmœrksom, ljenstfœrdig.
Solicitud, f. Bekymring, Engstelse;
indstœndig Ben, Begjœring.
Sólidamente, adv. paa en solid
Mande.
Solidar, v. a. befœslc, slyrke.
Solideo. m. Kalot, liden Hue.
Solidez, f. Solidilet, Fasthed, Be
выпадали: Gr'nndighed.
Sólido, da, adj. solid, fast, haard,
heel, lyk, stœrk, varig; sand, vir-
kelig, œgte, grundig; alvorlig, sat.
Solido, m. fast Legame.
 SOL
Soliloquiar, v. n. tale atene (med
sig setv).
Soliloquio, m.,Enetate, Monolog.
Soliman, m. шитая, sublimeer
Qvikselv; et ved ltd ftygtiggjort
цвете.
Solio, m. `Throne, Thronhimmet;
(fig.) kongelig Magt, Vœrdighed,
Harredemme. Ч
solitaria, f. Bœndetorm.
Solitario, ria, adi. & s. eensom;
Eneboer, Eremit.
Solitario, m. Stags Spil ; enkelt
Reisevogn, Kariol.
Solito, ta, adj. sœdvanlig, aimin
detig. [ke atene.
Solito` ta, adj. dim. de solo, gans
Soliviadura, f. Нашел, Ophœvcn,
Opleften. . (i et Maleri), schattere.
Soliviar, v. a. hjœtpe at lefte, at
лихие Noget op; (fig.) fralage, be
reve, щам.
Soliviarse, v. r. теге sig, reise
sig halvveis ojo4`
Solivio, m. V. soliviadura.
Sollamar, v. a. hulde over Ilden,
suie.
Sollastre, m. Kokkedrang; (fig.) tis
tig Krabat; ureentigt, sinaftsigt
Menneske.
Sollo, m. Gjedde (Fish).
Sollozar, v. n. пите.
Soliozo, m. Balken.
Solo, la, adj. atene, ene, гнезде;
enkelt.; blot. [Bands
Solo, m. Solo (i Kortspil, Musik, og
Solomillo, m. Stykke Suineryg.
Salomo, m. V. solomillo.
Solstieial, adj. In. f. som angaaer
Sollwerv elter Заметим.
Solsticio, m. выпит.
soltar, v. a.` lese, optesel leslade,
slippe, lade fare, give Frihedi be
statte, afgiere, forklare, арбузе.
Soltarse, v. r. giere sig duelig til
Nogal, Ska/fe sig @valse i Nagel;`
overgive sigl til Laster og Назрани!
ser; staae sig les, btive litterlig.
SOltel'o, ra, s. ngi/t Person.
Soltura, f. Lesen, Lesbinden, Ор—
binden; дышат, Frigivelse (от
Капает): smtdigaed, Behœnaig
hed, Именам; Udavœvßlsem Li
486 SON
derlighed. ~ ‘1K-f'
Soluble, adj. m. f. opleselig, som
kan opleses.
Solucion, f. Lesen, Optesen, 0p
binden, Oplesning, Lesning, For
klaring (f. En. af en Saade.)
Solutivo, va, adj. oplesende.
Solvìente, part. ¿y adj. oplesende;
solvent, vetterheftig, island tit at
betale.
Solviente, part. & adj. орденами.
Somanta, f. Slag, Stokkeprygl.
Sombra, f.' Sltygge; (fig.) Gunst,
Beskyttetse, Stelle; sombras, pl.
Merke.
Sombrage, m.. Levhytte.
Sombrajo, m. V. sombrage.
Sombrear, v. a. anbringe Skygge
Sombrerera, Г. Hatte/ademt. ­
Sombrerería, Г. Haltefabrik, Hai
temagerbutik.
Sombrerero, m. Hatlemager.
Sombrero, m. Hat; quitar el som
brero: tage Hatten af, hilse.
Sombria, t. skyggefnldt Sled.
Sombrio, bria, adj. merk, ища.
Sombrilla, f. dim. de sombra: li
den Skygge; Parasol.
Someramente. adv. аист/111415815;
suma/risk.
Somero, ra, adj. over/tadisk. ‚у
Someter, v. a. undertvinge, un
derkaste, bringe under Aaget, be
tvinge.
Someterse (a) v. г. anderkaste
sig, ydmyge sig.
Sometido, da, part. «Sz adj. un
dertvungen, yd'myget.
Sometimiento, m. утешает
somnolencia, f. Sevnighezt, дум
til at so'ue.
Somo, m. Top, врет.
Somorgujador, m. Dykker.
Somorgujar, v. a. dykke (финт
under Valid.) [dem
Sompesar, v. a. пабе med Haan
Son, m. Lyd, Tone, Klang.
Sonadero, m. Lommeterklœde.
Sonado, da, part. ¿t adj. beremt.
Sonámbulo, la, adj. ô: s. sont
gaaer i Sevne; Sevngjœnger,
Sevngjœngerske , Nattevandmr ,
 SON
Малышу.
Sonar, v. a. spille et Instrument;
(fig.) gjere Henlydm'ng til.
Sonar (à) v. n. дуде. gjentyde,
кинув, tone; ndbrede sig (от et
Иудее, en кума).
Sonarse, v. r. snyde sig; udbrede
sig, шов bekjendt (om en Nyhed).
Sonda, f. Sonde (chir. Instr); Dybs
lod (amb. s' Skibe);'Sted (Нашей,
huis Dybde er bekjendt.
Sandalesa, f. Lodltne.
Sendar, v. a. nndersoge med en
Sonde; undersage,preue; sage al
opdage en Andens Tanker og Hen
sigter, патио, [ele рва, Tœnderne.
Sonido, m. Tone, Klang.
Sonoramente, adv. paa en klin
gende, klangfuld Maade.
sonoridad, f. Harmonie, Samklang;
Eflerklang, адепта.
— Sonoro, ra, adj~ velklingende,
klangfuld.
Sonreirse, v. r. tee, smile.
Sonrisa, f, y sonrisa, m. Smtil,
Latter.
Sonrodarse, v. r. bltve siddende i
Dynd (om Hjulene рад en Vogn).
Sonrojar, v. a. gjere rad, bringe Soplar, v. a. blœse, paste; bltese,
lil at тёте,
Sonrojo, m. Skamredme, Нафта;
Bebreidelse, Beskjœmmelse, som
bringer En tit at тёте.
Sonrosar ysonrosear, v. n. brin
go En ш at тата, blive red (af
Undseelse ya.)
Sonroseo, m. Настю i Ansígtet.
Sonsaoa, f. List, Behœndighed til
.al bereue en Anden head man
ensker.
Sonsacar, v. а. stjœte af en Sœk
(ved at opspretle den iSemmen);
snyde, narre, optrœkke, tage En
ned Nasen,- afla'ste, fratage En
Nagel paa en bahœndt'g Meade.
Sonsonate, m. Lyd, frembragt ved
(lere smaa Slag, som felge after
hinanden after en vis Takt.
Soñador, ra, s. Dremmer, Drem
merske.
Soñar, v. a. dramma, phantasere
t' Dremme.
Soñoiientamente, adv.; Senne.
487 SOP
Soñoliento,|ta, adj. setznig;l ( .)
doven, som staaer silde"01).:­
Sopa, f. Suppe. '
Sopapo, m. Slag tunderdHawl;
Ventil, Lnftklap,
Берет, v. a. trœde under Fedder;
ту) skjœnde paa, laste, nedrivv,
behandle llde.
Sopena, adv. under Straf af . . .
Sopeña, f. Klippehale.
Supera, f. Suppefad, Terrin. Шё
Sopero, m. Suppespiser. [den
Sopesar, v. a. vele Nagel medHaan
Sopetear, v. a. dyppe i Sauce;
komme Sauce рад.
Sopeton, m. augm. de sopa: stœrk,
kraftig Suppe; dyglt'g, haard @re
ßgen; de sopeton, adv. pludse
ligt, uventel.
Sopladero, 1n. трать Trœkhul.
Soplado, da, adj. рушат, admat'et
(i Klœder).
Soplador, ra, s. En, som puster,
btœser т; Soufflear; (fig.) 0p
rarssltfter. ч
Soplamócos, m. камнем, Ига]:—
gen ; slœrkt Slag t' Ansigtet, баш
pea, Nœsen.
frembringe Vind med en Blœse
baalg;~ blœse bort (Slee), paste ad
(f. Eze. et Lys).
Soplar, v. n. blœse, paste, stanno
(aandc med Besvœrllghed); lufte
(om Vinden); lœgge En Ordene t'
Manden.
Soplar, interj. som tilkjûndegìver
Forundring, Ouerrasltelse: Hal
Soplarse, v. r. pynle sig med 0m
hu og Smag. [smede).
Soplete, m. Blœserer (for Guld
Sopio, m. Blœsen; Pust, Aande;
(flg.) hemmelig meddeelt Under
ret'nlng; Anglvelse, Anklage.
Soplon, na, s. Angiver, Anklager.
Sopon, m. Betler.
Soponcio, m. /Ergrelse over et
mislykket Foretagende.
Sopor. m. Seenighed.
Soporifero, ra, adjsevnbringende,
sevndyssende. .
Soportable, adj. m. f. taalelig,
udholdelig.
 SOR 488 SOT
Soportal, m. Stags Forhal, For Sortìlegio, m. Tryllerie, Hemerie.
vœrelse. [ben). Sortilego, m. Heœemester, Trold
Soporte, m. Skjoldholder (i Vaa mand.
Sopuntar, v. a. understrege et el-­ Sortil!ero` m. V. sortilego.
ler лете 0rd (for at gjere dem Sorlú,m. Overkjole, V. sobretodo.
mere bemœrkelige). Sosa, f. Salturt (Нате); Soda.
Sor, f. Nonne. ' Sosamente, adv. koldt, uden Ynde.
Sorba, f. Rognebœr. Sosegndamente, adv. roligt, stille,
Sorber, v. a. starke ned, stage, fredelig.
drücke med Begirerlighed; ту.) Sosegado, da, part. «Sx adj. rolig,
lrœkke i sig, indsuge. fredelig, stille; sat, sindig.
Sorbete, m. Sorbet (Stags Drik Sosegar, v. a. formilde, berolige,­
hos Tyrkerne). stille tilfreds.
Y Sorbo, m. Drücken, Nedsvœlgen; Sosegar, v. n. huile sig, udhvile
Stark, Drag (af en Drill); liden sig; berolige sig, give siglitfredsA
Gjenstand, `vom sammenlignes med Soseria, f. Smagteshed.
en sterre. Sosiego, m. Stilhed, дикуша,
Sordamente, adv. dump, uden Hvile.
Stai; hemmeligen. Soslayo, m. bruges atene i adv.
Sordera y sordez, f. Devhed. Form; al soslayo. de soslayo:
Sórdidamente, adv. smudsigt, lam paatvers, skjœvt, forkeert.
pent. Soslinear, v. а. V. sopuntar.
Sordídez, f Ureenlighed, эшел ,Soso, sa, adj. паи. smagles.
fœrdighed: Karrighed, Gjerrighed. sospecha, f. Mistanke, Tvivl.
Sordido, da, adj. skiden, ureen, Sospechar (de) v. a. have `[Шв
smudsig; lampen, gemeen. lanke, tuiele.
Sordina, f. Dœmper (paa Instru Sospechosamente, adv. med Mís
menter); a la sordina: ganslte i lanke, tvivlsomt.
Stilhed, hemmeligt, uden Stai. Sospechoso, sa, adj. som giver
Sordo, da, adj. dev; dump: stille, Anledning til Mistanke, fordœgtig;
rolig, hvor ingen Stai heres; be mistœnkelig, mistroísk.
devende. Sospesar, v. a. veie med Haanden.
Sorna, f. Langsomherl, Seendrœg Sosquin, m. Slag, som gives fra
lighed; Dorskhed, Dovenskab. Siden paay en lumsk MaadeA
Sornaviron, m. Slag med Bagen Sosten, m. Stelle, Understeltelse;
af Haanden. el Skibs rette Liggen paa Van
Sorprehender, v. а. overraske,o­ det, bevirket ved Ladm'ngens eller
uerrumple, overfalde, komme bag Ballastens Anbringelse paa rette
paa; forbause, gjere bange. Sled.
Sorpresa, f. Over-raskelse, Over Sostener` v. a. holde, bœre, stette;
rumpling, Орет/“имен. underholde, vedligeholde; udholde,
Sorra, f. grou Sand. bœre, lide, taale, modslaae.
Sorteador, m. En, som [метет sostenerse, v. г. holde sig; con
eller kasler Lod; Kjœmper, som servare sig; slaae opreist, slaae
i 1 yrefœgtningerne angriber Tyren fast paa sine Been.
tilfods. sostenimiento, m. Stelle, Under
Sortear, v. a. trœkke, kaste Lad; steltelse.
angribe Tyren tilfods (i Tyre/‘aegi Sostituir, v.v a. substituere, stette
ningerne). i en Amiens Sled. [net.
Sorteo, m. Lodtrœlming. Sostituto, m. substitut, Til/orord
Sortero, m. Spaamand, ‘ Sota, f. Knegt i Kortspil.
Sortija, f. Ring, Fingering; Gat-_ Sotacochero, m. Fonider.
dinring; (ftg.) Haarlak. Sotana, f. Prœstekjole; (ßg.) Dragt
x
 » SUB 489 SUB
Stokkeprygl. gang; Trappe; Tilvœœl, Foragelse;
Sotauear, v. a. giennemprygte; Forlieielse.
skjœnde paa, udskjelde. Subidero, ra, adj. opadgaaende,
Sótano, m. underjordisk­ Kjœtder; opadstigende, som forer til el
Lwnd, Lystskov, opheiet Sled.
Sotaventar. v. a. bringe et Skib Subidero, m. Grad, Trin.
under Vinden. Subido, da, part. & adj. del meest
Sotavento,m. Lœsìden af et Skib. udsegte, det fortrœffeligste i sit
Sotechado, m. Skuur. Slags; stœrk (от Lugt); klar (от
Soterraneo, nea, adj. underjordisk. Farver).
Soterrar, v. a. jorde, begraee. Subilla, f. Syl, Skornagersyl.
Sotillo, m. dimY de soto: liften Subíntrar, v. n. indtrœde i Folge
Lund. med eller i en Andens Sled.
Soto, m. Lund, Lystskov. Subir, v. n. stige, opstige; gaae,
Soto, adv. under, nedenunder. ride; stige, поте, lage til, fora
Sotrozo, m. Luntstikke paa et ges: stige, rykke op, btive befor
Vognhjul. dret; stige over Bredderne (от
Su, pron. poss. sin, sit. Floder); slige i Veiret, komme lil
Suarda, f. Sved, feed Vœdskei Vœrdighed; stige (om Tonen);
Ulden eller Huden pau Dyrene. suhir à caballo: stige tit Hest,
Suasorio, ria, adj. overtalende. ride; subir la mar: stige, ноте
Suave, adj. m. f. yndig, behage (от Vondel iFlodtiden); subir
tig; blid, venlig, rolig, fredelig. de precio: foi-hete Prisen; subir
Suavemente, adv. d. s. mas: forhoie. ‘
Suavidad, f. Ynde, Behagelighed; Subir, v. a. lefte,bœre, sœtle, brin
Liflighed, эдема; Blidhed, Ven ge heiere; oplefte, forhaie en Вуа
lighed. ning; hœve Hovedeti Veiret,' for
Suavizador, m. Strygerem. hoie Prisen; subirse a la cabe
Suavizar, v. a. forsede, formitde, za: stige til Hovedet (от Viin.)
lindre; bladgjere, gjere smidig; súbitamente, adv. pludsetigt,hwr
tœrnrne. tigt. [hartig
Subalterno, na, adj. underordnet, Subitaneo, nea, adj. ptudselig,
som slaaer under enAnden (bru Súbito, ta, adj. pludselig, hartig,
ges ogsaa som Subst.) neentet; súbito ó de súbito, adv.
Subarrendador, ra, s. Underfor d. s. ­ ' [matik.)
pagter. Subjunlivo, m. Conjunclivus (Gram
Subarrendamíento у subarriendo, Sublevacion, l". у sublevamiento,
m. Underforpagtning. Uien. m. Gjœring, Opstand, Oprer.
Subasta, f. Satg ved адепту Auc Sublevar,v. a. gjare oprersk, op
Subastacion, f. V\. subasta. hidse til Oprer. [oprersk.
Subastar, v. a. sœtge ved адепту Sublevarse, v. r. reise sig, blive
Auction. Sublimacion, Г. Hœven, Opheien;
Subdelegar, v. a. beskikke, befuld Sublimeren (i Chemien), Fordam
mœglige en Anden i sit Sled. pen, Forlœtlen.
Subdiacono, m. Under-diakonus, Sublimado, m. Sublimat, (i Che
Hjœlpeprœst. mien) sublimeret Qoiksetv, el ved
Súbdito, ta, adj. underdanig, lydig. Ild flygtiggiort Legeme.
Súbdito. m. Undersant. ‘ Sublimar, v. a. opheie, oplefte,
Subdividir, v. a. dele Noget igjen, forhm'e; sublimere, /ordampe og
som er deelt. [отшив et Legeme.
Subdivision, f. Underafdeting. S11blim0,adj. m. Г. hei, opheiet,
Subduplo, pla, adj. halu. fortrœńfelig.
Subida, f. Stigen, Opstigen; 0p Sublimemente, adv. paa en ор—
 SUB
Miet Maade.
Sublimidad, f. Нашей, opheiet Be
ska/fenhed, Fortrœ/felighed; sub
limidad de alma: Sjœlsadel, Sjœls
storhed. Мат.)
Sublujacion, f. For'vridning (om et
Sublunar, adj. m. f. som er un
der Maanen., jordisk,l fon`J]"атg el'’g ,
ufuldkommen.
Subordinacion, f. Underordning,
Afhœngighed: subordination.
subordinado, da, part. ó: adj. шь—
derordnet.
Subordinar, v. a. underordne.
Subpolar, adj. m. som befindersig
wider Polen, under en af Polerne.
Subrepcion, i'. hemmelig, i For
borge-nhed udfßrt Handling; Til
snigelse ved falske Angivetser.
Subrepticio, cia, adj. titsnegen el»
ler магам ved List, under elfalskt
Foregivende; udfert, begaael i
Skjul, рта, en hemmelig Maude.
Subrepticiamente, adv. ved List,
svigagtigt, paw en underfundig
Маши.
subrogacion, f. тащите eller
[ndlrœdelse i en Andens Sled, Em
bede og Rettigheder.
Subrogar (en) v. aindsœlte i en An
den.: Sled, Embede og Rettigheder.
subsanar, v. a, undskylde, тег/шт
diggiere; opretle en Skade, gjere
en Foil god igjen.
Subscribir, v. a. underskrive, un
derlegne; subscriber-e.
Subscripcion, f. Underskrifl; Sub
scription; subsoriberet Beleb.
Subscriptor, ra, s. Subscribent.
Subsecuentemente, adv. зиме/
tar, senere.
Subseguirse, v, r. felge, felge efter.
Subsidiariamente, adv. behjœlpe
lig, hjœlpende.
subsidiario, ria, adj. hjœlpende,
som tjener til Hjœlp eller Forstœrk
ning, som tjener til Erstalnlng for
dei Egentlige, som mangler.
Subsidio, m. Pengehjfvlp, Penge
bídrag, Subsidie; Paalœg.
subsiguiente, adv. V. subsecu
entemento.
subsistencia, f. Bestaaen, Vedva
490 SUB
.L
ren'. Underhold, Наймите, `Lies
ophold. "
subsistir (en) v. n. vœrc til, be
staae, vedvare; (de) have sit Ud-»
komme, leve af.
Subsolano, m. Üsteiwind. »
substancia, f. хамству, for sig
bestaaende Ting; enkelt Bestand
deel, Stof; del Vœsentlige, Kjer
nen, vœsenlligl лишат; Vœrd;
(fig.) Rigdom, Midler, Formue;
en substancia: i Korthed, over
hoved. '
substancial, adj. m. f. вмятину;
kraftig, stœrk, forsvarlig, штап—
de (om Mad).
substancialmente, adv. uœsentli
gen, virkeligcn. .
Substanciar, v. а. forkorte, хат-ч
теп/‘аЦе. sammendrage, givre Ud
tog, uddrage det Vœsenlligste, det
Vigtigsle; bekrœfte, godlgiare,be­
vise; irldlede en Sag til Dam.
Substancioso, sa, adj. kraftig, saf
tig, merende.
Substantivamente, adv. selvstœn
digi; som Substantiv.
Substantivar, v. a. ангелам som
substantie. [uedoni
Substantivo, m. Substantiu, H0
Substantivo, va, adj. selvstœndigt
beslaaende ved sig нею; зашить
dig. l”.
Substituoinn, f. Indsœttelse, lnd
lrœden. iSledel for; Aruings lnd
sœttelse i en Andens Sled.
substituir (à, por, en) v. a` stette
eller beskikke i en Andens Sled.
Substituto, m. Зашита, Fuldmœg
lig, Tilforordncl, En, вот trœder
i Stede! for en Anden.
substraccion, f. Fralrfekning, Sub
trahering, Sublra ction (i Аттик);
Bortlagen, тщетны).
Substraer, v. a. lage bort, [rata
ge, unddrage; fratrœkke,sßbtr¢l­
here.
Subslraerse (de) v. г. unddragl
sig for; [fiel-ne sig fra, skitle sig
fra. щ
Sublerfugio, m. UfI/lugt, Paaskud.
Subterráneo, nea, adj. undef-jw
disk.
 SUD ` 491
Suburbano, m. Forstad.
Subvencion, f. Understettelsejljœlp,
Mellemkomst. [slaae bi.
Subvenir, v. a. komme til Hjœlp,
Subversion, f. Omstyrtning, 0de
lœggelse. , [edelœggende
Subversivo, va, adj. omslyrtende,
Subversor, ш. Bdelœgger.
Subverlir, v. u. omslyrte, amste
de, edelœgge.
Subyugar, v. a. bringe under Aa
get, undertuinge, underkne.
Succino, m. Rav.
Suecion, f. Sugen, Udsugen.
Suceder,v.n. felge7 komme efter,
felge pau; eœre Ens Arving, ar
ve En; trœffe imi, hœndes, kom
me uformodentligt.
Sucesion, f. Felge, Efterfelge;
Felgerœklte ì Arve/alge, Thronfelgc.
sucesivamente, adv. after hinan
den, efterhaanden.
sucesivo, va, adj. paafelgende,
felgende efter hverandre, som
skeer lidt efter lidt.
Suceso, m. Held, Lykke, Frem
gang, godt сигам; Begivenhed,
Наташе.
Sucesor, m. Ffterfelger.
Suciamente, adv. smudsigt, ureent.
Sociedad, f. Smuds, Ureenlighed,
Skidenfaardighed.
Sucintamente, adv. kort, котлу,
s' faa Ord.
Sucinto, ta, adj. kort, kortfattet.
Sucio, cia, adj. smudsig, шт,
skiden ; uanstœndig, gemeen, иша
lig; grou, uäeflig; (/lg.) besudlet,
beplettet (ved Laster).
Suco, m. Saft; (fig.) del Bedste,
Kjernen. [merende
Suculento, ta, adj. saftig; [ст/Ну,
Sucumbir, v. n. bukke ander, gi
ve sigv мы, ligge under.
Sud, m. Syd, Syden, Middag; Sen
denvind.
Sudadero, m. Lomrneterklœde til
at after-re Seed; Видение, Damp
bad; Tagromle.
Suder, v. n. suede.
Sudario, m. Lommeter/'flœde ш at
идет'о Seed; впадет; (Отд);
Liigklœde (til at bedœkke Ansigûet
SUE
paa et Líig).
Sudatorio, ria, adj. штативе.
Sudest, m4 Sydost; Sydostvind.
Sudoeste, m. Syd/vest; Sydvestvind.
Sudor, m. Seed.
Sudorifero, ra. adj. sveddrivende.
Sudoriiieo, ca, adj. „сшитые;
bruges ofte som Sub. диетпит—
de Middel.
Sudouest, m. V. sudoeste.
Sudsudest, m. Sydsydostvind.
Sudsudouest, m. Sydsydvestvind.
Sudoeste, m. Sydvestvind.
Suecia, f. Sverige. [sker.
Sueco, ca, adj. ói s. Svensk; Sven
Sueçgro, gra, s. Sm'gerfader, Sei
germoder.
Suela, f. Saale, Skosaale: Saale
lœder; Tunge (Stags Fisk); sue
las, pi. Sandater.
Sueldo, m. gammel romersk Mynt;
Sold, Betaling, Lenning: Sou,
fransk Mynt = I/20 Franc; tener
a su sueldo: tenne, give Sold.
Suelo, m. ./ordbund, Jord, Grund;
den underste Skorpe paa et Bred
Sife.; Ihmdeni et Kar; Grums,
Bundfatd ä Bygningsgrund; Gute ;
Stokvcerk, Etage i et Huus; Hov
paa en Hest, et Asen; (fig) En
de, Maal; dormir en el suelo:
зоне paa den negne Jord; sin
suelo: uden Maul, uden Grœndser.
Suelta, f. Opbinden, Lesen, Lesm'ng,
Lestaden; Sled, hvor man fra
spœnder Omer for at lade dem
grœsse; dar suelta: give Fei-ie,
give Titladetse lit at spadsere o. s. v.
Sueitamente, adv. frit; hurtígt;
raslet; frit, paa en ugenert Maude.
Suelto, ta, part. di adj. fri, uaf
hœngig; hurtig, snar, ges'vindt;
som taler, udtrykkersig med Let-ß
hed; smidig, raskà befriet, sat i
Frihed; skitt ad (om Ting som
here Summen parviis).
Sue'lto, m. gediegent Metal.
Sueño, m. Seen; Dram; sueño
ligero: let Seen; sueño pesado:
dyb, tung Seen. [dell
Suero, m. vandagtig Vœdske изго
Suerte, f. Skjœbne, Bestemmelse,
Каш, Led; Art, Stags; Палаш—
 SUJ 492
maade ; Lykketrœf, Lykke (i Spil);
Lotteriseddei; de suerte: saa at,
saaledes at; de primera, segun
da, ó tercera suerte: af /erste,
anden eller tredie Sort; la suerte
está echada: Loddet er kastet;
echar suertes: trœkke Loft.
suficiencia , f. Tilstrœkkelighed;
Dygtighed, Duelighed, Beqvemhed;
à suficiencia, adv. шиш/живя,
nok.
Suficiente, adj. m. f'. tilstrœkkelig,
fuldkommen nokì passende, skik
кед, dyglig. [ligt, nok.
suficientemente, adv. lilstrœkke
Sufocaciou, f. ожил,
Sufocar, v. a. quœle; dœmpc, slak
Yke на. ‚ [gunstige
Sufragar,v. a. hjœlpe,bistaae, be
sufragio, m. Hjœlp, Understeltelse,
`Bisìtaml, Gunst; sufragios, pl.
Kirkens, Helgenernes Forben (i de
chatolske Kirker).
sufrible, adj. m. f. taalellg, ud#
измену.
Sufl'idero, ra, adj. V. sufrible.
Sufi-ido, da, part. ¿l adj. taalmo
dig, rolig, som lider uden al klage.
Sufrídor, ra, s. taalmodigt, roligt
Метание.
sufrimiento, m. Taalmodighed i at
lide, Resignation. » ten, som fares til Protocols.
sufrir, v. a. tide, гаме, udstaae,
bœre, udholde; taaie, ikke mod
sœtte sig, finde sig i, tillade; [ide
et Tab; bmre Omkostninger.
Sufumigaeion, f. Regm'ng, Bereg
иглу. [de
Sugerir (à) v. a. indgive, мазку
sugestion, f. Indskydelse Opfer
drt'ng, штатива; Forferelse,
Fristen.
Sugeto, nl. Menneskc, Person; Stof,
Gjenstand, Materie, Sujet: шт;
somhed, Kraft; mal sugeto: De
genicht.
suicida, m. Selvmorder.
Suicidio, m. Selvmord.
‘Suiza f. Schpeitz.
Sujecion, f. Afhamgighed, Under
kastelse, Underdanighcd, Under
givenhed; Neduendighed, Tvang,
Trœldom; )wad der underkaster,
SUM
binder og hindrer fra at skillcs
ad; Bebreiclelse, som man gjar
sig seh).
sujetar, v. a. underkaste, betvinge,
bringe under Aagct; mide, tvinge
lil Noget; fœngsle, binde, lœgge i
Lœnker.
sujetarse (a) v. r. paalœgge sig
Tvang, overvinrle sig; baie sig,
give едет.
Sujeto, ta, part. ¿z adj. underkas
tet, undergivcn; hengiven; udsat
for.
Sulf'onetex m. Soovelslikke.
sulfúreo, rea, adj. svouelblandel,
svovelaglig.
Sultan, m. Sultan.
Sultana, f. Sallam-nde; Slags lyr
kisk Krigsskib.
Suma, f'. Sum; kort Begreb, Imi
begreb, Indhold, Hovedindhold;
Sammenlœggen, Su/mmeren, Ad
dition. [ацетата
sumamente, adv. yderligcn, heist,
Sumar, v. a. summere, regna sam
men, lœgge sammen; [стопеу
sammendrage. ч .
Sumar, v. n. пашет: en Su/m af,
belebe sig til.
sumaria, f. skriftlig Fremstilling af
en Tildragelse, Udsagn for Ret
sumariamente, adv. summarisk,
kortfatlet. [Udtog.
Sumario, m. kort Sammendrag,
Sumario, ria, adj. summarisk, kort
sammenfatlat, [сом/“шиш, kort.
Sumergir (en) v. a. sœtte under
Уста, nedsœnkc, neddyppe, druk
пе: (fig.) styrte i Laster, i Ulykkc.
sumergirse, v. r. gade птицах,
drukne sig.
Sumersion, f. Oversvemmelse.
Sumidad, f. overste, yderste Spid
se, Top.
Sumidero,m. Rendesteen, ишем
Canal, Kloak.
Sumido, da, part. à' adj. теша
get, udtœret, fortœret, edelagt;
машине! i Laster og Elendighed.
Sumiller, _m. атаману Benrwnel
se for fiere Hofbetjeningerispa
man.
 SUP
Suministrarńon, f. Leveranco.
‚ Suministrador, ra, s. Leverander.
Suministrar, v. a. [мзда/гс, for
syne med, levare.
Sumir, v. a. modtage, annamme
(om Allerens Sakramente.
Sumirse, v. r. blíve [путине (от
Amigtstrœkkerw.)
Sumisamente, adv. paa en under
da/m'g, ydmyg Maade. (те.
Sumisavoce, adv. med lav Stem
Sumision, f. Undarkastelse, Uri
» штатива, Ьу‹[ду[де‹[.
Sumiso, sa, (à) adj. underdanig,
идти, lydia
Sumo, ma, adj. den, det heicste,
`sterne, ferstc д sit Slags; a lo
sumo: д det падеже; lo sumo:
det HoiesteJlaacimum; en sumo
grado: д [юдезде Grad.
Sumonteysomonte, m. All [шла
der er grovt. raat, plwmpt, util
beredet, upudset.
Sunchar, v. a. omgiue, beslaae
.med Jernbaand.
Sunçho, m. [отпевали (pao en
Ре.) Superior, m. Foresat, Overmand.
Suncion, f. Bredets Spisen (ved superioridad, f. Superioritet, Over~
Alterens Sakramente.)
Suntuario, ria, adj. indskrœnkeu
de (Pragt og Overdaadt'ghcd.)
Suntuosamente, adv. bekosteligt.v
kostbart, overdaadigt, prœgligt,
Suntuosidad, f. Pragt. Overdaadigr Superlativamente, adv. д heiesle
hed. [han overdaadig. Superlativo, va, adj. sterre, for
Suntuoso, sa, adj. prœgtig, kost
Supeditacion, l'. [тает/шлеме ,
Betvingolse.
Supeditar, v. a. undcrkaste, be
tvinge, underhykke, trœde under
Fadder. , trìn, Grad.
Superable, adj. m. I'. overstigelíg.
Superabundancia, f. stor Over/tod.
Superabundante, part. у adj. тете
end over/ledig.
Superabundanlemente, adv. тете
end overfladigt, rigeligt.
Superabundar, v.` n. едете tilstada
д slur Отметим.
Superádito, ta, adj. tilfeíel, tillagt
ovenikjßbet.
Superano, m. Discant, Sopran
(д Musik).
493 SUP
Superar, v. a. herske over, be
herskc; overgaae, ofvertrœffe, ra
ge [тет over.
Supercheria, f. Bedragerie, List,
Равные; Uheflighed, атоме.
Superchero, ra, adj. bedragersk,
Лиду, falsk. [over Alt.
Supereminente, adj. m. f. opheiet
Superficial, adjl m. f. overftadisk.
superficialmente, adv. paa en
overfladisk Maade.
Superficie, f. Overflade.
Supertìno, na, adj. sœrdeles fiin.
Superlluamente. adv. paa en over
ftadig, unedvendig Maade.
Superhuidad, f. Ouer/ledighed.
superfluo, flua, adj. overfledig,
unedvemlig, тете end nok.
Superintendencia, |`. Overopsigt,
Overopsyn, Bestyrelse, Forvalt
пдпу. \
Superintendente, m. Overopsyns­
mand, Bestyrer, Forstander.
Superior, ra, adj, avra, падете,
sterre, fortrinlìgere, ophoiet, over
legen.
magt, Overlegenhed; Fortrin, For
тапу, Forret.
Superiormente, adv. maget bedre,
fortrinligere; ypperligt, forlrœf
felìgt. [G1-ad.
trœffeligere, heiest, som betegner
eller ет i [юдезде Grad overdre
'06".
Superlativo, m, Superlativ, haie
stc Sligm'ngs е[[. Заттепддупдпуз—
[[ду.
Supernumerario, ria, adj. overrat
Supersticion, f. Overtro.
Supersticioso, sa, adj. overtroísk.
Supervenir, v. n. шест/га, hœn
des, komme dertit.
Supino, na, adj. liggende рае Ryg
gen; ignorancia su pina: grou Um'
denhed.
Supino, m. Supinum (д Gram.)
Supiantacion, f. Forfalskelse af et
Skrift, et Document.
Supiantar, v. a. forfatske et Skv-ift.
 SUP
Suplecion,f. Nfeien elIer Udfyt-~
den (af det Manglende) Supple­
ring.
Suplefàltas, m. Substitut, en, som
trœder i en Amiens Sled, Sted
fortrœder.
Suplemento, ш. Udfyldning, Til
lœg, Tilsœtnlngfisœr c' et эта).
Súplica, f. ydmyg Ben, Ansogm'ng,
Anm-agende; копыта.
Suplicacion, f. V. súplica.
Suplicar, v. a. bede ydmygt, ben
falde, ansege.
Suplicio, m. Straf, Livsstraf; (fig.)
Reltersted; Galge. ~ Spor, Sm'be; Купив.
Suplìr (por) v. a. supplere,udfyl
de, erstelle (del Manglende); af
hjœlpe; sœtte i en Andens Sted;
taaie, пае, bœre med Taalmo
dighed; ikke lade sz'g mœrke med,
forbigaae.
Suponer, v. a. forudsœtte, antage;
falskelig foregiee, paadìgte: índ
tage, beklœde en Rang.
Suposícion,l'. Foradsœtning, For
modning, Anlagelse; falslt Fore
givemle, Opdigtelse; Rang, Anse
else, Myndighed.
Suprema, f. Inqvísitionens heieste
Raadsforsamlíng.
Supremo, ma, adj. heiest, aversi,
ypperst, sidst.
Supremidad, f. hoieste Anseelse,
Overiegenhed, Magt, Vœlde.
Supresion, f. штативы;
Slandsm'ng; Fordelgelse, Hem
meligholclelse.
Suprimir, v. а. undertrykìfe, stami
`se; fortíe, fordelgc, skjule; (fig.)
afskaffe, ophaave1 udelade, ucl
stryge.
Suprior, m Underprior.
Supuesto. m. [шмель Person, en
kelt Ting.
supuesto, ta, part. & adj. for-ud
sat, anderforstaaet .' supuesto que,
adv. sœt щ, i Til/belde af, for
ßdsat wt . «. . .
Supuracion,f. Suppuration, Dan
nelse, Afsondring af Materie (i et
Saar).
Suplll'ilr, V. a, {O1-drive Fugtighe
`den af ее Legame ved Hjœlp af
494 SUS
Var-me; bringe til at suppurerc,
til at sœtte Materie (от Saar).
Supuralivo, va, adj. som befordrer
Suppurationen.
Supuratorio, ria, adj. V. supuraiivo.
Supulacion, f. Beregning, overslag.
Suputar, v. a. beregne, overregne,
фате Overslag. Измята.
Sur, m. Syd, Буден, Sanden, Sen
Surcar, v. a. fare, Маг/же Furet',
plaie; туже; ту.) plaie Havel,
seite.
Surcir, v. a. V. zurcìr.
Surco, m. Рите efter en Иону;
Súrculo, m. enkelt- Green.
Surgidero, m. Нит, Skibshavn,
Rhed, Виде, Landingsplads.
Surgir, v. a. lande, laaggetilLamiA
Surtida, f. Udfaldsport (i Fœstm'n
ger): шагам (som foretages af de
Beleirede mod Belelrerne).
Surtido, m. Forberedelse, Tilbe're
delse; Samlíng, Forraad af for
skjellige Slags Varer, Assortment,
Sortement.
Surtidor, ra, s. Leverander.
Surtimiento, m. Leverance; For
stœrkuing, Forsym'ng; Forberedel
se, Tilbei'edelse, Udrustning.
Surtir (de) v. а. levere, forsync
med, forskajïe.
Surtir, v. n. udvœlde, fremvœlde,
udspri'nge (om Vaud); surtir e
fecto: virke, have sin Virkm'ng.
Surto, la, part. öl adj. ankret, for
тебе: (от et Skib).
Surtú, m. Overkjole.
Sus, interj. frisk! munter!
susceptible, adj. m. f. som kan
modtage, modtagclig.
Susceptivo, va, adj. V. suscep
tible.
Suscitar, v. a. vœkke, opvœlcke,
tilskynde, opœgge; (fly.) opvœkke
fra de Dade. [зонды-е.
Suscribir, v. a. midersk'rëve; sub
Suscripcìon, f. (таты/2; Sub»
scriplion.
Suso, adv. ovenpaa, flerove'r, о—
vemwer, ovenfor.
susodicho, cha, adj. овец/”от sagt,
отдел/от anfart.
 SUS
Suspecto, ta, adj. fordmgtîg, mis
латы, mistœnkelig.
Suspender, v. a. нагнув, hœnge op;
opsœtte, шитые, udhale,imtstille;
overfraskeßyste, saette i Farbau
selse; suspendere, afsœtte [от en
Tid (fra cn Funktion).
Suspènsion, l. Hœngen, Ophœngen;
Opsœtlelse, Udsœtteise, таланту;
Tvivl, Ubestemllted; Oven-askcise,
Forundring; Suspension, A fsœttelse
(fo'r` en Tid).
Suspenso, sa, реп-с. 81 adj. que
dar suspenso: standse, holde in
de, blive staaemle; tener l1 al
guno suspenso: holde Eni Aande.
.Suspensoric, ria, adj. som tjeue/r
tit at hulde Noget hwngende снег
svœvendo.
Suspicacia, f. Mistillid, Mistro.
Suspicaz, adj. m. f. mistœnkelíg,
mistroisk.
Suspicazmento, adv. med Mislro.
suspirar, v. a. sukke; sukke after,
ниже med Begiœrlighed, attraae
med Lidenskab. [Susen
Suspiro, m. Suk; (fig.) Ушам;
Suspit'oso| sa, adj. stennendeaan
delas, forpuslet.
Sustancia, f. V. substancia.
Sustancial, adj. m. f. V. substan
cioso.
Sustanciar, v. a. V. substancial'.
Sustancioso, sa, adj. V. substan
cioso.
Sustentacion, f. Underholdning, Er
nœring, Understallelsc, Pleie.
Sustentáculol m. Understetteise,
Statie, Forsva'r.
Sustentamiento, m. Nœring, Na'
ringsmíddel.
Sustental',v. a. stette, underslßlte,
(неге, holde; underholde, стаже,
fede; puastaae, forsuare (en Me
ning.) у balcspung; un polvillo, un polvo
Sustento7 m. Nœring, Levnetsmid
del, Underholdning4
Sustitucion, f. V. substitucion.
Susto, m. Frygt, Skrœk.
Susurrar, v. n. Клипа, Ьттте,
marre; (fig.) тю (от Ушла);
suse (от Vinden.)
Susurrarse, v. г. udbrode sig i al
'495 TAB
Hemmelighed (om Едут.)
Susurro, m. Knurren, Brummen,
Минет; (fig.) Risan (от en Beek);
Susan (om Vinden).
Sutil, adj. m. l'. fiin, аут]: spids
ftndig, listig, behœndig; теплеет
и'атувпае, sharp, skatpsindig.
Sutileza, f, Fiinhcdi Skarpsindig
had, Spidsftndighed; List, Snuhed,
Behœndighed.
Sutilidnd, l", V. sutileza.
Sutilízacion, f. (chem.) Fortyndelse;
Forfinelse, Luttring.
выпит, v. a. gjere tyndere, ft
nere; [от/пае 5 tale paa en spids
ńndig Maude, bl'uge Spidsfîndig
hedor t sit Rœsormement; (jig.)
pudse, afpudse, lœgge den sidshe
Haand рощ et Arbeide.
Sutilmente, adv. рая en ftin,iistig,
for-slagen Maude.
Sutura, f. Syning, Sam, Summen
feining, (medic. шт.) Лгазгвгзе.
Suversion, f. Omstyrtning, Киш—
Suya, f. Hensigt, Mening, Forena
vende, bestemt Villie; salirse con
la suya, ó llevar la suya ade
lante: sœtte sin Villie igje'nnem,
handle after вытерпите.
suyo, ya, pron. pos.` sin_'sit,de­
тез; V. Gram. de suya, adv. af
sig selv, af egen Drift.
Suyos, pl. Sine, sine Egne (Slœgt
ninge, Vennen)
T.
Taba, f* Been, Knokkel; den made
opheiede Side af en Knokkel.
Tabaco,m. Tobak(Plante); en Sygdom
hos visse Planter; tabaco de humo :
Наташи; tabaco de hoja: Blad
tabak; coracha de tabaco: To
de tabaco: en Prise Tabak (этим).
Tabacoso, sa, adj. & s. fuld af
Tabak; star Tobaksnuser.
Tabalada, l'. Slag man faaer ved
at falde bagover.
Tabalear,v. a. bevœge hid og did,
fra den ene til den anden Side.
Tabalear, v. n. ноте med Fing
 ТАВ 496
rene paa et Bord eller tignende
Gjenstand.
Tabanazo, m. @reftgen
Tabanco, m. Stagterbod; Udsatgs
bod for Levnels-midler.
Tábano, m. Bremse (Insekt).
Tabaola, f. Stei, Larra (isœr naar
ftere Personer tale paa engang).
Tahaque, m. Arbeidskurv for Da
mer, Sykurv.
Tabaquera, t'. Tobaksdaasc,Snuus
daase; Pibehoved.
Tabaqueria, f. Tobaksbutik.
Tabaquero, m. Tobakshandler.
Tabaquisla, m. En, som snuser
meget Tobak; Tobakkjender.
Tabardillo, ш. Flekfeber.
Tabardo, m. Bondekofte.
Taberna, f. Vœrtshuus, Kro.
Tabernaculo, m. Tabernakel; het
ligt Sled; Telt, Levsal; Atterskab.
Tabernero, ra, s. Vœrtshuusholder,
Kromand , Vœrtshuushotderske ,
Krokone.
Tabernal, adj. m. f. kromœssig.
Tabi, m. Stags vatret Silke.
Tabicar, v. а. indslutte med Muur
steensmuur. _ Ив.
Tabicon, n1. stœrk Skillevœg, Gjer
Tábido, da, adj. raadden, fordœrvet.
Tablique, m. Skittevœg af Muursteen.
Tabla t. Plan-ke, Bret, Bord;Borcl,
.Spisebord; Slagterbord, Kjedbœnk;
Landkart; Lisle, Forlegnelse efter
en vis Orden; den bredeste og
meest kjedrige Deel paa visse
Lemmer; Vragtemmer, Vragstum
per af et forlist Skib; Perspec
llivmaterie; Regnetavte; Register,
Tabel; tabla de manteles: Bord
dug; tabla de rio: det Sled, hvor
en Ftod er bredest og hvor Strem
men er mindst stœrk; tabla de
la vaca: Ftok Folk, der gjer me
gen Stei; tabla numularia: of
`fentlig Bank, tabla de multipli meson: Vœrtshuusskildt.
Tablon, m, lyk Planke.
сап: Mutiplicationstabel; a lata
Ыа де! mundo: o/Tentligt; ser Tabloza, f. Farvebret, Palet.
una cosa de tabla: vœreiBrug,' Tabuco, m. lidel trangt Kammer.
have ватт Skik; tablas, pl. Sce
nen paa et Theater,- Rand om et
Bedien Have, Rabat, шагают;
astronomiske Tabeller; Levens
ТАВ
Tavteri Damsptl, Dambret.
Tablachìna, Stags Trœskjotd.
Tablacho, m. Sluseport, Damluge.
Tablado, m. Stillads, Gulvet paa
en Skueplads, paa Seenen.
Tablage,m Antal Bord eller Plan
ker som kan skjœres af en Tem
merstok; Spillehuus; den Fortje
neste elter Gevinst, som Spille
huusv rrten har.
Tablageria, f. Spiltcsygei Betaling,
som Spilleme ertœgge- tit Spille-.
vœrten. t
Tablagero, m. Temmermand eller
Snedker, som opsœtter Slitladser
til Tyrefœgtm'nger; Entrepreneur*
ved saadanne; Skattefoged; Spil
lehuusvœrt; en, som beseger Spit
lehuse; Slagter.
Tablar, ш. Havebetl.
Tablazo, m. Havftade, Havspeil.
'l'ablazon, m. Ptanke- etter Bord
stabel; Skibsplanke.
Tablear, v. a. inddele en Have i
Bed; jeune en Mark; vattse .lern
platter.
Tablero, m. En til Brug oparbei
det Ptanke eller Bord; Temmer
stok, fœrdig lit at skjœre Plan
ker eller Bord af,- Slags Nagle;
Skaft paa en Ftitsbue; Schachbret,
Dambret; Disk i en Batik; Spil
tehuus; Tilskjœrcrbord; Skjed paa
en Kiote; estar en el tablero:
staae til Skue; ponerse en el
tablero: stille sig til Skue.
Tableta, f. Тише; Stags Kage i
Tavle/orm.
Tabletear, v. a. bœre, flytte, kuste
Bord elter Planker og derived gjere
Slet.
Tablilla, f. Stags Krumkage, i Form
af Tauler; Baand (Rand, opstaa
ende Annotationsbog;
bog, Kant) paa en Billard;
tablilla­Dagde
Taburete, m. Stot uden Ryg, Ta
bouret; taburetes, pl.Afdeling i
en Halvvirket, tigeoverfor Scene»
paa et Theater, Stags Parterre.
_ .L
 TAC
Taburon, m. Slags Haiflsk.
Tacada, i. Stoll (med Quinten)Í i
Billardspil.
Tacañamente, adv. smudsigt, lam
penl, bedragersk; paa an gjerrig,
karrig Maarle.
Tacañear, v. п. gaae [тет p_aa
en listig, bedragersk Maade, be»
drage; пат: lampen, gnieragtig,
Tacañeria, f. List, Веда-ауте; Щег—
righed, Gnieragtighed; атт
dig/ted, Halstarrighed.
Tacaño, na, adj. listig, bedragersk',
gjerrig, gnieraglig; темп-шт,
halsmrn'g.
Tacar, v. а. bepletle.
Tasha, f. Plet, Skamplel; Slags li
den Nagle; poner taches a una
Cosa: finde Mangel ved Noget,
finde Noget at udswtte раки enl
Ting. [daddelvœrdig
Tachable, adj. ш. f. [изюма/ау,
Tachar, v. a. beplette; парике, ud~
stryge; finde Feil og Mangler (ved
Noget); (fig.) dadle, bebreide.
Tachon, т. Det Udslregne i el
‚ЕМ/“г; Tresse, Bord, Galan pda
en Klœdning; Nagle, Sein, ined
forgyldl eller forselnel Ноша.
Taehonar, v. a. galonere en Klœd
ning; beslaae med forgyldte Nag
[от ell. Sem.
Taßhoneria, f. Garnitur,- Galone
ring@ Вишу med forgyldle Nag
ler eller Sam. [gel/ald.
Taßhoso, sa, adj. ген/шаг, тап—
Tàßiiamente, adv. вшита; «den
Stai.
Tacito, ta, adj. stütiende; нешта—
lig, амид, forborgen; stille, lows.
Taciturnídad, f. Тетива.
Taciturno, na, adj. laas; шедш
tet, merk. alvorlig.
Taco, m. Kila; ишемии; Billard
qaeue; Drag, Slark af en eller
anden Drik; Eed, Svœrgen, Ban
den; Slags slump Landse.
Таем, ш. Trœhœl раа Slwlei.
Taconear, v. n. gaat: рад, Haelen,
klapre nud Trœskoe.
Táctica, t'. Taktik, Krigskunsl, Krigs
ишемии),
Tàctico, m. Taktiker, Kirigskyndig.
497 TAL
Tacto, m. Falaise.
Tafallo, m. Lapning, Slopning.
Tai'etan,m. Taft;tafetanes, pl. Fa
ner, Standartei.
Tafilete, m. Slags semsberedt Sleind.
Tafúrea, f. Slags fladb'undet Far
toi ш Transport af Heste.
Taha, f. Distrikt.
Tahalí, m. Lœdergehœng.
Taheño, adj. redskjœgget.
Tah'ona, f. Melle som drives mod
Heste.
Tahur. m. Spiller af Profession;
duelig Spiller; Bedrager i Spil.
Tahureria, f. Spillehuus; Bedrage
rie i Spil.
Taimado, da, adi. lislig, bedra
gersk, зли, fìin, ‚Иду. ' _
Taimonia, t'. List, 0ndskmb, Вежа—
gerie.
Toja, f. Suit, Gjennemsnit.
Tejada, I'. Snit, Stykke; Hœshed,
Snae; tajada de теша: Melon
skíve, Slykke af en Melon.
Tajad-era, i'. kram Нашим (til
al hakke Kjed).
Tajadero, m. Huggeblok (Hugge
stabbe) i et Kjekken. (snit.
Tajadura, i'. Hug, Skaa-r, Sm'l, М—
Tajar, v. a. skjœre, завышайте,
giennemskjœre; skjœre en Pen.
Tajo, m. Snit, Indsnit; Pens Ti!
skjœring; den bra-lle, введи Side
af en Klippe; Hug, Sklamme i
Ansigtel; Huggablok, Hakkebret.
Tal, adj, ш. f. щам, stig; ту,
lignende; saadan, saa ster som;
mangen En, en Vis; Den og Den;
con tai: aaa/‘remt at; no hay
tai: det er ikke ша, del er Шве
sandt; a tal, adv. ander den Be
lingelse at; otro que tai: derhar
han Гите: sin Шуе; mediante
tal y mi condicion: рта. den og
den Belingelsa; tal amo шина
do; soin Herren er, saaled'es er
душа Tjeneren.
Tala, f. знатная; Trieers Воздуш—
ring; влетите, Hœ'ljning, som
en Armee gjer i et детища: Land.
Taiabarte, m. Kaardegehwng.
Tuinder, га, s. Hœrjer, движут.
Taladrar, v. a. bore med oniHmd
2
 TAL
bor; (fig.) sprœnge Trommehi'nden
i @ret ved en stœrk Lyd; begri
be, forstaae noget Dunkell og U
tydeligt.
Taladro, m. Jordbor, Huulbor; Bor
hul som gjeres dermed; Drilbor.
Tálamo, m. Vœrelse hvori Bryllups
visiter modlages; Brudeseng.
Talanquera, l'. Skranke om Cir
cus (ved Tyrefœgtningerß (fig.)
Sled, hvor man er t Sikkerhed,
Tilflugtssted.
Talente, т. Talent, Gave, natur
ligt Anlœg; Udseende, Holdning;
Tilstand, Egenskab ved Ting;
Smag for, Tilbeielighed lil.
Talantoso, sa, adj. blid, минуто—
lig, i godt Humeur.
Talar, v. a. hugge Temmer, fœlde
Skov; beskjœre Trœer; hœrje,e­­
delœgge: fouragere.
Talar, adj. m. f. lang, slœbende
(от Klœder).
Talco, m. Talksleen.
Talega, i. Stek, Reisesœk, Vadsœk;
Haarpung; Leclie, som er lœrt
fer Skoletiden.
Talego, m. Sœk; (fig.) Menneske
uden Manerer, uden Holdm'ng el
ler Anstand.
Talento, m. Stags Mynt hos de
Gamle; (fig.) Talent, Naturgave,
naturligt Anlœg; talento inventi
vo: Genie.
Talentoso, sa, adj. talentfuld.
Talion, m. Gjengjeldelse.
Talionar, v. a. udeve Gjengjeldel
sesret. » bort, flygte.
Talisman, mV Talisman, Tryllemiddel.
Talla, f. Billedhuggerarbeide i op
heiel Stiil; Paalœg, Skat; Lase
penge; Priis, som sœttes paa Ens
Hoved; Tegn, Maat; Kortenes Af
trœkning og Omvendeni Pharaospil;
Иван, Legemsbygning; media tal
la: пат opheiet Arbeide; âme
dia talla: литым, uden Flid eller
Отпав: poner tallazsœtteenPriis
Pila en Forbryders Hoved.
Та11адо‚ da, part. &‘adj. nugget,
“сайте"; udhugget, graverel; bi
en tallado: velskabt, godt byggel.
humor, m. Kobberstiklter, Gra
498 TAM
veu/r; Tailleur iKortspil, en sont
holder Bank.
Talladura, f. Billedhuggerkunsl,
Kobberstikkerkunsl, Graveurkunst.
Tallar, m. Skov, som hugges Tid
efler anden;Kral, Underskov, som
bprlhugges; Skovhugst.
Tallar, v. a. Slikke i Kobber, gra
vere; udhugge, udskjœre; paa
lœgge en Skat; blande Kort, hol
de Bank (i Pharao og lignende
Spil). [Vœiml
Tallazo,m. Mand af hei og slœrk
Talle, m. Figur, Vœxt, Legems
bygning; Suit paa en Klœdning;
Maude, Skik, Viis at udfere N0
get paa; Art, Slags; Skikkelse„
Form; physislt eller moralsk Be-*l
skaffenhed.
Taller, m. Atelier, Arbeidsvœrelse,
Vœrksted; (fig.) Lœreanstalt, haie
re Skole, Academie.
Tallista, m. Billedhugger, Graveur,
Kobberstikker.
Tallo, m. Stœngel, Stilk paa en
Plante.
Talludo, da, adj. som har en lyk
Stœngel, Slilk (от Planter); star,
af hei Vœœt (isœr om Bern, som
vowe hartigl); от en som har an
taget en Vane uden al kunne
lœgge denne af; gammel, forœl
det, gaaet af Mode. [bog.
Talmud, ш. Talmud, Jedernes Lov
Talon, m. Hœl; Skohœl, Strempe
hœl; ir á talon: gaas магов;
apretar los talones: lebe hurtigt
Talonear, v.n. gaae, lebe hurtigt.
Talque, m. Stags Leerjord hvoraf
Smeltedigler forfœrdiges.
Tamandoa, m. Myrbjern.
Tamaño, ш. Storhed, Tykkelse, le
gemligt Umfang; hombre de ta
maño: Mand af Vœgt, af An
seelse. [star
Tamaño, ña, adj. saa star, just saa
Tàmaras, f. pl. Klass Dadler;
Вити, Knippe af Qviste og Gre
пе; Spaaner, Hevlspaaner.
Tamarindo, m. Tamarindtrœ; ta
marindos, pl. Tamarinder (Frug
ter).
‘
 TAN
Tamarrizquito, ta, у tamarrusqui
to, ta, adj. megel liden.
Tambalear, v~ n. vakle, bevœge sig
hid og did; hoppe omkring, tum
le sig.
Tamhaleo, m. Vahlen; Ftagren.
Tambarillo, m. liden rund Kuf
ferl, rund .Eska
Tambien, соц}. у adv. ogsaa; li
geledes, paa samme Maade.
Tambor, m. Tromme; Tromme
slager; Slags Forskandsning; nin
Haarsie; Maskine til al brœnde
Kil/Te, Kaffebrœnder; a tambor
ó con tambor batiente: med klin
gende Spil.
Tamboretes, m. pl. Esethoveder
paa Masterne i el Skib.
Tamboril, m. Tambourin, Haand
pauke.A
Tamborilear, v. n. slaae paa
Tambourin.
Tamborilero, m. Tambourinspitter.
Tamiz, m. Haarsie, Haarsigt.
Tamo, m. Hakketse; Feieskarn.
Tampoco, adv. heller ikke, tige saa
lidl.
Tan, conj. ligesaa, ligesaameget;
saa, saamegel; tan poco como,
ó que, ligesaalidt som . . . . .
Tan, m. Lyden af en Tromme.
Tanda, f. Orden, Tour; en Arbei
ders Dagvœrk; Dragt Slokkeprygl.
Tanganillas (en) adv. paa en vak
lende, lidet sikker Maade.
Tangente, f. Tangent (i Geom.),
Bereringslinie.
Tangible, adj. m. l'. som kan be
rares.
Tangidera, f. Stags lykt Tong.
Tantear, v. a. maale, afmaale,
passe sommen, beregne; markere,
tœlle (i Spit); undersege, over
veie; gjere fersle Udkast; tan
tear sus fuerzas, su conciencia,
su bolsillo: raadfere sig med si
ne Krœfler, sin Samviltighed, sin
Pung.
Tantearse, v. r. forpltgte sig tit at
~ ‘I behotde Noget til samnw Priis,
soin det er solgt for; frikjebe sig. Tapido, da, adj. tykt, мы vœvet
Tanteo, m. Maat, Afmeting, Be
regning; Antal Points, som vindes
499 TAP
i Spil;.0vereenskomsl om at be
hotde Noget lil den for beslemte
Priisl Undersegelse, Qverveielse;
ferste Udkast, Grundlegning.
Tanto, m. et bestemt Tal, Sum,
Mœngde; Copie, Afskrift; Slag;
tantos, pl. Spillepenge, Jetons.
Tanto, ta, adj. saa megel, just saa
megel; saa slor; adv. saameget,
sda stœrk, paa saadan Maade, i
den, i saadan Grad; saalœnge,
saa lang Tid; tige saameget. I
Farb. med Adv. mas, menos,
mejor, peor, udlryklcer tanto en
Sammenligning; saameget mere,
saanteget mindre, saamegel bedre
o. s. v. tanto de ello: meget, aver
/ledigl, saameget man ensker;
tanto por tanto: Lige for Lige,
paa samme Fod,paa samme Вв—
lingelser; en su tanto, adv. for
hotdsviis; otro tanto mas: tigesaa
meget, dobbelt; tantas veces:
saamange Gange.
Tañer, v. a. spille el Strengein
slrument.
Tañer, v. imp. angaae, vedkomme.
Tañido, m. Tone, Lyd af el Instru
ment; Klang af en Klokke.
Tapa, f. Laag paa en Kug'ert,
Kasse, yc.; Hestehov; Lap paa
Skotei, Ska/lik, Hœlflikke.
Tapaboca, l'. Slag paa Manden
med den [lade Haand.
Tapadera, f. Grydelaag, Potle-,
Kandelaag. [Laag.
Tapadero, m. Prop, Tap, Spunds,
Tapadura, f. Tildœkken, Tilsloppen,
Tilproppen.
Tapafunda, f. Pistolhylster.
Tapar, v. a. titstoppe, tilproppe,
tildœlcke.
Tapetado, da, adj. merkladen, af
merk Faroe. [teppe
Tapete, m. Teppe; Fodteppe, Gule
Tapia, f. Muur, rappel, gibset Vteg.
Tapiar, v. a. rappe, gibse.
Tapiceria, f. Tapeler, Tapelsering,
Tapicero,
Betrœk. f. Tapetrnager.
(от Teier).
Tapiz, m. Тары; Торре, Bord
32* "_7
 TAR 500 TAS
tappe, Gulvteppe. ’ i
klodset, dum. " ‘
Tapizar, v. a. tapetsere, betrœkke, Tarea, f. Dagoœrk; Arbeide, som
beklœde. skal udfores i en bestemt Tid.
Tnpon, m. Prop: Spunds. Tarifa, f. Tarif, Varefortegnelxe
Tapujar, vA a. lilhylle; tapujarse, med hosfeierle Priser; Told-Ta
v. r tilhylle sig. rif, Forlegnelse over den Told,
Tnpujo, m. Tithyllen. som svares af de enkelte Varer;
Toque, m. Stai af en Der sont Mynl-Tarif, Tabel over Мутаг—
tilluklces; Slm' som frembringes nes Forhold og Sammenligning.
ved Darhammeren. Tarima,” f. Fodskammel, Fornai
Tara, f. Thara (Afdrag i Vœgt ning i et Vœrelse.
for Emballager.)
Taracea, f. incllagl Arbeide.
Tarja, I', Karveslok; Slags Skjold
Slag.
l
Taracear, v. a. forfœrdige indi-agi Taijar, v. a. skjœre Hak i, meer
Arbeide,' male med spraglede, bro~ ke pad Karveslokkerl.
gode Рати. Tarma, f. Mid (Insekt.)
Taramazo, m. pludseligt Sygdoms Tarquin, ш. Dynd, Mudder.
сити. Tn|‘quinada, f. Voldtœgt.
Tal'ando, m. Rensdyr. Tarro, m. Syltekrukke; Melkebet
Tarángana, f. втирали. te, Melkekoile.
Tarantula, f. Татами! (giftig Ed Tartago, m. Slags afferende Han
автор.) tel Ulykke, Uheld; bidende Spot.
Tarera, f. Lyd af en Trompet. Tartajear, v. a. stumme.
Tararira, f, steiende Glœde. Tartajoso, sa, adj. stammende,
Tarascada, l. Bid' (af Tœnder); stam. я
(fig.) haardt, fornœrmende Soar. Tartalear, v. n. vakle, sling" i
Tarascar, v. a. bide (isœr om sin Gang.' indoikle sig i sin Tale.
Htl/nde.) Tartamudear, v. n. stumme.
Taravilla, f. Melleklapper, Trœ, Tartamudez, f. Slammen.
som bevœger Sigten i en Melle. Tartamudo, da, adj. V. tartajoso,
Taraza, f. Bogorm, Mel, Bogmel. stam. [steen
Tarazar, v. a. bide; (pg.) œrgre. Tartarizar, v. a. ymœtle med Уйм
Tarazon, m. „галит: Stykke Tartaro, ш. Tartarus, Нашем,
(isœr af en Fisk.) Underverdenen; Vie'nsteen.
Tarbea, f. sier Sal. Tarugo, m. Trœnagle.
Tardador, ra, s. langsomt, dovent Tas, m. Haandambolt, Skruested,
Menneske. Skrueslikke.
Tardanza, f. Орлом, Gpsœttelse, Tasa, f. Taart, fastsat Priís; den
Udsœttelse, Nelen, Langsomhed, for en Syg foreskrevne Diœt.
Seendrœgtighed. Tasacion, f. Taxation, VœrdsœtttslseY
Tardar, v. n. tees, доте, nele. Tasadamente, adv. med made,
Tarde, f. Eftermiddag, Aften. med Maadehold.
Tarde, adv. веет, sildiqt, заме; Tasador, m. deeringsmand.
mas vale tarde que nunca: bs Tasajo, m. Stykke Kjed, змее
_ t dre заем end ‚маму. saltet eller regel Щей.
Tardeoita. f. dim. de tarde, Aften, Tasar, v. а. taœere, vurdere,
Dagens Ende. {зим vœrdsœtte; [отзыве Diaet for en
Tandiamente, adv. for зет, for Syg; give Regler for Ens Opfer
Tardío, dia, adj. sildig, seen, lang set.
SOm; Sildig maden (om Fragt.) Tascar, v. a. skake (revise) Hump
Tai'doidaßdi. seen, langsam; do Tasquera, f. эта, Trœtte, Тот.
ven, dorsk. Tasquiles, m. pl. Steengrus, A4f
Tardon, na, adj. meg“ mk' falá eher Slibm'ngen.
o
 TEG 501 TEM
Tasto, m. ond Smag af bedœrvet Teismo,m. Theisme, Lœre'n om en
Mad. [Tipoldemoder. I en enesle sand Guds Ti'vœrelse.
Tatarabuelo, la, s. Tipoldefader, ­Teista, m. Theisl, som bekjender
Tataranielo, ta, s. Senne- ell. Dat sig til Lœren om een Gud.
tersens Sen ell. Baller. Teja, Г. Tagsteen, Teglsleen.
Tate, interj. saa, Saa! ja, ja! (bru Tejadillo, m. Skjermtag, Skuur.
ges naar man erèndrer sig No- , Tejado, m. Tegtsteenstag.
' gel, som man havde glemt). Tejar, m. Teglbrœnderie. .
Tato,tn, adj. stammende, hakken Tojar, v. a. tœkke et Tag med
de (i Talen), som taler ureent; Teglsleen.
den yngsle af Seda-kende. Tejaroz, m. Tag, som er шкив:
Taugia, f. damasceret Arbeide. med Teglsteen.
Taumaturgo, m. Mirakelmager. Tejera, f. V. tejar, Teglbrœnderie.
Taurete, m. Taburet, Slol uden Tejero, m. Teglbrœnder.
Ryg. Tejo, m. Stykke Teglsteen; et tykl
Tauro, m. Tyren (Him'meliegn.) og rundt Slykke Metal; Slykke
Tautologia t“4 Tautologie, et Be massivt Guld; Taœtrœ.
rebs Betegning ved flere Ud Tejoleta, f. Stykke Teglsleen; Pol
ryk, som sigo el og det samme. teskaar. [teja
Taxativo, va. adj. bestemmende, Tejon, m. Grœvling; Taœtrœ, V.
begrœndsende, indskrœnkende. Tela, f. enhver Stags Vœv af Uld,
Taz, bruges alone som Adv. taz a Silke, Linned о. s. u.; Jagtgamj
‚или: Bytle for Bytle. lœrd Strid, Undersegelse; Hinde,
Taza, f. Skaal, Kop, Kumme. som sœlter sig paa visse flyden
Té, m. Thebusk; The. de Varer; рт i Biet; Spindel
Tea, l'. Tyrifakkeli Fakkel. vœv. [vœ'rk.
Teatral, adj. m. f. lhealralsk. Telar, m. Vœvstol; Vœverkaand
Teatro, m. Theater, Skueplads. Telaraña, f. Spindelvœv.
Techado, m. Tag; V. techo. Telégrafo, m. Telegraph.
Techni', v. a. lœgge Tag paa et Telescopio, m.. Teleskop, Kikkert.
Ниш; tœkke. Telela, f. Trœltpapir, Sugepapir.
Techo, m. Tag paia el Haus: (fig.) Telliz, m. Hestedœkken.
Hum, Fœdreland. Telliza, f. Sengeteppen.
Techumbre, f. megel heit Tag. Tema, m. Thema, Gjensland for
Tecla, i'. Tangent paa et _Orgel ell. Afhandling ; Materie ; Opgave ;
т Pianoforte, Taste; kilden, betten» Egensindighed, Stivsind с na/ragligl
kelig Sag. ' me Indfatd; (ng.) [deel seguir su te
Teclear, v a. spille Orgel, Piano ma: drive sin Mening igjennem,
forte; kneise med Hovedel (meest ikke afstaae fra sin engang fat
om Haste.) [mœssig tede Bestemmelee.
Técnico, ca, adj. teknisk, kunst Temblar (de) v. n. ziltre, skjloe,
Tediar, v. a. have Afsmag for, bœve.
fele Modbydelighed for. Tembleque, m. Bœvrenaal (til Но
Tedio, m. Afsmag, ‚АЗ/сетей, Mod vedpynt for Батат.)
bydelighed; Kjedsomhed, _Ei-grelse. Temblequear, v. n. skjœlve или.
Tedioso, sa, adj. kjedsommelig, Tembletear, v. n. V. temblequear.
fortrœdelig. [вшита Temblou, na, adj. slcjœlvende, bea-I
Tegedor у tejedor, ra, s. Linned vende (af Angest), frygtso'm; ha
Tegedura y tejedura, l'. Vœvning. cer la temblona: теща sig
Teiger yrv tejer, v. a. швов. frygtsom. .
Tegido y tejido, m. Vœv, Stof. Temblor, m. Zitlren, Skjœlven, Вш
Tegual,m.Slagx Skat, Paalœg (til ven; temblor de tierra: Jord
Kongen.) ..› щади skjœlv.

`
 TEM
Temer, v. a. frygte, vœre bange
for; befrygle, betvivle.
Temerse, v. r. ahne, formode,
vœre i Туй)! от. 4 Templa, f. Slags Liim af digge
Temerariamente, adv. foreovent,
dristigt.
Temerario,ria, adj. fervoven, dri'
stig, dumdristig. ’ Templado, da, part. g’ adj. maa
Temeridad, f. Ubesindighed, For
vovenhed, Dumdristighed; Онег— Templador, sa, s. En', som er maa
ilelse, overilet, ugrundet Dom.
Temeron, na, s. Praler, Pralhans. Templadura, f. Lindren, Formil
Temerosamente, adv. frygtsomt,
forsagt.
Temeroso, sa, (de) adj. frygtelig,
forfœrdelígä frggtsonz, forsagt,
rœd.
Temible (a) adj. m. f. frygtelig,
skrœkkelig, forfœrdelig; farlig.
Temor, m. Frygt, Skrœk; Eng
stelse, Místro, Mislanke, Ahnelse.
Temoso, sa, adj. egensindig, gjen
stridig, haardnakket. '
Témpano, m. Pauke, Ттоттв—
skind; témpano de yelo: lisbrœ;
.témpano de nieve: Sneeskred.
Temperamento, m. Temperament,
Sindsbeska/fenhed; Mande, Mid
delvei; Temperatur.
Тешрегапспа, t. Maadehotaenhedj
Temperante, part.. вид]. lindren
de, formildende.
Temperar, v. a. temperere, lindre,
formilde, drempe, formindske.
Temperatura, f. Temperatur, Luf
tens Beskaffenhed, Varme- ell.
Kuldegrad.
'l'emperie, f. Temperatur.
Tempera, m. Tid, Aarslid (isœr
med Hensyn til Jordens Bearbeid
ning).
Tempestad, f. Uveir, Storm; (fig.)
Heftighed (i Charakteren); tempe
stades, р]. Grovheder, Skjelds
ord; echar tempestades: larme,
steie, rase. [tot-dne.
Tempestar, v. n. rase (от Uveir);
Tempestivamente, adv. tit rette, Temporalmente, adv. midlertidígen.
til passende Tid.
Tempesiividad, t'. beqvent Aarts--`
tid. gunstig летали.
Tempeâtlvo, va, adj. bequem, gun
stig, beleilig. *A
502 TEM'
Tempestuoso, sa, adj. stormende,
slormfuld, som bevirker Storm og
Uveir, veirhaard.
heide (lil Malerier med Vandfare).
Templadamente, adv. paa en maa
deholden Maade. e
deholden.
deholden; Stemmehammer.
delse.
Templanza, f. Maadeholdenhed;
Tilbageholdenhed: Temperatur ;
Harmonie, Overeensstemmelse i
Fareerne i et Malerie; Jerns el
ler Staals Hœrdning.
Templar, v. a. lindre, formilde,
formindske, moderere; hœrde Me
taller; slemme et Instrument; brin
ge Farverne i et Malerie i Har
monte; stille Seilene (pea et Skib)
efter Vinden; templar la gaita:
berolige En (som er opbragt af
Vrede og Raserie).
Templarse, (en) v. r. styre sig,
moderere sig.
Templarios, m. pl. Tempetherrer.
Temple, m. Temperatur; Legems
beska/fenhed, legemlige Anlœg,
Natur , Constitution; Hœrdning;
lInstrumenters Stemnt'ng; Tempel
herreordenen; Charakteerbeskaf
fenhed, Sjœlsanlœg; pintura al
temple: Malerie med Vandfarver.
Templo, m. Tempel.
Témpora, f. Enhver af de fire
Aarstlder.
Temporada I'. Tidsrumf atempo
radas: fra Tid til anden.
Temporal, adj. m. f. timelig, for
giœngelig, (ikke evig); verdslig;
midlertidig, forbigaaende.
Temporal, m. Temperatur; Storm,
Uveír; buen ó mal temporal:
godt eller slet Veir.
Temporaneo, nea, adj. temporaír,
forbigaaende, midlertidig; for
giœngelig.
Temporario, ria, adj. midlertidig,
forbigaaende.
» TEN
Temporizar,v. n. opsœtte, see Ti
den an, ikke bestemme sig, vente
'pao bedre Leilighed.
Tempranai, adj. m. f. tidlig mo
den (om Frugter).
Tempránamente, adv. for tidligt.
Temprano, na, adj. tidlig.
Temprano, adv. for tidligt, for
snart, maden far Tiden; demasi
ado temprano: сои/“от tidligt
Temuiento, ta. adj. beruset, be
skjœnket. [Tœnger.
Tenacear,v. a. knibe med glocnde
Tenacearv. n. vœre haardnakket,
paastaaelig i sin Mening.
Te aeicas ylenacilias, f. pl` smaa
атует; Lysesaœ; ltdtang.
Tenacidad, f. Seighed: (fig.) Stiv
sind, Haardnakkenhed.
Tenailon, m. Bolwerk1 langformet
Skandse, (Slags Fortiftkalion).
Tenaz, adj. m. t, stiosindet, haard
nakket, paastaaelíg; paaholden,
karrig.
Tenaza. f. Tang (Instr.); Knibetang;
Tangvœrk (Slags томам); Tат
der eller Kleer pau. forsk, Dyr;
hacer tenaza: bide, ktemme fast
til, ikke slippe Tag; tenazas, pl.
Ildtang, Brandfork.
Tenazada, f. Griben, Fastholden
med Tœnger; den Stai dette for
aarsager; rigtigt fast Bid, Tag.
Tenazmente, adv. шиты, haard
метет.
Tenazon, m. Stu/mpeskud, витат
mexkad (тушеную.
Tencion, f. Holden, Fastholdcn.
Ten~con­ten, adv. i [дуе Forhold;
не: едет lidi, efterhaanden.
Ten-con-ten, ma Maadehold, Tit
bageholdenhed, Forsigtighed, Шоу-—
skab.
Tendajo, m. Аддис/се, Bod.
Tendal, m. Preserming; Solseil.
Tendalero, m. Ierfreplads (for Ten'
зот er oasket).
Tendedero. m. Tarreplads foray
trykte Ark. [[сеп.
Tendedura, f. Udspœnden, Udstrœk~
Tendejon, m. stort Telt.
Tendei, m. Marerens Snor.
Tendencia, f. этом, Tragten ef
’
/ .
503 TEN
ter: Tendents.
Tender, v. a. у п. udstrœkke, ud
spœade, stramme; adbrede, ud»
Stroe; идише, forlœnge; tragte,
strœbe едет, sigte til.
Tenderse, v. '1'. lœgge sig, strœkke
sig saa lang man ет; lœ-gge Kor
tene op, vise sit Spil for Med
spillerne; (fig.) forgle'mme sig,
зоое ind over Noget, forsemme,
negligere en Sag.
Tendero, ra, s. Krœmmer, Detail
handler.
Tendidamente, adv. идеи og bredt.
Tendido, m. Stitlads (for at see
Tyrefœglningerne); Vasketei, (op
hœngt ш Теттдпу; Skraaningen
af et Tag.
Tendinoso,sa, adj. senat, senefatd.
Tendon, rn. Sene.
Tenebrosidad, f. Merke.
Tenebroso, sa. adj. mark.
Tenedero, m. Ankergrund.
Tenedor, ra, s. Besidder; En,sam
besidder Nogetien маем Navn;
tenedor de bastimentos: Leve
randeur;tenedor de libros: Bog
hoider. [Plads.
Tenencia, f. Besiddelse; Lieutenants
Tener, v. a. holds, holde pad; have,
besidde; opholde, underholde, неа
ligcholde; oplage, indeholde; ломе
tilbage, standse; [поте Raad. holde
Forsamling; holde aabent Tcl/fel;
herbergere, modtage i Logis; тв
gjere, slyrei en Fyrstes Nava;
tener á su favor: have рая sin
Side (paa sit Parti); tener brazo:
have en god Arm, тете stœrk;
tener de ahi: vœre erfaren, due
lig i en Kunst etler Videnskab;
tener en contra: finde Hindriri
ger, mede Modsigclser; tener
para si: тете af mMeiúng,troe,
indbilde sig; tener por: holdefor,
agie, amee for, trae: tener que:
have til Hensigt, vœre forpligtet
til,` tener lástima: beklageí tener
una alma atravesadazhaue Hier
tet paa det rette Sted; tener con
fianza: tage Mod til sig; tener
suspenso à alguno: holde en д
Aandei teuer falta: тупую, glip
 TEO m.
po, slaaa [от tengq para шит
01' af den Mening, jcg traer, jog
holder for.
Tenerse, v. r. holde sig fast fm
Шее at falde; ‚папахе, эшав slit
l¢; томите, gjnrc Modslaml».
Teneria, f. Сшита.
Tenia, f. Bœ-ndelorm.
Teniente, m. Lieutenant; deuken,
ампулы-с Menneske: gjerrigt. kar
rigt Mcfnneslce; teniente general:
Generallieulenant; teniente coro
nel: Obcrstlieulenantç teniente
segundo: Sekundliaulfmam.
Tenor, m. шалом, Felge, Orden,
Fortsœuelse', Tenor, Stemma тед].
Bas 0g All; Тенты, Tenorsan
ger.
Tension f. шпата, затмит.
Tentacion, f. Римана.
Tentador, m.- гниет (Иную isœr
om Шамот).
Tentador, ra, adj. frislendc.
Tentar,v. a. Ьетте, bufale; тазе;
forsage, prove, жив paa Prove;
undorsege el Saar [med en Sqn
da); tentar de paciencia.' saute
Taahnodigheden paa Prove.
Tenlativn, f. Риту; Bœamon.
Tentativo, va, adj. мытые.
Тететшо, m. Szene; Form/nder.
Tenuamente, adv. wagt, paa en
usxel, штабу Maade.
Tenue, шили. f. шли, ран; svag,
skrobelig; af ringe Уют, Надо,
maadelr'g.
Tenuidnd, f. Тушим, гамм;
Svaghed, Skrebelighed; Ting af
lido» Ирга eller Vigh'ghed, Haga-
tol; шпалы), Ubelyrlelc'ghad.
Tenno. nua, adj. V. tenue, (som
bruges more.)
Teñidurn, f. Farvnòig.
Toñir (de) v. а. farne; besmare,
(идише (ísan' om шва); farm:
Hawes, sminke Am'ègtet; (fig.)
underrun@ от, тише Ш.
Tenci-noia, f. Theokralíe, Онан
horredemme, Guds umiddelbare
Бешено.
Teogon'ra, f. Thaogonie, Сшита‘
Slœglregisßer og Мент hamm.
Teolçgai, adj. m. f. шатун.
TER
Téblogia, f. Theoíogie, Малыш!)
am Ош! og dat Guddommelìge.
Teologico, cu. adj. theologisk,
Teologizar, v. n. tala om thealo~ "
giskc шепните.
Teólogo, m. Theolog. Пенталгин-
rer, выпита, Geistlig.
Teólogo, ga. adj. методик.
Teorema, f. Lœrasœtning, Grund
sœlning.
Teoria, f. y teórica, f. Theoric.
Teóricamente, adv. тостами
Teórico, ca. lAdj. шептать.
Тере, m. Sty/Icke Оттого, Тою,
Тегсепа, f. атаману: Oplagssted
for Tabak.
Terceramente, adv. fonde! „еще.
Terceria, f. Tredòomands Mallem
Íromstâ Mellemma'ndx Retlígheder.
Tercero, га. adj. «y s. den., det
песне; Trediemand, Mcllemmand,
Маши)", Voldgiftsmand; Tiende
Lager.
Tercerola, f. Slags kort Катай:
eller Пуст-утешит; Slags [лот/ад.
Terceio, m. Тисе‘, Strafe af tre
Vers. ­
Torcia, f. таю Deel; tradi@ Ti
me af Dagen hos de устно Ко
mere.
Terciado, m. en kort og bred Sa
ш; Slags Баста.
Terciann, f. trediedags Feber.
Tcrciar, v.' a. [туре tvœrs они
hinanden, [туда i Kors; plaie-for
тине Gang.
Terciar, v. n. штате et Tal af
tra; mede ilmeláem, [щупе sig i
mellem; атташе som Монет
mandi en Sag for en Tredic
mand.
Tercio, cia, adj. den, del (тис.
‘Ген-ею, m. Tredíedeel; Balle, stm'
Ранке; [nfantoríregimentä slœrkl
Lem, хим]: Logmnsbygníng, Ez.
Faiano tieni! buenos tercios: Don
og Den har вешнее Lemmer.
Terciopelero, m. Floìelsarbeider.
Terciopelo, m.gjonst'ridíg,
Тек-со, са, adj. Набег. halslar~ I
rig. haardnukket; haard.
Terebinto, m. Terpontintrœ. ‚
Terete, adj. lyk, haard, rund; fast
Ъ
 TER
ь} i краж
Tergiversacion, I'. Udftugt, Vœgring.
Tergiversar, v. а. sage Udftugler.
undslaae sig, vœgre sig.
Tericia, f qulsot.
Terliz,'m. Sœkkelœrred, Paklœrrezl.
Terma, l'. varme Bade; verm Mi
neralkilde, Mineralbad.
Termal, adj. m. f. som vedkommer
'varme Bade.
Tcrminacion, f. Ende, Slutning: et
Ords Endelse; Crisis (i en Syg
dem).
Terminado, m. Delingen ell. lind-`
delingen af et Haus iEtager ell.
Stokvœrk.
Terminajo у terminacho, m. мы,
pebelagligt штук, simpel Ud
Wyksmaade.
Terminal, adj. m. f, endende, be
grœndsende. jbegrœndse.
Terminar, v, а. ende, fuldende,
Terminar, ‘v_ n. `endes, fuldendes;
lebe af, falde ud.
Terminativo, va, adj. som har Hen
syn til Enden, til Udfaldet af en
Sag.
Término, m. Etole; ‚Мам, @ie
maal; Grœndse ; Udtryksmaade ,
Handlemaade; Tidsrum, Termin,
Frist; Een, Gebeet. Distrikt; be
stemt Sted. bestem! fastsat Tid;
Kunstord, Terminus; critisk, af
gjerende Tidspunkt, Crisis (i en
Sygdom); medio término: Mid
delvei; medios términos: Udftug
ter. [Varmema'aler
Termómetro, m. Thermometer,
Terna, f. Forslag, Indstilling af tra
Personer til et Embede.
Terneza, f. ßmhed, ватта, Let
hed for at blive тет; Blidhed,
Venlighed i Tale.
Ternilla, f. Brusk.
Ternilloso, sa, adj. [им af Впав/Те.
Terno, m. Antal af tre Ting af
шита Slags; Terne i Lotteri
spr'l; smuk Galladragt; Banden,
Svœrgen; echar ternes: bande,
svœrge.
Ternura, Г. V. Ierneza; ternura de
carnes: liladagtighedv . keligä haard (af Gemyt), сём,
Terquedad, f. Paastaaelighed, Щеп—
ç
505 TER
затащат, Haardnakkenh-ed, Hal
starrighed; ту.) haardnakket Strid
(i hvilken Ingen vil give after).
Tel-queria у terqueza, f. V. ter
quedad. [et Ниш.
Terrado,m. Altan; лад: Tag paa
Teri-aja, t. Skruesnit (Instr. til at
gjore Skruer).
Terraplen, l. Jordveld, Jordforhei
ning, Terrasse.
Terraplenar, v. a. отшив med en
Jordvold, forheie med .lord ,­ op»
kaste Terrasser.
Terratenie nte, m. .lordbruger afbor
gerlig Stand, Gaardbruger, Lei
lœnding, [lo Hanke.
Terraza, f. ster Leerkrukke med
Terrazgo, m. Mark, Ayer, dyrk
ba-rt Land; aarlig Forpagtnings
afgift.
Terrear, v. n. vœre гущи besaaet
(от en Ager).
Terremoto, m. Jordskjœlv.
Terrenal7 adj. m. f. jordisk, som
herer lil Jorden.
Terrenidad, f. Jard, Grund, Jord
bund.
Terreno, na, adj. jordaglig, som
herer til Jorden; jordisk (bruges
meest i Modsœlning ш aandelig,
enig, himmelsk).
Terreno, m. Jard, Grund, Jord
buncl (isœr med Hensyn 15119967
dyrkning); Terrain, Plads, Stg/k
ke af en Jard.
Terrero, m. Terrasse; Jordfor
heining, таим, Altan.
Terrero, ra, adj. jordagtig, som
henherer tilJord,Jord-; som be
ftnder sig nœ'r .lordem lav
Terrestre, adj. т. f. som henke
rer lil llord. [bunch
Terrestridad, f. ют, Grund, Jord
Terrezuela, Г. Iidet og slet Jord
stykke4
Terribilidad, f. Egenskab, som gjm'
skrœkkelig, pïlgtelig, Frygtelighed;
Raab-ed, Strenghed, Haardhed,
пышны: i Charakteren, танец,
Grumhed, Grusornhed.
Terrible, adj. m. f. frygleltg, skrœlc
streng, grunt.
ч
 TES 506 TIA
Terriblemenle ,l adv. {шумит ‚ et Testament, (executor testa
skrœkkeligt о. s. u. menti.)
Terricola, m. Jordbeboer. Testamentario, ria, adj. testamen
Terrifìco, ca, adj. skrœkkelig, ' штат, som angaaer eller bestem
frygtelíg. l mes ved Testament.
Terrin, m. Landsmand. Testamento, m. Testament# sidste
Territorial, adj. m. f. som angaaer j Villie. Э
en Landstrœkning, et Distrikt. i Testar, v. a. gjere et Testament;
Territorio, m. Grand, Landstrœk udstryge, nadere (i et Skt-ift).
ning, Gebeet, Distrikt. i Testarudo, da, adj. stivsindet, egen
Terrizo, za, adj. blandet med Jard, ‚ sindig.
jordagtig. Testera, f. Fremsíde, Forside; Bag
Terromoutero, m. Joi'dhei. sœdet t' en Vogn; Havedlagßidsel
Terron, m. Jordklump; terrones, paa enHest; testera de la mesa:
pl. Jordeiendomme, Jordegods. @verste Plads ved et Bord.
TerronteraY f. steilt, bakket Land, Testerada, f. Kast 'med Hovedet;
Terror, m. Skrœk, Rœdsel, For злите, Egensindighed. v
skrœlckelse. Testiculo, m. Teste'kel. ‘
Terrorismo, m. Rœdselssystem. Testifìcacion, f. Bevidnelse, Beoiis
Terrosidad, f. V. terrestridad. ved Vidner.
Terroso, sa, adj. jordagtig. Testifioar, v.a. bevidne,vidne, af
Terruño, m. Jordband. Iœgge Vidnesbyrd.
Ters0,sa,adj.poleret, glat, glind Testificativo, va, adj. bevidnende.
sende. [om Stilen). Testigo, m. Vidne; testigo de 0i
Terusra, f. Reenhed, Ziirlighed (isœr das ó testigo auricular: @re
Tertulea у tertulia, f. Selskab, Sam vidne; testigo de vista: @tenid
menkomst, Forening; Rœkke Lo ne; testigo falso: falskt Удине;
ger ligeoverfor Scenen. testigo cohechado, comprado:
Tesar, v. a. slramme Tongvœrket kjebt, bestukket Vidne.
ombord i Skibe (sœlte Vant, Stag, Testimonial, adj. m. f. som giver
о. s. v.) . [Sp1-og. eller миномет УЩпезЬут.
Tesauro, m. Skat; Ordbog i fiere Testimonio, m. Vidnesbyrd, Be
Teso, sa, adj. haard, fast. viisl Bevidnelse, Erklœring; skrift
Teso, m. Top (af en Hei, en Bakke). lig Et'klœring.
Tesori, ш. Fasthed, Ubeielighed. Testuz, m. Baghoved, Nakke.
Tesonia, f. Paastaaelighed, Hal Tesura, f. Haardhed, Faslhed, So
штате, Stivsind, Egensin dighed. liditet. [give Bryst,
Tesorero, m. Skatmester. ' Teta, f. Bi'yst, Yver; dar la teta:
Tesoro, m. Skat; Skatkammer. Tetar.v.a. die, give Die, opamme.
Testa, f. den eure Deel af Hove Tetera, f. ThekandeA
del; hele Hovedel; (fig.) Forstand, Tétrico, ca, adj. mark, traurig,
Demmekraft; Fronten af en Ar melankolsk.
mee; testa coronada: kronet Ho Texto, m. Тетя, Grundskrìft.
vcd, Fyrste. Textual, adj. som indeholdes i Tem
Testáceo, cea, adj. som har en ten, som tjener ш Teœt.
haard Skal. Textualmeute, adv. efter Texten.
Testaeion, f. Udstrygning, Radering. Textura f. Vœ i Vœeningsmaade;
Testador, ra, s. Testalor, en som Forbindelse, Orden, Felge, Sam
hat­ oprettet et Testament. тел/ищу i en Tale.
Testadura, f. V. testacion. Tez, f. glat Overflade; frisk An
Testamentaria, f. testamentarisk sigtsfarve, Teint.
Fuldbyrdelse. Tia, f. Tante (Faster, Muster).
Testamentario, m. Futdbyrder af Tiara f. de gamle Perserkongers
 TIG
Hovedsmykke; Tiara, Pavens tre
dobbelte Krone. am
Tibiamente, adv. lunkent; ligegyl
digt, skjedeslest.
Tibieza, f. Lunkenhed; (fig.) Lige
gyldighed, Skjedesleshed.
Tibio, bia, adj. tanken; (fig.) kold,
ligegyldig, skjedesles.
Tiempo, m. т; Veirlig;\ Tempo
(i Mus.) a tiempo: lil rette„Tid;
à un tiempo: paa engang, paa
samme т; de tiempo en tiem
gpo: fra Tid til anden; en ti
f empo: beleiligt; en otro tiempo:
fordwm; for ikke lœngesiden, for
kort siden.
Tienda, f. Telt; Snlseil paa elSkib
eller Baadê Butik, Krambod.
Tienta, f. Sonde (chir. Instr.)
Tiento, m. Felelse (Sands); Feten,
Befelen; Stok, som en Blind bru
ger; Balanceerstang (for Line
dandsere) ; Malestok; Forspil, Prœ.
luderen; a tiento: famlende (i
Merke, blindt hen, iblinde; dar un
tiento: undersege Terrainet; con
tiento: sagte, piano.
Tiernamente, adv. ­enit, smœglende.
Tierno, na, adj. em, felsom, bled
hjertet.
Tierra, f. Jord; Jordklode; Jord~
hund, Grund; Land, Lands Ud
strœkning; Mark, Ager, Eng; den
haarde negne Jord; Fedeland.
Tiesamente, adv. slœrkt, fast.
­ Tieso, sa, adj. stœrk, haard, fast; kerpressen,)
stœrk (af god, sund og frisk Le-` Tina, f. slor Kjedel i Farverierne.
gemsbeska/fenhed); тешу, topper; Tinada, f. Veedstabel, Brœndesla
(fig.) egensindig, stiv, ubeielig; bel.
dar tieso: slaae dygtigtil: pisar
tieso: optrœde med faste Skridt;
tieso que tieso: af alle Krœfler;
tenérselas tiesas : gjere Modstand,
ikke give efter, ikke vige.
Tieso, m. Haardhed, Fasthed, So
нанес.
Tiesto, m. Potleskaar; Blomster
роде, Blomsteroase.
Tifon, m. Skypompe.
Tigera ó tijera, f. sœdvanligere
Цвел-ан ó tijeras, pl. Saz; Trœ
buk, Sagebuk.
Tigeretear ó tijeretear, v. a.klip­
507 TIN
pe, udklippe.
Tigra, f, Tigerinde, (Huntiger.)
Tigre, m. Tiger, (Hanliger.)
Tlla, f. Lindetrœ.
Tildar, v. a. udstryge, udslette, ra
dere; anmœrke, notera; sœtte Ac
center over Bogstaverne.
Tilde, m. Accent; (fig.) liden ube
tydelig Ting.
Tildon, m. Penncstreg, hvorved
noget udslelles.
Tilla, f. Dœk paa et Skib.
Tilo, m. Lindetrœ.
Timbal, m. Pauke.
Timbalero, m. Paukeslager.
Timidamente, adv. frygtsom, [от—
sagt. [hed, Feighed.
Timidez, f. Fryglsomhed, Forsagt
Timido, da, adj. frygtsom, forsagl,
feig.
Timon, ш. Vognstang; Roerpind;
Regulator i en Maskine.
Timonear,v. a. holde Roerpinden,
slyre el Skib.
Timonel, m. Roergjœnger, en som
staaer til Roers.
Timonera, f. Stilk (Stad paa el
Skib hoor Ноге: er anbragt.)
Timonero, m. V. timonel.
Timorato, ta, adj. gjennemtrœngt
af Frygt for сие, sanwittigheds
гит, œngstelig (i Religionsanlig
gender.)
Timpano, m. Pauke; Trommehin
den i Bret; Dœkkel (i Boglryk
(Bette, Balje.
Tinaja, f. slor Leerkrukke; Kar,
Tinajon, m. liden Bette.
Tinglado, m. Vognsknur, Skuur.
Tiniebla, f. mere atm. tinieblas,_,pl.
Merke; (fig.) Uvidenhed.
Tino, m. Fa'rdighed, Forretnings
dygtighed, Routine ; Sikkerhed,
Fasllted i Haanden (ved Sigten
og Sky/den),- ту.) Forstancl, god
Demme/craft, Takt; sacar de ti
no: bedeoe med et Slag; (fig.)
overbevise, slaae af' Marken, for
virre, forble/fe.
Tinta, f. Farvning, Faroe, Faroe
 TIR
blanding; Skriveblœk, liogtrykker ­
svœrte; de buena tinta: paa en
kraftig, energisk Maude; saber
algo de buena tinta: have Kund
skab от Noget fra en sikker Kilde.
Tintar, v. а. farne.
Tinte, m. Farvning; Farvestof,
Faroe, hvormed man farver; Far
негде, Farvervœrksted, Farverbo
lug.
Tintero, m. Blœlchuus.
Tintillo, m. Slags lysered Viin;
(fig.) Dumrian, Tossehoved, som
er til Nar for Alle.
Tinto, ta, part. ä adj. faroet; vi
no tinto: Redviin.
Tintorería, l'. Farverie.
Tintorero, m. Farver.
Tintura, f. Farvning; Рите, Far
vestof; (fig.) Anslreg, over/ladisk
Kundslrab.
Tinturar, v. a. farve; (fig.) give
отдаем Kundskab om Noget;
(i denne sidste Iletydning bruges
del meest recip.)
Tina, f. Skurv, Slags Udslet (i Ho-~
ожег); (fig.) Gjerrighed.
Tiñoso, sa, adj. .fkurvetg (fig.)
gierrig.
Tio, tia, s. Onkel, Tante.
Tiple, m. шлам (i Mus); Slags
Guitar.
Tipo, m. Forbillede, Monster, Typus.
Tipografia. f. Bogtrykkerkunsl.
Tipógrafo. m. Bogtrykker.
Tipsana, f. Bygsuppe, Havresuppe,
(for Syge). У. tisana. ‚ ve lil Hensigt; edelœgge, bort
Tira, f. Bind, Lœrredsbind, Bœn
delbaand ; hacer tiras: senderm've.
Tirabraguero, m. Brokbaand.
Tirabuzon, m. Korketrœkker.
Tiracol y liracuello. m. Stags
Kaardehaang, Skulderrem.
Tirada, f. Kasten, Skyden: Veilœng
de fra et Sled til etanrlet; langt
Tidsrum; de una tirada: pan
engang,'i eet vaak, uden Орлом;
primera tirada: ferste Optrœden,
Debut. » Tiricia, f. Guulsot.
Tiradera, f. Stags Piil hos India
nerneä Bucslrreng.
Tirador, ra, s. En, som skyder;
god Skyttei Trykkef iet Bogtryk»
le
508 TIB
keri; Tiraitteur, Skarpskytte, Blin
ker; tirador de oro: Guldtrœk
ker:­ tirador de linea: Ridsefjœr
(Stags Pen al slaae Linier med.;l
Tiramira, f. Bjergkjœde; lang og
tige Vei; lang Rœkke af Ting ell.
Hegivenheder, som folge efter hin
anden.
Tiramollar,v. a. stikke Toug, пите.
Tirannmente, adv. tyrannisk.
Tirania, f. Тушите, Voldsherre
dumme; Grusomhed.
Tirànicamenœ, adv. штатные.
Tiranico, ca, adj. tyrannisk.
Tiranillo, m. liden Tyran.
Tiranizacion, f. Tyrannisering, ty
rawnisk Behandling.
Tiranizar, v. n. lyrannisere, be
handle tyrannisk, mishandle.
Tirano, na, adj. & s. ty/rannisk,
grusom; Tyran, Voldhersker, gru
som Regent. [strain
Tirante, part. & adj. udspœndt,
Tirante, m. Bindebjœlke (i et Tag
vœrk); Stevlestrop; tirantes, pl.
Trœkrem/me (for en Vogn); Вш—
rebaand, Buxeswler.
Tirantez, f. Udslrœkning, Udspœn
fling. [(fm’ Skomagere).
Tirapié, m. Knœrem, Spandrem
Tirar, v. n. trœlcke, kaste, skyde;
tràakke til sig, tiltrœkke; vare,
vedvare, holde sig; fratage, be
rnve, skade, foruretle; ligne,. falde
i, spille i. (om Farverne); (fig.)
overtale. forlerie til: sigle lil. ha
edsle sin Eiendom; tirar largo:
шаге vidlleflig i sin Tale, over
drivei tirar de la espada: lrœk
ke Kaarden; tirar à: tragte efter.
sigte til.
Tirarse, v. r. kaste sig over, sprin
ge paa; tirarse à alguno: falde
paa, over En.
Tiratele, m. Tanginstrument (for
Fedsetshjœlpere.)
Tirela, f. Stags slribel Tai.
Tirilla, f. smatt Вилла, andel;
Skjortekrave; smal [medew-em.
Tiritar (de) v. n. skjœlve af Hulde.
Tiritona, f. Skjœlven, Ватт.
 ТОА 509 ТОВ
Tiro, m. Kasten,‘Kast, Skydeu, Toallela, f. Servlet. Y
Skud; Vi'rkning af et Skull, Mœr Toba, f. Slags 1е!‚змтрауиу$сееп;
ke, Ат efter et Skud; Skyls, Ka Viinsteefn paa Tœnderne.
non; Kanonskud, Laclning til en Tobera, f. Rar рае, en Blœsebœlg.
Kanon; Брата, Ротвратд (af Toblllo, m. Arikel.
Haste),- Trœkremme til en Vogn; Toca, f. Hovedpymt, Каш/дерут,
`lSlmlderòreflde,l (fig.) Tyverie, Kappe (Гот Damer).
Uret, Skade; Pude, Swag, man Tocado, m. Maude Матрац Da
spillerEn; de un tiro: ¿Eet vœk, тетпе opsœtte Намет, Opsœtníng,
uden Stands. |теаат. Haarpynt.
Tirocinio, m. Мате, Ьсетейд, Ше— Tocado, da, part. & adj. bereft;
Tiron, m. Begg/nder, Lœrling; estar tocada alguna cosa: (fig.)
Sted, Ry/c; de un топ; ¿Eet begynde at fo'rdœrves, at Шее be
плед, aafla/Jeligen. даете: (от Редештет).
Tifroriros, m. pl. Blœseinstmmenter. Тосадог, ra, s.E1i som тетет ved,
Tirotear, v. n. шее, trœkke fre-'m berererî’ Lommeterklœde, som
0g tilbage, rus/ee, ryste. bindes om Породе: íForm af en.
Tiri'ia, f. Modbydelighrd, Nag, Hall, Nath/nei тешат Toiletvœrelse.
Tisana, i'. Bygsuppe, Havresuppe. Tocamìento, m. Bererelxe, Befe
Tisìca, f. Битюг, Tœring. len; (fly.) Indskydclse, Inspiration,
Tisis, f. V. tísica. som тетет,'$от sœlter тетиве i
Tisú, f. Уши, eœvet Tel. Bevœgelse. `
Titel-e ‚ f. Marionette, bevœgclig
Тосате‚ adj. betrœffende, angaa
Dukke. ende, vedkommende. ‚ш.
Titilacion, l”. Kildren. Tocar, v. a. befele, bei-ere, tage
Titilar, v. n. kildre. рае, Imed Haendel-ne, тете veell
Tito, m. Slags ‚шитые: Home, gribe paaí behandle leseligt, Iem
Frugtkjeme; (fig.) Kamme'rpotte, m fœldigt; spille paa Instrumental',
Bœkken i en Машем. slaae им en Tone; тете, bevœgc;
Tiwbear(en)v. n. нате; stumme; m'de noget af Erfaríng; slaae,
(fig.) vœi'e avis, ubestemt. stra/Te, теще; preve Metaller med
Titubeo, ш. Vahlen. Probeerstenen; kjœmme ‚ pyme ,
Titular, adj. m. f. шиит, som blot frisere Haaret; ringe (med Klok
hat` Titel af Noget. Мг). ’ "‘
Titular, v. a. тщете, Вето, give Tocar (á) v. n. бете/Те, angaae,
en Titel. [./ErestiteL оденете; paalígge, пите fer
Titular, v. n. атоме en Titel, en fm'gtot ш; eœre af Vigtighed: lil
Titulo, m. Titel, апатит, Titel falde, Шее ш Deel, títkomme;
blad paa enBog; Мите, Евпат— (fig.) тете Nabe til, vœretSlœgt
nelse, Embeds- all. fEresnavn; meel. I' ß
Adkomst, Ret, Grund, Hiemmel, Tocarse, v. r. ведете Vsig, (saette
Paastemd; Foregivemle, Растает. sin Hat eller Hue paa Поезда).
Т12па‚ f. Svœrte. ТоеЬедад, f. Grevhed, Plamphed,
Tiznar, v. а. svœrte, giuro sort; Dumhed, Um'denhed.
ту.) nedsœttc Ens Anseelse. Tocho, che, adj. grou, wvldende,
Tizne, m. Sad, Ленту. dum.
Timon, m. sort Рт; sort An Твой—нею; ra, s. Spekheker.
strygm'ng. Tocino, m. занес Fles/c; Залп, af
Tizo, m. rygende Trœkul. дешева Hovedet ет afhuggct.
­Tizon, m. Brand, шиш, 'rygende Tocon, m. Stub едет et a/hugget
Bra/ndi Meeldug; (fig.) Skafmplet. Trœ; Stump af en Атт, en Год,
ТМИН, f. Hdemdklwdc; Мент; som ет afsat.
Тоиеие, Toiletbord. -. Todavia, edv. dog, туши, desu

'ь
 TOM
aglet, ikkedeslomindre, imidlerlid. ‘
Todo, da, adj. al, all; ganske;
enhver.
Todo, m. All, det Hele; à todo:
saameget som muligt, Em. l¿todo
correr; con todo eso: uagtet alt
delle; del todo: ganske, uden Und
tagelse; en todo, y por todo:
ganske, heell igjennem, aldeles;
en un todo: overhoeed, iAlmin
delighedi estar, ó salir à todo:
indestaae for All,paalage sig alle
Felger; hallarse, ó meterse en
todo: have sin Nœse overall;
con todo eso: ikke destomindre.
Toga, t'. Toga, Kappe.
Togino, m. Ethverl enkelt Trin i
Falderebstrappen paa Siden af et
Skib; Skivgat paa en Raanok.
Toison, m. Skind med Uld pda;
el toison de ого: del gyldne Skind
(Ridderorden).
Tolda, fA Agterspeilet paa el Skib.
Toldadura, Г. Rullegardin; Solseil.
Told'ar, v. а. bedœkke, tildœkke med
Solseil; opsœtle, udsptende Solseil.
Toldillo, m. Portechaise.
Toldo, m. Telt; Pomp, Pragt.
Tolerable, adj. m. f. taalelig, ud
holdelig.
Tolerablemente, adv. d. s.
Toleracion, f. Overbœrenhed, Taa
len.
Tolerancia, t. (i Troessager), Taal
sornhed, Overbœrelse, Fordrage
lighed. [overbœrende
Tolerante, part. di adj. taalende,
Tolerantismo, m. Overbœrenhed (i
Religionssager).
Tolerar, v. a. tide med Taalmo
modighed; taale, lillade, bœre over
med, see igjennem Fingre med.
Toletes, m. pl. Toller i en Baad.
Tollo, m. Ilaiflsk; Baghold for .Iœ
gere; Skarn, Dynd, Sump.
Tolondro, m. Bute (efter et Sled); Tonelada, f. Skibslœst = 2000 ‘Б;
ubesindigt, uforsigtigt Menneske; Benœvnelse paa et Skibs Drœg
à topa tolondro: paa en ubesin tighed; Skibsafgifler.
dig Maade, uden Overveielse. Toneleria f. Bedkerhaandvœrk.
T010I1dr0n, na, s. V. tolondroä to
londrones, pl. Klumper.
Tolvanera, f. Stevskye,
Toma, Ё T0901», Tagi Indlagelse,
510 TON
Erobring; Prise ( Tobak) ,' Aabning
'i en Canal, Rende; Dosis.
Tomadero, m. Greb, Hank, Наипа—
tag.
Tomador, ra, s. En, som tager,
indlager; Jaglhund, som indhen
ler og lager Vildtel; tomadores,
pl. Rebseisinger (paa Seil).
Tomar, v. а. lage, tage fat, gribe;
modtage'. indlage, erobre, fange;
fralage, borttage, stjœleà lage ш
sig (Mad og Drikkeß tage en Vei;
slaae ind pau en Vei, en'Haand
len'ng ; anlage, eflerligne (Ens Ма—
nerer o. s. щ; foretrœkke, 'vœl
ge; oplage, udtyde, forklare, for
slaae; modtage, hœve (om Skal
ler o. s. v_); (fig.) lage paa sin
Regning, bebyrde sig med, over
lage; tilstede, {типе/Те, overkom
me (om Ulykkestilfœlde, Sorg о.
su); tomar por su cuenta: ta
ge paa sin Regm'ng; tomar tiem
po: lage Tid, opsœtte; tomar un
paso ó un portante: gaae hur
ligt, fordoble sine Slm'dt; tomar
con ambas manos: gribe med
begge Hœnder.
Tomarse, v. r. ruslne, blive rus
ten, overtrœkkes med Rust, med
Spanskgrent.
Tomate, m. Guldœble (Plante) ,
Slags Sauce til Fiskeretter (tilbe
redt af Frugten).
Tomento,m. Drev, Vœrk (optree
let Tougvœrk) ogsaa tomiento.
Tomillo, m.' Thimian (Plante).
Tomin, ш. Slags Vœgl.
Tomiza, f. Line, Snor af Sie.
Tomo, m. Tykkelse, Umfang; Bind,
Deel af et Vœrk, en Bog.
Ton, m. Tone, Lyd; Beeœggrund,
Leilighed.
Tonada, f. Sang.
Tonel, m. Tende.
Tonelero, m. Bedker. '­
Tonga,f.y tongada, f. Overstryg
ning, Overdœkning; Ontslag, Нуга
ter. ‘
 *s
Too 511
Tono, т. Tone, Klang, Lyd; sœr
egen Maade at udlrykke eller op»
fere sig paa; Styrke, Kraft; Sang
"L med flere Vers.
Tonsura, f. Haarets Afskjœring,
Kronragen.
Tousurar, v. a. afrage Haaret
рад Issen, (kronrage de cath.Geist­
tige).
Tontada, f. Dumhed, dum Streg,
ч enfoldig Tale.
Tontamente, adv. dumt, tosset.
Tontear, v. n. gjere eller sige Dum
heder.
Tonteria, f. Dumhed, Enfoldighed;
dumme Streger, dumt Snak.
Tontillo, m. Fiskebeensltjert.
Tonto, ta, adj. dum, enfoldig, tos
set; tonto de capii-ole: overer
dentlig dum og enfoldig.
Tontuuas, f. pl. dumt Stadder,
Vaas, Tev.
\ Тора, f. Blok, Skibsblolt.
‘l . Topacio, m. Topas (/Edelsteen).
‚ Тораг, v. a. stede sammen, stede
mod; mede lilfœldigviisâ finde hvad
man Seger efter; Stange; holde
Indsalsen (i Spil); (fig.) bestaae i,
afliœnge af.
Tope, ш. Sled, Sammensted; Knu
de, Vanskelighed ved en Sag;
Eselhoved pau en Mast; Strid,
Trœtte.
Topera, f. Mutearpeskud.
Topetada, f. Sled, Stangen med
Hovedel (от Bukke og andre Dyr),I
Slag, Sled, soin man faaeriHo
oedet.
Topetar, v. а. slange.
Topeton, m. Sled, Sammensted.
Topetudo, da, adj. som stanger
med Hovedet eller Hornene.
Tópico, ca, adj. (i Medie.) topisk,
local, от et paa el enkelt Sled
wirkende Middel.
quo, m. Mulvarp.
Topografia, f. Topographie, Be
slmvelse over et enkelt Sled ett.
Topógrafo, Topograph.“ l ning.
Toque,V m. Berering, Vedreren;
_. "тишайшим;
'Strygning pea 'Probemtenen (om
TOR
"Guld og andre Metaller): (fig.)
Knude, Hovedpunkt i en Sag; Slag,
som gives En; dar un toque:
rœkke En Haanden, hjœlpe En.
Tora, f. jedisk Familie; Skat, som
Jederne maa betale; Jedernes
Lovbog.
Toral, adj. fortrinlig, yppersl.
Torbellino, m. Hvirvel, Hvirvelvind.
Toreedura, l'. Tvinden, Snoening,
Dreining.
Tercer, v. a. tvinde, dreie, vride,
omdreie; krumme, beie: betragle
fra en slet Side, udlœgge paa en
slet Meade; bringe En til at skifte
Mening: torcer la llave: brœkke
op en Laas.
Torcer, v. n. Пете sig fra den
tige, den rette Vei.
Torcerse, v. r. skifte Mening, gaae
fra sit 0rd; gaae af Led (om et
Lem), kaste sig, blive suur, (om
Viin); lade sig fravinde Penge (i
Spit); kaste sig, blive vindt (om
Trœ 4og Trœmalerialier).
Torcida, f. Lampevœge.
Torcidillo, m. tvunden Silke.
Torcido, m. Stags Kage, Bagvœrk;
tva/nden Traad.
Torcijon, m. Kolik.
Tol-cimiento, m. Belen, Krummen;
Omskrivníng; Omsveb, Udflugt;
(fig.) Forvildelse, Fjeimelse fra
Dydens Vei.
Torculado, m. Skruemoder.
Torculo, ш. Presse. и
Tordella, 'f. Slags Kramsfugl.
Tórdiga, f. Rem af en Ozehud.
Tordo, m. Kramsfugl.
Toreador, m. Tyrefœgter tit Hest.
Torear, v. n. kjœmpe ved Tyre
fœglninger.
Toreo, ш. Tyrefœgtning.
Torero, m. Тут/”1291121- 111 Feds.
Torete, m. ung, vild Tyr.
Torga, f. Stags Klave, som lœgges
om Halsen
Toril, paaAflukke
m. Slald, Sviin. for defy-A*
а; ‘
re, der ere beslemte til Tyrefœgt
.lg-"l `
Torillo, m. f.ung
Tormenta, Storm,
Tyr. Orkan; (M.)
Ulykke,~.ilodgar|y. ‘l’ s
 ТОВ 51-2
Tormentin, m. Blinderaa (paa et
Skib).
Tormento, m. Qval, Pine, heftig,
legemlig Smerte; Pinsel, Томит.
Tormentoso, sa, adj. ster-mende,
Tormo , m. en enkeltstaaende
Klippe.
Torna, f. Gjenoprrettelse` Erstat«
ning, Opreisning; Tilbagekomst;
den [втайне Aabningien Vand
ledning.
Tornaboda, f. Dagen efter etBryl
(up, anden Bryllupsdagn
Tomada, f. Tilbagekomst fra en
Reise.
Tornadizo, za, adj. remt, bort
remt, deserteret.
Tornar, v. а. give tilbageferslat
te; gjenlage, фате от igjeu.
Tornar (de, a) v. n. vende tilbage.
Tornasol, m. Solsikke (Etains-t);
changerende Farver i Tai.
Tornaviage, m. Tilbagekomst fra
en Heise.
Torneador, m. Dreier; Ridder,
sont ltjœmper ved en Turnering.
Toi-near, v. a. dreie, vends, dreic
от; dreie paa en Dret'erbœrtk;
[центре ved en Turnering; (fig.)
give sin [нашитыми-ага frit Lob~
Torneo, m. Turnering, Ridderspil,
риги-гас.
Torriero, f. Portnerslte i et Kloster.
Tornero, m. Dreier.
Tornillero, m. Deserteur.
Tornillo, m. Skruenagle; Deser
поп; Rokkehjul; Kmnhjul.
Torniscon, m. Oreflgen med Ba
gen af Настает.
Torno, m. Dreierbœrtki Spindcrok,
Rokkehjulâ Bevœgelse i en Kreds;
Gjenindtrœdelse (i en Besiddelse).
Toro, m. Tyr, Owe.
Torpe, adj. m. f. tung, plump; dum,
klodset, ubehœndig; uanstœndig,
a». Шпана.
Torpedo, m. Литра/3.815.
» ‘Torpementg adv, langsomt, tungt,
штилем; uanstœrtdlgt, пищат.
Torpeza, f. Ubehœndighed; (jig.)
Plumphed, Dumhed, Tungnemhed ;
Utœdelighedf Utztgtighedâ 315541811—
fœrdighed, Mangel pau Hawley
î TOS
hed; Lavhed, Nederdrœgtighdd,
Torrar, v. a. stege, ri'ste. '
Torre, t". Taarn; KlokketaarnJíirî
ketaarn; ngm'ng pad Landal?,
torre de viento: Luftcastel. i i
Tori-ear, v. a. befœste med Taarne.
Torx'efacoion,f. Terran over Дави.
Torrentada, f. Regnbatk; Huulvei
ell. Graft frembragt ved Hegnsltgl4
Torrente, m. stront.
Tól'rido, dn, adj. heed, brœnden
de; zona torride: den bede Zone.
Torrija, f. rtstet Bredskive. _
Toi-romero, m. Hei.
Tortijon, ш. Kolik.
`
Torta, f. Tœrte (Slags Kaye).
Tortilla, f. dim. de torta:
,il
[Исп
Tœrte; Pandekage.
Tortola, f. Turteldue.
Tortuga, f. Skiltlpadde. t'
Tortuosamente, adv. kruntt, щади,
bugtet.
Tortuosidad, f. Iùumning,` Bugt
ning, bugtet Beska/fenhed.
Tortuoso, sa, adj. bugtet, kroget'.`
krummet.
Tortura, f. этажа, КгитЬейЁ
Tortur, Pinebœnk, Pinsel.
Torvo, va, adj. forfœralelig,` {туд
lelig, skrteklwlig.
Torzal, m. Sleifc, Snor, Lidse'.
Torzon, m. V. tortijon.
Tos, f. Hoste.
Toscamente, adv. grovt, Митра}
Tosco, ca, adj. та, pharmacie»
net.
Toser, v. n. haste. wt@
Tosidura, f. Hoste, Hoster».
Tosigar, v. a. forgifte.
ì.
Tósigo, m. giftig Saft af Taa-traiet
Gift i Almindelighed1 (fig.) Kum
mer, Ergrelse, Angest.
Tósigoso, sa, adj. fargiftet,
Tosquedad, f. Raahed, Стилей.
Plumphed, Mangel pau Leiuemaa
de, paa Darmelse.
Toatada, f. ristet Бюджет,
Tostadura, f. важен; Terran eed
ш. [(om Salsa)
Tostar, v. a. то, stage; (тэта
Tostarse, v. r. forgaae af Bede.
Томен, m. Slags Suppe med nia
ш Bred; [МЫ-шпаг, for meget
. .li
 TRA 513 VTRA
siegt Mad. Trabucacion,'f. Foreirring, For
Total, adj. m. f, total, heel, fuld slyrrelse, uordentlig Blanding.
stœndig, ganske. Trabucar, v. a. foi-virre,forstyrre,
Total, nl. det Hele, All. blande от hinanden, bringe iU
Totalidad, f. Heelhed, del Hele. orden; (fig.) afbryde en Tale med
Totalmente, adv. gans/te, aldeles, intelsigende Ting.
[шептать Trabucar, v. n.snuble, giere el Feil- ­
Tozo, za, adj. deergagtig. trin t haveOveroœgt, vœreovervœg
Tozolada, f. Slag paa Nok/cen. lig. [(sige Et for et Andel).
Tozuelo, m. Nakke. Trabucarse, v. r. forsnakke sig,
Traha, f. All hvad der ljener til Traccion, f. Bringen, Frembringen,
at forbinde, sammenbinde, sam Frembœren.
menfeíe: Baand, Tong, Lemke o. Trácias, m. Nord-Nordost- Vind.
s. e.; Tvang, Relslvang; (fig.) Tracìsta, ш. En, som gjor Udkasl
Hindring, Vanskolighed. lil en Bygning; Bedrager, som
Trabacuenta, f. Regningsfeil; (fig.) anvender Alt for at naa'elllaalet.
Sti-id, Trœlte, Disput. Tracto, m. Tidsrum.
Trabado, da, part. 6r adj. sam Tradicion, f. Tradition, mundtlig
`д menbunden, samrnenfoiet; stœrk, Over-levering` Sagn; Overleoerelse,
kraflfuld, haandfasl. Udlevering, Overgivelse, Overdra
Trabadura, f. Forbindelse, Sam gelse (Retsudlryk).
menfeining. [samente Traduccion, f. Oversœltelse; For
Trabajadamente, adv. V. trabajo klaring, Fortolkning; Gjenlagelse
Trabajador, ra,s. Arbeider, Dag af samme от i forskjellig Be
двинет; flitligl, arbeidsomt Men lydning, Metaphor.
neske. Traducir, v. a. oversœtte; faran
Trabajar, v. а. arbeide, bearbeide, dre, forvandle lil. he
oparbeide (от Jorden); œngste, Traductor, ra, s. O'versœtter.
plage; lilride (Hesle); v. n. ka Traedor, ra, s. Вап'ет, en som baz
ste sig, slaae sig, blive krumt og rer, bringer. ‘
skjœvt [om Trœ og Trœmateri Traedura, f. Bœren, Bringen.
alier). Traer (à, de) v. a. bœre, frembœre,
Trabajo, m. Arbeide; trabajos, pl. bringe, fare, transporters,- trœkke
Sorg, Meie, Besvœrlighed. lil sig; foraarsage, fmanledige,~
Trabajosamente, adv. med Моде haandtere, forslaae at omgaaes
og Anstrœngelse. Noget; tvinge, node; bringe paa
Trabajoso, sa, adj. vanskelig,moi­ sit Parti, lede til sin Mening;have
sommelig, anslrœngende. en Forrelning med En, forhandle;
Trabar, v. a. forene, forbinde, sarn bœrc en Dragt; fore, lede, fore.
menfeie; trœtles, komme i Disput med sig; traer en bocas, ó len
sam/men (meest trabarse); binde en guas: bagtale, tale,0ndt om;
Hest ved Benene, lœgge Lœnker paa traer à la memoria: erimlre,til
en Forbryder; trabar ejecucion: bagekalde i Halcommelsen.
holde Eœecution (for (Нет); tra Traerse, v. r. have et godi eller
bar amistad: knytte Venskab; slet Udseende, тете godt eller
trabarse la lengua.' tabe Маги; slet klœdt. _
sla-mme. Trafagador, m. Handelsmand.
Trabazon, m. Forbindelse, Sam Trafagar, v. n. handle, drive Han
menfoining, Forening. del; reise, reise omkring fra Sled
Trabe, f. Bjœlkc. til andet.
Trabon, m. Fodring (af Jorn) lil en Trafago, m. Handel, Handelsre
Hest, Fodbaand. __; [[сетдет). relse, Samfœrsel: Sorg, Uroe, som
Trabuca, f. Svœrmer (ved гутт— Forrelningernç bringe med sig.
33
 ТВА'
Trafagon, na, adj. отсвет, drif
tig; handlende, handelsdrivende.
Trafalmejo, ja, adj. dristig, и or
sagt. , [Handelsrarelsa
Trafìcacion, f. Handel, Omsœtning,
Trafìcante, m. Handelsmand.
Trafìcar (en) v. n. handle, drive
Handel.
Tráfico, ш. Handel, Handelsfor
retning; tráfico de negros' Ne
gerhandel, Stavehandel.
Tragadero, rn. Svœlg, Afgrand.
Tragaldabasm. Fraadser, Slughals.
Tragaléguas, m. stœrk Fodgj'œnger.
Tragaluz, f. Tagvindue, Tagluge.
Tragamállas, m. щит, Bedrager.
Tragantada, f. stort Drag, slot'
Stark (saameget som kan tages
f. Ex. af Viin i et Drag).
Traganton, na, s. V. tragaldabas.
Traganton, m. Vanskelighed for
at svœlge; (fig.) Mate, man har
for at troc en Ting. ' Complot.
Tragantona, f. Fraadserlag, Smaas.
Tragar, v. a. sluge; spise meget
og med Graadighed; (fig.) opsluge,
forede, fortœre; letteligen troe
Noget, lade sig narra; no poder
tragar á alguno: ikke lide, ikke
kunne fordrage En.
Tragarse, v. г. forstille sig, ikke
lade sig mœrke med, lade som
man ikke forslaaer enFornœrmelse.
Tragazon, f. Graadighed.
Trage, m. Maade at klœde sig,
Dragt; Forklœdning, Maskering;
faldstœndig Fruentimmerdragt;
(fig.) Аудиту, Skin, Paaskad.
Tragear,v, a. klœde En efter hans
Stand.
Tragedia, f. Sergespil, Tragedia.
Tragicamente, adv. paa en sar
gelig Maade,
Trágic0,ca, adj. tragisk, sergelig.
Tragin, m. Varetransport.
Traginante, ш. Vognmand, Kjerer.
Traglnar, v. a. Мате, fare, trans
Portere Varer titvogns; (fig.) reise
ff@ et Sled til et andet, giennem
reise et Landl
Тгавгпещ Ш. V. traginante.
Trang, т. V. tragin.
Trago, Ill. Drag, Stark; (fig.)
514 TRA
Modgang, Ulykke, мышце: bitre
Kalk; á tragos: lidt влет lìdt,
efterhaanden. [reu
Tragon, na, adj. graadig, slagva
Tragoneria, f. статута, Slu
genhed.
Tragonia, f. V. tragoneria.
Traicion, f. Forrœderie; alta traí
cion: Heiforrœderie.
Traida, f. Flytten, Transport /ra
et Sted til et andet.
Traidor, ra, s. Forrœder, Forrœ
derske; adj. forrœdersk, trolßs.
Traidoramente, adv. paa en for#
rœdersk Maade.
Trailla, f. Kobbel, Hundekobbel;
Kobbel rem; Svebesnor; Agervœl
te, Rut tit at jeune Jordan med.
Traillar, v. a. jeune .Iorden med
en Ageriiœlte.
Tralla, f. Strikke, Snor.
Trama, f. Islœt i en Уши; (fig.)
Tramar, v. a. „шов, staae Islœt i
en Vœv; (fig.) opspinde, stifle
Complotter.
Trámite, m. Fodsti.
Tramo, m. Stykke (isœr Jordst-yk
ke); Trappetrin ffra en Afsats til
en anden.
Tramon, m. Billardpung, Pose un
der Hullerne paa en Billard.
Tramontano, na, adj. fremmed,
(En fra hinsides Alperne).
Tramontar, v. a.. beganstige Ens
Flugt, hjœlpe En til at flygte; v.
n. begive sig лишен Bjergene.
Tramontarse, v. r. шва/Буи.
ТгЬтоуа, f. Coulisse paa et The
ater. [Theater.
Tramoyista, ш. Machinist ved et
Trampa, f. Snare, Falddar, Fald
luge; (jig.) Snare, List, Bedrage
rie; Bedragerie i Spil.
Trampa), m. sumpigt, areent Sted.
Trampantojo, m. Gjaglen'e, Ta
skenspillerkunster.
Trampear, v. a. s'nyde, narre, op
trwkke; anvende VList for at be
drage. "L [KighuL
Trampilla, f. dim. de trampa:
Trampista, m. Lykkerídder, Fitur,
listig Bedrager. '
в
 ТВА
Trance, f. Bom, Tvertrœ foren Der.
Trancahilo, m. Knude paa en
Traad, en Snor, о. s. v.
Trancar,v. a. lukke med en Bom.
Trance, In Fare, afgjereude lm“
tisk ведшие ved en Begivenhed;` Transgresion, f. Overtrœdelse, Brad,
det sidste Bieblik af Livet; a todo намет. mod Leven.
trance: paa Lyklfe og From/me.
Tranchete, m. Skomagerkniv.
Tranco, m. langt Skridt, Hop; Tier
skel, Dertœrskel; a trancos: i et
Sœt, i Hast, „метит; en dos
trancos: i lo зим.
Tranquera, f. Pœle'vœrk, Palissade.
Tranquilamonte, adv. roligen.
Tranquilidad, f. Rolighed, затеи.
Tranquilizar, v. ‘ а. berolige.
Tranquilo, la, adj. rolig, stille.
Trans, prœp. i Sammensœtning,
over, {уделить hinsides.
Transaccion, f. Underhmdling;
Forhandling, Overeenskomst, For
liig.
Transcendencia, f. отметили,
Оот‘ошуг; Skartpsindighed, gjen
nemtrœngende Forsland.
Transcendental, adj. m. f. over
ordenttig, heist fortrinlig.
Transcender, v. n. overstige, over
skride: gaae, reise paa den avt-‘
den Side; overgaat/’waere прим,
fortrinlig; lugte, dufte godt.
Transcribír, v. a. afskrive, сереет.
Transcurso, m. Tidens Leb, Gang.
Transeunte, adj. m. f. forgjamge
lig, forbigaaende.
Transl'erirm. a. bringe, луне, trans
porters lil et andet Sled; over
drage en Rettighed, »en штат;
opsœtte en Fest ус. ш en anden
Tid.
Transfìguracion, f. Forvandling,
Forandring af Skikkelse _; (Chri
sti) Forklarelse.
Transñgurarse (en) v. r. ontdaan/e
sig, omskabe sig, forvandle sig.
Transûxion, f. Gjennemstikken, Transmitir, v. a. overlade, over
(Hennemboren. о.
Tmnsñorear, v. `a. emailtere.
Transformacion, f. Orndannelse1
Omskabelse, For'vandling.
Transformar (con) v. a. omdanne,
отмены, formmdle.
I ЗЗ*
515 TRA
Transformarse, v. r. for-andre sig
(i Sœder, Sœdvane, Levemaade).
Transfuga, ш. Overleber, Desertea/r.`
Transfundir, v. a. fylde af et Kar
i et andet, omtappe.
Transgresor,m. Overtrœder, For
bryder.
Transicion, f. Overgang (i en Tale,
fra en ~Gjenstand til en anden).
Transido, da, adj. mat, snag, kraft
4las (isœr af MIJ/ngel paa Fede).
Tnansigir, v. a. trœffe Forltig, slutte
Forliig, forlige (en Sag).
Transitable, adj. m. f. „этиот—
melig (om en Vei).
Transitar (por) v. n. reise, gjen- _
nemreise. ~'
Transitivo, va, adj. overgaaende;
(î Gram.) transitie.
Transito, m. Gjennem ng, Gjen
nem/art, Gjennemreise; Over
gangssted; Overfartssted; Over
gang (fra Livet til Deden); Nat
teqvarteer, Herberge (for Rei
sende).
Transitoriamente, adv. i Forbi
gaaende, leilighedsviis, fiygtigen.
Transitm'io, ria, adj. forbigaaen
de, forgjœngelig, догмату.
Translacíon, f. Over/tyltelse, For
думаю, Forsœttelse; Oversœttelse
(fra et Sprog ш el идиш).
Translaticio, cia, adj. metaphorisk,
ñgurlig, billedlig, lignelseseiis.
Transmarino, па. adj. overseisk.
Transmigracion, f. Folks Udoan
dring fra et Land til et andet;
transmigracion de la almas: Sjœ
levaruiring.
Transmigrar, v. n. udvandre.
Transmisiblc, adv. m. f. som kan
ooerdrages, a'fstaaes. ‚
Transmision, f. 'Overdragelse Af
staaelse. Модус.
Transmubablc, adj. m. f. som kan
forvandles, 'foramderlig, omskifte
lig.
Transmutacion, f. Forvandling.
Transmutar, v. a. (отпиши, `fer
mdre, отстав.
 TBA 516 ТВА
Transparencia, f. Gjennemsígtighed. Тгаро, m. Klœde? Lap, Pìatt;
Transparentarse, v. r. skinne, lyse Stel Seil ш et Skib; à tado tra
tvers igjennem; bltve eller тете po: for falde Seil; trapos, pl.
giennemsigttg. Folder paa et Gevandt(paa Ma
Transparente, adj. m. f. klar, gjen lerier).
nemsigllg.v - [uddunste Traque,m. Stat, Susen af en Ha
Transplrable, adj. m. f. som kan ket; Lebeild (ved Fyrvœrkerier).
Transpiracion, f. Uddunstning. Traquea, f. Lnftroret. „
Transpirar, v. n. addunsle, ud Traquear, v. n. smelde, knalde,
dampe. . springe med et Knald; rystes (от
Transjïòrtacion, f. Forsendelse, flydende Varer).
Bortbringelse, Bortsendelse. >Traqueo, m. Smelden, Knalden peil
Transportamienlo, m. V. transpor et Fyrvœrkerie; Rysten.
tacion; heftig Bevœgelse, Henryk Traquiarteria, f. Luftraret.
kelse. Traquìdo, m. Knald af et Skyde
Transporter (à) v. a. transporters, vaaben.
bœre, bringe, /Iytte fra et Sled Tras, prœp. di adv. efter; bag;
tit et andet. ' [отдел at; ir, ó andar tras al
Transportarse, v. r. lade sig hen nna cosa: lebe efter Nagel; ir,
rive af en Lidenskab. o andar tras alguno: lebe едет
Transporte, m. Transport, Over Еп; uno tras otro: den Ene ef
ferelse, Forsendelse, V. transpor ter den Anden, efter лемме”, i
taeion. [bylning Rad.
Transposicion,f. Omflytm'ng, Orn Tras, m. Bagen; larmende Slag.
Transubstancìacion, f. Bredets og Trascender, v. a. opdage, udgrun
Vinens Forvandltng i Nadveren de, begribe.
(efter den catholske Kirkes Leere). Trascendido, da, adj. som har en
Transubstauciar, v. a. forvandle skarp, gjennemtrœngende For
ш etandet Vœsen.' stand.
Transversal, adj. m. f. skraa, som Trascolar, v. a. sie, ßllrere.
gaaer paa tvers, slcjœv. Trascouejarse, v. r. blive bag ud,
Trausverso, sa, adj. skraa, skjœv. bliee bag влет.
Tranzar, v. a. пене, slynge. Trascordarse, v. r. tabe Haicom
Tranzones, m. pl. Salg.. melsen, forglemme.
Trapa, f. Slet, som frembringes ved Trasdoblar, v. a. triplere, forage
at klappe iHœnderne eller tram tredobbelt.
pe med Fadderne. ' Trasegar, v. a. vende op og ned,
Trapacear, v. fg. bedrage ved en vende om, dreie om; omtappe.
Handel. ‘ „‚ . Traseñalar, v. a. forandre Mœrke,
Trapacista,m. Bedrager (i Handel). mœrke anderledes.
Trapajo, m. Lap, Fille, Klad. Trasera, f. Bagdeel (af en Ting).
Trapajoso, sa, adj. fillet, шаткие: Trasero, m. Bag, Rampe; trase
med PJalter. ros, pl. Forfœdre.
Trapalon, na, s. ySkjelm, Bedrager. Trasfojar, v. a. blade i en Bog.
Trapaza, f. Bedragerie, List, эту. Trasgo, m. Nisse, Spegelse.
Trapazar, v. a. Y. trapacear. Tras'hojar. v. a. blade, gjennem
Trapear, v. a. overtrœkke, over blade en Bog, efterslaae.
hœnge med кии, drapere. .Trasiegq m. Bortbrs'ngelse, Hen
Traperia, f. Klàulesbutik;v Вити, bringelse, Transport; Omtapm'ngA
Hob af Lapper, Pjalter, Шиш; Trasijado, da, adj. mager, ud
Udsalgssted for Шиле, hungret. ,‘ ‘
Trapçro, m. Kludesamler. _ Traslaöion, f. V. translacion.
Traplsonda, f- Stm', Lam», rammel. Tmsladagor, m. En, som bringer,
le ‘I

I
 TRA
ferer Noget bort fra at Sted ш
ед andet; Afskriuer, Copist; Over
sœtter, Translateur.
Trasladar, v. а. flytte, bringe, trans
portere fra et Sted til et andet;
afskrive, copiere; oversœtte; give
et 0rd en figurlig Betydning.
Traslado, m. Gjenpart, Afskrift;
Bittede, Portrait. ‘ ring).
Traslucido, da, part. & adj. gjen
nemsigtig, klar.
Traslucirse, v. r. »vœre шепнет
sigtig. [Forblindelse.
Traslumbramiento, m. Blœndelse,
Traslumhrarse, v. r. blive, поете
blœndet; forsm'nde,
Trasmallo, m. lSlags bla've usynlig.
Fiskegarn.
Trnsman0,­m. Baghaaml il Spil;
à trasmano: детке: fra den rette
Vet, udenfor al Regel, 'mod Skik
оу Brug.
Trasmañana, f. Overmorgen.
Trasminar, v. a. minere, grave sig
en Vea' under Jordan; v. n. give en
stœrk gjennemtrœngende Lugt fra
sig, uddunste en saada-n.
Trasŕninarse, v. r. gjennemtrœnge.
Trasmudar, v. a. flytte, bringe fra
et Sted ¿il andet, forandre Plads.
Trasnochada, f. den forgangne Nat;
Vaagen, Natte'uaagen.
Trasnochar, v. n. titbrin-ge Natten
uden Seem.
Trasnombrar, v. a. for-andre Navn.
Trasnominacìon, f. Navnfoweœting,
Ordforvcmling,
Trasoir, v. a. here slet, here feit.
Trasgjado, da, adj. huuteíet, sum
har тегами lOine.
Trasoñar, v. а. атетте, gaaei
Tanker, gaae Iigesom i Dram-me.
Traspasacion, f. Overdragelse, Af
staaelse.
Traspasamiento, m. Overtrœdetse
af en Lov.
Traspasar (à) v. a. & n. fly/tte,
bœre, transpòrtere; gaae tvers
over, overskride, overtrœde, sœtte
over; gjennembore, gjennernstikke;
overlade , afstaaa (Rettigheder);
gjennemtrœnge (om Kulden.)
Traspaso, m. Overdragelse, Af
staaelse (af en Het, enjlù'endom);
517 TBA
(fig.) Kummer, Smerte, Bedre
vetse; Overtrœdelse af en Lov.
Traspeinar, v. a kjœmme реалу.
Traspié, m. Feíltrin; Krogspœnden,
(at spœnde Krog, spœnde Benene
under En).
Traspillarse, v. r. udmagres, blive
mager (isœr af Mangel @aa Nœ
. - .
Traspintarse, v. r. falde anderle
des ud end man hande ventet.
Trasplantar, v. a. for-plante, от
plante; flytte over i et andet LandA
Trasplante, m. Omplantníng, For
plantning, Flytm'ng.
Trasponer, v. a. bringe, flytte fra
et Sted til et andet; slaae ind
paa en Sidevei for at kom/me af
Sigte; skjule paa en behœndig
Maude; forplante, omplante.
Trasponerse, v. r. falde#­ en tet
Seen; forsvinde (от en Stjerne).
Traspuesta, f. Flytm'n ; Huulvei,
Hute, Afgru/nd (i et Bjerg); Flugt,
frivílligt Titbagetog; Bagbggning.
Traspuesto, m. Fytd, Veifyld.
Trasquiladura, f. Klipm'ng.
Trasquilar, v. a. klippe, _ beklippe,
skjœre, afskjœre -(Haar).
Traste, m. Greb, Gribebret paa et
Strœngeinstr.; lidet Glas, Liqueur
glas; gammett Mabel; sin trastes:
uden Orden, uden Plan..
Trastear, v. а. sœtte Greb рае en
Guitar; {Будде Mabler fra deres
Plads, bringe dem i U0rden;sœtte
Fingrene rigtîgt paa Gribebrettet.
Trastejador, m. Tagtœkker.
Trastejar, v. а. tœkke et Tag.
TrastejQ, т. .Tagtœkm'ng
Trastera, f. Putterkammer.
Trasteria, f. Samling, Mœngde af
gamle Mahler.
Trastienda, f. Pakkammer, Bag
vœrelse (til en Вите}.
Trasto, mV Mabel (isœr gammett);
(fig.) gammelt, unyttigt Menneske,
som ikke duer til Noget; trastos,
pl. Kaarde, Dotk og andre Vaa
ben1 som man sœdvanlig bœrer
рва sig.
Trastornable, adj. m. f. bevœgelig,
let at bewege, at дуле; foran
 TRA
dertig, ustadig.
Trastornar, v. a. omstyrte, vende
op 09 ned, lœgge hulter til bul
ter; (fig.) forvirre, forstyrre, brin
ge ud af Faming, forbla/fe.
‚ Trastornarse, v. r. save ind; tube
Bevidstheden.
Trastorno, m. Omstyrlen, 011111113—
len, Forvirring, Forstyrrelse.
Trastrocamiento, m. Forandring,
Afvexling i Orden, i Stilling.
Trastrocar, v. a. forandre Orden,
Stilling; bytte, ombytte, tuske.
Trastumbar, v. a. bringe lil at fal
de, omstyrle, kasle ovenpaa hin
anden.
Trasudar, v. n.` svede; (fig.) ar
beide voldsomt.
Trasudor, m. Seed, Fugtighed.
Trasuntar, v. a. afsltrive; afkorte.
Trasunta, m. Afskrift, Gjenpart.
Trasverter, v. n. ftyde over, lebe
over, lebe over Bredden.
Tratable, adj. m. f. smidig (om
Metaller); omgiœngelig.
Tratado, m. Forliig, Overeenskomst,
Traklat. ‚
Tratador, ra, s. Underhanrller.
Tratamiento, m. штифтами
fart, Begegnelse (god eller slet).
Tratante, m. Kjebmand, Handels
mand.
Tratar, v. a. rare, berare, haand
tere; (de) behandle, forhandle, af
handle; (con) behandle, begegne;
handle, drive Handel; arbeidc pau,
anslrœnge sig for, lœgge sig efler.
Tratarso, v. r. besage, have От—
gang mcd hinanden; bœre god
eller slet Omsorg for sit Legeme,
nœre sig paa en god el. slet Maade.
Trato, m. Levemaade, Leveviis;
Handelsforbindelse, Handel; Over
eenskomst, Fertig? (fig.) venska
belig Omgang, Bekjendlskab.
Traversa, f. Tverbjœlke; traversas
pl. Stag paa et Skib.
Traves, m. Skraahed; Skjœvhed;
(fig.) Hindring, Uheld; Sidert af Tremes, adj. m. f. tremaanedlig.
en Skandse. Tremolar, v. a. udfolde, heise en
TVN/@50B v. a. lœgge paa tvers.
Travesenr, v.n. vœre urolig, 5101—
Onde (от Ветлту.) drive Spag,
518 TRE
fjase; fare et uordentligt Liv.
Travesero, m. Hovedpude.
Travesia, f. Tvervei, Tvergang; Fart,
Heise, Voi, Over/"art tilsaes: Si
devind, Bidevind; Gevinst eller
Tab i Spil; Forsyning med Matro
ser, Forhyring.
Travesura, f. Uroiighed, Stai, Vil
lerhed hos Bern,- (fig.) giennem
trœngende, skarp Aand; L'lugt,
Uanstœndighed; Spillopper, 19511`
9е Streger. (Barn.
Travieso, sa. adj. urolig, vilter (от '
Traza,f. Grundrids til en Bygning,
farsle Udkast; Plan, Forehavende,
Project; Indretm'ng, Orden; Ydre,
ydre Udseende, Mine.
Trazado, da, partôz adj. bien Ó
mal trazado: godt eller sletbyg
get (от et Menneske).
Trazar, v. a. gjare Udkast; la'gge
Plan til, projectere.
Trazo, m. Plan, Udkast, Rids;tra­
zos, pl. Folder paa en Klœdning.
Trazumarse, v. r. suede.
Trebejar, v. n. spille,lege (от Bern),
gjare Spillopper, more sig.
Trebejo, m. Legetai; Spag, Spilop.
Trébol, m. Klaver (Plante).
Trece, s. 61 adj. Tretten.
Trecenario, ш. Tidsrum af trauen
Dage.
Treceno, na, adj. lrellende.
Trecésimo, ma, adj. смете.
Trechel, m. Boghvede.
Trecho, m. Кит, Tidsrum.
Trecientos, las, adj. trehundrede.
Trefe, adj. m. f. lynd, let, baielig.
Tregua, f. Vaabenstilsland; (fg)
Boe, Hvile. .
Trienta, adj. num. lredive.
Trienteno, na, adj. tredivte.
Tremebundo, da, adj. frygtelig,
skrœkkelig, forfœrdetig, gruelig.
Tremendo, da, adj.frygtelig, skrœk -
kalig; œrvœrdig; stor, uhyre.
Trementina, f. Terpentin, Тетен
tinolie. .
Fane, et Flag, lade et Flag жив.
Tremolina, f. heftig Bevœgelse i
Luften, Vind, Storm; Allarm, Stai,
 TRI
Tummel.
Tremor, m. Skjœloen.
Trémulamente, adv. skjœl'vende.
Trémulo, la, adj. bœvende; flag
rende, (isœr om Lyset).
Tren, m. Tog, Felge, Reise/folge,
Beljenle; Equipage og All hvad der
henherer `¿il en Reise.
Trena, f. Skjerf (for lllilitaire).I
Trencillo, m. Hattebaand, Hatte
tresse.
Treneo, m. Slœde.
Trenza, f. Flette, Trasse.
Treuzar, v. a. flette.
Treo, m. Stormseil.
Trepa, f. Kleuren, K_latren.
Trepador, ra, s. Linedandser, _Liç
nedandserinde. [Hjerneskalleo
Trepanar, v. a. перелете, Ьоте i
Trépano, m. Trepan, Hjerneslcalbor.
Trcpar, v. n. Идете; slynge sig
(om Planter).
Trépido, da, adj. zittrende, bœoende.
Tres, ш. Tre; Regnepenge, Jello»,
(ш Legetei for Bern); treses, pl.
Treere i Tsrningspil.
Tresañejo. ja, adj. treaarig.
Tresdoblarr v. n. `идете tredobbelt.
Trpsdohle, m. Det TredobbelteA
Trestanto, adv. tre Gange saameget.
Treta, f. Sled (i Fœgtekimsten);
(М) List, Kweb. Fif~
Triaca, f. титек, Slags Мощи/р.
Triangular, adj. m. f. женаты.
Triángulo, m. Trekant, Triangel.
Tribú, m. .dz f. Stamme, Art, Klasse.
Tribulacion, f. Sorg, Ned, Trœng
sel, Modgang. ' af
Tribuna, î. Tribune, тщета: ; Pal
pilar, Chor i en Kirke.
Tribunal, m. Domslol, Dommersœde.
Tribuno,m. romerslc Tribun, Ma
gistratsperson.
Tributar, v. a. betale Skal, Tri
but; hylde Fn, oise En _den til
berlige ./‘l'îrefrygt1 Eresbeviisning.
Tributario, ria, adj. влагалищ,
skattepligtig. an;
Tributo, m; Sleat, Душ, Tribut.
Tricesimo, me, adj.. пешие.
Tricolor, 'adj'. ' vynil #afee-eet.
‚Тяните, m. пейте.
щам, m. mammina Rage.
5'19 TBI
Trienal, adj. m. f. treaarig.
Trienio, щ. Tldsrnm af tre Aar.
Trifolio, m. Klaver (Plante).
Triforme, adj. m. ~f. som har tre
Skiklcelser. '
Trigésimo, ma, adj. „ваше.
Trigo, m. Korn; Heede; trigo de
Indias: ’ Mais; trigos, pl. Sœd,
Kornsœd.
Trigonometria, f. “Молотый,
Trianglers Udmaaling.
Trigueño, na, adj. braun, sprtbruun;
merk, olioenfarvet (om Hoden),
solbrœndt. [Зам
Triguero, m. Kornhandler; Sigt,
Trillado, da, part. & adj. triviel,
forslidt, gemeen, almindelig; ca
mino trillado: banet, slagen Vel.
Trillador, m. Tœrsker. ‘
Trilladura, i’. Tœrskning.
Trillar, v. a. tœrske; felge en Vel;
(fig) slaae, mishandle.
Trillo, m. Pleiel, Redskab til qt
tœrske Korn med, Slíul.
Trimestre, m. Trimester, Tidsrum
af trey Maaneder.
Trinado, ш. Trille i Musiken.
Trinar, v. n. slaae Triller.
Trinca, f. Forsamling af tre Per
soner af samme Stilllan Klaver
blad, eller tre ligeartede Ting
sammen; triucas, plv Safnterner
o: Surringer от Boogsprydet.
Trincar, v. a. senderslaae, [ст/м.
Trinchar, v. a. skjoere, sender
skjœre, skjœre for (om Шва);
(fig.) afslfjœre, ende, afbryde kort ;
erklœre sig bestemt, give et af
gierende Soar. Даете).
Trincheo, m. Skjœrebrœt, Spœlc
Trinchera, f. Lebegrav; Forska-nds
ning.
Trinoherar, v. a. forskandse.
Trinchero, m. V` trincheo.
Trincherou, m. meget stœrlc For
skandsning af stor Udstrœkning.
Trineo, m. Slœde.
f Trinidad, f. Treem'ghed.
Trinitaria, f. Stedmoderblomst.
Trin_quete. m. Fok; palo de trin
quele, Fokkemast.
Trio, m. Trio (i Мише); Aabm'ng
i en Bíkube til Udgarig for Bi
§
TRI .
erne.
Triones, m. den store. Bjorn (et
Sljernebillede); Nord.
Tripa, l'. Tarm,` типом.
Tl'ipal'tir, v. a. dele i tre.
Tripartido, da, у tripartito, ta, adj.
deelt i tre. . Т rivialmente, radv. almindeligl, ube
Tripast-os, m. Blok med tre Skiver.
.Tripe, m. Slags uldent Tet'.
Tripero, m. Mauebelte.
Triple, adj. m. tredobbelt.
Triplicar, v. a. triplere, forege
tredobbelt.
Triplice, adj. m. f. lredobbelt.
Triplo, pla, adj. lredobbelt. .,
Trípoda, f. Меде! med tre Fedder.
Tripol, m. Tripel (Jordart).
Tripon, na, adj. tykmavet, ogsaa
tripudo, da.
Tripulacion, f. et Skibs Udrtlstning;
Skibsfmandskab.
Tripular, v. a. udruste et Skib.
Triscar, v. n. шаге Stai med Fed
derneì шуте wrolig, gjere alle
slags Spillopper; forvikle, for
virre. [melankolsk
Tristacho, cha, adj. merk, trist,
Triste, adj ш. f. sorgfuld, bedre
vet, tungsindig.
Tristemente, adv. bedrevet.
Tristeza, f. Traurighed, 4Bellreoelse. `
Triton, m.¢Trilon (Havgud).
Trituracion, f. Knusning, 'Sender
sladning, Pulverisering.
`Triturar, v. a. knuse, stede, guide
til Pulver.
Triunfador, ra, s. Seierherre, en
som triumpherer.
Triunfante, part. triumpherende,
seierrig.
v Triunfantemente, adv. i Triumph.k
Triunfar (de) v. n. triumphere',
seire; holde Seiersindtog; trum
fe, зреие ТтитГ diferente; (fly-l
bryste sig, vœre overmodig, prale
af sine Rigdomme.
Triunfo, m. Triumph, Seier; Sei
erstog, Seiersfest; Trumf (i Kort
spil); Jubel, Glœde.
Triunvirato, m. Triumvirat, tre
Mœnds Herredemme, et af tre
Personer dannet Regentskab.
'Vi-iwal, adj. m. f. banet, meget be
seo TRO
sagt, bafaret (om en Vei): sim
pel, ringe, ubelydelig, forslidt, al
mindelig, lrioiel.
Trivialidad, f. Simpelhed, Ubely
delighed, Almindelighed, Trivia
litet.
lydeligl, simpelt, forslidt, lriviell.
Trivio, m. Plads, Sled, hoor tre
Veie stede sammen.
Triza, f. lidet Slykke, Stump af
Noget; Fald, Toug til at ‘heise og
nre Rœerne med. [bytles.
­ Trocable, adj.m. f. som kan om
Trocadamente, adv. falskt.
Trocar, v. a. bytte, tuske, kaste
op, oomere.
Trocarse, v. r. skifte Lune, for
andre Levemaade; bylte Plads.
Troceo, m. Fald (amb. i Skibe),
Toug til at heise og fire Rœerne
med.
Trocha, f. Sti, Fodsti.
Trofeo, m. Trophœ, Seierstegn.
Troglodita, m.` шаг, barbarisk
Menneske, Menneskeœder; graa
digt Menneske, en, som spiser
megel.
Trompa, f. Trompet; Mundharpe;
Elefantsnabel; trompas, pl. Slags
kugleformige Muslinger.
` Тготраг, v. n. spille, slaae Top.
Trompeta, m. Trompeter; f. Trom
pet. ‚
Trompetear, v. n. blœse Trompet.
Trompetero, m. Trompeter; Prom
pelmager.
Trompicar, v. n. snuble ofte.
Trompo, m. Top (Legetei for Bern).
Tron, m. Kanontordm.
Tronada, f. Storm, erir, ledsa
get af Torden.y
Tronador, ra, adj. lordnende.
Tronar, v. n. tordne.
Troncar, v. a. afstumpe, lemlœste,
afskjœre (et Lem).
Tronchar, v. а. afslqiœre Stœnglen,
(paa Planter).
Troncho, m. Slœngel.
Tronco, m. Stamme, Trœslamme;
Stamme, Stammetrœ; Krop (uden
Hoved eller Lemmer). [steL
Tronco, ca, adj. afstmnpet, lemlœ
 TRU
Troncon,m. stor, lyk Trœstamme;
slor Blok af en Stomme.
Tronera, f. Skydeskaar; Luge, rundl
Tagvindue; Svœrmer (Stags sim
pett Fyrvœrkeri); (fig.) lllenneske
uden Hoved, Dumrian.
Tronido, m. Torden.
Tronitoso, sa, adj. bragende som
Torden.
Trono, m. Throne.
Tronquito, m. Ertestang.
Tronquista, m. Kudsk.
Tronzar, v. a. bryde istykker, knu
se; folde et Skjert.
Tropa, f. Trop, Hob, Mœngde af
forsamlede Mennesker; Cavalle
rieoorps, Trop Ryltere ett. andre
Krigsfolk; en tropa: skareviis;
levantar ó poner en pié tropas:
hverve Tropper.
Tropel, m. Slei med Fedderne,
Trampen; (fig.) ster Hast, Over
iletse; de Tropel, adv. i Hast,
Hals over Hoved.
Tropelia, l'. Haslvœrk ledsaget af Tuerto, ta, part. & adj. eeneiet;
Uorden og Forvirring; Voldsom
hed, Underlrykkelse; con trope
На: iHurlumhei, uden Eflertanke.
Tropezar, v. n. snuble, trœde feit,
(fig.) feite; modsige, lrœltes.
Tropezarse, v. г. slryge sig (от
Не31е.)
Tropezon, m. V. tropiezo.
Tropezoso, sa, adj. som snubler, som
standser formedelst Hindringer.
Trópico, m. Vendekreds.
Tropiezo, m. Snublen, Feiltrin;
Hindring man steder paa og hvor
over man snubler; (fig.) Hindring;
Feittrin, Feit; Modsigelse, Strid,
Trœtte. [атм-1119.
Trotar, v. n. trave; lebe meget
Trote, m. Trav.
Trucha, f. Forelle, Lamerred.
Truchiman, na, adj. forlryllende,
forferende.
Truco, m. Sled iBittardspil hvo-r`
ved en Bal gjeres; trucos, pl.
Biltardspil. \ Túmido, da, adj. opsvulmet.
Truculenlo, ta, adj. grusom, vild.
Trueco, ш. Пупе; àtrueco: saa
fremt som, under Bctingetse af;
a trueco, ó en trueco: i Bytte,
521 TUM
til Vederlag, som Erstatning.
Trueno, m. Torden.
Trueque, m. Bylte, Tuskhandel.
Trufa, f. grov Legn, legnagtig For
matting. [derierne.
Trujal, m. stor Kjedel i Sœbesy
Trujaman, m. Tolk; Veœelmœgler.
Trujamanear, v. n. tjene som Tolk;
udbytte, tuskeçudfere en Veœet
lllœgters Forretninger.
Trujamania, f. en Veœet-Mœglers
Forretning og Courtage.
Trulia, f. Stei, Larm; Muurskee.
Trullo, ш. Kn'kand, (Vandfugl).
Truncar, v. a. V. troncar.
Tú, pron. pers. du; pron. pos. din.
Tuberculo, m. liden Knude eller
Ву111 (paa Lungen).
Tuberosa, f. Tuberose (Blomsl).
Tubo, m. Rer.
Tuc, m. Stags Fane hos Tyrkerne.
Tuerca, f. Skruemoder.
Tuero, m~ smaahuggel ter Veed
tit at tœnde med.
skeeleiet.
Tuétano, m. Marv.
Tufarada, f. Uddunstning.
Tufo, m. Dunst, Damp (af Jordan).
Tuicion, f. Beskylletse, Forsvar.
Tulipan, m. Tatipan (Blomst).
Tulljmiento, m. Sammentrœkning
af Nerverne, Nervesvœkkelse.
Tullirse, v.r. blive lam.
Tumbador, m. Temmerhugger,
Brœndehugger. [bak.
Tumbaga, f. Tombak, Ring af Тот-
Tumbar, v. a. nedslaae, kasle til
Jorden; (fig.) spotte, dritte, gjere
skamfuld; bedeve, beruse (om Viin.)
Tumhar, v. u. falde hovedkulds.
Tumbarse, v. г. tœgge sig ned for
at sove.
Tumbo, m. Kolbette, Fald; (/lg.)
vigligt, vœsenttigt Punkt.
Tumefaccion, f. Hœvetse, Svulst.
Tumefacer, v. a. bevirke en Ноз—
velse.
Tumor, m. Svulst, Hœvetse; (fig.)
Opbtœsthed.
Túmulo, m. Grao, Gravmœle.
Tumulto, m. Tumull,. Tummel,
 TUR
Stei,’Larm, Oplab.
Tumultuar, v. a. foraarsage 0p
leb, vœkke Stai, Allarm.
Tumultuariamente; adv. med Stai.
Tumultuario, ria, adj. larmende,
steiende, oprersk.
Tuna, f. Slags Figentrœ; omvan
kende. erkeslest Landslrygerliv.
Tunante, adj. dz s. Landstrgger.
Tunar, v. n. leve som en Land
stryger, gaae fra Sled til Sled
for at belle.
Tunda, f. Overskjœring (от Klœde).
Tundicion, f. V. tunda.
Tundidor, m. Overskjœrer.
Tundir, v. a. ouerskjœre Klœde;
(fig.) straffe med Stok el. Pidsk.
Túnica, f. Tunica, Slags Klœdning.
Tupa, f. Ophoben; Mœttelse.
Tupé, m. Pandehaar. Turquesa, f. Turkis (/Edelsteen).
Tupir, V. a. opstable, opdynge, Turqui, adj. ш. f. merkeblaa.
sammenpakke, sammentrgklte. Turrarhv. a. siege.
Tupirse, v. r. stoppe sig fuld af Tuson, m. Uld af Faar; Skind
Mad. med Ulden pea.
Turar, v. n. vare, vedvare.
Turba, f. stor Hob, Mœngde; Tere.
Turhacion, f. Uorden, Forvirring.
Turbadamente, adv. i Uorden,
med Forvirring.
Turbador, ra, s. Urostifter, Freds
forstgrrer.
Turbal, m. Tervmyr.
Turbamuita, f. Svœrm, Hob af Folk,
som steie, som фате Allarm.
Turbante, m. Turban (Нанесит—
dœitning for Mahomedanerne).
Tu-rbar, v. a. forstyrre, /orurolige;
foreirre, bringe i Forlegenhed,
bringe til at тёте; gjere plum
ret, grumset, (om Vand).
Turbìedad, f. Forvirring.
Turbinado, da, adj. snoet kegle
dannet.
Turbio, bia, adj. tyk, mudret, grum
set; merk, utydelig, indviklel.“
. (fig.) fortrœdelig, ulykkelig, гит
> af Modgang.
Turbion, m. Skylregn, Styrtregn;
Hvîrvßlvißd; ¿Masse af Li
delser og Sorger, som komme
рад eengang,
Ttlrbûnada, f. Skylregn, Styrtregtt
-d Storm.
522 UCA ` l .
Turbulencia, f. Tilstand, Egenskab
ved det, som er grumset, ikke
klart; Urolighed , Voldsomhed,
Heflighed.
Turbulentamente , adv. pda en
uol/lsom Maude.
Turbulento, ta, adj. V. turbio:
urolig, sleiende, heftig, voldsom.
Turco, ca, adj. ôz s. tyrkisk; Tyrk,
Tyrkinde.`
Turibuio, m. Regelsekar.
Turma, f. V. testículo
Turnar, v. n. skiftes, тете Noget
efter Tour, lade sig диезе.
Turnio, nia, adj. skeeleiet, ske
lende; En, som har et strengt
Blik. ­
Turno, m. Tour, Orden.
Turon, m. Markmuus. `
_
Tusona, f. o/fentligt Frucntintmer.
Tútano, m. Marv.
Tuteamiento, m. Dutten.
Tutear, v. a. dutte, sige Du ш En.
Tutela, f. ‘Formynderskah
Tutelar, adj. m. f. beskgttende.
Tuteo, m. V. tuteamieuto.
Tutor, ra, s. Formynder, Formyn
derske; (fig.) Besltytter.
Tutoría, f. Formynderskab, Vœr
gemaal.
Tutriz, f. Formynderske.
Tuyo, ya, pron. pos. din, dit;
tuyos, pl. Dine, dine Slœgtninge,
dine Tilhœngere o. s. o.
U.
Ú, conj. eller, bruges istedetfor
conj. ó, naar det efterfelgende
0rd begynder med о.
Ubérrimo, ma, adj. meget [rugt
bar, i stor Overflod.
Ubicarse, v. r. oirkelig oœre paa
et bestemt Sled. {vœrelse
Ubiquidad, f. Guds Allestedsnœr
Uhre, m. Yver.
Ucase, ш. Ukas (тяж) en .kei
 ULA 523 UNI
serlig Forordning. Ultrapuértos, m. Bye, Landsbye,
Ufanamente, adv. med Pragl, med 'hiinsides Bjergene.
Stolthed. Ulula, f. Natugle.
Ufanarse,v. r. rose sig, bryste sig. Umbral, m. Derlœrskel, Dar- eller
Ufania, f. Stolthed, Forfœngalighed; Vindaesramnne:
ту.) Glœde, Fryd, Tilfredshed. Umbria, f. skyggefuldt Sled, Skygge.
Ufano, na, adj. stolt, forfœngelig, Umbrio, bria, adj. merk, dunkel.
indbildsk; (fig.) glad, forneiel, lil- ` Umbroso, sa, adj. skyggefald.
freds. [kongl. Slot.) Un, adj. num. en, et.
Ugier, у ujier m. Dervogler (i et Unanime, adj. m. f. enstemmig.
Ulcera, f. aabent Saar, Bgld, Vœrk. Unanimemente, adv. enstemmigen.
Ulceracion, f. Vœrken, Dannelse af Unanimìdad, f. Enstemmighed, E
Saar. [Saat тупел.
Ulcerar, v. a. foraarsage, тете Uncia, f. en gammel Gnldmgnl;
Ulceroso, sa, adj. bedœkket med Unze = 2 Lod.
Bylder og Saar. Uncion, f. Salvelse, Salving; den
Ulterior, adj. m. f. yderligere, ydre; sidste Olie,l unciones, pl. Indgnid
'fjernere hiinsides liggende. ninger med Merkurialsalve.
Ultimamente, adv. endelig, tilsidst. Uncir, v. a. bringe ander Augel;
Ultimar, v. a. ende, fuldende. spœnde for Plongen.
Ultimatum, m. Ultimatum, sidsle, Undécimo, ma, a'dj. ellevle.
afgjerende E'rklœring, Beslatm'ng, Undoso, sa, adj. belgeagtig, bol
'Forslag geformig, bolgende.
Ultimo, ma, adi. sidste, bagerste, Undulaoion, f. belgeformig Beow
yderste; dar, 0 ропег la última gelse.
mano: lœgge den шипе Haand Ungido, m. den Salvede (om Je
paa, тщете; estarálo último: sus Christus og om kongl. Per
vœre fuldkommen paa del Rene soner).
med en Sag; estar á lo último, Ungir, v. а. salve; smere, indsmere.
ó à los ultimos: vœre sin Ende Unguento, m. Salve.
ш; рог ultimo: tilsidsl, endelig. Unible, adj. m. f. som kan fore
Ultra, adv. foruden, desforaden, .nes, forbindes.
desuden. Unico, ca, adj. ene, eneste; sjel
Ultrajamiento, m. Beskjœmmelse, den, mageles.
grov Fornœrmelse. Unicornio, m. Eenhjerm'ng.
Ultrajar, v. a. beskjœmme, fornœr Unidad, f. Eenhedi Enighed, Sam
me paa en grov Maude; foragte, drœglighed, Overeensstemmelse i
behandle med Foragt, Ringeagt. Felelser, Tanker og Mem'nger.
Ultraje, m. Beskjœmrnelse, grov Unidamente, adv. enigen, enslem
Fornœrrnelse. migen.
Ultrajosamente, adv. paa en grov, Unificar, v. a. forbinde, forenelil El.
beskjœmmende Maade. Uniformar (à, con) v. a. gjare
Ultrajoso, sa, adj. ydersl fornœr eensformig, ligedam, eens.
mende, beskjœmmende. Uniforme, adj. m. f. eensformig, li
Ultramar, adj. m. f. overseisk, V. gedan, eens. [dra-gl. l
ultramarino. Uniforme. m. Uniform, Embeds
Ultramar, m. Land hinsides Havel; Uniformemenle, adv. eensformigt.
Ultramarin (Slags blaa Farve). Uniformidad, f. Eensformighed,
Ultramarino, na, adj. hinsides Haŕ Lighed; Overeensstemmelse.
vet beliggende, overseisk;` s. m. Unlgénito, adj. eneste Sen, een
Ullramarin. г -v baarne (от Gads Sen).
Ultramontano, na, adj. som er hitn UDÍOI'I, f. Forem'ngy Романа; Enig..
sides Bjergene шедшие. hed, Samdrœgtigked; Sammenfei
 UNT
ning (f. .En af to Stykker Trœ);
Overeensstemmelse, Ligedanhed,
Lighed.
Unir (à, con) v. а. forene, forbin
de, sammenfeie; blande, Sammen
blande.
Unirse (en, entre) v, r. for-ene sig;
komme overeens om, blive enig
om, handle i Forem'ng; give sig
i Selskab med.
Unison, m. Eenkl'mg (i Musik),
Samklang.
Unisonancia, f. Samklang.
Unisono, m. V. unison.
Unitivo, va, adj. som har den E
genskab at kunne forbinde, fore
nende.
Univalvo, va. adj. med een Skat
(от Skaldgr).
Universal, adj. т. f. атаману;
almeen, altomfattende. . Uñate, m. Kleren vmed Neglen.
Universalidad, f. Almindelighed,
Almeenhed.
Universalmente adv. almindelig
viis, i Almindelighed.
Universidad, f.“ Sanding af alle
skabte Ting; Samling af alle Ting
af eetSlags; Universitet, Heiskole.
Universo, m. Universel, den hele
Verden, Verdenssystemet.
Universo, sa, adj. al'mindelig, V.
universal.
Univocamente, adv, ligelydende,
eenslydende.
Univocarse, v. r. vœre ligelyden
de (om Ord.)
Unívoco, ca, adj. ligelydende, eens
lydende, skjandt ikke af samme
Bemœrkelse (от 0rd)
Uno, na, adj. en, et; uno y otro:
begge; una por una: i ethvert
Fald, sikkert, sikkerligì à una:
paa een Gang; andará una: gaae
sammen, falges ad; ir à una:
handle overeensstemmende; acom~
pañate con buenos у serás uno
de ellos: seg Omgang med gode
Mennesker og Da skal selv blive
et af dem.
Untadura, f. Salvelse, Salving; Sal
ve, hvormed man saluer.
Untamiento, m. V. uncion.
Untar, v. a. salve, smere,[indgnide
524 USA
med Olie.
Untarse, v. r. besmere sig, tilsale
sig, besmudse sig, beplette sig.
Untaza, f. Fidt, Smerelse.
Unto, m. Fidt, ethvert Stags пасе:
Stof. '
Untoso, sa, adj. feed, fidtet, olie
agtig.
Unluosidad, f. Fidtagtighed.
Untura, f. V. untadura.
Uña, f. Negli Klee (рад Dyrene),
Hoo (pao en Hest); den Deel af
en afhaggen Trœstamme, som er
sammenhœngende med Roden;
Skorpe, haard Kant om et Saar;
uña eller sœdvanligcre uñas, pl.Be~
hœndighedtil at stjœle og Tilboie
lighed derlil (fig.)
Uñada, f. Saar, Skramme, Rift
med Neglen.
Upar, v. n. anstrœnge sig for at
hœvc sig, for at stige haiere.
Uranogral'ia, f. Beskrioelse over
Himlen. [kelig.
Uraño, na, adj. mistroisk, mistœn
Urbanamente, adv. lio/ligt, arligt.
Urbanidad, f. Hellighed, Arlighed,
flin Dannelse, Belevenhed.
Urbano, na, adj. heilig, artig, лап,
dannet; som herer til, som angaaer
en Bye, By = jm'ng).
Urdidera, f. Rendeborn (til Vœu
Urdidor, m. V. urdidera.
Urdidura, f. Garns Bending.
Urdir, v. a. rende Garn; (мычи
Complotter.
Urétera, f. Urinrer.
Uréteres, f. pl. Uringangenc.
Urgencia, i'. paatrœngende Ned
vendighed, aandgaaelig Forplig
telse; Nedtvungenhed.
Urgentemente, adv. paa en ned
tvungen Maude.
Urgir, v. n. vœre tvingende, tvinge,
forpligle, node til.
Urna, f. Urne, Krukke.
Uro, m. Uroœe. [galla
Urogallo, m. Aarhane, ogsaa ur„
Urraca, f. Skade (Fagl).
Ursa, f. Напишет.
Usadamente, adv. after Skik og Brug.
Usado, da, part. 61 adj. bragt, for
 USU
slidt, fordœrvct ved Brugen; er
faren i en Kunst, en Videnskab;
alnsado, adv. efler den for Vex*
ters Betaling vedlagnc Frist.
Usage, m. Vane, Slcik, Затишье,
Vedlœgl, V. uso.
Usagre, m. Stags Skab, Udslel.
Usanza, f. (i Handelsspr.) Usa, ved
tagen Frist for Veœlers Betaling;
Skik, Brug, Sœdvane.
Usar, v. a. bruge, tage i Brug;
usencia: шею af Vane; ud
fere en Forrelning; have for Vane,
щете vanl til.
Usarse, г. г. vœre iBrug, afbenyl
les; opbruges; slides.
Usencia, f. Sammenlrœkning af lÚtil
T0”.
vuestra reverencia: Deres Vel
œrvœrdighed (Ereslilel for Geisl
lige). '
Uso, m. Brug, Arwendelse; Nglte,
Gaan, Tjeneslc; Skik, Затишье,
Vane: à uso, ó al uso: efler
Skil: og Brug: andar al use: rette
sig едет Tid og Omstœndigheder;
en cada tierra su uso: hverl Land
har sin вши; usos y` costum
bres: Skilc og Brug.
Usted, f. Sammenlrœkni-ng af Vu
estra merced bruges som пище
ord „De“.
Ustion, f. (chir. ¿Y chem. Bevœv
nelse), Brœndan; Forbrœnding.
Ustorio, ria, adjl brœndendc; es
pejo ustorìo: Brœndeglas.
Usual, adj. In. f. sœdvanlig, bru
gelig; blid, venlig, omgjœngelig.
Usualmente, adv. sœdvantigl, sœd
vanligviis, after Skik ag Brug.
Usucapion, f. Hœvcl, Erhvervelse
ved Hœvd.
Usucapir, v. a. komme i Bcsiddel
se af en Eiendom ved Наша,
hœvde sig Nogal til.
Usufructo, m. Nylle, Fordeel af
Brugsrelten, af midlerlidigt Brug
af en en Anden lilherende Elendom.
Usufructuar, v. a. have Nylle og
Fordeel af Brugsrelten over en
Andens Eiendom.
Usura, f. Auger; (fig.) Fardeel,
Indtœgl.
Usurar, v. n. give eller tage Aa
525 VAC
gerrenter; have Gevinst al' Nagel.
Usilrariamente, adv. aageragtigt,
ved Aager, aagrende.
Usurario, ria, adj. aageraglig, for
bunden med Auger.
Usurero, m. Aagerkarl.
Usurpacion,f urelmœsslg Beniœg
ligelse, Anmassetse, Selvtœgl.
Uusurpador,ra, s. llsu1~palor,urel
mœssig Besidder, som tílraner sig
Nagel uden lavlig Adkamsl.
Usurpar, v. а. bemœglige sig med
Urel,. anmasse sig, щите lndgreb i.
Ulensilio, m. Bosicab, Huusgeraad,
крикета, Redskaber.’
Utero, m. Madere», Fruglmode
(à, para), adj. m. l f. nyllig,
Двина, fordeelaglig, gavnlig.
Util, m.Del Nyttige,Nytle, V. utilidad.
Utilidad, f. Nylle. Gavn, For-deel.
Utilizar, v. a. bringe Gaan, Fordeel.
Ulilîzarse (en, con) v` r. drage
'N3/lle, Gaan, Fordeel.
Utìlmenle, adv. nylligl, med Nylle.
Uva, f. Юте, Viindrue; Drueklase.
Uvada, f. Overftod af Viindruer.
Uvate, m. syllel Viindruasaft.
Uvea, f. Druehinde (i Biel).
Uvero, m. штаммами.
Uvilla y uvita, f. dim. de uva:
liden штате.
v.
Vaca, f. Ko; Orw- диет Kokjed.
Vacacion, f. men sœdvanligere va
caciones, pl. Relsferier.
Vacada, f. Hjord af Kjer, Omer.
Vacancia, f. Ledighed, ledigl Em
bede, ubesal Tjeneste, Vacance.
Vacar, v. vœre ledig, slaae ledig;
have Ferier; vœre vacant (от el
Embede, en защиту); (à) lœggc
Vind paa (Nagel.)
Vacladero, m. Vandledning, Rende.
Vaciadizo, za, adj. haul, lam;
slebl (i en Form.)
vaciamiento, ш. Udlemmelse.
Vaciar, v. a. lemme, udtemme;
remme, forlade el Sled; slebe,
forme; hule, шиши; udgyde Si
' ‘l
 VAG
ne SlrerrlmeiHavet (om Floder);
afìage, falde, (om Vandet); (fig.)
udtemme en Sag, nndersege den
grundigt, dre/“te den; tabe sin
Faroe, sin Glands; vaciar el co
stal: sige reent ad Alt head man
har paa Hjertet.
Vacilacion, f. Vaklen; (fig.) Usla
dighed, Ubeste'mthed, Tvivl.
Vacilar (en, entre) v. n. гите;
(fig.) were ubestemt, tviolraadig.
Vacio, cia, adj. tom, ledig; haul;
(fig.) forfœngelig, ho'vmodig, stelt,
upblœst; ledig, erkeslos.
Vacio, m. Tomhed, tomt Rum.
Vaco, ca, adj. ledig, nbesat (от
en Post.)
Vacuidad, f. Tomhed.
Vacuna, f. Vaccine, Kokopper;
.Kokoppematefíe; Kokoppeindpod
ning.
Vacunacion, l. Kokoppeindpodning,
Vaccination.
Vacunador, m. Vaecinatear, еп
der indpoder Kokopperne.
vacunar, v. a. indpode Kokopper,
паштета. [Tornhed
Vacuo,m. tomt Rum, det Tomme,
Vadeableyadj. m. f. som kan va
des igivnnem ell. over.
Vadear, v. a. 'vada igiennem (en
Flod, en Strom); (fig.) ответите,
beseire en Vanskelighed, en Hin
dring; udforske En.
Vadera, f. Vadested.
Vado, m. V. vadera; (ng.) Mid
del, шт.
Vadoso, se, adj. grundt, гит: af
Grunde (der gjer Seiladsen far
lig.) [отита/еще.
Vagabundo, de, Yadj. отошлите,
Vagamente, adv. ubestemt.
Vagamundear, v. n. fare et om
тщете Lio, туда 'om i Lan
det. тише.
Vagamundo, da, adj. V. vaga
Vagancia, t. Landstrygeriie.
Vagar, v. n. slryge om, шлете
от l' landet; gaae t'vers igjen
nem Slm ey Mark nden at fol
yewn Lawdevei; drive om paa
wel' “y Затевает uden Beskjœf
ll'eelw; даете, flyve отита ш
V“ i
526 VAL
alle Kanter (om Haaret); have
Tid, den fornodne Fritid til No
get; (fig.) were overspœndt (от
Felelser, Tanker).
Vagar, m. ßrkesleshed, Mangel paa
Beskjoeftigelse; Seendrœgtighed ,
Skjadesleshed; andar, ó estar de
vagar: gaae ledig, ikke have No
get at bestille.
Vagarosamente, adv. paa en ube
stemt Maade.
Vagaroso, sa, adj. omvankende.
Vagido, m. spœde Barns Skrig.
Vagilla, у vajilla,f. Bordtei, (Fa
de, Tallerkener о. s. e.)
Vagina, f. Moderskede.
Vago, ga, adj. omvankende, uden
fast Bolig; urotig, flygtig, usla
dig; nbestemt, vaklende, tvivlraa
dig.
Vagueacion, f. Uro, Flygtighed,
Ubestandighed; Overspœndthed.
Vaguear, v. n. V. vagar.
Vaguedad, f. Ustadighed, Flygtig
hed, Lelsindighed.
Vaguido1 m. Hovedsvimmel.
Vaharada, f. Aande, Past.
Vaharina, f. Dunst, Damp; Taage.
Vahear, v. n. danste, dampe.
Vahido, m. Hovedsvimmel, Svtm
тетей.
Vaho, m. Dunst, Damp.
Vaido, m. V. vagido.
Vaina, f. зиме, Federal; Валу,
Skal. .
Vaìnazas,m. feigt, doventMenneske.
Vainica y vainilla: f. dim. de vai
na: tgnd Skal; Stags Fryndse;
Vanille, (vellugtende Plante).
Vaiven, m. Svingen, Svœvenßvaien;
(fig.) Ustadighed, Afveœling; Fare,
Votzen.
Val, m. Dal; Aflebsrende, Cloak.
Valar, v. a. brœge.
Vale, m. Levvel, Farvel, (Afsked)
Valedero, ra, adj. gyldig, rels
gyldig.
Valedor, ra, s. Beskytter, Forsvarer.
Valentia, f. Tapperhed ; tapper
Daad 3 Pralerie ; Aandsliolighed ;
faldkommen Efterligning af Na
turen (i et Malerie) ; Оиетпзат—
gelseì .pisar de valentia: frem
 VAL
trœde paa en stott, frœk Maude.
Valenton, m. Prater.
Valentonada, f. Praten.
Valer, v. n. gjelde, тете vœrd;
due, tiene til; indbrínge, kasle af
sig; gielde mere end, have For
trin for; vœre overlegen; gielde,
gaae for (от Mynter); kunne,
formaae, тете island tit.
Valer, v. a. begunstige, beskytte,
bistaae, догмате; no poderse
valer: ikke kunne afhjœlpe et On
de; no poderse valer con algu
no: ikke kunne komme til Ende
med En, ikke kunne blive fœrdig
Imed En.
Valerse (de) v. r. betjene sig af,
gjere Brug af; farlade sig, sto
le paa Ens Anseelse, Beskyttelse;
bruge, benytte sig» af en Andens
Midler og Indtœgter.
Valerosamente, adv. tappert.
Valeroso, sa, adj. tapper, brav;
stœrk, virksom.
Valetudinario, ria, adj. sygelig.
Valia, t'. Vœrd, Priis; Anseetse,
Gunst, Partiâ à las valias: едет
de heieste Priser.
Validacion, f. Gyldighedserklœring,
Sladfœstelsc, Befrœftelse.
Validamente, adv. gytdigt, rets
gyldigt. [bekraefte­ ; sonst, til ingen Nytle; overtroisk,
Validar, v. a. erklœre for gyldig,
Validez, f. Gyldighed, listsgylflig
hed.
Valido, da, adj. gytdig, retsgytdig;
stœrk, sund, kraftig.
Valido, m. Brœgen. ~ med Dumheder.
Valiente, adj. m. f. stœrk, kraft
fuld, haandfast; шайбу. даррет;
nyttig, virksom; fortrœlî'elig, ud
mœrket; stor, шуте.
Valiente, m. Prater.
Valiente'mente, adv. kraftigt, tap
pert, modigt; med Iver, med ltd.
Valimiento, m. Brug, Nytte, For
deel (som man gjer sig af en
Ting); Anseelse, Begunstigelse (som
man nycler hos en Руд-где); Ве—
skyttelse, Gunst.
Valiza, f. Baie, Semœrke.
Valla, f. Forskandsning; Vold, Bol
vœrk.
527 VAN
Valladear, v. a. omgive med For
skandsninger.
Vallado, m. Forskandsm'ng; Ind
hegning.
Vallar, v. a. omgive med For
skandsninger, befœste; indhegne,
gjerde.
Valle, m. Dal; dat samlede Antal
af Landsbyer i en Dal.
Vallecico, vallecillo у Vallejo, s.
m. dim. de valle: Мел Dal.
Valor, m. Vœrd, Priís; Tapperhed;
Gyldighed, Iietsgyldighed; Kraft,
Styrke, Virksomhnd.
Valorar, v. a. витает, anslaae,
ogsaa valorear.
Valoria, f. V. valor.
Valsé, m. Vals (Dands.) [telse.
Valuacion,f. Vurdering, Vœrdsœt
Valuar, v. a. питаете, anslaae.
Valva, f. Skal paa Muslinger.
Válvula, f. Klap; Hindeklap (anat.
Udtryk); Klap, Ventil (paa Maski
ner).
Vanagloria, f. Setoroes; Skryderie.
Vanagloriarse (de) v. r. rose sig
af, prale. [lerie.
Vanagloriosamente, adv. med Pra
Vanaglorioso, sa, adj. forfœngelig;
pratende.
Vanamente, adv. forgjœves, om
aden Grund ç rned Forfœngelighed.
vandalismo, m. Vandalisme, .6
delœggelseslyst; Raahed, Barbari.
Vandola, f. Reservemast.
Vanear, v. n. sige, komme frem
.
Vanguardia, f. Fortrop, Avantgarde.
Vanidad, f. Forfœngelighed: for
fœngeligt Pralerie; Pomp, Pragt;
Intetsigenhed, unyttigt, tornt Snak;
falsk lndbildning, SkuITelse, Blœnd
vœrk; hacer vanidad: indbilde
sig Noget, prale dermed, givre
sig stor deraf.
Vanidoso, sa, adj. forfœngetig.
Vanilocuencia, f. Ordgyden'e, Viát
leftz'ghed i Tale, Vindmagerie,
Brauten. [de Tale.
Vaniloquio, m. ‚тушу, intelsigen
Vanisimamente, adv. sup de va
no ó variamente: med en over
 VAR. 528 VAS
dreven Ferfœngelighed. variabilidad, f. Foranderlighed.
Vanislorio, m. overdrevet Prate Variable, adj. m. f. foranderlig.
rie, Skryderie, Brouten. Val-nacion, f. Forandring, Afveœling;
Vano, na, adj. forgjœves, unyltig; variacion de la aguja: Magnet
torn, forfœngetig, inletsigende; stolt, naalens Af'vigelse.
opbtœst; slcrabelig, fergjœngelig; variamente, adv. forskjelligt.
indbildt, opdigtet, grundlest; ca Variante, f. y variantes, pl. for
beza vana: svagt vaed, svœkket skjellige Lœsemaader af en Teœt.
ved Sygdom eller Anslrœngelser; Variar, v. a. forandre, variere.
en vano, adv. forgjœves, omsonsl, Variar, v. n. forandre sig; afvige
uden Grund, uden Nedvendighed. (от Magnelnaaten).
Vapor, ш. Dunst. Damp; Aande, Varice, I'. Blodaaresvutst.
Uddunslning. Variedad, f. Afveaeting, Forskjellig
Vaporable, adj. m. f. uddunstende, hed@ Art og Maude at forandre
som kan fordunste. Noget, at bringe Afveœting i No
Vaporacion, f. Uddunslning, For get.
dampning. Vario, ria, adj. forskjeltig; [oran
Vaporar, vaporear y vaporizar derlig,afve.plende1 ubestemt, vak
v. a. dampe, dunste, uddunsle, lende; brogel, spraglet; varios,
fordampe. pl. nogle, fiere.
'Vaporizacion, f. Fordampning. Varon, m. Мат! (i Modsœtning til
Vaporoso, sa, adj. futd af Dun Qvinde) ; voœen Mandsperson;
sler,som giver Damp og Dunsler anseet, i sit Stags udmœrket
fra sig. v [Pidsk. Maud; buen varon: indsigls
Vapulacion, f. Pidsken, Pryglen med futd, duelig, erfaren Mand, godt
Vapular, v. a: pidske. Hoved.
Vaqueria, f. Hjord af Oever, af Kjer. Varonil, adj. m. f. mandtig, mand
Vaquero, m. Kohy'rde. bar; mandig, modig, mandhaftig.
Vaqueta, f. garvet Owe- eller Ko Varraquear, v. n. шуме; knurre,
lieder. brumme.
Vaquilla у vaquita, f. dim. de Vasallage, m. Lehnspligt; Under
‚ vaca: ung Ke, Qvie. kastelse, Afhœngighed.
Vara, f. Pidsk, tynd Kjep, Stok; VaSallo, m. Lehnsmand, Lehnsplig
den spanske Alen; varas, pl. tig, Vasat; Undersaal, Undergiven.
Svingbom paa en Vogn. Vasar, m. Kjekkenskab.
Varal, m. Stang, tang Stok. Vascongado, da, adj. biscayisk,
Varapalo, m. lang Slang; Slag baskisk (om den Dialect, der ta
med en Slang; (fig.) Sorg, Kummer. les i Biseaya).
Varar, v. a. lade et Skib gaae af Vascuence, m. del biscayiske etler
Stabelen. baskiske Sprog.
Varal', v. n. stra-nde, komme paa Vasera, f. Stags Skab lil at sœtte
Grund; (fig.) strande, slaae feit Steentai og Glastai i; Glaskurv,
(от en Plan, et Foretagende). Kurv at sœtte Glas i.
Vardasca, f. lynd Pidsk, lyndt Vasija, f. Kar, Ftaske, Kara/fel;
Spanskrer, Rolling, Ridepidsk. alle Stags Kar, som henhare til
Varear, v. a. staae med en Pidsk, en Kjelder, saasorn Tender, An
en Rotting; slaae (Frugter) ned kere gc.
med en Slang; sœlge alenviis. Vaso, m. Kar, Fad, Foustage; Rum,
Varearse, v. r. afmagres, udmag indre Umfang, Drœgtighed af et
1'53. blive tynd, mager. Skib; et Skib selv. .
Varenga, f. Spam (i el skit). Vastedad, t'. Starrelse, stor Udsrœk
Varela, f. dim. de vara: lynd Kiep; ning.
Lil'mpinde; Stribe i et Tai. Vasto, ta, adj. stor, viid.
 yVEi
ver 529
Vaticano, m. Vaeticanet, del pave Vejacion, f. Plagen, Undertrykleétse.
lige Patads i Rom: det pavelige Vejamen, m. bidende Spot, стан.
Cabinet. ~ Vejar, v. ya. plage, trykke, forfet
Vaticinar, v. a. ерша, forudsige. -ge; prove; dadte, critisere.
Vaticinio, m. 'Spaaaom-, Spaaen, Vejez, f. fElde, Atderdom; Alder
Forudsigetser [Streg (om tivlese Ting, som туг have
Vaya, f. Pulls, Spas, spegefutd vœret i Brug); Alderdomssvaghed,
Vecera, f. Ftok Sviín. ‚ gammett Nyt (Nagel, som Folk
Vecinamente, adv. ganske nœr. tœnge har oidst). f
Vecindad, f. [advaanerneien Bye; Vejiga, f. Btœre, Urinbtœre; Gat
Nabostcab,Nœrhe¢tì Bopœt, Botig; debtœre; vejigas, pl. Gatler(He­
Stœgtskab; Overeensstemmetse , Astesygdom): Smaakopper.
Liighed. „z Vejigatorio, m. Trœkplaster.
Vecindario, m. Antal af [паша— Vela, f. Vaagen, Nattevaagen; Nat
nerei en Bye, Befotkning; Mand teuagt; Natarbeide; L'ys, Talgtys,
тише. \\ Voœtys; Seit (pua et Skib); Ите
Vecino, na (a, de) s. dz adj. Na paa en Hest, et Muulœset; en
bo; Indvaaner i en Bye; nedsat, velazuden at save; à toda vela:
basal paa et Sled; naar, nœrboende, for futde Seit. .
titgrœndsende; beslœgtet med, tiig. Velac'ho, m. Fok (Seit paa Folate —
Veda, f. Forbud. y masten). " “
Vedado, m. Sted, hoertit Adgan Velacion, t. Vaagen,­ Nattevaagen
gen er forbuden, Skov, hoor del hos en Syg; Velaciones, pl. Bru
ikke er titladt at jage. devietse. .
Vedamiento, m. Forbud. Velado, m. Mond, ‚щитам. ‚
Vedar, v. a. forbyde; hindre, for Velagc, m. Stel Seit (den fuld
hindre. - stœndige Udrustning. af Seil tit
Vedegambre, m. Nyseurl. et Sltib.)
Veedor, m. Spion; Opsynsmand; Velámen, m. Seitmagt (del futde
Inspecteur. Antal Seit) paa et Skib.
Vega, f. frugtbar Stelle. Velar, v. n. vaage; gjere Vogt,
Vegetable, adj. m. f. oegetabitstc, Staa-e знающее; vaage hos en
som herer tit Planteriget, som Syg; arbeide от Nutten; vie,
veneer. formœte; passe noie paa, тете
Vegetacion, f. Voœekraft, Plante meget opmœrksom paa, oaage
vœœt, Ptantetio, Vegetation. over.
Vegetarse, v. r. поте, grae. Veleidad. f. blot Viltie (uden (Нет—
Vegetativo, va, adj. ношение, nœ ning); ([lg.) Ustadighed, Ubesta/n
rende. . dighed.
Vehemencia, f. Heftighed, Vold Veleidoso, sa, adj. forandertig,
somhed; opfarende Vœsen. тишину, variabel.
vehemente, adj. m. f. heftig, vold Velejar, v. n. sœtte Seil ttt, seite.
som, tidenskabetig, hidsig, ivrig. Veleria, f. Lysebutik.
Vehementemente, adv. med Hef Velero, m. Lysesteber.
tighed. ' Velero, ra, adj. hurtigseitende.
Vehiculo, m. Vehikel, Hjœtpemiddet. Veleta, f. Veirhane, Ftei; (fig.) и—
Veintavo. m. Tyvendedeet. -sladigt Menneske.
Veinte, ш. Тупо; a las veinte: tit Velate, m. meget {Шт Damestor.
en ubeleilig гм, tit urette Tid. Velicacìon, f. (medic.) Ophidsen.
veintena, t'. штаты; et Antal Velicar, v. a.l pikke, stikke.
af Туве. Velilla, f. dim. de vela: lidet Lys.
Veinteno, na, aff). tyvende. Velillo, m. dim. de velo: нам Stor.
Veinteñal, adj. som oarer туре Aar. Vellida, f. Stags utdentSengetœppe.
34
 VEN
Vello, m. Haar; Utd; Ваши paa
visse Frugter. [рощ
Vellocino, m. Faareskind med Uld
Vellon, m. Uld, klippet af Faat':
.Skind med ша раа.
Vellosidad, f. Haarrighed, Lod
denhed.
Velloso, sa, adj. lodden, haarrig.
Yellndo, m Floiel; Plyds.
Velo, ш. Ster,- tomar el> velo: la
ge Sleret, blive Non/ne.
Velocidad, f. Hu/rlighed; Lethed i
at fatte, Raskhed i Handling.
Velon, m. Slags Lampe.
Velonero, m. Lampefabrikant.
Veloz, adj. m. f. hurtig, liolig,qvik;
uirksom, flink, eœpedit.
Velozmente, adv. hurtigl; paa en Venetìciar, v. a. fortrylle, forheze.
empedil Maade, « Venefìcio, ш. Homeric,- Trolddom;
Vena, f. Aare, Blodaare; Gang,
Aarei el Bjerg, i Jorden, i Trœ;
Vandaare; (fig.) Diglertalent; un
derjordisk Hule.
Venablo, m. Jaglspyd.
Venaje, m. Kilde; Strem, Stram
ning, клавиши.
Venal., adj. m. f. sont vedkommer
Aarerne; lilfals, som lader sig
bruge for Penge, bestikkelig.
Venalidad, f. Bestikkelighed.
Venátioo, ca, adj. naraglig, lune
fuld. [til Jagt.
Venatorio, ria, adj. som henherer
Vencedor, ra, adj. 61 s.~ seierrig,
seirende; Seierherre, Overvinder.
Vencer, v. а. ooervinde, beseire,
belv'inge; (fig.) have Fortrin for,
beholde Overhaand over, vœre o
lverlegen; overslige (et Bjerg);
einde en Proces; baie, krumme.
Vencerse, v. r. overvinde sig, be
herske sine Lidenskaber og Tilbeie
ligheder.
Vencible, adj. m. t". overvindelig.
Vencida, l'. Seir; llevar de ven'
cida: seire.
Vencimiento, m. Ooervindelse, Be
herskelse, Seir. ..
Venda, f. Bind, Впала.
Vendale, m. Commissionsgebyhr,
Mœglercourtage.
Vandal', V» a­ binde. faslbinde med
“Ваша; (fig.) forblinde, fordunkle.
530 VEN
Vendedera, l. Sœlgekone, Kurvkone.
Vendedero у vendedor, m. Sœl
ger, Handelsmand, Ищет-тет.
Vendeja, `f. адепту: Salg.
Vender, v. a. sœtge, handle ined,
штате; (fig.) forraade.
Venderse. v. r. (ng.) rose sig af
Talenter, som man ikke har; op
ofre sig lit Ens Tjenesle, sœlge
sig til En, фата sig afhœngig af
En. [kan sœlges.
Vendible, adj. m. f. soelgclig, som
Vendicion, f. Salg. .
Vendimia, f. Viinhest. - ‚
Vendimiar, vv. a. holde Viinhest,
haste Viindruer; (fig.) skafïe sig
en urelmœssig Fordeel; drœbe.
Velgierning. »
Veneno, m. Gift; Faroe; Smiths.
Venenosidad, f. Gift, Giftighed.
Venenos'o, sa, adj. giftig.
Venerable, adj. m. t'. œreœrdig,
hœdervœrdig. . . ”тут.
Venerablemente, adv. med Affre
Veneracion, f. ./Erefrygl, штату
hed; Gudstjenesle.
Venerar, v. a. hœdre, have /Er
bedighed for, œre,.have Erefrygt
for; dyrke Gad.
Venero, m. Melalaare; Vandaare.
Vengable, adj. m. f. som man kan
eller bar hœvne.
Vengador,ra, s,Hœvner,Hœvnerske.
Venganza, t. Наши.
Vengar, v. a. лавине; vengarse,
v. r.«hœvne sig.
Vengativamente, adv. a/ Hœvn.
Vengativo, va, adj. hœvngiern'g.
Venia, f. Tilgioelse; Tilladelse, man
beder от; Hilsen, Beining med
Hovedet. [skyldelig
Venial, adj. m. f. tilgivelig, und
Venialidad, f. Un-dskyldelighed, Til
gioelighed. [lig Масла.
.Venialmente, adv. paa en litgive
venida, f. Ankomst; Tilbagekomst,
­ Tilbagevenden; Vandets Vœœt,Sti­
gem Angreb, Udfftld (i Fcl-gluing).
Venidero, ra, adj. tilkommende:
venideros, m. pl. Efterkommere.
Venir (a, de, por) v. n. komme,
 VEN 531 VEN
тетиве: felge, komme едет; Ventear, v. n. blœse (от Vinden);
nedstamme fm; overgaae til, kom veire, lugte, spore, (от Hunde);
me i Hœnderne paa (от en Ei udsœlte for Vinden.
endom); fremslille sig for Retten; Ventearse, v. r. fyldes, opblœses
begive sig ш el Sled; stomme, af Vind; lade en Vind gaae.
komme апогеем (med En); 'ven Ventero, ra, s. Gjœstglver, Gjœsi
de sig til En, tage sin торцу: lil giverske. ~
En; komme sig, nome, (от Vœw Ventilaeion, f. штате iLnften,
т i Jorden); falde (i denne Bet, Luftveaelingi (fig.) Undersegelse,
bruges отдаваемые à tierra); Overveielse, Dreftelxe.
армаде, fades (от вмиг, Be Ventilador, m. Ventilator,Lnftklap1
шал-{идет}; opnaae, komme lil den Vindhjnl (f. Ew. paa en Vindnes
beherige Fuldkommenhed'. komme rude).
lil et Resultat, beslulte sig lil al Ventilar, v. a. bevœge, sœlle ¿Be
gjere hvacl man fer har тащим vœgelse (om Vinden); undersege,
sig for; bevilge, indvilge, samlykke; overveie, иге/(е en Sag.
Ew. vengo en eso: jeg sanity/ke Ventilar, v. n. у ventilarse, v. r.
keri delle: ledsage, felge, kom tebe от, bevœge sig (om Luften,
me med, (man siger venir con); Vinden, Blodet).
stige op ш, komme til, belebe sig Ventisca, f. Stormvind, Storm med
til (от Beregninger); vœre afEns Sneebygev', Sneeslorm.
Parti, af Ens Mening. Ventolera, f. Vindsted.
Venirse, v. r. bruges ofLe i sam» Ventolina, f. spag og ujevn Vind.
me Bet. som venir. I Betydnim Ventor, m. Sporhund, шутим.
gen af „at шаге nœr ved, slaae Ventosa, f. Kop ш Kepsœlning);
i Fare for“ bruges det bestandig Lufthul, Trœkhul; echar vento
i Forbindelse med Gerundinm, f. sas à uno: kopsœtte En.,
Een. venirse cayendo, durmien Ventosidad, f. Opblœsning, Vind
do, бы). [(Blodaarer.) fuldhed i Maven; Vind, Fjert.
Venoso, sa, adj. fuld af Aarer Ventoso, sa, adj. (от et Sled)
Venta, f. Salga Handel; стат: eindigt, отд/ищи udsat for Vinde;
bel iggende Gjœstgiversledfor Нед— “оттени: opblœst, {им af Vin
sende; hacernventa: Mamie at de (i Maven)
byde En trœde indenfor, til al Ventrada y ventregada, f. Lœg
spise hes sig; ser una venta : bru Unger (Antal Unger, som af et
ges от et фут Levested. Dyr fades рт een Gang.)
Ventaja, f. Когти, Fawet, ,For Ventrera, f. шума, Модем: den
deel, Overlegenhed; sters! падут; Deel af en Rustning, som beclœk- `
Femdgiven (i Spil). ker Maven`
Ventajosamente, adv. paa en о— ventrículo, m. Маше.
verlegen Maaate; fordeelagtigt. Ventriiocuo, m. Bugtal'er.
Ventajoso, sa, adj. fordeelaglig, Ventrudo, da, adj. штат.
nyttlig, indbringende; overlegen, Ventura, f. Lykke, lykkelig Нат—
fortrinlig. delse, гашише: por ventura: til
Ventalla, f. Klap, татар, Ventil. fœldigviis, паштета; probar
Ventallo, m. Vifle. ventura: тж Lykken, forsege;
Ventana, f. Víndue; Nœsebor, Nœ mala ventura: Ulykke, ища.
selwl; hacer ventana: sœlte sig, Vonturero, ra, adj. гамму; lyk
vise sig туг: ved. Vinduet. в kelig; V. aventurero: Lykkerid
Ventanear, v. n. stille sig, заме der, Vovehals. ­
sig ved Vinduel. Venturo, ra, adj. tilkommende.
Veniar, v. n. blœse, V. ventear. Venturon, m. пот eg шиит Lykke.
Ventam'on, m. типы. Venturosamente, advl1äîylrleeligviis.
3
 VER
Venturoso, sa, adj. lykkelig.
Venustidad, f. [шести Skjenhed.
Venuslo, ta, adj. skjan, упаду,
yndefuld.
Ver, v. a. besee, betragte; sce щ,
besegeLhilse paa (gjere тени);
iagllage, bemœrlce, undersege med
Opmœrksomhed, handle med 0m`
tan/ce; preve, forsage; finde; (fig.)
foradsee; шипение, udfimde, ull-
sludere; á mas ver: lil vi sees
igjenì a mi ver: слег min Me
ning; dar á ver: vise, frenwise;
es de ver, ó para ver: del er
vœrd at see {Tíngen forljener 0p
mœrksomhed); estar de ver: for
ljene at sees; estar por ver:
тете tvivlraadig, шт; по ver:
теге паггзупес: hacer ver: lade
see, vise.
Verse, v. r. blive seet;see sig, be
‚тес sig; besege hinanden, sees,
stede sammen; see sig зет (i el
Spell); vise sig щам og tydela'gt,
give sig ищете; oversee, gjen
nemsee sine Kort.
Ver, m. ydre Udseende; Skin, Sand
synlz'gñedi Synet (Sands.)
Veras, f. pl. Sandhed, Opriglíg
hed; Iver, штатива; de veras:
i штифты; hombre de ve
ras: opríglíg, sandhedskjœrlíg
Maná.
veracidad, f. Заплатим, Sand
тащи—иудеи.
Veranary veranear,v. n. тьм—
ge Sommeren (paa et ell. andet
Sled.
Verano, m. Sommer. ‘ запутан.
Veraz, adj. m. f. sanddl'a, oprígtig.
Verbal, adj. m. f. mundtlig; ver
bal, som kommer af el Verbam.
verbalmente, adv. mundlligl.
Verberacìon, f. катета Bevœgel
se i Laflen; Slaaen, Banken.
Verberar, v. a. slaae, banke, sle
de (om Belgeme og Vinden.)
Verblgracia, adv. for Ewempel.
Verbo. m. от, Udayk; пазом,
Verbum; verbos, pl. Svœrgen,
Ваше", Eder, Skjeldsord.
VerbOSidad, f. отпадет, Ordrig
l" ’. Ordbram, Vidtlaflìghed 50rd.
532 VER
Verboso, sa, adj. ordn'g, атлету.
Verdacho, m. bleggran Fame; Ma'
neralgmnl.
Verdad, f. валами: Sanddruhed,
Sandhedskjœrlighed; verdad des
nuda: den negne Sandhed; à la
verdad, ó de verdad: c' Sand
пед, sikkerl; es verdad: det er
den rene Sandhed; i denne Bet.
siger man ogsaa;.es mucha ver
da; hombre -de verdad: орт;—
tig, sandhedskjœrlig Мажа; tratar
verdad: vœre ligefrem, opn'glíg;
si va a decir verdad: naar jeg
skal síge Sandheden.
Verdaderamente, adv. i Sandhed.
Verdadero, ra, adj. sand, запада-и,
opriglig. '
Verde, m. Grant, gran Ганге;
Spanskgrent; Stramhed, ватт
Smag (ved ung Viin) ; grant Grœs
(ш Fader.)
Verde, adj. m. г. gran (от Far
ven); gran, umoden (om Frugt);
gran (от et angl, raskt, livligt
Menneske); cuento verdevlyslig,
men meget smadsig Forlœlling,
Verdear, v. n. grannes, blive gran.
Verdecer, v. n. grennes (om Trœ
erne.)
Verdegay, m. Lysego'enl.
Verdeguear, v. n. grennes.
Verdemar, m. Segrant.
Verdete, m. Spanskgrent.
Verdin, m. Syrlighed, Stramhed
ved Va'ín ag Frugterl (formedelst
Mangel рае Modenhed.)
Verdinegro, gra, adj. markegren,
[gran­
Verdino, na, adj. lys, glindsende
Verdiseoo, са, adj. плюют.
Verdolaga, f. Portulak (Plante.)
Verdor, m. Grant, grant Lev (paa
T'rœer); ту.) ungdommelíg Kraft,
Livla'ghed.
Verdoso, sa, adj. grenagtig.
Verdugo, m. Skud paa Trœer;
Slags Супа Kaardeklinge; Mœrke,
Sm'be paa Hader» after Stokke
ellcr Pidskeslag; Beddel.
Verdulero, ra, s. Urlesœlger, Ur
tekone.
Verdura, f. Grant, grant Lav;Ha­
 VEB 533
vevœmter, Kjekkenurter; verdu~
ras, pl. Tapeler med Landskabs
stykker..
Vereda, f. Sli, Gangsti.
Verga, f. Pidsk, lynd Stok; llaa
pad etA Skib; Bueslreng.
Vergel, m. Frugthave, Blomster
have. [skamfuld
vergonzante, adj. m. f. undseelig,
Vergonzoso, sa, adj. undseetig,
fryglsom, forlegen, skamfuld, be
skjœmrnet.
Verguear,v. a. pidske, banke, ud
pidske Noget med en Pidsk eller
Stok.
Vergüenza, Г. Skam, Undseelse; For
virring, Fryglsomhed, Forlegen
hed; Skjœndselsgjerning, Skjœ-nd
sel.' /Eressagì Fruentirnmers Ho
vedpynt: perder la vergüenza:
labe al Undseelse (bide Hovedel
af al Sham); sin vergüenza:
frœkt, uden Skam; vergiìenzas,
pl. Skamdelene.
Vericueto, m. ujevn Vei.
Veridico, ca, adj. sanddru, opriglig.
Verificacion, f. эта/“шлет, Be
krœflelse.
Verificar, v. a. bekrœfle, bevise,
bestyrke, sladfœste.
verificarse, v. r. bekrœfte sig, gaae
i Opfyldelse (от Spaadom elt.
lignende.)
Verisimil, adj. m. f. sandsgnlig.
Verisimilitud, t'. Sandsynlighed.
Verisimilmente, adv. sandsynlig»
vus.
Verja, l'. Gitter (af .lern ell. Trœ.)
Vermejo, ja, adj. rad (от Ansigts
farven.)
Vermellon, m. Zinober.
Vermifugo, ga, adj. ormfordriven
de (Middel); (medic. Udtryk.)
Vernal, adj. m. t'. foraarsaglig,
som vedkommer Foraaret.
Verraco, m. Orne.
Verraqnear, v. n. grynte.
Verriondez, f. Brunsttid (for Sviin.) Spegelse.
Verruga, Г. Vorte._ . Vestir, m. Klœdning, V. vestido.
Veruguiento, ta. adj. som har Vestir, v. a. klœde, klœde paa;be­
Vorter. [i en Kreds.
Versalgv. n. dreie sig, bevœge sig
Versarse, v. r. eve sig, blive avet,
VES
beoandret, duelig i Nogel.
versátil, adj. ш. f. som kan ven
des ell. dreies, baielig; nstadig,
omskiflelig, foranderlig.
versatilidad, f. Beielighed; Usla
dighed, Foranderlighed.
Versificacion, f. Kunst, Maude at
skrive Vers; Versebygning, Ver
semaal.
Versificar, v. a. giere Vers.
Version, f. Oversœllelse.
Versista, m. Versemager.
Verso, m. Vers. [vel.
Vertebra, l'. Hvirvelbeen, Ryghvir
Vertebral, adj. m. f. som angaaer
lig/graden og Ryghvirvlerne.
Vertedor` m. Aflabsrende for атави
ligheder, Cloak; Lemmergat (amb.
i Skib.
Verter, v. a. gyde, udgyde, ese,
helde ud; kaste, slaae Ureenlig
heder bort; ouersœtle fra et Sprog
lil el anden/(fig.) udbrede, ud
sprede (blandt Public-um.)
Vertibilidad, f. Lethed at bevœge
sig i en Cirkel ell. pad anden
Maade.
Vertible, adj. m. f. let at bevœge
sig, at dreie sig; foranderlig, ube
standig.
Vertical, adj. m. f. [от-ед vertikal.
Vértice. m. Issen; Toppunktet af
en Triangel, en kram Linie ya.
Verticidad, f. Evne at kunne be
vœge sig rundt i alle Retninger.
Vertiente, m. Vandfald.
Vertigo, m. Hovedsvimmel.
Véspero, m. Aflenstjernen.
Vestíbulo, m. Vestibule, Forsal,
Forslue.
Vestido, m. Klœdning; Alt hvad
der henherer til en fuldstœndig
Klœdning.
Vestidura, f. den prœstelige Ktœd
ning, Ornat; Galladragt.
Vestigio, ш. Spor, Fodspor.
Vestiglo, m. skrœkketigt Uhyre,
klœde, prg/de; beklœde en Fallig;
klœde sig (godi eller slet). for
fœrdige Klœder for En (от Skrœd
, VIA
derne); (fg.) adsmykke en For
lœlling, en Tale; forklœde, gjore
ukjendelig.
Vestirse (de) v. r. bedœkkes med
Lev (om Traer); (fig.) blive stall,
vœre stell; bedaakkes med Slayer,
overlrœkkes (om штат.)
Vestuario, m. fuldstœndig Klœd
m'ng, Аптек: Garderobe; Paa
klœdningsvœrelse (for Skuespil
lere.)
Vesubio, m. Vesuv (ildsprudende
vBjerg.)
Veta, f. Aa/re i Trœ,Sleen о. s. v.
Stribe i Tsi; Вахта, Snor.
Veterano, s. m. di adj. Veteran,
gli/mmol erfaren Soldat: gammel,
prevel, krigsßrfaren.
Vez, f. Gang; Afveœling, Ужа,
Felge, тащите; bestem Tia,
Tidsrum; Tow, Unten; Drag,
Slurk Vinson@ drikkes paa een
gßngi à la VGZ, Ó рог vez: е)“
terhinandon, efterhaanden; de
una vez: рад een Gang, i eel
Drag; en vez: гидам/от; tal
vez: tilfœldigviis, paa Stamp;
tal vez, o tal у tal vez, ó tal
cual vez: underliden, fra Tid ш
anden; vecez, pl. Sled, Plads,
Post (som man indtager og белу—
rer for en Anden); à veces, ó á
las veces: undertiden; dos veces:
to Gange. ' Vicio, m. Last Fail, Mangel;stœrk
Vezar, v. a. tilvœnne.
Via, f, Vei; Middel; Haandlering,
Stand, Profession.
Viage, m. Reise; Vel', Route; Skridl,
Maude at gaae.
Viagero, m. Reisende.
Viajador, ra, s. V. viagero, der nu
tildags bruges mere end viajador.
Viajante, part. adi. 61 s. reisende,
som raiser; Reisende.
Viajar, v. n. reise.
Viajata, f. Мел kort Reise, Lgst
¿our рад nogle Dage.
Vial, adj. m. f. head der vedkom
mer Reiser. ’ Victorear, v. a. tilklappe Bifald.
Viande, f. Nœringsmiddel. Nœring;
Spise, som sœttes раа Bordet.
Viandante, m. Reisende; Landslrg
‘ som inlet fast Hjem har.
584 vla
Viarecia, adv. tige lil,y paa den
lige yVel'. г
Yiáiico, m. Reisepenge, Tœrepenge
paa Reisen, den hellige Nadvere,
sont .en Duende annammer.
Vibora, f. Hugorm, Slange.
Vibracion, f. Svingen, Zitren, Vi
breren: Svingning.
Vibrar, v. a. гейше, bœve, хате,
vibrere; laaste, skyde, slynge.
Vibrar, v. n. gjare Svingni-nger.
Vicariato, m. Vicaría-t, Tjeneste,
som forrettes af en Anden, Em
bedsbestyrelse i en Andens Sled.
Vicario, т. Vicarias, Fuldmzegtig,
som trœder i en Andens Sled.
Vice, m. eg. джаз: for, (i Sam
mensœlninger) Viceù Under- f.
Em: ’
Vieealmirante, m. Viceadmiral.
Vicecanciller, m. Vicekantsier.
Новости], m. Viceeormd.
Viceconsulado, m. Viceconsulat.
Vicepresidente, ш. Viceprœsident.
Visésimo, ma, 'adj'. tyvende.
Viceversa, `adv. (lat.) omvendt,
teerlimod.
Viciar, v. a. fordœrve; forfatske;
gjere uggldig, annulere; [от-Гага;
(fig.) fortolke pao en uriglig Maade.
Vioiarse, v. r. fordœrves, basica
diges; Iœgge sig altfor magst ef
ter Nagel.
тамошнее til Noget; 'Lane (hos
fordœrvede Bern); de vicio: af
‘ Vane, uden Nedvendighed, uden
Grund.
Viciosamente, adv. рад en feit
fnld, lastefald Maade.
Vlcioso,sa, adj. изюма, feitfuld,
mangelfuld," slœrk, yppig (om
Pianlevœmler.)
Vieisitud, f. Afvewling, Ответила,
Omskiflelse.
Victima, i. Offer, задут/т; (fig.)
Menneske, som opoffrer sig for
en Anden.
Victoria, f. Забег; interj. victoria!
Victoriosamente, adv. paa ensei
errig Maade. [rende
victorioso, sa, adj, seierrig, sei
 VIE 535 VIL
Vid, f. ишак, Viinranke. con el viento que torre: folge
Vida, i. Liv; ищет; Levnel, Le Stremmen (del stœrkesle Parti);
поит, Leuemaade, имама; moverse a todos: dreie sig ef
Underholdning; Slilling, Stand, ler alslags Vind.' vœre flygtig,
Haandtering ; Levnelsbeskrivelse , тащит
Levnelslab; ir pasando la vida: Vientre, m. Bug, Livl Svangerskab
tilbringe sit Liv; de por vida: hos et Fraentinwnar eller Barnet,
bestendig; en mi vida, ó en la hearmed delle er svangert; 1nd
vida: i mit hele Liv ikke, aldrig; es vold af slaglcde Dyr, Mavo; Bug
capar la vida: redde sil Liv (wid paa et Skib, et Foustage о. s. v.
fly'e en star Fare); hacer vida: Viérnes, m. Fredag; Fasledag.
leve sommen (от Egtefollc);gas­ узда, f. Bjelke.
tar la vida: tilbringe sil Liv; la Vigente, adv. i fuld Kraft.
otra vida: del ande: (lilkommende) Vigésimo, ma, adj. lyvende.
Liv; mudar de vida: forandre Vigia, f. Varde; heit Punkt titUd-'
sin Livsvandel, sin Opfbrsel; pa» kig, Vagthuus paa el saadant Sled.
sar la vida: ikke have mere end Vigilancia, f. Aarvaagenhed, 0p
det Allernedvendigste for at henne mœrksomhed, Paapasselighed.
leve; perder la vida: miste Li Vigilante, part.. & adj. m. f. aar
ива, dee,- por vida:> Slags ind vaagen, opmœrksom, paapasselig.
stœndig Ban, Ew: por vida tuya Vigilantemente, adv. med Aarvaa
que hagas esto: gjer delle, jeg genhed, quisp'ass'elighed`
bader, besvœrger Dig derom;por Vigilar, v. n. vaage over, have
vida, ó por vida mia: vert mity Omsarg for.
Liv (Stags Bekrœftels'eseed); ser‘ Vigilia, f. Vengan, Nattevaagen;
de vida: bruges от en Syg,‘somk Natlearbeide, Sludering от Nat
man har Haab от vil blive hel-î len; nallig Gudsljeneste. .
bredet, [arbeide i Vigor, m. Styrk'e, Kraft, Energie;
Vidriado, m. glasseret Poltemager- i Fynd, тет, Eflerlryk; Raskhed,
Vidriar, v. a. glassere (Pottemagern ' Livlighed, Aandslivlighed.
arbeide). Vigorar, v. a. styrke. [raskt.
Vidriera,f. Glasurbeide; alle Vin vigorosamente, adv. тащит,
daeme i et Haus. Vigorosidad, i. Slyrke Kraft.
Vidrieria, f. Glashylle, Glasvœrk; vigoroso, sa, adj. kraftig, slœrk ;
Udsalgssted for Glas og Glasva eflertrykkelig; rask, livlig.
7'61'. Vigueria, f. Tammervœrk, Tammer
Vidriero, m. Glaspusler; Glasmester. lit el Skil».
Vidrio, m. Glas: Glaskar. Vil, adj. m. f. lav, nederdrœglig,
Vidrioso, sn, adj. af Glas, shre nedrig, slet, ulaknemmelig.
betig som Glas. Vileza, f. Lavhed, Nedrighcrl, Slet`
Vidual, adj. m. f. sont vedkommer hed, Nederdrœgtighed.
Enkeslanden, Enke Vilipendiar, v. a. fornedre, ned
Viejo, ja, adj. gammel; tener al sœtle, behandle med Foragt.
guna cosa de-viejo: have en Vilipendio, m. Fornectrelse, Foragt.
gammel Vane. Villa, f. Flekke, Landsbye.
Viento, m. Vind; Luft: Voir, Lugt Village, m. Landsbye.
(Jagludtr.);’tomar viento: lage Villanage, m. Almue i en Lands
Flugtenl viento antes ó contra bye, Landsbyebeboer; Borger og
rio: Modvind; poner el viento Bandesland (i Modsœtning lil Adel.)
sobre las velas: гуще Seil; co Villanamente, adv. pan en lav,
sas de viento: uiiytlige, тевт nellrig Meade.
gende Ting; instrumentos de vi Villanchon, m. Lammel, Talper.
ento: Blœseinslrumenler; irse Villanesco, ca, adj. bondeaglig,
 VlN
landsbymœssig. ц. ч
Vellania, f. lav, simpel, nadelig
Fedsel; grov, nedrig Hand
ling. .
Villano, na, adj. dis. nadelig, bor
gerlig; Person af lav Fedsel, af
ringe Stand; Landsbybeboer, Bon
de; ogsaa om Handlinger: lav,
nedrig, skjœndig.
Villar, m. Landsbye.
Villete, m. Seddel, Billet.
Villoria, f. Forpagtergaard.
Villorio, m.`liden Landsbye, Bon
debye. [drœgtig Maade.
Vilmente, adv. pda en lav, neder
Vilordo, da, adj. tung, trœg, dorsk,
langsam, doven.
Vimbre, m. Pilelrœ; Vidie deraf.
Vinagera, t’. Viinkande, Viinkrukke.
Vinagre, m. Edike, Viinedike; Sanr
hed ved umodne Fragter.
Vinagrera, i. Edikeflaske.
Vinagrero, ni. Edikebrygger, Ed
dikehandler.
Vinagroso, sa, adj. suur, sœr, van
skelig at omgaaes.
. Vinariego, m. Viingaardsmand.
Vinatero, m. Viinhandler.
Vinatico, ca, adj. af Viin, Viin
Vinculacion, f. Indsœtning i en An
dens Sled. [stette
Vincular, v. a. saette i Stedet, ind
Vinculo, m. Baand; Indsœllelsei
en Andens Sled, Trœden i Stedet
for (med Hensyn til Arveret.)
Vindicacion, f. Hœvnì Haandhœvel
se, Paastaaen, Tilbagefordring af
en Ting paa Grand afEiendomsret.
Vindicar, v. a. теме en Fornœr
melse; gjere Paastand paa, for
dre Eiendom titbage; forsvare En
(Смет skriftl.) som nretfoerdigen
angribes.
Vindicativo, va, adj. hœvngjerrig.
Vindicta, t. Hœon; vindicta públi
ca: retlig Forfelgelse.
Vino, m. Viin. . Virgula, f. Pidsk, Kjep; Comma.
Viuolenoia, f. Drikfœldighed.
Vinolentn, ta, adj. drikfœldig.
Viqosidad, f. Egenskab ved Viin.
Viuoso, sa, adj. viinriig; smagende,
tagte-nde som Viin.
Viiv» f. Viinland, Viinbjerg.
5 36 VIR
Viñador, m. Viingaardsmand.
Viñedo, m. Viingaard.
Viñeta, i. Vignet, liden Tegning i
en Bog, Titetzirat.
Viola, f. Bratsch; Slags Violin (ital.
viola de braccio.)
Violaceo,cea, adj. violet, violblaa.
Violaciou, f. Overlrœdelse, Киви—
kelse, Voldtœgt. User.
Violador, ra, s. Overtrœder, Ктит—
Violar, v. a. krœnke, bryde, van
hellige; пашете, voldtage; for
dunkle, fordœrve.
Violencia, f. Heftighed, Voldsom
hed; Vold, Voldtagelse.
violentamente, adv. med Vold, med
Voldsomhed, IIeftighed.
Violentar, v. a. gjere Vold pau.,
tvinge.
Violeuto, ta, adj. heftig, voldsom;
voldelig, nedtvungen, aftvungen.
Violeta, f. Viol, Violblomst.
Violin, m. Violin; Violinspiller.
Violonista, m. Violinspiller.
Violon, m. Violoncel; En, som spil
ler Violoncel. [et Skib).
Viquitortes, m. pl. Krumholter (til
Vira, t'. Stags Spyd eller Рт; Rand
paa Skoe eller Steeler.
Virarfvna. dreie, vende fra den.
ene Side til den anden)
Vireina, f. Vieedronning.
Vireinato, m, Vicekongedemme, Vi
cekonges Vwrdighed; hans Regie
gjeringstid.
Vireo ó virio, m. Guulspurv.
Virey, m. Vieekonge.
Virgen, t. Jomfrn, Me; den hell.
[от/т; Billedstette af den hell.
Jomfru.
Virginal, adj. m. f. jomfruelig.
Virgineo, nea, adj. V. virginal.
virginidad` f. Jomfruelighed, Reen
hed, ./omfrnstand, ubesmittet Sœde
lignea.
Virgo, in. .Iomfruen {Hinwneltegn).
Viril, m. Glasskive, Glasplade.
Viril,_adj.m. f. maadlig, mandbar.
Virilidad, f. Mandighed, Mandbar
hed, Manddom; Kraft, Styrke.
Virilmente, adv. mandigen.
Viripotente, adj. mandbar, mand
 VlS
vossen (om ед Fruentimmer).
Virolento, ta, adj. koparret.
Virote, m. Slags Kastespyd; Gade
stryger, Slagsbroder; Indbydelses
kort; Halsjern (рае Slaver).
Virtual, adj. m. f, kraftig, som er
island, som har Kraft tit at vir-ke;
som i Kraft, i Virksomhed kan
maale sig med en Anden.
Virtualidad, f. Virkekraft.
Virtud, f. `Dyd ,­ Kraft, Styrke, Mod,
Tapperhed; dydig, ulastelig Virk
somhed,- Handling: Redelighed,
Retska/fenhed; en virtud de: i
Kraftïaf ifelge; hacer virtud:
v handle, opfere sig som man ber.
Virtuosamente, adv. dydigen.
Virtuoso, sa, adj. dydig; kraftig,
virksom (от ед Middel).
Viruela, f. men sœdvanligerel viru
elas, pl, Bernekopper, Smaakop
per; marcas, señales de viruelas :
Mœrker, Ar едет Bernekopper.
virulencia, f. giftig Edder, Materie,
Giftighed (от ед Saars ondartede
Beskaffenhed.
Virulento, ta, adj. ondartet (omet
Saar); giftig.
Virus, m. Materie, Edder (i ед Saar).
Vil'uta, f. Hevlspaan. ` cer la vista gorda: gjere store
Visage, ш. Grimase, Mine.
Visar, v. a. paategne (at Noget er
foreviisl).
Visoeras, f. pl. Indvolde.
Viscosidad, f. Klœbrighed, Seig
hed. _ [met
Viscose, sa, adj. ktœbrig, seig,sli
Visera, f. Visir (рае Hjelmen),
Hjelmgitter. h.
Visibilidad, f. Synlighed.
Visible (a, para) adj, m. f. synlig;
eiensyntig, aabenbar, klar, tydelig.
visiblemente, adv. paa en syntig
Maude; eiensynligt, aabenbart.
Vision, f, Seen, Seevne, Syn; Syn
Aabenbaring, tomt Billede, Drem
mesyn, Spßgelse.
Visionario, ria, adj. dis. som har Sy
ner; Aandeseer, Seerske; Drem
rner, Svœrmer, Drammerske.
Visir, m. Vísir, Storvisir (tyrkisk
Minister.)
Visita, f. Visit; Besigtelse, Under
537 VIS'
sagelse, Eftersyn.
Visitacion, f. Besegelse; Besigtetse,
Eftersyn, Eftersegning, Randsag
ning. [ Visiteur.
Visitador, m. Beseger; Synsmand;
Visitar, v. a, besege; besee, besigte,
eftersee, undersege; hjemsage,
straffe (om Gud.)
Vislumbrar, v. a. eine svagt, faae
еде paa, mœrke langt fra (meest
recip.)
Vislumbre, f. falskt, usikkert Lys;
(fig.) Formodning; overfladisk
Kundskab; Skygge, Skin. n
Viso, m. Heide, heorfra man har
en „на Udsigti glat, jevn Over
flade; Gjenskin, Неделе; Зупзршъш;
(fig.) Foregi'eende, Skin; synlig Lig
hed; àdos visos: i dobbell Hen
scende.
Visorio, ria, adj. sont angaaer Sgnet.
Vispera, f. Helligaften (Dagen far
en Helligdag); vísperas, pl. Af
tensang.
Vista, f. Syn; Seen; Blik; Skuen,
Beskuelse; @inerte ; Udseende ; Ud
sigt, Prospect; Gjensyn, Mede; Me
ning, Dom; Toldbetjents Ferret
nìng ved Eftersyn af Varer; ha
Bine; à primera vista: ved far
ste ,Oiekasm â vista: med Hen
syn til, i Sammenligning med; à
la vista: straa: рада Stedet; a ше—
dia vista: i Forbigaae-nde, lese
ligt; echar una vista: have ед
vaagent Oie med, have Ответ-у
for; en vista: med Hensyn til, i
Betragtning af; perderse de vi
sta: tabe afSigte,forsvinde; ро—
пег la vista: have for Bie, have
til Hensigt; vistas, pl. Sammen
komst, Forsamlingvaf {доте Per
soner i et eller andel Oiemed;
Brudegaver; Vinduer, Aabninger
рае, en Bygning (isœr til Gaden.)
Vistazo, m. overftadisk Blik; dal'
un vistazo: betragte overfladisk.
Vistillas, f. pl. opheiet Sled hoor
fra haves en viid Udsigt.
Vistosamente, adv. пуд, prœgtigt,
herligt.
Vistoso, sa, adj. smak, yndig at
 VIV 538 VIV
skue, riig, prœglig. ' livlig, hidsig.
Visual, adj. m. f. som vedk. Sy Vivaz adj. m. f.som lever lœnge,
net, Syns-». syrnbtiver детищ; stœrk, kraft
Vitacura, f. Kompaskasse. futd: livlig, munter. skarpsindig.
Vital, adj. m. f. som angaaer Li- ‚ \'iveza,f. шпата, Raskhed, Fi
vet,som yttrer Livskraft, levende. ' righed; Vir-laromhed, Hurtighed,
vitalicio, cia, adj. livsvarig; renta Enpedithed; Skarpsindighed'» liv
vitalicia: Livrente. lige og viltige Indfald; naiagtig
vitalidad, f. Liv, Livskraft. og fuldkommen Lighedä ubesindig,
Vitando, da, adj. som bar skyes, uoverlagt Handlingi una viveza:
undgaaes. frœk Fornœrmelse, Overfusen.
Vitela, f. Qvie, ung Ko; Kalveskind, Vividero, ra, adj. beboelig.
Pergament. Vividor, ra, s. Mand, Korte, som
что, trea, adj. glasagtig. lever lœnge; som passer рва sine
Vitrilicable, adj. m. f. som kan Ting, som bestyrer sin Eiendom
forglasses. ‘ paa en fornuftig Maude.
Vitrificaoion, i. Glasbrœndtng, For Vivienda, f. Bolig, Logis.
glasning, Fervandling til Glas. V1vifìcaoion,f. Levendegjarelse, Be
Vitrìficar, v. a. forglasse, forvandle livelse, Oplive/se.
lil Glas. Viviñcar, v. a. levendegjere, be
Vítriólico, ca, adj. vilriolholdig. live, oplive.
Vitriolo, m. Vilriol. Vivificativo, va, adj. styrkende.
Vitualla, f. Levnetsmidler. Viviflco, ca, adj. oplivende.
Vituallado, da, adj. forsynet med Viviparo, ra, adj. som fader le
Levnetsmidler. vende Unger.
Vituperable, adj. m. f. dadelvœrdig. Vivir, v. n. leve;vœre til, existere;
Vituperacion, f. Dadel, Dadlen. have de fornadne Midler for al
Vituperar, v. a. dadle, laste, mis leve;tilbringe sit Liv paa en be
bt'llige. [Handling. hagelig ell. ubehagelig Meade; op
Vituperio, m. Dadel; skjœndig, slet fere sig godt ell. slet, drage 0m
Vituperosameute, adv. paa en sorg for sig, bevare sig; vae-re
skjœndig, skammelig Maade. deelagtigi det evige Liv, i Salig
Vituperoso, sa, adj. fornœrmede, heden; lempe sig efter Tid og
œrerarig, slfjœndlg. Omslœndigheder, Sœder og Skik
Viuda, f. Enke. ke ; vœre levende tilstede for Aan
viudedad, t. Enkesland. den, for Tanken: vivir á cuenta
Viudez, f. V. viudedad. ó voluntad de otro: шито af
Viudita, f. dim. de viuda: ung - hœngig af en Andens Villie: vi
Enke. vir en una casa: bee tilleie i et
Viudo,interj.
m. Enkemand. Haus; como se vive se muere:
­Viva, & s. f. bravo, Vivat. som Livet er, saa er Enden (Da
Vivac, m. Fellvagt, Bivouac. den); viva Um. mil años, ó mu
Vivacidad, f. Kraft, Livskraft; Liv chos años: Takkeformular for
lighed, llaskhed, Virltsomhed. modlagne Velgjerninger; vivir à
Vivamente, adv. livligl, muntert, lo grande: leve paa en ster Fod.
¿erige-n; natur-ligt, fuldk. tigt. Vivo, va, adj. levende; livlig, mwn
Vivandero, m. Mai-ketenler. ter, fyrig; livlig, frisk (от Far
Vivaquear, v. n. gjare Feltvagt, ver): штат, rask, ivrig;negen,
bivouaker'e, tilbringe Nalten ип— blottet for All; Em. estar en carnes
`der aaben Himmel. vivas: vœre ganske negen; Шоу,
Vivar, m. Park, indsluttel Plads ftln, opflndsom; hidslg, heftig, u
*i ' Vildt; Kaningaard. besindig; varig, som lever lœnge
who, che, adj. overordenttig i Erindringen; reen, ublandet, ud
 VOL 539 VOL
tryksfutd, [ст/Щ, overbeoisende; fang i Staguhre; Шепот, Leber;
al vivo:­naturtig, med en fuld Fjœrbotd.
lcom/men Lighect; llorar a lagrima Volar, v. a lade opdrioe Vildt (om
viva: grœde bitlre Taarer; mas Hundeßjage (om Falke); lade313110
muerto que v_ivo: mere ded end ge i Luften (om Miner).
>tevendefojoe vivos: lietige, funk Volar, v. n. луне; lebe 'megethar
попав-ат. f ligt; forsvinde pludsetigen, blloe
Vivo, ш. den lykkeste, slœrkesle, borteä [ниш sigi Veiret (om Таит
fasteste Deel (af Nagel); den ne, `Seiler); hœve sig op evenbe
fremstaaende' Deel af en Byg herske (atte omliggende Gjenstan
ningi Stcab hos Dyr, isœr hos de; komme for Dagen, шт of
Hunde. Y Шел). fenttig (от en Hemmelighed, som
Vizcaya, i'.> Шве-аул (Deel af Spa har oœret skjull).
Vizeonde,m.y vizcondesa, l’. Vt Volaleria. f. Fatke'jagt; Fjœrkrœ;
eegŕeve, Vicegreoinde, Vicomte, (fig.) Gribeni Luften, Snak hen
Vieomtesse. i Voir og Vind. ­
vocablo, m. от, Udtrytc. _ volátil, adi. m. f. som kan [lg/ve,
Vocabulario, m. 0rdbeg.` ‘ ftyvende'; flygttg (chemists Udtr.)
Vocacion, f. Katdetse; Каш, Heere, Volatilidad, f, Flygtighed (chemistc
Beslitltng, ‘Haandtering> Панк) [ftyglig.
Vocal; adj. m. f. som angaaer Volatilizar, v. a. forftygtige, gjere
Stomme, som har Stemme; ookal, Volatin, m. Linedandser.
mundttig. [stad Volatinear, v. n. gjere Narresteger.
Vocal, f. Vocal; setvtydende Bog Volcable, adj. m. f. sont tet vœtter.
Vocal, m. En, som har Stemme Volcan, m. Vulkan, itdsprudende
‘т ved en Vatgforsamting. Bjerg.
Vocalmentc, adv. mundůigt. Volcánico, ca, adj. vulkansk.
Vocalivo, m. Vocatie (Grain.) Volcar, v. a. vende, ответе, от
Vocear, ví' ­n. sttrige," skraate, raa vœtte, omkaste: bedeve, (fig.) brin
be, «датам, op1'aabe;raabepaa, ge paa andre Tanker; gjere u
torride paa ined het Stemma; til laatmodig, pine, plage, bringe til
raabe ватт, ndstedc Gtœdes det Yderste.
эту. ‘ ' Volear, v. a. laaste i Luften; lage,
Voceria, f. Skrtg, Stcrigen, Raaben. opfange en Bold i.Flugten,
Vocero, m. Advokat.` Voleo, m. Stag pea ven Bold.
Vccifemclon, f. overdreven Offenl Volicion, f. Villen, 'Viltie
lig Roes, heirestet Lovtale. " Volitivo, va, adj. viltende, som Лаг
Vociferar, v. n. V. vocear, v. a. Eene lil at ville.
rose, udbasune, udstcrige Ens Volquearse. v. r. vœtte sig. „
Hoes og Forljenester. Voltariedad, f. Ubestandighed, U
Vocingleria, f. Stcrig,Skraat, Stai, stadighed. ’
Spektakel. ' Voltario, rio, adj. foranderlig, ube
Vocinglero, т. Skrighats, Sternat standig, usladig, oanketmodig.
hats. Volteador, ra, s. En, som kan vot
Voladera, f. Skool i et Meltehjnl. tigere, Vottigeur; Linedandser,
Voladero, m. Afgrund, Precipice. Linedandserinde.
volador, m. Springfyr, Petitmaitre. Voltenr, v. a. omdreie, rulle, om
Volandero, ra, adj. megel tet; tit rulle ,­ onwende, omkasle, omstyrle;
fœldig, forbigaaende; forgjœngelig. forandre Stitting, Orden; (fig.)
Volante, part. ôz adj.' ftyvende, om. styrte En. [ligera
oankende, omvandrende. Voltear, v. n. (logre omit-ring; vot
Volante, m. Stags Hooedpg/nt (for Voltejar, v. n. V. voltear.
Dorner); Lys- Lampeskjerm; Vind Voltejcar, v. a. gaae bout, gaae
 VOL
over Slag (om et Skib, вонь/“от
andrer Cours.
Volleta, Г. Spring, Luftspring: От—
venden af Kort for al lœgge
Tmmf op.
Volubilidad, f. Hurtighed, Lelhed.
.SmidighediBevœgelserä (fig.) For
anderlighed, Usladighed.
Voluble, adj. m, f. bequem til at
тине, let ш at gaae rundl (isœr.
om Hjul); foranderlig, ustadig.
Volúmen, m. Omfang, Starrelse ; Vo
lumen; Bind, Deel (af en Bog), Bog.
Voluminoso, sa, adj. svœr, stor,
omfangsriíg, vidllaftig; af mange
Bind (от Beger,) bindstœrk.
Voluntad, f. Villie; Hensigt, Plan;
Lyst, Behag, Tilbaielighed; egen
Villie, гм: Valg; lSamtykke, Ind
vilgelse; de voluntad, o de bueua
voluntad: af fri Villie, afetgodt
Hjerte; ganar la voluntad: vinde
(Ens) Velvillie, Tilbeielighed; qui
tar la voluntad: modsœtte sig en
Andens Villie; última voluntad:
sidste Villies-Erklœring, Testa
ment.
Voluntariamente, adv. frivilligl. В
Voluntariedad, i'. Frivillighed.
Voluntario, ria, adj. frivillig.
Voluntario, m. Frivillig, Volonleur.
Voluntariosamente, adv. V. volun
tariamente; blot af _Lune
Voluntarioso, sa, adj.som kun vil
felge sin egen Villie.
Voluptuosamente, adv. vellystigt,
overdaadigt. [lysn'g
Voluptuoso, sa, adj. sandselig, eel
Volver, v. a. dreie, omdreie, злое,
valtsc, omrulle; rette, fare, lede;
vende om, dreie от (от en Me
ning); sœlle isledel for, erslalle,
tilbagegive, bringe i sin forrige
Stand; fora'ndre, for'vandle lil,
vende op og ned pda, omslyrle;
kasle op, brœkke sig; lilbagegi
ve„lilbagekasle (om Lyd, om Echo);
sende lilbage, afslaae (en Forœ
ring).
Volver, v. n. vende tilbage til et
Sled; Шип: en Отвод; begynde
Pila пу, (i denne Bet. er volver
"тата Готипдоп med Prœp.
540, VOS
a og et [плиту]; overtage For
svar for, kjœmpe for, (i denne
Bet. siger man volver por); op
lage Traaden igjen af en Sam
tale; komme til sig selu igien;
volver de rabo: falde anderledes
ud end man ventede; volver por
si: forsvare sig: gjenvinde sin
Anseelse; volver sobre si: gade
i sig solo, tœnke over sin Opfer
sel; komme sig efter et Tab; vol
ver por alguno: tage Forsvar
for En; volver á las andadas:
falde tilbage lil en Feil; vuelve
por atra: forseg det endnu en
gang (Slags Trudsel).
Volverse, v. r. kasle sig (om Уйдя,
som _bliver suur); henvende sig
lil En (for at tale ш denne);
vende om igjen; volverse contra
alguno: vende sig mod En (blivc
Ens Едете).
Volvible, adj. m. f. let at dreio.
Volvo, m. Tarmegigt, Mavekrampe.
Vómica, f. Lungebyld.
Vómico, ca, adj. som bcvirker
Brœkning.
Vomilar, v. a. brœkke, brœkke sig,
kasle op, spye; (fig.) karte ud af
sig, spye Ild (от en Vulkan);
opdage nagel Forborgent; gana,
ganas de vomitar; Опыта.
Vomilivo. adj. bruges mere som
Subst.; Brœkmiddel.
Vómiio, m. Brœkm'ng, Opkastelse,
en; vómito prieto o negro:
d gule Faber. [hed
voracidad, f. Graadighed, Slagen
Voragine, f. Afgrund, Soœlg.
Voraginoso, sa, adj. fuld af Af
grunde, Svœlg, Dyb.
Voraz, adj. m. f. graadig, glubsk,
slugvorren; (fig.) ooerordentlig li
derlig; alt/ortœrende (oml Ilden).
Vorazmenle, adv. pad en graadig
Maade.
Vortice, m. Hvirvelvind; v órtice
aéreo: Skypompe.
Vortiginoso, sa, adj. hvirolende.
omhvirvlende.
Vos, pron. pers. V. vosotros; l;
(i Umgangssprogel bruges det sn
len ш Personer, der staae hail
 vos 541 VUL
over En i Rang eller ogsaa lil leverelse, Erstalning; Gjentjeneste,
dem, der slaae under En; iblandt Belenning, Vederlag; (fig.) For
Personer af lige Rang er del et deling; gientagen Lœsning af en
Udlryk for Foragl.) Bog; Gang, V. vez; Vrangen paa
Vosotros,'tras, pron. I, (kun bru
geligt, naar­ der tales til fiere
Tei, Reversen paa chynl ; Krum
ning, Beining, Helding; Stokke
Personer paav een Gang). prygl; Manschel: Markarbeide,
Votar, v. n. love, giere et Lafle; Havearbeide; vuelta, interj. от—
give sin Stemme, stemme, volere. kring; vend om! vuelta, ú otra
Votivo, va, adj. lovet, .som an vuelta: ìnterj. som udlrykker Mis
gaaer et Lefle, givet ifelge Lefte. fornaielse, endnu en Gang .l nok
Voto, т. Lefle; Stemme (ved Valg); en Gang! dar una vuelta: gjere «l
Mening; Ben (til Gad); Gave (lil en liden Tour; gjere en Runde i
en Kirke ifelge Laftc); Svœrgen, Низы (for at see om AlteriOr
Gudsbespoltelse; ßnske, Begjœ den); andar á las vueltas: fel
ring; (fig) Person, som giver sin ge En i Hœlene, udspionere hans
Stemmei voto de calidad: af Handlinger; andar à vueltas:
gierende Slemme; dar su voto: trœttes, disputera; andar en vu
give sin Slemme, ту.) (tale om eltas: bruge Omsveb, напишет;
Ting, man ikke forslaaer); tener » dar vueltas: snuse om overall
voto, o ser voto: vœre stemme lil ingen Nytte.
berelliget; echar votos: steie, Vueso, sa, adj. Едет, V. vuestro.
gjere AllarmA Vuestro, tra, adj. pron. pos. Eders.
Voz, f. Stemma, Rest; Sangstern Vulgacho, m. Bœrmen af Folket.
me; Slemrne, Slemmegivning,Slem­ Vulgar, adj. m. f. almindelig, som
merel; Befaling, Anordning; Lyd, angaaer hele Folket; gemeen, sim
Klang; Skrig, (i denne Bet. bru pel, lav, pebelagtig.
ges det meest i Plan); enhver vulgaridad, f. Egenskab, Вежа/геп
Tone paa Tonesligen; á una voz: hed, Eiendommelighed ved Folkel;
eenstemmig; dar una voz: kalde simpel Tale, Pebelsprog.
paa En; tomar la voz: tage 0r Vulgarizar, v. a. adsprede, bringe
del; levantar la voz contra el ud iblandt Folk; oversœtle i et
vicio: lordne, talev heftigt mod ` almindeligl Sprog.
Lasten; à voces: med heie Skrig; Vulgarizarse, v. r. givre sig fa
dar voces: skrige om Hjœlp; miliœr med de lavere Folkeklas
aturdiendo á voces.' skrige af ser, anlage disses Manerer.
alle Krœfter. vulgarmente, adv. i Almindelighed,
Vuecelencia, г. Sammenlrœkning. almindeligenì simpelt, gemeent,
af Vuestra Excelencia: Deres lavl.
Eœeellence. [i en Cirkel. Vulgo,m. den store Hob, Almuen,
Vuelco, m. Omdreining, Bevœgelse Menigmand, Folket; Tamkemaade
Vuelo, m. En Fugls Flugt, Пупе»; hos den simple Mand, hos Folket.
Udspring paa et Tag, Skjermtag; Vulneracion, f. Saar, Saarelse.
Vidde af en Klœdning; Opslag, Vulnerar v. a. egentl. saare, men
Besœtning paa et /Ermel Man bruges ikke i denne Belydning;
schet (for Damer); Falkens Af krœnke en Lov, overtrœde cn Be
faling; (fig.) angribe Ens Aire,
rettelse lil Falkejagl; á vuelo, ó
al vuelo: hurtigt, rasktâ coger al
Anseelse.
vuelo: lage Fluglen; cortar los Vulnerario, ria, adj. saarlœgende.
vuelos: klippe Vingerne. Vulpeja, f. Rœv.
Vuelta, f. Omleb , Omdreining; Vulto, m. Umfang, Masse.
Krumning paa en Vei; Bue i en Vulva, f. Moderskedens ydre Aab
Hvœlving; Tilbagekomst; Tilbage mng.
 YA
X.
Едет деп nyeste вшитыми
re, som overall er anlageti Spa
nien, er Х som Guiluralbogstav
ikke lœngere brugeligt i Sproget.
Naomslander beholdes del kun i
saadaime 0rd, [тог det udtales
som es, пышет Tiifœlde man for
dum satte en Штат/Ева: over
den paafelgende» Vocal f. Ex.
exámen'. derimod bruges nu j.
haar man [отпеть satte X. f. Ею.
Mejico,l)0u Quijote. Under Bog.
навес J [indes saaledes de Отд,
der efter den gamle Reiskrivm'ngs
lœre skreoes med Х, f. Em. .la
bon, Jaeara, Jugo, &c.
Y.
Y, ‘conj. og. Naar det felgende
0rd begynder med ibruger man
é istedetfor у, f. Ew. ‘Francia e
Italia; desprecio e indiferencia.
Naar Y staaeri Begyndelsen af en
Sœtm'ng tjener del umle'rtiden som
spergende Taledeel til at svare
eller gjendrioe, f. Ex. ¿ у 111 по ha
ces lo mismo? og Du da, gjer
Da ikke del samme. Undertiden
udtrykker Y den ringe Betydning
man lillœgger en Sag, f. Ex. Y
que tenemos con eso? nu -vel?
hvad kommer det os ved? Y tje
ner ogsaa ш at give et Svar всег—
re Vœgt og Betydm'ng, f. Ex. ¿He
cometido algun defecto? -- Y
muy grande: har jeg begaaet
negen Fell? -— Ja, en megetstor.
Катит bleo ogsaa Y anvendt
som Stedsadverbium, der, paa
dat Sled der, V. alli.
Ya, adv. allerede; nu, for омыла
kel; en anden Gang, til en anden
Tid, ved en anden Leilighed; en
delig; strom, strax paa Hieblik
kel; ya, interj. som antgder, at
man erindrer Naget, man siger da Yesca, f. Fgrseamp; (fig.) enhver
i Alm. ya, ya, f. Eœ.. ya. ya me let штату Gjensland ; Аи )wad
acuerdo: ja, ja, jeg впишет mig i der tjerwrv til Nœring for en Li
del; ya que." влети, da, farai; ' denskab; Mad, som fremkalder
542 ‘YES
ya si: naar, денет; i -Tilfœlde
af; ya pues: nu da.
Yaœr, v. n. ligge, liggc наш-ат,
ligge i en Seng; heile i Graven;
vare beliggende (om Sleder.)
Yacija,'f. Seng, Leie paa Мяте:
man ligger; Grau; ser de mala
yacija: vœre en Ilirolig Sengka'm
merat; (И). vœre urolig, шаге í
Bevœgelse.
Yactura, f. Tab, Strade.
Yeflra. f. Ephen (Slyngplanle.)
Yegua, f. Hoppe.
Yeguaceria, f. зенит-де; Samling
af udoalgie Raceheste.
Yeguada, i. Flak, Drift Hopper.
Yegüero,m. Hestedriver; Opsyns
mand ved Stutterier.
Yelmo, m. Hjelm.
Yelo, m. lis; V.~ hielo.
Yema, f. Knop, Knop paa et Trœ;
Eggeblomme; (fig.) Midten, det
Вите af Noget; Es i Hjerter,
(Karl.) _ Маш.
Yente, parl. de ir: gaaende, som
Yerba, f. Grœs alleslags; Plet ien
Smaragd; giftig Plante; yerbas,
pl. Grensager, Havevœœter.
Yermar, v. a. blolle for Folk,
фате ede.
Yermo. m.~ Идеал.
Yermo, ma, adj. ade, eensom, ube
been
Yernar, v. a. wings (En) til at
blive Svigersen; (delle 0rd bruges
sjelden og kun blandt simple Folk.)
Yerno, m. Svigersen; amistad de
yerno es como sol de invier
no: en Svigersens Venskab er
som Viatersolen (af kort Varig
пед); (et alm. Oi'dsprog iSpanien.)
Yerro, m. Vildfarelse, Рог—веет,
Feil; yerro de cuenta: Науму-уз
feil; yerro de imprenta: Trykfeil.
Yerto, ta, adj. sliv, haard, ubeie
lig; slifv (af Ките) sliv, (от et
Liig); dejar» yerto: заме i For
baaselse, Шею besiyrtsel.
Yesal, m. Gibsgrabe; ввез/шт.
 ZAR 543 ZAL:
Tarsu» .. Zafìedad, f. Grovhed,4 Pabelaglig
Yesera, f. V. увез]. ; .- : hed. ­ ц _
Yeserìa, f. Gibsarbeide. ` ­ Zaíìo, fia, adj. grav, udannet, p6
Yesero, m. Gibsambmder,v (5668— belaglig, gemeen. » ‚
handler. [arl-el. Zañr, m. Saphir (Edelsteen.)` _
Yesizu, zn, adj. gibsagtig, gibs? Zaíìrino, na, adj. ’ af Saphiren:
Yeso, m. (мы. . Рите, blaa. »,
Yeson, m. A/fald af Gibs, Zafo, fa, adj. & s.- lom, ledig;
Yo, pron. pers. jeg. ‚ lernt, ledigl,y udlossel Skib; (fig.)
Yugada, f. Teen Dags тщетны, fri, les, ledig, quil. '
(med el Par Omer.) .‚ Zafre, f. Za/fer (Mineral, som аги
Yugo, m. Aag; my.) ~Trœldom; » gesvi Sleenleifabrülkerrle.) х;
sacudir el yugo; afrysle ‘AageL Zaga, f. Oppakning bag pau en
Yuguero, ш. Plougmaml. . ngn, Bagdeelf af, Nagel.
Yugular, adj. -som внушает-„На! Zaga, m. -Baghaandi Spil; den,
sen еиет51ш6еп; -s. Halsaare.4 дот har Baghaarlderl i Spil.
Yunque, m. »Ambollï Zaga, ud'v.4 bag.
Yunta, f. Par, Spand Oever. Zagai, m. ung, stœrk og mollig
Yunterìa f. [Бета Par, Брала! Ploug~ Мета; ung Нута; Slags Шиит—
omer; Slald fordisse. змеи.
Yuntel'o, m. V. yuguero. .'\ Zagala, l”. umg. Pigs; ung Нут-атм.
Yunto, ta. adj. [от-впал. Zagalejo, ja, s. ung Hyrde, ung
Yusera, f. Манежем i en Olie Hyrdl'llde.
malle. Zaguan, m. Forslue, bedœklcel Ела
Yusion, f.` Befdling, OrdreA lrée til el Haus. ._
Zaguero, ra, adj. som bliver bag
efler, bagersl. ‚
Z. Zahareño, ña, adj. skl s „атлет;
at lœm'me (isœr om Falke); vild;
паша, f. Aloe (Plante.) uregjerlig, uslyrlig.
Zaborda, f. Zabordamiento, Zabor Zahßrimieuto, ш. Bebreidelse.
do, m. -Slranding ' (om Skibe.) Zaherir, v. a. bebreide, reuse, irel
Zabordar, v. n. slrarlde. lesœlte.
Zebra, f. Slags Kaperskib. Zahondar, v. а. gra-ve; slikke Fed»`
Zabucar, v. а. ryste, титуле (fly darne l' Jordan. Пазы-е.
`derldc Vader); stade, omstede, Zahorra, f. Ballast (lil el ЗИМУ.
omslyrle. ч 2а1шшаг, v. a. V. sahumar.
Zabullidul'a, f. Neddypning, y»Neel Zahumerio, mA V. sahumerio.
dylcm'rlg (i Vaud), Duknírlg. шпата, f. Svirlesli, витым,
Zabullir, v.« a. ‚ауте, neddyppe i Zaino, na, adj. ganske sorl eller
Vand. brmm (от Нет); feilfuld (om
Zabullirse, (en) v. г. щиту, Slikke Hesle); (fig.) falsk, bedragerslc.
sig bor! el Sled., Zalagarda, f. Baghold; uuentel,
Zacapela, f. у zacapella, f. Slrid, pludseligl Angreb; (fig). Snare for
Trœtle blandel med Stai. „еще Dyr; Snare, som lœgges for
Zafada, f. Flugli el ш: Leaning. al forfere Fruenlimmer.
Zafar, v. a. pryde, smykke, pynle, Zalama, f. Smigrerie.
forskjanne; lelle,.l'osse el Skib. Zalameria, f. V. zalama.
Zalm-se, v. r. Душа, gribe Flug Zalamero, ra, s. Smigrer. .
lerl; (fig.) «опавшие sig foral gia Zalea, f. lilberedel Faareskind med
re Nagel. Ulderl paa.
Zafarancho, f. Klargjeren lil Kamp Zalear, v, а.` lrœkke, туже, beuœ
(от Krigsskibe.) ge hid og did; jage Hunde borl
/
 ZAN
skrœmme dem.-
Zalema, f. dgb, œrefrygtsfuld Bai»
типу, Bakken, Hítsen.
Zaleo, m. Rysten,
Zalona, f. star Krukke.
Zallar, v. a. stilte, rette en Kanon.
Zamacuco, m. enfotdigt, (шт: Men
nestce, Tykhovefl, Ktodrian; Runs.
Zamanca, i. Stokkeprygt.
Zamarra, f. Faareskíndspels ; Раате—
skind -med Ulden paa.
Zamarrear, v. a. туже, stade, staae
mod Jorden, slœbe. ` Person.
Zaman-rico, m. dim. de затаи-о:
Bredpose a/ Faareskínd med Ul
den paa. ' paa Налет: af Stremperne гнет
Zamalilla, f. Мед Faareskz'nd.
Zamarro, m. Faareskindspels ; Lam
тез/ста ; (flg.) dumt, klodsct Men
тезка. [тет (for Lastdyr.)
Zambarco, m.bredB1-ystrem, Trœk
Zambo, bn, adj. krumbenet.
Zambomba, Г, Stags Tromme.
Zambombo, m. Tatper, Lammel.
Zambucarse, v` r. skjute sig (bru
ges ogsaa 1' activ Form zambu
саг, slcjule, forstikke.
Zamb о, m. Skjuten.
Zambu lida, f. Neddyppcn, Nedduk
ken (i шиш); Stad (i Fœgtekun
sten), som яга/Тет Modstanderens
Bryst. [ Vand.
Zambullirse, v. г. dukke sig under
Zampalimósnas, m. Tigger, Bet
lefr, som gaaer fra Der tit Der,
som ага/ищет de Forbigaae'ndefor
at tigge.
Zampapalo, m. Stu-ghats, Fraadser.
Zampar, v. a. skjute Noget питу:
ogpaa en behœndt'g Maude Шиши
andre Sager: spise graadigt.
Zampal'se, v. r. skjute sig, liste
sig ind etsteds for at skjule sig.
Zampalórtas, m. Fraadser; grov,
talperagtig, dum Person.
Zampona, f. Stags Sœkkepibe; Hos
Püalslem; Dumhed, Uforslcam
menhed.
Zampllzal“, V. а. dyppe, 311106814”—
der Vaud; skjule,
житии), m. Neddyppen 1' Vaud;
Skjulen.
zanahoria, f. Pastinak (Рите);
544 ZÀN
\ falsktSmigreríe, Lc/len, caresser.
Zanca, f. Fuglebeen; tyndt, small
Been.
Zancada, f. Slm'dt; en dos zan
.`­cadas, i to Skridt.
Zancado, da, adj. usmagelig, паи.
Zancajear, v. n. lebe op og ned
ad Gaderne.
Zancnjera, f. Vogntrin.
Zancajo, m. Haal; Kappctœderi
Skotei; пае: slet slcabt Mermcske;
пишете, udanuet, ubehœndìg
Zancajosó, sa, adj. krumbenet, krog
benet, hjulbenet; som har Hultef
Skoene; skiden.,` urecn; klodset,
ubehœndíg. [tedandsere­
Zanco,m. Stylte: zancos pl. Slyt
Zancudo, da, adj. som' har lange,
terre, magre Been.
Zandia, f. Vandmelon.
Zanefa, f. Malerieramme, 81:11:10—
тгетатте; Sengeomhœng.
Zangala, f. Drit (Stags Tai).
Zangamunga, f. tistc'g udtœnkt Legn.
Zanganear, v. n. reise, stryge om
kring, fare Landstrygerliv.
Zangarrear, v. a. klimpre рад ел
Guitar.
Zangarriana, f. Stags Sygdom i
Hovedet hos Faar; periodista Il
двое/главнее (hos Mennesker).
Zangarullon, m. slqr, daven Dreng
som тег m'L gjere.
Zangoloteo, m. heftig Bevœgelse
med_Legemet, tedsaget af latter
tige og tildeets uanstœndige Ge
штат.
Zangoteo, m. V. zangoloteo.
Zanguango, f. dovent Mmmeske.
som seger at unddrage sig fra
Arbeids. ' ч
Zanguayo, nl. Идут-диет.
Zanja, I'. Salvia (Р1ате); Gral’.
Grube; Grundvotd tit en Bygm'ng;
Grund, Grundlag. ’
Zanjar, v, а. aabneI grave en Стаи,
udgrave Grunden ш en ItygningA
Zanjon, m. augm. de zanja: ау!)
GW/l'l’` [den Gral?.
Zanjoncillo, m. dim. de zanja: 1|'
Zanqueamiento, m. вкушал med
 ZAiQ '545 ш; '
Венам. derftaske paa en anden.
Zanquear, v. n. skrœve; trave,te­ Zaquizamí, m. Qvislvœretse, Tag
be hurtigt, rende. kainnter. `
Zanquilarga, f.` tert, Imagert Fru 4Zar, m. Czar; russisk Keiser.
entimmer. fZara, f. Mais.
Zanquilargo, ga, adj. _langbenet Zarabanda, f. Stags Dands og Mu
Zanquituerto` ta, adj. krogbenel. siken dertit.
Zanquivano, na, adj. langbenet, Zaramullo, m. Rœnkemager; Men
,tyndbenel ( neske, som btander sig i All.
Zapa, I". Spade; Skind titberedl Zarandn, f. Sold, Sigt.
som et Stags Chagrin. Zarandajos, f. pl. Attstags anyt
Zapador, m. Sappeur. tigt Stcrab; Levninger efter et
Zapar, v. a. nnctergrave, имеет— Maatlid ; Forndgiven i Biltardspit.
Wn'ne'rß. '.­\ nl" ~ Zal-andar, v. a. sigle Korn; rysle
Zaparrada, f. V. zaparazo. fren» og titbage.
Zaparrastrar, v. n. lade Klœderne Zarandear, v. a. V. zarandar.
staabe` tangw ad Gaden. Zarandearse, v. r. гите sig.
Zaparrastroso, sa,­ adj. smadsig, i Zarrapallon, m. skident, arent, pjal
beslœnkel med Skarn (om -Ktœder, tet Menneslce.
sam have slœbt i Stcarnet рею Zarapeto, ш. Inlrigant, Rœnkesrneit.
Gaderne);y grav, завитыми. Zaratan, m. Krœfl iv Bryslel.
Zaparrazo, т: Slei, Larm som gje Zaraza, f. Stags blomstrel Tai (Kat
res naar Nagel folder ned fra et tan) med hvid Band: zarazas pl.
дриады-зги; (лад Utytctce,~ Uhetd; Holteforgift (best. lat' stedt Glas,
ptudselig Sygdom. . .. Arsenilt ya.) '
Zapata, f.»Slykt¢ey Lœder, Slykke af Zarcear, v. a. rense en- Kanal, et
en gammet Ska; Hatvslevte. ' Vandtedningsrer med вещные}
Zapatazo, m.- .Trampen med Skoen Zarcillo, m. @rearing (bruges meest
etter Staaten; Stag med Nagel i Pl. zarcillos..) ­ l
og den Stai delle bevirker; Stam- ‘ Zarco, ca, adj. tysebtaa (bruges
pen med Benene (от Heste.) - от Шлем.) .
Zapatear, v_». a. staae,lrampe med Zarevitz, m. Czarovitz, Storfgrsle;
Skoene; (jig.) 'mishandte, slaae. Czarens YcetdsteSen. ‘ f s
ÍZapatearse,iv. r. -staae imod, by Zarina, f. Сытно; Keiserinden i
de Spidsn. Rusland.
Zapateria, и Е .' Skamagervœrksted ; Zarja, f. Garnvinde.
Skomagerhaanävœrk. :n Zarpa, f. Skarn, Smarts, som sœt
Zapatero, m. Skomager. ler sig nedenam Ktœderne; Ktae
Zapatilla, f. Dandsesko, . tet Stco paa Dyrene. ­
for Damer (bruges meest i Ptur. Zarpar, v. a. tette Anker.
zapatillas); Knap pea en Florel; Zarpastroso, sa, adj. V. шах-гара—
Kleve (paa Dyr med spaltet Hou.) stroso. « - [fatden
Zapato, m.' Ska; zapato botín: Zarpazo, m. Stai af Noget, Vsom.
Вишнёвые; cada uno saba don~ Zarposo, sa, adj. titsmnds'et, tit
,de le aprieta el zapato: enhver setet. \
овес! (bedst setv) haar Skoen tryk Zarrampla, m. sleVSpitter.
ker. ­ «‘ m' Zarrapastra, f. V. Zarpa.
Zapaton, m. augm. de zapato: Zarrapastrosa , f. skidenfœrdig
stor, lyk Stco; Trœsko.- l Qvinde. ­ ­ [skidenfœrdig
Zapito, m. Metkekotte, Metkebelle. Zarrapastroso, sa, adj. ureen,
Zapazar, v. a. V. »zampucain Zarria, f. Skarn. [sig
Zaque, m. »Lœderllaske tit Viin.y Zarriento, ta, adj. tilsmudset, smud
Zaquear, v. a. fylde fra en Lœ Zarzagan, ш. kotd, sharp yNord
r ‘ 35
 ZOO M6 ZUG
ostvind. . . Zopenco, ca, adj. grav, нашит,
Zarzaid88„ f. Hindbœrbusle, `Brin telperaglig. ‚
gebœrbusk. Zopisa. t'. Tjœre, Heeg (som bru
Zarzaparilla, f. Защитите (med. ges - titI Staf, ' lit Катит. paa
Plante.) _1_ _ Skibe).
' Zarzaperruna, t. elle Ковшик, Zopo, pa, adj. lemllltstet ‚рад Нед-
Hybentorn. ‚ der eller Fodder. ..
Zarzo, щ. Еде/ища, Flelning afSiv. Zope, m. Dumrian.
Zas, m. Slag, Stai af et Slag. Zoquete, m. Stykke Trie; Stykke
Zascandil, ш. uforvdseel Tilfaalde; Brad; (fig.) [iden namelig Мала:—
tisligt, forslagenl Menneske; Men ретзоп; dum, вод/010159 Person.
neske af ringe Herkomst, som paa Zoquetero, adj. som gjer Betlerie
tager sig en vigtig Mine. ‚ lil Haandvœrk.
Zata y zatara: Flaade, Temmer Zoquetudo, da, adj. raa, udannet.
риала. Zorra. f. Наш; grav Sand; (pg)
Zato, m.- Stgkke Bred. адепту Ноге; lisligt .Manneslte,
Zelo, m. Iver, тощими; zelos (gammel Rieu); Витки. '
pl. Skinsyge, Jalousie.' der zelos; Zorraslron, m. nteget sla, listig Per
gjare jalonw. son (gammel Вашу
Zelosamente, adv. med Skinsyge. Zorrera, f. Rœvehale; (fig.) Kjak
Zeloso, sa, adj. skinsyg, jaloux; ken, Vœretse, lavori der er magen
lidenskabelig henry/lt, indtagen i; Hog.
ikke tilbarlig ballastat (om Skibe.) Zorroria, f. Rœvens List.
Zelolìpie, f. Skinsyge. Zorrero, ra, adj, langsam, seen,
Zenit, m. Zenith, Issepunlct. lrœg ; slet seilende (ш Skibe), som
Zenzalo, m. Mgg (Insekt.) _ blive bagefter, som ikke kan fel
Zeugma, f. гетман, Summen ge andre. о
hœng. - Zorrero, ш. Hund afi-ettet ш Rœ
Zinco, ш. Zink. ‚ vejagt.
Zócalo, m. Sokkel, Fodslykke paa Zorro, m. Hanroev; Memeske,
en Bygning ell. Piedestal. der anstiller sig tosset for at und
Zoco, m. Trœsko. gaae Arbeide; zorros, pl. Foer
Zodiaco, m. Dyrekredsen. vœrk, Pelsvœrl's af Нищеты.
Zollipar, v. u. тике. Zorrouglon, na, adj. langsam, seen,
Zollipo, m. Hulken; dyb Sukke», trœg, doven.
Slennen. Zorrulle, m. Rutte, вшита.
Zolocho, cha, adj. enfoldig, dum. Zorruno, na, adj. som angauer
Zompo, pa, adj. lemlœslel. Rœv,'af Rœv, Rœve =
Zompo, m, dumt, klodset Мета Zorzal, m. Kramsfugl.
neske. [Jordbelle Zoater, f. Stags Udslel eller [плат
Zona, f. Bind, Slrimmel; Zone, mation i Huden тиши omkring
Zoneeria, f. Flanhed, Мифами; Bellestedel.
(fig.) Dumhed, Tosserie. Zote, m. dam Tosse. '
Zonzamente, adv. paa en flan, Zozobrar, v. n. vœre i Fare, щите
kjedsommelig Maade. omtamlet pda Havel af Modvind
Zonzo, za, adj. smagles, flan; og Storm; tide Skibbrud, gaae til
(fig.) latter-lig, tosset. Grunde (от Skibe); (fig.) vœre i
Zoófago, ga, s. & adj. цитате. Fare for alomkomme'» щите be
Zooñta, f. Plantedyr, Zoofyt. drevel, œrgre sig.
Zoogl'aflal f- Dyrbeskrivelse. Zubia, f. Sled hvor Vandet sam
âoûìita, f. forstenet дуг. ler sig og blioer slaaende.
00 0818, f. Zoolog i, Пища”
Naturhistorie. ' Zuearino, na, adj. af вышел-шк
kerholdig.
`
О
 ZUR
Zucio, cia, adj. skiden, ureen.
Zueco, m. Trœsko; Galosehe med
Trœsaale.
Zufre, m. Svovl.
Zufrir, v. n. tide, taale, udstaae.
Zuizon, m. Kastespyd.
Zullon, m. Vind, som uvilkaarlig
og uden Stai gaaer fra En.
Zumaque, m. Sumak (Farvevare).
Zumaya, f. Natugle, Taarnugle.
Zumba,f. Kobjelde, (fig.) Stikpille;
Spag.
Zumbar, v. n. surre, suse (for
Brene); (fig.) spage, drive Spag;
vœre meget nœr, nœsten naae hen
til Noget.
Zumbarse, v.r. drive Spag, spage.
Zumbel, m. suur, œrgerlig Mine.
Zumbido, m. Susen, Surren, dump
Stai.
Zumbo, m. V. zumbido..
Zumbon, na, adj. spagefutd.
Zumiento, ta, adj. saftig.
Zumo, m. Saft (af Planter); Fug
tighed, Vœdske (i Jorden og Dy
топаз Ьеуетет); (fig.) Foi-deel,
Nylte som drages af Noget.
Zumoso, sa, adj. saftfuld, saftig.
Zupia, f. suur Viin; ildesmagende
Drik; (fig.) Bœrme; Udskud, Af
ald
Zureidera, f. Stopperske (en som
,stopper Stramper eller andre Klœ
der). ­ [ning.
Zurcido, m. o zurcidura, f. Stop
Zurcir, v. a. stoppe; sye i en Hast,
sye med lange Sting; (fig.) fore
ne, forbinde, fœlde sarnmen; ly
ve, dynge Lagn paa Lagn.
Zurdo, da, adj. keithaandet; a zur
das: med den venstre Haand.
Zuriza, f. Strid, Trœtte.
Zurra, f. Lœderberedning, Garv
ning; Revselse, Stokkeprygt, Pid
skeslag; (fig,) vedholdende Ar
beide; Strid, Trœtte, Tvisl; streng
lrettesœttelse.
Zurrador, m. Lœderbereder, Gar
ver; en som straffer, revser, lug
ter (med Prygt).
*Kaw-___
547 ZRZ
Zurrapa, f. og sœdvanligere zur
rapas, pl. Bundfald, Bœrme; rin
ge, foragtelig Ting; stygt, van
skabt Barn; Lapper, Affald hos
Skrœddere og Skomagere.
Zurrapiento, ta y zurraposo, sa,
adj. fuld af Bundfald, gru/msm,
lyk.
Zurrar, v. a. berede Lœder; tagte
med Pidskcstag, Stokkestag; lade
sin Udarbeidelse gjare af enAn
den (от Skotedisciple) ,' (fig.) brin-’
ge lil det Yderste.
Zurriaga, f. Svabe tit at spille Top
med; Ridepidsk.
Zurriagar, v. a. pidske.
Zurriagazo. m. Pidskeslag; (fig.)
slet Behandling.
Zurriago, m. Pidsk til at straffe
Barn med; Svabe til Topspil.
Zurriar, v. u. suse, summe, brum
me, уюте еп dump Allarm; tale
hait og heftigt eller ogsaa udtale
Ordene halvt.
Zurribanda, f. Revselse, Tugtelse
med fordobtede Slag; larmende
Stai og Trœtte, der udarter til
Slagsmaal.
Zurriburri, m. slet, simpelt Men
neske; Forsarnling, Selskab af
Skurker og Kjettringepak.
Zurrido, m. Sasen, Summen, Bra
sen, dump Stai; hœs, raa Stem
те; farvirrel Stai af flere Per
soner, som tale paa eengang.
Zurrio, V. zurrido.
Zurron, m. Bradsœk, Madpose;
Hinde om Frugter; Hinde, der
omslulter Fosteret i Moders Liv.
Zurruscarse, v. r. gjare sig ureen,
besudle sig, lade sit Skarn gaae
i Klœderne.
Zurruseo, m. Skive af et altfor
haardt stegt, nœstenIbrœndt Brad.
Zurullo, m. V. zorrullo.
Zutano, na, s. Den og Den, en Vis;
(en ubestemt eller ubekjendt Per
son, hvis Naim man ikke vil
eller kan nœvne.
Zuzon, m. Slags Svœrdtitlie.
 Е l

.‘ «I '.J ` .Il

‚ `
n

в. ‘A i l i,
n\‘~` ц‘ \ ` ‘д.
.
‘ с l

u* . u.' 1!‘

ц.

` . \
‹. ч f ` .

I .` .

ъ ‘\tol‘ _ . а‘

1 ‚ ì
1' ‘\ \ ' .’

\1 J ь ‘1‘ 9 _,

‘ д '— . и Il’

и .
"'11 5.’. I: .l
«
.
. .
"II
al О

. ` .
~~ ‘t i
s
l яд‘. Vg se,

V «i n“ ‚н

'A' y _ ‘ 1.‘

' _ t’. l ` \\‘\ ‘(ЧП

. ‘ч ' ‘ffl’

` с . t c(
l

. "- 3
‘5

v D д
l, ­ .­ .':
v ", ' (u `v ' I

A\ "'
je' I ц."\\\ \

9 ‘I n

­` ~l 1 g* ‘ v »’\\

‘ Ivi \\ i ,i ‘

\ ‘ ч ‘ x l

'\‚ ‘zu \ ‚ "u"

’ Í u
‘,‘Hi'i ° В" "x

' . ‚о .'. .

.l .l'n' ч .

. ` \ 1 ' .c
~

' n"\“ ч'. ' '

l 1 (l '
D

ц‘ \
 "N
r an
l -О`
‘ 1

‚п ~°~'
`
t
'lì' ‚
 DICCIONARIO ‚
DE LAS LENGUAS

Española y Noruega
EN EL CUAL

se ha seguido laJ nueva ortografía sancionada por la

real academia española desde el año de 1815.

par

Gr. Frellsen.

Tomo _segunda

Noruego- Español.

BERGEN.
1859.
sPANsK-NORSK _0G NORSK-sPANsK

w Ж Ю ß® @è
UDARBEIDET_EFTER DEN AF y

m. NUÑEZ DE unoum

UDGIVNE

”MMMNÅRM
ESPAÑOL-FRANCES Y FRANCES-ESPAÑOL“
AP

G. Frellsen.

Anden Deel. Norsk Spansk.

*www*

BERGEN.
PAA UDGIVERENS FORLAG
TRYKT AF J. С. HAGEN.
1859.
 la
if.

T.~.
*L
Il
we?.
lill

.M
ас,
l
в
»1l
...I
 TIL y '

HANS KoNGL. HøIHEI)

MLMM ЖЖММ ЖМЁМ,
Prlmls af Asturien!

@e store Fremskridt den spanske Handel og See/'art i de

sidste to Dece-nnier har gjort i Norge, har forlængst bestyrket
mig i den Overbeviisning, at et Værk, der kunde bidrage til at det
spanske Sprog lettere kunde blive tilgjængeligt her i Landet, vilde
blive modtaget med Velvillie og Paaskjennelse, især i de Egne,
hvor Fiskehandelen har naaet den største Udstrækning.
Som ansat ved Toldvæsenet i Centralpunktet af denne Han
delsbedrift, har jeg derfor, ikke alene for min egen og for min
Stillings Skyld, studeret det spanske Sprog og søgt at tilegne mig
samme, men jeg har troet at kunne gavne saavel de spanske Hand
lende og Seefarende som mine egne Landsmænd ved Udarbeidel
sen af en Ordbog i begge Landes Sprog, der for en Deel kunde
afhjælpe de Savn, man har felt ved ikke at være i Besiddelse
af en Saadan.
Og til hvem skulde vel et saadant Værk mere passende kunne
dediceres end til den spanske Nations vordende Hersker, Hs. Kongl.
Heihed ALFONS FRANZ d'ASSIS, Prinds af Али/деп, der _
naar det kongelige Scepter engang ved Guds Vitlie fra hans op
høiede, vise Moder, Hendes oatholsko Majestæt, Dronning Isabella
den ilden, gaaer over i hans Hænder —- visselig vil vide at an
vende sine fortrinlige Evner til Befordringen af sit Folks Velvære
og til dets Udvikling saavel i commerciel som i intellectuel Hen
seende?
Tillad derfor, opheiede Fyrstel at jeg dedicerer dette Værk
til Deres Kongl. Heihed, og værdiges at modtage det som et
svagt Tegn paa den Hyldest, den Ærefrygt og Underdanighed et
fremmed Lands Undersaat skylder en stor og herlig Nations til
kommende Regent.

Underdanigst
. Forfatteren.
Aalesund i Norge den Soto Juni 486 . \
 пр‘

s
..
.

\
к
v
u
o .
ь ~
`
t . D
~ Í
ч t
b
e
n
..
д
e
«u
l
n
. l I о
\\ n .
v
в
L t
v »l
о v
l
\¢v
,
4 r

)i
l. ‘о
Ю 6... . I
l
_ l» i

\‘\|“bl,'
l .
n
ì .
Y s e и
‚в п ль \

i
u
\\

. ’
l .
\
а
п‘
tu».
'I «.1 \
l
ь
«ls .
\
o n о
\
\ t. о.
у. n
 Aub Aan
a.' ‘

Aa, c. arroyo (corriente de agua). Aabenmund, c. hablador, parla

. Aa, interj. ah! oh! ay! dor, charlador, indiscreto.
Адам, adj.. abierto; падем, adv. Авдея/типам, adj. charlaule.
abiertamente (sin reserva, con Aabne, v. a. abrir; deslapari aab
{гиацинта} nes, aabnq “а,“ r. abrirse.
Aabeaabar, adj. público, manifies Aabnende, adj. (medio.) aperitivo.
to; notorio, evidente; pronun Aabning, c. abertura; (medic.)
ciado, declarado, decidido. evacuacion.
Aabenbare, v. a. publicar (hacer Aabred, c. ribera; margen.
públicay notoria una cosa); Aadsel, n. carroña: cuerpo mu
manifestar, hacer patente (des erto y corrompido, (dicese re
cubrir lo oculto); -­ sig, v. r. ma gularmente de las bestias).
nifestarse: darse á conocer. Aadsetagtig, adj. cadaverico.
Aabenbarelse, с. manifestacion, Aadsetgrube, c. muladai'.
rev-elaeien (de n_n secreto, de Aag, n. yugo.
una cosa oculta). Auger, c. usura.
Aabenbaring, c. revelacion (de un Aageragtig, adj. usurario.
secreto); inspiracion divina (co Aagerkart, m. usurero, logrero.
mo la de los profetas, y otros Aagerrente, c. usura (interes, ó
santos). ganancia ilegítima).
Aabenbartlgen, aebenbar, adv. abi Aagre, v. n. ejercer la usura, ha
ertamente, evidentemente, visib cer el oiicio de usurero, -med
lemente, manifiestamente. Penge;K sacar provecho de su
Aabenhed, c. sinceridad, franque dinero ilegitimamente.
za, ingenuidad. Aagrer, in. see Aagerkart.
Aabenhjertig, aabenhjertel, adj. ` Aal, c, anguila. I
franco, ingenuo, sinoero;­aa­ Aatedam, латыш, c. anguilera.
отдадут, adv. ingenuamente, Aatefangst, c` pesca de anguilas.
sinceramente. Aaleqvabbe, c. Iota.
Aabenhjer/tghed, c. sinceridad, in Aateslribe,vAat, c. (sort Stribe langs
genuidad, franqueza de animo. Hestens Ryg); la raya ó linea
Aabenlydt, adv. en alta voz, á negra »en el espinazo de un ca
voces. „ ballo. ‚
Anbcnlys, adj. abierto, público,' Аа!езирре‚ c sopa de anguilas.
manifiesto; aabentyst, adv. abi Алла, с. espiritu.
ertamente. visiblemente. l Aande, c. aliento; resuello; droge
 Аат ` Abc
Aandc: tomar aliento, resuello, Aareladajern, n. lanceta.
respirar. Aareladm'ng, c. sangria.
Aande, v. n. & a. respirar, re Aareslag, Aaredrag, n. palada, pa
,sollari paa Noget, soplar. letada.
Атлет-т, Aandedrag, n. respi Aaret, adj. (гит aanrer) venoso,
racion. , vetoso; vetado, con vetas; (di
Aandelt'g, adj . espiritual, intelectual. cese de ciertas maderas, y pie
Aandelighed, e. espiritualidad. dras.) _
Aandelyd, с. aspiracion. Аатеюие, с. toletes, pl. escálamo.
_ Aandeles, adj. jadeando, hipando, Aarfugl, c. gallo silvestrem; gal
sin poder respirar ó resollar. lina silvestre, i.
Aandepust, n. soplo, alentada. Aargang, c. año, curso del año.,
Aandeseer, Aandemaner, с. visio Aarhundrede, n. siglo (espacio de
nario, exorcista. cien años.)
Aandeverden, c.».mundo intelec Aarle, adj. вишу; temprano, de
tual, espiritual. madrugada, de mañana.
Aandíg, adj. espiritual, intelectual. Aarlig, adj. anual, aniversario;
Aandtea, adj. `qùe tiene pocol m ‘ adv.v anualmente.' Не (изб á ' año,
-genlo ‘ ­ = ­~ todos los años.) A ' tl"
Aandrig, adj. ingenioso, espiritu Aarsdg»," causaj razon; motivo,
050; adv. ingeniosamente. ‘ ‘ocasion’ ' ` ‘
Aandsga'ver, pl. prendas, talento,. Aarsdag, ' Aufs/‘est ‚ c! ldía ,‘ fiesta
capacidad ó don natural (para aniversaria, festividad annals'
ciertas cosas.) Aarsgammel„adj.y de `un año, añal.
лишит/2, o. facultad' del' animo. Атм/св, п; renovacion,- vuelta
Aandssty'rke, c.“ fuerza del enten del año. Н f ­ ,i ’
dimiento. * ~ ' ~` г‘ Aarstal, n. añorpaa Мутит, nii
Aandsnœrvœrclse, c. presencia de lésimo. ‘ " ‘д' ' ’ «
ánimo, ó dev espiritu.` ` Алина, c. estacion-'(eualquiér de
Aar, n. año; halvt -­ semestre. los cuatro tiempos en que-se
Aarbager,pl.'anales, (historia que vódivide el año); (en
temporada, estacion,
que 'setiempo,
suelen
refiere los succesos año por año);
crónica, (historia e'n que se ob hacer ciertos trabajos del cam
serva el- ‘órden de los tiempos). poj-com'o'la siembra, la siega,
Аате, c. vena',"vaso del cuerpo la recoleccion de' frutos, la' ven
animal; vetaïde tierra­ de me dimia, &c.);f(ftg.) sazon, (buena,
tal); veta 0 vena, (las listas ó propia ocasion.) "
_ rayas de varios colores en las Aartusînde, n. espacio de mil ‘años,
piedras, y maderas); arteria. ó diez siglos. v ’ -
Aare, c. (111 at тое med) remo; Аатоаауеп, adj. vigilante; cuida
palo de birar (especie de remo d'oso. [dado
grande para guiar las barcas de Aarvaagenhed, c. vigilancia; cui
los rios). ' . Aarviis, adv. anualmente.
Adrebîñdy Aarebindèel, n; *venda Aas, с. cumbre, cima de un mon
"(ей las sángrias). ’ ч te; árbol"(pieza principal de al
Аа/теЫаа, n. pala del remo. gunas máquinas, eje de algunas
мешок, n.- varicocela; rotura ruedas dic.) '
de una vena. \ Aasyn, n.' vistagjoara, faz, traza,
AßfßgYßb. n. mango dell'remo. aire. ‘
Aarelade, v. a. sangrar; aarela Abbed, m. abad. ‘ _
des, sangrarse. ~ 'Abbedi, n. abadía.
Aareladebœkken, n. taza (para san Abbedísse, f. abedesa.
gria.) Ъ: ‚гп'. . Abc, Abcbog, cfabcdario, ó alfa
 `Acc 55 Adm
beto; Abctavle, c. cartilla. Acciseskrt'ver = Ьвиепцдшэ‘ oficial
Abe,'m. f. mono, mona. de aduana. “ ~ ' ‘
Abe, v. a. (dritte) matraquear ~(ha Accord, с. convenio, ajuste;*~" `
cer zumba ó ymofa de alguno, Accor-dere, v. a. acordar, otorgar;
darle vaya, delantede gentes c) - concordar: convenir, ajustarse,
врет: oontrahacer, /retnedar (una ponerse, ó estar de acuerdo (del
accion, ó el gesto de alguno.) precio de alg. cosa). _
Aöeansigt,Abefjœs, cara de mona; Accurat, adj. justo, preciso, exacto.
vcara de mamarracho, ó de mo Accuratesse, exactitud, punctu
harracho.' alidad, precision.
Abekat, m. f. mono, mona; (/tg.) Aet,'c. acto, jornada (de come
loco, bobo. dia); Acter, Aetstykker, pl. autos.
Abenodòr, pl. mueca, gestos. Acteur, m. actor; comedia'nte;
Abenœse', c. naris de mona-'_ ‘ comlco. ' '
Aberi,‘»Abespil, Abestreger, s. mo Actie, c. accion; — handler: ac
nerín ymonerias; remedo redi cionista; - haver: accionista,
culo'.` ' cointeresado (en algun comer
Abildgraa, adj. tordo, tordillo. cio ó compañia). `
Abonnement, rn. subscripcion. Actrise, f. actriz, comedianta.
Abonnere;“v. n. (рва) Subscribir Actuarius, m. escribano, сап-шито.
(a una obra periodica tvc.) Adamsœble, n. la nuez de la gar
Abart, c. aborto (dicese de los gama.
animales): malparto (de las mu
geres).v Addere, v. a. sumar.
Adderen, Adderíng, c. adicion (opc
Адонис, t .v. 'ni ‘ abortar,` malparir. racion de sumar). f
Abrikos,=c:’ albaricoqne; Abrlkos Adel, Adelstand, c. Adelskab, n.
‘I tra, n. 'infbaricoque 'albaricoq nobleza, hidalguia.
nero. ‘ . « Adetsbgrd, с. nacimiento noble.
Absolut, adv. absolutamente, ente Adelig, adj. noble, hidalgo; ad'v.
ramente. ‘l noblemente.
Abstractyadjß abstracto; adv. ab Adetsbog, c. nobiliario; Adetsbre'v,
-Ístmotivamentm de'l un modo ‘п; despacho, ó gracia de nob
abstracto. ' ‘ leza.
Abstraction, c. -abstraccion \' Adetsmand, m. noble, hidalgo, ca
Abstrah'ere, v.' a. abstraer. f ballero de sangre.
ficademie,4 n. academia; univer Adfœrd, с. procedimientos, cori
sidad; 4 « ‘uw ‘ ‘ ducta, (modo de portarse una
Academisk, adj. académico: adv. persona), `
en estilo, _'ó­ en forma acadé Adgang, с. acceso, entrada; Ad
-micä_1u­|:)|i| y ' gangskort, n: (тушащим) b0
Accentf'c; (Tenetegn) acento. lcta ó boletin (para entrar).
Accentuere, v. a. acentuar. Adjectiv, n. adjetivo. '
Accentitation, e'. acentuacion. Adjunct, m. adjunta, substitute.`
>Atteise,­c.‘l‘impuesto, derecho de Adjutant, m; ayudante, aydante
entrada, y de salida: aduana (la mayor. hecho.
oficina ‘exi ' que" las mercaderías Adkornst, c. (Rettighed) titulówde
`'pagan estos derechos). Adte, v. a. enoblecer. i
Accisebod, с. aduana. Adlyde, v. п. obedecer (a alguno).
Accisefri, adj.‘exento, libro de de Admiral, m. almirante; -— inde,l f. la
rechos de entrada, y de salida mager del almirante, la señora
(mercaderías). almirante. ‘
Acciseseddel.' c. póliza, carta de Admiratskib, n. navíoV almirante.
aduana; этапа. ~ ш Admiratitet. n. almirantia.
 aya
ишемии, n. pabellen almi
rante ó del almirante.
Admiralsgaleiß, almirante, galera
almiranta.
Adresse, c. sobrescrito de una
carta, ó paquete.
Adressere, v. a.` enderezar.
шлам, v. a. separar, dividir, de
,snnin distinguir, hacer diferen
cia.
лишнему, adj. separable, diso
luble, divisible.
Adskittelse, c. separacion; divcr~
cio; descomposicion, disolucion.
Adskiltig, adj. diferente, diverso.
Амил, part. dr adj. separado, di
`ŕviclido dic.
Adsplitle, v. a. houder; romper,
destrozar', resquebrar.
Мам, v. a. desparramar, es
»parcin disiparç-sig, divertirse,
regocijarse, alegrarse.
Adspredalse, c. dispersion, espar
cimiento s (Tankernes) distraccion.
Adspredt, part. & adj. esparcido,
disipado; distraido, desaplicado.
Adsperge, v. a. preguntar; infor
шине, consultar.
штату, adj, serio, sentado, sc
segado, ajuiriado.
латыша, с. seriedad.
Adware, v. a. advertir, avisar,
prevenir.
Aduanal, c. advertencia, aviso,
consejo, prevencion.
Advent, c. adviento, (tiempo que
precede a la festividad del Na
cimiento del Hijo de Dios).
лапает, ш. abogado.
,Advocaten u. profesion de abo
gado.
Af, prœp. de. [dad
Afart, c. especie bastarda, varie
Afarto,v. n. bastardear; degenerar. ' cio; givre, ­- hacer daño, cnil
тепле, v. a. sacudir (el polvo);
apalear.
Afbarke, v. a. descorteiar.
Afbode, v. a. deprerar, pedir per
don.
Afbestille v. a. contramandar.
Afbetale, v. a. pagar, satisfacer
una deuda, un debito.
щетину, c. paga, pagel раза
«6 Afb ‘
mento. -
Afbevise, v. a. refutar, impugnar
con NMBS.
Aleida, V. a. morder, arrancar con
los dientes.
Afbígt, c. deprecacion, ruego, sú
plica; reparacion , satisfaccion
(por una injuria); слепит, púb
lica reu'actacion, ó satisfaccionA
Afbtlde, v. a. figurar, representar;
diseñar, pintar, vaciar en el mol
de, hacer, sacar el modelo.
Afbitdm'ng, c. la accion de figu
rar, retrato, imagen, copia.
Afbinde, v. a. (architekt. [Шатун
ensemblar, acoplar una arma
dura (de edificio); (lesbinda, (ase)
desllar, desatar.
Afblade,._.v. а. deshojar" despam
panar las vides; Afbladem, c. la
accion de destrojar; deshojadu
ra; despampanadura.
идите, v. a. ¿i n. blnnqu'ear, des
colorar; perder los colores.
Afblœse, v. a». soplar; (cham.) as
pumar, quitar la espuma.
Afblomstre, v. n. perder, ó soltar
la flor (los árboles, y las plan
tas).
Afbone, v. a. pulir.
Юта, n. rotura; interrupcion.
Afbrudt, part. di adj. rompido,
quebrado; interrumpido.
Afbrydo, v. a. romper, destrozar;
arrancar; demoler, derribar; co
ger (frutas, flores dre); cortar,
interrumpir (una conversacion.
las negociaciones).
лижущие, 0. 1а accion de rom
per, rotura, rompimiento ; demo
licion, derribo a interrupcion, des
continuacion.
Afbrœk, c. daño, perdida, perjui
sar perjuicio.
Afbrœkke, v. a. V.- afbryde.
Afbrœnde, v. a. dr n. incendiar,
quemar, consumir por elfuego:
— an Km0», tirar, disparar un
cañon; et Кутежей, tirar un
fuego artificial.
Afbud, n. contraórden; excusa:
sende —, сощгашаваага excu
 ¿ilSi
Sa PSB.
Afbœlge, v. a. desvainar, desgra
пат, inondar (de legumbres que
tieneny vaina).
Afbade, v.~y a. expiar; satisfacer,
рва-ваг (culpas у pecados); ге
chaßar, desviar (un golpe, im
tiro &c.), rebatir.
Aflmiv, >v. a.v doblar, eyricorvarl ó
torcer de lado; separar una cosa
deW'otrl, encorvándola de lado.
Afbarste, v. a. acepilhr, limpiar
сои-е! cepillo.y ч Alfalme, v. n. desteñi rse, perder
AfL-irìdu, ‹ v-.- a.l ‘ compasan
Afdampe, v. n. evaporaise, ex
halarbd; lade а— hacer que àl
guuá nosa se evapora, se ex»
hale. ‹ ' - л
Afdunipdbig, o. ovapbracioù, ex
`halacir'm del vapor.
‚шью, -v. a; dividir; clasificar,
distribuir por` clases, ordenar,
separar; compartiráy hacer сош—
' ' los. i ‘
Afdeling, ~o.­ division, particion,
штатов; clasificación.; вера—
.'racionl reparticimi; compiutimi
,ehtoy distrito, vrirlpartemento.
lAffiligaßv. a. верить para ‘rindi
quw'dn- dstanqdei ` v »to (imv soberano i1 sus hernia#
Amm@ nudeduocion, „deäcuedid
iseladja.A ' - и Í » ‘
Afdraye, lv. a-r'derhmir,` descontar,
мыт; никотина; quitar, Amano, v. а. destinar; quitar" la
Sacar. чту/ФИ f ›
piel, ó(атте—
Amada, el pellejo. тат) Av'. ga.
Антежцадцрйаг, llevar tome»
andò; шит turneiindo,.ó на
щите al torno, redondear.
‚щит ш: deriva, ó~drlva (aba
Vtilnielimoiadel rumbo). ‘
Агат, ­v.;lawbeber lo do eiwi
мы, яд umllparte'de cualquier
licor. Q .
Алтае, v..\~nif‘dbri‘vnr ó шпаг,
abatirse (decuar' del штанов]
днищу .llwfg' ­ ишемии»
Afdrgppe, vi' n. getest, отпей,
Afdunsœyvin. evapordrse, exha
larse.
Afdivkhe,.vi~aii'dèsciibńr, desta'
par; levaiiifar los` manteles,
zar 1ilii­rnxi|9.'11..» ‘nf` . ‚ `п
las, examinar,pescudar á aiguille.
машинам.- штамп. desviar ó i Атлеты. ат,- мёрз/га? `(una
a
partir el curso del agua- con
diques. [fuma
Атм, adj. fallecido,"Hilado,l -di
Affald, n. recortadura, retazo, мы.
Алтае, v. n. (falde af) caer;
decaer, descaeoer, enilaquecer
bajar, (ir perdiendo del vigor,
salud, poder, eredita еще aba
Шве, derivar о drivar, двинет
del rumbo (una nave); u-­~f’ra
Religionen: apostatar, renunciar ’
“I
á su religion. `
el kcolor una tela.
тати, adj. desteñido.
Affatte, v. а. componer, extender,
reducir à escrito, formar, minu
tar. ‚ [to, pasion.
A/fvci, с. нП‘ессйоп, aliciou, afec
Affectere, v. a. afectar.
Ап'всввтег. adj. afectado.
Affeie, v. а. Ьаггатшсернштйт
v'piaf con 'lar escriba ó ooh' el
cepillo; itegar, estmgar.
Affile, v. a. quitar con' 19)“ lima,
pasarla Ilma. ­
Атлас, v. а. патент; pagar,
satisfacer,- resarcir, indemnizar,
señalar alimento, ó hereda'mien
паз segundos); ш sig med AEn:
«componerse reconciliarse con
alguno. ‘ д `
бетаин: quitar lliî наш á ‘la
leche. " `
‚ Ample, v. n; collar,> correr, dei
famarse, salirse, finir; goteàr,
апатит, destilar. ’ -’ ì
Affordre, v. a. (En Noget,) религ;
requérir, exigir, cobrar (alg:
alg.); llamar, hacer volver", ma in..
dar volver (à imo.) “
Afferma, v.' a. vaciar, echar en
el molde; "hà'cer' el' Щебет; ó
sacar Íel modelo.“ f
' Affrme, v. ajsondeur, qiierëi» pai»
r
l netrar con disimuld el secreto,
I
al'- . ó ánimo de otro; hacer ргедшйы
 'fifa `e т
_escopeta ôzc.) ’ ' . Afgrava. v. a. quitar cavando,
Afyring, c. descarga, disparo.` azadonando; cortar ó dividir
Адгезии, adj. caduco, fragil, que por una zanja; — (afilada Vand):
bradizo. desviar el agua por unazanja;
татами, с. caducidad, decre­-l — et'ïDige: sangrar un estanque.
' pitud, debilidad. Afgmnd; c. abismo, Sima, sumi
A/fœrdige, v. a. despachar, expe dero, precipicio, despeñadero.
dir, enviar. Afgrœsse, v. a. cortar ó segar la
Affœrdigelse, c. expedicion, des yerba de los prados; pacer la
pacho. ' yerba.` и `
Alfedning, c. criatura; ralea. Afgrade, c. fruto, frutos, produc
Affare, v. a. llevar, transportar, cion, cosecha.
'fconducin sacar; purgar` eva Afgrafte, v. a. cercar, cerrar, en
cuar; — En fra rette Vai, des cerrar con fosas ófestanques.
carriar, extraviar a alguno. ` Afgud, »m. iidolo. ~­
Атташе, adj. evacuativo, pur Afguderie, -n. Afgudsdyrkelse, c.
gativo, laxativo. [on. idolatria; -- drive: idolatrar,
Affaring, c. purgacion, evacuaci adorar ‘los idolos.
Aferingsmiddsl, n. purga, evacu Afgudisk, adj; idólatro, idolátrico.
ante. l Afgudsbillede, n. ídolo: figura, о
Afgaae, v. n. irse, salirse, partir;` estatua (de alguna falsa deidad.)
retirarse, apartarse; salir; -— Afgudsdyrker, c. idólatra: adora
ved Deden, fallecer,’tinar, morir. dor los ídolos. ' f .
Afgang, c. partida, salida; des Afgyde, v. a. echar, vaciar, trase
pacho,­ v_enta, pronta, salida (de
gar (para que el v_aso este me
toda mercadería, ó género); di nos relleno), vaciar, desocupiir,
minucion, merma, menoscabo; evacuar. [sabrochan
ved Deden, fallecimiento, Afhage, v. а. desenganchar, de»
muerte. Afhakke, v.- a. cortar, partir, de
Afgift, с. impuesto, derecho, im ribar (con hachas ó hachuelas.)
posicion, tributo; censo, renta. Afhandle, v. a. tratar una cuesti
Afgio'rt, part. 62 adj. acabado, on; disertar, hacer una diser
terminado, decidido, concluido; tacion; compraralgo de alguno.
r'nuy buscado, esmerado amado. ‚шаману, c. tradado', disertacion.
Afgive, v. a. dar, entregar, poner Afhaspe, v. a. devanar.
Ien mano, devolver; (отв tjen Afhhegne, v. a. separar ó cerrar
lig til): servir, ser propio, apto, con un Seto, un ­itfallado. ’
bueno para alg. cosa; -­ sig Afhonte, v. а. штепйг para bus
med En, juntarse á menudo car, venir por; lada v+- euviar pa
lcon alg.- en VemelpaaEn; li ra buscar, mandar venir; llamar.
brar, girar una letra de cambio Afhjœlpe, v. a. remediar, enmen
. á, alg. ‘ dar alguna cosa,|poner remedio
Afgjare, v. a. en Sag: arreglar, a una cosa. . ‘
vaciar, terminar, despachar, con Afhold, n. Адаманта, c. absti
cluir un asunto. nencia, moderacioni'
Afgiarelse, c. conclusion, fin, re» Afholde, v. a. impedir, estorbar,
mote (de alg. cosa); decision, -desviar alg. de alg. cosa; —
determinacion. sig fra, abstenerse, privarse de
Afgjsrende, adj. (endelig) decisi alg. cosa. _
vo, definitivo. Afholden, adj. abstinente, mode
Afgnave, v. a. roer (con los di­ rado, templado, sobrio.
entes.) l ar, Afholdt, adj, amado, querido.
Afgnide, v.,a. frotar, flotar, Ёет Afhuggo, v. a. cortar, segur.
 Afl# 9 Afr
„шутишь c. corta. . cantar, depurar.
fhylle, v. a. desenvolver, desarr Afklaríng, с. clariñcacion; decan
rollar, descoger, abrir, descu- ' tacion.
brir. Afklarere, v. a. pagar, satisfacer.
lfhelde, v. a. echar, vaciar, de Afklippe, v. a. rapar, rasurar, es
socupar, evacuar. quilar, tundir, cortar.
Ifhœnde, v. a. entregar; nuage Afklœde, v. a. desnudar (quitar el
nar, vender. vestido, o la ropa); -sc'g, des
áfhœndalêg, adj. enagenable. nudarse.
“пата, c. (Skmaní'ng) pendiente, штату, с. 1а accion de des
declive, bajada, caida (de una nudar; (Afpaneltng) separacion
montaña); escarpa. con tabiques. ­
Afhœnge, v. n. depender (de.) Afklave,v. a. bender, dividir, se
Afhœngíg, adj. dependiente; su parar, ó partir cortando.
« jetado, sumiso. Aßmappe, v. а. quitar, separar pel
Afhœngighed, c. dependencia; sub lizcando; disminuir.
ordinacion, sujecion. Afkm'be, v. a. pellizcar, coger y
Afhœrda, v. a. endurecer. llevar con las uñas, las tenazas
Afhare, v. a. interrogar, oir los 1 &c.; disminuir.
testigos. Afkoble, v. а. destraillar, desatar.
Afherelse, Afhering, с. el examen Айву, n. coccion, cocimiento.
de testigos. Afkoge, v. a. cocer, hacer hervir
Afhesle, v. a. coger, segar, reco ó cocer; hacer un cocimiento
ger las mieses, hacer la co (brebage medicinal, hecho de
secha de granos. yerbas, raices óxc.)
Afhevle, v. a. acepillar; ту.) des A/kom, n. descendencia, ` origen;
bastar, pulir, quitar la corteza prole, generacion, liuage.
(a una persona rústicay tosca). Атома, v. a. acortar; disminuir,
Afjage, v. a. cansar, fatigar, mo reducir á menos; abreviar, com
ler à fuerza de perseguir. pendiar, resumir; -— En Noget
Aů'aske, v. a. manchar, ensuciar, pau-Lennon, roer el salario, la
embarrar, emporcar (un vestido, paga de alg.
papel dic); tratar (alg. cosa con Afkortníng, c. la accion y el efec
negligencia). to de acortar, encogimiento, di
Агнии, n. renunciacion, desisti minucion; contraccion; abrevia
miento; giare- renunciar, de cion, resúmen: rebaja.
sistir. Afkradse, v. a. raspar, raer, es~
Afkam,c. (Udkant) rincon, region tropajear, escotìnar; estregar,
separada ó desviada. limpiar.
Afkappe,v. a. cortar; descabezar, Afkrog, c. rinconcillo, escondrijo.
descopar, desmochar (un árbol). Ада-седа, v. a. debilitar, enervar.
Afkaste, v. a. derribar, echar por Aflcrœftelse, Afkrœ/ïning, c. debi
tierra; sacudir; —- Aaget, sacu litacion, extenuacion, dimiuuciou
dir el yugo; — kaste af sig, pro de fuerzas. [lejar.
ducir, rendir, dar fruto (de la Af7crœnge, v. a. desollar, despel
tierra); redituar, rentar, dar (de Afkrœae, v. a. pedir, requerir,
los empleos, oficios, comisiones). exigir, cobrar (alg. de alg.)
Afkjabe, v. a. (En Noget) comprar Afkœmmc, v. a. peinar.
algo de alguno; desempeñar, Afkjele,v. a. refrescar, refrigerar;
redimir (una renta 6m); redi - sig, refrescarse, respirar el
mir, librar (de un trabajo, pena aire fresco, pasearse al fresco;
dic.) — lende, adj, refrigerante, fresco,
Адаме, v. а. clarificar, aclarar; de que refresca, refrescante ; -— ling,
 an. ID ein
с. refresco; refrigeracion. ‚ . _' fé; Aftœggelsamdflœgningyp. цв
Aflad, remision, perdon, indulgen aeeion de quitar,l de dejar; 'laf
cia, indultoì — A/ladsbre», n. ' шуткам. presenœoion;= entrega
breve de indulgencia. ' ' (de cuentas); - af Eed, juni
Алеша. щам-девицы; ceder, dar, mento (la acoinn de prestarle).
abandonar, dejar; v.. m cesan, no Aflœgger, с. acodo. .
cominuar; тыкве. de una eo A/tœgs, adv. fuera de uso, `enti»
sai-dejanahandœm alguna' eo- ' спада. - .
sa, renunciar à una cosa. ь .A/tœre, aprender alg. cosa lie-alg.
Aflqgt, adj. .pagadoVdotadot 21 Апшщх v. a. leer (on alla vos);
ММ, cY betaal (viento que hacerla lectura de alg. cosa.
sopla de tierra). . .. Aflœsse, v. a. descargar.
Aflang„ adj. oblongo (de figura de Алеш, c. derramamiento, corri
Маю). . д miento.` .
Aflede, ша. левит, 4apartar;` de Aflebe, v. n. colar, corner; derra
rivar (una von &e.) marse, salirse.
Алеши, о. la nacion de desvi Aflebsrende, c. albnñal, eumidero;
arwapamr; condoom, canal; imbornal ó тонна! (Spygat paa
derivacion. ‚- › ‘la Вши.) . .
Адаме, v. a. descargar, quitar ¿la Анапе, v. a'. quitar, apartar.
сажа) aliviar. f. . l .Wm
_ .Allam v. в. desatar, desliar; -.
Алеше, adj.; (падете!) decnepiln, en Skildvagt, relevar, mudar una
viejo, anciano, enI la шинам. centinela. un soldado de guar
jez. . . ч ч 1 día; -neemphzaxa
' Aflevere, v. a. entregan. багры— ‘Aflesning, c. la anni@ de desa
вев-еп mano. » ‚ . tar, антимира; bajada de la
Afliggende, adj. (натянутом) .guardia -: [elto.
ётавщмарапваа. remote. ' ' Aften, ч periróz adj; desatado ; sn
Атм. v. a. matar (quitar :inmit Afmaie, v. afedir: medir non
da violentamente); -n- signale; la toesafeawlìspaia-.xzon la vo
quitarse la vidaiá si mismo.»\\\_ ra), aaear, warner; medir, ó
Алой/се, v. a. sacar,.nbtenel:\.pur .mensurar `tierras д. proporcionar,
astucia. ó par Наезды, d пашет aneglarfuna cosmcon otra. ‘и.
cion; -..En- si» танцевали:у vAfrnaaling, c. medicina, medida,
sacar, запишись авогею м alg.; avalon de medir; deslinde, 'ó
En Taarerphacer lllurue .à швы apen die dams. . .n
Адоззщыу. а. (lasse, . udlosse) »dvd+ Afmagt, c. debilidad', impotencia;
швы‘. ‘ jaw :1': ч аашпеппшввщ, desmayo.
Afluge, v. a. sacher, escardau.. Afrnale, v. a. pintar, шинам fo
мы, ж. . а. cercar, «serrant bar preneniar, describir..
­rear, шаманы к „ тать, сцташьа, partida, sa
Ат, v. a, «tenian-estelar. 2 Ша (de lasitropas).
Wmv. адов пласте. ' Aimar-seltene, n. marchar, partir,
Atty», v. a. publicar,.»peoclamar. salir, deeamparfdesalqjar.
Адама, v, a. щиты, (пикап-6958“, Aŕmarvav. a. debilitar, плащи—
deeßmborazsrsa, dssnudarse; „' -oer extremadamente, enervar.
sine Kinder, quitarse l ylos пищей; ‘Арника, v. a. cansar, плюет,
005; — et Blawg, eny Visit, lin-f t'aiti'gar.4 maler, nadir; «i- sig,y .91+
ne! una visita ; нюхавший, .dat liguria, штативы-аи el vi.
cuenta: ч-г Vidnesbyrd, da." te gor, la fuerza.. ,i
stimonio, шиш; шт pre. lAfmeie. v. a. внеш-совы;
Bm'llll'lllento'; -w .sin -Tmesbe ~Afmindelse, c. (Amindelse,) mamar
Лютика, Лион‘ unaiprofesinmde ma, leonardo. „ц
 lll’
„шике, v. a. marcar, trazar.
тешите, v. a. pasar revista la
­opa. \ тише, v. a. deducir, descontar,
тешила, c. revista.
nappe-,I v. a. desmotar, despia
ar.
деде, v.a. arrancar, sacar, ob
aner por fuma у con violen
ia, ó por motivos urgentes, ir
esistibles.
pakte, v, n.1 descargar. ­
parere, v. a. parar, rechazar,
esviar el golpe, el tiro.
passe, v. a. compasar, acomo
аи, proporcionar, adecuar.
родив, v. a. pintar, delinear
con pincel.)
ритм-НУ. a. pransar, estrujar;
|uitar, llevar ó separar apretan
Lo, mens-ando ó mmaprimiendo.
рвите, v. a. azotar, zurriagar;
`evar azotando, zurriagando.
решки, adj: atenuado, delgado.
pille, v. a. mandar, limpiar, ea
oger, pelar; coger (frutas, По
es, legumbres,) arrancar.
рты, adj. descarnado, enfla
uecido, >enjuto.
pine, v. a.' sacar, arrancar, ob
mer porfuerza, у con violen
ia.
plekke, v. a. coger, arrancar:
.espluman pelar (una ave.)
palm, v. a. pulir, bruñlr; lim
`lar. » л ó dejar redonda una cosa: cha
presse, v. a. planear; arrancar,
ucar, obtener por fuerza, y con
iolencia.
prikke, v. a. puntear, señalar
on puntos.
ornate, v. a. rebajar, bajar, dis
nnuir en el precio.
prygIe, v. a. apalear, dar de
alos. [el cuño.
prœge, w a. acuñar, sellar con
типе, v. a. limpiar; — en Muur;
t Huur, enluoir un muro,
na casa, blanquear, retocar;
­ et Lys, despabilar (una vela,
candela); Shoe , estregar,
mpiar los zapatos; — Тпвет,
nbresacar, escamondar los ar
oles.
П m
Afpuste, v. a. (afblœse,)y soplar,
quitar alguna cosa сон elsoplo.
rebajar (de una cuenta); liqui
dar, ajustar.
Аута“, v. a. тамаде) desa~
consejar, disuadir.
Armadas, v. n. pudrir, pudrirse:
cox-romperse, pasarse; caer de
putreihclon. [surar.V
Afrage, v. a. afeitar, rasurarçton
Afrase, v. n. sosagar; aqaletarse.
Afraspe, v.` a. escoñnar, quitar
con la escoiìna.
Afregne, v. a. deducir', descontar,
rebajar, (de ' una cuenta); ha
cer, ajustar una cuenta con alg. ‘
Марата, c. descuentomedueci
on, rebaja; cuenta, finiquito, re
mate de cuentas; liquidacion. '
Afreíae, v. n. part/ir, ó salir (a un
viage.) ß"
Артём, c. partida, salida.
Afrette, v. a. adestrar, enseñar,
amaestrar, formar, educar.
Afri'ds, n. Aмадам, c. plano,
planta, dibujo.
Afrídse, v. a. dibujar, diseñar.
Атм, v. a. arrancar, desatar;
romper; derribar, echar abajo;
frotar, estregar, fregar, limpiar.
Afrulle, v. a. dcsarollar, extender
lo que estaba arrollado.
Afrunde, v. a. redondear, poner
flanar, ‘dispalman
A днищ, e. la acciony el efec
to de redondear, redondez; la
accion de dispalmar, de cha
flanar, redondeamiento.
Afruste, afmstes, v. n. deshacer
se, ó caer por el orin ola her
rumbre.
Afryddo, v. a. sacar, quitar, coor
dinar, colocar, poner en su lu
gar las cosas. ­
Afrykke, v. a. see africa,
Afryste, v. a. sacudir.
Afrege, v. a. fumar, ahumar, per
fumar.
Afsadle, v. a. desensillar (quitar
la silla à un caballoJ \
Анализ, Afsamle, v. a. recoger,
 A'fs 12 Ark .
recopilar. despedida; -— Visit, e. >visita de
Afsats, c. interrupcion, pausa; despedida; -— Lag, n. convite,
articulo, seccion (de un escrito); comida, banquete de despedi
parágrafo (de un capitulo);y me da; —— 51ша1,‚с. la. bebida que
sa, meseta (de una` escalera.) se tomaA al despedirse para sa
Afsave, (стаде, afsaugel v. a. ser lir ó partir á un viage.
rar, aserrar, cortar con la sierra. Afskedige, v. a. despedir.
Afsee, v. a. desviar, apartargla Afskitdre, v. a. pintar, retratar;
vista de encima de una cosa. describir. ‚
`Afseite, v. n. kdar la vela, hacerse
Afskotde, v. a. escaldar.
.à la vela. Afskrabe, v. a. raer, raspar, estre
Afsoiting, c. leva, partida, salida gar.
de los 'navíos de un puerto. Afskrift, c.ìcopia,­ duplicado, tras
Afsende, v. a. enviar, despachar, lado de un escrito.
expedir; dipular, delegar. Afskrioe, v.: a. copiar, trasladar,
Afsendetse, o. envio, remesa, ex паштет.
vpedicion. Afskriver, m. copiante.
Afsending, e. delegado, diputado. Afskrubbe, ­v. a. fregarnacepillar.
Afsíde, c. la parteglaler'al. de un Afskrœhke, v. a. desanimar., de
ediíicio. . .‚ ‚ salentar, descorazonar, intimidar.
Afsides, adv. aparte, á solas, se Afskrœlde, v. a. pelar; descone
paradamente. zar.­ ._ ­
Afsie, v.„a.l colar; filtrar, _clarifi Afskum, n. la espuma-que se ha
car.v ‚ ’quitadml (fly.) escoria '(de los
Afsige, v. a. renunciar a una co hombres ó «delmundoJ
sa, dejarla, abandonarla ì — Noget, Afskumme, «v. a.,espumar, des
contramandar alg. cosa; pronun pumar. ‚
ciar (un juicio, un decreto)` A_ii/skure, v. а. fregar; limpiar.
Afsigte, v.„a. cribar, zarandear. Afsky, c. horror, detestacion, abo
‚ягдташ, adj. insensato, mente minacion, execracion, aversion,
oato„fatuo; rabioso, f_urioso, ma aborrecimiento.
niaco., _ и ч Afskyetig, adj. horrible,v abo
Afsindighed, c. rabia; furor, frene minable, deteslable, - execrable;
sí; demencia. . i ‚ adv.. horriblemente, abominable
Afsiœlet, adj. muerto. . . mente, malditamente, indigna
Afska/fe, v. a. abolir, .anular,;_abro , mente, . malisimamente. ‚
gar, anular, revocar? cesar `de Afskyelighed, c. horror, enormi
servirse,` _de hacer uso de al dad, atrocidad, maldad, fealdad.
guna cosa. _ - » . Afskygge, v. a. sacar un retrato de
Afska/fetse, к c abolioion, abroga perfil por el contorno de la
VAcion; anulacion, revocacion; de sombra;.malizar, variar los co
„виза, по aso de alg. cosa. lores, ó losv grados de un mis
Afskalte, v. a. pelar; desoortezar. .mo color. ~
Afskaltispg,xl , la ‚ accion de pelar, Afssytte, v. a. lavar, enjuagar,
de descor ezar, . \ ‚ limpiar con agua, ó otro liquido.
Afskave, v. a. raer, Марат, esco Afskjœre, v. a. cortarfseparar, par
Впав. . d . _tir, trinchar, hacer tajadas.
Afskavning, o. raedura, raspadura. Afslaae, v. a. ¿i n. ’rehucan ne
Алеша,“ c. despedida, licencia, gar, no conceder alg. cosa ¿i
permiso; el acto de cortesia de alg.; -. Prison, bajar, dismi
ir à despedirse de alguno, des ynuìr en el precio.
pedida. . , Afslag, n. denegacion, repulsa; —
мигающим, с. audiencia. de i Priis, baja.
if ‘
Afs 13 Afs
‚Мятеж. а. quitar, ó llevar amo dejar el partido, el bando de
lando, afilando, o aguzando (sob alg; gjare-, sobornar, sonsacar.
re la muela); amolar, afilar, aga- Afspœrrc, v. a. cerrar, barrear;
zar (sobre la muela): pulir, ali bloquear, atar.
sar; — et ату: Menneske, pulir, Afstaae, v. a. ceder, renunciar.`
­ limar a un jóven rústico, tosco. Afstaaelse, c. cesion, resignaci'on.
Afstamme, v. n. descender traer
Afslide (op-slide), v. a. dz n. usar,
gastar, consumir la cosa de que su origen, venir, proceder de
uno se sirve; ajar, sobajar; ga alguno por sucesion de sangre;
starse por el uso (algun vestido, derivarse, derivar, venir de .. ..
ó ropa). [gua Afstand, c. distancia.1
Afslikke, v. a. lamer (con la len~ Afsted, adv. gaae — irse, salirse,
Afslutla; v, a. concluir (un nego retirarse, apartarse.
cio, una compra); fenecer, liqui Afstedkomme, v. a. hacer, causar,
dar (una Cuenta); saldar (una cu ocasionar'.
enta): — sine Handelsbeger, ajus Afstige, v. n. (Stiga af, ned) des
tar, poner en órden los libros. montar, apearse, echar pié a
Afsmag, desgana; desabor, desa tierra.
brimiento. . Afstík, n. dibujo; diseño, traza
.4/`зтеие, v. a, quitar, ó separar grabado; contraste.
fundiendo; fundir a punto. Afstikke, v. a. poner miras para
тмина, v. a. obtener (alg. cosa) alinearyunl terreno, alinearle; tra
para parablas cultas ó excogl zar, marcar (un campo); v. n.
das; disuadir. hacer contraste, contrastar.
Afsnit, n. cortadura, parte corta Afstikker, с. gjere En — af sig,
da; seccion; artículo, parágra desaparecerse, ocultarse, retirar
fo; segmento. se, salvarse.
Afsondre, v. a. separar; desatar, Адена/Те, v. a. castigar, penar,
desunir, disgregar, despegar; ejecutar la penâ en alguno.
sig fra andre,separarse de los о ‚Цепа/гене, c. castigo, pena.
tros, hacer corro, ó rancho aparte. Afstrt'de, v. a. disputar, contestar
Адепт-ту, c. separacion; abstrac alguna cosa a alguno.
clon; secrecion. Afstrygc, v. a. quitar, llevar pa
Afsone, v. a. expiar. sando, ó trayendo la mano por
Afsom'ng, c. expiacion. encima de alg. cosa; cnjugar;
Afspeile, v. a. reflectir, rechazar, rasar (el colmo de una medida
reverberar; ­­ sig, pintarse, ñ de granos &c.),' raer,raspar, es
gurarse, representarsc. cofinar; afilar (una navaja, un
Afspise, v. n. acabar la comida; cuchillo). „_
v. a. _En med tamme Ord, med .fffsludse v. a.` cortar, truncar ó
falske Forhaabninger, alimentar, tronchar: descabezar,. descopar,
entretener a alg. con vanas es desmoehar (los árboles).
peranzas, vender juncia á alg., Afstumpe, v. a. embotar(una pun
gastar pastillas de boca. ta); cortar muy corto, a raiz;
Afsprœnge, v. a. volar, hacer sal truncar ó tronchar.
tar, hacer que una cosa se rom Агнии, v. a. echar en el molde,
pa con violencia. vaciar; quitar de la horma.
Afspœnde, v. a. dcsuncir, soltar Afstabm'ng, c. la accion de vaciar,
(los bueyes, ó las mulas) del de echar en molde; la accion de
arado, de la carreta; quitar los quitar de la horma: copia.
caballos de un coche; aflojar, Afstede, v. a. derribar, llevar ó
soltar (lo que estaba tirante). quitar empujando; empujar, im
Afspœnstig, adj. enagenado; blive -, peler; desviar, apartar, alejar
2
 Т“
Aft
empujando; _ Щемит, Kantor,
descornar, desmochar, dispal
14
alguno.
I. ` 4
l

Aftakke, v. a. despedir; licenciar,

п‘

f
"
l
mar; v. n. r- {т Land, desa despedir parte de las tropas de
terrar, zarpar (un navio para un ejército, de un cuerpo; des
partir). ` pedir, retirari v. n. (takke af)
Afsteve,'v. a. despolvorear, des dejar el servicio, hacer dimision1
empolvorar, sacudir у quitar el
polvo; liinpiar.
Afstevmng, c. limpia, limpion,`sa­
cadidura de. polvo.
ó dejacion (de algun empleo,
cargo); resignar, abdicar.
Aftakkelse, e. la accion de des
pedir;_'licencia, retiro del servi
ьi
Afsuge, v. a.‘chupar. çio; despedimiento (de tropas
l
Afsvie, Afsvide, v. a. quemar; in
cendiar, consumir por el fuego.
que ya no se iiecesitan)¿,__dinii
sion, dejacion (de un empleo,
l
Afsvœrge,v. a. abjurar, negar; re cargo; abdicacion.
l
negar (abandonar su religion, su Aftakle, v. a. desaparejar (un na
fé, apostatar). vío); desencapillar (quitar toda
Afsyde, v, a. see afkoge. \ la jarcia á un palo). l'.
'А[Загтбпу, c. la accion de depo Aftale, v. a. (Noget med. En), con
, ner, `de posar en el suelo; am certar, acordar, tratar alg. cosa
' putacion (dei un niembro); des . con alg. —
tpacho, venta, ó pronta salida (de Aftale, c. convencion, convenio.
toda mercadería, o género). ajuste, trato,l fraz/Te _ med En,
Ареале, v. a. deponer, posar, de convenirse, ajustarse, concer
' jar» e'n el suelo; deponer (de un tarse, acordarse eón alg; едет —
empleo); amputar (un miembro de acuerdo, de inteligencia, de
.del cuerpo); _ мине fra Land, conformidad. ’
derivar, drivar, dejar la costa, Aftappe, v. a. sacar, vaciar, eva~
la ribera: _ Гагат, despachar, Cual'.
`vender géneros, darles pronta у Aftegne`, v. a. dibujar, diseñar;
fácil salida; marcar, trazar. i ‚ trazar, sacar el plano de . . . .
Afsœttelíg, adj. amovible (el que marcar, señalar (un campo). l
puede ser depuesto ó removido Aftegning, c. Пат, delineacion, di
de un oficio); _ от Varer, ven`­ seño; dibujo, diseño.
' dible. и . Aften, c. tarde (las últimas horas
Afsœtlelsß, c. privacion, deposicion del dia) noche;`det Miner-cae,
(de un empleo, de un oficio). ciérrase el dia, esta por anoche
f Адама, c. Aftagende, n. decaden cer; mod_ hacia la vtarde ó la no
cia, declinacion, diminucion; chem“ _ adv. en la tarde, en
­ debilitaeion, extenuacion, daño, la noche, la' tarde, la noche.
l perdida. ­ Aftenbakke, c. (Ftaggermuus') mur
Aftage, v. n. (tage af) disminuir, ciégalo ó murciélago.
menguar, acortarse, ir ú menos, Aftenban, c. oracion de la noche.
menoscabarse; decaer. descae Адепт/2, c. aire de la noche.
cer, bajar, desfallecer, enflaque Aftenmusilc, serenata.
cer; Magnan er t' Aftagende, la Aftenrede, с. arrele (color rojo
luna está en su menguantei v. que se vé en las nubes al 110
a. quitar, llevar (de encima); t‘2) nerse el sol).
mar; desatarpdesooigar, des Амману, с. vísperas.' cantico "(16
prender; acoutar,reducir a те— la noche; oraciones dela noche,
DOS; rebajar; disminuir, mino oficio de la noche.
Far; separar, cortar; _ Йемен, Aftensk'umríng, с. crepúsculo de
Г” М Mise Ima -En, quitarse el la noche.. .
sombrero para hacer cortesia à ‚теттаа, c. maallid, n. comida
. ` .

д _ Aft
de la noche, cepa. - queccr,~ extenuar, consumir.
.lftenstund,'c. hora de la tarde,
de la noche.
Aftensol, e. sol poniente.
Aftes, adv. i Aftes, (i Gaar Aftes),
anoche.
Afljene, v. a. pagar con sus ser
vicios О eon su trabajo; acabar
su tiempo de Servicio, de fun
cion. ' re, el habito de . . . .
Aflinge, v. a. sce afp'rutte.
.4floe,v.a. Ладим, limpiar lavando.
Aftog, n. parlida, salida; retirada,
retiro. l desvío; komme paa -.-, desvi
Aflrodse, v. a. (aftrue) En Noget,
arrancar, sacar alg. cosa de alg.
con hravadas, valentonadas ó Afveis, adv. a parte,
amenazas.
Ату/ум, v. a. sacar ó obiener,
conseguir alg. de ‘alguno a fu
erza de mendigar ó de rogar.
Aftryk, n. impresion; copia; prue
ba; ejemplar.
Aftrykke, v. a. estampar, impri
mir; eopiar; — et Gevœr, tirar,
disparar una arma de fuego.
Армада, v. a. separar, desunìr, Ó
gastar andando ó pisando 301)
ге; trazar, señalar (un camino)
andando, caminando; —- (afslaae)
ceder, dciar, abandonar, resig
nar alg. cosa à alg. v. n. salir,
retirarse; hos En, posar, alojar
se en casa de alg. -
Aftrœdelse, c. cesion, renuncia;
resigna, resignacion, desistimi
ento, dcsapropio , abandono;
salida.
-1ftrœdelsesvœrelse, n. apeadero.
{Див/асе, v. a. sacar, quitar; -
{f1-atrœkke) deducir. ` descontar,
rebajar, restar, substraer; v. n.
trœlŕke af, irse, salir.
Магией/сет, с. (pan et Gevaar), lìador.
lflvinge, v. a. arrancar, sacar, ob
tener por fuerza, y con violen
cía.
тощие, v. a. see алое.
ftœkke, v. a. quitar el techado.
Пане, v. a. contar; enumerar,
romplltar; — paa Fingrene, con
tar por los dedos.
накате, v. a. enmagrecer, enfla
`
15 ' Af'v
Afïœrske, v. a. & n. trillar; aca
bar de trillar. ‘
Адене, v. a. enjugar, secar; v.n.
secarse, enjugarse, ponerse seco.
Аддис, c.(Uvane) desuso, desue
tud, perdida de una costumbre,
ó hábito; komme {% дезасо—
stumbrarse, perder la costumb
Afvaske, v. a. lavar, limpiar la
vando. ' `
Afvei, c. vuelta, rodéo, recodo;
arse, apartarse. separarse.
Afvcie, v. a. pesar.
al lado, a
solas, separadamente.
Afvemie, v. a. desviar, apartar,`
alejar, echar a un lado, hacer
torcer el camino, ó‘la direccion;
_ et Sled, parar, rechazar un gol
pe, una estocada.
моет, v. a. «Sz n. mudar; vari
ar, diferenciar (alg.oos.);.­­~med
Noget, alternar.
Afvewlende,>adj. mudable, диет—
nativo; intermitente; adv. alter!
nativamente. \
Afucœling, c. mudanza, vari-reían;
variedad, diversidad; alternativa;
vicisitud; intermilencia.
Afvige, v. n. desviarse, apartarse,
separarse, alejarse; declinar; de,r
rivar, drivar; (fig.) aleiarse, sa
lirse (de su asunto), hacer una
digresion. ‚
Afvigelse, с. vuelta, rodeo, desvió;
declinacion, abatimiento del num
bo; declinacion (de los astros,
de la aguja nauticaf- dcriva,» ó
driva, aberracion; anomalia.
Afviisning,o. repulsa, denegacion.
Afvilcle, v. a. dmnar; desarollar.
Afvinde, v. a. devanar, desenros
ear, desenredar, desentorcijar,
destorcer; desarollar; bajar me
diante una polea, ó шпионы-—
ganar.
Afvise, vr a.~despedir, dar mal
desäeho, nrga'r a uno lo 1»que
pidei denegar à uno una de
manda. ’ l’
I» 1 *
 Ъ...“
Agt' 16 Ala
` Afm'ser, c. recanton. tencia, vigilancia; give _ рад
Afviske, v. a. quitar, llevar, ó lim-i Noget, atender en una, cosa mi~
piar fregando, estregando; fre rar por una cosa, cuidarl de el~
gar, estregar, limpiar con estro la, poner acuidado
observar' alguno,enno una cosa
perderliy
I'. pajo, trapo, rodilla, paño; enju
gar; borrar. de' vista; tage Noget :'Agt,tener4
Afvisne, v. n. secarse, ponerse cuidado de alg. cosa; poner
seco, ajarsc, marcliitarse (de Цо cuidado en . . . ; tage sig i Agt,
res y plantas). guardarse; _ for En ell. Nagel.
Aforide, vV a. torcer. de alguno, u de alg. cosa.
Afvœbne, v a. desarmar. Agtbar, adj. estima е, respecta- `
Afvœbnîng, c. desarme. ble, digno de res ею, digno de
Afoœlte,v. a. rodar, quitar rodan crédito; _ hed, nrédito;‘digni­
do; _ Noget af sig, apartar de dad, gravedad; estima, estima
si alg. cosa., desembarazarse, cion.
librarse de alg. cosa. Agte, v. a. estimar, honrar, hacer
Afvœnne, v. a. desacostumbrar, estimaciou, respetar, reputar.
deshabituar; _ et Barn, destetar. considerar, creer, tener (portal):
Afvœrge, v. a. defenderse de . _ пнув, hacer poco caso, no
resistir à . . . impedir, obstar, hacer caso de. . .; _ for godt, god,
no permitir, estorbar; rechazar, kcreer bueno, hacer cuenta, o
parar (un golpe 610..) juicio que sea bueno; paa Nagel,
A/œndre; v. a. mudar, convertir, atender, reparar en alg. cosa.
transmutar; variar; corregir, en Agtetse, c. miramiento, respeto.
mendar, reformar. estima, estimacion.
Afœndring, c. mudanza; variacion. Agter, adv. detras; _ ud, por
Afase, v, a. vaciar, desocupar, detras; komme ш Agters, decaer,
evacuar. de_scaecer (lr perdiendo del po
Agat, c. agata. ­ der, crédito.)
Age, v. n. ir, ó andar en coche; Agtercastel, n. el castillo de po
v. a. acarrear, conducir (carga pa, ó alcazar de un navio.
de una parte à otra en carrua Agterende _ deel, o. trasero, 0
ge); llevar, conducir (gente en parte trasera.
coche, calesa). Agterstavn, c. estambor, codaste, \
Agent, m. agente. [tierra popa.
Ager, c. campo; cierta medida de Agtersting, n. pespunte, ó рипю
Agerbrug, n. agricultura, labran atras; sye med _ pespuntear, о
za, cultivo, labor. coser à punto atras.
Адена/гнет, m. agricultor, labrador. Agtpaagtvende, adj. atento, cui
Agerdyrkning, c. agricultura, la dadoso, aplicado. ‘
branza, cultivo, labor. Agtpaagivenhed, c. atencion. vi
Agere, v. a. hacer ó representar gilancia, advertencia.
(un papel). Agtsom, adj. atento, aplicado; cui
Agerfure, c. sulco, surco. dadoso, diligente, solicito.
Agerhane, f. perdiz. ‚ Agtsomhed, с. atencion, adverten
Agerkaal, c. achicoria de Zante. cia,- cuidado, vigilancia.
Agerland, n. tierra labrantia o де Agwœrdig, adj.` estimable, hono
labor. [nebeda. rable. ­.
Agermynte, c. (Plante) calaminta, Agurk, c. cohombro, pepino.
Agern, n. (Egenad), bellota. Al, Alt, adj. todo, toda, pl. Щёт
Agerreenkc. (Agerskjel) orilla. todas. '.
Афера agio. в Alabast, c. abastro. ì
Agt, c. atencion, cuidado, adver l Alarm, c. tumulto, alboroto, пи
 i; Alm
l-1- do; blind — агша falsa, ataque
м. falso, fingido.
juAlbue, c. codo; stede med,
mi», codazos, dir con el codo.
,‘;~_-¿ Albuesied, n. codazo.
nl* Alchymie, с. alquimia.
,kiAlchymísß m. alquimista. .
IAlchymistisk, adj. alquimico.
_~_­l, Aldeles, adv. enteramente; — ikke,
,n de ningun modo, de ninguna
‚Ч manera, nulamente.
‚да/идет, c. edad.
т „Alder-dom, c. vejez; antigüedad.
,da Aldre'nde, aldersiegen, adj. ancia
` no, de edad avanzada.
„Адаму, adv. jamas, nunca.
‚‚. гЩеп, c. ana, vara.
.ŕèuAlene adj. solo; unico. l nipotente; den Almœgtíge, s. el
w1“, Агентам, п. anage, medida à la
'_. ana, vareo; -— oils, adv. al ana.
Атм-пед, с. camino carretero.
b д Algebra, c. algebra.
)_Uw Algod, adj. bueno, muy bueno.
im* Alkove, c. alcoba.
i, Allee, c. calle; paseo.
’limi Allehaamle, adj. diversos, diferen
fm," tes, de todas suertes: —- n. pi
“д ‚теща.
ГМ“ Allehelgensdag, c. dia de todos
i . Santos, fiesta de todos los San
llf tos.
'MÍ Allerede, adv. ya.
И," Allerferst, adj. primero; — adv.
primeramente.
elliil Allerhelsl, adv. sobre todo, prin
cipalmente. » Allergang, c. eomunion
le; Allermindst, adv. lo menos.
»dfi6 Allersidst, adv. ultimamente, final
„nv mente, por último.
all“ Allesteds, allevegne, adv. en todas
,di partes, por todo lugar.
j', ß Allesledsnœrvœrende, adj. presente
,W en todo lugar.
„will Alligevel, conj. no obstante, sin
„we embargo.
„еще! Alm, c. Атташе, n. olmo.
„gw Almagt, c. omnipoteneia.
Almanak, c. almanaque, calenda
rio.
„у Almeen, adj. universal, general,
'dij-,ju Immun, ordinario, público,­ —
" adv. universalmente, general
”Ж теще.
аж"
17 Alv
Almeenaaml, o. espiritu público.
Ameenhed, a. universalidad, ве—
dar neralidäd.
Almindelig, adj. comun, universal,
general, púbico. "
Alminclelighed, c. universalidad, ge
neralidad;i — adv. ordinaria
mente, generalmente, por loge
neral. `
Almisse, с. limosna.
Almisse —— samler, m. limosnero.
Almissesamlt'ng, demanda, co
lecta (de limosnas, ó donativos
para pobres, ú obras pias.)
Almue, c. el comun, el vulgo,
público. ’
Almœgtig, adj. todopoderoso, om
omnipotente.
Aloe, Aloetrœ, n. aloe.
Alseende, adj. quien lo vé todo.
Alskens, alslags, adj. diversos, de
todas suertes.
All, n. todo; i -— en todo; frem
for - principalmente.
Alt, adv. todo, enteramente, sin
excepcion: (пиетет) уа; frem
for — principalmente; i ­-, en
todo. '
Allan, c. terrado; balcon.
Alter, n. altar. ara »Alterem Sa
cramente, la sagrada eucaristia;
gaae til -— s: comulgar, recibir
la Sagrada eucaristia.
Alterdug, e. sabanilla de altar.
(el acto
de recibir la sagrada eucaristia.)
Altertavle, o.. retablo de altar.
Allid, adv. siempre, en todo ti д
empo.` .
Alltag, n. todo, toda suerte de
cosas,­ [тет/об" —— principalmente.
Allsaa, conj. asi, de esta suerte,
de este modo; luego, por еопь
siguiente, por consecuencia.
Altsammen, adv. todos cuantos,
todos juntos. _
Alim, n. alumbra; -—— aglig, adj.
alumbrado, aluminado; jard, c.
tierra alumbrada;J ­­­­ vaud, n.
agua alumbrada. " [toda
Alvidende, den l, Dios que sabe
Alvëdendhed,lc. omniciencia, за:
 i
Anb 18 Anf I.,
biduria
..
inñnita.
. .
i
l
procurar (una escalera, una pu
Alvus, adj. sumamente sabio; den erta avc.) llevar una queja ante
Alvise, el sabio de los sabios. un juez: faae En anbragt, co
Atviished, c. suma sabiduria. locar, acomodar a alguno (con
Alvor, n. seriedad; gravedad; ze empleo (vc.)
lo, ardor: severidad, rigor; for Anbringende, n. relacion, noticia;
— seriamente. recuesta, súplica; proposicion.
Alvorlíg, adj. serio, grave, save? And, с. àuade. ' f
ro; adv. seriamente, gravemente. Andagt, c. devocion; piedad.
Alvorlighed, e. seriedad; gravedad. Andeel, c. parte, cuota, porcion;
Ambolt, c.. yunque, bigornia. contingente; have, tage — iNo
Ambra, c. ámbar. get, ser, 'o tener parte en alg.
Amdam (Amidam, hvíd знает) c. cosa, tomar interes en alg. co
almidon~ sa, ser participante, participar
Ame, Ali/me, c. moyo (cierta me en alg. cosa.
dida para líquidas); pipote,bar „машу, n. huevo de anade.
ril (que hace
Атташе, un moyo.)
Afmindelse, c. memo-v
|_»lmien, andet, adj. segundo, se->
gunda; otro, otra; noget undef,
ria, recuerdo. . cosa diferente, otra cosa.
Amme, f. nutrìz,l nodriza, ama de Andenstedys, andetsteds, adv. en
leche, ama de cria. otra parte, à (Марата; — fra,
Ammestuesnak, n. cuentos de vi de otra áparte,
— hen, por 'otra parte;
otraÍ parte.
ejas. consejas para divertir ni
ños. Anderledes, adv. otramente, de'
Amt, n. bailia (el territorio de la otra suerte, manera, forma; di
jurisdiccion del baile.) ferentemente, diversamente, de
Amlmand, m. baile; — skab, n. otro modo.
bailiap empleo del baile. Andrage, v. a. proponer; suplicar.
A'mtsdistricl, n, distrito, jurisdicci Andragende, n. proposicion, pro
0n, territorio de una bailia. puesta; súplica.
Amtsforoaltcr, m. administrador A'ndœgtig, ад]: devoto, pio.
de bailia; vicebaile. Ane, Ahne, v. a. presentir.
Amtsphysikus, m. médico ordina Anelse, Ahnelse, c. presentimiento.
--rio del distrito de una bailia. Anfald, n. ataque, embestida, cho
Amtssegl, n. sello de una bailia. que, reencuentro, asalto; acome
Amtsskriver, m. escribano de bailia. tiniíento, accesion (de calentura
Amtstue, c. (Amtscontoir) oficina, ú otras enfermedades.)
despacho de la bailia. Anfalde, v. a. atacar, embestir,
Атлетам, v. a. anatomizar. asaltar. combatir.
Analomi, c. anatomia. Anfegtc, anfœgtc, v. a. acometery
Anatomisk, adj. anatómico. provocar, insultar; impugnar:
'° Аиде/“аи, v. a. encomendar, re tentar/inducir á cosa mala); de!
comendar; (paabydc) mandar, anfœgter mig ikke, esto no me
~‘ dar órden, ordenar. detiene, no me desanima, no
Anbefaling, c. recomendacion, en- ' me hace desistir.
comienda. Anfœglelse, c. ataque, acometimi
Anbetunge, see angaac. ento, insulto; inquietud, angu~
Anbetroe, v. a. fiar, confiar,- eu stia, tentacion.
tregar; anbetroet Gods, depósito. Anfarc, v. a. conducir, dirigir,
Anbringc, v. a. proponer; contar, gobernar, guiar; mandar, tener
llevar cuentos, soplar a otro lo ol mando, ser el jefe Ю un
que se oye ó se vé; denunciar, ejército die); instruir, enseñar.'
delatar; proporßionar, disponer, citar, alegar, exponer; pretextar.
«ь
i' 'I
 Ь
Ání 19 Anl "
’ н'

foren', m. conductor, director,' Anke, c. queja. .

efe, guia, gobernador. Anke pan, v. n. quejarse (de al
tfersel, c. conducta, guia, go guno, ó de alguna accion.)
»ierno, mando, direccion; in Ankel, c. tovillo, o tobillo.
`truccion, enzeñanza, alegaci« Anker, n.V (Skibs) ancla, ancora; -
ш. cita. (Fouslage) barrilejo, cubeta, cu
aferselstcgn, n. virgulillas. ` beto.
пуще, v. n. tocar, pertenecer, Ankerbeie, c. boya.
ser concerniente, importar, ser Anker/‘lig n. diente, dental de an
de interes, mirar, concerner a ‚ cla. [clage.
. л. . tratarse de . . . ; angaaen Ankergruncl, (Ankarplacls, c. an
de, tocante a . . . concerniente Afnkerslik, n. entalingadura de la
à....en cuanto a... en amarra.
órden a . . . . асегса de.. . . Ankerslolc, c. серо del ancla.
[ngel (Fiskckliog) c. anzuelo. .. Ankerlong, n. amarra.
lnger, c. arrepentimiento, pesar. Anklage, v. a. acusar; denunciar,
(пуст/"ша, шут-ушел, adj. arre delatar.
pentido, pesaroso; penitente. Anklage, c. acusacion, delacion,
Angerles, adj. sin arrepentimien denunciacion.
to, exento, libre de culpa, de Anklager, n. acusador; delator.
delito. _~ Ankomme, v.a. llegar, venir; ar
Angest, c. angustia, congoja, an ribar.
sia, inquietud; miedo, pavor. Ankommen, adj. (bedœrvel) cor
Angest, angestfuld, adj. lleno de rompido, podrido ó pútrido,
congoja, de miedo, receloso. corrupto. [da
Angestsved, c. sudor frio. Ankomsl, c. arribo, llegada, veni
Angivc, v. a. denunciar, declarar; Атм, v. n. anclar, echar el an
referir, relacionar, relatar; de~ cla ó\las anclas.
nunciar, delatar, acusar; f­­- Naan Ankring, c. amarradero, la accion
paa Nogal, nombrar alg. cosa; de anclar ó echar el ancla.
— sil Naim, decir su nombre; Антанту, c. ocasion, fundamen
-­ sig, presentarse; ofrecerse. to, causa, razon, motivo.
Anglvelse, c. denunciacion, dela Anliggende, n. gegocio, asunto.
cion, acusacion; declaracion, in Anlœg, n. plano', diseño; bosque,
dicacion. ‚ {anzuelo} joì establicimiento, fundacion;
Angle, v. a. ([lslre) pescar (con el nalurlz'ge - til Nogal, disposici
Anglesnor, с. (Flslcesnm'e,) sedal on natural para alg. cosas, 'ea
(de pescador,) pacidad, talento. .
Angra, v. n. arrepentirse. v Anlœgga, v. a. establecer, fundar,
Angreb, n. ataque, acometimien erigir (una academia,una -fabri
to, embestida; menoscabo, ofensa. ca) ; hacer, formar (un huerto);
Angribe, v. a. atacar, asaltar, aco fundar (una ciudad); -— Penge
) meter, embestir; '- sig, esfor (anbn'nge) poner dinero a ga
zarse, animarse. nancias, imponerle en algun
Anhang, n. apéndice, suplemento; fondo, negociacion; — en Plan,
partido, partidario. ‚ _ en Handel, concertar un plan,
Anholde v. a. (умов) detener, pa una negociacion; en Sag, en Рт—
rar, fijar;'­- En til Nogel, in ces, poner, armar un pleito, una
citar, llevar, compeler, obligar causa (a, contra alg); — Sorg„
à alguno a hacer alg. cosa. ponerse de luto.
Атташе, c. arresto, detencion; Anleb, (ТИШЬ) concurrencia, ave
embargo, secuestro. nida de gentes'» asalto, .embe
Anis, с. anis. эфа, choque, reencuentro; tage
Ч .
 ч.
~ Ans 20 L Àng ,
Anlob (Tilleb) dar pasos atras Аптеке, а. consideracion, estima.
para saltar ó embestir mejor. Anseende, п. (Udseemle) aire у [1—
Anlebe,v. a. (lage Tílleb) dar pa gura (de una persona); Ivista;
sos atras para correr; v. n. to exterioridad, traza, viso, exterior,
marse, cubrirse de orin. modo, gesto.
Anteben, adj. herrumbroso, mo Anseel, adj. estimado.
hoso; sollamado, socarrado. Ansigl, n. vistai cara, rostro, faz;
Anmarsch, c. venida, llegada, . traza, aire.
marcha. Ansigtsdannelse, e. fisonomía, tra
Anmelde, v. a. anunciar, avisar, za, aire‘ Ansigtslrœk, pl. linea
noticiar, hacer saber, dar aviso. mientos, facciones de la cara.
Anmelder, nn. anunciador, publi Ansiglsfarve, c. tez, color (del
cador, pregonador de alguna rostro.)
`obra; censor, critico. Алиса/Те, v. a, proveer, abastecer,
Anmeldelse, c, anuncio. prevenir (de lo necesario para
„,Anmode v. a. solicitar, supliear, la vida.)
rogar, pedir. ’ Anskrevcn, adj. иже vel ell. ilde
Anmodm'ng, e. peticion, demanda, —- estar bien ó mal con alguno.
solicitacion. „ . Anskríg. n, grito, clamor, voz.
Anmœrke, v. a. observar, anotar. Anskrìve, v. a. escribir, notar, ро—
легитимную. observacion, nota, пег о meter err cuenta.
anotacion. Anskue, v. a mirar. .‚
Annamme, v. a. aceptar, recibir. Anslcuelig, adj. intuitivo, claro.
Anordne, v. a. ordenar, arreglar; Anskuelse, c. vista, mirada; desig
mandar. . nio, intento. ^
Anordm'ng, c. orden, arreglo, in Anskyde,v. a. herir tirando á
stitucion; mandado, mandami Anslaae, v. a. apreciar, valuar,
ento. [encarecer. tasar, estimar; hacer sonar (una
Anpn'se, v. а, recomendar, alebar, cuerda del clavicordio.
Anraabe, v. a. dar voces á alg.; Anslag, n. valuacion, tacacion, esti
invocar, llamar a alg. en su auxi macion; Plan, proyecto, consejo;
l|`o ó ayuda, implorar. maquinacion, conspiracion de
Anraabelse, c. invocacion. conjurados.
Ytnrelning, c. aderezo, servicio de Anspore, v. a. picar, dar de es
los platos, de la comida. puelas, apretar las espuelas á
Anrette, v. a. servil' los platos; un caballo; espolear, estimular,
preparar, prevenir (un festin); incitar, compeler, animar, exci~
n servir la comida (à, ó para alg. tar, alentar. 0
(foraarsage, bevirke) hacer, cau Anspœnde, v. a. tender, estirar;
sar, suscitar. — alle sine Нив/сет, emplear,
Анюте, v. a. (vedkomme) tocar. hacer uso de todas sus fuerzas.
Anschovis, c. anchoa ó anchova. Anspœndelse — ding, c. tenciou;
Ansee, \­. a. mirar, poner la vista esfuerzo.
en algun objeto, considerar; — Anstaac, v. n. ser decente, con
En [or Nagel, tener a alguno veniente; agradar, parecer bien,
por alg. cosa; — Nogel for (som) ser del gusto.
considerar, mirar alg. cosa со Anstalt, c. aparejo, apresto, pre
m_o . . . ; ч heil respetaryesti .parativog establecimiento, ` insti
mar. . tuto. ’
Anseßll'g, adj. considerable; im Anstand, c. decencia, decoro ra
portante, distinguido, notable; cia; postura, talante; dll' on,
resllîlilble ;badv. considerable demora. -
In>e e, nota )temente Anstemme, v. a. (istemme) emo-’l

ц
 Ans
nar, empezar à cantar; -—- Kla
ger, lamentarser quejarse.
Алые/“Ев, v. a. causar; suscitar;
maquinar, trazar; -­­ En ш No
get, compeler, incitar á alg. á
alg. cosa.
Anstifler, m. autor, motor, ma
quinador; insligador, incitador;
sobornador, corruptor, (de tes
` tigos).
Anstíftelse, с. тачийпасйощ in
stigacion, incitamento.
Anstikke, v. a. horadar, taladrar,
agujerear (un tonel); encender,
dar fuego a una cosa combus
tible; infectar.
Anslille, v. a. ordenar, disponer,
arreglar, preparar; hacer, causar
(una calamidad, una desdicha);
— Betragtninger over Noget, ha
cer reflexiones, consideraciones,
meditationes sobre alg. cos; —
sig, fingir; -, sig som an Nar, ha
cer el loco, portarse como un
loco.
Anstrœnge, v. a. esforzar, hacer
un esfuerzo; - alle Krœfter, ser
virse, hacer uso de todas sus
fuerzas; - sig, esforzarse.
Anstrœngslse, c. esfuerzo; Aandà
-— aplicacion, atencion muy
grande.
Anstryge, v.a. pintar alg. cos. de
un color solo, embadurnar; dar
un baño, una capa, una mano
(dc yeso, de cai, de pez che.)
Аудиту, n. pintura; (fig.) color,
viso, apariencia.
Amtœndig, adj. decente, conveni
ente; adv. decentemente, con
decencia, con decoro. ‘ Antag, n. marcha, llegada.
Anstœndighed, c. decencia, decoro.
Ammin. choque, tope, topeton,
encuentro, empellon; dificultad,
embarazo, impedimento, incon
veniente; escándalo; ­- ssteen,
tropiezo, escollo.
Anstede, v. a. chocar, empujar,
impeler, see stede au.
Anstadelíg, adj. escandaloso, ofen
sivo, indecente, indecoroso.
Ansvar, n. responsabilidad; staae
ш Ansvar, ser responsable.
21 Ano
Ansvare, шаге ansvarlig. v. n. res
ponder, ser responsable (de alg.
cos.)
Ansœtte, v. a. meter, poner; apli
car; atar, añadir, juntar, unir;
meter alg. cos. en cuenta; va
iuar, estimar, tasar; señalarA П] в:
(un dia); emplear, (ocupará al
guno en algun empleo).
Ansœttelse, c. designacion (a un
empleo).
Ansage, v. а. pedir, solicitar.
Антанту, с. recuesta, peticion,
ruego, suplicacion.
Antage, v. a. aceptar, aprobar,` ad
mitir; recibir; tomar; poner, su
poner; adoptar, seguir (una opi
nion ; -sig en Sag, mezclarse, ше—
terse, - entremeterse (en alg. cos.),
interesarse, tomar interes en alg.
cos; — sig En, tomar empeño
á favor de alg., proteger, patro
cinar a alg., interceder en favor
de alg. ‚
Antagelig, adj. admisible, acep
table; agradable.
Antagelse, c. aceptacion, admisi
on; aprobacion; - iBarns Sted,
adopcion.
Antal, n. número, cantidad.
Amaste, v. a. tentar, tocar, mano
sear; atacar, violar.
Antegne, v. a. marcar, señalar,
notar.
Antegnelse, c. anotacion.
Antiquar, m.-. antiquario.
Антипы, c. monumento, ó mc
numcntos ú obras de arquitec
tura, que nos han quedado de'
los tiempos antiguos.
Алмаз/Те, v. a. hallar, encontrar.
Antyde, v. a. notificar, significar,
declarar, manifestar, hacer saber;
denptar, indicar; anunciar, avi
sar, noticiar; intimar.
Аншлаг, v. a. encender, dar fuego.
Antœndelig, adj. inflamable.
Атташе, c. la accion de encender.
Anvemie, v. a. emplear, servirse,
hacer uso ; — ш Noget, emple
ar, aplicar, apropiar a alg. cos;
— paa Noget, aplicìr, adaptar
2
 l
Airb 29 ‘am
»e alg. «зовеш- sai тете, 1nd 'obreros'.ï
Arbeidslen, c. -
=flydelse, interponer su autoridad; Arbeidsmand, salario;
‚ст, hechura.
m. Atraba
— Omkostninger, gastar, expen
der, hacer gastos. jador; obrero, yjornalero­
мамашу, adj. aplicable. Arbeidsom, adj. laborioso; activo,
Атташе, c. empleo, uso, apli industrioso.
caciong--adaptacimr л f Arbeidsomhed, c. diligencia, ac
тишину, c. asignacion, señal ;tivida'd, industria.
amiento; 'carta de pago, libran мышцы, и. herramientas, trebe
ша; direccion, gobierno, conduc jos, utensilios (para algun ofi
ta; instruccion, enseñanza. Icio mecánicolj» ' ‘ ~ -
Anvis'e, v. Ia. asignar, señalande Arie. о. aria, cancion, copla.
v stlnllr; enseñar, indicar;"Vende-` Arithmetik, e. aritmética.
rezar, encaminar, ldirigir; '- En` Ark, n. (Papir) ‘pliego 'de :papel
itil -Noget, 'gobernar,­­'g\riar, ins ища», n. archivo. ' ‘
truir, 'enseñar' à alg. ‘ л я A-rlfivarius, m. arclriifero.
Apostel, m. apóstol; 1* stolisk,l Am, c. brazo; =morltage En med
00]. apostolico. [ticario даёте Arme, recibir á 'a'ng con
Apothek, n. botica; —ег‚ m. bo :los brazos abiertos.l
Apothekerbog, c, `farmacopeaî -— Arm, adjl pobre; indigenteV
kwast, с. farmacia, arte del bo Armbaand, n. Armring, c. braza
tic-mio. lete. ‘
Appel, c. llamada; apelacion. лютым, =п. cabes'trillo.
Appellere, v. a. apelar, interph Armbrifd, n. trac/tura, «rotura del
ner apelacion. 2 ' ' - brazo.
Appetit,
Appelsin c.c. gana
naranjade‘decomer;
la -— Armee, c. ejército.
Armfuld, c. brazado. ­
lig, adj. ­Iapetitoso, sabroso, muy Armhulìng, cf. sobaco. A
gustoso. ­ Armod, c. pobreza, indigencia.
Applicata”, с. movimiento de los Armpude, c.. reclinatorio, almo- .
dedos al pulsar un instrumento.v` 'ho'dilla' (para poner los codos.)
Aprikos, с. - Trœ, n.l albari Armsklnne, c. brazal.
coque. - - ' Armsp'œnde, с. 'hebilla-de brazalete.
April, c. Abril, mes de Abril; lade 'Armstage, c. ~oaii'xdelabro.
En lebe April, hacerle à alg. el Armstol, c. silla de ­brazos.
Ame, ‘ c. Атомы, V*n.ihogar, ­fogon.
chasco, la -burla ‘que'se usa en
dicho mes, у que vconsiste en Arrest, c. embargo, idetencion de
hacerle andar inútilmente en bienes; arresto, prision (de una
' lbusca 'de una cosa que no lha persona) ä - paa выдержите.
de hallar, -­ nar, ш. el a quien Arrestimt, preso, encarcelado.
se ha ¿hecho esta burla ;-oeir, Arrestere, хна. arrester, prender
n.1 ltiempo mudable, inconstante. (personasjpenibargar (bienes.)
Alg'n. 'chirloç cicatriz. f впитают“, т.‘ ca-rcelero.
Arak, c. aguardiente de arroz. Arret; adj. cicatrizado,»cubierto de
тает, n. trabajo, pena, fatiga; cicatrices. [Cioso
obra, lahor;­obr'a (lo que es Awig, adj. maligno, m-alo, mali
producido ‘por ‘el trabajo); ocu Arriglied, с. maliguidad.
pacion. Amenik, c. arsénico'.
лишае,- iv. а. yn. trabajar, labrar. Art, c. suerte, especie, género;
Arbeider, m. trabajador; artifice', calidad, condicion; modo; mo
obrero. “ад da; uso, costumbre; raza, ca
Arbeidsbord, n. mesa para traba sta (de animales.) '
‚тешит, m. pl. trabajadores, Arte, `arte cig, v. n. medrar, cre
 Am
cer (dicese de las criaturastyde
las plantas nuevas). . . ; ud
ите, embastardarse, degenerar.
Artig, adj. lindo, bonito, bello,
pulido; galanteä elegante; civil,
cortes; gracioso, agradable; adv..
« lindamente, bonitamente, ele
gantemente.
Artighed, e. gala, gentileza, gra
cia, donairei galanteo, cortejo,
cortesia. . ` Askekrukke, c. urna cineraria. .
Artikel, с. articulo (de un libro, Asket, adj. cenizoso, (тети).
un` contrato, de la fé, de la gra Asperges, c. (Pl.) espárrago.
mática); partida (de cuentas);
renglon, ramo (de objetos ó ge
neros comerciahles.)
Агнии, n. artillería; — tet-ist,
ш. soldado de artillería.
Animale, с. alcachofa
Arv, о. herencial patrimonio, su
cesiou.
Arve, v. a. di, n. heredar.
Атм/ага —— .lod -­- part, c. por
cion de una sucesion, herencia.
Атм/депеш, с. enemigo heredita
rio, enemigo jurado, declarado,
irreconciliable.
Aruefœste, n. arrendamiento у
la escritura (contrato) de arren
damiento perpetuo ó por mu
chos años.
Arvefalge, с. sucesion.
Arvegods, n. bienes hereditarios,
patrimonio; herencia, sucesion.
Arvelçiab, n. venta perpetua.
Атташе, m. rey hereditario.
Атлетам, s. «Sz f. testador .-f ra, (el
ó la que hace testamento.)
‚поедем, n. feudo hereditario.
ArooligVädj. hereditario. ­ Attestere, v. a. certificar, atestiguar.
Arveles, adj. sin herederos; теге
_- desheredar; gjerelsa, c. des
heredamiento, exclusion de una
herencia.
Arvcpagt —— ватты, e. arrenda
miento (решето, ó por muchos
años.) [rio
.Ilrveprimíe ш. principe heredita’
Arveskífte, n. —— deling, с. parti
cion, repartioinn de una suce
Bion. Haría.
Areesyge, e. enfermedad heredi
Arvesynd, c. pecado original.
23 Ave
Атома, с. heredero.
Asbest, с. asbesto, (mineral).
Aseu., n. (Еве!) asno,
Ask, с. Aslcetrœ, n. fresno.
Aske, c. ceniza; [венце en Byei
_reducir una ciudad á ceniza.
Askegraa — farvet, adj. сеющих—
to, cenizo. ­ .
Авив/“итог, с. color `de ceniza.
Askekar, n. Cenicero, eenizal. »
Aspargesbed, п. esparreguera
Assecurants, (Assurance) с. ase
guracion, seguro.
Аззесшетв (Аззигегс) v. a. ase
gurar.
Assessor, m. asesor.
Assistentshuus, n. monte pio, de
piedad. y .
Aster, e. tulipan de color mora
do y blanco.
Astronomie, o, astronomia.
At, con]l que;l рад dst at, forat,
con el [in de, para que.
Atheist, mi ateista.
ипотеки, n. ateismo. .
Atlask, n. raso (tela de seda.)
Attavskßvœver, m. fabricante ó te*
jeder de rasos.
Atmosphœre, с. atmósfera.
Агат, adj. diez у ocho.
Attentie, adj. el décimo octavo,
la décima octava.
Авт, adv. de nuevo, otra vez,
repetidamente.
Attest, с. fé y testimonio, certifie
cado, certificacion.
Ангине, v. a. desear,.apetecer.
Audients, c. audiencia.
Audíentssal, с. — uœrelse, n. Saf
lon de audiencia ó de embaja
dores.
Auditeur, m. auditor de guerraY
juez de 11n regimiento.
August, e. Agosto, (mes.)
Auction, almoneda pública.
Атм, c. (Pl.) auriculas.
Auripigment, n. oripimento.
Ашог, m. autor. [eiplinalt
Ave, v. a. castigar, corregir, dis-.
 Ban
Ave, c. castigo, disciplina; miedo.
Avind, Avindsyge, c. envidia.
Avindsmand, m. malévolo, enemi
go, envidioso.
Avindsyg, adj. envidioso.
Avis, c. gazeta; _ skrt'cer, m. ga
zetero.
Av1, c. cosecha, producto.
Avle, v. а. engendrar, procrear.
Аист/2, с. instinto sexual, deseo,
instinto de propagarse.
Avlelemmer, n. pl. verguenzas,
partes genitales.
Acting, c. generacion, procreacion;
cosecha, producto, produccion.
Avlsbrug, n. Avlsdrift, c. agricul
tura.
Avlsgaard, c. tierra, hacienda, ро—
scsion campestre.
Avlskarl, m. labrador.
Avncr, c. pl. granzas (de trigo
limpio), aristas de las espinas.
Ax, n. espiga; skyde _ espigar,
ir espigandc, ó echar espiga.
Axa, (Axel), c. eje, (de carro,
coche &c.) (bro.
Awel, c. (вишен espalda, hom
Атамана, _ skjœrf _ gehamg n.
bandolera, tahali.
Aœsanker, m. espigador.
Azsankning, c. espigadura, re
busca.
Raad, c. batcl, barco, bote.
Ваши, v. n. aprovechar, servir,
ser útil, sacar utilidad de algu
na cosa.
Ваш1е,с. provecho, utilidad, be
neficio, ganancia.
Ваше, adj. (begge) ambos, ambas.
Вала/тег, m. barquero.
Baadsfolk, pl. marineros.
Baadshage c. botador, bichero.
Baadsmand, m. segundo contra
macstre de un navio.
Baal, n. llama; hoguera.
Hamid, liston, cordon, cinta.
Baanddriver, с. apretador.
Baandkm'o, c. doladera.
Витые, 0. nudo de cinta.
`24 Bag
Bandvœver, cintero, tejedor de
cintas.
Baare, Bœrebaare, с. angarillas.
Bachus, m. Baco; _ fest, c. ba
canales.
Bad, n. baño, baños, pl.
Bade, v. a. harian-sig, bañarse.
Badegiœst, c. el que se baña.
Badekar, n. baño; _ kuur, с.
baño.
Badelan, c. dinero, que se paga
para el uso de los baños.
Badeplads, с. bañadero, baño. —
Badning, c. baño (la accion y efec
to de bañarse).
Badestue, c. (kammer) n. baño;
estufa. [lista
Bader, c. bañador, bañcro, estu
Bag, c. culo, trasero, ano.
Bag, praap. detras; _ fra, adv.
por detras. [postrero
Bag, bagest, adj. trasero, último,
Bagage, c. bagage; equipage.
Bagagevogn, с. сагго cubierto
(para llevar bagages ó equipa
ges). (trasero.
Bagbeen, n. pierna trasera, pié
Bagbinde, v. a, atar las manos a
la espalda.
Bagbord, n. babor.
Bagdeel, c. see Bag,
Bagder, c. puerta trasera,~ puerta
falsa. [sar
Bage, v, a. cocer, hacer pan, ama
Bayer, m. panadero; _ kone, f.
panadera. (panadero.
Bagerhaandvœrk, n. profesion de
Bagan', n. panadería.
Bagerovn, c. horno.
Видением, m. mozo de pana
dero. ‘
Bagerstue, c. horno.
Bagertrag, n. artesa, arteson. ama
sadera.
Bag/jarding, c. uarto trasero;
pierna (de una aca, de un car
nero ôrc.)
Bagflik, c. (paa Skotei) alza.
Baggaard, c. patio interior.
Baggrund, c. fondo; lo hondo, lo
retirado, lo último (de un valle,
de una calle, de una perspec
tiva). ,
 ` Bal
Baghaand, c. metacarpo; -­ сэра,
el que no es mano, que no jil
ega primero. .
Baghold, n. emboscada, celada;
reserva; reten, cuerpo de tro
pas reservado.
Baghoved, n. colodrillo.
Baghuus, n. ­- bygning, c. casa
interior.
Baglaar, n. _ kelle ‚ c. pierna,
cuarto trasero.
Baglast, (Ballast) с. lastre.
Baglœmis, Baglœngs, adv. por de
tras; hacia atras, a reculas.
Bagporl, c. puerta trasera, puel'
ta falsa. ‚ tos, maldiciones.
Bayside, c. reverso (de una mo
neda).
Bagsmœk, с. rechazo; retoque.
Bagstav», с. estambor, codaste;
popa.
Bagstt'ng, n. see Agterstlng.
Bagsœde, n.- (i en Vogn) testera
del coche. v
Bagtale, vv a. calumniar, disfa
mar, decir mal de otro. '
Bagtalelse, о. maledlcencia; Ga
lumnia. [niador.
Bagtaler, m. maldiciente; calum
Baglrop, c. retaguardia.
Bagvaske, v. a. see baglale
Bagvendl, adj. & adv. perverso,
al reves, al contrario.
Bagvœrk, n. pastas, cosas de pa
sta ó masa. . Banghed, с. inquietud, desaso
Bac', Шиш), c. golfo, bahia.
Bajas, m. arlequin, bufon.
Bajonet, c. bayoneta. [cia.
Bakke,c. colinaI cuesta, emmen
Bakkelse, n. see Bageœrk.
Bakkclsedeig, c. pasta, masa.
Bal, n. baile.
Balance, c. equilibrio ,­ balanza (in
strumento de pesar); estado ñ
nal, saldo dc una cuenta.
Напишете, v. n. & a. balancear.
Balanceerstang, c. contrapeso; ba
lancin (de volatinero).
Baldi-ian, с. (Pl.) Valeriana.
Balg, c. vaina, funda, estuche.
Balle, c. balon, fardo.
Ballet, c. baile, pailete.
Ваше, Balje, c. cubo, cubeta.
25 Ban
Ballon, c. globo, machina aero
statica.
Занесете, v. n. votar.
Balsam, с. bálsamo.
Balsamere, v. a. embalsamar (un
cadaver).
Balsamîsk, adj. balsamico.
Balsamtrœ, n. balsamo.
Balslyrig, adj. indomable, intra
table.
Bambusm'r, n. caña bambú,bambú.
Ban, Band, c. anatema, excomu
nion; sœtte i' _ excomulgar.
Bande, c. banda, tropa, turba.
Bande, v. n. jurar, echar juramen
‘
Bandit, m. bandido, salteador de
camino. [mulgar
Bandlyse, bandsœlle, v. a. ехсо—
Bandsat, adj. maldecido, exe
crable.
Bandsœttclse. c. excomunion.
Bane, c. via, camino, senda, ruta;
liza, carrera, curso; orbita (de
una planeta).
Bane, v. a. allanar, abrir, aplanc
ar, facilitar el camino; _sig en
Vet, abrirse un camino, una
senda.
Bane, с. herida mortal; asesino.
Banemand, m. asesino, homicida.
Banesaar, n. herida mortal.
Range, adj. que tiene miedo; in
quieto, receloso, agitado.
siego, ansia, perplexidad.
Bank, c. banco; _ actie, ac
cion de banco.
Bank, n. (Prygl) palos pl.
Banke, v. a. 61 n. chocar, topar,
golpear; _ paa Porte», Deren,
tocar, llamar a la puerta.
Banken, Bankning, c. golpe, to
que (la accion de herir, ó to
car alg. cosa con otra.
.Bankebyg, n. (Byggryn) farro ó
cebada mondada. `
Заплети, m. banquero, cambiata,
negociante en letras.
Bankerot, c. bancarrota, quiebra;
gjere - quebar, hacer quiebra
ó bancarrota; leur, m. fallido,
quebrado, el comerciante que
 ABail
26
ha hecho bancarrota. .'
Banket c. banquete, comida es
pléndida á que concurren mu
chos convidados
Bankctrœ, n. moza, pala (la que
usan las lavanderas.)
Витые/яте, c. certißcadoúobli
gacion de banco.
Bankoseddel, c. letra, cédula de
banco. x de niño.
Banner, m. bandera, estandarte.
Barr, adj. desnudo, descubierto.
Barbar, m. barbaro. - cuidar de niños.
Barbari, n. barbaridad, crueldad;
rusticidad,falta de culturay ро—
licia.
Витания, adj. barbaro, leroz,inf
humano; barbaro, inculte, sal
vage.
Barbeer, m. barbero'.
Barbare, vA a. afeitar, rasurar,
rapar la banba.
Батат-давшем, n. bacia (para
afeitar.)
Витает/тю, с. navaja de afeitar
ó de barbero.
Bai-heerstac, c. tienda де barbero.
Barbeersvend, m. mancebo de
barbero. [navajero.
Ватты, n. estuche de barbero,
Barrier, pl. barbas de ballena.
Bare sig, v. r. sostenerse, abste~
nerse, priva'rse de alg. cosa.
Bar/ader, (ждет, adj. descalzo.
Ватман, adj. despeehugado.
Натерты, adj. con la cabeza
desnuda, descubierta.
Bark, e. corteza
Bark, Barkskib, n. barco.
Вите, v. a. curtir concorteza
las pieles.
Barkekar, n. почве;
Barkemalle, e. molino para quev
brantar la casca ó corteza para
las tenerias.
Ватт, c. seno, pecho.
Barmhjertig, adj. misericordioso.
Ватты-идиш, с. misericordia;
piedad, comiseracion, caridad.
Barn, n. hijo, hija; niño, niña;
muchacho, muchacha.
Bamaüll'll, adj. pueril, aniñadO;
adv. Armerilmente.
Ш
Bamagn'ghed; c. puerilidad.
Barndom, c. infancia, niñez..
Barnebarn, n. nieto, nieta.
Вставьте, c. (идею, metedor.
Barnedaab, c. bautismo de los
niños. .
Barnefedscb, c.' parto, nacimiento,
alumbramiento. ~
Barnekjole, c. vaquero; vestido
тата.
Ватетот, п. — morder, m. infan
Barnepige, t'. niñera, criada para
-
Barneskole,~ c. escuela para los
niños. ‘ .
Barneskrig. n. grileria, grito, vo
ces de niños; vagido (el вещь
до ó llanto de niños.)
Заменив, c. (Barnekammem ena
rto de los niños.
Наташей, n. envoltura (las шап—
tillas, pañales у fajas con que
se envuelven los niños).
Нит/гас, adj. nacido; nato; hijo
de tal pueblo.
Ватина, adj.v ñlial; adv. filialmen
te, de un modo [Ша], como hijo.
Barnles, adj. que no tiene hijôs,
sin hijos, sin descendencia.
Barnsbeen, pl. fra — desde la
mas tierna edad, desde la pri
.mera infancia.
Ватты, c. i —-— en trabajo de
parto. .. » ­
Barometer, n. barómetro.
Baron, m. baron;~_-nesse, f. ba
ronesa. »
Baroni, n. barouia. .
Bar-re, e. barra,tejo (de las` bar~
ras de oro, de plata бас.)
Barsel. n. parto; фате —- parir.
Barselkone, f. parida.
Barselseng, c. parto.
Вата, adj. áspero, acerbo, seve
ro, duro; adv. duramente, con
aspereza.
Ba/rskhed, o. austeridad,­­aspere~
za, rigor.
Bas, c. bajo, contrabajo (el in
strumento у la voz);viola. vio
lon1 violoncello; (двигают, с.
bajo fundamental.
вши, е. basalto. .
 xB'áb Ш ВЕН
Basilisk, c. basilisco. Bebygge, v. a. llenar de edificios,
Basic, n. „доте, palmada, azote, poblar; ­­­ lse,'c. accion de edi
manotada, manotazo. . licar, poblacion.
Bansko, v. a. golpear; cascar, azo Bebyrde, v. а. cargar; molestar,
tar, manotear.- [ton importunar.
Baspibo, Ac; fagote, bajon; serpen Bad, n. tabla, tablar, era (de un
Bassíst, m. bajo, (el cantor, qúe huerto); cuadro (de un jardin.)
'-'canta„por la clave -de `bajo.) , Вдавите, v. a. engañar, seducir.
Bust, c. corteza (segunda ó pe Bsdaget, adj. viejo, anciano, de
queña corteza ~de los arboles);` crépito. y
mahdn (especie de tela.) Bede, lc. (Fear) Carnero. f
Bastard, с. bastardo. ~ j Bede, c. (Ведьмы beta1-raga
Bastion, c. bastion. (planta.)
Bamm, c. fsacabuche (instr. mus.) Bede, v, a' (fedro) dar de comer,
Ваша, с. batisla; м— vœuer; m., cebar, dat el pienso á las be
fabricante de batista. ‚. l stias; v. n. tomar su pienso
Batteri, n. bateria. Е (las eaballeriasJ) . . 1.
Ваидап. c. babuino (mono grande/‘ï Baden, c. (Родины la accion «de
Ваше, v. а. levantar con palan-l vdar el pienso à Vlas eabatlenlas,
СИЗ. ‘ ì verde-ó forrage à las-bestias.
Baœes, v. n. andar á puñadas. î Bedesterl u. albergue, posada, me
Buzon, Boxen, ‚с. combate, riñaV son; hospederia. '
â -pmïnadas­ v Bededmg, c. Adia de rezo público;
Beaande, v. в; soplar contra; vi -rogativas v
’ vificar, animar. Выделим, n. casa ­para retirarse
жаждете, -v. а. trabajar, labrarń i1 hacer oracion; iglesia. »
componer; dar Luna labor, una` мается, n. (штата) carnero.
vuelta (à la tierra); procurar, Bedekalle, c. pierna de camera.
hacer lesfuerzos. . i у Bedemand, m. el que сохнущая
Bearbeidelsa, ‘ c. trabajo, obra; la- ` bodas, á un entierno, muñidor,
bor, cultivo,­l‘abranza.« » avisador 4de entierros.
»Hablando m'g, .vt n..\ juntarse, te-, Вдавите, ю. hora del rcz0,»bora
ner acto carnal, ó coito para rezar. » y
Babes, v. a. habitar, ‘ocupan i Berling, c. grada (sobre la ‘que
Beboelíg, adj. habitable. se empiezan a construir los
задает, e. habitacion, vivienda, navíos).
morada. i ­ ‚ j ‚ Bedrage, v. а. engañar, entram
Beheer, e. habitacion habitante' lpar; defraudar, frustrar. ч.‘ ›
morador (de unipais, de un pu'e-` Bedragelig, adj. engañoso, trau
blo.) ‚ dulento, malicioso ; - illusorio.
‚Водите, v. a. reprehender, cor Bedragor, m. engañador, mantea
regir, condenar a 4alguno por dor; _ i Spil, fullcro.
alg. ons; echar en cara, .'afear` Bedragen, n. engaño, embuste,
alg. cos à uno. fraude, dolo;impostura;­-1'Spil,
Bebreidelse, c. reprehension, tacha, шита. Шариат.
amonestacion, correccion. Bedragarsk, adj. engañoso, таим,
#vorname-v. a. (Шаг, galonear, Bedre, adj. (comp. af godlineg'or;
‘gunmecer de galones, de pieles. adv. mejor, mas Ыепь‘шшзи-н
Bebude, v. а. pronosticar,‘prede­ mejorarse, ponerse bueno Лип
cir ; ‘ prometer, asegurar (el cum 'епгегто).-. ‘ .'l ‚чип-д
.plimiento de una cosa.) ì Bedrc, (forbedrc), -v, a. enmendar,
Вешает, с. prediccion,` pronos corregir, reformar; mejorar-,ian
ticacion; Мате ч- anunciacwn. nar, bonificar; bedres, fumjornrëe
 Bee 28 yBef
(un enfermo.) Вегу, n. pez.
Badrift, c. accion, hecho; una Веет n. hueso; pierna; pié (de
hazaña, un hecho grandey me un banco 616.)
morable; negocio, ocupacion. Beenagtig, adj. huesoso, de Acali
Bedring, c. mejoramiento, mejo dad de hueso, duro.
ria, restablecimiento (de la sa Beenbrud, n. rotura; fractura de
lud). hueso. '
Bedrive, v. a. ejercer, hacer, со— Beenedder, Введите/г, c. gangre
meter; ejercer un oficio, una na del hueso. [rio.
profesion; ocuparse de alg. cos., Beenhuus, n. carnero, calvario, osa
emplearse en alg. cos.,dedicar­ телятам, pl. calzones; bragas.
se a alg. cosa. Beenlœre, c. osteología.
Ведите, v. a. afligir, entristecer, Beenmd, c. esqueleto.
contristar, dar tristeza. Beenskinne, c. (chir.) tableta; es
Bedravelig, bedrevel, adj. afligido, carcela, quijote.
triste. - Встаем, c. ligustro; alheña.
Bedravelse, c. afliccion, tristeza. Beesk, bedsk, adj. amargo, aspe
Bedst, adj. (sup. af god), den, dat ro, acre, mordaz.
Bedste, el mejor, la mejor, lo me Beeskhed, c, (вшита; amargor,
jor; den Ferste den Bedste, el amargo; aspereza, desabrimi
primero que llega; paa det Bed ento.
ste, adv. lo mejor, á mas y me Beest, n, (Вши), bestia, bruto.
. jor; det Bedste, n. lo mejor;bien, Beet, c. (i Spil) polla; тешьте
ventaja, provecho; det atm. Bed beet, perder la polla. '
ste, el bien público; have En ш Берне, v. а. ordenar, mandar,l
Bedste, ridiculizar, dar chanza, prescribir,- som De befaler, sera
hacer burla ò zumba de alguna lo que Umd. guste, óle parez
persona, reirse de ella. ca bien.
Bodstefader, n. abuelo. Befaling, c. órden, mandato; of
Bodsteforœldre, pl. abuelos, pl. fentlig — edicto, decreto, man
Bedstemoder, f. abuela. damiento; jeg staaer til Dares
Bedugge, v. a. mojar, humedecer Befalíng, estoy à la órden, ó a
con rocio, cubrir de rocio. la disposicion de Umd.
Bedœkke, v. a. cubrir. Befals'ngsmand, m. comandante;
Bedœkm'ng, c. accion de cubrir; dueño.
escolta, convoy; accion de ре— Before, v. navegar (en un rio);
lar, monta. frecuentar (un camino); en Schacht
Вешние, v. a. dañar, hacer daño, (i et Bjergoœrk), descender, ba
corromper, maltratar; bedœrves, jar en el pozo (de una mina).
v. n. dañarse, ech-irse aperder; Befaren, adj. experto, perito,
picarse, pudrirse, (sies cosa práctico,.versado (en servicio
de comer); apuntarse, agriarse, del mar ó en accion de nave
pasarse (si es cosa de beber); gar, y tambien en el viage que
arruinarse, perderse, destruirse. hace la embarcacion.)
Bademme,v. a. juzgar, formar con Befatte, v. a. (tndbefatto) contener,
cepto de alg. cosa; criticar, cen incluir, encerrar dentro desi; —
surar. sig med Noget, mesclarze, me
Bedemmelse, c. juicio, voto, sen terse en alg.cos., ocuparse de
tir; critica, censura. [dan alg. cos.
Bedeve, v. a. ensordecer, ensor Валдае, v. a. (ansee for godi), te
Beedíge, v. a. juramentar, tomar пег à bien, aprobar;­­sig, estar,
juramento à otro; afirmar por pasarlo (bien ó mal), mantenerse
juramento. (bueno, ó malo).
 `

Bef 29 Beg
Beftndende, n. estado de la salud. curador.
Beftppelse, c. consternacion, con Befnldmœgligelse, c. autorizacion,
turbacion grande. autoridad, facultad para hacer
Ba/tppet, adj. consternado, con alg. cos.
turbado; giere ­- consternar, Befœ-nge, v. a. infectar, inficio
conturbar. nar.
Beflílle sig (paa) v. r. emplearse, Befœngelse, c. contagion, infec
ejercitarse en alg. cosa, dedi cion.
carse á alg. cos; empeñarse, Befœste, y. a. fortitlcar;atar,ase­
poner atencion ò cuidado en gurar, afirmar, poner firme.
alg. cos.; hacer todo lo posible, Befœstn-ing, c. aseguramiento, afir
cuanto uno puede. mamiento; fortificacion.
Befolke, v. a. poblar. Befœstningskunsl, c. fortiûcacion,
Befolkning, c. poblacion. Befaíe, v. a. autorizar; befaiel,
Befordre, v. a. (en Sag) despa autorizado, que tiene derecho,
char, apresurar; favorecer, ayu competente.
dar; En, colocar a una perso Bcfeielse, c. derecho, autoridad,
na, acomodarla con empleo; — facultad; competencia.
ш en haters винту, promover, Befele, v. a. tocar, tentar, tentar
adelantar à alguno. tocando, manosear. ­
Befordring, c. expediciou, despa Befelen, c. tacto, toque, tocami
cho (de un negocio); adelanta ento, manoseo.
miento, promocion; ­ smiddel, Begane, v. a. cometer (pecados,
n. medio; vehiculo. errores, fallas ш), hacer erro
Befragle,A v. a. cargar (un barco, res &c.; perpetrar, cometer, ha
un navío), fletar. cer; — sig, salvarse.
Befragler, m. el que suministra Begabe, v. a. begloe, embobarse,
la` carga ó cargazon, fletador. (estar con la boca abierta mi`
Befragtning, c, fletamento; — rando alg. cos.
s. brev (стерта) carta de fleta Begave, v. a. dotar, adornar, en
mento. riquecer (de ó con alg. cos,
Baffie, v. a. libertar (dar libertad); med Noget). \
librar (de un riesgo); eximir, ex Begauelse. c. accion de dotar, don,
entar, dispensar; exonerar, des dote; prenda. \
cargar, libertar; — sig, librarse; Bege, v. a. empegar, cubrir ó dar
eximirse, redimirse. con pez.
Befrielse, c. libramiento (de un Begegne, v. a. En, tratar, portarse
mal, de un peligro); redencion, bien ó mal con alguno.
rescate. Begegnelse, c. procedimientos, mo
Befrie'r, m. libertador; f. _dora do 1de portarse con alguno.
Befrugte, v. a. "(фат frugtbar), Begeislre, v. a. inspirar; entusi
fecundizar, fecundar, fertilizar. asmar, arrobar, arrebatar.
Befrugtelse, c. fecundaciou. Begfakkel, с. antorcha, tea, ha
Befrygle, v. a. temer, recelar, te cha.
nery miedo, ó recelo. f Begge, adj. pl. ambos, ambas,
Befugle, v. a. humectar,huniede­ entrambos, enti-ambas.
cer, mojar, regar. Begjœre, v. a. apeleccrçcodiciar;
Befnglelse, c. mojadura. desear, anhelar,..tener gana; pe
Befuldmœglige, v. a. autorizar, dar dir, pretender, requerir.
autoridad o facultad para hacer Begjœring, c. peticion, demanda;
alg. cos.; befuldmœgllget Gesandt, deseo, anhelo, gana; pretensi
plenipotenciario. оп; apeticion.
Befulrlmœgliget, m. apoderado, pro Begy'œrlig, adj. deseable, apetici
3
 Beg
ble; que exige de los otros
muchos provechos y otras con
cesiones.
Begjœrlighed, c. apetito, deseo,
anhelo, ansia, gana, codicia, con
cuplscencla. . empezar, dar principio, dar los
Begive, v. a. (sig) acontecer, su
ceder, acaecer, llegar, venir el
caso de . . . — sig hen, ir, pa
sar а alguna parte, ponerse alli;
ponerse en salvo, en cobro; —
sig paa Reisen, partir, ponerse
en camino; -­ sig pac Flugt,
huir, buirse, echar à huir.
Begivenhed, c. aventura, suceso,
acontecimiento, caso.
Begloe, v. a. see begabe.
Begrave, v. a. enterrar, sepultar,
dar sepultura. ‚ creo, gusto, contento; finde -
Begravelse, c. entierro (dicese del
acto de enterrar a un difunto,
у del acompañamiento у asi
stencia con que se lleva a la
iglesia), sepultura, funeral, fu
nerales, exequias; s.-0mkost­
ninger, gastos funerales.
Ветвь, п. idea, nocion, percep
cion; comprehension; lo con
tenido; el kort, — resúmen, su
ma, sumario; щите, staae't -
estar para ­. . . . .
Begrihe, v. a. comprehender;
concebir, entender, alcanzar,
conocer, percibir. _ Behandle, v. a. manosear, tentar,
Begrtbelig, adj. comprehensible,
(lo que se puede comprehen
der, ó entender), inteligible;
фате En Nogal, -— ропег alg.
cosa á tiro para alguno.
Begroe, v.'n. cubrirse de yerba,
de pelo, de musgo, ó musco.
Regi-unda, v. a. fundar, opoyar
en razones. ’ Ведением m. dominador, sobe
Begrœdo, v. a. llorar, hacer due
lo d sentimiento por alg. cos.
o persona.
Begrœdelig, adj. deplorable; adv.
deplorablem'ente, lastimosamen
te­ [mento­
Begrœdol'se, c. lamentacion, la
Beflïœndse, v. a. amojonar, alin
дат; terminal', limitar, reducir.
ngrwndsm'w, с. linde, amojona
30 Beh
miento; limite, raya, confìn.
Бегун-111111, c. sedal de zapatero.
Begunslige, v. a. favorecer; ayu
dar, auxiliar.
Begynde, v. a. & n. comenzar,
primeros pasos (en una empre
sa ó negocio)_,principìar.
Ест/идет, c. principio, origen;
primer paso, ó principio (en
una empresa, ó negocio); estre
no, entrada (en una profesion);
—— Begyndelsesgrumlc, elementos,
fundamentos, principios (de una
ciencia, o arte.)
Begg/nder, m. principiante (de al
guna arte dic.) _
Behag, n. placer, satisfaccion, re
i Nogel, complacerse, deleitarse,
recrearse en alg. cosa, tener sa
tisfaccion en ella.
Behago, v. n. di a. placer, agradar,
gustar, dar gusto; querer gu
star, tener a bien, hallar por
bueno. f
Behagelig, adj. agradable, cómo
do, deleitoso, gustoso, graci
oso; dulce, suave, blando, gra
to, delicioso.
Behagelighed, c. gracia, amenidad;
suavidad, delicadez; comodidad,
conveniencia.
tocar con las manos; tratar (una
materia, un asunto, una cuesti
on.)ŕ
Behandling, c. manoseo, manipu
lacion; procedimiento, modo de
portarse con alguno.
Велите, v. a. dominar, señore
ar, mandar.
rano, dueño soberano.
Велит/16119, c. dominacion, dn
minio, señorío, imperio.
Behjœlpe sig, v. r. saber, tener
maña para ayudarse.
Behjœlpelig, adj. servicial, lo que
sirve, asiste, ayuda; útil, oficio
so ; vœre —— socorrer, asistir,
ayudar, auxiliar a alguno.
Behjertet, adj. animoso, alentado,
 Bek
' brioso, atrevido, osado, audaz.
Behold, n. iz, l god Behold, sa
ne y salvo; en buen estado, bi
cn acondicionado; restante.
Велите, v. a. tener, guardar; con
servar.
Beholden, adj. .reel god Behold.
Beholdníng,c. resto, resta, alcan
ce, sobrante (de una cuenta);
seguridad.
Behav, n. menester, falta, necesi
dad ; men csteres , necesidades;
lo necesario, lo preciso para
vivir.
Behœndig, adj. ágil, ligero, expe-
dito; diestro, mafioso, propio,
apto (para alg. cos. til Nagel),
pronto, veloz; adv. ágilmenle,
con agildad; diestramente, há
bilmente, mañosamente.
Behœndlghed. c, agilidad, ligere Beklemme, v. a. apretar, oprimir,
Behœnge, v. a.. cubrir de alg. cos;V comprimir (el corazon).
za, expedicion.
colgar, adornar, entapizar.
Behan'g, adj. perteneciente á . .
...que es de....compe­
tente; debido, conveniente, con
gruente, propio; adv. competen
te; convenientemente.
Behave, v. n. haber menester,
tener necesidad ó precision de
alg. ó de alg. (юза,- carecer, te
ner falta. [Zar
Ванные, v. a. acepillar, adelga
Bejae, v. а. afirmar, asegurar,
decir si, ‚ Beklœdv, v. a. vestir (cubrir el
Beidse, beilse, v. a. dar algun co
lor á la madera.
Belle, v. a. recuestar, galantear,
solicitar una novia.
Heiler, galante, galantcador; aman
te; amoroso. '
Ваше/те, v. a. confesar; recono
cer; - sig ш en Religion, pro
fesar, confesar, reconocer у se
guir una religion.
Зацепит, c.v confesion, recono
cimiento, declaracion.
Bekjemler, m. el que profesa, con
fesa (una religion).
Вашим, adj. conocido. notorio,
sabido de todos; público; cierto;
célebre, famoso.
31 Blk
Bekjendlgiere, v. a. publicar, no
tiíicar, manifestar.
Bekjendtgjerelse, c. publicacion,
notification, manifestacion.
Bekjendtskab, n. persona conoci
da, conocido; conocimiento; no
ticia practica de alg. cosa.
Bekige, v. a. mirar, considerar, con
templar.
Beklage, v. a. tener lástima, com
pasion (de alguno); deplorar,
llorar (los males, las desdichas,
los trabajos); — sig over Noget,
quejarse, querellarse de alg. cosa.
Beklagelig, adj. deplorable, lamen
table.
Beklagelse, s. lastima, compasion.
Beklapps, v. a. palmear, ó pal
motear (una accion, un dicho ózc.
en señal de aprobacion).
Beklemmelse, c. (Штат) apretu
ra ú opresion de corazon, an
gustia, congoja.
Никите, v. a. cortar, cercenar,
acortar, recortari cortar, Cerce
nar (monedas, un ducado, pa
pel 610.); podar (un arbol), en
tresacar, escamondar.
Beklístre, v. а. епсо1аг, pegar con
engrudo.
Beklumret, adj. (om Luften) sufo
cante; pesado, molesto, incómo
do.
cuerpo con ropa hecha á este
fin); ‘+i- et Embede, administrar,
ejercer un empleo, tener un eni
эр|ео‚ un cargo; En med et Em
bßde, proveer de un empleo.
Beklœdning, c. la accion de vestir;
vestido; revestimiento (de una
pared): tapicería, colgadura (de
un cuarto); administracion, ejer
cicio (de un empleo, de un cargo).
Ветвь, c. (Вето) bringe En i­«,
embarazar a alguno, hacerle ó
causarle embarazo.
Belmibe, v. a. disminuir, minorar;
reducir; debilitar, extenuar; ba
jar, abaratar, minorar el precio
ó valor de las cosas.
 Bel
I
Bekomme, v. a. recibir, tener, to
mar, cobrar; obtener; -­ (faae)
трет, abrirse, partirse; ­­ en
Sygdom, coger un mal, una en
fermadad; vel bekomme! buena
pro! buen provecho!
Bekomsl, c. lo necesario, lo su
ficiente, lo bastante, lo queja
sle, lo que es menester.
Bekosle, v. a. emplear, aplicar
à alg. cosa. ; — megel рею
Klœder, paa Haste, gastar en ve
stidos, en caballosôzc.; proveer,
suministrar; alimentar, mante
ner, sustentar.
Bekostelig, adj. costoso, caro, de
mucho gasto.
Bekostni-ng, c. gasto, gastos, pl.,
costa, costas, pl.
Bekrandse, v, a. coronar (de tlc
res).
Bekrandsning, c. coronamiento.
Bekrige, v. a. hacer la guerra à;
. . . . luchar, batallar contra. . . .
Bekrœfle, v. a. confirmar, com
probar, corroborar (la verdad ôzc.)
afirmar, asegurar. [zacion
Bekrœftelse, e. confirmacion, autori
Bekymfre, v. a. ailigir, eonstristar,
entristecer, dar pena, dolor a al
guno: — sig om, contristarse, af
ligirse, desconsclarse, ponerse
triste, estar desconsolado, triste,
de . . . . .f
Bekymret, adj. triste, atligido, des`
consolado.
Bekymring, c. inquietud, pena, te
mor, desasosiego del animo.
.Bekjœmpe, v. а. combatir; pelear.
Balade, belaste, v.. a. cargar, s0
brecargar.
Вещие sig, .v. r. prepararse, dispo
nerse; pensar, tener el pensa
miento en alg. cosa; belavet,adj.
pronto, dispuesto, preparado.
Вето, v. a. reirse, burlarse de
alguno, ó de alg. cosa.
.Beleilig, cómodo, propio, opor
tuno. ­ Bemidlel, adj, acomodado de los
Beleire, v. a. sitiar, cercar.
Beleircr, m, sitiador, el que sitia.
ßelciring, c. sitio, cerco.
Belem”, v. а. cargar, pesar en,
`32 Bem
sobre; ser pesado, molesto.
Beleven, adj. lindo, pulido. galante.
Beliggc, v. a, hacer una barrigaà
una muger. [sitio
Beliggenhed, c. situacion, asiento,
Bell, n. estrecho.
Belure, v. a. espiar, acechar, atis
bar.
Belyse,v. a. dar claridad, dar luz,
alumbrar, iluminar.
Belysm'ng, c. iluminacion, alumbra
do, alumbramiento.
Belyve, v. a. En, engañaráalgu
no con mentiras, con ialsedades,
mentir á alguno.
Belœgge, v. a. poner, meter sobre
. cubrir (de . . . .med);
En med Straf, imponer `una
pena, un castigo, una multa à
alguno.
Валета, v. a. instruir, eseñar,
informar; lade sig — tomar con
sejo (de alguno sobre alg. cos.)
Belœsse, v. a. cargar.
Belœsl, adj. el que tiene lectura,
erudicion, instruccion; — hed,
lectura, erudioion, instruccion.
Beleb, n. importe, total, todo, su
ma total. ­
Велите, v. n. subir, montar, as
cender a . . . . importar, com
poner el total ó la suma de
шато.
Вв1етте, v. a. recompensar, pre-'
шпаг, remunerar.
Belonning, с. recompensa, premio,
remuneracion.
Bemale, v. a. pintar, dar de co
lor a una cosa; adornar con
pinturas.
Bemande, v. a. equipar, aprestar,
marinar, tripular (una embarca
cion).
Bemandilng, c. apreslo, tripulacion.
Bemeldt, adj. mencionado, sobre
dicho.
Bemeslre, sig, v. r. hacerse dueño,
apoderarse. enseñorearse de . . . .
bienes de la fortuna.
Bemyndige, v. a. autorizar, dar
autoridad o facultad para hacer
alg. cos.
 Beo
Bemœgtíge sig, v. r. apoderarse,
asegurarse, hacerse dueño de
una cosa, ocuparla por fuerza ú
por industria; — en Person, аг—
restar, prender a alg.
Bemœgtigelse, с. presa, toma, ocu
pacien, aprehension, prision.
Bem-œrke, v. a. observar, descu
brir; notar, apuntar, señalar.
Bemœrkelse, c. (et Oras) significa
do, acepcion, sentido (de una
palabra): observacion, nota, апо—
tacion, advertencia.
Ватт/(мм, c' nota, reparo, ob
servacion. I tir (a alg. cosa): disponerse, pre
Bemeíe, v. a. incomodar, dar pe
na; — sig, tomar la pena; fati
garse, molestarse, trabajar mu
cho; procurar, hacer esfuerzos
para conseguir alg. cos.
Benaade, v. a. En, otorgar a uno
su perdon, perdonar, absolver
á alguno; blive'benaadet, obte
ner su gracia; — En med No
get, gratiticar, remunerar à al
guno con alg. cos.
Benaadetse, e. Bcnaadning, perdon;
remision. f
Benauelse, apretura ú cpresion
de corazon, angustia, congoja.
Bcnœgte, negar; retratar lo dicho.
BcnœgteLse, e. denegacion, re
tractacion.
Benet, adj. (дави/ша) huesoso.
Bengel, m. zopenco, zoquete, ma
jadero.
Benytte, v. a. sacar provecho, uti
lidad de alg, cosa; usar, hacer
uso, servirse de las cosas.
Benyltelse, с. uso, servicio, em
.pleo de una cosa.
Benœvne, v. a. nombrar, apelli# Beredning, c. (Lœders) zurra.
dlr, denominar.
Вешним, bemetdt, adj. menciona
do, sobredicho, susodicho.
Benœmielse, c. denominacion,
nombre, titulo; señal, señales, pl.
Beordre, v. a. mandar, dar órden,
ordenar; — En etstcds hen, di
putar, enviar á alguno a una
parte.; паче beordrct, tener órden
de, tener mision o comision de,
estar encargado de; estar dipu
33 Ber
tado, enviado a . . . .
Bepakke, v. a. cargar, llenar de
Верите, v. a. plantar.
Bepryde, v. a. decorar, adornar,
hermosear.
Bequem, adj. cómodo, conveni
ente, propio; givre sig det be
qvemt, procurar su comodidad,
su conveniencia.
Bequemhed, c, capacidad, habili
dad, destreza. i
Bequemme sig v. r. conformarse
rendirse, condescender, consen
pararse.
Beqvemmelîg, adj. cómodo; -­
hed, c. comodidad.
Beraaba sig, v. r. — paa Noget,
referirse, remitirse á alg. cos.‘
sig paa en Lav, alegar, citar, о
producir una ley; —- sig paa sin
Uskyldighed, pretextar su ino
cencia.
Beraad, n. reflexion, meditacion,
deliberacion; теге, staa t' - pen
sar, tener el pensamiento en
alg. cos; med velberaadt Hu,
con circunspeceion, despues de
haber deliberado, consultado
maduramente.
Beraade sig, v. r. consultar, te
ner consulta, conferir con
Beraadslaae, v. a. deliberar, con
sultar. 1
Beramme, v. a. determinar, fijar.
Berammelse, c. determinacion, se
ñalamiento.
Berede, v. а. preparar; — Skind,
Hader, zurrar, adobar (las pie
les.)
и
Beredskab, iz, adv. pronto,­ dis
puesto, preparado; staa i­- te
nerse, estar pronto dic. _
Beredvillíg, adj. pronto, prepara
do, dispuesto para hacer alg.
cosa. По, celo.
Beredctllighed, e. prontitud, cona
Beregno, v. a. computar, calcular,
contar. [cuenta
Bercgning, e. calculo, computo,
Beretse, v. a. correr, andar (una
 Ber'
rovincia, un reino.)
' eretta, v. a. advertir, hacer sa
ber, informar, avisar, dar aviso,
referir; _ (barette en Видного)
'administrar la comunion a un
moribundo.
Визиту. c. relacion, noticia, di
cho, aviso; relato, relacion, cu
enta.
Berettige, v. a. autorizar. ‚ Вешаем, Besaantng, с.
Berettigalse, e. autorizacion, de
' recho, poder, autoridad; com
petencia. — «
Ванда, v. a. adestrar (un caballo.
Berider, m. picador, domador de
caballos; caballerizo.
Berige, v. а. enriquecer, hacer ó
4poner rico a alguno; _stg, еп—
nquecerse.
Бег-дуют, c. arreglo; paga, pa
' go, pagamento. . ta, ó pliego.
Berigtige, v. a. arreglar; saldar,
cerrar (una cuenta); pagar (una
deuda.)
Berlinerblaat, c. azul de Berlin,
vazul de Prusia.
Встанет, c. succino , ámbar
» amarillo. ' sig _, usurpador.
'Berea v. n. quedar; _ paa En,
pea Noget, pender, depender
de; estar fundado, apoyado en
` alg. cos; lad det berce dermed!
­ quédesc aqui!
Beroügeyv. a. tranquilizar, sose
gar, aquietar, conforter, conso
l'ar; _ sig, liar, tener confianza,
yconfiar en alg. cosa. А Вешает, c. estado de un hom
Ввтзв, v. a. embriagar, embor
­` rachar, poner borracho; sig, em
briagarse, emborracharse; beru
sende, adj. emborrachador, que
sube 'a la cabeza.
Ватты, adj. embriagado, emhor
' rachado. (lamer.
Berygte, v. a. desacreditar, dis
Нет/усы, adj. famoso, mal opi
nado, de mala nota.
~Beremme, v. a. alabar, enzalzar,
encarecer.
‘дгтттчдш ~adj. glorioso, lleno
‘° до gloria. digno rie gloria; cé
’„f_leb\’ey mePSO. insigne, nombra
do, que tiene fama, renombre.
34 Bes
Beremmelse, c. gloria, fama, honra.
Ватт-е, v. a. tocar; hablar, теп—
cionar, hacer mencion de algu
na materia. (miento.
Bererelse, e. tacto, toque, toca
Ветре, v. ay En Nogct, privar á
alguno de alg. cos., quitar alg.
cosa a alguno.
Besaae, v. a. sembrar, empanar.
siembra,
sementera. .
Везли, Besamnast, c. mesana, ó
palo de mesana; _ seit, n.vela
mesana. ‚
Besat, adj. poseso, endemoniado.
Basco, v. a. mirar, ver, conside
rar.
Вещие, vA a. (forsegle,) sellar, po
ner el sello en algun despacho;
sellar, cerrar con sello una car
.
Лезвие, v. a. navegar en, sobre . . ..
Влейте, v. a. vencer.
Best'dde, v. a. poseer, gozar; te
ner.
Besiddelse, c. posesion; Best'dder,
m. poseedor, posesor; uretmœs
Best'gtc, v. a. visitar, inspeccio~
nar; _ tolse, c. vista, visita,
inspeccion. v
Немые sig, v. r. acordarse de
alg. cos., traer a la memoria,
'recordar alg. cos.; estar medi
tando para acordarse de alg.
cosa.
bre que se recobra, que vuel
ve en si; memoria; conocimi
ento.
Basindig, adj. prudente, circun
specto, discreto; had, c. reflexi-`
on, discrecion.
Besjœle, v. c. animar, vivifìcar;
inspirar, entusiasmar.
Beskadige, v. a. dañar, hacer da
ño, maltratar,- herir.
Вежа/гению, c. estado, disposi
cion, postura; modo de estar;
calidad.
Вежлив, v. a. imponer, cargar
(derechos, tributos, contribuci
ones.) ч
 Bes 35 Ваз
Besked, c. respuesta, contestaci Beskyller, m. protector, defensor.
on; vide _ от Nagel, tener Beskjœfiige, v. а. ocupar; sig med
conocimiento, noticia de alg. Nogel, ocuparse de, emplearse en,
cosa. ‚ dedicarse a alg. cosa ; til Tidsfor
Beskeden, adj. discreto, modesto, drio, entretenerse, divertirse con
sin pretencion; adv. discreta alg. cosa.
mente. modestamente. Beskjœftigelse, c. ocupacion.
высшими, с. disorecion, mode- ' Beskjwmmc, v. a. hacer vergon-l
stia; moderaeion. zoso a alguno, confundir.
Beskirlt, adj. sucio, puerco, co Beslcjœmmelse, c. verguenza.
chino, grasiento, mugriento. Beskjœre, v. а. cortar, acortar.
Beskjeriket, adj. see beruscl. Beslaae, v. a. guaruecer, ferret
Beskjerme, v. a. abrigar, dar abri de; _ en Hest, herrar una cabal
go, poner al abrigo, defender, lería; — Hjul, calzarlas ruedas;
preservar; poteger. _ Seil, amainar, recoger las ve,
Beskjermelse, c. abrigo; protec las, plegarlas y aferrarlas.
clon, defensa. [son Ввиду, n. guarnicion; herrsge(dß
Beskjcrmer, m. protector, defen una caballería); calzadura (de
Beski'kke, v. a. colocar, ordenar las ruedas de un синод—(Ат
(poner -las cosas en el lugar rest) embargo, detencion (de bi.
que les corresponde), arreglar, enes.)
regular; ordenar, disponer; _ Beslulte, v. a. resolver, determi
(údnœvne) lil et Embecle, acomo nar, acordar, hacer resolucion
dar а alg. con empleo, instalar, de . . .
elegir,designar para algun em Beslutm'ng, c. resolucion, deter
pleo; for Rellen, citar, emplazar minacion, propósito; fin, con»
a alguno. clusion.
Beskirme,v. a. alumbrar, iluminar. Beslœgtel, adj. emparentado, pa»
Вежлив, v. a. En Nogct, dotar, riento.
adornar a alguno de alg. eos, Besmilte, v. a contagiar, infectan
dar regalos a alguno. Besmudse, v. a. manchar, ensu#
Beskrt've, v. a. describir, repre ciar, emporcar.
sentar, pintar (con palabras) ex Besmykke, v. а. colorear, colic»
presar. nestar, paliar.
Beskrc'velse, c. descripcion, narra Besmare, v. a. embarrar,manehar
cion, relacion. ensuciar de . . . .
Beskue,v. a. ver, mirar; conside Besnakke, v. a. persuadir, llevar,
rar, contemplar. incitar a algiinoa hacer alg. eo
Beslmelse, c. vista, mirada. sa; engaitar, engañar con li
Beskyde, v. a. cañonear; — med sonjas.
Bomber, bombardear, bombear. Besnitte, v. a. cortar, acortar.
Beskydning, c. cañon'eo; bom Besnœre, v. a. sorprehender, en.
bardeo, bombeo. , gañar con arte. t
Beskygge, v. a. hacer sombra, Besolde, v. a. asalariar, dar sala-.w
cubrir con la sombra. rio; pagar, mantener, tenor а
Beskylde, v. a. acusar alguno de su sueldo (la tropa ó soldados.)
alg. cosa, imputar alg. cos. a Besoldning, c. salario, sueldo.
alguno. [tacion Bcspare, v. a. ahorrar, economizah
Beskyldning, c. acusacion, impu Besparelse, c. ahorro, ahoer
Beskylle, v. a. proteger, defen ento, economia. r. и")!
der, patrocinar, favorecer. Bespeide, v. a. espiar. "A
Вези/песке, c. proteccion, patro Bespisc, v. a. alimentar, simon-Q
cinio, favor. tar, mantener, dar. la войди,
 Bes 36 Bes
dar de comer. para presentarse.
Bespíisning, c. la accion de dar de Bestilli'ng, c. ocupacion; oficio,
comer, comida. profesion, ejercicio, negocio;
Bespotte, v. a. burlarse, hacer servicio; empl'eo, oficio, cargo,
burla; calumniar, difamar; inju funcion.
riar; -­ вид, blasfemar, decir Bestjœle, v. a. robar, hurtar.
blasfemias. Велите, v. a. asaltar, dar asalto.
Bespottelse, c. calumnia; blasfemia. Вант-тет, c. asalto.
Невролог, ш. calumniador, difa Bestraale, v. a. alumbrar, ilumi»
mador, maldiciente; blasfema nar con sus rayos, ­­ echar, dis
dor­ blasfemo. parar rayos sobre . . . .
Besprœnge, v. a. regar; rociar, Bestride, v. a. combatir, pelear,
echar agua bendita. lidiar; contestar, disputar, im
Bespreite, v. a. regar, echar, ha pugnar; —— Omkostnínger, hacer
cer saltar, salir con ímpetu (agua los gastos.
sobre.) v I Bestryge, \-'. a. embadurnar.
Bestaan, v. n. subsistir, durar, Bestrœbe sig, v. r. procurar, ha
permanecer; v` a. — et Eventyr, cer esfuerzos para . . . ; aspi
emprender una aventura. rar a . . . .
Bestaaemle, adj. compuesto de . Bestrœbelse, c. esfuerzo.
. . . , lo que se compone ó Bestree, v. a. echar, esparcir sobre.
consta de. . . . . Bestyre, v. a. administrar, gober~
Bestanddeel, c. principio, parte nar, dirigir.
esencial. ’ Bestyrelse, c. administracion, go
Bestandíg, adj. constante, estable, bierno; ejercicio (de un empleo,
firme, perseverante; perpetuo, de un oficio.)
continuo; durable; adv. constan Bestyrer, m. administrador, di
temente, siempre, de `continuo, rector.
perpetuamente. Bestyi'ke, v. a. reforzar, fortale
Bestandighed, e. constancia; esta cer, fortificar; confirmar. afirmar.
bilidad, permanencia, perseve Вези/Неве, c. consternacion, con
rancia. turbacion grande; sobresalto.
Bestemmo, v. a. determinar, fijar; Bestyrtct, Bestyrtsel, adj` conster
destinar, señalar, aplicar; defi nado. `
nir; decidir. Bestœnke, v. a. see bespramge.
Bestem-melse, c. destinacion, señal, Besudle, v. а. sec besmudsc.
señalamiento, determinacion, de Bescangre, v. a. hacer preñada,
cision; ůjacion, asiento (de pre hacer una barriga auna muger.
cio); definicion; (fig.) suerte (de Besvangrelse, cv la accion de hacer
un hombre.) preñada a una muger.
Bestemt, adj. determinado, defini Besvare, v. a. responder, dar re
do, preciso, fijo; destinado, ap spuesta a . . .
licado, señalado. Besvige, v. а. defraudar, engañar.
Bestemthed, c. precision. Besvime, v. n. desmayarse, per-~
Bestige, v. a. subir; escalar. ' der el sentido, destallecer, des
Bestigen, с. 1а accion de subir. fallecerse.
Вахте, с. estuche. [nar­ Besvogre sig, v. r. emparentarse,
Вахте, v. a. corromper, sobor contraer parentesco por via de
вышивку, adj. corruptible, su casamiento.
jeto à la corrupcion, al soborno. Везет, n. pena, trabajo, fatiga,
нищем, c. corrupcion. incomodidad, molestia.
Bastille, v. a. hacer; — En ш sig, Вешает, v. a. cargar; pesar en,
mandar venir, llamar, dar órden sobre . . ; ser pesado, molesto,
 »Bet
enfadoso; importunar, incomo
dar, molestar.
Besvœrge, v. a. jurar, afirmar
por juramento; conjurar, exor
cisar (los demonios, las tormen
tas die); - En, rogar', pedir
encarecidamente.
Besvœrgelse, c. conjuro, exorcis
mo, evocacion.
Besvrev'ger, m. conjurador, exor­~
vista.
Besvœring, c. queja, querella;
instancia, demanda enjusticia; la
mento, Iamentacion
Besvmrlig, adj. oneroso, gravoso,
pesado, molesto, incómodo; ре—
noso, trab ­joso, dificultoso, im
portuno.
Bcsvœrlíghod, c. incomodidad, di
ficultad; pena, trabajo, fatiga.
Besynderlíg, adj. singular, extraño,
raro, extravagante, particular;
separado, especial; _ en, adv.
particularmente, à parte, a so
las, privadamente; de un modo
singular, raro.
Besynderlighed, c. singularidad.
Besynge, v. a. cantar, celebrar.
Лежит, v. a. (med Nogal) guar
песет, adornar (con galones die);
_ en Bye, poner guarnicion en
una ciudad; _ en Plads, en
Post, lleiiar, ocupar un puesto,
un empleo. 4
Besœtning, c. (pau en Klœdningj
orladura, ribete, galon, adornos,
pl,; _ i e» Bye.. guarnicion; ».
paa et Skib, tripulacion, equi
page; _ рад en Guard (Jorda
gods) ganado, rrs (se dice. de
vacas, caballerias dic.)
Besog, n. visita; frecuentacion;
gente que .viene a visitar.
Besege, v. a. visitar, ir à compli
mentar á un personage, ó over
enfermos. ů'c.; frecuentar, visi
tar (las compañias, los espec
taculos бис.) . _
Витал. a. ses Ьвзтидзе.“ \ Betragtning,
Beserge, v. a. proveer, cuidar.
Betage, v. а. quitar, separar;im­
pedir, obstar, privar de;._ En
шпагате, ofuscar la .vista a» al
37 ‘Bet
guno; _ En en Vildfarelse, de
sengañar á alguno.
Beta/cke sig, v. r. agradecer.
Betale, v. a. pagar. ‚
Betaling, c. paga, pago, paga-_
mento.
Betalingsdag, c. dia del pago, día
del pagamento; _ termin, c.
término, plazo del pagó.
Betee sig, v. r. conducirse, com ­
porlarsc. `
Balagne, v. a. marcar, señalar;
designar, denotar.
Betegnelsc, Betegning, c. señales,
pl.; designacion, denotacion.
Betids, adv. a tiempo; temprano.
Beljene, v. a. servir; ejercer, ad
ministrar' (un empleo); _ sig af
Nagel, servirse, valerse, hacer
uso de alguna cosa.
Beljening, c. servicio; empleo,
oficio, cargo, ­funcion.
Betjent, m. oficial, empleado, de
pendiente; doméstico, criado,
sirviente, lacayo, mozo.
Betimetig, adj. -tempranal, tem
prano; adv. a tiempo. ‚д
Ввипуе, v. a. estipular; convenir,
ajustarse, ponerse deacuerdo
(del precio de alg. cosa); _
sig Noget, reservarse alguna cosa,
Бытует, c. condicion, cláusula;
estipulacion; reservacion.; under
den _ at, con condicion de
que . . . . ` ч
Betttle, v. a,`intitular, dar titulo,
graduar, dar el titulo ó nombre
a una-persona.
Betta, v. a. mendigar, pordiose
ar, pedir limosna de puerta en
puerta.
Better, m. mendicante, mendigo,
pordiosero.
Bellen', n. mendiguez.
Ветлуга, v. a. mirar; considerar,
contemplar; meditar, discurrir,
estar discurriendo consigo mis
mo.
c. contemplaciou,
consideracion; nicditacion, re
flexion; tage i _tomar encon
sideracion, considerar; i _ af;
en consideracion à . . . ‚ en
 Der
Шепот! ‘a . . . ., acerca de . .
. , tocante a . . . , en cuento à
. , con respecto a . ‚ . , vi
Sto ­ . . / onar; considerar, examinar, @le
Вен-ос, v. a. fiar, confiar, entre
gar; ­­ sig ш En, abrirse, des
cubrirse, declararse 'con alguno.
Belrygge, v. a. asegurar, poner
fuera de riesgo; lpreservar, po
ner en salvo, en seguro.
Betryggalse, c. seguridad; cauci
01, garantia.
Вып/к. n. embarazo; pena, indi
gencia, penuria.
Betrœde, v. a. caminar, andar so
bre L. ."poner el pié en..
­entrar. .
. .
Ватт/Те, \'. 'a. mirar a . . , to
car a . . , concerner á . . . .
tratarse de tal ó tal cosa ó asun
to; ‚тай Imig betrœlfer, en cu
anto a mi, tocante á mí.
Betrœk, n. cubierta; tapiz, tapi
cería, colgadura; -— papir, pa
pel para tapices.
Betrœkkv, v. a. cubrir; entapizar,
colgar.
Belrœkm'ng, c. (Tapetsering) la acci
on de entapizar, de colgar, col
gadura.
Вашим, adj. perplexo, confuso.
Belvinge, v. a. domar, amansar,
sujetar, someter, `reducir à la
obediencia.
Водите, v. a. dudar, volver ó
`poner yen duda. j adv. admirableme'nte.
Belg/de, v. n. 6: а. significar; dar
à entender, declarar; explicar'.
Belydelig, adj. importante, grande,
que es deI consecuencia.
Belydelíghed, c. importancia.
иудеи, Betydelse, significaci
_ on, notificacion, declaracion,
anuncia.
Вашими, c. importancia, que
es de consecuencia.
Betydning, c. acepcion, sentido
(de una palabra); af ­- que
importa, que ves `de consecuen
ОЮ- [importante
Betydm'ngsfuld, adj. significativo;
Бегут, v~ а. cargar ,­ pesar en,
sobre, apretar, oprimir.
38 be»
Вешним, c. ìnñamacion.
Betœnke, v. a. pensar, töner ‘el
pensamiento en . . . . reñexi
llberar; — En, proveer, dotar
heredar a alguno ;­-sig, deliberar;
balancear, vacñar, estar suspen
so; - sig anderledes, aconse
jarse mejor, mudar `de consejo,
volver cn si. .
Betœnkelig, adj. digno de reflexi
on; peligroso, delicado, arries
gado, arduo.
Betœnkelighed, c. dificultad, re
pugnancia; escrúpulo.
-Belœnkning, c. reflexion, delibera
cion, consideracion, meditacion;
consejo; escrúpulo, duda; give
î
sin - виду-Копи, dar su dicta
men, su parecer, su `voto sobre
alg. cosa; Шаги sig- over No
get, harerescrúpulo de alg. co
sa; hlm gior sig íngen втык
ning сдают, по duda ldc nada,
no esta jamas suspenso.
Belœnksom, adj. circunspecto; dis
creto; betœnksoml, a'dv. con cir~
cunspeccion.
Betœnksomhed, c. cimunspcccion,
discrecien.
Витаю, v. a. admirar.
Beundrer, m. admirador; f. —
dora.
Beundring, c. admiracion.
Beundringsvmrdv'g, adj. admirable;
Ветлуга, adj. favorable, afectivo.
шитыми, c. benevolencia,
afecto; favor, gracia, voluntad.
Весами“, adj, vel-sado, ejercita
do, ejercido, practico.
Havant, adj. acostumbrado, -habi
tuado'ů. . . ; ejercitado,ipráctico.
Bevan, v. a. guardar, custodiar,
conservar; preservar, librar, de
fender de algun riesgo ó daño;
Ош! bevare mig авт/“от! Dios
me guardel
Bevaring, c. (Fowan'ng) guarda;
custodia, conservacion.
Вешние, v. a. tratar, regalar.
Be'vœ'rlning, с. trato, acogida; fe
stin, banquete.
 т ‘89 .aff
Bem, v. a. atestiguar, testifi abejas, abejero; ­­­ ovl, crian
car, asegurar, certificar. za de las abejas.
Вендетта, c. testimonio, atesta Bibel, c. biblia, escritura; —- fast,
cion, testificacion, declaracion. adj. versado en la escritura, en
Beuídslbed, c. conocimiento; lcon la biblia.
ciencia (ciencia, só conocimiento Bibelsk, adj. biblico.
interior del bien que debemos Bibliothek, n. biblioteca, librería.
hacer, y del lmal que debemos Bibliothekar, m. bibliotecario.
evitar.) Bibm'ngß, v. a. dar, causar (miedo);
Bevidslles, adj. sin conocimiento. enseñar alg. cos. à alguno; in
Bev/iis, n. prueba; demostracion; sinuar, introducir (en el animo
'g1-und, c. razon, argumento; — ideas, máximas, consejos dic.)
farelse, c. argumentacion. Bid, n. moi-dedura, mordiaco; -
Beviislig, adj. demostrable. af [изведал picada; — (Mund
Bevilge, v. ‚а. otorgar, conceder: гит) pedazo, trozo, bocado.
consentir; — Ilerilgm'ng, Bevil Bide, v. а. morder; mordicar, pi
ling, c. concesion, otorgamiento; car, puuzar; —- Тагпдете sam
consentimiento. men, rcchinar, apretar los dieu
Bavinge, v. a. dal' alas; bevingel, tes; — i Grœssel, quedar tendido
adj. alado, lo que tiene alas. o _muerto en el campa, en el si
Bevirke, v. a. efectuar; causar. tio (hablando de un combate.)
Revise, v. a. probar, demostrar, Ведите, adj. mordaz,maldiciente,
averiguar, verificar; mostrar, ma satirico; picante, agrio, agudo.
nifsstar. Bidrag, u. contribucion, ayuda,
Be'vogle, v. a. guardar. socorro, subsidio.
Bevogtm'ng, c. )guarda custodia. Bidrage, v. la, contribuir, subve
Bevœbne, v. a. armar; —- sig, ar`­ nir (para alg. cosa.)
marse, proveerse de armas, to Bldsel, n. brida.
mar las armas. ваш, adj. arisco; mordedor; ——
Bevœbm'ng, c. armamento. had, c. mordacidad.
Beoœgc, v. a. mover, remover, Bidsle, v. a. embridar.
menear; agitar; ­­­ sig, moverse, Bie, v. n. (vente) tardar.
menearse; mover, incitar, llevar, ‚Шагу, п. montaña, sierra; monte.
inclinar, inducir, impeler (algu ijgaas, c. espalda de una mon
no a alg. cosa (En ш Nogal); -. .taña
lil Medlidvnhed, mover à сош— .Bjcrgboen m. montañes, serrano.
pasion. Битума, c. laborio (de minas.)
Beaœgelág, adj; movil, movible. Bjerge, v. a. salvar, librar.
Beuœgelse, c. movimiento: agita Bjergegn, c. pais montañoso, tier
cion. ra de los montes.
Bevœggrund, c. motivo, razon. Bjergfos, c. salto de aguas, саз—
Bsœngste, v. a. inquietar, .desaso cada. l [tañoso:
»segac яму/ига, adj. montuoso, mon
Beœre, v. a. honrar (alguno con ‚Видите, c. cordillera, sierra
alg. cosa, Entmed Nagel.) de montes. [de sal-var.
Bibegreb, n. idea accesoria. Bjergning, c. salvamento, el acto
Bihensigl, Vc.«mira, intento, desig Bjergvœrk, n. mina, minera.
nio secundario. Bjergvœsen, n. see видами.
Bisag, ~­ тау, c. cosa indiferente. Bifald, n. aplauso, consentimien
Hiver', c. camino desviado, apar to, aprobacion. .
tado. . Bifaldsra/aii, n. aplauso, alabanza
Bi, ‚с. abeja; — dronm'ng, abeja pública.
a; ­­­ voglw, guardia de Bifalde, v.a. aprobir, ser del
4
 Bin 40 Bit
mismo parecer con alguno. renombre. . [ligadura
Biil, c. (Bile, Exe) hacha, segur. Bind, n. tira, cinta, faja; venda,
Bikube, c. colmena. Halsbind, n. cuello, corbata.
Bilag, n. carta ó pieza añadida ó Binde, v. a. atar, liar, ligar; -
inclusa. [cias Stremper, детищ trabajar con
Bilager, n. (Bryllup) bodas, nup mallas, a punto de aguja (medi
Bilde, v. a. (danno) formar, _ as); _ binde En til Noget, obli
bilde sig ind, (шьете sig) ima gar, imponer a alguno la obli
ginarse, figuran-se, creer, presu gacion de hacer alg. cosa; _
mir, pensar; hacer vanidad de Hœnderne paa En, atar las ma
alg. cosa. v nos a alguno; _ sig til Noget, su
Billede, n. imagen; figura; cua jetarse, atarse, ceñirseàalg, co
dro, pintura; idea, imagen, re sa; aficionarse,l prendarse de alg.
presentacion; Afgudsbillede, si cosa.
mulacro, imagen, idolo. Bindegal, adj. rabioso, furioso.
Billedbog, c. libro de estampas. Bindeord, n. conjunciou.
Billedhugger, m. escultor; _ kunst, Bindepind, c. (Striklcepind) aguja
escultura, el arte de esculpir. de hacer medias. '
Billedlig, adj. gráfico; figurado; `Bidestreg, c. Bindelegn, n. divi
adv. figuradamente, metafórlra sion (voz de la imprenta.)
mente. Bindingsuwrlc, ri. armadura.
Billedmager, m. estampero. Bindsel, n. venda, ligadura (con
Billedskjœrcr, m. escultor en ma que se venda una llaga ó. herida.)
dera. Hinge, c. (Kornbinge) arca, caja.
Billedsprog, n. lenguage figurado. Birk, штат, u. abedul.
вешаешь“, т. fundidor. вешает, in. asesor.
наметшие, c. estatua; columna Biskop, m. obispo.
estatuaria. A Bislag, n. tejadillo,cobertizo, gu
Billedvœrk, c. figuras, estampas; ardapolvo. ` {венец
adornos de escultura, de pin Вдвта9,с. gusto, sabor hetero
tura. Hismer, c. romana, peso con pi
Billet, c. billete, esquela, cartita. lon.
Billard, c. billar; _ spil, billar, Bisol, с. parelias.
juego de trucos; _ queue, taco. Risp, m. see Biskop; Bispedemme,
Billig, adj. justo, recto, que tiene n. obispado; _ stav, c. baculo
’- equidad; razonable,. puesto en pastoral, cayado pastoral.
razon, equitativo; adv. con equi Bispelig, adj. episcopal.
dad. rectamente, justamente. Bissekrœmmer, m. buhonero.
Billige, v. a. aprobar, admitir, te Bistaae, v. a. ayudar, auxiliar,
ner a bien. . asistir á alguno.
Billighed, c. equidad. Bisland, c. ayuda, asistencia.
Bister, adj. furioso, furibundo, ra
Bilœgge, v. a. (tilfeie) añadir, unir,
juntar; anejar; bilœgge en Sag, bioso; adv. furiosamente, con
Strid, concordar, conciliar una furia.
cosa, terminar, componer una везите, с. епсопо, coragc, ira,
-desavenencia ó disputa; lœgge enojo.
bi (et Sktb) -capearç poner en Bistok, Bis-lade, c. colmena.
facha, poner al pairo (un navío.) Bisvœrm, с. enjambre, jabardo.
Bilœgger: (Ост) c. estufa. Bisœtte, v. a. depositar' un cuer
Bimaane, c. paraselene po muerlo; ponerle en la se
Bimad, Biret, c. cierto platillo que pultara. ‚
se sirve con la menestra die'. Bitter, adj. amargo; aspero, acre,
un, n. sobrenombre, apellido, mordaz; den bittre Ded, lo amar-
 Ble
/
go de la muerte; adv. autarga- '
mente.
Billeraglig, adj. un poco amargo.
Bitterligen, adv. amargamente, до
lorosamente.
Bittersalt, n. sulfate de magnesia.
Штат, v. u. hallarse presente
cu algun acto ó funcion.
Bjœf, n. ladrido, latido, gañido.
Шаг/Гс, v. n. ladrar, latir, grañir.`
Bjœlde, c. campanilla.
Bjœlke, c.Í
Bjelke
Щит, oso;c. —viga,
elab,tirante.
c. pata,
pié de oso ; -— eskind, n. ehud,
c. piel de oso; — ctrœkker, m. Blikkenslager, m. hojalatero.
el que lleva у enseña osos. Близкие. n. calma, bonanza.
Шиш, adj. azul; blaaagtig, adj. .Blind adj. ciego; blindt, blindl
azulado; blaaspettel, adj. mau hen, i Blinde, adv. á tientas, à
chado de azul; - slribet, adj.
rayado de azul.
Blau, Blaat, n. azul.
Blaabœr, n. aràndano,
витку, blaaladen, adj. azulado.
таит, n. (Strg) estepa.
Blaasteen, c, piedra azul.
Blaaeiet, adj. que tiene ojos azules.
Blad, n. hoja (de arboles, plan
tas,de un libro); pliego (de papel.)
Blade, v. a. (i en Bog) hojear.
Bladeguld, n. (Bogguld) oro en
hojas.
Bladles, adj. sin hojas.
тат-ау, adj. t'rondoso, poblado,
vestido de hoja.
нищими, c. tabaco en hojas.
тата, v. a. mezclar, entremes
clar; —- sig i Noget, mezclarse,
`meterse, entremeterse en alg.
cosa. [tura
Blending, c. mezcla, mixtion, mix
тати, prœp. (шита) entre. _
Blank, adj. blanco; liso, pulido,
bruñido. [tilla.
вшитым, c. palo ó palillode co
Blanlcsvœrte c. negro de zapatero.
тау, ад]. pálido; descolorido,
caido de color; blive ­­~ poner
se pálido.
Blegning, c. blanqueria; blanqueo.
Blegeplads, c. hlanqueria.
Bleghed, c. palidez.
Blegn, c. (Blomme) ampolla.
Blague, v. n. perder el color, ро—
41 Blo
негде descolorido, pálido.
Blœnde, v. a. cegar; deslumbrar,
ofuscar.
Blœndvœrk, n. ilusion. falsa apa
riencia.
вы, adj. tierno, blando; adv.
suavemente, tiernamente.
Blidhed, c. suavidad, terneza.
Blik, n. mirada, vista, ojeada.
Blik, n. (Jernblik) palastro, planH
cha де hierro batido; -— plade,
plancha, hoja, lámina, hoja de
lata; — tec', ustensilios de hoja
de lata.
obscuras; ciegam/ente, á ciegas,
como ciego.
методик, c. (Leeg) gallina ciega,
escondite (juego de niños.)
штанга, c. cegnedad, ceguera.
Blindfedt, adj. ciego de nacimi
euto.
внимать, c. (anat,) ­ciego, (intes
tinum rectum).
Blink, n. luz, resplandor.
Blinlcfyr, n. Гана], farol.
тете, v. n. relucir, relumbrar,
brillar; —— med этом, guiñar.
Blls, n. (i Panden paa en Hest)
estrella, mancha blanca (que los
caballos tienen en la frente.)
Blioe, v. n. (forblive) quedarse,
permanecer, estarse; -- (подыши)
continuar, durar, subsistir; »7'
vcd sin Mening, persistir, perf
manecer en su opinion, en su
dict-amen; bliue fra En, huir,
apartarse de la compañia de al”
диво; lade — dejar, cesar, дез—
continuar, no continuar, omitir.
виража, n. morada, domicilio
fijo; mancion, parada.
Blod, n. sangre. »
тощим, n. carnicería, matanza
que se hace en la guerras.
Blodflod, c.- (Blodgang) flujo de
sangre, hemorragia.
томом, c. venganza que se to
ma de un homicidio. f,
Blodig, adj. ensangrentado, lleno,
 Ri'o
teñido de sangre.
шиш, n. vasos que contienen
1 la sangre, venas, arterias, pl.
топит, adj. que’ no tiene sangre.
Blodpelsc, c. morcilla.
варана, adj. sanguine.
вшита, adj. encarnadoI rojo со—
mo sangre.
Blodsdraaba, c. gota' de sangre.
Blodsforuwndt, c. pariente, dendo.
Blodskam, c.l incesto.
Blodspyming, c, hemovptisia.
Blodstyrtniny, c. hemorragia.
Blodsudgydelse, c. el'usion` dc
sangre, carnicería, matanza.
тешат, c. sed de sangre, cru
eldad. ­ flameante, que hace llama.
Штатив, adj. sangmnario', cruel,
inhumano.
Blodstillende, adj. estiptico.
Blok, c. tajo; вымыты, polea,
вашем; moton'es, pl. ­­- hues,
n. casa hecha de maderas no
cuadrados; fortin hecho de ma
deros у tablones.
также, v. a: bloquear, cerrar.
Blokeríng, Blokade, ­ c. bloqueo4
Blokke, v. a. (udblokhe) tender,
estirar.
вылетает, m. el tornero que
hace poleas у gan'uchas, moto
него. . blœre, c. vejiga.
Blomkaal, c. coliflor.
Blomme, c. ciruela; _ tree, n.
ciruelo.
Blomme, с. (Blomst) Ног.
Blomsterbecd, u. cuadro (en un
jardin.) [milla
Blomsterbœyor, n. cáliz, campa
Btomsterhave, c. huerto de flores.
Blomsterpotte, с. maceta, tiesto
de flores, tiesto.
Blamstmig, adj; lleno d-e flores.
Blonmmc'd, c. estacion de las
flores. _
Blomstre, v. n. florecer, echar flor,
estar en flor.
Blomsm'ny,y c. florescencia.
Blondi. adj. blondo, rubio.
Blot, adj. (Моле!) desnudo; deS
cubierto; blot, adv. al descubi
erto; solamente, solo, tan solo,
unicamente. ' ч
42 Blu
Шале, v. a.. descubrir; desnudar,
despojar, desposeer, desproveer,
privar; descalzar; — Svœrdet,
desenvainax: la: espada; —- sig.,
exponerse, ponerse en peligro,
dar motivo a vituperacion.
томат, c. desnudez, desabrigo.
Bluelse, c. pudor, vergüenza.
Blues, v. r. tener verguenza, tener
rubor, estar avergonzado.
Blufœrdig, adj. vergonzoso; ho
nesto, púdico; ­-.hed, c. pudor,
honestidad, vergüenza.
Blend, c. sueñecitg.
Шиши, v. n. dormitar.
Blus, n. llama; — fyr, n. fuego
Шине, v.. n. arder, echan llamas.
Bly, adj. timido, corto, encogido.
Bly, n. plomo; - ниша, e. bala
de plomo; -­ lod, n. (Dybslod)
sonda, escandallo,­. -­- ать:
malm, c. plombagina; -- шт“,
ш. plomero. _
Blyant, c. lápiz, lapicero.
Btg/hed, c. timidez, cortedad, en’
cogimiento.
Blœk, n. tinta;»-hwus, n. tintero;
— мы: sprutle, c. calamar,
jibia. `
Blœre, c. ampolla, burbuja; Urin
винищем, c. cálculo, piedra que `
se forma en la vejiga.
Шьете, adj. lleno de ampollas.
Blœse, v. n. ó: a. soplar; ventear,
hacer viento, soplar el aire.
Blœsebœlg, c. fuelle; - for, c.
tobera, cerbatana.
Blœst, c. viento; tempestad.
Bled, adj. blando, muelle, suave,
tierno; adv. blandamente, sua
vemente, tiernamente.
Bledagtig, adj. blando, blandujo,
ilojon, lacio, afeminado.
Bledagtighed, c. blandura; molicie.
Bleddyr, pl. moluscos, pl.
Blade, v. a. ablandar; humcctar,
humedecer; mojar.
Blade, v. n. sangrar; Bledning, c.
desangramiento.
Bledgiere, v. a. ablandar.
щит, с. blandura, suavidad,
 Bog 43 Bon
pastosidad. Bogtrykkeri, n. imprenta, oficina.
`Bladhjor£et1 adj. decorazon tierno, Behave, n. hacienda; muebles, al
delicado, compasivo. hajas, trasto.
В1едЩетгвтед,с. ternura, terneza. Boíe, с. (Антип) boya; _ rseb,
Мот, adj. blando, tierno ; ——1Е9‚ n. orinque.
huevo cocido, pasado por agua, Bold, adj. valiente, bravo; bello,
bebido. hermoso.
Bo,(Bol¢g) е. habitaoion, vivienda, Bold, с. pelota; -spe'L n. pelota,
morada, domicilio. juego de pelota.
Во, п. (Elendom, Efterladonskab) Bola, v. n. (md En) tener trato
hacienda, toda la hacienda; he con una muger soltera.
rencia, patrimonio. Balen', n. amores. Pl», чаю, amis->
Buble, e. ampolla, burbuja. tad, (trato ilícito entre los dos
Боте, v. n. hervir, cocer, borloo sexos); galanteo, cortejo.
lar. Bolerske, muger da corte; rame.
Bod, с. (K1-aanbod) tienda; (Straf) Ba, puta.
penitencia; arrepentimiento ; mul Вот-ж, adj. galanteador, corteja
la. [0. penitencia. dor, cortejante (cuando se habla
Вод/ими, adj. решение; _ had, de hombres); de corte (dicese
Водит, n. aventura gruesa; _ de las amgeres).
brav, n. carta де aventura gruesa. Bolíg,rc, domicilio, habitacion, vi
Boa, v. n.­ habitar, alojar, alojarse, vienda, morada.
estar alejando. Bolle, c. escudilla; aljofaina, tar
Bog, c. libro; — Papir, una ma тега, вант" —— (Метода, Kjed
no de papel bolla, с. bola `de pasta, de carne.
Водили, m. enouadernador de Bolt, с. реши, olavija de hierro).
libros. Battre sig, v. r. zarandearse, ше—
Вашим, see Bladßguld. » . nearse. '
Boghvede, о. щитов, trigo marisco. Bowœrk, baluarte, bastion.
ведьмам, с. libreria, comercio Bam, с. hamm-wage. Pl- ро
de libros-_ age, portazgq.
Boglmldlcr, m. librero, mercader затем-авт, v. a. bombardear,
de libros. bombear. [had
Boghandling, c. libreria; затащат, e bombardeo, bom
Bogholdsr, m. tenedor de libro-r. наша, с. bomba; koste Bomberdis~
Bog/solden', n. arte, ciencia de шаг bombas, bombear.
tener libros. [tante Наташе, adj. muy tranquilo; _mu
Boghylde, Врагам, c. гашиш, ‚ез do; inmóvil.
В091афе,с. tienda de librero, lib Bomstqark, adj. robusto, fuerte.
reria. Bomuld, c. algodon; Bamulds, adj.
Ноша/типа, с. biblioteca, libreria. de algodon; —- те, n. algodo
Bogakab, n. armario para libros. nero; _ gar», n. hilo de algo
Bogaqvmdetra, carácter; stort don. ­ [algodon
mayúscula, letra mayuscula; и Ватники, n. tela, ó tejido de
del _ minúscula. Bande, m. labrador; aideano, Щ—
Bogstaveligi, adj. literal; adv. lite gareño, (ó lugareiro).
ralmente. Bondeagtig, atti. rústico; adv. rus
Впишите, v. a. deletrear; _ Цветение.
ring, c. детки). Bondahye, c. lugar, aldea.
Boglrykkcr, m. impresor; - kunst, Bomlcdfagt, с. vestido de labrador,
с. impronta, tipografia;- presse, de aldeano.
o. prensa; “так, с. tinta do Вешайте, _ щадящем, al1
impresor. I deano mozo, jóven; поят dß
 f
Bo'rx 44 Вот .
\
flatbraçlo'i".A f` f ` `v Borger/"otk, pl. pl'ebeyos, pecheros.
Напев/шее;— р1. aldeanos, Нога-д Ilorgerkono, l'. vocina, ciudadana.
dores, lugareños, pl. ' 'f Borger-lig, adj. urbano;~eivico; ple
Hondegaa'rd, c. tierra, (posesion heyo, pechero; civil; adv. {По
campestre)À de un labrador. ' llano, llanamente; de un modo’
Bomiekonc,r` ‘с’ labradora, ‘aldeana ordinario, ó plebeyo, como la
lugareña, mager de un labrador. gente comun ú ordinaria.
Bondestand,­`c. estado ‘de labrado Borgermand, ш. vecino, ciudada
res. no, pleheyo..
Bondeoiis,adv. pda: rusticam ente. Borgerkríg, c. guerra civil. f
Bondevœse», n. (Bondeliv) casa, fa Borgerskab, n. vecindario, cuer
milia, economia rústica, cam po de los vecinos. '
postre; rusticidad, ruslíqu'ez. Bor erstand, c. vecindad (el de
Bone, v. a. encerar, frotar, pulir. y rec o ó Calidad de vecino de
Ворам, c. see Bolig. ' ` ' ` unapoblacion); estado llano o
Вот, n. barrena, barrenilla; taladro. lplebeyo (por contraposicion al
Ватт,- c. “Кижах. estado noble). »
Вот-(1,11. mesa; ­­ ~(Brct) tabla, Borgervagt, c. milicia urbana.
tabla de сына. ' Bort, ботве, adv. lejos, à distan
Bord, c. (ведьмами) bordo, co cia, atras, de alli; bortl interj.
надо‘ 'do la; nave; gaae om Bord, apartáos de aqui.
(ombordj'irá bordo; kaste 'over Bortb'ringe, v. a. `transportar, con
­'­­f echar, arrojar al mar. ducir, llevar; — lse,’c._transportc,
Bord, ‘Вите, c. (Kant) borde, orla. conduccion. » ’
Bol'äplqde, c',l 10 до encima,~la Bortbytte, v. а. trocar, permutar,
parte superior de una mesa. " cambiar, dar una rosa por otra.
Borddug, c. manteles. Bortdampc, v. n. evaporar.
Bordklœde, n. tapete, sobremesa. Bortdrivc, v. a. echar, expeler, ar
Ватные, v. a.~ cubrir las pare rojar; rechazar, 'desalojar'.
des de tablas, entarimar, entablar. Bortdee, v. n, morir, fallecer, 11
Ihn'dklœdm'ngJ с. етаЫадпга. nar, acabar, extinguirse.
,Bordkm'wa cuchillo al uso de la Боте/‘мае, v. n. caer; cesar, omitir.
mesa. ‘ Bort/7eme, ша. alejar, apartar;
Bordtm”, ‘штора de lienzo al uso st'g, alejarse, apartarse, desviar
de ‘la mesa, manteles; cubierto; se ; ausenlarsef retirarse.
vajilla. I \ ’ [radar` Бота/жмете, c.‘distancia‘ (sea de
Bore, ‘На. taladrar, barrcnar, ho-' tiempo, sea de lugar), aparta
Borg, с. сазИНор—[отщ m. са— miento, separacion; ausencia.
steliäno. ‘ Воттуе, bortflygte,­ v. n. huirse,
Borg, с. paa, -­ al' tiado. escaparse.
Borge, v. a. comprar ó' tomar­ al Bortftytte, v. n. dejar -un partage.
fiador-v.I n: — (índestaae for) un sitio, una morada, mudar la
fiar-(de). casa, desalojar, mudarse; partir.
Borgemester; m. burgomaestre Ватт/тощи n.­ volar, salir vo
(nombre que se’da à los-prime lando, echar a volar.
ros magistradosî de vuna ciudad; Borlforpagla, v. a. arrendar; т
es сон-1531601‘ en España). ' ning, c. arrendamiento. ­
Вот9еп‚с. cancion, fianza, obliga Bortfragte, v. a. Петит, dar a Пе
clon; garantia; gaae i ­­­ dar cau le (un navío); hacer transportar
cion,- obligarse, responder, salir Е ó conducir' (géneros).
fiador por otro. ' 5 lìorlfœslc, v, a. alquilar.
Borgvñmwecino de una ciudad; Вон/‘ото, v. a. llevar, transportar,
ciu ._ 1'1 I '- в. . conducir; robar; -lse, c. trans
 Bor ` 4'5 Bra
porte,l conduccion; robo. mar, dar con lai-gueza, gastar
Bortgang, ‹-. salida, partida; mu- Í con profusion, disipar, dilapidar.
erte, fallecimiento. ï Bosidrlcnde, Bosal, adj. que habi
Нимф/ю, v. a. casar. ta, alojado; domiciliado.
Borlgive, v. a. (Nagel) dar, hacer` Boskab. n, hacienda; muebles, pl.
un regalo, un presente de alg. ' Bosmtle sig, v. r. asentar,aveeindar­­
rosa. [guna 5 se, establecerse (en algun lugar).
потише, v. a. (En) llamar á al- д Bouquet, c. ramilllete (de flores.)
Bofrlkomme, v. n. perderse, apar- ` Boule, v. n. hordear. '
tarse. liar. Bou, c. espaldilla (de un caballo);
„оттуда, v. a.- (skrœmmc) espan espalda (de Carnero, teruel-0),'
Borlleíc, v. a. alquilar. la proa (de una nave.)
Boi-llave, v. a. prometer. Вопит, ad. (om Некие) despaldil
Borlrane, v. a. robar, hul-tar. lado.
Bortreíse, c. partida, salida. Braad, ‹:. aguijon; pua.
Bortrinde, v. n. colar, derramar Bradbœnk, e. astillero.
же; pasarse (el tiempo.) Brag, n. ruido, estrépito; estallido.
llorlrivo, v. a. arrancar; derribar, Braye, v. n. crujir, estallar. '
demoler, destruir. Brak, adj. sin eullivo, sin labor;
Borlrydde, v. a. quitar,v desemba ligge brak, estar sin cultivo„
razar; allanar. descansar. ^
Borûremme, v. n. sac borlrydde; v. B'rakmarkg: land, n. barbecho.
n. escaparse, huirse. Brakke, v. a. liarbechar.
Borlsende, v. а. enviar; ­- lse, c. Brakvand, n. agua salobre.
enviada. Hmm, e. pompa, magnificencia,
Бомжа/Гс, v. a. llevar, transpor suntuosidad, vanidad~ ostenta
tar, quita-r, sacar; librarse de . . . . . cion.
Bortskjode, v. a. enagenar, vender Bramme. v. u. lzaeer ostentacion,
у confirmar por escrito la пата, gala, alarde.
Ватт/Не, v. a. llevar (lavando); Bramseil, n. vela del juanete.
einuagar. Brand, e. fuego, quema, abrasa
Borlskjœre, v. a. cortar, separar miento; incendio; tizon.
cortando. Бита/сане, с. arca comun de
Borlsmutle, v. n. escaparse. incendios.v
Ванта—10. v. a. hurtnr, robar; — Brander, c. Brandskib, n. hrulote.
— sig, (fig.) ausentarse furtiva Brand/"otk, pl. oficiales que ma-`­
mente, desaparecer. nejan las bombas. "
Borttage; v. a. llevar, quitar. sa andhage, c. garabalo, gartio
car; tomar; embargar, secuestrar; para el fliege (en los incendios.)
abstraer. Brandmuur, e pared medianera
Borltagelse, c. accion de quitar, ó divisoria.
de sacar; toma, robo. Brandredslcab, n. pertrechos ра—
Boi'tlramge, v. a, quitar desu lu га los incendios.
gar; desalojar, desposecr. -- En, Brandrkalte, v. a. imponer com
lhacer salir alguno, sacarle de un tribucìones. .
ранее, apretandole. Brandskatning, с. contribueion. н
Потратив; v. n. andar, irse;pr0­ Brandspand, n. cubo para los
seguir su camino. incendies. '
Ватт/ю, v. a. llevar soplando. Brandvagt, e. patrulla, ronda que
Bortvige, v. n. escaparse, huirse. pone cuidado eon el fuego, gu- ч
Borlvisne, v. n. ajarse, marchi ardia para impedir los incendios.
tarse. ' Bras, c. brazo; brasa, v. a. bra
Вот-гада, Bortedslo, v. a. derra cear.
 Bro 4.6 Bry
Brat, adj. escarpado. Brolœgning, c. enipedmdo, еш—
Вгшив, broute, v. n. (med Nogal) р1а81адига. ‘
onglieirse, prevalerse (de alg. Bropenge, c. poutazgo, pontage.
cosa); gloriarse, vanagloriarse. Brosteen, с. piedra, losa, ladrillo.
Iban, adj. bravo, valiente. Umd., n. (el) rotura, fractura.
Bred, c. costa, marina, playa (ha Ваш, f. (en) novia (la recioa ca
blando del mar); ribera (hablanv sada ó que va à-casarse); for
do de losl rios.) lovet, — дезровада; gift — ca
Bredde, с. anchura, el ancho de зада.
alg. cosa; paño, anche (de una Hrudefœrd, c. bodas, pl.; Brudega
tela; (двоим/1) latitud. . va, c. presente, regalo de bodas.
Brede, v. a. (udbrede) extender, Brudefolk, pl. novios, pl.; recien
desplegar. casados.
Brems, Bremse, c. (твои-181311110. Brudgom, m. novio (el recien ca
Brou, n. carta. sado ó que va à casarse.)
Brevdrager, m. cartero. Bmdom'else,c. la accion де casar,
Barwskaber, pl. escrituras. de` juntar por el matrimonio el
Breulaske, с. cartera. hombrey la muger; desposorio.
щ, e. bergantin. Brudstykke, n. fragmento.
Brítler, pl. anteojos, espejuelos, pl. Brug, с. use, ennpleo; uso, estilo
Brillemager, m. anteojero, fabri hábito, costumbre. moda, prác
cante doy anteojos. tica; were Brug af Nagel, usar,
Bringe, v a. traer, llevar, poner servirse де alg. cosa.
en; мыши, produeir, rendir, Brugbar, que puede servir, pro
dar irwto (de las` tierras); redi pio, apto, bueno para . .,
tuar, rentar, dar (до los emple Bange, v. a. usar, hacer nso, ser
os, oficios, comisiones); frem \irse, valerse de; emplear.
bringe, producir. . Видана, adj usado, general, vo
Brist, c. (Reime)` hendrija, hende mun, que esta en uso; usual,
dura; raja, quiebra. ' le que sirve comunmente.
Briste, v, n. reventar, estallar, Brumle, v. n. regañar, шпагат.
abrirse, romperse; — af Агг Втшптв. v. ц refunfuñar, mur
grelso, reventar do despecho. murar entre dientes, rezongar.
Bro, с. puente. Brune, v. a. poner ó volver mo
Bruder, m. hermano. reno ó bruno; blive — ponerse
Broderdntter, f. sobrina. bruno ó moreno.
Broderlig, adj. fraternal у flater Brunst, с. brame, zelo, (ardor
no; adv. l'raternalmente. amoroso de algunos animales),
Brodorskab, n. fraternidad, her Bruse, v. u. aumbar, zln-rir, bra
mandad. mar (las olas, los vientos); hew
Brodersan, m. sobrino. vir.
Brodere, v. a. bordar; recamar, Brusk, n. cartilage, ternilla.
bordar де realce. ’ титулу, adj. cartilaginoso, ter
Bmgot, adj. de muchos, de va nilloso.
rios colores; abigamdo, pin Braun, ащ. brunt). moreno.
torroado. Bruanladen, adj. томике, moro
угодит, n. cabeza de puente. no claro ó bajo, trigueño.
Brok, n. hernia; — baand, n. Bryde, v. a. 61 n, casual', romper.
паевого. quebrar; —- les, quebrar, sepa
Brolœgge, v. a. solar, empedrar, rar quebrando; quebrarse, salir
onlosar, rnladrillar. con impetuosidad; — op, abrir,
Втщает, m. empedrador, so romper, forzar (una puerta), юш
ladOr. per por fuerza. ‚
 Ига; 47
Dryden. Защиту, с. rompimien
to, fracaso (de las olas); (Kamp)
lucha.
Bry/defi, n. pena, trabajov can
sancio, fatiga, molestia.
Hrydes, v. r. luchar.
cerveza.
[Фу-удав, v..a. hacer ó fabricar
туша, c. puente da barcas.
Bryggar, ш. cervecero; — Bryg
gerí, n. cervecerla.
ßryggerhuus, n. cerveceria.
Bryllupm. boda, casamiento, bo
das, nupcias, pl.; matrimonio.
Bryllupsgjœst, c. convidado à las
вы. [calor.
Brgndo, с. bramo, zelo; ardor,
Brym'e, c. ames, armadura.
[M_/st, n. pecho; seno; tota, pe
cho de muger. (Поп.
Brgsaboen, n. paletilla: (anat.) ester
тушёные, busto.
Brystdug, c. iuhon, armilla; almil
la, ajustador, chaleco.
Bryste sig, v. r. engallarse, con
tonearse, ponerse en jarras,po~
nerse ufano.
Bryststykke, n. pecho; busto.
Brystsyge, c. mal de pecho. l
Brystvœrn, n.*parapeto.
Brœds, v. a. (et Skíb 'med Поем)
етЬгсаг, alquitranar, dar con brea.
Brœge, v. n. balar, dar balìdos.
этим, v.a 61 n. romper, queb
rar, destrozar, fracasar, estrellar;
— sig, escupir, vomitar.
lh'wkjem, n. palanca, alzaprima.
Braak-middel, n. emélico, vomitivo.
Brœknìng, c (Senderbrydning) frac
tura, quebrantamiento, rompi
miento; vómito, la accion de
vomitar.
Brœm, c. orladura, guarnicion,
adornos de un vestido,
Brœndbar, adj. combustible, in
flamable. ‘ Brede, с. falta, culpa, pecado.
Brœnde, v_. a. dz n. quemar; pe
gar fuego, encender, abrasar,
incendiar.' marcar con uu hierro
caliente; tostar (еще); hacer, fa
bricar carbones, brea; v. n. ar
der; prender, pegar, encenderse
(el fuego).
Вт
Bramdeglus, n. espejo ustorio.
Brœvndejorn, Кианит hierros pa
ra rizar.
Brœndelofl, brœndohuus, n. leñera.
Brœndemrrrke, n. marca hecha ó
puesta con un hierro caliente
(en la frente).
Brœndemœrke, v. a. marcar con
un hierro caliente, marcar ó а—
t'rentar con el castigo de la mar
ca: sellar a uno en la frente,
ponerle el hierro como esclavo.
Brœndemslda, c. ortiga.
Brœndepunkl, n. foco.
Brwnderi, n. (Brœndeviim) desti»
latorio (el sitio donde se fabri
ca aguardiente).
Brœndaveed, c. leña.
Brmndevù'n, c. aguardiente; -­
sbrmnder, ш. destilador do agu-'
ardiente.
Brœndende, adj, ardiente, que
также; -— heed, tau caliente que
quema.
Brœnding, c. (om Balgomos Вена)
cachones pl. (las olas que rom
pen en la playa).
Brœndovn, c. hornaza, horno.
Brandsel, n. leña.
Brœt, n. tabla, chilla.
тавры, n. chaqueta.
Bred, n. pan.
Bradbager, m. panadero.
Bradbotle, c. bolita de pan blanco`
Brodfrugt, c. fruta de pan.
Вида/еде, v. a. alimentar, sus
tentar.
Bradkm/rmne, c. miga, migajon;
(Идеи) migaja, miaja (de pan).
Bredkurv, с. cesta, canasta del pan.
Bredlas, adj. que carece de pan;
(fig.) inútil, que no es lucrativo.'
Bradmangel, c. carestia, escasez
de pan.
Bradskorpe, c, corteza de pan.
Bradefri, adjfinocente.
Brak, с, fraccion, número que
brado.
Bral, n. rugido, bramido (de le
on); mugido (del buey); berri~­
do (de la vaca y becerro) ;bra­~'
mido (del toro.) '~`­
 Buk 48 8148
Brote, v. n. rugir, bramarmmgir, cabrio ó cabra; (Souebuk, Vœ
ber-rear; bramar (el toro) der) carnero padre. morueco;
Brand, c. fuente, pozo. [pas en Vogu) silla del cochero;
Brandcuur, c, uso de las aguas Rambuk, m. maza. _
I minerales. Вид: п. (et) inclinacion, reveren
Brendkarse, c. herro, (planta). cia.
Brendvand, n. agua de fuente, Витю, v. n. abajarsc, inclinar cl
agua de pozo. cuerpo; _ under, no poder Ile
Bvendvippe (Brendslang) c. ci var, ó aguantar un trabajo, ó
güeñal. _ cargo.
Brest, c. defecto, vicio, imper Bulrkeskiml, стыкам, n. piel de
feccion; falta, culpa, yerro. cabra. _
Ваш/шагу, adj. ruinoso, que Bukkel, (Lok, Haarlak) bucle, rizo.
amenaza ruina; arruinado, des Bul, c. (Stubbe, Slamme af el Trœ)
»caecido. ’ tronco.
Bud, n. órden, mandato; precep Витает, c. alano, perro dc presa.
to; rrglamento, ordenanza, esta Balder, n, ruido, alboroto, zam
tuto; (Budskab,) n. mensage, bra.
aviso, noticia; (Sendebud) n. Buldre, v. n. d: a. hacer ruido,
»mensagero, mandadero. estruendo; vocear, cchar tem
Bue, c. arco; arco de bóveda, pestades, pestes, votos, tempe
­bóveda. « . stear; _ paa, tocar, llamar à
Buedannel, adj. en forma de ar la puerta; Buldren, с. ruido, es
co, en arco; combado, arque truendo, alboroto; regañadura,
ado, torcido. [со. voceria.
Buegang, c, bóveda hecha en ar Bula, c. bollo, chichon; hincha
Bug, c. vientre; panza, tripa ; vi zon, tumor, bubon.
entre, barriga. (de un vaso, de Bullen, adj. hinchado.
un navío, de una pared); hue Вите, v. n. hincharse, intlarsc,
co, seno (de una vela.) abotagarsc, ponerse hinchado,
Bagel, adj. ventrudo, bin'rigudo, inflado.
tripudo. Bund, c. fondo, suelo, (de un to
Bugftnne, c. aleta de pescado. nel, de un vaso, del mar); -- og
Buggiord, c. cincha. Grund, fundo, suelo, tierra; syn
Bugne, v. n. doblarse, doblegar ke ш Bunds, hundirse, sumirse,
se, torcerse. irse. abajo, ó al fondo.
Bugsere, v. a. remolcar, llevar a Bamdfatd, n. fécula, hes, asiento.
remolque (à una embarcacion); [За-падете, v. a. precipitar, (che
_ ing, remolque. ,r . misk).
Bugspryd, n. baupres [mástil que Bundles, adj. sin fondo, muy
:sale de laproa del nauio) profundo`
Вши, c. corvadura; Haobugt,I c. Видах/отшили c. aliado, confe­
_ .golt'of faae _ med, vencer, so-. вето.
juzgar, rendir, someter, reducir Bundt, n. lio, paquete pequeño,
à la obediencia.. ‚ п . haz, manojo', atado,
Внуши; m. ventrilocuo. Bundlmager, m. peletero, mangui
.Bugle sig, v. r. ‘serpenteaiy cule tero; _ mHaandeœrk, n. pele
brear; encorvarse, torcer-se. teria, manguiteria; _ = Var-er,
Bugtning, r. cncorvamiento, lor pl. pieles.
tuosidad, torcimiento; recodo Китае. c. monton, cumulo, pila.
(de un rio.) îßitse, v. n. (buse paa) caer de
Bugvrid, n. mal, dolor dc vientre. ' golpe, arrojarse sobro» . . ;
Вил, (en) n. (смеши) щасЬоЁ (buse ud) encolerizarse, hablar
 Вуу 49 Все”
con cólera. Byggen, c. construccion, edifica
Busemand, c. espectro, sombra, cion. .
aparecido, cooo. Byggeplads, с. sitio, terreno, cer
Busk, c. arbolillo, arbolito, arbu ca; corral, taller.
sto; macolla, mazorca (de yer Byghcrrc, m. edificador (la per»
bas, de flores.) Sona que manda hacer algun
Basket, adj. cubierto, Некто de edificio ó le hace); director de
matorrales, de matas silvestres. edificios.
Buskvrcrk, n. matorrales, pl., ma Bygmester, m. arquitecto.
leza. [Ig/gnìng, c. edificio; estructura’
But, adj. embotado, bolo. construccion.
втекает, c. hojaldrado. ` Bygningsfolk, s. pl. obreros, tra
Buur, n. jaula. bajadores, pl.; — kunst, c. ar
Bumbom, с. box. ' quitectura.
Buxelomme, c. bolsillo de los Byld, c, tumor,` bubon.
calzones. Буме. lio, paquete, haz, manojo.
Bumer, c. pl. calzon, calzones, pl. Пут, c. nacimiento, alcurnia,
By, c. ciudad; Landsby, c. lugar, ascendencia, origen, familia.
aldea. . ^ Буме, c. carga, peso.
Byfoged, m. juez de ciudad. Нута/“им, adj. pesado, oneroso,
Byfolk, n. gente de la ciudad, gravoso, incómodo, molesto,
vecinos, vecindad. enfadoso.
Bylov, Буга, c. derecho munici Bylte, n. botín, captura; presa,
pal; leyes establecidas en una despojo; (Tuskhandcl) cambio,
ciudad; justicia de la ciudad. trueque.
Нута/с, n. rumor, fama pública. Bytte, v. a. cambiar` trocar, ha
Бушлат, ш. alguacil, corchete. cer trueques; - sig ш, hacer
Буде, v. a. ofrecer; presentar; trueques, cambiar. ‚
— over, encarecer, aumentar el Вунеп, c. cambio. trueque.
precio, el valor; — for шт, Будит], с. criatura sustituida;
ofrecer poeo, no dar lo que vale; niño mal educado, mal criado.
—- En Haanden, dar, presentar la Hœger, n. cubilele (vasito para
mano a alguno; ­- En en god beber); caliz, campanilla ­(de las
Dag, dar los buenos dias «Sica flores.)
alguno; ­- En Spidsen, arrastrar, Ваш, 0. arroyo.
hacer cara a alguno; -— Trods, Hœkken, n. fuente; palangana;
desafiar à alguno; {тир/до, соп— bacia; bacin, barreño, lebrilloï;
vidal'; lilbyde sig, ofrecer, ofre ­ hortera, arca de aguas, depósi
eerse. И to; estanque.
Byesbarn, n. hijo de la ciudad Bœlg, c. (Blmsebœlg) fuelle; vai
(se dice de todo vecino de una na, càscara, vainilla (de habas,
ciudad nacido en ella.) judias, guisantes die.)
Byg, n. cebada; — brad, n. pan Bœlgfrugt, legumbre.
de cebada; ­- угу", n. farro,~ Bœlgmerlc, adj. muy obscuro.
cebada mondada; -- ayer, c. Bœlgvante, c. guanto sin dedos.
cebadal; — nieel, n. harina de Ваше, n. cintura; cingulo, cinto,
cebada; — korn, n. grano de ceñidot, cinta.
cebada; — sima, (Пат) paja Bœltested, n. cintura (parte infe
de cebada. v rior del cuerpo.)
Byge, с. (Regnbyge) lluvia pasa Bœndel, n. cinta pequeña, cintil
gera, de corta duracion. la, listoncito.
Bygge, v. а. edificar, fabricar, con Bœndelorm, c. tenia, gusano so
struir, levantar, hacer. litario, lombriz solitaria,
 вы: no «дед
щи, m. вареное, zoquete. (á Dios,) rezo; Herrens Ban, ora
Bamk, c. banco. cion dominical, padre nuestro.
Bar, yn. haya. Bender, pl. labradores, aldeanos,
Веет, v. a. & n. llevar, traer; —— lugareños, villanos.
Frugt, producir, render, dar liuto. Введет/“0115, pl. sce Bender.
Bamm, c. `la accion de traer, des Benfalde, v. a. implorar, supliear.
llevar, conduccion. jpl. Benhore, v. a. oir, atender (los
Baareber, e. angarillas.paril|uelas, magos, las súplicas (le alguno.)
Bœrepenge, pl. porte >(el precio Benharelse, e. atencion, la acei
:que »se paga por conducir ó оп де oir favorablemente.
llevar una cosa.) Benlig, adj. urgente, vehemente.
Bœrer, m. portador, f. porladora.` Веппе, с. haba, hebichuela, judía.
Bœrme, с. espuma de сети/ага Bemiebog, c. devoeìonarin, libro
cuando Тек-теша; hez, poso, de rezos.
solera; -—— af Folket, la gentuza, Ветки/1, n. rec-nesta, memorial,
la gentualla, la canalluza, la in-. súplica, peticion.
4íìma plebe. ` Bar, c. sce Bœreber.
Ваше, v. n. temblar,- ­- af «Frygty Ber, Modber, c. viento fresco y
temblar de miedo; Breve», c.v favorable; Модем, viento con
temblor._ . trario, ó vientopor la proa.
Bœver, e. castor; Bœ've'rgel, c.4 Ber, v. n. ser menester, deber,
eastoreo. [Gaston 1 estar obligado, precisado, for
Beavers/eind, n. piel, pellejo yde zado; 'man bar шаге det, es me
Египте, v. n. temblar. nester hacerlo; detber sig, соц
Beddel, m. verdugo, ejecutor de viene, es propio, decenbe.
Ala juslicia, eorchete; - wenn” Bernehuus, n.»hospital де los lm
"knœgt, m` mozo del-verdugo. érfanos.
Bede, v. ‘а. 61 n. '(paa)~vreparar, -Bamekspper, pl, viruelas.
remendar; -— fonexpiar, satis-` :Bemevemm amigo de los niños.
facer, purger (culpas, ipecados); .Bernemwkl n. juego de niños,
hacer penitencia de alg. cosa. niñada.
Bader, pl. multa. ‚Ваш, 0. lonja, ó ycesa de con
Badker, m. eubero, tonelero, pi tratacion (de las iplazas dc co
ero. mercio).4
Beffel,m. búfalo; н— hud, c. cu Bevrste, с. cepillo, limpiadera, es
гто де búfalo. cobilla (para limpiarropa-ó mu
Beg, с. haya; — Ве9ез1аю, c.>` ebles); Sko - cepillo áspero (pa- _
Ahayal. . ra limpiar los zapatos).
Bagel'. pl. see Bog. Bai-ste, v. а. асерШаг, limpiar (la
Baie, v. ya. plegar, doblar, encor ropa); estregar„ limpiar (los za
war; ›-— sig, doblarse, doblegarse, patos).
toreerse; cmnbarse, alabearse.I ' Berstenbinder, m. el artifice que
Belelig, adj. ñexible, facilde ple :hace cepillos y escehillas.
gar, \de doblerse, .suave mane Ватин, adj. {fuld af Berater), que
jar/ble; tratahle, dócil, obediente. tiene sedas ó cerdas; erizado.
Наведут, c. flexibilidad. Besse, c. caja; (Отлет) .атаЬи2.
Belle, c. Stigbeile, estriba. Bessemager, m. areabucero.
Raining, c. corvadura; comba, Вене, c. cuba, linaje; cubeta, ar~
alabeo, eombadura.­ tesori, gamelle. ~
Belge, e. ola, oleada; onda; belge, \
v. n. ondear, hacer ondas.
Bim-c.l ruego, demanda, petici 0.
on, supliea; oracion, deprecion Cabala, e. onbala, мечтавших,
 ш ' о т
trama, manejo, partido; «Jabalí-f
sere, v. a. maquiller, tramar.
Cabinet, n. gabinete; estudione
trete. ­ (тьмою.
Cabinetsnüm'sler, m. lministro del
Cadet, m. cadete; -- korps, n.
cuerpo de los cadetes.
(Диез/т, c. (Vogn) calesa.
Caliber, c. calibre.
(Jalal, c. gorro, boucle.
сатин, c. alcanfor; -— зртшз,
espiritu -de vino alcarrforado.
Canal, c. encañado ó conducto
(para llevar el agua a algun par
te); acequia (para riego, ó paral Carrusel, c. corrida de caballos ó
adorno en una huerta); canal. carrnages, (corresponde a cañas,
Синий/1491, c. canario. o juego de cañas.
Cancelli, n. 'chend-llena; — still,
estilo forense.
Cancellist, m. secretario, escriba
no, copista de la chancilleria.
»Candid-at, m. candidato.
Candls, Camlissukkex, n. azucar
piedra, ó cande; отит: -— ca
ramelo.
Cenom'cere, v. a. canonizar.
Cantale, c. cantata.
Centenera, v. n. acantonar, (las
tropas.)
Cantonertng, c. acantonamiento.
Cantor, m. cantor.
Capel, n. capilla; -mestcr, m. ma
'estre_de capilla.
баронам, ‘ш. capellan ;Capellani, n.
capellania.
Нардам, m. capitan.
Capital, c. capital (el fondo de
una renta); principal (de un cre
dito ó deuda); caudal (de una
casa V'de comercio).
Сардины, m. capitalista.
Capilel, n. capitulo (de un libro);
cabildo (el 'cuerpo де canóni
gos de catedral, o colegiala);
(ftg.) capitulo (punto, materia).
Capitulere, v. n. capitular; 'sentar
plaza, alistarse por un tiempo
determinado (un recluta).
Capitulacion, c. capitulacion; em
peño, asiento de plaza, (queha
ce ‘un recluta).
Carabin, c. carabina.,
Carate. (Karat) le'y, quilate(gra­
der
do . de Vbondad y perfeccion Ldel
oro).
Carbonade, c. carbonada.
Cardemomme, c. oarda'momo.
Самца”, n. (висла) cordoban.
Caresse, c. caricia, agasajo.
Сможете, v. a. acariciar, hacer
caricias, hacer fiestas a alguno.
Carmln, c. carmin.
Carmosl'nred, adj. '61 s. cannosi.
Corneal, c. cornerina, ó calcetto
nia encarnada.
Cornìs, c. (Karm's) cornisa.
Curricular, c. canicatura.
Caserne, c. casema.
Casse, c. arca, caja; Casserer, m.
cajero.
Cassere,v. a. casar, anular, abro*
gar; deponer a uno desu em
pleo.
Castel, n. castillo; castillo ó al
cazar de navio (de popa y proa).
lCastrere, v. a. castrar.
Catalog, c. catalogo.
стелы, m. catequista.'
Catechisere, v. a. catequizar, ‘ln
struir en la doctrina ymisterios
de la fé.
Calechísmus, c. catecismo.
Calheder, n. cátedra.
Calholik, m. católico; calholsk, adj.
católico.
Catton, n. tela de coton; “игу/же
rl, n. fábrica, manufactura de te
las de coton pintado.
Caution, c. cancion, fianza, obli
gacion, garantia.
воинами, c. fiador, abonador,
obligado, garante; caulionere,
v. a. dar caucion, obligarse, re
sponder, salir ‘fiador por otro. '
Cavalleri, n. caballería.
Caviar, c. cabial, v(lllberedet Rogn
af`Sleren).
Ceder, e. Cederlrœ, cedro.
Celle, c. celda.
Censur, c. censura, critica; censu
rere, v. a. censurar, criticar.
Centner, n. quintal.
Ceremom', c. ceremonia.
 Cla 52 . Con
Charakteer, c. carácter; genio, смят, adj. clasico. л .
condicion (calidad ó propiedadA amusez, c. claúsulafen los testa
peculiar de una persona). mentos, contratos die.)
симпатиям, adj. característico. Client, m. cliente. .
Char-pi, n. hilas, pl. Clysleer, n. Мчат/а, ayuda, cli
Chef, m. jefe. , ‚ ‚ . . , stel ó —— spraile, jeringa, «lava
Cbemi, c, quimia ó quimica. ‚ tiva. ‘.
спетые, adj, quimico. Cocarde, e. escarapela. _
'Chi/fer, n. cifra. Cocusmad,e. coco; — tra), n. eo
Chirurgi, с. cirugia.. со; — olie, с. aceite de coco.
Ch'ocolade, c. chocolate.` Collect, с. colecta, cuesta, colec
Chor, n. coro; tribuna, coro allo ta de limosnas para pobres..
(en las iglesias). Collegium, n. colegio; curso, lec
Chordreng, n. infante de coro, mo cion pública.
nacillo. ` Содом, c. colonia; - nist, m.
Chorherre, m. Canónigo; — sang, colono.
c. canto *de coro; ­­­­ Sanger, Cotos, с. coloso. ,
слоте, m. corista. Commandant, m. comandante.
Choral, c. canto llano; — bog, o. Commanders, v. а. mandar.
libro de canto llano. Commando, c. mando; coman
Отмена, adj. cristiano ; adv. cris danoîa.
напишете. Commisbred, n.pan de mnnieion.
Christen, m. cristiano, f. -— па; dom, Commissaír, m. comisario (de
e. cristianismo; — hed, c. cristi guerra); Subdelegado, comisi0~
andad. ' t. , nado, juez de comision.
Chrisenc, v. а. bautizar; —— tai, n. Commissariat, n. despacho de
mantilla, envoltura en’ que pov comisarios.
nen la criatura cuando la bau Commission, c. comision, encargo,
tizan. " eneolnienda.
Chronologi, с. cronologia. Commíssionair, m. comisionista
Chronologisls, adj. cronológico. ú factor (de una casa de со—
сгоните, с. chicoria, acliìcoria. mercio); encomendero (el que
Cinnober, Zirmober, ‘п, cina'brio; cuida por comision de algunos
.- таи, adj. de color de» eina efectos у де` su conduccion, у
brio. despacho); mandadero (el que
Circulaire, n. carta circular. lleva los recados del una parte
Circulere, v. n. circular. à otra.) - `
Cirkel, c. círculo; — bue, c. arco de Communiccro, v. n. comunicar,
la circunferencia de un circulo. enseñar, mostrar un papel, una
смете, с. cisterna, algihe. carta à alguno; v, n. comulgar.
Citadel, n. ciudadela. Communicanl, c. eomulgante.
Cilere, v. a. citar. Communion, c. comunion.
стает, c. guitarra; — spiller, m. Compagni, ‘п. compañia (de sol
tañedor de guitarra. dados.)
Citron, c. limon; — saft, с. zu Compas, n. brújula; — huus, n.
mo de limon; — Skal, n. cas vitácora, — slreg, с. rumbo.
`cara de limon; — skive, o. rue Compliment, c. cumplimiento (ex
da de limon; — syre,'e. ácido presion de cortesia, de obse
cítrico (el ácido puro de_limon); quio); reverencia, acatamiento,
— trœ, n. limonero; ­­11mtd,n. cortesia (mclinacion del cuerpo.)
limonada. . Concept, c. borrador, borron ; kom
Civil, adj. civil. me ad af Отворите, lurbarse,
Classe, c. clase. cortarse, perder, perderse el hilo.
 Gab
Concert, c. concierto; —— master,
m. director dela música; _ sal,
c. sala de concierto; _ songer
sptttcr, m. concertante.
Conferents, c. conferencia, platica. Cujon, m. cobarde, mandria.
Con/innere, v. a. confirmar.
Con/trmatton, c. confirmacion.
Conftskere, v. a. 'contiscan
Connossement, n. conocimiento.
Самшит, c. consonante.
Constabet, m. artillero apuntador. Curator, m. curador.
Constitution, c. constitucion.
Consul, m. cónsul.
Contant, adj. à adv. contante,
efectivo; _ Penge, dinero ó
moneda efectiva ó contante; be
tale-pagar al contante, en di
nero.
Cantor, n. contador, pieza de la
casa de un comerciante, on que Cylinder, c. cilindro.
trabajan los mozos del escrito
rio; escribania.
Contract, c. contrato, contrata;_
тешу, adj. lo estipulado por
algun contrato.
Contrahcre, v. a. contratar, hacer
un contrato.
Contrast, c. contraste; contrapo
sicion. ’ »
Copie, c. copia; copiers, v. a. co
piar, trasladar, trasnntar.
Copist, m. copiante, escribiente.
(Jordaan, Carduan, n. cordoban.
Corcndcr, pl. pasas de Corinto.
Corporal, m. cabo de escuadra
(en la infantería.)
Correctar, c. correccion de las
pruebas; ­­ ark, n. prueba.
Correspondent, c. correspondiente.
Correspondere, v. n. (med En)
corresponderse con otro por
escrito.
Credit, c. crédito; give _fiar;_
brav, n. carta de crédito.
Creditere, v. a. (godskrtve) abo
nar.
Creditor, m. acreedor.
Crittk, c. critica, censura; Critt
ker, m. critico, censor.
стези, adj, critico; critico, peli
groso, delicado, dificil.
вши, . . . . en la compos. cú
bico; р. е.
53 Вид
Cubikfod, c. pié cúbico; омыть
n. cubo, número cúbico; ошк
rod', c. raiz cúbica dic.
Cubisk, adj. cúbico.
Cultivere, v. a. cultivar.
Cultur, c. cultivo, labranza (de
las tierras); cultivo' (del talento,
del ingenio); cultura (del estilo
ó del lenguage.)
Curreer, Coureer, mA correo.
Curs, Cours, c. el precio del mer
cado, de la plaza,­ (et Sktbs Curs;)
rota, rumbo.
Сит; c. cura, curacion (de una
enfermedad.)
Cawrsmed, m. herrador, albeitar
de un regimiento de caballería.
Cyprcs, Cyprestrœ, n. ciprcs.
Czar, m. Czaríndo, f. zar, zorina.
D.
Da, conj. cuando, enftiempo de
. al tiempo que . . . ; pues
que, ya que, puesto que; aun
que, sin embargo que.
Daa, c. Daadyr, n. game, palato.
Daab, c. bautismo. Daabspagt,
c. promesa bautismal.
Daad, c. accion, hecho; stor _
hazaña, hecho grande у memo
rable; bistaae En med Raad og
Daad, asistir, ayudar à alguno
con sus consejos y consu pre
sencia, su favor, su dinero.
Daadríg, adj. lleno, rico de he
chos у meritos.
Duane, v. n. desmayarse, desfal
lecer, desfallecerse, perder el
sentido. [mayo
Daanelsc, c. desfallecimiento, des~
Daare, c. loco, insensato, men
tecato, fatuo, bobo»
Daare, v. a. lascinar; engañar,
seducir.
Daarektste, c. casa ú hospital de
los locos.
Daarlig, adj. loco, desatinado,
disparatado; loco, extravagante,
5
 щ M dal
malo, miserable, enfermo; adv. Dagleier, Ваше-тент. jornalero.
locamente, .à locas, desatinada Daglig, adj. diario, cotidiano; di­
mente. .‚ . urno; аду. diariamente, todos
Daarlighed, Васи-Ишь, с. locura, los dias, cada dia.
desatino, disparate, Dagh'gslue, c. cuarto, aposento,
Daase, c. caja (de tabaco dic.) Daglys, Dagslys, n. luz, claridad
Daddel, c. datil; — Тпр, Palme, del dia. . „t
palmera ó palma (árbol que da Daglen, с. зввВаутв.
losdàtiles.) а . - Dagreisa, Dagsreise, c. jornada.
Dadel, c. censura;I vituperacion, Dagvœrk, 1L jornal; tarea.
roprobacion, roprehension; «den Dal,A c. valle; val.
_ sin defecto, sin falta,- {пуст er Dale, v. n. (лемме) bajarse.
fn' for _ ninguno esta sin’vfi­ Daler, c. escudo.
cio; paadrage sig Ens _ atraer Dani, Натри, n. juego de las
se la reprobacion, la censura de damas. .
alguno. .I 'n Dambret, n. ­tablero.
Вмиг/Н, adj. exento de. repre Dam, c. estanque; Dœmning, c.
hension, de censura. ' dique, malecon.
Dadewœrdig, adj. vituperable, re Damask, Damast, n. damasco (eier,
prehensible, condenable. ta tela); damaskes, adj. adamas
Dadle, v. a. vituperar, condenar, _ gado, alemanisco.
afear, reprobar, censurar, criti Dama, f. señora.
car, hallar que decir. Damp, c. vapor, .v.aho;A humo;
Dadlesyge, c, inclinacion, propen mofeta; tufo; — bad, baño de
sion á' condenar, a censurar. vapores; ­- таящие, maquina
Dadlesyg, adj. inclinado, propen de vapor.
so acensurar, á criticar. Литра, v. n. humear.. allumer;
Dag, c. día; i'»-'hoy; den Dag enhalarse, evaporarse.
i Dag, hoyv por boy; dat er _ Bands, c. baile, danza; _ bod,
es de dia,» amanece; ved- Daggry, c. sala, ó escuela de baile; _
á la punta del dia, ó'del alba, телег, maestro de danzar.
al amanecer, al primer albor del Dandse, v. n. & a..bailar,', danzar;
día; ved Падет Биде, „(На cai Dundas», baile, danza.
da de la tarde, al anochecer; Dandser, m. — inde, bailador,
Morgendag, la mañana, dia si f. bailadona ; danzarin, danzarina;
guiente; fra _ ш Dag, de dia bailarín, bailarina (dicese de los
en.- dia, de -diana otro; ‚сопит de teatro); danzante.
for Dagen, manifestarse# divul Darme; v. a. formar; educar, en
garso, salir ­a luz; tags afeDage, señar, instruir; ­.- sig едет En,
matar, asesinar; komme uf Doge, tomar á alguno por modelo o
perecer, fenecer,l perder la »vida dechado; _ sig (om et Selskab)
una persona-por violencia,‘des­ organizarse. » .
lgracia, ó trabajos'. _ Dannelxe, c. formacion, confor
Dagbog, c. manual, libro de asi macion; ydre _ configuracion;
entos, diario. ' Amigts-fìsonomia; en Stats _
Dagbrœkm'ng, c. alba, alborada, organizacion de un estado; Aands
el rayar del dia, el amanecer. _ educacion, cultivo.
Dagdriver, m.y haragan. Derek, adj. danesi
Dages, v. imp. amanece. Dask, n. golpe;boieton, bofetada.
Падуе", c. puñal. Dauer, t'. hija; —- san, _ dauer,
Daggry, e. see Dagbrœkm'ng. nieto, nieta. ‚
шуте, c. jornal, salario que un Во, pron. pl.- ellos, ellas; Umd.,l
vornalero gana en' un dia. V. Gram. -` ‚
 М ’5.5
December, ‚с. Diciembre.
Deel, c. parte, (de un todo);por­
cion; tomo, volúmen, parte (de
`un Шлю); haue ——- i Nagel, te
ner pacte en alg. cosa, partici
par а alg. cosa;tage - i Noget,
tomar parte, tomar interes, em
,peño .en alg. cosa; vblioe til -—
caer en suerte, .caber a alguno;
for en ——- en parte; jeg, {отлит
_. por mi parte, por lo que á
mi loca, en cuanto à mi.
Deelagtig, adj. participante, pani
cipe (dev alg. cosa); blioe на i
Noget, participar a alg. cosa —
hed, c. interes.
Deelbar, машу, adj. divisible, «lo
que se .puede штанг.
шииты, с. divisibilidad.
Deels, adv. parte, en parte.
Deeltage, In. n. ‚шпицев, рат—
ticipar; девицами, adj. que ю
ma interes en alg. cosa.
Deeltagelse, с. interes; congratu
lacion.
танцует, m. inœresado; compa
паю.
Defamer, m. defensor.
Deger, .n. decena (om Sünder-«40
Stk.)
Веди, m. sacristan; —— bolig, .c.
casa .del застава.
Пабу, .0. pasta, masa (la de lhari
na para pan.
Войду, adj. `bello, hermoso; boni
to, Видок pulido; ‚авгасйаац ele
gante; adv. lindameute, gracio
samenie, bcllamente, .elegante
тете, een gracia.
Deitighed, c. belleza, hermosura;
gracia, beldad.
Вадима. (falde ned) caer con
precipitacion.
Deigtrw, n. arman, amasadcra.
Dele, v. a. `partir, dividir, sepa
irax'.; ,­~ sig, dividirse, separarse,
segregarse.
дадите. particion, division, xe
particion; desmembracion ­(de
.un imperial; dividen, separaci
on (en los votos.)
Dem, prou. pl. las, ins, не, aal
--losfha „Мне, de ellos, . de `das;
ш
тов, à vosotros, á vosotras;i
Tiltale bruges, Umd. .ó Um..ó U.,
for Usted (usté) ag er .en For
kortelœ af vuestra тетей, (i
Plur. Umdßs ó лишае? (все for
eorigt Gema.) '
Den, pron. (det, .pl (щ) el. ella,
ellos, ellas; el, la, los.
тетю, pron. delle, pl. disse),.esto,
пение, esta; eso, esc, esa;aquel­
lo, aquella.
Der, pron. rel. que, el cual,- la
cual; adv. allá, alli, ahi,.en aquel
V»lugarpmere der, estar presen
‚ю, asistir, concurrir personal
mente en un lugar; ikke oœre
der, estarausenœ; jeg skalslraa:
oœre der igjen, volveró luego.
Deraf, adv. de ello, de esto; de
alli; de alla; por eso, asi, por
ese моте.- `
Derefter, adv. despues, ­tras esto;
en ella, defello;.seguu, confor
mea....al tenor de...,­
det er ogsau dercfler, vmas tam
bien no vale mucho.
Dorfor, adv. por esto; .por ~esta
razon, .por esta causa, por este
motivo; just ‚т por eso mismo.
Нет/т, adv. de alla,.de alli.; de
ello, de esto.
Derhen,ßdv‘. allí, alla, «en V,aquel
lugar; à este -lado.
Derhos,adv. ademas, {нага de esto.
Deri, adv. .en ello, м: esta, alli
dentro, alla dentro.
лишат, adv. antw, .en media,
.en el /númamde . . . .
Напутает, adv. por allá, .por
alli; por este medio; „рог, de
«medio 1.a medio, ypor .en lmedio.
Derimod, fadv. norma; en contra;
al contrario; pero, mas.
Derinrl, adv. allá dentro, alli dentro.
Dei-med, adv. vpor eso, -por `lo
mismo, por este medio; con.
Dei-ned, датам, adv. allá |ipajo,
вой bajo.
Dernœst, adv. luego despues.
Ватт, adv. por eso, poruke.
Deromkring, adv. alla cerca, allí
cerca.
Derop, adv. arriba, да}? allo/"POP
 'vDìd F56 «i060
3 lo alto, hacia lo alto; encima, Die, e. leche de lamadre; give —
por encima. ­ dar la teta.­ '
летает, adv. por encima, por Die, `v. n. dia. vmamar; amaman
‚ arriba, allá encima, alla arriba; tn, criar al pecho, dar el pecho,
л >mas alla, ademas, demas, mas; dar la leche, dar la teta (a una
en ello, de ello; han bes'vœrer criatura.)
sig автомат, quejase, quérellase Dig, pron. a ti, te (Dat. y Acc.)
de ello. Шуе, п. dique; dige, v. a. hacer
Derpaa, adv. despues, tras esto. un dique-trabajará los diques.
Dersom, conj. si, como; cuando; Dígel, c. (Smeltedigal) crisol.
caso que, supuesto que; ­­- ikke, Digt, n. poesia; poema, ficcion,
sino, à menos que. ­ invencion, invento; fábula ; Шую,
Лет-Щ, adv. ademas, fuera de esto, pl. composiciones en verso.
demas dc esto, con esto; a es Шуга, v. a. meditar un .poema,
to, para esto, a ello, de esto; hacer versos; inventar, fingir,
alli, hasta alli. ` forjar. . Имеет.
Derud, adv. por aquella parte, Digte, v. a. (шаге, titstoppe) cala- '
por allí, por allá. Dígtekunst, o. poesía; poética.
Встает, adv. abajo, alla bajo; Digter, ш. poeta; -­ inde, f. po
detras. etisa.
Derved, adv. á ello, de ello, en Dild, c. (Pl.)c.aneto,
Dimmeluge, eneldo.
semanay santa.
ello; por este medio.
Desaarsag, adv. por eso, asi, Din, prom-tu, dine, pl. tus. ’
Dingle, v. n.­ bambonear enel
por ese motivo. ~
Везение, v. n. desertar. aire, bambolear.
Deserteur, m. desertor, soldado Dtn'k, Dirk, c. ganzúa, llave ma
fugitivo. estra; aabae en Laas med en —
Desfomden, adv. see desuden. abrir con ganzúas una cerradura.
Deslige, adv, 61 pron. tal, seme Dirka, v. a. abrir con ganzúa.
jante, igual; este, esta, esto. Dirre, v. n. temblar; Dirren, с.
Desmer, n. almizcle; Desmerkat, temblor.V [discípulo
--c. gato de algalia, gineta. -‘~ Discipel, m. escolar, estudiante;
Пошлете, v. a. destilar; ­- ring, Шагу, adj. (от Lofton) sombrío,
e. destilacion. п. obscuro, ópaco, lóbrego.
Destilleerkolbe, с. alambique. Disk, c. mesa; (lilKalken) patena.
Desto, adv. tanto, tan, mas; - Distrikt, n. territorio, distrito; ju
бете, tanto mejor, mucho me risdiccion.
jor; - тете, tanto poor, mu Djœrv, adj. animoso, atrevido, va
chopeor; — meer, tanto mas; liente; adv. osadamentc, resuel
'- mtndre, tanto menos. tamente. '
.Desmtgtatl adv. no obstante, con Djœrvhed, e. resolucion, valentia,
todo eso, sin embargo, aunque. ánimo, aliento, atrevimiento, osa
Desuden, adv. ademas, fuera de dia.
esto. Djœvel, m. diablo, demonio.
Desvœrre, adv. ay, por disgraeia. Djœvelsk, adj. diabólico.
Det, pron. él, ello; esto, eso, Djœvelskab, n. diablura; maletìcio,
‚ aquello; le, la,lo; — dette, pron. brujeria, sortilegio. .
este, esta, esto; cse, esa, eso; Djœvleblœndt, adj.v endemouiado,
aquel, aquella,
татам, a ello.
e..diamgdlte._ diabólico. ‘
Dobbelt, adj. doble, doblado, du
Diameter, c. diámetro. plicado; betale —- pagar el do
Did, didhen, adv. alla, alli, a este ble ó el duplo.
lado._ Doctor, m. médico; doctor; ­­
 57 Dro
grad, c. doctorado, el grado de (Slag), golpe; t' Vandet (Strom) .
doctor. eorriente,»torrente. п-‘п я
Dog, conj. no obstante, sin em Drage, v. а. tirar, sacar; `llevar,
bargo, con todo eso, pero. traer1 -ßv. n. tirar, ir, marchar,
Doglap, c. papada, pecho del Ibu encaminarse, pasar, partir; — hen
ey, del ciervo. et Sted,y ir á vivir, ir a avecin
Dogge, c. alano (pen-o.) darse, a establecerse, a asentar
Dok, ведьмак, c. darsena, con en algun lugar; bort fra et Sted,
Cha. 1A . salir de un lugar„ dejar annim
Dolk, c. puñal. ­ - p,- › g'ar; -~ i Krig, ir à- la'. guerra;
Dom, o. juicio, fallo, sentencia; —— pau Vugt, montar' la guardia.
entrar de guardia, --Aande to»l
juicio, voto, sentir, dictamen,
opinion. У mar aliento, respirar; — Omsorg
Domfœlde, v. a. condenar à . ..; for, cuidar de . . . tener cuida
—- ning, c. condenacion. do de,... mirar por-...ç
Domhuus, n.- casa de ayuntami drages, luchar; -- med Doden,
ento, casa consistoria, casa ca agonizar, estar agonizando, ó en
pitular. [шага]. « agonia; —— med et Onde, batalt
Domkirke, с. catedral, iglesia ca lar, luchar- contra . . . . hacer
Dommedag, c. juicio universal» rostro, resistir a un mal. „Е
Dommer, m. juez; — етЬеав, n. Drago, c. dragon. ч.
judicatura; — sœde, n. juzgado; Drageblod,y n. sangre <»de. drago
tribunal. . Паш.) (planta у goma.) У,
Dompap, с. (Fugl) frailecillo (pa Dragekiste, Dragkiste, c. gavew,
Domstol, c. tribunal. i : cajon.' = У ,1` ‘
Donkraft,­c. maquina para leven# Drager m. {изымут portador.
tar, gato. ‚ . ~ Drogerien, e. porte (el precio
Dont, c. negocio, ocupacion. que se paga por conducirálle»
Dorsk, adj. flojo, perezoso, dejado. var unacosa.) У
Нотами, c. flojedad, dejadez. Dragersœle, e. correon, ‚ ‚
Везти, щ. estúpido, estólido, Dragetoug, n. cuerda . con la cu
idiota, tonto, mente-cato, bobo, al se tira 61e. alg. coca,­ tirante.
necio. . . ' Dragon, m. dragon (soldadoïde
Dasmeragtig, adj. estúpido, estó à caballo.) ‚› .
lido; imbécil, simple, monteca Dragt, щиту/гав) carga (la que
to, menguado, bobo, tonto,­necio. ‚ lleva, ó .puede llevar una per
Doven, adj. perezoso» sona) ; . (Klœdedmgt) modo de
Dooertskab, c. pereza. vestirse, trage, moda; en Dragt
Doorne, v. n. haraganear,holgaza­ Prygl, una tunda de palos, una
near. paliza;
Draabe, c. gota. Drank, c. bez, poso, solera.
Drab, n. homicidio, asesinato. Dranker, m. bebedor, borrachon.
Brabant, m. satélite (soldado de Drone, v. n. caer.
la guardia.) У. Dreie, v. a. volver, girar, dar vu
Drabelíg, adj. bravo, valiente, va elta ó vueltas á unacosa, tor
leroso, auimoso, esforzado; adv. cer, retorcer (una cuerda); tori
valientemente; con valor.> ­ near, trabajaral torno. t
Drabsbader, pl. dinero adquirido Dreierarbeide, n. obra hecha »al
por un homlcidio, precio de la .torno
sangre. [sinato Dreierhaandvœrk, n. oficio, pro
Drabsgjerning, c. homicidio, ase fesion de tornero.
Drabsmand, ш. homicida, asesino. Dreier, m. tornero. .
таи, Il.l af et Glas, tiron, trago; Dreierbœrik, о. ltorno. .
 Ч Brr
Brüning, c. aèbion devolver, gí
rar; rotacion, toreedura; rodeo,
чистя,m.giro;
Виду: lmuehacho,mozo'r Lw
пагоду, m. aprendiz. -
Шалаши“, е. edad pueril“, juL
ven/cud. [erìlmente`
Drawgewgtág, a'dj. pueril'; adv. pub
Этапу-Штамп pi. агата, pueri
lldad, múehaehada; mocedad,
devancel deÍ la juventùd.
Drei), n'. (этим) umd-a* que д-а
rrmvirnientoI a una' màtplinar; ——
Yœrk, estepa.
Draven. adj. =` (i en Ting) eje!
­ citadd, experto, perito, practico.
Drift, o. impulso,- impulm'fon; es“
ilmulo, тата, тканым,
inmîgacion; inraïlnzeinnz,'propels'à
sion; „амид-ч тише; afeg'm
­- de propio movimiento,` de
moth propio, dev mera чаш-шт;
en —— Qvœg, ат:- vaciada',` una
hireryada. ^ »
Driftíg, adj. activo, шпате,
ofimylaborioso', industrioso.- '
Driflighcd, с. actividad, diligencia;
industria; шпат, zelo. ' ~ driver, carretero del bueyes.
Driftsmaade, c. (af lord) uso', ser
vicio; labor; cultivo, labranza.
рте, c. bebida; stœrk на Нет,
bebida Рвите, espirituosaŕ.
тишину, aldj. mionado alÁ vino'
у otros licores fuertes; и жду, идите timmy necio.
тшгшшддпщ c.l borrachera; ‘Y
tambien’ borracheras, pl.
шкив, ш bebida', Splse og ~'- el
comer y el beber.
ИНЫМ, V, a. dz il. beber; Drík
ken, с. accion de beber;b‘ebida.
Drückebroder, m. шутов, bor
rauhen.
Drikkelag, n. compañia de behe
dores, тетю.
D'Hîckeìig, adj. potable, мишек»,
lu que se puede beber.
Dgikkepenge, pl. (dinero) para be
er.l
ВПК/своде, c. cancion.
Drilbor, n. especie de harrena.
Drille, v. a. dar chsnza'á щи
no, hacer burla бинты de al
guno; vejar, hostigar; (bore)
58? щк
bbmènae
Brillen', n. chanza, burla, mmbir­
Нута sig ш, v. r. osar, atreverse',
tener la osadía, elí atrevimiento:
вишу, adj. atrevido', апатию,
valiente; osado, audaz, resuelto;
adv. osadamunte, resúeltamenw.
изнупвщ. е. resolución;4> ánimo,
aliento, valentia; atrevimiento,
arrojo, osadía. f " ~‘ .
Drive, o. (Злейшие) monton de
nieve. ' » _ г ›
Drive, v. a. echar, impelerç-~ em
pujar, --L En, aleman» incitar,
mover, estimuhwà- algunvo; -—
швами—щ, ejercer un ofi’
cio, urnaI profesion; -- Пауза/т
„то, llevar las cosas анют—
mov-‘En tit' den Улетай, apli#
rar .lr alguno; этапе, impacien
tarle; _"- ígienneńl'INoget) lo "
aigxîpav cosa; v. n, (от Таш
ag Planter), brotar, arrojar,4 apún
шт; [01‘ Mer (отв/отв) ватт,
eejar, ir hacia atrás. [tivo
Вите/уедет, n. muelle ; móvil, mo
Dn'vcr, c. el que echa 616'.; Qvœgl
шиши. sse Drew ` [culo
Duomo“, h. invernadero, inverna
Пудинг, c. увит movedim, ветра;
мае ‘уею. . - ‹› [niente
Drivvaad1 adj. mojado entera'
Brommy, f. reina.
топнув. (Fugl) tordu,Í zorzal.
Droz, ш. soberano, rey, principe.
Drue, c. uva.
ртами, e. cosecha delvino^;­­­
klase, racimo.
Druesaft, c. zumo de uvas ó de
cepiah,y vim.
Drukke», adj. embriagado, em
borrachado. [choir
Штамм”, c. borracho, borrar
Щитки, е; embriaguez, bor
rachez.
Drum, 'v. a. ahogar; v. п. aho
garbe, estar sumergido.
тур, n. gota.
Шире V. f1. gotear.
втянет», е. estaláetita.
туша, v. a. (pda, over) sembrar,
 .Dûg 159 Delà
echar, esparoir sobre ó por en Dug, o. rocio; --‘ draabe, gota
cima; polvorear, salpicar. de rocio. [rocio
Drœbe, v. a. -- med Gift, matar Dugge, v. imp. det dagger, cae
con veneno. Dugget, adj. cubierto de rocio.’
Drœg, c. rezon (anclote де cua Dugfald, n. rocio de la mañana.
tro uñas.) ' Dukke, o. muñeca; madeja (Traad,
штуку, adj. preñada (dicese de Silke) (de hilo, »seda die.)
las hembras de los animales); Dukko, v. a. zambullir, sumergir,
Мое --' estar preñada, concebir. meter dentro del agua; ­­­­ sig,
Drœt, n. (Fiskedruit) redada; (0p zambullirse,
agua, meterse
hundirse dentro
-en'­ ella; v. del
n.
мы) disciplina, educacion, cri
anza. ' ‘ bajar, inclinar la cabeza, abajarse.
тещ c. (Видов!) epiglótis. Dulgt, adj. escondido, secreto;
Drafts, v. at discutir, espuigur, oculto.
escudrinar;I sondear, examinar á Штат. а. (lindre) aliviar,.l.em­‘­'
fondo. ­ plar, disminuir; mitigar, mode
Drafmùig, с. discusion, examen. rar, suavizar'. - ­~ ­ -
Drei', adj. durable; duro, recio. Dum, adj. estúpido, estólido; bo
Draíhed, Druide, е. pesadez, pe bo, tonto, necio, imbécil; атм,
so, gravedad ; grosor, espesor. adv. estúpidamente; neeiamente,
Dram, e. sueño. ­ bobamente. ' ч
Dramme, v. n.y soñar (durmiendo.) Dumdrim'g, adj. temerario, osado,
тет, m. soñador; ­- ske, f. atrevido; adv. temerariamentc,
soñadore. . osadamente, con temeridad.
Швттетдзи, adj. pensativo,'co­ "динамита, е. temeridad,'­ar­­
gitabùndo, distraido. rojo, osadía. i ' f
Dran, n. sonido, son. Бит/дед, c. estupidez, estolidez;
Diane, v. n. sonar, resonar, re necedad, bo'beria, tonteria.
tumbar. Винта”, m. estúpido. estólido,
Droetygge, v. a. ùn.rumiar, vol idiota, tonto, mentecato, bobo,
_ver a masear, mascar otra vez; necio.
drevtyggende Буг, animales ru Dwmpe, v. n. (ned) caer abajo, de
miantes. arriba abajo.
Du, pron. tu. Dundre,y v. n. hacer ruido, estru
Вист, e. ducado; -- guld, el endo; llamar-wa la puerta.)
oro mas fino, mas puro. Dunst, adj. velloso, plumoso.
Due, c. palomo, pichou; slag, = Dunk, c. barrilejo, barrilete, tonel
(haus) palomar. pequeño.
Due, v. n. valar;­-tit Noget, ser Dunkel, adj. sombrío, obscuro,
bueno, propio, ùtil, apto para opaco, lóbrego; —- hed, c. ob
alg. cosa; servir para alg. cosa. scuridad, tinieblas, pl.
Duel, c. duelo, combate, ó pelea Dunst, c. vapor, vaho, exhalacion.
entre dos. Вилле, v. n. despedir vapores,
Виана, adj. habil, diestró, inteli humores, exhalar; transpirar.
gente, experto. паштет. с. atmósfera.
Duelighed, c. capacidad, habili Dustn, n. docena; -— m'is, adj. a,
dad, destreza, inteligencia, dis por docenas.
posicion paral alg. cosa. Dusk, c. borla, borlon, flueco.
Duellere, v. n. reñir (en duelo.) Ване, v. a. tutear, tratar a otro
Duft, с. vapor, vaho, olor, exha de tú, hablarle de tú.
lacion. [res Dunn, e. vello, bozo; plumon,
Виде, v. a. exhalar, despedir olo plumion.
Dug, с. (Borddug) manteles, pl. Оттаве, adj. lampiño, sin barba.
 Вуп
Вши, o. tuteamiento, tuteo; were
-— tutear; — broder, m. ami
go à quien se tutea; à quien se
trata de tú. Y Dyppe, zambullir, sumergir, me
Вши, с. leveiSuus og Вниз, ha
cer gaudeamus, francachela.
Dune, v. n. (om Skibe) mecerse,
bambolearse; —- op (imod en
Havn) bordear, dar bordos ó
bordadas el navío a la vela.
Dvale, c. adormeeimiento, mo
dorra. [terliz.
Dvœlg, n. (Slags groot Lœwed)
Dvœrg, m. enano; f. enana.
Вите, v. n. tardar, detenerse,
atrasarse, no llegando á tiempo
oportuno ó señalado; Пишите.
tardanza, retardacion, demora,
dilacion.
Dyb, adj. hondo, profundo; adv.
profundamente.
Dyb, n. lo hondo, hondura; fon
do; abismo. '
Dybde, c. profundidad, hondura.
ngsindig, adj. pensativo, medita
bundo; penetrante, perspieaz,
agudo. ingenioso.
Dybsindighed, c. meditacion; pro
fundidad, grandeza, sublimidad
de ingenio; sagaeidad, agudeza,
sutileza, penetracion de ingenio.
Dybslod, n. sonda, encandallo (de
que usan los marineros.)
Dyd, c. virtud; —— lœre. moral. `
Dydefuld, adj. muy virtuoso.
Dydig, adj. virtuoso.
Dye sig v. r. contenerse, repri­­
mirse, moderarse.
Dygtig, adj. propio para alg. co
sa; habil, diestro, inteligente, ex
perto en alg. cosa.
Dykke,'v. а. & n` sce dukkc
Dykker, c. buzo; -­ klokke, cam
pana de buzo.
Dynd, n. lodo, cieno, barro.
Dyndet, adj. oenagosot lodoso, en
lodado. lleno de lodo.
Dyna, o. cubierta de cama, sobre
cama; -­ vaa r, funda.
Dynge, c. monton, cúmulo, pila;
tropel.
Dyngeviis, adv. de monton, de
tropel; a montones, abandadas.
60 1791’
Dynge, v. a. fopdynge) meter, po
ner en montones pequeños,- a
cumular, amontonar, apilar.
ter dentro del agua; mojar, em
papar (en algun liquido).
Пут, adj. caro, querido; precioso,
hvor аут: er dette? ¿cuanto co
sta eso? gior@ аут, (fordyre) en
carecer, love heit og dyrt, pro-­
meter positivamente; adv. caro,
caramente.
Пут, n. animal, bestia, bruto.
руд-вбит, adj. del valor de, preci
oso, que vale, que tiene cierto
valor.
Dyredomme, i: adv. earamente.
Путина, parque, coto.
Dyrekjed, n. carne de gamo, de
ciervo, de Corzo, de paleto; car
ne de rangifero.
Dyrekrads, c. zodiaco (astron).
Dyrekelle, pierna de corzo, de ваша.
Dyrerige, n. reino animal.
Dyreryg, e. lomo de ciervo.
Dyrhed, c. carestia. el subido pre
cio de las cosas.
Dyrisk, adj. animal, bestial, brutal
adv. bestialmente, brutalmente.
Dyn'skhed, o. brutalidad, bestiali
dad.
Dyrke, v. a. trabajar, labrar, cul
tivar la tierra, un jardin ôte.; —
de skjanne Kunster eg Videnska
ber, ejercer las buenas artes y
letras: — Ома, adorar, venerar.
Dyrkalse, c' cultivo, labranza, la
bor; culto divino, otìoio divino,
oficio.
Dyrker, m. cultivador, labrador,
agricola; adorador.
Dyrkning, c. cultivo, labranza (de
tierra), agricultura.
Dyrlœge, m. veterinario;- kunst,
e. arte veterinaria, albeiteria.
руша, с. carestia.
Dysse, v. a. (i Soon) adormeeer,
amodorrar; петух-за, apagar, а
mortiguar. calmar.
Dyst, c. combate, pelea; lucha,
batalla. [зим
Dystronden, Dystleb, n. torneo, ju
Dyvelsdrœk, ñ. asa fétida.
 Dod 61 Dor
Dœk, n. puente, cubierta de ,la Dad, adj. muerto, difunto, ûnado.
nave; Dœksbaad, barco cubierto. Dade, v. a. (drœbe) matar.
Dœkko, v. a. cubrir, tapar, ocultar; Dadelig, adj. mortal; ­- hed, c.
-- (i mit. Bet.) guarnecer, defen calidad de una cosa que causa
der (los costados, alas, o flancos la muerte; mortalidad, vida mor
de un cuerpo de tropas);- sig, tal. [ó de entierros.
asegurarse, ponerse fuera de ri родстве, c. libro delos muertos,
esgo; - Bordet, poner los mau Dedm'ng, c. muerto; — honed n.
teles, poner la mesa; ­- af Bor calavera. . [alguna
dat, levantar los manteles, alzar Dedsaar, n. año de la muerte de
la meza, Dadsdag c. dia de la muerte.
Dœkke, n. cubierta у cobertura; Dadsdom. c. sentencia de muerte.
sobrecama, cubierta de cama; Dads/tende, c. enemigo mortal;
tapete, sobremesa. skab, n. enemistad, aversion, odio
Dœkkekurv, c, canasta para guar mortal. [neral`
dar los manteles у otra ropa de Dedssang, c. cántico fúnebre, fu
lienzo al uso de la mesa. Dedsseng c. cama de muerte.
пшиком, n. ropa de lienzo al Dadssynd, c. pecado mortal.
uso de la mcsa, manteles; cu Dee, v. n. morir, acabar la vida;
bierto; vajilla. fallecer, tinar.
ваша, n. cobertura. Duende, adj. que se muere, que
Damme, v. a. hacer о levantar espira, que està muriéndose, ó
un dique; -— op, detener el a espirando; en Deende, un mo
gua por un dique. ribundo.
Dœmm'ng, c. dique, malecon. Degenigl, с. pillo, bribon, tuno.
Dœm/pe, v. a. amortiguar, ahogar, Degn, n. uno dia уипа nocheîè
apagar, estoiar. _; 24 horas; dia natural, dia civil.
Dœmpm'ng, c, amortiguacion, a Веге, v. a. padecer, sufrir, aguan
mortiguamiento; extincion. tar, soportar, llevar con pacien
Dœmper, c. apagador; matacan cia, tolerar.
delas; sordina. Detge, -v. a. celar, ocultar, encu
Ногти, v, n. dz imp. det шит brir, callar, disimular, no hacer
rer, amanece, raya el dia;ano­ mencion.
chece, empieza a anochecer. Delgsmaal, n. ocultacion, encu
Dœmn'ng, c. crepúsculo; i — à brimiento: clandestinidad; 613819:—
boca de noche, entre dos luces. maal, adv. clandestinamente, fur~
Dœnga, v. a. (рва — ш! ара|еаг‚ tivamente, soi-damente, de secre
varear, aporrear, dar de palos. to, à escondidas, con disimulo;
Debe, v. bautizar. lœgge Delgsmaal (paa Nogct), en
Debafont, pila bautismal. cubrir, disimular, tener secreto.
Нейстон, n. nombre de bautis Demme, v. a. dz n. juzgar, ajus
mo. ticiar, pronunciar, fallar, dar sen
Deber, m. el que bautiza, o ад— tencia; dar su opinion, su dic
ministra el sacramento del bau tamen sobre alg. cosa; (fordam
tismo. ` me) condenar à . . . .
Debeseddel, c. fé de'bautismo. Demmekraft, c. juicio, discerni
Dad, c. muerte; - sangst, c. a miento (facultad del alma para
gonia; шпате; i- estar en una an juzgar de las cosas). f
sia, una congoja mortal; — sfare, Denning, c. oleada.
c. peligro de la vida; — sstraf, Der, с. puerta,­ -aœcL (цвете;
c. pena де muerte, pena oapi~ — flei, c. hoja; ­­­ fylding, c.
tal, suplicio; — slime, c. hora tablero, dintel.
de la muerte, última hora. Derhammer, e. llamador,­ aldaba
 Бед 62' Een
da una puerta. . Eed'saorm, adj.' jurameniado, j`u`­~
Derkarm, с. pies derechos, pl. ra'do. 'f ` 'f
летите, с, pieaporte, pestìllo. Еву, c. encina, roble; Ватт,
Ванта, n'. coladero, colador. corteza de encina; Egetvmmer,
Пишите, зев‘ Derkarm. madera de encina. '
Darêœrakel', c. umbral de puerta, Een, num; (est) uno, unawde
Darvogter, m. portero, —— ske, por'- ‚ Eet, *de una ifea; á la vez; de
1era. “и unI golpe; 'de repente,- штат Eat,
рай? 0. (Tankelashed) машешь confundidos; revueltos, mezcla
cia, descuido, inconsideracion. ’ 'Hbs unos con otros';' uno con
Ваза/Юг n. estar ain"permarnierrA ‘ otro, compensado uño con отв;
los“, estar descuidado, inconsi „подцепите; е1‘шю; la
deŕadbphargamear; ‘pasar 131 una, ' el ’ mismoï» este? l el; 'agùel ;
метро soñando, ideahdo. ` los mismos, pl.; eet' eg dat slum
Dbaêg', adj. lento, flojo, детиш те, lo'­ thieme; вы - mismo' 1118—
Mannesmann ' ‘ ~ _ ' (im-uniforme, idéntiöo; det er
Dettŕe,'pl‘. 'híjas,"pl‘.“ ' t“ ­ » eet судам summe, les' lo mimo,
qu, adj;"sordd. ‘ ' ‘ ‘i ses la misma cosa,I es igual.- '
Doos, v. amortiguar; ahogar, ‘Elmbaarm наг. único, solo.
apagar. ‘f' ‘Еепатупу, adj. en»einem"amia-`
Mhed, c.: sorderàjîsordez (pilva- У; tad, inteligencia, union, concor'
"cion4 дог ЗёпЧ‘ШО'аеГ oido). ' ‚ dia. " ’ "”
решит, adj. d1 s`. sordo' у mudo. 'Eendrœgtíghei c'. concordia, uni
on, buena inte'iigencia; harmo
nia, correspondencia, amistad
reciproca. ' ' 7
Eengang, adv. una vez; рт ——
de repente; al mismo tiempo,
en el mismo tiempo.
Ebbe, c. reflujo; baiamaräf- og Eenhedfn. unidad.
_Flori flujo: у reflujo. Eenhjßrning, с. unicornio, mono
Elimine. (i et Saar) pus, mate oeronte. l [erdo.
ria; (ondardet), virus; машут, Eenklang,c. (mus.) unisono; aou
'úlcera purùfenta. ` ‚ Eenlíg, adj. solo; unico; solita
Eddersœming, e. supuracion. rio, solo, desierto; —— ива, c.
Eddarkop, c. arraña. soledad. ц ' ‘ f
Идёте, c. vinagre; ­­ brygger, Eenrum, n. ‘i-.z'en ‘un parage apai
m. vinagrero; -— Ьгуууетб, n. tado, desviadoy retirado, aparte,
fabrica de vinagre. a solas, separadamente. ^
Edelig, adj. jurado; adv. con, par Eens, adj.­del
mismo, de mismo
acuerdo, igual,
modo; unílo
juramento. '
Eden, n. paraiso. forme, idéntico.
Eder, pron. pl. vos, os. (see Gram.) Eamartet-1 adj. homogóneo.
Ederduun, n. plumon muy sua Emsformig, adj. uniforme; eens
ve y delicado de una cierta ave. dannet, adj. conforme, uniforme,
Ederfugl, c. oca de norte. igual.
Едет, pron. (gen. pl.) _de voso Eensfoifmighed,­ c. conformidad,
tros, poss. vuestro; os, a voso uniformidad; igualdad.
tros; pl. vuestros. (sev Gram.) Eenshed,'c. igualdad, conformi
Eed, с. juramento', gjare en — dad, paridad, conveniencia, cor
hacer un juramento, prestar 111— respondencia; semejanza.
г_ащепъо; tage En i Eed,'tomar Eonse'dc'g, adj. que tiene un solo
el juramento a alguno. lado; partial; работы; singular.
 E#
Eensídighed, c. propiedad, еще“;
тамада. [aL
Бета/дети; adj. consonante; ign»
Benaom, adj. solitario, solo; cre
mitico; adv. solitariamente; —
ми, o. soledad.
Eonspœmtervogn, c. carruage tira
do de unL cab-allo dolo.
Emtemmíg, adj'. à adv. de una
seria voz; unánime; unanime
mente, de conformidad, de aou
erdo; — hed, c. unanimidad;
acuerdo, conformidad de pare
ceres, de votos.
Eenstydìg, adj, sinónimo.
Eeneiet, adj;v щепа, шиш. "
шитая, Etmaui', n. diaz: Ш ho
ras. ­
Едет, ргшр. despues, tras,- se
gun; komme — Noget, descu
brir, hallar; vente —— E», espe
rar, aguardar a alguno; lœgge
siy _ Nagel, dedicarse en alg.
cosa, emplearse en alg. cosa',
poder atencion ó cuidado en
alg. cosa (á los estudios- die);
Мел влет, despues, despues de
esto. ' Efterlade,v. a. dejar, atlojar; de
штатам, n. otoño.
Efterabe, v. a. remedar, arrendar.
Ерш-адом, c. remede ridiculo,
imitacion ridícula.
Efterat, conj. despues que . . .
80811“ 10 Чае. ` cuidado, omiso, dejado, Hojo;
Efterblívo; v. n. quedar atras,
atrasarse.
Efïerbyrd, c. seeundina.
Еды-Муз, adv. en lo venidero,
en lo sucesivo, de aqui adeian
te, en adelante.
Едим, conj. porque, puesque,
ya que, puesto que.
штамп, n. retumbo, rimbombo.
Едет/вши, с. sucesion; sucesîon
al trono.
Efterfelge, v. a. (En) seguir á al
guno; suceder â alguno; imi
tar à alguno.
Едет/вши, п. sueesor.
Eft-argwe, v. a. remitir, perdonar
(culpas à alguno); tener indul
genoia para alguno, perdonar
eig. cosa à alguno; give едет
63 E#
condeseender,
vceder внеш,ó rendirse,
a la voluntad, al pare
cer de alguno.
Energivalig, adj. remisible'; per
donable. л
Eftergívelse, c. remision; dispen
sa, exencion; absolucion (de pe
cados.) [tei
Energivende, adj. condescendien
Efiergivenhed, с. сопаезсвшепъ- ‘
cia, deferencia. ' ’
Eftwgrrwe, v'. a. cavar en lay ti
erra buscando alg. cosa, escar
bar, buscar'al'go debajo la'lierra.
Efterhaanden, adv. sucesivo, su-s
cesivamente, poco à poco.
Едете“ с. espigadera, rebnsco
(de [аз viñas); rebusco (del cam'
po.
Efterklangfc. prolongamiento de
un sorrido; tañido; retumbo, rim
bombo, retintin. ‘ ,
Efterkomme, v. a. seguir, venil*
detras ó despues de alguno ò
de alg. cosa; seguir, ejecutar,
cumplir; hacer, efectuar; prestar.
Eflarkommer, e. descendiente. `
jar atras, abandonar; (undlade)
omitir, dejar de hacer; cesar,
descontinuar; descuidar, desa-a
tender.
Efterladen, adj. negligente, des
adv. con negligencia, descuida»
' damente, con ilojedad'.
Efterladenhed, c. negligencia, desA
cuido, incuria, n.dejadez,
впитавшим flojedad.
sucesion, he-l
rencia.
Eftorlede, v. а. inquirir, investi
gar, indagar, pesquisar.
Едите, v. a. seguir.
Цветут, v. a. imitar; copiar. -
Еттумг, m. imitador.
Elterligníng, c. imitacion; copia.
Efterlyse, v. a. señalar; investi~
gar, informarse, tomarinformes.
Efterlysm'ng, c. señas; investiga
cion, informacion.
Eftermad, с. postres, pl.
Eftemiand, m. sucesor.
Eftermŕddag, с. el tiempo despu»
 En. 64 Еув
es de mediodia, la tarde. racion, »meditacionv` ­ v .
Eftermœle, n. fama, nombre, re ЕЛИ-М, c. posteridad, tiempo
putacion, renombre. futuro, lo futuro, lo venidero.
Eherregne,.v. a. (regne after) re Eflßrh'agle, v. a. ses efterstrœbe i
contar, volver á contar; exami de to farste Bet.
nar una cuenta._ шатун, с. peso, fuerza, etica
Efterret, o. postres, pl. cia,„v1gor; energia; -»- af en
Efterretning, e. aviso, noticia, ad Bog, segunda prensadura; el не—
vertencia, nueva, relacion, паг to de contrahacer (un libro.)
racion. ­.., ‘ Efìertrykkelìg, adj.` fuerte ; .energi~
Efterrettelig, adj. seguro, cierto, in со, expresivo, vigoroso; vrigo
.falible,' en —— Maná, un hom roso, severo; adv. fuerte
bre en quien se puede fiar; adv. mente, con energia; ­­ rigoro
seguramente, ciertamente. samente, con rigor.
Efterrettelighed, е. seguridad, cer Eflcrtœnke, v. a. re'lexionar, dis
teza. ‚ к eurrir, hacer meditaciones ó con
E/lersee, v. a. revistar, hacer la sideraciones sobre ’alg. cosa,
revision, examinar. estar meditando sobre alg. co
Eftersige, v. a. repetir (las pala sa, meditar; -­ m'ng, c. medi
Ah_ras dealguno); repetir lo que tacion, discurso, reflexion. ‚
otro ha dicho, volver a decir; Eftertœnksom, adj. meditabundo,
decir alg. cosa de alguno. contemplative; pensativo ;4~ oir
Efterskrift, e. posdata. eunspecto, mirado , remirado;
Едим-вое, v. a. escribir lo que discreto. - ‚
se dicta; copiar, trasladar, tra Eftertœnksomhsd, c. oireunspecci
suntar. j ‚ on, discreeion.
Efterskud, n. complemento de Eflervee, c. dolores despues del
una suma ó cantidad de dinero; parto, que siguen el parto.
aumento, suplemento. Eftervœœt, c. renuevos, pl. retoño.
Efterslœgt, e. posteridad. Eg, e. tajo, corte, filo v(de espa
Ерши, с. retoño. da, cuchillo); borde, orla, canto,
Eftersmœk, e. caso fortuito yino lorilla (om Eg paa Klœde og an
pinado; arrepentimiento. dre Тибет.) -
Eftersnak, repeticion. qu, c, (Hjulege) rayo (de rueda.)
Eftersom,.conj. (влети) porque, Egeblad, n. hoja, frondosidad, ra
pues que, ya que, puesto que. mage de encina. '
Eftersparge, v. a. у n. inquirir, Egan, adj. (eget, pl. egne, propio,
informarse, tomar informes. peculiar; particular; singular,
Efterstrœbe, v. а. (Nagel) aspirar raro', extravagante, caprichoso,
á alg. cosa; ambicionar, dese caprichudo; tenaz, pertinaz.
ar; apetecer alg. cosa; armar Egenhed, e. propiedad; singulari
asechanzas contra alguno. dad.
Eflerstrœbetse,e. celada, asechan Egenhœnds'g, adj, у adv. en ma
za; perseguimiento, persecucion. nos propias; cón mi, tu, su ma
Efterstrœbor, m. perseguidor, ene no, con mi, tu, sú puño; —
migo. [farsa skreven, autógrafo; et -­ skrevet
Efterstykke, n. (Efterspil) .sainete, ~ Testament, testamento ológrafo.
Eftersyn, n. vista; inspeccion; re Egenkjœrlig, adj. que ama dema
vision, exámen, revista. siadamentea si mismo, que ha
Eftertalc, c. epilogo; slet, ond - bla demasidamente desi mismo.
mala fama, mal concepto, vitu Egenkjœrlighed, с. amor propio.
peracion, censura; maledieencia. Egenmœgtig, adj. arbitrario; usur
влетите, c. reflexion, conside-. pado;_en ­- Besiddar, usurpa
 .ma 65` ша
dor; en- Fremg'arigsmaade, ar Elefant, e. elefante; -‘­ snabel, o.
'bitrio de hecho; adv. de su pro trompa del elefante; —- tand, c.
-piaì autoridad. colmillo de elefante.
Egennytte, с. interes. Elastisk, adj. elastico.
Egennyttig, adj. interesado; adv. Element, n. elemento. ' » ‘
por interes. Elendig, adj. miserable, lastimoso,
Egennytlighed, с. pasion por sus despreciable; mezquino, pobre,
intereses, apego a sus intere vil; adv. miserablemente.
ses, y Elendighed, e. miseria, laceria,
Egenraadig, adj. caprichoso, ca extrema desdicha, у pobreza;
prichudo. ч [tasía. pena, dolor, afliccion, destierro.
Egenraadighed, c. capricho, {ап— Elev, m. escolar, estudiante, dis
Egenroes, (Зет-вез) c. alabanza cípulo. ‘ y
de si mismo; ­- stinker, es mal Elfenbeen, n. marfil; af — d
parecido, indecente, improprio marfil, 'marfìleño
de alabarse a si mismo. Eller, conj. ó; enten. . . eller.
Egensindig, adj. caprichoso, ca ...ó.,.ó....;hverken,
prichudo, testarudo, extravagan ...eller...ni...ni.
te, tenaz, pertinaz. Ellers, adv. por lo demas, fuera
Egenss'ndighed, e. capricho, extra~ de esto.
vagancia, obstinacion, pertinacia. Elleve, num. once; ellevte, el on
Egentykke, с. amor propio, amor ceno, el undécimo, la oneena,
de si mismo. la undécima. ‚
Egenskab, c. calidad; propiedad, Ellevtedeel, e. undécima parte,
propio, caracter. undécimo, onceno, oncena.
Egentlíg, adj` propio; adv. pro Elsdyr, n.y alee.
piamente, precisamente. Elske, v. a. amar, querer.
Egern, n. ardilla, arda. Elskelig, adj. amable; amado, que
Egge, v. a. irritar, enfurecer, en rido, caro. ’
conar (los ánimos de unos con Elsker, m. amante, amoroso;
tra otros); sublevar, levantar, amante de ciertas cosas ó afi
.amotinan tumultuar, excitar a eionado a ellas.
una rebelion ó sedicion. Elkkerínde, f. amante.
Egn, e. comarca, contorno, tierra; Etskòv, c. amor; pasion; afecto ,'
plaga; region. Elskovs: (i Sanwnensaçtninger)
Egne sig, v. r. (ш Noget) tener som: Elskovsdrík,= gud: pant,
las calidades necesarias para filtro, bebedizo; Amor, Cupido;
alg. cosa. prenda de amor.
El, adv. (ikke) n0. штамму, adj. amable; -— hed,
Ete, _c. propiedad, hacienda, po e. amabilidad'.
sesion. Elu, c. rio. `
Ete, v. a. poseer, go'zar; tener. Embede, n. cargo, empleo, ofìoio;
Eíegod, adj. sumamente bueno, servicio; funcion.
bueno en sumo grado. Embcdsfanelse, c. funcion, oficio.
Eíendeel, с. propiedad, hacienda. Embedsmand, m. oficial, emplea
Eiendom, e. propiedad, hacienda; do, dependiente (en algun mi
-­ me, tpl. posesiones campe nisterio público.)
stres, tierras, bienes, pl; Ernbedsvegne,paa, adv. de oficio,
Eier, Eiermand, m. proprietario, por obligacion. '
dueño, poseedor. En, et, Art. uno, una.
Eiland, n. isla. [rimbombo. End, conj. que.
Ekko, (Echo,) n. eco, retumbo, Endda, conj. no obstante eso, sin
Штатам, v. a. electrizar. embargo, pero, oon todo eso.
 sa Ы). ш
Endung, conj. aunque, sin em -ni _depende de nadie). -t
bargo que; no obstante, pero, Enevoldsherrv, т. soberano, :prin
sin embargo, con todo. . cipe soberano y tambien-.dueñ
Ende, c. fin, término; cabo, ех soberano, ó supremo. ~
tremidad, punta; ш доп —- .con Enevoldsherrsdemme, n. mortar-Q
elân, con este ñn. . quid. [rana
Eede, v. a. &_ n. acabar, concluir, Enevoldskonge m. monarca, sobe
dar lin a una cosa; —— sig, .en Emniœlde, c. «попавшие.
des, acabarse, finalizar, .tener ó Eneste, adj. solo, único; hver —
,dar lin alg. cosa. сада uno,«cada una, cada cual.
Endelig, adj. finito; final; adv. Enfaldtg, adj. simple, bobo, vton
‚ ‚рог último, en tin,­ finalmente, to, inocente. « '='~\
por fin, últimamente, en con* Enfotdtghed, c. simplicidad, sen
,.,jclusion - .cillez, ingenuidad, naturalidad;
Endettghed, c. calidad, propiedad simpleza, boheria.
‚ de lo que es finito, limitado. Eng, c. prado, pradera, tpmderia.
KEmieligt, n. muerte; genero de Engang, adv. `en otro tiempo, o.
muerte. пав veces, en ,tiempos pasados,
Бадене, c. aeabamionto, fin, ter antiguamente. =.- .
minacion. ’ ЕпуЬипд, '.Enggmwd, c. itierra, ter
Endeles, adj. infinito. reno de los prados.
Endemaal, n. lin, objeto, desig шедшим], с. riego de los'pra
nio, intencion. dos.
Eftdetarm, `c. ‘tripa del cagalar. Engel, m. ángel. \
Endeoende. v. а. .volver al enves; Engelsk, adj. ingles, de Inglaterra.
poner, volver lo de arriba aba» Еще151стапд,щсепдет, ш, Епа—
jo; trastrocar. l lœndertnde, ff. Ingles, _Inglesa
Eadnu,tconj. aun, todavía; hasta Englereen, adj.;puro, cesto, ino
ahora; -— cngang, de nuevo, otra eente,fcomo unangel..
Nez; tambien: ademas, demas Enkver,add. fcada uno, cada cual,
lde esto. todos.
Endog, endogsaa, oonj. aun; ha-. Enig, adj. de sannio, unánime;
sta, tambien; en buena amistad, inteligencia,
Endskjant, oonj. aunque, sin em union. consordia. 1
„bargo que. Entghed, c. union, concordia, ami
Erw, adj. solo ; Separado; aislado, stad, acuerdo.
solitario; -fog alerte, adv. `limi Enke, l”. viuda; — kasse, e. .caja
camente. . ‚ : para la subsistencia yayuda-.de
Ем, v. a. y.concor-dar, самшит; las viudas, .
enes, acordarse, convertirse, po вши, adj. simplemo compuesto;
nerse de acuerdo (con alguno desapareado, descabalado; adv.
A¿solare alg. cosa.) separadamente, uno à uno.
Eneboer, ш. eremita, ermitaño, вшита, n. el número singular.
Isolitario, anacoreta. Enkemand, m. viudo.
Enebœr, n. .nebrina; bask, trœ, e Enkostaml, с. viudez, estado de
Лещ-0. viuda.
Enchandel, c. monopolio, lin-Stada, стаде, adv. en alguna
Euskera, (Enabersker), m. auto» parte, en algun parage.
erata; monarca. Enten, oonj. ó... ó..„ sea
Enemœrke, n. territorio, distrito, ... sea . . ¿there sea . . .ya
jurisdiccion. sea.v
‚влетали, enemazgtig, adj. inde Entra, v. a. l.aferran тает-111011
pendante (el que no esta sujeto, nave eondoques ó ganiios).
 ш 4W
Entrehage, c. cloque, coole.
Eremil, mA see Eneboer.
Erfare, v. a. saber, tener noticia
de alg. casa; probar, experimen
tar
Erfaren,'adj. experimentado; ex
perto, perito, práctico, versado
(ел). . Erlœggelse, c. paga, pagamento.
Етптпу, c. experiencia.
Erhnlde, v. a. recibir, tomar, te
ner, obtener. ­
Erhuerv, c. v.
VErhverve7 adquisicion; provecho.
a. adquirir, ganar,
alcanzar, lograr, merecer; atra
er, ,grangean acarrear.
Штат-твид, c. adquisicion.
Египет“, m. adquiridor.
Erindre, v. a. Enom Nogal-,acor
dar (а alguno, hacerle memoria
de alg. cosa; ­­ Nogel, menci
Onar, hacer mencion ó expresi
on de alguno ó de alg. cosa;
jeg har lmet darned at erimlre,
no tengo, no hallo que decir
contra esto; -­~ sig Noyer, aoor
darse, 4hacer memoria de alg.
cosa, ­ Etage, -с. alto, piso (de vuna ca»,
Erindning, o. memoria, recuerdo;
admonicion, amonestacion, ad
vertencia, exhortacion. ­ jo; .overste -f- alto .de la casa.,
Erice, i Sammensœtningerff. Ex.
Erkelagner, c. sumamente menti
reso, . ' , Evangelislç, adj. evangélico,
Erketyv; c. ladron consumado,
grande >ó valiente ladron.
Erkebiskop, m. arzobispo, metro
politano.
Erkebirpedemme, m. . arzobispado.
Erkehertug, m. archiduque.
Erkjende, v. a. conocer;discernir,
distinguir; reconocer, observar;
reconocer, confesar (su culpa &.c);
declarar, manifestar (alg. cosa).
выедете, e. reconocimiento; co
norimiento; bringe ш —- abrir
los ojos, sacar de la ceguedad,
alumbrar, desengañar a alguno.
впавшим, adj. reconocido,­ agra
decido.
институты, c, reconocimiento,
agradecimiento. .
Erklœre, v. a. declarar; pronun
ciar, fallar, dar sentencia ,f- sig,
En'
declararse por ó-oontra alguno.
Erklœring, c. declaracion.
Erkyndigc sig, v. r. informarse, t0
mar informes, para saberó aver
iguar algo.
Erlanga, v..a. alcanzar; obtener.
Erlœgge, v. a. pagar.
Ernœre v. a. alimentar; -­ sig,
alimentarse, sustentarse, vivir de
Erobre, v. a. conquistar, tomar,
sujetar, adquirir ó ganar-_afuera
de armas.
Erobreï, m. conquistador.
Erobring, c. conquista, toma (de'
una plaza.) ‚ ‚
Erobringssyge, (=lyst) с. rabia,
furor de hacer conquistas. .,_
Erstatm'ng, с. indemnizacion, com’.
pensacion. [ниц
Erstatte, v. a. compensar, vindem
Ert, c. guisante. _ «
Erts, e. quijo. .,
Esse, c. chimenea; herreria, tere.­
reria, fragua. ., ..'.\
sa); шщете- —— ras o piso de
la calle, suelo bajo, cuarto baf
Etsteds, adv. en alg. parte, en al.
gun parage. У
Evangelist, m. evangelista.
Evangelium, n. evangelio. „
Eventyr, n. aventura, empresa
aventurada; fabula, cuento, hi
storieta. i ` .r
Euentyrer', ш. aventurero д. vago,
desconocido, el que no tiene
casa ni hogar. A ‚
Eventyrlig, adj. extraordinario ,
extravagante, fabuloso.
Evig, adj. eterno. sempiterno ,­ per.
.pétuo ; adv. eternamente, perpe
tuamente, para siempre, sinter
mino. ì .
видим, c. eternidad, perpetuiï
dad, duracion, sin fin; i al> —--‚
fra и ш —— рог eter ` 51—
empre, para siempre;. _
—- jamas, nunca, en ningun
empo.
 ЮН as
Enne, с. facultad. capacidad, don
natural; disposicion, habilidad.
Exempel, n. ejemplo.
Exemplar, e. ejemplar.
Exemplarisk, avj. ejemplar, lo
que da ejemplo, ó puede ser
vir de ejemplo.
F.
_ ~ .t i
Faa, adj. pocos.
Faae, v. a. tener, cobrar, recibir,
obtener, alcansar, lograr, con
seguir: --— En ш Nogct, incitar,
impeler alguno a alg. cosa; —
from, (sœlte igjcnnem) lograr,
conseguir (alg. cosa.)
Faar. n. oveja.
Faarehoved, n. bobo.
Faerehyrde, m. ovejero, pastor,
pastora, f. - de hocicos en el suelo; -- pau
Faaresti, c. redil de' ovejas. '
Faareskínd, n. piel de oveja. '
Fabel, c. fábula; cuento, patraña.
Fabelagtc'g, adj. fabuloso, Iingido,
'i inventado; adv. fabulosamente.
Fabcllœre, e. mitología.
Fabrik, n. fabrica,> manufactura.
Fabrikant, m. fabricante.
Factorí, n factoría (la casa de
los factores de comercio en los
puertos у mercados.)
Factotum, n. farante.
гасили, n. facultad, gremio (en
los universidades.)
Тащит, n. hecho.
Fad, n. vaso; tonel, bota, pipa,
cuba, barril. ` amenaza ruina.
Fadbinder, m. (Битюг) oubero,
tonelero, pipero.
Fadder, m. padrino, f. madrina.
'Faddergildc, n. Fadderstads, c.
comida, banquete de bautismo.
Fadebuur, n. almacen. '
Fader, n. padre.
Fadcrh'g, adj. paternal, dicese de
los afectos de padre); paterno
(dicese de los derechos do pa
'dl'e y de la calidad de tal); adv.
paternalmcnte, con amor pater
nal, como padre.
fra
таты, ад]. sin padre, que no
tiene padre; huerfano, huérfana.
Fadervor, n. padre nuestro.
Fag, n, oficio, profesion, ejercicio.
Fager, anj. bello, hermoso, agria»
cíado.
Fagler, pl. visages, muecas, pl.
Fakkel, с. hacha, hachon. \
Fats, нагим, adj. dz adv. que se
vende, puesto en vente; venal.
Falbyde, v. a. exponer géneros
para que se vendan.
Fald, n. eaida;bajada; i -- adv.
caso que, supuesto que;iNeds­
fald, en caso де necesidad;
Knald og repentinamente,
subitamente, de golpe, de re
решит!" adv. en todo caso.
Falde, v. n. caer; bajar; dismi
nuir, menguar, declinar, decre
cer, caer; morir, fenecer, aca
bar; -­ paa Nœsen, hoeicar, dar
Knœ, arrodlilarse, hincarse de
rodillas; -- indi et Land, invadir
un pais; -- i sit Svœrd, matar
se con su espada; —— ё ßinene,
saltar a los ojos, dar en los ojos,
venir a los 0jos;. -­- En ind i
Talen, interrumpir á alguno; ­­
i det Groane, Rede, tirar à ver
de, à rojo; -­ paa Nogal, en
oajarse una cosa en la cabeza;
-­­­ En bcsvœrlig, importunar;
molestar á alguno,- lade --­ i
Priís, rebajar, bajar, disminuir
el precio.
Faldder, с. esootillon, trampa.
Faldefœrdig, adj. ruinoso, que
Faldende Syge, c. mal caduco,
gota caduca, gota coral, epilep
sía.
Faldskjerm, c. paracaida.
Falk, c. haloon.
Falkejagl, c. cetreria, altanerla
caza de pájaros con halcones.
Falkoneer, m. maestro halconero,
halconero.
Falkoneerlaskc, c. jaques, топа!
де halconero. ,
Falkonet. c. faleonete (nombre де
una pieza antigua de artillería
 Fan ’69 Fair
ligera). Fangst, c. presa, captura, apre
Fallera, v. n. quebrar, hacer quie samiento, aprehension; botin,
bra ó bancarota. despojo. ­
Fallil, c. quiebra, bancarota. Farbroder, m. tio. » '
Fahne, c. marchítarse. Fare, c. peligro, riesgo; lebe _
Falmen, c. marchitez, marchítura. correr peligro, riesgo.
Fals, Falls, e, muesca. Fare,v. n. ir, ó andar (en coche,
False, fallse, v. a. plegar; hacer en batel); _ over en Flod, pa
muescas. sar, atravesar un río; _ langs
Falsk, adj. falso; postizo, sobre Kyslen, costear, navegar por la
puesto (que no es propio nina costa, ó costa a costa; _ op,
tural); injusto; falaz, fraudulento; subir; _ ned, descender, bajar;
falske Penge, moneda falsa; fat fare vel aller ilde med Nagel',
ske Tœnder, Haar ­-- dientes po hallarse bien o mal con alg. co
stizos, pelo postizo; falsk (om sa; lade _ hacer ó dejar acar
Tœnkemaade) falso, simulado, rear; dejar ir, dejar pasar; sol
doble, que hace à dos caras `ó tar alg. cosa; dejar escapar, de
haces); falsktonende, dísonante; jar huir; dejar, abandonar, des
adv. en falso, falsamente; injus amparar alg. cosa; desistir, apar
tamente, sin razon, sin causa. tarse de alg. cosa, renunciar á
Falskeligen, adv. falsamente, en alg. cosa.
falso. Риг/идет, m. abuelo.
гашиш, c. falsedad (la calidad Farlig, adj. peligroso; adv. peli
de falso); falsedad, doblez; frau grosamente.
de, engaño, artímaña, embeleco. Farlighed, c. peligro, riesgo.
Falskner, m. falsificador. Fart, c. viage; ruta, rota, derrota,
Familie, c. familia. camino de viage; (Skibsfart) na- .
Famle, v. n. dz a. buscar a tiento vegacion; (Hastighed) ligereza,
(por el tacto, palpando); _i celeridad, prontitud, rapidez, fu
Merke, andar a tientas (à obscu erza; i en — precipitadamente,
ras), — med Fodderne, patear, aceleradamente.
dar patadas. Fartai, n. bastimento, embarca
Китам, с. la accion de andar à tí cion; batel, barca.
entas, ó à tiento. Farvand, n. agua navegable.
Fanden, diablo, demonio. Farue,c. color, colorido; (Ansigls-­
Fane, o. bandera (de infantería); farce) tez, color (de la tez del
estandarte (de caballería); con rostro); _ (om Malerior),­tinta;
felon. tinte, tintura; (i Котяра) los pa~
Fanebœrei',m. confalonier, el que los de la baraja de naipes; tri
lleva el estandarte. unfo (en el juego de naipes).
Fanejunker, m. abanderado, sub Faroe, v. a. teñir, tintar, dan tinte;
teniente de bandera. colorar, dar color ó colores; ._
Fange, v. a. tomar, prender, соч af, v. n. desteñírse, perder el
ger, apresar; han har selv fanget color (una tela); _ op (Гита
sig, se ha clavado, se ha con paany) v. a. reteñír; dar nuevo
denado a si mismo; lade sig tinte á una tela vieja ó desteñida.
dejarse clavar, pillar. Farvm'ng, с. tinte, tintura.
Fangehuus, n. prision, cárcel. гаммами, adj. de muchos co-'~
Fangejern, pl. cadena, hierros, lores, colorido.
grillos, pl. Fai'veblanding, c. mezcla de colo
Fangenskab, n. detencion, cauti res; colorido.
verio, cautividad. Farvebret, n. paleta (tablita en que
Fangevogter, m. carcelero. el pintor coloca sus colores).
6
 Fas
Pharm', c. (Alfarvm') camino real
Катовице, Famelade, o. cajita
para los colores en conchas.
Farvskunst, c. Катай, n. tintu
ra; profesion del `tintorero.
Farvel, n. el acto de despedirse
de alguno, de decirle à dios.
Farvelas, adj. acromático.
Рати, Famermestar, m. tintorero.
Farveri, n. taller, obrador del
tintorero.
Farverkone, f. tintorera. Fat, adv. faae -—‚ tomar, asir;agar­
Farvaskygning, c. (Schattm'ng), de- ‚ rar; empuñar; »fat paa En, en
gradacion, ó grados de un mis
mo color.
Катит-ш, n. brasil (cierta made
ra de las Indias).
Farveurt, c. rubia.
Fasan, c. taisan; —- c. jagt, caza de
los faisanes; — n. hum, ­- guard,
с. parage en que se criay ceba
à los faisanes.
Faskine, с. fagina; -vœrk, n. fa
ginada.
Fast, adj. à adv. tijoffirme, in
móvil; compaotc, sólido; estab
le, firme, permanente; fuerte;
adv. firmamente,l con firmeza;
sólidamente, con solidez; fuer
temente; binde` - atar.
Fasthed, с. firmeza; solidez; esta
bilidad; entereza, constancia.
Fastbinde, v. a. atar, ligar.
Fastgjere, v. a. :se fastbinde.
Fastholde, v. a. tomar. asir, agarrar.
Eastlandtn. tierra firme, conti
nente. ' Fatlig, adj. pobre, indigente, mi
Fastnagle, v. a. (fastspigre) clavar,
asegurar con clavos.
Faune, Раннее, v. a. (blive fast,)
ponerse firme, consistente, dura
(una cosa.)
Fastsœtte, v. a. fijar, establecer;
fijar, señalar (un dia.)
Рази-свите ‚ c. establecimiento.
Faste, v. n. ayunar; Fasten, c.
ayuno, el acto de ayunar.
Fastq, c. cuaresma, tiempo de la
cuaresma.
Рапиду, с. dia de ayuno.
Fastckost, Fastcmad, c. comida,
manjar de cuaresma, (manjar de
pescado.) _.
Fd!
Fastelavn, с. martes de carnesto
lendas; carnestolendas, pl. —
щи], :leeg, divertimientos de
carnestolendas.
Fastende, adj. & adv.` en ayunas,
sin haberse desayunado.
Fasteprœdiken, c. sermon de cu
aresma. Юге).
Faster, f. tia (la hermana de pa
Разведи, c. cuaresma, tiempo de
la cuaresma.
oontrar á alguno; tage, gribe fat
i, empuñar,­ coger, asir, tomar,
echar mano à.
Faming, c. presencia de ánimo;
bringe ud af «- desconcertar, a
turdir a alguno; komme ud af
sin »- dcsconcertarse, aturdirse.
Fatte, v.- n. (i sig {пабе/ат) con
tener, encerrar, comprehender;
(forstcae), concebir, comprehen
der, entender, coger; fatte sig,
recobrar sus espíritus, la fuerza
de ánimo necesaria para resi~
stir al dolor; fatte sig kort, ser
breve, abreviar; decir en pocas
palabras, resumir.
Fa Hamme, c. concepcion, concepto,
comprehension.
Fattelig, adj. comprehensible, fa
cil à concebir, a comprehender.
Fattelighed c. comprehensibilidad.
Faltas, v. n. carecer, tener faltaó
necesidad (de alg. cosa).
serable, mezquino; adv. pobre
mente, mezquinamente, con
seria.
Fattigblok,Fattígbasse, c. caja pa
ra las limosnas, para hacer la
cuesta, ó colecta. „
Fattigcassc, c. arca de los pobres.
Fattigdom,c. pobreza, indigencia,
necesidad; miseria.
Fattigforstander, m. limosnero.
Fattigmand„ m. pobre.
Кантата, c. contribucion al pro
vecho de los pobres.
Распутная, n. asamblea, junta ó
congregacion, establecida para
ayudar à los pobres.
 709 171
Fav», c. braza (la medida que Por @strade-esgrime"
путевые, (Fœgr " ‘
e), y'cfgèatttfa
ma la extension de dos brazos eske!
abiertos); carcel (cierta medida escuela de esgrima.
de leña). Fegter, (Fœgter), m. ’esgñihïddl'l
Paone, v. a.v (отшив) abrazar; Fegmíng, tmgrnŕftg# d; cbmbatd,
abarcar, ceñir con los brazos. pelea. - _ ‘ ~ `
Раулем-шпаг, = veed c. leña. Fetde, c. contienda, guerra, lios
толстом, n. toesa. tilidad; _ brev, n. cartel', desa
Faonleviís, adv. con la' toesa. fío, то: declaracion de guerra.
Feber, c. fiebre, calentura; faae _ Mdc, v. a. (med, oruga)n стае,
coger una calentura; let, _ ra hacer
t‘ar la' guerra'""""‘
a alguno.` á; de ' ` ar,
‚‘ A’ re'
lenturilla.
Faberagtìg, adj. febril, febroso; Ребе, vf al' escobar, barrer", "llm
calenturiento. “ píar con la esdoba. ' ’
Роберт/доте. calofrio, frio de cad Feiokost, с. escoba. ' " “` '
lentura. завозит, n: штатов, 1`.`,` ba
гашише, c. parasismo. sura, ‘que` Se saca con l` esco’
Febermf'ddel, c. febrif'ugo, reme-` ba; _' дуэте, с. monton de
dio contra la calentura. barreduras,tbasurà‘; _ binge, c.
Feberpaticnt, с. febricitante, ca
lenturiento, el que' esta con fie-i
rincon; en' donde se’ echa'la
basura. ‚ ' [mido
bre ó calentura.. Feîg, adj.'cobarde;' Шейх-050, tt“
Feed, adj. gordo, graso. Feighe'd, c. cobardla, timidez. `
Fati, (Gai'nerddebaœnd, n. cuenda, Feit, c. defecto, vicio, imperfet
cabo de madeja, cadejo; arruga, cion; falta, cul a, erro; error.`
pliegue. ' Feil, adj. di adv; e rid es justo;
Fede, v­. a. cehar, engordar; fc irregular; чтива а; ihcor'mcto;`
des, engordar, criar carnes. falso; adv. irregularmente", falsa
Fodm'nm' c. la accion de engor mente; gaae ген: apartarse de sh
dar ó cebar à los animales. camino, errar el camino;tage­­­
Fedeqvœg, n. 4ganado gordo ó св— errar, equivocarse; пуща-ем
bado. ­ ` ' д ‘ гаг el то; мае Щ ‘suceder’ mal,
Родезии, m; Home, buefy gordo salir mammalian вши, мы
ó cebado. ' шепнет}; туда штра
Ковши, n. cerdo gordo d' ce# zar; sa' е — apuntar mal.' j '
bado. _ Гёёй'а. штуку, adj. дешибэод' iŕictn*L
Fedcvarvr, pl. tocineria, 'salchi rectd. ‹
Fedme, c. вол-дога; obesidad. ‘ репа, v. Yn. antigene# гам ’en
рт, Fedt, n; gordum,s'eb0, unto. fällt'aßl; er1-ar; no Aeccitante! ob“
Реши, пасек. adj. graso, craso;' jeto ó costl"qúe'è‘e busca); car
'ecer, tener l‘falla ó'.'ñeces'îdàd
ensuciado, 'emporcadd I
лаге,- via. (fedte til) embarrar, ' (de alg.' cosa'.) `
manchar, ensuciar de; untar, Feiífn“, adj. sin defectos, sin cul
flotar conI sebo, manteca, acei pa; sin увы-из; регГесшг'асаьа
te до. ‘ [de mugre. до ; correcto; adv. correctamente,
Радары, d.' mancha de grasa, sin defectos. " ‘
Fegte, (fragte) v. a. esgrimir; com яшма, adj. vicioso,l defectuoso,
batir, pellear', reñir, volver por` errado, lleno de erros. '
. . .‘; _ med теплоте, geste Feílgreb; n. yerro, equivocacioil,
ат, hacer gesticulaciones: engaño. ' ‘ _ '
Решет/мг; "ttFœgteitunsty, c. es Feilskud, n. tiro, que se ha errati@
grima. ‘ raising; n.’ “ ipe, 'que sema- `er'
„устанет, (гашиша), ш. кинь 'ràd0’;'m2l *M5506* A"
 Fee` 72 т
Feiltagolse, c. error; extravío; yer (arbol).
ro, equivocacion, engaño. Fe'rskvandsftsk, c. pescado de rio,
Feiltrin, n. tropezon, desliz; falta, pescado de agua dulce.
omision; yerro. ч Fest, c. fiesta, festividad; festin,
Faire, v. a. holgar, hacer fiesta; convite, banquete, comida
solemnizar, celebrar (una fiesta.) grande.
Felbereder, m. curtidor de pieies Festdag, c. fiesta, dia solemne.
de carneros. Festlig, adj. solemne, hecho con
Felt, Feldt, n. (i et Vaaben) cu pompa, y ceremonia pública;
artel ; (Krigsskueplads) ; campo , adv. solemnemente.
campaña; - bager, m. pana Festlíghed, c. solemnidad, pompa,
dero del ejército; - ртам, m. magniñcencia.
capellan de un regimientoj ­ Fjante, c. loco, bobo; -snak, n.
seng, c. catre de campaña o de chachareria, prosa, parleria.
camino. [jefe Шатен, n. Fjantethed, e. bobe
Feltherre, m. general de ejército, ria, tonteria, simpleza, necedad.
Feltraab, n. contraseña que da Fjantet, adj. bobo, necio, ­simple,
un general a sus tropas. ч tonto , mente-.cato , menguado;
Feltskjœrer, m. (Chirurg) ciruja adv. neciamente, tontamente, lo
no de una compañia de solda camente.
dos. [bate Fjas, n. burla, chanza, chiste, chus
Fcltslag, n. batalla, accion, com cada, chacota (lo contrario de
Felttog, n. campaña, expedicion, seriedad); chiste, jocosidad, gra
empresa militar, guerra. cejo (con que se dice ó‘hace alg.
Fem, num. cinco; femte, el, ia, cosa).
lo quinto, cinqueno. Fjase, v. n. chancear ó chance
Femkam, c. pentagono; femkantet, arse, gastar chanzas, zumbarse,
adj. pentágono. juguetear, estar de burla,de juego,
Femlal, n. cinco. de chunga, andarse con chan
Fe-mtedeel, c. quinto,~ quinta parte. zas, con burlas; hablar de burlas.
Femten, num. quince. Fjasen, c. Fiaseri, n. see Fjas.
[гати/сед c. hinojo (planta.) Fjed, n. puntapié, patada.
Ferm, pl. vacaciones (en _los Fjeld, n. peña, roca; montaña
estudios, colegios, universida sierra, monte.
des.) титан, o. precipicio, despena
Ferla, c. (шт/тешат i Skoler dero.
ne) vara; azotes, pl. (para ca тети, п. caida, tumbo (de una
stigar a los muchachos.) _ montaña).
Ferm, adj. diestro, hábil, mano тыле, c. ruta, camino, que pasa
so, propio, Vapto (para alg. cosa); sobre una montaña, ó entre mon
inteligente, experto (en alg. _co tañas, que va costeando, ó atra
sa); ligero, pronto, veloz; vivo; vesando una sierra de montes.
adv. diestramente, hábilmente, Fjeldstrem, e. aqua de las mon
mañosamente; prontamente, ace tañas, torrentadas, pl,
laradamente. Fionda, c. enemigo.
Farms, с. barniz. Fiendtlig, шпаги, adj. enemigo,
Ferm'ssere, V» a. barnizar, embar contrario, hostil.
nizar. шептали, c. Fiendskab, n. ene
гтттпш с. embarnizadura. mistad, aversion, hostilidad.
Fersk, adj. fresco; -Vand, agua Fiendtligt, детишек, adv. hostil
dulce. mente, como enemigo.
Ferrken, c. albérchigo (fruta). Fje'rde, num. el cuarto, la cuarta.
Ритм”, c. albérchigo, durazno тетивы, Fjordepart, 0.1a cuarta
 Fil
parte, el cuarto.
Лепила, c, ('/4 Tende), cuartal;
(1/4 Pand) cuarteron; (Bagfjer
dìngJ pierna.
Fjerdingaar, n, trimestre, espacio
de tres meses.
Fjerdingmiil, c. cuarto de legua.
Eiern, adj. lejano, apartado, ге
moto.
Fjernt, adv. lejos, á gran distancia.
Fjerne, v. a. alejar, apartar; -sig,
alejarse, apartarse, desviarse; au
sentarse, retirarse.
Петит, с. distancia, alejamiento,
apartamiento.
Fjernsynet, adj. que no ve sino
de léjos.
Fjert, c. pedo; ventosidad.
Fjerte, v. n. peer, ventosear.
Flgen, c. higo; -trœ, n. higuera.
Figur, c. figura, forma, traza; -Iìg,
adj. figurado; adv. figuradamen
te, metaforicamente.
Fill, c. lima; -hugger, m. artifice,
oficial que hace limas.
Fiilspaaner, c. pl. limaduras.
Fön, adj. fino; sutil, delgado, de
licado; menudo; lindo, bonito,
bello.
там, adv. con fineza, con delica~
deza; con arte, sutileza, maña,
disimulo.
гамма, c. tineza, finura, delica
deza, sutileza; (fig.) arte, suti
leza, disimulo.
Fíirbeen, c. lagarto.
Fis'rbenet, лёг/“видов, adj. que tiene mando punta.
cuatro pies, que anda en cuatro Fire, v. a. (Seudtryk) arriar.
pies, cuadrúpedo.
Fiirkant, c. cuadrado, cuadro, cua
drangulo. [gulan Firedobbelt, adj. cuádruple.
штаты, adj. cuadrado, cuadran
Fiirsindstyve, сцен, от, 'num о—
chenta; — nde, num. adj. el о—
chenteno, la oohentena.
Fiirskaaren, adj. cuadrado; gro
вето, tosco, basto.
Fil'rspœndt, adj. con cuatro caballos.
Fit'rtal, n. cuatro.
File, v. a. limar, pasar la lima.
File», c. lima, obra de limar.
пи, n. fieltro; —— hat, c. sombre
ro- de fieltro; -skoe, pl. zapatos
73 Fis
de fieltro.
Filtrere, v. а. filtrar.
Filtreerpose, c. filtro, coladero.
Finantser, pl. hacienda, rentas de
un estado.
Finde, v. a. hallar, encontrar (lo
que se necesita ó busca); hal
lar, descubrir (con el discurso
ó ingenio; . . . ,“ — sig c' sin
Ulykke, resignarse, sufrir con
paciencia su desgracia; -­- рт,
inventar; der [indes Folk, som .
. hay gente que . . , personas
qu e . . .
Finderlen, c. hallazgo.
Finger, c. dedo. .
Finne, c. (paa Huilen) buba, pú
stula, granillo (que se levanta
en el cútis); grano; — pau Fi
skene, aleta de pescado.
Finle, с. (i Fœgtekunsten,) finta;
artificio, arte, sutileza.
Fjog, n. bobo, tonto, necio, men
tecato.
Fjollel, adj, simple, bobo, tonto,
necio, mentecato, menguado.
Fjor t' Лот, adv. en el año pa
sado.
Fjord, c. golfo.
Fjorten, num. catorce; ­­­ de, el
catorcena, la catorcena, el dé
cima cuarto, la décima cuarta;
Carl den 44de Johan, Carlos dé
cimo cuarto Juan. _
Fianet, adj. see Поил.
Fipskjœg, n. barba en punta, for
Fire, num. cuatro.
Fireaaríg, adj. de cuatro años.
Катера/паду, adj. de cuatro libras
-—- Kanon, un cañon de cuatro
libras de bala.
Fisk, c. pescado, pez.
Fiske, v. a. pescar.
нажмет, n. ballena, (Ниш/Шив—
been.)
Fiskedam, c. (шпарит) vivero
(de pescado) vivar, estanque.
Fiskegam, n. red para pescar.
Fiskefangst, c. pesca.
Fisker, m. pescador; ­­­ baad, о.
s
 Hill :Y'Á “rile
naveeilla, barquilla, щита“ ; рог los rios. „ . „‚‚ y., „ту?
Fiskeri, n, pescaglpesguería, рез- , Деде. v. a. дезо1|аг;_‚1‹‘щащ до,
ЧЧ . ,(el, ‚рще donde. se sue»1` desolladu . - - "u, ai..
”
le älter la pascal) в ‹ ` Flad, adj. glane, llano, liso, Chá
Fisher one, . pescadera; muger, `to; шато f.- ‚ардапаг. знает
y' ' ‘ 1 ‘l t achatar. _ ‚ . ‚ш „5,
Falter? .mhuemsltamhienhue Надо, c. llanura, llanada.­ ...wt
, [Редшч 'Vv-í*- ‘~' " (на шиши, n. medida guadr a,
jekelrafg, (даете de„ надетыми, п. aréa. „МН
. #kei/law. с- »el ‚ржа amande Fladeœaet, adj. de ‚разбивает
.sirve ypara дотами estan tas, ШЩО- «. V. 'l чти
Fqg, n..` pabellon,` bandgqailen
rtos, 'n' àcouter
atro'lo que se oye s naves de gueux( „am
marques. yc­..ilimrc_lé um
о ve. е. cuento,_,ohjs,me,,. soplo-5
Fislen, ‚ Flagre, v. n. voletear,.ae,voletear.
Elegskibmn; navío. ó,­,.n.a~ve de
Aster., ‚теще-„дешев,
Femme maldicion. .1 ‚ ‚ств
‚ guerra, que lleva el pabellon;>
Flagstwny, ‚с.‚ esta del .pabellou` 1
‹ „ S", ‘ ’fr 2H ­‘ Flakke, .v. n. (от) andar, viajar»,P
НЁМ, ё..‚д$цйа„ “i j.. „ .„„.„ do por el шведа-ушат al rede»
Fit, риса. sep Heim, Решал. dor .de . ._ .j ‚годах, divajar,.va~,­
тете. v- «tk-.d анаша 55113“ gammdealj. e» „ь. щи М:
-namhaqentblir а„‹› та ед!— Flamme, c. llama,... ‘nu ‚ми; ШТ
guno. ntl. Flamme, ‚у. u.­ arden, ‘i j -t
- резист, с. estingue fila. 2 mas.
Flammej, ада. ‚.flameante,y
„ [до,
Gadea-«
шт, «деп. же с: pluma;`
‚НащЬв er, c. plumage; Зил! Flanevm'on adj. „Цветы voltario;
fieder, зимует“, c. muelle, (dicese de `unamoza, пшена
resorte; татам,
Y .,plumage. c. penacho,
„ _„ ,n Щ, amiga de los типажам-‚еще.
Еще, c*e.
Elwin ilwwo;.cestad0~
Kfranela'ÍU. rmi.
междометие, n.. volante,
думаем ‘._f~ г‘ г'п'^^ 'i Flashe, e. botella, frascommfp
.ieder zw.. wth c, шипов, - der, n. cantina, frasquera;..,fq
001се га, pum; n. . .V _n .i hals, 0. выше, cuello. д;
НИМИ”, Не? e. тестем таи, adj. soso, desabiůdu, _,ipsi
. “еще . f’'ma "l _ ' мёд»: ‘- , pìdo, sin sabor. , . .. ‚ t. ,n
Jœdervmàe, с. ( J/aemmlgej.v ,plu Намаза, с. твёрддецдезаш‘йтй—
mero' »i - ­_ „ ш\ ente, Íinsulsez, soseria.. „шт
Fjwl, с. tabla'. chille, едина. fi Fleer ell. Flore, adj. (comp. .af
типа, e. .tienda portátil, ‚ра—' mqqu muchos; -‘- Gange, adv.
rada.,y g, _ , д ,_ mu as veces, frecuentemente;
Emde,__­,e. armada, (de bajeles лея, (sup). le mas; de Щепа,
„де , guerra# v.flota,.conserva, con los mas, las mas, la mayorpar-v
voy (de barcos mercantiles); te, el mayor número. „mmm
Temmerflaqde, таща. janga~ тети, c. pluralidad. mayor
da, balsa пощада де palos.1 número. {шт-81,
Q. maderas, щ baja,_.por` los Fleertal, n. el plural, el número
rios. Едете, c.. villa (poblacion вниз
шиш, v. ‚а. (деде Brœndeveed) ciudad у lugar.) „haar
cou uch` leña en balsas ó al-` Fleng, i Щепа, „аду. Iconfundidos,
т 1аз‘рогдазпоа . revueltos, mezclados unos con
Flaadm'ng, с. >(Fladm'ug) conduc otros, ó unas` cosas con otras. ‚
,ßißa 5.sie las» helaas батат Ища, с.
Чип.
 по 75 Fly
chirlo, ó corte hecho en la cara. bandadas. ч «f
Flask, n. tocino; — skinlce, c. ja- Floksilke, c. cadarzo; hiladillo,
mon. filadiz.
Fleskesvœr, n. corteza de tocino. Flom, c. marea,.ilujo, creciente;
Fleming, c. la accion de trenzar. iuundacion, avenida de aguas.`
Helle, v. a. trenzar; — c. trenza. Flor, n. crespon.
Fla'd, c. aplicacion, diligencia, es Flor, c. (титла/ют) flor, flo
tudio, cuidado; med-` ,--adv. ex rescencia. и; [Boix
presamente, de propósito, de Fleurs, v. n. ilorecer; estar en
intento. Поти, c. Потею, espada negra
Fllg, c. cabo, mango, exmemo de ó de esgrima.
algunas cosas. ­ Flos, n. felpa, tejido de seda, lana, ­
пилки v. a. apedazar, 'remendan hilo,~ó pelo, que imita terciopelo.
echar reuniendos, ó pedazos, Flol, adj. врат. boyante, á na
componer la ropa, rehacer, ге— doi;\<blive -— estar boyaute, ua
рагаг. dar, -no tocar en el fondo; blin
Flikken, Flaming, с. Рыжем, п. ge (et Skib) flot, ponerla nado
compostura; reuniendo, zwei ó boyantexmn navío que esta
dura. ba encallado); leve flot, vivir con
Elink, adj. despierto, despabila regalo, en abundancia, con t0
do, promo, ligero, vivo, atento; da conveniencia \­ 'i
Шиш, adv. non ligereza, celeri Нив, c. mosca; э— skab, _n.- mw
dad, velosidad. mario, donde se guardan las
Flint, с. (Flinlsleen) guijarro, pe cosas de comer, (particularmen
dernal. ч vte enel verano.) r. ­ ­ ’
Flint, c. (Свит) _fusil, escopeta; Flugt, e. нищими; „evasion
медную, c. bala; -— skud, n. escapatoria, efugio; tage -­­ huir,
fusilazo, escopetazo. ‘ v huirse,' escaparse, rchar ,â huir;
‚тазе, c. (швеи/ша) ladrillo, baldosa. Fuglenes Ним, Nudo, velada;
пите, c. ballesta. 1' Fluglen, al vuelo. , v
Едим e. lentejuela; — guld, n. Flyde, v. n. correr, manar, fluir;
oropel, bricho; HHamm, n. stads, irse, salirse (algun licor de una
f. oropel, baralija, bujeria, ador vasija); -— (af Nogel,) provenir,
no irivolo у .de poco valor. -dimanar de alg. cosa; seguirse.
пану adj. aplicado, diligente, Flgdebro, yc. puente, .hecho de
estudioso; —— adv. diligente balsas ó almadias.
mente, esiudiosamentc, con cui Flydende, adj. corriente, fluido;
dado, con aplicacion, con dili adv. corrientemente, con soltura,
gencia. . v con »tluidem -- (тата Уста)
Flod, с. .(Vandels задут) marea, agua corriente.
flujo, creciente.
Flod, c, rio; '­­­ brad, c. ribex‘a,«v Flyel` v-. n; huir; huirse, escapar
se, echar à huir; v. a. huir, evitar.
margen; -hest, c. hipopotamo; Flygte, v. n. óz r. salvarse, po
­-- song, ю. lecho, madre, alveo; nerse en salvo, refugiarse, aco
-­ fiek., cspescado de rio, pes gersea . . . ; escaparse, huirse.
cado de agua dulce; —-` ать, n. Flygu'g, adj. veleidoso, voltario,
мы, barquillo.; -f-­ vaud, n. ligero , inconstante; pasagero;
agua de rio. (i Chemícm) volátil; adv. Iala li
ГМ, c. turba, caterva, tropel,> gera, con ligereza, sin reflexion.
gentio, multitud, muchedumbre. тушами, c. ligereza, inconstan»­
Flokke sig, flokkes, v. n. juntarse, cia; (i Chemíen) volatilidad,
congregarse, reunirse. Flyglm'ng, c. fugitivo.
штат, adj. a, montones, á Flynder, Flyndre, п. platija.
 Flo 76 Fol
Путём, c. movimiento, trastor пат. v. n. chitla'r, silbar; tocar
no; el acto de sacar, de quitar de la flauta.
alg. cosa de su lugar; el acto Fnat, n. sarna, tiña (enfermedades
de mudar, ó mudarse de casa, cutáneas); roña.
defservicio; mudanza de casa. Fnaltel, adj. sarnoso, roñoso.
Пупе, v. a. quitar, mudar де su Fm'se, v. n. reir, reir à menudo.
lugar, ó puesto;v. n. desalojar, Fnyse, v. n. estar furioso, furi
mudarse de casa, de posada, de bundo, rabiar, enojarse con mue
sitio; alzar ó levantar la casa, stras de cólera excesiva; vol
mudarse de casa; yfly/lteind (i et verse furioso, bufar de cólera,
Huus) entrar, hacer su entrada; ó rabia.
ir a alojarse, á tomar posada Fad, с. pié; pierna; pata, pie;
«('env una lcasa, en un cuarto Fed for Fad, paso a paso, pa
610.) ‚ sito, poco á poco; рае staaende
Flyttedag, 0. dia de mudanza; — Род, a ese paso, luego.
tid, c'. término de mudanza» Fodangel, c. trampa.
‘ Ftyve, v. n. volar; (/tg.) volar, ir Fodbad, n. baño para los pies.
muy de priesa; estarœuelto. Fodblad, n. delantera del pié.
Ftyveblad, тупим/"1, n. papel Fodor, n. (til Kreaturer) pasto,
volandero, suelto.­ pienso; forragem.; Гааге, v. a. dar
тушим, c. агепа movediza. el pienso á las bestias.
Шагов, v."n, llorar, quejarse; лае Fader n. (Роет) forro.
‘Ьепде, adv. Логово, que tiene Foderal, n. (Fu-neral) estuche,
gana de llorar. vaina, funda.
Flœkko, v. a. bender. partir, di Fodervœrk, Foervœrk, n. epieles,
vidir, abrir de arriba abajo. forro de pieles. v
тешит, с. arenques curados, Foderunt, 0. la yerba que se corta
Aahumados y secos. у recoge para las bestias.
Ладе, с. nata, crema; --­ skce, 0. Fodfolk, n. infantería, r soldados de
cuchara que sirve para desna~ infantexia 0 де à-pié.
tar la leche. Fodgiœnger, m. peon, audador,
Fledo, v. a. (skwmme Melk) des andarin, caminador. ,
natar la leche. _ Fodlod, n. empeine del pié.
Fles', c. veleta, giraldilla, (de tor Fodstykke, n. basa (de una co
res, para señalar el viento) ; grim` lumna); pedestal.
pola, banderilla, cataviento, (que Fodspor, n. huella, pisada, rastro;
se usa en los navíos para со (ftg.) paso, pisada (ejemplo, que
nocer los vientos); Flai af en Ar otro sigue ó imita).
‘ mee, ala; тешат, сада hoja de Fodsti, c. sendero, senda, vereda.
una puerta hecha de dos piezas, Родил, п. puntapié, patada.
que se llama media puerta. Fodteí, n calzado; dicese de todo
Flßibord, n. mesa que se pliega, lo que sirve para 'calzar los pies.
ó dobla. Fog, n. Sneefog, nieve menuda
Шайтана, m. cabo ó cabeza de (elevada y echada por el viento).
fila ó hilera. Fok, с. trinquete, vela de trin
Fleiel, n. terciopelo; -sblomsl, a quete.
maranto, moco de pavo; ~ fabrik, Fokkemast, c. palo de trinquete.
n. fabrica, manufactura de ter Fokkema, с. verga de trinquete.
eiopelo. Fold, с. (paa Klœder) pliegue,
Flaielsagtig, adj. aterciopelado, de doblez, arruga, plegado; Iœgge i
terciopelo, Folder, plegar.
Flotte, c. flauta; -spiller, m. ю Felde, v, a. plegar, hacer plie
cador de flauta. gues; fruncir, arrugar; _Ham
 For
derne, juntar las manos.
Foldm'ng, c. plegado, doblado, la
accion de plegaródoblar alg.
cosa.
Fole, c. (ung Hest) potro.
Foliant, c. libro en folio, tomo en
folio.
Folk, n. pueblo; nacion; gente,
gentes, pl.; ветре]: — la gen
tecilla, la gente baja, el popu
lacho, el vulgacho, la plebe;
Krígsfolk, tropas, pl. gente de
guerra, soldados,­ soldadesca.
Folkefœr'd, n. nacion, pueblo.
Folketig, adj. sociable, tratable,
bueno para la compañia.
Folkeret, c. derecho de gentes, ó
de las naciones. ­ alguna materia.
Foikeriig, adj. populoso, poblado.
Folkesky, adj. huraño, arisco, an
tropófobo.
Folkeslag, n. ses Folkefœfrd.
Folkesnak, e. rumor, fama pública,
razones, pl.
Font, c. Веда/от, pila bautismal.
Fontanelle, e. cauterio, fuente.
For, praep. ante, ántes, delante;
Ade, por, para, en lugar de . . .
como.
Fumar, n. primavera.
Foma/rsage, v. a. causar; oca
sionar. ‚ Forarmes. v. n. empobrecer.
Forägtelig, adj. despreciable, de
sestimable; desdeñoso; adv. des
deñosamente.
Foragtelighed, с. calidad de lo que
es depreciable.
Foragte, v. a. despreciar, hacer
desprecio, mirar con desprecio.
Foragler, m. el que desprecia, que
hace desprecio de, que mira con
desprecio. ' o compadecerse de su miseria.
Fora», adv. ante, delante; de an Forbarmer, с. el que tiene com
temano; delante, por delante.v
Котласа-159, adj. variable, mudable; Forbause, vA a. pasmar, asombrar.
inconstante, versátil.
штативами, c. variabilidad;
mutabilidad, inconstancia, ver
satilidad, volubilidad, veleidad.
Гашиш-е, v. a. mudar; alterar;
­­­­ paa forskj. Maade, variar; -—
-sig, mudar, mudarse, conver
tirse. . .
77 For
F'orandring,­ c. mudanza; muta
cion; variacion.
Fomnlsdige, v. a. (Nogal) acasio
nar alg. cosa, ser motivo ó causa
para que suceda alg. cosa; -­
En ш Noget, empeñar, obligar
a alguno para que haga alguna
cosa.
Foranledm'ng, c. ocasion, causa,
motivo, pretexto.
Foranstaite, v. av disponer, pre
parar, hacer preparativos, pre
venciones, tomar sus medidas
para lograr algun ñn. ‘
Foramtaltning, c. disposicion ; pre
parativos, prevenciones, pl.
Forarbeida, v. a. emplear, labrar
Forarbeidelse, c. la accion de vem
plear, de labrar alguna materia.
Fora'rge, v. a. enfadar, molestar,
apesadumbrar, despechar; in
dignaŕ, enojar; escandalizar; -—
-sig, forarges, enfadarse, despe
charse; enojarse, indignarse;
escandalizarse.
Forargelig, adj. enfadoso, molesto,
sensible, pesado, desagradable;
escandaloso; adv. escandalosa
mente, con escandalo.
Forargelse, c. escandalo.
Forarmelse, c. pobreza.
For-bande, v. a. maldecir, execrar,
detestar, abominar; anatemati
zar, excomulgar.
готами, adj. maldecido; mal
dito (por muy malo); execrable;
reprobado, dañado; condenado.
Forbarme sig, v. r. tener comi
seracion ó lastima (de alguno),
pasion, lastima. ‚
Forbauses, v. r. 4espantarse (de
alg. cosa).
Forbauselse, е. horror, espanto,
terror, miedo, pavor, sobresalto;
pasmo , asombro , admiracion ,
estrañeza.
Forbeder, c. intercesor.
Forbedre, v. a. corregir; mejorar»
 For
abonar, boniñoar; reformar; rec
tiñcar; reparar; -­ -sig, corre
girse; mejorarse; abonarse,_ bo
niflcarse. > Forbindelse, c.union, junta; com
Forbed'ring, c. correccion; mejo
ramiento; reforma; reparacion.
Forbedringshuw, n. casa de cor
reccion, ó de castigo.
Forbeen, n. pié delantera.
Forbehold, n. reservacion, reserva;
med Forbehold at, à lexcepcion
de . . . excepto . =. 'i' exceptu
ando. ш“
Forbeholde, n. a. reservar; -sig
"Noga, reservarse alg. cosa; -
­sig Noget til en anden Tid, re
servarse, diferir, ó esperar el
haceró decir alg. cosa para otra
ocasion. ` '\
Inrbemebdt, adj. »sobredichm su
. sodiclio, arriba dicho.
Forbercdc, fv. a. preparar; dispo
ner; -síg ш Nogal, prepararse,
disponerse para alg. cosa.
Ротонда“, стргвршасйоп, -pre
parativo, prevencion.
рота, adv. gade, Мате, ride ус.
furbi, pasar (al lado de alguno);
ile, lebe furbi, pasar con prœci
pitacion, con priesa; ville готы,
querer pasar; lade gaze, fara
furbi, dejar pasar; skyde Готы,
errar el tiro, no acertar tirando,
arrojando; даете Nogetforbi, lle
var alg. cosa delante de un pa
газе; vœre Готы, ser pasado,
acabado. ’
Forbjerg, n. cabo, promontorio.
Ferbígaae, v. a. omitir, callar,
pasar en silencio, olvidar.
Вытащите, li I adv. de paso,
de pasada.
Forbigangen, part. & adj. pasado.
Forbillede, n. ejemplar, modelo,
dechadoptipo, signo, figura`
Forbindo, v. a. ligar, unir, juntar,
agregar, incorporar; obligar, atar;
-fL- -w Saa/r, vendar una llaga ó
"Мда; —— sig, unirse, aliarse;
- confederarse; (til Neger) `obligar-
se, empeñarse en alg. cosa.; -«­
sig for En, responder, .salir por
"ñadorlde alguno,~ »abonar »a »ab
78 For
хило; -— :ig En, obligar, servir,
favorecer á alguno, hacerle fa»
vor o merced.
binacion; conexion; relacion, re
ferencia, conformidad, correspon
dencia; œgteskabelig —- matrimo
nio, casamiento.
Forbinding, с. la accion de vendar
(una llaga, б herida).
Forbindtlig, adj. obligatorio.
Романтизм, е. favor, merced,
beneficio, que se debe à algu
no; obligacion, empeño.
Forbistnet, adj. furioso, desapo~
derado, enfurecido, rabioso.
Forbüm, v. a. agriar, irritar, ex»
citar la cólera á alguno.
Forbiltrelse, c. encono, curage, ira.
Forblinda, v. a, deskimbrar, oe
gar; alucinar, engañar. m'
Forblindelse, e. deslumbramiento,
ceguedud; fascinacion, aojo.
Forblive, v. n. quedarse, решка
necer, estarse [despues que los
otros se han lido); quedar.
Foi'blommat, adj. figurado, alego
rico; -- .vn -­ Tula, una ex
presion ûgurada, una alegoría;
adv. figuradamenœ, melalórica
mente; eige Nagel forblommet,
decir alg. cosa en términos cu
biertos.
{догмам sig, v. r. perder toda su
sangre; sufrir un gran derrame
de sangre.
Forbiadm'ng, c. derrame yde sangre.
Forborgen, adi. escondido, secre
to; oculto; et forborgentLiv, una
vida retirada, solitaria.
Forborgenhad, c. estado de una
cosa escondida; obscuridad.
Forbrug, n. consumicion, consu
macion, consumo.
Forbruge, v. a. consumir, consu
mar, emplear.
Forbryde, v. a. cometer delitos,
faltas, pecados; have гита:
Noget, haber cometido una falta,
un delito, haber alguno hecho,
algun mal, haber delinquido en
alg. cosa.
Forbrydelse, c. crimen, delitrl'».>
 For
нищает, m. reo, delincuente,
страде; ~­­­ ska, f. rea.
Forbrydersk, adj. reo, culpado
(hablando depersonas); punible,
digno de castigo (hablando de
acciones', ffaltas); adv. решит-г
nosamento.
Forbrœnde, v. a. quemar; curtir,
tostar, quemar. yponer moreno
(del sol); -- til Asko, reducir á
ceniza; «"- оп Steg, sollamar,
socarrar un asado; -- ng, que
marsa. ‚ que no està preocupado, pre
Род-ьтепдёпше la atcionde que
mar; combustion (i Chemie». ,
Forbud, n. vedamienìo, prohibi
cion. _ . turalidad, candor.
Forbud, о. (for en Res'qu precur
sor; -- (Varsel).anuncio, pre
sagio,­señal, signo.
Катит, n. alianza, lliga, confe
ldefinition; slutto -- confedemrse,
aliarse. ­ v prohibir,
Розги/де, v. n. vedar,
„штык. l Fordragelig, adj. tratable, soL
Forbygge sig, v. n. gastar su di
nero en fabricas, en edificios.
Режут, -е. arimez, salidizo
'tde un edificio.
Колдуне, v. a. (тост, permutar,
штат, dar una cosa por otra.
Forbyßtelse, Farbymmg, с. trueque,
cambio, permuta, permutaoion.
Farben, c. intercesion, solicita
cion.
Fordampe, 1v. n. evaporar; v. ­a.
(lade ——) hacer evaporar.
Fordandser,»m. ayuda del maestro
de danza en las salas o escue
las de baile. .
Fordeel, c. parte anterior, parte
delantera; ventaja, provecho; lu
cro, ganancia; drage -,~ af No
gat, sacar provecho de alg. cosa.
Fudeelagu'g, adj. ventajoso, pro
vechoso, útil, favorable; adv.
ventajosameme, provechosa'
mente.
Fordele, v. a. distribuir, repartir.
Fordeling, 0. distribucion, repar
ticion, repartimiento.
Fords', eonj. porque, puesque, ya
que, puesto'qlm. ~ ­
79 For
рифме, v. a. doblar, redoblar;
~~ sin»0msorg, sin Opmœrksom
hed, poner mas cuidado, mas
atencion en una cosa.
Fordobling, c. aumento, acrecen
`tamiento; Штамп.) duplicacion;
duplicado (de un escrito); (gram.)
reduplicaoion, repitic'ion (de una
sílaba).
Fordom, o. preocupacion, ртео—
cupaoion del ánimo.
Fordomsfri, adj. ingenuo, пашня],
venido; adv. ingenuamente, sen
cillamente.
Fordomsfrihed, o. ingenuidad, na
Foi-drag, n» convencion, tratado,
convenio; contrato, pacto.
Fordrage, v. a. lsoportar, tolerar,
llevar con paciencia; fordmges,
v. r. ponerse, ó estar de acu
erdo, vivir en'buena inteligen
cia; ser compatible.
ciablc, bueno para la compa
ñia; compatible4 `
Fordmgelighad, с. sociabilidad;
compatibilidad; toleracion.
Ритм, v. a. pedir, requerir, рве—
tender, solicitar.
Нетто, v. a. torcer, violenta;
mudar, convertir, “апатита;
pervenir; —- едим, тепеаг los
ojos,. mover los ojos à un lado
y otro; —— 0rd, .et Skríftsted, torcer,
violentar un pasage, el texto де
un autor; -- Love», interpretar
mal la ley.
Коттеджа, c. (Binaries) movimi
ento de ojos, inquietud de ojos;
(Ords) interpretacion maligna.
Fordríng, с. demanda, pretension;
Gjeldsfordríng, obligacion, deuda
activa, crédito. .
Fordringsfn', adj, sin pretension.
Рогатые sig, v. r. osar, atrever
se, tener la osadía, el atrevi
miento.
Fordríve, v. a. echar, expeler, ar-‘v
rojar; -- Tiden for~ En, entrete
ner, divertir а alguno, hacerla
pasar el tiempo con gusto; -­«
 For
' Tide» med Spil, entretenerse, di
vertirse, pasar el tiempo con
\ juegos.
Fordrukken, adj. borracho, em
briagado.
Fordulgt, part. у adj. ocultado,
oculto. ` Fordammelig, adj. condenable.
Fordum, adv. ántes, primero ; an-`
tiquameute, en tiempos pasados.
гоминид, v. a. 'obscurecer (qui
tar la luz, ó claridad,) ofuscar;
obscurecer, cmpañar, delustrar
(la fama, el nombre, la gloria.)
Fordunkling, c. obscurecimiento,
empañadura ; ofuscamiento, som —
bra.
Fordybe, v. a. ahondar, profun
dar, hacer mas prolundo;-- sig
i, sumergirse, entrascarse en . ..
Fordybning, c. la accion de ahon
dar, de profundar; cavidad, hu
eco, hoyo.
Fordyra, v. a. encarecer, subir,
aumentar el precio, el valor.
Fordœgtig, adj. suspecto, sospe
choso.
Fordœrv, c. ruina, perdicion, daño.
Fordœrve, v. a. echar á perder,
ó perder (una obra, un trabajo,
un vestido &c.);-­ En, corrom
per, pervertir, viciar, malear (à
alguno); -­ sin Helbred, arrui
­nar, destruir su salud; ­­ sin
Mavo, desordenar su estómago;
[отшив sig, arruinarse, per
derse; fordœrves, v. n. dañarse,
echarse a perder; picarse, pu
drirsc (om Mad); apuntarse,
agriarse, pasarse (om Viin og
andra Drikkevarer); arruinarse,
perderse, destruirse.
Fordœrvelig, adj. corruptible; rui
noso, destructivo, pernicioso,
dañoso; adv. perniciosamente.
Fordœrvelse, c. ruina, perdida,
perdicion; corrupcion, 'depra
Nacion, perversion.
Рог-дат)“, m. destruidor; cor
ruptor.
Fordeie, v. a. digerir.
Fordeialíg, adj. fácil de digerir.
Fordeielse, c. digestion.
Fordelge, v. a. eelar, encubrir,
80 For
callar, disimular; ocultar, guar
dar, (lo que otro ha hurtado);
encubrir, recoger (ladrones ózc.)
Fordelgelsa, с. ocultacion, encu
brimiento. '
Fordemme, v. a. condenar.
Fordemmalso, c. damnacîon, con
denacion, damnacion eterna.
Forebringe, v. a. adelantar, pro
poner, exponer, decir; proferir,
articular, decir palabras.
Forebygge, v. a. (Noget) obviar á
alg. cosa, precaver, evitar alg.
cosa.
Foradrag, n. exposicion, narra
cion; elocucion, diccion, expe
dicion, desembarazo (en el reci
tar, y perorar); holds -- hacer
la proposicion, hablar.
Foredrage, v. a. proponer, ade
lantar, exponer; decir, hablar,
recitar (hablando yde oradores y
actores); ­­ (Musik) ejecutar,
tocar, cantar (bien ó mal, poco
ó mucho.)
Forefalde, v. n. acontecer, suce
der, acaecer, llegar; sobrevenir.
Foreflnde, v. a. hallar, encontrar.
Foregaae, v. n. suceder, aconte
cer, acaecer, llegar; -- med godi
Ezcmpel, dar un buen ejemplo
a algunoA
Foregive, v. a. pretextar, dar por
pretexto; fingir, simular.
Foregivende, n. pretexto, excu
sa; under -- af, con el pretexto.
Forehauende, n. intencion, desig
nio, plan, proyecto.
Foreholde, v. a. En Nagel, repre
sentar alg. cosaaalguno; echar
en cara, afear alg. cosa a uno.
Forekasle, v. a. see fareholde..
Forekamme, v. a. precaver, evi
tar un mal, obviar á un mal;
v. n. see forefalde; v. imp. pa
recer; det forekommer mig, me
parece . . .
Forelle, o. trucha (pescado de
agua dulce.)
Forelske sig, v. r. enamorarse,
apasionarse de . . (ё); hun har
forelsket sig i ham, se ha ena
 For
morado de él.
Forelyve, v. a. (En Nogot) mentir
a alguno, hacerle creer alg.
cosa.
Forelœgge, v. a. poner delante,
poner; presentar, hacer ver, ex
poner alg. cosa a alguno; ­­ ct
Spargsmaal, proponer una cues
tion; sine Grunde, exponer sus
razones; —— sin Fuldmagt, mos
trar, exhibir sus poderes; -­ ved
Bordet, servir.
Forelœse, v. a. leer; (fOr En) leer
à alguno, delante, en presencia
de alguno.
Forelœser, m. lector.
Forelœsning, c. lectura; leccion
pública; holde offenll. Forelœs
Mager, hacer lecciones públicas.
Forelebig, adj. previo, preliminar;
provisional; adv. ántes, prime
ro, primeramente, ántes que se
trate, ó haga otra cosa, ante
todas cosa/s; provisionalmente.
Рот-спае, c. la delantera; (paa et
Skib) proa.
Forene, v. a. unir, juntar; unir,
concordar, conciliar, reunir,- li
gar, agregar, incorporar; re
concentrar; -- to Meninger, con
ciliar dos opiniones; forenes,
pass. (med En om Noget) acor
darse,‘convenirse, ponerse de
acuerdo con alguno sobre alg.
cosa. ‚ ‚ ‚
Forem'ng, c. union, junta.
Foren'ndro'ng, c. prólogo, proe
mio, prefacion.
Foresat, m. superior.
Foresige, v. a. (En Noget) decir
a uno lo que debe retener, ó
repetir; decir; dictar.
Foreskn've, v. a. prescribir, orde
nar.
Foreskyde, v. a. pretextar, dar
por pretexto; -— Peng@ til En,
adelantar dinero a alguno.
Foreslaae, v. a. (En Noget) pro
poner alg. cosa a alguno.
Foresnakke, v. a. (En Noget) di
vertir, ó enfadar aalguno char
lando, ó hablando de alg. cosa.
Foresparge sig, v. r. preguntar,
81 F01.'
venir para preguntar, informar
se, tomar, informes.
Forespergsel, с. pregunta; exá
amen, informacion.
Foreslaac, v. a presidir, admi
nistrar, gobernar, dirigir; v. n.
estar para suceder; der forestaaer
ham en stor Lykke, está a pun
to de hacer una gran fortuna.
Forestale, v. a. presentar, hacer
ver, poner a la vista, exponer;
representar a otro (for en Par
son); ­- sig Noget, imaginarse, fi
gurarse, representarse alg. cosa;
creer alg. cosa.
Foreslilling, c. presentacion; re
presentacion; amonestacion, ex
hortaeion; idea, imágen.
Forestillingskraft, c. imaginacion.
Foresvœve, v. n. estar delante de
los ojos.
Foresynge, v. a. entonar el canto.
Foresœtte, v. a. prescribir, orde
nar; _ síg Nogct, proponerse
alg. cosa, hacer propósito, ha
cer resolucion de . . .
Foretage, v. a. empezar à hacer
(alg. cosa,) ocuparse, emplear
se, dedicarse (à alg. cosa); _
sig Noget, proponerse alg. cosa,
hacer propósito, hacer resolu
cion de . . . .
Foretagende, n. empresa, designio.
Forezrœkke, v. а. preferir, ante
poner.
Forevende, v. a. (foregioe) pre
textar, dar por pretexto.
Forevending, с. pretexto, excusa.
Forevidende, c. conocimiento.
Forem'ge, v. a. eternizar, inmor
talizar. [hibicion.
ÍForem'ism'ng, c. presentacion, ех—
Forevise, v. a. mostrar, presen
tar, exhibir.
Forfald, n. impedimento, obstá
culo, estorbo; have estar
impedido.
Forfalde, v. n. decaer, caer en
decadencia, ir à menos, men
guar, declinar, descaecer; ser
llegado el término en que se
ha de pagar alg. cosa.
Forfaldstid, c, término en que se
 For 82
»ha de pagar (ima letra' delcam
bio ó cuentas).
Forfalsko, v. a. falsificar, falsear,
alterar; falsificar, adulterar (el
vino yc.)
немалыми, c. falsificacion.
Forfwren, adj. erfaren, experi
mentado, experto, perito, prac
tico,vversndo (ее); ‘ -
Forfarenhed, c.- experiencia.
Forfatníng, c. disposicion,` estado;
constitucion (de un pais);"posl­
tura, disposicion, estado (en que
'-se hallan las cosas del ánimo,
de la fortuna, de las pretensio
nes, de los intereses).
Forfamingsmœsssig, adj. constitu
cional. adv. constitucionalmente.
Forfatningsstrídig, adj. inconsti
tucional; adv. inconstitucional
mente. _ -
Ftorfatte, v. u. componer (un
escrito, un libro), escribir (un
Ilfibro):.­«‘­- зимует, extender,
`reducir a escrito. л - l orgulloso. v ­
Fol-fatter,y m. autor; ­­ site, f.
' autora.
Forfatterskab, n. estado, profe
Ysion de autor.
Forfogte, v. a. sostener, mante
­ner, defender.
Forfegter, m. defensor.
тог/ша, v. a. faltar, exa-ar; ­
~V¢ian, errar el camino; - hin
anden, (ikke modes) no hallarse,
-no' encontrarse; -sitMaaL er
rar el golpe.l - miedo, terror, pavor, temor.
Рог/Устала, c. pedazo delantero.
Рампа, т. а. reti-nar una cosa,
»perfeccionarlm sutilizar, adel
`gazar, pulir, civilizar; Sœderne
ffìwfines, los costumbres se me
--joranl ` pasar á alguna parte, ' ponerse
Forftytte, v. a. quitar de sulu
-gïarç transportar;.­­­ En, dar á
'uno una otra plaza, un otro
empleo, un otro puesto; .
Formeln, c. mudanza (de una
persona, quitandola de su pue
шею, empleo, ó lugar.
Катит/гад]. veleidoso, volta
rio, ligero, inconstante.` v
Ригой, c. ртам, n. pié .de
т
lantero. ~ ‘ ч‘ " ‘
Fòrfordele, v. a. defraudar, en
gañar. ' »
Рот/“т, adv. por delante, de la
delantera; begymie Гит-а, vol
ver- à empezar, empezar de
nuevo. »
Forfremme, v. а. (En) colocar á
una persona, aeomodarla con
empleo; --til en haìere"Post,
promover, adelantar a alguno.
Forfremmelse, с. adelantamiento,
promocion. '
Рот/тиф v. a. refrescar, refrige
rar; recrear, restaurar, aliviar;
­-­ sig, refrescarse.
Forfrtslmíng, с. refresco; recrea
cion, alivio'.
Forfrossen, adj. helado; friolento.
Рот-Гидов, v. `а. hacer mal alguna
obra, echarla a perder, perderla.
Forfœdre, s. pl. antepasados, abue
los, predecesores, pl.
Forfœngelig', adj. vano', frivolo;
­
Forfœngelighed, c. vanidad.4
Forfœrïde, v. a. asustar, espantar,
causar susto, espanto, miedo;
intimidar, amedrentar, atemori
zar; forfœrdes, espantarse, asu
starse.' ’ I
Forfœrdelig, adj. espantoso, hor
rible, horroroso, terrible; adv.
espantosamente, horriblemente,
horrorosameute. ч '
Forfœrdelse, o. espanto, horror,
Forfœrdige, v, a. hacer, fabricar.
Forfœrdigelse, c. fabricacion.
Рот/ММ, v. a. (Steeler) remon
‘tar botas. ‘ ‘
Forfeie sig, v. r. (et Sted hen) ir,
alli; — hjem, irse, volver a s
casa, reccgerse. ‘ -
Ferfelge, v. a. perseguir, lse'gulr,
acosar; perseguir, vejar, ao'
m'e'ntar, acosar (con violencia);
proseguir, continuar.
Forfalgotse, c, perseguimiento,
aoosamiento, siguimiento; perse
cucion. -
Forfe'tger, mi. perseguidor.‘~­. ‘t ‘
 For 83
Рот/эта, v. a. seducir, engañar,
pervertir; sobornar, corromper.
Ест/отеке, c.seduccion, soborno.
Рот/агат, - ske, m. Q( f. seduc
tor, seductora; sobornador, cor~
ruptor; -­~ tsk, forferersk, adj.
atractivo; halaglieño, persuasive,
seductive', que tienta, incita',
eonvida, provoca.
Forgaae, v. n. pasar, correr, ce
sar, acabarse, finalizar; faltar,
disminuir; perecer, morir, fene
cer; consumirse.
Forgaard, c. el primer patio de
una casa, ántes del principal.
Forgaars, adv. i=anteayer, an
tes de ayer.
Forgabe sig, v- r. (i Noget, i e»
Person) pegarse de alg. cosa,
de una persona.
Forgangen, adj. pasado, último.
Fm'gemak, n. antecàmara, ante
­sala.
Forgieldet, adj. adeudado, empe
ñado, alianzado, cargado de deu
das.
Forgjeees, forgiœves, adv. en va
no, en balde, variamente, inú
tilmente.
Forgifte, v_ a. envenenar, empon
zoñar, atosigar, matar Ú infìcio
nar con veneno.
Рота/шве, с. atosigamiento, em
ponzoñamiento.
Forgive, v. a. see forgifte.
Катит, v. a. embrujar, hechi'
zar, dar hechizos, malefieiar, en
cantar.
Forglamme, v. a. olvidar.
Forglemmelse, c. olvido, falta de
memoria.
Forgríbe sig, v. r. (рад Nagel) to
car una cosa, llegarse ya una
cosa,- tomar una cosa por otra;
­- paa Lovene, violar, quebran
tar las leyes; —- раа hellige
Ting, .profanar cosas sagradas;
-­ paa En, poner las manos en
alguno; —- paa Ens Person, paa
Ens Eiendom, atentar contra la
persona, contra los bienes de
alguno.
Рог-утята, с. (i et Шиит) delan
For
tera. i. г
Forgrœdt,.adj. que ha ojos rojos
de làgrimas.
Forgude, v. a. deiûcar; idolatrar,
adorar; alabar excesivamente.
Forgylde, v. a. dorar; Forgylder,
m. dorador.
Forgyldning, c. doradura.
Forgœngelig, adj. (forgiœngelíg)
pasagero, transitorio, perece
dere.
Forgjœngaligbed, c instabilidad,
inconstancia. ‹
Forgœnger, m. & f. (Forgiœnger)
predecesor, antecesor, predece
sera,I antecesor-a (que ha hecho
alg. cosa el primero, que ha
dado el ejemplo).
Forhaabning, c. espera (el acto
de esperar ó aguardar alg. eo
sa); expectacion (el estado del
que espera, eltiempo que espe
ra); esperanza.
Forhaanden, adwvœre :_- existir;
hallarse; ш er ikke -­ no hay
nada.
Forhaanc, v. a. burlarse, hacer
burla, mofa de alguno; huchear,
chiflar, silbar, dar vaya á algu
no, hacer chifla de alguno; ajar,
ultrajar, injuriar.
Готовите, c. burla, mofa; chit-la,
vaya; ofreuta, injuria.
Farhadl, adj. odioso, aborrecible.
Forhale, v. a. retardar, atrasar,
detener, diferir, alargar.
Наташу, c. la accion de retardar;
tardanza, retardacion, demora,
dilacion.
Forhandle, v. a. vender (alg. eo
sa); tratar, negociar, ajustar un
asunto (con alguno),
Наташу, e. venta, despecho;
negociacion; -­ er, pl. autos,
tratados, pl. ‚
Fofrhasle sig, v. r. apresurarsede
masiado.
Forhen, adv. ántes, anteriormente,
primero; de antemano.
Forherlige, v. r. gloi'iticar.
Forhexe, v. a. see forgjere.
Forhjwlpe, v.a. (En ¿il Nogal) agen
ciar, conseguir, alcanzar á uno
 F09* 84' For'
algun empleo, gracia die. hacerse duro.
Forhindre, v. a. impedir, estorbar. Forhaie, y. a. levantar, subir, dar
Forhindring, с. impedimento, mas altura; alzar, subir, levan
,'estorbo, obstáculo, embarazo. tar, aumentar (los precios, tri
Forhjul, n. rueda delantera. butos ya); exaltar, ensalzar,
Forhold, n. conducta, porte, aumentar, engrandecer.
(modo con que uno se gobi Forheielse, c. elevaciou, altura;
erna,­ y dirige su vida у acci subida, aumento, alza; exalta
ones); proporcion; correspon cion.
Ydencia (de una persona con Forher, n. interrogatorio; exa
otra.)
Forholde, v. a. detener, retenery men de los testigos. :i
Forhere, v. a. (holde Forher) in
injustamente; - sig, conducir terrogar, examinar, oir los testi
se, portarse, comportarse, go gos. `
`bernarse; estar tal d tal, en tal Forjage, v. a. echar fuera, expe
ó tal estado, estar asi; .tener ler, arrojar. —
relacion ó referencia, estar en Forjagelsa, c. expulsion.
correspondencia, . en proporcion Forinden, adv. ántes, primero,
con alg. cosa. anteriormente; primeramente;
Forholdsmœssíg, adj. proporcio ante, de antemano; anticipa
nal; .proporcionado; adv. pro damente. ‚
porcionalmente. Fortore sig, v. r. ponerse turio
Forholdsregel, c. precepto, in so, colérico, airarse, encoleri
struccion, regla. zarse.
Forholdsvíis, adv. see fo'rholds Fon'œtte, v. a. ometer, asegu
mœssíg. ‚ rar (el cump miento de una
Forhoved, n. sincipucio, vértice, cosa).
.ó coronilla (de la cabeza.) Forjœltelsa, c. promesa.
Forhud, o. prepucio. Рот/сале, v. a. desechar, echar
Forhude, v. a. (et Skib,) entablar. fuera, despreciar; recusar; re
Forhudníng, c. entabladura. probar, condenar, excluir.
Forhugge, v. a'. cortar; -—- ning, Forkastelig, adj. inmlmisìblc, que
o. corte de árboles. merece ­ reprobarse, que repug
Forhungre, v. n. morir de ham na; recusable. i
bre; han seen forhungretud, tie Forkjœle, v. a. criar, educar con
ne cara de un hombre que mue demasiada delicadeza, tratar con
~re de hambre. mucho regalo.
Fo1hutle, v. a. chafallar, atraban Forltjœrlighed, c. predileccion.
car, echar à perder. Forkjeb, n. compra que uno hace
Forlwerve, v. a. adquirir, ganar, ántes de otro; ­­ sret, o. de»
alcanzar, lograr; merecer, atraer, recho del primer comprador,
grangear, acarrear. preferencia al mercado.
Forhvervelse, c. adquisicion, ga Forkjele sig, v. r.,resfriarse.
nancia, provecho. Forklage, v. a. acusar.
Forhyre, v. a. alquilar; .­- sig, Forklare, v. a. explicar, aclarar,
» alquilarse, acomodarse á servir poner en claro; definir, expo
à otro, por el estipendio, ó sa ner con claridad,'­-~ sig, expli
.lario que se ajusta. carse, darse a entender.
Forhœng, n. cortina; antepuerta, Forklaret, adj. (om Jesus Chri
mampara; telon, ó telon de stus) elarifìcado; transfìgurado,
teatro. gloriflcado.,
Forhœrdc, v. а. endurar, endu Forklańng, c. explicacion, ilus
recer ; forhœrdes , endurecerse , -tracion; definicion.
 Fmt
гоняете, у. a. representar una
cosa como menos importante,
de menos consecuencia que es
en verdad; debilitar, deprimir
el mérito de alguno.
Forklœde, n.~ delantal.
Forklœdning, c. disfraz; revesti
miento. (саг.
Forlmuse, v. а. magullar, macha
Forknytle, v. a. desanimar, desa
lentar.
Forknyl, adj._ desalentado, desa
nimado, acobardado.
вотще, v. а. acortar, abreviar;
-­ sil Liv, abresiar su vida; ——
Tide» for En, divertir a alguno;
for sig зет, pasar el tiempo, di
vertirse.
Fprkorlalse, Forkortning, c. acor
tamiento, resúmen, @acogimien
to, abreviacion; rebaja, dimi
nuoion.
Forkrœnlcelig, adj. oorruptible, pc
recedero, mortal.
Forkrœnkelighed, c. corruptibilidad.
Рот/агат, v. a. ajar.
Forkue, v. a. sojuzgar, sujetar;
estorpear.
Forkundskab, c. prenocion; —— er,
pl. nociones preliminares, pl.
Forkymle, v. а. noticiar, avisar,
hacer saber; anunciar, publicar,
declarar: pronosticar, predecir.
Forlcyndelsß, c. publicacion, de
claracion; prediccion, pronosti
cacion; anunciacion.
Forlade, v. a. (tilgive) hacer gra
cia, perdonar; — sig (рва) fiar,
üarse, Coufìarse; — pau En,
descuidar en alguno, dejarlo a
su cuidado.
Forladelse, c. perdon; remision,
absolucion (de los pecados); от
Forladßlse: perdon !, (Hefligheds
Udlryk). [taco
Forladning, с. (i el Geuœr etc.)
Forlag, n. impresion, fondo, сап-—
dal, capital para la impresion.
Forlagsret, c. privilegio de im
presion. ' pelo, barba dic.
Forlange, v. a. querer, pedir, de
saar; apetecer, anhelar; houd
[влипает De af mig? que quiere
Sá For
Umd de mi?
Forlangende, n. deseo, gana, ап
helo; apetito; peticion, demanda.
Forlede, v. a. inducir, incitar, sc
ducir, persuadir (a hacer alg.
cosa); sobornar, corromper (te
stigos) para . . . .
Forledelse, c. induccion, seduc
eion; soborno.
Forlegen, adj embarazado, per
plexe, irresoluto, dudoso.
Forlegenhed, c. embarazo; per
plexidad, irresoluoion, duda;
bringe En i ~­­ embarazar а al
guno, hacerle ó oausarle emba
PaZO.
Forlene, v. a. prestar, dar pre
stado; dar, conferir, conceder,
otorgar.
Forle'ning, c. préstamo; caucasian.
Forlibe sig, v. r. sae forelske sig,
Роты, adj. eriamorado, зреет-—
nado.
Forlig, n. acuerdo, acomodamiow
to, ajuste, convencion.
Forlige, v. a. acomodar, poner de
acuerdo; — sig, ponerse de
acuerdo, ajustarse; convertirse;
готам, estar de acuerdo, vivir
en buena inteligencia.
Forligelig, adj. pacifico, amante
de la paz; en buena amistad,
inteligencia, union, concordia;
tratable, sociable.
Forligge, v. u. echarse à perder,
dañarse (por haber quedado,
por haber sido conservado, ó
encerrado demasiado largo tiem
po en un lugar).
Forliis; n. (Tab) pérdida; (Skib
brud) naufragio.
Роты, v. n. (taba) perder; (lide
Skibbrud) hacer naufragio.
Forlods, adv. de antemano, con
anticipacion, o prevencion.
Forlokke, v. в. зад forledo.
Конотоп, adj. di part. perdido;
(falskt) postizo, sobrepuesto (que
no es propio ni ватты, p. Ej.
Forlov, c. permiso, licencia.
Forlove, v. a. desposar; —- sig,
desposarse.
7
 For
Forlovelse, c. esponsales, pl.; de
sposorio.
Forlovel, adj. dr s. m. f. despo
sado, desposada.
Porlyde, v. imp._ lade sig -med,
decir, revelar, hacer notorio.
[forlydende s. (едет =) como se
dice, segun lo que se dice.
Forlyste, v. a. divertir, alegrar,
dar gozo у р1асег; ­- síg, di
vertirse, regocijarse, alegrarse.
Forlystelse, c. divertimiento, re
creacion, regocijo, gozo, alegria.
Forlœgge, v. a. (en Bog) hacer im
primir un libro á su costa.
Forlœgger, m. librero, editor.
Forlœnge, v. a. alargar, poner mas
larga una cosa de lo que esta
ba; prolongar.
Forlœngelse, c. alargamiento; pro
longacion, prolongamiento.
Forlœngsel, 0. deseo vehemente,
gana; apetito.
Forlab, n. curso, lapso de tiem
po; слег mgle Dages ­­­ algu»
nos dias despues.
Forlabe, v. n. pasarse; Terminen
er forleben (шиши) el término,
`el plazo ha espirado, se ha aca
bado, cumplido; -sig, v. r. fal
tar, errar; (i Billardspil) entrar
(la bola) en el agujero contra
rio; — forlebent Menneske, un
vagabundo, ó vagamundo.
Forlefte, n. cancion; garantia.
Кошке, v. a. rescatar; redimir,
librar; parir; hun e1' bleven for
ат med en San, ha parido un
hijo.
Forleser, m. redentor, salvador,
libertador. ' t
Forlesning, с. redencion; rescate;
libramiento; alumbramiento, par
to.
Form, c. forma, figura, 11ес1шга;
molde, modelo: i beharig —— еп
forma. _Fomilde, v. a. suavizar, ablan
Formaae, v. a, (Nogal) poder alg.
­cosa, tener la facultad, medio,
fuerza facilidad para hacer alg. Formildelse, c. templadura, blan
cosa; ­- En til Nagel, llevar, in
clinar,empeñar, incitar a alguno
a alg. cosa.
i
86 For
Formaal, n. fin, objeto, designio,
intencion. ­
.Formalilet, c. formalidad.
Formand, m. predecesor, antece
sor; director, presidente, jefe.
Fermana, v. a. exhortar.
Formaning, с. exhortacion, admo
nicion, amonestacion.
Formasle sig, v. r. osar, tener el
descaro, la desvergüenza, la osa
día. ~
Formastelig, adj. temerario, osado,
atrevido; adv. temerariamen
te, con temeridad, con arrojo;
osadamente.
Formaslelse, с. temeridad, arrojo,
osadia. '
Formal, c. (om en Bog) tamaño,
Forme, v.a. formar, figurar; va
ciar, echar en el molde.
Formedelsl, prœp. mediante; por
medio de . . . ., en virtud de
. en fuerza de . . . a, por
causa de . . . por.
Formeenllig, adj. pretendido, ó
pretenso. .
Formelde, v. a. hacer saber, in
formar, noticiarl notificar.
Formelig, adj. formal; adv. for
malmente.
Fol-mene, v. a. pensar, creer, es
timar.
Formeníng, с. opinion, pensami
ento, sentimiento, juicio, _dicta
men, parecer, voto; едет min —
segun mi opinion, segun mi dic
tamen.
Formare, v. a. aumentar; -­- sig,
aumentar, aumentarse, tomar au
mento, crecer; multiplicar, pro
pagarse.
Formerelse, c. aumento, crecimi
ento; multiplicacion.
Fol-middag, c. ántes ’mediodia,
mañana; i Formiddags, adv. en
la mañana.
dar, templar, mitigar, apaciguar,
soscgar.
dura; moderacion, modificacion;
mitigacion. f
Formindslce, v. a. disminuir, mi
 For
norar; reducir.
Formindskelse, c. diminucion, mi-­
noramiento, merma; reduccion.
Formode, v. a. conjeturar, presu
mir; sospechar, presentir (alg.
cosa).
Formodentlig, adj. di adv. que se
puede presumir; verosímil, pro
bable; verosimilmente, probab
temente.
Formodning, c. conjetura, presun
cion, sospecha, apariencia; efter
àl — segun todas las aparien
cias; have en stier/r — tener una
gran sospecha.
Formue, (Magi) c. poder, poles
tad, fuerza, facultad; (Eiendom)
bienes de fortuna, hacienda, ha
ber.
Formuende, adj. rico, acomodado
de los bienes de la fortuna.
Formueskat, o. impuesto en razon
de la hacienda, (у no de las
personas).
Formular, c. formulario; fórmula.
Formumme, v. a. disfrazar, en
mascarar.
Formynder, m. tutor; curador.
Formynderi, n. tutela, tutoría, cu
raduria.
Formœle, v. a casar; — ling, c.
casamiento, matrimonio, despo
sorio. [cubrm
Formperke, v. a. observar; des
Formorke, v. a. obscurecer; (astr.)
eclipsar. ‘ vorable (от en Enmetning о. s.
Formerkclse, c. obscurecimiento;
eclipse.
Fornagle, v. a. clavar; _en Ka
non, clavar una pieza de artil
leria. [nombre
Котам, n. nombre de pila, pre
Fornezlre, v. a. bajar, rebajar; aba
tir, humillar, deprimir; ­-­ sig,
deprimirse, humillarse, apocarse.
rFornem, adj. distinguido, de ca
lidad, de distincion, de nacimi
ento; de Forumme (i Staden),
los principales (de la ciudad).
Ferne/nine, v. a. oir, escuchar; sa
ber, tener noticia de, venir en
conocimiento de . . . .
Forneriimelig, adv. principalmen
’87 F03.’
te, particularmente, especialmen
te, sobre todo. adj. inteligible,
bien perceptible al oido.
Fornemmelse, o. sentimiento.
Fornuft, c. razon, luz natural,
juicio; bringe En til — poner á
alguno en razon.
Рати/Ну, adj. racional (dotado
de razon); razonable; sensato,
juicioso, cuerdo; adv. racional
mente, cuerdamente, discreta
mente, juiciosamente.
Fornuftlœre, c. lógica, dialéctica.
Рати/“Цех, adj. privado de razon,
incapaz de razon, irracional.
Fornye, v. a. renovar; —- lse, c.
renovacion.
Fornœrme, v. a. ofender, ultrajar,
ajar, injuriar; disgustar, agraviar.
Fornœrmende, adj. fornœrmelig,
ofensivo, injurioso, afrentoso.
Fornœrmelse, c. ofensa, injuria,
afrenta, agravio, ultraje, baldon,
denuesto.
Fornœrmcr, m. ofensor.
Ретинит," adj. sobredicho, su
sodicho, arriba dicho.
Fornaden, adj. necesario
Fornadenhed, c. necesidad, cosa
necesaria.
Foi-nete, v. a. contentar, satisfa
cer, dar gusto; divertir, alegrar,
dar gozo y placer; ­­­ sig, di
vertirse, regocijarse, alegrarse.
Fornaielig, adj. alegre, fausto, fa
a); divertido, alegre, gracioso,
agradable.
Forneielse, c. gusto, placer, satis
faccion, contento ; alegría, gozo,
divertimiento; til Forneíelse, por
gusto, por diversion.
Готам, adj. contento; alegre,
placentero, gozoso.
Forord, n. prefacion, prólogo,
proemio (de un libro).
Forordne, v. a. ordenar, mandar,
prescribir; decretar.
Forordning, c. ordenanza, estatu
to, reglamento; edicto, decreto,
mandamiento. -
Foroven, adv. arriba, bacia arri
ba, por arriba.
7#
 For
Forover, adv. adelante; en-la de
lantern.
Forpagte, v. a. arrendar; For
pagming, c. arrendamiento; — af
gìft, arriendo, arrendamiento.
Forpine, v. a. atormentar.
Forplarite,v. a. transplantar, des
plantar -— sig, propagarse; For
planming, c. propagación.
Forpleie, v. a. cuidar; alimentar.
Forpleining, o. cuidado (el acto
de cuidar, de asistir (a los enfer
mosj; alimento, sustento, co
mida (el acto de sustentar, ó
dar de comer a otros).
Forpligte, v.ì a. obligar, empeñar
(a hacer alg. cosa); - En til
Noget, tomar un juramento a al
guno. ' gar, desordenar; desajustar.
Forpligtelse, c. l'a accion de obligar, Forrykt, adj. loco (cuyo juicio
de'empeñar; obligacion, empeño. , esta desconcertado, revuelto).
Forpost, c. puesto avanzado, gu
ardia avanzada.
Forpurre, v. a. impedir un ne Forrœder, m. traidor, —— ske, trai
ocio, deseoncertar las medidas,
' esbaratar los designios.
Forpustet, adj. jadeando, hipan
do, sin poder respirar ó resollar.
Forqvakle, v. a. chafallar, atra
bancar, echar á perder.
Forraad, n. provision, preven
cion, abasto. ­ Forsage, v. n. desanimarse, des
Farmacie, v. a. vender, hacer
traicion, ser traidor à alguno;
descubrir, acusar (faltar al se
creto, coniìanza, ó amistad).
Forraadne, v. n. pudrir, pudrirse,
corromperse, pasarse.
Forraadnelsa, c. putrefaccion, cor
" rompimiento.
Forradnelsesfeber, c. calentura pú
trida.
F'orraadsicammer,v n. almacen.
Forrang, с. primer puesto, pri
mer lugar.
Forregne sig, v. r. errar, errarse
en la cuenta.
Forrente, v. a. pagar el interes.
Forrest, adv. ante, delante; el pri
mero, que ocupa el primer pu
esto, el primer lugar.
Forrester», adv. por lo demas, fu
era de esto.
i
88 For
Forreming, c. negocio; funcion,
despacho; profesion, oficio.
Forrette, v. a. hacer, ejecutar,
efectuar, desempeñarse de . . .
Forrig, adj. den, det {от-7699, pre
cedente, antecedente; pasado,
último, розы-его; det -- Aar, el
año precedente, el año pasado.
Forringe, v. a. disminuir, mino
rar; reducir; debilitar, extenuar
(un prueba); bajar, abaratar, mi
norar el precio ó valor де las
cosas.
Forrive, v. a. desgarrar; despe
dazar; forreven, desgarrado.
Романе, v. n. enmohecerse` po
nerse mohoso, cubrirse de orin.
Forrykke, v. a. quitar de su lu
Forrykthed, c. demencia, enagena
miento, locura. [dora.
Forœderi, n. traicion, perfidia, ale
vosia.
Forrœdersk, adj. traidor, alevoso,
perfido; adv. traidoramente, a
traicion, perñdamente.
Forsaale, v. a. echar suelas (a
los zapatos).
mayarse; desesperar, deses
perarse. . l
Forsavgthed, ' с. desaliento, cobar
dia; timidez, cortedad.
Forsamle, v. a. juntar, congre
g'ar, reunir. »
Forsamling, c. reunion, concurso,
atropamiento de gentes.
Forsee, v. a. (forsyne) proveer,
abastecer, prevenir (de lo ne
cesario para la vida); — sig
(tage Feil) equivocarse, engañarse
(tomar una cosa por otra); —
sig (begaae en Foil) faltar, errar,
(en alg. cosa).`
Forseelse, c. yerro, descuido, en
gaño, equivocacion, tropiezo.
Forsegle, v. a. sellar; — ing, e.
sello; la accion de sellar.
Ранение, v. a. enviar, despachar.
Forside, c. lado delantero, de
 For 89
lantera, frente, fachada, frontis Forskn'velse, c. Forslm'vning, ob
picio. ligacion, promesa por escrito.
Forsígtíg, adj. cauto, cuerdo, pru Forskruet, adj. extravagante, са
dente, próvido, prevenido, ad prichoso, raro.
vertido; eircunspecto; adv. con Forskrœkke, v. a. asustar, espan
circunspeccion. tar, causar susto, espanto, mie
Forsigtíghed. c. precaucion, pro do; forîkrœkkes, espantarse, asus
videncia, cirunspeccion. ‘tarse ' .
Ромб/сите, v. a. asegurar. Forskrœkkelse, o. susto, sobresal
Forsikkring, c. seguridad, certeza, to, pavor, miedo, temor, espan
promesa; cancion, fianza; ase to, terror.
guracion, seguro (de un navío). гоним, п. desembolso (de di
Forsinke, v. a. retardar, atrasar, neros), adelanto.
detener, diferir, alargar. Forslcyde, v. а. (En)l echarfuera
Forskaane, v. a. exentar, eximir, á alguno; repudiar, repeler.
dispensar (à alguno de alg. co Forslaae, v. n. bastar, ser sufi
sa); — lse, с. exencion, dis ciente; v. a. aporrear, apalear,
pensa. moler a palos.
Forskaffe, v. a. proveer, abaste Forslag, n. propuesta, proposicion.
cer. prevenir (a alguno de alg. Forslagen, adj. astuto, bellaco,
cosa). ladino. .
штанам, v. a. atrincherar, for-y Forslagenhed, c. astucia, sutileza,
tifìoar con atrincheramientos; -— arte, disimulo. . .
m'ng, c. atrincheramiento, trin Forslide, v. a. usar, gastar.
chera. ' Fonluge sig, v. r. atragantarse.
Forske, v. a. inquirir, investigar, Forslugen, adj._ golafre, »glot0n,
indagar, cscudriñar, informar tragen. .
se; sondear. \ 'Forslœbe sig,v. r. agotar sus fuerzas,
Forskning, с. exameny pesquisa. consumi-rse trabajando, trabajar
Forsker, ш. escudriñador, exami con exceso. [chan
nador. Forsmaae, v. a. desdeñar, dese
Forskjel, c. diferencia, distincion; Forsmag, c. gusto predominante;
discernimiento; — uden, adv. in gusto imperfecto.
distintamente , sin distincion, sin Forsmœdelig, adj. ignominioso, in
hacer diferencia. l fame, deshonroso` injurioso ;adv.
Fors/rjellíg. adj.diferente. diverso; ignominiosamente, con ignomi
— ел, adv. diferentcmente, di nia, con infamia.
versamente. ' Forsmœdelse, c. ignominia,»infamia,
Forskjellighed, c. diferencia; di deshonra, injuria. .
versidad, variedad. v [nan Forsmœgte, v. n. sentirse desma
Forskjenne, v.a. hermoscar; ador yar, morir por falta de alimen
Forskjennelse,c. la accion de her tos, consumirse; —— af Тети,
mosear, hermosura, adorno. morir de sed. _
Forskríft, c. dechado, muestra Forson-e, v. a. reconciliar; — sig
(que los maestros de escribir med En„reconciliarse con al
dan a sus discípulos); precepto, guno. .
instruccion, regla. Forsonlig, adj. reconciliable.
Forskrive. v. a. Nagel (Varer, f. Forsoner, m. reconoiliador.
Eau.) encomendar alg. cosa por Forxom'ng, с. reconciliacion.
escrito, hacer venir alg. cosa; Fora-org, c. precaucion; cuidado.
-— Medici», recetar medicina; Рапиде, v. a. pasar durmiendo,
— (skriftlig forpligte sig) obli dormir; perder ó discuidar dur
gar, asegurar por escrito. miendo.
 "For Í90 For
Forspil, n. preludio. lacion, disimulacion. ‚
Forspilde, v. a. pasar (el tiempo) Forstilt, adj. disimulado; falso.
chanceando, jugueteando; des Forstoklcelse, c. endurecimiento;
cuidar, desatender, perder, de forstokket, adj. endurecido, du
jar escapar; - sin Lykke, per ro, obstinado, pertinaz.
der una buena ventura. Forsloppe, v. a. tapar, cerrar,
Forspise sig, .v. r. atestarse, ati obstruir. - ­
borrarse de comida. Forstoppelse,` c. asolvamien'to;
Forspring, n. salto adelante; ade (medic.) obstruccion ,' opilacion ,
lantamiento, delantera. [pl, constipacion.
Forspœnd, n. tiro delantero, guias, Forstrœkke, v. a. (el Lem) des
Forstbetjent,.m. guardabosque. coyuntar, dislocar; -— (mcd Pen
Forstoœsen, n. lo que toca a los ge) adelantar, prestar dinero.
montes y bosques. . Forstrœkning, c. (af Penge) ade
Forstvidenskab, с. ciencia concer lanto (de dinero).
niente а -los montes у bosques. Forstue, c. vestibulo, entrada, por
Forstaae, v. a. entender; compre tal, pórtico.
hender, concebir; saber, cono Forstumme, v. n. volverse mudo.
ser; give al — даг à entender, Forslyrre, v. a. dcsccncertar, des
hacer entender, hacer conocer; baratar a alguno las medidas
dat forstaaer sig, cso se entien die., estorbar, impedir.
`de;l »11 s'ig рта Noget, entenderse
Forstyrrelse, с. confusion, cure
en alguna cosa; - et Sprog, en do, embrollo; desórden; emba
Kwast ya., saber una lengua, un razo, lperplexidad.
arte, luna ciencia. Forstyrrer, m. perturbador.
Forstaaelig, adi. inteligible, claro; Forslœrlœ, v. a. reforzar, aumen
adv. de un modo inteligible; tar, fortificar.
Forslade, v. a. see forskyde.r
' givre En Nogal forstaaeligt, ex
plicar alg. cosa á alguno Forsterrc, v. a. agrandar, hacer
Forstaaelse, cginteligencia; leve i mas grande, extender, anxpliar:
god — rfried En, vivir en buena engrosar, abuliar; aumentar; (fig.)
inteligencia con alguno. exagerar; agravar (una culpa,
Foi-stad, c. arrabal. un delito).
Котам, c. entendimiento; espi Forsterïelse, c. aumento, amplia
ritu, inteligencia, sentido; juicio, cion, engrandecimiento, exten
intelecto. . sion; exageracion.
Forslander, m. administrador; di Forslarrelsesglas, n. microscopio.
`lrector, intendente, presidente, Foi'sullet, adj. hambreado.
gobernador, jefe, cabo. Катит, n. defensa.
Forstandig, adj. inteligente,­ sen Forsvare, v. a. defender; -­ sig,
sato, juicioso, cuerdo, pruden defenderse; - 'en Sœtm'ng, sos
y“te; -~en, adv.'1»juiciosamente,
tener, dcfender una tesis.
cuerdamente. Forsvarer, m. defensor.
Тошнит, c. estrave; proa. Forsvarlig, adj. bueno, sólido,
Поглотит,“ с. disonancia; for suficiente, grueso, grande.
stemt,­ adj. discordante, disonan Forsvarsles, adj. sin defensa, in
te; forstemme, v. a. desacordar. defenso.
Forsteno, v.­a.­ petrificar; -m'ng, Foi-svarstale, c. apologia.
c. petrificacion. ч Teneinde, v. n. desaparecer; au
Forslikke, v. a­ (giemme) esconder. sentarse; desvanecerse (dudas,
Foi-stille sig, v.r.. encubrîrse, fin-_ sospechas, esperanzas); Foi-scin
gir, disimular. доп, c. desaparecimicnto.
Forstillelse, c. fingimiento, simu» Forsviret, adj. borracho, embriago.
 For
Готовите, v. a. abjurar, jurar de
abstenerse de alg. cosa.
Forsyn, n divina providencia.
Forsyndo sig, v. r. pecar; — mod
En, pecar contra alguno
Forsyne, v. a. (En med Noget) pro
veer, prevenir á alguno де alg.
cosa.
Forsym'ng, c. la accion de proveer
dic.; provision, prevencion, aba
sto.
Forsynlig, adj. próvido, prevenido.
Forsaade, n. precedencia (primer
lugar, ó lugar preferente); pre
sidencia; -~ раа, en Vogn, de
lantera de un coche.
Forsœt, n. designio, propósito.
Forsœtlig, adj. premeditado; adv.
de propósito, deliberadamente,
de intento, con intencion, adrede.
,Forsœtm'ng c. antecedente, ante~
cadencia.
Forsœtte, v. ab darv á uno una
otra plaza, un otro empleo, un
otro pueato.
Forsade, v. a. endulzar, dulcifi
car, [loner dulcc.
Forsag, n. ensayo, prueba; ten
tativa.
Forsege, v. a. ensayar, probar,
gustar, catar; tentar, probar,
aventurar, experimentar.
Forselve, v. a. platear; Forsalv
ning, c. plateadura.
Forsamme, v. a, descuidar, desa
tender, perder, dejar, escapar
(el tiempo, una ocasion die);
echar a perder, ó perder por
su negligencia, su descuido àc.
Forsemmelig, adj. negligente, des
cuidado, omiso, dejado, flojo:
adv. con negligencia, descuida~
damente.
Forsemmelighed, с. negligencia,
descuido, incuria, dejadez, flo
jedad. [cuida
Forsemmelse, с. negligencia, des
Forserge, v. a. proveer, preve
nir; — En, alimentar, sustentar,
mantener, dar el alimento, el sus
tento, ln comida à alguno.
Forsergelse, c. la accion dc proveer
&c.; provision, prevencion; —
91 Por
замши, conservatorio.
i Forserger, m. proveedor.
Fort, n. fortaleza, plaza fuerte.
Fortabe, v. a. perder; [отводы
estar perdido, perderse.
готами, c. pérdida, perdicion,
ruina.
котлы, adj. perdido.
Fortale, c. prefacion, prólogo,
proemio (de un libro).
Ропща sig, v. r. equivocarse hab.
lando.
Команд, c, diente delantero. .
Fortegnelso, c. especificacion; li»
sta; catalogo; registro; inven
tario. -
Forlfare, v. n. continuar, prose»
guir; perseverar, persistir, per-
manecer, durar; obstinarse,_ en
capricharse, mantenerse, en~una
resolucion, ó tema.
Fortgang, о. Fremgang, aprovecha
miento, progreso, buen suceso.
Рота, c. tiempo pasado.
Fortie, v. a. callar; celar, encub
rir, disimular, no hacer men
cion; ocultar. ­ „
Fortielse, c. guarda, ó reserva-da'
un secreto. » › ~
Fortjene, v. a ganar; merecer; «v
sit Bred, ganar su vida, succ
mida; — Boes, Belanm'ng, Straf,
merecen estimacion, premio, ca ‘
stigo, desprecio 6m.
Foftjeneste, c. ganancia, lucro,
provecho; mérito.
Fortjenslh'g. adj. meritorio; adv.
meritoriamente.
Рани, adv. delante, por delante.
Рот/тис, v. a. estañar; Рогатки,
с. estañadura.
Fortlebende, adj. continuo, no in.
terrumpido. ~ «
Риту. n. (Fortoug) anden.
Fortolde, v. а` pagar el резво.
е] portazgo.
Капоте, v. a.4 explicar,­ aclarar,
poner en claro; interpretarfex
plicar, comentar; verter, tradu­~
cir, interpretar. ­
Fortolkníng, c. explicacion, inter
pretacion; traduccion; comen
tario.
 Per '92 For
Form», n. preferencia; preemi gar; desalojar, desposeer.
nencia; superioridad; preroga Fortraden, adj. perezoso.
tiva. Fortraste. v. a. (En) dar esperan
гоминид, adj. preferible; pree zas a alguno; entretener á alà
minente, superior; adv. con pre guno con buenas esperanzas;
ferencia , sobre; superiormente, __sig (til, paa) esperar (alg. со—
soberanamente; particularmente, sa); fiar, darse, солдате. con
principalmente, sobre todo. fiar (en alg. cosa); — tilEn, paa
Formnh'ghed, c. superioridad. En, fiarse de alguno, descuidar
Fortrínsviis, adv. 'con preferencia. en alguno, dejarlo asu cùidado.
For-trae, v. a."ñ‘ar, conñar (alg. Рот-азиат], e. esperanza.
cosa a alguno); т sig til En, Fortsœtle, v. a. continuar, prose
ñarse de alguno. guir. [secucion
Успеет, adj. iamiliar; adv. fa Fortsœttelse, c. continuacion, pro
метет; bli-v'e' атт- —— fa гоните, v. a. confundir, dejar
miliarìzarse. confuso, deaconcerlar (a alguno).
гаммами, “с. confianza; con Копите, v. n. desesperar de (от);
ñdencia; familiaridad, intimidad. desesperarse.
Fortrop, e. vanguardia. тишине, c. desesperacion, dc
Fortryde, v. a. (Neger) arrepen sesperamiento; bringe En ш —
tirse (де alg. cosa). desesperar â alguno; gema-dc i
нищает, c. arrepentimiento,
'pesar (de lhaber dicho ú hecho —— caer en 1а desesperacìon,de~
sesperar, desesperarse.
а13ипа’005а). ' ` Á потеют, adj. desesperado; adv.
Штат, adj. enojado, indig desesperadamente, como deses
nado, picado, fdesnzonado. _ perudo.
Fortrykke, v. a. apretar, oprimir. Fortygge, v. a. mascar,masticar
кинула, lv. a. embrujar, hechi-’ bien (mucho).
zar, encantar. Fortykke, v. a. espesar; conden
питаете, adj. hechicero, en наг; forty/kkes, espèsarse.
caniador. Fong/nde, v.~a. atenuar '(un fluido).
Form/lieke, с. hechizo, encanto. Fortœlle, v. n. contar, referir, ге—
Катюше. enfado, disgqsîno, де latar, narrar, relacionar.
sazon, pena. despechoA Fortœller, ske, m. 61 f. narrador,
Forrrœdelig',adjí enfadoso; triste, ra, relator, ra; contador, relata»
desazonado, де mai humor; ша dor, ra.
ve -­- enfadarse, desazonarse, Fortœlling, c. relacion, narracion
amohinarse, impacientarse (de (de lo que ha pasado); relato,
arg. cosa). cuento.
минимума, с. enfado, disgus Fortœnke, v. a. En Noget, vitupe
to, desazon, despecho,‘indigna­ rar, condenar á alguno de ha
cion. ber dieho ó hecho alg. cosa,
Fortrœden, adj. triste, desarme tener a mal que alguno ůc.;
do, де mal humor. descontento. man kan ikke [откате „Ну det,
гетману, adj. excelente, ех— no merezco, no puedo ser vi
quisito; ganske ­- excelentísimo ; tuperado ó condenado por esto.
adv. exeele'n'lèmcnte, exquisita Гоните, v. a. comer, consumir;
mente. consumar; gastar.
гоню/реприза, c. excelencia. Fnrtœring, c. consumicinn, con
Fortrœkke, v. n. dejar un pnl-age, sumacion; consumo.
Il“ Siliß; una morada, una casa; Родам, v. a. (et Skib) echar dos
partit. . ‚, anelas á cierta distancia una de
Fm'trfmge, v. a. qutiar de su 1U otro, de modo que los cables
 РОГ 93 For
6 cadenas‘formen como una lesion, perjuicio.
horca; amarrar, afirmar con cab Forurolige, v. a. inquietar, de
les ó cadenas una embarcacion. sasosegar.
Рогатину, c. amarradero. Foruroligelse, c. inquietud, desa
For-tamre, v. a. carpintear; reve sasosiego.
stir de vigueria; — Fortemrŕng, Романе, v. a. administrar, Cuidar.
c. vigueria. Forualte'r, m. administrador, di
Копите, v. a. enojar, irritar, en rector (de haciendas, caudales,
colerizar; fonemas, irritarse, negocios, intereses.)
enojarse, indignarse, encoleri штамма, v. a. mudar, trans
zarse, ponerse colérico. ` mutar, convertir; transformar;
Forternelse, c. cólera, ira. (theol.) transubstanciar; — дну,
Forterre, v. a. secar; forterres, с. mudanza; conversion; trans
secarse, quedar seco. formacion, mutacion; (theol.)
Рота, adv. de antemano, con transubstanciacion.
anticipacion, ó prevencion, an Forvandt, c. pariente, parienta;
ticipadamente. aliado, aliada.
Forudbestemmelse, c. predestine Foi-vare, v. a. guardar, conser
` cion, predeterminacion. var; — ing, c. guarda, guardia,
Рота/шве: (Mening) preocupacion custodia; have Nogct under sin
del ànimo; preocupacion. -,' teuer alg. cosa debajo de
Рота/шаха, c. presentimiento. su custodia, de su guarda; gî
Forudsee, v. a. prever. ив i-, poner debajo de la eu-`
Forudsige, v. a. predecir, anun stodia, dc la guarda.
ciar; pronosticar. Forvarsel, n. presagio, pronósti
потащат, с. prediccion, pro co, agilero, augurio. .
nosticacion, pronóstico; profecía. Forved, praep. delante, ante.“
Forudsœttc, v. a. presuponer. Forveíen, ­_­- i adv. de antemano,
Forudsœtning, c. suposicion, prc con anticipacion, ó prevencion.
suposicion. Forventwing, c. espera; expecta
Forudviden, c. presciencia. cion.
Foruden at, conj. sin que. Рог-ужи, v. а. cambiar; — det
Foruleilige, v. a. cargar, impor Ene med det Andel, confundir el
tunar, molestar. uno con el otro.
Forulempe, v. a. dañar, perjudicar. Forviísm'ng. c. destierro, depor
Forulykkes, v. n. pass. perecer, tacion, 'extrañamicnto
perderse; naufragar; ser desa Forvikle, v. a. mezclar, enredar,
fortunado, desgraciado. embrollar; poner en confusion,
Потные, v. z». dar, conceder, otor en desórden.
gar. Furm'lde sig, v. r. desviarse, des
Forimderlíg, adj. milagroso, pro carriarse, apartarse.
`digzioso, maravilloso; admirable, Forviidclse, ci descarrio, extravío
extraordinario; singular, raro; (ogsaa 1' fig. Belydníng).
adv. maravillosamente; admirab Fore-inde, v. a. (en Sygdom, et
lemente. Tab) reponerse., recobrarse, re
Forundre sig, v. r. di forundresh stableceise de una enfermedad,
v. n. pass. admirarse, maravil de una pérdida.
larse /de alg. cosa). Forvirre, v. a. see {отита
Forundring, c. admiracion, sor Forvirring, c. confusion, enredo,
presa. ` embrollo; desórden; embarazo,
Forurette', v. a. prejudicar, hacer perplexidad.
perjuicio, detrimento, agravio. Form'se, v. a., desterrar, enviar
Forurettelsß, с. agravio, tuertc, desterrado, relegar.
 Fos 94 Fra
Forvisse sig (om) v. r. estar segu Fostermoder, f. ama,`ama de cria.
ro, firme, cierto. Fra, prœp. de, del, de la, de lo,
Forvist, adv. seguramente, cier de los, de las; desde.
tamente. Fraude, с. baba, espumajo; es
Forvolde, v. a. causar; ocasionar. puma.
Готовое”, adj. temerario, osado, Fraade, v. n. babear, echar de
atrevido; adv. temerariamente; si la baba.
-—- hed, c. temeridad, arrojo, Fraadsa, v. n. comer vorazmen
osadía. [locar. te, lcon voracidad, devorar; lle
Ротонда, v. a. descoyuntar, dis var una vida licenciosa, diso
For'vridning, c. dislocacion. des` luta.
coyuntamiento (de los huesos). Fraadscr, m` gloton, tragon.
Рот-осенне, v. a. echar a perder, Fraadseri, n. tragoneria, gloto
consentir á alguno; -- sig, neria; vida golosa.
tomar yun mal habito. Frabcde sig, v.> r. (Noget) excu
Forvœrre, v. a. empeorar, :lete sarse, rehusar de hacer alguna
riorar, degradar; -sig, етрео— cosa, suplicar, pedir de ser dis
гаг, volverse peor. pensado de alg. cosa; pedir que
Fori/nge sig, v. r. rejuveneeer, re una co'sa no se haga.
mozar, remozarse. Fradrag, n. deduccion, descuen
Решена, v. a. ennoblecer; mejo to, rebaja.
rar, abonar, perlicionar, perfec Fradrage, v. a. deducir, descon
cionar. tar, rebajar, rebatir, desfalcar.
Forœldcs, v. n. cnvejecersc, ha Fradamme, v. a. quitar, llevar por
` cerse viejo; usarse, gastarse. sentencia de juez. i
Forœldre, c. padres, el padre y Frafald, n. separacion, abandono,
la madre. ­ ó descrcìon (de un partido, ó
Forœldrelas, adj. huérfano, na. liga); fra Religionen, apostasia.
Котята, v. a. (En Nogal), regalar Frafalde, v. a. abandonar; fra
una cosa a alguno, hacerle un Religionen, apostatar, renunciar
presente, un regalo. ’ f a su religion.
Forœring, c. presente, regalo, don. Fragaae, v. a. denegar, negar,
Китае, v. a. derramar, dar con no confesar.
largueza, gastar con profusion, di Fragt, c. carga, cargazon; Hete.
sipar, dilapidar. . Fragtbrev, n. carta de fletamcnto.
Forader, m. (ßdeland) pródigo, Fragte, v. a. Íletar.
gastador, disipador; - else, c. Fragtvogn, c. carro entalamado,
_vprodigalidadl profusion` disipa сап-готам).
cion, gasto excesivo, dilapida ЕтаЬоЩе, v. a. estorbar, impedir.
cion. [mento Frakjende, v.~ а. s_ee fradamme.
\Forege, v. а. aumentar, dar au Frakomme, v. n. perderse, apar
Foragelse, c. aumento, creci tarse. А
miento. . Fralandsvind, c. terral' (viento que
Forensket, adj. favorable, dicho sopla де tierra).
so, útil, provechoso. 'Fraliggende, adj. distante, remo
Fos, с. salto, ó despeñadero de to, lejano` apartado.
aguas, cascada, catarata. Fralistc, v. a. (fralokke, {тащите}
Foster, n. feto, fruto, embrion. conseguir por sutileza, ó astu
Fosterbi'oder, m. hermano de lc cia, petardear, estafar, sonsa
che. . ' car. -
Fostarfader, amo (el marido> del leœggs sig, v. r. justificarse, la
IIlma де lechr ; el que sustenta varse, disculparse; -lse, eju
à otros. stific'acion.
 Fra
Fransk, adj. frances; det [тише deshabilitar; (afvamne fra Brystst),
Spray, el frances, la lengua fran destetar.
cesa. Fravœrelse, c. ausencia; frama
Franskbred, n. molletc, bodigo. * rende, adj. ausente.
Franskmand, m. Frances.
Fraraade, v. a. desaconsejar, di
suadir. [hurtar
Frarane, v. a. (frareve) robar,
Fraregne, v. a, see fradrage.
Frarive, v. a. arrancar, desatar.
Frasige sig, v. r. desistirse, des
ajustarse (de alg. cosa), renun
ciar (à alg, cosa).
Frasigelse, c. desistimiento; re
nunciacion.
Fraskílle, v. a. separar; desatar,
desunir, disgregar, despegar;
_ lse, с. separacion.
Fraskjede, v. a. (bortskjeda) ena
genar, vender.
Fraskn've sig, v. r. renunciar por
escrito; _ lse, с. renunciacion
por escrito. ­ тешу, adj. animoso, alentado,
Frasnakke, v. a. obtener, conse
guir por charlería; `sae fraliste.
Fraspœnde, v. a. quitar los ca
ballos de un coche; desuneir,
soltar (los bueyes, ó las mulas)
del arado, de la carreta.
Frastaae, v. a. (fra Noget) desis
gtir (de alg. rosa); dejar, aban
donar un designio, un proyecto.
Frastand, с. distancia; aparta
miento, separacion.
Frastjœls, v. a. hurtar, robar.
Frastede, v. а. rechazar, rebatir.
Frasledemte, adj. asqueroso (que
inspira aversion); de mala vista.
Fras'vaarge, v. a. abjurar.
Fratage, v. a. quitar, privar, to
mar (alg cosa de alguno).
Fratrœde, v. n. salir, retirarse;
(Noget) desistirse, desprenderse,
desapropiarse de alg. cosa, de
jar, abandonar alg. cosa; — et
Parli. dejar el partido de algu
no, abandonar á alguno.
Fravende, v, a. see fratage.
Fravíge, v. а. dejar, abandonar.
Fravìnde, v. a. En Noget, ganar
algo de ó a alguno; — Err/mns
Penge, ganar el dinero de otro.
Fruvœrme, v. a. desasostumbrar,
95‘ Fr'e ‘
' .
Fred, с. paz.
Fredag, с. viernes.
Frede, v. a. apaciguar, sosegar;
cerrar, cercar (con un seto); con
servar, guardar.
Fredelig, fredclskende , fredsom,
adj. pacifico, amante de la paz;
adv. pacificamente. .
Fredelighed, c. humor, natural,
genio pacifico, inclinacion, afi
cion á la paz. \ »
Fredlas, adj. desterrado, dese
chado.
Fredsdammer, m. juez de paz.
Fredsmœgler, m. negociador de
la paz, »
Fregat, c. fregata.
Fregne, о. pera.
brioso. [libramientd
Frclse, c. salvamento, redencion;
Frelse, v. a. salvar, librar.
Frclser, m. redentor, salvador, li
bertaflor.
Fram, fremad, adv. fuera, delante,
adelante, mas adelanto.
Fremavle, frembringe, v. а. pro
dueir, criar, engendrar.
Fremavling, Frembringclsc, c. pro
duccion.
Frembmd, n. erupcion.
Frembryde, v. n. (bryde {тет} ра—
recer, estallar.
Frembyde, v. a. ofrecer, presentar.
Frembœre, v. a. traer.
Fremdeles, adv. ulteriormente,
despues, ademas, fuera de esto.
Frcrmlrage,vI а. (fremtrœlcke/ sa
car, hacer salir; distinguir a al
guno.
Fremelske, v. a. see fremavle.
Fremfaren, adj. pasado.
тет/”от, adv. principalmente,
particularmente, especialmente;
prœp. sobre; «Alg sobretodo.
Fremfusende, adjv impetuoso, vio
lento, arrebatado, logoso.
Рит/шт, с; conducta,> porte,
modo oon que uno se gobier
 Fr'e
ha, y dirige su vida у sus ac
ciones. [rir, hablar.
Гит/“отв, v. a. producir; profe
Fremgang, c. aprovechamiento,
progreso, buen suceso.
Fremgangsmaade, c. proceder,
procedimiento, modo de por
tarse, de obrar. ` lico.
Fremhjelpe, v. a. En, ayudar á
alguno, socorrer, asistir.
Fremkalde, v. a. llamar.
Frcmlcomme, v. n. salir, parecer,
mostrarse.
Fremkommelig, adj. transitable,
que` se puede pasar (de un ca
mino.)
Fremlede, v. a. traer, conducir,
llevar; guiar; dirigir, amaestrar;
buscar.
Fremlyse, v. n. relucir.
Fremlœgge, v. a. exponer a la
vista, representar.
Fromme, v. a. apresurar, acele
rar, dar
vcer, pricsa, abreviar;favore~
cooperar.
Fremmed, adj. & c. extrañero,
forastero; extrangero.
Fremrage, v. n. salir, saltar, so
bresalir, pasar. - adv. libremente. francamente;
Fremrylcke, v. a. & n. acercar,
llegar, avanzar.
Fromscnda, fremsklkke, v. a. cn
viar, despachar, remitir.
Frcmsigc, v. a. recitar, decir.
Frernskinne, frcmstraale, v. n. ге—
lucir. [tamiento
Fremskridt, n. progreso, adelan
Fremskyde, v. a. llevar adelante,
impeler. ~ Friar, m.`galante, galanteador.
Метем/пав, v. a. apresurar, ace
lerar, dar priesa, abreviar, des
pachar.
Freinspire, v. n. germinar, brotar.
Fremspfude, v. n. salir, saltar,
brotar. [parecer
Fremstaac, v. n. presentarse, com
Fremstatmme, v. a. tardamudear,
hablar, decir tartamudeando.
Frcmstîlle, v. a. presentar; sig,
presentarse.
Fremslilling, c. exposicion; repre
sentacion.
Fremstad, n. impulso.
96 Pri
Fremsœtte, v. a. poner, colocar;
proponer (una cuestion).
Fremsege, v. a. buscar.
Fremtid, c. lo futuro, lo venide
ro, el tiempo venidero.
Fremtrœde, Истине, v. n. pre
sentarse; salir а la vista, alpúb
Fremtrœfnge, v. a. 6x n. (lrœnge
Нет) salir, romper, abrirse pa
so, salida; adelantarse, ir ade
lante, rompiendo o atravesando
por medio de la gente.
Fremture, v. n. perseverar, рег—
sistir, continuar por voluntad
en una cosa.
Fremvirke, v. a. efectuar; causar.
Fremvise, v. a. mostrar, enseñar,
dejar ver; producir, presentar,
exhibir.
Fremvœlde, v. n. saltar, salir, bro
tar, nacer (una fuente de la ti
erra). s
Frenwœœt, с. crecimiento.
Freskomaleri, n. pintura al fresco.
Fri, adj. libre, franco; exento;
libre, licencioso, osado, indis
creto; i fri Luft, al aire; fril,
licenciosamente, con demasiada
licencia. '
Fribaaren, adj. que ha nacido libre.
гни/нет, m. iiibuster; pirata, cor
sario; soldado де una com
pañia, ó' liutallon franco.
Frie, v. a. (befrie) librar, libertar,'
n. solicitar la mano de una
niña, pedirla en matrimonio.
Frieri, n. galanteo, recuesta,
pretension amorosa.
Fríflndc, v. a. absolver, descargar.
тертым, c. absolucion. des
carga.
Frigive, v. a. soltar, libertar, ma
numitir. enfranquear, poner en
libertad.
Frihavn, c. puerto franco.
тли, c. libertad, franqueza; li
cencia; inmunidad; privilegio.
Frilrjende, fridomme, v. a. see fri
finde.
, тише, v. a. rescatar, redimir.
 М“; 97 Fm
Frille, concubina, manceba. to, espontáneo; adv. volunta
Fríllebarn, n. bastardo. riamente, espontáneamente, de
F'rimodîg, adj. franco, ingenuo, su buena voluntad.
sincero, candido; adv. franca Fro, adj. contento, alegre; diver
mente, ingenuamente, sin mali tido, de buen humor.
cia. Frodig, adj. voluptuoso, sensual;
Frimodighed, c. franqueza, sin _ Vœœt, vegetacion muy abun
ceridad, ingenuidad. dante.
Frimurer, m. franmazon. Frokost, c. almuerzo, desayuno.
Frímureri, n. franmazonería. From, adj. pio, religioso, devo»
Fripostig, adj. iusolentc'desrer to; bueno, dócil, sentado, ajui
gonz do, descarado. eiado (hablando de muchachos);
Fripossghed, c. desvergüenza, manso (hablando de animales);
descaro, insolencia. adv. píamente, devotamente.
Frison, v. a. rizar (pelos). Fromhed, c. piedad, devocion.
Frisindet, adj. franco, ingenuo. Fromme, c. provecho, utilidad,
Frisk, adj. fresco, recien.e, nuevo, beneficio; pao Lykke 09 From
nuevecito; ­­- og sund, sano у me, a todo riesgo, a todo tran-
salvo; en — Рите, color vivo; ce, à la aventura, a lo que sal
buenas carnes, pl.; paa- jSr ga, a la buena de Dios.
ning, en fragante, en el acto, con Front, c. frente (de un balallon.)
los manos en la masa; adv. re Froprœdikvn, c. prédica, ó ser
cien, recientemente, frescamen mon de la mañana.
te., nuevamente. Frossen, adj. helado.
Frist, с. término, plazo, tiempo Frost, c. yelo, frio.
determinado; espera, plazo, sob Frostbyld, Frostknude, c. sabañon,
reseimiento. . espolon. [frio.
Friste, v. a. (мы) prolongar, pro` Frostveir, n. tiempo cubierto y
rogar, conservar (la vida). Рта, f. señora, dama.
Friste, v. a. tentar; endurar, aggu Fruentimmer, f. muger, moza, da
antar, sufrir, llevar con pacien ma, señora, doncella, mozuela;
cia. — dragt, vestido de muger; ——
Fn'stslse, e. tentacion; lede En i handske, guante de muger; —
— inducir a alguno en tentaci sko, zapato, calzado de muger;
оп; уже iFristelse, ser tentado. —— stads, compostura, adorno,
Fristed, n. asilo. aderezo, atavio, ornato de mu
Fristad, c. ciudad libre, indepen geres.
dente. ` Frugt, c. fruto, у frutos, pl. (lo
Fristat, e. república. ‘que producen en" general los
Frister, с. tentador, ra. [alg.'cosa). árboles у plantas); fruta, frutas,
Fritage, v. a. dispensar; (á alg. de pl. (dicese determinadameute de
Fritid, c, ocio, ociosidad (tiempo lo que producen los arboles, en
desocupado). especial los frutales); fruto, de
Frin'me, c. hora desocupada ó las mieses, granos, trigo die.;
de descanso. (fig.) fruto, provecho, utilidad.
Fritte, v. a. hallar, descubrir, a Frugtbar, adj. fértil, fecundo,
fuerza de tomar informes, de abundante. [didad.
preguntar; — (udfn'tte En), ha Frugtbarhed, c. fertilidad, feelin
cer preguntas, examinar, pes Fruglbrt'ngende, adj. fructífero.
, cudar a alguno. Frugte, v. n. fructiíìcar, apro
Fritamker, m. irreligioso, incré vechar.
dulo, libertino. Frugtlas, adj. infructifero; in
Milug, adj. voluntario, gratui fructusoo, inútil, vano; adv. 111
 ­ Fre 98 Ful'.
fuctuosamente, sin fruto, sin Frogjemme, n. Frahuus, pcricar
provecho. pio. [rita
Fruglgjemme, n. pericarpio. Fraken, f. doncella noble, seno
Fruglhandler, m. frutero. Fugl, c. ave, pájaro y pájara.
Frugtkurv, c.l cesta para coger Fuglebuwr, n. jaula.
las frutas; cuérano (ó cnébano.) Fuglefangsl, c. caza de pájaros.
Frugttrœ, n. frutal. Fuglefwrtger, n. pajarero, chucha
Frugtsommelig, adj. preñada, em ro, cazador de pajaros.
barazada;’- hed, c. preñado, Fugle/lint, Fuglebesse, с. escopeta.
preñez. Fugleliim, c. liga, visco.
Fryd, c. gozo, regocijo, júbilo, Fuglerede, n. nido de pájaro.
contento, placer, gusto. Fuglcskrwmsel, c. espanta'o.
Fryde, v. _a. divertir, alegrar, Fugleunge, c. pajarillo, pajarito.
dar gozo у placer; -— sig, v. тушили, n. caza menor.
r. regocijarse, alegrarse, сош— Fugte, v. a. humectar, humede»
placerse. cer,- mojar.
>Fri/delig, frydefuld, adj. gozoso Fugming, с. (Befugtning) mojadura.
alegre, contento. Fugtig, adj,húmedo, lo que tiene
Frydeskrig, Fryderaab, n. alboro humedad.
zo, aclamaeion. Fugtighad, c. humedad; húmedo;
Frydles, adj. sin gusto, sin ccn humor.
tento, triste. Рим, adj. lleno, relleno.
Frygt, c. pavor, miedo, temor, Fuldblodig, adj. pictórico.
recelo. Fuldbrínge, 'v. :î acabar, cumplir,
Frygtagtig, adj. timido, temeroso, concluir, consumir.
mëdroso; inquieto, receloso. Fuldbyrde, v. a. ejecutar, efec
Frygte, v. a. temer, tener, temor tuur. .
de . . . recelar, tener miedo, ó Fuldbyrdelse, c. ejecucion, ‘cum
recelo. ‘ lplimiento; (/Egleskabs) — »con
Frygtelig,«adj. terrible, espanta sumimiento (del matrimonio).
.ble, espantoso, horrible, hor Fuldelig, adj. lleno, entero, total,
rendo; adv. terriblemente, es completo; adv. plenamente, en
antablamente, espantosamente, teramente, del todo, totalmente.
orriblemente. ' Fuldende, v. а. acabar, concluir,
Frygt'som, adj. see fryglagtig. cumplir.
Fryridse, c. l'ranja, f1ec0,ilequillo. Fuldfare, v. a. ejecutar, efectuar;
Fryse, v.' n. & imp. helar, estar, acabar, concluir, cumplir.
helando, helarse, estar helan Fuldgyldig, adj. que tiene el va
dose; tener frio. lor requerido; perfectamente vá
Fryscpunlct, n. término dela con lido ó valedero.
gelacion, punto de congelacion. Рига/астме, v. a. see fuldende,
Frœk, adj. arrogante, presumido, fuldfere.
' atrevido, desvergonzado, desca Fold/commen, adj. di adv. perfec
­ rado, insolente; adv. desvergon to, acabado, cumplido; comple
zadamente, con descaro, con in to, entero, lleno; adv. perfecta
aolencia. mente, completamente, entera
Frœklied, c. desvergüenza, des mente. _ _
caro, atrevimiento, insolencia. Fuldkommenhed, c. perfeccion.
Frœode, m. pariente, aliado. Fuldmaanc, с. plenilunio, luna
Fíalmdskab, n. parentesco, paren llena; det cr —‚ ci have —‚ la
e a. luna esta llena, tenemos pleni
Fre, c. (Dyr) rana. lunio.
FTB, n. semilla; -korn, n. grano. Fuldmagt, с. poder, procuracion,
 Fun
comision, mandato; give En ­-,
dar poderes gc.
Fuldmyndig, adj mayor (el que
ha salido de la menor edad, ó
tutela); _ hed, c. mayoria, la
mayor edad.
Fuldmœglig, m. apoderado, pro
curador; representante.
Fuldproppe, v, a. llenar demasia
damente.
Каштаны, part. di adj. probado,
experimentado.
Fuldraadig, adj. soberano, ab
soluto.
Fuldskab, с. embriaguez, borra
chez; alborozo, ŕena genamiento;
borrachera (el vicio de embor
racharse).
Fuldstemmig, adj. (mus.) perfecto.
Fuldstoppe, v. a. see fuldproppe.
Fuldstil'ndig, adj. completo, en
tero; adv. completamente, del
todo.
Fuldslœndighed, c. integridad ;
complemento.
Fuldsedskende, p1. hermanos у
' hermanas, nacidos de un mismo
matrimonio.
Fuldlakke,_v. a. dar gracias.
Fuldtallig,l adj. completo; gjare
— completar.
Fuldvoœen, adj». adulto.
Fuldvœgtig, adj. que­ es de peso,
ó de ley, que tiene el peso ca
bal, que está con el peso cabal;
-—- hed, c. peso cabal.
Fund, n. hallazgo; encuentro;
descubrimiento.
Fundament, n. zanja, cimiento
(sobre que se levanta un edi
ficio).
Fundats, c. fundacion.
Funke, c. chispa, centella.
Ешьте, v. n. chispear, centellear,
brillar; Funklen, c. esplendor;
centelleo, brillo (de los astros),
Рите, с. sulco, surco.
Furie, f. furia; (fig.) diabla, fu
ria infernal, muger rabiosa.
Fuse, yv. a. saltar, brotar, salir
con ímpetu; —— over, zaberir,
insultar, picar (a alg. conpala
brar, ó con respuestas duras).
99’v «Far
Fusentast, m. atronado, alocado,
ligero de cascos, desatinado.
Fuske, v. a. atrahancar, chafallar,
hacer ma] alguna obra.
Fucker, m. chafallon, mal obrero,
oficial de mala traza.
Fuskeri, n. obra mal hecha, mal
baralada.
Fyge, v. n. nevar, caer nieve.
Fyld, e. (УМ/ум) ripio; guijo,
guijarro; - i Mad, Kager, rel
leno.
Fylde, c. abundancia; plenitud.
Fylde, v. a. llenar; rellenar; ­
paa et Fouslage, entónar, en
vasar.
Fyldebette, Fylde-hund, m. bebe
dor, beberrou, borracho, borra
cbon. [pletiva.
Fyldekalk, c. voz, partícula ex
Fylderi, n. borrachera, embria
guez.
Fyldest, c. фате -- satisfacer ó
contentar a alguno; satisfacer;
cumplir con alg. cosa.
Fyldestgiare, v. a. satisfacer, côn
tentar.
Fyldeslgjßrelse, c. satisfaccion,
contento.
Fyldestgjarende, adj. satisfactorio.
Fyldig; adj. obeso, muy grueso.
Fylding, c. (Derfylding) cuarte
ron, tablero (de una puerta).
Fyldning, c. la accion de llenar,
de rellenar.
Fynd, с. peso, fuerza, eficacia,
vigor; energía, enfasi.
Fyndig, adj. fuerte, enérgico, en
fatico, expresivo, vigoroso; Гуп—
digen, adv. fuertemente, con ener
gía die.
Fyr, Ритм, c. (Trœ) pino.
Fyr, {Fyrtaarn} fanal, farol.
Нут, с. (lld) fuego; incendio,
quema.
Fyr, m. adolescente, jóven, m0
zo, mozuelo; [т]: Fyr, petime
tre, currutaco, señorito presu
mido. '
Fyrbœkken, n. escalfador, estufa.
Fyrbader, m. atizador (el que
cuida de los hornos).
Fgre, v. a. hacer fuego; -­ i т
 Fϒ
Ovn, encender fuego en un horno.
Буг/ад, n. brasero; escalfador,
estufa.
Fyrig, adj. ardiente, inñamado;
vehemente, activo, eficaz.
Fyrighed, с. viveza, chispa (de
ingenio); llama, ardor (de las
pasiones).
Fyrrebramde, n. Китаем, та—
дега де pino; -—— planke, tabla
de pino.
Fyrreskov, с. bosque de pinos.
Fyrti, fyrgelyve, num. cuarenta.
Fyrstaal, n. eslabon.
Fyrste, m, principe.
Fyrsteen, с. (Flintesteen) piedra de
lumbre de escopeta, pedernal.
Fyrslehuus, n. palacio де un prin
cipe.
[Руд-лапу, adj. de principe, del
principe; adv. á lo principe, á
lo duque„como principe, como
duque.
Fyrstendemme, n. principado.
Fyrstinde, f. princesa.
Fyŕsvamp, с. yesca (para en
eender).
Fyrtaarn, n. fanal, farol.
Fyrtai, n. eslabon.
Fyrvœrker, m. cohetero, polvo
. rista. ’ Fœngbar, adj. inflamable.
Fyruœrlceri, n. fuego artificial, ar
tificio de fuego, castillo de fue
go, fiesta de pólvora.
Fyrvœrkerkunst, c. pirotecnia, arte
del polvorisla.
Fœ, n. bestia, animal, bruto; ga
nado.
Fœavl, тет/с, c. cria, crianza
del ganado.
Fœdreland, n. patria, pais nativo,l empresa, empeño; conducta, por
tierra nativa.
Fœdrelandsk, adj. de su patria;
adv. como patriota, como buen acciones; give sig i Fœrd med,
’ patricio.
Fœdrelandskjœrlighed, c. patrio
tismo, zelo de la patria.
Fœdrene, adj. paternal; paterno;
— Aro, patrimonio patern_o, ó
del padre.
шиш, п. establo.
так”, adj. bestial, brutal; adv.
bestialmente, brutalmente.
100 Рант
Fœhyrde m. pastor, f. pastora.
Fœl, adj. feo, disforme; feo, ruin,
mezquino, de mala vista; fœlt,
adv. vilmente, feamente, indig
namente, ruimñente, mezquina
mente. f
Fœlde, c. trampa (para coger ani
males), cepo, lazo.
Fœlde, v. a. (Trœer) cortar (ar
boles); —— (drœbß et Dyr) matar
(un animal); ­­­­ Vaaben, Bajo
net,. bajar las armas, la bayo
nela; -­ ш. Вот, pronunciar,
fallar, dar sentencia, juzgar; —
sin Dom over Noget, dar su opi
nion, su dictamen sobre alg.
cosa; - Fjœr, mudar, estar de
muda. «
Fœldetid, c. muda (la caida у re
novacíon де las plumas,y ваш—
bien se toma por eltiempo ó
estacion en que se hace esta
muda).
Fœlge, c. (Hj-ulfœlge) pinas, pl.
Fœlleds, adj. comun; adv. en co
mun.
, Fœlledsskab, n. comunidad, socie
dad, compañia.
Fœndrik, m. alférez, Subteniente
(de bandera).
Fœnge, v. n. tomar, coger fuego.
Fœnghul, n. fogon.
Fœngkrudt, n. pulverin.
Fœngpande, с. cazoleta.
4 Fœngsel, n. prision, carcel.
Fœngsle, v. a. prender, encarce
lar, poner en la cárcel, en una
prision.
Fœrg, с. dispocision, aparejo;
te. modo con que uno se go
bierna, у dirige su vida y sus
embariarse, entrar, meterse, em
penarse en . . . .
Fœrdes, v. n. poss. viagar, andar
viajando.
Разину, adj. pronto, dispuesto,
preparado;c.pronto,
l Fœrdíghed, hábil,
presteza, diestro.
prontitud;
hábito, habilidad, destreza, inte
ligencia, facilidad.
 Fei 101
Fœrge, c. barca de rio.
Fœrgemand, m. barquero de rio.
Fœfgested, n. travesía, pasage.
Мите, adj. comp. af faa, menor;
fœrroste, sup. el menor, la me
nor, lo ménos.
Fœrsel, c. pasage, paso (la accion
de pasar de` un lugar a otro).
sFœsle, v. a. afirmar, asegurar, po
ner tirme una cosa; atar, ligar,
clavar; _ bart, arrendar; _sig
bort (forlove sig) desposarse.
Fœste onde, m. arrendador.
Fœstebrev, n. escritura de arren
damiento.
Fœstemand, m. desposado; _ me,
f. desposada.
Fœstepenge, pl. prenda, señal (la
que se da en fé у seguridad del
cumplimiento de un ajuste, tra
to ó arrendamiento).
Frastning, c. fortaleza, plaza fuerte.
Fœstningsvœrk, n.ob_ra de fortifi
cacion.
Fœtler, ш. primo; _ skab, n.
primazgo.
Fede, c. alimentar, sustentar, man
tener (dar el alimento, el sus
tento, la comida); parir; produ
cir; _for tidlig, malparir, abor
tar.
Fedeby, o. Fedesled, n. lugar na
tivo, lugar del nacimiento de al
guno.
Fedeland, n. patria, pais nativo.
Fedemidle'r, Fedevaror, pl. vive
res,­ vituallas, comestibles, bas
timentos, pl.
Fßdsel, c. parto; nacimiento; Chris
ti, la natividad de Jésus Cristo.
Fadselsdag, c. aniversario, día del
nacimiento.
Fedselshjœlp, c. el acto de asis
tir` al parto. Него.
Fedselshjœlper, m. comadron, раг—
Fedselslem,l n. verguenzas, pl. 0r->
ganos de la generacion.
Fodselslid, c. término para parir.
Ребе, adj. corto, breve; om en
Tid, dentro de poco, en breve.
Feie, c. derecho, razon; med Foie,
adv. de derecho, en jgsticia, con
razon; falde lil _, someterse, su
Fel
jetarse, ponerse debajo; con
sentir. '
Feie, v. a. (sommen) juntar, en
cajar; _ sig, encajarse, confor
marse; ­­ sig cfm Ел, acomo-`
darse ai gusto y voluntad de
otro.
Faielig, adj. condescendiente, ateli-y
to, oficioso, obsequioso.
Faielighed, c. condescendencìa;
complacencia.
Fel, n. potro, potranca.
Fele, v. a. tocar, tentar, palpar,
manosear; sentir; resentirse, sen
tirse, darse por sentido.
Feleevne, c. sentimiento; afecto,
pasion; facultad, sensitive.
Felehorn, n. cuernecillo.
Felelig, adj. palpable; sensible,
perceptible.
Felelse, c. tacto; sensacion, im
presion; sentimiento, afecto. ‚
Felesles, adj. insensible, impe
sible, apatico. »
Felesleshed, с. insensibilidad; im
pasibilidad, apatia.
Felgaglig, adj. obediente, dócil;
adv. dócilmente.
Felgaglighed, c. obediencia, do
cilidad.
Felge, v. n. (En) seguir á algu
no ; _ af, paa Nagel, suceder
à alg. cosa; resultar; _ Ens
Eœempel, imitar el ejemplo de
alguno; _ (adlyde) En, obede
cer a alguno;I _ Ens Raad, se
guir el consejo de alguno.
Felge, c. seguida, serie; conse
cuencia; conclusion; induccion,
resulta, efecto; obediencia, su
mision; i — af, en virtud, en fu
erza de . . . .
Felge, n. (et) comitiva, acompa
ñamiento; tren, sequito, comi
tiva (de un señor).
Felgeligen, adv. por consiguiente,
consiguientemente.
Felgemle, adj. siguiente, que si
gue, que viene despues;_paa
hinanden, sucesivo.
Felgeseddel, c. salvoconducto,
pasaporte, guia. _
Felgeskab, n. acompañamiento.
8
, t
 Gira 192m ` Gtêli
Реядегиттм-течёт». Giur j ­ ind» впитает pasar; —
secuencia', induccion ; corel-‘img fr@ Ем деле, а alguna». Sepa
Fâlàqfâäâmlrì Чёт ЯЧЮРР‘ЧЁГЁ’: 95!‘ I rai‘se„„apartarse de é, irse; -«­
^‘­.‘i.x ,ci ­ ’im ffii Eff» if ,en waa-de â'eiiiio;
Кетоереуй'уёвчё ; _ .. , after дышим paraplu.. cosa;
eisen, aiïLÍSenèible, sardinien, seguir; `­­­ i sig „щ ушам
tal, afectuoso, patético (“его до ‚ epjrar еще; mismo„ voli-'er Yá
Feisólahëq,
afee .0.5 ó-.‘ veel,
Seillîs',ihiiliiiaidy
„Щ ежи(im ‘ entrandevntroße si; ищет ha,
сяк диет; еще il'. dejarme-1
presion quelhaçep lo's afectos en Sari' dejar huir» ватаг; .­.­~ ш!
el'corazon). " „ .‚ ., ‚ . д {ша Sb вдув.) ponerse (eil sql,
’ Fer, adv. tkrronj,v lari'tes".,que; ân а luna..l die); ­­ wl, рт ,Nom
tes, anteriormente ja», másl teme ni'aqiiinar,._trazary alg. cosa„_tener
prano,4 primero ïqiie ‚. ‚ш: . la ,intenciomlanimode_hacer alg.
Fa'r, adj. robusto, vnighorplsoç .mehr eCOSa. ,.:„. ,i i*
brudo,`v_.(erlauben/„Ä
Flare,l i pgiteäl.'
aL _ conducir-m. 'j _ Gear, i Gagarmdv,l ayer: 1— Mor
‘ ges, ayer por la mañanaiß ——
acarrear ;' llegar; traer ,‚ leoliidÄ cir.;` Aftes, ‚щадящие, anoche.,__.„__
Ранние: c_òaducta,
bierno, régirrieri,­ guia; дао—д 2Бед-“11:01
direccion.. 'Patio (de “Ina Chae);
cortijo;­ tierra„'liacienda,. pp î
Ferm.. adv: джине: - ‘ 'i 'sion campestre; `,casa_.(edifçiciq
FeŕhedLOLcÖrpulencia.
Ferìn'g'l' c Дери, accarreo;
‚ carre-i ¿de_,habiiacion)..-. .‚ -_ _ -.
Бадгддтаец,„ Ggardmand.; „ .mei
tada', carga.' If), _‚ l, à д _ ', agrícola, poseedor ‘de найдет:
Fe'rlemmqt, adj. „membrudg lor, ita ó ‘alqueria ,_ .
tachon. .’ ' ‚ ',..~‘­i:«.‘j _Gaardshund, e. mastin, peladjcalf'
. ' «мы
Ferse, ladvxpjîiliriero, pi'imerarneiif` , 5910,1 I; . ,.1 „pi
œ, en primer lugaráßlfprincim Бачгф’шг‘ёмпы тоги l dri-la сада:
. pio,l desdeluyego.I д « питающие, рати ..­,­ . .
Fa'r’ste,"‘dj`. (ниш) е1 priinero, Gags,i ,ci .oca ,i anser ,« ganso; en
primera, 1,0,1 primero; fof_„det - dum —- (flgïl ZOnza, idiota. l
primeramentev' ,A , ‘; /шагайте, ‚9 .plum-fi- ide зашо
Ferrtefádset, er, primogeniturajl el Geesesw'm ,e ‚ заквашивает; .
кед-магам,
derecho4 de_primo
‘adjw primer
énito.4naçid 0„ Gab, n. boca; hendidura, grieta.
Gabehv, n.„bos§ez,ar; estar con
prima hij@ ...aimerai ‚. e». la,,bocallabierta,.mjrando..alghçof _
капище,1, er. метёт ‚ .el замётьоьйееадащпьс- beslem,
щитам, , ‚ ‚ -‚‚ Gabeslok, c. ai'golla;v. scatter' ——
“атташе сипнете? Ггтяаечйт Y ро чл ё.‚.1а„ажвчде е. le? лёж
r»ii,i}c,iasl„_p,.­I 3“ ф .:.n ­s a ere. cella. i>»i г _.
кишащими ag). PIÍQXJUJQri ч: Ga'çießlïçpgmïimn и .. .Z9 ¿dmvhmi
Ferstmngen, i-a v. en el,|,pi‘_ n idaspreciáble. ..; . .r my.“
CÍPÍQ». шедшие, . .en lprirnem.` Gededßr,f.0~.ruerta.­gle «la едва. .. \
ltlgñl'fi _if-n ‚а 1".ч .‘ i:i'i'ii!l~:. Gadehjerne, n. esquina, de ранец: ,
“дь'. .-i . .l Саши/913, c.|llinter1.ia.„.`= « A,...
‘- "ПЦИР- . . › `­ „. v Gadereinde, с. albañal.H` „r
смешат
L' «, Gagel, c. ‚д.„1одо‚ cieno. ,_
. ‚ ,likcaateiied01'­~
‘g/feldanne, -
adj. `almrquillaglo...l ,«,
ещецмпЁт; _;‚‚;;ё ~oki-.4,
Gaadefuld, a j.nenigrnàtico,
м. где. loop,„rabipSQH-Iiii'içsei
saiiivmiete'iesß трепещи -mauiacsiii ‚тающее; i
(laas, v. n. ir, a caminar; Ineensatq/ пиршеств»- Щеп ii шт
irse ,y .partir , salir; ,-L', ,udw` ,. salir;I ' "siii", fri* доведен mmçiyûuçm '
1
 вы). IOÈl Gar
man“ @naar argano, aat. qàjngfc'» що, ep'ti‘Ефим?
ènt'o" ‘ЕМ:
мы
¿esta?
жили t
"
locamente, como` loco..l ,
I l Galán, m." galante@ gaiantead'or Garate weite case, .' name
gainante _de una mager); дик?“ andar, modo de an) идите—
Ёдёгёьщб’ dë"lina triùgëŕ ein dor, ìpasadiz , ij" ценза},
Gtette’
lam,мыса); ’
adj. шато, cò'rtes,l oar' сшит от}? mina,fveta, ve
de minera; movimtentp; cprricptq,
gúso; тая-Ё: '
Ga en', n. gala arbo, 4glДМ‘— curso, rumbo' (qué liti/vault jgs
пеаочэз): w' ‚. anew.
leïifgracia; gal'aâëo, cortejo; pasillo; gnqerjordfls ¿Ti' condire
(obsequio у servicio ‚впав mtl' tor stibterräneo'; шефа е tar
geres) l i l ‚ ., ‚ . .
eumovifttifznta» esaminati bote;
Galde, cglbiiis, ‘hiel
.pñfhmñańdy cöie'ŕa `(delcnet-‘plil
‘(бы euer-ÍA ge`1 ‘ваше - meterœdjbnlla,
en movimiento; $xrg/en ,gapen Isin
del'anima .' vesicïila'
(Имени-6,0; ,j _ ` deI la тет.i — ei negocio lleva sulícurs'oïíÁ
Саша _lïdrfcl1 câlehtuŕá bilidsa.l Сапфир‘ adj. corriente, , loülgue
tiene was@ c.Yi'. usb...
Gqng'òaŕlied, curso,Amaresme.
uso, ven
от `g,"adj.'"bil=ios’o.
Git дуде: `с! tiríeia', idte'ríc'ia, ta, salida, „A ' '
Gale, Y.' n'.” cacàrear, cantar' (el Gtia’ er. с. .ca alii?. » ~. t»
Зашум- 1.11." А. и‘ 1‘
Galen c. cacarep, cántöfde'l gallloj'. Galfâspil, n. ciglti'eíiäiáflhiazatete.' ‚
Gamjs'ti, c. ведшего, sen a, yc ed
(МЫШИ.
авт} c_f galera;
galeäza; пабе,
Ч gaTcd-l . › ‚Ч, „а.
Gens/œ, ad'û 31940: ‚Ччддгбофддедп «
tëŕoi. Coiŕiplètaìtasivn'ßea, sa,
te,f_fdrzadò‘ фа ватт.‘ _ ` ,‚ сета, 'egtle,comple'lamenlle,>Á cum
Gdtgèf с. hór'caŕ, patibl'ŕlo regi.' plid me't'lfc.,M im y ‚‚ „up д“ и",
bîg'ard'lo," gattföy/ríro ,‘ ‚ рГс'ЬЁопаф}
еще, v» а- dei. ehrt-Waarmee
-‘ 'frau plaza; ‘einem may burla. ÍÓ шатра, дедтыегзнчн;
breve.` к , ._ ,_ „_ games”. тщете, . easter. Cilen
Gqihovedat, adÍ..,fA gqso,v inipeiu
zas, ,_z1f|mhar”se..,..„ „И, ,!„,.,
esti; coléricq' fit' oso.' `
сальниками:рга'арз‘ ‘
Ga' wrt, c.п-guarA
Gertie, fha"ia ,de‚ chiste’ 'baia
corpsjguar-4l
сыта!‘ _с.с! то
Gallien l calálliińä,"
jb ‘Ъгёш
' e. ‘ , ‚ ‘сё: dia. ` ` ‚ у} _
п
Стой; m.
аЁмЁЁЗ n; ¿goturl" сизым
"иди
laminar. ,l , Ш)
Gallega,"i с; {Машине} ` выдаю; Gam»@man'РИФМ)
.metastases-.rtf
ч мн"be»
chanclo; jzúecoî '
сами, с.‘ 'goten (де-‘ого úlptataj @maar a....e1rfre¢en.a<ìat­­\
ваши n. galope.Ä ‘А Hope.' [nar 'con galones, encajes, figg;
GalopePe/wfnTg'älb' 'arf ir ' al за ` t. cos.
-Y "Quan и »uuml ub .i-...g
Galskäb; c. ` 'deahetië áf'm'aniaj lof-f
‚ cura;v lenagenamiento, desvaï'io,l Gaf” ту’ C- altari tor», ma.
de'l'iriò.’l ‘ ‘ ` ` Garnhnespe,
‚ Gamm c, c.y deva:
yna ra.' A, ,ç ,i
Galœble n. _a alla,
оттащили ш щам, ‘de l y, Í Оттава .tt- (шиши? мы.
акщ‘п „шиш; jangm'jardinerc.
edad' de ’leda`d‘ avanz НАС’
Gammèlagtjg, ad'. . e _empilêìîä` Займет/п. тгднщ‘щм, ‚Щи. ‚‚
a envë et!èŕse,1‘f{1j 'gdlelrse viejo ;` `(др-ИДИ.‘
Р‘ЁЁЧ; а. cern»
adohar,
‚о‘ иcùrtir
.zi хм‘
»
un`„5.6 тем.
' ' ’. ‘ .‚ , i
geaaafáeï.avritdortautrìaon..
аат :j adj. за‘) нач.‘ dsa-.í
,_ an) ‚ед ,s „со А, ,I
. ц“. „м: Gäŕ'dfeçiîïn'f' teiiìgríï' fábgiaêtîaïde
gub,l, à _ lêńujod
ц Чщдгач; быта}?‘a lo„иanti
Gamme», ‚ь 'gd d? regodijo;‘сны’ ju
v- и; U ‚шк—ы "
Ga'rveritw',` n. почив:
. I 8*.
\

Gez' 104
Gasse, ш. mergansar, ànsar.
Gave, с. доп, dádiva, regalo; of
renda; limosna; don, dote, pren
yda (habilidad y talento natural
para alg. cosa.) ` l `
ваш, c. pared dela calle, Vó pa
red delantera de una casa que
remata en punta; fróntis'; _ spids,
pináculo.
Gavmild, adj. liberal, dadivoso,
franco, generoso; l adv. liberal
mente. ‘ ‘
Gavmildhe'd, c. liberalidad, largue
za, generosidad.
Gavn, n. utilidad, ventaja,­ prove
cho, lucro, ganancia.
еще, v.' n. aprovecharse, sa
car utilidad de alg. cosa, bene
ficiar alg. cosa; v. a. En, ser
útil, provechoso àalguno; apro
vechar á alguno; _ ш Noget,
servir, aprovechar, ser bueno
para algo. ' Gemeenskab, n. trato, comunica
Gaenlig, adj útil; ventajoso', pro
vechoso, favorable; adv. 'venta'
josamente, provechosamente.
Gavnlt'ghed, c. utilidad. Y zon;
диатез; adj. inútil; adv. inutil
mente; _ hed, cA inutilidad.
Батут), ш. ladron, gato, ratero;
embustero, picaro, trapacero,
mania, bellaco, bribon.
Gebeet, n. territorio, distrito, jur
risdiccion.
Geburtsdag, c. aniversario, día del
nacimiento.
ведете, c. gesto; semblante,
cara, aire, ademan, traza. y , Generalpardon, c. amnistia, per
Ged, (едва) f. cabra, chiva; _'
haar, pelo de cabra; _ ost,
queso de leche de cabra; _
skind, piel de cabra.
Ge'dehams, c. (Insect) abejon,
abispon.
введут, adj. macizo, sólido, fino.
Gehalt, c leï, quilate (del oro
ú plata), va or; sueldo, salario.
Gehœag, n. cinturon, biricú.
Geher, n. oido; oreja (en la accep
cion de juzgar de" os sonidos);
atencion (que pide alguno para
ser oido). " ”'
"il, adj. lascivo, sainz, sensual;
l
Gev
adv. lascivamente, _deshonesta-f
mente. ' `
Geist, c. espiritu; (Spagelse) es
pectro.
Geistlig, adj. eclesiástico; clerical;
religioso,­ adv. eclesiásticamen
te, clericalmente.
Geistlighed, с. eclesiásticos, pl.;
clero.
Geled, n. (af Sotdater) fila (de
soldados).
Gemak, n. cuarto, aposento.
ватаг, m. esposo, marido.
Gemeen, adj. vulgar, trivial; fami
liar; simple; comun; público;
ordinario; gemeent, adv. vulgar
mente, familiarmenle; den ge
mene Mand, elvulgo', el comun
de las gentes; фате
familiarizarse sig _"m-ed En,
con­ alguno.
Gemecnligen, adv. universalmen
te, generalmente.
cion y correspondencia de unas
gentes y pueblos con otros.
Gemyt, n. alma, espiritu, cora
carácter; animo, pensa
miento; sentimiento, disposicion`
General, m. general; _ inde, f.
muger del general.
Generalbas,~ c. bajo fundamental.
Generalitet, n. generales, pl., cu
erpo delos generales.
Generallieutenant, m. teniente ge,~
neral.
Generalmajor, m. mayor general.
Generalmarsch, c. generala.
don general. ‚
Generalstab, c. plana mayor.
Gem', n. ingenio, talento inven
tivo. .
Geraade, v. n. (i) caer (en alg.
cosa). .
Gesandt, m. embajador; enviado.
Gesandiskab, n. embajada, lega
cion.
Gcsims, c. moldura, cornisa.
Gevinst, c. ganancia, provecho.
Gevœr, n. arma; escopeta, fusil.
Gevœrkolbe, c. culata de escope
ta; _ kugle', bala; _`laas, ras
trillo; ljab, = pibe, cañon. '
 ì
(Не 105 Gle
Gevexl, r. (Навет!) cxcrecencia. conciliar. . reunir.
Gibs, c. yeso; gíbse, v. a. enye Gjenforening, с. union, reunion.
sar, cubrir con yeso. Gjenfœrd, e. espectro, sombra.
Gietoug, n. (Serum.) chafaldcte. Щеп/“еде, v. a. regenerar; шап—
Gide, v. n. querer, desear, tener fedt, regenerado.
gana; jeg gad vide, quisiera sa Gjenfadelse, с. regeneraeion, re
ber. , nacimiento en Jesucristo.
Gidsol, n. rehen. Gjenganger, c. see Щеп/шт.
Gjedde, c. (Fisk) sollo. Gjengield, recompensa, remu
Gjek, e. loco, presumido, imper neracion, retribucion; talion.
tinente, necio. _ Gjengielde, v. a. recompensar,
(некие, п. chocarreria. premiar, remunerar; _ Godt med
арт, e. deuda; _ sbrev, obli Опал, dar el ma] por el bien.
gaeion. _, Gjengieldelse, c. ses актом.
(наш/те, adj.libre, exento de de Gjengjeldelsesrot, с. derecho de
udas; descargado de sus de represalias, derecho del talion.
udas. Gjengive, v. a. volver a dar, dar
Gjeldsfordri'ng, с. obligacion, de otra vez, ó muchas veees.
uda activa, crédito. отлит, о. contrasalva, lasalva
Gjelde, v. n. valer; costar, tener que se hace para corresponder
de costa; ser valedero, ser vá à la recibida. ‚
lido; _for Nogal, pasar por, ser Gjenkalde, v. a. revocar, retrac
reputado, tenido, considerado tar, reclamar; _ sit от, retrac
por. v. imp. det gjeldm’ mig, eso tarse, desdeeirse (de su palabra);
me toca, me concierne á mi. _ sig, acordarse, hacer recuer
Gjemme, n. guarda, guardia, cus do, hacer memoria.
todia; _ sled, para e, parte Gjenkaldelse, c. revocaeion de su
propia a encerrar, guardar palabra, retractacion; memoria,
alg. cosa; almacen, armario, pie» idea, impresion, que se con
za, quartile. serva de alg. cosa pasada, acu
Gjemme,\v. a. guardar, custodiar, erdo, memoria. .
conservar, encerrar. Gjenkjende, v. a. conocer, reco
Gjenbeseg, n. visita reciproca. noeer.
Gjenbo, e. que esta alojadol en Gjenkjendelse, с. reconocimiento._
frente de. шить, n. retrovendicion, accion
jSnbringe, _ v. a. volver a traer, de volver á comprar lo mismo
volver, devolver, llevar, traer que se habia vendido.
otra vez. ‘ ’ Gjenkjebe, v. a. rescatar, recobrar
Gjendrive, v. a. refutar, impugnar (lo vendido); kjebe fri (leskjabe)
con razones; contradecir. rescatar, redimir, librar.
Gjendrivelse, c. refutacion, im Gjenlclang, e. teñido; resononcia.
pugnacion. Gjenkltnge, v. n. resonar.
Gjendaber, m. rebautizante. ana Gjenkomst, c. vuelta. ‚
baptista, anabatista. Gjenlyd, c. eco, retumbo, retin
Щеп/мае, v. a. hallar lo per tin, rimbombo.
dido. ’ Gjenlyde, v. n. retumbar, resonar.
Gjenfordre, v. a. pedirá otro que Gjenlese, v. a. rescatar; redimir,
vuelva lo que se le prestó, ó librar (de una pena, de un mal
dió, ó cedió. ózc.) .
Gjenfordríng, c. repeticion, recla Gjenlesning, c. rescate; redenci-A
macion, vindicacion; pretension ou; libramiento. ‚ -
reciproca. Gjenlaser, m. redentor, salvador,
Щеп/“отеле, v. a. unir, eoncordar, libertador.
 “же 106 Gje
шептало, n. Áres uesta 'é lilea.4 Декан larbìen t
шуты! v. ‘-a. "g
. Щёйпёфдтеупт,
Gjenmzete, “рггрр. ‘1"por;y‘l Gjennemsguge,
àl ."’ileplid'äńgfesl оба Ílìgŕfblèllfâîtêßßnge
Èbp, : ’. yßa.
.j ’ cortancgn

`ltlë"medio" мидии-{рыще- la sierra, 1,serrajg1 `arserratnf ‚

dio; medianteff." „I'-.tPRf . д
JW’ Waste-a' 1’.-живете!‘ .wn
то‘ дё'1"'!"Ё"1’ ' la v'xsta, con los ojos; тещей“,
Gjennernqrbeide, rv1 a. traba'ar
en, Ibällel 31’: _“síg't `hi- ï
`c`n`òëlm kill@ hacer la revisionmeptamjnaŕ.
t и I. ad. nte.’
-mn .' ' r'.’ ysu ‘гаг;( vëtië'e't "tò't Gjennemsiglig
dosimëg 'yl 335:
‚ , аф trans
alato» ‘лифте
1655 .è 'les' :tadas llas:
I'lipped e lgs.Í я Gjennems’ lli hed, `c_., ralspareneia, `
t. ‘d 4\ i
tîjëmli ‚стенда.‘ Pojeamp e r,
ve'ŕ"H ' ', Pà§âr"1a"„vista"` ìr (Намотайте, v. a. cortar, ,par`
,un llibrt'il`,“ or uńbs рарыёвх ‘ tir.. еще}: рог .medio ó'v .en 'clos
омлет de, v. afrem'beb'lè'ì'l' mo partes; endet:` ' .
ït; ein' 'parl ьищеаёсье‘ tu
. ‘.më'ëçefdël; È'qog. ,l
ще ц.
(наметшие, v. a._ ver, mirarìpor
ехатЁаггЧЁЁЁтЁЁдал arr
t. ­ ' o!" e lo, ' "'.' “в?!

n?" #"1- area ver. .

G диаматом," adj. ladino, `bel de» 'pms {2} Д от дика, ‚ orte,
sgêbfgwî 'argh' дым:
'шт‘ e'" и с. разр, ‚шеей. .
'äatâglafryysayîaféiagan .‘ ё w19'
me," га: ¿s _lß'ar .Но— de ч'о m30-fe;
Seoßïaätef compartan
Sfilata
'_ àl‘1“pa`§§l­‘l ­@ist ß'rîullrliöjfo,
Tina [tiraba-
Gia'tettltl'ffçf t'ŕ »
*t «.
Per' vanaf»
unos ‘3’apelësyì'”.
v@uente "(533301915 "идём)‘ (ilxla батареи-ухе’ s, v'.`_à. 'c_grrer, ir de
еёьрдгщдг
‘mort 'l engr :„v una' parte alga?, .
r'eäisáarîëllgůméńî
(Йе’пв r', ада‘.gcc'
‚ ` `i1.`,v1 ta-in ‘ n;
@gmt-(regte
_
par». ‚ еще:
. . ç-çflflçlgréwllâç! .v- А a." ‚ penetrar,
Gjennemheqle, v. a. шеи-ищи‘ ‘у trave ar, pasar. .traspasa'rùr
‘pëfñhr'lfèlnklañamm'el'llrìblb'gftgv me gig, Merizfigjhacer pasar,
criticar, censurar.
Gïéh'h'eßlk'~ 'èPf c. Raso, ' ".vìesîzifl
“ Д ‚ ’P1aner','sálir`
admitir' 'su egipto,
à ca o die'med s'upl me,
. attra- Маг‘ :ea- А~ за. е;1» Marmite#
wsa.
вятич до tf1«rt-W'
Smear,
ат t h Para .
' neinIede v. _'
' магнита‘.
e cl "" r ŕ -
(нигде, penetra o 'de dolor,
ge gßño. l .
ёшетшё; . a. leerlo todo, ó ferm щи, Y- a» (N gell me.
de un ci'lbb ‘ ,Ötrdjl-'ńòf'q'ńï наг, es alg.
, âiscu' ier)l` Í co s_
glílny'f
vez; тает volver vël-‘ŕle>
'ill päèofjy
lëër à_8'
fond
misbçŕgfgpene sg. rar, '

щитами , n. á‘s’o.rl ­' Ч" '‘

` де, a." "arear,A lapor(>­> Gjevmem' er“, a? ce, .seca ,'
­ ¿gggâfjeantâiälfrńe día a. p.
rear, apaleaï â идет“ ‘Д ' ‘Q_ лад, adj.' mojado ente'
адепты-ежа,‘ ё. jl'àso; 'v. ’h.
ëyñmfrl '.1r. 'if 1 t;
par' “llpqlàsìf 1 `
г `‘H1
'etnaìçñpgzltlçì,V у. штрдеаг.
(l'gftéttnemralts'ende,L c.­
pasáser'e, 'erm' атм. а. bien.
trans unte, caminante. д
Gjóli rih'legefvlî'à'l lhïtixmea'r, .abil-l
шинa',. с.’ neо.
Gien. „ . и 519,l el‚—
‘5119115: 351.30" ‘т rate. (Нематоды, v. a. вытечет, n
Н'ч ' также Pareri.. stemma.
\
 @je '10'7 dit,
med Silke, tejido con seda.' t сдайте”. ‘ш. ' 'funi'.
"Gg'enneimvœda, v. ja. s'ee метёт стат, adjfd'tíe ejerce 1:1‘1105—
'breda " '­ г ‘ pìtalidad 'con llbsA extrang'erös,
Gjér'z'part, 'c. ,'Còpiai'iduplîcadol' viageros adv. hospitalmenteÍ.’
‘Gjensîdig, adj. Шиша! ó­ mutuo,y hed, c." ospita-lidad. “ ,F "`
reciproco; adv._A mntdalmente ,‘ Gjexfyiver, m.` huésped, p'osadeï
reciprocamente, respectivamente'. ro, mesonerolf ¿4J ‘skalhuespe'da
Gjenskin, 'n resplandor; reflejo', mesonera. ""_ ` ' _Í
reverberacion -reiie'xion тематикам};
IS'ada, meson] verità'. sind,
' "n.И ре:_
штата;
Gjenslrídig, c."objeto;
adj. poriìado,"pëi,'ti­
sujeto.
naz. terco, obstintil o, reacìo, re Gjette, v,~ a. ladiriln'a'rLconjeturar.
аргументами; 1ó."‘ëonjeturafpré'
belde, refractańo, l выведите. lgsuńcíoln. ,__‚ ret ‚ ft.“
Gjenstrůlighçèl, c. oh'stinacion, 'ter' 'Gift
jev, cf`a veneno,
Ы‘ё‘ю,ъ j.депЬДЁ‘"
èxc'e ’ïdfsigq`
ne); ex qu isîb'
' ponsòña,
quedad ,' роте"; desobediencia,
ч
I
resistencia. M, _ .
Gjensvar, n. respù'eéta,"répli'ca; _ blunder, rn. y.atosiga'doi:,`Í" 'ii
(Летун,
‘mas ver,n;ha'paa"‘_"(til_'_iíi sees) à.
VHla v'ista'; (Franskï vene'n'adör'; Шиша-Эге, f. "ato,L
au revoit',­ j s'qu" hn'revoiìi). “ ч Gift,‘siga'dora,`envenenadoraf ’
adj. casado. , _ ' ‘ '
IGjentoge, 'vif Zia.' irepetir, _ reiterar, Gifte, “На, (bortj'çasan desposar
waiver ’ a' decir; 1д— raw, ’resu Giftefœraig,
­­‘- sig; 'c sa' A ' ’ j f _"
"'dj,l ‚ёаёа‘дещ núbìl.
mir, compendiar. ’ взлетит; ’ il. ‘nnatrirnfiirion .casali-v
шептали ‚с. транжирить
‘cion (не 'lo выше м щепа); ”016910- ‘1 v м п 1- д.- ' \
recapitulacion, resúmen. ` ,L щиты}. ‘venenoso ponzonoslò; I
(штанам сз ',s'ervicio, favor 're-,' "(fîg.) 'envenenadò';' g.) ‘encoleri
ciproco..y ,".f ' l " _ f zado,~ai'ràao.‘~" ~ „¿ ' ‘ ~_,l У' ‘_
Gjenvei, ‘c‘.’,'el"òl 'ind más corto. qutfeber,
Gigüslr,
Gigt,~_c. adj.
gota,goto‘_s'o,
‘calentüia ,artético
теща:‘ "`
Gyèlúìdrdighed', d'versidad; des#
ventura, d'éscra'ciá.' infortunio.,
Gjerde, n.­ _seto vallado, седин-Ё Gilde', «11, comida ,’ comite, 'festin
УУьагт'пеге. _(cos'trere)
Gjerdie, vfa'l Üëlrrar, cercar dei`|in ‚штамма. ' - д castrar.'
‚ :
seto,y con una Cerca 'ó"cere'ado. (гашиш la. сёр'бй‘,‘ ‘éastraaa У
VGigm-:mmma-, 1c;y (туя) два-9910,
.'reyez'uelo. " " jf Gimmcrläm; ,oo_rdera'.,4 gf, __
‘Gjerne, `adv."'de"b‘ueiia 'giŕna'j con Gigli, `ç."cing'ul‘o, _dinipfcepfidoig
rfusto, desde">`luego'l " ` ‘\’ Cinta.' " ' . ‘У '
детищ/6. accion, hecho. "` ,I ‘ Бди/щу— a., Qsñir- A _ . ­.1mi. .
Gjêrntng'smanä',"m;`(el que _hacè Сюиты ‘с. cobje'uïra ;‘presuncion.
ó ha cometido'alguria hazaña);­ Gisp. n. so 10j gispe, v.' n. res*-`
autor (de un delito). ` " plrar`,"re'sfò ar.' ' "’ ‚ y ' I.
Gjerrîg, adj. avaro; 'avarie'n/tp, mi! Gi'sse', v1 а.‘ adivina?, conjeturar.
sero , escaso,` тешите"; adv. Gistne, v. n.vabrirse,'rompérse. д
ava`ramente,I con avaricia. ' Gilmoïjì'r r‘r`èia."`ièiadö; '-1 36e
(Иен-Ефим, фашиста. ‚ ‘ púertà _ ala' a" армада enre-U
. , l1,
Gjest,ffin.,"'hi‘1‘ésped ;"convidado.‘ ` jado, cëlosia.' ` П 1 ,I
' лаже; v. а. (En) шпаг, 'ira ver, Give, v_. a. Vdarjfzìzkf'gíoe) entregarl`
á _visitar aplglino,
Gjestebuä, n'.' loo'rinïda',V lfestin,` ban`­V` poner en mano o v'oder de,.1.
ofrecer, lai'gar,"­ j Шаг} vender
quete. ‘ _ ‘ '‚ " por 1in cierto precio; _ af sig,
Gjestcsepg?,
pedes.,t
с. par'iia`
«l't'l '-'y\\l
’para ` hues,
`-‘\)­\`
dajruproduçiâëren ir, dal' fruto;l
‘L тет, ‘8è’ ŕ, "de arse veneer,
 Gla
rendirse, humillarse; -. {бицеп
de, declarar, manifestar; _ sig
af med, v. n. ocuparse, emple
arse, dedicarse..Y
Giver, m. dador, dadora, f.
Gjœlle, c. (paa Fiskene) agallas
(de los pescados).
Gjœr, c.,fermento.
Gjœre, v. n. fermentar;echar es
puma, fermentar (la cerveza re
cien encubada).
Gjœńng, с. fermentacion, agita
д cion. , (Пут).
Gjede, v. a. engordar, cebar (om
>Gjadsla, v. a. abonar, estercolar.
Gjedning, с. accion de cebar ó
engordar. " fabrica de vidrio.
Gjedsal, c. estiércol, basura.
Gjae, v. n. ladrar; Швеи, c. la
drido.
Gjag, с. cuclillo (ave).
Gjagle, v. n. bufonearse, chan
cearse, chocarrearse.
Gjogler, m. juglnr, truhan, titire
ro, chocarrero. ‚ drios; armario con vidrieras, gu
Gjaglvri, n. (Gjeglaspt'l, Gjagle»
тет) prestigio, ilusion, fascina
cion, aojo; chocarreria, bufona
da, bufoneria.
Gjare, v. a. hacer, producir; for
mar; hacer, ocuparse,- emplearse
en; aderezar, componer, guisar;
hacer, volver; —— after, imitar,
contrahacer; -­ om, volver a
hacer, ó à empezar, ó empezar
de nuevo; - sig ш cf, glori-`
arse, hacer vanidad, alarde de;
_ sin Skyldighed, hacer su de
ber. ' Glane, v. a. alisar; pulir; bruñir.
Gjarlig, adj. factible, hacedero,
practicable.
(Нагая, c. acciones, hechos, ha
zaños, -pl.; ocupaciones; con
ducta. ч ser olvidado, echarse en olvi
Gjertler, m. talabartero, pretinero;
fundidor de cobre, de bronce.
Gjas, с. bandera de proa (Slags
Flag).
Glad. adj. gozoso, alegre, con
tento, divertido, de buen hu
mor; gladeiigen, adv. alegre
mente, con alegria.
‘д’ат. ll- (Защитит) ladrido,
108 Gle ,
latido.
Glands, c. lustre, resplandor', rayo,
esplendor, brillantez, lucìmiento.
отпив/ша, adj. luciente, relu
ciente, lustroso; brillante, lú
cido; adv. brillantemente.
Glandstaft, с. tafetan de lustre.
Glane, v. a. mirar de hito en hi
to, atentamente. -
Glarmester, m. (Glasmester) vi
driero.
Glas, n. vidrio.
Glasagtig, adj. vitreo.
Glasder, c. puerta con vidrieras,
ó guarnecida de vidrios.
Glashytte, c. (Glasfabrik) horno, ú
отклонив, с. сатрапа.
Glasmalen', n. pintura en vidrio.
стреме, c. perla falsa.
Glaspuster, m. el oficial que en
las fábricas de vidrio ,recibe el
soplete para trabajar. '
Glasskab, n. anuario para los vi
arnecido de vidrios.
Glasvarer, pl. obras de vidrio.
Glassere, v. a. vidriar.
Glassen'ng, c. vitrifioacion.
Glat, adj. liso, bruñido; alisado;
(моду) resbaladizo, escurri
dizo.
Glathaaret, adj. con cabellos lla
nos, lisos.
Glalhaget, adj. lampiño, sin barba.
отмел, c. bruñido, pulimento,
alisadura; estado, calidad de lo
que es resbaladizo.
Glatning, с. pulimento, bruñido.
вжатом, c. (Slethavl) garlopa.
вшита, п. espada. '
Glemme, c. olvido; — gane i,
do, ó al olvido.
(Нетто, v. a. olvidar, -— sig salu,
olvidarse (de su obligacion ya);
«descomedírse (faltar al respeto
de los superiores yc.)
Glemsel, c. olvido; Glemsomhod,
с. olvido, falta de memoria.
Glemsom, adj. olvidadizo.
(Пете, c. (Пои/щ!) buitre.
 Gln'
Glide, v. n.-resbalar, deslizar (di
cese de las personas); desca
bullirse, escurrirse (dicese de
las cosas).
Glidebane, c. resbaladero, desli
zadero.
Glide», р. resbalon, desliz.
Glimmer, c. lustre, resplandor,
rayo, esplendor, brillantez, luci
miento.
Glimmcrguld, n. oropel, bricho.
Glimre, v. n. lucir, relucir, relum
brar, brillar.
Glimren, c. esplendor, lucimiento.
Gliml, n. centelleo, brillo,­ res
plandor, destello.
(Идти, v. n. chispear, centellear;
relumbrar, relucir.
Glindse, v. n. lucir, relucir, re
lumbrar, brillar, resplandecer.
Glíp, adv. gaas — af (Nogal) per
der (alg. cosa); no obtener. no
lograr lo que se pretende.
Glippe, v. n. frustrarse, desgra
ciarse, salir mal (un negocio, un
proyecto). v God, adj. (godi) bueno,­ sige —
Gloe, v. n. embobarse, ó estar
con la boca abierta mirando alg.
cosa. (diente.
Gleende, glohed, adj. caliente; ar
тот, 0. gloria; aureola.
Glose, c. glosa; — bog, glosario.
Glubende, adj. гараж, feroz, fiero.
видик, adj. furioso, furibundo,
rabioso; feroz, fiero.
Glug. c. Glughul, n. agujero (aber
tura redonda ó semejante).
Glrede, c. gozo, regocijo, júbilo,
contento, placer. gusto.
Glœde, v. a. divertir, alegrar, dar
gozo у placer; — sig, regoci
jarse. alegrarse, complacerse.
стае/ша, glœderiig, adj. gozoso,
alegre, contento.
Glœdelig, adj. alegre, fausto, fa
vorable (hablando de una noti
cia ó un suceso).
Glœdeles, adj. (glwdetom) Isin gus
to, sin `contento, triste.
Glœdesdag, c. dia de regocijo;
de alegria, de fiesta.
Glœdesfest, o. fiesta, festejo, re
gocijo público. . tierra.
109 God
Glœdeslaarer, pl. làgrimas de cón
tento, de alegria. ‚
Glad, c. brasa, ascua. ч
Glade, v. a. calentar (en el fuego);
v. n. ponerse colorado, abochor
narse,
Gledende, adj. caliente; ardiente.
Gnave, v. a. roer (con los dien
tes); roer, cal'comer (hablando de
la polilla, ó carcoma).
Gnaven, adj. grnñidor.
Guide, v. a. frotar, estregar, fregar.
стати, е. iricacion, ludimlento,
colision de dos cuerpos uno con
otro; el acto de estregar; refre
gou, estregadura.
Gm'er, m. avaro; roñoso, mez
quino, misero, avariento.
Gm'emgtig, adj. (gnidsk), mezqui
no,tacañ0, misero. ‚
Gnieri, n. mezquindad, miseria,
tacañeria, roñeria.
Gnist, c. chispa, eenlella.
Gníslre, v. n. chispear, centellear,
brillar, echar chispas.
for, (En) abonar a alguno, res
ponder por alguno, salir fiador
ó responsable де alguno.
Godarlet, adj. de buena calidad,
Goddœdig, adj. benéfico.
Gode, n, bono; bueno, lo bueno
(lo que es bueno); bien.
штатив, adj. benéfico.
Godgjßrenhed, c. beneficencia.
Godhed, c. bondad :,benignidad,
apacibilìdad, humanidad, benefi
ceneia.
Godhjertet, godhjerlig, adj. benig
no, apacible.
Godhjerlíghed, e. benignidad, na
turalbondad, buen natural; bon
dad.
Godlídende, adj. afable, benigno,
apacible, amistoso.
вытащу, adj. benigno. apacible,
que tiene un corazon tierno.
Gods, n. bien; tierra, hacienda,
poscsion campestre ; (Varer) mer
cancía, mercadería, géneros, pl.
Godseior, m. señor, dueño у ро
seedor de un lugar, de una
 Gra ‘frió «un
матерями, n. pamer';‘­~‘dìe­" Graauinergmresßunriaa dor, ‘exi
támen, voto, opinion. н 'amñhadon ' ‘ "'
Godtgjore, v. a. restituir,y volver; G
rdmfs'km'ng. "0. "штата, exa
"bonifìcar, reparar, ‘enmendàr`,. men, escndriñamiento. " " ъ
lcompensar; indemnizar;­probar,' Granit, ‘gra nito '
demostrar, averiguarl verificar;> слывете, v. n. reinar, сшит/[1150—
manifestar, mostrar. valecer.A` ' « ' ‘ „`
штатив, ' с. c'ompensacion; »Gratía'lj'nf gratificación. “ '
"lhonilìcacion, reparacion gfv'indeiii витамине. ритм, 'enhora
nizacion; prueba,` бетонными, huena. i'
Godtroende, adj. crédulo, ­bona‘zìì;1 Gramm, ‘ч. h. felicitar, dar el.
ingenuo, natural, sincero; simple.’ ‘tia'ralbieh,"‘lay bnhoŕabtien .
води-001111104, 0. сгес1111йс1а11 l "“l Ото, c. foso, hoyo; “s úlcifo,
‘вышину, adj. voluntario; adv.; ‘fúmulo;" tumba ‘(рог sepultura
voluntariamente. . г ‘ ' ordinaria); den титан- el ‘san
сот, adj. estéril, infecundo, in to sepulcro. ­ ‘
`fructífero. " `
› Grave. ‘ч. a.v ‘свища »'tierra,"abi"ì1­‘,
Goldamme, »f. niñera, “падать; ahondar en ­"ella fun hoyo',I
rara-Mar de niñosf) ‘* ¥"­‘ 'p'oz'oz 'azadoharf cävar. ­ _ l
‘an
Соне sig, v. г. \cuajarse. ' СИМ/11119; c. e'kcava'cion,'la“ac'ciòn
Grau, adj. gris, pardo; (am Skjœgï @e envar, de azadonarhitonfel
eller Haar) canoso.' ‘ =““» ' "‘azá'don ' “f i" "
Graad, c. lloro, lante, lágrimas. ' атм; т. нфгтщвщ гсм‘адг;
'Gra-adig, adj. glolon, tragon,'tm-\­'¿ ехсачааог." ` ` 'fcellriñ
ganton. gol»osazo."`~ T " 'l '‚ faravereyvrargrabur, ‘111111111, ein
Graadighed, c. gl'otoneńa, vorm-l Gravere'r, m.­ grabador."""" "‘
*'cidad. ` Gravering, "ci" abado.
'Graahmrdet, ‘adj canoso. этом; “of e Масти‘ de' tierra
стане, v. n. encanecer,‘porierse ‘sobre una tumba, túmulojw“
cano; (туг) amanecer. Gravntinde, n. túmulo, mausoleo,
Ставит/те], c. caballo ruano. monumento." ' ` “‘ "‘
Ставит, c. piedra de los cam» втащил; c. epita'flof- ч '
pos, granito. " [drente ‚ этажа, ‘11. sepultura. ` `
Grad, c. grado: "- bue, c. cua­; атлеты, сд'щтьа. .
Gradviís. adv. por grados, gra-L_ Gfavstikke, e. ` buril, ‘punzon, 0111—
»duaL gradualmente; ‘Ш’ ` ' ‘001110.’
Graden, v. а. giaduar. ' "А от, Hank. c. asa, asiderö'.' man
Gfadering, c. graduacion. 1"" îgo; traste (de viollrìi guitarra);
Grammatik. с. gramática. ` (fig.) destreza, sutileza.l _ ,
Gran, n. grano. 1 ' web, h. «шут-ед) horca," Hor*
Gran.
Grahkongle,"c.'piñh.
статиста, nÍ'abcto'.
-i ­<f" quilla. ‘ ' ' ‘д
Greemmöß4 rama, у ramo. I ‘
Granat, c. granate (piedra _'р Grew, '~‘ni. conde ;` ­­"­­ шпарит;
-ciosal "“‘ ,.;\ nidad de conderf-cqndado. l
Granatœble, n. granada. штата, adj. c'cfndal,` de conde,
Grande',` m. vecino;`­ laag, 've de' condesa. ` ’ ­‘"
cindad. ' ­ - y ' ­ стертые, f. emitirse'.I ­
Gramlgíveligl` adj. evidente. Grevskab, n. `condadb.` _
Grandseende, adj. perspicaz, que Grib, c. buitre, grifo (ave de ra
.1 ' \
-tiena una' vista aguda.' стаде, v. a. tomar, asi'r',y roger,
выпивке, v.' а.‘ escudriñar; soa
' dear,_ examinar arfonelo,I pene agarrar, tocar, prender; ‘- feit,
trar, inquirir, investigar, indägär. equivocarse, engàñltfàèl ‘(Wfńär
 .Gm "111 Gru
auna Icor»er Otra); — ‚от eig, l disgusto;.tener miedo.
extenderse; _ дотации, va- ,' Стену, adj. horrible, .horrendo ,
„lense ‚де la ocasion. terrible; abominable, execrable,
Gridsk, adj. deseoso, ansioso, co« , detestahle; adv.' `horriblemente,
(гидом); voraz. &с.
от, с. lápiz de pizarra. 3 Gruelse, c. horror, abominacion.
,c. ¿lechon. 16mm, adj. cruel,îinhumano (ha
Grille. c.'.oaprich_o, fantasia, vte " blando depersonas); feroz, fiero
ma, imaginacion, quimera. (hablando de brutos); adv. cru
Отит/”труп, ш. гаргйсЬидо, te- . elmente. '
moso, caprichoso. |
Grumhed, c. crueldad.
уайт, adj. feo, disforme, ruin, ‘ | Gru/ms, n. yzurrapa y zurrapas,
mesquino, de mala vista. (el poso, ó suelo que t-iena algun
атташе, c. mueca, visages, gesto. liquido). ' . `
агата, c. cabestro, ronzal. Grund, c. tondo, suelo.; zanja; ci
Стёпе, v. n. ,fìsgar `sonriendoee; miento (de «un edificio); tierra,
гас-‚Шиш, .apretar los dientes. suelo, terreno, terruño; (fig.) fun
Grises@ _i. manana.. риегса (la damento, causa, razon, motivo ,
hembra del puerco.) cimiento, basa, principio; fra
Бате, v. ‚п. crecer; criarse (de Grunden af, yli fondo, de raiz,
plantas), vegetar (nutrirse y‘cre­ substancialmente; i Grunde», yen
der ,las фашизм-т— til (от Saar) .el fondo, Ven -losubstanciah [юге
sanar. = (mayor. Noget fra Стопам af, aprender
Gfroshandel, c. comercio de por una cosa a fondo, plenamente,
Grosserer, m. mercader de por penfectamente; af­ танец: Grund,
mayor. ‚ ‚ 3 de lo mas profundo del corazon.
Gratte, c. gruta, caverna. Grund. шипа], adj. bajo.
Ggov,aql,i.,grueso, recio; grosero, Grunde, v. a.(gr1mdiœgge) fundar,
tosco, basto ,­ grosero, basto, echar los cimientos de un'edi
impolitico., descortes, desatenm ficio; fundar, erigir, establecer,
(dicese ,de las costumbres; ­. instituir; (тупите) (fig.) fundar,
Stemma,y una voe bronca; ­- en apoyar (una cosa, una opinion)
una notable mentira; enla autoridad, en el ejemplo,
gravi, adv. groseramente,¢tosea­ &c.;_paa, v.‘ n. meditar, репа
we. ‚ e sar, estar meditando, discurri-l
(ingebed, ‚ до. tosquedad; rustici endo, reflexionando (sobre al
аде-„едете, incivilidad. ' guna cosa). »l "
gnevlçmrnet, adj. membrudo. (тиши, ­m. proprietario, dueño,
Grovsmed, m. herrero de grueso. poseedorfde una tierra ó haci-1
акпчидрдец. adj. de hilo grueso. enda. \
Gm рыдать miedo', espanto. (Hunden, c. meditarion, reflexion;
Grube, с. foso. hoyo; тйпаштй— Grundfalsk, adj. тиу falso', en
nera. 1. teramente falso.­ > . .~ и
(Hubearbeigg, n, beneficio, labo' Стад/отец c'.'color`> primordial,
reo de una mina; _»r, m. mi. color matriz.
nero. , ‚ ' Grund/lade, o. basa.
еще, v- 'n.,tvver Nagel) peu. 'Grundfœste, v. a. fundar.
деп. ‚сайт, фзситг сон de старшим, c. cimientos, `pl.,
masia a sutileza en_ alg. cosa» basa;y fundamento, asiento. мин
Gmblçg, Grubierim. sutileza;v es Grundig, adj.adv.
substancial, solido,
mero, estudio, 'especulaciom - prohmdo; a fondo, solidav~­`
Grue, grues,lv..|_). du», tener aver mente, plenamente, perfecta#
sion. ацетатом, dunne'. mente, profundamente.
 Пне
Grundìghed, c. solidez.
Gnmdlag, n. basa, fundamento.
Grundlim'o, с. base.
Битлов, c. ley fundamental.
Grundlœgnìng, c. fundacion; in
stitucion.
Grundlœrd, adj. muy sabio, mii
docto, muy erudito. ‘ Grœshoppe, c. langosta.
Отшагав, (bundles) adj. sin fon
do; /uden Grund) sin fundamen
to, sin causa.,
Grundmann', c. embasamiento;
basamento, zócalo.
Grundregel, c. regla fundamental;
máxima, principio.
Gnmdrids, n. plano.
типажи, — = afgifl, = lele,
c. censual, censo, carga impu»
esta sobre alguna hacienda.
Gnmdsprog, n. lengua original;
original.
Grundstee», с. piedra fundamental.
Щипало], 11. materia primera;
_ elementos. ' Grad, c. papilla, papas, pl.; pu
Отметим, с. principio; axio
ma; máxima.
Grundvold, c. basa, fundamento.
Gruppe, c. grupo; gruppere, v. a.
agrupar. - [eldad
Стат, adj. cruel; -— had, c. cru
Gruus, n. arena gruesa. casqiiijo.
Gryde, c. olla, puchera; — laag,
n. cobertera (de olla).
Grydsteen, c. piedra ollar.
Grye, v. n. amanecer; apuntar,
despuntar, asomar, empezar a
salir (dicese del `sol, del dia).
Шуи, п. cebada mondada, farro.
Ступив, v. n. gruñir, verraquear.
Gryrilen, o. gruñido.
Grœde, v. n. llorar; Grœden, c.
lloro, llanto, lágrimas.
Grœmme sig, v. r. afligirse, des
consolarse; -~ lll Dade, morir
de pena. ,
Grœmmelse, c. afliccion, desazon,
pena. [frontera
Grœndse, c. raya, confin, limite,
Grœndse, v. n. (lil) confinar, lin
dar, rayar. [riza
Grœndsefaislníng, o. plaza fronte
_Gtrœndselag adi. 61 adv. sin limi
es. и „
112 GN d
Gfœndseskjel, n. = steen, c. mo
jon, mojonera.
(Irmndsestad, n. ciudad fronteriza.
Grœs, n. yerba, grama, herbage.
атташе. с. banco, asiento de
Céspedes.
Grœsgang, c. pastos, pl., dehesa.
Grœskar, n. calabaza.
Grœsland, n. herbage; terreno cu
bieito de yerba, prado. ,
Grœsm'ng, с. accion de pacer la
yerba; herbage.
Grœsse, v. a. di n. apacenlar, dar
pasto á los ganados; v. n. pa
cer, pasturar, pastar.
Grœsselig, adj. horroroso, horri
ble, espantoso; adv. horrible
тете, horrorosameute.
(твиста, n. brizna, pimpollo (de
yerba). '
Оттого, c. césped. [zarcero
Grœvli'ng, c. tejon; — hund, c.
ches, gachas, pl.
Grade, c. fruto, frutos; germina
cion;el fruto, la cosecha,lo que
produce ó ha producido el snel
lo (cn un año).
Стадо/шт, adj. fe'rtil, fecundo.
Graft, с. hoyo` boya. foso; grafts,
v. a. ahondar un hoyo.
Gren, adj. verde; male grant, pin
tar de verde.
атм, n. verde, color verde; ver
dor, verde (de los campos, ài'
boles &c.); yerbas, pl.,l herbage.
Grenagti'g, adj. verdoso, que tira
à verde.
атомах, v. n. verdear, onverde
cerse, verdeguear, ponerse verde.
Grant, Gransel, n. Grensager, pl.
legumbre, hortaliza, verdura.
Gubbe, m. viejo, anciano.
Gud, rn. Dios.
Gudbarn, n. ahijado, da. '
Guddom, с. divinidad, deidad.
Guddommeli'g, adj. divino; adv.
divinamentc.
стену, adj. pio, religioso; gu
deligeri, adv. piadosamente.
видение, c. mitologia.
сигам, т. compadre.
 Gnu
Gudfryglig, adj. que tetue a Dios,
pio, religioso.
Gudfrygtighad, c.. piedad, devo
1 cion, religion.
вшита, f. Diosa.
Gudmoder, f. comadre.
Gudsbespottelse, c. blasfemia.
Gudsdyrkelse, c.cult0 divino; oli
cio, divino oficio.
Gudsforgaaen, adj. impic..
Gudsfornœgler, m. ateista.
Gudsfrygl,c. temor de Dios, pie
dad, devon-ion, religion.
Gudshuus, n. templo, iglesia.
(низом, п. palabra de Dios; la
Escritura sagrada, la Biblia, la
Escritura.
Gudsljenaste, c. culto divino; oti
' cio, divino oticio.
вмазал, m. ahijado.
Guld, n. o'ro.. f фото, erklœre for gyldíg, vali
Guldarbeíder, m. platero (artifice
que trabaja en oro y plata.
замет, c. quijo de oro.
Guldguul, adj. amarillo dorado. >
Guldholdig, adj. que tiene, ó соц—
tiene oro.
Guldkjœde, c. cadena de oro.
(мату, c. anillo (para el dedo.)
Guldsmed, m. platero.
Guldstang,„e. barra de oro.
Guldlraad, c. hilo de oro, oro
tirado.
Guldlrœkker, m. tirador­ de oro.
Guldvœgt, c. pesillo.
Gulv, n. ­tabla, chilla.
впитало, c. estera, esterilla.
Gulvtcppe, n. tapete, alfombra
para los pies.
Gamme, »(Gane) с, paladar.
Gum-m1', c. goma.
Gunst, c. favor, gracia, benevo
lencia, voluntadLafecto, amor.
Gunstbeviísning, c. favor.
Gunstig, adj. favorable., aficiona
do, propicio; adv. favorable
mente; тете En gunstig, tener
aficion a alguno; favorecer a
alguno. ­i
Gurgle sig, v. r. gargarizarse.v
Gaste», adj. amarillo; descolorido,
caido de color, pálido.
Guul, adj. amarillo; guul'agtíg, adj.. precio.
113 Haa
amarillento, >que tira a amarillo,
que amarillea. .»
Guulbrmm, adj. hayo obscuro.Y
Запишите, guullokket, adj. bl0n~
do, rubio. ' '
Gaume, v. n. amarillar, ponerse
amarillo.
Guulsol, c. tiricia, ictericia.
Буде, v. a. echar, vaciar.
Gylde-n, c. (Мул!) florin.
Gyldenlak, c. aleli amarillo, (flor
hermosa у olorosa.) «
Gyldenstykke, n. brocado делю.
Gyldenvand, n. aguardientey de
Danzique.
Gyldig, adj. valedero, valido; .cor
riente, de recibo (hablando de
moneda, ó dinero); admisible,
valido (hablando de argumen
tos у razones); auténtico;
dar, adv. validamente. t,
душами, c. validez, valor.
Gynge, v. a. 61 n. balancear, bam
banear, bambolear; — sig, me
cerse, bambolearse; jugar al co
lumpio. ­
Gynge, c. columpio, bamba.
Gyngebret, n. columpiov
Gyse, v. n. tiritar, tener frio de
calentura, estar con el frio de
ella; estremecerse, temblar de
miedo ó de. horror.
Gyselíg, adj.l horrible, horrendo.
` Gysen, Gysning, c. temblor, estre
meeimiento; calofric , tiritona ;
horror.
Gyvel, c. ginesta.
Ha, interj. ab! ah!
Haa, o. (Slags Найти) сап marino.
Haab, n. esperanza.
Haabe, `v. a. esperar. '
Наяда/им, adj. lleno de esperan
za, que da esperanzas, чиста
се esperar.
Haablas, adj. sin esperanza, sin
esperanzas.
Haan, c. burla, risa, mofa, des
‚ f
 Наш ,_ 114 Hält”
Навис; mano; Mee ved yHearn:
„мнимыми; Haandpàtrkcŕ,
den, tener a mano; at tiro'. ría m. artesano, artifices," oficial.
disposicion ;ь таегМапаеп; de'-­‘ Насте, v. a. burlarse, пасет“ bur
bajo de mano, por debajo de ` la, mofa, (de alguno.) '
cuerda; gaae til Haande,<lasistil‘, Haanlaller, c. fisga, risa.
ayudaria alguno.x v Haanlig, adj. burlon, iisgth desi'
Haandarbeide` n. trabajo' delas deñoso. '
manos;.obra" manual, que se Наста; паштет; vad v`.‘. desdeñb'
hace con las manos.' l samente; lade '_ om“, амебы;
Haamlbog, c.«manual\,­ libro por» desdenarse!l ` i
щи. ' ‘ Haar, n.- cabello, pero; рва et
Haandbred, Haandsbred, c. an» ~ _ ‘ 'exactamente perfectamente;
chura ’dela mano. т“ mee Hadlog _, meramente? ‘
Haiandeiag, n. habilidad, destrezalv Haard, adj. duro, firme, fuerte,
Haandevertding, c. ien = en una j sólido; austero, rigoroso, те;
vuelta, en un- volver de ojos', 1ro; duro', cruel; crudo; fuertei
en un santiamen. ‘ violento; Латан, adv. duramení'
Haandfast, adj.y .robusto , fuerte, te;l severamente', rigorosamente,
vigoroso. г х v con rigor; fuertemente; A
ищущим. puñado. 'î ' Haardfer, adjß'robirsto', мене:
Haartdgemœng, n. pelea, refńega; _ endurecido, duro, cuŕt'ido l(en' el"
brega, reyertan . tmbajol) ‘ ' ‘ ' `
Haandgreb, Наташу, n. asa; pu'à Напишет“; за]? düro' , desapilall
ño, mango; manejo.; uso; de“Í ,dad0, incremente; еще]; inhtŕr
streza, práctica, estilo, hábito. imanot» _ I |
Haandgribeiŕg, adj',y palpable , ечйш Waruhjertdthbd3ic.' dureza dei"co­‘
dente, patente; adv. palpableL razon, inhumatiitlad.
mente. i ' . -' Наташи; ’ adi.' ‘ штамб.
Ник/шалаше, v. a. mantener, so-ì 'асимптоте]:”сыпать; ред- l
этапы; sustentar,Í conservar. tinaz, portiad'ó', `­ tercò' ‘ (Habiandò'
Наташи, п; раба de manos', de pers'dnasy; lp_orliad‘o,_oli`stìna`i~`
toalla. . [тю do) ytenaz"(hablahdö de" cosas,
Haandla'nger, .‘m‘i'!peon«‘(de alba»J como fiebre, catarro, trabajo,
Haandled, n. rai-po. ' реши die); adv.’ porfiadamentd/
Haandpeng'e,` t 'pli` prenda, i señal “(Ю obstinadamente, contuihatiiidnte;>
que se da `enpfe у 'seguridad tercamente. ` ' ^
лимитами," c.v óbs'tiifàbïòn,“
del cumplimiento dc lo pactado
ó tratado); _ for Soldatensotm4` porfis, contumacia, terquedadî"
hverves, empeño, asiento de впитавшим, adj. testäóeo." `
plaza. Ша, socorro. aaret, adj'." ‚защиту УЙШЁШ,‘
Haandrœkning, c. asistencia, ayu паштет,
peludo. спектакптнааог'аы
­ дч ' ab
Haartdskilling, c. dinero para los
gastos secretos; ofde "bolsillo »tabl-as (et «queves-estad de'» ,l‘-"
secreta ~ las, ó hace escrutinio.~ "“`
Латания, c. letra rmanuscrito. Наатааду c. aguja.“ у
Haandslag, n. promesa 'solemnegï Haarlak, c. bucle, нити
estipulaciond que ~set‘hace` ‘dando’ IIaarsi, c.'tamlz.­ ` ‘
la- mano.I ~ t. Наш; n.“ ‘ odio , ‘‘ilbor'reciniie'r'íftitl
Hatmdspage, c. espeque; palanca'.` ylœgge En for Had, tener'ïodio,
Hamidterepv. a. manejar. шпат-топит a alguno. y
нищету ‚ profesion', oficio ,t Hada;I v.‘ a.' abbi-reeel“, odiar, `te­'
ejerolcui: n_er odio , lfairer! een'lodi'oj. '
Намажем, n. profesion, oñeî'ozl Haber, ' ‘iur que bang» @ambata »'
 Над 1123 Huït
тамщшюащ апешйвод _ Halshugntng, c.` decapitacion, de-«t
Halls/_Q, мае/„щ adj. rencores». gollacion. ' а!
Hage, c. barba `(parte,er .la cara Halskjertel, c. glándula cervical.
iraniana); garabato, gancho,v gaa Halskjœdo, n. cadenita, cadena.,
rabatillo.I . - ~ cadenilla, cadeneta. _
Hage, vra. asin-_coger ó . tirar Пишите, c. cuello, escote, cu
hacia si con un garabato. ellecillo,. Valona. . к
„цвета/щ, n., haben.. . Ilalspine, Halssmarle, c. mal, do­~y
Hagel. n.. granizo; (ш at Skt/de ` lor de garganta.
тещ, perdigones. _ Halspulsaare, c. arteria carotidav.`
Hagclbefrre,„c. escopeta» ы Halsstarrig, adj. obstinado, ров—М
Hagenaar-_ra tn_grano. dell granizo, liado.. =~pertinaz, terco; _ мы
pedrisco. .. г, z. . ­ c. obstinaciou, pertinacia, ¿ten
Паштеты. tempestad, aguacero quedad, porfin. s'. »1r-.H
que, ltrae padriscos ó granizo.. Halssmîmmelpc. gouguera, утопи;
Hayle, у. _~irnp.. granizai:, caer А gra guilla, corbata.:
nizo. _ ‹ . д . штатные, n. pañuelo dei .euf
Hai„c. (Литвы ,tibuer marrajo. . ello, _gorguera gargantilla; (font
Ник, n. _muesca.,; (тащи, Skaar-J Mandsparsoner] corbata. ;
Наши, c. ахти, azadon. Halt, adj. cojo. wl.
Некие, v,., a.. azadonan, . cavar; pi~ Halte, v. nrcojear, andar eojeandon
Car j(carne); _1- тещ Nebbet, pi Наш, adj. medio, media, mitad dm
cotear, picar, tirar picotazos,»dar una cosa; semi (usase solo en
picadas. к _ ш composiciones de alg. voces);t
Hakkebret, tajador, tajo, tajadero. adv. medio. ._
[lak/relativ, c. cuchilla. . Наташи п. semestre; halvaarz'g,
Питает, c. paja menuda, tamo.« v adj. de seismeses. » _
Hale, c. cola, rabo. ‹ ‚Ъ Наташи, adj.’uno y medio.
Hale, v_. a., halar (Шт a tuerz Нашими, m. medio hermano».
de тата);ф _ _ ~ Y Намети], c. semicirculo..
Halm, с. paja. . . Ilalvdeel, c. mitad.
Halmbaand, [matadero de размыт Halvdedaadj. moribundo, semi
Halmstma, n., caña ­ de trigo. difunto.- Y [ventai
Наташи, c. jargon _de naja. Пат/стадиями, (ми) num. uo-A
Нищим, c. ‚паров .de lpaja... ‚ Halc/jerdsindstyve, (syvti) num;
Hats, c. cuello, ,pescuezowgarf setenta. ‹ ‚
ganta, pechos l(de ‚лживый; gaz. Halvgud, m. semidios, ó semídeo.
nate; cuello (de cualquiera va-.­ Наташи, с. Nordens) пашни-Ц
эта); риепошеясте, ‚сиеНесШщ по. ,. _.
(cualquier. parte -de .un vestido` Hal/vkzteds, c.` saotjiflalvcs'rlcali>~ ­.»".\
que ciñe _ el cuello),`v mango o Halvmaane, c. media luna. .'°:.:
щади! (de violin, чипах-га); Шаг Halvmelal, n. ysemimetal. .m 'it
nadand- Hats, alargar cl-.cuelle;.~ Нитраты, adj.V bajo relieve. ч
over Hals og Hoved, precipita Halvstavle, c. butin, borcegu'i.
damente, _atropelladamente ­ Hatvsedskenda, pl. Amedios hex-«ll
l!alsaare„ c.. .vena «защит: to de manos, medias hermanas.
la garganta. ~ A _ ­ Halvsester, f.v media hermana. \
Halsbaand, шлепая; _.„l Halctagf,.ln.` tejadillo, colgadízo»
Налила, n. corbata. . Halvtredsindstyve , тети) пцшд
Halsbrynde, c. esquinancia _d . (аз—— cincuenta. . . .\»\‘.
quincena. v.1- а. .decapitar, de Halvveis, adv. medianamente.
Halshugge,
Halvœrme, n. mangote, mangelt
gollar, cortar laicaheza. . . postiza. - _ . w «
 Han
Нажав, c. peninsula.
Нит, е. pellejo; camisa (en la
culebra у serpiente).
Hammer, c. martillo; Barham
mer, llamador, alaba.
Натр, о. cañamo; -ael, cultivo
del `cañam0; -- fra, cañamon.
Hamre, v. u. marlillar, batir ó
trabajar'con martillo.
Han, pron. él.
Ha», en, m. macho, varon.
Папы, m. abejon, abejarron, ó
abejorro.
Handel, c. negocio; comercio, tra
fico. trato, negocio; mercado;
drive —‚ traficar, tratar, comerciai
(en alg. cosa). ,
Handelig, adj. blando, dócil, que
se deja manejar, trabajar; ma
nejable. [ñero.
Handelsfœlle, m. socio ú compa
Handelshuus, n. casa de negoci
antc. [cia
Handelsgreen, с. ramo de comer
Handelsmand, m. negociante, На
ñcante, tratante.
Handelsstad, c. ciudad comerci
ante, de tráfico, ó comercio.
'A
Handelssted, n. патентам, c.
sitio de despacho, sitio bueno
ó acomodado para traficar.
Handle, v. n. tratar, comercial',
traficar, negociar; proceder, por#
tarse (bien ó mal); -— от, aju
star, regatcar, negociar (asl la
venta como la compra de alg.
cosa).
Handling, c. accion, operacion;
acto, hecho.
Handsel, с. compra à la mano;
estreña.
Наладка, c. guante; — mager,
m. guantero; — magerhaand
vas-rk, n. guanteria.
Нит, m. gallo; gatillo, perrillo
(de una arma Vde fuego); (Bier
hane) cunllla de tonel, espita.
Hanegal,l n. canto del gallo.
Hanckam, c. cresta.
Hanekamp, с. (Fœgtning) combate
de gallos.
Hanekylling, m. gallito.
Hanespore, c. espolon.
116 Har
Hang, n. inclinacion, propension,
aficion, apego (a alg. cosa).
Hank, с. asa; oreja.
Hankekrukke, с; jarro con asas;
- kara, с. cesta con asas.
Henkjan, m. macho (del sexo
masculino).
Hanrei, ш. cornudo; gjere En ш,
ропег cuernos à un marido,
Harcellere, v. a. hostigar, picar,
provocar, impacientar (à algu
no); (тешат) inquietar, fatigan
al enemigo (no dejarle descan
sar).
Hare, c. liebre; —— fad, o. pata,
pié de liebre; - skaar. n la
bis superior partido, |abihendi
do; -­ jagt,­caza de la liebre.
Нате, v. n. escupir, gargajear.
Harlekin, m. arlequin, buton,
Har-m, Harme, c. ailiccion, pena.
Harms sig, v, r. afligírse, des
consolarse. „
Harmfuld, adj. trisle. desazonado.
Напишу, adj. penoso, incómo
do; cnfadoso; desagradable.
Нит/Н, adj. sin pena, sin cui
dado; inocente.
Нш'топеге, и п. ajustarse (dos
voces, dos instrumentos); acor
darse &c.
Harmoni, c. armonia.
-Harmonisk, adj. armonioso, que
tiene armonia; armónico (lo que
produce armonia),­ adv. armo~
niosamente, con armonia; ar
mdnieamente, con proporcion ar
monica.
Harnísk, n. ames, armadura; brin
ge En i, encolerizar a alguno;
komme/s', encolerizarse.
Harpe, c. arpa; spille paa, tocar
el arpa; -­ spiller, m. tañedor
de arpa.
Нагрева, с. resina (goma amarilla
que arrojan los árboles).
Harpiwe, v. a. bañar con resina.
Hai_­pìzagtig, adj. resinoso, bitu
minoso. .
Нитрил, 0.11агроп. V
Harpunere, v. a. lanzar el har
pon.
Harpunerer, m. harponero.
 '4M 4:17 Не!
Harm, adj. rancio, mambo; Havhvtrvel, o. remolino de agua.
питие, v. n. mandarle, po Hav», c. puerto, abra, ensenada.
nerse rancio. Нише/душ, m. intendente del
Hartad, adv. casi, cerca, como. puerto; capitan del ‚рант.
Hanf, с. grada, газете; mstritlo. Havnemœrke, n. = baie, :s т
Нате, v. а. rastrillor la tierra. de, c. boya. ч‘гп
Hase, c. (Катион) jarrete. Наопереп9е, рвитеогазе.
Hnsps, c. (рае on Der) gozan; Havre, c. avena; -I W, c.
Баптизм; = Hœspotrœ, deva campo sembrado "con avond;
падем. " _bram pan de avena; _m3,
Haspo, v. a. devenait.` _ n. hama de avena; _ ham, c.
Hassel, с. (Trœ) женат: н— пед, paja de 0.
Havsand, avena, т-Чmar. “ г”
типа de
avellana.
Hast, c. priesa, prontitud, celeri тот, с. broma, депеши.
dad, presten, aceleracion, pre Havvand, n. agua de mar. "t"
cipitacion ; 1'- precipitadamente, Hoed, adj. Идете, cálido, семь
aceleradamente; MI har _ esto roso; ardiente. н
de ~priesa. ' ниш, v. n. ткните, llamarse,
Нину, adj. apresurado, меть ser nombrado, llamado; v:kunstl
do; ligero, pronto, precipitado; der at, sadico, Ú dieet? ед...
adv. prontamente', шарман Веда, с. (Steppe) matar , Меь
mente. _ У zal, ерш arenisoo, arena? in
ними; и. края priest?. шт; bosque.
Hat, сцэотЬшт - Hede, c. (Varme) calor; ardor;
Наш; Hafwßrm, lc. hom Метит: l' ‘ ' ""
.del sombrero. y “М- У Медиум c. barros, granos го
Натерты. tom de sombrero. »jos enla plein дни -
шпинат—м. sommréro. п Hedenslc, adj. pagano. »in il'
Намыв, .ou obusy {слет 'pteml'do утеплит, n. paga*
тины-Шунгит fr; ‚ » ~ rl -_njgm0_<nb.,uî.f:l 'tlm'wl'ml «w
Hav, n. mar; Havblik, n. tranqui-v
Hoden/‘amiy шеи ram-hmm»
lidad у sersde ~del­msr, »el У адучМЮса ‘, lindo, HNL
' панна.- tlv-‘ì ,'-lll'àllU ‚ПЕ! ш .ax-aou) |3310/ .'u «mail
Havbred', е; aosta, annua, pujas. Hedenfart, c._ muerte._y ­ ffii
macignczlgwo. ­" ”и =т--‘\‘ [Editing/„mangiamo UH; ’ т‘ М
‘кащ- едЩря вши, jardin Maty-‘mun совершен; militare»
(sumados .de двигает}: ш ‘dertn тешит-хит, adv. te
«rta'f (donde за сыпет поп-сан do, enteramente, completandth
леев,
ма‘учевпшнуьтш
’e as импортер; tener. irwldotàlœem. _fumi т— .Sr ­\; w“
лежащими, мечтающим.
Havenbçtdwwi отштам Hefte, n. mango, cabo (tamme
“two ангинами от Натаву'типе de algun» инициативных
de hortelano, jardineria,' atth de чище-штатными.
Нора; шпилям, напр-рюмки
Машегш‘т' '- . и; ЦШЩ’
наста, топаем: еще вешать atacar; гит выше рва
Нимфы; мытые-певшие. фолиантами“ шиит en
Havejord, c. mantillo. _ У’П’ЧПМ als~ www.. _ _Jim :0L i'.va 'l
Лает;
Havesyg,.n_rflavetita..v f =
adj. chldtostßjl'Hmtä Нелепо, c.l трите тёток)?“
‚же; щипает мнениями
mail: в. ‘Wlan ,v дм м“ poteva, moa/hipntemm'* “l
тьма, fysneau. «ШИН: или Пса/269, adj. fuerte violentojf've
Havhest, m. caw'máühogwüil . Метим- omheind» ,. „еще;
индивид“ язь .15.. ‚дзрмъьлъ vivo; adv. fuertemnsìlvilß'lohm
l
 ad 118 Вт
. гашение ; ‘a vivamente ,vr oon' vi Heiligdom, c. santuario; reliquia,
veza. '. 'ic 'Ewluz л осваивали, ‚парада. „ш
Heftiglied, c. violencia,“.vehemen+ Hellige, v. a. stimuleert;y consa
cia,­ ímpetu, ‘impietuosielad4 vi grar. f'. j ' `­ '
тега. ‘ .i1 . ,Ver . ` Helliggierelse, o. santitìcacion.
Hegle, е. rastrillo. .ne -,' . Helligholde, v. a. holger, hacei
Hegle, y.«__a. rastrillar y peinar el fiesta; descansar, cesar де tra
‚сайашо у “ПОЮ. э'н „www baja , no trabajara. solemnizar,
Hog», n. защитите; „дм cele rar (una fiesta).
Heyne, wcm/cerrar, »cercar con Helligholdelse, c. descanso,4 cesa
setos, . son vallados; oorlservar, cion de trabajo, solemnizacion,
guardar con cuidado; or» celebracion-(de una fiesta).
Heise, v. a. izara .guindar­ Helsen, Hilsen, c. salud,Ív sanidad
Helbred„,c. salud, sanidad del del cuerpo., . ‚ ‚
сиегро. А ‚› :o f “. и. l Нон, m. héroe; Hellinde, f. vhe
Паштет; _v. a.-.curar, sanar (de­
roína. . » ,a
. . . for . . .); МЦжедез, -~v». n.` нападёт, n. poema épico,V epo
_ sanar. Lponerse...bueno una en peya. -‘
fermo, salir, .levantarse Ade `una Heltegiemmg, c. hazaña, hecho
venfe edad, restablecerse. ч Н .grandey-memorable; 'accion he
HellmrA ee, c. cura, curacion; Hellemod, róioa, proeza. `
n. heroísmo. ««gl-.f -
convalecenoia, restablecimiento.
Held, n. salud, felicidad,'prospe~ Hellemodig, adj. heroico, velieri-t
ridad, fortuna. ‚ „w . « ­ te; adv. commun helmen
Held, (Holding c.) pendiente, de нелепа. Hellealder, c. tiempo de
clive; inelinaoion; slaae'wpaa los héroes. ' . .
Held, inclinarse, caerse, lade лают,“ mintieruo; helvedes, adj.
arse. . - и“: и, infernal, de. inûerno, -ó _ perteoeiF
Helde, v. n. inclinarse, ladearse, A.niente á el; тщете], excesiv
estar inclinado, ladeado, andar vo; adv. excesivamente, como
en pendiente, en declive.­'~.4 el diablo. » ‘д- \~.
Helde, v. a. (ud) vaciar,... echan' Hemme, v. a. detener, parar, re
derramar, verter (cosas liqui tardar, impedir, estorbar;­ mo
dilS)­ атм; t'm'- -‘\ derar, templanxreprimir;
Нету, adj. .feiiz,..­diohoso,. afo ‚— Eenmalig, adj. secreto., lolandes»
aunado; venturoso, (одними; ‚ tino, Тают; oculto, lo que se
Vadv.4 dichosamente, .con vdicha haceá escondidas, de secreto,
(дешевом.
Helge», а, "idw
— inde, :‚ ‚
>m. . diffusant», al, disimulo; adv. clandestina
mente, furtivameute,I soi-damen
santa; ­­- ,Wade штамма te, deI secreto, av escondidas,
„вата, miay ,07me .5.1M con disimulo; hulde — ocultar,
Helleßgndrea- vetchipogioso {рев— encubrir,.disimular, callar, tener
cado del. género, Jde la platija). secreto. v.n.,.m [rio.
Heller, .çonj, = ikke, `tampoco. ­ Hemmelighed, o. secreto; miste
Нешто, -advl antes; mas. Напишу/дедами l, 1.-, adj. х miste
выну, ‚ иди santowsagrado; Aia yrima; ‚ mistico; adv. misteriosa
violable; adv. santamente. . шете. :mg 'i `\\'„ 'rpll
enligne,
Надлежит о. santidad.
е! vEspiritu
~ Santo.
д Hen, adv. allá,..alli„­ahi„ en este,
_.en,.aqusl.lugar, ‚ д; . . . ­
Нашла/гоп, ' е‚„=ч$вреча _де ynaa Henbn'nge, v. a. (bringe hen) lle
Лает. nlm' ’ ч Hit," var, meter, poner; дельта)
Hwa?. с; dia' de fiesta, ûesta, _pasar (el полков).- „.
бш-ющ.г‚м„ Hendmgo, v.a. sacar, чтящ
в
 Hen 119 Heh
rastrar, llevar` consigo; v. n; se habla de Шефы entusias
»(drage hen, bow) partir, salir, mo, éxtasi, ~ó- éxtasis."
irse. ­' ­' ' вещими, vadj. “вращаю; di
Henfalde, v. n. tik-darse, dedi vertido, atractivo (dicese de' las
carse, entregarse á . . . personas.) ' ' l "if
Нет/“ага”. Ш]. :es Мат/агат. Henrykt, adj. enagenado, arreba'»
Henfarl, ci seo Налет/иге. tado, -arrobado, encantado, 'en
Honfere, v. a.­conducir, llevar; tnsiasmado, ш af. Gleede)y albo`­~
— til, referir, referirse (a alg. rozado; bllve —- arrobarse, ena-l
cosa.) ' ’ genarse, arrebatarse'.-» 1“? Jil"
Попади; v. a. dar; devolver, en Henseende, c. respecto, conside’
tregar, rendir, presentar; sig ш, racion; i -— til, por Gauss de .
darse; dedicarse, entregarse (a . con motivo de .'I. .. . por
una сова.) amor de . .‘>«."respe_eto4 de . . .
Непубшзеш-о. sumision, resigna respecto
Hensigl, c. lit. ц ›.
intencion, intento, de
cion (enla voluntad de Dios.)
Нападавшим, c. rendimiento, de signio, ánimo, mira; objeto, fin.
vocion (afecto especial que se вступи, adj. & adv.y sin de
tiene á alguno), apego, adhesi signio. ' '
on (á las pasiones? opiniones ó Hmœigtsmœseig, adj. di adv. cou
partidos); asimiento, aplicacion forme, de `un modo conforme
fuerte, aûcioul(á' las cosas: со— a lo que se ha propuesto.
то á la virtud, al estudio 6:0.) Hmlumre, v. n. adormecerse,
умном, n.‘relscion‘; i' ­­ ш, con Паштет,
amodorrarse.
v. n. fundir,«eдеп-гейше.
relaciony {мы :,'Hcon­ respecto
à . `; .' .‘ .ß' “ Hensmuldre, v. n."caer'en ruina,
Henholde sig, v. r. referirse, re descaecer, descaer. ir`à menos,
mitirsàávalg. cosa. declinar; ser alterado, decompu
‚Намет, v. fn.- pertenecer à; te esto por el aire. r' "И”?
ner relacion=(lm'a cosa à otra.) Hensooe, v. n. dormirse; (fig.)
Henimad, praep. hácia, ы à; hacia, morir. er’ ­
aceroadep contra. › ' ‘ › Напиши, v."n. quedar.
Нвыедерч. а. ‘ conducir hacia, Нажим, c. dilacion, demora.
volver hacia. Y Надводные, v. n. ennngreeerfen#
Немые, v. n. vivir, pame vida. flaquecer, perderse, ïdesvane
Henlwgge, v: a. meter, colocar, gel-ge, 'l' 'l' Jb'- . ."a'rzt
’ poner. Henry», n. relacion, lrespecto, con»>
Hemegne,‘v. a. contar;I numerar; sideracion; Mge Illi-»H ш llNogol,
- En Маши sine Vermenponer considerar alg. cosa, tenerf re
árialguno en el número de> sus ареста :а13. 'cosa ; "тес! —— ш ,
amigos.‘ « Анд" 'v por causa de# ._"`. 'con motivo
Henreise, c. viage, partida;y `i­ de . . . respectoI (Шт. .= т-‘г
Низкие, v. ­a. ajusticiar, castigar Haulage, v. a. ir para. ..‚ч.; ve
un reo con pena­ de muerte, nir'para'. _; sacar de un
quitarlla vida á­un reo'. " lugar, ‘l ~ ‚ь.‘, www»
Honrellelse, '-c..'ejecuciod de mu Нету/ив, v.. a. & n. (ш, pigmlmar
erte 'en un reo, justicia, suplicio. car, indicar: hacer slusion aff..
Наташа; v. a. arrebatar, captar, referirse,­ remitirse' a alg; cosa.
enamorar, heehizar, encantar (la ‘ низ/джиу, c. alusiou. ‚Ч! 'l0
vista, los oidos, el animo.) 'm Ноты”, pass. seo петле. i"
Henrykke, v. a. see henrive. Henterres, v.'pass. secarse, que
Henryklfelse, et arrobamiento, ena- ‚ dar seco ya otarse.- M"
genamiento, pasmo, alboron (si . Henved, ade­ Ёаш; aceìea de, casi.
9
 На“ 120 Har
Hmmm“, v. a. 'Volvw á щ: Ба Hermelín, е. m'miño. д,
до; —- sig, volverse Мода; уе Hamed, adv. abajo, en tierra; hu*
currir, qeudir, apelar, атаки ncde, acá bajo; herneden, aoà bi».
à манию тчш- “(и f j», »en esta mundo.
Henvise, v. а. mostrar, дыре—дм Hernœst, adv. вещица, muy сег—
Нищим n. aime,- тащишь ca de aqui. muy imediatn de
so; perdar de su hermosura. aqui; ademas de esto, ademas.
Нм; adv. ш, equi. en от Ш— Hûfßitk, ед]. beróioo (see halte"
веи-ми ag drm,A por `aoû. 'por И“
allá, por ahi;«|aßá­ умение, ша Herold, m. heraldo.
ума в \ ‚ МИН Hmm. upv-Ide zato. де eso, por
Henaf, adv. de esto, de- eso. :.1 „и
Намет. п. mesomhposade, ho, Нищим-аду. аутедоп ш
sœria.- posada (que Se da ш contorno; en alguna parte acá
guno): oñcina (de .un Мёд en los contornos, aqui шва.
Herbergen,
alœsanoa.) v.»my
a` аромат,
.u dar Hafer.. adv. arriba, rae# miba.
Батист, adv, à estelade; диво,
cuarto, ópœadamnspodarghalh à eso; ademas de esta.
lar posada. . „u Harm, adv. desgues de esta,
нищим т. возвышают tras esto, despues.
то, hostaluo, huésped, fon Ham. m. amo (de criado. escla
dista (el que da de сот). . vo); dunno (de una реванша);
Наши-ш. despues. im. desa señor (de шиты-‚- señor (titulo.)
pues de esto. .- . 1» писавшие, ;n..­podar, dominio;
тултщтшваюз/ ¿vd ‹ ч \‘ .dominaciogdmperim «mi-.m
Мм, шимми, давит; v da Herregaard, c. tierra, hacienda,
lëunrhmy.lm/rhßdmulu.vv
а ‚4 l.; ‘li f и з“ тёще:
jm' ' este ревете campestre. ‘2 шт
Неп'етипд, m. имиджем у
Намаз, adv. à же, Ф‘ЮЯО, 0D poseedor de un feudo, дде‘ >nm
naso; -. вашими; шпата; Наловив,
maar» do una
_ n. @asa
tima.ó q...
paìaoid de
junto con. . чт
Hari, замша} давно, Bn @am un señor de feudo Ó девах
швами: ею .w fw“ Нед—тиф, аду. paa = деай соч—
Имам; adv. entre. `ст там шо amo, de ú como señor,- mag
V(im юге! ренте дедеьмдрпп niûßamenta- v д... ‚
Herigjefmem, adv. por acágrggr Hmm, n. el­amn yh ama. el
т9.‹›рощаоо.1т-ачрв
реп/де тат
Amedio @mmm-.pon en señor y la señora (con гейши
à loa feriados); Бабок-ёж. .»
media+» .Mw „чёт: eso. Нищеты). лебеды. .'~‘.
мышиным. à #Sawm Hawke. и. вписывать гетма—
нтмь hwindß. adm ее мю, 'en . ner dominio ú mandoqßthe
eso; en_ езфедцвщдащ, ahi,4aqní ‘ alg. Omg) Ävm 'ra' ‘
V410mm. ‚ те: 'il .1. ,v ‚эх-ъ мн MMSI.. Низшие с. жарь
Hoflœmsmoß Vnacimiento.. alcun» айцдогшаатедвш de reinar.
nia, ascendencia, orígen, familia. д Hersker, m.: dominador. soberano.
вещиц magnifico». pompoen. Huw, идиш-шест, á т; `pov
.es девам; шмемдыйсюю, wow poo-eso; hasta aquí, à
атак; adwmagnifìeamu, «tu lado (rw-mas adelante.)
con magniüoenqia. „ ‚ " Нашим т. duqqu —- биде, Í.
Нежат. щи a. „вил-Щепа; щ duquesa. f .
Швге‘щк04ч8101‘щаа0юп. „и. Нетгиудатщ n. дцсадо.
Ногтей adv~ mmm, .por esto; Наташа: adj. ducal.
.m .wafögœ „tu „\›-›'шч\' Имидж ‚Мс. Шивера:
ik
 НМ 121 Ша
fuera de aqui. Hidkmnst, с. arribo, llegada, vel
Herundcr, adv. acá bajo, alli ba aida.
jo; debajo де esto, de eso.` нищие, v. a. atraer, llamar.
Hsroed, adv. por aca; por esto, тете, v. n. provenir, proce
por сею, por este medio;áesto, der, dimanar, venir de . . . .
à eso, en esto. Hidse, v. a. (зашит) enfurecer,
Hmœreade, adj. де aqui, de este irl-im, enconar los ánimos де
pais, de esta ciudad, de este unos contra otros; ­­­ deene
Бш- ‚ pas En, azuzar los perros tras
Hest, c. caballo; stige ш — mon de alguno. :'-m
tar á caballo; ride an ­-­ mon’ Hidn'g, adj. caliente, cálido, ar
tar un caballo; sidde ш —- (ш diente, caloroso; (pg.) aca-londo
то estar montado à caballo. (debaœ); viva (pelea); furioso
Hestedadnken, n. мрак-поп (ataque); fogoso (pasion); и
Hamhaar, n. crin de caballo, cri Feber, tabardillo.
nes, pl. Hidalghed, с. calor; ardor; fervor,
Италию, c. cola de caballo. llama, arrebato, ímpetu; ira',
Hastemarked, n. mercado de ca furia. l.' ‚ч- п
ÜBHOS. ‚чп Hâdlil, adv. see hidindtil. ' ’
Haslomeg, c. estiércol de caballo. Hidtilvœrende, adj. lo que ha su»
Hestepmmgar, nL tratante en са— cedido, ú lo que ha sido, que
Y bellos. щ ha estado hasta все, hasta ahora.
Hestesko, onherradura. ­ His, Hide, (ijnehidc) n. cueva,
Hestetyv, m. ladron de caballos, guarida.
cuatrero. a ­­ Hjclm, е. casco, yelmo, almete.
Hostales', n. (Задо— 09 Sadaltm') Hjœlp, c. aocorm, ayuda, замене
внеш (до un caballo.) cia, auxilio. .l
Hestfolk, n. caballería. Штат, v.:a. En, ayudar, socor~
дышат, о.?саш!вгйш, cuadra. rer, asistir á alguno; ­­­­ til Non
Hbun, с. venganza. мышц aprovechar; ser bzh
Heune,v. a. vengar; -— sig, ven eno para alg. cosa; contribuir,
garse; ——— »ig pau. En, vengarse cooperar, ayudar para algun
de alguno. ' fin; —- En fra Nagel, librar E
Hevner, —— ske, m. vengador, f. alguno de alg. cosa.
vengulora. - Hjœlpeles, adj. desamparado, де—
Hmmgierrig, adj. vindieativo. jado, abandonado, sin amparo.
Haangjerfighed, с. venganza, за Hjœlpemiddel, iii-remedio medio,
nio -vind'lœtivo, espiritu de ven» expediente; recurso. Í) .V
ganza. k o_ Штрек, m. ayuda, asistente (la
Лещ-т. hechicera, bruja. persona que ayuda даете).
Неазе, v. n. hacer hechicerias, bru Hjœlpçtropper, pl. tropas ешь
jerias, usar sortilegios, malefioi~ liares. ‘ лис
os, hechizos. Щшгреот, adj. benéiìco, compa»`
Hemedands,c. baile de la»` brujas. sivo, carilativo. щ“
Haxefvwstar,v m. hechicero, bmj». Hjumfn. рама. lugar nativo, lim-k
НИМ, 'vom heehieeria, brujería, gar del nacimiento; casa, МЫ—
hechizo. щи m» л maior;
cilio. vivienda, morada, > нм
НИ, adv. laca; aqui, en este ln»
gar, en este lado. Hjem, adv. en casa, en su casa,
Итоге, мату“ v. a. traer, en затрата. jesse.
acarrear7 conducir. Нише, adv. hacia su patria, su
НИШ, adv. hasta acá, hasta Hjemfalde, v. n. caler en devo
al presenta,.husta ~ ahum. : han. 1; hm, ~­ щами“ ‘als` ...w
 [без 122 Him
Hjemkdmt, c. vuelta á su patria', del estómago. ‚щ
á su casa. Hjerwlag, ~n. intencion, animo,
Hjemlv, v.' a. autorizar, fundar, ' pensamiento.
aprobar , v у ratificar, legalizar. нутом, adj. cordial; adv. cor
Hjemlov, c.' permiso, licencia, re dialmente, de corazon, sincera-
.tiro delfservicio; despedida. ' mente, aiectuosamente; -­ фото,
Hjemmap adv. en casa; отв — adv. de buena gana, oon gusto.
“i Nogal, estarÍ versado,A práctico тенета, adj. sin corazon, des
>(ев una-ciencia) ; .estar enterado apiadado, adv. desapiadada
de alg. cosa. .­ r mente. . f.- .~
Hjummédaab, c. agua de socorro Hjortensgrund, c. lo intimo, loin
A(bautizo hecho' s'm solemnidad terior del corazon. .o .
гении recien nacido, cuya vida Hje'rlensmeiu'ng, c. sentimientos,
-peligra). - ~ '­ ‚ - ' pensamientos verdaderos, pl. `
Hiemmedabe, v. a. dar, ó echar el Шепотом, ш. amigo dolalma,
.agua dé socorro á una criatura. amigo íntimo. .
.Hja'rmnel,v с. autoridad, autoriza Hjertenienske, ~n. 'todo lo que el
cion, derecho, justicia, garantia. corazon desea; after _Ua me
Hjemmelsmand, fm. fiador, ga dida del deseo, àpedir de boca.
rante. ' ' штату, c. aftiiccìon, tristeza;
Hjomreisa, c. welta. dolor, despecho, angustia, que
Hjemsege», v. а. visitar; atligir. branto, pena cruel.
Hjemsagclse,~`o, afiliccion; yHjertastyrkm'ng , c.- cardiaco ó
Hjemthing, n. tribunal, justicia cordial. ~ '
inferior. - = ~ ~ Hige, v. n. (after) tirar, aspirar` á
Штаб, yc.4i camino, viage “ de у alguna cosa; esforzarse, hacer
vuelta, retorno, vuelta'. esfuerzos f(para conseguir alg.
Щитов, o.fmal del pais, nostal cosa). ~ '.
gia (inclinacionl violenta, que .ob Higon,` c. esfuerzo; deseo, anhelo.
ign àllos que se-.han expatria Hiin, pron. aquel, aquella, aquel­­`
.dm­ á volverse a su pais). f lo, otro. ч: i.
Имеете, 11.11: volveraewy Hiinsides, adv. de alla, de alli,
Шато, c. cerebro; ses'o. mas alla, de la otra parte, de,
Hjernebor, иди-браво. ‘ m .a la otraÁ banda.
Шато/ожег, 0. Hjemespind, qui' налив, 0. n. hipar, tener Шрам.
meim,I »imaginacion vana.' Hikke, enhìpo. - ~'[ludo.
Штате, . t adj. deâfâabezado. sin Базе, v. a. saludar,` hacer el sa
seso. f i ‚ ‘ Hílsen, c. salutacion, saludo, cum
wmeskal, c. cráneo, el.casoo de plimiento. _
la cabeza..` цщ [valor. Himmel, c. cielo; (fig.)Á paraiso,
Щеп-и, 0001-11200; (fig.) ánimo, gloria, cielo; los cielos,- pl.
Hjerteangst, c. angustia, congoja, ,Himmelblam adj. azul celeste. .
mia.. ,.I L la. _ [terias Himmeleg», c. region del cielo;
Штамм, п. sangre de las ar zona. м » u \. Я
литиевым“ adi. tierno, la»` Hmmslfan, c. ascension' (de Je
stimero. » . -- ‚ - внести); шиш-851100100 (de
Hivmkammer, n. .ventrículo la Virgen Santísima).
Hjerteklappen, Hjertebanken ,n с. Hònmeuogamo, n. cuerpo, globo,
palpitacion. .1 1 - . orbe celeste. . 1 f,
Hierteklemmelsc, с. `apretura ú Himmelraabfmde, z этюде, adj.'
»presion de corazon, „angustia4 lo que excita á tquejarse.- 10 que
congojap сап-111111310. щ ‚и clama al cielo, que pide чеп—
Hjertekule, Hjertogrube, с._1шеео genza; injußtû, -« -iq ‘ь’
N
 'EN „'1'23 веда!
Ишемия, с.-.саша con cielo. Híulege, c.> rayo (derueda). .
Himmelsk, adj. celeste; celestial. Hiulfœlge,
Hjulmager,c.m. pines, pl. ,il,f м
carretero.
Himmelsprœt, n. manta (el acto
ó accion de mantear a alguno, Ши1пшр, n. cubo (de una rueda
echandole porlalto). . de carruage). ‘M
Шапито—ау, n. clima, zona. Hjulspor, n. carril, rodadau f.:
Himmcllegn, n. signo del zodiaco. Hjulvœrk,
Hive, v. a. n.(Seeudtryklbirar.
rodage.
Hinwnerige, n. el reino de los»y
cielos, la bienaventuranza, la Hierna, n. esquina; rincon; án
gloria celestial. gulo; ­-­ skab, esconce, esqui
Hínanden, pron. uno a otro. nazo, rincon; — steen, piedra
Hind, f. :;cierva, corza. angular. _ [_dumbre.
Hindbœr, n4,sangüesa, frambuesa. Hob, c. gentio, tropel, mucho@
Hínde, c. pelicula. Hobem'is, adv. 'de monton, de tro
Hinder, Iiiimirirm.` c. estorbo, ob pel; á montones, ä bandados..
stáculo, impedimento, embara Hobo, c. oboe (instr. music).
zo, dificultad. Hoer, n. Hoeren', carnalidad, for
Hínderlig, adj. embarazoso, que. nicacion.y j ‚ » - ‚
„,estorba; contrario. ' Бомжам, m. iornicador, putañeq
Шиш-еду. а. impedir, estorbar, ro, putero. „д .
embarazar, poner obstáculos; - Hof, n. corte; пашет tener сог—
Enfì Noget, impedir á alguno te, residir. ­ ~ \ -
de hacer alg. cosa; contrade-1 Hofbeu'ent, m. oficial de la cor
cir, contrarestar, oponerse. a al te; criado de la corte. de un
guno en sus intentos. principe. ‚ . [palacio.
Hin 1st, m. garañon, caballo padre, Подоле, р1. criados de corte, de
canalla macho.` ,x- [anda Ноты-аду, adj, . orgulloso, ‚ vano,
Hinke, v. n. cojear, andar coje Hoffœrdighed,
soberbio, faustoso,
c. orgullo,
fastoso.
vanidad,
тот—11,13. manada, hato (de ove
jas, ó de cabras); manada, pi iasto, fausto. . I. q. (' \..
ara (de cerdos); vacada, buey Hoñiold, n. corte.; residencia.l
ada (de bueyes, y vacas),lp_iara Hofmand, m. вставало, ypala
де vacas. . ell.. ‘ едет... ‚на : ' .~ А
Нит, c. ciervo; — hom, cuerna Hofle, c. cadera; — been, hueso
де ciervo; «kale cervato, cer dc cadera. 1., i. »_ .am
valillo; —1оедег‚ piel de ciervo. Hold, n. firmeza; estabilidadgpeb
Шалаши, pl. cornamenta, ó manencia; duracion, durada. '
las cuernas del ciervo.; asta de Holde, v. a. tenir; mantener, соц»
ciervo. щ. -- ха servar; tener,.‘contener, tener
Hisz, hisset, adv. alli, allá, a este tanto de cabida; tener режущи—
lado; 4alli arriba, hacia Aariba, gar por, creexïpor; detener,­ аг
por arriba; hist og har, деду restar, prender; ­- sit от, за
.acullóiÁ i . . .. . ‚ Lafte, 1 cumplir,_suy pàlabra„ ш
Historie, c. historia'.` z' ,.. ‚. promesa g».- for, (armee for) vre
Historisk, adj. histórico; adv. his putar, tener, juzgar ,. .creer ‚ рог
tóricamente. ' = _ [tan . v. n. у. г. mantenerse, -dm
`Hitte,";v.a. hallar; ­­ paa, inven rar, resistir; T Stand, manter
нажат, ‚и. niño expósito, in nerse firme, -,resistir, -no dejarse
clusero. .;~ г ‘ .ganar ó vencer,l defenderse;v er
Hittegods, n.. hallazgo. — sig ш, atenerse á, .. .‹.. pegar
Hjul, n. rueda; —-аа:е‚ c. eje de I.con . . .; sostenerse, наше, agar
нм;
rue с, yadj. зато. ‚Бритт rarse. .,j.. .
Holden, adj.. .61 adv.. heel` сама:
 ma ffl-‘24 М
sano y salvo; en buen estado, Hooodgjorde, n. детсад-а de cama.
bien acondicionado. Пишущие, с. causa principal,
Holdm'ng, с. pastilla, porte. ч principio, base.
Howl-interi. alto ahil parar! Напишет, п. cabellos, cabellera,
Hollandsk, adj. Holandea; de Но todo el pelo da la cabeza.
landa. Наведите, е. catedral; iglesia
Hollœnder, — indo, m. f. Holan primipal.
des —— desa. Вводит, adv. precipitadamen
вантам, п. alqueria, quinteria, te, aceleradamente; à toda priesa.
«точа, ossa de labranza; le Hovedlag, n. cabaßada (del freno
a. '- [pequeña del caballo). i'- ’
Holm, Holme, c. islote, isleta, isla Hovedles, adj. sin cabeza; ilrsen»
How/slug, yc.' т1е1;- щ- kage, torta sato, menomato, famo; loco.
die harina, y miel; alajú. Hovednegel, c. llave maestra.
Напомним, n. salario, взбред Нитрат, e. mal de cabeza.
dio, дипломов. Нитрит, с. almohada.
Нор, n. salio, brinco. - ­ л Hovedpynl, с. adorno, oompos
Hoppe, v. n. saltar, brincar. "Ы l turay de la cabeza.
тау г. puta, ramera', mugewi Hovedriig, adj. extremamente rico.
viana, zorra, pelleja'; ­­­­­ Mms, наветам п. herida en la ca~­
burdel, lupanalr.h - ' ­ Напишу,
bezaa o. lo principal, lo ca
Horizont, с. horizonte; martial,
didi. horizontal; adv. l'roi'izon»` ital,> lo esencial.
машет. - - тает, n. combate, accion
Нот; n. cuerno, asta. т!" ' general. »f л [baza
fäormgug, adj. named. Наташке, путано do nl»
Homer, на]; normado; л ffovedsvimmel, o.~ vanido, павш
Homqowg,­ na миопии, ganado -ао, “твои: - -~ »
› ташпод ’ ~'\ Medios? n. tocado (compostura
dejafwbgzgl'n.- . ­ u .'.i
Has, prœp. cerca de» . . ‘. junto á
. . . en'easa dedlrentre. A. Hoven, adj.' hinchado, автом
à’. de’.eni..óu­n.w .11. ­. 'Ilnmeeiàoç (lig.)A mignidlo, -an
Hosekrœmmer, m. тетею; mal'- - vanecidg. .rlfilîl ’Jn
«nader de medias. д ‘f ‘ Папства, с. hineilazow, епшшвь
Hosfeie, v,a. añadir, jhmnr, unir; dencia, итог. .nv-i- . .-»b
”шиит. » "~‘ и"! Пища. Honra, v. n. haw!t exclamatio
Hoslîggende, que va aqui, nes, антифонов de alègria, db
жарим, n. hospital; ’ i ­ аршЬаойош J" "HH '
‘Шш, 6. los; лош, ч. 'nl' loser, Hovmestcr, m. ayo; — мае, f.
­¥enermsa= v ‘ \ ты шинами) aya'.
Hoo, "u: vcasco; им мытый/де Поэтов, ‘егогвиНо, soberbia; ar
` las caballerias). 1"' JM" rogancia’. ч- .n lui'i'l“,
Весен, n. 'selŕvlic'lo,l ó - 'servidum Hovmode sig, v. r. ensoberböœrae.
“îll-eléorporul, que детки" 'va Hovmodig, adj! orgulloso, arro
'1‘§àllt?f>û визави. fl " f? ­ ‘at "gántä,"presumido', vamo, вовеки
толк-тегами; С ч bio, ensoberbecido. Н‘и
092‘ le. registro ú "asiento Home, 1". в. тенте,- inllarsä,
fmê'cumasnmmr. ' ‚‚ » »n заметна," abohellarso, реветь
momma; n. trabajo 'de cnam, se hinchado. .
testa; машет. "- M Hovsmed, m. Mirador! n' *“"‘­
шимми, е. cuerpoó casco т, c’. sentido; тише; komme
de la casa. fr i — acordarse', hacer memoria.
гонящим. рта capitani“ i Ml al f piel; - реперы: Inúm вы»
\
 'Hun 125
lando de personas); cuero.
Had/tette, машут, v. a. azo
tar, zurriagar. '
Hudsygdom, c.. enfermedad cu
tanea. . ~
Hue,` o. (Kaskjet) gorra.
Hug, c. sidde paa = acurrucarse,
agacharse. »
Hug, n. ygolpe; (Prg/gl, Stokke
prygl) golpes, pl. palos, palazos.
lluggc, v. a. cortar, tajar; — ind
(pau топаем) caer sobre el ene
migo. eargarle, cerrar con él,
romper, penetrar los escuadro
nes &c. de los enemigos;-­lìl,
deshastar, desengrosar (la ma
dera.) . ì, y
Huggeblok. с. tajo (para cortar la
carne en las cocinas).
Huggejem, n. escoplo.
Huggert, c. espadon, montante,
terciado, espada grande. ' Hungersned, c. hambre,. carestia
Hugst, c. corta ó corte.
Hugtœnder, pl. navajas, ó colmillos.
Hujc, v. n.. clamar, levantar el
vgrito, dar gritos.
Никит, c. (Stags Рапид) urea.
Hukommelse, c. memoria, recu
erdo. ` hambre, hambreo.
Hul, n. agujero; abertura.>
Ниш, n. gordura, corpulencia.
Huldrig, adj. benigno, bondado~­
so, clemente. 4 expedito, diligente; adv.t depri
Huldsalc'g, adj. see huldrig,
Huldskab, c. hommage; rendi~
miento, respeto, reverencia, ob
sequio; fidelidad. . Husar, m. húsar.
Hula, с. hueco, hoyo, cavidad;
cueva, caverna, gruta;. guarida,
madriguera (de un leon ózc.)
Hule, (наше) v. a..ahondar, ahu
ecar, excavar, cagar.. -.
- Hulke, v. n. sollozar. . „
Hulken, adj.
Ниша, с. sollozo.
agujereado, horadado.
Humewr, n. humor; capricho.
Humle, c. lúpulo, hombrecillos,
vidarria. > — sig от, (huske тог) meditar,
Hummer, c. langosta.
Hun, pron. ella..
Hun, f. hembra (dicese de los
animales у de las plantas, у
jocasameute de las lmugeres.) »
`Has
Штабе, f. mona, macaca. .
Hunbjern, f. osa.
Hund, c. perro, can.
Hundedagene, pl. canicula, .dias
caniculares, días de la canicula.
Hundeglam, n. ladrido. Á,
Hmzdehuus, n. perrera; cajon. ro
vacha. д
Hundehvalp, c. perrol pequeño,
perrico, perrillo, perrito.
Намаз-еде, num. ciento; adj. cien,
ciento, pl. cientos, cientas.
Ilundreaurig, adj. centenario; se
cular.
Hundrefold, adj. óz adv. céntuplo,
centuplicado. ~ ‚ '
Шпагат, adv. a centenadas, a
centenares, por centenares, _ _
Ищите, adj. canino, perruno, de
perro. » ­ _ ..
Hunger, c. hambre. v ‘.
у falta extrema de comestibles
en una ciudad ó provincia. . .
Hungre, v. u. tener hambre; su
frir,_endurar la hambre; ayunar..
Hungrig, adj. hambriento, que
tiene hambre; jeg er -— tengo
„
Hunkjen, n. el sexo femenino,
género femenino. _
Нишу, adj. ligero, pronto, veloz;
sa, aceleradamente. 4‚, y
Наташа, c. ligereza, celeridad,
velocidad, `prontitud. l H'u
4 4 . .ч
Husband, m_.. dueño de la casa,
huésped; padre de familia. ,
Hase, v. a. alojar,_ hospedar (5y
tambien aposentar, dar cuarto
ó posada a alguno.) .‚
Husere, v. n. hacer unvgranrui
do, un estruendo, echar tempe
stades. a. acordarse, hacer
­Huske,v. _ . me .
moria, guardar eu la memoria;
discurrir (alg. cos,) estar medin
tando, reflexionando (sobre alg.
cosa.) 24
Hustrue, l'. muger, esposa. _
Husvale, v. а. aliviar, ablaudar.
40
 'Hull
apaciguar, sosegar, templar; mi
tigar, moderar,'-Suavizar; con
solar.
Hawalelse, c'. alivio, minorami
ìexito de dolor,­ consuelo.y
Ниш, adj. hue'co, hondo, vacio.
Нищим, с. concavidad, cavidad.
Нашим, c. camino hondo;
Hm, n. casa; habitacion, vivi
enda; don'iicìlio;­ casa, familia,
linage, descendencia ; familia ,
servidumbre de criados. ' do; rigoroso, severo, duro.'
llamarme, s. pl. pobres vergon
zantes.
Насти-гению. prision doméstica.
Huusbagl Bred, n. plm casero.
Huusbehov, n. menester, necesi
dad domestica. ­ " ' ’
Ниш/штуки. padre de familia.
Ниш/от, pl. criados. ­­ '
Huusgeraad, n. muebles, alhajas,
­trasto (девиза). , Hoeps, o. avispa.
Muskens, m. see Huusbond.
Huusholder,­m. ecónomo; ­~ ske,
casera, ama, muger de gobierno.
штатам adj. económico,
arreglado, moderado en los
gastos; adv. económicamente,
con economia. ' mun, ó vulgar.
Huusheldniny, c. economia, go
bierno de casa; familia, casa.
Пинцет/те, f. casera, criada
(que hace las haciendas de la
casa); doncella de gobierno (en
una casa). [тж-о; ауо.
Huuslœrer, in. preceptor, maes
Huusleîe, e. alquiler de casa.
Huuslig, adj. doméstico, casero;
casero, económico.
Huusly, n. morada, habitacion,
posada.
Huusmand, m. labrador, villano
ч inquilino; inquilino. '
штаммом; с; ordinario.
Hmmcdw, f. madre. de familia,
muger casera, muger de'su ca
sa, de gobierno. ‘ marineros).
Huusraad, n. (Iluusmo'ddel) reme
dlo doméstico ó comun.
sttammer, n. maderage, ma
dera de carpinteria, de con
struccion.
Mild, adj. vago, vagamundo,
‘Jl
126 Шуб
vagabundo. "Ч" '
Houd, pron. lo que; que, lo cual, la
cual cosa; el cual,- И cual; que,
quien; '-­~ for en, вишне, cual,
Heal, c. Eval/tsk, ballena.
Hvalbarde, c. barbayde ballena.
Hmúfanger, m. pescador de bal
lenas.
Huelma, n. esperma de ballena.
таят, c. caballo marino.
Ниш, adj. cortante, altilado; agu
Heede,A c. trigo; мы]: -— lnaiz,
trigo de la India. ‘
Hoedebred, n. pan de trigo: pan
blanco. »f
Hvedekorn, n. grano de. trigo.
Погашен, n. harina de trigo.
Ноет, pron. quien; - er dat?
quien es? ­­­­ der? quien vive?
quien va allí? ‘
‘« 'I
Hoer, pron.- cada, todo, toda;
cada uno, ouda-unaVcada cual.
Hverdag, c. diode la semana.
Hve'rdags, adj. diario, cuotidiano; «
ordinarlo, comun, trivial, Щит.
Hverdagsansígt, n. fisionomia co
Hoergang, adv. todas las veces;
siempre, .en todos tiempos.
Настои, conj. ni . . . eller, ni;
den ene elle'r den anden, ni uno
ni otro. "I
Питомцы, n». neutro.
Hvermand, pron. cada uno, cada
cual, todos. д"
тет, n. olìcio, profesion, ejer
сбою; negocio, ocupacion, co
mision, mandado. '
Насте, v. а. alistar; reclutar.
Hverver, m. ell que alista solda
dos, reclutador; enganchador.
Hoerving, c. alistamiento, asiento
de plaza (hablando de solda
dos); malricnla (hablando dr
Hoi, adv. (spar-gende) porqué.
Hvid, adj. blanco; Ной“, n. blan
co, color blanco; Нигде б виду,
clara de huevo.
Hvidagtíg, adj. blanqnecino.
Hvédlvg, c. ajo.
 l
‘Evo И ЩИ:
Нише, v. a. dar de blanco, en' en donde, en que. У .'1" — У
jalbegar. Dido. Hvorlblandt, adv. debajo de que;
Ней», п: mnbido, zurrido, chil entre que; debajo:del cual, «il»
Huile, c. reposo, descanso (cesa tre lo cual. ‚шаг . »ll
cíon del trabajo).` У Hvorimod, adv. роение, сенна
Ноге, v. n. reposar, descansar, que, a trucco де чпе, en lugm
dormir; —— paa Nagel, cargar, de que. "­
descansar, estríbar sobreI alg. Hvormed, adv. con que, á que,
cosa; Hoiledag,` о. día де'дев— para que? de que? con el cuál,
runen. ' У ‘“'У ' con la cual, 'von lo спалим
Hvîlepunkt, n. p\mto de apoyo, cual. ‚ У
ó de“ descanso. Hvormeget, adv. cuanto, сита l
Нашедший; с. descanso, retiro. cuantos, ouantás. v- н“
Hvilcsted, n. estacion, plaza donde Hvorom, тошна, adv. nobile
se descansa; sitio para des que? de que? de lo mal; de
cansar. (само. que. l
Нитка, Ус. hora, tiempo de des Поиграл, adw'donde, on донне?
Ilvílken, ниша, pron. quo,v cual;
en que, sobre que? a "en
el cual, la cual; que, quién. " que, sobre que, sobre el rml,
Нота, v. n. tumbar, тёще?!— sobre la cual. ­ .m
bar.' ’hacer-un ruido bronco у Hvorsomhelst, adv. enl donde,h:‘n
confuso. " donde? У У 1 “Mull
Hvirvel; c. (Stramhvímel) ‘remo Hvortíl, adv. a que, para que?
lino, gim de‘ aguas'. изъела; à que tin? турам que азота
(ведущем) lremoñno de viento; que, al cual, à la cual. „дым
(заденете!) torbellino: (Trom Hvarudooer, adv. por que, apr
пинайте!) red'oble. Ш ' ‘ ' eso; ­por ese motivo, porv а
Huis,
На)“, oonj.­
рюп. sì;'
де quien,
­­­ ikku,де sique.
no, à causa. - У ”пом
Hvorved, adv. por donde?~‘por
ménos que.A ' У '\‘ que? por donde,V [Jorlol mil,
Нити, v. a. óz n. chuchear, cu à que, al cuál, à la cual, --ávlb
chichear (hablar quedo, hablar cuaL -ru .un mir.
bajo). ' = ' 1— нити, ihoorvel, 'l coni.'l éduqué,
Hm'sken, c. системе. У ’ sin embaqgo que. У м Ум! »mu
ниш, v. n. Silbar. _ Hoosomhelst, pron. quien; dowœre
im,> pron. quien. " и " ­-­ quien sea, 'malquieraŕ »en
Hvar, adv. en donde, à donde, quien fuere. a" - »h
en algnna arte. ' Пошив, v. a. abovedar, hacer de
Hooraf; adv.­ de que? fdel cual, bóveda, cubrir con bóveda; (om
de la cual, de lo cual, de quo. пупе) trastornar, derribar, vol»
Hvordan , Hvorledes , Питанию, ver de arriba abajo. '\“‘
adv. como, de que manera? Hoœlving, с. bóveda; нищег—
тоге/гоп adv. en que, sobre que, disk — sótano.
sobre el cual, sobre la cual. Пете. v. n. silbm'. У’Ч“
Нит/от, adv. porqué? ypor que Нацизм, v. a.'aguzar,‘lil1ar. У
cansa? романе razon? -ikkeíì путы, adj. (путы nipó
porqué no? ’ - _ ста, gazmoño, gazmoñero, lsun
Hvorfra, adv; de donde ? de ШПОН.
И'Ч' ‘v . '\ l" Hykle, v. n. hacer laA вешнее.
Hoorhmfladv.' adonde? à que, afectar vìNud у modestia, Урпга
ara que.4 "Г" “ 'l lograr sus inœntosyñngir. f'
mi, adv. дееде,‘ еп-дапде‘? Hyklor, m. Hyklerske, 8. трете,
ел сметен ы qual, en la cual, gazmoño — ña, @amandulero
10*
 ”у:
— ra, santurrou —— na, beaten
-— na. . v ' [neria.
Путей, n. hipocresía, ватин-о—
Hyl, n. nullo, aullido; algarada
­ ra; alarido. ~ Нут, c. choza, cabaña, casa
нуга, цитат, n. sahuco.
Нута, v. a. prestar pleito home
пазе, prestar juramento, fide
lidad.
Hylding, « c. homenage; rendimi
ento, respeto, reverencia, obse
что.
Hyldeblomst, c. flor de sahuco.
Путем, c. gracia, favor, merced,
benevolencia.
Нуга, v. n. aullar, dar aullidos.
‘Нуие, v. а. (минуло, tilhylle) en
volver.
Hylaler, In. (Кадет!) estuche, vai
na, funda; Регистр/13:01“, funda
де pistola.
Hynde, n. almohada, almohadilla,
acolchado..
Hyppa, v. a. azadonar, cavar.
Hyppig, adj. copioso, abundante,
. numeroso; frecuente, continuo;
« adv. copiosamente, abundante
mente) frecuentemente, á me
nudo. f nes; — ska, encubridora.
Нута, m. pastor. 1 Hœlari, n. ocultacion; encubri
Hyrdebrev, n. carta pastoral, in
struccion pastoral. ` Hamde, hœndes, патио sig, v. u.
Hyrdedreng, m. mozo, mozueló,
muchacho que guarda un ga
nado.
Hyrdehund, c. mastin, perro gran
de de ayuda.
Hyrdinde, f. muger de pastor,
pastora, vaquera; ung ­­- zaga
la, pastorcilla.
Hyre, c. alquiler; Matroshyre, sol
dada de los marineros.
Hyre, v. a. alquilar, tomar en al
quiler; iletar (un navío, un bu
que); пут sig bort, alquilarse,
acomodarse a servir á otro por
el estipendio que se ajusta.
Hyrekudsk, m. cochero de un
coche de alquiler.
Hyrevogn, c. coche de alquiler.
Hysse.I v. n. imponer, dictar si
lencio; silbar, chiilar (a alguno,
u alg. cosa). . Пантелеев, с. hamaca, coi (en
\
128 Hœn
Hyssing, c. bramante, guita. ‚
Нуие, v. a. guardar; — sig for
Noget,'for`En, guardarse de alg.
cosa, guardarse de alguno.
pajiza, rancheria; casilla, chosa
de tablas; (Этаном/но) funderia,
herreria. f
Hymne, c. hiena.
Haider, c. honor, honra; gloria,
lustre; estimacion, reputacion.
Hœderlig, adj. glorioso, lleno de
gloria, digno de gloria; hono
rable, estimable.
Hœdersmand, m. hombre de ho
nor, de estimacion.
Hœdersposl, с. dignidad, puesto
honorífico, honor.
Hœdre, v. a. honrar, venerar, re
verenciar, respetar.
Hœgte, c. grapon; garabatillo.
Hœk, Hœkke, c. seto, vallado; Hœk
Ездит, pajarera.
Hœl, c. talon, calcañar.
Hœle, v. a. ocultar, guardar (lo
que otro ha hurtado); encubrir,
recoger (ladrones).
Hœler, m. encubridor de ladro
miento.
di r. acontecer, suceder, acae
cer, llegar, venir el caso de. . .,
ofrecerse, ocurrir.
Hœndelse, c. aventura, suceso,
acontecimiento, caso.
Hœndelsesviis, adv. casualmente,
fortuitamente, accidentalmente.
Hœndig, adj. diestro, hábil, ma
ñoso. _
Hœnga, v. a. colgar; suspender;
ahorcar; —— sig, ahorcarse; v.n.
colgar, estar colgado, estar sus
pendido ó pendiente; inclinarse,
ladearse, estar inclinado, ladea
do, andar, aoabar en pendiente,
en declive, en cuesta; ­­ sig
ved En, arrimarse, adherirse á
alguno, seguir su partido, de
dicarse á su servicio.
Hœngebro, c. puente suspendido.
 Het' 129 Hol
los navíos) cama suspendida. superior. ~~" f - v '
Hœngelaas, c. candado. Надел, hei, adj. (super-l.) el mas
Hœngende, adj. pendiente; sus~ alto, la mas alta; lo mas alto;
pendido. adv. sumamente, en sumo gra’
Hœngsel, с. gozne. do, muy.
Hœr, c. ejército. Heiesteret, e. tribunal superior,
Hœrde, v. a. endurer, endurecer, justicia mayor.
templar (el hierro, el acero). Heihed, c. elevacion, grandeza,
Hœrdning, c. temple (que se da excelencia, sublimidad; Alteza
al hierro, у асего). (tratamiento de'honor).
Hœrdet, adj. endurecido, duro; ‚Лишена, adj. magnánimo.
curtido (en el trabajo, en la fa Heilig, heiligen, adv. muy, mucho.
tiga). Heiland, n. pais'alto.
Hœrfarer, m. general, jefe, cau Heilovlig, adj. muy laudable;
dillo del ejército. ilustre.
Hœrje, v. a. asolar, destruir, de Heimesse, c. misa mayor.
vastar, arruinar. Heimodig, adj. magnúnimo, ' ge~
Hœrvœrk, n. violencia, fuerza; neroso.
sorpresa ; rebato, acometimiento Heire, adj. derecho, diestro; til
repentino, é inesperado. Heire, paa — Side. à la dere
Hœs, adj. ronco; Hœshed, c. ron~ cha, a mano derecha. _ '
quez, ronquera, ronquedad. Heisalig, adj. difunto. » f
Hœslig, adj. feo, disforme; ruin, Heiskole, c. universidad, _acade
mezquino, de mala vista. mia. t
Hœslighed, c. fealdad, deformi Heisibydende, s. el que mas puje
dad. ú ofreciere. (caro.
Hœvd, c. usucapion. Наценки, adj. querido, muy
Hœve, v. a.- alzar, levantar, зон Наша, c. fiesta, dia solemne.
levantar, poner en alto; — sig Heilidelig, adj. solemne. ‘
over sin Stand, engreirse, ento Heitidelighed, c. solemnidad, 6
narse, ensoberbecerse, envane esta;
corse. ~ Haitideligholde, v. n. y. a. hol
Hœvelse, c. hinchazon," tumor. gar, hacer fiesta; solemnizar,
Нагое", с. cantimplora. celebrar (una fiesta).
He, n. heno; -­ bjergning, c. la листам, c. dia de fiesta, ti
tarea de segar la yerba у po esta.
nerla a secar. Heilidsdmgt, c. vestido de fiesta,
Нету, adj'. civil, atento, cortes, de ceremonia, `-de gala.
ъ afable, culto, oficioso; adv. cor Наймите, adj. faustoso, fasto
tesanamente, con cortesia, con so, ostentoso, altanero; hincha
atteneion. f, do, hueco, pomposo. "
Haflighod, c. cortesia, urbanidad, Heivande, n. marea, ilujo, ore
civilidad, atencion, buen trato, ciente. \

buen modo, buena crianza en

Патентами, adj. vmuy noble`.`
el trato. Heiœrvœrdig, adj. venerable, muy
Hag, с: azor (ave de rapiña). reverendo; Dares Heiœrvœrdìg
Hei, c. colina, cuesta. hed, vuestra Reverencia (Tita,
Haiagle, v. a. estimar. шит). " »f " `
Heiagielse, c. estimacion, aprecio. Halter, m. revendedor, regäton.
Пашни, n. altar mayori Hekre, v. a. revender, regato
Helbaaren, heibyrdíg, adj. ilustre. near. ’
Heide, e. altura, alto, elevacioh. Heloft, n. henil; almacen de ’h -
Haiere, adj. (comp.) ‘mas alto; no, para el heno. ~ ‘ "t
 Щ 130 \0

Holte, f. gallina. Маше, .рг;вр. еще. .

Напитки, n. gallinero. Id, c. intencion, intento, двадц
Ihr, c. lino (planta). nio, ánimo, mira, objeto, fin.
Haugen.. c. (Länger) linar. Ideal, n. ideal.
Hare, v. a. 61 n. oir; escuchar, Idee, c. idea, concepto, luide,
_ асами; oir dneìr, saber, tener imágen, imaginacion, fantasia, _
noticia de alg. cos; obedecer; Idel,.adj. puro, ,mei-0,5010. Glam
«'eftor, ad, informarse, tomar тег ,. adj. frecuente, continuo;
ainformes, ónoticias; —ш‚ per ¿de igen, adv. siempre, de con~
tenecer, ser propio de . ser tinuo. . .
solo .para ._...tener relacion una Identisk, adj. idéntico.
nosa n otra; ‚1- op, cesar, _aca [ать .с. _.intencion, designio ,
bar, descontinuar, pararse, de. plan, proyecto.
ieneree. ­ м \ Каш, conj. caso que, supuesto
Наташа, c. oido. que, s1. ‚
Над-бума, c, obediencia.4 Шипу, adv. indistintamente, sin
Hehasl,..o,.,s_iaga del heno. В distincion, sin hacer diferencia,
Hest, c. mies, siega, segazon (ti indiferentemente. ` „ц
xempœde la siege); cosecha (de lfelgo, adv,c_onforme, correspon
grauw dc vino). _ » diente; en virtud, enfuerza de.
Haste, v. a. vendimiar; Segal', re Капе, v. r. (sig) vestirse, _ponerse
coger las miesen, hacer la cof el vestido; ..v. a.I vestir (cubrir
ancha de. gramm, de Гидов. el cuerpo.A oon ropa hecha à
Hesmd', c. tiempo de la siega, este На}, .. . ‚ .
siega. „ . .,.. ч I Шве, ad'v. @e nuevo, nuevamen
Наши, с. (Hegaffel) horca, hor te, otra vez, repetidamente.;
.qnilla ,para coger el heno. Меняет, prœp. por;l de medio
Houding, l.IlravidsrmmdI m. сард á medio, por enmedio.
tan, jefe, oommandante. Iglo, c. (Blodigle).sanguijuela.
Ваты modesto, oomedido. Ihjel, adv. muenc;.­­.skyde, v.n.
decente, decoroso, honrado, ho matar de un fusilazo; — slaae,
nesto. ‚ . v. a. matar, degollar; — sukke,
Нао1,.е.еерй|1о ;. —+— bank, с. banco v. a. matar-„de una estocada.
de carpinterome moo, c,¿.vi­ Ihukomme, v. n. acordarse, hacer
:mau: do_lad_nra.,;` „„._,‘,~\.¿__\._ memoria (de alg. cosa).
P190 Iìworvel., conj. aunque, sin еш—
> . v .il .l bargo que. .
l (vocal). диктат. m. poseedor; -- af
e» Vessel, portador de una letra
’ 01m" .I ' ` ‚ ‚
1...praap. en, à., al, а la. de cambio.
I, pron. perS. vos, vosostms; (i lil, c. priesa, prontitud, celeri
шсащ Umds. {vuesas mercedes). dad, presteza, aceleracion, pre`
Iagtlage, v. a. observar, anotar, cipitaoion.
reparar, advertir, considerar, des. ш, и. correo. _ ‚
.Qubriiz ‚ ,_ . ‚ . lilfœrdig, adj. apresurado, acele
щитами , . '_ ç. observacion ; ,0b rado; ligero, pronto, diligente,
Sorvancia,l advertencia. _. solicito, activo, precipitado. _
Iaguager, ш. observante, obser типам, adj. colérico, fogoso,
vador., ‚ ..,., ... ,„ ­ impetuoso, furioso. ‚
МИМ“, li...ébano. . Iilsom, adj. apresurado, pronto.'
тащи, v. a. entremezclar, шеи— adr.. ,de prisa, aceleradamente,
QIPT» тщетен (Unas cosas o prontamente.
otras . д, lime- Шею. amle
 Ima 131 1M!
Гниет, n. monte debiele. ir o veu'ii- al encuentro de al?`
Мандат, c. nevera. ‚ъ guno. ... ` v
Iistap, c'. carámbano, cerrion. Ind, adv. dentro, adentro.. _
lieke, adv. no; ikke negen; -ikke Indaande,vv. a. respirar, aspirar;
wget, nadie, ninguno;> цада, soplar,adv.
Indad, inspirar. l
dentro, adentro.
ninguna cosa; aldeles ikke, dc
ningun modo, nulamente; ikke Indanke, v. a,. llevar, poner Sus
видана, ni aun, nisiquiera; ikke quejas, su querella ante. uniri
meer end, no m28 que; Мете bunal, hacer una instancia, una
gat, no mucho. „. demanda en justicia, poner, ar
шип, adv. solamente, .únicamen mar un pleito, una causa (con
te;no...sinó. ‹._ tra alguno); apelar, interponer
Ild, c. fuego; incendio, quema, apelacion. . ‚, ‚
‚ fuego. . . ,_ Indbefatte, v. a. contener, encer
Ildfast; adj. refractario, (cuerpo rar, iiicluir, comprehendar. . .
que resiste .al fuego). Indbegreb, n. contenido,extîuaoto,
kort — compendio, ` ina;
Ilda, v. a. hacer fuego; —— i en
Ош, encender fuego en un [тегами
resumen. a., relacion.
‚ noticia.
.
horno. д ‚- , , ‚ .
Itda, adv. mal', behandle En ilde, dicho, aviso. . , . . ‚
maltratar a alguno; tage Наде: Indberette, v. a. advertirÍLhacer
пав op, `transita mal, tomar en „saber „susan „dar avisa, тегу,
mala parte (alg.. cosa ; тише т . аг. отчет шея, .Hartla
от Ев, decir .mal e alguno, раг una подала {подвигом
murmurer de alguno. . j Indbllde„. .v_ a. persuadir, {девицу
Моде/Эпатажа, n. indisposicion, Ш. enseñar чоч. Нищим-П
desazon (en la salud). sig, imaginarse, figurarse,.,crear.
Ildebrand,tc. (Ildlas, Идемте) рыщет, presumir, pensar. -,
incendio, fuego. ­ y . ‚ шьщш „с. _ .imaginaciqn ,quie
Ildskuffe, с. badil, badila.,v mera, .. ea ‚ faniásticài, щет
Hdsprudende,`.adj. que мирна n cion„sospeoha, juicio` ‚ ‚
.echa llamas; ­­­ al' т Rjerg, [надлежащими c. imaginacion,
volœn.,.,;, . ‚ [gon fantasia.>adi. „quimérico,._iiiuigif­
ища/с, 4 „,.l „i
нате, п. hogar, chimenea, .fo
пашню с. tenaßas, pl. ‚ nario presuntuoso ,‚ vano, pref,
деда n. darsenpriesa, menearse, lo" ЛЬ ~­ чин .
despecharse, andar diligente. . miriade, mi. (т Врф'ецсчат
Iligamaade., adv. igualmente, del Iudblande,
dernar (uny,libro).
a. ‚ mezelarm.
jm,entree
‚.
mismo modo, tambien.
тягает, adv.. mientras, interiii griezel-ani... .. .. `
que.. . . [де „идите, v. .­, a, . , ,soplar t
lmetlem, prœp. entre, en medio заведи. inspirar als-,susa à -alr
Imollamtunder,.„adv. alguna vez, вино. .I [traste
algunas veces, de tiempoen шьем »muebles _' villains» .al
tiempo.. ...im .i дадите. v.. a. redltiiar, „тешат.
штамм, adv. Aentretanto, mien dar; ¿Minga ‚шишечек adentro
tras, вытечет tiempo; .sin тата, n.. fractura, quebrantaf
embargo, ,no @Instante ‚ею. con miento (q .haoe„ii,n„ladron
todoeso... у. — ~ . рт шт mrd Nutßfw.„-..
Imod, prœp.. contra, encontra де; наставь .à да. entrada. .41s. а
hacia; were этой, estar contra­~ iioclic, à boca demoche. Г, ‚.
rin, opuesto, oponerse. Itidbrœnde, v. a. шагает соцдп
1тааа‚‚аач..ущ‚ komme En. — hierro caliente. „ .. „,i ~„.\
 in
мате; v. "al: самшит.
Indbydolse, c. convite.
Ipdbygger, m, habitador, habitan~
te," morador (de un pais, de un
pueblo.)
Indbyrdos, adj. mutual ó mutuo,
reciproco; adv. mutualmente ó
mutuamente, reciprocamente.
маем, v. a. dividir, partir; re
partir; distribuir; clasificar, ро—
ner ó distribuir por clases; —
sin т vel, 'compasar, mesurar
bien su tiempo. _ ligt — arranque, arrebato, ca
манит, c. division, particion,
reparticion, repartimiento, 111—
stribucion. .
тамаде; v. ~a. confiscar; v. n.
entrar, hacer su entrada; 'ir'á
alojarse, a tomar posada (en
una casa,` en un cuarto.)
шито; v. a. (drive ind) clavar,
hacer ehtrar a golpes (un clavo
dsc.) ierigir',v cobrar (deudas,
contribuciones, derechos.)
мае: adv. dentro, adentro." '
Iñdefì'ijse, v. n."h`eiarse, estar he»
làndose. > ï
Indbhavor, m. see Ihœndeha'ver.
Iri'dlñtdlde, ‘v. a! ' contener, ' encer
i'är, incluir, comprehender; (tít
идемте) detener, retener,
justamente.) ‘/ [сеггае
Indklemme, v. a. apretar, ajustar,
шаткие, v. a. encerrar, cerrar.l
Inde», adv. &‘ prœp.'adent`ro'§ ­en
el espacio de, en el intervalo'de.
[Метол adv. dentro, adentro, en
el interior. ` ` ‚
МдойГт,"адч. де adentro. '" '
Indem', adv. dentro, adentro; in
teriormente, adentro.
{плетите adj.' del pais; indi
Lgena. j , _ ‘ ~
Щетку;;"adlv.`
тесно ‘adi intimo, со1‘д1а1‚‘ее
íntimamente , cor
'dialme'nte , estrechamente.
минута, c; intimidad, senti
i'tnîe'nto vivo y interior.
morst, adj. interior, interno; in
trinseco,- Inderste, n. interior, la con setos, con vallados.
parte de adentro, lo de aden
tro (en lo fisico, y en 10 moral.)
Indslutte, v. a. encerrar; cercar,
132 Imi
cerrar (con tropas) bloquear; -
et Bree (i et ‚тат meter una
carta (en otra.) ' l
Indestaae, v. n. (for_Noget) re
sponder, salir por fiador de (alg.
cosa.) .
Indevœrende, adj? corriente.
Indfald, n. `irrupcion, ­invasion,
incursion', correría»(entrada de
tropas en pais enemigo); табу!
- agndeza, sal, rasgo, dicho
pronto, vivo, agudo; besynder
pricho, humorada.
Indfalden, adj. flaco, descarnado.
Indfatning, et'encajadura, engas'te.
Indfatte, vi'al"engastar.
марше s'iyßif. r. hallarse, pare
cer, ir ó` venir, presentarse.
талию, v.' "à: ~ trenzar; entrela->
zar, entretejer. v
[ед/Иудин, c. influencia, influjo.
Indytylm'ng, 'ci' entrada, ocupacion,
habitacion (en `una casa.)
[пат/не, vpn,I entrar, 'hacer su
ve'ntra'daj”-ir a alojarse, ' a tomar
posada (en una casa, en un cu
arto dac.) ` ‘ [ш1г.
Indfrie, v. a. desempeñar, redi
манежем:
luifel”,- adj:I'desempeño
natural ,' ' nacional,
(in
indigena; de магнат, р1. 'los
indigenas, los naturales »de"un
país. ‘ ~ ‘
Indfare, v. a. introducir, hacer
entrar, dar “ entrada; importar
(generos extrange'ros'enun pais) ;
instituir, establecer; registrar.
магами, c.l importacion (intro
duccion de `géneros exunnge
ros en un pais); secuestro, em
bargo; gjerdi- embargar, se
cuestrar los bienes (de un deu
dor.) ' "
lndgaae, v. n. entrar; contratar
'(ln'ia' alianza); hacer una apu
estaj conceder, consentir. "
Indgahg, c. entrada, avenida.
машет, v. a. cerrar ó cercai'
Indgive, v, a. dar; -­ et Ban
skri/t, presentar una peticion;
— en Medici», dar una pócima,
 Ind
una medicina (á alguno); in
spirar, sugerir (alg. cosa a al
guno.)
[идут-иве, v, a. grabar, burilar,
cincelar.b
тать, n. usurpacion, violacion,
ofensa de los derechos de al
guno; gjere _ i Ens Ret, usur
par los derechos de alg.
Indgroet, adj. arraigado, invete
rado.
[идут/се, v. a. cerrar ó cercar
con foso, ó zanja.
Indgyde; ­v. а. echar; infundir;
inspirar,` sugerir.
Indhegne, v. a. see indgjerde.
шалаше, v. a. alcanzar á alguno,
(juntarse con él andando); _
det ­habia
Копите, recuperar lo que
se perdido, descuidado
&c.; _ Efterretninger, informar
se, tomar informes, ó noticias.
малом, n. contenido, tenor, (lo
que contiene un escrito); sub
stancia (de un discurso); capa
cidad (de~ un vaso); жоп"—
compendio. resúmen, suma.
[папу/Пе, v. a. envolver, engual~
drapar, arropar,bien.
шалаш, v. a. segar, recoger las
mieses, hacer la cosecha (de
granos.)
Indhä'stm'ng, c. mies, siega, cose
cha.
Indigo, c. indigo. ’ der, mediar, interponer sus
índisk, indiansk, adj. Indiano, de
India, de Indias.
магом, n. individuo.
Indkalde, v. a. citar, emplazar,
(señalar cl dia en- que uno ha
'de ‘comparecer ante el juez,)
тащите, с. citacion, emplaza
miento , emplazo, llamamiento,
comparendo.
Indkassere, v. a. cobrar, recaudar
(las rentas, impuestos, contri
buciones.) п‘ ' trañas, vísceras, pl.
Indkjeb, n. compra.
такте, v. a. comprar.
мнет, v. a. (Korn) entrojar,
encamarar; _ Haste, enseñar
caballos à tirar un can'uage.
(наитие, c. entrada, -puerta' de
133 1nd
сот]. ‚7. l
Indklœde, v. a. dar el habito a
un religioso, auna religiosa; _
sine Tanker, 0rd, vestir, disfra
zar, adornar (sean las> ideas,
sean las palabras.) -
таты, v. a. apretar, cerrar.
Indkoge, vpn. consumirse hirvi
endo (un caldo, un agua, ú otro
liquido); v. a. dejar que el caldo
dic. se consuma hirviendo.
htdlcomme, v. n. (komme ind,) en
trar, venir; _ med noget тепл
ligt,) presentar un memorial, una
súplica al juez; indkommendc
Uge, la semana venidera.
[ndkomst, c. renta.
lndkrreve, v. a. see indkassere.
Indlade, v. a. dejar entrar; _ sig
i Noget, embarcarse, entrar, me
terse, empeñarse en algun ne
gocio. [gal:
lndlade, v. а. (lade et Skib) car
Indlede, v. a. introducir..
штату, с. introduccion.
Indlemme, v. a. incorporar.~
[ndlemmelse, c. incorporacion.
[паду/яте, adj. evidente, muy
claro, muy manifiesto. л
Indlœg, n. informe, defensa, ale-`
gacion, (que hace un abogado
ante un tribunal.)
Indlœgge, v. a. meter, poner en ‘.
. ; — Farben for~ En, interce
súplicas ózc. a favor de alguno;
_ sig Aire, sacar, recoger glo
ria; Skam, deshonra (de alg.
cosa).
Indlab, n. entrada, `­ embocadero;
boca, ó entrada de un puerto
de mar..
мате, v. n. (lebe ind) entrar;
venir, llegar. ' .
Indiase, v. a. see indfn'e.
Indmad, c. intestinos, tripas, en
Indmelde, v. a. avisar, noticiar,
hacer saber, dar aviso. v
татам, v. a. cercar, circundar
con un muro, una pared, Auna
muralla; encerrar en un muro.
тарана, v. a. ощущаешь ели—
 Ind
balar, cmbaular; — i Канат,
encajonar; -« c' Tender, em
barrilnr; ­­ i эта, Holm, en
volver en paja; — i Papir, en
volveren papel.
Indpas, n. entrada, ingreso.
шарите, v. a. plantar.
тираде, v. a. inocular (injerir las
viruelas.)
тратту, с. inoculacion.
шарите, v. a. inculcar, encar
gar con cuidado, I con diligenfń
cia alguna cosa a alguno.
Indqvartere, v. a. alojar, hospe
dar.
Indqvarten'ng, c. alojamiento de
soldados; soldados alojados en
casa de alguno.
Indre, adj. dof»,` det, interior, Еп—
terno; intrinseco.
Indrede, анатоме, v. a. disponer,
arreglar, ajustar, acomodar, co
locar; organizar.
штату, с. disposicion, arreg
lo, coordinacion, colocacion; or
ganizacion.
магнием, v. a. alistar (dicese de
soldados); matricular (de mari
neros.) » on,' diminucion. .
штату, c. alistamiento (ha
blando de soldados); matricu
la (hablando de marineros.)
Indrykke, v. n. (rykkè ind, таг—
schare ind) entrar; v. a. inscr
tar.
[Мг-шипе, v. a. ceder, dejar,
otorgar, confesar', conceder, dar
por buena (una razon ózc.)
Indsamle, v. a. coger, recoger;
—- (отпад
questa, ­una Fattigo,
colecta'. hacer una
lndsats, с. ро1|а.
Indaco, v. a. ver, advertir, repa
rar, notar, conocer, barruntar;
penetrar; 'examinar a fondo.
Метис, пмйпвреосйоп; плов—
med, inspeccionar.
машину, c.- entrada.
Indsende, v. a. enviar, remitir,
despachar.
наведет, с. excepcion, protesta,
reolamacion; givre — protestar,
reclamar com; hacer oposi
134 Ind
cion. , . -' .
таща. o. coiiocimiento, inteli
gencia, ciencia, pericia, saber,
noticia practica de alg. cosa.
глазное, v. a. embarcar; — rig,v
embarcarse.
изыщу, о.- embarco (la acci
on de embarcarse la gente); em
barque (la accion, ú obra de
embarcar géneros, provisiones
die.)
темп, c. inscripcion; titulo.
Indskrive, v. a. escribir, sentar (el
nombre de­ alguno) en registro,
lista, libro dic.; -—— вишнями,
matricular, empadronar; lade sig
-— hacerse escribir o se tar (en
.algun registro, matricula dic.)
шантажа. c. registro, einpa
dronamiento, encabezamiento;
matricula.
мамаше, v. a. estrechar, acor
.tar, reducir; limitar, moderar,
restriñìr , disminuir , modificar ;
-­~ sig (ì sine Шут/лаг) reducirse,
ceñirse a sus facultades. «L
[ndskrœnkning, c. limitacion, ге—
str'iccion, modificacion, reducci
мыт, v. a. apretar nn (ошп—
lo; clavar, asegurar con tor
nillos.
тмина, n. partida de gasto, o
inversion de una cantidad, o
suma ; dinero o fondo que se
pone en el juego, ó en una
compañia de comercio; porci
on, parte. '
Indxkyde, v. a. hacer entrar im
peliendo, pasar en . . ; encajar,
meter, colar, embocar; inspirar.
Indskydelse, c. sugestion, instiga
oion, inspiracion.
índskjœ'rpe, v. a. encargar con
cuidado, con diligencia alg. co
sa a alguno, inculcar.
Indslutle, v. a. encerrar; cercar.
cerrar (con хюрав) bloquear;
encerrar, incluir, contener, com
prehender; —- et .Bree i at «n
«ш, meter una carta en otra.
lndsmigrß sig, v. ‚г. insinuarsey
captar, general ánimo, la _vo~
 ` М 1351 I 1nd
luntad de alg. 1 у г: нащупав, adj.` atractivo, ави—
Msmugle, v. a. hacer entrar, en- ciado. и - › . .
uur por contrabando. тише, v. a. reclamar, vindical't
[Мише sig, v. r. colarse, entrar или, prœp. hasta.: сон]. hasta
за, lneterse;­ introducirse. 11151— que; — videre, adv. provisio
nuarse, meterse en . . . . ' naimente, iuterinamente^ ‚f
Jndsm't, n. incisioni, cortadura, taf машу, n. entrada; holds ш -,-,
jo, зададим. « entrar, hacer su entrada. „
малаги, v. a. instituir, fundar, Indtryk, n. impresion.
establecer, erigir. . [иди/ш,“ а. estampar, imprimir.
lndstiftelae, с. vestablecimient , Indtrœde, v. n. entrai'.
fundacion, ereccion, institucion; [идиш/Те, v. n. llegar, venir;
[пани/[выезжают las palabras, acontecer, suceder, acaecer, 119——
de lav collsagraciou, las palabras gar el vcaso de.
sacramentales. Indtrœnge, v. a. entrar por fuer
(низине, v. a. diferir, dejar (para za, penetrar; ­. sig, calarse,
-otre tiempo); recomendar, pro meterse por . . . entremeterse.
poner (à uno empleo; —— sig, Indtrœngelsc, c. invasion, .irrup­~
hallarse, presentarsecomparecer. cion; ­«'­­V ¿het Embade„ intrusion. v
lndstœndtg, adj. urgente, vehe» Indtrœngendo, adj. urgente, ene'r
lniente, ardiente, eficaz; adv. gico. . .n
encarecidamente, con instancia, имеет, v c. ingreso, yrecaudo ;
-confempeño renta, rendimiento.
Метит, v. a. see тише. Interfax, v. n..- pass. secarse, роч
утишить acusado, rec, de; nerse seco. »
mandado. идеалист, m. babitador, habi
маните, v. n. desaparecer, des tante, morador (de un pais, de
vanecerse; -descrecer, desmi un pueblo.)~.». r -. ‚4 -»
nnir, minorarse; desmecer, en Indvarsle, v. a.- шприцы-‚гейш
flaquecer. ponerse flaco. (ante un juez); prevenir, ада
маты, v. a. envolver. шиш. avisar a otro de alguno.
lndaœbe, Iv. a, erijabonar. Induende, v. a. objetar, oponer'a
Indsœtts, v. a. meter en;»­ ­~ i . y; alegar excepciones, proa;
Разим, . aprisionar , encarcelar, tester. .
poner en la carcel; «'-4' Spil, t' шатаю, adj. interior, interno;
Letten', poner en el juego, en ‘ adv. interiormente, porla parte
una loteria; — i et Embede, in de adentro. ' ­ - -`
stalar; -­­ En. щ Arving,­ in Indvendirtg, c. objecion; excep
stituir, nombrar heredero á al cion. > 4
guno. l шт, v. a. bendecir, consagrar.)
тащите, c. (i et Embedc) yin dedicar; iniciar. ` мг:
stalacion. . ‚ Induietse, c. consagracion; inici~\
Indsas, c. lago. acion'. - ‘
heritage, v. а. tomar, ocupar, apo Indvtlclc, v. a. envolver, гопак;
derarse de, adquirir ó ganar «a implicar, enredar, empeñar . (â
fuerza de armœ; -mad Stom, algunoen un negocio.) т .d
apoderarse.- lár Iviva fuerza (de Моим, v. a. consentir, aprobarl
una plaza, de un campo); lade Indvirkc, v. a. (тише) впавш
»sig ­- vdejarse preocupar, дед - jer; v. n. obrar, influir,> tener
jarse ganar. ‚’ ' influjo en . . . 1
Indtagelìg, adj. conquistable. шпината, r, influencia, influjo.
мамаше, c. toma (de una рю— Indvold, c. intestinos, pl. tripas,
za,) conquista. _ „ì-.l - entrañas, vísceraenpl. “Yк
\
 Ist-i 136 Jag
Indaortes, adj. interior; det -­ el . en vez de . . .
interior; adv. interiormente. шатуна, v. a. entonar. empezar
Indoœve, v. a. entretejer. a cantar; mezclar su voz con
Infomation, c. instruccion, ense~ la de otro, acompañar; estar de
ñanza, lecciones. acuerdo, consentir, convenir
Informere, v. a. instruir, enseñar. con . . .. t
Ingefœr, n. gengibre (planta.) Ister, n. gordura, sebo, manteca,
Ingen, pron. ninguno, nadie; — unto (del cuerpo del animal);
Ting, nada, ninguna cosa. ‚ manteca de puerco sin sal.
Ingenlunde, adv. en ninguna ma lsœr, adv. particularmente, en
nera, de ningun modo. particular, á parte, á solas, pri
Ingensinde, adv. jamas. vadamente; particularmente, es
Ingensteds, adv. en ningun lugar, pecialmente, con especialidad.
en ninguna parte, en parte nin пи, adv. hecho pedazos, rompi
­guna. . do, roto, quebrado. destrozado,
Insekt, n. iasecto. desgarrado, rasgado.
Instinkt, n. instinto. Iver, c. zelo, diligencia, сопло,
Institut, n. instituto. ardor, fervor.
Instrument, n. instrumento. Iversygm c. zelos.
Interessant, adj. interesante. ~ Ivre, v. n. tenerzelo, diligencia, ar
Interesse, с. interes. dor;-­modNoget, deelnam-,hacer
Interessent, m. interesado — sa invectivas contra alg. cosa; le
da, t'. ­ vantar la voz, ó el grito, hablar
Interessen, v. a. interesar; im con vehemencia contra alg. cosa.
portar, ser de interes;­-sig for, юна, adj. zeloso, diligente,~ so
interesarse., tomar interes у te licito, vehemente, ferviente, fer
'ner interes en alguna cosa; ó voroso; батут, adv. con zelo,
por alguno, á favor dealguno. con diligencia, yardientemente ,
Interessent, adj. interesado. ч con ardor. ~
Intet, adj. nada, ninguna cosa. Ivœrksœtte, v. a. realizar,­ efectu
Irettesœtte, v. a. reprehender, cor ar, ejercitar. ­и''
;regir. - Ivœrksœttelse, c. ejecucion, ‘ efec
‚внешнем, e. reprehension; re tuacion.
primenda (dura reprehension.) Iavrigt, adv. por lo demas, fue
Irgang, c. camino falso, rodeo; ra de esto. ~
Alaberinto. -
Irlys, n. fuego fatuo,(exha|acion.) Ii» ~
Ironisk, adj. irónico; adv. iróni J (Consonant.)
camente, соц ironia. n.
Мир, с. уегго, `equivocacion, en Ja, adv. si; -- endog, aun, ha
gaño. ­ » sta, tambien; _visa si,«.sin du
Isenfarve, c. plombagina. da; stgo -­ ш Noget, consentir
Isenkram, n. quinqnilleria, herre á alg. cosa, añrmar alg. cosa.‘
lńa decortê. [bei: Jage, v. a. casar, echar, hacer
выше, v. a. echar, dar (de be correr; v. n. (атм) correr;ga­
Islœt, c. trama (de los tejidos.) lopar, ir al- galope.
Issey c. vértice (punta superior Jagt, с. caza, monteria; - (Stags
de la cabeza. Напой yacte.
[перины n. cenit. v _ i шутит, m. oficial de monteria.
тающие, v. а. reparar. 1 матем, c.. escopeta.
Istqndsœttetsc, c. reparo, repara-l машина, c. perro de caza.
cion. . мутит, c. cuchillo de cazador.
Istedet for, prœp. › en Iugande. i шунту, n. grito, clamor de caza.
Í
 kv 137 Jor
Jagtspyd, n. venablo. . nar; anivelar; acomodar, poner
Jagttaske, с. cacerina. de acuerdo; conciliar.
Jakke, c. jubon. Jeunfere, v. a. comparar, cotejar;
Jammer, с. calamidad, miseria, hacer comparacion, hacer el ,pa
desgracia, dolor, pena; lástima, ralelo de una cosa con otra.
plañido. lamento, llanto, duelo. Jevnhed, c. llanura; simplicidad,
шипит/“им, adj. oalamitoso, mi llaneza en el porte, trato у cos
serable. tumbres.
Jammerlìg, adj. calamitoso, mise тину, adj. frecuente, comun, or
rable; lamentable, lastimero, de dinario; adv. frecuentemente,
plorable, tragico, funeste, triste; ordinariamente , comunemente;
adv. lamentablemente, lastimo usualmente. [ñeros.
samente. Jevnlige, pl. (Ligemœnd) compa
Jammerskríg, n. gritos lamenta Jevnsides, adv. junto, juntos, jun
bles. tas, uno junto a otro.
Jamre, v. n. jamre sig, v. r. la Jo, adv. si; jo for, jo bedre, lo
mentar, deplorar; lamentarse. mas temprano sera lo mejor;
Jamren, c. lamento, plañido. jovist, (iron.) sin duda, si, cier
Januar, m. Enero. tamente, indubitablemeute.
.Iaord, n. consentimiento, apro Jolie, c. barca, barquilla.
bacion, promesa. Jomfrue, f. moza, niña, mucha
Jasmin, c. jazmin. cha; doncella; virgen.
Jag, pron. yo. Jomfrudom, с. virginidad.
Jem, n. hierro (у fierro.) Jomfruelig, adj. virginal; de don
Jei'narbeide, n _obra de hierro. cella.
Jembaami, n. arco de hierro. Jomfrustand, с. estado dela don
Jernbeslag, n. herrage, guarnici cella no casada, _de la persona
on de hierro. virgen; virginidad.
Jornblik, n. palaslro, plancha ó Jomfruvoœ, n. cera virgen.
hoja de hierro batido; [отжег Jord, c. tierra; Jorder, pl. ваши
—— hoja de lata. pos, tierras labrantias; bienes
Jernerts, Jemmalm, c. mineral, terrestres. ,
quijo de hierro. ' Jordbrug, n. agricultura, labor,
Jem/iilspaaner, pl. limaduras de cultivo, labranza.
hierro. [eno Jordbruger, m. agricola; lugare
Jernhaard, adj. duro como hi ño, aldeano, labrador. ,
„тамаду, adj. ferruginoso. Jordbwid, c. terreno, terruño,
Jernkmm, n. quinquilleria. suelo.
.lm-nlœnke, Jer'nlcjœtt'ing, c. cadena Jordbœr, n. fresa.
de hierro. Jorddyrkning, c. see Jordbrug.
Jernring, c. argolla. .Iorde,(begrave) v.a. enterrar, se
Jernstang, c. barra de hierro. pultar, dar sepultura.
Jermraad, c. hilo de hierro. Jordefœrd, c. (Веду-ауте) entier
Jernvaror, pl. see Jernkram. ro, sepultura.
Jernvœ'rk, n. herŕage, herramienta; Jm-degods, n. tierra, hacienda, po
herreria. sesion campestre.
Jertegn, n. prodigio, milagro. Jordegodseier, m. señor, dueño у
Jew, c. gulo. poseedor de muchas tierras.
Лит, adj. igual, llano , plano; Jordemoder, f. matrona, comadre,
simple. partera.
Jevaaldrenda, adj. contemporaneo. „тете, n. tierra, el mundo,
Jevndegn, n. equinoccio. toda la tierra. ­
Jeune, v. a. igualar, allanar, apla так]: ‚ adj. terrestre.
 жь 188
джином,- ~ c.' globo terraqueo,
orbe terrestre.
Идиш, n. terremoto ó‘ tem
blor de tierra. ’
Jordskred, r n. hundimiento de un
terreno. - л
Jordskyld, lc censual, censo, carga
impuesta sobre alguna hacienda. Jœger, m. cazador.
”газету, n. zona.
JUnit-ange, o. lengua de tierra.
Mdvold, c. ‘terraplen, ancal.'
kabel, c. holgorio, fiesta, gozo,
regocijo, júbilo; — fest, ju
"bilea - ' v
Jubelraab, = skrig, n. ‘exclama
‘ ciones de alegría, júbileo.
Замах/ищете, v.n. hacer excla
"maciones, echar ó dar gritos;
voces de júbilo, jubilar.`
Juleafte'n, c. víspera de la Natiï
Kalb
piedra preciosa; Meier, pl.
joyas, pedreria, piedras pre
eiosas.
Juvelorer, m. joyero, tratante en
joyas у pedrería.
штампам, c. joyería, comercio
en joyas у pedrería.
Jzagermester, m. ‘montero ‘mayon
Jede, маме, s.- Judío, Judla.
Jede'dom, с: judaísmo, religion
judaica.
Jedeland, n. Judea. '
мага/соде, c. sinagoga, душа .la
dekirke. '
маек, adj. judío, judaieo; adv.
como un judío. -' 7'
.'l ‚ч! -“ъ'2ч
м'!’ . fx1-.J

' vidad, noche buena.

Juledag, c. Natividad, fiesta dela Kaabe, c. capa, capote, capoton
Natividad' de nuestro' Señor. (para abrigo); тщетны, ca
Аде/аза с. celebracion dela fiesta potillo (de mugerjbf ' -
de la natividad de nuestro Se, Kaad, ` adj. lascivo, salaz, sensual;
gozoso, alegre `al exceso, con
Megave; c. aguinaldo,estrena ó demasía. ' ‘ ’
cstrenas, pl. Kaadhed, c. lascivia, deshonesti
мине, c. tiempo dela nativldad. tad, sensualidad; 'д1504нейогп‚ оч
‘.htlimaaned, m. Julio, (séptimo travagancia, desenfreno, exceso
mes del año.) de alegría. '
Junimaaned. m. Junio (el 'sexto Каадтцпдег,“ adj. chacharero ,
mes del año). charlante, charlador, parlador,
Junker, m. hidalgog’ hijo de hi hablador, verboso, indiscreto.
dalgo. ’ ' "‘ Kaal, c. col, berza (cierta hor
липам, adj. juridico',I concerni taliza): ’ Y л ‘ l
yente à la jurisprudencia, à la Kaalhoved, n: - cogollo de Ъет.
ciencia del derecho; det juridi Kaalrabi, еже! (cuya raiz esuna
ske мните, facultad `de de `especie de nabo), col naba.
recho. Kaur, n. estado, condicion. cir
Jurist, m. jurista, jurisconsulto, cunstancias, pl., positura` dis
jurisperito; estudiante, cursante posicion; oœre 1“ gode снег slet
en derecho. " te ­­ ser bienó mal acomodado _
Just, adv. justamente, cabalmen (de los bienes de la fortuna),
te, precisamente. ` ser rico ó pobre.'
.luster-e, v. a. marcar, señalar (los Ките, c. espada; ~­\stih, n.
V pesos y medidas en el con estocada. ' [tar­
traste). ­ . Kaars, v. a. escoger, eìegir, op
«диете, c. justicia, administracion Kabelgœrn, n.. filastíca.
de la justicia. Kabelgat, n. pañol de los cables.
Juul, c. Natividad, fiesta' de la Kabeliœngde, c. largura de un
Natividad де nuestro Señor. cable (de 120 brazasj.
Juveel, c. joya, шит preciosa, Кашицу; n. cable, calabrote. >
 КО! ‘189 Кап
Kabys, с. fogon. 1' ' Каш, о. ternero, becerro. »i »in
Kaffe, c. (Caffe) café', атласе —- кто, v. n. parir la vaca. ‘
tomar, beber café. Kalvekjed, yn. carne de temere.
Квашение, с. calé, fruto del calé. нытьем, п. becerro, piel de
Кад'оМшз, n. cafe. f tei-nero curlida.
Каденции, с cafetera; —— qoœrn, Kam, c. (ш Haar) peine; (Fugle~)
molinillo. l¿'telcro. cresta; (Написана) gallocresta.
Kage, c. torta; -bagem -m. раз— Катей, c. camello.
Kagte, v. n. (от Hans) cloquear. Kameelblomst, c. manzanilla, «ma
Kagstryge, Kagpidske, v. а. azotar. garza (planta). «
Каши/9926429, с. azotes, pena de Kameelgarn, u. pelo hilado de
‘ azotes, castigo de azotes. la cabra de Angora.
Kuh cámara. Kamin, с. cheminea.
Kai, ‚. (Brygge) muelle, malecon. Kammager, m. peinero.
Катает, estufa. Kammer, n. cuarto, aposentillo;
Каш, n. vocacion; empleo, esta cámara. .
do, carrera; fele -­for, ser dis Kammerat, n1. compañero, co
puesto para . . lega. v {ада}.
Kalde, we. llamar à voces, lla» Kammcrdug, c. cambny (cierta
mar; llamar,y mandar venir (dar Kaxmerjomfm, f. doncella de 06
órden para presentarse, para ve ша a, camarera.
nir),
(decirconvocar;
el nombrenombrar, per-V Kammerjunker, ш. gentilhomme
de una llamar
de cámara.
sona ó cosa); —- paa En, dar Kammerherrv, ш. Camarero.
voces à alguno. Kammcrpotte, c. orinal.
Kaldsbrev. n. despacho para al Kammertjenar, m. ayuda de сё.
gun empleo. шага. I i, ‘ .I
Kalender, c. almanack, almanaque, Kamp, c. combate, pelea; batalla.
calendario. Kampplads. o. lugar, sitio del
Каином, Kaleske, c. (Slags Роди) combate, campo de batalla; are
зев Caleske. na, liza. (bre.
Kalfatre, v. a. calaiaœar; Kaifa Kunde, c. jarro; _(Maal) azum
tńng, c. ealafateo. 'l Kandesteber, m. peltrerc, esla
Kalk, с. (Bœgcr) cáliz (vaso sa бете.
grado). Kane, c.. (Slœde) trineo.
Kalk, c. cal; lœdsket -- cal apa Копий, z bark, c4 canela.
gada; ulœdsket —— cal viva; Кати, высопе'бо.
brœnde — quemar la cal. Kanon, c. cañon.
Kalkbrœnderi, c. quema de la cal. Kanonen, v. a. cañoneur; batir,
Кате, v. a. enjalbegar, hlanquear darfbaten'a à cañonazos
con cal, ‹ Kanonkugle, c. bala. ы.
Kalkgrube, = kule, c. hcya en Kanonport, c. porta, tronera (para
que se apaga la cal. cañones en los'navíos).
Kolkman, c. piedra de cal. Kanonstebenî, n. fundería de ca
Кашица, n agua de cal. ñones. .n »
Камин, c, pavo, затрат (ave). Kanonvisker, c. lanada.
Канат, c. tripas, pl. mondongo, Катит, adv. quizá, quizas, acaso.
bandullo (de reses); callos, pl. Kant, c. esquina (de una piedra,
(cuando son tripas guisadas). de una mcsa); borde, orla, can
Кадмий, c. (Stags тише) calmuc, to; encaje.
calmu ‚е. Kante, v. a. criar, guarnecer, ga
Kaloske, c. (Galosche) galccho, lonear, ribetear; (Зашли/В) ca»
ehanclo, тест и renar, dar carena à una embar
 `Kar 140 .Kia
cacion. - . . . Кате, v. a. cortar.
Кант, . adj. que tiene esquinas; Kast, n. tiro; komma i med En,
orlado, guamecido özc. \ encontrar a alguno en su ca~­
Канту, v. n. volcar, tumbar, dar mino. [castaño
un vuelco; perder el equilibrio. Kastanie, c. castaña; — trœ, п.
Kuper, c. Карты, п. barco Kaste, v. a. 61 r. echar; arrojar,
corsario, armador. tirar, lanzar; — en Klœdm'ng
Kaperi, n. corso (la guerra del (ikke bruge den mera), abando
barco corsario). nar un vestido, no servirse mas
Kappa, v. a. encapillur; desca ‚ de un vestido; — af sig, redi
bezar, deseopar, desmochar (los Шаг, rent-ar, dar (un empleo, un
arboles); cortar (el palo, y el oficio.; — op, vomitar; (i en
cable). Bog) buscar (un pasage en un
Kappe, с. сара, capote, capoton libro), hojear, consultar am Н—
(para abrigo); -­ Hooedbedœk bro, unos autos); — ad, echar
ning for Fraefntimmer, gorra, fuera, expeler; — sig, v. r. (om
toca. Trœ) alabearse, torcerse, com
Kappelyst, е. emulacion, rivali barse, encorvarse.
dad, competencia. . Kasteskovl, c. pala para aechar.
Kappes, v. n. querer igu ar Kastaspyd, n. venablo.
se; competir, apostàrselas (una Kasteví-nd, c. borrasca de viento;
persona a otra, ó una cosa à racha de viento, ráfaga, ven
otra). ­ tarron.
Карте, v. a. hacer presas en cór Kat, с. gato, m. gata, f.
so (de los comarios). Kavríng, с. bizcocho.~
Kapsel, c. cápsula, cajita, vaina. Kegle, c. bolo,- (geom.) cono;
Карат, с. capon. spille — r, iugar á los bolos.
Kapunere, v. a. capar; castrar un Koglebane, c. el Sitio donde se
' pollo, ó gallo nuevo. juega á los bolos.
Kaput, adv. arruinado, perdido, Kegledannat, kegleformig, adj. có
destruido. nico.
Kar-'f n. vaso. Keglespíl, n. juego de bolos
Катализ, c. caravana. ~ ». Kaiser, m. imperador; — inde,
Kurde, c.carda, peine de cardar. f. imperatriz. „ъ
Kurde, v. a. cardar (la lana). Keiserdemme, n. imperio.
Катит, c. carmcho (que en кантом, c. corona imperial.
cierra la carga de pólvora). Keíserlig, adj. imperial.
Kardœske, c. cartucho, metralla. Keísersm't, n. (chir.) operacion
Kareet, c. carroza coche. cesárea.
Karl, nu.` hombre, mozo; criado, Keitet, Keithaandet, adj. zurdo
doméstico; picaro, hribon. Kjed, adj. cansado, disgustado,
Karm, c. (Der­,v Vindueskarm) aburrido (де alg. cosa); vœre
marco de una puerta, de una. -­ af Noget, enfadarse, cansar
ventana. se, disgustarse de alg. cosa.
Karrig, adj. mezquino, cicalero, Kjedsomhed, c. fastidio, disgusto.
roñoso, escaso, apretado,- adv. Kjedes, (ved) v. n. (de) aburrirse,
mezquinamente , escasamente , cansarsc, fasiidiarse.
con escasez у cortedad. chdel, c. caldero,­ caldera; —
хатами, c. roñería, mesqu пакт, ealderero.
indad. « Kjedelig, kjedsommelig, adj. eno
Капе, с. berro (planta). joso, fastidioso, cansado, pe
Karsk, adj. sano, firme, entero. sado.
Kartoffel, c. patata. Kjelder, c. cueva, bodega.
f
 Kin ‘141 Kik’
Kjeltring, m. picaro, bribon, tu Kindtand, c. muela, diente molar.
nante, pillo, tuno. Kjole, c. vestido; Наивно“) ves
Kjoltringpak, n. canalluza, garulla, tido; Fruentimmerkjolei, Saya,
chusma, gentualla. = и -basquiña ‚ » ‚щ .‚
Kjeruîe, v.a, conocer; Испив: ve Kippe, c. taberna. onu-„iu
(вешаете sig)` reconocer; aho камее, or iglesia;"­­­ aar, n. año
nar (un hecho, una accion.) eclesiástico; -- fader, m. Snai.,
Шалашу, adj. que se puede оо— Padre, Padre de la Iglesia; -
nocer, que es facil de conocer; — fœdrene', pl. )assuntos Ра—
distinguido, distinto, señalado, dres. ‘ г i \‘ Vi ­ ohm
conocido. ­ ­ ‘ci штора, c, tlestacelebrada.
Штата, .с. decision, determi Kirkdforsamling, c'. concilio; =sì­~
nacion (de un juez),­ dictamen, nodo. мы
parecer, voto, opinion, juicio. Kirkegaard, c. cementerio. ' -ii
Штатив, n. marca, señal, Kzrjcesanger, m. cantor. ‚
caracter, distintivo, indicio. Kirkesogn, u. parroquia. feligresia.
Kjender, ш. conocedor, inteligen катим, c. plaza, asiento. wi:
' te, perito. _ Kirkelaarn, n. campanario; agu
Kjendetegn, n. see Kjendemœrke. ja, dzapiîei: de` un campanario..
Kjendsgjeming, с. hecho. китами, m. ministro de `la
штиль, n. conocimiento; {зев iglesia. l» f `[cio.
Bakjandtskab). - Идя-‚сшитые, с. cultodivino, Oñ
stp, c. baston, bastoncillo. кишат, т. curador ó веб
Kjephest, c. tato,.ëolballito; Миг пошо de unaI iglesia.v .
har sin — cada uno con su te Kirsebœr, n. guinda; —- trai,- «n.
ma, cada uno tiene su jugueœ. .guinda . :'i „и t, »mit
Kjerne, v. a. lbatir la leche ocre# км, c. guijarro, pedernal..»i=m
ma en la mantequera para h'a Kiste, c. arca; baul, cofre; caja,
cer la manteca. i » cajon. {barro.
криви, с.‚.315пац|а.‚ ч [ñar. Kit, n. cimenlo; (chem.) betun,
Kiga, kikko, v. a. mirar, ver, циг— Kälte, v. a. pegar, .unir con -ci'
Kighosle, с. tos violenta. mento; (chem.) embetunar, em
Kikkert, c. telescopio. barrar. ч“ ё
Kilda, e. »= oœld, n. fuente, arroyo, Kiv, с. querella, disputa, conti
manantial, nacimiento de agua;` enda, contestacion, camorra,
fig.) fuente, origen, principio', rifa. . . мы
raiz. ’ ;.- » `1|Vviva. Kivagtig, adj. gqu'mwristar,y pen
Kildevand, n. agua de fuente, agua denciero, rijoso, regañop. :n
Kilda», книге,
Kilda, adj. cosquilloso.
v;a. hacer cosquil Kives, v. u. гейш: contender;~­.­~
medium, reñir a alguno; — .om
las; halagar, lisonjear, regalar (los Noget, disputar .sobre , i de -ó
oidos, la vanidad, las pasiones). acerca de alg. cosa; denostarse,
Kilo, c. cuña­ (para partir leña~ó tratarse mal de palabras enluna
abrir otros cuerpos duros). disputa. . ­ ' л
кладами, adj. тау. enferma, Kjœde, c. cadena.v n ~
en figura de cuña. Kjœk, adj. atrevido ,­\ osado, au
Kime, v. а. tañer, ó tocar una daz, resuelto; adv. osadamente,
campana-àbadajadas; Kimen, с. resueltameute. и‘т . ‘ . ­ ­
teñido. ‚ тильда, с. resolucion, valentia,
Kimming, c. horizonte. .iii animo; atrevimiento , arrojo; os­.
Kind, c. carillo, mejilla; — been, adia. и . «т
juanete. чн ›. ‘ Паш, v. a. (for En) acariciar
Kt'ndhdslbfß. »bOÍlßlfüdti­ inw-I. wu mimar,~ tratar Icon mucho re­'
И
 Не 142 Kü
galo у delicadeza. Kieft, n. carne; —— bod (Slagter
Щитовое, v. a. peinar. bod) tabla (de- carnicero).
Kim', adj. caro; amado, queri Kiedelig, adj. carnal; adv. carnal
do; have En — querer, amar a mente, sensualmente, voluptuo
alguno. samente.
Kjœreste, m. dz f. amante; que Шва/ша, kjedriig, adj. camudo,
rida, dama; esposo, esposa. regordete, gordiflon.
Kjœrtig, adj. benigno, thondado Kiedmad, Kiadspise, c. comida,
soçi (raritativoßr adv. benigna manjar, carne.v
mente, con bondad. `Kjedsuppe, c. sopa, menestra, po
Kjœrliqhed, c. amor; pasion, afec tage de carne.
to; den clwistelige -­.­. caridad. Kiedœdende, adj. carnicero, car
штифтами, п. carta amato nivoro. _
ria; »~­ billet, billete amatorio, Kjaldcen, n. cocina.
esquela amorosa. .\ Kjakkenhave, c. huerta (de hor
Kiœrlighedsforstaaetse, c. galan» taliza, de legumbres).
teo, cortejo, amorcillo, amores, Kjekkentei, n. ustensilios de co
p1., trato, amistad. cina, ajuar de cocina, bateria,
Юте, c. pepita (de varias fru cobre, espetera
tas); grano (dc trigo, centeno, Kjekkenurter, pl. hortalizas, le
cebada 61o). gumbres, pl. {cacion
[бете/“им, adj. lleno de pepi Kjel, c. quilla de una embar
tas; (fig.) fuerte, robusto, vigo Kjelhale, v. a. carenar, dar ca
roso; lleno de energia, que tiene rena'á una ernbarcacion.
energia. Kielhaling, c. carena (la obra de
Kjœrmahuus, n. corazon de una carenar.)
manzana, pera dic. худшем, n. carlinga.
Kjœrtegn, n. caricia, agasajo. Kjaloand, n. estela.
Kjœtter, m. herege; Kjele, v. a. 61 n. (annale) refres
Kjœtteri, n.
heregia. .=­ car, refrigerar (templar el calor).
Kjœttersk, adj. heretico, heretiœl. Kjelig, adj. fresco; -­~­ hed, c.
Kjœtling, c. (af Jem) cadena (de frescura.
hierro). Kjeledrik,.c. pocion, pócima, be
Kjœvles, v. n. see Kines; Шаши— bida refrigerante, refrigerativa.
ri, n. see Kin. Kinn, n. género, sexo.
Kjeb, n. compra; godt — adv. кушаем, pl. partes verguenzas`
barato, a poco precio; dyn —— pl. (los órganos para la gene~
adv. claro. f racion).
Kjebe, v. a. comprar; (i Spil) to Kjansdrift, c. deseo, instinto de
mar (nuevas cartas, despues de multiplicarse, de propagarse.
haber apartado ó descartado Kiera, v. a. acarrear, conducir
otras). (carga de una parte à otra en
Kjeber, m. comprador. carmage), llevar, conducir (gente
Kjabmand, m. mercader, tratante, en coche, calesa); v. n. ir, ó an`
negociante, comerciante. dar en coche вис.
Kjebmandsskab, n. comercio. Щвтвгеп, с. porte, acarreo, trans
Kjebmandsmœssig, adj. mercante, porte. ..
mercantil, de mercader; adv. Kjeretoi, n. can-nage, carro.
conforme a un mercader. Kladde, Kladdebog, c. borrador.
пешие, v. n. comerciar, ne Kladsk, n. sopapo, manoton.
gociar, traficar. Klage, v. n. dr a. plañir, dolerse,
крыша, с. ciudad comerciante, gemir, lamentarse; —- (for Rel
de trafico, ó de comercio. len) llevar, poner sus quejas, su
 ш 148
-querellstante un tribunal, hacer
una instancia, una demanda en
justicia, poner, armar un pleito,
una causa (com 111311110;—
En sin Nod, decir sus penas à
alguno; _ over Nagel for En.,
quejarse, querellarse de alg. cosa
a alguno, и ,
Klage, c. queja, querella; lamen
tacion, lamento; querella, in
stancia, demanda en justicia.
Klagedigl, n. Klagesang, c. elegia,
canto lúgubre, fúnebre, triste. .
Klagelyd, c. tono lastlmero, do»
liente.
Klagemaal, n. see Klage.
Klager, m. querellante, ely que
pone una querella en justicia;
acusador.
Klageskrig, n. lamentacion, la
mento, voces lamentables, pl.
Klam, ad). húmedo, mojado, algo
mojado. ' '
­ Klamme, Klammer, c. laña, grape',
grapon; (i Води/Нет“) mor
dante. ` ­ '
Klammeri, n. querella; contienda,
rifa, camorra, -re'gaño ' valor, desaliento.
Klamre, v'. a. (штате) latter;
unir, asegurar »con gmpones. ‘
Klamres, v. n. (pass.) reñlr, соп—
tender; v _ med En, гей?! а ul
guno; дышат, tratarse mal
de palabras en una disputa.`
Klang, c. sonido, son, teñido,
toque. " ' ' ‘ " cerrar.
Шар, c. ehapaleta; --paa en
Fleite, lengüeta (de flauta &c.).
татам-е, batida.
Klappe, v. а. & n. acariciar, en
gatusar; _ i Hœnderne, pal
mear, palmotear,I dar palma con
palma (en señal de aprobacion).
Klapper'slange, c. culebra cas
cabel.
Klappre, v. n. hacer sons'onetes
ó soniquetes,­sonsonotear. « =-'
Klar, adj.'claro,sereno;adv. cla
ramcnte; manifiesto, evidente;
adv. manifiestamente, evidente
mente. ‚ v ‘ “f”
Klare, v. a. clarificar, aclarar, po"
ner claro lo qus'esth turbio; v.
an
n. klares, klare op , ышит
(от Valrct) aclararse, ponerse.
claro.
Шатен, v. a. miden-'cerrar (una
cuenta); pagar (una deuda); ex
pedir. ­
Klarhod, e. claridad; _i Stem»
men, delgadez de la voz.
Klaring, c. (Арендная) clarillcàn
clon. l
киту, Klarligen, adv. see Klart.
Klarscmde, Щит/мг, adj. perspi»
(за: (que tiene una vista aguda).
Klase, c. racimo (de uvas). ' "
­ Klar, c. mancha, mácula.
Klatte, v. a. _ borl, disipar, das
perdlclar, despilfarrar, malgasrar,
prodigar, malbaratar eli caudal,
. los haberes.
Шиит, v. n. таит, trepar, en
caramarse, engarabitarse.
Klaveer, n. (сшит) claveócla
vicordiot -­­ spiller, músico que
toca el clave. ­ i
Kleinmodlg, adj'. pusilànlme, de
ч‘ л salentado,` menguado; _ had, c.
pusilanimidad, falta de ánimo у
тетива, m. chapucero, herre
ro de corte.
Klem, c. fuerza, energia, eficacia,
(del discurso, de las palabras.)
Kleinmö, c. 'presan mordaoilltr,
` mordente. ' ­"‘ i'
Klemme, v. a. apretar, estrechar,
'­ -
Klemte, v. а: tocar (la campana
de señales, el toque de Манна.)
dat' badajadas. "' '
Шепота, п. joya, alhaja lprent-#
osa.
КМ, n. moyuelo.
каше, v. n. dar higa, no darm
ego (una arma de fuego,) mar
rar.
Klima, n. clima. "
Klimpra, v. n. cencen'ear. ‘ "
Kline, v. a. pegar, encolar. ^
Klinge, c. hcja (de espada.)
Klinge, v. n. sonar, dar o hacer
sonido, tocar. ' j д
Klinke, c. Водите, pieaporte. '
Klinke, v. a. (el Sern}"rob1­ar,` ге—
И
 "Юн 8M m
tmachar un clavo; wom (mad (пышным) rodilla (раниш—
Glas) chocar con los vasos be­~ =-рйаг.) v » _, .
biendo. _ [brain клиентами, т-—„ krwmmo'r, m.
Питирима, -е.‚.шаги110 para trof Atrapero, ведшего. ‚
тыкаем-л. clavo queso юта Kludre, v.- a. itrabanoar, сиам—
ó remacha. ч мн: lar, hacer-.mal una obra..> _
кит, с. pendiente, cuesta, de. камыш n.. eloquear. t
clive, caida (de` una peña.) Klump, c. masa, mole; Jordklmnp,
кита, e. zizaña., _ ,\ „ t ‚ o. terror),v glcha. _
Klípßsk, с. bacallao. . Хитрая. (шов Митры, у, n.
Klippe, v. a. esquilar; типам. „1_ негативе. „1 ‚
Klippe,. c; escollo, roca, peña.¿­­_­ Klumpet, adj. grumoso. - . .
тиши, adj. lleno de peñas, Klumpfod, c. pié de piña, ржет.
peñascoso. , ‚ « ‚. Kluntet, adj` see Модны.
Klippegrund, o. fondo.._lleno de Klyngo, с. gentio, tropel, aprotura.
escollos. f ‚‚ Klynge sig, v. r.. acumularse, au
Klipperift, = reune, c. hendidu mentar,4 crecer,- _jluntarsq aga~
ra de, peña. ó roca., -..‚ у д ,villarse la, дате...“ ,
Klirre, v. n. dar ó hacer un so Klyngeviís, adv* de monton, де
ósonido agudo; Kür-ren, с. chis tropel;. á montones, à bandadas;
chas (sonido de armas.) en` grannúmero. .
Küster, n. engrudo. . Klynke, v_. n, gemir, dar quejidos.
книге, v. a.-.encolar, pegar. con Klynken,у, c.n. gemido,
Шут, quejido.
trepar, enearamarse, -
lmgrudo= ь. , ..
Klo, с. .garra,.zarpa, presa, uña. engarabitarse. „Ш ._
Ktoda, e. (тамаде) globo, es Klyver, о. foque; —-— bom, c`­ bo,
fera. `; . _ îtalon de fogna . . к
Klods, с. tajo, pedazo grande де Klœbe, v. u. pegarse, ‚авиапре—
madera, leño;_ (/lg.) (Klodriau) gado {ъ alg, cosa; v._a. __paq,
tronco, porro, zoqnete.. .,.‚ . pegar., ворот, ‚Шаг.
Kladsst, adj..,.grosero, basto, im Klœbrç'g, Гад]. pegaj OSO ‚ ,Yiscoso ,
politico. ,l „т _ glutinoso. д 4
KIWI ‚ cuerdo, discreto, prudente, Klœbrigbad, c._ tenacidad. y .
sabio, juicioso, sensato, avisado, Штамм райожша дым рд
_ advertido; politico; klogslig, adv. Klœder,
ra.,vestir.).­
pl. vestido,
_... ropa;l
.' Sang
cuerdamente,discretamente,­pru­
.dentemente juiciosamente. klœder, sábana;I _adherentes de
Klagskab, с. sabiduria, cordura, la ycama.` _colgaduíîau _
discrecion, prudencia, juicioF _ Klœde, v. a. vestin, hacer vesti
тещ д летним; та.) velo-‘.4 dos, proveemos. vestidos; _
hora. sig, vestirse, wesiir (andar yes
Klokkeslag, n. [айда д. la_ cam tido con .gusto _4_5 sin él); ­ sig
pana. _ _, ' campana. of, desnudarse, quitarse el ves
каолинита, c. soga de una tido;,_-_­ .fig pau, vestirse, ро
Kloster, n. convento, monasterio, nerse el vestido; —- sig от, mu
claustro. ­ darse el vestido,­ (лишае) веп—
Klosterbrodpr, m. lego; l'raile lego. tar, estar bien, caer bien.
Klosterfrue,_«-- fraken, — jomfru, Klœdebmg, n. vestido, ropa. _ _ .
'_ 308i”, f. religiosa, sor., Klœdeberslc, c. cepillo. l
Полета/де, n. _ profesion. Klœdadragt, c.._modo de vestir ú
топоту-ат, m. religioso. vestirse, moda
Klub. C. junta, union, sociedad.4 Klœdshamiler, m.l радею, mer
KIM. 0- в‘гопрагкарощггарйею; vader de .valium . f
 Kna. 1'45 knit _
Ktœdekammer, n. guardaropa. Knarvom, adj. gruñidor, rega
Klœdvpmgt, c. luxo de los ves ñon; cabezndo. '
tidos, en el vestir. Клип, c. nudo.y
кипишь. n. armario. Knaster, c. (Canaster) tabaco en
Klœdcvaror, pl. paños, pt habras muy menudas, y bueno
Klœdm'ng, c. vestido, ropa. para fumar. ­
Klœdt, adj. vestido. ‘ Клей, n. pellizco; (ftg.) treta, man~
Klœkke, v. a. di n. empollar (las ganilla, entruchada, astucia..
gallinas y aves.) ' Knegt, m. criado, sirviente,lm0zo
Klœkketig, adj. suficiente, bastante. de servicio; siervo, esclavo; sota
Klee, c. eomezon, picazon.~ (en el juego de naipes).
Klee, v. n. picar, d_ar picazon ó Kuise, v. n. salir,” sobresalir; en
comezon, hacer cosquillas (la gallarse, ponerse ut'ano.
cabeza, las manos, los pies ú Knevle, v. a. agarrotar.
otra parte del cuerpo), v. a. кыш, c. embarazo, dificultad. ‚.
rascar (frotar con las uñas ú Kaiba, v. a. pellizcar.
otra cosa la iel.) 'Knibsk, adj. desdeñoso; adv. дез—
Kleft, c. cavi ad, hueco, hoyo, deñosamente.
sima; hendidura,~grieta. Knibetang, c. pinzas, tenazas, pl.
тата, adj. bandido, rajado. Kniple, v. a. hacer encajes.
Klogt, c. ingenio, talento; pene Knìplínger, pl. encajes. f ­\~
tracien (agudeza у perspica Knippa, n. baz, atado, lio, ma
cia de ingenio.) nojo, fogote.
Klagtíg, adj. ingenioso (lleno de Knippel, c. palo, rodillo, estaca.
ingenio, trazas,A ó invencion.) Кий-‚св, v. n. chillar, rechinar,
Kleve, v. a. bender, partir, divi gruñir (las puertas, las ruedas
dir (abrir por medio, de arriba dic.)
abajo.) Knístre, v. n. obisporrotear.
Klaver, с. trébol (planta); (en af Кий), cuchillo; Km'vablad, n.
Farcerne i Kortspil) bastos, pl. hoja de cuchillo; Катит, n.
Klaverblad, n. hoja de trébo mango de cuchillo; Km'csod, c.
(fig.) número de tres. ‚ punta de cuchillo; Клешни, 11.
Klacsadel, c. basto, albarda. cuchillazo; Кишмиш, m. cu
Knage, v. n. estallar, crujir. ohillero.
Кладет, c. чан-111160, estallido, , Kmkkel, c. Knogle, hueso.
Киша, n. ruido, estrepito. fraca~ Ими, c. masa; tuberosidad; ex~
so, estruendo; Knaldpulver, n. crecencia; Bonds, m. (fig.) zo
pólvora fulminante. penco, zoquete.
Клима, v. n. hacer ruido, estré Knop, c. boton, yema.
pito; chasquear. Knoppes, v. n. (statte Knoppcr)
Knap, adj. estrecho; mezquino, brotar», echar botones.
apretado, escaso (en materia de Клоп, c. nudo; — estok, c. palo,
dar ó gastar); adv. knapt, es baston nudoso; Клопов, adj. nu
trechamente; mezquinamente; doso, llenode nudos.
— (nappe) apenas. Ките. с. nudo.
Knap, c. boton; porno, hola; Штаты, adj. nudoso, con mu
pomo (дампа espada); —— hul, chos nudos.~
n. oja] por donde entra el b0« Knuge„;v. a. apretar,v estrechar,
ton; — mager, m. botonero. cerrar; prensar, comprimir.
Knappe, v. a. abotonar; ——.ор‚ Kuur, Knurron, c. mormuracion.
desahotonar. queja, descontento; regañadura.
Knapptmaal, c. alfiler.; .­.~ shoved, Knerre, v. Irr. mormurar, gruñir,
ansehen deciliter.| quejarse; regañar, 102009131»
 _ Kol) 146 Кот
funfuñarn ­ А - Ko/farürktb, n. barco, rinvio mar-v
Knurvorn , adj. see> .Hna/fuori». chante, ó mercante, bastimento
Ките, v. a. magullar, machacar. de comercio.
Knys, v. n. à '-a. resollàr; han ш Kofod, c. palanca, alzaprinra.
f Шов `- noV se atreve à resollar, Koge, v.: a. à n. hervir, cocer.
à respirar, à decir, esta boca Kogebog, щ. libro que enseña à
es mia. ~ mw.. hacer la cocina. .
Кнут, v. a. .anudar (hacer un Kogger, n. aljaba, carcax.
nudo para atar alguna cosa); Kogheed, adj. todo »hirviente
envolver en alguna cosa ba Kogle,Kongls, c. (Fyrreern-)
ciendo un nudo; — Увидишь, piña.
liar, trabar amistad; - Наш-ь Koglen', n. prestigio, illusion, ао—
den, Nœven, cerrar la mano, el jo, fascinacion; tohocarreria, bu
puño. чх fonada, bufonerín. .
Knœ, it.' rodilla; ­­­~fllld, n. (Kme-‘ Kogsalt, `n. sal comun. .
baining) genuflexion; —- bound, Кодам). cama; Надувные, coi,
n. liga, jarretera; -fhase, c. cama suspendida, hamaca; .
jai-rete; (paa Haste) corvejcn; husder,|«pl; colchones.
ttgge pan-Kms, estar de rodil Kok, m. cocinero.
las; pau Кисе, de rodillas. ~ . Kokkedfrang, m. marmiton, galo
Knœkke, v. a. caesar, rajar; des» -pin de cocina. ~
поит; hacer-"pedazos o astillas; Катюши, f. fregona; comma.
v. n. cascarse, henderse, es Kolbe, c.(Gevœ'r-) culata; (Desti
tallar. » f leer-) alambique.
Knœle,"'v. nr'estarv de rodillas; Кош, adj. frio; adv. frialmeute.­
'amdillarsm hinoarse de -rc камыша], adj. flemàtico, frio,
dillas. sosegado; adv. a sangre fría,
Knœskal, с. rótula, choquezuela. con frescura, con serenidad.
Ko, f. vaca (la hembra del toro). Koldbiodighedfc. sangre fria, lle
Kobbel, штата, correa para'atar ma, sosiego. ß
los perros de caza,- perros de Каштана, o. gangrena, esfarelo.
`casa atraìllados de dos en dos; Коте, Kold/bber, c. fiebre ter
jauriai- ­ Н - \ ciana.
Kobber, n. cobre; -ert$, c. гм Koldpís, c. (Sygdom) esti-anguria
jo, mina 'de cobre; -.­ тес, (enfermedad de la orina).
adj. eobria'o, ‘de color de sobre; Koldstndtg, adj. see поищет.
JJ-hotlttg,'adj. cobrizo; issued, Катает, c. comedia; -­- hams, n.
m. calderero; -1- stik, n. estam comediaMteatro; -- plakat, c.
pa, lámina; ы- stikken m. gra cartel de comedia; - billet, r'.
bader/l estampador; -» mi, n. boletin.
vajilla de сайту—шт, п. комет, ve. leche de часа.
mina de cobre, minera de cobre. Komet, o. cometa (cuerpo lumi
кыш, v. a. тине t Kaboel) amit noso). ­ (camente.
lar (los perros de caza): teminr Кот, adj. cómico; advr coml
en _un casamiento, procurar Komme, v. n. venir, llegar; arri
(una muger `coin que casar); al bar, llegar, aportar; — af, re­~
eahuetear ó alcahneta'r (servir saltar, provenir, proceder,l dima
de alcahuete ó alcahueta). nar, venir de . . . . - afsted,
Кошем ‘- т, т. casamentero, adelantarse, ir adelante; -­ an
_~' ra, alcahnete — ta, tercera, pau, ponder, depender de; —
intercesora. _ bort, perderse; - for, prove
Kühlen?, т: alcahuetîeria. nir, proceder, salir, venir, di
Koboufercobaw». мычи; manar; - {тот тают ade
 Kor
lantar, proponen', exponer, de
cir; producir, presentar; — ígjen
пвт, pasar por . . .; —— lykke
lig igjennmn, librarse de buena,
escapar, salvarse de un gran
riesgo; -ind, entrar; — i Fa
re, caer en peligro; — paa No
get, (falde E» ind) acordarse de
alg. cosa, тщете alg. cosa á la
memoria; -— (таит/те) aconte
cer, suceder, acaccer, llegar;
-­ ud, salir; —— (slippe ud, have
:it идиота) tener lo necesa-
rio para vivir; — ved, mirar à
. . . tocar â . . .concerner á, ser
concerniente, ser дегтем, tra~
larse de; v. r. komme sig, (after
Sygdom) reetablecer'se, recupe­­
rarse de una enfermedad.
Komme, c. (Ankomst) venida, lle
gada, arribo.
Kommende, adj. (part.) viniente,
que viene, que llega; venidero; Канту, п. cruzada.
komende Пуд, la semana veni _Korwei, c. encrucijada.
dern; ddKommeudo, los vini Копий, adv. en cruz, cruzado.
entes. . -f “
Камыш, с. trama, maquinacion,
conspiracion de oonjurados.
Komeg, c. estiércol de vaca.
Kane, f. muger (hembra del hom
me); esposa; señora, dama;
ama, dueña de la casa.
Konge, m. rey.
Kungebrov, 'nl patente. .
Kongehuus, n. casa real.
Капает], ад]. real; adv. regia
mente, alo regio, magnifica
mente, noble.
Kongen'ge, n. reino.
Копуши, c. camino real.
Kop, e. taza (vasopara beber),
псам (de chocolate).
Kopar, n. señal de viruelas; kop
arret, adj. señalado, picado do
viruelas.
Kapper, pl. viruelas, pl.
Кармине, v. a. шаг, aplicar ven~
losas.
Kopsœtm'ng, e. escariñcacion.
Kord/l, e. coral. » delicioso, delicado , regalado;
Kork, o. corcho; — trœ, n. al
вонючие.
Korkeprop, c. tapon de corcho.
147 Kok
кишмиша; с. sacatapon, tira
buzon.
Korn, n. grano; semilla, simiente,
pepita; fruto de las mieses, со—
mo trigo, centeno, cebada, maiz;
(Sith paa et Gevaar ус.) mira,
punto (de una arma de fuego,
para apuntar).
Котам, c. cultivo del trigo бис.
Кати, adj. granado.
Камыш, c. cosecha de granos.
Котлас, c. granja, horreo; la
l era en que se trillan las mie
ses.
Копна/с, n. granero; almacen de
granos.
Kors, n. cruz.
Коте, v. a. cruzar; rayar, señar
con cruz; -sig, v. r. cruzarsc;
hacer la señal de la cruz.
Кош/“селе, v. a. crucificar.
Korsfœstelse, c. crucifixion.
Kort, n. Spíllokort, naipe, nai
pes, pl. Landkart, mapa.
Kort, adj. corto (de poca exten
sion); breve (de poca dura
cion); adv. Встанут, breve;
brevemente, en breves ó po
cas palabras; sucintamente.
Korte, v. a. (атоме) acorlar,
abreviar.
Катей, c. brevedad, поташ.
Kortspc'l, c. juego de naipes.
Kortsynet, adj. colto de vista.
Kost, c. alimento, sustento, co
mida, mesa. ‚
Kost, c. (Feiekost) escoba.
Комбат, adj. caro, costoso; pre»
oioso, soberbio, magnifico, sun
tuoso, espléndido.
штата, с. gran valor, o preJ
cio; cosa preciosa.
Kaste, v. n. valer,` costar, tener
de costa; ser valedero, ser та—
lido.
Kostelig, adj. preciosa; excelente,
magnifico, soberbio; adv. deli
ciosamente, delicadamente, ге—
galadameme. и «‘­
 Км 148 'KM'
Канады/ингпъмпшпё'о де escoba. oonvulsivo. _
Kostgjœnger, ni. pensionista. ‘« Krampetrœk., n. -— trœkning, con
Kostpange, pl. pension. »l vulsion. « . .
Kouse, ci.. (Кате) guardaeabo Kramrfugl, c. tordo, zorzal.
(вандал) ‚г , . . Kran, c. grua, cabría (maquinas
Krans, c. pupo', buche l(de las para levantar pesos.)
axles). ma . u".A Krands, с. corona, guirnaldade.
Krabat, m. pillo, Ituno», guilopo flores. . ч ‘
(mozo libre, disoluto у soez en Krandse, w la. ост-тазе, coro
sus modos-y dichos); piearo, uar (con flores.) . l
hribon. ‚.1. Krap, c. (Рад-овоще) rubia, roya.
Krabbe, c. cangrejo (especie de Кит, n. soto, bosquer bosque- '
gambaro del mar). -› к-чп eillo; Ajaral, maleza» шведа, - ma
Ктадзе, v. a. rascar; escarvar; torral. 'f ш
raspar, raer«(un papel); arañar; Kran, n. demanda, pretension;
cardar. . debido; obligacion, deuda activa.
‘ Kradser, c. (til Skydeuaabe'a). sa Krane, c. cuello, escote. ‘
»catrapos t.: ‚ КтиеЬввп, n. .clauicula
Krait, c.- fuerza, vigor , facultad; Ките,
Ктецшп.v.ш n»criatura;
trepar. (012129)
- be
virtud, eficacia; eficacidad, sub
stancia' (de los alimentos); - ро stia, animal, bruto; ganado.`
tencia;v fuerza;- virtud (де los Krebs, с: .'cangrejo, gambaro.'
remedios); eriergía;v i<Kraft.af (astr.) cancer (signo del zodiaco.)
. en virtud, en fuerza de Krebsgang, c. gaae-andar atra
Кий/Миш, adjvvigoroso; enérgico. ' sandose de mal elpeor, al re
Кол/159, adj.. vigoroso, fuerte; ves, como los cangrejos. ‚
substancioso (hablando de ali Kreds, c. círculo; (astma.) orbe
mentos); аде. vigorosamente, (de un planeta.)
fuertemente, con fuerza. Kredsdavmet, Kredsformt'g, adj.
Юга/наз, adj. débil, endeble, ila circular, orbicular, redondo; adv.
oo, debilitado, enflaquecido, des circularmente, en circulo, en re`
alentado, lánguido; ineficaz; Ш— dondo. » и „n „y
valido; adv. sin fuerza, sin vi Kredsleb, n. circulacion..:
gor, con flojedad, n.. ‹ гид: Krep, Krepflor, n. crespou, cen
Kmftsuppe, c. potage muy regali да]. .Irv ­
lado. v f по.“ Kreppe, v. a. Летнее, f. Ear. Haa
Krage, c. {Риф}. eorneja, .grajoqi т) rizar.
Kram, n.1vamvarer, pi. Amercee Куш, n. greda; kridtagtig, adjA
ria. s - . .‚ cretoso, cretáceo.
Krambod, c. tienda. . K'rt'dte, v. a. dar de blanco, en~
Kramhondel, c., trafico , negocio , jalbejaró marcar con greda.
trato ,ftcomercio de por menor, Kridtpibe, c. pipa (para fumar)
mercancía. .‚ . s de arcilla, de greda.
Krammeffv. a. .remover, revol~ yKrtg, c. guerra. .L .
ver, menear;. apretar, estrecher, Krige, v. n. guerrear, hacer gu
'Derralïw . ч‘ « l. ; erra. -.
Krammeri., n.- mercería (cosas Kríger, m. guerrero.
diversas de poco valor.) Iii) .Krigersk, adj. guerrero, belicoso,
Шатре, c. grapon. \ .x marcial (de personas); militar
Krampe, `c. (Sygdom) calambre, (de música, aparatos deguer
pasmo, espasmo, >contraccionde ­ ra die.)
~los nerviosl Krtgsfange, m. prisionero de gu
Kranipeagtig, adj. espasmódico, егга.
 [tru
[спав/‚лада, c. armada.
Krigsfolk, n. soldados, pl. tropas,
pl. gente de guerra.
Kre'gshœr, c. ejercito.
Kn'gsmand, m. hombre de gu
erra, militar, soldado.
Krigsret, с. derecho militar; ju
sticia militar. „ Krumliniet, adj. curvilineo.
Krígsskat, c. contribucion, impo
sicion (para los gastos de la
guerra.) «
Krígsskole, c. escuella militar.
клавиш, 0. estado militar.
Krigslugt, c. disciplina militar.
киша, c. hojuela.
Km, с. see Kraas.
Кто, c. taberna, posada, hcsteria.
Kroa sig, v. r. espetarse, ampol
larse. ‘
Krug, c. ángulo, rincon; (Hage) ga
rabato, gancho, garabatillo; Fi
ske — garabato de pescador. _
Kroget, adj. corvo, torcido; tu
erto, torcido; retorcido.
Krugmgget, adj. giboso, joroba
do, corcovado.
Krogvei, c. rodeo; (lig.) caminos
indirectos, pl.
Kromand, ш. tabernero.
Krone, c. corona.
Krone„v. a. coroner.
Krongods, n.-dominio de la co
rona. [610.
Krom'ng, с. coronacicn (de rey
Kronprinds, m„príncipe real, priu
cipe herederode. la corona,
principe де la corona; -sesse,
f. princesa real.
Krcmrage, v. a. tonsurar.
Krop, c. cuerpo.
Krudt, n. pólvora; _ hom, n.
polvorin, frasquito para llevar
la pólvora.
Krauthammer, n. [pas Skibe) аро—
sento, donde se guarda la pol
vora.
Krudtmalle, c. molino de pólvora.
Krudtlaarn, n. almacen de pól
vcra.
Krukkc, c. cántaro ó cámara.
Krum, adj. corvo, torcido; tor
tuoso, sinuoso.
Krwmbenet, adj. que tiene las
|49 Kry
piernas torcidas, zantbo, pati
zambo. д
Krumhed, c. corvadura, encor--`
vamiento, tortuosidad, torcimi;
ento. ‚
Krumholt, Krumtemmer, п. ma
dera ahorquillada.
Kromme, ,v., a. Yencorvar, torcer;
entcrtar; combar , arqucar,` d'o
blar; — sig, enccrvarse, torcer
ce; alabearse, combarse; do;
blarse; (fig) abatirse, humillarse,
Kromme, c. (Bradkmmme) ~miga,
migajon.
Krumm'ng, c. corvadura, encor
vamiento. .
Krumryggel, adj. see Krogryggcl.
Krumstav, с. сауадо.
Kruse, v. a. rizar; alechugar, ri~
zar (vueltas, cuellos); -- sig (от
Vandal) cabrillar. .
Krusemynle, c. menta crespa.
Krusel, adj. crespo, rizado; eu
crespado.
Kruushaaret, adj. que tiene pelo
crespo, rizado.
Kruushoved, n. cabeza crespa.
Kryb, n. reptil (todo animal que
anda arrastrando.)
Krybbe, c. pesebre.
Krybe, v. n. arrastrar, andar ar
rastrando por tierra (como las
culebras); — ind, sommen (om
Toi) estrecharse, cerrarse; kry
be for En, (fig.) humillarse, aba«
tirse, abajarse delante de alguno.
Krybskytle, m. cazador furtivo.
Krydcn', n. especia, especias, pl.
especerias, pl. aroma. ,
Krydornellike, с. clavo, clavillo,
clavo especia.
Krydre, v. n. echar especias, gni
sar, sazonar.
Kryds, n. grupa, ancas, pl.de un
animal); lomos (de un hombre.)
Krydse, v. n. (пана) Ьогдеаг,даг
bordcs ń bordadas el navío á
la vela.
Krydser, с. guardacósta (el na
vío que cruza en la costa pa
ra resguardo); navío que esta
en crucero, destinado á cruzar
 Kali 150 к"?
eh 'ciel-tos puntos.) ’ Kue, v. a. tornar, eostreñir, do
Krydstog, n. cruzada. mar, sojuzgar; domar, amansar,
Krykka, c. mulets. sujetar.
Krympe, v. a. (Toi) mojar ely pa Kugle, c. bola; Свинг, Kanon _
lio ; — sig, \enco`gerse,
VSel ' estrechar
`~*‘ bala; Billard _ bola,billa;.lord
—- globo, esfera, orbe.
Krystal, n. cristal; _ glas, n. Kuglebesse, c. arcabuz.
_ cristal, vidrio de 'cristal Kagledannet, kuglafomlig, adj. en
Krysta'llisere, v. a. cristalizar. forma de bola,' de globo ú d
Krysle, v. a. prensar, comprimir; esfera, esférico. '
apretar, estrechar, cerrar. - Kuglerund, adj. enteramente, to
Krysler, m. cobarde, mandria. do redondo, esférico.
Krœft, c. cáncer (especie de tu Kajo», m. cobarde, mandria.
'mor ó `úlcera maligna.) Kajonere, v. a. sojuzgar, sujetar.
Krœflskade, c. cáncer, mal can Kul, n. carbon; спите _ que
ceroso. ‘ mar ó hacer el carbon; glom
Krœmmer, m. mercero, mercader de _ carbon encendido.
de por menor, mercader de ti Kulbrœnder, ‘ Kulsviar, ш. carbo
enda, tendero. nero: el que quema ó hace el
Krœmmcrhuus, n. спешном, al carbon.
cat-raz. Кит, n. generacion; (M.) ma
Krœnge, v. a. (et Farlei over paa trimonio; Barn af [они _ hi
Siden) carenar; v. n. (omet Skîb) jos de primer matrimonio; lyso
cargarse a un lado la nave. i - og Щеп, adoptar, prohijar.
Клише, v. a. disgustar, dar una Kaldamp, c. vapor, vaho, humo,
pesadumbre, hacer un desaire; mofeta, tufo de carbon (exha
desazonar, enfadar,' amohinar; lacion dañosa).
_ Ens Ere, deshonrar, man Ките, e. frio, frialdad; (ft-g.) in
char la reputacion, la honra de diferencia. ­ ' ‘
alguno; _ en иуд, дезПошг Kuldkaste, v. a. derribar, echar
una doncella, desvirgar. abajo, echar al suelo; subver
Krœnkelse, c. pesadumbre, de tir, trastornar, arruinar, desha
saire; desazon, ofensa;`viola'eion. ratar, destruir; _ (орланов, lil
Krœsen, adj. goloso, amigo de inlelgje're) anular, revocar (una
becados regalados; regalado, ley); abolir, invalider, anular
delicado. (un contrato), casar (una sen
Krœce, v. a. (En) pedir una pa tencia, un juicio).
ga a alguno, notiñcar, requerir Kuldkaslelse, c. trastorno, revu
à alguno de pagar; pedir, re­~ . elta, mudanza; abolicion, abro
querir, pretender. ' gacion` anulaeion, revocacion.l
Krebbel, adj. estropeado; impe Kuldseile, v. u. zozobrar.
dido, tullido, baldado de algun тащи, adj. frioìento, friolera;
miembro. el que es muy sensible al frio.
Krebling, m. or t'. hombre estro Kale, c. foso, hoyo; fosa, boya,
peado, lisiado, muger estrope-~ sepultura.
ada, lisiada. Kale, v. n. (blœse) refrescar, ore­
Kralhaar, n. borra, pelote. cer, alreciar (el viento).
Итало, c. Наши-тис, Ьис|е‚ rizo. Kaling, c. viento fresco.
Ките, v. a. rizar (el pelo.) Катит, c. canasta.
Китам, c. crónica, anales, pl. китам, c. horno (leña para ha
Kuba, c. Bikube colmena. cer el carbon).
Kudsk, m. cochero; _ стае, l1` Kulpande, c. esoalfador, estu
uescante.' ' - ­­ Ф lilla. ' ч 1i
 Kun
Кидает, adj. negro como carbon,
muy negro.
кишок, n. (chem.) carbono.
кыш», п. cisco (el polvo de
carbon que queda en el fondo
de las sacas en que se con
duce). [cion~
Kunmwr, c. enfado, pena," aflic-à
menerfuld, adj. lleno de pena,
atligido.
Kummerlig, adj. cuidadoso, mi
serable; adv. miserablemente,
estrechamente, pobremente.
Kun, adv. solamente.
Химизм, adj. notorio, público,
conocido, sabido de todos.
Kunde, c. {Напишите} parro
quiano, _marrhante (dicese del
que acostumbra ir de continuo
à comprar en una misma ti
enda). ‘ guarnecida de zarzo, castaña.
Kundgiare, v. a. publicar, hacer
pública у notoria una cosa.
Kundgjbrelse, c. publicacion.
лишать, c. conocimiento, no
cion; inteligencia, ciencia, pe
iicia, saber, noticia practica de
'alg cosa.
Kanne, v. n. poder; tener la fa
cultad, medio, fuerza, facilidad,
ó tiempo para hacer alguna со—
sa, ó para no hacerla, ó para
impedirla,­ Ó resistirla.
Kunst, c. arte; destreza, habili
dad, maña, artificio, primer (con
que se hace alguna cosa); Kun
sler, pl. artes, artifipios; juegos
de' manos; de skjermc — las
buenas artes, las buenas letras.
Kunstdommer, m. critico.
Kunstdreier, m. tornero, cajero.
Kunst/lid, c industria.`
Kunstgreb, n. destreza, maña, ha
bilidad; ту.) artiticio, arteria,
astucia.
Каштаны“, ш. mercader, tra­
tante de estampas dzc.
Канту, ад]. hecho con arte, con
primer, con artificio, artificial,
ingenioso; гаснет, hecho con
maña, artificial, lo que no es
natural. , '
Kunstkammer, n. gabinete de бич
151 Kmńt
riosidades.
Kunstmœssig, adj. `segun las reg->
las del arte, técnico, artistico.
Катают, m. artista. '
Kunstord, n. término técnico, tér
mino del arte.
Kunststykke, n. obra hecha con
arte; juego de manos, juego de
pasa. ‘i
Кианит, n. obra delhrte; m85
quina. ­ ' == `
Kuppel, c. cúpula. “
Karre, v. n_. (om Вист) arrullar.
Kurt), c. cesta, canasta, cana
stilla; cuévano, ceston; give En
en -- desechar, rchusar una prof
posicion de matrimonio. ‘
Kurcarbeids, Kuwmagerarboide ,
n cesterîa. ' j
Kurveflaske, c. botella espartada,"
Kurvemager, m. cestero.
Kurvevogn, c. carro con toldo.
Kydsk, adj. casto, honesto, pú
dico; adv. castamente, con pu-‘
dicicia, honestamente.
Kydskhed, с. castidad, pudicívcia.
Kylls'ng, c. pollito, polluelo.
Кущи“, adj. experto, perito; шита
-— i nagel: tener conocimiento,
inteligencia, noticia, práctica de
alg. cosa; saber alg. cosa; estar
bien instruido, informado, ente
rado de alg. cosa.
Kyndighed, c. experiencia, conc
cimiento, inteligencia, ciencia,
pericia, saber, noticia práctica
de alg. cosa.
Kyrads, ‘п. coraza,
Kymdseer, m. coracero.
Kys, n. beso.
Kyrse. v. a. besar, dar besos.
Куп, c. costa marina, playa,
orilla.
Kystfarer, m. piloto de costa;
barco costeño.
Kœmner, m."tesorero. \
Kœmpe, Kiœ'mpe, m. gigante; at
leta; combatiente.
Kœmpe, kjœmpe, v. n. combatir,
pelear, lidiar.
Kœfmpemœssig, kjœnipwizœssig,
gigantesco, giganteo, colosal.ad''Il
 Lag 152 Lun
Kelle, витало, c. maza.' ria natural); от — (med Ka
Кален, u. coleto: mmer) andanada: descarga cer
Кашицу (Kolbßslag), n. palo, rada que hace un navío de to
golpe de maza, шпана. dos los cañones de una anda
na, un costado, ó banda.
Lag, n. (знать; convite, festin,
L. banquete.
Laga, c. (Saltlagc) salmuera; lœgge
Laag, n. oobcrtera. i — poner en salmuera.
Laan, n. préstamo: el emprestito Lagen, n. (Sengelagen) sábana.
que se hace. Laguìis, adv. à lecbos.
Laanc, v. a. prestar, dar pres Lak, n. laca; - at forsegle med,
tador. la cre
Laancr, m. prestador. Lakes', m. laca'yo.
Laar, n. muslo; - been, hueso Lakers, v., a. -barnizar, embar
del muslo. l nizar. _ ­ .
Laas, e. cerradura, eerraja. Lokaf'ery ш. barnizador, embar
Laase, v. a. cerrar. nizador, charolista.
Laasesmed, m. cerrajero. ламы-ту, c. embarnizadura, cha
Laasfjeder, с. muelle de cerra rolado. . и {China
dura. . Lakfernis, c. laca, barniz de la
Lab, o. pala, pié (de animal). Lakmos, c. girasol (planta,ytlor).
Labyrint/t, c. laberinto. Lakrits, c. orozuz, regalicia, re
Lad, adj. (doven) perezoso. galiz, regaliza: (planta cuya raiz
Lade, с. granja, hórreo, trox: si es dulce); — saft, e. zumo de
tio donde se encierran las mie regalicia.
ses en garba. Lalle, v. n. (om Barn, pludre)
Lado, v.` a. (et Skíb, en Kanon) tartamudear, gorgearse; (dicese
.cargan _ . del niño que quiere romper el
Lade. v. a. '61 n. dejar, desampa~ habla.)
rar, abandonan, depositar, po Lam, n. cordero. .
ner; soltar alg. cosa, ó retirarse Lam, adj. estropeado, lisiado;
de ella; ceder, conceder: per baldado, impedido, tullido; pa
mitir, sufrir, no impedir; omi ralitico.
tir; cesar ó no proseguir lo em Lamhed, с. paralisis, perlesia.
pezado; lade som, ш, v. n. pa Lamme, v. a. parajitizar; (fig.)
zrecer, tener apariencia ú seña inutilizar (las diligencias ózc. de
les dc . . . tener traza ó se otro). ' [cordero
ñas de . . . . f. Ew. han lader Lammekjßd, n. cordero, carne de
til at теге ris'g: tiene traza de Lammeskind, n. piel del corderot
ser rico. Lampe, с. lámpara, kcandil, velon.
Ladeplads, с. (Ladested) embar Lampet, c. candelero clavado al
cadero; cargadero; mercadero, muro.
plaza dè mercado. . Цитрин, e. (Fisk) lalnprea.
шашек, e. baqueta; atacador Land, n. tierra, pais; campo, su
(de escopeta, de cañones). elo, terreno ;_ campaña; provincia.
Ladhed, c. pereza, dejadez, По— Landbrug, n. economia rural, agri
jedad. cultura. '
Ladm'ng, с. сащаиоп, сжато, Lande, v. n. arribar, bajar, de`
cargamento (hablando de па— sembarcar, llegar, tomar tierra o
'ves); carga: de un cañon, ú puerto.
otra arma de fuego. Lamlefrod, с. paz pública; tran
Lag. n. (Jordlaglvetaden histo; agilidad. вашем .
 мы
Landemœrke, n. limites de
pais. ­ Landais-at, валами, c. impuesto,
Landeplago, c. plaga pública.
Landwei, c. camino real.
Landfarsot, c. epidemia, enferme
dad epidémica.
[ляд/им, adj. continente.
[диет/9:59, adj. fugitivo, pros
cripto. , punta de tierra.
Landgang, Landing, с. arribage;
_ —— i et мишку: Land, desem
barco.
Landhandet, c. comercio por tierra.
Landhuusboldníng, с. economia
rural; — тишь, n. sociedad
económica.
Landingssled, n. - rada: (paragc
‚сегса де la costa, abrigado de
-ciertos vientos. en que pueden
dar fondo los navíos.)
Landlcort, n. mapa.
Landlig, adj. campestre, campe
sino, rustico. ‘
шт, и. vida campestre.
[шипы/1, c. aire del campo.
лопатами, ш. medidor de tiel'
ras, agrimensor.
Landmaaling , c. Aagrimensuraf.v
Landmand, ш. `lugareño, aldeano,
labrador. Z [cial
Landphysikm, m. médico provin
Landreíss, c. viaje por Мех-га;
viaje que sc haoe en el Ipais.
Landsbyc,.c. lugar, aldea; _fol/r,
pl. aldeanos, lugareños; wpige,
f.- moza Идеала; —- prrest, ат.
curato, cura de lugar.
Landse, с. lanza.
Landsfader, m. padre del pais,
del pueblo,y principe reinante.
Landsforviisning, c. destierro.
Landsforrœderip n. alta traicinn,
crimen de alta tmicion, delito
de lesa magestad.
Landsforrœder, m. reo `del delito
de alta traicien ó lesa magestad.
Lands-farvi”, v. ь. desterrar, ex
patriar, extrañar..
Landsherre, Laadsfyi'ate,4 m. prin
cipe reinante, soberano.
Landskab, n. provincia, paisago,
pais:
штифтам, m. pintor
153 Lait
un paisages', paises ó campañas.
carga, imposicion, contribucion.
Ldndsmwnd,
sano. m. ­ compatriota,
i ~ pai
Landsmandskab, c. calidad; де
compatriota, de paisano;` nacion'.
Lundspids, Landpynt, c. cabe,
.r -\~.\
Landstorm, c. llamamiento gene
ral de todos los habitantes de
un .paìs para la defensa comun
де 1а patria. '
Landstryger, m. vagabundo , yva
gamundo; —— ske, andorra, ra'
mera. ’ '
Landstrœkfning, с. distrito, marca,
contorno. ‘
Landim', с. camino real;~oalzada.
Landvind, с. terral (vienw yque
sopla de tierra).
Laudvom'nI` n. milicias (cuerpos
de paisanos у vecinos arma
dos). y ч . ‘
Lańdvœsen, n. economia rural,
agricultura.
л Lang, adj. largo; grande, это,
elevado; 'Vai -­ Dag, camino,
dia largo; en — Maná, un hom
bre grande, de estatura eleva
da; фате lang Hals, alargar el
cuello. ‚ '
Lamgagtíg,.adj. larguillo, un poco
largo, algo largo,­ oblongo; de
figura de óvalo. y
Langbenel, adj. que tiene las pier
nas largasyfalto de piernas.
Langdrag, n. „шкив i -— entre
tener, alargar, dar largas, ir die
latando (una cosa, un asunto.)\
Lange, v. a. dz n. dar;»­­­­ efter
noget, alargar la mano para asir,
para tomar alg. cosa.
Langfredag, c. Viérnes santo.
Langhalet, adj. que tiene el rabo
ú la cola larga'.
Langhalm, c. .paja grande.
Langmodig, adj. indulgente, be
nigno, paciente.
‘ Langmodighed, c. longanìmidad ,
larga indulgencia.
Langs, prœp. lo largo, à lo lar
de go', al lado, à la orilla de; »
 Lat 154
hemd Подал. а la orilla del rio;
..- hemd Skoven, á lo largo, o
al lado del bosque.
langsam-adj, lento, largo, tardo;
adv. lentamente, despacio; poco
a poco. . ‘
Langaomhed. e. ,lentitud tardan
za, detencion.
Langt, adv. ampliamente, larga
mente,` exlsnsivamente, lejos;
mucho, muy; ­- fra,v де lejos;
„ат korte, lejos de aqui. l Laugmerge, m. tutor.
Langvarig, adj.à dz adv. largo, tar
do, lento; largamente.
Langvszghad, c. dilacion, entre
tenimiento, detencion.
Lim-c. gmx, arrapo, arrapiezo,
arambel, andrajo, trapo viejo,
gummi). ~ ‘ .
Iappa, v. n. echar piezas, ' apa-‘v
dazar, remendar, echar remien
»dos, o pedazos, componer la
ropa, rehacer, reparar.
Lappen', n. hagatela, baratija, bu
jeria, friolera, fruslería,\.frialdad.
Laps, m. bobo, tonto, necio, im
pertinente, bisoño. ш dear, dar bordes ó bordadas el
Larm, c. ruido; alarma, alboroto.
larme, .v. a. hacer ruido. -i
Lawe, o. larva. ‚а; ~„­
last, encarga, peso; Skibslast,
cargazon; — (Feil) vicio.
Lastdrager, m. ‘esportillero, co
stalero, -gauapan`
Lastdyr, n. bestia de carga.
Lasts, v. a.- vituperar, condenar,
afear, reprobar, censurer, criti
car, hallar де decir.
шиши, adj. vicioso.
шить, n. navio de carga, o de
. transporte.
Lastuœrdíg, adj. vituperable, re
prehensible, condenable; puni
ble, digno de castigo.
lueursteen, c. lapislázuli.
Latin, с. latin (el .idioma latino.)
Lalinsk, adj. latino.
Latter, c. risa.
Latterlig, adj. ridiculo, risible; adv.
ridiculamente, de un modo ri~
diculo. .‚ ‘
Laum'lighed, c. сова ridícula.
миттш, adj. risueño, alegre.
Led
Laug,n. sociedad, oficio, gremio.
Laugsbrev, n. ordenanza gremial.
Laugsbrodor, ш. compañero en
el oficio.
Laugsmerter, m. (тионила) pre
sidente de un gremio; maestro
jurado de un gremio.
Laugsmœssíg, adj. conforme à los
usos, y estatutos de un gremio.
Leugsreuighed. с. derecho de un
gremio.
штат, n. laurel (árbol); ч- blad,
hoja de laurel; ь— kwade, c. со—
rona de laurel; laurel; —- топ,
гашо де laurel; »- rose, e 4ole
andro.
Lav, adj. bajo; (fig.) bajo, vil,
ruin, abatido; (om Tonen) bajo
(de la voz, del hablar .&e.
Lavalder, с. mayoria.
Lave, v. a. preparar, aderezar,
componer, guisar (la comida);
—- sig ш, prepararse, disponerse.
Lavendel, c. espliego, alhuzema.
Lovere, v. n. (bouw, [стр/две) bor
navío a la vela.
Lavet, c. afuste, cureña. ­­ l
Lavhed, c. bajeza. 'l l“ ат:
Lavland, n. pais bajo. ~ '
vaslammet, adj. (от Traer) que
tiene tronco corto (un larbol.)
Lavvande, n. redujo, bajamar. r:
Laar, c. salvaron.` f . а
Laxefangst, с. pesca del salmon.
Lawere, v. n. purgarse, ’tomar una
purga; tener un flujo de vien
tre, despeño, cursos.
Laœeemńddel, n. remedio laxati
vo ó laxanœ, purga.
Lamerred, c. trucha asalmonada.
Lazareth, n. hospital; lazareto.
Lectie, c. leccion.
Led, n. (Ledemod) articulo, coyun
tura (de los huesos del cuerpo
humano); — af en Kjwde, Mm
ke, eslabon, anillo. s» .
Leddarmet, adj. nudoso.
Lede, с. aversion, aborrecimien
to, antipatia.
Lede, v. a. (sage) buscan-(led
sage, fare) conducir, llevar,gui­~
 Ley 155 La
ar, dirigir, amaastrar. двушку, adj.l corporalI (lo 1 que
Ledebaand, n. nadadores, pl. pertenece al cuerpo); corporeo
Ledes!jcrne„c. estrella polar. (lo que tiene un cuerpo mate.ro
Ledetraui, c'. та) guia. al) material. . - . \
Ledíg, adj. vacio, desocupado, hu Ьвашйуаптш- e. .с01110ш1ао1011
eco, vaco descargado; vacante; del cuerpo. l . ,A
(lig.) libre, que no es casado. Legemsfe-il, e. vicio, mal, defecto
Lcdiggang,­ o. ocioaidad, holge del cuerpo. .V
zaueria. . Ißgemsdannalse, с. figura del ou»
Lediggiœnger.¢ m.. ói f. holgazan, егро; talle. „ .
помята. Ьвуетзш'иг,ь c. castigo :ó pena
Ledning, c. conducta, guia; (lig.) corporal. _... _
conducta, gobierno, régimen. Legemssterrelse, c. estatura. _
Ledsage, v. a. acompañar; escol Lpge'msavelse, c. ejercicio дат!" '
tar, oonvoyar. егро. . ‚ A,
Ladsagar, m. di f. conductor, guia, Legetei, n. juguetes de 4plumero*
compañero, el, la que acompa bejos, brinquillos pl. _ .l
ña a alguno. ’ Lehn, n. feudo. . . .
Ledsagclse,l c. acompañamiento, Lâlâîsgods, n. feudo, herencia .feu
conducta, guia; escolta; convoy.
машу, n. o' -­ conjunto. Lehnsherre, m. señor feudal.
Ladviis, adv. por articulos, por lemsmand, m. vasallo; feudatorio,
coyunturas; por eslabones; por мирит. c. deber, obligacion
nudos. reciproca entre `el señor y` el
Lee, c. dalle, guadaña. vasello; bomenage; feudalidad.
Lee, v. n. reir; — ш En, reir, Leìmsvœmn, n. feudalidad, ›
sonreir à alg.,- _ af noget, reir Leide, n. conducta; escolta, enu
де alg. cosa; udlea En, reirse, voy; — brav, n. Salvoconducto,
burlarse, hacer burla de alguno. pasaporte. , .
Leeg, c. juego. . . Leie, n. cama, lecho; —— for vili
Leer, n. arcilla, grcda; barro, Li de Буг, cama, yacija (estacion
erra arcillosa, gredosad. dondeV decansan los animales
Leerantig, adj. arcilloso, gredoso. monteses); -- Gang, Aare, Lag
Метит, с. especie de arcilla; na i Bjerg ell. Jordarter, baueal,
turaleza, calidad de arcilla. capa, hoja, veta. ч .
Leargmv, o. Ьоуа де допде sa Leie, v. a. alquilar, tomar eu al
can el barro. quiler. j
Leen'ord, o. ytierra piug'ue, de bar~ Leie, c. alquiler; -­ contract, о.
ros, tierra areillosa, gredosa. ­ escritura, contrata де alquiler.
Метит, n» vaso, vasija de barro. Leiehest, c. caballo de alquilar. _\
Leerkrukke, c. càntaro de barro. Lelemaal. n. цена, c. estacion,
Leeroœg, c. tapia de tierra, tapia. tiempo. de alquiler.
Lafla, v. n. dar ojeadas 11 algu Leier, Leietager, m. inquilino.
no, mirarle cariñosamente; cor L_eiawend, m.4 mercenario. ­
tejar, galantear, acariciar. Leíetjener, m. criado de alquiler;
Le/len, c. Lefteri, n. requiebro, za Leilighed, o. ocasion,- -­ Locales'
lameria, ronceria. et Huus, habitacion, vivienda,
Legat, m. (Севана!) legado; n. morada, domicilio; ч— (Forum -
(Gave) legado. omstœndighedar) facultades, me
Lege, v. n. jugar. dios, posibles, caudales, habe-r
Legebroder, m. compañero en el res, pl.
juego. ‘ Leilighedsviis, adj. özadv. ocasio
Legame, n. cuerpo. щ. -i nal; casualmente, por casuali@`
 ш ì56 yŕfüi
"dhd, por accidente. [lo descarga; alivio, minoraoion de
Loir, \c. campamento ú acapamen~ trabajo, de dolor, consuelo.
Leire путч г. acampar. Leuroende, adj. швами
l'da; ­­ (pac Legemet)l` miembro. Lettroenhod,
Lem, (Luge) c. lumbrera, buhar c. credulidad.
Leim,-v v. n. vivir (tene'r vida ó
Lemfœldìg, adj. benigno, apari durar con=vida); '-4- af sin For
vble; indulgente; adv.A benigna mue, vivir de su- hacienda; —
тенге. - ‘ af sil Arbeids, vivir de su tra~l
Lemfwldighed,v` с. benignidad, apa bajo. del trabajo de sus manos.
cibilidad ; indulgencia. Lovebrad, n. vidal, sustento, co
Lemlœste, v. a. mutilar, estropear, mida, alimento; cargo, profesion,
troncar. ' ­" empleo, oficio. м »
Lemlœst'ciae, с. mutilacion. Ч Levemaade, o. modo. de> vivir,
Lemon; c. limon; -«’trœ," 'n.'li manera' de vivir; vida, condue
monero. j ' f ta, gobierno; conducta, mundo,
Lemonade, Limonade, c. lim'ona'da. trato del mundo, conocimiento
Lampe, с. indulgencia, modera del mundo. . ч '
cion, condescendencia; med -— Levende, adj. viviente, vivo;y ale
' moderado;"templado, indulgen gre, placentero; despierto, des
te; con indulgencia, con mo pabilado, `vivo.l f Ы «
deracion. ' ' \ ‘^ Lever, c. higado.
Lemp'et'kíg, v. r. conformarse; Leverancv, o. entrega; provision,
Lrendirse, ceder, condescender, prevencion, abasto.
"consentir (à alg.^‘cosa). Leverandeur, m. proveedor, abas
штрека, adj. benigno, apacible. tecedor. I
Leret, adj’.` mezclado con barro; Levers, ‘v_ a. proveer, abastecer,
~areillosoygredoso - ' « »pre/venir, dar; — et Slag, en
Lety-adj. `»ligero (de poco peso); Tèfœfning, dar batalla. '
fácil, comodo, desembarazado. Leveregel, c. regla de conducta.
Laffœrdig, adj. retoma, энзимов, Leversyge, o. enfermedad del'hi
пае chacota; picarillq,­ bribon gada" ' ~ l '
feine; demasiado libre; impúdi деизма, c.=tiempo de la vida.­
ч'ср, deshonesto, obsceno, las Levevei, cuprofesion', oficio.
'e'lvo \ " Levne, v. a. dejar de sobra, de
Letfœrdighed, с. chaoota, locura; jar atras; levnes, quedar, sobrar.
impudicieia, deshonestidad. Мити n. vida/conducta, go
Lethed, с. ligereza; facilidad. bierno. '
Deming, с. (Ankorets) leva del Lormelsbeskrivolse, c.: biografia.
ancla.l ' 4 м . Levnelsleb, n. carrera, curso de
Letsindo'g, adj. Идею,” inconsi lavida; historia, relacion de la
»=derado, desadvertido; adv. in vida. ‘
consideradamente, desadvertida Levnetsmidler, pl. víveres, vitual
mente'. ' las',lcomestibles, bastimentos, pl.
Letsindighed, c. ligereza, ­ inconsi Leaning, c. resto, lo restante; ~­~
- deracion-,' irrellexion. (af Mad) resto, sobras de la
Lotto, v. a. aligerar,I aliviar; (fig.) mesa, ó eomida _: reliquia; (chem.)
Afacilitar; descargar; alzar, lo residuo. Пасауо.
vantar, solevantar; ­­ Anker, lle Щит; n. librea; ——— betjent, m.
yvar el ancla. ‘ А
Lid, с. confianza; зане sin «- til
Ьвивйувп, adv.f`ligera"mente, leve En, meter su confianza en al
mente; fàoilmente, con facilidad, ;guno. ' ,im
_oon soltura, con desembarazo. Lide, v. a. sufrir, aguantar., pa
жите, с; aligeramiento,­ alivio; decer, soportar,l llevar соц pa
 #y dit? ¿if
Cieuciß.„.mlerar, pasar; (wie. детищу, на]. владеющий
synes от) querer, desear, te-_ (Меню, insensible,- adv. ш _
ner gana. ._ o rentemente._ I V _.
Lida, v. n. _ paa En ell. Noget,_ Ligegyldighed, c. indiferencia,',in­
tiar,.fiarse, confia;` en alguno, ó dolencia,_ , _ д y
alg. cosa; fiarse de alguno, des .Ligeledes , ,_ adv. _igualmente , del
cuidarcn alguno, dejarlo à su mismo modo. д . _,
cuidado. , > Ligelig, adj. di adv. de la misma
даете, c. dolor, tormento, pena; medida; igual, semejante; _ligu
`pasion (de Cristo): almente. _ _ , „и
идеи, adj. ищи) pequeño,_chi­ Ligelim'ct, adj. reotilineo. „д __* -,
co, corto, poco; menudo; Мс, идемте, adj. consonante; igual.
lídetLuuquuito. _ - _ Ligelabende, adj. paralelo.. _ „_
Lidenskab, c. pasion, afecto,.aû­ Ligemeget,.,adv. la misma cosa,
cion.._ _ .f ,_ lo mismo; indiferente. Ц l
Lidenxkabelig ,_ adj. apasionado; Ligasaap ‚аду. igualmente, .del mis
afectuoso, sentido, llendde afec mo modo. _,
tos, de sentimientos. f Ligesídet, adj. equilatero. _
Liderlíg, adj. libre, disoluto„ li Ligesùidet,_ adj. unido, conforme
cencioso, distraído, travieso. (en_ las voluntades, los pare
Liderlighed, libertad, licencia,' Qeres); Штат, 'adir'.
,1 e .\
disolucion, travesura. ‚ , como, asi como;
Lieutenant,_m. teniente. l _ ,Ä ¿.. |о‚ш18шр.чце.„. .; por decir
Liflig, adj, dulce, gratoy (en._los‘ asi. . ‚ _ .
olores­ у sabores); , agradable," душем, c. equilibrio; шит
dellâitosory usloso; suave, tipa-` balancear, equilibrar. _ _ 1 ._
cible, rega ado_;,;delicioso.‘,¿. _ Иуде, '_v. n. estar tendido ó ex
имама, c.. dulzura, suavidad, tendido á lo largo encima; _de
delicadez. ...i г ,_ _“, 1 . jla tierra, estar echado por tier
Lige, Mig, ad), Q adv., derecho; ra; estar puesto, colocado; estar
directo," recto;,¿„adv. .,dereclio, _ situado,­ estar; _ pau Kaosen
derechamente; rectamente ,-_ _jufy ne, estar de rodillas; «f .sj/g,
. зщше' isualfllano . Люда-г estar enferiiio;..her.lj_qge1~ {bq
so; iguai, semejantes.;eguiva-‘ graum) aqui yace; __ (от Hem)
Jente.; _mismo ;«` растим: М: empollar (las gallinas), estari so
7 Lige.. pasar en la штатом bre los` huevos. _ .
da; шлете ‚Шпинат -. вдета— дума, c. igualdad, conformidad,
iarse. ¿_ paridad, conveniencia,l corres
Ligen/Net, adj. homogéneo,` вып—3 pondencia;J semejanza. _ ,\
lar„lo,que es de lagmisma .na Ligne, v,_n. asemejarse, parecerse
идеалами,
turaleza. c. homogeneidad.
_ _ á . . .; igualar l(a alguno en alg.
cosa). „ . ., [_cion.
давать, Iigedannot, adj. Aconfor Lignelse, c. parábola; _compara
y„_n'ie, correspondiente;, uniforme, Lignelscsviis, adv. en _ parabola,
igual; semejante. . por parábola; por comparacion.
Ligedanhed , _ lc. conformidad, _ uni Lígnemie, adj. semejante,_ pard
. formidad ; ,correspondencia , , ,se-g cido: (la persona ó­ la cosa _que
„цитата; igualdad., .,_\ „ь _ se paren@ à otra.) ._ .._,_„„,_,\
„ugefrqmßdjdz adv. derecho; di Ligmpg, cfecuaciona` _ ф...
­ recto, recto; (lig.) derecho, since Ша, adi. igual. Semejanw­.-¿„
_ ro, ingenuo,­ simple, derecho; adv'. Liig, n. cuerpy _ muerto, cadaver.
derechamente ; sinceramente „ usgbaare, ._ e.. f retro. andas. nl.
_.aimplemeute. __, „Миш . .Lügb¿fgg'amgclse„N c._.Y “эдема! ,y „egg ­
` 2
\
 ш т М:
' ias.' НИ ï ‘ [роз humos. штатами ‘ `ói Èimpresa); li
La_qtmereiffI m. portador dé * ецег-‚ nea, raya (díoese де las seña
Liiighuus, n. casa дети“); Célia: ladas en la palma de la mano);
üel'difuntoz'“ ’ ` l
‘ trazo ; corondel; línea, linea equi»
4Liigkiste, с. ataud, féretl'o.- ' ‘ ` поест; Ггйеа, rama (descendem
шедшие; Liiglagen, n. paño де cia de una familia). 4 ­\­
' tumba, paño funeral.;` ' ­ Liniers, v. a. reglar, решат.
Шуршит, с. Liigtaie, oracion иметь, n. nave де linea.L
fúnebre. bermon fúnebre. f Liniacmpper; `pl. tropas de línea.
Liigpsalme, Liigsang, c. cántico Linned, n. lienzo, ’telai de lino;
‚ fúnebre:l '­"" Y "‘ »"""’ ' ' ropa blanca 'ó денет.
игумене; "e. тугим, yn. мощь Linnodvœver, m. ytejedcrr.> -
pañamîento, entierro. 4 " ‘v Шипы, Linnad, adj. де lino, де
шуметь, ' е“. camisa que черепе lienzo. l -
à un muerto. ' "I Liinolie, c. aceite de linaza. ‘~ ­
Шутом, с) мы, ищем шве ‚иге, е; 'gaita vzamorarra; lira.
Liigvogn»,
sepulcral.o.' ‘b'aŕro' fúnebre.~i ’ швами, m. Забито; -
VLirekasse, е. organîllo де cilin
шт; и. ’çolmV д fawn, с. aguada. [фондам - -
Нитрат, o.' уазд‘рш‘а là cola. ; изв; е.‘ vg' шалит .
Liimstang, е. pértiga confvar'etas фарше, `n; peso de diez у sel
‘de'h'ga (para cazar pajarimas);t libros. И ­‘ ­ ' '
‘lebe med 'Liimstäńgeii-r trabajar Lisi, o. astucia, этого; ardid,
en balde. щита, вещем, дезъта. `
Liin, n. lino." 'l Шок)! `List; c. Liste Want, Raudfr'epul
Lilie1 c. lirlo', -a'zucena‘(planta'y lgo, еще, доЫадПЮ; borde,
Lille,` adj; peque о, chico; дот— urla, orlilla, Timbof.’ "~' " `
"el еще“, la ch ca; ' ' ‚ Lista;A c. (коптит), lista, n6
Lillefl'nge'r, (ndedó auricular; dedo mina, matricula; registro.
"meñique ' ' ‘ ¿lîikte'aliyv Y.“ r.' andar,A caminar
Ыте,“ v. a. encolar, pegar ¿You « lentamente, 'sin"'ruido; — sig
Lind,
cola;c.bañar
Lindetrœ, n.I то: `- "
con 'cola'. _ \
‘iud,' enlrarse 'à escondidas, con
\

метет-ем 'sig Mrt, salirse â

Eind, adj. benlgho,'ápaeihle;' in фетишам.»- и
аппетиты l? ‘ " n тир,“ зашито, теге, ЬеНаео,
Циан, v. a. гнут/Маек; :apa ladiño'; adv. z'con' astucia, con
‘ clg'uar;=‘sosegar, [ширм-‚тём дети, condislmul'o'.
mm; mitigar-,2 moderar, " suavi шлама, о. astucia, sutileza, alte,
zar; (medic.) Юннат,“ вопит; disimulo. ' I “51“ ‘
тату; е; --ьнуш, [татом ее 1:60, n. vida; (дудит, утеп
наша; де дым; 1ечтзиею; dad, viveza; —— (i en Kioto, llig.)
жми, с. (Planta) тиара-тете cuerpo: de unwestido; отв si:
шт). (vidrio сбитую '5de ­que lm­"for ш, dar su vida-pokal
" "ń'ëaipa'ra изживает). Lind 'gûno;‘­forkmo sit' н— 7abreviar
«мазут-ценю. ‚ I' "‘ ‚: su vida; skjœnkó E» Live! (be
Див; е. cuerda; сидением -' . imwäe darla vida á alguno,
штамм. ‘reglas ‹ ‘* ï и hacerle темпе la vida; »Saa
Lineament, n. lineamentos, pl. dan: пат, jeg ‘alamy i ma Lw
Linedandser, штатам, m. v0h neet, 'en mi' vida fno he visto
latin, volatinero,
da,y “еде mamma;bailarín
­­ de cuerf.
indo, 'tal cosa; Meer же; atordoneh'gt
'Liv умным ‘una Avida mala, bu
щадит, bailarina de düerda. Юная"
шве, ‘с; llhea "(уаотж паев (де Livagtig, adj. corporal; анти—
 Lof 159 дач
ral; adv. qorporalmente, en per-I aseado), __ [guardillal
sona. . ‚ '_ Loftsder, c. puerta del desvano
Livegen, adj. siervo..y _ тяготам, _ n, lumbrera, buhar-j
Liwaßmkßb'. IL, гашиш servi da, ventanilla ‚ _de ­ guardilla _ó
dumbre. ' desvan. ‘ „ilpalçq
догма, iwug.„ adj, ,.yiyq,. Loge, c.v (i. подведет) арчзещя.
Lívgardç, с. guardia decorps. Lpglíno, c. corredera. '
Livlœge, m. médico ordinario (de Lagere, v. n. habitar, vivir (tener
un principe). ‚ [muerto. habitacion, la vivienda.,_4en tal
Livios, adj. inanimado, inámirnel parte, calle, ó casa),'alojar, alo
шиизма, с. falta de vida` _ jarse. . -..
Livret, с. manjar, comida Гаус Logik, c. lógica, dialéctica. _ ‘_
rita , predilecta. Logic, lv.__n. meneur _la cola.' .
Цитата, 0. renta v'nalíeia. Lok, с. Наш-1010; Ьис1е ó., rizo
Livsaander, pl. los espíritus vita (del pelo). -„ .~ ~ __ „
les ó animales. ,I ‚ Lekke, v. а. cehar, atraer, atraer
Liwarving, c. heredero natural. con halagos; engaitar,__engal'_1_ar,
Почета, с. peligro, riesgo de la seducir. ‚ ‚ч
vida; mad-f- al peligro, al riesgo L'okkemad, c. señuelo, añagaza,
де 1а vida. l.‘ cebo (bruges душа i pg. Веша
Livsfrugt, e. feto, fruto, embrion. ning). .ч . 1
|
ищите/Т, с. fuerza vital. Lokkegâibe,
Ehem qu ileyeglagilo.
n om r _ juego _
Livsophold, n. vida, sustento, co hombre.p l QA « . ‚ .
nl'da, alimento.
Ltvsstraf, o. pena capital; впри Lomme, e. faltni, Yera, boäsillo',_`_,
cio, muerte; undef — so pena Lommebag, ‘c. lì ro давящие-д
de la vida. га, libro тат. __ _ . «.
Livstid, o. tiempo de la vida; aa Lommßaeaav, ‘pl шпага: para Los
-— рага siempre; de por vi a. gastos' secretos, ó de bolsillo
Livvagt, c. see Lívgarde. _ ‚ _ Semin». . , _
Led, n. (’/„lî­) media onza; (Bly Lommetyv, m. cortabolsas, latir,le
lod) plomada; (Lod ш et дыша) rat/ero,Á fullero, Mfalt'rero.
lote, suerte; -' (Amical) рампа, Lommeterklœde; n. pañuelo.
parte, porcion ‚(де una cosa que Lovmnauhr, n. muestra, reloltiI` de
se divide para repartir entre mmqlleraf ._ \
muchos); — (внеш; suerte; Loppe, c. pulga. ' _ _. _ v,_
kasle- echar suertes, sortear. Loppe sig, v. r. espulgarse.„‘ f..
Lodde, v. a. sammeltlodde, sol Loppestik, n. picada de pulga.. .
dar; ­­. (med et Blylod) sondar. доп, c. mierda,.excremento, esv
Lodm'ng, c. soldadura.` tiérool, lodo. Q '
Loddebolt, c. soldador. . Los, (Заира) с. linee (animal)` , -.
Lodline, с. зонда, езсапдаНо (де Los, adj. (les) suelto; desatado,
чае usan los marineros). deshecho. _
Lodrot, adj. perpendicular, à p10 Losm'ng, c. descarga .de un navío.
mo, vertical. _ - Losse, v. a. descargar un navío.
Lodseddet, с. cédula de loteria. Losseplads, с. desembarçaqleri;,''x
Lads, m. práctico, piloto de pu Letten', n. lotería; -. рвали, v.
erto ó costa. _ .i ` Lodseddel. ,_
Lodspenge, pl. salario del prác Lov, c.Í ley; ordenanza, edicto,
tico, ó piloto de puerto. _ decreto, estatuto, reglamento;
Loft, n. desvan; —‚ kammpr, n. — (Roos) alabanza, elogio.' —
desvan guardilla; zaquizami (eu-` климат) Permiso. постелет
arto chico, _incómodo Y 9990 tiro del servicio. ' ' ' .h'ndl
 Luf 160 Luft
llovbog, c.. código; compilación . Laftrar, n. gaiëanta', запасе, gar
de leyes. ' _' ' güero, tra gadero, gorja.
Ldvbad, n. órden, mandato; pre Laftsyn, n. meteoro, 'fenómeno
cepto; 'reglamentoi ordenanza , que' se forma ,'-y aparece en el
‘referme . _ ' ' aire. ‘
L'dvo, v.' á. (prisa) alabar, cdebrar, Luge, c. lnmbrera, huh'arda (ven
elogiar; _ (give Lefle om) pro tanilla“de uardilla ó desván);
meter. ` ­­ 'fina ett kib, escotillarb
Luge, lv'. a. sachar, escardar.f
Lovformelig, adj. legitimo, legal;
adv. legítimamente; legalmente. Lugehakke, c. Lagejem, n. sacho,
Lovfœlde,
Loogicer",v _v._
Lovgívning, m.c.a.legislador'.
condenar._ legisla-_
legislatura, ` escardillo. ’
Lageko'ne,­ t'. sachad'ora, escarda
dora. _ "^ ""l"
` cion. ` ` ` Lugt, c. (Sands) опыт-отомще
ЬооууШу, adj. legal. no, ó m'alo).
Lovk'yndig, m. jurisconsulto, ju Lugte, v. а. (paa) oler, percibir
`ri'sta, jurisperito. _ _, por el olfato; husmear, olfa
Lovkyndighed, c. jurisprudencial tear', ventear; vl ń. oler, echar
Lovlig, adj. legal. ­ “1 ó despedir olor ó fragrancia;
i
Lovles, adj . anarquico; _ „h_edfc. _ godt, пае, oler `теп,-‚ oler
anarquía. _ __ _ .1m aL .- :. .‘‚
Lavmagssig , '_adj. legitimo; legal. _ Lugteflaske, c.' (Flacon) irasquito
Lovmœssigheä, c.' legitimidad,`_le­­ 'con agua de olor.
eared... .. у . - y'Luglende Капа, п. agua de olor.
[едущем al’_ála`ßa_t‘, elogiarl4 " шлаг, n. lugar, espacio.
Lovsang, c. himno, cantico.v " __ Luit-Jae, v_. a. cerranï encerrar; _
af en Der, cerrar una­ puerta
Locslridig, adj.v ilegal; adv. ile
galmente, 'contra la ley`y el l`de»
con la llave; _ ind, dejar en
recho. ’ ’ ' trar; _ op, abrir; _ til, cerrar
Lovsynge, v. a. cantar _las alaban. con llave.
zas de alguno. ’ ` " _ Lakning, Lukkelse, c. cerradura,
Lovtale, c. elogio, pauegirlco. _ cerraja. ' ' '
Lovlaler, m. panegirista; alaba?l bummer, adj. lammervarm, cali
dor, celebrador. N Ё"? ~ente, cálido," caluroso; sufocante.
Lovtrœkker, m. trapacero, 'edre Lammerhede, c. tiempo sufocante,
dador.
La, ‘ pelo,Iтак
Lav, c. (paa _ Klœda)l pe l calefsufocante.
Lampen, adj. mezqulno, tacaño,
Lud, c. lejia. ` ’ ` ruin, vil, malo; (fig.) miserable,
Lade, v. a. colar la ropa, lavar pobre.
con­ lejia. ` Lumsk, adj. malicioso` maligno,
Luds'a'lt, n. alcali, sal alcalina. ruin, cazurro," disimulado; adv.
Lue', c. llama. _ __ maliciosamente."
Laebramde, v. n. arder, estar ar Lamskhed, c. malicia oculta, so
diendo, echar llama. ` carroneria. `
Luft, c. aire. ‘ _ ` Lund, c. bosque, boscage, soto,
Luftblœre, c. burbuja, gorgoríta. f_lor'esta. ' ' '
Lafle, v. a. ventear, ventilar, crear, Lane, n. humor: (gana, disposi
poner al aire, _dar aire. _cion para hacer una cosa ;) an
Luftig, adj. creado; aereo. tojo, capricho„humor, albedrío.
шиш, п. lumhrera, respiradcro, Lunefuld, adj. caprichoso, extra
cerccra; _ventosa vagante; Ianefaldc (einige) Ind
Luftpumpè', c. máquina pneuma fald, 'agudezas, dichos prontos,
tica. vivos-y alegres, pl. f
 Luu'
Lungo; c. pul'mon. ‘
Lungesyge, с. pulmonia, tisis.
шпион, adj. tibio; adv. tibiamente.
Lunkenhed, c. tibieza; (fig.) tibie
za, poco ardor', ’ fervor ó acti
vidad. "Ь
Lunte, c. mecha; туиelLunten (fig.)
descubrir­ el pastel, enredo, la
trama. ‘ '
Luntextikke, c. (for et Vognhjul)
pezonera.
мышек, c. botafuego. ‘ Lyde, v. a. di n. sonar, dar ó hacer
Lure,"ví n­. (paa `En ell. Nogat)
acechar, espiar, esperar, 'aguarl
dar 'á`alguno ó alg. cosa; Пупе)
escuchar secretamente; (vente)
esperar. ‘ Lyde, c. (Fail) defecto, vicio.
Lurendreíer, ш. mo'gìgato, gazmo
ño, santurron; socarron, sola
pado; trapacista, embelecador. ~
Lurvr, m. acechador,' el fque -ace
сна ó espia. ‘ '
Laren',
acechar, n.yde acecho, el cosa;
espiar alg. a'ct'o“ de
[ли-пес, adj. pañoso, vestido de
remiendos у arambeles.
Luse, v. a. espulgar, despiojar,
vquitar los piojos; —— sig, espul
garse. ' felicitar à alguno, darle el ра—
Lusekam, c. peine `con dientes pe-`
queños. ‘ '
Lusesygc, c. enfermedad pedicular.
Luset, adj. piojoso, piojento, que
tiene muchos piojos.
шиш, adj. que enseña la hilaza.
Luth, laud (instr. músico.)
Luthersk, adj. luterano.
Lutter, adj. puro, mero; claro;
apurado img.) todo, puro, no . _ .
sinó; det er lutter ватта, es
la verdad simple у pura;y det er
lutter Login-no son sinó menti
ras.
Laure, v. a'. purificar, clarificar,
aclarar; refinar; rectificar; apu
rar, purgar, acendrar.
Luttring, c. Luttren, purificacion,
depuracìon, ‹ шах-Шишек? гей—
nadura (del azúcar); rectificaci
on, (chem.)
Luau, adj.' cálido, lemporado;
abrigado.
qur, c. staae 'pan ­ï-¿'estar en
‘161' Lyń
acecho ó acechando, espiar, ‘d
esperar el tiempo, la ‘ocasion
para alg. cosa; tage sig an Lum“,
echar un sueñecito. ' ' '
Luus, e, piojo. ’
Luv, Luvart, c. barlovento; vinde
Lava», ganar el Barlovento. . ­ `»
Luxus, c. luxo, у lujo. Al' "
Ly, c. abrigo; resguardo, i- for,
guarecido, ‘resguardado '
Lyd, c. sonido, ruido, son; tono.
sonido, -‘- vol,­=- пае, (ftg.) aor-`ì
nar bien, sonar mal. ‘ =
Lyde, v. a. (adlyde) obedecer (á
alguno.) ~
дула/ша, adj. vicioso.'
Lydelíg, adj. alto, claro, sonoro;
med — Stemma, en alta voz.
Lydig, adj. obediente. ' ~'
лущат, c. obediencia.
Lygte, c. linterna; farol.
Lygtepwl, c. baston, estaca de fa»
rol. » \ \
Lykke, c. fortuna, suerte; dicha)
felicidad, fortuna, próspera suer
te; вязке En ш — mcd noget,
rabien, la enhorabuena de alg.
cosa. -
Lykkelig, adj. feliz, dichoso, afor«L
tunado, venturoso, fortunado.
Lykkeligeiis, adv. felizmente.
Lykkes, v. n. salir bien, tener bu
­ en exito, tener acierto, suceder.
Lykkespil, n. juego de suerte; lo
teria. '
Lykkatrœf, n. acaso, contingencia,
caso fortuito. ­ .
Lyksalig, adj. dichoso, feliz, afor-i
tunado. ­'
Lyksaliggjare, v. a. `'hacer feliz;
hacer la felicidad de alguno) '
Lyksalighed, c. felicidad, dicha;
bienaventuranza, beatitud. ' \
Lykanske, v. a. felicitar (á alguno.)
Lykenskning, c. parabien, enho
rabuena; congratulaciou.
Lyn, n. relámpago; Lynglimt, rayo.
Lyne, v. u. relampaguear, dar ге—
' lámpagos. ~ ‚ ' ‘
дуду, n.’ brezo.f>u'l "Ъ ‘ fi' i'
 Lys». 162
Lynüd„o., relampago. Hi` у “u
цитата, o. rayo.
Еж, п. luz, claridad; Dagslys,luz,
dia; Maanelys, luna clara, luna,
lunacion; Talglys, candela., vela
«de sebo. ‘ h '` ` .
Lys, ad). charm` ved lys am en
el medio dia.' . -' .. .
Lyss, v. n. lucir,` dar luz, alum­
brar, relucir, relumbrar,resplan­
decer; lyse E»,V alumbrar-aal
A@une con una linterna.y
[мс/шт, с. molde en _que vse
vacìan velas-ó candelas. . «ze
душим, c. araña .lcon `la que
se alumbra una sala, teatro.)
Lyscplada, c. palmatoria (сандв—
lero con танго.) «_ ‘
Lysomm, ct despabìladeras, pl. ­
Lysestage, c. oandelero.
Lysesteber, m. velero, candelero
de sebo. Нева.
Lysetande, c.l despabiladura, ра—
Lysouœge, c. mecha.y v . . >
Lyshaaret, adj. blondo, rubio.
дупла, c. швы. ' _ _
Lysne, ‘v.~ n. ser de dia, amane-
cer. » Lwdslœlse, c. refresco у tambien re
Фунта, с. »la punta del dia, ó del
alba, 'el amanecer; el primer al
bor del dia.
Lysàtraate, c. rayo de luz»
Lyst',l o. placer, gusto, contento;
deleitacion; gana, deseo; ikke
have — ш nogot, no tener gana,
fhnmor, disposicion para hacer
unafcosa. ­ '
Lystsr, pl. (Ведущими) apetito,
deseo, anhelo, ansia, gana, oo~
dicia, concupisoencia.
Lysta, густ, v. imp. tener gana;
codiciar, desear.
Lymlig, adj. placentero, _alegre штатив,
mento, medicina.
с. ­pocion
(de personas;) gracioso, diverti
do (de las cosas.) - dieinal.)
Lyste»,i adj.. codicioso, ansioso,
' deseoso; vara —›— efter подав, оо
dicìar, desear con ansia'alg. cosa.
Lysthavende, adj. «Si c. amante de
las cosas,l ó aficionado âv ellas
(el que tiene gana de comprar.)
Lysthuus, n. sitio de recreo. casa
ó quinta de monarcas-ita (en
Lœg
un jardin); casita> de came
туша ‚ adj. placentero ,_ gracioso,
jovial, Шею-ед сошръщде bu
i en humor; тат sig «over E»,
burlarse, hacer mofa.` de. alguno;
фате sig lystig, divertirse, ale
' grax-se, recrearse. ‚\.`
Lystighed, c. alegria, buen humor;
' diversion, recreo, regocijo.. . „
‘Ьузи'щ v; a. obedecer.
,Lg/straße, c. viage de recreo,.de
j diversion. _ » ,
yLystslot, n. palacio de recreo. .
шатра, л. comedia.
,Lyaustedl n. quinta (caseriao .si
_. tio de recreo cn el campo.)
l' Lytte, v. n. escuchar. _ _
фуга, yv. n.. mentir.
Lw, с. sotawonto;l i. Lm, à sota
vento. ­ . y _ ‚ _ ‚
; Lœbe, c.: labio.. ,_ y
Lœder, n. cuero, piel adobádn, шёл.
Шиша, v. a. refrescar, recrear;
Титан, apagan, extinguir (la
' sed); _-.- Kalk,.apagar­ la cal..
1Lœdskedrüc,=c. bebida refrigeran
j te, refrigerativa..
trigerantempagamiento de la sed.
Lœdskande, adj. refrigerante, пев—
со, que refresca (usase especi
almente en medicina). ‘
Lœeseil, n. barrederas, l.
Lœg, c. pantorilla, mola de la
pierna. ­ .
Lœg, n. (Fold paa Tm' ya.) lie.
gue, doblez, актива, plega o.
Laage, m. médico.
Lœgß,_v. a. curar, sanar (de . .);
lœgos, v. n. sanar, ponerse bueno
un enfermo. , . y
Laagedom,v с. remedio, medica
(bebida me
Lœgekunst, с, medicina.
Lœgeüg, adj. sanable, curable.
Lœgemiddel, n. remedio, medica~
mento.
Lœgeurt, c. yerba medicinal.
Lœgevidonskab, c. medicina.
Lœgge, v. a. dz n. meter, poner,
colocar; lender, o extender.“
 Lain
‘ld largo sobre'el suelo; -­- Азу,
poner, (huevos), »_et Bam ш
sengs, poner, ó meter en la ea
'ma‘, acostar á un niño, á una
criatura ;‘ — i Orden, coordinar,
lcolocar, potrei'I en su lugar las
~cosas; —— sig, ponerse, meterse,
acostarse; cesar, disminuir, cal
rnar, sosegarse,l pasar (hablan
do де! viento; щ- sig (низшую
acostarse, irse à la cama, irseá
dormir; ­­­­ sig eher nog'et,lœgge
Vind рва, dedicarse a alg. cosa,
emplearse en alä. cosa, poner
atencion ó Acuida o en alg. cosa,
'a los estudios &c.; sig i noget,
meterse, entremeterse en alg.
cosa; an (med et Седеет)
apuntar, encararla escopeta; ­~
bi, poner 'en el facha, al pai
ro (un navío); -sigtil {anskuyfe
sig) proveerse ‚(де alg. co
sa \ l
Lœgmand, m. (изд Мам) lego.
Lœgte, мига.
Lœk, adj. теге lœk, hacer agua.
Lœkke, v. n. recalarse,rezumarse,` Lœrd, adj'. sabio, docto, erudito,
salirse; correr; gotear; (om et
Skib) hacer agua. ' штат, c. erudicion, doctrina
Lœkker,l adj. `goloso, ami o de
becados regalados; regala o, де
licado.
шитыми, c. bocado regala
do, gulloria, cotul'a.
шимми, с. 'golosina
Lw'kk'eri, n. see щитами.
Lœkkersulten, adj. goloso, amigo
de becados regalados.
Lœmme, v. a. (fede Lam 'til Yer
dimp parir la oveja. ` bien el tiempo que este emplea
Lame, v. a. apoyar, arrimar; —
sig, атташе (contra, sobre); es
tar ańmado contra Mg» nosa. ­
Lœnestol, c. sillon,«"silla de' bra
­nos, silla poltrona,y эта]. ’
Lœngde,
largo dec. un'a
longitud,"'largura
vcosa.) ` (lo
Lœngdëmíuif. 'n- medida "НЁМ—д туареги, adj." штамм, qpùpà».
gitud, de largura.
Lœnge, adv. largamente, 'largo
tiempo, largo rato, por'mucho
tiempo; ­-"'fer,’^lax*go tiempo
ántes; ­­ after, largo tiempo
­ l
168 мы
despues,' ikkd:1-'ëfteŕ,'póclì`desf
pues; мот lœnge? cuanto tiem
po? lcuanto ha? hasta que ‘ti
'empo;~'saa -1 som; mientras
que . í ó mientras'.v>`
Lœngere, adj. comp. mas largo;
adv. mas largo tiempo, mas
tiempo; jeg har ikke- Tid, no
tengo mas tiempo. \'
Lœng'es, v. n. едет туи, anhelar,
suspirar por alg. cosa, ansiar
alg. cosa. ' ' ’
Ьшпут, o. deseo vehemente.
Lœngselsfufld, adj. ` deseoso, lan
guido, doliente, iderretido de un
deseb; adv. derretidamente. ' `
Lœnke, c. cadena hierros, grillos,
trabas; iœgge
ligar ó atar 'coni —‘ епоадеп
cadena; lech r‚
grillos. ‘ ‘ ­
мысе, ‘v. a. encadenar, зев Iœgg
i Lœnkei'. ‘ ' ' ' ' \
[Метит v. a. see ‚мы.
Lœnkehuad, c. p rro de cadena.
Lœnkekuglv, c. Ъа а enrarnada, en
cadenada. ‘ ‘ ' ' `
literato; cientifico. ’
literatura, sabiduria. '
yLawa, v. a: aprender, estudiar,
— (undewise) enseñar, instruir;
— ‘En nagel, enseñar alg. cosa
á alguno; — En at шее, en
señar à alguno á escribir. ` '
Lœre, с. doctrina; dogma; — Шп—
derviisning) instruccion, enseñan
za, leccion; шита, aprendiza
ge (el estado de aprendiz, y tam
para aprender 4su оные); vm'ei
Livre,4 штаб teure, estar," 'meter
en aprendìaagel A " l ‘ ' ‘
{штат ‘n.'año del aprentllkage.
1 имена, e. ­libro de' enseñanza,
‘lie ciencia.” “ _dii
Lœredreng, m. a en .
' '
`do lal estudio; curioso. ’
Цитат“, C,"método.
Lœremestef,'m. maestro.
Liefer," m. tpril'cept'or, maestro;
profesor; '- мае, f."maest`ra,
 «M 51.5# «Lm
детищ; „iqueA
~nigger. adjîxilnstructîivo,
_señai-«I _.,._ „dear @Menciones-er» _. af
‘1‘6 fiile at lebe, .~. можете . еще
Ãnstruye”­l; . ‚' . .correr ,' _.-„ an (om _ Машин) еп
vI__.¢1e,re_searning, c. tésis, .conclusloh;¿ _mohecerse ponerse _mohpsò, cu
t.eorcma;`4 @Memor dogme. dec-t _ brirse, de orin; - over._(flyde
over) www». re ,arten .salirse
‘_ щит, с. aprendizage. derramarse.„(un liquido de un
, perke, c. alondra.: _ Y _ vasollenoj; v,T-,ouex (ш Fienden)
œrling, m. aprendiz. ___ „_ ,desergtar,_ ,huir el soldado, desam
шпана, n. lienzo, tela i:le_­lino,_~A § _parar-_sus banderas; _- .ш1‚ sa
.` 'œrredshqndel,_¿e`. lenceria, Ici) lirßorrisnde . .. „ . _
`mercio de lienzos'. , _ i Labpgŕqc, c.` trinchera. __
Lreprei_ls_k,r,'¢amnier,A m. mercader (Si Lebelld,_`_'c„ reguero. rde ‚ рычат
__ tendere,A de lienzos, lencero“ даёт; всыпав; huida-.§- .f
fodsuœver, ni. tejedor.„­` , _. Lebe'. стадо; (el euses _li
тащим ад]. _aspri
docilidad.,i,.__ „И _ ;‘ v т— peaje.
y_[reo.. _.~§e.l`°.¥ VQIQÃíßQ; сошел 4583!”
в Diest.; тащите-сетт
` peana. carretada, carga; _acorn-_ I‘lante del coche.)
" ness, v. a., dx n. leer;.„­-'__lei_eolo­`y
__ Н И
lgi, enseñar la teolog' . _. Lebelíd, c. _tiempo en .que las, per
.
_ ¿ras - евффдеаецшдаз salidas
.Lœsebog, c. libro, _obra del'entreîf _ Labsk, а 1'- __от_ liest,_ _. 93080....
.e_ri_,ze_lo".i~A „щ
"tenimientm compendio._ . _ , Ledig, adj. hun (de elìa plata..),_
Шведа, adi legible. que está#
arreter...
Lesqmeedv, c­„le.rcioń. variante '- Идем n» promesa.
Lefte, v. a. alzar, levantar', sole ­
детищ c.c. l_leccion
Magellme, paray apren-ßд Е‘йё‘д‘а'д‘
escuela elementair, _ l --‚.;
y ед. t __» , c, pa anca, alzaprima.
` der 'ó enseñar a leer',-l Vlect/uom ¿09. ¿C? Ёрш; Hvifiißgf am.
de unl profesor público.. „Ё . ngßgtig, adi ,bulboswb ат
‘ïœsning c. lectura- Ua ,acci дддед фаун, деъшещйга, швед; . y _
..,}eer); ieyenda (армад де eer); Legname. adi mentirosoßmbiis
невинно; aplicacion y al, saber (y тащишь tero. e.' „теппщьчшднэг
_ ‚
‘L’ entender) ; yestudios „ instruccion„
_ 'conocimientos adquiridos. ._ ` te, enredo. .J ‚_: _._ ‚ ._
тред. _ n. silblar, Loggen, c. sil-I Lagner, ш.` mentiroso , embusta
'pìdo’ .ji ‘mi’ ‘.,lvtínlf ' - ‹"\ 1 ro; — ske, f. mentirosa, _embu
_ ‚ЧМ-ж??- сайт ~­._ et. дез— stera. ,
„cargan . ._ _ . - 1 Leibœnk, c. camilla para descan
-les _0.1 ¿Simca 1ere.- -_ fsk». sar, canapé.
ß. течении Ьогша „de .Zarate _ ‘ Laier, pl. chanza, burla, ` zumha;
¿werden lil-_ ё’огщте: ‘abri-f _giere-, hacer, burla, o* zumba,
„_ cante' Ade hormas _de zapatos.. .burlarse #seremos-_., ‚
Leb, n'. curso, corriente ._ (de _las Lvirflsa... _, i.. . этюдам. штат,
....raliasämm! („стыд (де les .reotiextrnrasants- ., .. ‘
...mires тифе „ arrow' (que. 11e-f’ n, o. salario', hiadaf;A sueldo;
' va una nave) cañon .Qde_`.iloa,ar­ „раза ,1_ .recompensa emuneraci
ëma de il . ` on; el merecido, ¿page (dice
__ _c lvv. n. c ‚так ` correr maaar, s?, рванет: Р датами веп
mi* баз .esärr);...-„ (одра/гё ti o ironico), _ у Y
не) copularse,l I juntarse;r .y -__ ать: `детдом, ед :‚_$есге&ашеп1е ‚ еп
fra, hnirse, escaparse; щади: „вес 919. дневные: _ .1m-N
„г Serveware alam. _de 4404" 3 Шпазе‘ёт‘щ ”щит“
т lr.á_r1s“n°;-' аппетит ,' cqn_ido...,__i ‚т, .
 Le»
Lemie, v. a. pagar, nsalariar, dar
salario ó sueldo à alguno; re
compensar, remunerar.
Lemn'ng, c. page, pré (el sueldo ó
socorro diario que se page al
soldado.)
Les, adj. suelto, Hojo; desatado,
relajado; libre, franco, suelto,
exento, desempeñado.
Lesagtig( adj. impúdico, desho
nesto.
Lesagtighed, c, impudicicia, des
honestidad. .
Lese, v. a. desatar, desanudar,
deshacer; libertin, enti'anquear,
poner en нимф—е: Spargs
maal, resolver una cuestion; —
en Kamm, tirar, disparar el ca
ñon; -­ et Рам, sacar una prenda.
Leseligen, adv. ligeramente, su
perñcialmente.
Lesen, n. señal; contraseña.
Lasepenge, pl. rescate.
Lesgive, leslade, v. a. soltar, li
bertar, manumitir, entranquear,
poner en libertad; despedir, li
cenciar (un soldado.)
Lesgiœnger, m. holgazan, haragan.
Lesgjœngerí, n. ociosidad, helga
zaneria.
Leskjabc, v. a. rescatar, redimir.
Lasne, v. a. soltar, aflojar (loque
estaba тапка, ó tieso); desliar,
desatar; -—- (en Kanon, et Ga
vœr) descargar, disparar un ea
ñen, una escopeta.)
Lesrive, v. а. arrancar, desatar;
_ sig, separarse, apartarse.
Lesers, n. bienes, muebles.
Lev, n. frondosidod, ramage, las
ramas у hojas de un arbol.
Levvœrk, n. frondosidad, rama
ge; (som „спагетти Prydelse)
follage. ~ competir ó reñir oonl alguno.
ижицу, н. toldo ó cobertizo de
ramas yihojas.
Lave, c. leon; -­ hud, c. piel de
leon; -­ hule, с. 1еопега.
Laverdag, с. sábado. ­
Loveland, c. diente de lcon, amar
gon (planta.)
Leveunge, c. Монета.
тегам, n. el caer la hoja «le
§85 Maa
los árboles.
Levfuld, levrig, adj. frondoso, p0
blado, vestido de hoja.
ддом/пе, c. enramada.
Вводы, c. tabemáculo; Lemeler
nn Fest, í'lesta de los taberna
culos.
Leospring, Levspretton, с. anual
renovacion de las hojas de los
arboles, rcnucvos, pl.
Maa, matte, v. n. importar; ser
menester; (v. imp.) deber, estar
obligado; ser necesario, haber
necesidad.
Maude, c. manera, modo, forma;
paa en —- en algun modo, en
alguna manera; i liga - igual
mente, del mismo modo.
Мамаши, n. moderacion, mo
do, templanza; sobriedad.
Maadeholden, ——- holdende, adj.
moderado, templado; sobrio, ab
stinente.
Maadelig, adj. mediano, medio
cre; adv. medianamente, pasa
deramente. '
Maage, c. paviota,. quincho (ave
de mar.)
Maat, n. medida; hito, blanco;
limite, término; (fig) designio,
intento; tage ——- ш en Klœdning,
tomar la medida de un vestido.
Maat, n. Tungemaal, palabra, ha
bla, voz; lenguage; idioma;ha­­
blar; lengua.
Maule, v. a. medir; ­- med Alon,
medir con el ana ó la vara, ane
ar, vai'ear; ­-­ sig med En, me
dir lanzas, salir á la palestra, à
Maak», Hauling, с. medicion,
medida. ‹ f
Maalebrev, п. (at Skibs) atrqueo.l
Maalckunst, с. geometria. -
Maaler, m. medidor.
Maalesnor, c. cuerda de apeadot.
Мишу, c. medida, pártioaó
pértigai ‘‹
наливом, ш boston, paio que
43
 Mag
sirve de medida; escala (geom),
medida.
Maalles, adj. mudo.
тата, n. comida (dicese de la
ordinaria que se hace en las ho
ras regladas, у principalmente
de la del medio dia, у de la
noche); comida (dicese tambien
por convite a comer.)
Maane, c. luna.
Maaneaar, n. año lunar.
Maaned, c. mes.
Maanedlig, adj. 61 adv. al mes,
cada mes. ' Magnetisere, v. a. tocar con la
Maanedspenge, р1. mes, mesada.
Maanedsrose, c. rosa que florece
todo el año hasta el otoño.l
Maanedstid, c. espacio de un
mes; regla, menstruacion de las
mugeres. - Magt, c. fuerza, potencia; poder,
Maanedsviis, adv. al mes, cada
mes. [la luna.
Maaneformarkelse, c. eclipse de
Maanelys, n. luna clara.
Maaneskifte, n. lunacion.
Maaneskt'n, n. luna clara.
Maanesyg, adj. lunatico.
Maar, Maarxkind, n. martas, piel
de mal-tas. . д... , . deble, falto de fuerza у vigor;
Maaskee, adv. quiza, quizas, aca
so, por ventura.
. Mad, c. alimento, manjar, comida.
Made, v. a. cebar; cebar ó en
gordar (las aves.)
Машем-о, c. cesta, canasta.
штамму, c. laaccion de pre
parar la comida.
Машем, о. desgana, inapetencia,
hastío (en el comer.)
Madlyst, с. apetito; gana, gana
glande de comer.)
Madmoder, f. ama, dueña de la
casa.
Madskab, n. dispensa, ó sea ar
mario, donde se guardan la
cosas de comer.
Madvarer, pl. víveres, vituallas
comestibles, bastimentos, pl.
Magazin, с. almacen.
Mage, m. 61 f. esposo, sa.
Magelig, adj. cómodo, conveniente.
Magelighed, c. comodidad.
Magelos, adj. incomparable, sin
166 Haj
igual, sin par, excelente, sobre
saliente, aventajado. .
Mager, adj. magro, flajo. ,
Magerhed, с. aqueza, falta de
carnes;l (M.) aridez, sequedad,
esterilidad (de tierra.) .
Мадам/ш, п. trueque, permuta.
Magi, c. magia.
Magisk, adj. magico.
Magister, m._maestro en artes.
Magistrat, m. magistrado.
Magnet, c. iman (la piedra que
atrae al hierro.)
piedra iman; magnetizar (un en
fermo.) _
Magnemaal, . c. aguja de marear.
Magnetisk, adj. `magnético (lo que
pertenece a la piedra iman.)
potestad, autoridad, dominio, do
minaciou, imperio; fuerzas, tro
pas, pl. (poder de tierra ó de
mar de una nacion ó estado);
det задает ikke i nu'n Magt: eso
no esta en mi poder._
Magthaoer, ш. plenipotenciario.
Малага magteslas, adj. débil, Aen
inválido.
. Magtpaalt'ggende, adj. importante;
urgente.
Magtsprog, n. decision hecha por
autoridad. ' . п ‚‚
Mahognitrœ, n. acayoiba. ,
Mahomedansk, muhamedansk, adj.
mahometano. l .
Mai, Matmaaned, c. Mayo, mes
de Mayo. _
Maiblomst, c. lirio de los valles;
Mais, с. mais, trigo de Indias.
Майами, c. magestad; seriedad
(hablando del semblante ó pre
censia de una persona.)
Majestœtisk, adj. magestuoso;
. - grandioso, serio, grave; adv.
magestuosamente, .con mage
stad.
Majestœtsforbrydelse, c.l crimen de
lesa magestad.
Major, m. mayor.
Марш, n. mayorazgo.
Majoran», (myndig) adj. mayor,
 Mm.
el que ha salido de la menor
edad, ó tutela.
Макнет, m. (i Spil) compañero en
algun juego.
Makrel, с, escombro, (pescado
de mar.)
Makro", c. almendrado (pasta
hecha con almendra molida, ha
rina, y azucar.)
Male, v, a. (Kom) lmoler (trigo);
_ med Капает, pintar.
Malepenge,
­(la parte deMalelan, с. maquila
grano que toma el
molinero por su trabajo.)
Maler, m. pintor.
Malerakademi, n. academia de
pintura; _ arbeide, n. pintura
(el arte de pintar); _ brel, n.
paleta; _ drong, m. moledor
de colores; aprendiz; _ farve,
c. color де los pintores; _ реп—
sel, c. pincel de los pintores;
_ skole, c. escuela de los pin~
tores.
Malers', n. pintura, cuadro pintado.
шить, adj. pintoresco;. adv.
de un modo pintoresco.
Maling, c. pintura; _ (paa Malle)
molienda, moledura (la accion
dc moler granos.) `
Malke, v. a, 61 n. (melke) orde
ñar (la leche.)
Malkebatte, с. (Melkakolle) orde
ñadero, cubeta, cubilloV para la
leche.À
Malle, c. ojete.
Malm, c. quijo. _ .
Malt, n. malta, cebada cocida.
Malle, v. n. hacer secar malta.
Maltkelle, c. horno para secar la
malta. ` ‚д, 1 .
Maltmalle, c. molino p \a la malta.
Mala/rt, с. agenjo, v(planta medi
cinal,) tambien ajenjo.
Man, pron. se „ uno; тип siger,
se dice, se cuenta; naar man
„и, si quieren; man maa, es‘ Mandsskrœdder,... m.
menester, es necesario.
ManLManke, o. melena (del leon);
erines ó >clines (del caballo.)
ЩИ, щ Ьящьпемкрегвопщ. va
ron; marido, esposo; _. og Капе,
е! marido Y la weer; Mund
167,' Man
for Mand, uno á uno, uno por
uno; fœgle Mand mod Mand, pe
lear de persona á persona; jeg
er Maud (Самшит) derfor, sal
go fiador ó responsable de ello.
Mandag, c. lùnes.
Mandat, n. carta de oficio, ór
den, despacho, mandato; po
der у encargo que da uno à otro.
Mandbar, adj. núbil, casadero;
que ha llegado (jóven) á la edad
de pubertad; viril. ,
Mandbarhed, c. edad de casarse,
ó de matrimonio, (hablando de
las mugeres); pubertad; virili
dad.
Manddom, c. virilidad.
жалить, n. homicidio, asesinato.
Mandel, c. almendra; _ melk, ‚о.
а1шепдгада; _ olie, c. aceite
de almendras; _lrœ, n. almen
dro.
Mandfolk, m. hombres, pl.
Mandig, adj. varonil, animoso,
fuerte, valiente'. ~
штатива, c. animo varonil, vaf
lentia.
Mandlçian, m. sexo masculino.
Милану, adj. viril, varon, varonil,
macho, masculino; ahombrado,
hombruno.
Mandsalder, c. edad viril.
Mandsdragt, с. vestido de hombre.
Mandsfadder, m. padrino.
Mandshandske, с. guante de hom
bre, para hombre. .
Mandshaide, c. estatura, talla, al-g
tura de un hombre. »
Mandskab, n. hombres; gente _de
guerra, tropas, pl.; (Skibs) _
equipage, tripulacion.
Mandskjole, c. casaca, vestido de
hombre.
Mandsnavn, n. nombre de_varon,
de hombre. а
Mandsperson, m. hombre.
sastre para
hombres. - .
Малахит, с. disciplina militar.
Mandtal, n. registro, lista, nómina.
Mano, v. a. (En) pedir una paga
á alguno, notificar, requerir á
alguno de pagar; ‚анаши, con?.
 mit 188 f Mii*
"Штат (тов malos крыш): . ‘ (de camisola); vuelo (de manga
Meneer, c. manera, modo, forma; de muger). ‘ .
­buena' ó mala gracia. ‘ Мамаши, c. portamanteo.
Maneerlig,
­c'ortesano',vadj.
quecivil,
tieneculto, cortes,
gracias.' Manufactur, n. manufactura.
матами, n. manuscrito.
Manen, c. demanda, requirimieilto. Mappe, c. cartera.
машет, m. demandador; exorcista: Mare, с. Mareridt, n. pesadilla.
el que tiene potestad ypara con Marekat, c. mono, monote, Imoni
'urarn ì congo.
nge, adj. muchos,` muchas; ‘­­­ Margen, c. margen.
jGanga, muchas veces. Mariebillede, n. imagen de nuestra
Mangefold, adj. multiplicado ;‘ adv. Señora. > ‘
en abundancia. штифт; n. espejuelo (mineral).
Mangehaande, adj. diverso, dife Marine, c. marina.
rente, vario, muchos.' " ' Mark, c. campo, campaña.
Mangekant, c. типажами, ad'j. EMark, e. (V, Рит!) marco (peso
poligono. ' ' ' ‘ Ё de ocho onzas).
Mangel, c. гама, carencia, ‘necesi Markarbeide, n.' iabranza, labor,
dad; indigencia, necesidad, pe cultivo. ‚
nuria, pobreza; vicio, defecto; Markblomst, c. il'or de los campos.
af‘_ paa Penge, por falta dc Marked, n. mercado.
dinero; lida _ paa Noget, care матами, c. dia de mercado.
cer, tener falta ó necesidad de Медовая/Вт, pl. gente que viene
alg. cosa; han lider star _ se para vender ó comprar en la
halla en una extrema ó suma plaza 'ó mercado. _
necesidad ó pobreza. Markedsplads, c.- mercade, plaza.
Mangelfuld, adj. defectuoso,­ im Markedspriis, c. precio vcorriente
ó actual de losÍ éneros.
perfecto; vicioso; adj. defectuo
samente, viciosamente. `[cio. латышах, n. mo on, mojcnera.
имущими, c. defecto,­ falta, vi Матвеем“, ш. _ ske, f. vivan
Mangen, mangi, mange» et, mange, dero, ra, (el que sigue ios ejér
pron. fulano, muchos, tantos.~ citos con víveres).
минутам, adv. frecuentemente, Майским, n. oficio »de vivan
a menudo, muchas vcces.\ dero; cuarto delos vlvanderos.
Mn'ngeslags, adj. diverso, тщете, Markfrugter, pl. frutos de 1а' ‘cam
vario, muchos. - f paña.
мимоидущ- numeroso, copio Машинам, c. raton campesino,
so, abundante. \ ' turon, mus'gaño. [rendere
Mhnyfoldiggjere, v. a. multiplicar: Надежду“, m. saltimbanco, cu
aumentar en cantidad, en numero. Marmof, n. mármol; _ arbeids,
Mangfoldighed,c. variedad, diver n. obra de marmol; _ bord, n.
sidadb multitud, muchedumbre, mesa de mármol; _ brud, n.
abundancia. _ " » -cantera de mármol.
каше, v. 'n."carecer, tener ŕalta Marmarere, v. a. jaspear.
ó necesidad (de alg. cosa). Штатив, c. losa, baldosa de
Mangle, vila. (mile Шиш) dar mármol. 1
титана las telas. ~ ‚ Marsch, c. marcha.
Manglefjœl, Mangletrœ, e; Ша штат, m. mariscal.
en que 'se da calandria a las telas; Marskalsta'v, c. baston de mari
_"stolg e. (кишат rodiiio. scal; maza de ceremonia.
Hanke, c. see Man. Marskondis'er, m.' baratillero, pren
Mam, c. man'á. ' › dero, ropavejero.
Mansket, c. {Hansenet} vuelta, puño Maraviin, n. таверн; delñn.
 Mat 169 ~ Med
Harter, c. tortura, tormento. именам, ш. droguero; (phil.)
Martre, v. a. Aatormentar (el euer materialista, el que profesa el
po o el ánimo); dar tormento, materialismo). . „
cuestion de tormento (para ha Materie, o. materia; asunto, argu
cer confesar un delito). mento, tema; (i Saar) materia, pus,
Мат, c. Marzo, el mes de Marzo. podre. [terialmente`
Martyr, m. mártir. [rim Materiel, adj. material; adv. ma
Напутает, Martyrded, с. marti Метод, о. languidez, debilidad,
Martyrkrone, c. corona de martir. descaocimiento, cansancio. . _
Maro, c. meollo, tuétano (de los Mathematik, c. matemática. __
huesos); pulpa (de los frutos); Mathematisk, adj. matemático.
médula. Mathematiker, m. matemático, el
Marvebeen, n. hueso con meollo, que sabe ó profesa las matemá
con tuétano, hueso meduloso. ticas.
Marvfuld, adj. meduloso, con me Matras, c. (Шайтана) colchon...
ollo, con tuétano, Matrasmager, m. colchonero. M_.
Mask, c. trasgos, pl. (heces de la Matrikel, c. matricula.
cerveza). Настиг, f. matrona. ,l
Maske, c. (i en Strempe) malla. Matras, m. mitunter()` . «
Maske, c. (for Ansigtet) máscara, Matroshyre, c. soldada, die los
mascarilla, carátula, carantoña marineros. ‚ , i .. _ „
(con que se cubre el rostro); Matte, c. estera, esterilla (d ­
máscara (dicese de la persona en parto. Лицее, rdm, , раба 618;
mascarada); -— bal, n. baile, fi eita.
esta de máscaras y disfmzes. Matte, v. a. штамм. cansar', lh
Maskerade, o. máscara, mogigau tigar, debilitar _' - и
ga, momeria. Mave, o. estómago; ventrículo.`
Maskers, v. a. enmascarar, disfra Mavekrampe, o. pasmo ó espas
zar; -— sig, andar de máscara, mo de estóma 0- ‚ ,f
disfrazarse. Mavepine, c. ma de estómagot
Maskine, c. máquina. Mavestyrkning, ‚с. remedio-_ {asto
Maskinmœssig, adj. maquinal; adv. macal ó estomávtàco.à _ _ „lâ
maquinalmente. Med, pra; .. ‚ е „ch ах 'ç.
Maskinmesler, m` maquinista. Manuele). wenn.' . _.'
Mason», c. horno de fraguahornaza. Meaarbetder, ш. el..q'ue,_ trabaja
Masse, c. masa, mole (el cumulo йшпо .e011 dirgli emperador-l,
de muchas cosas); masa (el mon Medef-ving, m. . _t Ascherveere. ça.
ton de efectos y géneros que щебечет, in.. ‹ concurrente, 90m
forman un total); masa, fondo, petidor, rival; — ske, f. compe
-oaudal (de una herencia, de una tidora. . ‚ ‚ ‘ `_. _.
compañia). v Medborger, m. conciudadanq', {—
Massai, adj. macizo, grueso, sólido. атм, f. ,conf _aaa _ _ __‚,
Mast, c. mástil, arbol, palo; Stor Medbfi'tae жжёт. llevar! -
mast, palo mayor; Той/сетам, palo Medbroder', ш. cofrade. ‘_ ,\ ",
de trinquete; Нажатием, el palo мастям, rmhermagò
Medber, c. viento favor-ab'A er.v
, 1e
de mesana ó mesana solo.
Шестого.
Мази, ‚с. almacigg (especie de „внеЬ
тылам.
Медалей], v.,a.
Cristo. с. единице
ад}.comunicëlclwel
'
meddeelsom, со—
goma). Ã
Машин-о, c. (Mers) cota, gavia.
Masttarm, c. tripa del cagalar.
Mat, adj. debilitado, enßaquecido, municable. ‘ _ , _ L;
cansado, fatigado, rendido. Meddelende, adj. ‘comi)n'lceitivr),y
mqfißwfgtpl' пашни“! PL ',l. мадащегмдщштщ'еюы
 M17'0
Med ‘Mei
'Madden m. el que posee juntà' son-ante, штативами. ` “`
mente con
щам: adv. otro.
see думаем. ` ' . штатив, n: prójimo. “'
menos­ “чае,
дур/щам. compañero lde pri метит, adv. 'à'
si no es que.
Медным, `
m. el quev posee jun
sion. ~ j ` ' _
Мёд/ст, c.' procedimiento, modo tamente conv otro' 'un' navío.
_de (‚Щи-верен alguno. ` Меде-4996130, m. coregente.
.Med edt, adj. natural á uno, in Метим,
yincluir en v. a. comprehender,
la cuenta. "
natof como ‘nacido en el mismo
sugeto. " ' Medsende, v. a. enviar con- otro,
_Modfelg'q vl Ia. seguir à alguno; ú con otros. ' д
acompañar, y(ir _, de compañia ‘ó Medskyldig, adj. dz s.m. f.'=_icómp
seguir e'n compañia' de otro ú lice,l compañero en el delito.
ma...
Mea/reiger,
Лад/‘ат,
_
n. íMedfer
m. compañero.
. ~
af, en Virtud,
г Medspiltar, m. compañero en al
gun juego.
Medtage, v. a. tornai'A consigo,
en fuerza de . .` . ’. .‘ "‘ " llevar; conducir consigo, llevar;
Мед/‘ага, v. a. conducir consigo, (pg.) (svœkke) debilitar (una en
llevar, traer; ocasionar: ser mò fermedad). '
'tivo ó causa para que suceda мадам, m.y camarada, compa
ó suceda mal alguna cosa).` ` l ñero. l I `
Medgaìng, c.’ prosperidad: `fellz
'estado, ’ó 'suceso' e'n "lasl cosas
Medvîder, m. see Модем/Иду.‘
можете, v. a. cooperar, con
tem orales. _ _ 'cuŕrit
‚" ._ 4, ' ‘ 'I
Äh п, c.’dole.' ‘î ‚’ ^`" "
мелодиям, c.' cooperacion.
шипами, v. а. (тенты-шт, Меда/Мс, с: не цианамида.
шалаши,
portal-se' (bien
e. `slee
ó mal.)
Мед/‘ан.
' ' Meel, n.1harina.
Meelagtíg, adj. barinoso.
Цветет, с. ayuda, socorro, ‘lisi медлила, c. ВОШЛА bolilla de
шпага: 1 ’ '_ е‘
Meahjœlpeŕ/ ske, ‘ms 62‘: f. ayudaí masa. [en ’harina
шедшими, m.; harinero, tratante
_cómplice m.. 6r 1 _ Meelspíse, с. manjar harinero ó de
ammala, areqńsemíańèhm, gra
b cionv de una' lcosa; t Meu Чад harina, (sœdvanh'gere 'i pl. man
-çmi
°`l ; I¿ares hariheros). ‘
a ,"confdrme' á ‚3‘. ‘. .l _ ‚ èelruppe, cfsopa' de harina.
Мастит-и, If. concúlil'r'ia', ' mancella. метил, c. saco,­ costal para la
Modicln,'ç.'mediciná.‘
llfaáíqíuór,l ‘ en_
m. ` estudiante ‚ me-4
„ ‘Бах-ша. ‘ ‘ l[t'ecto.
Más», n.' (Fail, Mangel) vicio, de
dicina. ' ' " '_i метем; c. perjurio. '
Medicinas, у. _ n. tomar remedios, штаты; perjuro; meen'edersk,
curarse. _' _l _ ‘ adj. perjuro. __ i ‘ч ..

можете, ádjg'mèdicll, medicinal. Macrì Mera, adv. гнёзд-делании

Питанием,‘ ш. "colnteresadol ' теге 'og merîq',‘mas` у ‘таз, сада
Цвета-каш, .с. тдопадыа, cierta ¿vez mas, cada >dia mas; _ aller
l’ìalïhi c ì a. ' ,y‘. “‚ "y, y^' “тайга, mas 6` ménosp adj. mas,
éd ат,‘ il. ‘miembroI j “ ‘t ’ Vmayor? мнит mere (flare) Pen
шалаше’, Чад]. ' compasivo' (el " go'endfjé'g (Mtr), tiene mas di
que se ‘mueve à compasion)._'f nerol que уо. „
штатива, c. compasion
dad, ­coxniserticiom“ hä Meeŕskum, 'nl espuma de mar.
lastima,_; pie
Mayet, ~adv. mucho; for_ dema
ve_ med,4 compadecerse,~ con lsiado,‘,demasiadame'nte, en de
dolerse del," 1 " ' '_ " masia
мастак е; ‘штативами мвщ: vra. ‘garantite - segar 11a l
\
l
 Mel 171 Mes
yerba de los prados). Mellomsœtning, с. paréntesis'.
Meier, m. segador. ' Mallamting, o. medio.
Meieri, n. alquerta, quinteria, quin Mellemvœg,o. espacio intermedio,
ta, cortijo, casa de labranza. pared medianera, ó divisoria.
Maisel, с. cincel. Metodi, c. melodia,l música do una
Mekanik, o. mecanica. cancion.
Mekanikus, m. mecánico, instruido Metodisk, adj. melodioso.
ó hábil en mecanica. Melon, c. melon (fruta)..
Makanisk, adj. mecanico; adv. me Men, conj. mas, pero.
cánicamente. Mena, v. n. pensar, creer, juzgar;
Melankoli, c. melancolia; tristeza. _ det godt med En, tener vo
Melankolsk, adj. melancólico; tri luntad, benevolencia, aficion a
ste. ` ` alguno',- jeg mener dat godt, mi
Melde, v. a. noticiar, avisar, hacer intento es bueno. ‘ "r
saber, mandar, pasar aviso, par` Menighed, c. comunidad; comun
ticipar, decir; mencionar, hacer (todo el pueblo).
mencion; ­- 'sig hos En, recur Mening, c. opinion, pensamiento,
rir à alguno, presentarse en su sentimiento, juicio, dictamen, pa
casa; lade sig _declaran decir recer, voto; intento, objeto, fin;
su dueño­
nombre, hacer entrar recado after min — segun mi opinion,
al ó dueña de la casa. segun mi dictamen. ­ ’
Meldning, c. mencion , noticia, Menneske, n. hombre; personage,
aviso. [cubierto de harina. persona. '
Malet, adj. enharinado, blanco, Meneskealder, c. edad de hombre.
Melk, 'c. leche. ‘ ' Menneskeftende, c. misantropo;
Melkaare, c. vena láctea. _ ‚мази. adj. misantropo.
Malkagtig, adj. lechoso, lechal, lac Menneskehed, c. humanidad,'° gé
ticinoso. nero humano.
немощи, c. jarro para la leche. Mennaskekjœrlig, adj. humano, be
Melkefeber, c. fiebre`de leche (en nigno, compasivo, afable; _ hed,
`las paridas). ` f c. humanidad, benignidad, ` caris
Melkekammer, n` cuartoy donde se dad, filantropía. _ ' f
guarda la leche,‘lecheria.' ' Memeskelig, adj. humano; huma'
штат, c. pez con lechecillas. по”, benigno, compasivo; adv.
Латвией, c. (pau Himmelen) via humanamente, con humanidad.
láctea; camino de' Santjago. aneskeslœgt,`c. género humano,
Mellem, prœp. see imellem. generacion. › ß '- "
штата, ci ventreacto; entremes.
Щитовидная, m. ñlántropo, amie-_
Mellemdœkm. entrepuente, entre-_ go de los hombres. ` ‘ ` `
cubierta. f l“ ' Menneskeœder , m.- antropófago ,
тишины—‚де. dedo'ife en me canibal. A ­ _ f',
Marget, c. marga ­(especie d'e tify
dio, dedo corda), dedo`del co
razon. ' erra blanqueoina у gredosa);`_
grav, c. (Grube) marguera.v ` ’
Mellemgulv, n. diafragma, (mem,
brańa'muscular que separa el Meridian, c. meridiano. " :l
pecho del bajo
шлемами, vientre).
c. intervencion." " " Merlin, c.' piola. \ ‘l’ ‘ f
Merkur, m. Mercurio (el ’dios fa
Mellemmand, m. mediador, m`e­‘y buloso yel planeta); chem. mer
dianero. ' ““ ч " ì 4 curio, azogue. `
Mallemrum, n'. intervalo, espacio. Mers, n.` cofa, gavia; _ sail, n.,
)tlellernst-J adj. mediano, medio, del gavia;,vela de' дат.
таможне штата: '^ ` ` ` Meson,
’ sana; Mesanmost, c. palode'mesa*
JL' вши. ­vela de me
Mollemspil, n. ses Идиота“: `
 Mid 172 Mz!
na, mesma. мышами, o. siesta (el reposo
Meslinger, pl. sarampion, allom- . despues de comer).
brilla (enfermedad). Middagstid, шаманим, c. hora
Messe, c. misa; lœsa,­­decir mi de mediodia; hora de la comida.
sa; here —- oir misa; ­~­ bog, c. Middel; n. medio, expediente, re
misal. curso; Lœge -,-. remedio. ы
штанам с. casulla (cierto or» Middelalder, c. edad media.
namento para el cura ó sacer мамаши, adj. mediato; adv. me
dote celebrante). diatamente. ‚
Messesœfjk, c. alba. Míddelhavet, n. Mediterráneo , ó el
Messias, m. Mesías. mar mediterraneo.
Messing, n. letton,` alaton, anotar. мамашам, adj. mediano, me
манившим, с. hoja, lámina de diocre; adv. mediocremente.
laton; ­- traad, c. alambre» медитации, c. mediocridad.
Meat, adj. (sup._,af meer); adv. lo Middelpuukt, n. centro.
mas. штатива, c. estado llano.
Mastbydeuda, adj. el que mas ,pu~ желаете, c. medio.
je-ú ofreeicre. - „_ _ _ Midler, pl. bienes de fortuna, ha
Манжет, adv. por la mayor cienda. -
parte, por lo mas. Миш, c. media noche. _
Master, n. maestro. Midsummer, c. ,día deS, Juan.y
Шашка, adj. de maestro, per. Midi, adv. i, рае, under, en me
fecto, acabado, consumado; adv. dio
dio, de;­­.' "впадет,
de me. ­o рог en me
à medio.
como muestreo»
Мамаша, ш. verdugo (едешь Midte, с. medio; centro; En al"
tor de la justicia)1 ' vor ——‚ alguno de nosotros; de
Mestrskab, n. maestria, nuestra compañia-_ ~
Mestorstykke, n. pieza de examen, Midterst, adj. medio, de en me
que se trabaja para la maestria dio; mediano, medio, del medio.
_es los oñcios mecánicos; obra ó Mig, pron. pers.I (Dat. & Acc.) »à
pieza maestra., obra. grande, ех m1, me. .
celente, superior„ perfectmde pri Mill, c. legua.
mer órden.. _ Mild, adi. tierno, blando; benig
тщанием, щ. mancebö ma ‚от, no, clemente. ._
Ч эта] рдшего enalgun _ ip щите, c. templadura, blandura;
о ада ч «n moderacion, modilìcation; miti
Mestre, v. a. señorear, dominar, gacion. „ v
aNasallar. . мата, e, terneza, suavidad; be
Metal, n. metal; bronce. nignidad, clemencia`
мышцам ad). metálico. И -Míldne v. a. suavizar, ahlandar,
Metallurgí, c. metalurgia. д ‚д templar, mitigar, apaciguar, so
Метим. с. metáfora.
Metaphysik. c. metafisica. Míle, c. (Китае) horno (para, ha~
Methode, o. metodo.__ `_ cer el carbono?.l _ . _.
Methodisk, adj. m 'dico'. _. м шарм, c. . (маоизм columna
Miaue, v. _n. mau-lar, |,nayai‘,__.`_A . штат”... . 2.43 ;. „ .
Mld» Dc тж „ кг ‘_i шиш, c. milicias, p1. '
Ист, с. m India.. _. . Militair, militar.
Middagskreds, тащит, с. тет Million, c. millon, cuento.
radiante. ló linea mendiana, _ MWL Miltewc. bazo, melsa. _
MiddagsmadH Middagsbord,_n.; co Miltsyge, c. mal de bazo, entw
щ‘фЭЬ'нч- ­__ ‘ ‘H_,h medad hipocondriacaóbipocdn
Штатов o, тишайшим dnea'rszzi ‚а -ìl . ,"q label
 ' Mas
Min, pron. (mit, mine) mi, mio,
mia; pl. mis, mios, mias.
Minds, n. memoria, recuerdo;
aprobacion; consentimiento; gi
ve sit - aprobar, consentir (a).
Ишаку, adj. amistoso; adv. ami
stosamente, de un modo ami
stoso.
Mindelighed, c. i-amistosamen
te, de un modo amistoso, como
amigos.
Mindes, v. n. acordarse, hacer me
moria (de alg. cosa). f Misgierning, c. crimen, delito; pe
мешают/се, n. monumento.
мыт, adj. (comp. af идеи) ше—
nor, mas pequeño; adv. menos.
Mindreaarig, adj. menor, pupilo.
Mindreaarighvd, c. minoridad, me
nor edad. jbajar.
тише, v. a. disminuir, niinorar,
малая, adj. (sup. a] идеи) el me
nor, la menor, el mas pequeño,
la mas pequeña, el minimo, la
minima; adv. a lo menos, por
lo menos.
Mine, c. (дебюте) semblante, са
ra, aire, adornan, traza; giere
dar señal de;tener apariencia de
Mine, e. (ist Bjorg) ruina, minera.
Mineral, n. mineral, quijo, mine
rales, pl. ~ ligroso, arriesgado, espinoso,
Шлемы, adj. minimal.
Minera, v. a. minar. «is
Mineralog, m. minerálogo.
шедшим, c. mineralogia.
Maeratrige, n. reino Швеи).
Шиши, c. miniatura; — main,
m. pintor en miniatura.
Minister, m. ministro.
Ministerium, n. nńnisterio.
Maw, n. minutos-r
маты, n. milagro; maravilla.
метит, v. a. desaprobar, re
probar, condenar.
мешками, c. desaprobacion.
Misbrug, c. abuso.
Misbruge, v. a. abusar (de alg. cosa).
Misbyde, v. a. oirecea` poco. otre
св: menos del. justo precio, no
ofrecer lo que vale.
мести, e. descrédito, disfavor;
bringe i_­­­ дававшие
173 Mis
Misdœder, m. malhechor, delin
cuente; reo; _ ske, f. rea._
Misforhold, n. desproporcion.
Идя/ответе, c. descontento, que
ja, disgusto, desplacer.
Шаг/”отпада, adj. descontento, que
joso, sentido, poco satisfecho.
Misforstaaa, v. a. entender mal.
Misforslaulse, c. error, equivo«
cacion; mala inteligencia, desa
venencia, dasunion.
мигом“, n. monstruo.
cado.
Misgrab, n. yerro, equivocacion,
engaño.
Mishag, n. disgusto, sinsabor.
Mishaga, v. n. disgustar, desa
gradar, desplacer.
минами, v. a. maltratar.
штату, c. el acto de mal
tratar à alguno.
Miskjsnde, v. a. desconocer.
метит, adj. desconocido.
мецената, c. desconocimiento.
Miskiang, Míslyd, c. disonancia.
Miskundetig, adj. miserecordioso.
Miskundhed, c. miserecordia; pie
dad, comiseracion, caridad.
Malade, v. a. descan'iar, extraviar.
Mislig, adj. dudoso, incierto; pe
critico; irregolari' inexacte, que
no es justo.
теша, o. irregularidad, тех—
actitud. l
Mislykkes, v. n. frustrarse, des
graciarse, salir mal, suceder
mal, parar en mal.
Mismod, n. enfado, desazon; те
Папоойа.
Mismodig, adj. triste, desazonado,
de mal humor; melancólico.
Misneie, c. descontento, queja,
disgusto, desplacer, sce Mz'st
лебеди.
Maoist, adj. sse тегами.
Мёзгсупе, v. n. errar, errarse en
la cuenta.
Misregning, c. trebacuenta, yerro
de cuenta,l (fig.) equivocacion,
error.
миномет, m. навещаю,- el six
 Mod 174 Mod
cerdote rque está empleado en Mode, с. moda (el uso у estiio
las misiones.) corriente у mas moderno en
мышам, c. sospecha, recelo. las cosas que'dependen del gn
Mistbamk, c. tabla de mantillo. sto, у де! capricho); manera.
Miste, v. a. perder. Modehandlerinde, f. la muger que
МЫШИ, Mistro, с. desconfianza. vende las cosas mas modernas,
матов, v. a. (En) desconfiar де adornos де muger. л
alguno, recelar a alguno. Model, c. módelo, patron, (lo que
мистик, adj. desconfiado. sirve de original.)“
Mistrßste, v. a. desalentar, desa Modellere, Iv. a. hacer- el modelo,
nimar, descorazonar. ó sacar el modelo (де una obra
Místrestig, adj. desalentado, de que idea un escultor ôzc); va
sanimado. ciar, echar en el molde una pie
месит, c. ninguna esperanza, za, una'figura. ‘ '
vfalta de esperanza (desconfianza Moden, adj. maduro) sazonado,
dc remedio, de buen suceso); (hablando de frutas y frutos.)
abatimiento, caimiento de ani Modenhed, `c. madurez. ’
Ymo (por no haber logrado lo Mader, f. madre; Modera», ma
que se esperaba.) triz, útero, (med. шт.
мышце, v. n. desesperar, desa Moderhjerte, n. corazon maternal,
huciar, (quitar, ó hacer perder amor maternal. -
la esperanza.) Моде/Ну, adj. maternal, materno,
мешало, v. a. interpretar, ó ех— (lo primero se refiere mas á
plicar mal, dar un sentido con la madre, у 10 segundo a los
trario à alg. cosa. hijos.)
Místydm'ng, c. interpretacion óex Moderlas,­­adj. sin madre.
4plicacion falsa ó mala. Mader-mord, n. parricidio; — er,
машин/св, v. a. sospechar, rece _ вине, parricida (m. & f.)
lar, desconfiar. . ‚ Moderskede, с. (anat.) vagina. 4
Mistaenícelig,y adj. suspicaz, des Modersmaal, n. lengua madre ó
coniiado, receloso. . lengua maternal. Y
медалист, adj. desconfiado. Modersyge, c. mal histérico..
мамаша, ива. envidiar, .estar en Modfalden, adj. desalentado, inli
vidioso de . . . . . . . midado, amedrentado; adv. sin
мешаем, adj.' = envidioso; celoso. ánimo. ‘ ' ' " »
Mtsundelse, c. envidia. ' ~ Modgang, c. desdicha, infelicidad,
штату, c. declinacion (de la desventura, desgracia, mala ven
эдема náutica.) ‚ I tura, mala. suerte ó fortuna. ‘и
Mísvœxt, c. esterilidad, año estéril. Modgift, c. 'contrayerbm contrai
Mit, pron. see min. ‘ veneno. " -
Mjad, c. aguamiel, agua rnczscla Modgrund, c. razon> contraria.’»\­\­
.da commiel. ‘ - Маму, adj. animcso, alentado,
Mod, n. animo, eorage, corazon brioso; adv. animosamente.
ardor. Modktage, cfreconvencìon. л
Mod, praep. see imod. ' Modles, adj.c.~'desaliento­.­
Modlashed, see тошнить ` - ‘"
Modbydelíg, adj. desagradable, re
pugnante; asqueroso. lo que da Modne, modnes,­v.1 a. dr nw naa-4
lasen,v nauseoso, nauseabundo. durar, зашиты Ш“ ‘ ' ` i'
Modbydelighed, c. aversion, re Modpart, fc. adversario (el lque' es
pugnancia; дивана, inapetencia, de opuesta opinion ó partido),
asco. antagonista. "
Modber, Modm'nd, c. viento 'con Мадрид, n: parte contraria.l
trario-,­ travestito.; ,in ,Modsan adir»contrario,-oputastoLv '
 Mm` 175 Мйу
Modstgefv. a; contradecir, hacer Mordergrube, e. sitio, lugar de la
oposicion; — sig, contradecirse, drones, de salteadores.
desmentirse. Mordisk. mordarsk, adj. mortifero.
Modsigelse, c. contradicho; con mortal, sangriento.
tradicion, contrariedad. _ More, v. a. entretener, divertir,
Молите, v. a. resistir, hacer re recrear, alegrar; '- sig, v. r. dl'
sistencia, oponerse (a alguno); vertirse, alegrarse, recrearse.
repugnar. ’ ­ Morfader, m. abuelo.
Modstand, o. resistencia, oposicion. Morgen, c. la mañana; (el prin
Modstander, m. adversario, anta cipio del dia, dicese del tiempo
gonista, enemigo. ' desde que amanece hasta el me
Modstn'de, v. a. resistir á, contra dio dia); i- mañana; ‘i-«tidlîg,
decir, impugnar alg. lcosa. mañana por la mañana. ‘lh
Modstridig, adj. porfìado, pertinaz, Morgenben, c. oracion de la ma
terco, desobediente. = ñana. '
Modstrœbc, v. n. resistir, оро— Метит/"1, c. aire de la mañana;
nerse (a alg. cosa). fresco de la mañana.
Modsìztm'ng, c. oposicion; con Мотаем-аде, c. aurora; alba, al
traste. . ' borada. ' '
Modsœtte, v. a. oponer; - sig, Morgensol, c. sol naciente, naci
oponerse, resistir (à alguno, a ente; sol de la mañana.
alg. cosa). Morgenstjeme, c. vestrella de la
Modtage, v. a. recibir, aceptar; mañana. ` и
acoger. ‚ Morgenstund, o. hora de la mañana.
Modtagelxe, c. recibo, recibimien Morgensevn, c. sueño de'la' ma
to, acogida, acogimiento. ñana.
Modtagelig, adj. susceptible. Mormoder, f. abuela.
Modtageltghed, e. susceptibilidad. Moro, Morskab, c. pasatiempo, en
Малышу, adj. contrario, enemigo, tretenimiento, recreo, solaz. `
adverso; obstinado, terco, con` Morsom, adj. placentero, gracioso,
tumaz. ` ‘ ` jovial, alegre.
мышками, с. obstinacion, por Mortar, c. mortero, almirez -­ ste
fia, contumacia, terqiledad.. der, majadero. -«
Modvind, c. viento contrario. ' Mos, m. musgo, musco. "'~
шаткими, с. reaccion. ‘ ' Mose, c. Myr, aguazal, pantano,
Modvœgt, c. contrapeso. _ marjal, terreno embarcado. `
Modvœrge, c. defensa, resistencia. Moskee, c. (шутник Tempel) mez
Монада, m. monarca (m). ,_ quita. " ‘
Малаги; п: monarquía. ‚ "" Moskus, c. almizcle. '\| i
Штаты, adj. monárquico.' f Most, c. mostofsidra (bebida que
Monopol, ni monopolio. se hace de zumo de' manzanas).
Morada, n. ipantanoLmarjal, ter Moslór, f. tia maternal». ­ `
reno charcoso. ­ Motion, c. movimiento“ ejercicio;
Marat', с. moral.“ ’ х фате sig «k1- hacer ejercicio.
Moralisero, vi. n. moralizar, hacer Mudder, n. cieuo,lama,l lodo; fan
reflexiones morales, у tambien 'go,`^liliro, légamo (del mar, de
glosar, criticar. Г ‘ ‘ ‘un ‘estanque dw.)- ' ЧМ":
Moralitet, с. moralidad. лишат, adj. limoso, cenagoso,
' Morbrodor, m. tio' mater o. fangoso. "i" " "i"
и“.
Mord, ‘ь; homicidio, ases паю; Muße, c.' manguito.
Mordbrœnder, m. incendiario. ' Muggen, adj. mohosol, mohecido,
Marder, -'.­'ska,‘ m. dz {homici enm'ohe'òido. ï "ч—щ ' ‘ Y
da,~niátad0r,‘ азиатам ‘ Юл” Magne, vt n. можете; yetimo
 Mun
hecerso, criar mobo.
Mukke, v. n. murmurar, resollar;
han tar ikke — no se atreve á
resollar, a respirar, in decir.
Миш, Машем, c. mantillo.
Mulden/rp, c. topo.
Mute, c. hocico, geta.
мщение, с. (Мипшсши) bozal,
frenillo (el que sa pone à los
perros y otros animales para que
no puedan morder).
Mutig, adj. posible.
Mulighed, posibilidad. [rio.
ищи, c. multa, castigo pecunia
Лишает, v. a. penar, punir (im
poner репа 'ó castigo pecunario
a alguno). л
МнШрИсвтв, v. a. multiplicar. t
Multum, n. moleton (cierta tela
de lana). [che
Mulœset, Mmdœset, n. mulo, ma
Mumte, v. n. musitar, barbotar,
barbullar, mormurar.
Митей, n. momeria, mascara~
da, mascara.
' Mund, c. boca; holde reen-_gu
ardar el secreto.
Mundfuld, c. bocado.
шпинате, trompa.
Пишем, n. proverbio, refran.
Mundhugges, v. n. denostarse, tra
tarse mal de palabras en una
disputa.
Munding, c. boc'a, embocadero;
orificio. . de mosqußte.)
Mundkurv, c. see мышата.
Mimdskienk, m. copero.
Mundsmag, c. pedazo, trozo, bo
cado.
Mundstykke, n. (poo. Btœseinst.) bo
vquilla, estrangul. щ,
Mundttig, adj. в: adv. de boca;
verbal, de palabra; oral; ver
balmente, de palabra.
Munition, с. municion.
Munk, m. mongc, religioso, fraile.
Munkekappe, c. capilla, capuche,
cogulla. [tro.
Munkeklosterm. monasterio, claus
Munkeorden, c. orden monacal,
religion monastica.
Munter, c. despertado, despierto;
despabilado, vivo, alegre. wv. ,ß
176 Мул
Munterhed, c. alegría, viveza. vi
vacidad.
Muntre, v. a. (opfmuntre) desper­
tar, avivar, animar, alentar.
Mure, v. a. construir, fabricar, tra
bajar (de albañilería).
Muret', m. albañil; —— arbeide, n.
albañilería; mazoncria, obra de
albañil.
Murmeldyr, n. marmota.
Мимо, v. n. mormurar, gruñir,
quejarse.
Muse, f. Musa (el númen poético).
Musefœlde, c. ralonera.
Musehut, n. agujero de ratones.
Mwelmand, m. Musulman, Maho
metano.
Muserede, с. nido de ratones.
Museum, n. museo.
Musounge, c. ratoncillo.
Musicero, v. n. hacer música.
Musik, c. música; concierto.
Musikatsk, adj. musical, músico,
adv. segun música, en reglas de
música, ó en tono de música.
Musikus, m. músico.
Muskat, c. moscada, nuez moscada.
Muskatblomme, c. macias.
Murkattviin, c. vino moscatel.
Muskel, c. músculo.
Musketstœrk, adj. musculoso.
Muskat, c. mosquete.
Musketeer, m. mosquetero.
Мимики, n. mosquetazo (tiro
Muskus, c. see Moskus.
Манту, c. marisco; almejamon
c a.
Mustingfangst, c. pesca de Ива!
mejas. ­
Mustingskal, n. concha.
Мидии”, п. muselina.
Muur, c. muro, pared, muralla.
Muurkatk, с. mortero, argamasa.
Muurmester, ш. albañil.
Шиит/сев, c. trulla, llana.
Muursteen, c. ladrillo.
Muus, c. raton.
Mgg, n. mosquito. r
Mgg, adj. flexible, manejable.
Myndig, adj. mayor (cl que ha
Salido de la menor edad, ó tu
tela); imperiosa, dominante,
 Mdr
Мутит, c. mayoria, la mayor
edad; autoridad, superioridad.
Myndling, m. dr fr pupila, la.
Mynt, (Penge) c. moneda.
Муж, c. zeca, ó fábrica de mo
neda.
Mynte, v. a. hacer moneda, acu
ñar, batir moneda, amonedar.
Myntm'ng, c. monedage,braceage.
Myntmesler, m. monedero (el que
hace у acuña la moneda.)
Myntstempel, n. cuño, punzon.
Myrde, v. a. matar, asesinar.
Myra, c. hormiga.
Myrelue, o. hormiguero, nidal de
hormigas.
Мутит, c. mirra (especie de gc
ma odor-ifera.
Myrle, c. mirto, murta, arrayan,
(arbusto); _ krands, с. corona
de mirto.
Mystiker, m. mistico; mystlsk, adj.
mistico; adv. misticamente.
Mythologi, c. mitologia (ciencia o
explicacion de la fábula, ó de
la alegoría de las divinidades
del gentilismo)
Mythologisk, adj. mitológico.
Myuen', n. amotinamiento, уто—
tin, sublevacion, sedicion, (le
vantamiento de un pueblo, de
una tropa.)
Неваде, v. a. componer, terminar
una desavenencia, una disputa.
Могут, m. mediador, mediano
ro; corredor, agiotador.
Mœglerlan, c. corretage.
Машину, c. medíacion. interposi
cion, intervencion; ajuste.
Mœgtig, adj. родегово,
Mœle, v. n. à a, hablar; decir.
Mœngde, c. cantidad, muchedum
bre; i _ abundantemente, con
abundancia. . л - om et гагат), acontecer, suce
Mœr, i’. yegua; rocin, matalon.
Mœrke, n. marca; señal, seña;
lœgge _ ш, atender en (una
cosa.)
Метод. a. marcar, señalar, po
ner marca á una cosapratender
en alg. cosa; hacer atention a
alg. cosa; saber, tener ncu'cia
de, venir-‘en oenoeimienbo de, ob
1'7’7 Meg
server, descubrir; ikke lade sig
_ med, no darse por entendido.
Mœrkelíg, adj. perceptible, lo que
se deja ver y percibir, percep
tible á la vista, sensible; по
table, muy señalado, digno de
reparo. ­»
Mœrkvœrdig, adj. notable, muy
señalado, digno de reparo.
Mœrlwœrdighed, c. cosa notable.
Mœske, v. a. (шеи) cebar, en
gordar; encubar la malta (para
hacer cerveza.)
Mœt, adj. saciado, harto, satis*
techo; spíse sig _ saciarse; _
af Dago, cansado de vivir, can
sado, disgustado de la vida.
Мити, c. saciedad, hartura, har
tazgo.
Маше, v. a. saciar, harter, llenar.
Магнат, c. saciedad, bartura, har
tazgo. 'l ›
Ma, f. virgen, doncella, poncela.
Mabel, n. Meblcr, pl. muebles, al
hajas, pl. (bruges sjaldnere i
Sing.) mueble, эпюр, trasto (de
casa.) f т
Meblere, v- a. amueblar, albajar
(adornar con­ muebles.) и »u
Мата, c. el acto de amueblar;
ajuar (los muebleey alhajas de
una casa, ó sala.)
Мамам, c. estercolero, hoyo,
boya, donde está el estiércol
Mada, n. encuentro; _ for Rat
to», comparecencia , eomparici
on; _ томатную) asamblea,
junta (congreso de muchos en
un mismo lugar.)
Mede, v. a. dr n. (En) encontrar,
acertar con uno); _ Maanden,
encontrarse, hallarse juntos, ecn
currir (dos personas ; лиан-шуте,
der, acaecer, llegar el caso- de ; -—
fm` Bette», comparecer en juicio.
Мету, adj. cansado, fatigado.
Нищим, c. cansancio, fatiga;
Madam, c. virginidad; virgo.
Madrenearv, c. bienes heredados
de madre, patrimonio materno.
Mag, n. estiércol, fìemo, basura.
Magdyoge, c.l see Medding. ‘
 Naa
Maggreb, n. horca, horquilla. (a
coger estiércol.)
Megvogn, c. carro para llevarel
estiércol al campo.
Моде, c. pena, trabajo, fatiga;
were sig _ fatigarse, molestar
se, trabajar mucho.
Meísom, maisommelig, adj. peno
so, trabajoso, deiìoultoso, di
ficil. v - Шива.
Maisommelighed, c. pena, trabajo,
Mel,­ n. polilla, taraza (insecto.)
Melle, c. molino. ,la
Маши/дует, m. constructor d
molinos. .‚. . Naadestegn, n, insignia.
Mellehjul, n. rueda de molino.
Mallepenge, pl. (Манежа!) ma
quila (la parte de grano q_ue
toma el molinero por su trabajo.)
Maller, m. molinero. _i
Mellesteen, c. muela, ó piedra de
molino. ‚ mencía.
Malœdt, ­ adj. apolillado, picado.
Manner,A n. modelo, ejemplo,
muestra. ­ ,
Menstrs, -v. arhacer revista ,\ re
seña, pasar revista.
Menstring, c. revista, reseña.
Menstringsplads, c. lugar, sitio ве
ñalado,` donde se junta la tropa.
Iller, adj. tierno, blando..
Метиса, c. terneza. . . Naai, с. aguja; alfiler. y
Mark, adj. v sombrío,. obscuro,
ópaco, lóbrego.
Merke, n. obscuridad, tinieblas.\i
Merkeblaa, adj. azul obscuro, azul
`.turquig — Миш, adj. moreno;
,_.gram adj. verde obscuro; _
md, adj. rojo obscuro,v encar
nado. . л .w
Мотивам п. obscurecerse, cu
brirse, cmpañarse; det „begynder
at _ empieza a anochecer.
Marketing, c.. crepúsculo; ¿Merk
ningen, a boca de noche, entre
dos luces. ‚ r- „[bombas.
Метит, c. mortero (el de. tirar
Maurik, c. matriz, hembra .de las
tornillos.- ; ‘ '
к п.
.
. ,
l uil-'m v ‘u
Naade, c.. gracia, merced; cle-.
178 Nad
mencia, misericordia, rernision,
perdon,` indulto; Dares Naade,
(titulo) Vuestra Señoria; Vuestra
Excelencia, Monseñor; Señora dic.
Naade,.`v. a. Gad naad@ os, Dios
nos libre!
Naadebrov, n. cédula de remisi
on, de perdon.
Naadegave, c.;gratificacion, re
muneracion. ,.
Naaderig, adj. benigno, bonda
doso, clemente.
Naadesbevisriing, c. gracia, favor,
merced. „ ч
Naadestid, c. tiempo de gracia.
Naadestad, n. último golpe _que
se da á uno. '
Naadig, adj. benigno, bondadoso
clemente; propicio; adv. con be
nignidad, con bondad, con cle
Naadsensaar, n. pension (cierta
~renta anual que se percibe de
alguna parroquia).
Naae, v.„a. dz n. alcanzar á una
f ‚ ч persona ó cosa distante con la
mano, con el paso, con tiro, ó
golpe;__sin. Ende, acabarse, fi
nalizar„tener ó dar iin alguna
cosa. ‚
Naalemager, m. agujero, alfilerero.
Пишите, pl.aliìleres .(lo que
se señala á una señora para el
gasto de su,adorno,l,y. ves
tido). л
Naalopude, c. acerico, almohadilla.
Naaleeie, c. ojo del lai-aguja.
Naar, adv. cuando; _ vil han
komme? ,cuando vendra? conj.
si,‘como; han ,uit Lkomme naar
4De пишет Mmdet„,vendra co
mo Um. se lo permita; men —
mas si, pero si. . »
Nabo, m. vecino, que vive junto
a iotro; Naboerslce, f. vecina.
Nabolaug, n. Naboskab, vecindad,
‚ ‘ьч' 1\ cercanía, inmediacion; vecindad,
.Ua-ic. ­\~ barriada (el conjuntol deveci
jg .h ‚|. nos. de una calle ó barrio).
Мафии, Nadvere,­1c. cena, comi
da dela` noche (dícese.,solo de
 Naf 179 Nat
la que tuvo Grito lcon­ sus dis turna. ч ,‹
cípulos la vlspera de su pasion), Natbord,
Natarbes'de,
n. n.mesa
vigilias.
de noche, . to,­_
comunion; sacramento de la eu
caristia.` cador. ‚ ,
Nag, n. remordimiento de conci» Nathue, c. gorro de dormir.
encia; rencor (corresponde esta Nathaus, n. vitácora (caja. ó casa
voz a la familiar castellana tir pequeña en donde esta la bru
ria); odio. jula).
Nage, v. а. ói n. roer, remorder, Nation, c. nacion; national, adj.
carcomer (la conciencia, la me nacional. _
moria); den »agende Orm, el gu Natkappe, c. toca de dormir.
sano de la conciencia; en nagen Natlampe, c. lamparilla para con
de Kummer, un dolor sensible, servar luz por la noche. ‚
una pena amarga. Natlíg, adj. nocturno; adv. de no
Nagle, c. clavo; Trœnagle, cla che, en hora nocturna.
vija. Natlys, n. candela ó vela para
Nagle, v. a. clavar. conservar luz por la noche.v
Naglefast, adj. clavado, asegurado Natmand, m. privadero.
con clavos. Natpoue,c. servicio, hacin, orinal.
Naglasmed, m. chapucero. пищат, c. camisa de dormir.
Nakke, c. nuca. Natskrin, n. Natxtol, с. sillico, nef
Nappe, v. a. pellizcar (coger con cesaria, secreta.
la puntai de los dedos). Nattefrost, c. helada nocturna, ye
Nar, m. loco; have En ш Nar, lo nocturno. ­
burlarse de alguno, hacer zum Natteqvarteer, n. posada, lugar
ba ó mofa де alguno, matra adonde se va a hacer noche en
quearle, ldarle vaya. los viajes.
Naragtig, adj. loco, extravagante; Nattergal, c. ruiseñor.
adv. locamente, con chiste. Наивна, c. tiempo de la noche,
Naragts'ghed, c. locura, demencia, noche; ved —— де noche. f
necedad, boberia, tonteria ; mania. Мастит, c. ronda, patrulla; ,vi
Мите, v. a. en añar, entrampar, gilia. .
enredar; (En) urlarsc de algu Nattevœgter, m. guarda de noche.
no, hacer mofa ó zumba de al, Nalugle, c. buho.
guno; narros, v. n. bufonearse, Natur, c. natura, naturaleza.
chocarrear, truhanear; —— fra, ob Настанет, pl` produccion de la
tener, conseguir por charleria; naturaleza, de la tierra, curiosi
— ш, persuadir, engaitar, en dades naturales .ó de la natu
gañar con lisonjas. raleza.
Narredragt, е. vestido de loco ó Паштеты, c. fenómeno.
bufòn. ._. ‚ палит/до. instinto. Y
Narren', n. locura, hoberia, ton--­ Naturgaue, c. don natural, dispo
taria, extravagancia; bufonada, sicion (para alg. cosa). ,fA
truhanería, pilleria, pillada; chi Nam-historie, c. historia natural.
ste, chanza,` chufleta,- cosa de Naturkyndìg, Naturforskw, m. na
juego. turalista, iisico. ,
Narrestreg, .Ca ses Narren'. Naturlig, adj. natural,­ ,fisico; in~
Nam, c. (рва Skŕnd aller Lœder) genus; adv. naturalmente; inge
grano. - ‘ nuamente, _ sencillamente.
Narim'da, c. i101' de la piel ado Naturlov, 4c. le de la> natura.
bada. ‚ » . Natm'lœre, c. isica. .
Nat, c. noche; от Nauen, de no Naturmonneske, n. hombre natural.
che, por la доспели hoi-a noc Паст-тес, с. derecho de natura
 Ned
leza, derecho natural.
Nalwrrige, n. reino de la natura.
Nav, n. (титан) cubo (de una
rueda де carruage).
Navbar, Nacer, c. taladro.
Navle, c. ombligo;­­­ тату, cor
don ombilical.
Nav», n. nombre; (fig.) reputaci
on, nombradia, fama, nombre, re
nombre. " jos.
Navnedag, с. д1а de tal persona,
dia de su santo.
Navngive, v. a. nombrar, llamar,
decir el nombre de una persona
ó cosa.
Navnkwndig, adj. notable, nom
brado, famoso, celebre, insigne,
que tiene fama, renombre.
Navnkundighed, с. celebridad, fa
ma; renombre.
Марту, adj. nombrado; пами
уеп, adv. determinadamente, se
ñaladameute. [bre
Navnles, adj. anónimo, sin nom
Navneregister, n. lista, nómina;
matricula; nomenclatura.
Neb, n. pico.
Ned, adv. abajo; de arriba abajo.
Nedblœse, v. a. soplar, tocar de
arriba, por arriba.
Nedbra'nge, v. a. (bringe ned) lle
var, conducir de arriba abajo;
poner abajo, echar abajo, der
ribar.
Nedbryde, v. u. derribar, demoler.
Nedbeie, v. a. eneorvar, bajar.
мамы, adj. humillado, depri
mido; (fig.) abatido.
Neddryppe, v. n. gotear, chor
rear; destiîar.
Neddyppe, v. a. zambuilir, su
mergir, meter’ dentro del agua.
Neddysse, v. a. ocultar, celar, su
primir, omitir, callar de propó- . se.
' ЗЁОП'
Neddœmpe, v. a. amortiguar (qui
tar ei ardor,'la violencia, ' o la
vivacidad lr una cosa); suprimir,
omitir, сям де propósito loque
se debia decir). ' ‘›
Nede, adv. abajo, en la parte ó
sitio inferior; debajo; her- aca
bajo; der -­ alla bajo.
ISU Ned
Neden, adv. debajo; ­­- for, de
bajo, abajo.
Nederdrœgtig, adj. bajo, vil, ruin;
adv. bajamente, con bajeza.
Nederdrœgtìghed, c. bajeza, ruin
dad. ‚
Nederlag, n. rota, ó derrota (de
un ejército) destrozo. .
Nederlandene, pl. los Paises-Ba
Nederlandsk, adj. de los Paises
Bajos, bélgioo.
Nederste, adj. el mas bajo, la
mas bajo, lo mas bajo.
Nedfalde, v. n. falde ned, caer.
Nedfare, v. n. (fare ned) bajar,
descender.
Мед/“ан, с. descendimiento.
Nedgaae, v. n. (gaae ned) po
nerse (е1 sol, la luna); descen
der, bajar (de un lugar mas al
to á atro mas bajo.)
Nedgang, c. poniente (del sol);
descenso, descendimiento.
Nedgh'de, v. n. (glide ned) resba
lar. .
Nedgrave, v. a. enterrrar; (cu
brir de tierra); enterrar, escon
der (el dinero, ú otra cosa de
valor.) -
Nedhugge, v. a. abatir,v derribar
(con la hacha) cortar; matar
aouehillando.
Nedkaste, v. a. (beste Md) echar
abajo, derribar, echar en el su
elo, aterrar. л ‘
Nedkjare, v. n. bajar, descender.
Nedknœle, v. n. Птице ned) ar
rodiliarse, ponerse, hinearse de
rodillas.
Nedkomst c. parto.
мата, v. a. bajar; -sig, sen
tarse, asentarse; (fig.) humillar
мамаше, adj. afable, llano, ро—
р111аг.
Nedlœgge, v, a. poner abajo, po
ner en el suelo, tender en el
suelo;
las - ‘—›^
armas; Vaabnene, deponer
et moede, ­hacer
dimision ó dejacion de unem
pleo ó cargo; --­“Regjeróngonl
abdicar 'el= imperio. н .
 Ned 1.8»1r Non'
bre nervina. ~ .iv Nedsœtte, v.­ а. poner en el sue
Nedlœggelse, Nedlœgning, c..la ac~ lo,_poner abajo; sœtle .sig ned,
cion de poner abajo; _ (af et sentarse.y .
Embede) dimision, ,.dejaeion. .(de Nedsœttclse, c. establecimiento; _.
un empleo..ó.cargo.) ‚ i.Priis, rebaja, baja. .i l 1'
Nedpakke, v. .a...empaqu9tar,. emv Nedtage, v. a. (Lage ned), bajar,
balai', embaular; _ i en Kasse, sacar de. ‚
encajonar; _i Tender ya., em Nedtrykke, v. a. pisar, liollar,
bnrillar. . v . .i [me atropellar; deprimir. „ . -
Nedrig, adj. bajo, vil, ruin,linfa Nedtrœde, v. a. holler.. .atropellan
Nedrighed, c. vileza, infamia. Lrœde Skoene ned, descalcañtw.A
Nedrive, v. a. derribar, demoler. viciar el calzado por la parte
Неаполем, c. demolicion,` derri de atras. >.\‘.
bo; aterramiento. .. ­ . Nedtrœkke, v. a. tirar abajoptirar
Nedsable, v. armatar atrozmente, al suelo. ‚ v [gin
haceruna carnicería, hacer pe­. Nedtynge, v. a. pesar; (fig.) alii
dazos.. . _.. .. Nedvœlte, v. a. rodar abajo.v к ›
Nedsalte, .v` a..saiar, echar en Nedvœrdige, v. a. degradar, `doF
sal, curar con .sal (carnes die).l primir, envilecer, deshonrar. ц
машину, .c.v salazon. ‘.l o'/
Nadvœrdigelse, o. degradacion.
Педанта, v. a. .extender ó serr Neg, n. (Kormieg) gavńlla.
tar par escrito. . .1. , Negeneie, o. (Fisk) lamprea. ‘.­ ‹.‚
Nedskyde,. v.Í a. matar aescope Neger, m. di f. negro, negra; -+
tazos. «qui .li ­ handel, trafico de negros,- _` skib,
Nedslaae, v. a. bajar, rebajar; _ n. navío del tráfico de negros.
Birrerie, bajar los ojos; _ Modet, Negl, c. uña (delas manos y pies.)
desanimar, desalentar. . ч .r Neglerod, c. respigon, padrastro.
Nedslageri, nedslaaet, adj. descue Nei, adv. no. ­ u: .
eido, triste., .. - . . . . Neic, v. r. inclinarse, hacer una
Nedslagenhed, cu abatimiento, des inclinacion (por respeto ó reve
caecimiento,.itristeza. ‘Ь. ~ „м rencia,. bajando algo la cabeza,
Nedsluge, v. a. tragar,.;cngullir ó cicuerpo.) . ‚ .
(sea en el.comer,.sea акцент Nelde, c. ortiga (plantar) ,o i. .;.
ber.) fl' 'nr' ‘nf-liteit . .iev Neldefeber, с. cierta enfermedad
Nedspringe,..v. «.n. saltababajo. . :parecida a la alfombrilla (Mas
Nedstamme, v.. ~ n., desoendermrœ linger.) . .­ . «
ceder,l dimanar, ' venir, traer. «su Мише, c. clavel (Blomst); clavo,
origen. ‚ . .‚ ‚ clavillo, clavo especia, (Игуа
Ninistomrmm,.13.v descendencia. .. f v' dernellikc.) ч ‚ .
Nedstemme, v. a. atiojar, ablen Nellikolie, esencia de clavos..
dar. ` \ 1 Nelliktrœ, n. clavero, girofle (el
`Nedstige, v. n. (stige ned) bajar árbol del. clavo especia). ,
descender.` f
Nem, adj. dócil, espiritual (facil
Nedstyrte, v'. a.' precipitar. .‚ ,a recibir enseñanza; cómodo,4
Nedstede, v. a. hacer caer, деп-Ь— ‘i de facil ó de útil uso, convenía.
bar, aterrar, echar en> el suelo.; lente, propio. , '
matar. ч; “И. -- - Nmnlig,._adv. `.esto.es, es a saber,
Nedseœige, v. ventregar, -engu'llinl . l conviene saber.
Nedsylte, v. a. confitar. .echo Nemme, n. docilidad; ingenio,.ta­
Nedsynke, v. n. l(sgnke „тьмы. .lento . ч. „ r
jai-se,Á hundirse, sentarse; caer Neppe, adv. apenas. › м
desfalleœ'do, dejarse caer. Ai.l Nerve,- c. nervio; _ faber, c. fie­/
Nedsinnke,.vi~a. bajar. mp. brenervina. Ik. . ат «
` 4
 mv. ш
Nemesi/stem,
Neliit'eslrft,l c. n. sistema
suco’ шато:nerviosol Nite, e. cédula de lotería en
blanco, cédula qua/no gana.
Nervesygdom, c. enfermedadmer Nine;y v. a. ватаг, remoäarzun
vina.-­ ­ v elwvo (torcerleyolevmlilafpunta).
Net, adj. limpio', amado; yelegah­­ Мим, adj. numb diezhyl nueve;
te, lindo, bonito. питая, adjer décimo понос
Net, n. red, lazo; redecilla (para Nodef'c, nota; —— bog, с. libro de
recoger elvòabello.) ’ música; -­- papir, n. papel de
Netformig, netwamiet; adj! reticu música; — skn'ver, m. oopìante
lar;= en" forma de red=- ~ ól copiad'orde música#
Named, c: limpieza, aseo,- elegan Negen,y pron. algun, alguno, na.
ei'a." - - Nogenledes, adv', en algun modo,
Nethínde, с. (anat.) omento, гед— en algunay manera.
daño: ­~­« (i met) retina;- I Nogenst'nde, adv. jamas»
Метр, adv. justamente; precisad Nogetwttedrr,y adv; en algunak parte.
metlte. ' - Noget, pron. algo, alguna cosa.`
Netteldug,~e. тимина. Nagle, pron. algunos, algunas.
Netto, adv. neto. « Nok, adv. bastante, bastantemenf
Neutral, adj.- neutralI (eltme'se te, suficientemente.l
mantiene indiferente entre d'o's' Nok, c. (Малой) cabo, (extnemi
partidos opuestosjw ж .- ­« dad de la чех-за).
Контакт; с. neutralidad (estado­ Nonne, f. monja, religiosa.
del que ‘ se mantiene - indiferente Помешал“, n.I convento de'
entre dos- partidos opueetos). monjas. ‘
Neutrum, n: ­neutro (gram) ~ Nord, с.. Потом norte, septen
Ni, adj. num',A nuevey „тат, de' triont '
nueveß años, de edad. de nueve Nordbo, m. habit-ante! del norte.
años, que tiene nueve! años de’ Кошатина} c. viento nome, nord'
edad ;- младше, adj. dz adv'. шиш (en términos de náutica) cierzo,
eve ,venes tanto. "i = norte; (poet.)‘bóreas.
Nid, о. envidia. Nordlt'g, adj. del norte, septen
мату, Widding, me mesquin'o, trional, boreal.
tacañd, misero. Nordlysf n. aurora boreal.
тушат; c.. malicia," мы Nordost, c. nordeste (viento en
чпйпдад; l tre el nord y el este).
Nidlçiœr, adj. zeloso, activo; di Nordpol; capote' àncticq;
ligente. ~ - ч Nordstjeme, c.: estrella polar, es
Nidkjœrhedj. o. diligeneia», самбо, trella del norte.
zelo, ardor, fervor. Nordsee, ol, mar del попер
Ntdsk, adj. envidioso;I Nordua'st, o. nbrdoaste.
Мота, adj. num. nono, noveno. Normand, m. habitante de Nor»-`
Níkke, v. ni пасеке lseñal oonl la
cabeza. y Norsk, adj. noruego-ga.
Nz'lclwmA c. seña, time eoì de- la Note, с. nota,- anotaoion. .
cabeza. - ‘ - "п Notare, v. a. notar; señalar, арит
Nip, n. (af et Glas) booanada; sor tamvanotarn
bo, trago; paa' Мудры, à punte de' Notiz, o. noticia, conocimiento.l
. . . это paa _Y estar Ерши Каюты. adj'.Y notorio, sabido` de
to de . . . . л todos. ­ '
Nippe, v. n. beborrotear, beber a November, c. Noviembre.
menudo. Nu,- adv. ahora, all presente, de
Мага, с. duende, trasgo (дешо—ъ presente. ç. frav nu' at?, en adelante,
nio casera) ч de aqui adelante; ret пщ pre
 leaf мёд
stò, liiegtv;` nu :il-"Days, met’ - narratif; [впалые ~­b www?
dia de hoy, al presente. ­ - lrecibirl tener barrunto, noticia
пишет, pl.I наем. г de alguna- coca. i ч х
Nul; n: zero, ó вето: ' мне: v. п. e'stm-nudar.l -f ч» ­‘
Nummer, n.' Минет} Музеи, c. estornudo. - ‘ 'l
Паштет—в: v': a. numeral-ì' щита; c. adj.
Nysgicrríg, elëboro.
curibso.' "­“
Nuomslunder, adv. al presente',
de presente, ahora: ищущим, c. curiosidad? “
Миш, c. lo presente. и _ Nyt, n. (пунш; поМШ‘;”Маа
Миши-же: adj. presente,` dealmi'a.y Nyt? que hay de нить-9? ' '
Ny, adj: nuevo, reciente; nuevo, Пугает, n.' añc^nuevo. '
fresco, nuevecito'; paany, ad'v. Nytaarsdag, c. díal de añoL цвет!
de nueva; nuevamente, эпитет; Nylaursgave, d. entrena, ó шиш
recientemente'. ` ‘ nas.. i( » . л l ’

N , n. (Modsœlm'ng tilv НЮ] Ny Nytte,lv v. n. шкоды, servir', apro

тные, novillmld. ` [ciday vechar“, ser buenol para algo;
Nybaaren', »_1/fem; adj; recien nu# det nj/tter ikke, esto no sirve
Nybagt, adj. fresco, mlëva'mentb para nada; поит» пуст нем”
cocldöf (diey pan); (пуф mie'vo, estb para' que-es br1etto‘?'v '
reciente'. v 'H Nytte, c. utilidad, provebllbl, Ьеч
Nybygger; m; colono`(dicese раг— nctîcio; interes; uso; Mtw‘\‘du/
tic'ularmente del que! cultiva' er til ¿ngen — esto es de 'dllih
alguna tierra inculta). gun us'o'; hasta ANync`ay"N’òg'er,
Nyde; v. a'. gozar, de»sfi"utai‘;\`s\ll­­l aprovecharse de'alg. совы. ’
oar' pmvech'o) utilidad de". . . ' Нута: adj. útil? adv. útilmenle: f
Nydulig, adj. bonitö, luidde-ella*J Nœ, n. menguantemëiln “тещ-Г
gante';I delicado, exquisiw ;¿ adv'. Nœyte, v. ai negar, remitan In'
lindamente; bonitamente. -f dicho; л
Nydelighvdi, ‘с. imam, тешат Машем: c. retractacíon; denti-f
elegancia; delicadez, delicadeza: гасит; negación; repulsa.
Nydelse, c. goce:v развеют девы Nœr, adj. cercano, próximo; calf
frnie, usufrueth frnicion (haw cano, дивами (enl el запишу
blanddldè 'un' placer;Á '6' de' 1m de` pariente): vecino, cdmlguol;
bien deseado). из“ adv. вышлите! tiempo); cer
Nyflgen, adj; cui'llivso.y 1 Ч ca, junto à (del lugar); Cerca
пунш; с: nueva, umida; nove»-I de, casi, poco mas óln'i'enos'ç(ded
dad.- i ' Ч `[met una сатина); -L'vedg has, ш;
пупке, с. capricho,v vfantasia; te» cerca de, juntd- ага—- атлет
Nylíg; rtg/ligen, adv-do' nuevo, cerquita; ­~ vow' "inundan, -ely
nuevamente; recientemente, de uno junto al otre; komma --‚
poco'~ acá, nu' hal mucho'tiempo/ acercarse, llegarse; [тли Er'vfon
Ngmodens, adj. &\ adv. nuevo, — ofender; gravar, perjudicar,
moderno; segun laí nueva-moda. hacer tuerto ó` agravioy тащит.
Nympho, f.` m'nfá (deidad tabulal` Nœre, v­. ai alimentar; sustentan'
sa) ;" туш muger'hemcsa. mantener (адл- el alimentu,»el
Nyrme, v.'»n;11gorgear1 '-‘ " А sustento, la comida); criar (dw
Ыум; (SJ-riñón! - ' ’ el pecho ó de mamaria una om’
Пут/Юг, n. sehn; unto de» lo щиту у: Ane' (”ее tambien deY
riñones; Ат ‘ [dra пешим; los animales); nutrir; (fty'.)» all»
Nymsteen, c. mal de piedini pie/ mentar - (las` pasiones); miniemenV
Nyretrtyklflai,l и: riñon, тишь (les vieibs; las esperanzasy; «hf
Nys, adjí see"nytíg.'_ sig, alimentarse, sustentarlet nu#
Nys', = n'. barmnto, barruntbniiehwt» trirse; vivir; ’ '
14*
 N12-V 184г Nedi
Nœrende, adj. nutritivo,I substan Шампуни-‚де. -papirote .en las
cioso. . . . . ,narices . A д _ ‘
Nœrgaaeride, adj. picante,` mor Nœsetip, c.. cabo de la nan'z,
daz, ofensivo, injurioso, Iafrem Nœst, adj. próximo; - after mig,
toso. .. . _ \ а.1 primero despuesó tras de mi;
Nœrgramdsende, adj,4 contiguo, den nœste Uge,l la semana próx­.
vecino, confinante. t j ч ‚ ima ;_ ­adv. proximamente.
Nœrhed, c. proximidad,.\` cercanía, Nœste, c. prójimo. l
vecindad; her i Nœrheden, cer Nœsten, adv. casi,l cerca. ‚
ca de aqui. = ‹ ‚ Ышзишттепде, adj. próximo, in
Nœrig, adj. interesado, codicioso. mediato: futuro, venidero, lo
нищее, с, codicia.-, que esta por venir. _
Магма, c.. alimento, sustento, Nœstsidste, adj. penúltimo.. ,
comida; profesion, oficio; trati Nœstœldste, adj. segundo; m. se
co, comercio; (fig.) lsustento, gundon.y › .__
pasto, (del alma, del entendimi Nœsvüs, adj. demasiado curioso,
ento). . curioso, impertinente; presumi
Nœringsles, adj. que vno es nu do; arrogante. >
tritivo; nœríngslese Лает, tiem Мамки, c. curiosidad imper
pos dificiles. tinente; presuncion', arrogancia.
Nœringsmiddel, n. alimento, co Nœimer, c. (amm.) denominador.
mida. . Nœve, c. puño; — fuld, с. pu
Nœringssaft, c. suco nutricio. ñado. . [dor.
Nœn'ngssorg, c. cuidado de la vida. Nœvefœgter, m. luchador, lidia
Nœn'ngsvei, c. profesion, oficio,l Nœvekamp, c. combate” riña a
funcion, carrera. y puñadas» .. _
Nœrliggende, adj. contiguo, ve Nœver, c. corteza del abedul, ó
cino. [ваше del alamo blanco.
Nœrme sig, v. r. acercarse, lle Много-ос, c. derecho delmas fu
Nœrmelse, с. cercanía, venida, erte. . . т
llegada. ­ Nœveslag, n. puñada.
Nœrme're, adj. (comp. af nœr) Nœvne, v. a. nombrar, llamar, de
mas cercano, mas cerca; denne cir el nombre de una personaó
Vei er ,- este camino es mas cosa. ,
corto. . Ned, c. nuez; avellana. .
Nœrmest, adj. (sup. af nœr) el,la, Nad, c. necesidad, menester, in
lo mas cercano, próximo. ‚ digencia, pobreza; urgencia, 'in
Nœrpaamrende, m. di f. pariente, stancia ó precision que obliga
dendo-da (cercano.) . a una cosa; pena; den yderste
Nœrsynet, adj. de vista corta,- cor Nad, extremidad; lide Ned, ca
to de vista. lrecer, tener faltaó necesidad (de
Nœrvœrclse, c. presencia. `alg. cosa); giere'Noget af —
Nœrvœ'rende, adj. presente. . hacer alg. cosa por necesidad;
Nœs, n.-(Landspidse, Forhjerg) ca­ Ned bryder alle Love, lancee
bo, punta de tierra, promonto sidad carece de leyó necesi
rio. dad tiene cara de herege.
Nœss, c. nariz. . Nadanker, n. áncora de esperanza.
Nœseblod, m. desangramicnto (por Naddebusk, Neddetrœ, c. повн—
las narices. era (el árbol que da las nueces);
Nœsebogstav, n. letra nasal. avellano. ­ _ g. [nuez
Nœsebor, n. nariz, ventana de Neddekjeme, c..el meollo `de la
la nariz. пластикат, с. casa-nueces.
Nœsehorn, n. rinoceronte. Naddoskal, n. cáscara. de la nuez.
 Neg 185 . Oct
Nada, v. a. precisar, forzar, po Naglering, c. anillo de llave; ‘lla
ner (a alguno) en la necesidad vero (el anillo de plata, ú otro
de hacer alg. cosa,­'rogar, con metal que sirve para llevar las
vidar. [dad-F
llaves).
тапир, c. ayuda en la necesi-' Naíagtig, adj. exacto, puntual,
Nadig, adj. necesario; have No preciso; adv. exactamente, pun
tualmente.­
get —‚ tener necesidad de . . .
adv. (nodigen) con pesar, a des Naiagtighed, c. exactitud; puntu
pecho, con repugnancia, de ma alidad.
la gana. ' Nate, adj. estrecho, apretado;
хамите, adj. necesitado, me esorupuloso, exacto.
nesteroso, indigente. Naieregnenda, надеваете, adj. es
падшими, c. pobreza, indi trecho; económico , apretado ,
gencia. _ escaso, mezquino; adv. estre
Nadlagn, c. mentira oficiosa. chamente; con economia, esca
Nadsaget, adj. forzado, obligado. samente, mezquinamente.'
шахты, п. — i, en caso nece Natas, v. n. _- med, contentarse
sidad. con alguna cosa.
летним, c. dinero de reserva; Naisom, adj. frugal, contento.
_ hucha. штатива, c. frugalidad, contento.
Nadskud, n. jira, señal (de un na Nele, v. n. tardar, detenerse,
vio que pe igra. atrasarse.
Nadt, adj. — ш, sea nadsaget. Nalen, Nalerie, c. tardanza, re
Nadlrœngende, adj. indigente, po tardacion, demora, dilacion.
bre. Nalar, m. temporizador, entrete
Nadtarft, c. lo necesario, lo pre~ nedor, hombre irresoluto, que no
ciso para vivir. se acaba de determinar.
Nadtarftig, adj. necesitado, indi Nasta, n. (dansk Nagle) ovillo (de
gente; apénas suficiente. hilo. lana, ó seda); neste v. a. Garn,
Nadvendig, adj. necesario, indis Traad ¿ifa ovillar, hacer ovillos.
pensable, precioso; adv. nece
sariamente, inevitablemente, in
faliblemente. 0.
падающим, c. necesidad, pre
cision.' cosa necesaria. Ol interj. О! ah! ау!
Nadvœrge, c. defensa, resistencia. Obelisk, e. Obelisco.
Nadvœrk, n. obra apresurada; Oberst, m. coronel.
obra de necesidad, cosa nece Obersllieulnant, m. teniente coro
saria. nel. has.)
Negen, adj. desnudo. Oblat, c. oblea (para cerrar car
.Vagenhed, c. desnudez. Obligation, c. obligacion.
Nagle, e. llave (para cerradura); Observatorium, n. observatorio,
clave (en la música). (edificio destinado para las ob
Naglebean, n. (anat.) clavicula. servaciones astronómicas).
Naglebasse, c. llave que (los mu Ocean, n. océano, (el grande y
chachos) cargan con pólvora, у dilatado mar que circunda la
disparan como una pieza de ar tierra).
tilleria. n. agujerol de la cer
Naglehul, Octant, c. octante, (instrumento
astronómico que contiene la oc
radura ó de la llave. tava parte del círculo).\
Nagleknippe, n. manojo, atado de Octav, c. (music.) octava;­­bind,
llaves. n. libro en octavo,- ­­ blad, n.
Naglepìbe, ­e."cañon de llave. hoja en octavo. ’
 1.1.86 шт
„мамы c. .Octubre (el décimo „метким. colmavemojado yy шо
,mes delaño). ­ _ ‚ ‚ lido ,con ‚0110; male med. ч—‚‚ pin
.Qdi yf:­.­l?l1|llil­,lde lim cuchilloy Arc). .tar al 0110.`
Oddo, o. cabo, punta datiert-fa. , тащит, с. barniz oleado.
‘шемс-‘ииша- . _ g тащите, ç..a,ceitera. .
Лёт. с. aladin.; ,»­­ am, Y‘rath-f ондатра, .1ащрага,„сарай1.
ad de lo que ee almiial.v _, f v оттает, .п. ,pinturaal olio.
Atlfïßßaüish«mii . Público, лещади: одетым, ,c. .molino rde aceite,
nocldo de todos; adv. publica, ‚шиш-а.
„шт: ‚ . l Olielrœ, n. olivo (se dice ,tambien
адептами, ‚о. дрцьвещад; „nolo-ë ‚отец-в, ‚у r«aceitunol
‚певца. . _ . ‚ - g Olive, Oliven, c. VVbceituna.(:~1e îlla~
ат, ш. sacriñem.; ,0frer1da:;..nb­! ,ma tambieußliva).
jamon; wwtima; ~«-­­ alter, ‚п. -а1-1 окрепшие, c. color de aceituna;
ш .de 'los lhalfwaylistos; ’.- ybrent -—_ тж, adj. aeeitunado, шеей
n. pan ,de „оЫасйоц; —.11уг.4п. lum, ,y aoeitunil (de color .de
‚ „шт; .­‘.1prœst,vm. sacrifica .a.Qeituna). .
dol'; kniv, с. Quîhillo sagrado, Oliventrœ, n. see Olíetrœ. ,
Отсосу. ,_m. обей: . . Штампа, с.,.Ьо,са01‚ Ьрраейп‚.(ъв
тест, .11- (аи . Apaüwkers) тиса; 1а de algodon).
‚(за .Beam/Mcm) imprenta, ottici-_ H0m,.co1_1j. rsi, como; cuando.
па От, рггер. а1 rededor; ÍInicia, a;
_Q/fre,.v. va..„<$1 n. aacriíiear, ofre por.
cer ,en sacrificio, ,ofrece „inmo Omarbez'de, .v. a. rehacer, .volver
‚ r,« 1. . t. . 'baoiou á hacer, dar otra hechura; —
отцу, се sacrificio.; yimnolacion; -.-­­ Jordan, .revolver 1а. tierra, `lab
Оде, adv. frecuentemente, à me rar; _ et Vœrk, ,componer de
,nudoJ muchas .veces` ; одета, fre nuevo, rehacenuna o ra.
,.cuente, reiterado; finest, I(superi) Omarbeidniqg, „с. recomposiciou,
‚намаз. veces; .Saa ofte, .cada moompostura .de iuna obra.
vez; sda ofte som, cada vez, to-ì Omafme, v. ‚а. .(vmfavne) .abra
das las veces que. ‚шаг, .dar .losfbrazos атм.
Og. conj. у, é. ‚ Omarmelse, o. abrazo.
Ogsaa, conj. taůìbien, aun, dc-; Ombindç, x. .a- ligar, aber адге—
mas, del mismo .modohigpalt dedor. „
mente. д А „ц, омыто, v. a. .volver нимфа.
Okker, n4 ocre. 0mbord„adv. à bordo; .gaae -—
Oldgfaqçß IOldwnoder,_ m. ,én f. abu ‚Зла bordo.
elq, abuela. атм—туг, v. a. matar, asesinar;
0111.0", bellota.x _ ‚ _ ‚ -síg selu, matarse à »si mismo.
Oldenborrç., ‚с. ,abçjorro (insecto). Ombytte, v. „а. cambiar, писак.
(warmem-m (Гит едина), ша Ombytning, с. ,cambien glrueque.
estro ïjurado „de un gremio. отвес, 'v. a. .doblarl «tomen ,en
Oldgrándslcer, ‚т. anticuario. corvar.
Отца. m» тет, ,anciana Gardanne, lv. a. reformar, ,trans
oldsagernpl monumentos, obras ,forinar,ì,mudar, „convertir­
'de arquitectura orc, que banque Omdannelsc, с. ‚ reforma, .transfor
.dëdo .dllns tiempos antiguos.` macion. .
Oldtigirx' antigüedad, .el tiempo омеге, v. `a. distribuir, repartir.
antigiìo. ‚ _ Omdele'ng, c. distribucion, .repar
Оле, с. aceite; oleo, olio. ticiqn, repartimiento.
от? у, adj. aceituna, olepso. Omdreie, v. a. volver; -— Halsen
Uli@ ad, u. hoja ,de mim. g maß/„tower „et .cuello .e .algu-1
 «187 Omit
«10;- sig, volverse; rodear, >dar (Tuur) vuelta, giro.` .
vueltas :al rededor .de :una cosa. Umgangssyge, c. epidemia.
Omdreìning, c. rodeo, vuelta, gi Omgicrde, v. a. cerrar, cercar de
ro; rotacion. un seto. ­
Omdrive, v. a. di n. echar al re* Отшагав, v. a. ceñir.
.dedor ведите omk'ring t' Lo­= студи, y. a. cercar, rodear, .acir
diggang) corretear, haraganear, cundar: (y tambien andar ó
holgamnear. estar al rededor dealguno).
OmdanwneVn. juicio, voto, dic-g отшив, ,v. a. rehacer, hacertotra
támen, opinion; censura; тающей vez; volver à hacer,.ó á.,empe­
sig .for Folks — exponerse á «la Zar,de,nqevo. ‚ .
censura. Ощути, v. a. cavar la tierra, ‚пе
Omega, с. territorio, ó distrito cir-l volverla ,ca.vánd_ola, azadonan
ycumveoino. i do; cavar alrededor de . . . ..
0mendskjant,conj. aunque, sin em- ‘ Отмените, c. la accion ,de ca
фагво que. I var la tierra.
Umfang, n. .circuito, circunferen .Omgxœndse v. a. amojonar, aline
cia, periferia; extension. dar; ,cer-rar, .ceñir.
Ответе, v. n. hacer un rodeo. VY0-mg„icmgeüg,adj. sociable, ,tra-.
отита, v. a. reteñir (una tela). table, tbueno para la compañia.
Omfaruning, c. segunda tinta del Gmgiœngelighed, c. sociabilidad.
.unatela ‚ Cmgjœagplse, .c. „это, v,communie
Omfattq, v.,a. cencar. cerrar, ceñir; ,cacion,.ccrre§ ondeneia. .
.-.­­ (тес! Нажатие), empuñar'r ту.) Отпиши, v. a. ablar, пасах-теп—
contener, incluir, encerrar den „cion de alguna ,materia ‚ „.
Atro de si. Omhu, c. cuidado, _diligßleL
Omfavne, v. a. abrazar. atencion, aplicacion. ‚ 4
Omfaonelse, c' abrazo. Omhugge, „v_ a. abatir, derribar
Отдай/се, v. n. yrodear, запашет, (con la hacha.ó .destral), кооп-т.
.vagamundear,_ andorrear. Omhyggelig, adj. ,cuidadoso dili.
Опа/штат, c. vagancia, 110132125!— gente; adv. cuidadosamente, con
neria. cuidado. [ведем
Отпишите, adj. vagamundoma-ly Omhyggelighed, c. cuidado, d_lli
gabnndo , vago (bruges ogsaai ампуле, iv. a. envolver.
som Subst.) ' [doni Отшив, п. velo, cortina.
01u/lette, v. a. ‚ entrelazar al `rede-i Omhœnge, v. a. colgar, sugpeuder
Omflyde, van. correr, fluir al ,re-Í al rededor; colgar, suspender
dedor de . . . . otramente; cubrir, ceñir deal
Omflytte, v..a. poner, colocar, or-l guna cosa.
denar otramente; v. n. mudar, óë Omkap, omkaps, ladv. a compe
mudarse de casa crc. i tencia, ,á рота, ,à cual mas, á
Отпусти, Ont/lytm'ng, c. la accion; cual mejor.
de poner, decolocar опишете; 0mkaste„ у. а. derribar,. echar
Omflyve, v. a. volar al rededorl abajo, echar al suelo.
de . 5 Отшагав, yv. a. vestir otramente;
Omgaae, v. а. hacer un rodeo, ~ sig, ‚шш’ацае el vestido.
desviarse. kaommg, v. p. perecer, fenecer,
Omgaaes, v. a. med En, tratar;4 perder la vida. A,
frecuentar alguno; v. r. tratarse, Omkostning, c. `gasto, gastos, pl.,
portarse con alguno. costa, y costas, pl.
Omgang, >c. frecuenlacion, trato, ' Omkrandse, v. a. coronal', Ceñír
comunicacion,Y correspondencia de . . . .
(чешки ‚вещала сор от); — Отит-ваз, с. circuito, circunfe
 Oms 188 '0m
rencia, periferia; "il"- al rede отшив; l v.‘ a. Митоз ' раму)
dor. ‘ ` " ' volver a escribir,y ‘escribir otra
ûmkredse, v. а. cercar, rodear. vez. ‘ ‘ `
Omkring, praep. al rededor adv. O'mskrîvning, c. circunlocucìon ,
en contorno, enA redondo; en perifrasis. " _ ` ~
.ц‘
Icircuito, enl circunferencia.. Omskygge„.­v. a. -cubrir con> la
Откат; adv.` каш — lechar en sombra. ' ’ 1 ~ м
el suelo, abajo, aterra'r. И Omslag, n. carpeta, cubierta (de
Omliggenda, adi. circunveoino, una carta); (medic.) fomentacion,
Cercano, próximo. ' ,cataplas'ma ' ' ‘
отит, п. giro, vuelta; circulaci Omslutte, v. a. cercar, cerrar, ce
on; periodo (curso dei sol); nlr. I
bringe i — hacer circular. ' Omslynge, v. a. envolver, aroliar;
Ommelde,
mencion v.(dea. alguno,
mencionar,
`ó ydehacer
alg. (fig.) abrazar, ceñir conlos bra
zos. ` ” ­'[lo.
cosa). ‚ ` ' Отлета, v. a. cubrir ‘conunve
отрыжке, v."a. embalar, empa отмене, v. а; refundir, ‘ fundir
quetar, embalarotramente. ' A de nuevo. ‘ ' ‹
Omplante, v. a. transplantar, re Omsnoe, v. a. envolver; abrazar.
plantar; plantar al rededor. ' Omsońst, " adv. grátis, gratuita
Umplanmíng, с. trasplante. _ » теме, de gracia, graciosamen
Отрыв, v. a. labrar, labrar de te, sin interes; de balde, sin pa
nuevo; desmontar; derrib'ar la l"gam etvv'ano,l en balde, vana
brando. “j ' ‚ , ` шуте,‘ inútilmente; dette Skal
Ompleíning, c. laborflabra'nza; des han титане 'giort mig ­- no
montadura. ‘ f " me habrá hecho esto impune
quvœd, n. estribillo (retornelo mente. ` " ‘­ `
yde _una cancion, ó copla). Omsorg, c. ‘buidadm ‘ diligencia,
"aplicacion жида "-'f'01’,V cuidar
Omrids, n. ­contorno.
Omrínge, v. a. cercar, cerrar, en de, tener cuidado “del ; д mi
cerrar. ‘ _ тат por . .
y' ­ ­
Omryste, v. a. mover, sacudir. Omspœnde, v. a. atar, cerrar con
Omrm'a, v. a. revolver, remover. hebilla, ‘c'eñir`;' abarcar, abrazar
Отвалив, v. a. mudar la sillaÍTde ` con el palmo; ponerotramente
luna caballería); (fig.) mudäŕ'de ­"'el tiro en el coche.
opinioni, de parecer ózc. “"'“ Отыщите, adj. que está al re
Omseíle, v. a. (en Не, etForbjerg) dedor; de — los asistentes.
doblar una isla, un cabo; - Ver Omstemme, v. a. acordar (un in
den, hacer el giro del mundo. strumento músico) en otro to
Физмат, adv. en fín, finalmente, no; (fig.) —— Еп, hacer que'al
por fin, por último, últimamente. guno se mude de opinion, de
Omskaaren, adj. circunciso. parecer. '
отит, v. a. transformar,_n1u­ Omstraale,„v. a'. echar rayos, des
dar, reformar, convertir. ‘pedir luz al rededor, teñir de
Omskandse, v. a. atrincherar, cer rayos.
car con atrincheramientos. Отжег/“е, v. n. rodar, andorrear,
Omskandsning, c. atrincheramien corretear.
t0, circunvalaoion._ ~ Omstreifer, Omstryger, m. vaga
Omskifte, v. ¿alternan mudar. bundo, vago.
ожив/гена, adj. mudable, varia Omstrae, v. a. desp'arramar, der
e. ramar, (ir esparciendo, ó sem
Omkiflning, c.,la accion de mu ` brando acá у acullá, alguna cosa).
(‘П‘ de alternar. Omsryne, v. а. trastornar, derri
 Omt 189 Ош!
bar,»volver dcrarriha ab'ajo; — mala "fama, malo concepto,
­ (fi-g.) arruinar, destruir,' subver vituperacion, censura; bringe En
tir, trastornar. “ - i“-‘ desacreditar á alguno.
Omstyrtm'ng, c. subversion, тв Отит, v. a.» mencionar, hacer
torno, revuelta. mencion ó expresion de algu
Отстает], adj. circunstanciado, no, ó de algunaicosa; discurrir,
сет todas sus circunstancias; hacer conmemoracion, recorda
on -4 Fortœllíng, Beslcrivetse, re cion'de alg. cosa.
lacion, descripcion, circunstan Omtappe, v. a. trasegar.
' ciada, 'individual ó menuda ;­ adv. Omtrent, adv. 'cerca'de, poco
фазис, fortœlle Nogct omstan mas'ó menos, cosa de.
‘delêgem ycontar una 'cosa muy Omtrykke, v a. imprimir otra
menudamente, con toda indivi mente. `
dualidad con todas sus circun Отмыв, v. a. contestar dispu
. stancias. `(ат, impugnar; omtvístot, con
Omstœndelighed, c. el por menor, tencioso. ‹
relacion, ó descripcion circun Omtvístelig, adj, contestable, dis
stanciada, individual ó menuda. putable, controvertiblc. `
Omstamdighed, c. circunstancia; Omvandre, втоптав, v. n. pase ч
caso,lance, suceso, aoaecimiento; ar, pasearse,
ajar, ir acá yaculla,
andar viajando, vaguear.yvi
sœregen — particularidad; Om-­
stœndigheder, pl. circunstancias.; Отвод, схгодео.
sœregne -— particularidades, con Omvende, v. a. (vande от) vol
dicion, estado, positura, dispo ver; — (i religies Henseende)
­si'cion(en que se hallan las co
convertir; — sig, convertirse.
sas de la fortuna, de los inte Omvendelse, с. conversion.
reses dic.); (fig.) ceremonias, Ответит, m. convertidor, misi
cumplimientos, formalidades; vœ onero.
re i gode all. stette Omstœndig Ответа, adj. dts. converso (ha
heder, ser bien ó mal acomo blando del moro, ó judio, que
dado (de los bienes de la for abraza la religion cristiana).
tuna), ser rico, ó pobre; uden Ответе, v. a. di n. alternar;
'Omstœndigheden sin ceremonias. mudar.
Omstabe, v. a. refundir, fundir de Omveœling, c. la accion de alter
nuevo. nar, de mudar die.; mudanza,
Omstebm'ng, c. refundicion. ‚` vicisitud, vuelta. '
Omstede, v. a. aterrar, derribar, Отшив, v. a. envolver, poner'al
echar en el suelo. rededor.
Omsveb, n. cubierta; (fig.) rodeo; Отойти, v. a. see omvikle.
uden -, sin preámbulo; bruge Отпав, v. a. volver; — Halsen
— andar por rodeos, buscar pau' En, torcer el cuello à al
caminos escusados. guuo.
Отводы, v. a. envolver. Omvœlte, v. a. trastornar, volver
Omsye, v. a. coser al rededor; de arriba abajo.
recoser, coser otramente. ‘0mvœttning, c. trastorno; (fig.) re
Отшив, v. a. mudar el puesto vuelta, revolucion. ­
de alg. cosa, poner, asentar otra 0nd, adj. malo, ruin, perverso;
mente; —— Varer, Peng'e «ya con malicioso, maligno; den Отце]
vertir, cambiar, trocar. enemigo, diablo, demonio; det
Om-sœtm'ng, c. (i Handelssproget) Onde, mal; ,qiero Omit, hacer el
cambio, trueque. _ lebla. mal; causar dolor.
Omtaage, v. a. cubrir de una ni Ondartet, adj. maligno, malicioso,
Omtale, с. mencion; fama; slet pernicioso. Н‘
i
 Орд 19.0 Ют!
капать, с. malicia, maldad, _pi yta); (до—ш op) ш. «n.‘decampan
шага, ruiudad. - levantar «_el campo, ,ponerseen
ожившим, adj. malicioso; .ma camino, irse.
.ligne ; ‚ретпзие, .terco (hablan­ Орта-деке, vv. a. brœkke op, ,ses
«do de niños); ,adv. maliciosa-*l opbryde, bryde op. .
.mente malignamente. Opbrœnde, iv. a. consumir -que
Omit, in. mal. mando, -quemar ; v. ln. encen
Onkel, m. tiOl (el hermano delîì darse, »arderide golpe, de .re
padre, ó de laymadre. pente. -
шлицу, c. miércoles. Орша. n. quiebra,‘\(dicase »de los
Opamme, v. a. amamantar, criar lhombres de comercio, asi co
-al pecho. ;mo se dice bancarrota, .cuando
Oparbeide, v. a. labrar, dar una Supone .malicia ушам fé); aia-
Y ylabel' (да-Байта). те ~­­ чисти, Ihamer мишка ó
.Ophevam v. a. conservar, guar-v bancarrota.
dar con cuidado, reservar. -0pbyde, v. а. mandar балетки
Opbidsle, 'v.a. embridar. lasarmas; convocar, llamar (la
Opbinde, v. a. atar, ligar, Лаг; gente del reino ¿para -senvir `en
anudar, hacer .un nudo;para atar íla guerra, `en urgente .necesi
telg. cosa. dad); (fig.) — alle sine Кии/Зет,
афиши, v. n. abrir, desco yemplear todas sus fuerzas.
gerse, desplegarse ,(las flores.) Орт/аде, vv. a. edificar, .conskuin
-0pblusse, v. n. v(Inliwsefop) encen (fig.) ¿edificar л (dar .buen `ejemp
.derse„intlamarse de golpe, de lo, mover á piedad у virtud).
repente ; :levantarse en llamas. , Opbyggelo'g, adj. edilìcativwloque
армады, у. a. (blœse op) inflar, Amueve a .piedad »y virtud, ó Ada
hinchar, ­entumecer, soplar; lle ejemplo para ello.
nar de viento; blœse' sig op, hin­. Opbyggehe, yc. construccion, .edi
‚выше; 1739.) esperarse, envene ñcacion; (fig.) »edificaciou
teerse. ` армаде, v. a. descubrir; desen
Opblœst, adj. inflado, hinchado,’ ~te1rar, descubrir, manifestar, ha»
» -entumeoido; (fig.) engreido, en-s юнг patente„revelar.
vanecido, arrogante. . i отдает, ìc.- descubrimiento, ma
армаде, `v. ,a. remojar, Штабе-д nifestacion.
acer. ‘ ! Opdager, m. descubridor.
Opbragt, adj. irritado, enojado. ;­ откупе, v. a. inventar, Iingir, ide
:0plm'nge, v. a. irritar, enojar à. ar, forjar.
alguno; bringe op, alzar, levan вращает, c. invencion, invento;
tar. ­ lñccion. -
,opened n. ìrompimiento, que#l kOpdigtet,ta,dj.,ii_ngido, lieto, ficticio.
brantemiento; levantamiento .de deirke, .v. a. abrir -con ,ganzúas
un campo, partida, salida. una cerradura.
l«Opm-uga, -v. -,a. consumir. Opdrage, ív. a. criar, educar.
Opbruse, v. n. hervir; fermentar opdragelse, c. educacion, crianza.
-con -ruido,.con estrépito; bor opdragen ш. ayo, maestro, ,pe
botar ; (fig.) ponerse' furioso, со— dagqgo.
ylerico, airarse, ancolerizarse. арф/пущу. a..amontonar, haci
tOpbrusning, Opbrusen, .c. yeferve nar, acumuhr.
leeneia; `(fig.) ira, „шва, cólera. омуте, v, a. cultivar, labrar (la
»0pbrusende, adj. arrebatado, .fo tierra).
goso, furioso, „coléricc Opdyrkning, c. cultivo, labranza.
Орда/де, `v. a. abrir, romper; for.. Opdmmme, v..a. hacer ó,levantar
1V '-ina puerta); abrir (“пасах- ,nu dique; .w- Улица, детеныш!
 ‘QN
ogm vpomrn dique.
Opegge, v. a. irritar, excitar, »in
citar.
Opelske, v. а. criar (niños, ani
males, крытое).
Орет, c. ‚вратами, ~n. opera.
Opfange, 1v. ~.a. coger, prender.
арию, v. n. ‚(Гага оду—д lVrede,
ponerse furioso, colérico, airar
se, Vencolerizeree; isubir,.montar,
ascender.
Opfm‘end0,.adj. fogoso, impetuo
so, `oolérioo, furioso.
Opfatte, v. ia. concebir, compre
.henden entender.
(юрте, v..a. inventar.
Opfmdelre, c. invencion.
Opf/mier, im. inventor.
Opfindsom, adj. inventivo, ingeni
loso.
Op/tndsomhed, c. inventiva, inge
nio-para inventer.
Орше, Yv. a. ‚ревет, sacar del
@guado caidoŕen ella.
.Opflamme,~v. ia. unílunar, excitar;
v. a. arder, encenderse `(de co'
1era, de amor, de »envidia -&c;)
0pflytte,..v. a..meter, poner, 0010
»oar'masaltm ­­­ en Лазарет en
падете/Шаги, hacer subir ó as
cenderiun escolará una clase
superior. foar.
дрючат, .v. a. desafiar, provo
c. desafio, provoca
cion.
Орган“, Vv. e. ­alimentar, susten~
tar, mantener; nutrir.
(Эр/щиту, c. alimento, sustento.
Opfn'ske, N. a. refrescar, refrige
rar. , tirar 4una icuenta; feneeer, -liqui
Opfylde, v. a. llenar de nuevo
cosa yvacía; -fsr'n Рит, 170111119
tetse, титры- (con vsus deberes,
поищи obligacion.)
отцам, .с. cumplimiento; eje
eucion.
Opfede, v. a.;see opfostre.
Opfere, v. а. <llevar-,.traer, condu
cirplevantar (un edificio), editi
car, «construim representar (una
pieza de teatro); ejecutar (una
música) ;.­-­ sig, conducirse. com
-pOrîëIiQß'thbemarsm vivir.
1191 ‘.le
Opharelsefc. construccion , yytábri ­
oa (de un ediüoio); _representa
cion (de “118115828 ,de teatro);
ejecucion (de unaimúsica).
Opfer-sel, c. conducta, procedimi
entos, (modo >de fpertarse yuna
ipersona); god »­­- :buena oon»
ducta. >
Opgaae, v. in. levantarse, `subir,
subirse; salir, moerfûìel isol, Ide
los astros, del dia); ser'consu
mido, comumirse, despaebarse.
Opgang, с. salida, nacer (del `Bol
idro): levante, oriente, este; wie'
ot Hams, subida.
Орудие, с. proposicion; cuestion,
problema; vltema, asunto, mate
ria; ieecion; '_tarea,~obra.
отит, о. el lunro1ó interesque
deja lanegoeiacion del agiotage.
Орудие, v. a. dar, lproponer ¿(un
вывиха, una-cuestion, una toma
61e); abandonar, dejar, ’descon
tinuar, no continual', interrum
pir; hacer dimision 4ó dejacion
(de un empleo ó сидел-папино
cim' â alg. cosa; ­­­-alt Надыба—
sesperar, -perder toda esperanza
de . _; ­- Мел, dar, ó echar
el alma„morir; -­~ sit Во, дие—
фгаг, hacer quiebra ó bancar
rota.
Орудием, c. proposicion, cuesti
on; dejacion, dimision ; ­­<af.Aan­
den, fallecimiento, muerte; _fraf
sit Во, quiebra, bancarrota.
Opgiere, v. а. 4en Sag, arreglar,
vaciar, terminar, despachar, con
eiuir un asunto; ­­­ en Regning,
dar una cuenta; saldar una cu
enta; «Handelsbageme ajustar,
poner eu órden los libros; ——
,en Handel, concluirvun negocio,
una compra.
Оружию, c. despacho, cálculo,
cómputo (de una cuenta).
Оружию, v. a. abrir'cavando, aza
.donando, cavar; ‘desenterrzm4 ex.
humar (un cadáver); ­­­ london
om Trœer, escavar los árboles.
артистку, c. «excavaciom ex
humacion (джигита: (ш: .ca
 орд
дёчег)г - " › \ ‘ ‘
Орлик/св, v. a. abrir con una па-
îcha', амида, az-adon, azadonar;
abrir conel pico (los aves).
Ophale, 'v. a.' tirar hacia arriba;
'guindaig izar, subir» en1 alto.
Орто, n.’ origen, principio, pri
mera fuente. ‘ Ophœue, v. a. abolir, anular, inva
Ophavsmand, m. f autor, fundador,
' motor, maquinador, móvil, ‘pri
`mer móvil. И . - .
Ophœgte, v. a. desabrochar, de
satar, soltar. _ ` ' dir, anular; -­­ Тати, levantar
Ophjœlpe, v. a. »_‘hjœlpe En op,
ayudar a alg. à levantarse; ali-| Ophœvelsc, c. abolicion, abroga
.viar,"socorrer, asistir; ayudar;
remediar las necesidades y" las
urgenciasl de alguno, restable
4cer sus'negocios. ivm-rd'
Ophidse, v. a` incitar, estimular,
' instigar,'excitar.
штамму, Ophidselse, c. instiga
cion, excitation de discordias y
disensicnes. Y [dan
Ophtdse, Opheise, v. a. izar, guin
армад, v. a inventar, imaginar.
Орлом, n. mansion, estancia, para
da (dicese del tiempo' que unc
'se detiene ó reside en alguna
parte); mansion, morada (dicese
del sitio ó parage en que uno
se detiene ó reside); tardanza,
retardacion , demora , ­dilacicn ,
impedimento, obstáculo, emba
“ razo, estorhonedsn — sin dila
cion, sin demora.
Ophotde, v. a. detener, estorbar,
impedir; detener, retardar; — En
med Noget, engaitar, llevar en
tretenido à alguno con alg. cosa;
- '-­­ sig, detenerse; quedarse, mc
rar;l‘hacer mansion -en alguna
parte ó'-lugar;-­­sig 'med Noget,
'entretenerse con alguna cosa;
-— sig over Noget, burlarse, ha
cer-burla de alg. cosa; ­‘- (give
Ophold, Underhold) mantener, ali
mentar, sustentar.
Ophotdssted, n. morada, habitacion,
vivienda (dicese de la casa Ó
domicilio fijo).
Ophovne, v. n. hincharse, inilarse,
eugrosarse;creeer.` ­ »i у.
”192 Opie
Ophovnen, c. hinchazon, entume­.
cencia. ‘e
Ophugge, v. a. bender, partir, di
vidir.’ y
Отогнув, v. а. (hœnge op) colgar,
enganchar, agarrar, colgar de un
gancho ó de un clavo.
lidar (un contrato); casar (una
sentencia, fun juicio); abrogar,
anular, revocar (una' ley 610.);
­- part en retaligMaade, rescin
los manteles, concluir la comida.
cion, anulacion, ‘ revocacion; in
validacion,­ abolicion, anulacion,
rescicion (de un acto, de un con
ïtrato; (ftg.) ygg'are* magen - af,
hacer gran caso, mucha estima
Ycion de alg. cosa. f j
Ophaie, v. a. alzar, levantar; poner
en alto; promover, elevar á una
dignidad droge-#En t' Adelsstan
lden, enncbiecer, hacer noble á
alguno.
Opheielse, c. elevacion.
Opheiet, adj. elevado; (fig.) sub»
lime; — Arbeids, relieve, realce
(en obras de escultura dm); fi
gura de relieve ó de bulto.
Ophef, n cesacion, interrupcion;
uden-_sin cesar, incesantemente.
Ордене, v. n. cesar, descońtinuar,
acabar.
Opjage, v. а. sacar el animal de
su querencia, de su guarida
(мутанта). [guno­
Орт-в, v. a. irritar, enojar á al
Opirrelse, c. irritacion. -
Opium, n. opio.
Oploaste, v. a. echar hacia arriba;
levantar (eavando); fabricar, con
struir(un dique &c.);­etSpergs-­
maat, proponer una cuestion;
kuste op i en Bog, hojear un lib
ro; (kuste op) escupir, vomitar;
opkaste sig til; hacer de i . . .
Opkastelse c. (Brœkm'ng) vómito.
Opkjab, n. monopolio, logreria.
армаде, v. a. comprar (géneros
ó comestibles) en provision.
Opkjaber, m. revendedor, lo.
 0р1‘ 198
grero. . ‚ „ (1511-)aclarar,ilustrar.l j. .
Opklare, v..a. aclarar; hacer se шумела, с. iluminacion; ilustra
reno ; aclarar, clarificar; ilustrar, cion; explicacion; » indicio, „no-U
instruir; —— sig, aclararse, po Heil». э r .a «ha
nerse claro. Oplœgge, v. a. meter, poner еп—
0pklippo,.,v. a. desollar trasqui ста; -— en Bog, hacer. impri
laudo, trasquilar. mir (un libro); — Penge, poner
Opklœda, v. a. vestir, proveer de a parte, ahorrar; — Raad, de-`
vestidos. liberar, tener consulta, conferir
opknappe, v. a. desabotonar. (dos, ó masl personas sobre ’lo
Opkog, ш coccion; hervor; ebul. que se ha de hacer), _
licion. . Oplœre, v. a. instruir, enseñar,
Opkoge, .v. a. recocer, hacer her informar. _. _ M..
vir de nuevo, otra vez. Oplœse, v. a.I leer (en altavoz),
Орта)“ n. salir de . . . па-` recitar, declamar; leer alto alg.
сег, venir, provenir; resultar, na cosa, hacer la lectura `de alg.
cer, originarse, seguirse de .. .. cosa. м . .
formarse. Opleb, n. motín. tumulto, этого;
Opkomst, c. principio, origen, na topopular. i .
cimiento, formncion; restableci Оршад, v. n. crecer, .engrosarse
miento. aumentarse; v. a. (Lebeßpmqae,
Орт-те, v. a. arañar, rasguñar.l тата) lcoger corriendo, atra
Opkrœoe, v. a. exigir, pedir (con par. ‚ ‚
tribuciones, derechos бис.) Optafla, v. a. alzar, levantar, p0
Opkralle, v. a. rizar, ensortijar el ner en alto; promover, elevar
cabello. . á una dignidad dic.; —— еще,
Oplade, v.a. abrir. l Slam/me ус. alzar los ojos,- la
0plag, n. impresion, edicion` (de voz yc. — et Skrig, echaro dar
un libro); surtido, surtimiento, gritos ó voces; — med Boes`
provision de una tienda ó а!— ensalzar (poner muy alla la fa
тасеп. ` iv ‘ ma, ó aprecio de alg. persona
Oplagshuus, штамма, п.- depo ó cosa). . , . «
sito, almacen. _ . Орла/деве, c. la accion de levan
Oplagt, adj. dispuesto, que ,tiene tar; elevacion; Sjœls — alteza
gana, disposicion para hacer al de ánimo, de pensamiento. .
guna cosa; -—- paany (от et Vœrk, Oplese, vra. desliar, desatar, des
en Bog), reimpreso. anudar, despegar, deshacer; : ‚ге
Opledo v. a. buscar. solvcr, disolver; descomponer;
Ордене, v. a. vivir hasta que,... analizar; — en Gaude, adivinar
llegar Мина cierta edad); tener, un enigma .
probar, experimentar, sufrir (di Opleselig, adj. disoluble, soluble;
chas, desdichas die.) ; -— v. n. (le resoluble. „д ‚
ve op) revivir, volver à vivir. Oplesníng, c. la accion de desliar,
Орше v. a. reanimar, excitar, дев— desatar„,desanudar yc.; soluci
pertar. « ' on; disolucion; analisis; -.af
Орше, v. n. encendcrse, inflamar Knuden i et Skuespil, desnnredo,
se de golpe, lde repente;»levan­­ desenlace. ‚ . -` .
отит,
tarse en v.llamas.
a. abrir, desatrancar. Opmaalo, v. a. medir (la- canti
dad ó extension de_.una cosa).
Отшив, c. abertura (la accion Opmaaling, с. medicion, medida,I
у el acto de abrir una cosa cer--v (accion de medir).
rada.) ‚ Opmale, v. a. reparar, retocar (una
Oplyse, v. а. alumbrar, iluminar; pintura). ‚ -‚ .1­. ­i
 me 1394 0W“
opmana, m.. штор arbitrador, por encima; - (opstaaetif lev
amigable'cbmponedor. l vantado, salido de la Cama; -H
Opmarschmiv. n. desfilar; mar (haben, f. Ew. от‘ епиВи’г yo.)
char a la destilada, formarse en abierto. »
filas (iossoldados). ‘ ‘ ~‘ Oppebie, v. a. aguardan'. esperar,
Opmudttra, v1» a: desentarquinar, estar l-csperando, ó' аванпосто
desenfangar, limpiar, i mo'ndarl, a alguno ú a alg. cosa'; aguar
(puertos Ус.) ^ dar'hasta que sea acabada una
Opmumre, vi. ~a'.- despertar; agilllfÀ cosa. = i ‘
tar, 'avivaw a” alguno; excitar, Oppebœre, vtk a; (Penya) tomar; no»
alentar, animar a' alguno; enenIh bier' dinero; recoger, recibir(iils­
Маг. i ~­ « contribuciones ус).
Opmuntring, c. fomento', calor, ОррвЬегзвц c'.ì recaudacion; co»
ayudalflo que ‘da animo y' esH branza. f л
tlmqul para algun» trabajo; ó oppebarsalsüatjm, m. Y recepten
empresa):' ‘ recaudador. ~ ­
Opmars, v. a. construir, fabricar; отлив; oppluklce, v. al. (прет-щ
trabajar (de albañilería). ‘ coger, recoger; — Aœ, espiga.
Opmaarksom, adj. atento; cuidado» Oppteic; v'. a..abrilfia’A tierrar con
so,- ~ aplicado ;` adv. аъепштшщ el^arado,l шит; cultivar (viati
oowatencion. ‘ erra).
Opmœrkadmheä) c. atencion, cui» Oppudse, v. an adornar, Мат“:
dado, advertencia. Oppudsning,
pulir, Ilmpiar.'«
c. adorno,
" ader-mo.
f
Орше! via. alcanzar; obtenen'
conseguir, lograr; impetrar: Oppusts, vt a.' inflar, llenar de
отмену, ад]: lo que se puede viento.
alcanzar; lev que se puede\ obs» 0ppynte, v. a. adornar, штат;
tener,”l lograr; hermnsear. - › ­
орите, v:­ a. sacrificar, inmola'rr; Оршад, nrilamada; llamamiento;
­­~ sig, штампы, œcriñca'rse pmclamacion.
(exponersea un riesgora gram Opraabe, v. a. llamar, convocar..
des trabajos, a la muerte, por Opraadme, v.' n. рифт, pudnirse;
alguno, por’ el prójimo, por la corromperse; begymœ; at -ь—
patria yc) л echarse y a' pudn'r. corrimipetsii».-y
Ори/рыла, `‘cli sacrificio; reiidimii-I _Opredaj v. a. hacer la cama.
еще (ei чае- hace uno de su» Gprayne, v. a; contar, впиши,
voluntad, entrega'n'dosey entera hacer enumeracion de las=cosasz­
mentei а! obsequio, д servicio Opregning, c. enumeracion:
de otro). ' Орт“; v. a. erigir, levantar; v.
oppakke, v. а. desempaquetaß, 'n (vom sig op) levantarse: _de
desembalar, desenfardar, денник tierras» 1
Oppakning, c. bagage (todo е! Opreiming, c. ereccion; indemni»
equipagey de! un ejercito); equi-` zacion, resarcimiento; - гараж-войн
pagef(la1 carga у: prevencion'- de on (de algun' daño, ó mai): '
útiles у n-astos para' un» viage Oprette, v. a. erigir, levantar, Ie~
particular): vanter, poner en pié` (nn'regh-l
Oppasse, v. n. estar atentxì'p--wßval miento); establecer, тишь; in»
твоим, ‹ езрййцъаепагдаг Ь! ai­~ demnizar, resarcir, reparan coim-|
gano; servirà alguno. ' pensar.'
Oppassen m. mozo, видевшей» Оттава, e. erreoaionr, гниды!»
ado. l on; institucion ;: лещ/антигит
Oppe', adv. атм; hacia arribarl ‘to (de un regimiento).
por arriba, alli arriba; encima, армады. ад]! numero,J ingenuo,`
 ops 1915г от
man, candido, meines врат; v. ai. recitar; den " rsa"
отдадим. sinceridad, franque Шведов): -l- fett' Tjaner) drape*
za,i ingenuidad; candor, eaindild (ища un criado); contramam
dez, sencillez, dar, de_savisar, revocar; - En
орите, v.' n. venir', provenir, тишь оу‘ мы, declarar a
traer su origen; salir, nacer (dd alguno la intencion de vquebrar
sol, de los astres, del dia). con élí [dirt`
артист, c. origen, principio; Opsigelse, c. la accion deldesp'e'a
heeel sim-i- Мг, traer su origen, Opsigt; e: (драгун) inspección, ахи»
suhpńncipio de . . .­':l-. ‘ reccion , f intendencia, guardai,
Орбиту; adj. originario, oriun guardia; estrépitb,l ruido, escan­­
do (er que trae su origen ó dale; шаге -— i- Verden; haberse
descendencia de' algun pais); notable, digno de reparo, en el
primitivo, primordial; original. mundo, h'acer'ruitlolen el mundo.”
орнщ- v­.- a. abrir precipitada отит; v. a. abrir* cortando,
mente, atropelladamente ó ti cortar; tienden. partir'.
rancioA con violencia; romper. Opskjarla, v. a. arremangar, re
Орд-ода, v. a. стан Он tierra); coger, levantar. “
revolver. Оршад, c. rótulo, cartelon.
Органе, ч‘. ai ro'ilar, arollar, роь’ Орланов, v. a.' notar, señalar, арапа»
ner en rollo; descoger, desdo tar; escribir, extender,l ó‘ sentar
blar, desarollar. por escrito; anotar; especificanI4
омута, v'. a'. coordinar, colo Оружие; v. a. levantar por me
car, poner en sulugar las со dio de unI gato; d'esclavar, qui»`
sas; cultivar, labrar (la tierra), tar los torniilcs; deselavar, sal*d
desmontar, descuajar­ (cortar la tar el tornillo.
maleza, ó las raices para bene» Opskyde, v. a', (el Тону) zafar mi“
ñciar unal tierra inc'ultir). cabo (Saeudw.) vr. n. (ятаганом
аршина; v. al arrancar, desarrai» вожу crecer, subir, hacerse*> ai»`
ar. to en poco tiempo.
ОЁп'етг, adj. de humor, jovial, Opsleglle, v. a. fregar, limpiar la*I
despierto, despabilado, vivo y vajilla, vidrla'do yc'. ~‘
alegre. ' Opslaae, v. a-. abrir a fuerza'de»
. Opfer, n. revuelta, sublevaciou, golpes; dest/apar (un tunel; una
levantamiento, rebelion, ymotim bota); construir, fabricar (una
tumulto, alboroto. ŕ tienda); (M.) alzar (los ojos);V
Орган, v. a. remover, revolver; (ew Bog), abrir, consultar (un 15—
tumultuar, excitar a una rebe bro); ­-­ sin'Bupœl paa et Stad,
lion ó sedicion; туф—а Fatel­ avecindarsc; ponerse de asien
Osen (stade) chocan, indignar, iin to en algun lugar; -­ en Pla
ritar, escandalizar los animos. cat, poner un cartel, publicar
prarar, m. sublevado, revoito -una cosa con carteles; plaint'm'-y
so, sedieioso', rebelde', insurgen-­ ó~iijar un сапе! ó carteles err las“
ter amotinado. » v esquinas, у tambien p'asquines.i
Oprarsk, adj. sediciosoi revoitoao.L Opsldg, n. (рад en. кита) ri=d
Opsarsstift'w, m. maquinador, sc bete, дотацию-(пе un томом
dicioso, insurgente. -~­ (ood onl конюшни invalida-LV
Opsadle, v. a. ensillar, poner la cion, revocacion de un despu'
silla a una caballería'. ‘ sono.
Opsamle, opsanke, v. a. советы; Opslide, v. а; usar, gastar (un vea
coger, ­­­ Aaa: espigar. tido);`
Opsz'dder, m. terrateniente (priv Opsluge, v'. ai engullir, tragar.
pietario de tìeu'wu).Ó » Openings; v'.y a. arremangar.
 от) 186e от
@may vn e i. pillar,_ дрёмы. ta, horadar, abrir ;. y_atanar conxalf»
трат; (МАаргепйецяёг, ES: ' _ г Щедра .i_ я _; _ «_ - _
@abrir _nor casualidad. _ain ,Penr юдзщщ, v.` a.I poner ¿en__pié ó de
sa“ — ‚ниши: ‚пи/пат i recho, enderezar, erigir„ levan
Орше. if.. adesioroer, цевьём tar gt, ,colocar,_„ _or ener; _ponen
lo .t'oîßidorl ­ -; и „Г ‚11 f тын; plantar,_ asentar; ,tender gti-eden);
Openuse', v. a. descubrir (un .se -T Bepiser,.¿producir, presentar,
cretob un__proyecto,_1 una mama). exhibiriipruebas). » f l .
(тягачи. дыши.
stoormvra- enteramente.
шаманит, единицу, ‚ее, coordinacion, i arreg
1 lo, colocacion; тиса Зим ра
dei доты афгйгтшю (los ojos); rada,__ muestra _ (de 1i géneros, ‘ de
:v_-_eilanden 4tenor la Yborn цап;— ' mercaderías en _tienda abierta).
erta'. omg" ‚ .› .­ _.l мнящ отит, ужа, almidonar.
Оштпёы д „шашистов,
ioßifnrnañoe secreios. (река do; Opstnpge,I v. a. rehencllilynfelle
nar _(de! p_elo, borra «_Sfc);_emb0r_
gear sus anew pretexto ‚(тент ` rar, _llenar de borra ó tieltros;
у0‚зйщц1ад;10). „ ‚ -» к llenar­.­~ med Straa, rellenar ó
Орзртдщ v» а. (Miaramarrnrdin . henchlr de paja.
тачийнамд- y _. ._.» Opstopm'ng, с. rehenchidura.
Umpire, „а, ,comerlo todo, поит Opstryge, `v.a.v volver hacia аг—
sami: comiendo.l
Opsnliilß, .in _ai миопию, ;-. .- hacer
-_ . Шва, recoger arriba ‚ш, cabello
59/13.) ‘Jil i .'r у
comes ,(en „им/15100 venado)l › Opstade, _ v.` a.I _ _abrir empujando,
Орши, ,Y «YW a, левши, rastrear impeliendo ;_.V. in. -f (fra Manen)
(dioesoifdelporro .and` busca .la y.volver„ venir.- .à„lav__bo'ca, dar
caza por el viento);;b,uscar. ‹‚„ i nauseas,~y hacer levantar el es
Ордрщст, и а. »deseosen dese?~ tómago. _Jr). ' ._ ь . _ _
haeeniunfvestido gc.) "vl Opstellen, Opstedning, le. lla acci-'
@www _va . a _esoupi _,;arrojar una Ion de abrir empujando; cho
saliva, un зак-3910); . _ _ f.que, encuentro; — fra Maven,
0pxpœdq„,v;. a. mezclar _con agua; eructg, regüeldo. ..._
Opspœnde, v. a., desabrcohar.:.;_r.f Opsvinge, sig, v, _a. remontarse,
отрасти v-y e.; hallar, à ‚ fuerza _do tomar vuelo alto (dioese de las,
preguntar. заштатном in: aves, principalmente de las de
f_ormes;,~buscár,_hallar. l '_ _ i rapiña); abalanzarse-_hácia varri
армаде, v.n.-,maan op) leva-n1-v ba; ту.) Subir. шиш .rv-um.
’ Шве, мини-1:1 ваша;{па0ег (di Opsvulme, v. n. hißGharse, inflar
cese delos «цанги-05, у del día; se, engrosarsc, crecer.
Solemstaaeŕ op, sale el-sol_;re-.. Opsyn, c. inspeccion, direccion,
sultar, nacer, _ originarse,l : seguir intendencia, iguanda., guardia.
594101..— ‚МЫ. ‚ ‘uw Opsynsmamd, m. inspector, inten
витые,“ a. apilal';_ amoutonaß dente. 1_ _
Opstand, штопки, tumulte,v albo. отыщу, adj. contrario, enemigo,
rotozinopuian sedinion.; тащат adverso; obstinado, terno, _con
oiorn4 rebelion. ‘mi ‘.i: _; .in tumaz, revoltoso, Ievantisco, re-L
Oostendse., c. f ‚темноват, - belde; adv. obstinadamente, por-y
отстает, Оп (poste .pilar 'de ma fìadamente, tercamente._ _ ‚
венца. . ‘)l|11­ ,'l f ` Opsœßsighed, c. obstinaciou, por-.
Opstemme, v. a. (istemme) 01110: На, регъйпасйар terquedad, neon,
nar, empezaraáoantar. _ y. tumacia.’l _ „i _ _ _ «
армаде, v. n. subir; levantarse.4 Opsœlte, v. a. poner_.encima,.me­
отмашке, adjn ascendiente.` шиш iser, poner; -apilar; l __skriftügl.
Opslikke,.;v„ _ a.. _abrir con lab-pum; escribir, extender-lb sentar _por
 \ 0pt 197 ‘Opv
escrito; _ en Кванта, exten Skuespc'ller [erste Gang, estre
der, formar una cuenta; _ (ud narse, hacer su primera salida;
hale) difen'r, dilatar, alargar, su _ mod En, declararse contra
spender, atrasar, retardar; _ alguno; _ som Vidne mod E»,
sig mod En,levantarse, sublevar deponer (en juicio) contra al
se contraA alguno, oponerse. -\› guno.
Opsœtlelse, c. dilacion, demora, Oplrœkke, v. a. (trœkke op, hole
retardacion, suspension, deten op) tirar hacia arriba, levantar,
cion. guindar, izar; _ et Uhr, mon
Opsege, v. a. buscar, escudriñar, tar un relox; _ (bedrage) en
pesquisar. gañar, embudar, defraudar; _
Opsegm'ng, c. pesquisa, busca, « s' Spil, entrampar, hacer fullerias.
indagacion. Optrœkker, m. embustero, enga
Optaame, v. a. dx r. levantar co ñador, trapacero, bellaco.
mo una torre, amontonar, ha Optrœkken', n. engaño, embuste.
cinar; _ sig, levantarse. ~`~» fraude; _ i Spil, fulleria.
Optage, v. a. levantar, alzar; re Optrœvle, v. a. deshilar.
cibir, acoger; alojar, hospedar, Optugle, v. Aa. criar, educar; mo
aposentar, dar posada; admitir, rigerar, corregir, enmendar.
dar entrada, recibir; tomar ó Optuglelse, c. educacion, crianza;
pedir prestado (dinero); mirar, morigeracion.
interpretar una cosa en tal ó Органе, v. a. contar.
tal sentido; _ En i Barns Sled, аршина, с. enumeracion, nume
adoptar á alguno; _ Noget god! .racion.
eller аде, tener a bien, aprobar, Optœnde, v. a. encender, dar fu
tener á mal, reprobar. ego; (lig.) inflamar, encender,
Oplagelse, c. recibimiento, acogi enardecer, acelerar, excitar, in
da, que da uno en su casa a citar. [tan
un extraño; recepcion, admision, Optœnhe, v. a. imaginar; inven
ingreso (la ceremonia de reci Optœnkelig, aoj. imaginable.
birse en un cuerpo ó en una Орше, v. a. deshelar, deshacer ó
reunion). derretir lo que está heladof; v.
Optegne, v. a. notar, señalar, apun~ n. deshelarse, irse deshelando.
tar, escribir. l Opteier, c. pl. patochadas, ma
отстаю, c. anotecion, especi cliadas, tonterias, necedades,
ñcacion; catalogo; lista. boberias.
Optik, c. óptica (ciencia fisico Optamre, v. a. carpintear.
matemática, que trata dela-luz, Opterre, v. a. secar, enjugar.
y de las leyes de la vision). Opoaagne, v. n. despertarse, des
Орши, adj. óptico (lo que per pertar.
tenece a la óptica, ó á la -vi Opvakt, adj. despierto, despabi
sion). « = lado, vivo у alegre.
Optog, n. procesion, marcha so» Opvarme, v. a. volver á calentar
lemne; _ (ш Hest) cabalgada, lo que se habia enfriado, ca
marcha pomposa á caballo; `(Act lentar.
i et Skuesptl) acto, jornada (de Opuarte, v. a. (En) servir à ai
comedia). вино; cuidar, asistir à alguno;
Орши, n. escena (una de las visitar á alg., hacerle su cum
divisiones de un poema dra plido, hacer la corte á alguno;
mático); lance, acontecimiento, _ En med Noget, regalar alg.
caso, y tambien espectáculo. cosa à alg.
Optrœde, v. n. presentarse, salir Opvarler, m. mozo, sirviente,
a la vista, al público; — som criado.
45
 .Qui 108 заев!
Опишите. f. criada, инцидента, Orden, afmaken; buen бюста:
moza -de . servicio. e шв31о, вещавшещпа casa, lami
‚Манту, ‚‚с. servicio; visita; llia `§1.c.);tórden, рвы-по, lugar,
фате En sin — hacer la corte, Liese;l cendeooraaion, -ánsigpia
a alguno, fhacer su cumplido á' (hablando .de.distinciones); brin
alg. .[ r. ge, шиш —, colocar, ordenar,
Opvaxke, v. .а. lavar, limpiar, .re ponerlas cosas, 4ó las perso
Opveíe, v. a.v pesar; (fig.) .contra nasen órden, en el lugar `que
pesar, compensar; aventurer, les corresponde; bringe «daf
,llevar ventaja, exceder im .,»., desordemr, descomponer, tur»
0pvil¢le,„v. a. roller, amllar; „du ~ bar, desbaratar; en Maud, som
sarollar,~ desenvolver, deacoger. .дЩш —— hombre arreglado.
desplegar; .meter .(los гнезде] отсылала, n. cordon, .insignia
pelo) .en .papelillos' deshacer, de alguna órden. „...
descoger los papelillos. 'x Ordensbmder, m. ,fraile religioso.
Орши, v. a. тащат, dejar ver; Ordenskjœde, ;n. collar.
producir,- presentar. ...n.,. отлит, листа.
Отвага, v. n. crecer, ponerse ‚тщете, ‚щ :voto: proiesion.
grande; _med штат, criar отпаивал, ‚с. regla, instituto de
,se juntos. ~ une ­órden. ‚_ ‚
Opvœkka, v. a. despertar, quitar ‚ставшим, m. ' caballero „ф!
el sueño; despertar, resuscitarl órden. ..«« ‚ ,
l(alos шпаги“); (fig.) alegrar.v` ‚отшагдп‘ número ordiml.
Opvœkkelse, c. la accion dades ‚отыщет, n. orden, отдаёт
nimmer;resiixzreceion..l ~..» iliade una órden. . « »
Отжиг C» -acnecentamienta-; i ; (Метлу, adi. „regulan reglado,
min - en A,luis mocedades.. тащат; гввп1ж‚›ошйпа11а;щф.
ареале, v. a. comerlo todofcon-` regularmente, en ouden.. л „
ватаг comiendo; devorar; oon Огдвашадаа„о.‚ лаваша.— ш.
roer. . . ` . l.. ...N-„o ' Ordfprsker, ‚ш. ‚ыйшошвйаи. `4m
Отдаем. oráioulmv .. .‚ . отгадает, lc. construccion; sia
Orange, c. naranja; чтит“, adj. Отд/тог, táxis. m. едите lleva._ la .pa
палатке; —— fj, .nl vnaranjal:
.­. там. naaan]o._ Ordgrandsker, m. штамм.
Orchester, n. orquesta. отит, m. .ohaeharerm ранце.
Ord, n. palabra; voz, término, Ordbolden, adj.­ verdadero.
vocablo, diceion; .han задав Щи Отшив, Ondomiezta,­ c. orde
et т nodeciapalabra; 0rd ш и”? nanza. .. .. .. .
det, palabrapoupalabra; tage En Ordination, с. ordinaeion.` —
ved sit -­­ coger la palabrań. algu Огаиащг, т. e.\aminad_or de pa».
намазанными; штат» labras~.(el que va a опале е]
de sit — tener, violar la pala las, ó hace escrutinio).
Abra.; glee En gode »,-lisonjear откаты. .Аарбъишо, callada,
a alguno; аварии las orejas, ‚отыщете еп palabras.
bajar la voz, bajar el gallo; pea отд/даме, adj. literal; adv. pa
mit -.­ sobre mi fé; med eet -. labra por palabra, liaeralmente.
en una palabra; Giuda. ,_ ylapa Ordnc, v. a. colocar, ordenar (po
Мига divina, laescrltura santa. ner las cosas, ó las personas en
Ordbog. с. diccionario, .vocabula el. lugar que les lcorresponde).
rio, léxico. . ­ ­ disponer, arreglar, regular.
отодвигаем, m. lexicogratb. Опишу, e. coordinacion, arreglo,
Ordbram, c. -fárrago >de palabras. colocacion; disposicion.
Ordbaim'ng, c. flexion. Ordre, c. órden, mandato.
о
 от 099 00a
агат, adj. see ondlyäende. de la conciencia :(el remordimi
Or'dregister, n. tabla de ias voces, ente).
ó palabras. Отпад/‚тег, adj. vermeulen-,lom
Orärig, adj. ‘abundante de pala brizal, peństáltico (аммиак
bras, verboso. Util/l'
сит), n. juguete de vocablos. Ormdrivende, adj. теще.) ‘ ' 'ver
Ordsprog, n. proverbio, refran. mifugo.
(„азид-г. disputa де vocablos, Оплати, c. calentura causada
dogomaqnia. ‘ por las lombrices.
ответила, c. discusion, disputa, Ormekrud, аппарата, “0. ‘yerba
querella, contienda. buena contra lombrices; polvos
Organ,fin. »órgano (el instrumento coma lombrices.
`da los sentidos у demas facili Ormemecl, n. lo cali'comido, ‘lo
tades en el cuerpo animal; yse roido de la carcoma.
toma 'tambien absohnamente por Ormemiddel, n. remedio vermifugo.
»el órgano de via voz, -ó -par la Отит, n. picadura de los gu
misma voz). sanos. '
Organisms v. a. organizar." - Отпиши, adj. car-comido, ea
Organist, ym. 'organista m. индо; ароннадо.
Orgel, n. órgano (instrumento mu Ormsyge, c. enfermedad cansada
sico de »los-templos). pdr lombrices. _
отступает, п. orgmero, fabri (Этап, п. fomamenws, vestiduras
cante de órganos. ‘ (del sacerdote, ó del obispo ен—
(мат, adj. oriental. ando celebra).­ '
Orient, c. cliente. Orne, 'm. verraco (el cerdo ’sin
Original, c. original; ту.) ‘hum мрет). '
bre singular, extravagante, ‘que Os, pien; para. (Uat. &Acc.)‘h'es,
no se parece a natie; adj.y ‘ori á nosotros.
ginal (io .que es 'primero en' ш me, v. n. ahumar, humoar,cchar
linea, sinl modelo, Áni ejemplo, humo, exhalar. '
lo .comrario a copiado, ó imi Ome. queso; ostag'lig, adj. 'ease
mido;` adv. originaimentej"i een osc. ­
singliiaridad. 'H' Oste sig, v. yr. (издав) cuajarse;
отделами, с. originalidad ­ (carbo пищу. а. (ysta) hacerl quesos;
ter de;lo que es одеты, `sea'n отрыт, c. quesos-a.
We personas. ` ' ~ Ч Ostemid, c. mita, tarma (insecto
Orks, v. a. 61m. poder; tener fu muy pequeño). ’ ’
erza para hacer alguna cosa. Orti'ndéen, c. las indias orientales,
т, c. huracan. и >la 'India 1 ' ‘
Orlog, c. servicio ‘dei mar; ~­ Otte, num. ocho; -— aarig, adj.
aflaade, c. armada; — вы, n. deY edad de ocho años, que tie
navío de guarra, nave dengu ne ocho años de edad; -h kun
erm. y ч ш adj. ochavado.
Ontw,- с. permiso, licencia, retin) Ottende, num. el octavo, la de
del servicio; despedida. tava; den —-. (i Hammam), el
Orm., ‘ c. (учтено (en general); 'ocho del mes. ‘
lombriz (que se cria en la ti Olten'dedeel, c. octavo, la octava
erra, ó se engendra en eicuer parte. ' '« е
po animal); carcoma (que se cria Otterslange, c. (Ищет), víbora
en la madera); coco (que se (запрете venenosa.) - "
cria en las legumbres); gusa Опа1,‹4"оешптд‚ adj. de “вага
no (que se cria ein el queso две); де lovaio. ` `
ту.) den nagende »,- el gusanoI Ouali, c. óvalo (детьми ра—
l .
 Ove 200 Оое
recida á la elipse.) tighed (лгите) ш en Anden,
Oven, adv. arriba, hacia arriba, transferir, ceder a atro su de
por arriba; — i Kjebet, ademas; recho; — Еп en Vœrdighed, de
ovenfor, encima, sobre de, mas ferir, conferir una dignidad á
alla; ovenover, sobre; отирал, alg.
encima, por encima.,. Ovardragelse, c. transporte, trans
(желтели, adj. sobredicho. mision.
Over, prœp. sobre, por encima. Overdreven, adj. exagerado, des
Overall, adv. en todas partes. medido, excesivo, extremado;
Overanworde, v. a. entregar, ren~ adv. excesivamente.
dir. Overdrive, v. a. (Nogal) exagerar
Overantvordelse, c. entrega, el alg. cosa, llevarla al extremo, ó
acto de entregar. mas alla de lo que es debido,
Overbefalingsmand, m. jefe, co ó razonable.
mandante. t. Overdrivelse, c. exageracion.
Overbevisc, v. a. convencer, per Overdyna, c. colcha (сути. stuk
`suadir. kat Teppe).
Overbevisende, adj. convincente. Overdœkke, v. a. cubrir alg. cosa
Overbeviìsning, c. conviccion, per con otra, poner alg. cosa sobre
suasion.
Overbinde, v. a. ligar, atar sobre. Overdeve, v. a. ensordecer; gri
Overblik, n. ojeada, mirada rá tar mas recio, mas alto que
pida. ~ otro.
Overbringe, v. a. traer, llevar;en­­ Overeens, adv. de acuerdo; kom
tregar; transportar, conducir. ma — convenir, ajustarse, po
Overbringer, m. llevador; manda nerse de acuerdo; stemma —
dero (el que lleva mandados, estar de acuerdo; ser muy con
cartas, esquelas dic.) . formes entre si, tener simpatia.
Overbud, n. puja (en una venta, 0veroenskomst,c. convencion, con
arrendamiento órc. venio, composicion, ajuste.
Ovarbyde, v. a. encarecer, pedir Overeensstemmelse, c. acuerdo, con
muy caro, subir de precio las veniencia, correspondencia, pro
cosas; pujar (en una venta); porcion; ту.) armonia, simpa
En, pujar, sobrepujar à alguno. tia, conformidad.|.
Overbygge, v. а. edificar, fabricar Overeensstammende, adj. que está
en, sobre. . de acuerdo, acorde; correspon
Отпад/умну, c. vuelo. diente, conveniente, conforme,
Overbœre, v. n. (bœre over med) simpatico.
tener indulgencia (para alguno), Overende, adv. hasta, ищи, styrta
perdonar (alg. cosa a alguno). — trastornar, derribar, volver
Ovarbœrelse, c. indulgencia; con de arriba abajo; falde _ v. n.
nivencia; perdon. tumbar, volcar, tumbarse.
Overbœrende, adj. indulgente; adv. Overfald, n. sorpresa; rebato, aco
con indulgencia. metimiento repentino è inespe
Overdaadi'g, adj. lujurioso. _ rado.
инициатива, c. lujo (exceso y Overfalda, v. a. sorprehender, aco-
demasía en la pompa y regalo). meter, insultar; atacar, embestir,
Overdoel, c. >parte superior, lo de asaltar, combatir (hablando de
encima, lo alto. plazas ó puestos de tropas).
Overdommer, m. juez superior. ООН/ат, v. a. di n. (fare over)
Ovardrage, v. a, transportar; — pasar, atravesar, pasar de una
En Nagel (ш Udfarelse), encar banda (del rio) a otra.
gar alg. cosaáalg.; ~ sin Rot Орет/ат, c. pasage, travesía (vi
 Ove
age de un puerto, ó de una
banda à otra).
Over ade, o. superficie, haz, so
bre az.
Отпиши, adj. superficial; (fig.)
superficial, ligero, insubstancial;
adv. superficialmente.
Обет/Иуде, v. n. correr, tluir por
encima de; rebosar, reverter;
derramarse, salirse por encima
(un liquido); extravasarse (med.
Udtr.)
Осетр/ос, v. a. 61u. volar por
encima de alg. cosa; pasar vo
lando.
Орет/тешу, adj. abundante ,­­ su
perfluo; mere end — зареш
bundante; adv. abundantemente.
Оси/шабаша, с. abundancia; su
perfluo (lo), superfiuidad; ster
­- superabundancia, profusion,
'opulencia , exuberancia, suma
abundancia ,have Аи c' ——‚ tener
abundancia de todas cosas.
Они/туши, m. primero tutor,
tutor principal, tutor de honor.
Overformyndeń, n. tutela 0111а
teria superior. ШТ“
Ouerferstbetjent, Oever-ferner, m.
intendente­ de montes y"'bos~­
ques. . ­ nt :fr ­
Они/изв, v. a. insultar, picar (â
alguno con palabras, ó con re
s uestas битв)”; tratar' con ri»
gory asperszw- fri" 'A “
Осип/Ив; v.l a. Henar' demasiada
mente, echar demasiado (llqui‘­
dc)`en un vaso.\
Oca-fore, чья. transportar. 1l"
Отдано], ci transporte. ' "‘
Overgaae, v. n. (goce over) pasar
de un parage à otro, atravesar;
— ш Fienden, desertar (al ene
migo); v. a. sobrepujar, supe
rar, vencer (á otro en alguna
cosa.
Overgang, e. pesage, paso ;trans­
icion (paso de un discurso 61o.
á otro en una composicion);­
(lil et endet Parti) la accion de
abrazar un otro partido; — (т
en anden Religion) mudanza de
rehßimdmll м il.
201 Ove
Осетию, v. a. devolver, entregar,
rendir, presentar, dar; confiaro
poner al cuidado, dejar en la
guardia de; — sig, entregarse,
rendirse, someterse, sujetarse ;'
­- sig paa Naade og Unaade,
rendirse á la clemencia, ó mer
ced del vencedor.
Overgivelse, c. rendicion, entrega
(de una plaza, de las armas);re­
signacion; opfer-dre, tvinge ш —„
intimar la rendicio'n (de una pla
za), forzar á rendirle.
Overgíven, adj. derramado, diso
lluto, licensioso, extravagante;
gozoso, alegre al exceso, con
demasía. > _
Overgivenhed, c. disolucion, ex
travagancia, desenfreno, exceso
de alegria.
Overgroe, v. n. crecer por enci
ma, sobre, alzarse, extenderse
mas alla creciendo; cubrir cre
ciendo por encima, cubrirse de
yerba' Grez’ т“: Ч“
Overgyde, v. a. echar un ‘liquido
sobre, cubrir con al un liquido.
Overhaand, c. рт cia,v ven
taja, superioridad, vencimiento,
preferencia; have' -î- sobrepujar,
I v vencer;'~'tafge ­­­-l crecer, шипен—`
ш, штат aumento, 'prevalecen'
Overherre, m. superior; soberano,
1 principe ó_ ­dueño soberano.
Опиши-ватин. soberania. « .
Overhoflttärskalk, m. aposentlldor
mayor de palacio.
“Г“ отшивает ш. mayordomo
.
mayor. 2111 'lv' \ к ,. l ‚
светло/мыт, f. maydt'dorna`
de la reina. ' ‚
Overholde, v. a. mantener, conser`
var, sostener. ' ,"‘
апатии/од, n. caudillo, jefe.' ч
Overhovedet, adv.î generalmente
en general; sobretodo.
Осетии, п. cámara alta(delpsr­
lamento de Inglaterra). ‘
Овощные, v. a. dar de bianco,
enjalbegar. A
Overhamg, n. gran concurrencia
de visitas, importunidad. '
Overhœnge, v. a. colgar, strepen-'
 Ove 2012; (Jae
demolire. poner. sobre; cubría Btwn, hacer. borronea,4 manchas
de . . ; (MJ importatore al i sobre. . . . - i: „ь
guno, avt-tsar àialguno, шеств— §0verklina, v». ai. [запавший-сон:
dan \ . . . . “драг.
i Overktippe„ viy ‚а. (штатами
Otterhomggaendq,V adj. inclinathftovf
ladeado;` tlc» que no. estaШтанишипюшшдщл Окт
dei-echo); importuno. . ватине, Ьгегора, sobretodo,y вощеные.
cansado (hablando де personas) ; .f вволю/щ щ. t primero cocinero,
amenazados и \ .i :r p cocinero principal. Y .~
Оптим. v-Í а. noiaulenden bien ч Отдалить. и т рази: (vor e“
10 ЧМ Se' ma dice, not: enten- î medio» de -i,.„.«..); sobrevenir
den; еда. baser-recitano@ (acaecer, ó suceder alguna co»
Gir â aleuwiswleccloreenami , за; де nuevo; ,.-sobreverńnûvenir
nan-.hasnt Gratwee.. . \ de repente» ó, immensamente);
Ошибки. exámen», : ,_ sorprehender. » щ
отита».ад1..аеза1›афещв‚ me... э антителами. 'aimable-ene
bediente. щ, . f „д l эйычицие Set» веде vencen: ч s
отпадать 4:. Adeaolafiltïlitwleìao :Mmmm: 't запреты—ш.
failed@ subordination. :f 4. » ДошКшмдтщпе‚_-Ь‹\ршщ›шх
Overile, v. a. (Noget) precipita, Сретйощщэощро. и: щит-1
acelerar", артрит demasiado отит. .at (Климат); сайт“,
циста; тж. тешите abandonan девиации: ваша
demasiado daraedemasadapaf eigene; атавизм жмет
@sib avvio“ ‚Ё‘ naar. ._':~j nl. = .. alg. ‚еж-Аммана; шиит
Overilelse c. preclpitacreß dama, : сидящие, ‚ serfahandendm
ìtpriesan il'. _ / «,l и “у!“ позитивизм-„ц _›.;›ч- ‘um 'remi
Отдать щ шрифтамтадм дани-шатало. ‚автомашине;
.I зги-“4, 1i Н 't renuncia. ‘l’1l'l‘)t il* i'
отлит .fadmsaonnoa ias lowering-,- , ­. ‘edita ‹ де_' . \ com
,manterrestwsfdompmelßs ­ amaretdehheradofloomantbmin
Отжиг-‚т: тошноты-зет ­ formal; adv. de propósito.,».f.o~
Omegßrmvwmmnmßntaw щат Grafton, ; с. marea," (гамом
039516- ifAv y И мне _In am merry за, imporìwadldt-gatm тщи
ver g „щ, .а‹.‚%у,е$аг‚шгт? рргшпаглшмезщчтотёщ
when. _. . „bane des' «do Oeerlegen, adj. superiori; кош-вши
raam-awe. marshmallow weduwnaar superiore-al»
ca~ -iiïv'îevj _9h ниш; gano замешал. шт aww'
отметите ш-лвтаптсхютг‘ д‘Over-leve v. а. (Етдмэщи wlmi#
Ье an, camarero mayor; ржет д vivir дымящие algunas(meery
PTM. _ ngo' ' '\'\.'v"­,~\?.\5it ч \\ s ~l` 0fverlevere,»„v.. ist.g entregan гамм
worm? a. (kasteouer) œlygr devolver» .„
Оишвивгдпу,‹еэвпЩа: .(ßgd» ‘_ и tra»
sobre.; тихими Owcstulm
drone, ec ar la capa.- sohre .las д diatom, .medelig«­­ uadicion
espaldas; cubain задаваемые“ они ‚пишут; l' Р .l ‚ и
‚ Шможедйрврке ‚ Si)me Ищите av» аи gerlgañae'cow arte,
do, sobremna, .l ‚„. ‚. „щ , consutileza. v
Overtime,- v.. a.. maar. transport»` .overweg adv. adatta voz; skit-éga»
tar; — Ев, derrihar,'.á. alguno «a gritaeen alta-voz,­ á~veees-.
comun carruage; blive oven-Idem», ' dal’ управ“ - v j," t' > ~
ser derribado, y dañadcpor un 0oerlœbe,.c. labicisupterter.
Cartilage. i . ‘Оовтваеп'п. palm del zapato.
Over-klakkamv. . a„ . manchen-ip. emr Gwriœgmn.. reilexion„­,moditacion,
braamrrtaaee @nuotare-amt discurso, consideracion, delibe
 Ove 203 ove
rácionr ~ ‚ Overmorgen, adv. despuew de ma
Oderlœge, m: medido mayor. ñana, pasddo mañana;A азоте
Overlœyge, v.~ »ar poner' encima; día. " i "
аРЁ'ЖГ‘; .'_" ”09“: Реза?! Overmœgtíg," adj. superior, mas
pondu, considerar, examinar, fuerte. \ :lo ' ":wp- ‘
disum'ir, meditar a une cosa; ватт, adjì“'himo, saciado. т
­­-­'Nogw med'ßávdei emi-,con Overmœite, v. a. hartar, защити
затаиу con" `alguno sobrel alg'. lv`‘(Ñ.‘1'.)'Sklßiai'se.l а"
cosa. - Overmœttelse, c. saciedad, herw
Оценена, ш. preceptor, -maestro ra; hartazgo.“ 1"' ит
superior; 11 l' -: 41- Overnauewv'. n.’ pasar la noche
Overlœsse, v.` a; = sobrecarga,y ге— финишным чш'м п
cagan con exceso: тылами: Ovematurligg» . adj. ­ ноша-зашил:
sobreeargareh estómago; ~' sig adv. isobreuaturaimente. ­~ к .a ~­ \
med Mad, atestarse, вызовите Опишем, — ’opsym n. superin
de comida; um@ overlœrfetemvw v шпионит ‘ ‘ .'i .
Formminger), евъаг сагвадодов артритами, m. superintendente;`
breizurgaéio'der` ocios.v ` ’ " Ошотаетвшд
inspector.Ä »1-adi. выпишите: ‘
Overlebe, viuz/(diver ge Lm) im
portunar á щит, так-дам extremo, extremado, excesivo;
gono; v. n. (lóbw'werßomiñùib adv. ‘151itraOi'din'arilimente,‘eluted-A ­
dal,l 1 угол-Милана. saiiifseffûiri` j ‹' ill- \ а ‘a .L_
liqhido‘»de‘»'1in 'wsse' lleno) y sa'-L ÍOUerrqske, v. а. sorprehender, so#
Питие поищи: dic. тщеты Д brdoo'gor, coger de improviso. т
тафта—(Ш! Flandern, desbhár'ifw Overraskelse, c. sorprun..1ŕ»wë­~
enemigo), .'m (nu: ритмам vf a) contar, сшитая: ‘
отмыл-2 'iransfugar doser-ß" calcular; recontar, vower'â сш—
tor. т minimi' .i . I mis-y 2 m», wir», п l, .i м. а
Owl-induit,4 ‘Intim muyj,f‘muebv, ЕОбеп'вупбнф‘ c. 2(00т1ау)'чсысць
щитами, Неаппетитные; ’lo,'foómpntei<\ uw» #011:; m»
demasia'dsmeme.' 'v МЫ Oumar, шиты вираж iu
Overmaat, n. lo quesbbumóieáf 1зйезаггт'а'уог. '"Ьи‘ 1i* ff» '-‘:‘
te“demaswlerlrifmedifiapiiiïs'iv1` i0verride, v. n. (ride over)I рази
branle, demise» IMJ! excesoi, i mamliug' warm derribar á“
штат! ‘um 'mu lwim, Щит '(` , alguno con elwabaiìo.y " ш
Omagziua'fsùperieridxdf, poder vaenumfüe; vf; "a.»Isol'preheridernn
superior, fuerza' ` „ИК-Ш ' sobreoogär Назовите; ó- de'
e,` «vf I ­ a. pintar, ждёт“ de` imma/ihn.'vmuv_ .n ,mn-P ,qu
œia'r Мина сова, герйтшч'тю ‘Oue'rm Инте ca' sorprese: ‘ ‘ ~~
Odeer, m:1'súperior. “orr- или из тег/мня}; v. :1_-presentar; entre@
Overmande," réf.' 'as veneer, тушит à gar-¿dam ‘ д ‚1. шт:
sujetar, someter; вспучивание 4(mrràrlim'ngfn. presentacion; .
juzgar, вирши: мы т bversea,
Quersaae,fwn.
v. a. ver; mirar;`rm»enr;l
sembrar:`
Overmenneskelig, ад]. sobl'ehlllvnâ1J
no, 101'ч‘и'е'ехыдыа ~ lo“ Штат г чегпдё‘раю ’aigu cosa, . Ма"
по“ широтам" сова ,f царицу, '
“10“! ‚

Overmodfi nl.' ~arrogancia, яцзомш‘ verl-Hver I’de " шлейф: examiner,l

от orgullœsobm'biw — «кий г reconocer; —— Еп, отдаг ядам
Отвагу; » mii-:arrogante Бизон : gener,l «workin rovleriir;­ ¿mariey
lema; ` presumidor-orgiillose,
no,iv soberbio; va# ‘ д шн1аг, dejar pasar las faltas de~
ádv. cowarroganb ‘ alguno." ‘i’ -1 "ч
cia, yinsolmiveimnte, colil altane Overseile, v. а. (во Skib) aiondar
ria, =òWsobèYbiai>uzqnw . :f i unav naive dando contre www
 Ove 204 Ovel
(seite over paa, med ets/rib) рад— echar ­(un liquido) sobre, dar
sar en una nave (На vela). п' con un liquido, cubrir con al
Overseíling, c. abordage. gun liquido; derramar; omtrent-l
Ouersande, v. a. enviar. líg beregne, calcular, computar.
Oversendelso, c. envio. Overslag, n. calculo, cómputo.
Oversigt, c. inspeccion; ojeada, Oversmere, v. a. untar; ensuciar.
mirada. . Oversneet, adj. cubierto con nieve.
Overskaaren, adj. tundido (los Overspinda, v.»a. cubrir con hilo,
paños). „t con hilaza.
Overskibe, v. a. transportar, con Overspringe, v. n. saltar por en
ducir, llevar sobre agua. cima, pasar de un salto, ó por
Overskíbm'ng, c. transporte, con encima; v. v.a. omitir.
Ouemreite, a. regar, rociar,
duccionvßs'obre agua).
Оцените, v. a. esparcir, difun echar agua por encima de al
dir -sus rayos sobre . .; sobre guna cosa.
pujar, vencer con su esplendor. Overspyo, v. a. vomitar sobre alg.
Overskjorte, c. camisa deencima. cosa; escupir,­sobre alg. cosa.
ватным, v. a. тешим-резат Overspœnde, v. a. extender sobre.
ñar, reprehender; vituperar.' in Overspœndt, adj. llevado al ех
juriar. » . фраз.) tremo, mas alla de lo que es
Ovcrskiœre, v. a. tundir (los pa debido, ó razonable. \
Ouorslçiœrer, c. tundìdor {дера— детище, v. a. padecer, sufrir,
ños). »i . д. endure-r, aguantar (trabajos, do
Oversko, c` (Galoscha) galocho, lores, males); superar, vencer.
chanclo, теса. ~.. ‚ анонимами“, m. oaballerizo
Overskorpe, e. corteza de .encina mayor. ч „л
(del` pan duc.) _ «an ц, Overstamme, v. a. vencer, :rohre-à
Overskride, v. a. 61 n. atravesar; pujar por la pluralidad de los
pasar por encima de. .l . „а la votos; montar, subir (надает—Ь
otra parte; traspasar. v.pimpensar-á mento . músico demasiado „авт ;
ее; exceder, excederse, »pasar hablar, gritar maay necio,` :mas
mas alla de lo debido, transgre altoquebtro. r .n .v
dir, violar. „н "u Overstige, v. n. (Stiga-over) mon
сутки/2, c. epigrafe; titulo;` rú. tar, subir por encima;.4v. ‚вазо—
brica; sobrescrito. щшдь ч brepujar, pasar por encima; su
Overskn'ge, v. a. (En) gritar> mañ perar, vencer; sobrepujar, .ex
recio, mas alto, que otro-»nl ceder, descollaram www
витым, v. a. poner el sobre Overstmgefnv. a. rayar„. borrar,
scrito, el titulo en alg-cosa. cancelar. „дм: ч (alg. com.
Оптим, n. demasía, sobra,.lo‘­ Overswyge, v. la. bañar, flotar de
sobrante; provecho , ganancia; тетиве, v. a. sembrar, echar,
alcance, sobra (a favor-del que esparcir sobre ól pon encima ;­«­
da una cuenta). t. — mod Sand, enarenar, _ cubrir
Осе/жив, v. a. ver, mirar. и, “uit daarom. .. мы . ‚ .f .
Одет-сквид, v. n. restar, sobrar. Overstreg, n. pintura (de un so
Overskygge, v. a. cubrir con, la lo color). n
sombra, cubrir con su sombra, Overstremme, v. a. inundar; v. n.
hacer sombra. desbordar, derramarse; ту.) su
шепну/Не, v. a. inundar, sumer» perabundar, abundar con exceso.
gir. ­ Ovorstyr, adv. gaae -— frustrarse,
Uverskylling, c. inundacion, su desgraciarse, salir mal, tener
mersion. " mal. éxito (dícese de un negocio,
Оптим, v. a. (агаве, gyda over) de una empresa 6m); шт —
 Ove 205 Ove
gastar inútilmente, locamente, cosa; Himlen overtrœkkes (mod
con profusion, disipar', derramar. Skyer), el cielo se cubre (de
Overstœnka, v. a. salpicar (con nublados). -
lodo ó barro); mojar (humede Overlvœrs, overtvœrt, adv. de tra
cer alguna cosa con agua dic.) ves, de medio lado, al sesgo,
Oversmmkning, c. salpicadura, ri oblieuamente, transversalmente.
ego; mojadura. Overtyde, v. a. convencer, per
- Overstave, v. a. cubrir de polvo. suadir.
Орт-шатаю, v. a. sumergir, inun Overtœlle, v. a. contar, recontar.
dar, anegar. »r Ovarlœnke, v. a. meditar, discur­­
Oversvammelse, c. inundacion, su rir alguna cosa.
mersion. сотые, v. a. ponderar, conside
Опиши, v. n. dr a. pasar, atra rar, examinar, reflexionar, dis
vesar; -— en Bog, traducir un currir, meditar; v. n. prevalecer,
libro, verterle de una lengua a vencer, superar, ser superior,
otra; ~­ Ord ш andai, verter poder ó valer mas. n» ‚п
palabra por palabra. Overveialse, cs reflexion, medita
Опишите, c. i traduccion, ver cion, discurso, consideracion,
sion. .ni t- . deliberacion.
Опер-шин, m. traductor. Overvinde,vv. a. vencer; superar;
Overtage, v. a. tomar, recibir, acep -sig зет, vencerse, reprimirsep
tar; tomar posesion (de una 66 sujetarse (contra las pasiones).
erra. de una hacienda -i die); Overvindelig, adj. que se puede
encargarse, tornar a su cargo, o vencer; superable. .
por su- cuenta). . . i' Overvindalse, c. la accion de ven
Отпадет. c. la accion de to cer; (fig.) esfuerzos, violencia
mar, de recibir, de aceptar; to (que uno se hace a si mismo).
ma de posesion; la accion de Overvinder, m. vencedor._ mi.
encargarse, de tomar a su car Overvintra, v. n. invernar. ми
go, ó por su cuenta. п Overcome, vila. ern. _crecer por
Oeertale, vi a.' persuadir, hacer _ encima, sobre, alzarse, extender
creer; lade sig _ dejarse iper se mas alla creciendo; crecer
suadir.|­ а (р. и" mas alto, ó mas prontamente
Overlaleise, c..persuasion. que otra cosa, sobrepujar, su
штамма, adj.. persuasive. «.l' perar creciendo; cubrir creci
overtollig, adj. supernumeram endo por encima, cubrirse' de
Oaartro, c. supersticion. „а: yerba бис.
Ouai'troisk', ‘adj supersticioso; Overvœgt, c. sobrepeso; (fig.) su
adv. supersticiosamehte.
Overtrœde, v. a. quebrantar, vi perioridad, eminencia, ventaja;
have — vencer,'sobrepujar, te
olar (una ley, una órden dic.) ner ventaja. '
Оттаивание, c. violacion, que Overuœgtig, adj. trabucante; (fig.)l
brantamiento. -t de mas peso, que decide4 una
Отпиши, m. quebrantador, »vi cuestion. ч
olador, itransgresor (el que que Overvœlda, v. a. vencer, sujetar,
branta una ley. л someter, subyugar, sojusgar, su
Оиогсгагл'е, v. a. sobrepujar, su perar.
perar, vencer (á otro en alguna Осетии-е, v. n. estar presente;
cosa). .. asistir, concurrir, hallarse pre
ватты n. cubierta, cobertera; sente en algun acto ó funcion.
funda (de almohada ózc.) Overvœr, c. presencia personal. ‘
Overtrœkke, v. a. cubrir; gaarne Overoœttss, adj. superabundante,
cer, revestir-alguna cosa de alg. inmenso, muy grande 5 adv. su
 Pub) 2196: Pdét`
tperabundtmtemmtei, àbbrada» vò; ‘ nuevamente? otm'- vezn- иг
mento; extravagante, ‘eixtraoedi`­ даем-(ив). ш: лит: ­ `trabajar
nariamente, de un modo' sin* hacia la tarde, la nocheì ч
gular». vii“ Padugta; v. ш- {иттрия} 011890
Oumma, т. a.- eoharisobrehlnöil var, :nivel-tir,< considerar: . ’ ч
thidoliv oubńn con algun liqui'dbf, ранит} v.-»ai~ llevar, poner` sus"
quejas, su querellmmteiuu«tnl`
(fig.) colmar, llenar, émerger
abundantemente (de favores, f burial, h'acer' una instanciap una`
honras, bienes dre.) .1 vi. j mar
demandaun pleito,
A'erxijusticia,.
una отвинтив—
poner;
Ош, c. horndiulicese 'dei de cui»
cer pan ya); hornilla (para oo tra alguno);lv ' _» «A v=
oeb' cnmida'i;i para otrosl usos) ;‘ IPaaankeI — ning, c. quejao'qwL
estafa. {имевшими}. «f n гена ; instancia demand# ‘en jui#
шиит, c. A‘tapa детища óiy de aticia.` * мд‘ uv -mm'
gmk; щи чище-2 Дуг-11.1. Puaberwwbei'síg, 1i. n шпаги-ватт
Ovnhul, n. boem-de horno. ‘niet mltirse (тащит сова, ó ать
Отит, 'ne cañon de'horńo'w'i' И вино); — этот Ш, Щеп,
Ожидании,- с; аЬажтдё 011111063: citer ó prodúoiri una ‘leggi щит
пеа, guardaiuego. .'mì;\r='­~~lî 2: sin имущими, pretextar suino
om, mi buey.' ~ [(Vünfad; шоуоъ cencia. 'uil-«iy -1‹ .‘‹г›"“ "Н“
отпада; ne cabeza 'de buey; Ритма; т awww; ligarfliilielrl ‘
ватта; смгрыё deilmay'»y ш д (inlaid 'sbbmoialgnm'noosn;. "--ß
(тещей, ' =n. came > del y'ihlzeyi (en в тиарой туш. evanx all piola
español se usai'siempre " de“ la ‘ паста-авт, iengañur _.'rfatgmnurl
paîabra ¿vaca? 'yrno -d'ei lafdei Paabrœnde, v. a. (вишу—шиш
{,huey"',i cumûdßëei habn» de"la est clin unt'hiorud calientan" "U
carnet que se тьме: дввгсоте). Pœabudcm'órdeb, n'tiánrbatoliadie-s
Owestald, 'di -hoyerau “Шаг tò (deman fd гаданием del so»~
establo dethucyesi ó Jvtanni.“ т" 'U Paabyde,
Штат-1:v. iattivi
cttiorclemlr;4
91: mandar,
штат-‚с: ~vat1a 'fasadar e ‚ мю .ti
myx'calcngnaw-de .buey ó шути vr nrw-imponer; cargar',
dbi’vàca."fli'ii‘iut fr. »fam и {пришить ъ anni ~
(RBNW-n: i ojo @dei bueyi;"(archä.y Paabyrdelse, c. cargo; imputabion.
смаьщщтто esootitinn pw тащи, ‘ West» l atribuirp imputar
nono, yiiŕadondb, en lammeren falsamente; ' suppn'er; `nw“- ‚т "М
ideninsli'casasi'yren 4loa editi“ Paadmge, wir an pmsàrnocńäionang'
cios). 3' '-fï= _ -­ sig (Падет contraer; atraer:
-tx­. \\»1‘\'_ ,umvpldne .'l ‚1131 vut' «i «sig» i efr ASygdom',l_i «'contta'urtltmw
tristan: ,inwnenìnw ,Hahn-#inn v enfermedad? Ватная!" ваша
-qj _». fet'15'11Í.P.1‘_'"!]‘ì" ~­ dünn’. _ de su nlu'eìtenv в `г Marne-»n
'il'ñ (1‘: ' п! тишине,“ -а. финишную рт)
Рит prœlpa sobre, réa', p'orjenci»­ ' «apœsumn,=' acelerar, асы pńesa:
MW, ‘arrillälra 'Umwdqifpoh incitar, ' ,virlñlmsîtts'm
hacia, para; Ear. Bogen ligger-'À тешить vt' :á.~~imputanaimtihu_i‘
Маш: et» time está sche la` 1 (una falta in» mtpaxafntmnonwf
messi; falda*l J-'­­‘“.lo¢dm', caer, Paadynge, v. a. живём; aman-i
dar en tierra; sove -­ Jordon, . tornar; аршин .1: 'ir Л"
dormir' en'i'el' suelo; yvœrc — ‚Маш-яте, 'vit a. « juzgar.“ i .1m i"
наезд, евваГ—де vingen шатуна `Paafaldende, adj. lo que sorpren
__-ьовт1'Мшш, злато yporica de; admira; admirable; eim'ttln'L
beza; paw шуму; de' imovez, dinario. - - ­
¿www-gn) â'iun»<tiempo; de'golw Маше; v=.' a; hallar, Матч.
pe; «витринами, «domo» нашит у. ам‘рыщ течцт
 Pea 207 Paa
pretenda; Paalldeüg, adj. dengLblmo'JW
Рад/отит: c. demanda, praten# dnbitahle (hablando детища,
cion. ' ó hechos); seguro, infalible, ем
mafulgl; враче“; раю veal; ­­ u'v'c' (hablando de ‘ remedios, ‘dû
ñodanplumude рта“; _Jia recursos- gc); 'en -l-f мм, un
le; cola de pawn ó pavo real; ‚ hombre en quien se puedetl'ar;
«_ haue, pava reale ч -. 1 adv. seguramente; ciertamente?l
Paafumi, n. pretexto) exunsaßmfu Paalidelighed, c;f'sêguriöald, сег
gio, deshénhai- › М ‘ ' teza; sinceridad, veracidad* '(háh*
Рас/11160, v. ш llenen' rellenar. b'ito constante en~ deciraferdttd).
Paafalga, v.` n. seguir, seguime'; Paaliggo, v. n1 del'paaliggw'mig,
resultar.' ­ 1 meincumbefel'deber, lai obli“
Раагвте, v. a: causar, ocasionan; } gacion.- ч « ¿hw »n
­- En Skade, causar'dañogà al“ 'Pauly/ve, v. a. atribuir, lnipuwr
вино. - ‘Hl v а' falsamente. ‘ "l“ ­ "
Pnagialdeglvs nu пешее do: › лают n. impuesto, impusiçieoń
4
Растите, adj; tocante ami". 'L tributo. ‘~ "Ч
concerniente aia :fa .n ­ I ,Paalœgg0, v. a. meter, porltttwŕml
Paagribe, v. a. asir; aprehender, i cima; aplicar? cargar? imprimir»A
arrester. " 'mle “' ‘ ordenar,l mandar, тезок-151901111
Paagribelsa, c. ‘a'pralmnsiou'}'` prik“ i' poner precepto de hacer ú MP3
sion) 'f шчч -v'v - [bra д sservtìrl alg.’ 00511)! " ` 3W"
Panggde, т аънеснаг, vaciar so' 1szlœsm'ngy c. carga, imposlöiom
Реалом-т. а. '-atar; abnochar.` ` ЕРааивзщ' We! ~ cargar, " imponer’.‘
Paalwlda'w adju `pl)clo~1liberal;l ро 1Раатдпде, v. а. (En от. Npgw)`
со юнцы óí"dadlvosu, eco . acordar> ä’ alguno; hacerle“ 111611:
n 100; 1 apretado, евеаэоу ют l marial de' ‘alguna cosa;' avisar;
чаще.» в?“ l ‹ ­ 'i "\` [вепё‘ ’ даг aviso de alg. cosa. “l
штата, он Монета; escaß рамапитегштшыопг' '\
Paahœng, с. importunìdaßd'v'sbe nestaciou, advertencia. ' ""
Опер-пиит“ "нм .u д ,4 н" \~\\‘\ ‘Раиттдет, nii’ тетей, вдтеЩ-‘Е:
Paaher, n. presenciaiwxrlil yin-.vv ‚шшпичн кн 1. - '-.r
машут v. fa. www, 'ase
Paabaldef, v."~a1.ß'ìnvocar, Латан ‘ 11‘
alguno en su auìlllofófalyuda, g омытое: W fw 1 r~ `\'\
implorar,~ > mulini . vri kei э"= [Paanede, v_._a. constreîlli",l 101-6015`
Нашими Ьь- шиш/освою"; ‘limi-‘ |Paapasse,
l sur; imam
v. а. obligera воинам“
{раззадрагшаътк
мешает .1i""4 т I “Ш”
Paakasle, v. a. echar sobre=fálgx ' M'eïr"1|nä"cdää,‘ìhirar por una*
оо50).1ы.м f .- ' ~ ­ ­"\
` cosa cuidar-‘dëelláï ‘ропёщщ
тишина; ее. дота è: entrano; dadá шпинатом, термы“ ‘eel
le'llierramientó (д1ее8е"де1‘ acto' ella; observar (nb\ perůèr“'d§
de sepultar un cadáver).4 ч vrïsmv'r ,annum lilla ~ ­ ‚1 l' "Ä
Pablçiuhdefv: au see puœiommev 'i lPaapasselig,#waüèndëßádjfätbiiů
Радий/ю, rv. ani-enoclan'sobro'talâ. г Шуспйдндозо, арт-зав ; «gaaan
guna cosa, egal- con'iuiraŕfmk Paapasäenh'èd; "Pdapaâ'seliylfüf
teria разить.
Решает]. " " '
a. vestirf“ atencion; cuidado; 'vigilancia
Раароув; «г. `a.‘ denotár, lindlbaŕß
Padklœdninglcda’ accion де ves marcar, señalar ,' (antydd) Y Мёда;
tir, ó vestirse; vestido; ropa~ hacer illusion ан .. rélièŕiŕsèß
gil;v -» ` n» ï " ‘ А " remitirse# ‘alguna cosa. "7 А
Paako'mme, vr fr.x sobi'evenh‘, laca Pawraabe, v. a. llamar.
eoer; venin'ldah repentè;\'ó 1111— Растим, v.' a.'roll‘ar, arrollar, el."
ргоу1вашец1е. Шт? перенял-т. 'um .'l«y ь l .Rail
 Paa ` 208 Pak
sie á hacer ó tratar alguna cosa).
Paararende, m. y“ l. pariente у
parienta (el la, que pertenece Рации, v. a. hacer mencion, re
à una familia por cualquieralinea.) cuerdo, ó memoria de alg. co
Риме, v. a. observar, cuidar de sa; acusar, vituperar, condenar,
. . . .. tener cuidado de . . . . afear, reprobar; tomar satisfac
mirar por . . . . cion de un agravio, de una in
Ранние, v. a. ‘dar contra . . . juria; reclamar, pedir en justi
navegando; abordar. cia (lo que nos pertenece,ynos
Раджа, c. pascua; - vafter», vis fué quitado, ó tomado).
pera-de pascua; -—— dag, dia dc Paalale, с. acusacion, denuncia
pascua; ‘-.- fest, fiesta de pas eion; — for Ratten, informacion,
cua, pascua; — lam, cordero informe, pesquisa; reclamaciun
pascual; - uge, semana de pas (demanda en justicia de lo que
cua. nos pertenece, y nos ha sido
Paaskalílie, c. narciso. quitado, ó tomado).
Paaskeœg, n. huevo de pascua. Paategne, v.- a. ůrmar (poner su
Paaskjanne, v. a; reconocer, agri» firma á .un escrito), subscribir
девок. l , (echar la firma al pié de un es
решит, c. sobre,l sobrescrito crito), i, t.
(da una carta yc); inscripcion. Paategm'ng, e. firma; Subscripcion.
Радист-бое, v.' a. notar,4 señalar, Paatrykka, v. a. estampar, impri
apuntar; escribir, ` extenderI vó mir; — et Sagl, poner (un sello).
sentar por escrito. ­ Paatrœnge, шла; apretar, instar,
’ Paaskrua,v. a.y asegurar con tor obligar á aceptar ó tomar; -­"
ВШОВ. l «t sig En, importunar'
Paatrœngende, á alguna-m“
adj.r importuno.
Paasku¢,. n.„ pretexto, excusa.
Paaskgde, v. a. pretsxtar, dar por Paatrœngenhed, c! importunidad.
pretexto. . Paatvers, adv. de parte á parte,
Paaskynde, v. a. apresurar, ace de un lado al otro; de`traves,
ЮГ”. ‚.гт Мг;- ‘ „и: al sesgo. ry'
Paasmars, v, a` unter. .„. Paawínge, v. a. constreñir. pm
' Paastaae,v. a. sostener, defender; cisar, forzarfá tomar.
mantener; afirmar, asegurar., Paatvívle, v. 4a.\.dudar, volver óY
Paastaaelf'g, adj. porfìado, perti poner en.duda. . -.
naz, terco. _A - _‘ n Paavirkning, c. influencia.
Paastaaelighed, obstinaclon, Ржеве, v. a. mostrar, enseñar,
рота, terquedad. , _ ‚ dejar ver; producir, presentar,
Paastand, c. l,alìrmaciom asersíon, exhibir. w*
opinion; pretension. ._„. Paaes'e, v. a. echar, vaciar sobre.
P_aastepne, V. a, emplazar (citar Рама, c. (Fra) rana (anñbio).
ante un juez). y f ,_ гадаем, c. seta, hongo (planta
Paastwning, c. emplazamientońcb esponjosa).
lacion (ante un juez); _ ~ Page, m. page (sirviente de di
Paasye, v. a. cose'r.á, ó sobre t stincion en los palacios, у ca
alguna cosa; guarnecer con cin sas de señores).
ta, galones yc. д. . Pagina, n. pagina. plana.
Paasyn, n. i ,-en presencia-de Pagt, c. alianza, liga, confedera
lante de . _ . ’ к . cion: Pagtens Ark, arca del te
Paasœtte, v. a. meter, poner; — stamento.
Ild, pegar fuego, quemar (á una Pak, n. canalla, canalluza, ваш!
casa yc.) . |а‚ chiusura, gentualla.
Paatage (sig), V. a. emprender, Paketbaad, c. paquebot, paque
(tomar à su cargo, determinar», bote. ш;
 Pan
Pakgods, n. bagage,­ equipage.
Pakhuus, n. almacen; — forval
ter, m. guardalmacen.
Ранга, c. paquete, lio, atado, ma
zo; tardo.
Pakke, v. a. empaquetar, embalar,
encerrar en fardos, cajones ó
paquetes; — sin Каш/Тет Vad
sœk, hacer su maleta; -íen Ki
ste, encajonar.
Pakke sig, v. i (fam.) irse, afu
farse, tomar el pendil, escaparse.
Paklœrred, n. arpillera, cañamazo.
Pakpapir, n. maculatura.
Paksadel, c. (тамаде!) basto, al
barda.
Pakvogn, c. carro de bagage, car
romato.
Pal, c. (i el Spil) lengüeta (bar
reta de hierro clavada al pié del
cabestante, у que sirve para
contenerle).
Palads, n. palacio.
Palet, с. paleta (tablita en que el
pintor coloca sus colores).
Palisande, c. palizada, empalizada,
(fortiticacion con estacas ó es
tacadas)
Pallask, c. sable (arma militar).
Palme, c. palma, palmera (árbol);
—- green, palma (ramo de la
palma, ó insignia de victoria).
Palmeolie, с. aceite de palma.
Palmesandag, с. domingo de ra
mos, pascua florida ó де resur
reccion.
Palmetrœ, n. palma, palmera.
Palmeviin, c. vino de palma.
Pando, с. frente (lo alto de la
cara).
Pande c. (крикета) sarten, oa
zuela, grasera (cazuela quc
se pone debajo del asador
para recoger la pringue del
asado); — paa et Gevœr, ca
zoleta.
Pandebeen, n. hueso coronal, hu»
eso de la frente.
Pandebind, n. frontero, frontal.
Pandohaar, n. cabellos де la fren
te, copete.
Pandekage, c. tortilla (de huevos).
Pandelaag, n. cobertera de cazo
209 Рай?
де la cazuela, ó de satten.
Pandeskal, c. cráneo (е1 casco de
la cabeza), la calavera.
Panele, v. a. cubrir las paredes
de un cuarto con adornos de
carpinteria y talla.
Panoling, c. enmaderamiento.
Pant, n. prenda.
Рите, v. a. ejecutar, hacer eje
cucion ó embargo de los bienes
(de alguno).
Pantebrev, — forskrivning, n. hi
poteca.
Pameret, c. derecho de hipoteca.
Panthaver, m. el que tiene por
empeño algun dominio yc.
Panther, с. Pantherdyr, pantera.
Pantning, c. ejecucion, embargo,
secuestro.
Pantsat, adj. empeñado.
Panlser, n. cota de malla, coraza.
Ранцевые, v. a. empeñar, dar ó
dejar alguna cosa en prenda.
Pantsœttelse, c. empeñamiento.
Pap, c. Pappapir, carton.
Papegas'e, c. papagayo.
Papir, n. papel; -fabrikzmel
le, molino ó fábrica de papel;
­- handel, comercio de papel;
— penge, papel, papel~monedaç
­- sax, tijeras para recortar pa
pel.
Papisl, m. papista (nombre que
dan los protestantes al católico
romano).
Papislisk, adj. de papìstas, del
papismo, papal.
Par, n. par; et — Skoe, Stram
per, un par de zapatos, medias;
el щ Daler, algunos escudos.
Parade, o. parada (muestra de
tropas que han de montar
la guardia); ­-­ plads, c. plaza
de armas,- -­ hast, c. caballo
de regalo; -­ seng, c. cama de
respeto.
Paradere, v. a. hacer ostentacion,
gala, alarde de . . . .; pasar re
vista la tropa.
Рапиде, n. paraiso.
Paradiôsfugl, c. ave del paraiso,
manucodiata, pajaro de sol. «
Paradisisk, adj. muy hermoso,
 М ‘ШЮ M
excelente, delicioso. ` L' .. Partikel, lc. {gram} partícula. t“
Paradox, adj, paradoxo. Partisk, adjwpasoinl.
Paragraf, ‚е. fparàgrafo. Parliskhed, c. parcialidad y(atento
Parallel, c. paralelo. particular que se ytiene á alg-uuu).
Parapluie, c. paraguas. Parviis, adv. dos a dos, lamparas.
Parasol, c. parasol, /quitasol Panyk, c. peluca; ,_ mager, pe
Рита, adj. pronto, dispuesto, pre luquero.
parado. . Pas, n. (Reisepas) pasaporte; —
Рапеге, v..a. paliar,l rechazar, des (Bjergpas) .garganta de monuiña;
viar (el ‚трематод—швам, desfiladero, ó paso «estrecho
Slag, parar una estocada;_ (vwd nngostura; ~­­ (mell. 6er alter
de).apostar, hacer una apuesta Кущи) estrecho, boca, boquete.
(con`ti modl
«_ ó contra alguno);
een, poner diazponer;
con Pas, adsr. `komme мрак, ve
nir al caso', llegar á buen tiempo,
tea uno. t.“ fcerrado. en buena ocasion; til — apro~
Park, c. pasque, coto, bosque posito, justo, ajustado.
Parket, n. (i et Theater), luneta. Pasgang, c. (от «Heelal portante,
Parlament, Vn. parlamento. ~ "Ч paso de andadura (del caballo).
Parole, с. contraseña, santo, nom Pasgjœnger, c. caballo que anda
bre. al paso largo у sentado.
Parra, v. a. parear (juntar `dos Ритой, с. pasqpin, .pasquinada (li
cosas iguales, como guantes, me belo satirico у agudo соткан!
dias фактории, aparcar, jun guno). ­
tar, unir; _eig,aooplarse, juntarse. Passageer, mfipasaguvo.
Parretid, 1c. метро en que »se Passat, Развитии, с. monzon.
juntan lasaves; yla estacion de Passe,v. a. ajustan-($996 eller
‘juntarse .con los machos. Bam), cuidar, asistir а los enfer
Fearing, c. то; pamjal(ayunta­ mes, á los niños); _ pac E-n
'iento, cópula de` macho y hem
bmlh ì "1 ч ' .
eller Nagel, esperar a alguno ó
alg. cosa;` espiar »a alguno ó alg.
дать в; partie, porcion ; for mi» _ cosa _Jil ¿(v. yn.) lcuadranajas
por mi parte, por lo que a mi tanae, adaptarse, . venir bien шва
. toca, ien cuanto à mi. . cosa à otra; но le' Spil, pasar (en
Parlare, v. a.: partir, ló dividir en el juego).
cuatro; descuartìzar, tirar decu Развода, adj. justo, ajustado, cor
atro caballos >(la unxdelinquente). respondiente, adecuado, propor
Parterre, n. ранами 1а ива de cionado. ‚
comedia). Passende, adj. conveniente, de
Paru', n. partido (persona casade cente, conforme. 'i' ~
га); partido, parcialidad, ó coli Passer, c. compas.
gacionrtentre lós que siguen una Passera, v. a. à n. pasar; _ (зное,
¿misma opinion); partida (cierto тат/гам acontecer,` suceder, a~
número de algunas cosas); par caecer; _ for, .pasar por . . .
tida (en Ael juego); vœre paa Ens ser reputado, tenido, considera
~­­ .ser del bando de uno, seguir do por . . . tros.
su partido; godt _(iœgteskabe Passeerseddel, c. guia para géne
.lig :Belg/lining) buen casamiento, Passior, c. pasion, afecto, atîcion.
еще“ mal casamiento, casami~ Passionsblomst, c. pasionnria, gru
ento desigual, casamiento bajo nadilla. ъч
gse entiende por los bienes d Passionsp'rœdiken, c. pasiva.
опции). - Passivgjeld, c. deuda pasiva.
Par-liaand, c. espíritu `de partido. Pastelmaler, m. pintor er1 pastel:
Рад-ишемии, m. partidario. _ maleri, n. pastel.
`
 ‘Peb ‘ЗШ Pen
Ритма, с. pastinaca. п' ; Pebertrœ, n. pimiento (arbdideil
Pastor, m. parroco, pastor. pimienta). д "«
Patent, n. patente; despacho. Psbw, v. a. eoliar pimienta ya io
Palmier, n. el padre nuestro, que se guisa, sazouar oon pi
(la oracion del padre nuestro, >ó ч mienta. ч
- dominical). Pedal, с. contra ó contras (la te
Patient, o. enfermo. clavdel órgano que se 'toca con
Ram'amh,­m. patriarca; «­- cham, los pies)` -­‘\
patriarcal. Радж, m. pedante. и-‘1
Patriot, ш. pau-iota, m. Pedarm'sk, adj. pedantesoo; adv.
Patriotisk, adj. patriótiro. pedanteseamente, de un mods
Patriotism, o. patriotismo, amor, pedantesco. "
zelo de la patria. Pedel, m. bedel `¿en las universi
Patrouille, с. patrulla, ronda. dades). "
Patrouillere, v. n. patrullar, (de Peen, adj. limpio, puro, 1егво
soldados); rondar, ander de гоп— claro.
da (del resguardo ó de la policia). Peeuhed, o, limpieza, pureza, сек-ч
Patron, m. patron, padrino, pro sura, aséo. щ 'i
tector, patrocinador; ­- (ш Sky Page, v. mostrar, señalar, ешь
devaabn), cartucho. саг, dejar ver` “И
Patromaske, с. cartucliera; cace Pegeflnger, c. indice, index, indi
rina. cador.
Patte, c. (Die) teta, pecho (de mn Pells, с. piel, piel sobada »y pe
ger); leche de la madre. luda; ropon, capote forrado en
Patqebam, n. la enia, la criatura, pieles.
el hijo de leche .(conrelaeional Рейх/“одет, Peltsfoer, n. forno de
ama ó nutriz). ' pieles (que sapone en инжен—
Pattedyr, n. animal vivi'paro. lido); pieles. гЧ
Pauke, c` timbal. 1 _ Peltshandel, с. соты-010, trato e
Paukeslagar, m. timbalero. pieles. ч "Y
Pause, c. pausa (en cualquiera Pellshandler, m. mercader pele
accion ó trabajo; pausa, parada tero ó manguitero. ‘l
(en la música). Peltshandske, o. guante Монада.
Pausen, v. n. pausar, detenerse Peltshue, c. gorra aforrada en рь
en alguna silaba cantando. ‘n е1е5.
Pave, m. papa, sumo pontífice, Peltsvœrk, n. pieles. ‘\
Padre santo. Pen, с. pluma (para escribir). ч“
Pavedemme, n. dignidad de papa Penge, pl. dinero, moneda.
ó Papal, papado, ретиво; ра Pengebod, c. multa, castigo pe+
pismo (voz injuriosa ¿entre pro cuuiario.
testanoas). Pengegjarm'g, adj. ansioso, oudh
Pavelig, adj. papal, ponliiìcio, del oioso, hamlwiento de riquezas.
papa. ц Pengekasse, = kiste, =с. = skab,
Peber, n. pimienta; spam): '-»Ipi n. aren. para guardar dinero.
miento da Indias; guindillas Pengelaan, n. préstamo.
coloradas Pengemaugel, c. falta, camwiaidi
Peberbasse, 0. pimentero. dinero».
Peberka-ge, с. alajú. Рецепции, m. usurei'o. » ­
Радея-туже, с. menta. . и: Pengepung, c. bolsa, bolso, bol
Peberrod, с. especie de rában sillo. ­­~ I »
picante. ‘ Pengesag, с. negocio en que se
Pebersvend, m. sdtenomiom, sol trata de dinero.
tero viejo. Pngeaum, o. suma, cantidad de
 Per Y2'12
Pannefjeder, c. seo Реп.
Pennehuus, n. estuche de plumas
de escribir.
Penneknìv, c. navaja para cortar
las plumas, cortaplumas.
Pennapose, c. cañon de pluma.
Pennestrag, n. rasgo, raya.
Pansel, c. pincel; groo — {Maler
kost) brocha.
Pension, c. pension.
Pensionist, m. pensionado (el que
goza de alguna pension.)
Penale, v. a. pintorrear, pintarra
ar.
Plergament, n. pergamino.
Pergamena, c. bergamota (cierta
especie de pera).
Periode, e. periodo.
Paríodisk, adj. periódico.
' Perle, c. perla; — fangst, pesca
de perlas; ­- muslíng, concha
de perlas; ­- moder, nácar; —
snor, (= baand) hilo ó sarta
de perlas; collar de perlas;
rosario.
Perle, v. n. (om Viin) hervir.
Permission, с. permiso, licencia,
(retiro del servicio).
Perpondikel, c. perpendiculo, pén
dola.
Perpendikulair, adj. perpendicular.
Perse, с. prensa.
Perse, v. a. prensar, estrujar, ex
primir (frutas, uvas yo.)
Рента, Petersille, o. perejil.
Persm'ng, c. la accion de prensar,
estrujar uvas, frutas ус.
Person, c. persona, personage,
sugeio.
Personali”, c. pl. personalidades,
(dichos picantes ó satiricos con ­
tra la persona).
Репину, adj. personal; adv. per
sonalmente; en persona.
Personls'ghed, c. personalidad.
Perspectiv, n. anteojo de larga vis
ta, largomira; perspectiva (Vista
ó .aspecto de diversos objetos,
juntos mirados de lejos).
Perspectivisk, adj. perspective (lo
que representa un objeto en
perspectiva); adv. en perspec
О
Pib
tiva.
Past, c. peste, morbo, (enferme
dad contagiosa).
Pestaglig, розданы, adj. pestilen
Фе (que puede comunicar la pes
te); pestilencial (infestado де
peste, contagioso).
Pharaospil, n. faraon (juego de
naipes).
Pharisœer, m. fariseo (sectario
entre los indios).
Pharisœisk, adj. farisáico.
Philolog, m. filólogo (el que es
tudia ó profesa la filologia.
Philologi, e. filologia;’­­­ gisk,
adj. tìlolólico.
Philosoph, m. filósolo; —— phisk,
adj. filosófico.
Philosophe“, с. ñlosoña.
Phlegma, n. flema; llegma; —- tísk,
adj. flemàtico.
Phosforr с. fósforo.
Physik, c. fisica; шути. adj. fi
sico.
Physiker, m. fisico (el que pro
fesa,ó sabe fisica.)
Phœnomen, fenómeno (todo lo que
aparece de nuevo en el aire, en
el cielo; у рог extension se di
ce de los diferentes efectos de
la naturaleza, cuya causa no es
conocida).
Pjalt, o. giron, arrapo, arrapiezo.
arambel, andrajo, trapo viejo.
нанес, adj. pañoso, vestido de
remiendos у arambeles.
Píba, e. silbato у tambien, chido,
chifla; Tobakspibe, pipa; Orgel
bibe, cañon de órgano; Bands
mandspíbe, pito; dandse after Ens
— hacer uno todo lo que otro
se le manda; su"ka — i Sœk,
agachar las orejas, bajar la voz.
bajar el gallo.
Pi'be, v. n. silbar, chiflar; v. a.
(udpibe) silbar, chillar, hacer
burla ó mofa con silbidos de lo
que se desaprueba.
Pc'behoved, n. cubo de una pipa
de fumar.
Pibehytte, = hœue, с. cobertera
de pipa (para fumar).
Pibekradser, c. limpia-pipas.
 Pm .213 Rie
Pibekrave, o. cuello de clérigo. (entre carpinteros у zapaienoç).
Рать, с. silbo, silbido. chillido. Pindsviin, n. erizo.
Piber, m. silbador, chillador. Pine, c. tormento, pena, dolor, del
Pi'berer, n. cañon de pipa. cuerpo): tormento, pena, tr a
Pidsk, c. látigo, zurriago (con que jo (del ánimo).
se castiga y arrea à las bestias); Pine, v. a. atormentar, hacer pa
a'zoze, disciplina (con que se ca decer al cuerpo; alligir, martiri
stiga à los muchachos); аисты, zar, dar pena al ániinogdaripi'
репа де azotes (impuesta por mento ó cuestion de tormento.
la justicia); — i Hearst, trenza Ремни, с. potro de tormento.
de pelo. репе/им, adj. penoso, doloroso,
Pidske, v а. azotar, zurr' r. cruel, insoportable.
Pidskeskaft, n. mango джиу. Ризе, с. pentecostes, pascua'dc
Pidskeslag, ii. látigo, latigazo ; azo Espiritu Santo; — qflen, víspe
te, azotazo. ra del pentecóstes; —- fest, pen»
Pietist, m. santurron, beato, falso teoóstes, fiesta de penlecósles.
devoto. ita. Pip, c. pepita (enfermedad delas
Pig, с. agiiijon; риа; espina; pun~ aves en la lengua.) _
Pige,= barn, f. niña, moza, mu. Pippo, v. n. = from, gerininsr,
chaclia; I_‘ieneste -— criada, Sir brotar.
vienia, moza de servicio. Pirre, v. a. iri'itar, excitar.
Pigget, adj. picante, punzante, ее Pirreli'g, adj. irritable.
pinoso. j Piri'elighed, o. irritabilidad.
Pigvar, c. (Slags FiskJ rombo, r0 Pirring, c. ii-ritacion.'
daballo. Pis n. meados, orina (de las per
реи, с. flecha, загса. sonas); orines, р|. (de los ani?
Piil, с. Piieirœ, u. sauce, mimbre. males). .i
Piiniig, adj. penoso, doloroso; Pino, v. n. meir, orinar (brug 5
moles o, incómodo; criminal; ogsaa som v. acl.) ~
adv. criminaliiienle. Разврат, o. orinal, basin, servi
Pinsel, c. martirio; pena, tormen- ' cio.
to; tortura. Pistacie, с. alfónsigo.
Pik, с. (Pike) pica (arma ofensiva Pistol. c. pistoia (arma corta de ippi
de asta), lanza до); доЫоп де ого, (inogeda).
Рит, c. растра, juego delos Pistolhylstei‘„ n, funda de ршщ.
cientos; (i „щи. Ваш piqueteI Pisioislwd, n. pistolelazo. .
(partida de tropa prevenido pa Шиш, c. cartel.. l 4
ra alguna iaccion). ‚ P/ade, с plancha, liqja, chapa
Pikkc, v. а. picar, punzai­;- med (де тет); lámina; losa, has
Nebbet, picoteai', picar; -y- paa dos». de piedra. . ч
anbei", tocar, llamar На puerta. Pladeguid, ii. loro en hojas; -
ржание, c. mori-ion, casquette. salu, plata en hojas. . .~
Pilekogger, n. carrax. aljaba. Piads. с. piiesio, lugar, адепт.
Pileskud, n, ilechazo,saeiazo. sitio (que ocupa una cosa от
Pille, c. pilar, poste, columna;' pei-sona): plaza (del mercado gio);
(med.) píldora. plaza (ciudad fortificada): lsitio,
Pille. v. a. coger Grutas); des' terreno, (paraliacer algun“ отл);
plumar, pelar (aves. pajaros). gjere — haver liigza', quitarse
Pi/legrim, in. peregrino, pri-egi del medio. aparlai'sv; iii-¿iw (in
паша, romero. ’ . fra sin «.- quitar á alguno ,ile
Pimpe, v. n. beborrotvar. sii lugar: oplage' sier -­ ocupar
Pimpsieen, c. piedi-a pomez. un grande espacio; der _er wir@
Pind, с. clavija pequeña; ваши -f-mk der, no вареном!
 Pie 214
tlciente.
Pladske, v. n. meter las manos
en el agua y agitarlas; chape
. tear.
Pladskrcgn, е. chaparron, turbion,
lluvia impetuosa y repentina.
Plage, v. a. atormentur, molestar,
importnnar, incomodar, dar pe
na.
Plage, c. tormento, pena, trabajo;
azote, plaga, castigo (dicrse de
la peste, de la guerra dic.)
Plageaand, c. importuno, enfado
so, cansado.
Plan, с. plano, planta (delineaci
on de una obra); plan, proyec
to, idea.
Итоге, v. a. allanar, a|ilanar;
Bager, Papir, lavar con agua de
alumbra.
Planefing, c. allanamiento, anive
lacion; Ваует: — la\adnra (con
agua de cola y alambre).
Planet, c. planeta,- - system, n.
sistema plant-tario.
папка. с. tabla (de madera).
Plankevœrk. n. нею, vallado, cer'
ca (separacion hecha con tablas.)
Plantage, с. planlacion (cl plan
tio de rañas de azúcar, tabaco
dre); colon a, h cicnda.
Plante, v. a. plantar.
Hanteln», n vida vegelal; faro et
­­­ vegetar.
Plantelœre, c. botanica.
Planter, m. plantador, arbolista
(el que planta); dueño de un
planlin y hacienda en Indias.
Planteskolv, c. criadero, semillero;
plantel, almàciga (de árboles);
ту.) plantel, seminario.
Planlning, c. plantacion.
Plaster, n. emp‘asto.
Plat. adj. plano, llano, синим/19.)
chabanco. vulgar, trivial, comun
(aplicase al estilo, у alos escritos).
Plathed, c. simpleza, tomada, vul
garidad.
Platina, c. platina (metal blanco,
mas pesado que el oro).
Platlydsk, adj. bajo-aleman.
Рта, v. a cuidar` de alguno. asi
stir а alguno; _ sig 'cuidarse'
Plo
mirar por si mismo, por su sa
lud ¿rm-sin Magela'ghed, des
cansar, mirar por todas sus con
veniencias ; — Underhandling, tra
tar, negociar, ajustar; -— Ret og
Вес/табуна, hacer ó administrar
justicia; v. n. — at, acostum
brar, soler, tener ó haber со—
stumbre. х
Pleie, c. cuidado; mantenimiento.
Plaiebarn, m. gf l. pupilo, pupila.
Pleiefader, m. amo, el que susten
ta á otros.
Pleieforœldre, pl. los que sirven
de padre у madre áun hijo ex
traño.
Pleiemoder. t'. ama, ama de cria.
Pleiesan, m. pupilo; -— dauer, f.
pupila.
нет, с. |гШо де mano (para
trillal' ó machacar la mics).
Plet, с. manfha: lunar `,señal en
la cara, ú en olra parte del cu
erpo humano): — i atei, gra
nizo (cierta nubesobre la niña
del ojo); -— 1’ en Edelsteen, pe
lo: (fig) mancha. mácula (en la
estimacion, honra ус.) -
Plelfri, adj. sin defectos. sin cul
pa. sin ycrros; perfecto, aca
bado.
твид, у, а. beplelts, manchar, sal
pici'r de manchas; ­­~ sil œrligc
Navn og Куше, manchar, man
chilar, mancillar su fama.
Иены, adj. man1-bado.
Иены-е, v. a. chapear, guarnccer
von chapas.
Pligt, c. deber, obligacion, еш
peño; oficio.
Pliglig, adj. obligado á alg. cosa,
con el empeño, la obligacion де
наш alg. cosa.
Pls'glmœssig, adj. conforme à su
deberç` adv conformemente à su
deber, a su obligacion.
Pligtslridig, adj. g' adv. contra el
deber, la obligacion; handle —
delinquir: prevaricar.
рте. v. n. (myse med einene)
guiñar.
Ploug, c. arado; — jem, reja del
arado.
 lPod
Plougheol, c. guillame (especia de
cepillo).
Ptudder, n. charla, parleria, cha
chara, parla.
Рите, v. n. charlar, hablar, par
lar, parlotear.
Pludselig, adj súbito, subitáneo,
repentino; adv. repentinamente,
súbitamente.
тактам, с. deuda de la tienda.
Plukke, v. a. còçzer (frutos): des~
plumar, pelar (aves, pajaros).
Plukkeoiis, adv. pieza por pieza,
por piezas; á migajadas, it pistos.
Pgump, adj. grosero, basto, tosco;
grueso. recio (lo contrario de
delgado y tino); adv. grosera
mente.
Plumpe, v. n. caer.
титр/ша, с. tosquednd (lo tosco
у basto de una ohra, ó artefac
to); rusticidad, tosquednd (de
una persona у de sus modos),
groseria. темпам. desvergü
enza (palabra descompuesto, ó
indecente).
Plumre, v. а. enturbiar, poner
turbio
тихим/ш, adj. moiletudo. ca
cht'tudo.
Plyds, n. felpa larga (tela).
Plyndro, v. a. pillar, saquear. des
pojar (una ciudad, una rasa
con mano armada); robar. hut-tar,
saltear, despojar (un viajero).
Plyndring, c. pillage. saro. sa
queo, robo, despojo. botin.
Plaie, v a. labrar, cultivar (pro
piamente es arar las tierras).
Pleieland, n. tierra labrantia, do
labor.
Ритму, с. labranza, labor, cul
tivo (hablando de las tierras).
Plak {Plug} с. clavija {de madera),
saetin (entre гаранта).
Podagra, c. gota, podagra (en
fermedad en los piea)A [bo|).
Pods, v. a. enjertar, enjerir (un ár
Podekm'v, c abt-idor (el cuchillo
para enjerir).
Podequist, с. injerto (el vàstugo ó
ramo de un árbol que se en
jiere en otro).
215' Pdn
Podning, c. enjertacion.- ~­ --r ­
Poesi, c. poesia. с
Poet, m. poeta, m.
Poetisk, adj. poético.
Pog, m. mozo, muchacho.
Pokal, с. сора, vidrio, bocal.
Polckenholt, n. guayacan, guayaro,
palo santo.
Pokker, for Pokker, interj. diantrel
dianchel diablo!
Pol, c. polo.
Polarcirkal, c. circulo polar.
Polarstjerne, c. estrella polar, es
trella del norte; tramontana.
Poleerbarsta, c. ­- jam, n. —
steen, с. — land, c. -- trœ, n,
pulidor. bruñidor.
Polera­ v. a. pulir, bruñir; alisar
(la madera).
Polering. о. pulimento. bruñidura.
Polheide, c. altura, elevacion del
polo.
Polisk, adj. ladino, marrajo, astu
t0.
Politi, adj. policia; — anordm'ng,
с. reglamento, ordenanza de po
licia; -- beljent, m. oficial de la
policia; — master, m. corregi
dor.
Politik. c. politica (el arte de go
bernar los estados).
Politisk. adj. politico; adv. poli
помнете.
Poli/ur, c. pulimento, bruñidura,
bruñirlo, lustre, pulidez.
Polsk, adj polaco.
Polyp, с. pólipo (excrecencia, ó
cawosidad que se cria en las
ventanas de la nariz, en el со—
razon ya): pulpo (animalejo ma
risco qtle tiene mut-hos pies).
Pomads, c. pomada.
Pomerants, e. naranja; ­­ на, n.
naranjo. jñrencitt.
Pomp, с. pompa, fausto, magni
Pompe, Pumpe, c. bomba
Pompestang, c. guimbalete (ém
bolo de la bomba).
Pompesko, c. cilindro (cuerpo da
bomba en donde juega el piston.
Pompe, pumpe, v. a. dar a la
bomba, sacar agua.
Panton, с. pontón (puente flotante.)
16*
 Pdt 216'
Poppel, с. biamo blanco, pobo.
Populair, adj. popular, llano,afa­
ble; adv. popularmente, llana
mente. ‚ Potentat. m. potentado (el pńn
Popularitd, o. afabilidad, llaneza.
Ротации, n. porcelana, china.
Рог-шут, с. porfido (mármol 611—
risimo).
Port, c. puerta.
Portal, с. portada. portal.
Portcchaise, с. silla de manos.
Portefeuille, c. сатин-а.
Porteur, n. silletero, mozo de sil
la de manos.
Portion, c. porcion. [conventos
Partner, m. portero; tornera (en los
Portnerkammer, n. portería (pl
rage donde esta el portero).
Portnogte, c. llave de la rasa.
Porto, c. porte de cartas.
Portrait, n. retrato; -­ maturi, n.
pintura de retratos.
Portraitmatar, m. retratista, pintor
de retratos.
Роты, c. verdolaga (planta hor
tense).
Portviin, c. vino de Oporto.
Pose, c. bolsita, bolsa.
Post/iv, u. reatejo, órgano peque
-ño у portátil. › Prakker, т. mendigo, ,pordiosero
Positiv. adj positivo. cierto, que Prale, v. n. hacer ostenlaoion. ga
no иене (1116а; positivo (lo mis
mo que atirmamo, en contrapo
sicion à negativo)
Positur, c. postura (modo de te
ner ó poner et cuerpo).
Posxemont, Possemanlmagerarbei
de, n ,pasamanm pasamaneria.
Ранним/тау“, 111. pasamanero.
Post, c. (Второе!) posta; corrro;
— bud. m. mensagero. correo;
— huus, n. correo; -— horn. n.
Corneta de postillon; — karl,
m. postillon, mozo de posta; —
тали, m. mavatro de jmstas.
-­ station, c. posta, parada; -~
туп, c. carro, silla de posta.
Posten' r. pastel. empanada; —— ba
ger, pastels-ro,
Porters. y, l. colocar, apostar, sì
- tunr. ' Pra/e, v. n, plalioar (conversar
Postering, c. posicion` situacion.
PN, o. azumbre (medida de ll
Pra
quidas.)
Potageskeo, c. grande cuchara.
Potaske. c. potasa. barrilla
cipe soberano que tiene domi
nio absoluto en algun estado).
Potts. c. olla, puchero.
Pottemagsr, m. alfarero, olle-ro;
— arbeids, n. vidriado, vajilla
de barro.
Potteskaar, n. tiesto, pedazo, cas
со de barro.
Practisera, v. a. practicar, ejercer;
v. n. ejercer el oñcio de médi
co, de abogado die.
Practisk, adj. práctico.
Pragt, c pompa, fausto ó fasto,
magnificencia, suntuosidad, gala,
vanidad.
Praglfuld, adi. pomposp, osten
tnso, magnifico. soberbio, sun
tuoso, espléndido, faustoso. fas
toso; adv. pomposamente, os
tentosamente dic. con fausto ó
fasto. `
Pragtvœrk, n. libro impreso con
luxo.
Praje v. a. (et Skib) llamar (à una
embarcacion); hablar à un barco.
la, alarde de, . . .; — med no
get, engreirse, prevalerse do alg.
cosa, echar bocanadas, haladro
nadas. fanarronadas, bravatas;
actarse, gloriarse, vanagloriarse.
Prater, m. el que have ostenta
cion, gala, al `rde de alg. cosa;
tant rron, baladron.
Praten', n. ostentaeion, jactancia,
va'­idad; buladronada, fanfarro
nada. bravata, vanistorio. иша
я101'1а. „
Prange, v. n. lurir. distinguirse,
sobresalir: hacer ostentacion, ga~
la, alarde de . .
Pranger. m. Hasteprunger, chalon,
corredor. marcador de caballos.
Prat, n rharla. parla; parleria,
rharhareria: faramatla.
familiarmentevon alguno. ó ен
tre si, ó entre muchos); char
 Pri' l
217 Pro
lar, parlar, chismear (esto es un navío. ‚
contar lo que se ve, ó se oye Prisar v. a. estimar, alabar, cele
en secreto). brar, elogiar.
Praxis, с. práctica. Prisalig, adj. estimable, aprecia
Ртввп, c. punzon, puntero. ble, loable, laudable.
Ртом, paa Рите, adj. impreso. Prisma, n. prisma; prismatisk, adj.
Prenta, v. a. imprimir. prlsniático.
Presenníng, c. encerado. ' Privat, adj. privado, particular.
Presse v. a. prrnsar, comprimir; Privatliv, n. vida privada, vida
apretar, estrechar. particular.
Presse, c. prensa (instrumento pa~ Privatmand, m. persona privada.
ra apretar, estrujar, estampar). Privat, n, secreta, lugar comun,
Priis, e `precio (valor, estima de retrete.
lo que una cosa vale ó merece); Privilegere, v. a. otorgar. conte»
premio, galardon; ш hvilkensom dei' un privilegio.
heist -, á cualquier pœcioœu Privilegium, n. privilegio.
este lo que costare; ш запит Probeermester. m. ensayador, (ci~
—‚ рог el mismo precio, por erto oficial de las casas demo
el tanto; “ажио en — pau Ens neda, para ensayar el oro, la
Нарва, pregonar la cabeza de plata dic)
alguno, ponerla a talla.­ give En Probeersleen, c. piedra de toque.
ш — for Latter, exponer algu Probeervœgt, c. balanza de еп—
no á la risa. saye.
Priiscourant, c. precio corriente. Probere, v. a. probar. experimen
Priisopgave, c. cuestion, propu~ tar, Паси la prueba de alguno
esta por el premio. cosa ántes de usuila, ó sei-vir
Priisskrift, n. escrito, pieza, que ее де alla; tentar, hacer alguna
ha llevado ó consi-‘guido el pre tentativa; ensavar (dicese del
mio. oro y de la plata).
Priisvœrdíg, adj. estimable, apre Problem, n. problema (cueslion
ciable, loable, laudable. dudosa que se .puede defender
Prik, c. punto. con razones en pro y en contra.)
Prikke, v. a. puntear, señalar con Problematisk, adj. problemático,
puntos ó puntitos alg. cosa(sea dudoso.
con la pluma, el buril, el lápiz, Procent, c. por ciento.
ó al pincel). Proces, c. pleno, causa (instancia
Prikkel, adj. fom Toi) jaspeado: ante un juez entre paneel
manchado, salpicado de colores. Prosession, c. procesion.
Princip, n. principio, máxima (ino Proclamation, c. proclamacion.
tivo particular, por el cual cada Proclamere, v. a. prochinar, (pu
\
uno rige su conducta en lo que blicar en alta хоп).
ha de pensar у obrar). Procurator, m. procurador.
Principal, m arno, dueño, señor. Produkt. n. producto.
Prinds, m. principe. Profession, c. profesion, oficio,
Prindsesxe, i. princesa. ejerricio
Prindselig, adj. de principe; adv. Professionist, m. artesano, artífice.
como un principe. Professor, m. profesor, catedráti
Prior, m. prior; Priorinde, f. pri co (el que enseña por oficio
ora. pi'ibticamente artes. ó ciencias.
Priorilet, c. prioridad, anteriori Profit, n. perfil (delineation del
dnd. rustro,úotro objeto mirado por .
Prippen, adj. colei-ico, impetuoso. ,l uno de sus lados).
Prise, с приза, щжееапншю де Pro/tz, c. provecho, ntllidid.- be»
 Pro 218 Рта:
nefìcio, ganancia. Prunlc, c. pompa, fausto ó fasto,
Рта/неге, v. n. sacar provecho, alarde, ostentacion, magnificen
utilizarse, lucrar, ganar (en al cia.
guna cosa): (af) aprovecharse, Prunko, v. n. lucir, distinguirse,
sacar utilidad de alg. cosa). sobresalir; v.'a. hacer ostentaci
Profos, m. preboste,l sargento. on, gala, alarde de . . . . .
Project, n. proyecto, plan, idea, Prulte, v. n. regatear,'porfiar so
designio. bre el precio.
Prolog, с. loa (introduccion en Prutten, c. regate.
prosa, ó verso, que antecede à Pryde, v. a. adornar, hermosear.
alguna representacion teatral); Prydelse, c. adorno, ornato; or~
prólogo,l proemio, prefacion. namento; aderezo.
Prolongero, v. a. prolongar (el ti Prygl, c. palo, rodillo, estaca, gar
empo.) v rote; (Slag) palos.
Promovere, v. a. promover, (ele Prygle v. a. apalear, varear, apor
var á alguna dignidad). rear, dar de palos.
Pronomon, n. pronombre. Prœcis, adi. preciso.
Prop` с. tapon. Prœdikant, ш. predicador.
Prophet, m. profeta (т.) Prœdíke, v. a. predicar.
Prophett'sk, adj. profético; adv. Prœdiken, с. prédica, sermon.
proféticauiente. Prœdíkestol, c. púlpito.
Proportion, с. proporcion. Ригу, п. marca, sello (de la mo
Proposition, c. proposicion. neda); cuño; (fig.) marca, señal,
Proppe, v. a. tapar. carácter.
Proprietai'r, ш. proprietario, due Prœge, v. a. acuñar, batir, fabri
ño, poseedor. car, hacer moneda.
Proptrœkker, c. sacatapon, tira Prœgnìng, c. monedage,braceage.
buzon. Prœgtig, adj. pomposo, ostentoso,
Prosa, c. prosa. magnifico, soberbio, suntuoso,
Pfosaísk, adj. prosáico, en prosa. espléndido, faustoso, fastoso;
Prosaist, m. prosista. adv. pomposamente, ostentosa
Prosvtyt, m. prosélito (el nuevo mente &c. con tausto ó fasto.
convertido a la fé). Prœlat, m. prelado.
Prospect, n. vista. ~ ii. Prœmie, с. premio.
Protest. с. protesto. "W ‘ Prœnumerant, m. Subscriptor.
Protestant, in. 61 t'. protestante-ta. Prœnumerati'on, c. Subscripcion.
Prolestantisk, adj. protestante. Prœnumerere, v. a. Subscribir.
Ртом-неге, v. a. protestar. Prœposition, c. preposicion.
Protocol, c. protocolo; registro. Prœsent, c. presente (regalo que
Protocollere, v. a. regis'rar. da una persona à otra).
Provient, с vivere», vitiialtas,co­ Prœsenlera, v. a presentar, of e
mestibles. bastimeiitos, provicìo cer, lartar (dar una persona a
nes, municiones de boca (pl.) cosa a otra por generosidad, ó
Proviantcre, v. a. avitual-lar, pro por obsequio); presentar, (intro
veer, abastecer (dc víveres). ducir una persona á otra delan
Provinds, c provincia. ‘ te de un principe, de un pro
Provision, c. provision (de come tector die.)
stibles). - Prœsentcerbrat. n. salvilla,
Prootsor, m. manecbo mayor de Prœsident, m. presidente.
iina bolica. Prœsídere, v. n. presidir.
Proost, m. prrboste; Provstr', n. Prœst, m. sacerdote, clérigo, cura.
prepositura, pahordia; Provsäin Prœstedemme. n. sacerdocio; pres
do, f. priore. . ё biterato (lo último solo se диво
 Puri 219 Pul
entre los católicos). polvos al peinado,
Prœsleembede, n. oficio, ministe Pudo, c. almohada; acolchado.
rio eclesiástico. Pudel, c. (Hund) perro de aguas.
Prœslegaard, 0. casa del párroco, Puds, n. golpe, pieza, accion, pa
ó cura. . зада (Ьпепа ó mala que se ha
Prœslekald, n. curato, parroquia. ce à alguno); chasco, burla;
Prœslekjole, c. vestidura clerical, spille et - jugar una pieza, una
solana. burla, dar chasco.
Prœslekrava, c. cuello (de clérigo). рте. v. a. limpiar, pulir, acica~
Prœslelig, adj. sacerdotal. lar, bruñlr; — Skoa, estregar
Prœstere, v. a. efectuar. los zapatos; — Lyset, despabi
Prœslestand, c. see Prœsledemme. lar una vela; — Nœssn, limpi
Prœsteliende, 0. diezmo sacerdo arse, sonarse las narices; ­-­
tal. l Tœndemc, limpiarse los dientes.
Prœstevielse, с. (Ordination) orde Pudsig, радисту, adj. chocarre»
nacion. ro, ohancero, burlon; jocoso,
Pravo, v. a. probar, hacer prue chistoso.
ba (de alg cosa); experimentar; Puf, n. golpe. puñada, punetazo.
examinar, hacer exámen. Ряд/Те, v. a. acachetear, dar de
Preve. 0. ensayo, prueba, expe puñadas.
rimento; muestra (de alguna te Pufferl, c. pistolete.
la, ó porcion pequeña de algu. Puge, v. a. (от Penge) escatimar,
na mercadería para reconocer ahorrar con ruindad, andar con
su calidad),­ ensayo, prueba (de roñerías.
una pieza de teatro, de música); Puger, m. (Pengepuger) avaro, mi
ensayo (hablando del oro, pla sera avariento.
ta ózc. para reconocer su quila Pugeskole, c. escuela para los ni
te ó ley). ños.
Preveaar, n. noviciado, año del Pukke, v. a. &n.bravear;­­paa,
noviciado engreirseI prevalecerse (de al
Prevcbog, c. muestra. guna ventaja).
Идите. с. prueba, exámen. Pukke. v. a. (Em) quebrantar,
Pravemaal, Pravevmgl, c. marco machacar.
(para arreglar los pesos y me Pakket, c. giba. joroba, corcova.
didos) Pukkelryggel, adj. giboso, joroba
Preveskud, n. tiro де cnsayo, de do, corcovarlo.
prueba. Рим, 0. (НаиериШ) tondo de som
Preveszeen, c. piedra de toque. brero.
Praveslykka, n. muestra, ensayo. Pullis. Pulje, c. polla (la parte que
Pravel, adj. probado. experimen cada uno pone en rl juego).
tado. . . Puls, с. pulso; late Ритм paa
Prevelid, 0. noviciado, aprendi En, tomar el pulso á alguno.
zage. Рыжие, с. arteria, den store —
Psalme, o. salmo; — bog, libro aorta.
de cánticos; Psalmisl, m. sal Pulsslag, n. pulsacion, latido de
mista. _ la arteria.
Publicere, v. a. publicar, hacer Pult, c. atril (para tener un li
pública una cosa, dar al pú* bro); Skriuepult, escritorio, bu
blico. l'ete.
Publicum, n. público. Putterkafmner, n. trastera.
Pudder, n. polvos de peinaró del Pulver, n. polvos, pl.
pelo. Pulveriserc. v. a. pulverizar, ге—
Pudärq,­ v. a. cmpolvar, echar ducir a polvo. ,i.
 Риз
Pand n. libra «.(la реви); ту)“
lento, premia, capacidad, inge
то.
Pundtiœder, u. cuero fuerte, зги—
eso cuero. ' mar aliento, resuello, respirar.
Шпагат, adv. á la libra, por li
'bras.
Pang, c. bolsa, bolso, у bolsillo
(para meter el dinero).
Pungbrok, n. hidrenterocele (hi
апорта del escroto, complica
da con-hernias).
Pungdyr, n. raton del Brasil, di
detto. [nero
Муз (ad) v. a. desembolsar dià
Punkt, n. punto.
Punktere, v. a. puntuar, anotar,
acentuar, atildar (un escrito);
apuntar, descubrir (por la geoà
mancia); puntear, señalar con la
pluma, el buril, el lápiz ó el
pincel). (ado.
Манту, optimizacion; punte
Punkteerkanst, c. geoníancia.
Рапиду, adj. puntual, pronto, eit-L
acto, preciso; adv. puntualmen
te, precisamente.
Punktlighed, c. puntualidad, exec
~ tllud. ' Ре], c. estaca, palo, poste, pilar
Pansen, c. ponehe (bebida com
puesta de aguardiente de vFran
~` ia, agua, limon у azúcar).
Punschbolle, c. bol (taza grande
- en que se sirve el ponche). y
ими, c. r'risálida, ninfa: dormi-`
da, palomilla (la primera trans`
' Íbt'rmcion de los insertos).
Purgants, c. purga, purgan'te.
штативы, n. purga, evacu»
ante, purgante.
Purgerlng, c. purgacion.
Parleg, e. puen-o (ног-шипа).
Purpur, n. púrpura; _ Гати,
_ md, adj. purpúreo, de color
de púrpura.' ' ‚
Purpursnegl, c. púrpura.
Parra, v;4 a. (шике) despertar,
quitar el sueño; ifritar, provo
car, eicitar.
Pusling. mßrhnchumero, hombre
cito, hombrecillo.
Past, n. soplo, aire (que se arro»
ja por la boca), “лимба, alen
220 Qca
tada; aliento, respiracion.
Paste, v. n. à a. soplar; _ op,
v. a. inflar, hinchar, entumecer,
soplar; v. n. jadear, hiper; to
Fuster, c. (паразит) fuelle.
Pasteram, n. pausav (en cualquie
ra accion ó trabajo).
Pusterar, n. cerbatana.
Putte, v`. a. meter, poner, colo
caren....._t`sinLommo,
poner en su faltriquera.
Pynt, ` c. compostura, adorno, ade
rezo, atavio, ornato; _ (Bjerg
pynt) punta de tierra, cabo.
Рулю, v. а. adornar. ataviar, com
poner; _ sig, aderezarse, com
ponerse, prendi-rse, engalanarse.
Pynlebord, n. (Toilelbord) tocador.
Pynlelig adj. limpio, curioso; ele
gante.
Pyntet, adj. compuesto, engalana
do; adornado; parado.
Pyramide r.. pirámide.
Pyt, c. A(Pal) balsa, charcaÀ (de
agua); aguazal,
Pœglyc. cenagal,
medial pinta Iamedal.
(medida de
líquidos, igual á un cuartillo).
de madera.
рте, v. a. llenar de estacas; еш
palizar, fortificar con eslacadas.
Pœlevœrk, n. estacada; palizada,
empalizada.
Pœre, c. pera; _ ям, peral.
Pobel. c. populncho, vulgo, vul
' gacho, plebe. gente baja.
Pebelaglig, adj. popular, vulgar,
bajo; adv. popularmente, vul
garmente.
Pabelsprog, n. lenguage dela ple
be, del vulgo, de la gente baja.
Pel c. see Pyl.
Репа, c. morcilla; salchicha.
Pense, v. a. meditar, pensar; ba
cer meditaciones, ó considera
ciones sobre alguna cosa
Pme», c. meditacion, reflexion.
n. _
Quotes, c. iota (especie de lam
 Qva 221 Qvœ
prea de rio. ‚ anto de caballería (oficial su
Qvabset, ndj. bien cebado, gordo; perior en campaña que cuida del
gordiflon. alojamiento del ejército). _
Qvad, n. cancion, cantar, copla; Омлет-31111, 11. cuarto de hora.
aria, cauto. - Quartet, c. (mus), cuarteto.
Qoaderstcen, c. piedra, baldosa de Quarts, c. cuarzo.
piedra. Quast, c. borla, borlou.
Quadrant, с. (mat. 61 astr.) cua Qviddre, v. n. gorgear (los pa
drwnte. jai-os).
Quadrat, c. cuadrado, cuadro; Qvide, c. affliccion; miseria, са—
­­fod, c. pié cuadrado; -míil, lamidad.
с. legua cuadrada; - rod, c. Qvie, f. vaquilla, novilla.
raiz cuadrada; — tat, n. núme Quik, adj. vivo, alegre.
ro cuadrado; ­- tomme, c. pul Qoiksalv, n. azogue, mercurio.
gada en cuadro. отметина, adj. mercurial.
впитают, c. cuadratura. Qvindagtig, afeminado; adv. afe
Qvadrere v, a. cuadrar. minadamente, mugerilmente, â
Quadrllle, c. cuadrilla. modo de muger: Щеп: — afe
Qvaksalve, v. a. ejercer el oficio minar; btive — afeminarse.
de saltimbanco. Qvindagtighed, c.afeminaoion ; flo
Quaksalver, m. saltimbanco, cu jedad; cobardía; debilidad.
randero, herbolario, empirico; отпад, f. muger.
— site. f. saltirnbanca. опятами, 11. el género feminino.
Qaksalveri, n. oficio, labor, ope Qvindetig, adj. feminino, mugeril,
racion de saltimbanco. de mnger.
Qual, c. tormento, martirio, dolor; Qvíndetinie, c. linea f'eminina.
pena. Quint, c. (mus) quinta (la cuerda
Ожидаете, v. a. calificar; graduar. mas delgado de un instrumento),
Qvatitet, с. calidad. ’ prima.
Qvalm. c. (Stai) batahola, zambra, Quintin, n. dracma.
alboroto. i Qvistl c ramo pequeño.' ­~ (paa
Ovalm., adj. sutocante. en Ilygm'ng) vuclo, gabinete sa
Опыта, o. nausea, arcada, basca, ledizo, resalidn,
‘ gana de vomitar. -Qviste, v. a. (bexkjœre Trœer ус.)
опал, adj. ahogado, sufocado. - podar (un arbol).
Ovantitet, c. cantidad. отсыпано, n. lumbrera, 111111111—
Quantum, u. cantidad; porcion. da, ventanilla de guardilla ó
Quarantaine, cuarentena; holde ­ desvan.
hacer cuarentena: Qvietvœrelse, n. desvan, guar'dilla.
Qvart, c. cuarto, cuarta parte; Quit, adj. quito, corriente, igual,
cuartilla (medida de dos pintas); sin deber.
en cuarto (libro). ­ Qvitte, v. a. 61 n. hacer, ajustar
Qom-tal. n. trimestre (hablando una cuenta (con alguno); liqui
del tiempo); cuartel, barrio, har dar.
riada (de una ciudad); qvartats Qvittere, v. a. dar finiquito, carta
viis, adv. por trimestres. de pago.
Qvarteer, habitacion, vivienda. po vaering, с. finiquito, carta de
sada; (om Maanen), cuarto dela pago, descargo; recibo.
luna; ­- (i et Vaabenskjold) cuar Quotient, e. cuorienle.
tel; — (af e” Аден) cuarto de I.' Qvœde, v. a. gf n. cantar.
vara. j Qvœg, n. ganado.
Qvarleermesler, m. cuartelmaestre; Q'vœgavl, c. cria, crianza del ва—
mariscal de logis de un regimi nado. I ’ "" ­
f
 Наш
Qvœge, v. a. reci-ear, restaurar,
aliviar.
Qvœgelse, c. recreacion, alivio.
Оршу/ауте, т. pastor: — hyrd
inde, muger que guarda gana
dos _ med godt —— asistir, ayudar à
Qvœker, m. cuacaro, ó cuacro
(nombre que se da en Ingleterra,
à ciertos sectario: llamados tem
bladores).
Qvœkke, v. n. cantar, vocear (las
ranas). ­ de, economizar, ahorrar.
оные, v. a. ahogar, sufocar; ator
mentar, afligir; (fig.) ahogar, re
primir (llanto, quejas, suspiros,
odios, die).
Qvœrk c. (Strube) garganta.
Qvœrke, v. a. ahogar, sufocar.
Qvœrn, c. molino.
Qvœrristeen, с. muela, ò piedra de
molino.
Qvœste, v. a. herir, llagar; ma
gullar, hacer una contusion.
Qvœsthuus, n. hospital, lazareto.
Qvœstion, c. pregunta, cuestion.
Qoœstor, m. cuestor (magistrado.
de la antigua Roma); demandan
le, demandador (el que pide y
recoge la limosna para los po
bres, limosiiero, entre religio
sos); tesorero.
R.
Raa, c. (Raadyr, Ragbuk) eorzo,
macho de cabi-io moittes; — gied,
f. cervi-cabra, corza.
Rau, c. (paa el Skib) verga.
Rau, adj. crudo; bruto, tosco,
basto, inculto; raae Sœder, mo
dos groseros, bastos, impoliti
cos.
Raab, n. grito, clamor.
Raabe, v. a. gf n. gritar, dar vo»
ces, clamar; pedir á voces, im
plorar (favor, asistencia dic),
— an, invocar, llamar à alguno
en su auxilio ó ayuda, imploi'ar;
wlraabe, publicar, proclamar.
Raad, n. consejo, advertencia;
consultacion, deliberacion; (fig.)
remedio, medio, expediente; gi'
222 Нац
ve —— dar consejos, aconsejar;
bede En om -­ pedir censejo à
alguno, consultar à alguno, acon
sejarse con alguno; after mit —
segun ini dictamen: bislaae En
alguno con su consejo; finde -
hallar medios, recursos, expe
dientes, remediar algun daño yc;
lœgge — op, ocultar, encubrir
malas intenciones; holde ш Raa
Raad, c. (Raadsforsamling) con
sejo, ayuntamiento, magistrado,
cabildo, colegio; ­- (Raadsherre)
consejero, miembro de un ca
bildo özc.
Raaddeh, adj. pudrido, corrom
pido, gastado.
Raaddenhed, c. podredumbre.
Raads, v. a. aconsejar; adivinar;
-— En til Nogal, aconsejar alg.
cosa à alguno; _En slet,acon
cejar malàalguno; - fra, des
aconsejar, disuadir; ­-­ ш, per
suadir; — over, disponer.
Raadetig, adj. útil, conveniente,
à propósito, que conviene, qu`e
importa.
Raadfere sig, v. r. consultar, te
ner consulta, conferir (sobre lo
que se ha de hacer).
Ваш/агаве, с. concejo; consulta,
consullacion.
Raadgi'ver, m. consejero.
Raadhuus, n. casa de ayuntami
ento, casa consistoria, casa ca
pitular.
Raadig, adj. libre, independente.
пациента, с. independencia; ро
дог, autoridad (para hacer, dis
poner die).
Каватина, miembro del ayunta
miento de la ciudad, ó del ca~
bildo.
Raadne, v. n. pudrir, commper
se, gastarse, cariarse.
Raadsforsamlihg, c. senado; con
sejo, ayuntamiento, magistrado,
cabildo, colegio.
Raadsherre, m. senador (miembro
de un senado).
Вашими v. n. consultar; — шаг
 Rad 223 Rim
Noget, deliberar de alg. cosa. fila, por ringlera; uno despues
lltizacislagpii'rig,` c. consiiltacion; de de otro, sucesivamente.
liberacion. Radbrœkke, v. a. eiirodar;(fig.)­­­
Raadsluim'ng, c. decreto. auto del et Sprog, hablar nml iina lengua.
cabildo ;­ senado-consulto. Кадета. v. a. raspar, raer.
Raadsperge, v. a. pedir consejo Radesyge, c. elefancia.
à alguno; consultar á alguno. Radius, c. semidiámctro, radio.
aconsejarse con alguno. Radviis, radeviis, adv. à la hila,
Павшие, c. cámara del consejof en hilera, en ringla, uno tras de
-­ tjener, m. ministro dependif otro.
cnte de j iisticia. alguacil ; — skriRaffinade, c. azúcar refinado.
ver, escribano del cabildo de la Raffinaderi, n. casa donde se pu
ciudad. rifica el azucar.
Raadvild, adj. irresoluto, indeci Raffinsre, v. a. refinar.
so; adv. irresolutamente. ‘ Rrr/le, v. n. jugar a los dados.
Raadvildhed, c. irresoliicion, falta Rage, v. a. (tit sig) vendimiar, ar
de determinacion. rebañar, arrapar; v. n. — bar
Raahed, с. crudeza; aspereza, se bera) aieitar, rasurar, rapar la
quedad, despego (en el trato die); barba; - from, salir, saltar, pa
incultura; tosquedad, rusticidad sar, sobresalir.
(de una persona, y de sus mo Ragekniv, c. navaja de afeitar, ó
das); groseria, incivilidad; gro de barbero.
seria, desvergüenza (palabra des Raisofmorc, v. n. discurrir, juzgar,
compuesta o indecente). raciocinar; razonar, platicar, ar
Raakalv, с. согсШо. corzuelo. gumentar (hablar mucho sobre
Raanokko, o. penoles, pl. una cosa). «
вашим, п. piel de corzo, (Raa далее, с. cohete.
dyrskind). Bakker, m. desollador, verdugo.
Raaseit, n. vela cuadra; vela gran» Rolle, v. n. resollar con fuerza
de. agonizando (estar el moribundo
Raavildt, n. corzos, pl.; carne de con el hipo. ó sarillo).
corzo. Hallen, c. sarillo.
Rabarbor, c. (Rhabarber) ruibarbo Ram, adj. amargo, áspero. acre.
(planta medicinal). Латыш, с. maza para hincar es
Rabat, c. rebaja. tacas). \
Rabatte. c. (pau en Kjole) vuelta Ramme, v. a. alcanzar; - ned,
(de un vestido); — i Hauer, zampear (clavar, hincar esta
acirate, tabla (en los jardines). cas).
дадите, п. irapacero, enredador. Ramme, c. marco, cuadro (de un
Rabuiisteri. n. enredo, embrollo. espejo, de una pintur ).
Race, c. linage, esti"pe; raza, casta. Ramse, v. a. recitandecir (de me
Rad, c. linea, fìla. ringlera, hilera moria).
(de cosas ó de personas coloca Ran. n. robo. pillage, rapto, hurto.
das sobre una misma linea);se­­ Rand, c. borde, orla, canto, oril
guida, serie` siicesion (de unas la; margen (de un libro, de una
cosas despues de otras); turno, página); orlita, cordoncillo, grâ
vez. tanda (en algun repartimi tila (delas monedas); limbo (del
ento, servicio yc); en - Sol .sol Ó де la luna).
dater, fila de soldados; en ­­ Randsage, v. a. examinar, inquirir.
Trœer, hilera dr árboles; stilles' Randsagning, c. pesquisa, inqui
- colocar, ordenar; Raden er sieion.
ikke kommen til mig, no es mi Handset, о. barjoleta, morral de
turno, mi tanda; after Rad, por viandante. l,
 Ras 224 Вес
Rane, v. a. robar, hurtar. rabiar.
Rang, c. órden, puesto, lugar Rasen', n. rabia, furor; demencia;
(que debe ocupar una persona delirio.
entre otras); clase, caracter, ca Ваз/с, adj. ligero, pronto, veloz;
lidad (de las personas у famili vivo; adv. raakt, prontamente,
as); dignidad. aceleradamente.
Rangers, v. a. colocar, ordenar казням, о.` ligereza, prontitud,
»(poner las cosas ó las personas celeridad. ~
en el lugar que les corresponde). Rosle, v. n. hacer ruido.
Вину/отошлет], с. reglamento pa­‘ Валет, с. ruido, estruendo.
ra fijar у señalar los puestos, Rasp, o. escofina.
lugares &c. Raspe, v. a. raer, raspar, escofì
Rangskib, n. nave de linea. nar.
Rangstrid, c. pretension de pre Кириши. n. casa де correccion.
cedencia. Rast, c. cesacion del trabajo, des
Rangsyge, c. ambicion de tener canso; reposo, descanso.
у ocupar un lugaró puesto ele Низшая, o. dia de descanso.
vado. Bastles, adj. 61 adv. sin descanso;
Rank, adj. derecho, delgado, cen sin reposo. [(en un navío).
ceno. ‚ Rat, n. rueda, tambor de la rueda.
Ranke, c. ramo de viña./ Ration, c. rarion, porcion de vl­
Ransmand, m. raptor, robador. veres у Гоггаке que se distri
Нападки, е. гапйпсцю (flor). buye à la tropa.
Rap, n. golpe; give En el-apa Rav. n. заодно, ámbar amarillo.
tear, ватаг a alguno. Rave, v. n. vacilar, tambalear, no
Rap, adj. ligero, pronto, veloz, estar firme, tropezar; hambalear.
rápido. Ravelin, с. revellin (obra de for
Rupert, c. al'uste, cureña. tifìcaciou exterior).
Вар/“оды, adj. ligero, ágil, listo. Raven, c vacilacion, bambaneo,
парней, ligereza, celeridad, velo tambaleo, titubeo; bamboleo.
cidad, prontitud, rapidez, fuerza. Ravgal, adj. insensato, mentecato,
Rappe sig, у. г. darse priesa, me loro; furioso.
nearse, andar diligente,` despa Raon, с. cuervo (ave).
charse. \ Ravnsort, adj. negro como un cu
Rappee, с. especie de tabaco de ervo.
polvo. Realisere, v. a. realizar, efectuar.
Rupel, c. llamada (toque de gu Rea/îlet, realidad.
err-a). Reb, Reeb, n. cuerda, soga, cor
Варен. v. a. vendimiar, arrebañar, dage; i Seil, rizo.
arrapar (robar, y llevarse cuan Bebe, v. a. coger rizosálas velas.
to hay en una casa). Reberbane, corderia, cordeleria.
Rapsœd, с. colsa, nabina (de cu Rebslager, Reebslager, m. corde~
ja semilla se saca aceite). lero, soeur-ro.
Rar, adj. raro, extraordinario, sin Rebsn'ge, Reebstige, o. escala dc
gular, curioso. cuerdas.
Ваты, c` careza. extrañeza, sin
ygularidad; curiosidad, cosa cu
Recensent, m. censor, critico.
Весты-в, v. a. criticar, censurar
поза. (libros, escritos).
Ruse, v. n. rabiar, estar en furor; Recension, c. critica, analisis cri
delirar, estar en delirio; enfure~ Пса.
cerse. Recept, c. receta (de médico), ré
поведав, adj. rabioso, furioso, ripe.
enfurecido, luu'bundo; 'blive — neemt, m. recluta-soldado re
 Ree
см...
Rector, rn. rector; Rectorat, n. rec
torado.
Reed, c. rada.
Redde. v a. salvar, librar, sacar
de un peligro.
Redder, m. el que salva, libra, sa
ca à otro de un peligro, liber
tador.
Rede, n. nido (дешев); nidal dein
sectos; en — futd,nidada (de pà
jaros), nidal (de insectos) bygge;
— anidar, hacer nido (delos pà
jaros).
Rede, c. фате — for, dar razon,
dar cuenta; finde — i. hallar la
salida, salir al cabo de alg. cosa,
salir con alguna cosa.
Rede, adj. pronto, dispuesto, pre
parado.' ——- Penge, dinero òmo
neda efectiva ó contante.
Redo, v, a. — Sengen, hacer la ca
ma; — Haaret, peinar el cabello;
­- sig ud af, salir de un nego
cio.
Redebon, adj. pronto. preparado,
dispuesto para hacer alg. cosa
Redelig, adj leal, honrado, inte
gro; adv. honradamente, leal
mente.
Redetighed. c. probidad, lealtad,
integridad, honradez. hombria de
bien.
Rader, Rehder, m. naviero, dueño
de nave.
Redm'ng, c. el. acto de salvar, de
lilirar.' libramiento; salvamento.
Redningsmi'ddet, n. recurso, reme
dio.
Redoute) c. reducto (obra defor
tiñcacion).
Redskab, n. herramientas, trebe- l Regieringsform, o. gobierno. for
jos.' instrumento.
Ввел, e. Reensdyr, n. ranuifero (cua Regiment, n. gob erno; regimiento.
drúpedo de la Norvega, pare» Register, n. registro; nómina, li
recido nl cierio).
Been, adj. puro, limpio; claro,l
adv. puramente, con pureza: lim
piamente, con limpieza; gjare — Registrare, v. a. registrar, empa
limpiar.
Reenfœrdi'g, adj. limpio. puro.
Reengjnre, v. a. purificar.' limpiar.
Reengjering, o. puritìcaciou, lim
225 Rai
pia, limpiadora; depuracion. '
Reenhed, с. limpieza, pureza.
Reenti'g, adj. see топ/"штат.
Reenlíghed, c. limpieza, aceo.
Reenski'ive, v. a. poner ou limpio
(un escrito); copiar.
Веет, adv. limpiamente, con lim~
pieza; puramente, con pureza;
drtkke ­­- ud, vaciar enteramente;
tate ­ ud, hablar, decir radon»
damente, desnudamente.
Referent, m. relator, informante.
Referere, v. a.»relacionar, expo
ner. hacer relacion.
Reformation, c. reforma, reforma
cion.
Reformator, m. reformador.
Refarmere, v. a. reformar.
Reformen, m. у f. protestante,
reformado, reformada
Regal, m patronato regio.
Regel, c. regla, norma, método,
principio.
chelles, adj. irregular; adv. irre
gularmente.
Regelmœssig, adj. regular; reglado,
regulado; adv. regularmente, cou
regularidad, con regla.
Regelmœssighed, c. regularidad.
Regelret, adj. see regelmmssig.
Regent, ­- inde, c. туг. regente
gobernador, regeiita, goberna
dora, soberano, principe rei
nante. print-esa reinante..
Regents/cab, n. rt-gencia.
вещие, v. a. gobernar, reinar, re
gir. l
Regjering, c. kohierno, reinado
(todo el tiempo qnc reina un so
berano),- »mperio, domiiiacioii;
regencia '
ma, constitucion d' un estado.
sta. matricula; -­- ttl en Bog,
tabla, indice; -­~ lit el Orgel, re
gtstro.
dronar, enr-ahezar; anotar, espi­
cilirar; imeiitariar.
Reglement, n. reglamento {orde
nanza, estatuto que debe servir
 Reg 226
de regla).
Rego, c. lluvia.
Regnbue, c. arco iris, ósolamente
irls.
Regnbyge, Rognskuur, c. turbion`
chaparron.
Regndraabe, с. gota de lluvia.
Regno, v. imp. llover; det regner,
llueve.
Regno, v. a. g( n. calcular, соп—
tar, computar, sumar; tœre at
aprender à calcular; —— feit, er
rarse en la cuenta, sacar mal la
cuenta; — paa En oll. Noget,
contar con alguno ó alg. cosa,
fiar cn alguno( - fra, deducir,
descontar, rebajar (de una cu
enta); — med, t' med, compre
hender, incluir en la cuenta; ­
op romagna) ватаг, numerar;
— over, contar, recontar, vol
ver а contar; — sammen, su
mar; — ud, contar, calcular, coin
pular.
падло/еда, c. trabacuenta, yerro
de cuenta.
Regnokunst, c. aritmética.
Regnebog, c. libro de aritmética.
Regnemester, m. aritmético, ma
estro de aritmética.
Regnepenge, r. tanto, ficha, tan
tos, pl. Regnetavle. c. tabla, para
calcular; pizarra rn tabla.
Наума-9, r. cuenta, cálculo, com
puto; cuenta, estado de gastos;
cuentas, pl. (cuando se habla
de las que se han de pagar á
la hotica, al mercader, al sastre
610.); gior@ — pau Noget. con
tar ron alg. cosa; мае sin -— ood
Nogat, hallar su cuenta, su utl
lidad, su conveniencia en alg.
cosa; gjm@ en Streg t' Regningen
for En, turbar, (lesb-‘tratar los
proyectos de alguno; gjore -_
uden Инн, hacer la cuenta sm
huéspeda.
Rogningsfeit, с. seo Подле/аи.
Regnkappe, c. capa секта la llu
via. . Rekognoscore, v. a. reconocer, ob
Regnorm, c. lombriz.
Regnskab, n. Cuenta, razon; af
lœgge _ for Nagel, dar cuenta
'Rel
ó razon de alg. cosa; Готам en
tit _pedir cuenta à alguno, ti
rar razon, satisfaccion de él.
Regnskabsbog, c. libro de cuenta,
libro de gastos.
Regnskabsferer, m. oficial, que
ha de dar cuentas. ’
Regnvand, n. agua de lluvia, agua
llovediza.
Regnvet'r, n. tiempo lluvioso.
Regres, c. recurso. [porciou
Regula de Tri, c. la regla de la pro
яте, v. n. y a. viajar, andar vi
a|ando; — щ Frankrig, tit Pa
ris, ir á Francia, á Paris, partir
para Paris; -- igiennem et зава,
pasar por un lugar.
Reise, v. a. (opreise) erigir, levan
tar (estatuas, trofeos, templos,
aras `Ifo); _ sig, levantarse (de
la silla o asiento) ponerse en pié.
Reise, с. viage; -­ сироте/с, boti
quin.
вымытым. c. relacion de un
viage; -fœtto, m. com,..añero de
viage. ' _
Reisefmrdig, adj` preparado, dis
puesto para partir, para salir;
фате sig ­­ prepararse, dispo
nerse para partir. para un wage.
Reisekammerat, ni. see Reiseff'lle,
Reise/cappe, с. sobretodo, sobre
ropa; capa de wage.
Reise/surfen, c. baul, cofre.
Reisende, m. gf f. viagra, via
jante; pasagero. pasagera.
Rctseomkostninger, pl. gastos de
vrage. -
Reisepas, n. pasaporte.
Reisepenge, pi. |.inero necesario
para un viage, avío, ViátiOO
Reisesetskab, n. compañia de Hage.
Reisotaslce, — sœlc, c. alforjas; bi
zazas, bolsas, alforjillas.
Reisetei,'n. eqnipage.
Reisevogn, c. corhe de viage.
Reisning. c. altura de una cosa
respecto de otra; ereccion, co
locacion.
servar, descubrir, ir á la des
cubierta`
Relegera, v. a. desterrar, relegar.
 Ren 227 Не:
Religion, c. religion. percibe algun censo a renta).
Religionsfri'hed, c. ejercicio libre Rentesrentc, c. recambio, interes
де la religion. del interes.
Religionss'ver, с. zelo para la ob Real, Bogreol, с. estante (para po
servancia ó conservacion de la ner libros).
religion; blind ­­ fanatismo, cie перелете, v. a. repetir; repasar.
go у furioso zelo en materia de Передают, n. muestra, relox de
religion. repeticion.
Religionspartí, n. partido en ma Replik, c. respuesta, segunda con
teria de religion. ` testacion.
выдающим. с. controversia. Republik, с. república.
Religionsevelsc, c. ejercicio de la Republikaner, m. republicano-na.
religion. Republikansk, adj. republicano;
Religies, c. religioso, pio, obser adv. de un modo conforme al
vante де 1а religion. gobierno republicano.
Religiasilet, c. piedad. Residents, Residenlsstad, c. resi
Reling. Rœli'ng, с. obremuerta (bor dent'la.
de de un navio) Раздает, v. n. residir.
Relíquie, c. reliquia. валунам, v. a. resignar; v. r.
Rom, c. corri-a, lira de cuero. resignarse, conformarse con la
Rend, Randen, c. el acto de cor voluntad de otro.
rer, carrera, curso, corrida. Reskript, n. rescripto.
Rende, v. 11. (lebe) correr; v. a. ,Resolvera v. n. resolver (deter
-— En сопение, "arribar, echar minar hacer una casa).
á alguno en el suelo corriendo; Resolveret, adj. resuelto, deter
-­ En Kaarden (шепнет Livet, mln:do.
tras-pasar, atravesar à alguno con Resonants, o. (mus.) resonancia;
la espada: ronde Garn, urdir. — bund. diapason (en 105 in
Rende. c. гением, tajea (t-analiza s'rumentos de cuerda).
para conducir agua); Шутите, i Respect, r, respeto, atencion (que
canal de un tejadn, se guarda á las personas).
Rendebane, с. corredera, liza, coso. Respecter-c, v. a. respetar (tener
Rendebom. c. urdidera, urdidor. 1 respeto), venprar, honrar.
Rendegarn. Reading, c. urdiembre, I Res), c. resto, lo restante, rema­­
urdnnbre. lizo. nente, resta. residuo; resta, al
помелом. c. arroyo , corriente cance. sobrante (de una cuenta);
(де las calles). — (Overskud) lo sobrante; la de
Renegat, m. renegado. masia; for Resten, adv. por lo
Rense,­v. a. pluiiìcar; limpiar; demas, fuera de esto.
depurar, arendrar. acrisolar; Левитов. c. lo restante, el reslo,
(chem.) rectificar, purificar hasta lo que resta (hablando de pa
el último punto los líquidos. gos ó de intereses).
Renselse, c. purificacion: refina Restare, v. n. quedar, subrar, res
dura; (chem.) rectificacion. tar.
Renselseseed, c. purgacion cano Resultat, n. resulta (conclusion de
nica. ц una consulta, de una conferen
Rente, c. renta; interes, intereses, cia); resultado de un chlrulo
р1.; udlaane Penge pau — ро matemático ú operacion quimi
ner dinero à interes, ca; resulta, efecto, consecuen
катет, adj. que no paga cen cia. fruto, que se saca de una
so, o tributo. empresa).
Rentepengo, с. see Rente. Ret, c. -— Mad, comida, manjar,
Rentenerer, ш. censualista (el que plato; -­ (Rettergang), justicia;
 Rat 2.28 .Ret
audiencia, tribunal; шабаш, arse (ponerse en seguridad) .
derecho; titulo, derecho (para Retkantet, adj. rectángulo, rectán
pretender ó poseer); justicia, gular.
ruim; ley; have ­­ ш ell. over Нету, relsli'g, adj. juridico; judi
Noget, tener derecho en (para) cial; leal; adv. juridicamente, Ie
alg. cosa; Da liar — dert, Umd. almente. ­
tiene razon en eso; rited Rette, Retlinet, adj. rectilineo.
de derecho; mcd god Ret, con Retmœssig, a lj . legítimo; justo, rec
razon, con justicia, de derecho; to; adv. legítimamente.
­- paa Retiens Vei, via de ódel Relmœssíghed, c. ßgitimidad.
derecho; ищете En _dar de~­ Retning, c. enderezamiento, direc~
recho, pronunciar, Tailar, dar cion; determinacion.
sentencia (un~jurz); hacer ju Негоже, c. retorta (especie dc
. sticia á alguno; hoor Intet er har alambique.
Keiseren taht sin — допде по Retsbeljent, m. alguacil.
hay nada, el rey pierde sus de Retsdag, c. dia de audiencia ade
roches. tribunal,
Ret. adj. derecho; justo,- verda Retsindig, adj. derecho, leal, inte
dero; bueno; cumplido, como gro, honrado, de bien.
debe ser; verdadero, puro, le Retsindighed, c. probidad, integri
gitimo; propio, que conviene; dad, honradez, hombria de bien.
denrette Tid, el tiempo propio, Нежна/Тек. adj. verdadero, puro,
conveniente, cómodo; til rette legitimo; integro, honrado, leal,
Tid, al tiempo propio, convení de bien; adv. bonradamente,le­
ente. cómodo; komme til rotte almenle.
ш, venir á punto tijo,al tiem Retskaffenhed, c. integridad, pro
po preciso; venir al caso, llegar bidad,iealtad, honradez,
à biien tiempo, en buena 0 'a Retskjendelse, c. sentencia, juicio,
sion; min rette Brodcr, mi hei' falto, decreto, decision.
mano carnal; min rette Без/ед паштету, c. ortografia.
mi hermana carnal; en ret Vin Retskyndig, adj. versado. docto,
kol, un angulo derecho; det rette sabio en ciencia del derecho,
Maat, la justa medida. Retslœrd, m. jurisconsulto, juris
Ret. adv. justamente; verdadera­ tn, jurisperito.
nit-nte; bit-n; gjere ­- hacer su Retspteie, c. administracion de
deber; ganske — justamente, ca la justicia.
balmente, precisamente; фоте Retssag, c. pleito, causa (instan
Nogal _ hacer bien una cosa; cia ante un juez entre partes);
ret sau, bien, muy bien. proceso; litigio,~ pleito.
Retfœrtlig. adj. justo; adv. justa Retsstridig, adj. ilegal; adv. ilc
mente, con justicia. galmente, contra la ley y el
Rcrfœrdiggiore, v. a. justificar; derecho.
disculpar; —- sig, justificarse, кишмиша, c. citacion, empla
lavarse. disculparse. zamien'n.
Relfœrdiggjerelse, cv justiñcacion. Rette, v. a. enderezar, poner de
штату/ша, с. justicia; lade En recho; enderezar, volver,diri­
uederfares — hacer justicia à gir haria . . .. à . . .‘, ace
alguno,- vixe - mod sig solo, star, apuntar. Pucarar (el ca
hacerse justicia `a si mismo. ñon, la escopelagrl anteojn);
ветви, c. regla (instrumento pa arreglar, aroiiiodar, proporrio`
ra tirar lineas rectas). nur; atlecua": -­ (Мише) ajus
Retirada, c. retirada. ticiar, quitar la vida a un reo,
Minn’. v. n. retirarse; refugi castigarle con pena de muerte;
 Rid
-iHeiden, enderezar, alzar; ——
-— sig (strœkke sig) enderezarse,
alzarse; et Uhr, reglar una mu
estra, un relox; sine Tanker paa
Nagel, volver, dirigir sus pen
samientos a alg. cosa; —- sin Ban
til Gud, enderezar su oracion a
Dios; — sig едет En, efter No
get, ajustarse, acomodarse a la
"voluntad, al genio, al gusto de
otro, arreglarse a una cosa.' —
sig efter Omstœndighederne, aco
modarse à las circumstancias.
Rettelse, с. correccion, reforma,
enmienda. [legítimamente
Reuelig, relteiigen, adv. justamente ;
Rettergang, o. forma ú órden ju
dicial, (modo de actuar en ju
sticia, ó de enjuiciar); proceso,
autos, pl. [plicio.
денег-мед, п. lugar, plaza del su
Reltesnor, c. tendel, (de los albañi
les); (flg.) regla, pauta, norma,
ley` modelo, ejemplo.
Rettighed, c. derecho, privilegio.
Reuroende, adj. ortodoxo.
летным, adj. rectángulo, rec
tangular. [dra
Rev, n. banco de arena y de pie
Вещи, n. reverso de una mé
dalla ó moneda; cédula de re»
conocimiento de una deuda.
Revidere, v. a. rever, examinar.
Revue, c. quiebra, hendidura, ben
drija, grieta, quebraja, raja.
Revue, v. n. resquebrajarse, ra
jarse, abrir grietas, saltar.
Revolution, c. revolucion.
Revse, v. a. castigar, penar.
Reuselse, c. castigo, pena, repre
hencion
Rhetorik, c. retórica.
Rhin, c. Reno, Rhin (rio de Ale
mania)
Ribbeen, n. costilla ó costillas, pl.
Ribs, n. grosella.
Riba-husk, c. grosellero`(el arbusto
que produce la grosella.
Ridder, m. caballero; slaae til —
armar. crear, hacer a alguno
caballero.
Riddergods, n. tierra, lugar noble.
Ridderlig, adj. de caballero, -ca
229 Rid
balleresco; valiente, animoso,
bravo; adv. valientemente, brio
samente, animosamente.
шашкам, c. órden de cabal
lería.
Riddersal, c. sala de los caballe
ros,- sala ó salon de ceremonia
en los palacios reales.
Ridderskab, n. caballería, grado y
dignidad de caballero; caballe
ros pl., nobleza.
Ridderspil, n. torneo.
Ride, v. a. & n. estar á caballo,
andar a caballo, andar montado,
andar caballero, subir ó montar
a caballo, montar un caballo; -­
godt, slet, ser bueno, malo gine~­
te; - i Trau, i Galop, andar á
trote, al galope; —— over, от
kuld, derribar con su caballo; —
ш (tilride) en Hest, adestrar, ama
estrar un caballo.
Ridebane, c. picadero.
маете, с. caballo de montar.
Ridehuus, n. picadero (el sitio don
de se trabajan y enseñan los
caballos).
ишемии, 0. casacon, casaca.
Rideknegt, m. palafrenero, mozo
de caballos; picador.
веде/сите, с. е1 arte de montar a
caballo.
Ridepidxk, с. varilla.
пище, adj. or adv. a caballo,
montado.
татом, 0. manejo (arte de tra
bajar y enseñar los caballos);
picadero (el sitio donde se tra`
bajan y enseñan).
Ridestevle, c. bota de hombre de
a caballo.
тает, n. arreoz de un caballo.
Ridning, c. el acto ó el arte de
montar a caballo
Ridse, v. a. lapizar, trazar con
lápiz, dibujar, delinear.
Ridsefjeder, c. pluma que sirve
para dibujar; lapicero; tirador
de lineas.
Rids, n. plano; dibujo (delinea
cíon de una obra)
неон, n. paseo, salida á caballo,
cabalgada. п ‘
 Rim 230 Ris
Iii/fel, c. arcabuz rayado. equidad (dicese de las cosas;)
вале, v. a. rayar, hacer rayas ó justo, recto, que tiene equidad
listas en alguna cosa. ’ (dicese de las personas).
Rift,c. (шишек) rasgon, desgar ветшали, с. verisimilitud, pro
ro; — (fig. om Nogal), apresu babilidad, apariencia; equidad,
ramiento para obtener una cosa, rectitud.
quererla, buscarla con ansia, so Rímelt'gviis, adv. verisimilmente,
licitarla, pretenderla. probablemente.
Rig, ту, adj. rico, opulento; adv. Rinde, v. n. correr, manar; irse,
ricamente, con magnilìcencia; salirse (algun licor de una va
фате —- enriquecer; blive — ha sija),- _ han, дот! (от Tiden)
cerse rico y opulento. pasarse, irse (el tiempo); Tiden
тушат, c. riqueza,­ opulencia, er henrlmden, ha pasado el ti
abundancia. empo.
Riga, n. imperio; reino. Ring, c. anillo (para el dedo);
ведем, adj. suficiente, bastante; Sortija (para el dedo, para
abundante; meer and -~ supe correr cortinas); argolla, armel
rabundante, sobrado, superfluo, la (para atar ó amarrar); esla
mas de lo que es menester: adv. bon ó anillo (de una cadena);
baslantemente, suficientemente; Hrenringe, arillos, pl.
ricamente, abundantemente; am Ringe, v. a. sonar, tocar, lañer;
pliamente, largamente, con lar — med Klokkeme,_tocar las cam
gueza. panas; — for de Dada» clamo
Rigtíg, adj. derecho; justo; regla rear, (por), tañer à muerto.
do, regulado, ajustado; exacto; Ringe, adj. Q' adv. pequeño, me
correcto; adv. justamente, ca» diocre, medianito, corto, modi
balmente, precisamente; exacta co, diminuto; bajo, intimo (del
mente ; seafuramente, ciertamente. precio, ó valor); de poco valor,
тулупы, c. exactitud, precision; de poca importancia; saette —
»­ bringst-ajustar, arreglar, aca Prêts рва," hacer poco caso, po
bar. ‚ ca estimacion de . . .; i' e
Riim, Ríímfrost, c. escarcha; ­-­ s' n'ngaste Maude, de ningun mo
(i Vers) rima, consonancia. do, de ninguna manera, nulaf
.Itêimfri7 adj. que no es escrito eri mente.
verso, ó metro. Ringeagt, c. desden, menosprecio.
Rits, n.- verduguillo, chupon, vasta Ringcagle, v. a. desdeñar.
go; — brœnda, ramujos. pl. ta Ringen, Ringnlng, c. campaneo, re
maras; -— bundt (Riisknlppe) fo pique.
gote, haz de leña menuda. Ring/Enger, c. dedo anular.
Iltis, n.-(Papir) resma. Ringformig, adj. anular; orbicular.
Rits, c. Risengryn, arroz. Шпунт, с. futilidad, fruslerîa, ba
Biisager, c. arrozal. gatela; estado de lo que es bajo;
павшим; c. sopa, menestra de bajeza; bajo precio, poco valor.
arroz. Ringmuur, e. cerca de pared.
Rime, v. a. poner en verso, en нашит, c. sarpullido.
metro; v. n. consonar, sercon тянутой, с. papilla de arroz.
sonante (una voz con otra en кто, v. n. correr, manar (como
los finales de los versos); -­ aroyo), murmurar (el aroyo, el
summon, ajustarse, consonar. arroyuelo).
детским, c. arte de escribir en Rist, c. parrillas, pl. (ustensilio de
\erso. ~ cocina); slega paa -- asar en
Rimelig, adj. verisimil, probable; las parrillas.
equitativo, justo, conforme a каш, v. a. azar, tostar.
/
 Rod 231 Hom
Hummer, ш.0н itan de caballería. rado.
Ritual, n. ritna. Вод/013101119, 0. radicacion, arrai~
Rival. m. rival, competidor. gue, (la accion de arraigar).
Rivalisere, v. n. querer igualarse, Roe, с. naba, nabo redondo; ra
competir (una persona a otra). bauo. ­­- fra„simiente de rá
Rive, c. mielga. banos; ­­ olie, aceite de semil
Rive, v. a. 9 n. desgarrar,rasgar, la de nahina.
romper; ­ En Noget af Нат— › Нов, v. n. remar, hogar (en una
аоте, quitar, sacar con violen I embarcacíon de remo).
cia alguna cosa delas manos Нов/07101, n. embarcacion de re
de otro; — fra Шпинат, apar mo.
tar, separar con violencia; » Roer, n. timon, gobernalle.
af, arrancar, desatar; demoler, lRoerbamk, c. banco.
derribar, echar abajo; ­­ fra, ' Roerkarl, m. remero, bogador.
sacar, quitar, llevar; — ned, der Roerpind, c. caña del timon.
ribar, demoler, aterrar, ­- sig Boes, c. alabanza, elogio; gloria,
(pan Noget) herirse, hacerse una fama, honra.
peladura à alg cosa. поезжу-1119, adj. laudable, loable;
Hivejern, n. rallo (ustensilio de glorioso, lleno de gloria, digno
cocina. de gloria; adv. gloriosamente
Rivende, adj. — Strem, una cor Rogn, c. huevos de pez; hueva
riente ó un torrente rápido. у huevas.
Rivesteen, 0. (til Farverivning), mo Вот/15100. pez que tiene huevos,
leta, piedra para moler 105 00— pez con huevos.
lores. Rok, c. вращать, rueca (0011 que
River», Riuning, c. (Катает) mo se lilla.)
]edura, molienda (la accion de Rokka, v. a. bambonear, menear,
moler 105 colores); (med.) tric sacudir (una cosa).
cion. Rokkedreier, ш. tornero.
Ro, с. quietud, inmovilidad, priva ватта, 11. torno para hilar.
cion de movimiento; descanso Rolig, adj. quieto, sosegado, pa
(oesacion lel trabajo), ­­­ reposo ; elfico, tranquilo, sereno (hab
(105081110 (cesacion de fatiga, de lando del ánimo); adv. tranqui
afanes); tranquilidad (exencíon lamenle, con quietud, pacifica
de cuidados, de temores); des mente, sosegadamente; holds sig
canso, sueño, reposo (del que — estar quedo, estarse quedo.
duerme); bagive sig tit »_ асо Rolighed, c. descanso; quietud;
starse, irse 8 cama, irse á dor reposo, tranquilidad; descanso,
mir. retiro; trœkke sig titbage i­-, re
Rod, с. raiz; slaae Redder, echar tirarse, separarse de los nego
raices, arraigar; udrive med ­­­ 0105.
desarraigar. Rolle, c. papel (la parte que a
Rode, v. a. cavar enla tierra bus prende cada actor en una pieza
cando alguna cosa. escarbar, bus teatral, у de la persona que re
car algo debajo la tierra; ­- op, шептал—ерша en Rotte, (fig.)
desenterrar, exhumar. hacer papel ó figura (tener re
Roden, Rodning, c. excavacion. presentacion en el mundo).
Radeviis, adv. en bandas, en tro Roman, с. novela, historia fabu
pas; en divisiones. losa.
Rodfœstes v. n. год/шло sig, v. r. Romandigter,­­ forfatter, m. roman
arraigar, criar, echar raices (los cero, novelador, autor de nove
plantas). las.
Rodfœstet, adj. arraigado, `invete­ Romantisk, adj. dicese*de un si`
47
 Rub
tio encantado por su amena у
rústica variedad.
Romance, c. romance.
Romer, inde c. Romano, Romana.
Romcrsk, adj. romano.
Rose, V. a. alabar, celebrar, en
salzar; -­ sig af Noget, gloriar~
se, hacer vanidad, alarde de alg.
cosa.
Rose, c. rosa.
Rosen, c. erisipela (enfermedad del
cútis).
Rosenbusk, o. rosal.
Rosenfarvei, adj. rosado, de оо
lor de rosa.
Rosenhave, с. сатро де rosas ó
de rosales. [rosa.
Rosenknop, c. boton, capullo de
Rosenkrands, с. corona, guirnalda
de rosas; rosario (para rezar).
Rosenolie, c. aceite rosado.
Rosenred,adj4 rosado, roseo, ber
mcjo como la rosa, de color de
rosa.
Rosenstolz, c. rosal (arbusto que
cria las rosas); vild —— escara
mujo.
Rosenvand, c. agua rosada.
Rosette, c. diamante, roseta.
Rosin, c. pasa.
Rosmarin, c. romero, (planta olo
rosa).
Rolle, c. raton,- — faalde, ratone
ra; -krud, veneno con que se
mata a los ratones.
Rotte sig, v. r. (sammen) juntarse,
atroparse, conspirar.
Rotting, c. junco, junquillo, caña
de Indias.
Route, c. ruta, rola, derrota (cami
no de viage); rumbo, carrera,
viage (hablando de navíos).
Нон, n. rapiña, presa (dicese de
los animales); robo, pillage. rap
to, hui'to (dicese de hombres).
поедут, n. animal rapaz ó de ra
рта.
Rovfugl, c. ave de rapiña.
Rovgjerrig, adj. rapaz.
Rovgieffighed, c. rapacidad, vicio
de robar.
Ru. adj áspero, escabroso.
Rubel, c. rublo (moneda de Rusia). Rutlegardin, n. cortina de resorte.
232 Ни!
Rubin, с. rubí (piedra preciosa
de color encarnado.)
Rubrik, c. rúbrica.
Rude, c. (Fiirkant) cuadro; losan
ge, lisonja; (geom.) rombo; (i et
Vindue) vidrio; Ruder, (i Kort)
oros, pl. (en la baraja de los
naipes).
Ruelse, c. arrepentimiento, pesar
(de haber dicho ú hecho alg.
cosa).
Ruf, n. caroza, (camarote en los
navíos.) _
Buffer -ske,m. óif. alcahuete, al
cahueta.
Rie/Teri, n. alcahueteria.
Rag, c. centeno.
Rugbred, n. pan de centeno; ­-~
meel, harina de centeno.
Rage, v. a. din. empollar (las gal
linas y aves), estar sobre los
huevos.
Rugen, Rugni'ng, с. incubacion, (la
accion de empollar las gallinas.)
Rugetid, c. sazon de empollar las
aves. .
Rughalm, c. paja de centeno.
Ruin, c. ruina; Rainer, pl. ruinas,
derribos, pl. restos de una cosa
deniolida.
Ruinere, v. a. arruinar, asolar, de
moler, derribar; arruinar, dos
truir, perder (hacienda, honor,
salud).
Rulle, v. a. rodar, hacer rodar;
rollar, arrollar (papel, cinta die);
— Klœder, dar calandria ó pa
sar рог 1а Calandria las telas; v.
u. rodar, dar vueltas sobre el
suelo ó cualquier plano; bajar
rodando (como caer por una
cuesta ó escalera); correr. circu
lar (el dinero): balancear, dar
balances (el navío); — op, de
sarollar; ­- sommen, arrollar.
Rutte, c. rollo (de tabaco, de cinta,
de papel); rodillo (pieza redon
da de madera para facilitar el
ас: rreo de grandes pesos); ro»
dillo (cilindro de madera muy
pesado para allanar las tierras);
Klœdemlle, calandria.
 Run
Rullekammor, n. Rullebod, sitio
donde esta la calandria.
Rullestok, c. rodillo.
Rulletobak, c. tabaco en rollo.
Нападай, п. ropa blanca que está
por pasar por la calandria.
пинту, Hullen, с. rodadura (ba
tidero de lo que rueda); -mod
‚едите, movimiento de ojos;
Тотдепем — ruido sordo del
trueno; Klœders —, la accion de
dar calandria las telas, ó pasar
por la calandria las telas.
Rum, n. espacio; lugar; plaza,
capacidad, extension, dílatacion;
—- i et Skib, bodega.
Rum, c. rom, (aguardiente).
Rum, adj. — ш, largo tiempo,
por mucho tiempo; — See, alta
mar, mar ancha; vinde -— See,
ir a largas.
яшма, v. a. hacer ruido, estru
endo.
Humlen, c. (i Maven) zurrido.
Rumme, v. a. contener (incluir,
comprehender dentro де cierta
cabida, espacio ó extension).
Rummelig, adj. espacioso, Capaz,
extenso.
Rummelighed,c. cabidad, capaci
dad (el espacio que tiene una
cosa para contener otra).
Rampe, c. culo, trasero, asentade
ras; _ balle, nalga; -been, ra
badìlla; —- hul, ano (el orificio
del trasero).
Rumskjads, adv. зоне —— lai-gar
las velas, hacerse à la mar.
Rund, adj. redondo.
Rundaglig, adj. regordete.
китаец, с. rotunda; plaza cir
cular.
Runde, v. a. afrunde, redondear,
(hacer ó construir redonda una
cosa),- chatlanar; dispalmar (los
ángulos de un madero).
Rundeh'g, adj. abundante, supera
bundante, superfluo; adv. abun
dantemente, ricamente, amplia
mente4
Rundere, v. n. rondar.
капитанам, adj. llberal, genero
so, dadivoso.
233 Ry!!
Bonding, с. redondez; la accion
de redondear.
Ниши, adv. en redondo, en cir
cuito; — от, omkriug, al rede
dor; en rueda, unos despues de
otros (beber ус).
Runge, v. n. retumbar, resonar.
Ruse, Рёв/сетке, c. nasa.
Ruske,’v. a. mover, revolver, sa
cudir, menear.
Rusket, adj. (om Veiret) lluvioso,
nebuloso, anublado.
Russef, — inde, russisk, adj. Ruso,
sa; ruso. sa.
Rust. c. robin, herrumbre, orin
(el moho que toman los meta
les).
mule, v. n. enmohecerse,ponerse
mohoso, cubrirse de orin.
Buste, v. a. патина, preparar; ar
mar, levantar (tropas);­­­síg, ar
marse, tomar las armas; prepa
rarse.
Яшмы, adj. hermmbroso, moho
so, tomado de orin, ó moho.
Визг/ватт”, п. armeria. (sitio, a
posento en que se guardan di
ferentes géneros de armas).
Визиту, с. preparativo'; armamen
to; armadura.
Ruswogn, c. carro de bagage.
Rutte, v. a. derramar, dar con
largueza, gastarcon profusion, di
sipar; ser pródigo. no ser escaso.
Runs, c. embriaguez, borrachez;
drikke sig en — alumbrarse, a
chisparse, ponerse borracho.
Ry, n. fama, nombre, reputacion;
i godt, slet — que tiene buena
ó mala fama: bringe Eni godt
acreditar á alguno; bringe En i
slet - difamar à alguno.
Rydde, v. a. (en Mark) desarraigar,
extirpar; desmontar un campo;
— op, bart, coordinar, colocar,
poner en su lugar las cosas.
Ryddehakke, c. (Стаю) azadon.
Ryddelig, adj coordinado, сою
cado en órden.
Ryg, c. espaldas, pl. espinazo (hab
lando de personas); lomo. cerro,
espinazo (hablando de animales);
dorso (de un papel, letra,’órc.);
 Ryk
_ paa en Kniv, rebazo, lomo,
canto (de cuchillo); _ paa en
Bog, lomo de libro; vende Ryg
gen, (луди), volver las espaldas
(irse, escaparse, huir); gjere No
get bag Ens Hyg, hacer alg. co
sa sin noticia de algauw-poo
en Stol, espaldar, respaldo (de
banco, silla).
Rygbeen, Rygrad, c. espinazo.
Ryge, v. n. di a. humear, ahumar,
echar humo de si; _ Tobak, fu
mar tabaco.
Ryggeslar adj. impio, malvado, l'a
cineroso, desalmado, per\erso;
et ryggeslesl Испив/се, libertino,
un facineroso, un malhechor.
Ryggeslashed, c. impiedad, mal
dad; libertad, relajacion, licen
cia (de costumbres y conducta).
Rygmarv, c. médula espinal.
Rygmuskel, c. músculo dorsal.
Rygnerve, c. nervio dorsal.
Rygpine, c. mal, dolor de espalí
das
Rygstykke, n. pedazo del lomo;
- al' et Svíin, solomo, solomil
lo; _ af en Ome, lomo; _ ш
en Slot, respaldo.
Rygte, n. rumor, lama;renombre,
nombre; l'ama, noticia, voz públi
ca (que corre de alg. cosa); godt
slet _, buena, mala fama.
Rygtes, v. n hacerse público, es
parcirse por el público, llegar
à oidos de todos (un hecho, au
caso).
Ryk, n. golpe, sacudimiento, sa
cudida; _ med Teilen, sobar
bada, sofrenada.
Rykke, v. a. g( n. mover, llevar
adelante, tirar, traer;sacar, qui
tar de su lugar, apartar, alejar;
_ from, v. n. adelantarse, ir
adelante; avanzar, (habiando de
tropas); _ ud (om Trapper) sa
lir, salir a campaña, marchar;` tocar, ordenar.
ud _ (med Penge) sacar la bolsa; Rœklce, v. и. presentar, dar, largar;
_ ls'lbage, apartar, retirar haria v. n. папе, tocar, llegar a; ir,
atras; _ fram for en Bye, acer
carse (con el ejército) a la ciu extenderse, alcanzan-lil, strœk
dad, a la plaza; _ ind t' et fl
тащу: Land, entrar en el pais Rœkvœrk, n. balauslrada; guarda
2 34 Rte/f
enemigo; _ ind t en Avis, in
sertar, inserir.
Rynke, c. arruga (dicese del cú
tis de cara, frente, manos gc);
arruga (en las ropas); [пав -—
(blive туши!) arrugarse.
Пуп/се, v. a. arrugar, fruncir; _
Panden, fruncir, arrugar las cejas.
Rynket, adj. arrugado.
Hype, c. ortega (especie de polla
silvestre de color blanco).
Ryslœder, n. cuero de Moscovia.
Ryste, v. a. sacudir, menear con
fuerza, bambonear, mover de un
lado á otro. —
Rystelse, Пунш, с. sacudimien
to, conmocion, estremecimiento;
(fig.) alteracion, movimiento.
Ryuer, m. hombre montado áca
ballo; soldado de á caballo; gi
nete (bueno ó malo, en el mo
do de presentarse у manejar el
caballo. ‘
дунет/им, c. estandarte.
[гр/потом, c. caballo de servicio.
Ryllcri, n. caballería.
Rœbe, v. a. eruclar; regoldar.
Rœben, c. eructo; regüeldo.
Rœd, adj. timido, medroso,teme­
roso; adv. timidamente, temero
samente.
Намаз, v. n. tener miedo, temer.
мама с. rabanillo, rabanito.
мазал, c. terror, miedo, pavor,
temor.
мазал/ша, rœdsom, adj. terrible,
horrible, horroroso, horrendo,
espantoso, formidable, tremendo,
muy temible; adv. terriblemente,
horriblemente.
Ваш, c. pl. seo Rau.
Rœkke, c. linea, fila, ringiera, hi
lera,- en _ Soldaler, fila desol
da los; after _ (rœkkem'is), por
ringlera; uno despues de otro,
sucesivamente; stille s’ en_co
llevar, llegará . . . . hasta . . .;
ke ш (ftg.) bastar, ser suficiente.
 Rod
lado. pretil de un puente; es»
paldera.
Rœnka, c. sutileza, astucia, arte,
ardid; Rœnker, pl. manejos, en
redos, ardides.
Rœnkefuld, adj. astuto, artero ,' en Rage, v. a. ahumar; sahumar; per
trem_etido, trafagon.
квантами-„чти, m. entreme
tido, tralagon.
Rœv. m. zorro, f. zorra.
тати, с. rabo de zorra.
Rœvehule, с. zorrera, la cueva ó Reghul, n. agujero por donde pa
madriguera de la zorra.
Rœvajagt, с. caza de zorras.
Rœvesaœ, c. trampa (para coger
zorras).
Rabo, v. a. revelar, descubrir, pu
blicar; —-— sig, manifestarse, darse ken, incensacion.
à conocer.
Raben, c. revelacion (de un se
creto).
Red, adj. rojo; encarnado; ver
mejo; -—- Viv'n, vino rojo; -­ .con bruza y almohaza (á un ca
Haar, pelo rojo.
Redagtig, adj. rojizo, encarnadi
no; que tira a rojo.
Redbede, c, betarraga, remolacha,
(raiz muy azucarada).
Redbruun, adi. rojo-moreno.
Вед/“атом, adj. enrojecido, rojo, Remm'ng. e huida, fuga; evasion,
(colorado, teñ'do de encarnado.
Ведуны. adj. rojo, vermejo (ha
blan lo del pelo).
Вед/шага, adj. rojo, vermejo.
каша, с. 10 colorado, el encar
nado, lo encarnado (sea del cie
lo, de los ojos, de los labios);
rubor, bochorno (los colores que
se pintan en la cara de vergü
enza)
Нашими. c. berza roja.
пешем, n almagre; creta colo
rada, lápiz colorado.
Redkridtspen, c. lápiz colorado.
Radlader», adj. see radagls'g.
Redme, v. n. rojear, 'vermejean
ponerse colorado; abochornarse,
ponerse colorado, tener Vergil
enza.
Radmen, с. rubor, bochorno.
Redmusset, adj. que tiene me
jillas, carillas ooloradas; colo
rado.
235 Не?ь
Radsquegget, adjuque tiene barba
roja o vermeja.
макрели, adj. manchado, remen
dado de rojo.
Rag, c. humo.
fun ar; incensar.
Regelse, c. perfume, incienso; -­
kar, braserillo de metal que sir
ve para quemar perfumes; in
sensario.
sa el humo. ­
Regkammer, n. aposento que sir
ve para ahumar carnes die.
Regm'ng, c. la accion de ahumar
(сяк-лев); sahumeriu; — 6 Kir
Heglobak, o. tabaco de humo.
Regt, с. cuidado; cura.
Hegte, v. a. cuidar de, tener cui
dado de, `- an Host, limpiar
ballo; — sit Каш, ejercer su em~
pleo. ­
Regier, m. 61 f. hombre, 'muger
que guarda ganados.
Нетто, v. n. huir, huirsel esca
parse, echar Ь huir.
esoapatoria, efugiowscapada fur
liva, desercion.
Remningsmand, ш. fugitivo.
Немеет, Rognebœr, n. serba.
Rennebœrlrœ, Rvgnebœrlrœ, n. ser
bal.
Rar, n. caña; — ш en Ом, ca
ñon de chimenea: — lil Flet
m'ngor, junquillo de Indias para
sillerias; spansk- una caña, un
junco. ‘
Rare, v. a. remover, revolver, me
near; tocar (poner la mano en
alguna cosa; (ftg.) meter, en
ternecer, conmover (el corazon,
el ánimo, los afectos); —- sig,
menearse, moverse; -om hin
anden, mezclar. hacer una mez
cla; -— Ттоттт, tocar la caja
ó el tambor; mrt af Slag.` to
cado ó acometido de apoplejía.
Ref-else, c. movimiento (ímpetu,
impulso del ánimo); стек-поед
 l
Saa
miento, terneza (afecto de Сот
pasion que siente el ánimo).
llorando, adj.tierno, sensible, afec
tuoso. patético, lastimero, atrac
tivo (dicese de todo lo que mue
ve en el ánimo las pasiones blan
das).
Каму, adj. vigoroso; vivo.
пандам, c. vigor, actividad, fuerza.
Нету, adj. móvil, moble, movi»
ble; mueble; rerligt Gods, bie
nes muebles. ’ Saavel, conj. _ som, tambien co
Rest, c. voz.
Reve, v. a. robar, hurtar, arreba
tar, (llevar, quitar con violencia).
Rover, m. raptor, robador, ladron,
salteador de caminos, bandido,
ladron público; _ bande, cua
drilla de ladrones, de salteadores.
Reverlmle, c. madriguera, guarida
de ladrones, de salteadores.
Roveri, n. robo, salteamiento, la
trocinio. [tendon
Reverisk, adj de ladron, de sal
Raverskib, n. corsario.
Saa, c. Vandsaa, cubeta.
Saa, adv. ¿t conj. asi, de modo,
de tal suerte, de tal manera, tan
to, tan, tambien; satt? es posible?
saa snort (som), luego que; saa
at, de modo que, de suerte que,
de manera que.
Saadan, adj. tal, semejante, igual.
Saas, v. a. sembrar.
Saaen, Saaning, c. siembra (la
obra de sembrar); sementera.
Saaekorn, n. simiente, semilla.
Saaema-nd, m. sembrador, el que
siembra granos.
Saaemasleine, c. sementero.
Saaeti'd, c. tiempo, estacion en
que se siembra. [que­
Зла/тата, conj. si, como; caso
Saale, с. suela. [zapatos).
Saale, v. a. echi-r suelas (a los
Saalodes, conj. asi, de esta suerte,
de este modo.
Замещает, n. cuero para las sue
las de zapatos, cuero grueso
236 Sag
у fuerte. f '
Saameget, adv. tanto, tan, de tal
modo, de tal manera; _ som,
tanto como, tanto cuanto.
Saar, n. llaga, herida,- _ tœge,
cirujano.
Saaro, v. a. herir, llagar, lastimar.
Saarlœgekunst, c. cirujia.
Saasnart, lluego que.
ватт, conj. (едете) pues que,
puesto que, porque, ja que.
mo, tanto como, lo mismo que;
han запое! som jeg, él tambien
como yo, tanto como yo.
Sabbat, c. sabado.
Sabel, c. sable, alfange; _ hug,
n. alfanjazo; cuchillada.
Sacrament, n. sacramento.
Sadel, c. silla (de montar las ca
ballerias).
Sadeldœltken, n. cubierta de silla
de montar. [silla
Sadelgjord, c. cincha, cincha de
Sadelmager, m. sillero, guarnici~
onero; _ haandvœrk, oficio,
profesion de sillero.
важнее, п. 1а silla у todo lo que
depende de ella.
Sadle, v. a. ensillar, poner la silla
à una caballería.
Saffian, n. cordoban, maroqui.
Saflor, c. azafran rumi, alazor,
cartamo.
Safran, c. azafran (planta).
Saft, c. zumo; jugo; _ i Trœer
og Planter, savia; Sa/‘ter t' de
menneskelige og аут/се Legemer,
los bumores.
Safttg, saftfutd, adj. suculento. sub
stancioso, substancial; jugoso.
Saftles, adj. sin zumo, sin jugo,
seco.
Sag, c. cosa; negocio, pleito, li
tigio, causa; hecho, caso;Sager,
pl. alhajas, muebles, equipage,
ropa, vestidos, (todo lo que coni
pone el ajuar de una persona).
Sagferer, m. abogado, procura
dor, mandatario.
Saggi've, v. a. acusar; delatar en
justicia (à alguno.)
Sagkyndig, adj. que está enterado
\
 Sal 237
de . . . experto. ­ rir en la gracia de Dios; blica
Sagl, n. Saal, знаю: el. Siggel,
baba, espumajo, espuma.
Sagle, v n. saale, sikle, sigle (от
Bam), babear, echar de si la
baba.
Sagladug, c. babador, babadero.
Sayles, sagesles, adj. inocente, in~­
culpable, sin culpa.
Sag», n. el decir, dicho; fama,
noticia, novedad; tradlcion.
Sago, Sagogryn, n. meollo de una
especie de palma de la India,
que es alimenticio.
Sagxkytdíg, adj. culpable.
Sagsege, v. a. acusar, delatar en
justicia (à alguno).
Sagsager, m. querellante, el que
pone una querella en justicia;
acusador.
Sagte, adj. bajo; lento, sosegado;
adv. quedo; tala sagte, hablar
lentamente, quedito; sagte! interj.
poco à poco! sin ruido! quedo,
quedito!
Sagtalig, sagteligen, adv. bajo, que
dof; ligeramente, con paso ligero.
Sagtfœrdig, adj. lento, tardo, so
segado, espacioso (poco eñcaz
ó vigoroso).
Sagtmodig, adj. benigno, apacib
le, manso; adv. beniguamente,
mansamente.
Sagtmodighad, c. benignidad, apa
cibilidad.
Sagvotder, m. reo, demandado,
acusado.
Sal, c. sala; stor — salon, sala
grande.
Satarero, v. a. asalariar.
Solarium, n. salario (paga de un
trabajo ó servicio).
Salat, c. ensalada; lechuga; »
fad, ensaladera.
Saldere,v. a. saldar (una cuenta).
Saldo, с. saldo (de una cuenta).
Salg, n. venta, despacho.
Salig, adj. bienaventurado (cuan
do se habla del que está go
zando de Dios en el cielo); di
funto; beato (cuando se habla
de un siervo de Dios beatifica
do); faae en salíg Ende, dee, mo
Sal . ~
­- salvarse, alcanzar la salvaci
on eterna; min salig Fader, mi
difunto padre; mi» sah'g Mader,
mi difunta madre; de Salige, los
bienaventurados.
Saliggjere, v. a. salvar.
Saliggiarelse, с. operacion de la
salud, de la salvacion eterna.
Saliggjerende, adj. beatifìco, que
hace bienaventurado.
Salighed, c. beatitud, bienaventu
ranza, salvacion eterna.
ватник, c. sal amoniaco.
Salpeter, n. salitre, nitro.
Salpotersyre, с. ácido nitroso.
Salt, n. sal.
Saltagtíg, salt, adj. de la natura
leza de la sal; salino, que con
tiene en si partes de sal.
Salte, v. a. echar sal, (carnes ó
pescados para conservarlos).
Saltet, salt, adj. salado, "Kind,
carne salada; — Flesk, tocino,
puerco salado; —— Fisk, pescado
salado.
Saltkar, n. salero (vasija en que
se sirve la sal en la mesa); la
orza de la sal que hay en las
cocinas.
выпаде, c. salmuera.
Saltmad, c. carne salada, tocino
salado, salazon.
вытащу, c. salazon, (la accion de
echar sal à una comida, de ва—
lar).
Saltsuur, adj. (chem.) muriático.
Saltsyderi, n. salineria, salinas, (di
cese del sitio, balsas, fuentes, у
aparejos para hacer la sal).
Saltxyre, с. ácido muriático (chem.)
Залита, n. agua salina.
Saltvands/tsk, c. pescado de mar.
Sattvœrk, n. salina, salineria.
Зашита, v. saludar, hacer el sa
ludo, con tiros que disparan las
plazas y los navíos.
Salut, c. saludo (el que hace u
na plaza ó un lnavío disparan
do). '
Salve` o. ungüento (medicamento
exterior para llagas у heridas).
Salve, v. a. untar, dar una untu
 Sam 238 Sam
та. ungir con el crisma ó sacro ñalado, al cual deben concurrir
óleo; embalsamar; consagrar (a dos ó mas personas; receptá
un rey îifo.) culo.
Salve, c. (af
_ Skydevaaben) salva, ,'Samme, pron. mismo, misma;paa
(honor m;li!ar con disparo de’ —- Maude, lo mismo, del mismo
cañones ó de fusileria); desear' modo, asi mismo, igualmente.
ga (que har-e la tropa en un e Sammën, adv. junto, uno con otro,
jercicio de fuego, ó en un com juntamente.
bate). Sammenbide, v. a. (Tœndemb) apre
Salvelse, Salving, e. uncion;con­ tar los dientes.
sagracion (de un rey ус. Sammenbínde, v. a. atar, ligar.
Salveolie, c. el santo ó sacro o Sammenblande, v. a. mezclar, jun
leo, el crisma. tar unas cosas con otras.
Salvat, c. Загибы, servilleta. Sammenbringe, v. a. juntar, unir.
Salvia, с. salvia (planta)v Sammenbœre, v. a. llevar, traer
Samaria, c. sotana (vestidura cle al mismo-lugar. poner juntos.
rical). Sammendrag, n. compendio (escri
Sa-mdrœgtig, adj. à adv. en bue to o nari-anion abreviada).
na amistad, inteligencia, union, Sammundrage, v. n. abreviar', com
concordia. pendiar, reducir, acortar, resu
Samdrœglighed,c. concordia, uni mir.
on, buena inteligencia, harmonia, Sammedynge, v. a. juntar, acumu~
correspondencia, amistad reci lar, amontonar.
proca. Sammanfatte, v. a. (iKorthed) re
Samfrœndo, m. pariente, deudo. sumir en poras palabras; redu
Samfund, n. union, sociedad, junta. cir, acortar, abreviar su materia.
Sa-"fœrdsel, c. comerrio, tráfico; Sammenflolte, v. a. enlazar, entre
relacion, correspondencia. lazar.
Samklang, c. unisono; acuerdo; Sammenftyde, v. n. juntarse, unir
armonia. se, confluir.
Samle, v. a. coger, recoger, jun Sammenfeie, v. a. juntar, ensam
tar; reunir (lo que esta diaper blar; encajar, embutir.
so); reunir, rehacer (tropas der Sammenfeining,
c. eonjuncion,
rotadas); hacer la questa (pedir, combinacion; (gram.) construc
demandar la limosna para los cion.
pobres, ú obras pias); — af Sammvnhaga, v. a. juntar con bro
Skrífter, compilar; — sig, reco ches, con gnrabatillos.
gerse; juntarse, congre arse. Sammenhobe, v. a. sae summen
ватта, п. coito, concú ilo; — dynge.
utilladeligt, concubinato, aman Sammenhold, n. unidad; union,
cebamiento. ­ concordia, amistad. acuerdo.
Samler, m. demandante, deman Sammenholde, v. a. tener junto;
dador, limosnero (entre religio comparar (hacer comparacion,
sos mendirantes); colector; corn cotejo, de una cosa, ó de una
pilador, autor que compila. persona con otra). _
Samling, c. collereion (de instru Safmmenhefte, v. a. atar. juntar
mentos, derstampas, de poecias con broches; — en Bog, coser;
àc.); compilacion (de obras); atar, juntar; poner un libro ru
questa, demanda, colecta (para sticamente ó a la rustica.
los pobres); monton, cúmulo, Sammenhaßng, n. conexion. cohe
conjunto (de diversas cosas); renria; seguida, serie, sucesion,
Тая/поте: — recogimiento. continuidad; contexto; on
Samtingssted, n. lugar ó sitio se видавшие uden -— un estilo
 Sfmt
incoherente; Mangel paa — in-~
coherencia.
Sammelthœngende, adj. conexo,
coherente, consecutivo.
Sammenkalde, v. a. llamar, convo
oar.
Sammenkaldelse, c. llamamiento,
convocation.
Sammenkjœde, v. a. encadenar;
juntar con cadenitas.
Sammcnklemme, v. a. comprimir,
apretar. eslrecliar.
Sammenktynge sig, v. r. agrupar
se, juntarse. ‘ empaquetar, embalar.
Sammenklrvbe,­klistre, v. a. jun
tar, encolar, juntar con cola de
engrudo.
Sammenknippe, v. a. hacinar, (ha
cer fogotes).
Sammenknytte, v. a. anudar, atar
fuertemente; anejar, unir, agre
gar; combinar.
Sammenkcbte, y. a. acoplar, jun
tar, unir.
Sammenkomst, c. junta, asamblea,
(congreso de muchos en un mis
mo lugar); cita, concurrencia de
dos ó mas personas cn lugar
señalado, en dia, óhora conve
nida; twente! - encuentro; —
til Beraadslaam, conferencia,
hemm elig, utovlig ­­­ couventiculo, conformidad, correspondencia u
conciliábulo.
Sammenkrympes, v. r. estrechar
se, cerrarse.
Sammenkrympan, c. acortamiento, Sammanrottelse, c. corrillo, ga
encogimienlo.
Sammenligne, v. a. comparar, co
tejar (alguna cosa con otra);
hacer comparacion (de una cosa
con otra,; hacer el paralelo (de
una cosa con otra); igualar (una
cosa à otra); -— sig med En,
igualarse á otro, compararse con
otro.
Sammenligning, c. comparacion,
' paralelo, cotejo; i — med, en
comparacion.
Sammentime, v. a. juntar con cola,
encolar; conglutinar.
Sammenlodde, v. a. soldar.
Sammentœgge, v. a. poner junto;
doblar (una carta, servilletas gc);
2 59 Sam
sumar. ' —
Sammenlœnke, v. a. see sommen
» kjœde.
Sammentœnmting, c. encadenami
i-ntO.
Sammenleb, concurrencia, con
curso; Ftoders — confluencia (el
parage en que se juntan dos
rios).
Sammentebe, v. a. concurrir, jun
tarse, atroparse; — от Melk, cua
jarse.
Sammenpakke, v. a. enfardelar,
эмитент/ситу, c. embalage jac
to de embalar ó enfardar).
Sammenparre, v. a. acoplar.
Sammenpasse, v. a. ajustar: v. n.
(passe sommen) cuadrar, ajustar
se, adaptarse.
Sammenpresse, v. a. apretar, сот—
primlr. l
Sammenregne, v. a. sumar (una
cuenta); computar, calcular, con
tar.
Sammenrime, v. a. conciliar; rime
sig sommen, v. n. consonar. ser
consonante; dette rimer sig ikke
sommen (fig.) estas cosas no an
dan bien juntas, estas cosas n0
tienen conexion, conveniencia,
nas con otras.
Sammenrotte sig, v, r. juntarse,
atroparse, conspirar.
villa, cuadrilla, junta tumultua
ria de gente que se forma; con
spiracion` conjuracion.
Sammem'ulle, v. a. arrollar.
Sammenrare, v. a. mezclar.
Sammensamle, = sanke, v. a. see
samle,
Sammensat, adj. compuesto, com
plejo, agregado, construido de
varias cosas, que componen un
todo.
Sammanskrabe, v. a. aclunular,
amontonar por mezquindad, por
medios sórdidos ó ilícitos.
Sammenskrumpes, v; n. arrugar
se, encogerse, y tambien avella
narse. ­
 Sam
Sammenskud, n. contribucion, a
yuda, socorro, subsidio, don, da
diva, regalo; socorro de dinero;
subsidio extraordinario.
Sammenskyda, v. a. contribuir a
alg. cosa; subvenir (para alguna
cosa); contribuir, juntar dinero
pro rata.
Sammenslynge, v. a. entrelazar, en
treteger una cosa con otra.
Sammenslœbe, v. a. recoger, acu
mular, juntar.
Sammensmede, v. a. forjar, fra
guar, (obras de herreria); (pg.)
fraguar (enredos, calumnias, em
bustes, cuentos, noticias).
Sammenamelte, v. a. fundir; (fig.)
venir à menos, descaecer.
Sammensmeltning, c. fundicion, di
minucion.
Sammensnerpe, v. a. estrechar; ——
snerpende, adj. astringente.
Sammensnere, v. a. cerrar con un
cordon, con cuerdas.
Sammanspare, v. а. acumula r, ahor
rar.
Sammensparing, c. ahorro, ahor
ramiento. ‘
Sammenspind, n. (fig.) trama (ma
quinacion contra alguno); mane
jos y amaños secretos.
Sammenstable, v. a. amontonar,
hacinar, acumular.
Sammenstemme, v. n. samstemma,
acordar, estar de acuerdo; ikke
— discordar. ‚ Sammentrœkning, c. cerramiento,
Баттемние, v. a. poner, colo
car juntos; (fig.) — (sammenligne)
comparar, cotejar.
Sammenstimlg, v. n. concurrir, jun
tarse, atroparse.
Sammensted, n. choque, tope, to
peton, encuentro, empellon (gol
pe que da una cosa. ó una per
sona con otra); colision.
Sammenstede, v. n. (stede sam
топ) encontrarse, hallarse juntos,
ó concurrir dos personas, ó dos
cosas en un mismo parage са—
analmente.
Sammensvoren ш. conjurado, con
Ñspirador. ‚ ` Sammenvaw, с.
»ammensoœrgo sig, v. r. conjurar, ‘ trabazon, trama (de una obra
240 Sam
conspirar (contra alguno o alg.
сова)
Sammensvœrgelse, o. conjuracion
(conspiracion tramada contra el
estado ó el principe).
Sammcnsye, v. a. coser.
Sammensyening, c. costura.’
Sammensœlm'ng, c. composici
on; ensambladura; combinaci
on; (gram.) construccion.
Sammcnsœtte, v. a. componer,
poner juntos; —- eh Maskina,
armar una máquina; жив sig
‘sammen, sentarse juntos, uno
cerca, ó al lado de otro.
Sanvmentrykke, v. a. apretar, com
primxr.
Sammentrykning, c. compresion.
Sammentrœde, v n. (lrœde sam
тет) llegarse uno à otro; jun
tarse, unirse, asociarse; coligar
se (reunirse para defender una
causa, ó formar un partido.)
Sammentrœ/Te, v. n. encontrarse;
coincidir.
Sammentrœ/fen, c. encuentro, re
encuentro; coincidencia; concur
rencia (de dos fiestos); simul
taneidad (existencia de varias
cosas a un mismo tiempo).
Sammanlrœkke, v. a. cerrar, es
trechar, contraher; —— sig, es
trecharse, reducirse; del trœkker
sommen ш Uveir, se forma una
tempestad. una tormenta.
estrechura, estreñimicnto; con
traccion.
Sanvmentrœnge,v. a. apretar, cer
rar.
Sammentœlle, v. a. sumar, calcu
lar. х
Sammenvie, v. a. casar (unir por
el matrimonio al hombre у la
muger).
mmenvikle, v. a. envolver, ar
rollar juntas unas cosas, envol
ver.
Sammenvoxe, v. n. juntarse cre
ciendo.
Sammenvœve, v. a. urdir. tramar.
(fig.) contrxtura.
 San
de ingenio).
Sammeslags, adj. homogéneo (lo
que es de la misma naturaleza.)
Sammesteds, adv. alli mismo, en
el mismo lugar, en la misma
plaza.
Samqvem, n. comunidad, socie
dad, compañia; comunicacion,
trato, correspondencia.
Samt, conj. di adv. con.
Samlalc, c. conversacion, discur
so, diálogo, plática entre dos ó
mas personas.
Samtid, c. contemporaneidad,si­
multaneidad.
Samtidig, adj. Samlidige, m, di l.
contemporaneo, (dicese de las
personas que viviéron en el
mismo tiempo).
Samllige, adj. pl. todos, todos
juntos.
Samtgkke, ~ n. consentimiento (a
probacion de una cosa).
Samtykke, v. n. (a) consentir,
aprobar; _ i, estar de acuer
do, consentir, convenir con.
Samvirke, v. a. concurrir; asistir,
:fiìyudan contribuir para algun
n.
Samvillighed, c. conciencia (cien
cia, ó conocimiento interior del
bien que debemos hacer, у del
mal que debemos evitar).
Samuillighedsfrihed, c. libertad de
, conciencia.
Samvittighedsfuld, adj. concien~
ziudo.
Samviltighedsles, adj. sin concien
cia.
Защитными, n. remordimi
ento de conciencia.
Samvillighedsro, c. paz, tranquili
dad de conciencia.
Sand, adj. verdadero, veridico
Io que contiene verdad); ver~
ldadero, real, (sin engaño); adv.
verdaderamente, con toda ver
dad; det Sande, verdad.
Sand, c. arena; grov ­- arena
gruesa; [lin _ arena inenuda,
arenllla. ‚ juicio, locura.
Sandaglig, adj. arenoso.
Sandbanke, c. banco de arena.
241 San
Sanddru, adj. verdadero, veridi
co.
Батат/ша, c. verdad; veraci
dad.
Sande, v. a. confirmar, compro­
bar, corroborar (la verdad), afir
mar; confesar, reconocer (una
cosa por verdadera ó cierta.,l
Sandelig, sandeligen, adv. verda
deramenle, con toda verdad,
ciertamente.
Sandal, Sandellrœ, n. sandalo (palo
de tinte que viene de las Indias).
Sandet, adj. arenoso (cubierto ó
lleno de arena).
Sandfœrdig, adj. verdadero, cier
to, real (que no admitejalse
dad); sincero.
Sandfœrdighed, c veracidad (há
bito constante en decir verdad).
Sandgrav, c. mina de arena ó de
arenilla.
Sandgrund, Sandbund, c. terreno
arenoso, t'ondo, suelo de arena.
Sandhed, c. verdad;\_ siga En
Sandheden, echar las tempora
lidades á uno, decirle cuantas
son cinco; i_verdaderamente,
ciertamente.
Sandhob, e. monton de arena.
Sandhuus, n. salvadera.
Зала/сот, п. grano de arena.
Sandi-ak, Sandarak, c. (Farevare)
sandaraca, grasilla,
Sands, с. sentido; de fem Sand
ser, los cinco sentidos; gaae fra
_ og Samling, perder el juicio.
Sandse, v. n. sentir, recibir al
guna impresion por los sentidos;
pensar, meditar.
Samlselig, adj. sensitive; sensual,
voluptuoso; adv. sensualmente,
voluptuosamente.
Sandselighed, c. sensualidad.
Sandseles, adj. privado de senti
miento, sin conocimiento; insen
sato, mentecato, l'aluo.
Sandselashed, c. privacion, falta
del sentimiento; enagenamiento.
perturbacion de la razon, del
Sandseredskab, n. órgano (el in
strumento de los sentidos).
 Sav 242 Sëy
Sandsîger, m. adivino; adivinador. Sam, c. tijeras, pl.
Sandsteen, c. piedra arenisca. л Scene, o. escena, tablzdo (sitio dei
Sandsynlig, adj. verisímil, pro teatro, en donde representan los
bable; adv. veresimilmente, pro actores); escena (una de los di
bablemente. . visiones де un poema dramati
Sandsynlighed, e. verisimilitud. co); lance, acontecimiento, caso,
Sandsynligoiís. adv. sce sandsyn y tambien espectaculo. ­
lig, verisimilmenle. вверит, п. cetro (insignia de la
Sang, 0. canto; cancion, cantar, dignidad real).
`copla; gorgeo, canto (de losv Secretaír, m. secretario. ~
pájaros). Sect, c. secta, escuela, partido.
Sanger _ inde, m. 9 f. cantor, Seddal, o. billete, esquela.
cantora. See, v. a. 9 п. ver; mirar; des
Sangfugl, c. pájaro de canto. cubrir, divisar, ver de lejos; _
Sangoinisk, adj. sanguino. En i Ansígtet, mirar á alguno a
Sanke, v. a. coger. fsa. la cara; lad os _ om, die. vea
Saphir, c. zàíìro (piedra precio mos si 610.; vi это — от, &0.
Замена, с. sardina, (pez pequeño veremos si die.; _ En gjerne,
del mar). ugierne, mirar a alguno con bue
Satan, m. satanas, diablo, demo nos ojos, con malos ojos; _
nio. ' спет, paa, til Nagel, poner el
ватные adj. diabólico; adv. dia ojo, atencion ó cuidado en alg.
bòlicamente, de un modo dia cosa, cuidar де alg. cosa; po
bólico. ner la vista, la mira en alg. co
Satire, с. satira (dicho agudo у sa; _ igiennem Fingre med No
picante). get, oerrar los ojos sobre alg.
вашем, adj. satirico; adv. sati cosa; _ med En, mostrarse in
пишете, dulgente á alguno; were at _
Sauce, (Saus), c. salsa; — skaal, parecer, ser visible; lade- de
salsera. jar ver, mostrar; lade Sig- de
Sav, с. (Saug, Sag), sierra; sier jarse ver, mostrarse, parecer, а
ra de agua. parecerse; v. r. _ sig for, знат—
Savbuk, Saugbuk, с. tijera de a darse, tener cuidado. cuidar de
serrador. no . . .; precaverse, prevenir
Save, (sauge, saga) v. a. serrar. se, guardarse; _ sig om, mirar
aserrar, cortar con la sierra. atras; mirar al rededor de si;
Savn, n. falta, el acto de echar _ after Noget, buscar alg. cosa;
ménos. _ om i Verden, ver el mundo;
Savnc, v. a. hallar que falta a1 _ paa et Sled, ver las cosas
guna cosa, echar ménos una co notables, dignas de reparo en un
sa, sentir la Гана де е11а; denne lugar.
Mami bliv er meget шипы, sienten , Seen, c. la accion de ver, de mirar.
mucho la pérdida de este hom Seen, adj. secndrœglig, lento, lar
bre; jeg savner mi» Km'v, echo ' go, lardo; scent, adv. lentamen
ménos mi cuchillo; man hurl te; tardiamente, tarde.
-savnet Dem meget her, mucho iSeamiraayu'gheuiy с. lentitud, tar
han echado ménos à Umd. aqui. ' danza, detencion.
Savning, Saugm'ng, Sagning, c. el _Segl, Sigd, с. hoz (de sogar las
trabajo ú obra del acerrador. mlesès), falce. {dasella
Savslcjœrer, Saugskjœrer, m. aser Segl, n. sello; Seglbevarer, guar
rador. Segllak, n. lacre.
Savspaan, Saugspaan, pl. aserra Soglooœ, n. cera para sellar.
duras, sel-rin. | Segno, Y. n. desmayarse, desta]
 Sel
lecer, desfallecerse, perder el
sentido, caer.
Забег, с. victoria; triunfo.
Seíerherre, m. vencedor.
Sciorrig, adj. victorioso.
‚вещицу, c. canto triunfal.
Seierslegn, n. trofeo.
Seícrslug, n. triunfo.
Бабы—ИМИ, m. vencedor.
Seiervinding, c. victoria.
Seig, adj. tenaz. l
Seíghed, c. tenacidad.
Seil, n. vela; gaae under ­- dar
la vela, hacerse a la vela; for
fulde - a toda vela, a todo
trapo.
затих, c. la accion de ir à la
vela; navegacion á velas des
plegadas.
Seilbar, adj. navegable. _ du, han, m' —- уо mismo, tú mis
Seíldug, c. lona (tela para velas).
Seile, v. n.'ir a la vela, navegar;
- forbi, pasar; — от et For
bjerg, salvar, doblar un cabo,
dejarle á un- lado.
Seiler, c. dicese do los navíos
por su andar; god -­ velero,
que anda mucho; slet ­-­ zorre
го. que anda poco.
Зои/штабу, seilklar, adj. aparejado,
dispuesto, preparado para ha
cerse a la vela; фате sig -­­ a
parejar, poner a punto la jarcia
у velas para navegar.
Seilgarn, n. hilo de vcla.
Sellmager, m. fabricador de velas.
Seife, v. n. vencer, ganar, llevar,
conseguir la victoria, triunfar;
—— over .sine Flender, vencer á
sus enemigo-1, triunfar de sus
enemigos.
ведите, adj. triunfante, victorio
so; adv. victoriosamente, entri
unfo.
зашла, n. segundo.’
вшитым, m. segundo; шита —
i en Duel, servir de segundo en
un duelo.
Sekundlieulenant, m. teniente se~
gundo.
Sele, c. tirante de un carruage;
Вещевые, tirantes (para sostener
los calzones).
243 Sel
Seletei, n. arreos (de un caballo,
ú otra caballería de tiro).
Selskab, n. sociedad; compañia;
asamblea; мине: -— согго, cor
rillo.
Selskabelig, adj. sociable, social.
Selskabelighed, c. sociabilidad.
Selskabsbroder, m. compañero, so
cio.
Selskabsdame, f. compañera.
Selskabsmedlem, n. miembro де
una compañia.
этот, adj. extraño, singular, ex
travagante, raro; salsomt, adv.
con extravaganoia, ­de un modo
raro, extrañamente.
Selsomhed, c. singularidad, rareza,
extrañeza.
Selv, pron. mismo, misma; jeg,
mo, él mismo, nosotros mismos; `
jeg har — seet det, уо mismo
lo he visto; komme ~­­ venir en
persona.
Selvbehag, n. amor propio, amor
de si mismo.
Зажимаем, adj. sin haber sido con
vidado.
вешает, m. proprietario, dueño,
posseedor.
Selv/ornœglelse, c abnegacion de
si mismo;renunciacion a si mis
mo (en sentido espiritual).
застает, с. (Falelse om eget
Vœrd), sentimiento de si mismo.
Selvklog, adj. presumido, arrogan­
te, pagado de si.
Selvklogskab, с. presuncion, arro
gancia, alto concepto de si mis
mo.
выжимать, c. conocimiento de
si mismo.
Selvlyd, c. vocal.
ваттом, n. suicidio (la accion
de matarse á si mismo).
Selvmorder, m. suicida (el que'
se mala á si mismo).
Selvprevelsc, c. examen de si mis
mo.
Selvraadig, adj. arbitrario, capri
choso, caprichudo; adv. capri
thosamente.
затащили, c.. capricho; ob
 Sen
_stinacion.
Solvroes, c. alabanza de si mis
mo.
Selvskyldner, m. deudor en su
propio у privado nombre.
Selvstœndig, adj. lo que subsiste
par si mismo; independiente.
Selvstœndighed, c. independencia.
(estado del que no esta sujeto,
ni depende de nadie).
Selvtitfreds, adj. presumido, con
tento de si mismo.
ватт/теизма, c. contentamiento,
satisfaccion de si mismo; pre
suncion, alto concepto de si
mismo.
вешали, с. confianza en si mis
mo. - Serviet, с. servilleta.
Sèlvtœgt, c. venganza privada,
venganza particular.
Semikolon, n. punto con la coma.
Sammarist, m. seminarista.
Seminarium, n. seminario.
Sende. v. a. enviar, despachar.
Sendebrev, n. carta misiva, carta.
Sendebud, n. mensagero, manda
dero. ‚ Seœlendedeel, c. décima sexta par
Sendelse, c. enviada, despacho (ас
cion de enviar, de despachar);
mision.
Serie, c. tendon, nervio.
Senefuld, senestœrk, adj. lleno de
tendones.
Semp, Sennep, c. mostaza.
Senepskorn, n. jenable ó janable,
(la simiente de la mostaza).
терявшие, c. mostazera.
Senesblade, pl. sen (planta pur
gante). ' en Hest, estar montaäo a caballo;
Seng,` c. cama,l lecho; gaae i -­
acostarse, irse á la cama, irse
à dormir.
Sengebund, c. fondo de la cama
o: tablillas de cama (sobre las
que asientan los colchones).
Sengehimmel, c. pabellon de una
cama, cielo de la cama.
Sengekammer, n. Sengkammer, cu
arto de dormir, alcoba.
Sengeklœder, pl. Sengklœder, ad
herentes de la cama, colgadura.
Sengelagen, n. sábana.
Sengoliggende, adj. encamado-da.
244 ‘Sid
ватта, n. armadura de la ea
ma, armazon de una cama, cama.
Sengestolpe, e. pilares deuna cama.
Sengetid, c. tiempo en que se
duerme; tiempo de acostarse, de
irse à la cama.
Sengetœppe, n. cubierta de cama.
sobrecama; этике: — colcha,
bánova.
Sements, c. sentencia.
September, c. (Maaned) Septiembre.
Sergeant, m. sargento (empleo
en lla milicia).
Serk, c. camisa de muger.
Service, n. (Bordservice) vajilla,
(los platos, vasos, ydemas pie
zas para el servicio dela mesa).
Sex, num.` seis.
ветоши, seœfoìd, adj. y’ adv.
séxtuplo.
Зависит, c. зашиты, adj. sexa
gono. ‘
Seœspœndt, adj. con seis caballos.
Semen, num. тещу seis; — de,
adj. décimo sexto.
te (de un todo).
Sid, adj. bajo; talar, rezagante,
que arrostra, que llegaal suelo
(de un vestido). .
Sidda, v. n. estar sentado; ­- (fig.)
estary sentar, estar bien, caer bien;
— i Fœngsel, estar en la cárcel;
— stille, estar quedo, estarse
quedo; denne Klœdm'ng siddef
godt, este vestido está bien, si
enta bien, cae bien: sidde paa
— af, desmontar, apearse. echar
pié a tierra; -— hos, estar sen
tado al lado de; ­-­ ned, sentar
se, (en una silla, en el suelo die.)
— op (Шуе ш Hest), montar à ca
ballo.
задаете, adj. sentado, asentado;
sedentario.
Side, c. lado; costado, parte; pá
gina, plana (de la hoja de un li
bro). »
Sideallee. contracalle (calle de ár
boles angosta, que acompaña á
otra principal).
 Sje
Sidebygm'ng, с. edificio colateral;
edificio vecino.
заедает, с. puerta al lado de otra,
junto à otra.
Sidagevœr, n. espada.
Sidehaar, pl. cabellos de lado.
Sidchug, n. golpe al lado, en el
costado; (fig.) dentellada.
Sidekammer, n. cuarto, aposento
al lado de . . ; cuarto contiguo,
vecino.
Sidelim'e, с. linea colateral.
Sidomand, m. hombre que esta
al lado de otro.
Sider», praep. desde; — naar? de
cuando aca? —— den ш da ус.
desde que, desde el tiempo que;
— tra Dage, desde tres dias; -ef
ter, adv. despues, despues de
esto.
Sidespring, n. brinco (respingo que
da un caballo); esguince (accion
de apartarse para evitar un en
cuentro).
Sidestykke, n. pieza lateral; so
brelomo (de vaca); (ftg.) com
pañero.
Sideves', c. camino al lado de otro;
camino desviado, apartado; ([tg.)
rodeo, çamino indirecto.
Sidovind, c. v'iento de lado.
Sidevœg, c. pared lateral.
Sidevœrelse, n. cuarto, aposento al
lado de . . . cuarto contiguo,
vecino. ’
Sidst, sidste, adj. último, última,
postrero, postrera; for — Gang,
por la última vez, por último;
det _'ßieblik, el postrer mo
mento; adv. últimamente.
Sidstafvígl, adj. pasado, último.
Sidslleden, adv. últimamente, de
poco acá.
Sie, (Sile) v. a. colar,_pasar, 111
trar.
Sie, 86, Stil, coladera, colador,
cedacillo (para colar licores, zu
mos, salsas dic.)
Sjelden, adj. dz adv. raro, extra
ordinario, singular, curioso; adv.
raramente, raras veces.
Sjeldenhed, с. rareza, extrañeza,
singularidad;­ от, р1. cosas cu
245 Sig
riosas.
Sjette, num. adj. sexto, sexta.
Sjelledeel, c. sexto, sexta parte.
Sig, pron. pers. se, si.
Siga, v. a. decir; — al', contra
mandar; — sig fra, renunciar,
desistir; —— efter, repetir (las р:—
labras de alguno) ;- fram, pro
nunciar, decir, recitar; — 6тод,
contradecir (á alguno) ,­ -—— paa,
echar ménos (una cosa), ó sen
tir la falta (de ella); ­- sin Me
ning, decir su parecer; —- sin
Lectie (fram), dar su leccion; —
sin Ban, rezar su rosario; — god
Morgen, god Aften lil En, dar los
buenos dias, las buenas tardes
á alguno; han har megct at —
tiene crédito, autoridad, mucho
crédito; — det har mcget at ­
(belydc) esto importa, importa
mucho: det har inlet at —— по
importa, no hace al caso; som
sagt, saa giort, dicho у hecho;
han har noget at ­­- paa Alt, en
todo halla que criticar, que cen
surar; -­ o/fentligt, hablar, per
orar en público. ‚
Sigende, n. el decir, dicho; fama,
noticia, novedad; after - segun
el rumor, segun la fama general.
Signal, .n. señal,
Signalisere„v. a. señalar, hacer
señal.
Signatur, с. firma; Signatura.
Signe, v. a. bendecir.
Signekone, f. magica, encantadora#
hechicera.
Signe», c. encanto, encantamien
to, hechizo.
Signet, n. sello; — ring, с. anillo
para sellar.
Stgt, n. vista; e/‘tcr - pagadero
á la vista; pau, efler8Dages —
al término de ocho dias; рва,
efler 2 Maaneders -— al término
de dos meses.
Sigte, v. а. (Korn ус.) cribar,za­
randear ó zarandar (pasar por
la criba, ó la zaranda, el trigo,
ú otro grano).
Sigle, v. a. acusar, imputar, atri
huir (una falta ó Culp; áalguno).
 8H i4# SM
ваше, v. a. apuntar, asestar,’lì`a­ fa ë'n' seda. '
cer la puntería (de una arma de впиши, c. cria ‘de los gusanos
fuego); едет Nagel, apuntar, a’ de seda; еще а— eriar gusa
sestar a alg. cosa; (fig.) poner nos de seda.
la mira, la puntería, aspirar á Silkebaand, п. сапа; de веда.
alg. cosa; - ш Noget, tirar a Sitkefabrík, n. fábrica de seda.
alg. cosa. винтикам. m. fabricante de
Sigle, n. visa, mira, puntería; 029) telas de sedaA
intencion, designio. ­ Silkehandler, m. mercader de te
Sigle, c. (Sold) criba,harnero;ta­ las de seda, de géneros ó ro
_ mlz, pas de seda.
Sígtedug, c. estameña. Silkeorm, e. gusano de seda.
задает, с. acusacion. ` затрем“, m. hilador de seda,
Siglemager, Soldmager, m. artífi — ske, f. hiladoí-a de sedan-ri,
ce que hace cribas, fabricante hilandería (el sitio en que se hila
de cribas. la seda). ­ '­
Sigten, Sigming, с. :la accion de Silkestof, вешнее, n. щепы-и, pl.
cribs-ir, de pasar porla criba,'la ведет, géneros, telas, ó ropas
zaranda, el tamiz. ‘ ' de Seda. ~
Sigtepunkt, n. visa, mira, punte ‚ватага-ат, c. hilo de seda."
ría. l зажатии, m. tejedor de seda.
Sticker, adj. seguro; seguro, cier видевший n. общо, profesion'del
to, indubitable (hablando de по— tejedor de seda. `
`ticias ó hechos); seguro, infa Sitten', c. apio (planta помете).
lible, efectivo (hablando de ге— Simpel, adj. simple, sencillo (sin
medios до); seguro, firme,`seh­ adorno); simple' (lo que no es
tadò (hablando de la mano, 'del compuesto).
pié, del paso &c.); adv. segu запрета, с. simplicidad, зевай
! ramente, ron seguridad, sin rif lez;ingenuidad. '
esgo; infaliblemente;olere -‘ for Sin, sine, pl. рт. poss. su, pl.
'Noget, estar en seguro, en sal sus; suyo, suya, pl. suyos, suyas.
vo, en defensa contra alg. cosa. Sind, n. alma, espiritu, сотых;
шиш-пед, д.‘ seguridad (exenciouv enio, condicion, learacter; vo*
de riesgo); (íianza,­
seguridad (омега); ’lm'tam bua» yàl' ее вида! -ßmu
seguridad responsibili~‘
dar de cons_ejo„aconsejarse otra
dad de daños) v диете,- mudar de opinion.
штату, fadv. seguramente, eier вышлем, h. emblema, símbolo.
tamente, de seguro; de cierto. вашему, ti. -èäpiríh1,­‘còráion, oa
Sîkk're,y v: 'a.` asegurar, родить 'íiábten ’ ^ . '
Simiet,y adj. intencionado, dispu
ra de riesgo; e En forfNoget.
' preservar 'â alguno' de alg. cosa. е.ч: 0. '
Süd, c. arenqne. ‚ ` атм adj. moderado, тешить,
Síldefangst, е. la pesca 'de luŕs aŕëìí' discreto, prudente; adv. рт
иен. ‚ ' ' ‘ dentetn'ente, девы-ищете.
'_` "
‘5! dagaŕn, n. red grande para рёв Sindíghed, c. moderacion, templen~
”Саг arctiques. ' ' ‘ ' ` ` za, Швеи-дяди. `
Síldetende, o. banasta. " ".' шпагата]. lngedíoáo'; inventive;
Stidig, виде, adj. tardío ; adv. tarde. adv. ingeniosamante.
Silke, c. seda. ' I ^ вспышка/‚гипса, c. humor, tem
затаив. adj. suavacotno la se peraí'n'ento, naturaleza1 caracter.
da; de la naturaleza de Maeda. Sindsbeoœgelse, е. agitacion, alte
Silkearbes'de, n. obra de seda; ­­ ”т, . racion; inquietud.
m. artífice, oíìeial lque traba шт, e. tranquilidad,>4 quietud,
 Ska
sosiego, pa'z (del ánimo).
Sindsrtemning, c. disposicion. si
tuacion del ánimo.
Sindssvaghed, c. imbecilidad, en
fermedad del ánimo.
занизит, c. inquietud, agitacion
del animo.
Sinha, v. a. detener, retardar.
заплыве, c. tardanza) yfretmdacion,
demora.
вдовец m. jornalero, esportillero.
зет, c. tela de coton pintado.
Sirup, e. jarabe; alniiibar; melaza.
Sit, pr. poss. see Sin.
Stv, n. junco; - matte, o. este
ra de junoo.
Sjaal, c. aůma.
Sjœleangest, o. angustia, congoja,
ansia.
Sjœleevne, o. facultades, potenci
as, virtudes del alma. ч on; mal, herida, llaga;l£do ~­~­re­
Sïœleglad, adj. contante, alegre.
Sjœlegtœde, o. gozo, contento, ale
gría, grande júbilo'.
Sjœlelœee, c. sicologia.
Sjœlemesse, c. misa de difuntos,
misa de requiem.
Sjœlero, Sjœlefred, c. paz, tran
quilidad del alma.
змию—‚д, ci cura de almas.
владеют“, m. pastor de almas,
padre espiritual.
Sjœleven, m. .migo intimo.
вдавите. a :la Zelanda (ploviœ
cia у isla.
Skaai, c.. тора, taza; esoudilla;
brindis; sdud; adoring@ on ь—
echar un brindis; душит »
for En, beber a la ssrth da.
Steam, v. a. abonar; asentar,
eximir, dispensar a alguno de
alg. сова ,f economizar, conservar.
Sunset, c. conservacion.; ahor
ro; cxcneion, dispensa; boda om
-e- rogar de ser dispensado de
alg. cosa; pedir yacía, perdon.
Штат, In. (Ранами) tiesto, oas
co, pedazo de vasija de barro
rota.; «к :(af im Kniv) cortadura
(de un cuchillo); (рудам, рет—
juicio, pérdida.
Stub, n. (шт) sarna (cierta cn
.ifeirmadnd' cutánea). . . ю
247 Ska
Skala, a. amado; alacena.
Skabe adj. sarnoso.
ваш, v. a. criar (producir algo
de la nada), -­ s@ til, gestion
lar, hacer gestos у ademanes
con la cara.
Skabßlso, с. creacion (el acto de
criar).
Skaber, m. criador (solo se dice
de Dios).
Skabarak, n. mantilla (la que se
pone en la grupa de un ca
ballo).
змием, o. сытым-щита, forma.
Skade, v. a. dañar, perjudicar, ha
cer daño; det shader ikke, no
importa, ino hace el caso.
Shade, с. daño, pérdida, lmenos
cabo, perjuicio, detrimento, a
gravio,- estrago, tala, destrucci
cibir daño; perder, sulIrir una
perdida; gjere ­- dañar, damni
ficar, menoscabar, perjudicar;
komme derfra uden ,- salir fs
lizmente de un negocio; tage
Shade, каюте Ш Skade, lasti-~
marse, hacerse daño. herirse (por
casualidad ó descuido); det er
видав at yc. es lástima, una Нав—
tima, es un dolor, essensible,
ó ma sensible que ¿ci
Skade, c. (Slu'œre, Fugt), pioaza.
Skadefra, adj. maligno, malo, par
Nusoi
Skadafryd c. matignidad, malicia.
Skadelig, adj. ydañoso, nocivo, «per
judicial, dosaventajado; рений
cioso; maligne; adv. pernicio~
aumente., desavantajadamente.
Skadelighed, с. malignidad.
задаем, adj. icdemnizado, re
sarcido; lbalde En ­- indemni
zar, resarcir, rcparar a alguno
.llos daños у perjuicios padeci
dos); holde sig — indèmnizarse,
Марайте,
Skadasloahatdelse, ct indemniza
cion, мирта, resarcimiento,
reparacion, compsnsaoion ,(de
явив Ádaña. ó `mail
Skaffe, v. a. proveer, abastecer
prevenir ;(de le лезвию рт
l
 248’y
Ska
la vida); -' En Ubahagelighedér,
до. causar, ocasionar à uno dis
' gustos, trabajos die); -­ En Lin
drt'ng, ­- aliviar, templar (el do
lor, las' penas die. de alguno);
_ sig selv Ret, hacerse justicia
á si mismo; have at зла/Га med
En, tener un negocio, un em
peño ‘con alguno; skaffe En тв
get at фате. causar, ocasionar
mucho embarazo dre. á alguno;
skaffrfEn otter Noget af Veien,
alejar, apartar á alg. óalg. cosa;
matar a alguno; dermed har jeg
Inlet at ska/Te, no me meto, no
me entremeto en eso; ska/Te af,
(afskajïo) abroger, anular, revo
‘саг; cesar de servirse, de hacer
uso de alguna cosa; — bart, Ile
var' consigo, transportar, quitar,
sacar; -— from, hacer Venir; a
carrear, ministrar, proveer.
Skaffot, n. cadalso. .
Skaft, n. cabo, mango (de una
hacha, escoba, sarten die); asta
(de una alabarda ó pica).
Skak, adj, (skjœv) oblicuo, sesgo.
Skak, (ell. Schachspíl), n. ajedrez;
—- brel, tablero de ajedrez.
Skal, n. mondadura, pellejo (de
las frutas); cáscara (de nuez,
avellanal; cascaron (de huevo);
vaina' (de guisantes, habas ge),
~concha (de tortuga, ostra yc).
Skaldet, adj. calvo, pelon (que ha
perdido el pelo en la cabeza, ó
‘parte 'de ét); шве -­- hacerse,
volverse calvo, perder el pelo.
Skaldyr, n. animal de concha, a
nimal conchudo, escamoso, tes
` taceo.
Skalk, c. (af et Bred), canto, canf
tero de pan; skjœlmagtigt Men
neske, picaro, bribon.
вышину. adj. trapacero, bellaco;
astuto, artero. ’ 0'“
Skalkagtighed, c. bribonada, hel
laqueria, malicia; astucia, arteria.
вытащи, n. falso pretexto (mo
tivo simulado). ' esponjosa).
Skalkeszykke, n. picardía, briboneê
ria; malicia.
Skalle, v. a. (вышло) pelar, mon
Sita
dar (algunas frutas ó legumbres);
deseascarar (nueces); skalles, v.
n. pass. descascararse; deseos
trarse.
Skalmeie, c. earamillo, ehurum
bela, zampoña. .
Skalotleg с. ascalonia. A
знала, v. n. (og vatte med Nogal)
disponer de alg. cosa.
Skam, c. pudor, vergüenza; des~
honra, afrenta; fealdad,indecen­
cia, bajeza, infamia, oprobio,ig~
nominia; for Skams Skyld, ра—
га evitar la censura, la infamia,
por honor.
Skambeen, n. hueso pubes.
златые, pl. vergüenzas, puden
das, partes; de qvindeliga - ver
güenzas.
Skamfe're, v. a. desfigurar; arrui
nar, echar a perder, ó perder.
знати, v. n. luir, rozar (dicese
principalmente de cabos).
злит/ша, adj. vergonzoso; hn
.nesto, púdico; фате — aver
gonzar.
Skamfuldhed, e. pudor, honesti
dad, verglienza, recato.
Skamkjeb, n. (Skampriis), precio
bajo, intimo valor,­ barato, ma
la venta, venta á ménos precio.
Skamles, adj. desvergonzado, sin
vergüenza, sin pudor, descarado.
вкатили, с. desvergüenza, des~
caro. ,
Skamme sig, v. r. tener vergüen
za, tener rubor, estar avergon
zado; - over En гнет Noget,
tener vergüenza ó rubor de al
guno ó de alg. cosa; _til De
de, morir de .vergüenza
Skammel, c. escabel, taburete raso,
banquillo (para sentarse); ban
quillo (para poner los pies).
Skammelig, adj. vergonzoso, des
honroso, ignominioso, infame,
feo; adv. vergonzosamente, con
infamia.
Skfmpian, c. seta, hongo (planta
Skamplet, c. mancha; (fig.) man
cha, теща, borron, deshonra,
oprobio; mancha, macula (enla
 Ska
estimacion, honra, sangre); ta
cha (defecto en las calidades mo
rales)
Skamred, adj. abochornado. co
lorado de vergüenza; фита En
- sonrojnr, abochornar á alguno;
blivo -­ abochornarse, correrse,
ponerse colorado, tener empa
cho ó vergüenza.
Skamradme, c. rubor, bochorno,
pudor, vergüenza.
знатным, с. (Skampœl) argolla
(en que se ponen à la vergü
enza los delincuentes).
Skandae, c. fuerte; atrincherami
ento, trinchera; reducto; — paa
et Skib, castillo de popa, ó al
cazar de un navío.
Skandsearbeíde, n. trabajo (en un
atrincberamiento ó trinchera).
Skandsegraoer, m. azadonero.
выманит, с. gaviou, ceston
(para cubrirse contra el fuego
del enemigo).
Skandsepœl, c. estaca de una pa
lizada.
знати/т, ~n. escrito, obra in
fame; libelo, escrito satirico; pas
quinada, pasquin.
Skarc, c. multitud, muchedumbre;
tropa, cuadrilla.
златым, adv. en tropas, en cua-`
drillas, a bandadas, de tropel.
Skarlagcn, n. escarlata, grana (di
cese del color, y del paño).
Skarlagenrad, adj. de color de
escarlata ó grana; colorado co
mo escarlata ó grana.
Ska/rlagonsfebor, c. escarlatina (en
’ fermedad).
Skarn, n. porqueria, suciedad, in
mundicia; excrementos, estiér
col; (flg.) pillo, bribon, tuno
(hombre malo).
Skamagtig, adj. malo, ruin; ma
ligno, malicioso; adv. malicio
samente, malignamente.
Skamagtighed, c. malicia, maldad,
ruindad, malignidad.
Skarnbasse, c. escarabajo (insecto).
Skamdynge, c. estercolero.
Skarnstykke, n. picardia,bribone­
ria, pillada, pilleria, malicia.A
249 _ Ska
Skarntyde, c. cicuta, ó cañaheja
(planta venenosa).
Skarp, adj. cortante, afilado,- agu
do; (ftg.) áspero, acerbo, agrio
(al gusto); rigoroso, severo. du
ro; estrecho; exacto; sutil, agu
do. perspicazp'ngeuioso; en skarp
Kniv, un cuchillo cortante ó a
filado; on жир Spíds, una punta
aguda; en skarp Vinkel, un án
gulo agudo; вп skarp Lyd, un
son ó sonido agudo, un acento
agudo; skarpe Vœdaker, humo
res mordicanles, acres, corrosi
vos; en skarp Irettesœtlelse, una
reprehension agria, dura; have
et skarpt Gehar, Syn, en skarp
Forstamt. tener un oido fino. una
vista aguda, un ingenio perspi
caz, vivo; (fig.) en skarp Luft,
un viento agudo, penetrante;
шт. adv. agriamcnte, dura
mente, severamente, rigorosa
mente; estrechamente; exacta
mente; мае, skyde skarpt, car
gar (una arma de fuego) con
bala, tirar von bala; see skarpt
paa En, mirar à uno de hito
en hito, atentamente.
Skarphed, c. aeritud,_ acrimonia,
mordacidad; severidad, rigor,
aspereza, dureza; ——- (от For
standen) penetracion (agudeza у
perspicacia de ingenio).
Skarpi, n. (Charpi) hilas (que se
aplican a las llagas y heridas).
Skarpladt, adj. cargado con bala,
(de una arma de fuego).
Skarprelter, m. verdugo (ejecutor
de la justicia).
Skarpsaende, adj. perspicaz, que
tiene una vista aguda.
Skarpsindig, adj. ingenioso, agu
do, penetrante,
Skarpsindighed. c. sagacidad, agu`
deza, perspicacia, sutileza, pe
netracion de ingenio.
Skarpskytte, ш. tirador, buen ti
rador de arma de fuego.
Skat, с. tesoro; talla; impuesto,
tributo; contribucion (imposici
оп extraordinaria para algun gas
.to público); paalœgge —- ear

Sie'
gar tributo.
Skatfri, Жане/щ adj. konto de
impuestos, de tallas.
вшитым, m. à t. persona que
busca» tesoros escondidos.
Shall-amer, n. tesoro, erario, ш
soreńa, casa del tesoro.
Shatmestar, m. tesorero.
вышибу, adj. pechero».
вши, v. a. (vordere) estimar, а—
preetar, taser, valuar; contribuir,
pagar la talla, los impuestos gc.
выношу, o, libro de las tallas.
этапа/ом, m. cajero delas tallas.
Skaters, v. a. estimar, apreciar;
ponderar, dar valor (al mérito
de una persona, o de una obra.)
Skaters, v. a. (schwere) som
brear (una pintura ó dibujo), darle
las sombras; matizar.
‚Злаки-М, e. (эсминца) degra
dacion, ò grados de un mismo
color; matin.
этом, c. falta, defecto.
Shave, v. a. raar, raspar, lascar.
‚Батуми, n. cola de caballo (plan
ta .
Шагом, c. vaina (de espada), funda.
владеют, п. agua fuerte.
Shao, v. n. hacerse, защитивш
coder, llegar el caso de.
Shoe, cuchara; on внес/«ш, una
cucharada.
этим, и. e) hueco do la ou
ohare. ‘ Skibsrum, n. bodega (la partei"
этюда, adj. bizco, bisojo.
Skate, v. n. _ ad, desatinar, diss
paratar, desbawar.
Shale, skjcte, v. n. mirarbisoo;_
til, ojear, mirar de soslayo.
Skalen, вши, c. estrabismo.
внеш, n. esqueleto.
Shield, m. poeta; barde.
Sktb, n. bajel; navio, то, nave,
buque, embarcacion; 4—- t т Кби
ka, пашен/аза de templo, ó igle
sia). и вишен, на]: sucio, puerco, сост
Skíbbro, c. puente de barons'.
Skibbrud, n. „заднего; lido —
heeel' naufragio.
Skibbmdden, adj náufrago, perdi
do, marcado.
SMN, v. a. щи, desembarcar;
i)
д 50 Ski
conducir, transpnnIar por agua.
вшита; o. ohahpa, lannha,es­~
quife, hote.
зашиты-9, c. equipage; tri­.
pulacion.
Skíbsbrmi, n-. bizonoho.
вышила, c. fondo do un navío.
вышит, mt constructor (de
navíos).
шит, n. construccion de»
los navíos.
титулами, m. maestro cou
structor (el que preside á la con
struccion de los navíos).
Skibsbygntngskwut, Skx'bsbygning,
e. arquitectura naval, construe~
dion de los navíos.
Skibscapitain, Skipper, m. capitan
de navío.
вышину, m.l агат en los
vios. ­
втащил, пишете; combos, ou
hieata de la nave.
Skibsfart, c. navegacion; ses Sai
lads."
Slcibsfolk, pl. equipage, tripulaci
on.
Skíòsfragt, o. flete.
витую, c, la soldada de los
marineros.
зимами, c. (затянет, carga.
втянув, с. escotille.
визитам, rn. naviera, dueño
de nave.
terior de un navío).
Sktbsmndng, o. npresto (de na
vios).
Skibstommormand, m. carpintero
de ribera ó de navíos, construc
wr. ‘ `
выпит-д, n. astillero, выл-азам.
Sbàòsvrag, п. destrozos (de un na
vio que ha naufragado).
Skate, v. a. g' n. cagar, овощи;
pesa; ~venteosar, zullarse, follarse.
no, graaiento, mugriento, desa
seado, росе limpio; щам _
ensuciar, emporcar; blive _ ea
suciarse, emporoarse.
витым, adj. sucio, puerco,
soez, asqueroso; adv. noemen
 Ski 251 Ski
te, asquerosamante. ша, dal' la vida á alguno, ha
визави/магами, c. porqueria, as-l cerle gracia de la vi a; _ (i
querosidad. Glas), echar, dar (de beber); te
Skidne, v. a. ensuciar, emporcar. ner taberna, vender (vino, agu
Skjel, n. (Grœndseskjel) moion, ino` ardiente, cerveza óic.) por ще—
jouera; mad Ret og Skjel, con nor.
derecho y en justicia. эмитенты, c. derecho de
анаша, v. a. ói n. injuriar; reñir, tener taberna. `
regañar, reprehendar. Skjeppe, c. nombre de cierta me-. '
эмир ç. (давшим) reseñada dida de aridospsada en'Alema
га. injuria. nia, equivale à la fanega de los
заезжают. п. palabra injuriosa, Españoles (aunque algo .menoäji5
injuria, haldou, делаете, invec Skjorf, Skjœrf. n. trena (banda
tiva. , algun color, que lleva la gente
визига, adj. razonable, equitati de спет)- '
vo, justo. Skjerm, c. mampara, biomibo;,a
Skidm, m. picaro, bribon; ha» brigo.,.reparo. defensa.
har en _ bag Ига, es un so шея-тёти, n. antepuerta.
carron, un hombre disimulado, шептала, n. ejadillo, cobertizo
cazurro, solapado. colgadizo (so re las querlas);
Здешний, adj. trapacero, maille, sobradillo (encima de os bal
bellaco. cones y ventanas); alero de up
тешите, в. picardía; arti Skjœrme,tejado. v. a. abri r,l d_ar abri
maña, mauleria. hellaqueria.
Зюзи, v. a. distin uir, discernir. go, poner al abrigo, defender,
Skjeml, c. burla, Задав, chiste, 5Ед'ззш'уаг; proteger. , , ,
chuscada, jocosidad. jermydsel, c. escaramuza, pelea.
Щепка, v. n. chancear, ó chan~ Skjefsild, c. urgalorio (lugar dou
cearse, gastar chanzas,zumbar­ de se puri can las almasjustas).
sa. juguetear. Skjerthorsdag, c. juéves santo, ó
жатым, n. poema jocosc, bur el de la cena.
lesco. Skjerv, c. ardite, blanca. ,
штата, adj. gracioso, chia» Skifaf, экс/тем, с. pizarra; es?
toso, divertido; placentero, jo quita
vial, alegre. златым, n. pizarral (el sitio
Skjomttńis, adv. por burla, por donde se halla la pizarra).
сват Skifertag, n. techo cubierto cop
Skjend, n. reprehension; repri pizarra. . ‚ д.
manda. Skiforlacle, ‚с, hoja de pizarra;
впопад, v. a. _ paa Eri, repre pizarra en tabla oplancba. '
hender, reñir, corregir; этапам, акте, v.I a. partir, щупать-тет
denostarse, tratarse mal de pa der, Skov, mudar el vestido, los
labras en una disputa. zapatos; v. n. pass. skiftes all.
Sldendegjœst, m. y’ t'. quimerisla, skíflss ш, alternar, venir. andar
endenciero, .rijoso, regañou. .o hacer alg. cosa uno~ despues
S “таза, c. vituperacion, capro; de otro, ó por turno, alternati
bacion, censura, reprehension, vamente; акте от (skifte Matting)
reprimenda; regañadura, injuria. mudar dé consejo. ` . _
с- meente, resale 400. Shifts, n. particion, division, re,
Skmk. e #parados ‚ particion, de una sucesion; par
Statenlid. v. e _. En Nagel. rega Ша, bijuela (lo que toca ú cabe
lar una .coza á alguno. hacerle à uno por herencia).
мышц an лаваша —‚ Ел штат. n- tremante autén
\
 Skt' 252
tico tocante à una partija ó hi
juela. _ estar de centinela.
Skifteret, c. administracion por
los herederos; derecho de par
ticion.
Ski/’tested n. (Skydsskifte) parada,
posta, casa pública en que están
prevenidos los caballos, у 105
carruages).
вигваме, adv. uno despues de
otro, alternativamente, recipro
camente.
Skiftning, `c. particion, division;
la accion de alternar, de mudar.
Skik, e. uso, costumbre, estilo,
habito, moda, práctica,- sœtle _
рва -En, formar, pulir, labrar (el
entendimiento de alg); acostum
brar (à obedecer, á callar, átra
bajar die); Skik og Brug, usos
у costumbres.
выше v. a. (sende) enviar.
витка sig, v. r. prepararse, dis
ponerse (para alg. cosa); con
venir, ser conveniente, decente,
conforme; _ til Alt, ser propio,
apto, bueno para todo; det kan
skikke sig anderledes, la cosa pu
diera suceder otramente, de otra
suerte; skikke sig, (opfern sig)
conducirse, comportarse, gober
narse.
Skikkelig, adj. honesto, decente,
modesto.
Skikkelíghed, c.' honestidad, mo
destia, decencia. " _
Skikkelse, с. figura, forma, he'
chura.
Skikket, adj. formado, hecho; pro
pio, apto, bueno para algun (in.
Skilderhuus, n. garita (de centi
nela).
Skilderi, n. cuadro, pintura; re
trato.
Skildpadde, c. tortuga; -skal, m.
concha.
Skildre, v. a. pintar, figurar; (fig.)
pintar, describir, definir.
Skildring, c.' retrato, pintura; de
scripcion.
Skildt, n. muestra, señal (que se
gone sobre las puertas de )as
osterias, cafés, tal eres ytiendas).
Ski
Skildvagt, n. centinela; staae —
Skille, v. a. separar, dividir, par
tir, segregar; (chem.) descom
poner; _ ad, separar; distinguir,
disccrnir; _ En af med, hacer
perder alg. cosa a alguno, pri
var, despojar a alguno de alg.
cosa; _ fra, separar, poner à
parte; _ Еще/от, separar, di
vorciar, descasar; lade sig —
divorciarse; her skiller Veien sig,
aqui se divide el camino )en dos
ó mas ramas); v. n. шпации
sig ad, separarse, dividirse ;_ sig
fra desviarse, apartarse, sepa
rarse; _ sig ved eller af med,
desnudarse, despojarse; desem
barazarse; skilles (om Melk) cua
jarse.
Skillemynt, c. moneda suelta, esto
es pequeña, vellon.
Skillerum, n. intermedio, espacio;
pared divisoria, (separacion he
cha de tablas en los habitacio
nes de las casas).
Skilletegn, n. puntuacion (la co
locacion de los signos ortográ
ficos en lo escrito).
Skilling с. (Shilling, engl. Нут)
eschelin ó chelin (moneda de
plata de Ingleterra).
Skilsmisse, e. separacion; divor
cio; disolucion de un matrimo
mo.
вышлют, n. carta de divorcio.
Skimle, v. n. mohecerse, criar
moho, enmohecerse.
влети, adj. mohoso, mohecido,
enmohecido.
Skimmel, с. moho (el vello que
se cria con motivo de la hume
dad); (Hest), caballo blan'co.
Skimt, n. luz, resplandor, claridad
(débil luz); (fig.) viso, vislumbre,
rayo, luz pasagera, apariencia;
esplendor.
Skimte, v. n. lucir, relucir, relum
brar, brillar,- vislumbrar, medio
ver, ó ver de paso una cosa.
Skin, n. luz, resplandor` claridad
(luz, como de la luna, de las
estrellas, del fuego, de un farol);
 Ski
(fig.) viso, vislumbra rayo, luz
pasagera, apariencia; (ftg.) pro
babilidad, verosimilitud.
Skinbarlig, adj. visible, patente,
evidente, manifiesto; adv. visi
blemente, evidentemente, paten
temente.
Skind, n. piel, pellejo (lo que cu
bre las partes exteriores del cu
erpo animal); cútis (hablando de
personas); cuero, pellejo (la piel
ya quitada del cuerpo delos
animales, sea antes de adobar,
ó despues).
выпали, c. gorra aforrada en
pieles. ° Skjul, n. cubierta у cobertura (to
Skindmager, ад]. шну flaco.
Skindmœr, c. caballejo, rocin, ro
cinante, matalon, matalote.
Skindpels, c. capa aforrada en
pieles. ‘ fensa; lœgge i ­- esconder; lœg
Skingre, v. n. dar un son o so
nido agudo y muy ruidoso.
Skingrund, c. razon especiosa, plau
sible.
Skinhellig, adj. 61 m. gazmoño, hi
pócrita, santurron, mogigalo, ca
mandulero.
вылетали, c. hipocresía, gaz
moñeria, gazmoñada, camandu
leria, santurroneria.
витке, c. jamon, pernil (de toci
no).
Skinne, v. n. lucir, dar luz, alum
brar.
Skinne, c. (anat.) tableta (para en
tablar un miembro roto) ó rom
pido; — от et Hjul, llantas, pl.
Armskirme , brazal , brazalete;
Beemkinne , escarcela , quijote,
martingala. f Skjœbne, c. suerte, fortuna, (hab
Skinnebeen, n. hueso de la pier
na; (anat.) canilla.
Skimyg, adj. zeloso; envidioso (de
la gloria, ó prosperidad de otro).
Usase tambien como substanti
vo, у entónces se toma por é
mulo ó rival (de una persona,
ó nacion).
Skinsyge, c. zelos (dicese princi
palmente del amor); envidia de
la gloria ó prosperidad de un
riva. I
253 Sk]
Skjold, n. broquel, escudo, adarga.
Skjolddannet, adj. ózadv. que tiene
la forma de un broquel ó es
cudo.
Skjolddrager, m. escudero.
Skjoldholder, m. figura que sos
tiene el escudo en las armas.
Skjoldma, f. amazona.
Skjorte, c. camisa de hombre,
Skipper, m. navegante, mareanto
(dicese del que hahecho largos
viages por mar); maestre opa
tron de nave, de navío; capitan
de navio.
Skippund, n. peso de 320 libras.
do lo que se pone encima do
otra cosa para resguardarla);
guarida, abrigo; refugio, asilo;
i -­ en salvo, en seguro, en de
ge sig i -­ esconderse, agaza
parse, agacharse.
Skjule, v. a. esconder (un tesoro,
un reo); ocultar, callar, disimu
lar una cosa, tenerla secreta; en
cubrir, ó disimular (un pensa
miento, un designio); cubrir, ta
par (con un velo, ó capa dic.
para abrigo); - sig, esconder
se, ocultarse у tambien retirarse
del trato, hacer vida retirada, ó
solitaria.
Skjulested, n. rinconcillo, escon
drijo.
Skive, c. disco (del sol, de la luna);
el blanco, el hito (á que se ti
ra); rueda (de los olleros). '
Skiveskydning, c. ejercicio de ti
rar al blanco, juego del arcabuz.
lando de las personas); suerte,
destino, bado, (hablando de las
cosas).
Skjœfte, v. a. poner mango.
Skjœg, n. barba; bigote, mosta
cho; -­ рае en Nagle, paleton.
Skjœggeles, adj. sin barba.
Skjœgget, adj. barbado, barbon.
Skjœl, escama (de los peces).
Skjœllst, adj. esoamoso, con es
camas, ó que tiene escamas.
Slçiœlve,.v. n.` temblar; temer; es
 Skj \ 254 щ
Amaneceres; ~­ af Ките, tem iglesia; Наша Намет i 854;
yblar de frio, tiriiar; -— af Svag det, estarse, con los brazos cru
--hed,­temhlar ó temblarse de de zados, ó-‘mano sobre юане, estar
bilidad; bringe lil at ­- верш— ocioso, holgando.
tar; asustar; dar miedo. знал, n. занята. (Sewdtryk) paf
Skjœlvan, o. temblor (sea de mie jaril; escola de las velas.
do, de frio ya); tremor (tem еще“. п. contrata de venta, ti»
blor de respete). tulo de posesiou.
Skjœmmc, v. a (udskjœmme), e этан, v. a. (give щам pu)
char a perder, ó perder (una traspasar, ceder á favor de otro
obra, un trabajo, un vestido). una poseaion (para la contrata
Skjœndo, v. а. d'eshonrar, profa de venta ó titulo de posesion).
nar, prostituir; desilorar una don впадем/т, n. querido, Каюта
cella {desvirgar en estilo bajo). Skjadehund, c. perrita Наш-а.
Skjœndig, adj. infame. delesuble, Skjedesynd, c. el vicio favorito,
execrable, abominable. Skjodesles, adj. negligente, des
Sljœndighad, c. infamia, deshonra, cuidado, perezoso. .
1 bajoza, fealdad. эмоциями, o. negligencia, de»
Щиты, c. infamia. cuido, incuria.
шашкам, n. mandil de amro.
Skjmr, n. (Li/swing), luz, resplandor,
claridad (débil luz). Skjage, c. puta, ramera, muger li
Знает, n. (карт i Havel) escollo viana, zorra, ранца.
(pcñnsco debajo del agua). Skjen. adj.,bello, hermoso; ho
Skjmre, v. a. cortar, tajar, partir; nito, lindo, pulido; agraciado, do
­- i Slylaker, cortar, partir (en noso, primoroso; elegante; adv.
pedazos, como el pan, una tela lindameate, hellamente, gracio
ya); (chir.) tajar, sajar; ­- en samente, primorosamante, con
Pen, cortar una pluma (para ез— gracia, elegantemente.
oribir); - Korn, segar el trigo; вшита, c. belleza, hermosura;
~­ en Hest, castrar un caballo; beldad (cuando se toma por una
„forwed Bordel) trinchar, Cor muger muy hermosa).
tal' (la came, una comida); -— ш, Sigiaan, v.. n. entender, alcan
{Mish-jme), cortar. zar, conocer, percibir; ­- (afgive
‘Skjwrenda adi. cortante; (fig.) a Skjen) juzgar,- -~­` om aller over
gudo, penetrante, ваш. recio (di Noget, juzgar de alguna сова.
cese del dolor, frio, grito, vien Scjennande ell. Skien, n. juicio,
ю die.) opinion, parecer, dictamen, voto,
Skjœrpe, v. a. aguzar, afilar; (lig.) sentir.
v»~­ Ротации, sutilizar el inge Skjanplet, с. lunar. .
nio; ­-~ Stra/Ten, aumentarla pe Skjanskrivning, e. caligrafía.
na, el castigoV Skjansom, adj. juicioao, dieereto,
вышним, е. ато1ас10г de cu prudente, cuerdo; reconocida,
chillos- y demas instrumean agradecido.
cortantes. Skjansomhed, c. juicio, discerni
Skjœv, adj. oblicuo, sesgado, а— miento; reconocimiento, agra
travesado; torcido, irregular, mal decimiento.
hecho; adv. obiicuamente, de tra Skjer, adj. quebradizo, frágil.
ves, al sesgo. Skjerbug, c. escorbuîiß (enferme
этом, c. oblicuidad (беспла— dad que se caracteriza por una
cion de lo recto). . debilidad general, é Швейное
виза, п. regazo; seno; -­ pao en las encías).
Kjole, falda, faldilla, faldon; вшита, c. fragilidad.
kan: Sb'ßd, ei gremio de la щадит, с. liviano, lascivo, for
|
 Siro
nicador, carnal.
Skjerleth, n. carnalldad, torni
cacion.
Skien, n. delamal; zagalejo.
зияет, v. n. _ am, querer, де—
scar, tener gana; tener cuidado,
ó pena, (inquietarse, ó fatigarse
de, ó por alguna cosa).
Sku, c. zapato; _ baand, n. cor
don de zapato; _ berate, c. es
trechadera; _ flikker, c. rapa
tero de viejo; chafallon, chapu
cero (mal oiicial); - рта, saetin
de zapato; _ вражде, hebilla de
zapato. ` Skorpe, c. corteza (de pan, pastel,
Skomage'r, c. zapatero; _ dreng,
c. aprendiz, oficial de zapate
ro: _ haandvœrk, n. zapateria,
oficio de zapatero; _ avond, c.
mancebo de zapatero; _ зуд, с.
alesna, ó lesna; _ vœrksted, n.
zapateria.
Skodds, o. aldaba.
Skoggerlatler, c. carcajada.
Метис, v. n. reir a carcaja
das, а carcajada tendida.
Skobœl, c. talon (del calzado).
Skok, c. sesenta; skokkevtis, adv.
por sesenta.
Skolde, v. a. escaldar (meter una
cosa en agua, que hierve, ó e
char agua birviente encima).
вышлем, adj. todo hirviente.
Skole, c. escuela; colegio; lecci
on; clase.
звонит, n. escolar, discípulo;
estudiante.
Skolebog, c. libro de escuela, de
"clase.
Skoleferier, pl. vacaciones.
зимами, c. caballo de manejo.
зимами“, c. maestro (y maes
tra) de una escuela.
Skolekammerat, c. camarada, com
pañero (de escuela); соломе-га.
Эйошт‘ег, Sloolemoster, c. maes
tro de escuela.
_Skcl'omestemgtíg, adj. magistral,
decisivo, imperiosa; adv. magi
stralmente, con magisterio,'con
aire ó tono' de maestro, de doc
tor. - Skovrider, e. alcalde de guarda
Skolemœssig, adj. 9 adv. confor
255 Sko
me, conformemente à la doctri
na, a la disciplina de la escue
la; escolásticamente.
введшие, c. clase.
Skolellme, c. bora de la escuela.
влетит, c. disciplina de la es
cuela.
Slcolevœsen, n. negocios escolasti
eos, escuelas.
Skoleven, c. amigo de escuela, a
migo de colegio.
вышедшими, c. pl buenas le
tras, erudicion, humanidades.
Skonnort, e, goleta. “
torta); costra (todo lo que se
seca ò endurece pegado a la
superñeie de alguna cosa; tam
'bien se dice hablando de llagas,
pústulas, viruelas (Irc).
Skorpion, c. escorpion, alacran (in
secto venenoso); (азиат) escor
pion (signo de zodiaco).
Skorsteen, c. chimeneav
житием-тет, c. deshollinador.
Sko'rsteensptbe, c. chimenea.
Skosaale, c. suela (de zapato).
Skose, e. sarcasmo, sátira mordaz,
dicterio; pulla, vareta.
Skose, v; a. echar pullas, vare
tas, zaherir, picar, herir con pa
labras.
зложите, c. negro de zapatero.
Skosem, n. clavo de zapato.
вши, v. a. ojear( echar una ojea
da, mirar de soslayo, como quien
no ve).
Skotraad, c. hilo de zapatero. "
Skov, c. selva; bosque, monte.
Skovduc, c. paloma campesina.
Skovfoged, c. guarda del monte,
guardabosque.
Skoclmgst, с. corta, cuando cade
árboles, y corte, cuando es де
leña. "
Skool, c. (злите) pala de madera.
Skovlerke, c. alondra ein crema.
Skovltlie, c, madreselva. (planta).
Злостная, с. turon, musgaño, ra"
ton grande campesino. “v
Skocoœ, n. cera. '
de bosques y montes. и
 Skr 256 Skr
Skovrig, adj. cubierto da bosques, derarse, no pasar los limites.
bien poblado de árboles, de bos Skrante, v. n. ser enfermizo, acha
ques. coso.
Skovveí, c. camino, senda en un Skranten, adj. enfermizo, acha
bosque. coso.
Skraa, adj. oblicuo, sesgado, atra Skrantfmhed, c. salud descaecida,
vezado; diagonal; adv. pan. - estado enfermizo.
oblicuamente, al sesgo, de tra Skrantm'ng, c. valetudinario` en
ves, de medio lado; diagonal fermizo, achacoso; persona dé
mente. . bil, endeble.
Ski-aa, n.‘Skraatobak, c. tabaco Skred, n. see тщета,
de mascadura, que se masca sin Skribent, c. autor, escritor.
tragar. Skride, v. n. dar pasos, andar, ca
Skraae, v. a. (Tabak) mascar, mas minar; — from, adelantarse, ir
, ticar (tabaco). adelante ; hacer progresosen . . .;
Skmahed, c. oclicuidad; declive, _.tíl Уст-‚сев, ir al caso, venir al
declivio. asunto.
Skraal, n. grito, clamor; griteria. этан, n. paso ; -— for -—- paso
Skraala, v. п. gritar, vocear, dar entre paso, despacio; mcd hur
gritos, clamar; -— af futd Hals, lige — a paso precipitado; med
gritar à grito herido. . lange — a paso largo; med lang
витыми, с. gritador, vocinglero. somme - a paso lento; ride en
Skraam'ng, c. declive, declivio; es Hest i — pasear un caballo (sin
carpa. sacarle del paso).
Skraas, adv. en escarpa, en de эта/2, n. caracter, letras; escri
clive; -over for,fronteroá..... tura; escrito; den heilige -- la
Skraatag, n. albardilla. Escritura sagrada, la Biblia, la
Skrab, n. (gam/melt -) desecho, Escritura.
zupia. Slm'fle, n. confesion; gaae til —
Skmbe, v. a. raer, raspar, rascar; ir á confesar.
- ud, quitar rascando, borrar, Skrifte, v. n. oonfesarse, decir sus
testar; ­­ sammen (Penge yc.) pecados (al confesar, al sacer
amontonar por mezquindad, por dot J; v. a. confesar (oir el cou
medios sórdidos ó ilícitos. feso al pcnitente).
Skrabe c. (Skrabejem) raedera, ras Skn'ftebarn, m. penitente, m. dz f.
pador, rascador. вылетает, o. confesor, (el sa
Skmban, вшита, o. raedura, cerdote que oye y absolve al
raspadura. penitente). -. л
Skra'ld, n. estrépito, estruendo, Skriftemaat, n. confesion (de los
estallido. pecados al confesor).
Наташе, v. n. hacer ruido, estré Slm'fteslol, с. confesonario (el lu
pito, estallar; - med en Skralde, gar destinado para confesarse).
tocar'la carraca ó matraca. вылета, (Bogstavkasse iBogtr.)
этим, с. carraon, matt-aca. caja.
Skramleri, see Skrab. Slm'ftklog = lœrd, c. escriba (doc
Skramme, c.) cuchillada, chirlo, tor que enseñaba la ley alpueb
corte en la cara; cicatriz. lo judío). л
Skrammet, adj. cicatrizado. Skriftlig, adj. «jf adv. por escrito.
Skranke, c. barrera; _ ved Tour Skriftsprog, n. pasage, texto de
neringer yc. liza, campo cerra la escritura sagrada.
до; (ßg-l limites; sœlte Skranker Skriflsteber, o. fnndidor de carac
for . . . ронег limites à . . .; i tores de impresion, fundidor de
ломе sig inde» Skrankerne, mo- l letras`
 Skr 257 Ski`
вытащи, п. fundicion de ca» Bogtrykkerpnsse, husillo de la
ràcteres. prensa de impresor.
Skrtg, n. grito, clamor, voz. Skruemodor, c. tuerca de un tor
Skrigo, v. n. gritar, dar gritos, dar nillo; matriz de una rosca.
voces, vocear; — от Hjœlp, gri вышлете, с. llave para armar
tar favor, asistencia. ó desarmar los tornillos, desar
Skriger, c. gritador, vocinglero, mador, destornillador.
alborotador, chirlador. Skruestikke, o. torno, tornillo.
Skrighals, c. see Skraalhals. Skrumpe, skrumpes, v. n. anco-
Skriin, n. cofrecito, cajoncito, ar gerse, estrecharse, arrugarse.
queta. Skrupel, c. escrúpulo (peso de 24
Skriva, v. a. escribir. granos, usado en las boticas);
Skrivebog, c. cartapacio (cuaderno escrúpulo (duda, inquietud del
de pliegos de papel). ánimo).
эти/си, c. yerro de escribientc, Skiyde, (om el Esel) v. n. rebuz
de copiante. nar; (p1-ale) alabarse, jactarse.
вышит, c. arte de escribir. Skryder, c. baladron,maton,gua­
зимовье, c. escrito; escritura; peton.
Carta. Skryd, n. Skryden, c. Skryden',
Skrivemaade, c. modo de escribir, n. jactancia, vanagloria.
escritura. estilo. i Skrœdder, c. sastre; — arbeids, n.
Skrívomester, Skrivelœrer, c. maes obra de sastre; -bord, n. mos
tro de escribir. trador, mesa para trabajar; —
этом, c. escribiente, amanuense, dreng, c. aprendiz de sastre;
copiante; escritor. haandvœrk, n. oficio, profesion
Skn'verbord, n. escritorio, bufete. de sastre; —— mestei', c. maestro
Slm'vem', n. escritura. sastre; — svend, c. oficial de
Skriverpan, c. pluma, cañon para sastre.
escribir. Skrœk, c. pavor, miedo, temor,
втащил, c, escritorio, bufete: espanto, terror; sœue 6 - espan
papelera. tar, asustar, causar espanto, mie
витком, c. escuela de escribir. do óic.
зимние, c. oficina, despacho; витает, v. a. asustar, espantar,
escribania. causar susto, espanto, miedo;
вините, п. tintero. intimidar, amedrentar, atemori
‘Slœ'ívm'ng, c. escritura. zar; lade sig _ asustarse, espan
Skrivpapir, n. papel de escribir. tarse, cobrar miedo, espanto.
Skrog, n. (Skibsskrog) casco de un Skrœkkos, v. n. asustarse, espan
navio. tarse.
Skrubba, v. a. fregar, limpiar; la Skrœkkobillede, n. espantajo.
var; —— et Skib, lampacear, lim Skrœkkelig, adj. terrible, horrible,
piar el navío. horroroso, horrendo, espantoso,
Skrubbe, c. escoba, lampazo. formidable, tremendo, muy te
вышлет, с. garlopa. mible; adv. terriblemente, horri
витыми, c. sapo. blemente.
Skv-ue, v, a. armar, desarmar los тёлками, c. horror, enormi
tornillos; clavar, asegurar con a .
tornillos; ­­- af, desclavar, qui Skrœksom, adj. miedoso, medro
tar los tornillos; ­­­ ind, apretar so, timido, corto, enoogido.
un tornillo; clavar, asegurar con Skrœksomhed, c. timidez, corte
tornillos; — ор, desclavar, sol dad, encogimiento.
tar el tomillo. Skrœlle, v. a. pelar, mondar (ai
Skrue, c. tornillo; rosca; -— c' on gunas frutas ó legumbres).
 Skit 258 вы
Straling, o. peladura, mondado mediante m. К f. степа—оп,
ra, (los pellejos delas frutas que actor, actriz.
se pelati); (fig.) persona débil, зимы/шли, с. arte dramática.
endeble; hombre flaco, feble, Sku/fe, c. gaveta, cajon, cajouci­
жиды. to; pala de madera.
Slcmmwie,­ v. a. ›-— bort, asustar, Sku/fe, v. a. l(mad en Slm/fe), tra
espantar, ahuyentar. bajar con la pala.
Skrœmsol, n. espantajo. » Sku/fe, v. a. engañar, embudar;
затем, c, pendiente, cuesta, де— frustrar; sku/nrs, engañarse hl
clive (de alguna altura). oerse ilusion à -si mismo.
Sk'rœv, n. zancada, trancada, tronco. Sku/false, ilusion.
вшита, v. a. atrancar, dar un Skulder, o. hombro, espalda; —
wooo; alargar el paso. blad, n. omoplato; -— been, n.
Skrœvs, adv. ahorcajadas, ahor hueso de la espalda; -gehumg,
cajadillas. n. tahali, talabarte; -— trœlcrńng,
зимовку, adj. frágil, débil ; caduco, с. encogimiento de hombros.
flaco; perecedero, instable; im вши, v. a. -i- Сенат-ртами—
bécil, endeble, sin fuerzas ni vigor. vtar las armas.
Skrebelighed, o. caducidad, debi зим/се, v. n. faltar a la escuela,
lidad, fragilidad; imbecilidad. a la leocion (los discípulos).
змеям, с. disimulaeion, disimu Skulkesyg, adj. que finge de ser
. lo, tingimiento; pau ­­ fingido. indispuesto para no ir á la ев
Skud, n. tiro, disparo (de una ar cuela.
lma. da. fuego); —- раа et Trœ, Skuüa,'v,. n.l deber, estar сыще—
„капает, brota, vastago (de los до, precisado, haber де hacer
árboles, де las vides éta); et — una cosa; han akal reise s' Mor
«.Kfrudtl una carga de pólvora; gen, ha de partir mañana; han
der faldt et Skud, han tirado, «kal girare dat. debe (esta obli­
han disparado шьет-ша де fuego. gado, precisado de) hacerlo.
шиит, ш. año bisiesto ó bi злит, n. espuma. ‚ .
>eenltil. Skumfuld, adj. espumoso.
Skuddag, с. bisiesto, dia intercalar. винт, т n. calumniar, diafamar.
Жид/дат. .4p adv. fuera del al Skumler, c. columniador, деиде—
eanoe de las balas. tor, disfamador.
Skudsaar, в. balazo, tiro, fusilazo, Skumme, v. a. дн. espumar; Ь:—
‚ (la herida hecha por èl.) сег ó sacar espuma; -- of дв—
впитала, с. tiro, alcance (de un sm', echar espumarajos.
I Skudsmaal,
cañon). n. fé y testimonio, eer Эгоисты, adj. sombrío, obscuro,
ópaco, lóbrego.
tificaoion, principalmente por los Slaummemle, adj. que espuma, que
.criados ó domesticos tocante a hace espuma, espamoso.
la oonduoial la probidad ůn) Skummeskee, c. espumadem.
Экие, n'. vial; mirada, el mirar, Skumpa, Skumpla, v. a. sacudir,
inspeccion. i' n menear con fuerza, bambonear,
зим, v. a. & n. ver, mim; stille mover de un lado `a otro.
.Naan «11,-- exponer. alg. cosa вытри“, 0. (тип) sacudimi»
à la vista. ento, menen, movimiento.
штиле, o. medalla. винту, с. crepúsculo.
вторит, c. вносимыми; tea Sicuro, v. a. fregar, limpianilavar.
SIO. _... Skurchlud, »0. rodilla; семерок,
Skuespíl, n. espectáculo; drama; , fregador..
pieza de teatro. ~ ’ Skuresand, c. arenilla.
"певшим—„таи m. у f. oo Sharing. e; la ohhfde 'fregar y
 8*'.1/ am
lim , декада. en las4 murallas, напитавш
Sku , c. bribon, picaro, pillo. oheras, 'para poner el cañon);
зажиму, adj. de bribon, de pl saetera,tronerilla, (para disparar
caro; adv. come un bribon. escopetas ‚у areabuces; bin-haa
Skurkestreg, c. bn'bonada, pillada, cana.
gatada. Skydan, Skydning, c. descarga -(el
Skurre, v. n. sonar mal, ser di disparo de cañones, у dema
винте. armas de fuego). '
Skydeselskab, n. compañia ­de los
Skurren, c. disonancia, tono fal
so. caballeros del arcabuz. 1
Skurrende, adj. disonante. Skydse, v. a. portear, acarrear; lle
Skurv, ‘п. tiña (enfermedad en el var, conducir gente en coche dre.
cútis de la cabeza). Skye, v. aftener recelo; temer;
Skurvet, adj. tiñoso. aborrecer, tener aversion (a al
злит, n. sotechado,cobertizo, co guna cosa).
chera (para meter omwegen); Skygge, c. sombra. -
tinglado, (para tener madera, le Skygge, v. a. hacer sombra, ен
ña ус.) bi-ir con la sombra. ‘
Sky, adj. timido, miedoso, me Sk'yggebüìede, n. sombra, l'espec
droso; asombradizo, espantadi tro, fantasma.
zo (dicese de los caballos y Skyggeblanding, c. (Заплатив)
otros animales); huraño, arisco, degradacion ó grados de uh
receloso (dicese de las personas) mismo color.
шаге — ojear, espantar. Skyggcfuld, adj. umbroso, som
Sky, o. nublado, nublo (tómase brio (cubierto de sombra).
por la nube obscura, ò de lem Skgggetegning, c. защитив, п.
pestad); nube (por lo que tapa генная. '
lâ vista como una polvareda Skylap, e. antojera (que llevan
c.) los caballos en la brida).
щам, п. tui-bien; спиртов, Skyld, с. falta, culpa, ofensa, pe~
lluvia impetuosa y repentina. cado, causa; — (Gjeld), deuda;
эху“, adj. nublo'so, cubierto de give En -­ for, atribuir, impul
nubes. ­ tar la falta, la culpa a alguno;
Skyde, v. a. tirar, disparar, des deter ikke пил ->-ш dette 6r
cargar; -—- (stade), empujar, im шее, по tengo yo la culpa, no
peler; — Bugtar, (omI впишете) 'he dado yo la causa de que
enroscarse, retoreerse); — Fart, haya sucedido esto; tage Skyl
adelantar rapidamente; -­­' Knop den paa sig for Noget, hacerse .
рог, Степа, Redder, brotar, echar culpable de alg. cosa, tener fa
botones, vastagos, ramos, rai culpa de alg. cosa; {штанины
ces dic); ­­~ тащится, contri рог amor de Dios. ’
buir (pagar, ó dar su parte con внушив, п. obligacion.
otros); ­‘- Skylden paa En, echar Skglde, v; n; deber, estar'cang'ai
la culpa à alguno; -- 8kg/¿don
­do de deudas,- estar obligado;
fra sig, disculparse, excusarse; -- Eh Noget, (have En Nogat'at
~L­i­ pan, pretextar, dar pretexto; шике) deber alg-cosa ‘a alguno,
v. n. от Planter, brotar, arrojar, serle deudor de alg. cosa; Nm
apuntar; -— skyde o'p (come), cre жути- пат ивы, ie dencia ть
cer, subir, hacerse alto. . da, le es deudor de la vida;
Skydebane, c. juego del arcabuz; v. a. pau, for, atribuir, vimputar
casa de los tiradores. la falta, echarle culpa (e alguno).
Skydegecœr, n. arma de fuego. Skyldfri,adj. libre, exento deden
швом, В; eañonera (abertura des; descargado de sus deudas;
 Ska
inocente, (libre, exento de cul
pa, cuando se contrapone á reo,
ó culpado).
зима/нива, c. inocencia.
вкушу, adj. culpable; tenido,
obligado, con obligacion de . .;
adeudado, cargado de deudas;
_ i en Forbrydelse, culpable de
un delito, ó crimen.
экз/щадит, c. deber, obligacion,
empeño.
Skyldner, с. deudor.
Skyldsœue, v. a. valuar, tasar el
censo (carga impuesta sobre al
guna hacienda).
Skylle, v. a. lavar, fregar (la va
jilla); enjuagar, lavar (vasos, ta
zas dia); _Klœder, (нелишне:
Tai) bañar, lavar, aclarar (la ro
pa blanca).
$kyllekar, n. cubeta.
внушит, п. lavadura, lavacias,
lavazas; enjuagadura.
Skylregn, c. .chaparron, turbion,
lluvia impetuosa у repentina.
ySkymie, v. а. — paa, apresurar,
acelerar, dar priesa; _ sig, ‚у.
r. darse priesa, menearse, an
dar diligente.
Skynding, c. priesa, aceleracion,
precipitacion.
Skypompe, c. trompa marina, man
ga, torbellino, tifon.
Skyts. n. artillería; grovl _ la
U gruesa artillería.
Skyts, c. (Ваз/сунет) proteccion,
patrocinio; guardia, guarda ; de ­
fensa.
Shytswmd, с. genio, espiritu, nú
men tutelar.
Skytsengel c. ángel tutelar, ángel
guardian.
Skytshelgen, o. patron` titular (san
to de quien toma la advocaci
on ó titulo alguna iglesia); el
santo, ó santa del nombre de una
persona.
Skylle, c. tirador, arcabucero; hal
lestero; (aslron.) sagitario, (uno
de los doce signos del zodiaco.
Skyttel, c. (Vœveínstr.) lanzadera
(de tejcdor).
Simile, с. patin y patines, pl. lebe
260 Sla
paa знает, correr patines en
cima del yelo; labor, c. el que
corre patines encima del yelo.
Slaa, e. (Bom) tranca (para ase
gurar una puerta); aldaba.
Slaae, v. a, batir, golpear, dar un
golpe, ó golpes; apalear, sacu
dir, pegar, cascar, azotar, zurrar,
dar palos, azotes ус; — istykkcr,
cascar, romper, quebrar, destro
zar, haoer pedazos ó astillas; _
щи, matar á golpes, de porrazo,
á palos; _ Fienden, derrotar,
vencer al enemigo; _ paa Fluge,
ahuyentar, hacer huir; _ en Spi
уст i Vœggen, hincar un clavo
en la pared; _ Bold, jugar á
la pelota,- _ (тупее) Penge, ba
tir, acuñar ó fabricar moneda;
_Ild, sacar fuego del pedernal
con el eslabou; _ Tromme, Pau
ker, tocar la caja, ó el tambor,
tocar los timbales; _ Takt, lle
var el compas en la música;
_ e» Aare paa En, (aarelade
En), sangrar, sacar sangre a al
guno; - Kappen от sig, cubrir
se con su capa; _ sig шепнет
топаете, hacerse ó abrir~e pa
so por en medio de los enemigos;
_ sig til En, abrazar, tomar el
partido de alguno; — Noga: ud
af Hovedet (af Sind, Tanker) е—
char alg. cosa del espiritu, e
cbarla a las espaldas, procurar,
hacer esfuerzos para olvidarla;
v. n. palpitar, latir (el corazon);
pulsar (las venas); dar las horas
(el relox); tirar noces, cocear
las caballerias); -— feit, suceder
mal, salir mal, parar en mal;
_ ind, salir bien, tener buen éxi
to, tener acierto, _ ned (om
Lym'lden) caer, Ew. Lynilden har
slaaet nudi’ Ниш, el rayo ha
caido sobre la casa; _ ш ba
star, ser bastante; slaaos, v._ n.
pass. pelearse; acuchillarse.
Sladder, c. charla, prosa, chachar
reria, parleria, faramalla.
Sladderagtig, adj. charlador, cha
charero, indiscreto.
Sladderaglighed, с. chachara, ba
 Sla 261 Sla
сыпет, charla, parla, habla; in da las horas.
discrecion. Stange, c. sierpe, serpiente; cu
Sladderhank, m. y' f. charlador, lebra; víbora.
obarladora; chacharero, ra, cha Slangedannet, Slangeformig, adj.
charon, na. . en forma de serpiente; serpen
Staddertaske, f. parlera, charlante, teando, culebreando.
chismosa, soplona. Slangegift, c. veneno de serpien
Sladdre, v. n. hablar, charlar, cha te ,ó culebra.
charear, parlar, parlotear; con Slangellm'e, c. línea sinuosa, tor
tar, llevar cuentos, soplar aotro cida.
lo que se oye ó veA Slap, adj. flojo, atlojado, relajado.
Slag, u. golpe; coz (de caballo); Slaphed, c. aflojamiento,iflojedad.
palpitacion, pulsacion, latido (del Slappe, v. a. aflojar, relajar; slap
corazon, del pulso ge); batalla, рез, v. n. pass. aflojarse, rela
accion, combate; apoplejía. jarse.
Slagaare, c. arteria. Slave m. esclavo; ­­ arbeide, n.
Slagbom, с. barrera, tranca. trabajo de esclavo; -­ tjenesta,
Slagbord, n. mesa que se pliega, с. servitud, servidumbre; _ han
ó dobla. del, comercio, tráfico de negros,
Slagů'œder, c. cuchillo, (una de las ó esclavos; — handler, m. mer-
plumas largas de las alas de las cader de esclavos; ­­­ stand, 0.
aves de rapiña). condicion de esclavo, de siervo.
Slagßod, c. apoplejía. Slavari, n. servidumbre, esclavi
Slagorden, Slagtorden, c. órden de tud; ту.) yugo, esclavitud.
batalla. ­ выведав, f. esclava.
Slags, n. suerte, especie, calaña, Slavisk, adj. servil, esclavo; adv.
género. servil. `
Slagsbroder, m. pendenciero, quì Sleben, adjaguzado, afilado; (ftg.)
merista, es adachin, acuchillador, pulido, culto, galante, cortes.
perdonavi as, duelista. Sledsk, adj. socarron, picaron.
Slagsmaal, n. riña, pendencia, са— Sledskhed, c. arte, sutileza, disi
morra, pelea. mulacion, socarroneria.
Slagsvœrd, n. espadon. Slegfredbarn, n. bastardo.
Slagte, v. a. matar, degollar. Slem, adi. malo, ruin, perverso,
Slagleqvœg, n. reses que se та— inicuo; adv. mal; slemmere, adj.
tan en el matadero. comp. peor; adv. peor, mas mal;
Slagter, c. matarife, jifero (el que desto slemmere, tanto peor; blive
mata las reses en el matadero); slamme're og метнет, andar de
carnicero, cortador, cortante, tab mal en peor, peor que peor, ca
lajero (el que vende la carne). da vez peor; slemmest, adj. sup.
Slagterbod, c. tabla (de carnicero); pesimo; del Slemmesle er at gc., o
carnicería, matadero (cuarto ó peor es, lo peor de todo es . . . .
pieza en que se vende la carne). зимами, с. vueltecica, vuelte
Slagterdreng, c. mozo de carni cilla, práctica, estilo, hábito (que
cero, de jifero. , se sigue servilmente), mero uso.
Slagterhund, c. mastin. Slontre, v. n. andar, caminar po
Slaglerhuus, n. matadero, jiferia. co à poco, à pasos lentos, pa
Slagterkm'v, c. cuchillo de mata sear.
rife, de jifero. Slet, (jeun ус.) liso, llano; — (ond)
Slagtereœe, c. hacha de matarife, malo, ruin, desdichado; bajo, vil,
de jifero. mezquino, miserable; simple;
Slaglo/fer, n.l victima. adv. mal; ruinmente, mezquina
Slaguhr, n. relox ó muestra, que mente, malamente; 4sgat ikke, de
 ан 262 ,Siu
ningun modo. Hamme.' #lvl Stemat adi,- ш Е
lmet. nada. ninguna cosa, Slingre, v. n. тегах. ММ!
Slelhed, c. mala calidad, calidad im estar Ниве); ‚атеист
inferior; шлюза, роса manta de Slingfm. s» “диванов, hmbnw.
una сова; winded. baim- - tambaleo. _
Slt’me C- запора. Gepilloaraude Slip. sive т ma »enunciar из.
Slelte, с. llanura, llanada; llano, cosa, desisli;01á твист.“
campo llano. _ Stine”. уда- т. а). ш aque
Stelle, v« а- дышат, allanar, alt estaba tirant@ а что); - ma.
SaP. poner igual una supertiçie. daar entrar; - »a {шок Salir;
Stäbe. v. a.. amolalî. защити; Y- п- — fw, f»- ой, аза-шаг У
­_­ @las pulir (а! vidrio). тише. ‚
Sâw'le. с: aeuzamieuto. annals slobrok, гора dt levantar o de
_V uva, _accion de aguzar. casa. ‘
wel'. m. amolador. Slot, n. palacio. .
Sllëstlee'i. с- piedra агитации. sloisfogea, шедшим, ai. alom»
.piedra de amolar esperen. _ de de palacio (1_ ease real- _
шт. @di reabaiadiao, едсигн aletsgaard, ад aaliadel Мще
Фт; (М) еартщщ тартар; Slots avc, c. jardin del ранит).
obsceno, tome. l steifen-ke, ‚о, islas@ del castilla
Slibfighed. с. estallaA .Ó sanded de ае р .v1.0
l? 'que es шатает, d escur Slu, Slug, adj. asm, artgre, bel
щщо; ту.) obscealded, треть laco, ladingì; «glastutamçptg
slid. n. шепотом, menoserlie; с давка, @en_dawula. _
pena, trabajo, fatiga, _ Sl­ ed, с. astucia, arte, sutileza,
.Slide v. e “Saaluavasadweae mula. ‚ . .
tar; _ istykker, rasgar, desgar Smet-t, m. picaro, bribpn, ma,
rar; slides, usarse, gastarse; .Skv indiane _
de sig les, separar/sp, гранте. Sl n 11u-via ciudadania nieve
Slu define, chipkaarwla, amie,
безещЬагаиагзв librarse; v. a,
__ og лафа, ъга_а]аг‚ alegar, ,af а а` ,
fanarse. _ . Задам, n. hablar,v charla); щ
Shim, с. леща, fiestas. тиши? charear, p , вашим
r аниоз liqiállap Y veces» Slm. e» r. re. aerea. .
el cuerpo „тощи; _ ef Sleat». Уч ё; a. lisser. anguilla
Nas-ça, necesidad; т af Planter. вигвам ad'- чтят. vom (en
титр. _ . ._ e ' a

.Sliinuignsal аф- _pitultosa flemme. житьё, e. gioielleria. aille va

viscose; регате, твоего; ищ ravwla г 4
cila inosc. _ .' 4. si ha . ш. alam trasse
Sa едет, с. cale uw www» Sí в, Y. д- мат. тещ (le
«im inde. .çi тет ‘па plillfâqßß imite' “Säglti'eïëï-á te?
Батут. a aléa @la amaca. а" ell' lt . i, „ . -
trimm ó тещ; - ‚ шипа, шехпрщё" душная;
Затес, v­a_ lamer. _ Terstens _ apagamigmo de lg sed.
Slim». $1. vor ad» s 10aa. ч— шатен. ать тщетен Сдает
miao de» Ьоса a# aes
Slikkeri, n_ ­golols|na, gu_ от? Ы 9a что, тем _ . . .
Slammer. о. теще. тип в:
амида, о. opgaamlgp e '9v вето.
садов
ото S
räägŕßs
‚ ­
(saaie_ tambie“
.
‚и.
siiem, с.lo caa'da i resta.
quieg (деда rema
de up щ
Silvie. .v- _n- (шаг. этом“ Не do; рт _ а lli` www.
Фа. Шиша шиш, s- читают a a?
 Sly
„свае, vsuustingooeia, caso Теше
Slumpa ш, v. n. coger do 'un
proviso. i.
Slumre, v. n. дюн-Мг.
Sunken, adj. magro, flaco.
замша, o. Начнет (Шт де
carnes).
Slup, Slappe, c.(Slags Bead) cha
lupa, lancha, (es ma-yor que` el
esquife, o bote)
Slupraer, m. minero, bogador.
Shark, c. buohada, hocanada, sor
bo, trago. -i ’ Slaabandc,I adj. Salar,
Sluse, c. esclusa. .|. Iv»
Staining, c. conclusion, lin; feue
cimiento, remate (en asunto de
cuentas); conclusion, consecuan ­
cia; silogismo.
затащили, e. epilogo.
вышел, o. clave (la-ultime pie
dra que cierra un muro, arco,
ó bóveda).
Slime, v. a. acabar, finir, termi
nar; concluir, inferir, inducir, ar
güir, sacar consecuencia; adi
.vioen pronosticar; -­ «difter
maal, connect' un matrimonio.“
en Hamel, en дотащить; а—
­jllsten un negocio, una вещам,
concluir una convencion, uncon
venio, un ajuste; ­-­ Fred, 118
cer, concluir la paz; —— «гаш
bvmd. contraer una alianza; v
en Regning, @emr una cuenta;
Навес af Nagai, concluir, infeuir
una cosa de otra; v. n. cerrar,
cerrarse, juntar; Deren, Lease»
:lauer- Щи, la puerta. la cene
dura no cierra, no junta; т—
duet «lutter godt W). la ventana
cierra o ' » ion.
замену, шагнут, adj. finalmen
te, últimamente, en. conclusion
Sbßttar, m. caroelero.
Siumri, n. carcel.
,Sigean c. honda (oop queso ап
rqjan piedras). мы „,., ‘
Signage, v. a. apedrear, тверде
drasicon la honda, echar, tirar,
lanzan, arrojar; --1-I sig (om Noget)
тщете. шедагзе, dan quel
ша «xt-rededor» de alg. cosa.
Slang“, n- bestiame dwp». pillo. Slee, adj. em смазывает;
2&3 \810
tutto. нит ,ulrzìolln uien
тандема». c­,~piadrn шербет
ser ,tirada con honda. » ч;
Slœb, n. (paa ш шт) cola de
vestidu;.-1­i (Мета Kc.) traba»
jo, pone, fatiga. .
Slœbe, v. a. 61 n. имеет, tirar,
llevar tras si; arrastrar por .el
suelo, ir arrastrando, tirando ; Ao
та: slœber, garra, ceja el ancla;
v. n. slide og -, atrafagar, aia
nar, andar atareado.
rozagante,
que arrastra, que llega alsueio.
Slœbctoug, n. (Bugseerloug) sirga,
(para remoloar). . .1 ‚—
Slœde, e. trineo (para andar sobre
la nieve ylos velos); kiere i».
andar en trineo. i» ß
Slœdefere, n. camino propio para
Slœgt,
andar c.en genero;
trineo. sexo;­\\­deseen»
u
dencia, prole,
Siœgle, n. generacion;
гм рад, parecerse
(a alguno), tenes algo de él. ——
sin Fader, semejar á sa padre.
Slmgtning, rn. 61 f. pariente, pari
enta, (el que pertenece à una
familia por cualquiera linea).
Slœglregister, n. genealogia (lase
:ie de progenitores y ascendi
entes de cada uno); la descrip
tion de la estirpe de alguno.
Slœgtskab, n. parentesco, ранишь.
Siœog, u tron, boato,soquiw, ва—
mitiva, acompañamiento (де un
señor).
Зонте, у. а. echar, lanzar; v. n.
mecerse, bambolearse.
Sloife, e nudo (en cinta),- cordon
cillo, cinta, adorno.
елеем, v. a. derribar, demolen, ar
mar (una fortaleza). '
Sleifning, c. la accion. de arrasar;
тащит, demolicion (de una
штат). ‚ .
Star, n.uv.elo. c, ­
sagre, v.. n. ir à la vela a. lo
largo. V 'l m' ou i.. i
Этим a- derramar. dal' сое-18?
впш, gastawon растаю!» di
.sipan стар] ,
 Sma 264 Зте
flojo, aflojado, relajado. Smage, v. a. gustar (percibir el
Slave, v. a. aflojar, relajar; em sabor de una cosa, tomarle el
botar; slaves,r pass. aflojarse, re gusto); gustar, probar, catar una
lajarse; embotarse. cosa); gustar, hallar buena una
этом, o. descaecimiento, tibie cosa ; hvorledes .imager dette Dem?
za (de fervor, de actividad, de 't como halla Umd. eso? det ma
zelo 610.); debllitacion, extenu ger mig godt, lo hallo bueno;
acion, diminucion de fuerzas. det smager ham едет han lader
Smaa, adj. pl. af líder», pequeño; sig det smage goda: come con
‘ i det Smau, smaat, adv. por me mucho apetito; v. n. tener gus
nudo. to, sabor; - godt, ikke godt, te
Smaabuske, pl. sotillo. ner bueno, malo gusto ó sabor;
Smaadreng, m. muchacho, mozo. ­- af Noget, tener sabor de alg.
Smaafugle, pl. pajarillos, pajari cosa.
­ tos. п’ ' ‚хм. Smagen, c. la accion de gustar,
Smaahandler, m. -­ ske, f. mer paladeo.
cader de por menor, mercader Smeg/ald, adj. de buen gusto;
de tienda, tendere. lleno de sabor, de gusto, ape
Smaahed e. pequeñez. titoso, sabroso, muy gustoso.
Smaakoppor, pl. viruelas. Smagles, adj. soso, insipido, des
Smaakrat, n. maleza, zarzal. pbrido, sin sabor; (fig.) insulso,
Smaakryb, n. zabandija. по.
Smaalee, v. n. sonreirse. Smagieshed, c. insipidez, desabor,
Smaalig, adj. pequeño, corto, mez desabrimiento; (fig.) insulsez, so
quino, pobre, escaso.; smaaligen, sería.
v adv. escasamente. Smal, adj. estrecho (dicese de un
Smaanynne, v. n. gorgear, tx'inar camino, calle, puerta, vestido
‘i cantando. Qc); delgado (de poco eso);
anaapenge, pl. moneda suelta, cenceño (hablando del talle, del
menudos. cuerpo); — Kost, comida pobre,
Sma-apige, f. niña, moza, mucha escasa; leve paa smal Kost, vivir
a. reducidamente, estrechamente.
Smaastane, pl. piedrecita, canti Smaragd, e. esmeralda.
to, piedra pequeña. Smaske, v. n. hacer ruido con la
Smaat, adv. menudo, muy me boca comiendo; v. a. (— fig. fam.)
nudo, menudito; skjœre -— cor» besar.
tar menudo; stade ­- machacar, Smed, m. herrero, oficial de fra
molar (en un mortero, ó almi gua; herrador, mariscal (el que
rez). hierra las caballerías).
Smaating, o. minucia, menuden Smede, v. a. forjar, fraguar; туф
cia, bagatela. ' — Legno, forjar mentiras.
Smag, c. gusto (por sentido del Smedoamboit, c. yunque; — ar
paladar) .­ gusto, por sabor; gusto, beids, n. obra del herrero; -—
por placer, complacencia; gusto, bœlg, с. fuelle; ­- drang, n. Oñ
por gana, ó apetencia; (fig.) gus cial de fragua; -- haandvœrk,
to? por eleccion, por aficion, por n. oficio, profesion de herrero,
discernimiento, delicadeza, por _ hen'ador ó mariscal; — hammer,
buena ó mala traza con que o. martillo de herrador; porrilla;
está hecha una cosa; finde _ i -— kul, n. carbon de fragua; ­
Nogat, tomar aficion, ó aficio — master, m. maestro herrero
narse, a una cosa; om ­­­ kan ó herrador; —- wend, m. herre
man ikke disputera, sobre gustos ro, oficial de fragua; -tang, c.
no hay disputa. » f teuazas de herrador.
 Smí 265 Smu
Smedie, c. fragua. (fig.) flexibilidad, ó condescen
Smek, Smœk, n. palmada (el golpe dencia. Tambien si niûca, arte,
dado con la palma de la mano); manejo (en el trato umano).
golpe, porrazo. Smidske, v. n. sonreire; v. a. —
Smekker, Smœkkar, adj. delicado, for (smigre) acariciar, requebrar,
fino, delgado, cenceño. engatusar.
этакими, c. talle delgado, cen Smíger, Smigmn, c. Smígrerí, n.
ceño. lisonja, adulacion, carantoñas, pl.
Smeld, Smœld,l n. estallido, estam — (ш Damor), requiebro, floreo.
pidn; — af en Der, portazo. Smígrs, v. a. adular, lisonjear, a
Smolde, Smœlde, v. n. estallar; cariciar, requebrar, engatusar.
med en Svebe, hacer chasquear Smigrer, m. adulador, lisonjero,
ó estallar un látigo. zalamero, requebrador, halaga
Smalto, v. a. fundir (metales); der dor.
retir (nieve, cera, cebo &c.); li~ эти, 0. sonrisa у sonriso.
quidar; v. n. derretirse, desha Smile, v. n. sonreirse (reirse sin
cerse. ruido, ó con disimulo).
этажам, с. crisol. этом, 0. hoyuelo.
Smallohyne,­ c. fundería (sitio ó Sminke, c. afeite; postura.
fabrica donde se funden los me Smínke, v. a. afeitar, acicalar.
tales). Sminkedaaae, с. cajita para el a
Этапом, adj. fusible, que se pue feite.
de fundir y derretir. Sminket, adj. afeitado, acicalado.
этапами, с. hornaza. Sfm'tsom, adj contagioso; epidé
Smelteske, c. cuchara para fundir. mico`
Smaltm'ng, c. fundicion (delos me Smitto, Smitsomhad, c. contagion,
tales), derretimiento (de la nie infeccion.
ve gc), fusion, licuacion. Smilie, v. a. infectar, inñcionar;
Smergel, с. esmeril (cierta piedra v. n. - af (farce af) desteñirse,
para pulir los metales). perder el color (una tela).
Smme, c. dolor, mal, dolencia; Smuds, c. porqueria, suciedad,
(fig.) dolor, pena, afliccion, pe mancha„ crasa, mugre. »t
sar. Завидев, v. a. ensuciar, emporcar,
Smarts, v. n. causar dolor, hacer manchar; v. n. ensuciarse, em
mal, escocer; 019.) afligir, cau porcarse.
sar pena, dolor; det .smarter mig Smudsig, adj. sucio, puerco, co-~
теще, at . . . те pesa mucho chino, grasiento, mugriento, des
que . . . . aseado, poco limpio; sucio, ob
Smertefuld, Эта/60169, adj. dolo sceno, soez, deshonesto (hab
roso, (hablando de golpe, heri lando де acciones y palabras),
da, caida. yc); dolorido, lasti Smudsighed, c. porqueria, sucie
mero (hablando de acentos, gn dad, desaseo, falta de limpieza;
fos, voces de dolor); (fig.) que obscenidad, deshonestidad (pa
afligè, ó causa afliccion, sensible, labra ó dicho obsceno, inde
pesado, penoso; adv. dolorosa сете).
mente. Smudsplot, c. mancha.
Smartostillende, adj. anodino, le Smug, 6 —‚ adv. en secreto, se
lnitivo, calmante. cretamente, escondidamente, à
Smidig, flexible, suave, manejable; escondidas.
dúctil; (fig.) flexible, dócil, obe Smughandel, c. contrabando.
diente, deferente; adv. con agra Smughandlef, m. contrabandista, m.
do; dócilmente. Smuglo, v. 0. hacer, cometer `el
Smidíghed, c. flexibilidad, agilidad; contrabando.
 Зла 286 Sne
smak, adj; bello; hermoso; boni parleria; rumor, fama. f ' Ъ—щ'ё
tb, ИЩИ, pulido; agraciado, d0 Snakke, v. n. hablar,"discurrír.
noso,l primoro'sc; elegante; adv. Smkkesalíg’ Snakketysten, adj.hab­
winkt, andamento, nettamente, ladcr.
elegantemente ‘ ' жадном, adj. diserto, afable; hab~
Smuldre, v. a. desmigajar; V. n. lader. ='°'­ "И l*
извините; v ‘_ Snappe, vl a. echar la mano, ‘ó
этими, n. esoondrijo; guarida, la garfa, agarrar (a alguno); _
-madriguera (de ladrones, ogen after Luft, respirar con аппет
tes de mdvivir); ' l " "" dad; _'bort, arrapar, apañar,
Этим, дм n. пошиве; а— мы, eo pillar den sutileza, echar la mano.
тне, enti-mss, nmewrsep'intro'a Snaps„ e. un trago de aguardi
decirse 'con maña' (en vaityguna ente_ _uw (u

parte); _ bort, escaparse, huir, Sadr,4 adj. ligero, pronto, veloz,

evadirse:|»~»=i l rápido. `
Smytdca "n. joyas,­ alhajas precio-­ Slaan', c; lazo, red; capo, taza,
sas; adorno, áloderezo dduua trampa (para coger la caza, ó
mugen ...I ‚т. y ..,1­.\,»...­
animales monteses); (fig) 1am,
Smykke, v. a. чадами-туш, com colada, вешалка (para engañar
poner; литовец; decorar. " a `131191110). 5ml
Smœgte, 'Y'. n. consumirse,` "penn, Snai-ere, adv. (comp.) (полета) án
padecer, adolecer, morir (de a tes,
mas primero que;
ligero, lmas adj. comp.
pronto.'
mmi) л э-л -- iin» ‘\­~
mage, v. a. fumar (ъаЬаео); — Snarhed, c. ligereza, celeridad, ve`
Sop (brette op, f. Eœ. Ermeme) lbcidad,l prontitud, rapidem ч“?
airemangar, recoger las >inane мну; -tnartige'm adv. de prisa;
gas &c). aceleradamente.
Smer, n. manteca. Snart, adv. pronto, presto, luego,
Этот, и: a. untar, flotar con se deaquíápoco;
snart ya.
dette," mart . . ya
Mint, ya . esto,
ъ
bo, manteca, aceite dici _I et
Hint, шпаг 'una rueda; _ etm ya ячмени: temprano, con ti
ster, et ‘Weilrod hacer' un ыщю, i: ш: mi
,iemplaetu vlmeernma manteca ó
Snavs, Snavseri, n. porqueria, 5u
tostada-de manteca; ~­ Этими '­'ciedad, mancha, crasa, mugre."
Noget, extender mantecahsbbre Meret, adj. sucio, puerco, co
­china, grasiento, mugriento, des
вылова; _ Навет, toman-‘ias
'de villadiego, ‘haie . ' «дзюдо; poco limpio; фото _
Sńœrelse, с. unto; ­ Voy» el» unto ensuciar, emporcar; Шее—- eu
deconne. " ‘ y sticiarse, emporcarse.
впиши c. man ,' Snedig, a'dj. astuto, adoro, bella
втащила, 'ci-niante eta (vaso l'eo, ladino; adv. astutamente,
fde madera, que save para-tia nun fineza, con destroza, con
и: la nata ocremaihacermaa ­disimulo. ­ '­‘­ l '
teca). " ' ‘ ‘ ‘»"-‘ нишами, c. astucia, arte, suti
Smerrebred, n. tostada детан leza, ardid; arteria, disimulo.
teca, mantedadau' f* ­“"“­' ' Snedker m. carpintero de taller,
Goubet,- с. trompá­=(del шпате); oarpi ` ero- de­ blanco, ensemble
l~ (тетрадка (de los insectos). dor, ehanista; _ атоме, п. ohra
Snadre, v, n. cbapuzai',"lalnpn­ de carpinteria; _ haandvœrk,
zarseflmieter -el » pico en 'el agua n. -carpinteria ; _ мм, _ wend,
yó lodo como hacen los ánades, m. maestro carpintero, oficial
genees-"6mp ­ я ‘ de carpintero; ­­­­ amazed, n.
sank, о. discurso, оные/Иртыша, ГНИ: de ' ,' ­- env-kut,
 SM
n. instrumentos, utensilios, tre
bejos de carpintero.
Sn», o. nieve.
Sneebtind, adj. deslumbrado por
la nieve
Sneebold, c. реют. bola de nieve.
Sneedrive, c. (Злое/опа) monton de
nieve.
вши/ау, nieve menuda (llevada
y echada por el viento).
влетит, blanco como una nieve.
Sneelavine, c. (Sneeskrvd) alud,
témpano de nieve (nieve que se
descuelga de. las montañas).
Этот/“1, c. aire cargado de nieve.
Snees, n. (до Siyldcer) veintena.
Эмилии, n. ser знаниям.
Sneavetr, n. tiempo cargado de
nieve, dispuesto a nevar.
Snvgl, c. caracol; liinaza, babosa
(caracol sin concha).
Snegledannet, adj. espiral; adv. en
forma de caracol. ~ alubia (legumbre).
Sneglehuus, n. concha de caracol.
видите, с. espiral, aspim.
Snappe, c. becada, chucha.
Snerpe, v. а. astringir.
Snerpdnde, adj. utringente (delos
remedios que aprieta las fibras
animales); áspermacerbo (al gus
ш del paladar).
Snort, c. iatigazo.
Snever, adj. estrecho (dicese de
un camino, calle, puerta, vesti
do, ya).
Знаем-ту, (Bjergpas) desfiladero,
{angostura ó paso estrecho).
Stiga, v. n. andar, caminar len
tamente, sin ruido, colarse, en
trarse, introducirse poco a poco,
у sin ruido; »sig hemmelig та,
entrarse á escondidas, de pun
tillas, oon secreto; ~­­ sty bert,
salirse á escondidas; — en sm'
„впав Faber, una calentura, fie
bre lenta.
тушим, c. sac Мулаты.
Snigmord, n. asesinato (muerte
hecha à traioimr).
этим, т. asesino (el que
mata à otro alevosariienteT ó por
precio ajustado); +— ske, f. ase
8111853 .l . .d
‘267 Shu
Svńgmyrde, v. a. asesinar, matar
á traición ó traidoramente.
Snigvet, c. camino desviado, apar
tado; _ vete, pl. caminos indiv
rectos.
Sm'ld, adj. astuto, artero, ingeni~
oso.
Snildelígen, adv. astutamente, con
Пивца, con sutileza.
видима, o. astucia, arte, fineza.
Sntp, c. cabo (lo extremo de a1
gunas cosas. -
Sntrkol, с. espiral; voluta, roleo,
(ornamento arquitectónico).
Suit, n. corte,tajo; sajadura, cor
tadura, tajo, incision; ~­ pau en
Bog,eortes de un libro; passa sit
— hacer su agosto, esto es, su
negocio, su provecho, pringar
se (en algun encargo).
Этне, v. a. tajar, cortar.
младшие, c. habichuela, judía,
Sm've, c. muermo (enfermedad de
los caballos).
Злое, v. a. entorchar; torcer; '
n'g, serpentear ó culebrear (dar
vueltas y rodeos los caminos,
rios, arroyos ас); -— sig om
Пом, retorcerse al rededor de
alg. cosa.
Зины, adj. torcido, tuerto.
Snog, c. serpiente (reptil que com
prehendo las culebras, las vibo~
ras, los áspides).
Snor, c. cordon, cuerda; едет
en ~­ a cordel.
Snor-ke, v. n. roncar, zumbar.
Snorken, с. ronquido.
Snorret, adj. dz adv. alineado, ti
radol á cordel, á linea, à nivel.
Snot, n. mocos dit las narices.
Звони, adj. mocoso, lleno de
mocos.
Snu, adj. astuto, artero, bellaco,
ladino.
Элита, o. astucia, arte, sutileza.
Snuble, v. n. tropezar, dar un tras
pié, trompicar.
Зимы”. c. tropezon, tropiezo,
iraspié. »
Виши, c. hocico, morro {dicese
de los animales, у en estilo jo~'
 Sof 268 Sol
coso ó satirico, de las personas). de comodidad у descanso para
Зине, с. reuma, romadizo; have recostarse.
- estar acatarrado, resfriado, Sogn, n. parroquia,feligresia, cu
arromadizado. rato. -
Элите, v. n. hacer un ruido ás Sognebarn, n. parroquiano, feligres.
pero. Sognefolk pl. parroquianos, feli­
Snow-tg, adj. chocarero, chusco, greses.
chulo. Sognekald, n. curato, parroquia.
Snuse, v. a. (Tabak) tomar tabaco; Sognekirke, c. iglesia parroquial.
— от, v. n. huronear (andar de Sogneprœst, m. cura, párroco.
una parte à otra para saber ó Sokke, c. escarpin.
conocer alg. cosa). Sol, с. 501.
Эмме, c.tabacodepolvo; —- danse, Solbane, с. (astron.) ecliptica.
с. caja (de tabaco de polvo). Sotbtomst, c. girasol, eliotropio.
Snyde, v. a. -— Lysot, despabilar Solbœr, n. grosella negra.
una vela; -— Nœsen, sonarse las Sold, n. (Stgt) criba, harnero.
narices; (fig.) engañar á alguno, Sold, c. (Betaling) sueldo` paga
estafar. (que se da à los militares).
Snyder, m. estafador. Soldat, m. soldado.
Snyders', n. estafa, engaño, fulle Soldatermœssíg, adj, de soldado,
ria, fraude. ` militar; soldadesco, ca; adv. mi
Snylte, v. n. meterse de gorra, de litarmente. "
mogollon (comer de pegote en Solo, v, a. exponer al sol, meter,
las mesas agenas). poner al sol.
Snyttegjœst, m. веков, gorrista, Soleklar, adj. у adv. claro como
pegote. el sol, como el dia.
Snefte, v. n. soplar, jadear,hipar. Solformerkelse, c. eclipse del sol.
Snare, v. a. atar, atacar, encor Solglands, с. claridad del sol, rayo,
donar (una cotilla, una almilla); resplandor del sol.
encordelar, ensogar, liar con cu Sotgt, adj. vendido, ses Sœlge.
erdas); liar, atar, atacar (con un Solhat, c. sombrero de paja, que
cordon); atar, sujetar con fuer suelen usar las mugeres oontra
tes ligaduras. _ el sol.
Snare, n. cordon, cuerda; Fiske Solhede, c.` ardor, calor del sol.
sedal. - Solhverv, n. (алгол) solsticio.
Snorebaamd, n, Snaretidse, c. cor вышлем. c. helioscopio, anteojo
don con herretes (para atacar para observar el sol.
cotilla gc.) Solo, c. (music.) solo, (dicese de
.SnerahuL n. ojete. la composicion que canta (Носа
Snarliv, n. cotilla. uno solo); (en el juego del hom
Snovle, v. n. ganguear, hablar bre ôxc.) juego del que no roba
gangoso, (hablar con las narices). ó toma cartas.
So, f. (Griseso) marrana, puerca Solpletter, pl. manchas que se ob
(la hembra del puerco). servan en el sol.
Sad, o. hollin. Solring, c. anillo solar; halo, со—
Sodet, adj. lleno de hollin, fuli гопа (а1 rededor del sol).
ginoso; denegrecido, tiznado de Solside, cA lado del mediodia.
hollin. Solsikke, see Solblomst.
Sodomit, m. sodomita (el que co Solskjerm, c. quitasol.
mete el pecado de sodomia. Solskín, n. claridad del sol, lum
Sodomiteri, n. sodomia (pecado bre del sol.
contra natura). Sotsks've, с. disco del sol.
Sofa, c. sofà (especie de canapé Solsort, с. шег1а, mirla negra, (pá
\
 Sor
jaro). _ ~
Зашло, n. golpe de sol en laca
beza.
Залитые, c. rayo del sol.
Sotoiser, Sotuhr, n. relox del sol.
Som, pron. rel. que, quien; el
cual, la cual; _ conj. como; que;
som om, _ como si, que si.
Somme, adj. pl. algunos, algunas.
Sommer, c. verano; — aften, c.
noche de verano; _ arbeids, n.
trabajo de verano; _ dag, c. dia
de verano; _ fugl, c. mariposa;
_ klœdning, c. vestido de verano.
Sommarlt'g, adj. gf adv. de vera
` по, como en el verano.
Sommermaaned, c. mes de vera
no; _ morgen, c. mañana de
verano; _ nat, c. noche de ve
rano; _ tid, c. tiempo de ve
rano, verano; _ veir, n. tiempo
de verano.
Sommestods, adv. en alguna parte,
en algun parage.
Sommetider, adv. alguna vez, al
gunas veces, de tiempo en ti
empo, de cuando en cuando.
Som/res, v. imp. empieza el vera
no, viene el verano.
Sonate, c. sonata (músic.)
Sonde, c. (chir.) tienta, sonda.
Sendero, v. a. (chir.) tentar, meter
la tienta el cirujano; (fig.) son
dear, querer penetrar con disi
mulo el secreto, ó ánimo de otro ;
_ Тег-тёте, tentar el terreno.
Sona, v. a. (udsone) expiar (satis
facer, purgar culpas у pecados).
Sorg, e. cuidado, diligencia, apli
eacion; cuidado, inquietud, te
mor; pena, desasosiego del áni
mo; duelo (por una muerte, pér
dida, ó calamidad.) ` tigge paa _ estar encarnado,
Sorg/"ri, adj. dz adv. sin cuidado.
Sorgfuld, adj. cuidadoso, inquie
to, receloso.
Sorglos, adj. dz adv. que no to
ma cuidados de nada, indiferen
te, indolente.
Sorgleshed, c. incuria, indiferen
cia, indolencia, frescura (caren
cia dé cuidado ó pena por co
sa alguna). . dia siguiente); _ ad, dormir
269 Sov
Sort, c. (Stags) suerte, especie,
calaña.
Sort, adj. negro, (lo contrapuesto
à blanco). Dícese por exagera
cion de todo lo que tira à negro,
por muy sucio, muy moreno,
muy amoratado, muy obscuro
ó por tiznado; _ m. у. f. negro,y
el color negro.
Sortagtig, adj. negruzco (lo que
tira a negro.
вольта, adj. azul negro; cardeno.
Sortebruun, adj. bayo obscuro (de
los caballos); moreno (de la ca
ra); morenillo, negruzco, negrillo.
Sortegraa, adj. pardo obscuro;
tordillo (color del pelo de cier
tos caballos).
Золотом, п. surtido, surtimi
ento (provision de una tienda,
ó almacen.
Золоте, v. a. adecuar, propor
cionar, acomodan', ajustar, ca
sar (dos ó mas cosas, que di
gan bien entre si, que hagan
buen juego); surtir, abastecer
(proveer una tienda, ó alma
cen).
Sorlhaaret, adj. pelinegro.
ватта, с. negrura; (fig.) maldad,
perversidad (del ánimo, del ca
rácter, de las intenciones).
Sortne, v. n. ennegrecerse, poner
se negra alguna cosa.
Sortspettet, adj. manchado de neg
ro, goteadb de negro.
Sortstribet, adj. rayado, barrado,
listado de negro.
Sorteiet, adj. que tiene ojos negros.
Sot, c. enfermedad, (mal, dolen
cia).
Sotteseng, c. cama de enfermo;
hacer cama, guardar cama.
Save, v. n. dormir (reposar en el
sueño); _ ind, dormirse (em
pezar à dormir, coger el sueño);
_ paa Nogct, tomarse el tiem
ypo de la noche, para meditar
alguna cosa, reflexionar, discurrir
maduramente (sobrenin negocio
dejándolo, dit'erióndolo para el
 Spa
.bastantemente dormir fharto ш—
ud Ruse», desollar la zorra, dor*
mir la mona despues de 11011111
cho; _ hm, aspirar, ñnar, mo'
т. . де un palmo.
Soosdn'k, e. pocion, tiv póoinw
ysomnifera.
Savohammer, n. cuarto de dormir,
alcoba.
Sover, m. _ ske, f. el, la que
duerme, dormillon, допишем.
Swexted, n. cams, posada.v
Sovesyge, o. letango.
Sooelíd, c. tiempo en que se du
erme; tiempo de acostarse, de
irse~ a la cama.
Spaadom, o. adivinacion, divina
cion, prediccion.
Spaadomslcunst, c. arte divinatoria,
adivinacion.
Spaae, v. a. profetizar, predecir,
pronosticar, anunciar las cosas
futuras; lade sig _ hacerse de
clr la buena ventura,­ _ afKort,
vatioinar por los naipes.
Spaamand, m. adivino, el que dice
la buena ventura.
Spaan, c. viruta, doladura, ace
pilladura (que sale de la made
ra citando se cepilla); astilla.
Spaaqvíndu, f. adivina, mager que
dice la buena ventura.
Spaantag, n. techo, tcchado de
tablillas (con que se cubren las
casas en lugar de tejas).
Spade, v. a. cavar, azadonar.
Spader, pl. (i Катара) espadas
(uno de los cuatro palos de la
baraja).
Spadxere, v. n. pasearse; pasear.
Spadscren, Spadsering, c. paseo.
Smadsereplads, c. paseo (sitio púb
lico, ó destinado para pasear.
Spadsereslolo, c. baston.
Spag. spagfœrdig, adj. pacifica,
tranquilo, manso.
Spagfœrdighed, с. mansedumbre,
apacibilidad.
Spalíer, n. espaidera ú espalera
(hablando de huertas).
Spalte, c. hcndedura Ó hendidu
ra; grieta, hendrija; -« ienBog,
columna» „д
270 Spa
Spalte, v. a. hender, partir, divi'
сиг, abrir por medio, de ambn
abajo.
Span, n. (Maul) palmo, теша
Spend, c. cubo, cántaro (para sa
caragua) ; omgilon; cubeta, oo»
lodra.
зримом, o. tlrapié de zapatero,
(correa con la que se asegura
la horma sobre la rodilla).
зрите. v. n. engallarse, ponerse
engallsdo; pavonearse, cantone»
arse.
Spansk, adj. español, de España.
Spanskftua, o. cantárlda, (especie
de mosca).
Spanskgrent, n. cardenillo.
Spanskrar, u. caña (el baston que
se trae en la mano para apoy
arse).
Зрим n. varenga (costálla de na
vio).
Spare, v. a. economizar, ahorrar,
excusar gastos, ò moderados);
economizar, conservar (las oo
sas, no gastandole con profu
sion); ahorrar, evitar, excusar
(penas, trabajos ya); Intel spa
re, (gjare alt Машу: forat ус.)
no perdonar a gastos die.
Sparebank, c. banco privado, (la
casa donde se suele poner el
dinero).
Sparckasse, c. aloancia, hucha.
Sparepenge, c.trapillo, hucha, (el
dinero que uno aparta para sus
gastos extraordinarios).
Spark, n. puntapie, patada.
Бритта, c. (Tagsparre), cabrio.
Sparrevœrk, 11. cabrios.
драном, sparwvmnclig, adj. eco
nómico, arreglado, moderado en
los gastos; adv. con economia.
Sparsomhed, c. abon'o,e0onomtl.
parsimonia, parquedad.
Spas, c. ohanza, burla, zumba.
Span, v. n. chaucear, gastar
chanzas, zumbarse; hablar de
burlas.
Spaß, c. esparavan (enfemicdad
de los caballos); espato (piedra
luciente).
 Spe
Spam, о. espátula (instrumento
de boticario, para sacar los un»
ватт). ` sídad de colores).
Specori, n. droguería, espeoeria;
­- handel, с._ comercio de espe
cias drogas: ­~ handler, m.
espec ero, droguero.
Specie, c. escudo (moneda).
Species, pl. de ,tra — las cuatro
primeras reglas de la aritmética.
Speciespenge, pl. dinero, especies.
Special, adj. especial, particular.
Specificare, v. a. especificar.
Speculant, m. especulador.
Speculation, especulacion.
speculare, v. n. especular.
Spedalsk, adj. leproso.
Spedalskhed, (‘. lepra (enfermedad
contagiosa.
вреден, v. a. despachar, enviar.
Spedition, c. expedicion, (remesa
de géneros).
Spediteur, m. comisionista.
Spegssild, c. arrenque salado.
Зрим, v. a. у п. espiar; inqui
rir; acechan', espiar, atisbar (las
acciones, ó pasos de alguno).
врат“, m. espia m. y f.
Speil, n. espejo; ­­­ fabrik, n. fá
brica de espejos; ­­glax, n.1u
na dei espejo, vidrio fino, cristal.
Speìlramme, c. marco de espejo,
cuadro de espejo.
Speile sig, v. r. mirarse al espejo.
Speilœg, pi. huevos estrellados.
Spek, Spœk, n. tocino.
Spekhakar, m. tocinero, salchicha
ro (el que vende carne fresca de
cerdo, salchicha, chorizos, mor­~
ciilas dic.)
Spekke, v. e. mechar (las carnes)
con tocino.
Spekkenaal, c. mechera, aguja de
mechar.
Sperre, spœrra, v. a. cerrar, bar
rear; cerrar la entrada de un
puerto; bloquear (una- plaza);
atar (Dna rueda); »- En lFœng~
sel, encarcelar á alguno, encer
ranle en la camel.
Sparring, Spœrring, e. Cerradura,
la accion de cenar, de barrear.
spasmi-adj. manchado, salpicado
271 SP1'
de manchas, (hablando tie-la
piel de lds animales por la diver»
~ 'f'
Зрим-е, с. esfera.
Бритт, adj. esférico, de forma
de esfera ó globo. ч
Sptd, n. (Stagelpíd) asador; эти
раа — espetar, ó meter en el
asador (aves, ó carne). ’
Spídde, v. a. empaler (à un reo);
traspasar con la pica. la espada.
Spids, adj. puntiagudo, agudo;
(ftg.) picante, mordaz. ­
Spipsborgor, m. paisano (princi­
paimente en contraposicion de
soldado; es voz de desprecio).
Sptdse, o. punta,- cumbre, cima,
punta (de una montaña); aguja,
chapitel (de un campanario ó
torre); brœkke Spidsen af Nogal,
despuntar alg. cosa; stade t Spid
зап, gobernar, ó dirigir (lds ne
gocios yc),- ocupar el primer
puesto, el primer lugar; дуде Еп
Spidsen, arrastrar, hacer cara á
alguno. ‘
Spídse, v. a. aguzar, hacer pun
tiagudo; ы— Нтвп, enderezar las
orejas; (fig. abrir las orejas, es
cuchar con atencion. "'
Spidsfmdlg, adj. sutil, agudo, su
tilizado; picante, mordnz; adv.
sutilmente.
Spidsftndlghed, c. sutileza, soliste~­
ria; puilas, varillas, saetillas, pa
labras picantes. '
вратами, c. (тат), azadon pa
га сачаг.
Spidshjort, c ciervo de un año.
` этакими, adj. que tiene nalin
puntiagudo.
Spidsrod, с. vara, verga, baquetsn,l
varilla; labo» ранах-рог ню bs
qnetas. o'
знающим, adj. acutangulo.
Spiele, n. tapa dei horno (pian
cha de hierro con que se eier»
га la boca).
Splger, c. clavo.
Spigrc, v. a. clavar (asegurar con
clavos una rosa. (trabas.
Spiiltoug, n. (i изюм) maniota,`
Брит, n. aguja, chapitel (de ш
 Spi
campanario ó torre).
Spa'c'sm'ng, с. la accion de comer.
Spil, n. juego; partida (de juego);
et -—‹ Kort, una baraja.
Spil, n. (Heiseindretning) cabestante.
Spilde, v. a. derramar, verter.
Spíldes, gaas til Spilde, perderse,
estar perdido.
Spilde'vand, n. (Skyllevand) lava
ciás, lavazas; enjuagadura.
Spile, c. tablilla; (anat.) tableta ó
ytablilla para entablillar un miem
bro roto. .1,
Spile, v. a. tender, dilatar, exten
der; - op, ßinene, abrir mucho
los ojos.
Spílfœgteri, n. finta ó lìutas, des
hecha; embauoamiento, embele
eo, embaimiento.
Spille, v. a.& n. jugar; -paa el
Instrument, tocar un instrumen
to; ’- paa Fleite, Harpe, o. s,
Avv., tocar la flauta, la arpa &c.;
- Kort, jugar á los naipes:
hait, jugar fuerte, ó largo;
— falskt, entrampar, hacer ful
lerias en el juego, -­ Billard, ju
gar al villar, à los trucos; -Ter
ninger, jugar a los dados; —— ud,
jugar, ser mano en el juego de
cartas), jugar el primero; — en
Rolle, representar un papel; —
ту.) en Rollei Verdon, darse au
toridad en el mundo, hacer pa
pel, ó lìgura en el mundo; ­­
ту.) (от Kanoner), disparar, ti
rar (hablando de cañones, ó ba
terías).
Spíllebord, n. mesa de jugar.
вылетам, m. tañ'edor de instru
mentos.
Spiller, m. jugador, —- ske, f. ju
gadora, (dicese del que juega,
esta jugando, del enviciado
en el juego, у del diestro,yha­
bil en el jugar); - falsk, fullero,
шин: еп el juego.
Spílleselskab, n. asamblea. socie
dad en que se entretienen con
el juego.
Spinat, c. espinaca (planta).
Брате, v. a. 61 n. hilar; hacer
cuerdas, sogas.
272 Spl
Spindeltaus, n. casa de correccion
Spindekone, f. hiladora, hilandera.
Spindelen, c. precio de la obra de
hilar.
Spindclvœv, c. telaraña.
Spinden, o. obra de hilar.
Spinder, m. -­ ske. f. hilador, hi
ladora.
вратами, c. rueca con que se
hila.
Spinkel, adj. estrecho, delgado,
cenceño.
Spion, m. espia.
Spionere, v. a. espiar.
вышивает, с. muelle espiral.
Spire, s. germen; ту.) semilla,
raiz, (orígen, causa de alguna
cosa).
Spire, v. n. germinar, brotar, rom
per ó abrir el vástago.
Spiren, o. germinacion.
Spise, c. alimento, sustento, man
jar, comida.
Splse, v. a. comer, tomar la comida,
ó el alimento; -- til Middag, со
mer; — ш Aften, cenar; — Fro
kost, almorzar; — Mellemmad,
merendar, (tomar algun refrige
rio por la tarde).
Spisebord, n. mesa de comer.
Spisekammer, n. dispensa, ó sea
el aposento donde se guardan
las cosas de comer; oñcio, re
posteria.
Spíselig, adj. que se puede gozar;
bueno para comer, que es de
comer, ó se puede comer, lo
que es comestible.
Spîseqvarteer, n. meson, posada,
hosteria. fonda.
Spisesal, - vœrelse, n. pieza de
comer, comedor; i Klostre, re
fectorìo.
Spisaseddel, c. lista de los platos
que se han de servir en una co
mida.
Spiseskee, e. cuchara.
Spísetid, c. hora de lay comida, de
la cena.
Spísevœrt, m. hosterero, fondista.
Splid, с. discordia, disension; dis
puta, contienda.
Splidagtig, adj. pendenciero, rijo
 Spa 273
so, reñido.
эрмитажа, c. gana de reñir,
de contender.
Splídse, v. a. (splea'se) ayustar (unir
dos cabos entretegiendo los cor
dones); entrelazar dos cuerdas ó
cabos.
Splidsning с. (Spleìsníng) ayuste (la
empalmadura de dos cabos).
Зрим, c. brizna; astilla (de un
hueso roto).
Splinterny, adj. flamante.
Splintre, v. a. romper, quebrar
a astillas, astillar, hacer astillas;
выпит, v. n. hacerse astillas.
Split, c. grieta, quebraja, raja.
Splitta, v. a. resquebrajar, hacer
grietas, abrir rajas; v. n. resque
brajarse, abrirse, rajarse, abrir
grietas, saltar.
Splittergal, adj. rabioso, furioso,
enfurecido.
Splitternegen, adj. enteramente nu
do desnudo, en cueros, eu cueros
vivos.
Spodsk, adjfburlon, burlador, des
deñoso;»irónico; adv. por burla,
por risa; desdeñosamente, iró
nicamente.
Брода/след, c. burla, risa, mofa;
desdeño, desden.
Spolê, c. canilla; — rok, c. torno,
(para encanillar ó devanar en ca
nillas).
Spolere, v. a. echar à perder, ó
perder una obra, un trabajo, un
vestido yc. « ar, chisporrear.
Spolorm, c. lombriz largay redon
da que se cria en las entrañas.
Spor, n. vestigio, huella; pista,
rastro, carril, rodada (de un car
ruage); la pista, las huellas (del
venado); (fig.) vestigio, indicio,
huella; —- gaae paa —— ели En,
seguir la pista, las huellas de al
guno; komme paa — encontrar,
acertar, hallar.
Spore, v. a. seguir, buscar, (alg.
cosa); seguir, rastrear (dicese del
perro que busca la casa por el
viento), ventear; seguir la pista;
ту.) sentir, barruntar.
Spare, c. espuela; (rtg.) espuela,
Spr
estimulo, aguijon, тошно; gwn
on Hest Sporerne. picar, dar де
espuelas, apretar las espuelas à
un caballo; give begge Зрение,
dar де espuelas.
Spore, v. a. dar de espuelas, pi
car; (ftg.) espolear, estimular.
Sporhund, c. ventor (el perro que
sigue el viento del venado); (fig).
hurcn, pesquisidor, escudriñador.
Sportler, pl. derechos, salarios,
provechos.
Spot, c. mol'a, burla, risa, irrision;
vergüenza, deshonra; drive —
med Noget, burlarse, hacer mo
fa, burla de alg. cosa; harter ш
— for Folk, sirve de burla, de
risa à las gentes.
Spotte, v. a di n. burlarse, hacer
burla; — En, insultar á alguno.
Spottedigt, n. sátira.
Spottefugl, c. burlon, zumbon, lis
gon.
Spotteglose, c. burla, mofa, burlita.
Spotter», c. Sporten', n. burla, mo
la, risa; chlfla, soilama, chulada,
burla fina; palabra picante, mor
daz; ironia.
Spotviis, c. precio bajo, inilmo
valor; for en — á precio bajo,
muy barato.
Spotviis, adv. por burla, iróni
camente, con ironia.
Spradebasse, m. petimetre` seño
ritò presumido, currutaco. ‘
Sprage, v. n. (от Ндвп) peterre
Spraglet, adj. manchado salpica
do de manchas, remendado, mos
queteado, goteado.
Spr-ede, v. a. esparcir, diseminar;
Spredes ad, estar esparcido.
pring, n. salto, brinco.
Springe, v. n. saltar, brincar (dar
saltos, brincos); — ud (om Knop
per) brotar; -— islykker, casear
se, henderse; resquebrajar; rom
perse, quebrarse; — over (i en
Bog o. s. 11. saltar, atrancar, dejar
alguna cláusula, renglon, ú hoja
escribiendo, ó leyendo; lade _
over Klingen, pasar á cuchillo.
Springen, с. salto, brinco; _(Hing
 Spf 274 Spœ
.WW 'MDM ßßábñllldßltm tlm Í materia frágil); ­­­ (pau Шва, Fisk
Swinger, m. saltador; volatin, vol o. s. u. э: salte lidt) salpimentar,
. “IdNr-f i водоемы}, caballo. salpicar, polvorear con sal.
может, c, muelle. Sprœtte, v. a. (op en Sam) des
Spńngflodl c' aulo! тент“, cre coser, deshacer.
. ciente de la man.l Sprad, adj. bronco; quebradim.
Братом, osea Мама, Sp1-nite, c. j cringa ó geringe ; Ваши!
штата, D. fuente, surtidor. — ЬошЬа.
.591?"wa о. -SPÑIÍWUWM n. reja, Spraite, v. a` echar agua die.; je
renda, enreiado. ringar ó geringer; hacer saltar.
SWW.. n._ language üdioma, mane-.- ' Spreitefolk, pl. m. oficiales que
ra de hablar de un, pais, ó de manejan las bombas.
~ иван выше); lenguage, (estilo,v шантажа. и. sitio donde se gu
» mûdft d8 expresarse); lengua, - arden, las bombas.
palabra. habla, voz; пат—т— Spundr, n. даров (scade corcho,
ber hw, ae reconoce ‘à su habla, ó de шампуров: que se tapan
A¿l âll- language, á su voz; det los touales.
шавка, spansks 1v.- la lengua ale зрите, v. a. aiarugar (tapar los
« mana. española. тает).
‚этом, n. uso de las lenguas.,v Spundshul, n. el agujero por don
Spi-ogfeil, c. falta contra la gra de Se Назад las pipasiytonoles.
manca. @cette тишайшим: Spurv, с. gorrion; — hagel, n.
gruencia, solecismo. I perdigones (шиитов menuda).
дитяти, таят, le ШО Эрмита, о. gavilan (ave de ra
1980.; gramática piña).
штатная]; т. conocedor de una Spyd. n. pica, lanza (armas ofensi
lengua, gramática; filólego. . vas); alabarda; шпате, chuzo
Sproglcyndighed, c. вспашет, (arma defeneivaeul la caza de
de una lengua; 511910818. monteria).
moslim, с, втащить Spgdig, adj. mordaz, maldiciente,
Sproglœrer, m. gramâüßf); шаеа— picante, satirico.
tro de lema» тушат, o. штатам (lo agrio
Sprude, v. аъ‚.тт6ФИМтЬа y picante da> un dichû).
eer un ruido con la boca, que Spydskaft, n. Spydstage, с. ваш de
-Se parece. nl ватаг de una u_ftßalabarda ó pica.
inrete,- т lid. vomitar techar) Spye, 1v. a. d: n. escupir; vomitar.
llamas. . . ч: Spyen, c. vómito (accion de v0
Sprœkke, ‚с. индейцы, Ó hendìf miler).
dura; ariete. handrilß~ » Spreader. pl, (ватник) imber
Sprœkke, v. n. reventar. ешиаг, nales ńembornales (las agujeros
f, abrirse, romperse; гавчиетадаг чистиш- sobre la cubierta, m
se, таза, abrir grietas. saltar; Vaciar el agua que los. golpes
-­ af Штатам (И), reventar @e de man echan en el combos)
despacho.- . ‚ Spyt, n. saliva; варит.
Satelite v. ‚в. решат варит 12S Spi/tte.. v- u.. saliver. ó echar за
. шпаг}, 0 под patas стогне de livtai` ó, espuma. gargajear.
gesamtes at ceram de: me Spitebakke, c. escupidera- (vasi
re); патент, рать, ja. dii-metal.. loza о madera. en
адгезии, v. а. reventar, .casette que se' escupe por aseo).
‚тяпнет; handit. echar ahem ш— фунтам. о: salivacion
пч щепа); Saltar. votar; meer. Sauerlaerfdl,„¢. glándula aativalz
так. (мы cualquiera удача Sped. adi-v tienne;` blando. dett
“это. чиню, metal. t4- atta mdqr.. .\.t\ лип"
 .Ipo
Spœda, v. a4 (apagado) пиетет,
enrareoer, аншлаг (“п айда).
Spœge, v. a. пят-1111060, castigar
la carne, el ou o con auste
ridades; y tambien se dice de
los sentidos, de las pasiones).
Братце, c. таты-00100 de las
carnes. f Sparge, v. a. _ En, preguntar,
Зрим. n- (Яти tiro (de cabal
los para tit'ßla Wl OQßllQ); *fr (5110"k
med Faden) puntapie.
Братце, 0. hebilla; _paaeang,
mouilla
Spœnde, v. a. тлевший, atar, cerrar
una cosa con hebilla; udspœnde,
Wader, tirar. estirar; spamde et Go
шрт yc. armar, amartillar (una es
copeta, una pistola) ; _ for, poner
el tire en el coche (hablandode
caballos).l uncir (los bueyes al
arado. ó à la carreta); н [т
quitar los Caballos de un coche,
quitarles del tiro. девицы: los
bueyes del arado, de la carreta.
зашедший, ß. Братика}; 0. ela
sticidad, resorte, fuerza elástica.
It, la accion, де шиш,
de так, (fig.) espera, expecta
cion; Aandsspamding, aplicacion,
ó. anuncian muy stende
Spœrre, с. (Tagspœrrq) cabrio; _
verk, п. Cabrios, p_lx
Spay. e, так. chiste, chasse»,
da. burla; drive т burlanchtm
am estar de rimessi. de
juego, burla, andar con chan
zas, con burlas; for ._. por burla,
от cham; шт — dejando
as. сшит,
Spege, v. n. burlar, спаивает, ju
ак, йтдеав estar de Chilnet».
,a weer» de burla. amar сои
charm., wir burlas.
âmes. v- а- mqnistar. atormen
äir como duende; v- п. пасе: е!
tienda. aedßrßamß duende, trai
svaar- [щ buien
Spegefugl, с. chocarrero, gracio
Spegefliid, adi.- пассате jovial,
Lavement», фант, barton. -
врезаем п. espectro. femme,
vial` ‚ marido, alma del otra
mun о, а1ша en pena, dum,
275 Sm
Эгоист n. aparicion de almas
en pena.
Spelkumme, c. aljofaina; спето,
tazon (de loza).
Spells, v. a. (груш) lavar, fregar
la Vajilla; enjuagar, lavar (vasos,
tazas die.)
interrogar, hacer preguntasa al
guno; _ едет En, preguntar por
alguno; _ едет Noget, pregunt»
tar por alg. cosa; _Entílraads,
' consultar, pedir consejo á otro,
aconsejarse con él; spergss, ha
cerse público, esparcirse por el
público, llegar á oidos de todos
(un hecho, uli caso).
Sperger, п. pregunten, pregunta
dor.
Spergsmaal, n. pregunta, cues
tion; interrogacion.
Spafgmaaluvgu, n. punto de in
terrogacion.
эрмитаж, adv. por ртетш—
tas ó cuestiones y respuestas.
Защита 0. charla, prosa, chacha
teria, падет.
890064110, v. n. hablar, charlar,
chacharear, pular, parlotear.
Slade. v. n. estar en pié, o de-f
recho, de pié ó levantado, te
nerse, estarse en pié, ó derecho;
_ am Ser conveniente, confor»­
_ me, decente, decoroso, honesto,
justo; agradar, parecer bien, ser
del gusto; _» bi, socorrer, ayu-.
dar, auxiliar, favorecer, asistir
(a alguno); _En елег L'wet, in*
tentar quitarle la vida à alguno,
maquina! contra su vida; -.-. for,
dirigir, gobernar, conducir, gui
ar; _ fm. desistir, apartarse,
desistirae (de alg. cosa); dejar,
abandonar un designio, un pro
yecto; _i- frßm, presentarse,sa­.
lir á la vista, al público, com*
parecer; _ inde for, responder,
salir por fiador, abonar à otro;
_ op, levantarse, salir de la
вата; (от Salen) nacer (del
sol, de los astros 619.); _ til
(vel, slet) estar. en bueno, en ma­~
lo estado.; andar bien, andar mal;
 Sta 276 Sta
a ­-­ ttlbaga, quedar, sobrar, restar; Stafet, estafeta. -f
­­- ved, persistir, permanecer, Staffelie, n. caballete.
estar firme у constante en alg. StaITere, v. a. guarnecer.
cosa. . зги/гашу, с. guarnicion.
Staal, n. acero; — arbeide, n. о— Stag, n. (Seeudtr.) estay.
bra de acero; fjeder, c. muelle Stage, (с. pértica, pértiga (vara lar
de acero; — skjœrer, m. graba ga)); —— (Lysestage/ candelero.
dor en acero; -­ spœnde, c. he Stak, c. monton, pila; (Наем/с)
- billa yde acero. pila ó hacina
ч Stakaandet, adj.deasmático.
heno.
видавшие, v. a. acerar.
Slaaltraad, c. hilo de hierro. вики, Stakitvœrk, n. estacada, pa
Stab, c. estado mayor. lizada.
Stabel, c. monton, pila; grada (sob Stakke, v. a. amontonar, hacinar.
re la que se empiezan a con затеи, ш. pobre, mendigo, por
struir los navíos) astillero; lade diosero; —- adj. miserable.
et Skib lebe af Stabelen, botar, Slald, c. establo; caballeriza, cua
echar al agua una embarcacion. dra (donde se tienen los ca
Stable, v. a. amontonar. ballos). -
Stabsojîîceer, m. ofìciol del estado Staldbet-jent, m. oficial de caballe
mayor. rlza. ‹ -
Stad, c. ciudad. . Staldbom, c. tranca.
Stadfœste, v. a. confirmar, veri вшита”, m. compañero »(el que
ficar. anda, vive, ó trabaja en compa
эта/шлет, c. confirmacion, ve ñia de otro); camarada.
rifìcacion. Stalddreng, m. mozo de caballe
Stadig, adj. asiduo; constante, fir rizn.
me, perseverante, invariable; adv. Stalde, v. a. (holds, saute paa Stald)
constantemente, firmemente; sin poner en el establo, en la ca
cesar, perennemente. balleriza.
зашумел, c. aplicacion continua, вши/сету, c. cria del ganado
ó perenne á alg. cosa; constan en los establos.
cia. Staldkarl, ш. picador.
Stads, c. ostentacion, gala, vani Staldmester, ш. caballerizo.
dad, alarde; aséos, adorno, ata Stallo, v. n. mear, (los caballos).
vios, compostura; фате, fare Stam, adj.' balbuciente, tartamudo.
stor — hacer figura, vivir con Stambog, е. libro de geneologia;
fausto. librito de memoria.
Stadsdame, f. señora de honor. Stamfader, m. (Stammefader), ee
Stadse, v. n. lucir, distinguirse, pa, tronco, (primero de una casa
sobresalir; hacer ostentacion, ga ó linage).
la, alarde de . . . Stamgods, n. tierra alodial (libra
Stadselig, adj. magnifico, pompo у franca de derechos señoriales).
x' so, vistoso, esplendido; adv. mag Slamhuus, n. casa, ó linea prin
niñcamente, con magniñcencia. cipal de una familia; tronco, cepa.
Stadsgrav, c. foso de un ciudad. Stamme, c. tronco,­ tallo, pié, tron
Stadshauptmand, m. capitan de la cho; cepa; (fig.) tronco, cepa,
vecindad. estirpe; — (б Kortspil) bacela,
Stadsklœder, pl. vestido de cere monte.
monia, vestido de gala. . Stamme, v. n. tartamudear.
Stadsphysikus, m. médico ordina Stammearving, c. heredero de una
rio de la ciudad. estirpe, de una raza.
Stadssegl, n. sello de la ciudad.
ï Stammeord, n. voz primitiva, pri
Видеотека, n. sala de estrado. i mordial.
 ‘ Sla
Stammeragister, n. genealogia.
Siammetavle, шиш, c. tabla
genealógica.
защитите, n. árbol genealógico.
Stampe, v. a. majar, machacar,
(hacer pedazos menudos); v. n.
-- mcd Feddarne, patalear, pa
tear, dar patadas eu el suelo (de
rabia, de dolor).
Stampa, c. majadero; -­- mella,
c. molino de machacar.
Stampning, Stampe», c. la accion
de majar, de machacar; -mod
Fadderne, pataleo, pateamiento.
Stand, c. estado, condicion, pro
fesion, disposicion. oficio; pues
to, calidad, dignidad, clase; —
Vandstand, altura, medida delas
aguas; hulde Stand, mantenerse
firme, resistir, durar; ваше Noget
t' den forrige »- restablecer al
guna cosa; шага i, udo af ­-­ til,
estar en estado, fuera de estado;
— en Mami af-, af hai-un
hombre de calidad, de gran ca
lidad; Rigats Slœnder, los esta
dos del reino.
Standart, c. estandarte (el de la Statistik, c. estatistica.
caballería).
Stander, c. pabellon.
Standhaftig, adj. constante, fir
me, perseverante, invariable; adv.
constantemente, firmemente, co
firmeza. t stitucion de un estado.
этапа/щит, c. constancia, fir
meza.
Standpunkt, n. estacion; punto de Statsindtœgler, pl. rentas, réditos
vista.
Standqvartecr, n. cuartel.
Stands-et, c. consejo de guerra.
Standse, v. n. pararse, detenerse
(lo que ó el que anda); cesar,
suspenderse (quedar suspenso,
parado); v. -a. detener, parar,
retardar, impedir, estorbar; (fig.)
moderar, templar, reprimir.
Stondsmœssíg, adj. conveniente,
conforme, correspondiente a la
condicion, à la calidad.
Standsning, c. represa, impedimen
to, retardacion, cesion; models
- estanco, i restaño (el acto de
estandar' ó темам la sangre, ú
к)
-a 77 Sta
otro liquido que se sale, ó fluye).
Standsperson, c. persona de ca
lidad.
Stang, c. pértiga, pértica, vara;
estaca; barra (de hierro); per
cha (estacada da un gallinero,
donde se encaraman las gallinas
para dormir); cama (de freno);
en ­-- Lak, una caña, ó un bas
toncillo de lacre.
Stangbidsel, n. -freuo con camas.
Stange, v. a. herir con los cuer
nos, cornear; stanges, [оравш
petar, calamorrar (dar topa'das
ó topetadas los cameros).
Stangjern, n. hierro en barras.
Staniol, c. hoja de estaño.
Stank, c. hedor, hediondez.
Stat, c. estado.
земном“, ш. gobernador; vica
no.
Stathotderskab, n. gobernacion,
gobierno; vicariado.
Station, c. parada, posta; estaci
on.
Statist, m. personage mudo (en
una representacion teatral).
Slatsanligg'endo, n. negocio de es~
tado.
Statsfange, с. prisionero, reo de
estado.
звав/“щами, с. gobierno, con
Statxfowattning, c. ministerio; ad­­
ministracion.
del estado.
Statscalender, c. almanaque de es
tado.
Statsmand, m. politico, hombre de
estado.
Slatsministcr, m. ministro de ES
tado.
Statsomvœltm'ng, c. revolucion.
Бит-лад, m. consejo de estado.
Statssag, c. negocio de estado.
Statssecretatr, m. secretario de
estado. ‚ ‘
Statue, c. estatua.
Statur, c. estatura de una per
50ml.
Statut, c. estatuto.
 Ste 278 Ste
Stav, c. baston; bůculo; duela (de ' Stcenlagt, steensat, adj. empediado,
una cuba ya); bryde Slaven over cnlosado, solado.
En, condenar, seutenciar a mu Steenolie, c. petróleo.
erle. Steenphzde, c. tabla de piedra, lá
Stave, v. a. deletrear. pida.
Stavelse, c. sílaba. Stecnrig, adj. rico, abundante en
Stava, c. (Fedested) lugar nativo, piedras; (fig.) extremamente rico.
lugar del nacimiento de alguno; Steenrige, u. reino mineral.
_ paa et Skib, proa y popa. Steensall, n. sal fósil ó mineral
Sted, n. plaza, sitio, lugar, para Steensliber, m. acicalador; dia
ge; pasage (de un libro); paa mantista, lapidario.
Stedet, luego, al punto, al in Steensmerte, c. dolor de piedra.
stante, al mismo tiempo; i Ste Steensœtter, m. empedrador, so
det for, en lugar, ó en vez de. lador.
Sledbar'n, m. t( f. hijo, hija de Steentryk , n. litografia (tratado
otro matrimonio. sobre las piedras).
Steddatter, f. hijastra, alnada. Steentet, n. loza; -­ fabrik, n.fá
Sledfader, m. padrastro. brica de loza, ó vidriado blanco.
Stedmoder, f. madrastra. Steg, c.A asado (carne asada).
Stedord, n. pronombre. Stege, v. a. asar (alguna cosa en
Stedse, adj. siempre (de continuo, el asador); -­ i Panda, iSmar,
en todos tiempos). freir (cocer en la sarten con man
Stedxevarende, adj. perpetuo, pe teca); - pac Rist, asar en las
renne, continuo (lo que dura ó parillas.
sigue sin cesar, sin interrupcion). Stegeovn, c. horno para asar.
Stedsen, n. hijastro, alnado. Stegepande, с. satten.
Steen, c. piedra; Kieselsleen, gui Stegespid, n. asador.
jarro, canto; _ iFmgter, 1111031 Steil, adj. escarpado.
50, cuesco; -iBlœren, calculo. Stelle, v. 11. (от Hoste) encabri
Steenagtig, adj, petroso,pétrco (lo tarse, emplearse, enarmonarse.
que tiene calidad ó naturaleza Steile, c. rueda (especie de su
de piedra). plicio).
Steenbro, c. emplasto; empedra Stemma o. voz; (ftg.) voto, opi
do. nion, juicio; voz, voto, (en jun
Steenbrud, n.. cantera (sitio de tas ó elecciones); (music.)parte,
donde se saca la piedra para voz; give sin _ dar Vsu voto,
labrar la canteria). ó voz, votar; den offemlige —
Steenbok, c. revezo (cabron mon el voto, la opinion, la aproba
tes que se cria en los Alpes); cion del público.
(атом) capricornio .(signo del Stomme, v. a. acordar (los instru
zodiaco). ‘ ` mentos músicos) templarlos ; (fig.)
Steengrund, c. fondo pedregoso, _ En for, disponer, preparar à
lleno de piedras. alguno; prevenir, advertir, avi
Steengulv, 11. piso, suelo empe sar á alguno; v. a. acordarse,
drado, cnlosado, solado. ponerse acordes, convenirse (las
Steenhaard, adj. duro como una personas), acomodarse (una co
piedra. sa à otra), hacer buena union
Steenhugger, m. picapedrero, can entre si; ajustarse (dos voces,
toro.' dos instrumentos); (/tg.) votar,
Steenkít, n. litócola. dar su voto, su voz, zu pare
Steenkul, n. hornagnera. cer (en algun asunto que pide
Steenlœgge, steensœtte, v. a. solar, deliberacion).
cmpedrar, enlosar, enladrillar. Stemmeberettíget, adj. que puede
 Sti 279
votar.
Stemmegivníng, c. votacion.
Stemmehammer, c. templador, —
negte, c. llave de clavicordio.
Stemning, c. la accion de acordar,
de ajustar; disposicion.
Stemmeret, c. derecho de votar.
Stemmesamling, c. escrutinio.
Stempel, n. sello (en papel);. Mynt
­­ cuño punzon; ы Signet, es
tampilla; Totdstempel, señal que
se pone a los géneros en las
aduanas. .i
Stempelpapir, n. papel sellado.
Stempelskjœrer, m. grabador de
cuños, de punzones.
Stemple, v. a. marcar con la es
tampilla; sellar (papel); marcar
oon el punzon (el dinero); plo
mar, sellar (fardos, telas).
Stene, v. a. apedrear,matarápe­
dradas.
Steńet, adj. petroso, petreo; la
pideo.
Sti, c. senda, sendero, vereda.
Stjerne, c. estrella, astro.
Stjernebiltede, n. constelacion.
Stjernehimmet, c. ñrmamento, cie
lo estrellado.
Stjerneklar, adj. claro, estrellado.
Stiemekyndig, m. astrónomo.
Stjernetys, n. luz, resplandor, cla
ridad de las estrellas. х grabar,I -— i Kobber, grabar en
Stjerneslcud, n. estrella vaga.
Stjernetyder, m. astrólogo.
Stjernetyderi, n. astrologia.
Stjert, c. cola; ovìspillo (de ave).
Stift, c. clavito, punta.
Stift, n. obispado, monasterio.;
cabildo, casa religiosa.
Stiflamtmand, m. baile de ca
bildo. ' gar fuego, abrasar; -­ Hut paa
Stifte, v. a. fundar, erigir, estab-y
lecer, instituir; ­­- Godt вирши
о. s. v. (fig.) producir, ocasio
nar, causar, hacer (dicese de bie
nes y males en sentido moral).
Stiftelse, c. fundacion, institucion,
‚ establecimiento.
Stifter, m. -ske f, fundador, fun
dadora; instituidor, instituidora.
Stifsprovst, m. preboste de una
iglesia colegial,
'Sti
Stiftxprovsti, n. prebostía.
Stigbaile, c. estribo.
Stige, v. u. subir, subirse; til Hest,
montar à caballo; Vandet знает,
el agua sube, crece; denne Viin
stiger tit Hovedet, este vino se
sube á la cabeza; Kornet stiger
i Prii§, los granos se encareccu.
Stiga, c. escalera, escalon, escala.
Sligo», c. subida, la accion de su
bir; -— i Priis, encarecimiento;
Увидев — crecimiento, crecida
de las aguas, de los rios.
Stiger, m. oficial de las minas.
Stiit, o. estilo (modo y forma de
escribir у де hablar).
Stitist, m. escritor (cujo estilo ó
modo de escribir es elegante у
culto. ~
Slik, n. picadura, picada, punza
da; i Ko'rtspit, baza; lade Eni
Stikken, abandonar, dejar solo;
hotde — sostenerse, tenerse fir
me, resistir.
Stikbrev, n. señas, nota delas se
ñas, señalamiento.
Stikflod, c. sufocacion (impedi
mento де la respiracion).
Stikke, v. a. picar, punzar, pin
char; picar, morder, (algun in
secto); dar ó herir con la pun
ta (de la espada, del cuchillo);
cobre; — et Segl, et Signet, gra
bar un sello; _l med Trumf, fal
lar; — i Seen, dar la vela, ha
cerse a la vela, enmararse, en
golfarse hacerse mar adentro;
-­ Soldater ind i et andet Regi
ment, incorporar soldados en un
otro regimiento ;— ltd paa, pe
(et Foustage), abrir, empezar (un
tonel); — Toug, ir largando ó
amollando un cabo, arriar.
вникают, n. uva espina.
Stikle, v. a. — paa En, (fig.) е—
char pullas, varetas, zaherir, pi
car, herir con palabras.
Stiklen, c. замен, u. Stikpille, c.
pullas, varillas, saetillas (palab
ras picantes).
Stiksaug, c. serrueho.
20*
 Sù'
Stile, v.. a.­.oomponer`, extender,
>reducir a escrito.
Stilhed, c. (om Уайт) са1та,1›о—
nanza; (Roa) tranquilidad, quie
tud, sosiego; i — secretamen
te, a la sordina, à cencerros ta
pados; a escondidas, debajo de
mano, debajo de cuerda., ­
Stilk, c. tallo, pié, twncho, pedi
culo, (de una planta).
злишь, n. tabladol (para un es»
pectaculo ó fiesta),- andamio,
(para levantar, ó pintar una obra);
Cadalso, (para ejecutar la senten
cia en un reo). .
Stille, adj. «gf adv, quedo, quieto,
tranquilo. sosegado; pacifico,
manso; silensinso, taciturno; bli
ve stille, (om Veiret) calmar, a
bonaozar; holds sig ­- tenerse
quedo, quieto, tranquilo; staae
­­­- pararse, detenerse; ligge, sid
de —— quedar tranquilamente a
costado, ó sentado; tie ­­+ cal
lar, estar callado; stille! stille da!
interj. callar, silencio, ‘ punto en
boca.
Stille, v. a. calmar, apacignar;
tranquilizar, sosegar, aquietar;
­- тот, estancar, restañar la
sangre,- —— Таити, apagar, ex
tinguir la sed; apaciguar, sose
gar, aplacar, aquietar; stilles,
pass, (оное stille, om Veirel) cal
mar, abonanzar).
Stille, v. a. meter, poner, colocar,
ordenar; ­­ et Uhr, regular un
relox; —— en Kanon, apuntar, a
sestar, encarar un cañon; — Vid
ner, producir testigos; — Cau
tion, dar cancion, obligarse, res
ponder, Asalir fiador por otro;
sig, meterse, ponerse; ir, pa
sar а alguna parte, ponerse alli.
впитав, adj. (medic.) loniente,
lenitivo.
Stillestaaen. с. cesacion, alto.
Stillestaaende, adj. (гам; agua
muerta, remansada (que no cor
re).
Stillingy c. posicion, situación (pun
to ó parage en que está seña
lada o colocada una cosa); dis
280 Sb’
posicion; postura, (modo de te
ner ó` poner el cuerpo) ademan;
разит-а, pié, estado (la situ
aoion` en. que uno se halla re
specto a sus negocios die.)
stilstand, e cesacion, inter-mision,
interrupcion, detencion, suspen
cion.
Stiltiende, adj. tácito; adv. tácita
mente.
Stimand, m. salteador de oami
nos, bandido, ladron público.
Stimle, v. n. (sammen) juntarse;
agavillarse de tropel, a bandadas.
Stimmt, вишен, c.concurrencia,
concurso; corrillo, gavilla, cua
drilla, junta de genie, que se
forma.
Sting, n. dolor de costado; pleu
resia (inllamncion de la pleurs).
Stinke, v. n. lieder',I oler mal.
stinkende, adj. hediondo, fétido,
infecto.
загремели, m. Dícese del estudi
ante que tiene plaza dotada, ó
dote en algun colegio.
Stipendium, n. dote pio fundado
en algunos colegios para estu
diantes pobres ó indigentes.
Stirre, v. a. mirar atentamente.
Stirren-, с. mirada (ijs, inmóvil.
Stiv, adj. безо, terco (que no se
puede doblar); envarado, entor
pecido (dicese delos miembros);
adv. tiesamente.
Stine, v. a. atiesar, poner нею;
—-‹ Linned, almidonar (la ropa
blanca).
вишне, с. almidon.
виним, с. iesura, rigidez; -
et Lem, entorpecimiento, pasmo,
adormecimiento (de algun 'mi
embro).
Stivkrampe, с. (medic.) tétano (ri
gidez espasmódica de todo el
cuerpo.)
Stivne, v. n. atiesarse, ponerse
tieso; - (от Ьеттвте) enva
rarse, entorpecerse (los miem~
bros).
винами, adj. pcm-liado, perti
nnz, obstinado, contumaz, вех-со.
Stivsindethed, с. obstination, con
 Sto 28'! Sto
tumacia, porlia, pertinacia, ter bra,- в: stort Tempel, gran temp
queried.' lo ó templo grande; den store
Stjmle, v. a. hurtar, robar; - rig Vorden, el gran mundo; en star
bort, desaparecerse, ausentarse. Synd, un pecado gordo, grave;
витает, с. mendicante, mendigo, adv. grandemente, con grandeza.
pordiosero. ' Storadmtrat, m. gran almirante.
Staf, n. tela. tejido, paño; (fig.) Storagtíg, orgulloso, altanero, ar
materia, objeto. rogante, presumido, vano, so
Stok, с. basœn; caña, junoo. berbio ; adv. orgullosamente; btt»
вышина, adj. enteramente ciego. w ~­ ensobcrbecerse.
засим, c. pejepalo, pezpalo, а— Storagtighed, с. orgullo, soberbia;
badejo seco, merluza seca. .'« arrogancia.
Stokkeprygt, pl. palos, paliza, tun Storafv, c. estoraque (cierta goma).
da de palos. Stof-daad, e. hazaña (un hecho
Slokvœrk,„n. alto, piso (де una grande у memorable).
casa); 'nederste — ras ó piso de Storfyrstc, m. gran duque; ­- inde,
la calle, suelo bajo, cuarto bajo; gran duquesa; — lig, adj. de
overste ­­­ alto de la casa. gran duque; ­­»­ domme, n. gran
Stat, c. silla ,­ — i Kirken, plaza, ducado.
asiento. - зим-пед, c. grandeza, magnitud,
Stolarm, с. brazo de silla. grandor, tamaño (de las cosas);
Stole, v. n. ­- рад, fiar, ñarse, grandeza, excelencia, sublimîdad,'
oonëar (Ex. en sus fuerzas, en (en obras, dichos ypensamien
su credito, en sus mnigos ус.) tos); gravedad! cnormidad (hab
Stolemugar, m. siliero, fabricante lando de delitos yculpas); po
de sillas. der, magestad (hablando de Di~
вводите, с. cojín, cojinete
una ysilla; almohadilla, de
acolchado os); cantidad. г:
Storhertug, m. ~­tnde, f. gran du
de silla. que, gran duquesa; —- dame,
Stoteryg, c. espaldar, respaldo de n. gran ducado. :.
silla. Storhjertet, ad. magnanimo, ве—
Stolgang, с. evacuacion, curso, neroso.
exoneracion del cuerpo. Stork, c. oigueñn (ave).
Stolpe, с. poste, pilar de madera; Storlammat, adj. memhrudu.
madero, viga gruesa. к Storlígen, adv. grandemente, en
Stott, adj'. soberbio, arroganteu gran manera, mucho.
fano, vano; orgulloso; adv. con Storm, c. tempestad, tormenta,
arrogancia, orgullosamente. borrasca; lebe, ­­­ subir al asal
этим, с. arrogancia, soberbia, to, dar asalto, asaltar; таща
vanidad, ufania; orgullo. med, ­­tomar, llevar por asalto.
Steppe, v. a. tapar; «mcd Haar, Slm-mast, c. palo mayor. ~
Uld ôzc. rehenchir, rellenar (de Storme, v. n. hacer, haber una
pelo, borra, -crin ó cerda); ­­­­ en tempestad, una tormenta, una
Pibe, ltenar, cargar una pipa; «e borrasca; dot лопнет, hace un
Mundsn pau En, cerrar, ó tapar viento recio, impetuoso; v. a.
la boca a alguno; -­ Stomper, (lobe Storm) asaltar, embestir,
remondar, reparar medias. dar el asalto@ subir al asalto.
Stoppegam, n. hilo de coser a Звоните, Stormfuld, adj. bor
zurcido. rascoso, tempestuoso.
Stoppenaat, c. aguja de coser a Stormklokke, c. campana de señales,
zurcido. f" toque de alarma. «L
Stor, adj. granygrande; grueso; Stormodìg, adj. magnánimo, ge
on погнала, un grande hom neroso.
 SN'
Stormodighed, c. magnanimidad,
generosidad, grandeza de ánimo.
Stormsttge, с. escala, para escalar.
Stormveir, n. tempestad, bol-ras
ca, tormenta.
Storpraler, Storskryder, m. fan
`\farron, haladron, bocon', plan
tista.
Storseil, n. vela mayor.
Stortalende, adj. fanfarron, bala
: dron.
Straa, n. paja; _ arbeide, nv o
bra de paja; _ hat, c. som
`brero de paja; _ пупе, casa
pajiza, choza, cabaña: _ matte,
c. estera, esterilla de paja; _
зама-с. jargon de paja; _ tag,
n. tejado de paja.
Straale, c. rayo.
впадаю, v. n. echar rayos, des
pe ir luz, ceutellear, relumhrar;
ту.) brillar, lucir, relucir, rcs
plandecer.
эпитетами, = brœkning, c.
refraccion.
Straalekast, n. irradiacion, espar
cimiento, emision de los rayos
de un cuerpo luminoso.
Straalende, adj. radiante, radioso;
resplandeciente, refulgente.
Strabads, с. fatiga, pena, trabajo.
Strabadsere, v. a. cansar, fatigar.
Straf, c. pena; castigo; correc
cion, reprehension; Pengestraf,
multa.
trafbar, strafskyldig, adj. culpab
Sle, digno de castigo, punible.
Strafbarkeit, Strafskyldighed, с.
calidad por ln cual una perso
na es punible ó digna del cas
tigo.
Stra/fe, v. a.- castigar, pcnar, im
poner репа (el juez); _ med
Penge, multar, imponer una mul
`ta; ­­- med Ord, reprehender,
condenar. о so, crudo, recio; t’ ­-­ Forstamt,
Stra/federn, c. sentencia penal.
вуали, stra/fri, adj. impune; adv.
impunemente, sin castigo.
Strafvœrdig, adj. ses strafbar.
Stram, adj. tieso, terco, muy ten
dido. `ó tirante.
*tram/me, v. a. tender, tirar, es
282 Str
tirar.
Strammen, Stramning, o. la acei
>on de tender, de tirar; tension,
tirantez.
Strand, c. ribera, orilla, costa,
marina, playa. .
Strandboer, Strandsidder, m. ribe
riego.
Slrandbred, c. costa, marina, playa,
(hablando del mar); ribera, már
gen (hablando de los rios).
Strande, v. n. encallar, barar, dar
al traves, al traste (dicese de
los embarcaciones).
Stranding, c.. zabordo, encalle,
naufragio.
Stratem'auer, m. salteador de ca
minos. bandido, ladron público.
замет—вот, n. salteamiento;
drive _ saltear, robar en los ca
minos.
Straw, adv. luego; luego al pun
to, sin dilaciou, ahora шйзто,
al instante.
Slreg, c. rasgo (de pluma); ta
chon, raya (para cancelar lo que
se ha escrito); _ paa Compas
set, rumbo; dwm _ patochada,
machada, tonteria, bcberia (dis
parate en lo que se dice, ó hace).
Strege, v. a. tirar, echar (una li
nea, una raya; _ ud, rayar, bor
rar, cencelar.
эстет, v. n. — om, andorrear,
1' zanganear, vagamundear; v. a.
rasar, rozar, lamer» (una cosa),
pasar ras con ras (de una cosa).
Streifskud, n. balazo que no ha
ce»sino rozar la piel.
Streiftog, n. corren'a, incursion,
cabalgada, entrada en campo, ó
pais enemigo.
Streng, adj. severo, rigido, estre
cho, rigoroso, crudo, recio; on
_Kalde, un frio rigido, rigoro
en el sentido estrecho; adv. se
veramente, rigorosamente, con
rigidez.
Strenghed, с. severidad, rigor, as
pereza, rigidez, austeridad.
Stribe, c. raya, linea.
Stribet, adj. rayado, barrado,
 Sh'
tado; pintado; matizado de va
rios colores.
Strid, adj. en _ Strom, una cor
riente, ó un torrente rápido.
эта, с. combate, pelea; querel
la, disputa, cohtienda, diferen
cia, cuestion, contestacion, al
tercacion; litigio, pleito; con
troversia.
замет, adj. propio para la gu
erra, guerrero.
SI1-ida, v. n. combatir, pelear;re­
ñir, contender, disputar; _ for
Fœdrelandet, pelear, volver por
la patria; strides _ om Noget,
disputar, debatir, contestar alg.
cosa; _ over Noget, disputar
sobre alg. cosa; _ for Retten,
pleitear, litigar.
Stridende, adj. de _ Рати, las
partes litigantes o pleiteantes;
de _ Magter, las potencias con
tendientes.
Stridig, adj. disputable, contes
table, controvertible, contencio
so, litigioso; gjere En Noget _
disputar alg. cosa a alguno.
Stridighed, c. disputa, contienda.
Strids/olk, pl. combatientes.
Stridshest, ш. согсе1.
Stridspunkt, n. punto disputable,
controvertihle.
этапы/2, n. obra de controver
sia; escrito polémico.
Stridsame, c. hacha de armas.
Strigle, v. a. almohazar.
Strigle, c. almohaza; _ бете,
(Kardask) bruza para limpiar los
caballos. t (ser suficiente).
этике, v. a. hacer media, cal
сета, гед (trabajar con mallas à
punto de aguja).
зиме, c. cuerda, soga.
затащат, n. hilo para las obras
de punto de aguja.
ветрам, с. agujar de hacer
media.
затеет, u. obra de punto de
aguja.
Strikning, c. punto de aguja, obra Strœng, с. cuerda (de instrumen
de punto de aguja.
Strimmel, c. tira, cinta, faja (de Strœngeinslrumcnt, n. instrumento
tela, papel ózc.)
283 Str
Sirop, c. (Stavlestrop) tirante.
Strubo, с. garganta, cuello.
Strada, c. avestruz; _ fjœder, c.
pluma de avestruz.
Stryge, v. a. pasar lentamente
sobre alg. cosa (por encima de);
_ et Maat, rasar, pasar, el ra
sero por el colmo de una me
dida de granos, de sal; _’Seil,
arriar, amainar las velas; _No
get (i et витал), rayar, borrar, can
celar alg. cosa: _ Toi, aplan
char la ropa blanca; v. n. stry
ge om, pasar; ir, andar, caminar;
andorrear, zanganear.
Strygajern, n. plancha de hierro;
plancha para la ropa blanca.
Strygorem, c. cuero que sirve
para a`tìlar las navajas.
Strygholl, c. rasero.
Strygning, c. aplanchado.
Strœbe, v. n. procurar, esfor
zarse, hacer esfuerzos (para con-
seguir alg. cosa); _ after Noget,
tirar, aspirar азид. сова, preten
derla, solicitarla.
Strœben, с. esfuerzo, tendencia.
Strœbsom, adj. activo, diligente,
laborioso; industríoso.
Strœbsomhed, c. diligencia; zelo.
Strœdo, c. callejuela (calle peque
ña y angosta) calleja; estrecho
(dicese del brazo de mar entre
dos costas opuestas).
Strœkke, v. a. extender, alargar,
estirar; _ Gevœr, deponer las
armas, rendirse; _ sig, exten
derse; strœkke ш, v. n. bastar
Strœkkelig, adj. dilatable, expan
sible; dúctil, extensivo.
Slrœkm'ng, c. {Strœkken} extensi
bilidad, propiedad de poder ser
extendido); maleabìlidad (pro
piedad de poder ser extendido
con el martillo, trabajado al mar
tillo); _ Hum, (Vidde) espacio;
tirada (trecho de camino que se
anda sin parar).
— tos).
de cuerda.
 Stu 284 Sty
Strœngoleog, e. juego de músicos, Nœsv, nariz roma,- ап'а-з Vinkel,
música. П ’ un ángulo obtuso. '
Streß, v. a. esparoir; echar, es Stump, c. cabo, muñon; —-— af on
parcir; — Blomster paa Voten, Arm, et Boe», muñom zoquete;
"sembrar el camino de llores; ~­­­ al et Trw, en Tand, cepa, zo
— med Sand, enarenar, cubrir gluem (de árbol), raigon (de mu
de arena; -— Sand pan, echar a).
polvos sobre lo que se escribe; Stumphalet, adj. caballo rabon.
-— 7forvde
cama Haste)
pajahacer
à los lacaballos.
pajaza, la Stumpnœsct, adj. rorno, chato.
зимним, adj. obstusángulo.
Stream; o. pala para la pajaza Stund, с. hora;algun tiempo; go
de -los caballos. de Stunder, tiempo desocupado,
Stroesand, n'. polvos (los que se ocio; jeg kar -­ ш, tengo el
`eehan sobre lo que se escribe); tiempo;
arena. ’ Stunde, v. n. (Наум) tirar à, аз—
Stray, n. Panne -—— rasgo (de plu pirar á, pretender, desear, аре—
ma); ­’- (om Landal) comarca, tecer alg. cosa; —— ш, acercar,
distrito; Шил/темпу, region, zo llegar, aserearse, llegarse.
na; — (Raming) direccion. Stundesles, adj. quisquilloso, pe
Stmm, с. corriente, torrente. lilloso.
Stremme, v. n. correr/mamar rá застает, adv. alguna vez, algu
pidamente, eon'rapidez. nas veces, de tiempo en tiempo.
Strampe, с. media (la vestidura Stulteri, n. yeguaeeria (puesto,
del pié у 1а pierna); -—— baand, casa en que se tienen garaño
n. liga, jarretera; — omver, m. nes y caballos padres para e
mediero, fabricante de medias. charlos a las yeguas).
Stub, с. tronco (del árbol). Stuve, v. a. arrimai', estivar (la
Stud, m. buey. carga en una embarcacion); —
Studeagtig, adj. pesado, torpe co (om Retter) guisar.
mo un buey; ad-v. pesadamente, Stuvm'ng, c. arrumage, estiva (la
groserameute. ' colocacion). `
Student, m. estudiante, cursante Slyg, adj. feo, disforme (de mala
(en una universidad). ­ vista); mezquina, ruin; feo, tor
эстетство, n. vida de estudi pe, indecente (hablando de pa
­ ante. labras yaeeiones); adv. vilmen
Studero, v. a ¿Y n. estudiar, cur te, fearnente; obscenamente.
sar en una universidad; — paa Slyghed, с. lealdad, deformidad;
Noget, estudiar, meditar alg. cosa. (rtg.) fealdad, torpeza (de los vi
защита, 0. estudio. eion àc.)
Studse, v. n. (over Noget) admirar Stykfad, n. tonel, pipa grande.
se, quedar admirado, maravil Stykgods, n. fardos de géneros
lado de alg. ­eosa; v. a. tron de mercadería.
саг, cortar. Slylçke, n. pieza; pedazo; parte,
это, с. aposento, cuarto; -ar punto; pieza de artillería, cañon;
rest, c. arresto; have, —— tener et — Lœrred, una piena de li
su cuarto por prision; — der,4 enzo; et ­­~ Bred, uu pedazo de
c. puerta delaposento, del cu pan; et — Qvœg, una res; et
arto; — pige, f. moza; — uhr, Pengvslykkc, una pieza, una mo
n. relox de gabinete. t neda; et Stykkc paa Vioh'n ge.,
Smm, adj. mudo. una pieza, una composicion de
~ Stumhed, с. mudez, pl'ivacion de música; — for ­­­ pieza por pieza,
‘ la habla. pedazo por pedazo; бане зги:
Stump, adj. embotado, bote; —— kof', de todo punto, enteramen
 Sty 285 S150
te; i mange _ en muchos pun ruinar, precipitar, perder áalgu
tos, en muchas cosas. no ; _ sig i Fare, precipitarse,
Stykkeviis, adv. pieza por pieza, meterse, arrojarse al peligro;
pedazo por pedazo; por piezas; _ Em' туш, i Elendighad, pre
por menor. ‚. cipitar à alguno en la miseria,
Stykkevœrk, n. obra, tarea que se en las penas; v. n. caer preci
entrega por piezas; cosa remen pitadamente, alropelladamente,
dada; cosa imperfecta. caer; precipitarse, despeñars".
Stykport, с. porta, tronera (para arrojar-sc; _ ind, entrar preci
cañones en los navíos). pitadamente; _ ud, salir atro
Stylter, pl. zancos (palos largos pelladamcnte.
con un estribo á cierta altura Шутит, Styrtm'ng, c. la accion de
para poner el pié); gaae paa precipitar, de despeñar; caida.
estar, andar, ponerse, subirse en Stœdig, adj. repropio (dicese de
zancos. los caballos.)
Slymper, m. chafallon, mal obre Stœnge, v. a. rodrigar, guiar, ó,
ro; pobre ignorante; hombre me sostener (ciertas plantas con ra
droso, timido. mitos, ó varillas); _ en Der, bar
Styr, n. gane over _ frustrarse, rear una puerta.
desgraciarse, salir mal, tener mal Stœngel, c. tallo, pié, troncho.
exito (dicese de un negocio, de Slœr, c. (Biensygdom) den gma _
una empresa 610.); ваше over catarata; den sorto _ gota se
_ gastar, expender inútilmente; rena; _ (Fugl) estornino.
holde _ paa, dirigir, amaestrar. вшита, adj. ciego de Опа ca
Styrbord, c. estribor (la banda de tarata.
recha de una embarcacion, la Stœrk, adj. fuerte;robusto, vigo
opuesta à babor), que es la iz roso; poderoso, violento; винты
quierda. adv. fuertemente, con vigor; po
Styre, v. a. gobernar, regir; cui derosamente; muy, mucho.
dar, dirigir (un asunto, un ne Summe, с. (paa et Skib) see Stavn.
gocio); administrar; domar, a Stœvne, Защитите, n. cita, (para
mansar (los animales) ; — et Skíb, concurrir dos ó mas personas
gobernar, conducir (una nave), en lugar señalado, en din, óhora
dirigir el rumbo de una nave, convenida); hemmeligt — соп—
navegar; — sig, moderarse, con venticulo, conciliàbulo; пене —
tenerse, comedirse. - dar, enviar una cita à alguno.
Slyrelse, с. conducta, gobierno, Stœvne, v. a. (for Rellen) citar,
régimen. ` emplazar (a alguno).
Styrcr, ш. gobernador, director. Stœvning, c. emplazamiento, cita
Styrke, c. fuerza; vigor; potencia, cion (ante un juez).
fuerza, virtud (de los remedios). Steba v. a. fundir (cañones, cam
Slyrke, v. a. fortiñcar, fortalecer, panas); echar en molde.
robustecer, corroborar, afirmar. Stebeform, c. molde.
Styrkende, adj. corroboraute, lo Stabeskee, с. cuchara para fundir.
que corrobora y fortalece. Stebm'ng, с. fundicion.
Styrkelse, Styrkning, c. conforta Stabi, adj. amoldado.
cion, confortativo; añrmamientó ; Stad, n. golpe; choque, tope, to
recreacion. peton, empellon; percusion; sa
Styrmand, m. piloto. cudimiento; traqueo, batuqueo
Styrte, v. a. precipitar, despeñar, (de un carruage); estocada; (ftg.)
arrojar à uno de un lugar alto; contratiempo, caso adverso, des
_ щ lorde», derribar, echar al ' gracia.
suelo; _ En, (fig.) derribar, ar Stede, Y. a. impeler, empujar;
24
 Sto ‘ 286
chocar, горит; golpear, aporre
ar, macear; machacar, moler (en
un mortero, ó almirez; —— Jordan
fast, apretar la tierra; - tit En,
sommen med En, juntarse, con
currir (en un parage con otro)
alcanzarse; -­ paa En, encon
trar, acertar con uno; — En
Kaarden igjennem Livet, traspa
sar a alguno con la, espada; —
Nogot i Morteren, machacar, mo
ler alguna cosa en el mortero,
ó almirez; - ttt Pulver, pulve
rizar, reducir' a polvo; -­ fra
Land, dejar la costa (hablando
_del mar), la ribera (hablando де
los rios), enmararse, hacerse al
mar; — En fra sig, arrojar, echar
fuera à alguno; ——- sin Korte fra
sig, repudiar, rcpeler su muger;
— en Kongo fra Throne», des
tronar á un rey; denne Vogn ste
der, este carruage (coche) traquea,­
dette Gevaar stoder, esta escope
ta da coz, ó culatada; stede i
Horn, l Trompet, tocar la boci
na, la trompa; -­ sig, chocarse,
«empujarse, encontrarse; lastimar
sc, hacerse daño, herirse; (fig.)
— sig, (bttvc stadt) ved Noget,
escandalizarsc de alg. cosa; for
malizarse, picarse, darse por sen ­
tido de alg. cosa.
Steden, c. la accion de empujar,
de machacar ó moler; traqueo
(де un carruage); coz, culatada
que da una arma de fuego).
Stader, c. (Mortersteder) majade
ro, (mano de mortero, ó de al
mircz).
Stadt, adj. chocado, empujado;
(fly.) ofendido, herido.
зевает, adv. por choques, por
sacudidas. ' [alboroto
Stel, c. ruido, estruendo; alarma,
Steie, v. n. hacer ruido, armar
camorras, ruidos.
Зенита, v. n. gemir, darqucjidos.
Steunen, c, gemido, quejido.
Ster, c. estnrion (pescado).
Sterlme, v. n. cuajarse, coagularse.
Sterknen, Starlcm'ng, c. cuajo, соа
gulacion.
l
Sea
Starr-else, c. grandeza, magnitud;
grandor, tamaño (de las cosas) ;
cantidad.
вине, v. a. apuntalar, apoyar,
sostener; 7— sig paa e» Stok, a`
poyarse sobre un baston.
Stette, c. puntal, apoyo, sosteni
miento, sustentaculo; (ftg.) apoyo,
amparo, arrimo, proteccion.
Steo, n. polvo, polvareda.
Steve, v. a. or n. levantar polvo;
af, sacudir el polvo, despotvo
rear.
Stevekost, c. escoba.
Stever, с. (Sporhund), ventor (d
perro que sigue el viento del
venado.
веет, adj. lleno, cubierto, sucio
de polvo.
Steogran, n. atomo, corpúscolo
de polvo.
Steele, c. bota; trœkke Stevlerne
af og paa E», calzar у descal
zar las botas a alguno; trœklce
—— paa, calzar las botas.
Stevteknegt, c. calzador de botas,
(instrumento para descalzarlas).
Stevleskaft, n. parte de la bota
desde el pié hasta la rodillera.
Stevlestrop, c. tiranta, (cinta co
sida à cada lado de la bota).
Stevregc, c. llovizna, lluvia me
nuda.
Stevsky, c. polvareda.
Subject, n. sujeto.
Subtimat, n. (chem.) sublimado,
soliman.
Subtimere, v. a. (chem.) sublimar.
Subscribere, v. a. `subscribir (á
una obra).
Subscribent, m. Subscriptor'.
Subscription, c. Subscripcion.
Substants, c. substancia.
зашит, m. substitute.
Subtrahere, v. a. restar (la segun
da regla, ó operacion de la arit
mética).
Subtraction, с. subtraccion, regla
de restar).
Suge, v. a. à n. chupar; mamar;
— i sig, embeber.
Sagen, видима, 0. succion, la ac
cion de chupar.
 Sm 287’ Suu
Sugerer, n. cañon de aspiracion. el Sun.
Sugevœrlc, n. bomba en que el Sand, ащ. sano; salubre, saluti
agua se lleva por aspiracion. fero, saludable.
Suk, n. suspiro, gemido. шт, c. salud, sanidad del
Sukke, v. n. suspirar dar suspiros, cuerpo.. ' _
gemir; _ alter Ñoget, suspirar Sundhedspas, п. boleta ó fé de
por alg. cosa, ansiar alg. cosa. sanidad, patente de sanidad.
Suk/cer, n. azúca1­;raat _ azúcar Sundhedsregel, c. dieleutica.
terciado; ralf. _ azúcar refina этил, adv. sanamente.
_ do; давнее med _ azúcarat'. Suppe, c. sopa, menfstra, (de pan,
Sukkcrbager, m. azucarero, con arroz die); potage, (cuando es
fuero. legumbres ó verduras); _ fad,
Sukkerbrad, n. pasta dulce, ma n. sopera (plato para servir la
трап. sopa); _ lallerken, c. plato en
Sukkerkandis, n. azúcar piedra, que se come la sopa.
‘ ó cando. Supplícere, v. a. presentar una
Sukkerdaase, c. azucarero. recuesta, una peticion, una зи—
Затяните“, р1. guisantes. plica; suplicar, rogar, pedir.
Sukkermandel, с. almendra baña ,Supplìín o. геодезии, pedimento,
da, azucarada. peticion, demanda; súplica.
Sukkerra/fîaaderí, n. casa donde Su/pplika'nt m. suplicante.
se purifica ó гейша е1 azúcar; Sarre, v. u. zumbar; murmuge
_ raffinadeur, m. refiiiador de ar (mucha gentejunta que habla).
azúcan Зиме, v. a. (binde fast) atar, ata
Заменит, n. caña dulce, ó de car, encordonar; encordelar, en
azúcar. sogar, liar con cuerdas; liar, a
Sukkertang, c. pinzas, tenaclllas tar, atacar (con un cordon, con
para azúcar. fuertes ligaduras).
Sukkertop, c. pan de azúcar, Suse, v. n. zumbar, zurrir, silbar,
ватта, n. dulces, confitures. hacer un ruido bronco у con
Sukkre, v. a. azucarar. ` fuso.
_Sult, c. hambre. Swen, o. zumbido, zurrido, rui
Sultan, m. sultan; _ inde, f. sul do conluso, que se oye de lé
tana. jos.
Sulte, v. n. tener hambre; sufrir, Suspendcre, v. a. suspender, (pri
­endurar la hambre; v. a. ham var temporalmente à uno (1010——
brear. jercicio de sa empleo ó mini«
Sultan, adj. hambriento, que tiene sterio).
hambre; famélioo; jeg eo­_ten-~ Suur, adj. agrio, acrdo, ó ácido;
go hambre, hambreo. gjerc _ agriar, acedar; blive _
Sum, с. suma; den hote _el to agriarse, acedarse, volverse, tor
tal, el todo. cerse (el vino ya); Щеп: sig
Sumwk, о. (Fan-oevers) zumaque. selv Livet шт, ашгтет.эгэе‚ des
Sum/marisk, adj. sumario, abre. asosegarse, inquietarse; saette en
viado, eompendioso; adv. su _ Mine op, poner mal gesto,
m-ariamentîe, en compendio. ponerse oeñudo, enfurruñarse,
Summers, v. а. sumar, adicionar. rechinar.
Summaring, c. adicion, cálculo» Эммы-од, n. pan blanco.
Sump, c. laguna', pantano, ciena Suwrbrend, c. aguas minerales.
ga, cenagal, тат-1:11, terreno en Suurdcëg, c. levadura, fermento.
charcado. Suurhcd, c. agrura, la calidad de.
Sumpig, adj. pantanoso, chai-coso. lo que es agrio (dicese de los
Sami, n. estrecho; _ (темпа) frutas yplantas); azctïiia, acidez
t
 Sca ' 288 Soc
(el sab0r\acedo у agrio). знающие, c. = kar, n. (chem.)
Suurkaal, с. berza aceda, berza refrigeratcrio; corchera, cubeta
'curada con sal. (en que un licor se pone a en
Suurmelk, c. leche acida, leche friar.)
cuajada. Swamp, o. esponja; seta, hongo.
вантам, n. n. estar de hocico, Svampagtig, шатры, adj. espon
estar mohino, embotijarse, en» joso; hongoso fungoso; рого—
furruñarse. so.
Зин/пан, п. sal ácido. r Svands, с. cola, rabo (de un ani
Suurstecg, c. asado aderezado con mal); -- skfrue, c. (paa et Ge
vinagre. ' шит), culata.
Suursad, adj. agridulce. Scano, c. cisne (ave); —— sang,
Suurt, adv. agriamente. canto del cisne; ту.) últimas
Suureiet, adj. lagañoso, pitarroso. poecias de algun poeta (mori
Suus, c. leve i — og Вице, hacer bundo).
gaudeamus, francachela. ' Svang, c. gaae ì ­ estar muy
Svabert, c, lampazo, (especie de acreditada, andar muy valida,
escoba hecha de filastica, para extenderse mucho el uso de al
fregar у limpiar la cubierta de guna cosa.
los buques). Зимует, adj. peñada, embara
Svadse, v. n. hablar, charlar, cha zada; Мне —- hacerse preñada,
charear, parlar, parlotear. concebir; мате — estar preña
Svag, adj. débil, endeble, flaco; da, embarazada; (pg.) gaas -—
débil, flaco, frágil; enfermizo, a med Noget, meditar, pensar, tra
chacosc, doliente; (fig.) staae paa tar como hacer alguna cosa, ma
svago Fedder, ser l'eble, débil, quinar, trazar, fraguar algun mal
en malo estado; adv. debilmen pensamiento.
te, con flojedad, sin vigor, con Svangerskab, n. preñado, preñez.
tibieza. Svangre, v. a. (besvangre) hacer
Svagelig, adi. enfermizo, achaco preñada, hacer una barriga a
so, doliente; adv. débilmente. una muger.
Svagelíghed, c. dolencia, achaque, Sva'r, n. respuestaj réplica.
enfermedad habitual, delicadez. Svara, v. n. respónder, replicar;
Svaghed, c. flaqueza, fragilidad, — раа Stcdet, saoudirse; res
debilidad, enfermedad; endeblez; ponder con prontitud y viveza;
ilojedad; desfallecimiento, des ­­ for, responder, salir por fia
mayo; fehle, parte flaca, falta dor (abonar á otro); — Ш, сог
principal (om et Menneskes scage responder, guardar proporcion,
Side ell. Hovedsvaghed). igualdad una cosa con otra.
Svagsynet, adj. miope, de vista Sued, c. sudor; —- draabe, c. go
corta. la de sudor; —— drivende, adj.
эмфиземе, adj' enfermo, frágil, sudorifico, sudorifero. '
débil en la fé. Suede, v. n. sudar; resudar, trans»
Sval, adj. fresco.' ~­­ Svalgang, pil-ar la humedad, rezumarse, sa
с. pazadizo, corredor. lirse un liquido por los poros
Scale, v. ' а. (aflcjele) refrescar, re (dicese de una vasija porosa):
frigerar (templar el calor). — ud, trasudar, sudar, salir c0
Scale, с. golondrina (pajaro); een . mo sudor; cesar de sudar.
— gjer ¿ngen Sommer, una go Svedebad, n. estufa.
londrina no hace verano. Sccdedrik, c. pocion, pócima, bre
Знающие, c. pocion, pócima, be bage sudorífìco.
bida refrigerante, refrigerativa. Svededug, c. sudario, mortaja.
svalerede, n. nido de golondrina. Svedehul, n. poro.
 Svi
Sueden, c. la accion de sudar, re
sudacion. ­ ezmente, asquerosamente.
Svedestue, с. see Svedebad.
Svedske, c. ciruela pasa.
Svedt, adj. sudoso, que suda.
Sveise, v, a. soldar (pegar y unir
dos pedazos de metal).
Sveitser, m. Suizo, f. Suiza; —
(Partner) portero (de una casa
principal).
Sveitserost, c. queso de Suiza.
Svend, m. compañero, mancebo,
oficial (de zapatero, de sastre
dic.)
Svendetid, c. el tiempo que uno
es oficial en un oficio, ántes de
recibirse maestro.
Svensk, adj. sueco, sueca; en Sven
sker, Sueco, f. Sueca,
Suoi-rige, n. Suecia.
Seibel, c~ bulbo (cierta especie де
cebolla silvestre).
Svie, svide, v. a. chamuscar, sol
lamar (las aves die. pasandolas
sobre la llama); lade svides, de
jar que una comida, un manjar
se queme, cociéndole; lugte,
smage svidt, oler a quemado, te
ner oler ó sabor de quemado,
ó chamuscado; svie, v. n. esco
cer (causar cierto dolor ardien
te en el сапа).
Svie, c. escocimiento, escozor,
que se siente en alguna parte
del cuerpo.
Svig, c. fraude, engaño,embuste,
embeleco, artimaña.
Svigagtig, svigfuld, adj.engañoso,
falaz, trapacero, fraudulento; adv.
fraudulentamente, con engaño.
Svige, v. a. (besvige) engañar, em
budar, defraudar; svige En, (lade
En i Stikken) abandonar á algu
no, dejarle solo.
Svi erdatter, f. nuera.
Svi­ erf'ader,m` suegro; -­ moder,
f. suegra; _' san, m. yerno.
Svigerinde, f. cuñada.
Svigte, v. n. faltar a, no complir
con.
Sviin, n. puerco, coohino, lerhon,
cerdo, marrano.
Sviinsk, Sviinagtig, adj. sucio, pu
289 Svc
erco, soez, asqueroso; adv. zo
Sviinskhed, c. porqueria, suciedad.
Sviir, c. embriaguez, borrachez.
Svik, c. (paa en Tende), espila.
Svimte, v. n. padecer vértigos, ó
vahido.
Svimmel, c. vahido. vértigo, va
guido. .
Svimmel, adj. vertiginoso, verti
дозе, que padece vértigos ó va
hidos.
Svinde, v. n. descrecer, disminu
ir, minorarse; descaecer, enfla
quecer, ponerse flaco; achicar~
se, encogerse, contraersc. _
Svinden, Svinding, c. enilaqueci
miento, diminucion de gordu
ra; sequedad, extenuacion (de un
miembro); minoramiento, mer
ma (de una
Svindsot, c. cosa).
tisis (enfermedad);l
marasmo.
Svindsottig, adj. lisico, enfermo
de tísis, hético. '
Svinebarster, pl. cerda, seda.
Suinefedt, n. manteca, sain de pu
erco.’
Svinekjed, n. tocino, carne de pu
erco.
Svinepelse, c. morcilla, salchicha
de tocino. «
Seinen', n. cochineria, porqueria,
suciedad, desaseo.
Seinesti, c. zahurda, pocilga.
Sving, n. vaiven, bamboleo; vu
elta, torno (curso que se da á
una cosa), movimiento.
Svingbasse, c. (liden Kanon) pieza
pequeña de artillería.
Svinge, v. a. dz n. bambouear,
menear, sacudir una cosa; vi
brar, oscilar; - sig paa Немея,
montar, subir à caballo; — sig
paa, Thronen, subir al trono; —
sig i Veiret, subir, ascender.
Svingning, c. vibracion, oscilacion.
Svire, v. n. borrachear, emborra
charse.
Svirebroder, m. Sviregast, borra
cho, borraehon.
Svoger, m. cuñado.
Svogerskab, n. afinidad, parentes
 Soo'
со, proximidad (que se contrae
por medio de un matrimonio
entre dos familias).
Svovl, n. azufre (mineral pajizo,
y muy combustible).
Svovlaglig, adj. sulfúreo.
Svovlblomster, pl. flores de azufre.
Svovldamp, с. vapor de azufre;
vapor sulfúreo. f (por ó sin juramento).
Sowie, v. a. azufrar, sabumar con
azufre.
Svovlg'rube, e. minera de azufre.
Suovlkiis, o. vpirim sulfúrea,­ mer
casita ó marquesita, (combina
oion -natural del azufre con el
hierro ú otros metales, que se
encuentra crisializada y reluci­­
еще. « `
Svovelslikkc, e. pajuela.
Svovlsyre, o. acido sulfúreo, àci~
do de azufre.
Svovltraad, с. hilo azufrado.
Зимнем, ad). inflado, hinchado, en
tumecido.
Svulme, v. n. hin'oharse, >int'larse,
ponerse hinchado, inflado.
зрит, с. hinohazon, entume'cen
cia, tumor; -­ (om Stilen), hin
ehazon, pompa del estilo, estilo
hueco, pomposo.
Svulstig, adj. (fig.) hinchado, hn
eoo, pomposo (el estilo).
этике, v. a. debilitar, entiaque
cer, disminuir las fuerzas; — Ens
Anseelse, desacreditar à alguno.
Зацветает, с. débilitaoion, exte
nuacion, diminucion de fuerzas.
Svœlg, n, вешаю, gargüero, gar
gatita, tragadero, gorja; (anat.)
faringe; abismo.
Suœlge, v. a. tragar, engullir.
8шт, 0. (Flcskesvœr), corteza de
tocino.
Svœr, ad). pesado, que pesa mn
cho; grave, torpe, grosero (hab
lando de faltas, yerros, pecados,
caidas); dificil, dificultoso; gran
de, excesivo, enorme; en —- Straf,
una pena grave, un castigo sie
vero; adv. pesadamentc; difr
cilmente, con dificultad,- grave
mente.
Ртта, ‘n- Winde; — drager, m.
290 Svœ
porte-espada; —— feier, m. es
padero (el que monta, limpia y
bruñe las espadas); — arden,
o. órden de la espada; — slag,
n. golpe de espada; uden Svœrd
slag, sin sacar ia espada..
Svœrge, v. a. ¿l u. jurar, hacer ó
prestar juramento; jurar, afirmar
Svœrgen, e. juramento; — (Ban
den) maldicion, imprecaoion, exe
eracion.
Svœrm, o. turba, eater-va, multi
tud de gente, tropel, gentio; Bi
svœnm, enjambre.
àiœwne, v. n. enjambrar (las abe
jas); volar aca у aoullá zum
bando; »(figf.) hacer gaudeamus,
correr gallo, desatinar, dispara
tar, desbarrar; -- om Nutten,
pasar toda la noche divertién
dose, correr gallo.
Боится, e. la accion de enjam
brar (de las abejas); camorra,
ruido; desbarro, disparate (he
cho y dicho fuera de propósi
to, у de razon).
Svœrmer, m. el que gusta de di
vertirse, de correr gallo, tra
vieso; (fig.) fanatico, visionario,
que se deja embelesar, extrava
gante, loco.
Svœrmeri, n. visiorn, creencia cie
ga у obstinada; ethavagancia.
Svœrmen'sk, adj. fanatico, celoso
en materia de religion.
Зонте, v. a. negrecerf ennegre
cer, volver negro, teñir de ne
gro ; (fig.) denigrar, infamar (mau
ohar el crédito, fama, y reputa
cion.) calumniar.
Зонте, с. negro, (el colornegro):
знавшие, negro de zapatero.
Svœvc, v. n. estar suspendido en
el aire; fluctuar, vacilar; (fig.)
for Шитье, estar delante de los
ojos; — i Тяните, estar pre
sente a la memoria, á la mente;
- i Fare, 'estar en peligro: —
Стонет Frygt og Haab, fluctuar
entre el miedo у la esperanza;
det впишет mig paa Tungen, lo
tengo en al pico de la lengua.
 Syd
Sveb, n. envoltura (las mantillas,
pañales y fajas con que se en
vuelven Ios niños).
Svebe, v. a. envolver, cubrir al
guna cosa (con lienzo, papel
ус. ран conservarla); envolver
una criatura, fajarla; _ sig.ind,
envolverse en una capa, ó ves
tido.
Svebe, o. látigo, zurriago; _skaft,
n. mango de látigo; _ stag, n.
látigo, latigazo.
Svobebarn, n. niño de pecho, niño
en mantillas.
Svebetei, n. pañales, mantillas.
Svemme, v. n. nadar; _ over­ en
Под, pasar un rio á nado, na
dando; _ i Overftod, (fig.) na
dar, manar en bienes, en rique
zas, vivir en la abundancia, vi
vir en medio de los delcites;
_ i Taarer, deshacerse en lá
grima viva; _ 1' sit Bled, nadar,
bañarse en su propia sangre.
Summe», Seamning, с. е1 acto
de nadar, nadadura.
Säemmebelte, n. ceñidor para na
a contagio,
апатию/Им, c. aleta de pescado.
Svammehud, c. vmembrana entre
los dedos de los pies de las a
ves acuáticas.
Svemmende, adj. que sobrenada,
que anda por encima del agua,
nadante; adv. á nado, nadando.
Seammm', m nadador.
Svammested, n. (Вадима) nada
dero (el sitio á proposito para
nadar). ‘ Sygestue, c. cuarto del enfermo.
Syd, Буден, c. sud, ó sur (la parte
meridional de la estera, que en
el usc comun se llama medio
dia. Estos mismos nombres tie
ne el viento que viene de a
quella parte.
Sydbo, c. habitador de una tierra
austral (Sydlœnding).
зуде, v. n. hervir, cocer, borbo
tar.
Sydhaeet, n. mar del sur, mar pa
ciñeo.
Sydlig, adj. meridional, austral,
del sud, 'o Isur. \ Syn, n. vista (el sentido ó fecal-
291 Syn
Sydost, с. sudeste; _ vind, c. sud
este (viento entre este y sur).
Sydpol, с. polo antárctico.
Sydvest, c. sudoeste _ eind, с.
sudoeste (viento entre oeste у
виг).
Sydvind, c. (Западным!) sud, ó
sur (viento de sud, ó sur, de
mediodia.
Бус, v. a. coser.
Syekone, = pige, f. costurera.
Syenaal, с. aguja de coser.
Syem'ng, с. costura.
Syepude, c. almohadilla, acerico.
Syeramme, с. telar, bastidor.
Syering, o. dedal (Fingerbelle).
Syeskole, c. escuela donde se en
seña ó aprende á coser.
Syeslm'n, n. caja pequeña para
‘los petrechos de costurera.
Syetraad, c. hilo a coser.
Syetei, n. petrecbos de costurera.
Syg, adj. enfermo,_malo, doliente;
vbtive _ caer enfermo.
Sygdom, c. enfermedad, mal, do
lencia.
Syge, с. enfermedad; smitsom, _
iniìcion, enfermedad
contagiosa.
Sygehuus, n. hospital.
Sygeleie, n. Sygeseng, c. cama de
enfermo; ligge paa, _ estar en
carnado, hacer cama, guardar
cama.
Sygelt'g, adj. enfermizo, achacoso,
Valetudinario.
Sygelighed, с. salud descaecida,
estado enfermizo.
Syl, c. alesna ó lesna.
Sylla, V. a. meter, poner en; con
titar (fi-utas); escabechar (carne,
pescados gc.)
Sylte, n. tocino cocido y conser
vado en/salmuera.
Syltetat, n. conñtura, dulces. .
Symbol, n. simbolo; sg/mboltsk, adj. _
simbólico.
Synwrtetrt, c. simetría; _ тж,
simétrico.
Sympathi, c. simpatia.
Symptom, n. síntoma.
 . Syn
tad de ver); vision, aparicion;
vista, visita, inspeccion.
Synagoge, c. sinagoga.
Synd, c. pecado.
Synde, v. n. pecar.
Syndefald, n. pecado del primer
hombre, de Adan.
Syndefuld, n. cargado de peca
dos.
Synder, m. _ inde, f. pecador
_ ra.
Syn-derlig, adj. particular; singu
lar; extraordinario; adv. parti
cularmente, singularmente.
Syndftod, c. diluvio.
Syndig, adj. capaz de pecar, in
clinado á pecar, pecable; reó,
culpable (hablando de personas;
pecaminoso (hablando de pen
samientos, deseos ya): punible,
digno de castigo (hablando de
acciones; injusto; adv. pecami
nosamente. _
Syndsforladelse, c. absolucion de
pecados.
Syrie, v. a. visitar, inspeccionar,
revistar.
Synes, v. n. parecer, tener apa
riencia ó señales de.... tener
traza ó señas de. . . ; jeg synes,
mig synes. me parece; synes godt
от, tener aficion à, gustar de;
tener gusto, complacencia en.
Synge, v. n. di a. cantar.
Syngemester, m. maestro de can
tar, maestro de música.
Sgngen, c. canto.
Syngeskole, с. escuela de canto.
Syngespil, Syngestykke, n. ópera,
pieza dramática en música.
Syngestemme, c. voz cantante: par
te de un concierto de música
. 1а cual de canta. , Sœbeagtig, adj. jabonoso.
Synke, v. n. hundirse, irse áfon
do, irse a pique; Skibot er sun
ket, el naviose ha ido a fondo,
se ha idoà pique; lade Model _
desanimarse, desmayar.
Synken, Synkning, c. hundimiento,
la accion y el efecto de hun
dirse, bajarse.
Synlig, adj. visible.
Synsforretning, c. vista, visita,in­
292 Sœb
speccion.
Synskreds, c. horizonte.
Synsmand, m. inspector, Visitador.
Synspunkt, n, punto de vista.
Synlaœis, с. sintaxis.
Syre, с. agrura, acedia:` _ salt,
n, sal ácido.
Syrlíg, adj. agrillo, que tiene ai
go de agrio. una punta de agrio;
apuntado, torcido (se aplica al
vino ус. que se pone agrio); а
cidulo.
Syrlighed, c. agrura.
Syssel, c. ocupacion (negocio ó
trabajo que'llena el tiempo).
Sysselsat, adj. ocupado.
Sysselsœtte, v. a. ocupar, dar ocu
pacien a alguno.
System, n. sistema; — malisk,
adj. sistemático; adv. sistemà-'
ticamente; de un modo sistemá
tico. "
Sylten, num. diez у siete.
Syltende, num. ord. el décimo sép
timo, la décima séptima, lo de
cimo séptimo; den syttende (i
Maaneden) el dia diez y siete
del mes.
Syv, num. siete; sgvende, num.
ord. el séptimo, el seleno, la se
tena; den syvende (i Maaneden)
el siete, el dia siete del mes.
Syvaarig, adj. de siete años.
Syvfold, syvdobbelt, adj. séptuplo;
siete veces tanto.
Syvstjerne, c. (astron.) pleyadas
(constelacion formada de siete
estrellas).
Syvtal, n. siete, el número siete.
Sœbe, с. jabon.
Smbe, v. a. _ ind, enjabonar (las
ropas до.)
Sœbeboble, e. ampolla de jabon.
Sœbekagle, c. bola de jabon, ja
honcillo.
Sœbelud, c. lejia del jabon.
Sœbeskum, n. espuma del jabon.
Sœbesyder, m. jabonero, fabrican
te de jabon.
Sœbesyderi. n. jaboneria, almona,
fabrica de jabon.
Sœbevand, n. enjabonado, eirjabo
 Зап;
nadura (para la ropa); agua de Sœnke, v. abajar, bajar;_sumergir,
jabon.
вшита, с. enjabonado, enjabo
nadura.
Sœd с. simiente (el grano que se
siembra); grano; esperma, sé
men; sementera, sembrado (di
cese de los granos ya sembra
dos).
Sœde, n, asiento; silla, sitio, pla
za; ту.) domicilio, casa, habi
tacion; residencia; tage Sœde,
sentarse (en una silla dic.)
Sœdekorn, n. simiente, semilla.
Sœdeland, n. Sœdemark, c. cam
po sembrado.
Sœdelig, adj. moral; adv. moral
mente.
Sœdelighed, с. moralidad; modes
tia.
Sœdelœre, c. moral, ética.
Sœdemand, m. sembrador, el que
siembra granos.
Sœdetid, c. sementera (tiempo, es
tacion en que se siembra).
Sœdoane, c. costumbre, hábito;
nso, estilo, práctica.
Sœdvanlig, adj. ordinario, comun,
regular; usual, usado; som _
ordinariamente, segun costum
bre; adv. ordinariamente, de or
dinario, comunmente, regular
mente; usualmente.
Sœk, c. saco, costal (de harina,
de trigo gc); saca (de lana, de
algodon dic.) talego, bolsa; en
_ fuld, un saco, un costal, un
saco lleno, lo que cabe en un
saco.
Sœkkebaand, n. cuerdecilla.
Sœkkept'be, с. zampoña, gaita, (in
strumento músico.)
Sœl, Sœlhund, c. can marino.
Sœlge, v. a. vender;­ Sœlgen, c.
’ venta. ` mœrlce, erigir un monumento á
Sœlgebrev, n. contrata de venta,
titulo de posesion.
Sœlgekone, f. vendedora.
Sœlger, m. vendedor.
Sœlskind, u. piel del can marino. `
Sœnk, _skyde i _ echar à fon
do, a pique, hablando de em- _
barcaciones. Y.,
293 - Sœt
zambullir (meter deutro del agua),
Sœr, sœrlig, adj. singular, raro;
(egen, vanskelig) extravagante,
caprichoso, pelilloso, quisquillo
zo, siempre descontento.
Sœrdeles, adj. particular, singular ;
especial.
Sœrdeleshed, с. i = particular
mente, especialmente.
Sœregen, adj. particular, singular
raro; propio, es eciñco, espe
cial; adv. particu armente, espe
cialmente.
Sœrhed, c. singularidad; capricho,
extravagancia, obstinacion, des
contento.
эти, c. camisa de muger.
Sœrkjende, n. marca, señal, ca
rácter, distintivo, indicio.
Sœrsindet, adj. caprichoso, capri-.
chudo, testarudo, extravagante,
obstinado, pertinaz. ,
Sœrskilt, adj. separado; adv. a
parte, separadamente, diversa
mente.
Sœrsyn, n. fenómeno (todo lo
que admira por su novedad ó
rareza en su especie).
Загс, п. salto,brinco; modo, ma
nera; t' eet _ en uno salto; paa
det _ en esta manera.
Sœtm'ng, c. _ i et Skrift, pasage,
lugar (de un escrito дне); pun
to (де moral. de teologia);(log.)
tésis, proposicion.
Sœlte, v` a. meter, poner, colo
car, sentar, asentar; ordenar,
colocar, poner las cosas, ó las
personas en el lugar que les
corresponde; poner, suponer,
dar por sentado; _ i Spit, po
ner en el juego; _ Trœer, plan-'
tar árboles; _ En ct Mindes
alguno;,_ ud i Luften, exponer
al aire;_paa sin forrige Plads,
volver (una, cosa) á su lugar;
_ en Stol til En, dar, presen
tar, alargar una silla á alguno;
_ Kníplinger, Tresser paa en
Ktœdm'ng, guaruccer un vestido
de encajes, de galeries; _ et
 Seb 294
Klystae'r, dar una lavativa, un
servicial; _ paa et Kort, poner
sobre un naipe; _ sit Haab til
En, meter su esperanza en al
guno'; _ En 1' Fœngsel, encar
celar a alguno, ponerle en la
cárcel; _ En t Frihad, poner à
alguno en libertad, soltar; _
En c' Frygt,i Forskrœkloetse, asu
star á alguno, darle susto, cau
sarle miedo, lterror; _ En оиег
Noget, nombrar, autorizar, comi
sionar a una persona para la
direccion principal de algun en
cargo; _ En til Dommer i en
Sag, nombrar, establecer a al
guno juez en un negocio; _
En i et Embede, proveer à al
guno de un empleo, `establecer
á alguno en un cargo; v.'n. sal
tar, traspasar, pasar; — over en
Grao, saltar, pasar de un salto,
una zanja; _ over Подан, pa
sar el rio; _ ш Land, aportar,
tomar tierra, tomar puerto; _
midt ind imellem Ftenderne, echar
se, arrojarse en medio de los
enemigos; _ igjennefmUFiender
ne, romper, entrar por medio
de los enemigos; sœtte sig, v.
r. —— paa en Sto'l, sentarse en
una silla; meterse, ponerse; _
sig op (от Fugle, Hens, posar,
sentarse, enearamarse (las aves,
las gallinas; — sig til Hest,
montar à caballo; _ sig ned
(падшие sig) avecindarse, esta
blecerse; sig t Fare, exponerse,
ponerse en peligro; _ sig mod
Noget, oponerse a alguno, ó à
alguna cosa. ` Segrœs, n. alga.
Sœttedommer, m. juez substituido.
Sœtter, ш. (tetBogtrykkerí) com
positor, cajista.
See, c. (Indsee) lago; _ (Hav),
mar, océano; _fare Щит, nave
gar, andar, hacer viage por el
mar; gaae tîtsees, hacerse e la
mar, à la vela, dar vela.
Sabe, v. a. sorber, tomar á sor
bos.
Sabemad, c. sopa. ‚ Sakort, n. carta marina, carta hi
тащат, c. loso marino.
Sek
Засады, m. guardia marina.
Sed, adj. dulce, (tamb. figurada
mente); (fig.) sede Отд, palabras
azucaradas; en sed Harfe, un
galanteador.
Sedt, задену, adv. dulcemente.
Sedhed, Sedme, с. dulzura, dul
zor, dulce.
Sedskende, pl. hermanos у her
manas; _ barn, n. primo her
mano, prima hermana.
Sadyr, n. animal del mar.
Sefcrende, adj. у m. navegante,
mareante (el que ha hecho lar
gos viages por mar.)
Safari, с. navegacion (accion de
navegar, y tambien el viage
que hace la embarcacion); náu
tica.
Seftsk, c. pescado de mar.
Safotk, pl. gente de mar; mari
neros.
Sefugl, c. ave de mar.
Sefœgming, c. combate, batalla
naval. _
Sagang, e. oleada.
Sage, v. a. buscar; solicitar, pre
tender, desear.
Segen, c. busca, rebusca.
Seger, с. buscador; tienta, sonda.
Sagnedag, c. dia de trabajo, dia
que no es de Gesta. ­
Segning, с. busca, rebusca; visi
ta; frecuentacion, gente que vie
ne a visitar (de un albergue,
posada, meson); tambien sedi
ce де una tienda ó un merca
der, atrayendole parroquianos
por la bondad ó baratura de
sus géneros).
[causa
Sagsmaat, n. proceso; pleito,
Sehandel, c. comercio marítimo.
Schaan, c. puerto de mar.
Sehest, c. (Напиши) hipopótamo
(cuadrúpedo anñbio де los rios
de Africa parecido al buey, ре
ro sin astas).
Seite, c. columna; _ Год, 0. ba
sa de la columna; _ gang, со
lumnata; (агата) peristilo. '
drográtìca.
 Son 295 Ser
Sakrig, c. guerra naval. ' Sendag, c. domingo.
Sakyst, c. costa de mar, marina. Sendagskjole, = klœdníng, c. ve
Sel, Sele, c. lodo, cieno, barro, stido fiesta.
el de las calles y caminos). Sandagsskole, c. escuela en el do
Sole, v. a. (tilsele) manchar, en mingo.
suciar, emporcar. _ Sanden, adj. meridional, austral,
Salen', n. porqueria, suciedad. del sud, ó sur.
Salat, adj. (om en Vei) lodoso. Заметна, c. sud, ó sur, vien
ваши, c. aire del mar. to de sud, ó sur, de mediodia.
Salugt, Sesmag, c. olor de mar, Sander, i Sender, adv. hecho pe
gusto de mar, marengo, marisco. dazos, rompido, roto, quebrado,
Selv, n. plata. destrozado, desgarrado, rasgado.
Зета", c. vena , ó veta de Sanderbryde, v. a. romper, que
plata. brar, destrozar, fracasar, estrel
Selvarbeide, n. plata labrada; _ lar, hacer pedazos, ó astillas.
_ arbeider, m. artifice que tra Senderknuse, v. a. majar, pulve
baja en plata. rizar; machacar.
зашит, c. harra de plata. Senderlemme, v. a. desmembrar;
Запишет, c. escudo (moneda de (anat.) anatomizar, disecar, ha
plata). ‚ cer la diseccion.
Selvorglad, c. litargirio, almártaga. Sandcrlemmelse, c. desmembraci
Selcerls, c. quijo de plata. on; (anat.) anatomia, diseccion.
Загните, c. color deplata; заю Senderrive,=slide, v. а. desgar
farvet, adj. de color de plata; rar; despedazar; romper, laccrar.
plateado, argentado. . Запишите, v. a. machacar, ma
Selvmynt, Selvpenge, c. toda то— gullar con el pié.
neda de plata. Senlig, adj. filial; adv. filialmente,
Selwiig, adj. rico en plata. de un modo filial, como hijo.
Selvskee, с. cuchara de plata. Зашедшим; f. nieta.
Selvstykke, n. moneda de plata. Sannekone, f. nuera.
Зашита, c. hilo de plata. Заплети, m. nieto.
Selvtm', n. plata labrada, vajilla
Застава, т. oficial de marina.
de plata. Sopas, n. pasaporte para el mar.
Selvvœrk, n. mina de plata. Зашита, с. planta marina; planta
Sem, ngclavo. . marítima.
Sam, c. (pau, en Klœdm'ng ус.) Sereíse, c. viage por mar.
costura; la accion de coser. Sarei, с. derecho de la marina.
Semagt, c. fuerzas navales; ma Serge, v. n. cuidar, tener cuida
rina. do de . . ; _ for, mirar por
Samaná, m. marinero. tener cuidado, pena, inquietarse
Зет/напавшим, c. navegacion. ó fatigarse de ó por alguna co
Semmc v. a. (зуд) coser. _ sa; _det almíndelíge Веста, vi
Samme sig, v. r. convenir, ser lgilar por el bien público; _
conveniente, decente, conforme. over, estar triste, melancólico,
Semmelig, adj. conveniente, con afligido, afligirse; _ (bœre Sorg)
forme; decente, decoroso, ho llevar, traer luto.
nesto; adv. convenientemente; Sergeaar, n. año de luto.
honestamente, decorosamente. Sergedragt, c. vestido de luto.
к Sammelíghed, c. decencia, deco Затащив, п. casa del difunto.
ro, bien parecer. Sergeklœder, pl. luto (el vestido
Semœ/rke, n. balisa, ó boya (se negro que traen en señal de
ñal flotante en el mar). dolor los parientes de un muerto.)
Sen, n. hijo. Sergelig, adj. triste, melancólico -
 Таи
añigldo, desconsolado; trágico'
ftlnesto, fúnebre, lúgubre; ,adv.
tristemente, desconsoladamente;
funestamente, lugubremente.
Sergemusik, c. música fúnebre.
Ser-gende, adj. atligido.
Sergespil, n. tragedia.
Sergmodig, adj. triste, ailfgido.
Затеи, т. pirata, corsario (que
anda robando por los mares).
Sereveri, n. pirateria; drive —
piratear, correr los mares ro
bando.
Seraverskib, "п. corsario, pirata,
' (dicese de una nave armada en
corso).
Seskade, c, averla.
Seslag, n. Satrœfning, c. comba
te naval, batalla naval.
Sosoldat, m. soldado de marina.
Sastad, c. ciudad marítima.
Sester, f. hermana; sor (entre
las religiosas).
Sesterlig, adj. de hermana; adv.
como hermana, a modo de her'
mana.
Sestersen, m. sobrino.
Sesyge, c. mareo, mareamiento.
Setjeneste, c. servicio del mar.
Sevand, n. agua de mar.
Sacind, c. viento de m'ar.
Seen, c. sueño; falde i _ ador
mecerse. l Taart», n. torre, torreon (de fortifi
Sevnagtig, adj. que tiene gana
de dormir; lento, flojo.
Seanagtighed, c. sopor; adorme
cimiento.
Sevndysse, v. a. adormeeer, amo
dorrar ; adormecer meciendo, ar
rullar (una criatura).
Sevnig, adj. que tiene gana de
dormir.
Sevnlas, adj. privado de sueño,
sin dormir, ó sin gana de dor
mir.
Sevnlashed, c. falta de sueño.
Sovœsen, n. marina.
'l'.
Tau, с. dedo del pié; den store
— дедо pulgar del pié; gaae
296 Tab
paa Тщета, andar de puntillas.
Taabe, c. bobo, tonto, necio, men
tecato.
Taabelig, adj. loco, desatinato.
disparatado; adv. á locas, dis
paratadamente, desatinadamente.
Taabelighed, c. locura, desatino,
disparate.
Taage, c. niebla; bruma, bruma
zon. _
Taaget, adj. taagefuld, nebulosa,
anublado.
Taal, n. paciencia; slaae sig til
Taals, tener paciencia, aguardar,
esperar.
Taale, v. a. soportar, tolerar, lle
var con paciencia, endurar, a
guantar, sufrir.
Taalelig, adj. soportable, aguan
table, llevadero, tolerable, pasa
dero; adv. tolerablemente, pa
saderamente.
Taalig, adj. paciente, sufrido; adv.
pacientemente, con paciencia.
Taalighed, c. tolerancia.
Taalmodig. adj. paciente, sufrido.
Taalmodighed, c. paciencia.
Taare, с. lagrima; _ мы, c. iis
tula lagrimal; _ kjertel, c. 'glam
dula lagrimal.
Taarefuld, adj. lloroso, anegado
en llanto, bañado en lagrimas.
cacion); torre (de iglesia), campa
nario; .Fangetaarln prision, car
cel.
Taarne, v. a. elevar; _ sig, ele
varse en forma де torre.
Taarnspiir, n. aguja, chapitel (de
un campanario ó torre).
Taarnuhr, n. relox de un cam
panario.
Tamrnvœgter, m. atalaya, m.
Tab, n. pérdida; tide _ hacer,
sufrir una pérdida.
Tabe, v. a. perder; _ ved Нап
del, perder en la vente de una
mercancia, venderla con pérdi
da; _ sig, perderse; irse, salir
рос?) a poco; — sig af Sigte,
substracrse á la vista, quitarse,
apartarse de la vista.
Tabel, c. tabla.; tabellarisk, adj.
 Tak 297
y' adv. en forma de tabla.
Tabouret, c. taburete, taburetillo,
camoncillo.
Типы, n. mesa; _ dœkker, m.
oficial que tiene por cargo de
poner la mesa para comer; _
musik, c. música, concierto de
música, durante la comida; _
uhr, n. relox de pendola.
Taft, n. tafetan; щи: = де ta
fetan.
Tag, n. techo, techado, tejado;
_ bjœtke, c. nabo de tejado;
c. _ kammer, n. dcsvan, guar
dilla; _ rende, c. canal do un
tejado; _ steen, c. teja; _ vin
due, n.~_-luge, c. lumbrera,bu­
harda, ventanilla de guardilla o
desvan.
Tag, n. (Gt-iban) toma.
Tage, v. a. tomar; asir, coger;
_ Noget paa sig (overtage Nagel)
tomar alguna cosa á su cargo,
o por su cuenta, encargarse de
alg. cosa; _ en Maud, enKone,
casarse, contraer matrimonio; _
_ En paa Ordet, coger la pa
labra a alguno, admitirlo la ofer
ta; v. n. _ en Begyndelse, co
menzar, empezar; _ en Ende,
acabarse, tinalizar, tener ó dar
tin (alg. cosa); _ Ska-de, tener
daño, ser herido.' _ overhaand,
crecer, aumentar, tomar aumen
to, prevalecer; _ afsted, partir,
ú salir (a un viage); _ af, des
crecer, bajar (un rio); menguar,
acortarse (el dia); disminuir, ó
ir aménos (la calentura); _til,
crecer, tomar aumento; _ foil,
errar; _ (af Veien) descarriarsè,
apartarse de su camino.
Tak, с. gracias, agradecimiento,
reconocimiento; siga En _ agra
decer, dar gracias a alguno;
Gud skee _l gracias á Dios, a
Dios gracias, bendito sea Dios!
Тай/св, v. n. agradecer, dar gra
cias (por alg, cosa); have En at
'_ for Noget; deberle alg. cosa a
alguno, serle deudor de alg. cosa.
шкив, c. (i et Щи!) diente (de una
rueda.
’ vTal
Takket, adj. dentado; dentellado.
Takkel, n. torno (para levantar
peso).
Takkellage, c. cordage, jarcia, a
parejos (de una embarcacion).
Takte, v. a. aparejar (los navíos).
Taknemmalig, adj. reconocido, a
gradecido; adv. con agradeci
miento.
Taknemmelighed, c. gratitud, agra
decimiento, reconocimiento.
Takstgelse, c. accion de dargra
cias, gracias, agradecimiento,
demostracion con palabras, que
se hace por un favor recibido.
Takt, c. Tact, compas (el que se
lleva en música); cadencia; slaae
_ llevar el compas; balde _
observar el compas; dandse ef
авт _bailar a compas de la
música, bailar en cadencia; kom
me ud af _ salir de compas.
Taklfast, adj. que observa bien
el compas (en la música).
Taktik, c. táctica (el arte de las
formaciones y evoluciones dc
las tropas) '
Taktiker, m. táctico (el instruido
en la táctica, sea militar, ó na
val).
Taktmœssìg, adj. g“ adv. al com
pas, en cadencia.
Tal, n. número; cifra.
Talar, o. manto (vestidura talar
de ceremonia.
Talbogstav, n. letra numeral.
Tate, c. palabra, habla; discurso,
conversacion, palabras, razona
miento; arenga, oracion.
Tale, v. n. y' a. hablar; discurrir;
decir; _ et Sprog, hablar una
lengua; _ for En, hablar a fa
vor de alguno; _ ilde om En,
hablar mal de alguno.
Tlalegave, c. talento, don de hab
ar.
Talekunst, c. arte oratoria, retó
rica.
Talomaade, c. frase, expresion,
locucion, idiotismo.
Talent, n. talento, capacidad, pren
da, ó don natural para ciertas
cosas.
 ”Ли: 298 так
Tatu', mt orador; arengador (el pinzas. г i
que hace ó dice una arenga); Tang', c. alga (yerba que se cria
-— slot, c. tribuna. « en el fondo del mar); ova, cier
Темнеет, e. ejercicio oratorio, ­ ta yerba ligerisima que se cria
deolamacion. en el mar).
Talftgur, o. Таити, n. cifra. . Tangent, с. martinete (del clavi
Talg, c. sebo; -— Lys, n. vela de cordio); -— (geom.) tangente.
sebo Теме, c, pensamiento, sentencia,
Talk, Talkstee», c. talco. concepto, opinion; idea; imagi
Taller-lam, c. plato. nacion, fantasia.
Тата, c. .torno (para levantar un Тише/ша, adj. pensativo, medi
peso); talle parte del cuerpo de tabundo, contemplative.
la cinmra arriba у tambien se Tankeles, adjt descuidado, incon
dice do los vestidos. siderado; sin pensamientos.
Tallas, adj. inumerable; adv. sin Tankeleshed, c. inadvertencia,
número, inumerablemente. descuido, inconsideraciou.
Тают, n. voz numeral; número. Таиланду, adj. tecundo, abundan
Talris'g, adj. numeroso; adv. en te, Reno de ideas.
gran número. Tan/cesprog, n. divisa; sentencia.
Тиамина, m. intercesor, media apotegma,
dor; el que lleva la palabra. Tante, f. tia.
Tam, adj. doméstico, manso (se Tap, c. (i en Tende) espita, ca
dice dc los animales por apo nilla; -­ i Trwarbeide, espiga;
sicion a bravo, bravio, silvestre). *i at Hjul, eje, gorron; —
Tamhed, c. calidad de lo que es hul, n. morlaja, muesca.
amansado. Taper, n. tapiz; colgadura, tapi
Tamarindo, c. tamarindos "(Тины cería; bringe Nagel pau Таран,
де un àrbol llamado tamarindo). (fig.) pasar un negocio ó eues
Tambour, m. tambor. tiou a examen.
Tamp, c. un pedazo de una cu прыгать, n. fábrica, ó mami»
erda, ó soga (por castigar ó factura de tapices, dc colgadu
punir). ras.
Tampa, v. a. azotar con una ou Tapetmœger, m. tapicero.
erda. Tapebpaps'r, n. papel para tapices.
Tand, c. diente; — berate ,c. ce Тарелки, v. a. entapizar, colgo.
pillo para limpiar los dientes; Таракан, т. tapicero.
-kjod, n. encta, encías; — pine, Tapetsering, с. la accion де en
c. dolor де dientes, ó de mue tapizar, de colgar, colgadura.
las; — stärker, c. limpiadieutes, Тарту, c. la accion de sacar
mondadientes. (vino, cerveza 610,) do un vaso.
Tandiœge, m, dentista. Tappe, v. a. sacar (licores) enun
Tandlos, adj. sin dientes, que vaso ó де un vaso.
no tiene dientes. Тщетно, c. retirada, retreta,
Tandmiddel, n. remedio odontàl (toque de la milicia).
gico. Tapper, adj. bravo, valiente, ra
Tandpulver, n. polvos para los leroso, onimoso, esforzado; adv.
dientes. valientementte, briosamente, con
Tandrod, c. raigon де la muela. valor; holde sig tappert, portar
Tande, c. (i et Lys) Там, pábilo sc con bravura, mostrarse va
(la punta de la torcida de una Пете.
vela); moco, (pavese de une Tapperhod, c. valentia, valor, bra
vela que se está acabando). vura, aliento, brio marcial.
Tang, c. tenaza, tenazas, pl. цедит.) Tarm, c. tripa, intestino.
 feg
anmebrok, n. hernia intestinal.
Tannestrang, e. cuerda de tripa.
Taro, e. lo necesario.
Таиланд, adj. frugal, parco, sobrio.
Tarvelighed, c. frugalidad, sobrie
dad; templanza en el comer y
beber.
Tasks, c. Jagttaske, cacerina (bol
sa de las municiones delos caza
dores); Patrontaske, cartuchera.
Taskenspitler, ш. jugador de cu
biletes; ­- inde, f. jugadora óxc.;
— kunst, juego de manos.
Tous, adj. silencioso, callado, re
servado; tácito, taciturno; adv.
tacitamente. _ erto alfabeto).
Taushed, taciturnidad; silencio.
Тише, c. tabla (hoja plana у lisa
de piedra para escribir die); —
skifer, = steen, pizarra.
Tam, Тщета, n. tejo.
Taœere, v. a. tasar, poner la ta
sa ó postura.
Tamering, c. tasacion.
Том, 0. tasa, postura (precio se
ñalado para la venta de los gé
пегое).
Tee sig` v. n. portarse, conducir
se (bien ó mal).‘
Teen, c. huso (para hilar).
Tegl, Teglsteen, e. teja (Tagsteen);
ladrillo (Muursteen).
Teglbrœnder, m. tejero, ladrillero.
Teglbrœndari, n. tejar, ladrillar.
Tegljord, c. tierra, barro para la
drillos, para tejas.
Tegn, n. señal, nota, indicio; sc
ñal, signo, prodigio, maravilla;
seña (demostracion exterior pa
ra nanifestar nuestro pensami
ento ó voluntad); presagio,agü­
ero; signo del zodiaco; Korsets
- santiguo, la señal de la cruz;
gjero Korsets — santiguarse, per
signarse; give —- med Haende»,
hacer seña de la mano; give En
et ­­, dar (hacer) señal; det er
et godt, et slet -, es un bueno,
un malo ag'úero.
Tegne, v. a. dibujar, diseñar; —
op, notar, señalar, apuntar, es
cribir; ­- рад, under, firmar, е—
char la ñrma al pié de un es
299 Rr
crito, subscribir, poner su time;
— tit, (v. r.) tener la apariencia,
parecer, parecerse; dar esperan
zas, prometer, hacer esperar.
Tegnebog, c. cartera (para llevar
papeles); libro de dibujo.
Tegnekridt, n. lápiz, pastel.
Tegnelœrer, == master, m. maes
tro de dibujo.
Tegnepapir, n. papel para dibujar.
Tegnerkole, с. escuela de dibujo.
Tegning, c. dibujo (la accion de
dibujar, у la obra dibujada.
Telegraph, c. telégrato (maquina
para hablar de téjos por un ci
Telegraphi, c. arte de hablar de
léjos por medio de los tele`
grafos.
Teleskop, n. telescopio (instrumen
to óptico para observar los as
tros).
Telt, n. tienda (de campaña); op
fere et Telt, armar una tienda de
campaña.
Temmelig, adj. pasadero, mediano,
razonable; adv. medianamente,
tal, cual; no mal, bastante bien.
Tempel, ir templo (edificio púb
lico dedicado al culto religioso).
Tempel/terre, m. templario, (ca
ballero del Temple); -—- orden,
c. orden (militar) de los temp
larios.
Temperament, n. temperamento,
complexion, condicion, genio.
Temperatur, c. temple, tempera
tura (del aire, del clima).
Tempo, n. (i Musik) tiempo.
Tenor, c. Tenorist, c. tenor (parte
de la música en el canto); -­
stemma, c. vez de tenor. '
Termin, o. término, plazo (tiempo
determinado y prescrito); -— viis,
adv. à plazos.
Terpentin, c. trementina (goma del
terebinto); — fernis, c. barniz
de trementina; ­­ olie, c. tre
mentina; - те, n. teribinto, cor
nicabra ( árbol resinoso).
Тети, c. sopera (plato para ser
vir la sopa).
Terts, c. tercera (es voz de la
 ша 300
'música у del juego de naipes); ger magen _ bort, eso toma, о
tercio, cierta treta en la esgrima),
_ Major, tercera mayor' (en el
juegó de naipes).
Terzerot, c. pistolete.
Testament, n. testament (declara
cion de la última voluntad; dee
«den _ morir intestado, sin ha
cer testamento; фата _ hacer
testamento, testar; det gamle,
пуд — el Viejo, el Nuevo Testa
mento.
Testamentere, v. a. tester, hacer
testamento.
Testator, m. testador, (el ó la que
hace testamento).
газики, c. testículo.
Text, c. texto.
Theater, n teatro.
Theatratsk, adj. teatral.
Thee, c. Theetrœ, n. té; _ kop,
c. taza; - potte, = канав, c.
tetera; _ kledet, о. olla de со—
bre, para calentar agua; _ skee,
c. cuchara, cuchareta para el té;
_ vand,. n. agua para el té.
Theolog, ш. teólogo (el que en
seña y escribe de teologia.
Theologi, c. teologia (ciencia que
trata de Dios, у de la religion).
Theotogislt, adj. teológico.
Theoretísk, adj. teórico, especu
lativo; adv. teóricamente.
Theoretiker, m. teórico.
Theora', c. teoria, teórica, especu
lativa.
Thermometer, n. termómetro, (in
strumento para medir la tem
peratura del calor у del frio).
Thi, conj. porque.
Throne, c. trono.
Th'ronarving, c. heredero del tro
no; _ bestigelse, c.advenimien
to, elevacion, exaltacion altrono;
_ felge, о. sucesion al trono;
_ himmel, с. baldaquin, dosel,
palio.
Ti, num. diez.
Ttaars, tiaarig, adj. de diez años,
deceñal. . Tte, v. n. callar, estar callado, no
Tid, c. tiempo, sazon; Fritt'd, ti
empo desocupado, ocio; Aars
tid, estacion, вагон; —- dettata
Tz'e
cupa, consume mucho tiempo;
om to Maaneders _ en el espa
cio de dos meses; (”пот — еп
е1 dia de hoy, en eltiempo; fra
_ ttt anden, de tiempo en ti
empo, de cuando, en cuando, à
temporadas,- [от lang _ siden,
hay mucho tiem o, largos dias,
mucho tiempo a; for kort —
Мел, hay poco tiempo, pocos
dias; fer i Ttden, en tiempos
pasados.
Ttdertde, c. aviso, noticia, adver
tencia, nueva, relacion, narraci
on; give En, _ om Noget, dar
aviso, ó noticia a alguno de
alg. cosa; [пав _ om En eller
Noget, tener noticias de alguno,
ó de alg. cosa; _ (Avis) gaceta.
Tidlt'g, adj. ói adv. temprano, de
madrugada, muy de mañana; i
Gaar _ ayer por la mañana; i
Morgen _ mañana por la mañana;
i Dag _ hoy por la mañana;
_ alter seent, „tarde ó temprano;
altfor _ demasiado, muy tem
prano.
Tidtang, en un cierto tiempo, al
gun tiempo.
Ttdsalder, o.l edad; i vor _ en
nuestro tiempo, en el dia de hoy.
Ttdset, c. cardo (planta).
Tidsfordriv, c. solaz, entretenimi
ento, pasatiempo, diversion; ш
— рага pasar el tiempo.
lTidsfelge, c. seguida, serie, suce
sion del tiempo.
Tidsord, n. verbo _(gram.)
Tt'dspunkt n. término, momento;
época.
Ttdsregm'ng, c. cronologia.
Tidsrum, n. espacio de tiempo;
periodo.
лазит/с, n. papel periódico, di
ario. ‘
тщета, c. pérdida de tiempo.
Ttdt, adv. frecuentemente, a me
nudo, muchas veces.
hablar; forstaae at — saber cal
lar; _ om Noget, callar, node
cir, disimular, pasar en silencio
 Tye
alg. cosa; til Noget, pasar una
oosa sin contradecir, sin hacei
oposicion,l v. a. bringe Lil attic,
hacer callar à alguno.
Tiende, num. (den, det) el déci
mo, la décima; den _ t Maa
nede», el diez.
Tiende, c. diezmo; tage _ diez
mar, (percibir y cobrar los diez
mos); soave _ pagar el diezmo.
Tíendefri, adj. exento de diezmos.
Tiendokorn, n. trigo del diezmo.
Tiendepltgtig, adj. sugeto á los
diezmos.
Tíendetager, m. diezmero.
Tiendeyder, m. hombre sugeto à
los diezmos. n puerta); (fig.) pedir encarecida
Tjene, v. n. servir, estar en servi
cio; -- Fœdrelandet, Staten, ser
vir la patria, el estado; _ (пупе)
ш Nagel, servir, aprovechar, ser
bueno para algo; _ En med No
get, asistir á alguno con alg.
cosa.
Туалет, m. sirviente, criado, do
méstico, mozo de servicio, la
cayo.
Tjeneste, c. servicio, oficio; fun
cion, ministerio, oficio; empleo,
cargo; staae t’ _ has En, estar
en el servicio de alguno; tage
_ (som Soldat), alistarse, tomar
partido, sentar plaza en la tropa.
Tjenestefolk, pl. criados, domés
ticos, gente de una casa.
Ленте/“Н, adj. exento, libro de
servicio.
Tjevœsteiver, c. zelo, diligencia en
el servicios
Tjenestekarl, m. criado, mozo de
servicio.
Tjenestepige, f. criada, moza de
servicio, sirvienta.
Tjenestetid, c. tiempo de servicio.
Подсистема, n. see Неделе/0115,
Tjenlig, adj. propio, apto, útil,
bueno para algun iin; conveni
ente, congruente; _ {сиг-‚Зила
heden, salubre, salutifero, salu
dable.
Tjenstagttg, adj. ücnstfœo'dig, ofi
cioso, servicial, obsequioso; adv.
oficiosamente.
301 Til .
Tjenrtagtíghed, Tjenstfœrdighed, c.
diligencia, conato, zelo, (con que
uno procura servir á otro).
Tjenstvîlltg, adj. atento, oticioso,
obscquioso, servicial, que pro
cura complacer à otro, amigo
de servir a otro.
Tier, m. diez, decena.
тот, adv. diez veces tanto, que
contiene diez veces, décuplo.
Tiger, c. tigre (animal feroz); _
Гати, ftekket, adj. atigrado, man
chado; _ hud, c. piel de tigre;
_kat, m. gato montes atigrado.
Tígge, v. a. mendigar, perdio
sear (pedir limosna de puerta en
mente. ’
Tigger, m. mendicante, mendigo,
pordiosero (el que mendiga, ó
‚ р1де limosna); _ ske, f. mugctl
que mendigo, pordiosera.
Tiggeragtig, adj. pobre, miserab
le, neccsitado; adv. miserable
mente.
Tiggerdreng, m. moso mendicante,
pordiosero.
Tiggeri, n. mendicidad, mendi
guez.
Tíggerkone = kjœrltng, f. nluger'
mendicante, pordiosera.
thgermunk, m, fraile,- religioso
limosnero, mendicante.
Ttggerpak, n. canalluza, pobrete
ria (jabardo de tnnos, у gente
ruin).
Tcl, praep. en, a, al, a la, à lo;
hacia. .
Tilbage, adv. atras; hacia atras;
_ interj. arredrol trfckke sig _,
retirarse; blive _ quedar atras,
atrasarse; holds _, retener.
Tttbagebetale, v. a. reembolsar.
Tilbagebetaltng, c. reembolso.
Tilbagedrive, v. a. rechazar.
Tilbagefald, n, recaída (de un con
valeciente ó de un pecador); re
incidencia (en las culpas y fal
tas).
Ttlbagefordre, v. а. pedir a _otro
que vuelva alg. cosa; reclamar,
vindicar.
Tilbagefere, v. a.„r,eco;ducir, vol
2»
. Til 309 ш
ver, llevar. amar apasionadamente, admirar
Tilbagegaae, v. n. volverse; vol con ceguedad una persona ú
verse atras, ceder, desistir; no otra, y de hacerla corte con de
salir bien, no tener lugar; re masiada sumisicn à alguno).
currir à la fuente, al órigen de Tilbedelse, c. adoracion. _
una cosa; retrogradar. шагает, m. adorador. (se dice del
Tilbagegaaende, adj. relrógrado que ama con pasion extremada,
(que anda hácía atras). ó admira ciegamente).
Tilbagegang, c. vuelta,l retrogra Tilbeher, n. pertenencia; apareje.
dacion. шьете, v. a. preparar; apare
Títbagegive, v. a. volver, restitu jar; aderezar, guisar, cocer la
ir (lo robado, ó tomado); de comida.
volver (lo recibido).' Tllberedelse, c. preparacion; apa
Tilbageholde, v. a. retener„ de rejo; aderezo, condimento.
tener, impedir; (ftg.) contener, Tilbinde, v. a. cerrar, atar; _9i
reprimir, refrenar. nene, vendar los ojos. _
Tilbageholdelse, c, retencion, im Nbringe, v. a. (Tiden med Nogal)
pedimiento. pasar el tiempo, divertirse en
Iîlbageholden, adj. recatado, con alg. cosa. _
tenido, circunspectu, reservado; Tilbud, u. oferta, ofrecimiento.
—. hed, с recato, moderacion, тьме, v. a. presentar, ofrecer;
comedimiento. _ sig, ofrecerse, presentarse.
Tilbagekalde, v. a. llamar; revo Tilbygge, v. a. edìtìcar, fabricar
car. contiguo, junto à; añadir una
Tilbagekaldelse, c. llamamiento, re pieza a.
vocacion. Tilbygvting, c. pieza contigua, aña
Tilbagekomme, v. n. (komme ш— dida á un edificio, à una fa
bage), venir otra vez, volver; brica. '
volver (al parage de donde se Tilbytte sig, v. r. cambiar, trocar,
habia salido, ó apartado. (hacer un cambio, un trueque.
Tilbagekomst, с. vuelta, regreso ó de una cosa por otra).
regresion (al lugar de donde se тишину, adj. (á) inclinado; pro
habia salido). _ penso, dispuesto a.
Tilbagelœgge, v. a. (en Vei) hacer Tilbeteltghed, c. inclinacion, pro
un camino. pension (à alg. cosa), aficion,
Tilbagereise, c. vuelta. apego;
Tilbagesende, v. a. ,volver, devel-L Tilbarlig, adj, conveniente, pro
ver. _ ­ ' pio, decente; adv. conveniente
Tilbngeslaae, v. a. rechazar, relle mente.
jar, reverberar. Tildeels, adv. parte, en parte.
Zïlbage'slag, n. repercusion. Tildele, v. a. repartir, distribuir,
Tilbagastaaende, adj. restante (de dar pro rata.
una suma (de cuenta). Tildrage sig, v. r. suceder, acae
Tilbagested, n. repulsion; coz, cu cer, acontecer.
latada (de una arma de fuego). Tildragelse, c. aventura, suceso,
Tilbagetog, n. retirada, marcha re acontecimiente, caso.
trógada. шашни, v'. a. cubrir; _ sig, cub
Tilbagevei, c. camino, viage de rirse; arropars'e (en la cama).
vuelta, vuelta, regreso. Tildemme, v. a. adjudicar; _ En
Tilbagevtrkende, adj. retroactivo. en Straf, imponer una pena á
тьма, v. a. adorar; (es propia alguno, imponerle una multa ус.
mente debido aDios). Por eir Tilegne, v. a. sig Nogèt, apropi
ageracion y abuso, se dice de arse alg. cosa; _Bnnget, (lll
 Til fillfl
slams) atribuir, imputar alg. ca
sa á alguno; _ En en Bog, de
dicar un libro á alguno.
лишив, c. apropiacion; dedi
cacion.
Tilendobringo, v. a. acabar, cum
plir, concluir.
‘ татам-гамм, с. acabamiento.
гагшае, v. n. caer en suerte; _
en Aro, recaer, caber una beren
cia.
гагат, adv. venal; vendible, que
se puede vender, que se vende
bien.
Tit/tagt, c. recurso; refugio; tage
sin _ til En, ш Noget, recurrir,
acudir a alguno, àalg. cosa; r ­~
fugiarse, acogerse, ponerse n
salvo en casa de alguno.
Tilftugtssled, n. refugio, asilo, re
tiro.
Til/tyde, v. n. correr (un agua ус.)
hacia; atlujr; lade En _ Noget,
dar, otorgar alg. cosa a alguno.
Til/'orhandle sig. v. a. adquirir ne
gociando, comprar.
тщанием, adj. positivo, segu
ro, cierto, indubitable (hablando
de noticias, ó hechos); en _
Maud, un hombre en quien se
puede liar; adv. seguramente,
ciertamente; _ hed, c. seguri
dad, certeza.
Тег/от, adv. antes, anteriormente,
‚ primero, primeramente.
Tiifororqm, v. a. dar un ayuda
(a) otro.
Tüfreds, adj. contento, satisfecho;
шаге _ med, estar contento de
. . . .; stille En- satisfacer, con
tentar a alguno; give sig_ con
solarse, tranquilizarse, aquietarse,
sosegarse.
Tilfredshed, c. contento, satisfac
cion.
Tilfredsstüle, v. a. contentar, sa
tisfacer; apaciguar, sosegar, a
placar, aquietar; pagar (satisfa
cer un деидог).
Tilfredsstillelse, c. la accion de cnn
wntar, de satisfacer, de aplacar'.~
Paßt" P3801 Ptìßilmeßlo- _ Tilgrœndsning, c. contigûedad, ve
Гуд/то. Y- n. tratarse (10S nos,
Til
las lagunas yc.)
Til/aldo, adv. enteramente, com.
pletamcnte, totalmente.
тарные, n. acaso, caso fortuito,
lance, ocurrencia, aventura; ve
_ por acaso. А
Tilfœldig, adj. casual, fortuito, ac
cidcntal; _ viis, adv. casual
mente, fortuitamente, accidental
mente.
Tilfœlles, adv. en comun, en com
pañia.
Tt'lfoie, v. a. causar, ocasionar;
_ En Skadc, causai- daño (a al
guno); (foie til) añadir, juntar,
unir.
Tilfeining, c. añadidura.
Tilfere, v. a. llevar, conducir, trans
portar, introducir.
Tilfarsel, с. conduccion, introduc
cion, acarreo, transporte.
Tilgung, c. acceso; tilspœrrc alle
_ (cerrar todos los pasos); Til
шт) acrecentamiento, aumento,
acrecencia.
Tilgarms, adv. suficientemente, bas
tantemente, harto.
Tilgift, с. 10 que se da ademas
en un tratado, en una compra.'
adicion, añadidura.
Tilgive,v4 a. perdonar; _ En No
gel, perdonar alg. cosa áalguuo;
_ sig selv Noget, perdonarse a
si mismo alguna cosa.
Tilgívelig, adj. perdonable, lo que
merece perdon; remisible.
Tilgivelse, c perdon; bede En om
_ for Noget, pedir perdon a
alguno de alg. cosa, excusarsc,
disculparse con alguno.
Tilgodehavsnde, n. obligacion, де
ида activa, crédito.
Tilgrunde, adv. gaae _ barar, en
callar, dar al traves, al traste,
(dicese de las embarcaciones);
(fig.) frustrarse, desgraciarse, sa
lir mal, tener mal éxito (dicese
de un negocio, de una empre
sa, _de esperanzas, proyectos yc.)
Tilgrœndsende, adj. contiguo, ve
cino, confinante.
cindad, contines.
22*
 Til 304 Til
Titgiamgelt'g, adj. accesible. ' partenecer, ser de; competer.
штате, adv. gaae _ asistir, Tilkommende,_ adj. futuro, veni
ayudar à alguno. dero.
тлела, v. a. atar, abrochar; co Tilkjœmpe (sig) v. r. adquirir, con
ser á . . . . seguir, ganar combatiendo, pe
«Tilhobe adv. todos, todos juntos. leando.
типом, n. morada, habitacion. пиши, v. a. permitir, dar per
шпате, v. a. exhortar, excitar, miso, licencia; conceder; sufrir.
provocar (predicar y mover al диадема, adj. permitido, licite;
guno à ue haga tal о tal co-4 adv. licitamente.
sa); man ar, ordenar. Tttladelse, c. permiso, licencia.
Ttlhugge, v. a. cortar, tajar; des consentimiento, eonsecion.
bastar. Tt'llade, v. a. (et Skt'b) cargar (un
Tilhm'ske, 41. a. chuchear, cuchi barco).
ehear, (hablar quedo у al oidol Ttllace, v. a. preparar; aparejar:
de alguno
Tithylle„ delante
v. a. cubrir,detapar,
otros).em-Ã` aderezar, guizar, cocer la comida.
leavníng, c. preparacion; apa
bozar, rebozar. rejo; aderezo, condimento.
Tilhœng, n. faccion, bando, parci тина, c. confianza, confidencia.
alidad ; allegados, parciales, parti Ttllidsfuld, adj lleno de confian
darios, secuaces. za, confìado; adv. confidente
Ttlhœnger, m. partidario, parcial, mente.
allegado, secuaz. Tíllige, adv. junto, juntamente.`
шит, v. n. (á) pertenecer, ser Tilltme, v. a. eneolar, cerrar en
de alguno; ser propio de . . .; colando alg. cosa.
ser solo para: ser de . . . _; Tíllokke, v. cebar, atraer.
Ttlharende, adj. perteneciente.’ пиетет, c. atractivo.
Tilherer, m. eidor, oyente. Tillokkende, adj. apetitoso, atrae
пищевую-е, v. a. destruir, arrui tivo, halagueño, encantador.
nar, perder; anular (hacer nulo Tillukke, v. a. cerrar. cerrar con
у де ningun valor un acto, un llave _ Deren едет sig, cerrar
contrato yc. ‚ la puerta tras si.
Íl'ilt'metgjerelse, с. anulacion; de Titlyse, v. a. publicar (hacer pu
struccion, arruinamiento. blica у notoria una cosa).
также, v. а. Пепаг, colmar; _ En Tillysning, c. publicacion.
Noget, echar alg. cosa á alguno. Te'llœg, n. adicion, sobreañadidu
Titkjendc, v. a. ajudicar. ra; aumento (delsalario) ;sobre­
Tilkjendegîoe, v. a. indicar, anun sueldo, sopresto (que goza al
ciar, publicar, declarar; noticiar, gun militar); apéndice, suple
' avisar, hacer saber. mento (a un libro); recado (del
Ttlkjendegivelse, c. declaracion; sazlre à un vestido); cria del
notificacion; denunciacion. ganado.
питает, c. 'adjudicacion . Ttllœgge, v. a. añadir,`aumentar;
Tilkjabs, adv. vendìblc; venal.' atribuir (aplicar à alguno una co
‘1Tilkjare, v. a. (Haste) enseñar ca sa, darle por autor de ella); im
ballos à tirar un carrliage. putar, achacar (se dice si la cosa
Tilklappe, v. a. (En Bifafd) aplau es fea, ó mala).
dir á alguno. y Tt'llœre, v. a. instruir, enseñar.
Titkline, тщете, v. a. tapar con Tt'llob, n. concurso; afluencia, con
engrudo, engrudar, encolar. currencia (de gente).
Tilknavppe, v. a. abotonar. Tilmaads, adv. moderadamente,
Titknytle. v. a. añudar. con moderacion.
Ttlkomme,A V. n. caber en parte; Tilmaale, v. a. medir alg. cosa.
«t :p:
 Til
Tilmed, adv. ademas, fuera de eso,
ademas de eso.
татами, v. a. hacer saber, infor~
mar, noticiar, notificar.
Tilmura, v. a. tapiar.
Тамада, v. a. clavar.
Tilnavn, n. sobrenombre, apellido.
Tilnœrmelse, с. cercanía, venida.
llegada; _ suits, adv. con aproxi
maelon.
Tílovers, adv. restante, que queda;
have _ tener de sobra. de mas,
ó sobrado; lade _ dejar de so
bra. . juntos.
трансе, v. a. empaquetar, em
balar, embaular;_ sig, aferrarse,
(abrigarse bien por dentro, po-­
nerse mucha ropa interior).
Tilpas, adv. à propósito, a me
dida del deseo, à pedir de boca;
komme _ venir al caso; llegar
a buen tiempo, en buena nca
sion.
Tilpasse, v. a. ajustar, acomodar,
proporcionar, adecuar.
Tilproppe, v. a. tapar.
Tilraab, n. grito para llamar, ó
avisar a alguno; aclam'acion, a
plauso.
Tilraabe, v. a. (En) gritar, dar vo
ccs á alguno, llamar á alguno.
Tilraade, v. a. aconsejar.
тенте, v. a. aparejar, preparar,
aderezar; _ En нас, maltratar,
dejar maltrecho á alguno.
Tílrogrw, v. a. imputar, atribuir.
Tilregnelse, c. imputa'cion.
Tilralte, adv. bringe, lœggc, шт,
stille _ poner en órden; finde
sig _ hallar su camino; hjœlpe
En _ restablecer, ayudar à al
guno; komme _ venir al caso,
llegar à buen tiempo; komme_
med En, acordarse, ponerse de
acuerdo con alguno.' komme _
med Noget, salir al cabo de alg.
cosa; salir con alg. cosa; шит
Hovedet, _ paa En, (bringe Emil
Гати/1), ропег a alguno en ra
zon, reducirlel a la razon; vise
En _ enseñar el camino à al
guno; encaminar, guiar, dirigir
á alguno, ponerle-eh elbucn ca
205 Til
mino.
гаме, v. а. (en Hest) adestrar,
amaestrar un caballo.
Tílrídm'ng, c manejo (arte de tra'
bajar y enseñar los caballos). ì
Тагиле, v. a. (патина) aparejar,
aderezar, preparar, aprontar; ar
mar.
Tilsaae, v. a. sembrar, acabar de
sembrar.
Tílsagn, n. promesa, palabra.
Tílsammen, adv. junto, uno con
otro, juntamente; alla _ todos
Tílsals, sae Tilsœtning.
Tilsee, v. a. inspeccionar.
Лиепае, v. a. ettviar.
гаме, adv. al lado,á рая-щаве
las, separadamente.
Tilsidosœtla. v. a. descuidar, des
atender (no poner cuidado en
alg. cosa); descuidar, olvidar, y
(omitir lo que es de la obliga'
cion, ó interes),- _ (жившим),
separar, poner à parlé, à unlad'o.
Tilsidesœttelse, c. descuido; me»
nosprecio, desprecio.
тешил, adv. por último, en fin.
Тимус, v. a. noticiar, avisar, ha
cer saber,anunciar; prometer, dar
palabra, consentir; mandar ve
nir, llamar a alguno a algun pa
rage, dar, enviar una cita a al
‘guna
тащим, c. aviso, notificacion,
noticia.
Tilsigtet, adj. intenfonado, con
intencion de . . . . ` ` ­
Tilsirids, adv. resuelto, dispuesto
intencionado.
Tilskikke, v. a. enviar, remitir; des
tinar; Gurt, Skjœbnen har saale
des никакие: det, Dios, el desti
no lo ha querido, lo ha orde
nado asi.
Tilskikkalse, c. destino, suerte.
Tilskjœra, v. a. cortar, tajar.
тати, v. a. escribir; atribuir,
imputar.
Tilskud, n. suplemento; añadidu
ra, aumento. _
Шаг/снег, m. espectador.
Iîlskyde, v. a. añadir; _.Pangc,
 T1] 306
suplir, añadir dinero.
ткут, v. a. instigar, incitar,
animar, espolear, estimular.
Тащите, c. exhortacion, inci~
tamiento, instigacion.
тащим, ш. instigador, incita
dor, (el que instiga éincilaáha
cer alguna cosa (mala).
теща, n. adjudicacian.
тешит, v. a. cerrar, barrcar, a
trancar.
Tilsmile, v. a. _ En, mirar a al
guno sonriendose, reir, sonreir
á alguno.
Tilsmudse, татом, v. a. manchar,
ensuciar, empereur.
тиши. n.cubrir дед con nieve.
Titanige sig, v. r. coger, pillar
(de improviso, improvisamente);
captar, obtener por artificio, por
,-astucia.
Штате, v. a. atar, cordoaar, en
lazar. ’ ‚
Tilspidse, v. a. apuntar; aguzar.
штате, v. а. clavar.
Titspundse, v. a. tapar.
Tilspœrre, v. a. cerrar, atrancar,
barrear.
Tilspœrring, c. cerradura; свита-г
miento.
пирата, v. a. preguntar.
Tilspergsel, c. cuestion, pregunta
Tilstaaa, v. n. confesar alg. cosa;
conceder, otorgar; ikke- negar.
Лишает, c. concesion, otorga-»
miento; consentamiento; confe
sion, reconocimiento.
Tilstand, c. estado; condicion;
disposicion.
Tilst'ede, v. a. permitir, consentir,
otorgar, conceder.
Шлем, adv. иже _, estarpre
sente.
Iilstœdecœrfelse, c. presencia.
letedevœrende, adj. presente.
тише, v` a. _ En Nogal, еп—
tregar, remitir alg. cosa >a alguno.
Jitstoppe, v. a. tapar; _ Hrm,
taparse las orejas.y
Tilstrœkke, v. n. (нюанса til), bas
tar, ser suficiente.
питанием, adj. suficiente, has
то; adv. hastantemeute, autìv
'Til
детище
Tilstremme, v. n. afluir.
Tilslunde, v. n. (stunde til), acer
carse, llegarse; пищите, adj.
inminente; próximo, inmediato.
Tilstuve, v. а. (smog et Skib) ц
rumar. estival' (la carga en una
embarcacion).
тахта, n. ataque, шепни (de una
enfermedad).
пище, v. n. acontecer, suceder.
acaecer, llegar el caso de; _ (ste
de. afanes@ ш.) estar contigue
junto a, continar, lindar.
Тишина. v. a- (En Noga) iam
alg. cosa à alguno.
Тип/п, п-_ inspeccion,
intendencia, guarda, guardia.
ТЕМ/М, adv. visiblemente, kem
тдя '- рати, вращает, “108
trarse, dejarse ver.
таинств-щ, adi-aparenteme
sìble, probable, verisimil; adv.
plausiblemente.
Tüsynsmfmd. m, inspecter. inten
dente.
ïîlsynsoœrge, m. tutor, curador.
Измята, c. adicion, laditamento,
añadidura ;— til Metaller, liga.
Tilsœtle, v. a. (statte lil) añadir,
juntar, poner una _cosa sobre
otra,- тесные Kabber tit еще, Ii
gar el cobre con el oro; _ (sans
overstyr), gastar inútilmente, lo
camente, disipar, denramar; til
пане Livet, perder la vida. .
Tilsele, v. a. manchar, ensuciar,
einporcar.
Tiltage, v. n. crecer, aumentar,
tomar aumento ó incremento;
Dagene tage til, los dias crecen;
_.- i кивнет, tomar fuerzas, po
nerse mas fuerte; den tilt anda
Moana, el creciente де la na;
— sin. arrosarsß. Pretender. ц—
ш-раг.
Tiltagende, n. aumento, incremento;
adelantamiento, progreso; crece»
miento; Vandets _ ( Vотещ. cre
cida de las aguas, creciente de
‚ un rio.
Tittakle, v.,a. (et Skib) aparejar de
)arcta Щ! MVN»
 Til 307 1m’
Mie, v. a. llegar, presentarse ar, sacar provecho, utilidad, ttt-l
a at ano para ablarle, dirtgtr crar; -Ysig Ens Gunst, c., ga-'
la pa abra à alguno; _ En Магде, nar, lograr, conseguir (e afecto,
zaherir à alguno` insultar, picar la gracia, el favor yc. de al
te con palabras; acusar. gano).
тиши, c. discurso dirigido á al гамаке, v. a. hacer señas; _med
guno,arehga; _ (Anklage) аси— Наведи, Haanden, ßinene, hacer
sacion, delacion, denunciacion. seña con la cabeza, con la ma
Ttltro, c. confianza. no, con los ojos.
питие, v. a. EnNoget, creer, pre Tilvirke, v. a. hacer, fabricar.
sumir, tener à alguno capaz de Weisse, adv. ciertamente, de ci-‘
alg. cosa, _ En meget Godt, for erto; con certeza, seguramente,
met', tener buena opinion, con de seguro; cierto, por cierto, à
cepto de alguno; _ sine Krœf la verdad.
ter или, descontiar de sus fu» Tilooxende, adj. creciente, en pro-l
erzas. greso.
пиши, v. a. mendigar. Tilvœnne, v. a. (à) acostumbrar,
титле, v. a. _et Forbund, pa habituar alguno à alg. cosa; -‘~
sar al bando de uno, seguir su sig t’ eller titNoget, acostumbrar­`
partido; _ en Sag, recibir, apro se, habituarse á alg. cosa.
bar alg. сова; _ et Forliig, ac Тиамина, c. el ser, la existen-ù
ceder adherir à un tratado; _ cia (de las criaturas).
en em'ng, recibir, seguir una тиши, с. acrecentamiento, au
opinion. mento, acrecencia.
Tiltrœdelse, c. accesion; apro темы, v. a. desear alguna co
bacion. _sa à ó para alguno.
Ttltrœkke, (sig), v. a. interesar; a Time, c. hora; pea Itmen, ahora
traer, llamar, halagar. mismo, al instante, en el momento.
filtrœkkende, adj. atractivo, atra Ttmeglas, n. relox de arena.
yente; atractivo, halagtieño, que Ttmelig, adj. temporal, mundano.
llama ó capta el afecto, el cora Ttmevh's, adv. por hora, ala hora.
zon, encantador. Ttmeviser, е. aguja (detretox) que
‘ tng. c. atraecion. señala las horas.
питать-ар, c. fuerza atrac Ttvrâtan, с. tomillo (planta otoro~`
tiva. sa . -
тамаде Ng, v. r. forzar; arran Tin, n. estaño.
car, sacar, obtener por fuerza, Tínaske, c. estaño caloinado.
y con violencia; _ Noget afEn, Tinde, c. cumbre, cima, punta,
orzar, obligar, precisar a algu lo mas alto de cualquier cosa).
no a Vdar ó hacer alguna cosa. Endtag, c. sien (parte de la ca-v
Tttlœnke, v. à. destinar (alg. cosa beza). l
á alguno). ' Tindre, v. n. brillar, relucir, lucir,
шиит, adj. habitual, acostumbra relumbrar. .
do, habituado. мгла, п. plato de estaria
тиши, v. а. (En Nagel) pesar alg. Ting, с. cosa.' '
cosa a alguno. ring, ning, n. tribunal de insti;
шита—гиде. v. a. efectuar, rea cia, audiencia. tribunal.
lizar, ejecutar; producir, ocasi Tinge, v. n. atear.
onar, causar. ' mingling, juris iccien, МЕНЮ.
гниение; if. tt. Volver; _ :WNOà Thinglyse, v. a. publicar, procid
get, agenciar, alcanzar alg. cosa mar. " ,
à alguno. Thingsted, n. tribunal de justicia,
Tiivinde sig, v. r. ganar, grange' àmlieńuia. ` 'F
 Tol ‘
твист, с, tintura.
Tinstaber, m. peltrero.
Tintas', n. vajilla de estaño ojde
'peltre
Tip, c. punta; Nœsetip, cabo de
la nariz
Tipoldefader, m. -moder, f. bis
abuelo, bisabuela.
Tírrc, v. a. irritar, enfurecer, agriar.
Tírsdag, martes.
Títol, c. titulo; — blad, n. {гоп—
tispicio, portada, titulo de un libro.
Тащите, v. a. titular, dar titulo de
honor a una persona.
Плащ, с. alquitran; brea.
Tjœre, v. a. embrear, alquitranar,
dar con brea.
Tjœrekost, c. escopcro.
Tjœret, adj. cubierto, ó ensucíado
de brea.
Поет-отпив, c. tonel de alquitran.
To, num. dos; — aarig, adj. de
dos años, bienal.
Tabak, c. tabaco; -sblad,n.ho.­
ja de tabaco; -­ sbod, c. tienda
de un mercader de tabaco; __:
.sdaase, c. caja de tabaco de pol
v0; -­ shandel, c. trato, trafi
co de tabaco; — shandler, ш.
mercader
­pipa (paradefumar);
tabaco; ­-
_- spuug,
зрима, с.
c,
bolso p_ara el tabaco;-srag, c.
humo de tabaco. ‚ (music.) tono, lon, modo, _kuub
Tobenvt, adj. bipedo.
Tobladet, adj. con dos hojas.
Тов, v. a. (vaske) lavar.
Тоне, c. (t en Baad) banco.
Тау, n. procesion;, ',expeditíon. ‘ cumbre, cima, punta; trompo.
Tohjulet, adj. de, a dos ruedas,
Told, c. aduana, peage, portazgo;
­- betjent, m'. aduanero; _. bod,
c. aduana; — fn', adj. exento
'de pagar" lo'á derechos de la
aduana; — ‚идеи, cI exencion
de los derechos `de lal aduanal
delpeage, portang ; — casserer,
m. receptor, cobrador, recauda
dor de un portazgo, ó peage;
-­ рифа, adj. que tiene la ob-`
ligacion de pagar los derechos
de la aduana, sujeto al derecho ` Tops er, n. azúcar en pan.
de_peage;_ - seddel, Toldpas, с, Topundig, topunds, adj. de, a dos
guia, certificacion de la aduana,
808 кТор
certificado; -— stad, n._ aduana;
— stempel, n. sello de la adua
na; — tarif, c. tarifa.
Tolk, m. intérprete.
Tolke, v. a. interpretar, verter, tra
ducir (de una lengua en otra).
Tollekniv, c. cuchillo para Kajal',
para escnlpir. ‘
Тою, num. doce; Гоше, den, det,
el doceno, la docena, elduodé
cimo, la duodécima.
Теги/тушат, с, duodeno.
Tolvka-nt, c. tolvkanlet, adj. duo
decagono.
Tolvpundtg, adj. que pesa doce
libras.
Тот, adj. vacio, desocupado, va
cio, descargado; adv. do vacio,
sin carga. .a
Tomhed, c. vacio, espacio vacio;
vacuidad, vacuo, vacío.
Tammo, с. pulgada (medida que
es la duodécima parte del pié).
Tommelfînger, c. pulgar, dedo pul
gar.
Iommestok, c. saltaregla.
Tomb, c. sitio, terreno (para edi
Íicar).
Tone, c.y tono; sonido; (music.)
tono, ton; (gram.) acento; tale
i en het —‚ hablar con autori
dad, con altoneria; —- art, c.
c. música; — tegn, n. (gram.)
acento. [bar
Топа, v. n. sonar, resonar, retum
Top, e, punta; ­-.~. (af et Шагу),
peon, (juego de muchachos, y
tambien el instrumento para ju
gar); — {paa Fugle) copete de
plumas.
Tapas, c. topacio (piedra preciosa
de color pajizo).
Topmaal, n. colmo, (la porcion
que sobrepuja al borde de una
medida llena de granos, y Otras
cosas secas).
Toppunkt, n. punto vertical.
Тории n. vela de juanete.
libras. ‚
 Tra
Теремки, c. ángulo vertical.
Тотем, adj. de doslineas ó ren
glories; соя-аде! Byg, cebada la
dilla, ó de dos órdenes de gra
noa.
Тотем, c. escarabajo (insecto).
Torden, с. trueno; — slag, n. ­
skrald, estallido, estampido del
trueno.
Tordne, v. n. 61 imp. tronar, ha
cer ó sonar truenos.
Torn, c. espina.
Tornebusk, c espino; espinar.
Tome/ula, adj. espinoso, espineo,
Torncgjœrdo, — hœk, с. seto де
espinas.
Тата/стопа, c. corona де espinas.
Таты“, u. mochila, morral, ta
lega.
Torsdag, c. Jueves.
Torsk, c. abadejo, bacallao.
Тати, c. tortura, cuestion de
tormento, tormento.
Torv, n. mercado, (plaza pública
donde se vende).
Torvedag, c. dia de mercado.
Torvepriís, c. precio corriente ó
actual de los géneros.
Tosidet, adj. a dos caras, que tiene
dos lados.
Toskallet, adj. bivalvo.
Tosse, c. loco, insensato, mente
cato, fatuo, bobo, estúpido, es
tólido, idiota.
Tassen', n. locura, desatino, dis
parate.
Талое, adj. loco, desatinado, dis
paratado; adv. a locas, dispa
ratadamente, desatinadamente.
Tostavelses, adj. disilabo, bisîlabo.
Tostemmíg, adj. à dos voces.
Tosœdet, adj. en ­- Vogn, un co
che de dos asientos.
Tot, c. copo (de lana, де lino ó
cañamo, de pelo); copete, pel
luzgon de cabellos.
Тому, п. cabo, cable, maroma, cu
erda gruesa.
Tougvœrk, n. jarcia (de navío).
Traad, c, hilo; —— noste,n.ovillo.
Tractere, v. a tratar, regalar.
Tragedíe, c. tragedia (poema dra
mático).
309 Тт
Tragísk, adj. trágico; (fig.) tragi
co, funeste.
Tragt, с. embudo (para meter, ó
sacar vino ú otro licor de las
vasijas).
Tragte, v. a. procurar, hacer es
fuerzos para conseguir una co
sa; ­­­ e/ter Noget, pretender, so
licitar alguna cosa, aspirarà ella.
Tragten, c. esfuerzos, pensamien
tos.
Traklat, c. tratado, convenio.
Tralvœrk, n. reja, rejado, enrejado.
Trampa, v. r. patalear, dar pata
das en el suelo,
Trampen, c. pataleo, pateamiento.
Tra», c. aceite de ballena.
Trane, c. grulla (ave).
Tranct, lranig, adj. pringoso, gra
siento, ó ensuciado de aceite
de ballena; lo que es de la na
turaleza del aceite de ballena, que
contiene aceite de ballena.
Trang, adj. estrecho; adv. estre
chamente.
Trang, c. falta, carencia, necesi~
dad; indigencia, necesidad, pe
nuria, pobreza, miseria; i- for
necesitado, menesteroso, indi
gente; шт i -— for Nogal, ha
ber menester, tener necesidad
de alg. cosa.
Trangbrystet, = brystig, adj. as
matico.
рифт/шума, c. asma, apnea.
Tranghed, c. estrechez, compre
sion.
Tranghovet, adj. (om Haste) se dice
de los caballos que tienen el ш—
lon demasiadamente estrecho.
Transport, c. transporte, conduc
cion, acarreo.
Transportere, v. a. transportar,
conducir, llevar de un parage a
otro.
Truppe, c. escalera.
Trappeafsats, c. mesa, meseta (de
una escalera), descanso.
Trapperœkvœrk, n. barandilla, ba
randa de escalera.
Trappetrin, n. grada, escalon (de
una escalera).
Trappeviis, аду. gradualmente, por
23
 Tre 310
grados. f dad.
Trassat` m. el à quien se ha li
vbrado, ó girado una letra de cam
bio.
Trassent. m. librador, girante (de
una letra de cambio).
Trassere, v. a. librar, girar; ­- paa
En, librar, girar (una letra de
cambio) à alguno.
Traurig, adj. triste, melancólico,
añigido, desronsnlado; trágico.
funesto, fúnebre, lúgubre; adv.
tristemente, desconsoladamente;
tragicamente, de un modo lúgu
bre.
пашут, с. tristeza, melanco
lia. ' Treskaftet, treskjœftet,
Trav, n. trote.
Travs, v. n. trotar, andar à trote
(las caballerias).
Trauer, с. troton, (hablando del
caballo).
Travi, adj. aplicado. asiduo, ao
tivo, diligente, solicito` laborio
so, industrioso; adv. diligente
mente, solicitamente, apresura
damente.
Travlhed, o. aplicacion, actividad,
apresuramiento.
Tre, num.­ tres; tredie, el tercero,
la tercera (tercer).
Treaara'g, treaars, adj. de tres а
ños; trienal (que dura tres años
ó se muda cada tercer año).
Trediedeel, c. tercio, tercera parte.
Trediemand, m. tercero (árbitro,
que media entre dos).
Tredîve, num. treinta; tredivte, adj.
el trigésimo, la trigésima; den
­- 1' Maaneden, el trigésimo (del
mes); — Deel, el trigésimo, la
trigésima parte.
Tredobbelt, adj. triple, triplo, trip
lice; compuesto de tres; adv.
triplicadamente, de tres modos;
del Tredobbello, triple, triplo.
Trefarvet, adj. tricolor, de tres
colores.
Trafod, о. trébedes (traste de co
cina); tripode ó tripoda (de los
antiguos).
Trefold, adj. see tredobbelt.
Trefoldighed, c. triplícidad; trini~
Tri"
Trefork, e. tridente, (dícese del
cetro con que se pinta á Nep
tuno); arpon, (asta de tre-s pun
tas).
Tregrenet, adj. con tres dientes
ó puntas.
Trelant, c. triángulo.
Trekantel, adj. triangular.
Trepan, c. trépano, (instr. de ci
rugía).
Trepanere, v. a. trepanar, ó hacer
la operacion del trénano.
Trepunds, lrepundíg, adj. de tres
libras.
Tresídet, adj. trilàtero.
adj. (om
Tai) con tres hilos;con tres pe
los.
Trasse, с. galon (de oro ú plata).
Trestrœngel, adj. con, de tres cu
erdas.
Tresœdet, tresœdig, adj. con tres
asientos.
Trellen, num. trece; “выгнав, el
décimolerclo ó treceno, la de
cimatercia ó trecena; -iMaa'
naden, los trece (del mes).
Treven, adj. indolente. flojo, pe
rezoso; adv. perezosamente, con
flojedad.
Trevenhed, c. pereza, flojedad, in
dolencia.
ты, с. libra, hebra, filamento;
­- af Tai, hilas.
Trevle, v. a. (атташе) deshilar;
— sig, deshilarse, irse la hila
(om Tai).
Trevlet, adj. от Kjed) fìbroso, he
broso.
Triangel, c. triángulo.
Trídse,c. polea, garrucha, roldana.
Trille, e. (i Musik) gorgeo` иша
до; slaae Tríller, gorgear, trinar,
(cantando).
Tn'llc, v. a. rodar, hacer rodar.
Trilleber, c. carreton.
Trilling, c. cada uno de tres ве—
melos; ­­­ er, pl. gemelos.
Trín, n. paso; Truppe -escalolL
grada.
Trind, adj. redondo.' trindt от—
omkring, adv. al rededor de, en
 Tra` 311A
contorno, en redondo, en cir
cuito, en circumferencia.
Trino, v. n. -ind, entrar en; ­
ud, salir; -— nœrmara ш En elle'r
Nogal, acercarse, llegarse á al~
guno ó alg. cosa.
Trirwiis, adv. por grados, gradu
al, gradualmente.
Trippa, v. n. patalear, patear; ­
om, andar acá y aculla, à to
das partes.
Trippel, c. tripol (género de greda
para limpiar, y dar lustre á los
metales, cristales, espejos yc).
Triumph, c. triunfo; ­­ bue, c.
arco triunfal.
Triueb'g, adj. salubre, salutilero;
(fig.) corpulento.
Trives, v. n. prosperar, medrar,
crecer (dicese de las criaturas
y de las plantas nuevas).
Tro, adj. fiel; leal; adv. fielmente,
lealmente, con lealtad.
Tra, с. fidelidad; fé; рад min -l
à fé mia, juro a Dios!
Trods, c. terquedad; ш — for, à
pesar de . .; bydo En, — des
afiar a alguno, arrastrar, hacer
cara à alguno.
Trodse, v. a. arrostrar, hacer frente,
cara; bravear, echar plantas, fie
ros, bravatas; —— Farer, Doden,
arrostrar los peligros, la muerte,
hacer cara a los peligros, á la
muerte.
Trodsig, adj. terco, obstinado, per
tinaz; adv. con terquedad.
Тгое, v. a. 61 11. creer; — paa
Gud, paa Christum, pao den hel
lige Aand, creer en Dios, en Je
su Christo, en el Espiritu-Santo;
creer (tener una cosa por ver
dadera, ó cierta); creer, dar fé
у asenso (a las personas, a las
noticias); creer, (pensar, imagi
nar); -— En, fiar, ñarse, confiar
en alguno, dar su confianza á
alguno, tener contianza en al
guno; ­- En island til Nogot,
(tiltroe En). creer, presumir, te
ner á alguno capaz de alguna
cosa.
Trolig, adj. sincero; creible, ve
vTru
risímil, probable. -
Troende, adj. óz c. creyente, (dí
cese del que cree en lo que la
religion enseña).
поманит, c. articulo де 1а fé.
Troesbekjendelse, c. credo, sim
bolo de la fé.
Troessag, c. materia de fé, pun
to de religion.
Troesforvandt, m. que es де la
misma religion.
Trofast, adj. fiel; leal; adv. fiel
mente; lealmente.
Trofaslhed, c. fidelidad; legalidad.
Trohjertig, adj. franco` ingenuo,
sencillo, cordial, sincero; adv.
cordialmente,ingenuamente, sen
cillamente.
Trohjertighed, c. cordialidad, in
genuidad
Trokle, (dansk, rie,) v. a. hilvanar,
embastar, (un vestido).
Trold, c. demonio, diablo.
Trolddom, с. hechiceria, hechizo,
encantamiento, encanto, encan
tacion, brujeria, magia; drive ­
ejercer la magia, hechizar.
Trolddomskunst, c. arte magica,
magia.
Troldkjœrling, Troldqvinde, t'. má
gica, encantadora, hechicera.
Troldmand, Troldkarl, m. mágico,
hechicero, encantador.
Trolove, v. a. desposar; ­- sig
med en Pige, desposarse con una
moza, una niña.
Trolovelse, c. esponsales, despo
sorio.
Tratos, adj. perfido, fementido,
infiel, traidor, desleal; adv. pér
Iidamente.
Trolßshed, с. perfìdia, traicion,in­
fidelidad, deslealtad.
Tromle, v. а. (Jordan), aplanar con
un rodillo, hacer pasar el rodillo
sobre el campo.
Tromle, Trommel, с. rodillo.
Tromme, c. tambor, caja; ­­ hinda,
c. timpano (del oido); ­­ skind,
n. piel de tambor, parche; —
slager, m. tambor; — slok, c.
palillo, baqueta (de tambor).
fromme, v. n. tocar ln caja ó el
23"y
 Try
tambor.
Trompet, c. trompeta, clarin; blœse
рад —— tocar el clarin, ó la trom
peta. _ Trykke, v. a. apretar, estrechar.
Патриот, m. trompeta ó clari
nero.
потратим, п. son. toque del
clarin, de la trompeta.
Trona, see Throne.
Trop, c. cuadrilla, bandada. turba.
Trapper, pl. tropas, gente de gu
erra.
Tros, n. todo el bagage de un
ejército; - knœgt, m. galopo,
mozo de campaña; — host, c.
caballo de bagage.
Troskab, c. fidelidad, probidad,
lealtad.
Troskabseed, c. juramento de fide
lidad.
Troskyldig, adj. ingenuo. natural,
sincero, simple; adv. ingenua
mente, con naturalidad.
Troskyldighod, с. ingenuidad, na
turalidad, candor.
Trasse, с. cable, calabrote.
Trovœrdìg. adj. creible (hablando
de cosas); fidedigno (hablando
de personas); autentico.
Trovœrdighsd, c. autenticidad; cre
dibihdad.
Trudsel, с. amenaza.
True, v. a. g’ n. amenazar, hacer
amenazas (con alguna cosa).
Trug, n. dornajo, gamella; Deig
trug, n. artesa.
Trumf, triunfo (en los juegos de
naipes).
Tmmfe, v. a. fallar, atravesar con
un triunfo (en el juego de nai
pes).
Tryg, adj. seguro; trygl, adv. en
seguro, en salvo.
Tryghed, c. seguridad (cxencion
de riesgo, de peligro): tranqui
lidad, conlianza, (en lo que pue
de haber peligro).
Trygle, v. n.mendigar; pediren
carecidamenle, con instancia,
con empeño.
Tryglen', n. laceria; ruego impor
tuno.
Tryk, n. presion j compresion, de
312 Trœ
presion; impresion (de un libro).
Trykfeil, o. errata; — liste, c. tab
la de las erratas.
cerrar.- apretar, oprimir (de un
vestido, un zapato demasiado
estrecho); gravilar; (fig.) oprimir,
tiranizar (la gente); imprimir (un
libro).
lekkefrihed, c. libertad de la
prensa.
Trykken, c. apretamienlo,apretu­
ra; - i Hjertet, aprelura ú о—
presion de corazon, angustia,
congoja.
Trykkende, adj. pesado, molesto.
incómodo; sulocante (dicese del
tiempo, del calor yc).
Trykker, m. impresor; ­- с. (pao
en Laos) picaporte, pestillo (de
una cerradura); — (Aftrykker pau
et Gevœr) fiador, (do una llave
de escopeta).
Trykkeri, n. imprenta.
Trykkerlen, c. {Trykm'ngsomkost
ninger) gastos de impresion.
Trykkersoœrte, c tinta de impre~
sor.
Trykning, c. impresion (de un li
bro); presion; compresion, де
presion
Tfylcpapír, n. papel де impresion`
Trykt, adj. impreso.
Trylle, v. n. ejercer la magia, he
chizar.
„улетал, c. virtud magica; —
middel, n. hechizo, talisman; -
грей, п. espejo magico; _ паи-В,
п. hechizo, encanto.
Tryllerí, n. hechiceria, brujeria,
encanto.
Trync, n. hocico (de puerco).
Trœ, n. árbol; (et Slykke Trœ) ma
dera, palo, leña, leño.
Trœagtig, adj. leñoso, lo quea tie
ne la propiedad del, óes seme
jante al Ieño.
Trœbark, с. corteza.
Trœbeen, n. pierna de palo, (la
postiza que llevan algunos li`
siados).
Trœbro, c. puente de madera.
Triade, v. a. di u. (pao Noget) pi
 Trœ
sar, ó poner los pies sobre alg.
cosa.' ~­­ ind, entrar en . .; -—
_ ud, salir de; — En paa Foden,
pisar el pié à alguno; — Noget
under Podder, hollar, pisar alg.
cosa; — i Ens подиума. entrar
en los derechos de alguno; ——
over paa Ens Parti, tomar, se
guir el partido de alguno` —- Ens
‚Его for тет, herir, ofender el
honor de alguno.
Trœdxk, adj. astuto, artero; ma
licioso, maligno, ruin, disimula`
do, falso; adv. aslutamente, ar
teramente, malisiosamente.
паевым, c. astucia, arteria, ar
tificio; malignidad, maldad, де
simulo, falsedad.
Trœet, adj. leñoso (dicese de las
plantas у raices que se ponen
duras).
Trœf, n. ventura, fortuna, suerte;
acaso. contingencia, caso fortui
to, lance.
Trœfad, n. kop, = skaal, c. hor
tera, gabata de madera.
Trœmx. v. a. 61 n. alcanzar, lle
gar à una cosa; ­- Миш, al
canzar el blanco, el hito; — (от
Portrait-Malerin) coger, tomar
(copiar bien un retratìsta el aire ó
semblante del original) ; -­ (mede)
En, encontrar a alguno; — den
retto Tid, encontrar el momen
to favorable, venir al caso, lle
gar á buen tiempo, en buena
ocasion; tru/fet! justamente, pre
cisamente, es asi! [ale sig tru/fan,
reconocerse, conocerse culpable;
De er meget godt tru/fen, (om et
Рот-122) su retrato де de. es
muy parecido; ikke - (от Maa
let) faltar, errar.
Trœfrugt, c. fruto de árbol.
Trœhest, c. caballo de palo (po
tro para castigo).
Trœk, c. (Trœkm'nd) aire corrien
te, corriente de aire, aire colado.
Trœk. n. tiro, tirada; rasgo (de
pluma); — (med en Pense!) pin
celada rasgo; (Handling) acci
on, hecho, pensamiento (sea де
valor, de amistad ózc.) ­­­ (An
313 Trœ
sigtstrœk) lineamiento (en la pin
tura); i eet — де un tiron, de
una asentada, sin descansar, no
interrumpido, continuo. sin in
terrupcion, continuamente.
Trœkfugl, с. ave де paso.
Trœkhul, n. lumbrera, respirade
ro, cercera.
Trœkke, v. a. tirar, sacar; — Kaar
den, tirar de l\. espada, sacarla,
desenvainarla; -- Vand, sacar
agua; — til sig, tirar. traer há
cia si; atraer; ­- isig, embeber.
chupar; — Luft i sig, sorber cl
aire; ­-­ Saft af (тет, sacar, ex
traer, exprimir el jugo de las
yerbas; — et Uhr op, montarun
relox: — Nylte, Fordeel afNo
got, sacar provecho, convenien
cia, ventaja de alg. cosa; -­ t’
Lotteríat, rifar, sacar la loteria;
-­ on Уста! pau En. librar, girar
una letra de cambio; — en Sag
i Langdrag, entretener, alargar un
negocio, ir dandolargas; -­ ниш,
Salv, tirar oro, plata (sacarlos
en hilos por el tirador de oro);
-­ En med i sin Ulykke. arras
trar à alguno en su ruina. en su
perdicion; v. n. gf r. -sig bart,
(drage bor!) salir; tirar, ir, en
caminarse hácia alguna parte,
partir; -­ шкив sig ud af en
Sag, Salir de un negocio; trœkke
раа Vagt, montar la guardia,
entrar de guardia; — hen til at
Slod.ir a vivir, ir á avecindarse,
á asentar en algun lugar.
Trœkkabaand, n. tirante, cordon
(que sirve para tirar, ó apretar).
Trœkkegam, (Drivgarn) red bar
redera.
Trœkkeknude, c. (Rendeknude) nu
do ó lazo corredizo ó escurri
dizo.
Trœkkenaat, c. agujeta.
Trœkkes, v. n. — med atormen
tarse, fatigarse, molestarse de . .;
— med en Sygdom, ir tirando,
ir siguiendo (una enfermedad
que dura, que no se mejora).
Trœklods, c. cepa, tronco.
Trœkm'ng, c. la accionde tirar, де
 Тгт 311 Turi
sacar, saca; ­­ i Lemmerne, ti na de madera
ron, espasmo, calambre (contrac Trœslub, c cepa.
cion de los nervios con gran Trœwamp. c. agarico.
des dolores, con especialidad en Trœl, adj. cansado, fatigado; -af
las piernas у pies). Lívet, cansado de vivir.
Trœkpapir, n. papel de estraza, Trœthed, c. cansancio, fatiga.
papel de añafea. Тише, v. a. (gian: trœt). cansar,
Trœkplaster, n. emplastro epis fatigar; cansar, enfadar, molestar;
pàslico, vejicatorio. trœttex, v. n. (blive trœt) cansarse,
Trœkul, n. carbon, (carbon que fatigarse.
mado de leña). Trœttc, c. querella, disputa, con
Trœkvind, c. see Trœk. tienda, contestacion, rifa, ca morra.
Trœl, m. esclavo, siervo. Тише, v. n. reñir, contender; —
Trœlagtig, adj. servil. med En, reñir a alguno; —— от
Trœlast, c. madera, madero. Nagai, disputar sobre, de, ó a
Trœlbaaren, adj. servil, esclavo, cerca де alguna cosa; тине; от
(à quien hereda su señor). Noget, disputar, debatir, contes
Trœldom, c. esclavitud, servidum~ tar alg. cosa, disputar' sobre alg.
bre, snjecion. cosa.
Trœlle, v, n. trabajar como escla Trœtiekjœr, syg, adj. quime
vo, (hacer el servicio ó la ser» rista, pendenciero, rijoso, rega
vidumbre corporal, que debe un non.
vasallo â su señor). Trœvœrk, n. maderage, madera
толщина, 0. condicion de es men.
clavo, de siervo. Treffel, c. Trefler, pl. criadilla de
Trœlsom, sdj. servil, esclavo; adv. tierra, criadillas.
servil. Treia, c. jubon.
Trœnge, v. a. (forlrœnga) quitar Tres/ce, c. yesca, (Tender, Клим);
de su lugar; desalojar, despo afta (enfermedad en la boca.
seer; sig fram, = igjcnnem, a Trost, c. consolacion, consuelo.
delantarse, ir adelante, rompi Treste, v. a. consolar, dar con
endo atravesando por medio suelo; — En over Noget,conso­­
dc la gente; — sig ind, entrar lar á alguno de (en) alg. cosa;
por fuerza; v. n. carecer, tener —— sig, consolarse; - sig ш, o
falta ó necesidad (de alg. cosa);~ sar, atreverse a . . . .
— ш, haber menester, tener ne~ Trastefuld, Trestelig, adj. conso
oesidad (de alg. cosa). latorio, consolador, consolante.
Trœngenda, adj. urgente, ejecuti п Trestegrumi, o. consuelo.
vo; indigente, necisitado, pobre; l Tresteord, n. palabra consolato~
adv. pobrcmente, con pobreza, I ria, consolante.
Trœngsel, c. армии-н, tropel,gen­­ l Trastor, m. consolador, f. — do
tío (concurso de mucha genie ' ra; paracleto y paraclito, (que
eu un parage); tormento, pena, significa consolador, у es sinó
trabajo, opresion, dolor. nimo de Espiritu Santo).
Trœorm, c. carcoma. Traaleslas, adj. inconsolable; de
Trœsaft, с. savia, (jugo nutricio solado.
de los árboles y plantas). ' Tresiaalashod, c. desolacion.
Trœskee, c. cuchara dc madera. Trastig. adj. animoso, confiado,
TraAsko, с. zueco, galocha. intrépido; adv. animosamente,
Trœsm't, n. lamina, estampa de intrepidamente.
madera. l Tabus, o. tubo.
Trœslamme, c. tronco (del arbol). i Turil c. pico; - paa cn Kunde,
Наташа, 0. pilar, розЁеГеоШш- . pico de una regadera.
 Тип
Tude, v. n. aullar, dar aullidos, i Tunghar, adj. duro, teniente de
(dicese de los lobos y perros); ' oido, sordastro.
(fig.) dar alaridos (quejarse a gri Tungherlhed. Tungharighed, c. du
tos el que padece algin vivo
dolor).
Tuden, c. aullo, aullido; (fig.) ala brutecido, atontado, entorpecido.
rido. ‘ Tungsindig. adj, melancólico, triste.
Tudse, o. sapo.
Tue, c. monton pequeño; Myre
tue, c. hormiguero.
Tugt, c. disciplina, educacion; pu
dor, honestidad, modestia, re
calo.'
Tugta, v. a. castigar. punir.
Tugtelxe. c. castigo. pena.
Tugtemester, m. carcelero; (fig.)
preceptor, ayo, corrector (en las
escuelas).
Tugthuus, n. casa de correccion,
ó de castigo.
Tugtig, adj. vasto, pudico, honesto;
adv. castamente.
Tugtighed, с. castidad, pudicicia.
Тибра”, c. tulipan, (flor).
Тати, v. n. vacilar, titubear; _
om, caer con precipitacion: v.
a. _ en Hest, trabajar, amaestrar
un caballo.
Tumteptads, c. picadero, corredera,
(el sitio donde enseñan y tra
bajan tos caballos); (/tg.) campo
de batalla.
Tummet, с. ruido, alboroto, bata
hola, zambra.
Tumult, o. tumulto, alboroto, bul
licio.
Tumultuarisk, adj. tumultuoso, re
voltoso; tumultuario; adv. tu
multuosamente, amotinadamen
te; tumultuariamente.
Tung, adj. pesado, que pesa mu
cho; (ftg.) pesado, tardo, torpe;
adv. pesadamente, tardamente,
torpemente.
Tonge, c. lengua; _ t' en Vœgt,
langueta (de una balanza).
Tungebaand, n. frenillo.
Мути, n, language, lengua,
(idioma, modo de hablar de una
nacion, modo de expresarse).
Tunget, tungeformig, adj. de for
ma ó figura de lengua.
Tunghed, c. pesadez, peso.
315 Toe
reza rle oido.
Tungnem, adj. tungnemmet, em
Tungsindighed, c. melancolia, tris
teza.
Turban, c. turbante„ (gorro ую—
садо turco).
Тише, v. n. atreverse à . . . .,
tener el permiso, la licencia, el
poder, la facultad; poder, deber;
jeg tar ikke gjare dat, no oso
hacerlo, no me atrevo á hacer
lo; no tengo cl permiso, la li
cencia de hacerlo.
Tumore, v. n. hacer un torneo,
combatir en un torneo.
Tumereplads, с. plaza de torneo.
Turneríng, c. torneo.
Turtetdue, с. tórtola.
Tusende, Tusinde, num. mil;_ aa
ríg, adj. de mil años; _ fold,
adj. y“ adv. mil veces tanto; _
kunstner, m. hechicero, mágico;
_skjam =fryd, c. (Blomst) а—
maranto, moco de pavo (Ног);
— tal, n. millar, (número de
mil), cifra milenaria; iTusindtal,
adv. en millares.
Tusk, n. tinta de la China.
Task, c. (Tuskhandel) cambio, true
que.
шла, v. a. cambiar, trocar, ha
cer trueques. .
Tuskhandel, c. trueque, cambio de
géneros y mercancias.
Tusmarke, n. crepúsculo.
Толпу, с. violencia. fuerza: en
cogimiento, sujecion, embarazo
(causado por respeto, ó reve
rencia).
Tvangles, = fri, adj. dz adv. sin
violencia, sin fuerza mayor, libre,
libremente.
Tvangshuus, n. casa de correccion.
Tvangsmíddel, n. medio violento,
fuerza mayor, violencia.
Toangsret, c. poder coactivo.
Tvebak, c. bizcocho.
Toedragt, c. discordia, discusion,
 Tm'
desunion, disharmonin.
Tveœggat, adj. de dos ñlos, ó
cortes.
Tvekamp, c. duelo, lid del duelo,
combate ó pelea entre dos.
Тостеры, adj. ahorquillado, hen
dido, partido.
Tvende, num. dos.
Tuetydig, adj. equivóco, ambi
guo, dudoso, anûbulógico; adv.
equivocamente.
Tvelydighed, c. equivocacion, am
bigüedad, anfibologia.
Tvtllìng, m. gf f. mellizo-za, (en
estilo comun); gemelo -— la (en
estilo culto), nacido de un mis
mo parlo; (езду-оп.) Tvitlingema
i Dyrlcredsen, geminis.
Tvillingbroder, m. hermano ge
melo, = sester, f. hermana ge
mela.
Toinde, v. a torcer (hilo, seda).
Томат, o. retorcimiento, retor
cedura. I Tvœrs, tvœrt, adv. paa -­ de tra
Тимус, v. a. forzar, obligar, pre
cisar, costreñir; —— En til Noget,
forzar, precisar, obligar alguno
a alg. cosa, a hacer alguna cosa;
­­- E1n-mcd Magt, violentar á al
guno, hacerle violencia.
Теги. c. discordia, disension; dis
puta, contienda.
Тише, v. n. reñir, contender; ——
med En,` reñir a alguno; tables,
(от Nage!) disputar, debatir, oon
testar alg. cosa.
Тину, adj. 61 adv. (нету, uens)
en disension, en discordia, en
mala inteligencia, desavenido.
Tvíslighed, c. desunion, diseusiou,
discordia.
Tm'vl, c. duda; staae i -­ dudar,
hesitar; drago Noga! i -poner,
volver en duda.
Tm'vlaglíg, adj. dudoso, incierto;
problemático; irresoluto; adv.
dudosamente; problemáticamen
te.
неимущим, c. duda, incertidum
hre.
Теще, v. n. dudar (de alg. co
sa), estar en dudo.
шт, 111. séptico, septicista (el
316 Tyd
que duda de todo por sistema).
Tvivlesyge, c. septicismo.
Tvivlraadig, adj. irresoluto, inde
terminado.
Tvivtraadighed, c. irresolucion,
(falta de determinacion), indeter
minacion.
Tvtvlsom, adj. dudoso, incierto;
adv. dudosamente, inciertamente.
Tvivlsmaal, n. dudo.
Tvœr, adj. caprichoso, tenaz, ob
stinado, pertinaz.
Tvœrbjœlke, c. travesaño, (made
ra que atraviesa de un lado á
otro); codaste (naut.) (parte de
la quilla).
Tvœrgade, Поэты, c. calle, ca
mino que cruza, troc-ba.
Tvœrhed, c. obstinacion, pertina
cia, terquedad.
Tvœrhug, n. cuchiliada.
Тащите, c. linea transversal.
Tvœrmaal, n. diámetro.
ves; — igiennem, over, de tra
ves, transversalmente, al sesgo;
­- over, for, enfrente, frontero á.
Tvœrsadel, c. (Damesadel), silla
(de montar las caballerias) para
mugeres.
Такт-жёг, n. cortadura oblicua al
sesgo; (chir.) seccion ó incision
transversal,
Tuœrsœk, e. (Mantelsœk) alforja,
mochila, barjuleta, zurron.
Tvœrtrœ, n. travesaño (madero
que atraviesa de un lado a otro.)
Tvertímod, adv. al contrario.
Tvœt, c. la accion de lavar; la
vado, lavadura.
Tvœtte, v. a. lavar; — med Sœbo,
enjabonar
Tyde, v. a. interpretar, explicar;
v. n. —— han paa Nogal, hacer
alusion á . . . referirse, remi
tirse a alg. cosa; marcar, seña~
lar, indicar.
Tydelig, adj. distinto, claro, lim
pio; inteligible, comprehensible;
adv. distintamente, con claridad;
de un modo inteligible, compro
hensible.
певцами, c. claridad; evidencia.
 Туй
Tydsk, adj. aleman; Tydsk, (dat
tydske Sprog, el aleman, la len
gua alemana.- Tydsker, m. Ale
man, f, Alemana.
Tye, v. n. - ш, refugiarse, aco
gerse, ponerse en salvo,retirar­
se à parte segura; — ш En el
ler Nogal, recurrir, acudir à al
guno, à alg. cosa,
Tyendo, n. criados, servidumbre de
criados y criadas.
Tygge, v. я. mascar, masticar.
Tyggen, Tygníng, o. mascadura,
masticacion.
Tyk, adj. espeso, grueso, fuerte;
voluminoso, muy abultado; obe
во, muy grueso, gordo; hin
chado, entumecido; ­-­ og feed,
grueso y gordo; bh'vetyk og feed,
engordar.
Tyjrbenet, adj. que tiene gruesas
piernas.
Tykhaaral, adj. que tiene muchos
cabellos, cabelludo.
Туниса, grosor, espesor, el grue
so, grosor; consistencia; reple
cion, gordura, corpulencin; hin
chazon, entumecencia, tumor.
Tyhhovedet, adj. cabezudo.
гумми, adj. calloso, que tiene
la piel gruesa y dura.
туши, n. opinion, pensamiento,
sentimiento, juicio, dictamen,
parecer, voto; едет mit —- se
gun mi opinion, segun mi dic
tamen; влет egel -­ arbitraria
mente.
Tykkelss, e. grosor, espesor, vo
lúmen (de las cosas).
штат, ш. panzon, tripon, bar
rigen.
Туи/сев, v. n. parecer, parecerse;
det - mig, me parece.
Тушим, adj. motletudo, cache
ludo.
Tykkjadet, adj. carnudo.
Tyklívet, adj. corpulento, obeso,
muy grueso.
Tykmavet, adj. velitrudo, barrigu- ч Tyranni, n. tiranía.
до, panzudo, tripudo.
Tykne, tyknes, v. n. espesarse, l bernar. tratar con tiranía).
condensarse, ponerse espesa, ‘ Tyrannisk, adj. tiránico, tirano.
densa, gruesa (una cosa); en-l Туга/шумела, c. corrida de toros.
317 Tyr
grosar, embastecer (una perso
nat: cuajarse, coagularse (la le
che); nublarse (el cielo, el ti
empo).
Tykning, c. espesura (de un bos
que); densidad (del aire, de las
nubes, del cielo nublado).
Туманы, adj. que tiene gruesa
cáscara ó piel.
Tylt, c. docena,
Tynd, adj. menudo, delgado; su
til, tenue; —- {fig/dende) fluido;
-—- (lyndslidt) usado, deshitado;
tyndt Tai, tela, tejido delgado;
tynde Been, piernas delgadas; en
лупа Snor, Traad, una cuerda
delgada, un hilo delgado; tyndt
Bl, la cerveza que no es fuerte,
que es mezclada con mucha a
gua.
Тупые, v. a. (forlynde) raret'acer,
enrarecer, atenuar (un fluido);
adelgazar, hacer ó poner del
gada una cosa; tyndes, ponerse
delgado.
Тут/шанс, adj. que tiene los
cabellos claros, ò raros.
Тушим, с. tenuidad, delgadez,
sutileza; fluidez.
Tyndlivot, adj. trasbijado (de los
caballos); flaco, macìlento, chu
pado (de las personas); cence
no.
Тушина, adj. que tiene la сог
teza, ó cáscara fina ó delgada.
Tyngde, c. pesadez, peso, grave~
dad.
Tyngdepunkr, n. centro de gra
vedad.
Тунце, v. a. Q’ n. (бац/пуд), pesar
en, sobre, gravitar, cargar, opri~
mir, sobrecargar.
Tyngsel, c. carga, imposicion, im
puesto; pena, trabajo, causan
cio, fatiga, molestia.
Tyr, m. toro; buey; tauro, (sig
no del zodiaco).
Tyra», m. tirano.
Tyranniserc, v. a. tiranizar, (go
 Tm!
гумми, m. ternero.
Tyrepídsk, c. corhacho.
Тут, ш. Turco, _ inde, Tui-ca, f.
Tyr/ciak, adj. turco, turca, de Tur
qwa.
Туз! interj. callar! silencio, pun
to en boca!
Tysse, v. a. (рад En) hacer callar
à alguno, hacer ó mandar ca|­­
lar.
Туи, adv. quedo; silenciosamen
te, tácitamente.
Tyttebœr, n. arandano rojo.
Туи, m. ladron.
Tyvagtig, adj. inclinado à robar;
adv. ladronamente.
Туре, num. veinte; tyvende, vi
gésimo, veinteno; _ i Maane
den, >el veinte.
Tyveaan'g, adj. de veinte años,
veinteñal.
Tyvebanda, c. cuadrilla de ladro
nes.
Tyveknegt, m. cómplice, compa
ñero de ladrones.
Тунисом“, pl hurto ladronicio.
Tyvelygtc. o. farol de ronda. . tad de pensar.
Tyveqvinde, f. ladrona.
Tyvero', n. hurto, Iadronicio.
Tœgtedag, c. dia de audiencia, ó
de tribunal.
Tœkko, n. (Ymte), gracia, ameni
dad.
Tœkke, v. a. (et Ниш) cubrir, (te
char una casa, hacerle el teja
do).
Tœkkelig, adj. atractivo, agraciado,
gracioso, agradable; adv. agra
dablemente.
гашиша, o. gracia, atractivo,
amenidad.
Tœkkas, v. n. placer, agradar, gus
tar, tener á bien, hallar por bue
no. oomplacerse.
Tœlle, v. a. numerar; contar; _
Penya, contar dinero; _ En
Шиши sine Vermer, poner a al
guno en el número de sus ami
gos; _ едет, volver á contar;
_ fra, descontar, rebatir.
Tœllelig, adj. que puede ser nu
merado o contado.
тает, c. (атм numerador.
318 Tœr
Tœllíng, c. la accion de пишет,
de contar; numeracion.
Tœmme, v. a. amansar, domar;
(fig.) refrenar, reprimir, sujetar,
_ sig, moderarse, contenerse.
Tœmmelse, Tœmman, c. amansa
miento, la accion de amansar;
ту.) recato, moderacion.
Tœnde, v. a. encender, (dar fuego
a una cosa combustible, como
una bugia, lampara, hacha); tœn
des, tomar, coger fuego.
Ttenke, v. n. óz a. pensar; tener
e1 pensamiento en, retlexionar,
raciocinar, meditar; creer, pen
sar, imaginar. conjeturar, hacer
juicio, formar concepto. preme
ditar, tener en el animo; pre
tender, intentar, querer (hacer
alg. cosa); _ paa Noget, pen
sar, tener el pensamiento en alg.
cosa; _ paa noget Omit, ma
quinar, fraguar, trazar alg. cosa;
sig Noget, imaginarse, ñgurarse
alg. cosa.
Тат/севом, Tœnkekraft, c. facul
Tœnkelig, adj. imaginable.
Tœnkemaade, с. modo de pensar.
Tœnker, m. meditador,raciocina­
dor.
Tœnksom; adj. meditabundo, con
templative; pensativo.
Tœnksomhed, c. reflexion, consi
deracion, meditacion.
Tœppe, n. tapete, sobremesa; ta
pete, alfombra para los pies;
colcha, manta, trazada, cubierta
de una cama).
Tœre, v. a. consumir; tœres, v. n.
consumirse; descrecer, dismi
nuir, minorarse.
Tœrepenga, pl. dinero para la co
mida en viage.
Tœring, c. gasto, gasto para la
comida ózc.; — (Sygdom) tisis
(enfermedad).
Tœme, f. criada, moza de servi
cio, sirvienta.
Tœrnet, adj. cuadro, cuadrado,
en cuadro; _ Tai, tela á cua
( dros pequeños.
f Титана, с. dado; cubo; cuadra
 To1'
до; falske — er, dadosfalsos ó
cargados.
Tœrningsptl, n. juego de dados.
Tœrske, v. a. trillar.
Tœrskel, c. umbral de puerta.
Tœrskelo, c. = leave; era (en que
se trillan las mieses).
Tœrskemaskine, c. maquina para
trillar los granos.
Tœrskepleiel, c. (Sliul) trillo.
Tœrsker, m. trillador de granos.
Tœrskm'ng, c. trilla, trilladura.
Tœrle, c. empanada, tarta, torta.
Tœrtedeig, o. pasta, masa para
tortas.
Tœrtepande, c. tortera ó tartera.
Tœt, adj. denso, compacto, apre
tado, sólido, macizo; espeso, tu
pido, poblado (de pelo, de plu
ma, de yerba) ytambien tapido
de telas; lœt ved — adv. cerca
de (del tiempo); cerca, junto á
(del lugar); cerca de, casi, poco
mas ó ménos (de una cantidad;
— derved, cerquita; — ved hin
anden, el uno junto al otro.
Tœlhed, c. densidad, solidez; es
pesor.
Tœlte, v. a. condensar; - et Skib,
calafatear.
Twee, Пере, f. perra.
Ta, Теней, u. deshielo, blandura
(dicese de la del tiempo, que
deshace las nieves, ó el hielo). Temmer, n. madera de carpinte
Taddei, c. punto, puntito.
Tae, v. n. y“ imp. deshelarse, irse struccion.
deshelando; det teer, deshielo.
Tafel, c. раните, chtnela, cha
pin; slaae under Ta/felea, ser Tammerftaade, o. almadia, balsa
dominado por su muger, tener
una muger que se ha calzado ó
puesto los calzones.
Tai, n. paño, tela; зиме-‚шагая
tela de seda, de lana; Штаб,
lienzo, ropa blanca; _(E/Tecter,
Sager), muebles, alhajas, trasto,
equipage, ropas, vestidos, usten
silios, herramientas, trebejosw
пущу! — cosas inútiles; атм,
—— tonteria, boberia, palaratas,l Tommerhandler, m. mercader de
disperates.
Tßifabrilc, n. manufactura de pa-l de un monte ó soto, parav cors
ños, de tel-as.
319 Тот
Teíhuus, n. armeria, arsenal; —
foroalter, m. intendente del ar
senal ó armeria.
Teile, c. rienda; give (en Hest)
Teilen, dar rienda; (fig.) give sine
Lidenskaber — Teilen, soltar la
rienda a sus pasiones.
Teileles, adj. desenfrenado; (fig.)
licenciozo.
Toilelashed, c. licencia desenfre
nada,- disolucion, relajacion (de
vida, de costumbres).
Teimester, m. maestre de artille- .
ría.
Teile, f. puta, ramera.
Telper, m. zopenco, zoquete. mû
jadero.
Telperagtig, adj. zopenco, rudo,
grosero; adv. groseramente, ton
tamente, como majadero.
Теттв, c. brida (de cualquier oa
balleria de montar); (fig.) rienda,
freno, (lo que sujeta, ó entrena
las acciones, las palabras, las
pasiones, los hombres inquietos
у temibles); lœgge — раа, еш
bridar, (poner la brida á las ca
ballerias); ([tg.) entrenar, ó ро—
пег freno (por contenter, sujetar
die.; tage — af, quitar la brida,
ó el freno, à las caballerias.
Temme, v. a. (adlemme) vaciar,
desocupar, evacuar.
ria para labrar, madera de con
Temmerarbetde, n. carpinteria, vi~
gueria.
(formada de maderos, que baja
por los rios).
Tammerftaadm'ng, c. (= fledning)
conduccion de las balsas ó al
madías por los rios.
Temmerfolk, m. pl. carpinteros.
Temmerhaandvœrk, n. profesion,
oficio de carpintero.
Tewfnerhandet, c. tráfico, tratoen
madera, maderos yc.
madera; el que compra la parte
tarle por :su cuenta.
 Tor
Tanvmermand, m. carpintero.
Temmermandxbile, c. (= еще) ha
cha, destral de carpintero.
Temmermestar, m. maestro car
pintero.
Temmerplads, c. corral, taller.
Tammersvend, m. mozo de car
pintero.
Tamniervœrk, n. carpinteria. vi
guerra.
Тети, v. a. carpintear, construir.
Tende, c. touel, bota, pipa; bar
ril, cubeto, (cuba, ó tonel ре—
queño); en — Ш. un tonel) de
cerveza; en ­­~ Guld; una suma
de cien mil escudos ó especies,
Tandebaand, n. cerco, aro, arco de
cuba.
Tendebund, o. fondo ó «suelo de
un tonel.
Гималаи, c. duela.
Tender. n. yesca.
Tendeviis, ahv. en toneladas.
Ter, adj. seco, (sin humedad, sin
jugo); seco,ńrido; seco, enjuto;
ту.) seco, áspero, duro; adv. se
camente.
Terhed, Terka, o. sequedad, ari
dez.
Terklœde, n. pañuelo; Lomme -
pañuelo de los mocos, ó delas
narices; Hals -— pañuelo de
cuello, pañoleta, (pañuelo del
gado con que se cubren las mu
geres el pecho).
Tame, v. a. = mod, рае, cho
car, topar, tropezar una cosa con
otra; v. n. (ankre, om Skibe)
anclar, echar el ancla ó las
anclas.
Terra, v. a. secar, enjugar; ­­
Klœder z' идеи, огеаг, enjugar,
sccar la ropa mojada ponién
dola al aire; v. n. (terras, blive
ter) secarse, enjugarse, ponerse
seco; terre sig af, (Hœnderne)
enjugar las manos de agua yc.
Terrehuus, n. (Вадиме. Kjone) ca
sa en donde está un horno para
secar grano.
Terreklud, c. rodilla, estropajo,
trapo.
Ten'eplads, c. sitio, parage don
3 9ц 0 Uaf
de ponen al aire la ropa blanca
mojada para crearla, ó sacarla.
Tarríng, с. 1а accion de secar, de
enjngar, de crear.
Terskoet adj. à pié seco.
Tarst, c. sed; slukke, stille sin —
quitarse la sed, apagar su sed;
­­ efler Нант, (fig.) sed, deseo
ardiente, anhelo de venganza.
Тата, v. n. tener sed; — eftar
Nagel, tener sed de alg. cosa.
Terstig, adj. que tiene sed, se
diento; jeg er ­- tengo sed.
Tего, c. turba.
Tervland, n. = туг, c. horns
guero.
Тамга, с. nieve que cae en ti
empo blando.
Tuve, v. n. tardar, (detenerse, a
trasarse, no llegando à tiempo
oportuno, ó señalado).
Тент, n. deshielo, blandura, ti
empo blando.
Tevind, c. viento blando.
U.
Uaabnet, adj. (que no es abierto).
Uaar, n. año estéril.
Надену, adj, plebeyo (que no es
noble).
Uadskíllelig, adj. inseparable; in
disoluble; adv. inseparablemen
te; indisolublemente. _
Uafbrudt, adj. no interrumpido’
continuo; adv. sin interrupcion.
Uafgjort, adj. indeterminado, in
dìfìnido (hablando de cosas).
Uaf'hœngíg, adj. independiente;
adv. independientemente.
Uafhœngíghed, c. independencia.
Ua/ladeh'g, adj. continuo, perpe
tuo; adv. de continuo, perpetu
amente, sin cesar, incesante
mente.
Uafsœttelig, adj. que no tiene des
pacha; _ (fra at Embede), ina
movible.
штамму, adj. inevitable.
Uafvidenda, adj. g' adv. ignorante;
ignorantemente, por ignorancia;
mig ­­­ sin mi noticia; del or
 Ube
mig ­ lo ignoro.
Uagtet, conj. aunque, sin embar
go que, no obstante.
Uagtsom, adj. descuidado.inapli­
cado, desaplicado.
Uagtsomhed, c. descuido, inadver
tencia, inaplicacion.
Uatmi'ndeli'g, adj. poco comun;
raro, singular, extraordinario;
adv. dc un modo singular, ex
traordinariamente, raro.
Пап/091111, adj. a quien no асоше
ten, ni inquietan.
“антенн. adj. 61 adv. sin decla
rar, ó decir su nombre.
Uanseelíg, adj. que tiene mala ca
ra, mala apariencia; poco con
siderable, mezquino,de mala ca
lidad.
Uameeli'ghed, c. mala cara, mal
aire; poco valor.
Uanseei, adj. despreciado, vil,
poco estimado; (мусс!) no ob
stante, con todo eso, sin em
bargo.
Uanstœndig, adj. indecente, inde
coroso, feo, torpe, indigno; adv.
indecentemente, con poco де
сою.
Uamiœndighed, c. indecencia, des»
compostura, falta de decoro.
Uamagelig, adj. inadmisible; que
no tiene lugar; insuficiente.
Uanvendeli'g, adj. inaplicable.
Uarti'g, adj. malo, ruin, mal cria
до, mal morigerado, impolitico,
grosero, descortes; adv. mala
mente, ruinmente, groseramcnte,
descortesmente.
Uarli'glied, o. maldad, ruindad;
descortesia, groseria.
Ubanet, adj. áspero, eseabroso
(hablando do caminos).
Ubarmhjerti'g, adj.desapiadado, 10`
clemente, cruel, inhumano; adv.
cruelmente, inhumanamente.
Ubarmhjerligked, с. crueldad, in
humanidad.
chboeli'g, adj. inhabitable, que no
se puede habitar.
Ubeboet, adj. inhabitado, despob
lado; desierto, asolado.
Ubedrageli'g, adj. infalible, que no
321 Ube
puede inducir a error; cierto,
seguro.
Ube/olkel, adj. see ubeboet.
chfœsiei, adj. no fortificado, sin
defensa.
Обе/0101, adj. que no tiene el de
recho; incompetente; adv. in
competenlemente.
идет-доели, adj. indefinible, in
comprehensible.
Ubegn'beli'ghed, c. incomprehen
sibilidad.
Ubehagcli'g, adj. incómodo, mo
lesto, desagradable, gravoso, pe
sado, penoso; adv. incómoda
inente, con incomodidad.
Ubehagcli'ghed, c. incomodidad,
molestia, pena.
Ubehjœtpsom, adj. pesado, tardo,
torpe, poco diestro; poco ofi
cios-o.
chhjœlpsomhed, c. torpeza, po
ca habilidad.
Ubehtndret, adj. libre, desembara
zado, suelto, despejado.
Ubehœndig, adj. poco diestro, poco
mañoso, torpe, desmañado.
Ubehœndighed, c. torpeza, poca
habilidad, ó maña.
chhavlet, adj. impolitico, gro
sero, descartes.
Ubekjendt, adj. desconocido, no
conocido, incógnita (fig.) ob
scuro, desconocido; e 1 Ubekjendt,
c. un hombre descfnocido, in
cógnito.
Ubekymret, adj. sin cuidado, sin
pena, indiferente, indolente.
Ubelavet, adj. no preparado, no
dispuesto, (para hacer alguna co
sa).
Ubelei'líg, adj. mal situado; im
portuno, incómodo, molesto; til
en —- Tid, á una hora irregular,
a deshora; adv. en mal tiempo,
en mala ocasion; komme идеш
ligt ш En, inoomodar à alguno.
Ubeleven, adj. impolitico, grosero,
descartes; ­- hed, c. incivilidad,
descortesia.
Ubemi'dlet, adj. sin hacienda, sin
haber, sin bienes de fortuna.
Ubemœrkel, adj. sin ser visto, 0b
 (Где
.'sarvado, Ió notadomo' percibido ;
ikke lade —‚ по faltar de notar.
Ubenœvnt, adj. anónimo; innomi
nado: (атм nombrador, inde
finido.
Ubeqvem, adj. incómodo. molesto,
pesado; adv. incómodamente.
Ubeqvamhed, c. incapacidad, inha
bilidad (falta delas calidades ne
cesarias para . , . _)
Uberammet, adj. indeterminado.
Ubereden, adj. (ikke tilbereden Hast)
caballo nuevo, no adcstrado; en
«bereden (Maud),V (hombre), no
montado.
Uberedt, adj. que no está prepa
rado, pronto, di~­puesto para ha
cer alguna cosa.
Ubereltigel, adj. ù adv. que no
tiene el derecho, incompetente;
incompetentemente.
Uberygtet, adj. que no tiene ta
cha, que no se puede tachar;
adv. sin tacha, sin nota.
Uberemt, adj. poco glorioso, sin
gloria, sin fama, sin nombre, sin ra de tiempo.
reputacion.
Uberert, adj. dz adv. (wert) que' dicionado, sin restriccion, sin re
no se ha tocado; lade Noga,
(ikke отдан) no hacer mencion Ubewíngelig, adj. invencible; in
de alg. cosa, pasar en silencio
alguna cosa.
Ubesat, adj. desocupado, vacío;
vacante.
Ubeseet, adj. sin haber visto.
Ubesindig, adj. desatinado, incon
siderado, indiscreto, desadver
tido; adv. desatinadamente, in
discretamente.
Ubesindighed. с. desatino, incon
sideracion, irreilexion.
Uboskaaren, adj. lade En uœre -­
(fig.) dejar á alguno quieto, no
incomodarle, no importunarle.
пижамам, adj. t( adv. sin ser
dañado ó damnificado; sano y
salvo.
Ubeskedan, adj. indiscreto, imper
tinente, insolente, osado, desver
gonzado; inmodesto; adv. in
discretamente, impertinentemen
te,­ insolentcmente.
штамма, c. indiscrecion; in
322 Ube
modestia, falta de compostura y
recato.
Ubeskrivelig, adj. indecible, ine
fable, que no se puede expre
sar.
Шива-тат, adj. d: adv. sin man
cha, puro, limpio.
штату, adj. inconstante, va
rio, mudable; adv. inconstante
mente, sin estabilidad.
Ubestandighed, o. inconstancia, in
stabilidad.
Ubestemt, adj. indeterminado, in
definido; vago; indeciso,` irre
soluto; adv. indeterminadamen
te; vagamente.
Ubestemthed, c. falta de precisi
on: irresolucion.
Ubeslikkeh'g adj. incorruptible; —
hed, c. incorruptibilidad.
Ubelalelig„ ad.. que no se puede
pagar bastantemente; inapreci
able.
Ubatids, adv. imtempestìvamente,
en mal tiempo, á deshora, fue
Ubelinget, adj. dz adv. no con
serva, sin excepcion, absoluto.
domable, indomeñable, insupe
rable.
Ubetydelig, adj. у adv. insignifi
cativo, de poca importancia, de
poca consideracion, de poca con
secuencia, de poco valor.
Ubelydelighed, o. poca importan
cia; futilidad, irusleria, bagatela.
Ubetœnksom, adj. inconsiderado,
desadverlido, indiscreto; adv.
inoonsideradamente, desadver
tidamente, indiscretamente.
Ubetœnksomhed, c. inconsideraci
on, irretlexion, indiscrecion.
Ubeoandret, adj. poco versado.
Ubevaat, adj. no acostumbrado.
адепта, adj. dz adv. ignorado,
desconocido; sin noticia de ...;
sin conocimiento (bevirlstlos).
Ubeviislig, adj improbable, sin
prueba; ­­­ hed, c. improbabili
dad.
Ubeviiat, adj. que no esta probado.
 Ud 323
Ubevogret, adj. sin guardia.
Ubevœlmat, adj. у adv. sin armas,
desarmado.
Ubevmgelig, adj. inmoble. inmó
vil, inmovible; (fig.) firme, con
stante, invariable; inñexlble.
Ubevœgelighed, c. inmovilidad;
lpg) iirmcza, inflexibilidad.
Ubillig, adj. injusto, inicuo; adv.
injustamente.
пьяным, c. iniquidad, maldad,
injusticia.
Ublandßt, adj. g' adv. puro, sin
mezcla.
Ubleget, adj. crudo, que no ha
sido blanqueado (de las telas).
Ublu, adj. д: adv. sin verguenza,
sin pudor; desvergonzado; in
solente, descarado; adv. des\ er- ~ teria.
gonzadamente, con descaro, con Udartc, v. n. degenerar, embas
insolencia. tardarse.
пьют, c. desvergüenza, desca
ro, insolencia, desacato.
Ubodelig, adj. irreparable; adv. de
un modo irreparable.
Ubrugbar, Ubrugelig, adj. que no
es de mas uso, ó servicio; que
no sirve, aprovecha, ó es útil
para nada; inútil; — had, c. in
utilidad.
Ubrugt, adj. nuevo.
Ubredelig. adj. inviolable; adv. in
violahlemente.
Штат, adj. sin haber sido con
vidado.
Ubunden, adj. que no es ligado,
atado; (fig.) libre, independiente ;
licencioso, libre, desmandado; —
Stiil, estilo prosaico, prosa.
Ubœndig, adj. indomable, indomi
to; indisciplinable; intratable;
adv. de un modo indomable;
— hed, c. condicion, genio in
domable, intratable.
Ubei'elig, adj. inflexible; inexo
rable, severo, rigido, duro; adv.
inflexiblemente, sin oir ruegos,
a todo rigor.
подделали, с. inflexibilidad.
Uchristelìg, adj. poco christiano,
indigno de un Christiano; (fig.)
bárbaro, cruel, duro.
Ud, adv. fuera, fuera de . ¿gaae
Udb
-­ salir fuera, salir; strakke Haan
den ud foral . . . . . alargar la ma
no fuera de (para asir, para to
mar alg. cosa,- jage -, echar fue
ra; lebe — salir corriendo.
Udaad. c. malhecho, fechoria.
Udaande, v. n. cspirar. ñnar, morir.
Udad, adv. fuera, afuera, hacia
fuera, por fuera, por afuera;
зато Faden — poner el pié a
fuera.
Udannet, adj. inculto. grosero, que
no esta civilizado, tosco, sin cul
tura.
Udarbcr'de, v. а. componer.
Udarbeidelse, с. composicion; pro~
dut-cion. obra del ingenio, en~
sayo. escrito sobre alguna ma
Udarlm'ig, c, degeneracion, de
pravacion, alteracion.
Udbanke. v. a. hacer salir dando
golpes encima; sacudir el polvo
(a la ropa, muebles &c.) '
Udbasune, v. a. publicar con trom
petas, pregonar; (fig.) divulgar,
propalar.
Udbede sig, v. r. rogar, pedir, de
mandar; suplicar (à alguno de
conceder alg. cosa).
падете, v. a. pagar.
Udbetaling, c. paga, pago, paga
mento.
Udblœse, v. a. soplar ; (fig.) _Ens
Livslys, matar alguno.
Udblede, v. a. rem« iar, humede
cer, empapar, ablandar.
Udbrede, v. a. extender, abrir, des
plegar; poner de muestra, de
venta, sacar a la vista; (fig.) di
vulgar, publicar, extender, difun
dir; propagar; -sig, extenderse,
dilatarse, difundirse, empezar à
correr, divulgarse.
Udbredelse, c. extension, la acci
on de desplegar; (fly.) divulga
cion, publicacion; propagacion
(de la fé).
Udbringe, v. a. (bringe ud), sacar,
llevar ó conducir, transportar
fuera de; (fig.) divulgar, publi
 Udd
car. difundir,- идите en Skaal,
echar un brindis, brindar (à la
salud de alguno).
НМ, n. erupciou (fig.) rebato
de cólera); komme ш — estal
lar, reveular, prorurnpir en; de
clararse.
Udbo'yda, v. a. (udbrœkke) arran
car, sacar, quitar, desasir, des
clavar con esfuerzo, por fuerza;
v. n. romper su prision, su car
cel,l (ftg). estallar, reventar. pro
rumpir en; declararse; manifes
tarse, descubrirse.
Udbrœkke, v. a. arrancar, sacar,
quitar con esfuerzo, por fuerza;
v. n. romper, abrirse paso, sa
lida.
Udbrœnde, v. a. consumir por el
fuego el interior de alg. cosa;
quemar; v. n. arder; acabar ó
cesar de arder; lade [Щеп brœndc
ud, dejar arder el fuego hasta
que'se apague.
тьме, v. a. poner de venta, о
frecer en todas partes.
Udbygm'ng, c. vuelo, gabinete sa
ledizo, balcon (la parte de un
edificio, que sale al aire, ó fuera
de la pared).
альма, n. provecho, ganancia,
renta.
дадите, v. a. acabar de formar,
dar la última perfeccion, perfi
cionar, perfeccionar; -­ Рот-эмп
dan, formar, cultivar el ingenio.
Надавив)”, c. última perfeccion,
última mano; cultivo.
падем, v. a. distribuir, repartir,
dispensar; dividir, partir; admi
nistrar (los sacramentos).
шаману, c. distribucion, dispen
sacion; division, particion; admi
nistracion (de los sacramentos).
Uddrag, n. extracto; resúmen; —
—- af en Regning, extracto, re
súmen de una cuenta.
Uddrage, v. a. sacar, tirar, qui
tar; arrancar, sacar, extraer (el
jugo, el zumo, el espiritu, las
sa es órc); extractar, hacer ех—
tracto; - med Roden, desarrai
ваг, arrancar de raiz.
324 Ude
щитке. v. a. beber todo, vaciar.
шагам. v. a. hacer salir, echar
fuera; expeler; drive Djœvelen ud,
echar fuera al diablo, exorcisar.
штампу, 0. la accion de hacer
salir, de echar fuera; expulcion.
Uddrivende, adj. (medic.) expulsivo.
Uddunsle, v. a. ói n. thalar; v.
n. transpirar, exhalarso, evapo
rarse.­ despedir' vapores, humos.
машину, c. evaporaciou; ex
halacion, vapor, transpiravion.
шага. adj. acabado, finado.
Надев, v. n. morir, fallecer, finar;
acabar, extinguirse.
Ud», adv. fuera, afuera; por fuera.
Udeblive, v. n. no venir, tardará
venir, a llegar, à volver, quedar
afuera; no comparecer.
павшим, 0. tardanza, retarda
cion, demora; contumacia, re
beldía (вытащи).
Udeelagtìg, adj. que no tiene parte
en . . . . .
шлам, v. a. omitir (una palabra);
omitir, pasar (un renglon) ley
endo; omitir, (callar, pasar en
silencio.
штамм, c. omision, olvido;
(ft-g.) desahogo, abertura de pe
cho, declaracion.
Udeelt, adj4 g“ adv. sin ser divi
dido, ó separado; indiviso.
Udelelig, adj. indivisible; impar
tible; adv. indivisiblemeute, in
separablemente.
Udelelighed, c. indivisibilìdad.
идемте, v. a. excluir, echar fue
ra; exceptuar, eximir; гите En
udc, cerrar la puerta à alguno;
тешите Ret, derecho ex
clusivo.
шашкам, с exclusion, exclu
siva, excepcion; excomunion.
Uden, prœp. sin.
уцепил, adv. lœre _aprender де
memoria.
идти/и, adj. extrangero, fora
stero.
Udenfor, prœp. fuera de; — Hu
ш, fuera de la casa; adv. por
fuera, por afuera.
Щеп/та, adv. de afuera, de la
 wf.
рапиде afu'era.
Udenlands, adv. en los paisesex
trangeros.
штаны, adj. extrangero; ех
ótico.
(Шепот, adv. por fuera, por afue
ra, de afuera, de la parle de
afuera.
Udentil, adv. hacia fuera, afuera.
Udenvœrk, n. las obras exterio
res (hablando de una plaza, ó
fortaleza).
Нагим, п. salida (ataque de los
sitiados contra los sitiadores);
éxito, salida, lìn (de un nego
cio ya); suceso, resulta.
наган, c. salida, partida.
пагоде, v. a. barrer, limpiar (con
la escoba).
Udfeíning, c. la accion de barrer,
limpia, limpiadora.
(га/мае, v. a. hallar, descubrir;
inventar, imaginar.
Udflugt, e. salida; deshecha, ex
cusa, efugio, sublerfugio; eva
sion, tergiversacion, huida; det
ta cr hans for-ste, - es su pri
mera salida, es su primera en
trada en el mundo.
Udflyde, v. n. (пуда ud) derra
marse, salirse (licores); emanar.
(Ила/деке, Udflyden, с. derra
mamiento (de cosas líquidas).
Udflytte, v. a. echar fuera, poner
fuera, quitar. sacar; v. n. (пупе
ud) salir, dejar un parage; des
alojar, mudarse.
Ud/lytnŕng, c. salida; mudanza de
casa, ó de posada.
Udfolda, v. a. desdoblar.
Udfordre, v. а. desafiar, retar,
(provocar á duelo); pedir, exi
gir, requerir.
Udfordring, с. desafio, reto (pro
vocacion aduelo);
Udfordn'ngsbrev, n. cartel (дез—
año por escrito, citando para
el duelo).
Udfore, v. a. forrar, aforrar, echar
ó poner forro à un vestido yc.;
aforrar (con pieles).
Udfori'ng, c. forro, aforro.
нагота, v. a. hallar, descubrir,
325' Иду.
informandbae, tomando infór
mes, escudriñar, pesquisar; -­.
En, sondear; querer penetrar
con disimulo el secreto, ó ani
mo de otro,
Udforskning, с. pesquisa, inquisi
clon.
нагие, v. a. redimir, rescatar, li
brar, liberlar (à uno).
Udfrielse, c. rescate, redencion;
libramiento (de un mal, de un
peligro).
Игната, c. pesquisa, inquisici
on, investigacion.
Udfritle, v. a. (En) hacer pre
guntas, examinar, pescudar á
alguno; sondear, querer penetrar
con disimulo el secreto, ó ani
mo de otro; hallar descubrir a
fuerza de tomar informes, de
preguntar.
Ud/ylde, v. a. llenar, colmar; su
plir (completar lo que falta en
alguna cosa).
напишу, с. la accion de col
mar, de llenar, y de cegar con
tierra, arena, ó piedras; suple
mento.
Udfœrdige, v. a. despachar.
Udfœrdigelse, c. despacho, expe
dieion.
Udfere, v. a. extraer, sacar (fru
tos ó generos a pais extrange
ro por la via del comercio);
ejecutar, efectuar; acabar, fina
lizar, concluir.
Udfarelse, с. ejecucion; acabami
ento.
Udferlig, adj, circunstanciado, in
dividuadc, especificado; adv.
muy menudamente, con todas
sus circunstancias, con toda in
dividualidad.
Udferlíghed, c. el por menor; re
lacion ó descripcion circunstan
ciada, individual ó menuda.
Udfersel, c. exporlacion.
Udgaae, v. n. (gaas ud) salir;
apegarse (el fuego) ; gane ud paa
Noget,(flg.) maquinar, trazar alg.
cosa, tener la intencion, el áni
mo de hacer alg. cosa;ladeud­
gaae en Befalingá4p`ublicar un
 Udg
edicto, decreto, mandamiento.
Udgang, c. salida (accion de sa
lir); salida (parage por donde
se puede salir); suceso, resul
ta; my.) éxito, salida, tin (de
un negocio); ved Maanedens Ud
gang, al ñn del mes.
Udgave, c. (af en Bog) edicion.
Udgift, c, gasto, gastos, pl.
Udgive, v. a. gastar. cxpender,
desembolsar (dinero); publicar,
dar al público (un libro);- En
@ller Nagel for, dar, ó hacer pa
sar á alguno, a alg. cosa. por;
— sig forl Noget, darse por, ca
litìcarse de . . . . . .
Udgivelse, с. distribucion, repar
ticion, la accion de dar; publi
cacion (de un libro).
Udgwer, m. editor.
Нашего, v. n. montar, subir, as
cenderá . . . . importarócom
poner el total ó la suma de
tanto.
Udglide, v. n. resbalar, deslizar
(diccse de las personas); des
cabullirse, escurrirse (dicese de
las cosas).
Udgrandske, v. a. escudriñar,
sondear, examinar à fondo, pe
netrar, inquirir, investigar, inda
gar.
Udgrandskníng, c. indagacion,_ ex
ámen, escudriñamiento.
Шутов, v. a. desenterrar, ex
humar; ahuecar, asondar, ex
cavar, oavar.
(Шутите, v. а. grabar, abrir,
burilar.
паштету, c. grabado, el arte
de grabar, y tambien la obra,
y el estilo del grabador.
Udgravnìng c. la accion de дез
enterrar, desentierro, exhuma
cion, excavacion.
Udgrwnde, v. a. escudriñar, in
vestigar, descubrir, inventar,
hallar a fuerza de sntilizar. de
penetrar у examinar a fondo.
Udgyde, v. a. vaciar, echar, der
ramar, verter, ­­- ту.) sin Vrede шлам, n. proyecto, designio, plan,
over En, desfogar su ira ó co
rage contra alguno; -sitHjerle, i идише, v. a. (hasta ad), ecbar
326 Udk
explayar, abrir, desahogar su
pecho.
Udgydelse, с. (Hjertets), desahogo.
abertura de pecho, ensanche del
ánimo; — (af et тащит) der
ramamiento.
падаю, v. a. extender, alargar,
estirar.
Udhamre, v.> а. martillar, batir el
hierro ú otro metal enfrio para
darle temple.
напоив, v. n. sufrir, aguantar;
perseverar hasta el fìn.
Udholdendeßdj. perseverante, соп
stante.
Udholdenhed, c. la accion de su
frir, perseverancia.
Udhugge, v. a. cavar, ahuecar ta
jando, cortando; esculpir; cor
tar, tajar; talar (árboles).
Udhugníng, c. la accion de abue
car cortando; tala (de árbo
les).
идише, v. a. ahondar, excavar,
eavar; vaciar (formar en hueco
una obra).
наши, adj. hueco, vacio, con~
cavo.
напишу, c. excavacion; cava
dura (la accion de cavar).
Udhungre, v. a. hambrear, redu
cir á hambre, matar á hambre.
Udhuus, n. edificio colateral; edi
ficio vecino.
папино sig, v. r. descansar (ce
sar en un trabajo, ó fatiga).
Udhœnge, v' a. colgar, poner pen
diente, exponer a la vista; -
Varer, poner de muestra, de ven
ta, sacar á lafvista (géneros).
[Шведа-е, v. a. vender por menor,
por menudo,
Udo', praed. en, a, al, à la, de.
Udjaga, v. a. echar, echar fuere.
Udjœvne, v. a. igualar; allanar,
aplanar; ­- en метавшие,
concertar una diferencia; com
ponerse, reconciliarse.
Udkaare, v. a. escoger, elegir, en
tresacar., apartar.
idea; esquicio, trazo, rasguño.
 bdl
fuera»l _(gjere шиш), proyec
tar, idear, formar el proyecto,
la idea; esquiciar, trazar, resgu
ñar.
Udki'g, n. acecho; зиме pao —
estar en acecho ó acechando, es
piar.
Udkjere, v. a. à n. (шато ud) sa
lir ó pasearse en un carruage,
ó coche ó caleza).
Udkjersel, c. salida.
шифре, v. a, picar (un tafetan,
ú otra tela).
идише. v. a.` disfrazar; ­­­ rtg,
disfrazarse.
шишки, v. a. empoliar (las gal
linas ú otras aves); (fig.) maqui
nar, trazar, fraguar (algun mal
pensamiento).
Udklœkning, c. la accion de em
potlar, incubacion.
Udkomme, n. lo necesario; have
sil —- tener lo necesario para
vivir.’ der er intel Udkomme med
ham, no se puede vivir con el.
Udkomme, v. n. (komme ud) salir;
(fig.) divulgarse, hacerse públi
co; ­­ (slippe ud) med Nagel, te
ner bastantemente, suficiente
mente de alg. cosa.
Udkradso, v. a. quitar rascando;
borrar, rayar, tester.
Udkramme, v. a. poner de mu
estra, de venta, sacar a la vista.
Udkrœve, v. а. exigir, requirir.
шлам, n. préstamo.
Падшие, v. a. prestar, dar pres
tado.
Udlaaner, m. prestador, el que
presta.
Udladc sig, v. r. abrirse, descub
rirse, declararse.
Наташе, c. desahogo, abertura
de pecho.
шлам, n. pais extrangero.
пагоде, v. a. derivar, deducir.
шт, v. a. En, reirse, burlarse,
hacer burla de alguno.
ищем, v. a. alquilar.
Udlevere, v. a. entregar, dar, po
ner en mano.
штампу, c. entrega, entrega
miento.
327 Uilm
пата, adj. decrépito, viejo, an
ciano, en la última vejez.
Udlokke, v. a. sacar con maña,
procurar de descubrir; — En,
sacarle a alguno una cosa del
buche ó de las tripas.
Udlosning, с. descarga, desem
barco.
Udlosso, v. a. descargar, desem
barcar, sacar lo que está car
gado ó embarcado.
ищи/св, v. a. airear. orear alg.
cosa; ventear, ventillar, poner
al aire alg. cosa.
Udlœg, n. desembolso (el dinero
adelantado por alguno); lo des
embolzado (el gasto ya hecho
ó anticipado de dinero).
Udlœgge, v. a. (gjere Udlœg) ade
lantar, anticipar, desembolsar (di
nero),­ — (forlolke) interpretar,
explicar, comendar; udlœgge No ­
gel „от eller ilde, interpretar a
bien ó á mal alg. cosa, dar un
sentido bueno ó malo á una cosa.
Udlœgniug, c. (Forlolkm'ng) inter
pretacion, declaracion, explica
cion; comentario.
Udlœndighed, c. destierro.
Udlœndlng, m. l( f. extrangero,
- ra
шит, adj. que ha acabado su
aprendizage; (fig.) bellaco, ladi
no, astuto.
Udleb, n. derramamiento, corri
miento; desagüe; partida, sali
da; (in, cabo, termino; - влет
Maanedens, Terminens — à la
fin del mes, del plazo ó térmi
no ajustado.
Udlese, v. a. redimir, rescatar, li
brar; rescatar, desempeñar (lo
empeñado).
штампу, c. rescate, redencion.
Наташе, v. a. medir; varear; a
forar; tomar las dimensiones, la
medida de . .; medir con Iatoe
sa, con la vara o con el pié
(una superficie).
Наталии, с. medicion, medida,
la accion de medir; vareo; cu
bicacion, medicion (por toesas,
I varas о ples); жжении-а; а
 Udp
‘ foramiento, aforo; dimension.
Udmaie, v. a. adornaryataviar.
Штат, c. pastos (para el gana
do).
Udmatte, v. a. debilitar, extenuar,
enflaquecer, enervar, disminuir
las fuerzas. t apagar, matar (una luz).
Udmattelse, c. debilitacion,
tenuacion; desfallecimiento.
Udmœrke, v. a. marcar, señalar;
(fig.) distinguir, tratar con dis
tincion; _ sig, distinguirse, se-A
ñalarse, singularizarse.
натяжным, c. la accion de mar
car, de señalar; distincion.
Udnœvne, v. a. nombrar, elegir,
designar para algun empleo.
пансионат, с. nominacion, nom
bramiento á . _ . . . .
травке, v. а. desembalar, des
enfardar, desliar; desonger, des
envolver, abrir un paquete.
Udpakning, c. desembalage, des
enfardo; abertura de 'un pa
quete.
(трате, v. a. embargar, secties
trar los bienes (de un deudor).
(тратту, c. embargo, secties
tro.
Udperse, мартена, v. a. prensar,
estrujar; quitar, sacar por me
dio de una prensa; (мм—Мо—
get af E'i, arrancar, sacar, obte
ner por fuerza у con violencia
alg. cosa de alguno; _ Taarer
af En, sacar làgrimas a alguno.
Udpersning, Udpres'ning, c. pren
sadura; extorsion.
Udpibe, v. a. silbar, chitlar.
Udpidske, v. a. azotar, darazotesî;
echar á azotes.
Udpillc, v. a. arrancar, espulgar;
deshìlar.
Udpine, v. a. extenuai', enflaque
cer, enervar. - finadura; (chem.) rectificacion.
штате, v. a. transplantar, plan
tar en otra parte.
Udplukke, v. a. mandar, limpiar,
escoger (hablando de yerbas,
granos, semillas, de las cuales
se. quita lo malo y dañado).
пищит, v. a. saquear, despo
‘ jar;v desbalijar, despojar, robar,
. a
328 Uŕlr
л saltear. '
(Udplyndring, c. saqueo, pillage,
robo.
Udpompe, v. a. dar á la bomba,
sacar agua.
Udpuste v. a. (разве ud) soplar,
ех— Нард/те, v. a. adornar, ataviar.
Udpyntm'ng, c. adorno, compos
tura, aderezo.
параша, v. a» inventar.
Udraab, n. exclamacion; grito,
clamor, voz; proclamacion.
Udraabe, v. а. pregonar, publicar;
proclamar, aclamar; _ En tit
Konga, 'aclamar rey à alguno;
v. n. exclamar, levantar la voz,
el grito.
Udraaber, m. pregonero, prego
nador.
Udraabstegn, n. puntode excla
macion.
Udmso, v. n. cesar de hacer ri
za, estrago, volver de su furor.
de su rabia; calmarse, sosegar
se; Vinden har udraset, el vien
to se ha sosegado.
Udradere, v. a. rayar, testar, bor
rar con el rascador.
Udradering, r.. raedura, rascadura.
Udrede, v. a. aprontar, entregar
(lo que se pide); contribuir;
pagar; equipar, pertrechar,
aprestar (un navío); rede sig ud
af, salir de un negocio, ó cui
dado.
Udregne, v. a. contar, calcular,
computar.
Udregning, c.­cnenta, cómputo.
Штате, v. a. purificar; limpiar;
depurar, acendrar, acrisolar;
(chem.) rectificar.
Udrensning, c. purificacion; lim
pia, limpiadura; depuracion; re
Udrette, v. a. hacer, ejecutar, efec
tuar, desempeñarse de ._ ;obrar,
efectuar, producir, causar algun
efecto.
нагадав, v. n. (rinde ud) dert-.i
marse, salirse.
Udrive, v. a. arrancar, sacar con
violencia, romper.
'
 {Их
Udrieníng, c. la accion de arran
~ car, sacar «с.
Udruge, v. a. empollar (las galli
nas y aves; (ftg.) ocultar, encu
brir (malas) intenciones; maqui
nar, trazar. fraguar (algun mal
pensamiento).
Нагим, v. a. equipar, pei'trechar,
aprestar; armar.
патенту, с. apresto (de navíos),
armamento, ` штампу, c. desembarco trans
Udrydde, v. a. extirpar, desarrai
ваг, arrancar de. raiz.
Udryddelse, c. extirpacion, des
arraigo; (пуд exterminio, дее
tmccion total de una cosa.
Udrykke, v. a. (rykke ad) arran
саг; v. n. salir, salir a campa
ña, marchar.
Udryste, v. a. sacudir.
Udrege, v. a. ahumar; pei-fumar,
sahumar; humear, echar humo
bastantemente; v. n. acabar de
fumar (una pipa, un cigarro).
Udsaae, v. a. sembrar.
Udsalg, n. venta, despacho.
Udsee, v. a. escoger, elegir una
cosa, poner la mira en tal cosa
para tomarla para si.
Udseende, n. traza, viso, figura,
apariencia.
Udsende, v. a. enviar, despachar,
mandar.
нажмет, c. envio, remesa.
наше c. (Ydreside) el exterior,
la parte de afuera.
Udslge, v. a. expresar; decir, re~
ferir, contar, narrar; —— Noget
mod En (for Retten) deponer,
» decla-rar, atestiguar (en juicio).
Udsigende, n. Udsogn, relacion,
noticia, dicho, testimonio; ex
posicion; dicho, deposicion, (de
los testigos).
Udsigt, c. vista.' aspecto, vista,
perspectiva; dette Huur har en
smak — esta casa tiene bellas
vistas.
Udskamme, v. a. rcñir, regañar,
reprehender, zurrar, dar una
zurra, dar una rcprchension;
injuriar, agraviar, ofender con
palabras.v . »
3?!) Urfs
наз/себе, v. n. vagtlear, vagar,
hacer digresiones (en un discur
so); hacer excesos; desatinar,
disparatar, desbarrar.
Udsketelse, c. digresion; desbar
ro, disparate, desenfreno, desar­
reglo,desórden, exceso; extrava
— gancia, locura.
Udskibe, v. a. desembarcar; con
— ducir, transportar por agua.
porte, conduccion (por agua).
Udskjelde, v. a. injuriar, agraviar,
ofender con palabras.
Udskjende, v. a. reñir, regañar, re
prehender.
Udskjœnke, v. a. echar, vaciar (li­
quidos); vender por menor, por
menudo (líquidos).
ищите, v. a. distribuir, repartir,
dividir, partir. ~
пациенту, c. distribucion, diviv~
sion, particion, reparticion.
пахта, v. a. see udsende,
Udskjœre, v. a. cortar; picar (un
tafetan i'i otra tela); esculpir (la
brar en mármol ú otra mate
ria).
паз/стану, с. corte, corta; la ac
cion de picar.
Udskrabe, v. a. quitar, sacar, bor
rar ó ahuecar, ahondar rayendo,
raspando.
Udskri'ft, с. copia; duplicado, tras
lado (de un escrito), extracto.
наш-аде, v. a. publicar, prego
nar; —- En, (pg.) desacreditar,
disfamar a alguno.
Udskrtve, v. a. trasladar, trasun
tar, copiar, extractar; exigir, co
brar ó imponer (contribuciones,
derechos),- levantar, poner en
pié tropas ó gente; compilar, ree.
copilar (de autores). -
Udskrioning, c. copia, trasunto,
traslado, extracto; plagio, com
pilacion; reparticion de tallas,
de tributos; leva, alistamieo
to de tropas, (reclutas y soldaa
dos).
птиц, n. desecho, zupia (lo peor
que queda de cualquiera cosa);
. canalluza, garnllaJ chusma', gem
 Uds
tualla .
Udskyde, v. a. desechar, echar; Udspínde, v. a. hilar; (fig.) tramar,
fuera, despreciar; separar, poner
à parte.
нищие, v. a. enjuagar, lavar (va
sos dic); bañar ó lavar dentro
del agua corriente (ropa blanca
yc. aclarandola); -~ Munde», la
varse la boca.
Udslag, n. salida, e'xite, fin, sn
oeso; del gjm' Udslaget, esto de
cido, esto es decisivo.
шлет, v. a. borrar, gastar (la
letra, los colores, las señales,
las facciones 6m); cancelar, tes
tar.
шлем, v. a. quitar ó borrar afi
lando, amolando, aguzando.
Udslide, v. a. usar, gastar (un ves
tido.
павшие, v. a. apagar, matar (la
lumbre, una luz, un fliege); ud
slukkes, apegarse.
Udslukm'ng, c. extincion (de un
fuego, de una luz).
Udslœbc, v. a. arrastrar fuera.
идиш, п. sarpullido (que sale al
ci'itis); sarna, empeine, (enferme
dad eri el cútis); tiña (enfeme
dad en el cútis de la cabeza).
Udsmada, v. a. forjar, fraguar bas
tantemente; extender, alargar.
Udsmelte, v. a. fundir, sacaroha
cer salir por la fundicion.
Udsmeltning, с. fundicion.
demykke, v. a. adornar, ataviar,
componer.
Udsonc, v. a. reconciliar, hacer las
amistades; expiar.
Udsom'ng, c. reconciliacion; ех—
piacion, satisfaccion, reparacion
de las culpas.
Назвав, v. n. dormir bastante
merite, dormir harto; —— Ruse»,
desollar la zo-rra, dormir la mo
na despues de borracho.
Udspeida, v. a. espiar, acechar,
atisbar.
Идти, п. mano (eri el juego de
naipes)
Udspile, v. a. extender, (litatar,
ensanchar.
шприц, v. a. jugarJen el juego
330 Uds
де cartas), jugar el primero.
urdir, maquinar.
Udspore, v. a. descubrir, desen
terrar; espiar, acechar, atìsbar.
Udsprede, v. a. esparcir, hacer cor
rer, divulgar', publicar; propa
gar; man har udspredt at, han
esparcido la noticia, la novedad
que . . . . .
Udspring, n. origen, principio, pri
mera fuente; have :it af,
fra, traer su orígen, su princi
pio de
Udspringo, v. n. (springe ud, от
Planter, Blomster ус.) brotar, ar
rojar, apuntar (las plantas, los
arboles gc); tener su fuente, su
nacimiento (el agua); (fig.) venir,
provenir, maaar, traer su origen.
Udspreéte, v. a. echar, (азы; je­
ringar.
Udspye, v. a. vomitar.
Udspytte, v. a. escupir.
Udspœnde. v. a. a. tender, estirar,
desplegar.
Udspœnding, c. la accion de des
plegar, extension.
Udsparge, v. a. hallar descubrir
a fuerza de preguntar; hacer pre
gunt-as, examinar, pescudará al
gono.
Udstaae, v. n. (sin Lœretid) aca
bar su tiempo, su aprendizage;
(Lide, taaie), endui'ar, aguantar,
sufrir, llevar con paciencia; -—
Straffen, sufrir, recibir, llevar la
pena, el castigo; jog kan ikke
­- ham, no puedo sufrirle.
шлем, v a. despachar; -­ en
Qviuaring, der una carta de pa
go, un ñniquito; -— en Уже!
paa En, (trassere) girar una le
tra de cambio a cargo dealgu
no; — en Forordning, publicar
un decreto.
шишке, v. a. (i Kobber) burilar;
- Torv, cortar céspedes;­­­ßi­
nene paa En, cagar los ojos á
alguno; -­ en Навис Vin (M.)
variar, beber una botella de vino;
­- (sukke En ud), (pg.) llevar ven
taja a uno, excederle.
 Uds 331
Шато, v. a. exponer, sacar а
1а vista, poner de manifiesto;
apostar (guardias, centinelas).
Udsli'lli'ng, c. exposicion.
Udslopm'ng, c. rehenchidura.
Udstoppe, v. a. rchenchir, relle
nar (de pelo, lana 6c); embor
rar. llenar, rellenar (de paja dic.)
Udsiramme, v. a. tender, estirar.
Udstrœkke, v. a. tender, extender,
dilatar, ensanchar.
Udstrœkm'ng, c. extension, dilata
cion, expancion.
Udstree, v. a. desparramar, der
ramar; esparcir, divulgar, sem
brar.
шимми, v. n. colar, correr
por torrentes; desbordar, dcr
ramarse.
Udstryge, v. a. sae идише.
Udstitdere, v. a. estudiar, pene
trar, examinar a fondo.
Udslylcke, v. a. desmembrar, di
vidir, partir en pedazos; — en
Stat, desmembrar un estado.
Udsiykm'ng, c. desmembracioa,
division en pedazos.
Udslyr, n. dote; ajuar (dones
que se dan en casamiento.
Udstyre, v. a. dotar.
Udstyring, c. dotacion, la accion
de dotar.
Udstyrte, v. a. (styrte ud) vaciar,
echar, derramar.
Udstade, v. a. impeler, echar fu
era; hacer salir, sacar ó rom
per oon violencia impeliendo,
empujando,- -En af el зав/ша,
(ftg.) excluir, echar fucra á al
guno; -­ Sukke, echar ó dar
suspiros.
шагает, c. la accion dezechar
fuera; exclusion.
Udsuge, v. a. (тиран—ЕМ, ohn
par ó ir consumiendo el cau
dal de alguno; (fig.) agotar, apu
rar.
Udsugning, Udsugalse, c. chupa
dura; succion; (fig.) agotamien
to, constimimiento.
Лавине, v. a. sea udhwigre.
пашем, v. a. g( n. sudar; tra
sudar, sudar, salir como sudor;
Ud!
(M) olvidar.
Udsvedning, с. trasudor.
низшие, v. n. vagüear, vagar,
hacer digresiones (en un dis
curso); hacer excesos (en el
comer, beber ус).
Udsvœvelse, c. descarrio, disolu
cion, desenfreno, desarreglo,
desorden, exceso; extravagan
cia, locura, disparate.
Udsvœvende, adj. derramado, diso
luto, licencioso; extravagante,
disparatado; adv. disolutamen
te, licenciosamente; con extra
vagancia, disparatadamente.
Udsœd, c. simiente, semilla, siem
bra.
Udsœlge, v. a. vender.
Нашла, v. a. exponer; diferir,
dilatar, alargar, suspender, atra
sar, retardar; ­­ et Barn, echar
un niño à la inclusa;-en Post,
(i el Regnskab) dejar de abonar
una partida (en una cuenta);
en Príís, poner un premio, un
galardon; пан-в udsat for Fare,
estar expuesto al peligro; have
Noget at нажив, criticar, desa
probar, condenar alg. cosa; ­
sig for en Fare, exponerse, po
nerse en peligro.
Udsœttelse, c. exposicion; dilacion,
retardacion, demora, uspensi
on, detencion; proposicion de,
accion de poner (un premio, un
galardon); la accion de criticar,
de desaprobar ózc.
Udsega, v. a. escoger, entresacar,
apartar; buscar, escudriñar.
Udsagm'ng, o. escogimiento, apar
tado.
Udtage, v. a. tomar; ­­- en кета
m'ng, tomar, sacar (un vestido
de la tienda ó de casa de mer
cader); tage sig ud, tener buena
apariencia, buen parecer.
Udlale, v. a. pronunciar, preferir,
decir (palabras) ; ­­ танцуя, ar
ticular.
наше, c. pronunciacion; acento;
— tydeli'g, articulacion de la voz.
Udtappe, v. a. sacar; vaciar.
Udtjene, v. n. acabar el término,
 Wt
el plazo de su servicio,y servir
su tiempo. ;
Udtog, n. extracto; resúmen, su
ma, sumario; — af en Itegrn'ng,
extracto, resúmen de una cuenta.
Udtogsvüs, adv. por extracto, en
compendio, en suma.
штиле, v. a. interpretar.
штук, n. expresion.explicacion,
produccion de un pensamiento;
término, diccion, vocablo; len
guage, estilo4
Udtrykke, v. a. (trykke ud) estru
jar, exprimir (apretando) pren
sar; (fig.) expresar, enunciar.
Udtrykkelig, adj. expreso, claro,
patente; adv. expresamente, de
propósito, de intento.
тянущим, adj. expresivo, enér
gico, significativo.
Udtrœdo, v. al (trœde pad) pisar,
hollar, exprimir pisando, hollan
до, caminando encima; apagar,
­matar con el pié: v..n. salir de
supuesto, de su lugar: desbor
dar, salir de madre (ur. rio);
(medic.) extravasarse; (ftg.) eva
­dirse, escaparse; desertar; -af
et Solskab, separarse de una so
ciedad.
Udtrœden, c. salida de su puesto.
Udtrœk, n. see Udtog; lote, suer
te, (en la loteria, ó en otrojue
ev-
Udtrœkke, v. a. sacar,
.
tirar, qui
д Udvande, v. a. remojar, humede
,-tar; arrancar, sacar, extraer (el
jugo, el zumo, el espiritu, las
.sales dro); exlractar, hacer ex
tracto. . „
Udlrœkning, c. la accion de sacar
dic.; extraccion.
Udtvœre, v. a. (fig.) ampliñcar,
extender; aumentar, exagerar,
abultar (lo que se refiere, ó se
describe).
Udlyde, v. a. interpretar, explicar,
aclarar, descifrar.
штату, c. interpretacion, ex
plicacion.
павшие, v. a. (Penge) pagar, дез—
embolsar dinero.
Павшим, с. paga, pago' Paga
mento, desembolso.
332 ’f Udo
Udtamke,_ v.- a. imaginan idear,
inventar, hallar, descubrir.
идите, v. a. consumir, enmagre
cer, enflaquecer; udtœres, v. n.
consumirse, enmagrecer, enfla
quecer.
Udtœret, adj, entlaquecido; des
carnado.
Udtœrske, v. a. trillar.
Udlomme, v. a. vaciar; desocu
par; evacuar.
Udtemmelse. c. el acto de vaciar
ó desocupar lo que está lleno;
evacuecion.
Udterre, v. a. secar, desecar, des
aguar, agotar, dejar en seco;
Imuertes, v. n. secarse, quedar
seco, agotarse.
Udtarring, c. desague: de un
pantano, ó laguna (la accion y
efecto de sacarla, ó desecarla),
agotamiento, sequía (de pozas,
fuentes dic.)
Uduelig, adj. que no vale nada,
que no es bueno para nada, inú
til; que no es propio para . . . .
incapaz de . . .; inepto, inhábil.
Udueh'ghed, c. incapacidad, inuti
lidad, inhabilidad.
Udualg, n. esoogimiento,(hablando
de cosas): eleccion (hablando de
personas); lo escogido, lo selecto,
lo mejor.
cer, empapar; desalar (quitar la
salmuera ó sal de alguna cosa).
Udoandre v. n. expatriarse, emi
grar, dejar, su patria, su ti
erra.
Udvandring. c. emigracion, salida.
Udvasko: v. a. lavar.
Udoaskning, c. la accion de lavar,
lavadura.
Udvei, o. salida (parage por donde
se puede salir); (fig.) recurso, re
medio, medio, espediente; sall
da, via, conducto (para dar des
cacho à las mercaderías u otras
cosas); escapatoria, efugio, ex
cusa; gjare, finde — tomar, sus
medidas, ó euutos, esto es, sus
precausiones ó medios para log
rar algun iin.
 U81)
Udoandtg, adj. exterior, externo,
de fuera,- adv. exteriormente, a
fuera, por fuera.
Шиши, v. a. cambiar, trocar.
Udveœling, c. cambio, trueque.
Udvide, v. a. ensanchar, agrandar,
dilatar, alimentar, ampliticar; —
sig, ensancharse; dilatarse; ex
tenderse.
штате, c. ensanchamiento; di
latacion; extension; amplifica
cion.
идише, v. a. (vikle ud of) des
envolver, descoger, desarollar;
desenredar; quitar la envoltura
ó las mantillas a una criatura,
desenvolverla; (fig.) dcsencerrar,
descubrir, poner en claro, ex
plicar.
Udvikling, c. descubrimiento,ma­
nifestacion ; desembrollo, desen
redo.
Udvirke, v. a. eiectuar, realizar,
ejecutar, obtener; — Noget for
En, agenciar, conseguir, alcan
zar alg. cosa á alguno.
пищи, v. a. (vise ud) hacer sa
lir; desterrar; (fig.) probar, justi
ficar; demostrar, manifestar, dar
a conocer, a ver.
Башне, v. a. fregar, estregar, lim
piar por dentro, adentro; pasar
la lanada por cl cañon; borrar,
gastar (la letra, los colores dic.)
Udvortes, adj. exterior; externo,
exterior, extrinseco; adv. exte
riormente, por fuera, por afuera;
det Udvortes, n. exterior, exteri
oridad.
Udvoze, у. n. crecer á cierta al
tura; germinar, brotar; cesar de
crecer.
Udvride, v. a. torcer (la ropa
blanca).
патио, v. n. (vœlde ud) saltar,
salir, nacer una fuente de la ti
erra.
Udvœlge, v. a. escoger, elegir, en
tresacar, apartar.
щитам, c. escogimiento; elec
cion.
Наши, c. gcrminacion, excre
cencia; giba, corcova.
333 Uer "
Udyd, o. vicio; udg/dig, adj. vi
cioso.
Udygtíg, adj. incapaz, inepto, iu
habil para alg. cosa.
Udygtighed, c. incapacidad.
Udyr, n. monstruo.
Udyrket, adj. inculto, erial, sin
cultivo.
Udœsko, v. a. provocar, retar, drs
абак
Udzire, v. a. adornar, decorar,
exornar, ataviar.
Udadelig, adj. inmortal.
Udadelighed, c.. inmortalidad.
Udarken, o. desierto, yermo (si
tio despoblado, у solitario).
Udese, v. a. vaciar, echar, derra
mar, vcrter; — sin Vrede over
En, desfogar su ira ó corage cou
tra alguno.
Udevo, v. a. ejercitar, ejercer, prac
ticar, poner en práctica ó por
obra; hacer, cometer.
Udavelse, c. ejercicio, practica;
bringe s' -­ poner en práctica ó
por obra.
Поем, adv. (uem'g) en disension,
en discordia, en mala inteligen
cia; шт — desunir.
Uefterlignslíg, adj. inimitablc.
Ueflcrrettelig, adj. negligente, des
cuidado, omiso, Подо, dejado;
adv. con negligencia, descuida
damente, con ilojedad.
Uagennyttig, adj. desinterasado.
Uegennyttighed, c. desinteres.
Uegentlt'g, adj. impropio; adv. im
propiamente; _— had, c. impro
piedad.
Uendeh'g, adj. infinito; adv. infina
tamente.
Uendelighed, c. infinidad.
Uenig, adj. dz adv. see цвет.
Uem'ghed, c. desunion, disension,
discordia.
Нот/атм, adj. g' adv. no experi
montado, sin ex eriencìa, inex
perto; (fig.) nove , bisoño l(hab
lando de personas poco expe
rimentadas en algun destino ó
dependencia); -­ hed, c. impe
ricia, falla de experiencia.
штамму, adj. ingrato, desagra
25
 Utîts _ аде: Uf“
idp, fi. ;..&-.î.Y 1 д inmawlai.. temeer.
Жга‘24г1ду,_ед1. irreparable ,­ adv, g эфа s.r.h¢4>.ß­.tmmawabùf
_ un _qi do,_irrep,ara _19. . ­ а .
Uêagstatmitglied,` c. ,qalŕâad de 1 дПГт‘Маш adi. vai-«lasen» по fa
que es_ тещ; able. i ‚ , t sificado.. no falseado.
Ufarvet, adj. ¿is` adv. en_,blanca TUforfçerdet, adj. intrépido, osado;
Ufgltclig, adj._ indetinible, incom adv.__intrépi_damen,te. .
prehensible. _ _ Шаг-умницей“, adj. que no se
шиитами,
llda( .t
c. _incomprehensibi
n
puede, ó no se debe olvidar,
que no sa olvida; — hed, c. lo
щите, adj,..,iufalib,le, que nov fL que hace indeleble la memoria
puede errar, ni inducir a error, i de alguna cosa.
indefectible», infalible, seguro, ci (Петиция, adj. sin prescriber
erto; .adv._ iufaliblemente, inde . nada„sin~ perjuicio. de ._,._ . .
fectiblementcmsin falta. _ _ Úforgjœagelig, adj, yno perecedero.
Ufeilbarliccl, »_c., iufajihilidad (inca д que no, puede, perecer; -_.had,
там. 6001111“) 1011119“, c. permanencia, duracion _cour
spinte.' l ' Нм,
à._error). х . _; ‚ .
Ufarandquig, _adj inmutable, in; П/“оглааЬсг, adj. inesperado, in
variable, inaltera le; adv. inmu-l 5 pensado, imprevisto; adv. ines
tablgnieute, de ,un modoinmu peradamente.' . я
table; invariablemente, П/оНшхгвиу, adj. irrecusable. que
Ufoŕanderiigltcd,. _ c, iiijaariabilidad, _no sepuede recusar.
д
Защитим. Calidad. .de laque цитате adi'. .inutilisable fn
es_juvariable, inruutahle.- _ _. 1 дезетаыея (мы ‚швейные; —
Uforandrel, adj. y’ a'dv.,sin alte hed, c. calidad _de lo `que es in
nacida;Í Jade, Nagel..- nc, mudar explicable , ..
nada ,enqalguna 695% „ - Щрткшпкщуд adj. incorruptibla;
Uforbederlig, adj, ,cumplidm aca . inmarcesible; -_ лед, c. incur,
liado,.,pçrfecto; ijjcorregihle `(di. ruptibilidad. _ _ _
сене dal ‚едет se quiere. dde. Umar' nlia.„adi,»incelnpatible:. in
lo_ qjie no se puede,.'cor_regir„ ó ! 590121 la. Шкафные; alud.' е
Нготьгшпаедаудщц
вещает—„м. incentbußtible.
„ о _ insociabilidad., _ ,
:Ufodigfwliaa adi incompara sin
титана, adi. _desavenaiadea ъ isset,..sili~.t>ar„ excelente. а mi
Uford1_‘agelig,„ . ladj.. ,insoportableI ‚ rable; adv. Sin comparacion, ex
iaaßllanlabla.,
trible ;.‚ adv.__ деMalamble.. insu
xun_ modo inso : чаепитию, admirablemenw.
Шил/всем. adj, permitido, lícito.
portable, intolerable, insatiable, ¿Uformodentliß uformodot, adj. in
fatalitienje. « . opinado, impensadmimprevisto,
‘
Ufordulgt, adj: rio-està. inesperado,­ adv.A inopinadamentc,
сонате, ‚шпат, .tenido зесгет . ' de improviso, impensadamente.
to; adv. abiertamente, sinreser-l qurmuende, adj.,_ inútil, ineficaz,
whwafranqueaim
Шоу-атому; .i
adj. incurraMibtel;I débil; -— ш at betale, insolvente.
Шатенка. adj. .inspasible;,. adv.
.-1 had. _,c... invanvptibitidad..in­ meensiblemeute. ,. .
СЧЕГЩШЮР» ч . i ‚ч. и. ч ' .: тати/1, c. falta de razon, des-
”Гогдщгосс,‚,ад}.- n_o porrpjnpidq. ‘i atino, _despropósito _
Ufofdpielig, adj., indigestoudemalg' Шагни/219, adj. de
yracippal;,adv.. desrazpnahle;
un modo des ir,
тащишь .dificil de digerire...
hed, c. indigestion.
Uforeculig, _
_ adj. .queßvnpmadngite razonable, sin razon; tale — _ha
'blar sin ramp..
liga о lni_c.v.cla;„(ftg.) ,inconcili Штамп, adj. que no es nece
 ngi“
.hula
sario; inútil, superfluo; ”ЗРИ! ' cac'on continua.
utilmente. ’ “ ‘ Uf' давшее; c'. двигавшие?
томами, adj. ie no se puede aplicacion continua. ‘
contentaró sati acer; insaciable. 'Ufor-tavet, adv. sin dilacion, in`­`
штатива,“ с. insaciabilidad. I mrdiatamente;‘ luego, luego al
Щетина; adj. que no e's hecho; ' punto.
med — Sag, sin haber hecho, Uforvarende, adv. de improviso,
sin haber efectuado nada, sin impensadamente. l '
haber logrado, conseguido' lo Шотетег, adj. ¿i adv. inespe
que se pretendia. rado, impensado, inopinado. no
угонам, adj; intrépido, osado; esperado; де improviso, impen
adv. intrepidamente. sadamente.
U/orsíglíg, adj. inconsiderado, des Ufmvigeli'g, adj. то, firme, pre
advertido, Imprúvido; adv. in ciso; adv. precisamente. `
consideradamente, desadvertida-v Ufred, c. discordia, dicension, que»
mente, desacordadamente. rella, disputa, contienda; guerra.
штамма, c. poca prevencion, Ufredelig, adj. que no es pacifi
inconsideracion, irreflexion; af co, ó amante de la paz; uime~
— рог falta de prevencion, de merista, pendenciero; а v. en.
reflexion, de circunspeccion., discordia. `
Uforskammonhod, c. desvergüen; Uframkommelig, adj. impracticable'.
za, descaro, insolencia, desacato. Ufri, adj. dz c. siervo, esclavo.
Uforskammet, adj. desvergonza Ufrivillìg, adj. .involuntario
до; insolente, impertinente; adv. `Ufrugtbar, adj. estéril, infecundo,
desvergonzadamente,‘ con des infructifero.
caro, coh insolencia. . lUfrugtbMitad, c. esterilidad, infe
Uforskyldt, adj. g' adv. sin haber cundidadl
merecido, sin ser culpable, ex Ufuldkommen, adj. imperfecto, no
ento, libre de culpa; inocente. perfecto ; аду. imperfectamente;
Ufòrsdnlig, adj. irreconciliable, im — hed,’c. imperfeccion.
placa'ble; adv. de un modo ir штатами, adj. incompleto, no
reconciliable. ‚ , ‘ . cabal,‘ defectuoso. ,
Uforsonlighed,‘ c. genio iri'econcil ,Ufuldstœńdlghed, с. ddfectuosidad._
liable. '_ y ° ‘ Y Ufedt, adj. no nacido„que no es
шантажу, adj.` inintelìgîble', in nacido. d l ' .
тетю; ' ‘ ` ' "' ` Ufelelig а j. im a pa e. „
Uforstand, c. im rudeucia, incon Ufalso'ni, a'dj. 'ssensible indife-l
sideracîon,` irre exion; ` ` ` rente, in'dolente; -­ hed, c. in
Uforstuńflíg, adj. imprudente, in sensibilidad, indolencia.` ,
discreto, ' inconsiderado; adv. nge, с. semana; — Ира; n. dia-y
imprudentemente'; con' impru riol semanal, òl semanario; ­
dencia. . _ dag, c. dia de la semana; flan,
(”отд/мы}! a'öj'.’ tranquilo,~ no ind-`
terrumpido. l, _ l. ,c.`semana.,"` `, ' I. l
привитие]. Ain'dis lpable, iu адепту, adj.' de la semana, se
manario, semanal; adv. por se
excusahle, sin carcasa, sin 'dis4 mana; cada semanal l r
culpa. ‹ . 'il .l
игошш ‚ ad"."'g` adv. ysin áni Ugeviis, adv. por semana.
Ugienkaldalig, adj.Í irrevocable;
nid dell era'd ‘,‘sln intencion for adv. irrevocablemente. M _l
mal. ,. Ugjeanemsigtíg, adj. opaco; -hed,
Uforträde'rij a'djfinfa'tigable, incan c, opacidad. .y _‚„ ,
sable, asiduo; adv.l infatigable' Ugjennémtrœngelig, adj. impenéî
mente," sin"‘ca‘nsarsl=l,' con apli- ' trab е’; `­­ hed, e. impenetrabili
25

ЩИ
dad. ‚ reloxv.,1 .
Ugjeme, adv. con pesar, a des
pecho, con repugnancia, de ma
la gana.
Ugjerning, c. malhecho, fechorial;
crimen, delito; pecado.
Ugjerningsmand, m. malheclior,
delincuente; reo.
Ugift, adj. que no está casado, ó
casada, mozo, moza, saltero-ra.
Ugjort, adj. que no es hecho.
Ugjerlíg, adj. no hacedero, no
factible, impracticahle; -— hed, c.
imposibilidad.
Ugle, c. buho, mochiielo.
Ugru'ndet, adj. sin fundamento,
sin causa.
Ugudelig, adj. impio, profano, ir
religioso.
Ugudelighed, c. impiedad, irreli
gion.
Идите, c. malevolencia, malque
rencia, mala voluntad; disfavor,
desgracia. '
Ugunsttg, adj. malqueriente; con
trario; adv. con disfavor; шлете
Еп — tener mala voluntad a al
guno.
Ugyldig, adj. que no es valedero;
invalido, irrito; nulo, anulado;
атташе Nogct for -— invalidar
alguna cosa; — hed с. invali
dacion, nulidad de un auto.
Uhelbredeltg, adj. incurable.
Uhcld, n. mal, desgracia, des
dicha.
Uheldtg, adj. infeliz, desdichado,
desgraciado. desafortunado, des
vehturado; „пашут, adv. por
desgracia. fatalmente.
Uhevnet, adj. impune; adv. im
punemente.
атлет, adj. libre; adv. libre
mente, sin impedimiento, sin
obstáculo. ‚ Utndskrœnket, adj. ilimitado, sin
Uhr, n. relox, muestra.' - baand,
cordon, cordoncillo de muestra,
de relox de faltriqiiera; — glas,
n. vidrio, cristal de muestra ó
reiox de fal iquera; — kjœda,
e. cadenita e relox de faltri
quera; — nogle, c. llave de re
lox; -— skive, c. muestra de un
0.
y a
We
Uhrmager, m. relojero.
Uhumsk, adj. sucio, puerco; (fig.)
sucio, obsceno, deshonesto; adv.
puercamente, cochinamente; ­
hed, c. suciedad, porquería.
Uhyre,\n. moneruo; adj. mon
struoso; (fig.) prodigioso, en
orme, excesivo; adv. monstru
osamente; (/tg.) prodigiosamen
te, excesivamente, enormemente,
sobre manera.
Шве/Ну, adj. incivil, impolitico,
descartes; adv. incivilmente,
descortesmente; — hed, c. in
civilidad, descortesia.
Uhart, adj. él adv. sin ser, sin
haber sido oido; inaudito, nun
ca oido, extraño, singular.
плети, adj. indecente, obsceno,
mal morigerado, torpe, grosero;
adv. indecentemente, grosera
mente.
упавшим, c. obscenidad, des
honestidad, torpeza, impureza.
Uhavlct, adj. no acepillado, bru
to, tosco, basto; (fig.) grosero,
inipolitico; adv. groseramente,
toscamente.
lüevn, adj. desigual; adv. desi
gualmente; -­ had, c. desigu
aldad.
Utmodsigelig, adj. incontestable,
indisputable, irrefragable; adv.
sin contestacion, sin disputa;
hed, c. calidad de lo que esin
contestable, indisputable.
Uimadslaaelig, adj. irresistible;
de un modo irresistible, sin po
derlo resistir,l - had, e. irre
~sistihilidad, calidad de ser irre
sistible.
Utndbimden, adj. en papel (un li
bro). v
limites; absoluto.
Uindtageli'g, adj. inconquistablc,
inexpugnable, (hablando de for
talezasy plazas); invencible, in
superable. .
Ukaldvt, adj. sin ser llamado;sin
vocacion.
Ukjendels'g, adj. desconocido, des
 Uld
figurado.
Ulcjendl, adj. incognito; no re
conocido.
Ukjœr, adj. desagradable.
Ukjœrli'g, adj. duro, inclemente,
que falta caridad; ­- hed, с.
dureza de corazon, falta de ca
ridad.
Ulélar, adj. turbio.
Uklog, adj. imprudente, indiscre
to, loco; ady. imprudentemente,
con imprudencia.
индивид, adj. poco cristiano, in
digno de un Cristiano; (rtg.) bár
baro, cruel` duro. ч porcionado; diferente; deseme
Ukunsllel, adj. natural, ingenuo,
simple, sincero, sin artificio.
Ukrud, n. malas yerbas, cizaña.
Ukydsk, adj. impúdico, desho
nesto; adv. impúdicamente, des
honestamente; —— hed, e. impu
dicieia, deshonestidad.
Ukyndig, adj. ignorante; шито ­­
i en Ting, no tener noticia de
alg. cosa, ignorar, no saber alg.
cosa.
Ukyndi'ghed, c. ignorancia.
Ulaslelig, adj. que no tiene tacha,
que no se puede tachar, irre
prrhcn'sible; adv. sin tacha, sin
nota.
Шара, i = adv. bringe i­- des
ordenar, desarregalar ó desre
glar; desajustar; kommei-de
sordenarsc, desarreglarse.
Uld, c. lana.
Uldaglig, "aldea, adj. semejante à
la lana; lanudo, lanoso.
Uldarbeíde, n. pelairia; — r, m.
lanero, pelaire.
Uldfabrik, n. fábrica, manufactura
de paños, de telas de lana.
Uldga'm, n. hilo de lana.
Uldhandel, e. tráfico, trato enla
nas. ’ desgraciado, desafortunado, des
Utdha-ndler, m. mercader de lana.
Uldkarde, e. carda.
Uldklipm'ng, c. esquileo.
тату, adj. lanudo, lanoso.
Uldsaw, c. tijeras de tundir.
татам, m. tk f. bil-ador, hila
dora de lana.
Uldslrdmper, pl, medias de lana.
337 bly
Uldtei', n. tela de lana.
Ulegefmlig, adj. incorpóreo, inma
terial; adv. espiritualmente, de
un modo inmaterial.
Uleílige, v. a. importunar, cargar,
molestar, incomodar.
Uleilighed, c. incomodidad, mole
stia, importunidad,
Ulempe,c. incomodidad. molestia.
штабу, adj. insoportable, ina
guantable, intolerable, insufrible;
adv. de un modo insoportable
die. " .
Ulig, ulige, adj desigual; despro
jante, impar; adv. desigualmente;
ulige sterre, yo. incomparable
mente, sin comparacion mas
grande dic.
Ulighed, c. desigualdad; despro
porcion, disparidad, desconve
niencia; desemejanza, diferencia.
Ulme, v. n. arder, estar queman
do sin echar llamas; ­­- under
Asker», arder debajo la ceniza.
Ulovlig, adj. ilegal, ilegitimo;adv.
ilegitimamente; —— hed, с. ilega~
lidad, ilegitimidad.
Ultramar-ín, c. (готовите) ultra
mar, (nombre de un color azul).
Ulu, m. lobo.
Ulvegrav, c. trampa.
Ulvinde, f. loba.
Ulvejagl, c. caza del lobo.
Ulveskindspels, e. ropa aforrada
con pieles de lobo.
Ulydig, adj. desobediente; щите
En —- desobedecer a alguno.
тушат, c. desobediencia.
Ulyklce, c. desdicha, infelicidad. in
fortunio, desventura, desgracia,
mala ventura, mala suerte ó foi'
tuna.
Ulykkelig, adj. infeliz, desdichado,
venturado; fatal, siniestro, funes
to; — oiis, adv. por desgracia,
fatalmente.
Ulykkeslílfœlde, n. reves, contra
tiempo, desgracia.
[Ну/скалу, ад]. adj. desdichado, in~
feliz, desgraciado. ‚ . _
(пуще. desplacer, disgusto;~ '
 Umg' ses Und
Ulœgelíg, adj.' ignorante,v
Ulœrd, adj. incurable.,’ lego, gue'
_. ._ _ memorial.
Umistelc'g,
se puedeadj, lo sinVabsolutamente
pasar, que uno no
n_'o' ha estudiado.t _ ‘_ _' ___
necesario.y r ‚ ' l
тишину, adj. _in_dócil; '_-fhed„ c.
Шахту,‘
анфилада.
adj. ` poco
_ душе,
_ _ _._Щег’ Umísundt, adj. dz adv. _sin_ser_ en
vidiadc, _sin envidia.
gible.,.., ` " ,. Uniweit.. adj`_'vhed,
sin sazon; по щадит, чех-де,
c. crudeza.
тети, adj. à adv. siniraber sido
apagado (de dal). " _ ‘_ . штилю, adj. ói adv. imposible;
(тамаду, adj. e_xcesivo,`_enor­ —- Мм c. imposibilidad. '
ine', inmoderado; ,destemplado_, Umynçiig, adj, menor. pupilq1 im
jumode'radç, _desarregladc' {_en puber;
пога, _elm. 61 f. el
pupilo, la шепот?
pupila. ще—
y
córner у beber); adv.`excesi'va
тете. enormemente. йпшоаепач. Umyudighed, c. minoridad. _
damente; _con intemperaucia, sin' ‚Нтупт, adj. en ,barras (отрыт).
medida. 4 4 __ . итсыеМе, adj. bruto. ,
Umaadelighe _,'_ c. _ inteniperaucia; _Umœrhelim 'ад].1шреще9ЫЫе, in
enormidad '(del precio), ‘ sensible; adv.. imperoeptìblemen
Птаагсиу; adj. inmenso даём. in' _ te; __ hed. cl„calidadî_de lo que
m'ensarnente; —— hed, с; inmen-A es ` imperceptible.
типе, о. Рерё‚';ъга1›а10‚‚ 'fatiga
sidad._.__.__. “тишина, Iadj._ insaciable# adv.
_ insaciablemente; ,-7. hed, c. in­­
Umage, y._a..`inco|_nqda'r, dar pet-` ' saciahilidad. .. ‚
.ìfa ;f ,­-‘ 'rig'. ,tomar la" тлей"; ,fatir Uhqafde, o. desgracia; [фаз i —
garse, _rnolesta'rse, tray _ajar `ruu . -­__caer `en desgracia, ser des
сыч; procurar', hacer esfuerzos, graciado, caido, ó sin favor.
pár'apoìnseguir alg. cosa; .-,- _sig AUmwdig, adj. que n0_ es clemen
hen et Sled, ir, pasar' {italguua4
' : te;._indignado,' irritado; adv. con
parte. pewsß'älli in.' « indignaeion. '
Пита,
Umagelig,vadi.,
adj.impar;
ncomcldo.I " (тамаду, adj. & _adwcqntra пат
Umandíg, adj. рождают], pocol tura; no natural; -— hed, c. c_a-»
animoso, ó ­fuerte; indlgnp de. tura.v de,_ lo tque' es contra щ!—_
'lidad

un hombre д аГещщабо. штатив, Y. а. . ,En Nagai, sub

Ummzeerligl adj. рощ geringe@ traer, quitar alg. cosa _a alguno,
sin garbo, ìmpolitíco;r,`­ hed, C.. privar á alguno de Гада. cosa;
lfalta de garbo, groser а. _ -,- sig _nget, suhstraerse, librarse
Umenne'ske, n. monstru _,'hqmbre de alg. cosa; _- ßig fra Forret
cruel, duro,_.bárbaro, inhumano. ‘ ningcr, retirarse, apartarse de los
Umemçeslçelig, _ adj.I inhumano, _cruyr \' . negocios. ‚ - .
el, desapiadado; advinhumana Unfiçirqualsc, c. el apto vde quitar
ment_e;_.­­_­­` lied, c, ínhumâuxdád, . с. privacwn. ‚. ,_ ‚
suina' crueldad, barbarida . _',_ Пути. v. a.,.áiée envidiar; дёгтю
имамами adj. -ingnedjatoLadvf 3yaikggrïse., _. ¿gg oto)` ar, ar;
envidiar, 'estar genvidiœ
U.inmediatgmeńte,
щ защит Ыаддчмчцдщсо
¿so
Under,
,dei
n. milagro,.,;n,arayilla;
„и, , m „ш pro~ ~
durp, _un p_oço'aspero., _ur0,­
adv. duramente, rudainente,con­ ' digio, родимой, del. er.` тик .
тщета, c.9099
Um'ildhed, blandameme.
oml Уста, от Аагёл I no es разрушат „i ­ ,_ ­
Under, praep. bajo, debajo; du-­
rider», inclemedoia del ltiemp0`..v lrante; à menos de, menos de;
атаману, adj. ,inmemoriah [т ' de, á de, de los; ligge­­~ Bor
~ Tŕäehäsiesëainßarßppiaf щ @standehalo'flqulßfmy
 ' Und 339 Und
bringe ­- sig, avasallar a algui Undergraee,” v.' 'af cava?, j zapar,
По, someterlo a su mando; ' - Mina?. '» " -_‘ ­"` "‘­
4— Maallidet, durante 'ia'ycomi Undergraoriirig, vc.= 'hava'dllra (la
da; ,legiA kan ikke faire det — 5 -aceifm de трат, de miriam"
Spdl. no lo recibiré à meiiosde Underhaanden, adv. debajo" 'ile
cinco escudos; —- Trompetsled mano, ‘de escdnclidas.' '­=­­“­ ›
og Paukexlag, al toque, a son Underhandle, v. a. dz ni negociar.
de las trompas y timbales; - tratar, ajt'lstar."4 ‘ `
Trœernes Skygge, á la sombra 1 штатными. ‚надомным;
de losiarboles. f' ч agente, mediador, mediatiero,
Underafdellng, c. subdivision. tercero ;' t: mediadora, 'mediana
Underarm, c. antebrazo. ‘ ra, tercera. ' ‘ ‘ 'l п
Mower, pl. calzoncillos. Underhandling, c. negotiation;
Underdanig, adj. sujeto, que esta4 trade i ­‘­‘­­ семенишь—‚ритм,
lbajo del mando, ú obediencia апатита, pl. inferiores; sub’
entrar en negociacion.
de un superior, sumiso; under~
дату“, muy obediente. alternos. _ ‘- ‘ н
Underdanighed, c. sujecion, de-i атташе, ‘v. выставим, (111
pendencia, sumision. ’ vertir; ­­­ si med En от Noget,
‘Underdeeh c. parte inferior, bajo, hablar con alguno de alg; cosa.
suelo. ‘ Underholderide, 'adj. divertido, ‘еп—
Underdyne, c. pieza de bajo де; 1.1‘е1еп1до„ l 11._
la cama. - у шедшими. conversacion,
Uuderfoer, n. forro. platica; entretenimiento, recrea
Under-fore, v. a. .iiorrar. ` ¿ ' cion, pasaiienrpof annientaeień.
Uuderfuld, adj. lleno de milagros; materiali-disk, ladj. subterráneo;d
admirable, prodigioso. ` . Underkaste, Ума: sujetar; some
Underfundig, adj. cauteloso, bel ter, poner b'ajo de-su dominio
laco, ladino, astuto; insidioso, ó poder, афиши,- м'азепагг—
engañoso; adv. calitelosamente„ sig En, someterse, sujetarse a
astutamente; insidiosamente ; en alguno; — vsig den gud'domme
gañosamente. _ 'llg'e «7561142, -i'esignarse, соты-Х
Underftmdi'ghed, c. astucia, 'artifi marse con la voluntad дед-9105;
cio, ardid, super'cheria, embus vœre En’ ändert-estat, 'estar deL
te, fraude. ' bajo del domidi'ó; ‘tietpbder `de
Undergaae, n'. (gane under, от alguno; 'depender' de "aigùrio';
Salen og Maanen gc.) ponerse were отд/071661516: et Unite, 'estar
(el 5015-1111 lena); gade anden. sujeto, 'expuesto a Aun mal.
{synke under Yami) ir à fondo, Underkastelse, »c sujecion; -h- i
hundirse, ser sumergido; ahon ‘аш ИШе.“1-е51дпае1013,-сотой
‘­»dar"(u‘ii havin): (fig.) parecer, tnidad con »ld voluntad-:demos
асами-ее; tener fin por destruc-` yt'fiateriijete; yv. "а. (давите)? » 'eer
тент, ‘0 ruina; - И ' ,rompeig sobońiar:"’ ‘f- а! .’1›
rUridergang, c. ruina, perdición; Undermaatrfpirvesiiaos de deL
‘ можете; И" ‘ f ­ ^ ‘ bajo. ­'­ / ~ 'x ­
цитрат, - аде: те ètitnrratna~ citeert-.owe (Therad) piumini.“ ‹ .
‘до,1’511]ё10-6* atgileo, топаз, Under/rue, ‘«‘\'.’ '-a.' fsòjútgátHW-tf'á
órdenes, dependiente de alguno. еагпацтычёт - . и ‚т:
,emmener "mJ-'infei-ior; 'sneaker , 071 dering;I tn.' v`‘basar Шантаже
no;,disr.ipulo. ` "»j- f, "i ' - vaan-lig," aajffrare, extravagante,
вмещающим. -estzidól su'bl- ` raipliiëhoso;'_arlvi con extrava
» ' alterno; subordinación,” ­ 'depen- Igaucin; de _ttti'fiifiodgihi'mwjerjgn
Uaemrl gulli
í\|\ `¿cti gra u capricho;­ ‘Ш‘ФИ, Решают ех
 Und
lravagancia, singularidad.
Пятно, п. empeine (la parte
baja del vientre).
Underlœbo, с. labio inferior de la
boca.
Underlœgge sig, v. r. see under
kaste sig.
Undermand, m. inferior.
Пиано/7506“, m. cabo de escua
dra.
Underordne, v. a. subordinar.
Underpant, n. prenda, seguridad;
hipoteca.
Undorret, c. tribunal, justicia in
ferior.
Underreue, v. a. enseñar, indicar,
instruir.
Underretning, c. instruccion, cn
señanza; aviso, noticia.
Undersaat, c. súbdito, vasallo.
Underskjart, n. guardapies inte
rior. f señanza, lecciones, pl.
Underskrift, c. Subscripcion, fir
ma.
Underskrive, v. a. firmar, poner
su firma, echar la firma á un
escrito, Subscribir.
плавить, n. fraude, fraudulen
cia, engaño; revaricacion.
Underst, adj. e mas bajo, la mas
baja, lo mas bajo.
„павшим sig, v. r. oser, atre
versea.....
Understrege, v. a. rayar por de
bajo (una palabra, ó renglon).
Пластина, v. a. poner debajo;
apuntalar; (lig.) apoyar, soste
ner, proteger, favorecer, ayudar,
asistir, patrocinar.
Under'stettelse, c. apuntalamiento
(la accion de meter ó ponerlos
puntales,- ту.) ароуо, атраго,
ауида, asistencia.
апатита, adj. rechonco (de
cuerpo doble у bajo).
Underwge, v. a. examinar, ave
riguar; visitar; — naiv, discu­­
tir, espulgar, escudriñar, son
dear, examinar á fondo.
Undersagelse; c. exámen, infor
macion, discusion; en lœrd ­
disquisiciou; гашу — informa
cion, prueba judicial.
-340 Ст!
Undertegne, v. a, see пяди-эти.
Undertidcn, adv. alguna vez, al
gunas veces, detiempo en tiem
po, de cuando en cuando.
штатив, v. a. suprimir; ор
rimir.
Undertrykkelse, c. supresion; opre
sion.
Undertrykker, n. opresor.
Undertvings, v. a. vencer, sojuz
gar, rendir.' someter, reducir a
la obediencia.
утилитами, c. sujecion, reduc
cion à la obediencia.
Undertvinger, m. vencedor, so
juzgador.
Undervsís, adv. en el camino, ca
minando.
Undcrverdon, c. mundo subterrá~
neo; (fig.) campos Eliseos, Eliseo.
Underviisning, с. instruccion, -en
Undervìse, v. a. instruir, enseñar;
informar, dar noticias.
Undervœgt, c. peso demasiado
ligero.
Underoœrk, n. milagro, prodigio.
Undfange, v. n. concebir.
Und/engelse, c. concepcion.
Und/lys, v. n. huirse, escaparse.
Undgaae, v. n. evitar, huir.
Undgjœldo, v. a. llevar la pena;
lade _ hacer sentir; echar la
culpa, achacar.
Undkomme, v. n. salvarse, esca~
parse, ponerse en salvo.
Undlade, v. a. omitir, dejar de
hacer; cesar, descontinuar.
Undlabe, v. n. escaparse, huirse,
evadirse, deserlar.
Undre sig, v. r. admirarse, quedar
admirado, maravillado; det ш:
undre mig om, estoy curioso dc
saber si óxc. l
Undsee sig, v. r. tener vergüenza,
tener rubor, estar avergonzado.
Undseelig, adj. avergonzado, pu
dibundo, vergonzoso, timido.
Пласте, c. vergüenza, pudor,
honestidad. \
Undskylde, v. a. excuser. discul
par, justißcar (á uno alg. cosa):
— sig hos, for En, hacer sus
 (ту 341 bor
excusas à alguno. mente. . ч '~
Undskyldm'ng, c. excusa, disculpa. Unze, c. ónza (peso).
Undslaae sig, v. r. (for) substra Unœgtelig, adj. que но se puede
erse, librarse de alg. cosa. negar, evidente, muy claro,
Undsls'ppe, v. n. escapar, esca~ muy manifiesto,- adv. evidente
parse, ponerse en salvo. mente. ­
Undxœtm'ng, c. socorro. Оптом, adj.' anónimo.
Падшие, v. a. librar, socorrer Unedig, unadvendig, adj. que no
(una plaza). es necesario; inútil, superfluo,
Undtage, v. a. exoeptuar. adv. inútilmente.
Umllagelse, o. excepcion; reser Плывет, adj. que no se puede
va; restriccion. contentar d. satisfacer; insacia
Птицам adv. exceptuando, ex ble. .
cepto, menos, fuera de. Unaisomhed, e. insaciabilidad.
плаще, v. n. escaparse, huirse, Uomgjœngets'g, adj. intratable. con
evadirse, retirarse. . que no se puede vivir, áspero,
имиджа, с, evasion, всеарме— despegado, poco sociable; ш
ria, salida, escapada lurtiva. dispensable, preciso, inevitable;
Undvœre, v. a. carac r, tener fal adv. indispensablemente, por
ta, estar privado de alg. cosa; precision; —— hed, с. insociabi
abstenerse de alg. cosa, pasar lidad. 4
sin ella. Uomskiftelig, adj. inmutable, inva
Undvœrlig, adj. superfluo, sin que riable, inalterable; adv. inmuta«­
uno puede pasar. blemente, invariablemente.
Unam, adj. indócil. Uomstedelig, adj. incontestable, ir
Ung, adj. jóven, mozo (hablando revocable, indisputable.
de personas), jóven, nuevo. ha Uomwísteh'g, adj. у adv. засмот
blando de animales; —— Vim, stadeh'g.
vino nuevo; blc've ­- igjen, re Uopdmgen, adj. mal disciplinado;
juveneeer, remozarse. . impolitico, incivil; adv. incivil
Ungdom, c. juventud, mocedad; mente.
- saar, pl. ——‘ aldcr, e. juven Uopfordret, adj. no provocado.
tud, mocedad; ­­- sfeil, c. mo Uopholdelig, adj. «jf adv. sin dila
cedad, travesura, disipacion, ex cion, inmediatamente; luego,
travagancia de (la ­`poca edad). luego al punto.
Ungdommelig. adj. jóven. mozo. Uopherlig, adj. óx adv. continuo,
Unge, c. pollo, polluelo (dicese perpetuo, perenne; adv. de
de las aves); cachorro (de los continuo. perpetuamente, sin ce
cuadrúpedos); ту.) mozo, mu sar, incesantemente. ‚
chacha. Uoplaselíg, adj. indisoluble, in
шахт-1, m. mozo, mozo soltero. soluble; que no se puede di
Ungme, f. virgen, doncella, pon solver, ó deshacer; adv. indi
cela; moza, muchacha. solublemente.
Uniform, c. uniforme, ó vestido de Uopmœrksom, adj. descuidado,
uniforme (de los militares). divertido, inaplicado, desaplica
Universal, adj. (en lacompos.) u do; ­- мы. с. descuido, inad
niversal. „д. vertencia, inaplicacion.
Universitat, n. universidad. ‚ , Наташу, ад]. inaccesible
Unode, c. mala costumbre, mala,l Uopreltelig, adj. irreparable; .lade
conducta ó inclinacion; descor de un modo irreparable.
tesia, groseria. ‘ Uopsasllelig, adj. indispensable.l
Unytte, c.. inutilidad. Ног-деп, с.. desorden, contusioni;
[тушила]. inútil; ì adv. jeútil~ д desarresloi Мисс «i щ 49552:
 UQ” 342 Ure'
denar; komme i' _ desordenai' Umad, >n. тике" —- sospechar,
se, 'desarreglarse ‘ß `~' ­ ~'Urandsageiìg,
i'eseńtir algunadj.
engañe;
impenetrable,
'Uordenth'g, adj. deso'idenado, des»
.arreglado ï' confuso; irregular; ineseßñtable, liiiäondablv. v
~ adv. desordenadamealiefoon des~ Нема, n.1 desorden, confusion.
orden, confusion у sin regla; Шеи—Ну, adj. 'g' adv. 'improbm
irregularmente. Ё ` - " i falto de probidad, ruin,sin'p`ro­
(Uovereensswmmende, ад}: que no bidad,'ruinmenle. ч '
#ma de acuerdo, a'ceiide'; lno cor Uredelighed, c., falla de“ probidad.
iespondienle, семенит, Швеи, adj.I {трать g' sucio, pueri
“Гогте, simpático. l' ’ `n'.e­ con
А .
со; 'lnmund'o (en ehlenguag'e de
Ноеетщудед]. indeliberiido, `iii la escn'tura); (mos.) 'disoname;
çonsiderado; adv. sin reflexion, adv. imparamente ,"suciameïite.
mconsidei-adarnenie. ‘ ` Ureenhed; "c, ihlpùréíìfimpmiidad ;
IUovorskuelig', adj.y ôz adv. sin­ ‘ ver' - suciedad, porqueria. ' i ' ’
вен-6111 " ‘ Ureenlig, adj. -dœaseddm paxerco,
Переживает, ‘adj intraducible, “едою, poco limpiar adv. sucia
» 'qile»|io‘~`se'~p1iede traducir. meiiìe", 'plier'camemm ‘---l had, с.
Мастит, adju' irio' persuasibie. de'saseo, Жана ’de limpieza,” ljun*
подотдела, adj; invencible; iii сип“ ,a
queriaw ’
conquistable; inexpugnablè'; adv. дНтеуе1тш$збу,'ёд5. ‘ii-regular; adv.
­ invenci ‚темы ï г‘ irregularmente, —— hed, 'c. irregu
фашисту, 'adj.~ беде “по? tiene ‘ "Íla\‘ìdad:.«.i' '1" l î' 'lili А:
tacha-‘que по'ееч шиш
нитритами-гит. ‚ ‚:.‚..:‘.3. Uregjerlig, adj. indomable, тад—
miio; indisiplinable ; сытные;
Предмет},— adj. мешка, >dfi'ntlòsì); “аду. de un modo indomable.
'PMM con'1‘inoerlidumbi'ì",y dnd!)L ”щ пище. ­genio indomable, in
samente. f ­ vtlraïtable. » ‘ ‘-" ‘
ïüpáapassdtëg, adj. descuidado, ih'- Yты, 1}: injusticia, agravio, рецип—
aplicado, desaplicado. ’ vcio (conlra'ii'lgxmoh (ядра sin
Upaoialt, adj. impune, „быть -­l‘a`zo‘n‘ïyllo 'que 'es opuesto à lb
gado, ‘Sín'oas'li'gœ “раввины. 'jiiäliö О ràzoiiabie); have — ie
Upaatvìvlelíg, adj. iirddbit'able; тег In culpa, nb ‘tener4 razon;
Наде. indifbiiaflìlemente,l sin­ тяп- ’gjm Набег un' agravio,
guna duda, l seg'iirarrieiite.A 'i ~ “тетками à Манту med —
дурите; adj. liirqiarcìal, desapa гм razon, sidrausa, injusta`
“топаем; adv. ih'iparóîal'merite, melide. '
'ein фактами; Ufer, adj. ïfnlso; injusta; [aide i
parcialidad.;l "` »'- 7168; с. ' im тет Hœnder, caer` en manos
шест); adj.` indiëp'ueätof desal exti'aiigeras; на теме Tid, en
’ ‚Опёдо (ее 1a salud),d «­" ‚ведре. mal' tiempo, ed mala ocasion;
’indispòsibión (ем—извини). „ ‘ adv, mal, en' falso; siii razon.
U amadan adj.l 'nceniìeiiienie',y que ,sin çausa, `injuinamellte ;‘ {отшив
i'~ едва c_onyçii еще, ‘no тип
1a propo’ " «awww maw "j ­
‘ndi’ ›.› .‹ f- ­­':. г: ш Итог/ждёт adj. injusto, inicuo;
диадемы?физмат; adv; к Чаде: injustamente; -­ ш, c» ln
‘ ' 1f\,i.":‘~ri«« justicia, iniquidad. °
impeiâtonìiliiierŕfe'.!V rib i ‘
U Olin' ad.” mld“, it u'- me Urhami'y m: gam _ змеям; _
‘goinieóë'îlf'LR «1 д‹-- денежками Samira.
Uproporlilifuïr'el',l adj. ‘iiësprbpdrf тату; а: a'öj'.- que no ее justo;
'önadd - ` " ’ inexacta; inçorrçclo; wiso, `irro
s от, мы. ‘iugm-,fàs«,"î»ii\~iaè­` ‚ ular; цитатами"; -
palabr'âë' injurious# ­ 'ï a ­^ì`edi~ «кюветам, inendülud,
 Use 343 Usp
incorreccion; falsedad. Usigels'g, adj. lndeaibla; que no se
Urimelig, adj. absurdo, necio, im puede expresar, inefable, inena
pertinente, extravagante; adv. de rable.
un modo absurdo; ­-­ had, с. Usikkar, ndj. Íqtaer no es seguro,
absurdo, absurdidad, inepcia, ne mal asegurado; incierto; ­- had,
cedad, extravagancia. c. fatta de seguridad; incerti
шт, с. orina; -blœm c. vejiga. dumbre. l
Urne, с. игпа. » шлам, adj. increado, :no creado.
Uro, с. inquietud, desasosiego, имиджу, adj. inocente, que n'o
cuidado; turbacion; фото En —— es nocivo; ­--hed, шайтан! de
inquietar, desasosegar ‘à `alguno; lo que nues nocivo.
causar embarazo. шкал, adj. dz adv. entero; sin
уютна, adj.imnoble,firme, que ser dañado,ó damnificada; sano
no puede ser movido; (мы) tir у salvo. f
me constante, inalterable, in-~ Uskalaerlíg, adj. inestimable, ina
mulable; ­­ had, c. (fig.) fir precinble. ‘2'
meza. _ Uskeot, adj. ói adv. que no ha si
Urolig, adj. inquieto, agitado, des do hecho,­que no ha sucedido;
asoaagado ; turbulente, revoltoso. que esta todavia por hacer.
Uroh'ghed, c.' inquietud; inquietud Uskik, c. mala costumbre; mala
del animo; turbacion; perturba conducta o inclinacion. ’
оголив] animo. `= Uslcikkelig, adj. poco moral, inmo
то, в. yerba; -­- ekrœmmar, m. на! ; ' mal mon'gerado, disciplina
especiero, f. especiera. do; inmodesto, авансцена, gro
Шумит, :adj.­ desordenado. sero; poco conveniente р inde
Uryggclig, adj. sea urokkelig. cente; adv. inmodestamentey-in
Urarls'g„ndj.« inmoble, inmóvil,l in decentemente. н l `
movible; Gods, bienes raices, in Uskikket, adj. poco diestro, poco
muebles. hábil, poco aptf»,inepto, incapaz;
Uran; adj. dr adv. que no se lia yad v. ìnhabilmente, con poca maña.
tocado; lade Nogal - no ha~ Uskjensom, adj. ingratol desagra
cer meneion .de alg. cosa, pasar decido ; ~­­­ had, c. -ingratátud, бе
en silencio alguna cosa. ­ sagradecimiento. '
Шину, adj.- infeliz, desdichado, des Uskyldíg, adj.'inocente; adv. ino
graciado, desafortunado, desvenF centémenteje- had,` c. inocencia;
turado; fatal, siniestro, innesto. s' al —- inocentemente, sin ma
Шины, adj. &.ady. sin sal, do Iicia..‘ ‘ ‘- - ‘­'­­ ­
salado, fresco. ­ Usleben, adj. que ino ha aideraß
Usamdrœgtíg, adj. & adv. en dî lado ó amotndo; bruto, tosco,
sension, en¿ discordia, en mala basto; (fig.) 'impoliticdg " grosero,
inteligencia, desavenido; _'hed, ` Шею; descortes;y adv; grosera-§
c. desunion, disension, discordia. тете, deseortesmenté." `
Uaand, adj. dx adv. falso,y comra Àumg, е. pobre, homemade»
1io à la verdad. ' f = сабо; muy necesitado, ~zo trete,
Usandfœrdig, adj. vfalso, inventado,
pflxbre mendigo; помыв“ ajo¢
по conforme à la verdad.' ­' vl. f g 1. ,.I ку: ¢,~ ~ “Е

Usandlœrdighod, с. falta de vera Нз1ит!бу‚“аа]‚ чтим uiblsr "j f‘

cidad. -. - ' ‘ Usmagelíg, adj. ' штат ¿056,1`v (ld
Usandhedy c; falsedad, mentira.“ " sabr'rde, «sin sabor^ni‘äazon; "Ш
Usandsynlig, adj. Iinverosímil; ' Uaminßetf'ddj. dz adv.~si1`1 afeité;
‚ша, c. inverosimilitud. ' ' (fig.) sin= artificio, ­ ‘sin ­ disfraz,' ‘sin
UseLskabetigy. adj.. rinsouiable l " ' на 'disimuloti“" ' ‘ ;"
два‚‚ШвощЬШМ'‹ l« l ИМАМ: ‚трещины Шез
 Use
f erulable, insondable.
шт, adj. pobre, miserable; des
dichado, lastimoso, despreciable;
mezquino, pobre, vil, ruin; us
. „и, adv. miserablemente, ma
lisimamente, vilmente;~­hed, c.
miseria, laceria, extrema desdi
cha у роЬгеиа,
Handig, adj. inconstante, vario,
mudabla; adv. inconstantemente,
sin estabilidad; -de, c. in
constancia, instabilidad, mulabi~
lidad; versatilidad, veleidad.
Нит/Гена, adj. irreprehensible, in
tegro, puro; inocente; adv. de
un modo irreprehensíble; - hed,
c. integridad, pureza; inocencia.
Ultrajïet, adj. impune, no casti
gado; adv. impunemente, sin
castigo.
Ustridíg, adj. no contestado, que
no ha'sufrido cantestacion; in
contestable, indisputable, indu
bitable, cierto; adv. sin contes~
tacion, sin disputa, indubitable
mente.
Ustuderel, adj. ignorante, lego,
que no ha e~­tudiado.
Низ/гид, adj. indomable; intra
table; indisciplinable; adv. de
un modo indomable.
Пампа, adj. malsano, nocivo á la
salud; enfermizo, achacoso, que
no esta sano; - had, c, insa-‘
lnbridad; poca salud, mala sa
lud, aehaque. „
Usvígelig, adj. fiel, candido, seu
cillo, sin .malicia -ni doblez, sin
cero; adv. Ilelmente; veridica
mente, sinceramente. ' ó útil para nada; poco conve
Usvœkket, adj. entero, ' incoar-upto.
Usj/nlc'g, adj. invisible;­­adv. invi
siblemenle, sin poder verse, de
un modo invisible ;—- hed, c. in
*visibilidad .j м ‘
Usyret, adj. sin levadura, àzimo.
Usmdelig,I adj. poco moral, inmo
ral; .mal disciplinado, inm'odeslo,
deshonesto; adv. inmodestamen
te; -­ hed, c. inmoralidad; in
modestia, (изменению.
Usœdvanlig, adj. inusitado;­ insó
lito, ‚ deguaado, nov acostumbrado. ,f roso, deshonem,.impeuinentei
344 Uli
nuevo; extraño , extraordinario,
raro, singular; — hed, c. extra
ñeza, rareza, singularidad.
Usammelig, adj, indecente, inde
eoroso, feo, torpe, indigno; adv.
indecentemente, con poco deco~
ro, indignamente; ­­ had, c.ŕn­
decencia, descompostura, falta de
decoro.
Ulaalelig, adj. insoportable, into
lerable, insufrible; adv. de un
modo insoportable die.
Utaalmodig, adj. impaciente; adv.
impacientemente; фото En —- im
pacientar à alguno, hacerle per
der la paciencia; blive - im
pacientarse, perder la paciencia.
нищающим, c. impaciencia.
так, c. ingratitud; -— nvmmoh'g,
adj. ingrato; - hed, c. ingrati
tud, desagradecimiento.
тату, adj. innumerable, — ш,
c. número infinito, cantidad in
numerable.
Uteerlig, adj, deshonesto, obsce
no, impúdico, lascivo; —- Snak.
obscenidad, palabra obscena, di
cho obsceno, indecente.
Ulee'rlighed, c. impudicicia, desho
nestidad, lascivia, obscenidad.
шт, с. contratiempo; 1'-, à una
hora irregular, en mal tiempo,
en mala ocasion, á dœhora, fu
era de tiempo, intempestiva
mente.adj. 61 adv. Vintempestive,
шагу,
fuera de tiempo, en mal tiempo,
à deshora, intempestivamente.
Uljenlig, adj. que no es bueno,
niente.
Utjcnstagtig, adj. poco oñcioso,
poco servicial, poco solicito en
servir; —- hed, c. poca diligen
cia` poca solicitud en servir.
штампу, adj. mal aficionado;
-­ ш Noget, que no esta dispu
esto, inclinado á alg. cosa; —
hed, vc, desafecto, indispoaieion.
Utilbarlig, adj. injusto; poco con
veniente, poco a propósito, in
conveniente; indecente, indeco
 Us? 3462 [kan
adv. injustamente; indecente tinguido, confuso, poco cino,
mente, deshonestamente; ­­ hed, obscuro; adv. indistintamente;
e. inconveniencia, indecencia. _ hed, с. obscuridad, confusion.
Util/reds, adj. descontento, mal Utœmmelig, adj. indomable, in
contento; _ hed, с. descontento, dómito, indomenable; desenfre-'­
queja, disgusto. . nado.
Ulilfredsslillet, adj. no satisfecho, Шаги/сану, adj. que no se pue
no pagado. de pensar, inimaginable, in
Utilgivelíg, adj. irremisible (que comprehensible; inmemorial; fra
no merece perdon, ó no se puede (siden) ulœnkelige Tider, desde
perdonar). un tiempo inmemorial.
Utilgjœngelig, adj. inaccesible; _ Utes', n. sabandija (dicese colec
hed, с. inaccesibiiidad. tivamente por, los ’pios, pul
Utilladelig, adj. ilícito (no permiso gas ůcJ; (lig.) canalluza, gen
por la ley, ó la justicia); adv. ' tuza.
ilícitamente. Uudeblivelig, adj. indelectible, in
Utilstrœkkclig, adj. insuficiente, no falible, seguro, cierto; adv. in
suficiente, no bastante,- adv. de defectiblemenle, infaliblemente,
un modo no suficiente, no bas de seguro. seguramente.
tante; _ hed, c. insuficiencia. Uudforskelig, adj. impenetrable,
Шт, adj. infiel, desleal, fementi inescrutable.
do, perfido; adv. infielmente, con Uudferlig, adj. inpracticable, que
infidelidad, deslealmcnte. no se puede ejecutar.
Utrolig, adj. increible. Uudgrundalig, adj. soo инд/отсе
Utroskab. c. infidelidad, desleal lig.
tad, perfidia. шалашом, adj. insoportable, in­'
Utr-yg), adj. que no es seguro. intolerable; adv. de un modo
Ulrœttalig, adj. infatigable, incan insoportable.
sable; adv. inl'atigablemente, sin Uudsigeh'g, adj. indecible, que no
cansarse; _ hed, c. iufatigabili se puede expresar, inefable,
dad (calidad de ser infatigable). inenarrable. и
тюлем, adj. inconsolable; des Uudslellelíg, adj. indeleble, im
consolado; adv. inconsalable borrable. л
mente, sin consuelo; _ hed, c. Uudslukkeh'g, adj. inextinguible.
desconsolacion, descousuelo. Uudstaaelig, adj. insoportable, in
Utugt, Utugtighed, c. impudicicia, aguantable.
lascivia, torpeza. Uudtemmelig, adj. inagotable.
Ulugtig, adj. impl'xdico, desho Uundgaaelig, adj. inevitable.
nesto, obsceno, lascivo; adv. Uundskyldelig, adj. inexcusable,
impúdicamente, deshonestamen indisculpable (sin excusa, sin
te. disculpa).
Utvivlsom, adj. indubitable; adv. Uundvœrlig, adj. absolutamente,
indubitablemente, sin ninguna necesario, lo sin que uno no
duda, seguramente. se puede pasar; giuro sig, _
Utvungen, adj. у adv. sin violen hacerse necesario; _ had, c.
cia, sin fuerza mayor, libre, li necesidad absoluta.
bremente; _ Vœsen, aire des Uvane, с. mala costumbre.
pejado, suelto, desenvuelto. Ноет, adj. no acostumbrado;‘in­
Utvungenhed, c. aire despejado, sólito, desusado. ^
modos, modales libres у des Uvarig, adj. que no es durable.
pejados, sueltos, libertad para Пишет, adj. sin circunspeccion;
moverse. inconsiderado , desadvertido ;
Utydelig, adj. indistinto, mal dis adv. inconsíderadamente, desad­­
 Hun 34903 ш
‚таймер нщэ’юдрмёдтаиё i rotzqnel es dudoso; ineertidumß
де . circunspeccion, inconsiderh / bre; tage det Visse for dat Uck
cion. . . Ъ- ~­ se, preferir lo cierto à lo inci`
lluederheftig, adj. insolvente. то; paa dat Нише, à la aven
Uvedkommends, adj. no concer tura.
niente; det ет mig _ no me Uvished, c. incertidumbre.
toca. . . `Um'seli'g, adv.' imprudentemenfe,
Падёт, n. tempestad,.­ tormenta, l con imprudencia.
-borrasee Uvisnelig, adj. que no puede ajar
Ueeisom, adj. impracticable (es se, marchitarse; (fig.) permanen
tado de un camino por donde te, durable, no perecedero.
no se puede pasar). штату, adj. desconocido, no
Ноет m.` tf f. enemigo-ga. е conocido, incognito; sin noticia
Uvenlíg, adj. ceñudo, poco a. , де . . . ; det er mig „шагнув,
fable; desagradable , opaco `, i no lo sé, lo ignoro; sin mi no
triste; adv. con ceño, de un ticia. [sulso, frio.
modopoco afable. Нишу, adj. poco ingenioso, in
Uventighed, c. tristeza, mal hu Uoorn, adj. insolente.
mor; austeridad. ч . Ucurdeerlig, adj. inapreciable, in
Идемте, n. .enemisdad. estimable.
Uvenskabeh'g, adj. poco amistoso. Uvœbnet, adj. dr adv. sin armas;
Uventetgadjt. inesperado, impen ‚ desarmado. ~­
sado, inopinado, no esperado, Uvœgerltg, adj. sin ydenegacion,
аде. де improviso, impensada , sin hacer dificuttades..
mente. ­ Ueœrdi'g, adj. indigno; adv. in
Uw'dende, adj. ignorante, idiota; . dignamente; _ hed, c. indigni
adv. ignorantemente,l Ipor vigno 2 dad.
rancia; _ had, c. ignorancia. Пошел, .п. desorden, confusion.
Ucígtig, adj. insignificativo,~ de Цемента, adj. no importante,
poca . importancia, yde poca f de poca importancia; insignifi
consideracion, que> no es` de ‘, cativo, que no es de consecu
consideracion, q'ue no es de 3 encia. -
consecuencia; _ hed, c. poca Uœdel, adj. plebeyof' uœdle Metal
importancia.1.. it ler, metales imperfectos; en иш—
Uoíis, adj. poco sabio, poco dis 1 dat Steen, una piedra comun.
creto, imprudente; adv. шиш, §Uœgte, adj. falso; bastardo.
imprudentemente,. con impru.­ Uœrbedig, adj. irreverente, poco
Uuílkaarligiadj.
dencia. . involuntario; adv. lrespetuoso, ó reverente; adv.
con` irieverencia; _ hed, c'.' ir
involuntariamente. . , reverencia, falta­ de reverencia
шине, c. indignacion, .desdeñq l y respeto.
дядюшка; -'­ (придут). дее .Uw-tig, adjfinfame,l disfamado,
piacer,y _ disgusto. aversion,- -msd notado; tachado;t _ had; c. in
_ a despecho, .con repugnan 3 famia, deshonra.
cia, de maia gana.; »i Шепот adj: ne ejercitado, no adi
Um'lh'g, adj. no pronto, no dis ' estrado, no-'enseñado, poco ha
puesto `a lhaßer tol-que se pide. i bil,'sin experiencia. -
Питает; adjc- ineficaz; _`hed,
c. ineficacia. .‚
Um's,. афишам-10, `diidoeo,. poco - С ‘ v.A ­
seguro; indeciso, indeterminado,
irresohito; del Нише; Io‘ inoier» Vaaben, n. arma (sea ofensiva, ó
t0, lo que. ноша ейеглщбеевп— j defensiva); armata,` pll'escudo de
 М 347’ Kd
originen» blason ;\ ‚мы ж вы от i Vaar,=.m,(R0fW) pt'imaltelûtl"”`"
шаг las armas. . l Маты, c. Поп de primavera, рпъч
mula de jardin; -.,¢i`d, o. est."V
Vaaòenbrag.' n. chìschas, ruido
de las, armas; ­-- broder, m. cion ó tiempo defprimaveaa.y »
hermano (le armas; — dragßr, Vaas, n. chäcbara, parola, parle»
m. esaudero; -- huus, n. arme ria. . ­ l
На; _ kjoi'lel, (kjole) o, cota де Vaase, a. n. ohachanear, picota
armas; —- kunst, c. blason, _arte ar, charlar mucho y sin sub-r
del Шабаш—Катить, kyndig stancia.
hed, c. heráldica. ciencia del Vable, o. ampolla; pústula.
blason.; ­­- los, adj. desarmado,. Vade, v. n. vadear; -­- over т
sin armas, sin defensa;­­skjold, Flod, vadear, pasar á vado um
nl escudo de armas; — smed, rio'; - i Skarnat, andar, cami-,
ш. armere. nar en el lodo. ‘ .
Vaabenstilstand, c. tregua, suspen Vadesled, n. vado, _vadara, es?
sion de armas, ó de guerra. guazo, (elsitiopor donde 'set
Vaad, adj. húmedo, mojado; lo puede pasar un rio sin barca ni
que tiene humedad (cl contra puente). ‚ .
rio a seco); фате — mojar, hu Vladsœk, c. maleta,­ alforja, barjor-l
medecer alguna cosacon agua eta. .
die. Vage, v. n. nadar, andar por en~
Vaade, с. desdicha, mala чета—г cima del agua, (от Skŕbejh
га, desgracia, fatalidad, hado, lVager, c. (Sauder.) gallardate.
suerte, caso fortuito у funesto. Vagt, c. guardia, rondo, patrulla;V
Vaadagjarm'ng,y с. hecho fortuito -. вышит, centinela; — trœk-r
у funeste. ks vpaar Vagt, montar la guardia;
Vaadoíld, с. incendio, quema, fue komme paa -— ешгаг де guar
go (dicese de unedìfìoio que . dia,- „вклад; —- bajar la gu
ardepor haberse prendido {иег ardia; komme af ­- salir de gue-i
go por casualidad). ardía; иже раа Vugt, have Vogt,
Vaadhed, с. . humedad, húmedoI eetarde giardini. . ~ i
(ln). . ...L . » Vagtel, c. codorniz, (alle).y
Vaage, v..a. velar, estar desver гадатели, adj. que yesta de
lado, despierto.; -­ hos .en Syg, guardia. mi
velar un enfermo; ­­_­­' for, over. Vagthuus, n. cuerpo de guardia»
Nogel, (ftg.) cuidar `deaalg~ cosa, Vaglmester, m. primer sargento
vigilar, celax' (lo quepasa', lo, (en una compañia de caballo-fi
que hace). .‚. ria), alguacil. . .
Vaagelcone, f. guarda, enfermera, Vagtslu'b, n. guardacoetas.
(persona.y Ydestinada va cuidar de. Уауиаат, n. atalaya. l
los enfermos). ‚ ' . Vaio, v. n. ladeY ед. Flag ._ em.
Vaagen, adj. despierto; (fig.) atene arbolar, una bandera.
to.
Vaagne, 2
v. n. despertame,îŕdeaïi Усмешки“, .п. hospital dedos
' huertanos. а „и.
решщ dejar el sueño. y - lhklœr, . adj. valiente, bravo; bo
Vaandß. е. tormento.. pepa, ytra--` fníto,.lindo, pulido, bello, heb.
bajo, aflicrion; тушу, ль, `grif moso; adv. valientenlente. ‚
ша», lamentable»l in Vahle, v. n. hambolear, tambale
‘Vaamdey вдув, v. r. lamentapse, ’ ar, (estar. para caer, landareay-y
quejarse, gemir. _ ,. ‘ éndose); (fig.) vacilar, titubearl,
Ушла, c., habitacion, .vivienda, Vaklefvd Vc. ‚ movimiento, mener»
morada,
vaar, .domicilio mya.) fundan.“y
ŕn. (Hynavaan. `n temblor . de. una cosa que hama
I botea, vacilacion, titubeo.y
 M 348' M
Vddhom, n. bocina, trompa. regar, rociar, (echar agua por
Уйти—г, c. peregrinacion, romería. encima de plantas die.)
Vaig, n. escogimiento, eleccion, Vandal, c. vida, conducta; drive
opcion; alternativa (entre dos Handel og — traiicar, tratar, co
cosas). merciar.
Valgdygiig, valgbar, adj. elegible; Vandesied, n. abrevadero de be
—— hed, c. capacidad para ser stias.
elegido. Vandei, adj acuoso; (medic.) se»
Valgforsamling, c. asamblea, jun~ roso, acuoso; (ßg. om Stilen) in
ta electoral. sulso, empalagoso, frio.
Valgaprog, n. divisa. Vandfad, n. vaso, tonel, cubo
Valgsiemmo, c.- voz, voto.' (para contener agua).
Vallio, v. a. abatanar (paños). Vandfald, n. salto ó despeñade~
Valkníng, c. el acto de abatanar ro de aguas, cascada, catarata.
paños, у sombreros. тащите, c. aguada,
Vallak, m. caballo casirado, ó Vandgjemme, (Vandbeholder) char
троп. . ca, estanque.
Valmue, c. amapola, adormidera. rVandgrav, c. zanja llena de a
тлей, c. nuez; — irœ, n. no a.
guera. Vandhjul, n. rueda que vuelve,
шиш, c. campo de batalla. ó roda, por medio del agua:
Vais, c. valsé, (baile); vaise, Y. rueda de toda maquina que sir
n. .bailar el valsé. . ' ve para sacar agua, para ele
Valise, c. rodillo, cilindro. n. var las aguas.
Valise, v. a. у n. aplanar con un Vandhuus, n. secreta, latrina, lu­
rodillo, hacer pasar el rodillo gar comun, retrete.
sobre alg. cosa. _ Vandhvirvei, c. remolino, ollas. pl.
Valisefoi’mig, adj. cilindrico. Vending, c. riego.
Volte, v. n. skalie og-med No Vandkande, c. cantare, cubo {va
get, disponer de alguna cosa. so para contener agua).
Vam'mel, adj. asqueroso, lo que Vandkar, vaso, cubo para agua.
da asco, nauseoso, nauseabun Vandledníng, c. acueducto; con
do;~­­ hed, c. nausea, asco. ducto; — skunsi, c. hidraúlica.
Vanari, c. degeneracion; perver Vandlim'e, c. linea de agua. ’
sidad, maldad ó corrupcion de Vandmangel, c. falta de agua,
costumbres. Y penuria de agua.
Venaria, v. n. degenerar. Vandmelon, c. sandía ó zandia.
Vanariig, adj. de mala indole, Vandmelle, c. molino de agua,
de malas y inclinaciones, depra aceña;
vado. Vandplanie, c. planta acuática.
Vaud, n. agua,- -— nare, c. ve Vandposi, c. bomba (máquina lli
nero de agua,- ­-­ пупу, adj. а draúlica.
cuoso; ­- Маш, c. (i Hoden) Vandpyi, Vandpel, c. aguazal,
ampolla; -­ brok, n. hidrocele cenngal, lamedal.
­- 'bygningskunsh c. hidroiecnia Vandre, v. n. andar, ir, pasar;
arquitectura hidráulica; -- шик caminar, andar, viajar à pié.
kan, n. pilon de fuente, taza; Vandrende, c. canal de un tejado.
­­­ Вши, m. aguador, f. agua~ Vandrer, n. (Vandringsmand) vi
dora; ­-~draabe, c. gola de a agero, viajante, pasagero (que
gua. anda à pié), caminante.
Vande, v. a. regar, mojar; — Vandrei, adj. a nivel; borizonlal.
Qoœgei. abrevar, (darI de beber Vandríng, c. la accion de camid
á las bestias); ­- Planter, órc. nar, viajar; emigracion.
 Van 349 Var
Умениями, с. baston deviaje calor me consume.
го; gn'bo —- en, ponerse en ca Уши, adj. acostumbrado, habi
mino. tuado.
Vandskrœk, c. hidrofobia. Vant, n. (pao о: Skib) obenques,
Vandspand, с. cubo, cantaro, (para pl. (cabos gruesos). -.
sacar agua). Vanta, c. guante de lana (ein de
Vandspring, n. fuente, saltador, dos).
surtidor. [ ua. Vantrivoa, v. t n. no crecer (dicese
Vandtœt, adj. impenetrable a a de las criaturas y de las plan~
Vano, c. hábito, costumbre; af tas).
—— рог habito, costumbre ó vi Vantńvm'ng, e. hombre descarna
cio; have den — tener por cos до у atenuado. ,n

tumbre, estar acostumbrado, ba Vantro, c. incredulidad (falta de

bituado, soler. fé, irreligion).
Vanfar, adj. estropeado, lisiado. Vantro, adj. incrédulo.
Vanheld, n. desastre, infortunio, Vanvare, 0. inadvertencia, des
desventura, desgracia, suceso cuido, inaplicacion; af -— inad
infeliz. vertidamente, por descuido, sin,
Vanhellig, adj. profano, 1тр1о‚1г— atencion.
religioso; adv. irreligiosamente. Vanvid, с. demencia, mania, lo
Vanhellige, v. a. profanar. cura; enagenamiento, desvarlo,
Vanille, c.-vainilla. delirio.
штатом. adj. vacilante, vm' гашиш, adj. frenético, loco, ma
sátil, voluble,inconstante, velei niático;` blíoa — oaer en demen
doso, variable; - hed, 0. vaci cia, volverse 1000; во -— un ma
lacion, inconstancia, versatilidad. niàtico, un frenético, un loco.
мякиша, adj. ignorante; -- had, Vanoiltighed, 0. ne Vanvid.
c. ignorancia. Усните, v. a. desadornar.M
‘Vanlig, adj; |`ordinario, ’usual u Ропща, c.I deshonor, ignominia,
suado. . infamia. —
Vanânagt, ­ c. incapacidad, 111311111—Vanœro, v. a. deshonrar,l disfamar,
da . . ‚ 1 у ‘
desacreditar, quitar la honra у
Vanrygte, n. mala fama, mala re ' reputacion. »
putacion. Vanœrende, adj. deshonroso, afren
Vanskabe, v. a. desfìgurar, afear,v toso, ‘disfamadon f /
desadornar", hacer ménos her Voer, adv'. шов —‚ descubrir, di
mosdf' “ ’ visar, (ver de léjos algun objeto).
Vanskabning, c. monstruo, cria Varagtig, adj. durable; ту.) es
tura desßg'uŕada. afeada. ` table, fìrme, permanente, sólido.
тыквы, adj. ' desñgurado, de Vara, Индо, с. atalaya.
_ formado, 'arcade'. Vara, c. tage 4- paa, tener oui
‘Yamhqu adj. dificil', dificultoso; dado de alg. cosa; poner cui
'_ "-Uîwdij c; dificultad; inconve dado en; tage зада—1, guardarse;
жать.“ " _' ' ' ‘ 1 L for 'En диет Nogot, guardarse
Vaqstœgu, yfiní degenerar. " 'de alguno
Vara, ó de alg.
v. n.'durar, cosa." per
subsistir,
штативы degeneraclon.
fanamay,” ‘4 insipidez, desabolf, manecer. ` - "" ‘ ‘
'faltaïlde'sabor ó sazon en сог Vara, 0. mercadería, mercancia,
ńlidhjfó' bebida.­ _ ‚ l.' _ —
géneros,`~ l.; — lager“, n. аппа
Утопите, ‘ví Iii; 'desmaya'r| mo ' cen, tien a'; '_ рт, c. precio

'surir. or falta da alimentos,A co ­

meri' Шщг‘гтгтшанг ä@
nd; jeg »Würfe/’Heem el
corriente de los géneros. "'
Удилище." 'е111д11до`{‘31пгда,
.i
01151
ü.'
@odia ; ‘proteocionaeamparm
 ,are Yad
Varig, adj. durable; шитые, вн‘шаырвгат; рвите. мн
Ernie, penalmente, sólido; _JLM Vamw, c. ,homme transformado
c. duracion, estabilidad, реши en lobo, ogro, (monstruo ж
nepoin,£«firmeza„ solidez. «u ginario).¿,§~.1.\­|j­ „ _ .ß
Varlig, adj. ouidadœo, vigjilanilp;4 Yew, тушит . . и А
cauto, oirclinspeœo; adv. con4 Vase, c. (Blamstervqsp) Ценю (д
circunspcccion. . ` flores); Yam. .
Yami, adj. cálido, caliente, ш‘ Vaak, c. la accion de патлами,
roso; «oai-mt, adv. L’aliennemenliß;` iavadslrei rmlhlßnea, ‚ _ .
gjere, blive warm, calentar. аса-2 Kasire, v. ‚дефицит med _Salm
haar, hacerse caliente.; .ILM ‚вам-г *mi* »i У?” 5'9" „Fsçlî'n-“P'
der ватт: indem~ Ушице. està bienlï magia., matarla. пение," щёл
ladg щадит-4“) п‘ ‘1 ‚:': Y
.acomodadoióde rios ,bienes die;
la fortuna die); dat gil; шита Ш; Vasken, Vaskm'ng, ç. дачница, Да
der, la pebeanérc. fue­ vive. .ancien .de жизненна. Jaua
Verme, c. рант; .tuale 1- sapon м mela _sans blanca)
lar rel садов: in» _ ‚ шитая. www. .cuba вдр
‚Рати, шиш y.. i .mienten »wf де, palangana. _A
lorar; -­ sig, ca entarse. whe. шлют,
Ушетт,‘ iд. ,lavanderia
шато.
затыкайте: ММ, Мадем
‚„‚-. l .
гашиш, дач-дева Para .lwa
Ум аинств. wir' Vat. n- algodolrnnemredomnar
‚и. .esan c.т- termómßi/llo.
Varmemaaaler,
щ, „жаждеш- » - :ai
1010“!- - - . . Ушпрсч, m- yeiffel. . ipx..
Умри, l .a- esniar. .mehr во «tirar mçfw.' cg Шуе шт Aia.
à .un :wie nor medio дел" „для .hidromßm eme?
cabò .que «se tiende ,mr larme! тип adi- шут. a. meer
amarrado «e Ylau .endote .é _alma-l se de algunas гены. ' ì
.alle para #maken otro, .smo del диадемами щадит
лишит. шт,
que tenia ántes). ic- esrieilaniaf- , е! color amari р). LJ,
Yad. rrr. един, an. дыша à.
¿mohair .de _renewe- на там cerca e, а до де, рог, para;
atoage. _ ­ Г 11
удить .n- advertencia, антиген: f grgogá (deiantemrfefggîœqgäî
sejo. prevenciqrqì_,pitaçion „же ‚же наши meer, Il. sse;
Y anonieme-presagio. ‘Wemme мыса эти _ штат! о
гати! П ieri. ‚иван! -lvgarl a un á, inmediato, con ‘giro à дуэт;
»dol-«despejar
дате, ‚и. гадг-дчйаагъь «awr os «Метит ‚40! ‚шт. mais wd.
en cuanto,„estáwpìfgnv „o i;
соцве1аг‘щ‚.„;.‘[тэщт. ‘e por 486“ дедами \ ‚ g' i g
an Een? prevenir». ‚чегщъчхдг noche; snide o `„Siders
маг джипом! ‚из ,are (were диетами Не,
.Quaremme шт (ln ,amate .âettgïsra Wiliam-.sentarse r ~
„шт; ‚от да ‚29 о e alguno, junto à ашцрр:
г wemsr» затмевает о“, ' „ч щ: z '
‹т“95ц°щдгр"Р-д_гг., .v ~r~.n`.‘ 71“. Ж uga "игу—“ЧЕМ
Varsom, шепот, a j. cirquqñpgç.
i . 6«" |.'\|
движеньем“ иди-щ _fr дети-мчит „Psw
mcuäpâàciqngrgg, 6%,.c.„s‘iúr verar, persistir,` ~ несем -.
via“ q I
dazi...llŕ` f- vi ‚ , v5.„
1 'c _ ám-Ílil'iähcqils „Ёж? -
""'­i' ­ 3' ‘Н WU' 'zr'. ч:
умете; 'i 1..' \ ‚ „ . 'KF
Утрите..nlm .mie f sepa утешит рви '\‘_^>« ' i.
a; .
 т 351 \ Í Y???
газ‘. Жига}; Ё°9У°Чтюз Pl“ limi”.i" Y' â“ Р"?! tra.' aa
aber fel ‘,’ v'. n. suceder, acon Vadtœgt, c. uso, estilo, habito,
réëérf'i daIalguno.Á
'Egt dem' costumbre, tnoltvt'a,uprlácltícaì` ‘9911.
justiçiätiy l." tra, hacer
_ ` - vvjencion; t'zbův'ìnîf. ‘ " "ll,"
watiaaftgg; 'adj'. solvente adware, дин." 051369949‘, no ее
dò' para pag'ar) ‚ т had, {abona
ic.u ’söl sar, durar. ' "(ч ' ч 'q'
vemca. " ’ ­ fil. ­ . Удивит,‘ c. contjnua'cion, dura
Vèdlarlhg, n. recompensa, remu da, dura"on; Ш `_aa: `, adi.'- ctmti-
n l
'neraclom retribucion. ‘ " nùadl?, incesante, sin сет.‘ ‘ ‘
щита; ga,"y.'­ a.l lrecompensar, V'ae,A ; , dolor; Yala', pi; dp
танце т. " ` "‘ ` "` ‘ Vtores eçklagg,
de" A)î'ktlo
.` men ’Imcion,
~ ‘ que
_j f'а.‘
Vad art, с. antagonista, adv r
ârîghêont'rańb.. uniti i? ~ vaemaa; тешат, - dolor-,allis
derqvœlgé, 'vf' a. recrear, Irestau . ‘XV UU". . Ч \ НЧ

rar, aliviar. ~, ‘ vtò . Veéfhodjq, adj. lame table, doli

Vdttgrqvë else, lc’. recreacion, У all-' ’èhtbflastimosoì do, _enter
тину мед, adj. horrible, abo» necl ofj'à'dv. lastimtisalńen'fe ; ‘pili
minable, detestable, elxëcrlablej V0
tern'‚ щ . edi- bland@
bidlànlente. ‚шаге.
"" """` ‘"
аду. h'òl'rihlêlhente, abominable­`
mente, l .dlitamente,. i'nldietlla vaganti.; am, метламиmi
rn nte; _" ш, c.`horrdr, ‘airo
‘с’? ad, maldad, fealdaldy: '‚
mi, por amor de mi его.
Vai, ~ç; caft'rtjnmpasó, ia, senda.;
'KST-’TJ i“ тает дате: arri ‘дна, iota', derrota (clìlínilìlllflde
viagye); rumbo, carreral {И}; e"a
1”sar
лжив, v. a. reconocer,
(su ,culpaßs'ul error). confe
'» l "` tal недр, раыёддр‘де‘дф `s)‘;
‘019. "via," cathìdtll' medio," expe
шине, у. ‘а; ata; abrochar. diente' begivo 36 aa'Vlaiett 'o'
пилотам, ад];' continhado', in негде
forint)ёп‘ьашшо‘Ёд
apartarse aga и ¿erlitt
gfggât» .att ‘a tate-rfv.
gar a alguno', evitar el nocetti,
у еще e, y. n. adherir, animar, tro de alèguno; ‘parte Din ail! '
Е, д rse'à ‘unpapŕti o.' "' fe! ' ¿al? *ma
Aestar'é'rrba 'Votati'andò;
llo,‘ca мат‘ ша)
Vtuaœngt», c'.'adh ­liollpapego (á
un artido, ó bando). “I ‘Wagat'V
cosa la'a”t.’ ary'dlijàŕ фа
è ' 'e1 ,timüldfgîârès'uggi
*
Мяту‘ si?, 'YV h."
ъ; И! l " .l
rpconocer,
(КПД! Н Н
‘Выпей 7б69"6'7д6в‘г\‚ е y‘linie _.
ЙЗЁМтд, v. n. tocar. pertenecâr, pide, me estorblüfllfbimädjlár
­ .ser соц. erniente, importar, ’ .r at 'goda' Veta, liîl cos'áf'llo'esfltr
gente; no yimport'à',"_l‘lo ‘estoïfeh
шиш il'ar, coiicerůer' У.‘ por t. ...tt tu (it. .a
Vgdkmrmmda"
'batida I _, adj. ,t0A
eilte ’f щтеч... ..
1 mitts.; , .4 ‘igt-lamb
­ eî'arbéîda, "ti: reparo, reparacipu
E' ' ' ‘ ‘all Ыэдак! Ift- .‘).l' . cer'ca 'ae los caminoà: ‘1. lll ll‘) ~ »l
` Не . .Í péhtleneci'ente á ."î'.' ‘l’ Voie, `‘i , .
У, ‘ст,’мёд.’ ‘dt'm ."esar.’
ret-»indy lay` accion'v
тете У-е-деедётгатэг
ene .
' ¿Manton i it,... on .l\‘\ ПУХ‘ .,da,
l
Vlitìti
учтён, ‚идише,
,_ ¿tra
'îëtcçaäti'nf'áïhfl'f.
c.l can
ya)
a' r,¿‚щадить:
шасть
"falli-a
er“ en4 wl".
..
ion.’ ,d ­Vater, m. inÈäector de la balanza
llißliëtr 6 so* де -la "ëiiidad.""
>cieraad, c: ‘casa"dónde‘ëst_a >la
iba'lanz .vpúblícdli Ittiotnttl ‚ дм
al i mithin... .Ji Veiarp ge, ‘pti derecho damse
V9 ‘у?’ lconfesar, recoup vpa a ‘al peso de la cîtida'.' i"
«alim-dt незаметные
--п. и van! ‚о. im.:
no ш ‘и,
 Vel 352~ 1' Vel
f viajante; viajero, pasagero; sado; med `- Hu, con ánimo
Vet'ínspektar, m. inspector de ca deliberado, con intencion formal.
Vminos, de calles. ` Velbevaagen, adj. muy aficionado.
Услада, v. a. llevar conduciendo; i' Veldannet, adj. bien hecho. `
(fig.) conducir, dirigir, enseñar, Veldœdíg, adj. benéfico, caritativo.
regir, gobernar. Velfortjant, adj. bien merecido;
Veileder, m. conductor, director, f que tiene mérito.
guia, gobernador. Velforvaret, adj. bien guardado,
Veiledníng, c. (fly.) conducta, guia, bien conservado; ­­~ (under Laar
gobierno, direccion, enseñanza. og Lekke) bien cerrado.
Voiles, adj. impracticable. трата, с. salud, bien, prosperi
Voir, n. tiempo, temperaturen-ali a .
ento, resuello, huelgo, respira тушат, n. prosperidad; sa
cion; trœkke Vet'ret (панде), to lud, sana salud, buen estado de
mar aliento, resuello, respirar; la salud.
komme under Veír med EnsPla Velgjerm'ng, с. beneficio, favor,
ner, descubrir los designios, los buen oficio, buena obra (que se
intenciones, los intentos de al hace à otro ó se recibe).
guno. Velgjerende, adj. benéfico, cari
Veirglas, n.­barómetro'; termóme tativo.
Wo. решившим, с. beneficencia.
Устина, c. Veleta, giraldilla. Velgierer, m. = inde, f. bienhe
Veírlíg, n. tiempo, temperatura chor, bienhechora.
del aire. Valhavende, velholden, adj. bien
Veírmellc, c. molino де viento; acomodado, acomodado де los
­- ving, c. espa de` un molino bienes de la fortuna.
de viento. ` Velklang, c. armonia; eufonía.
Yaivisor, m. guia, guiador, conduc~ пишущие, adj. armonioso, so­­
tor; poste, pilar, columna itine noro. '
raria. Velklœdt, adj. bien Vestido.
Vel, n. bien, salud. Velkommen, adj. bienvenido.
Vel, adv. bien; meget — muy bien; Velkomst, с. bienvenida; acogida.
saa vel ' som, tambienlcomo, tan Издании, n. delicias, comida re
to como, lo mismo que; han, galada.
:aa vel som jeg, él tambien co Vellidt, adj. agradable, estimado,
mo yo, tanto como yo;yja vel, apreciado, amado, querido; gjere
si, ciertamente. sig — hacerse amar, hacerse
Vela», interj. nu velan! eal ea querer.
нее! ea ánimol vamos! Vellugt, с. buen olor, fragrancia,
elanstœndig, adj. decente, deco perfume.
,roso' conveniente, honesto; adv. Vellugtondo, adj. oloroso, fragran
‘ decentemente, honestamente; — те, olorifero; — Sager, perfumes,
hed, c. decencia, decoro. cosas olnrosas; фата - perfu
[Мат-ш, adj. de, buenn indole. шаг, ' sabumar, llenar de lolor.
Velbaaren, oolbyrdíg, adj. noble Vellyd, c. armonia; eufonía.
(titulo.) Valli/dende, adj. see volklingende.
шее/маете, _п. salud, sana salud. Уснул, c. deleite, placer; lascivia,
Velbehag, n. bienestar, buenpa ` deshonestidad, sensualidad.
sar, comodidad; gusto, placer, Vellystig, adj. voluptuoso, sensu
satisfaccion; ­- olig, adj. muy al, amante de los deleiles.
agradable. Уважает, m. hombre voluptuo
штатам, adj.` bien reflexiona во, sensual, amante de los de»
. до, bien deliberado, muy 4pen-’ leites.
 Ven aaa Ven
ютам, с. prosperidad, bienestar, dor, ó en tomo; Vinden har
buenpasar, conveniencia, buen vondt sig, el viento se ha vuelto;
estado. — sig til Heirs енот Venstre, vol
щитом, adj. or adv. con, àbue ver a la derecha, a la izquierda;
na intencion. ir á la derecha, á la izquierda;
штамма, adj. bien aficionado; — sig til En, volverse a, hacia
adv. á buena intencion, comol alguno; — sig mod En, dirigir
amigo. ' se á alguno; -sig fra En, apar
Velopdragen, adj. de buenas cos tarse de alguno; (pg.) abando
tumbres, bien educado, bien cria nar а alguno; -‘ hjem, = on»
do. = tilbage, volver, volverse, tor
Увидим, v. a. bendecir. nar.
Уступы”, c. la accion de ben плавким, o. (fig.) persona mu
decir; bendicion; ту.) prospe dable y ligera, veleta.
ridad, feliz estado, ó suceso en Vendekreds, c. trópico.
los negocios, en las cosas. Vending, c. vuelta; torno, vuelta;
Velsc'ndet, adj. bien intencionado. rebirada, segunda birada, óbor
Velskabt, adj. bien hecho, de un dada (de una embarcacion); (ßg.)
buen talle, ó aire de cuerpo. giro, sesgo (que toman los ne
Velskikket, adj. habil, diestro, idó ' gocios); gjere en -— volver, gi
neo, capaz para hacer alg. cosa. rar, dar una vuelta.
Valsmag, c. gusto, sabor bueno, Venli'g, adj. afable, benigno, apa
agradable. cible, amistoso; adv. afablemen
Velsmagando, adj. 61 adv. sabro te, con afabilidad, benignamente;
so, gustoso. —— hed, benignidad;v afabilidad.
Velstand, c. see Velmagt. Y Venskab, n. amistad.l ‘
пишете, a'de facundo, diserto, Venskabelíg, adj. amigable, amis
que habla bien y con facilidad. >toso; amigablement .
Veltalenhed, c. habla culta, ele Vanskabsbeoiis, n. testimonio, 'ar
gante, facundia; elocuencia. gumento, prueba, muestra, señal
Veltœnkende, adj. see алтаре. de amistad. ` i
Velaillie, c. buena voluntad, be Venskabsstykke, n. oficio, servicio,
nevolencia. rasgo, hecho, accion de> amigo.
тонне, Velvilll'ghed, c. com la Усните, adj. izquierdo, siniestro;
censia, deferencia; buena vo un den — Haand, la mano izquier
tad, benevolencia. da; den ­- Side, el> lado izqui
тонну, adj. benevolo. erdo ó siniestro.
тупим, m. patron, protector. Venta, v. n. aguardar, estar agu
Velœreœrdig, adj. reverendo, re ­ ardando, esperar, estar esperan
verendisimo (titulo); — hed, c. do; -­­ paa En, esperar, aguar
reverencia; Dares ­­- vuestra Re dar а alguno; — paa Noget, а
verencia. ‘ guardar alguna cosa, estar espe
Ven, m. amigo; — inde, f. amiga. rando alg. cosa; ­- med Nogal,
Vende, v .'a. volver, girar, dar vu (отшив), diferir alg. cosa, dejarla
elta, ó vueltas á una cosa; bi para otro tiempo.
rar la nave; rebirar, `cambiar la Vente», c. espera (el acto de es
primera birada, óbordada; ту). perar, ó aguardar alguna cosa);
— sine Tanker paa Noget, vol s' Vente, venidero.
ver sus pensamientos à una cosa; Venteh'g, adj. quese puede pre'
v. n. volver, girar, rodar; 7— med sumir; verosímil, probable; adv.
Vognen, hacer volver el carrua verosimilmente, probablemente.
ge; -­ sig, volver, volverse, gi Ventil, о. sopapo. \
rar, rodar, ó movkerse al rede~ Ventilator, c. ventilador (máquina
.. .i ‘A . i U;

\
 мы

нэп a mnh'
89
.ß n' u' Il п ,In
ёЁЁ ' т
пыжа. ' мёд any: „т... ‚‚ , „дд. ‚ ,
para датам airp, en 105,50; VMM, adi- ágil, Ивы-0. мотопе—
.рда1еа‚ш‹щ1ез are) .‚ .... ‚— loz, vivo. _ ‚
Vprb_um„p„ gerb9,(parte dela o Рта 9‚.1ет› „cédulßsïß Gambia.;
‚гасит sramatleall» ‚м. i - — bank, с. ancoà ,_. cours, c
Verden, o. mundqalierrapmun mi@согнете чагаЬпЫщраФд
do.' i públicoN los hembras., ,las . _bm Tfslmmfnä, а. сшито, пу
gegtegncgn quien vivimœ, ó he- . mercio de letras; banco; rasg
шаацае `vijpr en sociedad ;. kvm- ' ,cuentade cambio. -de
me ‚шт salir a luz, nacer;,belef hanquaw...de,ßàmbistà; — т.
.1h-1 "s -ÍU-l „СПИМ .. ' c. derecho del cambio. ‚И
Verdensalt, n. universo, mundo, VezalererI ,. m., ,han querp, . cambi
mda «La Брита. (el. conjunto. .de Ma', тающем: lema-.- .‚ .
todo lo спаде).
Verdensdeel, .empan» ' -. mundo.
_ del` V Шипу, c. canto alternativo, ó
'al Inox» а ninfa :’- у _.`~ ‚
mammari-opéanonameeano Уетвщщ, adv., alternativamente. à
Имамуащттжётрпа de mun .veces por тюмесйргосашете,
do. hlswna- нищета!- ‹‚. ‚мы. ,mutualmentn mntuamente, _ t, „
тащит. n. mapa de todo el Veœla, v, a.y (byçte Rengpjpamhiar;
inunda... _ ., i. .Y „ ‚ m Breve. .cm'iîeaponder,> сошн—
Увташтап4‚‚щ. politico, hombre nicarse par евчто шт сов. 9-
детищ, Машин! ‚д: tros. тмином 6104, тщщ
гостиницам; lege; polm reñir, andar á plstoletaz Ils; vmn.
пщтщащь .terr/gm.' спад Pfa . (тёти, гетто) глистам -
cino;­ штифтами Мат, >1m darse; andar, hacer, l „decina g.
hombre del Amando, lun'Jlomhre cosa unandeapues e, „оно, á
пивными. á ‚щ затащат дует, ó . wr .www allanar-._ , ,
seglar; segunel mundo, mofa--L WW, Woahßäfomvewlißglmw
“Напишет-т i- .'ff'4` тыча -ъ‚ clamanviclisituÍ ,_. vuel ' ,­­1 n_f
Vm, envenenmatm; „ сотам Aarstideme, la удушен ‚ ,vu
elta-,de las..esitacjomaji,;..­ ' on:
trofa, estancia; фат..т hacer
‚ vemos, ,venâitìcar;.'.,briage,.,i 7,.f- las ATWOÍuçlo'nps de j., a, qa
шт» en „veran ;v .m- „щадят. tuna, los vaivenes de, la ortuna.
nersitìcadpr, versiata,­ el флейте yini-pn. nosotras., nos. . .
”ЗВОН-п и. с. . mmv im), Vicoadmital, Vice __ e, ‚т. vice
Yara: m. .huéspeds lahernero. almirante, virey c.Y ‚
‚
sadero, hosta _ ero, шарит, ч—д т. _1L espiritu, intelligence; др
„Q adir-‘yg'lmvlmnn ;' вщщдвасшач. Регтрщас . aa
t „нега, шагаете. теткам eetracxon. ‚де шве: щ .asu щ
выйти?“ и: ,vll шщ —- zn.. «chiste дивить Y' .aan l».
минировании, шепот hoa Via.,~v§¢.ßdìanahai walimex
-'my|îsaberllß­nßnuu;¿' ‘i Миш tendi o, largo, grande, vasto, pj:
Катит n- vßfwnßmwl; Pmiaawn .,tenso,l d'latçdn; .en_ т; щ. ,
@dq-nnmßwmmme _un tabel“l имеем ..чуда
«Катам- дне „а.флаги.
дети.'‚гейш!
о
nero, taberna„m§sqn„ï l h' h'j I
‚
läßt.. до“ (Klwdningssîylrkvl audace»
дщиш'щ; ша!“ , adv. ampliamente,
Yast». шт», с» oeste, дрошетем Издав,
largamente,
шатртиф;
Vextensiyapneln
apchural;
р. lar
occidente. .lill ._
умам-вар остевыдцьы l gyra”,J extension ,­ alejamiento;
„пашенным oeste,l al pqmente.‘ ~.~diswne1q~.-, . ,
Увщпидпа. .е.‚оез;е‚ poniente, vi Удач, v. a. ôL-n. saber; alghe-no
ento de oeste„.de шпицем“ îvaber.. .ißnorar;­,.­ „Ища!
Imm. n. las Indias occiden —vo et»fear
_co чвъыг,
Gex informar,I
g. 'poge- поб e
tales. ’ ` ’
 #3
ciar; _- sig"§ldyllfig"; ‘dòń'öcëijse ` шпат, electo* ш роди di~
Judi' Fdò, por culpable.
Мец/32, с. deseo de saber, щь
riósidad; мощном, adj. curioso.
maande; н. saber; med ша м ra
sabiendas, can mi conocimiento;
«me» ma ц am завете ya, »sin
ml noticia.’ ' Q
титан ‚ f “и." annoèllnienra ; sa
her;` erudicion, помнит степь
газ: ас щит тешим, не
мы, ias buenas letras, las la'
tras humanas. ' ‘I
Videnskabelig, Ш]. dientiñco; аду.
adv. blémiiicbrriéntë.
vlam, adj, alwaar; más; uae»
#omstandigheden sin hacermas
ceremonias, mas штрнтюпюз;
Миша,“ aaa; man abano, mas
'üiilplìtß темнице; таз |6198,
` таз материи alla; ademas,
"mui-ade esta; mas; енгыш ране;
vider@ гит, шита, mas адв
машинным; komme, увы и,
темнит, il“ adelanto; едет!—
vim. a. hamm;1­kuro,oicosL
4tar, progresar. v . .
la, canasta de шлите. А
man, auf. “впитывающем
Ю; шва. " ‘
то, a; testigo; hulde en т ь—
llamar á alguno рев tostigo;> Gld
ar »nu Viana, Dios sabe dan'. lli'.
тяп, von'. е ч. atestiguar, шее
нанят, á'sbgtxrar como [ведро en
justicia; #- шалун, n. deposi
cidh де los testigos..
Vidnosbyrd, na' testimonio; тап
ügt и и у lestimonio..certifica~
от (фю‘ве да porœacritoji
" тиши, adj. дешевы-вьюг adv. ‚
v*an fé die-que; auténticamente» ‘
Уши, adv. mucho, muy.
напишу, adj.' 4vasto„'«qxtile\1l1v|f>i di- f
mado,r aspa'dioso; ту.) amplio;I
prolijo, difuso; adv. espaciosa
шете, засыпающ- unohurusàl
mente; (fig.) ampliamente, largh
«тиса; рюшами; запевшей-5
le; -— пешки grande ехидцей)“;
ц-туф рюшами, difusion (ën el
Vháhlar ó oselńblr).|. чаю
Vidimder, m. milagro (висевшей—
Salf т
vino); milagro, шипит; ран—
mo; prodigio, porœntofu- Lig;
adj. milagroso, prodigioso, mn
тиною; admirable, шииты
`so, extraordinario; adv. milagro
ветвью, martvillos'amehten
" Vie, v. a. consagrar, bendecir,.
dedicar; '-Lß (анаши en' Юте)
consagrar à una iglesia;y (— Оп
Prœst) ordena1' (á un sacerdote);
4-— (am `ii‘m‘lln1acle) casar (unir
parel matrimonio al hombre y
la muger» г I ' '­ ‚и
шт, с. la accion de casar, 'du
juntar por el mawimonio hlihomi
hm, у la» mugdr, desposorio. '
Vieoand, n. agua bondilai lui
Vift, n. soplo. ' i .o _* '.‘i ’
Viña, с. ‘abanico-r ' i l . .
5
‘r i.l'l 1
Ире, v.v a. малыш пасов aire
con ua abanico vente», hner
типов, soplar aim . ~'d«'\
Vig, Víig, c. bahia (entrada del
- ml'r enf'la"éosta­eoù.la boca mls
ватин qm"l al sono)
Vigo, v. nA retrace/den volver hâ
‘HV cia atras; volverse atras, neder
(á alguno), -— fra Ел, дамп-а
alguno, ащше de' alguno; ‘Afef
Veien (givre Hada) apartarseplm
cer lugar '­ ‹ ‘ " ‘
Учту, adj. importante, oonsidv*
rable, de iinpomnoiagfde aon
secuencia; que toca, que es де
interes; an »e jmd; un homL
bre do рено; де substancia.
тулупы: ‚ е importancia,` consu“
cuenciaj peso; en Sag af -nun
1 negocio'importahte. de peso.
Иди, с. vino; ниш, red -— vino
blanco, vino colorado; даме!
ш. vino тырит —— vino пш
evo;~ aal, c. сшила delas vi
­ des; ­~ kiem, п. чйба‚ьуйбедо;
.H bœme, o. -heow de vino;
щ УМ, Ф. часто, uva; ­­­
lef, m. m'ercader de vinci@
kjeldor, c.. сдача; Ьодевашч
А“ make; mno дерет; ó вера,
— n'ig, adj. rico en -vino.`
шепнет; о iarraro; комет—ь sal
«ó стог, de твид—цедит.
 Vil 356 Vin
aceite de таты; — то, c. a del cazador furtivo.
cido de tartar-o. Vilkam', n. condicion, (calidad,
тёплой, c. vid, cepa, parra. estado de una cosa, ó de una
Viintapper, m. j( f. tabernero, ra. persona); condicion, (cláusula
Viis, o. modo, manera de obrar; con ¿que se ofrece, ó promete
dat -er ша hans — este es su una cosa); conveniencia; acomo
modo de obrar, de hacerlas co do _(de criado. que entra á ser
sas, su costumbre, su estilo. vir, ó está sirviendo en una ca
Viis, adj. sabio; prudente; фате sa); pau. dat, _ con condicion
En noget ­-,\ llevar al pilon à al de, con tal que. » ..,
guno, hacerle creer alg. cosa; штампу, adj. arbitrario; arbitra
Шов - от Noget, conocer, a riamente; -­ had, с. calidad de
prender alg. cosa, reparar, adver lo que es arbitrario. .
tir, observar alguna cosa. f Ville, v.A n. querer, tener la vo
Wis, en, c. sabio; da Visas Steen, luntad de hacer alg. cosa.
la piedra filosofal. Уши, c. voluntad, arbitrio; grado,
‘ штат, e. sabiduria, discrecion, gusto (con que se ,hace una cosa);
juicio, prudencia. consentimiento.
Vikko, e. arveja. Villíg, ­adj. que hace de_buena
Vikla, v. a. rollar, arrollar; -No gana, congusto, desde luego
get ind i etPaps'fr, envolver alg. alg. cosa, ypronto, dispuesto a
cosa en' un papel; — sig ud af . hacerlo que se le pide; de buena
e» Sag, salir de un negocio, ó gana, con gusto, luego.
cuidado. мм „а з шлама, с..-.Ьиепа gana; pron
Wd, adj. salvage, silvestre; bra titud, cenato para hacer alg. cosa.
vo, bravio, indómito (dicese de Vimpel, c. ilámula.
los animales); -huraño, agreste, Vimsa, v. n. correr acá у acullà.
"(dicese de las personas). Vind, c. viento.
гадала, e. anade salvage. г Vind, >lœgge ­­- paa Noget, emple
Víldelse, c. imbecilida'd, menteoa arse en alg. cosa, dedicarse à
tez, ч menteeateria. alg. cosa, poner atencion, ócui
титле, n. desorden, confusion. dado en alg. cosa. . ‚на
шагают, c. descarrio, ‘eletr'aL Vindbasse, c. arcabuz de viento.
vio; yerro, engaño, equivoca V'mde, c. torno, (para levantar ре
cion; error. lo’ Y , ' “та: sos); molinete, eabestante; -
Vildfarende, adj. que yse ha apar (Garn'vinde) devanadera.
tado de su camino ;­v (fly.) erróneo. Viuda, v. a. entorchar; torcer; —
Vlldgaas, c.. gansa salvage. ' ‚ Gam, devanar hilo.
Vildhed, c. ferocidad, ñereza.. y Убив, v. a. ganar, grangear, sa
Римом, т. а. девсап-Еаг, oxtraviar car provecho, utilidad, lucrar;
á alguno. ‘ ­ -­ En, ganar, lograr, conseguir
татам, m. un hombre salvage.: (el afecto, la gracia, el.favor de
Vildm's, n. desierto; campo, tierra afguno). . [со].
mal cultivada. чтч Vindellrnppe; c. escalera de cara
Vildskab, ~ a. disolucion, extrava~ Viodesyg, adj. codicioso, intere
gancia, desenfreno, petulancia, sado.
demasiada viveza, ­é impetuosi Vindosyge, c. codicia, ansia, an
dad. ' л ‘ Vindfœld, Ума/ш, n. árboles der
helo, interes.
Уйти, n. jabalí.
Уши, n. res, caza, carne de monte, ribados por el viento.
ó montesina. Vindíg, adj. à adv. ventose; en
ищет, т: cazador furtivo. — Harfe, un fanfarron, unba
»Viking/veri, n. estado, profesion ladl'On. ч m' ш; .
 Yin 851 \_\
vinding, с. provecho; ganancia. vierno. . ‚
шпалам, Vindstad, n. racha de Vintarmaanod, c. mes deinviarno.
Viento, ráfaga, ventarron, ven Vinterqvarteer, n. cuartel de. ш—
Мета; borrasca de viento. vierno; ниш (mirko) i __enf
Vindmager, Vindbeutal, m. fanfar trar en cuartel de­ invierno, to
ron, baladron. ‚ mar cuarteles de invierno.
Vindmalle, с. molino de viento. штатива, с. sementeradectoíio,
Vindovn, c. estufa. granos que se siembran porïsepf
шпарил, n. soplode viento; soplo, Vinterlid,
tiembre. с. tiempo
и de
- invierno,
. .
aliento, bocanada de aire.
тишину, adj. activo, diligente, invierno. . _ n.. ч
laborioso; industrioso; _ hed, Vinterveir, n. tiempo de invierno.
с. diligencia; industria. Vippo, v. n. gf a. ldar, el trato de
шпации, п. calma, bonanza. cuerda; bambanear, jbambolear;
Vindstreg, c. rumbo del viento. _ sig, bambolearse; _ op, >sal-­
Vindstad, n. borrasca de viento; tar. .
racha de viento, ráfaga, ventar Vippe, ­c. Vippsbrœt, n. báscula,
ron. ' v palanca, columpio. - i
Vindtar, adj. secado por el viento. Virak, c. incienso;­ :treo _ for
Vindterre, v. a. orear, enjugar, se En, incensar á alguno, darle hon
car alguna cosa poniéndola al aire. ra excesiva, (las mas veces por
Vinduo, n. ventana. adulacion). .
машут, п. vidrio, vidriera; Virke, v. n. dz a. obrar, efectuar,
­.­_ karm, comarca de la ven» producir, causar algun efecto;
tana; — port, o. pié derecho de _ рад, influir en„,ó tener ing
la ventana. л . а; flujo sobre (alguno ó alg. cosa).
Vindœg, n. huevo sin yema.À _ Virkekreds, c. esfera. . .
Vinge, c. ala; _ fjador, cala (de. Virkelig, adj. actual; efectivo, ро—
una ave). sitivo, real, verdadero.; adv. ao
Vinget, adj. „мы; ando (io tualmente, efectivamente., real
. que tienealaa).I _ mente;_ positivamente, verdade
Vink, n. seña, ­­ mad 9inono,o­ ramente, ciertamente; _ hed,.c.
jeada; give En et .-. hacer una existencia; efecto; realidad; brin
seña à alguno,` darle una ojea `go til _ realizar, efectuar., . `
da; (M.) avisar á alguno, darle Virkning, c. efecto; eficacia; , more
aviso secretamente. sin _ hacer su efecto; _ ales,
Vinke, v. a.` hacer seña (con la Идиот,
adj. sin efecto.
adj.. activo, . yque obra,
mano, con la cabeza); _ mad
Himno, hacer señas (con los о— que opera, que'bace efecto (re
jos), .dar una ojeada. c.“ ­ msdios); adv. eficazmente;~.­l­
Winkel, c..v angulo ; en spids _u had, с. actividad, eficacia, virtud.
ángulo agudo; en rat _ un án-ç Vis, adj. cierto, seguro, asegura»
gulo, derecho; en stump _ un,y do; adv. vist, ciertamente, vde
ianguloy obtuse. и t cierto ;‚ соц certeza„seguramente,
Ищет, c. invierno; midt om Vin-‘ de seguro; cierto, por cierto, á
teren, en el medio del invierno„ la verdad; det Visser, c. incier
en lo тою, en lo fuerte, en'elî to, certeza; have пауз: Visi, te
rigor del invierno. - ч f ner una pension,;­una renta ус.
Удине/ген. ‚с. tarde de invierno." cierta. ‚
Vinterdag, c. dia de invierno.y Viso, v. a. mostrarnvenseñar, de
Ищет/”туг, c. fruta de inviamo, jar ver una cosa; enseñar (al
ó fruta inver-niza. ...­. f »and gun ento,.,ó ciencia; _ En tile»
Vinterklœdning, c, vestido де‘ .in .indem enderezar, enviar4r` dirigir
 358 Vil
ai uno à otro; — fra sig, ш: сосну; 5— ыть; ŕ'u'edá de дань.
р air; my.) вы шовные ve тушим, пысаггешаь, càŕga' Где
remos. > ' - l lèñá, de ригам уса
те, c. запевал, cdrilàr, сета; гауптаует, ш. ран-гетто; танз
aria, вата; сатющ д- bog, can tra де спешу: ~­ arbeids, n.
cionero," collection не dantares, carreteria, (la obtä'dëi 'maestro
«dëféaiìtîiòhèá f ’ ' de Coches, y стоя).
телу, zidv.l énblhm'enœ, con dis Уоуптапд, m. Càrreter'd.
crecion, con prudencia, @onjui Vognskuwr, Ah. soieohado, зарег
его. ‘ tal, oob'ertîiomaiá Aiiietlêl" ‘dit
Visor, c. (рае et Compas), вещь; тазы); Cochëra.
~ (pda et UM?, gntimòh, Estilo. Voynsmerelsö, с. то несосъе.
Wslibd, с. денет, Ъешдитьт. Vognstang, ё. Minga (de me).
Wsw, n. visera. ‚ _ ' Vogre, v'. a. guardar; —› ‘sig for
тине. visita; -L- УШИ, n. carta En, пи туги, Ёищате не аь
de visita. _ [hina gano, знающее де alg. едва:
www?, v. a. шпаг; inspecèiòA` туш, ‚ш. впитав, guardia, ei que
Избавит], c. мм; тревожен; guarda. . д * __
шк; è. Маша {рига limpiarj; VM, с. мы; ни мини, ешь
Мамы, шаров d'è рта. ' 'èioä ’vomi
Увы, v.’ a. fŕbga'r, estregat, пт или; “с. 'muralla где та pinza
piar con estropajo, trapo, ròdiiia, fortificada); тщета (cierta ешь
"'bàñb; -^ M, borrar; gasta? [io's - 'de мышата M_ ‚ .
ï dolores' аз.) - ’ - ’ Void e. inerzia, viblevneíiv,y imm
'Kimm e. (канонами шведа. ц д, шпаг. ’ '
­ mid, ï/‘ni ájñiäè,"nitsrcihitai'iiil;A Velde, v. a. causar, дщ- buabion;
шлепает; ad'v'." спешишь. де ocasionar. _ ‘ » ' -
“теги"; шп свищ, sëgurà'ù'iëńie, ` шпагу, y’v'oldëio'gem adv.- violen»
де везите: шт; porl cierto, à tamente, conviolenoiá.
' iì'veruud; ^ f , ‘ ' : Увидел о. mimpron'iisoì (con
v fin; ladj. "внеш mar-armado, venio entre partes де poner su
- штрщ'щшо; “(610.- " ‘ ‘ _ litigio' èn manos du un juez, б
www, е. ‚шато; ‘­^«­ пупу mi. не днищ árbitros).
'vitrióli'ńm 'J- ыщ- е. меде де Voldgiftsmnnd, m. Bumprornisarío.
“инж: Ш: зуда; е. есть `vitri Mashed», pi. muuu, naang ре
\"'ñ`hcu'_‘. 51H1 i. '”‘ "L н l ‚ cuniarìo por àiguna “этом co
Ví доту, adj. сойдет, públiki'o;_ metida.
Eire iiitterh'gïfïpúblîoar, i'iùcèrI y«szngmeng, с. viòlencia, am
^ `minimi »y"i1utorlä,unä‘~uos_s.» - . de violencia.
тактами, е. nommdad, puur-f Voldsherre, Voldsmami, rn. usur
y-pador; violador“> (е! 'que vioiu las
“Ei'ëàdì ‘ " ' .
' ` ‚индюшат ingdivi'o, iti-‘i <léyes).
" enitiäo," шасть; dó'mssoy' fet; Наташей]. violento; adv. vio
g" квот, un ingenioçßwh. lentamente. con vioielhia; жива,
' штанин qaëg'o, un шиш, un тщета, hierna." ‘
"Wlílsìfè Шашисту тщ- ‘J-L Md,j ушат, v. „шаман forzar (una
“д. дадим-женат agudeza, .rus-i “тщету; у si? es virgen, se dice:
f go, Ш, dibhö, donnine,- е oi'ńaiey estuprar. .w
ingenioso у iìno- siga eri-*à де тать. onwiolençìa. mami ài
,tilr una задаёт. -l- D" la “lugares virgen se dise: ез
туп, c. carro, шимпанзе; еоШе; Шрго; ‘ '
"щ же: с. eje tde barro. вовне); Volontair, m. чаши-но. '
"--н мы, И; lcahàlio dë'tiro, ó де Volw; ci. шва (al Ша). и '

r
 'gli
от '§35 т
. ‘wi l-A( l" На") '
Vom, _1s,.„\_f_1eritr_e1 pienza, tripa. ь¿grada
-д;'1›ёш;-­« @lagig
¿dueña 111111511;в
Verriere, v. ln.v _v_or'mtar.
j parido, _n.,vomitivc , _ _ y cera'dál _ _
or, pron._l,poss_. nuestro,rnuestrìa; Vome,v v. n. crecer' 'dŕeëèi' 5111312,
voro, pl nuestros, nuestras; vert, hacerse alto,- _crïarle- _a darla _Lahe
19 nuestro (lo guenos perte „от еще: kunt, ab sa c_ria шва
nece, ó es de nosotros).I _ eri афиша tierra; demi Ba'rń'èr
Vorda, v_. n. empezar ä ser (una a kan Tad com maya. este 111110
cosa) diversa de laque era; h'a' ha crecido mucho en 11011011—
cerse,_ ponerse, volverse diferen em'pb ;` vegetar (nuliiräe _Ure
te; pasar de un estado ó con' cer las ё.‘
Роет, plańtas). _ ~ _ тиры:
crecimiento; „'5
dicion {1 otra.- семенят, ve
nir á pasar, reducirse á; Eaê. —-4ег cida de las aguas, creci.
Кувейт-ера, lparvisV fede', naar e'rìte 'é 1111 rib; Меандр: li 1+
de módnes, las cerezas empiezan la luna está en su'crëèì' ht ..'
a tomarI color cuando madura'ii; Voxan, täadultô'; тает; _ ,
verdad?, fatti@ iria'gtíghhac'erse подле, оп, `libapersonà adul
rico, po r'e еды-050; med Al е. im alum; al :- -a una
cord _ man kloy,l'coix la doncella, una moza óàsá era. ’_
Yra'a c.a. rincon.
e a se _v_ue ve 11110 cuerdo; yor'
waal, i даты.
grap/alte: ` . Ч_'
de mager, гага, ренте flaco,
gordo; vorde Эфедра a рфте теге, v._ ц. тебе) днищем
_ erre, веет-‚де Ème á criado. "'ìos altos. Í , `
Vorte, c. vel-‘ruga’ ß rystvorte, pe my, rl. dëàtŕoìos, Где un, navlo
zon e la mami a. ß , Águe ha_ naufra add)g, goda,
Уши!“ adj.„llenq de verrugas. esti-ezt', же о toque se rem
Идти, c. 'jacinto' (planta _cuyas` е у destroza): desecho, dupla;
hayas, ó f_'ruta es contra las ver-4 _‘dè'ñala
gaste ту феи, despreciar, des-_
l . г ' i’ ­'
.._ piqŕe,
11885). 11.11. votarI '(qar I‘su votó,
Wage, v.' 11. навесы-‚еды Н—
..6,yozh A' __ _V Itar,
:
ежа. escoger;
despreciar;
. _ _ apar
entresacar, . ‚
V гите, c. vota'òion.
Yom, n. v0 ç., _, . 7 ' Vrager, m._a'fòrhdòŕ.. ' ' ‘
им”, р fdl Чет" sgar, ‘avèn Vraììó, v. h. швец надеваешь
turar, poner á'p' igîo; osar, 'a el ato, moviendo las caderas.,
_trev
cosa­ rse I(a b,decir
; ,'-7-‘„sfg,_ ó _hacer'al alg.
ех onerse ri`­ Wa , 1181. perverse, mio, ruin,
adv. no a derechas, al течей,“
_ esso, àlpeligro, aventurarsiäpò. доп11о1‘16.д _ ' " ’ `
. «sagen ri, See... 4 - j. ­ Wangen, 'cy'îpáaffáìì fà ‘tarado
.153% 1111151; „печёт: шин 1:
.‚‚-7е;1'1е53111‘„ ‚шефами, еЁЁРДО'Цег.
_una _tela;__ envels шипы-сета ¿'ó
_. ч -l .1. ".:\‘. '1‘1 3
150981515, m. temerario, osado, a тиши; " c." úûbtriña айва,
trei'ó.’ `­"" doctrina._falsa; hefëródò . i“ 1
Vovelig, adj.I ":tarriifîsgâaog #Hillin И; змее, @Wam- Ne «tir »L
_se' _ ha atraäantado"
[ä j. "plorfia o,l ’.“"
gente, av tjìrŕi . _ '_ ‘n _ ' , ‘l
труднее, ‘Heref
Иоеезрбд ‚5121151: _’_ ,_ n.' пе ocibÍ
. деде“; Qifìßßlìfiäe ‘aŕriesèädpi naz, terco, Lebat'ińaŕlo, теге." ‘
Vom, n. cera; титул, n._'i ­ Vranten, adj. enfddoäb', :desaho
.presìo lmeu, amera; -l (Меде, nado, denial humor; -griiiiidojy
¿rr _im gen , е, cera; '- ату, c. reseñas. `c.. "’triëtfsía,
Vranìenlletl, . ‘. .'
~`ùiîll
encerado, bùlef `­ Trage, c. pa-I
_W
`nal __,e_cuera;,_­­­ l s,_n. vë'a'de. mor: ‚ ‚ « - . -
отведет; ‘­‘- ваш, '6. 111111111, WMM, it», щи шита
 Y?? 360 K?? ‚
„забор ;. _grupidore ,rogañona аргёсйо, estimacion.
Утеса
lera, adj. cblérico,
conl ira; irate, conirri
encolerizado, có Vurdéringsmand, tasadůr.
Vœbno, v. а‘. lmebnet
mas; med armar; vestir
Haand,de con
ar
tado, Ienojado. ‚
Vredag'tig, утешаешь adj. colérlco. mano armada, con las armas en
Vrede, c. cólera, ira; bringe Eni la mano; vœbne sig, armar-se;
encolerizar à alguno, ponerle — med Taalmodighad, (fig.) ar
colérico, excitar, irritar su cóle marse de paciencia.
ra; udgyde sin -_- acer En, des Vœbning, c. armamento.
embocar su cólera,4 su ira,` su Vœdo, c. humedad, húmedo (lo).
enojo sobre alguno. ' Vœde, v. a. humedecer, humec
._i/redes, v. n. encolerizarse', ро— tar, mojar.f
_nerse
Vrid, n.eplérico. ' .
l.contorsiomY 'retorcimiento, Vœdor, Vœdder, m. camere pa
dre, morueco.
torcedu'ra del pié ózo. lujacion; Vœdske, c. humedad, humor, hu
_ dolor de tripas. ‚ ­mores.
Vridbor, n. (Штат) terraja, pa Vœdske, v. n. supurar (echar pus
_ rauso (especie de taladro de _los ó materia un tumor,_ una heri
Cerrajeros).` _y " ._ _ д: da ózc.) ` v
Vn'de, v. a. torcer; ­­ “Подвела Vœg, c. muro, pared, muralla;
df Летящие Bjergvœg, cuesta, pendiente, falda
„oar y,con violencia,En.. quitar,
alg,­ cosasa-
de . (de una montaña). '
las' manos de alguno; —— (Вв— Vœge, c. mecha. ' l
1 new), _ dislocar, desencajar, luchar Vœgelsindet, adj. vacilante, versá
.,(los luresosvdrcj'`
Уйти, _'
v_. il. Al_1`o_rmiguear,`_ hei-,vir` til, voluble, inoonstante, veleido
во, variable.
.'y'rim
I'de zgente,
al,A c'._abundan ’ M', «. Vœgelsc'ndighod, yo. vacilaciorr, in
_` , cou-l
muchedumbre,
constancia, versatilidad.
fusion de personas ó de,icosasí, Радуйте, o. chinche. l
_ movimiento cputinuqdo de rnu Viagra' sa'rse, sig, v.1 r. rehusar,
no ­querenhacer unarehu
cosa.
__.,Vrinsko,
os, ,_v. n. relinchar
„ _‚(el caballo).
,l
Vœgrìng, с. laì accion
denegacion.'­ " , j _dey' rehusar;
‘ '
Vrinsken, c. relincho. ` ’.
‚тат, adj. rijoso, temoso, ca­' Vœgt, c. peso; (11g.) pes'o,`grave­
" richii o. _ i dad. importancia# f ”тащат,
ты, c. arganta (del pié del hom- ' balanza. _ `~ I' 'Y ‘
',__,bx{e).„lv д _ „_f, . _. Vœgter, __m._ uardia, ronda, pa
Vrœle, v. n. gritar, quejarse, 1e trulla; западе noche. “
‚дает? 9! grito ‚(сот щипае— Vœgtíg, adj. que eslde peso, ó
„presiomjnjustioia Kc.) f _ _ de la ley, que tieneel' peso ca,
Vrœnge, v. a. (Mund) gesfear, ha bal, que estaran eljpeso cabal;
...eerseswa Wiessee.. momes, tor que pesa, que tiene'elpeso, el
cer el rostro. .' Н - , ‚‚‚ justo pesoj' pesado, que pesa,
умы, n.Í снесёт-а, perla,l charla, ó.que esa mucho.II ' f _
habladuria,__ ._ . [lptear.¿ Vœgtígha , c. peso. ‘ 4
pula, Iv. me ar ar, parar, par Vœkkg,_v. a. __despertar. '
“Veggie v. а. weber (la cuna): .arul- ' Válckér, штамм; n. desperta
.lar (un niño). _ v_ ­ dor [relo'x que señala 'la hora
„меде. cuna. ' „ ~ paray despertar).I y ‘ I .
` undo, c. llaga, herida. д _ Yœld, n. (нищем) fuente, ar
Verdere, v. a. estimar, apreciar, royo, manantial," nacimiento de
valuar, tasar. agua.. _ _.
ММ; .s- Уашдсёощтчйчч: Venid@ v. n'.~ |- Гит, op, ud, sal
 Vœry
зет Voir
tar, salir,1 brotar, nacer una fu do, dignidad de Papa; рюши No
ente de la tierra. get­ under sin «­- mirar, tener una
Vœlde, c. fuerza, violencia; po cosa como indigna de si.
der, potestad, autoridad. Vœrdles, adj. sin valor. .
Vœldig, adj. poderoso; violento. Уме, v. n. ser, estar; ­­­ til, exis
Vœlge, v. a. escoger, elegir, op tir; lada ­- dejar; v. imp. dat
tar; elegir (un rey ус.) er, es, está, hay, hace, vale.
Vœlíg, adj. (om Hasta) brioso; Vœrelsc, n. cuarl'o, aposento.
танец, с. papilla de leche.. Vœrft, n. carenero.
Уши, c. término del juego de nai Vœrgo, m. tutor, curador.
pes, y es lo mismo que trium Vœrge, c. (Besiddalse, защит)
fo; шаге iVœlten, (ng.) estar muy guardia, guarda, proteccion; po
acreditado, estimado, tener au sesion.
torilad у родег. ‘ Vœrge, n. (Vaaben) arma, defen
Vœlte, Y. a. rodar, hacer rodar; sa, resistencia; жив sig ш 'Vœr
volcar, voltear; aterrar, derribar ge, (Modvœrge) defenderse, resis
echar en el suelo) — sigiSkar tir, oponerse, hacer frente á . . . . .
not, revolcarse en el cieno, re Vœrge, v. a. defender;­­sig, де—
volcarse; (fig.) — cœlta Skylden fenderse. Пенза.
fra sig paa en Anden, echar la Vœrgelas, adj. sin armas, sin' de
culpa á otro.à Vœrgamaal, n. tutela, штопающ
Vœmmeiig, adj. asqueroso, lo que raduria. .
da asco, nauseoso,' nausea Vœrk, n. obra; acto; lœgge Haand
bundo. . paa Vœrket, poner manos á la
Vœmmelsa, c. desgana, inapeten obra; saette Noget i Vœrk, poner
cia, hastío, asco, aversion. por obra alg. cosa, efectuarla,
Vœmmes, v. n. tener asco, aver ejecutarla; denser han.: Vœrk,
sion, repugnancia, no tener la esto es su caso; et Vœrk af den
хвата; jeg oœmmes for . . . ten guddommeliga Almagt, un acto
go repugnancia á . . . . del poder, de la omnipotencia de
Инте, v. a. ­~` En т Noget, a Dios. ' ' "
costumbrar, hahituar alguno á Vœrk, п. (Drau, opplukkel gam
alg. cosa; ­- sig tilNoget,acos­ melt Tongvœrk) estopa.
tumbrarse, habituarse à alg. cosa; Vœrk, c. dolor en los miembros,
yvœrme En fra, ­­­ desacostumbrar, gota; escozor. ^ '
deshabituar. Vœrkbrudan, adj. baldado, шито,
Vœrd, adj. del valor de, del pre impedido, paralitico.
cio de, que vale, que tiene ci~' Vœrke, v. n. causar dolo'r,` h'acer
erto valor; digno; caro, querido; mal, escocer. ' ‘ l.
uœre — valer. Vœrksted, n. taller, Obrador, tienda.
Vœrd, n. Vœrdi, c. valor, precio, Vœrktei, n. instrumentos, herra`­­
estimacion (de una cosa en si). mientas, utensilios, trebej os"(para
Vœrdìg, adj. digno; adv. digna algun oficio mecánico). , „f
mente. ‚ . Vœrn, n. defensa; muralla de una
Vœrdige, v. a. dignarse;V estimar, plaza fortificada.
apreciar, ponderar, dar valor; han Инте, v. a. proteger, defender.
har ikke разгадав: ham et Svar, Iîœmepligtig, sujeto á servicio mi
nose ha dignado de darle una itar. .
respuesta. y ' Vœ'rnething, n. fuero, jurisdiccibń.
имамом c. calidad de lo que Утра, v. a. poner huevos.
es di no; dignidad; команд“ _, Инна, adj. di adv. (comp. arend),
digni ad real, 'magestad; pavelig peor; adv. peor, juas mal,y 'dej
­­ papado', "papangl pontificat­` ' su» '— tanto ратным-рвы;
 118‘: à@
wf@ тает: Ф: респ Y,my
l' ‚ _Y` alunëiîne;LgI
Xtrem?. ища; y
РЁЧ” НЧ? P@ ‘3 физ-“3? Ред";
uœrst, y(sgpprl. е1‚)д‚1рреог; ìdiet Щадят. ат .
шипе er, IT9 `ppm“ grs, IQ рее)‘ ulterîóy 0‘? ядра} ' „Га ò
ŕglfgiox о gs; 6 тещи ТД/шде,
l pld, mplßgdgx'-, pdry 'wir gue дйзржее 0159’ .L „gde“ 't atar . ,§­`
vaya» waved? am pues ;' аду. ' щ, ейогще l fg, дев
тех, ‚с. едшамге'ёа (animal).
Vœsen, h. ser; (рщ1‘ор.)епде; 5311);
Egt? ее - дм: Метем“? Ре
‚ „и . .„ 9
stancia; ‚едепейа; . 019.) efgßa о; )’дец' bgd, . t чет; `d," -
. „дне-питает modal» ‘то ,3; Идёт; \5%у$:йаё1"щщъ„ i
я? @e ‘ma регент); 4f.’ две-ь ¿xfa `dde'kesto'l " " _", f '
ste —— el ser, е enle щрдещщд Ydèr§§ его.‘ ещегйогд 'la репе
dgl “антител”, ,- 1а'езещэйа j де afüera. " "’ "
» vella; ‚шт Мог! т- ег. ‚чаги? Y „за, .9'. (s` я» exterior; ех
даче‘ еще «ее» еще wm@- f Ёёклб; ìjt'rq ‘is Sumo? últiìůò.
clonl e .g . cçysg. ‘ 'p ‘sìrèlfdj adv.' едвдегрещешефз
'_Vqâ'sàgglzg, Nij. „çsencitçh regl, )er лещаддшете. d
lfpggiv'o, verdadero; 'со` ¿www Yg-ersftfçf ещеn.Si!ехСгешЦа‘ `, L'emrже
Е езгёгэргёё; ` o;
ï.“ „ездят. еще: ‚до ‘ее w.
"Не ее‘ И; „га: l0 еще), «а, esfuerzos; drive` ш де! 5111 ‘а:
езепспада Subs ancia де “над: ‚ее. , а! çxtremò; ma ¿déf
„ä“
Kaw» 0- !<е.й<19.; (да-2 Vw ‚ ее? фацета, наше] ‚шщдохгё .
‘чтите перепад тетече- . Ydmyg, адjl'hul'nffde; sur'xîìs'ç, r@
-‚.‚ ‘м. е телег’ ‘г. Ранг ат. 31: фдо, шодеыо; аду. 111591 4
5919)‘; та.) тазе, даме. mman; mer'ltehcoxll humildad. " "" ‘
j ‘еще mn Мечтаете рее- . .Идут/99, у. al' hßirńílllaì', фей; Vel
,Ölì Ц‘) ЭОЬЁЁЁЫЮ ггу‘дшд
„991 дог’; т агьвбде, `n. mj: a'rs'e; аьацагзё‘; т т, с. ‘на
.1g Те‘ ­cìlndro
' еще. sâèr. e'n'q'úle
веже 1mm.;
еще“) Ydmyyghed,
’Ёшйасйон.‘ ' ‘е.""`.
humildad
‚ " (Ищи!
д r ._va v Мл о a,te
" дать ЧЁЁЁ оЁдЁ‘одр ем г;
'-f ие;_.:Т
¿7
Аа:г›"1""-8.`1
‘l ёгйзиада; j( ;
ac ¿9J
. диет: ее ‘ [y 3

‘тешь,- ¿PszzqzïÄÍ/„t/@ÍÃÍQÈ l f nag,

Шт; ‘ILL extfïllor.'vv
е. ‘аса;
cia's’I p1.,­gëŕa'
' “‘
Ea, 'mam ЕЁ П

шарф. ‘ç §J'_dor.`
Q ‘ Iте‘l Иве) `
же, v. à. Ilelzzg'blanduxîzxg suavidad." "'"
Y. РРГ‘ЧА SWW@ . 9|“ ‘Pena-YP’ App, v. а. ‘атак-‚Дешев; {едет

~
ros ingredient s
s sa“ а ó Меж ‘ед
a метёт,
„Т .,
‚адепт а аХвиНо, fáyìorecerf"
тд’еЁд'ш. aŕnahle [ëgßièr'tgscç
еде (е gfìxìiouado ‘á нажав.
Умы; ед‘Ъедеч/ЩеЪ ig, afecto,
'.’\ “57:59
nßîßùßümmn ::
"' на
ï­ .H “ПЗУ l5 так,
‘де?
d_ab e, а'д];
' „отдыхаем. '
esvtimапЁЫдо,’ чиегйдщдвга
дам apreciadoAIA 'è
"‘ ‘^" `

« г ‘Q1-w1 ЦВЩ ì
.Nbu'fîíl'u "l- я. ." „шиш“?
1v?" f’ #1.1¿berlßë '.ämar, Ждёт
~ r‘§’sà 1f’ ä#j`6síg­'-‘blà t
«601 ni'Ji под 12 митры-ю‘ i ; айда, mp '^“ ‘ж
Ñ

‘тёти’
. чёт ma!
<1 i».#fog Меде; Наезд
р в г..=щ!э.е. j' выше/Ёж
n е
d0 uay i059, .. "
а ' аде. @fu еще
'gâèfâaë/
. ‹ Мять
‚ " "15
.war- »
@gnu-WHO' L
- ‚деде q .0mm
‘
 т 868
anh'nq, ic. «privado [alqwb )tiene Унт, v. a. mos ar, enseñar, de
el ргйтг lugar en la gracia de jar ver; mańl estar, descubrir,
algun soberana). declarar; _ rig. гид-„раем
Упав], с. cria; сама. гага. ratea привете, mostrarse, dem@
Yngle, v. n. engendrar, procrear; ver, manifestarse, declararse, 9;
parir. \ plicarse, darse ,à conoeer.
пшена, с. tiempo de cria (de Yuring, c. declaracion. .
los pájaros); .el .tieme еп еще Уик, n- wia. nbre (de та У 9
doseren los peces; вагон de tros animales).
Мг las aves.
Yngling, m. adolescente, jóven,
mozo. meando. .
Y'lstiwwlder. im adolescencia
Yem. adi. (оотр- uf щ) mas дудит, c. tesoro.
jóven. manor; (lla) reciente, nue тишины, т. tesorero.
vp; posterior. _ Zai-t, adj. tierno, blando, Idelica
щи, adj- (superi. www) el таз d0
jóven, e menor (de los hei-,ma зима, с. ternura,.,dplicadpaa. '
nos); último, postrero. , грамм ‚с. zwi. .ó sequin ,tear
Yak, c.` calamidad, miser-ia, dis 0862 de от штат. f.
и
gracia, dolor, penal; шептавш— Zaai: ,9. ,cenit punto que Ь
ñido, lamento, llanto, duelo. la esfera té perpendiculargî
Ynke, v. a, ynkes, v. n. tenerlas ginestra, éñr .mehr ) f
tima, compásion de; штрафе— Игры/дом? ‚. оцах. .l
cerse, condolerse, de los males, (viento de теще); .www
- defectos. «ó #aquezas de am .ente #we blanda» - .
Ynkclíg, adj. lastimero (que paci тю д. (авт; гит „МИМ,
w lástima); lastimwmiwehle; .escribir en ql, ­ r î .
adv. lastimosamente. ._ зажатым, штат de, o. mijn
Ynksom, adj. medynksom, compa @en relax». ‹ н и .
Sivq. (et qw, „te ‚трете .à »eraf ë“, .e @fol-po. ornato
Ygawewflíjm
œr cg a j.magma...
pia oso,cogipp§1­ n'rlig, a j. e egante; adv. elegan
266“! œ' ­ _»
помпа ¿idelaerawesli u'rlcg ed, c. elegancia.
@stef отче @metastasio '.r М, ‚а. zinc ¿metall , K
timoso; `miser le, (que .excitapl Жмот Мн; arrestati
.www mr mica вши. дн .al anqt, n. ornamenti,
Жид v. a. Mpman. componer, д.
faae. .v­ ‚мг ‚дюна кита, ‚тщг. www@ ­ .
‚щ _n ,are «ramena de ‚ Àttre, v. n. tem tar, tem. eggp
_ârŕ ­. rf Fm
грудь ~ д J»,..e1i¢ßleetß.i-Pxfiltl­ am:
‚дм; veel@ »f .. ‚ „идет; Жида, c. temblor "(seà'deiniílçdo,
a v. excelentemente, exqmâì

. Хит, ‚на
superior; — ‚У [архетипы
œst, m._,pgmi die,1 ‚ ‚ е r„ ., ' ` `
ta ce ellinaï"
.çhawënfirlnz rpiÍÈl~ -~2
‹- mipistw „de 488 .ceras #weer ~
PML adi» .vela tu SQ» .Se tir» .e
tied?, »t deleite «. ç» Serîiêw ai. .f a. 'raie .trait»à
0...?. .0.-
.fm/rmt» 'readmisz Y., tw шлем: „и. штоф,
zona temporada. . «
шт yшт,
м тег, 'aar Ãzägô¿g:_;batb°a „тъшёатъззф
‚ат! - - ‘ ‚н. i 1 [i
 1599 \ 364 Ed
т, E. - ./Eggeblomma, e. yema de huevo.
‚надетые, c. clara de huevo.
ВЬЮ, n. manzana. nggekage, c. tortilla de huevos.
Дышим, с. manzanar ó man ‚нудит, n. cáscara (de huevo).
zanal. l' Eggœwk, c. ovario.
‚выждав, c. tarta, torta de man wagrund, œggerund, adj. de ii
zanas. gura de óvalo.
lblekjerne, c. pepita de manzana. Aigle, adj. verdadero, puro, legi
/Eblemosl, c. mosto de sidra. timo, natural, genuino; fino, pu
‚выпит, c. rueda de manzana. ro, sin adnlteracion; leg'timo;
ßbkskrœllmg, c. pellejo de man auténtico.
zana. ..­ Aigle, v. r. desposarse, casarse
‚Быт-ш, n. manzano. con consentimiento reciproco.
Ede, v. a. comer; devorar, tra ‚Буге/от, р|‚ el marido y la mn
gar, comer vorazmente, con vo ger, personas casadas.
racidad (dicese regularmente de £glefœlle, m. di t’. esposo. ma
los animales), — i sig, (slugs) rido, esposa, consorte, compa
tragar, devorar. nera.
Ede, c. comida, cebo (que se da ‚пушкам, adj. legítimo.
à los animales domésticos). ‚Едином, Eglehmtru, t'. muger.
fidel, adj. noble, hidalgo; (fig.) Штатам, m. marido.
noble, insigne,­ generoso, mages 1Egtepagt, c. contrato de matri
tuoso; adv. noblemente, con no monio. ' l
v`bieza, con esplendor. 1Еу!езеп9‚0. cama de novios, tâ
Edelmodlg, adj. generoso, noble; lamo.
adv. noblemente, generosamente. /Egteskab, n. matrimonio, casa-­
Edelmodighed, c. generosidad, miento.
nobleza, grandeza de alma, de Eglesmbsmd, n. adulterio.
Egtleskabslefle, " n.l ‘ voto matrimo
' corazon. ' "
малыш, c. piedra preciosa; JE ma.
delslene, pl. pedreria, piedras pre мамиными”, c. divorcio.
' ciosas. i Атамана, о." matrimonio, casa
‚Едете, c. gana, gana grande de "mientd ‚
comer. ‚ Egleuü, v. a.~ 'casar (unir por el
Aider, m. di f. gjoton, giotona, matrimonio al hombre y la mu
tragon; tragona, goloso, golosa. gerjcf `
Edesyge, c. hambre cruel, ham 'zEgtevíelse c. la accion de casar,
bre canina ó perruna. .de juntar por el matrimonio ai
‚яшма, m. liom'bre honrado', in; hombre у la muger, desposorio.
Vtegro.- g ‘ _ l жатва, с. calidad de lo que es
ЛЕЩ-и, adjl L‘desembriagado, des verdadero, legitimo, genuino dic.;
emborrnchado; (fig.) sobrio, par
1c\o",„|' 1,1., l.. .,. 1
legitimidad; autenticipad (de un
i fumo). д'.‘ ад ‘1‘ .VDB
Edv-«ali , adj. sobrio; -" had, o. Ekel, adj. desganado; asquercso,
' вовне ad ` (templanza,` moderaà lo que da asco, nauseoso,‘nau­
cion enbeber). ‘ ‘ i' ’ seabundo. ‘m
мам, «мы». a'. :grabar ai а из ‚влетел, c. desgana, inapetencia,
”Шепе; chuterizar, 'dalJ cante~ os, hastio, asco, aversion. . f.“
vcorres.
шаману; метну,` ‘ c." _corrosionŕ
' ­ ‚Еще. edad; vejez; antiguedad.
Alleles, v. n. envejecerse, hacerse
Ада, п._!шеуо. ' „ viejo; aviejarse, avejentarse (ро
Щувтогтёу‚'ад]1"аё figura de oi' nerse viejo sin serlo,en‘la edad.)
valol Alf!
' "ЧИН
/Eldgammek adj. indy' viejo,’muy
 [Ere
anciano, decrépito.
‚шато, adj. (comp. af gamma!) mas
..viejo, mas anciano, primogéni
to; œldst, (superi.) el mas viejo,
ila mas vieja; el primogénito, la
-pn'mogénita; antiguo, senior.
(Elm, Alm', n. olmo, alamo negro.
‚виз, У: a. amasar, ‚ ‚
ßmne, n. materia, objetoytema;
sujeto.­
divider, pL af And, ànades.
Шлите, v. a. mudar,I convertir,
transmutar; enmendar.
Шпагат, o. mudanza.
Дяди, v. a. estimar, hacer caso;
tener cuidado, ó pena, (inquie
-tarse, ó fatigarse de, ó por alg.
alg. cosa).
Eng, adj. estrecho, angosto.
Ängste, v. a. dar congojo, asu
star, memorizar, sobresaltar, in
quietar, dar cuidado, dcsasose
gar.
¿Engstelíg adj. inquieto, receloso;
medroso, temeroso; demasiada
» mente cuidadoso; adv. con re
celo; con temor, con miedo;
con cuidado demasiado grande;
­­­ had, c. inquietud, perturba
cion, recelo; cuidado demasia
‘до grande. [sosiego
Диализа, с. congoja, ansia, desa
Жаждет, c. ecuador (circulo maxi
mn de la esfera, equidistante de
los dos polos).
¿Erben adj. modesto, decente, de
coroso, honrado, honesto; adv.
'modestamente decentemente.
Erbarhed, c. decencia, decoro,
modestia.
Erbedig, adj. respetoso, respe
tuoso, reverente; adv.. respetuo
Ieamente.
штатами, с. respeto, atencion.
Ere, c. honor, honra; gloria, lus
tre; estimacion, reputacion; en
Mami af Aira, un hombre de
honor, de estimacion; ved min
-­- à fé de hombre de honor,
de bien.' med fEre, да! Ем,
.honońtìcamente, honrosamente,
:con honor, con distincion; del
er al /Erq aard, eso no es de
365 «Ere
desechar, ó de despreciar, eso
es muy aceptable; redde Em
Ere, salvar el honor, la repu
tacion de alguno; viso En Aira,
honrar á alguno, hacer estima
cion, aprecio de alguno; vise En.
den sidsle Ero, hacer las exe
quias, las honra à un muerto;
лошади, honrar, venerar, re
verenciar à alguno; фото sig en
/Ere af Nogst, gloriarse, hacer
vanidad, preciarse de alg. cosa.
dira, nv. a. honrar, venerar, reve.
renolar, respetar.
кВт/туф. c. respeto, atencion,
veneracion, sumision, deferen
cia, rendimiento, reverencia, ob
sequio; bwise En sin ‚Его/туф,
hacer su complido, hacer su re
verencia a al uno.
/Erefuld adj. onorable, honori
fico, honroso; adv. honorífica
mente, honrosamente.
/Erekjœn adj. que ama su honor,
que es ansioso de conservar su.
honor, su lealtad, ambisioso.
минами, c. ambicion (deseo
inmoderado de honores, fama.
mando, poder).­ ‚
Ereles, adj. infame, sin honra,
ni reputacion, vil, disfamado;
picaro, indigno, ruin. .
Erelaxhed, o. infamia, deshonra
ruindad, vileza.
¿Ef-ende, намаз, п. comision, en
cargo, encomienda; órden, man
damiento. [типы
‚Егором, e. arco de triunfo, arco
интим, adj. ìnjurioso, afrento
so, infamatorio, infamativo, di
famatorio,­ adv. injuriosamente,
con injuria.
штатам, с. respeto, home
nage, honor.
Ereserklœring, c. reparacion, sa
tisfaccion. [поп
Eresfelelse, c. sentimiento de ho
ßresord, n. fé, palabra de hom
bre de honor.
Erœsag, c. empeño de honor,
duelo; pundonor.
латыши, v. a. calumniar (echar,
poner calumnias).
27
 26?
Ereskjœndsr, am. lealumniader.'> `
Eŕespoátye. : dignidad, puesto ho
noriüco, honor. f wär.
Meyn, ' n. insignia, distintivo,
condecoracion. w* ‚ r ­ то:
вези-ат n. hgirado de honor,
distincion, grado.l>`v ‘l
¿Er-estalla, с. estatua. 'ff .
ßresyg, adj. ambicioso ;-l adv. am
'biciosamente con' ambieion. ‘l’
Манну, adj. реза“; ',Sensible,
penoso, incómodo;l dos
»azonado,« de mal humor; blive
—— desazonarse,.enfadarse, amo
hioarse. ‚ f. .'i ‚дунган.
Ergierrig , adj'. ambizioso, г ansi'
Yoso; oodicioso, hainbh'ento de
honores; a'dv.` ‘ambieiòsamente
iBrgg'errighsä,xc/ambicion.'r :al
Штате, v. адептами. molestar,
apesadumb'rar, despachar; in“
»dignan enojar; ~:-aig, eniadarse,
despecharse ; enojarse', , f indig
Штатам, с. andado,> disgusto,
,naree; eseandalizars'e.
despecho, indigritn'ńon.'l .'î'i:
AErlig, adj. honesto; honrado; in».
.Lega-0,5loal, cabalí» « .‘ ­
живут, с. honradez, probidad,
integridad. к .11131, 1 .ì_ ` на.
JEM”, Ir. Íma'llgti..y ` j y‘i in
шпилек, Artilkok, zc. машет
¿Ervde adj. venerable,” mapa».
table, digno de ‚евреем, Yf' ‘H
Esel, njasno; bummborrivoppolia
lino, штате; *driver-,mimo
riquero, burrero; - Мель
`elle de amag- его", n. oreja
«de ainaoaofflni .Len m ï.
Eska, am. . , ‘anni unna
lieke, w. a-tfdesañar, retar (a в.
alguno), provocar árduçlmno'i
Bsp, Espana, n. alamo blanco,
chopo. хм щ! „ч
Espalevm. hojas de Vàla'mo blanco.
Ein c. nacimiento, ascendencia,
origen, iamilia, aan) „дверь.
чти, el» i: . и: :el т ‚Ню;
­ » :miami al) v Шалая, n. ojeada,l штырева
помаду!) t 0, ‚ч ,Qn-.N
. .zt
M «cri'iqlaelidew-»f (Hahne) is
lote, isleta, isla peqnáa. инд
366 @ze
ведает, m. isleiio,4 natural ó ha
bitador de una isla. ’
0de, adj. desierto, inculto, erial,
.vacio гг- M'- . ' 1
611e, viva.. (bañada) derramar, dar
j conxlargueza, gastar con pro
lfusion, disipar, dilapidar.
вделана,
‘manlrotmm. pródigo, gastadûl',
­disipador. -i. ‘
давшие, v. a. arruinar, азот.
demoler, derribar; destruir, per
.'der; —- sig, arruinar-se, perder»
se, destruir-se (en la hacienda,
ó salud):V ' . .‘ .fr MG.;
Hdelœggelse,
-destrncciomA.-c.estragof
,y desolation,I
`::;.= 1151-.;
ваш, adj; pródigo,­ largo, депе—
roso; adv. prodigamente51wn
profusion.4 .0'. if; . ‘ч и' ­ ,y „
Ишь-тафты ›рш‹1`|3а1ша‹1‚ _proinf->
«siom diei ` ,'.fgasto 'excesiva
‘ -älapidaeionì/ .I ' l ^. '
гала, v. a. дотам, see ade,
;bor¢ode;.y _" ' i" `­
. ‚ . v .
.957', n. caballo, ramingminimalen..y
. Bgm», fiamme, sobrenombre
(Мю adiosoffó rediculo que
:so pone 'a aina persona). ‚
еще, io. víbora >(sier-'peeilla vene
-nosak . „Гит. » ‚
His, .ne ojo; vista, mirada.; tub
cf'ßinena; (df Sigle)l решал-“ее
«видит ha/r. at godt .Bicjü
‚Марфе, «echa .nl ojo fen esta
moza; dat falder i вбит, ш
salta .a los' ojos, da ren los ojos.
aieblik, n.- guiñada-,zaeñ'm ojeada;
ту.) momma, instante; i 'et' »
.en unÁ abrir y cerrar dedjos; en
un momento; heeft ~­ à cada
momento, .a cada instante.
завывает: adj.- momentaneo, in
stantaneo; adv. al instante, al
lau'rmento,l luego, al punto. L..
видим n. ceja. :n f .n '-l.
введи; m.' опиши: lente оспы;
детища. авизо; ième'. гм“.
засыпав, c. retina. ­ ч mi
.ñńdìb seña; f' ` ‘ 'Y ‘í "­
Шайбу; ßielarog, o; ángulo del op.
вантам, n. ‘estimacion de una
lcosa, la cual ne hace рву; vista.
‚
r д‘
.
\
 .d0
d 410).
‚дым Se LAL-v.. ¿azan (el
ßlglas, n, vidrio para la 4 ó sin te l
1

шиш, n. taberna donde se vene..

la cerveza. и“, дйовйдад; ocio.
отшив, о. ßlkande, n. jarro, vaso Вт, c. „ь - `же де rapiña).
para la cerveza. вгпето, c. presa, garra, uña de
0lkjelder, c. cantina, bodega para àquila.
la cerveza. Brnenœse, c. nariz aguileña.
ßlkrukko, o. cántara ó cantaro para 0rneunge, с. aguilucho; aguililla,
la cerveza. águila pequeña. .
Bllebred, n. sopa en cerveza (es Hrred, c. trucha (pescado de a
pecie де вора, que se hace con gua dulce. -
cerveza, azúcar, nuez mosoa 850, с. cucharon para sacar agua.
da ózc.) Изв, v, a. sacar agua del rio, del
ßltapper, m. tabernero de bode pilon, de la fuente; - ud, va
gon donde se vende cerveza. ciar, derramar, verter; — (udasd
витые, = Еощдауе, п. tonel, bo sit Щепа), explayar, abrir, des
ta, pipa para la cerveza. ahogar su pecho; -­ sin Vrede
0m, adj. tierno, sensible, cariño over En, desfogar su ira ó со
so'; adv. деп-пашете, cariñosa rage contra alguno.
mente. Bst, везет, o. este, oriente, le
Имя/миф, adj. sensible.' delicado vante.
(expuesto á enojarse ó alterarse); Интима; с. este, viento del esta 'l

eosquilloso; adv. sensiblemente. levante, solano.

ответами, с. sensibilidad. Именам, n. Oriente, Levante;
27*
l?
 t

‚—

ч
 9/7§ ‘- ..
?›/с[9 ‘W’ ‹
l'l-'WÖÍ 351‘
(И
Á/ 7 ~ Х {и с’
Ш‘2 ‚3, ММ, Щ»
Ш? хил; {wfg/¿j ggf,
235, 272’ 251265272
'/:fa /1 a/ ада/(„Аи 'i

.ams А