Está en la página 1de 7
SPANIEN Mulighedsfelter Samtale med Ecosistema Urbano ved Frans Drewniak, Madrid, maj 2013. Om uddannelsesmassig baggrund, José Luis Vallejo: Man kan ikke sige, det var en selviolge, at vi skulle verre ark tekter. Det var det ikke. Nér du begynder at overveje en karrieravaj, sf er du maske kun 18 &r gammel. Da tanker man ofte ikke 6& meget pé fremtiden. 84 det med, hvordan man arbejder som arkitekt, dat er noget, vi har lert hen ad vejon. Jeg tror ikke, vi udmerker os ved at have specielle evner. Her tzenker Jeg pa dem, som har helt serlige anteeg for smukke hAndtegninger, og som maske fra starten har folt, at de skulle vaore arkitekter. $8 det har vaeret en Ieeringsproces, hvor vi er kommet frem til en seerlig interesse i forhold til samfundet og i forhole til byer nes udvikling. Det er det vigtigste for mig; hvordan vi kan gore nytte for samfundet, Og ikke £4 meget det med at se sig selv som en del af professionen, ag hvardan ‘man bliver en ‘rigtig’ arkitekt Belinda Tato: Perst var jeg mere inte- resseret i journalisme, kommunikation og sociale forhold, Omstendighedeme ville, at jeg encite med at blive arkitelt. Jeg tror gs, det har indflydelse pA den mide, vi praktiserer arkitektur pa i dag, og den interasse, vi har far andre discipliner ag fagligheder end blot arkitektfaget. Jeg kan godt lide den kendsgerning, at arki- tekter skaber ting, nat vi former bosteder g infrastruktur for mennesker. I Spanien g her pa skolen i Madrid er vi s& heldige 44 SA hor etn god udannelae og Dll faget med oe fe BTSAM (Caraela cause uae ersaeanos dase fe ube ea iar pacuoravalfgaagl neha Pesala mesa cae caica da vi begyndte at arbejde pa projektet til ar nalieall Yelena ies casa hearaaeeral| ee ener sociale forhold var noget, vi lerte ved at | hae etnias aamuates amare bien cuanariee Kultursammenstod. En helt anden made | al teenke arkitektur pa! Det var hardt, | creer BT: Men da vi havde fet afgang som arkitekter, syntes vi, at der var noget, der manglede; de sociale forhold og en mere strategisk tilgang. I 90’erne spil lede spansk azkitektur ‘efter regleme’, og malet var fokuseret p& produktet; en flot bygning! Der var ikke nogen, dar stil- lede sperysmél ved programmet og den stillede opgave. Vi bagynate at studere arbejder af fx Cadric Price og Lacaton & ‘Vassal. Vi elsker det projekt af Lacaton & vassal, hvor dle far tl opgave at designe et eksisterende byrum | Bordeaux. Laca~ ton & Vassals svar til bygherren var noget i retning af: “Det ser fint ud, som det ex! Hvad med at anvende byggesummen til vedligeholdelse af pladsen med dens nuveerende udformning?” For os var den forteelling en ajendbner! JLV: Selve ideen om at sege mulig- hheder set fra andre vinkler end da vanta, Som netop hos Lacaton & Vassal, der dis- ‘kuterer akonomien som et mulighedsfelt {arkitekturen. Inden for den traditionelle opfattelse af professionen s& bekymrer arkitekten sig om lys, materialer og kon- struktion ete, men i forhold til det omgi- vende samfund og de almindelige horgere sf diskuterer vi iltke i s haj grad, hvad vi bruger pengene pa Vi synes, der er et keompe potentiale i det felt, som ike or tistreekkeligt undersect. BT: $4 man kan sige, at vi er blevet oplert som arkitekter med en steerk fag- lighed ag tradition, men med et forhold til samfundet som forholdet mellem vand ARKITEKTEN OKTOBER 2013 Men da vihavde faict afgang som arkitekter, syntes vi, at der var noget, der manglede; de sociale forholdog en mere strategisk tilgang. 190'erne spiltede spansk arkitektur ‘efter reglerne’, og mdlet var fokuseret od produktet; en flot ngning! covna Taro Air Tee, Eco-Boulevard, Madrid, 2004, Ecosistema Urbana. Foto: Martin Ketding.