Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Indledning - Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Denne ultrakorte gennemgang af de erhvervskonomiske grundregler er disponeret sledes:
Indledning - Grundlggende erhvervskonomiske begreber..................................................... 1
Bogfringsregler......................................................................................................................... 2
Regnskabsopstilling ................................................................................................................... 4
Kalkuler...................................................................................................................................... 6
Likviditetsbeskrivelser ............................................................................................................... 8
Ngletalsanalyser ..................................................................................................................... 10
Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne ........................................................................ 11
Rentabilitet ................................................................................................................. 11
Afkastningsgrad ......................................................................................................... 11
Overskudsgrad............................................................................................................ 11
Aktivernes omstningshastighed............................................................................... 12
Egenkapitalens forrentning ........................................................................................ 12
Indtjeningsevnen ........................................................................................................ 13
Overskudsgrad............................................................................................................ 13
Bruttoavanceprocent .................................................................................................. 13
Dkningsgrad ............................................................................................................ 13
Nulpunktsomstning ................................................................................................. 14
Sikkerhedsmargin....................................................................................................... 14
Kapacitetsgraden ........................................................................................................ 14
Indextal....................................................................................................................... 14
Finansiering og likviditet .................................................................................................. 15
Likviditet .................................................................................................................... 15
Likviditetsgrad ........................................................................................................... 15
Soliditet og risiko .............................................................................................................. 15
Soliditet ...................................................................................................................... 15
Soliditetsgrad ............................................................................................................. 16
Gldstningsgrad ...................................................................................................... 16
Egenkapitalen i % af risikobehftede aktiver............................................................ 16
Aktiernes indre vrdi................................................................................................. 16

Brian Nielsen 2000-2006

Side 1 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Forudstningerne for den konomiske styring af virksomheden fremgr af kapitel 1 og 2 i
bogen konomistyring og budgettering af Jens Ocksen Jensen og Ole Christensen.
Grundlaget i opflgning p konomisk styring ligger i regnskabet. Regnskabet er en opnotering af alle de konomiske konsekvenser af den gennemfrte aktivitet.
Regnskabet hviler p bogfringen, der de allerfleste steder baseres p det dobbelte bogholderi,
der tilskrives den italienske munk Luca Pacioli, der i 1494 udgav en afhandling, der beskrev
logikken og principperne i bogholderi. Principperne menes nogle steder at g op mod 5.000 r
tilbage, men logikken i Paciolis vrker er stadig grundlaget for bogholderiet, som vi kender
det i dag.

Bogfringsregler
1) Der skal altid anvendes mindst 2 konti
2) Debet og kredit skal altid balancere
3) Nedenstende regler anvendes ved bogfring
Saldo
Indtgter

Omkostninger

Aktiver

Passiver

forges

kredit

formindskes

debet

forges

debet

formindskes

kredit

forges

debet

formindskes

kredit

forges

kredit

formindskes

debet

kredit

debet

debet

kredit

Dette skal forsts p den mde, at der normalt vil vre en kreditsaldo p en indtgtskonto.
Hvis der s krediteres p kontoen vokser denne kreditsaldo. Debiteres der p kontoen mindskes kreditsaldoen.
I balanceudskrifter fra fx Damgaard C5, vil en kreditsaldo blive vist med - som fortegn.
Dette gr reglen om at en debitering (et +) mindsker en kreditsaldo (-) mindre logisk. Det
flger jo reglerne fra matematik.

Brian Nielsen 2000-2006

Side 2 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

De to dimensioner gr igen i opstillingen af rsregnskabet. rsregnskabet bestr af en resultatopgrelse og en balance:
rsregnskab
Resultatopgrelse
Debet
Omkostninger
Vareforbrug
Salgsfr. omk.
Lokaleomk.
Kassedifference
vrige omk.
Lnninger
ATP-bidrag
Afskrivninger
Renteomk.

Kredit
Indtgter
Varesalg
Renteindtgter
Kontantrabat fra
leverandrer

Balance
Debet
Aktiver
Biler
Inventar
Varelager
Varedebitorer
Kasse
Bank, folio
Giro

Kredit
Passiver
Egenkapital
Kassekredit
Varekreditorer
Skyldig A-skat
Skyldig ATP
Skyldig AM-bidrag
Momsgld
Andre kreditorer

Resultatopgrelsen er udtryk for hvilket konomisk resultat vores daglige registreringer igennem ret indtil nu vil give. Resultatopgrelsen er sledes en beskrivelse af det konomiske
resultat for alle transaktioner i lbet af en periode.
Balancen derimod er en beskrivelse af tilstanden p netop det tidspunkt, hvor balancen blev
lavet. Hvis balancen er pr. 31/12 1999, vil en indbetaling fra en kunde den 2/1 jo ndre kassebeholdningen og tilgodehavender hos kunder. Balancen er derfor en tilstandsbeskrivelse.
rsregnskabet opstilles efter principper, der kan afvige fra de principper, vi gennemgr i erhvervskonomi.

Brian Nielsen 2000-2006

Side 3 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Regnskabsopstilling
Igen her skal det understreges, at regnskabet for et regnskabsr flger flgende skema:

bningsbalancen er ultimobalancen for ret fr.

Efter de daglige posteringer gennem hele ret, kan man ud fra saldiene p den enkelte konto
lave et rsregnskab.
Resultatopgrelsen opstilles ofte sledes:
Resultatopgrelse for 2001
Nettoomstning
Vareforbrug
Bruttofortjeneste
Andre eksterne omkostninger
Salgsfremmende omkostninger
Lokaleomkostninger
Tab p tilgodehavender
vrige omkostninger
Personaleomkostninger
Lnafregning
Sociale ydelser
Indtjeningsbidrag
Afskrivninger
Resultat fr renter
Renteindtgter
Renteomkostninger
Resultat fr ekstraordinre poster og skat
Ekstraordinre indtgter
Ekstraordinre omkostninger
Resultat fr skat
Skat af rets resultat
rets resultat
Balancen kan opstilles sledes:
Brian Nielsen 2000-2006

Kr.
31.200.600
18.748.866
12.451.734
1.300.000
1.225.000
126.384
1.865.230
3.280.000
312.000

129.590
643.710
7.000
21.000

4.516.614
3.592.000
4.343.120
485.000
3.858.120
514.120
3.344.000
14.000
3.330.000
1.132.200
2.197.800

Side 4 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Balance pr. 31.12.2000

Aktiver
Passiver
Anlgsaktiver
Immaterielle anlgsaktiver
Materielle anlgsaktiver
Finansielle anlgsaktiver
I alt

80.000
4.470.000
480.000
5.030.000

Omstningsaktiver
Varelager
Tilgodehavender
Vrdipapirer
Likvide midler
I alt

6.206.604
3.478.016
90.000
177.900
9.952.520

Aktiver i alt

Brian Nielsen 2000-2006

14.982.520

Egenkapital
Aktiekapital
2.000.000
Overkurs ved emission
60.000
Opskrivningshenlggelser
360.000
Vedtgtsmssige henlggelser 809.560
Andre henlggelser
1.550.000
Overfrt overskud
2.490
I alt
4.782.050
Hensttelser
548.960
Gld
Langfristet gld
Kortfristet gld
I alt
Passiver i alt

1.305.000
8.346.510
9.651.510
14.982.520

Side 5 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Kalkuler
Kalkuler er beskrivelser af de konomiske konsekvenser af enten en gennemfrt handling(skde) eller en ptnkt handling(-skde).
Vedrrende det enkelte produkt opstilles der normalt en forkalkulation inden man beslutter
om man vil kbe produktet.
I forkalkulationen indgr alle omkostninger, der har relevans for beslutningen om at kbe
(/fremstille) produktet. Se mere om dette i Driftskonomi, kapitel 8 og 9. Der er her egentligt tale om alle beslutningsrelevante omkostninger (og indtgter).
Ved kalkulationer regnes der normalt eksklusiv moms, da momsen ikke vedrrer virksomheden. Momsen af virksomhedens indkb refunderes af Skat og virksomheden afregner modsat
momsen af salget. Hvis en vares pris er oplyst inkl. moms, m momsen derfor trkkes ud
(prisen *100 / 125).
En normal opstilling i en handelsvirksomhed vil vre sledes:
Indkbspris
+ hjemtagelsesomkostninger
= kostpris
+ vrige variable omkostninger
= variable omkostninger i alt
Hvis varen kbes hjem flere ad gangen, fs den variable enhedsomkostning ved at dividere
variable omkostninger i alt med antallet, der er kbt hjem.
Dkningsbidraget for den enkelte vare fs s ved:
Salgspris (excl. Moms)
- variable enhedsomkostninger
Dkningsbidrag
Bemrkninger:
Indkbsprisen kan vre i fremmed valuta. Hvis dette er tilfldet, omregnes den til danske
kroner for at f samme enhed p alle vores regnskabstal. Generelt omregnes alle regnskabstal
til samme valuta i et hvilket som helst beslutningsgrundlag.
Hjemtagelsesomkostninger
Hjemtagelsesomkostninger omfatter omkostninger som fragt, forsikring, told, spedition,
punktafgifter (vareafgifter) og lignende.
Efter at varen s er solgt, laver man en efterkalkulation med de samme elementer (og de, der
er kommet til ekstra) for at se om modellen kan bruges igen og hvilke elementer, der er forbundet med s stor usikkerhed, at der br tages hensyn til dette ved de kommende forkalkulationer.

Brian Nielsen 2000-2006

Side 6 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Den mest interessante af periodekalkulationerne er budgettet. I denne forbindelse henvises til
bogen konomistyring og budgettering af Jens Ocksen Jensen og Ole Christensen, konomistyring og budgettering.
De vsentligste af disse budgetter er:

Resultatbudgettet (opstilles som resultatopgrelsen ovenfor)

Balancebudgettet (opstilles som balancen ovenfor)
Likviditetsbudgettet (Opstilles efter n af modellerne nedenfor)

Brian Nielsen 2000-2006

Side 7 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Likviditetsbeskrivelser
Likviditetsbeskrivelser kan enten laves p forkant som likividtetsbudgetter eller som kontrol
som likviditetskontrol.
Der beskrives to modeller her. I Bent Schacks bog Regnskabsanalyse og virksomhedsbedmmelse. vises der fire modeller.
Her beskrives beholdningsforskydningsmodellen og ind- og udbetalingsmodellen.
Beholdningsforskydningsmodellen
Denne model er isr anvendelig til mere summariske likviditetsbudgetter og kontrol. Modellen kan anvendes generelt, hvis der er jvn aktivitet gennem ret og omstningshastighederne
er konstante.
Et eksempel p en likviditetsbeskrivelse efter beholdningsforskydningsmodellen:
Tkr._
Omstning
16.800
- variable omkostninger
10.920
Dkningsbidrag
5.880
- kontante kapacitetsomkostninger
Andre eksterne omkostninger
1.160
Personaleomkostninger
3.400
4.560
Indtjeningsbidrag
1.320
Varelager
Primo
5.200
Ultimo
3.400
-260
Varedebitorer
Primo
6.730
Ultimo
7.010
-280
Varekreditorer
Primo
4.533
Ultimo
4.658
+125
Moms m.v.
Primo
1.098
Ultimo
1.118
+20
Driftens likviditetsforskydning
925
- anlgsinvesteringer
-250
- finansielle udbetalinger:
Renteomkostninger
90
Afdrag p ln
100
-190
- resultatudlodning
-450
Periodens likviditetsforskydning
35
+ likvide midler primo
2.165
Likvide midler ultimo
2.200
Hvis der er tale om et likviditetsbudget kender man ikke udviklingen i varedebitorer, varelager
og varekreditorer. Man m s beregne disse ud fra omstningshastigheder, der er gennemget
nedenfor under ngletal.
Den skyldige moms m kunne beregnes (i store trk) ud fra DB andre eksterne omk. anlgsinvesteringer, idet alle tal tages for 4 kvartal. (en fjerdedel af rets tal?).
Brian Nielsen 2000-2006

Side 8 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Normalt medtager man hovedtallene for resultatopgrelsen (/budgettet), da disse kan bruges i
tolkningen af likviditetsbeskrivelsen.
Ind- og udbetalingsmodellen
Ogs kaldet cash-flow-modellen:
Opstillingen her er taget fra Budgettering og konomistyring af Jens Ocksen Jensen og Ole
Christensen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-

- LIKVIDITETSOPGRELSE
|
CASH-FLOW
|
KVARTALSBASIS
|
- |
INDBETALINGER
|
INDBETALINGER FRA SALGSDEBITORER
|
FINANSIELLE INDBETALINGER
|
- |
IALT INDBETALINGER
|
- |
UDBETALINGER
|
UDBETALINGER TIL VARELEVERANDRER
|
LN OG GAGEUDBETALINGER
|
KONTANTE KAPACITETSOMKOSTNINGER
|
INVESTERINGSUDBETALINGER
|
FINANSIELLE UDBETALINGER
|
UDLODNINGER
|
SELSKABSKAT
|
- |
UDBETALINGER IALT
|
- |
PERIODEN LIKV.BEHOV/OVERSKUD (INDB.-UDBET.) |
- |
LIKVID BEHOLDNING PRIMO
|
LIKVID BEHOLDNING ULTIMO
|
- IKKE UDNYTTET TRK P KASSEKREDIT
|
MAKSIMUM TRK :
4000000 MIO.KR.
|
- -

Brian Nielsen 2000-2006

1.KV.

2.KV.

2123333
0

1975000
500000
-

2123333
-

2475000
-

270185
562680
449588
0
290937
0
0
-

135370
566796
452958
1000000
281386
325000
0
-

1573389
-

2761511
-

549944
-

-286511
-

-655000
-105056
-

-105056
-391567
-

3894944
-

3608433
-

Side 9 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Ngletalsanalyser
Omstning

Dkningsbidrag

Variable omkostninger

Overskud

Kapacitetsomkostninger

Overskudsgrad

Omstning
x
Likvide midler
Omstning

Afkastningsgrad

Formuens
omstningshastighed

+
Omstningsaktiver

Debitorer
+

Samlede aktiver

+
Anlgsaktiver
Varelagre

Ovenfor ses den skaldte Du-Pont-pyramide, der giver et overblik over regnskabet.
Du-Pont-pyramiden er her gengivet efter Bent Schack, Regnskabsanalyse og virksomhedsbedmmelse.
Du-Pont-pyramiden giver et godt overblik over sammenhngen mellem de forskellige resultater og ngletal. Brug den til rsagsforklaringer.
Hvis man skal lave ngletalsanalyser og virksomhedsbedmmelser, m Schacks ovenstende
bog og Strategisk regnskabsanalyse og Virksomhedsvurdering af Jens O. Elling og Merete
Christiansen, anses for at vre obligatorisk litteratur.
Normalt1 deles ngletalsanalyser op i analyse af flgende omrder:

Rentabilitet og indtjeningsevne
Finansiering og likviditet
Soliditet og risiko

Denne ngletalsanalyse omtales ofte som en ekstern regnskabsanalyse, idet den tager udgangspunkt i regnskabets tal.
I driftskonomien kan vi tage udgangspunkt i de interne regnskabstal og vi skal sledes ikke
lade os begrnse af, hvilke tal den eksterne regnskabslser har adgang til.
Vurderingen br som udgangspunkt indeholde:
Niveau
1

Forskellige forfattere har forskellige opdelinger p analyserne. Denne opdeling bruges blandt andet af Bent
Schack

Brian Nielsen 2000-2006

Side 10 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Udviklingsretning
Udviklingshastighed
rsager/sammenhnge

Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne

Rentabilitet
Rentabiliteten belyses normalt ved at se p nedenstende ngletal

Afkastningsgrad
Overskudsgrad
Aktivernes omstningshastighed
Egenkapitalens forrentning

Rentabiliteten viser en virksomheds evne til at forrente den investerede kapital.

Afkastningsgrad
Afkastningsgrad (AG) =

Resultat fr renter * 100%

Aktiver

Aktiverne er her den samlede vrdi, der er investeret i virksomheden, udtrykt som aktivernes
sum og kan her tages fra primobalancen, ultimobalancen eller som gennemsnittet af primo og
ultimo.
Hvis man vil sammenligne afkastningsgraden med en investering af et tilsvarende belb i obligationer synes det mest naturligt at tage udgangspunkt i primobalancen, da denne kan sammenlignes med det investerede belb man beregner afkast af.
Det vsentlige er at bruge samme definition i alle analyserede r, s man fr kontinuitet i analysen.
Som det ses, kan afkastningsgraden forbedres ved at forbedre indtjeningen (resultat fr renter)
eller kapitaltilpasningen (nedbringe aktivmassen).
Afkastningsgraden kan ogs beregnes som:
AG = OG * AOH
Overskudsgrad
Overskudsgrad (OG) =

Resultat fr renter * 100%

Omstning

Overskudsgraden belyser indtjeningsevnen, det vil sige evnen til at skabe et overskud ud af
omstningen.

Brian Nielsen 2000-2006

Side 11 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Aktivernes omstningshastighed
Omstning
Aktiver

Aktivernes omstningshastighed =
Aktivernes omstningshastighed angives i gange pr. r.

Ngletallet viser evnen til at skabe omstning med den investerede kapital ud fra en forudstning om at der ikke kan skabes overskud uden at man skaber en omstning.
Aktivernes omstningshastighed kan analyseres nrmere ved at kigge p varelagrenes omstningshastighed, debitorernes omstningshastighed og kreditorernes omstningshastighed.
Varelagrenes omstningshastighed =
Lagerdage =
Debitorernes omstningshastighed =
Kreditdage =

Vareforbrug
Varelagre
360
Varelagrenes omstningshastighed
Omstning
Debitorer
360
Debitorernes omstningshastighed

Ved varedebitorernes omstningshastighed skal man vre opmrksom p at Omstningen

opgres i regnskabet uden moms, mens tilgodehavendet hos kunderne (debitormassen) vises
med moms. I en fuldstndig korrekt analyse vil man rense debitorerne for moms, men i en
analyse af udviklingsretning vil momsen ikke give nogen forskydning.
Varekreditorernes omstningshastighed =
Skylddage =

Varekb
Varekreditorer
360
Varekreditorernes omstningshastighed

Varekreditorerne er inklusive moms, mens posterne til varekbet er renset for moms.
Varekbet opgres sledes:
Vareforbrug
+ varelager ultimo
- varelager primo
=Varekb

Egenkapitalens forrentning
Egenkapitalens forrentning (EKF) =

Brian Nielsen 2000-2006

Resultat efter renter * 100%

Egenkapital

Side 12 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Egenkapitalens forrentning viser afkastet af den investerede kapital i procent.
Egenkapitalens forrentning kan ogs beregnes med:
F
F
EKF = r + (r r f ) = AG + ( AG r f )
E
E
hvor
rf
= Gennemsnitlig forrentning af fremmedkapital
F
= Fremmedkapital
E
= Egenkapital

Indtjeningsevnen
Virksomhedens indtjeningsevne beskrives primrt gennem overskudsgraden, men for at analysere indtjeningen nrmere benyttes flgende ngletal:

Overskudsgrad
Bruttoavanceprocent
Dkningsgrad
Nulpunktsomstning
Sikkerhedsmargin
Indextal

Overskudsgrad
Overskudsgrad (OG) =

Resultat fr renter * 100%

Omstning

Overskudsgraden belyser indtjeningsevnen, det vil sige evnen til at skabe et overskud ud af
omstningen.
Bruttoavanceprocent
Bruttoavanceprocent =

Bruttofortjeneste * 100%
Omstning

I handelsvirksomheder beregnes bruttofortjenesten/-avancen som omstnining vareforbrug.

Dkningsbidraget er s bruttofortjeneste vrige variable omkostninger.
Dkningsgrad
Dkningsgrad (DG) =

Dkningsbidrag * 100%
Omstning

Dkningsgraden viser hvor stor en procentdel, der er tilbage af omstningen til at dkke faste omkostninger og overskud.

Brian Nielsen 2000-2006

Side 13 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

ndringer i dkningsbidrag skyldes normalt ndringer i;
Salgspriser
Kostpriser
Variable enhedsomkostninger
Produktmix (sammenstning af hvilke produkter, der slges)
Nulpunktsomstning
Nulpunktsomstning (NPO) =

Kapacitetsomkostninger inkl. salgsfr. omk. * 100%

Dkningsgrad

Nulpunktsomstningen viser ved hvilken omstning, der netop er dkning for de faste omkostninger (excl. renter, der ikke vedrrer driften af virksomheden, men ejerens valg af finansiering).
Sikkerhedsmargin
Sikkerhedsmargin =

(Omstning Nulpunktsomstning) * 100%

Omstning

Sikkerhedsmargin viser hvor mange procent den faktiske omstning er strre end nulpunktsomstningen. Alts hvor mange procent omstningen kan g ned uden, at der kommer et underskud fr renter.
Kapacitetsgraden
Kapacitetsgrad =

Dkningsbidrag
Kapacitetsomkostninger

Kapacitetsomkostningerne omfatter her svel kontante kapacitetsomkostninger som kalkulatoriske kapacitetsomkostninger (afskrivninger).
En faldende kapacitetsgrad vil vre et tegn p en drligere tilpasning af de faste omkostninger
til virksomhedens aktivitet.

Indextal
Indextal =

rets tal* 100

Basisrets tal

Indextal viser hvordan to talrkker har udviklet sig i forhold til hinanden.
Normalt vil man beregne p:
Omstning
Dkningsbidrag
Kapacitetsomkostninger i alt
Kontante kapacitetsomkostninger
Brian Nielsen 2000-2006

Side 14 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Afskrivninger
Renter, netto
rets resultat
Og andre poster, der br fremhves efter eget skn

Ved indextal kan det vre relevant at tilfje tendenslinier ved budgettering.

Finansiering og likviditet
Finansiering og likviditet belyses primrt ved likviditetsbeskrivelser, som de er gennemget
ovenfor.
Traditionelt er der beregnet likviditetsgrader til sttte for likviditetsbeskrivelserne.
Likviditet
Normalt belyses likviditeten ved at lave likviditetsbeskrivelserne, se ovenfor.
Man kan vlge at beregne:
Likviditetsgrad
Likviditetsgrad I (acid test) =

Mest likvide aktiver

Kortfristet fremmedkapital

Likviditetsgrad II (current ratio) =

Omstningsaktiver
Kortfristet fremmedkapital

Likviditetsgraden er et ngletal, der historisk blev brugt til at belyse likviditeten, men i nyere
litteratur er det en udbredt opfattelse, at ngletallet ikke har nogen srlig vrdi, blandt andet
fordi det kun viser et jebliksbillede og fordi man til en vis grad selv kan bestemme strrelsen
af ngletallet (fx ved at hve p kassekreditten og lgge pengene i kassen).

Soliditet og risiko
Soliditeten har traditionelt vret brugt som vurdering af hvor meget en virksomhed har at st
imod med, men ved at se p likviditetsbeskrivelserne vil det st klart at den lbende drift
hurtigt kan ndre disse jebliksbilleder.
Analyserne br derfor underbygges med fx lftestangseffekter der viser noget om virksomhedens gearing eller likviditetsbeskrivelser med risikovurdering for udviklingen i de enkelte
poster.
Soliditet
Soliditeten belyses ofte ved flgende ngletal:

Soliditetsgrad

Brian Nielsen 2000-2006

Side 15 af 16

Grundlggende erhvervskonomiske begreber

Egenkapital i % af risikobehftede aktiver

Aktiernes indre vrdi

Soliditetsgrad
Egenkapital*100%
Aktiver

Soliditetsgrad =

Soliditetsgraden viser om virksomheden har en buffer til at modst perioder med drlige resultater.
Gldstningsgrad
Gldstningsgrad =

Egenkapital*100%
Fremmedkapital

Gldstningsgrad =

Egenkapital
Aktiver

Eller

Gldstningsgraden kan bruges i stedet for soliditetsgraden.

Egenkapitalen i % af risikobehftede aktiver
Egenkapital i % af risikobeh. aktiver =

Egenkapital*100%
Lagre og debitorer

Hvis det vurderes, at der kan forekomme tab p debitorer og lagre, kan det vre formlstjenligt at sammenligne disse med egenkapitalen. Ngletallet er ikke srligt udbredt.
Aktiernes indre vrdi
Aktiernes indre vrdi =

Egenkapital*Nom. vrdi pr. aktie

Aktiekapital

I aktieselskaber bestr egenkapitalen af svel aktiekapital som reserver. Dette ngletal viser
hvor store reserver, der er til den enkelte aktie. Dette ngletal bruges blandt andet til at
sammenligne den bogfrte vrdi af aktier i forskellige selskaber, men vr opmrksom p, at
kursen er fastsat ud fra eksisterende vrdier og forventninger til fremtidig udvikling.

Brian Nielsen 2000-2006

Side 16 af 16